HVAD MENER GRUNDTVIGIANER Undervisningsminister 1929 - 35

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

HVAD MENER GRUNDTVIGIANER Undervisningsminister 1929 - 35 Frederik Borgbjerg GRUNDLOVENS SOCIALDEMOKRATIETS HVAD MENER GRUNDTVIGIANER Undervisningsminister 1929 - 35 rederik Borgbjerg. Socialdemokrat og en af de væsentligste årsager til, at Danmark i dag har de §76 forhold for de frie skoler, som vi har, mener profes- sor i pædagogik Ove Korsgaard fra Aarhus Uni- Fversitet. De frie skoler var ikke just noget hjertebarn for so- "Alle børn i den cialdemokraterne, og i både Norge og Sverige lykkedes det undervisningspligtige søsterpartierne at dreje halsen halvvejs om på friskolerne. POLITIKERNE? Men Frederik Borgbjerg, der gik under navnet ’socialdemo- alder har ret til fri un- kraternes grundtvigianer’, havde trods den nyvundne magt andre planer, som han fortalte fra talerstolen i Rigsdagen i dervisning i folkeskolen. 1930: §76 Forældre eller værger, der Tekst Peter Krogh Andersen »Jeg ønsker ikke en fælles Folkeskole gennemført gennem et Foto Arbejdermuseet / Folketinget selv sørger for, at børnene Statsskolemonopol – det har jeg alle Dage været Modstander af, og det har jeg også tidt nok givet Udtryk for, ogsaa i det- får en undervisning, der te Ting -, men jeg ønsker, at Folkeskolen i Kraft af sin egen Vækst og Udvikling og Godhed skal blive saadan, at alle kan stå mål med, hvad Forældre i Landet er interesserede i at sende deres Børn der- der almindeligvis kræves hen. Folkeskolen skal ikke være for god til de ringeste og for riskoleloven kom i 1855, og indholdet delingen af elever mellem folkeskolen og de længde. Her kan du også finde de følgende si- ringe til de bedste, som det saa tidt er hævdet. Men ved Siden blev skrevet ind i Grundloven i 1915. frie skoler være? Vi har ringet rundt til alle ni der som pdf-version, så du kan printe dem ud i folkeskolen, er ikke deraf skal der være et Spillerum, Frihed, saaledes som jo og- Men hvad skal vi egentlig med de frie ordførere på området og spurgt til deres hold- og hænge dem op på lærerværelset inden næ- saa Grundloven paabyder, for det pædagogiske initiativ, det skoler i dagens Danmark, og hvad be- ninger med udgangspunkt i den samme ræk- ste folketingsvalg. Det afholdes senest 17. juni pligtige at lade tyder det at ’stå mål med’ undervisnin- ke spørgsmål. På de næste sider kan du læse 2019. Først skal vi dog tilbage til dengang, skal have Lov til at røre sig frit. Nye Skoleformer, nye Sko- F gen i folkeskolen? Hvor høj eller lav skal et udpluk af svarene, mens du kan gå ind på Danmark gik i en anden retning end resten letanker skal have Ret til at gøre sig gældende. Det vil ogsaa børnene undervise koblingsprocenten være, og hvordan skal for- fsl.dk/paragraf76 og finde interviewene i fuld af Skandinavien. ■ fremme Folkeskolen (…) Jeg ønsker ikke en stiv, uniformeret i folkeskolen". Folke- eller Statsskole. Jeg ønsker plads til Individualiteten, for nye Bevægelser«. ■ Kilde: Rigsdagstidende 1930-31 14 15 Alex Ahrendtsen. Folkeskoleordfører, Dansk Folke- Anni Matthiesen. Undervisningsordfører, Marianne Jelved. Friskole-, efterskole- og under- Jacob Mark. Undervisningsordfører, Socialistisk Brigitte Klintskov Jerkel. Uddannelses - og Henrik Dahl. Undervisningsordfører, Liberal parti. Skolegang: Dalby Skole ved Kolding Venstre. Skolegang: Årre Skole og Agerbæk Skole. visningsordfører, Det Radikale Venstre. Skolegang: Folkeparti. Skolegang: Alkestrupskolen og Herføl- forskningsordfører, Det Konservative Folkeparti. Alliance. Skolegang: Høng Privatskole og derefter og Brændkjærskolen i Kolding. Maglegårdsskolen i Charlottenlund. ge Skole. Skolegang: Gersagerskolen i Greve (Arenaskolen). Skærbæk Distriksskole i Vestjylland. Hvad betyder det at ’stå mål med’ for de frie skoler? Hvordan tolker du formuleringen ’stå mål med’? Hvorfor er de frie skoler vigtige i Danmark? Hvorfor er de frie skoler vigtige? Hvordan tolker du formuleringen ’stå mål med’? Hvorfor er det vigtigt, at der eksisterer andre valg end Jamen, det er jo egentlig en meget fin formule- At man også i de frie skoler har et ansvar for at Fordi de er udtryk for en mindretalsret, som vi De kan være et pædagogisk alternativ (…) For Det tolker jeg som at være på lige fod med folke- folkeskolen – hvis det er vigtigt? ring, fordi den på den ene side giver friskolerne leve op til det, der er skrevet ind i folkeskolen, stadig har i det danske samfund. Hvor en kreds eksempel er det fint, at der er forældre, der si- skolen. Altså de faglige krav, vi stiller til folkesko- Fordi børnene ikke tilhører staten. Fordi borger- frihed og på den anden side et ansvar til at leve når vi snakker kvalitet og undervisning og for af forældre med et værdisæt, der er anderledes ger, at vi ikke synes, folkeskolereformen er det len – det faglige niveau – skal være højt, og at de ne ikke tilhører staten (…) Det er meget, meget op til det, man kan forvente af en folkeskole. Og den sags skyld også faglighed. På den måde, at end flertallets, kan oprette deres egen skole. bedste for vores børn, og vi vil gerne over og krav vi har i lovgivningen i forhold til vores sko- godt, at man har det her enorme, robuste, soli- det betyder ganske enkelt, at man rent fagligt man sikrer, at børn, der starter i en friskole, uden Den mindretalsret er en frihedsrettighed, som have et pædagogisk alternativ, hvor man ikke ler, skal overholdes. Det er egentlig det, som jeg de, gode og inkluderende basistilbud (folkesko- har nogenlunde samme niveau, uanset om man problemer kan hoppe over i en folkeskole (…) ikke kan betales i penge. har test, eller hvor man har mange flere test lægger i at stå mål med: det er på lige fod. len, red.), som alle mennesker kan få. Men det er går i en folkeskole eller en friskole, når man går Når vi nu har skrevet ind, at man skal stå mål (…) Men for mig er det alternativ for en min- sandelig også vigtigt, at man har en erkendelse ud af 9. klasse. med, så er det faktisk også for at beskytte bør- dre gruppe i befolkningen. Det er ikke menin- af, at vi som borgere ikke tilhører staten. nene. Flere elever søger over i de frie skoler. Hvad er den rette gen, at det skal være en decideret konkurrence balance? til folkeskolen. Hvor mange procenter af de danske børn bør gå i fol- Betyder det, at de skal have de helt samme fag? Det er meget svært at komme med en balance, keskole og på frie skoler? Hvor mange børn bør gå i folkeskolen og hvor mange Det er svært at lægge en lineal ned over og sige Hvad er den rette procentvise fordeling af elever mellem fordi du kan tage et område som Fyn, hvor der Der er ikke nogen fast procentdel, der er afgø- i frie skoler? (…) Mellem friskolerne er der også ret tit stor folkeskolen og de frie skoler? er tradition for at have mange frie skoler (…) Mener du dermed, at der er ulige konkurrence i dag? rende for mig. Det afgørende for mig er, at vi Jeg synes ikke, man kan sætte en bestemt pro- forskel, og mens vi på den ene side har Rudolph Det får du mig ikke til at sætte tal på. Hvis jeg Men derfor synes jeg alligevel, at folkeskolen Der er en ulige konkurrence i den måde, det har nogle gode skoletilbud, og at de frie grund- centsats på. Det jeg kunne ønske mig, var, at Steiner, så har vi på den anden side Køge Re- begynder at sætte tal på, så siger jeg også, at vi skal være den største, når vi sammenligner mel- fungerer på i dag, fordi folkeskolen i højere skoler er et godt alternativ til vores folkeskole. der var en sund konkurrence mellem folkesko- alskole. Det er begge frie og privatskoler, men enten har for meget eller for lidt, og i Venstre lem frie skoler og folkeskolen. Fordi folkeskolen grad står med ansvaret for at løfte de elever, Sådan så hvis man ønsker en anden skole til sit len og de frie skoler (…) Sund konkurrence er pædagogisk er de jo fra to forskellige verdener, har vi det udgangspunkt, at det skal være for- jo rummer samfundet og den forskellighed, der der kommer med få ressourcer eller fra udsatte barn end vores folkeskole, så har man mulig- jo, når folkeskolen siger: Nej, nu må vi fand- som kan være lige så svære at sammenligne ældrene, der træffer de her beslutninger. Men er i det danske samfund. Og det er en demo- hjem (…) Jeg er med på, at der er frie skoler – hed via de frie grundskoler.■ me smøger ærmerne op. Og så vil de frie sko- som folkeskoler og friskoler (…) Vi skal bare jeg vil også sige, at det er altafgørende, at tallet kratisk kvalitet i sig selv, at du har en offentlig især friskolerne – der løfter et stort socialt an- ler på et eller andet tidspunkt sige: Nej, nu må sikre os, at friskolerne sender børn ud af deres hverken bliver for alt, alt for lille eller alt, alt skole, der kan det (…) Det man kan sige, er, at svar, men jeg mener stadig, at når alt kommer vi fandme lige give den en skalle. Det er rigtig, skoler, som kan videreuddanne sig, og som har for stort, fordi der så kan ske en skævvridning. frie skoler er en udfordring til folkeskolen, fordi til alt, så hænger det grundlæggende ansvar på rigtig godt. de basale kundskaber, som man kan forvente. Og jeg må sige, at jeg har det fint, som tallet folkeskolen skal kunne overbevise mange foræl- folkeskolerne, fordi der stadig er nogle – især er nu. ■ dre om, at folkeskolen er det rigtige valg privatskolerne – der undgår deres sociale an- svar. Hvordan bliver den konkurrencesituation styrket – skal Hvad er din holdning til, hvor stor en procentdel af det komme fra Christiansborg? børn, der må gå på frie skoler i Danmark? Hvor fagligt frie skal skolerne have lov at være? Det man bedst kan gøre, er at lade være med Nu bor jeg jo på Fyn, hvor man har en 100 år Det (faglige, red.) skal kunne stå mål med det, Du vil gerne have flere elever over i folkeskolen – hvordan at styre skolen så stramt.
Recommended publications
  • Folketinget Efter Valget Den 18
    A Socialdemokratiet Yildiz Akdogan (1973) Christine Antorini (1965) Trine Bramsen (1981) Kirsten Brosbøl (1977) Morten Bødskov (1970) Erik Christensen (1958) Bjarne Corydon (1973) Lennart Damsbo-Andersen Kaare Dybvad (1984) Benny Engelbrecht (1970) Mette Frederiksen (1977) Københavns Storkreds Nordsjællands Storkreds Fyns Storkreds Østjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds (1956) Sjællands Storkreds Sydjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Sjællands Storkreds Folketinget efter valget den 18. juni 2015 Mette Gjerskov (1966) Karin Gaardsted (1955) Ane Halsboe-Jørgensen (1983) Orla Hav (1952) Magnus Heunicke (1975) Nick Hækkerup (1968) Daniel Toft Jakobsen (1978) Leif Lahn Jensen (1967) Mogens Jensen (1963) Thomas Jensen (1970) Jens Joel (1978) Jan Johansen (1955) Sjællands Storkreds Vestjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Nordsjællands Storkreds Østjyllands Storkreds Østjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Østjyllands Storkreds Fyns Storkreds Redaktionen afsluttet den 20. november 2015 Dan Jørgensen (1975) Karen J. Klint (1947) Simon Kollerup (1986) Astrid Krag (1982) Henrik Dam Kristensen (1957) Rasmus Horn Langhoff (1980) Henrik Sass Larsen (1966) Bjarne Laustsen (1953) Annette Lind (1969) Mogens Lykketoft (1946) Christian Rabjerg Madsen (1986) Flemming Møller Mortensen Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Østjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Sjællands Storkreds
    [Show full text]
  • EUU Alm.Del - Bilag 984 Offentligt
    Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del - Bilag 984 Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: den 22. juni 2018 Tidspunkt: kl. 10.00 Sted: vær. 2-133 Til stede: Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jens Joel (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Henrik Dahl (LA), Zenia Stampe (RV), Rasmus Nordqvist (ALT), Holger K. Nielsen (SF), Sjúrður Skaale (JF) og Magni Arge (T). Desuden deltog: miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, udenrigsminister Anders Samuelsen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Punkt 1. Rådsmøde nr. 3628 (miljø – miljødelen) den 25. juni 2018 EUU alm. del (17) – bilag 764 (kommenteret dagsorden) Miljø- og fødevareministeren ville forelægge punkterne 3-5 på rådsmødedagsordenen til orientering. Rådsmødepunkterne 1-2 ville blive forelagt af energi-, forsynings- og klima- ministeren under udvalgsmødets punkt 3. 3. Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand Udveksling af synspunkter KOM (2017) 0753 Rådsmøde 3628 – bilag 2 (samlenotat side 2) KOM (2017) 0753 – bilag 5 (politisk udtalelse fra MOF) KOM (2017) 0753 – bilag 4 (andre parlamenters udtalelser) KOM (2017) 0753 – bilag 2 (faktaark) EUU alm. del (17) – bilag 599 (udvalgsmødereferat side 761 behandling af udtalelse 16/3-18) Miljø- og fødevareministeren: Vi havde en teknisk gennemgang af forslaget tilbage i maj måned. Vi har en meget stor interesse i at sikre rent drikkevand og ensartede krav i hele Europa. Det er med til at sikre lige konkurrence, men det er først og fremmest med til at skabe sikkerhed om produkter, der er i kontakt med vand.
    [Show full text]
  • 34. Møde (Fremsættelse 09.10.2019
    Tirsdag den 10. december 2019 (D) 1 færøske myndigheder og ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændingenævnet). Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye). 34. møde (Fremsættelse 09.10.2019. 1. behandling 01.11.2019. Betænkning Tirsdag den 10. december 2019 kl. 13.00 28.11.2019. 2. behandling 05.12.2019). 7) 2. behandling af lovforslag nr. L 20: Dagsorden Forslag til lov om ændring af lov om scenekunst. (Udmøntning af stemmeaftale om ændringer på scenekunstområdet af 20. marts 1) Udvidet spørgetime med statsministeren. 2019). Af kulturministeren (Joy Mogensen). 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 25: (Fremsættelse 02.10.2019. 1. behandling 23.10.2019. Betænkning Forespørgsel til justitsministeren om at overføre ansvaret for en 04.12.2019). række færdselsrelaterede opgaver fra politiet til Færdselsstyrel- sen. 8) 2. behandling af lovforslag nr. L 11: Af Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Andreas Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland. (Gengivelse Steenberg (RV), Niels Flemming Hansen (KF) og Ole Birk Olesen af forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsunder- (LA). søgelse, normering af Retten i Grønland m.v.). (Anmeldelse 05.12.2019). Af justitsministeren (Nick Hækkerup). (Fremsættelse 02.10.2019. 1. behandling 01.11.2019. Betænkning 3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 11 [afstemning]: 04.12.2019). Forespørgsel til justitsministeren om den øgede overvågning. Af Sikandar Siddique (ALT) og Mira Issa Bloch (ALT). 9) 2. behandling af lovforslag nr. L 9: (Anmeldelse 23.10.2019. Fremme 25.10.2019. Forhandling Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forbud til dømte seksu- 06.12.2019.
    [Show full text]
  • Og 23 Andre Artikler Fra Ræson ”Venstre Kommer Til at Rykke Sig”
    VENSTRE KOMMER TIL AT RYKKE SIG OG 23 ANDRE ARTIKLER FRA RÆSON ”VENSTRE KOMMER TIL AT RYKKE SIG” OG 23 ANDRE ARTIKLER FRA RÆSON RÆSON MEDIER 8. januar, 2014 Redigeret af Kristian Basballe, Sarah Borger, Lukas A. Lausen, Troels Boldt Rømer og Clement Kjersgaard (udgiver) 1 Indhold: Kristian Thulesen Dahl: Venstre kommer til at rykke sig.................................................................. 3 Henrik Dahl: Venstrefløjen er en ødemark ........................................................................................... 9 David Trads: Derfor kan Thorning stadig vinde ...............................................................................18 Rasmus Willig: Konkurrenecesoldat: Det galvaniserede menneske .............................................. 22 Jørn-Henrik Petersen: Den indre krig i velfærdsstaten ................................................................... 30 Henrik Dahl: I den herskende klasses stat ........................................................................................ 38 Søren Villemoes: Dette er et jordskred mod midten ...................................................................... 45 Kasper Fogh: De gamle partier har ikke begrebet, hvor mange vælgere, der føler sig afkoblet fra dem ................................................................................................ 48 Christopher Arzrouni: Partiets top indser, at Løkke er Venstres eneste mulige statsministerkandidat p.t. ......................................................................................... 51
    [Show full text]
  • Se Samlet Liste Over Modtagere I 2020
    Beregnet Beregnet Antal Antal (fysiske) beløb Beregnet Forfatternavn beløb fysiske (elektroniske) eksemplarer elekroniske beløb i alt titler anvendelser titler Bjarne Reuter 668.822 141.462 63.938 21.189 732.761 Josefine Ottesen 638.040 194.693 54.084 13.381 692.124 Lene Kaaberbøl 625.740 93.802 28.667 17.906 654.408 Dennis Jürgensen 546.599 94.784 100.801 20.674 647.401 Bent Haller 599.769 160.708 40.933 5.576 640.702 Kenneth Bøgh Andersen 594.190 85.337 41.860 24.259 636.049 Kim Fupz Aakeson 606.596 246.567 29.367 58.108 635.962 Jørn Jensen 587.790 495.130 18.308 29.131 606.097 Maria Helleberg 487.790 31.356 113.487 13.872 601.277 Lars-Henrik Olsen 540.143 95.818 40.813 8.429 580.956 Jussi H. Olsen 573.076 12.931 2.981 3.433 576.057 Kim Langer 543.613 117.475 23.381 25.724 566.994 Thorstein Thomsen 515.748 135.939 26.282 5.335 542.029 Hanna Louisa Lützen 527.216 75.133 8.244 4.844 535.459 Jesper Wung-Sung 521.817 58.986 9.911 4.753 531.728 Hanne-Vibeke Holst 494.823 60.027 27.949 2.951 522.773 Sara Blædel 490.119 15.047 23.237 9.122 513.356 Anders Johansen 484.691 79.237 20.587 7.465 505.278 Cecil Bødker 481.497 139.151 16.152 3.188 497.649 Elsebeth Egholm 463.241 11.869 27.999 3.697 491.240 Leif Davidsen 387.340 13.407 99.904 20.460 487.244 Mich Vraa 420.469 102.558 39.206 17.165 459.675 Jan Kjær 442.198 96.358 17.194 14.001 459.392 Nicole Boyle Rødtnes 409.188 56.692 36.924 35.169 446.112 Mette Finderup 413.234 64.262 24.350 17.312 437.584 Line Kyed Knudsen 407.051 68.304 30.355 36.812 437.406 Michael Krefeld 352.078 8.096 84.905
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Lov Om Ændring Af Retsplejeloven (Sagkyndig Bevisførelse M.V.)
    Udskriftsdato: 29. september 2021 2016/1 BTL 20 (Gældende) Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Sagkyndig bevisførelse m.v.) Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. december 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Sagkyndig bevisførelse m.v.) [af justitsministeren (Søren Pind)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til 1. behandling den 28. oktober 2016. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde. Høring Lovforslaget bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1558/2016. Retsplejerådets betænkning har inden lovforslagets fremsættelse været sendt i høring, og justitsministeren sende den 27. maj 2016 denne til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 318 og 334, folketingsåret 2015-16. Den 5. oktober 2016 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT og IA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Enhedslistens medlemmer af udvalget kan støtte ændringerne i lovforslaget vedrørende reglerne om syn og skøn, så der indføres udvidede muligheder for anvendelse af to eller flere skønsmænd med samme faglige baggrund, idet Enhedslisten ser forslaget som en modernisering og smidiggørelse af reglerne. En- hedslisten ønsker dog, at der holdes øje med, om loven kan ende med at medføre, at muligheden for at inddrage flere sagkyndige kan være af størst interesse for den part, som har bedst råd til at betale. I så fald vil det efter Enhedslistens opfattelse være nødvendigt med en justering af lovgivningen på området.
    [Show full text]
  • CR 91/13 International Court Cour Internationale of Justice De Justice
    CR 91/13 International Court Cour internationale of Justice de Justice THE HAGUE LA HAYE YEAR 1991 Public sitting held on Thursday 4 July 1991, at 10 a.m., at the Peace Palace, President Sir Robert Jennings presiding in the case concerning Passage through the Great Belt Request for the Indication of Provisional Measures (Finland v. Denmark) VERBATIM RECORD ANNEE l991 Audience publique tenue le jeudi 4 juillet 1991, à 10 heures, au Palais de la Paix, sous la présidence de sir Robert Jennings, Président, en l'affaire du Passage par le Grand-Belt Demande en indication de mesures conservatoires (Finlande c. Danemark) COMPTE RENDU - 2 - Present: President Sir Robert Jennings Vice-President Oda Judges Lachs Ago Schwebel Bedjaoui Ni Evensen Tarassov Guillaume Shahabuddeen Aguilar Mawdsley Weeramantry Ranjeva Judges ad hoc Paul Henning Fischer Bengt Broms Registrar Valencia-Ospina - 3 - Présents: Sir Robert Jennings, Président M. Oda, Vice-Président MM. Lachs Ago Schwebel Bedjaoui Ni Evensen Tarassov Guillaume Shahabuddeen Aguilar Mawdsley Weeramantry Ranjeva, Juges MM. Paul Henning Fischer Bengt Broms, Juges ad hoc M. Valencia-Ospina, Greffier - 4 - The Government of Finland is represented by: H. E. Mr. Tom Grönberg, Director general, Legal Department, Ministry of Foreign Affairs, as Agent; Mr. Martti Koskenniemi, Counsellor, Legal Department, Ministry of Foreign Affairs, as Co-Agent; Sir Ian Sinclair, Professor Tullio Treves, as Counsel; Mr. Tuula Svinhufvud, Attaché, Legal Department, Ministry of Foreign Affairs, Mr. Kari Hakapää, Associate Professor, University of Lapland, Mr. Erkki Kourula, Minister Counsellor, The Permanent Mission of Finland in the United Nations, New York, Mr. Seppo Silvonen, Marketing Director, Rauma-Repola Offshore, Mr.
    [Show full text]
  • Dagsorden for Folketinget Nr. 75
    Dagsorden for Folketinget Nr. 75 Mødedato: Torsdag den 4. marts 2021 Tidspunkt: kl. 10.00 PKT. 1 OG 2 BEHANDLES SAMMEN. 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 177: F 45: Forslag til lov om ændring af lov om Forespørgsel til udenrigsministeren om Danmarks Innovationsfond, lov om Danmarks udviklingen på Vestbredden. Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Af Karsten Hønge (SF), Martin Lidegaard (RV) Danmarks Frie Forskningsfond og lov om og Christian Juhl (EL). Danmarks Grundforskningsfond. (Justering af (Anmeldelse 02.03.2021). Danmarks Innovationsfonds formål og opgaver, henlæggelse af særlige virkemidler til fonden og 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. justering af bestyrelsens kompetencer m.v.). F 46: Af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Forespørgsel til kulturministeren om kultur- Halsboe-Jørgensen). og kunstliv, når samfundet åbner efter (Fremsættelse 24.02.2021). coronakrisen. Af Uffe Elbæk (UFG) og Kim Valentin (V). 6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B (Anmeldelse 02.03.2021). 115: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 174: kandidatreglen og lige adgang til uddannelse. Forslag til lov om supplerende bestemmelser Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl. til forordningen om ENISA (Den Europæiske (Fremsættelse 12.01.2021). Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- 7) Forespørgsel nr. F 30: og kommunikationsteknologi og om Forespørgsel til børne- og ophævelse af forordning (EU) nr. 526/313 undervisningsministeren om opbakning til (forordningen om cybersikkerhed) (lov om lærernes ytringsfrihed. cybersikkerhedscertificering). Af Mai Mercado (KF), Ellen Trane Nørby (V), Af erhvervsministeren (Simon Kollerup). Alex Ahrendtsen (DF), Jacob Mark (SF), Mette (Fremsættelse 24.02.2021).
    [Show full text]
  • Uddannelserne I Folketingsåret 2018-19
    R eformtræthed, regeringsskifte og retfærdig retning? − uddannelserne i folketingsåret 2018-19 Af Signe Holm-Larsen Indhold: Folkeskolen - en overophedet kampplads ..................................................... 175 De frie skolers fortsatte vækst ......................................................................... 184 Gymnasiets dilemmaer – hvem, hvor, hvordan? ............................................. 186 FGU i gang – og fortsat praktikpladsbøvl ....................................................... 190 Uddannelsesloft, omprioriteringsbidrag og forargelig SU-gæld ................... 194 Bilag .................................................................................................................... 200 Overskriften tager udgangspunkt i EU-Kommissionens årlige analyse af dansk uddannelse, som i sin rapport 2018 konstaterede, at sektoren lider af ”reform- træthed”, for selv om Danmark har et velfungerende skolesystem, er der pro- blemer med at bryde negativ social arv. Ganske vist forlader forholdsvis få ud- dannelsessystemet tidligt, og en høj andel fuldfører en videregående uddannelse. Alligevel betyder elevernes socioøkonomiske baggrund stadig meget for deres skoleresultater, og elever med indvandrerbaggrund trækker gennemsnittet mere ned end i andre EU-lande.1 Folketingsåret fik en turbulent start, idet undervisningsminister Merete Riisa- ger (LA) umiddelbart efter tingets åbning meddelte, at hun havde besluttet ikke at genopstille ved næste valg, men ville fortsætte indtil da. Der har stået strid om Merete
    [Show full text]
  • Betænkning Afgivet Af Børne- Og Undervisningsudvalget Den 3
    Til lovforslag nr. L 49 Folketinget 2020-21 Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 3. december 2020 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Praktikpladstaxametertilskud m.v.) [af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)] 1. Indstillinger 3. Udvalgsarbejdet Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 og var til indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. 1. behandling den 5. november 2020. Lovforslaget blev efter Et mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis‐ forkastelse ved 3. behandling. ningsudvalget. Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐ in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐ komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐ valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐ tænkningen. gets hjemmeside www.ft.dk. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. 2. Politiske bemærkninger Høringssvar Venstre og Dansk Folkeparti Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget sendt i høring. Den 8. oktober 2020 sendte børne- og un‐ er bevidste om, at det for unge studerende kan være svært dervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til at finde en praktikplads, som er helt afgørende for de un‐ udvalget. ges videre uddannelse. V og DF finder derfor, at det er positivt, at der med lovforslaget gives et ekstra praktikplads‐ Bilag taxametertilskud, når der formidles lærepladser allerede på Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐ grundforløbet, og et ekstra praktikpladstilskud for læreplad‐ get.
    [Show full text]
  • 40. Møde Lov Om Vandløb Og Lov Om Vandforsyning M.V
    Fredag den 18. december 2020 (D) 1 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 98: Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevands‐ forsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, 40. møde lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. (Spildevandsfor‐ Fredag den 18. december 2020 kl. 10.00 syningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.) Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen). Dagsorden (Fremsættelse 12.11.2020. 1. behandling 20.11.2020. Betænkning 10.12.2020. 2. behandling 15.12.2020). 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 29: Forespørgsel til sundheds- og ældreministeren om anvendelse af 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 99: nye genterapibehandlinger af genetiske sygdomme. Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning Af Liselott Blixt (DF) og Karina Adsbøl (DF). og lov om naturgasforsyning. (Ændring af formålsbestemmelsen for (Anmeldelse 16.12.2020). Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.). 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 30: Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen). Forespørgsel til børne- og undervisningsministeren om opbak‐ (Fremsættelse 12.11.2020. 1. behandling 20.11.2020. Betænkning ning til lærernes ytringsfrihed. 10.12.2020. 2. behandling 15.12.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. Af Mai Mercado (KF), Ellen Trane Nørby (V), Alex Ahrendtsen behandling). (DF), Jacob Mark (SF), Mette Thiesen (NB) og Henrik Dahl (LA). (Anmeldelse 16.12.2020). 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 72: Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges 3) Fortsættelse af forespørgsel nr.
    [Show full text]
  • Cms Forsvarskonference 2019: Forsvarsforliget Mellem Stormagtsrivalisering Og Implementering
    KØBENHAVNS UNIVERSIT ET CENTER FOR MILITÆRE STUDIER CMS FORSVARSKONFEREN C E 2 0 1 9 : FORSVARSFORLIGET MEL L E M STORMAGTSRIVALISERIN G OG IMPLEMENTERING 6. NOVEMBER 2019 , NATIONALMUSEET, KØBE NHAVN PROGRAM : 09:30-10:30 Ankomst og kaffe 10:30-10:40 Velkomst, Center for Militære Studier, KU 10:40-11:30 Stormagtsrivalisering og dansk sikkerhedspolitik Global politik præges i dag af skærpet stormagtsrivalisering. Rivaliseringen tegner konturerne af en mere konfliktfyldt og mindre multilateral sikkerhedspolitisk orden i fremtiden. Panelet sætter stormagtsrivaliseringen til debat og spørger, hvad konsekvenserne af udviklingen er for international politik, og hvordan dansk sikkerheds- og forsvarspolitik udfordres af nye internationale betingelser. Paneldeltagere: André Ken Jakobsson (Center for Militære Studier, KU) Louise Riis Andersen (Dansk Institut for Internationale Studier) Kristian Søby Kristensen (Center for Militære Studier, KU) Nina Græger (Institut for Statskundskab, KU) Moderator: Henrik Breitenbauch (Center for Militære Studier, KU) 11:30-12:00 Forsvarsminister Trine Bramsen om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik 12:00-13:00 Frokost 13:00-14:00 Forsvarets folk: HR, personalepolitik og profession Forsvarsforligets øgede ressourcer, nye opgaver og enheder samt et fortsat højt operationstempo sætter forsvarets personale og personalepolitik i fokus. Dette panel undersøger forsvarets personalepolitiske retning i relation til implementeringen af forliget og diskuterer på den baggrund udfordringer og muligheder for den militære professions udvikling. Paneldeltagere: Laila Reenberg (Forsvarsministeriets Personalestyrelse) Nicolas T. Veicherts (Hærens Officersskole, FAK) Lars-Bo Mørkholt (Udviklings- og Planlægningsstaben, FKO) Michael G. Landmark (2. Eskadre, Søværnet) Moderator: Kristian Søby Kristensen 14:00-15:00 Forsvarets maskiner: indkøb og integration under teknologisk forandring Nye opgaver og nye ressourcer betyder et højere tempo i forsvarets indkøb og anvendelse af ny teknologi.
    [Show full text]