HVAD MENER GRUNDTVIGIANER Undervisningsminister 1929 - 35
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Frederik Borgbjerg GRUNDLOVENS SOCIALDEMOKRATIETS HVAD MENER GRUNDTVIGIANER Undervisningsminister 1929 - 35 rederik Borgbjerg. Socialdemokrat og en af de væsentligste årsager til, at Danmark i dag har de §76 forhold for de frie skoler, som vi har, mener profes- sor i pædagogik Ove Korsgaard fra Aarhus Uni- Fversitet. De frie skoler var ikke just noget hjertebarn for so- "Alle børn i den cialdemokraterne, og i både Norge og Sverige lykkedes det undervisningspligtige søsterpartierne at dreje halsen halvvejs om på friskolerne. POLITIKERNE? Men Frederik Borgbjerg, der gik under navnet ’socialdemo- alder har ret til fri un- kraternes grundtvigianer’, havde trods den nyvundne magt andre planer, som han fortalte fra talerstolen i Rigsdagen i dervisning i folkeskolen. 1930: §76 Forældre eller værger, der Tekst Peter Krogh Andersen »Jeg ønsker ikke en fælles Folkeskole gennemført gennem et Foto Arbejdermuseet / Folketinget selv sørger for, at børnene Statsskolemonopol – det har jeg alle Dage været Modstander af, og det har jeg også tidt nok givet Udtryk for, ogsaa i det- får en undervisning, der te Ting -, men jeg ønsker, at Folkeskolen i Kraft af sin egen Vækst og Udvikling og Godhed skal blive saadan, at alle kan stå mål med, hvad Forældre i Landet er interesserede i at sende deres Børn der- der almindeligvis kræves hen. Folkeskolen skal ikke være for god til de ringeste og for riskoleloven kom i 1855, og indholdet delingen af elever mellem folkeskolen og de længde. Her kan du også finde de følgende si- ringe til de bedste, som det saa tidt er hævdet. Men ved Siden blev skrevet ind i Grundloven i 1915. frie skoler være? Vi har ringet rundt til alle ni der som pdf-version, så du kan printe dem ud i folkeskolen, er ikke deraf skal der være et Spillerum, Frihed, saaledes som jo og- Men hvad skal vi egentlig med de frie ordførere på området og spurgt til deres hold- og hænge dem op på lærerværelset inden næ- saa Grundloven paabyder, for det pædagogiske initiativ, det skoler i dagens Danmark, og hvad be- ninger med udgangspunkt i den samme ræk- ste folketingsvalg. Det afholdes senest 17. juni pligtige at lade tyder det at ’stå mål med’ undervisnin- ke spørgsmål. På de næste sider kan du læse 2019. Først skal vi dog tilbage til dengang, skal have Lov til at røre sig frit. Nye Skoleformer, nye Sko- F gen i folkeskolen? Hvor høj eller lav skal et udpluk af svarene, mens du kan gå ind på Danmark gik i en anden retning end resten letanker skal have Ret til at gøre sig gældende. Det vil ogsaa børnene undervise koblingsprocenten være, og hvordan skal for- fsl.dk/paragraf76 og finde interviewene i fuld af Skandinavien. ■ fremme Folkeskolen (…) Jeg ønsker ikke en stiv, uniformeret i folkeskolen". Folke- eller Statsskole. Jeg ønsker plads til Individualiteten, for nye Bevægelser«. ■ Kilde: Rigsdagstidende 1930-31 14 15 Alex Ahrendtsen. Folkeskoleordfører, Dansk Folke- Anni Matthiesen. Undervisningsordfører, Marianne Jelved. Friskole-, efterskole- og under- Jacob Mark. Undervisningsordfører, Socialistisk Brigitte Klintskov Jerkel. Uddannelses - og Henrik Dahl. Undervisningsordfører, Liberal parti. Skolegang: Dalby Skole ved Kolding Venstre. Skolegang: Årre Skole og Agerbæk Skole. visningsordfører, Det Radikale Venstre. Skolegang: Folkeparti. Skolegang: Alkestrupskolen og Herføl- forskningsordfører, Det Konservative Folkeparti. Alliance. Skolegang: Høng Privatskole og derefter og Brændkjærskolen i Kolding. Maglegårdsskolen i Charlottenlund. ge Skole. Skolegang: Gersagerskolen i Greve (Arenaskolen). Skærbæk Distriksskole i Vestjylland. Hvad betyder det at ’stå mål med’ for de frie skoler? Hvordan tolker du formuleringen ’stå mål med’? Hvorfor er de frie skoler vigtige i Danmark? Hvorfor er de frie skoler vigtige? Hvordan tolker du formuleringen ’stå mål med’? Hvorfor er det vigtigt, at der eksisterer andre valg end Jamen, det er jo egentlig en meget fin formule- At man også i de frie skoler har et ansvar for at Fordi de er udtryk for en mindretalsret, som vi De kan være et pædagogisk alternativ (…) For Det tolker jeg som at være på lige fod med folke- folkeskolen – hvis det er vigtigt? ring, fordi den på den ene side giver friskolerne leve op til det, der er skrevet ind i folkeskolen, stadig har i det danske samfund. Hvor en kreds eksempel er det fint, at der er forældre, der si- skolen. Altså de faglige krav, vi stiller til folkesko- Fordi børnene ikke tilhører staten. Fordi borger- frihed og på den anden side et ansvar til at leve når vi snakker kvalitet og undervisning og for af forældre med et værdisæt, der er anderledes ger, at vi ikke synes, folkeskolereformen er det len – det faglige niveau – skal være højt, og at de ne ikke tilhører staten (…) Det er meget, meget op til det, man kan forvente af en folkeskole. Og den sags skyld også faglighed. På den måde, at end flertallets, kan oprette deres egen skole. bedste for vores børn, og vi vil gerne over og krav vi har i lovgivningen i forhold til vores sko- godt, at man har det her enorme, robuste, soli- det betyder ganske enkelt, at man rent fagligt man sikrer, at børn, der starter i en friskole, uden Den mindretalsret er en frihedsrettighed, som have et pædagogisk alternativ, hvor man ikke ler, skal overholdes. Det er egentlig det, som jeg de, gode og inkluderende basistilbud (folkesko- har nogenlunde samme niveau, uanset om man problemer kan hoppe over i en folkeskole (…) ikke kan betales i penge. har test, eller hvor man har mange flere test lægger i at stå mål med: det er på lige fod. len, red.), som alle mennesker kan få. Men det er går i en folkeskole eller en friskole, når man går Når vi nu har skrevet ind, at man skal stå mål (…) Men for mig er det alternativ for en min- sandelig også vigtigt, at man har en erkendelse ud af 9. klasse. med, så er det faktisk også for at beskytte bør- dre gruppe i befolkningen. Det er ikke menin- af, at vi som borgere ikke tilhører staten. nene. Flere elever søger over i de frie skoler. Hvad er den rette gen, at det skal være en decideret konkurrence balance? til folkeskolen. Hvor mange procenter af de danske børn bør gå i fol- Betyder det, at de skal have de helt samme fag? Det er meget svært at komme med en balance, keskole og på frie skoler? Hvor mange børn bør gå i folkeskolen og hvor mange Det er svært at lægge en lineal ned over og sige Hvad er den rette procentvise fordeling af elever mellem fordi du kan tage et område som Fyn, hvor der Der er ikke nogen fast procentdel, der er afgø- i frie skoler? (…) Mellem friskolerne er der også ret tit stor folkeskolen og de frie skoler? er tradition for at have mange frie skoler (…) Mener du dermed, at der er ulige konkurrence i dag? rende for mig. Det afgørende for mig er, at vi Jeg synes ikke, man kan sætte en bestemt pro- forskel, og mens vi på den ene side har Rudolph Det får du mig ikke til at sætte tal på. Hvis jeg Men derfor synes jeg alligevel, at folkeskolen Der er en ulige konkurrence i den måde, det har nogle gode skoletilbud, og at de frie grund- centsats på. Det jeg kunne ønske mig, var, at Steiner, så har vi på den anden side Køge Re- begynder at sætte tal på, så siger jeg også, at vi skal være den største, når vi sammenligner mel- fungerer på i dag, fordi folkeskolen i højere skoler er et godt alternativ til vores folkeskole. der var en sund konkurrence mellem folkesko- alskole. Det er begge frie og privatskoler, men enten har for meget eller for lidt, og i Venstre lem frie skoler og folkeskolen. Fordi folkeskolen grad står med ansvaret for at løfte de elever, Sådan så hvis man ønsker en anden skole til sit len og de frie skoler (…) Sund konkurrence er pædagogisk er de jo fra to forskellige verdener, har vi det udgangspunkt, at det skal være for- jo rummer samfundet og den forskellighed, der der kommer med få ressourcer eller fra udsatte barn end vores folkeskole, så har man mulig- jo, når folkeskolen siger: Nej, nu må vi fand- som kan være lige så svære at sammenligne ældrene, der træffer de her beslutninger. Men er i det danske samfund. Og det er en demo- hjem (…) Jeg er med på, at der er frie skoler – hed via de frie grundskoler.■ me smøger ærmerne op. Og så vil de frie sko- som folkeskoler og friskoler (…) Vi skal bare jeg vil også sige, at det er altafgørende, at tallet kratisk kvalitet i sig selv, at du har en offentlig især friskolerne – der løfter et stort socialt an- ler på et eller andet tidspunkt sige: Nej, nu må sikre os, at friskolerne sender børn ud af deres hverken bliver for alt, alt for lille eller alt, alt skole, der kan det (…) Det man kan sige, er, at svar, men jeg mener stadig, at når alt kommer vi fandme lige give den en skalle. Det er rigtig, skoler, som kan videreuddanne sig, og som har for stort, fordi der så kan ske en skævvridning. frie skoler er en udfordring til folkeskolen, fordi til alt, så hænger det grundlæggende ansvar på rigtig godt. de basale kundskaber, som man kan forvente. Og jeg må sige, at jeg har det fint, som tallet folkeskolen skal kunne overbevise mange foræl- folkeskolerne, fordi der stadig er nogle – især er nu. ■ dre om, at folkeskolen er det rigtige valg privatskolerne – der undgår deres sociale an- svar. Hvordan bliver den konkurrencesituation styrket – skal Hvad er din holdning til, hvor stor en procentdel af det komme fra Christiansborg? børn, der må gå på frie skoler i Danmark? Hvor fagligt frie skal skolerne have lov at være? Det man bedst kan gøre, er at lade være med Nu bor jeg jo på Fyn, hvor man har en 100 år Det (faglige, red.) skal kunne stå mål med det, Du vil gerne have flere elever over i folkeskolen – hvordan at styre skolen så stramt.