Tandunderstøttet Brobehandling Til Patienter Med Omfattende Tandtab

Tandunderstøttet brobehandling til patienter med omfattende tandtab

Bahrami Møller, Golnoush; Øzhayat, Esben Boeskov; Klausen, Bjarne

Published in: Tandlaegebladet

Publication date: 2020

Document version Også kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA): Bahrami Møller, G., Øzhayat, E. B., & Klausen, B. (2020). Tandunderstøttet brobehandling til patienter med omfattende tandtab. Tandlaegebladet, 124(6), 534-536. https://www.tandlaegebladet.dk/tandunderstoettet- brobehandling-til-patienter-med-omfattende-tandtab

Download date: 28. sep.. 2021 + DEL 2 Cariogram Helprotetik Implantater Tandagenesi TEMA Risikovurdering Oral rehabilitering Oral Implantatindsættelse Oral rehabilitering Oral rehabilitering implantater uden og – med

#124 ∕ JUNI 2020 ∕ DANISH DENTAL JOURNAL DENTAL DANISH N°06

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD TANDLÆGEFORENINGENS

nogensinde klinikejerne for formand Schønwaldt, Torben

katastrofe

økonomiske Værste

N°6 ∕ JUNI 2020 ∕ #124

Nordenta Favoritkøb Favoritkøb – sætter dine ordrer i system

Nordenta Favoritkøb – din genvej til mere tid og plads

Favoritkøb er et tilbud til tandklinikker, der gerne vil effek- tivisere indkøbsprocessen og lagerstyringen. Du får Nordenta tilbyder en færdig løsning, der skræddersyes til • Plads og overblik i et toptrimmet lager din klinik. Vi hjælper med at sammensætte et udvalg af • Kun de varer du har brug for gennemsigtige kasser, der passer til din kliniks vareforbrug og som er tilpasset dine skuffer, hylder eller skabe. Kasser- • Frigjort tid med effektiv bestilling ne mærkes med QR-labels, der gør det enkelt at bestille • En skræddersyet løsning til din klinik nye varer, når kassen er ved at være tom. • Ingen løbende driftsomkostninger Bestilling foregår med få tryk i appen på den medfølgende iPhone. Appen synkroniserer automatisk med kurven i web shoppen. Vi sætter systemet op til at passe med dine data, så du Vil du også have skik på lageret? ikke behøver at indtaste antal enheder ved hver bestilling. – så er hjælpen kun et opkald væk på tlf. 87 68 16 11 Således får du kun de varer, du har brug for – og undgår eller læs mere på www.nordenta.dk/favoritkøb udløb på dato.

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

20_06_Favoritkøb.indd 1 25-03-2020 13:58:07

T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Gitte Almer Nielsen Lektor, dr.odont. Administrerende redaktør Ansvarshavende og [email protected] faglig-videnskabelig redaktør [email protected]

Mette Wallach Bjarne Klausen Redigerende journalist Tandlæge, dr.odont. [email protected] Faglig konsulent

Louise Bolvig Hansen Studentermedhjælp [email protected] FAGREDAKTION Palle Holmstrup Søren Schou Professor, dr.odont. Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont. DET VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen, Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, TEMA DEL 2 Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Prævalensen af agenesi Møller, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel er lavere end hidtil MANUSKRIPTVEJLEDNING rapporteret /504 Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på [email protected]. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet” ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen [email protected] Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, [email protected], www.dgmedia.dk UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til [email protected]. Ved adresseændring skriv til [email protected] UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.523 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153 LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk) GUIDE

FORSIDE

RASMUS MEISLER FORSIDE Rasmus Meisler Skal der fremstilles én sammenhængende brokonstruktion eller flere mindre broer? /534

482 VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 503

BINDSLEV DA, ERIKSEN H Forekomst af tandagenesi samt behandlingsmønster hos børn og unge i en middelstor dansk kommune (Silkeborg) / 504

GOTFREDSEN K, ÖWALL B Konventionel helprotetik eller implantatretineret helprotetik / 510

JENSEN SS NYHED Timing af implantatindsættelse efter traumebetinget tandtab / 516 COVID-19 har ramt økonomien hårdt Selvtest / 522 Næsten hver anden klinik har oplevet et fald i BIRPOU E, AGOUROPOULOS A, omsætningen på mere end 70 %. /548 TWETMAN S, KAVVADIA K Værdien af Cariogram til risikovurdering af førskolebørn fra boligområder med høj cariesrisiko / 524

FAST STOF Leder / 484 Update / 486 Guide / 534 Fagstafetten / 538 Kom til orde / 552 FAGSTAFETTEN Medlemsservice / 554 ”Jeg vil have styr på det analoge, Tre anbefalinger / 572 før jeg går 100 % digitalt” Morten Worsøe har sendt stafetten videre til Søren Mikkelsen med spørgsmålet: Hvilken tand- læge ville du helst have på tomandshånd? /538

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 483 T ∕ leder

Er privatansatte tandlæger dyre og uduelige?

eg håber, de fleste af jer får handlerrum? Disse behandlerrum skal kaffen galt i halsen, når I læ- helst bruges, og derfor ansætter klini- ser min overskrift. Mener for- kejeren både tandplejere, tandlæger og manden for de privatansatte klinikassistenter. Nu er der plads til flere tandlæger virkelig det? Nej, patienter, og omsætningen stiger. Løn- selvfølgelig gør jeg ikke det. Min grænse for udgifterne stiger selvfølgelig også, for Men jeg er oprigtig træt, ked der er flere ansatte. Men flere ansatte af det, og min grænse for rimelighed og retfærdighed er tandlæger er jo hele forudsætningen for, Jretfærdighed er ved at være nået. at overskuddet på klinikken kan vokse. For snart tre måneder siden ramte co- ved at være nået Kære klinikejere. Jeg håber, I vil jeres ronakrisen de danske tandklinikker. Ik- ansatte tandlæger det bedste. Jeg håber, ke bare med et let puf. Nej, et direkte, I ser dem som en fremtidsinvestering og frontalt sammenstød. Hvad gør vi nu? måske en kommende aftager af jeres kli- Vi forsøger at rykke sammen i bussen, nik. Spørg jer selv, hvad giver min ansat- og jeg selv og Torben Schønwaldt – for- te tandlæge mig af værdi? Kan jeg drive mand for klinikejerne – forsøgte at op- en større klinik med flere patienter? Kan fordre til dialog og gensidige løsninger. jeg sørge for at give min ansatte tandlæ- Det resulterede i, at 90 % af de privatan- ge en fyldt aftalebog med behandlinger satte tandlæger indgik en aftale om løn- fremfor eftersyn for at øge den ansatte nedgang under COVID-19. Hele 90 %. tandlæges omsætning og dermed dæk- Tyg lige lidt på det tal! Og sig mig så lige, ningsbidraget? Kan min ansatte tand- om tallet viser, at de privatansatte tand- læge udføre nogle af de behandlinger, læger er villige til at hjælpe klinikkerne som jeg ikke selv kan nå eller interes- igennem krisen? Mit svar er et rungende serer mig for? Så jeg selv kan fylde min JA! Jeg håber, at de privatansatte tand- egen aftalebog med de behandlinger, jeg lægers velvillighed vil blive husket. brænder for. Har jeg mulighed for faglig Jeg tænker, det vil være helt naturligt, sparring og et klinikfællesskab, som gi- at mange klinikker kigger på deres drift ver mig større overskud og glæde i hver- og økonomi ovenpå denne krise. En kli- dagen? Mit svar er et stort JA! nik skal driftes, og økonomien skal me- Kære privatansatte tandlæge, kære get gerne hænge sammen. Hvem skal kollega. Stå fast på, at du er et aktiv for betale for hvad? Det er kommet mig for den klinik, du er ansat på. Lad være med øre, at nogle klinikejere mener, man at sælge dig selv for billigt. Men sæt dig stort set kun taber penge på at have en ind i klinikkens økonomi, og vær med til ansat tandlæge i privat praksis. At man at styrke denne. Ingen kan alting, men faktisk skal meget langt ned i provisions- sammen kan vi det meste. sats, for at det kan hænge sammen. Lad Ansatte tandlæger skaber stor mervær- os lige kigge lidt på regnskabet. En kli- di på klinikkerne. ♦ nikejer erhverver sig en klinik. Klinik- ken er af en vis størrelse og har et vist PERNILLE TØTTRUP antal behandlerrum. Måske har klini- Formand for privatansatte tandlæger kejeren lyst til at udvide med flere be- i Tandlægeforeningen

484 Vi gør hverdagen sikrere …

eProtect Er klinikken sikret ved

cyberangreb ?

uden Tandsundhed støtter Vi

Vi kender tandlægernes behov Grænser tandlaegetryghed.dk

Hvad hvis du bliver syg2.indd 1 19/02/14 12:29:22 T ∕ nyhed

13 italienske tandlæger døde med COVID-19

I ITALIEN ER 13 TANDLÆGER OG 154 LÆGER DØDE MED COVID-19. Det viser en aktuel kortlægning af de italienske dødstal. Samtidig viser en rundspørge fra Lombardiet, at antallet af tandlæger med en positiv COVID-19-test er mindre end frygtet.

FREELANCEJOURNALIST CAROLINA KROMANN WÅHLIN

et er triste tal, der mø- delse til Tandlægebladet og henviser til vi har arbejdet i pandemiens front linje, der en, når man klik- en aktuel rundspørge. lyder det fra Marco Landi, der fortæl- ker ind på hjemme- ler, at de første italienske patienter blev siden for FNOMCeO Værnemidler virker smittet med COVID-19 allerede i decem- – en italiensk paraply- Tilbage i april, lige før infektions- ber, hvor der ikke var særligt fokus på vi- organisation for tand- spredningen begyndte at falde, sendte russen, og tandlægerne derfor arbejde- læger og læger. FNOMCeO en rundspørge ud til de knap de uden at tage ekstra forholdsregler. ♦ 167 navne står listet. 10.000 tandlæger, der arbejder i Lom- Heraf 13 tandlæger og 154 læger. Alle bardiet. Dmænd. 11 over 67 år. To med kendte Af de lidt under 4.000 besvarelser, der kroniske sygdomme. Alle døde med kom tilbage, var det kun ca. 1 % af tand- COVID-19. lægerne, der havde haft en positiv test, Selvom hvert eneste dødsfald på listen og kun ½ % havde været behandlet på er en tragedie, så rummer tallene også hospitalet. Samtidig angav ca. 15 %, at COVID-19 I ITALIEN en positiv historie. de havde haft symptomer, der kunne Det forklarer Marco Landi, der er indikere, at de havde haft COVID-19. lokal formand for FNOMCeO i provinsen – Vores undersøgelse giver det første Halvdelen af alle COVID-19 Lodi, som ligger i regionen Lombardiet, billede af, hvor godt beskyttet tandlæger dødsfald i Italien er sket i der er det område i Italien, der er hår- har været under pandemien, forklarer Lombardiet. Her er lidt over dest ramt af COVID-19. Han er samti- Marco Landi, men han understreger i 16.000 italienere døde, mens dig også formand for CED, Council of samme åndedrag, at man skal være lige knap 34.000 er døde i European Dentists, der repræsenterer meget forsigtig, når man analyserer tal- hele Italien. over 340.000 praktiserende tandlæger lene pga. den usikkerhed, som de rum- I Lombardiet er ca. 90.000 i 31 europæiske lande. mer. Man ved fx ikke, hvor tandlægerne testet positive for COVID-19, – Vi kan se, at antallet af smittede er blevet smittet. mens der i hele Italien er tandlæger er mindre, end vi havde Men Marco Landi er alligevel over- 235.000 smittede. frygtet. Og vi må formode, at COVID- rasket over rundspørgens resultater. 19-smittespredningen via medlemmer- – Vi kan konstatere, at vores værne- Kilder: ECDR (den 9. juni 2020), EpiCentro (de italienske sundhedsmyndigheder), CED. nes arbejde har været lavere end først midler og hygiejnekrav har virket, og vi antaget, forklarer han via en teleforbin- har været godt beskyttet, også selvom

486 update ∕ T

Ulighed i sundhed Kilde: Tandlægeforeningens afdeling for Strategisk Analyse

38,8 % 68,2% af arbejdsøse var af topledere var til tandlæge i 2019 til tandlæge i 2019 84,8 % 81,9 % af arbejdsløse var af topledere var til lægen i 2019 til lægen i 2019

Det ville klæde en socialdemokratisk 53 sundhedsminister at komme i omdrejninger i forhold til at få år gang i den her politiske aftale 53-ÅRIGE DANSKERE ER DEM, DER GÅR HYPPIGST TIL TANDLÆGEN. HELE 83 % AF ALDERSGRUPPEN VAR TIL JANE HEITMANN TANDLÆGEN I 2019. Formand for Folketingets sundhedsudvalg, Venstre Sagt den 9. juni til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et samråd på Christiansborg, hvor de fremtidige rammer for voksentandplejen Kilde: Afdeling for Strategisk Analyse i Tandlægeforeningen. og genoptagelse af forhandlingerne var til debat.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 487 T ∕ update

Mange har svært ved at se fidusen ved video konsultation, hvad er det, de misser?

Screening, forventningsafstemning og forberedelse kan man med fordel tage over video, så alle parter er med på, hvad der skal ske til behandlingen. Det er heller ikke alle patienter, der kræver behandling, og så er det unødvendigt for dem at komme, hvis samtalen kan tages digitalt. Så det hjælper med at planlægge og udnytte stoletiden optimalt. Desuden giver det fleksibilitet, fordi det kan foregå uden for åbningstid, og man kan sidde hvor som helst. Engangsplastkitler ANNE METTE STOUGAARD belaster miljøet Tandlægefaglig specialist og leder af strategiske partnerskaber hos Adent Health, som arbejder for bedre tandsundhed og tandpleje via smartphones. HELE SEKS GANGE MERE BELASTER EN EN- GANGSPLASTKITTEL MILJØET END BOMULDS- Ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen viser, at 62 % ikke finder de TØJ. Det har en forskningsgruppe fra Aal nye ydelser telefon- og videokonsultation brugbare. borg Universitet i samarbejde med Plandent regnet sig frem til. De har sammenlignet

CO2udledningen af 30 sæt bomuldstøj, der bliver vasket 200 gange, før det bliver skiftet ud, med 6.000 plastkitler, der kun bliver brugt en enkelt gang.

Tandplejerne må nu selvstændigt – Tandplejerne havde et ønske om at få udvidet deres virksomhedsområde endnu mere, så vi er tilfredse med, fissurforsegle og fluoridbehandle at man begrænsede udvidelsen til fissurforsegling og ALLE PARTIER STEMTE FOR, da Folketinget den 28. maj ved fluorid behandling. Det er det, vi har arbejdet for gennem tog en lovændring, der udvider tandplejernes virksom hele processen, forklarer Susanne Kleist, formand for Tand hedsområde og giver dem lov til at udføre fissurforseg lægeforeningen. ling og fluoridbehandling i forbindelse med nonoperativ Loven træder i kraft den 1. juli 2020. cariesterapi. Lovændringen har været undervejs længe, og i Tandlæge foreningen er man tilfreds med resultatet.

488 TILBAGEBLIK 1933 I stolen Moderne tanker

DET KRÆVES AF DEN MODERNE TANDLÆGE Patienter med EN INDFØLING I PATIENTENS PSYKE […] Tand spiseforstyrrelse lægens Personlighed skal plejes og udvikles; den er lige saa vigtig Faktor i Behandlingen Det anslås, at ca. 75.000 personer lider af spiseforstyrrelse som hans faglige Dygtighed, og Personlig i Danmark, og oftest er det unge kvinder, som rammes af heden udvikler man jo netop ved at erhver sygdommen. Spiseforstyrrelser kan inddeles i tre hoved ve sig Forståelse af de Tusinder af Smaating, diagnoser: anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning, hvor der kan knytte Patienterne til os eller støde man typisk vil se orale komplikationer ved anoreksi og dem fra os. bulimi. Som tandlæge skal du bl.a. være opmærksom på Dr. Hans Sachs sender […] Spørgeskemaer orale symptomer såsom dental erosion, hævede spytkirtler ud til sine Patienter for at efterforske, hvad og nedsat spytsekretion. de har fundet Tiltalende ved hans Praxis, Det kan være en svær disciplin at italesætte problemet og hvad de har fundet Utiltalende. Spørgs over for patienten, da personer med en spiseforstyrrelse maalene stiller han saaledes: ofte ikke har erkendt deres sygdom eller skjuler, at de er 1. Indtryk ved den første Modtagelse paa syge. Ligeledes kan der være meget skam forbundet med Klinikken. sygdommen. Det er dog vigtigt at tage samtalen med pa 2. Klinikkens Indretning. tienten for både at gøre opmærksom på patientens for 3. Tandlægens personlige Egenskaber. modede situation og etablere en tryg relation for videre behandling og forebyggelse af skader på tænderne. Tandlægebladet 1933:37;495. Bliv bedre klædt på til den svære samtale med tre gode råd fra Anja Weirsøe Dynesen, cand.odont., ph.d. og scient. i human ernæring.

¾ Start med at fortælle, hvad du ser. Del dine observa tioner med patienten så klart og objektivt som muligt. 336 mio. kr. Udtryk gerne, at du er bekymret for patientens tæn der, og at du gerne vil hjælpe med at forebygge og SÅ MEGET HAR DANSKE TANDLÆGER FÅET behandle yderligere skader. UDBETALT i lønkompensation. Dermed er branchen den branche, der har fået ud- ¾ Lyt åbent og anerkendende og undgå skræmme betalt næstmest i lønkompensation. Kun billeder, dramatisering og løftede pegefingre. restaurationsbranchen har fået udbetalt mere – omtrent dobbelt så meget. Man ¾ Understreg over for patienten, at han/hun trygt kan får til gengæld et andet billede, hvis man vende tilbage – også selvom problematikken ikke har ser på brancher, der har modtaget højeste ændret sig. lønkompensation pr. medarbejder, hvilket siger noget om, hvor stor en andel af ansatte i branchen der har været sendt Kilder: Dynesen AW et al. Tandlæger og personer med en hjem. Her kommer tandlægerne end ikke spiseforstyrrelse. Tandlægebladet 2016;120:42-52. ind i topfem med 31.870 kr. pr. medarbejder. Anja Weirsøe Dynesen, cand.odont., ph.d. scient. i human ernæring, I stedet topper ruteflyvning med 47.013 kr. Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, Professionshøjskolen Absalon. pr. medarbejder.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 489 T ∕ update

Bifluorid 10

voksentandplejen.modtog under 1.000 Sundhedsministeren kr. i sin sidste beholderIfølge Tandlægeforeningens deres gode tandsundhed” afde, AnsatFormand tandlæge rykker får harlønudbetaling, lovet at holde og møde der medvar kunos, men udbe det pointererling for ansattehun. tandlæger må an G Futurabond U IN ertalt ikke provisionsløn sket endnu, siger af Susanne behandlinger, Kleist, satte”Tandlægerne tandlæger er haveunderlagt en berettiget et massivt L D 150.000minister kr. formandder lå flere for Tandlægeforeningen.måneder tilbage. Det var kontrolsystem,forventning om, og at patienterne arbejdsgiver tilbydes over CleanJoy N B A O påI brevettrods af, lyder at der der tidligere bl.a. en iopfordring sagen var etholder uigennemskueligt indgåede aftaler tilskudssystem,, og man må H N E til,opnået at alle enighed socialt baseredeom længden tilskudsmo af opsi- somogså ikke have gavner en forventning nogen. Det om, efterlader at det D ”VIEN ANSAT SKAL HAVE TANDLÆGE EN NY HARMODEL NETOP FOR FÅETVOK- B I SENTANDPLEJEN”.150.000 KR. I ET FORLIG Det slårI EN SAGTandlæge OM EF-- dellergelsesvarslet. til svage grupper bliver samlet til oser tandlægermuligt at indgå med en forhandling mistillid til om syste en- L N foreningensTERBETALING formand AF LØN OG fast FERIEPENGE, i et brev til én,Den og atansatte alle behandlinger accepterede op forliget, til 10.000 da met,mulig fordi løsning ressourcerne af sagen, rammer hvilket forkert heller i A G sundhedsministeren.efter Tandlægeforeningen indtrådte kr.det kan var igangsættes tæt på det oprindelige umiddelbart. krav, og forholdikke var til muligt sygdomsforebyggelse i denne sag. og- be- R O

som— Det mandatar er på tide,i sagen. at der sker noget. dermedTandlægeforeningens kunne den ansatte formand undgå, opfor at- kæmpelse, skriver Susanne Kleist bl.a. R

E CoronakrisenBaggrunden harfor forliget selvfølgelig var uenighed haft før- drersagen også skulle Magnus behandles Heunicke ved tildomsto at vise i brevet.

steprioritet,om medlemmets men nu løn kan under vi ikke sygdom vente tillidlene til med tandlægernes udsigt til faglighed, flere måneders ”og så Klik ind på tdlnet.dk, hvor du kan læse T N I

længere.i en opsigelsesperiode Vi skal have en. nyDen model ansatte for skalventetid. vi nok sørge for, at danskerne hele brevet.

Futurabond DC

VOCO Profluorid

Varnish

TANDLÆGEFORENINGEN: D G KOMMENDE KURSER OG IR IN EK ER

K ONFERENCER TE RESTAUR

a C

k l u JUNI b r o al VisC Ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og HK Privat 29 Glasionomer Caps: Composite Caps: Live webinar Ionofil Molar / AC Quick, Admira Fusion / x-tra, Får jeg løn i min karantæneperio- Ionolux, Ionoseal, Bliv opdateret på AT, Amaris / Flow, Alfacomp LC, IonoStar Molar / Plus Arabesk Flow, Grandio / Flow, de, hvis jeg trodser myndigheder- Composite Flow Caps: APV og kemisk APV GrandioSO / x-tra, nes anbefaling og rejser på som- 2.663 GrandioSO Flow / Heavy Flow, Twinky Star, VisCalor bulk, x-tra fil merferie i andre lande end Norge, x-tra base Island og Tyskland? klik OKTOBER Afdeling for ansatte tandlæger: Nej, du har ikke ret til løn i den efter følgende karantæneperio 27 de. Og der kan formentlig endda København være tale om, at arbejdsgiver VOCO SINGLE DOSE Brush-up – Bruger du særloven og kan betragte forholdet som en 215 deltagere dens ydelser korrekt NEMT, HURTIGT OG HYGIEJNISK grov misligholdelse af ansæt fulgte med, da Tandlæge SingleDose telsesforholdet. Man kan derfor foreningen satte fokus på risikere at blive bortvist, hvis de Nationale Infektions • Hygiejnisk – optimal beskyttelse for dit personale og dine patienter arbejdsgiver på forhånd har hygiejniske Retningslinjer OKTOBER meldt klart ud, at konsekvensen (NIR) under COVID19 • Nemt, hurtigt og hygiejnisk af rejsen vil være, at man ikke i et webinar. • Optimal tilpasset mængde til singel behandling – kan møde på arbejde i adskilli For 299 kr. kan du få adgang til 29 ingen forøget forbrug af materiale ge dage efter sin hjemkomst, og den båndede version. Kun mu Nyborg at dette vil blive betragtet som ligt i en begrænset periode. Klinikadministrations uddannelsen – mislig holdelse. modul 1 Klik ind på Tdlnet.dk Emne: HR jura og administration og læs mere. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11 Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

490 VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

VOCO_Tandlaegebladet_0620_HygienicSingleDose_195x272.indd 1 09.06.2020 16:38:42 T ∕ update

Bifluorid 10 modtog under 1.000 kr. i sin sidste Ifølge Tandlægeforeningens afde Ansat tandlæge får lønudbetaling, og der var kun udbe ling for ansatte tandlæger må an G Futurabond U IN talt provisionsløn af behandlinger, satte tandlæger have en berettiget L D 150.000 kr. der lå flere måneder tilbage. Det var forventning om, at arbejdsgiver over CleanJoy N B A O på trods af, at der tidligere i sagen var holder indgåede aftaler, og man må H N E opnået enighed om længden af opsi også have en forventning om, at det D EN ANSAT TANDLÆGE HAR NETOP FÅET B I 150.000 KR. I ET FORLIG I EN SAG OM EF- gelsesvarslet. er muligt at indgå forhandling om en L N TERBETALING AF LØN OG FERIEPENGE, Den ansatte accepterede forliget, da mulig løsning af sagen, hvilket heller A G efter Tandlægeforeningen indtrådte det var tæt på det oprindelige krav, og ikke var muligt i denne sag. R O

som mandatar i sagen. dermed kunne den ansatte undgå, at R

E Baggrunden for forliget var uenighed sagen skulle behandles ved domsto

om medlemmets løn under sygdom lene med udsigt til flere måneders T N I

i en opsigelsesperiode. Den ansatte ventetid.

Futurabond DC

VOCO Profluorid

Varnish

TANDLÆGEFORENINGEN: D G KOMMENDE KURSER OG IR IN EK ER

K ONFERENCER TE RESTAUR

a C

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

VOCO_Tandlaegebladet_0620_HygienicSingleDose_195x272.indd 1 09.06.2020 16:38:42 T ∕ detaljen

FOTO THOMAS NIELSEN

e otte mm titaniumfremstillede abutments skinner metallisk gennem tandkødet. Men det er måske snart slut. For forskere Dpå DTU og Aarhus Universitet vil i samarbejde med virksomheden Elos Med- tech farve titaniummet hvidt. Forskergruppen på DTU, der er eksperter i at overfladebehandle metalliske materialer, har i laboratorieforsøg kunnet hvidfarve abutmentet ved at brænde det i en særlig ovn og udsætte det for forskellige gasser. Projektet har været halvandet år undervejs. Og den store udfordring har væ- ret at finde de optimale gas- og tempe- raturforhold, så abutmentet blev hvidt. Hvor varm ovnen skal være, og hvilke gasser der bruges, er en velbevaret hem- melighed. Næste skridt er at få udviklet en så robust og slidstærk overflade, at hvidfarvningen ikke skaller af, og det skal forskergruppen fra Aarhus Univer- sitet nu i gang med. De er eksperter i overfladebehandling med PVD-proces- ser, som er pådampning af tynde lag film, der kan beskytte overfladen. Hvis alt går godt, kan første produkttype være på markedet om ca. tre år. ♦

Kilde: Ole Zoffmann Andersen, research ma- nager i Elos Medtech, og seniorforsker Morten Jellesen, DTU Mekanik. Abutments bliver hvide

492 Abutments bliver hvide

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 493 T ∕ boganmeldelse

boganmeldelse

ROBIN WILDING Case Guides to Complete and Partial Denture Prosthodontics Thieme 2019 152 sider, ill. ISBN: 978-1-68420-169-3 Pris i EUR: 79,99

Case-baseret bog i aftagelig protetik

BOGEN ER UDGIVET I SOFTCOVER OG BE- Hvis man er interesseret i mere moderne STÅR AF 11 PATIENTKASUS (siderne 2-68) teknikker og materialer, skal det ikke være og 12 bilag, som dækker teorien bag be- denne bog, man investerer i, da disse ikke handlinger med aftagelig protetik. Bogen er nævnt. Implantatbaseret aftagelig pro- indeholder en kode, som tetik fylder ganske få sider i bogen med en aktiverer en onlineud- meget overfladisk gennemgang. gave med mulighed for Bogen indeholder farvebilleder, men at se fire kliniske videoer. desværre er trykkvaliteten så ringe, at det Forfatteren, Robin Wil- nogle gange er svært at se, hvad der illu- ding, har undervist på streres, og især farvekvaliteten er dårlig. Til knap 580 kr. University of the Western Koden giver som sagt adgang til fire on- Cape, Cape Town, og er nu linevideoer af 15 til 30 minutters varighed. kan jeg ikke kalde pensioneret. Selvom idéen er meget god, er billed- og Forfatteren giver en lydkvaliteten på videoerne så ringe, at jeg bogen et godt køb grundig gennemgang af ikke kunne se en hel video færdig. de 11 kasus med meget, Selv for tandlæger, der laver helt tradi- men letlæst tekst. De fle- tionelle aftagelige protesebehandlinger, vil ste behandlinger er traditionelle hel- og denne bog ikke være et godt opslagsværk delprotetiske tilfælde. Der refereres til bi- på klinikken på grund af meget tekst, dår- lagene ved behandlingsgennemgangene, lig billedkvalitet, og uoverskueligt indhold. og man skal derfor bladre frem og tilbage Og så er der prisen. Til knap 580 kr. kan i bogen ganske mange gange. Det virker jeg ikke kalde bogen et godt køb. forvirrende og kan medvirke til, at man mister tråden. Golnoush Bahrami Møller

494 ny viden ∕ T

Skærmforbrug og Fyldningsoverskud cariogen kost hører medfører risiko for sammen marginalt knogletab

FORDOMMENE STÅR I KØ: Man ser for sig en generation af OVERSKUD AF RESTAURERINGSMATERIALER er et fænomen, overvægtige og cariesaktive børn, der i timevis sidder pas- der i princippet burde kunne undgås, men som i praksis vi- sivt foran en TV-, computer- eller konsolskærm og indtager ser sig at være hyppigt forekommende, især approksimalt på uanede mængder af usunde mad- og drikkevarer. posteriore tænder med cervikal konkavitet og i tilfælde, hvor Desværre tyder ny forskning på, at fordommene ikke er præparationsgrænsen ligger subgingivalt. uden bund i virkeligheden. Brasilianske forskere har udar- Britiske forskere har undersøgt bite-wing-optagelser fra 111 bejdet en systematisk oversigt om sammenhængen mellem patienter i en privat praksis og fundet restaureringsoverskud skærmadfærd og kost hos børn i alderen 2-11 år. Oversigten er hos 40 % af patienterne. I alt blev der fundet 67 tilfælde af baseret på 19 tværsnitsstudier, hovedsagelig fra europæiske overskud (55 amalgamfyldninger og 12 kroner), og det var lande. 14 af studierne blev vurderet til at være af høj kvali- især molarer i overkæben, der udviste overskud. tet, mens to var af middelgod og tre af dårlig kvalitet. 13 af På 35 patienter var det muligt over tid (2-25 år, median 12 studierne omhandlede kun TV-kigning, mens de øvrige også år) at følge det marginale knogletab i relation til overskuddet inddrog andre typer af skærmforbrug. og sammenligne med en kontroltand uden restaurering. Det Alle 19 studier påviste en signifikant positiv sammenhæng gennemsnitlige knogletab var 0,16 mm/år i relation til tæn- mellem højt skærmforbrug og usunde kostvaner som fx lavt der med overskud og 0,06 mm/år ved kontroltænderne (P indtag af frugt og grønt. I 15 af studierne fandt man desuden = 0,01), og forskellen var mere udtalt, jo større overskuddet positiv sammenhæng mellem skærmtid og forbrug af cario- var. Det bør dog bemærkes, at overskud ikke i alle tilfælde gene fødevarer som slik og sodavand. medførte knogletab. Undersøgelsen er refereret i tidsskriftet Evidence-Based Forfatterne antager, at årsagen til det forøgede knogletab Dentistry. Det påpeges her, at der ser ud til at være en sam- kan være øget akkumulation af plak i relation til fyldnings- menhæng mellem passivt TV-forbrug og dårlig kost, men at overskuddet. De anbefaler omlavning eller renovering af re- man ikke på baggrund af tværsnitsstudier kan konkludere, staureringer med overskud, især hvis overskuddet er > 1 mm, om der er en årsagssammenhæng. Dertil kræves randomi- eller hvis patienten er i risikogruppe for parodontitis. serede kontrollerede studier.

De anbefaler omlavning eller renovering af restaureringer med overskud

Shqair AQ, Pauli LA, Costa VPP et al. Screen time, dietary patterns and intake of potentially cariogenic food in children: A systematic review. J Dent 2019;86:17-26. Millar BJ, Blake K. The influence of overhanging restoration margins on Paisi M, Witton R, Plessas A. Is there an association between children’s interproximal alveolar bone levels in general dental practice. Br Dent J screen use and cariogenic diet? Evid Based Dent 2019 Dec 20 (4);115-6. 2019;227:223-7.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 495 T ∕ internationalt forskningsnyt

Cochrane-review: Vi mangler sikker viden om effekten af parodontalbehandling på udvikling af hjerte-kar-sygdomme

KINESISKE FORSKERE har publiceret en systematisk oversigt over effekten af parodontalbehandling på udvikling eller recidiv af hjerte-kar-sygdomme (CVD) hos patienter med pa- kommentar rodontitis. Efter grundig søgning fandt man kun to undersø- gelser, der levede op til inklusionskriterierne (randomiserede PROFESSOR, OVERLÆGE, kontrollerede studier med mindst et års observationstid). DR.MED. PETER RIIS HANSEN Den ene undersøgelse omfattede 165 patienter med paro- Hjertemedicinsk afdeling Herlev og dontitis, som ikke havde haft CVD, men var i risikogruppe på Gentofte Hospital: Absence of evidence is grund af metabolisk syndrom. Formålet med undersøgelsen not evidence of absence var at undersøge, om parodontalbehandling kunne forhin- dre udvikling af CVD (primær forebyggelse). Testgruppen fik instruktion, subgingival tandrensning og systemisk antibioti- – Aterosklerose, som er hovedårsag til hjerte- kabehandling, mens kontrolgruppen fik instruktion og supra- kar-sygdom (CVD), er en kronisk inflammatorisk gingival tandrensning. I løbet af et år var der i testgruppen sygdom, og den forøgede risiko for CVD ved pa- fire tilfælde af CVD, heraf ét dødsfald, mens der ikke forekom rodontitis og andre kroniske inflammatoriske CVD i kontrolgruppen. sygdomme, fx reumatoid artritris og psoriasis, Den anden undersøgelse omfattede 303 patienter, som var antages drevet af fælles systemiske inflamma- diagnosticeret med både parodontitis og CVD. Formålet var i toriske mekanismer (1). Parodontalbehandling denne undersøgelse at forebygge recidiv af CVD (sekundær og behandling af de andre inflammatoriske lidel- forebyggelse). Testgruppen fik mundhygiejneinstruktion og ser (fx med biologisk anti-inflammatorisk terapi) subgingival tandrensning, mens testgruppen fik mundhygiej- medfører reduceret inflammation og forbedrede neinstruktion samt en opfordring til at konsultere egen tand- surrogatmål for CVD, fx endoteldysfunktion, li- læge for videre behandling. Der blev ikke foretaget analyse gesom det i epidemiologiske undersøgelser er af resultaterne, da kun 10 % af deltagerne mødte op til kon- forbundet med reduceret risiko for CVD (2-6). trolundersøgelse efter et år, og der ikke blev angivet nogen På baggrund af den samlede evidens nævner årsager til eventuelle dødsfald. de europæiske retningslinjer for forebyggelse Forskerne vurderer, at begge undersøgelser er behæftet af CVD derfor, at parodontitis og andre kroni- med høj risiko for bias, og at kvaliteten af evidensen i begge ske inflammatoriske lidelser er faktorer, som tilfælde er meget lav. De konkluderer, at det ikke er muligt at kan øge risikoen for CVD (7). Desuden anbefa- drage valide konklusioner på det grundlag, og at yderligere ler man hos patienter med reumatoid artritis og forskning er påkrævet. psoriasis, at sygdomsaktiviteten (led, hud mv.) behandles optimalt for at reducere risikoen for CVD (6). Disse konklusioner er fremkommet i fravær af ”definitive” randomiserede forsøg med henblik på effekten af sådanne behandlinger på hårde kliniske CVD-endepunkter, dvs. blodprop i hjerte og hjerne mv. Det skyldes, at sådanne Liu W, Cao Y, Dong L et al. Periodontal therapy for primary or secondary forsøg sandsynligvis aldrig vil blive udført, bl.a. prevention of cardiovascular disease in people with periodontitis. Cochrane Database of Systematic Reviews 2019, Issue 12. Art. No.: CD009197. DOI: 10.1002/14651858.CD009197.pub4.

496 LITTERATUR fordi moderne behandling af CVD allerede er 1. Hansen PR. Chronic inflammatory diseases and atherosclerotic cardiovas- så effektiv, at et statistisk skudsikkert bevis på cular disease: innocent bystanders or partners in crime? Curr Pharmacol fx effekten af parodontalbehandling på CVD vil Des 2017;23:1-10. kræve randomisering af 5-10.000 personer og 2. Teeuw WJ, Slot DE, Gerdes SH et al. Treatment of periodontitis improves en årelang opfølgning. De samme overvejelser the atherosclerotic profile: a systematic review and meta-analysis. J Clin Periodontol 2014;41:70-9. gælder for parodontalbehandling ved diabetes, hvor det britiske NICE-institut ud fra vurdering 3. Orlandi M, Suvan J, Petrie A et al. Association between periodontal disease and its treatment, flow-mediated dilation and carotid intima-media thick- af den samlede evidens, herunder effekten på ness: a systematic review and meta-analysis. Atherosclerosis 2014;236:39- ”langtidsblodsukkeret” (HbA1c), som er surro- 46. gatmarkør for kliniske diabetiske endepunkter, 4. Chen Z-Y, Chiang C-H, Huang C-C et al. The association of tooth scaling and men i fravær af ”definitive” randomiserede for- decreased cardiovascular disease: A nationwide population-based study. Am J Med 2012;125:568-75. søg eller konklusiv støtte fra Cochrane-reviews, nu anbefaler intensiv behandling af parodontitis 5. Park S-Y, Kim S-H, Kang S-H et al. Improved oral hygiene care attenuates med henblik på optimal kontrol af type 2-diabe- the cardiovascular risk of oral health disease: a population-based study from Korea. Eur Heart J 2019;40:1138-45. tes (8-10). Denne hastige overflyvning af området viser, at disse reviews naturligvis aldrig kan stå 6. Agca R, Heslinga SC, Rollefstad S et al. EULAR recommendations for cardiovascular disease risk management in patients with rheumatoid arthritis alene, og at overordnede konklusioner drages ud and other forms of inflammatory joint disorders: 2015/2016 update. Ann fra den samlede evidens, herunder også dyreeks- Rheum Dis 2017;76:17-28 perimentelle undersøgelser. Det aktuelle review 7. Piepoli MF, Hoes AW, Agewall S et al. European guidelines on cardiovascu- begrænses desuden ved, at det kun inkluderede lar disease prevention in clinical practice. Eur Heart J 2016;37:2315-81. to studier, hvoraf det ene var et pilotprojekt, som 8. Simpson TC, Weldon JC, Worthington HV et al. Treatment of periodontal slet ikke havde statistisk styrke til at detektere disease for glycaemic control in people with diabetes mellitus. Cochrane Database Syst Rev 2015;2015(11):CD004714. Doi: 10.1002/14651858. effekter på CVD (11), mens det andet ikke havde CD004714.pub3. CVD som endepunkt, men i øvrigt viste favorabel effekt af parodontalbehandling på P-C reaktivt 9. D’Aiuto F, Gkranias N, Bhowruth D et al. Systemic effects of periodontitis treatment in patients with type 2 diabetes: a 12 month, single-centre, inves- protein, som er en inflammatorisk risikomarkør tigator-masked, randomised trial. Lancet Diabetes Endocrinol. 2018;6:954- for CVD (12). Med kun to analyserede studier i 965. bagagen springer det også i øjnene, at dette re- 10. NHS ENGLAND AND NHS IMPROVEMENT. Commissioning Standard: view tilmed udgør forfatternes anden publice- Dental Care for People with Diabetes. In: Officer TOoCD, ed. England: NHS England and NHS Improvement, 2019;17. rede opdatering af deres review fra 2014 (deres første opdatering kom i 2017). At det yngste af 11. Beck JD, Couper DJ, Falkner KL et al. The Periodontitis and Vascular Events (PAVE) Pilot Study: adverse events. J Periodontol 1008;79:90-6. de to inkluderede studier blev publiceret i 2012, men først er kommet med i det nu foreliggende 12. López NJ, Quintero A, Casanova PA et al. Effects of periodontal therapy on systemic markers of inflammation in patients with metabolic syndrome: a review, vidner yderligere om disse reviews’ un- controlled clinical trial. J Periodontol 2012;83:267-78. dertiden flygtige karakter.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 497 T ∕ dansk forskningsnyt

Nedsat tyggefunktion Uklart, om anti hos Parkinson-patien resorptiv medicin ter kan forbedres skal pauseres inden ekstraktion

PARKINSONS SYGDOM (PD) er en langsomt progredierende, MEDICINRELATERET OSTEONEKROSE I KÆBERNE (MRONJ) er neurodegenerativ sygdom, der er forholdsvis almindeligt en alvorlig bivirkning, der optræder i forbindelse med tand- forekommende hos personer over 65 år. PD karakteriseres ekstraktioner hos nogle patienter i højdosisbehandling med ved tab af dopaminerge neuroner i hjernens substantia nigra, antiresorptiv medicin. I Danmark og en række andre lande er og typiske symptomer den normale procedure, at man pauserer den antiresorptive er: langsomme bevæ- behandling, hvis disse patienter skal have foretaget ekstrak- gelser (bradykinesi), tioner; men det er for nærværende usikkert, om pausering rystelser (tremor), (drug holiday) af lægemidlerne medfører nedsat risiko for Med relativt enkle muskelstivhed, gang- MRONJ. Pausering er ikke uproblematisk for patienterne, da besvær, depression, den potentielt kan medføre risiko for knoglesmerter og pro- midler er muligt demens og apati. Af gression af knoglemetastaser, og forskere ved Rigshospitalet odontologiske symp- og Odontologisk Institut, Københavns Universitet, har derfor at forbedre tomer kan nævnes: udarbejdet en grundig systematisk oversigt til belysning af ansigtstremor, stiv- effekten af pausering på forekomsten af MRONJ. tyggefunktion og hed af ansigts- og tyg- Der blev ikke fundet randomiserede kontrollerede studier mundhygiejne hos gemuskler og nedsat om emnet, og kun ét prospektivt studie med kontrolgruppe tyggefunktion. Des- levede op til de opstillede PICO-kriterier. Dette studie tydede patienter med PD uden er der risiko for ikke på, at pausering var nødvendigt. Yderligere to prospek- caries og parodontal tive og 11 retrospektive studier af vekslende kvalitet indgik sygdom, da den selvrensende effekt er nedsat, og patienterne i oversigten, og af disse var der yderligere to, der frarådede ofte har svært ved at gennemføre sufficient mundhygiejne. pausering, mens tre anbefalede pausering, og de øvrige til- PD behandles dels farmakologisk, dels med muskel- og rådede individuel vurdering. gangtræning; men odontologisk behandling eller profylak- Forfatterne konkluderer, at det forelig- se indgår normalt ikke i behandlingsforløbet. Forskere fra gende grundlag er for spinkelt til, at man Odontologisk Institut (Københavns Universitet) og Bispebjerg kan vurdere, om pausering reducerer ri- Hospital har imidlertid påvist, at det med relativt enkle mid- sikoen for MROMJ, og at de derfor har ler er muligt at forbedre tyggefunktion og mundhygiejne hos iværksat et prospektivt kontrolleret patienter med PD. studie, som forhåbentlig kan kaste I et randomiseret kontrolleret klinisk studie med 29 pa- mere lys over emnet. tienter med moderat til svær PD blev effekten af følgende tiltag testet: mundhygiejneinstruktion og instruktion i daglige gabeøvelser (JawTrainer), læbeøvelser (Ulmer Oral Screen) og tyggeøvelser (fluoridtyggegummi i en halv time). Resulta- terne viste, at maksimal gabeevne, tyggehastighed og mundhygiejne var signifikant forbedrede efter to måneders forløb (med henholdsvis 6 %, 49 % og 25 %), og at forbedringerne stadig var signifikante efter fire måneder.

Ottesen C, Schiødt M, Gotfredsen K. Efficacy of a high- Baram S, Karlsborg M, Bakke M. Improvement of oral dose antiresorptive drug holiday to reduce the risk of function and hygiene in Parkinson’s disease: A randomised medication-related osteonecrosis of the jaw (MRONJ): A controlled clinical trial. J Oral Rehabil 2020;47:370-6. systematic review. Heliyon 2020;6:e03795. https://doi. org/10.1016/j.heliyon.2020.e03795

498 Prøv PlanOrder i 4 måneder*

Lad os lave en foranalyse

Sund økonomi Vi vil gerne vise jer sort på hvidt, hvor meget I forventeligt kan spare. med PlanOrder Book os til et møde og få samtidig en demo på PlanOrder. Spar penge på materialeforbrug og frigør tid på klinikken

PlanOrder hjælper jer med at: Tina Pedersen Salgs- og projektleder Ê PlanOrder Sjælland/Fyn Spare tid på varebestilling og tid bag skærmen. Mobil: 51 25 81 27 [email protected] Ê Spare penge ved billigere alternativer til klinikkens materialer og en trimning af lageret. Ê Ikke at binde penge i lagervarer - I har kun de

nødvendige materialer på hylderne. Jeanette Branick PlanOrder salgskonsulent Fyn/Jylland Alene af den grund er der rigtig sund økonomi i PlanOrder, Mobil: 31 16 10 63 og det har 130 klinikker i Danmark allerede fundet ud af. [email protected]

*Ønsker I efter endt prøveperiode ikke at beholde systemet, kan I kvit og frit levere det tilbage. Tilbuddet gælder til den 10. juli 2020. Med samarbejde kommer man længst

I tandlægen.dk har vi gode erfaringer med at klinikken drives i et samarbejde mellem en tandlæge, der er klinikleder, og en administrativ souschef, der hver dag medvirker til at klinikken drives optimalt. Det er et unikt og tillidsfuldt samarbejde, der gør at du som klinikleder aldrig står alene med driften og håndtering af personale.

“Vi griner lidt af, at når vi har personalemøder så selvom jeg synes, at jeg er en flink mand, så kan de godt synes, at jeg er lidt barsk nogle gange, og når jeg så forlader mødet, så siger Charlotte til dem; det Lars mener, det er… Jeg tror det er godt, at vi er to og at vi har hver vores rolle.“ Lars Kofoed, klinikleder tandlægen.dk Aalborg.

“Man kan sige at Lars han får sagt de ting som der nogle gange skal siges, selvom det er svært, og så kan jeg måske lige uddybe det der ligger bagved, hvis det er det der skal til. Men når jeg så sidder og taler med nogle, så synes de jo også, at det er rart at få direkte besked i stedet for at det bliver pakket ind. Og det kan jo godt være, at det ikke er det sjoveste der skal siges, men det skal jo siges. Det kan jeg høre, at det synes de også er fint. Så nogle gange kan der være lidt efterdønninger, og en gang imellem kan bølgerne også gå højt mellem Lars og jeg. Men det er fint, for det er jo fordi vi lever for det her og brænder for det vi laver, og så kommer man også frem til de bedste løsninger.“ Charlotte Schjoldager, souschef tandlægen.dk Aalborg. “Det har været ret vigtigt i det her corona, at forsikre personalet om at vi har styr på det. Da der begyndte at komme nogle sager om klinikker der ikke havde styr på brugen af værnemidler, kaldte vi personalet sammen og fortalte, at her på klinikken der gør vi det 100% efter reglerne. Og hvis der er nogle der er det mindste i tvivl, så kan de tage fat i Charlotte og spørge. Jeg tror det har været vigtigt, for det er Charlotte der er souschef, og jeg ser patienter hele tiden, så det er fint, at hun står for det, for hun er en super souschef, der har 100% Med samarbejde styr på det. Alt erfaring viser at et sådant “ Lars Kofoed, klinikleder tandlægen.dk Aalborg samarbejde er meget værdifuldt – både når det er ”normal” hverdag “Vi har både afholdt behandlermøder og klinikassistentmøder, og når hverdagen pludselig ser og der brugte jeg i hvert fald meget tid på at tale med kommer man længst klinikassistenterne om at det er vigtigt, at det er dem der har anderledes ud, for eksempel på ansvaret på klinikkerne, så hvis der er noget der ikke er i orden, jamen så må de sige det. For vi har hver især et ansvar for det grund af corona. vi går og laver, og vi skal alle sammen have den samme viden om retningslinjerne. Det er i hvert fald mit udgangspunkt, så alle får en ansvarsfølelse.“ Charlotte Schjoldager, souschef tandlægen.dk Aalborg.

“Jeg kan da godt forstå, at hvis det er en tandlæge der både skal genåbne, træffe beslutninger, forholde sig til værnemidler, beslutte hvornår medarbejderne skal tilbagekaldes, lede hele klinikken og samtidig skal sidde ved stolen og behandle, så er det noget af en mundfuld uanset hvor stor eller lille en klinik man er.“ Charlotte Schjoldager, souschef tandlægen.dk Aalborg.

Tandlæge Lars Kofoed & Souschef Charlotte Schjoldager

Vil du være klinikleder i Læs mere på tandlaegen.dk/jobogkarriere og følg os på LinkedIn, så du får indblik i dine muligheder, tandlægen.dk? hvis du vil være en del af tandlægen.dk. NY forbedret Orbis komposit - prøv den!

Orbis ORBI-HiFil supremeX er en nanohybridkomposit, der er velegnet til alle kliniske indikationer. Den udmærker sig ved en perfekt farvetilpasning og konsistens, samt et højt fillerindhold, der giver en god bøje- og slidstyrke.

Æske med 20x0,25g i kapsler Intropris 315,-

Bestil dine Orbis Orbi-HiFil supremeX www.plandent.dk/webshop på .

502 faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Temaet i oral rehabilitering afsluttes …

I FORRIGE NUMMER af Tandlægebladet bragte vi de første fire Den sidste artikel drejer sig om anvendelsen af Cariogram- artikler i temaet: ”Oral rehabilitering – med og uden implanta- modeller til at forudsige cariesudvikling hos førskolebørn med ter”. Temaet afsluttes nu med de sidste to artikler, som drejer sig høj cariesrisiko. Cariogram blev oprindeligt anvendt til brug om 1) tandagenesi og behandlingsmønster hos børn i Silkeborg i voksenbefolkningen. Præcisionen af Cariogram i denne un- Kommune og 2) konventionel helprotetik eller implantatretine- dersøgelse på førskolebørn var beskeden uanset indstillingen ret helprotetik hos helt tandløse patienter. Den første af disse af Cariogrammet. Det konkluderes, at det ikke er et optimalt to artikler følger naturligt efter den sidste artikel i Tandlæge- værktøj til forudsigelse af cariesudvikling i denne population. bladet nr. 4 om bl.a. interceptiv behandling eller ortodontisk lukning ved tandmangel hos børn og unge. Efter disse to artikler følger i dette nummer yderligere to kliniske artikler, som er sekundærartikler. Den første af disse drejer sig om timing af implantatindsættelse efter traumebetin- NILS-ERIK FIEHN get tandtab hos unge individer. Der er flere interessante pointer Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør i denne artikel. Læs den endelig.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 503 T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel

ABSTRACT Forekomst af tandagenesi samt behandlingsmønster hos børn og unge i en INTRODUKTION OG FORMÅL – De tal, vi i Danmark hidtil hovedsagelig har baseret vores antagelse middelstor dansk kommune af agenesiprævalensen på, er opgjort i et bydels- område i det vestlige Aarhus. Det kan diskuteres, (Silkeborg) hvorvidt populationen i dette afgrænsede distrikt er repræsentativ på landsplan. Baseret på data fra fem fødselskohorter Formålet med nærværende undersøgelse har været 1997-2001, i alt 6.152 børn at præsentere data for forekomsten af agenesi samt behandlingsmønsteret i relation til agenesi i fem hele fødselsårgange fra en større dansk kommune (Silkeborg), i alt 6.152 børn og unge. DORTHE ARENHOLT BINDSLEV, ledende specialtandlæge, ph.d., Silkeborg MATERIALE OG METODE – Data er opsamlet syste- Kommunale Tandpleje, og adjungeret professor, Institut for Retsmedicin, Aarhus matisk via det elektroniske journaliseringssystem. Universitet Alle journaler på børn/unge med agenesi i de valgte fødselskohorter er gennemgået med henblik på ind- HENRIK ERIKSEN, specialtandlæge, Silkeborg Kommunale Tandpleje og Odder samling af data vedrørende antal og lokalisation af Kommunale Tandpleje agenesier samt gennemført behandlingsstrategi. Accepteret til publikation den 11. december 2019 RESULTATER OG KONKLUSION – Systematisk gennemgang af fødselsårgangene 1997-2001 viste en præ- Tandlægebladet 2020;124:504-9 valens af agenesi på 5,5 %, med overvægt hos piger (6,1 %) i forhold til drenge (5,1 %), hvilket er lavere end hidtil rapporteret på baggrund af opgørelserne fra Aarhus Vest (7,8 %). Anden præmolar i underkæ- ben udgjorde næsten halvdelen af agenesierne (42 %), mens lateralen og anden præmolar i overkæben var de næsthyppigste og udgjorde hver en andel på 19 %; dermed udgjorde de to sidstnævnte knap 40 % af det samlede antal agenesier. Bevidst fokus på tidlig diagnostik og rettidig rele- tidligere opgørelser af forekomsten af agenesi blandt vant interceptiv intervention resulterede i, at 68 danske børn og unge er der konstateret en prævalens % af agenesierne blev behandlet med interceptive på henholdsvis 7,8 % og 7,4 % (1,2) og en prævalens tiltag eller lukket i forbindelse med ortodontisk be- af oligodonti (agenesi af ≥ 6 tænder, ekskl. 3.-mola- handling. Kun 32 % af agenesi-sites fordrede ind- rer) på 0,16 % (3). Undersøgelserne er gennemført hentning af forhåndsgodkendelse fra Regionstand- i forbindelse med screening af 9-12-årige børn i et plejen med henblik på senere protetisk erstatning. afgrænset distrikt i det vestlige Aarhus i perioderne 1974-79 (3.325 individer) og 1992-2002 (4.813 individer). Der er kun i begrænset omfang foretaget yder- Tooth agenesis | prevalence | treatment modality | ligere danske undersøgelser af forekomsten af agenesi (4-6). EMNEORD children | dental care | community dentistry II en international meta-analyse af Polder et al. (7) er rapporteret prævalenser af agenesi på mellem 2,2 % og 10,1 %. Analysen konkluderede, at prævalensen varierer i forhold til køn og kontinent. Overordnet var prævalensen hos kvinder 1,37 gange større end hos mænd, og den var på baggrund af de inkluderede studiers beregnede prævalens for både kvinder og mænd større i Europa end i Australien og Nordamerika. De Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: i meta-analysen beregnede prævalenser for Vesteuropa var på DORTHE ARENHOLT BINDSLEV henholdsvis 4,6 % for mænd og 6,3 % for kvinder (7), hvilket [email protected] er lavere end den inkluderede danske undersøgelse (1), der lå i top-5 mht. prævalens (7,8 %) blandt de 33 studier, der var inkluderet i meta-analysen.

504 Fig. 1

Da det kan diskuteres, om populationen fra det undersøgte Forekomst af agenesi distrikt i det vestlige Aarhus (1-3) er repræsentativ for Danmark som helhed, hvad angår agenesiprævalensen, har formålet med denne undersøgelse været at belyse forekomsten af agenesi i 7000 6.192 foreløbig fem fødselskohorter fra Silkeborg Kommune (som 6000 er den 10.-største kommune i Danmark; 93.054 indbyggere pr. 1/1-2019) samt gennem et prospektivt studie følge og do- 5000 kumentere behandlingsmønsteret i relation til agenesierne. 4000 2.983 3.169 MATERIALE OG METODE 3000 Projektet blev indledt i 2016 i forbindelse med en kandidat- 2000 opgave (pilotstudie) udført af studerende på kandidatdelen af tandlægestudiet på Tandlægeskolen i Aarhus (8). Via det 1000 6,1 % 5,1 % 5,54 % elektroniske journalføringssystem i Silkeborg Kommunale 181 160 341 0 Tandpleje (TK2; Elektronisk patientjournal; IT-relations, Viby, Piger Drenge Totalt Danmark) er der i fødselskohorterne 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001 foretaget systematisk søgning på diagnosen agenesi. Fig. 1. Prævalens af agenesi i 5 fødselskohorter fra 1997 til og med 2001 i Sil- keborg Kommune fordelt på piger og drenge samt totalt. Blå søjler: Antal børn. Denne søgbare diagnose tildeles i Silkeborg Kommune et barn, Orange søjler: Antal individer med agenesi. så snart agenesi er diagnosticeret hos barnet. Den kommunale Fig. 1. Prevalence of dental agenesis in 5 birth cohorts, 1997 – 2001 in Silkeborg tandpleje benytter et struktureret flowdiagram, der tilsigter at municipality, Denmark. The bars present girls, boys and Total in numeric values and as percentages. Blue bars: total number of individuals; orange bars: indivi- fremme, at agenesi diagnosticeres så tidligt som muligt med duals with agenesis. henblik på, at der i samråd med specialtandlæge kan lægges en behandlingsstrategi og planlægges relevante interceptive tiltag. De valgte fødselskohorter er fulgt indtil 17-18-årsalderen, Fig. 2 hvor alle agenesier med sikkerhed er blevet diagnosticeret, og der for alle individer foreligger en handle-/behandlingsplan. Antal agenesier pr. individ I denne indledende præsentation af data fra undersøgelsen er der foretaget optælling af det samlede antal af individer med 200 2,8 % agenesier; antallet af individer med én eller flere agenesier for- 180 51 % delt på drenge og piger; fordeling af antal agenesier pr. individ 160 samt antallet af agenesier fordelt på tandtype. Alle journaler 140 1,79 % på individer med agenesi er gennemgået kort før udskrivning 120 32 % fra den kommunale tandpleje med henblik på registrering af, 100 hvilke behandlingstiltag der har været valgt i relation til alle 80 agenesier. I den site-baserede opgørelse fragår seks individer 60 0,37 % med svær oligodonti, der pga. meget komplekst behandlings- 40 0,33 % 7 % 0,13 % behov blev henvist til varetagelse i regi af Odontologisk Lands- 6 % 0,1 % 20 2 % 2,5 % dels- og Videncenter Vest. 0 1 agenesi 3 agenesier 5 agenesier 2 agenesier 4 agenesier ≥ 6 agenesier RESULTATER Undersøgelsen omfatter fødselskohorterne 1997 (1.260 indi- Fig. 2. Procentuel fordeling på 341 børn/unge med diagnosticeret agenesi. Blå %: angiver forekomst blandt individer med agenesi (n = 341). Rød % angiver vider), 1998 (1.270 individer), 1999 (1.170 individer), 2000 prævalens i den totale population (n = 6.152). (1.233 individer) og 2001 (1.219 individer), i alt 6.152 børn/ Fig. 2. Number of dental agenesis per individual. Presented as percentages of unge fordelt på 3.169 drenge og 2.983 piger. Det totale an- the total number of children with dental agenesis (n = 341) in blue and prevalence in the total population in red (n = 6,152). tal agenesier, fordeling på piger og drenge samt prævalenser fremgår af Fig. 1. I Fig. 2 vises antallet af agenesier pr. individ hos 341 børn med agenesi blandt i alt 6.152 individer i årgangene 1997-2001 (Fig. 2). primær tand; hemisektion eller autotransplantation); b) luk- Hos de samme 341 individer med agenesi fremgår fordelin- ning af agenesi(er) i forbindelse med ortodontisk behandling gen på tandtyper af Fig. 3. af malokklusion; c) bevarelse af primær tand i situation med Ved gennemgang af journaler for alle inkluderede børn/ acceptabel okklusion uden indikation for ortodontisk behand- unge med diagnosen agenesi (n = 341) blev der i 17-18-årsal- ling og med forventeligt behov for protetisk behandling ved tab deren ført strukturerede registreringer af behandling for hver af den primære tand; d) kombination af ortodontisk og på sigt agenesi. Behandlingstyperne blev på individniveau inddelt i protetisk behandling; e) meget komplekse oligodonti-tilfælde a) udelukkende interceptiv behandling (fx tidlig ekstraktion af henvist til behandling i Odontologisk Landsdels- og Viden-

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 505 T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel

Fig. 3

Agenesier fordelt på tandtype center. Procentuel individbaseret fordeling af behandlingstyper hos 341 individer med en eller flere agenesier er vist i Fig. 4. Hos 335 individer (ekskl. 6 individer henvist til Odontolo- 300 42 % gisk Landsdels- og Videncenter pga. svær oligodonti) forekom i alt 594 agenesier. Behandlingstypefordeling på site-niveau 250 fremgår af Fig. 5. På anmodning fra den kommunale tandpleje 200 forhåndsgodkendte Regionstandplejen i relation til 192 af disse et behov for protetisk erstatning på sigt. I forbindelse med orto- 150 19 % 19 % dontisk behandling blev der lukket 249 sites, og de resterende 153 sites blev helt eller delvist lukket som følge af interceptiv 100 ekstraktion af den primære tand, hemisektion eller i få tilfælde 7,6 % med autotransplantation (Fig. 5). 50 3,3 % 2,5 % 1 % 1 % 3 % 0,3 % 2 % 0,3 % Blandt de i alt 192 agenesier, hvor Regionstandplejen havde 0 forhåndsgodkendt behov for senere protetisk erstatning, blev der foretaget opgørelse af fordeling af erstatninger i relation til tandtype. Den procentuelle fordeling af erstatninger frem-

Overkæbe lateral 2. Overkæbe molar Underkæbe incisiv 1. Overkæbe molar 2. Underkæbe molar 1. Underkæbe molar går af Fig. 6. 2. Overkæbe præmolar Overkæbe hjørnetand1. Overkæbe præmolar 2. Underkæbe præmolar Underkæbe hjørnetand1. Underkæbe præmolar Fig. 3. Fordelingen på tandtype/-gruppe af i alt 642 agenesier på i alt 341 individer, inkl. 6 tilfælde af oligodonti, der blev henvist til behandling i Odontologisk DISKUSSION Landsdels- og Videncenter Vest. Prævalensen af agenesi i de undersøgte fødselsårgange i Sil- Fig. 3. Distribution of dental agenesis according to tooth position (642 agenesis keborg Kommune er lavere end tidligere fundet i opgørelser sites in 341 children), incl. 6 cases of oligodontia. The oligodontia patients were referred for treatment in Odontologisk Landsdels- og Videncenter Vest. fra en bydel i det vestlige Aarhus (1,2). Agenesiprævalensen i den første opgørelse fra Aarhus Vest (undersøgt 1974/75 og

Behandlingstype – individbaseret Behandlingstype – site-baseret

Fig. 4. Fordeling af behandlingstype hos 341 individer med agenesi af én eller flere tænder. Godt 1 % (mørkeblåt segment) blev pga. oligodonti og deraf Interceptiv ekstraktion m.v. følgende meget komplekst tværdisciplinært behandlingsbehov henvist til plan- lægning og behandling i Odontologisk Landsdels- og Videncenter Vest. Lukket ortodontisk Fig. 4. Distribution of treatment strategies among 341 patients with agenesis of one or more teeth. The dark blue segment (1%) represents cases with oligodon- Protetisk erstatning tia and a complex treatment need. This group of patients was referred to treatment planning and treatment in a specialized treatment center (Odontologisk Landsdels- og Videncenter Vest). The green segment represents interceptive Fig. 5. Procentuel fordeling af behandlingstype i relation til i alt 594 agenesier treatment strategies, i.e. extraction of primary teeth. The orange segment repre- hos børn behandlet i Silkeborg Kommunale Tandpleje. sents prosthetic treatment and the blue segment presents orthodontic closure Fig. 5. Treatment strategy (%) for the 594 agenesis sites included in this study of the agenesis site. (Silkeborg municipality, Denmark.)

506 1978/79) (1) ligger blandt de fem højeste i en international meta-analyse, der omfattede 33 studier fra 16 forskellige lande klinisk relevans (7). I en senere opgørelse i samme distrikt (fra perioden 1992- 2002) blev fundet en prævalens på 7,1 % (2). Forfatterne kon- Tandmangel som følge af agenesi forekommer ifølge denne staterede selv, at de fundne prævalenser i bydelen Aarhus Vest nye undersøgelse hos 5,5 % af danske børn og unge. Tidlig i begge undersøgelser var højere end i en række internationale diagnostik er afgørende for, at der rettidigt kan lægges en studier, men diskuterede ikke dette forhold nærmere (2). Meta- handleplan, som tilsigter, at barnet skal gennemgå så minimal analysen af Polder et al. (7) beregnede på baggrund af data fra intervention som muligt, og at senfølgerne af agenesierne bli- 15 europæiske studier prævalensen af agenesi i Europa til 5,5 ver så funktionsmæssigt og kosmetisk optimale som muligt. % – henholdsvis 6,3 % blandt kvinder og 4,6 % hos mænd. Præ- Denne undersøgelse præsenterer nye tal for forekomst af valensen af agenesi i nærværende undersøgelse fra Silkeborg agenesi samt de første danske tal for valgt behandlingsstra- Kommune (5,5 %) stemmer således overens med Polder et al.s tegi i fem fødselsårgange 1997-2001 omfattende over 6.000 beregning baseret på de europæiske studier, der indgik i meta- børn i kommunal tandpleje. analysen. Meta-analysen (7) rapporterede på baggrund af alle inkluderede internationale data, at prævalensen hos kvinder var 1,37 gange højere end hos mænd; i denne Silkeborg-un- dersøgelse var prævalensen hos kvinder 1,2 gange højere hos kvinder end hos mænd. Den procentuelle fordeling af individer med fravær af én eller to tænder i den totale gruppe med fravær af tænder er sam- Hvilke tænder erstattes protetisk? stemmende i både den internationale meta-analyse (7) og de danske undersøgelser fra henholdsvis Aarhus Vest og Silkeborg Kommune. Således udgør gruppen af individer med fravær af én eller to permanente tænder 83 % af de i meta-analysen inkluderede individer med agenesi (7), i Silkeborg ligeledes 83 % (Fig. 2) og i Aarhus Vest 84,5 % (2). I både de danske studier fra henholdsvis Aarhus V (1,2) og Silkeborg Kommune samt i den internationale meta-analyse (7) er fordelingen af agenesi på tandtyper også samstemmende, således at fravær af 2. præmolar i mandiblen er hyppigst forekommende med en prævalens på hhv. 41 % (7), 44,9 % (2) og 42 % (Silkeborg). Agenesi af den laterale incisiv i maksillen og anden præmolar i maksillen forekommer lige hyppigt; i meta- analysen med prævalenser på henholdsvis 22,9 % og 21,2 % (7); i Aarhus Vest med henholdsvis 19,8 % og 20,2 % (2) og i Silkeborg Kommune med 19 % og 19 % (Fig. 3). Fordelingen af antallet af agenesier pr. individ og fordelingen af agenesier på tandtyper afviger således ikke nævnevær- digt, når der drages overordnede sammenligninger mellem den internationale meta-analyse og de to danske undersøgelser fra henholdsvis Aarhus V (1,2) og Silkeborg Kommune. Det samme 2. Overkæbe præmolar gælder forekomsten af oligodonti (agenesi af ≥ 6 tænder, ekskl. 3.-molarer), der er samstemmende i Aarhus Vest og i Silkeborg, 2. Underkæbe præmolar henholdsvis 0,15 % (3) og 0,13 %, hvilket ikke adskiller sig fra Overkæbe lateral meta-analysen, hvor der rapporteres 0,14 % (7). Prævalensen Overkæbe hjørnetand af agenesi i Aarhus Vest er imidlertid højere end rapporteret af Polder et al. (7) og i Silkeborg Kommune. Det kan ikke ude- Underkæbe hjørnetand lukkes, at befolkningssammensætningen i bydelen Aarhus Vest Overkæbe 1. præmolar og i brede fødselsårgange i Silkeborg er forskellige. Bydelen Aarhus Vest er generelt karakteriseret ved en høj grad af mul- Underkæbe incisiv tietnisk sammensætning. Aktuelle statistikker for befolknings- Fig. 6. Procentuel fordeling på tandtype af de i alt 192 protetiske erstatninger, sammensætningen i Aarhus Vest (Gjellerup/Brabrand) viser, som Regionstandplejen havde forhåndsgodkendt i henhold til behandlingspla- at 14 % udgøres af indvandrere fra ikke-vestlige lande, og 20 ner lagt i den kommunale tandpleje. % er efterkommere fra ikke-vestlige lande mod henholdsvis 7 Fig. 6. The distribution of prosthetic restoration need, according to agenesis- site; presented as percentages of the total number of prosthetic treatment % og 4 % i hele Aarhus Kommune (9). I 2018 i Silkeborg Kom- needs (n = 192). mune var andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 507 T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel

3,8 %, og efterkommere af ikke-vestlige indvandrere udgjorde ensstemmelse med, at det ofte er i forbindelse med tendens til 1,5 % (10). Befolkningssammensætningen kan have ændret dybt bid, hvor underkæbetandbuen ikke bør reduceres, at der sig siden opgørelserne i Aarhus Vest, der er foretaget i perio- er ansøgt om protetiske erstatninger (data ikke vist). I overens- den 1974-2002. Polder et al.s meta-analyse sammenfatter, at stemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning udgør protetisk arvelige, miljømæssige og udviklingsrelaterede faktorers ind- erstatning af 2.-præmolar i maksillen kun en mindre del (9 %) flydelse på agenesi er beskrevet, og at områderelaterede for- af forhåndsgodkendelserne. Disse er relateret til individer, hvor skelle mht. prævalens er vist, fx mellem kontinenter (7). Den der er agenesi af to præmolarer i en kvadrant eller tilfælde med eksisterende litteratur har imidlertid klart overvægt af euro- tendens til mandibulær prognati/maksillær retrognati, hvor pæiske studier, og kun begrænset videnskabelig dokumenta- overkæbetandbuen ikke må reduceres (data ikke vist). tion foreligger vedrørende prævalenser i afrikanske, arabiske Oversigtsartiklen af Küseler et al. (12) i dette nummer be- og kinesiske populationer (7). Der har således ikke indtil nu skriver, at den ortodontiske lukning af agenesier som alternativ været publiceret studier, der har undersøgt sammenhængen til protetik regnes for en mere biologisk og mindre ressource- mellem etnisk baggrund og prævalens af agenesi. Det er den tung behandling. Desuden vil der ved denne behandlingsstrate- overordnede antagelse, at årsagerne til agenesi er multifak- gi efterfølgende for patienten ikke være vedligeholdelsesbyrde torielle om end overvejende genetisk betingede (11). Det er med risiko for reparation og omlavning. Både for det enkelte derfor formentlig et samspil af flere faktorer, der resulterer i individ og samfundsmæssigt er det således af interesse at be- højere agenesi-prævalens i Aarhus Vest (1,2) end i Silkeborg grænse omfanget af protetiske erstatninger ved agenesi. Kommune i bred forstand (hele fødselsårgange). Tallene i denne undersøgelse er de første danske tal, der i Som nævnt også af Küseler et al. (12) i dette nummer frem- et studie af hele fødselsårgange (i alt omfattende over 6.000 hæver Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2006 (13), at plad- børn) viser, at behovsniveauet for protetiske erstatninger ved slukning som biologisk hovedprincip anses for at være den bed- agenesi kan holdes på omkring godt 1/3 af agenesier. Dette ste behandling, når børn og unge har dental agenesi. Vejlednin- kræver imidlertid fokus på tidlig diagnostik og fastlæggelse af gen angiver, at agenesi af 5+5 normalt ikke afstedkommer et handleplan, for at relevante interceptive tiltag kan iværksættes protetisk behandlingsbehov, mens det i højere grad kan være rettidigt, herunder ekstraktion af primære tænder (fx anden tilfældet ved agenesi af 5-5 (13). Opgørelserne i Silkeborg-un- primære molar i maksillen), hemisektion af anden primære dersøgelsen viser, at i alt 68 % af agenesierne blev elimineret/ molar i mandiblen (med henblik på spontan avancering af de reduceret enten ved interceptive tiltag alene, hvilket overvejen- permanente molarer), og autotransplantation. de vil sige ekstraktioner af primære tænder (hyppigst 05+05), Denne undersøgelse er den første, der på hele fødselsko- eller er lukket i forbindelse med ortodontisk behandling af ma- horter i en større dansk kommune rapporterer prævalens af lokklusion. Således var det kun 32 % af agenesier, der på sigt tandagenesi. Prævalensen er lavere (5,5 %) end tidligere rap- har behov for protetisk erstatning. Det fremgår af Fig. 6, at 60 porteret fra et lokalt område i bydelen Aarhus Vest. Undersø- % af de af Regionstandplejen forhåndsgodkendte protetiske er- gelsen bekræfter tidligere rapporteret fordeling af agenesier statninger erstatter 2.-præmolar i mandiblen, hvilket er i over- pr. individ samt pr. tandtype.

ABSTRACT (ENGLISH)

OCCURRENCE OF TOOTH AGENESIS IN CHILDREN AND selected birth cohorts were reviewed and individual data on ADOLESCENTS IN MEDIUM-SIZED DANISH COMMUNE the number of missing teeth and location of these and infor- INTRODUCTION AND AIM OF THE STUDY – So far the preva- mation about the individual treatment strategy were recorded. lence of dental agenesis in Denmark was based primarily on RESULTS AND CONCLUSION – In the birth cohorts 1997 – 2001 data collected in one district in a suburb of Aarhus, Denmark. a prevalence of dental agenesis on 5.5% was found which The population in this area is relative international and com- is lower than that reported from previous studies from the posed of many ethnicities. It may thus be discussed whether suburb of Aarhus (prevalence 7.8%). More girls (6.1%) than the population of this bounded district is representative at a boys had agenesis (5.1%). The second lower premolar rep- national level. resented 42% of the agenesis while the upper lateral incisor The aim of the present study was to present data for the preva- and upper second premolar both had a prevalence of 19% of lence of dental agenesis and treatment of this in five birth the agenesis-sites. cohorts from a Danish municipality (Silkeborg; approximately Early diagnosis and timely relevant interceptive intervention 90,000 inhabitants), a total of 6,152 children. resulted in spontaneous space closure (26%) or closure as part MATERIAL AND METHOD – Data were collected systematically of orthodontic treatment of a malocclusion (42%). For 32% of via specific search functions in the electronic patient record the agenesis-sites there was a need of prosthetic replacement file system. All records of children with dental agenesis in the of the missing tooth.

508 LITTERATUR

1. Rølling S. Hypodontia of per- 5. Ravn JJ, Nielsen LA. En ortopanto- nale Tandpleje. Kandidatopgave. agenesis. Oral Dis 2019;25: manent teeth in Danish school- mografisk undersøgelse af overtal Aarhus Tandlægeskole 2016. 646-51. children. Scand J Dent Res og aplasier hos 1.530 københavn- 1980;88:365-9. ske skolebørn. Tandlægebladet 9. AARHUS KOMMUNE. Ledelses- 12. Küseler A, Bindslev DA, Birn LB et 1973;77:12-22. information. Aarhus i tal. (Set al. Børn og unge med tandmangel 2. Rølling S, Poulsen S. Agenesis of 2019 november). Tilgængelig fra: – ortodontiske og protetiske be- permanent teeth in 8.138 Danish 6. Gjørup H, Poulsen S. Forekomst URL: https://ledelsesinformation. handlingsovervejelser. Tandlæge- schoolchildren: Prevalence and af tandagenesi. Tandlægebladet aarhuskommune.dk/aarhus-i-tal/ bladet 2020;124:in press. intraoral distribution according 2009;113:1073-9. default.aspx?doc=vfs://Global/ to gender. Int J Paediatr Dent Oversigt-befolkning.xview 13. SUNDHEDSSTYRELSEN. Vejled- 2009;19:172-5. 7. Polder BJ, Van’t Hof MA, Van der ning om omfanget af og kravene Linden FP et al. A meta-analysis 10. DANMARKS STATISTIK. Ind- til den kommunale og regionale 3. Rølling S, Poulsen S. Oligodontia of the prealence of dental agen- vandrere i Danmark. 2018. (Set tandpleje mv. (Set 2019 de- in Danish schoolchildren. Acta Od- esis of permanent teeth. Com- 2019 november) Tilgængelig cember). Tilgængelig fra: URL: ontol Scand 2001;59:111-2. munity Dent Oral Epidemiol fra: URL: https://www.dst.dk/ https://www.sst.dk/da/udgiv- 2004;32:217-26. Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile. elser/2006/vejledning-om-om- 4. Ravn JJ. Tandforholdene hos 33 aspx?id=29445&sid=indv2018 fanget-af-kravene-til-den-kommu- patienter med multiple aplasier 8. Ryltoft J, Heinrich M, Agerholm nale-og-regionale-tandpleje-mv af permanente tænder. Tandlæge- M. Forekomst og behandling af 11. Yu M, Wong SW, Han D et al. bladet 1970;74:969-78. tandagenesi i de to fødselsårgange Genetic analysis: Wnt and other 1997 og 2000 i Silkeborg Kommu- pathways in nonsyndromic tooth

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 509 T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

ABSTRACT Konventionel helprotetik eller implantatretineret helprotetik Tænder og livskvalitet er tæt forbundet, og når tænder mistes, kan det påvirke patienter meget mentalt og fysisk. Tidligere måtte tandløse pa- KLAUS GOTFREDSEN, professor, afdelingsleder, odont.dr., ph.d., Afdeling for tienter acceptere at bære aftagelige helproteser, Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og mange patienter adapterede sig til situationen, Københavns Universitet mens andre fik psykologiske problemer. Dårlige retentionsforhold for proteserne kunne også på- BENGT ÖWALL, professor emeritus, odont.dr., Afdeling for Oral Rehabilitering, virke patienternes ernæringstilstand, hvorfor der Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns blev udført mange eksperimenter og udviklet tek- Universitet nikker med henblik på at forbedre retentionen af Accepteret til publikation den 23. oktober 2019 helproteser. Den største succes blev de osseointe- grerede implantater, der gav mange patienter mu- Tandlægebladet 2020;124:510-4 lighed for at få indsat implantatunderstøttede broer. Den svenske pioner, professor Brånemark, udtalte bl.a., at ”ingen skal behøve at dø med tænderne i et gIas med vand”, og det var udgangspunktet for hans banebrydende forskning. Det er imidlertid ikke alle tandløse patienter, der har tilstrækkeligt med knoglevolumen eller økonomi til at få fremstillet implantat-understøttede broer, men undersøgelser viser, at også implantatunderstøttede dækproteser kan hjælpe mange patienter. Antallet af indsatte im- EN TYSK UNDERSØGELSE med 1.406 deltagere måltes plantater kan reduceres, og det bliver enklere for den sundhedsrelaterede livskvalitet med en kort ud- patienter at udføre hygiejne omkring implantatde- gave af et valideret helbredsspørgeskema (SF-12), og lene. Dette er væsentligt for mange ældre patienter undersøgelsen fandt, at personer med færre end 10 og ikke mindst for geriatriske patienter, hvor man tænder og uden proteser havde en score, der svarede på et tidspunkt kan blive nødsaget til at forsimple til patienter med cancer eller nyresygdomme (1). Det- behandlinger – ”backing off”, efterhånden som te er blevet tolket således, at manglen på mange eller patienter bliver mindre i stand til selv at renholde alle tænder resulterer i en tilsvarende dårlig livskva- tanderstatningsdelene. litet som for disse sygdomme (2). Selvom dette er en ”sandhed med modifikationer”, er der ingen tvivl om, at tænder Iog tandstatus betyder meget for mange mennesker. Samtidig Denture | edentulous | implant-supported bridges | er sundhedsrelateret livskvalitet et koncept med mange defi- EMNEORD implant-supported fixed dental prosthesis | nitioner og med forskellige skalaer for måling, og de livskva- implant-supported overdenture litetsvurderinger, som anvendes til at måle vor almene helse, inkluderer normalt funktionel status, altså hvorvidt patienter er i stand til at udføre basale funktioner som at tage tøj på, spise etc., samt mental sundhed, socialt engagement og aktuelle symptomer (3). Funktioner, som er tæt knyttet til de orale funktioner. De undersøgelser af oral livskvalitet, vi har foretaget på patienter behandlet med aftagelige proteser på Tandlæge- skolen i København, viser tydeligt, at patienter, der mangler mange tænder, har dårligere oral livskvalitet end patienter med mere intakte tandsæt, og erstatning af de manglende tænder har en positiv effekt på livskvaliteten (4,5). Størst effekt har vi Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: set på tandløse patienter, der gennemgik stråle- og/eller resek- KLAUS GOTFREDSEN tionsbehandling (6). Dette er i overensstemmelse med andre [email protected] undersøgelser, der viser stor effekt af implantatbehandling, når livskvaliteten vurderes på populationsniveau (7). Når vi i stedet vurderer behandlingen på individniveau, kan der imidlertid

510 være store udsving i effekten af en implantatbehandling, og Brånemark udtrykte sig markant, fx ”man behøver ikke at for ældre patienter, der ikke selv er i stand til at renholde om- være psykiatrisk syg for, at man ikke vil have aftagelig prote- kring implantatunderstøttede rekonstruktioner, kan det være se”, eller ”ingen skal behøve at dø med tænderne i et gIas med nødvendigt at omforme protetiske rekonstruktioner og fjerne vand”. Indikationen for implantatunderstøttede broer var alt- implantater med peri-implantitis. så først og fremmest psykologisk. Samtidig blev psykologiske Spørgsmålet for denne artikel er, om vi kan forbedre den aspekter på aftagelige proteser mere og mere aktuelt i klinik- sundhedsrelaterede livskvalitet for tandløse yderligere ved ind- ken, men det tog dog lang tid, førend det blev en egentlig del sættelse af implantater til at retinere en aftagelig protese eller af diagnostikken. en fuldkæbebro? Hertil kommer spørgsmålene om, hvor mange Man må konkludere, at det er meget vigtigt at få klarlagt, om implantater er nødvendige, og hvilket attachmentsystem bør patienten er utilfreds med den konkrete proteses funktion eller anvendes i de enkelte patienttilfælde. princippet med aftagelig protese – altså det psykologiske aspekt. Dette er ikke en helt let opgave, da også økonomien har indfly- KONVENTIONEL PROTESE delse. Her kommer anvendelse af implantatunderstøttede dæk- Den helt tandløse kæbe kunne i tiden før implantaternes do- proteser ind som en økonomisk mindre belastende behandling, kumenterede effekt primært behandles med aftagelige helpro- specielt hvis den udføres uden større barrekonstruktioner. Man teser. Det var for mange patienter en svær byrde, som de dog kan opfatte implantater som løsningen for mere eller mindre var nødsaget til at acceptere, da der ikke var nogen alternati- alle proteseproblemer, men dette er dog ingenlunde korrekt. En ver. Adaptationsevnen til helproteser er oftest meget stor, og ældre person, som har været protesebærer i lang tid, kan have man kunne tidligere se patienter, som blev utroligt dygtige til stærkt resorberede kæber, som kræver meget omfattende knog- at lære at bruge aftagelige helproteser. Før 1900-tallet fandtes leopbygninger for at få tilstrækkeligt med knogle for indsættelse ikke gruppeundersøgelser eller epidemiologiske undersøgel- af implantater. Dette kan være for belastende for ældre personer, ser om problemer med helproteser, men der forelå forholdsvis hvorfor en konventionel protese bliver løsningen, hvilket i dag er mange idéer og tekniker beskrevet med henblik på at få prote- en behandlingsudfordring for mange tandlæger. serne til at sidde bedre, dvs. man fokuserede på retention og stabilitet som de vigtigste faktorer. Teknikkerne var mekani- KONVENTIONEL PROTESE OG ERNÆRING ske, og ofte blev der anvendt præprotetisk kirurgi for at forøge Mundhulens tilstand kan påvirke ernæringstilstanden og vice proteseunderlaget. versa. Det, vi spiser, påvirker mundhulen, tænderne og/eller Først i sidste del af 1900-tallet kom psykologiske aspekter proteserne. Omvendt vil destruerede tandsæt og/eller dårlige på banen. Patienter skammede sig over at bære protese, men proteser nedsætte evnen og glæden ved at spise og kan føre da man var nødsaget til at acceptere proteserne, skulle de helst til insuffcient fødeindtag samt påvirke patientens generelle se så naturlige ud som muligt. At udføre proteser med naturligt helbredsstatus (9). Personer med aftagelige proteser har re- udseende blev til en kunst, og efteruddannelseskurser i pro- ducerede mastikatoriske evner sammenlignet med personer teseæstetik blev meget populære. Personer, som havde mistet med naturlige tænder (10-12). Således ses hyppigt et skift til eller knækket deres proteser i vanskelige sociale situationer, mere bløde og letfordøjelige fødeemner for protesebærere, og blev ofte hårdt ramt psykologisk. Psykologien var dog ofte et hvis proteserne har dårlig retention, nedsættes tyggeevnen, og skjult problem, som man ikke gjorde så meget ved. Patienterne personerne får problemer med at spise frugt, grøntsager og måtte leve med det. fiberrig kost. Undersøgelser har rapporteret om lavt indtag af Teknikken anvendt for at konstruere helproteser er stort vitamin B12, C og A, samt calcium, protein og fiber for tand- set den samme i dag som beskrevet i starten af 1900-tallet (8). løse patienter sammenlignet med personer med funktionelle En stor mester og frontfigur, når det gælder helproteseteknik, tandsæt (13,14), og dette forhold har også været relateret til var professor Alfred Gysi, Zürich (1865-1957), og hvis man de kognitive funktioner hos ældre (15). Komparative studier ser på detaljer i hans teknik, er den stort set ens med, hvad af hjerneaktiviteten hos tandløse patienter med konventionelle der undervises i nu (8). Fokus var på god tilpasning til prote- proteser og implantatunderstøttede dækproteser antyder, at seunderlaget, korrekt ekstension, rigtig bidhøjde og korrekt de funktionelle forbedringer, som de implantatunderstøttede sammenbid. proteser giver patienterne, også kan medvirke til forbedring i Med implantaternes fremkomst indtraf en ”tanderstat- mental status (16). I sådanne undersøgelser er det imidlertid ningsrevolution”. Man havde midt i 1900-tallet forsøgt med vanskeligt med validiteten, idet ganske mange confounders på- submukøse, subperiostale og enkelte endossøse implantater, virker resultaterne, og derfor bør man være varsom med sådan- men uden den store succes, og behandlingen blev af mange ne statements, specielt hvis studierne som det anførte er uden betragtet som malpraksis. Behovet for fastsiddende erstatnin- tilstrækkelig power. Uanset om dårligt fungerende konventio- ger var dog stort, og opfattelsen blev gradvist ændret, da den nelle helproteser påvirker personers ernæring og de kognitive svenske læge, professor Per Ingvar Brånemark (1929-2014) i funktioner negativt eller ej, er der i dag tydelig evidens for, slutningen af 1950’erne begyndte at eksperimentere med os- at indsættelse af implantater til understøttelse og retention af seointegration af titan. Alle patienter, som blev behandlet af helproteser i underkæben har så positive effekter på funktion tandlægerne i hans team, fik indsat faste helkæbebroer. Den og livskvalitet, at det burde være en samfundsopgave at hjælpe vigtigste indikation var at undgå aftagelig helprotese. tandløse personer.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 511 T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Standardbehandling i underkæben af proteserne (2). Hvorvidt det alene er den bedre funktion af proteserne, som medfører, at patienterne bliver mere tilfredse A med proteserne efter implantatindsættelse, er ikke fuldstændig klart, men ganske mange validerede og ikke validerede spør- geskemaer har været anvendt til at analysere dette. Flere af spørgeskemaerne, der har vurderet den orale livskvalitet, viser en tydelig forbedring efter implantatindsættelse, hvorimod det ikke altid er helt så entydigt, når mere generelle helbredsske- maer som fx SF-36 har været anvendt. Dette hænger givetvis sammen med, at SF-36-spørgeskemaet i visse studier har udvist utilstrækkelig construct validity til at måle orale tilstande (20). B HVOR MANGE IMPLANTATER OG HVILKET ATTACHMENTSYSTEM? Et andet spørgsmål, der har betydelig klinisk interesse, er, hvor mange implantater det er nødvendigt at indsætte for at opnå forbedret tyggefunktion og patienttilfredshed. Det var et af de spørgsmål, der blev stillet ved European Associations konsen- suskonference i 2012, hvor litteraturen blev gennemgået, og man på basis af 11 randomiserede kliniske studier konkluderede, at der ikke kunne ses nogen forskel i biologiske, tekniske og patientrapporterede variable efter 10 års observation, når dækproteser understøttet af to implantater blev sammenlignet med fire implantater i underkæben (21). Da incidensen af Fig. 1. A. 2 implantatunderstøttede locators til retention af en helprotese i komplikationer med to implantater som understøttelse til dæk- underkæben er tilstrækkeligt i langt de fleste tilfælde og derfor standard behandling. B. 2 matricer til locators monteret i underkæbedækprotese. proteser i underkæben samtidig var lav og patienttilfredsheden Fig. 1. A. Two implant-supported locators for retention of an overdenture in the stor, konkluderede man, at to implantater med et simpelt at- lower jaw are sufficient and standardtreatment of the edentulous lower jaw. tachment, dvs. uden ”splintning” med en stavkonstruktion, er B. Two matrices for locators embedded in the overdenture. tilstrækkeligt (21) (Fig. 1). Det betyder, at indsættelse af fire implantater for at retinere en protese i underkæben er overbe- handling, medmindre der er specielle individuelle forhold, der taler for dette. Således findes patienter, hvor man af biologiske Standardbehandling i overkæbe årsager ønsker så lille belastning af slimhinden som muligt, fx patienter i antiresorptiv behandling og dermed med øget risiko for osteonekrose, hvis der kommer tryk på slimhindeunderla- get. Indsættelse af flere implantater gør det muligt at udforme en primært implantatunderstøttet protese frem for en delvist slimhindeunderstøttet protese, som vi kalder de dækproteser, der kun understøttes af et eller to implantater anteriort til retention for protesen, hvorved slimhinden også kommer til at understøtte protesen i de posteriore områder (Fig. 1). Overraskende nok fandt litteraturgennemgangen i 2012 in- Fig. 2. 4 implantatunderstøttede kugleabutments til retention af en helprotese i overkæben. gen randomiserede undersøgelser af dækproteser i overkæben, Fig. 2. Four implant-supported ball attachments for retention of an overdenture og der blev heller ikke fundet nogen klinisk relevant forskel mel- in the upper jaw. lem ”splintede” (dvs. sammenkoblede med en barrekonstruk tion) og ”ikke-splintede” implantater. Der foreligger dog en svensk afhandling om implantatretinerede proteser i overkæben, hvor alle proteser var understøttet af en barre (22,23). Da bar- IMPLANTATUNDERSTØTTEDE DÆKPROTESER rekonstruktioner er bekostelige og svækker protesen som følge Forbedret funktion og patienttilfredshed er rapporteret i adskil- af dens volumen, går tendensen imod ikke at ”splinte” implan- lige publikationer efter indsættelse af implantater til retention tater. Der er heller ikke fundet den store forskel i retentionen af såvel helproteser i underkæben (7,17,18) som i overkæben mellem de forskellige typer af attachments, der anvendes. I dag (19). Effekten af at indsætte implantater med attachment til er de hyppigst anvendte kugleabutments (Fig. 2) og locatorabut- retention af helproteser er vurderet ved at teste tyggeeffekt, bid- ments (Fig. 3). Disse forefindes for de fleste implantatsystemer i kraft og muskelaktivitet, og resultaterne er relativt entydige: at forskellige højder, hvor man som udgangspunkt vælger højder, attachments understøttet af implantater forbedrer funktionen der får attachmentet helt fri af slimhinden og gerne 1-3 mm over

512 Kugle- og locatorabutments klinisk relevans A Antallet af tænder påvirker den sundhedsrelaterede livskvalitet, specielt hvis alle tænder mistes. Påvirkningen kan være både fysisk og mental, hvorfor anvendelsen af dentale implantater ikke bare kan forbedre proteseretention og tyggeeffekt, men også kan bedre patienters psykologiske habitus. Selv få implantater har en effekt, men for den geriatriske patient, der ikke længere er i stand til at udføre sufficient -hy giejne omkring implantaterne, kan det på et tidspunkt blive nødvendigt at omforme og simplificere restaureringen.

B Underskæringer

Fig. 3. A. Dækprotese i overkæben med 4 Dalbo matricer til retention på kugle- abutment. B. Dækprotese i overkæben med 4 locator matricer til retention på Fig. 4. Locator attachment med både intern og ekstern underskæring for at locatorabutments. skabe retention. Begge protesen er udformet uden fuld gane, hvilket dog hyppigt nødvendiggør Fig. 4. A locator attachment includes internal as well as external undercuts for forstærkning med et støbt stel for at modvirke fraktur af protesen (B). retention. Fig. 3. A. An overdenture for the upper jaw with 4 Dalbo matrices for ball retention. B. An overdenture for the upper jaw with 4 locator matrices for locator retention. Both overdentures are designed without full coverage of the palate. A Co-Cr framework can be used for reinforcement (B) of the overdenture. GERIATRISKE PATIENTER MED IMPLANTATER Vi bliver ældre, og på et eller andet tidspunkt følger fysisk og/ eller mental skrøbelighed. Det er essentielt at vurdere, hvorvidt geriatriske patienter er i stand til at udføre oral hygiejne og gen- slimhindeniveau, dog uden at svække den dækkende protese. nemgå behandling med implantater. Variationerne er mange, Kugleabutmentet til de fleste implantatsystemer er baseret på og man kan ikke generalisere, men som udgangspunkt er det Dalbo®-systemet fra Cendres+Métaux, og der findes forskellige lettere at renholde aftagelige end faste proteser retineret på matricer til at montere i protesen. En hyppigt anvendt matrice- implantater. Derfor kan det for patienter i omsorgstandplejen del er Dalbo Plus matricen, som har den store fordel, at den er være nødvendigt at omforme fastsiddende broer til aftagelige fremstillet i en guldlegering og let kan aktiveres. Locatorabut- proteser og så vidt muligt at udforme proteserne simplest mu- ments har på selve attachmentdelen både underskæring internt ligt, også kaldet ”backing off” (24). Det simpleste er naturligvis og eksternt for at skabe øget retention (Fig. 4). Der anvendes ty- konventionelle proteser uden implantatunderstøttelse, men det pisk farvekodede nylonmatricer i protesen, som giver forskellige kan på den anden side forværre de ældre personers livskvalitet grader af retention, og som forholdsvis let kan udskiftes (Fig. 4). og orale funktioner, hvad deraf følger ernæringsmæssigt jf. tid- Matricerne tillader normalt divergenser på 10-20 grader mellem ligere. Derfor bør det være en del af hjælpepersonalets uddan- implantater, men der findes også hyppigt matricer uden indven- nelse at hjælpe ældre med renhold af implantatunderstøttede dig insert, som kan anvendes med op til 40 graders divergens proteser. Ligesom andre har ældre også behov for et aktivt og mellem implantaterne. Disse kan også være nødvendige at an- fast undersøgelsesinterval og i tillæg hjælpemidler til lettere vende eller skifte til, hvis ældre patienter ikke længere er i stand rengøring af de implantatunderstøttede rekonstruktioner og til at rengøre den interne del af attachmentet. proteser (24).

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 513 T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

ABSTRACT (ENGLISH)

CONVENTIONAL FULL PROSTHETIC OR IMPLANT Brånemark stated: “no-one has to die with their teeth in a OR SUPPORTED FULL PROSTHETIC glass of water”. However, not all patients have sufficient Teeth and quality of life is closely connected, and when bone volume or economy to have implant-supported bridg- teeth are lost, it may influence the patient mentally and es, but studies also demonstrated that implant-supported physically. Back in history edentulous patients had to ac- overdentures were a useful treatment from a cost-benefit cept the removable dentures, and many patients were point of view. The number of implants needed for support quite good in adapting to the situations, however others was discussed and today a reduced number of implants developed psychological problems. Insufficient retention is used for more simple implant-supported overdentures. of the denture could also influence food intake and nutri- This is also important for the oral hygiene of implant- tion of the patient and different techniques were examined supported reconstructions as described by Frauke Mül- to improve denture retention. The osseointegrated implant ler: “When functional decline and frailty preclude denture was a breakthrough and with this technique many patients management, “backing off” to a less sophisticated and had an opportunity to have fixed tooth replacements using simplified restoration with or without implants may be- implant-supported bridges. The Swedish pioneer, professor come necessary”.

LITTERATUR

1. Mack F, Schwahn C, Feine JS et al. of implants for removable recon- 14. Ikebe K. Significance of Oral Func- trolled trial. J Clin Periodontol The impact of tooth loss on gen- structions? A systematic review on tion for Dietary Intakes in Old Peo- 2013;40:303-10. eral health related to quality of implant-supported overdentures. ple. J Nutr Sci Vitaminol 2015;61 life among elderly Pomeranians: Clin Oral Implants Res 2012;23 (Supp):S74-5. 20. Allen PF, McMillan AS, Walshaw results from the study of health in (Supp 6):229-37. D et al. A comparison of the valid- Pomerania (SHIP-O). Int J Pros- 15. Cardoso MG, Diniz-Freitas M, ity of generic- and disease-specific thodont 2005;18:414-9. 8. Phoenix RD, Engelmeier RL. The Vázquez P et al. Relationship measures in the assessment of Contributions of Dr. Alfred Gysi. J between functional masticatory oral health-related quality of life. 2. Boven GC, Raghoebar GM, Vissink Prosthodont 2018;27:276-83. units and cognitive impairment Community Dent Oral Epidemiol A et al. Improving masticatory per- in elderly persons. J Oral Rehabil 1999;27:344-52. formance, bite force, nutritional 9. Nordenram G. Nutrition in old 2019;46:417-23. state and patient's satisfaction age with special regard to denti- 21. Gotfredsen K, Wiskott A, Working with implant overdentures: a sys- tion. In: Thoren M, Gunne J, eds. 16. Banu RF, Veeravalli PT, Kumar VA. Group 4. Consensus report – re- tematic review of the literature. J Textbook of Removable Prostho- Comparative evaluation of chang- constructions on implants. The Oral Rehabil 2015;42:220-33. dontics. The Scandinavian Ap- es in brain activity and cognitive Third EAO Consensus Confer- proach. Copenhagen: Minksgaard, function of edentulous patients, ence 2012. Clin Oral Implants Res 3. John MT. Prosthetic status is re- 2012;61-7. with dentures and two-implant 2012;23 (Supp 6):238-41. lated to quality of life. J Evid Based supported mandibular overden- Dent Prac 2006;6:222-3. 10. Gunne J. Masticatory ability in ture-pilot study. Clin Implant Dent 22. Smedberg JI, Lothigius E, Bodin patients with removable den- Relat Res 2016;18:580-7. I et al. A clinical and radiologi- 4. Özhayat EB, Gotfredsen K. Ef- tures. A clinical study of mastica- cal two-year follow-up study of fect of treatment with fixed and tory efficiency, subjective experi- 17. Gotfredsen K, Holm B. Implant- maxillary overdentures on osse- removable dental prostheses. An ence of masticatory performance supported mandibular overden- ointegrated implants. Clin Oral oral health-related quality of life and dietary intake. Swed Dent J tures retained with ball or bar Implants Res 1993;4:39-46. study. J Oral Rehabil 2012;39:28- 1985;27:1-107. attachments: a randomized pro- 36. spective 5-year study. Int J Pros- 23. Smedberg JI, Nilner K, Frykholm 11. Liedberg B, Stoltze K, Norlén P et thodont 2000;13:125-30. A. A six-year follow-up study of 5. Özhayat EB, Gotfredsen K. Patient- al. "Inadequate" dietary habits and maxillary overdentures on osse- reported effect of oral rehabilita- mastication in elderly men. Gero- 18. Bakke M, Holm B, Gotfredsen K. ointegrated implants. Eur J Pros- tion. J Oral Rehabil 2019;46:369- dontology 2007;24:41-6. Masticatory function and patient thodont Resto Dent 1999;7:51-6. 76. satisfaction with implant-sup- 12. Liedberg B, Stoltze K, Öwall B. The ported mandibular overdentures: 24. Müller F. The Ailing Patient. In: 6. Chappuis V, Araújo MG, Buser D. masticatory handicap of wearing a prospective 5-year study. Int J Müller F, Barter S, eds. ITI Treat- Clinical relevance of dimensional removable dentures in elderly men. Prosthodont 2002;15:575-81. ment Guide Implant Therapy in bone and soft tissue alterations Gerodontology 2005;22:10-6. the Geriatric Patiens. 1st ed. Lon- post-extraction in esthetic sites. 19. Slot W, Raghoebar GM, Vissink don: Quintessence 2016;9:155- Periodontol 2000 2017;73:73-83. 13. Selhub J. Folate, vitamin B12 A et al. Maxillary overdentures 62. and vitamin B6 and one carbon supported by four or six implants 7. Roccuzzo M, Bonino F, Gaudioso L metabolism. J Nutr Health Aging in the anterior region; 1-year et al. What is the optimal number 2002;6:39-42. results from a randomized con-

514 ConfidentMY SMILE IS

#MYSMILEISPOWERFUL

Calle, fra Sverige elsker at surfe, fiske, snowboarde og vandre. Han smiler bredest, når han befinder sig udendørs med sine venner. Med OpalescenceTM PF hjemmeblegning i komfortable, tilpassede skinner med 10 % eller 16 % carbamidperoxid kan han selv bestemme, hvornår han bleger tænderne. På denne måde kan han bevare sit blændende smil uanset, hvad han foretager sig. Den klæbende, viskøse gel med 20 % vandindhold sikrer mindre dehydrering og sensitivitet. Et blændende smil giver ham tillid til at takle alle udfordringer. That’s the power of a smile. Få mere at vide om kosmetisk tandblegning på opalescence.com/dk.

Klimasmart

GOOD news! 95% 4 green genanvendt toothbrushes CO₂ Sveriges mest købte bio-tandbørste TePe GOOD™ fås nu i fire farver og tre størrelser: Regular, Compact og Mini (0-3 år). AD203087DK Fremstillet i Sverige med grøn energi.

Findes nu i

www.tepe.com/good

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 515 T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

ABSTRACT Timing af implantatindsættelse efter traumebetinget tandtab Implantatbehandling er generelt en forudsigelig behandlingsmulighed ved traumebetinget tandtab. Implantater opfører sig imidlertid som ankylosere- SIMON STORGÅRD JENSEN, professor, overtandlæge, specialtandlæge, de tænder og bør ikke indsættes i individer i vækst dr.odont., Afdeling for Oral Kirurgi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, grundet risiko for infraposition. Denne risiko kan og Tand-, Mund-, Kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet reduceres ved, at klinikeren sikrer sig, at patienten har afsluttet skeletal vækst, samt at der er optimal Den oprindelige artikel har være parallelpubliceret i: kontakt mellem incisiver i maksil og mandibel. Jensen SS. Timing of implant placement after traumatic dental injury. Dent Timing af implantatindsættelse kan være immediat, Traumatol 2019; 35: 376-9. tidlig, konventionel eller sen og bestemmes af trau- Jensen SS. Timing of implant placement after traumatic dental injury. J. Endod mets omfang, tilbageværende vækst samt tilstanden 2019; 45: S52-6. af hårdt- og blødtvæv i regionen. Timingen skal tilla- Tandlægebladet 2020;124:516-20 de en relevant observationsperiode, hvor prognosen for evt. traumatiserede nabotænder kan vurderes. Ortodontisk nivellering er ofte påkrævet efter traumebetinget tandtab for at sikre symmetri omkring ansigtets midtlinje, implantatplacering i den korrekte 3d-position for den senere protetiske restaurering samt for at sikre min. 1,5 mm sund alveolær knogle mellem implantatfiksturen og nabotænder. Pladsforhold og okklusion bør retineres med bonded retentionstråd kombineret med en retentionsskinne, der anvendes om natten. Sædvanligvis MPLANTATBEHANDLING er generelt en forudsigelig be- anbefales en smileprotese som provisorisk tander- handlingsmulighed ved traumebetinget tandtab (1). statning. Såfremt en fast provisorisk løsning er på- Tandtraumer forekommer imidlertid hyppigst hos krævet, er det afgørende, at denne ikke interfererer unge individer (2), hvor fortsat kranio-facial vækst med fortsat vækst, interincisal afstøtning samt til- kontraindicerer implantatbehandling pga. risiko for lader sufficient mundhygiejne. implantatinfraposition. Endvidere kan samtidig skade på knogle og blødtvæv diktere en forlænget helings- periode (3). Endelig bør immediat replantering, fik- Dental implant | traumatic dental injury | sation og suturering sv.t. den/de involverede tand/ EMNEORD implant infraposition | growth | timing | tænder fortsat betragtes som førstevalg mhp. at bevare de invol- provisional tooth replacement Iverede tænder længst muligt – også selvom situationen umiddelbart efter traumet kan synes dramatisk og med tvivlsom prognose (www.dentaltraumaguide.org). Når prognosen for tidligere traumatiserede tænder vurderes håbløs, og implantatbehandling findes indiceret, skal timingen af implantatindsættelsen fastlægges (4). Nærværende artikel vil diskutere: Timing af implantatindsættelse efter tandtraumer på voksne, udfordringen ved at behandle individer i vækst, forudsætninger for senere implantatbehandling, metoder til at vurdere vækststatus samt opliste muligheder for provisoriske tanderstatninger og retention, frem til implantatbehandling forudsigeligt kan gennemføres.

Henvendelse til forfatter: DISKUSSION SIMON STORGÅRD JENSEN Timing af implantatindsættelse efter tidligere tandtraumer [email protected] hos voksne afhænger af traumets omfang samt af lokale ana- tomiske forhold. I tilfælde, hvor en tand er eksartikuleret uden samtidig skade på tandens støttevæv, kan tilstanden sidestil-

516 les med en tandekstraktion, og timing af den efterstående im- sorberede faciale knogle vil imidlertid oftest være nødvendig plantatindsættelse kan planlægges som ved denne. Timing af mhp. at sikre fremtidig ossøs støtte af den faciale mucosa (7). implantatindsættelse efter tandudtrækning kan kategoriseres Efter 12-16 uger kan der forventes betydelig ossøs heling af på følgende måde: Immediat indsættelse (type 1) inden for 24 den tidligere alveole, hvilket i visse tilfælde kan sikre den pri- timer efter ekstraktion, tidlig (type 2) efter ca. 6-8 uger, kon- mære implantatstabilitet, der ikke ville kunne opnås efter 6-8 ventionel (type 3) efter ca. tre måneder, og sen (type 4) efter uger. Der må imidlertid samtidig forventes yderligere resorp- mere end seks måneder (5). tion af den faciale knoglevæg, og i visse tilfælde vil dette med- Immediat implantatindsættelse er sjældent et realistisk sce- føre, at der bliver behov for en 2-faset knogleopbygning (6). narie, eftersom et tandtraume aldrig er planlagt. Man kan imid- Større traumer mod hårdt- og blødtvæv kan diktere, at im- lertid overveje en immediat tilgang, hvis patienten møder op plantatindsættelse udskydes længere end tre måneder (3). Sen på klinikken med en eksartikuleret tand, der ikke har kunnet implantatindsættelse kan også være indiceret i tilfælde, hvor replanteres eller med en persisterende tandrest, der ikke kan traumatiserede nabotænder har behov for en forlænget obser- restaureres, såfremt følgende forhold er til stede: Intakte alveo- vationsperiode før den endelige prognose kan fastlægges. levægge og en tykkelse af den faciale knoglevæg på minimum Risiko for implantatinfraposition er hovedårsagen til, at im- 1 mm, tyk gingival fænotype, ingen akut infektion og tilstræk- plantater ikke bør indsættes på individer i vækst (Fig. 1). Im- kelig knoglemængde og -kvalitet apikalt i alveolen til opnåelse plantater opfører sig som ankyloserede tænder og vil således af primær implantatstabilitet. Såfremt alle disse forhold ikke ikke følge væksten i processus alveolaris og eruptere synkront er til stede, vil immediat implantatindsættelse være behæftet med naturlige nabotænder (8). Risikoen for implantatinfraposi- med betydelig risiko for et æstetisk suboptimalt resultat samt tion er mest udtalt i overkæbefronten (9), som uheldigvis også manglende osseointegration (6). er det område i mundhulen med størst risiko for tandtraumer Tidlig implantatindsættelse vil være en forudsigelig behand- og det mest æstetisk eksponerede område (10). ling i de fleste tilfælde, forudsat at den eksisterende alveolære For at forebygge implantatinfraposition bør implantater så- knogle kan sikre sufficient implantatstabilitet i den protetisk kor- ledes ikke placeres i voksende individer. Gennemsnitligt afta- rekte position. Efter 6-8 uger kan der forventes komplet blødt- ger graden af infraposition med stigende alder (11). Selv mod- vævsheling. Simultan knogleopbygning af den manglende/rene voksne (> 40 år) har imidlertid udviklet infraposition på

Implantatinfraposition

Fig. 1. 29-årig kvinde med agenesi af begge maksillære laterale incisiver. Implantater blev indsat i 17-års alderen. Patienten klager over tiltagende afkortning af implantatkronerne over tid. Fig. 1. 29-year old female with bilateral congenitally missing upper lateral incisors. Dental implants were placed at the age of 17. The patient complains of gradually shortening of the implant-supported single crowns over the years.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 517 T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

mere end 1,5 mm, når resultatet af implantatbehandlingen blev vækst ikke alene anvendes som en indikator mhp. forudsigeligt at vurderet 5-18 år efter implantatindsættelsen (12,13). Derfor kan undgå implantatinfraposition. Håndrøntgen anvendes til at esti- der ikke angives en fast kronologisk alder, hvorefter implanta- mere patienters skeletale alder og til at forudsige indsættelsen ter sikkert kan indsættes uden risiko for infraposition. Graden af af den pubertale vækstspurt (15,16). Håndrøntgen er imidlertid infraposition har vist sig at være direkte relateret til patientens ikke ideelt til at fastslå afsluttet kranio-facial vækst. En sandsyn- resterende højdevækst (14). Desværre har der også kunnet iden- lig forklaring på udvikling af sen implantatinfraposition på visse tificeres infraposition på op til 2,2 mm hos patienter med doku- voksne patienter er formodentlig en fortsat eruption af nabotæn- menteret standset højdevækst (8,13). Derfor kan standset skeletal derne. Fortsat eruption er rapporteret i langtidsstudier og har et omfang på 0,07-0,1 mm årligt for incisiver på voksne på 20-40 år (17-20). Fortsat eruption af incisiver og vækst af processus alveolaris i overkæbefronten kan bedst evalueres på superimponerede Måling af pladsforhold profilrøntgenbilleder taget med minimum et års interval (21). I de tilfælde, hvor der ikke er optimal kontakt mellem incisiver i over- og underkæben, anbefales det at søge at etablere denne kontakt ortodontisk med henblik på at reducere risikoen for fortsat eruption af nabotænder og dermed implantatinfraposition. I Regionstandplejen i Region Hovedstaden søges risikoen for implantatinfraposition minimeret ved i et interdisciplinært samarbejde at stile mod optimal interincisal kontakt og insiste- re på standset højdevækst dokumenteret ved to højdemål med minimum et års interval. Efter indførelsen af disse forholdsregler har der ikke været observeret tilfælde af klinisk signifikant infraposition af implantater.

Displacering af bropiller som retinerer ætsbro

Fig. 2. Måling af mesio-distal plads ved anvendelse af en skydelære. Skydelæren skal kunne foretage interne mål, således at klinikeren kan måle pladsen nøjag- A tigt på det sted, hvor implantatet planlægges indsat. Fig. 2. Measurement of available mesio-distal space using a caliper. The caliper should be able to perform internal measurements for the clinician to be able to measure at the exact location where the future implant should be placed.

Suboptimale forhold efter tidligere tandtraume

Fig. 3. 18-årig kvinde med tidligere lateral luksation af den højre maksillære centrale incisiv. Ortodontisk forbehandling er indiceret for at nivellere den ante- riore trangstilling mhp. at kunne foretage senere implantatbehandling, hvor der er symmetriske forhold omkring ansigtets midtlinje samt i forhold til den intakte Fig. 4. A. Frontalt og B. okklusalt klinisk foto af ætsbro som midlertidig erstat- venstre centrale incisiv. ning for en maksillær venstresidig lateral incisiv. Bemærk intrusion og facial dis- Fig. 3. 18-year old female with a previous lateral luxation of the upper right cen- placering af den centrale incisiv og hjørnetanden sammenlignet med højre side. tral incisor. Orthodontic treatment is indicated to correct the anterior crowding Fig. 4. A. Facial and B. occlusal view of acid-etched bridge temporarily repla- to be able to provide an implant-supported crown with a symmetric appearance cing an upper left congenital missing lateral incisor. Note the impaction and around the facial midline and compared to the intact left central incisor. facial displacement of the left central incisor compared to the right side.

518 Ud over interincisal afstøtning og standset vækst skal sufficient mesio-distal plads mellem nabotænder, sufficient vertikal klinisk relevans plads til antagonister samt symmetriske forhold sikres, før en implantatbehandling iværksættes. Prognosen efter tandtraumer er oftest god, såfremt relevant Mesio-distal plads skal måles med en skydelære, der tillader akut behandling udføres og patienterne følges systematisk op interne mål. Der måles cervikalt og let lingvalt i den eksakte klinisk og radiologisk. Når traumatiserede tænder ikke kan position, hvor implantatet tænkes placeret (Fig. 2). Pladsen bør bevares og implantatretineret tanderstatning planlægges, er være identisk med de mesio-distale dimensioner på den kon- det afgørende, at klinikeren sikrer sig, at patienten er færdig- tralaterale tand mhp. at opnå symmetri mht. både tandsættets udvokset, samt at okklusion og pladsforhold er optimale for og ansigtets midtlinje (Fig. 3). Endvidere skal pladsforholdene den forestående behandling. Dette sikres bedst i et interdi- tillade indsættelse af et implantat med de ideelle dimensioner sciplinært samarbejde mellem de tandlæger, der har ansva- ift. de forventede belastningsforhold, efterladende minimum ret for kirurgi, ortodonti og protetik. Ofte er en forberedende 1,5 mm intakt alveolær knogle mod nabotænderne. Det er vig- ortodontisk behandling nødvendig. Efterfølgende retention tigt at være opmærksom på, at en midlertidigt bevaret trauma- og provisorisk tanderstatning vil ofte være en afvejning mel- tiseret tand ikke altid bevarer sufficiente pladsforhold til en -se lem at tilgodese patientens bedst mulige hverdag samtidig nere implantatbehandling. Dette er særligt tilfældet for laterale med, at den ikke må kompromittere den endelige behandling. incisiver i maksillen og incisiver i mandiblen. Det er afgørende at retinere nabotænder efter traumebetinget tandtab samt at retinere ortodontisk skabt symmetrisk, stabil okklusion og interincisal afstøtning. Til dette formål an- På den anden side kan en ætsbro retineret på begge nabotænder befales lingvalt bonded retentionstråd kombineret med en re- interferere med fortsat vækst, hvilket kan medføre intrusion af tentionsskinne, der anvendes om natten (22). den centrale incisiv (Fig. 4) og en ustabil okklusion, når broen Den midlertidige tanderstatning er normalt et mere følsomt fjernes. Desuden kan okklusal kontakt på ætsbroens metalske- og kontroversielt emne. Patienten vil sædvanligvis foretrække en let medføre facial kipning af bropillerne (Fig. 4). Retentionstab fastsiddende løsning som fx en ætsbro og ønsker ikke at bekymre på en enkelt bropille vil udiagnosticeret medføre stor risiko for sig om den manglende tand frem til implantatbehandlingen. I caries og recidiv efter ortodontisk behandling. Endelig medfører dag retineres fuldkeramiske ætsbroer mest forudsigeligt alene afmontering og recementering af broen i forbindelse med senere på en enkelt tand (23). Denne løsning vil imidlertid ikke sikre kirurgiske procedurer risiko for skader på bropillerne. mod recidiv efter den ortodontiske behandling. Og der vil såle- Hvis en fastsiddende løsning er påkrævet, kan det overvejes des kunne forekomme tandrotationer og kollaps af skabt plads. at retinere provisoriet på en forankringsskrue indsat i ganen

Provisorie retineret på forankringsskruer

A B

Fig. 5. 18-årig kvinde med tidligere eksartikuleret højre central incisiv. A. Facialt og B. okklusalt klinisk foto af midlertidig erstatning forankret på to temporære forankringsskruer. Nabotænder er retinerede med bonded retentionstråd efter ortodontisk forbehandling, og patienten anvender en retentionsskinne om natten. Fig. 5. 18-year old female with a previously avulsed upper right central incisor. A. Facial and B. occlusal view of the provisional replacement, which is retained by two temporary anchorage devices (TADs). Neighboring teeth are retained after orthodontic treatment with lingually bonded retainers, and the patients use a splint during night.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 519 T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

(temporary anchorage device (TAD)), hvorved fortsat vækst Normalt anbefales en smileprotese, som tillader sufficient og interincisal afstøtning ikke vil blive kompromitteret (Fig. mundhygiejne inkl. approksimalt renhold, og som enkelt kan 5). Denne løsning skal dog fortsat kombineres med bonded modificeres under de forskellige kirurgiske faser i den endelige retentionstråd og en retentionsskinne. implantatbehandling.

ABSTRACT (ENGLISH)

TIMING OF IMPLANT PLACEMENT AFTER TRAUMATIC Orthodontic alignment is often necessary after TDI in young DENTAL INJURY individuals to provide symmetric dental conditions around Dental implants are reliable to replace teeth lost due to trau- the facial midline, to allow implant placement in the correct matic dental injury (TDI). However, dental implants behave like 3D position for the later prosthetic reconstruction, and to en- ankylosed teeth and should not be placed in growing individu- sure sufficient mesio-distal space that leaves a minimum of als due to the risk of infraposition. This risk may be reduced 1.5 mm of healthy alveolar bone between the future implant by ensuring arrested skeletal growth and ideal incisal support. and neighboring teeth. Timing of implant placement may be immediate, early, con- Space and stable occlusion should be maintained by bonded ventional or late and is determined by the extent of the retainers and a splint used during the night. A partial pros- trauma, remaining growth, and the conditions of the hard thesis is usually recommended as a temporary replacement. and soft tissues. Timing should allow an observation period If a fixed provisional prosthesis is required, it is crucial that it to properly evaluate the prognosis of concomitantly trauma- does not interfere with remaining growth and incisal support tized neighboring teeth. and allows proper oral hygiene.

LITTERATUR

1. Chesterman J, Chauhan R, Patel M 7. Buser D, Chappuis V, Bornstein 17- to 19-year follow-up study on molars in girls from 9 to 25 years, et al. The management of traumatic MM et al. Long-term stability of implant infraposition related to studied by the implant method. tooth loss with dental implants: contour augmentation with early the shape of the face and patients’ Eur J Orthod 1996;18:245-56. Part 1. Br Dent J 2014;217:627-33. implant placement following sin- satisfaction. Clin Implant Dent gle tooth extraction in the esthetic Relat Res 2013;15:471-80. 19. Kawanami M, Andreasen JO, 2. Andreasen JO, Ravn JJ. Epidemiol- zone: a prospective, cross-section- Borum MK et al. Infraposition of ogy of traumatic dental injuries to al study in 41 patients with a 5- to 13. Bernard JP, Schatz JP, Christou P ankylosed permanent maxillary primary and permanent teeth in a 9-year follow-up. J Periodontol et al. Long-term vertical changes incisors after replantation related Danish population sample. Int J 2013;84:1517-27. of the anterior maxillary teeth ad- to age and sex. Endod Dent Trau- Oral Surg 1972;1:235-9. jacent to single implants in young matol 1999;15:50-6. 8. Thilander B, Odman J, Lekholm U. and mature adults. A retrospective 3. Seymour DW, Patel M, Carter L et Orthodontic aspects of the use of study. Journal of clinical periodon- 20. Tallgren A, Solow B. Age differenc- al. The management of traumatic oral implants in adolescents: a 10- tology 2004;31:1024-8. es in adult dentoalveolar heights. tooth loss with dental implants: year follow-up study. Eur J Orthod Eur J Orthod 1991;13:149-56. part 2. Severe trauma. Br Dent J 2001;23:715-31. 14. Thilander B, Odman J, Gröndahl 2014;217:667-71. K et al. Osseointegrated implants 21. Mishra SK, Chowdhary N, Chowd- 9. Chang M, Wennström JL. Longi- in adolescents. An alternative in hary R. Dental implants in grow- 4. Chen ST, Buser D. Clinical and es- tudinal changes in tooth/single- replacing missing teeth? Eur J Or- ing children. J Indian Soc Pedod thetic outcomes of implants placed implant relationship and bone to- thod 1994;16:84-95. Prev Dent 2013;31:3-9. in postextraction sites. Int J Oral pography: an 8-year retrospective Maxillofac Implants 2009;24 analysis. Clin Implant Dent Relat 15. Grave KC, Brown T. Skeletal ossifi- 22. Olsen TM, Kokich VG Sr. Postor- (Supp):186-217. Res 2012;14:388-94. cation and the adolescent growth thodontic root approximation spurt. Am J Orthod 1976;69:611- after opening space for maxil- 5. Hämmerle CH, Chen ST, Wilson 10. Skaare AB, Jacobsen I. Dental 9. lary lateral incisor implants. Am TG Jr. Consensus statements and injuries in Norwegians aged J Orthod Dentofacial Orthop recommended clinical procedures 7-18 years. Dent Traumatol 16. Hägg U, Taranger J. Skeletal stages 2010;137:158. regarding the placement of im- 2003;19:67-71. of the hand and wrist as indicators plants in extraction sockets. Int J of the pubertal growth spurt. Acta 23. Thoma DS, Sailer I, Ioannidis A et Oral Maxillofac Implants 2004;19 11. Schwartz-Arad D, Bichacho N. Ef- Odontol Scand 1980;38:187-200. al. A systematic review of the sur- (Supp):26-8. fect of age on single implant sub- vival and complication rates of res- mersion rate in the central maxil- 17. Forsberg CM, Eliasson S, West- in-bonded fixed dental prostheses 6. Morton D, Chen ST, Martin WC et lary incisor region: a long-term ergren H. Face height and tooth after a mean observation period of al. Consensus statements and rec- retrospective study. Clin Implant eruption in adults – a 20-year fol- at least 5 years. Clin Oral Implants ommended clinical procedures Dent Relat Res 2015;17:509-14. low-up investigation. Eur J Orthod Res 2017;28:1421-32. regarding optimizing esthetic out- 1991;13:249-54. comes in implant dentistry. Int J 12. Andersson B, Bergenblock S, Oral Maxillofac Implants 2014;29 Fürst B et al. Long-term function 18. Iseri H, Solow B. Continued erup- (Supp):216-20. of single-implant restorations: a tion of maxillary incisors and first

520 Har din situation ændret sig?

Husk at opdatere dine medlemsinformationer, hvis du flytter, får ny e-mail, går op eller ned i tid eller får nyt arbejde. Klik ind på Tdlnet.dk ≥ personlige oplysninger eller send en e-mail til [email protected] T ∕ videnskab & klinik ∕ selvtest

selvtest

Timing af implantatindsættelse efter traumebetinget tandtab Tandlægebladet 2020;124:516-20.

Ved tandtraumer på børn er førstevalget af sufficient implantatstabilitet i den prote- behandling umiddelbart: tisk korrekte position. SVAR C Sen (type 4), hvor traumatiserede nabo- SVAR A Replantation og fiksation af lukserede tænder har behov for en forlænget obser- tænder mhp. at bevare disse længst muligt. vationsperiode, før den endelige prognose SVAR B Fjernelse af traumatiserede tænder for at kan fastlægges. undgå uheldig indvirkning på kæbevækst og nabotænder. SVAR C Immediat implantatindsættelse, mhp. at barnet undgår en periode uden tænder. 3

Den primære årsag til, at implantater ikke bør 2 indsættes på børn, er: SVAR A Den endelige behandling bør udskydes Ved traumebetinget tandtab på længst muligt, da implantatkronen bliver voksne, færdigudvoksede patienter vil misfarvet på længere sigt. den mest hensigtsmæssige timing af SVAR B Risiko for at beskadige nabotænder. implantatindsættelse være: SVAR C Risiko for implantat-infraposition. SVAR A Hurtigst mulig (immediat, type 1), forudsat at der er intakte alveolevægge, en facial knoglevæg på min. 1 mm, tyk gingival fænotype, ingen akut infektion og tilstræk- kelig knogle apikalt i alveolen til opnåelse Tag testen af primær implantatstabilitet. på din SVAR B Tidlig (type 2), såfremt forholdene under smartphone A. ikke er til stede, og forudsat at den eksisterende alveolære knogle kan sikre

522 DOKUMENTERET EFTERUDDANNELSE Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. Du kan læse videnskabelige artikler og samle point bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlæge- vælger du dags dato og under Udbyder skriver du foreningens dokumenterede efteruddannelse. “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point. Afslut ved at trykke Gem. Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgs- mål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet. dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten. Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået. Optjen

For at overføre 1 point til dine efteruddannelses- point med aktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet. Tandlægebladet dk. Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efteruddannel- sens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 523 T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

ABSTRACT Værdien af Cariogram til risikovurdering af førskolebørn fra BAGGRUND – Cariesrisikovurdering af førskolebørn er dårligt belyst i den videnskabelige litteratur. boligområder med Formålet med denne undersøgelse er at bedømme præcisionen af forudsigelser ved hjælp af forskel- høj cariesrisiko lige Cariogram-modeller i en population af førsko- lebørn fra boligområder med høj cariesrisiko. DESIGN – Børn i alderen to til fem år (n = 175) blev ELEFTHERIA BIRPOU, klinisk lærer, Department of Paediatric Dentistry, Dental undersøgt for forekomst af caries (med og uden School, National and Kapodistrian University of Athens, Athens, Greece kavitetsdannelse) ved undersøgelsens start samt et og to år senere. Spyttets bufferkapacitet (SBC) ANDREAS AGOUROPOULOS, adjunkt, ph.d., Department of Paediatric Dentistry, og indhold af mutans streptokokker (MS) blev målt Dental School, National and Kapodistrian University of Athens, Athens, Greece med kommercielt tilgængeligt udstyr. Holdninger SVANTE TWETMAN, professor emeritus, odont.dr., Department of Odontology, til kost og oral sundhed blev vurderet ved hjælp Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, af et spørgeskema, som forældrene udfyldte. Ved Denmark undersøgelsens start blev cariesrisikoen beregnet ved hjælp af Cariogram med indstilling til standard KATERINA KAVVADIA, lektor, ph.d., Division of Paediatric Dentistry, University of eller højrisikogruppe samt med og uden MS og Louisville School of Dentistry, USA SBC. Poissons regressionsmodeller, ROC-analyse Denne artikel er oprindeligt publiceret i International Journal of Paediatric og informationskriterier (AIC og BIC), P < 0,05 blev Dentistry 2019;29:448-55. anvendt til at vurdere Cariograms prædiktive evner og associationer mellem udfald og risikogrupper. Tandlægebladet 2020;124:524-31 RESULTATER – Præcisionen af Cariogram var beskeden. Cariogram med MS havde højere sensitivitet, men lavere specificitet end Cariogram uden bakte- rietal. Standardindstillet Cariogram med MS var lidt mere præcist end de øvrige undersøgte modeller; men forskellen var ikke statistisk signifikant. KONKLUSIONER – Uanset indstillinger og inddragede faktorer var Cariogram ikke et optimalt værktøj til forudsigelse af cariesudvikling i denne population. ARIESRISIKOVURDERING er en klinisk proces, der munder ud i en angivelse af sandsynligheden for, at en person vil udvikle ca- rieslæsioner inden for en given tidshorisont, Caries | Cariogram | mutans streptococci | eller sandsynligheden for, at eksisterende læ- EMNEORD preschool children | risk assessment | sioner vil ændre størrelse eller aktivitet (1). saliva buffer capacity Risikovurdering er således en hjørnesten i diagnostik og behandling af caries. Formå- let med risikovurderingen er på populations- basis at udnytte begrænsede resurser til gavn for dem, der har Cstørst behov, og på individniveau at træffe kliniske beslutninger og fastlægge passende indkaldeintervaller (2). Klinikere har adgang til flere værktøjer til risikovurdering, og disse tager oftest udgangspunkt i evidensbaserede manuelle tjeklister som CAT (Caries Assessment Test) (3) eller CAMBRA (Caries Management by Risk Assessment) (4). Cariogram er et algorit- Korrespondanceansvarlig andenforfatter: mebaseret program, der på baggrund af ni forskellige caries- ANDREAS AGOUROPOULOS relaterede risikofaktorer samt klinikerens vurdering beregner [email protected] patientens “chance for at undgå caries” (5). Programmet illu- strerer den aktuelle cariesrisikoprofil ved hjælp af et cirkeldia- gram og foreslår passende profylaktiske og terapeutiske tiltag

524 (6). Cariograms anvendelighed er blevet vurderet i en række et klasselokale ved hjælp af lyspen, mundspejl og pochemåler prospektive undersøgelser blandt ældre (7), unge voksne (8,9) (19). Først blev mundhygiejnen registreret ved hjælp af Visible og skolebørn (10-12). Undersøgelserne har givet varierende Plaque Index (VPI) (20), og derefter blev tænderne renset og resultater, men viser generelt en acceptabel grad af præcision. tørret med et stykke gaze. Caries blev registreret efter WHO’s Der er meget få undersøgelser af Cariograms anvendelighed kriterier (19) og beskrevet ved hjælp af dmft-indeks. Desuden blandt førskolebørn; men der har været rapporteret om usik- blev initiale læsioner uden kavitetsdannelse (enhver synlig kerhed i forudsigelse af cariestilvæksten i denne aldersgruppe hvidlig emaljeforandring uden emaljedestruktion) registreret (13). Det ser dog ud til, at denne algoritmebaserede model i henhold til ICDAS 1 og 2 (21). Der blev ikke foretaget røntgen- giver bedre forudsigelser end de manuelle tjeklister (14). Da optagelser, og approksimal caries blev udelukkende diagnosti- caries er en ikke-overførbar sygdom med biologiske, adfærds- ceret ved visuel inspektion. Spyttets bufferkapacitet (SBC) og mæssige, livsstilsafhængige og socioøkonomiske determinanter indhold af mutans streptokokker (MS) blev målt ved hjælp af (15), er det sandsynligt, at ethvert risikovurderingsværktøj vil kommercielt tilgængeligt udstyr (CRT® bacteria og CRT® buffer udvise varierende præcision afhængigt af den undersøgte po- chairside tests, Ivoclar Vivadent AG, Schaan, Liechtenstein) i pulation. Dertil kommer, at Cariograms risikoprofil forudsætter henhold til producentens vejledning. Forældrene blev bedt om supplerende undersøgelser af spyt og mikroflora, hvilket kan at udfylde et spørgeskema om børnenes almene og orale sund- vanskeliggøre brugen i daglig praksis. Tidligere undersøgelser hedstilstand, mundhygiejnerutiner og kostvaner samt familiens blandt skolebørn (16) og unge voksne (17) med carieserfaring demografiske og socioøkonomiske forhold. tyder på, at præcisionen af Cariograms forudsigelser reduceres signifikant, men ikke dramatisk, hvis disse supplerende under- Cariogram-profiler søgelser undlades. Det er imidlertid ikke kendt, om dette også Data vedrørende dmft, initiale læsioner uden kavitetsdannel- gælder blandt førskolebørn fra områder med lav socioøkono- se, VPI, MS, SBC, almensygdomme samt måltidernes indhold misk status. Formålet med denne undersøgelse var derfor at og hyppighed blev tilpasset aldersgruppen som beskrevet af bedømme Cariograms evne til at forudsige cariesudvikling Kavvadia et al. (22) og lagt ind i Cariogram. Variablen spyt- blandt førskolebørn fra områder med høj cariesrisiko med en sekretionshastighed blev udeladt på grund af børnenes unge tidshorisont på to år, med og uden supplerende spytundersø- alder. Der blev konstrueret otte forskellige Cariogram-profiler gelser og med standard eller høj risikoprofil. for hvert barn som angivet i Tabel 1. Estimater af cariesrisikoen blev beregnet ved hjælp af to forskellige indstillinger for varia- MATERIALER OG METODER blen “gruppe” (standard og høj risiko). Variablen “land/områ- Undersøgelsesdesign de” blev sat til “standard” i henhold til Cariogram-manualen. Undersøgelsen var longitudinel og strakte sig over to år. Delta- Ud over det fuldstændige Cariogram (ni faktorer) blev der også gernes Cariogram-risikoprofil blev beregnet ved hjælp af klinisk beregnet reducerede Cariogram-versioner, hvor faktorerne MS undersøgelse, spytanalyse og et spørgeskema. Præcisionen af og SBC blev udeladt, sammen eller hver for sig. Cariogram- risikovurderingen blev derpå bedømt ved undersøgelse af den værdierne udtrykt som “cariesrisiko” blev derefter knyttet til faktiske cariestilvækst efter et og to år. Projektet blev godkendt risikokategorier på to forskellige måder: af den videnskabsetiske komité ved Dental School, National and Kapodistrian University of Athens (60/5.12.2006). Cariogram-modeller Undersøgelsespopulationen Den oprindelige population bestod af 424 2-5-årige førskole- Cariogrammer Cariogram-indstillinger børn, som boede i storbyområdet Athen og deltog i et caries- Cariogram 1 Standard 9 parametre profylaktisk interventionsstudie (18). Børnene var udvalgt fra boligområder med høj cariesrisiko, som beskrevet af Agouro- Cariogram 2 8 parametre (uden SBC) poulos et al. (18). Inklusionskriterierne var: (a) indskrevet på Cariogram 3 8 parametre (uden MS) en af 10 udvalgte offentlige førskoleinstitutioner i boligområder med mellem eller lav socioøkonomisk status, (b) født i Græken- Cariogram 4 7 parametre (uden MS og SBC) land, og (c) ingen almensygdomme eller fast medicinforbrug Cariogram 5 Høj 9 parametre (18). Børn, der havde fået antibiotika inden for de foregående to uger, blev ekskluderet fra undersøgelsen. I den aktuelle un- Cariogram 6 8 parametre (uden SBC) dersøgelse indgik kun data fra den ubehandlede kontrolgruppe Cariogram 7 8 parametre (uden MS) (n = 193) for at undgå interventionsrelateret bias på cariesud- viklingen. Forældrene afgav skriftligt informeret samtykke på Cariogram 8 7 parametre (uden MS og SBC) børnenes vegne inden undersøgelsens start. MS, antal mutans streptokokker; SBC, spyttets bufferkapacitet. Tabel 1. De undersøgte Cariogram-modeller med indstillingerne “Standard” og “Høj” samt med og uden spytdata. Klinisk undersøgelse og spørgeskema Table 1. Cariogram models of the study with “Standard” and “High” settings, and Ved undersøgelsens start blev børnene undersøgt klinisk af den with and without saliva tests. samme, kalibrerede undersøger. Alle undersøgelser foregik i

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 525 T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

Flowdiagram

Ved undersøgelsens start n = 193 (175 med fuldstændige Cariogram-data)

Frafald = 31 (Flytning = 17; fravær = 7; ingen kooperation = 7

1. år n = 162 (hvoraf 147 havde Cariogram ved undersøgelsens start)

Frafald = 8 (Flytning = 2; fravær = 6)

2. år n = 154 (hvoraf 140 havde Cariogram ved undersøgelsens start)

Fig. 1. Flowdiagram over børn, der indgik i studiet, og årsagerne til frafald. Fig. 1. Flow chart of the children participating in this study and reasons for dropping out.

Risikokategorier

Cariesrisikoniveau 5a Cariesrisikoniveau 3b

Median Meget Lav Mode- Høj Meget Lav Moderat Høj lav rat høj Metode (I QR) (0 %- (21 %- (41 %- (61 %- (61 %- (0 %- (41 %- (61 %- 20 %) 40 %) 60 %) 80 %) 80 %) 40 %) 60 %) 100 %)

Standard Cariogram 1 68 1,1 18,2 26,2 31,4 22,8 19,4 26,2 54,2 (45, 80) Cariogram 2 71 1,1 12,5 25,1 34,2 26,8 13,7 25,1 61,1 (48, 81)

Cariogram 3 78 - 3,4 17,7 38,2 40,5 3,4 17,7 78,8 (61, 89) Cariogram 4 80 - 1,1 20,5 33,0 45,6 1,1 21,1 80,5 (66, 90)

Høj Cariogram 5 75 1,1 6,2 30,2 19,4 42,8 7,4 30,2 62,2 (52, 85) Cariogram 6 78 - 3,4 28,0 20,5 48 3,4 28,0 68,5 (57, 86)

Cariogram 7 84 - 1,1 18,5 17,7 62,2 1,1 18,8 80,0 (69, 92)

Cariogram 8 85 - 1,1 8,8 23,8 68,0 1,1 8,9 90,0 (73, 93)

aRisikoniveau 5: “meget lav” = 0 %-20 %, “lav” = 21 %-40 %, “moderat” = 41 %-60 %, “høj” = 61 %-80 %, “meget høj” = 81 %-100 %. bRisikoniveau 3: “lav” = 0 %-40 %, “moderat” = 41 %-60 %, “høj” = 61 %-100 %. Tabel 2. Cariogram-risikoværdier (median og interkvartile afstand, IQR) og procentvis fordeling (%) i de forskellige risikokategorier (n = 175). Table 2. Baseline Cariogram risk values (median and interquartile range, IQR) and the percentage distribution (%) in the different risk categories (n = 175).

526 1. Risikoniveau 5 (kategorier i henhold til Cariogram-manualen): “meget lav” = 0 %-20 %, “lav” = 21 %-40 %, “moderat” = klinisk relevans 41 %-60 %, “høj” = 61 %-80 %, “meget høj” = 81 %-100 %. 2. Risikoniveau 3: “lav” = 0 %-40 %, “moderat” = 41 %-60 %, • Artiklen bidrager til den hidtil sparsomme litteratur ved- “høj” = 61 %-100 %. rørende cariesrisikovurdering af førskolebørn. • Artiklen undersøger anvendeligheden af Cariogram med Udfaldsvariable forskellige indstillinger og kombinationer af faktorer. Carieserfaringen ved undersøgelsens start blev registreret som • Artiklen viser, at Cariograms evne til at forudsige caries- summen af dmft og initiale læsioner uden kavitetsdannelse. tilvækst blandt førskolebørn er mådelig, og at spytdata Cariestilvæksten blev for hvert barn beregnet som det antal må inddrages, hvis resultaterne skal forbedres. flader, der ændrede status fra “sund” til “syg” i løbet af henholdsvis det første (ΔECC1) og det andet år (ΔECC2), herunder ændringer fra “sund” til “læsioner uden kavitet” og fra “læsioner uden kavitet” til “læsioner med kavitet”. Der blev registreret en RESULTATER binær værdi (+/- ændring) for hvert barn for såvel det første Ved undersøgelsens start var børnenes gennemsnitsalder 3,3 som det andet år. år (SD 0,8), og drengene udgjorde 52 %. I alt var der 154 børn (79,8 %), der fuldførte undersøgelsen, og årsagerne til frafald Statistiske analyser fremgår af Fig. 1. Flertallet (63 %) var cariesfrie ved undersø- Alle data blev behandlet i statistikpakken Stata/MP 14.2 for gelsens start. Den gennemsnitlige carieserfaring var dmft 1,9 Windows (StataCorp, College Station, Texas, USA). Deskriptiv (SD 3,6) ved undersøgelsens start, dmft 3,8 (SD 5,1) efter et statistik blev præsenteret som gennemsnit (SD) eller median år, og dmft 4,3 (SD 5,5) efter to år. I Tabel 2 præsenteres Ca- (IQR) for kontinuerte variable og N (%) for kategoriske data. riogram-risikoværdierne for de otte forskellige modeller ved Kendalls  koefficienter med tilhørende P-værdier blev anvendt undersøgelsens start samt fordelingen af risikokategorier for til undersøgelse af associationer mellem binære udfald og de de to klassifikationer. Udeladelse af spytværdierne (MS og/ kategoriske risikogrupper. Poissons regressionsmodeller blev eller SBC) og indstilling af “gruppe” til “høj risiko” forøgede anvendt til undersøgelse og kvantificering af relationen mel- Cariogram-risikoværdierne og reducerede antallet af børn i ri- lem Cariogram (kvantitativt eller i grupper) og ΔECC1/ΔECC2. sikokategorierne lav/meget lav. Akaikes informationskriterie (AIC) og Bayesiansk informati- Efter et år var der 52 % af børnene, der havde udviklet nye onskriterie (BIC) blev anvendt som mål for de undersøgte mo- carieslæsioner, og efter to år var der 53 %. Cariestilvæksten i dellers prædiktive egenskaber. ROC-analyse blev foretaget med relation til det fuldstændige standard-Cariogram (Cariogram henblik på at bestemme Cariograms evne til (kvantitativt) at 1) ses i Tabel 3. Blandt børnene, der var klassificeret som høj- skelne mellem børn med og uden nye carieslæsioner efter et risikogruppe ved undersøgelsens start, var der 54 %, der ud- og to år. Optimale tærskelværdier for dikotomisering af Cari- viklede nye læsioner i løbet af det første år, mens der var 35 % ogram-værdier blev beregnet ved hjælp af Lius metode (23). med nye læsioner i lavrisikogruppen. Ved sammenligning af de P < 0,05 blev valgt som statistisk signifikansniveau. dikotome forudsigelser (ja/nej) for de forskellige Cariogram-

Fordeling af børnene – cariestilvækst

Antal børn med cariestilvækst

Risikoniveau 5a Risikoniveau 3b Cariogram Antal børn ved 1. år 2. år risikoværdier undersøgelsens start Meget lav Lav 0-20 2 2 1

Lav 21-40 32 10 9 Moderat Moderat 41-60 46 14 14

Høj Høj 61-80 55 29 27 Meget høj 81-100 40 22 23

Total 175 77 74 aRisikoniveau 5: “meget lav” = 0 %-20 %, “lav” = 21 %-40 %, “moderat” = 41 %-60 %, “høj” = 61 %-80 %, “meget høj” = 81 %-100 %. bRisikoniveau 3: “lav” = 0 %-40 %, “moderat” = 41 %-60 %, “høj” = 61 %-100 %. Tabel 3. Fordeling af børnene efter cariestilvækst i første og andet år i henhold til standard-Cariogram (Cariogram 1). Table 3. Sample distribution by caries increment in 1st and 2nd year according to the standard Cariogram (Cariogram 1).

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 527 T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

modeller var det Cariogram 1 med tre risikoniveauer, der op- analyseret ved hjælp af Poissons regressionsmodeller (Tabel nåede de højeste Kendalls  værdier både efter første og andet 5), som bekræftede, at det fuldstændige standard-Cariogram år (Tabel 4). Alle statistisk signifikante værdier lå i intervallet præsterede lidt bedre forudsigelser end de øvrige modeller, om 0,087-0,291, hvilket indikerer ret svage associationer. Det var end forskellene var meget små. bemærkelsesværdigt, at indstillingen “høj risiko”, som er til- Som det fremgår af Tabel 6, lå summen af sensitiviteten og tænkt populationer med høj cariesrisiko, ikke forbedrede præ- specificiteten mellem 120 og 131 for de forskellige Cariogram- cisionen af de forskellige Cariogram-modeller. Data blev også modeller, hvilket indikerer begrænset eller beskeden evne til at

Associationer – cariestilvækst

Kendall’s  (P-værdi)

1. år 2. år

Metode Risikoniveau 5a Risikoniveau 3b Risikoniveau 5a Risikoniveau 3b

Standard Cariogram 1 0,241 (0,009) 0,243 (0,005) 0,291 (0,002) 0,260 (0,003) Cariogram 2 0,210 (0,022) 0,177 (0,032) 0,258 (0,006) 0,186 (0,027)

Cariogram 3 0,186 (0,038) 0,107 (0,125) 0,233 (0,010) 0,100 (0,140) Cariogram 4 0,232 (0,008) 0,109 (0,112) 0,283 (0,001) 0,105 (0,120)

Høj Cariogram 5 0,171 (0,058) 0,149 (0,067) 0,238 (0,010) 0,188 (0,023) Cariogram 6 0,175 (0,049) 0,138 (0,072) 0,231 (0,011) 0,168 (0,032)

Cariogram 7 0,139 (0,091) 0,108 (0,110) 0,184 (0,027) 0,104 (0,116)

Cariogram 8 0,149 (0,055) 0,087 (0,098) 0,183 (0,020) 0,116 (0,080)

Fede typer angiver statistisk signifikante resultater (P < 0,05). aRisikoniveau 5: “meget lav” = 0 %-20 %, “lav” = 21 %-40 %, “moderat” = 41 %-60 %, “høj” = 61 %-80 %, “meget høj” = 81 %-100 %. bRisikoniveau 3: “lav” = 0 %-40 %, “moderat” = 41 %-60 %, “høj” = 61 %-100 %. Tabel 4. Associationer mellem Cariogram-risikokategorier og cariestilvækst (ja/nej) i første og andet år. Table 4. Associations between Cariogram risk categories and caries increment (yes/no) at 1st and 2nd year.

Poisson-fordelinger – cariestilvækst

1. år 2. år

Metode IRRa AICb BICb IRRb AICb

Standard Cariogram 1 1,076 807,54 813,49 1,098 882,63 Cariogram 2 1,081 807,54 813,49 1,113 881,38

Cariogram 3 1,002 814,89 820,85 1,058 893,25 Cariogram 4 1,001 814,90 820,85 1,064 893,25

Høj Cariogram 5 1,079 808,11 814,06 1,107 883,04 Cariogram 6 1,085 808,63 814,59 1,122 882,72

Cariogram 7 1,003 814,89 820,85 1,064 893,49

Cariogram 8 1,000 814,90 820,85 1,072 893,45

Fede typer angiver statistisk signifikante resultater (P < 0,05). aIncidence rate ratio: stigning i cariestilvækst for hver 10-points stigning i Cariogram-risikoværdier. bAkaike information criterion: jo lavere værdi, jo bedre resultat. cBayesian information criterion: jo lavere værdi, jo bedre resultat. Tabel 5. Poisson-modeller for Cariogram-risikoværdier for cariestilvækst i første og andet år. Table 5. Poisson models for Cariogram risk values on caries increment in 1st and 2nd year.

528 forudsige udvikling af nye carieslæsioner i denne population. at selv om multivariate modeller synes at give bedre resultater Arealet under ROC-kurven var ved begge efterundersøgelser end enkeltstående prædiktorer, er der ikke fundet nogen me- signifikant mindre (P < 0,05) i de modeller, der udelod spyt- tode, som er perfekt eller markant bedre end de øvrige til at data (Cariogram 4 og 8), end i det fuldstændige Cariogram. forudsige caries blandt småbørn. Fx har Holgerson et al. (13) Cariogrammer, der inddrog MS-data, havde lidt højere sensi- fundet kombinerede værdier for sensitivitet og specificitet, der tivitet ved optimale tærskelværdier; men til gengæld var spe- er af samme størrelsesorden som i denne undersøgelse, mens cificiteten noget bedre, når spytdata blev udeladt. Gao et al. (14) fandt noget højere specificitet. Vi registrerede tilvæksten af carieslæsioner såvel med som uden kavitetsdan- DISKUSSION nelse; men dette så ikke ud til at forbedre anvendeligheden Så vidt vi ved, er effekten af forskellige indstillinger af Cario- af Cariogram-værktøjet. Resultater fra forskellige studier over gram-værktøjet ved undersøgelse af førskolebørn uden almen- cariesrisiko bør dog fortolkes og sammenlignes med varsom- sygdomme ikke tidligere blevet undersøgt. Det vigtigste resul- hed, da de prædiktive værdier, der opnås, varierer afhængigt tat af denne undersøgelse var, at værktøjet havde begrænset af bl.a. de valgte tærskelværdier, cariesprævalensen, behand- eller ligefrem dårlig evne til at forudsige nye carieslæsioner lingsniveauet og observationstiden. Det bør understreges, at i en gruppe førskolebørn med høj cariesrisiko ifølge de krite- børnene i denne undersøgelse havde yderst begrænset adgang rier, som er fremsat af Mejàre et al. (24). Blandt de undersøg- til tandbehandling og profylakse i løbet af projekttiden, og at te modeller udviste den fuldstændige Cariogram-pakke med langt de fleste carieslæsioner ikke blev behandlet. standardindstilling og tre risikoniveauer lidt bedre resultater Med hensyn til Cariogram-indstillinger vurderede vi to for- end den reducerede model uden spytdata og med højrisiko- skellige kategoriseringer af cariesrisikoniveauer, og vi fandt, indstilling. I lyset af den nyeste forskning var disse resultater at forudsigelse af caries i denne population var bedre med tre dog ikke overraskende. Twetman et al. (25) har konkluderet, end med fem kategorier. I den originale Cariogram-manual

ROC-analyse – cariestilvækst

Tid Metode AUCa Tærskel-værdib Sensitivitet (%) Specificitet (%) Sen + Spe

1. år Standard Cariogram 1 0,6216 61 66,2 57,4 123,6 Cariogram 2 0,6233 66 64,9 57,4 122,3

Cariogram 3 0,6093 78,5 59,7 64,7 124,4 Cariogram 4 0,6126c 80,5 55,8 64,7 120,5

Høj Cariogram 5 0,6248 59 66,2 57,4 123,6 Cariogram 6 0,6233 73 64,9 64,9 129,8

Cariogram 7 0,6079 84,5 57,1 64,7 121,8

Cariogram 8 0,6300c 85,5 55,8 64,7 120,5

2. år Standard Cariogram 1 0,6521 61 67,6 58,5 126,1

Cariogram 2 0,6555 66 66,2 58,5 124,7

Cariogram 3 0,6469 78,5 63,5 67,7 131,2

Cariogram 4 0,6475c 80,5 59,5 67,7 127,2

Høj Cariogram 5 0,6557 69 67,6 58,5 126,1

Cariogram 6 0,6452 73 66,2 58,5 124,7

Cariogram 7 0,6555c 84,5 60,8 67,7 128,5

Cariogram 8 06555c 85,5 59,5 67,7 127,2

Fede typer angiver statistisk signifikante resultater (P < 0,05). aAreal under ROC-kurven: 0,5 indikerer ingen diskriminationsevne (minimum), og 1 indikerer perfekt diskrimination (maksimum). bOptimal tærskelværdi: maksimal sensitivitet og specificitet. cStatistisk signifikante forskelle mellem AUC ved Cariogram-modellerne (P < 0,05). Tabel 6. ROC-analyse af Cariogram-modeller til forudsigelse af cariestilvækst i første og andet år. Table 6. ROC analysis of the Cariogram models in predicting caries increment after 1 and 2 years.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 529 T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

anbefales fem risikokategorier (5); men i almen praksis er det vurderingsværktøj med perfekt specificitet kunne teoretisk set mere almindeligt at nøjes med tre (lav, moderat, høj) (2). Va- være gavnligt og omkostningseffektivt i denne sammenhæng; riablen “land/område” blev sat til “standard”, som ifølge ma- men et sådant værktøj får vi formentlig aldrig. I den aktuelle nualen er “den mest passende indstilling for et industrialiseret situation har vi derfor mere gavn af populationsbaserede, om- land uden drikkevandsfluoridering”, hvilket passer på Græken- kostningseffektive tiltag, såsom overvåget tandbørstning med land. Der er kun ét tidligere studie (26), hvor man har sat Cari- fluoridtandpasta i daginstitutioner, end af individuelle risiko- ogram-indstillingen “gruppe” til “høj”, og det skyldtes, at den baserede strategier (27,28). undersøgte population var en gruppe mentalt udfordrede med Vores undersøgelse har nogle begrænsninger, som bør næv- nedsat syn. I vores undersøgelse indebar indstillingen “høj” ik- nes. For det første kan man ikke generalisere fra en højrisiko- ke nogen forbedret præcision af forudsigelserne i Cariogram, gruppe som vores til områder med lav cariesforekomst. I Græ- hvilket var noget overraskende i betragtning af populationens kenland er der ingen organiserede forebyggende programmer sammensætning. for førskolebørn, og det eneste tandplejetilbud er i privat prak- Cariogram med et reduceret antal faktorer kan være et fri- sis. Et andet problem kan være, at data ikke er pålidelige; oplys- stende alternativ i daglig praksis, da der ikke indgår dyre spyt- ninger om kost og mundhygiejne blev rapporteret af forældrene prøver, hvilket gør den kliniske procedure hurtigere og billige- og kan have været enten underestimerede eller overestimerede. re. Vi fandt imidlertid, at resultaterne blev dårligere med den For det tredje blev nogle af Cariogram-faktorerne modificeret reducerede udgave, især hvis tælling af mutans streptokokker for bedre tilpasning til den unge aldersgruppe, og dette kan blev udeladt, hvilket harmonerer med tidligere studier af før- have ændret algoritmernes indbyggede formulering. Man må skolebørn (14) og skolebørn (16). Dou et al. (17) har dog for huske, at Cariogram blev udviklet til brug i voksenbefolknin- nylig rapporteret, at udeladelse af spytprøver ikke forringe- gen, og forskellige forskergrupper har anvendt forskellige al- de validiteten af Cariogram ved undersøgelse af unge voksne dersrelaterede modifikationer, hvilket vanskeliggør sammen- med tidligere carieserfaring. Spyttets bufferkapacitet spillede ligninger mellem studier. Udeladelse af variablen “spytsekre- en mindre rolle; men generelt havde reducerede Cariogram- tionshastighed” fra det fuldstændige Cariogram kan også have modeller højere specificitet og lavere sensitivitet, hvilket vil påvirket resultaterne, da denne faktor har en beskyttende rolle i sige, at børn uden cariestilvækst lettere kunne identificeres. cariesprocessen. Det er imidlertid vanskeligt at bestemme spyt- Endvidere betød udeladelse af MS-tællinger forøgede Cario- sekretionshastigheden hos små børn på grund af manglende gram-værdier og et nedsat antal børn i kategorierne med lav kooperation og tekniske udfordringer med at indsamle spyt. Af og meget lav cariesrisiko, dvs. antallet af falsk positive steg. I disse grunde har også andre undersøgere fravalgt spytsekreti- betragtning af disse dårlige resultater er det rimeligt at spørge, onshastighed som en faktor i Cariogram hos denne aldersgrup- om Cariogram overhovedet skal anvendes. Hertil kan man sige, pe (13). Endvidere er det sandsynligt, at tærskelværdierne i at “over-prædiktion” ikke skader den enkelte patient, når der ROC-analysen har påvirket resultaterne. Vi har anvendt samme skal vælges forebyggende strategier, og man skal ikke under- metode som Liu (23); men andre studier har foretaget andre vurdere den pædagogiske værdi af Cariogram i forbindelse med valg (13,14). Endelig var vi ikke i stand til at foretage en styrke- motivation til god mundhygiejne og sund livsstil. På popula beregning baseret på cariesrisikovurdering, da populationens tionsniveau er anvendelsen imidlertid problematisk for denne størrelse var fastlåst af designet i det oprindelige studie (18). aldersgruppe, idet de mange falsk positive og falsk negative Vi konkluderer, at risikovurderingsværktøjet Cariogram vi- udfald kan medføre såvel mangelfuld behandling som unød- ste sig ikke at være optimalt til forudsigelse af cariestilvækst vendigt høje udgifter. blandt førskolebørn over en toårig periode. Blandt de under- Det er af afgørende betydning at kunne forudsige caries- søgte modeller havde det fuldstændige Cariogram med stan- udvikling meget præcist allerede i førskolealderen, inden syg- dardindstillinger og udarbejdelse af tre risikokategorier (lav, dommen bliver manifest, så passende forebyggende tiltag kan moderat og høj) den højeste præcision. Resultaterne understøt- iværksættes og selv initiale læsioner undgås (25). Det er imid- ter ikke umiddelbart brug af Cariogram i førskolepopulationer lertid et åbent spørgsmål, om den risikobaserede strategi er re- med høj cariesrisiko; men da der er meget lidt tilgængelig viden levant i områder med høj cariesrisiko. I den aktuelle population på området, er der brug for flere undersøgelser med standar- blev mere end 80 % af børnene klassificeret med høj eller meget diserede metoder for at afklare anvendeligheden af risikovur- høj risiko; men ikke alle udviklede rent faktisk caries. Et risiko- deringsværktøjer i forskellige populationer.

530 ABSTRACT (ENGLISH)

VALIDATION OF DIFFERENT CARIOGRAM SETTINGS Cariogram either with nine factors or excluding MS and SBC. AND FACTOR COMBINATION IN PRESCHOOL CHILDREN Poisson regression models, ROC analysis and information FROM AREAS WITH HIGH CARIES RISK criteria (AIC and BIC), P < 0.05, were used to investigate the BACKGROUND – Caries risk assessment in preschool children predictive ability of Cariograms and to quantify the associa- has been limited validated. tions. AIM - To validate caries predictive ability of Cariogram using RESULTS – Accuracy of Cariogram was found limited. Cario- different combinations of factors and settings in preschool grams with MS showed higher sensitivity but lower specificity children from areas with high caries risk. than those without bacterial counts. Standard set Cariograms DESIGN – Two to five years old children (n = 175) were ex- with MS counts performed slightly better than the other mod- amined for caries (cavitated and non-cavitated lesions), at els, but the difference was not statistically significant. Caries baseline and after 1 and 2 years. Mutans streptococci counts prediction with standard and high set Cariograms was also (MS) and saliva buffer capacity (SBC) were measured with found limited. chair side tests. Diet and oral health attitude were assessed CONCLUSIONS – Cariogram with various factors and settings through a parental questionnaire. Baseline caries risk was displayed suboptimal ability to predict caries in this popu- calculated using standard and high risk group variables in lation.

LITTERATUR

1. Twetman S. Caries risk assess- 8. Celik EU, Gokay N, Ates M. Effi- 16. Petersson GH, Isberg PE, Twet- using the Cariogram. Eur J Dent ment in children: how accurate ciency of caries risk assessment in man S. Caries risk assessment in 2012;6:415-21. are we? Eur Arch Paediatr Dent young adults using Cariogram. Eur school children using a reduced 2016;17:27-32. J Dent 2012;6:270-79. Cariogram model without saliva 23. Liu X. Classification accuracy tests. BMC Oral Health 2010;10:5. and cut point selection. Stat Med 2. Doméjean S, Banerjee A, Feather- 9. Petersson GH, Twetman S. Caries 2012;31:2676-86. stone JDB. Caries risk/susceptibil- risk assessment in young adults: 17. Dou L, Luo J, Fu X et al. The va- ity assessment: its value in mini- a 3 year validation of the Cari- lidity of caries risk assessment in 24. Mejàre I, Axelsson S, Dahlén G mum intervention oral healthcare. ogram model. BMC Oral Health young adults with past caries ex- et al. Caries risk assessment. A Br Dent J 2017;223:191-7. 2015;15:17. perience using a screening Cari- systematic review. Acta Odontol ogram model without saliva tests. Scand.2014;72:81-91. 3. AMERICAN ACADEMY OF PEDI- 10. Zukanović A. Caries risk assess- Int Dent J 2018;68:221-6. ATRIC DENTISTRY. Caries risk ment models in caries prediction. 25. Twetman S, Fontana M, Feather- assessment and management Acta Med Acad 2013;42:198-208. 18. Agouropoulos A, Twetman S, stone JD. Risk assessment – can we for infants, children, and adoles- Pandis N et al. Caries-preventive achieve consensus? Community cents. Reference Manual 2015- 11. Campus G, Cagetti MG, Sale S et al. effectiveness of fluoride varnish as Dent Oral Epidemiol 2013;41:e64- 2016;37:132-9. Cariogram validity in schoolchil- adjunct to oral health promotion 70. dren: a two-year follow-up study. and supervised tooth brushing in 4. Chaffee BW, Cheng J, Feather- Caries Res 2012;46:16-22. preschool children: a double-blind 26. Daryani H, Nagarajappa R, Shar- stone JDB. Baseline caries risk randomized controlled trial. J da AJ et al. Cariogram model assessment as predictor of caries 12. Hänsel Petersson GH, Twetman Dent 2014;42:1277-83. in assessment of dental caries incidence. J Dent 2015;43:518-24. S, Bratthall D. Evaluation of a among mentally challenged and computer program for caries risk 19. WORLD HEALTH ORGANIZA- visually impaired individuals of 5. Bratthall D, Hänsel Petersson G. assessment in schoolchildren. Car- TION. Oral Health Surveys. Basic Udaipur, India. J Clin Diagn Res Cariogram: a multifactorial risk ies Res 2002;36:327-40. Methods, 3rd ed. Geneva: World 2014;8:206-10. assessment model for a multifac- Health Organization, 1997. torial disease. Community Dent 13. Holgerson PL, Twetman S, Steck- 27. Petersen PE, Hunsrisakhun J, Oral Epidemiol 2005;33:256-64. sèn-Blicks C. Validation of an 20. Ainamo J, Bay I. Problems and pro- Thearmontree A et al. School- age-modified caries risk assess- posals for recording gingivitis and based intervention for improv- 6. Karabekirog˘lu S, Ünlü N. Effective- ment program (Cariogram) in plaque. Int Dent J 1975;25:229- ing the oral health of children in ness of different preventive pro- preschool children. Acta Odontol 35. southern Thailand. Community grams in Cariogram parameters of Scand 2009;67:106-12. Dent Health 2015;32:44-50. young adults at high caries risk. Int 21. Topping GV, Pitts NB, Interna- J Dent 2017;2017:7189270. 14. Gao X, Di Wu I, Lo EC et al. Validity tional Caries Detection and Assess- 28. Pieper K, Winter J, Krutisch M et of caries risk assessment programs ment System Committee. Clinical al. Prevention in kindergartens 7. Hänsel Petersson GH, Fure S, in preschool children. J Dent Res visual caries detection. Monogr with 500 ppm fluoride toothpaste- Bratthall D. Evaluation of a com- 2013;41:787-95. Oral Sci 2009;21:15-41. a randomized clinical trial. Clin puter-based caries risk assessment Oral Investig 2016;20:1159-64. program in an elderly group of 15. Pitts NB, Zero DT, Marsh PD et al. 22. Kavvadia K, Agouropoulos A, Gi- individuals. Acta Odontol Scand Dental caries. Nat Rev Dis Primers zani S et al. Caries risk profiles in 2003;61:165-70. 2017;3:17030. 2- to 6-year-old Greek children

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 531 NYHED! Danmarks tandfaglige vikarplatform

Opret en gratis profil på staffnow.dk Klinikejer Vikar Undgå patientaflysninger Få en ny/ekstra indtægt - få en vikar nu! - bliv vikar nu!

Som klinikejer kan du, med en profil på StaffNow, udbyde Som tandfaglig vikar opretter du en profil med dine kompetencer, arbejdsopgaver og oprette jobopslag. mulige arbejdstider og geografiske arbejdsområder.

Får du fx. en sygemelding om aftenen, kan du via StaffNow Du får besked, når der er et match mellem en klinik og din profil, have en vikar allerede næste morgen. og du kan let se, om jobbet matcher dine kriterier.

Du kan få en vikar til tiltrædelse ved akut opstået behov eller Med vikarjobs via StaffNow er du sikret en god løn, da der ikke er planlægge forud ved at søge vikarer til bl.a. ferieperioder. fordyrende mellemled som hos traditionelle vikarbureauer.

• StaffNow matcher arbejdsopgaver med tilgængelige vikarer og gør det overskueligt at • StaffNow er en online vikarplatform, som har åbent alle tider i døgnet. finde hurtig assistance til klinikken. • Bag StaffNow står et hold af kreative nytænkere, dygtige IT-folk og tandfaglige • Slut med at ringe og skrive til traditionelle vikarbureauer indenfor den travle kliniktid. rådgivere, som motiveres af at finde enkle løsninger på dagligdagens problemer. Med StaffNow kan du have en vikar med det samme. NYHED! Danmarks tandfaglige vikarplatform

Opret en gratis profil på staffnow.dk Klinikejer Vikar Undgå patientaflysninger Få en ny/ekstra indtægt - få en vikar nu! - bliv vikar nu!

Få svar på syv centrale spørgsmål Tandunderstøttet bro behandling til patienter med omfattende tandtab SKAL DER FREMSTILLES ÉN SAMMENHÆNGENDE BROKONSTRUKTION ELLER FLERE MINDRE BROER? Og hvor mange støttetænder bør der være, og hvad er egentlig prognosen for brobehandling? Få svar på syv centrale spørgsmål om brobehandling i denne guide, som er baseret på et svensk fakta blad samt anbefalinger fra de to danske tandlægeskoler.

UDARBEJDET AF LEKTOR, TANDLÆGE, PH.D. GOLNOUSH BAHRAMI MØLLER, LEKTOR, TANDLÆGE, DR.ODONT. ESBEN BOESKOV ØZHAYAT OG TANDLÆGE, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN

Hvor udbredt Hvad er Hvor mange støtte er tandtab? forudsætningerne tænder bør der være? for brobehandling? Danske tværsnitsundersøgelser har vist, Historisk set har tommelfingerreglen at 15 % af befolkningen har mindre end Tandtab opfattes individuelt med indivi- været, at forholdet tand/mellemled 20 tænder og dermed ikke har et funkti- duelle krav til rehabilitering til følge. Det bør være 1/1 (Antes lov), dvs. at hvis onelt tandsæt. Det er især personer > 64 er derfor af stor væsentlighed, at man der mangler en præmolar og en molar, år, der mangler mange tænder, mens det har styr på indikationen for brobehand- skal der mindst være en præmolar og er sjældent, at personer < 54 år ikke har ling, da dette er grundlaget for den pa- en molar som støttetænder, og dette er et funktionelt tandsæt. tientrapporterede effekt, og man ellers stadig anbefalingen. I en prospektiv undersøgelse af et re- risikerer at overbehandle. Det har dog også vist sig, at omfatten- præsentativt udsnit af den danske be- Det er en forudsætning for vellykket de brokonstruktioner i mange tilfælde folkning var der 28,4 % i aldersgruppen brobehandling, at mundhygiejnen er kan fungere uden problemer i årtier, over 50 år, som i løbet af en periode på tilfredsstillende, og at andre behand- selv om den parodontale støtte er klart fem år mistede en eller flere tænder. 2/3 lingskrævende tilstande i tandsættet mindre end den anbefalede ratio på 1/1. af disse personer mistede kun én tand, er håndteret. Det vil fx være uheldigt at Forudsætningerne for, at det kan lyk- mens resten mistede 2-8 tænder. De hyp- lave en bro i én region, hvis der er op- kes, er dog pigste årsager til tandtab var parodon- klaring, caries eller parodontitis på én titis og apikal parodontitis, og det var eller flere tænder i en anden region, så- ¾ at der er gennemført en grundig især præmolarer og molarer, der miste- ledes at en anden behandling ville have parodontal kausalterapi, og at der des. Der var kun få personer under 50 år, været mere hensigtsmæssig, fx aftage- ikke er aktiv parodontitis ved bro- der mistede tænder. lig protese. pillerne.

534 ¾ at mundhygiejne og parodontalsta- ¾ hvis man har flere små enheder, og vertikale dimensioner ved kindtæn- tus kontrolleres hyppigt. noget går galt med en bropille, vil det der tillade minimum 4 mm, mens være en mindre omfattende behand- man ved metalkeramik kan nøjes ¾ at tandkronen kan skabe sufficient ling at lave en ny restaurering. med det halve! retention til en større belastning. ¾ kraftfordelingen er mere gunstig ved ¾ ved bruksisme eller dybt bid anbe- ¾ at okklusionsforholdene er gunstige; små enheder. fales det at anvende metalkeramik fx vil en patient med kraftig okklusi- (evt. finer ved molarer eller okklusal- on og dybt bid ikke være en god kan- I nogle situationer kan det dog være flader). didat til denne type behandling. Hvis en fordel at fremstille en lang, sammen- man går på kompromis, bør man give hængende bro (evt. fuldkæbebro), fx i ¾ guldallergi kan være kontraindikati- patienten en beskyttelsesskinne til at tilfælde med omfattende parodontalt on for at anvende ædelmetal. beskytte konstruktionen og fordele fæstetab, hvor man kan opnå en stabili- belastningen. sering af mobile støttetænder. ¾ ved broer med langt brospand kan krom-kobolt være mere gunstigt, da den er mere stiv i det, og på den må- de vil mellemleddet ikke bøje nedad og belaste støttetænderne for meget. Hvilket bromateriale Skal der fremstilles bør vælges? ¾ patientens evne til at holde god en eller flere broer? mundhygiejne har også betydning For tiden er de relevante materialer: for materialevalget, da metalkeramik Hvis der er mistet flere tænder i tand- har bedre kanttilslutning. rækken, kan man overveje, om der skal ¾ Metalkeramik, hvor skeletdelen frem- fremstilles én sammenhængende bro- stilles af: ¾ det anbefales at begrænse omfanget konstruktion eller flere mindre broer. • ædelmetal-legering af helkeramiske konstruktioner til tre Der er ikke noget standardsvar på det • krom-kobolt led, så længe der ikke foreligger påli- spørgsmål; men anbefalingen er, at man • lavædelmetal-legering delige langtidsstudier. tilstræber at fremstille flere små broer i stedet for én stor: ¾ Helkeramik: ¾ i kindtandsområder kan man bruge • Zirkonium zirkonium, mens lithium-disilikat kun ¾ det er teknisk nemmere at fremstille − Med overfladeporcelæn skal bruges i fronten. flere små broer. − Monolitisk • Lithium-disilikat (Kun i fortandsre- ¾ det er sværere at reetablere patien- gioner. Ikke særlig stærkt materi- tens okklusion og artikulation kor- ale, derfor ikke egnet i kindtands- rekt ved store brokonstruktioner. regioner) Hvad er de mulige ¾ broer kræver adaptation, og jo læn- Det er vigtigt, at man som tandlæge er komplikationer ved gere broen er, jo sværere er den at fortrolig med materialernes mekaniske brobehandling? vænne sig til. egenskaber, styrker og svagheder for at kunne træffe et korrekt valg. ¾ Biologiske ¾ det kan være sværere at oprethol- Valget af materiale afhænger også af • Caries i støttetænder de sufficient mundhygiejne omkring den enkelte tandlæges egne erfaringer • Tab af vitalitet i støttetænder større konstruktioner og præferencer, de tilgængelige labo- • Fraktur af støttetænder ratorieresurser og patientens økonomi. • Rodfraktur i tilfælde med stiftop- ¾ flere mindre enheder kan bevare en Desuden er der en række forhold, som bygning vis fysiologisk mobilitet og taktilitet kan influere på valget: • Gingivitis ved tygning. ¾ nogle patienter ønsker metalfri løs- ¾ Tekniske ¾ en kortere bro kræver mindre præ- ninger eller stiller høje æstetiske krav. • Løsning. Cementeringen svigter paration af de enkelte støttetænder, på en eller flere støttetænder end hvis et større antal tænder skal ¾ helkeramiske broer kræver stør- (med risiko for cariesudvikling) have en fælles indskudsretning. re loddesteder; ved helkeramik skal • Fraktur af overfladeporcelæn ¾¾

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 535 T ∕ guide

• Fraktur af brostel henholdsvis 2,6 % og 0,7 %, for tab af Det er generelt vigtigt at understrege, • Fødeindpresning under mellem- vitalitet 10 %, for løsning af cementering at mængden af videnskabelige under- leddet ved forkert udformning 6,4 %, for tandfraktur 2,1 % og for mate- søgelser vedr. helkeramiske broer er be- rialefraktur 3,2 %. grænset. Det er et felt i voldsom udvik- ¾ Patientrelaterede For zirkoniumbroer angives femårs- ling, og der kommer ofte nye materialer • Isninger/ømhed overlevelsen til 90 %, hvilket ikke er på markedet. Forskning i langtidshold- • Non-effekt. Oplevelse af manglen- signifikant forskelligt fra metalkerami- barhed kan ikke følge med. Derimod er de forbedring ske broer. Derimod tyder tilgængelige metalkeramiske broer meget velunder- • Æstetik. Uheldig farve/form undersøgelser på, at komplikationsfre- søgte og veldokumenterede. • Fonetik. Uheldig udformning kvensen stiger betydeligt efter de første I øvrigt forringes prognosen • Vanskeligt renhold (kræver mere fem år, især i sideregionerne. Der er sig- af patienten) nifikant højere forekomst af caries, por- ¾ hvis der er stiftopbygning i en eller • Kæbeledssmerter celænsfraktur og retentionssvigt ved flere ankertænder. zirkoniumbroer end ved metalkeramiske broer. I en prospektiv 10-årsunder- ¾ hvis der er ekstensionsled; mere end søgelse af zirkoniumbroer på 3-4 led, et ekstensionsled frarådes. som var fremstillet med CAD/CAM-teknik, fandt man en succesrate på kun ¾ hvis der er parodontalt fæstetab på Hvad er prognosen 75 %, og ved 2/3 af de overlevende bro- ankertænderne. for brobehandling? er fandtes tekniske komplikationer, som dog kunne udbedres og ikke påvirkede Patienttilfredsheden er oftest umiddel- For metalkeramiske broer angives fem- overlevelsesraten. bar og høj for brobehandling, særligt ved årsoverlevelsen til 94 % og 10-årsover- Det er derfor tilrådeligt at udvise en erstatning af flere tænder, hvor funkti- levelsen til 89 %. vis forsigtighed med helkeramiske kon- onsnedsættelsen har været stor inden Over en 10-årig periode er risikoen for struktioner i tilfælde med store pontic- behandling. ♦ tab på grund af caries og parodontitis områder.

Kilder

Ahlmark N, Sørensen I, Davidsen M et al. SUSY UDSAT 2017. SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för vuxentandvård 2011 – Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden stöd för styrning och ledning (Set 2020 april). Tilgængelig fra: URL: 2007. Statens Institut for Folkesundhed 2018:151. https://www.socialstyrelsen.se/globalassets/sharepoint-dokument/ artikelkatalog/nationella-riktlinjer/nr-vuxentandvard-indikatorer.pdf Bahrami G, Vaeth M, Kirkevang LL et al. Risk factors for tooth loss in an adult population: a radiographic study. J Clin Periodontol Sundh B. Tandstödd bro vid flertandslucka (Set 2020 april). 2008;35:1059-65. Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/protetik/ tandstodd-bro-vid-flertandslucka/ Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V et al. Findings from the oral health study of the Danish Health Examination Survey 2007-2008. Acta Odontol Tan K, Pjetursson BE, Lang NP et al. A systematic review of the survival Scand 2013;71:1560-9. and complication rates of fixed partial dentures (FPDs) after an observation period of at least 5 years – III. Conventional FPDs. Clin Pjetursson BE, Sailer I, Makarov NA et al. All-ceramic or metal-ceramic Oral implants Res 2004;15:625-42. tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs)? A systematic review of the survival and complication rates. Part II: Multiple-unit FDPs. Dent Øzhayat EB, Gotfredsen K. Patient-reported effect of oral rehabilitation. Mater 2015;31:624-39. J Oral Rehabil 2019;46:369-76.

Sailer I, Strasding M, Valente NA et al. A systematic review of the survival and complication rates of zirconia-ceramic and metal-ceramic multiple-unit fixed dental prostheses. Clin Oral Implants Res 2018;29 (Supp 16):184-98.

536 Over 7.000 besøg hver uge

Dentaljob.dk er Danmarks største portal for ansatte inden for dentalverdenen med over 7.000 besøg hver uge

dentaljob.dk T ∕ fagstafetten

Han springer over, hvor gærdet er h ø j e s t

538 Morten Worsøe spørger: behøver patienten som regel at være i stolen. Det er nyttigt for patienten, fordi Hvilken tandlæge denne typisk har mere spændende ting at bruge tiden på, og det er nyttigt for selve behandlingen, fordi den er meget ville du helst have mere forudsigelig. Når vi fx digitalt op- modellerer og 3-d-printer patientens på tomandshånd? tænder, har vi forud for behandlingen TEKST METTE WALLACH mulighed for at vende og dreje tandsæt- FOTO ANDREAS BANG KIRKEGAARD tet for på den måde at finde den mest optimale behandling – vel at mærke uden at spilde patientens tid. Når så patienten kommer, ved man præcis, hvad man skal et skulle være en englænder, Du fandt Finlay Sutton online – søger gøre, og derfor er ens hjerne frisk nok til der hedder Finlay Sutton, som du ofte ny inspiration online? at overkomme eventuelle uforudsigelig- laver noget så oldschool som – Jeg bruger sociale medier mere og heder. På den måde tror jeg, der opstår hel- og delproteser. Det er ellers mere til at tilegne mig ny viden, og jeg færre fejl. Den usexet behandling herhjemme, som oplever, at flere og flere – især yngre – mange tandlæger ikke gider lave. Og det tandlæger bruger de sociale medier. Jeg Kan du lave alle behandlinger di- er virkelig ærgerligt, for fremstillingen er fx medlem af en Facebook-gruppe, gitalt? af del- og helproteser giver stor erfaring der hedder RIPE (Restorative Implant – På mine klinikker er vi 90 % digitale med mundhulens anatomi og funktion, Practice Excellence), hvor tandlæger, i forhold til aftryk, og hvad vi fremstil- der kan bruges i mange andre typer be- der har en særlig interesse på et område, ler. Skal vi være mere digitale, så er vi handlinger. Og så er der en større pa- uploader billeder af deres behandlinger, nødt til at have mere grundlæggende tientgruppe, der ikke egner sig til fastsid- så vi andre kan lære af det. Nogle bru- viden om de gamle håndværk. Og her dende løsninger med fx implantater, som ger det dog også til at vise, hvor dygtige kommer Finlay Sutton ind igen, for hvis kan få et kæmpe løft i livskvalitet med de er, uden at vi andre får noget ud af han kunne lære mig helt grundlæggen- velfremstillede del- eller helproteser. det, mens andre – som fx Finlay Sutton de om proteser, så ville jeg være i stand På skolen lærer man at gennemgå alle – virkelig lærer fra sig. til bedre at forudse, hvilke fordele og trin i fremstillingen af en protese. Da jeg ulemper der ville ligge i at digitalisere kom ud i privatpraksis, var det alminde- Hvad optager dig i øjeblikket? den behandling. Jeg vil have helt styr på ligt at springe flere trin over for at holde – Digitale arbejdsgange optager mig. det analoge, før jeg går 100 % digitalt. en rimelig økonomi hjemme. Det gjorde Det er spændende at kigge ind i, hvor- jeg selv, og resultaterne blev ikke altid, dan man kan lave alt fra smiledesign til Hvem vil du sende stafetten videre som jeg havde håbet på. printede modeller, samt måden, vi an- til, hvorfor denne person, og hvad Jeg har fundet Finlay Sutton i nogle skuer vores behandling på. Jo mere digi- vil du spørge vedkommende om? behandlingsnetværk på Facebook, og tal man som klinik kan være, jo mindre – Jeg vil sende stafetten videre til min han springer netop ikke over, hvor gær- tidligere lærer på Tandlægeskolen, det er lavest. Tværtimod springer han Kimmo Karstoft. Han var kendt af alle over, hvor gærdet er højest. Han kred- i Aarhus for sin kærlighed til koffer- ser virkelig om detaljen, og det er fasci- SØREN ZEDLITZ dam – på godt og ondt. Han er årsagen nerende, at han opprioriterer et områ- MIKKELSEN til, at jeg selv bruger kofferdam og mi- de, som mange tandlæger ikke bryder kroskop i dag, og er dejlig praktisk og sig om, men som virkelig kan ændre pa- sjov i sin tilgang til tingene. Fx da han tienters liv. Han har gjort det til en kunst 38 år viste, hvordan han nogle gange fjernede at mestre den perfekte kombination af vanskelige provisorier med en sej Pira- anatomi, funktion og æstetik. Uddannet fra Tandlægeskolen i tos lakrids. Aarhus 2008 Hvad vil du gerne lære af ham? Mit spørgsmål til ham er: Hvordan fandt – Han skulle lære mig et helt grundlæg- Tandlæge og medejer af du energien til at udbrede budskabet om gende analogt håndværk. Og han skulle TandlægeCentret Vestertorv brug af kofferdam til andet end rodbe- lære mig at bygge funktion og æstetik i Randers og Tandlægerne handling, trods skepsis fra mange? ♦ op i en mund, hvor man må starte helt Spentrup forfra. Der er så mange parametre, som jeg ikke føler, at jeg har fået helt fortro- Interesse inden for plast, fast lighed med, når det kommer til proteser. protetik, digitale arbejdsgange, Jeg føler, at jeg bør starte helt forfra i kosmetisk tandbehandling og en slags mesterlære hos Finlay Sutton klinisk fotografering. Afholder I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens for at få alle de “gamle” principper lært desuden kurser. tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, korrekt. der har været en inspiration for ham eller hende.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 539 T ∕ nyhed

Klinikker står i den værste økonomiske krise nogensinde

NÆSTEN HVER ANDEN KLINIK I DANMARK HAR OPLEVET ET FALD I OMSÆTNINGEN PÅ MERE END 70 % pga. coronakrisen. Det viser ny undersøgelse fra Tandlæge foreningen. Formanden for klinikejerne, Torben Schønwaldt, betegner den nuværende økonomiske krise som den værste nogensinde.

FREELANCEJOURNALIST KIM ANDREASEN ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

540 elv om det er næsten to måneder for 2020 skal gøres op. Det viser en ny under søgelse siden, at tandlægeklinikkerne åb- fra Tandlægeforeningen, som 674 klinikker har nede igen efter coronanedluknin- deltaget i. gen, er den økonomiske situation for mange af klinikkerne fortsat Næsten ingen løn alvorlig. Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne, tø- Således har COVID-19 for næ- ver ikke med at kalde situationen for den værste sten halvdelen af klinikkerne be- økonomiske katastrofe for private tandlægeklinik- tydet et fald på mere end 70 % i ker nogensinde. omsætningen, og 55 % af klinikkerne forventer at – Det er meget alvorligt. Jeg behøver bare at kigge Sville tabe 25 % eller mere, når deres års regnskab på min egen økonomi her på min klinik. COVID- 19-nedlukningen har været en dyr omgang. Jeg tror, mange af os ikke kommer til at få løn eller kun meget lidt i løn den næste tid. Når driftsomkostninger, lønninger, gebyrer mv. er betalt, så er der ikke meget tilbage, siger Torben Schønwaldt.

Nogen må måske lukke Undersøgelsen viser også, at hver femte klinik forventer at være nødt til at fyre ansatte. – Jeg tror også, at der er nogen, der må lukke. Hvis man ikke kan lave en aftale med sin bank eller har nogle penge stående, så kan det i yderste konsekvens betyde, at der er nogen, der må dreje nøglen om. Det vil nok ikke i første omgang være mange, men det at skulle ud og låne eller ¾¾

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 541 T ∕ nyhed

Det viser undersøgelsen

89 % 58 % 57 % 23 % af klinikkerne har fortsat oplever færre oplever meget har sendt med medarbejdere, patienter færre patienter arbejdere hjem der er hjemsendt

Fald i Forventet årsresul- omsætningen tatet sammenlignet med sidste år? 19 % 17 % 9 % har oplevet har oplevet har oplevet 40 % 43 % 9 % et fald på et fald på et fald på 025 % 2550 % 5075 % 71-80 % 81-90 % 91-100 % lavere lavere lavere

har stadig svært ved at få økonomien til 59 % at hænge sammen 12 % 34 % 55 % har fyret oplever, at det er oplever, at det er medarbejdere svært at få patien svært at skaffe terne til tandlægen værnemidler grundet smittefrygt 19 % forventer at fyre Kilde: Tandlægeforeningens halvårs medarbejdere i undersøgelse blandt klinikejere. Indsamlet løbet af de næste 13. maj til 4. juni 2020. Ovenstående er et 3 måneder uddrag af undersøgelsen.

542 hente penge et andet sted gør, at klinikkerne er som vi bruger på dem, end der er i dag, hvor det langt mere sårbare på den længere bane, siger for- er en ren underskudsforretning for os. Sådan en manden for klinikejerne. aftale ville kunne være med til at hjælpe os ud af den økonomiske krise, som vi står i lige nu, siger Det går hårdt ud over tandlægerne Torben Schønwaldt. Hos revisionsfirmaet PWC, som har en del tandlæ- geklinikker som kunder, bekræfter statsautoriseret Kommer til at vare lang tid revisor og partner Allan Kamp Jensen, at tandlæ- Torben Schønwaldt frygter, at den katastrofale gerne er pressede økonomisk lige nu. økonomiske situation for klinikkerne kommer til – Nogle af mine kunder vil måske opleve en om- at vare ved i lang tid fremover. sætningsnedgang på helt op imod 40 %, når års- – Både på grund af de skærpede retningslinjer fra resultatet skal gøres op. Grunden til, at det går så Sundhedsstyrelsen, men ikke mindst fordi patien- hårdt ud over tandlægerne, er, at varen er deres terne ikke står i kø for at komme til tandlægen. De håndværk. Det vil sige, at for er nervøse for smitte og mel- hver 100 kr. tandlægerne om- der afbud til deres tider. Der er sætter, tjener de 85 kr. på be- simpelthen nogle ydre omstæn- handlinger, når materialer og digheder, der gør, at vi langt- teknisk udstyr er betalt. Det vi- fra kan omsætte for det, som vi ser, hvor meget omsætning der plejer at kunne omsætte for, si- ryger, lige så snart de ikke har Der er nogen, ger Torben Schønwaldt. mulighed for at udøve deres Tallene fra undersøgelsen ta- håndværk, siger Allan Kamp som må dreje ler også deres tydelige sprog Jensen. og understreger Torben Schøn- nøglen om waldts oplevelser. 90 % af Aftale med regionerne klinkkerne angiver, at de ople- kunne hjælpe TORBEN SCHØNWALDT ver enten færre eller meget fær- Undersøgelsen viser også, at Formand for klinikejerne re patienter lige nu sammenlig- klinikejerne giver hjælpepak- net med før coronakrisen. kerne en noget blandet vurdering, og besvarel- Lidt mere optimisme er der at spore hos Allan serne indikerer, at tandlægerne har oplevet, at Kamp Jensen. pakkerne ikke har været den håndsrækning, man – Der er ingen tvivl om, at de seneste tre måne- kunne ønske. der – specielt april – har været virkelig dårlige, men Torben Schønwaldt pointerer, at hjælpepakkerne jeg begynder også at se, at nogle klinikker kommer fra staten naturligvis er en positiv ting, men siger i godt i gang igen. Faktisk kan vi se, at der er nogle, samme åndedrag, at han og hans kolleger ikke har der har fået indhentet så meget af deres omsæt- lyst til at være på støtten. ningstab, at de ikke længere kan få del i hjælpepak- – Jeg mener i stedet, at det kunne være et stort kerne. Det er naturligvis ikke godt for den enkelte, skridt i den rigtige retning, hvis vi fik lavet en or- men det er da et tegn på, at økonomien er på vej til dentlig ydelsesoverenskomst med regionerne. En at stabilisere sig igen hos nogle klinikker, siger den aftale, der gjorde, at der kom langt mere overens- statsautoriserede revisor fra PWC. ♦ stemmelse mellem fastprisydelserne og den tid,

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 543 T ∕ baggrund

Eksperter: Drop sparekniven

Det kan ikke lade sig gøre at spare sig ud af den økonomiske krise for tandlægeklinikkerne. I stedet skal de sørge for at få skabt så meget omsætning som overhovedet muligt, mener to revisorer med stor erfaring fra tandlægeområdet.

FREELANCEJOURNALIST KIM ANDREASEN ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

andlægebladet har konsulteret to på den helt korte bane kan reduceres, siger Allan revisorer med stort kendskab til Kamp Jensen. tandlægeområdet for at spørge dem om, hvordan klinikejerne Udvid åbningstiden bedst muligt kommer igennem Begge revisorers råd til klinikejerne er fx at udvide de økonomiske problemer, som åbningstiden og optimere aftalebookningen. de står med lige nu på grund af – Sørg for at tilrettelægge arbejdet, så der bliver COVID-19. plads til 1-2 patienter mere hver dag, og så skal De to revisorer, Allan Kamp Jen- man være skarp på at fylde afbud ud med andre pa- sen, statsautoriseret revisor og partner i revisions- tienter, så kapaciteten udnyttes. For nogle klinikker Tog konsulentvirksomheden PWC, og Henning Juel kan det også være en fordel at investere i et ekstra Møller, statsautoriseret revisor og partner i Aros klinikrum, så de kan overholde myndighedernes Revision, er enige om, at det i høj grad er en for- COVID-krav, samtidig med at de kan øge omsæt- øgelse af omsætningen, der skal bane vejen for ningen, siger Henning Juel Møller. tandlægeklinikkerne ud af den nuværende store økonomiske krise. Et godt forhold til banken – Tandlægerne på klinikkerne skal gøre alt, hvad Allan Kamp Jensen tilføjer, at det kan være en god de kan for at få reetableret deres omsætning med idé at konvertere den dag, som mange bruger på henblik på at generere likviditet, så de kan betale administration, til arbejde på klinikken og dermed deres regninger, lønninger og andre omkostninger, til omsætning. og herigennem begrænse den gæld, som mange er – Et godt forhold til sin bank er også vigtigt. Sørg ved at få genereret. Det er begrænset, hvor meget for at have en løbende dialog om den økonomiske de store omkostninger som lønninger og husleje situation og styr på budgetterne. Det giver mulig-

544 hed for, at banken hele tiden har et overblik over – Kan man bare holde sig lidt i gang omsætnings- klinikkens økonomiske situation, så man kan nå at mæssigt under en krise som COVID – så er det med reagere, hvis der skulle opstå kritiske situationer til at sørge for, at gælden ikke er så stor som den – fx mangel på likviditet, siger kunne blive, når man kan åb- Allan Kamp Jensen. ne fuldt ud igen, og det gælder selvfølgelig især, hvis man har Umuligt at spare sig ud af en klinik, hvor økonomien i for- krisen vejen skranter lidt. Revisorerne understreger, at Henning Juel Møller påpeger, klinikkerne ikke kan spare sig Man kan ikke at det er svært at geare en kli- ud af den økonomiske krise. nik til en krise. – Selvfølgelig skal man se hente noget i – Løn til personalet er den sine omkostninger igennem, største udgiftspost, og det ta- men det er altså ikke her, at omkostningerne ger lang tid at drosle ned, da de man efter min mening for alvor fleste ansatte har lange opsigel- kan hente noget særligt, i hvert ALLAN KAMP JENSEN sesfrister. Man kan selvfølgelig fald ikke på den korte bane, si- Revisor, PWC også undlade at foretage inve- ger Allan Kamp Jensen. steringer i store lokaler og dyrt Skulle der igen opstå en situation, som man så udstyr, men det er omvendt også en forudsætning midt i marts, hvor tandlægeklinikkerne måtte lukke for at kunne drive klinikken, siger han. ♦ næsten al aktivitet ned, så er Allan Kamp Jensens råd klart:

TRE GODE RÅD: SÅDAN KLARER DU DIG SOM KLINIKEJER I KRISETIDER

Fokus på at øge omsætningen En måde at forbedre sin likviditet er at Vær effektiv. Hold åbent længere – måske sikre, at patienterne altid betaler med om aftenen eller lørdag formiddag. I ste- dankort eller kontant lige efter endt det for at bruge en dag på administration konsultation. Det minimerer samtidig bør du bruge den i klinikken i stedet for. risikoen for tab. Udnyt dit personales kompetencer effektivt. Sørg for, at du har nogen, der styrer Hav en god kontakt med din bank aftalebogen effektivt og udfylder huller Hav en løbende dialog med din bank om ved afbud. Dit produktionsapparat skal den økonomiske situation i din klinik. køre så meget som muligt. Hav styr på budgetterne og hold banken opdateret om, hvordan det går. Det giver Sørg for at have likviditet mulighed for, at banken hele tiden har Tænk hele tiden på at have god likvidi- et overblik, så man kan nå at reagere på tet, eller sørg for, at du har mulighed for kritiske situationer. hurtigt at fremskaffe den nødvendige likviditet, så du kan betale dine regninger og løn til de ansatte. Det er især vigtigt, når du efter sommerferien igen skal betale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 545 T ∕ nyhed Jeg stemte … KLINIKEJERNE HAR ENDNU EN GANG AFGIVET DERES STEMME OM EN OVER- ENSKOMSTAFTALE FOR KLINIKASSISTENTER. Det sker efter, at Tandlæge foreningen og HK Privat i 11. time, og på kanten til en strejke, indgik en ny overenskomstaftale ovenpå det overvældende nej til den første over enskomstaftale. Tandlægebladet har spurgt fire klinikejere, hvad de stemte (afstemningen var ikke afsluttet ved redaktionens slutning, red).

TEKST METTE WALLACH

Jeg stemte med fornuft og følelse

546 T ∕ nyhed

Juster de personlige tillæg

MICHAEL NØRGAARD, kan regulere klinikassistentens løn ved at justere Svendborg de personlige tillæg, som man selv har forhandlet Jeg Stemte ja både første med den enkelte klinikassistent. Jeg går ud fra, at og anden gang man har sagt ja til et personligt tillæg, fordi det er lige præcis den medarbejder, som man gerne vil – Jeg stemte ja, fordi jeg ikke mener, at klinikkens have. Hvis man ikke længere synes, at vedkom- svingende økonomi skal gå ud over klinikassisten- mende leverer varen, så må man enten afskedige terne. De overordnede linjer i den nye overens- eller justere tillæggene. Men jeg mener, at man komst følger udviklingen på resten af det danske får, hvad man betaler for, og i disse tider er vi dybt stemte … arbejdsmarked. Det er en minimallønsoverens- afhængige af at have medarbejdere, der leverer komst, og en basisløn til en klinikassistent er ikke varen og kan bidrage selvstændigt. Det skal også KLINIKEJERNE HAR ENDNU EN GANG AFGIVET DERES STEMME OM EN OVER- høj i sig selv. Det er os selv som klinikejere, der honoreres. ENSKOMSTAFTALE FOR KLINIKASSISTENTER. Det sker efter, at Tandlæge foreningen og HK Privat i 11. time, og på kanten til en strejke, indgik en ny overenskomstaftale ovenpå det overvældende nej til den første over enskomstaftale. Tandlægebladet har spurgt fire klinikejere, hvad de Vi har ikke råd til en ny nedlukning stemte (afstemningen var ikke afsluttet ved redaktionens slutning, red). THOMAS GULDBORG, yderligere økonomi og anseelse. Nu handler det om TEKST METTE WALLACH Aarhus hver især at tilpasse os omkostninger og indtjening. Stemte nej første gang og Jeg mener, at vi med det første nej fik sendt nogle ja anden gang vigtige signaler og satte tanker i gang hos os selv og hos HK. Men som samlet stand er vi yderst afhæn- – Jeg stemte ja, fordi en ny nedlukning på grund gige af vores nøgleklinikassistenter, så jeg tvivler af strejke blandt klinikassistenterne er det absolut stærkt på, at vi lige nu er forberedt på at stå en lang sidste, vi har brug for. Det har vi simpelthen ikke strejke igennem med alt, hvad det ville indebære. råd til, og vi vil intet få ud af det andet end at miste Men det burde vi måske tage og blive. Jeg stemte med fornuft og følelse

DORTE WESTERGAARD, klinikassistenten skal have så mange ferieuger. Det Østermarie kan ikke være rigtigt. Men jeg stemmer ikke kun Stemte nej både første med min fornuft, jeg stemmer også med mine fø- Opgør med HK’s fortælling og anden gang lelser, og derfor stemmer jeg også nej, fordi HK i den grad har overtrådt mine grænser i denne tid. BETINA GRØNBÆK, vi bliver taget alvorligt. Hvor blev den fælles for- – Jeg stemte nej, fordi jeg mener, at klinikassi- Jeg har følt mig meget stødt over den stereotype Helsingør handling af? Hvis jeg skal stemme ja næste gang, stenterne er flot lønnet allerede. Og efter flere års måde, HK har fremstillet tandlæger i medierne, når Stemte nej både første så ønsker jeg en afvikling af fritvalgsordningen og gradvise stigninger i udgifter og økonomisk ned- de har påstået, at vi ikke har vist samfundssind, og og anden gang af de personlige tillæg, og så foreslår jeg en ny 10- gang på grund af corona virker lønstigninger der- det har rystet mig i min demokratiske grundvold, års skala med tydelig slutløn på dagens gennem- for helt ude af trit med virkeligheden. Derudover at HK har givet mange af mine kolleger mundkurv – Jeg stemte nej igen ligesom sidste gang. Vi er snit. Så fremstår faget attraktivt. Jeg ønsker, at mener jeg, at fritvalgsordningen er noget, Fanden på ved at anmelde dem for organisationsfjendtlige nødt til at have et opgør med HK’s fortælling om, Tandlægeforeningen begynder at vise mere mod har skabt. Den kan give klinikassistenterne tre eks- ytringer. Jeg mangler en aftale med en mere enkel at klinikassistenterne er lavtlønnede, for det er de ved forhandlingen. Jeg er ikke bange for en strej- tra ferieuger oven i de seks uger, de har i forvejen. lønordning og en offentlig undskyldning fra HK, bestemt ikke. Mit nej dækker dermed over en helt ke, og ved professionel forhandling kan der sagtens Jeg kender flere tandlæger på små enkeltmands- før jeg kan stemme ja. urimelig lønstigning i en krisetid. Og så føler jeg rykkes på overenskomsten. ♦ klinikker, der arbejder alene i sommerferien, fordi slet ikke, at HK har lyttet til os. Jeg føler ikke, at

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 547 T ∕ nyhed

Det viser undersøgelsen

OPSIGELSER, LØN OG HJEMSENDELSER REGULERING AF LØNNEDGANG DIALOG OM 4 % Løn kompensationen blev sat LØNNEDGANG er blevet opsagt op fra 23.000 kr. til 30.000 kr. Blev din løn reguleret op? 59 % 78 % oplevede en god dialog 67 % om aftalen og niveauet ANSATTE TANDLÆGER ER GÅET MARKANT NED I LØN UNDER blev hjemsendt i henhold til lønkompensations ordningen nej, men jeg for lønnedgang. CORONAKRISEN. Det viser en undersøgelse, som Privat forsøgte heller ikke ansatte Tandlægers Udvalg (PATU) har gennemført 36 % blandt medlemmerne. I hver tredje tilfælde oplevede 90 % lavede aftale om lønnedgang 19 % oplevede en dårlig dialog den ansatte direkte tvang eller dårlig dialog. ja eller direkte tvang med trusler om opsigelse TEKST METTE WALLACH 38 år eller en løn på 0 kr. Den gennemsnitlige alder på 14 % de tandlæger, der er blevet nej, men opsagt grundet Covid-19 jeg forsøgte

t markant antal ansatte tandlæger akutpatienter, ikke fik kompensation for den tid, blev ramt på pengepungen under hvor de bare sad og ventede. nedlukningen af landets tand- I Tandlægeforeningen bakker Susanne Kleist op LØNNEDGANG FORDELT PÅ ANCIENNITET klinikker. Mange af dem ganske og anerkender ansatte tandlægers solidaritet de 0-3 år 45 % hårdt. Hele 90 % gik ned i løn, og sidste måneder. lønnedgangen var i gennemsnit – COVID-19 har skabt den værste økonomiske 3-7 år 44 % 46 %. krise i tandlægebranchen nogensinde, og det er me- 8-12 år 50 % Det viser en undersøgelse, som re vigtigt end nogensinde, at vi står sammen. Derfor Privatansatte Tandlægers Udvalg glæder det mig, at de ansatte tandlæger har været + 13 år 47 % (PATU) har gennemført blandt privatansatte med- solidariske og har taget ansvar for situationen, og Elemmer i Tandlægeforeningen, og som over halv- i stor stil har været med til at styre klinikkerne gen- delen har besvaret, svarende til 728 medlemmer. nem de svære måneder, fastslår hun. IKKE HJEMSENDTE Undersøgelsen blev foretaget inden genåbningen. – Der er ingen tvivl om, at ansatte tandlæger har Også konflikter TANDLÆGER 61 % fik ikke kompensation taget et stort ansvar under coronakrisen ved at Men lønnedgangen ramte ikke kun ansattes penge- for tomme stoletimer bære den manglende indtægt. Flere har selv fore- pung. Processen omkring lønreduktionen gik også slået at gå ned i løn, mens andre har accepteret en ud over samarbejdet på flere klinikker. I undersø- 82 % 26 % havde aftalt en fast løn lønnedgang på en halvering i snit. Samtidig tog vi gelsen svarer hver tredje, at de har oplevet en dår- varetog akutpatienter et stort ansvar for at fortsætte driften på tandkli- lig dialog eller direkte tvang med trusler om op- på klinikken 13 % blev kompenseret ved time- nikkerne, forklarer Pernille Tøttrup, formand for sigelse eller en løn på 0 kr., hvis ikke aftalen blev løn eller modtog kompensation på PATU og peger bl.a. på, at to ud af tre, der varetog accepteret. ¾¾ anden vis

548 Det viser undersøgelsen

OPSIGELSER, LØN OG HJEMSENDELSER REGULERING AF LØNNEDGANG DIALOG OM 4 % Løn kompensationen blev sat LØNNEDGANG er blevet opsagt op fra 23.000 kr. til 30.000 kr. Blev din løn reguleret op? 59 % 78 % oplevede en god dialog blev hjemsendt i henhold til 67 % om aftalen og niveauet lønkompensations ordningen nej, men jeg for lønnedgang. forsøgte heller ikke 90 % 36 % lavede aftale om lønnedgang 19 % oplevede en dårlig dialog ja eller direkte tvang med trusler om opsigelse 38 år eller en løn på 0 kr. Den gennemsnitlige alder på 14 % de tandlæger, der er blevet nej, men opsagt grundet Covid-19 jeg forsøgte

LØNNEDGANG FORDELT PÅ ANCIENNITET

0-3 år 45 % 3-7 år 44 % 8-12 år 50 % + 13 år 47 %

IKKE HJEMSENDTE TANDLÆGER 61 % fik ikke kompensation for tomme stoletimer

82 % 26 % havde aftalt en fast løn varetog akutpatienter på klinikken 13 % blev kompenseret ved time- løn eller modtog kompensation på anden vis

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 549 T ∕ nyhed

Vi er inde i et sprængfarligt felt TORBEN SCHØNWALDT Formand for klinikejerne

– Det er rigtig ærgerligt, at så mange har op levet en dårlig dialog, netop fordi vi både fra PATU og KEU’s side forsøgte at opfordre til konstruktiv dialog, inden krisen for alvor tog fat. Men det var åbenbart ikke nok, konstaterer Pernille Tøttrup, FIRE KONFLIKTPUNKTER formand for PATU, i dag. 1. Beregning af den gennem Hverken hun eller formand for KEU, Torben snitlige provisionsløn fx under Schønwaldt, er dog overraskede over, at der kun- sygdom og barsel under ne opstå konflikter. coronakrisen. – Vi er inde i et sprængfarligt felt, der for begge parter handler om løn og ens egen eksistensberet- 2. Manglende skriftlige aftaler tigelse, siger Torben Schønwaldt. Og både han og om lønreduktion i den Pernille Tøttrup fremhæver det positive i, at to ud periode, hvor arbejdsgiver af tre trods alt ikke har oplevet konflikter. fik lønkompensation. 3. Varetagelse af nødbehand Mere økonomisk gennemsigtighed linger, hvor den ansatte fx Alligevel ligger det begge formænd på sinde at finde sad på klinikken uden løn i ud af, hvordan nogle af konflikterne kunne have flere timer, hvor der ikke var været undgået. Og til en slags post-coronakrise- patienter. debriefing kom de frem til, at større åbenhed om klinikkens nøgletal kunne være vejen frem: 4. 10 minutters betænkningstid – På den måde kan de ansatte tandlæger bedre ift. aftaler om at gå væsentligt sætte sig ind i, hvordan økonomien i en klinik ned i løn. hænger sammen. At en klinikejer altså ikke har et penge træ ude i haven, siger Torben Schønwaldt. Og det bakker Pernille Tøttrup op om: – Det er altid nemmere at forstå klinikejerens be- slutning, hvis man ved, hvad der står på bundlinjen. Dermed ikke sagt, at den ansatte tandlæge skal vide alt, men det kunne være en idé, at tandlægen blev klar over, hvor meget overskud vedkommende faktisk genererer. Jeg tror, at mange ansatte tandlæger at der er mange klinikejere, der ikke har lyst til at har en idé om, at de skaber et overskud. Men så- dele ansvaret, siger hun. dan er virkeligheden ikke altid, understreger hun. Efter sommer skal PATU og KEU mødes igen for at Torben Schønwaldt vil gå så langt som at fore- finde konkrete løsningsforslag, så der under fremti- slå, at den ansatte tandlæge burde blive partner dens kriser kommer færre konflikter mellem privat- i klinikken: ansatte tandlæger og klinikejerne. – Så deler man ansvaret, og så vil mange konflikter – Det er positivt, at PATU og KEU tager fører- slet ikke opstå, siger han, hvilket Pernille Tøttrup trøjen på og viser vejen frem, så fremtidige kon- dog har nogle betænkeligheder ved: flikter kan undgås. Det er en god prioritering, for – Det er langtfra alle ansatte, der har ønske om at vi er alle afhængige af hinanden, og ingen kan blive partner. Det er jo fx et privilegium at kunne leve med, at samarbejdet ikke fungerer, slutter holde fri, når dagen er omme. Og så tror jeg også, Susanne Kleist. ♦

550 T ∕ nyhed

Vi er inde i et sprængfarligt felt TORBEN SCHØNWALDT Formand for klinikejerne

– Det er rigtig ærgerligt, at så mange har op levet ÆSTETISKE OG STÆRKERE TANDKRONER en dårlig dialog, netop fordi vi både fra PATU og fremstillet på Easy Dent fræsecenter. KEU’s side forsøgte at opfordre til konstruktiv dialog, inden krisen for alvor tog fat. Men det var LEVERINGSTID: 3-5 dage. åbenbart ikke nok, konstaterer Pernille Tøttrup, FIRE KONFLIKTPUNKTER formand for PATU, i dag. 1. Beregning af den gennem PRISER FRA: kr. 575,- Hverken hun eller formand for KEU, Torben snitlige provisionsløn fx under Schønwaldt, er dog overraskede over, at der kun- sygdom og barsel under SKRUET IMPLANT KRONE inkl. Titan base: ne opstå konflikter. coronakrisen. kr. 1.895,- – Vi er inde i et sprængfarligt felt, der for begge parter handler om løn og ens egen eksistensberet- 2. Manglende skriftlige aftaler tigelse, siger Torben Schønwaldt. Og både han og om lønreduktion i den Pernille Tøttrup fremhæver det positive i, at to ud periode, hvor arbejdsgiver af tre trods alt ikke har oplevet konflikter. fik lønkompensation. 3. Varetagelse af nødbehand Mere økonomisk gennemsigtighed linger, hvor den ansatte fx Alligevel ligger det begge formænd på sinde at finde sad på klinikken uden løn i ud af, hvordan nogle af konflikterne kunne have flere timer, hvor der ikke var været undgået. Og til en slags post-coronakrise- patienter. debriefing kom de frem til, at større åbenhed om klinikkens nøgletal kunne være vejen frem: 4. 10 minutters betænkningstid – På den måde kan de ansatte tandlæger bedre ift. aftaler om at gå væsentligt sætte sig ind i, hvordan økonomien i en klinik ned i løn. Skal du til jobsamtale hænger sammen. At en klinikejer altså ikke har et penge træ ude i haven, siger Torben Schønwaldt. Og det bakker Pernille Tøttrup op om: – Det er altid nemmere at forstå klinikejerens be- i privat praksis? slutning, hvis man ved, hvad der står på bundlinjen. Dermed ikke sagt, at den ansatte tandlæge skal vide alt, men det kunne være en idé, at tandlægen blev Så er der hjælp at hente. Tandlægeforeningens afdeling for klar over, hvor meget overskud vedkommende fak- ansatte tandlæger kan rådgive dig om, hvilke spørgsmål du bør stille, tisk genererer. Jeg tror, at mange ansatte tandlæger at der er mange klinikejere, der ikke har lyst til at har en idé om, at de skaber et overskud. Men så- dele ansvaret, siger hun. hvilke vilkår I skal drøfte og ikke mindst lønniveauet. dan er virkeligheden ikke altid, understreger hun. Efter sommer skal PATU og KEU mødes igen for at Torben Schønwaldt vil gå så langt som at fore- finde konkrete løsningsforslag, så der under fremti- Kontakt afdelingen på e-mail [email protected] eller telefon 70 25 77 11 slå, at den ansatte tandlæge burde blive partner dens kriser kommer færre konflikter mellem privat- i klinikken: ansatte tandlæger og klinikejerne. – Så deler man ansvaret, og så vil mange konflikter – Det er positivt, at PATU og KEU tager fører- slet ikke opstå, siger han, hvilket Pernille Tøttrup trøjen på og viser vejen frem, så fremtidige kon- dog har nogle betænkeligheder ved: flikter kan undgås. Det er en god prioritering, for – Det er langtfra alle ansatte, der har ønske om at vi er alle afhængige af hinanden, og ingen kan blive partner. Det er jo fx et privilegium at kunne leve med, at samarbejdet ikke fungerer, slutter holde fri, når dagen er omme. Og så tror jeg også, Susanne Kleist. ♦

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 551 T ∕ kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Læserbreve ca. 500 ord Kommentarer ca. 500 ord Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret Essay ca. 1.000 ord Kronikker ca. 2.000 ord til at redigere de indsendte bidrag. Faglige referater af kurser eller møder ca. 500 ord

Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Find mere information om krav til indlæg på Nils-Erik Fiehn på [email protected]. Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

indlæg ←

Hvordan hjælper du som tandlæge de patienter, der har en tandskade? Orientering af Praksisforsikringsudvalget

ANGE TANDLÆGER OP- hvad det er for et forhold, der er anerkendt, og hvad LEVER, at en patient tandskadeerstatningen vil erstatte. Bed derfor patien- skal have lavet en be- ten om at se afgørelsen fra Tandskadeerstatningen, så handling som følge af du selv kan konstatere, om den behandling, der skal en anerkendt tandska- laves, er omfattet af det forhold, som patienten har de i Tandskadeerstat- krav på erstatning for. ningen. Det er imid- Det vil også fremgå af patientens afgørelse, om der lertid ikke det samme er forhold, der skal fratrækkes erstatningen – fx man- som, at Tandskadeer- gelfuldt arbejde, sparede udgifter eller refusion fra Mstatningen dækker alle udgifter til den behandling, Sygeforsikringen ”danmark”. Dette betyder, at pa- som patienten skal have. For at hverken tandlægen tienten ikke vil få udbetalt et erstatningsbeløb, som eller patienten ender med bristede forventninger nødvendigvis svarer til regningen fra behandlingen. til udbetalingen fra Tandskadeerstatningen, vil vi Sædvanligvis vil patienten blive bedt om at frem- her forklare lidt om erstatninger fra Tandskadeer- sende et overslag på behandlingsudgifterne, inden statningen. Tandskadeerstatningen tager endelig stilling til er- For det første er det vigtigt at være helt sikker på, statningen for behandlingsudgifter. Når tandlægen at tandskaden er anerkendt som erstatningsberetti- har udarbejdet et overslag på behandlingen, kan en- get. Det vil altid fremgå af en afgørelse til patienten, ten tandlægen eller patienten fremsende overslaget

552 Tandlægen har ikke krav på at blive orienteret i erstatningssagen, og det kan derfor være svært at vide, hvornår en erstatning bliver udbetalt til patienten

til Tandskadeerstatningen. Tandskadeerstatningen Hvis det er klart, at behandlingen er en del af ud- vil på baggrund af det fremsendte overslag meddele bedring af en tandskade, som er anmeldt til Tandska- patienten, hvilken erstatning patienten kan få for den deerstatningen, så vil det altid være bedst, at tand- aktuelle tandskade. Det forekommer jævnligt, at et lægen laver et overslag, som Tandskadeerstatningen overslag indeholder andre ydelser end netop ydelser kan tage stilling til, inden behandlingen påbegyndes. til at udbedre tandskaden, og sådanne andre ydelser Der kan selvfølgelig være situationer, hvor det kan vil ikke blive erstattet. Det kan fx være røntgenbil- være nødvendigt at foretage behandlingen med det leder, der ikke er nødvendige for at udføre den an- samme, uden at afvente en stillingtagen fra Tandska- erkendte behandling eller flere/større behandlinger deerstatningen, men i sådanne tilfælde er det vigtigt, end det, der er en følge af den anerkendte skade. at tandlægen ikke lover patienten, at tandskadeerstat- Tandlægen kan derfor ikke nødvendigvis gå ud fra, ningen dækker regningen. at patienten får en erstatning svarende til det frem- Der har desværre været flere tilfælde, hvor patien- sendte overslag. terne ikke kan forstå, hvorfor de ikke får erstattet hele regningen fra tandlægen, og hvor de føler, at tand- ALLE ERSTATNINGER UDBETALES TIL PATIENTEN, lægen har lovet dem noget, som ikke holder. Det er NÅR TANDSKADEERSTATNINGEN HAR ANERKENDT en uheldig situation for alle parter. For at undgå det- SKADEN OG TAGET STILLING TIL ERSTATNINGENS te, vil det være en god idé, hvis der altid laves et STØRRELSE. overslag, før behandlingen påbegyndes, og hvis betaling for behandlingen er uafhængig af en er- Det er en god idé, at tandlægen altid laver en aftale statning fra Tandskadeerstatningen. med sin patient om betaling for den undersøgelse og behandling, der skal udføres, helt uafhængigt af om Læs mere om Tandlægeforeningens Tandskadeer- der er en aktuel erstatningssag eller ej. Tandlægen statning på www.tf-tandskade.dk har ikke krav på at blive orienteret i erstatningssagen, og det kan derfor være svært at vide, hvornår en erstatning bliver udbetalt til patienten og med hvilket beløb.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 553 T ∕ medlemsservice

navne

70 Fødselsdage 24/6-21/7 2020 Karen Truels Fredensborg, Videbæk, 27. juni FYLDER DU RUNDT? Poul Møller, Vipperød, 2. juli Bent Torp Jensen, Nørre Alslev, 4. juli Hvis du ønsker din fødselsdag 30 Niels Erik Dam, Svaneke, 13. juli offentliggjort i Tandlægebladet, Anne Juul Olsen, Aarhus C, 24. juni skal du give samtykke til det. Line Hagemann Frost, Brønshøj, 27. juni Waleed Alam, Taastrup, 27. juni Mads Møller Lund, Vodskov, 2. juli 75 Det kan du gøre ved at logge ind på Niels Glerup, København K, 25. juni Ida Sofie C Gaardmand, Valby, 9. juli Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” Sine Krog-Jensen, Hundested, 6. juli Lisa Sørensen Lind, Nørresundby, 9. juli → vælg ”personlige oplysninger” → Christina Yasmin Rud Wass, København S, vælg ”mine samtykker” 12. juli Sebastian Buch Pedersen, Kongens Lyngby, 80 Hvis du har spørgsmål, kan du 13. juli Peter Remvig, Kongens Lyngby, 1. juli Jørgen Landtved Buchgreitz, Humlebæk, 17. juli kontakte medlemsregistreringen på Poul Martin Thorlund, Esbjerg V, 13. juli Sofie Rønsholdt Mørch, Aarhus C, 17. juli e-mail [email protected] 40 Camilla Top Kristensen, Silkeborg, 27. juni Dødsfald † Benny Henriksen Stine Westh Nielsen, Rønne, 9. juli Fødselsår: 1939, Kandidatår: 1964 Julie Hørup Grønvold, Dronninglund, 10. juli Afgået ved døden 26. maj 2020 Mohammed Anas Alakkad, Odense SØ, 21. juli

† Arne Wilhelm Lund Eckerdal Fødselsår: 1955, Kandidatår: 1981 60 Afgået ved døden 28. maj 2020 Charlotte Matzen, Aarhus C, 30. juni Torben Ejby Holm, Tjæreborg, 5. juli † Torben Hagbart Dalgaard Hans Jørgen Schmidt, Silkeborg, 16. juli Fødselsår: 1954, Kandidatår: 1979 Afgået ved døden 4. juni 2020

554 Mindeord Overtandlæge, dr.odont. Morten Schiødt, Hellerup, in memoriam Født den 7. januar 1947. Død den 9. maj 2020.

”Danmark har mistet en ver- ligt engagement uden sidestykke. Ofte blev store interna- denskendt forsker, en dedi- tionale projekter sat i søen, hvilket gjorde sig gældende, keret formidler og et fanta- da HIV/AIDS havde sit indtog, siden da var han en af driv- stisk varmt menneske”. kræfterne i et verdensomspændende projekt om Sjögrens syndrom og senest som en af verdens førende eksper- DET VAR HELT UBEGRIBE- ter inden for medicinrelateret osteonekrose i kæberne. LIGT, da vi modtog medde- Morten var bestemt ikke ked af at udnytte mulighederne lelsen om overtandlæge, dr. på de mange steder, han blev inviteret hen i verden til et lic.odont. Morten Schiødts eventyrlige ferier og oplevelser med Dorte. Det var al- død den 9. maj 2020. Vi hav- drig de akademiske hædersbevisninger og rygklap, der de alle på Tand-, Mund- og var drivkraften; den bundede altid i et dybfølt ønske om Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet, i den grad glædet at optimere behandlingsmulighederne for patienterne. os til at se Morten tilbage på afdelingen efter veloverstået På trods af en alder, der for nogle ville være en kærkom- hjerteoperation. men anledning til at sætte tempoet lidt ned, var der få, Morten blev uddannet tandlæge fra Københavns Tand- der kunne matche Mortens arbejdsmængde. Altid var der lægehøjskole i 1971, specialtandlæge i hospitalsodonto- nye projekter i støbeskeen, samtidig med at igangværen- logi i 1979 og forsvarede i 1984 sin doktordisputats med de projekter minutiøst blev dokumenteret i den bærbare titlen: ”Orale manifestationer ved Lupus Erythematosus”. computer, der aldrig veg fra hans side. Altid var der tid Med ca. 200 videnskabelige publikationer, 23 bogkapit- og rum til råd, vejledning og faglig sparring. Men der var ler og talrige foredrag på seks kontinenter var Morten også altid plads til at pleje den sociale side af det faglige et internationalt anerkendt fagligt fyrtårn for Danmark. fællesskab. Morten stillede altid op til afdelingens sociale På Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospita- arrangementer og bidrog gerne til underholdningen med let, oplevede vi Morten som en omvandrende database sin smittende latter og humør, var altid god for en lun tale inden for oral patologi og medicin. Der var få – om nogen med anekdoter fra et langt righoldigt fagligt liv eller med i verden – med en større kombineret klinisk og histopato- fotomontager fra sine fugleture, og han var altid en af de logisk indsigt i sygdomme i mundslimhinderne. Han var sidste, der forlod dansegulvet. evig bannerfører for dette subspeciale og bidrog dagligt Mortens varme person og engagerede, inspirerende væ- til at bevare det høje faglige niveau grundlagt af professor sen vil i den grad blive savnet dagligt hos os på Rigsho- J.J. Pindborg. Yngre og ældre kolleger blev ofte kærligt, spitalet og i tand-, mund- og kæbekirurgien i Danmark. men insisterende overhørt i mulige differentialdiagnoser, Men navnlig går vores tanker til Mortens efterladte hustru, og han helmede aldrig, før den korrekte diagnose var stil- datter og barnebarn, Dorte, Julie og August. let, relevant behandling igangsat, opfølgning planlagt og På vegne af Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigs- optimal fotodokumentation opnået til fremtidig undervis- hospitalet ning, kurser eller videnskabelige publikationer. Mortens karriere var ikke uden bump, men hver gang rejste Morten sig med en ukuelig energi, drevet af et fag- Simon Storgård Jensen og Thomas Kofod

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 555 T ∕ medlemsservice

Mindeord Tandlæge Arne Neergaard Jacobsen, Gl.Rye, in memoriam Født den 24. januar 1925. Død den 16. april 2020.

TANDLÆGEVERDENEN HAR blev almindeligt – faldt det naturligt, at han senere blev MISTET EN ILDSJÆL, idet vo- delegeret i FDI for Dansk Tandlægeforening. Arne var res afholdte og betydnings- desuden primus motor i dannelsen af klinikejernes inte- fulde kollega, tandlæge Arne resseorganisation PTO i 1969 og tegnede medlemsbladet Neergaard Jacobsen, er død gennem en årrække. I 1972 kom han med i DTF´s hoved- 95 år gammel i Gl. Rye, hvor bestyrelse og var derigennem med til at forny ledelse og han boede de sidste mange struktur i Tandlægeforeningen, og med sine redaktionelle år. evner var han også medansvarlig for, at Tandlægebladet Han blev født og voksede fik en mere tidssvarende profil, som den tidligere redak- op i Nykøbing Sjælland, blev tør professor J.J. Pindborg var meget tilfreds med. Arne student fra Aalborg Katedral- Neergaard Jacobsens måske vigtigste bedrift var etable- skole og uddannet tandlæge i København i 1947. Han slog ringen af DTF’s Administrationsudvalg, de senere Tryg- sig ned i Nørresundby, hvor han havde en succesrig prak- hedsordninger, der var ment som en foranstaltning til at sis i 40 år, og hvor han drev sit omfattende virke, både i sikre landets tandlæger med tilbud om fagspecifikke for- social sammenhæng (bl.a. indenfor Rotary) og i allerhø- sikringer og pensionsordninger, og som dermed udfyldte jeste grad i tandfaglig henseende. et udækket behov på det tidspunkt. Han opnåede at blive Arne Neergaard opnåede sine mål med modige, nyska- hædret som æresmedlem af Aalborg Tandlægeselskab i bende visioner og med stort engagement. Han initierede 1987 og af Tandlægeforeningen i 2006. adskillige skelsættende foretagender indenfor faget og Arne var populær og respekteret både hos sine patienter var i mange henseender ”first mover”, markant forud for og blandt kolleger. Han var en farverig person med en stil- sin tid. I lokalområdet engagerede han sig i Nordjysk Tand- fuld fremtoning og et lunt gemyt med vid og humor. Bag lægeforenings arbejde og var i 1962 medstifter af Aalborg den venlige imødekommenhed lå dog en ukuelig vilje til Tandlægeselskab og var tillige – med indtægterne fra en positiv forandring, som skulle blive grundlaget for mange lokal klinikpjece om parodontitis – med til at skabe grund- af de goder, vi tandlæger har glæde af i dag, og som vi laget for samme tandlægeselskabs fond. I 1967 dannede skylder ham stor tak for. han med lokale kolleger fra den navnkundige ”Pingklub” Arne Neergaard Jacobsen efterlader hustruen Lotte Paa- Selskabet for Odontologisk Praktik (SOP), der stod for kur- by samt fra ægteskabet med Søster Elmquist de fire børn ser i moderne klinikdrift, bl.a. vedrørende gruppepraksis, Bernt, Lene, Bo og Tine. parodontitisbehandling og ikke mindst ”Sit down denti- Ære være hans minde. stry” med firhændig tandbehandling, inspireret af idéer fra Amerika. I tråd med hans udsyn og hans deltagelse i mange internationale tandlægemesser – længe før det Jens Sleiborg, Aalborg

556 Mindeord Tidligere afdelingstandlæge Hans Ebbe Andersen, Holte, in memoriam Født 3. juli 1930. Død 8. maj 2020.

HANS EBBE ANDERSEN BLEV handlingsplan kommunikeret på den rigtige måde var det TANDLÆGE I 1953 og aftjente bedste grundlag for tillid mellem behandler og patient. sin værnepligt/optjente sin Hans Ebbe havde en særlig interesse for fotografering, jus practicandi i Forsvaret ef- herunder klinisk fotografering, som understøttede kom- terfølgende. Købte praksis på munikationen. Frederiksberg i 1958. I 1960 Hans Ebbe har bestridt en del tillidsposter inden for pa- søgte han faglige udfordrin- rodontologien i både den skandinaviske og europæiske ger med sin opkvalificering i forening. Herudover var han medlem af Hydro-klubben, parodontologi hos Jens Vaer- som bestod af 8-10 tandlæger, som tog aftryk i reversible hauge i Oslo og Harald Løe i hydrokolloider – denne Hydro-klub fungerede samtidig Aarhus. som en kvalitetscirkel tilbage i 80’erne. I 1967 blev han ansat sideløbende på Afdeling for Pa- Hans Ebbe fungerede som henvisningstandlæge i paro- rodontologi, Københavns Tandlægehøjskole, som klinisk dontologi. Vi anvendte ham i de svære tilfælde – tilfælde, lærer. Efter en årrække fortsatte han på Afdelingen for som vi ikke selv magtede eller som et varsel til patienten Radiologi som afdelingstandlæge, hvorfra han gik på pen- om motivation til noget mere alvorligt. Han var altid ven- sion i 1999. Hans Ebbe følte sig ung med de unge stude- lig og meget afholdt af patienterne. Og fagligt holdt han rende, nød at undervise og lære sin praksiserfaring fra sig. hårdt på, at han var henvisningstandlæge og ikke kunne Han var ofte god for en “finte” forbundet med de faglige eller ønskede at overtage patienten fra den henvisende discipliner, som vi – der er undervist af Hans Ebbe – kan tandlæge. Det var et gnidningsløst samarbejde, sikret ved huske endnu og endda bruger i vores hverdag. hans store faglige viden. Datidens teorier og metoder me- Hans Ebbe var med i planlægningen af Københavns strede han på bedste vis. Tandlægehøjskoles flytning fra Jagtvej. Han var udstyrs- Hans Ebbe nåede sammen med Kirsten at få mange år eksperten, som med sin teknokratiske indsigt og gåpå- efter arbejdslivets ophør med interesser fra have, mad mod sikrede de optimale rammer for flytningen i 1986 til og vin, det franske, rejser, jazz og IT – sammen udgjorde Panum Instituttet. de TEAM ANDERSEN. For Hans Ebbe var kommunikationen vigtig – både for Æret være Hans Ebbes minde. de studerende og samtidig også for de patienter, som han kom i nærheden af. Princippet eye to eye – knee to knee tog Hans Ebbe ganske seriøst. En god og sikker be- Mogens Helbo og Steen J. Skov

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 557 T ∕ medlemsservice

Mindeord Tandlæge Torben Hagbart Dalgaard, Næstved, in memoriam Født 3. december 1954. Død 4. juni 2020.

TORBEN BLEV FØDT OG OP- den fødte tandlæge, usvigelig dygtig til sit arbejde, hurtig, VOKSEDE I SKIVE, hvor han venlig og imødekommende. Straks efter ankomsten til tidligt i gymnasietiden blev Næstved var Torben blevet medlem af Næstved Amatør interesseret i teater og op- Teater – et medlemskab han har beholdt lige siden, og i trådte med Skive Amatørte- flere år forestod Torben ved siden af optræden instruk- ater. Torben flyttede i som- tion af skuespillerne. Torben elskede at lave mad og var meren 1974 til København, fantastisk dygtig hertil. Når man var inviteret til middag, hvor han netop var blevet kunne man altid være sikker på en ekstraordinær kuli- optaget på Tandlægeskolen. narisk oplevelse, hvor forberedelserne ofte var begyndt Torben trivedes som en fisk dage i forvejen. Hertil en god vin, man var jo ikke søn af i vandet i København med en vinhandler for ingenting. Men hans hjerte stod uden alle de kulturtilbud, som kun en stor universitetsby kan sammenligning hans to børn Andreas og Cathrine nær- præstere – og det er da også sigende, at det var jyden mest, som han blev alene med, da børnenes mor døde Torben, der introducerede mig, der er født og opvokset af dissemineret brystcancer 4. juni 2007. Fire år herefter i byen, til København med alle dens mødesteder, restau- – 11. juni 2011 –fik Torben diagnosticeret myelomatose. Til ranter, barer og liv. Torben havde en overordentlig stor trods for denne uhelbredelige kræftsygdom lykkedes det humoristisk sans og var en sand mester i fortællinger og Torben i alle årene herefter at bevare et lyst sind udadtil vittigheder – og når de blev fortalt, strålede Torbens øjne – med smil og fortsatte gode historier uden beklagelse på en helt særlig og smittende måde. En stor del af niende over egen sygdom. Torben fulgte Andreas og Cathrine semester boede Torben næsten på Tandlægeskolen, hvor tæt og var glad og stolt over begge børn – Andreas er han stod for instruktion af årets julerevy. Ved lodtrækning blevet aktuar, og Cathrine mangler sidste eksamen om faldt loddet på, at Torben skulle aftjene sin værnepligt på fire uger, før hun er læge. Vores tanker går til Andreas tandklinikken på kasernen i Næstved, hvorfor Torben flyt- og Cathrine, der nu skal bære den store sorg, at deres tede til Næstved efter kandidateksamen sommeren 1979. far ikke er her mere. Ved siden af arbejdet på kasernen fik Torben ansættelse Æret være hans minde. i privat praksis hos tandlæge Henning Pind, med hvem han senere gik i kompagniskab som klinikejer. Torben var Anders Skeie

558 kalender

Oral diagnostik og prognosevurdering – tandplejere Sidste frist for indlevering Kurser udbudt af foreninger, • 9 undervisningsdage over ca. 3 måneder. • Ansøgningsfrist 1. juni 2020. Studiestart af stof til kalenderen i skoler og faglige selskaber september 2020. For moduler, der gennem- Tandlægebladet nr. 7 2020 2020 føres, er det muligt at søge indtil 15. august. Deadline: 1. juli 2020 • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Udkommer: 21. juli 2020 Aarhus Universitet På modulet Oral diagnostik og prognosevurdering Sidste frist for indlevering september er der fokus på behandlingsplanlægning og pro- af stof til kalenderen i Service- og kvalitetsudvikling gnosevurdering af komplekse patienttilfælde. Bredt modul, hvor tandplejeren bliver opdateret Tandlægebladet nr. 8 2020 – klinikassistenter • 9 undervisningsdage på skolen og opgaver i cariologi, parodontologi, klinisk oral fysiologi, Deadline: 10. august 2020 hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måne- slimhindelidelser, risikopatienter mm. Samme Udkommer: 25. august 2020 der. niveau som professionsbachelor i tandpleje. • Ansøgningsfrist 1. juni 2020. Studiestart sep- Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. Yderligere oplysninger tember 2020. For moduler, der gennemføres, Info: health.au.dk/oral helse er det muligt at søge indtil 15. august. kan indhentes hos Tina Andersen, Pædodonti – tandplejere • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, • 9 undervisningsdage på skolen og opgaver Aarhus Universitet [email protected]. hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 Modul for den erfarne klinikassistent/klinikadmi- måneder. nistrator Giver kompetencer til at varetage doku- Kurser udbudt kommercielt: • Ansøgningsfrist 1. juni 2020. Studiestart mentation af procedurer, tilrettelægge, udføre og september 2020. For moduler, der gennem- Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms evaluere opgaver inden for service og kvalitetssty- føres, er det muligt at søge indtil 15. august. ring på klinikken. Indgår i Akademiuddannelsen i Kurserne faktureres • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, odontologisk praksis. Aarhus Universitet efter hver udgivelse Info: health.au.dk/aop Modulet kvalificerer tandplejere at varetage selv- Kommunikation i tandplejen stændige og koordinerende opgaver – klinikassistenter inden for pædodonti. Der er fokus på diagnostik, • 8 undervisningsdage på skolen og opgaver risikovurdering, behandlingsplanlægning, hjemme på klinikken i et forløb over ca. tværfagligt samarbejde og kommunikation/ 3 måneder. sundhedsfremme. • Ansøgningsfrist 1. juni 2020. Studiestart Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. september 2020. For moduler, der gennem- Info: health.au.dk/oral helse føres, er det muligt at søge indtil 15. august. • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Bredt modul, relevant for klinikassistenter, som arbejder med administrative opgaver og/eller patientbehandling. Gode værktøjer til professionel Vær kommunikation på tandklinikken. Indgår i Akademieuddannelsen i odontologisk opmærksom praksis. på, at arrange- Info: health.au.dk/aop menterne kan blive aflyst eller ændret pga. den nuværende situation med coronavirus.

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 559 T ∕ medlemsservice

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler Region Nordjylland Ved alkohol- og Majbritt Jensen gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise. misbrugsproblemer Strandvejen 3 Halsnæs 9000 Aalborg Alkoholambulatorium Tlf. 20 77 32 66 Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08 Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 Region Grønlands Region Hovedstaden 6715 Esbjerg N Marie Winding E-mail: Tandlægeforening Psykologhjælp Turpinsvej 2 [email protected] Karen Haarbo-Nygaard Erhvervspsykologisk 2605 Brøndby Tlf. 75 13 75 13 Tuapannguit 40 Rådgivning Tlf. 36 75 48 75 3900 Nuuk Helle Gamst Skov v/erhvervspsykolog E-mail: [email protected] Majken Blom Søefeldt Sidsel Fogh Pedersen Torvet 3 Tlf. (+299) 547373 Stationsalléen 42 6100 Haderslev Tlf. 60 40 72 10 2730 Herlev E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] Tlf. 44 91 92 82 Tlf. 74 52 28 02 TandlægeTryghed Peter Boch Stadionvej 32 Susanne Raben Region Sjælland 6510 Gram Britt Betina Jørgensen Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23 Svanemøllevej 85 Thomas Hjorth 2900 Hellerup Platanvej 1 Tlf. 39 46 00 80 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500 Region Midtjylland Louise Vilhelmsdal Per Ilsøe Tandlægeforeningen Nørregade 11 Klostergade 56 4930 Maribo 8000 Århus C Vivian Riel Tlf. 54 78 03 70 – 22 93 85 11 Tlf. 86 12 45 00 Amaliegade 17 1256 København K Tina El-Dabagh Tlf. 70 25 77 11 Tordenskjoldsgade 37, 1. th Region Syddanmark 8200 Århus N E-mail: [email protected] Flemming Tolbod Tlf. 86 16 85 10 Torvet 2 5900 Rudkøbing Lars Rasch Tlf. 20 11 73 02 Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

560 kollegiale henvisninger

• Cone-Beam scanning. • LiteWire. Henvendelse angående kollegiale henvisninger Peter Lindkvist Børnetandpleje Jan Frydensberg Thomsen Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: [email protected] D Sjælland Børnetandpleje Kenneth Vikkelsø Jordy Mobilkirurgi Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Birgitte Høgh Svend Fægteborg Lars Bo Petersen Tlf. 28 74 73 25 Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Lennart Jacobsen Thomas Andersen Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Dental og

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om Bidfunktion maksillo-facial radiologi kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, Jylland D Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse besidder de fornødne kvalifikationer. D Brædstrup Implantatcenter Henvisning og prisliste på Birgitte Skadborg dent.au.dk/tandlaegeskolen/for- Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt Tlf. 75 75 12 36 fagfolk medlemmer af Tandlægeforeningen. www.implantatcenter.dk Bidfunktion og D Colosseumklinikken D =Klinikker, der lever op til Tandlægeforeningens krav om oral bidrehabilitering Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. dokumenteret efteruddannelse D Risskov Tandklinik Lars Bo Petersen ph.d Karin Fejerskov Østergade 1 Dybbølvej 25, 8240 Risskov 1100 København K Tlf. 86 17 83 22 Tlf. 33 12 24 21 [email protected] [email protected] www.risskovtand.dk www.colosseumklinikken.dk Avanceret kirurgi • Bidfunktion, ansigtssmerter og Adipositas og rekonstruktioner: snorken D SpecialTandlægeCenter Thomas Kofod Gentofte v/ Pernille Egdø D Tømmergårdens Tandlæger D Tandklinikken Ravn Kirurgi: • Implantater, knogleopbygning, Steen Rosby • Behandling af overvægtige Tina Noer amotio, rodresektion, Stationsvej 1, 6880 Tarm patienter op til 350 kg. autotransplantation D Hausergaarden I/S Tlf. 97 37 15 15 Patienterne kan køres ind, • Panorama/OTP CBCT/3D Specialuddannede tandlæger [email protected] men skal kunne gå de sidste Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Hauser Plads 20, 2 (elevator) • Behandling af funktionelle 4 m til stolen Tlf. 39 64 65 14 1127 København K lidelser i tyggeorganet. • Handicapvenlig parkering www.kaebekirurg.dk v/Nørreport Station og indgang [email protected] Strøby Egede Center 15 Tlf. 33 15 15 34 Sjælland 4600 Køge [email protected] D Specialtandlægerne Tlf. 56 26 72 77 www.hausergaarden.dk D Herlev Tandpunkt Seedorffs Stræde www.tandklinikkenravn.dk • Endodonti * komplicerede Marianne Holst Knudsen • Panorama, CBCT (3d) og • Implantologi * Komplikationer Engløbet 8 billedbeskrivelse • Kirurgi * Knogle-opbygning 2730 Herlev Hanne Hintze, dr.odont. • Æstetik * Rekonstruktioner Tlf. 44 94 16 16 Søren Schou, dr.odont. Behandlingscentre • Protetik * Narkose www.herlevtandpunkt.dk Helle B. Nielsen John Orloff D Colosseum Tandlægerne Herlev Jens Hartlev Dip Imp Dent Adv RCS (Eng) D Stylvig Herlev Bygade 30, 1. sal Otto Schmidt Jens Kristiansen Gammel Kongevej 164 2730 Herlev Hans Hartvig Seedorffs Pg. Cert. KCL (London) 1850 Frederiksberg C Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Adam Gade Ellesøe Tlf. 33 24 85 85 [email protected] Tlf. 86 35 00 00 stud. Dip Imp Dent RCS (Eng) [email protected] www.colosseumklinikken.dk E-mail: [email protected] www.sptand.dk • Fulde rekonstruktioner D Colosseumklinikken D Amager Tandplejecenter • Knoglegenopbygning Kongens Nytorv Tandlæge Mads Bundgaard • Bidfunktion Østergade 1 Amager Tandplejecenter • Endodonti 1100 København K Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup • Enhver form kirurgi, kort ventetid, Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 Tlf. 32 50 46 50 også på retrograde rodfyldninger. [email protected] [email protected] • Implantologi www.colosseumklinikken.dk www.amagertandplejecenter.dk • Panoramarøntgen • Bidfunktion. • Atypiske ansigtssmerter Franklin Læssø • Bidrekonstruktion, Cerec3. og TMD behandling. Kirsten Læssø • Implantologi, Invisalign. Mia Herning • Knogleopbygning, Kirurgi. Lisbeth Gilleshøj Henriksen • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. ≥

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 561 T ∕ medlemsservice

Tandlægeskolen D Aarhus Implantat Center D Tandlægehuset i Herning D Klinikken Vestergade Afd. for Radiologi Klostergade 56, 8000 Aarhus C Lone Nyhuus Specialtandlæger i kæbekirurgi • Panorama og kranieoptagelser Tlf. 86 12 45 00 Nørgaards Alle 11 Nino Fernandes, specialtandlæge samt Cone-Beam scanning. Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj 7400 Herning Jesper Øland, specialtandlæge (spec. implantatbehandling og Tlf. 70 22 35 53 Tlf. 97 22 07 00 Teis Schjals Hansen, specialtand- kæbeled) www.implantatcentret.dk • Implantatbaseret protetik læge Henvisningsblanket hentes på Pouya M. Yazdi, specialtandlæge http://odont.ku.dk/specialkli- D Brædstrup Implantat D Bredt Smil Haderslev Sanne W. M. Andersen, kæbekirur- nik/radiologi/henvisn_rtg/ og Center Puk Bergmann gisk videreuddannelsestandlæge faxes eller sendes til afdelingen. KIR. v/spec.tdl. John Jensen Nørregade 11 Mats Gade Philipson, tandlæge Dip. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl 6100 Haderslev Imp. Dent. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tlf. 74 52 22 49 Obels Gaard, Vestergade 2 PROT Birgitte Skadborg [email protected] 1456 København K • Implantologi, kirurgi, narkose Tlf. 33 15 48 99 • Protetiske rekonstruktioner D dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie www.klinikkenvestergade.dk Implantater • 3D scanning • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Fyn Tinghuspladsen 6 • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Camlog, Dio, Anyridge 8740 Brædstrup CBCT og digital 3d-guided Centrum Tandlægerne Torvegade 8 Tlf. 75 75 12 36 • implantatkirurgi Odense og Middelfart E-mail: tandlaegehuset@ 7330 Brande B. Pade implantatcenter.dk Tlf. 97 18 00 79 D SpecialTandlægeCenter N. Pade www.implantatcenter.dk www.dintandlaege-brande.dk Gentofte v/ Pernille Egdø Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 [email protected] • Implantater, knogleopbygning, • Implantater, protetik, kirurgi. D Herning Implantat Center amotio, rodresektion, D Risskov Implantatklinik www.centrumtandlaegerne.dk Louise Kold & – Tandlægerne Risskov autotransplantation Simon Kold • Panorama/OTP CBCT/3D D Højfyns Tandcenter v/Ulrik Holm-Christoffersen Bryggergade 10 Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Søren Lindtoft • Implantater, knogleopbygning, 7400 Herning Tlf. 39 64 65 14 Tlf. 64 47 12 20 Amotio, Retrograd. Tlf. 97 12 03 99 www.kaebekirurg.dk • Soft & hard tissue grafting • Straumann, Nobel, Ankylos, www.herningimplantatcenter.dk [email protected] E-mail: [email protected] • Kirurgi og protetik. Astra. www.tandcenter.dk • Mulighed for narkose Rolighedsvej 30, Risskov. D Specialtandlægerne Tlf. 70 70 55 25 i Bredgade D Oris Tandlægerne D KOHBERGTANDKLINIK.DK [email protected] Specialtandlæge Malene Hallund Steen Bjergegaard Peter Kohberg Specialtandlæge Lars Pallesen Slotsgade 21, 5000 Odense C • Implantatcenter www.bredgade.dk eller Tlf. 66 11 44 33 Sjælland • Speciale: immediat implantologi [email protected] E-mail: [email protected] • Kirurgi og protetik D Kæbekirurgisk Klinik Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, www.klinik21.dk Jernbanegade 6 Niels Ulrich Hermund, ph.d., bro, fuldkæbe. Narkose • Panoramarøntgen 6360 Tinglev Kæbekirurg • Cone-Beam Tlf. 74 64 20 00 Søren A. C. Krarup, D Tandklinikken • 3d-scanning www.Kohbergtandklinik.dk Kæbekirurg Torben Jørgensen [email protected] Esben Aagaard, kæbekirurg Vesterbrogade 11 A Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1620 København V Jylland D Kolding Implantat Center 1103 København K Tlf. 33 24 73 75 Jens Thorn, specialtandlæge D Aalborg Implantat Center Tlf. 33 12 24 04 • Rekonstruktioner på implantater Henrik Hedegaard • Kirurgi og/eller protetik W: kkh8.dk KIR. v/specialtdl. Sundhedshuset D Mobilkirurgi Thomas Jensen Jernbanegade 26 D Tandlægen.dk Roskilde Svend Fægteborg PROT. 6000 Kolding Maziar Talaeipour, Lars Jessen Tlf. 28 74 73 25 Michael Decker Tlf. 75 50 65 00 Algade 52, 1., 4000 Roskilde D Specialtandlæger i Hellerup www.ORIS.dk/kolding/ Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lisbeth Lynderup Specialtandlæge i Kæbekirurgi • Kirurgi og protetik • Implantatbaseret protetik Mette Løth Munkholm Jonas Becktor Boulevarden 5, 9000 Aalborg D dinTANDLÆGE Fyrvej D Klinik for Tand-, Mund- og Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge Kæbekirurgi Tlf. 39 40 71 61 www.harald.dk/aalborg- Kristian Thesbjerg Niels Gersel Pedersen www.becktor.dk tandlaegecentret-9000 Fyrvej 26 Specialtandlæge, dr. odont. [email protected] E-mail: 6710 Esbjerg V Klaus Gotfredsen • Klinik for Kirurgi og Ortodonti [email protected] Tlf. 75 15 06 00 Tandlæge, dr. odont. [email protected] Mette Marcussen, www.fyrvej.dk Specialtandlæge, ph.d. København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

562 D Tandlægerne Silkeborgvej 297 D Kæbekirurgisk Klinik D Specialtandlægerne Specialtandlæge Niels Ulrich Hermund, ph.d., i Bredgade Kirurgi Lambros Kostopoulos Kæbekirurg www.bredgade.dk eller Fyn • Implantatbehandling samt knog- Søren A. C. Krarup, [email protected] leopbygning med membran. Kæbekirurg D Klinik for Kæbekirurgi • Rekonstruktiv knogle- og Jytte Buhl, kæbekirurg D Klinik for Kirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, blødtvævskirurgi. Behandling Esben Aagaard, kæbekirurg og Endodonti ph.d. af periimplantitis Hovedvagtsgade 8, 3. sal Vibe Rud • Knogleopbygning/Straumann/ Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj 1103 København K Thomas Foldberg Astra/Camlog/Nobel Tlf. 86 15 43 44 T: 33 12 24 04 Puggaardsgade 17, st. Vestre Stationsvej 15 W: kkh8.dk 1573 København V 5000 Odense C. D Tandlægerne Kold • Rodresektioner Tlf. 33 14 83 86 Tlf. 50 65 62 66 Louise Kold • Cyster og tumorer Online henvisning via Mail: [email protected] Simon Kold • Slimhindeforandringer www.endokir.dk www.klinik-vs15.dk Bryggergade 10 • Fjernelse af tænder D Mobilkirurgi 7400 Herning • Knoglerekonstruktion Tlf. 97 12 03 99 Svend Fægteborg Jylland • Implantater Privat og kommunal tandpleje www.tandherning.dk • Nervelateralisering D Aalborg Implantat Center Tlf. 28 74 73 25 E-mail: [email protected] • Generel anæstesi v/specialtdl. • Mulighed for narkose Thomas Jensen D Specialtandlæge Boulevarden 5, 9000 Aalborg D Aalborg Tandplejeteam ApS Merete Aaboe ApS Specialtandlæge Narkose Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge, ph.d. www.harald.dk/aalborg- Martin Dahl Merete Aaboe Fyn Boulevarden 9, 9000 Aalborg tandlaegecentret-9000 Solrød Center 45, 1. Centrum Tandlægerne Tlf. 98 11 76 16 2680 Solrød Strand D Brædstrup Implantat Danmarks Implantatcenter • Implantatbehandling Tlf. 56 16 75 00 Center Odense klinikken • TMK-kirurgi og implantatbeh. KIR. v/spec.tdl. John Jensen D Specialtandlægerne Tlf.: 66 12 62 26 [email protected] KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl Seedorffs Stræde D Klinik for Tand-, Mund- og KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev • Oral kirurgi og implantater Kæbekirurgi Middelfart klinikken inkl. narkose D Tinghuspladsen 6 Specialtandlæger Tlf. 64 40 24 03 Søren Schou, dr.odont. 8740 Brædstrup Niels Gersel Pedersen, dr.odont. middelfart@ Helle B. Nielsen Tlf. 75 75 12 36 Mette Marcussen ph.d. centrumtandlaegerne.dk Jens Hartlev www.implantatcenter.dk København & Roskilde www.centrumtandlaegerne.dk Otto Schmidt • Astra, Straumann, Info: D Oris Tandlægerne Hanne Hintze, dr.odont. www.implantat-kirurgi.dk Kolding Hans Hartvig Seedorffs Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30) Jylland Banegårdspladsen 9 Stræde 3-5, 8000 Aarhus C 6000 Kolding Tlf. 86 35 00 00 D Klinikken Vestergade D Brædstrup Implantat Tlf. 81 18 81 18 E-mail: [email protected] Specialtandlæger i kæbekirurgi Center Mail. [email protected] www. sptand.dk Nino Fernandes, specialtandlæge Tlf. 75 75 12 36 Jesper Øland, specialtandlæge www.implantatcenter.dk D Kirurgiklinik Teis Schjals Hansen, specialtand- – Klinik f. TMK-kirurgi Sjælland D Tandlægerne læge Lone Lenk-Hansen L.M. Christensen D SpecialTandlægeCenter Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Thomas Urban og F. Sloth Gentofte v/ Pernille Egdø Sanne W. M. Andersen, kæbekirur- Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Østergade 61 • Implantater, knogleopbygning, gisk videreuddannelsestandlæge Tlf. 70 22 35 53 9800 Hjørring amotio, rodresektion, Mats Gade Philipson, tandlæge Dip. www.kirurgiklinik.dk Tlf. 98 92 08 05 autotransplantation Imp. Dent. D dinTANDLÆGE Fyrvej • Panorama/OTP CBCT/3D Obels Gaard, Vestergade 2 D Tandlægerne Kold Specialtandlæge Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte 1456 København K Louise Kold Kristian Thesbjerg Tlf. 39 64 65 14 Tlf. 33 15 48 99 Simon Kold Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V www.kaebekirurg.dk www.klinikkenvestergade.dk Bryggergade 10 Tlf. 75 15 06 00 [email protected] • Straumann, Astra, Nobel, Xive, 7400 Herning [email protected] Camlog, Dio, Anyridge Tlf. 97 12 03 99 D Colosseum Tandlægerne Herlev www.fyrvej.dk • CBCT og digital 3D guided implan- E-mail: [email protected] Herlev Bygade 30 tat kirurgi • Patienter modtages til behandling 2730 Herlev i narkose. Alm. tandbehandling, Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 D Tandlægen.dk Falkonercentret kirurgi og implantatbehandling. • Mulighed for narkose Specialtandlæge • Avanceret kirurgi og Simon Storgård Jensen Centrum Tandlægerne rekonstruktioner: Falkoner Alle 7 Danmarks Implantatcenter Thomas Kofod 2000 Frederiksberg Aarhus klinikken • Kirurgi: Tlf. 38 34 01 33 Tlf.: 86 13 26 36 Tina Noer www.tandlaegen.dk/falkonercentret [email protected] • Oral kirurgi og implantat- www.centrumtandlaegerne.dk behandling ≥

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 563 T ∕ medlemsservice

Sjælland D Specialtandlæger i Ortodonti Sjælland Jylland Janne Grønhøj D Specialtandlæge Morten G. Laursen Harry Fjellvang D Brædstrup Implantat Merete Aaboe ApS Frederiks Allé 93 Specialtandlæge, ph.d. Center Specialtandlæge, ph.d. 8000 Århus C • Specialklinik for tandregulering Lic.odont. Eva Sidelmann Merete Aaboe Tlf. 86 12 17 66 Tlf. 33 93 07 23 Karring Solrød Center 45, 1. • Specialtandlæger i ortodonti www.tandregulering.info Tlf. 75 75 12 36 2680 Solrød Strand [email protected] [email protected] www.implantatcenter.dk Tlf. 56 16 75 00 D Specialtandlæger i Hellerup D Tandlægerne på Store Torv D Tandlægecentret Svanen D Tandreguleringshuset • Specialtandlæge i ortodonti Lone Sander, ph.d. v/tandlæge Per Bjørndal Kim Carlsson Karin Binner Becktor Mette Rylev, ph.d. Lyngby Hovedgade 27, 4. Jens Kragskov Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Mette Kjeldsen, ph.d. 2800 Lyngby • Specialtandlæger i ortodonti Tlf. 39 40 71 61 Martin Persson (protetik) Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 Jyllandsgade 79 C, 1. sal www.becktor.dk Store Torv 6, 3. www.svanetand.dk 6700 Esbjerg [email protected] 8000 Århus C Tlf. 76 13 14 80 • Klinik for Kirurgi og Ortodonti Tlf. 86 12 73 50 D Tandlægerne i Carlsro http://tdl-storetorv.dk Tårnvej 219 D Specialtandlægen D Din tandlæge i Holte 2610 Rødovre Vesterbro 68 • Specialtandlæge i ortodonti D Tandlægerne i Løgstør Tlf. 36 70 31 67 7900 Nykøbing M Lone Møller Rikke Wedell Nielsen www.carlsrotand.dk Tlf. 97 72 59 88 Holte Stationsvej 6, 1. sal, Bredgade 1 • Specialtandlæge i ortodonti 2840 Holte 9670 Løgstør Tandlægerne i Gl. Skovlunde Tlf. 45 42 16 88 Tlf. 98 67 18 55 Kildestrædet 108 D Tandreguleringsklinikken www.holtetandreguleringsklinik.dk [email protected] 2740 Skovlunde Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, • Henvisninger modtages for gene- Tlf. 44 92 01 01 ph.d. D Specialtandlægerne rel parodontitis behandling, paro- • Patienter modtages til alm. tand- Christian Iversen, Specialtandlæge • Specialtandlæger i ortodonti dontitis kirurgi med og uden knog- behandling, kirurgi og implantat- Tandreguleringsklinikken Michael Holmqvist le regeneration, periimplantitis. behandling i narkose. Toldboden 1, 5C Rosenborggade 3, 1. • Der er mulighed for at leje sig ind. 8800 Viborg 1130 København K Tlf. 86 62 76 88 Tlf. 33 12 32 12 Sjælland [email protected] • Specialtandlæge i ortodonti D Københavns Paradentose- [email protected] D Specialtandlægerne i Roskilde og Implantat Klinik Odontofobi www.tandreguleringsklinikken.dk • Specialtandlæger i ortodonti Marianne Hoffmeyer, M.S.,Diplomate D Maj-Britt Liliendahl Borchorst tandregulering Søren Wiborg Lauesen Board Certified Periodontist (USA) Højbro Plads 5, 2. sal D Vesterbro 95, 1. th. Jens Fog Lomholt Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1200 København K 9000 Aalborg Algade 12, 4000 Roskilde 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Tlf. 33 12 14 38 Tlf. 98 13 15 00 Tlf. 46 36 50 33 www.strogettand.dk www.specialtandlaegerne.com administration@ D Tandlægen.dk Roskilde borchorsttandregulering.dk D Tandlægerne i Vangede Maziar Talaeipour, Lars Jessen • Specialtandlæge i ortodonti Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Algade 52, 1., 4000 Roskilde Henvisninger for røntgenoptagel- Fyn Lene Hansen Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 ser og CBCT-scanninger på Vangede Bygade 63, 1. sal D Helle Lindtoft Tandregulering www.borchorsttandregulering.dk/ D Forner og Borch I/S 2820 Gentofte Specialtandlæge i ortodonti rtg_henvisning.html Lone Forner, ph.d. Tlf. 39 65 34 31 Helle Lindtoft Tanja S. Borch, ph.d. www.vangedetand.dk Østergade 15, 5492 Vissenbjerg D Specialtandklinikken Østergade 27, 3. sal Tlf. 88 80 26 66 Sønderjylland 1100 København K E-mail: [email protected] • CBCT-scanning Tlf. 33 13 71 78 www.hellelindtoft.dk • Ortodonti Kontakt via: EDI • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Parodontalbehandling D Colosseumklinikken Jylland Haderslevvej 54, Fyn Kongens Nytorv 6200 Aabenraa Østergade 1 D Tandregulering D Oris Tandlægerne Tlf. 73 62 62 62 1100 København K Ane Falstie Juul Det Gule Pakhus [email protected] Tlf. 33 12 24 21 Nørgårds Allé 11, 1. Mette Rylev, ph.d. www.specialtandklinikken.dk [email protected] 7400 Herning Havnepladsen 3b www.colosseumklinikken.dk Tlf. 97 12 59 00 D Specialtandlægecenter 5700 Svendborg • Specialtandlæge i ortodonti Vestjylland Tlf. 62 21 20 09 D Colosseum Tandlægerne Søren Povlsen E-mail: [email protected] Rosenborggade København D Brædstrup Implantatcenter Stationsvej 35a www.oris.dk/svendborg Rosenborggade 3, 2. Carsten Lemor 7500 Holstebro 1130 København Tlf. 75 75 12 36 Tlf. 97 84 05 88 Tlf. 33 11 39 66 www.implantatcenter.dk www.tandregulering.com E-mail: • Specialtandlæge i ortodonti [email protected] www.colosseumklinikken.dk

564 D Centrumklinikken D Tandlægen.dk Bagsværd D Klinik for rodbehandling D Colosseum Tandlægerne Kirsten Alberg • Endodonti Otto Schmidt Slotsgade Odense Tinggade 1 Christian Bruun Møller Casper Kruse, ph.d. Anders Burgaard 4100 Ringsted Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Slotsgade 18 Tlf. 57 61 00 86 2880 Bagsværd Store Torv 6, 3. sal 5000 Odense C E-mail: [email protected] Tlf. 44 98 34 20 8000 Aarhus C Tlf.: 66 11 96 46 www.centrumklinikken.dk Mail: [email protected] [email protected] Henvisninger: www.tandlaegen.dk/bagsværd www.ottoschmidt.dk EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS D Tandklinikken Ravn • Ortograd og kirurgisk endodonti Sikkermail: [email protected] Nørregade 9 og Strøby Egede D Colosseum Tandlægerne Center 15 Kongensgade Odense D Herlev Tandpunkt D Risskov Tandklinik 4600 Køge Kongensgade 54 Younes Allpanah Mads Juul Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 5000 Odense • Specialtandlægeuddannet i Dybbølvej 25, 8240 Risskov www.tandklinikkenravn.dk Tlf. 66 11 67 01 endodonti fra Teheran Universitet Tlf. 86 17 83 22 [email protected] Marianne Holst-Knudsen [email protected] D Specialtandlægerne i Bredgade Ref. Kirsten Rysgaard Engløbet 8, 2730 Herlev www.risskovtand.dk Lektor, ph.d. Christian Damgaard Tlf. 44 94 16 16 www.bredgade.dk eller D Tandlægerne Gitte www.herlevtandpunkt.dk D Specialtandlægerne i Bredgade [email protected] og Niels Bruun ApS Younes Alipanah (specialuddannet) Parodontitis, peri-implantitis, re- Niels Bruun D dinTANDLÆGE Fyrvej www.bredgade.dk eller generativ parodontalkirurgi, CBCT, Kasper Bruun Søren Grønlund [email protected] narkose Vesterbrogade 37, 2. Fyrvej 26 Mikroskopvejledt endo, stiftopbyg- 1620 København V 6710 Esbjerg V ning ifm. endodonti, CBCT, narkose Tlf. 33 24 79 33 Tlf: 75 15 06 00 [email protected] [email protected] Protetik www.fyrvej.dk Fyn D Tandlægen.dk Allerød Æstetisk tandpleje D Tandlægerne Hedegaard & • Udelukkende endodonti D Hausergaarden D ORIS Tandlægerne Kjærgaard Jørgen Buchgreitz John Orloff Steen Bjergegaard Thomas Hedegaard M.D. Madsensvej 8 • Æstetik * eget dental lab. Slotsgade 21, 5000 Odense C Storegade 3, 8382 Hinnerup 3450 Allerød Se under behandlingscentre Tlf. 66 11 44 33 Tlf. 86 98 56 26 Tlf. 48 17 24 25 www.hausergaarden.dk • Fast og aftagelig, inkl. implantat- [email protected] E-mail: [email protected] forankret protetik www.storegade3.dk D Colosseumklinikken D Tandlægen.dk Bagsværd • Ortograd og kirurgisk endodonti Kongens Nytorv • Retrograd endodonti Jan Frydensberg Thomsen Sjælland D Tandklinikken Perlegade 13 ApS Jens Tang Peter Lindkvist Tom Lykke Gregersen D Tandklinikken Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. Lennart Jacobsen Perlegade 13 Torben Jørgensen 2880 Bagsværd Østergade 1 6400 Sønderborg Vesterbrogade 11 A Tlf. 44 98 34 20 1100 København K Tlf. 74 42 84 42 1620 København V Mail: [email protected] Tlf. 33 12 24 21 [email protected] Tlf. 33 24 73 75 www.tandlaegen.dk/bagsværd [email protected] www.perletand.dk • Fast og aftagelig protetik www.colosseumklinikken.dk D RodbehandlingsCenter.dk inkl. implantatbehandling [email protected] v/ Thomas Harnung D Tandlægen.dk Roskilde [email protected] Vester Farimagsgade 1, 3 sal Kasper Holm-Busk [email protected] 1606 København K Algade 52 Rodbehandling www.endo-henvisning.dk 4000 Roskilde Tlf 44 44 44 11 Tlf. 46 35 12 07 D Evident Tandlægerne E-mail: [email protected] Andreas Riis, tandlæge og D Colosseumklinikken www.tandlaegen.dk/roskilde specialisttandläkare i endodonti. Kongens Nytorv • Udfører orto- og retrograde en- Kenneth Vikkelsø Jordy D Oris Tandlægerne dodontiske behandlinger vha. Østergade 1 Det Gule Pakhus mikroskop. 1100 København K. Vitus Jakobsen • Behandling af komplikationer, Tlf. 33 12 24 21 Havnepladsen 3b knækkede rodfile, revisioner mv. [email protected] 5700 Svendborg Behandling i Dragør og Brøndby. [email protected] Tlf. 62 21 20 09 www.etand.dk www.colosseumklinikken.dk E-mail: [email protected] [email protected] www.oris.dk/svendborg

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 565 T ∕ medlemsservice

stillingsannoncer

Henvendelse angående rubrikannoncer Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: [email protected] Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Farvetillæg 10 % + moms. Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskom- gennem bureau. ster, men når du bruger Tandlægeforeningens standard- Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. kontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 7 2020: 30/6. Udkommer: 21/7. Tandlægebladet nr. 8 2020: 7/8. Udkommer: 25/8.

ERFAREN TANDLÆGE SØGES TIL dinTANDLÆGE ODENSE SV

Har du lyst til et spændende Vi tilbyder: Er du interesseret, så hører vi og alsidigt job, hvor din dag er • en fast stilling på fuld tid meget gerne fra dig varieret, og aftalebogen er fuld, • et fast stabilt patientklientel Send din ansøgning til Nina Drivsholm hvor du har mulighed for løbende • det nyeste udstyr på e-mail: [email protected] efteruddannelse? Så har vi jobbet klar • indflydelse på din egen hverdag Antal timer: Fuld tid til dig. • mulighed for efteruddannelse Tiltrædelse: Snarest • dygtige og hjælpsomme kolleger, der Vi er en klinik i Odense SV med Vi er medlem af dinTANDLÆGE, vægter faglighed højt en tandlæge, en tandplejer og tre og vi tilbyder herigennem bl.a.: klinikassistenter. Vi har et lille og godt Vi forventer, at du har: • Efteruddannelsesprogram team med masser af sparring og godt • nogle års erfaring • Faglige aktiviteter humør. Vi har fokus på høj kvalitet i de • hænderne skruet rigtigt på og er • Sparring med medlemsklinikkerne. ting, vi laver. Vi følger godt med mht. kvalitetsbevidst dinTANDLÆGE er en demokratisk ny teknologi, materialer og kurser. Det • fokus på at give patienterne en god, sammenslutning af privatejede og er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler fair og tryg behandling uafhængige tandklinikker med fokus os, og får ny viden, så vi kan give vores • lyst til at bidrage til klinikkens videre på omsorg og sundhed. patienter den bedst mulige behandling. udvikling

Se også klinikkens hjemmeside: www.dintandlaege-odense-sv.dk

566 quickannoncer www.dentaljob.dk

Job med nye muligheder i Trekantområdet? Godt Smil Køge søger tandlæge, tandplejer, QUICK NR. 9016 klinikassistent og receptionist QUICK NR. 11911

Greve TandlægeCenter søger en udadvendt og engageret klinikassistentelev Nyrenoveret klinik Frederiksberg C søger fagligt dygtig QUICK NR. 9610 tandlæge til deltidsstilling QUICK NR. 11921

Tandlægerne ved Storkespringvandet søger tandplejer QUICK NR. 11328 Tandlægerne ved Storkespringvandet i Illum søger klinikassistent QUICK NR. 11929 Klinik i indre København søger klinikassistent med erfaring i ortodonti QUICK NR. 11343 Moderne klinik i Viborg søger ambitiøs tandplejer QUICK NR. 11953

Tandlægerne på Frederiksberg søger tandplejer QUICK NR. 11552 Travl klinik i Tilst ved Aarhus søger tandplejer QUICK NR. 11954 Dentalklinikken i København K og Jægerspris søger elever Få din egen klinik på Læsø QUICK NR. 11823 QUICK NR. 11963

Tandlægehuset Broby søger tandlæge vikar med Godt Smil Lyngby søger erfaren tandlæge mulighed for fast ansættelse QUICK NR. 12010 QUICK NR. 11887

Klinik i Hobro søger tandlæge Klinik på Østerbro søger klinikassistentelev QUICK NR. 12049 QUICK NR. 11899

Tandplejecentret ApS Aalestrup søger tandlæge Attraktiv klinik på Als søger tandlæge QUICK NR. 12065 QUICK NR. 11900

Tandlægerne Implantatklinik København søger Godt Smil Slagelse søger tandlæge til topmoderne klinik receptionist til front- og backoffice QUICK NR. 11904 QUICK NR. 12067

Dentist.dk i Ishøj Bycenter søger tandplejer Tandlægen.dk i Esbjerg søger ambitiøse tandlæger (evt. QUICK NR. 11908 tandlægepar) og tandplejer til en større gruppe patienter med behov for kvalificeret tandpleje QUICK NR. 12068 ≥

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 567 T ∕ medlemsservice

quickannoncer

Større klinik på Sydsjælland søger tandplejer Tandlægen.dk - Roskilde søger en klinikassistentelev QUICK NR. 12072 QUICK NR. 12091

Klinik i hjertet af Vejle søger tandlæge Større klinik på Sydfyn søger omhyggelig tandplejer QUICK NR. 12074 QUICK NR. 12093

Tandplejer søges til Korsør Klinik i Taastrup søger tandplejer til deltidsstilling QUICK NR. 12075 QUICK NR. 12100

dinTANDLÆGE Odense SV søger erfaren tandlæge Skibhustandlægerne Odense søger tandlæge QUICK NR. 12077 QUICK NR. 12101

Tandlægerne ved Søerne søger dygtig Klinikassistent Godt Smil Brørup søger dygtig tandlæge QUICK NR. 12079 QUICK NR. 12102

Godt Smil Esbjerg søger humørfyldt og energisk Klinik i Odense NV søger tandplejer klinikassistentelev QUICK NR. 12103 QUICK NR. 12080

Klinik i Hellerup søger klinikassistent Godt Smil Esbjerg søger klinikassistent til vikariat QUICK NR. 12104 QUICK NR. 12081

Tandlægen.dk Svendborg søger en ny klinikleder Stor og moderne klinik i Hjørring søger klinikassistent QUICK NR. 12105 QUICK NR. 12082

Tandlægen.dk Svendborg søger ny tandplejer Tandklinik på Midtfyn (Årslev) søger klinikassistent til QUICK NR. 12106 Deltid ca. 18 timer ugentlig QUICK NR. 12084 Klinik i Tønder søger ny tandlæge og tandplejer QUICK NR. 12107 Klinik i Københavns centrum søger dygtig klinikassistent QUICK NR. 12086 Klinik i Skals i Midtjylland søger tandlæge QUICK NR. 12108

Klinik i Assens søger tandklinikassistent QUICK NR. 12087 Klinik i Gentofte søger udadvendt tandplejer QUICK NR. 12110

Klinik i centrum af Slagelse søger dygtig tandlæge/ tandplejer QUICK NR. 12090

568 www.dentaljob.dk køb og salg

Klinik på Frederiksberg søger klinikassistent og Dental Consult ApS receptionist v/ Ken Kürstein QUICK NR. 12111 Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 [email protected] • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: Klinik på Østerbro søger tandplejer • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) QUICK NR. 12112 – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand- Klinik i Næstved søger tandplejer – Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, QUICK NR. 12113 – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Klinik i Silkeborg søger klinikassistent/receptionist QUICK NR. 12114 tandlægen.dk Bagsværd søger tandplejer QUICK NR. 12115

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal Skive-området søger dygtig tandlæge 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 QUICK NR. 12116 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: [email protected] www.klinikborsen.dk Assens søger tandplejer QUICK NR. 12118

Klinik i Herlev søger tandplejer til nyoprettet stilling QUICK NR. 12120

Klinik i Gentofte søger klinikassistentelev pr. 1/9-20 og gerne før :-) QUICK NR. 12121

Klinik tæt på Rådhuspladsen søger klinikassistentelev QUICK NR. 12124 tandlægen.dk Hedensted søger klinikassistentelev QUICK NR. 12125 tandlægen.dk i Hedensted søger klinikassistent QUICK NR. 12126

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 569 T ∕ medlemsservice

leverandørhenvisninger Emballage

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, NAVNESKILTE BORDSKILTE e-mail: [email protected] ONE WAY VISION STREAMERS Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm POSER KRUS PROMOTION Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms

Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms WWW.RUHNECOMPANY.DK

Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr Hygiejne • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & Ta’ en test reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om Ta’Ta’ en test dokumenteret efteruddannelse Så du ved, at dit udstyr virker og du kanSåSå dokumentere dudu ved, at dit udstyr udstyrdin sterilproces. virkervirker og og dudu kankan dokumentere dindin sterilproces.sterilproces. SAFE leverer biologiske og kemiske SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorerSAFE levereri abonnementsordning. biologiske og kemiske indikatorerindikatorer i abonnementsordning. Ring ogRing få og en få aftale,en aftale, Ring og få en aftale, som passer til dig. Advokater som sompasser passer til dig. til dig. SAFE Sterilization ApS • Skullebjerg 9 • 4000 Roskilde SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge • Tlf. 70 23 13 13 • www.safeint.com • [email protected] SAFE SterilizationSAFE• Tlf. Sterilization 70 23 ApS 13 13ApS• Strandagervej • •www.safeint.com Strandagervej 27 27 •• [email protected]•DK-4040 DK-4040 JyllingeJyllinge • Tlf. 70• Tlf. 23 70 13 23 13 13 • 13 www.safeint.com • www.safeint.com • •[email protected] [email protected]

Advokat med mere end 20 års erfaring TAL MED EN ERFAREN indenfor klinikover RÅDGIVER OM DIN anonce dekoform.pdf 1 07/05/19 11.29 dragelser og anden KLINIKOVERDRAGELSE Klinikindretning juridisk rådgivning Niels Gade af tandlæger. Advokat (H) Mette Neve Advokat, partner [email protected] ⁄ +45 33 11 93 13 [email protected] Klinikindretning! Nyhavn 6, 1051 København K +45 5074 4173 Jeg laver indretningsløsninger med udgangspunkt i menneskers trivsel. Mit afsæt er, at brugerne af stedet skal føle harmoni og velvære gennem det rumlige design. Derfor lytter jeg til dig, og jer som virksomhed. Jeg ﬁnder frem til meningen med indretningen og den vej, der efterfølgende Dentallaboratorier bliver gået sammen. FLÜGGE DENTAL Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK IMPLANTAT LØSNINGER TRIOS READY

Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

570 Revision – administration Øvrige

Bevar hørelsen, og kontakten med dine patienter! Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger Lamhauge Høreværn leverer formstøbte høreværn med en og læger i Danmark om: næsten lineær dæmpning, der giver en sikker dæmpning, - Optimering af klinikdrift samtidig med at man bevarer en stor grad af taleforståelse. - Køb og salg af klinik Lille investering, hurtig levering, stor effekt, individuelt graveret. - Økonomi og regnskab. Kr. 1.250,00,- pr. par, inkl. moms, eks. kørsel og levering.

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 | www.deloitte.dk Lamhauge Høreværn · www.formstøbtehøreværn.dk

GRATIS HOTLINE når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Vikarservice

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 / [email protected] Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende • Lidt billigere Vikarservice • Ring fra kl. 6.00 på • Nu også for tlf. 40 40 12 18 Tandplejere www.vikartoteket.dk

∕ 2020 ∕ 124 ∕ 6 571 T ∕ tre anbefalinger

RIKKE RATHSACH-DREIJER Tandartspraktijk Rathsach, Leiden Uddannet i 2001

Nogle gange klikker det bare ikke

JEG ER MEGET GLAD FOR SORTER I DINE PATIEN- AUTOMATISER KLINIK- MINE LM-INSTRUMENTER. TER, OG HVAD DU HAR KEN. På min lille klinik Ved hjælp af dem kan man LYST TIL AT LAVE. Pa- har vi satset og automa- nemt holde ud i en kind tienter, der suger ener- tiseret det meste af re- med et let greb, uden at grebet ruller i gien ud af dig, behandlinger, der tærer ceptionen. Med faldende priser og højere hånden. Det betyder ingen udmattede på tålmodigheden; send dem ind til din materialeomkostninger tog vi valget helt hænder i behandlerteamet, og instru- kollega på klinikken, eller henvis ud af at undvære en receptionist og har for menterne er tilmed lette at finde ud ad huset. Nogle gange klikker det bare ikke alvor fået gang i vores allerede erhver- øjenkrogen i rodet på bakken. Udvalget mellem behandler og patient. Desuden vede onlinebookingsystem. Overgangen er stort, og man kan finde instrumenter er det heller ikke alle behandlinger, der er gået overraskende gnidningsfrit, og til enhver smag. øger ens arbejdsglæde. Fx keder det det har lettet os for en stor udgiftspost mig at lave endodonti, hvorimod min og givet mere ro i klinikken. ♦ kollega elsker det. Så glæd dig over, at dine kollegaer har andre kompetencer og præferencer end dig. Det gør det til en fornøjelse at møde på klinikken om morgenen.

Ligger du også inde med anbefalinger eller tips, som kollegaerne kan få glæde af? Så skriv til Tandlægebladet på [email protected]

572 Vi tilbyder mere end blot regnskab og revision - hos os er driftsoptimering og samspillet med privatøkonomien også i fokus. Trine Rohde, Aros Revision

Efter covid-19 har det aldrig været vigtigere med god sparring omkring din praksis. Med vores proaktive rådgivning får du Vore kompetencer og service omfatter alle de områder, du som tandlæge efterspørger: udarbejdet statistikker og branchespecifikke nøgletal, der gør dig i stand til at videreudvikle din klinik. • Virksomhedsstruktur og driftsoptimering • Revision • Skatteplanlægning Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner • Regnskab og betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder • Personskat og selskabsskat over hele landet. • Erklæringer • Bogføring og regnskabsmæssig assistance • Forretningsudvikling Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team med • Virksomhedsoverdragelse mange års erfaring og målrettet specialisering inden for • Hovedaktionærforhold tandlægebranchen. • Generationsskifte • Økonomisk rådgivning • Finansiering og bankrelationer Det gør, at vi har særlige kompetencer, værktøjer og viden • Budgetudarbejdelse- og opfølgning netop inden for din branche. • Moms og afgifter Kontakt os idag og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Aros statsautoriserede revisorer er et ungt og proaktivt revisionsfirma. Firmaet ledes af 4 partnere, der alle er statsautoriserede revisorer, og har kontor i Aarhus og København. Hos Aros revision er vi i alt 6 statsautoriserede revisorer og 44 dygtige øvrige medarbejdere, der alle er specialiseret i sundhedsbranchen.

Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten Ballum Lind Birkebæk, Villy Rabe Bech Mousten. Læs mere på vores hjemmeside www.arosrevision.dk eller kontakt os på tlf.: 86 270 271.

9078_Klinik Liv Corona 195x272.indd 1 11/06/2020 10.15

N°6 ∕ JUNI 2020 ∕ #124

Vildu Kontakt os på 43 66 44 44 eller [email protected] videmere? Du slipper for uforudsete udgifter udgifter uforudsete for slipper Du vedligeholdelse servicetil og Du kender din udgift din kender Du belaster du så forudbetaling Ingen Du øger din kliniks produktivitet til en attraktiv pris over omkostningerne fordeler Du periode længere en ikke din likviditet eller kassekredit likviditet eller din ikke

5 1 2 3 4 Plandent lejeaftale 5 GODE GRUNDE

i 10 år tilpris enmånedlig fastlav Hos PlandentHos kan en unit du leje Vil du behandle flere patienter hver dag? dag? Vil du behandle patienter hver flere LEJ DIN UNIT NYE