Formens Funktion I Salmesang – ◡ ◡ – ◡ – ◡ – Melopoetisk Metode I Sanganalysen Med Særligt Henblik På Salmer Med Tekst Af N
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Ph.d.-afhandling Formens funktion i salmesang – ◡ ◡ – ◡ – ◡ – Melopoetisk metode i sanganalysen med særligt henblik på salmer med tekst af N. F. S. Grundtvig Lea Maria Lucas Wierød Aarhus Universitet Maj 2014 Til Mor – med tak for sangen! TAK Det privilegium, det er at have fået mulighed for dykke ned i Den Gamle Skjalds salmepoesi, som har fulgt en præstedatter som mig siden barnsben, og samtidig dele hverdagen med en perlerække af fabelagtige kolleger i tre år kan jo dårligt udtrykkes i levende ord. Ikke desto mindre skal der rettes en stor og varm tak til alle de mennesker, som på den ene eller anden vis har gjort det muligt for mig at påbegynde og at gennemføre dette projekt. For det første vil jeg sige tak til alle forskere og ansatte på Musikvidenskab, Aarhus Universitet, for at have forestået min musikvidenskabelige opdragelse. En dybfølt tak går ligeledes naturligvis til mine tre vejledere: Prof. Morten Kyndrup skal have tak for at have guidet mig igennem de tværæstetiske teoritraditioner, samt for altid at støtte mig i troen på at Grundtvigsalmen havde en plads i denne ramme. Lektor Sune Auken har været mig en uvurderlig støtte allerede før jeg påbegyndte projektet, og han har været en af de primære kræfter, der ledte mig ind en akademisk interesse for Grundtvig. Jeg skylder ham ikke blot tak for grundig og kompetent vejledning i projektets Grundtvig-forsknings- og genreteoretiske del, men i lige så høj grad for personlig sparring og rådgivning i de perioder, hvor kruset har været af ler og kagen tør. Lektor Birgitte Stougaard Pedersen har været mit forbillede i udforskningen af forholdet mellem ord og musik, og jeg skylder hende tak for megen kyndig assistance og støtte. Dernæst vil jeg takke medarbejderne på Grundtvig Centret, ikke mindst mine ph.d.-kolleger, ph.d. Katrine Frøkjær Baunvig og Jette Bendixen Rønkilde, for sparring og mange hyggelige kollegiale stunder. Takken skal i øvrigt lyde til alle de andre strålende ph.d.-kolleger – først og fremmest den bedste kontormakker og min kære ven, ph.d. Carla Birgitte Nielsen. Ph.d. Uffe Holmsgaard Eriksen skal have en speciel tak; der er stort set ikke det aspekt af projektet, som han ikke har assisteret mig med (heriblandt en stor mængde korrekturlæsning og fremstillingen af afhandlingens nodeeksempler), men primært har Uffe været en ven og en hymnologisk sparringspartner af uvurderlig værdi. Lone Slot Nielsen har jeg nu haft fornøjelsen af at dele både den ene og den anden slags gang med – jeg håber, der bliver en næste gang! Også en varm tak til Maria Munkholt for glade smil, solskinsarbejdslejr og et vindrue/chokoladebesøg på afleveringsnatten. Ph.d. Therese Bering Solten har været mig en kær kompagnon på turen gennem et forskningsprojekt udi Grundtvigsalmen, og jeg takker for inspirerende samtaler og idéudveksling. Og tak til alle de herlige ph.d.-kolleger på Kasernen; ikke mindst Kjoleklubben. Prof. Jørgen Bruhn og prof. Lars Elleström tog varmt og venligt imod mig på Linnéuniversitetet og tog sig tid til grundig rådgivning under mit udlandsophold; de skal have tak for alt dette. Tak til Hans Nørkjær for støtte gennem projektet og hjælp til afhandlingens udfærdigelse, og til Jonatan Rose for hjælp til udfærdigelsen af billedeksempelmateriale. Tak til Julia Andersen for korrektur. Øvrige fejl og mangler er alene mit ansvar. Sidst og allerstørst tak til disse fire: min mor, Inger Wierød, som har givet mig salmesangen med på vejen helt fra før jeg kom ud af moders liv. Min far, Ole Wierød, for dybe samtaler om alle livets vigtige ting; ikke mindst teologi og Grundtvig. Min søster, Anna Wierød, for kærlighed, trøst, tillid og opmuntring. Endelig tak til Fedja Borčak, først og fremmest for at befinde sig på Linnéuniversitetet i Växjö i februar 2013. Dernæst for at tro på mig og støtte mig gennem alt; for en uvurderlig hjælp til afhandlingen – samt for en så lang række af andre ting, at den bliver for omfattende til denne plads. SOLI DEO GLORIA 3. oplag Indholdsfortegnelse Indledning ...................................................................................................... 1 Valg af analysemateriale, afhandlingsform og sprog ............................. 3 Begrebsafklaring, henvisningspraksis og disposition ............................. 6 DEL I Forskningshistorie: sang og salmer ............................................................. 11 Sang ........................................................................................................ 11 Grundtvigsalmeforskning ....................................................................... 19 Sa lmeforskning – musikalsk ........................................................... 19 Salmeforskning – teologisk og litterær........................................... 25 Teori ............................................................................................................... 29 Intermedialitet i sang og salmer .............................................................. 30 Mellem kunstværk og medium ....................................................... 30 Mediers blandethed ........................................................................ 32 Intermedialitet i ord og musik ................................................................ 40 Ord og musik som interartielt studieobjekt .................................... 40 Sang som ét medium ...................................................................... 42 Sangens ”tredje” betydning ............................................................ 49 Intermedial hymnologi .......................................................................... 52 Melopoetisk eller logomelisk? Ord og musik i liturgiens tjeneste ............................................................................................ 52 Grundtvigsalmen som lovsang eller litteratur ................................ 57 Gen re i sang og salmer ........................................................................... 65 Genreteori: Fra litterær subdisciplin til ekspansiv interdisciplin ................................................................................... 65 Musikalsk genreteori: fra typologisk til pragmatisk ....................... 68 Salmegenren og Grundtvig ............................................................. 71 Udsigelse i sang og salmer ..................................................................... 75 Begrebet udsigelse og dets optagelse i kunstvidenskaben .............. 75 Musik og udsigelse ......................................................................... 77 Sangens udsigelse ........................................................................... 79 Salmen: indsunget udsigelse ........................................................... 82 Melopoetisk metode ...................................................................................... 92 Niv eauer for kontakt – niveauer for analyse ........................................... 92 Rytme som sangens mediale krumtap .................................................... 97 Takt og tone: notation i melopoetisk analyse ......................................... 104 DEL II Introduktion til artiklerne og deres indbyrdes relation ............................ 118 Artikel I Where to Draw the Line: Representation in melopoetic song analysis ................................................................................................... 122 Artikel II T one-setting Sacred Words: Evidence of ideological polarizations in Danish 19th century church songs ................................ 134 Artikel III Kirkesangen ............................................................................................ 154 Artikel IV ” Hvor livspoesien iklædes musikalsk klædebon”: Mediale kontakt- og brudflader mellem ord og melodi, belyst ved den musikalske romances genrefusion med den litterære salme .................................................................................. 183 Artikel V Salmeformens æstetik i ”Velkommen igjen, Guds Engle smaa” og ”Alt hvad som Fuglevinger fik” ............................................. 206 Afslutning ...................................................................................................... 222 Resumé ................ .......................................................................................... 226 Summary in English ..................................................................................... 229 Bibliografi for del I ....................................................................................... 232 Indledning Saa lidt som dit Ord Saa lidt kan dit Chor, Dit sjungende Folk gaae tilgrunde!1 Salmedigteren N.F.S. Grundtvig står som en af de mest betydningsfulde eksponenter for sangens udtrykskraft; ikke sang som raffineret kunstart, men sangen som fællesmenneskelig udsigelsesform. Sangen kan konsolidere en forsamling og forene forskellige individer i kommunikationen af et fælles budskab. Dette ideale syn på sangen som et mæglende og sammensankende medium konfronteres imidlertid af en udfordring på et mere konkret plan: Sangen er ikke en uproblematisk organisme, men en sammensætning af to distinkte kommunikationsformer, den musikalske og den verbale. Litteratur og musik opfattes i moderne tid som to forskellige medier, og det har gjort disses sameksistens i sangen til et problem; ikke mindst fordi der hermed er åbnet mulighed for, at medierne kan bære hver sit ”budskab”, som så eventuelt kan divergere. Dette problem har i særlig grad vist sig i receptionshistorien for Grundtvigsalmen, som er denne