Opgørelse Af Folketingsvalget Den 5. Juni 2019
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
17. juni 2019 Opgørelse af folketingsvalget den 5. juni 2019 Resumé: Denne redegørelse om folketingsvalget den 5. juni 2019 indeholder Danmarks Statistiks officielle be- regninger af mandaternes fordeling og opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg. Kort om statistikken: Artiklen indeholder endvidere forskellige nøgletal om valget samt et tabelafsnit. Denne artikel er rettet den 5. september og 7. oktober 2019. I tabel 5, 12 og 13 var tallene for opstillingskredsene i Vestjyllands Storkreds forskubbede. I tabel 9 er tildelingen af tillægsmandater rettet. Alle ændringer er markeret med rød skrift. Ved kongeligt åbent brev af 7. maj 2019 blev det bestemt, at der onsdag den 5. juni 2019 skulle afholdes nyvalg til Folketinget i hele riget. Denne redegørelse om folketingsvalget den 5. juni 2019 indeholder Danmarks Sta- tistiks officielle beregninger af kreds- og tillægsmandaternes fordeling ved valget i Danmark samt en beskrivelse af grundlaget for disse beregninger. Redegørelsen indeholder endvidere forskellige nøgletal om valget samt en fortegnelse over de valgte kandidater. For så vidt angår folketingsvalget på Færøerne og i Grønland tilstilles Folketinget separat i første omgang alene valgbøgerne for Færøerne og Grønland. Resultaterne af folketingsvalget på Færøerne og i Grønland vil indgå i den uddybende publikati- on, som Danmarks Statistik vil udgive over folketingsvalget den 5. juni 2019 på et senere tidspunkt. Redegørelsen, der er udarbejdet af Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigs- ministeriet, tilstilles Folketinget ved dets sammentræden torsdag den 20. juni 2019. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling 1.1. Valgkredsinddelingen Danmark er inddelt i tre landsdele, der er tilpasset regionsgrænserne. Landsdelene består af landsdelen Hovedstaden, der består af Region Hovedstaden, landsdelen Sjælland-Syddanmark, der består af Region Sjælland og Region Syddanmark, og landsdelen Midtjylland-Nordjylland, der består af Region Midtjylland og Region Nordjylland. Landsdelene er inddelt i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består af hver tre storkredse. Storkredsene er i alt inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men alene for kandidatudvælgelsen. Om afgrænsningen af landsdelene, storkredsene og opstillingskredsene henvises i øvrigt til fortegnelsen over folketingsvalgkredse, der er et bilag til folketingsvalglo- ven (lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019). 2 1.2. Den stedlige mandatfordeling Valget i Danmark blev afholdt efter reglerne i lov om valg til Folketinget, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019. Af Folketingets i alt 179 medlemmer vælges 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Af Danmarks 175 mandater er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Kreds- og tillægsmandaternes stedlige for- deling på de tre landsdele, Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland- Nordjylland, samt de ti storkredse, er fastsat i bekendtgørelse nr. 160 af 18. februar 2015. 1.3. Opstillingsberettigede partier Nedenstående 13 partier var opstillingsberettigede til valget, jf. Økonomi- og In- denrigsministeriets bekendtgørelse i Statstidende af 21. maj 2019. Partierne er anført med de bogstavbetegnelser, hvormed de var opført på stemmesedlerne. A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Det Konservative Folkeparti D. Nye Borgerlige E. Klaus Riskær Pedersen F. SF - Socialistisk Folkeparti I. Liberal Alliance K. Kristendemokraterne O. Dansk Folkeparti P. Stram Kurs V. Venstre, Danmarks Liberale Parti Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne Å. Alternativet De ovennævnte partier med undtagelse af D. Nye Borgerlige, E. Klaus Riskær Pe- dersen, K. Kristendemokraterne og P. Stram Kurs var opstillingsberettigede i med- før af folketingsvalglovens § 11, stk. 1, idet de ved valget den 18. juni 2015 opnåede repræsentation i Folketinget og ved valgets udskrivelse fortsat var repræsenteret i dette. D. Nye Borgerlige, E. Klaus Riskær Pedersen, K. Kristendemokraterne og P. Stram Kurs var opstillingsberettigede i medfør af folketingsvalglovens § 11, stk. 2, idet partierne havde indgivet partianmeldelse ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklæringer i medfør af folketingsvalglovens § 12. Partianmeldelser for D. Nye Borgerlige, E. Klaus Riskær Pedersen, K. Kristendemokraterne og P. Stram Kurs blev godkendt henholdsvis den 6. oktober 2016, 27. februar 2019, 1. november 2017 og 6. maj 2019 af Økonomi- og Indenrigsministeriet som fyldestgørende grundlag for deltagelse i folketingsvalg. 1.4. Kandidater uden for partierne Foruden de 13 partier deltog i valget 13 kandidater uden for partierne. I Køben- havns Storkreds opstillede 5 kandidater uden for partierne, i Københavns Omegns, Nordsjællands og Østjyllands Storkredse opstillede 2 kandidater uden for partierne i hver af de nævnte storkredse, i Sjællands og Sydjyllands Storkredse opstillede i hver af de nævnte storkredse 1 kandidat uden for partierne. Bornholms, Fyns, Vestjyllands og Nordjyllands Storkredse havde ved dette valg ikke nogen kandida- ter uden for partierne opstillet. Ud af de 13 kandidater uden for partierne var 12 mænd. 3 1.5. Fordeling af kredsmandaterne Som første led i valgopgørelsen, jf. folketingsvalglovens § 76, stk. 1, sammentælles for hvert parti de stemmer, der er tilfaldet partiet i samtlige opstillingskredse i storkredsen. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat uden for partierne. Resultaterne af disse sammentællinger fremgår af tabel 5. Derefter er foretaget den fordeling af kredsmandaterne i de enkelte storkredse, der er foreskrevet i folketingsvalglovens § 76, stk. 2. Resultatet af denne fordeling, der foregår ved division af stemmetallene med 1 - 2 - 3 - 4 osv. (d'Hondts metode), er indeholdt i tabel 6. De kvotienter, der giver mandat, er i tabellen mærket med talle- ne 1), 2), 3) osv. i rækkefølge efter kvotienternes størrelse. Ifølge disse beregninger blev de 135 kredsmandater fordelt på partier som vist i nedenstående tabel 1. D. Nye Borgerlige, E. Klaus Riskær Pedersen, I. Liberal Alliance, K. Kristendemo- kraterne og P. Stram Kurs opnåede ikke noget kredsmandat, jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Kredsmandaternes fordeling ved folketingsvalget den 5. juni 2019 Kredsmandater I alt 135 A. Socialdemokratiet 44 B. Radikale Venstre 12 C. Det Konservative Folkeparti 9 D. Nye Borgerlige - E. Klaus Riskær Pedersen - F. SF - Socialistisk Folkeparti 12 I. Liberal Alliance - K. Kristendemokraterne - O. Dansk Folkeparti 11 P. Stram Kurs - V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 39 Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne 7 Å. Alternativet 1 1.6. Betingelser for deltagelse i fordelingen af tillægsmandaterne Et parti kan i medfør af folketingsvalglovens § 77, stk. 1, komme i betragtning ved fordelingen af tillægsmandaterne, såfremt partiet opfylder mindst én af følgende tre betingelser: 1. at partiet har opnået mindst 1 kredsmandat, eller 2. at partiet inden for hver af to af de tre landsdele (Hovedstaden, Sjælland-Syd- danmark og Midtjylland-Nordjylland) har opnået mindst lige så mange stem- mer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller 3. at partiet i hele landet har opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer. I tabel 2 er anført de stemmetal, der kræves til opfyldelse af betingelse 2 og 3, samt de opnåede stemmetal for de partier, der ikke opnåede kredsmandat. Som det fremgår, opfyldte E. Klaus Riskær Pedersen, K. Kristendemokraterne og P. Stram Kurs hverken betingelse 2 eller betingelse 3 for at få andel i tillægsmandaterne. 4 Tabel 2. Undersøgelse af om partier uden kredsmandat opfylder betingelserne for at få en andel i tillægsmandaterne ved folketingsvalget den 5. juni 2019 Hele Hoved- Sjælland- Midtjylland- landet staden Syddanmark Nordjylland Betingelse: 2. Gyldige stemmer pr. kredsmandat . 27 613 25 367 25 793 3. 2 pct. af gyldige stemmer 70 635 . Partiernes stemmetal: D. Nye Borgerlige 83 201 23 428 37 070 22 703 E. Klaus Riskær Pedersen 29 600 9 837 11 095 8 668 I. Liberal Alliance 82 270 29 400 24 466 28 404 K. Kristendemokraterne 60 944 10 460 17 120 33 364 P. Stram Kurs 63 114 16 388 27 842 18 884 1.7. Tillægsmandaternes fordeling på partier Herefter skal 10 af de 13 partier, der opstillede til valget, deltage i fordelingen af tillægsmandater. Denne fordeling, der er vist i tabel 3, er foretaget i overensstem- melse med folketingsvalglovens § 77, stk. 2 og 3. Først beregnes, hvor mange mandater hvert parti er berettiget til i forhold til sit stemmetal i hele landet. Da intet kredsmandat er tilfaldet en kandidat uden for partierne, er der i alt 175 mandater til fordeling mellem partierne. Beregningen foretages på den måde, at summen af de 10 partiers stemmetal i hele landet divide- res med tallet 175. Med det tal, der derved fremkommer (valgkvotienten, der ved dette valg er 19.287, når den angives uden decimaler), divideres de enkelte partiers stemmetal. De herved fremkomne kvotienter angiver, hvor mange mandater hvert parti i forhold til sit stemmetal er berettiget til. Hvis disse kvotienter ikke er hele tal, og derfor, når brøkerne (decimalerne) bortkastes, sammenlagt ikke giver 175 mandater, forhøjes de største brøker (decimaler), indtil antallet 175 er nået (den største brøks metode). I dette tilfælde er 170 mandater fordelt på grundlag af de hele tal i kvotienterne, hvorfor de 5 største brøker skal forhøjes for at nå antallet 175, jf. anden og tredje kolonne fra venstre i tabellen. Da intet parti har opnået flere