Titelbillede – Billedtitelblad Nielsen Har Ikke Eksemplificeret Sit Udsagn, Men Det Er F.Eks
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
TTTitelbillede – Billedtitelblad Nielsen har ikke eksemplificeret sit udsagn, men det er f.eks. fundet bekræftet af et par – Omslagsbillede eksemplarer af H.P. Holsts verserindringer Fra min Ungdom, 1873. I et privatbind er et blåt omslag med en gentagelse af titelbilledet medindbundet, mens samme bog i Reitzels Af fhv. seniorforsker Harald Ilsøe forlagsbind kun rummer titelbilledet plus et portræt, begge trykt på svagt rødlig karton. Flere eksempler kan findes i katalogen Dansk Boghaandværk og Peter Christiansens forteg- ndertiden finder man oplyst om en nelse over Carl Thomsens illustrationer, bog fra sidste halvdel af 1800-tallet, sidstnævnte dog i denne henseende ikke helt Uat den er med et titelbillede. Et bil- dækkende. Når Christiansen karakteriserer lede på titelbladet skulle man tro, og det kan en tegning til henholdsvis Holbergs Peder der godt sigtes til, men som regel betyder Paars fra 1879 og en udgave af Lukianos fra oplysningen, at et billede med allusion til Samosatas skrifter fra 1881 som kun et titel- bogens indhold er indsat foran titelbladet. billede, må hans kilder have været ind- Et gammelt ord herfor er frontispice. Ikke bundne eksemplarer. At tegningerne også sjældent er det et portræt af forfatteren, eller, benyttedes til omslagene, fremgår af avertis- når det gælder en biografi, af den omhand- sementer, hvor Philipsens Forlag lancerede lede person, men ellers ofte et billede, der il- dem heftet i omslag med tegning af Carl lustrerer et tema eller en scene i bogen. I Thomsen.2 For Lukianos’ vedkommende er digtsamlinger kan det være et natursceneri, tegningen tilmed set gentaget på smuds- som blot anslår en stemning. Titelbilledet bi- omslaget om et indbundet eksemplar. drog til at gøre en bog attraktiv, men udgør Det kan ikke have kostet alver- et noget overset element i bogillustrationens den at gentage et titelbillede som omslags- historie, måske fordi dets forekomst er van- billede (eller omvendt, når billedet f.eks. op- skelig at få overblik over. I bogfortegnelsen er rindelig havde været anvendt på hefterne til dets tilstedeværelse kun registreret, når det en subskriptionsværk), men et titelbillede er undtagelsesvis findes angivet på en bogs ti- ikke nogen entydig størrelse. Forsynet med telblad, at den er med titelbillede. Det er mit bogens titel og eventuelt forfatternavn gæt, at anvendelsen kulminerede ca. 1870- kunne titelbilledet finde umiddelbar genan- 85. vendelse på omslaget, ikke mindst hvis også 31 I de fleste tilfælde, hvor der i en forlagsnavnet var medtaget, men der fore- bog findes et titelbillede, siger bogkenderen kommer titelbilleder, hvori sådanne oplys- Lauritz Nielsen, er dette tillige brugt som ninger ikke er indarbejdet, og i så fald har de omslagsdekoration.1 Denne omstændighed næppe optrådt som omslagstegning. Rene er et vigtigt holdepunkt for omslagsdeko- billedblade er således Julius Exners kendte rationens historie, for bøgerne fra 1800-tal- billede af Christian Winther i landlige omgi- let er jo hovedsagelig bevaret i indbunden velser, brugt som titelbillede til Træsnit, stand, og mens titelbilledet blev medind- Reitzel 1871 og senere, et træsnit efter teg- bundet som en del af bogen, er papiromsla- ning af C.F. Aagaard forrest i Vilhelm Berg- gene som regel kassseret ved indbindingen. søes Blomstervignetter, Gyldendal 1873, og et ditto efter tegning af Lorenz Frølich for- Holger Drachmanns digtcyclus rest i Carl Andersens Massudith, Gad 1878. Peter Tordenskjold, Gyldendal 1880, blev ved Et titelbillede, der på grund af sin længde er udgivelsen averteret ”med Titelbillede og vendt på langs, så det må ses fra siden, turde Portræt”. Efterses bogen, er Tordenskjolds have været helt uegnet som omslagsbillede. portræt placeret over for titelbladet som nor- Til forskel fra et slet og ret titel- malt et titelbillede, hvorpå der efter et typo- billede findes titelbilleder med titel m.v. i se- grafisk titelblad og et dedikationsblad følger nere bibliografi benævnt ”billedtitelblad”, en helsidestegning af Hans Nikolaj Hansen uden at betegnelsen vist har vundet hævd.3 (titel og forfatter i komponeret ramme om Betegnelsen er ganske bekvem, når blot hol- Tordenskjold med bjørn) samt endnu et des in mente, at en bog godt kan have et blad med et søstykke af Drachmann uden eneste titelblad, hvor alle et titelblads obliga- underskrift, der er vendt på langs. Bogen in- toriske oplysninger er kombineret med en deholder altså i realiteten tre ”titelbilleder”, billedudsmykning og følgelig bør betegnes uagtet forlaget kun betegnede et enkelt som som titelbladet. Der kan f.eks. nævnes titel- sådant, utvivlsomt Hans Nikolaj Hansens bladet til Erik Bøghs bog om Jonas Tværmoses billedtitelblad.5 Har også omslaget på de hef- Ærgrelser, Gyldendal 1875, hvor et træsnit tede eksemplarer været illustreret, må det med den grublende Jonas optager den øver- have været med Hansens tegning. ste halvdel, titelbladet til Longfellows Den Ekstra, billedudsmykkede titel- gyldne Legende, Gyldendal 1880, med tek- blade har Gyldendal desuden givet f.eks. sten indrammet af en gotisk portal, og fra Camillus Nyrops Bidrag til den danske Bog- samme år Ungdomsskrifter af Ivan Turgenjew handels Historie, 1870, og Peter Hansens på Philipsens Forlag, på hvis titelblad tek- Faustoversættelse, 1881.6 Bladet i Nyrops sten indgår i et indrammet træsnit med bog er dekoreret med en ramme om titlen landskab i medaljon omgivet af blomster- tegnet og udført i kemitypi af Magnus Peter- grene. De forekommer alle tre i forlagsind- sen. Det omtales i forordet som et titelbillede bundne eksemplarer uden andet titelblad. og melder da heller ikke om hverken trykke- Af og til er der gjort så meget ud sted eller -år, men en slags titelblad er det jo, af udstyret, at en bog ud over det typografi- og vil man ikke kalde det et billedtitelblad, ske titelblad har fået både et titelbillede og et må det betegnes som et foreløbigt titelblad.7 billedtitelblad. Da Philipsens Forlag 1875 I indbydelsen til en subskription på Carl udgav J.C. Tuxens Den danske og norske Bruuns Pompeji lancerede Philipsens Forlag 32 Sømagt blev værket forsynet med et indle- 1879 et lignende blad, ikke som titelbillede, dende farvelitografi af et søslag efter tegning men som ”et farvetrykt Titelblad”, skønt af Holger Drachmann og derpå et billed- trykkested og -år mangler også her.8 At ter- titelblad i træsnit efter tegning af August minologien altså er noget vaklende og uigen- Jerndorff. Sidstnævnte dublerer det typogra- nemskuelig, skal dog ikke være en hindring fiske titelblad ved at angive alle relevante for at grave nogle eksempler frem på titel- data (udgivelsessted, forlag og trykår) og har billeder, billedtitelblade og omslagsbilleder, sagtens også været brugt som omslag. Farve- eller hvad man nu med større eller mindre litografiet (fra Th. Berg’s lith. Inst.) betegnes ret har kaldt dem. Tiden er afgrænset til ca. iøvrigt i bogens billedfortegnelse som et 1850 til 1880, men med vægt på ”Frontbillede”, et andet ord for titelbillede.4 1870erne.8 111 en typiske omslagsdekoration var fra ca. 1820 og til midten af 1840rne Den 1-2 cm bred rammebort sam- mensat af typografiske elementer eller skåret i træ, eventuelt suppleret af en vignet under titlen. Fra 1840rne og århundredet ud blev en spinkel stregramme almindelig, i langt de fleste tilfælde blot omkring en gentagelse af titelbladet, men af og til også med tilføjelse af en vignet. Det er morsomt at sammen- ligne J.J. Fyhns Efterretninger om Kjøbstaden Kolding fra 1848 med f.eks. A.D. Jørgensens Udsigt over de danske Rigsarkivers Historie, 1884. Omslagslayouten er i princippet den samme med en spinkel ramme og henholds- vis en segltegning og det danske rigsvåben som vignet, begge på papir i svagt gullig farve. Omslaget til Fyhn er signeret Ch. M. Tegners lith. Inst. i Kjbh., altså litograferet, og teksten pranger efter tidens skik med en rig typografisk variation. Jørgensens omslag Fig. 1. Litograferet omslag af ukendt kunstner, er bogtrykt i nøgtern stil og blev omslagsnor- 1850. men for Rigsarkivets trykte arkivregistraturer og andre publikationer til langt ind i 1900- nederst et landskab i Italien, der markerer en tallet. Tegningen af rigsvåbenet, der er signe- Italiensrejse. Andre københavnske motiver ret af Magnus Petersen, bruges endnu som ses på billedtitelbladet til J. Plenges Livet i titelvignet på Rigsarkivets publikationer. Kjøbenhavn, Gyldendal 1873, med tegnin- Mere festligt er omslaget, som ger af Københavns våben og en scene af livet Reitzels Forlag lod tegne til Mindeblade for foran toldboden. Herlovianere 1850, ligeledes litograferet af Ingen af disse helsidesillustra- Tegners Institut. Herlufsholm ses på et pro- tioner har kunstnersignatur, og det er i det spekt dekoreret med en ornamenteret hele et påfaldende træk, at der oftere blev 33 ramme, der indbefatter stifternes våben- angivet signatur for håndværkeren eller skjolde og medaljoner med navne på kendte værkstedet, der havde udført et litografi eller herlovianere (fig. 1). Et topografisk motiv, træsnit, end for illustratoren. Træsnittene til H.C. Andersens hjemsted i Odense, findes Fra min Ungdom og Livet i Kjøbenhavn er også på omslaget af Mit Livs Eventyr, Reitzel således signeret af henholdsvis J.F. Rosen- 1855, med forfatte rens portræt foroven.9 stand og F. Hendriksen, begge kendte xylo- Desuden f.eks. på førbemeldte billedtitel- grafer. Tegneren af sidstnævnte er dog ved et blad og omslag til H.P. Holsts Fra min Ung- tilfælde set oplyst på omslaget til en anden dom, Reitzel 1873: øverst hjørnet af Frue bog, hvor Plenges bog averteres med et titel- Plads mod Fiolstræde med Holsts fødested, billede af A. Kittendorff. Da dette i det fore- 34 Fig. 2. Billedtitelblad af A. Kittendorff, 1873. liggende eksemplar er et billedtitelblad med forlagsangivelse, som er trykt på kraftigt pa- pir, udgør titel- og omslagsbillede antagelig et og samme blad (fig. 2). Avertissementet findes bag på et subskriptionshefte til J. Da- vid-sens Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, Gyl-dendal 1880. Det har på forsiden en vignet med et gadebillede signeret af tegne- ren K(nud) G(amborg) og xylografen H.P.