81. Møde Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Onsdag Den 22

Onsdag den 22. april 2015 (D) 1

(Spm. nr. S 1094).

6) Til uddannelses- og forskningsministeren af: 81. møde Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Onsdag den 22. april 2015 kl. 13.00 Hvornår forventer ministeren, at SU-udgiften til EU-arbejdstagere vil overstige det skøn på 390 mio. kr., som i henhold til SU-reformen er den maksimalt aftalte ramme, når det kan ses, at udgifterne er Dagsorden steget fra 18 mio. kr. i 2012 til 94 mio. kr. i 2013 og 219 mio. kr. i 2014, og hvornår og hvordan påtænker ministeren at gribe ind over 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). for stigningen? (Spm. nr. S 1095).

7) Til beskæftigelsesministeren af: 1) Til finansministeren af: Christian Juhl (EL) Jacob Jensen (V) Er det ministerens plan at rulle forringelserne på dagpengeområdet Ønsker ministeren, at genoptjeningsperioden skal være længere end tilbage, og i givet fald hvornår og hvordan? den nuværende i et kommende dagpengesystem, og hvad vil den fi- (Spm. nr. S 1096). nanspolitiske effekt i givet fald være af en længere genoptjeningsperiode? 8) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: (Spm. nr. S 1088). Flemming Damgaard Larsen (V) Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at sundhedssystemet ikke 2) Til finansministeren af: skaber social ulighed, set i lyset af en ny undersøgelse fra Kræftens Jacob Jensen (V) Bekæmpelse og Københavns Kommune, der viser, at stærke og vel- Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til, hvordan et uddannede kræftpatienter langt oftere henvises til genoptræning og kommende dagpengesystem skal udformes, herunder hvilke finans- hjælp end de socialt sårbare patienter med kort uddannelse? politiske effekter regeringen forventer fra et ændret dagpengesy- (Spm. nr. S 1093). stem? (Spm. nr. S 1089). 9) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af: 3) Til justitsministeren af: Flemming Damgaard Larsen (V) Kim Christiansen (DF) Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at alle ældre får den sam- Hvad er ministerens holdning til, at DR Dokumentar den 13. april me gode hjemmepleje uanset alder, bopæl og indkomst, set i lyset af 2015 kan afsløre, at manglende tilsyn med konkurser kan have ko- en ny undersøgelse udført af KORA for Ældresagen, der viser, at der stet kreditorer udækket gæld i tusindvis af tilfælde, og vil ministeren er store udsving i forbruget af hjemmepleje blandt ældre over 65 år? hurtigt få færdiglavet den bekendtgørelse for tilsyn med konkursbo- (Spm. nr. S 1092). er, som har ligget stille siden december 2008? (Spm. nr. S 1073, skr. begr. Medspørger: Hans Kristian Skibby 10) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for- (DF)). hold af: Kim Christiansen (DF) 4) Til justitsministeren af: Hvad er ministerens holdning til, at den sikrede døgninstitution Gre- Christian Langballe (DF) nen på Djursland har brugt knap 0,25 mio. kr. på skiture til Østrig i Hvordan kan man fra regeringens side overhovedet tale om asyl- uge syv for kriminelle og kriminalitetstruede unge? stramninger, når de såkaldte stramninger rammer under 4 pct. eller (Spm. nr. S 1098, skr. begr. (omtrykt)). 59 af de 1.606 flygtninge, som har fået opholdstilladelse af myndig- hederne? 11) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: (Spm. nr. S 1099, skr. begr.). Lars Christian Lilleholt (V) Mener ministeren, at den planlagte indførelse af engrosmodellen den 5) Til uddannelses- og forskningsministeren af: 1. marts 2016 kan gennemføres, herunder at der er finansiering af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) det forventede engangsunderskud på 1 mia. kr. i 2016? Bekymrer det ikke ministeren, at de nyeste tal for EU-arbejdstagere, (Spm. nr. S 974 (omtrykt). Medspørger: Peter Christensen (V)). som får SU i Danmark, viser, at der har været en markant stigning i antal studerende fra en række lande som f.eks. fra Rumænien, hvor 12) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: antallet i 2011 var 33, i 2012 var antallet 58, i 2013 var antallet 526, Lars Christian Lilleholt (V) og i 2014 var antallet 998? 2 Onsdag den 22. april 2015 (FM )

I Børsen den 15. april 2015 udtaler De Radikales klima- og energio- Titlerne på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstiden- rdfører, Andreas Steenberg, at »vi er nødsaget til at se på PSO-afgif- de.dk (jf. ovenfor). ten på et tidspunkt, men vores udgangspunkt er ikke, at den kommer på finansloven« – er det udtryk for regeringens samlede holdning, at PSO-afgiften som udgangspunkt ikke skal på finansloven, og hvis ikke regeringen vil have PSO-afgiften på finansloven, hvordan vil regeringen så finansiere den grønne omstilling efter 2016, hvor den Det eneste punkt på dagsordenen er: midlertidige aftale med Kommissionen udløber? 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). (Spm. nr. S 1079). Kl. 13:00

13) Til transportministeren af: Første næstformand (Bertel Haarder): Lisbeth Bech Poulsen (SF) Det første spørgsmål er til finansministeren af hr. Jacob Jensen. Mener ministeren stadig, at det giver mest mening at fastholde Skør- Kl. 13:00 ping som stationsby, og at det er et problem, hvis intercitytoget ikke Spm. nr. S 1088 stopper i en stationsby, der er endestation, jf. svaret på spørgsmål 90 1) Til finansministeren af: fra Transportudvalget, i indeværende folketingsår? Jacob Jensen (V): (Spm. nr. S 1083, skr. begr.). Ønsker ministeren, at genoptjeningsperioden skal være længere end den nuværende i et kommende dagpengesystem, og hvad vil den fi- 14) Til miljøministeren af: nanspolitiske effekt i givet fald være af en længere genoptjeningspe- Pia Adelsteen (DF) riode? Kan ministeren oplyse, hvad der kom ud af mødet med Hjørring Kommune fredag den 13. marts 2015 vedrørende de berørte som- Første næstformand (Bertel Haarder): merhuse ved Nørlev Strand, og om de berørte husejere kan forvente Hr. Jacob Jensen vil starte med at oplæse spørgsmålet. hjælp i form af erstatning eller andet? Kl. 13:00 (Spm. nr. S 1090). Jacob Jensen (V): 15) Til miljøministeren af: Det vil jeg, og spørgsmålet lyder: Ønsker ministeren, at genoptje- Pia Adelsteen (DF) ningsperioden skal være længere end den nuværende i et kommende Hvad mener ministeren er formålet med kystsikring? dagpengesystem, og hvad vil den finanspolitiske effekt i givet fald (Spm. nr. S 1091). være af en længere genoptjeningsperiode? Kl. 13:01 16) Til skatteministeren af: Lisbeth Bech Poulsen (SF) Første næstformand (Bertel Haarder): Er ministeren enig med Dansk Elbil Alliances branchechef, Lærke Finansministeren. Flader, når hun den 10. april 2015 udtaler, at hele elbilbranchen risi- Kl. 13:01 kerer at gå fuldstændig i stå, hvis ikke der findes en løsning for elbilerne inden for få uger? Finansministeren (Bjarne Corydon): (Spm. nr. S 1044, skr. begr. (omtrykt)). Mange tak. Det er jo sådan, at regeringen har gennemført en række tiltag for at hjælpe ledige i job. Vi har først og fremmest arbejdet målrettet på en genopretning af dansk økonomi og på at få skabt flere job, og det er jo en politik, der virker, for beskæftigelsen stiger, Kl. 13:00 og ledigheden er aftagende. Det er klart, at vi har nedsat en dagpengekommission, fordi vi mener, at det nuværende dagpengesystem ikke er godt nok. Vi øn- Meddelelser fra formanden sker et dagpengesystem med en bedre balance, som lægger større vægt på tryghed end det nuværende system. Første næstformand (Bertel Haarder): Spørgsmålsstilleren spørger så, om jeg ønsker, at genoptjenings- Mødet er åbnet. perioden skal være længere end i dag, altså om det skal være sværere Der er i dag følgende anmeldelser: at genoptjene retten til dagpenge, end det er i dag, når man opbruger dagpengeretten. Og det må da vist være en forholdsvis særlig poli- Økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard): tisk logik, der får spørgsmålsstilleren til at spørge en socialdemokrat, om genoptjeningskravet skal strammes yderligere i forhold til i dag. Lovforslag nr. L 189 (Forslag til lov om ændring af lov om kommu- Det, man jo så må antage, er vel, at spørgsmålsstilleren i virkelighe- nal ejendomsskat. (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af den ønskede at spørge til, om det skal være lettere at genoptjene dag- kystnedbrydning)). pengeretten, og det blev jo også foreslået af LO og FTF i sidste uge. Der vil jeg for mit vedkommende gerne kvittere for det indspark, Skatteministeren (Benny Engelbrecht): som LO og FTF kom med i sidste uge. Regeringen har netop lagt meget vægt på at inddrage arbejdsmarkedets parter i kommissionsar- Lovforslag nr. L 190 (Forslag til lov om ændring af opkrævningslo- bejdet, da parternes perspektiver på indretningen af dagpengesyste- ven og selskabsskatteloven. (Ændring af rentetillæg for afregning af met efter vores opfattelse er vigtige. selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v.)). Men vi har så omvendt også den opfattelse, at man ikke for vores vedkommende bør være fuldstændig konkret og specifik i forhold til konkrete delelementer, for så var der ikke nogen grund til overhovedet at nedsætte en kommission på det her område. Onsdag den 22. april 2015 (S 1088) 3

Vi har nedsat en kommission for at få et gennemarbejdet grund- man lavede en dagpengereform over natten uden forberedelse, uden lag at stå på, når vi skal ændre systemet, og det grundlag skal bl.a. kommission, og som viste sig ikke at fungere i praksis. sikre, at vi betragter systemet i sin helhed og ikke lægger os konkret Kl. 13:05 fast på enkeltelementer løsrevet fra den helhed. Man kan efter min opfattelse ikke bare se på genoptjening helt isoleret fra systemets øv- Første næstformand (Bertel Haarder): rige elementer. Jacob Jensen. Kl. 13:03 Kl. 13:05

Første næstformand (Bertel Haarder): Jacob Jensen (V): Jacob Jensen. Så må jeg forstå det sådan, at hvis man stiller forslag inden for den Kl. 13:03 samme økonomiske ramme – f.eks. hvis man siger, at den offentlige sektor har en økonomisk ramme, og den sektor ønsker man så inden Jacob Jensen (V): for den samme ramme at stille forslag om at gøre mere hensigtsmæs- Tak for det. Vi skal ikke være fuldstændig konkrete eller specifikke, sig – så må man godt undlade at være fuldstændig og hundrede pro- lyder svaret nu her fra ministeren. Det kan der selvfølgelig være no- cent konkret. Det var det, jeg hørte i svaret. Regeringen siger: Vi kan get om, og det var også det, der lå i svaret, for der var intet svar, man godt tillade os ikke at have nogen konkrete svar på dagpengespørgs- havde ikke en holdning til det. Man har deponeret sin holdning eller målet, fordi det ligger inden for den samme økonomiske ramme. sin idéudvikling i en kommission. Når Venstre så foreslår eksempelvis et udgiftsstop – altså en of- Det undrer mig jo lidt, når man samtidig fra ministeren og fra fentlig sektor inden for den samme økonomiske ramme – og inde statsministeren og i det hele taget fra regeringens side har voldsomt under det udgiftsstop har forskellige elementer, der handler om, travlt med at skose Venstre for ikke helt ned til den sidste 50-øre at hvordan man kunne udvikle den offentlige sektor, så behøver Ven- ville pege på forskellige konkrete elementer. Det gælder eksempel- stre altså heller ikke nu, med finansministerens ord, at være hundre- vis vores forslag om at skulle lægge et loft over, hvor meget man de procent konkret. Var det sådan, jeg skulle forstå svaret? kan få i samlet offentlig ydelse mod til gengæld at sænke skatten på Kl. 13:06 de små indkomster. Det har vi lagt ud som et forslag, som en retning for, hvad vi gerne vil for at gøre det mere attraktivt at tage et arbej- Første næstformand (Bertel Haarder): de. Vi er ikke konkrete i den sidste detalje, men vi har dog lagt en Finansministeren. retning. Kl. 13:06 Det bliver vi skoset for fra regeringen og Socialdemokraternes side – ikke mindst statsministeren og også finansministeren har delta- Finansministeren (Bjarne Corydon): get i det kor – og nu hører vi så her, at når det drejer sig om dagpen- Altså, Venstre skal jo gøre det, Venstre synes er godt og dejligt og gene, jamen så er det helt legitimt fra regeringen og fra finansmini- lækkert. Men jeg vil, hvis man spørger mig – og det gør man jo – sterens side at sige, at man ikke skal være fuldstændig konkret eller pege på en ret væsentlig skalaforskel mellem at tage et område i vo- specifik. Vi skal have en bedre balance, vi skal have mere tryghed, res samfundsliv, dagpengeområdet, ud og sørge for at få rettet op på og det lyder jo godt nok, men hvad betyder det? Hvad betyder det at nogle af de ulykker, Venstre har begået sammen med Dansk Folke- have mere balance, mere tryghed? Og hvorfor er det, at regeringen parti, og bede en sagkyndig kommission med inddragelse af arbejds- på lige præcis dagpengespørgsmålet ikke ønsker at være fuldstændig markedets parter om at give et godt bud på det, og så simpelt hen at konkret og specifik, når man nu beder Venstre om at være det på de have en økonomisk politik, der gå ud på, at man, for så vidt angår forslag, som vi kommer med, hvor vi dog peger på en retning? Her halvdelen af hele BNP, bare har en retning. har man ikke engang en retning fra regeringens side, man har en Altså, al offentlig økonomi i Danmark har Venstre jo alene en kommission. retning på; der er ikke noget konkret. Det må da siges at være et me- Kl. 13:04 get, meget løst program, og det tror jeg man kommer til at høre en hel del for, også hen imod en valgkamp. Første næstformand (Bertel Haarder): Kl. 13:07 Finansministeren. Kl. 13:04 Første næstformand (Bertel Haarder): Jacob Jensen. Finansministeren (Bjarne Corydon): Kl. 13:07 Nu forstår jeg så bedre den psykologiske baggrund for spørgsmålet, der åbenbart handler om de problemer, Venstre har med Venstres Jacob Jensen (V): egen økonomiske politik, og det er da væsentligt at få taget op, også Så nu er det altså et spørgsmål om, hvor stort et tal vi taler om, altså i den her sammenhæng. skalaen: Hvis skalaen er lille, behøver man ikke at være konkret; Der er jo den afgrundsdybe forskel på de to situationer, spørgeren hvis skalaen er stor, skal man være konkret. Det var det, jeg hørte fra sigter til, at Venstre synes at have finansieret hele sin økonomiske finansministeren. Det tager jeg selvfølgelig til mig. Det undrer mig politik med et kontanthjælpsloft – moderne eller ej – som man så ik- noget. ke vil sige noget konkret om. Og det giver jo et forholdsvis enormt Selvfølgelig kan Venstre gøre, hvad vi vil, og det har vi også matematisk problem for Venstre, nemlig at det, man indtil videre tænkt os at gøre og fremlægge de forslag, vi nu synes, og udpege de konkret har gjort op til 80 mio. kr., vil man dække regninger for retninger, vi mener er de rigtige. Men jeg bliver nødt til at anholde, mange, mange milliarder kroner med. Det synes jeg er et stort pro- at når man fra regeringens side bruger stort set samtlige kræfter på at blem og jo ganske forskelligt fra det her. skose Venstre for ikke at være præcis i den sidste detalje, så har det Her beder man inden for den samme økonomiske ramme en kom- altså at gøre med skalaen, mens man selv ikke har nogen forslag, ik- mission om at se på, hvordan man kan få et afgrænset felt til at fun- ke engang har en retning, for dagpengeområdet. Man har en kom- gere bedre, end det gør i udgangspunktet, nemlig et udgangspunkt, mission. som spørgerens eget parti fik lavet rav i for hen ved 4-5 år siden, da 4 Onsdag den 22. april 2015 (S 1089)

Kl. 13:08 der har opbrugt eller er tæt på at opbruge deres dagpengeret. Og ingen kan derfor være seriøst i tvivl om, at regeringen har investeret Første næstformand (Bertel Haarder): massivt i at hjælpe ledige i beskæftigelse og er meget optaget af ind- Finansministeren. retningen af dagpengesystemet. Kl. 13:08 Det siger også sig selv, at når vi har nedsat en Dagpengekommis- sion, er det jo, fordi vi mener, at det nuværende system ikke er godt Finansministeren (Bjarne Corydon): nok. Vi skal for fremtiden have et dagpengesystem, der lægger større Jeg er helt bekvem ved diskussionen, sådan som den folder sig ud. vægt på tryghed, men vi finder det ikke nyttigt at lægge os specifikt Jeg skulle mene, at det også i dag i dagens spørgetime er blevet do- fast på konkrete delelementer. Havde vi været villige til at gå ned ad kumenteret helt og fuldt for alle, der følger med, at Venstre, når det den vej, havde vi ikke haft nogen grund til at nedsætte en kommissi- gælder den økonomiske politik i Danmark, absolut intet konkret har on. Vi har netop nedsat kommissionen for – i modsætning til sidste at byde på ud over et par overskrifter. Det synes jeg jo er en noget gang – at få et gennembearbejdet grundlag at stå på, når vi skal æn- usikker vej at gå ned ad i forhold til en regering, der har lagt en fuld- dre systemet, i forhåbning om at det går bedre den her gang, end det stændig konkret og fuldt finansieret 2020-plan frem for, hvad vi har gjorde, da Venstre stod i spidsen for processen. råd til igennem hele næste valgperiode. Det synes jeg er en markant Kl. 13:10 forskel i den økonomiske politik. Jeg glæder mig til, at vælgerne får lejlighed til at tage stilling til, om de foretrækker det ene frem for det Første næstformand (Bertel Haarder): andet. Jacob Jensen. Kl. 13:08 Kl. 13:11

Første næstformand (Bertel Haarder): Jacob Jensen (V): Spørgsmålet er sluttet. Systemet er ikke godt nok, vi skal have mere tryghed, men man vil Det næste spørgsmål er også af hr. Jacob Jensen til finansministe- ikke pege på bare et sted, hvor man synes, at man kunne gøre det ren. bedre; ikke engang en retning for, hvad det er, man vil, ud over de Kl. 13:09 her overskriftsord som tryghed og balance; noget, som man jo ikke umiddelbart kan have noget imod. Spm. nr. S 1089 Men jeg bliver bare nødt til så at spørge i forlængelse af den dis- 2) Til finansministeren af: kussion, vi havde under det tidligere spørgsmål – ikke så underligt: Jacob Jensen (V): Hvorfor er det, at når Venstre foreslår – om end det er en retning for Vil ministeren redegøre for regeringens holdning til, hvordan et det – at vi gerne vil lægge et loft for, hvor meget vi vil mene er rime- kommende dagpengesystem skal udformes, herunder hvilke finans- ligt at man samlet set kan få i offentlig ydelse mod til gengæld at politiske effekter regeringen forventer fra et ændret dagpengesy- sænke skatten for små indkomster for den vej rundt at gøre det mere stem? attraktivt at komme ind på arbejdsmarkedet og få forskellen mellem at være uden for og inden for gjort større, så bruger statsministeren Første næstformand (Bertel Haarder): og nu også finansministeren stort set deres taletid og muligheder for Da emnet berører det, vi lige har hørt om, er der måske mulighed for at komme på mediedagsordenen på at skose Venstre for ikke at have nu at få taletiden overholdt. en hundrede procent konkret færdig model for, hvordan det skal Værsgo. skrues sammen? Kl. 13:09 Det bliver vi stillet over for, og nu hører man så fra regeringen, Jacob Jensen (V): fra finansministeren, at man ikke mener, det er rimeligt at gå ned ad Jeg skal i hvert fald gøre mit til det og starte med at læse spørgsmå- den vej. Man vil ikke være konkrete, man mener, der skal være lidt let op. Det lyder: Vil ministeren redegøre for regeringens holdning bedre balance, lidt bedre tryghed. Det er ikke godt nok, det, der er, til, hvordan et kommende dagpengesystem skal udformes, herunder men man har ikke selv en selvstændig holdning til, hvad det er, det hvilke finanspolitiske effekter regeringen forventer fra et ændret er ikke er godt nok med det nuværende system. dagpengesystem? Kunne finansministeren ikke bare løfte lidt af sløret for, hvad det Kl. 13:09 er, han mener med det, der ikke er godt nok? Hvad er det, der skal gøres bedre, for at vi kan få bedre balance og mere tryghed ind i Første næstformand (Bertel Haarder): dagpengesystemet? Har man ikke en eneste holdning til det, eller har Finansministeren. man parkeret hele sin idéudvikling i en kommission, som så behæn- Kl. 13:09 digt nok skal komme med et resultat formodentlig på den anden side af et folketingsvalg? Finansministeren (Bjarne Corydon): Kl. 13:12 Efter denne milde irettesættelse skal jeg forsøge at holde mig inden for mine 2 minutter og igen gøre gældende, at regeringen jo har gen- Første næstformand (Bertel Haarder): nemført en række tiltag for at hjælpe ledige i job. Først og fremmest Finansministeren. har vi jo arbejdet målrettet på en genopretning af dansk økonomi og Kl. 13:12 på at få skabt flere job. Og jeg vil igen gøre gældende, at det jo er en politik, der virker – altså, vi har i Danmark stigende beskæftigelse, Finansministeren (Bjarne Corydon): og vi har faldende ledighed. Jo, men der er jo desværre mange ting, som ikke er gode nok ved det Vi har så også måttet se i øjnene – og det gør jeg meget gerne dagpengesystem. Det kunne måske klæde spørgeren at stå lidt ved, ved enhver lejlighed – at indfasningen af dagpengereformen, som vi at man selv har stået bag det dagpengesystem og måske oven i købet jo arvede fra den forrige regering og Dansk Folkeparti og dermed stadig væk støtter det – det ved jeg faktisk ikke en, det henstår i total også fra spørgeren, var for hurtig. Og derfor har vi ad en række om- uklarhed. Bl.a. er der det problem, at så mange mennesker er faldet gange forlænget indfasningen af reformen; der er afsat et ganske ud af det, altså, mange, mange flere tusinde mennesker, end man i stort milliardbeløb til forsørgelse og til opkvalificering for personer, sin tid skønnede og gjorde gældende. Onsdag den 22. april 2015 (S 1073) 5

I forhold til den her sammenligning, som hele spørgsmålet og dan, jeg skal forstå det, finansminister? Det er i hvert fald sådan, jeg diskussionen retter sig mod, er der den meget præcise forskel, at forstår det, som finansministeren her siger. Venstre forsøger at bilde folk ind, at man kan finansiere meget store Jeg synes, det er underligt, men det står jo selvfølgelig fuldstæn- skattelettelser på arbejde og i øvrigt også alle mulige andre ting med dig frit for finansministeren at tilbagevise det. For mig står det i et kontanthjælpsloft, som Venstre ikke vil sige hvordan de vil lave, hvert fald tindrende klart: Venstre lægger en retning frem for, hvad og som man derfor ikke kan regne på hvordan vil virke rent økono- vi gerne vil. Finansministeren har ikke et forslag – han har en kom- misk. Det, man kan sige på baggrund af det, man ved, er, at det vil mission. give 80 mio. kr. Det bliver i givet fald en meget lille skattelettelse. Kl. 13:15 Kl. 13:13 Første næstformand (Bertel Haarder): Første næstformand (Bertel Haarder): Finansministeren. Jacob Jensen. Kl. 13:15 Kl. 13:13 Finansministeren (Bjarne Corydon): Jacob Jensen (V): Men jeg er meget tryg og tilpas i en debat, hvor Venstre går til valg Men lad os bare lige holde fast i det, for vi har jo sagt, at det er en af på, at der skal gennemføres en nulvækst, som man ikke må få at vide de finansieringskilder, der kan være til at sænke skatten på de små hvor rammer, og at der skal gennemføres et kontanthjælpsloft, som indkomster. Det er dog en retning, det er dog et forslag. Og det er da man ikke må få at vide hvad går ud på, for at finansiere nogle ganske mere, end man kan få ud af finansministeren, som ikke engang vil enorme skattelettelser, som man ikke kan vide hvem går til, på en sige – når han siger, det ikke er godt nok, og at der er folk, der er måde, som Venstre jo ikke kan sige noget nærmere om. faldet ud af dagpengesystemet – hvad han vil gøre. Han siger ingen- Det er vel en knivskarp opsummering af Venstres økonomiske ting – han venter på en kommission. Han har ikke en selvstændig politik som sådan, og det synes jeg jo efterlader en hel del rum for holdning til det, må jeg forstå, i hvert fald ikke en holdning, han vil improvisation bagefter, der vel ikke kan medvirke til at skabe den ud med. Det er muligt, han har den – det tror jeg han har – men han store tryghed i befolkningen. vil ikke ud med den. Kl. 13:16 Til gengæld bruger regeringen så stort set alle sine kræfter på at skose Venstre for, at den retning, vi peger på med de forslag, vi læg- Første næstformand (Bertel Haarder): ger frem, ikke er helt nede på det sidste komma. Det synes jeg er en Tak til både spørgeren og finansministeren. underlig måde at føre politik på. Det næste spørgsmål er fra hr. Kim Christiansen til justitsministe- Kl. 13:14 ren. Kl. 13:16 Første næstformand (Bertel Haarder): Finansministeren. Spm. nr. S 1073 Kl. 13:14 3) Til justitsministeren af: Kim Christiansen (DF) (medspørger: Hans Kristian Skibby Finansministeren (Bjarne Corydon): (DF)): Når det gælder dagpengene, har vi jo så en anden metode end Ven- Hvad er ministerens holdning til, at DR Dokumentar den 13. april stre og den tidligere regering, og vi kan jo se, at den metode, den tid- 2015 kan afsløre, at manglende tilsyn med konkurser kan have ko- ligere regering og Venstre benyttede sig af, gik det relativt dårligt stet kreditorer udækket gæld i tusindvis af tilfælde, og vil ministeren med. Vi fik et utilfredsstillende dagpengesystem med nogle ret store hurtigt få færdiglavet den bekendtgørelse for tilsyn med konkursbo- negative sociale konsekvenser. Der synes jeg jo så at det er nyttigt at er, som har ligget stille siden december 2008? skifte metode, lade sagkundskaben arbejde og inddrage parterne. Det kan være, at vi er uenige på det punkt; det har jeg det ganske glimrende med. Skriftlig begrundelse Når det gælder Venstres økonomiske politik, er det da et meget stort problem, at man vil love skattelettelser i megamilliardklassen Der henvises til artiklen »Årelangt regelkaos i konkurssager« fra til alle mulige mennesker uden at have konkret finansiering. Det er dr.dk den 13. april 2015. da det, vi kalder for god, gammeldags økonomisk uansvarlighed i Fi- nansministeriet. Første næstformand (Bertel Haarder): Kl. 13:15 Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. Kl. 13:16 Første næstformand (Bertel Haarder): Jacob Jensen. Kim Christiansen (DF): Kl. 13:15 Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at DR Dokumentar den 13. april 2015 kan afsløre, at manglende tilsyn med konkurser Jacob Jensen (V): kan have kostet kreditorer udækket gæld i tusindvis af tilfælde, og Men jeg forstod på tidligere svar, at så længe man stiller forslag in- vil ministeren hurtigt få færdiglavet den bekendtgørelse for tilsyn den for den samme økonomiske ramme, behøver man ikke at være med konkursboer, som har ligget stille siden december 2008? konkret. Det var det, finansministeren sagde vel nærmest ordret. Så Kl. 13:16 hvis man stiller forslag om eksempelvis et udgiftsstop inden for den samme økonomiske ramme i den offentlige sektor, og så inden for Første næstformand (Bertel Haarder): det møblerer rundt og opprioriterer noget – det kunne være sundhed Justitsministeren. – og nedprioriterer noget andet, men til gengæld har den samme økonomiske ramme, så er det i orden ikke at være konkret. Er det så- 6 Onsdag den 22. april 2015 (S 1073)

Kl. 13:16 Kl. 13:20

Justitsministeren (Mette Frederiksen): Første næstformand (Bertel Haarder): Tak for spørgsmålet og dermed muligheden for at diskutere det her Kim Christiansen. vigtige emne i Folketingssalen. Efter at DR viste dokumentaren, Kl. 13:20 man kaldte »Advokaternes tag selv-bord«, synes der at have bredt sig det, jeg nok vil kalde en misforståelse, nemlig at den manglende Kim Christiansen (DF): revision af tilsynbekendtgørelsen har ført til, at skifteretterne ikke Jeg har medspørger på. (Første næstformand (Bertel Haarder): Det har haft mulighed for at føre tilsyn med kuratorerne. Der er også ble- er først næste gang). Det er først næste gang. Godt. vet antydet eller spekuleret i, om det har betydet, at der systematisk Så vil jeg selvfølgelig som opfølgning på det her også høre mini- er blevet opkrævet for høje vederlag, og at der derfor ikke har været steren om noget, for der er tale om 7 års forsinkelse på en bekendt- noget tilbage til kreditorerne. gørelse, plus at man ikke rigtig ved, om der er ressourcer til det. Jeg vil gerne have lov til i dag at understrege, at reglerne om skif- Kunne det ikke være godt at få det her undersøgt fuldstændig til teretternes vurdering af kuratorernes vederlag blev ændret i 2007, og bunds, også for at finde ud af, om der har været provenutab? Sidder det følger direkte af konkursloven. Efter konkurslovens regler skal der nogle kreditorer derude, som har mistet millioner af kroner på kurator løbende og i forbindelse med skifterettens fastsættelse af ve- det her? Det er over en 7-års periode, hvor kuratorerne ifølge DR derlaget oplyse skifteretten om, hvad kurator har foretaget sig i boet, Dokumentar tilsyneladende i hvert fald ikke har lidt nød i forhold til og hvor lang tid der er brugt på det. Skifteretterne har kunnet og kan salæret. Og jo højere salær, man får, jo mindre dividende er der na- altså på baggrund af konkurslovens regler føre kontrol med, om ku- turligvis til kreditorerne, så det kunne da være interessant at høre mi- ratorernes vederlag er rimelige i forhold til de udførte opgaver. Det nisteren, om ikke der er brug for en kulegravning af hele det her om- forudsætter ikke nogen bekendtgørelse. råde. Det udkast til en revideret tilsynsbekendtgørelse, som blev sendt i Kl. 13:21 høring i 2008, indeholdt ligesom den gældende bekendtgørelse tekniske regler om kuratorernes bogføring og behandling af boets mid- Første næstformand (Bertel Haarder): ler og regler om skifteretternes tilsyn med boets beholdninger og Justitsministeren. Kl. 13:21 værdipapirer. Tilsynsbekendtgørelsen vedrører altså ikke de regler om skifteretternes fastsættelse af vederlag, der blev indsat i konkurs- Justitsministeren (Mette Frederiksen): loven i 2007. Jeg synes, det lyder lidt voldsomt at skulle lave en egentlig kulegrav- Lad mig lige nå at besvare det andet spørgsmål i spørgsmålet, ning. Det siger sig selv, at det her område er vigtigt, og derfor er det nemlig hvorfor bekendtgørelsen har været så lang tid undervejs, og også et område, der skal prioriteres. Man kan sige, at hvad angår de om vi får rettet op på det. Til det er der jo bare at sige, at det selvføl- finansielle rammer, indgår det jo i den samlede prioritering af vores gelig på ingen måde er tilfredsstillende, at det har taget så lang tid, domstole. Jeg vil altid gerne bidrage med den nødvendige viden, og forhåbentlig bliver arbejdet snart færdiggjort. men en egentlig kulegravning synes jeg lyder lige i overkanten. Kl. 13:18 Kl. 13:21 Første næstformand (Bertel Haarder): Første næstformand (Bertel Haarder): Kim Christiansen. Så har vi en medspørger, som har først 1 minut og derefter ½ minut, Kl. 13:18 og det samme har ministeren. Hr. Hans Kristian Skibby. Kl. 13:21 Kim Christiansen (DF): Tak for det. Jeg er selvfølgelig glad for det tilsagn om, at man nu Hans Kristian Skibby (DF): med 7 års forsinkelse får lavet den her bekendtgørelse. Der må jo Tak, hr. formand. Jeg kvitterer selvfølgelig også for ministerens be- sidde nogle embedsmænd et eller andet sted med nogle gevaldig sto- svarelse, men jeg noterede mig så samtidig, at ministeren – i forhold re røde ører. Men det er selvfølgelig positivt, at ministeren tilkende- til den bekendtgørelse, som man nu bebuder skal gøres færdig efter giver, at vi nu får lavet den her bekendtgørelse. mange års tilløb, kan man sige – ordret udtalte, at hun forventede, at Men som jeg også forstår ændringen af konkursloven i 2008, der forhåbentlig snart var en færdig bekendtgørelse. skulle skifteretterne jo føre en form for proaktivt tilsyn, men ifølge Der vil jeg gerne have ministeren til klart at præcisere det her f.eks. Sø- og Handelsrettens præsident, har man slet ikke ressourcer med forhåbentlig. For jeg synes måske ikke, at ordet forhåbentlig er til at føre det her tilsyn, som man egentlig er blevet pålagt. Hvad er særlig godt dækkende for den sikkerhed, som vi jo sådan set efter- ministerens holdning til det? spørger, i forhold til overholdelse af gældende retspraksis, som jo Kl. 13:19 skal beskytte investorer, men så sandelig også dem, der er under Første næstformand (Bertel Haarder): konkurs, for netop at sikre, at så mange som muligt af de skyldige Justitsministeren. beløb, der er, også ender med at kunne blive dækket af konkursboets Kl. 13:19 opgørelser. Der tales om, at den bekendtgørelse forhåbentlig snart er færdig, Justitsministeren (Mette Frederiksen): så vil ministeren ikke prøve at gøre mere klart, om det er noget, mi- Det er rigtigt, at skifteretterne skal føre tilsyn, og det er jo rigtig vig- nisteren har gjort noget proaktivt for ved at indskærpe over for em- tigt, at der føres det nødvendige tilsyn, for det er et område, som har bedsmændene, at det vil blive færdiggjort? Tak. rigtig stor betydning for rigtig mange mennesker og for rigtig mange Kl. 13:22 virksomheder. Der bør selvfølgelig være ressourcer til stede til, at det tilsyn finder sted på den rigtige måde, og det må jo være en del Første næstformand (Bertel Haarder): af den så at sige almindelige ressourcemæssige afvejning, der fore- Justitsministeren. går, at sørge for, at det her arbejde bliver udført på en ordentlig må- de. Onsdag den 22. april 2015 (S 1099) 7

Kl. 13:22 Kl. 13:25

Justitsministeren (Mette Frederiksen): Første næstformand (Bertel Haarder): Ja, det er min forventning, at bekendtgørelsen kan sendes i høring Justitsministeren. inden sommerferien og dermed jo så vil kunne udstedes i efteråret. Kl. 13:25 Kl. 13:22 Justitsministeren (Mette Frederiksen): Første næstformand (Bertel Haarder): Jeg tror måske lige, det er vigtigt at gentage, at den manglende revi- Hr. Hans Kristian Skibby. sion, som har taget for lang tid – det har jeg allerede sagt, og det Kl. 13:22 gentager jeg gerne – jo først og fremmest har betydet, at der er nogle tekniske regler, som har været utidssvarende. Hans Kristian Skibby (DF): Domstolene har de ressourcer, som vi politisk har vurderet er til- Tak. Jamen så kan vi selvfølgelig føje ordet forventning til ordet for- strækkelige for at man kan udføre sit arbejde; det gælder på det her håbentlig, og begge ord er selvfølgelig ganske gode at have i erin- område, som det gælder på andre områder. dring. Og jeg skal selvfølgelig nok holde øje med det tidsmæssige i Så vil jeg sige helt generelt, at det her område er rigtig, rigtig vig- det, altså om det så også kommer inden sommerferien fra justitsmi- tigt. Det har stor betydning for mange af vores virksomheder og jo nisterens side. også enkeltpersoner, som kan komme i klemme. Og derfor synes Men jeg vil gerne her afsluttende så spørge ind til det med den jeg, det er helt rigtigt af os at have diskussionen her i Folketingssa- kontrol, der jo ikke har været med de her mange konkursboer. Der len, og som sagt svarer jeg også meget gerne på skriftlige spørgsmål siger præsidenten for Sø- og Handelsretten jo, at da der ikke er ført efterfølgende. kontrol, er der heller ikke nogen statistik, som fortæller, i hvor stort Kl. 13:26 et omfang folk måske reelt har mistet penge, på grund af at der har været større udækkede gældsbyrder, end det ellers ville have været Første næstformand (Bertel Haarder): nødvendigt, hvis man havde haft en større grad af kontrol. Tak til spørgeren. Så er justitsministeren bekendt med, at der ikke findes tal på og Det næste spørgsmål er ligeledes til justitsministeren, og det er statistik over de tab, der har været? stillet af hr. Christian Langballe. Kl. 13:23 Kl. 13:26

Første næstformand (Bertel Haarder): Spm. nr. S 1099 Justitsministeren. 4) Til justitsministeren af: Kl. 13:23 Christian Langballe (DF): Hvordan kan man fra regeringens side overhovedet tale om asyl- Justitsministeren (Mette Frederiksen): stramninger, når de såkaldte stramninger rammer under 4 pct. eller Jeg må jo være ærlig og sige, at jeg ikke på stående fod kan oplyse, 59 af de 1.606 flygtninge, som har fået opholdstilladelse af myndig- hvad vi måtte have af statistisk materiale på det her område. Men det hederne? må jeg så have lov at vende tilbage med på skrift til Folketinget. Kl. 13:24 Skriftlig begrundelse Første næstformand (Bertel Haarder): Så slutter hr. Kim Christiansen af. Spørgsmålet stilles på baggrund af oplysninger i Jyllands-Posten den Kl. 13:24 15. april 2015.

Kim Christiansen (DF): Første næstformand (Bertel Haarder): Tak for det. Jeg laver bare lige en form for opsamling. For når man Hr. Christian Langballe for oplæsning af spørgsmålet. stoppede arbejdet med den her bekendtgørelse den 16. december Kl. 13:26 2008, kan det jo undre mig, at der ikke er nogen, der i løbet af de 7 år har sagt, at vi mangler et værktøj her – måske ikke mindst kurato- Christian Langballe (DF): rerne. Det er måske, fordi de ikke er så interesseret i at blive kontrol- Tak. Mit spørgsmål er som følger: leret; det skal jeg ikke kunne sige. Men det kan bare undre mig, at Hvordan kan man fra regeringens side overhovedet tale om asyl- det ikke er sket i de 7 år. stramninger, når de såkaldte stramninger rammer under 4 pct. eller Der kunne jeg da godt tænke mig – og så kan ministeren kalde 59 af de 1.606 flygtninge, som har fået opholdstilladelse af myndig- det kulegravning – at spørge til nogle punkter, som optager mig. hederne? Det første er selvfølgelig: Hvem har ansvaret for, at det her har Kl. 13:26 sejlet rundt i 7 år? Det kan så være den til enhver tid siddende minister, men det kan jo også være embedsværket. Første næstformand (Bertel Haarder): Har man noget statistisk materiale? Det spurgte hr. Hans Kristian Justitsministeren. Skibby jo også om. Altså, har man et skønsmæssigt overslag over, Kl. 13:26 hvad det her har kostet virksomhederne – hvis det har kostet noget – i manglende udbetaling af dividende og provenu? Justitsministeren (Mette Frederiksen): Det synes jeg jo, uanset om vi så kalder det kulegravning, kunne Når regeringen, i øvrigt med et bredt flertal i Folketinget, har stram- være godt med en redegørelse om. Hvis de nu ude i skifteretten si- met asylreglerne, er det jo vores forsøg på at finde det, vi kalder det ger, at de ikke har ressourcer til det, så må vi jo også have et over- rette balancepunkt, i vores udlændingepolitik. Stramningen består i, blik over, hvad det her vil kræve i ressourcer. at vi for det første har indført en midlertidig beskyttelsesstatus; for De ting synes jeg måske godt at man kunne lave en eller anden det andet siger vi, at asylansøgere, som får midlertidig beskyttelse, form for arbejdsgruppe der kunne sidde og arbejde lidt med. som udgangspunkt må vente 1 år med familiesammenføring; og for det tredje har vi gjort det lettere at inddrage opholdstilladelser, så det 8 Onsdag den 22. april 2015 (S 1099) sikres, at flygtninge kan vende hjem, når situationen i hjemlandet sender mange mennesker på flugt. Samtidig kan vi se et vel de facto muliggør det. kollaps i Libyen, som sender mange mennesker over Middelhavet. Jeg vil gerne have lov at gentage, hvad jeg har sagt tidligere: Jeg I den situation skal vi jo finde den rette balance mellem at hjælpe tror ikke, man flygter for sjov. Det er vigtigt, at vi i Danmark lever mennesker, der er i nød og har behov for beskyttelse, samtidig med op til vores forpligtelser, men vi skal gøre det på bedste vis. at vi kan få tingene til at fungere herhjemme. Og jeg mener, at det Jeg synes derudover også, man skal være opmærksom på, at når lovforslag, vi diskuterer her, er udtryk for netop at finde en balance- man taler om tallet på de 4 pct., drejer det sig om det samlede antal gang mellem på den ene side at hjælpe og på den anden side ikke at asylansøgere, som er meddelt opholdstilladelse i den omtalte periode få flere folk hertil, end at vi faktisk også magter integrationsopga- fra februar til april 2015. En del af de asylansøgere har indgivet de- ven. res ansøgning om asyl før den 13. november 2014 og er alene af den Kl. 13:31 årsag ikke omfattet af stramningerne. Ser vi bort fra denne gruppe, er der tale om, at 16 pct. er omfattet af de nye stramninger. Første næstformand (Bertel Haarder): Derudover skal man altid huske på, at vi med de ændrede asyl- Christian Langballe. regler ikke ændrer forholdene for dem, vi kalder konventionsflygt- Kl. 13:31 ninge, og det ved spørgeren jo alt om. Tager vi også den gruppe ud af regnskabet, har stramningen faktisk ramt 95 pct. Det viser jo no- Christian Langballe (DF): get om, at tal kan læses forskelligt, alt afhængigt af hvad det er for Hvis de stramninger, der er blevet indført, rammer omkring 4 pct. el- grupper, vi tager med. ler måske lidt over, så vil det betyde, at der ikke vil være ret mange Uanset hvordan man måtte gøre det op, er der ikke nogen, der af de her mennesker, der vil blive hjemsendt inden for det første år. kan spå om fremtiden, andet end at det her område er et svært områ- Det vil betyde, at man skal sætte gang i familiesammenføringer. Det de at håndtere. Jeg synes, vi er kommet et skridt nærmere den rigtige vil betyde, at man skal sætte gang i integrationsforløb, som man vil balance med det lovforslag, som for nylig blev stemt igennem her i køre over en 3-årig periode. Det vil betyde, at de her mennesker bli- Folketinget. ver integreret. Det er jo så i år omkring de her 12.000, hvad så næste Kl. 13:28 år? Det er også 12.000. Altså, der er sat gang i en mølle lige i øjeblikket, hvor der, mener Første næstformand (Bertel Haarder): jeg, sker en dramatisk ændring af den demografiske situation i Dan- Christian Langballe. mark såvel som i resten af Europa. Og det synes jeg er enormt be- Kl. 13:28 kymrende, når vi samtidig slås med parallelsamfund og alt muligt andet, der udvikler sig i Danmark. Og der vil jeg sige, at der er mit Christian Langballe (DF): hovedansvar, at man passer på Danmark. Det er vores ansvar som Altså, grunden til, at jeg spørger, er jo også, at regeringen har slået politikere. sig op på, at der er foretaget stramninger, og vi kan da godt blive Kl. 13:32 enige om, at der i hvert fald er tale om en minimal stramning på det her område. Men det, der bekymrer mig, er selvfølgelig det forhold, Første næstformand (Bertel Haarder): at den politik, som føres af regeringen lige i øjeblikket, jo egentlig Justitsministeren. bare har til formål, at når de her folk kommer, kommer de igennem Kl. 13:32 et 3-årigt integrationsforløb, og man gør langsomt de her folk til danskere. Man tager ikke alvorligt, hvad der ligger i flygtningebe- Justitsministeren (Mette Frederiksen): grebet, nemlig det forhold, at folk altså skal tilbage, skal sendes Det er jo hævet over enhver tvivl, at vi skal have tingene til at funge- hjem, når det er sådan, at det er muligt. Derfor spørger jeg bare til de re, og der er fortsat massive integrationsudfordringer i det danske her såkaldte stramninger. samfund. Det har jeg kunnet se ved selvsyn de år, hvor jeg har været Jeg synes ikke, der er ret mange stramninger, også set i forhold til beskæftigelsesminister. Der er alt for mange med flygtninge-/ problemets alvor. Altså, for mig at se er det afgørende for danske po- indvandrerbaggrund, der ikke bidrager aktivt nok, eksempelvis på litikere, og det gælder også regeringen, at man værner om Danmark vores arbejdsmarked. Og jeg kan se det som justitsminister, hvor vi og passer på Danmark. Det er hovedansvaret. Og der synes jeg så har for mange med minoritetsbaggrund, der er repræsenteret i de for- bare, man kan se, at ligesom i tidligere år sker der nu en stor demo- kerte statistikker. grafisk ændring af den danske befolkning. Så det er det, der er mit Det er jo derfor, at vi som regering ikke er tilhængere af fri ind- spørgsmål, og det er det, der ligger i det her spørgsmål. vandring. Og det er også derfor, vi har strammet op på asylområdet. Jeg synes, at det er meget, meget alvorligt. Jeg synes, det er fare- For vi ved godt, at antallet spiller en rolle i forhold til vores evne til truende, at den demografiske sammensætning ændrer sig så hastigt, at integrere. Det ændrer bare ikke på, at der er mennesker i nød, der og at de her folk, som kommer, åbenbart så bare bliver integreret i har behov for vores beskyttelse, og derfor skal man finde den rigtige det danske samfund og nok i virkeligheden om føje år ender med at balance. Kl. 13:32 få statsborgerskab. Kl. 13:30 Første næstformand (Bertel Haarder): Første næstformand (Bertel Haarder): Christian Langballe. Kl. 13:32 Justitsministeren. Kl. 13:30 Christian Langballe (DF): Justitsministeren (Mette Frederiksen): Hvis vi nu regner 10 år frem og siger, at den her arabiske konflikt Når vi diskuterer asylpolitik, bliver vi nødt til at have hele billedet eller kollapset i de arabiske lande ikke er løst inden for de næste 10 med, for der er jo en årsag til, at vi lige nu har et historisk højt antal år, så vil det betyde 12.000 eller flere om året, hvor man sætter gang flygtninge på verdensplan. Vi har en grusom konflikt i Mellemøsten i integrationsforløb, og hvor de så langsomt bliver til en del af Dan- med et Islamisk Stat, som vi i øvrigt bekæmper fra dansk side, som mark og ikke bliver sendt hjem igen. Og så spørger jeg bare: Hvad begår enorme forbrydelser mod menneskeheden, og som derfor også har man egentlig tænkt sig at gøre på lang sigt? Onsdag den 22. april 2015 (S 1094) 9

For det her vil betyde en meget, meget dramatisk ændring af den Det skyldes, som det er spørgeren velkendt, at vi i lyset af L.N.- demografiske sammensætning i Danmark, hvilket jeg synes er utro- dommen i 2013 netop ændrede praksis, så studerende fra EU- og lig bekymrende, når jeg tænker på, at jeg faktisk sammen med ju- EØS-landene i dag har mulighed for at modtage SU, hvis de arbejder stitsministeren skal give det her land videre til vores børn og børne- ved siden af studierne i et vist omfang. Tidligere var det et krav, at børn i en forsvarlig stand uden parallelsamfund og uden den opløs- man også havde arbejdet i Danmark, inden man ansøgte om SU. Så ning af sammenhængskraften, som sker i de her år. at der er tale om en markant stigning fra før den ændring til efter, Kl. 13:33 kan ikke overraske nogen, og det er jeg sikker på heller ikke overra- sker spørgeren. Første næstformand (Bertel Haarder): Arbejde gør det naturligvis ikke alene, og EU- og EØS-studeren- Justitsministeren. de skal ligesom danske studerende og fuldstændig som alle andre Kl. 13:33 optages og følge studierne for at kunne modtage SU, og så har vi givet mulighed for, at der kan ske en hurtigere afprøvning på de vide- Justitsministeren (Mette Frederiksen): regående uddannelser af, om de studerende faktisk også er studieak- Jeg har det jo grundlæggende sådan, at jeg ikke har noget som helst tive. Så nej, jeg er af den grund ikke bekymret for udviklingen. positivt at sige om parallelsamfund, og jeg mener, vi skal gøre alt, Jeg er mig naturligvis mit ansvar bevidst. Jeg er ikke blind for, at hvad vi overhovedet kan, for at bekæmpe dem. Mit udgangspunkt er der kan være nogle – ligesom det kan være i forbindelse med alle an- også, at når man kommer til Danmark, om det er frivilligt eller ufri- dre ydelser – der vil forsøge at udnytte reglerne, og derfor har rege- villigt, så skal man bidrage, lade sig integrere og påtage sig et aktivt ringen også indført en skærpet administrativ kontrol. Måned for må- medborgerskab. Det tror jeg sådan set også de fleste utrolig gerne ned bliver der holdt øje med, om betingelserne for at modtage SU vil, og det er jo bl.a. i det lys, man skal se, at vi fra regeringens side som vandrende arbejdstager til stadighed er opfyldt. Hvis ikke de er lægger op til, at man i fremtiden skal arbejde, og at det i øvrigt er det, stopper SU'en, og hvis der er udbetalt for meget, så følger vi op noget, der kommer til at gælde alle flygtninge og indvandrere. med et tilbagebetalingskrav. Jeg tror ikke, der er plads til romantik på det her område, og det Endelig vil jeg blot også gøre opmærksom på, at internationale er klart, at med de store integrationsudfordringer, vi stadig kan se, så studerende faktisk udgør et meget stort potentiale. Vores erhvervsliv bliver man nødt til at erkende, at antallet har en betydning for vores har – og det er jo senest udtrykt i dag af en stor erhvervsorganisation evne til at integrere. Det er også derfor, vi har strammet op på asyl- – brug for masser af kloge hoveder, og gerne nogle, der samtidig har området. hænderne skruet rigtigt på. Så desto bedre vi er til at fastholde de Kl. 13:34 studerende i Danmark efter studierne, desto større er gevinsten. Kl. 13:37 Første næstformand (Bertel Haarder): Tak til justitsministeren. Første næstformand (Bertel Haarder): De næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren, Jens Henrik Thulesen Dahl. stillet af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Kl. 13:37 Kl. 13:34 Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Spm. nr. S 1094 Jeg er jo fuldstændig klar over, at det er en konsekvens af en EU- 5) Til uddannelses- og forskningsministeren af: dom, og at det er en konsekvens af nogle EU-regler. Det er også der- Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): for, vi har haft diskussionen før, og min bekymring bliver selvfølge- Bekymrer det ikke ministeren, at de nyeste tal for EU-arbejdstagere, lig ikke mindre af, at tallene stiger så voldsomt, som de altså gør. som får SU i Danmark, viser, at der har været en markant stigning i Så kan det godt være, at ministeren siger, at der var nogle i forve- antal studerende fra en række lande som f.eks. fra Rumænien, hvor jen, der kunne dække nogle af tallene, men det er stadig væk vold- antallet i 2011 var 33, i 2012 var antallet 58, i 2013 var antallet 526, somt, når vi det første år ser en tidobling og året efter ser en fordob- og i 2014 var antallet 998? ling. Så kan jeg godt se frem til, at vi får fordoblinger igen og igen, og hvornår stopper det så? Første næstformand (Bertel Haarder): Derfor vil jeg gerne spørge, om ministeren virkelig mener, at det Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl vil nu oplæse det første spørgsmål. er godt og i orden, at det er EU, der i højere og højere grad via flere Kl. 13:34 forskellige domme bestemmer, hvem der skal have SU, og hvem der Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): skal have gratis uddannelser i Danmark, og der har vi på det seneste Tak. Bekymrer det ikke ministeren, at de nyeste tal for EU-arbejds- også set domme om SU i forhold til nogle, der tager studier i udlan- tagere, som får SU i Danmark, viser, at der har været en markant det, og som også skal have SU fra Danmark. stigning i antal studerende fra en række lande som f.eks. Rumænien, En ting er, at vi i Danmark kan vælge at tage unge ind fra udlan- hvor antallet i 2011 var 33, i 2012 var antallet 58, i 2013 var antallet det, der er rigtig dygtige, og give dem en uddannelse. Men burde det 526, og i 2014 var antallet 998? ikke være os her i Danmark og os her i Folketinget, der selv bestem- Kl. 13:35 mer, hvem vi vil bruge penge på at uddanne? Kl. 13:38 Første næstformand (Bertel Haarder): Ministeren. Første næstformand (Bertel Haarder): Kl. 13:35 Ministeren. Kl. 13:38 Uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen): Først og fremmest tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne understrege, at Uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen): der ikke er noget underligt i, at antallet af studerende fra EU- og Vi har her i Folketinget mulighed for at fastsætte kriterierne, og det EØS-landene, som modtager SU som vandrende arbejdstagere, er har vi jo også gjort sammen. Det, som EU og vores medlemskab af steget markant fra 2011 til 2014. EU medfører, er den fri bevægelighed for arbejdstagere. Og det føl- ger jo af L.N.-dommen, at har man arbejde i et vist antal timer og 10 Onsdag den 22. april 2015 (S 1095) samtidig studerer på fuld tid og lever fuldt ud op til de forpligtelser, Kl. 13:41 så får man som EU- eller EØS-borger også ret til SU. Og den fri be- vægelighed er et helt enormt gode for Danmark og for danske virk- Første næstformand (Bertel Haarder): somheder. Så derfor synes jeg ikke, det er bekymrende. Jeg tror, vi Ministeren. kan få rigtig meget ud af de her internationale studerende. Kl. 13:41 Kl. 13:39 Uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen): Første næstformand (Bertel Haarder): Jeg tror ikke, det bliver sådan. Danske studerende har jo retskrav på Jens Henrik Thulesen Dahl. pladser, også på kandidatuddannelser, som primært er dem, der bli- Kl. 13:39 ver søgt ind på. Vi skal selvfølgelig holde øje med den her udvikling. For nuvæ- Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): rende er det en rigtig god forretning for Danmark, at vi kan tiltrække Så ministeren mener ikke, at det er bekymrende, at vi har de her stig- udenlandske studerende, og vi får i øvrigt brug for at kunne tiltrække ninger. Hvor er grænsen? Når man nu den anden dag kunne se, at udenlandsk arbejdskraft fortsat og i mange år fremad, for det er det, cirka halvdelen af de studerende på VIA i Horsens er udenlandske, der skaber nye job til mange flere danskere. og når jeg hører om, at man fra uddannelsesstedernes side går ud og Så jo flere af de her udenlandske studerende, vi kan holde på, og orienterer de potentielle studerende i bl.a. Rumænien og andre steder som bliver i Danmark og bidrager med deres viden, som de har op- om, at hvis de kommer til Danmark og tager et lille job, så kan de få nået på danske uddannelser – for de er jo dygtige nok til at blive op- en gratis uddannelse og SU, mener ministeren så virkelig, at det er taget på dem, samtidig med at de har kunnet få et arbejde et vist anden måde, vi skal agere på – at vi skal sige: Det er helt fint? tal timer i Danmark – jo bedre er det for danskerne og for dansk øko- Det gør vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi synes, der bør være nogle nomi. grænser. Vi synes, at vi selv bør bestemme, hvilke studerende der Kl. 13:42 skal have SU i Danmark. Kl. 13:40 Første næstformand (Bertel Haarder): Tak. Første næstformand (Bertel Haarder): Det næste spørgsmål er ligeledes af hr. Jens Henrik Thulesen Ministeren. Dahl. Kl. 13:40 Kl. 13:42

Uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen): Spm. nr. S 1095 Vi har jo også selv fastsat de kriterier, der skal gælde. Jeg er som 6) Til uddannelses- og forskningsministeren af: sagt meget stor tilhænger af den fri bevægelighed, og vi kan ikke se, Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): at der skulle være en særlig søgning til studier i Danmark, fordi man Hvornår forventer ministeren, at SU-udgiften til EU-arbejdstagere kan få SU. Det er oplagt, at der er flere, der får SU, fordi der er flere, vil overstige det skøn på 390 mio. kr., som i henhold til SU-refor- der kan få SU. Men der har været en søgning, og der er en stigende men er den maksimalt aftalte ramme, når det kan ses, at udgifterne er søgning af internationale studerende til danske uddannelser. Det er steget fra 18 mio. kr. i 2012 til 94 mio. kr. i 2013 og 219 mio. kr. i godt, for det har vi brug for, og det er klart, at det vil danske uddan- 2014, og hvornår og hvordan påtænker ministeren at gribe ind over nelser også gerne have. Vi har jo internationaliseringsmålsætninger, for stigningen? som netop handler om, at vi skal tiltrække flere, ligesom vi gerne vil have flere danske studerende ud. Første næstformand (Bertel Haarder): Det, som er hovedopgaven, er, at vi skal have rigtig mange af Værsgo til at oplæse spørgsmålet. dem til at blive og arbejde i Danmark, for så er de – og det er de og- Kl. 13:42 så på bundlinjen – en kæmpe gevinst for dansk økonomi. Kl. 13:41 Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Tak. Det er lidt i samme boldgade: Hvornår forventer ministeren, at Første næstformand (Bertel Haarder): SU-udgiften til EU-arbejdstagere vil overstige det skøn på 390 mio. Jens Henrik Thulesen Dahl. kr., som i henhold til SU-reformen er den maksimalt aftalte ramme, Kl. 13:41 når det kan ses, at udgifterne er steget fra 18 mio. kr. i 2012 til 94 mio. kr. i 2013 og 219 mio. kr. i 2014? Og hvornår og hvordan på- Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): tænker ministeren at gribe ind over for stigningen? Jamen jeg kan jo godt høre, at ministeren ikke deler min bekymring, Kl. 13:43 og det kan selvfølgelig bekymre mig. Men jeg vil gerne spørge: Er der slet ikke nogen grænse? Altså, der har været en meget stor stig- Første næstformand (Bertel Haarder): ning i de sidste par år. Hvis den stigning fortsætter, ser det ud til, at Ministeren. der vil komme rigtig, rigtig mange europæiske unge til Danmark for Kl. 13:43 at tage en uddannelse. På et eller andet tidspunkt må der jo være en grænse. Altså, vi har lavet dimensionering, vi har lavet om på antal- Uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen): let af uddannelsespladser. På et eller anden tidspunkt må dem, der Også tak for dette spørgsmål. Som der ganske korrekt henvises til i kommer udefra, jo begynde at skubbe det danske studerende ud af spørgsmålet, har regeringen skønnet, at en ændret praksis i forlæn- uddannelsessystemet. gelse af L.N.-dommen for, hvornår EU- og EØS-studerende kan Så jeg vil gerne høre: Har ministeren slet ikke en grænse for, modtage SU som vandrende arbejdstagere, kan koste op til, hvad der hvor mange der kan komme hertil, eller skal vi bare sige: Kom her, svarer til ca. 390 mio. kr. før skat og tilbageløb. Og det svarer så til alle dygtige unge i Europa, kom til Danmark og få en uddannelse; SU til ca. 5.500 helårsstuderende. det vil vi gerne betale for? Jeg oversendte her den 25. marts i år en statusredegørelse til SU- forligskredsen om udviklingen i antallet af EU- og EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Og af den redegørelse Onsdag den 22. april 2015 (S 1095) 11 fremgår det jo, at antallet af EU- og EØS-borgere, som modtog SU På arbejdsmarkedet handler det jo i meget høj grad om, at virksom- som vandrende arbejdstagere, udgjorde, hvad der svarer til 3.113 hederne kan tiltrække den arbejdskraft, som de har behov for. Kun helårsmodtagere i 2014, altså lidt under 60 pct. af det maksimale på den måde kan de blive større og skabe vækst og nye arbejdsplad- skøn. ser. At antallet naturligvis er steget havde alle, som vi netop har de- Kl. 13:47 batteret, forventet. Vi har jo netop udvidet adgangen til SU for en stor gruppe EU- og EØS-studerende. Det fremgår også, at stigningen Første næstformand (Bertel Haarder): i 2014 var på ca. 1.500 helårsmodtagere, mens den i 2013 var på ca. Jens Henrik Thulesen Dahl. 2.000 helårsmodtagere, altså en mindre stigning i 2014 end i 2013. Kl. 13:47 Endelig fremgår det også af redegørelsen, at regeringen har etab- leret en skærpet administration og kontrol, som vi også var inde på Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): før, som måned for måned sikrer, at de studerende til stadighed op- Jamen jeg mangler stadig væk et svar på det problem, som i hvert fylder kriterierne for at modtage SU. fald for mig er åbenlyst. Nemlig at hvis vi lukker totalt op for uden- Jeg kan naturligvis ikke forudsige fremtiden, og jeg vil heller ik- landske studerende, og hvis den udvikling, der har været i de seneste ke forsøge, men som det er spørgeren bekendt, så følger jeg og mit par år, fortsætter, så bliver det en udfordring for de danske unge ministerium udviklingen meget, meget tæt, og jeg vil løbende orien- overhovedet at komme ind på uddannelserne, og dernæst bliver det tere forligskredsen, hvis udviklingen afviger fra det forudsatte. Der en udfordring for dem at få et job. Hvordan kan det være godt for det er vi bare slet ikke i øjeblikket. danske samfund? Det vigtige for mig er at rette fokus på, hvordan vi bliver endnu Det kan godt være, at vi kan få en masse dygtige unge udefra til bedre til at omsætte det store potentiale, som internationale studeren- at komme hertil og tage vores uddannelser, og i værste fald bliver de de udgør. Det er både til gavn for vores erhvervsliv og vores sam- og tager vores jobs. Men hvad skal vi så gøre for de unge, der så ik- fund, og i sidste instans – og det ved spørgeren også godt – har vi ke får en uddannelse, og de unge, der har en uddannelse og ikke kan forpligtet hinanden på, at hvis udviklingen skulle overskride det for- få et job? Hvordan kan det i ministerens øjne blive til en positiv øko- udsatte, skal vi i fællesskab sikre finansiering inden for SU-området nomisk historie? Kl. 13:48 og iværksætte relevante værnsinitiativer. Kl. 13:45 Første næstformand (Bertel Haarder): Første næstformand (Bertel Haarder): Ministeren. Kl. 13:48 Da det forrige spørgsmål også omhandlede dette emne, kunne man forvente en overholdelse af taletiderne. Uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen): Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Jeg synes, vi er ude i en helt overordnet betragtning om, hvordan Kl. 13:45 man udvikler et samfund. Der kan vi jo kigge til resten af verden og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): se, om vi mener, at den måde, vi skal udvikle økonomien på, er ved Tak. Nu taler ministeren om den fordel, der er økonomisk, ved at ha- at lukke grænsen og kun skabe arbejde til os selv og hinanden eller ve udenlandske studerende. Og der har ministeren også for nylig i et ved netop at kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. svar til udvalget om nogle udtalelser i tv-programmet Deadline om Der er masser af ledige pladser på danske uddannelser, heldigvis, den her fordel sagt, at det er baseret på nogle økonomiske beregnin- og vi har dimensioneret for ikke at skabe ledighed på områder, hvor ger og studier, hvor det er forudsat, at det helt afgørende er, at de der er mange ledige akademikere. Heldigvis tiltrækker vi flere og studerende efter studierne bliver i Danmark. Og jeg går ud fra, at det flere udenlandske studerende netop til de områder, hvor vi i høj grad også må handle om, at de skal have et arbejde. For hvis de bliver i har brug for flere. Kl. 13:48 Danmark og ikke arbejder, er der også et problem. Men hvad nu, hvis de presser danske uddannede ud af arbejds- Første næstformand (Bertel Haarder): markedet? Hvad nu, hvis de bliver i Danmark og ikke får arbejde? Sidste spørgsmål fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Hvad nu, hvis de i starten har presset unge ud af uddannelsessyste- Kl. 13:48 met, så danske unge slet ikke kommer ind og får en uddannelse? Der er rigtig mange hvis'er. Hvordan kan ministeren være så sikker på, at Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): det her er en fordel, og at det ikke bare er en drøm – beregnet af den Jamen Dansk Folkeparti vil rigtig gerne være med til, at vi tiltrækker berømmelige dreammaskine? kvalificerede studerende, kvalificeret arbejdskraft der, hvor der er Kl. 13:46 behov for det. Men Dansk Folkeparti vil også rigtig, rigtig gerne have, at det er noget, vi bestemmer her i Danmark, at vi bestemmer det Første næstformand (Bertel Haarder): her i Folketinget, at vi bestemmer det i vores eget system, og at det Ministeren. ikke er noget, der bliver os påduttet udefra. Kl. 13:46 Det her er en udvikling, som vi for mig at se ikke har nogen Uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen): umiddelbar indflydelse på, og derfor har jeg stadig væk brug for et Men jeg tror, det handler om, at vi grundlæggende ser forskelligt på, svar fra ministeren på: Er der slet ikke nogen grænser? Altså, vi har hvordan vi skaber en sund økonomi for Danmark. Gør man det ved sat den her grænse på 390 mio. kr., som var regeringens skøn. Er det at fordele jobbene imellem danskere, eller ved også at være et land, først, når vi kommer over den, at ministeren vil sige, at nu skal vi hvor man kan tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og der- gøre noget? Vil man ikke på forhånd sige: Nu har vi en udvikling, og for også kvalificerede studerende? De kommer jo ikke ind på danske den er vi nødt til at tage hånd om? Kl. 13:49 uddannelser, medmindre de er dygtige nok til at blive optaget, ligesom de skal være i arbejde i en dansk virksomhed. Så det er vigtigt. Første næstformand (Bertel Haarder): Det er ikke nogen, der for mig at se kommer til at udgrænse dan- Ministeren. ske studerende, hverken i uddannelserne eller på arbejdsmarkedet. 12 Onsdag den 22. april 2015 (S 1096)

Kl. 13:49 Kl. 13:52

Uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen): Første næstformand (Bertel Haarder): Men den her sag handler jo om, hvorvidt man også som EU- og Hr. Christian Juhl. EØS-borger og studerende kan få SU, når man er i arbejde. Det er Kl. 13:52 grundlæggende en del af den fri bevægelighed i EU. Det handler ikke om, hvor mange udenlandske studerende vi tiltrækker. Og der er Christian Juhl (EL): intet, der tyder på, at der kommer flere udenlandske studerende, for- Nu afslører jeg jo ikke nogen større hemmelighed, når jeg siger, at di man kan få SU, men der er selvfølgelig flere, der får SU nu, fordi mere end 50.000 har mistet retten til dagpenge, siden regeringen de kan få det. Det er en følge af EU-dommen. V trådte til, og at vi faktisk i fællesskab i valgkampen lovede vælgerne, Vi kommer i regeringen og også i Radikale Venstre til at fortsæt- at vi ville rulle dagpengereglerne tilbage. Jeg tror endda, vi har stået te med at ville tiltrække både udenlandske studerende og udenlandsk ret tæt ved siden af hinanden, når vi har gentaget det på møde efter arbejdskraft. møde. Noget, som det ikke er lykkedes i den her periode, er at finde Kl. 13:50 et nyt robust system. Skal vi virkelig vente, til 10.000-13.000 flere i år mister retten til dagpenge, før vi gør noget? Skal vi lade en kom- Første næstformand (Bertel Haarder): mission stå i vejen for løsninger, når LO ellers har spillet ud sammen Tak til uddannelses- og forskningsministeren og til hr. Jens Henrik med FTF på ni afgørende områder? Thulesen Dahl. Jeg spørger, for jeg vil gerne vide, hvad det er, vi går til valg på, Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af hr. Chri- hvad det er for et Socialdemokratiet, hvad det er for en regering, vi stian Juhl. skal bakke op, hvis vi skal det, på det her område? Det blafrer jo lidt Kl. 13:50 i tågerne i øjeblikket. SF har spillet ud, LO har spillet ud, FTF har spillet ud, en række Socialdemokrater har spillet ud, Dansk Folke- Spm. nr. S 1096 parti, 3F, FOA, Dansk Arbejdsgiverforening, ja sågar Venstre er be- 7) Til beskæftigelsesministeren af: gyndt at spille ud nu og åbne lidt op for, at de måske har været for Christian Juhl (EL): hårde. Er det ikke nu, vi også skal høre bare en lille smule til, hvad Er det ministerens plan at rulle forringelserne på dagpengeområdet regeringen og især Socialdemokraterne vil? tilbage, og i givet fald hvornår og hvordan? Kl. 13:53

Første næstformand (Bertel Haarder): Første næstformand (Bertel Haarder): Hr. Christian Juhl for at oplæse spørgsmålet. Ministeren. Kl. 13:50 Kl. 13:53

Christian Juhl (EL): Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): Tak. Jeg vil da ærbødigst gerne have lov til at kalde ham arbejdsmi- Vi har jo sammen kunnet holde hånden under dem, der er faldet ud nisteren, som jeg kunne med den tidligere. Spørgsmålet lyder: fra det system, som var et dårligt system. Derfor tror jeg måske, det Er det ministerens plan at rulle forringelserne på dagpengeområ- er rigtig vigtigt, at vi nu ikke gentager det, som den sidste regering i det tilbage, og i givet fald hvornår og hvordan? samarbejde med Dansk Folkeparti gjorde, de lavede nemlig et sy- Kl. 13:50 stem, som viste sig at have så meget utryghed i sig, i forhold til at så mange mennesker er faldet ud. Derfor synes jeg sådan set, det er en Første næstformand (Bertel Haarder): meget fornuftig beslutning, at vi nu skal lave et nyt dagpengesystem, Ministeren men det skal baseres på et grundigt forarbejde, og det er lige præcis Kl. 13:50 det grundige forarbejde, som kommissionen er i gang med at forbe- rede. Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): Kl. 13:54 Regeringen nedsatte tilbage i juni 2014 en dagpengekommission med eksperter, men også med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Første næstformand (Bertel Haarder): Det arbejde pågår nu, og regeringen har bedt kommissionen om at Christian Juhl. afrapportere til september med konkrete modeller og anbefalinger til Kl. 13:54 et nyt dagpengesystem. Udgangspunktet er, at det nuværende dagpengesystem ikke er Christian Juhl (EL): godt nok, og der er brug for at tænke systemet igennem. For regerin- Jamen så er jeg nødt til at spørge: Der er ingen, hverken mig eller gen er afsættet, at dagpengesystemet skal udgøre en hjørnesten i den ministeren, som har været med i mange år og ikke har kendt arbej- danske arbejdsmarkedsmodel. En stærk arbejdsløshedsforsikring har derbevægelsens krav til dagpengesystemet. Vi har endda fulgt foran- medvirket til et fleksibelt arbejdsmarked med høj mobilitet og har dringerne undervejs, vi har stået og sagt, at vi ville rulle forringelser- bidraget til at give økonomisk tryghed og skabe både vækst og vel- ne tilbage. At rulle forringelserne tilbage er i hvert fald mindst at gå stand til danskerne. tilbage til den service og det niveau, der var før 2010. Ville det så Regeringen ønsker et moderne, men også et fleksibelt og robust ikke være rimeligt at spille ud og sige: Jo, det er her, vi står? Behø- dagpengesystem med en høj andel af forsikrede. Samtidig skal dag- ver vi – nu prøver jeg at sige det lidt forsigtigt, for de kan sikkert pengesystemet også fremadrettet yde en økonomisk tryghed for godt tåle det i kommissionen – at have nogle højtuddannede Kloge medlemmer, ramt af ufrivillig ledighed, og sikre, at ledige står til rå- Åger til at sidde og forklare os, hvor vi skal hen med det her? Kan dighed for arbejdsmarkedet. Det er derfor, at regeringen har bedt ministeren forestille sig, at de kunne komme med et forslag, vi ikke kommissionen om at komme med deres anbefalinger til, hvordan et før har hørt eller diskuteret i arbejderbevægelsen de sidste 25 år? sådant dagpengesystem kan udformes, og nu er der efter min opfat- Kan ministeren forestille sig, at det ikke er os som politikere, at det telse brug for at give kommissionen arbejdsro frem til afrapporterin- ikke er os som regering, der skal komme med buddene? gen til september måned. Onsdag den 22. april 2015 (S 1093) 13

Kl. 13:55 Bekæmpelse og Københavns Kommune, der viser, at stærke og veluddannede kræftpatienter langt oftere henvises til genoptræning og Første næstformand (Bertel Haarder): hjælp end de socialt sårbare patienter med kort uddannelse? Ministeren. Kl. 13:55 Første næstformand (Bertel Haarder): Værsgo. Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): Kl. 13:57 Næh, jeg tror faktisk, at de dér Kloge Åger, i øvrigt sammen med arbejdsmarkedets parter, kan komme med nogle konkrete anbefalinger Flemming Damgaard Larsen (V): til os som politikere, som gør, at vi kan træffe nogle klogere beslut- Tak for det, hr. formand. Og spørgsmålet lyder: ninger end ved den sidste dagpengeomlægning, som jo bestemt ikke Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at sundhedssystemet var en klog beslutning. Nu sidder vi ikke og taler om noget, der vil ikke skaber social ulighed, set i lyset af en ny undersøgelse fra komme til at ske langt, langt ud i fremtiden, vi taler om, at vi har Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune, der viser, at stær- fremrykket kommissionens arbejde til september måned. Så er der ke og veluddannede kræftpatienter langt oftere henvises til genop- nogle mennesker, som har sat sig ned og grundigt vurderet det her, træning og hjælp end de socialt sårbare patienter med kort uddannel- hvor arbejdsmarkedets parter og hermed også LO-fagbevægelsen er se? en del af det. Lad os nu lige give dem god tid til at give os god inspi- Kl. 13:57 ration til at træffe politiske beslutninger. Kl. 13:55 Første næstformand (Bertel Haarder): Ministeren. Første næstformand (Bertel Haarder): Kl. 13:57 Christian Juhl. Kl. 13:55 Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup): Det er selvfølgelig helt utilfredsstillende, hvis muligheden for at bli- Christian Juhl (EL): ve henvist til genoptræning afhænger af, hvor mange år man har sid- Tror ministeren, at de 71 pct. af danskerne, som synes, det er vigtigt det på skolebænken. Det skal vi ikke acceptere. Så vil jeg i øvrigt til- at få nogle forbedringer af dagpengeområdet, synes, det er okay, at lade mig at glæde mig over, at Venstre nu er begyndt at interessere vi nu skal ud i en alvorlig valgkamp om, hvem der skal styre Dan- sig for ulighed i sundhedsvæsenet. Det næste bliver vel, at Liberal mark, og hver gang skal de kigge over på Socialdemokraterne, hvor Alliance begynder at bekymre sig om de arbejdsløse, eller at En- man vil sige, at kommissionens svar er: Ingen svar herfra. Og hvis hedslisten vil hjælpe børsspekulanter i skattely. det er ministerens mening, så vil jeg gerne til allersidst spørge: Har Hvorfor er det, at det klinger hult, når Venstre med bekymrede ministeren et trøstende ord eller et godt råd til de folk, som nu ufor- miner taler om ulighed i sundhedsvæsenet? Ja, så er det jo, fordi det skyldt ryger ud af dagpengesystemet uden at få noget svar på, hvor er den tidligere VK-regering, der på lange stræk skabte et A- og et vi skal hen? B-hold på sundhedsområdet. Det var VK-regeringen, der parkerede Kl. 13:56 pensionister, folk med kroniske sygdomme, folk, der havde mistet deres arbejde, og folk med små indkomster på B-holdet – alle dem, Første næstformand (Bertel Haarder): der ikke kunne få privat forsikring og springe køen over. Ministeren. Det var Venstre, som ifølge Rigsrevisionen spildte millioner af Kl. 13:56 danskernes skattekroner på at forgylde velgørerne i privathospitaler- ne, og det var Venstre, der var lodret imod – lodret imod – da jeg i Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen): marts sidste år slog fast, at der skal gøres en særlig indsats for de Jeg tror faktisk, at de 71 pct., som jeg selv tilhører, vil være optaget svageste patienter for at skabe reel lighed i sundhed. af, når der nu skal laves om på noget, som har så stor betydning for Den her regering, SR-regeringen, har kæmpet den modsatte vej. menneskers hverdag, nemlig den tryghed, det er at kunne være ar- Vi vil have mindre ulighed. Vi vil have et sundhedsvæsen, hvor folk bejdsløshedsforsikret, at det nu bliver et ordentligt og et robust sy- bliver behandlet efter, hvor syge de er, ikke efter, hvor godt forsikret stem og et system, som har mere tryghed i sig end det nuværende. de er. Vi vil have et sundhedsvæsen, hvor ingen borgere skal bekym- Og så må jeg bare sige, at det synes jeg sådan set er nogle klare pej- re sig om, om de har råd til at blive behandlet, hvis de bliver ramt af lemærker, som vi som regering og Socialdemokrati har sat på det her sygdom, hvor der bliver lyttet til patienters behov frem for systemet, område. Vi vil et andet, og vi vil et mere trygt dagpengesystem, men og vi vil have et sundhedsvæsen, hvor der er reel lighed i sundhed, vi vil bare også gerne sikre, at det er noget ordentligt og gennemar- også for de svageste patienter og også for patienter med kroniske bejdet og ikke et system som det, vi kender nu, som jo på mange må- sygdomme. Det kæmper vi sådan set for hver eneste dag. Jeg tror i der eller på stort set alle områder har spillet fallit. virkeligheden, at det er den største forskel mellem os og jer, og der- Kl. 13:57 for synes jeg da, at det er godt, hvis Venstre vil komme ind i kam- Første næstformand (Bertel Haarder): pen, hvis man altså mener det alvorligt. Tak til beskæftigelsesministeren og til hr. Christian Juhl. Kl. 13:59 Det næste spørgsmål er til ministeren for sundhed og forebyggel- Første næstformand (Bertel Haarder): se er stillet af hr. Flemming Damgaard Larsen, som nu vil oplæse sit Flemming Damgaard Larsen. spørgsmål. Kl. 13:59 Kl. 13:57 Flemming Damgaard Larsen (V): Spm. nr. S 1093 Tak for svaret, selv om jeg jo må sige, at jeg er dybt skuffet over, at 8) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: det her alvorlige forhold for kræftpatienter skal bruges til sådan no- Flemming Damgaard Larsen (V): get politisk fnidderfnadder, som ministeren lægger op til. Det er ikke Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at sundhedssystemet ikke det, jeg ønsker. Her er det kræftpatienternes forhold, der er i cen- skaber social ulighed, set i lyset af en ny undersøgelse fra Kræftens 14 Onsdag den 22. april 2015 (S 1092) trum, og det er det, vi skal finde nogle bedre løsninger på for de »Det er jo et opgør med grundprincippet i sundhedsloven, nemlig kræftpatienter, der er socialt udsatte. en let og lige adgang til sundhedsvæsenet – uanset hvem man er. Det Det er desværre sådan, at det er 33 procents større chance for, at er en lille smule rystende, at regeringen vil til at knæsætte et nyt ressourcestærke kræftpatienter får en genoptræningsplan end patien- princip om, at vi skal til at etablere A- og B-tilbud til patienterne ud ter med kort eller ingen uddannelse, og det er ikke noget, der er ved- fra deres uddannelse«. taget nogen steder i VK-regeringens tid og lignende; det er noget, Det er så Venstres officielle holdning til at tage hånd om dem, som foregår nu og her. Det viser undersøgelsen, og det er jo en helt som har særligt behov. Så det er altså på kanten til det hykleriske at frisk undersøgelse. stå her og påstå det modsatte. Det er jo helt urimeligt, at der er den her forskel på, om man har Kl. 14:03 en lang uddannelse eller man ikke har nogen uddannelse, og det er derfor, jeg godt vil have ministeren til at gå sagligt ind i sagen, og Første næstformand (Bertel Haarder): derfor jeg vil spørge ministeren: Hvor mener ministeren, at der Flemming Damgaard Larsen. konkret bør sættes ind for at mindske risikoen for, at socialt sårbare Kl. 14:03 patienter ikke bliver henvist til den nødvendige genoptræning? Kl. 14:01 Flemming Damgaard Larsen (V): Nu er det jo således, at det at være minister betyder, at man sidder på Første næstformand (Bertel Haarder): magtapparatet – der sidder man i en magtsituation – og det gør en Ministeren. opposition ikke, og derfor er det, at ministeren må træde i karakter, i Kl. 14:01 kraft af at vedkommende er minister, og sige til sit system: Hvordan kan vi gøre det her bedre? For det er jo, som jeg var inde på før, helt Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup): urimeligt, både det med, at man som veluddannet har 33 procents Det kan da godt være, at sandheden er ubehagelig at høre. Jeg synes større chance for at få en genoptræning, end hvis man ikke er velud- ikke desto mindre, der er grund til at holde fast i, at Venstre og Ven- dannet, og også det med, at det kun er 50 pct. af samtlige kræftpa- stres sundhedsordfører selv var imod, da jeg sagde, at vi skulle sætte tienter, der rent faktisk får en genoptræningsplan. Hvad er det, mini- ulighed stærkere på dagsordenen. Jeg synes, man underkender, at der steren konkret vil gøre, for at det sker, så alle bliver stillet lige? så sent som i 2014 er sat ekstra penge af til kræftrehabiliteringen, til Kl. 14:04 de forløbsprogrammer, som blev lavet i 2012, og at kommunerne for alvor har styrket deres indsats i 2013. Det kan godt være, at spørge- Første næstformand (Bertel Haarder): ren synes, det er ubehageligt, men når Venstre siger, at man vil be- Ministeren. kæmpe ulighed i sundhed, så skylder man jo også at forklare, hvor Kl. 14:04 pengene skal komme fra. Vi har fremlagt en finanslov, og vi har finansieret fuldt ud, hvad Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup): der skal ske. Venstre står og gør sig klog uden at have noget som I modsætning til Venstre har vi jo faktisk taget initiativer, og jeg står helst svar på, hvordan det her problem skal håndteres. her med en lang liste, som viser opregnede initiativer, som vil sikre, Kl. 14:01 at vi reducerer uligheden i sundhed. Det er bl.a. målrettede sund- hedstjek, det er bl.a. aktiv patientstøtte, det er bl.a. satsning for men- Første næstformand (Bertel Haarder): nesker med lungesygdomme, alle de ting, som vil betyde, at vi får et Flemming Damgaard Larsen. sundhedsvæsen, hvor man ikke kun har formel lighed, men hvor Kl. 14:01 man også har reel lighed, hvor man ikke, selv om man er kortuddan- net, skal se frem til at leve kortere og med ringere livskvalitet, end Flemming Damgaard Larsen (V): hvis man har en lang uddannelse. Jeg vil glæde mig meget, hvis Jamen det svar, ministeren her giver, har jo ikke noget at gøre med Venstre vil melde sig positivt ind i forhold til den dagsorden. Der det, at veluddannede kræftpatienter har større chance for at få en har man bare overhovedet ikke været endnu, hverken i gerning eller i genoptræning og rehabilitering end dem, der ikke har nogen uddan- ord. nelse. Det er jo det, spørgsmålet handler om, og ikke alt det andet Kl. 14:04 politiske fnidderfnadder, som ministeren åbenbart fortsætter med, og det er derfor, at ministeren er nødt til at gå på banen og svare sagligt Første næstformand (Bertel Haarder): og redeligt i forhold til de patienter, det her handler om. Det er jo Tak til ministeren for sundhed og forebyggelse, og tak til hr. Flemm- deres livsvilkår, det handler om, og når det er således, at omkring ing Damgaard Larsen. halvdelen ikke får en genoptræningsplan, vil jeg spørge: Hvad vil Det næste spørgsmål er til ministeren for børn, ligestilling, inte- ministeren så gøre konkret, for at de får det? gration og sociale forhold, igen stillet af hr. Flemming Damgaard Kl. 14:02 Larsen. Kl. 14:05 Første næstformand (Bertel Haarder): Ministeren. Spm. nr. S 1092 Kl. 14:02 9) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af: Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup): Flemming Damgaard Larsen (V): Det nytter ikke noget, at spørgeren bliver ved med at prøve at snakke Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at alle ældre får den sam- udenom. Den forskel, der er i vores sundhedsvæsen, har vi prøvet at me gode hjemmepleje uanset alder, bopæl og indkomst, set i lyset af adressere; vi har prøvet at sige, at vi bliver nødt til at kæmpe for en ny undersøgelse udført af KORA for Ældresagen, der viser, at der større lighed ved at sikre, at dem, der har mest behov, får den største er store udsving i forbruget af hjemmepleje blandt ældre over 65 år? hjælp. Hvad har Venstres svar været på det? Det har været, og nu ci- terer jeg: Første næstformand (Bertel Haarder): Hr. Flemming Damgaard Larsen for oplæsning af spørgsmålet. Onsdag den 22. april 2015 (S 1092) 15

Kl. 14:05 en bykommune, eller det er ældre i samme situation, der bor i en landkommune eller på landet. Det er urimeligt, og det er derfor, jeg Flemming Damgaard Larsen (V): har stillet spørgsmålet her til ministeren. For ministeren har jo i den Tak for det. Og spørgsmålet lyder: løbende dialog, ministeren har med kommunerne, mulighed for at Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at alle ældre får den skride ind og påpege, at der er nogle ting her, uden at anfægte det samme gode hjemmepleje uanset alder, bopæl og indkomst, set i ly- lokale, kommunale selvstyre, for det skal ministeren selvfølgelig ik- set af en ny undersøgelse udført af KORA for Ældre Sagen, der vi- ke, men alligevel påpege, at der er noget her, der skal tages særlig ser, at der er store udsving i forbruget af hjemmepleje blandt ældre hånd om. over 65 år? Der vil jeg godt spørge ministeren, hvad ministeren sådan helt Kl. 14:05 konkret vil gøre i forhold til den situation. Kl. 14:08 Første næstformand (Bertel Haarder): Ministeren. Første næstformand (Bertel Haarder): Kl. 14:05 Ministeren. Kl. 14:08 Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen): Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Tak for spørgsmålet. Jeg vil indlede med at sige, at ældre borgere (Manu Sareen): selvfølgelig skal have den hjælp, som de har behov for, og det skal Jeg tror ikke, at man kan stille det så sort-hvidt op. For hvis vi tager de uanset deres alder, bopæl og indkomst. Det ligger sådan set også i to kommuner, vil der selvfølgelig være forskel på indsatsen, og det formålet med den lovgivning, der udgør rammen for at give hjem- vil der også, i og med der er forskel på de ældre. Der er forskel på mehjælp. Det betyder, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte alle ældre, og jeg er sådan set glad for, at kommunerne går ind og ser borgers konkrete situation, et udgangspunkt, som jeg ved at hr. på den enkelte individuelt. Flemming Damgaard Larsen er enig med mig i. Det var også det, som var en del af den røde tråd og ånden i den Det er ikke nogen nyhed, at der er forskel på, hvem der får hjem- ældrepolitiske aftale, vi netop har lavet, hvor – som hr. Flemming mehjælp, for dem, der har brug for hjemmehjælp, er jo ofte de ældre, Damgaard Larsen også er bekendt med – det er den rehabiliterende der har en dårlig sundhedstilstand, og den ulighed har typisk fulgt indsats, som er i højsædet. Der går man netop ind og kigger på den den ældre gennem hele livet og er således ikke først opstået i en sen enkelte ældre og ser på, hvilke ressourcer lige præcis hr. Hansen el- alder. Den undersøgelse, som spørgsmålet refererer til, viser, at det ler hr. Larsen eller fru Jensen, eller hvem det nu måtte være, har. Og er de enlige ældre med lav indkomst og uddannelse, der får mest det synes jeg sådan set er en rigtig, rigtig god tilgang, for hvis man hjælp. Jeg mener også, at det vel nok havde været lidt mærkeligt, stiller nogle objektive kriterier op eller prøver med standardiserede hvis undersøgelsen havde vist det modsatte. For vi har jo lige slået tilgange, bliver det meget, meget vanskeligt, for det handler om fast, at hjemmehjælpen skal gives ud fra – hvad? Netop behovet. mennesker. Vi har et kommunalt selvstyre i Danmark, og det betyder, at visi- Kl. 14:09 tationen til hjemmeplejen er lagt ud til kommunerne. Det betyder og- så, at der kan være forskelle fra kommune til kommune. Det gælder Første næstformand (Bertel Haarder): for ældreområdet og for alle andre velfærdsområder. Jeg tror dog ik- Flemming Damgaard Larsen. ke, Venstre mener, at vi skal til at ændre på det kommunale selvsty- Kl. 14:09 re, og det hører jeg heller ikke hr. Flemming Damgaard Larsen sige. Det, vi kan gøre på Christiansborg, er at skabe nogle gode ram- Flemming Damgaard Larsen (V): mer for, at kommunerne kan udføre deres opgaver, og derfor glæder Undersøgelsen viser jo også, at mænd har et langt, langt større for- jeg mig også over, at vi sammen med Venstre og de andre satspulje- brug på det her område, end kvinder har, og det har nok noget at gø- partier netop har indgået en aftale om at ændre de forebyggende re med det kønsrollemønster, som har været hidtil, indtil for nylig i hjemmebesøg. Den forebyggende indsats er nemlig meget vigtig, hvert fald, hvor kvinder i langt højere grad klarer det huslige. Og hvis vi skal undgå, at der overhovedet bliver behov for hjemme- hvis mænd pludselig bliver enlige, har de et problem dér. Det kunne hjælp. Jeg er især glad for, at de forebyggende besøg fremover vil måske tale for, at der bliver gjort en særlig indsats for at kvalificere kunne målrettes de borgere over 65 år, der er i en særlig risikogrup- tilbuddet til mænd, således at de nærmer sig det træk på forbruget, pe, for lige præcis det kan også være med til at udligne den sociale som kvinder har. Kunne ministeren forestille sig en eller anden ind- ulighed. Tak. sats i den henseende? Kl. 14:07 Kl. 14:10

Første næstformand (Bertel Haarder): Første næstformand (Bertel Haarder): Flemming Damgaard Larsen. Ministeren. Kl. 14:07 Kl. 14:10

Flemming Damgaard Larsen (V): Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Mange tak for svaret. Nu er Danmark jo kendt for at være et land, (Manu Sareen): der passer godt på de svageste, og sådan skulle det også gerne blive Jeg er fuldstændig enig i, at der er en ulighed der. Og det er også ved med at være. Og vi skal selvfølgelig også, som ministeren var fuldstændig rigtigt, at præmissen for rigtig mange mænd er, at speci- inde på, sikre det kommunale selvstyre, for det er bedre, at de lokalt elt ved dødsfald står man alene, og man har svært ved at klare de i kommunerne finder ud af, hvordan de skal indrette det her område i ting, som man måske har været to om tidligere. Det kan også, som forhold til de ældre. hr. Flemming Damgaard Larsen siger, være på grund af kønsroller- Men for den enkelte ældre har det stor betydning, om vedkom- ne, hvis ens hustru har været den, der har lavet mad. mende får den hjælp, som der virkelig er behov for. Og der viser un- Men hr. Flemming Damgaard Larsen sparker faktisk en åben dør dersøgelsen her jo, at der er stor forskel på, om det er ældre, der bor i ind, for vi gør rigtig meget, forstået på den måde, at der sker rigtig 16 Onsdag den 22. april 2015 (S 1098) meget ude i det ganske land, madlavningskurser osv., men også hvad Skriftlig begrundelse angår sådan et helt centralt emne, som også hører til her, nemlig ensomhedsproblematikken, for det er et stort problem. Jeg kan garante- Der henvises til artiklen: »Kriminelle unge sendes på skiture for dine re hr. Flemming Damgaard Larsen, at jeg rent faktisk er i dialog med penge«, Metroxpress København den 13. april 2015. Ældre Sagen netop om ensomhedsproblematikken næsten ved hvert møde, vi har. Jeg havde et, jeg tror, det var i går eller i forgårs. Dag- Første næstformand (Bertel Haarder): ene kan være lidt svære at holde rede på. Hr. Kim Christiansen vil nu oplæse spørgsmålet. Så vi er fuldstændig enige. Lige i øjeblikket kører der en kam- Kl. 14:13 pagne, og på fredag, kan jeg sige, vil der også køre en kampagne om ensomhed, for det er et stort problem. Kim Christiansen (DF): Kl. 14:11 Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at den sikrede døgnin- stitution Grenen på Djursland har brugt knap 0,25 mio. kr. på to ski- Første næstformand (Bertel Haarder): ture til Østrig i uge 7 for kriminelle og kriminalitetstruede unge? Flemming Damgaard Larsen. Kl. 14:13 Kl. 14:11 Første næstformand (Bertel Haarder): Flemming Damgaard Larsen (V): Ministeren. Jeg er meget glad for, at ministeren tager det med ensomhed op, for Kl. 14:13 det var det sidste, jeg godt ville berøre her. For undersøgelsen viser også, at der er rigtig mange ældre, der er ensomme, og at den eneste Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kontakt, de i virkeligheden har af social karakter, er med den hjem- (Manu Sareen): mehjælper, der kommer i hjemmet. Derfor må der jo også her ske en Tak for spørgsmålet, som handler om lige præcis metroXpress' om- anden og kvalificeret indsats for at sikre, at de ældre i den situation tale af nogle helt konkrete unge, som har været på skitur i, så vidt jeg får opbygget nogle sociale kompetencer og nogle sociale relationer husker, uge 7. Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at unge, der over- osv. Der er jeg meget glad for at høre, at ministeren tager det op med træder loven, skal vide og selvfølgelig også opleve, at det har konse- Ældre Sagen, men kunne ministeren løfte lidt af sløret for, hvad mi- kvenser for dem selv, ofrene og samfundet. Samtidig skal vi selvføl- nisteren i øvrigt vil gøre i den sammenhæng, for det er meget vig- gelig også hjælpe de unge på ret kurs til et normalt liv med uddan- tigt? nelse, beskæftigelse og selvfølgelig uden kriminalitet. Kl. 14:12 Jeg synes for det første, at det er vigtigt at slå fast, at de børn og unge, hvor det er en dommer, der har besluttet, at de skal frihedsbe- Første næstformand (Bertel Haarder): røves, ikke kan forlade i institutionen. Det er klart. Derfor kan de Ministeren. som udgangspunkt sådan set heller ikke komme på ferie. De børn og Kl. 14:12 unge, som den her artikel i metroXpress handler om, er altså ikke fri- hedsberøvede, men anbragt på en åben afdeling. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold For det andet er det ikke kun unge, som har begået kriminalitet, (Manu Sareen): som bliver anbragt på sikrede institutioner. Der anbringes sådan set Men i vores ældrepolitiske aftale har vi netop også afsat midler til også unge af andre socialpædagogiske grunde, f.eks. fordi de har be- det. Heldigvis er Ældre Sagen selv en meget, meget aktiv aktør på hov for socialpædagogisk observation eller behandling. det her område. Og så kan jeg afsløre – jeg ved ikke, om det har stor I forhold til den konkrete historie vil jeg ikke stå her og vurdere, interesse – at jeg selv på fredag, tror jeg nok, skal ud at cykle med om det er rimeligt eller ej, at der er nogle konkrete unge, som har nogle ældre. For det at komme ud og være sammen med andre er været på ferie. Det er sådan set noget, som fagpersonerne ude i kom- faktisk en del af det. Og i, jeg tror nok, det er i København, er der munerne, der selvfølgelig kender de unge og deres sager meget bed- unge mennesker, som har købt rickshawcykler, så man kan tage ud re end jeg, kan og skal vurdere. og netop være sammen med ældre og give dem en mulighed for at få I forhold til den konkrete institution, Grenen, er det Region Mid- et socialt fællesskab og så fremdeles. tjylland, som er ansvarlig for driften og institutionen og dermed også Det er en lillebitte del af det. Det, der er min pointe, er, at det er for, at ressourcerne anvendes ansvarligt og hensigtsmæssigt i forhold noget, som vi er meget, meget fokuserede på. Og jeg ved, at vi er til formålet med indsatsen. Det politiske ansvar ligger selvfølgelig fuldstændig enige om det her, nemlig at ensomhed er en stor pro- også i regionsrådet. blemstilling, som vi fortsat skal have fokus på. Vi har i Folketinget desuden bestemt, at fem socialtilsyn skal føre Kl. 14:13 tilsyn med, at tingene foregår efter bogen på institutionerne, og at socialtilsynet fører tilsyn med både institutionens økonomi og også, Første næstformand (Bertel Haarder): og det er jeg sådan set også rigtig glad for, deres indsats. Det system Tak til Flemming Damgaard Larsen. har jeg tiltro til, og derfor mener jeg heller ikke, at sådan en pædago- Ministeren bliver siddende, for det næste spørgsmål er også til gisk indsats er noget, som vi skal blande os i fra Christiansborgs si- ham, stillet af hr. Kim Christiansen. de. Tak. Kl. 14:13 Kl. 14:16

Spm. nr. S 1098 (omtrykt) Første næstformand (Bertel Haarder): 10) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for- Hr. Kim Christiansen. hold af: Kl. 14:16 Kim Christiansen (DF): Hvad er ministerens holdning til, at den sikrede døgninstitution Gre- Kim Christiansen (DF): nen på Djursland har brugt knap 0,25 mio. kr. på skiture til Østrig i Det er jo sjældent at se en minister løbe så stærkt baglæns, for det uge syv for kriminelle og kriminalitetstruede unge? her er tilsyneladende ikke ministerens ansvarsområde. Jeg har egentlig også oprindelig stillet spørgsmålet til justitsministeren, men så Onsdag den 22. april 2015 (S 1098) 17 blev det flyttet, for når det er unge kriminelle, er det ikke sådan rigti- Kl. 14:18 ge kriminelle; så er det sådan noget med socialpædagogiske tiltag. Det er så fair nok, og det må jeg acceptere. Men jeg havde egentlig Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold forventet, at ministeren på det område kunne give mig en forklaring (Manu Sareen): på det. Det ville være rart at få det skriftligt, for det har jeg sådan set ikke Der er jo masser af hårdtarbejdende og studerende unge menne- tal på, og jeg kan ikke garantere, at vi overhovedet har tal på det, sker, som passer deres ting, og som ikke har råd til at tage på skife- men vi vil selvfølgelig forsøge – det er klart – at indhente den viden. rie. Så har ministeren ikke en idé om, at det her godt kunne virke en Det gør vi med alle de spørgsmål, som vi nu måtte få stillet. smule anstødeligt på dele af befolkningen, at man på den her måde Med hensyn til vores 11-punktsplan er det fuldstændig korrekt, at belønner kriminelle ved at sende dem på skiferie – ovenikøbet for det er en rigtig, rigtig fin plan, som et eller andet sted også skal for- skatteborgerpenge? hindre, at de unge når så langt som til at komme på Grenen. For det Kl. 14:16 handler om forebyggelse, det handler om at tage fat i dem, allerede når der sker en førstegangshandling, f.eks. med reaktionsrådene, Første næstformand (Bertel Haarder): hvor vi samler forældre og relevante involverede myndigheder, for Ministeren. at der netop kan skrides ind rigtig, rigtig hurtigt, så de unge også har Kl. 14:16 en oplevelse af, at der faktisk er nogle, der holder øje med dem og kigger efter, hvad de laver. Så derfor er det som sagt i al sin enkel- Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold hed også for at undgå, at de skal nå derhen. Så har vi også en lille- (Manu Sareen): brorstrategi i vores handleplan, som handler om at identificere nogle Jeg ved ikke, om det kan virke anstødeligt på hele befolkningen, af de her familier, og det er igen, for at vi kan undgå en kriminel lø- men jeg er ikke uenig i, at det kan virke problematisk for nogle. Jeg bebane for de unge. læste også artiklen og læste også det, som ordførerens kollega i Kl. 14:19 Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, var citeret for, nemlig at han var krænket – så vidt jeg husker – på sin retsfølelse. Og det kan jeg så- Første næstformand (Bertel Haarder): dan set godt forstå. Men det er jo også derfor, man skal have den yd- Kim Christiansen. myghed og sådan set også armslængde til den pågældende instituti- Kl. 14:19 on, når det handler om at begynde at gætte på, hvad baggrunden er for, at de er taget af sted. Der kan selvfølgelig være masser af pæda- Kim Christiansen (DF): gogiske hensyn, som bliver klarere, når man dykker ned i det. Men Dansk Folkeparti synes også, at forebyggelse er godt, men hvis fore- som jeg også indledte med at sige, er det noget, som ansatte og fag- byggelsen ikke har virket – og det må vi jo sige at der er eksempler personer ude på Grenen selvfølgelig har vurderet. Det er dem, der på at den ikke gør – og man har begået kriminalitet, så er vi altså og- kender de unge, det er også dem, der kender sagerne, og det er dem, så af den opfattelse, at man skal have en straf. Så skal man i hvert der har vurderet, at det her er værd at bruge midler på. fald ikke belønnes med skiture. Kl. 14:17 Så svarede ministeren ikke på det med rejser som en del af et pæ- dagogisk forløb. Jeg mener, at ungdomssanktionen skulle ligge un- Første næstformand (Bertel Haarder): der kriminalforsorgen, men her er der et politisk flertal, der mener Kim Christiansen. noget andet. Men hvis man mener, at det her er et led i det pædago- Kl. 14:17 giske forløb, så skulle man måske henstille til de her forskellige institutioner i regioner og kommuner, at de ikke har nødig at rejse til Kim Christiansen (DF): Østrig, men måske kunne kigge til Sverige. Ellers er Gribskov og Jeg er nødt til at pointere, at jeg ikke ved, om det kan bunde i, at der Rold Skov glimrende steder at motionere de unge mennesker, hvis er nogle pædagoger, der har syntes, at det kunne være morsomt at de trænger til frisk luft, så det kunne jeg jo anbefale, og det er rela- komme på skiferie. Men så er der jo også ganske udmærkede skis- tivt billigt. portsteder lige på den anden side af vandet, altså ovre i Sverige, som Kl. 14:20 man ovenikøbet kan sejle til fra Grenaa. Så det havde måske været nærliggende at holde omkostningerne lidt nede, hvis man død og pi- Første næstformand (Bertel Haarder): ne skulle på skiferie. Tak til hr. Kim Christiansen. Nej, undskyld, vi skal have et svar. Regeringen er jo lige kommet med en ny 11-punktsplan mod Værsgo til ministeren. ungdomskriminalitet til 270 mio. kr. Jeg har kun lige haft tid til at Kl. 14:20 skimme den, men der synes jeg måske ikke det fremgår, at man har særlig meget lyst til at stramme op på lige netop sådan et område Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold her. Det er den ene ting. Den anden ting er et spørgsmål, som jeg (Manu Sareen): måske skal stille skriftligt til ministeren, og det handler om, hvad der Jeg er helt enig i, at Rold Skov og Gribskov også er rigtig gode ste- egentlig talt totalt set bliver brugt på rejser til udlandet, hvor man der til rekreative formål. Men jeg er desværre nødsaget til at skuffe rejser rundt og belønner kriminelle unge mennesker i stedet for spørgeren, for jeg har ikke tænkt mig at tage kontakt til de mange, egentlig at behandle dem som det, de er, nemlig kriminelle. mange institutioner, vi har, og gøre dem opmærksom på det. For de Kl. 14:18 har lavet en socialpædagogisk vurdering, og den må vi selvfølgelig have tillid til. Den armslængde skal der selvfølgelig være. Første næstformand (Bertel Haarder): Vi har, som ordføreren selvfølgelig også udmærket er klar over, Ministeren. kommunalt selvstyre. Det er derude, ansvaret ligger, og den social- pædagogiske linje lægges af Grenen, og ansvaret ligger der. Der går jeg selvfølgelig ud fra, at de som noget helt naturligt kigger på, hvordan økonomien er, hvad formålet er, og hvad det er, de gerne vil op- nå. Nogle gange kan det være, at stedet er Gribskov, og andre gange kan det være, at det som i det her tilfælde er Østrig. 18 Onsdag den 22. april 2015 (S 974)

Kl. 14:21 Kl. 14:24

Første næstformand (Bertel Haarder): Lars Christian Lilleholt (V): Tak til hr. Kim Christiansen og til ministeren for børn, ligestilling, Da lovforslaget om engrosmodellen blev sendt i høring, stod der sort integration og sociale forhold. på hvidt, at formålet med at udskyde engrosmodellens indførelse til Det næste spørgsmål er til en minister med en næsten lige så lang den 1. marts 2016 var at undgå, at det forventede engangsunderskud titel, nemlig klima-, energi- og bygningsministeren, og det er stillet ved engrosmodellens indførelse på 1 mia. kr. faldt i 2015, for at sik- af hr. Lars Christian Lilleholt. re, at Danmark holdt sig inden for underskudsgrænsen i EU's stabili- Kl. 14:22 tets- og vækstpagt i 2015. Er ministeren ikke enig i, at det siger meget om regeringens øko- Spm. nr. S 974 (omtrykt) nomiske politik, at regeringen kører så tæt på kanten, at regeringen 11) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: ikke er i stand til at gennemføre sin egen klima- og energipolitik? Lars Christian Lilleholt (V) (medspørger: Peter Christensen (V)): Kl. 14:24 Mener ministeren, at den planlagte indførelse af engrosmodellen den 1. marts 2016 kan gennemføres, herunder at der er finansiering af Første næstformand (Bertel Haarder): det forventede engangsunderskud på 1 mia. kr. i 2016? Ministeren. Kl. 14:24 Første næstformand (Bertel Haarder): Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen): Kl. 14:22 Tak for det. Når det har været nødvendigt at udskyde ikrafttrædelsen af engrosmodellen fra oktober 2015 til marts 2016, skyldes det flere Lars Christian Lilleholt (V): overvejelser. Det har spillet ind, at den reviderede engrosmodel for- Tak til formanden. Mener ministeren, at den planlagte indførelse af ventes at give et engangstab for statskassen som beskrevet i mit før- engrosmodellen den 1. marts 2016 kan gennemføres, herunder at der ste svar, men en udskydelse giver branchen bedre tid til at imple- er finansiering af det forventede engangsunderskud på 1 mia. kr. i mentere den reviderede engrosmodel. Det skal ses i lyset af, at det 2016? tog længere tid end ventet at finde på et godt alternativ til den oprin- Kl. 14:22 delig påtænkte forsikringsordning. Så jeg må sige, at selv om alle grunde selvfølgelig altid kommer i Første næstformand (Bertel Haarder): betragtning, er det altovervejende af hensyn til engrosmodellen og Ministeren. dens udførelse, at vi har gjort det, som vi har gjort det. Det er ikke af Kl. 14:22 hensyn til den økonomiske politik. Kl. 14:25 Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen): Mange tak, og tak for spørgsmålet. I det fremsatte lovforslag om en- Første næstformand (Bertel Haarder): grosmodellen var det oprindelig tanken, at ikrafttrædelsen skulle væ- Lars Christian Lilleholt. re den 1. marts 2016, men høringen af lovforslaget har imidlertid gi- Kl. 14:25 vet anledning til, at engrosmodellens ikrafttræden er justeret fra den 1. marts 2016 til den 1. april 2016. Det er ud fra et ønske fra Energi- Lars Christian Lilleholt (V): net.dk og fra Dansk Energi. Det er min klare forventning, at model- Regeringens konvergensprogram fra marts viser, at regeringen igen i len kan og vil blive indført den 1. april 2016 som planlagt. 2016 forventer at udnytte den offentlige kassekredit fuldt ud. Rege- Med den foreslåede justering af engrosmodellen bevares afgifts- ringen går således helt til underskudsgrænsen i budgetloven på 0,5 pligten hos netvirksomhederne, der fortsat skal indbetale elafgift til pct. af BNP. Samtidig forventes et faktisk underskud på 2,6 pct. staten. Elhandelsvirksomhederne vil skulle viderefakturere elafgif- Så kan ministeren garantere, at der i 2016 er råd til at gennemføre terne til slutkunderne, så slutkunderne kun får én regning. Efter lov- den planlagte elreform, engrosmodellen? forslaget vil netvirksomhederne tidligst kunne fakturere elhandel- Kl. 14:25 svirksomhederne for elafgifterne med en betalingsfrist den 25. i må- neden efter forbrugsmåneden. På den måde sikres det, at elhandel- Første næstformand (Bertel Haarder): svirksomheder har mulighed for at opkræve afgifter fra deres kun- Ministeren. der, før afgifterne skal betales til netvirksomhederne. I dag fakture- Kl. 14:25 rer netvirksomhederne i høj grad kunder, som ikke er storforbrugere, forud. Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen): Lovforslaget vil altså betyde en forskydning af indbetalingen af Jeg kan garantere, at der er finansiering, så vi kan gennemføre det disse kunders elafgifter på 1 måned i forhold til praksis i dag. Og 1 som planlagt, ja. måneds forsinkelse af faktureringen for ikkestorforbrugere skønnes Kl. 14:26 at medføre en engangsvirkning for statskassen på 1 mia. kr. i 2016. Første næstformand (Bertel Haarder): Konkret betyder det, at staten kan forvente at modtage den samme Nu skulle vi have haft en medspørger, men da vi ikke har en til afgiftsbetaling, men 1 måned senere end i dag. Eventuelle udgifter stede, giver jeg hr. Lars Christian Lilleholt ordet for det sidste som følge af implementering af engrosmodellen vil som alle andre spørgsmål. udgifter og indtægter blive håndteret i forbindelse med finansloven Kl. 14:26 for 2016. Så ja, jeg kan bekræfte, at omkostningerne ved udskydelsen af Lars Christian Lilleholt (V): engrosmodellen vil blive håndteret. Tak. Regeringens udskydelse af engrosmodellen gav elkunderne en eks- Kl. 14:24 traregning på omkring 100 mio. kr. Regeringens nølen og uansvarli- ge økonomiske politik rammer altså elforbrugerne direkte på penge- Første næstformand (Bertel Haarder): Lars Christian Lilleholt. Onsdag den 22. april 2015 (S 1079) 19 pungen. Kan elkunderne se frem til flere ekstraomkostninger, hvis forslag til løsningsmodeller, der er foreløbigt drøftet med Kommis- regeringen udskyder engrosmodellen igen? sionens konkurrencegeneraldirektorat. Kl. 14:26 Det er selvfølgelig den proces, der nu pågår, og vi glæder os selv- følgelig til så hurtigt som muligt at komme med et resultat af vores Første næstformand (Bertel Haarder): forhandlinger fra Kommissionen, men det er som sagt en drøftelse, Ministeren. der foregår efter det mandat, der er vedtaget i energiforligskredsen. Kl. 14:26 Kl. 14:28

Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen): Første næstformand (Bertel Haarder): Hvis engrosmodellen skulle udskydes yderligere, vil jeg tro, det ville Lars Christian Lilleholt. påføre ekstraomkostninger. Men det er jo bestemt ikke planen. Vi Kl. 14:28 har selvfølgelig et ønske om at gennemføre og en plan for at gen- nemføre engrosmodellen som skitseret i lovgivningen. Så det er et Lars Christian Lilleholt (V): hypotetisk spørgsmål, men jeg vil antage, at svaret vil være et ja; det Tak for det. Jeg vil gerne høre ministeren om, hvilken løsningsmodel ville påføre ekstraomkostninger, hvis man udskød det yderligere, ministeren foretrækker. Er det at åbne op for mere udbud til udlan- hvilket ikke er planen. det, så projekter i andre lande kan få dansk PSO-støtte, eller er det, Kl. 14:26 at PSO-afgiften kommer på finansloven? Kl. 14:28 Første næstformand (Bertel Haarder): Spørgsmålet er sluttet. Første næstformand (Bertel Haarder): Det næste spørgsmål er ligeledes stillet af hr. Lars Christian Lil- Ministeren. leholt, og det er ligeledes til klima-, energi- og bygningsministeren. Kl. 14:28 Kl. 14:27 Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen): Spm. nr. S 1079 Det er klart, at det opdrag, jeg har fået fra energiforligskredsen, er at 12) Til klima-, energi- og bygningsministeren af: finde en ordning, således at vores støtte til den grønne omstilling er Lars Christian Lilleholt (V): traktatmedholdelig og i orden med EU, og i overensstemmelse med I Børsen den 15. april 2015 udtaler De Radikales klima- og energio- den aftale, vi lavede i december, søger vi muligheder for justering af rdfører, Andreas Steenberg, at »vi er nødsaget til at se på PSO-afgif- PSO-systemet, så Kommissionen vil se det som traktatmedholdeligt. ten på et tidspunkt, men vores udgangspunkt er ikke, at den kommer Men vi søger efter de muligheder, der i sidste ende giver det bedste på finansloven« – er det udtryk for regeringens samlede holdning, at beslutningsgrundlag for at finde en langsigtet løsning. PSO-afgiften som udgangspunkt ikke skal på finansloven, og hvis Jeg har ikke som sådan noget, jeg foretrækker frem for andet, ikke regeringen vil have PSO-afgiften på finansloven, hvordan vil omend det, der er det pålagte opdrag, er at finde noget, som selvføl- regeringen så finansiere den grønne omstilling efter 2016, hvor den gelig er traktatmedholdeligt, og det siger sig selv, at det selvfølgelig midlertidige aftale med Kommissionen udløber? skal være en ordentlig måde at finansiere vores grønne omstilling på. Tak. Første næstformand (Bertel Haarder): Kl. 14:29 Værsgo. Kl. 14:27 Første næstformand (Bertel Haarder): Lars Christian Lilleholt. Lars Christian Lilleholt (V): Kl. 14:29 Tak for det, formand. I Børsen den 15. april 2015 udtaler De Radika- les klima- og energiordfører, Andreas Steenberg, at »vi er nødsaget Lars Christian Lilleholt (V): til at se på PSO-afgiften på et tidspunkt, men vores udgangspunkt er Mener ministeren, at der er tilstrækkelig sikkerhed med hensyn til fi- ikke, at den kommer på finansloven« – er det udtryk for regeringens nansieringen af den grønne omstilling, når nu regeringen kun har få- samlede holdning, at PSO-afgiften som udgangspunkt ikke skal på et forhandlet en midlertidig aftale på plads med Europa-Kommissio- finansloven, og hvis ikke regeringen vil have PSO-afgiften på fi- nen, som udløber med udgangen af 2016? nansloven, hvordan vil regeringen så finansiere den grønne omstil- Kl. 14:29 ling efter 2016, hvor den midlertidige aftale med Kommissionen ud- løber? Første næstformand (Bertel Haarder): Kl. 14:27 Ministeren. Kl. 14:29 Første næstformand (Bertel Haarder): Ministeren. Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen): Kl. 14:27 Tak. Den foreløbige sikkerhed, der ligger frem imod 2017, er jo det arbejdsrum, vi har, til at finde en langvarig løsning, men jeg opfatter Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen): ikke den nuværende løsning som tilstrækkelig, netop fordi den er Tak for det. I december 2014 blev der opnået enighed i energifor- midlertidig. Så vi har via forhandlinger med Kommissionen vundet 2 ligskredsen om et tilsagnspapir om, at der skal findes en langsigtet år til at finde den langsigtede løsning. Så nej, jeg opfatter ikke den løsning med virkning fra den 1. januar 2017. Forligskredsen for- nuværende situation som – ja – tilstrækkelig. Det er klart. Det er en pligtede sig til at finde en langsigtet løsning på PSO-diskriminerin- overgangsfase, frem til at den endelige er fundet. gen, hvor finansieringen af VE-støtten er EU-traktatmedholdelig og Kl. 14:30 ikke medfører finansiering via finansloven. Af tilsagnspapiret frem- går det ligeledes, at der skal nedsættes en tværministeriel arbejds- Første næstformand (Bertel Haarder): gruppe om en langsigtet PSO-løsning, som skal afrapporteres til Lars Christian Lilleholt, det sidste spørgsmål. energiforligskredsen, samt at afrapporteringen skal bestå af konkrete 20 Onsdag den 22. april 2015 (S 1083)

Kl. 14:30 Skørping som stop for IC-tog og ikke Støvring, altså ikke begge stationer, men ellers må jeg få et opfølgende spørgsmål. Lars Christian Lilleholt (V): Det er i hvert fald sådan i dag, at IC-togene til og fra Aalborg Er ministeriet og regeringen i gang med at se på, hvilke fordele og stopper på alle stationer i Himmerland, herunder Skalborg, Sven- ulemper der vil være ved de forskellige modeller? Og vil regeringen strup, Støvring og Skørping på Aalborg Nærbane. Og det gør de for indkalde forligskredsen til møder og forhandlinger om en langsigtet at sikre nærbanestationernes halvtimesdrift. Ved Region Nordjyl- model? lands overtagelse af den lokale togdrift i 2017 udvides driften på Kl. 14:30 nærbanen med et ekstra regionaltog pr. time og retning. Herefter er det ikke nødvendigt at stoppe med IC-togene af hensyn til halvtimes- Første næstformand (Bertel Haarder): driften. Det vil give passagererne i intercitytogene kortere rejsetid til Ministeren. og fra Aalborg. For at undgå, at alle passagerer mellem nærbanen og Kl. 14:30 Hobro, Aarhus eller andre stationer syd for Skørping skal omvejen ind om Aalborg, planlægges IC-togene fortsat at stoppe i Skørping, Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen): så man kan stige om her mellem nærbanen og IC-togene. Det er, for- Ja, det kan jeg bekræfte. Vi er i gang med at lave forskellige sonde- di Skørping både er den største station på Aalborg Nærbane og den ringer, men jo altså i samarbejde med Kommissionen, så jeg ser in- sydligste endestation; derfor er Skørping det naturlige omstignings- gen videre grund til at indkalde forligskredsen til drøftelser om f.eks. punkt for flertallet af passagererne. tiltag, der ville blive underkendt af Kommissionen. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at spørgsmålet om, hvor IC-tog- Så rækkefølgen i det er, at vi i første omgang forsøger at samar- ene skal standse, optager sindene lokalt. Det gør det mange steder i bejde med Europa-Kommissionen og at finde ud af, hvad for en bane Danmark og også her. Derfor er der også i min aftale med Region vi skal spille den her bold på, og i anden omgang selvfølgelig så at Nordjylland indeholdt en bestemmelse om, at man eventuelt kan snakke med de danske partier for at finde en ordentlig ordning, som vælge at prioritere et IC-stop i Støvring i stedet for i Skørping, men alle parter er enige i. Kl. 14:30 man kan altså ikke få begge dele, for det vil indebære et for stort tab af tid for passagererne. Hvis IC-togene også skal stoppe i Støvring, Første næstformand (Bertel Haarder): vil det påføre de gennemkørende rejsende et tidstab, der er fem til Tak til både spørgeren og ministeren for forbilledlig overholdelse af seks gange større end tidsfordelene for passagererne i Støvring. taletiderne. Så det er altså det overordnede samfundsmæssige hensyn, der Det næste spørgsmål er til transportministeren af fru Lisbeth gør, at man har valgt denne løsning. Bech Poulsen. Kl. 14:33 Kl. 14:31 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Spm. nr. S 1083 Tak til ministeren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo. 13) Til transportministeren af: Kl. 14:33 Lisbeth Bech Poulsen (SF): Lisbeth Bech Poulsen (SF): Mener ministeren stadig, at det giver mest mening at fastholde Skør- Jeg kan godt forestille mig, at transportministeren får mange spørgs- ping som stationsby, og at det er et problem, hvis intercitytoget ikke mål, og det er jo netop, fordi det er et rigtig vigtigt område, som mi- stopper i en stationsby, der er endestation, jf. svaret på spørgsmål 90 nisteren er minister for, og det betyder utrolig meget for folk, at der fra Transportudvalget, i indeværende folketingsår? er god kollektiv trafik der, hvor de bor. Og når vi nu er i gang med at lave en stor omkalfatring af den danske kollektive trafik, for at det Skriftlig begrundelse skal blive meget bedre og meget hurtigere at komme frem og tilbage, så betyder det jo rigtig meget for folk. Der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmål 90 fra Trans- Lokalt i Skørping og Støvring er der jo usikkerhed om, hvad det portudvalget alm. del. kommer til at betyde. Og hvad angår en lille by som Skørping, har folk bosat sig netop sådan et sted, fordi det, udover at være meget, Første næstformand (Bertel Haarder): meget smukt, også er en stationsby, og derfor ville det betyde utrolig Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. meget for stedet, hvis det ikke blev der, der fortsat skulle være stati- Kl. 14:31 onsby. Derfor spørger jeg også ministeren, fordi ministeren jo er mini- Lisbeth Bech Poulsen (SF): ster for alle landets stationsbyer, kan man sige. Og derfor er det jo Tak, formand. Mener ministeren stadig, at det giver mest mening at ikke uden betydning, når ministeren i et svar til Transportudvalget fastholde Skørping som stationsby, og at det er et problem, hvis in- siger, hvad ministeren selv synes er den mest optimale løsning. Så tercitytoget ikke stopper i en stationsby, der er endestation, jævnfør det er egentlig derfor, jeg har spurgt ind til det. Ministeren har i sva- svaret på spørgsmål 90 fra Transportudvalget i indeværende folke- ret givet udtryk for – og ministeren har også gentaget det i dag, som tingsår? jeg har forstået det – at den mest optimale løsning ville være at beva- Kl. 14:31 re den sydligste stationsby, som er Skørping, også fordi det er der, der er allerallerflest, der tager toget. Første næstformand (Bertel Haarder): Kl. 14:35 Ministeren. Kl. 14:31 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak. Ministeren. Transportministeren (Magnus Heunicke): Tak for spørgsmålet. Jeg lægger til grund for min besvarelse, at det, fru Lisbeth Bech Poulsen spørger til, er planerne om at fastholde Onsdag den 22. april 2015 (S 1090) 21

Kl. 14:35 Kl. 14:37

Transportministeren (Magnus Heunicke): Transportministeren (Magnus Heunicke): Det er jo sandt. Hele formålet er jo, at vi nu får nogle hurtigere tog, Det var så smukt sagt, næsten helt poetisk, og jeg tror ikke, jeg kan som skal vinde nogle markedsandele fra biltrafikken, og det handler tilføje mere. Men jeg støtter det fuldt og varmt. Der er ingen tvivl først og fremmest om at være konkurrencedygtig på køretiden, så vi om, at det bliver lidt besværligt, mens vi bygger, meget besværligt skal altså have hastigheden op. I det, der ligger nu, er det sådan, at endda, men når først vi er færdige, bliver det til gavn for hele Dan- den mest sydlige stationsby, nemlig Skørping, er den, hvor det giver mark – Blomsterdanmark og også alle andre steder i Danmark – at vi mest trafikal mening at fastholde det stop. Og det er det, vi lægger får hurtigere tog, en bedre togdrift. Det har vi virkelig sukket efter i op til. Der er så lagt op til, at hvis man lokalt vælger noget andet, mange, mange år. kan man gøre det, men det er så op til de lokale og regionale myn- Kl. 14:38 digheder at træffe den beslutning. Men vores oplæg er, at man altså fastholder stoppet i Skørping, Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): som er den sydligste stationsby. Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Kl. 14:35 Det næste spørgsmål er til miljøministeren af fru Pia Adelsteen. Kl. 14:38 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak. Spørgeren, værsgo. Spm. nr. S 1090 Kl. 14:35 14) Til miljøministeren af: Pia Adelsteen (DF): Lisbeth Bech Poulsen (SF): Kan ministeren oplyse, hvad der kom ud af mødet med Hjørring Jeg siger mange tak for det klare svar. Vi ved jo godt, at beslutnin- Kommune fredag den 13. marts 2015 vedrørende de berørte som- gen netop er overgået til Region Nordjylland, som også vil diskutere merhuse ved Nørlev Strand, og om de berørte husejere kan forvente det her med Rebild Kommune. Jeg forstår også godt ministerens op- hjælp i form af erstatning eller andet? læg om, at for netop at vinde noget tid med den nye IC-model, bliver man nødt til at lave nogle ting om. Og derfor er jeg bare glad for at Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): kunne få et klart svar fra transportministeren i dag om, hvad ministe- Værsgo. ren synes er den mest optimale model. Kl. 14:38 Kl. 14:36 Pia Adelsteen (DF): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak for det. Spørgsmålet lyder: Kan ministeren oplyse, hvad der Tak for det. Ministeren. kom ud af mødet med Hjørring Kommune fredag den 13. marts 2015 Kl. 14:36 vedrørende de berørte sommerhuse ved Nørlev Strand, og om de be- rørte husejere kan forvente hjælp i form af erstatning eller andet? Transportministeren (Magnus Heunicke): Kl. 14:38 Det er glimrende. Jeg vil udnytte tiden her til også lige at slå den vigtige ting fast, at vi med den nye aftale, vi har lavet med Region Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Nordjylland, som SF jo også støtter varmt, netop er med til at sikre, Tak, og så er det ministeren. at vi får langt flere rejsende i den kollektive trafik i Nordjylland. Kl. 14:38 Nogle gange siger man jo, at det ikke kan lade sig gøre i områder, hvor der er lidt mere tyndtbefolket end andre steder, men det her er i Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): hvert fald et stort skridt fremad for den kollektive trafik med mark- Som jeg også har sagt før i forbindelse med tidligere § 20-spørgsmål ant kortere rejsetid og markant flere togafgange og flere direkte tog- fra samme spørger, har jeg stor medfølelse med og forståelse for de afgange, endda også i den nordjyske region. Så jeg ser meget frem til berørte grundejere, som har oplevet deres huse blive ramt. Nogle er at følge det arbejde tæt. styrtet i havet på baggrund af de her meget voldsomme storme og Kl. 14:37 oversvømmelser, som har gjort skade på vores kyster og vores kyst- nære værdier. Både regeringen og jeg tager kystbeskyttelse meget al- Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): vorligt, og derfor var jeg glad for, at økonomi- og indenrigsministe- Tak. Spørgeren. ren og jeg i marts fik lejlighed til at besøge bl.a. Nørlev Strand for at Kl. 14:37 lytte til både kommuner og borgere. Som konkret udtryk for, at regeringen lytter, fremsætter økono- Lisbeth Bech Poulsen (SF): mi- og indenrigsministeren netop i dag et lovforslag om ændring af Det gør jeg også, og jeg er rigtig glad for, at SF sammen med Social- lov om kommunal ejendomsskat. Lovforslaget muliggør, at kommu- demokraterne, De Radikale og andre har været med til at lave en af nerne kan fritage en ejendom helt eller delvis for grundskyld i det de vigtigste transportmæssige forandringer i det her land i meget, omfang, grunden er forsvundet som følge af kystnedbrydning. Det meget lang tid og også har fundet en god måde at finansiere det på. forekommer ikke rimeligt, at grundejeren fortsat skal betale fuld Det kommer til at betyde utrolig meget for både den grønne trafik, grundskyld af en grund, der helt eller delvis er forsvundet som følge men også for folk, som måske ikke har en bil, men som gerne vil bo af kystnedbrydning. Formålet med det her lovforslag er netop at gøre rigtig smukke steder i det, nogle kalder Udkantsdanmark, og som an- op med den urimelighed. dre kalder Blomsterdanmark, og stadig væk gerne vil kunne tage På mødet i Hjørring den 13. marts kom vi desuden rundt om den toget. Tak. eksisterende lovgivning og de eksisterende fællesaftaler om kystbe- Kl. 14:37 skyttelse. Vi drøftede også de ønsker og de synspunkter, som kommunerne og borgerne har i forhold til de udfordringer, som de står Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): over for. Vi kom rundt om den eksisterende lovgivning, hvor kystbe- Tak. Og ministeren slutter af. skyttelsen jo påhviler grundejeren. Der er ikke i kystbeskyttelsesloven mulighed for at udbetale erstatning. Der findes jo også storm- 22 Onsdag den 22. april 2015 (S 1090) flodsordningen, og den hører under erhvervs- og vækstministeren. Men det, jeg også sagde i min indledning, var jo, at der allerede Det er en katastrofeordning, som dækker direkte skader opstået som nu er en dialog i gang i fem sager med Kystdirektoratet, og der er følge af stormflod. Der var imidlertid ikke tale om stormflod i for- givet to tilladelser til kystbeskyttelse, så det er ikke sådan, at der ik- bindelse med hændelsen ved Nørlev Strand. ke er noget, der kan lade sig gøre. Det er jo en diskussion om, hvad Desuden vil jeg igen nævne den kystanalyse, som jeg har iværk- der er den mest hensigtsmæssige metode til kystbeskyttelse, men når sat, og som skal give et billede af, hvor risikoen for erosion og over- der ikke er mulighed for erstatning i forbindelse med det her, er det svømmelse er størst, og hvordan vi sikrer en omkostningseffektiv jo, fordi der i den her forbindelse ikke var tale om stormflod. Derfor kystbeskyttelse. I den forbindelse har jeg også bedt Kystdirektoratet kan det her ikke komme ind under stormflodsordningen. om at sørge for, at kommunerne og dermed selvfølgelig også Hjør- Kl. 14:44 ring Kommune får lejlighed til at give deres input og vil blive ind- draget i arbejdet med kystanalysen. Så der vil vi også følge op på Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): nogle af de ting, der blev rejst på mødet. Så er det spørgeren. Værsgo. Derudover pågår der løbende en dialog mellem Kystdirektoratet Kl. 14:44 og Hjørring Kommune og grundejerne om kystbeskyttelsen ved Nør- lev Strand, herunder også om den lokale finansiering af kystbeskyt- Pia Adelsteen (DF): telsen. Helt konkret har Kystdirektoratet indtil videre fået fem an- Må jeg så ikke stille et andet spørgsmål, for jeg kan forstå på nogle søgninger om kystbeskyttelse i det her område. Der er foreløbig gi- af de artikler, der har været i Nordjyske Stiftstidende, at Hjørring vet to tilladelser, et afslag, og i de sidste to sager afventer direktora- Byråd ligesom har besluttet at holde fast i, at det kun er blød kystsik- tet henholdsvis supplerende oplysninger og en konkret ansøgning. ring, der må være i kommunen. Hvis man konstant siger, at det er Så der pågår altså fortsat en dialog. Der er aktuelle sager under be- grundejernes eget ansvar at sikre deres værdier – for det er jo egent- handling i forhold til kystbeskyttelse i de her områder. lig det, ministeren siger – er det så alt andet lige ikke urimeligt, at Kl. 14:41 der sidder en anden instans, som siger, at jo, det er meget muligt, men det skal gøres på en anden måde, vel vidende, at den måde ikke Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): virker? Det gjorde den i hvert fald ikke sidst. Tak. Og så er det fru Pia Adelsteen. Kl. 14:44 Kl. 14:41 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Pia Adelsteen (DF): Værsgo, minister. Tak for svaret, og også tak for den tilkendegivelse, der trods alt lig- Kl. 14:44 ger i at komme med et lovforslag, hvor den her alt andet lige helt urimelige opkrævning af grundskyld fjernes, når ens grund og ejen- Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): dom ligger under havets overflade. Når jeg har stillet spørgsmålet, er Jamen jeg er ikke enig i, at sandfodring ikke virker – at blød kystbe- det selvfølgelig, fordi de husejere, der er berørt ikke bare lige på det skyttelse ikke virker. Pointen er jo, at når man sandfodrer, er det det her område, men også andre steder, jo sidder med en gæld i et hus sand, man fodrer med, som forsvinder, i stedet for at der hele tiden uden i øvrigt at have et hus. De sidder med en grund, som ganske bliver ædt større dele af kysten. Så jeg er ikke enig i den præmis, at vist nu bliver fritaget for grundskyld, men som de reelt ikke kan bru- det her ikke virker. ge synderlig meget. Jeg er meget optaget af, at vi i dialog med kommunerne, i dialog Derfor havde jeg egentlig forventet, at når ministeren nu tog op med borgerne finder nogle løsninger på de her udfordringer, altså at og besøgte kommunen, så ville man på en eller anden måde få lavet vi finder frem til de metoder, som netop kan opfylde det behov, som noget, der kunne hjælpe de her borgere, som har mistet deres som- jeg fuldt ud anerkender at borgerne har på de strækninger, der både merhus under de storme. For det er jo, som ministeren siger, ganske er udsat for den løbende erosion, men også er særligt udsat, når det rigtigt, at det er grundejeren selv, der skal stå for kystbeskyttelsen, gælder de her store storme, som vi jo desværre oplever i stigende men vi ved også, at de i de berørte områder har fået afslag fra Kyst- grad. direktoratet på at lave den kystbeskyttelse, de rent faktisk gerne ville Så jeg synes, det her handler om at sikre, at vi har den gode dia- lave, og som måske kunne have sikret deres huse. Derfor synes jeg, log. Jeg har også understreget over for Kystdirektoratet, at det er jeg at når Kystdirektoratet, som jo er under miljøministeren, ligesom har meget optaget af at vi sikrer – at man ikke bare får et afslag, men at givet afslag på det, så bør der også påhvile os herinde et ansvar for man sådan set får et tilbud om at indgå i en dialog, sådan at vi kan de berørte husejere. Så jeg håbede et eller andet sted på, at ministe- sikre, at man som borger ikke bare oplever, at der er en lukket dør, ren kunne sige: Jamen vi går ind og hjælper her ud over at komme men at vi rent faktisk belyser de muligheder, der så er. Kl. 14:45 med lovforslaget. Kl. 14:43 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak. Fru Pia Adelsteen. Kl. 14:45 Tak. Ministeren. Kl. 14:43 Pia Adelsteen (DF): Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Så skal jeg måske omformulere mit spørgsmål, for jeg er jo lidt ked Jamen jeg anerkender fuldt ud, at det er en utrolig ulykkelig situati- af, at ministeren mener, at sandfodring virker. Det er muligt, det vir- on, som de her mennesker står i. Det ændrer ikke på, at udgangs- ker en smule, men alt andet lige må man sige, at en del af de huseje- punktet for kystbeskyttelsesloven fortsat er den, at grundejerne har re, hvis huse nu ligger under havets overflade, altså købte et som- ansvaret for at beskytte deres ejendom mod havet. Nu er vi allerede merhus for 8 år siden, hvor der var en 50 m bred strand, og fik at på vej over i diskussionen om de metoder, der bliver anvendt til vide, at der blev fjernet cirka en halv meter strand om året via storme kystbeskyttelse, kan jeg høre på spørgsmålet her, og det er jo også osv., på grund af at der også var sandfodring. Der er kun gået 10 år, noget, vi har diskuteret før. og så er der 50 m, der er forsvundet. Det er jo væsentlig mere end den mængde sand. Er det så, fordi man har fodret for lidt sand på det Onsdag den 22. april 2015 (S 1091) 23 pågældende område, at husene er styrtet i havet, siden ministeren Spm. nr. S 1091 mener, at den metode virker? 15) Til miljøministeren af: Kl. 14:46 Pia Adelsteen (DF): Hvad mener ministeren er formålet med kystsikring? Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak. Ministeren. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 14:46 Værsgo. Kl. 14:49 Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Som sagt synes jeg ikke, at det er en rigtig præmis, at sandfodring Pia Adelsteen (DF): ikke virker. Udgangspunktet er jo, at det er det sand, man fodrer Tak for det, og mit spørgsmål lyder: Hvad mener ministeren er for- med, som er det, der bliver taget, frem for at der bliver ædt af kysten. målet med kystsikring? Men jeg tror også, vi må anerkende, at vi står over for en meget Kl. 14:49 stor udfordring, når det gælder klimaforandringerne, og når det gæl- der de voldsomme vejrhændelser, som vi jo forudser at vi kommer Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): til at opleve oftere i fremtiden på grund af klimaforandringerne. Det Værsgo, minister. er jo også derfor, at jeg er i fuld gang med, eller at Kystdirektoratet Kl. 14:49 er i fuld gang med at se på, hvor det er, udfordringerne i fremtiden kommer til at blive størst, og hvor det er, behovet for kystbeskyttelse Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): i fremtiden bliver størst, så vi på den baggrund kan få en diskussion Ja, det var jo et dejlig præcist spørgsmål, og jeg husker også, at vi om, hvordan vi som samfund mest omkostningseffektivt indretter før har diskuteret det her med, om man skal kalde det kystsikring el- den her indsats i fremtiden. Jeg tror ikke på, det er noget, vi kan løse ler kystbeskyttelse, for når fru Pia Adelsteen bruger betegnelsen fra den ene dag til den anden. Hvis der var en snuptagsløsning, hav- kystsikring, vil jeg i hvert fald sige, at jeg opfatter det som en van- de vi nok fundet ud af det allerede. Det er derfor, jeg har sat kysta- skelig opgave, hvis man ønsker at kystsikre hele den danske kyst. nalysen i gang, så vi kan få et mere oplyst grundlag at tage den dis- For det vil jo betyde, at man sikrer sig fuldstændig mod nogen som kussion på. helst form for erosion eller påvirkning, og derfor taler kystbeskyttel- Kl. 14:47 sesloven om kystbeskyttelse og ikke om kystsikring, og af § 1 i den lov fremgår det også, hvad formålet med det er: Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): »Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod Tak. Fru Pia Adelsteen. oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbryd- Kl. 14:47 ning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet«. Kystbeskyttelsen foretages så ved en afvejning af en lang række Pia Adelsteen (DF): hensyn, som er: behovet for kystbeskyttelse, økonomiske hensyn, Det er bare meget kort. Jeg er lidt ked af, at man, når vi taler om den kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, her erosion af vestkysten, som der sker, siger: Jamen det er nok også kystlandskabets bevarelse og genopretning, naturens frie udfoldelse, klimaforandringerne. rekreativ udnyttelse af kysten, sikring af den eksisterende adgang til Det er muligt, det også har en indvirkning, men nu er storme ude kysten og andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. ved Vesterhavet jo ikke noget nyt fænomen, det er da set tidligere, Så det var sådan for at komme hele vejen rundt, i forhold til hvad hvor væsentlige mængder af strande er forsvundet, og det er vel et det er for nogle hensyn, der også bliver taget i kystbeskyttelsesloven, eller andet sted derfor, vi foretager en kystbeskyttelse – skulle man og det er jo så også det, man skal kigge på lokalt. Når man har med mene. en konkret ansøgning og en konkret problematik at gøre, er det de Kl. 14:48 her forskellige hensyn, der bliver taget i betragtning. Kl. 14:50 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Så er det ministeren til allersidst. Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 14:48 Tak for det. Fru Pia Adelsteen. Kl. 14:50 Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Nu er jeg egentlig lidt i tvivl om, om det her er et udtryk for, at Pia Adelsteen (DF): Dansk Folkeparti ikke anerkender, at klimaforandringerne kommer Når jeg nu har stillet spørgsmålet, er det helt klart, fordi vi netop før til at bevirke, at vi kommer til at opleve nogle af de her voldsomme har haft debatten om, hvad der er kystsikring, og hvad der er kystbe- vejrbegivenheder oftere, end vi har gjort hidtil. Det er jo snart inter- skyttelse, for jeg bad på et samråd decideret ministeren om at kom- nationalt anerkendt, at vi kommer til at opleve klimaforandringer, og me med en definition af de to forskellige ting, og det er måske også i Danmark har vi jo fra Miljøministeriets side fået foretaget en ana- lidt spidsfindigt, at jeg lige præcis har spurgt ministeren om, hvad lyse af, hvad det så kommer til at betyde i forhold til den udfordring, ministeren mener at kystsikring er, vel vidende at vi i Danmark har vi står over for. Det vil vi gerne sætte ind i en sammenhæng med vo- kystbeskyttelse. res kystbeskyttelsesindsats og få analyseret og kigget på, hvor beho- Men når jeg har spurgt om det, er det også ud fra den forudsæt- vene i fremtiden bliver størst, så vi kan få tilrettelagt den her indsats ning, at det helt klart er mit indtryk, at det, når vi har en kystbeskyt- på den mest omkostningseffektive måde. telse, så er, fordi vi – som ministeren også sagde der står i formåls- Kl. 14:48 paragraffen – ønsker at beskytte mennesker og ejendomme osv. mod oversvømmelser, og at det, sådan som jeg opfatter det, ikke er det, Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): der sker, vel vidende at en kystsikring, hvis den skal være sådan Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. hundrede procent bevarende, måske ikke altid lader sig gøre. Der er et nyt spørgsmål til miljøministeren af fru Pia Adelsteen, For jeg vil gerne vide, om ministeren ikke mener, det er vigtigt at Dansk Folkeparti. beskytte ejendomme, mennesker osv., sådan at der ikke konstant Kl. 14:49 24 Onsdag den 22. april 2015 (S 1044) sker det, som vi ser ude på Vestkysten – og når jeg nu siger konstant, Så det er i hvert fald min tilgang, at vi skal have nogle gennem- er det, fordi jeg synes, det er sket mange gange – altså at huse falder tænkte løsninger, der ikke skaber flere problemer, end de løser. i havet, og at folk står i en meget, meget ulykkelig situation, hvor de Kl. 14:54 mister værdier, og hvor de mister ejendomme osv. Så derfor har jeg spurgt ministeren om det. For jeg synes, det er Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): forkert, når man, sådan som det er nu, lægger op til, at det er Kystdi- Tak, og spørgeren for det sidste spørgsmål. rektoratet, der skal beslutte, om en værdi er værd at bevare. For det Kl. 14:54 er vel egentlig sådan, det foregår nu. Kl. 14:52 Pia Adelsteen (DF): Så kan jeg vel fortsætte og sige, at det jo er fint nok at lave gennem- Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): tænkte løsninger, som beskytter vores kyster og beskytter de værdi- Tak, og det er ministeren. er, der er, men kunne ministeren så ikke være enig i, at det netop og- Kl. 14:52 så bør være nationalt bestemt, hvordan de løsninger skal være? Og når jeg siger det med nationalt bestemt, er det jo netop i betragtning Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): af, at man så ikke kommer ud i, at man hjælper én lodsejer, men ge- Jeg mener sådan set, at loven er meget grundig, og at beskrivelsen, i nerer en anden. For når det er nationalt, går det over kommunegræn- forhold til hvad det er for en afvejning, der skal foretages, er meget ser osv. grundig. Jeg listede alle de her punkter op før, netop for at give et Kl. 14:55 indtryk af, hvad det er for en række forskellige hensyn, der bliver taget. Det er jo sådan, at der i forbindelse med den sidste lovændring – Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): det var i 2006 – var et bredt flertal i Folketinget, som ønskede, at Tak, og så er det til sidst ministeren. man skabte den her afvejning og balance mellem på den ene side at Kl. 14:55 beskytte mennesker og værdier mod erosionen og de her hændelser – og det er jo sådan set også det, der er mit svar på spørgerens spørgs- Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): mål, altså at vi ønsker at beskytte både mennesker og menneske- Loven er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, så det er sådan set skabte værdier – og på den anden side at bevare kystlandskabet, for Folketinget her, der har taget stilling til, hvad det er for nogle hen- det er jo en af de andre ting, der indgår her. syn, der her skal tages. Derudover blev der under den tidligere rege- Så det handler om at finde den balance imellem på den ene side ring – jeg tror, det var i foråret 2011, eller var det i august 2011; det beskyttelsen og på den anden side at bevare kystlandskabet, og jeg var i hvert fald inden regeringsskiftet – udarbejdet en kystbeskyttel- synes sådan set også, at flertallet dengang var meget præcise i for- sesstrategi, hvoraf det tydeligt fremgår, at de bløde løsninger skal hold til netop at have alle de her hensyn, som der så er en afvejning foretrækkes frem for de hårde løsninger. mellem. Så der er sådan set også taget stilling til, at det er den prioritet, Kl. 14:53 der er, og at man på den måde netop prøver at tage hensyn til nogle af de ting, der handler om kystlandskabets bevarelse og de rekreative Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): muligheder, og det var også en af de ting, jeg listede op her før. Så Man overskrider jo taletiden lidt for meget i øjeblikket. det er alt sammen noget, der indgår i den afvejning. Værsgo til spørgeren. Kl. 14:56 Kl. 14:53 Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Pia Adelsteen (DF): Tak for det, og spørgsmålet er afsluttet. Tak for det, og også tak for svaret. Så skal jeg bare spørge om noget Det sidste spørgsmål er til skatteministeren af fru Lisbeth Bech andet i forbindelse med at bevare kystlandskabet. Jeg ved ikke, om Poulsen, Socialistisk Folkeparti. ministeren kan svare på, om høfder, diger osv. ikke er en del af et Kl. 14:56 kystlandskab. Jeg ved godt, at det ikke er naturligt, og at det er men- neskeskabt – den er jeg helt med på – men når man går rundt på Spm. nr. S 1044 (omtrykt) strandene i Danmark, er det jo ikke et ukendt fænomen at se både 16) Til skatteministeren af: høfder og diger. Så mener ministeren ikke, at det også er at bevare Lisbeth Bech Poulsen (SF): kystlandskabet? Er ministeren enig med Dansk Elbil Alliances branchechef, Lærke Kl. 14:53 Flader, når hun den 10. april 2015 udtaler, at hele elbilbranchen risikerer at gå fuldstændig i stå, hvis ikke der findes en løsning for elbi- Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): lerne inden for få uger? Tak. Så er det ministeren. Kl. 14:53 Skriftlig begrundelse Miljøministeren (Kirsten Brosbøl): Jeg mener, at det, der er vigtigt, er, at man får nogle gennemtænkte Der henvises til artiklen »Elbilers usikre fremtid: - Markedet kan gå løsninger, som ikke gør det, som vi kan sige at nogle af de tiltag, der helt i stå« på TV2-nyhedernes hjemmeside den 10. april 2015. bliver beskrevet, f.eks. høfderne, jo i hvert fald risikerer at gøre, nemlig at man løser et helt aktuelt problem på en bestemt strækning, Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): men så skaber nogle større problemer på strækningen ved siden af. Værsgo. Så det er i hvert fald en afvejning, i forhold til at løsningen ikke bare Kl. 14:56 løser et helt konkret, aktuelt problem for én lodsejer og skaber et Lisbeth Bech Poulsen (SF): problem for en anden lodsejer, for vi kan jo se, at konsekvensen ofte Er ministeren enig med Dansk Elbil Alliances branchechef, Lærke er, at erosionen så bliver endnu kraftigere på den anden side af høf- Flader, når hun den 10. april 2015 udtaler, at hele elbilbranchen risi- derne eller andre, kan man sige, menneskeskabte tiltag. Onsdag den 22. april 2015 (S 1044) 25 kerer at gå fuldstændig i stå, hvis ikke der findes en løsning for elbi- jo fuldstændig af, hvordan man i givet fald vælger at implementere lerne inden for få uger? en sådan aftale. Men det at kunne lave en politisk aftale ved spørge- Kl. 14:56 ren jo også godt, fordi spørgeren også har rigtig god erfaring med det, er noget, man i princippet kan lave på et hvilket som helst tids- Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): punkt; det er ikke afhængigt af, hvornår der er frister for fremsættel- Ministeren. Værsgo. se af noget givet i Folketingssalen. Men det ændrer dog ikke på det Kl. 14:56 helt simple faktum, at jeg selvfølgelig meget gerne ser, at vi relativt snart kan finde frem til en løsning. Skatteministeren (Benny Engelbrecht): Kl. 15:00 Tak. Og også tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne indlede med at sige, at regeringen ønsker, at det fortsat skal være attraktivt for danskere Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): at vælge en elbil. På den måde kan vi nemlig sænke vores energifor- Tak, og så er det spørgeren. brug og udlede færre drivhusgasser. Der er derfor ingen tvivl om, at Kl. 15:00 vi vil finde en løsning for el- og brintbilerne, når afgiftsfritagelsen udløber her ved udgangen af 2015. Lisbeth Bech Poulsen (SF): Der bliver ikke indført fuld afgift fra årsskiftet – det siger sig Okay, så glemmer vi den lovbehandling, som vi laver herinde, for selv. Sigtet er en gradvis indfasning, således at elbiler på lidt længe- ministeren har jo fuldstændig ret i, at man også kan lave aftaler på re sigt indpasses i vores afgiftssystem i øvrigt. Vi arbejder derfor på andre måder. Vil der så komme en politisk aftale eller andet, som gi- at finde den helt rigtige løsning, som sikrer de rette rammevilkår for ver branchen ro og forudsigelighed, inden sommerferien? For igen elbilerne. Det er imidlertid ikke helt så let, som det måske kan lyde, vil jeg sige, at det altså haster vældig meget, hvis ikke hele bilsalget bl.a. fordi der jo af indlysende årsager også skal findes finansiering. skal gå i stå. Der er jo også en vældig interesse rundtomkring i lan- Det koster penge at lave sådan en model, fordi der ikke blot skal fin- det for at vide, om det her er noget, vi stadig væk vil satse på, fordi des penge i 2016, men også i årene derefter. det netop er markedet selv, der driver udviklingen med infrastruktur, Men jeg ser meget gerne, at der snart findes en langsigtet løsning, standere osv. så der bl.a. kan blive skabt den langsigtede sikkerhed om afgiftsreg- Så vil ministeren i hvert fald give den garanti, at vi, inden Folke- lerne, og det er også det, som branchen efterspørger. tinget går på sommerferie, har en aftale? Jeg spørger også, fordi der Kl. 14:57 selvfølgelig er mange valgrygter i gang, og ministeren kan jo ikke nødvendigvis vide, hvornår valget bliver udskrevet, men hvis vi Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): skulle være så uheldige at få en borgerlig regering, er jeg ikke sikker Værsgo til spørgeren. på, at det her kommer øverst på den politiske dagsorden. Jeg tror Kl. 14:58 faktisk, de er ret ligeglade med elbiler. Kl. 15:01 Lisbeth Bech Poulsen (SF): Tak. Jeg er enig i meget af det, ministeren siger, men han svarede Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): ikke rigtig på, om han var enig med Dansk Elbil Alliance, der siger, Tak. Så er det ministeren. at hele elbilbranchen risikerer at gå fuldstændig i stå, hvis der ikke Kl. 15:01 sker noget inden for få uger. Udtalelsen med begrebet få uger blev jo fremsat den 10. april, det er 12 dage siden. Vi har 1 uge endnu til at Skatteministeren (Benny Engelbrecht): kunne hastebehandle lovforslaget i Folketinget. Jeg ved ikke, om der Der er to ting, jeg ikke kan sige noget om. Den ene er valget, fordi er noget på vej inden den uge, både af forhandlinger og lovforslag det er statsministerens absolutte prærogativ at udskrive valg, så jeg måske, men i hvert fald er vi, hvis vi ikke når det inden for den næ- ved ikke, hvornår det kommer. Det er det ene. Det andet er, at jeg ste uge, kommet på den anden side af sommerferien; så er vi i efter- ikke kan udtale mig om, hvad andre partier måtte mene. året. Jeg kan sige, hvad regeringen vil. Vi vil gerne finde en løsning, Ministeren siger, at vi vil finde en løsning, inden afgiftsfritagel- for der er selvfølgelig ingen, der har interesse i, at der skal være sen udløber ved udgangen af 2015, og det kan jo betyde i efteråret usikkerhed, og der skal findes en løsning. Om det handler om en for- eller vinteren 2015, og på den måde vil hele elbilsalget gå fuldstæn- længelse af den nuværende afgiftsfritagelse eller en gradvis indfas- dig i stå, for ingen tør købe en elbil, hvis de ikke ved, hvad fremti- ning til en normal gænge eller en kombination af de to ting, må vi se, den bringer, og hvilken afgift de skal betale. Det er jo producenterne når vi fremsætter forslag, og når vi ser, hvad der kan opnås politisk og elbilmarkedet, der sikrer, at vi har infrastruktur i Danmark, så på enighed om. den måde kommer vi jo håbløst bagefter en række andre lande. Kl. 15:02 Så er ministeren enig i, at markedet kommer til at gå fuldstændig i stå, hvis vi ikke finder en løsning inden sommerferien? Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Kl. 14:59 Tak. Så er det spørgeren. Kl. 15:02 Første næstformand (Bertel Haarder): Tak. Ministeren Lisbeth Bech Poulsen (SF): Kl. 14:59 Jeg prøver at udlede af det, ministeren har sagt, at ministeren også anerkender, at vi ikke har al tid i verden, for der er jo også en vis Skatteministeren (Benny Engelbrecht): leveringsfrist på elbiler. Der kan gå 4 måneder, og der er jo ikke no- Så bliver man jo nødt til at overveje, hvad en løsning er. Er løsnin- gen, der vil turde købe en elbil de kommende måneder, hvis de ikke gen den, at man ved, hvad der kommer til at ske, kunne det jo f.eks. ved, om afgiftsfritagelsen holder, eller hvilke økonomiske forhold ske, i forbindelse med at man laver en politisk aftale om det. Politi- der er efter udgangen af året. Derfor håber jeg også virkelig og ap- ske aftaler fordrer ikke nødvendigvis, at man laver lovgivning om pellerer til både ministeren og regeringen om, at der bliver fremlagt det. En politisk aftale kan jo enten udmøntes i separat lovgivning, en aftale, indkaldt til forhandlinger, fremsat et hasteforslag, eller som spørgeren også indikerer, eller i en finanslov. Så det afhænger hvad der nu skal til. 26 Onsdag den 22. april 2015 (FM )

For det er så vigtigt, at vi også får en grønnere transport, hvis vi skal leve op til det, der både er SF's og regeringens målsætning, nemlig at vi skal være fri for fossile brændsler i 2050. En række lande har overhalet os, og jeg håber virkelig ikke, at vi skal ende som et uland i forhold til elbiler. Derfor appellerer jeg meget til, at der bliver fundet en eller anden form for løsning. Kl. 15:03

Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak. Så er det til sidst ministeren. Kl. 15:03

Skatteministeren (Benny Engelbrecht): Jeg vil også meget gerne finde frem til løsninger. Det arbejder vi kontinuerligt på. Der er en ting, jeg vil glæde mig over, og det er, at jeg kan se, at elbilsalget boomer som aldrig nogen sinde før. Det kan glæde enhver, som gerne vil gå den vej. Jeg må så også konstatere, at jeg nok aldrig nogen sinde før har oplevet en enkeltbranche, som har brugt så meget tid og energi på lobbyarbejde, som netop elbilbranchen har. Så man kan sige, at det i hvert fald ikke er, fordi budskabet ikke er feset ind på lystavlen, men det handler jo også nogle gange om at lave det stykke politisk håndværk, der skal til for at kunne lave en praktisk aftale, uanset hvor mange henvendelser der så strømmer ind både i pressen, igennem sociale medier, via post og på alle mulige andre måder. Så det budskab er da i hvert fald forstået, at her er tale om en branche, som meget gerne ser et statsligt privilegie forlænget. Kl. 15:04

Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak. Det var det sidste spørgsmål. Hermed er spørgetiden afsluttet.

Kl. 15:04

Meddelelser fra formanden

Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes fredag den 24. april 2015, kl. 10.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Mødet er hævet. (Kl. 15:04).