Titelbillede – Billedtitelblad Nielsen Har Ikke Eksemplificeret Sit Udsagn, Men Det Er F.Eks

TTTitelbillede – Billedtitelblad Nielsen har ikke eksemplificeret sit udsagn, men det er f.eks. fundet bekræftet af et par – Omslagsbillede eksemplarer af H.P. Holsts verserindringer Fra min Ungdom, 1873. I et privatbind er et blåt omslag med en gentagelse af titelbilledet medindbundet, mens samme bog i Reitzels Af fhv. seniorforsker Harald Ilsøe forlagsbind kun rummer titelbilledet plus et portræt, begge trykt på svagt rødlig karton. Flere eksempler kan findes i katalogen Dansk Boghaandværk og Peter Christiansens forteg- ndertiden finder man oplyst om en nelse over Carl Thomsens illustrationer, bog fra sidste halvdel af 1800-tallet, sidstnævnte dog i denne henseende ikke helt Uat den er med et titelbillede. Et bil- dækkende. Når Christiansen karakteriserer lede på titelbladet skulle man tro, og det kan en tegning til henholdsvis Holbergs Peder der godt sigtes til, men som regel betyder Paars fra 1879 og en udgave af Lukianos fra oplysningen, at et billede med allusion til Samosatas skrifter fra 1881 som kun et titel- bogens indhold er indsat foran titelbladet. billede, må hans kilder have været ind- Et gammelt ord herfor er frontispice. Ikke bundne eksemplarer. At tegningerne også sjældent er det et portræt af forfatteren, eller, benyttedes til omslagene, fremgår af avertis- når det gælder en biografi, af den omhand- sementer, hvor Philipsens Forlag lancerede lede person, men ellers ofte et billede, der il- dem heftet i omslag med tegning af Carl lustrerer et tema eller en scene i bogen. I Thomsen.2 For Lukianos’ vedkommende er digtsamlinger kan det være et natursceneri, tegningen tilmed set gentaget på smuds- som blot anslår en stemning. Titelbilledet bi- omslaget om et indbundet eksemplar. drog til at gøre en bog attraktiv, men udgør Det kan ikke have kostet alver- et noget overset element i bogillustrationens den at gentage et titelbillede som omslags- historie, måske fordi dets forekomst er van- billede (eller omvendt, når billedet f.eks. op- skelig at få overblik over. I bogfortegnelsen er rindelig havde været anvendt på hefterne til dets tilstedeværelse kun registreret, når det en subskriptionsværk), men et titelbillede er undtagelsesvis findes angivet på en bogs ti- ikke nogen entydig størrelse. Forsynet med telblad, at den er med titelbillede. Det er mit bogens titel og eventuelt forfatternavn gæt, at anvendelsen kulminerede ca. 1870- kunne titelbilledet finde umiddelbar genan- 85. vendelse på omslaget, ikke mindst hvis også 31 I de fleste tilfælde, hvor der i en forlagsnavnet var medtaget, men der fore- bog findes et titelbillede, siger bogkenderen kommer titelbilleder, hvori sådanne oplys- Lauritz Nielsen, er dette tillige brugt som ninger ikke er indarbejdet, og i så fald har de omslagsdekoration.1 Denne omstændighed næppe optrådt som omslagstegning. Rene er et vigtigt holdepunkt for omslagsdeko- billedblade er således Julius Exners kendte rationens historie, for bøgerne fra 1800-tal- billede af Christian Winther i landlige omgi- let er jo hovedsagelig bevaret i indbunden velser, brugt som titelbillede til Træsnit, stand, og mens titelbilledet blev medind- Reitzel 1871 og senere, et træsnit efter teg- bundet som en del af bogen, er papiromsla- ning af C.F. Aagaard forrest i Vilhelm Berg- gene som regel kassseret ved indbindingen. søes Blomstervignetter, Gyldendal 1873, og et ditto efter tegning af Lorenz Frølich for- Holger Drachmanns digtcyclus rest i Carl Andersens Massudith, Gad 1878. Peter Tordenskjold, Gyldendal 1880, blev ved Et titelbillede, der på grund af sin længde er udgivelsen averteret ”med Titelbillede og vendt på langs, så det må ses fra siden, turde Portræt”. Efterses bogen, er Tordenskjolds have været helt uegnet som omslagsbillede. portræt placeret over for titelbladet som nor- Til forskel fra et slet og ret titel- malt et titelbillede, hvorpå der efter et typo- billede findes titelbilleder med titel m.v. i se- grafisk titelblad og et dedikationsblad følger nere bibliografi benævnt ”billedtitelblad”, en helsidestegning af Hans Nikolaj Hansen uden at betegnelsen vist har vundet hævd.3 (titel og forfatter i komponeret ramme om Betegnelsen er ganske bekvem, når blot hol- Tordenskjold med bjørn) samt endnu et des in mente, at en bog godt kan have et blad med et søstykke af Drachmann uden eneste titelblad, hvor alle et titelblads obliga- underskrift, der er vendt på langs. Bogen in- toriske oplysninger er kombineret med en deholder altså i realiteten tre ”titelbilleder”, billedudsmykning og følgelig bør betegnes uagtet forlaget kun betegnede et enkelt som som titelbladet. Der kan f.eks. nævnes titel- sådant, utvivlsomt Hans Nikolaj Hansens bladet til Erik Bøghs bog om Jonas Tværmoses billedtitelblad.5 Har også omslaget på de hef- Ærgrelser, Gyldendal 1875, hvor et træsnit tede eksemplarer været illustreret, må det med den grublende Jonas optager den øver- have været med Hansens tegning. ste halvdel, titelbladet til Longfellows Den Ekstra, billedudsmykkede titel- gyldne Legende, Gyldendal 1880, med tek- blade har Gyldendal desuden givet f.eks. sten indrammet af en gotisk portal, og fra Camillus Nyrops Bidrag til den danske Bog- samme år Ungdomsskrifter af Ivan Turgenjew handels Historie, 1870, og Peter Hansens på Philipsens Forlag, på hvis titelblad tek- Faustoversættelse, 1881.6 Bladet i Nyrops sten indgår i et indrammet træsnit med bog er dekoreret med en ramme om titlen landskab i medaljon omgivet af blomster- tegnet og udført i kemitypi af Magnus Peter- grene. De forekommer alle tre i forlagsind- sen. Det omtales i forordet som et titelbillede bundne eksemplarer uden andet titelblad. og melder da heller ikke om hverken trykke- Af og til er der gjort så meget ud sted eller -år, men en slags titelblad er det jo, af udstyret, at en bog ud over det typografi- og vil man ikke kalde det et billedtitelblad, ske titelblad har fået både et titelbillede og et må det betegnes som et foreløbigt titelblad.7 billedtitelblad. Da Philipsens Forlag 1875 I indbydelsen til en subskription på Carl udgav J.C. Tuxens Den danske og norske Bruuns Pompeji lancerede Philipsens Forlag 32 Sømagt blev værket forsynet med et indle- 1879 et lignende blad, ikke som titelbillede, dende farvelitografi af et søslag efter tegning men som ”et farvetrykt Titelblad”, skønt af Holger Drachmann og derpå et billed- trykkested og -år mangler også her.8 At ter- titelblad i træsnit efter tegning af August minologien altså er noget vaklende og uigen- Jerndorff. Sidstnævnte dublerer det typogra- nemskuelig, skal dog ikke være en hindring fiske titelblad ved at angive alle relevante for at grave nogle eksempler frem på titel- data (udgivelsessted, forlag og trykår) og har billeder, billedtitelblade og omslagsbilleder, sagtens også været brugt som omslag. Farve- eller hvad man nu med større eller mindre litografiet (fra Th. Berg’s lith. Inst.) betegnes ret har kaldt dem. Tiden er afgrænset til ca. iøvrigt i bogens billedfortegnelse som et 1850 til 1880, men med vægt på ”Frontbillede”, et andet ord for titelbillede.4 1870erne.8 111 en typiske omslagsdekoration var fra ca. 1820 og til midten af 1840rne Den 1-2 cm bred rammebort sam- mensat af typografiske elementer eller skåret i træ, eventuelt suppleret af en vignet under titlen. Fra 1840rne og århundredet ud blev en spinkel stregramme almindelig, i langt de fleste tilfælde blot omkring en gentagelse af titelbladet, men af og til også med tilføjelse af en vignet. Det er morsomt at sammen- ligne J.J. Fyhns Efterretninger om Kjøbstaden Kolding fra 1848 med f.eks. A.D. Jørgensens Udsigt over de danske Rigsarkivers Historie, 1884. Omslagslayouten er i princippet den samme med en spinkel ramme og henholdsvis en segltegning og det danske rigsvåben som vignet, begge på papir i svagt gullig farve. Omslaget til Fyhn er signeret Ch. M. Tegners lith. Inst. i Kjbh., altså litograferet, og teksten pranger efter tidens skik med en rig typografisk variation. Jørgensens omslag Fig. 1. Litograferet omslag af ukendt kunstner, er bogtrykt i nøgtern stil og blev omslagsnor- 1850. men for Rigsarkivets trykte arkivregistraturer og andre publikationer til langt ind i 1900- nederst et landskab i Italien, der markerer en tallet. Tegningen af rigsvåbenet, der er signe- Italiensrejse. Andre københavnske motiver ret af Magnus Petersen, bruges endnu som ses på billedtitelbladet til J. Plenges Livet i titelvignet på Rigsarkivets publikationer. Kjøbenhavn, Gyldendal 1873, med tegnin- Mere festligt er omslaget, som ger af Københavns våben og en scene af livet Reitzels Forlag lod tegne til Mindeblade for foran toldboden. Herlovianere 1850, ligeledes litograferet af Ingen af disse helsidesillustra- Tegners Institut. Herlufsholm ses på et pro- tioner har kunstnersignatur, og det er i det spekt dekoreret med en ornamenteret hele et påfaldende træk, at der oftere blev 33 ramme, der indbefatter stifternes våben- angivet signatur for håndværkeren eller skjolde og medaljoner med navne på kendte værkstedet, der havde udført et litografi eller herlovianere (fig. 1). Et topografisk motiv, træsnit, end for illustratoren. Træsnittene til H.C. Andersens hjemsted i Odense, findes Fra min Ungdom og Livet i Kjøbenhavn er også på omslaget af Mit Livs Eventyr, Reitzel således signeret af henholdsvis J.F. Rosen- 1855, med forfatte rens portræt foroven.9 stand og F. Hendriksen, begge kendte xylo- Desuden f.eks. på førbemeldte billedtitel- grafer. Tegneren af sidstnævnte er dog ved et blad og omslag til H.P. Holsts Fra min Ung- tilfælde set oplyst på omslaget til en anden dom, Reitzel 1873: øverst hjørnet af Frue bog, hvor Plenges bog averteres med et titel- Plads mod Fiolstræde med Holsts fødested, billede af A. Kittendorff. Da dette i det fore- 34

Fig. 2. Billedtitelblad af A. Kittendorff, 1873. liggende eksemplar er et billedtitelblad med forlagsangivelse, som er trykt på kraftigt papir, udgør titel- og omslagsbillede antagelig et og samme blad (fig. 2). Avertissementet findes bag på et subskriptionshefte til J. Da- vid-sens Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, Gyl-dendal 1880. Det har på forsiden en vignet med et gadebillede signeret af tegneren K(nud) G(amborg) og xylografen H.P. Hansen. Signeret Em. Bærentzen & Co.s lith. Inst. i Kjøbh. er titelbilledet til Karl Philipp Moritz’s Gudelære, udgivet af Chri- stian Winther på Philipsens Forlag i 2. oplag 1850. Den indrammede titel lyder her Mythologisk Haandbog udgivet af Christian Winther, og udsmykningen består af en vignet i form af en oval midtertegning i streg. Nytegnet og uden ramme genfindes det i 3. oplag 1866, nu litograferet af Th. Berghs lith. Inst. Det er trykt på kraftigt papir som del af et dobbelt blad, på hvis venstre side ses et billede, hvorom det typografiske titel- Fig. 3. Litograferet(?) omslag af ukendt kunstner, blad meddeler, at det er ”et Titelbillede: 1859. ‘Prometheus befriet af Hercules’ af Carl Bloch ”. Nytegningen på højresidens billed- tionsteknisk interesse er 3. udgave af C. titelblad skyldes sikkert Jacob Kornerup, der Flammarions Beboede Verdener, 1875. Foran har udført bogens talrige illustrationer. I mel- et billedtitelblad illustreret med himmel- lemtiden havde Philipsen 1862 udgivet Joh. legemer på en sort himmel er anbragt et far- Ludv. Heibergs Nordiske Mythologie, som har vetonet billede af ”Sydkorset og de fået et usigneret titelbillede med underskrif- Magellanske Skyer”. Herom fortæller foror- ten ”Odin”, ligeledes litograferet af Berghs det: ”Der er som Titelbillede meddelt et nyt Institut. Et ældre omslag eller billedtitelblad Farvetryk, som i teknisk Henseende frem- 35 fra Philipsens Forlag er set bevaret om Bern- byder den Interesse, at der her ved simple hard Cottas Geologiske Billeder, udgivet Midler (Træsnit, trykt i almindelig Hurtig- 1859. Det er gult med et stort usigneret, presse) er løst en Opgave, som egentlig hører vistnok litograferet billede, der viser indgan- hjemme på Lithografiens Enemærker. Dette gen til et museum med fossiler. Titlen indgår Billede er trykt i Thieles Bogtrykkeri”. Om heri som en inskription foroven, nederst er hurtigpressen nu var så ganske almindelig, er trykt: P. G Philipsens Forlag (fig. 3). et spørgsmål, for træsnittet har tænkeligt væ- Philipsen udgav talrige fag- ret gennem en af de specielle, såkaldte litterære bøger – som nævnt også et værk om tofarve-hurtigpresser, som Thiele havde ind- den dansk-norske sømagt. Af en vis illustra- lemmet i sin velforsynede maskinpark.10 Fig. 4. Litograferet omslag med vignet af ukendt Fig. 5. Billedtitelblad af Bernhard Olsen med rød Kunstner, 1851. titel, 1867.

Kobberstik blev næsten ikke an- 222 vendt, men ud over at fremstille billeder ad om et tidligt eksempel på omslag med kemigrafisk vej raderede Magnus Petersen dekoration uden ramme vises Digte fra portrætter i stål, gerne efter egen kopiering af S1851 af Caralis (= C. Preetzmann), malerier o. lign.11 På grundlag af et epitafie- hvortil Høsts Forlag lod tegne en net vignet billede i Herfølge udførte han f.eks. stålstik- med vinløv og fugl (fig. 4). Det er litografe- ket, der udgør titelbilledet i Holger Fr. ret på karton af Em. Bærentzen & Co.s lith. Rørdams Klavs Christoffersen Lyskanders Lev- Inst. og fungerer tillige som titelblad – et så- 36 ned, 1868. Fortrinlig og nøjagtig som tegner dant på papir findes i al fald ikke i det fore- af historiske og arkæologiske genstande var liggende eksemplar. Det samme forhold sy- Magnus Petersen uden synderligt talent som nes at gælde Robert Watts skitsesamling kunstner. Hans tegning af billedtitelbladet Kjøbenhavn. Melbourne. Paris, Trydes og til Fr. Barfods Fortællinger af Fædrelandets Vissings Forlag 1867, med et omslags- Historie, Gyldendal 1867 (og 1874), der er lignende titelblad trykt på særskilt papir af udført i træsnit af H.P. Hansen, virker kun- Bianco Luno. Titlen står i rødt omkring et stig og kedelig. Titlen er foroven garneret træsnit med tre portrætter, der hvert repræ- med dannebrogsflag, nedenunder er midt i senterer en af de nævnte lokaliteter. Billedet et kystlandskab placeret en runesten, foran er signeret af tegneren og xylografen, senere denne sidder en engel(!) og skriver en ”Saga”. museumsdirektør B(ernhard) Olsen, som har Fig. 6. Omslag med typografisk rammedekoration, Fig. 7. Billedtitelblad af Henrik Olrik, 1868. 1861. moret sig med at portrættere københavneren dals bøger,12 så om dette er korrekt, har de i Robert Watts skikkelse (fig. 5). Og mens vi fleste af hans tegninger formentlig været er ved det opfindsomme: Forsiden af et gråt usignerede. Måske kan han tilskrives et lig- papiromslag til Erik Bøghs Vers og Prosa, Th. nende, men usigneret billedtitelblad til Vil- Gandrups Forlag 1861, har fået en typogra- helm Bergsøes digtsamling I Ny og Næ, fisk ramme, hvori der på alle leder er ind- Gyldendal 1867, med titlen omgivet af fældet angivelser af bogens indhold (fig. 6). planter garneret med fugle, insekter og spin- Andre indholdsangivelser findes i rammen delvæv. Da en søn har fortalt, at Olrik teg- på bagsiden, hvor den omgiver en forteg- nede vignetter til flere af Richardts digt- 37 nelse over skrifter af Bøgh, som kunne fås samlinger,13 kan også det usignerede billede- hos forlæggeren. titelblad til dennes Billeder og Sange, Gyl- Fra 1860erne er endvidere et af dendal 1874, komme i betragtning. Her er H(enrik) O(lrik) signeret billedtitelblad til en engel med sværd placeret i blomsterdeko- Chr. Richardts Texter og Toner, Gyldendal ration i samme stil med en fugl ovenover. En 1868, hvor titel- og forfatterangivelse ind- vignet på titelbladet til Richardts Nyere rammes af flag på stang, planter og fugle Digte, Gyldendal 1865, er signeret af en an- (fig. 7). Der har ikke kunnet findes doku- den kunstner, P(ietro) K(rohn). Faktisk ses mentation af Lauritz Nielsens udsagn om, at Gyldendal langt hyppigere at have betjent Olrik ofte har tegnet titelbilleder til Gylden- sig af den af Lauritz Nielsen uomtalte maler 38

Fig. 8. Billedtitelblad af C.F. Aagaard, 1878. og tegner C.F. Aagaard, som fik til opgave at illustrere adskillige indgangsblade i 1870- erne. Hans signatur består af to A’er lagt over kors suppleret med nogle kruseduller, der undertiden kan tydes som forbogstaverne CF. Den ses f.eks. på billedtitelbladene til Vilhelm Bergsøes Gjengangerfortællinger, 1872 (vinterlandskab med træer) og digt- samlingen Hjemvee samme år (murværk med træløv), på titelbilledet til Bergsøes næste digtsamling Blomstervignetter, 1873 (skov- sø), på billedtitelbladet til Italienske Noveller, 1874 (scene i grotte), på billedtitelbladet til Fra Piazza del Popolo, 4. udgave 1877 (italiensk udsigt) og sluttelig til det populærvi- denskabelige værk Fra Mark og Skov, 1881 (komposition med mark- og skovlandskab). Videre har Aagaard signeret billedtitelblade til Gyldendals udgaver af Vilhelm Topsøes Fra Studiebogen, 1879 (engel med blomster i grenramme), som Lauritz Nielsen er kommet for skade at tilskrive Henrik Olrik,14 og Fig. 9. Omslag af ukendt kunstner, måske C.F. Drachmanns Ranker og Roser fra samme år Aagard. 1874. (træhytte med ranker). Usignerede er billedtitelbladene til henholdsvis H.V. Kaalunds F. Hendriksen (fig. 9). Alle de nævnte teg- En Eftervaar, 1877 (træer ved skovsø) og C. ninger af Aagaard er i træsnit udført af enten St. A. Billes Erindringer fra Reiser i Italien, Hansen eller Hendriksen, datidens førende 1878 (italiensk exteriør), men det har Gyl- xylografer. dendal rettet op på ved at avertere dem Det er vanskeligt at finde en linje ”med Titelbillede af C. Aagaard”.15 i Gyldendals afgørelser af, om en bog skulle Aagaards billeder er oftest idylli- forsynes med billedtitelblad eller ej. Bjørn- ske, gerne med træer og planter. Som et af de sons, Ibsens og Kiellands bøger fik det ikke, mest spektakulære vises tegningen til Billes mens Jonas Lies sømandsfortællinger fik sø- 39 erindringer fra Italien i træsnit af H.P. Han- stykker af Carl Baagøe – Lodsen og hans Hu- sen, hvor forfatternavnet bryder titelsymme- stru, 1874, Tremasteren Fremtiden, 1875, og trien ved at skilte på en rejsekuffert nederst i Gaa paa, 1882. Vilhelm Bergsøe har vel venstre hjørne (fig. 8). Om Aagaard udeluk- fremsat ønske herom og fulgte f.eks. kritisk kende har udført arbejder for Gyldendal, med i udførelsen af titelbilledet til første- skal være usagt. Ikke langt fra hans stil er den udgaven af Fra Piazza del Popolo.16 Heller kønne usignerede tegning på omslaget til ikke var det tilfældigt, at Holger Drach- Rudolf Töpffers Genfer Noveller, Philipsens manns forfatterskab blev rigeligt tilgodeset. Forlag 1874. Den er komponeret i tre felter Han var som bekendt en habil tegner og vi- indrammet af løvranker og skåret i træsnit af des at have gjort sig gældende ved bog- Fig. 11. Billedtitelblad af Pietro Krohn, 1879.

Fig. 10. Billedtitelblad af Holger Drachmann, er disponeret i tre felter (fig. 10). Derudover trådte et galleri af andre kunstnere til. P.S. 1872. Krøyer bidrog 1878 med billedtitelblad til udstyret, bl.a. som kritiker af H.P. Hansens Paa Sømands Tro og Love, genbrugt i 3. ud- portræt af Tordenskjold i Tordenskjoldbogen gave 1886, Aagaard 1879 til Ranker og Ro- fra 1880: ”Hansens Træsnit er rædselsfuldt. ser, samme år Lauritz Tuxen til Poul og Øjnene sidder skæve i Hovedet, Næsen er en Virginie og Pietro Krohn til Ungdom i Digt Kartoffel, Munden er Frøken Dehns og Ha- og Sang, Hans Nikolaj Hansen ikke alene gen er Vilhelm Wiehes. Jeg vedkendes ikke 1880 til Tordenskjold, men også 1882 til den Tordenskjold. Derimod synes jeg at Rejsebilleder (usigneret), Karl Madsen 1884 H.N. Hansens Tegning [af billedtitelbladet] til Smaa Fortællinger og Carl Thomsen 1887 40 er god”.17 til Med den brede Pensel og 1889 til Sangenes Selv har Holger Drachmann teg- Bog. Skuespillene Puppe og Sommerfugl og net omslag eller billedtitelblade til sine to Strandby Folk, 1882 og 1883, er set i gule første bøger på Andr. Schous Forlag, skit- omslag med Det kgl. Teaters facade i aften- serne Med Kul og Kridt og Digte, begge fra belysning xylograferet af H.P. Hansen efter 1872. Senere leverede han tegninger til til- fotografi. svarende blade i egne bøger på Gyldendal Pietro Krohns ejendommelige som I Storm og Stille, 1875, Sange ved Havet, tegning til Ungdom med barneskabninger i 1877, og Vildt og Tæmmet, 1881. Flere fin- symbolske omgivelser og gøremål afbildes des afbildet andetsteds,18 her vises det første som fig. 11. På mere traditionel vis har han og usignerede fra 1872, som konventionelt samme år for Gyldendal illustreret billed- Fig. 12. Billedtitelblad af Lauritz Tuxen, 1875. Fig. 13. Billedtitelblad af Anker Lund, 1876. titelbladet til C.K.F. Molbechs Faraos Ring sonerne af Anker Lund, således til Svenskerne og året før for Foreningen ”Fremtiden” et paa Kronborg, 1873, og Knud Gyldenstjerne, ditto til den af Carl Andersen og F. Hendrik- 1876.21 Uden Lunds signatur, men evident sen redigerede digtantologi Maanederne i i hans streg er billedtitelbladet til Carit Etlars Digt og Billeder.19 Gjøngehøvdingen, 3. og 4. udgave Chr. Steen Blandt de opregnede kunstnere & Søns Forlag 1876 og 1881. Det er vel er Carl Thomsen og Aagaard tidligere om- overhovedet den første illustration til denne talt. Lauritz Tuxen har også tegnet det mørke fordums klassiker, som senere skulle blive usignerede billedtitelblad til Christian udbredt i udgaver illustreret af Poul Steffen- Winthers Hjortens Flugt i 7. oplag, Reitzel sen. Svend Gønge er afbildet som den kon- 41 1875 (fig. 12). Motivet er valgt blandt fire getro undersåt, der knæler for Frederik III udkast, som Tuxen på opfordring havde ud- (fig. 13). ført for forlæggeren.20 Hans Nikolaj Hansen Det yngste kunstnergeled findes har videre bidraget med f.eks. billedtitelbla- repræsenteret af Joakim Skovgaard og Alfred det til H.F. Ewalds Anna Hardenberg, Schmidt. Skovgaard har sytten år gammel il- Gyldendal 1882, hvor parret Anna og Fre- lustreret billedtitelblad og omslag til Sigurd derik II er tegnet i forsiret ramme og atter ses Müllers Tre Fortællinger, Reitzel 1874,22 og i forgyldt gravering på det komponerede Alfred Schmidt har som tyveårig signeret en bind. Til et par tidligere historiske romaner humoristisk stregtegning til Mark Twains af Ewald blev tegnet optrin med hovedper- Naive Reisende, Schubothe 1878, meget Fig. 14. Billedtitelblad af Alfred Schmidt, 1878. Fig. 15. Billedtitelblad i sort og rødt af N. Fris- trup,(1879-)1881.

muligt hans første bogillustration Den omgi- Pompeji (med endeligt trykår 1881). Kun vende træ- og grenramme er en indrømmelse den røde ramme er farvelagt. Tegningen i til traditionen (fig. 14). Nogle år senere mel- pompejansk stil skyldes N. Fristrup, udførel- der Erik Henningsen sig med en huslig sen i træsnit F. Hendriksen og trykningen scene som omslagstegning eller billedtitel- Thieles Bogtrykkeri (fig. 15). blad til Henrik Scharlings Min Hustru og jeg i Prisen går dog til det smukke 4. oplag, Reitzel 1881. omslag med en blomsterdekoration i rødlige Billeder i farver var endnu i og grønlige farver, som Reitzel lod fremstille 1870erne en sjældenhed, omend enkelte til 3. udgave af Martin Hammerichs over- 42 omslag blev gjort indbydende ved farvetryk. sættelse af Sakuntala, 1879 (fig. 16). De Fra sidst i 1870erne averterede Andr. Schous tidligere udgaver fra 1845 og 1858 var ud- Forlag et par bøger af Jules Verne og Philip- givet med fine omslagstegninger af J. Th. sens Forlag Mirza Schaffys Sange i farvetrykte Lundbye, forsiden med blomstergudinden omslag,23 og Karl Gjellerups fortælling Flora, bagsiden med et antilopehoved. I det Antigonos gav Schous Forlag 1880 et omslag kartonnerede eksemplar af 3. udgave er de to med en usigneret landskabstegning i brun- figurer afbildet på for- og bagsatsens turkis- lige toner, litograferet af Chr. J. Catos Etab- farvede blade. Tegningen til det nye omslag lissement. Hertil kommer så farvetrykket, har August Jerndorff æren for, hvad der som Philipsen ved subskriptionsindbydelsen hverken er markeret af signatur eller oplyst 1879 lancerede som titelblad til Carl Bruuns inde i bogen, men nævnt i en lille blad- 43

Fig. 16. Farvetrykt kartonnage til ”Sakuntala” af August Jerndorff, 1879. 44 Fig. 17. Litograferet kartonnage med tegning efter stålstik af ukendt kunstner, 1880.

notits.24 Bagsiden er midtpå illustreret med dansk-norske sømagt har som motiv et be- en fingerring, hvorunder titlen står skrevet mandet vikingeskib indrammet af en bred med sanskritbogstaver, sidstnævnte et lån fra bort ornamenteret med slyngninger i forsiden af 1858-udgaven. Omslaget må ”vikingetidsstil”. På omslaget til Sophus være fremstillet hos Thiele, der har trykt bo- Bauditz’ Arabesker, Reitzel 1877, har han gen. endnu en gang varieret sin stil. Titel og for- Jerndorffs billedtitelblad (og må- fatter er trykt med rødt, og forbogstavet i ske omslag) til Tuxens bog fra 1875 om den forfatterens efternavn slynger sig stort over hele siden mellem en række sammenkom- blev et af dem anbragt som titelbillede, et ponerede billedmotiver.25 Til slige formål har andet omsat til en forsidetegning på bind- Jerndorff næppe været mindre benyttet end kartonnagen, som de udkom i, hvor de står Aagaard. Andre tegninger har han f.eks. la- omgivet af skiftende rammedekorationer. vet til omslaget om Johannes Scherrs Almin- Nogle af omslagene er signeret Th. Berghs delig Literaturhistorie, Philipsen 1876 (kom- lithografiske Institut, andre – herunder Spio- position med otte omkransede digterpor- nen – er uden tilsvarende signatur. trætter), og i form af titelbilleder med natu- Gamborgs illustration er ikke ralistiske figurer til Edouard Laboulayes en afbildning værd, men da de skrøbelige Abdallah, Gyldendal 1875 (en araber), og kartonnager nu sjældent lader sig se, afbildes Byrons Don Juan, Schubothe 1882 (exoti- som eksempel på udseendet af disse tidlige ske kvindeskikkelser). indianerbøger den litograferede forside af Prairien, 1880. Tegningen er en forenklet 333 og fri bearbejdelse af stålstikket og kan som llustrationer på papbind og kartonnager det omgivende rammeværk jo forresten godt omkring børnebilledbøger er bevidst for- skyldes Gamborg (fig. 17). Den er i nær- Ibigået, men tegneren Knud Gamborg mest broncefarvet streg på svagt lyserød kan endnu en gang komme på bane ved bund og er, forenklingen til trods, af større inddragelse af rækken af Coopers Amerikan- virkning end det lovlig mørke stik. Bagsiden ske Fortællinger, som Philipsen udgav fra er dekoreret med et stort forlagsmærke i form midten af 1870erne til 1891, til dels i flere af snoede bånd. Flere bind i rækken er set oplag, ialt elleve indianer- og nybygger- iklædt holdbare, men triste smudsomslag fortællinger med hver 2-4 helsidesillustra- med titel på forsiden og annonceringer af tioner på tavler. De bestod overvejende af forlagets børne- og ungdomsbøger på bag- importerede stålstik uden angivel1se af pro- og indersiderne. Under forsidetitlen har for- veniens, men til Spionen, trykt 1881, havde laget fundet det fornødent at tilføje med importen åbenbart svigtet, så forlaget fik fede typer: ”Beskadigede og gjennemlæste Gamborg til at tegne bogens tre illustratio- Expl. tages ikke tilbage”. Så var alle ner, der så blev omsat til træsnit af F. boghandlerlærlinge med hang til smug- Hendriksen. Som i rækkens øvrige bøger læsning advaret!

Noter 1 Lauritz Nielsen: Gyldendal gennem 175 Aar, annoncer i Ude og Hjemme, 1879-80, s. 44 1945, s. 115; jvf. bemærkninger om forhol- og 136 og smst. 1880-81, s. 328. det i Alf C. Melhus: Halvhundre års danske 3 Dansk Boghaandværk, de i note 2 nævnte bokomslag 1870-1920, Bogvennen 1955, s. numre. 75 og 77. 4 Afbildet i farver i H.P. Rohde: Dansk Bog- 2 Dansk Boghaandværk gennem Tiderne red. af illustration 1800-1890, 1949, s. 75. Palle Birkelund, 1949, f.eks. nr. 261, 279 5 Annonce i Ude og Hjemme, 1880-81, s. og 288, og Peter Christiansen: Carl Thom- 103. Drachmanns billede er afbildet i sen som Illustrator, 1939, s. 87-91. Forlags- Aarbog for Bogvenner VII, 1923, s. 13. 6 Det illustrerede Fausttitelblad er afbildet af afbildningen s. 133 (litografi efter foto- Lauritz Nielsen (note 1), s. 103 som et af- grafi); et nyt titelbillede til 1870-udgaven, skrækkende eksempel på manglende stil- signeret med H.P. Hansens initialer, er af- sans. I kommentaren til endnu en afbild- bildet s. 153. Aagaards er det tredje i ræk- ning i Vald. Pedersen: Dansk bogtypografi ken. 1845-1958, 1959, s. 79 bedømmes det 17 L.C. Nielsen: Fredrik V. Hegel II, 1909, s. derimod (s. 78) som en næsten festligt for- 229. met titel, der giver appetit til at læse bo- 18 ”Digte”, 1872, og ”Sange ved Havet”, gen! 1877, er afbildet i Aarbog for Bogvenner 7 Lauritz Nielsen (note 1), s. 102 omtaler VII, 1923, s. 5 og 12, ”I Storm og Stille” i bladet som et slet og ret titelblad. Om Bogvennen, 1955, s. 71; smst. s. 72 ses kemitypi se Dansk Boghaandværk (note 2), Hans Nikolaj Hansens omslag til ”Rejse- s. 148. billeder”, 1882. 8 Ude og Hjemme, 1879-80, s. 156. 19 ”Faraos Ring” er afbildet i Bogvennen, 9 Afbildet i Niels Oxenvad: H.C. Andersen. 1955, s. 72. Hans omslag til Christians Et Liv i billeder, 1995, s. 116. Winthers ”Billedbog for Store og Smaa”, 10 Thieles maskiner omtales i Bogvennen, Wøldikes Forlag 1871, er afbildet i Bog- 1894, s. 42f. vennen, 1907-10, s. 35. 11 J. Magnus Petersen: Minder fra min Virk- 20 Udkast tegnet i brev fra Tuxen til Reitzel somhed paa Arkæologiens Omraade, 1909, s. 28. juni 1875, solgt som katalognummer 99f. 3030 på auktion hos Bruun-Rasmussen 12 Lauritz Nielsen (note 1), s. 105. 2.12. 2002. 13 Hans Olrik: Om Henrik Olriks Liv og 21 Førstnævnte er afbildet i Bogvennen, 1955 Kunst, 1890, s. 15. s. 70. 14 Lauritz Nielsen (note 1), s. 106 (med af- 22 Dansk Boghaandværk (note 2), nr. 279 med bildning). Bergsøes ”Hjemvee” er afbildet i afbildning s. 161. Bogvennen, 1916-17, s. 449. Af hans 23 Nordisk Boghandlertidende, 1876-77, s. 38 ”Blomstervignetter” findes eksemplarer (Rejsen til Maanen), 1878-79, s. 138 med et træsnit foran titelbilledet trykt på (Mirza Schaffy) og 1880-81, s. 43 (Kaptaj- violet papir (= papiromslag?), Vald. Peder- nen paa femten Aar). sen (note 6), s. 58 nr. 19. 24 Ude og Hjemme, 1879-80, s. 144. – 15 Annoncer i Nordisk Boghandlertidende, Lundbyes originale omslag er afbildet i Jør- 1877-78, s. 154 (Kaalund) og Ude og gen Sthyr: Dansk Grafik 1800-1910, 1949 Hjemme, 1878-79, s. 116 (Bille). Desuden (fot. optr. 1970), s. 93, forsiden af 1858- averterede Gyldendal sidstnævnte sted ”I udgaven med ændret rammetegning i Lau- 46 Bølgegang” af Vetulus (dvs. K.G. Brønd- ritz Nielsen: Den danske Bog, 1941, s. 205, sted) med et (ikke set) titelbillede af ukorrekt angivet som originaludgaven, se Aagaard. Dansk Boghaandværk (note 2), nr. 245. 16 Fund og Forskning XIX, 1972, s. 141. Jvf. 25 Afbildet i H.P. Rohde (note 4), s. 71.