67 SVAMPE 2013 Danmarks svampeatlas – 2012 sæsonen

Intensiv svampebestemmelse under trange forhold på årets anden inventeringslejr på Ørre Naturskole ved Herning. Foto Jens H. Petersen.

Mens dette skrives, har sneen lagt sig over sto- i forhold til de sidste 10 års gennemsnit. Siden re dele af landet, og dermed er der i grove træk fortsatte efteråret med mere nedbør end nor- lukket for årets svampesæson – den fjerde i at- malt og relativt høje temperaturer. Man skulle lasperioden. Sommeren var præget af masser tro at det var opskriften på en kanongod svam- af nedbør men med flere soltimer end normalt. pesæson, men det var ikke den oplevelse de Temperaturen var stort set normal, men dog lav fleste af os havde derude. Vist var der mange

Thomas Læssøe, Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø; [email protected] Jacob Heilmann-Clausen, Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø; [email protected] Tobias Guldberg Frøslev, Lynge Byvej 25, 4180 Sorø; [email protected] Jens H. Petersen, Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft; [email protected]

The Danish basidiomycote atlas – 2012 An overview is given of the mushroom season 2012 based on data received in the Danish Basiomycote Atlas Project and based on two recordings camps. The amount of data is comparable to that from previous years but a decline in the number of new taxa is evident although many are still found. Species like Plicatura crispa and Deconica horizontalis show a clear increase in records and in distribution. Many thermophilic species had a poor year not least lepiotoid fungi. A series of interesting records are highlighted and new taxa are tabulated. Two successful workshops in the use of our data were held involving nature management staff from around Denmark. The project was presented by Jacob Heilmann-Clausen at international meetings in Scotland and Germany, and at a more regional meeting in England. Results from a questionnaire to the users of the Atlas are briefly sum- marised and the future of the project is put on the agenda – funding stops end of 2013.

Svampe 67, 2013 1 ter, og flere steder meget sent. Champignonerne jektet, men ellers var det ikke imponerende hvad Årets nøgletal klarede sig meget godt, mens det var et ekstremt der kunne graves op i år, selvom Vellugtende dårligt år for parasolhattene. Selv en almindelig Løvtrøffel (Octavianina asterosperma) tilsynela- • pr. 31/12 var der indlagt 56.182 fund fra art som Stinkende Parasolhat (Lepiota cristata) dende havde et godt år. Det berømte overdrev 2012, heraf 52.930 godkendte. Dette var nede på 86 fund mod 160 i 2010. Pigget Pa- Bjergskov ved Hostrup Sø var stort set svampe- strækker til en placering mellem 2010 rasolhat er blot repræsenteret ved 11 fund mod tomt, men gav alligevel det andet danske fund af (49.614 godkendte) og 2011 (55.656 god- 44 i 2010. Imod tesen om en dårlig sæson for de Frugt-Sodskive (Lambertella corni-maris) – igen kendte). Fundbasen har nu 358.579 regi- varmekrævende arter er årets forekomst af Sa- på mumificerede æbler, men denne gang i højt, streringer, hvoraf en del dog er dubletter. tans Rørhat som klart var over middel, vurderet fugtigt græs. Lige neden for æbletræet i en lille på antallet af fund, mens antallet af lokaliteter mose blev der fundet Ombrophila longispora – • 142 personer har indlagt data i 2012. hvorfra den blev rapporteret, var under middel. en ny skivesvamp for landet. • 40 personer har i alt indmeldt over 1.000 En anden rørhat, Skønfodet Rørhat, havde et fund. godt år med meget tidlige og meget sene fore- Atlaslejr i Vestjylland komster. Dele af Midtjylland havde i septem- Årets anden atlaslejr blev afholdt på Ørre Na- • 24 personer har nu passeret 500 arter, og ber gigantiske mængder af Puklet Gift-Slørhat turskole nær Herning i Vestjylland – 27. sep- tre har mere end 1.000 (atlas-)arter. (Cortinarius rubellus), men årets total er ikke tember til 3. oktober. Forholdene var små men • Der er nu fund fra alle de væsentlige af bemærkelsesværdig. Eksplosionen i Krusblad velfungerende. Arbejdssalen var yderst trang de de 670 10 x 10 km-ruder. Topruden har (Plicatura crispa) fortsætter med hele 82 fund dage hvor bemandingen var størst. Rent svam- 15.368 fund fordelt på 1.422 arter, og 33 (14 i 2009, 19 i 2010, 55 i 2011), og den samme pemæssigt var der så mange svampe fremme at ruder har over 500 arter registreret. udvikling ses hos Ved-Stråhat (Deconica horizo- det næsten kunne være svært at fokusere. Blandt ntalis) med 33 fund (2009: 15, 2010: 11, 2011: 15). lejrens højdepunkter skal nævnes en vellykket • 1.159 fund af rødlistede arter i 2012 En anden art der menes at være under spred- tur til Nørlund Plantage, som Torbjørn Borgen (rødliste-kategorierne RE, CR, EN, VU, NT) ning, Året Agerhat (Agrocybe rivulosa), optråd- havde fået sat i stand med den lokalkendte Niels fordelt på 287 arter (1.859/284 i 2011). te kun på to lokaliteter. De allervådeste steder Peter Brøgger, som kunne guide os til alle de var pænt oppe midt på sommeren, se blækhat- gode hotspots med sjældne pigsvampe, ridder- • 25 nye basidiesvampearter og 1 varietet teartiklen s. 20. hatte, slørhatte og andet godt. Desuden havde vi for Danmark + 17 sæksvampe. Se boks. en spændende tur til Borris Skydeterræn – Dan- Atlaslejr i Sønderjylland marks største hedeareal på godt 4.700 hektar svampe nogle steder i dele af sæsonen, men vi Trods ret primitiv indkvartering i spejderhytten – hvor vi havde fået lov til at liste rundt i den var vist også en del der ledte drivvåde sommer- “E’Arnstej” ved Gråsten – 15. til 21. august – østlige del blandt brunstige kronhjorte. Områ- skove igennem på kryds og tværs uden at finde ­lykkedes det at få indsamlet en masse fine data det har været fredet i over 100 år og har aldrig ret meget. Forklaringen er måske at varme og på årets første lejr. Det var ikke fordi floret var været udsat for kunstgødning, hvilket sikkert er regn kom i den forkerte rækkefølge. Juni var prangende – faktisk var mange klassiske svampe- den primære grund til det væld af vokshatte og våd og kold, og varmen kom først for alvor i habitater næsten svampetomme – men det viste andre overdrevssvampe vi fandt i græsrabat- august, men nåede aldrig at brænde skovbun- sig at især meget lysåbne, parkagtige lokaliteter terne. Desuden blev der i pilekrattene fundet den helt igennem. Erfaringsmæssigt plejer det og tørre kystskove var pænt oppe, ikke mindst Anis-Sejhat (Lentinus suavissimus) som duf- at være den omvendte kombination – dvs. først med skørhatte. Det lykkedes ikke at finde Trom- tede så kraftigt at den i et enkelt tilfælde blev varme og derefter regn – der giver myriader af pet-Stilkporesvamp (Polyporus tubaeformis) i de lokaliseret alene på lugten. Krattene gemte også Farvebold (Pisolithus arrhizus) – grim udenpå, flot in- svampe. Der var dog svampe der godt kunne sønderjyske moser, men andre af de nu “velkend- på andre sjældent registrerede arter som Grov- deni (se forsiden). Søby Brunkulslejer. Foto Jens H. lide den våde sommer. Ikke mindst fik vi igen te” pilemosesvampe blev fundet, fx. Antrodia poret Elastiksvamp (Antrodiella americana) og Petersen. en god kantarelsæson, mens rørhatte og Trom- malicola, Hyphodontia incrustata og Tubulicium Trompetkølle (Clavicorona taxophila). I et blan- petsvamp ikke imponerede ved deres mæng- vermiferum. Og moserne kunne atter aftvinges det krat med pil, birk og gran gjorde Prægtig der. Flere varmekrævende arter har tydeligvis en ny dansker: Subulicystidium perlongisporum, Mælkehat (Lactarius repraesentaneus) indtryk. arter begge steder var Kokosbrun Mælkehat gemt krudtet til bedre år. Der er fx ingen fund af en uanseelig barksvamp med usædvanligt lan- Den mest eksotiske oplevelse var dog nok be- (Lactarius mammosus) som forekom med tusin- Trefarvet Bruskhat (Marasmiellus tricolor), og ge, ormeformede sporer. To andre nye arter for søgene i de gamle brunkulslejer ved Havnstrup der af frugtlegemer. Børstefod (Crinipellis scabella) havde sin lave- landet omtales i rubrikken Usædvanlige danske og Søby, hvor der begge steder blev fundet Far- En indsats på de “små brune” slørhatte (Telamo- ste forekomst i atlasperioden med kun 20 fund svampefund, nemlig Skørtrøffel (Macowanites vebold (Pisolithus arrhizus) i større mængder. nier) gav et par nye arter for landet. Disse arter (2011: 35, 2010: 28, 2009: 29). Knoldslørhattene candidus) og “langhåret” Huesvamp (Mycena Ved Havnstrup fandt vi desuden flammehatten er sandsynligvis relativt almindelige, men over- kom – som i andre år uden egentlig hedebølge aciculata). Basidietrøflen er den første nye trøffel Gymnopilus decipiens og Sand-Bruskbold (Scle­ set, da litteraturen indtil for nylig ikke har givet – kun rigtigt frem på nogle ganske få lokalite- der er blevet fundet i forbindelse med atlaspro- roderma septentrionale). En af de fremtrædende mulighed for sikker bestemmelse af disse.

2 Svampe 67, 2013 3 Nye arter og varieteter for Danmark fundet i 2012

Arter mærket med * er omtalt i rubrikken „Usædvanlige danske svampefund“ i dette nummer af Svampe

Basidiesvampe medtaget i atlasprojektet Antrodia macra – art af Sejporesvamp; Ørholm, Rørmosen Arrhenia peltigerina – Skjoldlav-Fontænehat; Nørlund Plantage Bolbitius demangei* – Blygrå Gulhat; Bøgballe Botryobasidium ellipsosporum – art af Spindhinde; Frøslev Plantage Ceriporiopsis balanae – art af Pastelporesvamp; Oksemosen Clitocybe foetens – art af Tragthat; Birkebæk Plantage Coprinopsis fluvialis – Dynd-Blækhat; Frydendal i Østerådalen Cortinarius comptulus – art af Slørhat; Klosterheden Cortinarius detonsus – art af Slørhat; Nørlund Plantage Cortinarius praestigiosus – art af Slørhat; Husby Klitplantage Cortinarius (cf.) strenuisporus - art af Slørhat; Havskov (og Allindemagle Skov) Deconica moelleri – art af Nøgenhat; Hagens Møllebæk Dendrothele pachysterigmata – art af Skiveskorpe; Suserup Skov Macowanites candidus* – Skørtrøffel; Lambjerg Indtægt Entoloma conferendum var. incrustatum – varietet af Stjernesporet Rødblad; Gåsesøen, Ulvshaleskoven Entoloma inusitatum – art af Rødblad; Fællesskov Entoloma pygmaeopapillatum – art af Rødblad; Felsbæk Skov Gymnopilus decipiens – art af Flammehat; Klelund Plantage Hyphodontia spathulata – art af tandsvamp, Hedenstedskov Inocybe obsoleta – art af Trævlhat; Sottrup Storskov Leptosporomyces cf. montanus – art af Barksvamp; Stråsø Plantage Mycena aciculata* – Langhåret Huesvamp; Frøslev Plantage Mycena albidolilacea* – Lyslilla Huesvamp; Rasmusmose Russula melitodes – art af Skørhat; Sandbjerg Gods Ved temadagen i Sorø inviterede Atlasgruppen de fremmødte på tur til Kulebjerg Overdrev, hvor konkrete for- valtningsmæssige tiltag blev diskuteret – med svampene i fokus. Foto Jens H. Petersen. Subulicium minus – art af barksvamp; Sandlyng Mose Subulicystidium perlongisporum – art af barksvamp; Ulvemose

Nye danske sæksvampe, inkl. anamorfe sæksvampe Temadage gelser. Derfor vil historiske data af høj kvalitet i Apiognomonia rigniacensis – art af kernesvamp; Allindelille Fredskov Danmarks Svampeatlas inviterede til to tema- det rette format (svampeatlasdata) ofte være et Camarosporium stephensii – ukønnet sæksvamp; Rye Skov dage om forvaltning af truede svampe og natur- værdifuldt supplement eller måske den primære Chaetospermum chaetosporum – ukønnet sæksvamp(?); Ejby Ådal forvaltning med inddragelse af svampeatlasdata kilde til at danne sig et overblik over et områdes Dermea tulasnei – art af Klyngeskive; Sandlyng Mose den 7. november på det gamle rådhus i Sorø mykologiske naturværdier. Oplæg fra projektets Hymenoscyphus cf. scutuloides – art af Stilkskive; Strødam Reservatet og den 8. november på Tønsballe Naturcen- ansatte (JHC, JHP, TGF) blev suppleret af Bo Hypoxylon fuscoides – art af Kulbær; Sandlyng Mose ter ved Snaptun øst for Horsens. Den primære Levesen fra Vejle Kommune, Margot Nielsen Lachnum subvirgineum – art af Frynseskive; Aggebo Hegn målgruppe var professionelle der arbejder med fra Cowi og Anne-Marie Bürger fra Biomedia, Nectriella bloxamii – art af Cinnobersvamp; Hyrdehøj forvaltning af natur i Danmark. Målet var at få som gav eksempler på hvorledes de har inddra- Ombrophila longispora – art af skivesvamp; Bjergskov øst sat lidt mere fokus på svampene og deres rol- get svampedata i deres praktiske arbejde. Til de Ombrophila rubicunda* (Cudoniella rubicunda) – art af Sumpskive; Havnstrup Brunkulslejer le i naturen samt at få præsenteret Danmarks to arrangementer mødte ca. 80 interesserede Otidea angusta – art af Ørebæger; Høgildgård Plantage Svampeatlas og hvorledes det kan anvendes i deltagere op, og det var indtrykket at deltagerne Pseudospiropes nodosus (syn. Strossmayeria atriseda) – ukønnet skivesvamp; Allindelille Fredskov naturforvaltningen. Svampe er gode indikatorer var begejstrede for projektet og de muligheder Pyrenopeziza betulina – art af Gråskive; Grenaa Kommuneplantage for mange typer værdifuld natur, men byder ge- det giver for at anvende svampedata i fremtidig Stamnaria persoonii – art af Stilkskive; Roskilde, Rørmose nerelt på nogle udfordringer for naturforvaltere naturforvaltning. Derudover fik vi en masse go- Crocicreas furvum – art af Stilkskive; Strødam Reservatet – både fordi en del svampe er svære at artsbe- de tilbagemeldinger og ønsker fra nogle af dem, „Cyathicola“ paludosa – art af Stilkskive; Strødam Reservatet stemme, og fordi man ikke kan regne med at de der må betragtes som den samlede datamæng- Lachnellula resinaria var. calycina – art af Frynseskive; Borris Hede er fremme, når man har afsat tid til feltundersø- des kernebrugere.

4 Svampe 67, 2013 5 mindst to meget smukke og levende eksem- plarer af Skærm-Elm (Ulmus laevis). En nær- mere granskning af disse gav et fund af Elme- Ruslædersvamp (Hymenochaete ulmicola) på det ene træ. Arten er beskrevet af Peer Corfix­ en og Erast Parmasto bl.a. på basis af fund fra Danmark, hvor den er fundet på nogle få træer i Nordsjælland og på Bornholm. Som bekendt er der ikke mange større levende elme tilbage i Danmark på grund af elmesygen, og arten var sidst set i 1996. Skærm-Elm har en lille enklave på Lolland-Falster men er et meget sjældent træ i Danmark og er rødlistet som moderat truet med fem kendte lokaliteter. Den synes heldigvis ikke at være modtagelig for elmesyge. Året startede godt med det andet danske fund af Bovista graveolens, en art der ligner Sortagtig Bovist (B. nigrescens) til forveksling men har en tilbagebøjet sterigmerest på spo- ren. Aksel Jørgensen fandt den i Oksemosen nær Holte i januar måned. Senere på året tog Erik Arnfred Thomsen gummistøvlerne på (se artikel andetsteds i bladet om hans blækhattefund) og fandt bl.a. Star-Spatelhat (Gloiocephala caricis) – det an- det danske fund (det første omtalt i Svampe 63). Han fandt også snyltekøllen Cordyceps bi- fusispora – tredie danske lokalitet og den før- Martin Vestergaard fandt Tørve-Mørkhat (Psathy- ste i Nordjylland – godt nok ikke en atlasart, To af de tre glade findere (David Boertmann og Mar- Medusa-Mørkhat (Psathyrella caput-medusae) er op- rella sphagnicola), den står opført som uddød i rødli- men alligevel. Et sommerraid til Fanø (TL) for tin Vestergaard) af Elme-Ruslædersvamp (Hymeno- ført som kritisk truet i rødlisten, men blev i 2012 fundet sten. Foto Martin Vestergaard. chaete ulmicola), Maltrup Skov 24.7.2012. Foto Tho- på to lokaliteter af henholdsvis Rasmus Ejrnæs og Tho- at studere Ensian-Blåfugle gav også et fund af mas Læssøe. mas Kehlet. 20.9.2012, Hvalskov. Foto Rasmus Ejrnæs. den i hvert fald i naturen meget sjældne Ten- sporet Tømmersvamp (Coniophora fusispora). Westy Esbensen fik sat en ny plet for Rosa Spektakulære fund Støvbold (Lycoperdon mammiforme) i Høj- rioden og to meget gamle fund. Den er formo- i Havskov nord for Århus af Thomas Læssøe To arter som vi mere eller mindre anså for ud- gård Skov N for Vejle – en spektakulær art dentlig overset snarere end sjælden og bør ef- & Rasmus Ejrnæs. Samme sted fandt Rasmus døde i Danmark, blev fundet i årets løb. Martin med få fund i atlasperioden. Medusa-Mørkhat tersøges i fugtige sommer- og efterårsperioder. desuden Violetflaget Slørhat (Cortinarius ar- Vestergaard­ fandt i slutningen af august arten (Psathyrella caput-medusae) er opført som kri- Kig efter let grynede, svagt kødfarvede barks- cuatorum) – også ny nordgrænse for denne su- Tørve-Mørkhat (Psathyrella sphagnicola) i en tisk truet i rødlisten, men blev i 2012 fundet på vampe på døde, men ikke rådne skud af Rose persjældne art – samt en mængde interessante lille sydsjællandsk mose der tidligere har givet to lokaliteter af henholdsvis Rasmus Ejrnæs og og Brombær. slørhatte i gruppen omkring Vildsvine-Slørhat, fund af Tørvemos-Huesvamp (Mycena conco- Thomas Kehlet plus Svend Olsenog Ole Kvist-Tandhat (Irpex oreophilus) blev fun- som i skrivende stund er ved at blive studeret i lor). Mørkhatten står opført som uddød i rød- S. Pedersen. Det andet danske fund af Natur- det som ny for Danmark i Skærven i det første detaljer. Hvid Bark-Huesvamp (Mycena alba) listen, men er kun kendt fra ét tidligere fund skovs-Huesvamp (Mycena silvae-pristinae) atlasår og siden genfundet flere gange samme med ganske få fund i basen blev i 2012 fundet afbildet i Flora Agaricina Danica og ét fra Gam- blev gjort i den smukke Sødal Skov nordvest sted. I år fik den også en plet i Åmose-kom- af David Boertmann i Krabbesholm ved Ski- melmosen (Vangede) i 1943. En måneds tid tid- for Viborg. Fundet omtales nærmere i rubrik- plekset på Sjælland. Det vil nok være relevant ve. Der blev fundet mange fine Rødblad-arter, ligere fandt en kommandogruppe bestående ken med nye og spændende fund. Barksvam- at gennemgå samtlige danske angivelser af bl.a. det andet fund af Entoloma politoflavi- af Martin Vestergaard, David Boertmann og pen Aleurodiscus aurantius blev fundet af Stor Tandhat (Irpex lacteus), da der sagtens pes (Begtrup Røn, Rasmus Ejrnæs), desuden Thomas Læssøe, der egentlig var på jagt efter både Jacob Heilmann-Clausen og David Bo- kan skjule sig fund af Kvist-Tandhat blandt spektakulære eksemplarer af Sart Rødblad sjældne rørhatte, dybt ude i rørskoven i Mal- ertmann. Det er en rose/brombær-specialist dem. Bulliards Slørhat (Cortinarius bulliar- (Entoloma lepidissimum) ved Ebbe Kristen- trup Skov en lille holm med gamle ege og ikke med kun fem fund i databasen, tre fra atlaspe- dii) fik sig en ny dansk nordgrænse med fund sen og Thomas Kehlet i Næsbyholm Storskov

6 Svampe 67, 2013 7 10 Hverken eller (18%) 9 8 I høj grad (34%) 7 6 5 Lidt (19%) 4 3 2 1 Erik Arnfred Thomsen tog gummistøvlerne på og fandt I nogen grad (29%) 0 Star-Spatelhat (Gloiocephala caricis) – andet danske Antal 10 x km kvadrater per aktiv Als fund. Halkær Å, 16.10.2012. Foto Erik A. Thomsen. Sjælland Bornholm Midtjylland Fyn m. øer Nordjylland og hele to nye lokaliteter for Gulstokket Rød- Brugerundersøgelse Sydjylland + blad (Entoloma xanthochroum) i Nordjylland. Tidligt i 2012-sæsonen deltog mange af jer aktive Lolland/Falster/Møn Hovedstadsområdet Skjoldlav-Fontænehat (Arrhenia peltigerina) rapportører i en brugerundersøgelse. Formålet var blev fundet hele to gange (Nørlund Plantage & dels at få konstruktive indspark til det videre ar- Melby Overdrev) og regnes indtil videre som bejde med svampeatlasset, dels at blive klogere på fordelt hvor de aktive bor. Mens der i hovedstads- Svampeatlas i medierne ny for Danmark, selvom der muligvis forelig- hvordan frivillige bidrager til et projekt som vo- området er ca. 1,6 aktive rapportører per atlaskva- Atlasprojektet var i løbet af 2012 flere gange i ger to tidligere fund. Vifte-Navlesvamp (Coty- res. Nogle af jer fik indsigt i udvalgte resultater på drat (10 x 10 km), må aktive på Fyn, Lolland-Fal- medierne. Ikke mindst fik Danmarks Svampe- lidia pannosa) blev genfundet på den ene af lo- Svampedagen i København i februar, men de kan ster samt Syd- og Nordjylland hver især kæmpe atlas meget plads i en radioudsendelse om bor- kaliteterne fra 2011, men forgæves eftersøgt på nok godt tåle en reprise her i bladet. Alle rappor- med at dække 6-9 kvadrater (se figur). gerdrevet videnskab (Citizen Science) på P1 den anden. Hyfestrengs-Blækhat (Coprinopsis tører med mindst 10 fund i atlasset blev indbudt til programmet Videnskabens Verden sendt 16. strossmayeri) var igen oppe samme sted ved at deltage i undersøgelsen, og 68% (i alt 112 per- Nyheder på hjemmesiden oktober, hvor Margaretha Liebmann fortalte Skive som i 2011. soner) besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen På databasesiden er der sket store fremskridt om projektet fra indrapportørsiden, og Jacob Blandt sæksvampene, der jo ikke er dækket viste at ca. 2/3 af de aktive rapportører er mænd i 2012, selv om der stadig er en del hjørner der Heilmann-Clausen fra den videnskabelige side. som sådan af atlasprojektet, blev der også fun- med en meget varierende uddannelsesmæssig mangler afpudsning, ikke mindst vores konkur- Borgerdrevet videnskab, hvor frivillige entu- det fine ting. Der kan nævnes en ny nordjysk baggrund, dog med en stor overvægt af biologer rence-tællere. Den største ændring er at vores bag- siaster gør det muligt at bedrive videnskab i en lokalitet for Stor Priksvamp (Poronia punc- (27%) og folk med anden naturfaglig uddannelse vedliggende Filemaker-database nu er spejlet i en skala der ikke ville være mulig, hvis data skulle tata) – fundet af Erik Rald i Tolne Bakker. Så (16%) i forhold til befolkningen som helhed. Den MySQL-database, hvilket igen gør det muligt at indsamles af nogle få lønnede forskere, er nemlig indtil videre er det kun Vendsyssel der kan største andel af aktive rapportører (40%) er pen- søge i svampebasens fund uden af være logget ind et “hot” emne i naturvidenskab for tiden. Udsen- prale af denne art, der i gamle dage fandtes ud- sionerede eller på efterløn, mens 27% arbejder som bruger. Man kan nu søge i basens fund inden delsen kan høres på programmets hjemmeside bredt i hele landet, men forsvandt i slutningen professionelt med biologi. Projektet har tiltrukket for geografisk afgrænsede områder (polygoner). www.dr.dk/p1/videnskabensverden. En anden hi- af 1960erne. I mere end 30 år blev den anset brugere med meget forskellig erfaring som svam- Kommunerne ligger som faste polygoner man kan storie der kom bredt ud i de danske medier, var for uddød i landet, indtil den blev genfundet pesamlere. Kun en mindre andel af de aktive (otte vælge, men man kan tegne sin egen polygon ved nybeskrivelsen af Grådugget Tåreblad (Hebelo- i 2004. En anden art der sjældent rapporteres, brugere) er helt grønne i mykologien, mens den at klikke på kortet. Muligheden for filtrering efter ma griseopruinatum), en art der blev fundet i det er Sommer-Trøffel (Tuber aestivum), der blev største andel (31 brugere) har set på svampe i mel- rødlistekategorier er også blevet udvidet betyde- første atlasår. Det danske fund har lagt type til fundet under Lind i en have i Herlufmagle på lem 20 og 30 år. Et stort flertal (82%) har oplevet ligt. Resultaterne af en søgning vises som en liste, arten, der også er kendt fra Tyskland og England. Midtsjælland. En i rødliste-sammenhæng me- at deres svampeinteresse er blevet større i kraft hvor der kan sorteres efter de forskellige kolon- Se nærmere på side 54. Historien nåede meget get interessant art, Tørve-Sejskive (Ascocory- af atlasprojektet, og for en trediedel af brugerne ner ved et enkelt klik. Listerne kan eksporteres til overraskende helt ud i de internationale medier, ne turficola), blev fundet på hele tre lokalite- er svampeinteressen blevet stærkt stimuleret (se en kommasepareret tekstfil, som derefter kan åb- hvor mellemrummet mellem de to dele af nav- ter, og endnu mere interessant – alle var nye figur). Et lille flertal på 61% bruger ikke eller sjæl- nes i et regnearksprogram, GIS-program eller lig- net var forsvundet på forunderlig vis. Det førte lokaliteter for arten. Gummistøvlebrugen gav dent mikroskop når de bestemmer svampe, men nende til videre behandling. Yderligere kan man til indignerede henvendelser om at vi i Danmark også et nyfund af Morkelskiven Scleromitrula måske denne andel er på vej ned? Vi har i hvert få fundene vist på et kort enten som prikker med vist ikke har fattet noget så simpelt som hvordan calthicola fra en pilemose ved Lille Binderup i fald hørt om flere og flere der spørger om hvilke tilhørende fund-oplysninger i sidepanelet eller videnskabelige navne opstilles. Ak ja, det er ikke Himmerland, der vist aldrig tidligere har været mikroskoper der er værd at bruge penge på. Rent som UTM-felt-kort, som vi kender det fra fund- sådan når pressen løber med en halv vind. Hel- besøgt af en mykolog. geografisk er det ikke overraskende meget skævt oversigtkortet fra tidligere. digvis havde vi også selv lejlighed til at formidle

8 Svampe 67, 2013 9 projektet til udenlandske kolleger. Det var især tet. Desuden arbejder vi på at præsentere en Jacob der var på færde. En videre behandling af række særlige svampehabitater som er vigtige Sæsonens mykolog – Poul Printz data fra brugerundersøgelsen blev formidlet på for rødlistede svampe. Planen er at disse skal den Europæiske Kongres for Naturbeskyttelse linkes direkte til polygonsøgningen, så man som (ECCB) i Glasgow i august, mens analyser af ikke svampekyndig naturforvalter kan få indsigt værtsvalg hos vedboende svampe blev formidlet i hvilke naturforhold der er vigtige for de truede på det åbne medlemsmøde hos vores britiske sø- svampe på en konkret lokalitet, og hvad der skal sterforening (BMS) i november. Endelig blev sel- til for at sikre disse i fremtiden. Samtidig er det ve atlasprojektet og brugerinterfacet præsenteret naturligvis et mål at få ordnet de sidste udestå- på den såkaldte Dreiländertagung arrangeret af ende problemer på vores bruger-interface, så fx vores tyske søsterforening (DGfM) i oktober i alle tællere tæller rigtigt. Harzen. I Tyskland er de i færd med at samle en Et stort og åbent spørgsmål der melder sig række regionale kortlægningsprojekter og svam- her nær projektafslutningen, handler om hvad peportaler, så de var meget interesserede i hvor- der skal ske med de indsamlede data og med vo- dan vi har valgt at løse forskellige udfordringer. res brugerportal i fremtiden. Når det gælder vores grunddata, vil vi i første omgang sikre data i for- Mål for 2013 – projektets sidste år eningens regi, men med en kopi til Danish Bio- Når dette læses, er svampeatlassets sidste år be- diversity Information Facility (DanBIF), der er gyndt. Det betyder at mange ting skal afsluttes den centrale institution i Danmark når det gælder og afklares. Projektet har i grove træk givet 25% indsamling af biodiversitetsdata, og med et link flere fund end forudset i fondsansøgningen. Det til det globale datanetværk GBIF (se Lange & er naturligvis dejligt, men har også givet ekstra Andersen 2006). Andre danske atlasundersøgel- udfordringer med hensyn til validering. Målet er ser har alle fået eller er ved at få deres grunddata dog at komme i bund med alt indsendt materi- publiceret i bogform. Om dette kan realiseres for ale. Det betyder ikke at der kommer et navn på svampenes vedkommende, vil bl.a. afhænge af alle indsamlinger, men vi vil gøre vores bedste velvillighed fra Aage V. Jensens Naturfond, der for at bestemme dem, der med rimelighed kan har førsteret på at financiere et sådant projekt. Et bestemmes ud fra de foreliggende oplysninger sådant værk i flere bind vil stå som en milepæl for fra jer og med vores nuværende viden om de dansk feltmykologi mange år ud i fremtiden. forskellige artsgrupper. Atlas-portalen hvor man kan søge og ind- Vi håber naturligvis at få mange spændende lægge fund, vil blive videreført i en eller anden nye fund i 2013, men det kan godt være vi vil form i foreningens regi, men givet med langt være lidt mere skrappe, især når det gælder dår- færre ressourcer til validering end vi har til rå- lige indsamlinger af almindelige eller vanskeligt dighed i dag. Også her vil vi dog undersøge mu- bestembare arter fra velundersøgte områder. Vi lighederne for at få midler der kan løfte vores vil meget hellere bruge tiden på materiale fra de felt ind i fremtiden. tyndt undersøgte områder på landkortet, som man jo nemt kan få frem ved at trykke på “Vis Til slut en stor tak til alle indrapportører og fundoversigt på UTM kort” på oversigtssiden lige deltagere på lejrene; til Æ skurrehat for hjælp efter login på svampeatlasset. Der er stadig store med atlaslejr 2; til Ole Noe og Ole Pedersen for dele af det sydlige og vestlige Jylland der er tyndt adgang og fin introduktion til Borris Skydeter- undersøgt. Men også bl.a. Nordfyn, Vestlolland og ræn; til Niels Peter Brøgger for at vise os rundt i Stevns kalder på mange flere besøg af ivrige my- Nørlund Plantage på Atlaslejr 2; til Anne-Marie kologer. Der er i projektet kun budgetteret med Bürger, Margot Nielsen, Bo Levesen og Line én atlaslejr i 2013, som vil foregå i Vendsyssel i Magnussen for deres bidrag og hjælp ved kom- perioden 20/9 til 26/9. munearrangementerne. Et muntert møde blandt store mykologer. Fra højre Poul Printz, Ulrik Søchting, Henning Knudsen og Knud Hauerslev. En stor arbejdsopgave vil være at færdiggøre Vendsyssel 1981. Foto T. Læssøe. artspræsentationerne, hvor det er vores mål at Litteratur Lange, C. & Andersen, E.Ø. 2006. Svampefund over skrive korte diagnoser samt kommentarer om Profiles of mycologists: Poul Printz forvekslingsmuligheder for alle arter i projek- alle grænser. – Svampe 54: 28-34.

10 Svampe 67, 2013 11 Hvordan blev du interesseret i svampe? „Man kan ikke bestille Syv hurtige Helt fra barn var jeg interesseret i planter. Som svampe, men OK, jeg ville otteårig havde jeg min egen lille have, hvor jeg glæde mig over Kæmpe- Favorit-spisesvamp? såede frø fra planter i mark og eng – blomster- Slørhat (Cortinarius prae­ Champignon! stans), en slørhat som frø var dyre for en lille dreng; det kostede ti øre endnu ikke er fundet i

for brevet – eller jeg gravede planter op og satte Danmark“. Foto (Nor- Bedste svamperet? dem i haven. Som voksen yndede jeg at færdes ge) Thomas Stjernegaard Endnu lukkede hoveder af Skov-Mandel-Cham- i naturen og glædede mig over blomsterne, så Jeppesen. pignon (Gulhvid Champignon) skåret i ret tynde ret snart fik jeg lært de fleste danske karplanter skiver, ristet lyst gyldengule i frisk smør, let stu- og deres navne. Men allerede i august begynder vet i tyk piskefløde med et drys mel, lidt citron, blomsterfloret jo at svinde, og det bliver mere salt og hvid peber. Serveret på lunt, let ristet trist at færdes i naturen. Jeg glædede mig ved at sandwichbrød, så får man det ikke bedre. se svampene skyde frem på resterne af somme- Det er en klasse over det samme med købecham- rens overdådighed og dermed forlænge oplevel- pignon, men det er også godt. sestiden med flere måneder. Gennem en ven blev jeg bekendt med, at Vigtigste svampebog i dit liv? visse svampe var spiselige, og jeg blev invite- Kühner & Romagnesi: Flore Analytique des ret på lækre retter med rørhatte og kantareller, Champignons Superieurs. Den kom i 1953, er på men jeg kom ikke i første omgang i gang med et 500 sider med glimrende nøgler og et meget stort alvorligt studium af svampene, for det var me- antal arter – fx ca. 125 skørhatte. I den svampe- get vanskeligt i 1950’erne. Jeg havde en svam- tomme tid læste jeg den som en roman. pebog, der hed ”Svampe i Farver” med skræk- der det år foregik på Tønderegnen. Her mødte råd var, at man skulle tegne svampen, for under kelige karikaturer af svampe i vildt overdrevne jeg tidens bedste kendere af storsvampe, og det tegningen var man nødt til at se indgående og så Den svamp du helst vil finde i Danmark? farver. Jeg kunne ikke identificere noget af det, var en åbenbaring at opleve disse i øvrigt meget godt som muligt gengive de enkelte træk. Man kan ikke bestille svampe, men OK, jeg vil- jeg fandt. forskellige menneskers fælles interesse og entu- le glæde mig over Kæmpe-Slørhat (Cortinarius Det var i forbindelse med en fisketur til siasme for svampene, og det var vidunderligt at Hvad finder du særlig fascinerende ved Djurslands østkyst med en ven i en efterårsfe- føle, at jeg ikke faldt helt igennem blandt disse praestans), en slørhat som endnu ikke er fundet i svampe? rie i begyndelsen af 1960’erne, at jeg virkelig fik garvede mykologer. I løbet af tre dage samlede, Deres mangfoldighed og lunefuldhed. For en Danmark. Jeg har set den i Frankrig, en halv me- blod på tanden. Jeg havde fanget en stor pighvar bestemte og udstillede vi 4-500 arter. Ved denne systematiker som jeg er det en uimodståelig ter høj med 25-30 cm brede hatte. og købt kartofler hos en bondemand, men jeg lejlighed mødte jeg første gang Leif Døssing, udfordring at søge at finde orden i det tilsyne-

syntes, der skulle lidt mere til festmiddagen. En som blev min gode ven lige til sin død i 2010. ladende aldeles uoverskuelige virvar. Hvordan Drømmer du om svampe? nærliggende strandeng var fuld af hvide pletter, Siden deltog jeg regelmæssigt i de mykologi- finder man system i mangfoldigheden af mere Det hænder. Især hvis en svampebestemmelse der kun kunne være Mark-Champignon, fine, ske kongresser og kongresser i udlandet, og jeg end 1000 slørhatte, som alle er af omtrent sam- volder vanskelighed. Det er hændt, at problemet duggede, endnu lukkede hoveder, og det blev et lærte en mængde kyndige og spændende men- me form, og mange af nogenlunde samme kede- var løst, da jeg vågnede. fremragende supplement til pighvarren. nesker at kende. Det er en af de store sidegevin- lige brune og grå farver. Det er uhyggelig spæn- Denne oplevelse fik mig til at melde mig til ster ved at have svampene som hobby. dende at studere, hvilke karakterer, der egner Den smukkeste svamp? et svampekursus, som Københavns Universitet sig til at opbygge et system, der kan føre til op- Alle svampe – eller næsten alle – er afholdt – jeg tror det var i 1964 – med blandt Hvem var din første mentor? deling i grupper, slægter og arter. smukke i deres naturlige omgivelser. andet Morten Lange som underviser. Det løb Det var postmester J.P. Jensen. Denne overor- Og så byder svampene bestandig på over- over en række ugentlige aftener, og der var hver dentlig dygtige og uhyre beskedne mand er et raskelser. På en svampetur kan man aldrig for- Hvilken mykolog er dit største forbillede? gang et foredrag om en svampegruppe efter- ret så eksotisk indslag i mykologernes forunder- udsige noget. Uventet er der pludselig en over- Når man er 80, har man ikke længere forbille- fulgt af svampebestemmelse med adgang til bø- lige skare. (Jeg har skrevet om ham i SVAMPE ordentlig svamperigdom, eller en uventet art der, men var jeg ung og fagmykolog, ville Erhard ger (Morten Langes ”Illustreret Svampeflora” 19). Jeg bragte mine fund til ham i Grenågade, optræder i massevis. Enhver svampetur er ladet Ludwig fra Berlin være et ganske vist uopnåeligt var udkommet i 1961). De tilknyttede assisten- hvor han øste af sin vældige viden, og vi var på med spænding og overraskelse. forbillede. Han forbinder en titanisk flid med en ter – og Morten Lange selv – gav hjælp til be- mange hyggelige ture i hans elskede Dyrehave. vældig viden og overblik samt strålende kunstne- stemmelsen. Jeg har altid haft en fremragende Han overlod mig generøst sit eksemplar af Fortæl om din bedste svampeoplevelse riske evner. Han udgiver i disse år seks kæmpe- hukommelse, og i løbet af kurset fik jeg lært flere Flora Agaricina Danica, hvis fine billeder af Har man samlet svampe i mere end 50 år, er der bind med egne akvareller og beskrivelser af alle hundrede svampe. Det gjorde åbenbart så stort mange arter var mig til vældig hjælp i de år, hvor naturligvis mange store øjeblikke, men det, jeg Nordeuropas svampe – vel mere end 4000 arter. indtryk på underviserne, at jeg allerede året ef- jeg udbyggede mit artskendskab. Han lærte mig husker bedst, var i forbindelse med en Mykolo- ter blev inviteret med til Mykologisk Kongres, at se på en svamp, så man husker den. Et af hans gisk Kongres til egnen omkring Viborg. Vi be-

12 Svampe 67, 2013 13 Poul Printz Hvad er din favoritlokalitet? Født i Vestjylland og vokset op i Aarhus. I mange år har det været et område i det østlige Vidste du . . . af Flemming Rune Cand. mag. i matematik og fysik. Småland med Öland som tilhørende provins. I Har undervist på gymnasier og DTU. denne befolkningsfattige egn med enorme skove Frugtparken 1, 2820 Gentofte har jeg fundet masser af spændende arter, og det Email: [email protected] skal være et dårligt år, hvis man ikke kan finde – at der i disse år arbejdes på fuld tryk for at – at den italienske svampeforening ’Gruppo Mi- 50 kg kantareller. Uforudsigeligt, men med gen- klarlægge alle svampefamiliers udviklingsmæs- cologico Giacomo Bresadola’ nu har lagt for- Mykologiske aktiviteter nemsnitlig fem års mellemrum, eksploderer Karl sige slægtskabsforhold. Den amerikanske my- eningens navnefaders store mykologiske værk Har deltaget i udforskningen af svampenes ud- Johan-mycelierne, og store, fejlfrie eksemplarer kolog Joey Spatafora, der arbejder på Oregon ’Iconographia Mycologica’ på internettet i fuldt bredelse i Danmark. Har skrevet en del om svampe i svampeforenin- skyder frem som svampe i en tegnefilm. Det hele State University, står i spidsen for et interna- søgbar form. Det blev oprindelig publiceret i gens publikationer. varer en uges tid, og så er der ca. fem år til næste tionalt projekt med 13 fortrinsvis amerikanske 1927-33 og omfattede 26 bind med i alt 1250 Kendt for en skarp næse der kan fange og skelne mirakel. mykologer involveret, med titlen ’1000 Fungal smukke farvetavler, hvor 1400 arter er illustre- selv de mindste svampedufte. Öland ligger i forholdsvis kort bilafstand fra Genomes’. Det har som mål i løbet af de næste ret. To aktive svampeentusiaster Giuseppe Motta mit sted, og jeg besøger øen hvert år. Det er et 5 år at få kortlagt det fulde sæt arveanlæg for og Marco Floriani har scannet det enorme værk Nogle udvalgte mykologiske udgivelser svampenes eventyrland, men af de drilagtige. Jeg mindst to repræsentanter fra hver af de ca. 550 i flot kvalitet og bragt fornyet opmærksomhed til Printz, P. 1984. Hvordan lugter en svamp? – ved – fra andres fotografier – at svamperigdom- svampefamilier, der i dag kendes i verden. Det dette mesterstykke fra en af den italienske my- Svampe 9: 32-36. men, specielt af sjældne arter som de store slørhat- store antal sekvenseringer af svampenes gen- kologis grundlæggere. (www.mtsn.tn.it/bresado- Printz, P. 1987. Har De lyst til at studere svampe? – Svampe 16: 49-56. te, kan være overdådig på den kalkrige bund. Men omer vil koste over 1 million dollars. Ud over at la/iconographia.asp?lang=eng, maj 2012). Printz, P. 1989. J.P. Jensen 100 år. – Svampe 19: kalken og regnfattigdommen bevirker også, at der give os en bedre forståelse af svampenes tilbli- 18-32. oftest er uhyggelig tørt, som fx i 2012, hvor jeg på velse i udviklingshistorien (”The Fungal Tree of Printz, P. 2005-2012. Svampenes navne 1-8. – 3 timer kun fandt én eneste svamp. Gennem mere Life”) vil det fremover også give os langt bedre Svampe 51, 53, 56, 57, 58, 59, 60, 66. end tyve år har jeg kun to gange oplevet et virke- muligheder for overordnet klassificering af både Printz, P. 2008. Svampetid - ah!! – Svampe 58: 64- lig godt svampeflor, og aldrig det overdådige. velkendte og nyopdagede svampe (J.Spatafora: 65. http://1000.fungalgenomes.org, nov. 2011; www. Printz, P., Læssøe, T. 1986. Vokshatteslægten youtube.com/watch?v=vJyibPrZm3s, maj 2012; Camarophyllopsis i Danmark Fortæl om din værste spiseoplevelse med Svampe 14: 83 -92. svampe M. Smith: The Daily Barometer, 24.juli 2012). Jeg har aldrig oplevet forgiftningssymptomer eller bare ubehag efter svampespisning, men jeg er også kræsen. Jeg spiser kun de absolut bedste arter, og fx Hekseringshat og Rødmende Fluesvamp, som mange sætter pris på, forekommer mig direkte søgte et hedeområde nær ved Hald Sø. Jeg var ækle. Store mængder svampe eller svampe daglig kommet væk fra de andre, og så stod jeg pludse- i en længere periode bør man afholde sig fra. Karl lig over for det. Ja, bogstavelig talt stod, for jeg Johan gør klogt i at have en meget kort sæson, el- stod bomstille i flere minutter, før jeg satte mig lers ville man blive træt af den. Ristede kantareller ned på en stor sten og sagde til mig selv: ”Det i små mængder, nærmest som krydderi, bliver man er løgn!”. aldrig træt af. Langs en sandet sti var der et åbent bælte af to, tre meters bredde, som strakte sig nogle hun- Hvad ville være godt at gøre for svampe- drede meter langs en lav egeskov. Og der stod kundskaben i Danmark? de bare! Hundreder, nej tusinder af Karl Johan Hvad der burde gøres på højere videnskabelig rørhatte, næsten alle fine, lukkede, knytnæve- plan, vil jeg ikke gøre mig klog på, men for den fol- store eksemplarer, uden mindelser om snegle og kelige svampekundskab synes jeg, vi befinder os i svampemyg. Jeg kunne have fyldt en lastvogn, en særdeles frugtbar periode. De glimrende farve- men det havde jeg heldigvis ikke. Jeg skammer værker og Funga Nordica, der er fremkommet de The Fungal Tree of Life. Så meget arbejde mangler mig ikke ved at tilstå, at jeg tømte kurven for de senere år, stimulerer interessen enormt. Og Atlas- der i ‘1000 Fungal Genomes’-projektet. – a: svampe- fund, jeg skulle have været hjemme på labora- projektet, der dels har lokket mange nye amatører klasser, b: formodet antal familier i hver klasse, c: grad toriet at bestemme, og fyldte kurven og to store på banen, og dels har skaffet vældig presseomtale, af færdiggørelse (blå er færdiggjort, rød er under se- Rød Fluesvamp (Amanita muscaria) fra Iconographia plastikposer med de flotteste, jeg kunne finde. bringer svampekundskaben et tigerspring fremad. kvensering, grøn mangler). Mycologica.

14 Svampe 67, 2013 15 Gul Tømmersvamp (Coniophora puteana) vil ikke Mellemeuropæisk landskab i Karbon før de første lig- vokse på træstykket med de to elektroder, når der ud- nin-nedbrydende svampe. Tegning: GeoZenter Nord- sendes en elektropuls. Foto: Andreas Treu. bayern.

skellige verdenshjørner. Muligheden for at be- geologiske processer har omdannet til de sten- lægge træværket med en strømførende polymer kul, man i dag bryder i Europa og Nordame- eller en strømførende maling undersøges også, rika. Man kan undre sig over, hvorfor så store Computerspillet ’Botanicula’ foregår i et træ, der bliver inficeret med onde parasitter. Fem små væsener, der og der er kontakt til Vikingskipshuset på Bygd­ kulstofmængder blev ophobet netop i Karbon, lever i træet, sætter sig for at redde det sidste frø fra indtrængerne. Spillet er lavet af tjekkiske ’Amanita Design’. øy i Oslo for at se, om PLEOT kan anvendes og hvorfor det siden ophørte. Nu mener man at i konserveringen af gammelt træ. Det er endnu kunne sandsynliggøre, at Karbons ophør bl.a. ikke klarlagt, hvorfor PLEOT holder svampe- skyldtes fremkomsten af svampe, der var i stand – at det tjekkiske videospil-studio ’Amanita – at svampeangreb i gavntræ tilsyneladende ne væk. Man ved, at strøm kan trække fugt ud til at nedbryde det kulstofholdige lignin i ved- Design’ har lavet et interaktivt „point’n’click“- kan undgås ved at sætte strøm til træet. De to af porøst beton, men i forsøgene med træ har planternes stammer og grene og i de urteagtige computerspil til børn med titlen ’Botanicula’. norske forskere Andreas Treu og Erik Larnøy der været rigelig fugt til svampevækst. Så indtil planters stive stængler. I en artikel i tidsskriftet Spillet foregår i et træ, der bliver inficeret med fra Norsk Institutt for Skog og Landskap viste i videre et det et lille mysterium (Ingeniøren, 7. Science har ph.d.-studenten Dimitrios Floudas onde parasitter. Fem små væsener, der lever i 2010, at Gul Tømmersvamp ikke er i stand til at februar 2010; A. Treu & E. Larnøy: Internatio- fra David Hibbetts laboratorium på Clark Uni- træet, sætter sig for at redde det sidste frø fra vokse i små klodser af fyrretræ, når man sender nal Resarch Group on Wood Preservation IRG/ versity i Massachusetts, USA, sammen med 70 indtrængerne. En er tyk, en er tynd, en er lille, en ganske svag, elektrisk strøm gennem træet. WP 10-40505, maj 2010; ibid. 11-40555, maj 2011; medforfattere (!) fremlagt resultaterne af en en kan flyve, og en ligner en svamp. De flygter Almindelig jævn- eller vekselstrøm har ingen ef- www.forskning.no/artikler/2012/juni/324094; større molekylærbiologisk gennemgang af 31 fra træets top til stammens indre, og de besø- fekt, men når man veksler mellem plus og minus Sopp og nyttevekster 2012/3: 33, august 2012). svampes genomer. I alt har undersøgelsen om- ger mange af de organismer, som også lever i med en meget lav frekvens, standser svampens fattet næsten 30 millioner basepar. Ved ’molecu- træet. Undervejs kan man hjælpe dem med at vækst. Elektropulsteknologien har de kaldt for – at svampe muligvis spillede en væsentlig rol- lar clock analyses’ er det muligt at skønne over nå deres mål: at få fat i nøglen, som kan løse PLEOT (norsk: pulserende likestrøms elektro- le for afslutningen af den geologiske periode genomernes alder i udviklingshistorien, og det alle problemer. Spillet er udviklet af animato- osmose teknologi). Der kræves så lidt strøm, Karbon (kultiden), der lå for 359-299 millioner ser ud til, at svampearter med evnen til at ud- ren Jaromir Plachy for det lille ti-mands firma, at et solpanel leverer rigelig energi til at drive år siden. Det var i Karbon, at træer og buske skille ligninnedbrydende peroxidase-enzymer der har eksisteret siden 2003. Tanken er, at det både styringsboks og elektroder, og det smarte spredte sig over det meste af Jorden. I Gond- første gang blev dannet ved Karbons afslutning. skal udvikle børns interesse for naturens skjul- er, at træet kun leder strømmen, når det er fug- wana-kontinentets kølige klima udvikledes den Derefter blev det lagrede kulstof i dødt plante- te processer, og det bygger på Tjekkiets hæder- tigt. Tørt træ – intet strømforbrug. Nu er Treu og løvfældende skov, og i Laurusia-kontinentets materiale langt lettere frigjort, og den historiske kronede tegnefilmstradition. Spillet kan down- Larnøy i gang med et 3-årigt projekt, der skal fugtige, tropiske klima bredte sig langs kyster- ophobning blev kraftigt reduceret. Resultaterne loades sammen med det originale soundtrack klarlægge langtidsvirkningen af PLEOT. Der er ne en mørk, tæt sumpskov med store, træagti- har vakt berettiget opsigt og vil utvivlsomt blive for 10 $ fra Amanita Designs hjemmeside. bygget små forsøgshuse af ubehandlet træ med ge karsporeplanter, frøbregner og nåletræslig- efterprøvet adskillige gange i de kommende år (www.amanita-design.net/games/botanicula. strømførende vægge, og Brunkeberg Postforde- nende vækster. Denne sumpvegetation efterlod (D. Floudas m.fl.: Science 336(6089): 1715-1719, html, maj 2012). lingssentral har fået strøm i væggene mod for- tykke lag af dødt plantemateriale, som senere juni 2012).

16 Svampe 67, 2013 17 Der er ild på grillen, men man har ikke medbragt Post scriptum Svampetur svampe – i hvert fald ikke af den jordboende Lad gå med, at ovenstående Poul Printz slags.” Der høres skæmtsom tale og lystig tidsfor- er sat en smule på spidsen, driv”, som Ingemann skriver. Man fejrer tilsynela- men mange kan sikkert Prolog Epilog dende en sejltur op ad åen. nikke genkendende til Når sommerferien er endt, og vi er nået godt ind i Således tæppebombet kan det ikke undre, at man Familien har ikke mod på at spise i skovbun- elementer i beretningen. august, er det over os. Hvert år, selv om vi er midt en lørdag nogle uger senere selv befinder sig på vej den uden grill og svampe, så man beslutter sig til Man genkender også de i en tørkeperiode med knastørre skove og luren- ind i skoven med børn og viv og øvrigt anbefalet at tage hjem. Men børnene er skuffede over, at klassiske fejl, som de de brandfare, bringer aviser og ugeblade jublende udstyr. Man har husket kurv, svampekniv og børste der ikke bliver bål og grillpølser. De forlanger is håbefulde svampeno- forkyndelser som: ”Nu er det svampetid! Nu vrim- og den nyindkøbte svampebog. Den friske vært fra og burgere, så man må opsøge en McDonalds på vicer begår. ler skovene af lækkerier, som man kun behøver at fjernsynet er ikke mødt op, og en kold vind lister vejen. Det bliver senere end beregnet, så man ind- Man skal ikke med bukke sig efter!” Vi præsenteres for arkivbilleder omkring i skovbunden. Solen har heller ikke givet ser, at de indsamlede svampe ikke kan nå at indgå mangelfuld viden af de mest anerkendte svampe, og opskrifter lokker møde, snarere ser det ud til lidt finregn, men for- i aftensmåltidet, som kommer til at bestå af pizza give sig i kast med med overdådige gourmetoplevelser. Natur- og fin- ventningerne står på solskin. og rødvin. Måske lidt rigeligt rødvin, så man orker en ny aktivitet, og deglæden udbasuneres som livets højdespringere. Med børnene i spidsen haster man mod de ikke at se på svampene om aftenen. Bogen siger jo man skal tage Fjernsynet følger trop på flere kanaler. Seerne første træer. Kantareller er der ingen af, men man også, at det ikke er godt at bestemme svampe ved alt for blom- inviteres på en svampetur så perfekt og vellykket, finder dog snart en gruppe mellemstore svampe. kunstigt lys. Kurven bliver sat ud i bryggerset ved som det kun kan gøres i fjernsynet. Ved indgangen Svampebogen konsulteres. Den er blevet studeret siden af oliefyret. strende an- til skoven mødes vi af den glade og friskfyragtige derhjemme, og man har opdaget, at svampene vur- Næste morgen – ved ellevetiden – ruster man prisninger med turleder, som stråler af entusiasme og findelyst. deres på en skala med seks trin, der strækker sig sig så med forventning og svampebog. Kurven et gran salt. Et ”Lad os gå en lille tur sammen og se, om der skulle fra højeste vellyst til den visse død, symboliseret hentes frem. Der gror allerede mug og skimmel par ture med for- være bid i dag”, begynder han, og så sætter man ved fra tre kokkehuer til tre dødningehoveder. (I over indholdet i kurven. En snegl ser bebrejdende eningen vil være kursen mod den første trægruppe. ”Ja, her står fx mindre hippe bøger knap så malende fra tre stjer- op fra toppen af virvaret, og små hvide orme bol- en passende bag- en pæn gruppe kantareller”, forkynder han over- ner til tre kors). De fundne svampe sammenlignes trer sig her og der. Resolut tømmes indholdet ud grund for en mere rasket. ”Det er jo en god begyndelse”. Og ganske med bogens billeder, og det kan give anledning på kompostbunken, og svampebogen placeres i et realistisk tilgang til rigtigt. Der står de, gule og lysende lige ved vejen, til tvivl. ”Det er da den der på side 46. Den har hjørne af reolen. Dermed ender den svampetur. svampemarkerne. smukt grupperede, som var de nyplantede (hvad de to kokkehuer, så den må være god”. ”Jamen, den Tilbage står en vag fornemmelse af, at svam- nok også er). De plukkes og beundres, og den fine har da ikke helt samme farve, og der er da også peture er noget opre- abrikoslugt fremhæves, før man går videre. ”Der er et andet svaj på hatten”. Tvivlen breder sig. Bogen klameret lort. sikkert andre ting fremme”, siger den optimistiske har afsløret, at hver af de gode spisesvampe i selv- guide. ”Ja, her er jo en rørhat. Det er kun et lille forsvar har forsynet sig med en giftig dobbeltgæn- eksemplar, men finder man en, er der ofte andre ger, der som en slags livvagt skal indgyde grådige ill ust rat ion i nærheden”. Han har ret. Ekskursionsdeltagerne svampegourmeter skræk. Måske er det sådan en, Je ns H finder snart flere i alle størrelser, og heldet fortsæt- man har fået fat i, og ikke den dobbelt kokkehu- . P ter, mens man nærmer sig den idyllisk beliggende ede. Kokkehuerne og dødningehovederne står jo i e te r grillplads ved den blanke sø. Der er lagt brænde bøgerne. Det ville være mere praktisk, hvis de stod sen til rette, og mirakuløst er der ikke andre skovgæ- på svampene. Børnene bliver utålmodige. De kom- ster, der har slået sig ned i idyllen. Den medbragte mer med svampe af mange slags i adskillige farver. gourmetkok finder pander og gryder frem og får De vil have dem med i kurven og kan ikke vente på rekordtid ild på grillen, mens han udbreder på, at man måske kan finde navn på dem i bogen, sig om den aromarigdom og smagsfylde, de vilde så man beslutter sig til at se på svampene senere. svampe har i forhold til det, han nedsættende be- De første svampe er blevet lagt pænt i et hjørne af tegner ”købechampignon”. Lynhurtigt fremtrylles kurven, men nu ser det hele noget rodet ud. Efter svamperetter i Nomaklassen, og skoven genlyder nogle timer med ivrige børn er kurven fyldt i flere af ah’er og åh’er som fra en kollektiv kulinarisk lag, og man begynder at længes efter den forjæt- orgasme. Vinden vifter, røgen snor sig mod him- tede frokost i det grønne. De forventede kantarel- len, en hjort ser til fra kulissen, og børnene leger så ler er ikke dukket op, men man har jo grillpølser, stille og fredeligt, som ingen børn har leget siden og måske kan man finde noget i kurven til supple- klunketiden. Udsendelsen fader ud i en klassisk ment. guldalderidyl som malet af P.C. Skovgaard. Grillpladsen er optaget af et lystigt selskab.

18 Svampe 67, 2013 19 På med gummistøvlerne, der er små blækhatte i mosen Nøgle til de urte-, græs- og halvgræsboende blækhatte i slægten Coprinopsis i Danmark med Erik Arnfred Thomsen udgangspunkt i Uljé (2012) og Vesterholt (2008).

1. Slørhyfer tyndvæggede (vægge under 0,5 µm tykke). 2 Slørhyfer tykvæggede (vægge over 0,5 µm tykke). 4

2. Spore-Q under 1,25. Amfibie-Blækhat (C. kubickae) Spore-Q over 1,25. 3

3. Spore-Q ≈ 2,0. Dynd-Blækhat (C. fluvialis) Spore-Q ≈ 2,5. Urte-Blækhat (C. urticicola)

4. Slørhyfer over 2,0 µm brede; på græsser. Græs-Blækhat (C. friesii) Slørhyfer op til 2,0 µm brede; på træ, græsser og urter. 5

5. Sporer linseformede, set forfra kort ægformede til næsten kugleformede; på græsser og urter. Fælled Blækhat (C. phaeospora) Sporer ikke linseformede, set forfra bredt ellipsoidiske, ægformede eller lettere rombiske; på træ, græs- ser og urter. 6

6. Pleurocystider 20-50 µm brede; på græsser og urter. Gulskællet Blækhat (C. xantholepis) Pleurocystider 10-30 µm brede; på græsser, urter og træ. 7

7. Slør mørkebrunt til sepia; på tagrør og andre græsser. Brunfnugget Blækhat (C. tigrinella) Slør hvidt til lyst okkerbrunt; fortrinsvis på træ, men også på urter og græs. Gulfnugget Blækhat (C. pseudofriesii) Urte-Blækhat (Coprinopsis urticicola) satte gang i jagten på små blækhatte i mosen. Foto Jan Vesterholt.

Det var et helt tilfældigt fund af min første Urte- er almindelige på Dunhammer. Ét fund af en 2012, hvor jeg på en meget våd dyndeng i Øster­ (C. fluvialis (Lancon. & Uljé) Redhead, Vilgalys Blækhat (Coprinopsis urticicola) på Dunham- umoden og ubestemt ”Brunfnugget” Blækhat ådal ved Aalborg indsamlede en blækhat, som i & Moncalvo) og dermed det første fund af den- mer og en lille notits i Danske Storsvampe, om er nemlig alt, hvad det sidenhen er blevet til. Til nogen grad havde brunligt slør på hatten. Fundet ne art i Danmark. Arten er oprindelig beskrevet at Brunfnugget Blækhat (C. tigrinella) vokser på gengæld er Dunhammer-Mørkhat (Psathyrella skete som så ofte på en lidt sjov og tilfældig måde. med to fund (én lokalitet) fra Italien i 1997, hvor netop Dunhammer, der satte mig i gang med at typhae) relativt almindelig i Himmerland og der- En stor hængesæklignende dyndflade domineret den er fundet på dyndbund, og på Kees Uljés checke dunhammere i min jagt på små blækhatte med nok overset i andre landsdele (red.: se kortet af Høj Sødgræs lå foran mig, og valget stod mel- hjemmeside (Uljé 2012) er de samme fund om- i mosen. Her fire år og ret mange hængesække på atlas – et af de mest skæve vi har). Jagten på lem at smide en 5 meter cirkel (botanisk registre- talt som de eneste af arten. I Ludwigs Pilzkom- senere kan jeg dog fastslå, at blækhatte langtfra den ”Brunfnuggede Blækhat” fik dog ny næring i ring) i kanten eller krydse tværs over og forsøge pendium 2 er den afbildet under det tyske navn at finde et mere spændende sted at anbringe cirk- Fluss-Tintling (Ludwig 2007), og der refereres len. Jeg valgte det sidste og sigtede efter nogle til yderligere et italiensk fund. I Østerådal gro- Erik Arnfred Thomsen, Stubberupvej 16, 9520 Skørping; [email protected] Vandskræpper, der stak op tæt på åen – og lige ede den i en typisk dyndeng, forstået ved en tid- præcis der hvor det gyngede mest, i nogle små vis oversvømmet eng med mudret tørvebund og Put on your wellingtons – there are small Coprinopsis species in the swamp A report of the first find of Coprinus fluvialisin Denmark is given together with other coprinoid tales from Dan- vandfyldte lavninger, hvor græsset havde lagt sig hængesækagtig, gyngende bund – i øvrigt i et ny- ish wetlands and also a report of C. tigrinella on rotten soiled straw on a deer feeding station. There are few re- ned, sad der så nogle små blækhatte. Brunfnugget lig genslynget forløb af åen. Den groede på Høj cords of most of the wetland associated species possibly partly caused by an early fruiting season but also caused Blækhat var det dog ikke, idet Thomas Læssøe Sødgræs og altså ikke direkte på dyndbunden by a limited use of long wellies. hurtigt bestemte indsamlingen til Dynd-Blækhat som beskrevet fra Italien.

20 Svampe 67, 2013 21 De sidste to arter i denne gruppe med lig- nende voksested på græsser og urter er Gulskæl- let (C. xantholepis) og Gulfnugget Blækhat (C. pseudofriesii). Førstnævnte er af Thomas Læssøe indsamlet tre gange på samme lokalitet på Ama- ger Fælled på henholdsvis ubestemt græs, Strand- Svingel og Almindelig Star og anses for sjælden i Danmark. Gulfnugget Blækhat gror fortrinsvis på kviste eller små grene, men kan også findes på urter og græsser. Arten blev registreret som ny for Danmark sidste år (se Svampe 65), men er alle- rede indrapporteret fra yderligere to lokaliteter. Vil man ud og kigge efter disse blækhatte, er det vigtigt at huske, at de ikke kan bestemmes i felten. I Danmarks Svampeatlas er der belægs- krav, og det gælder som altid med blækhatte om Dynd-Blækhat (Coprinopsis fluvialis), Østerådal, Aal- Amfibie-Blækhat (Coprinopsis kubickae), Fryden- Brunfnugget Blækhat (Coprinopsis tigrinella), Tor- at få dem hurtigt hjem på tørreapparatet. En sik- borg. Atlas EAT2012-448174. Foto Erik A. Thomsen. dal, Østerådal. Atlas EAT2012-448175. Foto Erik A. stedlund Skov. Atlas EAT2012-449150. Foto Erik A. ker bestemmelse kræver som minimum et kig i Thomsen. Thomsen. mikroskopet på hhv. sløret på de unge individer og modne sporer fra et udvokset eksemplar. Der- I Danmark har vi en række arter af meget små Busene ved Møns Klint og Skive Ådal, men få nogle dage før frugtlegemerne begyndte at gro, for kan det anbefales at indsamle både modne blækhatte (< 10 mm som uåbnede), der gror på dage efter fundet af Dynd-Blækhat slog David men så udviklede de sig til gengæld også til nogle eksemplarer og ikke mindst mange unge fastsid- urter, græsser og halvgræsser. Urte-Blækhat og Boertmann så til med en Amfibie-Blækhat på meget fine blækhatte med kakaofarvet slør, og i dende eksemplarer i en rummelig og gerne kold Græs-Blækhat (C. friesii) er relativt velkendte og opskyllede kogleaks fra søbredden ved Skal- løbet af en uge til modne eksemplarer med rød- kasse og så medbringe en stor mængde af det regnet for almindelige, men har dog ikke mange lesø sydvest for Skive. Senere viste det sig, at brunt til sort sporestøv. Thomas bestemte den våde substrat, idet de ofte gror videre. Ved hjem- fund i databasen. De andre arter er repræsente- en indsamling foretaget få hundrede meter fra herefter til Brunfnugget Blækhat, som hermed komsten kan man være heldig, at små uanselige ret ved betydeligt færre fund, men det faktum, Dynd-Blækhatten i Østerådal, ligeledes på Høj er første fund af denne art i atlasdatabasen. En eksemplarer er blevet til unge, fine blækhatte el- at disse arter er meget små og skrøbelige, og at Sødgræs, også nøglede ud som Amfibie-Blækhat, udvidet søgning i GBIF-databasen giver i øvrigt ler måske modne, langstrakte blækhatte, mens en række af dem samtidig gror vådt eller endog efter at Thomas Læssøe fik den under kniven. En kun to yderligere fund, hhv. i Sortemosen v. Fa- fine individer til gengæld er klasket sammen til meget vådt på steder som ferske enge, i moser uge senere havde Thomas den så selv på Kær- rum og Rinkenæs Skov v. Gråsten, det seneste en ubestemmelig sort sporemasse. Min Brunfnug- og i tagrørs- og højstaudebevoksninger langs Star i Strødam Reservatet, og endelig har Ras- i 1992. Så selvom voksestedet var noget mindre gede Blækhat var derimod et eksempel på en, der vandløb og søkanter, gør det vanskeligt at vur- mus Ejrnæs indrapporteret den fra vældmose eksotisk end de forventede hængesæk-voksende skulle plejes i flere dage, før den begyndte at vok- dere, hvorvidt disse arter er sjældne eller bare ved Diesebjerg på ubestemt græs eller halvgræs. dunhammere, så var det alligevel rart at kunne se igen. Så opfordringen lyder: ”på med gummi- oversete. En anden oplagt mulighed foreslået af De sidste to fund er dog ikke endeligt godkendt, afslutte jagten. støvlerne, det er muligt at finde disse små græs- og David Boertmann er, at deres sæson ligger hen da der tilsyneladende ikke bare er blækhatte, Et fund af en mere hvidsløret Blækhat på urte-nedbrydende blækhatte derude” – og hvem over sommeren med højsæson i juli-august, hvor men også ugler i mosen med hensyn til at skille samme substrat nøglede ud i Fælled-Blækhat (C. ved, måske endda en ny art for Danmark. de fleste mykologer nok vælger at holde som- disse arter fra hinanden mikro- og makroskopisk phaeospora), der angives som relativt alminde- merferie. Følger man nomenklaturen i Funga (se boks). lig i Danmark, men relativt sjældent er indsam- Litteratur Nordica (2008), hører disse blækhatte til slægten På dette tidspunkt havde jeg så småt indstil- let (sic). I 2012 blev den fundet på Fløjlsgræs i GBIF-databasen: Global Biodiversity Information Fa- Coprinopsis. De nøgler makroskopisk ud med let jagten på Brunfnugget Blækhat, selvom den Borremose under meget våde forhold. Tidligere cility : http://data.gbif.org/welcome.htm kendetegn som trådet slør og små til meget små er angivet som vidt udbredt om end ikke al- har jeg selv samlet på Krybende Hestegræs og Ludwig, E. 2007. Pilzkompendium 2. Abbildungen & Beschreibungen. – IHW-Verlag, Eching, 192 s + 758 frugtlegemer. Mikroskopisk skal man skelne mindelig i Europa i rødlisten. Et tilfældigt stop på ensileret halm. Arten er registreret fra fem s. mellem forgrenede eller udelte slørhyfer samt ved en kronvildt-foderplads i Torstedlund Skov forskellige lokaliteter i atlasdatabasen og fra Uljé, K. 2012 . http://www.grzyby.pl/coprinus-site-Ke- tyk- eller tyndvæggede slør-elementer og så selv- gav dog uventet resultat. Der var godt nok in- GBIF kan hentes yderligere et fund fra 1949 af es-Uljee/species/Coprinus.htm. følgelig sporeform og -størrelse. gen gødningssvampe af betydning, men hen over M. Lange. Det skal iøvrigt bemærkes at Ludwig Uljé, C.B & Noordeloos, M.E. 1997. Studies in Cop- Amfibie-Blækhat (C. kubickae) er en an- en gennemblødt ensileret høballe fra forrige (2007) mener at C. phaeospora og C. tigrinella rinus-IV. Coprinus section Coprinus. Subsection den lille blækhat, som man finder på græsser og år voksede der en meget lille, men også meget formodentlig skal slås sammen. Botanisk Mu- and revision of subsection Alachuani. – Persoonia 16(3): 265-333. halvgræsser på våd bund i moser og langs sø- og brunsløret blækhat. Arten blev hjembragt og seums ikke digitaliserede fund er ikke blevet Vesterholt, J. 2008. Coprinopsis i Knudsen, H. og Ve- vandløbsbredder. Amfibie-Blækhat er tidligere forsøgt drevet til fotografering og forhåbentlig checket for yderligere angivelser og ej heller di- sterholt, J. (red.). Funga Nordica s. 568-583 – Co- kun kendt fra enkelte fund i Danmark, bl.a. fra mulig bestemmelse de næste dage. Det varede verse private databaser. penhagen, 965 s.

22 Svampe 67, 2013 23 Svampegastronomi af Flemming Rune Billedtekster:

Brun Kam-Fluesvamp (Amanita fulva) hører til Kamfurede fluesvampe-pirogger. den spiselige del af fluesvampeslægten. Navnet fluesvampe får nok mange til at stejle og sige ”al- drig i livet”. Men bare rolig: kamfluesvampene er både absolut giftfri og særdeles delikate. Nybe- gyndere bør for en sikkerheds skyld ikke eksperi- mentere med fluesvampe i køkkenet på egen hånd, men for den kyndige er i hvert fald Brun Kam- Fluesvamp så karakteristisk, at den ikke kan for- veksles med nogen giftige fluesvampearter. Nogle mykologer placerer endda kamfluesvampene i en særskilt slægt. Brun Kam-Fluesvamp skyder op allerede før Sankt Hans i danske løv- og nåleskove, især un- der birk, og den bliver ved til hen i oktober. Ofte sætter den frugtlegemer også i tørre perioder. Det er en rigtig god grund til at deltage i foreningens ture i tørre somre og efterår, hvor en kompetent turleder kan skabe fuld sikkerhed om svampenes kendetegn (som jeg ikke skal komme nærmere ind på hér). Både hat og stok er ret skrøbelige. Stokken er hul og knækker let, men det er netop fordi den er så sprød og velegnet til pandestegning. Hatten er Robert på 5 år med en fin høst af Brun Kam-Flue- Kamfurede fluesvampe-pirogger. tyndkødet og kan fint spises med, men det er tit svamp i Gribskov, september 2012. stokkene, der udgør den vigtigste del af måltidet. Kamfurede Fluesvampe-pirogger med tabouleh De har en meget let aroma, næsten lidt kyllinge- agtig, og minder i udseende om slikasparges. Kam- skiller og klumper fint sammen med de øvrige in- fluesvampene skal – som alle svampe – steges godt gredienser. Pirog-dej: Tabouleh: igennem på en pande, og der træder en mængde Rul så dejen ud til et 5 mm tyndt lag og stik 4 dl hvedemel 1 dl bulgur saft ud af dem, hvis de er friske. De skal tilberedes runde stykker ud med en 12 cm stor skål med skarp 25 g gær 1 rød peber sammen med let-smagende ingredienser, da man kant. Hæld fluesvampe-stuvning på de cirkelrunde 1½ dl lunkent vand 1 lille rødløg ellers skjuler den fine svampesmag i retten. stykkers ene halvdel indtil 1 cm fra kanten. Pensl 1 spsk olivenolie 1 lille agurk Da Brun Kam-Fluesvamp let går itu og falder den anden halvdel med æg helt til kanten og klap ½ tsk sukker 1 lille bundt persille fra hinanden i sammenrørte retter, foretrækker den hen over stuvningen. Tryk kanten grundigt ½ tsk salt saften af 1 citron jeg at indbage den – allerbedst i pirogger, russiske sammen med en gaffel, så den bliver fint kamfuret. 1 æg ½ dl olivenolie brødboller, som kan indeholde de lækreste stuv- Pensl også de sammenklappede piroggers overside salt ninger: med æg, og bag dem ved 225 grader i 15 minutter. Fyld: Smuldr gær i en skål, tilsæt lunkent vand, suk- Som tilbehør til piroggerne vil jeg foreslå at 250 g Brun Kam-Flue— ker og olivenolie. Rør om, til det hele er opløst, servere den populære bulgursalat fra Mellem- svamp hæld mel og salt i, og ælt til en dej. Dæk til og lad østen, tabouleh. Bulgur lægges i blød i 10 minutter, 1 stort løg hæve til mindst dobbelt størrelse i 30 minutter. vandet sies fra, og bulguren lægges i en skål. Heri 20 g smør Hak et løg fint og klar det i smør på en pande. Rens hakkes fint rød peber, rødløg, agurk og persille. Ci- 3 spsk creme fraiche fluesvampene og skær både stokke og hatte ud i tronsaft og olivenolie hældes over, og det hele ven- 1 tsk citronsaft stykker på 2-3 cm. Steg dem med, og tilsæt evt. lidt des rundt. Der smages til med salt og kan evt. kryd- Ung Brun Kam-Fluesvamp i perfekt salt og peber vand på panden, så de koger møre. Tilsæt creme res med det særlige, israelske tabouleh-krydderi. stadium til spisebrug. Pedersker Plan- fraiche, citronsaft, salt og peber. Creme fraichen tage, juli 2005.

24 Svampe 67, 2013 25 Lokalafdeling i Syd-/Vestsjælland? Lillabladet Slørhat og to sjældne forvekslingsmuligheder Margaretha Liebmann & Ebbe Kristensen Thomas Stjernegaard Jeppesen

Lillabladet Slørhat (Cortinarius calochrous) er slået at der er tale om distinkte arter til trods med sin kombination af gul hat, violette lamel- for en del umiddelbare sammenfald i makro- og ler og stok med randknold en flot og iøjnefal- mikrokarakterer (Frøslev m.fl. 2007). Viden om dende svamp. Artsepitetet – calochrous – bety- arternes genetiske afgrænsning er efterfølgende der da også noget i retning af flotte eller stærke blevet anvendt til at evaluere skillekarakterer, farver. Den hører til de mindre sjældne knold- og det har vist sig muligt at bestemme dem ved slørhatte i Danmark (Jeppesen & Frøslev 2011), hjælp af kemiske (farvereaktioner med baser) og mange af Svampes læsere er sikkert stødt på samt makro- og mikroskopiske karakterer (Jep- den i en bøgeskov på næringsrig bund, måske i pesen m.fl. 2012). en vejkant eller i ungt bøgekrat under jagt på Stor Trompetsvamp. Forvekslingsmuligheder og skillekarak- En så iøjnefaldende og ikke særlig sjælden terer art optræder ikke overraskende helt tilbage i Lillabladet Slørhat har i Danmark to sjældne den tidligste mykologiske faglitteratur. Således dobbeltgængerere. Det drejer sig om Katrines er arten beskrevet som Agaricus callochrous – Slørhat (C. catharinae) og Cistus-Slørhat (C. ci- formentlig fra Göttingen i Tyskland – af Chri- sticola). Disse har begge – ligesom Lillabladet stiaan Hendrik Persoon i 1801 og siden kom- Slørhat – tydelige citrongule til svovlgule farver bineret ind i slægten Slørhat (Cortinarius) af på hatten, gråviolette til violette lameller samt englænderen Samuel Frederick Gray i 1821. hvidlig stok med randknold. For at skelne disse Den oprindelige stavemåde med to l’er er ikke arter indbyrdes må man – som det ofte er til- korrekt (se diskussion i Brandrud et al. 1992), og fældet med Knoldslørhatte – bevæbne sig med de fleste nyere publikationer følger stavemåden en stærk base, ca. 10% KOH eller NaOH. Det Klappet og klar til fremvisning. Foto Margaretha Liebmann. med ét l. er nemlig farvereaktionen ved tilsætning af base I dag – 212 år efter artens entré i litteraturen på basalfilten (undersiden/ydersiden af knol- For at finde ud af, om der er interesse for en lo- havde medbragt en Grøn Fluesvamp, og det var – kender vi på europæisk plan en række meget den) som er væsentlig. Det kan være nødvendigt kalafdeling i dette område med store, svamperi- en sand fornøjelse at vise den frem til skræk og ens-udseende arter som umiddelbart kunne pas- med forsigtighed at skrabe jord eller tilhæftede ge skove og andre spændende lokaliteter, lavede advarsel (og gys!) for navnlig børnene, der dog se på beskrivelsen af C. calochrous. I Danmark blade væk for at blotte basalfilten – eller bulbi- fire svampeforeningsmedlemmer en svampeud- alle vidste, at Rød Fluesvamp var farlig. drejer det sig dog kun om tre løvskovsarter. Fra pellis som den benævnes i f.eks. Funga Nordica. stilling i forbindelse med Foreningernes Dag i Der blev efterspurgt svampeture for begynder- det øvrige Skandinavien kendes desuden nogle Hos Lillabladet Slørhat ses ingen farvereaktion, Næstved d. 1. september 2012. ne udi kunsten at samle spisesvampe. At man nåleskovsarter. Usikkerhed omkring afgræns- mens Katrines Slørhat omgående reagerer kraf- På dette tidspunkt var skovene nu ikke særlig kan farve garn med svampe, fascinerede også og ning og identifikation af arterne har givet an- tigt pink. Herimellem ligger Cistus-Slørhat, som svamperige, men med hiv og sving og lidt import skulle efterprøves. ledning til at nyere litteratur i vid udstrækning efter et par minutter bliver svagt pink. Farven fra Jylland og København blev der udstillet 66 Efter vores mening er der absolut basis for en anvender begreber som underarter, varieteter “pink” som anvendt her har farvekoden 13A8 arter og delt rigeligt materiale ud. Planlagte små lokalforening i dette hjørne af Sjælland. Der ar- og former for disse (Brandrud m.fl. 1990-2012, (≈cyclamen) i Kornerup & Wancher (1965), ”svampeture” i Rådmandshaven måtte opgives, bejdes videre på idéen! Den store udfordring Bidaud m.fl. 1990-2012). Nyere forskning på som anvender “pink” om en mere bleg, rosa da den var helt støvsuget for svampe. bliver nok at finde kvalificerede turledere, men området, baseret på DNA-analyse, har dog fast- farve (12A4) end her. Ud over basereaktionen Om de besøgende var interesserede? Ja, mon mon ikke der er nogle med diplom, der vil på- ikke. Nogle endda så interesserede, at de ville tage sig en tur eller to i sæsonen. betale kontingent på stedet. På enkelte tids- Interesserede er meget velkomne til at kontakte Thomas Stjernegaard Jeppesen, Løgstørgade 33, 2. tv, 2100 København Ø; [email protected] punkter var der ligefrem kø foran svampetal- Ebbe Kristensen om evt. oprettelse af lokalfor- Cortinarius calochrous lerknerne. Hanne Farnæs og Thomas Kehlet ening. and two rare look-alikes Cortinarius calochrous is a characteristic Cortinarius subgenus Phlegmacium species with a combination of bright yellow cap surface, violaceous gills and bulbous stem. It has an occasional occurrence in Denmark. The delimitation towards two rare but similar species that also occur in Denmark – C. cisticola and C. catharinae – is Margaretha Liebmann, Strandvejen 87, 7120 Vejle Ø; [email protected] discussed. Emphasis is put on the alkaline reaction on the bulbipellis, which is negative on C. calochrous, imme- Ebbe Kristensen, N. W. Gades vej 23, 4700 Næstved; [email protected] diately bright pink on C. catharinae and weak pinkish after two minutes on C. cisticola.

26 Svampe 67, 2013 27 Lillabladet Slørhat (Cortinarius calochrous) , Marselisborg skov, Århus, 14.10.2012, TSJ2012-030. Indsat: negativ Cistus-slørhat (Cortinarius cisticola), Sejerskov ved Den Fynske Landsby i Odense, 5.10.2012, TSJ2012-021. Ind- basereaktion på basalfilt og svovlgule mycelietråde. sat: svagt pink basereaktion på basalfilt efter 2 minutter. skal man lægge mærke til farven på basalfilt og og affladet, således at der næsten dannes en ret myceliestrenge, som hos Lillabladet Slørhat er vinkel ved overgangen fra knold til stok. Base- hvidgul til svovlgul. Hos begge de sjældne for- reaktionen på hatten bør ikke tillægges stor be- vekslingsmuligheder er farven hvidlig uden an- tydning ved adskillelse af de tre arter, da der er tydning af gult. Cistus-Slørhat adskiller sig yder- et ganske stort overlap. Både Lillabladet Slørhat ligere fra de andre ved at have større sporer og og Cistus-Slørhat har en rødbrun til brun reak- en knap så bred, ikke affladet knold. Hos både tion, mens Katrines Slørhat som ung typisk har Katrines Slørhat og Lillabladet Slørhat er knol- en klar blodrød reaktion, men med alderen kan den typisk dobbelt så bred som stokdiameteren den være mere rødbrun.

Lillabladet Slørhat Katrines Slørhat Cistus-Slørhat (C. calochrous) (C. catharinae) (C. cisticola) Basereaktion på Ingen Omgående kraftigt Svagt pink efter to knoldunderside pink minutter Farve på basalfilt I det mindste sted- Hvidlig Hvidlig og basalmycelie vist svovlgul Knoldform Bred og affladet Bred og affladet Ikke påfaldende bred, ikke affladet

Sporer i µm 8,5-10 x 5-6 9,5-10,5 x 5,5-6,5 10-11,5 x 6-7 mandelformede til mandelformede til mandelformede til Katrines Slørhat (Cortinarius catharinae), El Brull, Vic, Spanien, 7.11.2007, TSJ2007-080. Indsat: omgående kraf- ellipsoide ellipsoide citronformede tig pink basereaktion på basalfilt.

28 Svampe 67, 2013 29 Arternes økologi finde et antal arter som kan være vanskelige at Lillabladet Slørhat er tilsyneladende udeluk- skelne fra de her omhandlede. I nåleskov drejer Behold bare gummistøvlerne på! kende knyttet til Bøg, mens de øvrige to også det sig hovedsagligt om arterne C. piceae, C. bar- - Flere spændende steder du kan besøge i atlas-øjemed kan gro med Eg og måske Hassel. Dette er dog barorum, C. barbaricus og C. haasii, som findes ikke væsentligt i et dansk perspektiv da både i vores skandinaviske nabolande. I løvskov dre- Thomas Læssøe, Jacob Heilmann-Clausen, Tobias Guldberg Frøslev & Jens H. Petersen Lillabladet Slørhat og de to forvekslingsmulig- jer det sig mest om C. sublilacinopes, C. auran- heder er kendt fra bøgeskov herhjemme, men tiorufus, C. ochraceopallescens og den nylig be- der har også været Eg til stede ved de fleste fund skrevne C. flavoaurantians, som alle er meget af Cistus-Slørhat. Cistus-Slørhat kan ydermere sjældne på europæisk plan og primært kendt fra gro med Soløje (Helianthemum spp.) og Cistus Sydeuropa. (Cistus ssp.), hvilket har givet anledning til dens Både Cistus-Slørhat og Katrines Slørhat er videnskabelige navn. Jeg har således set arten utvivlsomt meget sjældne i Danmark, men det gro med Soløje på åbent alvar på Öland, langt kan ikke udelukkes at de kan være oversete pga. fra nærmeste træ, samt i Cistus-krat ved Middel- deres store lighed med Lillabladet Slørhat. havet – en ganske speciel oplevelse i en habi- Det er mit håb at denne artikel vil fremme tat, hvor man mest af alt forventer vokshatte og kendskabet til disse to forvekslingsmuligheder blåhatte. og bidrage til at afsløre deres tilstedeværelse på I Danmark er Katrines Slørhat kun fundet i flere lokaliteter i Danmark. Møns Klinteskov samt i nogle få midtsjælland- ske skove, hvor der er kalk i jorden, og som hu- ser et højt antal bøgetilknyttede Knoldslørhatte. Cistus-Slørhat er fundet i to sydvendte kystsko- ve på Sjælland samt i Sejerskov ved Den Fyn- ske Landsby i Odense – lokaliteter som huser elementer af den løvengsfunga som kendes fra Öland, Gotland og Västgötaland i Sverige. Så- ledes er den fundet sammen med Mel-Slørhat Litteratur (C. flavovirens), Safran-Slørhat (C. olearioides) Bidaud, A. m.fl. 1990-2012. Atlas des Cortinaires, vol. og Violetflaget Slørhat (C. arcuatorum) – arter 1-20. – Fédération Mycologique Dauphiné-Savoie. som er meget sjældne i Danmark da de primært Brandrud, T.E. m.fl. 1990-2012. Cortinarius Flora Pho- er tilknyttet lysåben ege- og hasselskov. tografica, vol 1-5. – Cortinarius HB. Frøslev, T.G., Jeppesen, T.S., Læssøe, T. & Kjøller, R. 2007. Molecular phylogenetics and delimitation of Til slut skal det nævnes at der i Danmark fin- species in Cortinarius section Calochroi (Basidio- des en håndfuld lignende arter som på hatten mycota, Agaricales) in Europe. – Molecular Phylo- kan have mere eller mindre cremegule farver, genetics and Evolution 44: 217-227. ofte med olivengrønligt skær. Disse har aldrig Frøslev, T.G. 2007. Vesterholts Slørhat. – Svampe 56: lige så tydelige gule farver på hatten som Lil- 38-42. labladet slørhat, Katrines Slørhat og Cistus-slør- Frøslev, T.G. 2012. Slørhat (Cortinarius) – digital be- hat og er derfor ikke medtaget i denne artikel, stemmelsesnøgle fra projekt “Danmarks svampe- To af artiklens forfattere på jagt efter oversete svampe i Blåtop ved Frøslev Mose under atlaslejren i Sønderjyl- men de kan bestemmes vha. slørhattenøglen på atlas”. – http://www.mycokey.com/MycoKeySo- land i efteråret 2012. Foto Tobias Guldberg Frøslev. Svampeatlas.dk (Frøslev 2012) og Funga Nor- lidState/MycoKeyResources/pdf/AtlasNoegler/ dica (Jeppesen m.fl. 2012). Det drejer sig om DanmarksSvampeatlas-Cortinarius.pdf Thomas Læssøe, Statens Naturhistoriske Museum/Biologisk Institut, Københavns Universitet, Universitetspar- Violetknoldet Slørhat (C. lilacinovelatus), Plat- Jeppesen, T.S. og Frøslev, T.G. 2011. Knoldslørhatte ken 15, 2100 København Ø; [email protected] som indikatorarter gennem 20 år (1991-2011). – C. platypus Jacob Heilmann-Clausen, Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø; [email protected] fodet Slørhat ( ), Sjællandsk Slørhat Svampe 64: 34-45. (C. selandicus), Kridt-Slørhat (C. insignibulbus) Tobias Guldberg Frøslev, Lynge Byvej 25, 4180 Sorø; [email protected] Jeppesen T.S., Frøslev T.G, Brandrud, T.E. 2012. Phleg- Jens H. Petersen, Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft; [email protected] og Alberts Slørhat (C. albertii). Hertil kommer macium (Fr.) Trog. I: Knudsen, H. og Vesterholt, J. Vesterholts Slørhat (C. vesterholtii) som har (red.). Funga Nordica: 782-826. - Nordsvamp. Just keep your wellingtons on! brun til gulbrun hat og oftest violet stok (Frø- Kornerup A., Wancher J.H. 1965. Farver i farver. - Po- A further selection of some rarely visited habitats and their often overlooked associated basidiomycetes are slev 2007). Kommer man til udlandet, kan man litikens Forlag, København. presented – a continuation of „Did you bring your wellingtons?“ in Svampe 66.

30 Svampe 67, 2013 31 Almindelig Stråhat (Deconica phillipsii) finder man i langt, vådt græs midt om sommeren. Selvom arten formo- des at være almindelig, er den kun indrapporteret 23 gange i atlasperioden. Foto: Thomas Læssøe.

Den karakteristiske barksvamp Starpig (Epithele typhae) kan ofte findes efter få minutters eftersøgning i et kær med en bestand af især Kær-Star, men i skrivende stund er der kun udover sjællandske fund kun otte jyske og fire fynske fund af denne svamp i databasen. I de samme habitater findes mange andre svampe, der sandsynligvis er ganske almindelige, men oversete. Foto Jens H. Petersen. med Avneknippe (pas på fingrene, den er strid!) Græsland er der mulighed for at finde Avneknippe-Spa- I langt vådt græs kan man om sommeren næsten telhat (G. cornelii) og den diminutive Hårkølle altid finde Almindelig Stråhat (Deconica phil- (Ceratellopsis aculeata). Det allestedsnærværen- lipsii), men der er p.t. kun 38 fund af denne i ba- Dette er en fortsættelse af en artikel bragt i typhae). Alligevel er der i skrivende stund kun de Lysesiv kan ud over diverse skivesvampe ofte sen, hvoraf 23 er fra atlasperioden. Også Teglrød Svampe 66, hvor vi forsøger at inspirere brugere otte jyske og fire fynske fund af denne svamp i producere Siv-Huesvamp (Mycena bulbosa), og Bruskhat (Marasmius curreyi), Fælled-Bruskhat af Danmarks Svampeatlas til at gå ud nye steder databasen, men en del fra Sjælland. Den creme- det siges at vandlidende, forstyrrede steder (na- (Marasmiellus vaillantii), diverse blækhatte (Cop- for at få registreret arter der p.t. har en dårlig farvede, svagt piggede svamp skal findes ved ba- turgenoprettede steder, grusgrave mv.) også sent rinopsis spp.), Lillabrun Bredblad (Stropharia dækning. I denne artikel fortsætter vi derudaf sis af planten, typisk på undersiden af halvvisne på året, eller endda om foråret, kan fremvise den inuncta), arter af Huesvampe i slægten Hemimy- med nye gummistøvler, men også med bud på blade, men er let at få øje på. Og er man først ude i i Danmark tilsyneladende meget oversete Blå- cena mv. kan findes sådanne steder om sommeren. steder der kan besøges med andre typer af fod- sumpen, kan man også kigge efter Kær-Bruskhat grøn Navlehat (Arrhenia chlorocyanea). Siden Hvis området er ugødsket, kan der også være en tøj, men som de færreste tænker på som svam- (Marasmius limosus), Sukkerhat (Resinomycena 1962 er det kun blevet til ét fund i Danmark. masse overdrevssvampe nede i det høje græs, ikke pejagtmarker. saccharifera), Dunhammer-Mørkhat (Psathyrel- Kalkholdige kær, såkaldte rigkær, der f.eks fin- mindst køllesvampe – også senere på sæsonen. la typhae), diverse små blækhatte (Coprinopsis) des på vældprægede steder, kan ud over sjæld- På meget tørt græsland med bare pletter og Kær (se artiklen s. 20) og de mere sjældne spatelhatte ne planter også fremvise spændende svampe, fx megen mos bør man i våde perioder, evt. meget Find dig et kær med en bestand af Kær-Star (evt. (Gloiocephala). Er man rigtig heldig, kan man Ringløs Honningsvamp (Armillaria ectypa) og sent på sæsonen, lede efter Navlehatte (Ompha- Tykakset Star). Fra sensommeren og frem er det finde den sart lyserøde Star-Huesvamp (Mycena Siddende Fontænehat (Arrhenia lobata) og i øv- lina) og Fontænehatte (Arrhenia), men også di- næsten altid muligt inden for få minutter at finde riparia), der indtil videre kun er kendt fra tre rigt også diverse spændende rødblade (Entolo- verse bugsvampe, små Bovister, Stilkbovister og den karakteriske barksvamp Starpig (Epithele danske fund. Hvis man kan finde en mose fyldt ma spp.) på lidt tørrere pletter. Stjernebolde.

32 Svampe 67, 2013 33 Kulhat (Myxomphalia maura) vokser kun på brandpletter, og er et godt eksempel på de mange arter med meget Sørgehat (Melanomphalia nigrescens) blev oprindelig beskrevet som både ny art og slægt fra Danmark baseret specifikke habitatkrav, som man overser, hvis man kun frekventerer klassiske svampelokaliteter. Foto Jens H. på fund fra Køge-egnen. Siden er den fundet ganske få steder rundt om i landet, senest 21.11.2012 på ren kalk i Petersen. Holtug Kridtbrud, TKH2012-489958. Foto Thomas Kehlet.

Klitternes specielle græsland domineret af bl.a. et væld af fund og dubletfund fra Melby Over- kan indeholde en overraskende rig funga bestå- te at komme efter foruden en stribe sæksvampe. hjelme blev ret så grundigt undersøgt af Steen drev/Asserbo Strand af diverse svampe knyttet ende af mange køllesvampe, vokshatte, rødbla- Større arealer efter deciderede skovbrande kan A. Elborne tilbage i firserne (se Svampe 19 og til klitter og tørt græsland, men den danske kyst de m.v. Selv deciderede kridtbrud a la Holtug naturligvis også være givtige. 33), men her i atlasperioden bliver der ikke er lang! på Stevns kan have en interessant funga, fx med gjort så meget i klitterne. Der er ingen nyfund forekomst af Sørgehat (Melanomphalia nigre- Store flisbunker og eksotika af Klit-Filthat (Hohenbuehelia culmicola), og en Råstofgrave scens) og Kalk-Vokshat (Hygrocybe calciphila). Hvis man ikke har nok i de naturligt forekom- super almindelig art som Klit-Mørkhat (Psathy- Mere eller mindre tilgroede små og store råstof- mende svampe, kan man opsøge flisbunker el- rella ammophila) har kun 25 fund i basen og grave kan byde på mange overraskelser både in- Brandpletter ler beplantninger med indførte træer og buske. er kun fundet langs en meget begrænset del af den for blomsterplanter og svampe. Hvis de er Det er ret begrænset hvad der er af brandplet- Store flisbunker og bede med flis har givet -an vores kystlinie. Ud over selve den hvide klit er sandede og kalkpåvirkede, kan der være stilkbo- ter ude i den danske natur nu om dage, men de ledning til mange fund af indførte svampearter der meget at komme efter i de grønne klitlav- vister at finde, og på den ofte fugtige bund kan få der er, bør checkes grundigt, da der her er i de senere år – eksempelvis Knold-Svovlhat ninger, ikke mindst hvor der er kalkpåvirkning der være spændende mykorrhizasvampe med mulighed for en stribe specialister, der rappor- (Hypholoma tuberosum), rapporteret i forrige og bevoksninger af Krybende Pil. Her kan man de indvandrede eller plantede træer. Større ste- teres relativt sjældent i atlasprojektet. Den mest nummer af Svampe, og Året Agerhat (Agrocybe finde den specielle Kær-Vokshat (Hygrocybe der som lergravsområdet i Nivå i Nordsjælland sjældne er måske Kulkantarel (Faerberia carbo- rivulosa) i Svampe 63. Men vi mangler stadig at substrangulata) foruden en lang række små ned- kan byde på et væld af Kratvokshatte (Camaro­ naria), men mindre kan også gøre det. Der er finde to karakteristiske arter – nemlig Champig- brydersvampe og mykorrhizadannere tilpasset phyllopsis) og køllesvampe, men selv en ganske både Kulhat (Myxomphalia maura), Skælhatte, nonen Agaricus rufotegulis og den purpurfarve- de meget specielle økologiske forhold. Der er lille mergelgrav med begyndende kratdannelse Blækhatte, Flammehatte, Gråblade og Mørkhat- de flammehat Gymnopilus dilepis. Det ville også

34 Svampe 67, 2013 35 Jans kævler Margaretha Liebmann

Kryptomeria-Boldkølle (Physalacria cryptomeriae) er et eksempel på en art som vokser på et eksotisk substrat – nemlig på døde fastsiddende grene af Kryptomeria, også kaldet Japangran. Den har som mange andre arter tilknyttet eksotiske substrater ganske få prikker på Danmarkskortet, selvom den måske er ret almindelig. Foto Jens H. Petersen. være spændende med flere fund af eksempelvis kviste (som vi svampefolk typisk kaster os over) Jans Kævler, Vejle Nørreskov, 4.11.2012. Foto Margaretha Liebmann. Orange Bredblad (Leratiomyces ceres = Stro­ man skulle kigge efter på, men derimod de tørre pharia/Stropholoma aurantiaca ss. auct.) og Blå- kviste, der hang fast i buskene ovenover. Check nende Nøgenhat (Psilocybe cyanescens). Kryptomerier hvis I kender nogen steder Den Af de indførte træarter er det nok nemmest er sgu nok ret hyppig.” I 2012 skrev han “Tja; at få gevinst ved at opsøge Cryptomeria – et ja- man tager en Cryptomeria og så kigger man ba- I Vejle Nørreskov ligger en stor stabel 200-åri- Kommune og fik dem til at lade stammerne pansk nåletræ der går under diverse danske nav- re efter!” Men der er stadig kun 10 fund i basen, ge bøgestammer med enkelte grove egestam- ligge – deraf mit “kælenavn” for stammerne. ne, bl.a. Japangran og Kryptomeria. På stadig heraf dog fem fra atlasperioden. I England er mer i bunden, alt stammende fra orkanfaldet Siden har stakken ligget urørt hen. fastsiddende døde grene kan man finde en lille der fundet yderligere en art i denne slægt, P. stil- i december 1999. Pia Boisen Hansen opda- Jeg blev først opmærksom på denne træsta- (meget lille) hvid kølle, – frugtlegemet af Kryp- boidea – vist på indførte arter af Vedbend. Men gede stakken i 2001, hvor hun også fandt den bel i 2006, da jeg læste i en af Vejle kommunes tomeria-Boldkølle (Physalacria cryptomeriae). der er mange andre eksotiske substrater at kaste sjældne, rødlistede (i kategorien EN (moderat foldere om naturoplevelser, at der var Rosa Den har 10 fund i basen, men muligvis er den sig over derude (i din have?), og der sidder gi- truet)) Rosa Fedtporesvamp på en stamme. Fedtporesvamp at se på stedet. Denne sjælden- ganske almindelig? Christian Lange skrev i 2000 vetvis adskillige oversete arter, men også en del Jan Vesterholt og Pia Boisen Hansen gen- hed ville jeg jo gerne kigge lidt nærmere på, fx denne kommentar: “Jens havde beskrevet ar- nye for landet. Under Sydbøg (Nothofagus) kan fandt denne svamp i 2003. Jan, som var ansat men det viste sig hurtigt, at der var mere end ten for mig og sagt at sådan en ville han da gerne man kigge efter Sydhat (Descolea antarctica) – ved Vejle Amt dengang, henvendte sig til Vejle som så på disse herlige træstammer. se – så jeg tog ud til de nærmeste kryptomerier. se Svampe 25. Men måske er der andre eksoti- Efter 5 minutter havde jeg den. Jeg skulle lige ske arter fra den sydlige halvkugle der venter på finde ud af at det ikke var de fugtigt liggende at blive opdaget. Margaretha Liebmann, Strandvejen 87, 7120 Vejle Ø; [email protected]

Jan’s logs A story about the mycological wonders on a pile of beech and oak logs originally reserved for fungi and other organisms due to actions taken by the late Jan Vesterholt.

36 Svampe 67, 2013 37 Svampe fra ”Jans kævler” 2006-2012 Svampedyr fra ”Jans kævler” 2006-2012

Stor Sejskive (Ascocoryne cylichnium) Karminrød Skålsvøb (Arcyria denudata) Rødlilla Sejskive (Ascocoryne sarcoides) Rosa Skålsvøb (Arcyria incarnata) Rosa Fedtporesvamp (Aurantiporus alborubescens) Okkergul Skålsvøb (Arcyria obvelata) Gylden Spindhinde (Botryobasidium aureum) Blygrå Netskorpe (Dictydiaethelium plumbeum) Botryobasidium conspersum Troldsmør (Fuligo septica) Gul Tømmersvamp (Coniophora puteana) Troldsmør (varietet af ) (Fuligo septica var. rufa) Glimmer-Blækhat (Coprinellus micaceus) Rødært (Lycogala epidendrum) Cosmospora coccinea Metatrichia vesparium Blød Begporesvamp (Datronia mollis) Skinnende Støvpude (Reticularia lycoperdon) Gul Fløjlsfod (Flammulina velutipes) Rødbrun Støvkølle (Stemonitis axifera) Tøndersvamp (Fomes fomentarius) Sortbrun Støvkølle (Stemonitis fusca) Flad Lakporesvamp (Ganoderma applanatum) Symphytocarpus amaurochaetoides Spatel-Filthat (Hohenbuehelia auriscalpium) Foranderlig Hårbold (Trichia varia) Knippe-Svovlhat (Hypholoma fasciculare) Kanel-Støvrør (Tubifera ferruginosa) Hyphoderma medioburiense Vinter-Frynseskive (Lachnum impudicum) Toppet Huesvamp (Mycena galericulata) Vinter-Huesvamp (Mycena tintinnabulum) Nodulisporium cecidiogenes Porcelænshat (Oudemansiella mucida) Kliddet Epaulethat (Panellus stipticus) Siden da har jeg besøgt ”Jans kævler” omtrent Rosa Fedtporesvamp (Aurantiporus alborubenscens) – Svampen der startede de ugentlige besøg på lokaliteten tilbage i 2006. Vejle Nørreskov, Jans Kævler, 7.10.2008. Foto Margaretha Liebmann. Art af Bægersvamp (Peziza sp.) hver uge. Det er fascinerende at følge træets Stråle-Åresvamp (Phlebia radiata) nedbrydning, og hvilken mangfoldighed der Bævrende Åresvamp (Phlebia tremellosa) rummes af både svampe og insekter. Nogle Pudderkølle (Phleogena faginea) svampearter dukker op, lever et år eller to og Højtsiddende Skælhat (Pholiota adiposa) forsvinder igen, andre ses hvert år. Hvis der er en slægt af svampe, der kan lide tak for det, men ingen steder har jeg set denne Korkagtig Østershat (Pleurotus dryinus) Af de almindeligste arter kan nævnes Knip- gammelt, nedbrudt ved, så er det Skærmhat. mangfoldighed af svampe på ét sted. Kan det Almindelig Østershat (Pleurotus ostreatus) pe-Svovlhat, Glimmer-Blækhat og Vinter-Hue- Hele otte forskellige arter er fundet på træ- tænkes, at ”Jans kævler” simpelthen byder på et Sodfarvet Skærmhat (Pluteus cervinus) svamp. Almindelig Østershat var leverings- stammerne, heraf tre rødlistede arter – Skyg- mikroklima, der er optimalt for mange af de lidt Stivhåret Skærmhat (Pluteus hispidulus) dygtig til gryderne gennem et par år, navnlig i ge-Skærmhat, Bleg Skærmhat og Stivhåret mere sjældne svampe, for ikke at tale om de helt Mørkægget Skærmhat (Pluteus luctuosus) 2011. Porcelænshat og Gummihat har optrådt Skærmhat. almindelige? Jeg ved det ikke og får det vel hel- Bleg Skærmhat (Pluteus pellitus) i rigelige mængder, men er ikke fundet i 2012. Men alt er jo ikke svampe. Stor gedehams ler ikke opklaret. Der er ved at være spist op, Netåret Skærmhat (Pluteus phlebophorus) Der er naturligvis Flad Lakporesvamp og Gul (Vespa crabro) havde et bo mellem stammerne stakken er vel halveret i højden, svampemæng- Gulstokket Skærmhat (Pluteus romellii) Tømmersvamp, den sidste af og til med parasit- et år, da skulle jeg passe gevaldigt på og be- den er aftaget betydeligt – men – der er jo bun- Stiv Skærmhat (Pluteus salicinus) svampen Nodulisporium cecidiogenes. En vin- væge mig meget roligt for ikke at irritere dem. den af egetræ! Skygge-Skærmhat (Pluteus umbrosus) ter spredte der sig en stærk duft af karry; det var Og når man alligevel står lige så stille, oplever Og hvad med den Rosa Fedtporesvamp? Dunskive (Polydesmia pruinosa) Pudderkølle, der havde slået sig ned. Utroligt at man fantastiske ting: en lille rødmus, der piler Den, der var starten til dette eventyr? Jo, den le- Lysstokket Mørkhat (Psathyrella piluliformis) så lille en svamp kan lugte af så meget! ind og ud mellem stammerne, eller en solstrå- vede og trivedes gennem nogle år. På sit højeste, Gummihat (Sarcomyxa serotina) De små svampe skal ikke glemmes; skiver- le, der lige rammer en Flad Lakporesvamp, så i år 2008, præsterede den 13 store, smukke frugt- Frynset Skjoldbæger (Scutellinia scutellata) ne, puderne, hinderne, skindet. Der er nok af man kan se skyen af sporer fra den. legemer. Siden gik det ned ad bakke, og i 2011 Bombekaster (Sphaerobolus stellatus) dem, men kun nogle få er bestemt til art af mig. Vejle Nørreskov har meget liggende ved, og så jeg den for sidste gang i en ret ynkelig udgave. Håret Lædersvamp (Stereum hirsutum) Til de lidt ”skæve” arter vil jeg også regne svam- Rynket Lædersvamp (Stereum rugosum) pedyrene, der har haft kronede dage på alt det Tømmer-Viftesvamp (Tapinella panuoides) nedbrudte ved. Der er set arter af både Netkølle Puklet Læderporesvamp (Trametes gibbosa) (Stemonitis), Troldsmør (Fuligo), Skålsvøb (Ar- Broget Læderporesvamp (Trametes versicolor) cyria Physarum Støvende Vathinde (Trechispora stevensonii) ) og Støvknop ( ), og nu senest Grenet Stødsvamp (Xylaria hypoxylon) den sjældne Symphytocarpus amaurochaetoi- des, velvilligt bestemt af Henrik F. Gøtzsche.

38 Svampe 67, 2013 39 Nye bøger, etc. Jaca farvedage Jytte Albertsen, Lilian Andersson, Tove Haxholm, Preben Graae Sørensen, Ole Terney

Erhard Ludwig: Pilzkompendium Band 3. Die bogstyk bog. På trods af denne opdeling er det let übrigen Gattungen der Agaricales mit weißem at navigere mellem de to bøger, fordi alle arterne Sporenpulver. 2012. FUNGICON-Verlag, 881 s har et kodenummer, som angives øverst på sider- + 291 tavler. 1710,00 kr. ne i tekstbindet og ved de enkelte farveafbildnin- Jeg har aldrig før købt en så kostbar bog uden at ger. Både tekst, mikrotegninger og farvetavler er se den først. Men da Henny Lohse i september af høj kvalitet ligesom i de to første bind. Jeg sav- under en af Svampeforeningens mandagsafte- ner ikke bestemmelsesnøgler, den side af svam- ner i København annoncerede at bind 3 i Er- pebestemmelsen dækker Funga Nordica. Der er hard Ludwigs Pilzkompedium var udkommet, dog en slags grov synoptisk nøgle for hver af de bestilte jeg omgående bogen hos hende (som store slægter, og den er ganske nyttig. repræsentant for Svampeforeningens bogsalg). Ved anmeldelserne af bind 1 og 2 bemær- Ludwigs to første bøger i serien er milepæle i kede Thomas Læssøe, at Ludwig dels ikke var europæisk svampebestemmelseslitteratur på helt med på den nyeste opdeling af slægterne, grund af deres nøjagtighed, grundighed, arts­ dels havde en ret smal artsopfattelse. Det med antal og brugervenlighed. Bind 1 og 2 udkom i slægterne gælder også her i bind 3, hvilket jeg 2001 og 2007 og blev anmeldt i Svampe 51 og 57. ikke er ked af. Mht. den smalle artsopfattelse, så Pyrenæerne som de trådte frem på en af de mange svampeekskursioner, der var arran- Bind 3 omhandler de resterende (i forhold er Ludwig dog her i bind 3 – til min fornøjelse geret i forbindelse med farvesymposiet. Foto Preben Graae Sørensen. til bind 1) hvidsporede bladhatte-slægter, dvs. – helt på linie med min brede opfattelse af voks- Fluesvampe, Vokshatte, Tragthatte, Parasol- hattearterne. hatte, Huevampe, Ridderhatte osv. De to første En slægt jeg indtil nu har savnet ordentlig „15. International Fungi & Fibre Symposium“ svampebillede skulle udvælges. Her kunne man bind tegnede sig for 391 tavler i alt, så bind 3 er bestemmelseslitteratur til, var huesvampene. blev afholdt 7.-14. oktober 2012 i Jaca, der ligger også se de utroligt flotte billeder, der var præ- en meget væsentlig forøgelse af informationen. Det hul udfylder bind 3 med over 100 beskrevne i Spanien i provinsen Aragon lige syd for Pyre- mieret de tidligere år. Jaca ligger tæt ved store Det samlede antal taxa fremgår ikke umiddel- og afbildede arter; herunder sjældent afbildede næerne ved en af de historiske passager mellem nationalparker, hvor det desværre er forbudt at bart, men mon ikke der er mere end 1000 i bind taxa som M. alba, Ene-Huesvamp (M. juniperi- Spanien og Frankrig. samle svampe, men også uden for parkerne var 3? Kun slægten Munkehat er udeladt, bl.a. for na) og den gule (var. lutea) form af Skær Hue- Indkvarteringen af de 76 deltagere fra 20 for- der gode svampesteder. På ekskursionerne hilste at afvente resultaterne af en revision af denne svamp. skellige lande var i et gæstehus tilhørende Uni- vi på mange lokale svampesamlere og kunne i slægt ved V. Antonin. Utallige af de beskrevne Jeg har ikke et sekund fortrudt investerin- versitetet i Zaragoza, og her blev også symposiet tilgift nyde de imponerende bjerge og slugter og arter har jeg ikke hørt om før, ligesom en enkelt gen i dette megaværk, og det blev flittigt konsul- afholdt. Samme sted foregik 12.-14. oktober Jacas beundre de mange gåsegribbe og sjældne lam- slægt, Leucopholiota. teret her i den sidste del af 2012-atlassæsonen. 13. Mykologdage, hvor der blev afholdt foredrag megribbe, der kredsede over bjergene. De lokale Opstillingen af beskrivelserne er som tidlige- Jeg venter spændt på næste bind (om Slørhatte og arrangeret svampeudstilling af lokalt indsam- påstod, at de bedste svampelokaliteter lå i høj- re: Farvetavlerne i et separat bind i stort format, m.v.), som, hvis kadencen skal holdes, må ud- lede svampe. På svampeudstillingen var der ud- der over 1100 m. Spanierne har vanskeligt ved og tekst (+ mikrotegninger) i en mindre, telefon- komme lidt før 2020. stillet ca. 250 arter, hvoraf mange er sjældne eller at finde farvesvampe i landet, men Børstehåret ukendte i Danmark. Vi hjalp til med svampebe- Spejlporesvamp (Inonotus hispidus), er stedvis David Boertmann stemmelserne, og selv om få af spanierne talte almindelig. Til aktiviteterne på symposiet havde engelsk, fandt man efterhånden ud af at klare deltagerne fra de nordiske lande derfor med- sig uden sproget. En sjov aktivitet på mykolog- bragt rigeligt tørret materiale af de traditionelle dagene var en fotoudstilling, hvor årets flotteste nordiske farvesvampe.

Diplommodtagere 2012 Jytte Albertsen, Olsbæk Strandvej 71A, 2670 Greve; [email protected] Lilian Andersson, Frederik VII‘s Vej 29, 3450 Allerød; [email protected] Ann Mølgaard Sørensen, Odder, har bestået diplomprøven i Svampekundskab september Tove Haxholm, Rylevej 2, 2670 Greve; [email protected] 2012. Preben Graae Sørensen, Rønnebærvej 40, 2840 Holte; [email protected] Foreningen ønsker tillykke! Ole Terney, Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C; [email protected] Impressions from the 15th International Fungi & Fibre Symposium in Jaca, Spain.

40 Svampe 67, 2013 41 Ud over den grundlæggende arbejdsgruppe med svampefarvning af uld og silke i en work- shop arrangeret af Carla Sundström fra Sverige var hovednyheden dette år en arbejdsgruppe med farvning af bomuld og andre plantefibre arrangeret af Olga Reiche fra Guatemala. Plantefibre er meget vanskeligere at farve end uld, da den cellulose de består af, mang- ler de kemiske grupper, som i uldproteinerne binder farvestofferne til fibrene. Man bruger derfor det kunstgreb at anvende et hjælpestof (tannin) som har de pågældende kemiske grup- per, og som selv kan binde til cellulosefibrene. Tanniner findes i plantefrugter, bark og rød- Hørfibre bejdset med tannin fra banan og farvet med Remedier der blev brugt til pastatryk med svampepig- Svampefarvede garner fra farvesymposiet i Jaca. Foto der, f.eks. avocadosten, granatæble, egebark, Cinnoberbladet Slørhat. Foto Preben Graae Sørensen. menter. Foto Steen Elborne. Steen Elborne. egegaller eller stød fra bananplanter. Tanniner iltes nemt, når de kommer i kontakt med luft, og kan derved skifte farve. Denne farve har betydning for det endelige resultat. Tanniner Følgende procedure havde Olga Reiche brugt kes med forme af ler eller metal smeltet stearin bruges sammen med uorganiske bejdser f.eks. ved bejdsning af de fibre, der blev farvet i Jaca. i de mønstre man ønsker. Stoffet med stearinen alun. 1: Rensning: For at blive renset koges fibrene 40 tørres og farves i et svampebad. Badet skal væ- min. i vand tilsat soda (5% af fibervægten). Fi- re koldt, for ellers smelter stearinen. Efter ca. 30 brene afkøles og bliver i gryden til næste dag. Fi- min. i farvebadet tages stoffet op og skylles i kalk­ brene vaskes med sæbe og skylles indtil vandet er opløsning. Stoffet tørrer, og stearinen kan fjernes rent. 2: Alunbejdsning. Alun og soda (alun 20% i meget varmt vand. Stoffet er nu lyst brunt med og soda 5% af fibervægten) opløses i lunkent hvidt mønster, hvor stearinen har siddet. vand i en gryde af rustfrit stål. Fibrene lægges En metode til akvarelmaling med svampe- forsigtigt i vandet, og vandet opvarmes til 90°C pigment blev demonstreret af Liza Johansson under forsigtig omrøring i en time. Fibrene skal fra Sverige. Der blev brugt et koncentreret af- blive 5 timer i gryden. 3: Tanninbejdsning: Plante- kog af blandt andet Cinnoberbladet Slørhat og materialet koges i en time i vand og ligger mindst Der arbejdes i Voksbatik-gruppen. Foto Steen Elborne. Kanel-Slørhat, som blev filtreret og afkølet, og 5 timer i gryden. Plantematerialet fjernes, og fi- som derefter er klart til brug. Der blev eksperi- brene lægges i gryden og koges forsigtigt 1 time. fremstillet af ler rørt op i vand tilsat gummi ara- menteret med mange farvesvampe, og farveto- Herefter skal fibrene afkøles i gryden og ligge i bicum og forskellige bejdsemidler samt vined- nen kan reguleres ved ændring af pH. Farveop- mindst 4 timer. 4: 2. alunbejdsning der udføres dike. Sammen med pastaen blev der anvendt tre løsningerne blev brugt til fremstilling af små som beskrevet under punkt 2 (brug gerne samme forskellige bejdsemidler: alun, kobber og jern. akvareller. bad tilsat 5% alun). I Jaca blev bejdsede fibre af Pastaen trykkes på stoffet med forme lavet af To formiddage var der arrangeret fælles bus- bomuld, hør og sisal farvet med Cinnoberbladet træ eller linoleum ligesom man bruger i Indien. ture til nærliggende skove for at samle svampe. Slørhat på samme måde, som anvendes ved farv- Efter at pastaen er tør (brug hårtørrer), og bejd- Den første lokalitet var Monte Oroel, hvor der ning af uld. De tørrede svampe blev kogt i 15 mi- sen dermed er fikseret på stoffet i formenes møn- desværre var ret tørt. Den anden lokalitet var en nutter for at ekstrahere farven og pH ændret til ster, vaskes pastaen af stoffet i koldt vand. Derpå skov i nærheden af klosteret San Juan de la Peña, 9 ved tilsætning af soda. Farvebadet med fibrene tørres stoffet igen og lægges i et varmt svampe- hvor svampefloret var meget bedre. En heldags må gerne koge, da varmen ikke skader plantefi- farvebad. Som farvekilde brugtes poresvampen bustur gik til slottet Castilla Loarre, der i middel- brene Børstehåret Spejlporesvamp. Efter 1 time i farve- alderen forsvarede grænsen mellem de kristne og To metoder hvormed svampepigmenter badet tages stoffet op. Der er nu mønstre på stof- muslimsk dominerede dele af den iberiske halvø. kan bruges til trykning på stof blev prøvet i to fet i forskellige farver efter de forskellige bejdser. Den afsluttende festaften blev holdt på en arbejdsgrupper arrangeret af Anna Homs fra Baggrunden på stoffet er ubejdset, men farves i lokal restaurant, hvor der serveredes en formi- Spanien. Første metode med pasta: På et hvidt, en lys gulbrun farve af spejlporesvampen. dabel middag med spanske retter. Efter middag­ Olga Reiche fremviser de bejdsede plantefibre før de ubejdset stykke bomuldsstof trykkes med for- Anden metode som kaldes voksbatik: På en blev det annonceret, at det næste svampefar- farves med Cinnoberbladet Slørhat. Foto Ole Terney. skellige forme en pasta på stoffet. Pastaen var ubejd­set bomuldsstof males med pensel eller tryk- vesymposium bliver 2014 i Estland.

42 Svampe 67, 2013 43 Usædvanlige danske svampefund red. Thomas Læssøe

Her følger et udpluk af efterårets spændende for Danmark. Lige indtil den efterårsdag i år, fund. Som sædvanlig kunne mange andre fund hvor jeg i mit kortlægningsarbejde for Aalborg have fortjent en omtale på denne plads. Kommune var endt i Rasmusmose ved Lang- holt i Vendsyssel. Rasmusmose er en gammel Lyslilla Huesvamp (Mycena albidolila- tørvemose med sit helt eget mikroklima, mas- cea) – ny dansk huesvamp med farvet ser af vand overalt, partier af pilekrat samt lamelæg. på lidt tørrere bund birke- og bævreaspeskov. Svampeatlas har givet os glade amatører en Så der røg tit en svamp i tasken eller på ske- fantastisk chance for at være med der hvor det maet, mens jeg gik polygonerne igennem for sner i mykologiens verden i disse år. For mig at vurdere naturtilstanden. På min vej passe- betød Svampeatlas chancen for at kaste mig rede jeg et lille porsekrat og dykkede endnu ud i to slægter, hvor jeg – på det ellers fanta- engang ned for at undersøge, hvilke svampe stiske svampekursus på Aarhus Universitet – der vokser med Porse. Svaret var, som det altid ti år tidligere var strandet, nemlig huesvampe før har været: ingen, – jo som sædvanlig lige en og blækhatte. Målsætningen var at se og lære enkelt Rødmælket Huesvamp (Mycena san- så mange arter som muligt i disse to grup- guinolenta) på bladførnen. Det satte tankerne per, og samtidig, i takt med atlassets succes i sving – det var egentlig længe siden jeg havde og de mange nyfundne arter, spirede der hos haft en af de mere sjældne og farvestrålende mig et lille ønske frem om at finde en ny art huesvampe. Mon ikke der f.eks. var basis for for Danmark. Her fire år senere har jeg måt- at finde en Koralrød Huesvamp (M. adonis) i tet erkende, at huesvampe er en vel undersøgt disse våde pilekrat? Jeg drejede ind i den næ- slægt i Danmark. Og i takt med, at Thomas ste birke- og pilemose, passerede forbi nogle Lyslilla Huesvamp (Mycena albidolilacea), Rasmusmose, Langholt, 14 .9.2012. E. A. Thomsen, Atlas EAT2012- Læssøe på atlaslejrene er kommet hjem med velvoksne og ildelugtende tåreblade, der gro- 462258 (C). Foto Jens H. Petersen. først den ene og så den anden meget lille og ede dybt inde i et krat af Spiraea – sikkert en uanseelige – og dog meget smukke, nye dan- ny dansk art... forbi almindeligheder som Brun ske art af Huesvamp, ja så havde jeg nok så Kam-Fluesvamp (Amanita fulva), Okkergul småt opgivet håbet om en ny art af Huesvamp Skørhat (Russula ochroleuca) og Rødmende Fluesvamp (A. rubescens), og så var der lige skulle jo inventeres – bl.a. med fund af Butfin- pludselig en lille, lysviolet huesvamp, der blin- net Mangeløv – men det var nu svært at slippe kede i skovbunden. Ned på knæ og nærstudere. huen. Vel hjemme hos familien forsvandt jeg Den groede lige på kanten af en gammel tør- ned i Mycena d’Europa og bemærkede ikke rig- Jette Anitha Hansen, Irisvej 28, 8722 Hedensted; [email protected] vegrav og et større vandhul, fordelt ud over ca. tig at familien havde hjemmebag og oplevelser, Jacob Heilmann-Clausen, Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø; [email protected] 2 Thomas Læssøe, Statens Naturhistoriske Museum/Biologisk Institut, Københavns Universitet, Universitetspar- 10 m , og den sad på birkeløv, -rakler og små- de gerne ville dele med mig. Bogen gav intet, og ken 15, 2100 København Ø; [email protected] kviste. Huesvampe-nøglen blev terpet hurtigt jeg kom heller ikke i mål i Arnes nøgle, måske Margot Nielsen, Sophienlund 33, 3400 Hillerød; [email protected] igennem et par gange i hovedet – lange hår på fordi arten skulle have farvet lamelæg, noget Jens H. Petersen, Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft; [email protected] stokken, lysviolet på både stok og hat, ingen min indsamling først for alvor viste efter tørring. Erik Arnfred Thomsen, Stubberupvej 16, 9520 Skørping; [email protected] synlig farve på lamelæggen, ingen fodskive, in- Jeg endte derfor med at lægge svampen op på gen saft i stokken – så jeg endte hurtigt i den svampeatlas og gættede på at det måtte være M. del af nøglen, der hedder ”med farvede frugtle- urania, som Thomas har gjort mig opmærksom Notes on rare fungi collected in Denmark gemer, ej brunlige eller grå”. Der var bare ikke på at kigge efter i Nordjylland. Den skulle godt Hebeloma griseopruinatum was recently published as new species to science, partly based on Danish material, and is here brought to the attention of the subscribers of Svampe. Two species of Mycena are reported as new to lige noget dansk match i min hukommelse! Ka- nok være lidt mere blålilla og er primært fun- Denmark, M. albidolilacea and M. aciculata whilst M. silvae-pristinae was recorded for the second time in 2012. mera og stativ blev fundet frem sammen med det med ædelgran og gran – om end der i Funga The latter is easily overlooked since it resembles young M. inclinata with which it shares habitat. Bolbitius de- madpakken – og så var det ellers i gang med at Nordica refereres til alpine birkeskove. Thomas mangei is likewise reported as new and so is the false truffle Macowanites candidus. The discomycete Ombrophi- bladre i de indre billeder fra Arnes ”Mycena var der som et lyn – “nej ikke M. urania – men la pileata that apparently has an earlier name not yet combined in Ombrophila namely Cudoniella pileata, is also page” og Robichs ”Mycena d’Europa”. for at skyde på noget andet vildt måske M. al- reported as new to Denmark. A new site for the rare and red listed Russula badia is reported. Svampen kom i kassen, og resten af mosen bidolilacea”. Billederne passede ganske godt,

44 Svampe 67, 2013 45 der var endda et med lange hår på stokken – og nu var det næsten ikke til at bære ikke at have et mikroskop. De tørrede frugtlegemer fremvi- ste dog det sidste makroskopiske nøgletegn ret godt, nemlig den violette lamelæg, og så var der for så vidt ikke så meget tvivl i amatørens sind længere. Thomas var i Norge og foreslog mig at sende indsamlingen op til Arne Aronsen, som så helt sikkert ville kaste sig ud i et mere in- tenst nærstudium. Arne ville meget gerne se indsamlingen, så den kom hurtigt i en kuvert til Norge, samtidig med at jeg sendte en anden del af kollektionen til Thomas. Arne og Tho- mas mailede herefter lidt frem og tilbage om de lange hår (300 my) på stokken og de tilsy- neladende udelte caulocystider, som ikke rig- tig passede med artsbeskrivelsen. Til sidst var der dog konsensus om, at indsamlingen kunne godkendes som M. albidolilacea, idet det lyk- kedes Thomas at finde delte caulocystider, og idet de våde forhold på voksestedet sikkert kunne være medvirkende til de lange stokhår. For en fyldestgørende beskrivelse se My- cena Page. Arten er generelt meget dårligt kendt og anses ingen steder for almindelig. Den er kendt fra Syd- og Central-Europa, Langhåret Huesvamp (Mycena aciculata). Frøslev Langhåret Huesvamp (Mycena aciculata) kendes på tilstedeværelsen af tykvæggede, udstående og meget lange bl.a. Frankrig, Italien, Tyskland og Holland, og Plantage, 17.8.2012, T. Læssøe, Atlas tl2012-454867 (C). hår – over 200 µm lange – på hat og stok og på tilstedeværelsen af en fodskive. Frøslev Plantage, 17.8.2012, T. dette fund er dermed sandsynligvis det første Foto Jens H. Petersen. Læssøe, Atlas tl2012-454867 (C). Foto Jens H. Petersen. fra Norden. Arten tilhører sektionen Rubro- marginatae bl.a. karakteriseret ved farvet la- melæg (= ægcystider med farvet indhold), og 25 års venten – Langhåret Huesvamp (My- art åbenbart ikke kunne klare sig i Danmark. I vil herhjemme nøgle ud sammen med arter cena aciculata) endelig fundet i Danmark forbindelse med vores atlaslejr i Sønderjylland i som Purpur-Huesvamp (M. purpureofusca) Da jeg startede min mere seriøse svampeinteresse, august 2012 besøgte vi Frøslev Plantage og tram- med mørklilla lamelæg, Rødægget Huesvamp blev det hurtigt huesvampene der interesserede, pede lidt rundt i, hvad der virkede som en meget (M. rubromarginata) med rødbrun lamelæg og og jeg dyrkede dem flittigt sammen med Steen dødsyg og også meget uskøn egeplantning efter Brunægget Huesvamp (M. olivaceomarginata) Elborne, hvilket førte til et lille begynderskrift i en større udtynding. Mens Jens hyggede sig med med gulbrun til olivenbrun lamelæg. Lyslilla Svampe 6, hvor vi rapporterede nogle nye eller at fotografere en skivesvamp, stødte jeg pludselig Huesvamp adskiller sig fra disse arter ved at spændende arter. Under besøg nordpå i Skandi- på en lille grå huesvamp, som jeg var meget tæt have mere gennemskinnelige lysviolette farver navien fandt vi i nåleskovene den meget specielle, på at flå op for lige at få Blankstokket eller Mel- på de spinklere frugtlegemer samt en lysere langhårede art, der dengang gik under navnet My- Huesvamp på listen. Men jeg nåede at reagere på violet lamelæg. cena longiseta – altså den med tykvæggede hår (se- et eller andet og lagde mig i stedet ned for at nær- tae) – en karakter der ellers ikke findes hos euro- studere den in situ, og der kunne jeg så se de lange Materiale: Vendsyssel, Rasmusmose, Langholt, pæiske huesvampe. Siden flyttede jeg en årrække udstående hår, og så kom der lyd på! Jens brugte 14.9.2012, på birkeførne (Betula), samt enkelte på til England, og der fandt jeg den også, men nu i derefter endnu mere tid på dette enlige frugtle- pileblade (Salix) i birke-pilemose, E. A. Thomsen, egeskove. Det var derfor underligt at vi ikke kun- geme, og det smukke resultat kan ses her. Atlas EAT2012-462258 (C). ne finde den i Danmark. En oplagt mulighed ville Årsagen til skiftet fra M. longiseta Höhn. til Erik Arnfred Thomsen have været under inventeringen af de jyske ege- M. aciculata (A.H. Sm.) Desjardin & E. Horak er krat (Vesterholt & Christensen 2002). Jeg havde et detaljeret studie af Desjardin og Horak (2003), Thomas Læssøe nyder de udstående hår. Foto Tobias derfor stort set resigneret og accepteret, at denne hvor det viste sig, hvad man nok kunne regne ud, Guldberg Frøslev.

46 Svampe 67, 2013 47 art, selvom Rise Skov ikke helt lever op til beteg- nelsen “Urwald”. Der skulle gå 16 år før svam- pen igen dukkede op, og også denne gang var det tæt på at gå galt. Det regnede under mit første og eneste besøg i Sødal Skov på en tur ud i det blå, og selvom jeg ikke kunne lugte huesvampene der sad på egestammen, mente jeg det måtte være unge Nikkende Huesvamp (Mycena inclinata) på grund af den meget fnuggede stok. Jeg tog mig dog sammen og fandt kameraet frem og fik ta- get nogle dokumentationsfotos. Rigtige lugtende Nikkende Huesvamp blev fundet lidt derfra, og der sad også masser af Toppet Huesvamp (Myce- Peber-Skørhat (Russula badia) 23.9.2012, Gitte Hekkel na galericulata) på stammerne. Da vi gik tilbage Olsen, Atlas MMN2012-466626 (C). Foto Margot Nielsen. igennem den meget smukke skov med gamle ege og bøge, med masser af gammel hassel i under- skoven, fandt jeg endnu en klynge af den lugtløse skør. Lugt ganske svagt krydret (ikke erkendt i “Nikkende Huesvamp”, og jeg blev endnu mere skoven), smag lidt ubehagelig, rå agurke-agtig. nysgerrig. Ved hjemkomsten blev de store cysti- Med cheilo- og pleurocystider. Æg ikke steril. der hurtigt fundet, og det andet danske fund af Cystider gigantiske, glatte eller med fine vorter Naturskovs-Huesvamp var i hus. Feltkarakterer, øverst. der kan indikere, at man står med denne art, er en huesvamp med habitus som Nikkende Hue- Materiale: Jylland, Sødal Skov, 20.9.2012, på afbar- svamp, dvs. med en fnugget stok, men uden gule ket egeved (Quercus) i mager ege-hassel-bøgeskov, T. nuancer på stokbasis og uden en kraftig malings- Læssøe, Atlas TL2012-464864 A & B (C ); Åbenrå, Rise agtig lugt. I sidste ende må man dog ty til en mi- Skov, på løvtræsstub, 1.10.1996, T. Læssøe, TL-4374 (C- Naturskovs-Huesvamp (Mycena silvae-pristinae), Sødal Skov, 20.9.2012, T. Læssøe, Atlas TL2012-464864A (C). kroskopisk undersøgelse. F-35625). Foto Thomas Læssøe. Her følger en beskrivelse af Sødal-fundet Thomas Læssøe (der kan også findes en beskrivelse på http:// at M. longiseta beskrevet fra Java ikke var det Naturskovs-Huesvamp (Mycena silvae- home.online.no/~araronse/mycenapage/mycena- Fund af Peber-Skørhat (Russula badia) i samme som det vi kaldte M. longiseta i Europa. I pristinae) – nu også fundet mellem Ran- page.html): de bornholmske Paradisbakker stedet passede den europæiske fint på den nord- ders og Viborg A: På egestamme hævet en meters penge En weekend i slutningen af september 2012 var amerikanske M. aciculata beskrevet fra Californi- Helt tilbage i 1996 havde vi et stresset besøg i Ri- over jorden. Grå til mørkegrå i alle dele uden an- jeg på Bornholm som guide på nogle svampe- en, hvilket til gengæld er lidt overraskende. se Skov ved Åbenrå i forbindelse med en svam- tydning af gult. Hat 10-22 mm bred, kegleformet/ ture for Svampevennerne på Bornholm. Søndag Arten kendes som nævnt på tilstedeværelsen peinventeringslejr. Jeg kunne i hvert fald ikke nå konveks, med pukkel, glat, stribet til midten, gan- den 23. september gik turen til Paradisbakkerne. af tykvæggede, udstående og meget lange hår – at behandle det indsamlede materiale og over- ske svagt klæbrig, rand lidt tandet a la M. incli- Der var generelt ikke så mange svampe fremme over 200 µm lange – på hat og stok og på tilste- talte Steen Elborne til at checke en lidt mystisk nata. Lameller lysegrå, svagt udrandede, L: 18, l: i hverken løv- eller nålebeplantninger, men i et deværelsen af en fodskive. Farven er grå, men kan Huesvamp, jeg havde snuppet på en stub kort 3, ret brede. Stok 15-30 x 2 mm, grå, stærkt fibrøs, parti med ældre, spredte nåletræer fandt en af blegne til næsten hvid. Robich (2003) har beskre- før vi skulle være tilbage ved bilerne. Efter no- lidt som en ung M. inclinata, basis lidt indsænket deltagerne, Gitte Hekkel Olsen, nogle flotte ek- vet yderligere en sydeuropæisk art med setae men gen tid kom der lyde ud af Steen. Svampen hav- i veddet (svær at få af). Ret sej. Ingen lugt. Cysti- semplarer af en stor, fast Skørhat med klare far- uden fodskive, og for nylig har Miersch (2012) de nogle kæmpestore, ejendommelige cystider, der kæmpestore, med pigge på øverste del. ver. Jeg så den, og med baggrund i mit for ikke så beskrevet to tyske arter med setøse elementer på og det eneste Steen kunne matche den med, var B: På egestub. Hat 18-24 mm bred, hvælvet- lang tid siden erhvervede diplom i svampeken- frugtlegemerne, begge har dog meget kortere hår den fra Nordamerika beskrevne M. borealis, og klokkeformet, stribet – 2/3 ind fra randen, svagt ding sagde jeg, ”at det jo var en…, at det måtte og mangler fodskive. som sådan ligger fundet stadig på Botanisk Mu- klæbrig, hygrofan, lidt rimet, gråbrun; rand tynd, jo være en… – … at det ved jeg ikke. Jeg har ikke seum. Året efter publicerede Veerkamp & Ku- lidt takket. Lameller svagt udrandede, 2 mm bre- tidligere set noget, der ligner”. Således afsløret, Materiale: Sønderjylland, Frøslev Plantage, 17.8.2012, yper (1997) en ny art for videnskaben baseret på de, lysegrå, L: ca. 20, l: 1-3, eventuelt lidt tværåret fik jeg to eksemplarer af Gittes indsamling til på førne i nylig tyndet egeplantning (Quercus), T. Læs- fund fra Neuenburger Urwald i Tyskland, hvilket basalt; æg jævn men tydeligt cystidiøs. Stok grålig, nærmere bestemmelse. Via Danmarks Svampe- søe, Atlas tl2012-454867 (C). reflekteres i det valgte artsnavn M. silvae-pristi- svagt gennemskinnelig, svagt vinrødt tonet ned- atlas’ skørhatte-nøgle, der for nylig var blevet nae. Og det stod hurtigt klart, at det sønderjyske efter, 45-55 x 1,5-2,5 mm, fint sølvfnugget i he- fikset op med bl.a. fotos af arter, sporestøvsfarver Thomas Læssøe materiale kunne henføres til denne nybeskrevne le længden, basalt ulden, ± knippevoksende, ret og sporetegninger (Petersen & Vesterholt 2011),

48 Svampe 67, 2013 49 Blygrå Gulhat (Bolbitius demangei) ny dansk Gulhat Søndag d. 10. juni 2012 besluttede Benny og jeg at køre en tur til Uldum Kær, som er et fugtigt område, i håb om at finde lidt svampe i den ellers efterhånden tørre forsommer. Men der var nu ikke meget at komme efter, i stedet nød vi de mange fuglearter. På vejen hjem gen- nem Bøgballe så jeg til min store overraskelse et bart område inde på en græsmark med for- mentlig hundredvis af svampe. Ifølge ejeren er et læsfuld halm blevet smidt på marken til he- stene, siden er det blevet godt trampet ned med Hestefolden hvor Blygrå Gulhat (Bolbitius demangei) tilførsel af hestemøg og delvis formuldet. Der blev fundet. Foto Jette Anitha Hansen. var blandt andet Almindelig Gulhat (Bolbitius titubans), Møg-Stråhat (Deconica merdaria), Ring-Glanshat (Panaeolus semiovatus), Almin- delig Glanshat (P. papillionaceus) m.m. og også Her følger min korte beskrivelse: Hat 10-45 mm nogle lidt mindre pæne med grålig hat, som jeg bred, marmoreret i grålige nuancer, glat og skin- ikke havde set før. Ved hjemkomsten blev de sat nende til svagt opsprukket, let klæbrig. Stok op over til sporefældning. Det viste sig at gulhat- til 80 x 10 mm, hul, fint eller næsten ikke dunet, tens og den grås sporer havde samme fældnings- ofte opsprækkende, med udvidet basis, hvid, farve, og frugtlegemernes udseende havde også eventuelt svagt gullig mod basis. Sporefældning flere lighedspunkter. Efter tjek i den tilgænge- hjortebrun/kanelbrun. Lameller smalt tilvokse- lige litteratur, hvor jeg ikke kunne komme frem de, middeltætte, først lyse, siden kanelbrunlige. Blygrå Gulhat (Bolbitius demangei) - en ny dansk gulhat. Fundet blev gjort i en hestefold ved Bøgballe, 10.6.2012. til en nærmere bestemmelse, valgte jeg at sætte Arten er medtaget i Funga Nordica (Haus­ Atlas JAH2012-446237 (C). Foto Jette Anitha Hansen. de to “gulhatte” ind sammen på Svampeatlas. knecht & Vesterholt 2008) men kun angivet Det fik ret hurtigt Thomas Læssøe til at reagere. fra Finland. Ludwig (2001) omtaler mærkeligt Jeg blev bedt om at lægge den grå separat ind, nok ikke arten. Dette fund er også publiceret og en times tid efter kommenterede han, ”Bol- på http://www.svampesiden.dk/nyheder/sid- fandt jeg frem til, at der måtte være tale om en Danmark, nemlig et fund fra 11 nov. 1990 i Næs- bitius demangei (Quél.) Sacc. & D. Sacc. – ny for ste_nyt_12-07-19.html. Der skal også lige gøres Peber-Skørhat. Dette blev senere ud fra mine no- skov ved Sejrøbugten (Rasmus Ejrnæs) samt et Danmark, godt gået ”. opmærksom på at der er uenighed om artens ter og billeder bekræftet af Poul Printz og Jens udateret fund fra Svinkløv Plantage i Nordjyl- Samme aften tog vi atter derud for at tage status. Arnolds (2003) accepterer arten ligesom H. Petersen. land. Sidstnævnte stammer fra de importerede nogle flere billeder og tale med ejeren af heste- Funga Nordica-forfatterne m.fl., mens italiener- Beskrivelse: Hat ca. 8 cm i diam., hvælvet til af- rødlistedata, men er også angivet i Nordic Ma- folden. Han blev ret imponeret og var yderst ne stiller sig tvivlende og mener at det formo- fladet med meget svagt nedtrykt midte, svagt cromycetes, men da Funga Nordica kun nævner hjælpsom med oplysninger, men han var lidt dentlig blot er en farveform af Rosa Gulhat (B. klæbrig, rød(brun)violet med mørk midte og ét dansk fund, beror sidstnævnte formodentlig bekymret over det voldsomme svampeudbrud coprophilus) (fx. Doveri 2004). mørk rand, der har tendens til at ”vise tænder” på en fejlbestemmelse. Poul Printz fortæller, at på sin mark, især med henblik på sine børn og ligesom hos Spiselig Skørhat (Russula vesca). La- den ikke ses hvert år i Sydsverige, men at den var eventuelle giftige svampe. Han havde faktisk Materiale: Jylland, mellem Hedensted og Tørring, meller tætte, cremegule. Stok hvid med et skær af fremme i september 2012 sammenfaldende med tænkt sig snarest at smide flere læs jord på for Bøgballe, hestefold på Bøgballevej 89, 10.6.2012, rødviolet, kraftig, 7 x 2 cm, cylindrisk med svagt fundet af arten på Bornholm. Arten er udnøglet at begrave hele herligheden. Efter vores sam- på fjorgammel halmdynge iblandet ekskrementer udvidet basis. Stokkød fast. Sporefældning dybt og omtalt hos Vesterholt (2002). tale var han villig til at sætte et hegn op for at og trampet ned af heste, Jette Anitha Hansen, Atlas cremegul. Førsteindtrykket af smagen mild, men beskytte stedet mod hestetramp, men jeg mente JAH2012-446237 (C). efter kort tid ulideligt skarp. Lugt ubetydelig. Materiale: Bornholm, Paradisbakkerne, under Gran ikke det var ulejligheden værd. Han forsikrede Jette Anitha Hansen Peber-Skørhat angives i litteraturen at vokse eller Fyr (Picea eller Pinus), 23.9.2012, Gitte Hekkel at vi og eventuelle andre svampeinteresserede med Fyr. Der voksede både Fyr og Gran i det Olsen, Atlas MMN2012-466626 (C). altid ville være velkomne. Red.: Kun tre uger senere slog Flemming Ryden til på område, hvor Gitte fandt eksemplarerne. Arten Jeg var stadig ikke tilfreds med mine billeder Lolland med den samme art. er rødlistet som akut truet i Danmark. Ud over Margot Nielsen af svampen, så tre dage senere var vi igen der- Materiale: Lolland, Tokkerup, 1.7.2012, på jord det beskrevne fund i Paradisbakkerne indehol- ude, men da var de væk. Og de dukkede heller efter opryddet mødding, Flemming Ryden, Atlas tak2012-447762 (C). der Svampeatlas-basen kun to tidligere fund fra ikke op i resten af sæsonen.

50 Svampe 67, 2013 51 sådan. Den er ikke specielt skør, men anses for at være en slægtning til skørhattene, ikke mindst pga. sporernes opførsel i jod. Faktisk viser nyere undersøgelser, at den rent afstamningsmæssigt befinder sig inde i slægten Skørhat (Russula), men endnu er den ikke kombineret i slægten (M. Jeppson, pers. medd.). Tidligere kaldte vi arten Elasmomyces mattiroloanus Cavara, men dette navn skulle passe på en art der gror i Ita- lien med Ædelgran (Abies) og gran (Picea), mens Tulasne-brødrenes navn knytter sig til en løvskovsart, der også i mellemtiden er blevet ac- cepteret i slægten Macowanites frem for i Elas- momyces (Vidal 2004), men det skal vi nok ikke vænne os for meget til, jævnfør det foregående. Hos Rymann & Holmåsen (1984) optræder den som E. krjukowensis (Bucholtz) Sacc. & D. Sacc., oprindelig beskrevet som Secotium krjukowen- sis i 1903. Dette navn anses som et synonym til det ældre foreslået af Tulasne-brødrene (1843). Arten er kendt fra ganske få fund i det øvrige Skandinavien. Vidal (2004) anerkender i øvrigt seks europæiske arter i slægten Macowanites, og der er også en stak kendt fra Nordamerika. Han anser Skørtrøffel for at være særligt tilknyttet Avnbøg (Carpinus), men nævner en stribe an- dre partnertræer inkl. Bøg (Fagus), Eg (Quer- Skørtrøffel (Macowanites candidus). Als, Lambjerg Indtægt, 19.8.2012, T. Læssøe, Atlas TL2012-455872 (C). Foto cus), Lind (Tilia), hassel (Corylus) etc. Jens H. Petersen. Materiale: Als, Lambjerg Indtægt, 19.8.2012, løv- skov, formodentlig med Bøg (Fagus) men flere andre løvtræsarter til stede, T. Læssøe, Atlas TL2012-455872 “Ombrophila pileata” fra kær i Bjergskov. T. Læssøe, Skørtrøffel (Macowanites candidus) - en den hårdt trampede sti, og mens vi diskuterede Atlas tl2012-454314 Foto Jens H. Petersen. længe ventet ny basidietrøffel for landet dette fænomen, fik jeg øje på en lille hvid halv- (C). Skørtrøffel fik allerede sit danske navn den kugle der ragede op i kanten af stien. Den blev Thomas Læssøe gang Danske Storsvampe blev skrevet. Chri- vippet op med kniven, og det viste sig at være stian Lange, der skrev basidietrøffel-nøglerne, en ca. 25 mm stor trøffel, som jeg straks mente Ny dansk Sumpskive – “Ombrophila navnet Ombrophila longispora Vel. Ifølge Baral tog arten med, idet han forventede at den fak- måtte være spændende, også selv om Jens for- pileata” (dvd i privat distribution) er der dog et tidligere tisk forekom i landet (Lange 1990). Der skulle søgte at slå koldt vand i blodet ved at antyde at I forbindelse med den sønderjyske atlaslejr i navn, der blot mangler at blive kombineret ind i gå 22 år inden hans forventning gik i opfyldel- det måske blot var en Koblingstrøffel (Endogo- august 2012 slog vi forbi det klassiske overdrev Ombrophila, nemlig Cudoniella pileata P. Karst. se, og det var ret så tilfældigt at det netop blev i ne). Et snit viste en svagt gullig, noget året gleba Bjergskov, hvor der er fundet et væld af rødli- Arten kendes på de karakteristiske apotecier, 2012. For nogle år siden fandt jeg sammen med og en ansats til en “indre” stok, hvilket igen fik stede overdrevssvampe. Overdrevet fremstod voksestedet og ikke mindst de store, op til ca. 30 Kerstin Gillen en spændende barksvamp på en mig på Skørtrøffel-tanker. Jens tog selvfølgelig dog helt svampetomt, og vi søgte mod langt græs x 3,5 µm store, noget krummede, lidt tilspidsen- poppelstamme i strandkanten ved Lambjerg straks en masse billeder, og vi ledte huller i jor- og mere sumpede partier. Neden for en skrænt de sporer fyldt med dråber. Sækkene reagerer Indtægt på Als. Fundet blev ikke fotograferet, den efter flere, men uden held. Det var en lang fandt vi et fint, lille, vådt kær – så vådt så Jens blåt i toppen med Lugol. og derfor opsøgte jeg sammen med Jens H. Pe- hjemtur (vi tog en lokalitet til – dagens tredie), holdt sig på land, mens jeg (TL) forsigtigt va- tersen lokaliteten i forbindelse med atlaslejren og jeg var ikke mange sekunder om at komme dede ud i suppedasen. Inden længe havde jeg Materiale: Sønderjylland, Bjergskov Øst, 16.8.2012, i Sønderjylland. Det lykkedes ikke at genfinde hen til mikroskopet ved hjemkomsten. Glæden fundet en underlig, langstilket, tilsyneladende på rådne starblade (Carex) dybt i Sphagnum, T. Læs- barksvampen på den nu ret nedbrudte stamme, var stor da Melzers reagens gav et tydeligt blåt gelatinøs skivesvamp som forsigtigt blev hjem- søe, Atlas TL2012-454314 (C). men da vi tog en genvej tilbage, fandt vi en mas- ornament på de næsten kuglerunde sporer. Det taget til fotografering. Efter en del roden rundt se anamorfe bægersvampe på jorden langs med er nemlig ikke tilfældigt at Skørtrøffel hedder blandt mere obskure kilder fandt vi frem til Thomas Læssøe & Jens H. Petersen

52 Svampe 67, 2013 53 det er en art nær H. theobrominum. Den bliver nær slægtning til Svovl-Ridderhat, som vi har til sekventeret så identiteten kan bekræftes :-)”. gode i Danmark. Så der er noget at tage fat på, Med sådan en tilbagemelding er det jo det hele hvis man ellers kan ramme en Soløje-lokalitet en værd at samle tåreblade… dag den er oppe. På vores gode dag i Vesterlyng Siden kom svampen til sekvensering i Tysk- blev det faktisk også til en ny Slørhat for landet, land, og Jan kunne fortælle at den var god nok: nemlig Cortinarius roseipes (se foto på Atlas-nr: Indsamlingen fra Eskebjerg var lig den ube- jhc2009-79496). Heller ikke den er genfundet si- skrevne art kendt med Soløje i Tyskland og Eng- den hen. Så gider man ikke gummistøvlerne (se land og blev udvalgt som kommende type. Jan andetsteds i dette nummer af Svampe), var det nåede desværre ikke at se den nye art beskrevet måske en ide at gå efter vores Soløje-lokaliteter? før sin alt for tidlige død i foråret 2011, men han er krediteret som medforfatter på selve arten Materiale: Vestsjælland, Eskebjerg Vesterlyng, på og på den artikel hvori den blev beskrevet som Overdrev med Bakke-Soløje (Helianthemum num- H. griseopruinatum (Eberhardt m.fl. 2012). Og mularium), 8.11.2009, Foreningsekskursion, JHC09- mon ikke han havde glædet sig over at opleve 174, Atlas jhc2009-79498 (C F-89926 holotype). at arten blev den mest medieombruste svamp i Jacob Heilmann-Clausen Danmark i 2012? Det er ikke lige det man for- venter af en svamp med så lidt star-quality som Litteratur en Tåreblad. Sammen med vores pressemedar- Aronsen, A. 2012. Mycena Page: http://home.online. bejder Elisabeth Wulffeldt på Center for Ma- no/~araronse/mycenapage/mycenapage.html kroøkologi, Evolution og Klima fik jeg lavet en Arnolds, E. 2003b. Notulae ad floram agaricinam ne- pressemeddelelse der omtalte at en art nu var erlandicam - XXXIX. Bolbitius. – Persoonia 18(2): blevet officielt anerkendt efter et fund gjort in- 201-214. Fundet af Grådugget Tåreblad (Hebeloma griseopruinatum) i 2009 på Eskebjerg Vesterlyng blev den endelige Desjardin, D.E. & Horak, E. 2002. Agaricales of Indo- den for rammerne af Danmarks Svampeatlas. brik i beskrivelsen af denne for videnskaben nye art. Fundet (og arten) blev omtalt i ikke mindre end 28 artikler nesia. 4. Mycena. sect. Longisetae with comments og notitser i de danske medier i løbet af 2012. Eskebjerg Vesterlyng, 8.11.2009, Atlas jhc2009-79498. Foto Jacob Historien slog an i de fleste landsdækkende me- on allied species. – Sydowia. 54(2):142-156. Heilmann-Clausen. dier, og selv om der nogle steder kom nogle ret Doveri, F. 2004. Fungi fimicoli italici. A.M.B., Fonda- besynderlige vinkler på historien, var der gene- zione Centro Studi Micologici, 1104 s. relt tale om sober formidling. I alt blev det til 28 Eberhardt, U., Beker, H.J., Vesterholt, J., Dukik, K., filtet overtræk. Den blev fotograferet i felten, artikler og notitser i danske medier. Walther, G., Vila, J. & Brime, S.F. 2012. European Grådugget Tåreblad – historien om et og siden sad Tobias G. Frøslev og jeg og nørk- Men tilbage til selve arten, som hurtigt fik Species of Hebeloma Section Theobromina. – Fun- atlasfund der blev til en ny art og gjorde lede med den i mikroskopet. Vi nøglede den navnet Grådugget Tåreblad i medierne. De vig- gal Diversity (DOI 10.1007/s13225-012-0188-3) mediekarriere med en del usikkerhed til Hebeloma alvarense, tigste nøglekarakterer er næsten allerede nævnt Hausknecht, A. & Vesterholt, J. 2008. Bolbitius. – I: Tilbage i 2009 var vi en mindre gruppe af svam- som Jan Vesterholt sammen med den finske my- i citatet fra Jan Vesterholt. Men man kan tilføje Knudsen, H. & Vesterholt, J. (red.): Funga Nor- pefolk der var på en sen foreningstur til Eske- kolog Jukka Vauras nylig havde beskrevet fra at der er tale om en ret lille tåreblad med en hat dica, 624-626. Henrici, A. 2010. Notes & records - Helianthemum as- var. hinnuleum bjerg Vesterlyng i Vestsjælland. Det var et mildt Estland, dog med en varietet, , op til ca 50 mm. Den mangler slør og kendes i sociates. – Field Mycology 11: 141-143 efterår, og vejret var fint, så vi havde en dejlig beskrevet fra Danmark. Fundet blev lagt ind i felten på de ret livlige rosabrune hatfarver der i Henrici, A. 2011. Notes & records - Helianthemum as- tur med ganske mange svampe. På et tidspunkt svampeatlasset, og fotoet blev uploadet. Nogle større eller mindre omfang er dækket af et grå- sociates concluded. Field Mycology 12: 34-37 faldt vi over en Tåreblad der groede ude i det få dage senere skrev Jan en kort kommentar i ligt filtet til dugget lag. Den er naturligvis inklu- Lange, C. 1990. Basidietrøfler. I: Petersen, J.H. & Ve- åbne overdrev med Bakke-Soløje (Helianthe- mikroforummet: ”Vi er deromkring, vil gerne deret i atlasnøglen til slægten forfattet af Tobias sterholt, J. (red.). – Danske storsvampe, 512-515. – mum nummularium) som den mest oplagte my- have sekventeret”. Og så røg belægget med po- Frøslev og tilgængelig via mycokey.com. Tilbage Gyldendal. korrhizavært, selv om der faktisk var Eg inden sten til Jylland, og kort efter responderede en i november 2009 så vi den i hvert fald to steder Robich, G. 2003. Mycena d’Europa. – Brescia, 728 s. for rækkevidde. Soløje er lidt en mellemting meget glad Jan Vesterholt: ”YES!!! Vi har en på overdrevene ved Eskebjerg Vesterlyng, men Vesterholt, J. & Christensen, M. 2002. Svampe i jyske mellem en flerårig urt og en dværgbusk (mere indsamling fra Helianthemum i Tyskland og en den er ikke siden genfundet, hverken her eller egekrat. – Svampe 45: 33-42. præcist en halvbusk) med fine gule blomster om fra England, begge uden foto eller beskrivelse. andre steder hvor dens værtsplante vokser. Men Vidal, J.M. 2004. Macowanites candidus, a new combi- sommeren. Og så danner den ektomykorrhiza, Her er der da et foto. Den afviger fra cavipes soløjebevoksninger er faktisk et spændende sted nation for Hydnangium candidum Tul. et C. Tul. – Revista Catalana de Micologia 26: 83-96. ligesom vi ellers mest kender det fra skovtræer og alvarense ved at sporerne kun er fint ru, at at gå på svampejagt. I England (se Henrici 2010 Veerkamp, M.T. & Kuyper, T.W. 1997. Über eine neue som Eg, Bøg og Gran. Den fundne Tåreblad var de er meget stærkt dextrinoide, og at cystiderne og 2011) kendes en lang række svampearter med Mycena-Art im Neuenburger Urwald. - Zeitschrift lidt usædvanlig ved at være mere kraftigt far- er kølleformede, ikke timeglas-formede. Ny for Soløje, herunder Satans Rørhat (Boletus satanas) für Mykologie 63(2):163-168. vet end man normalt ser i slægten. Hatten var DK og måske en type vi har her. Det grå over- og Bæltet Mælkehat (Lactarius evosmus) for slet Vesterholt, J. 2002. Skørhatte for begyndere – arter nærmest rosabrun, men delvist med et gråligt træk på hatten, mikrokarakterer og ITS viser at ikke at tale om Tricholoma hemisulphureum, en under nåletræer. – Svampe 46: 1-25.

54 Svampe 67, 2013 55 bestyrelsen må overveje, om der også skal være arrangeret indsamlingsture til mange forskel- Landsdelsrapporter et begynderkursus et andet sted i lokalafdelin- lige lokaliteter i Midt- og Vestjylland. Bl.a. fik gens dækningsområde. vi en enestående mulighed for at komme ind på Svampespisedag blev afholdt på Bundsbæk militærterrænet i Borris, hvilket ikke er hvem Mølle den 7. oktober med 14 deltagere. Bestyrel- som helst beskåret. Efter turene blev der bestemt Region Nordjylland. Svampeforeningen vil være repræsenteret på sen er enige om, at svampespisedagen er en vig- svampe, mikroskoperet og indberettet til Svampe- Vi skulle igennem et koldt forår, inden det blev Outdoor-messen i Aalborg Kongres- og Kul- tig del af det lokale arbejde. Dagen blev evalue- atlas. Der blev fundet mange interessante svampe, tid til drage ud i felten for at lede efter diverse tur- Center i februar måned, Blomstermessen i ret m.h.t. deltagerpris m.v., og der var opbakning sågar også nogle stykker, der var nye for Dan- forårssvampe. Atter i år ledte vi forgæves efter Bangsbo Parken i juni måned, ligeledes Have- til arrangementet, også fra medlemmer, der ikke mark. Der blev taget godt imod os begyndere, og Morklerne på de områder, hvor vi tidligere har markedet i Østre Anlæg i Aalborg i juni måned. var med, og ros fra deltagerne. Dina koordine- vi lærte en masse. fundet flere fine eksemplarer. Stenmorklerne For mere information om tid og sted for ture og rede sammen med Poul, Peer, Petra og Helmuth. blev eftersøgt, men ligeledes forgæves. Som en arrangementerne, se på vores hjemmeside www. Turlederkursus koordineres af Benny Chri- Medlemmer trøst blev der sidst på forårssæsonen plukket en svampenord.nordjyskeklubber.dk stensen. Kurset har til formål at ruste deltagerne Vi har haft en meget tilfredsstillende fremgang del Vårmusseroner, så lidt svampe blev der til til at lede lokalafdelingens ture, og det var me- i Æ Skurrehats medlemskreds, som vi tror skyl- kurvene. Nogle af Vårmusseronerne blev brugt Henning Christensen. ningen, at 3-5 af deltagerne ville melde sig til des, at der foregår en målrettet hvervning på tu- til en suppe, efter en opskrift som Flemming diplomprøven i 2012. Vi kom dog for sent til at rene, hvor der opkræves gebyr for ikke-medlem- Rune beskrev i Svampe 61 i 2010. Det var en deltage i år, idet prøven blev afholdt tidligt i sep- mer. Ikke helt få vælger at spare turgebyret ved fortræffelig suppe. Vestjylland – Æ Skurrehat tember, men gruppen fortsætter næste år, hvor vi at melde sig ind i foreningen ved turens start. Vores ture var de fleste gange begunstiget Vinteren er stillesæson for de fleste svampefolk, håber, at der er folk, der føler sig klar til prøven. En større hvervekampagne med omdeling af med tørvejr medens vi var ude i naturen, men også i Vestjylland, men på en ad hoc tur i Dej- Der har været afholdt fem arrangementer, hvor foldere til bibliotekerne i lokalafdelingens områ- det hjalp ikke på indsamlingen af spisesvampe. bjergområdet den 17. januar oplevede syv tur- der har været arbejdet med svampebestemmelse. de blev koordineret af Helmuth, og den har an- Deltagerne forventer at der vil være mange, deltagere, at der også er noget at kigge efter om Det er min oplevelse at man har haft nogle gode tagelig også haft en positiv indflydelse på med- selvom vi påpeger at det ikke vil være et rent vinteren, Gul Fløjlsfod, Alm. Judasøre, forskelli- møder, og deltagerne har nydt at være med i en lemstallet. Vi har bare ikke en præcis viden om slaraffenland med hensyn til spisesvampe, men ge poresvampe og andre interessante arter, som gruppe, der gerne vil nå lidt længere end til kun virkningen af hvervekampagnen, men den har at der vil være mange andre arter af svampe, vi måtte til bøgerne for at få navnene sat på. Vi at arbejde med de gode spisesvampe. ved udbredelsen af ”Vil du med på svampetur” som man kan have fornøjelse af at studere nær- er for lidt ude i denne årstid. I samarbejde med Folkeuniversitetet havde og ”Ka´de spises” været en del af foreningens mere og navngive ved hjælp af diverse bøger, Der blev fundet kantareller i maj og juni, lokalafdelingen den 27. august besøg af forenin- profilering i samfundet. men det vækker ikke interesse hos deltagerne. I og i løbet af juli kom der rigtigt gang i høsten gens formand Flemming Rune, en aften med alt har der været afholdt 24 ture i regionen. af dem. Efter min vurdering var sæsonen rigtig ekskursion i Dejbjerg Plantage og efterfølgende Bestyrelsen På vores ture har udbyttet af svampe været god for kantareller, mens det var svært at finde foredrag på Bundsbæk Møllegård under over- Der har været afholdt 10 bestyrelsesmøder incl. meget svingende med hensyn til de indsamlede større mængder af spiselige rørhatte. Det blev skriften Svampene i skoven. 58 deltagere, som et bestyrelsesmøde i forbindelse med general- arter. F.eks. har der været meget få rørhatte. Fle- dog nogle steder lidt bedre længere hen på sæso- var en passende blanding af svampeforeningens forsamlingen den 25. januar. Bestyrelsen takkes re steder svigtede Almindelig Kantarel og Tragt- nen. I august var der allerede Tragt-Kantareller, medlemmer og andre, som reagerede på annon- for et altid humørfyldt samarbejde om løsning af kantarellerne ligeledes; pigsvampene fandt vi og dem har man kunnet plukke løs af frem til nu, ceringen i lokalpressen og omtalen i Folkeuni- opgaverne – det er dem, der får tingene til at ske. kun i små mængder. Midt i oktober var vi på en sidst i november, trods enkelte nætter med frost. versitetets folder, fik en underholdende og læ- Den 17. september var en gruppe fra besty- tur til Thy, og på et kendt sted plukkede vi to Generelt har det været en sæson, hvor nedbøren rerig aften, som var meget tilfredsstillende for relsen på besøg i Århus, Østjyllands lokalafde- store kurve med tragtkantareller, og der var sta- har været mere end rigelig, og svampene har i lokalafdelingen. ling, for at blive inspireret af deres ”åbent hus/ digvæk mange tilbage da vi gik fra stedet, fordi perioder været næsten for våde. Kurserne Svampefoto i felten og Svampe- mandagsaftener” hvor man mødes og bestem- vi skulle på en officiel svampetur i Astrup Plan- farvning måtte desværre til ærgrelse for bestyrel- mer svampe i fællesskab – det var en både hyg- tage. Ture og arrangementer sen aflyses på grund af for få tilmeldinger. gelig, lærerig og inspirerende aften. Sammenlignet med tidligere år må jeg kon- Der er afholdt 13 ture annonceret i Svampefor- statere at sæsonen har været på et niveau under eningens forårs- og efterårsprogram, og ad hoc Svampeatlas Naturbeskyttelse – sjældne svampe og svampe- middel. Der har ganske vist været mange for- er der afholdt to ture i Dejbjergområdet den 17. Et atlas-inventeringshold fra svampeforeningen lokaliteter skellige svampetyper, men de større mængder januar og den 5.december. På turene har der væ- var i perioden fra 28/9 til 3/10 i felten for at un- I rapporten fra Det Grønne Kontaktudvalg af gode spisesvampe manglede. Jeg håber på et ret et tilfredsstillende antal deltagere, spænden- dersøge svampene i det uudforskede Vestjylland ”Danmarks Natur 2010 – om tabet af biologisk bedre udbytte på vores ture i 2013. de fra nogle få til mere end 35. med Ørre Naturskole som base. Frits, Mette og mangfoldighed”, er svampene behandlet i kapi- Svampenes dag var vi ikke specielt opmærk- Svampekursus for nybegyndere med Johnny Petra var med alle dagene, og jeg havde mulig- tel 12, som hedder: Hvordan går det med Dan- somme på i regionen, derfor var der ingen spe- som tovholder blev holdt over fem mandags-af- hed for at være med i tre dage. Mette skriver: marks svampe? Det fremgår af rapporten, at vi cielle arrangementer i den anledning. Måske tener i Varde Sdr. Plantage med ca. 10 deltagere. Fire forholdsvis begyndere fra Æ Skurrehat mangler basal viden om svampenes forekomst. kan der laves noget i 2013. Deltagerne var meget tilfredse med kurset, og deltog i efterårets Atlaslejr. I ugens løb var der Den drænede, effektivt drevne danske skov,

56 Svampe 67, 2013 57 de store mængder af luftbåren kvælstof og den manglende pleje af åbne naturtyper udgør Aktu- elle trusler for de danske storsvampe. Lokalafdelingen er i gang med at øge kend- skabet til svampene i Vestjylland, men der vil gå år før vi er i stand til at levere mere grundige un- dersøgelser af beskyttelseskrævende lokaliteter. Der er kontakt til Naturstyrelsen Blåvandshuk, som har efterspurgt viden om svampe i distrik- tets skove med Inger Thamdrup som kontakt- person. Naturstyrelsen Vestjylland er i gang med at revidere driftsplanerne for Hoverdal, Stråsø, Fejsø og Husby Plantager. Benny Christensen Bestyrelsens første møde i de nye lokaler på Natur- Svampedagen 24. marts 2012 flyttede vi over gaden til har i flere år holdt øje med sjældne og rødlistede historisk Museum. Fra venstre: Carsten Brandt, Niels de nye lokaler på Naturhistorisk Museum. Forrest i svampearter i plantagerne, og han har lavet tre Mogensen, Susanne M. Weiss, Ellen Nerete Andersen, kolonnen ses Annette Wium efterfulgt af Flemming rapporter, som belyser forekomsterne i perioden Kirsten Nielsen. Jens Maarbjerg fotograferede. Larsen, Jens H. Petersen m. fl. Foto Jens Maarbjerg. fra 2000 til 2012. Benny har lovet at kommentere på planerne, og jeg tror, det er første gang svam- pene bliver skrevet ind i driftsplanerne. Det er torium med mikroskoper og internetadgang og Forårets ture et stort fremskridt for beskyttelsen af de sjæld- et undervisningslokale med de nødvendige hjæl- Der er tradition for at lave en ekskursion i maj ne arter. På et møde i marts orienterede Benny pemidler til begynderkursus, forårsmøde og jule- til Jenskær ved Silkeborg. Her er der en dej- personale fra Naturstyrelsen Vestjylland om de møde. Vores bogsamling og hvad vi ellers har af lig natur med mose, kildevæld, sumpskov og vigtigste områder i plantagerne, som rummer kaffemaskiner, tallerkener og andet løsøre, blev gammel urørt bøgeskov. Vi fandt de sædvan- 13 personer deltog i Anne-Grethe Linds og Susanne beskyttelseskrævende svampe. Det er min op- der plads til i et depotrum. I svampesæsonen har lige Gul Nøkketunge, Gulgrøn Bækskive, Stor Weiss` tur til Hjermind skov. Længst til højre Peter fattelse, at man er meget positivt indstillet til at vi nu haft lejlighed til at prøve lokalerne af, og de Dyndskive og som noget nyt et flot eksemplar Lausted. Foto Susanne Weiss. tage hensyn til svampene, der således opnår en har heldigvis fungeret til alles tilfredshed. af den truede Glat Ildporesvamp på en birke- langsigtet beskyttelse ved at Naturstyrelsen har Da årsmødet var slut på universitetet, van- stamme. Efter turen var der kaffe og planlæg- kendskab til voksestederne. drede vi i samlet flok over vejen for at se de nye ningsmøde hos Carsten og Birthe i Funder. om områderne ved Slåen Sø. Der var dog ikke lokaler og holde generalforsamling der. På valg Forårets øvrige ture gik til Glatved Strand og mange svampe fremme. De mest interessante Tage Madsen var Jens H. Petersen, Susanne Weiss og Kirsten Fussingø. Vejret i marts, april og maj var var- fund: Koralpigsvamp med to eks. på en gammel, Nielsen. Formanden Jens H. Petersen ønskede mere og mere solrigt end normalt, med et min- stærkt svækket bøg. Mørk Læderpigsvamp, to ikke genvalg. I stedet valgtes Niels Mogensen. dre underskud af nedbør, så det blev et svam- småflokke på skrænt ved søen, kendte mycelier. Østjysk Lokalafdeling Carsten Brandt blev genvalgt som suppleant. peforår under middel. Slørhatten Cortinarius roseoarmillatus, et næ- Jens og Jan Vesterholt var drivkræfterne, da sten sikkert fund af denne for Danmark nye art, Årsmøde og generalforsamling Østjysk Lokalafdeling blev oprettet i 1988. På Efterårets ture men fundet var under bøg, ikke under birk som Svampeåret for østjyderne begyndte i 2012 på et konstituerende møde 11.4.1988 blev Jens valgt Susanne Weiss: i originalbeskrivelsen. Når fundet (forhåbent- årsmødet den 24. marts. Vi har vedtaget, at vi her som formand og har siden med enkelte afbrydel- På svampeturen i Hjermind skov 8. septem- lig) bliver godkendt, vil Morten Strandberg og bl. a. vil lade lokale svampefolk fortælle om deres ser været medlem af bestyrelsen. Stor tak til Jens ber var vi en lille gruppe på 13 personer. Vi hav- jeg lave en opsats over det til ”Svampe”. Puklet jagtmarker. I år berettede Kirsten Nielsen om en for indsatsen! de fint vejr og kom igennem afvekslende løv og Giftslørhat, under bøg, store, flotte eks. Stinken- poppelstak i Hjortshøj, og Jens Maarbjerg for- Den opmærksomme læser vil have bemær- nåleskov uden at finde særlig mange svampe. de Huesvamp, en grå, højt hvælvet huesvamp talte om forårssvampe på Samsø. Efter pausen ket, at vi næste år – 2013 – har 25 års jubilæum. Desværre kun få spisesvampe som de fleste jo med klorlugt, der vokser i store grupper på nå- holdt Jens H. Petersen et foredrag om Bhutan. Det markerer vi på svampedagen. Se program- gik efter, men vi talte dog 57 arter i alt. Allige- letræ. Der er kun få danske fund af arten, men Det foregik som sædvanlig i universitetets loka- met. Bestyrelsen har nu følgende sammensæt- vel var der en god stemning, og vi havde alle en noget tyder på at den er overset, i det mindste i ler, hvor vi har holdt til siden først i 80´erne, men ning: Jens Maarbjerg (Formand), Susanne Weiss god tur. Midtjylland. da Jens H ikke mere er tilknyttet universitetet, (Kasserer), Ellen Andersen (Sekretær), Niels måtte vi finde nye græsgange. Heldigvis kunne vi Mogensen (nyvalgt), Kirsten Nielsen og Carsten Torbjørn Borgen: Bodil og Kristian Nielsen: nøjes med at flytte over på den anden side af ga- Brandt (Suppleant). Silkeborg Østerskov d. 16. september. Otte Det er en tradition, at vi afholder en svam- den til nogle meget velegnede lokaler på Natur- Og så var svampeåret skudt i gang. deltagere i det regnfulde vejr. petur i Fussingøskovene sammen med Dan- historisk Museum. Her er et udmærket labora- En spændende skov, der giver mindelser marks Naturfredningsforening og Natursty-

58 Svampe 67, 2013 59 På svampedagen kunne vi i 2012 ikke være på Naturcenter Ørnereden syd for Århus, som vi plejer. Madpakke- På svampedagen er der en stor udstilling og et par ekskursioner. Her multitasker Jens H. Petersen på en tur gen- huset ved Klostermølle vest for Mossø var et godt alternativ. Foto Jens Maarbjerg. nem Pinddalen. Foto Jens Maarbjerg.

relsen Kronjylland. I år dukkede der omkring var hun leder af svampedagen på Randers Na- nok kunne drive svampene frem. Der blev da turcenter Ørnereden syd for Århus. Det kunne 50 svampeinteresserede mennesker op i Ud- turcenter. også plukket pænt med kantareller i løvskove- ikke lade sig gøre i år, fordi Århus Kommune skovene, et spændende område med gamle Årets sidste tur gik til strandoverdrevet ne i juli, og parkerne og kirkegårdene kastede har nedlagt Ørnereden som naturcenter. bevoksninger og urørt naturskov. I sådan en ved Fornæs fyr nord for Grenå den 24. novem- en del arter af sig i sommerferien, men se så Da vi ikke kunne finde egnede alternativer i skov skulle der jo være mulighed for at finde ber. Det var koldt, men på grund af havets nær- hvad de skriver i turrapporterne: nærheden af Århus, flyttede vi til Klostermølle mange interessante svampe, men desværre blev hed er lokaliteten ofte frostfri til hen i decem- Susanne fra Hjermind skov 8. september: ved den vestlige ende af Mossø. Over for Klo- svampesæsonen 2012 i Kronjylland den dårlig- ber. De 12 deltagere havde en kold tur, hvor Vi kom igennem afvekslende løv- og nåleskov stermølle ligger et rummeligt madpakkehus, ste i mands minde. Derfor måtte vi nøjes med der blev fundet seks arter vokshatte, bl.a. en uden at finde særlig mange svampe. hvor vi tidligt om morgenen mødte op, lavede diverse små, brune svampe, Okkergul Skørhat del Ruslæder-Vokshat. Af andre overdrevs- Torbjørn fra Silkeborg: Der var dog ikke en svampeudstilling og gjorde klar til publi- og andet, der ud fra et kulinarisk synspunkt var svampe kan nævnes Slimet Jordtunge og Abri- særlig mange svampe fremme. kums rykind. Kirsten Nielsen, som var ansvar- ganske uinteressant. Der blev dog fundet nogle kos-Køllesvamp. Bodil og Kristian fra Fussingø: Desvær- lig for svampedagen, havde sendt pressemed- spisesvampe, og især et par stød med Forander- I alt blev der holdt fire forårsekskursioner re blev sæsonen i Kronjylland den dårligste i delelser ud og sat annoncer i de lokale aviser, lig Skælhat vakte glæde. På trods af det begræn- og 11 efterårsekskursioner. mands minde. men vi var alligevel spændte på, om folk kunne sede udbytte var deltagerne meget nysgerrige og På atlaslejren i Gråsten samme tendens. Vi finde os på det nye sted. Det kunne de heldig- interesserede, og da vi næsten kunne garantere, Svampesæsonen i Østjylland skulle hen i slutningen af september og ind i vis, og vi havde et vellykket arrangement med at næste sæson vil blive bedre, fortsætter vi tra- Det blev en besynderlig svampesæson i år. Et oktober, før der rigtig var noget rart komme ekskursioner i Pinddalen og i Højlund skov ditionen næste år. opslag på DMI oplyser, at sommeren var den efter. Hvorfor sæsonen udviklede sig sådan, langs Gudenåen. På sidstnævnte tur blev der koldeste siden år 2000 og vådere og mere sol- må stå hen i det uvisse. fundet flere mycelier med giftsvampen Puklet Pia Boisen Hansen huserer på Randerskanten fattig end gennemsnittet. September var våd Giftslørhat, og nogle kom hjem med kurvene og havde ture til Skovbakken, Romalt Bakker og solfattig med normale temperaturer for må- Svampenes dag fyldt med Tragt-Kantareller. På turen i Pind- og skovene ved Brusgård. Den 2. september neden. Det lyder jo ganske rimeligt og skulle I mange år har vi afholdt svampedag ved Na- dalen faldt jeg i snak med viceskoleinspektør

60 Svampe 67, 2013 61 Christian Wibe Nielsen fra Ellekærskolen. Atlas i Østjylland Svampelandskab: 1. præmie: Flemming birkemosen var der mange forskellige arter Han fortalte, at Naturcenter Ørnereden måske Atlasprojektet, der begyndte i 2009, har bety- Larsen for et billede af Krumskællet Skælhat. af Skælrørhatte. Turens højdepunkt var Snyl- stadig kunne benyttes til svampedag og lignen- det meget for svampeinteressen i Østjylland. 2. præmie: Ninna Krogh Hansen for et billede tende Rørhat i store mængder. Også nogle få de foreningsarrangementer. Han ville sætte sig Der blev et nyt formål med at gå ud og samle fra True skov med en flok hekseringe af Gul eksemplarer af Nordisk Mælkehat. I det hele i forbindelse med de rette personer og forhøre svampe. Der skulle sættes navn på alle arter, Spatelsvamp under unge lærketræer. taget en meget righoldig og varieret funga. sig. Det faldt positivt ud, og han har nu bestilt dårligt undersøgte lokaliteter skulle besøges, I pausen fik vi rigeligt med kaffe, te, klejner Den 3. november var Fruens Bøge (mø- Ørnereden til os næste år den 23. september. og nye steder opdages. Her en lille status fra og honningkager, mandariner og vindruer. Ef- dested ved Hunderup skov og Sejerskov) ved Det vil sige, at foreningens gamle tradition midt i november. ter pausen planlagde vi forårets ture, hvorefter Odense målet. Mange flere svampe end vi hav- med svampedage på Ørnereden kan fortsætte Mod vest på Silkeborgkanten har bl.a. Tor- det var Jens H. Petersens tur til at fortælle om de turdet håbe på. Ikke spisesvampemæssigt, i de kommende år. Stor tak til Christian for bjørn Borgen, Morten Strandberg, Ulla Nør- svampe i 2012. Vi sluttede mødet med endnu men flere ikke helt almindelige svampe – og indsatsen. skov og Lise Samsøe sørget for, at deres bedste en sang og et på gensyn til forårsmødet, hvor masser af knoldslørhatte, der desværre for de felt med 975 arter er nr. 2 i landet, kun overgå- vi markerer lokalafdelingens 25 års jubilæum. flestes vedkommende var for gamle. Men bl.a. Mandagsaftener et af et felt ved København. En meget fin loka- fire forskellige mere eller mindre hvide snegle- Der var syv mandagsaftener i år. Der mødte litet på disse kanter er Nørlund plantage, hvor Jens Maarbjerg hatte fra bøgeskov. Det var lidt fedt at kunne ikke så mange op som sidste år, hvilket først der er fundet 23 rødlistede arter, bl.a. mindst sidde og sammenholde så mange nærtbeslæg- og fremmest må skyldes manglen på svampe i syv arter af pigsvampe. tede arter på én gang. Flotte eksemplarer af det meste af september. Derfor var det meget På Vejlekanten har især Margaretha Lieb- Fyn – Pahati Stor Tragthat og Poppel-Kæmpeskælhat. positivt at opleve det store fremmøde den sid- mann og Jette Anitha Hansen været aktive og 2012 blev indledt med vort planlægningsmøde. Årets sidste tur var juleturen den 25. no- ste mandagsaften, hvor vi nærmest druknede i fundet 807 arter. Især Tirsbæk strand og Staks- Som vi har gjort det de senere år, mødtes vi vember til Svendborg. Seks af os trodsede vej- mennesker og svampe. En af aftenerne havde rode har været gode. hos Anders Lykke i Svendborg kort før han ret og begav os på fodtur mod Rottefældes- vi besøg af vestjyderne fra Æ skurrehat, der Øst for Horsens ligger på nordsiden af fjor- og Anita flyttede til Aarhus. Efter planlægning koven. Vi indså dog snart at der nok alligevel gerne ville have et indblik i, hvad der gror på den den lille Elbæk skov, som vel nærmest blev og en god frokost kørte vi til Thurø Østerskov var for megen regn til at gennemføre. Men var de fede jorde herovre i Østjylland. ”opfundet” af Jan Vesterholt. Herfra er angivet og Thurø Rev. Gode lokaliteter som ikke kom så heldige at Lisabeth, som med sin familie er 42 rødlistede arter. med på årets program – men måske i 2013? naboer til denne skov, var med. Dér gik vi i ly Begynderkursus Området syd for Odder bestyres af Peter Den 13. maj gik morkel-turen uden mork- for regnen og fik varmen igen med kaffe, te og I år havde 17 deltagere meldt sig. De fik fire Lausted med 685 arter i det bedste kvadrat. ler (næsten) til Helnæs. Bare to morkler, hvor- kantarelsnaps før vi fortsatte til Restaurant 5/ ekskursioner spredt i vores område. Fra den Han topper for øvrigt fundlisten for 2012 med af den ene var halvrådden. Men trods det me- Hotel Ærø hvor de øvrige ni sluttede sig til. Vi sandede Hårup Sande til de fede lerskrænter over 3000 indtastninger. get ringe udbytte en dejlig tur i skoven for de sluttede året af med en behageligt utraditionel i skovene syd for Århus. Fra den lette muld i På det sydlige Djursland har Rasmus Ejr- ca. 15 fremmødte. julebuffet, særdeles lækker servering med en- den artsrige Skanderborg Dyrehave til den fe- næs fundet mange rødlistede arter i bl. a. Hav- Eftersommerens ture gik først til Håre kelte islæt af svampe. I forbindelse med froko- de muld i Lisbjerg skov nord for Århus, hvor skov og Vosnæs Pynt, og i området omkring Bjerge ved Gelsted den 25. august. Dernæst sten blev flere vokshatte-arter fra overdrevet de for resten i år fandt den sjældne Lærke- Skanderborg og Rye har undertegnede gjort den 2. september til Langesø. Her var der me- Rødme Svinehaver forevist af Erik Brejninge. Sneglehat. De teoretiske emner var i år svam- sit bedste. get tørt og langt mellem svampene i Dyreha- Et oplagt emne for en kommende tur! pebestemmelse, spisesvampe, giftsvampe og Til sidst skal nævnes de ellers velunder- ven. I sæsonens løb afvikledes fem mandagsaf- biotoper, bøger, Mycokey mm. søgte lerede skove syd for Århus. Her og i by- Den planlagte weekendtur den 7.-9. sep- tener, heraf en på Hollufgård og fire på Trente Det er interessant at se, hvordan digitalise- ens parker har Flemming V. Larsen fundet 130 tember til Livø i Limfjorden måtte desværre Mølle. ringen har holdt sit indtog hos flere af delta- rødlistede arter i atlasperioden. aflyses, men kan måske komme på program- Igen i år kan det anbefales at søge på www. gerne. Nogle noterer stadig i deres notesbøger, met igen næste år. svampeatlas.dk på de forskellige lokaliteter for mens andre i stedet tager videostumper eller Julemøde Den 15. september besøgtes Nordlange- at se nærmere om fundene. Der er indberet- billeder af vigtige detaljer ved de fundne svam- Svampeåret slutter altid med julemødet den land med lokaliteterne Karskov ved Tresse- ninger fra flere af turene. pe. Mobiltelefonerne bruges også flittigt, når første mandag i december. De 25 fremmødte bølle og Hestehave ved Lejbølle. Stadig meget Sammenfattende – ifølge et meget uvi- der skal tages billeder med hjem til nærmere indledte med en julesang, hvorefter Steen Lar- tørt, men vi fandt dog en del. Ikke noget excep- denskabeligt rundspørge blandt Pahati-med- studier. Bagefter foregår der en livlig udveks- ris og Jens Maarbjerg hver havde et indlæg om tionelt. Karskov er kendt for mange Trompet- lemmerne – må det fynske svampeår 2012 be- ling af fotos over nettet. deres svampeoplevelser i 2012. Så var det tid svampe, og dem var der da også en del af, men tegnes som gennemsnitligt i hvert fald hvad Underviserne på begynderholdet har i til den store fotokonkurrence: Bedste svampe- de var udtørrede. spiselige svampe angår. Nogle steder kunne mange år været Lise Samsøe, Jens Maarbjerg, landskab og bedste svampeportræt. Den skånske svampeforening Puggehatten der nærmest skovles svampe op. På andre nor- Kristian Nielsen, Bodil Vestergård og Flem- Svampeportræt: 1. præmie: Jens H. Peter- holdt inventeringsweekend den 21.-23. sep- malt gode steder var der ingen eller kun gan- ming Larsen. Sidstnævnte melder fra til næste sen for et billede af en smuk, lille huesvamp. 2. tember ved Ringsjön. To fra Pahati deltog i år. ske få. år. Vi takker Flemming for en stor indsats gen- præmie: Jens H. Petersen for et foto af Børste- Snarup Mose er stadig en god svampelo- nem mange år. håret Bruskhat. kalitet. Vi besøgte stedet den 13. oktober. I Knud-Erik Andersen

62 Svampe 67, 2013 63 Nyrup Hegn – Anne Storgaard demonstrerer svampe for deltagerne. Foto Jørgen Vingborg. Svampenes dag i St. Dyrehave – Flemming Rune holder velkomsttalen. Foto Jørgen Vingborg.

Sjælland at se til Krølhåret Pragtbæger. Den var som sæd- Sommer til Bøndernes Hegn i Bagsværd den 5. august vanlig meget smuk. I juli fejrer vi kantarellernes komme med en tur gav ikke det store udbytte, mens der på turen Vinter/forår Turen til Tisvilde i slutningen af april gav et fint i Gribskov. Igen i år var udbyttet pænt på grund samme dag i Hareskoven 5 km væk blev noteret Til forskel fra 2011 havde vi en lang periode i gensyn med Spiselig Stenmorkel, fine friske ek- af, at vi fik en del regn i juni og begyndelsen af over 50 arter. Et lignende antal arter så vi ugen januar uden for meget frost og sne. Det betød, semplarer. Et parti med Sortbæger og Hjorte- juli måned. Turen fandt dog sted i det herligste efter i skovene ved Frederiksværk. Der blev at vi foruden de almindelige vintersvampe så- bæger blev det også til. I midten af maj havde sommervejr den 8. juli. Henny Lohse medbrag- fundet flest skørhattearter, mens rørhattene og som Vinter-Huesvamp og Almindelig Østershat de 14 deltagere på turen til Smør- og Fedtmosen te wok m.m. til bålpladsen ved Grønnekilde, og kantarellerne var meget få og små. De flotteste kunne se de sidste af efterårets arter f.eks. Sød- en dejlig tur på en flot solskinsdag. Vi fandt et der var kantareller nok til to store wokfulde, så eksemplarer af Almindelig Kantarel så vi langs lig Mælkehat på turen i Store Hareskov den 8. rigtig flot eksemplar af Svovlporesvamp, des- alle knap 30 deltagere kunne få en portion kan- kanalen, hvor de dristige kantede sig ned ad januar. Vi var ca.10 deltagere, og vi fik samlet uden fandt vi Frynset Skjoldbæger og en mæng- tarelstuvning. På demonstrationsbordet var der skrænten for at få lidt til gryderne. Ugen efter over 50 arter til fremlæggelse til demonstratio- de andre træboende svampe – bl.a. Rødmende bl.a. fremlagt div. arter af skørhatte, fluesvampe var vi på tur i Store Dyrehave omkring Rågårds nen efter turen. Måneden efter var det meste Læderporesvamp, Almindelig Ildporesvamp og rørhatte, så vi blev bekræftet i, at den „rig- Mose. Også her var der meget tørt, men igen var af Sjælland dækket af sne, og der var dagsfrost og den sjældne Vellugtende Læderporesvamp. tige“ svampesæson var i fuld gang. der en del arter at notere især blandt skørhat- i ugevis. I slutningen af maj blev vejret meget tørt og Det er altid spændende, hvordan sommer- tene. Dagens fund var dog et frugtlegeme af den I marts kom foråret, og til forskel fra tidli- varmt. Der var dog stadig en del af kikke på på vejret udvikler sig, men indtil slutningen af juli gule varietet af Punktstokket Indigo-Rørhat. gere år behøvede vi ikke at slås med is og sne turen til Hareskoven den 3. juni. Vårmussero- havde vi heldigvis ikke de lange tørre perioder, for at kunne beundre Stor Dukatbæger på vores nerne var for gamle til spisning, men der blev hvor svampefloret tørrer totalt ind. På turen til Efterår tur til Hejede Overdrev den 18. marts. 20 per- fundet tre frugtlegemer af Punktstokket Indigo- Nyrup Hegn i slutningen af juli fandt vi bl.a. en Som i de tidligere år deltog vi i værkstedsdagene soner deltog i turen, heraf en bilfuld skåninge Rørhat og atter en meget flot Svovlporesvamp. del Almindelig Kantarel samt årets første Tragt- på Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum den første fra vores søsterforening Puggehatten. De var Juni måneds første længere tur langs Mølleåen Kantareller. Dagens svamp var dog Brun Kam- weekend i september. Snehvid Fluesvamp var bl.a. kommet for at studere ovennævnte svamp, gav flere arter end forventet. 14 deltagere havde Fluesvamp, der var talrig mange steder i skoven, blevet fundet flere steder, så den kunne vi frem- som de ikke kendte fra Sverige. En ny art for en fin tur, og flere fik endda fyldt kurven med desuden blev nogle flotte eksemplarer af Skin- vise til stor interesse for de godt 1000 besøgen- os var Bleg Gulskive, der vokser på den imper- dagens svamp, Svovlporesvamp, som vi opleve- nende Lakporesvamp meget beundret. I starten de. Til sammenligning havde vi en Mark-Cham- fekte svamp Bispora antennata. Efter turen var de på 4-5 steder, mest på eg, men også på pil. af august blev vejret mere tørt. Dog var der stor pignon og flere andre fluesvampe. En gruppe vi nogle stykker, der kørte videre til Jystrup for Den har haft et rigtig godt år i år. forskel på svampefloret også ret lokalt. Turen af foreningens medlemmer havde været en uge

64 Svampe 67, 2013 65 i Nordjylland, og herfra fik vi også bragt en del hat blev kontrolleret en ekstra gang. Vi røg også mod færgen fra Havnsø til Nekselø. Det var frost- Bornholm svampe til udstillingsbordet. Vi udstillede også ind i nogle mindre mycelier af Trompetsvamp. vejr, og vejrudsigten lød på regn og rusk. Men I første halvdel af januar kunne man stadig fin- farvesvampe og materiale om svampefarvning, På turen til Kongsøre Skov dagen efter fandt vi da de ankom til kysten, viste det sig, at der ikke de både Almindelig Kantarel og Tragt-Kantarel, og børnene fik mulighed for male gipssvampe. utroligt mange Dugget Rørhat og Stor Løghat, havde været frost på Nekselø – og regn-, sne- og og den 4. januar så jeg en stor flok Kul-Skælhat Det er altid en stor succes. lidt Trompetsvamp, Spiselig Rørhat, Brunstokket haglbygerne holdt sig inde på Sjællandskysten. ved Svaneke Vandrerhjem. De næste måneder På svampenes dag den 2. september mødte Rørhat, Foranderlig Skælhat, Randbæltet Hjelm- Svampene var dog meget tørre og skrøbelige. var lidt stille med rapporter om Østershatte og ca. 40 deltagere op i rigtig fint vejr i Store Dy- hat, Rabarberhat og meget, meget mere, og vi Det var ikke den store dag på øen, og nordøst- Gul Fløjlsfod hist og her. Den 13. maj blev de rehave. Trods den manglende regn blev der fun- krydsede fingre for, at nattefrosten holdt sig væk kysten var mærkeligt nok helt svampetom. I alt første Vårmusseron spottet; de fortsatte en må- det ca. 75 arter af svampe på turen. De 10 turle- nogle uger endnu. blev der noteret 67 arter, herunder knap ti arter neds tid. dere gjorde et fint arbejde, men kunne da godt Nattefrosten ramte dog Sjælland natten mel- vokshatte og en for øen ny champignonart, Ha- Ved Rubinsøen optrådte store mængder have haft nogle flere deltagere. Desværre havde lem den 11. og 12. oktober. Heldigvis kun en en- ve-Champignon (i heste-læskuret). Der var opsat Stenmorkler midt i maj – finderen måtte skuffet de nordsjællandske aviser ikke så megen lyst til kelt nat i første omgang, så svampene tog ikke borde og bænke øverst på klinten, hvilket viste modtage mit råd om ikke at sætte dem til livs! I at annoncere vores arrangement. De fremmødte skade, i hvert fald ikke i skovene. sig at være et fint sted til frokosten – vi kunne Bølshavn fandt man Kegle-Morkel den 8. maj. gæster var dog godt tilfredse med vores initia- Trods regn og rusk deltog ca. 20 i turen til sidde der alle seks ekskursionsdeltagere, hvoraf Den smukke Gul Nøkketunge blev observeret i tiv. Så måske vi prøver igen næste år. I starten af Danstrup Hegn den 14. oktober. Det var i star- to var foreningsmedlemmer fra Hillerød, der var Kohullet i Almindingen 24. maj. Den finder vi af september var Midtsjælland og Københavnsom- ten af skolernes efterårsferie, og de fleste delta- med for første gang. Den mærkeligste naturiagt- og til i de klare klippesøer, især i Almindingen rådet meget tørkeramt. Heldigvis var der faldet gere var ikke så vant til svampesamling. Turen tagelse var, at overdrevene i år var fuldstændig og i Paradisbakkerne. Den kunne sikkert findes lidt mere regn i Nordsjælland, så vores ture her startede derfor med en gennemgang af de mest pløjet op af mosegrise! flere steder, hvis nogen var opmærksom på den. var ikke helt svampetomme. Der blev fundet en almindelige spisesvampe, som turlederen havde I november var der stadig en del svampe at De første kantareller dukkede op lige efter del arter på turene, dog ikke mange eksemplarer indsamlet fra en anden lokalitet dagen før. Efter- finde. Det blev til omkring 100 arter på turen i Sankt Hans. I hele juli var kantareller stort set af hver art. Foreningens traditionelle suppetur til følgende blev der på turen fundet Trompetsvamp Hareskoven, bl.a. en del rørhatte, selvom der det eneste, man kunne opstøve, men min ”pri- Hvidekilde i Gribskov blev trods det tørre vejr og Foranderlig Skælhat i rigelige mængder. Igen havde været nattefrost ad flere omgange i uger- vate” Børstehåret Spejlporesvamp var så ven- endnu en gang en succes. Ca. 50 personer deltog, så vi Foranderlig Skælhat og Randbæltet Hjelm- ne før. En stor frisk Punktstokket Indigo-Rørhat lig at titte frem med hele tre frugtlegemer i år. og det viste sig, at der var ret mange både Spiselig hat side om side, så hvert enkelt plukket eksem- tog prisen, men der blev også samlet lidt Spise- Den vokser på et asketræ på familiens sommer- Rørhat og diverse spiselige skørhatte. Kantarel- plar blev tjekket grundigt. Der blev endvidere lig Rørhat og Dugget Rørhat af deltagerne. Den husgrund i Listed og har været der i mange år. stuvningen blev ikke så stor som sidste år, men fundet Gran-Mælkehat, Spiselig Rørhat, Tragt- mest almindelige spisesvamp var dog Violet Sidste år snød den, så jeg troede faktisk, det var alle fik vist en smagsprøve. Kantarel, Gran-Svovlhat, Violet Hekseringshat Hekseringshat, der blev set i pæne mængder flere slut. Heldigvis ikke endnu. Lørdag den 15. september havde forenin- samt en række arter i den ikke-spiselige kategori. steder i skoven. En enkelt var så heldig at finde Svampevennernes ture begyndte i juli. I gen et arrangement ved Torvehallerne i Køben- Af de lidt mere spektakulære arter blev der fun- Tragt-Kantareller nok til at fylde en svampekurv. august arrangerede vi en begyndertur, hvor gæ- havn. Vi havde en større stand på pladsen mel- det Nordisk Bredblad flere steder. Ca. 25 var mødt op til turen til Vestskoven, sterne blev opdelt i grupper med hver sin ”fø- lem de to haller. Vi kunne fylde tre borde med Der berettes om mange fund af Tragt-Kan- heriblandt ca. 10 nye ansigter. Vi brugte især tid rer”. Hele 40 interesserede dukkede op og fik knap 100 svampearter, der var blevet samlet især tarel på turene i midten af oktober. På turen til på en ædelgranplantage samt en yngre gran- masser af svampe-input på turen rundt i skoven. i Nordsjælland de foregående dage. Der var stor Liseleje Plantage og Melby Overdrev var der pæ- plantage hvor der fandtes utrolige mængder af Det er en model, vi har prøvet før med stor suc- interesse for arrangementet, og vi fik udleveret ne eksemplarer af især Hummer-Skørhat, Ægte Mørkprikket Sneglehat samt masser af de andre ces. Desværre var det midt i den tørre periode, mange eksemplarer af Ka’ de spises, div. brochu- Ridderhat, Velsmagende Mælkehat og Jordfarvet efterårsarter incl. Randbæltet Hjelmhat. Af spi- så udbuddet af gode spisesvampe var begrænset. rer om foreningen og om svampeture med børn. Ridderhat. Der var også meget i småtingsafdelin- sesvampe var det Gran-Svovlhat, Violet Hekse- Det tørre vejr fortsatte hele august og satte Henny Lohse havde medbragt 16 liter svampe- gen at kikke på, f.eks. jordtunger, køllesvampe, ringshat samt Skamløs Champignon som domi- naturligvis sit præg på svampefloret. Ofte var suppe, der blev opvarmet på standen og blev ud- Stilkbovist og Dværg-Stjernebold. De ca. 25 del- nerede. Af sjældne arter blev noteret Snyltende det kun træboende svampe, der var at finde. Jeg delt til sultne besøgende ved frokosttid. Det var tagere fandt tilsammen knap 100 arter. Posesvamp, Kastaniebrun Stilkporesvamp og var heldig at støde på den flotte Kridthat på en et arrangement, som vi vil forsøge at gentage til Turen til Jægersborg Dyrehave begyndte i Stød-Gyldenblad. I alt blev der fundet 121 arter. privat tur den 13. september i den sydvestlige næste år, hvis vi får mulighed for det. regnvejr, men ved frokosttid klarede vejret op, så En af sæsonens sidste ture gik som vanligt til del af Almindingen. Vi kender den faktisk kun I slutningen af september og begyndelsen af det alligevel blev en god tur. Det var dog svam- Hornbæk plantage. Ca. 30 personer deltog, og vi fra denne skovpart (Vestre Indlæg), hvor den er oktober kom regnen endelig, så efterhånden kom pemæssigt ikke den store dag i Dyrehaven, kun fandt ca. 80 arter i mere eller mindre sløj tilstand. fundet 3-4 gange i årenes løb. vi op over 100 arter på turene. På turen til Grib- fire arter vokshatte og også sløjt med mykorrhi- Traditionen tro fandt vi ”selvfølgelig” også Frost- Først hen i september kom regnen, men skov den 6. oktober fandt vi omkring 90 arter zadannere. Foruden gengangere blandt deltager- Sneglehat. Efterfølgende samledes vi i ”Bryghu- samtidig også køligt vejr. Det forsinkede efter- (plus en række ubestemte trævlhatte, slørhatte ne sås også en halv snes nye ansigter, herunder set” og spiste en herlig frokost inkl. lækker hjem- årssæsonen noget. mv.). Der var rigtig mange Foranderlig Skælhat, deltagere i efterårets begynderkursus. melavet svamperet. Tak til Henny og Dorthe. Margot Nielsen var herovre den 22. og 23. men desværre også mange Randbæltet Hjelmhat Erik Rald fortæller at på foreningens tur til september. Den første dag tog vi på NaturBorn- på bøgestubbene. På en stub sad der både det nabo-øen Nekselø den sidste lørdag i oktober Anne Storgaard & Jørgen Vingborg holm efter svampeturen, hvor vi fik rigtig god ene og det andet, så fund af Foranderlig Skæl- var det med noget bange anelser, de satte kursen og saglig manuduktion af Margot, bl.a. omkring

66 Svampe 67, 2013 67 Margot Nielsen demonstrerer svampe for de fremmødte. Foto Karen Nisbeth. brug af Svampeatlas til både indtastning og be- til gengæld en masse andre almindelige svam- stemmelse via nøglerne. pe, bl.a. Rød Fluesvamp så sent. Og farvefolket Dagen efter var vi i Paradisbakkerne, hvor kunne hele november hente kilovis af både Cin- Gitte Hekkel Olsen fandt en Peber-Skørhat noberbladet og Grønkødet Slørhat, sidstnævn- (Russula badia), der er ny for Bornholm (se om- te finder vi normalt kun i meget begrænsede tale andetsteds i bladet). mængder. Tobias Guldberg Frøslev besøgte øen den 6. I oktober afholdt Svampevennerne tre og 7. oktober til ekskursioner for Svampeven- gange ”mandagsåbent”, en pendant til andres nerne og Naturhistorisk Forening. Det gav øens mandagsaftner, blot lå de fra kl. 16.00-18.00 om første fund af Sump-Slørhat, men derudover in- eftermiddagen. Det gav igen kontakt med nye gen opsigtsvækkende fund, men et par dejlige svampeinteresserede og f.eks. dem, der blot ville ture med en alvidende Tobias. vide, hvad der stod i deres egen græsplæne. Det Som sagt var efterårets svampe sent på den, ser jeg som en vigtig mission for svampearbejdet og nogen manglede helt. Det var sparsomt med her på øen. rørhatte, undtagen Brunstokket Rørhat. Vore Svampevennerne afholdt i løbet af året 13 særlige Mælkehatte så vi slet ikke – ikke engang ekskursioner, fem andre arrangementer samt Fløjls-Mælkehat, som ellers er under kraftig svampeudstilling på NaturBornholm. spredning herovre. Tragt-Kantarellerne “blom- strede” først i november måned, men der var Karen Nisbeth

68 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Frem- me, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnska- beligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række ekskursioner, svampeudstillinger, foredrag og kurser. Se også »www.svampe.com«.

Indmeldelse sker ved at indsende 150 kr. (ved bopæl i udlandet 180 kr.) samt tydeligt navn og adresse til: Foreningen til Svampekundskabens Fremme Søvænget 9 3100 Hornbæk Giro (reg.nr. 9570) 9 02 02 25

SVAMPE udkommer to gange årligt, i februar og august.

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending DKK 180 to: The Danish Mycological Society Søvænget 9 DK-3100 Hornbæk, Denmark E-mail: [email protected] Please give name and address clearly.

Redaktion Tobias Guldberg Frøslev Forfattervejledning Lynge Byvej 25, 4180 Sorø Manuskripter tlf.: 50 57 20 15 Artikler til Svampe kan sendes vedhæftet til en e-mail. Teksterne bør være e-mail: [email protected] lagret som Word, RTF eller ren tekst. Hvis du er i tvivl, så kontakt Tobias Guldberg Frøslev. Thomas Læssøe Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. Indlæg til bladet kan naturligvis også afleveres maskinskrevet. tlf.: 28 97 78 40 Manuskripter sendes til Tobias Guldberg Frøslev. e-mail: [email protected] Illustrationer Jacob Heilmann-Clausen Fotografier afleveres som film (dias eller negativer) eller som elektroniske Biologisk Institut, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. billedfiler enten på cd/DVD, USB-stick eller som ved­hæftede filer til en e- tlf.: 35 32 12 30 mail. Elektroniske farvebilleder skal være lagret som RGB i enten TIFF eller e-mail: [email protected] JPEG format. JPEG billeder skal komprimeres med laveste kompression (høj kvalitet). Kommer billederne fra et digitalkamera, modtager vi helst Mogens Holm den originale billedfil uden redigering af nogen art. Indscannede billeder Primulavej 11, 5700 Svendborg leveres i en bredde på 16 cm med en opløsning på 300 dpi. tlf.: 62 22 61 31 e-mail: [email protected] Stregtegninger afleveres i dobbelt størrelse, dog maksimalt i A4-format.

Henny Lohse Udbredelseskort, diagrammer, tabeller og lignende kan afleveres som skit- Søvænget 9, 3100 Hornbæk ser der af redaktionen rentegnes på computer. tlf.: 24 46 02 23 e-mail: [email protected] Ved spørgsmål angående illustrationer, kontakt Jens H. Petersen.

Jens H. Petersen Navnebrug Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft Ved dansk svampenavngivning følges navnelisten som er tilgængelig på tlf.: 20 78 47 25 foreningens hjemmeside: www.svampe.com. e-mail: [email protected] Afleveringsfrister SVAMPE 67 er korrekturlæst af Steen A. Elborne og trykt hos Narayana Stof til forårsnummeret af Svampe skal være hos redaktionen senest den Press, Gylling. 1. december; stof til efterårsnummeret senest den 15. maj. 67 Indholdsfortegnelse SVAMPE 2013

1 Danmarks svampeatlas – 2012 sæsonen The Danish basidiomycote atlas — 2012 Thomas Læssøe, Jacob Heilmann-Clausen, Tobias Guldberg Frøslev & Jens H. Petersen

11 Sæsonens mykolog – Poul Printz Profiles of mycologists – Poul Printz

15 Vidste du . . . Did you know . . . Flemming Rune

18 Svampetur Foray Poul Printz

20 På med gummistøvlerne, der er små Put on your wellingtons – there are small blækhatte i mosen Coprinopsis species in the swamp Erik Arnfred Thomsen

24 Svampegastronomi Mycogastronomy Flemming Rune

26 Lokalafdeling i Syd-/Vestsjælland? A local branch of the society in South/West- Margaretha Liebmann & Ebbe Kristensen Sealand?

27 Lillabladet Slørhat og to sjældne forveks- Cortinarius calochrous and two rare lingsmuligheder look-alikes Thomas Stjernegaard Jeppesen

31 Behold bare gummistøvlerne på! Just keep your wellingtons on! Thomas Læssøe, Jacob Heilmann-Clausen, Tobias Guldberg Frøslev & Jens H. Petersen

37 Jans kævler Jan’s logs Margaretha Liebmann

40 Nye bøger, etc. (Pilzkompendium Band 3) New books, etc.

41 Jaca farvedage Impressions from the 15th International Jytte Albertsen, Lilian Andersson, Tove Hax­ Fungi & Fibre Symposium in Jaca, Spain. holm, Preben Graae Sørensen, Ole Terney

44 Usædvanlige danske svampefund Notes on rare fungi collected in Denmark red. Thomas Læssøe

56 Landsdelsrapporter Regional reports

Omslagsbillede: Ung, gennemskåret Farvebold (Pisolithus arhizus). Foto Jens H. Petersen.

ISSN 0106-7451

67 SVAMPE 2013

541-562 Svanemærket tryksag