Romerhuset – Baggesensvej 3 i H elsingør Romerhuset Indhold – Baggesensvej 3 i Helsingør FORORD...... 5

Romerhusene – en inspirerende klassiker i dansk bolighistorie

Arne Jacobsens eget hus i Charlottenlund Af sociolog Hans Kristensen ...... 7

Romerhusene Vil du se flere spændende huse? – mesterværkets naturlighed Af restaureringsarkitekt Lise Juel . . . . 35 Realdania Byg Klubben åbner dørene til Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt rundvisninger, foredrag og oplevelser i SUMMARY ...... 58 enestående arkitektur over hele landet. levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. LITTERATUR OG KILDER...... 60 Som medlem kommer du helt tæt på Realdania Bygs arbejde med ny arkitektur og Realdania Byg er et ejendomsselskab for udvikling historiske huse. og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur Meld dig ind på www.realdaniabyg.dk fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Det koster kun kr. 199,- for et år. Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. I velkomstgave får du et valgfrit hæfte fra serien “Arkitekternes egne huse”. Læs mere på www.realdaniabyg.dk Realdania Byg

ISBN: 978-87-92230-47-8

Udgivet af Realdania Byg Romerhuset – Baggesensvej 3 i Helsingør Romerhuset – Baggesensvej 3 i Helsingør © Realdania Byg A/S 2013 Romerhuset ISBN 978-87-92230-47-8 – Baggesensvej 3 i Helsingør

Tekst og redaktion: Realdania Byg Arkitekt Lise Juel Sociolog Hans Kristensen English summary translated by LanguageWire

Layout: Realdania Byg og OAB-Tryk a/s

Fotos og illustrationer: Fotograf Jens Markus Lindhe: Side 5, 8, 11, 20, 21, 22, 29, 32, 34, 39, 40, 44, 45, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57 Skyview v/ Søren Rolin: Side 6, 7, 42, 43 Fotograf Jakob Bekker-Hansen, 300dpi: Side 12, 13, 14, 15, 16, 17, 24, 25 Fotograf Andreas Trier Mørch/www.arkitekturbilleder.dk: Side 23, 30, 36 Fotograf Torben Eskerod: Side 38 Fotograf Ole Haupt: Side 46 Realdania Byg: Øvrige fotos

Omslagsfoto forside: Rhodos / Fotografen Ruben Blædel Omslagsfoto bagside: Fotograf Jens Markus Lindhe

Bogen er sat med Dax og Caslon og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense

Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab Udgivet af Realdania Byg Forord

At udtænke livet i en bolig er en form for isce- Med købet af et af disse i alt 60 huse, Bagge- nesættelse af de dagligdags begivenheder, der sensvej 3, ønsker Realdania Byg for eftertiden at udspiller sig i en familie: En forestilling om, sikre de umistelige arkitektoniske og kulturhisto- hvilke rum, værelser og stuer, der kan inspirere riske værdier, som den ydmyge bygning repræ- familielivet og binde boligen sammen. En fore- senterer. Ved Realdania Bygs overtagelse havde stilling om mødesteder i huset og en ide om huset kun haft én ejer, og mange af de oprinde- oplevelsen ved smukke kig eller lysindfald. lige karakteristika var bevaret. Den nænsomme Netop denne abstraktionsevne mestrede den restaurering, der er foregået, har derfor alene haft danske arkitekt Jørn Utzon, og den kommer på til formål at fremhæve disse originale kvaliteter. sublim vis til udtryk i de 60 såkaldte Romer- I denne bog beskriver restaureringsarkitekt huse, der er opført i årene 1957-60 i et smukt Lise Juel dette arbejde med at føre Romerhuset kuperet terræn i Helsingør. på Baggesensvej tilbage til sit oprindelige ud- Både i det ydre og det indre er husene udtryk gangspunkt. Et arbejde, der bl.a. er baseret på et for en gennemtænkt, men dog foranderlig livs- mangeårigt samarbejde med både Jørn Utzon og form, og samtidig er husene enestående eksem- sønnen Kim Utzon; først med opførelsen af Ut- pler på den særlige byggestil, der karakterise- zon Center i Aalborg og sidenhen med restaure- rede boligbyggeriets udvikling i efterkrigstidens ringen af Jørn Utzons eget hus på Mallorca. Danmark. På opførelsestidspunktet repræsente- Sociolog Hans Kristensen, som i mange år rede Romerhusene da også en helt ny hustype har beskæftiget sig med dansk bolighistorie, ser i nordisk sammenhæng, og som en af landets på Romerhusene i et samfundsmæssigt og bo- første større bebyggelse i nyere tid blev Romer- lighistorisk perspektiv: Hvilke beslægtede bo- husene og de omkringliggende friarealer fredet ligformer og bebyggelser gik forud for Romer- i 1987. husene? Og hvilke senere bebyggelser hentede I dag er Romerhusene fortsat et enestående inspiration fra Romerhusenes iboende arkitek- eksempel på hustypens anvendelse i en land- turfilosofi – nemlig at selve det liv, der skal leves skabelig sammenhæng, og stedets og husenes i en bebyggelse, går forud for arkitekturen. særegne kvaliteter er til stadighed en levende inspirationskilde for både danske og udenland- Realdania Byg, ske arkitekter. April 2013

4 5 “Boligen har en særlig betydning i de fleste menneskers liv. Den danner rammen om vores dagligdag og det liv, vi lever med vores familie”. Ordene kommer fra sociolog Hans Kristensen, som igennem årtier har beskæftiget sig med dansk bolighistorie og danske boligformer, og i en årrække har været vicedirektør og forskningschef på Statens Byggeforsknings- institut og leder af den tværfaglige forskning i Center for Bolig og Velfærd på Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

På den baggrund bad Realdania Byg Hans Kristensen om at sætte Romerhusene ind i en mere videnskabelig sammenhæng og se på boligformen og bebyggelsen i et sam- fundsmæssigt og bolighistorisk perspektiv.

I det følgende vil der blive trukket nogle historiske tråde fra de boligformer og bebyggelser, der gik forud for Romerhusene, og som rummer nogle fysiske og sociale lighedstræk med dem. Og der vil blive spundet en ende over de boligformer og bebyggelser, som sidenhen hentede inspira- tion fra Romerhusenes arkitektoniske ideer. Af sociolog Romerhusene Hans Kristensen – en inspirerende klassiker i dansk bolighistorie

I tilbageblik står 1950’erne som en lidt stil- billige statslån, som var gældende i 1950’erne. lestående, grå og begivenhedsløs periode, Statslånene skulle fremme byggeriet, men for hvor det danske samfund langsomt kom sig at kunne få disse lån skulle nævnte indkomst- oven på den økonomiske nedtur, som be- grænse være overholdt. sættelsesårene og anden verdenskrig havde Det var Andelsboligforeningen Kingo i Hel- medført. Årtiet var imidlertid en interessant singør, der blev bygherre på byggeriet, hvilket overgangsperiode i den danske bolighistorie. normalt ville have betydet, at boligerne endte Boligmanglen var et stort og reelt problem, som lejeboliger. Men foreningen havde op- og af samme grund var boligpolitikken og brugt sin årlige kvote af udlejningsboliger, så boligbyggeriet meget højt prioriteret. I løbet den valgte at lade dem opføre som ejerboliger. af 50’erne blev mange af de boligtyper, som Husenes udformning skulle både give mulig- i de efterfølgende årtiers byggeboom kom til hed for et ugeneret privatliv i boligen og i den at præge dansk boligbyggeri, udviklet og af- tilhørende gårdhave og samtidig åbne for et prøvet. Romerhusene er et af eksemplerne på mere socialt liv på de fælles friarealer omkring dette udviklingsarbejde – og tilmed et ganske boligerne. Det var imidlertid sikringen af pri- enestående eksempel. vatlivet, som lå Utzon mest på sinde, da han I Jørgen Jørgensens bog “Glæden ved at bo tegnede Romerhusene, mens bebyggelsens – Jørn Utzon og Romerhusene i Helsingør” fælles, sociale liv stort set ikke indgik i pla- fra 2010 gøres der rede for Utzons ide om at nerne. bygge gode individuelle boliger til “alminde- lige mennesker”. Almindelige mennesker blev defineret som familier med en husstands- Flere beslægtede boligformer gik indkomst under “sygekassegrænsen”. Det forud for Romerhusene svarede til indkomsten hos en familie med I mere end hundrede år har den danske bolig- én lærerlønning – de fleste gifte kvinder var historie været skueplads for en kamp mellem stadig hjemmegående husmødre i midten af fortalere for forskellige fysiske boligformer, 1950erne. især mellem varianter af høje og tætte boliger Denne ret skrappe økonomiske begrænsning i f.eks. bymæssige karreer, og lave mere eller skyldtes, at husene skulle finansieres med de mindre åbne boligformer som f.eks. rækkehuse

9 Historien Bebyggelsesplanen I 1953 vandt Utzon 1. præmie i en svensk arkitektkon- Romerhusene er udlagt i sammenhængende forløb, kurrence om en ny familieboligtype. Utzon foreslog som skærmer bebyggelsens indre område mod trafik- et nordisk atriumhus, som brød med den sædvanlige ken i de bymæssige omgivelser. Andre huse er grup- forestilling om familieboligen som et fritliggende hus peret omkring bebyggelsens indre veje. Hvert hus er på egen grund. Forslaget blev ikke realiseret. udmatrikuleret som en særskilt enhed, og resten af Utzon bearbejdede derefter hustypen som en kritisk arealet er udlagt som fællesareal med adgangsveje og kommentar til dansk enfamiliehusbyggeri, og det lyk- grønt område. kedes af skabe interesse for at virkeliggøre forslaget på Samtlige huse er solvendt med den konsekvens, et egnet areal ved Montebello i Helsingør. at huse i bebyggelsens sydlige del mere eller mindre Bebyggelsen blev opført i årene 1957-60 med Bolig- vender ryggen til søen og bebyggelsens indre område. selskabet Kingo som bygherre. Husene skulle dog sæl- De forskudte forløb og gårdhavehuset som type ges som individuelle ejerboliger, fordi selskabet havde gør, at et Romerhus opleves mere som fritliggende opbrugt sin kvote for udlejningsbyggeri. Målgruppen hus end som rækkehus. Principielt er husene ens, var ansatte ved Helsingør Skibsværft samt andre, som men spejlvending og garagernes forskellige placering opfyldte betingelserne for at opnå den tids finansiering er begrundet i forskellig beliggenhed i forhold til ad- ved blandt andet statslån. gangsveje.

og fritliggende parcelhuse. Kampen har inter- snarere åbenhed – svarer ret godt til gennem- national karakter, hvor fortalerne for de tætte, snittet i det normale parcelhuskvarter. høje boligformer ofte har hentet inspiration I Utzons egen begrundelse for husenes ud- i Tyskland, mens fortalerne for de lave, mere formning, med de relativt lukkede facader ud åbne og grønne boligformer har hentet inspira- til adgangsvejen og med de lukkede private tionen i England. Især den engelske byplanlæg- gårdhaver, som boligerne er orienteret imod, ger Ebenezer Howards tanker om fremtidens var det netop privatheden – og ikke det store havebyer fik stor indflydelse i Danmark. fællesskab – boligformen skulle beskytte. I den Romerhusene kan entydigt placeres i den oprindelige udformning var murene om gård- lave, mere åbne boligform – hvor de dog til- haverne betydeligt højere, end de blev i den føjer traditionen en lidt større tæthed mellem endelige udformning. At havemurene endte husene, end den der findes i de traditionelle med at blive lavere skyldtes ikke, at det sociale parcelhusområder. Men som samlet bebyg- aspekt alligevel skulle have en større chance i Modsatte side: gelse svarer dens areal til det, 60 almindelige bebyggelsen, men at der skulle spares på mur- De i alt 60 Romerhuse er parcelhuse ville have fyldt, idet grunden, som sten og arbejdsløn. Fællesarealet, som i efterti- tegnet af arkitekt Jørn Utzon og opført Romerhusene ligger på, er på 6 ha ekskl. søen, den kom til at kræve en del kollektive indsatser, i 1957-60 i et smukt hvilket fordelt ligeligt på de 60 huse bliver til var fra Utzons side tænkt som et stykke “ube- kuperet terræn i Helsingør. 1.000 m2 “grund” pr. hus. Denne tæthed – eller rørt”, oprindelig natur, der stort set skulle passe

10 11 sig selv. Det kan naturen i en boligbebyggelse imidlertid ikke. De fælles arealers beplantning og pleje har igennem årene krævet en ganske betydelig fælles indsats fra beboernes side, og Brumleby har således styrket det sociale liv i bebyggelsen. Bebyggelsen Brumleby (tidligere Læ- At bebyggelsen har et godt socialt liv er således geforeningens boliger) er opført på nærmest sket på trods af de oprindelige inten- Østerbro i København i 1854-1872 på tioner fra arkitektens side. initiativ af Lægeforeningen efter ko- Når der ses på den fysiske form og det plan- leraepidemien i 1853. Arkitekter var lagte sociale liv i bebyggelsen, ligger Romerhu- Gottlieb Bindesbøll og Vilhelm Klein. sene bolighistorisk i forlængelse af både tidlige- Husene er opført i fire rækker som re rækkehusbebyggelser og af samlet planlagte aflange længer i to etager, holdt i parcelhus- eller dobbelthusbyggerier. Der er hvidt og okker med skifertage. Det mange eksempler at tage af, men her skal kort banebrydende i planlægningen var de nævnes nogle af de bebyggelser, der – som Ro- mange friarealer og fællesfaciliteter, merhusene – har vundet berømmelse for deres vaskehuse, forretninger, badeanstalt, fysiske udformning og deres gode sociale liv. sløjdskole m.m. Bebyggelsen var be- De valgte bebyggelser er nogle, der træder frem i København, der i 1853 havde ført til en dø- den tætte by, og der var frisk luft og grønne Bebyggelsen Brumleby i regnet for mindrebemidlede, og lej- i bolighistorien som bebyggelser, der bragte delig koleraepedimi. Første etape med 250 to- omgivelser. De små lejligheder er siden slået København er tegnet af arkitekterne Gottlieb 2 noget nyt ind i by- og boligudviklingen. Det er etages boliger i rækkehusform er fra 1853-57 sammen, og moderne bekvemmeligheder så- lighederne meget små, ca. 25 m . Bindesbøll og Vilhelm Klein også bebyggelser, der stadig anses for meget at- med Michael Gottlieb Bindesbøll som arkitekt. som køkken, toilet og bad er indlagt, således Da Brumleby var fuldt udbygget i og opført i 1853-72. 1872, var der cirka 550 lejligheder, traktive: Lægeforeningens boliger (Brumleby) Anden etape på 310 boliger blev opført 1866- at bebyggelsen den dag i dag stadig er attrak- som husede cirka 2.500 mennesker. på Østerbro, Byggeforeningshusene i Kartoffel- 72 med Vilhelm Klein som arkitekt. tiv. Bebyggelsen har igennem alle årene haft et I dag, hvor de fleste af lejlighederne rækkerne ved søerne i København, Bakkehu- Bebyggelsen er et meget tidligt eksempel stærkt indre socialt sammenhold, hvilket dels er lagt sammen til færre og større sene på Bellahøj, Grøndalsvænge i Vanløse og på et lavt og åbent byggeri for dårligt bemid- kan forklares ved den fysiske form og de meget boliger, er der 242 lejemål og 400- Søndergårdsparken i Bagsværd. lede, almindelige mennesker, som her fik til- små boliger – man er tvunget til at omgås hin- 500 beboere. Lægeforeningens boliger på Østerbro i Kø- budt et alternativ til Københavns tætte og høje anden i fordragelighed – dels ved bebyggelsens benhavn, Brumleby, blev opført i to etaper som bebyggelse. Boligerne var meget små; et eller klare afgrænsning til det omgivende Østerbro. en reaktion på de sundhedsfarlige boligforhold to værelser til en familie. Men de lå uden for Bebyggelsen giver beboerne identitet.

12 13 Kartoffelrækkerne Kartoffelrækkerne er den populære betegnelse for kvarteret mellem Øster Farimagsgade og Sortedams- søen i København. Byggegrundene havde tidligere været gartnerjord med kartoffeldyrkning, og sam- men med de små haver og lave, ens huse i snorlige rækker er navnet “Kartoffelrækkerne” opstået. Inspireret af den danske embedslæg F.F. Ulriks op- lysningsarbejde stiftede Burmeister & Wains arbej- dere i 1865 en byggeforening og opførte i 1873-89 Kartoffelrækkerne med Frederik Bøttger som arki- tekt. Lys, luft og moderne installationer var væsent- lige programpunkter. Byggeriet finansieredes ved et ugentligt kontin- gent på 33 øre, og efterhånden som husene stod færdige, blev de fordelt til medlemmerne ved lod- trækning. Hvert rækkehus var disponeret til to fami- lier og havde både forhave og gård. I dag er langt de fleste af Kartoffelrække-husene ombygget til efter- tragtede enfamilieshuse.

Nogle år senere opførte Arbejdernes Byg- har mulighed for et privatliv og for at deltage Kartoffelrækkerne i Køben- geforening i årene 1873-89 480 boliger i Kar- i et tæt socialt netværk. Det er en bebyggelse, havn er tegnet af arkitekt toffelrækkerne ved søerne med Frederik Chri- som beboerne ofte omtaler med udpræget Frederik Bøttger og opført i 1873-89 på et område, hvor stian Bøttger som arkitekt. Her er også tale ejerglæde. der tidligere havde været om en form for rækkehuse, men i en form, Rækkehusideen blev siden videreført i Bak- dyrket kartofler. hvor hvert enkelt hus har sit eget præg. Der er kehusene på Bellahøj, som blev opført 1921- igen tale om – i datiden – relativt små boliger 23. Husene lå dengang i udkanten af byen i i princippet for arbejdere, i praksis mere for grønne omgivelser. Hvert hus har sin egen lille funktionærer og embedsmænd. Husene har for- og baghave. Bakkehusene var tænkt som fra starten været ejerboliger. De skulle beta- boliger for arbejderklassen. Der er i alt 171 les over 25 år. Det betød, at de fleste ejere var huse, og arkitekterne bag byggeriet er Thor- nødt til at opdele huset i 2 eller 3 selvstændige kild Henningsen og Ivar Bentsen. Men selvom lejligheder, og leje ud. I dag er husene typisk boligerne var – og stadig er – almene lejeboli- beboet af én familie. De har bevaret deres høje ger, så blev huslejen for høj for arbejderne, og attraktivitet og er kendt for, at beboerne både boligformen var heller ikke umiddelbart popu-

14 15 taget op i Grøndalsvænge Haveboligforening i Vanløse, hvor der i årene 1914-20 opførtes 389 huse som andelsboliger med Poul Holsøe og Jesper Tvede som arkitekter. Husene er både dobbelthuse og enkelte huse, som ligger place- ret langs blidt snoede vejforløb og små plads- dannelser. Her er tale om en bebyggelsesplan og en organisationsform, hvor der appelleres til Bakkehusene fællesskabsfølelsen, hvilket den stadigt meget Bakkehusene der er beliggende på aktive andelsboligforening samt arveretten til Bellahøj i København, er tegnet af husene også styrker. I modsætning til de po- arkitekterne Thorkild Henningsen tentielle nabogener, der er i traditionelle ræk- og Ivar Bentsen og opført i 1921-23. kehusbebyggelser, så giver de enkelte boliger i Bakkehusene, der er et rækkehus- Grøndalsvænge mulighed for et mere ugenert byggeri bestående af 171 huse i 1,5 privatliv i både huset og haven omkring ens plan, blev det store gennembrud i egen bolig. dansk rækkehusbyggeri og er noget Endelig repræsenterer de almene boliger i af det tidligste af sin art i Danmark. Søndergårdsparken i Bagsværd, opført 1949-50 Husene var tiltænkt arbejderne fra med Povl Ernst Hoff og Ivar Bentsen som ar- det indre København, men det blev i kitekter, en hybrid form mellem rækkehusene større grad intellektuelle som bosat- og de individuelle huse. Der er tale om rela- te sig i området. Husene blev opført 2 Bakkehusene på Bellahøj lær i arbejderkredse. De arbejderfamilier, som popularitet er, trods de relativt små boliger, tivt små boliger på fra 68 til 88 m , placeret i som protest og demonstration mod i København er tegnet af fik råd til at flytte fra etagelejligheden, valgte uformindsket, og det er i dag en af de boligaf- et smukt parklandskab. Bebyggelsen har ofte de store etageblokke og som et for- arkitekterne Thorkild “drømmealternativet”: Det fritliggende enfami- delinger under KAB Københavns Almindelige været nævnt som en mulig inspirationskilde for Henningsen og Ivar Bentsen søg på at genindføre den boligform, lieshus. Så det blev “ubemidlede intellektuelle”, Boligselskab, hvor der er den længste venteli- Utzon, og der er da også forskellige lighedstræk og opført i 1921-23. der fra gammel tid havde været ty- der fangede ideen og flyttede ind. Husene er ste. med Romerhusene. I Søndergårdsparken er der pisk for danske byer. Bebyggelsen i vid udstrækning gået i arv i familierne, og Ideen med at organisere en mere samlet tale om individuelle boliger, som sikrer privat- blev fredet i 1982. hele bebyggelsen er præget af et meget stærkt haveby-bebyggelse med et fælles præg, men i livet, og boligerne ligger placeret i et smukt, sammenhold mellem beboerne. Bakkehusenes en mindre bunden form end rækkehusets, blev parkagtigt landskab, som er et fælles gode for

16 17 alle husene. I den forstand ligner bebyggelsen “det moderne”, i denne byggetekniske forstand, Romerhusene, men den enkelte bolig er mere fravalgt til fordel for det traditionelle – med traditionelt udformet end det er tilfældet i Ro- undtagelse af gulvvarmen og de store panora- merhusene. mavinduer. Romerhusene arbejdede videre med elemen- Romerhusenes indre indretning, som ram- ter fra rækkehustraditionen: Tætheden og den me om en families dagligliv, er også i vid ud- lille private have, og fra de gennemplanlagte strækning en videreførelse af hævdvundne tra- villabyer: De individuelle, private og ugenerte ditioner. boliger og haver. Romerhusenes nyhed er atri- Husene har to små (børne)værelser, et umformen med den private gårdhave, som er lidt større forældre-soveværelse, en stue og gjort til en integreret del af boligen. Dér skabte et køkken. Der var andre bebyggelser, som i Utzon noget i en dansk sammenhæng helt nyt, 1950’erne på en mere radikal måde fortolkede som i de følgende årtier dukkede op i flere an- tidens trend med kvindernes begyndende frigø- dre bebyggelser. Utzon selv nævner både den relse fra husmoderrollen og indtog på arbejds- nordafrikanske og den kinesiske byggetradition markedet. Mest radikalt kom dette til udtryk i som inspirationskilde. kollektivhuset Høje Søborg fra 1951, tegnet af I løbet af 1950’erne lagde Boligministeriet Povl Ernst Hoff og Bennet Windinge. en del kræfter i at udvikle det moderne indu- Her er den enkelte bolig ret lille og kun ud- Modsatte side: strialiserede byggeri, baseret på præfabrikation styret med et mindre skabskøkken, men man I Romerhusene er elementer af bygningselementer, typisk støbt i beton, som har til gengæld en stor fælles spisesal med an- fra den danske rækkehu- stradition ført videre såsom så blot skulle samles på byggepladsen. I datiden satte kokke til at lave mad til beboerne. Maden tætheden og den lille pri- var dette “det nye”; den moderne byggeteknik, kunne også bringes op i den individuelle bolig. vate have. Den store nyhed som pegede fremad. Overfor dette nye indu- Til boligerne hørte også en lang række andre ved Romerhusenes opførelse strialiserede byggeri stod det mere traditionelle servicefunktioner som fælles vaskeri, en recep- var atriumformen med den murede byggeri. I det murede byggeri videre- tion, der var åben kl. 7 til 23, rengøringshjælp, private gårdhave, som førtes hævdvundne traditioner, sådan som de gårdmænd, egen telefoncentral mv. Der var 22 Utzon hentede inspiration til fra både den nord- bl.a. var kommet til udtryk i flere af de tidli- heltids- og fem deltidsansatte til at servicere de afrikanske og kinesiske gere nævnte bebyggelser og i Bedre Byggeskik- 167 beboere! En helt utænkelig normering i nu- byggetradition. husene fra mellemkrigstiden. I Romerhusene er tidens (almene) boliger.

18 19 I bebyggelsen er der også festlokaler, som En medvirkende årsag var nok, at spise- og både kan bruges til beboernes fællesmøder dagligstuen var slået sammen til et rum, hvor og til familiefester og lignende. Bebyggelsens køkkenet som arbejdsplads kunne virke for- model for familiens dagligliv var grænseover- styrrende. Utzons cadeau til de nye tanker om skridende for sin tid og blev først indhentet af lettelser for husmoderen blev en serveringsluge sluttressernes private kollektiver og nogle af med skydedøre i væggen mellem køkkenet og 1970’ernes mere eksperimenterende almene stuen. Når lugen står åben giver den i øvrigt et boligbebyggelser. Høje Søborg blev en succes, godt lysindfald fra stuen ud i køkkenet – eller dog ikke hos arbejderne, som den var tænkt til, omvendt. men derimod hos funktionærer med mellem- Endelig kan det undre, at der ikke i bebyg- lange uddannelser. gelsen er afsat lokaler til et fælleshus. Bebyggel- I Romerhusene var der ingen eksperimenter sen hæger i stedet om privatlivets fred. I denne af denne art. Husenes indretning understøtter forstand er bebyggelsen meget konventionel. den traditionelle (borgerlige) livsform. End At det ikke blot var en økonomisk nødvendig- ikke 1950’ernes mindre radikale opgør med hed, at man undlod etableringen af et fælleshus, gere tilfælde når noget nyt dukker op – skepti- 1950’ernes nye tanker den traditionelle opdeling af boligen med ad- blev siden bekræftet, da en kreds af beboere i ske og tilbageholdende. Så de første indflyttere om alternative bolig- skilt køkken og spisestue kom med i Romer- 1971 foreslog Utzon, at der skulle tilføjes et fæl- var i højere grad middelklassens funktionærer, indretninger som f.eks. spisekøkkener fandt ikke huset. Det nye var kombinationen af disse to leshus til bebyggelsen. Den ide blev afvist af lærere, pædagoger, akademikere og arkitekter, vej ind i Romerhusene. funktionsrum i spisekøkkenet, hvor familiens Utzon med en bemærkning om, at man ikke end det var arbejdere fra Helsingørs mange in- Her var køkken og spisestue daglige måltider kunne indtages. Det forud- skal bygge videre på noget, der er tænkt som dustri- og håndværksvirksomheder. Husenes adskilt; dog med en lille satte, at de hidtidige små og smalle køkkener, en helhed. udformning og beliggenhed samt det, at der er forbindelse mellem køkken som var almindelige i de mindre boliger, blev På trods af disse konservative træk ved huse- tale om ejerboliger, medførte således det, man og stue i form af en serve- udvidet, så der kunne blive plads til et bord nes aptering, så blev de i samtiden alligevel op- i dag vil kalde en positiv social gruppering: Det ringsluge i væggen. og fire stole. Ideen slog an, og i slutningen af levet som “anderledes” i deres form og indret- var mennesker med et vist økonomisk, socialt 1950erne var spisekøkkenet en realitet i mange ning. Det samme gjaldt bebyggelsen som hel- og intellektuel overskud, der flyttede ind. Den- nye huse. hed. Den blev anset for at være meget utraditi- ne sociale selektion har utvivlsomt igennem Men Utzon var forsigtig med det nye. Køk- onel med de små private gårdhaver og de store årene haft stor betydning for det vellykkede so- kenet blev holdt adskilt fra stuen og var så smalt, fællesarealer. De “almindelige mennesker”, som ciale liv i bebyggelsen. Beboerne har ikke været at der umuligt kunne indrettes et spisekøkken. husene var tiltænkt, var – som i mange tidli- alt for forskellige.

20 21 Romerhusene blev hurtigt kendt i arkitekturkredse, og ideen om gårdhavehuset blev videreført i mange andre bebyggelser. I stil med Romerhusene blev mange af de efterfølgende gårdhavehuse i Danmark bebygget med et boligareal på ca. 100 m2 og med en lukket facade ud mod vejen og åbenhed og store vinduer ind mod gårdhaven. Romerhusene som Ses der på den enkelte bolig, er størrelsen inspirationskilde for eftertiden nogenlunde den samme som Romerhusets 100 Romerhusene blev hurtigt kendt i arkitekt- m2, og den næsten helt lukkede facade ud mod kredse, og ideen om gårdhavehuset blev i de det offentlige rum og de store vinduespartier efterfølgende år taget op i andre bebyggelser. ind mod gårdhaven går igen. Mens Romerhu- Mest oplagt er det her at pege på gårdha- sene hovedsagligt gav anledning til en intern vehusene i bebyggelsen Albertslund Syd, som diskussion i arkitektstanden, så medførte Al- blev opført i årene 1963-68, tegnet af Fællesteg- bertslund gårdhavehusene en noget bredere ar- nestuen. Bebyggelsesplanen rummer nogle af kitekturdiskussion i offentligheden. Albertslund de samme grundelementer som Romerhusene: bebyggelsen blev beskyldt for monotoni, for at Tæt sammenbyggede, vinkelformede atrium- manipulere med mennesker og for at fratage huse med hver sin lille lukkede gårdhave og et dem mulighederne for at udfolde sig frit. Det indre vejsystem med små pladsdannelser. Men kan være svært at forstå, at netop gårdhavehu- i Albertslund er bilerne holdt væk fra de veje/ set fik skylden for denne misere, når en samti- stier, som fører frem til det enkelte hus. Og der dig bebyggelse som Høje Gladsaxe med sine 16 er ikke udlagt store fællesarealer som supple- etagers høje og meget lange etageboligblokke ment til de små private gårdhaver. gik fri.

23 Albertslund Syd Albertslund Syd eller gårdhavehusene er et særligt klart eksempel på det industrialiserede monta- gebyggeri. Gårdhavehusene, der blev påbegyndt i 1963, er indbegrebet af den planlagte by – det tæt-lave byggeri, hvor kørende og gående trafik er adskilt og hvor velfærdssamfundets gode liv kun- ne udfolde sig. Der er etableret grønne områder og institutioner, og bydelen ligger tæt på S-togs- stationen og Albertslund Centrets indkøbsmulighe- der og øvrige bymæssige faciliteter. Med sin kombination af etage-, række- og gård- havehuse repræsenterer Albertslund Syd et bolig- kvarter til en blandet befolkningssammensætning. I alt rummer bydelen 2.200 boliger, og der bor om- kring 5.500 borgere.

Men måske forklaringen er den enorme 1970’erne voldte problemer med lækager. “Tag- et styrket sammenhold blandt beboerne, hvor- suelle eksperimenter. Tidens ånd var til sociale I bebyggelsen Albertslund udstrækning, de 1000 gårdhavehuse har i det sagen” mobiliserede i en sådan grad beboerne i til Utzons kommentar skulle have været: “Det fællesskaber, solidaritet, lighed og frihed – men Syd, der er opført i 1963-68, flade og monotone landskab på Københavns gårdhavehusene, at det kynisk blev sagt, at alle er måske værd at overveje, om man ligefrem på trods af dette valgte langt de fleste unge fa- er mange af Romerhusenes grundelementer videreført: Vestegn. De helt aflukkede gårdhaver, de til- almene bebyggelser burde have indbygget en bør planlægge med ufærdigt byggeri for at milier at bosætte sig i ganske almindelige par- Tæt, sammenbyggede, knappede facader og de uendeligt mange præ- sådan tidsindstillet skade, hvis man skulle holde fremme fællesskab!” celhuse i de hastigt voksende forstæder, eller vinkelformede atriumhuse fabrikerede betonelementer kombineret med beboerdemokratiet aktivt. Beboerne vandt sa- I anden halvdel af 1960’erne brød efter- – hvis pengene ikke rakte til en ejerbolig – i med hver sin lille lukkede de flade tage bidrager unægtelig også til ind- gen og fik repareret de lækkende tage uden selv krigstidens småborgerlige, tryghedssøgende nogle af de store almene boligbebyggelser, som gårdhave, men – i mod- trykket af et ensrettet og uvenligt miljø, når at skulle betale hele udgiften. Siden fulgte pro- samfund omsider definitivt op – i det mindste blev opført i de fleste byers forstæder. sætning til Romerhusene man besøger bebyggelsen. Datidens beboere blemer med facadernes isoleringsstandard – og blandt den studerende del af ungdommen. Hip- Parcelhusområderne voksede eksplosivt – opført af præfabrikerede betonelementer. var derimod glade for de rummelige boliger og i disse år skal husene næsten rives ned og gen- pier, hash og kollektiver blev tilbagevendende i perioden fra midt i 1960 og frem til sidst i den private gårdhave. opføres på grund af omfattende problemer med temaer i den offentlige debat. Reelt var der kun 1970’erne. Der blev i denne periode bygget Albertslund gårdhavehusene blev opført ef- skimmelsvampe i de uisolerede krybekældre. tale om en avantgarde, som omfattede en lille hen imod 450.000 parcelhuse i Danmark. Den ter indførelsen af montagecirkulæret i 1961. Tag-sagen har en parallel i Romerhusene, del af ungdomsårgangene. Men eksperimenter- offentlige byplanlægning havde svært ved at Husene er opført som industrialiseret byggeri hvor der omkring 1960 var problemer for be- ne med nye livsstile fik stor mediemæssig bevå- følge med befolkningens efterspørgsel og jord- af præfabrikerede betonelementer. Bebyggelsen boerne med at finde en organisationsform, som genhed. Det gjaldt også på boligfronten. Kol- spekulanternes opkøb af jord og rutinemæssige rummede en del byggetekniske eksperimenter, kunne løse de fælles problemer i bebyggel- lektiver i store overklassevillaer tiltrak nyfigne og ideforladte “landmålerudstykninger”. Parcel- som i eftertiden har vist sig meget problemati- sen, især omkring anlæggelsen af friarealerne. journalister – især hvis kollektivlivet var kombi- husområder bredte sig hastigt ud i landskabet ske. Først var det de flade tage, som allerede i Uenighederne blev imidlertid løst og medførte neret med mere eller mindre promiskuøse sek- omkring byerne.

24 25 Carl Plougsvej

Nord

De 60 Romerhuse i det af de nye forstæder meget socialt velfunge- 1960’erne, hvor bebyggelser som Vejleåparken

smukt kuperede landskab Kingosvej rende. Det skyldtes bl.a., at de fleste indflyttere i Ishøj, Tåstrupgård i Høje Tåstrup og Vapna- med bakke, sø og eng er var unge børnefamilier med fælles udfordringer gård i Helsingør blev opført. stadig i dag – mere end 50 år efter opførelsen – i de nye huse og haver og i forbindelse med De unge familier stemte med fødderne. en inspirationskilde børnenes pasning, institutioner og skolegang. De vandrede væk fra disse etagebebyggelser for både danske og Børnene blev katalysatorer for det sociale liv. på trods af de store moderne lejligheder. De udenlandske arkitekter . Selv i dag har det vist sig, at parcelhusområ- valgte i stedet at købe parcelhuse, også selv- Måden husene ligger på derne langt fra lever op til deres dårlige ry som om det kunne være nødvendigt at tage nogle i forhold til hinanden hjemsted for egoistiske ligusterfascister. Tværti- havregrødsår, indtil inflationen havde nedbragt skaber mange smukke rum, og det samme gør husenes mod viser det sig, at de tætteste sociale relatio- gældsbyrden. De almene boliger så skriften på placering i landskabet, hvor ner mellem beboerne findes i netop parcelhus- væggen og valgte at udvikle forskellige former terræn og den lille sø skaber områderne – og ikke, som man kunne tro, i de for tætte, lave bebyggelser for bedre at kunne et varieret uderum. almene boligområder, hvor afdelingsbestyrel- holde på de almindelige familier. ser, sociale medarbejdere, fysiske faciliteter og Det blev igen Vridsløslille Andelsboligfor- Baggesensvej mangfoldige klubber ellers skulle sikre et godt ening, som i 1960’erne havde stået bag opfø- Hauchsvej socialt liv. En væsentlig forklaring på dette pa- relsen af gårdhavehusene i Albertslund Syd, Holger Drachmannsvej radoks er de store kulturelle og etniske forskelle der var hurtigst ude med et bud på den nye 100 meter Gurrevej og den sociale forarmning, der i dag præger den tætte og lave boligform i form af bebyggelsen almene boligsektor, mens parcelhusområder- Galgebakken i Albertslund. Galgebakken blev nes beboere som regel er noget bedre socialt opført 1972-74 ved arkitekterne Jørn og Anne stillede, og samtidig ligner hinanden mere. Og Ørum-Nielsen, Hanne Marcussen og Jens Peter Da byggeboomet var i sin vorden forsøgte siden har afspejlet sig i den stadigt levende kri- så passer de fleste mennesker mere på noget de Storgaard. I forhold til 60’ernes gårdhavehuse Arkitekternes Landsforbund at samle og bear- tik fra arkitekt- og planlæggerside af parcelhus- ejer, end på noget de lejer. er Galgebakken præget af en langt større va- bejde en række gode boligtyper i Arkitekternes områdernes ideforladthed og manglende arki- I første halvdel af 1970’erne slog den sociale riation i boligernes udformning og en helt an- Typehuskontor. Men de kommercielle kræfter tektonisk kvalitet, – en boligform, som imidler- tidsånd og befolkningens ønsker om en bolig den åbenhed i bebyggelsesplanen. Bebyggelsen hos typehusproducenterne overhalede denne tid er blevet danskernes foretrukne boligform med direkte udgang til en egen lille have igen- rummer i alt 570 boliger i henholdsvis to-etages behjertede indsats ved at tilbyde billigere og Der er da også langt imellem udstyknings- nem også i den almene sektor. Det medførte rækkehuse og en-etages gårdhavehuse. Den større huse til fast tid og pris. Det blev typehus- planer, som inviterer til socialt fællesskab i par- et opgør med det høje byggeri i store samle- sociale dimension, fællesskabet med naboerne, producenterne, der vandt kampen, hvilket lige celhusområderne. På trods af dette blev mange de bebyggelser, som havde præget sektoren i er opnået gennem den måde, husene ligger i

26 27 klynger om små fællesarealer, som er i umid- dikalt med ideen om, at boligen først og frem- ført i 1972 med Theo Bjerg og Palle Dyreborg delbar forlængelse af de private terrasser. mest skulle skærme om privatlivets fred. Tvært som arkitekter. Bebyggelsen er opført af præ- Udviklingen af sociale relationer blev yderli- imod blev der lagt vægt på, at man skulle være fabrikerede elementer efter en stram bebyggel- gere sikret ved, at beboerne selv skulle stå for i maksimal social kontakt med sine naboer i sesplan. Den består af 27 ejerboliger beliggende beplantningen af fællesarealerne ved husklyn- boligområdet. Det kom bl.a. til udtryk ved boli- på en 3 ha. stor grund, dvs. med i gennemsnit gerne. Bebyggelsen blev fra starten meget po- gernes orientering mod de fælles adgangsarea- godt 1.100 m2 pr. bolig. Næsten hele grunden pulær blandt tidens meningsdannere. Der flyt- ler og ved, at man fra boligens køkken havde er udlagt som fællesareal, dels en stor gårds- tede en række journalister og forfattere ind og en direkte visuel kontakt til pladsen mellem hu- plads i midten af bebyggelsen, dels et mere frit flere fremadstormende socialdemokratiske po- sene. Yderligere valgte man at tage nogle m2 fra og åbent fællesareal udenfor bebyggelsen. litikere som Mogens Lykketoft og Poul Nyrup den enkelte bolig, som blev sammenlagt til sto- Der er fra starten lagt stor vægt på det socia- Rasmussen boede der også. Sammenholdet og re, multifunktionelle fælleslokaler, i stedet for at le fællesskab, som især finder sted i et stort fæl- den socialistiske bevidsthed var stærkt i bebyg- maksimere den enkelte boligs areal indenfor de leshus, hvor der er mulighed for fællesspisning gelsen i 1970’erne. De fleste er siden flyttet vi- arealrammer, der gjaldt for almene boligbebyg- flere gange om ugen – også her baseret på en dere til mere traditionelle ejerboliger, men den gelser. I fælleslokalerne blev der blandt andet frivillig turnusordning, hvor man optræder som tidligere mangeårige direktør for Boligselska- organiseret fællesspisning for beboerne. Ikke kok for bebyggelsens øvrige beboere. Både i bernes Landsforening Gert Nielsen, som i sin med ansatte kokke som i kollektivhuset Høje forhold til den arkitektoniske udformning af tid også var en meget aktiv socialdemokratisk Søborg, men ved på skift at være amatørkok boligerne, i forhold til materialevalget (præfa- lokalpolitikker i Albertslund, er blevet boende. for de andre familier fra ens husgruppe. Ting- brikerede betonelementer) og i forhold til den Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, var gården II blev opført efter samme principper i store vægt på det sociale fællesskab i bebyggel- med til at booste denne nyorientering af det 1983, således at der i alt er 200 boliger i de to sen har dette byggeri dog på en række områder Modsatte side: almene byggeri, som fik betegnelsen tæt-lav. bebyggelser til sammen. bevæget sig væk fra Utzons Romerhuse. Utzons grundlæggende Dels blev ideudviklingen fulgt og beskrevet i I løbet af 1970’erne blev der også udviklet en Samlet set tog tæt-lav bebyggelserne således ide om den private atrium- en række undersøgelser og rapporter, dels blev del mindre boligfællesskaber, som har de fæl- nok afsæt i Utzons Romerhuse, men forholdt gård og det store omkring- der i 1977 i et samarbejde med Boligministe- lestræk med Romerhusene, at der er tale om sig især efter 1970 meget frit til Utzons ideer. liggende fællesareal var ny riet udskrevet en konkurrence om den nye tæt- mindre bebyggelser bestående af ejerboliger, Tidens vægt på boligens sociale dimensioner og usædvanlig i slutningen lave bolig. hvor det meste af grunden er udlagt som fæl- og troen på fordelene ved det industrialise- af 1950’erne, især fordi bebyggelsen bestod af ejer- Tegnestuen Vandkunsten vandt konkurren- lesareal. rede byggeri kom til at betyde nok så meget boliger. Sidenhen har ideen cen, og vinderprojektet blev opført som Ting- Sættedammen ved Hillerød er det første ek- for både bebyggelsernes og de enkelte boligers vundet indpas flere steder. gården I i Herfølge i 1978. Projektet brød ra- sempel på denne boligform. Bebyggelsen er op- udformning.

28 29 Romerhusenes betydning for de rekt. Boligerne er lave – men bebyggelsen er sidste 100 års bolighistorie med sine 1.000 m2 grund pr. bolig ikke særlig Hvis man i dag skal vurdere Romerhusene i en tæt. Det svarer snarere til den tæthed, som fin- bolighistorisk sammenhæng, springer følgende des i ganske almindelige, åbne parcelhusom- i øjnene: råder. Men måden husene ligger på i forhold til hinanden skaber mange smukke rum og får Boligformen – gårdhavehuset: Gårdhavehuset var de ellers næsten ens huse til at fremtræde som et arkitektonisk nybrud, som på opførelsestids- forskellige. Det samme gør husenes placering i punktet påkaldte sig stor opmærksomhed, især i landskabet, hvor terræn og den lille sø er ud- arkitektkredse. Det blev i en relativt kort periode, nyttet til at skabe et smukt og varieret uderum. fra Utzons byggeri introducerede det i slutnin- Bebyggelsesplanen og landskabsbearbejdnin- gen af 1950'erne og frem til ca. 1970, en populær gen har været en inspirationskilde for senere boligform. Men husenes mere eller mindre inde- tæt-lave bebyggelser, der har fået et smukt lukkede karakter gjorde, at de forsvandt i de so- landskab foræret, som det f.eks. er tilfældet i ciale 70’ere – og aldrig rigtig er kommet tilbage. Sættedammen. Den betydeligt friere arkitektoniske udformning af tæt-lav boligerne og de bolignære friarealer i Bebyggelsesplanen – trafikløsningen: I Romerhu- Galgebakken og Tinggården gav bedre mulighe- sene kan man køre i sin bil helt frem til sit hus, der for udfoldelsen af bebyggelsernes sociale liv. men de smalle, snoede veje sikrer, at dette sker I nutidens almene bebyggelser eksperimenteres på de svage trafikanters betingelser. Ironisk der sjældent med udbygningen af nye former for nok blev de smalle veje dog ikke anlagt ud fra sociale fællesskaber. Nu er pendulet svinget til- en trafikal overvejelse, men fordi der ganske bage til tættere, mere urbane etageboligformer, enkelt ikke var råd til asfalt! I årene efter Ro- hvor eksperimenterne snarere handler om bære- merhusenes opførelse satte man trafikplanlæg- dygtighed og energibesparelse. ningen mere i system i bebyggelsesplanerne. Modsatte side: Jørn Utzon var i sin arkitektur stærkt Så helt frem til sidst i 1970’erne blev boligom- inspireret af landskabet Boligformen – tæt-lav: Romerhusene er ofte råder planlagt med en næsten total adskillelse med dets flydende og blevet fremhævet som et tidligt eksempel på af gående og cyklende trafik i ét stisystem og sammensatte forløb og de tæt-lav boligformen. Det er kun delvist kor- bilende i ét andet. Denne meget rigide trafik- rå og stoflige materialer.

31 separering er man nu gået væk fra, da det har Selv om det moderne, vist sig, at beboerne ikke kan lide at færdes på industrialiserede byg- uovervågede gangstier efter mørkets frembrud. geri var lige på trapperne i slutningen af 1950’erne, Forbipasserende biler giver – paradoksalt nok – blev Romerhusene opført i en tryghedsfornemmelse. Så i nutidens bebyg- traditionelle, velafprøvede gelser blander man igen de forskellige trafikan- materialer. I den markante ter og fodgængere. skorsten er al udluftning samlet, så aftrækshætter i Bebyggelsesplanen – private og fælles arealer: taget er undgået. Utzons grundlæggende ide om den helt pri- vate atriumgård og de store omliggende om- råde som fællesareal var ny og usædvanlig, især den tradition for at arbejde med velafprøvet byggerier. Den samme respekt for traditionen fordi bebyggelsen består af ejerboliger. Siden kvalitet, som også har sikret, at Lægeforenin- genfindes i boligens indretning, hvor Romer- er denne ide gået videre i en del af de private gens boliger i Brumleby og husene i Kartoffel- husene langt fra er så radikalt nytænkende som ejerboligfællesskaber som f.eks. Sættedammen, rækkerne har overlevet i mere end hundrede f.eks. kollektivhusene fra halvtredsernes begyn- mens sondringen mellem det private og det år. Valget af det traditionelle byggeri frem for delse. Utzon undlod også at indføre det nye fælles er blevet yderligere nuanceret i en del det industrialiserede var et lykkeligt valg, da der spisekøkken, som fra midten af 1950’erne be- almene lejeboligområder. Det gælder i udpræ- har været utallige skader i de tidlige industria- gyndte at præge nybyggeriet, og som siden har get grad i f.eks. Galgebakken, hvor der opereres liserede elementbyggerier, som f.eks. gårdhave- gået sin sejrsgang i form af køkken-alrummet. med private arealer, halvoffentlige arealer og husene i Albertslund Syd, der blev opført nogle Men den enkelte boligs udformning som et offentlige fællesarealer. Denne ide har med an- få år efter Romerhusene. Yderligere har efterti- vinkelhus med egen privat gårdhave var ny og dre ord overlevet i bedste velgående helt frem den vist, at mursten og tegl patinere smukkere utraditionel. Dertil kommer den overbevisende til i dag. end beton. arkitektoniske kvalitet, som præger både den enkelte bolig inde såvel som ude, og den ny- Modsatte side: Kvalitet og materialevalg: Utzons byggeri blev Den samlede konklusion er således, at hvor Ut- skabende bebyggelsesplan samt trafikløsningen Romerhusene er kende- tegnet ved enkle, gedigne opført med et helt traditionelt materialevalg zons Romerhuse i samtiden blev set som me- – om end den ikke var et bevidst valg. Disse materialer som gule – gule mursten og tegltag – selvom det “mo- get traditionsbrydende, så er der mindst lige så kvaliteter har siden været en levende inspirati- mursten, tegltag og derne” industrialiserede byggeri var lige på mange træk ved dem, der fortsætter en dansk onskilde for mange både danske og udenland- tremmer for vinduerne trapperne. Romerhusene videreførte hermed tradition for lave, relativt tætliggende murede ske arkitekter. ud mod vejen.

32 33 “Selve rummet har i arkitekturen altid haft et stort fokus. Ofte skaber man i den første skitse en form, der repræsenterer selve rummets iboende natur, altså en atmosfære i fysisk form. Det kræver talrige studier at finde frem til, hvilken arkitektonisk og fysisk ramme, der skaber lige præcis den rumlige atmosfære, man er ude efter. Dét mestrede Jørn Utzon”.

Ordene stammer fra restaureringsarkitekt Lise Juel, som efter mange års tæt sam- arbejde med arkitekt Jørn Utzon og sønnen Kim Utzon har fået et sjældent indblik i Jørn Utzons tanker og måde at arbejde på. I kraft af sit samarbejde gennem syv år med Kim og Jørn Utzon omkring skabelsen af Utzon Center i Aalborg og restaureringen af Uzons eget hus på Mallorca, Can Lis, har Lise Juel været ganske tæt på den Utzon’ske skabelsesproces. På baggrund af dette særegne kendskab bad Realdania Byg i 2011 Lise Juel om at forestå restaureringen af Romerhuset på Baggesensvej 3 og om i denne bog at dele ud af sine arkitektoniske overvejelser om selve restaureringen og om Utzons arkitektoniske grundsyn. Af restaurerings- Romerhusene arkitekt Lise Juel – mesterværkets naturlighed

Det er ikke nødvendigvis arkitekturens smukt En atmosfære i fysisk form udformede detaljer, ej heller det ubegrænsede Selve rummet har i arkitekturen altid haft et budget, der afgør, om en bygning er et arkitek- stort fokus. Ofte skaber man i den første skitse tonisk mesterværk. en form, der repræsenterer selve rummets ibo- En vandring rundt i Romerhusenes land- ende natur, altså en atmosfære i fysisk form. skab giver f.eks. ikke anledning til forundring, Det kræver talrige studier at finde frem til, hvil- og blikket vandrer frit uden at møde én eneste ken arkitektonisk og fysisk ramme der skaber uforløst detalje i bebyggelsen. Alle elementer; lige præcis den rumlige atmosfære, man er ude landskab, bebyggelse og detaljering, er i ind- efter. Dét mestrede Jørn Utzon. byrdes harmoni, sådan som man ser det i na- Arkitekturen er med andre ord ikke kun en turen. ydre form, men derimod rammen om en ræk- Deri ligger det helt særlige. Tager man deri- ke af ritualiserede begivenheder. For at kunne mod længere nordpå i nærheden af Ålsgårde skabe en karakterfuld arkitektur ud fra et så langs Ellekildehavevej, vil man møde en be- åbent udgangspunkt er der brug for en indre byggelse, der er direkte inspireret af Romerhu- natur, en dagligdags og rumlig byggesten, der sene, men hvor alt i bebyggelsen virker usam- skaber unikke, varierede og dog strukturerede menhængende og konfliktfyldt og vækker bygninger. I den klassiske japanske arkitek- æstetisk anstød. tur er tatamimåtten, en gulvmåtte af strå på Forståelsen af denne forskel og dermed af 91x182 cm, den rumlige byggesten. Det er den, Romerhusene som arkitektonisk værk skal der definerer, hvordan rummet skal udformes. blandt andet findes i den geniale arkitekts an- I modsætning hertil står den europæiske rum- vendelse af det jordnære og nødvendige i byg- og arkitekturopfattelse, der ofte fokuserer mere geprocessen. på helheden end på de rumlige byggesten. At det naturlige og harmoniske udtryk kan Jørn Utzons manifest fra 1948 “The Inner- repræsentere en genial arkitekts utrættelige ar- most being of Architecture” er netop udtryk Modsatte side: En vandring rundt i bejde med at opnå den helt rigtige løsning, kan for en sådan meget jordnær tilgang til den ar- Romerhusenes terræn viser overraske i en tid, hvor tidstypiske og let aflæ- kitektoniske løsning af et problem. En løsning, en sjælden harmoni mellem selige ikonbyggerier ofte er udtryk for geniets der indeholdt en helt konkret brug, priorite- naturen, bebyggelsen og kunnen. ring og implementering af alle arkitekturens detaljerne i de enkelte huse.

36 37 Jørn Utzons eget private Afkodningen af steder og historier hus, Can Lis, på Mallorca, I betragtningen og afkodningen af et sted er er restaureret, så det i det vigtigt at undgå det forudindtagede og i dag fremstår med samme urkraft og materielle råhed, stedet blot betragte stedet med et neutralt og som da det blev opført i historieløst blik. Når et rum eller et sted er 1972 – helt i Utzons ånd. nøgternt aflæst, vil det rumlige forløb nemlig stå tydeligt frem, herunder også de arkitekto- niske ’forstyrrelser’, der skal bearbejdes og re- bestanddele – lige fra de første skitsestadier til patchwork, der med årene vil udjævnes og få staureres. Ligeså vigtigt er det, at afkodningen den omgivende natur. en mere ensartet patina. kombineres med et grundigt studie af, hvad I det arkitektoniske mesterværk Can Lis, Samme udfordring stod vi overfor, da Ro- der ligger til grund for udformningen af stedet Jørn Utzons private hus på Mallorca, blev re- merhuset skulle restaureres: Nemlig først at – altså selve husets historie. På dette grund- staureringen udført ved at betragte huset som forstå selve værket, og derefter kæmpe med at lag besluttes det overordnede arkitektoniske et landskab med nogle rumlige egenskaber, der se bort fra denne forståelse og indsigt, så husets afsæt, og overvejelser om materialer og detal- skulle understreges og forstærkes. Landskabet nuværende potentiale kunne aflæses helt for- jeringer inddrages. med dets flydende og sammensatte forløb og domsfrit. Potentialet sløres nemlig ofte af arki- Under et restaureringsarbejde befinder dets materialer er værkets store styrke. Opga- tekturens egen kraft. Et mesterværk kan over- man sig desuden i et konstant spændingsfelt ven udviklede sig til en form for udgravning af vælde beskueren, så man blændes og hverken med mange interessenter, der konstant disku- stedet, der betød, at de rum, der var kommet ser de konkrete muligheder eller de eksisterende terer originalitet og historie på den ene side til at fremstå svagere på grund af ombygning forstyrrelser, og derfor heller ikke ser hvordan og de eksisterende rumlige forhold på den m.m., blev blotlagt og genopbygget, så de i dag en bearbejdning eller restaurering rent faktisk anden side. står med samme urkraft og materielle råhed kan få huset til at fremstå endnu mere kraftfuldt. I Can Lis-projektet ændrede vi f.eks. badevæ- som det øvrige arkitektoniske landskab. De Jørn Utzon udtænkte Romerhuset som et relserne på en måde, så de paradoksalt nok blev Modsatte side: blotlagte mure og gulvflader i træ og sten dan- varieret rumforløb med udvalgte kig og forbin- mere originale og i langt bedre sammenhæng De forskudte forløb og nede via nogle markante fuger et tredimensio- delser til verden udenfor og med en flydende, med det øvrige rumforløb. Efter færdiggørelsen gårdhavehuset som type nelt mønster, og ud fra dette mønster blev de men dog defineret grænse mellem inde og ude. af restaureringen fortalte Jørn Utzons søn, Kim gør, at et Romerhus opleves mere som fritliggende hus nye tilføjelser til huset udformet. Sammenstø- I hans tanker indgik også den rumlige oplevelse Utzon, at hans far ville have udført badeværel- end som rækkehus. Samtlige det mellem det eksisterende træ og murværk i den enkelte gårdhave og forbindelsen til de serne på denne måde, hvis han havde haft tiden huse er desuden solvendt. og det tilføjede fungerer i dag som et visuelt andre gårdhaver og uderum. til det. Et andet eksempel på, hvordan historie-

38 39 skrivningen kan forvanske de oprindelige inten- de dagligdags begivenheder, der udspiller sig bygningsstrukturer, der er udviklet gennem Modsatte side: tioner, er Jørn Utzons ønske om termoruder til i en familie: Man forestiller sig hvilke rum og generationer ud fra basale menneskelige behov For Jørn Utzon kom selve Romerhusene, såfremt økonomien tillod det, og værelser og stuer, der kan inspirere familielivet og med brug af de forhåndenværende bygge- forestillingen om et rum og rummets livskraft altid hans ønske om, at stuevinduerne skulle udfø- og binde boligen sammen. Man forestiller sig teknikker og tilgængelige lokale materialer, har før de fysiske rammer – res uden den nuværende tværgående, markante mødesteder i huset, og man danner sig et in- ofte en særlig tidsløshed over sig. også i Romerhusene, hvor sprosse. Vinduerne blev imidlertid udført med dre billede af oplevelsen ved smukke kig eller Det indre liv var et af de vigtigste elementer forestillingen om smukke koblede rammer og den markante sprosse, og smukke lysindfald. i udviklingen af Romerhusene. Alligevel frem- lysindfald – her i stuen – ironisk nok anses denne løsning nu af mange Denne indre tilgang til arkitekturen kan sam- står Romerhusene også udefra som en smuk spillede en stor rolle. for et af Romerhusenes helt oprindelige træk. menlignes med den japanske rumopfattelse og arkitektonisk helhed; en ydre form med et na- Det var det bare slet ikke. Derfor må man som især den traditionelle japanske arkitektur, hvor turligt, uforudsigeligt og unikt udtryk. Dette arkitekt altid stille sig kritisk spørgende til histo- det stærkt ritualiserede japanske liv er udgangs- skyldes Jørn Utzons sjældne evne til at forene rieskrivningen og vurdere, hvilken løsning der punktet for udformningen af de arkitektoniske mange ønsker i arkitekturen og hans evne til at er den rette for det enkelte byggeri. rammer. Man kortlægger med andre ord først omdanne arkitekturen til en levende og tilpas- hvilket liv, der skal udspille sig på et sted el- ningsdygtig bebyggelse. ler i et hus, før rammerne udvikles. Hvis man Rammer for liv studerer planerne fra det japanske tempelanlæg “Man skal kunne se månen og stjernerne”. Ci- Katsura i Kyoto, ser man, at denne tænkning tatet stammer fra Jørn Utzon, der dermed ud- skaber kraftfulde bygninger, der er styret inde- Navnet trykte ideen med belysning af Romerhusenes fra. Den traditionelle japanske arkitektur har Ved opførelsen fik bebyggelsen navnet ’Kingohusene’ – eller adgangsveje og samtidig udtrykte den arkitek- klare principper for, hvordan de fysiske ram- egentlig ’Kingo afd. E’ – efter bygherren, men det lokale navn turfilosofi, der ligger til grund for Romerhu- mer udformes, så de passer til det liv, der skal ’Romerhusene’ har siden vundet hævd, på grund af husenes ‘in- sene. Hans filosofi var, at selve forestillingen leves. dre’ atriumgård, der er inspireret af byhusene i Antikkens Rom. om det liv, som arkitekturen skal skabe rum til, Via rejser til bl.a. Atlasbjergene i Marokko Blandt arkitekter og planlæggere vakte boligtypen og be- dannes før den fysiske ramme. Når forestillin- blev Jørn Utzon yderligere inspireret af sam- byggelsen særlig opmærksomhed. Der blev talt om fremtidens gen om livet i huset er udtænkt, kan man her- spillet mellem en kulturs livsform og det lo- boligform, og i årene, der fulgte, dukkede gårdhavehuse op i efter begynde at præcisere, hvilke egenskaber kale arkitektoniske udtryk. Her tænkes ikke på mangfoldige konkurrenceforslag og realiserede bebyggelses- arkitekturen så i øvrigt skal besidde. arkitekttegnede bebyggelser, men på selve de planer. At udtænke livet i bygningen, eksempelvis i bygningsstrukturer, der er opstået af livsnød- Romerhusene, er en form for iscenesættelse af vendige grunde og udført af lægmand. Disse

40 41 Området Bebyggelsen er fredet og ligger i et 6.5 hektar stort smukt kuperet landskab, hvoraf 3/4 er udlagt som fællesareal med bakke, sø og eng. Fællesarealerne omfatter dels adgangsveje med parkering, dels bebyggelsens indre grønne område. Den oprindelige istidstopografi er bevaret, ligesom søen i sin oprin- delse er et såkaldt dødishul. Det var Utzons ide at lade fyrretræer skærme bebyggelsen mod omgivelserne, og i samarbejde med landskabsarkitekt Jørn Palle Schmidt ønskede han det indre område udlagt som jomfruelig dansk natur. Pengene var imidlertid brugt på selve byggeriet, og i realiteten er det beboerne selv, som har anlagt og sidenhen vedligeholdt beplantningen.

Helhedsplanen for Romerhusene formation endnu kan gøre det. Men kun den arbejdede da også længe med de 60 huse og ju- Begrænset økonomi blev en styrke Skal man beskrive de særlige kvaliteter ved indre logik er fælles. Både den enkelte celle sterede igen og igen deres indbyrdes placering, Den norske arkitekt Sverre Fehn (1924-2009) Romerhusenes helhedsplan behøver man blot og den fælles struktur er dannet på regionale indtil den optimale placering for hvert enkelt mente, at den nordiske arkitektur havde glemt at kaste et blik på et luftfoto over området. betingelser.” hus var fundet. rummet til fordel for detaljen. Særligt i bygge- Her fremgår det tydeligt, hvordan Romerhu- Den indre logik er vigtig for forståelsen af Ro- Derudover skulle husene følge det kuperede rier med høj kvadratmeterpris undres man til senes uhierarkiske og smukke organiske form merhusenes helhedsplan, der består af mange lag terræn, skabe gader, stræder og pladser med tider over de manglende rumlige oplevelser står i stærk kontrast til de omkringliggende, af egenskaber. Det særlige ved helhedsplanen er, udsigt til landskabet og samtidig danne en sam- til fordel for meget avancerede og dyre detail- rigide parcelhuskvarterer. I bogen “Danmarks at det ikke er det enkelte hus, der udgør den arki- menhængende bebyggelse. Resultatet af dette løsninger. Rummet var altid det primære i Jørn Arkitektur Enfamiliehuset” beskrives helheds- tektoniske styrke, men derimod den smukt varie- grundige forstudie var bl.a. det helt unikke kig Utzons byggerier, uanset budgettets størrelse. I planen således: “Med Romerhusene i Helsin- rede placering af husene, som til sammen danner fra stuen: Når man står ved indgangen til stuen Romerhusene er der kun rummet, landskabet gør 1956-60 skabte Jørn Utzon en gårdhus- en samlet bebyggelse. Deri ligger det uhierarki- og kigger ud af det store glasparti mod haven, og få nødvendige detaljer tilbage. Alle andre bebyggelse, som kom til at præge eftertidens ske. Bebyggelsen lader den omkringliggende skuer man nærmest ud i det uendelige mellem unødige og bekostelige detaljer er renset bort. udvikling af tæt/lav-bevægelsen og udform- natur og landskabet træde frem, og arkitekturen de enkelte mure, der er flankeret af smukke sto- Økonomien kan være en stor begrænsning ningen af enfamiliehuset. Romerhusene udgør bliver dermed en naturlig del af naturen. re træer. På dét sted i bebyggelsen oplever man for et arkitektonisk udtryk, men i Romerhusene – ligesom terrasserne i Fredensborg fra 1963 Sammenhængen mellem husene og land- konkret, hvor rumligt avanceret Romerhusene blev begrænsningen vendt til en udfordring, der – sammen med det landskab, de ligger i, orga- skabet har givet bebyggelsens dens endelige er, i kraft af den unikke sammenbinding af hus skabte nogle helt særlige løsninger for den over- niske helheder, som en sydeuropæisk landsby- og ganske unikke formation, og Jørn Utzon og landskab. ordnede bygningsstruktur og for detaljeringen.

42 43 Boligen Mod adgangsvejen er boligen skærmet af mur. Ind- gangsdøren er smal, og de få vinduer er gemt bag tremmer. Indadtil åbner Romerhuset sig mod gård- haven og videre mod bebyggelsens fællesarealer. Boligen er i sin oprindelige udformning 100 m2. Plan- løsningen er enkel med en opholdsstue på ca. 25 m2. Opholdsstuen er med stor højde, hvilket forstær- ker virkningen af det forholdsvis beskedne rum. Vinduesvæggen er med glas til gulvet, og huset er med gulvvarme. En del af husene er bygget ud efter opførelsen. Garagen (15 m2) ligger for enden af opholdsstuen eller værelsesfløjen afhængigt af forholdet til vej. Gårdhaven er 10 x 10 m.

Husene blev opført på lavest muligt budget, og sten, murhøjder og forskydninger i murene byggesummen måtte i 1957 ikke overstige 35.000 ensrettet, så hvert hus havde nøjagtig samme kr. for det enkelte hus. Økonomien blev således udgangspunkt for et ensartet og varieret ud- en afgørende faktor for det enkle arkitektoniske tryk. Ydervæggene blev så at sige delt mellem udtryk, som Romerhusene i dag fremstår med. husene, og væggene blev dermed styrende for I den konkrete proces, hvor materialerne til måden, hvorpå husene kunne vokse sammen projektet skulle tilpasses budgettet, prioriterede og sno sig i landskabet. Jørn Utzon at anvende gedigne materialer til De detaljer, der ses i murværket som f.eks. den ydre bygning og prisbillige og mere for- sålbænksstenen, blev udviklet for at reducere gængelige materialer indvendigt. Vægtningen omfanget af blikkenslagerarbejdet. Med an- af materialerne understreger samtidigt hans dre ord: Pengene – eller mangel på samme – ønske om at skabe en bebyggelse, som i sit ydre tvang detaljerne frem. Romerhusene tydelig- fremstod tidløs, og i sit indre fremstod foran- gør dermed, hvilken variation der rent faktisk I sit ydre fremstår derlig – et konkret eksempel på, hvordan Jørn kan opnås med ensartede elementer, når blot Romerhusene materiale- Utzon formåede at styrke den arkitektoniske elementerne anvendes på forskellig vis og med valg tidløst, traditionelt ide gennem en jordnær, men kunstnerisk be- spidsfindige ornamentvirkninger. og klassisk, mens de indre materialer i højere grad er gavet løsning på en økonomisk begrænsning. I husenes indre blev fodlister og gerich- præget af prisbillighed og Tegl blev valgt til de ydre flader på grund af ter udført af ubehandlet fyrretræ i standard- forgængelighed som f.eks. stenens smukke patina og holdbarhed, og for dimensioner, hvilket skabte en smuk kontrast fodlisterne og gerichterne i at begrænse økonomien blev antallet af mur- og relief-effekt til de hvide vægflader, sådan ubehandlet fyrretræ.

44 45 Kammer

Køkken Opholdsstue Teknikrum Badeværelse

Forstue

Gang Kammer som det ofte ses i traditionel japansk arkitek- Den arkitektoniske besvarelse tur. Køkkenet og skabselementer blev udført i Det overordnede udgangspunkt for restaure- den billigste, hvidmalede masonitplade, men ringen af Romerhuset på Baggesensvej 3 har med karakterfulde lodrette greb i fyrretræ, der været en form for udgravning af Romerhusets understregede reliefvirkningen på vægfladerne. oprindelige rumligheder. Trods mange oprin- Soveværelse Gårdhave Jørn Utzon formåede med disse få indgreb at delige karakteristika var det eksisterende hus skabe en særlig kontrastvirkning i husenes in- ved overtagelsen præget af en række rumlige dre – på trods af økonomien og den øvrige bru- forstyrrelser, der svækkede oplevelsen af hu- gerindflydelse. set. De enkelte restaureringstiltag har derfor Ifølge konceptet havde de første beboere i primært været rettet mod at forenkle de indre Garage/portrum Romerhusene stor indflydelse på materialevalg fladers udtryk, og i detaljeringen er der tilstræbt Arkitekten til gulvflader og udformning af eksempelvis ekstremt enkle og gentagne løsninger. På den “Jeg tænker mig til en bygning, og så er den færdig i mit ho- badeværelser. Sammenfaldet i valget af mate- måde styrkes og fremhæves det rumlige flow i ved. Dette har jeg kunnet bruge som arkitekt”. Sådan har Jørn rialer til gulve og badeværelser skyldtes dog huset på ny. Gårdhaven er blevet tilbageført til Utzon sagt om sig selv, og hans begavelse var måske netop mere prisbilligheden end en overordnet hold- sit oprindelige udseende ved, at det oprindelige Det er interessant, at et visionært bygnings- Ved overtagelsen af Romer- evnen til at bearbejde den inspiration, han fandt mange ste- ning fra arkitektens side. En del beboere valgte portrum nu er genetableret og de omgivende værk som Romerhusene kan blive genstand for huset på Baggesensvej 3 desuden at overmale naturtræsgerichterne mure blotlagt, så gårdhaven igen er blevet en en diskussion om originalitet og historisk kor- var den oprindelige garage, der: Hos sine forgængere og sin samtid, hvor store kapaciteter portrummet, udnyttet til et og udviskede dermed et af de få, men stærke naturlig forlængelse af husets indre rumlige for- rekthed. Især set i lyset af, at husenes indre var som Alvar Aalto, Mies van der Rohe og Frank Lloyd Wright in- værelse. I dag er portrum- spirerede. Samtidig rejste Utzon meget, specielt i sine unge år, overordnede træk, der kendetegnede husenes løb. tænkt som værende i evig forvandling og altid til- met genskabt. og fandt inspiration i bl.a. Østen, Nordafrika, USA og Mexico, interiør. Derudover er samtlige tekniske installatio- passet beboernes individuelle livsmønster, hvori- ligesom han også fandt stor inspiration i naturens former. Jørn Utzon søgte altid at løse mange kom- ner blevet udskiftet, simpelthen fordi de var ud- mod det homogene ydre repræsenterede den Utzons utraditionelle og unikke tilgang til arkitekturen gør plekse problemstillinger med en given arki- tjente. Enkelte fundamenter er understøttet, og tidsløse og permanente arkitektur. Det særlige hans bygningsværker tidløse, og interessen for hans organiske tektur, og hans tilgang til Romerhusene viser hele terrændækket er erstattet med et nyt med ved Romerhusene er, at der ikke findes én måde og holistiske arkitektoniske tænkning inspirerer til stadighed netop, hvordan en bebyggelse – grundet øko- ny gulvvarme og isolering. Disse tiltag er ikke at bebo husene på, men at de 60 huse repræsen- arkitekter verden over. Jørn Utzon (1918-2008) er verdens- nomien – blev optimeret og yderst systematisk synlige, men har været nødvendige for at sikre terer 60 forskellige måder at bo på. Ydermere var kendt for at have tegnet Sydney Opera House, der er en af de udført, og hvordan denne ekstreme systematik husets konstruktion og funktionalitet i mange og er det et kendetegn for Jørn Utzons bygnin- mest kendte bygninger i verden. gjorde det muligt, at husene kunne fremstå år fremover. Alle restaureringstiltag har under- ger, at den store skala, dvs. hovedgrebet, er tænkt med et særdeles konsekvent og kraftfuldt arki- gået en nøje vægtning mellem husets konkrete som en kraftfuld arkitektonisk struktur, der ikke tektonisk udtryk. tilstand og de historiske forhold. påvirkes af detaljeringen i den nære skala.

46 47 Restaureringen rum for rum Det generelle rumforløb og fladerne i huset: Når man træder ind af døren til Romerhuset på Baggesensvej 3, er det første, man mødes af, to lange kig gennem huset. Det ene kig går ind i stuen med den rolige lodrette takt fra det store vinduesparti og ud til gårdhaven, der er omkranset af muren og de grønne træer. Det andet kig går langs værelsesgangen med skabe- nes fine rytme som et japansk relief-ornament. Kigget langs værelsesgangen viser et forløb, hvor lysindfaldene fra værelserne danner en se- rie af forskellige rum mod portrummet, der ved overtagelsen af huset var indrettet til værelse. hvor de forskelligartede huse bindes sammen De hvidmalede vægge Huset er opdelt i to afdelinger: En til socialt af en ensartet naturstensbelægning. For at føre og det grå gulv skaber en samvær med stue, værelse, køkken og adgang Romerhuset tilbage til de tanker, Utzon udfor- effektfuld kontrast til de umalede gerichter og til gårdhaven, og en mere privat del med værel- mede huset efter, blev de eksisterende, meget fodlister – nærmest som ser. Ankomsten og det første indtryk af huset forskelligartede gulvflader erstattet af en sam- et japansk relief. var dog ganske forstyrret af gulvet, der frem- menhængende gulvbelægning. Dette tiltag un- stod som en spættet mosaik i forskellige mate- derstreger det oprindelige samlede rumforløb i rialer bestående af linoleum, vinyl-, korkfliser, huset. Gulvfladen i alle rum er udført i linoleum stavparket, betongulv og gulbrune fliser. De og i bad og bryggers er valgt henholdsvis fliser eksisterende lofts- og vægflader fremstod hvide og betongulv. Ved husets opførelse har gulvet som oprindeligt, men blev skæmmet af en del været belagt med linoleum, da dette dengang uoriginalt inventar. var det billigste materiale. Øvrige flader, vægge Modsatte side: Den lange værelsesgang og lofter er blevet hvidmalet som oprindeligt, med skabenes fine rytme Restaureringstiltag: således at de umalede gerichter og fodlister nu og badeværelset for enden Den sammenhængende gulvflade er et ken- igen fremstår tydeligt som det karakterfulde ja- viser et smukt forløb med detegn for Utzons huse som f.eks. i Can Lis, panske relief. lysindfald fra værelserne.

49 Ved overtagelsen af huset var et af de oprindelige værelser inddraget i entreen med en takket udskæring, der var afstemt med felterne i facadens murværk. Åbningen er nu nedlagt, og det oprindelige værelse genetableret. Også brænde- ovnen er fjernet, så det lange fine kig ind i stuen igen træder frem.

Entreen og spise/pejsestuen: dannede en markant rytme i hele gangens Et af de oprindelige værelse var ved overtagel- længde. Rytmen strakte sig helt ned til den sen inddraget i entreen med en takket udskæ- oprindelige gavlvæg. På modsatte gangvæg ring, der var afstemt med felterne i facadens var der monteret uoriginalt væginventar, der murværk. Dette skabte mere lys og udsigt i gjorde gangen unødigt smal og mørk. entreen, men var et ikke-originalt tiltag. Der- udover dominerede en uoriginal brændeovn Restaureringstiltag: rummet og generede det fine kig mod stuen. Alt uoriginalt inventar blev nedtaget, så gan- gens oprindelige bredde blev genskabt, og den Restaureringstiltag: markante skabsvæg blev således yderligere un- Åbningen blev nedlagt, og det oprindelige væ- derstreget, eftersom den modstående væg nu relse blev igen etableret. Desuden blev brænde- fremstår uden inventar, udelukkende som en ovnen nedtaget, så det lange kig mod stuen på hvid, uforstyrret flade. ny blev frigjort. Køkkenet: Gangen: Det aflange køkkenrum og køkkenelementer Gangen var karakteriseret ved den markante havde et smukt, enkelt og karakterfuldt udtryk skabsvæg med rumhøje greb af fyrretræ, der i kraft af en hvidmalet helhed med aflange ube-

50 51 handlede fyrretræsgreb, der, ligesom gerich- Alle køkkenelementer er terne i huset, dannede en japansk reliefvirk- bevaret og restaureret, så ning. Køleskabets placering ved indgangen til det aflange køkkenrum og køkkenelementer fremstår køkkenet samt de to uens bordplader gav dog som en karakterfuld, hvid- rummet en asymmetri. Stålvasken i den ene malet helhed med aflange side af rummet opdelte den lange bordplade i ubehandlede fyrretræsgreb, to stykker, og på den anden side var bordpla- der ligesom gerichterne i dens længde halveret. Et uoriginalt spisebord huset danner en japansk monteret på endevæggen forstyrrede desuden reliefvirkning. både vægfladen under vinduet og det samlede visuelle indtryk.

Restaureringstiltag: Restaureringstiltag: Alle køkkenelementer er bevaret og restaureret Der er ikke udført særlige tiltag i stuen – ud og suppleret med et nyt element, der er udført over nedtagning af uoriginalt inventar, ligesom som det originale. vægge og lofter er malet, og gulvet er forsynet Det aflange køkkenrum står nu stærkere med ny linoleumsbelægning. Endelig er vindu- med en mere symmetrisk køkkenplanløsning, espartierne blevet efterset og restaureret. og ovn og opvaskemaskine er integreret i de nye køkkenelementer, ligesom køleskabet nu er Teknikrummet /bryggerset: integreret i vægfladen i en eksisterende niche Teknikrummet var oprindeligt tænkt som et bagerst i rummet. Bordpladerne i ubehandlet effektivt maskinrum med kortest mulige rørfø- fyr er blevet fornyet i fuld længde med en un- ringer, og derfor var det i sin tid blevet placeret derlimet stålvask, således at symmetrien i rum- midt imellem køkkenet og badeværelset, så der met er genoprettet. ikke skule trækkes lange rør. Det eksisterende teknikrum fremstod dog uorganiseret og ned- Stuen: slidt, og skorstensrøret til brændeovnen og ni- Stuen stod som oprindeligt med undtagelse af et veauforskellen i gulvet generede brugen af rum- træspisebord monteret på væggen mod køkkenet. met og dominerede helhedsindtrykket.

53 Restaureringstiltag: me farveholdning som resten af huset. Vægfla- Det dominerende skorstensrør er nu fjernet, den er udført i 15x15 cm hvide fliser, og også og rummet står tilbage som et renset hvidt fugerne er holdt i hvid, så ideen om den hvide maskinrum med tilføjelse af kun de allermest flade understreges. Vinduesglasset er udskiftet nødvendige elementer. Gulvet er udført som et til klart glas, så lyset reflekteres i det nye spejl betongulv for bl.a. at understrege rummets se- på den modsatte væg, hvorved det naturlige kundære status i forhold til de øvrige rum. lysindfald optimeres, og hvidheden i rummet understreges. Badet: Fugen og flisens modul har været styrende Det eksisterende badeværelse fremstod mørkt for alle løsninger i rummet, således at de enkle og trangt på grund af en matteret vinduesrude krom-armaturer er placeret præcist i flisernes og dominerende flader af mørkegule gulv- og grid. De hvide fliser og krom-overfladen på de vægfliser. Adgangen til rummet var desuden enkelt udformede armaturer betyder, at rum- besværet af toilettets placering ved døren, og met nu fremstår som et enkelt og tidløst inte- for enden af rummet var et badekar af ældre riør. dato monteret. Rummet var derudover præget En ny afrundet, hvid og keramisk håndvask af en del træinventar, og som helhed var ba- er monteret centralt i rummet på væggen under deværelset forsynet med mange unødige ma- et højt, smalt spejl, der ligeledes er integreret i Loftet i badeværelset terialer og detaljer, der ikke kunne relateres til fliserne. Gulvet er udført med samme fliser som er malet hvidt, og gulvet og resten af huset med de oliemalede overflader. på væggene, og ved brusenichen er gulvet for- væggene er beklædt sænket i hele rummets bredde, igen under hen- med hvide fliser, så badeværelset fremstår Restaureringstiltag: syn til flisernes grid. Et nyt toilet i hvid keramisk med samme farveholdning Vægge og lofter i badet er nu tilført en hvid overflade er placeret så indgangen til badeværel- som resten af huset. overflade, så badeværelset fremstår med sam- set nu er friholdt.

54 Konstruktionen Andre steder i verden er traditionelle gårdhuse opført af stam- pet ler, og alle bygningsdele er formet af dette materiale. Ut- zon ønskede den samme enkle virkning i Romerhusene, selv om byggeriet i sin danske sammenhæng måtte udføres af mursten. Soklen er derfor undladt, så murene rejser sig direkte fra jorden. Tagtegl er af samme materiale som murene, og al udluftning er samlet i skorstenen, således at aftrækshætter i taget er undgået. Alle konstruktioner er enkle i bestræbelsen på at få økono- mien til at hænge sammen trods valget af (dyrt) murværk. Det oprindelige køkken var således udført af billig masonit, og bad og køkken er placeret sammen med fyrrum i bygningshjørnet for at opnå korte rørtræk og dermed spare VVS-arbejdet.

Portrummet – udbygget med værelse: hvid maling flere steder på murene. Murfladen Som alle øvrige 59 Romerhuse var den oprinde- var desuden præget af nedslidte skure, der do- lige garage eller portrum også på Baggesensvej minerede gårdhaven og ikke var bevaringsvær- 3 udnyttet til beboelse, nemlig som soveværelse. dige. I dette tilfælde skød værelset sig ud i gårdhaven, Belægningen bestod af standard betonfliser og man passerede fra gangen gennem et depot, og enkelte felter med udlagte frønnede terras- før man nåede ind i selve værelset. sebrædder, omgivet af græs.

Restaureringstiltag: Restaureringstiltag: Det originale portrum er nu reetableret, så den De nedslidte skure er taget ned, og den indre oprindelige tanke med portrummet og den pri- gårdmur er afrenset, så den igen fremstår som vate gårdhave er genskabt, nemlig at skabe en blank murflade, der indrammer det smukke stor grad af åbenhed og social udveksling hu- gårdrum. Haven udføres med græs og to ter- sene imellem. rasser, en til morgensolen og en til aftensol- en, så gårdrummet igen bliver en naturlig Gårdhaven: og integreret del af Romerhuset på Baggesens- Den tilgroede gårdhave var præget af store træ- vej 3. er, ramponerede skure langs muren og afskallet

56 57 Summary

In 1953 the world-renowned Danish architect the future’, and in the following years ‘court- taking restoration that has been carried out onto a 10 m² atrium and the project’s commu- Jørn Utzon (1918-2008) won a Swedish com- yard housing’ was seen in numerous Danish has been solely for the purpose of emphasizing nal space beyond. petition among architects to design a new type competition proposals and realised construc- these original qualities. The inspiration for the Roman Houses clearly of family housing unit. Utzon proposed a Nor- tion plans. Today the Roman Houses remain a came from traditional atrium houses in differ- dic atrium house, which markedly broke with unique example of the adaptation of this type ent countries built with tamped clay. Jørn Utzon the usual perception at the time of the family of housing to the natural terrain, and the dis- Inspiration from atrium houses of wanted the same simple effect, even though the house as a detached building standing in its tinctive qualities of the location and the houses tamped clay buildings in Denmark had to be built with bricks. own grounds. The proposal was not commis- still serve as a living source of inspiration for The Roman Houses project is located in 6.5 Therefore there is no foundation, with the result sioned. many Danish and foreign architects. hectares of beautiful rolling landscape, of that the walls rise directly from the ground. The Utzon then worked on the prototype as a Both inwardly and outwardly, the houses which ¾ is a communal area with hills, a lake roof tiles are of the same material as the walls critical commentary on Danish single-family express a well thought through yet variable and meadows. The communal area includes and all ventilation goes through the chimney, housing construction and succeeded in gener- way of life while also serving as unique exam- access roads with parking and the inner green dispensing with the need for roof cowls. ating interest in realising the proposal on a suit- ples of the special style of construction that areas around which the houses are built. The Utzon’s unique and untraditional approach able area of land in Elsinore in North Zealand. characterised the development of house build- original topography, which dates back to the to architecture adds a timeless quality to his Construction began in 1957 for the devel- ing in post-war Denmark. ice age, has been preserved, including the lake building designs, including the Roman Houses, oper Boligselskabet Kingo and was completed At the time they were built the Roman which was originally a so-called kettle hole. and interest in his organic, holistic architec- in 1960. From the outset the project was popu- Houses represented an entirely new type of All the houses face towards the sun, and the tonic thinking still inspires architects the world larly referred to as the Kingo Houses after the house in a Nordic context and, as one of the staggered flows combined with the atrium- over. To envision a life in a building such as the name of the developer, although gradually the first major housing construction projects in the type structure of the houses make a Roman Roman Houses is, in a way, to set the scene for local name the Roman Houses, reflecting the country in recent times, the houses and sur- House feel more like a detached house than the daily occurrences that take place within a central atrium-like courtyard design inspired rounding recreational areas were declared pre- a terraced house. In principle the houses are family; to interpret the rooms, the space, the by the housing typical of ancient Rome, be- served areas in 1987. the same, but the mirror-image layout and the aspects that serve to inspire family life and bind came more widely used. With the purchase of one of these 60 houses different placing of the garages are determined the house together. It is an interpretation of the – at Baggesensvej 3 – Realdania Byg wishes to by how the houses are sited in relation to the meeting places in the house, a representation preserve the irreplaceable architectonic and access roads. of the experience afforded by a beautiful view Modest building cultural-historical values that these modest Designed as houses measuring just 100 m² or the inflow of light. with unique qualities buildings represent. On being acquired by Re- and with a simple 25 m² living-room, they are Jørn Utzon mastered this ability to interpret, Among architects and planners, this type of aldania Byg in 2010, the house had had only screened from the road by a wall, the front and it is sublimely expressed in the 60 Roman housing development attracted much attention one owner and many of the original character- door is small and the few windows are hidden Houses set in this beautiful rolling terrain in at the time. There was talk of ‘the housing of istics of the house were preserved. The pains- behind bars. Inside, the Roman Houses open Elsinore.

58 59 Litteratur og kilder

Kapitlet “Romerhusene – en inspire- Kapitlet “Romerhusene rende klassiker i dansk bolighistorie”: – mesterværkets naturlighed”:

Jørgen Jørgensen: Glæden ved at bo – Jørn Lisbeth Balslev Jørgensen: Danmarks Arkitek- Utzon og Romerhusene i Helsingør, Rhodos tur Enfamiliehuset, Gyldendal, 1979 2010 Jørgen Jørgensen: Glæden ved at bo – Jørn Hans Kristensen: Kristensens bolighistorie – Utzon og Romerhusene i Helsingør, Rhodos fire generationers boliger 1910-2010, Bolius 2010 2012 Kulturarvstyrelsen: Når bygningen er fredet, Olaf Lind & Jonas Møller: Bag hækken – det 2004 danske parcelhus i lyst og nød, Arkitektens Forlag 1996 Jørn Utzon: Logbook Vol. I: The Courtyard Houses, Edition Bløndal, 2004 Olaf Lind & Jonas Møller: FolkeBolig og BoligFolk – politik og praksis i bolig- Jørn Utzon: The Innermost Being of Architec- bevægelsens historie, Boligselskabernes ture, publiceret i bl.a. bogen “Utzon", Edition Landsforening 1994 Bløndal, 2002

60 Romerhuset – Baggesensvej 3 i H elsingør Romerhuset Indhold – Baggesensvej 3 i Helsingør FORORD...... 5

Romerhusene – en inspirerende klassiker i dansk bolighistorie

Arne Jacobsens eget hus i Charlottenlund Af sociolog Hans Kristensen ...... 7

Romerhusene Vil du se flere spændende huse? – mesterværkets naturlighed Af restaureringsarkitekt Lise Juel . . . . 35 Realdania Byg Klubben åbner dørene til Bygninger er en del af vores kulturarv. Et håndgribeligt rundvisninger, foredrag og oplevelser i SUMMARY ...... 58 enestående arkitektur over hele landet. levn, som vores forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. LITTERATUR OG KILDER...... 60 Som medlem kommer du helt tæt på Realdania Bygs arbejde med ny arkitektur og Realdania Byg er et ejendomsselskab for udvikling historiske huse. og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur Meld dig ind på www.realdaniabyg.dk fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Det koster kun kr. 199,- for et år. Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. I velkomstgave får du et valgfrit hæfte fra serien “Arkitekternes egne huse”. Læs mere på www.realdaniabyg.dk Realdania Byg

ISBN: 978-87-92230-47-8

Udgivet af Realdania Byg