SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.

Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

LYNGBY-BOGEN 1991

Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune LYNGBY-BOGEN 1991 er redigeret af arkivar, cand.mag. Jeppe Tønsberg og udgivet af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune. Papiret er 115 g Multiart Silk Sat og trykt hos A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing i 1800 eksemplarer.

ISBN 87-87298-22-8 ISSN 0107-7848

Omslaget viser verdensmesteren i kano på marathondistancen i 1990, Stig Jepsen fra Lyngby Kanoklub, ved Frederiksdal. Jeppe Tønsberg fot. (foto i Byhistorisk Samling for Lyngby-Taarbæk Kommune). INDHOLDSFORTEGNELSE

Ole Harkjœr: Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk kommune 1941-1991 ...... 5

Jørgen Skipper Nielsen og Steen Flindt: Idræt i Lyngby-Taarbæk...... 7

Jørgen Friis-Hansen: Vikingetidens vandmølle ved Mølleåen ...... 97

Jeppe Tønsberg: Lyngby Nordre Mølle...... 113

Knud Magnusson: Erindringer fra Kgs. Lyngby i krigsårene 1940-45 ...... 129

Henrik Mortensen: Glimt af Lystfiskeriforeningens historie i Lyngby-Taarbæk kommune...... 146

Aage Børresen: Beretning om selskabets virksomhed i 1990 ...... 171

Navneregister ...... 173 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk kommune 1941-1991

FIL har i 1991 eksisteret i 50 år. Der ling, og der er grund til at takke dem findes andre organisationer - også her i begge. Lyngby-Taarbæk kommune - der er me­ 1991 blev som jubilæumsår markeret re end 50 år gamle; men ingen som re­ på mange måder, men specielt ved gen­ præsenterer så mange mennesker i alle nemførelse af en række særlig markante aldersklasser som idrættens fællesorga­ idrætsbegivenheder, flere af internatio­ nisation. nalt format. Til delvis finansiering heraf 16.000 enkeltpersoner eller omkring oprettede FIL for nogle år siden FILs hver tredie af os, der bor her, er med i en Jubilæumsfond, der fik til formål at ind­ idrætsforening af en eller anden slags. samle flest mulige midler fra fonde og Mere end 30 forskellige idrætsgrene firmaer, der ville støtte idrætten. er det muligt at dyrke i de mere end 70 Fondens bestyrelse har bestået af fhv. foreninger, som er samlet i FIL. Her borgmester Ole Harkjær som formand, mødes eliten og bredden i idrætten med fhv. sparekassedirektør Palle Lassen den rene motionsidræt. som kasserer og civilingeniør Erik Chri­ Idrætten i vor kommune er nok det stensen, som tidligere ledede det kom­ nærmeste, vi kan komme en folkebevæ­ munale idrætskontor. FILs formand har gelse her hos os. deltaget i bestyrelsesmøderne. Fondens Derfor var det også naturligt for Hi- bestyrelse har taget en række initiativer storisk-topografisk Selskab at markere i anledning af jubilæumsåret, bl.a. til den FILs 50-års jubilæum med en særlig her foreliggende idrætshistorie, hvortil fremstilling af idrættens og idrætsfor­ fonden også har medvirket økonomisk. eningernes udvikling gennem de 50 år Det er vort håb, at det er lykkedes - og med et blik bagud på det idrætsliv, ikke mindst gennem det omfattende bil­ som udfoldede sig her, førend Fællesre­ ledmateriale - at tilvejebringe en læse­ præsentationen blev stiftet i 1941. værdig og dækkende beskrivelse af Idrætsinspektør Jørgen Skipper Niel­ idrætslivets udvikling i Lyngby-Taarbæk sen og redaktør Steen Flindt har i fælles­ kommune. skab stået for den foreliggende fremstil­ Ole Harkjær

5 Søndag den 7. september 1879 blev der for første gang spillet fodbold i Danmark. Det foregik på Eremitagesletten, og hermed begyndte den organiserede idræt i Lyngby-Taarbæk. (Tegning af Knud Gamborg i Illustreret Tidende 1878/79 s. 520).

6 Jørgen Skipper Nielsen og Steen Flindt IDRÆT I LYNGBY-TAARBÆK

Et ønske om på fornuftig vis at beskæf­ retssagfører Helge Svendsen fra Lyngby tige ungdommen i fritiden var i 1941 den Tennisklub som formand, Svend Meile direkte anledning til, at FIL, Fællesre­ fra Lyngby Badmintonklub som kasse­ præsentationen for Idrætsforeninger i rer og Hartvig Jensen, Lyngby Idræts­ Lyngby-Taarbæk kommune, blev stiftet. forening, Børge Seeger, Lyngby Cycle Situationen i 1941 var specielt vanske­ Club, og Michael Madsen, Lyngby Sa­ lig på grund af den tyske besættelse af lonskytteforening, som bestyrelsesmed­ Danmark, der satte stramme regler for lemmer. borgernes udfoldelsesmuligheder. I Lyngby-Taarbæk Bladet kunne man I Lyngby Rotary førte en drøftelse af den 30. januar 1941 bl.a. læse følgende dette spørgsmål til en beslutning om at om den nye idrætssammenslutning: »I indbyde ledere fra Lyngbys idrætsfor­ nogen Tid har ledende Folk inden for eninger til et møde. Formålet med mø­ Idrætsklubberne i Lyngby arbejdet paa det var at finde frem til en måde, på at finde en Form for et vist Samarbejde hvilken man med en fælles indsats fra Klubberne imellem, og i sidste Uge naa- idrætsforeningernes side kunne medvir­ edes det første Resultat: Dannelsen af ke til at løse specielt ungdommens fri­ en Fællesrepræsentation af 9 Klubber i tidsproblemer. Lyngby. Mødet resulterede den 20. januar Hver af disse Klubber vælger 2 Med­ 1941 i stiftelsen af Fællesrepræsentatio­ lemmer til Fællesrepræsentationen, der nen for Idrætsforeninger i Lyngby med holder Møde en Gang aarlig, og denne 9 idrætsforeninger i Lyngby som med­ vælger en Bestyrelse paa 5 Medlemmer. lem: Lyngby Boldklub, Lyngby Idræts­ Medlemmer af Fællesrepræsentatio­ forening, Lyngby kvindelige Idrætsfor­ nen kan alle Idrætsforeninger med ening, Lyngby Roklub, Lyngby Tennis­ Hjemsted i Lyngby blive, hvis de er til­ klub, Lyngby Badmintonklub, Lyngby sluttet Dansk Idræts Forbund eller Dameroklub, Lyngby Cycle Club og Dansk Cycle Union. Lyngby Salonskytteforening. Fællesrepræsentationens Opgave er Bestyrelsen konstituerede sig på et at virke til Fremme af Udøvelsen af møde den 28. januar 1941 med lands­ Idræt i Lyngby, herunder at virke til

Jørgen Skipper Nielsen, f. 1937, idrætsinspektør i Lyngby-Taarbæk kommune. Steen Flindt, f. 1937, redaktør ved lokalavisen Det Grønne Område.

7 Bedring af de ydre Kaar for Idrætsfor­ Forinden havde Taarbæk Idrætsfor­ eningerne og et godt Forhold disse imel­ ening holdt bestyrelsesmøde på Taar­ lem, samt varetage Idrætsorganisatio­ bæk Kro. I bestyrelsesprotokollen fra nernes Interesser i Forhold til Myndig­ mødet den 25. marts 1942 står bl.a.: »Der heder og lignende. forelaa skriftlig Anmodning fra Sam­ Der er næppe Tvivl om, at denne Fæl­ menslutningen af Idrætsforeninger i lesrepræsentation vil kunne virke til stor Lyngby om Tilslutning fra samtlige For­ Gavn for Idrætten. En af dens vigtigste eninger i Lyngby-Taarbæk Kommune, Opgaver bliver sikkert at medvirke til hvilket skulle være et Ønske fra Sogne- Løsning af den mere og mere paatræn­ raadets Side. Gammeltoft, Rafsted og gende Stadion-Sag, og da Fællesrepræ­ Yde havde deltaget i et Møde i Sammen­ sentationen omfatter 9 Klubber med ca. slutningen angaaende Spørgsmaalet. 1.500 Medlemmer, maa den siges i høj Det vedtoges at meddele Sammenslut­ Grad at repræsentere de mange Menne­ ningen, at man maatte anse de for Kom­ sker, som ser hen til denne Opgaves en­ munen liggende Opgaver i Taarbæk som delige Ordning. værende særlig komplicerede, hvorfor Forhaabentlig varer det ikke længe, man ikke mente, at Tidspunktet var inde inden Fællesrepræsentationens Bestræ­ til at binde vor Forening til Sammenslut­ belser bærer saa gode Frugter, at de øv­ ningen.« rige Idrætsklubber i Kommunen finder Det er rigtigt, at arbejdet for at skabe sig foranlediget til at søge Tilslutning til tilfredsstillende vilkår for idrætten i Ta­ den, først derved vil Fællesrepræsenta­ arbæk tidligere var ret kompliceret. Det tionen virkelig kunne blive af Betydning skyldtes bl.a., at skovvæsenet ikke altid for Kommunens Sportsliv.« har været så imødekommende overfor Når eksempelvis Taarbæk ikke indgår idrættens ønsker om plads til udfoldelse, i navnet på sammenslutningen, er det som man er nu. fordi, FIL i første omgang udelukkende Men siden 1942 er ikke alene Taarbæk var en sammenslutning af foreninger i Idrætsforening, men også de andre selve Lyngby. På et ekstraordinært re­ idrætsklubber i Taarbæk blevet med­ præsentantskabsmøde den 19. maj 1942 lemmer af FIL. Det samme er naturlig­ foreslog bestyrelsen en ændring af FILs vis idrætsforeninger i resten af kommu­ vedtægter, paragrafferne 2 og 3, således nen, således at FIL nu i adskillige år har at sammenslutningen kunne omfatte ik­ repræsenteret hele idrætten i Lyngby- ke kun idrætsforeninger i Lyngby, men i Taarbæk kommune. hele Lyngby-Taarbæk kommune. Forslaget blev vedtaget, og fra denne Idrætsgrene dato står FIL for: Fællesrepræsentatio­ i Lyngby-Taarbæk kommune nen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taar­ FILs medlemsforeninger er alle tilknyt­ bæk kommune. tet et specialforbund under Dansk

8 Idræts Forbund, og i 1991 dyrkes der i FILs medlemsforeninger af ca. 16.000 medlemsforeningerne følgende idræts­ aktive medlemmer. grene: Dette tal dækker dog ikke alle idræts­ atletik udøvere i Lyngby-Taarbæk kommune. badminton Hertil skal lægges antallet af motioni­ basketball ster, som ikke er organiseret i en for­ boksning ening, samt de mange, der dyrker deres bordtennis idræt i en firmaidrætsklub. bowling I firmaidrætsklubberne er det for­ bueskydning trinsvis motionister, der dyrker deres cykling idræt sammen med arbejdskammerater dans på deres firmas hold i Lyngby-Taarbæk drageflyvning Firmaidræts Unions regi. dykning Allerede i 1952 fik fodboldklubberne fodbold inden for firmaidrætten kommunens golf »blå stempel«, idet idrætsudvalget ved­ gymnastik tog at imødekomme en ansøgning fra hockey Lyngby-Taarbæk Firmaidræts Union om håndbold tilladelse til at spille deres fodboldturne­ judo ringskampe på træningsbanerne på kano og kajak Lyngby stadion. kapgang Siden har kommunen stillet faciliteter kegler til rådighed for flere firmaidrætter, men orienteringsløb enkelte idrætsgrene dyrkes i nabokom­ ridning munerne. roning I 1991 er der 29 firmaidrætsforenin­ sejlsport ger, som er hjemmehørende i Lyngby- skydning Taarbæk kommune. I disse foreninger squash dyrkes følgende idrætsgrene: svømning badminton Taekwon-Do bordtennis tennis fodbold trampolin gymnastik vandski håndbold volleyball skydning handicapidræt tennis volleyball Firmaidræt Hertil kommer aktiviteter som dart De ovenfor nævnte idrætsgrene dyrkes i og skak.

9 Grænsen mellem idræt, motion eller bare fritidsaktivitet er svær at trække. Kanosport, som her ved Hjortholm i I960’erne, kan være særdeles afslappet. Byhistorisk Samling

FILs præsidium Carl Leo Daverkosen - direktør Allerede i 1947 besluttede FILs besty­ på Brede Klædefabrik relse at rette henvendelse til en række af K. Bolvig - sparekassedirektør Lyngby-Taarbæk kommunes kendte i Lyngby og Omegns Sparekasse personer med interesse for idrættens ar­ (Bikuben i Lyngby) bejde med det formål at få dem til at Holger Frandsen - politikommissær, træde ind i et præsidium. cand.jur. Med dette nye organ blev kommuni­ Helge Svendsen - landsretssagfører kationsvejene i mange sager væsentlig Georg Jakobsen - skoledirektør kortere. V. Rønnel - læge FILs første præsidium fik følgende Michael Madsen - manufaktur­ sammensætning: handler Ingvar Nørgaard - sognerådsformand Carl Hansen - depotindehaver Paul Fenneberg - lektor Hans Lauritzen - mejeriejer

10 Ved FILs 25-års jubilæum i 1966 var 1976-88 Mogens Preisz samtlige medlemmer af FILs præsidium 1989 Birger Christensen stadig med i arbejdet for FIL, suppleret 1990- Bent O. Madsen med endnu et præsidiemedlem: Eivind Olsen - sparekassedirektør. Næstformænd: 1941 Michael Madsen Frem mod FILs 50-års jubilæum er der 1942-45 Martin Jensen flere af de nævnte præsidiemedlemmer, 1946-48 Konstant Hansen som ikke er mere, og præsidiet har der­ 1949 Laurits Nielsen for i dag mange »nye« medlemmer. Dets 1950-55 Jørgen Stege sammensætning er i dag: 1956-67 Hyldebrandt Hansen Erik Christensen - civilingeniør, 1968-69 A. Sylvest Olsen leder af idrætskontoret på 1970-73 Poul Larsen Lyngby Rådhus til 1986 1974-75 Mogens Preisz Carlo Hansen - ekspeditionssekretær 1976-77 Jørgen Stege og tidligere 1978 Birgitte Wilbek kommunalbestyrelsesmedlem 1979-82 Erik Jensen Ole Harkjær - fhv. borgmester 1983-85 Søren Svorin F. Bruun Nielsen - fhv. skoleinspektør 1986- Edgar Reedtz-Hansen og tidligere formand for kommunens idrætsudvalg Kasserere: Kai Aage Ørnskov - borgmester 1941 Svend Meile Hegert Vad - vicekontorchef og 1942-46 Martin Jensen tidligere viceborgmester 1947-73 Børge Seeger Bjarne Jespersen - direktør i Bikuben 1973-88 Birger Christensen Palle Lassen - fhv. direktør i Bikuben 1989-90 Jette Skaaning Karl Kjær - tidligere sekretær i 1991- Birger Christensen FILs bestyrelse i 37 år Eivind Olsen - sparekassedirektør. Sekretærer: 1941-45 Børge Seeger Stabile ledere i FILs bestyrelse 1946 O. Restofte I de 50 år, FIL har eksisteret, har der 1947-48 Jørgen Stege været en udpræget stabilitet hos de 1949-50 Axel Nielsen idrætsledere, der har siddet i bestyrel­ 1951-88 Karl Kjær sen. 1989 Bent O. Madsen 1990 Edgar Reedtz-Hansen Formænd: 1991- Jette Skaaning 1941-45 Helge Svendsen 1946-75 Axel K. Holm

11 Bestyrelsesmedlemmer lemmer Bente Schollert, Christian Aa­ Herudover har følgende i årenes løb gesen og Mikkel Sørensen. beklædt bestyrelsesposter: Hartvig Jensen (1 år) To markante formænd Axel K. Holm (1 år) Uden at gå nogen af de mange frivillige O. Restofte (5 år) ledere, som i årenes løb har ydet en H. Christensen (2 år) uvurderlig indsats til glæde for idræts­ Børge Nielsen (6 år) ungdommen i kommunens mange Sv.Aa. Petersen (2 år) idrætsforeninger, for nær, kan det fast­ Børge Seeger (1 år) slås, at to af FILs formænd i de første 50 Kock (1 år) år har sat sig særlig mange og store spor A.K. Olsen (3 år) i idrættens historie i Lyngby-Taarbæk E. Stawitzsky (5 år) kommune. H. Frandsen (2 år) De to er Axel K. Holm, der beklædte Laurits Nielsen (2 år) formandsposten i FIL fra 1946 til 1976, Lorentz Jensen (3 år) og Mogens Preisz, som var formand fra Erik Larsen (3 år) 1976 til sin død i 1988. Hyldebrandt (2 år) Birger Christensen (1 år) Axel K. Holm Mogens Preisz (1 år) Allerede ved det konstituerende møde i Agnete Kjærsgaard (7 år) FIL den 28. januar 1941 blev Axel K. Børge Christiansen (2 år) Holm valgt som 1. suppleant. 11942 blev Poul Larsen (1 år) han medlem af bestyrelsen, og i 1946 Erik Jensen (2 år) overtog han formandsposten efter Hel­ Birgitte Wilbek (1 år) ge Svendsen. Edgar Reedtz-Hansen (2 år) Axel K. Holm havde allerede på dette Birgit Sødergreen (3 år) tidspunkt en lang ledergerning inden for Jette Skaaning (1 år) idrætslivet bag sig. 11911 var han således Søren Lillesø (2 år) medstifter af Boldklubben »Sorgenfri«, Bente Schollert (2 år) og han blev formand her i 1913. Samme Christian Aagesen (2 år) år var han medstifter af Nordre Birks Mikkel Sørensen (1 år) Boldunion. Han var medlem af Lyngby Boldklub og seniorleder i klubben fra I jubilæumsåret har bestyrelsen denne 1924 til 1927. I 1925 blev han fodbold­ sammensætning: formand Bent O. Mad­ dommer. Han var medstifter af og for­ sen, næstformand Edgar Reedtz-Han­ mand for Nordre Birks dommerklub i sen, kasserer Birger Christensen, sekre­ 1928. tær Jette Skaaning og bestyrelsesmed­ Axel K. Holm havde desuden stor in­ teresse for tennissporten. Han var med-

12 Axel K. Holm, FILs første formand, var højt op i årene aktiv tennisspiller i Lyngby Tennis Klub. Her ses han i en turnering sammen med en af de yngste deltagere. Det Grønne Område

13 Stifter af Lyngby Tennis Klub og medlem bunds æresnål i guld - guldmanchet- af dennes bestyrelse i 26 år, heraf de 22 knapperne fik han i 1968. som formand. Han var bestyrelsesmed­ 1 1958 modtog han Dansk Lawn-Ten- lem i administrationsudvalget for Lyng­ nis’ fortjenstnål. by Tennis- og Badmintonhal i 16 år, der­ 1 1960 blev han udnævnt til æresmed­ af de 8 som formand. Formand for Lyng­ lem i Lyngby Tennis Klub. by Tennis Klubs Old Boys afdeling fra 1 1964 blev han udnævnt til æresmed­ 1972 samt medlem af Storkøbenhavns lem af Handelsstandens Kor. tennisdags matchkomite. I 1966 modtog han Lyngby-Taarbæk Endelig var han stadig aktiv tennis­ kommunes idrætslederpris. spiller som 92-årig, hvilket gav ham en I 1970 modtog han Leo Frederiksen- plads i »Guinness Rekordbog« som ver­ pokalen, en hædersbevisning, der hvert dens ældste aktive tennisspiller. år uddeles på DIFs repræsentantskabs­ I stadionudvalget, der siden blev til møde. Lyngby-Taarbæk kommunes idrætsud­ I 1976 blev han udnævnt til ærespræ- valg, var Axel K. Holm medlem fra 1948 sident i FIL. til 1976. I Dansk Idræts Forbund var Axel K. Mogens Preisz Holm medlem af arbejdsudvalget for I 1976 overtog Mogens Preisz efter tre Sjælland Nord i 1958-71. Dette udvalg år som bestyrelsesmedlem formandspo­ blev siden til Amtskredsudvalget, hvor sten i FIL efter Axel K. Holm. Det var også Mogens Preisz ydede en særdeles en vanskelig opgave at efterfølge en så stor indsats for den regionale idræt. Ud­ markant idrætspersonlighed som Axel valgets navn er i dag DIFs amtsbestyrel­ K. Holm, men Mogens Preisz, der sad i se for Københavns amt. formandsstolen til sin alt for tidlige død Axel K. Holm var medlem af DIFs i 1988, levede fuldtud op til opgaven og bestyrelse fra 1960 til 1972 og DIFs re­ mindes af alle som en flittig, dygtig, præsentant i Københavns amts fritids­ menneskelig og i alle forhold afholdt og nævn 1962-70. respekteret idrætsleder. I Københavns Handelsstands Klub Mogens Preisz var en utrættelig for­ var Axel K. Holm medlem af repræsen­ mand for FIL, og i sine forhandlinger tantskabet i 9 år. Han var medlem af med Lyngby-Taarbæk kommunes politi­ klubbens sangkor fra 1934 og medlem af kere skaffede han mange goder til idræt­ klubbens bestyrelse i 29 år, heraf de 14 ten. Hans deltagelse i kommunens som formand. idrætsudvalg gjorde, at afstanden mel­ Axel K. Holm modtog i årenes løb lem politikerne og kommunens idrætsliv adskillige hædersbevisninger for sin sto­ var kort. re indsats som frivillig, ulønnet leder: Også Mogens Preisz blev på forskellig 11954 modtog han Dansk Idræts For­ vis hædret for sin store indsats.

14 Af Dansk Idræts Forbund og Dansk Bueskytteforbund fik han forskellige ærestegn. Han var en overgang formand for Dansk Bueskytteforbund, ligesom han beklædte formandsposten i sin egen klub, Lyngby Bueskyttelaug. Mogens Preisz deltog med stor inter­ esse og engagement i det regionale idrætsarbejde på amtsplan. Han var i mange år næstformand i Dansk Idræts Forbunds Amtskreds og herfra indstillet til og af Københavns amtsråd udpeget til medlem af Amtsidrætsudvalget og Amtsprogramrådet. Han var endvidere næstformand i Idrættens Samarbejdsud­ valg i Københavns amt, som er et sam­ arbejde på amtsplan mellem de fire idrætsorganisationer DDGU (De Dan­ ske Gymnastik og Ungdomsforenin­ ger), DDSG&I (De Danske Skytte, FILs formand gennem mange år, Mogens Preisz Gymnastik og Idrætsforeninger), DFIF (t.h.) sammen med Paul Henrichsen fra Køben­ (Dansk Firma Idræts Forbund) og DIF havns Golf Klub. (Dansk Idræts Forbund). Mogens Preisz var i samarbejdet mel­ Lyngby-Taarbæk kommune og er den lem Lyngby-Taarbæk kommune og na­ direkte årsag til, at idrætten i dag er bokommunerne Gentofte, Gladsaxe og stærkt repræsenteret i TV2/Lorry. Han Søllerød en af pionererne i forbindelse sad i styringsgruppen for Idrætsdaghøj­ med etableringen af Idrætsklinikken skolen i Lyngby-Taarbæk. Nord. Endelig sad Mogens Preisz, der i det Mogens Preisz var aldrig nervøs for at »civile« liv var forpagter på Dyrehave­ igangsætte nye aktiviteter til gavn for gård, på flere bestyrelsesposter i dansk FILs medlemsforeninger. Eksempelvis landbrugs organisationer. var han meget engageret i »Idrættens grønne Kort« og utraditionelle initiati­ Milepæle ver, der havde til formål at skaffe flere Som tidligere nævnt voksede medlems­ frivillige ledere, bl.a. gennem postom­ skaren i FIL, efter at der et år efter delte indbydelser til alle husstande om starten var åbnet for idrætsforeninger i lederuddannelseskurser. Han var med­ hele kommunen. lem af Nævn om radiovirksomhed i Ved den første milepæl i sammenslut-

15 ningens historie - 10-års jubilæet i 1951 8 og 20 år i Lyngby-Taarbæk kommune - var der således 16 foreninger med. ved køb af et grønt kort til en pris af 150 Dette tal voksede stadig støt, og ved kr. fik adgang til i et år at prøve at dyrke 25-års jubilæet i 1966 var der tilknyttet forskellige idrætsgrene for herigennem 34 foreninger med i alt 5.674 aktive med­ at finde den idrætsgren, der netop pas­ lemmer. sede den enkelte. Op til 50-års jubilæet var antallet ste­ 24 idrætsforeninger repræsenterende get til 72 foreninger med 15.814 aktive 19 forskellige idrætsgrene meldte sig til medlemmer. ordningen, men kun 51 elever fra kom­ I 1946 afløste kontorchef Axel K. munens 10 folkeskoler med tilsammen Holm Helge Svendsen som formand for 3.764 elever fandt ordningen så tiltræk­ FIL, og han så meget klart FIL som kende, at de tilmeldte sig. idrættens talerør over for kommunen. - Denne meget begrænsede succes for Vi samler trådene og behandler spørgs­ samarbejde mellem den organiserede målene objektivt, før de forelægges sog­ idræt og skolerne skal dog ikke tages nerådet, sagde han ved 10-års jubilæet som udtryk for, at der slet ikke finder bl.a. til Lyngby-Taarbæk Bladet. eller har fundet et samarbejde sted. - Kontakten mellem sognerådet og Gennem en meget lang årrække har der FIL er i allerhøjeste grad baseret på et på initiativ af henholdsvis lærere og tillidsforhold. I ikke så få tilfælde har vi idrætsledere på de enkelte skoler været således opnået at blive enebestemmen­ mange eksempler på, at idrætsledere i de. Jeg kan nævne f.eks. stadion, hvor kortere eller længere tid har virket i gym­ FIL alene tager sig af udlejningen af nastiktimerne som instruktører i netop baner og de enkelte klubbers tildeling af den idrætsgren, som de er specialister i. træningsdage og alt andet, som hører Også hvad angår idrætsanlæggene så­ stadion til. vel udendørs som indendørs på kommu­ Et af Axel K. Holms store ønsker ved nens folkeskoler har samarbejdet været 10-års jubilæet var at få etableret et ud­ godt. Det gælder også før 1968, fra hvil­ bygget samarbejde mellem den organi­ ket tidspunkt der i lovgivningen på om­ serede idræt og skolerne. Dette samar­ rådet (Fritidsloven) står, at lokaler og bejde blev aldrig, hvad Axel K. Holm anlæg skal stilles vederlagsfrit til rådig­ havde håbet. Så sent som i 1984-85, da hed for idrætsforeningerne. Det samme FIL i samarbejde med Dansk Idræts gør sig gældende for den nye lov, »Lov Forbund og med Bikuben som sponsor om støtte til folkeoplysning«, der trådte indførte ordningen »Idrættens grønne i kraft den 1. januar 1991. Kort« viste det ønskede samarbejde sig ikke at være bæredygtigt. 25 år Ordningen med »Idrættens grønne Ved FILs jubilæum i 1966 kunne man Kort« gik ud på, at børn og unge mellem glæde sig over den »status«, Lyngby-

16 Taarbæk kommune havde som en af de Jubilæumsåret bød desuden på en allerbedste idrætskommuner i landet. lang række idrætsstævner, som de lokale I mange idrætsgrene havde man eli­ foreninger arrangerede, i mange tilfælde teidrætsudøvere på såvel nationalt som i samarbejde med de respektive special­ internationalt højt plan samt en meget forbund: stor bredde i de 34 foreninger, der var Dansk Trampolin Forbund afviklede tilknyttet FIL på dette tidspunkt. sit 25-års jubilæumsstævne i januar må­ Successen skyldtes ikke mindst kom­ ned i Lundtoftehallen med Lundtofte munalbestyrelsens positive indsats på Trampolinklub som arrangør. anlægsområdet startende i slutningen af Bokseklubben Frem arrangerede 40’erne, hvor man indviede Lyngby sta­ sammen med Dansk Amatør Bokse- dion, og fulgt op i 50’erne og 60’erne Union et stort internationalt boksestæv­ med en lang række både smukke og vel­ ne i Lyngbyhallen, hvor det russiske fungerende idrætsanlæg. landshold mødte de danske boksere, der Hertil kom de kontante tilskudsord­ har chance for at skulle repræsentere ninger til idrætsforeningernes ungdoms­ Danmark ved De olympiske Lege i afdelinger, som Lyngby-Taarbæk kom­ 1992. mune indførte allerede i 1959. I 1963 Lyngby Badminton Klub afviklede de vedtoges Lyngby-ordningen med det nordiske ungdomsmesterskaber i Lyng­ forhøjede ungdomstilskud, refusions­ byhallen fra den 1. til den 3. marts. ordninger m.m. En ordning der kom til Hockeyklubben Orient arrangerede at danne forbillede for mange andre slutspillet om de danske mesterskaber i kommuners tilskudsordninger til idræt­ indendørs hockey i Lyngbyhallen. ten. Først i 1967 fik hele landets idræts­ Lyngby Amatørdanser Forening ar­ ungdom en lov på dette område. rangerede den 23.-24. marts europame­ sterskaberne i dans for seniorer i Lyng­ 50 år 1991 byhallen. En begivenhed der blev sendt 1991 har været et stort jubilæumsår med i TV til hele Europa. mange aktiviteter og arrangementer, Lyngby Basketball Club arrangerede som idrætsforeningerne og FIL kan se pokalfinalerne i ungdomsbasketball i tilbage på med glæde. april i Lyngbyhallen. Den 22. januar blev der afholdt en Lyngby Gymnasterne havde Grand jubilæumsreception i Virumhallen i for­ Prix stævne i Lyngbyhallen den 20.-21. bindelse med årets hyldest til kommu­ april. nens danske og internationale mestre og Dansk Trampolin Forbund var igen i kåringen af årets idrætsleder. Lyngby-Taarbæk i april måned, hvor Selve jubilæumsfesten blev holdt i man i Virumhallen afviklede landskam­ bådhallen i Lyngby Kanoklubs klubhus pen mod Sverige, Norge, Tyskland og den 7. september. England.

17 I årenes løb har Taarbæk Sejlklub været arrangør af mange danske og internationale kapsejladser, her de internationale knarrbådsmesterskaber i sommeren 1991. Foto: Irving. Det Grønne Område

Lyngby Ju-Jutsu Klub var i Lyngby- »Hafnia Open« på anlægget på Engels­ hallen arrangør af de danske mesterska­ borgvej. ber i Ju-Jutsu. Ud over disse store konkurrencer og Lyngby Bueskyttelaug var vært for stævner har jubilæumsåret budt på en Dansk Bueskytte Forbunds 50-års ju­ lang række andre idrætsarrangementer: bilæum. Det blev et stort arrangement idrætskonference i Virumhallen, Lyng­ på Lyngby stadion, først med afvikling by Boldklub fyldte 70 år, Virum-Sorgen- af de danske mesterskaber og siden et fri Boldklub fyldte 50 år, sportsudstilling internationalt Grand Prix stævne med i Lyngby Storcenter, opvisning i selvfor­ deltagelse fra 20 nationer. svar i Lundtoftehallen, Lyngby Handi­ Taarbæk Sejlklub afholdt internatio­ cap Idrætsforening holdt stævne i Lyng­ nale Knarrbådsmesterskaber fra den 27. by Svømmehal, kano- og kajakregatta juli til den 3. august. på Bagsværd Sø, miljømarch med Fuur- Lyngby Tennis Klub afviklede sin strømmens Gangforening, Lyngby Ka­

18 noklub arrangerede »Mølleåens blå Det, der trænger sig på, er øget selv­ Bånd«, Det grønne Områdes motionsløb forvaltning, hvor klubberne selv i højere »Bikubens den grønne 10’er«, Virum-Sor- grad driver deres egne baner og lokaler. genfri Håndboldklub fyldte 50 år, m.m. Andre muligheder er indtægtsgivende Det grønne Område udgav i anled­ arrangementer, støtte fra privat side og ning af FILs 50-års jubilæum en særavis, kontingentforhøjelser. Problemet er og i denne gav FILs formand, Bent O. svært. Flertallet af vore 73 klubber er Madsen, klart udtryk for, at optimismen små, og det er de færreste, der kan skaffe ved 50-års jubilæet ikke kunne stå mål sig nævneværdige entreindtægter. med den, der blev givet udtryk for ved Omstillingen gælder også FIL selv. Vi 25-års jubilæet. er stadig klubbernes talsmand over for Formanden sagde her bl.a.: »Nedskæ­ kommunen. Det er et meget stort jubilæ­ ringskniven lyner over Lyngby-Taarbæk umsønske, at vi får et professionelt sek­ kommunes budgetter, og idrætten er ikke retariat, som kan stå for arbejdet med gået ram forbi. Lyngby-ordningen er i år bl.a. at formidle leder- og trænerkurser, nedskåret med 10 pct., ligesom driftstil­ fordeling af lokaler, baner m.v.« skuddene til klubberne er beskåret. Ned­ Også andre idrætsledere gav i jubilæ­ skæringerne er en kendsgerning, og det er umsåret udtryk for bekymring for idræt­ klart, at vi skal drøfte, hvordan klubberne tens vilkår såvel anlægsmæssigt som kan skaffe sig andre indtægter. økonomisk.

19 Idrætsforeningerne

Lyngby Idrætsforening medførte store forbedringer af atletik­ Lyngby Idrætsforening (LIF) blev stiftet udøvernes vilkår, idet de fra et lille skur i 1906 og var en overgang Danmarks og en grusbane på 325 meter på Carls­ trediestørste idrætsforening, ligesom højvej flyttede til et rigtigt atletiksta­ det var den af Lyngby-Taarbæk kommu­ dion. nes idrætsforeninger, der var mest kendt Det medførte da også en stor aktivitet uden for kommunegrænserne. i LIF i de efterfølgende 10 år. I 1956 Foreningens navn var ved starten fejrede LIF sit 50-års jubilæum med et Lyngby Athlet-Klub, men den tog i 1915 stort internationalt atletikstævne med navneforandring til Lyngby Idrætsfor­ datidens kendte eliteidrætsnavne. Der ening. På programmet i foreningen var var deltagelse af amerikanske, engelske, brydning, boksning, fodbold og gymna­ norske, svenske og naturligvis danske stik. topidrætsfolk. Fodbold blev taget af programmet LIF fortsatte de følgende år med at igen i 1909, da den bane, man havde arrangere store atletikstævner på Lyng­ benyttet på Nørgaardsvej, skulle anven­ by stadion: danske mesterskaber for så­ des til bebyggelse. I 1915 kom fodbold vel ungdom som seniorer, holdkampe og med igen efter nedlæggelsen af Sorgen­ en enkelt »landskamp« mod Nordtysk­ fri Boldklub, og der spilledes fodbold i land. LIF frem til 1921, hvor afdelingen blev Senest afholdt LIF et stort internatio­ skilt ud som en selvstændig klub, Lyngby nalt stævne ved klubbens 60-års dag i Boldklub. 1966, men allerede på dette tidspunkt Herefter fortsatte LIF med brydning, var det som om, atletikafdelingen var på boksning og atletik, indtil bryder- og retur. vægtløftningsklubben Dania blev stiftet. Klubbens ungdom ønskede bedre, og Atletik og boksning var herefter de dermed dyrere, trænere, og det kunne eneste idrætsgrene. De blev siden sup­ LIFs økonomi ikke klare. Det medførte, pleret med orienteringsløb og svøm­ at mange af foreningens unge, talentful­ ning. de medlemmer meldte sig ind i den nye Både atletik og boksning foregik på atletikklub i Lyngby, Trongårdens Carlshøjvej, hvor der på det areal, der Idræts Forening. nu er idrætsplads for Lindegårdsskolen, Boksningen var det slut med i LIF-re- blev dyrket atletik, indtil Lyngby sta­ gi i 1950, og bokseklubben Frem stifte­ dion blev taget i brug i 1948. Boksningen des i 1952. foregik i Idrætshuset. Orienteringsløberne dannede i 1976 Ibrugtagningen af Lyngby stadion deres egen klub, og herefter var der kun

20 Medlemmer af Lyngby Athletklub samlet omkring klubmestrene ca. 1907-10. Byhistorisk Samling svømningen tilbage, først med base i I de næste 30 år blev der i LIK skiftevis Trongårdsskolens svømmehal og siden dyrket fodbold, atletik, håndbold, skyd­ 1977 i Lyngby Svømmehal. ning, bordtennis, boksning og gymnastik. Heller ikke dette var bæredygtigt, og Først forsøgte man sig med fodbold. med dannelsen af Lyngby Svømmeklub Det varede imidlertid kun et par år, i 1985 ophørte Lyngby Idrætsforening hvorefter boksning kom på program­ med at eksistere. met. Heller ikke denne idrætsgren hav­ de man den store succes med. Det havde Lundtofte Idrætsklub man til gengæld med atletikken. Den 3. maj 1923 blev Lundtofte Idræts­ Man fik lov til at benytte et hjørne af klub (LIK) stiftet på Lundtofte skole. den gamle flyveplads, og her afviklede Formålsparagraffen for klubben lignede man det første atletikstævne i 1927. I til forveksling vedtægter i langt de fleste selve Lundtofte by blev der i 1932 anlagt idrætsforeninger, stiftet i begyndelsen af en atletikbane af beskedne, men allige­ dette århundrede, og indeholdt bl.a. »at vel langt bedre dimensioner. Løbebanen dyrke fodbold og anden sund idræt«. var på 236 meter mod de 400 meter, en

21 Omklædnings- og badefaciliteterne var primitive i idrættens barndom i Lyngby-Taarbæk. moderne atletikbane er på. Denne bane, ske løbere tog sig dog ikke af de barske der samtidig fungerede som idrætsplads vilkår. Man var jo ikke bedre vant. De for skolens elever, var beliggende få me­ sanitære forhold var et godt gammel­ ter fra gadekæret. dags lokum i den fjerneste ende af Helge Johs. Nielsen, der var formand idrætspladsen. Det måtte vi selv tømme for LIK i 1937-40, har beskrevet forhol­ og grave ned i engen.« dene således: Efter en opgangstid i 30’erne, hvor »De primitive betingelser i Lundtofte terrænløb var LIKs medlemmers styrke, svarede ganske til dem i Lyngby på den kom en tid, hvor manglende fornyelse tid: et skur til omklædning, vand udenfor og vel også besættelsestidens vanskelig­ i en hane, og den kunne naturligvis ikke heder spillede ind, og det gik tilbage benyttes om vinteren. Vi trænede tre med atletikken i Lundtofte. gange om ugen fra det kolde skur, og I midten af 40’erne gik flere af klub­ ofte var der istapper hængende fra sku­ bens bedste atletikfolk til Lyngby rets loft, når vi kom og skulle klæde os Idrætsforening, og efterhånden døde at­ om i petroleumlampens skær. De fanati­ letikken i Lundtofte.

22 Håndbold blev indført i LIK i 1943- midlertidigt nedsat forretningsudvalg, 44, først en dameafdeling og senere en tillade mig at meddele, at ovennævnte afdeling for herrer. 1 1949 valgte man at forening (Virum-Sorgenfri Idrætsfor­ gå ind i Lyngby Håndboldklub og ned­ ening) er blevet stiftet på et den 8. juni lægge LIK. LIKs fane og trofæer findes d.a. afholdt møde mellem bestyrelserne stadig i Lyngby Håndboldklub. for Virum Boldklub og Virum Hånd­ boldklub samt en kreds af interesserede Taarbæk Idrætsforening i anledning af, at kommunalbestyrelsen I Taarbæk fik man i 1908 sin første har vedtaget at påbegynde arbejdet med idrætsforening: Taarbæk Idrætsklub. den projekterede idrætsplads i Sorgen- Denne ændrede siden navn til Taarbæk frikvarteret. Idrætsforening og havde fodbold som Idet jeg vedlægger foreningens ved­ sin primære idrætsgren. I de første 25 år tægter, kan jeg oplyse, at de to først­ af foreningens tilværelse havde gymna­ nævnte foreninger dermed er opløst stikken dog også en fremtrædende som sådanne og fortsætter arbejdet un­ plads. der den nye forenings ramme i de i Omkring 1930 kom også atletik med, vedtægterne nævnte afdelinger, fod­ og ved 25-års jubilæet i 1933 var tennis­ bold-, håndbold- og bordtennisafde­ spillet under stor interesse fra taarbæk- lingerne. Disse afdelinger vil snarest kerne blevet optaget på programmet. konstituere sig, ligesom der er truffet Siden har tennisspillerne også i Taarbæk skridt til at tegne medlemmer til for­ forladt »moderforeningen« og har dan­ eningens tennisafdeling, og en konsti­ net egen forening, Taarbæk Tennisklub. tuerende generalforsamling vil snarest I dag har Taarbæk Idrætsforening kun blive afholdt. fodbold på programmet. Da der endnu vil gå et stykke tid, inden den i vedtægterne omhandlede Virum-Sorgenfri Idrætsforening hovedbestyrelse er dannet, har man Som i Lyngby, Lundtofte og Taarbæk fik foreløbig nedsat det førnævnte for­ man i Virum en idrætsforening, der sam­ handlingsudvalg, bestående af lede forskellige idrætsgrene i samme cand.polit. Ivar Nørgaard, tidligere Vi­ forening. Den direkte anledning til, at rum Boldklub, sparekassefuldmægtig Virum-Sorgenfri Idrætsforening blev Henning Hyldebrandt Hansen, tidlige­ stiftet den 8. juni 1953, var kommunal­ re Virum Håndboldklub, samt under­ bestyrelsens vedtagelse af at anlægge en tegnede. idrætsplads ved Kaplevej i Sorgenfri. På udvalgets vegne skal jeg hermed Den 12. juni 1953 skriver landsrets­ anmode idrætsudvalget om et møde ger­ sagfører Erik Stahlschmidt til Lyngby- ne snarest belejligt, på hvilket møde, Taarbæk kommune: hvor vi tillader os at forvente, at såvel »Hermed skal jeg, som medlem af et idrætsudvalget som administrationen er

23 Taarbæk Idrætsforenings 1. Seniorhold, fotograferet i Dyrehaven i 1919. Til højre for fodboldholdet ses statsskovfoged Axel Løvdal, der var foreningens formand 1915-20. repræsenteret, vi gerne vil have lejlighed idrætsforeninger, der blev stiftet i den til at høre nærmere om kommunens vi­ første trediedel af dette århundrede, var, dere planer samt til at fremføre vore at de havde mange forskellige idrætsgre­ ønsker. Hvis det er muligt, så vi gerne, at ne på deres program. mødet blev berammet en eftermiddag Oftest var der tale om atletik, gymna­ kl. 16 eller derefter.« stik og fodbold, men også brydning og Sammenslutningen mellem de fire Vi- boksning var i høj kurs, og siden kom rum-klubber opløstes efterhånden med tennissporten til. håndboldklubben og bordtennisklub­ Kendetegnende er det også, at ingen bens flytning til Virumhallen. Samarbej­ af foreningerne i dag eksisterer i samme det mellem de to sidste klubber, som er skikkelse som ved starten. De forskelli­ tilbage på Kaple vej, fodboldklubben og ge afdelinger er blevet til hver sin for­ tennisklubben, begrænser sig nu til drif­ ening med hver sin specialidræt på pro­ ten af cafeteriet i klubhuset. grammet. I Lyngby-Taarbæk kommune har bå­ Idrætsforeningerne i Lyngby-Taarbæk de Lyngby Idrætsforening, Lundtofte Kendetegnende for langt de fleste af de Idrætsklub, Taarbæk Idrætsforening og

24 Trongårdens Idrætsforening har hjemført mange danske mesterskaber. Her er det dameholdet med mesterskabspokal og -medaljeri 1974. Foto: Preben Søborg.

Virum-Sorgenfri Idrætsforening gen­ ATLETIK nemlevet denne udvikling. Trongårdens Idrætsforening Idrætten i 1991 Med Trongårdsskolen som udgangs­ I 1991 dyrkes der i Lyngby-Taarbæk punkt og Birgitte Wilbek, Trongårds­ kommune idræt i 73 foreninger, som er skolens nuværende skoleinspektør, som tilsluttet FIL, og som alle er med i et af initiativtager blev Trongårdens Idræts­ Dansk Idræts Forbunds specialforbund. forening stiftet i 1964. Klubben er hjem­ I alfabetisk rækkefølge drejer det sig mehørende på Lyngby stadion. om: Foreningen, der ved starten kun hav­ de piger som medlemmer, blev stiftet, fordi ingen anden klub i kommunen kunne tilgodese atletikinteresserede pi­ gers ønske om at dyrke atletik. Lyngby

25 Idrætsforening optog kun mandlige Carstensen har været deltagere på ud­ medlemmer. valgt hold fra Norden. Klubbens oprindelige navn var Tron­ I alt har 30 af foreningens medlemmer gårdsskolens Idrætsforening, og den var deltaget på det danske landshold. en lukket klub, idet kun piger fra Tron­ Også på ungdomssiden har TIF mar­ gårdsskolen kunne blive medlemmer. I keret sig, idet ungdomsafdelingens med­ 1966 åbnedes efter forældreønsker for lemmer har vundet mange mesterska­ drenge. ber og været repræsenteret på udvalgte Herefter fik også elever fra andre af hold samt sat mange danske og sjælland­ kommunens skoler mulighed for at blive ske rekorder. medlemmer, og der var i nogle år filialer TIF har desuden en stor motionsafde­ af foreningen på Lundtofte skole, En­ ling, der bl.a. arrangerer motionsløbene gelsborgskolen og Fuglsanggårdssko- »Bikubens den grønne 10’er« og »Tron­ len. Foreningen var stadig kun for sko­ gårdens juleløb«. leelever og med lærere som trænere og ledere. BADMINTON Først ved navneændringen til Tron­ gårdens Idrætsforening (TIF) i 1967 blev Lundtofte Badminton Klub den til en åben forening med mulighed Lundtofte Badminton Klub er hjemme­ for medlemsskab for alle. hørende i Lundtoftehallen. I 1968 fik foreningen stor tilgang af medlemmer fra Lyngby Idrætsforening, Lyngby Badminton Klub og i dag er den den eneste atletikfor­ Da tennis- og badmintonhallen på En­ ening i Lyngby-Taarbæk kommune. gelsborgvej i 1936 stod klar til brug, var TIF har på fremragende vis markeret det en tennishal, der var bygget. Der var sig inden for dansk atletik, og det er i imidlertid god økonomi i også at lade løbet af foreningens relativt korte leve­ medlemmerne af Lyngby Tennis Klub tid blevet til ikke færre end 90 individu­ spille badminton i hallen, og derfor var elle danske mesterskaber til medlem­ der foruden en tennisbane også streget merne, samtidig med, at foreningens da­ fire badmintonbaner op. Det gav mulig­ mer har vundet det danske holdmester­ hed for, at 16 badmintonspillere ad gan­ skab 10 gange samt deltaget i Europa gen kunne benytte hallen, mens der Cup for mesterhold fem gange. maksimalt kunne være fire tennisspille­ Klubbens medlemmer er endvidere re ad gangen. indehavere af 1 nordisk og 10 danske To år senere, den 4. april 1938 stifte­ rekorder. Klubben har haft deltagere des Lyngby Badminton Klub, (LBK), med ved verdens- og europamesterska­ som en afdeling af Lyngby Tennisklub ber, og to af foreningens kvindelige og med Kurt Dirach som den første for­ medlemmer, Birgitte Jennes og Nina mand. Allerede året efter skiltes de to

26 Nina Carstensen, Trongårdens Idrætsforenings flerfoldige danske mester, har netop sluppet spyddet. foreninger imidlertid effektivt. Der op­ medlemmer har i tidens løb opnået for­ rettedes et administrationsudvalg med nemme sportslige resultater. repræsentanter for begge foreninger og I 1977 deltog LBKs bedste hold for med det formål at varetage fælles anlig­ første gang i danmarksturneringens 1. gender over for eksempelvis kommunen division. Med undtagelse af sæsonen samt løse interne problemer klubberne 1982 blev holdet der til 1985. Det er imellem. Dette udvalg nedlagdes i 1978, siden blevet til nedrykning til 3. division, da kommunen overtog driften og admi­ men udviklingen synes nu vendt, og hol­ nistrationen af både tennisanlægget og det er igen på vej frem. hallen. Klubben har fostret mange dygtige LBK er en af Lyngby-Taarbæk kom­ spillere, og det er blevet til både danske munes største idrætsforeninger, og dens mesterskaber, deltagelse i internationa­

27 le turneringer som f.eks. All Englandme- igen frygtede man i LBC for sin eksi­ sterskabeme samt landsholdsdeltagelse. stens. Siden har Lyngby-Taarbæk kom­ Også som arrangør af store stævner mune og de nye brugere af undervis­ har LBK markeret sig. Klubben har så­ ningsbygningerne dog indgået en aftale, ledes arrangeret landskampe, nordiske der gælder til 1994, og efter hvilken LBC og danske ungdomsmesterskaber samt kan fortsætte i boldspilhallen. internationale turneringer. LBCs sportslige succes har været me­ get svingende. Herreholdets bedste pla­ Polyteknisk Badminton Klub cering har været deltagelse i 2. division. Polyteknisk Badminton Klub blev stif­ tet i 1970, og klubben er hjemmehøren­ Polyteknisk Idræts Basketballklub de på Danmarks tekniske Højskole. 11970 stiftedes en basketballklub hjem­ mehørende på Danmarks tekniske Høj­ Virum-Sorgenfri Badmintonklub skole, Polyteknisk Idræts Basketball­ Virumhallen på Geels Plads var den di­ klub (PiiBBK). Initiativtager var Erik rekte anledning til oprettelsen af Virum- Lindegaard, der i 1991 blev kåret som Sorgenfri Badmintonklub, som fandt »Årets Leder« af Dansk Basketball For­ sted den 29. september 1967. Klubben bund. Han var klubbens formand de før­ anvender desuden banerne i de nye træ­ ste tre år, og siden blev han formand for ningshaller på Lyngby stadion. Polyteknisk Idræt, der er en paraplyor­ ganisation for de forskellige idrætsfor­ BASKETBALL eninger på Danmarks tekniske Højsko­ le. Lyngby Basketball Club PiiBBK nåede i sine første leveår på Lyngby-Taarbæk kommunes ældste ba­ rekordtid oprykning til 2. division efter sketballklub er Lyngby Basketball Club at have vundet de lavere rækker efter (LBC), der er stiftet i 1956 og som er kun et enkelt års ophold i hver. hjemmehørende i Lyngbyhallen. 2. division er indtil nu det højeste, I klubbens første år holdt man til på klubben har nået, og i de senere år har Lyngby Statsskole, og indtil 1971 var man ført en turneringsmæssig tilværelse klubbens navn Lyngby Statsskoles Ba­ som noget af et »elevatorhold«. sketball Club. Siden blev hjemmebanen Baunegårdsskolen, men da den blev Sorgenfri International Basketball Club nedlagt og bygningerne udlejet til Lyng­ Sorgenfri International Basketball Club by og Omegns Handelsskole, måtte man har hjemmebane på Virum skole. se sig om efter andre lokaler til træning. Det lykkedes at finde plads i boldspil­ Virum Basketball Klub hallen på Jonstrup Statsseminarium. 1 1957 stiftedes Virum Basketball Klub, Dette lukkede imidlertid i 1990, og dengang med navnet Virum Statsskoles

28 Opførelsen af Virumhallen gav Virum Basketball Klub ideelle forhold, og det er da også blevet til flere danske mesterskaber i årenes løb. Her scorer Virum mod SISU i marts 1972. Dommeren til venstre er senere skoleinspektør ved Virum Skole Torben Steen Nielsen.

29 Basketball Klub. Klubben er i dag hjem­ BOKSNING mehørende i Virumhallen, men har også træningstider på Virum skole og på Vi­ Frem rum Gymnasium. Bokseklubben Frem blev stiftet i 1952 Straks fra Virum Statsskoles start i og er hjemmehørende på Lyngby sta­ 1957 var der blandt eleverne stor inter­ dion. esse for basketball, og Vibeke Bjernum, Frem er Lyngby-Taarbæk kommunes der havde været med til at indrette sko­ eneste bokseklub. Den startede som en lens idrætsfaciliteter og derigennem afdeling i Lyngby Idrætsforening, hvor havde været med til at sørge for, at ba­ man allerede ved starten i 1906 havde sketball fik de bedste betingelser med boksning med på programmet. mulighed for både indendørs og uden­ I årenes løb har klubben afholdt man­ dørs spil, stiftede derfor samme år Vi­ ge store boksestævner i Lyngbyhallen. rum Statsskoles Basketball Klub. Senest i januar 1991, hvor klubben i an­ Klubben slettede siden »Statsskoles« ledning af FILs jubilæum arrangerede et af sit navn og blev hurtigt en af Dan­ stævne, hvor det russiske landshold marks toneangivende basketballklub­ mødte de danske boksere, der forsøger ber. Klubben kan smykke sig med ad­ at kvalificere sig til deltagelse ved OL i skillige danske mesterskaber, ligesom Barcelona i 1992. den mange gange har vundet pokaltur­ Frems kendteste bokser gennem åre­ neringen. Det er blevet til deltagelse i ne er den hårdtslående letsværvægter flere Europa Cup turneringer, og mange Michael Madsen, der i sin karriere vandt af klubbens medlemmer har deltaget på to nordiske mesterskaber, 4 danske me­ de danske landshold. sterskaber samt adskillige internationa­ Eksempelvis var der ved et landskam­ le titler i eksempelvis »Kings Cup« i parrangement i Virumhallen i 1970 ikke Bankok, »Akropolis Cup« i Græken­ færre end otte landsholdsspillere fra Vi­ land og »Marcos Cup« på Phillipinerne. rum: tre på damelandsholdet og fem på Michael Madsen deltog desuden i De herrelandsholdet. olympiske Lege i Moskva. Efter en kort Blandt disse var klubbens to første professionel karriere virker Michael æresmedlemmer, Lis Nielsen og Trolle Madsen nu som træner i Frem. Staun. Begge har sideløbende med og efter, at deres aktive karrierer er slut, BORDTENNIS udført et meget stort lederarbejde i klubben. Polyteknisk Idræt Bordtennisklub Det gælder også Henrik Klæbel, der Polyteknisk Bordtennis Klub blev stiftet var formand for klubben i 1960’erne, og i 1970, og klubben er hjemmehørende som siden blev formand for Dansk Ba­ på Danmarks tekniske Højskole. sketball Forbund.

30 Bokseklubben Frems største navn gennem tiderne, letsværvægteren Michael Madsen, vandt mange danske mesterskaber, inden han blev professionel fighter. Foto: Erik Gleie.

Virum-Sorgenfri Bordtennisklub rak på Skovridergårdsvej i Virum, som Virum-Sorgenfri Bordtennisklub er stif­ kommunen havde stillet til borgernes tet i 1953 og er hjemmehørende i Virum­ rådighed som et midlertidigt forsam­ hallen. lingshus. »Skuret« eller »Synagogen« Klubbens historie går imidlertid læn­ var nogle af husets mange kælenavne. gere tilbage. På de ugentlige klubaftener Det udviklede sig til, at man uofficielt i Virum Boldklub spillede de unge med­ startede en ungdomsafdeling og siden lemmer bl.a. bordtennis. Det førte til, at en dameafdeling for bordtennisspillere i Allan Nielsen, der havde en fortid i Bre­ Virum Boldklub. Da barakken blev re­ de Idrætsforening, hvor man allerede i vet ned for at give plads til Virum Post­ 1930’erne havde en stor bordtennisafde­ hus, fik bordtennisspillerne lokaler på ling, sammen med Olav Rodin arrange­ Hummeltofteskolen, og i løbet af de tre rede små klubturneringer. år, bordtennisspillerne holdt til her, blev Spillestedet var en gammel tyskerba­ forbindelsen til Virum Boldklub afbrudt.

31 bold, tennis og bordtennis i denne del af kommunen. 11955 skulle Hummeltofteskolen selv bruge de lokaler, bordtennisspillerne havde benyttet, og man flyttede til Vi­ rum skole, hvor man fik stillet den gamle gymnastikbarak til rådighed fem gange om ugen fra kl. 18 til 22. Her blev Virum-Sorgenfri Bordten­ nisklub i 13 år, inden man kunne flytte til den nye Virumhal, hvor man kunne tage syv borde i brug i kælderen samt klubfaciliteter, man ikke tidligere havde været vant til. I løbet af disse år udviklede klubben sig til at blive Danmarks stærkeste bord­ tennisklub. Det blev gennem 60’erne og 70’erne til ikke færre end 80 danske me­ sterskaber, og 16 medlemmer af klubben repræsenterede i disse år de danske far­ En af de få klubber, som er hjemmehørende i ver på landsholdene. Lyngby-Taarbæk Kommune, men som ikke har På damesiden var de dominerende spil­ nogen bane her, er Lyngby Bowling Club. Klub­ lere Britta Christensen og Lis Ramberg, bens mangeårige formand, Frank Rasmussen, mens det på herresiden var Niels Ram­ har spillet flere end 500 1.holdskampe for sin klub. berg og Freddy Hansen. Både Lis og Niels Ramberg kom til Virum fra Lyngby Boldklubs bordtennis­ 11951 blev klubben, som endnu ikke afdeling. Denne var særdeles aktiv i perio­ var stiftet officielt, tilmeldt Sjællands den 1938-67 og deltog med stor sportslig Bordtennis Union. 1 1953 havde man så succes i turneringer på højt plan. Afdelin­ mange medlemmer, at det var nødven­ gen vandt således 22 danske mesterska­ digt med fem træningsaftener om ugen, ber, og Niels Ramberg var i sin Lyngby-tid og så fandt man, at det var en nødven­ fire gange på det danske landshold. Lis dighed officielt at stifte en klub. Navnet Ramberg repræsenterede Lyngby Bold­ blev Virum-Sorgenfri Bordtennisklub, klub 14 gange på damelandsholdet, Gerda og den blev en af afdelingerne under Munster fem gange. Bordtennisafdelin­ Virum-Sorgenfri Idrætsforening, der gen nedlagdes i 1967, og flere af de bedste ved samme lejlighed blev stiftet som en spillere, bl.a. Lis og Niels Ramberg, fort­ paraplyorganisation for håndbold, fod­ satte i Virum-Sorgenfri Bordtennisklub.

32 BOWLING

Lyngby Bowling Club Lyngby Bowling Club blev stiftet i 1964, og dens medlemmer har fra starten væ­ ret henvist til at dyrke deres idræt uden for kommunens grænser, da der ikke i Lyngby-Taarbæk kommune findes en bowlingbane. Det har medført en noget omtumlet tilværelse for klubben, der startede un­ der navnet Fortun og i de første år træ­ nede i Frederikssund Bowlinghal. 11966 flyttede man til Rødovre Centrum, hvor Danmarks største bowlinghal med 26 baner netop var indviet. Her har klub­ ben bortset fra 1981-83, hvor man spille­ de i den nye Gladsaxe Bowlinghal, hørt hjemme. På trods af disse vanskelige forhold har klubben klaret sig godt inden for den danske bowlingsport. Det er blevet til Lyngby Bueskyttelaug har baner på Lyngby Sta­ flere danske mesterskaber og en enkelt dion og har arrangeret mange stævner her. På landsholdsspiller. billedet ses Arne Østergaard ca. 1950. Foto: Vig­ go Mortensen. BUESKYDNING

Lyngby Bueskyttelaug Arne Østergaard blev siden formand I 1945 stiftedes Lyngby Bueskyttelaug, for Lyngby Bueskyttelaug, som senere som er hjemhørende på Lyngby stadion. havde en anden markant idrætsleder Klubben, der er Danmarks største som formand, Mogens Preisz, mange­ bueskytteforening, har i årenes løb væ­ årig formand for FIL. ret arrangør af mange store såvel natio­ 11991 arrangerede Lyngby Bueskytte­ nale som internationale stævner, og man laug med sportslig succes det Internatio­ har fostret mange dygtige skytter. nale Grand Prix samt de danske mester­ Blandt disse er Arne Østergaard, som skaber. Begge dele på Lyngby stadion. i 1950 deltog på det danske landshold, som i Idrætsparken i København kæm­ pede om verdensmesterskabet. Bueskytterne i Lyngby Bueskyttelaug fremstillede selv deres skydeskiver på denne snedige måde. I midten ses Mogens Preis z.

CYKLING ikke utilfredse med dette medlemsskab, men fandt dog, meget stærkt støttet af Lyngby Cycle Club CCs formand, at når man alligevel skulle Lyngby Cycle Club (LCC) blev stiftet i køre såvel under træningen som i løb 1919, og klubben hører hjemme i et selv­ uden for København, kunne de, der var ejet klubhus på Carlshøjvej. bosiddende i Lyngby, lige så godt danne I LCCs jubilæumsskrift fra klubbens deres egen klub og blive, hvor de hørte 50-års jubilæum beskrives stiftelsen så­ til.« ledes: »De fleste af de unge, der dyrkede Resultatet blev, at den 19. maj 1919 cykelsport i Lyngby i tiden efter 1. ver­ samledes 36 deltagere til et møde om denskrig, var medlemmer af Clubben sagen, hvorefter der blev indkaldt til stif­ Cyclisten (CC), der havde sit samlings­ tende generalforsamling ugen efter, den sted i en restaurant på Nordre Fasanvej 27. maj. på Frederiksberg. Man var for så vidt De første klublokaler havde man på

34 Fra Clubben Cyclistens indledningsløb i 1916. Deltagerne er fotograferet i gården bag Hotel Lyngby inden starten. I baggrunden anes taget på G ardin fabrikken. Byhistorisk Samling

»Lottenborg«, men allerede året efter ling og banecykling på programmet og flyttede man til Jægersborg Hotel, der har haft mange dygtige ryttere. I 1931 de følgende 18 år dannede rammen om hjemførte Helge Harder således et ver­ klubbens aktiviteter. Der udfoldede sig densmesterskab til klubben i sprint. i »klubhuset« et særdeles livligt klubliv Også navne som Rich. Knudsen, Hen­ omfattende skydning, keglespil, bord­ ry Johansen, Hans E. Andresen, Ib Vagn tennis m.m., hvilket nok har været en af Hansen, Karl Magnussen, Kaj Allan Ol­ årsagerne til, at mens der kun var 27 sen, Bent Ole Retvig, Arne Kohave Pe­ aktive medlemmer i 1925, var der sam­ tersen, Jan Ingstrup og senest Jimmi me år 135 passive medlemmer. Madsen er som Lyngby-ryttere indskre­ 1 1940 flyttede klubben igen til Lyng­ vet i dansk banecyklings annaler. by og fik klublokaler på »Hold an« på LCC er i dag primært en landevejs- Jernbanevej. Den sidste flytning fandt klub. Også her har LCC markeret sig sted i 1949, da klubben flyttede i eget fornemt både nationalt som internatio­ klubhus, »Cykelhuset« på Carlshøjvej. nalt med navne som Børge Hansen, Hel­ Klubben har haft både landevejscyk­ ge Hansen, Jørgen Falkbøll, Poul Bro-

35 En afårets hovedbegivenheder for landevejsrytterne er Lyngby Cycle Clubs »Sorgenfriløbet«. Foto­ grafiet er fra løbet i 1990, hvor LCCs Lars Michaelsen er på 2.pladsen i førerfeltet. Det Grønne Område hammer, Willy Emborg og Christian Pe­ en normalt seende som forreste cyklist tersen. I dag er klubbens bedste A-ryt- på tandemcyklen. tere Henrik Albæk og Lars Michaelsen, der begge har OL i Barcelona 1992 som DRAGEFLYVNING mål. Polyteknisk Dr age fly ver klub Gitane Polyteknisk Drageflyverklub er hjemme­ Tamdemklubben Gitane er en cykel­ hørende på Danmarks tekniske Højskole. klub for synshandicappede. Den er stif­ Man er dog nødt til at finde andre tet i 1977, og dens aktiviteter udgår fra lokaliteter at udøve idrætten på, idet fritidsklubben Tryggehvile i Sorgenfri. medlemmerne fra høje skrænter kaster Der køres udelukkende tandemløb sig ud i luften og svæver i kortere eller med en synshandicappet som bageste og længere tid.

36 FODBOLD Også denne klub havde en kort leve­ tid, og den blev opløst i 1915. Herefter Boldklubben i Virum af 1982 var der ikke organiseret fodboldspil i Boldklubben i Virum af 1982 (B.82) har Brede før i 1920, hvor Peter Petersen, hjemmebane på Fuglsanggårdsskolens som også havde været med i den gamle boldbane, som B.82 har døbt »Fuglsang- forening, tog initiativet til stiftelsen af park«. Der er desuden en aftale mellem Brede Idræts Forening. Lyngby-Taarbæk kommune og B.82 om Baneforholdene var ikke gode, før brug og vedligeholdelse af Virum Gym­ man i 1938 kunne tage den bane og klub­ nasiums fodboldbane, således at klub­ hus, som vi kender i dag, i brug. Allige­ ben også kan benytte denne bane til vel klarede klubben sig fint. Det gælder træning og kampe. også i dag, hvor det bedste seniorhold B.82 blev stiftet af »udbrydere« fra spiller i serie 3. Klubbens største prob­ Virum-Sorgenfri Boldklub den 24. maj lem er i dag banerne, der er for små til 1982 med basis i 24 lilleputspillere, dis­ at give optimale træningsmuligheder for ses forældre og to trænere. Forældrene klubbens medlemmer. ønskede ikke, at deres børn skulle delta­ ge i for megen konkurrenceidræt og der­ Lundtofte Boldklub ved måske miste lysten til at lege med Lundtofte Boldklub blev stiftet i 1934 og bolden. har hjemmebane på Lundtofte Idræts­ B.82 har i de snart 10 år, klubben har anlæg ved Ravnholmvej. bestået, oplevet en stor tilgang og har Da Lyngby Boldklub flyttede fra fly­ mange hold - også seniorhold - tilmeldt vepladsen til det nye anlæg ved Engels­ SBUs turneringer. Klubbens formand, borgskolen, dannedes der kort efter en Hans Lippert, modtog i 1990 Lyngby- lille fodboldklub. I 1927 blev den imid­ Taarbæk kommunes idrætslederpris. lertid nægtet tilladelse til at træne og spille kampe på flyvepladsen, hvorefter Brede Idræts Forening den ophørte med at eksistere. Brede Idræts Forening er stiftet i 1920, I 1934 tog Louis Petersen initiativet og klubben har hjemmebane ved Lystof­ til stiftelsen af Lundtofte Boldklub. I tevej i Brede. de første år havde klubben ingen bane, Allerede i 1909 dannede en kreds af hvorfor den kun fungerede som mo­ arbejdere fra Brede Klædefabrik en fod­ tionsklub. Hurtigt fik man dog lov til boldklub i Brede, Brede Sportsklub. at benytte Lundtofte Idrætsklubs bane Den eksisterede imidlertid kun i tre år ved Ravnholmvej, og i 1940 kunne sog­ på grund af manglende tilslutning. De få nerådsformand Ingvar Nørgaard er­ spillere, der var tilbage, tog til Hjorte­ klære Lundtofte Boldklubs nye bane kær Boldklub, der var blevet stiftet i og klubhus ved Nøjsomhedsvej for 1911. indviet.

37 Lyngby Boldklub har flere gange vundet landspokalfinalen. Her i 1984, hvor det blev 2:1 over KB. Foto: Peer Pedersen.

Sportsligt er det i årenes løb gået flot Lyngby Boldklub 1921 for Lundtofte Boldklub, hvis bedste se­ Klubben er stiftet i 1921 og er hjemme­ niorhold i 1990 sikrede sig oprykning til hørende på Lyngby stadion. I afsnittet danmarksserien. Efter kun en enkelt sæ­ om idrætsanlæg i Lyngby-Taarbæk kom­ son i denne række kvalificerede holdet mune er klubbens historie nærmere be­ sig til at deltage i en turnering med hold skrevet, og der henvises derfor til disse. fra de tre andre danmarksserier om en Lyngby Boldklub 1921 har en meget ledig plads i 3. division. Lundtofte Bold­ stor ungdomsafdeling, og der ydes fra klub havde dermed chancen for at blive lederside et meget stort og målrettet ar­ den anden fodboldklub i Lyngby-Taar- bejde med såvel elite som bredde. bæk kommune, der opnåede at blive di­ visionsklub og dermed deltager i dan­ Lyngby Boldklub A/S marksturneringen. Specielt efter indførelsen af professionel fodbold i Danmark har Lyngby Bold­

38 klub markeret sig stærkt i dansk fod­ GANGSPORT bold. Det er blevet til dansk mesterskab, medaljer af både sølv og bronze samt tre Fuurstrømmens Gangforening sejre i landspokalfinaler. Foreningen er stiftet i 1975. Den har som Klubbens hold har flere gange delta­ formål at udbrede kendskab til nationa­ get i Europa Cup turneringer samt som­ le og internationale marcher, og at tilret­ merens TOTO-turneringer, ligesom en telægge vandringer i Lyngby-Taarbæk række af klubbens bedste spillere har og Søllerød kommuner. haft og stadig har succes som professio­ Fuurstrømmens Gangforening ar­ nelle i store udenlandske klubber. rangerer hvert år på Kristi Himmel­ Lyngby Boldklub er og vil i mange år fartsdag Mølleå-vandringen på hhv. 6, endnu under dygtig ledelse af begge af­ 16 og 32 kilometer på strækningen delingers formand, Hans Bjerg-Peder- mellem Furesøen og Øresund. Delta­ sen, være idrættens PR-flagskib i Lyng­ gerne har mulighed for at få et diplom by-Taarbæk kommune. for gennemførelsen eller en medalje med lokalt motiv. Taarbæk Idrætsforening Taarbæk Idrætsforening har sine hjem­ GOLF mebaner placeret inde på Dyrehavens arealer ved Springforbi. Københavns Golf Klub Klubben er beskrevet i afsnittene om Klubben er stiftet i 1898 og er hjemme­ idræt i Dyrehaven og Idrætsanlæg. hørende på Eremitagen i Dyrehaven. Der henvises til afsnittet Idræt i Dyreha­ Virum-Sorgenfri Boldklub ven. Klubben er stiftet i 1941 og er hjemme­ hørende på idrætsanlægget på Kaplevej GYMNASTIK samt på de nye fodboldbaner på Virum- gårds jorde. Lyngby Gymnasterne Virum-Sorgenfri Boldklub har en me­ Foreningen er stiftet i 1965 og er hjem­ get stærk ungdomsafdeling, som næsten mehørende på Lyngby stadion, hvor der hvert år hjemtager kredsmesterskaber trænes i de mindre træningslokaler, samt m.m. Det er naturligvis resultatet af et på forskellige skoler. Foreningen er dygtigt og målrettet arbejde i denne af­ Storkøbenhavns største gymnastikfor­ deling. Det er ikke få divisionsspillere, ening med ca. 1.200 medlemmer i alde­ der i tidens løb har trådt deres første ren fra 3 år til pensionistalderen. fodboldstøvler i Virum-Sorgenfri Bold­ Lyngby Gymnasterne er ikke en kon­ klub. kurrenceforening, men har foruden me­ gen motions- og børnegymnastik speci­ aliseret sig i at give opvisninger både i

39 Lyngby Gymnasternes store opvisninger trækker hvert år fulde huse i bl.a. Lyngbyhallen. 1966. Lyngby Gymnasterne

Danmark og i udlandet. I 1991 var et stadion. Da klubben har idrætsgymna­ opvisningshold således i Ægypten. stik på programmet, kræves der megen plads til både træning og konkurrence, Lyngby Kammeraternes Idrætsforening og derfor benytter klubben Lyngbyhal­ Klubben er stiftet i 1935 under navnet len, hvor der er plads til redskaberne. Lyngby Kvindelige Idrætsforening, og den har eget klubhus på Carlshøjvej i Gymnastikforeningen SPLIT Lyngby. I 1972 åbnedes for mandlige Klubben er stiftet i 1987, og den har på medlemmer, og klubben tog navnefor­ grund af manglende lokaler siden 1990 andring til Lyngby Kammeraternes måttet finde træningstid uden for kom­ Idrætsforening (LKI). munen. Klubben er primært en motions­ klub. Lyngby-Taarbæk Gymnastikforening Klubben er hjemmehørende på Lyngby

40 Hockey klubben Orient har hjemmebane på Lyngby stadion og hører til blandt de bedste i Danmark.

Taarbæk Håndbold- og hjemmebane den navnkundige Hockey­ Gymnastikforening banen ved Idrætsparken i København. Klubben er stiftet i 1964 og er hjemme­ I 1959 byggedes Østerbro Skøjtehal hørende på Taarbæk skole. Der spilles på hockeybanen, så Orient måtte søge ikke længere håndbold i klubben. Nu er nye græsgange. Det blev til nogle trange der motionsgymnastik på programmet. år i Valby Idrætspark, inden det i 1965 bl.a. ved hjælp fra daværende skoledi­ HOCKEY rektør Thormod Thomsen, som var for­ mand for Dansk Hockey Union, lykke­ Orient des at få bane på Lyngby stadion. Hockeyklubben Orient er stiftet i 1907 Klubbens bedste hold spiller i 1. divi­ og er hjemmehørende på Lyngby sta­ sion både udendørs og i hal. dion. Klubben har ført en lidt omtumlet til­ værelse. Oprindelig havde den som

41 HÅNDBOLD domsstævne, hvor der bliver spillet i alle kommunens håndboldhaller hele dagen Lyngby Håndbold Klub i flere dage. Lyngby Håndbold Klub har sine rødder i Lundtofte Idrætsklub, der blev stiftet i Virum-Sorgenfri Håndboldklub 1923. I 1942 oprettedes en kvindelig Virum-Sorgenfri Håndboldklub (VSH) håndboldafdeling, og i 1945 og 1946 blev stiftet i 1941 og er hjemmehørende kom der henholdsvis en herreafdeling i Virumhallen. og en ungdomsafdeling til. I 1952 tog VSH er i dag en af Danmarks mest klubben navneforandring til Lyngby målbevidste eliteidrætsforeninger. Klub­ Håndboldklub, og klubben er nu hjem­ ben blev startet som en gymnastikfor­ mehørende i Lyngbyhallen. ening, men i dag er der kun håndbold på Fra starten blev der trænet på en knol­ programmet. VSH har i 1991 - året hvor det græsbane på Lundtofte Flyveplads, klubben fyldte 50 år - hele fem divi­ og der blev kun spillet håndbold om sionshold: to seniorhold, damerne i 2. og sommeren. Om vinteren dyrkedes gym­ herrerne i 1. division, samtidig er de tre nastik. ældste ungdomshold placeret i Dansk Da det nye Lyngby stadion blev ind­ håndbold forbunds Østdivision, og en­ viet i 1949, flyttede klubbens seniorhold delig spiller klubbens 2. herrehold i dan­ deres kampe og træning til Lyngby sta­ marksserien. dion, mens ungdomsafdelingen blev i 160’erne spillede klubbens herrehold Lundtofte. Der var stadig kun tale om sig op igennem rækkerne og nåede dan­ udendørs håndbold, men i vinterhalvå­ marksturneringen i 1970. Her har holdet ret 1951-52 lykkedes det at få en ugentlig været lige siden, idet det hurtigt gik gen­ træningsaften i Idrætshuset i Lyngby, og nem 3. og 2. division til 1. division, hvor året efter gav kommunen tilladelse til holdet første gang var med i 1973. Det indendørs træning med bolde - dog kun var måske lidt for hurtigt, for i perioden lærredsbolde - i skolernes gymnastiksa­ 1975-81 var holdet i 2. og 3. division igen. le. Et meget målbevidst ungdomsarbej­ Fra dette tidspunkt og frem til indvi­ de skabte herefter et godt hold, der seks elsen af Lyngbyhallen i 1961 havde sæsoner i træk spillede i 1. division. Her Lyngby Håndboldklub to ugentlige træ­ nåede man at vinde bronzemedaljer og ningsaftener på Engelsborgskolen. at repræsentere Danmark i Europa Cup I dag er Lyngby Håndboldklub en stor turneringen. Efter et »dyk« i 1988/89 til klub med divisionsstatus for både det 2. division, er holdet nu i gang med sin bedste dame- og herrehold. Samtidig 10. sæson i 1. division. har klubben mange unge dygtige spille­ Det er desuden lykkedes for holdet at re. Hvert år i påskedagene arrangerer vinde landspokalfinalen, og klubben har Lyngby Håndbold Klub et stort ung­ fostret otte landsholdsspillere.

42 Stig Jepsen, et af Lyngby Kanoklubs største navne gennem tiderne, på vej mod verdensmesterskabet på Marathon distancen i 1990 (i midten).

VSHs dameafdeling er på vej frem KANO OG KAJAK med stormskridt. Efter i et par sæsoner at have spillet i 3. division, er holdet nu Lyngby Kanoklub blev stiftet i 1937, og placeret i 2. division, og med det mylder den har klubhus i det sydøstlige hjørne at talent, der er på holdet og lige under af Lyngby Sø. Klubben har gennem de dette, er det antagelig kun et spørgsmål sidste 25 år været Danmarks største ka­ om kort tid, før også VSHs damer bliver noklub og særdeles aktiv på mange pla­ et 1. divisionshold. ner. Der har altid været medlemmer fra JUDO denne klub i Dansk Kano og Kajak For­ bunds ledelse. Klubben var initiativta­ Lyngby Ju-Jutsuklub er hjemmehøren­ ger til dannelsen af Furesøkredsen, der de i Virumhallen. Klubben har dog også i august 1991 kunne fejre sit 50 års ju­ træningstider i Lundtoftehallen, hvor bilæum. Det var Lyngby Kanoklub, der det tidligere bordtennislokale er stillet var arrangør af festaftenen i anledning til rådighed for selvforsvarsidrætterne. af FILs 50 års jubilæum, og som toppen

43 Lyngby Orienteringsklubs første træningsløb afholdtes i december 1945, allerede inden klubben officielt var stiftet. I Hareskoven mødtes (fra v.) Leif Simonsen, Peter Furbo, Carlo Bøhm (bag ved ham Helge Johs. Nielsen og Jørgen Petersen), Werner Olsen, Ejler Piil, Chr. Rasmussen, Th. Olsen og Per Haraldsted. på en lang række store kano og kajak Christensen deltog i OL i Rom i 1960, og stævner arrangerede Lyngby Kanoklub ved OL i Tokyo i 1964 hentede Per Nor- i 1990 verdensmesterskaberne i mara­ bohm og John Rungsted en bronzeme­ thon kano og kajak. dalje hjem. Senest har Stig Jepsen helt Klubbens store sportslige succes skyl­ suverænt vundet verdensmesterskabet i des ikke mindst en række ledere, som i marathon i 1990. årenes løb har udført et meget stort styk­ Lyngby Kanoklub har som medlem­ ke arbejde med den nuværende for­ mer kanoroere, der var medlemmer i de mand, Thomas Gjerlufsen, og Malthe to nu opløste klubber, Kanoklubben Ljungløf, bl.a. mangeårig formand for Dammen og Mølleåens Kanoklub. Dis­ Furesøkredsen, i spidsen. se blev hjemløse, da man begyndte at Klubbens aktive konkurrenceroere bygge omfartsvejen midt i 1950’erne. har markeret sig meget flot både natio­ nalt og internationalt. Eksempelvis del­ KEGLESPORT tog Gerner Christiansen og Kaj Sylvan i OL i Melbourne i Australien i 1956, Erik Alle kegleklubber, som er hjemmehø­

44 rende i Lyngby-Taarbæk kommune, har hjemmebane på Lyngby stadion. Det er:

Kegleklubben »Fortuna« Keglekluben »8 om Kongen« Lyngby Dame Kegleklub Lyngby Kegle Klub Nordre Birk Kegleklub

Kegleklubben »8 om Kongen« blev i 1954 stiftet af nogle medarbejdere på Porcelænsfabrikken Danmark som en lukket firmaklub. Det blev siden ændret, og i 1960 flyttede klubben til Ny Lyng- bygård, hvor der var blevet anlagt tre nye keglebaner. Allerede tre år senere var klubben tilbage igen på Lyngby sta­ dion. Sportsligt toppede klubben forelø­ Helmuth Olsen, Lyngby Orienteringsklubs for­ big i 1979, hvor det blev til et dansk mand i 38 år, er fotograferet under danmarksme­ mesterskab. sterskabet i 1970 i Svanninge Bakker på Fyn. Initiativtager til stiftelsen af Lyngby Han er kun ca. 100 meter fra mål. Kegle Klub i 1954 var daværende in­ spektør på Lyngby stadion, Armand Pe­ primære opgave og interesse at beskæf­ tersen. tige børn med ridning - derfor ponyrid­ ning. Stedet man valgte til hjemsted for ORIENTERINGSLØB klubben skyldes, at der på daværende tidspunkt var et ponystutteri. Lyngby Orienteringsklub startede som Senere er de unge medlemmer blevet en afdeling i Lyngby Idrætsforening i voksne, men ønsker stadig at være til­ 1946, men i 1976 valgte orienteringsaf­ knyttede klubben, og bl.a. derfor ople­ delingen at blive en selvstændig for­ ver vi i dag, at flere af medlemmerne ening. ikke er ponyryttere, men har deres egen »større« hest. RIDNING Frederiksdal Rideklub Exmoor Staldens Ponyklub Stiftet i 1967. Hjemmehørende på Fre­ Stiftet i 1973. Hjemmehørende i Frede- deriksdal Avlsgård, Hummeltoftevej i riksdal på Kulhusvej 4. Virum. Det har fra starten i 1973 været den Som det er gået for de fleste idrætsfor­

45 eninger, så er de faciliteter, Frederiksdal sidste år er opsat ellys, således at der nu Rideklub i tidernes morgen startede i, kan rides hele året - dog er der kun givet og som man dengang syntes var store og tilladelse til brug af kunstigt lys til kl. 20 tidssvarende, nu for små og ikke up to om aftenen. date med hensyn til at kunne køre en Der er en del af medlemmerne, der dyr­ konkurrencerideklub. Der er »kun« en ker deres ridning på konkurrenceplan - ridehal som er 20 x 40 meter - i dag er også om vinteren, hvor man så lejer sig normalen 2 haller med dimensionerne ind i bl.a. Holte Ridehal. 20 x 80 meter. Staldene ligger for langt væk fra ridehallen o.s.v. - det er selvføl­ Lyngby-Taarbæk Rideklub gelig »luksusproblemer« vil bredde­ Stiftet i 1982. Hjemmehørende på Sten- idrætten sige. Der er en del handicaprid­ rødgård. ning i de samme faciliteter som Frede- Det areal, hvorpå rideklubben har si­ riksdals Rideklub benytter, og det er ne folde og ridepladser, og hvor man har selvfølgelig en god ting, men man kunne rejst en ridehal, er pålagt nogle klausuler jo godt ønske, at denne del af aktiviteten vedrørende brugen af disse. Køben­ også var i rideklubbens regi, eller i regi havns kommune, der har ejet disse area­ af Lyngby Handicap Idrætsforening i ler, har overdraget grundene til Lyngby- stedet for at det meste køres på privat Taarbæk kommune på visse vilkår. Da basis. ejerne og brugerne på Stenrødgård ud­ videde med ridehallen medførte dette et Lundtofte Rideklub sagsanlæg fra Københavns kommune, Stiftet i 1972. Hjemmehørende på Sø­ der endte i højesteret i 1989 med det gården i Lundtofte. resultat, at der skal udredes en millio­ Det sidste nye omkring rideklubben i nerstatning til Københavns kommune. Lundtofte er, at Søgården bliver - og er Det sidste spørgsmål om »hvem der skal måske allerede solgt. Søgården, der hid­ betale«? er endnu ikke afgjort, men da til har været ejet af Lyngby-Taarbæk ridehallen blev rejst, advarede man fra kommune, har haft rideskole og udlej­ Lyngby-Taarbæk kommunes side om ning af heste til bl.a. Lundtofte Ride­ mulige konsekvenser. Fra 1982 var der klub, samtidig med at klubben havde et travstutteri på Stenrødgård v/ Ole An­ klublokale på Søgården. Salget medfø­ ker, men da han døde blev gården for- rer dog ikke, at Lundtofte Rideklub må pagtet ud af Lyngby-Taarbæk kommune lukke, men det bliver et alvorligt minus, til Kathe Zum Vhorde, der startede en når klubben nu ikke mere kan gennem­ rideskole og derved var der også basis føre sommerferieridning for skoleele­ for at starte en rideklub - Lyngby-Taar­ ver. Det gav tidligere ca. 20-30 nye med­ bæk Rideklub, der d.d. har ca. 250 med­ lemmer hvert år. Klubben har stadig sin lemmer, hvoraf de ca. 200 er børn. Hel­ udendørs bane, hvor der så sent som ler ikke i denne rideklub er faciliteterne

46 Ved Dyrehavegård har ride klubben Klaufi dels opstaldetsine islandske heste og dels en speciel ridebane til forskellige konkurrencer på de små heste. af internationalt niveau. Der er en min­ rette brug og pleje. Navnet Klaufi - ud­ dre gammel lade og ridehallen, der er ca. tales »KLØVI« - betyder på islandsk 20 x 40 meter. Alligevel er det muligt at »KLODRIAN«. Dyrehavegårds tidli­ skabe topryttere, hvoraf den sidste på gere forpagter og mangeårige formand stammen er Charlotte Krause, der er for FIL. Mogens Preisz hjalp klubben kandidat til de olympiske lege i Barcelo­ med at komme i gang, og han gav tilla­ na i 1992. delse til, at der ved klubbens selvfi­ nansiering blev anlagt en lille og primitiv Rideklubben »KLAUFI« ridebare på Dyrehavegårds jorder ud Stiftet i 1976 Hjemmehørende på Dyreha­ mod Hjortekærsvej. Der blev afholdt vegård. nogle stævner med ponyer og islændere Klubbens formål er ved og omkring (som hesten hedder), og behovet for en Dyrehavegård at fremme interessen for ny og bedre bane steg i takt med med­ ridesporten ved afholdelse af arrange­ lemstallet. Den 5. oktober 1979 kunne menter af forskellig art samt at arbejde for Klaufi indvie en ny og større ridebane på kendskabet til den islandske hest og oplæ­ hjørnet af Trongårdsvej og Hjortekærs­ re medlemmerne i alt vedrørende hestens vej - den første ovale bane på Sjælland

47 11964 markerede idrætsudøvere fra Lyngby-Taarbæk sig flot ved de Olympiske Lege, og medaljeta­ gerne blev ved hjemkomsten hyldet på Lyngby rådhus, hvor daværende borgmester Paul Fenneberg overrakte erindrings gav er til (fra v. ) kanoroerne John Sørensen og Peer Norbohm, roerne Hans Jørgen Boye og Peder Fich Christiansen samt cykelrytteren Henning Petersen. Foto: Irving. Byhistorisk Samling med støtte fra Lyngby-Taarbæk kommune RONING og Bikuben, anlagt af Pihl & Søn. Klubbens medlemmer passer selv vedligeholdelsen af Lyngby Dameroklub banen, og der er efterhånden blevet afholdt Lyngby Dameroklub (LDR) er stiftet i mange stævner med islændere, der til for­ 1932 og hører hjemme ved Lyngby Sø, skel fra andre heste ikke har ridebane­ hvor klubben har sit klubhus ved Folke­ springning og dressur, men udøver deres parken. idræt ved at udføre forskellige gangarter: LDR har en stor bredde, men der er Skridt - trav - galop - tølt og pas. også en elite, som kan måle sig interna­ tionalt med de bedste i verden. LDR kan takke sine mange dygtige ledere for den

48 Store sportslige succes, klubben har op­ hjemmehørende i Taarbæk Havn. I sine levet gennem årene. første leveår havde Taarbæk Sejlklub mange problemer på grund af 2. ver­ Lyngby Roklub denskrig. Specielt under besættelsen, Lyngby Roklub (LR) blev stiftet i 1929 idet mange personer, som var eftersøgt og har også Lyngby Sø som sin »hjem­ af tyskerne flygtede til Sverige over Øre­ mebane«. Ved søens sydøstlige hjørne sund, Taarbæk Sejlklubs »hjemmeba­ og som nabo til Lyngby Kanoklub har ne«. LR sit klubhus og bådehal. I begyndelsen af krigen fik man sejl­ LRs medlemmer har i årenes løb tilladelse til aftenmatcher inden for et hjemført en lang række såvel nationale begrænset område, men den 29. august som internationale mesterskaber. Ved 1943 blev al sejlads forbudt. 1 1944 flyt­ 50-års jubilæet i 1979 viste en opgørelse, tede klubben sine to juniorbåde til Fure­ at det dengang var blevet til 156 danske søen, mens mange af seniorsejlerne flyt­ mesterskaber, 28 nordiske samt 2 euro­ tede deres både til Isefjorden, hvor fri­ pamesterskaber. 55 gange er LR-roere tidssejlads stadig var tilladt. Efter krigen blevet udtaget til verdensmesterskaber fik man først sejltilladelse på Øresund med to bronzemedaljer til resultat. Det igen den 1. juli 1945. samme er opnået ved Olympiske Lege i Til andre vanskeligheder kom i klub­ 7 starter. bens første 19 år manglen på et klubhus. Op gennem 80’erne er de fremragen­ Først i 1958 fik man sit første hus. Det de resultater fortsat, toppende med Jes­ var en skolebarak på Taarbæk skole, der per Engelbrecht og Jens Rosenørns 2. blev ledig, da skolen i 1958 fik sin tredie plads ved verdensmesterskaberne. og sidste fløj. Det hus havde man glæde I 1991 har LR åbnet for damer i for­ af, indtil det i 1965 blev muligt for kom­ bindelse med åbning for Ældre Sagens munen at erhverve et hus, der lå helt ud medlemmer, der nu under kyndig vej­ til havnen. Det fik sejlklubben overladt ledning kan få motion på Lyngby Sø. i den stand, hvori det var. Tillige fik man et pengebeløb til istandsættelse m.v. Så RUGBY gik klubbens medlemmer selv i gang og på godt 4 måneder gennemførtes istand­ RT.I. Exiles Rugby Union Football Club sættelse og modernisering og i april 1966 har på Danmarks teknisk Højskole sin stod det nye klubhus klart i den skikkel­ egen rugbybane. se, hvori det senere har været kendt. Sportsligt har sejlere fra Taarbæk SEJLSPORT Sejlklub gennem årene opnået en lang række fornemme resultater, ligesom Taarbæk Sejlklub klubben har gennemført mange store Taarbæk Sejlklub er stiftet i 1939 og arrangementer.

49 Taarbæk Sejlklubs smukke gamle juniorbåde på Øresund.

50 Medlemmer af Lyngby Salonsky t te forening fotograferet i 1913 på Engelsborgs jorder. Byhistorisk Samling

SKYDNING havde foreningen en periode i Cykelhu­ Alle skytteforeningerne er hjemmehø­ set på Carlshøjvej, inden man flyttede til rende på Lyngby stadion. Lyngby stadion, da skydebanerne der var etableret i 1954. Lyngby Salon Skytteforening Klubben er den ældste idrætsforening i Marineforeningen Kgs. Lyngby afdeling Lyngby-Taarbæk kommune, idet den er Marineforeningens skyttelav blev først stiftet i 1887. Oprindelig fandt både træ­ oprettet i 1945. Indtil 1947 trænede og ning og skydninger sted i en grusgrav konkurrerede man i Hotel Lyngbys ha­ ved Stenrødgård. Senere rykkede man ve, og efter en afstikker til Østerbro sta­ til Hotel Lyngby, hvor skytterne holdt til dion kom foreningen tilbage til Lyngby, i et primitivt skydehus. til Cykelhuset på Carlshøjvej. Her blev Under 2. verdenskrig fik medlemmer­ man til 1956, hvor foreningen flyttede til ne deres våben beslaglagt. Efter krigen Lyngby stadion.

51 gennemførte klubben terrænskydning i Jægerspris, hvilket man iøvrigt stadig udøver på de militære baner. 11960 byg­ gede man sin egen 200 meter bane ved Sjælsø med tilhørende lille omklæd­ ningshus (klubhus), og den havde man helt til 1980. Skyttelauget Kgs. Lyngby er organisatorisk tilknyttet Dansk Idræts-Forbund i lighed med alle øvrige klubber, der er nævnt i denne bog, men klubben er også medlem af De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforenin­ ger (DDSG&I), hvilket giver klubben mulighed for at benytte Frederiksborg amts baner ved Hillerød. Klubben startede på Lyngby Stadion i sæson 1961-62, og skytterne var nogle af primus motorerne ved ombygningen af stadion, og da Lyngby Svømmehal blev bygget fik Skyttelauget også 25 me­ Kenn van Hauen og Malene Kornerupfra Lyng­ ter pistolbaner. by Amatør dans er Forening. Klubben har indenfor DDSG&I erobret flere danske mesterskaber i geværter- Skytteforeningen »3/4 -2A« rænskydning, og klubben skal også roses Foreningen er stiftet i 1945, og navnet for at være den eneste skytteforening i skal læses: Skytteforeningen 3. deling af Lyngby-Taarbæk, der har en ungdoms­ 4. kompagni af 2. afdeling. Foreningens afdeling. formål har klar adresse til landets situa­ tion under den 2. verdenskrig: »at vedli­ SPORTSDANS geholde og styrke det i Frihedskampens Dage opstaaede Venskab og at vedlige­ Lyngby Amatørdanser Forening holde og udvide Skydefærdighed og Klubben er stiftet i 1980 og er hjemme­ Kendskab til Vaaben«. hørende i Idrætshuset på Carlshøjvej. Den kun 10 år gamle forening er allere­ Skyttelauget Kgs. Lyngby. de en af landets største sportsdanserfor­ Skyttelauget Kgs. Lyngby er stiftet den eninger med mellem 40 og 50 turne­ 1. april 1948 på Lottenborg. I de første ringspar i alle aldre. år trænede man i Cykelhuset på Carls- Foreningen har ikke blot skabt en højvej om vinteren og om sommeren medlemsmæssig stor breddeidrætsfor­

52 ening, den har også på det elitemæssige Taarbæk Svømmeklub område klaret sig meget flot og hentet Klubben er stiftet i 1974 og er hjemme­ en række mesterskaber hjem. hørende i Taarbæk Jollehavn. Der er kun vinterbadning på programmet. SVØMNING TAEKWON-DO Lyngby Svømmeklub Klubben er stiftet i 1985 og er i 1991 Lyngby Taekwon-Do Klub blevet hjemmehørende på Lyngby Ud­ Klubben er stiftet i 1980 og hjemmehø­ dannelsescenter ved Trongårdsvej, hvor rende på Virum skole, hvor man for eg­ den har fået lov til at indrette klubloka­ ne midler har etableret et fuldkomment ler. træningslokale for udøvelsen af Taek­ Lyngby Svømmeklub er dannet ved won-Do, en 2.000 år gammel koreansk en fusion af kommunens to svømme- kampsport. klubber, LIFs og LKIs svømmeaf delin­ ger. Sammenlægningen af disse to TENNIS svømmeafdelinger gav en optimal ud­ nyttelse af den samlede træningstid, Hjortekær Tennisklub der af kommunen var stillet til rådig­ Klubben er stiftet i 1951 og hjemmehø­ hed til klubsvømning i de tre kommu­ rende på anlægget ved Ravnholmvej. nale svømmehaller: Lyngby Svømme­ herudover har man baner ved Bjælke­ hal, Fuglsanggårdskolens svømmehal vangen i Hjortekær. Klubben blev stiftet og Trongårdsskolens svømmehal, og i Bjælkevangen. I 1979 tog man de fire klubben har udviklet sig til kommu­ kunststofbaner ved Ravnholmsvej i nens største idrætsforening med 1.350 brug. medlemmer. Klubben har den 1. august 1991 fået Lyngby Tennis Klub overdraget Trongårdskolens svømme­ Lyngby Tennisklub er stiftet i 1923 og hal i selvforvaltning, således at klubbens hjemmehørende på tennisanlægget på medlemmer selv skal klare det meste af Engelsborgvej. Udviklingen i Lyngby driften. Til gengæld har klubben råderet Tennis Klub er gået meget hurtig og er over svømmehallen. meget flot både hvad angår eliten og bredden. Lyngby Udspringsklub Det vil føre alt for langt at nævne den 11980 ønskede en del medlemmer i LIFs lange række af mesterskaber, som med­ svømmeafdeling at specialisere sig i ud­ lemmer af Lyngby Tennisklub har hjem­ spring, og de stiftede derfor denne klub, ført. Det skal blot nævnes, at også i 1991 der er hjemmehørende i Lyngby Svøm­ er det blevet til flere danske mesterska­ mehal. ber til klubben.

53 Lyngbys første tennis »bane« var i Sorgenfri Slotspark, i alleen ved Lottenborg. Her er det beboere og bekendte fra Nygaard på Lyngby Hovedgade, som spiller omkr. 1895. Fra Jørgen M. Gregersens samling. Byhistorisk Samling

Skovridergaardens Tennisklub TRAMPOLIN Klubben er stiftet i 1984 og hører hjem­ me på egne baner ved Skovriderstien i Lundtofte Trampolinklub Virum. Klubben er hjemmehørende i Lundtof- tehallen. Taarbæk Tennis Klub Klubben er stiftet i 1932 og hjemmehø­ VANDSKI rende i Cottageparken i Taarbæk. Taarbæk Vandskiklub Virum-Sorgenfri Tennisklub Klubben er stiftet i 1979 og hjemmehø­ Klubben er stiftet som en afdeling i Vi­ rende i Taarbæk Jollehavn rum-Sorgenfri Idrætsklub og er hjem­ mehørende på idrætsanlægget ved Kap­ le vej.

54 Taarbæk Tennis Klubs bane i Cottageparken. Spilleren er Inger Margrethe Ring, året 1936. Bemærk banens tilstand.

VOLLEYBALL neringshold. I sæsonen 1991-92 har både et dame- og et herrehold divisionsstatus. Lyngby Kammeraternes Idrætsforening Volleyballafdelingen i LKI blev startet i Polyteknisk Volleyball Club 1974, og afdelingen kunne allerede i 10- Klubben er hjemmehørende på Dan­ års jubilæumssæsonen mønstre seks tur­ marks tekniske Højskole.

55 Samarbejde mellem idrætten og kommunalbestyrelsen

Gennem de forløbne 50 år har FIL for­ Fra 1948 og til nedlæggelsen af udval­ stået på bedste måde at varetage idræts­ get i 1990 har FILs formand deltaget i foreningernes fælles interesser over for idrætsudvalgets møder. myndighederne, og samtidig har FILs Årsagen til nedlæggelsen af idrætsud­ bestyrelse adskillige gange bistået en­ valget var ikrafttrædelsen af Lov om kelte foreninger med råd og dåd, hvis støtte til folkeoplysning. Herefter er ar­ disse havde et særligt problem at drøfte bejdsopgaverne vedrørende tilskud til med kommunen. Det har drejet sig om idrætsforeninger samt alle forhold ved­ ønsker om alt lige fra økonomisk støtte rørende foreningernes brug af idrætsan­ i specielle situationer til forbedringer el­ læg og -lokaler lagt i folkeoplysningsud­ ler udvidelser af idrætsanlæggene. valgets regi. Skole- og fritidsudvalget Samtidig har idrætten i Lyngby-Taar- varetager den umiddelbare forvaltning bæk kommune været begunstiget af, at af opgaver vedrørende kommunens kommunens politikere med en positiv idrætsanlæg, og et idrættens kontaktråd, indstilling har taget imod invitationer der samtidig blev nedsat, varetager fra FIL til drøftelser og forhandlinger kommunens samarbejdsrelationer med vedrørende idrættens tarv i kommunen. idrætsforeningerne gennem FIL. Allerede i 1948 nedsatte kommunen Folkeoplysningsudvalget er sammen­ et samarbejdsudvalg med repræsentan­ sat af 7 kommunalbestyrelsesmedlem­ ter fra sognerådet og fra FILs bestyrelse: mer og 8 repræsentanter for brugergrup­ stadionudvalget, der siden blev til perne: oplysningsforbund, idrætten, idrætsudvalget. handicaporganisationer m.fl. Oprindelig var udvalgets primære op­ Idrætskontaktrådet er sammensat af 4 gave driften af den nye Lyngby Idræts­ kommunalbestyrelsesmedlemmer og FILs park, som Lyngby stadion hed i starten. bestyrelse. Hurtigt blev der imidlertid drøftet andre idrætsforhold i udvalget. Udvalget skifte­ Idrættens økonomi de i 1952 navn til idrætsudvalget, det blev Idrætsforeninger har i mange år været et stående udvalg i 1981 ved vedtagelsen afhængige af økonomisk støtte fra stat af den nye styrelsesvedtægt for Lyngby- eller kommune, og også på dette felt har Taarbæk kommune, og i 1990 nedlagde Lyngby-Taarbæk kommune været fore­ kommunalbestyrelsen det, hvorefter det gangskommune, eksempelvis med delvis blev afløst af Idrætskontaktrådet. Lyngby-ordningen. Behandling af idrætssager sker heref­ Allerede i 1910 vedtog sognerådet ef­ ter i henholdsvis skole- og fritidsudval­ ter advarende røster imod at ødsle med get og i folkeoplysningsudvalget. kommunens midler at yde Taarbæk

56 Idrætsforeningernes øko­ nomi er ofte stram, og der­ for går man mange vejefor at skaffe de nødvendige midler. Her starter borgme­ ster Kai Aage Ømskov en sponsorsvømning i Lyngby Svømmeklub. Tilhøjre for­ manden for Lyngby-Taar- bæk Kommunes skole- og fritidsudvalg, Helle Niel­ sen.

Idrætsforening et årligt kontant tilskud Lyngby-ordningen kom til at få føl­ på 1 kr. pr. medlem. gende udseende: Den 14. januar 1963, men med virk­ ning fra den 1. januar samme år vedtog 1. at tilbyde de foreninger, der ejer klub­ kommunalbestyrelsen den tilskudsord­ huse eller andre idrætsbygninger, at ning til idrætsforeningerne, der siden kommunen overtager bygningerne blev kendt som Lyngby-ordningen, og for restgælden i disse og fremtidigt som har dannet forbillede for mange afholder alle driftsudgifter ved byg­ andre kommuners tilskudsordninger til ningerne mod, at de stilles til rådighed idrætten. for foreningerne for en afgift på 5 kr.

57 pr. medlem over 19 år. (Adskillige for­ »Foranlediget af den nye fritidslov er eninger, blandt andre roklubberne, det på sidste kommunalbestyrelsesmø­ benyttede sig af dette tilbud). de vedtaget at udvide disse tilskudsord­ ninger, således at de anførte tilskud pr. 2. at yde foreningerne et tilskud til træ­ ungdomsmedlem forhøjes til henholds­ nere i ungdomsafdelingerne (med­ vis 25 og 12,50 kr., og tilskuddene til lemmer under 19 år) på 75 pct. af foreningernes ungdomstrænere forhø­ trænerudgifterne, maksimalt dog det jes således, at der fremtidig gives fuld beløb, der svarer til kontingentet i dækning for disse udgifter mod hidtil ungdomsafdelingerne. kun 75 pct., men dog stadig med den klausul, at beløbet ikke kan overstige 3. at yde et medlemstilskud til forenin­ foreningernes kontingentindtægt i ung­ gernes ungdomsafdelinger på 10 kr. domsafdelingerne . pr. medlem. For de foreninger, der vil Det er endvidere vedtaget, at så­ benytte sig af den under punkt 2. fremt foreningerne benytter sig af den nævnte ordning, dog kun 5 kr. pr. med­ i fritidsloven angivne interessegruppe­ lem. (I 1967 forhøjedes beløbene til ordning, kan de ikke samtidig modtage henholdsvis 15 og 7,50 kr.) medlemstilskud og tilskud til ung­ domstrænere. 4. at give foreningerne et tilskud til ned­ Formålet med de angivne forhøjelser sættelse af lejeafgiften i idrætshallerne, har været at skabe et alternativ til inter­ således at timebetalingen for de timer, essegruppeordningerne, således at for­ der blev benyttet af foreningens ung­ eningerne skulle kunne opnå stort set domsmedlemmer, kun blev 5 kr. pr. ti­ samme tilskudsmuligheder som angivet me. (For f.eks. håndboldklubbeme be­ i fritidsloven, men uden det med inter­ tød dette et tilskud på 20 kr. pr. time). essegruppeordningen forbundne ret store administrative arbejde for såvel Den nye fritidslov, der trådte i kraft i foreninger som kommune. 1969, indeholdt ligesom Lyngby-ordnin- Endvidere er det vedtaget, at der ikke gen kontant-tilskud til idrætten. Ordnin­ fremtidig skal opkræves nogen træ­ gen hed i fritidsloven interessegruppe­ ningsafgift for foreningernes medlem­ ordningen. mer.« Adskillige kommuner henvendte sig derefter til Lyngby-Taarbæk kommune Der er siden blevet ændret lidt i tilskuds­ for at få råd og vejledning i administra­ ordningerne, således at disse er tilpasset tionen af denne ordning. nye tider. Således blev bl.a. aldersgræn­ Daværende leder af idrætskontoret sen for opnåelse af tilskud sat op til 25 Erik Christensen svarede eksempelvis år, der blev indført tilskud til leder- og Høje-Taastrup kommune således: instruktøruddannelser, klubberne kun-

58 ne både søge det faste medlemstilskud ordningen, og det forventes, at allerede og trænertilskud m.m. i indeværende år vil et forslag ligge på De seneste år har kommunens økono­ bordet til kommunalbestyrelsens afgø­ mi været meget stram, og det har med­ relse. Samtidig venter den samlede idræt ført, at tilskudsordningerne til idrætten spændt på, hvad den politiske sparekniv har måttet gennemgå nogle ændringer vil ramme næste gang. og reduceringer vedrørende det samle­ de tilskudsbeløb. Selvforvaltning Medlemstilskuddet var i 1990 oppe på Her i begyndelsen af 1990’erne får flere 95 kr. pr. medlem under 25 år, og det og flere idrætsforeninger tilbud fra kom­ maximale tilskud pr. medlem under 25 munen om selv at passe deres anlæg. år til trænerudgifter var 625 kr. Alle Fodboldklubber kridter selv baner op kommunale idrætsanlæg stilles veder­ og sørger for at målene, nettene m.m. er lagsfrit til rådighed for idrætten, uanset i orden. Roere og sejlsportsfolk m.fl. alder, og i særlige tilfælde giver kommu­ sørger selv for at passe deres klubhuse, nen tilskud til administration, klubhuse, og indendørsidrætterne får nøgleord­ træning på andre kommuners idrætsan­ ninger, så de selv skal åbne, lukke og læg m.m. slukke. Det sidste par år er tilskudsrammen Forskellen, fra før kommunen over­ reduceret med mellem 15 og 20 pct., og tog anlæggene og til nu, er, at idrætsfor­ i 1991 indførtes brugerbetaling, således eninger, som indgår en aftale med Lyng­ at alle aktive medlemmer over 25 år, der by-Taarbæk kommune vedrørende drif­ benytter kommunens idrætsanlæg, gen­ ten af »eget« anlæg, får et driftstilskud nem deres forening skal betale 70 kr. om fra kommunen. året. FIL anmodede i den forbindelse I disse år er der ikke økonomiske mid­ kommunen om at undersøge det lov­ ler i kommunekassen i tilstrækkeligt medholdelige i en sådan brugerbeta­ omfang til at honorere de store krav om lingsordning. Derefter har Kulturmini­ større og større ressourcer for at kunne steriet meddelt kommunen i skrivelse af klare de betydelige ændringer, der fin­ den 11. november 1991, »at man ikke der sted i idrættens verden. finder den af Lyngby-Taarbæk kommu­ Derfor har man vurderet, at en af løs­ ne anvendte fremgangsmåde med op­ ningerne for at kunne tilfredsstille idræt­ krævning af gebyr/-brugerbetaling for ten er at give foreningerne så frie mulig­ brug af lokaler og udendørsanlæg for at heder for selv at løse problemerne som give kommunen en merindtægt i over­ muligt: selvforvaltning. ensstemmelse med Lov om støtte til fol­ Et eksempel herpå er, at hver enkelt keoplysning«. idrætsforening nu har råderet over hele Folkeoplysningsudvalget har nedsat indtægten ved reklamering på kommu­ et arbejdsudvalg til at revidere Lyngby- nens anlæg, og man kan forestille sig, at

59 Lyngby Boldklub skaffer midler til ungdomsarbejdet ved bl.a. at dele telefonbøger ud. Med tophuen klubbens formand, Hans Bjerg-Pedersen. afgiften til kommunen for entregivende var på 100.000 kr. 11991 var budgettallet arrangementer vil bortfalde. Til gen­ ca. 125.000 kr. Denne fond administre­ gæld skal kommende tiltag være udgifts­ res efter indstilling fra FILs bestyrelse af neutrale for kommunen. skole- og fritidsudvalget. Også i disse spørgsmål vil FIL indtage Æren for oprettelsen af denne fond er en central plads ved forhandlingsbordet FILs, idet FIL den 15. april 1977 anmode­ mellem kommunen og idrætten. De næ­ de kommunen om, at de midler, der indgår ste 25 år i FILs historie tegner derfor til kommunen i form af afgifter ved entre­ mindst lige så spændende, som de første givende idrætsarrangementer, udbetales 50 år har været. til FIL under en eller anden form. Allerede inden man havde vedtaget Idrætsfonden reglerne for idrætsfondens virke vedtog I 1978 var der en ny post på Lyngby- kommunalbestyrelsen at afsætte Taarbæk kommunes budget under bud­ 100.000 kr. til formålet, og på idrætsud­ getområdet Idræt: Idrætsfonden, som valgets møde den 3. maj 1978 blev

60 idrætsfondens vedtægter endeligt vedta­ ger med henblik på senere udtagelse til get. danske landshold, internationale me­ Fondens formål er at yde tilskud til sterskaber m.m. Der er også givet man­ ekstraordinære aktiviteter, der udgifts­ ge tilskud til rejser til udlandet, for del­ mæssigt ikke kan holdes inden for en tagelse i udtagelseskonkurrencer m.m. idrætsforenings normale driftsbudget, Tilskud ydes ofte til eliteidrætten, og hvortil der ikke på anden vis ydes hvilket er meget naturligt, da det netop kommunal støtte. er den type engagementer, som en al­ mindelig amatøridrætsforenings penge­ Fondens midler kan anvendes til: kasse ikke har mulighed for at tilfreds­ 1. sikkerhedsstillelse (dækning af even­ stille. Eksempelvis gav Virum-Sorgenfri tuelt underskud) ved idrætsarrange­ Håndboldklubs deltagelse i Europa menter af en vis standard eller med et Cup’en klubben et underskud på særligt sigte. 100.000 kr. Lyngby-Taarbæk kommunes 2. fremme af særlige aktiviteter eller idrætsfond gik her ind og dækkede godt støtte til særlige idrætslige formål. 70.000 kr. af dette underskud. 3. tilskud til rejser til udlandet (bortset fra venskabsbyerne, hvortil der ydes Reklamer på kommunens idrætsanlæg støtte efter særlige regler). Arbejdet i de forskellige idrætsforenin­ ger kan ikke udføres uden penge, og Som eksempler på, hvilke ansøgninger, derfor har idrætten altid haft et behov der inden for de sidste år er blevet anbe­ for at skaffe midler til klubkasserne. falet af FILs bestyrelse og imødekom­ Forskellige regler og forbud, hvoraf met af det politiske udvalg, kan nævnes mange er blevet sat af idrættens egne Trongårdens Idrætsforenings deltagelse organisationer, har været til hinder for i Europa Cup turneringen for mester­ bl.a. indtægter gennem reklamer. hold, Virum-Sorgenfri Håndboldklubs I løbet af 1960’erne skete der imidler­ deltagelse i Europa Cup turneringen for tid meget på netop dette område, og der pokalvindere, Lyngby Kanoklubs arran­ blev indført bandereklamer, reklamer gement i forbindelse med verdensme­ på idrætstøjet m.m. sterskaberne i marathon kano og kajak Lyngby Boldklub var i 1971 først med på Gladsaxe Rostadion og Lyngby en ansøgning til kommunen om tilladel­ Amatørdanser Forenings afholdelse af se til at ophænge løse reklamer på Lyng­ europamesterskaberne for seniorer i by stadion i forbindelse med klubbens Lyngby stadionhal. hjemmekampe. Endvidere er mange eliteidrætsudø­ FIL blev anmodet om en udtalelse i vere fra idrætsforeningerne i Lyngby- denne forbindelse, og af svaret fremgik Taarbæk kommune blevet tilgodeset det, at FILs bestyrelse ikke kunne anbe­ med tilskud til deltagelse i fællestrænin­ fale, at ansøgningen blev imødekom-

61 met. Der skulle gå to år, før den første Eremitageløbet reklameaftale mellem Lyngby-Taarbæk Man skal helt tilbage til 1896 for at finde kommune og idrætten blev indgået. Den de første initiativer til at arrangere løb i omfattede udelukkende Lyngby sta­ Dyrehaven. Det vil sige, at det er næsten dion, og indtægterne fra de opsatte re­ 100 år siden, Dyrehaven for første gang klamer fordeltes mellem Lyngby Bold­ åbnede sine porte for organiserede løb. klub, Trongårdens Idrætsforening og Det var terrænløbet ved Fortunen, For- FIL. tunløbet. Siden er der indgået flere reklameaf­ Dette løb var kun for konkurrencelø­ taler dækkende alle idrætsanlæg. Den bere, og de bedste 200-300 distanceløbe­ sidste aftale, der er fra 1989, går i kort­ re i Danmark deltog i dette løb den 3. hed ud på, at de indkomne reklamebe­ søndag i marts. Løbet var på ca. 8 km, og løb tilfalder den forening, der selv teg­ det havde start og mål ved Fortunen. ner reklamen. Fortunløbet blev ikke mindre popu­ lært af, at kong Chr. X. hvert år var Idræt i Dyrehaven tilskuer til løbet. På vejrmæssigt gode Jægersborg Dyrehave benyttes af man­ dage var der helt op til 40.000-50.000 ge borgere i Lyngby-Taarbæk kommu­ tilskuere til løbet. ne, der går, løber eller cykler en tur i den 11939 blev det sidste Fortunløb afvik­ dejlige skov. let, og det blev afløst af Ermelundsløbet, Også i idrætssammenhæng har Dyre­ der dog aldrig blev den samme store haven i mange år været flittigt benyttet. succes. Specielt atletikudøvere og fodboldspil­ I 1969 tog Københavns Idræts-For­ lere fra Taarbæk har benyttet sig af sko­ ening, Københavns Skiklub og dagbla­ vens gæstfrihed. det BT initiativ til at arrangere et ca. 14 Den tredie store idrætsgren i Dyreha­ km langt motionsløb i Dyrehaven med ven er golfspillet. Københavns Golf start og mål ved Fortunen. Klub har på Eremitagesletten fået an­ I modsætning til Fortunløbet, der kun lagt et meget smukt golfanlæg. var for konkurrenceløbere tilmeldt en På Dyrehavegård og ved Fortunen idrætsforening, er Eremitageløbet åbent har mange deres heste opstaldet, og de for alle. mange ridestier i Dyrehaven benyttes Det første løb i 1969 blev en stor suc­ flittigt ces. Der var 2.300 deltagere i alle aldre. De to idrætsarrangementer, der opta­ Det seneste afviklede Eremitageløb den ger indbyggerne i hovedstadsområdet 6. oktober 1991 blev ligeledes en succes mest, når der tales om Dyrehaven, er med 16.118 deltagere. Dette løb er, som imidlertid uden tvivl de to årligt tilbage­ Fortunløbet var det, en folkefest med vendende begivenheder, Eremitagelø­ tusindvis af tilskuere. bet og Hubertusjagten. Selve deltagerantallet er nu så stort, at

62 Fra et fortunløb omkring 1920. Til venstre Restaurant Fortunens daværende bygning, yderst til højre kong Christian X til hest. Bykistorisk Samling

Skovvæsenet har været nødt til - bl.a. af Galopløb hensyn til skovens dyr - at fastsætte en øvre De første sportsstævner i Dyrehaven grænse for, hvor mange der må deltage. fandt sted helt tilbage i 1870. Tæt ved Eremitageslottet blev de første heste­ Hubertusjagt væddeløb afholdt lørdag den 16. og søn­ Den første søndag i november kaldes dag den 17. juli 1870 foran store tribuner der til Hubertusjagt i Dyrehaven. Jagten med tusinder af tilskuere fra det bedre arrangeres for at mindes jægernes skyts­ borgerskab. helgen, og i lighed med Eremitageløbet Kongehusets interesse for hestespor­ overværes den af i tusindvis af tilskuere ten gjorde, at det ikke var noget problem i den smukke efterårsskov. at få stillet arealerne i Dyrehaven til Det er Sportsrideklubben, der siden disposition. Det var imidlertid udgifts­ klubben blev stiftet i 1900, har afsluttet krævende at rejse tilskuertribunerne, og sæsonen med denne Hubertusjagt. selv om der var totalisatorspil (med en

63 Den gamle væddeløbsbane på Eremitagesletten omkr. 1900. Beliggenheden af banen, der eksisterede fra 1870 til 1909, fremgår af kortskitsen. Byhistorisk Samling

64 omsætning på ca. 1.000 kr. pr. dag), samt ringer til fordel for klubben, der betød indsamlinger m.m., blev økonomien atbestemmelsenvedrørendebegrænset først god, da der blev indledt samarbej­ medlemstalfaldtvæk. Lejemålet blevpå de med svenskerne. 15 år, og den årlige leje blev nedsat til I 1875 blev det første skandinaviske 500 kr. derby afholdt på banen. Det sidste løb De to verdenskrige har været hårde afvikledes den 6. juli 1909, og den 5. juni ved golfklubben. I den 1. verdenskrig året efter var der løbspremiere på Klam- blev banen benyttet til militære øvelser penborg Galopbane. og derfor ødelagt, og i 2. verdenskrig blev klubhuset i 1944 sprængt i luften. I Københavns Golf Klub dag står klubben stærkt som en af de Københavns Golf Klub, der er hjem­ bedste og største golfklubber i landet mehørende på Eremitagesletten, er til­ med en ungdomsafdeling på flere hund­ flytter, idet klubben blev stiftet i 1896 rede medlemmer. med spillested på Lammefælleden mellem Nørre Alle og Jagtvejen. Alle­ Idrætslederprisen rede året efter gik man i klubben med Uden de mange frivillige lederes store planer om at flytte ud til Eremitagen, arbejde i de forskellige idrætsforenin­ og omkring århundredeskiftet var man ger, kunne organiseret idræt ikke over­ godt i gang med anlæggelsen af en 9 leve. Det er man i Lyngby-Taarbæk hullers bane. kommune fuldt ud klar over, og derfor 8. hul på denne var meget specielt, ønsker man hvert år at hylde en af disse idet spillerne her skulle slå op over væd­ frivilllige ledere. deløbstribunen. Gaven til den af kommunalbestyrel­ Klubhuset var meget fornemt, idet sen udpegede leder bliver overrakt man havde adgang til et par omklæd­ ved en indrætssammenkomst, hvor ningslokaler på Eremitageslottet, som kommunalbestyrelsen samtidig med dengang rummede en restaurant, der overrækkelse af en erindringsgave blev benyttet af medlemmerne. hædrer de idrætsudøvere, der i årets I midten af 1920’erne begyndte Kø­ løb har vundet et dansk, nordisk, euro­ benhavns Golf Klubs tilstedeværelse i pæisk, olympisk eller verdensmester­ Dyrehaven at tage endelig form, og skab for en forening hjemmehørende i der blev anlagt en 18 hullers bane på kommunen. arealet vest for slottet. Skovrider Mar- Ved samme lejlighed får de 1. senior­ tensen-Larsen anbefalede Landbrugs­ hold fra kommunens idrætsforeninger, ministeriet, at golfklubben kunne kø­ som har sikret sig en oprykning til en be professor Nyholms hus, der lå i Dy­ højere række, serie eller division, en rehaven. Den samme skovrider fik og­ check som tak for en god indsats. så gennemført nogle lejekontraktænd­

65 Idrætslederprisen blev indstiftet i 1962, og den er i årenes løb tildelt: 1962: Kaj Jørgensen, Lyngby Bold­ klub. 1963: Erik Knudsen, Virum-Sorgenfri Håndboldklub. 1964: Ellen Jensen, Lyngby Kvindelige Idrætsforening. 1965: Ruth Heinze, Lyngby Damero- klub. 1965: Ekstraordinært i anledning af FILs 25 års jubilæum til: Axel K. Holm, FILs formand 1946-75. Børge Seeger, FILs bestyrelses­ medlem 1941-72. 1966: Poul V. Larsen, Lyngby Bold­ klub. 1967: J.M. Niemann Kronborg, Lyng­ by Håndbold Klub. 1968: Erik Petersen, Taarbæk Idræts- Lyngby-Taarbæk kommunes idrætslederpris forening. overraktes i 1974 af borgmester Ole Harkjær til 1969: Svend O. Hansen, Lyngby Ro- Bent Frederiksen fra Virum-Sorgenfri Bold- ’ klub. Byhistorisk Samling 1970: Birgitte Wilbek, Trongårdens Idrætsforening. 1978: Per Nielsen, Lundtofte Bold- 1971: Arne Sylvest Olsen, Virum-Sor- klub, genfri Håndboldklub. 1979: Inge Jørgensen, Virum-Sorgen- 1972: Alfred Hansen, Lyngby Roklub. fri Håndboldklub. 1973: Erik Jeppesen, Lyngby Kano- 1980: Bjarne Bentsen, Lyngby Cycle klub. Club. 1974: Bent Frederiksen, Virum-Sor- 1981: John Mortensen, Skyttelauget genfri Boldklub. Kgs. Lyngby. 1975: Lovise Terkelsen, Lyngby Da- 1982: Thomas Gjerlufsen, Lyngby Ka­ meroklub. noklub. 1976: Bente Schollert, Lyngby Kam- 1983: Svenn Folkmann, Trongårdens meraternes Idrætsforening. Idrætsforening. 1977: Børge Andersen, Virum-Sorgen- 1984: Lise Helt, Virum-Sorgenfri Bad- fri Boldklub. mintonklub.

66 Også uden for Dyrehaven har der været afholdt løb over lange distancer, feks. marathonløbet Frederiksborgløbet fra Frederiksborg Slotsplads til Københavns Idrætsplads. Det »Frederiksborg- løb«, der blev annonceret under Fagenes Fest på Lyngby Stadion i 1946, var dog en spøg, hvor fire old boys fra Lyngby Idrætsforening efter aftalt spil kom ind i den viste rækkefølge (fra v. ): Alfred Pedersen, Sofus Andersen, Aage Wegener og Frederik Andersen. Byhistorisk Samling

1985: Helmuth Olsen, Lyngby Orien­ 1989: Anette Mortensen, Lyngby Da teringsklub. meroklub. 1986: Helen Astrup, Lyngby-Taarbæk 1990: Hans Lippert, Boldklubben i Vi Gymnastikforening. rum af 1982. 1987: Aksel Thulesen, Lyngby Bold­ 1991: Kjeld Larsen, Lyngby Svømme klub. klub. 1988: Kai Bech Müller, Lyngby Tennis Klub.

67 Idrætsanlæg i Lyngby-Taarbæk kommune

I disse og de nærmest foregående år har Lyngby-Taarbæk kommune ejer eller le­ idrætten i de fleste kommuner kunnet jer følgende idrætsanlæg, hvis placering mærke den betydelige stramning i den fremgår af kortet: offentlige økonomi. Der er blevet og bliver foretaget betydelige reduceringer 1. Klubhus for Taarbæk Sejlklub i i de kommunale anlægsbudgetter. Det Taarbæk havn. samme gælder budgettallene for drift og 2. Klubhus for Taarbæk Idrætsfor­ vedligeholdelse af kommunernes ening i Dyrehaven ved Trepilelå- idrætsanlæg og tilskudsordningerne til gen. idrætsaktiviteter for børn og unge. Springforbi fodboldbaner på Ere­ I Lyngby-Taarbæk oplevede man for mitagen ved Trepilelågen. Arealet første gang i 1989 en ændring af Lyngby- lejes af staten. ordningen i negativ retning. Siden har 3. Tennisanlæg i Cottageparken. idrætsforeningerne fået alvoren at føle, Arealet lejes af staten. idet tilskudspuljen er reduceret med ca. 4. Boldhal på Lyngby Uddannelses­ 15 pct., og næsten alle tiltag er fjernet fra center ved Trongårdsvej. Hallen le­ investeringsoversigten vedrørende jes af staten. idrætsanlæg. Trongårdsskolens svømmehal. Det skyldes ikke manglende interesse 5. Hjortekær tennisanlæg ved Bjælke­ og forståelse for idrætslivet i kommunen vangen. Arealet lejes af Arbejder­ hos politikerne i kommunalbestyrelsen, nes Andels Boligselskab. men udelukkende den økonomiske si­ 6. Lundtofte idrætsplads og idrætshal. tuation. Kommunalbestyrelsens indsats 7. Brede boldbane. på idrætsområdet har hidtil været meget 8. Lyngby stadion. positiv, og der har været et forbilledligt 9. Lyngby tennis- og badmintonanlæg samarbejde med FIL. Et samarbejde ved Engelsborgvej. hvis resultat bl.a. kan ses i form af de 10. Klubhus for Lyngby Dameroklub mange idrætsanlæg, der findes i kommu­ 11. Klubhuse for Lyngby Roklub og nen. Lyngby Kanoklub. Brugerne af disse anlæg har kvitteret 12. Boldbanerne på Virumgårds jorder. ved at gøre Lyngby-Taarbæk til en af de 13. Idrætsplads ved Kaplevej. bedste idrætskommuner i Danmark 14. Fuglsanggårdsskolen med boldbane med en elite, som ofte er på verdens­ og svømmehal. Virum Gymnasium plan, og en bredde, der fylder anlæggene med boldbane og idrætssale. fra tidlig morgen til sen aften. 15. Virumhallen. 16. Virum skoles idrætshaller.

68 Placeringen af idrætsanlæggene i Lyngby-Taarbæk kommune fremgår af teksten overfor.

Herudover benyttes alle kommunesko­ ening. Kunststofbanerne, der blev an­ lernes idrætsanlæg, inkl. gymnastiksale, lagt i 1973, er efter brugernes opfattelse uden for skoletiden til en eller anden nogle af de bedste i Danmark, og derfor form for idræt organiseret i oplysnings­ henlægges der ofte store atletikarrange­ forbunds- eller idrætsforeningsregi. menter til Lyngby stadion. Atletikba­ nerne benyttes desuden af flere kommu­ LYNGBY STADION ne- og privatskoler i idrætsundervisnin­ gen. Søndag den 8. maj 1949 var en stor dag for idrætten i Lyngby-Taarbæk kommu­ BUESKYDNING i Lyngby Bueskytte- ne. Den dag blev Kongens Lyngby laug. Bueskydningsanlægget ligger me­ Idrætspark åbnet. Det var det første sto­ get smukt i parkområdet, »Badepar­ re håndgribelige resultat af samarbejdet ken« ud til Sorgenfrigårdsvej. mellem kommunen og FIL. Det var i øvrigt et ganske andet idrætsanlæg end HOCKEY i Hockeyklubben Orient. det, vi i dag kender som Lyngby stadion. Hockeybanen er placeret på græsarealet Lyngby stadion indeholder i dag næ­ ved siden af Lyngby-Taarbæk kommu­ sten alle faciliteter til idrætsudøvelse: nes ungdomsskole og Lyngby’ Uddan­ nelsescenter. UDENDØRS FODBOLD i Lyngby Boldklub 1921 og ATLETIK i Trongårdens Idrætsfor­ Lyngby Boldklub A/S. Der er fem græs-

69 Lyngby Stadion var i begyndelsen ret primitivt i forhold til i dag, og adgangsvejene anderledes (luftfoto ca. 1950). Øverst bueskytterne og de kvindelige roere ved indvielsen. Byhistorisk Samling

70 Lyngby Stadion blev indvieti 1949 ved et storsti­ let arrangement, der blandt tilskuerne talte tron­ følgerparret, kronpris Frederik og kronprinses­ se Ingrid. Yderst til højre på forreste række ses prins Knud og prinsesse Caroline-Mathilde. - Sognerådsformand Ingvar Nørgaard holdt ind­ vielsestalen. - Inden indvielsen blev græsset slået en ekstra gang på det nye stadion. Byhistorisk Samling

71 72 Lyngby stadions bygninger: 1. stadionhal, 2. og 3. omklædningsbygninger 4. cafeteria og pub med keglebaner og skydebaner i kælderen, 5. svømmehal, 6. træningshal til badminton og tennis. baner samt opvisningsbanen, hvor der klubbens selvforvaltning af alle græs- og er plads til ca. 15.000 tilskuere. På tribu­ grusboldbaner inklusive opvisningsba­ nen, der blev indviet i 1968, er der plads nen. Lyngby Boldklub A/S modtager et til 1.800 siddende tilskuere. I 1979 blev driftstilskud fra kommunen og skal til der installeret lys på opvisningsbanen, gengæld selv passe driften. Der er i afta­ således at det også er muligt at spille len taget særlig hensyn til, at ingen af de fodbold om aftenen. Der er anlagt tre idrætsforeninger, der til daglig benytter grusbaner til at spille kampe og træne på faciliteterne på Lyngby stadion, stilles i vinterhalvåret, og i 1965 blev lysanlæg­ ringere i fremtiden. get til disse baner etableret. Grusbaner­ ne benyttes af samtlige fodboldklubber TENNIS De fire vedligeholdelsesfrie i kommunen til vintertræning. udendørs baner blev anlagt i 1965. I 1991 blev der indgået en lejekon­ trakt mellem Lyngby-Taarbæk kommu­ ne og Lyngby Boldklub A/S omkring

73 INDENDØRS BOKSNING i Bokseklubben Frem. Frem arrangerer alle sine stævner i Lyngbyhallen, der blev indviet i oktober Lyngbyhallen, og klubben har desuden 1961, kan benyttes til næsten alle former et tilstødende bokselokale med bokse­ for indendørs idræt, og den har da også ring og andre redskaber til træningen. i tidens løb dannet ramme om konkur­ rencer og stævner i mange forskellige BUESKYDNING i Lyngby Bueskytte- sportsgrene lige fra europamesterska­ laug. I 1977, samtidig med åbningen af ber og landskampe til danske mester­ svømmehallen, fik bueskytterne sin skaber samt et utal af »almindelige« tur­ egen bueskydningshal til træning i kæl­ neringskampe m.m. Herudover benyt­ deretagen under cafeteriet, men ved tes den naturligvis til klubbernes træ­ stævner rykker bueskytterne op i hallen. ning. Lyngbyhallen er særdeles velegnet til FODBOLD. Indendørs fodbold har ud­ TV-udsendelser, og alene i 1991 er der viklet sig til en populær sportsgren, og fra Lyngbyhallen blevet sendt udsendel­ hvert år afholdes der adskillige inden­ se fra et internationalt boksestævne, eu­ dørs fodboldstævner i Lyngbyhallen. ropamesterskaberne i dans og et hoc­ Det er især Lyngby Boldklub og Taar­ keystævne for ungdom. bæk Idrætsforening, der arrangerer dis­ Det ugentlige timeforbrug i Lyngby­ se stævner. hallen er 49 timer til idrætsforeningerne, 11 timer til skolerne og 3 timer til firmai­ GYMNASTIK. Specielt redskabsgym­ drætten. Hertil kommer i ca. 40 uger om nastik kræver meget gulvareal, også ved året turneringskampe og stævner, som i træningen. Derfor holder Lyngby-Taar­ gennemsnit beslaglægger 18 timer om bæk Gymnastikforening primært til i ugen. I alt i højsæsonen et forbrug på ca. Lyngbyhallen både til træning og stæv­ 15 timer hver dag. ner. Lyngby Gymnasterne benytter of­ test Lyngbyhallen til sine store opvisnin­ Lyngbyhallen benyttes til: ger. Motionsgymnastik, især inden for BADMINTON i Lyngby Badminton ældreområdet, er i de seneste år vokset Klub. Dog kun i forbindelse med stæv­ meget, så det har været nødvendigt at ner. benytte også Lyngbyhallen hertil. En gang om ugen samles mere end 75 ældre BASKETBALL i Lyngby Basketball til gymnastik i Lyngbyhallen, arrangeret Club, der også har træningstider i bold­ af Ældre Sagens lokalkomité. spilhallen ved Trongårdsvej, som ejes af staten. Også Sorgenfri International Ba­ HOCKEY i Hockeyklubben Orient. sket Club har træningstimer i Lyngby­ Der er en løbende danmarksturnering i hallen. halhockey i vinterhalvåret.

74 11961 indviedes Lyngbyhallen, og de kommende brugere marcherede ind. - Nederst: skoleinspektør Thormod Thomsen (t.v.) og viceborgmester Ole Harkjær. - Prins Knud i samtale med Ole Harkjær og borgmester Paul Fenneberg. - FILs formand, Axel K. Holm, på talerstolen. Byhistorisk Samling

75 Robassinet på Lyngby stadion benyttes flittigt af kommunens roere i deres vintertræning

HÅNDBOLD i Lyngby Håndbold Lyngbyhallen, men det er meget lidt, Klub. Klubben har træningstimer alle hallen benyttes til denne idrætsgren. hverdagsaftener, og klubbens mange Kun lidt tidlig morgentennis kan der af­ hold spiller turneringskampe på de fle­ ses træningstid til. ste søndage i vintersæsonen. VOLLEYBALL. Der er ingen klub­ SPORTSDANS i Lyngby Amatørdan­ ber, der træner i volleyball i Lyngby­ ser Forening. Denne forening arrange­ hallen. Bortset fra i sommermåneder­ rer de fleste af sine store danseturnerin­ ne, hvor LKIs og Polyteknisk Volley­ ger i Lyngbyhallen. ball Clubs normale træningssteder på skolerne er lukkede. Der har dog væ­ SELVFORSVAR. Sportsgrenene Ju- ret afviklet landskampe i volleyball i Jutsu, Taekwon Do m.fl. træner i Lund- Lyngbyhallen. toftehallen samt på Virum skole, men når der skal afvikles større stævner, be­ I samme bygning, der rummer Lyngby­ nytter man ofte Lyngbyhallen. hallen er der et bordtennislokale, som benyttes af Lyngby-Taarbæk Firmai­ TENNIS. Der er streget op til tennis i dræts Union til bordtennis, til dans af

76 11989 kunne Lyngby Boldklub flytte ind i eget klubhus på Lyngby stadion. Foto: Irving.

Lyngby Amatørdanser Forening og til SKYDNING. I kælderetagen i denne gymnastik af oplysningsforbundene. bygning er der 12 stk. 15 meter og 4 stk. Endelig rummer bygningen restau­ 50 meter skydebaner, der alle benyttes rant og mødelokale, som benyttes til fe­ 25-26 timer om ugen i vintersæsonen. I ster, receptioner, møder, bridgeaftener, forbindelse med skydeanlægget har de 4 bankospil og generalforsamlinger. skytteklubber et fælles klublokale. De Omklædningsbygningen, der rummer fire klubber er: Marineforeningens Kgs. en række omklædningsrum, blev taget i Lyngby afdeling, Lyngby Salon Skytte­ brug i marts 1954. Bygningen rummer forening, Skytteforeningen »3/4-2A« og desuden klublokaler til Lyngby Hånd­ Skyttelauget Kgs. Lyngby. bold Klub, Trongårdens Idrætsforening, Hockeyklubben Orient og Lyngby Ori­ KEGLESPORT. Oprindelig lå der ved enteringsklub. siden af skydebanerne nogle kegleba­ ner. De blev i 1977 af sikkerhedsmæssige

77 Arne Jacobsens forslag til Lyngby Svømmehal. Det Grønne Område

årsager flyttet til kælderen under Cafe­ ningshaller på Lyngby stadion indviet. teria og Pub, hvor også bueskytterne har De er bygget til tennis- og badminton­ deres anlæg. Keglebanerne benyttes af klubberne i kommunen, og træningsti­ kommunens fem kegleklubber: Kegle­ merne er fordelt mellem samtlige af dis­ klubben Fortuna, »8 om Kongen«, se foreninger. Der bliver spillet i 100 Lyngby Dame Kegleklub, Lyngby Keg­ timer om ugen i hver hal. leklub og Norde Birks Kegleklub. I for­ bindelse med keglebanerne har klub­ Lyngby Boldklubs klubhus berne et fælles opholdsrum. I juni 1988 gav kommunalbestyrelsen sin tilladelse til, at Lyngby Boldklub opfør­ RONING. Robassinet blev taget i brug te et klubhus ved opvisningsbanens nord­ i 1954, og det fungerer med rindende østlige hjørne. Klubhuset stod færdigt til vand som modstand mod en åre. Anlæg­ indvielse i april måned 1989. get benyttes af Lyngby Roklub og Lyng­ by Dameroklub i vintertræningen. Lyngby svømmehal Allerede i 1930erne drøftede man mu­ SVØMNING. I 1977 åbnede Lyngby lighederne for at opføre en svømmehal Svømmehal. Der er offentlig adgang i i Lyngby-Taarbæk kommune. Et af de størstedelen af hallens åbningstid. første projekter så dagens lys i 1940erne, Idrætten har i alt 20 timers træning i og det efterfulgtes af andre forslag og hallen om ugen. projekter op gennem 1950erne. I 1961 tog man fat igen og drøftede Træningshaller nye forslag i kommunalbestyrelsens Den 28. september 1986 blev de to træ­ grupper, men først i 1963 godkendtes et

78 Lyngby Svømmehal blev taget i brug i 1977. forslag om at anmode Danmarks be­ på. Boligministeriets svar var »Nej«; led­ rømte arkitekt Arne Jacobsen om at ud­ saget af bemærkningen, at »udsigten til arbejde skitseforslag til svømmehal og at få igangsætningstilladelse de første år badeanstalt efter et af kommunalbesty­ er ikke stor«. relsen godkendt byggeprogram. Svøm­ Projekteringen fortsatte dog i nært mehallen skulle bl.a. som det første sted samarbejde med det kommunale idræts­ i landet rumme et 50 meter bassin. udvalg og svømmesportens eksperter, Arne Jacobsen gik i gang, og efter at og der tegnede sig et projekt, som mange det første skitseprojekt i 1964 forelå fra karakteriserede som intet mindre end hans hånd, ansøgte kommunalbestyrel­ genialt. sen om »igangsætningstilladelse«, som Men både fordi tiden gik, fordi krave­ man skulle dengang ved alle byggerier. ne steg, og fordi flere af Arne Jacobsens Man ønskede fra statens side at regulere elegante konstruktioner fordyrede pro­ forbruget af byggematerialer og ar­ jektet meget, voksede betænkeligheder­ bejdskraft, som der dengang var mangel ne i kommunalbestyrelsen.

79 I Lyngby Svømmehal er der et specielt springbassin, som benyttes flittigt af den lokale udsprings klubs dygtige springere. Byhistorisk Samling

Oprindelig havde man anslået 20 mill, det ambitiøse projekt, vedtog man at kr. som den omtrentlige byggesum. Be­ pålægge Stadsarkitektens forvaltning at løbet steg undervejs over 30 og 40 mil­ udarbejde et nyt og mindre byggepro­ lioner for at ende på 72 mill, kroner i gram til en svømmehal og badeanstalt, totale omkostninger eller i et reduceret men stadig med et 50 meter bassin som projekt til 58 millioner. Så var vi nået til det første i landet. De samlede udgifter 1971, og så måtte kommunalbestyrelsen burde ligge omkring 15. mill. kr. med beklagelse vedtage, at man af øko­ Opgaven med denne svømmehal blev nomiske grunde måtte opgive projektet. overdraget firmaet Højgaard & Schultz, Man afregnede med arkitekter og inge­ som antog arkitektfirmaet Krohn & niører og sluttede sagen med at betale Hartvig Rasmussen til den arkitektoni­ 3,5 mill. kr. i honorarer. ske del af opgaven, som på smukkeste Men i samme møde, hvor man opgav måde blev løst af arkitekt Svend Axels-

80 son. 20. oktober 1975 godkendte kom­ vis falder ind i bybilledet ved Geels munalbestyrelsen projektet og en bevil­ Plads, har ligesom svømmehallen haft ling på 171/2 mill.kr. og så omsider kørte en lang tilblivelseshistorie, men dog ik­ svømmehalssagen på skinner. ke så dramatisk. Projektet indeholdt foruden svømme­ Historien begyndte i 1954, da Set. Ge- hal og bade en udvidelse af Lyngby sta­ orgsgildet og Virum-Sorgenfri Idræts­ dion med 5 nye omklædningsrum, 7 keg­ forening fremsendte et forslag til kom­ lebaner og et bueskydningslokale samt munen om en kombineret udstillings­ motionsrum, cafeteria og pub. møde- og sportsbygning i Virum, kaldet Svømmehallen m.m. stod færdig til Virumhallen. indvielse den 1. august 1977. Efter de Der medfulgte et skitseforslag, udar­ mange års besvær var glæden naturligvis bejdet af arkitekterne Erling Paludan og stor. Den blev understreget af, at borg­ Holger Næsted, og bygningen tænktes mester Ole Harkjær ved indvielsen kun­ opført på det af kommunen ejede areal ne byde velkommen bl.a. til sogneråds­ øst for banen i Virum. Det areal, hvor formand Ingvar Nørgaard, der i sin for­ Virumhallen også kom til at ligge, selv­ mandstid fra 1928 til 1950 havde arbej­ om det blev et helt andet hus med andre det for en svømmehal og til borgmester arkitekter. Paul Fenneberg, der i sin funktionstid Kommunen tog godt mod forslaget, fra 1950 til 1973 havde gjort det samme. og både i idrætsudvalget, byplanudval­ Men nu stod den der altså og blev get og økonomiudvalget gav man tilslut­ straks meget populær hos kommunens ning til, at der blev arbejdet videre med borgere; en popularitet der har holdt sig sagen. usvækket. Foreningerne havde nedsat et særligt Svømmehallen rummer et 50 meter »Fællesudvalg for Virumhallen«, hvortil bassin samt et udspringsbassin med to også »Foreningssamrådet i Virum«, som 1-meter vipper, en 3-meter vippe samt et var en sammenslutning af foreninger i 5-meter tårn. Der er desuden et specielt Virum, blev knyttet, og dette Virumhal- småbørnsbassin med ekstraopvarmet udvalg arbejdede energisk i den kom­ vand. Endelig rummer bygningen et mende tid for at skabe mulighed for op­ herre- og et dameomklædningsrum, førelse af Virumhallen. hver med plads til 200 personer og med Der blev holdt byfest og andre arran­ brusere og saunaer. Der er desuden byg­ gementer, der havde til formål at skaffe get særskilte badeanstalter med bruse­ penge til halbyggeriet. Men det gik tre­ bade, karbade og saunaer. vent, og selv om Virum-borgerne var meget interesserede i at få deres hal, var Virumhallen indstillingen om, at man selv skulle være Virumhallen, der i dag med sin karak­ med til at betale ikke så fremtrædende, teristiske tagkonstruktion på smukkeste som den er blevet senere.

81 Virumhallen, som blev taget i brug i 1968, er et særdeles smukt byggeri, der siden er blevet præmieret. Byhistorisk Samling

11961 måtte »Virumhal-udvalget« gi­ tilladelse, bl.a. på betingelse af, at arbej­ ve op, og den 4. december 1961 skrev det går igang tidligst 1. juni 1965 og se­ man til kommunalbestyrelsen, at man nest 1. september 1965. Det var statsre­ nu indstillede sin virksomhed og henvi­ gulering, så det klodsede! Men arbejdet ste til en aftale om, at kommunen nu gik naturligvis i gang, og i maj 1968 var ville påtage sig at lade Virumhallen op­ Virumhallen klar til indvielse. De sam­ føre. lede omkostninger havde været ca. 11 En måned efter - i januar 1962 - sva­ mio. kr. rede kommunalbestyrelsen ved at ved­ Indvielsen strakte sig over hele 3 dage. tage opførelse af en Virumhal og udar­ Torsdag 2. maj 1968 blev Virumhallen bejdelse af et byggeprogram, der skulle indviet med officielle gæster, med taler medtage såvel idrætsformål som lokaler af borgmester og viceborgmester, for­ til mødeformål, restauration m.v. enings- og idrætsrepræsentanter og arki­ Arkitekterne Gunnar Jensen og Finn tekt. Om aftenen tog idrætten hallen i Monies får overdraget opgaven med at brug med opvisningskampe i Basket­ udarbejde et projekt, og i september ball, Badminton, Håndbold, Bordtennis 1964 foreligger skitseprojektet, hvoref­ og Tennis. Næste aften var koncert og ter boligministeriet giver igangsætnings­ balletaften under medvirken af med-

82 STUEPLAN 1:600

KÆLDERPLAN 1:600

83 lemmer af Den Kgl. Ballet, solister fra Bowling Club må hver uge tage til Rød­ Det Kgl. Kapel og Opera samt kor og ovre Centrets bowlinghal for at træne og orkester fra Lyngby Kollegium Music- spille kampe. Det besværliggør naturlig­ um, og endelig kom så lørdag aften med vis klubbens bestræbelser på at holde på ungdomsbal og med nogle af tidens var­ sine medlemmer og på at opretholde et meste rockorkestre på tribunen. blot nogenlunde stabilt klubliv. Så var Virumhallen ordentlig indviet, Alligevel har klubben overlevet sine og den blev straks taget i brug. Den første 25 år »i landflygtighed«, og den indeholder selve hallen på 30 x 50 meter, presser stadig på for at få en hal i kom­ og derudover en omklædningsfløj, en af­ munen. deling med kontor og klublokaler og Mange ideer om placering af en bow­ endelig særlige mødelokaler samt et re­ linghal har set dagens lys: I ejendommen staurationsafsnit. I kælderen er der de­ Lundtoftevej 5-9, biografsalen på Lyng­ suden bordtennislokaler, vægt- og mo­ by Torv m.fl., og i de seneste år har tionsrum samt lagerlokaler. bowlingklubben sammen med idræts­ Kommunalbestyrelsen havde ønsket, foreningerne i Virumhallen, især Virum- at der ved halbyggeriet i den på davæ­ Sorgenfri Håndboldklub, været initia­ rende tidspunkt ret nye bydel, som Vi­ tivtagere til udarbejdelse af et projekt rum var, blev lagt særlig vægt på de arki­ for Virumhal II. tektoniske kvaliteter, og resultatet blev Projektet, der er udarbejdet af entre­ også en meget smuk bygning, der senere prenørfirmaet Rasmussen & Schiøtz A/S, er blevet præmieret fra forskellig side, indeholder i stuen en træningshal til hånd­ bl.a. af Foreningen til Hovedstadens bold, basketball, volleyball m.m., i kælde­ Forskønnelse. ren er der planlagt en bowlinghal med 16 I de seneste mange år har der været et baner, og endelig indeholder projektet stort behov for yderligere en idrætshal i forretninger, kontorer m.m. Virum-området. Den kolossale udvik­ Kommunalbestyrelsen har endnu ikke ling, idrætten har været inde i, siden Vi­ taget stilling til projektet, der i tilfælde af rumhallen blev taget i brug, med en for­ godkendelse skal opføres ved selvfi­ dobling af antallet af idrætsforeninger i nansiering af de implicerede klubber. Lyngby-Taarbæk kommune og en næ­ sten tre-dobling af antallet af idrætsudø­ Lundtoftehallen vere, har medført et'udækket behov, til På Lundtofte Boldklubs anlæg på Ravn- trods for, at Virum skoles to idrætshaller holmvej 11 rådede man fra starten over også bliver udnyttet af idrætten mange en fodboldbane og et skur til omklæd­ timer hver dag, alle ugens syv dage. ning. Skuret står stadig på sin gamle Samtidig har bowlingsporten i Lyng­ plads, men benyttes i dag af en motorcy­ by-Taarbæk mange gange ansøgt om et kelklub. sted at kunne udøve sin idræt. Lyngby Siden er baneantallet udvidet, så

84 klubben i dag har tre baner til sin rådig­ hvorefter klubben i årenes løb har fået hed incl. »Den grønne Bane« ved gade­ udvidet anlægget i Cottageparken se­ kæret. nest i 1989, hvor den femte bane kom til. I 1976 blev idrætshallen, som var op­ Efter i mange år at have klaret sig med ført af Højgaard & Schultz, indviet. Ved et lille omklædningsskur i forbindelse den lejlighed spilledes en landskamp i med tennisbanerne, blev der i 1962 ind­ basketball mellem Danmark og Kina i gået en aftale mellem Lyngby-Taarbæk hallen. kommune og Gabriel Jensens Ferieud­ I tilknytning til hallen er der en række flugter om bygning af en kombineret omklædningsrum, cafeteria samt for­ omklædnings- og opholdsbygning tæt skellige mindre lokaler bl.a. et styrke­ ved tennisbanerne. Feriebørnene bru­ træningslokale og på 1. sal et lokale til ger bygningen om sommeren ved ud­ selvforsvarsklubberne. flugter fra København til skoven ved Lundtoftehallen benyttes i dag af Klampenborg, og tennisspillerne bruger Lundtofte Boldklub, Lundtofte Bad­ den så længe, det er muligt at spille ten­ mintonklub, Hjortekær Tennisklub, nis udendørs. Siden har klubben fået Skovridergårdens Tennisklub, Trongår­ opført et klubhus i tilknytning til denne dens Idrætsforening, volleyballafdelin- bygning. gerne fra LKI og PVC, Lyngby Basket­ ball Club og Lundtofte Trampolinklub. Anlægget ved Bjælkevangen Lyngby Cycle Club benytter styrke­ En kreds af beboere ved Bjælkevangen træningslokalet om vinteren, og selvfor­ ansøgte i 1951 kommunen om at få an­ svarsklubberne lokalet på 1. sal. lagt tre tennisbaner på et passende areal Også Lundtofte skole benytter hallen i området. Kommunen indvilligede heri flere timer om ugen, ligesom Lyngby på den betingelse, at der skulle stiftes en Håndboldklub, Brede Idrætsforening tennisklub, samt at banerne skulle stå til og Lyngby-Taarbæk Firma Idræts Union disposition for alle beboerne i området. benytter hallen til stævner. Klubben blev stiftet som Hjortekær Tennisklub, og banerne blev anlagt, og TENNISANLÆG der spilles stadig flittigt på dem hver sommer. Anlægget ved Cottageparken Taarbæk Tennis Klub har i anlægget i Anlægget ved Ravnholmvej Cottageparken fem baner og et klubhus. Dette anlæg blev først taget i brug i 1979, Ved stiftelsen af klubben i 1932 startede og det var Hjortekær Tennisklub, der man med tre lånte baner. Den ene i Cot­ også »satte sig« på Lundtofteområdet. tageparken, den anden ved Trepilelågen Senere er der forelagt planer og projek­ og den tredie ved Taarbæk Hotel. De to ter for udvidelse af anlægget fra fire til sidstnævnte mistede man ret hurtigt, syv baner, og der har været ansøgt om

85 En skøjtehal har Lyngby-Taarbæk kommune ikke. I mange år blev kommunens tennisbaner overrislet i frostvejr og anvendt til skøjteløb. Her er det tennisanlægget på Kaplevej i Virum i 1961. Foto: Irving. Byhistorisk Samling bygning af en tennishal på området. det viste sig, at skøjtebanen ødelagde Denne plan er dog lagt til side og bliver tennisbanerne. formentlig ikke realiseret ved Ravn­ Derimod er to af banerne om vinteren holm vej. overdækket med såkaldte »boblehal­ ler«, d.v.s. store telte, der holdes oppe af Anlægget ved Kaplevej et overtryk. Adgangen sker derfor gen­ På Virum-Sorgenfri Tennisklubs anlæg nem en luftsluse. er der otte tennisbaner. Oprindelig var der i 1952 kun regnet med fem, men da Anlægget ved Skovriderstien man flyttede en omklædningsbygning, Umiddelbart efter 1. verdenskrig blev blev der plads til tre ekstra baner. der udstykket et areal ved Skovrider­ I en årrække blev der hver vinter ind­ stien i Virum til rekreative formål. rettet skøjtebane på seks af banerne, når Arealet tilhører grundejerforeningen, der var mulighed for det. Denne ordning og beboerne fandt, at det var en god er dog afskaffet for mange år siden, da ide at anlægge tennisbaner på arealet.

86 Idrætsanlægget på Engelsborgvej. Til højre ses tennis- og badmintonhallen, og øverst til venstre Engelsborgskolen. Billedet er fra 1939, hvor Engelsborgvej endnu ikke var ført igennem imellem skolen og idrætsanlægget. Byhistorisk Samling

De første, uorganiserede tennisspillere samme år bevilgede og anlagde kommu­ blev imidlertid trætte af at passe baner­ nen imidlertid to baner til den nye klub ne, hvorefter Holte Tennis Klub lejede ved Engelsborgskolen. I begyndelsen dem. var der ingen omklædnings- eller bade­ Efter at have anvendt dem i omkring rum til medlemmerne, men i 1925 fik 60 år, trak Holte Tennis Klub sig tilbage man sammen med Lyngby Boldklub, fra lejemålet, og i stedet blev banerne i der ligeledes holdt til på Engelsborgvej, 1984 overtaget af den nystiftede tennis­ omklædningsrum i den spejderhytte, der klub, Skovridergaardens Tennisklub. i dag fungerer som materialeskur på ten­ nisanlægget. Anlægget ved Engelsborgvej I 1930’erne gik det stærkt med at ud­ Da Lyngby Tennis Klub i 1923 blev stif­ vide baneantallet. 1 1936 indviedes ten­ tet rådede man kun over en enkelt bane nis- og badmintonhallen på Engelsborg­ ved alleen ved Lottenborg. Allerede vej, og i 1937 var man kommet op på 7

87 udendørs baner. Bane nr. 8, Center Lyngby-Taarbæk kommune, og på et af Court blev indviet i 1948, og efter lange disse møder kunne formanden for kom­ forhandlinger med kommunen kunne munens idrætsudvalg, Helle Nielsen, man i 1972 tage fire baner i brug på Chr. meddele amtet, at Lyngby-Taarbæk X Alle. 11968 tog man den første boble­ kommune var villig til at stille faciliteter hal i brug. Senere er endnu en boblehal til rådighed for udendørs idræt som placeret på anlægget, og klubben har for f.eks. atletik, bueskydning og diverse egne midler anlagt yderligere tre baner boldspil, der er egner for handicappede. på en del af Engelsborgskolens idræts­ Indendørs er der også mange mulige areal. idrætsgrene at vælge imellem: svøm­ Behovet, ikke mindst for indendørs ning, goal-ball, bordtennis m.m. Des­ baner, er imidlertid så stort, at klubben værre er det ikke muligt at tilbyde skyd­ har planer om for egne midler at opføre ning og bueskydning indendørs, da disse en tennishal med fire baner. idrætsgrene udøves i lokaler, der er pla­ ceret i kælderetagen på Lyngby stadion. Handicap-idræt Det vil kræve installering af elevator, I et møde den 12. maj 1987 blev det af hvis de skal tilbydes handicappede, og amtsidrætsudvalget i Københavns amt det har der ikke været økonomisk mu­ indstillet at godkende Lyngby stadion lighed for. som regionalcenter for handicap-idræt. Det samme prædikat fik Frihedens Lyngby Handicap-Idræts Forening Idrætscenter i Hvidovre. I Lyngby-Taarbæk kommune er der to Ved regionalcenter forstås i denne etablerede handicap-idrætsforeninger, sammenhæng et idrætsanlæg, indendørs Lyngby Handicap-Idræts Forening og såvel som udendørs, som kan anvendes Tandemklubben Gitane. Herudover har til de stævner og mesterskaber, som flere idrætsforeninger taget handicap­ Dansk Handicap Idræts Forbunds amts­ idræt på programmet under en eller an­ kredse påtager sig at arrangere som del­ den form. Det gælder f. eks. ridesporten, tager i det nationale, det nordiske eller gymnastik og bueskydning. andet internationalt samarbejde. Med Poul Hartvig Svendsen som sin Baggrunden for indstillingen var en første formand blev Lyngby Handicap- skrivelse fra Dansk Handicap-Idræts Idræts Forening (LHIF ) stiftet den 23. Forbund (DHIF) fra maj 1985, hvori maj 1977. man påpeger behovet for etablering og Lyngby Svømmehal, der blev indviet anerkendelse af et regionalt center for den 1. august 1977, er bygget, så den er handicapidræt og peger på Lyngby sta­ særlig egnet for svømmere med legemli­ dion som velegnet hertil. ge handicap. Allerede den 8. august af­ Amtsidrætsudvalget afholdt derefter holdt den nye handicap-idrætsforening en række møder med repræsentanter for sin første træning i den nye hal. Svøm-

88 Tandemklubben Gitane kører sommeren igennem de danske landeveje tynde. Her er det forrest »piloten« Jens Kaa og den svagtseende Bent Christensen, som forbereder sig til deltagelse i »Tandem Tour de France 1987«. Foto: Irving. Det Grønne Område ning var og er stadig den største aktivitet afsluttedes med deltagelse i et stort in­ i LHIE Senere har foreningen fået bord­ ternationalt vintersportsstævne for han­ tennis, gymnastik, sejlsport, bueskyd­ dicappede i Beitostølen, Ridderrennet. ning og atletik på programmet, og for­ Deltagelsen blev så stor en succes, at eningens medlemmer har i tidens løb LHIF har deltaget her siden. ikke holdt sig tilbage, hvad angår place­ ringer i internationalt selskab. Tandemklubben Gitane Sammen med repræsentanter fra han­ Med formålet: Under kammeratlige for­ dicap-idrætsforeninger i Lyngby-Taar­ mer at arbejde for fremme af motions- bæk kommunes nordiske venskabsbyer, og konkurrencecykling på tandem med Askim i Norge, Vanda i Finland og Hud­ en synshandicappet som bageste m/k dinge i Sverige mødtes deltagere fra stiftedes Tandemklubben Gitane i 1979. LHIF i Askim i april 1983. Opholdet her Det kan til tider være vanskeligt at få

89 denne idrætsgren til at fungere alene svaret for den daglige drift af idrætskli­ inden for kommunegrænsen, idet det er nikken, den kunne holde åbningsrecep­ begrænset, hvor mange synshandicap­ tion den 7. oktober 1982 på Toftebæks­ pede der er i kommunen, ligesom det er vej 8 i Lyngby. begrænset hvor mange af disse, der er Glæden for Lyngby-Taarbæks idræts­ interesseret i at deltage netop i denne udøvere over nærhedsprincippet i for­ aktivitet. Samtidig kan det være svært bindelse med idrætsklinikkens placering for klubben at få nok frivillige førere af varede til 1989. På grund af besparelser, tandemcyklerne. Medlemstallet i Gita­ rationaliseringer m.m. nedlagdes alle ne har siden starten svinget mellem 25 amtets fysiurgiske klinikker, også Tofte­ og 40. bæksvej 8. Efter et særdeles stort pres fra Gitane, hvis aktiviteter udgår fra fri­ idrættens ledere i Idrættens Samarbejds­ tidsklubben Tryggehvile i Sorgenfri, har udvalg i Københavns amt, i hvilket Mo­ i 1980’erne gjort sig stærkt gældende in­ gens Preisz repræsenterede FIL, lykke­ den for tandemsporten i Danmark i des det imidlertid at overbevise politi­ Dansk Handicap-Idræts Forbunds regi, kerne om det vigtige i idrætsklinikker­ ligesom klubbens medlemmer også in­ nes tilstedeværelse. ternationalt har været blandt de bedste. Det resulterede i, at Idrætsklinikken Nord ikke blev nedlagt men flyttet fra Idrætsklinikken Nord Toftebæksvej til Københavns amts syge­ Idrætsskader rammer også idrætsfolket hus i Gentofte. Idrætten i de fire komu- i Lyngby-Taarbæk komune - både eliten ner har dermed stadig den nødvendige og bredden. behandlingsmulighed og service gen­ Derfor var man i kommunen, da nem amtets og kommunerne samarbej­ Dansk Idræts Forbund og Københavns de - for ikke at glemme Dansk Idræts amt i 1980 drøftede muligheden af at Forbund, der stadig aflønner idrætslæ­ oprette endnu en idrætsklinik i amtet - gerne. der var i forvejen en i Hvidovre - meget De aktive medlemmer af idrætsfor­ interesseret i at få en sådan klinik place­ eninger under DIF kan konsultere ret i Lyngby-Taarbæk. Placeringen gav idrætslægen på KAS i Gentofte, der di­ sig selv: den fysiurgiske klinik på Tofte­ agnosticerer og i givet fald henviser til bæksvej, som på samme tidspunkt blev behandling hos fysioterapeuterne. overtaget af amtet. Årligt har idrætslægen et gennemsnit Det lykkedes, og den 20. august 1981 på 700 konsultationer, mens fysiotera­ blev der afholdt stiftende repræsentant­ peuterne har mere end 1.600 behandlin­ skabsmøde i Idrætsklinikken Nord. ger. Idrætssammenslutningerne i Lyngby- Taarbæk (FIL), Gentofte (SIG), Glad- Fodboldanlæg saxe (FIG) og Søllerød (SIS) havde an­ Fodbold blev i Danmark spillet første

90 gang i 1879 på Eremitagesletten i Dyre­ lund Boldklubber ved Trepilelaagen gav haven. det resultat, at sidstnævnte sejrede«. Det var Kjøbenhavns Boldklub, som Avisen beretter, at Taarbækkerne og­ i august dette år arrangerede en udflugt så havde »en stærk Vestenvind og den for sine medlemmer til Eremitagen, over Eremitagen nedgaaende Sols hvor langboldspil og fodboldspil blev Straaler at kæmpe imod«. præsenteret. Efter at man havde skiftet mål, fortæl­ I indbydelsen til medlemmerne stod ler avisen »men nu havde Blæsten alt der: - Præsentationen vil tage sin Begyn­ lagt sig en Del og Solen venligst taget delse Klokken 10 og vedvare til Kl. 1. Plads bag nogle Skyer, saa den syntes Langboldspillet varer to Timer og Fod­ ubetinget at have taget Parti for Char- boldspillet en halv Time. Efter Fodbold­ lottelund Boldklub«. spillet skal der spises Frokost på Raad- Sådan er der en forklaring på alt, også vad bestaaende af koldt Bord, Snaps og på et fodboldnederlag! en halv Flaske 01. Der skal musiceres fra Som det fremgår af Amtsavisens refe­ Kl. 11 til Kl. 1 ved Boldspillet og under rat, spillede man fodbold på en bane Maaltidet paa Raadvad. Deltagende umiddelbart inden for Trepilelågen. Medlemmer, der samles om Formidda­ Denne bane måtte man senere afgive, gen Kl. 8 på Kjøbenhavns Station for da en ikke-fodboldbegejstret skovrider Klampenborgbanen og afgaar med To­ mente, at fodboldspillet generede lan­ get Kl. 9, betaler 3 Kr. 50 Øre pro Perso­ dauerhestene på vejene. Derfor blev ba­ na (indbefattet Kjørsel frem og tilbage nen flyttet længere ind på sletten. Der­ på Jernbane, Boldspil og Maaltid). efter besværede en nabo sig over, at han Denne indbydelse medførte, at flere skulle se Eremitageslottet gennem »to hundrede medlemmer drog til skovs og galger«, som han kaldte fodboldmålene, overværede præsentationen af fodbold­ og påny måtte klubben holde flyttedag. spillet. Reglerne lå ikke helt klare på Det var ikke nødvendigt at flytte om­ dette tidspunkt, men 20-30 deltagere fik klædnings- og klubhus med, idet sådan­ rørt sig på bedste måde, og da skaren ne dengang var et ukendt begreb. Fod­ drog fra Eremitagen til Raadvad med bolden havde dog også sine venner i musik og faner i spidsen, var der enighed skoven, og når det var meget dårligt vejr, om, at fodbold sikkert havde en fremtid stillede skovløber Andersen sit ølskur til for sig. fodboldspillernes disposition. Men det varede ikke længe, førend En af medstifterne af Taarbæk Idræts­ Taarbækkerne selv gav sig i lag med fod­ klub i 1908 - klubben ændrede i 1914 boldspillet. navn til Taarbæk Idrætsforening-Theo­ Københavns Amtsavis beretter den dor Jensen, beskrev i foreningens ju­ 18. august 1887, at »Fodboldkampen i bilæumsbog i 1933 vilkårene i forenin­ Søndags mellem Taarbæk og Charlotte- gens første år således:

91 - De Forhold, vi arbejdede under holdelse af disse var det nogenlunde, dengang, var jo ganske anderledes end men vi morede os i hvert Fald herligt, og de, den yngre Generation kender til. Vi alle vi gamle fra den Tid har sikkert kun havde selv alt Besværet med at arrange­ de allerbedste Minder om mange herlige re Kampe og fik ingen Støtte af Voksne, Timer i godt Kammeratskab. men blev overalt mødt med en vis Skep­ Såvidt beretningen om fodboldspil­ sis. Vi saa os derfor altid, naar vi endelig lets første år. Men klubhus blev ikke ved havde faaet arrangeret en Kamp, stillet med at være et ukendt begreb. Forhol­ over for tre Problemer, der skulle klares. dene forbedredes, og i særdeleshed efter Søndag Formiddag, en Timestid inden at man i 1920 fik nye baner på Ere­ Kampen skulle foregaa, maatte et Par mitagesletten - og nogle år efter også en Stykker af os altid rundt i Byen for at beskeden omklædningsbygning. Den af­ skaffe 4-5 usikre Mødere (spillere) tilve­ løstes i 1960 af det nu nedrevne ledvog­ je. Der maatte ofte bruges kraftige terhus ved Trepilelågen, som kommu­ Overtalelser, ikke alene over for de paa­ nen lejede af DSB til brug for Taarbæk gældende, men ogsaa over for vrangvil­ Idrætsforening. Dette hus gjorde god lige Forældre, der havde Brug for Dren­ fyldest, særlig efter en tilbygning, der gene derhjemme. gav forholdsvis tilfredsstillende om­ Problem 2 var at skaffe Fodboldstøv­ klædnings- og badeforhold. ler. Det var nemlig dengang ikke alle, Men gennemførelse af den såkaldte der var i Besiddelse af disse nødvendige »Springforbiplan«, der har medført ned­ Attributter. Disse maatte ofte laanes hos rivning af et stort antal huse i hele om­ Trediemand, der som regel ikke var sær­ rådet, fik også i 1984 ejendommen »Tre- lig glad, da Trediemand af gode Grunde pilelaagen«, der nu rummede et velfun­ hellere ville spille selv. Det øvrige udstyr gerende børnehjem for Københavns saa vi ikke så nøje paa. kommune, til at falde. Problem 3 var Transportvanskelighe­ Derved åbnedes direkte indkig fra derne. Skulle Kampen foregaa på frem­ Strandvejen til ledvogterhuset med til­ med Bane, gjaldt det om at skaffe mindst hørende tilbygning, og det var sandt at 6 Cykler, thi mere end 2 paa hver Cykel sige ikke nogen skønhedsåbenbaring. kunne vi ikke være. Skovvæsenet ønskede derfor hus og til­ Vi gjorde ofte dengang Ture til Klub­ bygning nedrevet. berne i den nærmeste Omegn. Først og Dyrehavens nuværende skovrider, fremmest Arvefjenden Skovshoved, der administrerer sit ofte vanskelige em­ men ogsaa Brede, Lyngby og Hørsholm, bede med stor smidighed, foreslog der­ og vi klarede os efter Omstændigheder­ for, at kommunen skulle få tilladelse til ne egentlig godt. Fodbold var jo den­ at opføre et nyt klubhus lidt syd for led­ gang et anderledes haardt spil end sene­ vogterhuset, men indenfor Dyrehavens re. Med Kendskab til Reglerne og Over­ hegn, under forudsætning af at huset

92 Taarbæk Idrætsforenings klubhus i Dyrehaven ved Trepilelågen. Byhistorisk Samling

blev af træ og iøvrigt indpasset i det I august 1987 - på hundredeårsdagen særlige miljø. for den omtalte fodboldkamp ved Trepi­ Stadsarkitektens forvaltning blev sat lelågen mellem Taarbæk og Charlotte- igang med opgaven, som blev overdra­ lund - stod formanden for det kommu­ get en af kommunens egne arkitekter nale idrætsudvalg, Helle Nielsen næppe Ole Wester. Han valgte en udformning mange meter fra det sted, hvor kampen af bygningen, der tog udseende efter blev spillet for at tage »det første spade­ Dyrehavens smukke gamle foderhuse. stik« til husets opførelse. Og godt et Dyrehaveudvalget, der er et særligt halvt år efter stod huset færdigt. Det er udvalg under Miljøministeriet, der skal blevet kaldt Danmarks smukkeste klub­ føre tilsyn med driften af Dyrehaven, hus. godkendte at huset kunne opføres og Kommunalbestyrelsen bevilgede 2V1 udtrykte iøvrigt sin tilfredshed med det mill. kr. til opførelsen. Da det senere smukke projekt. viste sig, at beløbet ikke helt strakte til,

93 skaffede Taarbæk Idrætsforening selv gyndelsen af 1920’eme, hvor en god ven næsten en kvart million kroner, og med­ af boldklubben trådte hjælpende til. lemmer af foreningen udførte forskelli­ Det var stationsleder, flyverløjtnant ge arbejder, som der ikke var plads til i Aksel Rasmussen fra Lundtofte Flyve­ budgettet. plads, der stillede et areal vederlagsfrit I Lyngby fik fodboldspillerne i 1906 af til rådighed for den nystiftede Lyngby kommunen anvist et areal på Nør- Boldklub 1921. Ganske vist var der om­ gaardsvej til at spille på. Allerede i 1909 klædning i de lidt luftige hangarer, og skulle der imidlertid bygges på arealet, banen var fyldt med huller og store græs­ og da man ikke kunne anvise andre totter, men fodbolden i Lyngby havde nu arealer, sygnede fodboldspillet hen. endelig sin egen bane. I 1911 blev der igen spillet klubfod­ Det varede dog ikke længe, før der bold i Lyngby. Nu på et areal ved Engels­ igen blev holdt flyttedag. Denne gang borgskolen. Axel K. Holm har herom tilbage til Engelsborgskolens nye bane­ fortalt: - Vi var nogle stykker, der godt anlæg. Fra 1924 og frem til ibrugtagnin­ kunne tænke os at spille fodbold, og så gen af fodboldbanerne på Lyngby sta­ stiftede vi Sorgenfri Boldklub. Vi ansøg­ dion i 1948-49 havde Lyngby Boldklub te Sognerådet om 100 kr. for at kunne hjemmebane på Engelsborgskolen med betale den årlige leje af en mark bag rimelige omklædningsforhold sammen Engelsborgskolen, men vi fik afslag. Så med tennisklubben. gik jeg op til Chr. X. på Sorgenfri Slot, På Idrætsanlægget på Kaplevej samt og han gav os beløbet. Godt nok måtte på Virumgårds jorde har Virum-Sorgen- vi vente, til der var høstet, og vi måtte fri Boldklub sine baner. selv svide marken af for at gøre den Brede Idrætsforening har hjemmeba­ spilleklar. ne på anlægget ved Lystoftevej. Den lejede bane havde ikke de fore­ Lundtofte Boldklub har to baner på skrevne mål til turneringsfodbold hver­ anlægget ved Ravnholmvej samt en ba­ ken i længde eller bredde, og da kommu­ ne ved Gadekæret. nen stadig ikke ville hjælpe idrætten B 82 har sin hjemmebane, Fuglsang med de fornødne baneforhold, måtte Park, ved Fuglsanggårdskolen og Virum fodboldspillerne leje sig ind på et andet Amtsgymnasium. areal mellem Lyngby Statsskole og Bagsværd vej. Skoleidræt I 1917 deltog Lyngby Idrætsforening Det er på skolerne, den organiserede igen i fodboldturneringer, men alle kam­ idræt ofte er startet. Her stifter de fleste pene foregik på udebane, da man stadig børn for første gang bekendtskab med ikke rådede over en bane, der kunne aner­ forskellige former for idrætsudfoldelse, kendes som kampbane af fodboldunio­ og som det fremgår af andre afsnit i nen. Dette udebaneforhold varede til be­ denne bog, har flere af de etablerede

94 Der var en næsten olympisk stemning over de store skoleidrætsstævner, som blev afviklet hvert efterår på Lyngby stadion. Her et foto fra den samlede indmarch i 1954, hvor skolernes faner føres på plads. Byhistorisk Samling idrætsforeninger deres udspring i skole­ spil og atletik i kommunens idrætshaller idrætten. og på Lyngby stadion. I dag er der desuden på flere skoler et I mange år arrangeredes hvert efterår veludviklet samarbejde mellem idræts­ et stort skoleidrætsstævne for elever på lærerne og instruktører/trænere fra for­ alle klassetrin på Lyngby stadion, hvor skellige idrætsforeninger, som i idrætsti­ der var konkurrencer i atletik, langbold mer indfører eleverne i forskellige og fodbold. Dette store stævne indledtes idrætsgrene, som idrætslærerne måske med en festlig indmarch på opvisnings­ ikke selv er eksperter i. banen, hvor alle deltagerne skolevis og Hvert år afvikles der en række skole­ med fanerne i spidsen marcherede ind. idrætsstævner, hvor elever fra kommu­ Det er tiden nu løbet fra, og stævnet er nens skoler konkurrerer i diverse bold­ afløst af en række mindre specialstæv-

95 ner, som er aldersinddelte og hver har en Svømmeklub, og dels er der skolens fod­ enkelt idrætsgren eller to på program­ boldareal, som benyttes af B 82, der har met. hjemmebane her, »Fuglsangpark« kal­ det. Skoleidrætsanlæg HUMMELTOFTESKOLEN benyt­ Skolernes idrætsfaciliteter - både uden­ tes flittigt af Virum Basketball Klub om dørs og indendørs - benyttes flittigt vinteren. uden for den normale skoletid af idræts­ LUNDTOFTE SKOLEs fodboldba­ foreninger og af oplysningsforbund, ne benyttes til træning af Lundtofte som har bevægelsesfag og motion på Boldklub. programmet. TRONGÅRDSSKOLENs svømme­ For alle skolerne gælder det, at gym­ hal drives nu i selvforvaltning af Lyngby nastiksalene er meget efterspurgte af Svømmeklub. Boldspilhallen ved Tron­ gymnastikhold. Der spilles desuden om gårdsvej, som Lyngby-Taarbæk kommu­ vinteren »småbold« som volleyball, ba­ ne lejer af staten, benyttes ligeledes i sketball og indendørs fodbold af mange selvforvaltning af idrætsforeninger i idrætsforeningers medlemmer, som på kommunen. Klubberne har her en nøg­ denne måde holder træningen ved lige. leordning, så man selv lukker og slukker, Her skal i øvrigt kort omtales, hvorle­ rydder op og foretager lettere rengø­ des enkelte skoler har mulighed for at ring. tilgodese idrætsforeningerne i kommu­ VIRUM SKOLE benyttes i udstrakt nen, ud over at stille gymnastiksale til grad af idrætsforeningerne i Virum. Sko­ rådighed. lens to særdeles velfungerende og store ENGELSBORGSKOLEN har en idrætshaller benyttes alle ugens dage af særlig aftale med Lyngby Tennis Klub, idrætten til basketball, volleyball, hånd­ fordi tennisklubben for nogle år siden bold, badminton, tennis m.m. Endvidere fik en del af skolens udendørs idrætsare­ har Lyngby Taekwon-Do Klub fået tilla­ al til anlæggelse af tre tennisbaner. Til del se til at indrette et stort trænings- og gengæld har skolen mulighed for at be­ klublokale i kælderen. nytte nogle tennisbaner efter aftale med klubben. Skolen har endvidere nogle ti­ For 50 år siden løftede idrætten i flok. mer i badmintonhallen på formiddage. Kommunen trådte siden til som »den Skolens fodboldareal er for lille til, at glade tilskuds-uddeler«. 11991 er kassen der kan spilles turneringskampe på det. tom, og det er nødvendigt for idrætten Det benyttes dog til træning af enkelte atter at løfte i flok. Lad ønsket være, at firmahold. idrætten i år 2000 vil have optimale betin­ FUGLSANGGÅRDSSKOLEN har gelser til gavn for den store idrætsaktive meget at tilbyde idrætten. Dels er der del af Lyngby-Taarbæk kommunes bor­ svømmehallen, som benyttes af Lyngby gere.

96 Jørgen Friis-Hansen VIKINGETIDENS VANDMØLLE VED MØLLEÅEN

Nogle amatørarkæologer fra arkæolog­ Umiddelbart før denne bule ligger der klubben »Flækken« i Lyngby fandt i åre­ en mængde 30-40 cm store sten i åbred- ne 1981-88 resterne af en gammel vand­ den, og føler man efter ude i åen, er mølle 250 meter øst for Nymølle ved åbunden nærmest brolagt med sten. Mølleåen. Disse mange sten kan ikke være kom­ Nymølle blev som bekendt planlagt i met hertil på naturlig måde, det må være 1643 og bygget kort tid efter. Men den­ menneskeværk, og den store stenmæng­ gang, da Nymølle blev bygget, har den de tyder på stor menneskelig aktivitet. øjensynligt afløst en ældre mølle på om­ Derfor gav vi os til at undersøge, hvad trent samme sted. Og nu er det lykkedes det er, der er sket på dette sted, og hvor at finde rester af denne ældre mølle og længe det er siden. at få bestemt dens alder. Før vi foretog denne udgravning, sør­ Den ældste af de fundne ting fra den­ gede vi naturligvis for at indhente tilla­ ne gamle mølle er en lejebuk fra ca. år delse fra ejeren, d.v.s. Skoven, samt fra 1000, d.v.s. at der på dette sted har været fredningsmyndighederne. Og vi amatør­ vandmølle i 600 år fra år 1000 til lidt ind arkæologer måtte naturligvis allerførst i 1600-tallet. 11643 har man så nedbrudt have vores projekt godkendt af Natio­ den gamle mølle og den gamle mølle­ nalmuseet. dæmning og bygget nyt 250 meter der­ Udgravningen blev foretaget et par fra. uger eller måneder ad gangen i somrene Det vil fremgå af den følgende beret­ 1981-88. Vi gravede i det flade areal ved ning, at den gamle vandmølle har været siden af åen, og vores udgravningsfelter nedbrudt og genopbygget flere gange i er vist på fig. 2. disse 600 år. Nogle af disse byggefaser I dag er der vild skovbevoksning på har vi kunnet iagttage under udgravnin­ dette meget våde areal. I 1920 var area­ gen. Vores udgravningsfelter ses på kor­ let langs åen et engareal, hvor bønderne tet fig. 1. Mølleåen er i dag rettet ud, så havde deres køer på græs. Kaj Schmidt, den har et lige eller jævnt krummet for­ som er kendt fra Lyngby-Bogen 1981, og løb; men på dette sted slår den et lille som boede i huset ved siden af Nymølle, sving til siden. Det er som om der er en har fortalt, at der engang i årene 1923-25 bule på den venstre bred. skete et uheld, som førte til en over-

Jørgen Friis-Hansen, f. 1921, civilingeniør.

97 Fig.l. Mølleåens forløb fra Nymølle. Aens gamle slyngninger er set på et kort fra 1855. svømmelse, der lagde et lag af 1er og og vi har fået sikkert kendskab til vand­ sand over hele angarealet. Det kvalte møllens eksistens og alder. græsset, bønderne ophørte med at sende En total udgravning af området ville deres køer derned, og i tiden derefter medføre ca. 5 gange så meget gravning, blev engarealet til den nuværende krat- og sådan gør man ikke i dag. Ved en og skovbevoksning. arkæologisk udgravning efterlader man Udgravningen er de fleste steder kun helst så meget som muligt til eftertidens ført ned til en dybde af 1,20-1,30 meter arkæologer. Dels vil de have større vi­ under jordoverfladen. Enkelte steder den, og dels vil de nok være dygtigere gravede vi helt ned til ådalens oprinde­ end os i dag. lige stenbund i en dybde af 2,40 meter. Vi gjorde vores vigtigste fund i 2 me­ Med disse udgravningsfelter har vi fået ters dybde, d.v.s. betydeligt dybere end overblik over, hvor der har været dæm­ det nuværende åløb. For at forstå, at ninger til afgrænsning af mølledammen, dette er muligt, må vi først lige se nær­

98 mere på, hvordan Mølleåen har udviklet Dæmningerne sig. Før man har kunnet anlægge en vand­ Almindeligvis forventer man af et mølle, har man måttet bygge en dæm­ vandløb, som har et rimeligt pænt fald, ning, dels for at få faldhøjde, dels for at at det efterhånden graver sig dybere og få en mølledam som vandreservoir. dybere ned. Og så ser man her ved Møl­ Fig. 2 viser placeringen af den ældste leåen, at åens bund er hævet 1,20 meter af dæmningerne; den er bygget op i over ådalens oprindelige stenbund. midst 2 omgange. På tegningen ses også Denne forandring af naturen skyldes åens samtidige forløb. Præcis hvor vand­ menneskenes indgreb. Når man først møllen har stået ved vi dog ikke. har anlagt en vandmølle med tilhørende I den ældste byggefase har vi daterin­ dæmning, og der senere anlægges en an­ ger til ca. år 1000. Det ved vi fra alders­ den mølle med dæmning længere nede bestemmelser af 2 pæle og andet træ i ad åen, bliver det sværere at få vandet stendæmningen. Dæmningen har en væk fra den første mølle. Derfor må den højde af 1,30 meter over den oprindelige første dæmning bygges højere. Kommer stenbund, d.v.s. 1,10 meter underjord­ der så en tredie mølle med en dæmning overfladen. endnu længere nede, må mølle 2’s dæm­ I en yngre byggefase er demme dæm­ ning gøres højere, og mølle l’s dæmning ning hævet til en højde af 1,60 meter få endnu en forhøjelse. På den måde har over den oprindelige stenbund, d.v.s. Mølleåens mange møller med tiden hæ­ 0,80 meter underjordoverfladen. I den­ vet åens bund. ne overbygning blev der udtaget en pæl, som er blevet dateret til ca. år 1400. Udgravningen D.v.s. at denne forhøjelse af dæmningen Resultatet kan beskrives i følgende 6 er fra år 1400 eller måske tidligere. punkter: Fig. 3 viser placeringen af den yngste 1. 2 dæmninger, den ældste i 2 bygge­ dæmning på stedet. Den er ikke udgra­ trin. vet, men kun lokaliseret med et jords- 2. Nogle fund af trædele, som kun kan pyd. Denne dæmning har et andet forløb stamme fra nedbrudte vandmøller. end den første dæmning, den forløber Det ældste stykke er fra ca. år 1000. øst-vest. Vestenden når hen til en moræ­ 3. Et langt gærde fra et anlæg til at lede nedannelse, og østenden når hen til et vandet; det er fra ca. 1430. stigbord, der bliver beskrevet under 4. En vippearm til et letteværk. Det er punkt 4. Med denne dæmning er åen en del af en vandmølle fra engang i tvunget til siden, og ved stigbordet er der 1400-tallet. etableret et fald mod nord. Dæmningens 5. Et stigbord, som har hørt til en vand­ højde er 1,80 meter over den oprindelige mølle engang i 1500-tallet. stenbund, d.v.s. 0,60 meter under jord­ 6. Nogle løsfund. overfladen.

99 Fig.2. Af den ældste dæmning (dæmning 1) er vist så meget, som vi kender. Den har været i funktion i 500 år, fra år 1000 til ind i 1500-tallet. Omkring år 1400 er dæmningens højde øget med 30 cm. Syd for dæmningen har der været mølledam. Nord for dæmningen har flere vandmøller afløst hinanden. På tegningen er vist et sandsynligt afløb af vandet. Desuden er vist vores udgravningsfelter. Gærdet er vist med prikker. Og Mølleåens forløb i dag er tegnet med stiplede linier.

100 Fig.3. På tegningen ses så meget, som vi kender af den yngste dæmning (dæmning 2) og af stigbordet samt åens sandsynlige afløb mod nord. Desuden er vist vores udgravningsfelter. Mølleåens forløb i dag er tegnet med stiplede linier. Dæmning 2's vestende er fjernet, da man i 1643 har skullet skaffe frit afløb fra den nye mølle (Nymølle). Sandsynligvis har dæmning 2 stået i forbindelse med stigbordet og en dertil hørende vandmølle.

101 Fig.4. Lejebuk fra en vandmølle. Lejet har været beregnet til en 10 cm tyk vandret aksel til et vandhjul.

Fig.5. På dette nærbillede af lejebukken kan man se akslens slid på lejet.

Fig.6.1 bunden af lejet er der et hul, hvorigennem grus kunne skylles ud. Bemærk den runde udskæring i den ene ende. Den må have tjent til fastspænding af lejebukken.

102 Fig.7. Graveholdet arbejder. Stenlaget over lejebukken er fjernet, og den ligger, som den blev fundet, med bunden opad. På billedet ses en slange. Det var nødvendigt at pumpe vand væk hele tiden, og Lyngby Vejvæsen havde lånt os pumpen.

Fig.8. Lejebukkens form er tegnet i plan og i profil. I planen ser man, hvordan træet krummer, således at akslens tryk ligger lige mellem endestykkernes midte. I profilen ses, at lejet ved slid har skubbet sig

103 Der er ingen datering af denne dæm­ Man ser, at der er et hul i bunden af lejet, ning; men den har vel fungeret engang i og det må have haft en funktion. Jeg 1500-tallet. I hvert fald er den gennem­ kunne tænke mig, at sliddet som vi så på brudt og ophørt med at fungere i 1643. fig. 5, kommer fra grus og småsten, og at hullet er lavet, for at den slags forure­ Trædele fra en vandmølle ning kunne skylles ud. Den ældste mølledel, som blev fundet, På fig. 6 ser man også en hulning i den er den store lejebuk fig. 4. Den er fundet ene ende af lejebukken. Den må have 2,00 meter under jordoverfladen, d.v.s. tjent til fastspænding af lejebukken. På 0,40 meter over stenbunden. På dette fig. 7 ses lejebukken i bunden af udgrav­ sted var de nederste 0,40 meter et bund­ ningen. fældet fint materiale, der kaldes gytje. Selve udformningen af lejebukken Lejebukken, som har været udslidt og vidner om solid håndværksmæssig erfa­ kasseret, lå oven på dette gytjelag, og ring. Man har udvalgt et stykke træ, der den var igen overdækket af et 0,40 meter er svagt buet, og deri har man udformet tykt stenlag. lejet således, at akslens tryk under bru­ Ved siden af lejebukken lå et stykke 4 gen kommer til at ligge på en linie mel­ meter langt tømmer. Tømmeret er date­ lem midtpunkterne af lejebukkens en­ ret til ca. år 1050. Det er altså lidt yngre der. Se fig. 8. Derved bliver akseltrykket end lejebukken, som er fra ca. år 1000; opfanget af lejebukken på en sådan må­ men den har også været gammel, da den de, at den vil ligge stabilt uden at vride blev kasseret. sig. Det at lave en lejebuk af et stykke En lejebuk er et stykke tømmer, hvori svagt krummet træ, er kendt som en nor­ der er udskåret et leje til en vandret mal udformning af lejebukke i senere aksel. Denne lejebuk havde en længde vandmøller. Derfor kan vi regne med, at af 1,05 meter og et tværmål på ca. 15 x denne lejebuk fra år 1000 er lavet af folk, 20 cm. Selve lejet har givet plads for en der havde erfaring med vandmøllebyg­ aksel på 10 cm i diameter, og akslen må geri. formodes at have været møllehjulets ak­ Da man udvalgte træstykket til leje­ sel. bukken, tog man endnu et hensyn. Lejet Fig. 5 er et nærbillede af lejet. Her ser er udskåret et sted, hvor der sidder en man tydeligt slidsporene. Desuden ser mægtig knast, og her er træet særlig man nogle runde huller, hvis funktion er hårdt. Stedet må have været valgt, for at ukendt. Man kan have brugt nogle af lejet skulle være så slidstærkt som mu­ hullerne til fastgørelse af en bøjle til at ligt. Senere i middelalderen har man le­ holde akslen på plads. Det er også mu­ jebukke til vandmøller, hvor lejet er af ligt, at et par af hullerne har været til fedt sten, og det er jo mere slidstærkt. Vi ved til smøring af lejet. ikke, hvornår man har skiftet fra trælejer Fig. 6 viser bunden af lejebukken. til stenlejer.

104 Fig.9. 2 skovlblade fra vandhjul, længde 55 cm. De kan have været brækket af i den ene ende. Skovlbladet foroven er dateret til ca. år 1200, det forneden blev fundet i et dybere lag, så det kan være lidt ældre.

Fig.10. 2 træstykker a 34 cm, hver med 3 huller, samt trænagler. De er dateret til ca. år 1200. De kan have været monteret som vist i fig.ll.

105 I samme niveau som skovlbladene fandt vi en kølle, som er vist på fig. 12. Det er et flot stykke tømrerværktøj. Køl­ le og håndtag er skåret ud af ét stykke træ, og den er 54 cm lang. Da køllen er fundet i omtrent samme niveau som skovlbladene fra ca. år 1200, er den vel omtrent fra samme tid. Denne type kølle er blevet brugt i jernalderen, og den er også kendt fra vikingeskibsværftet ved Fribrødre Å på Falster. Endnu den dag i dag bruges trækøller af denne form, blot i mindre Fig.ll. Træstykkerne fra fig. 10 kan have været monteret på en tværarm som vist på tegningen. størrelse, f.eks. i forbindelse med stem­ Et sådant skovlblad er kendt fra senere vand­ mejern. møller. (Chr. Fischer i Skalk 1984 nr. 5). Gærdet I udgravningen, lidt højere oppe end Fig. 13 viser 6 meter af et gærde bestående lejebukken, blev der fundet 3 skovlbla­ af pæle med risfletning imellem. Pælene de. 2 af disse er dateret til ca. år 1200, det sidder i et sand/gruslag 0,80 meter under tredie lå lidt dybere i stenlaget., så det er jordoverfladen. Gærdet er vist ved prik­ nok lidt ældre. Skovlbladene er vist på ker på fig. 2 i udgravningsfeltet fra 1987, fig. 9 og 10. Disse skovlblade har på en og det fortsættes med 4,50 meter i 1988- eller anden måde været monteret på et feltet. Gærdet er uafsluttet i begge felter, vandhjul. Det på fig. 10 bestod af 2 træ­ så vi ved ikke, hvor langt det er. stykker, hver med 3 huller, samt nogle En pæl fra gærdet er dateret til om­ trænagler. Det kan have været monteret trent samme tid som en pæl fra dæmnin­ som vist på tegningen fig. 11. gens overbygning, ca. år 1430, så de to

Fig.12. Kølle med håndtag, skåret ud af ét stykke træ. Den er 54 cm lang. Dette tømrerværktøj er fra tidlig middelalder; men typen har været i brug fra jernalderen og op til vore dage.

106 Fig.l3. Gærde af pæle og grenfletning 0,50-0,80 meter under jordoverfladen. Vi kunne følge det over 10,50 meter; men vi ved ikke, hvor langt det er. Dette billede viser den del af gærdet, som blev afdækket i udgravningsfeltet 1987. anlæg kan have fungeret samtidig. Vippearmen har været udslidt og kas­ Det er sandsynligt, at gærdet har haft seret, før den blev genbrugt til udbyg­ til formål at lede vandstømmen hen til ning af gærdet. vandmøllen. Anlægsarbejdet med for­ højet dæmning samt gærde er nok udført Stigbordet i forbindelse med en flytning eller gen­ Et stigbord er en anordning til regule­ opbygning af vandmøllen. ring af højden af det opstemmede vand i en mølledam. Ved nyere vandmøller Vippearmen bruges en forskydelig plade, der glider i I gærdet blev der fundet et 1,50 meter faste styringer. I gamle stigbord har man langt træstykke, der er tildannet med et brugt pæle med notudskæring, hvori­ hul og nogle udskæringer. Dette stykke, mellem der har været anbragt planker. som er dateret til ca. år 1435, er tolket Man har da kunnet regulere højden med som en vippearm til et letteværk. Denne flere eller færre planker. funktion er vist på fig. 14. I åen kan man endnu i dag se resterne

107 Fig.l4. Principskitse af et letteværk fra en vandmølle. - Den øverste møllesten, »løberen«, drives afen lodret aksel, som ender i et jern, sejlet. Sejlet sidder i en rille på løberens underside. For at male korn skal løberen, mens den drejes rundt, løftes lidt fra den underste sten, »liggeren«. På tegningen er vist, hvordan den lodrette aksel står i et stenleje, som hviler på den ene ende af vippearmen. Når den anden ende af vippearmen presses ned med en kile, løftes den lodrette aksel, og derved løftes (lettes) løberen. Ved udgravningen har vi fundet vippearmen samt kilen og halvdelen af det ene leje for vippearmens aksel. Vippearmen er et passende bøjet grenstykke med et hul på tværs til en lille træaksel, som den kan vippe om. Den ende, der har båret stenlejet, er stærkt nedbrudt. Vippeenden er derimod velbevaret. Ved tilhugning er den udformet til et fladt stykke, så vippefunktionen kan udføres, uden at vippearmen vrides. En vandmølle med et sådant princip kan man se hos Anders Jespersen: Gangtøjet i vandmøller, 1953. Her angives det som sandsynligt, at denne type vandmølle kom til Danmark ca. år 1000. Principskitsen er udarbejdet efter idé af Axel S teens berg. af et gammelt stigbord. I kanten af åen skrå afstivning. I den lodrette pæls no­ ser man 2 gamle pæle. Den ene står lod­ tudskæring mod vest sidder en planke på ret. Den er en del forvitret; men man kan kant; den når ind i åbrinken. se, at den oprindelig har været fuldkan- 3,50 meter ude i åen står der yderlige­ tet tømmer 20 x 14 cm med dyb notud­ re en pæl, som er hugget af i bunden af skæring i 2 sider. Den anden pæl er en åen. Denne pæl har samme dimension

108 Fig.l5. Tegning af stigbordet i plan og i profil. Niveaumålet i profiltegningen angiver cm under jordoverfladen. Åens vandoverflade skifter mellem niveau 80 og 110. som den første, og mellem dem sidder møllesten, og når vi ikke fandt dem, der endnu en planke på kant i notriller­ skyldes det nok, at vi kun har udgravet ne. Den anden pæls anden notrille er en mindre del af området. tom, og vi ved ikke, hvor langt stigbor­ I udgravningen fandt vi også 2 keramik­ det har været. Stigbordet er vist på teg­ skår, som begge er af en type, som blev ningen fig. 15. brugt i vikingetid eller tidlig middelalder. Vi gjorde disse iagttagelser i 1986, da Endelig var der på det sted en mængde vi havde fået åens vand sænket noget. kridtstumper, og dem har vi endnu ikke Men det var en vanskelig opgave. fundet nogen god forklaring på. Dette stigbord og den yngste dæm­ ning fig. 3 har vel hørt til den sidste Hvor tidligt startede denne vandmølle? vandmølle på stedet; men det blev ikke Som ovenfor nævnt har vi kun udgravet undersøgt. så meget, at vi har set, at der her har været en gammel vandmølle. De reste­ Nogle løsfund rende 4/5 af området kan give mange Ved en gammel vandmølle forventer flere fund og oplysninger. Det omtalte man at finde kasserede, knuste mølle­ gytjelag på 40 cm over stenbunden tyder sten; men det eneste, vi fandt af den art, på en endnu ældre dæmning, bag hvil­ var nogle små stenstumper, som var ken der har været stillestående vand. glatslebne på den ene side. Vi regner Derfor er det sandsynligt, at en totalud­ med, at det er afslag fra møllesten. Et gravning ville vise en ældre datering end sted i området må der ligge kasserede år 1000.

109 I Vestjylland er der fundet rester af en »Fra Nordsjællands Øresundskyst« 1938 vandmølle i et meget mindre vandløb; s.505. Her har han givet en god argu­ den tidligste genstand er her et skovl­ mentation for, at det er Hjortholm eller blad fra ca. år 900 (Leif Chr. Nielsen i snarere forgængeren til Hjortholm. Om Acta Archaeologica vol. 57/1986). Brændemøllæ har der været gættet på, at Lejebukken her ved Mølleåen er det kan have været Stampen. imidlertid det hidtil ældste synlige bevis Men Lughna har hidtil haft en krank for, at folk i vikingetiden har kendt og skæbne. Flere skrivende folk har hæv­ brugt den avancerede teknik, der skal til det, at det må have været et tidligt navn for at bygge og drive en stor vandmølle. for Lyngby Mølle dels på grund af, at Naturligvis kan man bemærke, at folk navnet begynder med L, dels for at få på den tid havde en avanceret teknik, placeret denne mølle. Men Eiler Nys­ både med vogne og skibe, så derfor måt­ trøm har påpeget, at disse to møller ikke te man vel også kunne lave en vandmøl­ kan være identiske, idet Lyngby Mølle le. Det vil være et rimeligt ræsonnement, altid har tilhørt Kronen og altså ikke kan og nu ser vi, at det har man altså også være nævnt i bispens ejerdokumenter. kunnet. Dertil kommer, at stednavneforskerne påpeger, at Lyngby, som er et stednavn Historiske oplysninger fra vikingetiden, aldrig kan have heddet Med denne beretning har vi i korte glimt Lughna. Et stednavns forstavelse kan kunnet følge, at der har været skiftende ændres med tiden, men aldrig endelsen, vandmøller på dette sted fra år 1000 til her -by. lidt før 1643. Det er lang tid, 600 år, så Inge Wohlert skriver i Lyngby-Bogen det må være værd at overveje, om nogle 1963 om stednavnet Lughn, som er Møl- af de kendte historiske oplysninger skul­ leåens gamle navn. Adjektivet lughn har le referere til denne vandmølle. på gammelt dansk betydet »stille«, »ro­ Der er 2 gamle dokumenter, som kan lig«, »mild«. Og det er dette navn på være aktuelle. Det ene er Roskildebi­ Mølleåen, vi har fået overleveret, dels i spens Jordebog fra ca. 1370, og det andet ovennævnte »molendinum Lughna« fra er et gavebrev fra 1145. 1370, dels som »molendinum in Lugen« I jordebogen nævnes de vandmøller i gavebrevet fra 1145. langs Mølleåen, som dengang ejedes af I gavebrevet får vi oplyst, at en mand Roskildebispen. Det er: molendinum ved navn Herman, biskop af Slesvig, af Lughna, molendinum Lanxebyerghs, kong Erik får overdraget afgifterne fra molendinum Brydæ, molendinum Øre- »molendinum i Lugen« samt en del an­ waz, Brændemøllæ. det gods. Herman var fra Køln, af bety­ Heraf kan Brydæ og Ørewaz identifi­ dende familie; han havde bl.a. været ab­ ceres med Brede og Ørholm. Lanxe- bed for et kloster. Men da han mødte byerg har Eiler Nystrøm behandlet i modgang, forlod han mismodigt sin

110 De omdiskuterede linier i Roskildebispens Jordebog (ca. 1370, i Upsala Universitetsbibliotek), som nævner biskoppens 5 møller ved Mølleåen. I øverste linie nævnes 2. og 3. ord »molendinum Lughna«, som i skat til biskoppen skal betale 4 mark sølv. Den anden mølle i rækken, »molendinum Lanxeby- erghs«, tolkes af Eiler Nystrøm (Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, s. 505-07) som møllen ved Hjortholm, den senere Frederiksdal Mølle, bl.a. fordi den sidste sætning »og han (mølleren) skal arbejde med sin økse ved borgen, når det er nødvendigt« antyder en nær beliggenhed. De næste to møller anses for at være hhv. Brede (Brydæ) og Ørholm (Ørewaz), og den sidste, Brændemøllæ, er muligvis Stampen, men behøver lige så lidt som Lughna at være nogen af de nuværende 9 møller. hjemstavn og drog til Danmark. Her biskop af Slesvig og modtager nævnte kunne han bruges, først af ærkebiskop gavebrev, som han iøvrigt selv har udfor­ Eskild, senere af kong Erik Lam. Her­ met. Når møllenavnet er blevet »in Lu­ man optræder først som Eskilds udsen­ gen«, er det på grund af Hermans tyske ding til paven i en sag mod kirken i stavning. Disse oplysninger er fra Ar­ Hamborg, dernæst indfører Herman thur Køcher, Historisk Tidsskrift 9.rk. den nyere europæiske formulering af of­ bd.2 s.162,1921-23. ficielle skrivelser. Herman får titel af Selve gavebrevet fra 1145 eksisterer

111 ikke mere. Det kendes fra en afskrift i mølle, og hvem har kunnet bygge en Esrumbogen, Codex Esromensis, fra sådan mølle? 1497. På den tid har det ligget i Esrum Lundtofte er en almindelig, lille Kloster, så det er sandsynligt, at »molen- landsby fra vikingetid eller tidlig mid­ dinum in Lugen« eller »molendinum delalder. Den har ikke haft behov for Lughna« har tilhørt Esrum, inden den møllen, og den har ikke kunnet klare blev Roskildebispens ejendom. opgaven. Det er nok Lundtofte, der har Men det gamle ord lughn findes også i taget navn efter møllen, ikke omvendt. stednavnet Lugnætoftæ fra 1348, som er Svaret kan kun være, at det må have det nuværende Lundtofte. Og da Lund­ været en af vikingetidens virkelige stor- tofte ligger tæt ved vores nyfundne gamle mænd, der har opført denne mølle. Byg­ mølle, er det sandsynligt, at det er den, der herren må have haft et stort mandskab, har båret navnet molendinum Lughna. så han har haft behov for en mølle. Og Efter disse overvejelser er det en for­ bygherren må dels have haft arbejds­ nøjelse at se Eiler Nystrøms nærmest kraft til byggeriet, og dels må han have profetiske udsagn fra 1934 (Lyngby haft så gode kontakter, at han har kun­ Sogn i Fortid og Nutid s.218): »Det afgø­ net skaffe sig den nødvendige viden og rende er, at Navnet Lughna er i langt erfaring. nærmere Overensstemmelse med Lug- Det vil sige, at vi må kunne finde en natofta (som Lundtofte kaldes i Jorde- stor vikingetidsbebyggelse i nærheden bogen) end med Lyngby, og at Bispen af møllen. I tiden før IBM’s nybyggeri i vitterlig havde Gods i Lundtofte. Nær­ 1990 var vi opmærksomme på, at der mest Byen ligger i vore Dage Nymølle, muligvis kunne have ligget vikingetids­ men hvis Molendinum Lughna i en fjern huse på dette areal. Vi prøvegravede et Fortid har ligget paa denne Plads, saa sted og fandt et stort stolpehul af vikin­ var den i hvert Fald borte i det 17. Aar- getidstype; men den efterfølgende prø­ hundrede og Erindringen om den var vegravning ved Københavns Amts Ar­ længst gaaet tabt«. kæologiske Sekretariat gav ikke flere Denne gamle mølle, molendinum stolpehuller. Vi har også foretaget en Lughna, har altså været opført ca. år prøvegravning på arealet nord for Pre­ 1000. Den har allerede fra starten været bens Vænge, hvor vi fandt 2 små vikin­ en stor mølle, det kan man se på lejebuk­ getidsgrave. Der kan muligvis være me­ ken. Både møllen og dæmningsbyggeri­ re; men det er ikke undersøgt. et i en højde af 1,30 meter over åens Vi kan kun håbe, engang i fremtiden bund har krævet en meget stor arbejds­ at få lokaliseret denne forventede vikin­ indsats. Så her må man stille spørgsmå­ getidsbebyggelse her i Lyngby-Taarbæk lene: Hvem har haft brug for en sådan kommune.

112 Jeppe Tønsberg LYNGBY NORDRE MØLLE

Lyngby Mølles oprindelse har traditio­ naturligt at lægge en af Mølleåens møl­ nelt været tilskrevet Knud den Stores ler her med en kombineret vej- og møl­ indkaldelse af engelske munke omkr. ledæmning hen over åens gennemløb. 1020, for at de kunne lære danskerne at Den bekvemme vej forbeholdt kongen bygge vandmøller. Man har også hæv­ senere for sig selv frem til 1764 (»Kon­ det, at Lyngby Mølle skulle være Dan­ gevejen«), medens almindelige rejsende marks første vandmølle; men alt dette er mellem København og Nordsjælland traditionsstof, som aldrig har været an­ var henvist til Frederiksborg Landevej det end løse antagelser, og som i hvert over Fiskebæk eller Kulsviervejen over fald af de seneste års arkæologiske Nymølle. forskning er blevet henvist til sagnhi­ Den ældste omtale af Lyngby Mølle i storien. de skriftlige kilder er i en skatteliste fra Hvis man betragter det omgivende 1492, hvor møllen tilhørte kongen og var landskab, ser man, at betingelserne for fæstet til en møller, der hed Bo. Derimod at lægge en vandmølle netop i Lyngby er »molendinum Lughna« i Ros­ ikke er de bedste. Ganske vist er der kildebispens Jordebog omkr. 1370 ikke rigeligt med vand, fordi både Bagsværd Lyngby Mølle, idet »Lughna« ikke som og Lyngby søer kan forøge mølledam­ ofte tidligere antaget betegner Lyngby, mens kapacitet; men på grund af det men Mølleåen, og idet Lyngby Mølle jævne terræn er faldhøjden kun ringe som nævnt var krongods allerede før (0,8 meter), således at der skal bruges reformationen. Af denne grund kaldtes meget vand for at opnå effekt. Så meget byen »Kongens Lyngby«, en betegnelse, mere er stedet bekvemt for de vejfaren­ som i kilderne optræder allerede i 1348. de: på strækningen fra Øresund helt ind Indtil 1608 var Lyngby Mølle udeluk­ til Fiskebæk ved Farum Sø ligger Møl- kende kornmølle; men dette år opførtes leå-systemet som en effektiv forhindring desuden en valkemølle, d.v.s. en mølle, for nord-sydgående trafik, enten med der udførte den energikrævende del af brede søer eller med store terrænfor­ klædefremstillingsprocessen, hvor det skelle. Kun i Lyngby er overgangen jævn nyvævede klæde bearbejdes fysisk og har trukket færdselen til sig. Det kan (stampes = valkes) i en sæbeopløsning være forklaringen på, at kirken og byen for at blive krympet og filtret til tæt, ligger netop her, og det har så været målfast klæde. Valkemøllen var sand-

Jeppe Tønsberg, f.1950, arkivar, cand.mag.

113 fødte kunstsmed Caspar Herbach (»Kunst-Caspar«), som fortsatte driften af slibemøllen. Fra 1650 og fremefter træffer vi flere gange på Caspar Herbach i Lyngby Kirkebog, hvor han og hans hustru ofte optræder som faddere ved dåbshandlinger i Lyngby Kirke, og vi ser heraf, at »Kunst-Caspar« har været en mand, der har deltaget aktivt i sam­ fundslivet i Lyngby. Ud over sit arbejde i møllen grundlagde han i 1661 også den første kro i Lyngby, den senere »Store Kro«, der siden blev til Hotel Lyngby og eksisterede til 1975, hvor bygningerne indrettedes til plejehjemmet Møllebo. Slibemøllen blev ødelagt under sven­ skekrigen, men i 1662 genopbyggede Caspar Herbach møllen som valkemølle Casper Herbach (» Kunst- Caspar«). for at kunne valke klæde for det genop­ Maleri på Frederiksborg Museet rettede børnehus på Christianshavn, og han fik kongeligt løfte om, at der ikke synligvis kun i brug nogle få år; men måtte bygges andre valkemøller i nær­ hermed var det forhold grundlagt, at der heden af hovedstaden. Møllen kom i i Lyngby fandtes to møller ved siden af gang; men i 1664 døde Caspar Herbach. hinanden, en kornmølle og en industri­ Hans enke satte ham et minde i Lyngby mølle. Endnu i dag består Lyngby Mølle Kirke i form af den midterste af kirkens af en Søndre og en Nordre mølle; men lysekroner, og hun og hendes stedsøn man kan ikke deraf udlede noget om, (Caspar Herbachs søn af første ægte­ hvordan møllebygningerne har set ud skab, Friedrich Herbach) fortsatte drif­ eller været indrettet længere tilbage i ten af Lyngby Mølle til 1689, hvor den tiden end 1761 (herom nedenfor). overtoges af Anders Jacobsen. I 1640 anlagde den tyskfødte drejer Han solgte den i 1700 til Anna Witts, Jacob Petz en hammermølle ved siden der i 1723 solgte den videre til Jochum af kornmøllen. Her fremstillede han Gevert. Nu var der tale om en melmølle; musketter til Tøjhuset, og i 1643 grund­ men senere i Jochum Geverts ejertid var lagde han desuden Nymølle; men i 1650 der igen valkeværk på møllen. Det fun­ flyttede han sin virksomhed til Skåne. gerede ikke tilfredsstillende, og i 1739 Hammermøllen blev overtaget af kon­ købte staten Lyngby Mølle tilbage i den gen og forpagtet til den ligeledes tysk­ hensigt at sætte den i stand og forpagte

114 Møller Chr. Kofoecl (1824-96) og hans hustru Anne Christine (f. 1828). Kultegninger efter fotografier. Byhistorisk Samling den til en kyndig valkemester for at sikre tilladelse til at genoprette melmøllen, forsyningen af klæde til statens magasi­ hvis hun samtidig sørgede for at vedlige­ ner. holde valkemøllen. Til at istandsætte møllen ansatte man Lyngby Mølle overtoges i 1777 af hen­ den hollandske bygmester Marten van des svigersøn, agent Arndt Hendrich Dockum, som efter at have nedrevet og Dodt, og gennem endnu et par ejerskif­ genopført møllen også fik lov til at få den ter kom den først i 1800-tallet til at tilhø­ i forpagtning mod at ansætte en valker­ re den velkendte Lyngby-familie Lund, svend og mod selv at opføre beboelses­ således i årene 1839-66 den senere sog­ hus og stald. I begyndelsen gik det tilsy­ nerådsformand, proprietær Peter Lund. neladende godt for Marten van Doc­ Endnu omkring 1820 eksisterede valke­ kum, der lige som Caspar Herbach ud­ værket stadig, men brugtes ikke, og i en viste stort initiativ omkring møllen; men beskrivelse fra 1823 nævnes det ikke. der var ikke vandkraft nok til at sikre I perioden 1866-1897 ejedes Lyngby driften i det omfang, han ønskede, og Mølle af møller Chr. Kofoed, som siges uheldige spekulationer andetsteds brag­ at have skabt den lille ø i møllens bag­ te ham i gæld. I 1759 fik han skænket dam på østsiden af Lyngby Hovedgade Lyngby Mølle som ejendom, og efter ved opmudring for at skaffe afløb fra hans død i 1769 fik hans enke i 1773 møllerne (andetsteds omtales øen sidst i

115 Stuehuset, som Peter Lund opførte i 1847, lå ud til Lyngby Hovedgade udfor Nordre Mølle, der ses til venstre. Huset blev revet ned ca. 1940. Foto ca. 1920. Byhistorisk Samling

1800-tallet som »Agiers 0« efter pro­ Lyngby Mølles skiftende udseende prietær Peter Gottlieb Agier). Efter Fra Marten van Dockums tid og fremef­ Chr. Kofoeds død solgte arvingerne i ter kan vi følge Lyngby mølles udseende 1897 møllen til genboen, Dansk Gardin gennem de detaljerede beskrivelser i & Textil Fabrik, der købte den for at brandforsikringsarkivalierne. Den æld­ opnå rettighederne til vandet i Mølleå­ ste af disse taxationsbeskrivelser er fra en. Fabrikken havde brug for store 1761 og nævner hovedbygningen (stue­ mængder rent ferskvand til skylle-, va­ huset), møllebygningen med stampe- ske- og farveprocesserne i produktio­ værk, en staldbygning og et vognskur. nen, og tilsvarende havde den brug for Hovedbygningen ud til gaden var et at kunne komme af med sit spildevand. grundmuret hus på 9 fag i én etage med Driften af Lyngby Mølle fortsatte ved tegltag og kvist både til gaden og til forpagtning, også efter Lyngby-Taarbæk gården. Den var i 1787 vokset til 16 fag Kommunes overtagelse af møllen i 1965. i længden og 9 fag i bredden med man­ Den Søndre Mølle er siden 1980 forpag- sardtag af tegl, og den var efter beskri­ tet til Svanholm-kollektivet, der her velsen ret kostbart indrettet. I 1812 og fremstiller og sælger økologiske korn- 1829 gentages beskrivelsen (16 fag, og melprodukter. 32V5 x 15 alen = ca. 20x9 meter). 11847 byggede Peter Lund et nyt og mindre stuehus ud til gaden ud for Nordre Mølle

116 P. G. Agiers ejendom, Lyngby Hovedgade 26, i 1894. I baggrunden indgangen til Søndre Mølle (det stråtækte træskur) og møllens nye stuehus fra 1847. Byhistorisk Samling

(senere nedrevet). Det gamle stuehus og knastaksel drevet af vandhjulet og der­ den sydlige del af møllegrunden købtes efter faldt ned i den 6 meter lange »kum­ i 1875 af proprietær Peter Gottlieb A- meblok« og drejede det ny vævede klæ­ gier som året efter forlængede det gamle de rundt i sæbeopløsningen. stuehus i begge ender og ombyggede 3 år senere, i 1764, tegnede den fran­ det, så det kom til at fremstå som et langt ske vejingeniør Jean Marmillod et kort toetages hus med skifertag. Huset over Lyngby i forbindelse med sit arbej­ brændte i 1902 og erstattedes det følgen­ de med at anlægge Kongevejen gennem de år af det nuværende Lyngby Hoved­ byen, og på dette kort optræder der to gade 26. møller med hver sit gennemløb under I taxationsbeskrivelsen fra 1761 op­ vejen. Det kan forklares ved, at Marten træder der kun én mølle, indrettet til van Dockum i 1762 havde fået bevilling valkeværk. Det var en forgænger for den til at anlægge et »spigerværk« (altså en nuværende Søndre Mølle, og den be­ hammermølle til fabrikation af søm). skrives som værende 251/4 alen lang og Hermed har vi begyndelsen til den nu­ 15 alen bred (ca. 16 x 9 meter), opført af værende Nordre Mølle. (Jean Marmil­ bindingsværk og med tegltag. Valkevær­ lod har utvivlsomt haft et godt kendskab ket bestod af 12 lodretstående stamper i til Lyngby Mølles indretning og udseen­ form af 10 alen (6 meter) lange pommer­ de. I hvert fald må han formodes at have ske bjælker, der efter tur løftedes af en været en hyppig gæst på møllen, hvor

117 Lyngby Mølle i 1792, tegnet af den daværende ejer, agent A. H. Dodt. Til venstre bag stuehuset ses valkemøllen, til højre kornmøllen. Tegningen svarer til taksationsbeskrivelsen fra 1787 og viser desuden den nye Kongevej med de smukke brokarme over åens gennemløb, opført i 1764 af tegnerens svoger, ingeniør Jean Marmillod. (Gengivet i farver i Lyngby-Bogen 1982 s. 29). Byhistorisk Samling han i 1771 blev Marten van Dockums 9 fag lang og 5 fag bred, opført af bin­ svigersøn ved at gifte sig med hans dat­ dingsværk og med tegltag, indrettet med ter Charlotte Henriette). et stort køkken (sandsynligvis hørende 11787 blev Lyngby Mølle igen beskre­ til hovedbygningen, hvor beskrivelsen vet med henblik på taxering til brandfor­ ikke omtaler noget køkken), en beboel­ sikring, fordi den daværende ejer, agent seslejlighed med køkken samt et kom­ Dodt »har gjort saa mange Forandringer plet valkeværk med 5 par stamper. Den paa Møllen eller Valcke-Værket i Lyng- Nordre Mølle omtales som 11 fag lang bye, at fast ingen af de forrige Bygninger og 7 fag bred, opført af bindingsværk eller Værker existerer meere«. De sam­ med tegltag og indrettet med en beboel­ me 4 bygninger som i 1761 optræder dog seslejlighed og et mølleværk med 3 i begyndelsen af taxations beskrivelsen; kværne m.m. drevet af 2 vandhjul. men herudover optræder foruden den De følgende taxationer foretoges i Nordre Mølle en lang række skure og 1812,1823 og 1829. Ifølge disse var den udhuse. For overskuelighedens skyld Søndre Mølle i 1812 stadig valkeværk omtales imidlertid herefter kun de to med 5 par stamper, drevet af et enkelt møllebygninger. vandhjul; men i 1823 omtales den som Den Søndre Mølle omtales i 1787 som en »korsbygning« bestående af to dele:

118 Lyngby Søndre Mølle i 1900, gengivet efter træsnit i avis. Til venstre gavlen af P. G. Agiers ejendom. Byhistorisk Samling

en melmølle med en beboelseslejlighed af bindingsværk med brudt tegltag (d.v.s. (18 x 15 alen) med to kværne drevet af mansardtag) med kvist, indrettet som et vandhjul, og et vaskehus (7x12 alen). melmølle med to kværne drevet af to 1 1829 omtales møllen som 25 x 15 alen vandhjul og desuden indeholdende en (16 x 9 meter), opført af dels grundmur stue og et køkken. 11829 omtales møllen og dels bindingsværk og forsynet med som »den gamle møllebygning«, sand­ dels tegltag og dels rørtag. synligvis fordi den Søndre Mølle i mel­ 1 1834 omtales Lyngby Mølle således lemtiden er blevet ombygget, og beskri­ (N. S. Sterm: Statistisk topographisk Be­ ves som 22 Alen lang og 16 alen bred (14 skrivelse over Kjøbenhavns Amt, bd.l s. x 10 meter) af bindingsværk med man­ 365-66): »Møllen... bestaaer af 2de Møl­ sardtag af tegl. Nu har den kun ét vand­ leværker hvert med eet Hjul; de drive hjul og én kværn, og den indeholder for­ ved Underfaldsvand 3 Meelqværne ...«. uden mølleværket to kamre og et lille I 1850 beskrives Søndre Mølle med køkken. følgende inventar: 2 kværne, 2 sigter og I 1846 blev den sydlige del af Nordre hejseværk. 1 1863 er der 3 kværne i møl­ Mølle bygget til, grundmuret med man­ len; men nu er den kun 13 Vi alen lang og sardtag af dels tegl, dels strå, indrettet til 15 alen bred (8x9 meter). I 1876 og så lade og med to lofter. 11850 nævnes det, sent som i 1901 takseredes møllen med at »den gamle møllebygning« nu er ble­ gentagelse af disse mål; men i 1902 vet beklædt med brædder, og beboelses­ brændte den. afdelingen er væk og erstattet af et stør­ Den nordre Mølle blev i 1812 beskre­ re mølleværk: to kværne og en skal­ vet som 11 fag lang og 8 fag bred, opført kværn (se nedenfor), hejseværk drevet

119 Lyngby Mølledam med møllerne og kirken i baggrunden. Til venstre Nordre, til højre Søndre Mølle. Postkort fra ca. 1900. By historisk Samling af vandkraften samt hejseværk til hånd­ Branden kraft, sigte, gryntromle og blæsemaski- Den 29. juli 1902 kl. 7.30 om morgenen ne. Beskrivelsen svarer ganske til det, blev der opdaget ild i en af Lyngby Mej­ man i dag kan se i Nordre Mølle, bortset eris stråtækte bygninger, og selv om bå­ fra enkelte endnu ikke genopstillede de byens og fabrikkernes brandsprøjter elementer. blev tilkaldt, bredte ilden sig hurtigt til I 1863 opgives bygningens mål til 34 alle mejeriets bygninger og den Søndre alen i længden og 14 alen i bredden (21 Mølle, der var mejeriets umiddelbare x 9 meter). De samme oplysninger som nabo. Der blæste en kraftig vestenvind, i 1850 gives både her og i 1876, medens og gnister fra branden forårsagede an­ møllen i 1901 ikke er nærmere beskre­ tændelse af stråtaget på vaskeriet »Fred­ vet, men kun takseret. lighed« på Toftebæksvej. Denne brand Lyngby Nordre Mølle har altså fået blev dog hurtigt slukket, og det gjaldt sin nuværende skikkelse i 1846 og 1850; også en begyndende brand i to af luger­ men dele af den nordlige halvdel af møl­ ne på Lyngby Kirkes tårn, som opdage­ len går tilbage til 1700-tallet - i hvert fald des kl. 10 om formiddagen. Truslen mod til 1787, måske helt tilbage til 1760’erne. kirken medførte, at brandsprøjten fra

120 Lyngby Søndre Mølle dagen efter branden, d.v.s. den 30. juli 1902.1forgrunden til venstre resterne af Lyngby Hovedgade 26. Til højre ses vandhjulet, som var det eneste, der blev tilbage af møllen. Underfaldshjulet på den gamle Søndre Mølle var mindre i diameter, men bredere end brystfa Ids hjulet på Nordre Mølle. Byhistorisk Samling

Sorgenfri Slot blev kørt op på kirkebak­ og fabrikssprøjterne at hindre, at bran­ ken for at være klar til indsats ved en den bredte sig til de stråtækte huse, der eventuel brand i kirken, og at en damp­ dengang lå på hjørnet af Lyngby Hoved­ sprøjte fra Københavns Brandvæsen gade og Gammel Lundtoftevej lige over blev tilkaldt. Da den ankom kl. 11, var for Lyngby Mølle. Derimod nedbrændte branden aftaget noget, og dampsprøjten alle mejeriets bygninger og den Søndre kom ikke i aktion; men den almindelige mølle, medens den Nordre blev skånet. mening var, at hvis man straks havde En øjenvidneskildring fra branden tilkaldt den, kunne mejeriets toetages blev gengivet i »Hver 8. Dag« den 10. forhus ud til Lyngby Hovedgade være august: »Den gamle Vandmølle, som fra blevet reddet. Når brandinspektøren, umindelige Tider har klapret i Mølle- tømrermester Peter Jørgensen, var til­ aaen, gav sig pludselig til at male. De bageholdende med at tilkalde hjælp fra Stoppere, som holdt det i Ro, var brændt København, skyldtes det, at det ville ko­ over, og Hjulet gav efter for Vandets ste Lyngby Sogneråd 800 kr., hvis damp­ Magt. sprøjten skulle deltage i slukningen. Nu Og fra Kornmagasinet øverst oppe blev pengene altså også sparet, og det strømmede Kornet ned under Kværne­ lykkedes endda det lokale brandvæsen ne, blev til Mel og flød brændende, som

121 flydende Guld ud gennem en Revne, således: »Det kan ikke nægtes, at den Muren havde slaaet, for rislende, syden­ nye Lyngby Mølle i sit Udstyr er særde­ de og hvislende at forsvinde i Aaen. les smagfuld, som den fremtræder med Denne hensigtsløse Malen varede nogle sin massive granitsokkel og sine hvide Minuter, indtil Ilden havde ødelagt Møl­ Murfelter isprængt Granitforsiringer. lens Maskiner. Arkitekt Ingemann har her leveret en Ved Brandens Slutning stod det gamle komplet Mønsterbygning af en Mølle. Skovlhjul endnu i Vandet, ramponeret Det er imidlertid kun udvendig at Møl­ og halv fortæret af Luerne ...«. len er færdig. Inde hersker der stor Hele den følgende nat holdt det loka­ Travlhed med Installering af Torbine og le brandvæsen vagt på brandstedet, hvor Maskiner, og man gør sig alle Anstren­ ilden flere gange blussede op, og næste gelser for, at den nye Mølle, som selvføl­ dag holdtes der brandforhør. Ilden men­ gelig særlig paa det tekniske Omraade tes at være opstået i en af mejeriets skor­ bliver udstyret efter alle Nutidens For­ stene. dringer, kan blive færdig til den forestaa- Hele dagen (den 30. juli) kom folk for ende Høst.« at se de nedbrændte bygninger, navnlig møllen, og den lokale Københavns Restaureringen og retableringen Amts Avis kunne meddele, at »Cykli­ af Nordre Mølle sternes Tal var stort som paa en Sommer Den Nordre Mølle kom altså i drift igen Søndag, og Statsbanerne solgte betyde­ i 1902, men kun til den nye Søndre Mølle ligt flere Lyngby Billetter end sædvan­ stod færdig året efter. Den Nordre Mølle ligt«. Lyngby Mølle meddelte i en stor anvendtes derefter kun som lagerbyg­ annonce, at driften ville blive fortsat fra ning, og i 1915 blev dens mølleværk fjer­ møllen ved den nordre strøm efter nogle net. Efterhånden glemte man, at den dages istandsættelse. Den Nordre Mølle engang havde været en mølle. var altså på dette tidspunkt brugbar, Medens den Søndre Mølle fortsatte men havde åbenbart ikke været i brug i og stadig fortsætter som aktiv kornmøl­ et stykke tid. le, lå den Nordre Mølle upåagtet hen, og Efter branden blev mejeriets tomt der opstod først interesse for den i 1966, købt af købmand Emil Bugge, som i da den pludselig var kommet til at ligge 1903 opførte den nuværende bygning i vejen for det frie udsyn fra Lyngby Lyngby Hovedgade 26. Ejeren af Lyng­ Hovedgade til det nye Stadsbibliotek by Mølle, Dansk Gardin & Textil Fa­ under opførelse. Fra Lyngby-Taarbæk brik, lod tilsvarende i 1903 den nuværen­ Kommunes side var man først indstillet de Søndre Mølle opføre efter tegninger på at nedrive den gamle bygning, hvis af arkitekt Valdemar Ingemann. Den 29. historiske værdi man ikke var klar over. juli 1903, altså på årsdagen for branden, Det daværende Nationalmuseets Møl­ beskrev Københavns Amts Avis møllen leudvalg, der lededes af mølleeksperten,

122 Møllerne i Lyngby set fra plejehjemmet Møllebo i 1991 med Stadsbiblioteket i baggrunden. Byhistorisk Samling ingeniør Anders Jespersen, foretog fremstille de resterende dele, bl.a. det imidlertid en undersøgelse af bygnin­ udvendige vandhjul, medens Lyngby- gen, hvor sporene i trækonstruktionerne Taarbæk Kommune sørgede for en ny viste, at her ikke som hidtil antaget var malekarm (det bassin, hjulet drejer i, og tale om en ladebygning, men om en som vandet falder ned i fra opstemnin- egentlig vandmølle, der blot havde mis­ gen). Denne og funderingen under tet sin indmad, og som havde ligget på vandhjulets udvendige lejebuk blev stedet i over hundrede år. Derfor beslut­ støbt i beton, men dækket af træ. Arbej­ tede Lyngby-Taarbæk Kommunalbesty­ det med genskabelsen af mølleværket relse til stor fortrydelse for Stadsbiblio­ blev overladt til Nationalmuseets man­ tekets arkitekter at genskabe bygningen geårige møllebygger Frede Dahl. Desu­ som vandmølle. Anders Jespersen udar­ den var det nødvendigt at udskifte store bejdede på grundlag af sporene i bygnin­ dele af møllens mur- og træværk, som gen en rekonstruktionstegning af mølle­ havde taget skade af bygningens anven­ værket, afpasset efter vandets faldhøjde delse som hestestald. Medens dette ar­ ved møllen. En række egnede dele fra bejde var i gang, og møllen altså endnu andre møller, som efter nedrivning var ikke var blevet lukket (mølleværket blevet »kannibaliseret« til reservedele, skulle sættes ind gennem nordgavlen, blev stillet til rådighed af foreningen som er af træ), modtog Mølleudvalget Danske Møllers Venner, og tilskud fra som gave fra firmaet B. W. Wernerfeldt, en række fonde gjorde det muligt at som havde overtaget Hasselbalchs virk­

123 somheder og dermed møllens tidligere skoleklasser fra andre egne af landet ejer, Dansk Gardin & Textil Fabrik, en som led i ekskursioner eller lejrskoleop­ række originale opmålingstegninger af hold, og udstillingen måtte renoveres og Nordre Mølle fra 1914, hvoraf møllevær­ suppleres med duplikeret undervis­ kets præcise dimensioner fremgik. Her­ ningsmateriale, som kunne sendes til de ved blev det muligt at foretage en nøjagtig pågældende skoler i forvejen. Samtidig genskabelse af den vandmølle, som pro­ genoptoges arbejdet med at gøre møllen prietær Peter Lund havde opført i 1846. færdig indvendigt. Den interimistiske Det skulle siden vise sig, at man derved afskærmning af træ omkring møllevær­ også havde genskabt de fejl, han i sin tid ket på kværnloftet blev erstattet af et havde gjort ved møllens indretning. vildthegn af ståltråd, som giver frit ud­ 11971 var det udvendige vandhjul fær­ syn til mølleværket og kværnene samti­ digt, i 1972 blev Nordre Mølle fredet, og dig med, at det er umuligt for de besø­ i 1974 kunne man foretage en genindvi­ gende at komme for tæt på de farlige else af møllen. Vandhjulet kørte igen, og tandhjul, mens møllen kører. Møllevær­ den indvendige genskabelse af mølle­ ket kan bedst beskrives som en kæmpe­ værket nærmede sig afslutningen; men stor gearkasse, hvor akslerne og de fle­ så indtrådte der en stilstand i arbejdet. ste af tandhjulene er af træ, og hvis no­ Selv om vandhjulet undertiden kørte, gen eller noget kommer i klemme her, endda med mulighed for projektørbe­ kan man ikke øjeblikkeligt standse møl­ lysning om aftenen, og folk gav udtryk leværket, fordi den roterende møllesten for deres glæde over det smukke og virker som svinghjul. usædvanlige syn lige ved indkørselen til 11990 blev møllebyggeren - nu Frede Lyngby, var Nordre Mølle ikke dermed Dahis tidligere lærling, møllebygger tilgængeliggjort og intentionerne med Jens Jørgensen fra Fakse Ladeplads - genskabelsen ikke opfyldt. færdig med genskabelsen af den såkald­ Først i 1985, da Byhistorisk Samling te skalkværn (også kaldet grubbe). for Lyngby-Taarbæk Kommune fik mu­ Skalkværnen bruges til at lave spisemel lighed for at demonstrere Nordre Mølle med, idet den slår skallerne af kornet, for en række af kommunens skoleklas­ således at kun kernen bliver tilbage. ser efter en kursusrække for historielæ­ Den skal køre med meget høj fart og rerne, blev møllen tilgængelig indven­ kræver derfor et ekstra geartrin i mølle­ digt. Byhistorisk Samling arrangerede værket, hvor hele tiden et stort tandhjul en plancheudstilling i møllen om indu­ driver et lille. Derfor bliver omdrej­ strien langs Mølleåen, som over for de ningshastigheden højere for hvert gear­ besøgende kunne dokumentere, hvor­ trin, men kraften naturligvis tilsvarende dan der havde set ud på de for længst mindre, og i Nordre Mølle viste det sig, forsvundne virksomheder ved åen. Ef­ at vandhjulet simpelthen ikke kunne terhånden begyndte der også at komme trække skalkværnen.

124 Kværnloftet i Lyngby Nordre Mølle. Byhistorisk Samling

Ganske vist er der ikke længere så føring på hjulet og dettes nøjagtige til­ meget vand i Mølleåen, som der var end­ pasning større effekt end et traditionelt nu i 1971, da vandhjulet blev rekon­ underfaldsvandhjul, selv om det kørte strueret - vandstanden er konstant ca. langsommere, og det blev efterlignet i 10 cm under det såkaldte »korrekte flo- træ flere steder i landet. Også Peter demål« - men selv med fuldt vandpres Lund ville have et sådant hjul, selv om prellede vandet af mod skovlhjulet i ste­ vandet egentlig ikke havde faldhøjde det for at drive det rundt. Forklaringen nok i Lyngby, og der blev derfor tale om på den utilstrækkelige kraft skal derfor et brystfaldshjul, der kun »stod i vand til snarere søges i møllens indvendige kon­ knæene« (Anders Jespersen). Allerede struktion. Peter Lund har sikkert måttet sande, at Proprietær Peter Lund, som i 1846 og han havde forlangt for meget af vand­ 1850 lod Nordre Mølle ombygge, var på kraften her, og fejlkonstruktionen kan mange områder en foregangsmand, og have været årsagen til, at Nordre Mølle han ønskede at udnytte de nyeste frem­ i løbet af 1800-tallets anden halvdel skridt inden for møllebyggeriet. På Ny­ trådte i baggrunden i forhold til Søndre mølle var der i 1841 blevet leveret et Mølle og til sidst blev nedlagt til trods såkaldt brystfaldshjul af jern fra Bryan for, at den Nordre Mølle i taksationsbe­ Donkins fabrik i England. Det gav ved skrivelserne fra denne periode omtales sin større diameter, vandets højere ind­ som mere værdifuld end den Søndre Mølle.

125 Anders Jespersens rekonstruktionsforslag til Nordre Mølle 1967 (fra siden og ovenfra). Der er regnet med kun ét stjernehjul til at drive de to kværne og forløberen til skalkværnen. Transactions... 2,1969).

Med den ringe faldhøjde ville et un­ ling kun haft mulighed for at gøre Nord­ derfaldshjul med mindre diameter end re Mølle og udstillingen deri tilgængelig det nuværende brystfaldshjul samt et for grupper og efter forudgående aftale, indvendigt geartrin mindre (fordi det fordi der ikke har været tilstrækkeligt mindre vandhjul kører hurtigere) have personale til at opretholde en fast åb­ givet mere kraft til kværnene, og således ningstid i møllen. I sommerhalvåret har havde Anders Jespersen i 1966 tænkt sig grupper af lokale kunsthåndværkere el­ at foretage rekonstruktionen; men som ler amatørkunstnere lejlighedsvis fået rigtige museumsfolk måtte man natur­ lov til at holde offentlige udstillinger i ligvis genskabe den autentiske situation, Nordre Mølle, og ved disse lejligheder da man fik kendskab til den, til trods for, har enkeltpersoner kunnet få adgang til at den var forfejlet. møllen; men det er naturligvis utilfreds­ Og sine fejl til trods er Nordre Mølle en stillende forhold for et voksende publi­ spændende og letforståelig mekanik, som kum, der gerne vil opleve møllen i funk­ instruktivt forklarer, hvordan det i sin tid tion og lære mere om dens og Mølleåens har kunnet lade sig gøre at skabe industri historie. Samtidig må det erkendes, at ved vandets kraft - forudsætningen for Nordre Mølle ikke egner sig til ophold, hele Mølleåens fascinerende historie. endsige udstilling i vinterhalvåret, idet Hidtil (til 1991) har Byhistorisk Sam­ den ikke kan opvarmes.

126 Arnold Jensens opmålingsteg­ ning fra 1914, der viser det auten­ tiske mølleværk med det store brystfaldshjul og de to lodrette aksler med hver sit stjernehjul. Nationalmuseet

Foreningen Danske Møllers Venner med kun dette ene emne; men som spe­ har fremsat forslag om at indrette et ciale i tilknytning til Byhistorisk Sam­ »møllemuseum« i Nordre Mølle, der i så lings generelle egnshistoriske indsam­ fald skulle isoleres og forsynes med op­ lings- og dokumentationsarbejde ville varmning og toiletter. I dette forslag det give et naturligt grundlag for et egns­ tænkes der ikke så meget på at vise Møl- museum. Byhistorisk Samling ville der­ leåens historie som på at udstille eksem­ med også med sine bygninger kunne vise pler på og modeller af de konstruktioner de to træk, der er specielle for Lyngby- og bygningsdetaljer, der er særegne for Taarbæks ældre historie - møllerne og møllebyggeriet. Et egentligt museum landstederne - og egnen ville få en se­ kan der naturligvis ikke blive tale om værdighed mere.

127 Ejere af Lyngby Mølle 1800-1809 Christen Knudsen -1640 Kronen 1809-1811 Chr. Lund 1640-1650 Jacob Petz 1811-1820 Jørgen Lund 1650-1664 Caspar Herbach og Peter Gaiberg 1664-1689 hans enke Anna 1820-1839 Chr. Lund 1689-1700 Anders Jacobsen 1839-1866 proprietær Peter Lund 1700-1723 Anna Witts 1866-1896 møller Chr. Kofoed 1723-1739 Jochum Gevert 1896- 1897 hans arvinger 1739-1743 Kronen 1897- 1956 Dansk Gardin & 1743-1769 Marten van Dockum Textil Fabrik (forpagter til 1759) 1956-1965 H. H. Hasselbalch 1769-1777 hans enke Anna Margrethe og hans arvinger 1777-1795 agent Arndt Hendrich 1965- Lyngby-Taarbæk Dodt Kommune 1795-1800 sekretær Peter Rose

Kilder og litteratur Taksationsbeskrivelser til brandforsikring 1761-1903 (Landsarkivet for Sjælland). Skatteliste over Landehjælp på Sjælland (Rigsarkivet, Reg. 108A, pakke 2). Roskildebispens Jordebog (Danske middelalderlige regnskaber, 3. række bd. 1,1956; de aktuelle passager s. 82-88). Lyngby Kirkebog 1641-1699. Transskriberet af Ruth Gunde Hansen og Inger Hartby. Indledning ved Ebba Waaben. Udgivet af Byhistorisk Samling for Lyngby-Taarbæk Kommune. 1986. Th. Gliemann: Geographisk-statistisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt. 1821. N.S. Sterm: Statistisk-topographisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt. Bd. 1-3. 1834-38. J. Wilkens: Jernvandhjulet paa Nymølle (Qvartalsberetninger fra Industriforeningen i Kjøbenhavn, 1842, s.70-72, planche 1). Den gamle Mølles Svanesang (Hver 8. Dag 1901-02, s.705). Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. DK-563.1 Lyngby Nordre Mølle. Opmålt for Nationalmuseets Mølleudvalg i september 1966 af Knud W. 0. Larsen, Tove Ørsted og Karin Højgaard Thomsen. Rekonstruktion af manglende elementer udført i januar 1967 af Anders Jespersen. 1967. Steen B. Böcher: Three waterpowered industrial centres in Nordsjælland (Transactions of the 2nd International Symposium on Molinology, 1969, s.247-67). Anders Jespersen: What has happened in Denmark since the 2nd (...) (Transactions ..., 1973, s.142-48). Anders Jespersen: The Mill River (Transactions ..., 1977, s.373-89). Ebba Waaben: Mølleåen 1600-50 og en retssag om vandkraften 1650-52 (Lyngby-Bogen 1970-71 s.5-71). Anders Jespersen: Lyngby Nordre Mølle (Nyt og Noter fra Kulturmuseerne nr. 106,1974, s.5-6). Restaureringen af Lyngby Nordre Mølle (Nyt og Noter fra Kulturmuseeme nr. 115,1976, s. 12). Bent Collin: Hvad går Mølleåplanen ud på? (Nyt og Noter fra Kulturmuseeme nr. 124,1977, s.2-13). Jørgen Nybo Rasmussen: Lyngby Hovedgades anlæggelse 1764-67 Lyngby-Bogen 1982 s.5-31).

128 Knud Magnusson ERINDRINGER FRA KGS. LYNGBY I KRIGSÅRENE 1940-45

I en tale den 11. april 1940 i det engel­ og da jeg på min tro følgesvend, cyklen, ske Underhus sagde Churchill bl.a.: »... var kommet derud, fik jeg at vide, at da den tyske regering ikke hæmmes af Danmark var blevet besat af tyske trop­ lovlighed eller skrupler, og da de har per, og det selv om vi havde ikke-an- tydelig forkærlighed for at rette deres grebspagt med »Det tredje Rige«. Da slag mod de svage og ikke mod de stær­ jeg cyklede hjemad ved 13-tiden, så jeg ke, var og er alle de små lande ved deres belysningsvæsenets folk på stiger op ad grænse i højeste grad alarmerede ...« lysmasterne for at skrue pærerne af med (Churchill sagde mandag; men det var henblik på en pludseligt beordret mørk­ tirsdag morgen den 9. april 1940): »i de lægning. Lige inden jeg kom hjem, fandt små timer fik vi at vide, at Norge og jeg ved »Rottefælden« på Bagsværdvej Danmark havde trukket de uheldige en af de lysegrønne sedler, det kendte numre i dette makabre lotteri...« »Oprop« nedkastet fra tyske fly. På et I krigens år boede jeg på Bagsværdvej blandet norsk-dansk sprog forsøgte man 2, en vinkelbygning ud mod Bagsværd­ at forklare nødvendigheden af besættel­ vej og Boulevarden. Den var bygget i sen. 1901 af murermester Fritz Jensen, der Hjemme var man oprørte og forvirre­ gav den navnet »Charlottesborg«, som de. På ordren om mørklægning måtte vi senere ændredes til »Pax«. I to lejlighe­ alle i byen for at skaffe mørkt papir til at der i stueetagen havde min fader, Au­ dække vinduerne med om aftenen (»... gust G. Magnusson, en antikvitetsforret­ at alle, såvel i by som på land, private ning, hovedsageligt baseret på handel personer, virksomheder og institutioner, med møbler. såvel som offentlige myndigheder, ufor­ På den frostklare morgen den 9. april tøvet skulle træffe forberedelser, således 1940 vækkedes jeg af kraftig motorstøj at mørklægningen er gennemført fra i fra mængder af tunge fly. Jeg troede, at aften, enten ved slukning af lyskilder det danske flyvevåben holdt øvelse, men eller ved virksomme afblændinger eller kunne hurtigt regne ud, at så mange fly tildækninger«). - Men vi var for sent havde vi ikke. På dette tidspunkt fattede ude, hverken Christine Rechnagels jeg dog ikke, hvad der virkelig foregik. Boghandel eller C. G. Petersens havde Jeg gik i skole på Bagsværd Kostskole, mere tilbage - byen var i denne omgang

Knud Magnusson, f. 1924, overlærer.

129 Det første stykke af Bagsværdvej (senere omdøbt til en del af S orgenf rivej) nærmest Jernbanevej ca. 1920. Til højre villa »Pax«, tidligere Bagsværdvej 2.1 baggrunden anes ledvogter huset ved jernbane­ overskæringen, som i 1923 erstattedes af fodgængertunnellen »Rottefælden«. Byhistorisk Samling ribbet for mørkt papir. Senere produce­ afskærmet blåt lys (sorte skærme på lyg­ redes der dog sorte rullegardiner. Men teglasset med en meget smal tværåb­ den aften fandt vi tæpper og plaider ning, som lyset kunne trænge igennem) frem, og ligeledes afskærmede vi selve og ligeledes med sorte gardiner for vin­ lamperne. Vi lyttede til den svenske ra­ duerne. Hovedgaden virkede som en dio, der bragte nyheder om besættelsen, mørk tunnel, og det nye rådhusbyggeri og kunne her høre, at de første danske dannede en bastant silhouet mod him­ flygtninge var kommet til Malmø i en len. I ventesalen på den gamle Lyngby fiskerbåd. Station havde forpagteren af kiosken Af nysgerrighed var vi og mange an­ mørklagt ved at anbringe sort papir om dre Lyngby-borgere ude at gå om afte­ lamperne og vænnet sig til at klare eks­ nen for at se, hvordan mørklægningen peditionerne i det sparsomme lys. Af virkede. Vi måtte erkende, at der kun få aviser havde han kun Ekstrabladet, hvor steder trængte lidt lys ud; men her og der vi læste om myndighedernes proklama­ ringede betjente på og påtalte forholdet, tioner i anledning af besættelsen af lan­ der straks forsøgtes rettet. Trolley-bus­ det. Det varede ikke længe, før folk om sen luntede ned ad Hovedgaden med aftenen gik med hvide armbind, som

130 kunne ses på rimelig afstand i mørket. - akklimatiserede sig ganske forsigtigt til Så vi op, måtte vi betages af den smukke de nye forhold og klarede sig igennem stjernehimmel med sin forstærkede efter de vilkår, der var blevet givet. Vi glans på grund af mørket omkring os. var i vor svage stilling nødt til at indstille Egentlig skulle der have været en os på besættelsesmagtens forgodtbefin­ mørklægningsøvelse i tiden 18.-20. april, dende - på en sær måde et held i uheld, og om aftenen den 8. april var jeg til et da det fra starten var tyskernes mening, møde på Hotel Lyngby, hvor politikom­ at landet så intakt som muligt skulle missær Mouridsen fra Lyngby Politi fungere som »spisekammer« for dem - holdt foredrag om mørklægning og viste og selv om vi havde rationering, var der eksempler både hvad angik vinduer, bil­ dog ingen, der ligefrem sultede. Havde og cykellygter. Der var en diskussion om vi tilfulde kendt andre befolkningers mulighederne for effektiv afskærmning skæbne, f.eks. den polske, havde nogen - nogle mente dog, at de militære fly nok måske slået øjnene ned. skulle finde deres mål alligevel. Men - hvad ingen havde tænkt sig - den barske Natten mellem den 6. og 7. juli 1940 virkelighed betingede, at mørketiden havde vi på denne egn luftalarm for før­ ville knuge landet i sin favn allerede fra ste gang. Det var en lys sommernat, og næste dag - noget, som kom helt uventet jeg vågnede ved den uhyggelige op- og for den almindelige befolkning. nedgående sirenetone, der forkyndte, at Vi måtte indstille os på den nye tinge­ fremmede fly var på vej. Min far kom ind nes tilstand med alle de nye forbud og og bad mig stå op og komme med ned i påbud - ingen sammenstimlen ud over 5 husets tilflugtsrum, på opfordring af personer - korrekt optræden over for husvagten, der vækkede alle husets be­ »Værnemagten« - censur af breve og boere. Rummet lå i kælderetagen og var aviser - propaganda (tykt smurt på, særligt afstivet med tykke bjælker, og de men gennemskuelig) - varemangel og små vinduer var udenfor dækket af kas­ deraf følgende rationering - vi kunne ser med sand eller sandsække. Travle ikke rejse til udlandet - vi var i det hele beboeres fodtrin hørtes på trapperne, og taget stækkede i vor handlefrihed - og efterhånden sad vi alle på de opstillede senere hen det værste: hvem kunne blive bænke og lyttede spændt efter luftværns­ den næste, der om natten ville høre trin kanoner eller afblæsning. En af mine på trappen - dørklokkens skærende lyd kammerater i ejendommen, Paul Møl­ i stilheden - »Det tyske Sikkerhedspoli­ ler, senere skuespiller ved Odense Tea­ ti« sagt af dansker blandt de fremmødte ter, og hans søster og jeg luskede af nys­ i tyske uniformer - »vil De følge med!« gerrighed op på Boulevarden for at se og Man kan dog ikke sige, at Lyngby-om- høre, hvad der foregik. Der var overflyv­ rådet var stærkt berørt af krigshandlin­ ning af allierede fly, og det tyske antil­ gerne - hovedparten af befolkningen uftskyts var travlt beskæftiget. Vi kunne

131 Luftværnsøvelse i oktober 1941. I baggrunden ses ejendommen GI. Lundtoftevej 14 og Lyngby Præstegårds lade. Området, hvor øvelsen foregår, er i 1991 parkeringspladsen over for ILVA på GI. Lundtoftevej. Byhistorisk Samling tydeligt høre kanontordenen og se lys­ Min fader kom op, talte hurtigt og be­ kasterstrålerne feje hen over himmelen, stemt til os og fik os tilbage i tilflugts­ og hvide og gule lysbomber blev nedka­ rummet. Alarmen var kortvarig - fra stet fra de overflyvende. Pludselig så vi 02.29 til 02.45. Flere gange denne som­ en engelsk maskine blive fanget i kryd­ mer måtte vi i kælderen om natten; men sende lyskasterstråler. Det plejede at derefter varede det et par års tid - til være en sådan maskines endeligt; men april 1942 - før vi igen fik ødelagt vor den slap dog ud i mørket. Det farlige for nattesøvn på denne måde. os i en sådan situation kunne være ned­ faldende sprængstykker fra antiluftskyt­ Selv om vi boede i et roligt område, var set; men i vor ungdommelige nysgerrig­ der dog spredte sabotager, bl.a. et for­ hed efter at se, »om der skete noget«, søg på sprængning af jernbanebroen tænkte vi for lidt over konsekvenserne. over kanalstien ved Søpromenaden den

132 2. november 1942. Fra mit værelse hørte hånd med«. De efterså en ekstra gang jeg et kraftigt drøn, og næste dag erfare­ deres faldskærme og hægtede krogene de jeg om sprægningen, der dog mislyk­ på plads. I cockpittet fæstnede piloten kedes. Selv om der kom en lille revne i blikket på Furesøen - udspringslugen broen, kunne trafikken fortsætte uhin­ åbnedes - under den lavtflyvende ma­ dret. skine var luftalarmen i gang i Bagsværd, Hen på aftenen den 16. februar 1943 Sorgenfri, Virum og Holte. Straks efter omkring ved 22.30 tiden - jeg tror, det strøg flyet ud over søen. På kanten af var en tirsdag - blev der blæst luftalarm. udspringslugen sad Gunnar Christian­ Min fader og jeg gik ud i haven og kunne sen klar. Under ham susede en fiskerjol­ herfra høre motorstøj fra et fly, der kom le forbi. Netop da Halifax’en passerede ind nord om Lyngby. Lyden tonede bort, ind over søens nordlige bred ved Bistrup og afblæsningen kom henimod midnat. tændtes en grøn lampe, dispatcheren Først efter krigen fik jeg fat i oplysnin­ råbte: »Number One, Go!«, og i samme ger om dette fly’s ærinde. Det var et stort sekund hvirvlede Gunnar Christiansen engelsk bombefly - en firemotoret Ha­ ud i mørket. I næste øjeblik mærkede lifax - der den aften kom ind over Dan­ han den befriende følelse, der altid op­ mark. Ifølge Statens civile Luftværn var stod, når et kraftigt ryk markerede, at der den nat meldt om megen overflyv­ skærmen havde åbnet sig. Jorden kom ning af dansk luftrum, lige fra kl. ca. susende op imod ham, og han bøjede 21.30 til omkring 04.30 - først østgående, benene for at tage af for det første stød. så vestgående. En enkelt af disse havde Springet var perfekt. Lidt efter stod han en særlig opgave. Den medbragte fire sikkert på jorden, og nogle minutter se­ danske agenter, der skulle nedkastes ved nere var de fire mænd atter samlede. De Furesøen, for at disse kunne kontakte afførte sig faldskærme, overtræksdrag­ andre her i landet og organisere fremti­ ter, hjelme og overtræksstøvler, der alt­ dige nedkastninger af materiel til mod­ sammen blev gemt på lavt vand under en standsbevægelsen. Egentlig vægrede badebro, og de fulgtes nu langs søens englænderne sig længe ved at nedkaste nordkant ad en lille sti til Dronninggårds mandskab så tæt som 15 km fra en stor­ Allé og videre til Holte Station. I en lille by. Dog - af og til belønnes frækhed - og pavillon nær stationen gemte Christian­ nu var man på vej. Besætningen ledte sen sin medbragte radiosender, der no­ efter det mørke blanke spejl forude, som gen tid efter afhentedes af en kontakt­ man vidste var Furesøen, og de fire mand, Mogens Hammer. De andre ting mænd gjorde sig klar til at springe ud i fandt man ikke - faldskærme og det an­ mørket. Disse agenter var Ole Geisler, det udstyr var fjernet af en tyskvenlig Gunnar Christiansen, Adolf Larsen og gartner fra området, som overdrog det Hans Henrik Larsen, hvoraf nogle var til politiet. Planen var, at holdet skulle udlandsdanskere, som ville »give en tage det sidste tog til København, hvil-

133 ket akkurat nåedes takket være den om­ gæld 126 tyske jagerfly. I en beretning til stændighed, at luftalarmen udløst ved journalist Ebbe Munck i Stockholm, deres ankomst hindrede togets plan­ sendt illegalt med brev over Øresund, mæssige afgang. Geisler og Adolf Lar­ hedder det bl.a. »Flyverkampene den 9. sen søgte husly på en opgivet adresse oktober over Danmark er blevet set af ved Svanemøllen, medens Christiansen pålidelige øjenvidner. De beretter, at og Hans Henrik Larsen stod af ved Nør­ amerikanerne var tyskerne fantastisk report Station og henvendte sig hos Ka­ overlegne, det var ligefrem elegant at se te Fleron på Gråbrødretorv. dem arbejde ...« - Hen på eftermidda­ Herefter intensiveredes nedkastnin­ gen lød alarmen igen, og jeg var straks gen af våben og sprængstoffer til mod­ ved vinduet. Herfra kunne man høre standsbevægelsen, der udfoldede sig sta­ den stadige summen af de mange fly på dig mere effektivt. - Christiansen blev tilbagevejen. Da de første var ved den arresteret i foråret 1944, Hans Henrik jyske vestkyst, var de bageste ved Øre­ Larsen blev dræbt et par måneder efter sundskysten. Ud fra oplysninger, jeg har sin landing ved Furesøen, og Adolf Lar­ fundet frem senere, gik alarmen den dag sen blev arresteret sidst i marts 1943. kl. 11.45 med afblæsning kl. 13.35, og Geisler holdt krigen ud. igen alarmtilstand fra 13.57 til 15.49. Under en amerikansk overflyvning en Gennem Statens civile Luftværn, det se­ oktoberdag i 1943, hvor jeg lå i sengen nere Civilforsvaret, indgik der melding med lungebetændelse og høj feber, blev om nedskydning af en amerikansk ma­ der blæst luftalarm. Min fader fortalte skine på Samsø, hvorved et hus kom i mig, at Lyngby blev overfløjet af sværme brand. Der var flere nedskydninger af af store fly. Han havde en gammel kik­ amerikanske fly i Lolland-Falster områ­ kert, i hvilken vi tydeligt kunne se ame­ det og ved den jyske vestkyst. Den tilba­ rikanske nationalitetsmærker, hvide gevendende armada var i øvrigt involve­ stjerner, på de sølvgrå fire-motorers ma­ ret i et af krigens største luftslag ved skiner, der styrede mod deres mål sydpå Helgoland. i højt efterårsvejr. Senere oplysninger Den 4. januar 1944, min 20 års fødsels­ godtgjorde, at målene for de mange fly dag, blev villaen Borgevej 36 tilhørende var flyvemaskinfabrikkerne i Anklam, nazi-avisen »Fædrelanders redaktør, den polske havn Gdynia og ubådsbaser­ Helge Bangsted, totalt ødelagt ved en ne i Danzig. Maskinerne var de store bombeeksplosion, og næsten midt inde i B-17 og B-24 Liberator-fly, såkaldte januar sprang en bombe i villaen Caro­ »flyvende fæstninger«. De udgjorde den line Amalie Vej 31 tilhørende en kendt dag en styrke på 378 fly over Danmark. nazist, Orla Olsen. Den 26. maj blev der Ifølge meddelelser fra London via den foretaget en sabotageaktion mod Akku­ svenske radio mistede amerikanerne på mulatorfabrikken Lyac ved Christian dette togt 28 fly, men nedskød til gen­ den Tiendes Allé, fordi man her levere­

134 de til den tyske »Værnemagt«. Mine midterste etage SS-politiet driver sit forældre og jeg var på det tidspunkt i spil, medens det tyske fængsel er anbragt biografen til ni-forestillingen. Filmen nedenunder. En snedig kombination! var som sædvanlig i de dage begyndt Enhver sabotage mod ammunitionsfa­ med en tekst nogenlunde således: »Man brikker osv. besvares af Schalburg-fol- bedes undlade bifalds- eller mishags­ kene, der hovedsagelig rekrutteres ytringer over for scener i filmen, der kan blandt samfundets bærme, med me­ have et aktuelt præg« - og var ellers godt ningsløse attentater mod biografer, te­ i gang, da vi hørte braget, og lyset gik ud. atre og restauranter. For mord på solda­ Vi måtte forlade biografen og kunne lidt ter eller tyskvenlige danskere bliver der efter høre udrykningskøretøjerne i det ikke pålagt bod eller skudt gidsler, men fjerne. - En eller anden sen aften øde­ der udføres »clearing-mord«, d.v.s. nog­ lagdes ASA-filmstudierne bag Hol- le tilfældige danskere bliver dræbt. Hit­ landsvej ved to kraftige eksplosioner, ler kræver 5 for 1; men Best har fået bragt til udførelse af tyskernes medløbe­ presset det ned til 2 for 1. Hadet vokser re, Schalburg-korpsets folk. ud over alle grænser«. I løbet af 1944 forstærkedes tyskernes Den 26. juni 1944 blev der indført nervøsitet over de allieredes fremgang. spærretid fra kl. 20 til kl. 5 næste Invasionsfrygten var over dem. De be­ morgen. B & W’s arbejdere fortalte i et tragtede Danmark som liggende i krigs­ brev til dr. Best, at de nu ikke kunne zonen. Modstanden herhjemme forstær­ passe deres kolonihaver i fritiden, så de kedes. En stærkt skærpet kurs begyndte måtte gå hjem fra arbejde kl. 14. Ophid­ med mordet på Kaj Munk i begyndelsen sede demonstrationer om aftenen kun­ af 1944. En sammenfattende beskrivelse ne ikke hindres, og tyskerne formåede af tingenes tilstand op til Folkestrejken ikke at genne folk ind til den daglige kan læses af en tidligere tysk ambassa­ spærretid, skønt de brugte skydevåben dør i Danmark, Ulrich von Hassel. Han og dræbte en del danskere. For at få lidt var i opposition til Hitler og deltog i ro ændrede man udgangsforbudet til at kupforsøget mod ham i juli 1944. Inden gælde fra kl. 23 til kl. 5 morgen. Men da han blev arresteret og senere i septem­ tyskerne den 30. juni offentliggjorde ber henrettet, havde han skrevet i sin meddelelse om henrettelse af 8 friheds­ dagbog om forholdene i Danmark: kæmpere og hårde straffe til andre, gik »Især var jeg rystet over de beretninger man amok, og Folkestrejken var en rea­ fra Danmark... Best er ganske fornuftig, litet. men kæmper en forgæves kamp mod de Jeg var ansat på et offentligt kontor i halvt djævelske, halvt dumme direktiver København. Netop på den dag, en me­ »oppefra«, og general Hanneken er en get varm sommerdag, kulminerede ryg­ barsk og uforstående prætorianerhøv- tet om skærpet tysk holdning. Der for­ ding. Best selv sidder i Dagmarhus, i hvis taltes om mulig tysk omringning og for­

135 søg på udsultning af København for at næsten ved gadedøren, da et geværskud blødgøre befolkningen. Nu måtte vi ud affyredes - han dukkede sig i et ryk - jeg af byen. Jeg hastede i en større »folke­ troede, han var ramt - men det var en vandring« mod Østerport Station, hvor­ reaktion - kuglen ramte ejendommen fra jeg kom med et overfyldt S-tog til »Thule« på hjørnet overfor. Et skudhul Lyngby. Til mine forældres store forbav­ var bagefter synligt i muren der. Vi kun­ selse trådte jeg ind ad døren længe inden ne inde fra lejligheden høre tyske solda­ arbej dstids ophør - men de havde endnu ters stemmer, idet de løb et stykke ned ikke hørt om strejken. Da vi alle havde ad Boulevarden - en eller anden udstød­ sundet os lidt, skyndte vi os ned på Jern­ te et skrig - måske i forskrækkelse. Vi banevej for at indkøbe fødevarer til no­ vovede os ikke lige med det samme ud gen tids forbrug. Her og der var der kø; på gaden, af frygt for ny beskydning. men vi nåede da hjem med dåsemad til Efter nogen tids ro i kvarteret, sejrede nogle dage. Ingen brød sig i virkelighe­ nysgerrigheden over forsigtigheden - vi den om hamstring; men alle, der havde måtte igen ned på hjørnet. Bålet brænd­ råd, gjorde det. Det faldt folk meget te stadig lystigt. svært at overholde den af tyskerne på­ El, gas og vand blev afbrudt - man budte spærretid i det varme, smukke kunne ikke høre radio - men så fik fan­ vejr. Nede ved hjørnet af Jernbanevej og tasien en chance - »det kan være, at...« Hovedgaden, hvor Handelsbanken lå, blev gennem flere personer til »det er var der i tusmørket blevet tændt et stort ganske vist ...« - således blev rygterne bål af gamle madrasser, brædder og »klædt på«: »Sverige forbereder sig til gammelt skrammel, som man så sit snit krig med Tyskland ...« - »svensk land­ til at komme af med. De høje flammer - gangsstyrke på vej mod Amager ...« - skyggerne af omkringstående flakkende »engelske faldskærmstropper landet på op over de oplyste husmure - de knytte­ Vestkysten ...«, så vi skulle bare holde de næver i bukselommerne - det var ud! Hvad hjertet var fuldt af, løb mun­ dette gadehjørnes protest. Jeg stod i en den over med. klynge på hjørnet af Bagsværdvej og En af dagene under strejken slap vort Jernbanevej ved Hotel Rustenborg over brød op, og vi måtte afsted for om muligt for kriminal-politistationen og så bålet at få noget. Hos en bager nede ved Møl­ lyse op, da en tysk mandskabsvogn plud­ len, med bagindgang i en port, stillede selig svingede fra Hovedgaden om ad min fader og jeg os i kø med andre. Jernbanevej for fuld fart - »uha! lad os Pludselig hørte man nogen sige, at en komme afsted« - alle løb, hvad remmer tysk lastvogn med mandskab på ladet og tøj kunne holde - jeg var lige i hælene var på vej i retning fra Sorgenfri. Lidt på min fader - nogle trak andre med ved efter stod to brøsige tyske soldater med hånden - vi for ind gennem havelågen, geværerne rettet mod os - en mand og hvor vi boede - min fader og jeg var jeg råbte: »Wir brauchen nur Brot! - nur

136 Arveprinsesse Caroline-Mathilde (i Danske Kvinders Beredskab’s uniform) spiser gule ærter sammen med senere stadsingeniør Sven Abrahamsen under en øvelse på Lyngby Torv i 1941. Byhistorisk Samling

Brot!« - Tyskerne mumlede et eller an­ mærkelig fornemmelse at se vore lands­ det uforståeligt og forsvandt. Vi tørrede mænd optræde som flygtninge i eget sveden af panden - pyh ha! Senere kun­ land. De kom gående med kufferter og ne vi bringe et par rugbrød hjem i triumf. tasker - de kom kørende på lastbiler, Menuen den dag: rugbrød med lidt fedt som firmaer uden for København med eller smør - pålæg var ikke til at opdrive frivillige chauffører havde stillet til rå­ i de dage. dighed - de fleste dog til fods - slæbende 1. juli havde generalløjtnant Richter på hastigt medbragte, nødtørftige ejen­ spærret København af med spanske ryt­ dele. Ældre folk havde det svært i den tere (en form for pigtrådsspærringer) og stærke varme. Nede ved Lyngby Port vagtposter. Allerede aftenen før kom sås endda en ældre kvinde kørende i strømme af flygtninge ad Lyngbyvejen rullestol. På grund af kommunikations­ og ind gennem Lyngby. For os var det en vanskeligheder var hverken Røde Kors

137 eller Danske Kvinders Beredskab for­ sik fra en gammel grammofon med fje­ beredt på alt dette. En formiddag i slut­ dertræk og håndsving. ningen af strejken kom jeg cyklende fra Mine optegnelser om strejken er et Buddinge og drejede af ved Statsskolen lille bidrag til stemningen fra dengang - for at køre ned ad Christian den Tiendes de små selvoplevede ting - på gaden - Allé. Her hørte jeg pludselig tydeligt derhjemme. De politiske forhandlinger lyden af maskinpistolsalver fra Lyngby om afslutningen af strejken kendte vi Port-kanten, så jeg drejede af ved Ulrik- derimod ikke meget til. Det erfarede vi kenborg Allé og kom klar af skyderiet - først senere. Om dette er der ikke hernede stod folk i småklynger uden for mindst i Lyngby-Bogen 1978 godt stof, i husene og snakkede. Vi måtte indrøm­ en artikel af Hans Kirchhoff. - For os me, at af og til kom der kraftige krusnin­ forlød det dog senere, at den tyske sø­ ger fra det store verdensragnarok helt fartsattaché Georg Duckwitz havde ned i vore fredelige sidegader, hvor vi spillet en væsentlig rolle i forhandlinger­ måtte dukke os for »krigsgudens spyd­ ne om afslutning af strejken. Herved var kast«. En aften kom overbetjent Georg afbødet en situation, hvor general Klein og to andre betjente hen til os og Panckes operation »Monsun« (bombar­ fortalte, at de havde hørt, at englænder­ dement af København for at fremtvinge ne skulle være gået i land på Vestkysten. en komplet tysk sejr) ellers ville være Det viste sig dog at være et løst rygte - bragt til udførelse med ødelæggelse af dem var der flest af - først vild jubel, så byen og blodbad til følge. Det var tæt på, skuffelse. Noget, der var interessant at men afværgedes ved forhandling mel­ opleve, var den tids store sammenhold - lem dr. Best og Duckwitz og mellem alle hjalp hinanden - nogle kunne oven- denne og Buhl, Hedtoft Hansen og H. C. ikøbet hjælpe andre, dem helt ukendte, Hansen. Jeg havde på mine cykelture med hamstrede varer - man kommuni­ observeret en bemærkelsesværdig bil­ kerede let og ubesværet til alle sider. Ens kørsel fra Frieboeshvile og fandt senere, udlængsel tilfredsstilledes nødtørftigt af at man havde hentet Duckwitz til de ens cykel, så længe dækkene kunne hol­ omtalte forhandlinger i de dage. de - nogle kørte på træringe. Jeg kom engang over Geels Bakke ned til Holte På mit værelse foretog jeg pakning af Station, hvor S-togsvognene stod i lange illegale blade til distribution med støtte uvirksomme rækker - i det lune vejr sad af min gode kammerat Lars Erik Storm, mange uden for deres huse med begræn­ hvis fader ejede Lyngby Fløde Is. Jeg tog sede mængder af spiseligt og drikkeligt, blade fra til mig selv for at have en stor bl.a. den ikke særligt attråværdige, dan­ samling, når krigen engang sluttede. ske frugtvin med øgenavnet »Pullimut« Min moder fandt ud af, hvad vi foretog - og af og til hørtes halvskrattende mu­ os. Hun fik mig overbevist om, at de måtte fjernes. Lars Erik hjalp mig med

138 at pakke dem ned i et par metalkasser, hænges eller skydes?« Jeg gned mine min faders gamle sømkasse og en vaffel­ svedige hænder, og paralyseret af angst kasse fra isfabrikken. De blev under min og uden omtanke fik jeg sagt: »Det vil nervøse moders opsyn gravet ned i et jeg tænke over«. Danskeren, der bl.a. hjørne af haven i tusmørke. Lars Erik var tolk, oversatte mine ord, og chauffø­ hviskede til mig, at jeg stadig kunne nå ren og Kindl slog sig på lårene af grin. at opbygge en ny samling, hvad hun dog Danskerens ansigt blev om muligt end­ hørte, og nu »malede min moder Fan­ nu mere syrligt. Vi havnede i værelse 411 den på væggen« i en tonehøjde, der ikke på 4. etage i Shellhuset. Kindl og dan­ var til at misforstå. Hun må have haft en skeren tog plads på hver side af et stort ô.sans, for nogle dage senere, på en varm skrivebord og ville nu høre om mine sommerdag i 1944, blev den hjemlige illegale aktiviteter. Kindl fandt ud af, at idyl afbrudt af bange anelser ved tilsyne­ jeg talte tysk, derfor blev »tolken« sendt komst af en benzindreven personbil, der ud. Jeg fortalte, at jeg videresendte ille­ standsede ved vores havelåge. Før vi gale blade og også selv cyklede rundt i kunne nå at reagere, ringede det på dø­ Lyngby-området og smed dem ind gen­ ren, fader lukkede op - på trappen stod nem folks brevsprækker. Kindl så på to civilklædte herrer, en dansker og en mig i en tid - som i tanker - gad vide, tysker - de præsenterede sig som det hvad han tænkte? Jeg var vel blevet tyske sikkerhedspoliti. Fader viste dem afhørt en time, da han udfærdigede en ind - de var jo alligevel ikke blevet uden­ rapport, som han rakte mig til gennem­ for. Han havde en samtale med tyske­ læsning og bad mig underskrive. I denne ren, der viste sig at være fra SS - egentlig maskinskrevne tekst stod der bl.a., at jeg var han østriger og hed Kindl. Danske­ under opholdet hos det tyske politi hav­ ren, med et stenansigt og kolde, gen­ de fået en pæn behandling. Medens jeg nemborende øjne, for ind på mit værelse var der, så jeg mig lidt omkring - 2 skri­ og gennemrodede alt - bag bøgerne på veborde var sat sammen til ét - der var reolen - i skuffer og skabe - alle vegne 2 telefoner - en sofa - og et stort skab - - men fandt intet af interesse - og sikke på væggen 2 store fotos - et af kong der så ud! I sin irritation blev han ufor­ Christian X og et af SS-chefen Himmler skammet over for mine forældre og mig. - en besynderlig sammensætning! Da Kindl var skeptisk med hensyn til betyd­ Kindi for en kort stund forlod kontoret, ningen af »sagen«, hvorimod danskeren lød der pludselig en alarmklokke, og 4-5 masede på. Det endte med, at de viste civilklædte personer kom farende ind, mig deres politiskilte og bad mig følge rev skabsdørene op, greb maskinpisto­ med. På turen ad Lyngbyvejen mod Kø­ ler, der hang der som tøj på bøjler. Un­ benhavn sad jeg mellem de to på bagsæ­ der råben og skrigen, gennem hvilken det og svedte angstens sved - pludselig jeg blandt de tyske »brokker« genkend­ sagde danskeren: »Hvad vil du helst - te ordet »sabotageaktion«, styrtede de

139 ud og hen ad gangen i løb. Kindl kom det danske politi. Fra et tysk synspunkt tilbage med en uniformeret SS-officer, måtte man eliminere politiet, som man Westermann, der nikkede til mig. De to med rette mistænkte for at være sam­ førte en lang samtale, af hvilken jeg kun mensvorent med modstandsbevægel­ forstod lidt. Da det var overstået, spurg­ sen. Da de amerikanske styrker i 1944 te Kindl, om jeg var sulten. Det kunne nærmede sig Paris, udbrød der oprør jeg ikke nægte. Han ringede efter smør­ mod besættelsesmagten, støttet af Paris’ rebrød til os begge, og 20 minutter efter politikorps. Det var ikke glemt i Dag- spiste vi og delte en øl. Udenfor var det marhus og Shellhuset i København. efterhånden blevet mørkt; men jeg ane­ Man slog til kl. 11 om formiddagen. Der de ikke, hvad klokken var. Der var ikke blev blæst luftalarm, men den eneste fly­ ur i kontoret. Først ved 23-tiden blev jeg, ver, man kunne høre, var tyskernes egen så heldig jeg havde været, sluppet løs fra »Anders And«, som alle kendte fra dens dette sted, hvor så mange havde lidt svæ­ flyvninger over København. Den var i re pinsler. Jeg fik en »Passierschein« til hvert fald ikke oppe, hvis der var allie­ vagten nede ved pigtrådsspærringen, og rede maskiner i nærheden. Derfor var Kindl fulgte mig ned ad trappen til ud­ folk klar over, at der var noget i gære. Jeg gangen på hjørnet af Vester Farimagsga- var på det tidspunkt på kontor i Køben­ de og Kampmannsgade. Her stod mine havn, og under et ærinde kom jeg på forældre, der havde forsøgt at komme meget tæt hold af kampen om Amalien­ ind i bygningen. Den bevæbnede SS- borg. Under pludseligt skyderi måtte jeg vagt havde brøsigt standset dem og kort kravle ind under en lastvogn parkeret i og godt affærdiget dem med, at jeg sand­ Amaliegade. Føreren af en fremkøren- synligvis var overført til Vestre Fængsel. de tysk lastvogn med mandskab blev Efter at Kindl havde ført mig ud, var skudt i farten - vognen fortsatte med sin familiens gensynsglæde ikke til at tage døde chauffør og bragede ind i en hus­ fejl af. Alligevel gik man derfra med mur. Jeg svedte angstens sved over hæn­ samme fornemmelse, som hvis en stor delsen, jeg turde dårligt trække vejret. løs hund går lige i hælene på en. Kindl Jeg kunne se tyske støvler og uniforms­ må have været uddannet kriminalmand bukser haste frem og tilbage forbi mit og ikke blot almindelig SS-officer. Han gemmested. Det lykkedes noget efter var også noget andet - Wiener-borger. - for mig at slippe væk og komme med et Hvorfor var jeg egentlig kommet der? S-tog fra Østerport Station til Lyngby. Jo, under samtalen med Kindl alene Her fik jeg en skildring af, hvad der var havde han betydet mig, at en dansk stik­ sket den dag. Da luftalarmen lød den ker i Københavns centrum havde vakt formiddag (for at få folk væk fra gader­ deres interesse for min person. ne), kom der telefonmelding fra politi­ stationen i Gentofte, at tyskerne angreb Den 19. september 1944 overrumpledes politiet. Herefter forlod de fleste betjen-

140 lårene 1926-1941 havde Lyngby Politistation i ejendommen Jernbanevej 7. Derefter fik ordenspolitiet lokaler i det nyopførte rådhus’ stueetage, medens kriminalpolitiet forblev i den tidligere villa på jernbanevej frem til 1961. Byhistorisk Samling te Lyngby Politistation, der på den tid ne stå udenfor med hænderne i vejret, var en del af Lyngby Rådhus på Torvet, bevogtet af SS-ere. Hun kunne ikke og gik »under jorden«. Blandt dem var dæmpe sin harme, råbte et eller andet, overbetjent Georg Klein, for hvem det men tav stille, da en SS-er i et hurtigt ryk lykkedes at komme ind på Rådhuset og rettede sin maskinpistol mod hende. ringe hjem for at advare sin kone og Blandt de forsamlede omkring hende datteren Ellinor. Han bad dem begge stod også pårørende til de tilfangetagne tage hen til os på Bagsværdvej 2, så ville betjente - grædende, afmægtige. Ty­ han selv prøve at komme frem så hurtigt skerne sagde, at deres mænd og fædre som muligt. Tysk militær og SS-soldater snart ville vende tilbage - alle vidste dog, havde også omringet kriminalpolitista­ at tyskerne omgikkes sandheden ret tionen på Jernbanevej ved siden af mu­ lemfældigt. Da moder kom tilbage til siklærerinde frk. Madsens villa »Car- vor lejlighed, var familien Klein der al­ mel« og drevet alle betjentene ud på lerede. Senere fortalte fader, at han ville gaden. Min moder kom ophidset ned på holde udkig for at se, om tyskerne kom Jernbane vej og så her Lyngby-betjente- for at hente Klein, og at moder var nede

141 hos Kleins for at hjælpe dem med at den«. Fader var meget nysgerrig, moder pakke. Jeg gik derned for i det mindste måtte holde ham tilbage fra at gå ud og at være behjælpelig med noget. De boe­ kigge efter bilen, der lidt efter langsomt de på l.sal i huset for enden af Boulevar­ vendte tilbage under mandskabets ivri­ den, hvor familien Corneliussen, en dat­ ge spejden. Man var klar over, at de ledte ter og svigersøn af murermester Fritz efter bortrømte politibetjente. Men nu Jensen, boede i stueetagen. Jeg gjorde var både Klein og en del andre betjente store øjne, da jeg oppe i Kleins lejlighed gudskelov væk. Uden for politistationen så min moder spejde mistænksomt efter på Torvet var der anbragt pigtrådsspær­ »mystiske« fremmede - endda med en ringer på fortovet. Her blev en Jørgen skarpladt pistol i hånden - den gode vilje Høyer udnævnt til stationsleder - mulig­ var nok bedre end skydefærdigheden - vis en dansk Hipo-mand (Hipo = Hilfs­ moder kunne ikke slå en flue ihjel. Hvis polizei). Ofte ansatte besættelsesmag­ tyskerne kom, skulle Klein løbe bagud ten danskere, der var politiske medløbe­ gennem haven - ned til Fæstningskana­ re eller brugte samfundet som syndebuk len - svømme over denne og forsvinde for deres egen mangel på succes - de mellem træer og buske i Lemches store kunne være bitre eller måske endda have overfor. Men de fik pakket deres hævngerrige - en del rekrutteret fra det ting og forlod huset én ad gangen med danske statsskibs bundvand - de blev nu 10 minutters mellemrum. Hen på efter­ regnet for noget - fik en uniform og middagen, da jeg sad i mit værelse, så jeg dermed følelsen af en vis betydning på en benzindrevet personbil komme lang­ grund af en tillagt myndighed - dog så somt forbi og dreje ned ad Boulevarden. afstumpede, at prisen var ligegyldig. På bilens tag sad en civilklædt mand med Herefter var politiarbejdet ikke meget en maskinpistol - i vognen tre civilklæd­ bevendt, set fra vor synsvinkel. En dag te personer. Jeg nåede lige at se noget af ringede min fader til politistationen for nummerpladen - den var hvid med bog­ at anmelde, at hans søns cykel var blevet staverne POL og tal i sorte tegn. Lidt stjålet. Han fik Lyngby 1448 og kom til efter bakkede den ud fra Boulevarden at tale med en Hipo-mand - reaktionen og luskede langsomt hen mod »Rotte­ på henvendelsen var en flad affære: fælden« - holdt lidt - kørte ned ad Sor- »Hvad rager det os? - hvis De vil ud at genfrivej. Da tyskerne indtog politista­ cykle, så hug en anden, for Helvede!« tionen ved Torvet, var en flok betjente Vor stærkt attråede retssikkerhed henlå stukket af derfra på en overlæsset Nim- nu usynlig i et mørke, hvor der foreløbig bus-motorcykel med sidevogn og var i ikke kunne skimtes tegn på lys. Og så var stærk fart kommet ad Jernbane vej - op der alligevel danskere, der i denne »po­ ad Bagsværdvej - gennem gangtunnel- litiløse« tid forfaldt til letkøbt kriminali­ len »Rottefælden« ad de flade trappe­ tet. Men i det mørke, hvor retssikkerhe­ trin her, og var forsvundet »under jor­ den var »deponeret«, tændtes dog kort

142 Vagtværnet rykker udfra stationen på det tidligere gasværk på Toftebæksvej i 1944. Omtrent på dette sted opførtes i 1973 Lyngby-Taarbæk Kommunes administrationsbygning. Byhistorisk Samling tid efter et »vågeblus«: Et kommunalt gardinerne i vinduerne ind mod Rusten­ vagtværn blev oprettet og holdt til om­ borg så vi de sortuniformerede Hipo- me i det gamle gasværk på Toftebæksvej. folk luske rundt med skudklare maskin­ Her havde man en benzindrevet bil og pistoler, og rundt om i kvarteret var nog­ en stribe cykler til rådighed til patrulje­ le af dem posteret, bl.a. to mand ved ring og opretholdelse af en rimelig or­ vores havelåge. Da de lidt senere - for­ den på forholdene blandt danske borge­ modentlig med uforrettet sag - atter re. Hver mand var udrustet med kasket, kørte bort, blev vor bankende puls igen armbind med påtegningen »Lyngby- normal. Taarbæk Kommunes Vagtværn«, en Ret dumdristigt kom overbetjent stav, en lygte og en fløjte. Folk i dette Klein en nat på besøg hos os og fortalte, korps udførte med de midler, de havde at han havde set en af sine gamle kolle­ til rådighed, et udmærket arbejde. ger sidde inde på politistationen iført En eftermiddag blev Hotel Rusten­ Hipo-uniform - han var rystet over at se borg omringet af folk fra en Hipo-ud- ham i fjendens sold. Det var heller ikke rykning. Vi forestillede os, at man var på rart at erfare; men vi var meget rystede jagt efter modstandsfolk. Ud gennem over, at Klein turde gå så tæt på.

143 Under et besøg hos Lars Erik i begyn­ den værste tid under besættelsen; men delsen af 1945 på Christian den Tiendes de allierede, der udførte det grove arbej­ Allé fortalte han, at der var sket noget de i forbindelse med vor befrielse for det trist på jernbanebroen ved Hovedga­ efterhånden tunge åg, rykkede nærme­ dens sydlige ende. Nogle børn bragte i re, og deres slagkraft mod de udemokra­ nogle dage madpakker til en ungarsk tiske kræfter kulminerede i maj 1945, vagt, Josef, der var posteret her. Han var hvor alle dansksindede på frihedens dag smilende og munter - de forstod ikke faldt de allierede og hinanden om halsen hinandens sprog - men kunne alligevel af glæde. godt sammen. Han viste dem glad og Noget efterkrigens afslutning blev jeg stolt billeder af sin familie. En tysk offi­ kaldt ind på Politigården og konfronte­ cer kom på inspektion og fandt intet at ret med den danske »tolk«, som jeg gav bemærke. Da officeren gik derfra, rakte min viden om. En kriminalbetjent for­ Josef tunge ad ham - de omkringstående talte, at jeg havde været meget heldig, børn lo højt - anklage, rettergang, døds­ for han havde været en værre bandit i dom på 2 sekunder - Josef blev skudt Shellhuset. Jeg fortalte, at Kindl havde ned på stedet - denne glade, fortrøst­ hjulpet mig ud derindefra, og at han hav­ ningsfulde mand endte sine dage i en de givet mig en menneskelig behand­ blodpøl blandt sine skrigende små ven­ ling. Ham blev jeg også konfronteret ner! Jeg kan ikke nægte, at det gjorde med. Han blev ført ind mellem to gran­ stærkt indtryk på mig - jeg fik en klump voksne danske betjente - han var i uni­ i halsen. form, men uden distinktioner - vi blev Egentlig skulle vi ud at lufte Storms begge glædeligt overraskede over gen­ store schæferhund hen langs Vintapper­ synet. Han blev udvist af landet, som søen, og her kom vi forbi benzintanken hans frifindelse hed. Vi korrespondere­ på hjørnet af Hovedgaden og Christian de sammen i nogle år; men det sidste, jeg den Tiendes Allé. Den var besat af en hørte fra familien Kindl i Wien, var hans tysk underofficer og 6 menige. De havde kones meddelelse om hans død. været ved Østfronten og var meget ner­ Når vi, der oplevede den tid, kommer vøse. Da vi kom gående, stod en menig omkring i landet og her og der ser min­ og lænede sig ud over rækværket. Han desten og gravsten over faldne allierede sagde stilfærdigt: »Guten Abend« - han og danske, går tankerne tilbage - og vi ville snakke - så sig omkring og hviske­ bøjer os i disse tanker i ærbødighed - og de: »Hitler kaput« - vi forstod på ham, nutildags kan vi glæde os over ofte at se at han var bonde nede fra Steiermark og friske blomster sådanne steder - de at: »Når de går i land derude vestpå, så kæmpede for, hvad de havde kært - de­ smider jeg jakken og gemmer mig ovre res land, deres demokrati - deres indsats ved søen«. bidrog til at genvinde vor frihed. Siden politiet var fjernet, havde vi vel

144 Lau Lauritzen jr. og Poul Reichardt som frihedskæmpere, fotograferet ved Hotel Rustenborg den 5. maj 1945. Byhistorisk Samling

En tak til Lars Erik Storm for hans velvillige indsats ved udarbejdelse af manuskriptet efter mine optegnelser og notater (mit syn svagt).

Ligeledes tak til Frihedsmuseets arkivmedarbejdere for imødekommende, venlig assistance ved fremskaf­ felse af supplerende oplysninger.

Kildemateriale: Selvoplevede hændelser. Barfod, Jørgen H.: I kamp for friheden 1940-1945. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 1966. Birkelund, Peter, og Henrik Dethlefsen: Faldskærmsfolk. Årsskrift for Frihedsmuseets Venner, 1986. Bjømvad, A.: De fandt en vej. Odense U.P., 1970. Churchill, Winston S.: Taler. I kamp. Gyldendal, 1948. Hove, Peter: På vingerne for Danmark. Hernovs Forlag, 1985. Petersen, Carsten: Luftkrig over Danmark, bd. 1. Bollerup Boghandels Forlag, Ringkøbing 1985.

145 Henrik Mortensen GLIMT AF LYSTFISKERIFORENINGENS HISTORIE I LYNGB Y-TAARBÆK KOMMUNE

I 1986 kunne »Lystfiskeriforeningen« sen har købt en landgangsbro i Lyngby fejre sit 100 års jubilæum. Det må vel Sø samt en båd, »Lystfiskeriforeningens nærmest betragtes som en selvfølge, at Nr. 5«, »som henlægges ved Broen, der en forening af denne karakter - og med er beliggende ved Søens nordlige Bred udspring i København - kastede sit blik lige vest for Jernbanedæmningen« - det på Det grønne Områdes søer, som med var ved Prinsessestien. Stænger og nøg­ deres forholdsvis centrale beliggenhed - ler m.v. udleveredes af »Banevogteren i det var jo før automobilets æra - med Banevogterhuset«. En egentlig forpagt­ deres antal, deres størrelse og deres re­ ning af fiskeriet i Lyngby Sø skete dog lative fiskerigdom hurtigt blev objekter først i 1894, men herom senere. Om ikke for foreningens søgen efter egnede fi­ samtidigt, så i hvert fald året efter (1889) skevande. drev foreningen også fiskeri i Bagsværd Lystfiskeres interesse for vore søer Sø. var dog ikke af ny dato. Således tillodes I foreningens reglement, som var in­ det så tidligt som i 1576 ved et konge­ deholdt i den i 1889 udgivne »Lomme­ brev »Jørgen Ibsen i Kongens Liungbye bog for Lystfiskeriforeningens Medlem­ at fiske i Liungbye Sø med Tene, men mer« var bl.a. indeholdt togplan for ikke med Vod, Garn eller andre Redska­ Nordbanen og en fortegnelse over de ber«. fiskevande, hvori medlemmerne kunne 11989 kunne foreningens medlemsor­ drive fiskeri - herunder bl.a. de to før­ gan - Verdens ældste lystfiskerblad - nævnte søer samt Furesøen. Det var runde sine første 100 år. Netop dette dengang som nu forbudt at medtage organ udgør hovedkilden til nærværen­ hunde i bådene på Furesøen. de artikel, der skal forsøge at uddrage Desuden fik medlemmerne oplysning markante og morsomme begivenheder om priser på værelser, mad og drikkeva­ med relation til Lyngby-Taarbæk Kom­ rer på de omkringliggende kroer og ho­ mune. teller. Man kunne således på Nyholte Den 1. maj 1888 fik foreningen sin Kro mod forevisning af medlemskort få: første båd i Lyngby Sø. I »Meddelelser til Lystfiskeriforeningens Medlemmer« 1 Bajer eller Sodavand den 24. maj 1888 meddeles, at bestyrel- medtagen paa Søen Kr. 0,12

Henrik Mortensen, f. 1947, cand. mag.

146 Broen over åløbet mellem Lyngby og Bagsværd søer 1899. Blandt personerne ses overretssagfører G. Malling og bogtrykker S. Thiele. (Velvilligst udlånt af Lystfiskeriforeningens bibliotek).

1 Stk. Smørrebrød omtalte møde blev det bl.a. meddelt, at medtagen paa Søen Kr. 0,10 man kunne få ret til to både i Vejlesø. 1 Boeuf Kr. 1,00 Efter at have betalt afgiften for bådene Kaffe og Brød om i Fure- og Vejlesø for året 1894 på det Morgenen Kr. 0,50 Dronninggård tilhørende fiskeri, fik be­ Værelse for 1 Nat Kr. 1,00 styrelsen meddelelse om, at ejerinden af 1 Vogn til Dronninggaard Kr. 1,50 Dronninggård ville have 20 kr. mere pr. båd i afgift (i virkeligheden ville hun helst I 1890 blev der indkaldt til bestyrelses­ være helt fri for foreningens både). Besty­ møde for at drøfte spørgsmålet om for­ relsen ville imidlertid ikke gå med til den­ pagtning af bl.a. Vejlesø og Hjortedam­ ne voldsomme forhøjelse og fik så det men ved Ermelunden. Man enedes om allerede betalte beløb tilbage. Bådene at undersøge forholdene ved disse søer, flyttedes derefter til Lyngby og Bagsværd og så skulle man ved et senere møde søer, idet man netop i 1894 havde fået træffe den endelige afgørelse. På sidst­ tilbudt fiskeriet af ejeren, grev Schulin.

147 Nybrohuset (»Fiskehuset«) på Nybrovej 1899. Nedrevet af Lyngby Taarbæk Kommune ved Nybrovejs udvidelse i 1936. (Lystfiskeriforeningens bibliotek).

I 1896 overgik Dronninggård til et fiskerne havde ønsket 10 år) fra den 1. aktieselskab, og Lystfiskeriforeningen april samme år. kom hurtigt til en ordning med dette Når godset kun ville bevilge 6 år, må selskab angående fiskeretten på går­ det skyldes en gammel tradition. I avisen dens dele af Fure- og Vejlesø. Den fik »Adresse- og Notifications Relation« nr. stationeret to både i Storekalv og én i 76 fra 1761 annonceres nemlig således: Vejlesø. Kanalen mellem Furesøen og »Bagswerd og Lyngbye Søers Fiskerie Vejlesø var på dette tidspunkt endnu bliver udi Friderichsdahls Kroe Tirsda­ ikke gravet. gen den 20 October nestkommende ... 1 1894 underskrev Lystfiskeriforenin­ ved offentlig Auction til den Høystby­ gens bestyrelse en forpagtningskontrakt dende udi 6 Aar fra 1 May 1762 til 1 May med besidderen af fideikommisgodset 1768 bortforpagtet«. Og tidligere endnu Frederiksdal, lensgreve Schulin, vedrø­ averteredes i »Kiøbenhavns Post-Ryt­ rende fiskeriet i Lyngby og Bagsværd ter« den 6. 1. 1730 det samme åremål til søer. Forpagtningen gjaldt for 6 år (lyst­ forpagtning af søerne - i øvrigt sammen

148 med kroen. De 6 år går altså tilbage til i søerne og i åløbet, men måtte ikke det gamle Frederiksdal før Schulinerne. drive fiskeri på anden måde end ved at Ud over fiskeriet fik foreningen over­ angle. Tillige beholdt godset jagtretten, ladt rør- og sivskæringen i området, for og lystfiskerne forpligtedes til at udvise så vidt denne ikke kom i konflikt med de hensyn over for vildtet. Således måtte tilgrænsende lodsejeres rettigheder. ingen fremmede både besejle søerne i Greven forbeholdt sig endvidere ret til perioden fra 1. april til 15. maj. Samtidig at hugge indtil 5 traver rør årligt i Bags­ blev brugen af ruser og vod begrænset til værd Sø. Desuden måtte han når som lokaliteter, hvor disse redskaber ikke helst udskære gange i siv- og rørområ­ kunne være til skade for de ynglende derne for at skabe frie skydefelter til svømmefugle, og der var forbud mod at brug for jagten, mens foreningen først gå i land på holmene. måtte gøre brug af sivskæringsretten Lystfiskeriforeningen skulle naturlig­ den 1. august og rørskæringen kun i vin­ vis overholde de alment gældende be­ termånederne. stemmelser om fangst af fiskeyngel og Aløbet mellem de to søer skulle for­ »til Menneskeføde umoden Fisk«. I til­ eningen oprense vederlagsfrit hvert år i fælde af, at søerne om vinteren blev is­ sidste halvdel af juli og i øvrigt så ofte, lagte, skulle foreningen til stadighed som det var fornødent for uhindret båd­ holde våger åbne af hensyn til fiskebe­ passage på strækningen. Også andre ste­ standen. Dersom de to sidstnævnte be­ der på de forpagtede vande skulle en tingelser ikke overholdtes, var Schulin sådan oprensning finde sted, hvor og når ikke blot berettiget til at hæve kontrak­ det var nødvendigt, lige som man måtte ten; foreningen var tillige erstatnings­ hindre, at søens areal mindskedes på pligtig og var hjemfalden til at betale en grund af tilgroning. Såfremt foreningen bøde til amtets fattigkasse på mellem 20 ikke overholdt disse betingelser, kunne og 100 kr. alt efter grevens skøn! ejeren lade de nødvendige arbejder ud­ Forpagtningsafgiften androg 760 kr. føre på dennes regning. årligt og skulle betales halvårligt forud I aftalen indbefattedes ligeledes, at den 1. april og den 1. november. Mislig­ »Fiskehuset« ved Nybro, hvor stationen holdelse af betalingsbetingelserne be­ etableredes, skulle vedligeholdes af tød ligeledes ophævelse af kontrakten. Lystfiskeriforeningen »på tag og fag så­ Lystfiskerne blev gjort bekendt med, vel indvendig som udvendig«. at der muligvis ville blive etableret trafik Foreningen fik også overdraget retten med dampbåde på søerne, idet ejeren til - mod godtgørelse - at udstede tilla­ forbeholdt sig ret i så henseende. delser til bådehold for trediemand. På grev Schulins vegne blev kontrak­ Godtgørelsen måtte dog ikke overstige ten underskrevet af overretssagfører, 20 kr. årligt. Frederiksdal Gods bibe­ grev R. Trampe, som var Schulins juridi­ holdt dog ret til selv at have et antal både ske konsulent.

149 Tandlæge Ludvig Prange stryger gedder ved Nybro. (Lystfiskeriforeningens bibliotek).

Af Lystfiskertidendes kommentar til skaren. Forklaringen er formentlig den, forpagtningen fremgår det, at der op til at lyngbyborgerne fiskede videre, som 1894 har været drevet erhvervsmæssigt de altid havde gjort, men nu blot mod fiskeri på søerne. Om dette vidner en betaling af et gebyr på 20 kr. til forenin­ avisannonce fra 1770’erne, hvori Jacob gen for hver båd. Organiseret lystfiskeri Jegstrup i »Høybrostrædet Nr. 73« tilby­ har endnu på den tid været et københav­ der fisk fra Bagsværd og Lyngby søer. nerfænomen. Endnu i 1924 er der kun Ser man på Lystfiskeriforeningens tre lokale medlemmer af foreningen. I medlemstilgang i de tre måneder, som medlemsfortegnelsen for 1909 figurerer følger umiddelbart efter kontraktens følgende: fabrikant Georg Binder, bank­ indgåelse - det drejer sig om ialt 20 per­ fuldmægtig Edv. Mortensen og dr.phil. soner, foreningens hidtil højeste med­ E. Wesenberg-Lund. Mortensen blev i lemstilgang - finder man det påfalden­ 1924 valgt som suppleant til bestyrelsen. de, at der ikke er en eneste beboer fra I 1895 publicerer medlemsorganet Lyngby Sogn blandt de nyindmeldte, og særlige regler og bestemmelser for at der på det pågældende tidspunkt ialt Lyngby og Bagsværd søer. Det fremgår kun var tre lyngbyborgere i medlems­ indledningsvis heraf, at bestyrelsen på

150 Lystfiskerfrokost ved Nybro 26. novemberf!) 1899. Fra venstre mod højre ses opsynsmanden, gartner Emil Jespersen, Carl Rasmussen, Axel og Marius Hansen, John Prange og tandlæge Ludvig Prange. (Lystfiskeriforeningens bibliotek). den tid har haft stor autoritet, således og sejlads i kanalen fra Lyngby Sø til skulle foreningens både stå til dens frie Frederiksdal var strengt forbudt. Ligele­ disposition, når en foreningsudflugt til des var plukning af frugt ved Nybrohu­ disse søer var blevet bestemt, og det set forbudt. uanset om menige medlemmer allerede Allerede i 1894 havde man organise­ havde tegnet sig for dem. Yderligere for­ ret benyttelsen af søerne i en sådan grad, ventede man så sandelig også, at private at man skaffede medlemmerne optima­ både blev stillet den til rådighed. le betingelser. Man indgik således kon­ Foreningens både måtte efter endt trakter med relevante personer med til­ brug kun efterlades ved Nybrohuset. knytning til søerne og til egnen. Kon­ Dog kunne medlemmer, der efter endt trakterne gengives nedenstående i deres fiskeri skulle med toget, efterlade båden fulde ordlyd og får således lov til at tale i kanalen ved Lyngby, når blot de under­ for sig selv: rettede opsynsmanden derom. Fiskeri

151 Kontrakten med Opsynsmanden ved Lyngby- og Bagsværd-Sø.

Duplicat. Stempel 30 Øre. Imellem undertegnede Gartner Emil Jespersen, GI. Frederiksdal pr. Lyngby, og „Lystfiskeriforeningen“ er D. D. indgaaet -følgende Kontrakt: § 1. Fra 1. April d. A. antages Gartner Jespersen af „Lystfiskerifore­ ningen“ til at have Opsyn med de af Foreningen med Hensyn til Fiskeri og Rørskær m. v. forpagtede Lyngby- og Bagsværd-Søer. Fra hver af Siderne skal denne Kontrakt kunne opsiges. til d. 1. i en hvilkensomhelst Maaned med 3 Maaneders forudgaaet Varsel. § 2. Gartner Jespersen skal være pligtig til at grave og i det hele taget forsvarligt passe den til Stedet hørende Have; derimod refunderer Fore­ ningen ham, hvad han maatte lægge ud til Frø, Planter eller lign. Han skal have Opsyn med, renholde og passe paa Foreningens Baade og alt øvrige Materiel, og han skal være Foreningens Medlemmer behjælpelig, naar det forlanges. Han skal varetage Foreningens Tarv ved begge Søerne og paase, at ingen Ulovligheder sker med Hensyn til Fiskeri, Jagt, Sej­ lads og Rørskæring. Sker der Overgreb i nævnte Retninger, har han uop­ holdelig derom at gøre Meddelelse til „Adams“ Kontor, Højbroplads 1, eller til den ved Søerne fungerende Inspektør. Paa dennes Forlangende skal han om Foraaret være pligtig til at spærre for de til Søerne førende Grøfter, dog at Foreningen selvfølgelig forsyner ham med det- dertil for­ nødne Materiel. Det ønskes, at han til Bekvemmelighed for Medlemmerne for For­ eningens Regning indkøber øl, der leveres Medlemmerne til en fast af det inspektionshavende Medlem fastsat Pris, for Tiden 12 øre pr. Flaske. Han skal dernæst holde Aaen, der løber mellem Lyngby- og Bag- sværd-Sø, saaledes fri for Grøde, at der er fri og uhindret Gennemgang saavel for Ro- som Sejlbaade, hvorhos han om Vinteren paa begge Søer til Stadighed skal hugge og holde fri for Is et passende Antal Vaager. Endelig skal han være forpligtet til paa Forlangende i Foreningens egne Baade at færge Medlemmerne til og fra Lyngby for én af Inspek­ tøren fastsat Takst, foreløbig fastsat til 25 Øre for en enkelt Tur, 50 Øre Tur og Retur.

152 § 3. Som Vederlag for sit Arbejde for Foreningen skal Gartner Jespersen i Penge have 10 Kr. maanedlig. Dernæst skal han have Ret til at have 1 eller 2 Færgebaade med Ret til at fragte med disse Baade fra Frede- riksdal til Lyngby, men ej omvendt. Bemeldte Baade, der ligesom andre Baade paa Søerne forsynes med Messingskilte med islaaet Nummer, maa ej af ham udlejes, ligesom det er strengt forbudt, at bemeldte Baade be­ nyttes til nogetsomhelst Fiskeri. Uden Vederlag til Foreningen har han Ret til Plukning af Aakander og Sivskæring, o: Skæring af de grønne Siv, som bruges til Forfærdigelse af Maatter og Sivsko. § 4. Det er Gartner Jespersen tilladt at fiske Agnflsk til Foreningens Medlemmer, og maa han som Betaling forlange 4 øre for en Skalle og 1 øre for en Løje. løvrigt skal det paa det strengeste være ham forbudt at fiske i Søerne saavel med Agn og Blink som og med Ruser og Garn af en hvilkensomhelst Art. § 5. Gartner Jespersen skal have fortrinsvis Ret til for en forud bestemt Akkordpris pr. Trave at skære Rør og Flægger for Foreningen. Salget af de skaame Rør og Flægger og selvfølgeligt det ved Salget indvundne Provenu er ham derimod ganske uvedkommende, hvorimod han skal kon­ trollere Udleveringen til de respektive Købere. § 6- Forser Gartner Jespersen sig i noget væsentligt Punkt mod nær­ værende Kontrakts Bestemmelser — at han selv fisker eller tillader andre Uvedkommende at fiske, skal navnlig altid anses for et væsentligt Punkt — er Foreningen berettiget til straks og uden Opsigelse at hæve nær­ værende Kontrakt. GI. Frederiksdal pr. Lyngby den 28. April 1894.

Forinden Underskriften gøres der følgende Forandring i Kontrakten: Gartner Jespersen skal have Ret til at bebo det Foreningen tilhørende Hus, hvilket han, saa længe nærværende Kontrakt bestaar, har at vedlige­ holde for egen Regning paa Tag og Fag, saa vel indvendig som udvendig; dog har Medlemmerne Ret til, i Tilfælde af Regn eller andet daarligtVejr at benytte et af hans Værelser til Ophold under deres Fisketure paa Lyngby Sø, hvorhos det bestemmes, at Gartner Jespersen i Penge maanedlig skal have 5 Kr. og ikke 10 Kr. som i § 3 bestemt. Kjøbenhavn og GI. Frederiksdal, d. 1. Maj 1894. Por „Lystfiskeriforeningen" G. Malling. • E Jespersen.

153 Kontrakt med Færgemanden ved Lyngby.

Imellem undertegnede Baadsmand Hansen af Sorgenfri pr. Lyngby og „Lystfiskeriforeningen“ er afsluttet følgende Kontrakt: § 1. Baadsmand Hansen skal for 1894 have Ret til paa Lyngby- og Bag- sværd-Søer at have 3 Færgebaade. For hver af disse svarer han en Af­ gift af 10 Kr. pr. Baad. Ønsker han at have flere Færgebaade i Søerne, skal han være be­ rettiget til at have 2 Færgebaade til, dog at han for hver af disse be­ taler 20 Kr. § 2. Færgebaadene maa først komme i Søen d. 15. Maj. Baadene maa ej bruges til Udlejning, og skal det paa det strængeste være forbudt at drive nogensomhelst Fiskeri fra Baadene. Handles der herimod, er Foreningen berettiget til straks at forlange Baadene fjærnede fra Søerne, og Betalingen, der erlægges forud, kan ej kræves tilbage. § 3. Færgebaadene skulle forsynes med Messingskilte, der leveres af For­ eningen og paaskrues den udvendige højre Side af Forstavnen nær Ræ­ lingen paa hver Baad. Den ved nærværende Kontrakt indrømmnde Færgeret, maa dog kun udøves fra Lyngby til GI. Frederiksdal, men ikke omvendt idet Gartner Jespersen af GI. Frederiksdal har faaet Ret til at færge fra GI. Frederiksdal til Lyngby, hvorved bemærkes, at i Foreningens Baade er Gartner Jespersen berettiget til at færge Foreningens Medlemmer overalt paa Lyngby- og Bagsværd-Søer. København d. 9. Maj 1894. For „Lystfiskeriforeningen“ G. Chr. Hansen.

I 1894 traf man aftale med vognmand vognen inden kl. 18 dagen i forvejen Jacobsen, Lyngby Hovedgade 50, om gennem købmand Laurits Møller, Lyng­ befordring fra Lyngby Station til Nybro­ by Hovedgade 54, tlf. nr. 9. huset med charabancs - Jacobsen havde Hvad transporten til Frederiksdal an­ vogne af forskellig størrelse til rådighed. gik, så fik man jo snart bådfarten som Prisen blev fastsat til 5 kr. for 7 personer letteste mulighed - i hvert fald i højsom­ og 6 kr. for 12 personer, tur/retur. Så­ meren. Dengang som nu var bådfarten fremt man ønskede at gøre brug af den­ nemlig tidsmæssigt begrænset - den var ne køremulighed, måtte man bestille i fart fra medio maj til medio september.

154 Foreningens første tilholdssted i kanalen ved Frederiksdal. (Lystfiskeriforeningens bibliotek).

I den første og den sidste del af fiskesæ­ med afgang 18.06, medmindre samtlige sonen var det således forbundet med deltagere enedes med Appel om et an­ meget besvær for medlemmerne at blive det afgangstidspunkt. For denne befor­ befordret fra Lyngby til Frederiksdal og dring betaltes 50 øre t/r pro persona. For retur. Bestyrelsen traf derfor aftale med at sikre sig plads på vognen var det nød­ møller Appel om vognbefordring i de vendigt at melde det til foreningens kon­ perioder, hvor dampbådene lå stille. Ap­ tor. Hver lørdag eftermiddag skulle Ap­ pel skulle i tidsrummene fra 15. april til pel så ringe til dette kontor for at forhøre 15. maj og fra 15. september til udgan­ sig om evt. rejsende og deres antal og gen af november hver lørdag aften stille ankomsttidspunkt. Denne aftale blev med vogn med plads til 5 personer på indgået i 1900. Lyngby Station til toget, der afgik 18.26 I 1926 kunne man med vognmand fra København, og igen søndag morgen Larsen (tlf. Øbro 300) køre fra Køben­ til toget fra København med afgang 6.54. havn til Frederiksdal for en pris af 5 kr., Tilbagekørsel til Lyngby fandt sted søn­ og man kunne endog blive afhentet dag kl. 17.15 med forbindelse til toget overalt i byen.

155 Der eksisterer fra 1901 en fortegnelse tydeligt i omfang, og det samme er Jes- over Lystfiskeriforeningens ejendele og persens forpligtelser over for forenin­ disses vurderingspris. Morsomt og inter­ gen. Ligeledes er en del priser og hono­ essant er det, hvis man i tankerne sam­ rarer hævet. Ølprisen er således ændret menligner med nutidens prisniveau: fra 12 øre pr halvflaske til det mere flek­ sible »indkøbspris + 2 øre pr. flaske«. Lyngby Sø og Bagsværd Sø: Opsynsmandens løn hæves fra 5 kr. pr. En Pavillon Kr. 125.00 måned til 21,25 kr. pr. kvartal. Hvor det Et Skur med Borde og i den gamle kontrakt hed, at »det er Bænke Kr. 80.00 Gartner Jespersen tilladt at fiske Agn­ To Senge med Tilbehør Kr. 60.00 fisk til Foreningens Medlemmer«, så er Baad nr. 6,7,11,12 à 100 Kr. Kr. 400.00 ordlyden i 1902 strammet til »Opsyns­ Stænger og Kætsere Kr. 25.00 manden er pligtig til, så vidt det er ham Flag med Tilbehør Kr. 25.00 muligt, at fiske Skaller til Foreningens Dræg Kr. 20.00 Medlemmer«. Prisen pr. skalle er dog Baadebroer og Skur til steget til 5 øre. Hvor medlemmerne i Baadene Kr. 100.00 tilfælde af regn eller andet dårligt vejr Tag til Stængerne Kr. 20.00 havde ret til at benytte et af Jespersens Kr. 955.00 værelser, så er han nu pligtig til at anvise medlemmerne det bedste af husets væ­ Fiskeri og færdsel i fæstningskanalerne relser. Kontrakten viser i det hele taget til såvel Frederiksdal som til Lyngby var klart, at Lystfiskeriforeningen har fået forbudt - en foranstaltning, som for et virkelig stort ord at skulle have sagt sidstnævntes vedkommende formentlig over de pågældende søer. var indført af hensyn til landets militære Dette forhold ses nok klarest derved, sikkerhed. I kanalen til Frederiksdal var at foreningen i 1902 anlægger sag (dog i fiskeriet forbeholdt Frederiksdal Slots al venskabelighed) mod fabrikant J.L. ejer. Binder (om denne se evt. Lyngby-Bogen Lystfiskerne havde i øvrigt hyppigt 1982, s. 129ff.), som nægtede at løse fi­ problemer med de pigtrådsspærringer, sketegn, idet han hævdede, at han aldrig som militæret havde etableret på vand­ fiskede fra sin båd, men kun anvendte arealerne. I 1905 fik foreningen dog den til »færdsel« på søen. Nordre Birks Krigsbestyrelsens tilladelse til at afspær­ dom i april 1902 gav Binder medhold; re en del af det oprindelige åløb. Der men foreningen gav skam ikke op og skulle nedrammes to spunsvægge tværs appellerede sagen til Overretten, som i over åen, og i det derved opståede bassin november samme år stadfæstede dom­ skulle der udsættes gedder. men - dog på delvist nye præmisser. Da 11902 fornys kontrakten med gartner imidlertid Lystfiskeriforeningen og Sta­ Jespersen. Kontrakten er nu vokset be- ten, der som medejer af fiskeriet i Lyng­

156 by Sø var stærkt interesseret i sagen, hans gode argumentation var medvir­ også ønskede at høre Højesteret, gik sa­ kende til sagens gunstige udfald. gen videre dertil. Lystfiskeriforeningen For årene 1907-1909 stod Lystfiskeri­ fik bevilget fri proces. Ganske bemær­ foreningen som lejer - for den resteren­ kelsesværdigt er det efter vore dages de del af perioden var det Grundejerfor­ normer, at en sag af denne karakter får eningen. Men de to foreninger var altså lov at blive behandlet ved tre retsinstan­ blevet enige om at benytte de erhverve­ ser. De to sæt præmisser fra de to lavere de rettigheder i fællesskab gennem hele retsinstanser fremstår, som var de lære­ forpagtningsperioden. Hver forening stykker i kancellisprog. At retssagen skulle således betale halvdelen af for­ forløb i al venskabelighed ses også af, at pagtningsafgiften og også modtage halv­ Binders søn Georg omtrent samtidigt delen af indtægterne. indmeldte sig i foreningen, hvoraf han I 1907-1909 udgjorde retten til pluk­ var medlem indtil 1923. ning og salg af åkander en del af opsyns­ I maj 1905 stadfæstede Højesteret mandens løn. Værdien heraf var opgjort dommen fra underretten i henhold til til ialt 100 kr. Overrettens præmisser. Det blev således Hver af foreningerne fik ret til at have endeligt afgjort, at den, der er ejer eller 6 både i søerne. Desuden havde forenin­ forpagter af fiskeriet og rørskæret, ikke gerne ret til at udstede bådtegn med ret med henvisning til disse rettigheder kan til fiskeri til deres medlemmer mod en forbyde en lodsejers fri færdsel på søen. betaling på mindst 10 kr. De indkomne I 1907 indgik Lystfiskeriforeningen - beløb tilfaldt den forening, hvori lejeren nu også med Lyngby Grundejerforening var medlem eller, hvis lejeren var med­ som forhandlingspartner - en ny aftale lem i begge foreninger, i fælleskassen. vedrørende benyttelsen af fiskerettighe­ Der kunne også udstedes bådtegn til derne på Lyngby-Bagsværd søer for pe­ personer, der intetsteds var medlem, for rioden indtil 1914. For Lystfiskerifor­ så vidt disse var lodsejere ned til søerne eningen forhandlede sagfører Henning og samtidig beboere i Gladsaxe Sogn. Hansen, Holte, som havde et udmærket Disse kort kostede 20 kr. og indgik i kendskab til Lyngbygrundejerne, hvis fælleskassen. tillid han nød. Pudsigt nok måtte foreningens besty­ Mange fristes måske til at tro, at forure­ relse ligeledes rette en tak til fabrikant ningen af vore søer og vandløb er af ny Georg Binder, mod hvis fader man få år dato; men af Lystfiskeritidendes løben­ forinden havde anlagt den omtalte rets­ de årgange erfarer man, at såvel forenin­ sag. Foruden at være foreningsmedlem gens mere aktive medlemmer som be­ var Georg Binder også stærkt interesse­ boere i Lyngby har erkendt og beklaget ret i Grundejerforeningens velfærd. forureningen og dens følger. Han deltog aktivt i forhandlingerne, og 11912 klagede mange medlemmer så­

157 ledes over grødevækstens voldsomme Hvad der egentlig kom ud af Bådfartens omfang i Lyngby Sø. I »Sukkerbugten« tilbud er ikke umiddelbart at spore i var grøden særlig udbredt og frodig, an­ Lystfiskeritidende. tagelig på grund af det varme spildevand Sukkerfabrikken var ikke den eneste fra sukkerraffinaderiet, der her havde forureningskilde. Københavns Vandvæ­ sit udløb. Dette spildevand afsatte et sens boringer i Mølleåens opland med­ slimet og ildelugtende lag, som i høj grad førte en stærkt indskrænket vandføring var til gene for beboerne i Engelsborg­ i åen. Dette forhold skadede ikke Fure­ kvarteret. Alle disse beboere indgav i søen, men alle de nedenfor liggende fællesskab en klage over forholdene til vandområder, idet der ikke måtte lukkes Lyngby Sundhedskommission og kræ­ mere vand ud fra nævnte sø, end de vede en grundig oprensning afgrøden militære hensyn tillod. Åens formind­ samt iværksættelse af foranstaltninger, skede vandføring fremmede »den mod­ der kunne hindre det stinkende afløb fra bydelige forurening« af løbet neden for fabrikken. Ifølge formanden for En­ Lyngby. En enkelt iagttager mente, at gelsborg Grundejerforening gav Sund­ flodsengen her var nærmest steril bort­ hedskommissionen klagerne ret på alle set fra forrådnelsesorganismer. punkter og lovede, at forholdene ville I 1915 sluttede foreningen en 3-årig blive ændret i løbet af den kommende kontrakt med Nybrogårds ejer, ingeniør sommer. Også vandsynsmændenes un­ Angelo, om høsten af tagrør i Lyngby- dersøgelse gav lystfiskerne og beboerne Bagsværd søer. Der var nemlig opstået ret, og Sukkerfabrikken erklærede sig så uenighed om grænsen for Nybrogårds villig til at deltage i en oprensning og en rørskær, og igen så det ud til at udmunde ændring af forholdene, mod at Sognerå­ i en retssag. Men da foreningen med det betalte halvdelen af udgifterne. Sog­ bistand af en overretssagfører foreslog nerådsformanden ville imidlertid ikke Angelo at købe dens rør, mistede gå med til denne ordning, og man indgav spørgsmålet om grænsen sin betydning, derfor en begæring til amtet om, at der og sagen endte i fred og fordragelighed, blev nedsat en landvæsenskommission. idet Angelo på denne måde kunne få sit Amtet meddelte så, at det, før en sådan behov for tagrør dækket. kommission kunne nedsættes, måtte un­ Angående Lyngby-Bagsværd søer fik derrettes om, hvilken lovhjemmel der foreningen i efteråret 1922 en forespørg­ kunne lægges til grund. sel fra Frederiksdal Gods, om man ville I mellemtiden tilbød Bådfarten bort­ acceptere en forhøjelse af forpagtnings­ skæring af grøden på Lyngby Sø mod et afgiften fra 760 kr. til 1200 kr. årligt. vederlag på 100 kr. årligt i tre år. Lystfi­ Efter samråd med Grundejerforeningen skeriforeningen stillede sig dog noget tilbød man at give afkald på siv- og rør­ tvivlende over for Bådfartens vilje til at skæret, som man formodede, at grevska- vedstå tilbuddet, når sommeren oprandt.

158 Bådeudlejer Lundquist, Frederiksdal, med karpen (14 pund), fanget i 1922 i kanalen neden for slusen. (Lystfiskeriforeningens bibliotek).

159 bet anslog til en lignende sum som den oprensning. Endvidere anmodede man foreslåede forhøjelse. militæret om at fjerne de gamle pigtråds­ spærringer i Lyngby og Bagsværd søer. Engang var den nu så sjældne odder et Med stor imødekommenhed skaffede meget almindeligt syn i de lokale søer på bygningskonduktør Simonsen i Lyngby tidlige morgener: »Der er kun alt for dem af vejen. mange af disse interessante Røvere der­ Den 23. marts 1922 holdt foreningens ude, særlig Lyngby Sø er et sandt Eldo­ Lyngbystation flyttedag. Skurene på rado for Oddere«. Således hedder det i Merceriseringsanstaltens grund blev ta­ en gammel lystfiskers erindringer (pub­ get ned og læssedes sammen med diver­ liceret 1907). Om vinteren, når søen var se inventar i bådene, som synkefærdige dækket med is, fangede opsynsmanden transporterede det hele over til kanalens undertiden et eksemplar i saks, uden at anden side til den grund, man havde dette kunne true bestanden. Langs sø­ lejet af Lyngby-Taarbæk Kommune. bredden kunne man ofte finde rester af odderens måltider, som bestod af større Fra omkring århundredeskiftet stam­ fisk - deriblandt ål og i en periode også mer én af de mere muntre beretninger karper. Endnu i 1922 var odderne så om det lokale lystfiskerliv. Den fortæller talrige, at de kom under mistanke for at om doktor Louis Bramson, som ofte fi­ have udryddet den udsatte karpebe­ skede på Lyngby Sø. Bramson havde sin stand. helt specielle facon. Han havde sin faste Karpeyngel var blevet udsat i året plads nord for den nordligste af øerne. 1900 af Gardinfabrikkens ejer, Chr. Has- Stedet kaldtes endog »Bramsons Vig«, selbalch (1851-1915), i Lyngby Mølle­ og her kastede han anker. Derpå rejste dam i et antal af 500 et-årige individer. han to små »master«, mellem hvilke han Fiskene, som var af en forædlet, hurtigt- udspændte en hængekøje. Så lagde han voksende race, blev udsat i et vand, som sine stangsnører ud og sig selv i hængekø­ umiddelbart skulle synes egnet for dem; jen, hvori han sov sødeligt, indtil han fik men man så dem faktisk ikke siden! bid. Doktoren havde nemlig været så sne­ Først 22 år efter fangede bådudlejeren dig at montere klokker på stængerne! ved Frederiksdal, Lundquist, en af deres I 1921 foreslog et medlem af Lystfi­ efterkommere. Så måske var snakken skeriforeningen i et indlæg i Lystfiskeri­ om odderens grådighed ikke ganske tidende, at uøvede »spinnere« (lystfi­ malplaceret. skere med kastestang) tog Eremitage­ Ud over den nævnte forurening var sletten i anvendelse som træningsbane, også tilgroningen af Lyngby Sø et prob­ da en stor græsplæne ikke var at foragte lem. 1 1922 gav såvel Lystfiskeriforenin­ til dette formål. Forslagsstilleren var - gen som Grundejerforeningen 50 kr. til efter meget at dømme - kendt for ikke sejlklubben Sorgenfri til hjælp til søens selv at have større succes med denne

160 Lystfiskeriforeningens »nye« station i Lyngby, i kanalen ud til Lyngby Sø, ca. 1950. (Byhistorisk Samling). fangstmetode, hvorfor han i det følgen­ Furesøen kan af geografiske samt af de nummer af bladet af en person, som tids- og pladsmæssige hensyn ikke be­ underskriver sig »T«, anbefales at aflæg­ handles slet så indgående som de to øv­ ge denne skønne slette et besøg. »T« rige søer. Det er ellers vedrørende Fure­ skulle han imidlertid ikke vente at træffe søen, at vi første gang erfarer om for­ på lokaliteten. eningens aktiviteter i Lyngby-Taarbæk Under foreningsmeddelelser erfarer Kommune - eller for at være helt præcis, man i 1929: »Ved Mødet i National Fre­ i dennes absolutte nabolag. Der lejedes dag den 8. Marts 1929 Kl. 6 1/2 vil der nemlig meget tidligt bådeplads til et par blive serveret Kørvelsuppe, sprængt både i Furesøen ved Dronninggård; men Oksebryst med Gemyse, Pandekager og som tidligere nævnt blev man i 1894 ue­ Kaffe å 3 Kr. (+ Skat) pro Persona«. nig med gårdens ejer og flyttede bådene Hvad »+ Skat« indebar, melder historien til Lyngby Sø. intet om; men det indforstodes antagelig Furesøen skulle lidt senere - og endnu af datidens medlemmer. til i dag - blive rammen om de traditions-

161 Ørredudklækningskassen ved Frederiksdal. Såvel i 1898 som i 1902 forsøgte foreningen sig med udsætning af regnbueørreder, i begge tilfælde uden held. Staten støttede med 600 kr. årligt i tre år. (Lystfiskeriforeningens bibliotek). rige Furesø-fiskekonkurrencer. I begyn­ ber 1901 - med deltagelse af supplean­ delsen foregik disse fra en badebro! I terne - foreslog en af disse, sagfører 1910 måtte Lystfiskeritidendes læsere Henning Hansen, at foreningen skulle dog undvære resultatet af nævnte kon­ leje et stykke jord ved Frederiksdal over kurrence. Det naturligt følgende num­ for foreningens bådeplads i kanalen (se mer af bladet udkom nemlig slet ikke: billedet side 155). Lejen ville blive 50 kr. »Redaktøren er maaske ude at fiske?, årligt, og anlæg og udgravning af havn hvilket omfattes af Krønikeskriverens ville koste ca. 500 kr. Forslaget blev dog varmeste Sympati. Maatte hans Støvler ikke vedtaget. sprække, hans Yndlingsstang brække og Fra fortegnelsen over Lystfiskerifor­ hans bedste Fiskehat blæse i Vandet«, eningens ejendele og disses vurderings­ hedder det i en senere kommentar. pris pr. 1. januar 1901: På et bestyrelsesmøde den 8. novem­

162 Furesø ved Frederiksdal: kort, som foreningens medlem, ingeniør En Ørredkasse Kr. 80,00 Otto Wolff, sammen med foreningens Et Net etc. Kr. 20,00 mangeårige overinspektør, Rudolf Ras­ Baad Nr. 5,14,19 å 100 Kr. Kr. 300,00 mussen, havde udarbejdet over banker­ Kætsere og Stænger Kr. 25,00 ne i Furesøen. Frem til 1923 kunne man 1 Kasse til Stænger Kr. 20,00 hver søn- og helligdag, når vejret var Baadebro og Indhegning Kr. 100,00 gunstigt, finde dem arbejdende på den­ Kr. 545,00 ne opgave på søen. Rudolf Rasmussen tegnede landkendingerne, og Wolff roe­ Den 27. februar 1903 rejstes atter de, pejlede, loddede dybder m.m. Wolff spørgsmålet om et nyt anlæg ved Frede­ var en erfaren mand på området, idet riksdal. Ved denne lejlighed fremlagde han allerede i 1896 havde tegnet det ingeniør Otto Wolff forslag til budget. første bankekort over Furesøen og sene­ Formanden var imidlertid meget betæn­ re mange andre kort. Bl.a. for denne kelig, idet der »kun« var 7 år tilbage af indsats blev Wolff på generalforsamlin­ forpagtningstiden for Furesøen, og kas­ gen i 1924 udnævnt til æresmedlem, og sereren mente ikke, at foreningen havde han modtog tillige foreningens guldme­ råd til en udgift på ca. 1200 kr. Overrets­ dalje. sagfører Malling mente ikke, man kun­ Mange af fiskebankerne på Lystfiske­ ne trække sig tilbage nu, da forhandlin­ riforeningens oversigtskort anno 1924 gerne med grev Schulin var ført så vidt, har særdeles farverige betegnelser, og som de var, og han mente også, at for­ desuden er der en del med geografisk eningen kunne forvente at få kontrakten relation til lokaliteter i Virum-området: fornyet efter de 7 år. Formanden fore­ Kaningårdsflakket, Frederiksdal Sten­ slog derpå at bygge havnen til de 1200 rev og Hjortholm Stenrev, som alle lig­ kr. på betingelse af, at arealet kunne ger i nord-nordvestlig retning set i for­ lejes for 7 år, og forpagtningen forlænges hold til Mølleåens afløb. Nordligst i Vi- med 10 år. Anlægget færdiggjordes og rumbugten ligger Flyv Fugl - sandsyn­ indviedes 2. påskedag - den 13. april ligvis opkaldt efter Christian Winthers 1903. digt. Fiskepladsen udgøres af en stejl I forsommeren 1912 fangede man ved skrænt. Virumbugten domineres iøvrigt voddragning i Furesøen en sumpskild­ af Stenrevet, som har kostet foreningen padde. Voddragningen skete for at redu­ adskillige ankre. Revet har oprindeligt cere bestanden af »skidtfisk« og deri­ været større, men måtte yde sin del til gennem ophjælpe geddebestanden. I lø­ fædrelandets forsvar, idet en del af ste­ bet af det nævnte år opfiskedes ialt ca. nene fiskedes op og endte som fyld i 25 tons skidtfisk, deriblandt 20.000 pund Nordeuropas største kunstige ø, Mid­ brasen alene i ét drag! delgrundsfortet uden for Københavns 11920 udkom de første 16 blade af det Havn. Midt på Stenrevet ligger Inge-

163 Fra indvielsen af det nye anlæg ved Frederiksdal. På den anden side af kanalen ses den gamle bådeplads. (Lystfiskeriforeningens bibliotek). borg, opkaldt efter en datter af L. Thays- stik vest for Hjortholm, er »blot« at sige, sen, kaldet »Admiralen«, fordi han en­ at kvinden, der hentydes til, iflg. Svend gang var foreningens bådinspektør. Fleurons bog »Skovene om Furesøen« Denne lokalitet benævnes undertiden (2. udgave 1919) stadig spøger på Frede­ også »Godda’, min bare hals«. I bunden riksdal Slot! Endelig skal nævnes Tuscu­ af Virumbugten ligger Bismarck, en lille lum, som vil blive omtalt nedenfor i en grødeknold, som antagelig har fået sit anden sammenhæng. navn på grund af sin sparsomme vækst. Maleren, professor Sigurd Wandel Efter 1864 var det almindeligt i danske (1875-1947) var i mange år en særdeles karikaturer at fremstille den tyske kans­ ivrig furesøfisker; men en bestemt begi­ ler Otto von Bismarck skaldet som et æg venhed fik ham til at opgive denne fri­ med et par krøllede hår på issen. Pran- tidssyssel. Chr. S. Jacobsen beretter her­ ges Bakke, der ligger nær Hjortholm om: »Medens jeg lå derude, kom jeg i hu, Stenrev, er opkaldt efter en af forenin­ at en god ven af mig (Wandel), som nu gens næstformænd, tandlæge Ludvig ikke fisker mere på Furesøen, fordi han Prange. Om Den sorte Dame, der ligger syntes, at søen undertiden var så uhyg-

164 Fra indvielsen af den nye havn ved Frederiksdal den 13. april 1903. (Lystfiskeriforeningens bibliotek). gelig, fortalte mig, at en formiddag ved i Frederiksdal, det kneb med at få lov til 10 1/2-tiden, da han lå på Langebanken at få ham i land ved bolværket - det - det var den 6. september 1912 - hørte varsler uheld at få død mand op på sin nogle vældige brøl af en tyr eller ko ovre bådplads - men op kom han, det sørgede ved Kolle-Kolle. jeg for. En af Furesøens banker bærer Han blev så uhyggelig til mode, at han stadig hans navn (Tusculum). trak ankeret op, og roede skyndsomt til Men min ven har meldt sig ud af vor Frederiksdal. forening, han ønsker ikke mere at fiske Den dag druknede der en gammel på søen; noget mystisk foregår derude, stedkendt fisker (han havde lystfisket de store dybder gør stadig mangen brav på Furesøen i 40 år) ud for Kolle-Kolle lystfisker ængstelig. Han forsøgte ad­ lige uden for sivene på 4 alen vand; skillige gange senere at fiske derude; hans ur var gået i stå kl. 10 1/2, det men brølene fra Kolle-Kolle hin sep­ konstaterede vi, da han som lig kom til temberdag gjorde, at han til slut solgte Frederiksdal. sin båd til vor forening og trak sig ganske Jeg var med at få den druknede i land bort fra fiskeriet, det han i så mange år

165 ninger. Man sagde dog, at han var en langt bedre tegner end lystfisker. Anlægget ved Frederiksdal udvidedes pr. 1. januar 1948, idet Biologisk Stations afdeling for ferskvandsfiskeri flyttede til Charlottenlund Slot. Lystfiskeriforenin­ gen lejede da af grev Schulin det af bio­ logerne benyttede areal med tilhørende havn og den røde, stråtækte laboratorie­ bygning. Huset ligger der heldigvis end­ nu først for på højre hånd, når man fra Frederiksdal Sluse går ind ad den lille, idylliske vej Søbakken. Foreningens da­ værende overinspektør, den energiske, nu afdøde Ejnar Jensens indsats var den væsentligste årsag til, at det lykkedes at få denne udvidelse gennemført. Ejnar Jensen holdt i sit lange otium Den gamle furesøfis ker Christian »Tusculum« ofte »hof« ved stationen i Frederiksdal, Hansen, i mange år ejer af villa »Tusculum«, hvorfra han solgte sine hjemmelavede Nybrovej 375. net til agnfisk. Ejnar Jensen havde ikke (Lystfiskeriforeningens bibliotek). meget til overs for folk, der fiskede med »automatisk« grej som åleliner og lig­ ikke godt kunne undvære, han, der i nende. Sådanne personer betegnede mange år hørte til Furesøens mest trofa­ han som køkkenfiskere. ste lystfiskere.« Også Furesøen havde et tidligt forure­ Gamle Tusculum-Hansen druknede ningsproblem. I 1947 skete der en stor 14 dage før sin 70 års fødselsdag. Det var tilbagegang i fiskeriet på søen. Årsagen sædvane på hans fødselsdage, at der blev hertil var uden tvivl kloakernes udløb i serveret chokolade i hans villa, Tuscu­ søen, især en stor kloak ved Luknam, lum (Nybrovej 375). udløbet ved foreningens bro i Holtean- Han vejede 280 pund, og er bisat i lægget og Dumpedalsbækken. Forenin­ Petri Kirkes begravelseskapel på Nørre­ gen regnede dog ikke med at komme til gade - han ville ikke i den kolde jord. at stå alene med problemerne, idet man Også Robert Storm-Petersen sås ofte antog, at Lyngby-Taarbæk Kommune, på Furesøen, særlig på Frederiksdal som for en større sum havde anlagt det Stenrev. Sporten må altså have interes­ udvidede fribad ved Frederiksdal, Na­ seret vor store humorist, og han gengav turfredningsforeningen, lodsejerne og jo ofte fisk og fiskeri i sine barokke teg­ biologerne alle ville støtte den i kampen

166 Frederiksdals Bådebyggeri ca. 1960. »Værftet«, der fandtes i en nu nedrevet bygning i gården bag Møllehuset, Frederiksdalsvej 355, stod gennem to generationer for bygning og reparation af forenin­ gens smukke grå træbåde. (Lystfiskeriforeningens bibliotek). mod at få Furesøen endnu mere forure­ brugsministeriet fastsatte derfor i 1960 net på grund af de nævnte spildevands­ nye regler for færdsel på søen, og der ledninger. ansattes en opsynsmand, som skulle Men allerede i 1915 havde forenin­ overvåge, at reglementet overholdtes. gens medlem, dr.phil. C. Wesenberg- Lund gjort opmærksom på problemet i Den tilsyneladende så fredelige fritids­ Berlingske Tidende med overskriften: syssel til trods undgik Lystfiskerifor­ »Furesøen forurenes! Der maa i Tide eningen ikke helt skærmydsler, som vak­ skrides ind«. løvrigt blev der i hvert fald te offentlighedens interesse. skrevet utroligt meget om kloaker, afløb 11942 måtte man således på foranled­ og spildevand - især var vor kommu­ ning af 22 medlemmer afholde en eks­ neingeniør J. A.C. Rastrup utroligt flittig traordinær generalforsamling. Årsagen desangående i 30’erne og 40’erne. hertil var, at de 22 medlemmer proteste­ Efterhånden fik vandskisporten stør­ rede mod optagelsen af kvinder i for­ re og større indpas på Furesøen, og de eningen, idet de mente, at dette stred dertil hørende speedbåde kom til at be­ mod vedtægternes § 3, stk. 2. Da denne tyde en fare for sikkerheden. Land­ paragraf faktisk var affattet således, at

167 En af foreningens både forskønnet med kvinder. Fra venstre ses Dorthe og John Prange, hr. Cohn, frk. Cohn og Paula Rasmussen. (Lystfiskeriforeningens bibliotek) den kunne give anledning til tvivl, opstil­ taget ved skriftlig afstemning med 75 lede bestyrelsen to alternative forslag til stemmer mod 24. Een stemmeseddel var ændring af dette punkt: blank. Generalforsamlingens beslutning 1. »Som medlemmer kan kun optages vakte stor opmærksomhed - også uden mænd og normalt kun sådanne, der for foreningens rækker. Den omtaltes har dansk indfødsret«. således i pressen i hele landet og var et 2. »Som medlemmer af foreningen kan yndet emne for bladenes vittighedsteg­ optages mænd og kvinder med dansk ninger. indfødsret. Bestyrelsen kan dog i sær­ Men foreningen havde faktisk på det ligt tilfælde meddele dispensation fra pågældende tidspunkt allerede tre kvin­ kravet om dansk indfødsret«. delige medlemmer. Siden århundredeskiftet havde prin­ Efter livlig debat blev forslag nr. 1 ved­ sesse Marie kastet glans over medlems-

168 Et udsnit af foreningens medlemmer drager udklædte fra Frederiksdal op ad Nybrovej på vej til fest hos apoteker Gleerup i Jægerhuset, august 1907. (Lystfiskeriforeningens bibliotek). skaren, der dengang og iøvrigt langt op get som medlem af foreningen. Prinses­ i tiden var begrænset til kun 100. Med­ se Helena var gift med Christian X’s lemmer, som har kunnet huske hende - yngre broder, prins Harald, og var iøv­ og iøvrigt også hendes gemal, prins Val­ rigt i perioden 1945-47 udvist af Dan­ demar - har berettet, at parret opførte mark på grund af tyskvenlig holdning sig jævnt og bramfrit. Prinsesse Marie under besættelsen. var blevet optaget i foreningen så tidligt Ligeledes var det smukke køn på et som 1. juli 1893, og prins Valdemar op­ forholdsvis tidligt tidspunkt velsete til toges pr. 1. april 1895. Men først i 1909 deltagelse i de mere selskabelige aktivi­ figurerede de Kongelige Højheder i de teter. Således afholdtes der så tidligt som årlige medlemslister - til gengæld øverst i 1908 ikke mindre end tre sommermø­ på den ellers alfabetisk ordnede liste. der med damer - bl.a. ved Frederiksdal Det var både første og sidste gang, de to og ved Holtestationen. var anført i fortegnelsen. Prinsesse Ma­ Imidlertid havde Lystfiskeritidende i rie døde den 4. december samme år, og 1893 - med henvisning til »en ameri­ prins Valdemar udmeldtes. kansk Tidende« citeret følgende svada: 11917 blev Hendes Kongelige Højhed »Et Fruentimmer skræmmer paa en Fi­ Prinsesse Helena (af Glücksborg, 1888- sketur flere Fisk bort end ti Pakker kine­ 1962) »efter derom udtalt ønske« opta­ siske Pistoler, og desuden holder ingen

169 Flyv, fugl, flyv over Furesøens bølge, stræk dine vinger ud nu vel. Ser du to elskende, dem skal du følge, dybt skal du spejde i deres sjæl... og samtidig påse: At sejlads med maskindrevent fartøj ikke finder sted efter kl. 23, med mindre fartøjet fører rødt og grønt sidelys og hvidt toplys (§ 2), at personerne udviser sømmelig og hensynsfuld optræden og afholder sig fra generende adfærd, og at personerne ikke anvender grammofon, højttaler, radioapparat el.lign., medmindre anvendelsen ikke kan give anledning til ulemper for andre (§ 7), samt at bue og pil ikke medføres (Amor), og når i morgen de kommer tilbage, sig mig så alt, hvad du så.«

ærlig Fisker af i hendes Selskab at sætte Foreningen har i dag (1989) 663 med­ en Flaskehals til Munden, fordi hun saa lemmer, hvoraf 85 (ca. 13%) er bosid­ let tager Fejl af hans Trang til af og til at dende i Lyngby-Taarbæk Kommune. vende Flaskebunden mod Himlen.« Der er fremdeles kun tre kvindelige medlemmer - dog ingen af royal her­ Således lød optakten til 1960’erne i Lyst­ komst. Til gengæld er der tre kvindelige fiskeritidende. Digteren var Lystfiskeri- opsynsmænd (!), hvoraf de to dog står forenings-medlemmet og spasmageren, uden for foreningen. arkitekt G. Ponsaing.

170 Aage Børresen BERETNING OM SELSKABETS VIRKSOMHED 11990

I november 1990 døde provst Poul Falk rettet som et fuldt moderne kontorhus, Hansen, og selskabets bestyrelse miste­ men stod tomt i den periode, hvor sel­ de dermed et medlem, der ganske vist skabets besøg fandt sted. Formanden ikke havde siddet i bestyrelsen så længe for Historisk-topografisk Selskab i Søl­ (siden 1988), men som med sit lune og lerød, universitetslektor dr. phil. Erik sin store viden alligevel havde præget Helmer Pedersen, fortalte om ejendom­ bestyrelsesarbejdet, hvor en god ide el­ men og dens historie, og statsskovfoged ler en humoristisk bemærkning ofte lø­ Tage Lauritsen viste rundt i parken, der ser en fastkørt situation. trods sin tilgroede tilstand tog sig meget Uden for bestyrelsen har selskabet smukt ud i solnedgangen. De fremmød­ mistet et andet Taarbæk-medlem, som te nød Næsseslottets smukke rum og det der er grund til at mindes, nemlig tidli­ imponerende loft med kraftige tømmer­ gere retspræsident Hans Topsøe-Jen- konstruktioner og udsigt ud over Fure­ sen, som døde i februar 1991. Hans Top- søen, og først da tusmørket sænkede sig, søe-Jensen har gjort et stort arbejde for forlod de sidste huset. Taarbæks lokalhistorie, udmøntet i en Den 9. maj holdt arkivar cand. mag. række artikler i Lyngby-Bogen. Jeppe Tønsberg et lysbilledforedrag om Generalforsamlingen i 1990 fandt »Brede - fabrik og samfund«, som sted den 20. februar og efterfulgtes af et blandt publikum samlede adskillige af lysbilledforedrag af arkivar cand. mag. de gamle bredere fra klædefabrikkens Lise Skjøt-Pedersen, By historisk Sam­ tid. ling, om »Det gamle Lundtofte.« Til­ Besøget på Næsseslottet måtte trods svarende foredrag har trukket fulde hu­ det tidlige tidspunkt betragtes som sel­ se i Lundtofte, hvor det en aften lykke­ skabets sommerudflugt; men desuden des Lise Skjøt-Pedersen at fylde kirken, var der mulighed for at deltage i en ud­ og også på Stadsbiblioteket var et stort flugt med damptog den 2. juni (pinselør­ publikum mødt op. dag) ad Nordbanen til Fredensborg og Den 24. april om aftenen var der ar­ tilbage. Turen kørtes af Helsingør Jern­ rangeret et besøg på Næsseslottet ved baneklub og var arrangeret i samarbejde Furesøen, det tidligere Dronninggård, med de lokalhistoriske foreninger langs som Gyrithe Lemche i sin mest kendte Nordbanen. roman kalder »Edwardsgave«. Det Den 10. oktober holdt kunsthistor­ gamle landsted er nyrestaureret og ind­ ikeren mag. art. Sissel F. Plathe et fore­

171 drag i Lyngby Kirke om kirkens kalkma­ Den 5. december holdt arkitekt lerier. Det blev en spændende aften, M.A.A. Axel Jürgensen et vidende og hvor nye synspunkter blev fremført og humoristisk lysbilledforedrag om »Vil­ nogle af de gamle taget op til revision. la- og parcelhusbyggeri i Lyngby-Taar­ Hvor f.eks. Lyngby Kirkes kalkmalerier bæk i 1900-tallet«, hvor navnlig redegø­ stilmæssigt hidtil har været betragtet relsen for udviklingen i boligernes rum­ som isolerede, kan det nu sandsynliggø­ fordeling vakte stor interesse. res, at de stammer fra Elmelundemeste­ I december udkom som sædvanligt rens værksted. Lyngby-Bogen, hvis 1990-årgang kan Søndag den 14. oktober deltog ca. 40 betragtes som et temabind om store og medlemmer i en lokalhistorisk cykeltur små huse i Lyngby-Taarbæk, og hvor i Dyrehaven under ledelse af Jeppe navnlig professor Hans Erling Langkil­ Tønsberg. Det var lunt solskinsvejr, og des artikel om arkitekten Johan Speyer Dyrehaven viste sig fra sin smukkeste og villabyggeriets udbredelse har vakt side; og selv om turen blev lang - ca. 4 interesse langt ud over Lyngby-Taar­ timer - blev der ved dens afslutning ud­ bæk. trykt ønske om flere cykelture. NAVNEREGISTER

Registret gør ikke krav på fuldstændighed, idet en del uvæsentlige navne er udeladt. Ikke-lokale navne kan ikke forventes at være optaget i registret.

Abrahamsen, Sven 137 » Carmel « 141 Emborg, Willy 36 Agier, Peter Gottlieb 116,117,119 Caroline Amalie Vej 31 134 Engelbrecht, Jesper 49 »Agiers 0« 116 Caroline-Mathilde (arveprinsesse) 71,137 Engelsborggård 51 Albæk, Henrik 36 Carstensen, Nina 26,27 - kvarteret 158 Andersen (skovløber) 91 »Charlottesborg« 129 - skolen 26,42,87-88,94,96 -, Børge 66 Christensen, Bent 89 - vej 18,87 -, Frederik 63 -, Birger 11,12 Eremitageløbet 62-63 -, Sofus 63 -, Britta 32 - sletten 6,39,63-65,68,91,92,160 Andresen, Hans E. 35 -, Erik 5,11,44,58 - slottet 65,91 Angelo, Henry 158 -, H. 12 Erik Lam 110 Anker, Ole 46 Christian X 94,134,138,144 Ermelundsløbct 62 Appel, Ludvig 155 -’ Allé 62,63,88,169 Eskild (ærkebisp) 111 Arbejdernes Andels Boligselskab 68 Christiansen, Børge 12 Esrumbogen 112 ASA-studieme 135 -, Gerner 44 Exmoor Staldens Ponyklub 45 Astrup Helen 67 -, Gunnar 133-34 Fagenes Fest 67 Axelsson, Svend 80-81 Churchill, W. 129 Falk Hansen, Poul 171 Clubben Cyclistcn 34,35 Falkbøll, Jørgen 35 »Badeparken« 69 Cohn (medl. af Lystfiskeriforeningen) 168 Fenneberg, Paul 10,48,75,81 Bagsværd Kostskole 129 Corne Bussen 142 Fich Christiansen. Peder 48 -, Sø 18,113,146-70 passim Cottageparken 54,55,68,85 FIL 5-96 passim Bagsværdvej 2 129-44 passim »Cykelhuset« på Carlshøjvej 35,51,52 Fischer, Chr. 106 Bangsted, Helge 134 »Fiskehuset« 148,149 Baunegårdsskolen 28 Dahl, Frede 123,124 Fleron, Kate 134 Bech Müller, Kai 67 Danmarks tekniske Højskole 28,30,36.49,55 Fleuron, Svend 164 Bentsen, Bjarne 66 Dansk Amatør Bokseunion 17 Flindt, Steen 5,7 Bikuben i Lyngby 10,11,16,48 - Basketball Forbund 28,30 »Flyv Fugl« 163 »Bikubens den grønne 10’er« 19,26 - Bueskytte Forbund 15,18 »Flækken« 97 Binder, Georg 150,157 - Cycle Union 7 Folkmann, Svenn 66 -, J.L. 156-57 - Farveri og Merceriseringsanstalt 160 Foreningen til Hovedstadens Biologisk Station 166 - Firma Idræts Forbund 15 Forskønnelse 84 »Bismarck« (rev) 164 - Gardin & Textil Fabrik 35,116,122, Foreningssamrådet i Virum 81 Bjerg-Pederscn, Hans 39,60 124,128,160 Fortunen 62 Bjernum, Vibeke 30 - Handicap Idræts Forbund 88,90 Fortunløbet 62-63 Bjælkevangen 53,68,85 - Hockey Union 41 Frandsen, Holger 10,12 Bo (møller) 113 - Håndbold Forbund 42 Frederik (IX) 71 Bokseklubben Frem 17,20,30-31,74 - Idræts Forbund 7,8-9,14,15,16,25,52,90 Frederiksborg Landevej 113 Boldklubben i Virum af 1982 (B.1982) - Kano og Kajak Forbund 43 Frederiksborgløbet 67 37,67,94,96 - Lawn Tennis 14 Frederiksdal 2,45,146-70 passim Bolvig, K. 10 - Røde Kors 137 - Avlsgård 45 Borgevej 36 134 - Trampolin Forbund 17 - Bådebyggeri 167 Boulevarden 129,131,136,142 De Danske Gymnastik og Ungdoms­ -Gods 149,158 Bowlingklubben Fortun 33 foreninger 15 - Kro 148-49 Boye, Hans Jørgen 48 Danske Kvinders Beredskab 137,138 -Mølle 111 Bramson, Louis 160 -Møllers Venner 123,127 -Ride klub 45-46 »Bramsons Vig« 160 De Danske Skytte, Gymnastik og -Slot 164 Brede 110-11,171 Idrætsforeninger 15,52 - Stenrev 163 -, Idrætsforening 31,37,68,85,92,94 Daverkosen, Carl Leo 10 Frederiksen, Bent 66 -, Klædefabrik 10,171 Dirach, Kurt 26 -, Leo 14 - Sportsklub 37 van Dockum, Anna Margrethe 128 »Fredlighed« 120 Brohammer, Poul 35-36 -, Charlotte Henriette 118 Fribadet ved Frederiksdal 166 Bruun Nielsen, F. 11 -, Mårten 115,116,117,128 Frieboeshvile 138 Bryder- og Vægtløfterklubben Dania 20 Dodt, Arndt Hendrich 115,118,128 Friis-Hansen, Jørgen 97 Bugge, Emil 122 Donkin, Bryan 125 »Fuglsang Park« 37,94,96 Byhistorisk Samling for Lyngby-Taarbæk Dronninggård 147,161,171 Fuglsanggårdsskolen 26,37,68,94,96 Kommune 124,126 Duckwitz, Georg 138 -s Svømmehal 53 Bøhm, Carlo 44 Dyrehavegård 15,47-48,62 Furbo, Peter 44 Bådfanen 158 Dyrehaven 24,39,62-65,68,91 -93,172 Furesøen 49,133,134,146-70 passim,171 Dyrehaveudvalget 93 Furesøkredsen 43 Carlshøjvej 20,34,35,40,51 »Edwardsgave« 171 Fuurstrømmens Gangforening 18,39

173 Fællesrepræsentationen for Høyer, Jørgen 142 Kock (i FILs best.) 12 Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kofoed, Anna Christine 115 kommune 5-96 passim IBM 112 -, Chr. 115-16,128 Fællesudvalget for Virumhallen 81-82 Ibsen,Jørgen 146 Kollekolle 165 Fæstningskanalen 142,146-70 passim Idrætsanlægget ved Engelsborgvej Den Kongelige Ballet, -Kapel og -Opera 84 18,26,37,53,68,87-88 Kongevejen 113,117 Gaiberg, Peter 128 - - Kaplevej 23-24,39,54,68,86,94 Komerup, Malene 52 Gamborg, Knud 6 - - Ravnholmvej 53,68,84-86,94 Krause. Charlotte 47 Gammel Lundtoftevej 121,132 Idrætshuset på Carlshøjvej 20,40,42,52 Krohn & Hartvig Rasmussen 80 --5-7 84 Idrætshøjskolen i Lyngby-Taarbæk 15 Kronborg, J.M. Niemann 66 Gammeltoft, G. 8 Idrætsklinikken Nord 15,90 Kulhusvej 4 45 Geels Bakke 138 »Idrættens Grønne Kort« 15,16 »Kunst-Caspar«: se Caspar Herbach - Plads 28,81 - Kontaktråd 56 Københavns Amts Arkæologiske Geisler, Ole 133-34 - Samarbejdsudvalg i Københavns Amt 15 Sekretariat 112 Gevert, Jochum 114,128 ILVA 132 - - Fritidsnævn 14 Gjerlufsen, Thomas 44,66 »Ingeborg« (rev) 163-64 - - Sygehus i Gentofte 90 Gladsaxe Rostadion 61 Ingemann, Valdemar 122 -Boldklub 91 Gleerup, A. 169 Ingrid (dronning) 71 - Brandvæsen 121 Gleie, Erik 31 Ingstrup, Jan 35 -Golf Klub 39,62,65 Gregersen, Jørgen M. 54 Irving, Erling 18,48,77,86,89 - Handelsstands Klub 14 Det Grønne Område Jacobsen (vognmand) 154 - Idræts Forening 62 (Lyngby-Taarbæk Bladet) 19 -, Anders 114,128 - Kommune 46,92 Gymnastikforeningen SPLIT 40 -, Arne 78,79 - Skiklub 62 -, Chr. S. 164 Kaa, Jens 89 Hammer, Mogens 133 Jakobsen, Georg 10 Hansen, Alfred 66 Jegstrup, Jacob 150 Landbrugsministeriet 65 -, Axel 151 Jennes, Birgitte 26 Langebanken 165 -, Børge 35 Jensen, Arnold 127 Langkilde, Hans Erling 172 -,Carl 10 -, Ejnar 166 Larsen (vognmand) 165 -, Carlo 11 -, Ellen 66 -, Adolf 133-34 -, Chr. 154 -, Erik 11,12 -, Erik 12 -, - (»Tusculum«) 165-66 -. Fritz 129,142 -, Hans Henrik 133-34 -, Freddy 32 -, Gabriel 85 -, Kjeld 67 -, Helge 35 -, Gunnar 82 -, Poul 11,12 -, Henning 157,162 -, Hartvig 7,12 -, Poul V. 66 -, Ib Vagn 35 -, Lorentz 12 Lassen, Palle 5,11 -, Konstant 11 -, Martin 11 Lauritsen, Tage 171 -, Marius 151 -, Theodor 91 Lauritzen, Hans 10 -, Svend O. 66 Jeppesen, Erik 66 -, Lau (jr.) 145 Harald (prins) 169 Jepsen, Stig 2,43,44 Lemche, Gyrithe 171 Haraldsted, Per 44 Jernbanevej 35,130,136,145 -, Johan 142 Harder, Helge 35 -7 141 Lillesø, Søren 12 Hareskoven 44 Jespersen, Anders 123,125,126 Lindegaard, Erik 28 Harkjær, Ole 5,11,66,75,81 -, Bjarne 11 Lindegårdsskolen 20 Hartvig Svendsen, Poul 88 -, Emil 151-53,156 Lippert, Hans 37,67 Hasselbalch, Chr. 123,160 Johansen, Henry 35 Ljunglöf, Malthe 44 -, H.H. 128 Jonstrup Statsseminarium 28 Lottenborg 35,52,54,87 van Hauen, Kenn 52 Jürgensen, Axel 172 Luknam166 Heinze, Ruth 66 Jægersborg Hotel 35 Lund, Chr. 128 Helena (prinsesse) 169 Jørgensen, Inge 66 -, Jørgen 128 Helmer Pedersen, Erik 171 -, Jens 124 -, Peter 115,116,124,125,128 Helt, Lise 66 -, Kaj 66 Lundquist, J.C. 159,160 Hcnrichsen, Poul 15 -, Peter 121 Lundtofte 21-22,112,171 Herbach, Anna 114,128 Kaningårdsflakkct 163 - Badminton Klub 26,85 -, Caspar 114,115,128 Kanokiubben Dammen 44 - Boldklub 37,66,84-85,94,96 -, Friedrich Kaplevej 23,24,39 - Flyveplads 21,37,42,94 Herman (biskop) 110-11 Kegleklubben »Fortuna« 45,78 - Gadekær 94 Hjortekær Boldklub 37 - »8 om Kongen« 45,78 - Idrætsanlæg 37,84-85 - Tennisklub 53,68,85 Kindl (østrigsk politimand) 139-40,144 - Idrætsklub 21-23,24,37,42 Hjortekærsvej 47 Kirchhoff, Hans 138 - Rideklub 46 Hjortholm 10,110-11 Kjær, Karl 11 -Skole 21,26,85,96 - Stenrev 163,164 Kjærsgaard, Agnete 12 -Trampolinklub 17,54,85 Hockyklubben Orient 17.41,69,74,77 Klampenborg 85 Lundtoftehallen 17,18,26,54,68,76,84-85 »Hold an« 35 - Galopbane 65 LYAC 134 Hollandsvej 135 Klein, Ellinor 141 Lyngby Amatørdanser Forening Holm, Axel K. 11,12-14,16,66,75,94 -, Georg 138,141-43 17,52-53,61,76,77 Hotel Lyngby 35.51,114,131 Klæbel, Henrik 30 -Athletklub 20-21 -Rustenborg 136.143,145 Knud (arveprins) 71,75 - Badminton Klub 7,17,26-28,74 Hubertusjagten 62,63 Knud den Store 113 - (Statsskoles) Basketball Club 17,28,74 Hummeltofteskolen 31,32,96 -vej 45 Knudsen, Christen 128 - Boldklub (A/S) 7,12,18,20,32,37, Hyldebrandt Hansen, Henning 11,12,23 -, Erik 66 38-39,60,61-62,66,67,69, Højgaard & Schultz 80,85 -, Rich. 35 73,74,77,78,87,92,94

174 - Bowling Club 32-33,84 - - Idrætsudvalg Nævn om radiovirksomhed i - Bueskyttelaug 15,18,33-34,69,70,74 (opr. Stadionudvalget) 14,56-59 Lyngby-Taarbæk Kommune 15 - Cycle Club 7,34-36,66,85 - - Skole- og Fritidsudvalg 56,57 Nøjsomhedsvej 37 - Dame Keglcklub 45,78 - - Vagtværn 143 Nørgaard, Ingvar 10,37,71,81 - - Roklub 7,48-49,66,67,68,78 - - Vejvæsen 103 -, Ivar 23 -Fløde Is 138 - Rideklub 46^7 Nørgaardsvej 20.94 - Folkepark 48 Lyngby Uddannelsescenter 53,68 - Gasværk 143 - Udspringsklub 53,80 Olsen, A. K. 12 - Grundejerforening 157-58,160 Lystfiskeriforeningen 146-70 -, Eivind 11 -Gymnasterne 17,39-40,74 Lystoftevej 94 -, Kaj Allan 35 Lyngbyhallcn 17,18,28,30,40.42,61,74-76 Løvdal, Axel 24 -, Helmuth 45,67 Lyngby Handicap Madsen, Bent 0. 11,12,19 -, Orla 134 Idræts Forening 18,46,88-89 -, Ebba 141 -, Th. 44 - Hovedgade 54,116,130,136,144 -.Jimmi 35 -, Werner 44 -26 117,119,121,122,136-37 -, Michael (bokser) 30,31 Paludan, Erling 81 - Håndbold Klub 23,42,66,76,77,85 -, - (manufakturhandler) 7,10,11 »Pax« 129,130 - Idræts Forening 7,20-21,22.24,26, Magnusson, August G. 129 Pedersen, Alfred 63 30.53,63,94 -Knud 129 -, Peer 38 - Idrætspark: se Lyngby Stadion Malling, G. 147,153,154,163 Petersen, Armand 45 - Ju-Jutsu Klub 18,76 Marie (prinsesse) 168-69 -, Arne Kohave 35 - Kammeraternes Idrætsforening Marineforeningen -, C.G. 129 40.55,66,76,85 Kgs. Lyngby Afdeling 51,77 -, Chr. 36 - Kanoklub 2,17,18-19.43^4,49,61,66,68 Marmillod, Jean 117-18 -, Erik 66 - Kegleklub 45,78 Martcnsen-Larsen, Henning 65 -, Henning 48 - Kino 84 Meile, Svend 7,11 -, Jørgen 44 -Kirke 114.120-21,172 Michaelsen, Lars 36 -, Louis 37 - Kollegium Musicum 83 Monies, Finn 82 -, Peter 37 - Kvindelige Idrætsforening 7,40,53,66 Mortensen, Anette 67 -, Svend Aage 12 - Mejeri 120-21 -, Edvard 150 Petz, Jacob 114,128 -Mølle 110,113-28 -, Henrik 146 Pihl & Søn 48 -Mølledam 120,160 -, John 66 Piil, Ejler 44 - Nordre Mølle: se Lyngby Mølle -, Viggo 33 Plathe, Sissel F. 171 - og Omegns Handelsskole 28 Mouridsen, Vagn 131 Ponsaing, G. 170 - - Sparekasse 10 Munster, Gerda 32 Polyteknisk Idræt 28 Lyngby-ordningen 17,19,56-59,68 Møllebo 114,123 - Idræts Badminton Klub 28 - Orienteringsklub 44-45,67,77 Møllehuset 167 - - Basketball Klub 28 -Politi 131,141-43 Møller, Laurits 154 - - Bordtenninsklub 30 -Port 137.138 -, Paul 131 - - Drageflyverklub 36 - Præstegård 132 Mølleåen 97-112 passim,113 - - Volleyball Club 55,76,85 - Roklub 7,49,66,68,78 »Mølleåens Blå Bånd« 19 Porcelænsfabrikken Danmark 45 - Rotary Klub 7 - Kanoklub 44 Prange, Dorthe 168 -Rådhus 48,130.141 Mølleå-vandringen 39 -, John 151,168 - Salonskytteforening 7,51,77 -, Ludvig 150,151,164 - Sogneråd: Nationalmuseet 97,122,123 Pranges Bakke 164 se Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Naturfredningsforeningen 166 Prebens Vænge 112 - Stadion 9,16,18,20,25,30,33,38,39, Nielsen, Allan 31 Preisz, Mogens 11,12,14-15,33-34,47,90 40,41,45,51,52,56,62,63,68-81,85,88,95 -, Axel 11 Prinsessestien 146 -Station 130.154,155 -, Børge 12 P.T.I. Exiles Rugby Union Football Club 49 - Statsskole 28,138 -, Helge Johs. 22,44 Rafsted, Kaj 8 - Storcenter 18 -, Helle 57,88,93 Ramberg, Lis 32 - Sukkerfabrik 158 -, Laurits 11,12 -, Niels 32 -Sundhedskommission 158 -, LeifChr. 110 Rasmussen & Schiøtz A/S 84 - Svømmehal 18,21.52.53,78-81,88-89 -, Lis 30 -, Aksel 94 - Svømmeklub 21.53,57,67.96 -, Torben Steen 29 -, Carl 151 - Sø 43,48.49,113,146-70 passim Norbohm, Per 44,48 -, Chr. 44 - Søndre Mølle: se Lyngby Mølle Nordbanen 122,130,132.33,144,146,171 -, Frank 32 - Taekwon-Do Klub 53,76,96 Nordre Birk Keglcklub 45,78 -, Paula 168 - Tennis Klub 7,13,14,18,26.53.67,73.96 - Birks Boldunion 12 -, Rudolf 163 - - og Badmintonhal 14 - - Dommerklub 12 Rastrup, J. A. C. 167 - - Old Boys 14 Ny Holte Kro 146-47 Ravnholmvej 37,53,84 -Torv 84,137.142 - Lyngbygård 45 Rechnagel, Christine 129 Lyngby-Taarbæk Bladet 7,16 Nybro 147-70 passim Rcedtz-Hansen, Edgar 11,12 - Firmaidræts Union 9,76 -gård 158 Reichardt, Poul 145 - Gymnastikforening 40,67,74 -huset 148,151,154 Restaurant Fortunen 63 - Kommunalbestyrelse 8,16,48,56-59.68. -vej 148,169 Restofte, O. 11,12 82,84,93,94,121,122,123,158 Nygård 54 Retvig, Bent Ole 35 - Kommunes Administrationsbygning 143 Nyholm, H.V. 65 Rideklubben Klaufi 47-48 - - Folkeoplysningsudvalg 56,59 Nymølle 97-112 passim,113,114,125 Ring, Inger Margrethe 55 - - Idrætsfond 60-61 Nystrøm, Eiler 110 Rodin, Olav 31 - - Idrætskonlor 11,58 Næsseslottet 171 Rose, Peter 128 - - Idrætslederpris 14,65-67 Næsted, Holger 81 Rosenørn, Jens 49 Roskildebispens Jordebog 110-11,113

175 »Rottefælden« 129,130,142 Storm-Petersen, Robert 166 -Skole 41,49 Rungsted, John 44 Strandvejen 92 - Svømmeklub 53 Rønnel, V. 10 »Sukkerbugten« 158 -Tennis Klub 23,54-55,85 Raadvad 91 Svanholm-kollektivet 116 - Vandskiklub 54 Svendsen, Helge 7,10,11,12,16 Sanct Georgs Gildet i Virum 81 Svorin, Søren 11 Ulrikkenborg Allé 138 Schmidt, Kaj 97 Sylvan, Kaj 44 Schollert. Bente 12,66 Sylvest Olsen, Arne 11,66 Vad, Hegert 11 Schulin, V.P. 147,149,163,166 »Synagogen« 31 Valdemar (prins) 169 Seeger, Børge 7,11,12,66 Søbakken 166 Wandel, Sigurd 164 Sejlklubben Sorgenfri 160 Søborg, Preben 25 Wegener, Aage 63 Simonsen, Leif 44 Sødergreen, Birgit 12 Wemerfeldt, B.W. 123 -, N. 160 Søgården 46 Wesenberg-Lund, C. 150,167 Sjællands Bordtennis Union 32 Søpromenaden 132 Wester, Ole 93 Skipper Nielsen, Jørgen 5,7 Sørensen, John 48 Wilbek, Birgitte 11,12,25,66 Skjøt-Pedersen, Lise 171 -, Mikkel 12 Vintappersøen 144 Skovridergårdens Tennisklub 54,85,87 Tandemklubben Gitane 36,88-90 Winther, Chr. 163 Skovridergårdsvej 31 Terkelsen, Lovise 66 Virum (Statsskoles) Skovriderstien 54,86 Thayssen, L. 164 Basketball Klub 28-30,96 »Skuret« 31 Thiele, S. 147 - Boldklub 23,31 Skytteforeningen »3/4-2A« 52,77 Thomsen, Thormod 41,75 - Gymnasium 30,37,68,94 Skyttelauget Kgs. Lyngby 52,66,77 »Thule« 136 - Håndboldklub 23 Skaaning, Jette 11.12 Thulesen, Aksel 67 - Posthus 31 Sorgenfri 136,154 Tofte bæksvej 90,120,143 - Skole 28,29,30,32,53,68,76,84,96 - Boldklub 12,20,94 Topsøe-Jensen, Hans 171 Virumbugten 163 - Interbational Basketball Club 28,74 Trampe, R. 149 Virumgård 39,68-94 -Slot 121 Trepilelågen 68,85,91,92 Virumhallen 17,18,24,28,29-30,31 -32, - Slotspark 54 »Trepilelågen« (villa) 92 42,68,81-84 Sorgenfriløbet 36 Trongårdens Virum-Sorgenfri Badmintonklub 28,66 Sorgenfrivej 130,142 (opr. Trongårdsskolens) Idrætsforening -Boldklub 18,24,37,39,66,94 Den Sorte Dame (rev) 164 20,25-26,27,61,62,66,69,77,85 - Bordtennisklub 24,31-32 Speyer, Johan 172 -Juleløb 26 - Håndboldklub 19,24,42-43,61,66,84 Sportsrideklubben 63 Trongårdsskolen 25 - Idrætsforening 23-25,32,81 Springforbi 39,68 -s Svømmehal 21,53,68,96 - Tennisklub 24,54,86 Stadsbiblioteket i Lyngby 122,123 Trongårdsvej 47,53,68,74,96 Witts, Anna 114,128 Stahlschmidt, Erik 23 Tryggchvile 36,90 Wohlert, Inge 110 Stampen 110-11 Tusculum 164-66 Wolff, Otto 163 Statsskovvæsenet 8,63,92-93,97 Tønsberg, Jeppe 2,113,171-72 Staun, Trolle 30 Taarbæk Havn 49,68 Yde, E. 8 Stawitzsky, E. 12 - Hotel 85 Zum Vhorde, Kate 46 Steensberg, Axel 108 - Håndbold- og Gymnastikforening 41 Ældre Sagen 49,74 Stege, Jørgen 11 - Idrætsforening 8,23,24,39,57, Øresund 49-50 Stenrevet 163 ' 66,68,74,91-94 Ørholm 110-11 Stenrødgård 46,51 -Jollehavn 53,54 Ømskov, Kai Aage 11,57 Store Kro 114 -Kro 8 Østergaard, Arne 33 Storm, Lars Erik 138-39,144,145 - Sejlklub 18,49-50,68 Aagesen, Chr. 12

176 Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune

Bestyrelsen i 1991: Museumsinspektør mag.art. Inge Mejer Antonsen Tidl. stadsbibliotekar Aage Børresen Ingeniør Niels G. S. Frederichsen Stadsbibliotekar Jørgen Bro Glistrup Tidl. borgmester Ole Harkjær Direktør Bjarne Jespersen, kasserer Cand.jur. Jan Møller Dr.phil. Holger Rasmussen, næstformand Landsretssagfører Elsebeth Sundbo Arkivar cand.mag. Jeppe Tønsberg, formand og redaktør t Arkivar cand.mag. Ebba Waaben Borgmester Kai Aage Ømskov

Selskabets adresse: Byhistorisk Samling for Lyngby-Taarbæk Kommune Frieboeshvile Lyngby Hovedgade 2 2800 Lyngby Telefon 42 88 43 83