Fiktiobiografisme Og Klovn

AARHUS UNIVERSITET JANUAR 2014

FIKTIOBIOGRAFISME OG KLOVN

FIKTIONALISERING SOM STRATEGI I KENDTES SELVFREMSTILLING

LOUISE BRIX JACOBSEN CENTER FOR FIKTIONALITETSSTUDIER INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION NORDISK SPROG OG LITTERATUR

pRÆSENTATION 1

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

FIKTIOBIOGRAFISME OG KLOVN

› Klovn som eksempel på en bestemt type værker (de fiktiobiografiske), hvor kendte kan udnytte fiktionalitet til at skabe et bestemt billede af sig selv.

› At spille sig selv i Klovn kan bruges som led i en mere generel selvfremstillingsstrategi på forskellige medieplatforme i virkeligheden.

› Fiktionalitet i biografisk ærinde: Fiktiobiografisme

› Med fiktiobiografisme skabes en særlig involveret modtagerposition, der konstant analyserer på forholdet mellem skuespilleren som person og skuespilleren som rolle.

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

HVAD ER FIKTIOBIOGRAFISME?

Instr: Mikkel Nørgaard. Manus: Frank Hvam & Casper Christensen. Zentropa, DK. 2005-2009.

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

Screenshot. Klovn the movie. (Instr: Mikkel Nørgaard 2010) 4

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

KENDTE SELVOPTRÆDENDE I KLOVN OG KLOVN THE MOVIE

› Bille August, Mikael Bertelsen, Tina Bilsbo, Bent Fabricius-Bjerre, Klaus Bondam, Ole Bornedal, Mads Brügger, Martin Brygmann, Michael Carøe, Casper Christensen, Peter Gantzler, Geo (Christian Geo Heltboe), Jan Gintberg, Vibeke Hartkorn, Niels Hausgaard, Iben Hjejle, Lars Hjortshøj, Brian Holm, Uffe Holm, Frank Hvam, Pernille Højmark, Tomas Villum Jensen, Steen Jørgensen, Jimmy Jørgensen, Katja K, Simon Kvamm, Alexander Kølpin, Sofie Lassen-Kahlke, Michael Laudrup, Jørgen Leth, Signe Lindkvist, Mette Lisby, Mia Lyhne, Michael Meyerheim, Ib Michael, Ole Michelsen, Mads Mikkelsen, Jarl Friis Mikkelsen, Charlotte Munck, Tor Nørretranders, Lasse Spang Olsen, Niels Helveg Petersen, Klaus Riskjær Petersen, Esben Pretzman, Søren Rasted, Peter Reichardt, Remee, Lasse Rimmer, Stig Rossen, Poul Erik Skammelsen, Eddie Skoller, Peter Sommer, Sofie Stougaard, Palle Strøm, Leif Sylvester, Szhirley, Rune Tolsgaard, Lars von Trier, Sune Wagner, Thomas Wivel, Michael Wulff, Joan Ørting, Flemming 5 Østergaard, Peter Ålbæk.

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

FIKTIOBIOGRAFISME

› ”I det fiktiobiografiske værk bevirker selvoptræden et samtidigt overskud af fiktionalitet og biografiske detaljer. Det komplicerer en entydig kategorisering af værket.” (Jacobsen: ”Fiktiobiografisme. Perception og fiktionalisering”. Spring 31- 32, 2011: s. 58)

› Eksempel: Frank og Mia hos fotomanden

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

FIKTIOBIOGRAFISME

› Virkeligheden trænger sig på, men det gør fiktionaliteten også.

› Fiktiobiografisme er derfor hverken bare fiktion eller entydigt ikke-fiktion.

› Fiktiobiografiske værker er fiktionstvetydige.

› Eksempel: Jarlens død

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

DEN FIKTIOBIOGRAFISKE TØVEN

› De samtidige overskud af biografiske oplysninger og fiktionalitet kan bevirke en tøven hos modtageren.

› Vi tøver overfor forholdet mellem værk og virkelighed og forholdet mellem rolle og virkelig person.

› Forholdet til virkeligheden er hele tiden til forhandling. Som modtagere befinder vi os i en forhandlingssituation, når vi ser og skal forstå fiktiobiografiske værker.

› Vi forhandler mellem det, vi ser og det, vi ved fra andre medieplatforme (vores mediekulturelle viden)

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

DET FIKTIOBIOGRAFISKE VOLUMENDIAGRAM

Den fiktiobiografiske invitation kan karakteriseres ud fra et diagram, hvor der kan skrues op og ned for henholdsvis fiktionalisering og biografisk indhold.

Det biografiske overskud kan være lige så provokerende ekspliciteret som fiktionaliteten.

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

DET AUDIOVISUELLE POTENTIALE

› Hvad betyder det, at vi kan se og høre karaktererne?

I litteratur (jf. autofiktion) har vi kun navnet at hænge det op på

Den audiovisuelle kontekst: › Navnets kobling til den krop, vi også kan se i virkeligheden, giver en dimension, som kun det audiovisuelle kan skabe.

› Etiske spørgsmål og den selvoptrædendes samtykke

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

RYGTESKABELSE

› Fiktiobiografiske værker er afhængige af modtagerens kendskab til gældende kulturelle diskurser.

› Gennem forhandlingspositionen kan der skabes rygtespil på tværs af medieplatforme

› Eksempler: Caspers utroskab (og Franks) › Artikel i Se og Hør

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

UTRO

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

› Vi forhandler med ting, vi kan huske fra Klovn og det, vi præsenteres for i SE og HØR. Samtidig forhandler vi også med hele vores mediekulturelle viden, der omhandler Casper Christensen og kendis-kulturen generelt.

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

AT FORTÆLLE MELLEM MEDIER

› En ny måde at fortælle på – at fortælle intermedielt – gennem og mellem forskellige medietekster.

› Vekselvirkning eller feedbackloop

› Fiktiobiografisme er en fortællemodus, der kan anvendes strategisk i et værk (Klovn) men også udenfor værksammenhæng (interviews osv.). Fiktiobiografisme er derfor ikke bare en genre, men en modus, der ikke er fast bundet til bestemte genrer.

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

SELVIRONI SOM KATARSIS

Hvorfor ydmyge sig selv: være pinlig, arrogant eller moralsk forkastelig med vilje?

› Eksempel: Lars Hjortshøj og Vibeke Hartkorn

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

SELVIRONI SOM KATARSIS

› Bondam, Laudrup, Don Ø m. fl.

› Katarsis gennem selvironi: at tage rygtet/omverdenens stigmatisering på sig

› Selvironi + mod = sympatiske karaktertræk

› Usympatisk opførsel kan lede til sympati hos modtageren

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

FIKTIOBIOGRAFISME OG SELVFREMSTILLING

› Hvilke konsekvenser har fiktiobiografisk adfærd?

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

KLOVN-DISKURS UDEN FOR KLOVN

”Casper og Frank. Frank og Casper. KLOVN! Jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke sådan, da jeg sidder over for Casper Christensen og Frank Hvam, for de ligner dem i Klovn, de taler som dem i Klovn, de fordeler roller som dem i Klovn, men de er jo også dem i Klovn.” (Truelsen 2011: 6)

”Det er meget lidt. Jeg er virkelig et dumt svin.” (Casper Christensen til TV2 Sputnik, Ib 2006)

”Man bliver derfor i tvivl om, om skuespillerne faktisk er sig selv” (Ib 2006)

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

› Også udenfor Klovn svært at adskille personerne fra deres Klovn-roller. De spiller på og henviser til rollerne og de kan indoptage dem i deres adfærd.

› Det massive intermedielle spil mellem værk, kontekst, afsender og modtager – som er udviklet gennem en årrække af Klovnafsnit, ser ud til at have fået uafgørligheden og tøven til at klæbe til personerne.

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

DET DOBBELTE FEEDBACK LOOP

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

IDENTITETSSKABELSE I

Det dobbelte loops konsekvenser for (og muligheder i forhold til) de kendtes selvfremstilling og identitetsskabelse:

› Dorte Søndergaards teori (ud fra Judith Butler) om at spille rolle:

› Vores identitet skabes, når vi skal navigere rundt mellem forskellige roller i samfundet.

› Identitet opstår og forhandles mellem mennesker

› Spilles en rolle nok gange over tid, bliver den en del af din identitet

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

IDENTITETSSKABELSE II

› Når Frank og Casper trækker på Klovn-rollen i deres virkelige medie- performances, og når vi ikke kan adskille rollen fra virkelig person, bliver rollen en del af deres identitet

› Fiktiobiografismen viser, hvordan også æstetiske ting være medforhandlere af identiteten. Fiktionalisering kan bruges til at skabe et andet selvbillede.

› Det kan de kendte udnytte strategisk, fordi de kan bruge fiktiobiografismen til at skabe sig selv fremadrettet: fx til at skabe et mere positivt indtryk.

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

MÅL/OPSUMMERING

1) Hvad vinder afsenderen ved at benytte sig af en fiktiobiografisk modus? Hvad er afsenderens mål med at lave værker som Klovn? Hvorfor optræde som sig selv på denne måde?

2) Hvad vinder modtageren ved at opfatte kommunikationen ud fra en fiktiobiografisk modus?

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

AFSENDERPERSPEKTIVET

På afsenderniveauet kan fiktiobiografisme bruges som

1) Selvfremstillingsstrategi. De kendte kan bruge fiktiobiografisme til at skabe sig selv som populærkulturelle fænomener i det medialiserede samfund.

2) Samtids- og samfundskritik. Fiktiobiografisme skaber mulighed for at kritisere, drille og ydmyge uden det får retslige konsekvenser.

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

MODTAGERPERSPEKTIVET

1) For den almindelige tv-seer indebærer fiktiobiografisme en anden form for tilskueraktivering. Modtagelsen får karakter af en fortsat forhandling med værket, der kvalificeres gennem modtagerens viden om samtiden og gældende kulturelle diskurser. Pinligheden får os til at reagere kropsligt.

2) På baggrund af fiktiobiografismen kan der etableres en analysemetode, der kan samlæse Klovn med dens virkelighedseffekter.

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

FORSLAG TIL UNDERVISNINGEN

At undersøge, hvordan kendte mediepersonligheder kan udnytte fiktiobiografiske optrædener til at kommentere på virkelige forhold (og typisk for at fremstå mere sympatiske)

- Lars Løkkes numsesved (Knæk Cancer). Se klippet på nettet og diskuter denne optræden overfor vores indtryk af Lars Løkke fra medierne generelt.

- Interview med Casper Christensen og Frank Hvam: hvordan forholder de sig til Klovnrollerne i deres virkelige adfærd?

- Rygtecasen med Casper Christensen og stripperen fra Ålborg

- Frederik Fetterlein i Kræftens Bekæmpelses Kampagne: Skru ned 31

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

OPSUMMERING: BORGEN OG KLOVN

Borgen: Præsenteres som ren fiktion Klovn: Fiktionalitet og biografisk overskud er lige påtrængende

Borgen › Afsenderne af tv-serien kan bruge fiktionalitet til at kommentere på virkelige forhold. Den kommer til at sætte en dagsorden. › Politikerne kan bruge Borgens fiktionalitet i deres politiske virke.

Klovn › Fiktionalitet bruges helt konkret i biografisk ærinde (som selvfremstillingsstrategi)

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

EKSEMPLER PÅ FIKTIOBIOGRAFISKE VÆRKER I DK

› Den 11. time. Bertelsen, Michael & Brügger, Mads: Danmarks Radio, Danmark. Tv-serie, 2007-. › Offscreen. Instr: Christoffer Boe. Manus: Christoffer Boe; Knud Romer Jørgensen. Alphaville Pictures Copenhagen, Danmark, 2006. › Pokerfjæs. Manus: Dejan Cukic; Thomas Busk; Claus Bek Nielsen. Silverback, Danmark, 2011. › Deroute. Instr: Søren Fauli. Manus: Martin Kongstad. Danmark, 2008. › Wulffs Magasin. Instr. Nicolaj Monberg. Manus: Mikael Wulff; Marie Østerbye. Social Club Productions, Danmark, 2008. › Klovn. Instr: Mikkel Nørgaar.: Manus: Frank Hvam; Casper Christensen. Zentropa Episode ApS/ Nutmeg Movies, Danmark, 2005-2009. › Klovn – The Movie. Instr: Mikkel Nørgaard: Manus: Frank Hvam; Casper Christensen. TV2 Zulu/ Zentropa Productions, Danmark 2010. › Epidemic. Instr: Lars von Trier: Manus: Lars von Trier; Niels Vørsel. Det Danske Filminstitut/ Elementfilm A/S,

Danmark, 1987. 33

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

EKSEMPLER PÅ FIKTIOBIOGRAFISKE VÆRKER I UDLANDET

› Curb Your Enthusiasm. Larry David. HBO Films, USA, 2000-.

› Hjerte til Hjerte. Linn Skåber; Terje Solli. NRK Underholdning, Norge, 2007-

› Pastewka. Instr: Joseph Orr. Manus: Bastian Pastewka; Chris Geletneky et. al. Sat1, Tyskland. 2005-

AARHUS UNIVERSITET LOUISE BRIX JACOBSEN [email protected]

REFERENCER

› Butler, Judith (1997): Excitable Speech. A Politics of the Performative. Routledge, New York. › Jacobsen, Louise Brix (2011): ”Fiktiobiografisme. Perception og fiktionalisering”. I Spring. Nr. 31-32. S. 57- 78. › Jacobsen, Louise Brix (2012): Fiktiobiografisme. Fiktionalisering som performativ strategi i dansk film og tv fra 2005 og frem. Ph.d.-afhandling. Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. › Jacobsen, Louise Brix m.fl. (2013): Fiktionalitet. Samfundslitteratur, København. › Søndergaard, Dorte Marie (2000): Tegnet på Kroppen. Køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i Akademia. Museum Tusculanums Forlag, København. › Walsh, Richard (2007): The Rhetoric of Fictionality. The Ohio State University Press, Columbus.