37. Møde De Pågældende Kommuner? Fredag Den 13
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fredag den 13. december 2019 (D) 1 støtte og fremme udviklingen i landdistriktskommuner skabes særlige incitamenter til tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft – eksempelvis mulighed for reduktion af su-gæld ved bosætning i 37. møde de pågældende kommuner? Fredag den 13. december 2019 kl. 10.00 Af Mette Hjermind Dencker (DF) og Morten Messerschmidt (DF). (Anmeldelse 12.11.2019. Fremme 14.11.2019). Kl. 10:00 Dagsorden Første næstformand (Karen Ellemann): 1) Forespørgsel nr. F 19: Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til Forespørgsel til erhvervsministeren om at fremme udviklingen i vedtagelse udsættes til tirsdag den 17. december. landdistriktskommuner. Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, og det er fru Af Mette Hjermind Dencker (DF) og Morten Messerschmidt (DF). Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Velkommen. (Anmeldelse 12.11.2019. Fremme 14.11.2019). Kl. 10:01 2) Forespørgsel nr. F 16: Forespørgsel til sundheds- og ældreministeren om at sikre, at Begrundelse danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde. Af Karina Adsbøl (DF) m.fl. (Ordfører for forespørgerne) (Anmeldelse 25.10.2019. Fremme 31.10.2019). Mette Hjermind Dencker (DF): Tak. Tiltagszoner – synes I ikke, at det ord lyder en lille smule mere sexet end Udkantsdanmark og Den Rådne Banan og alle de andre ukvemsord, vi ellers hører landdistrikterne omtalt med? Tiltagszoner Kl. 10:00 er et ord, der ligesom signalerer, at der er en udvikling i gang; her er et sted, hvor vi er i gang med at udvikle, i modsætning til de andre ord, vi kender, hvor det lyder, som om det er et sted, der er i gang Meddelelser fra formanden med at blive afviklet. Vi har i Dansk Folkeparti slet ikke lagt skjul på, at vi er inspireret Første næstformand (Karen Ellemann): af den norske model. I Norge har de haft stor succes med at indføre Mødet er åbnet. tiltagszoner. Det, de gør, er, at de siger: I de her områder har vi rigtig, rigtig hårdt brug for, at der bor mennesker, så hele Nordnorge I dag er der følgende anmeldelser: ikke dør. Derfor giver de de mennesker en række fordele. Det er f.eks. afskrivning af studiegæld, forhøjet børnebidrag, højere løn Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen): til bl.a. sygeplejersker og gymnasielærere, rabat på energiregningen Lovforslag nr. L 84 (Forslag til lov om planter og plantesundhed samt nogle andre tiltag, der er ganske irrelevante for Danmark. Det m.v.). er sådan noget som lavere beskatning på fangst af kongekrabber. Det er lidt svært at overføre til danske forhold. Det er også noget med, at Morten Messerschmidt (DF) m.fl.: de giver en rabat på en arbejdstagerskat, men jeg vil nødig være den, der står her og giver regeringen gode ideer til at indføre endnu flere Beslutningsforslag nr. B 61 (Forslag til folketingsbeslutning om for‐ skatter. Det er de gode til i forvejen. behold mod FN’s konvention om begrænsning af statsløshed). Når vi i Dansk Folkeparti føler os inspireret af noget, er der straks partier, for hvem der ligefrem går sport i bevidst at misforstå Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk det, vi siger, og forstå det på den måde, at vi vil overføre den norske (jf. ovenfor). model en til en til Danmark. Nej, vi er godt klar over, at landdistrik‐ ter i Norge er af en helt anden dimension end i Danmark. Der er jo ikke noget landdistrikt i Danmark, der kæmper med, at der er 200 km til den nærmeste købmand. Der er heller ikke noget landdistrikt i Danmark, der kæmper med, at det er 10 grader koldere der end inde i byerne, eller at man har kæmpestore områder, der ligger øde hen. Det første punkt på dagsordenen er: Men det der med at lave nogle tiltagszoner, der har til formål at 1) Forespørgsel nr. F 19: booste nogle bestemte områder, hvor det er gået tilbage befolknings‐ Forespørgsel til erhvervsministeren: mæssigt, synes vi ikke alene er en rigtig god idé; vi synes, det er en Vil ministeren oplyse, om regeringen efter norsk eksempel vil nødvendighed. Det synspunkt deler vi i øvrigt med Landdistrikternes overveje at indføre såkaldte tiltagszoner, hvor der for at under‐ 2 Fredag den 13. december 2019 (F 19) Fællesråd, som her til morgen har været ude at rose Dansk Folkepar‐ En tiltagszone – sådan en til en efter norsk eksempel – har jeg tis forslag og bl.a. har udtalt: alligevel svært ved at se for mig som et greb, der kan overføres »Fællesrådet bakker op om Dansk Folkepartis forespørgsel til er‐ direkte til Danmark, og det er der flere grunde til. Som ordføreren hvervsminister Simon Kollerup (S), der fremsættes i Folketingssalen for forslagsstillerne også siger, er vores lande forskellige på mange fredag. Her har organisationen skelet til blandt andet Norge, som punkter. Danmark er ikke nær så udfordret som Norge i forhold til at med succes har understøttet tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft skabe bosætning i alle dele af landet; det gælder hverken, når vi taler i landdistriktskommuner. geografi eller klimamæssige forhold. Tiltagszonen er kun indført i – Der er for mange kommuner i landdistrikterne, som ikke har de allernordligste kommuner i Norge, hvor bosætning er forbundet fået del i den vækst, som resten af landet oplever – alene fordi de er med væsentlige udfordringer. I Danmark er vi så heldige, at selv placeret i et landdistriktsområde, hvor det er sværere for både det of‐ om klimaet fylder mere og mere i vores hjemlige diskussion, er der fentlige og private virksomheder at tiltrække medarbejdere, fortæller ingen steder, hvor klimaet besværer bosætningen i samme grad som i formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.« Nordnorge. Det betyder, at vi ikke på det parameter oplever forskelle Så jeg ser frem til en rigtig god debat. Tak. i vores levevis – men vi har andre udfordringer. Kl. 10:04 I forespørgslen fremhæver Dansk Folkeparti muligheden for at reducere studiegæld ligesom i den norske tiltagszone. Det danske su- Første næstformand (Karen Ellemann): system er anderledes indrettet end det norske. I Danmark kan su-sti‐ Tak til ordføreren for forespørgerne for hermed at have givet begrun‐ pendiet suppleres af su-lån. I Norge får studerende på videregående delsen for forespørgselsdebatten. Og hermed skal jeg give erhvervs‐ uddannelser som udgangspunkt støtten som su-lån. Og en del af lå‐ ministeren ordet til at besvare forespørgslen. Værsgo. net kan på visse betingelser konverteres til stipendier efterfølgende. Kl. 10:04 Bare sådan en forskel mellem det danske og det norske su-system betyder, at eftergivelse af lån som incitament for bosætning ville virke på en anden måde i Danmark, end det gør i Norge. Besvarelse Kl. 10:09 I 2012 undersøgte norske forskere tiltagszonen og tiltagenes virk‐ Erhvervsministeren (Simon Kollerup): ninger for de 92.000 nordnorske indbyggere, der bor i zonen. I deres Tak for det. Tak for forespørgslen og også for motivationen til, rapport blev den årlige udgift til zonen i 2010 opgjort til ca. 3,2 mia. at vi kan holde den her, synes jeg, også meget vigtige debat om norske kroner. Der er med andre ord tale om en massiv økonomisk udviklingen i vores landdistrikter. Jeg – og det gælder for hele støttepakke i Norges model, og der er derfor også en væsentlig regeringen – deler ønsket om at understøtte og fremme en positiv overvejelse omkring finansiering knyttet til den norske model, hvis udvikling i landdistrikterne. Det skal der i hvert fald indledningsvis man vil lave en sådan en til en. ikke herske nogen tvivl om. Og ud over erhvervsministerrollen tager I mine øjne er ideen om at målrette tiltag til landdistrikterne jeg også mit ansvar som landdistriktsminister meget, meget seriøst. imidlertid fornuftig, og jeg glæder mig derfor også over, at der alle‐ Det er en vigtig prioritet for mig at arbejde for, at vi får skabt et rede findes gode initiativer, som giver nogle særlig gunstige vilkår sammenhængende Danmark. Derfor vil jeg også gerne kvittere for, til visse dele af Danmark. Det gælder f.eks. muligheden for at søge at Dansk Folkeparti tager emnet op, og jeg glæder mig til, at vi i LAG-midler og FLAG-midler til projekter, der skaber udvikling og dag kan dele vores ambitioner og planer for landdistrikterne med nye arbejdspladser i vores landdistrikter. Regeringen har valgt at til‐ hinanden. Jeg kan i hvert fald selv se, at den økonomiske fremgang i dele LAG'erne yderligere 30 mio. kr. i 2020, og det har vi gjort, fordi Danmark i flere år har været skævt fordelt mellem land og by. Der er LAG-indsatsen i høj grad støtter op om væksten i landdistrikterne. mange, der oplever, at vores landdistrikter ikke får tilstrækkelig del i Der er også landdistriktspuljen, som bl.a. yder støtte til projekter, det opsving, som resten af Danmark har oplevet de seneste år. Og det der fremmer beskæftigelse og også bosætning i landdistrikterne. Og er min overbevisning, at de danske landdistrikter har forskellige for‐ hertil kommer selvfølgelig puljens helt særlige østøtte, der medvir‐ udsætninger, forskellige styrker, men også forskellige udfordringer. ker til at sikre gode levevilkår for de 27 småøer, vi har i Danmark. Og derfor findes der ikke en hurtig one size fits all-løsning, som kan I Danmark har vi også givet mulighed for, at pendlere fra yderkom‐ hjælpe landdistrikterne sådan over et. muner kan opnå et forhøjet befordringsfradrag, ligesom borgere på Som bekendt fremlagde Socialdemokratiet i august 2018 udspil‐ ikkebrofaste øer kan trække udgifter fra til logi, hvis afstanden til let »Nærheden tilbage«. Formålet med det udspil er at tage et opgør arbejdet gør, at de ikke kan overnatte derhjemme. med centraliseringsbølgen, der trækker Danmark skævt. Det er fort‐ Puljen til landsbyfornyelse bør også nævnes. Det er en pulje, sat regeringens ønske.