Bonnie Tyler Til Danmark -Og Spiller Tinghallen Viborg
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Pressemeddelelse Viborg, mandag 2. dec. 2019 Bonnie Tyler til Danmark -og spiller Tinghallen Viborg Glæd dig til en aften med masser af hits, når Bonnie Tyler gæster Viborg på sin kommende Europatourné. Den 68 årige sangerinde gæster Danmark og spiller den eneste koncert i Jylland i 2020 i Tinghallen Viborg torsdag 26. november. -Det bliver en sand hitparade – og det bliver en super nostalgisk aften. Bonnie Tyler har skrevet masser af hits og har et fantastisk bagkatalog, fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund. Bonnie Tyler fik sit gennembrud i 1977 med albummet ”The World Starts Tonight” med singlehits som "Lost in France" og "More Than a Lover". Senere har Bonnie Tyler udgivet stærke singler som ”Total Eclipse of the Heart”, ”Holding Out for a Hero”, ”It’s A Heartache” og mangle flere. -Koncerten bliver for et siddende publikum, og der bliver dermed sat 2.167 billetter til salg. Vi har investeret i et af Danmarks største og bedste lydanlæg, og med den nye flotte koncertsal som ramme, bliver dette en helt intim oplevelse, fortæller Claus Donslund. Bonnie Tylers mange solgte albums og singler taler for sig selv – og "Total Eclipse of the Heart" og "It's a Heartache" er blandt de bedst sælgende singler gennem tiden med mere end seks millioner kopier af hver. Planlægningen af det kommende program i den nye Tinghal er i fuld gang, og Tinghallen sikrer at der bliver noget for enhver smag. -Vi vil skabe så bredt og varieret program som overhovedet muligt – så vi er hele tiden i tæt dialog med agenter, bookere, promotore og managements, så vi sikrer at vi får de rigtige artister forbi Viborg, fortæller Claus Donslund. Billetsalget til koncerten starter på www.tinghallen.dk onsdag 4. december kl. 10.00. For yderligere information kontakt: Adm. direktør: Claus Donslund på tlf.: 2010 2211 eller [email protected] Booker: Anders Heegaard på tlf.: 6047 6905 eller [email protected] Tinghallen A/S • Tingvej 2 • 8800 Viborg • tlf. 8662 6100 • CVR.: 40774718 [email protected] •www.tinghallen.dk .