fortælletempoets langsommmelighed og chio, Lise Ringheims Askepot eller Kir­ Anders And’s de mekaniske gags er »Anders And som sten Rolffes’ Nanny i »Hund og hund piccolo« (»Bellboy Donald«, 1942) såle­ imellem« uden at viske en tåre! Men ud­ tegnefilmsrevy des, i mine øjne, en forbier, alene fordi ført så udynamisk, grovkornet og natura­ Metropolbiografen i København må be­ rigmandssønnen er så ovenud øretæve­ listisk udpenslende som i »Anders And skæftige en person med usvigelig sikker indbydende, at det forekommer fuldt ud som piccolo« er eftersynkronisering ikke sans for Disneys film. Jeg forestiller mig, berettiget med det lag tæsk, han får af bare værdiløs, men ligefrem et overgreb at han eller hun efter et gennemsyn af Anders til sidst. Og selv om der er fine mod værket. Og man kan oprigtigt disku­ dette (udenlandsk sammensatte) show enkeltheder (Chaps sea-shanty ikke at tere, hvor megen glæde børnene har af engang i efteråret har sagt omtrent som forglemme!) i »Chip og Chap som sørø­ en dansk stemme under Fedtmules hus­ følger til udlejningsselskabet: »Pænt og vere« (en unødvendigt dårlig oversættel­ byggeri, når resultatet er, at de med en nydeligt, bortset fra at tre af filmene er se af originaltitlen »Chips Ahoy«, 1955), mund udbeder sig forklaring på, hvad et erklærede mesterværker. Dem må De er der også her en skævhed i vægtforde­ vaterpas er for noget. være elskværdig at klippe ud af vores ju­ lingen: det kan gå an med de to egerns Henrik Lundgren lån af Anders’ modelbåd, men deres sy­ leshow, ellers bliver det alt for godt til ANDERS AND’S TEGNEFILMSREVY* vores publikum«. stematiske ødelæggelse af hans andre Donald's Cartoon Revue. USA 1940-56. P-selskab: For man kan da ikke forestille sig det fartøjer forekommer urimeligt grov. Så er Productions. Engelsk (?) redigeret tegnefilmprogram bestående af 10 film, alle i farve modsatte - at det er svigtende kvalitets­ der adskillig mere sjov i den jævnbyr­ (Technicolor). Samlet længde: 1830 m, ca. 67 min. bevidsthed, der har fået Metropol til at dige dyst mellem lov-og-orden-hunden Censur: Rød. Udi: Fox-MGM. Prem: Triangel + Roxy + Kino, Lyngby 26.12.73. fjerne de tre bedste af de ti film, Odense og de tyvagtige prærieulve (en her­ Filmene er: og Ålborg fik at se fra starten, således at lig variation over langfilmenes typiske 1940: »« (»Anders And som vindu­ »Anders Ands tegnefilmrevy« først kom konstellation af en snu og en tåbelig espudser« - tidligere udsendt som »Vindues­ »skurk«) i den rytmisk veloplagte »Pluto pudseren«), frem i sin helhed i København efter jul? 1941: »The Little Whirlwind« (»Mickey og hvirvel­ De tre små masterpieces er »Anders og prærieulvene« (»Camp Dog«, 1949) - vinden«), And som vinduespudser« (»Window Cle- eller i den barokke lysduel mellem An­ 1942: »Bellboy Donald« (»Anders And som pic­ aners«, 1940), »Mickey og hvirvelvinden« ders And og pelikanen, hvor den ene er colo«). 1946: »« (»Anders And og peli­ (»The Little Whirlwind«, 1941) samt »An­ lige så røget som den anden speget. kanen«), instr. af efter manus ders And og pelikanen« (»Lighthouse Tilbage bliver de rene samlebånds­ af Harry Reeves, Jesse Marsh. produkter: »Fedtmule som selvbygger« 1947: »Bone Bandit« (»Plutos plageånd«), instr. af Keeping«, 1946). Begge Anders And-film Charles Nichols efter manus af Art Scott, præsenterer Disney i hans mest opfind­ (»Home Made Home«, 1950), hvor Fedt­ Sterling Sturdevant. somme hjørne, hvor det ene storslåede mule slavisk gør alting galt, »Plutos pla­ 1948: »Donald's Happy Birthday« (»Anders Ands visuelle gag afløser det andet: Vaske­ geånd« (»Bone Bandit«, 1947, der kun har fødselsdag«), instr. af Jack Hannah efter det ene gag med de høfeber-fremkal­ manus af Nick George, Bill Berg. vandets Napoleon-silhouet på ruden; an­ 1948: »« (»Anders And i havsnød«), instr. bringelsen af pelikanen som opskruelig dende gyldenris) og »Anders And i havs­ af Jack Hannah efter manus af Bill Berg, væge i fyrtårnets lampe, udnyttelsen af nød« (»Sea Salts«, 1948, der lige så auto­ Nick George. 1949: »Camp Dog« (»Pluto og prærieulvene« - tid ­ dens rede som strålesamlende hulspejl matisk udnytter indfaldet med det knæk­ ligere udsendt som »Lejrhunden«), instr. af osv. Mickey-filmen er præget af en for kede sugerør). At de stammer fra så sent Charles Nichols. denne figur usædvanlig dynamik: Saligt et tidspunkt i Disneys karriere tør opfat­ 1950: »Home Made Home« (»Fedtmule som selv­ tes som karakteristisk. Den høje kvalitet bygger«), musikalsk danser den lille hvirvelvind på 1955: »Chips Ahoy« (»Chip og Chap som sørø­ fliserne, gemmer sig i bladkurven, spalter af sidste års juleshow i Metropol var ikke vere«), instr. af Jack Hannah. sig i fløjtens huller og tumler sig som mindst et spørsmål om, at det indeholdt * Under titlen »Apolios juleshow« har tegnefilmpro­ fire film fra 30’erne: Det er fortsat her de grammet haft premiere i Apollo Bio i Odense den westernhest under Mickey. Fra kageduf­ 30.11.73. Programmet har også haft premiere i City tens kærtegnende hænder i starten til egentlige mesterværker fra Disneys hånd Bio i Aalborg den 23.11.73 under titlen »City Bios er at finde - de bør ikke savne repræ­ juleshow«, her suppleret med »Julemandens værk­ den afsluttende chokmontage over Min- sted« (Santa’s Workshop, 1932). I Biografen i Ar­ nies totalmolesterede have er handlin­ sentation i 1974’s juleshow! hus har programmet haft premiere den 30.11.73 un­ Til slut et par ord om eftersynkronise­ der titlen »Walt Disney juleshow«, her minus »The gen udviklet med artistisk perfektion. Little Whirlwind« og »Lighthouse Keeping«. Ende­ Samtidig rummer historien den for Dis­ ring, en teknik, der kan give fremragende lig har Metropol i København vist programmet mi­ resultater: Ingen hjemlig Disneyfan bør nus »The Little Whirlwind«, »Window Cleaners« og neys kortfilm karakteristiske tematik: be­ »Lighthouse Keeping«, men til gengæld suppleret kræftelsen af de små og uskyldiges sole­ kunne tænke på Ingeborg Brams’ Pinoc- med »Juletræet« (Pluto’s Christmas Tree, 1952). klare ret i en alt for effektiv voksen­ verden. Da Mickey har besvaret den lille hvirvelvinds forholdvis uskyldige drille­ Still/ »Mickey og hvirvelvinden«. rier med at spærre den inde i en sæk, stikker den af for at hente sit hvirvlende kæmpeophav, der til gavns demonstrerer den bibelske devise, at det var bedre for »den, som forarger en af disse små«, om »der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb«! (Matth. 18,6) Problematikken gør sig gæl­ dende for alle showets hovedfigurer (med undtagelse af den evigt godmodige Fedt­ mule), klarest vel nok i den ondskabs- fuldt-energiske »Anders Ands fødsels­ dag« (»Donald’s Happy Birthday«, 1948), hvor Anders’ tarvelige umyndiggørelse af Rip, Rap og Rup bogstaveligt maner ham i jorden til slut. Ens sympati og moralske stillingtagen til disse film er naturligvis i høj grad be­ grundet i denne tematik, nærmere beteg­ net i barn-voksen-konfliktens styrkefor­ deling. Ud over at være mislykket ved

160