FLORA oG FAUNA

Udgivet af Naturhistorisk F01·ening for Jylland

Fouragerenele sortspætte

Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskningen af Danmarks plante- og dyreliv, mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur

78. ARGANG . 2. HÆFTE . JUNI1972 ARHUS FLORA OG FAUNA

udgivet af Fra redaktionen:

NATURHISTORISK FORENING Padderne er en ret forsømt dyre­ gruppe, og det er derfor glæde­ FORJYLLAND ligt, at dette hæfte kan bringe nye med støtte af ting frem om frøers og tudsers forekomst i Jylland. Hæftet inde­ undervisningsministeriet holder i det hele taget meget flo­ ristisk og faunistisk stof og ligger dermed helt på linie med tids­ Udkommer med 4 hæfter om året skriftets navn og oprindelige ide. (marts, juni, september, december) En stadig ajourført inventarieop­ gørelse over landets planter og dyr er et nødvendigt grundlag for Tidsshiftet er medlemsblad for: en holdbar planlægning af dansk Naturhistorisk Forening for Jylland naturfmvaltning. Flora og Fauna Naturhistorisk Forening for Siælland står derfor altid åben for artikler og mindre meddelelser, der rum­ Naturhistorisk Forening for mer en udvidelse af vor viden på Lolland-F alster dette felt. I denne sammenhæng er der også brug for indgående Naturhistorisk Forening for Fyn undersøgelser af de enkelte arters Bomholms naturhistoriske Forening biologi og økologi, og beskrivel­ sen af sortspættens fødeadfærd repræsenterer dette andet aspekt Indmeldelse i de pågældende fore­ af bladets program. ninger kan ske til formændene. Forståelse af biologiens betyd­ ning i det moderne samfund, f. eks. ved løsningen af to så væ­ sentlige problemer som ressource­ Abonnement kan desuden tegnes i ødelæggelse og naturforurening, boghandelen eller ved henvendelse til er nu også så småt ved at vise sig ekspeditionen. i Danmark. Eksempelvis kan pe­ ges på dannelsen af Biologforbun­ det, der omtales andet sted i dette Bogladepris: hæfte. På godt og vel et halvt år kr. 40 (ind. moms) pr. årgang. har dette forbund fået mere end 1500 medlemmer. Interessen er åbenbart til stede. Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus. E. N.

Redaktion: Edwin Nørgaard, Skjærsøvej 5, 8240 Risskov. Bøger, der ønskes anmeldt i Flora og Tlf. (06) 17 79 73. Fauna, og manuskripter til artikler, der ønskes optaget i bladet, sendes til redak­ Ekspedition: tionen. PrebenJørgensen, Hertzvej 44, 8230 Åbyhøj. Alle henvendelser vedrørende abonne­ Tlf. (06) 15 82 84. ment, bladets forsendelse, indbetaling af Postkonto nr. 68786. kontingent m. v. må rettes til ekspedi­ tionen, hvortil også enhver adressefor­ Udsendt 15.6. 72. andring bør meddeles snarest. Nyere fund af amfibier i Jylland

Af Øystein F1'Øiland

(Zoologisk Museum, Bergen)

Under ledelse af professor Hans Kauri for deres normale udbredelsesområde i har de zoologistuderende ved Zoologisk Danmark, men disse fund kan bedst Museum, Universitetet i Bergen, de sid­ tolkes som isolerede forekomster, og ste seks år foretaget en ekskursion til Jyl­ sandsynligheden for at arterne vil for­ land i august måned. Holdet har med svinde fra disse lokaliteter er meget stor. Ringkøbing som base foretaget under­ Menneskets forandring af landskabet søgelser i et område, som strækker sig må tage den største skyld for dette. fra Skallingen i syd til Kaas i nord, fra Under vore ekskursioner blev følgen­ Hvide Sande i vest til Silkeborg i øst. de steder besøgt (tallene her viser til Hensigten med ekskursionerne har kortet fig. l) : været at se nærmere på biotoper, som er sjældne eller som ikke findes i Norge. l. Skallingen, hvor et større område af mar­ Selvom hovedvægten har været lagt på sken mellem vejen og Ho bugt blev under­ de økologiske faktorer, har der været søgt. drevet generel indsamling af dyr. Dette 2. Filsø kanal, som repræsenterer et'nyt vand­ materiale findes for det meste ved Zoo­ løb med nyindvandret fauna. logisk Museum i Bergen. Indsamlingstiden på hvert sted har 3. Blåbjerg som repræsentativ for ny gran­ varieret fra ti minutter til en time. Det skov. siger sig selv, at man derved kun kan få 4. Nørholm skov som typisk bøgeskov. Et et lille udsnit af faunaen på vedkommen­ mindre vandløb går gennem skoven, og de sted med sig. Man har il

Flora og Famw 78: 29-32. Arhus 1972. 29 humøst vand undersøgt. Disse pøle viste sig vise forekomsten. Kauri (personlig med­ at være meget rige på amfibier, og ikke delelse) oplyser, at han også i tidligere mindre end fem forskellige arter blev fun­ år har taget haletudser af denne art på det. (Fig. 2) samme sted. Hvorvidt den fremdeles findes der Den lille vandsalamander (TritU?'US skal være usagt. Pfaff (1943) og Schiøtz vulgm·is) er af os kun fundet ved Kaas. (1970) angiver, at den findes nordover Den er meget almindelig over hele Jyl­ i Øst-Jylland til Århus. I 1971 angiver land (Schiøtz 1971). Schiøtz, at udbredelsen i Jylland mulig­ Skrubtudsen (Bufo bufo) er fundet vis strækker sig nordover til Fredericia, ved Filsø, Nørholm og Kaas, men findes men er tvivlsom og tilfældig i de syd­ sandsynligvis på de fleste andre lokali­ ligste dele af Øst-Jylland. Det viser, at teter, da den er vidt udbredt over hele arten er i tydelig tilbagegang, men vort Jylland. fund indicerer, at den har kunnet over­ Strandtudsen (Bufo calamita) er af os leve på enkelte isolerede lokaliteter. Det kun fundet ved Holmsland klit og Kaas. er imidlertid meget let for bestanden at Det er sandsynligt, at den vil kunne forsvinde fra slige lokaliteter, og udbre­ findes på andre af de vestjyske lokali­ delsesmønsteret kan derved radikalt for­ teter. andre sig. Løvfrøen (Hyla arborea) blev over­ Springfrøen (Rana dalmatina) er fun­ raskende fundet i pølene ved Kaas i det i Nørholm skov. Den må betegnes 1965. Det var en haletudse. Det er ikke som sjælden i Jylland, men som vort særlig sandsynligt, at der kan være tale fund viser, er det muligt, at den frem­ om en udsætning. Voksne individer blev deles kan findes på spredte lokaliteter i ikke observeret, men man er ikke gået de sydligste egne. Schiøtz (1971) angi­ systematisk til værks for at prøve at på- ver et lille område ved Lillebælt som eneste lokalitet i Jylland. Butsnudet frø (Rana ten1-pomria) er påvist ved Skallingen, Filsø ka�al, �ør: holm og Karup å. Den er almmdehg 1 hele Jylland (Schiøtz 1971). Den spidssnudede frø (Rana arvalis) er fundet ved Skallingen, Filsø kanal, Nørholm, Søby sø, Karup å og Kaas. Den er almindelig i hele Jylland. Pfaff (1943) nævner de to farvevarianter, som forekommer, med og uden en tydelig lys rygstribe. I Pfaff's materiale var alle in­ dividerne fra Jylland syd for Limfjorden af den stribede form, mens de to indivi­ der, han havde fra Vendsyssel (plus tre fra Læsø), var af den typiske ensfarvede form. Også Schiøtz (1970) nævner, at de jyske bestande er længdestribede. Gis­ len og Kauri (1959) citerer Pfaff's ar­ bejde, men de har foretaget målinger på 28 stribede og 12 ustribede individer fra Jylland. Det har ikke været muligt at .,. __ '- ... finde ud af hvilke lokaliteter de ush·i­ Fig. l. Kort over lokaliteterne. Numrene henvi­ bede individer starnn1er fra. Stugren ser til teksten. (1966) har delvis misforstået Gislen og

30 Fig. 2. Pølene ved Kaas. (Per Brækkan fot.)

Kauri, når han citerer disse og oplyser, Fra Sjælland havde Pfaff (1943) kun at Jylland kun har stribede og Sjælland ustribede individer. Schiøtz (1970) an­ kun ustribede bestande. giver, at bestanden der overvejende er I vort materiale har vi repræsenteret ustribet. I Syd-Sverige er så at sige alle både stribede og ustribede individer. I individer ustribede (Gislt'm og Kauri en og samme pøl på Kaas fangede vi 1959). Nyere danske undersøgelser fore­ 14/8 1970 13 spidssnudede frøer. Af ligger ikke, men det ville være interes­ disse var en et voksent ustribet individ, sant at kende frekvensen stribet/ustribet af de resterende 12 (med en længde på på Fyn og Sjælland. ca. 20 mm) var ni sh·ibede og tre ustri­ Gislen og Kauri (1959) påpegede, at bede. som regel er undersiden på Rana a1'-valis Fordelt på lokaliteter har vi følgende hvid, men at der i relativt få tilfælde observationer: kan findes individer med mørke felter på halsen, og i nogen af disse tilfælde Skallingen Nørholm Karup å Kås findes der en hvid medianlinje. stribet l l 9 ustribet l l 5 Af materialet fra Kaas havde fire af de stribede kraftig pigmentering på hal­ Fra de øvrige lokaliteter er materialet sen med lys medianlinje, to af de ustri­ ikke bevaret, og journalerne angiver ik­ bede havde et tilsvarende mønster. De ke farvetegning. resterende individer fra Kaas havde Stugrens (1966) opfattelse af, at Ra­ svag pigmentering på halsen. De øvrige na arvalis i Jylland danner en genetisk spidssnudede frøer, vi undersøgte, hav­ ren population på et isoleret område, de helt lys bug. holder derfor ikke stik. Dette kan være tilfældet på Texel (Stugren 1966), hvor­ Jeg vil geme takke prof. Kauri, Bergen, og fra kun sh·ibede individer kendes. dr. Schiøtz, København, for gennemlæsning af

31 manuskriptet, og min kone, Helle, for korrige­ Schiotz, A., 1970: Padder i Hans Hvass (red.) Dan­ ring af sproget. marks Dyreverden, 5. - Rosenkilde og Bagger, Ko­ benhavn. Schiotz, A., 1971: Danske padder. - Natur og Museum LITTERATUR 15 (l): l-22. Gislen, T. og H. Kauri, 1959: Zoogeography of the Stugren, B., 1966: Geographic variation and distribu­ Swedish amphibians and reptiles with notes on their tion of the Moor Frog (Rana arvalis Nilss.). - Ann. growth and ecology. - Acta Vertebratica l (3) : 1-397. Zoo l. Fenn. 3: 29-39. Pfaff, J. R., 1943: De danske padders og krybdyrs ud­ bredelse. - Flora og Fauna 49 : 49-123.

Boganmeldelser

P. Grøntved, E. Larsen, S. Pihl & B. Mølle'!' Sø­ G. Wricke: Populationsgenetik. Sammiung Ga­ re·nsen: En natu'l'historisk Hndersøgelse af Omø schen 5005. 172 sider. 12 illustrationer. Pris ·i Storebælt. 81 sider. 31 illustrationer. 2 kOltbi­ DM 9,80. W. de Gruyter & Co. Berlin 1972. lag. Pris kr. 10,00. Landsforeningen Natur og H. Kttckuck: Grundziige der Pflanzenziichtung. Ungdom. 1972. Sammiung Gasehen 7134. 264 sider. 38 illustra­ Som nr. 5 i serien »Danske naturlokaliteter« tioner. Pris DM 14,80. W. de Gruyter & Co. er et hæfte med ovennævnte titel netop udkom­ Berlin 1972. met. Disposition og stofbehandling er nogen­ Disse to bind af Sammiung Gasehen har så lunde som i de foregående hæfter. Først et par meget med hinanden at gøre, at de skal omtales sider om øens topografi. Derefter følger det sammen. Førstnævnte rummer det teoretiske største og vægtigste afsnit, hvori Grøntved og grundlag for det praktiske forædlingsarbejde, Larsen behandler vegetationen. De vigtigste der beskrives af Kuckuck i den anden. Det nære plantesamfund gennemgås, illustreret med cirk­ slægtskab mellem bøgerne manifesterer sig bl. a. lingsanalyser af særlig interessante områder. ved, at de hyppigt citerer hinanden. Popula­ Engvegetationen fremhæves som meget afveks­ tionsgenetikken studerer genotypens og dermed lende, og videregående studier af de mange for­ genernes hyppighed i en population med væg­ skellige associationer anbefales. Den systema­ ten lagt på de kræfter, der indvirker på denne tiske artsliste rummer 593 arter, hvilket er godt hyppighed. Bogen er inddelt i tre hovedafsnit: 200 flere end det antal, der var kendt i 1963, sammensætningen af selvbefrugtende populatio­ da forfatterne tog fat på en grundig under­ ner; sammensætningen af fremmedbefrugtende søgelse af øens flora. Resultatet må betegnes populationer; kvantitativ genetik. Sidstnævnte som imponerende. er vel nok det interessanteste afsnit. Heri be­ Tredje afsnit, der omhandler fuglene, bygger lyses de karakterer, der er afhængige af mere på fire heldagsekskursioner til øen i 1970 og 71. end et genpar. I sådanne tilfælde får miljøet Sammenholdt med tidligere arbejder vedrørende oftest stor indflydelse på fænotypen, og der øens fugleliv gives der foruden egne iagttagel­ fremkommer en kontinuerlig variation. Både i ser over ynglefuglene i de to år også en over­ dette afsnit og de foregående benyttes matema­ sigt over trækfugle og vintergæster samt over tiske modeller i beskrivelsen, og et vist kend­ forandringer i ynglefuglebestanden. Dette af­ skab til statistiske metoder og variationsanalyse snit er udarbejdet af Pihl og Sørensen. Til slut er nødvendigt for at få det fulde udbytte af er der et kapitel om frednings- og planlægnings­ bogen. Det samme gælder for >>Pflanzenzi.ich­ forhold med et udarbejdet forslag til fremtidig· tung«, der især henvender sig til landbrugs- og beskyttelse af Omøs natur. havebrugsfaglig undervisning. Heri behandles Skriftet må betegnes som et værdifuldt bi­ først krydsningsmetoder og deres genetiske drag til opgørelsen af, hvilke plante- og dyre­ gmncllag, derefter kortere afsnit om arts- og arter der findes i landets forskellige egne. Dets slægtsbastarder og om specielle selektionsme­ svaghed - som det til dels har fælles med de toder. De plantefysiologiske og plantepatalo­ foregående hæfter - er dets mangel på zoolo­ giske forhold ved fremelskning af nye former giske bidrag bortset fra de 8 sider om fugle. belyses, ligesom der også er et kapitel om den Hæftet fremtræder i et ganske nydeligt offset­ praktiske fremgangsmåde ved laydsningsforsø­ tiyk. Men manglen på hel indtykning ved linie­ gene. Begge bøger er forsynet med en nyttig brud besværliggør læsningen ganske unødigt. litteraturliste og et godt sagregister. De er begge E. N. værdifulde, men de henvender sig til en speciel læserkreds. E. N.

32 Sortspættens fouragering

Af Lisbet Lentz Olesen og Ebbe M. Olesen

(Forhåbningsholms Alle 3, 1904 Kobenhavn V)

Denne artikel er et resultat af en under­ om sortspætternes fouragering. Af disse søgelse af sortspætten (D1·yocopus mar­ fremgår det, at langt den overvejende tius) i Danmark med særligt henblik på del af sortspætternes fouragering om en skov lige nord for København. Obser­ vinteren foregår på træstubbe og træer. vationerne og bearbejdningen af mate­ Stubbene er ikke helt friske rester af rialet er foretaget af to studiekredse i fortrinsvis rødgran. Mange af dem har ornithologi under ledelse af Thormund et hårdt yderlag, mens det indre består Schmidt. af mere blødt og omdannet ved. Sort­ Sortspætterne blev første gang kon­ spætterne søger dog oftest føden i de statm·et ynglende i skoven i sommeren hårdere dele af stubbene. Alle stubbene 1970, mens de observationer, der er med bærer tydeligt præg af at være angrebet i denne artikel er fra perioden·november af vedborende insekter, der i de fleste 1970 - november 1971. Observationer­ tilfælde har omdannet en del af stubbe­ ne er nedskrevet i rapporter, og det er nes indre til en løs usammenhængende disse rapporter, artiklen bygger på. Ialt substans. Til denne gruppe kan henreg­ rummer materialet observationer fra om­ nes kævler, hegnspæle og lignende, hvor kring tusind observationstimer, idet vi veddet har samme konsistens. under hele undersøgelsen har lagt mest Det er som regel let at se på en stub, vægt på arbejdet i felten. Undersøgelsen om den har været bearbejdet af en sort­ har dels været formet som exkursioner i spætte, idet denne art går frem på en mindre grupper, og dels som exkursio­ sådan måde, at dens »spor« ikke kan for­ ner, hvor omkring 20 af ca. 40 menne­ veksles med nogen af skovens andre sker har deltaget i fælles arrangementer. dyr (fig. 2). Man ser f. eks. aldrig stor Vi har f. eks. lavet store koordinerede flagspætte ødelægge stubbe i den grad. exkursioner, hvor de der fremmødte om Sortspætten hakker nemlig med sit store morgenen blev placeret dels ved rede­ kraftige næb let hul på stubbenes yder­ hullerne, dels ved strategiske punkter i ste hårde lag. Den laver ofte store hul­ skoven og dels ude i de af sortspætterne ler og det med så voldsom kraft, at spå­ foreh·ukne fourageringsområder. nerne flyver op. F. eks. fortæller en rap­ Vi har af alle de indkomne observa­ port fra den 23/1 om op til 12 cm lange tioner efterhånden kunnet danne os et spåner efter en sortspættes angreb på billede af sortspætternes fouragerings­ en stub, som blev splittet ad på 10-15 metoder og dermed deres økologiske for­ minutter. Dette er dog ikke det normale hold. Hovedformålet med alt dette har fourageringsmønster, idet sortspætterne bl. a. været at beskrive sortspætternes til­ almindeligvis ikke ødelægger et fourage­ pasning til de danske forhold, og dermed ringssted på en gang, men snarere tap­ forsøge at forklare sortspættens succes­ per lidt af fødeemnerne for så at kunne rige indvandring og spredning i landet i komme tilbage til det samme sted sene­ de sidste 10-ll år. re. Observationer af sortspætternes fly­ veretninger antyder, at de muligvis føl­ ger bestemte ruter under deres fourage­ FOURAGERINGSMETODER ringstogter. Fra hele perioden foreligger der mange Ifølge vore observationer fouragerer hundrede observationer af forskellig art sortspætten også i forårs- og sommer-

Flom og Fa·una. 78: 33-39. Arhus 1972. 33 Fig. l. Fouragerende sort­ spætte. (Birgit Andreasen fot.)

månederne på stubbe, dog ikke i samme ved grøfter. Særlig ofte besøger sort­ omfang som om vinteren. Sortspætten spætterne store områder, hvor et helt benytter på alle årstider den sarnme me­ afsnit af skoven er blevet fældet på en tode: Den sidder på stubben eller på gang for nogle år siden, og nu ligger jorden ved siden af stubben og hakker i som et åbent område med masser af denne med stor kraft. Ind i mellem op­ stubbe. Dette forhold hænger ikke blot hører hakningen og det ses, at den sammen med, at sortspætterne er lettere strækker næbbet frem og henter myrer at observere i et åbent område, men det op. Undertiden er det konstateret, at bør efter forfatternes mening sættes i den tager flere op ad gangen. Under relation til at sortspætten kræver udsyn, særlig heldige observationsbetingelser som værn mod evt. prredatarer når den har vi også set, hvordan sortspætten i fouragerer. Dette synspunkt støttes af, at lighed med andre spætter anvender tun­ fuglen ofte afbryder sin fouragerings­ gen for at undersøge og hente myrer aktivitet for at holde terrænet under op­ frem fra de huller, den har hakket. Det syn. Feltobservationer viser, at sortspæt­ er beskrevet, at sortspætten kan lade ten under arbejdet i en myretue kigger tungen glide hen over stubben på en op 15-20 gange i løbet af et minut. End­ følende måde. videre kan det tilføjes, at der er fundet I udvalgte områder har vi talt de be­ rester af en sortspætte, som efter spor­ arbejdede stubbe i området som helhed. tegnene at dømme må antages at være Opgaven er meget vanskelig, men det blevet overrasket af en ræv eller et an­ kan oplyses, at i et område på ca. 32 ha det stort rovdyr, mens den fouragerede fandtes der den 27/2 1971 omkring 800 på en stub. bearbejdede stubbe. Det skal tilføjes, at Hvor jorden er dækket af blade fou­ optællingsområdet lå inden for et af ragerer sortspætten også om foråret og sortspættens foretrukne fødesøgnings­ sommeren. Sortspætten anvender her en områder. Det er interessant at bemærke fourageringsform som består i, at den og næppe tilfældigt, at mange af de be­ lægger hovedet på skrå og stikker næb­ arbejdede stubbe ligger på åbent og bet ind under de visne blade (fra sidste halvåbent terræn. I granskov med ringe år), hvorefter den med et kast af næbbet udsigt findes således langt de fleste for­ smider bladene op. Kastebevægelsen fo­ arbejdede stubbe langs kanter, stier og retages ofte 3 gange i h·æk, og nu og da

34 skraber fuglen i bladene med foden. gå til angreb på fredsforstyrreren. Må­ Derefter tager den de myrer den lige ske derfor fouragerer sortspætterne of­ har afdækket. Ejendommeligt nok kan test i udkanten af tuerne. Vi har en del det fremføres, at dette adfærdsmønster observationer af sortspætter, der foura­ er iagttaget, selv når myrer har været gerer midt i myretuer. Efter at sortspæt­ synlige. ten har anbragt sig på eller ved tuen, Vi registrerede også en del samfund begynder den at fjerne tuematerialet af den røde skovmyre. Tuerne var ud­ Den stikker herunder næbbet 2-3 cm præget flade og dannede nogle steder ned i tuen, hvorefter den med en kraftig tydelige kolonier, hvilket ifølge B. Bejer­ hoveddrejning kaster materialet vinkel­ Petersen (1968), menes at være karakte­ ret ud til siden evt. bagud, men aldrig ristisk for den lille røde skovmyre (For­ fremad. Ved høj intensitet udføres den mica polyctena). Ellers har vi ikke i sidelæns bevægelse ved, at hele kroppen denne artikel skelnet mellem den store plus hovedet holdes stift og en smule røde skovmyre (Formica rufa) og den skråt i forhold til underlaget (halen vist­ lille røde skovmyre (Formica polyctena). nok støttende til jorden). I denne stil­ Som bekendt afhænger myrernes aktivi­ ling udføres cirklende bevægelser med tet af temperaturen, og vi iagttog meget hoved og hale, hvorved næbbet for hver store forskelle, når solen stod lige på, og drejning slynger en forholdsmæssig stor når tuen lå i skygge. Det afspejlede sig mængde materiale til siden. Efter 3-4 i en udpræget vekslen mellem aktive og sådanne drejninger samler spætten my­ mindre aktive myrer. Forårets observa­ rer i det dannede hul. På denne måde tionsarbejde viste, at dette forhold har graver fuglen sig hurtigt ned i tuen, betydning for sortspætternes fourage­ selvom den kigger op 15-20 gange pr. ring. Således har fire forskellige obser­ minut. Grenstumper, der ligger i vejen, vatører på forskellige tidspunkter set, at smides til siden. I observationsområdet sortspætterne undgår myretuer i den findes der ingen af de karakteristiske periode, hvor de pågældende myrer ud­ høje tuer, hvorfor vi ikke har haft lej­ viste den største aktivitet. Det er også lighed til at studere spættens metoder velkendt, at hvis man roder op i en my­ ved denne slags tuer. retue, vil hele tuen i løbet af et øjeblik Foruden at fouragere på stubbe, my­ blive meget levende - og myrerne vil retuer etc. fouragerer sortspætten også

Fig. 2. Stub hvorpå en sort­ spætte har fourageret. (Hans Frederiksen fot.)

35 på friske træer. De metoder den anven­ skovmyre (fig. 3). Det er derfor sand­ der her, afhænger selvfølgelig af om det synligt, at det var rød skovmyre, spætten ønskede fødeemne lever på barken, i el­ gravede efter. ler lige under barken eller inde i træets Om foråret så vi sortspætter, der hak­ ved. Vore observationer viser, at sort­ kede i den tilsyneladende bare jord. En spætten her benytter flere forskellige observatør beskriver, at sortspætten hak­ fourageringsmetoder. Vi har således set kede en »rende« i et jordstykke, der var sortspætter, der har hakket store !

Fig. 3. Sortspætte har foura­ geret i myretue i febmar 1971. (Hans Frederiksen fat.)

36 Fig. 4. Spor efter fourage­ rende sortspætte ved stub. (Hans Frederiksen fot.)

ter hovedet og synker vandet, på sam­ lykkedes det at konstatere, at sortspæt­ me måde, som den synker alle andre ternes føde om foråret og den første del fødeemner. af sommeren for størstedelens vedkom­ mende bestod af rød skovmyre. Dog FØDEEMNER blev også de mindre sorte myrer, som Som det fremgår af det foregående lyk­ de små sorte havemyrer (Lasius niger), kedes det ikke på grundlag af feltiagt­ de større sorte slavemyrer (Fonnica tagelser at konstatere hvilke fødeemner fusca) og de sorte orangemyrer (Lasius sortspætten tager i stubbene. For at få fuliginosus) taget, som Pynnonen (1939 et indtryk af hvilke fødeemner en stub og 1943), D. Blume (1966) og Bejer-Pe­ indeholder, gravede vi den 23/1 1971 tersen (1969) skriver. Det kendskab, en stub op. Den blev transporteret i luk­ som vi inden yngletiden havde erhvervet kede sække og parteret indendørs. Ar­ om sortspættens foreh·ukne fourage­ bejdet viste, at den pågældende stub in­ geringsområder, muliggjorde kontinuer­ deholdt billelarver (bl. a. træbukkelar­ lige observationer af fødesøgnings ad­ ver), myrer og biller, foruden en del færd. Dette anvendt i forbindelse med kuglebænkebidere, snylte- og grave­ samtidige observationer ved redehuller­ hvepse, enkelte snegle, små fluer, meje­ ne viser nemlig tydeligt, at sortspætten i re, edderkopper og collemboler. Efter denne periode næsten udelukkende fou­ vægtmængderne at dømme var kun bil­ ragerer ved myretuer eller ved stubbe, lelarver, myrer og biller tilstede i et an­ der er fyldt med myrer. F. eks. gilc samt­ tal, som kan skønnes at have værdi som lige af et pars fourageringstogter mel­ føde emner. V ed mange andre lejlighe­ lem Id. 5 og Id. 11 en dag i slutningen af der har vi endvidere undersøgt stubbe, april til sådanne tilholdssteder for my­ som sortspætten lige var set fourageren­ rer. N år de blev forstyrrede søgte de dog de i; disse mere overfladiske undersø­ tilflugt i nogle gamle ege. Der findes lig­ gelser resulterede ofte i fund af forskel­ nende eksempler fra maj. lige store billelarver. Det er også kon­ For at supplere ovennævnte feltiagt­ stateret ved feltiagttagelser, at billelar­ tagelser har vi .indsamlet sortspætteeks­ ver fortæres af spætten. krementer; ialt et lille hundrede stykker. I besh·æbelserne for at finde ud af, Ved at lægge eskrementerne i salmiak­ hvad sortspætten fodrer sine unger med spiritus fortyndet med vand er det mu-

37 ligt at få dem opløst, hvorefter man så blive spændende at se de næste år, om kan tage de uopløselige kitindele fra. En sortspætterne opfører sig anderledes i lignende metode er anvendt af C. Skøtt strenge vintre her i landet. (1971). De resterende kitindele viste sig Dieter Blume (1966) skriver, at i maj at stamme fra myrer. Hoveddelene, som og juni udgør myrerne indtil 96,8 °/o, vi kunne identificere, stammede fra den i september 92°/o og om vinteren 54,2°/o røde skovmyre. af næringen. Om vinteren udgør bille­ larverne 43 °/o af de tyske sortspætters SAMMENLIGNING næring. Desuden skriver han, at af og V ed sammenligning med andres under­ til spiser sortspætterne også fyrretræs­ søgelsesresultater lægger man især mær­ frø, blåbær og rønnebær. I maveprøver ke til, at vi selv efter grundige eftersøg­ har man endvidere fundet: Nåletræs­ ninger på intet tidspunkt har observeret nåle, lav, knogler, fjer, sand, små sten de store herkulesmyrer (Camponotus og træsplinter. herculeanus) i vores undersøgelsesom­ råde, hvorfor vi heller ikke på noget tids­ EFTERSKRIFT punkt har set sortspætter spise disse. Vi De observationer, vi har gjort, viser, kan heraf slutte, at herkulesmyren ikke hvordan sortspætten kan klare sig under har nogen betydning som fødeemne i danske forhold. Det er absolut ikke vores skov. Dette må gælde næsten nødvendigt, at der er herkulesmyrer til­ overalt i landet, da herkulesmyren ikke stede, hvad der ville begrænse mulig­ er særlig almindelig i Danmark. Den er hederne meget. Men det synes beret­ dog set flere steder i Nordsjælland, og tiget at udtale, at de danske sortspætter i Gribskov mener B. Bejer-Petersen med hensyn til nichevalg står de mellem­ (1969), at sortspætterne er meget af­ europæiske langt nærmere end de fin­ hængige af forekomsten af herkulesmy­ ske. Dette må betegnes som ejendom­ rer, hvilket vi dog synes, man burde un­ meligt, da de danske sortspætter må for­ dersøge noget nærmere. modes at stamme fra Sverige. Om forholdene i Finland skriver Pyn­ Den danske populations krav om fø­ ni:inen (1939), at sortspætterne i de deemner tilfredsstilles af rimelige fore­ strenge vintre først må kaste op til en komster af myrer (især den røde skov­ halv meter· sne væk, for at kunne grave myre), vedborende insketer og larver sig ned til stubbenes underjordiske del, af disse. Disse fødeemner afhænger en hvor myrerne overvinh·er i frostfri dyb­ del af h·æernes alder, forekomsterne af de. Pynni:inen meddeler endvidere stubbe i en skov, blandingen af træarter (1958), at i efteråret og om vinteren ta­ etc., men de nødvendige betingelser må ger sortspætterne i Finland overvejende være til stede i mange danske skove. Re­ herkulesmyrer, som omkring midvinter sultatet støttes iøvrigt af sortspættens udgør hele myreføden. I Mellemeuropa voldsomme ekspansion. Som bekendt derimod tager sortspætterne om vinte­ ynglede sortspætten for første gang i ren frem for alt larver af træbukke (Ce­ landets nyere historie i Teglstrup Hegn rmnbycidae), som øjensynlig er stærkt i 1961 (Reich 1962). I dag yngler der i påskønnede, fordi de er kraftige, næ­ Nordsjælland alene op imod 40 par. Det ringsrige og de ufordøjelige dele er få. skal tilføjes, at i vort undersøgelsesom­ Grunden til (stadig ifølge Pynni:inen), at råde fik to ynglende par henholdsvis 3 spætterne i Finland så spiser flere myrer, og 4 unger på vingerne i 1971. Den ca. skulle være den, at den megen sne og 400 ha store skov rummer altså fødeem­ de barske forhold gør jagten på larverne ner nok til den nævnte ynglesucces, og så meget vanskeligere. til at 3-5 sortspætter kan eksistere der Nu var vores observationsvinter (1970- om vinteren. Foruden skoven her har vi 71) en af de meget milde, så det kan nemlig undersøgt alle skovområder i

38 nærheden for at se på vores eller evt. Larsson, Sv. G., 1943: Myrer. - Danmarks Fauna 49. København. andre sortspætters aktivitet. Men vi har Reich, V. E., 1962: Sortspætte som konstateret dansk indtil videre ikke fundet beviser på, at ynglefugl. - Dansk Ornith. Foren. Tidsskr. 56: 84--SS. Pynnonen, A., 1939: Beitriige z ur Kenntnis der Biolo­ vores sortspætter fouragerer andre ste­ gie finniseher Spechte. - Ann. Zoo!. Soc. Zoo!.- Bo t. der end inden for vores undersøgelses­ Fenn 7: 1-171. område. -, 1943: Beitriige zur Kenntnis der Biologie finniseher Spechte II. - I bid 9: 1-60. -, 1958: Spætter. - I Nordens fugle i farver III: 13-63. LITTERATUR Skøtt, Chr., 1971: Myrer som fødeemne for grønspæt­ Rejer-Petersen, B., 1968: Forstzoologi bd. 2. - Køben­ te. - Flora og Fauna 77: 60--64. havn. Tscherning, C. (red.), 1967: Naturparken mellem Fa­ -, 1969: Sortspætten. - Naturens Verden 1969: 65-69. rum og Slangerup. - København. Blume, D., 1966: Schwarzspecht, Gri.inspecht, Crau­ spccht. - Die neue Brehm Bticherei 300.

Boganmeldelser

Ove Arbo Høeg: VUenskapelig forfatterskap. sten. På godt 300 sider gennemgår B. Christian­ 131 sider. 10 illustrationer. P1is n.kr. 18,50. Uni­ sen Norges dyreverden i systematisk rækkefølge versitetsforlaget Oslo 1971. fra flagellater til hovdyr. Alle hovedgrupper er Første udgave af denne bog udkom i 1968, taget med, og mange former er beskrevet, dels og når den allerede nu må udsendes i en ny i tekst, og dels i de mere end 1000 figurer, udgave, må det betyde, at der har været brug der illustrerer dette afsnit. Anmelderens tidligere for den. En gennemlæsning bekræfter denne kritiske bemærkninger vedrørende mangel på antagelse. Klart og præcist fremsætter forfat­ tegninger gøres her til skamme. Et væld af ha­ teren sine anvisninger og gode råd, og som bitus- og detailtegninger lyser en i møde på tidsskriftsredaktør kunne jeg ønske, at alle vor­ hver side. De er enkle og smukke, og de ud­ dende (og nuværende!) forfattere ville læse fylder fuldt ud et illustrativt formål. For de bogen og tage ved lære. Bogens hovedafsnit er: hvirvelløse dyr har det selvfølgelig været umu­ Forskningsarbejdet bak avhandlingen. Hoved­ ligt at få hver enkelt art med, men dette gøres leddene i avhandlingen. Språk og stil. Littera­ for hvirveldyrenes vedkommende. Ved hjælp af turfortegnelsen. Manuskriptet. Illustrasjoner. bogens bestemmelsesnøgler, artsbeskrivelser og Korrektur. - En sådan tør opremsning siger så illustrationer skulle det være muligt at bestem­ lidt, og vil man forstå min begejstring for me samtlige norske hvirveldyrarter. bogen, bør man anskaffe den. Dog kan jeg ikke Efter det systematiske afsnit følger et omfat­ nære mig for at bringe et enkelt citat: >>Det som tende kapitel om >>Spor og sportegn« med går virkelig klart fram av teksten, behøver en mange fine illustrationer. Derefter kommer ta­ ikke gjenta i tabeller eller bilder, heller ikke bør beller og oversigter over forplantningsforhold,

samme s ak framstilles både i tabell og illustra- · motoriske ydelser samt alder hos en hel række sjon<<. Bortset fra enkeltheder i afsnittet om dyr. En ordliste med forklaringer på zoologiske copyright dækker bogen fuldstændigt forholdene udtryk, oversigter over zoologiske institutioner, i Danmark, også derfor kan den anbefales på foreninger og tidsskrifter afslutter den egent­ det bedste. lige tekst. Men indskudt før det omfattende re­ E. N. gister findes korte biografier over medarbejderne ved >>Norges dyr«. Her tilfredsstilles læsernes R. Fl'islid & A. Semb-Johansson (red.): Norges nysgerrighed med hensyn til, hvem forfatterne dyr. Bd. 6. Nøkkelbind. 421 sider. Talrige illu­ er. Til slut skal jeg blot ønske, at dette smukke strationer. Pris pr. bd. n.kr. 132,00. J. W. Cap­ værk - foruden i Norge - må få en fortjent pelens Forlag. Oslo 1972. udbredelse i Danmark. Det bør i alle tilfælde Hovedafsnittene i dette sidste bind af >>Nor­ findes på folkebiblioteker og i undervisnings­ ges dyr« er en systematisk oversigt og et re­ institutioner. gister. Derindimellem findes nogle mindre ka­ E. N. pitler om forskellige emner, der afrunder tek-

39 Stor Skægflagermus (Myotis brandti) i Danmark

Af W. Egsbæk, K. Kirk og H. Roer

Efter undersøgelser, som er foretaget af kunne de bestemmes som Myatis bmndti A. Gauckler og M. Kraus vedrørende efter en bestemmelsesnøgle af Dr. A. skægflagermus i Nordbayern, kan det Gauckler og Dr. M. Kraus. Vi takker for anses som bevist, at der findes to ad­ artskontrollen af to indsendte, levende skilte arter i det midteuropæiske om­ brandti-hanner. råde. (Saugetierkunde, 35, 1970, 113- I årene 1954-1962 ringmærkede W. 124). Egsbæk og B. Jensen, Vildtbiologisk Over for Stor Skægflagermus (Myotis Station, Kalø, 120 skægflagermus i jyske bmndti) med overvejende østlig udbre­ gruber. En hun, som blev ringmærket i delse, står Lille Skægflagermus (Myotis Tingbæk d. 30.12.1959 (Nr. 929461, mystacinu.s). Om de vesteuropæiske Zool. Mus. København) kontrollerede vi skægflagermus udelukkende tilhører d. 18.4.1971 på ringmærkningsstedet mystadnus-arten savner endnu afkla­ Efter Dr. Gauckler, der undersøgte og ring. efterprøvede kraniemålene på det om­ For os var opgaven at undersøge den talte eksemplar, drejede det sig også her systematiske placering af den flagermus­ om Stor Skægflagermus(Myotisbmndt-i). population, som holder til i Danmark. På grund af stor mangel på præparater ZUSAMMENFASSUNC af skandinavisk oprindelse i de store Die Crosse Bmtfledermaus (M.yotis brandti) ·in europæiske museer, havde Hanak alle­ Diinemark. rede i 1965 i sammenhæng med sine un­ lm April 1971 in roelueren Bergwerkstollen dersøgelser over underartsinddelingen af zwischen Viborg und Aalborg eingetragene Bartfledermause liessen sich, soweit es sich um mystacinus-komplexet, gjort opmærksom adulte Mannehen handelte, nach dem Deter­ på disse problemer. (Acta soc. zool. Bo­ minationsschliissel von Cauckler & Kraus als hemoslov. 29., 1965, 353-367). M yotis brandti bestimmen. Da vi ikke kender de jyske sommer­ Ein am 30.12.1959 in Tingbaek signiertes Weibchen (Nr. 929461, Zoo!. Mus., Kopenha­ kvarterer for skægflagermus, måtte vi gen) kontrollierten wir am 18.4.1971 am Be­ begrænse os til de eksemplarer, som er ringungsort. Nach Dr. Cauckler handelte es fanget i vinterkvartererne. I april 1971 sich auch hier um eine Crosse Bartfledermaus blev der fra flere gruber mellem Viborg (Myotis brandti). Den Herren Dr. A. Cauckler und Dr. M. og Ålborg indregistreret skægflagermus. Kraus danken wir flir die Uberpriifung der Når det drejede sig om voksne hanner, Artzugehorigkeit.

Boganmeldelse

Rupe1·t Banington: Fuglevennens have. 113 si­ der og vand gennemgås, og det oplyses, hvor­ der. 52 illustrationer. Pris kr. 30,00. Borgens For­ dan man kan opfylde disse krav. Der kan hen­ lag København 1971. tes mange gode praktiske ideer i bogen. Men Hensigten med denne lille bog er at forklare, en hel del af de biologiske oplysninger om fug­ hvordan man indretter sin have, så der bliver lene og deres fjender må tages med et vist for- betingelser for et rigt fugleliv De forskellige behold. E. N. havefugles krav til redeplads, udkigsposter, fo-

Flora og Fauna 78: 40. Arhus 1972. Huesneglen (Ancylus Jluviatilis O. F. Miiller) 1 Himmelbjergsøerne

Af Holge-r Ga.mer Nielsen

(Øm Kloster Museum, 8660 Skanderborg)

INDLEDNING Vestfold, samt på Jæren (Økland 1964, Huesneglen (Aney lus flu.viaUlis) fore­ p. 142, 198). kommer i nutiden, således som artsnav­ En indsøforekomst af A. fluviatilis net antyder, fortrinsvis i stærkt strøm­ kendes tillige fra Sydslesvig, nemlig fra mende åer og bække med stenet bund. Sankelmarksøen (Mandahl-Barth 1949, Det er dog almindeligt kendt, at arten p. 112). undtagelsesvis kan optræde i indsøer. Artens udbredelsesområde dækker FOREKOMST størsteparten af Europa, undtagen de I HIMMELBJERGSØERNE nordligste egne, samt Nordafrika (Alge­ riet) og Transkaukasien. Siden publiceringen af Kaisers undersø­ E. W. Kaiser har i en afhandling i gelser i 1950 har jeg lejlighedsvis kon­ Flora og Fauna 1950 p. 69-72 indgående trolleret de to kendte fundsteder for A. behandlet de indtil da kendte fund af fluviaUlis i Knudsø og Silkeborg Langsø, A. fltwiatilis i danske søer. samt eftersøgt arten på andre egnede Kaiser gør rede for artens i øvrigt me­ biotoper i Hinunelbjergegnens øvrige get kræsne miljøkrav. Hovedkravene sy­ søer. Der er herunder kun indsamlet et nes i søerne at være: Brændingskyst med mindre antal ekspl. af A. fluviatilis, og stenbund, nogenlunde rene sten fore­ der er nu og da, i gentagelsestilfælde, trækkes, men er ingen absolut betingel­ blot ført kontrol uden indsamling, da ar­ se, og stenene må også helst være tilpas ten intetsteds i Himmelbjergsøerne sy­ store og tunge, så de ikke ruller i bølge­ nes at være meget talrig. slaget. Kaisers undersøgelser viser, at Undersøgelserne er resulteret i fund af svenske forskeres meddelelse om, at A. flu.viaUlis i endnu 3 søer, Mossø, Gu­ arten tillige kræver kalkrigt vand i hvert densø og Julsø, samt på en ny lokalitet i fald ikke gælder for alle danske fore­ Knudsø. komster (Kaiser 1950, p. 71-72). I 1950 var arten kendt fra 5 danske Mossø søer, nemlig Tystrup-Bavelse sø (sidste Trods grundig eftersøgning er det hidtil fund 1897, A. C. Johansen), Rørbæk sø kun lykkedes mig at finde A. fl:uviatilis (1949, Carlo F. Jensen, 1950, Kaiser og på en enkelt lokalitet, nemlig ved Hem K. Berg), Kulsø (1950, Kaiser), Knudsø Odde. Men da der flere andre steder i og Silkeborg Langsø (1923, Isager og Mossø findes brændingskyster med sten, Nielsen, 1950, Kaiser). kan det ikke udelukkes, at der vil kunne I Sverige var A. flwviaUlis i 1949 gøres flere fund af arten. Mossø har som kendt fra 9 søer, bl. a. Vattern og de h·e Danmarks h·edjestørste en omkreds af skånske søer Ringsjon, Borringesjon og o. 30 km. Ancylus blev første gang fun­ RåbelOvsjon. Arten går i Sverige til 61° det ved Hem Odde 29.11.1969 og fand­ N (Hubendick 1949, p. 55). tes her stadig 27.12.1971. På lokaliteten I Norge var arten i 1964 endnu ikke rejser blæsten en af de kraftigste bræn­ kendt fra søer, men den forekommer i dinger i Himmelbjergsøerne. Bunden er vandløb i området mellem Mjøsa og dækket af hovedsagelig ret små og rene

Flora og Faww. 78: 41-43: Arhus 1972. 41 Julsø I denne sø er Ancylus taget på østbred­ den ved halvøen Ringholm. Bunden er ved denne brændingskyst dækket med ret små, rene sten. Her har jeg første gang fundet arten 25.11.1969 og atter 18.9.1971.

Silkeborg Langsø Nielsen og Isager nævner A. fluviatilis fra denne sø, og Kaiser genfandt den i april 1950 ved Kærsgårdsbroens dæm­ Fig. l. Kort over Himmelbjergsøerne. Navn på ning, hvor den dengang var alminde­ de søer, hvor A. fluoiatiUs er fundet. lig på stenene i 30-40 cm dybde. Arten fandtes her stadig 25.10.1958 og 7.9. 1970. Men 20.9.1971 har jeg forgæves sten. Bestanden af A. fluviatilis synes eftersøgt den på lokaliteten. Ca. 200 fåtallig. større og mindre sten blev undersøgt uden resultat. Hermed er det selvsagt Gudensø ikke bevist, at arten er forsvundet fra Her fandt jeg første gang A. fluviatilis søen, men i betragtning af Silkeborg 14.11.1969, og artens fortsatte forekomst Langsøs sørgeligt forurenede tilstand er er konstateret 12.9. og 22.12.1971. Ved det ikke usandsynligt, at A. fluviatilis den pågældende brændingskyst findes med sine specielle livskrav ikke har kun­ et mindre område, hvor bunden er dæk­ net holde stand. ket af indtil lidt over nævestore, ikke helt rene sten. Bestanden af Ancylus er fåtallig. SPREDNINGSMULIGHEDER Medens A. fZ.uviatilis antagelig meget let spredes i vandløbene - medstrøms - må Knudsø spredningen til egnede biotoper i søer Den klassiske lokalitet på søens sydside, være nok så vanskelig, hvad artens ud­ hvor Kaiser i 1950 fandt 4 ekspl. af A. bredelsesforhold i Norge og Sverige og­ fluviatilis, er undersøgt to gange i 1956 så kan tyde på. I begge lande findes en og atter 18.9.1971. Arten findes stadig mængde lokaliteter i søer, som opfylder på stedet i ganske få ekspl. betingelserne for artens eksistens, uden 14.11.1971 fandt jeg endnu en lokali­ at den dog har fået indpas. Eksempelvis tet, ikke langt fra den gamle, hvor en kan nævnes den norske sø Borrevann, bæk har sit udløb i søen. På dette sted hvor Ancylus findes i søens udløb ned findes A. fluviatilis på et ganske lille til Oslofjorden, medens den helt mang­ område med stenbund og brænding bag ler i søen, som ellers er velforsynet med en tynd bræmme af vegetation. I selve stenede bredder. Det er muligt, at arten bækken findes arten ikke, skønt det i øv­ heller ikke i Danmark, endsige i Himmel­ rigt ganske korte vandløb har stræknin­ bjergsøerne, har vist sig på alle egnede ger med stenbund. Lige ud for bækkens biotoper. udløb findes kun ganske enkelte ekspl. A. fluviatilis er uden tvivl meget sta­ af Ancylus, medens arten findes i antal tionær i søerne, hvor den sidder fastsu­ på søbundens ikke helt rene sten på beg­ get ved sin fod til brændingszonens sten. ge sider af det udstrømmende, stærkt Når vandet er roligt, kryber den for­ okkerholdige vand. mentlig lidt omkring. I akvarium har jeg

42 iagttaget Ancylus i løbet af en times tid i Gudenåens løb mellem Mossø og Gu­ krybe i en omtrent lige linie med en densø, Sønderå kaldet, samt i det i Søn­ gennemsnitsfart af ca. 10 mm i minuttet. derå udmundende nedre løb af Salten å. Den hueformede skal er meget stor i for­ Ovenfor Knudsø findes A. fluviatilis i hold til dyret, og må yde Ancylus en ret Knudåsystemets vandløb, men er ikke effektiv beskyttelse. Når sneglen kryber konstateret i V enge sø og Ravnsø. fremad strækker den følehornene frem, J eg skal til slut rette en tak til konservator så de akkurat når frem under skallens C. M. Poulsen, Silkeborg, for venlig hjælp ved forreste kant. Skallens rand slutter plant eftersøgning af A. fluviatilis i søerne omkring til underlaget, og under dyrets bevægel­ Silkeborg by. se hæves skalranden fortil, så en ganske smal sprække holdes åben for de søgen­ SUMMARY The limpet Ancylt1s flu.viatilis O. F. Muller in de følehorn. lak es o f the J utland Lakelands Lægger man A. fltmiatilis om på ryg­ Ancylus flt�viatilis is known from 5 of the lakes gen, er det meget vanskeligt, for ikke at of the territory: Mossø, Gudensø, Knudsø (2 sige umuligt, for dyret at komme på ret finding places), Julsø and Silkeborg Langsø. The population of Silkeborg Langsø has since køl, da foden ikke kan strækkes ret 1970 possibly disappeared or is seriously re­ langt til siden i forhold til den store duced. skal. None of these lake populations are very nu­ A. fluviatilis' kræsenhed i valget af merous. The Danish word "sø" = lake. opholdssted i søer og dens ringe bevæge­ lighed vanskeliggør selv passiv spred­ LITTERATUR ning, det er således svært at forestille Bondesen, P.: Ægkapsler (i Mandahl-Barth, G: Fersk­ sig vandfugle, fisk o. l. som sprednings­ vandsbløddyr). - Danmarks Fauna 54. København. Hubendick, B., 1949: Våra snackor, sn1ickor i stitt och faktor af betydning, da dyret fæstner sig brackt vatten. - Stockholm. så stærkt til underlaget, at man let kom­ !sager, Kr. og Nielsen, P., 1923: Bløddyr fra Ry- og Silkeborgegnen. - Flora og Fauna 29. mer til at ødelægge det under indsam­ Kaiser, E. W., 1950: Ancylus fluviatilis O. F. Muller i ling. Det samme gælder artens ægkaps­ danske søer. - Flora og Fauna 56. Mandahl-Barth, G., 1949: Bløddyr III. Ferskvandsblød­ ler (Bondesen 1949, p. 184). dyr. - Danmarks Fauna 54. København. I relation til spørgsmålet om artens Sparck, R., 1950 : Den danske dyreverdens indvandrings­ historie (i Vort Lands Dyreliv III). - København. spredningsmuligheder bør nævnes, at A. Nielsen, H. G., 1957: Sneglen Ancylus fluviatilis i Knud­ fluviatilis er almindeligt forekommende sø. - Flora og Fauna 63.

Boganmeldelse

B. Bruun & A. Singe1': Fugle i Europa. 320 si­ Resten af bogen er bygget op med farvetav­ der. Ca 2000 farveillustrationer og 450 udbre­ ler på højre opslag og tekst med udbredelses­ delsekort Pris kr. 39,75. Gyldendals Forlag. Kø­ kort vedrørende farvesidens arter på venstre benhavn 1972 opslag. Denne opstilling gør bogen særdeles Et samarbejde mellem den dansk-fødte læge bmgbar. Den kan anvendes uden skeløjet bia­ og omitolog Bertel Bruun og den amerikanske den fra side til side for at sammenholde bille­ fuglemaler Arthur Singer har affødt denne felt­ de og tekst. Der er flere, ja undertiden mange håndbog, der i et handy format bringer en billeder af hver fugleart: han og hun, sommer­ værdifuld tekst med mange illustratione'i·. På og vinterdragt, svømme- og flugtsilhuet, flyve­ de første 18 sider gives en kort indføring i bo­ formation, for blot at nævne nogle af mulig­ gens anvendelse, artbestemmelse af fugle i fel­ hederne. De tilhørende udbredelseskort er for ten, fuglesang, fugletræk og studiet af fugle. små til at få ret mange enkeltheder med. Men I sidstnævnte afsnit gøres der opmærksom på, anvendelse af forskellige farver til a t betegne at artsbestemmelse ikke er et mål i sig selv, vinter- og yngleudbredelse er fortræffelig. men kun et middel på vej mod videregående Bogen slutter med en liste over sjældne arter studier og dermed til større glæde for iagttage­ (registreret i Europa færre end 5 gange i dette ren. Dette udsagn gælder ikke blot for fugle­ århundrede), litteraturfortegnelse, navneforteg- studiet, men for al naturiagttagelse. Derfor har nelse på fem sprog og et register. E. N. jeg følt trang til at fremhæve det her.

43 Nogle floristiske bidrag

Af Alf1·ed Hansen

(Botanisk Museum, Gothersgade 130, København K)

With an English Summary

l. Kæmpe -Turt, Cicerbita macrophylla lige højder, helt op til 2 m. Den er et (Willd.) W all., i Danmark eksempel på en oprindelig indført pryd­ plante, der i løbet af ca. 100 år har fået Kæmpe-T urten, som også henføres til fast »borgerret« i den danske flora. slægten MulgecHum. (M. ·macrophyllum (Willd.) DC.) eller til slægten Lactuca (L. macrophylla (Willd.) A. Gray) er 2. Skovranke, Clematis vitalba L., hjemmehørende i Kaukasus, U ral og høj­ naturaliseret i Danmark landet ved de øvre løb af floderne Karna og Volga i Sovjetunionen. Dens vokse­ I august 1967 havde forf. lejlighed til at steder er bjergskove og »Hochstauden­ iagttage og beundre de store bevoks­ fluren«. På grund af de dekorative blade ninger af forvildet og naturaliseret Cle­ - rodbladene er store, hjerte- eller lyre­ matis v-italba, som findes flere steder på formede med hjerteformet endeafsnit - skrænterne mod nordøst i de ældre og og de store stande af blå kurve er plan­ ikke længer benyttede afsnit af Fakse ten allerede før år 1800 blevet indført til Kalkbmd i SØ-Sjælland. Plantens kry­ Europa som prydplante, hvilket hurtigt bende og klatrende ranker dækker ad­ resulterede i, at den begyndte at op­ skillige m2, den blomstrer livligt og sæt­ træde i forvildet og naturaliseret tilstand ter rigeligt frugt. Forekomsten på dette i flere lande. sted kendes iøvrigt helt tilbage til 1908, Fra Danmark foreligger første, kendte men er muligvis endnu ældre. fund fra 1863, da den blev fundet på »Bakken ved Søllerød Kro« i Nordsjæl­ Forekomster af Clematis vitalba kendes også land (Lange 1864), og siden da er den fra andre egne af landet således fra Bornholm: blevet noteret som forvildet og ± natu­ Gudhjem 1928, 1931, strandklipper i Svaneke raliseret plante på henved et halvt hun­ Nordhavn 1964 og Neksø Havneplads 1964; drede forskellige findesteder fordelt på Sjælland: Knabstrup Skov 1894, vejdæmning følgende jyske distr.: 4, 11, 24, 25, 27, på Lille Vrøj ved Kalundborg 1930 og 1932, 48, 49, 52 og på øerne distr. 29, 31, 36 værftspladsen i Køge 1933, og i Københavns­ og 40-46. Den er fundet først og frem­ egnen : Amager Fælled 1918 og 1958, Refshale­ mest i og ved herregårds- og slotsparker, øen 1956, Vangede 1938, 1961, banelinie ved præstegårdshaver og byparker, men også Køgevejen i Valby 1964 samt nogle udaterede i skovkanter nær bebyggelse ses den af angivelser fra Teglholmen i Sydhavnen og fra og til; i hovedstadsområdet er den fun­ Skydebanerne på Amager; et udateret fund det på en jernbaneskråning (Godthåbs­ foreligger også fra Næstved Anlæg; Hesselø: vejens S-togs-station). Skrænter mod syd 1964; Falster: Baneterræn i Arten er flerårig og breder sig let ve­ Stubbekøbing 1965 og i Nykøbing 1967 (og getativt ved hjælp af sit krybende rhi­ tidl.), hegn ved Bønned Ruin 1967; Lolland: zom og kan blive et besværligt ukrudt, Hegn i gammel have i Vesterbo pr. Købelev hvor den har lejlighed til at udvikle sig 1968; Fyen med øer: Skårupmark 1880, Romsø uforstyrret. Den trives bedst i halvskyg­ 1891, Simmerbølle på Langeland 1892, Slips­ ge på fugtig muldbund og kan nå anse- havn ved Nyborg 1958, baneskrænt ved Chli-

Flora og Fatma 78: 44--49. Arhus 1972. stiansminde, Svendborg 1967 samt nogle udate­ andre egne af landet end Jylland. Ha­ rede fund fra Bynkel og Lillemølle pr. Æble; met-Ahti har selv revideret det danske endelig fra Jylland følgende fund: Hegn ved materiale af planten men har i oven­ Støvring Klosterkirkegård 1966, Flensborg Fjord nævnte afhandling ved en eller anden ved Okseøerne 1968 og skov ved Kirkegårdsvej misforståelse fortiet dens forekomst i i Gråsten 1969 samt nogle udaterede fund fra Danmark uden for Jylland. De kendte, Thisted, Hobro Skov og Hagenør ved Frede­ danske fund er følgende: ricia. D. 9: Krabbesholm Skov ved Skive, 1894, J. Lind. Der vil nok være al mulig grund til at D. 13a: Haslund Krat syd for Randers, 1917, anse planten for at være naturaliseret på C. H. Ostenfeld. i det mindste nogle af de nævnte lokali­ D. 35 : Skov ved Ryde Station, Lolland, 1962, teter. Dens voksesteder er først og frem­ E. Worsøe. mest skrænter, vejgennemskæringer, ud­ D. 39b: Fakse Strandskov, 1922 og Grevinde­ gravninger, baneterræn, hegn og skov­ skoven ved Tureby, 1930, begge K. Wiin­ kanter, og den bør gives plads i de dan­ stedt. ske floraværker. Clema.tis vita.lba. er D. 40: Høed Skov ved Kværkeby, 1935, hjemmehørende i Syd- og Mellemeuropa K. Wiinstedt. mod nord til Holland og de Britiske Øer D. 42 : Stokkebjerg Skov ved Jyderup, 1920, samt i Nordafrika og Kaukasus. Den har K. Wiinstedt. været dyrket som prydplante i Danmark D. 44 : Valborup Skov ved Hvalsø, 1925, siden slutningen af det 18. århundrede; K. Wiinstedt. den omtales af Hornemann (1837) som D. 47: Slotsklippen, Hammeren, 1937, K. Gram. forvildet art i Holsten, men ilcke fra det nuværende Danmark, hvorfra først Ro­ Fundene fra distr. 9, 35 og 47 angives strup nævner den i »Den danske Flora«, med forbehold for bestemmelsens rigtig­ 6. udg. fra 1882, efter at han havde iagt­ hed på grund af materialets utilstrække­ taget den forvildet på Sydfyn. lighed. Ssp. monta.na. er kort omtalt (som va­ rietet) i Raunkiærs Flora, 6. og 7. udg., 3. Vicia sepium ·L. ssp. montana (Koch) 1942 og 1950, og K. Jessen har i sin Hlimet-Ahti i Danmark topografisk-botaniske behandling af de Den finske botaniker L. Hamet-Ahti har danske Leguminoser (1931) ligeledes fornylig (1970) beskæftiget sig med taxo­ kort nævnt planten (som en form) fra nomien hos Gærde-Vikke, Vicia. sepium >>Hogle få lokaliteter på Sjælland og i L., i Finland O)?: omtaler udover V. se­ Østjylland«. Den afviger fra ssp. sepiu.m piu.m ssp. sepium - den almindelige type ved forskellige karakterer: Klatrende i Danmark - som ny underart ssp. nw n­ vækst, aflang-lancetformede til lineære, ta.na. (Koch) Hamet-Ahti, der hidtil har spidse småblade (elliptisk-ovale hos s sp. været vurderet som en varietet, siden sepiu.m), bleg-grumset-violette kroner (i Koch i 1835 beskrev den fra Kaiserslau­ frisk materiale!, lys-blåviolette hos ssp. tern-egnen i Tyskland. Ssp. monta.na. er sepiu.m); blomstringstiden falder gen­ nordøstlig udbredt i Europa, således t. nemgående på et noget senere tidspunkt alm. i Finland, men den forekommer og­ end hos ssp. sepiu.m. så i de mellemeuropæiske bjergegne. I N og NV-Europa angives den af Hamet­ 4. Nogle adventivarter nye for Athi at forekomme i det cenb·ale og den danske flora nordlige Sverige samt at have nogle få forekomster i Skåne og i Jylland. Den danske flora tilføres næsten hvert Ssp. monta.na. forekommer ganske rig­ år nye adventivarter fra de forskelligste tigt i Danmark, men er kendt også fra egne af kloden, plantearter, som i de fle-

45 ste tilfælde kommer og forsvinder igen 1961, A. Hansen samt . på det inddæmmede uden at få fast borgerret; de fortjener område ved Avedøre Holme 1965, A. Hansen; dog alligevel at nævnes, da man jo trods ruderat i Helsingør 1962, J. Eliasen; d. 46, alt aldrig kan vide, om de skulle vise sig mderat, Islands Brygge 1930, 1937, K. Wiin­ at blive fastboendel Nedenstående føl­ stedt, ruderat ved Dragør Sydstrand 1960, A. ger en omtale af de på Botanisk Mu­ Hansen, byggetomt i Syndergårdsgade 1963, A. seum senest registrerede arter af denne Hansen, ruderat på Kastrupvej, Amager 1965, kategori, samt af nogle arter, som må A. Hansen, tomt i Pilealle, Frederiksberg 1969, henføres til kategorien: Forvildede ha­ A. Hansen, byggetomt ved Ch1istians Brygge, veplanter. Københavns Havn 1969, A. Hansen samt talrig på byggetomter i gaden Abenrå i København Acaena anserinifolia (J. R. & G. Fm·st.) 1969, A. Hansen. Druce (Rosaceae). - Ved foden af en kæmpehøj ved vejen mellem Sattrup og Buddleja davidii er en 1-5 m høj busk Såby pr. Østbirk, d. 24, 1969, leg. E. med modsatte, oval-lancetformede, sav­ Paulsen, indslæbt eller muligvis fm·vil­ takkede, på undersiden filtede blade, 4- det fra dyrkning. En krybende, stærkt tallige, bleglilla - dybt violette blomster i forgrenet chamaefyt med langstilkede, en lang, cylindrisk, akslignende stand og 10-15 mm store blomsterhoveder, der i med kapselfrugt. Den angives at være frugtstadiet er stærkt tornede fra blom­ hyppigt naturaliseret i dele af Vest- og sterbunden; hjemmehørende i SØ-Au­ Mellemeuropa. stralien og på New Zealand og angives eksempelvis at være fuldt naturaliseret Centauma ib.er·ica Trev. (Compositae). - visse steder i England (Clapham & al. Indslæbt til hønsegård i Videvang pr. 1962). Slægten Acaena har på dansk fået Troldhede, d. 17, 1950, leg. S. M. Ras­ navnet »Tornnød«. mussen, som henførte den til C. solsti­ t-ialis L., en art, den står nær. Hjemme­ Aster cf. hauptii Ledeb. (Compositae). ­ hørende i SØ-Europa og SV-Asien. Ca. 50 ekspl. iagttaget ved Voer kirke i C entaurea triumfetti All. ( Compositae). Vendsyssel, d. 4, 1970, leg. H. Loren­ - Af denne Knopurt-art, som står C. zen, indslæbt eller forvildet fra dyrk­ montana L., Bjerg-Knopurt, nær, fore­ ning. Hjemmehørende i Sibirien. ligger hidtil 3 fund fra Danmarie Mark ved Roslev St., Salling, d. 9, 1935, leg. Buddleja davidii Francbet (Buddlejaceae P. F. Sandberg, vejkant øst for Øsh·up, eller Loganiaceae). - Af denne busk, Vognsild, Himmerland, d. 10, 1955, leg. som på dansk bærer navnet »Sommer­ K. Jakobsen og ruderat i Stege, Møen, fuglebusk«, og som er hjemmehørende i d. 38, 1967, leg. L. Ingerslev. Hjemme­ SØ-Asien, er der i løbet af de sidste ca. hørende i Mellem- og S-Europas bjerg­ 40 år gjort en del fund, som viser, at egne samt i Lilleasien. den frøspredes fra haver og parker og med tendens til naturalisering oph·æder Chaerophyllum aromaticum L. (Umbel­ på baneterræner, ruderater, byggetom­ liferae). - På en eng med udsået fasan­ ter osv. rundt om i landet, hidtil mest på foder i Asnæs pr. Fårevejle, d. 43, 1970, Øerne. Følgende fund er hidtil regi­ leg. R. Hjortsholm. En flerårig art fra streret: Mellemeuropa, hvor den vokser i fugtig løvskov. D. 21, ruderat ved Skåde Teglværk pr. Arhus 1963, S. Rungby; d. 29, Odense u. årst., H. Ejl­ Dat'U1·a inoxia Miller (Solanaceae). - Ru­ strup; d. 30, baneterræn ved Kerteminde Havn derat i Eskelund pr. Århus, d. 21, 1970, 1969, A. Hansen; d. 37, mderat i Nykøbing F. leg. E. Borre. Den kendes fra den ikke 1940, L. Kring; d. 39a, baneterræn i Næstved sjældent forekommende Datum stmmo­ 1959, A. Hansen; d. 45a, mderat i Vangede nium, Alm. Pigæble, ved at have læn-

46 gere krone (mere end 10 cm lang, hos rende i Syd-Rusland oph·ådte i 1968 Alm. Pigæble under 10 cm lang) samt med ukendt oprindelse i en have i Oden­ ved at have næsten kugleformet kapsel, se, leg. H. VesterdaL D. 29. der forneden er omgivet af det blivende, kraveformede bæger. En enårig art, der Lysimachia ciliata L. (Steironema ciliata er hjemmehørende i Centralamerika, (L.) Raf.) (Primulaceae). - En nord­ men efterhånden spredt til mange egne amerikansk Fredløs-art, som i 1970 blev af kloden og nu nærmest kosmopolitisk modtaget fra en haveejer, L. Krøldrup udbredt, forekommer således ofte i Mid­ Storland, Birkerød, som dyrkede den i delhavslandene. Den er dog ofte blevet sin have, efter at den »for nogle år si­ forvekslet med Datura metel L. den« blev fundet ved bredden af en sø i Bistrup, Nordsjælland, d. 45 b. Plan­ Euphorbia falcata L. - Ukrudt i en løg­ ten er muligvis prydplante her i landet mark (løgfrøet af italiensk oprindelse) i og kendes forvildet som sådan både i Asnæs Nørrevang, Lammefjorden, d. 43, England og i Belgien. 1969, leg. H. Nielsen. Art fra Middel­ havsområdet. Lythnun (Lythraceae). - Foranlediget af et fund af Lythrwm junceum Banks & Hedysamm coronarium L. (Papiliona­ Soland. fra et ruderat på Amager Fælled ceae). - Roemark i Ejestrup ved Ko­ i 1970, leg. K. Vollesen, blev det danske rup, Fyn, d. 29, 1970, leg. S. Brokman. materiale af adventive Lythrum-arter 2- eller flerårig art fra Middelhavslan­ revideret. I TBU 27, K. Larsen og Anfr. dene. Den bærer det danske navn Hane­ Pedersen, Bot. Tids. 56, 1960, er af så­ kløver og dyrkes vel en sjælden gang danne arter kun anført L. hyssopifolium som prydplante; til det fynske findested L. fra Syd- og Mellemeuropa med ialt 8 er den dog sikkert indslæbt I 1971 fun­ danske fund. Disse fund dækker imidler­ det som ukrudt i løgmark ved Hørve, tid over både L. hyssopifolium og L. Lammefjorden, d. 42, leg. H. Nielsen. junceum, og af de 2 arter kendes i øje­ blikket følgende fund her i landet: Ipomoea lacunosa L. (Convolvulaceae). - Ruderat i grusgrav ved Ølsted nord for L. iu.nceu.m: Randers Havn, d. 13, 1924 og Århus, d. 21, 1970, leg. E. Borre samt 1925, leg. E. Schiønning og A. Klinge; Køben­ under samme omstændigheder i gammel havns Frihavn, d. 46, 1927, leg. Sv. Andersen grusgrav ved Tune, SØ for Roskilde, d. (formentlig indkommet med fmgtpakningsma­ 40, 1970, leg. A. Hansen. Enårig art fra teriale); korkfabrikken ved Sorø, d. 41, 1951, Nordamerika; så vidt vides foreligger 1953 og 1963, leg. O. Egede Jensen; Slagelse der hidtil ingen oplysninger om dens losseplads, d. 41, 1958, leg. L. Ingerslev; m­ optræden som adventivart i Europa eller derat i Aahave ved Århus, d. 21, 1962, P. Lut­ andetsteds uden for dens hjemland. ken; mderat i Vasbygade, Københavns Syd­ Planten er iøvrigt et godt eksempel på havn, d. 46, 1963, A. Hansen; haveukmdt, det ikke helt let forklarlige forhold, at Odense (formentlig fra fuglefoder), d. 29, 1964, når en ny adventivart optræder her i lan­ M. Rasmussen, samt ovennævnte fund fra det, træffes den ofte samtidigt på flere, Amager Fælled 1970. ofte langt fra hinanden beliggende fin­ Lythnun hyssopifolium: Vejle Havn, d. 25, desteder. Ovennævnte fund skete med 1916; Københavns Frihavn, d. 46, 1927, 1929 og {m dags mellemruml Dens frø kan have 1930, Sv. Andersen samt fra Korkpladsen ved været til stede som forurening i en eller Sorø, d. 41, 1953 og 1963, O. Egede Jensen. anden importvare 'fraNordamerika. Gen­ fundet ved Tune i 1971. L. junceum, der er hjemmehørende i SV-Europa og i Middelhavsegnene, har Laserpitium hispidum MB. (Umbellife­ sædvanligvis 12 udragende støvdragere rae). - Denne Foldfrø-art hjemmehø- (L. hyssopifolium 4-6 i kronen indeslut-

47 tede støvdragere) og har ofte hypan­ Savskæreri 1968 samt i Kirkehavn på thiet rødplettet ved basis, en egenskab, Omø i Storebælt 1969, alle d. 41, leg. E. som L. hyssopifolium mangler. Begge Larsen. En storblomstret art, sandsyn­ arter optræder i deres hjemlande mest ligvis af europæisk herkomst, der minder på fugtig bund. om en anden storblomstret art, O. ery­ Endvidere kendes en tredie adventiv thmsepala, men afviger fra denne ved Lythrum-art, L. virgatmn L., der er fler­ bl. a. at mangle hår med opsvulmet, rød årig og hjemmehørende i Ø- og SØ­ basis. Europa og det østlige Mellemeuropa. Den står nær den hjemlige L. salicaria Panicwn virgatwnt L. (Gramineae ). - L., Kattehale, men kendes bl. a. på min­ Grøftekant på baneterrænet ved Vor­ dre blomster og glatte blade med kile­ dingborg Station, d. 39a, 1970, Anfr. Pe­ formet basis (hårede og afrundede ved dm·sen. Flerårigt græs fra Nordamerika. basis hos L. salicaria). Kendt fra rude­ rat ved Ømegården, Lyngbyvej, Køben­ Paspalu-m paspaloides (Michx.) Scribn. havn, d. 45a, 1962 og 1963, muligvis (P. distichum auct.). - Ruderat i Eske­ forvildet fra dyrkning. lund pr. Århus, d. 21, 1969, leg. E. Bor­ re. Flerårigt græs, der oprindelig er Malva erispa L. eller M. verticillata L. hjemmehørende i Amerika, men nu nær­ var. erispa L., Kruset Katost eller Kål­ mest kosmopolitisk udbredt i de varmere malve. - Frederiks SV f. Viborg, d. 14, dele af kloden. 1970, K. Kirk. Om dyrket eller forvildet Petasites fragrans (Vill.) C. Presl (Com­ i landsbyen har trods forespørgsel hos positae). - Stor bestand i en grøft og finderen ikke kunnet skaffes oplyst, men skov ved vejen mellem Svaneke og Li­ i alle tilfælde menes planten oprindelig sted, Bornholm, d. 47, 1969, P. Liitken. at være indført der af de såkaldte »Kar­ Tidligblomstrende art fra Sydeuropa, toffeltyskere«, som i 1760' erne indvan­ hvoraf der her i landet tidligere kun fo­ drede til Alheden ved Viborg, og som religger et enkelt fund fra Kornerup bl. a. slog sig ned i Frederiks. Kålmalven Mølle, d. 45a, 1881-82. Dette fund har er formentlig en kulturform af M. verti­ dog aldrig været publiceret. cillata, stammer oprindelig fra Sydøst­ asien, men har i det mindste tidligere Reseda phyteuma L. (Resedaceae). været hyppigt dyrket i Mellemeuropa Kridtbakke ved Sdr. Kongerslev, Him­ som læge- og køkkenurt. Den er 2-årig, merland, d. 11, 1946, S. M. Rasmussen. kraftig og bliver indtil 2 m høj. Bladene Eksemplaret har siden opdagelsen været er stærkt krusede i randen, og blomster­ henført til Reseda lutea L. og som sådan ne er små, hvidlig-blegt kødfarvede med været indlemmet i Botanisk Museums korte kronblade af længde med bægeret. danske herbarium. Dens identitet er dog Så vidt vides foreligger der hidtil ingen nu ganske klar. En art fra Middelhavs­ oplysninger om forvildet forekomst af egnene. denne art i Danmark. Solanum cf. carolinense L. - Ruderat i Narcissus tr·iandrus L. (Amaryllidaceae). en grusgrav ved Ølsted nord for Århus, - Forvildet ved Agesø vest for Humle­ d. 21, 1970, leg. E. Borre. En enårig art bæk, 3 ekspl. i 1969, men i hvert fald fra Nordamerika. kendt fra stedet siden 1965, d. 45b, E. Marstrand. En smuk, lille Narcis fra Syd­ ENGLISH SUMMARY vesteuropa. Same floristic contributions l. Cicerbita macrophylla (Willd.) Wallr. in Den­ Oenothera suaveolens Desf. (0. grandi­ mark. flora Ait.). - Bringstrup og Sandvad This plant, ariginating from Kaukasus and

48 Ural, has been recorded since 1863 as a garden sent found in a few localities, mainly on the escape (in several cases quite naturalized) in Islands east of Storebælt. about 50 localities, scattered all over the coun­ try; preferably near manor parks, eastie grounds, 4. Same ad()enti()e species and garden escapes rectories, and in edges of woods. new to Denmark Some 20 species, of these categodes, found in 2. Clematis vitalba L. natu.mUzed in Denmark. Denmark in recent years, have been listed, and This species from Central and South Europe, details of their occurrence are given. North Africa and Kaukasus, has been cultivated as an ornamental plant in Denmark for many, LITTERATUR many years, but not until about 1880 it has been Clapham, A. R., T. G. Tutin & E. F. Warburg, 1962: recognized as an established garden escape. Flora of the British Isles, 2. edit. Cambridge. Since then, it has been recorded in about 30 Hamet-Athi, L., 1970: Taxonomy of Vicia sepium L. different Joealities scattered all over the countty, (Leguminosae) in Finland. - Ann. Bot. Fennica 7: growing on slopes, in hedges, edges of woods, 170-176. and in railway-areas. Hornemann, J. W., 1837 : Forsøg til en dansk oecono­ misk plantelære, 3. udg., 2. del. København. Jessen, K., 1931: The distribution of the Papilionaceae 3. Vicia sepiu.m L. ssp. montana (Koch) Hamet­ within Denmark. - Vid. Selsk. Skr. Naturv. Math. Athi in Denmark. Afd., 9. rk., III (2). Vicia sepium ssp. montana with distribution Lange, J., 1864 : Håndbog i den danske flora, 3. udg. in Northeastern and Central Europe is at pre- Kobenhavn.

Mindre meddelelser

Masseforekomst af Harpalus rufipes under plov, men var så udlagt til sommerhus­ (Carabidae) område, således at arealet nu stod i en tilstand I sommeren 1969 var løbebiller af arten Har­ af forlænget brak, uden at der var indtrådt sta­ palr.ts mfi.pes Deg. noget i retning af en plage bilitet i plantesuccessionen. Arten er almindelig i mit sommerhus, beliggende på Stenhøj (56 m på åben jordbund og på dyrket land. Det er o. h.), Egsmark Bakker (i bunden af Ebeltoft muligt, at disse biller har opnået særlig gun­ Vig). De kravlede overalt i huset i stort antal stige betingelser på området, takket være den og lokkedes ind af det tændte lys. forlængede brakning. En vindstille, lun (18° C) aften, 16. juli kl. Hverken i årene før eller efter dette år, har 21-21,30, lagde jeg mærke til en mængde må­ disse biller optrådt i så stor mængde som i ger, der flaksede rundt omkring og over bak­ sommeren 1969. ken på hvis top, huset ligger. Det var tydeligt, Flere andre insekter vides under sværroning at de slog efter et eller andet i luften, under­ at flyve op ad skrænter til de når bakke- og tiden i stor højde, skønnet i hvert fald op til bjergtoppe, for så at slå sig ned der. Jeg fandt 20--30 meters højde. Jeg gik ud med ketcheren f. eks. under bestigning af Mount Hanang i for at finde ud af, hvad der forårsagede måger­ Tanzania toppen (3402 meter) dækket af marie­ nes ihærdige fourageren i luften, og det viste høns. Sommerfuglesamlere vil også vide, hvor­ sig netop at være denne løbebille. ledes svalehalen har en tendens til at søge opad Kl. 21,30 gik jeg hen til selve bakketoppen fra terrænets lavninger, således at de ender på og så her et syn, jeg alddg har set magen til. bakketoppe. En sådan adfærd har nok også En rosenbusk og højt græs omkring selve bak­ været medvirkende til en sammenhobning af ketoppen var praktisk talt dækket af Harpal·us Harpolus rufipes på omtalte bakketop. rufipes. J eg forlod nu stedet for at hidkalde en Selve sværroningen er uden tvivl en parrings­ kollega, som jeg ville vise fænomenet, men da flugt, og hunlige individer fra bakketoppen vat jeg kom tilbage kl. 22,00 var billerne ikke da også unge dyr, hvis ovarier var uudviklede, længere sammenstuvet på bakketoppen, - må­ men dog under udvikling. gernes aktivitet var også ophørt med det svin­ Palle Johnsen dende lys. Zoologisk Institut, Aarhus Universitet Omegnen havde indtil nogle få år før været

49 Svampen Klovblad (Schizophyllum commune) komme med yderligere oplysninger, som kan fundet udenfor Nordsjælland bidrage til belysningen af artens udbredelse i I Jakob E. Lange og Morten Langes bog »Illu­ Danmark. streret Svampeflora« 1961 omtales Kløvblad Nedenfor omtales fundene, idet numrene ud som en art, der forekommer »På nylig fældet for hvert fund svarer til numrene på kortet. træ, især tykke grenes bark, sjældnere på svæk­ Desuden omtales voksestedet, idet fundene kede løvtræstammer. Hist og her i Nordsjæl­ supplerer oplysningeme hos Lange og Lange land, meget sjældent i det øvrige Danmark«. (1961). På grund af denne omtale finder jeg det be­ rettiget at omtale de fund, som jeg i foråret 1971 har gjort af arten udenfor Nordsjælland, idet det er mit indtryk, at arten måske ikke er helt så sjælden som antydet hos Lange og Lange (1961). Ved at gøre opmærksom på disse fund er det mit håb, at andre måske kan

G

Fig. 2. Nye fund af Kløvblad.

l. 21.1.1971: ca. 25 individer på nedfaldne bø­ gegrene i Ryegård Dyrehave, Homsherred. 2. 24.1.1971: ca. 50 individer på hegnspæl af pil eller poppel i østlige del af Holmegårds Mose, Sydsjælland. 3. 13.2.1971: mange individer på afskåme ædel­ grankæppe i Boserup skov, Midtsjælland. 4. 27.3.1971: 2-300 individer på gamle, ned­ faldne bøgegrene i Fensma1·k skov, Sydsjæl­ land. 5. 9.4.1971 : ca. 25 individer på afskårne fyrre­ grene ved Hov vig, Nykøbing Sj., Odsherred. 6. 11.4.1971: ca. 25 individer på fyrrestub ved Landemose, Korshage, Rørvig, Odsherred. 7. 18.4.1971: mange individer på gamle, affaldne bøgegrene i Hesede skov, Sydsjælland. 8. 14.5.1971: mange individer på bøgekæppe i brændestabler i Skaverup skov, Sydsjælland. Sten Asbirk Fig. l. Tværsnit, overside og underside af Kløv­ Forvalterboligen, Set. Hans Hospital blad. Målestok = 0,5 cm. H. P. Lorenzen del. 4000 Roskilde

50 Myrefaunaen på Langeland L. flaDtiS Den 29.-30. maj 1971 besøgte jeg Langelanel L. umbratus Formica mfa for at indsamle myrer, og de smukke solskins­ F. fusca dage var en medvirkende årsag til, at jeg fik F. mfibarbis lejlighed til at besøge mange lokaliteter over Områderne ved Ristinge i syd og Hov i den hele øen, hvorved følgende 13 arter blev kon­ nordligste del rummede den rigeste myrefauna, stateret: mens den midterste frugtbare og veldyrkede Ponera. ptmctatissima Myrmica ZoeDinodis del af øen var påfaldende fattig på myrearter. M. mginodis De interessanteste fund var FOI'm.ica mfibarbis M. scabrinodis ved Ristinge strand og Ponera punctatissima ved Leptothora.x M. acemomm Illebølle savværk og ved Hov savværk. Tetramorium caespitum Lasit1s niger Chr. Skøtt L. aliem1s Ll. Nygade 3, 8700 Horsens

Biologforbundet I 1971 stiftedes et landsforbund af biologiinter­ I marts 1972 kom der desuden et særnum­ esserede med det formål at fremme biologisk op­ mer - ikke at forveksle med et pædagogisk lysning og indsigt hos befolkningen. Dette sø­ særnummer! - med et direkte pædagogisk sig­ ges opnået ved henvendelse til offentligheden te, nemlig en glimrende vejledning til insekt­ og myndighederne, bl. a. ved at arrangere kur­ bestemmelse med en fin hovednøgle til insekt­ ser og ved at udgive tidsskiifterne »Kaskelot« og grupper. Heri har den begyndende insektiagt­ »Kaskelot - pædagogiske særnumre«. Initiativ tager fået et middel i hænde til en første ori­ og idealisme er to gloser, der ganske af sig selv entering i insektstudiet går i maskinen, når man ser på, hvad forbun­ »Kaskelot - pædagogiske særnumre« ud­ dets ledere har præsteret på det halve år, det kommer i A4-format og henvender sig direkte har eksisteret. til Folkeskolens lærere med opgaver for børn, Her skal vi se lidt nøjere på publikationerne. anvisninger på skoleforsøg ,vejledning i biolo­ De udsendes i et pænt offset-tryk i lighed med gisk teknik m. v. Der er også her udgivet fire »Skalk« og de øvrige populærvidenskabelige numre: et om forureningsundervisning, et om tidsskrifter af denne type. Både stil og opsæt­ biologiundervisningens didaktik, og to med et ning minder om forbilledet, og det samme kan varieret indhold dækkende ovennævnte formål siges om indholdets lødighed og aktualitet. Kun med de pædagogiske særnume. Der er opgaver er navnet trestaveises i stedet for forgængernes til biologitirnen, undervisningsforsøg og ekskur­ slaghaftige enstavelsesord. Man har åbenbart sionsvejledninger. Artiklerne er vidtspændende ikke ment at kunne nøjes med at kalde tids­ i emnevalget, men de peger alle mod det op­ shiftet >>Hval«! stillede mål: at hjælpe den aktive biologilærer »Kaskelot« udkommer i AS-forn1at, og siden i Folkeskolen. Til trods for - eller måske netop august 1971 er der udgivet 4 numre, der hver på grund af - disse artiklers snævert skolemæs­ behandler et hovedemne, henholdsvis havne­ sige formål har de dog, så vidt jeg kan skønne, molens dyr, bøgetræets fauna, fuglenes flugt, også bud til store dele af den voksne befolk­ livet i rindende vand. I disse artikler er der ning, der nok har brug for at få korrigeret ind­ meget at hente til brug i skolernes biologiun­ groede misforståelser med hensyn til, hvad da­ dervisning, og samtidig behandler de forhold, gens biologiundervisning beskæftiger sig med. enhver naturinteresseret kan have fornøjelse af Sammenfattende kan det siges om biolog­ at stifte bekendtskab med. Foruden hovedem­ forbundets publikationer, at der heri samles et net er der også i hvert nummer en småtings­ værdifuldt stof i artikler af et overkommeligt afdeling med dagens dyr, plante og forsøg og omfang skrevet af kompetente forfattere. Ingen meget andet godt. Ikke mindst disse småartik­ nævnt, ingen glemt. Mens der således næppe ler bringer ting frem, der ellers ikke ville blive er påtrængende grunde til at kritisere det fag­ publiceret. lige indhold, stiller det sig noget anderledes

51 med den sproglige iklædning. Dette gælder et halvt år efter forbundets start, og for at af­ begge serier, men især de pædagogiske sær­ runde billedet må det tilføjes, at medlemstallet numre. Sætningerne kan være særdeles tunge på dette første halvår har nået de 1500. Der og uoverskuelige - undertiden måske heller ik­ har altså været behov for dannelsen af en så­ ke helt gennemtænkte. Her må redaktionen dan forening, og hvis den, der læser denrie være opmærksom og støtte forfatterne. omtale, endnu ikke har fået sit behov dæk­ Denne status på godt og ondt - heldigvis ket, henvises til annoncen på 3. omslagsside langt overvejende det første - foreligger netop dette hæfte af »Flora og Fauna«. Edwin. N ørgaard.

Boganmeldelser

Henning Jensen.: Kagsmosen.. Fugle m. v. 149 si­ Svein Haftorn: Norges Fugler. XX + 862 sider. der. 37 figurer. Pris kr. 28,50. D.O.C. Forlag 48 helsides sort-hvide fotos. Pris n.kr. 160.00. (6931 Borris). 1971. Universitetsforlaget Oslo/Bergen/Tromsø. 1971. Otte kilometer fra rådimspladsen i Køben­ Forfatteren til dette storværk om Norges havn i retning mod Herlev ligger et moseom­ fugle vil sikkert være mange bekendt for sine råde, Kagsmosen, på ca. 15 ha, hvoraf et vand­ studier over mejsernes biologi, men heldigvis areal på godt 6 ha. Mosen, der siden 1939 har har han også kunnet tage sig tid til det kæmpe­ ligget hen som naturpark, har været ret upå­ arbejde, det har været at opdrive og indsamle agtet af naturhistorikere; selv ornitologer har det væld af oplysninger, der er nedfældet i undladt at beskæftige sig med området. Dette denne bog. Bogen fmmer sig som en gennem­ er der nu rådet bod på af Kagsmose-gruppen, gang af de enkelte arters kendetegn, stemmer, der i årene 1960-70 har foretaget biologiske udbredelse, forekomst i Norge, forplantning, undersøgelser i mosen. De er nu begyndt at ernæring og vandringer. Desuden findes i mange publicere deres resultater under fællestitlen tilfælde oplysninger om farvevariation, bastarde­ »Kagsmosen«. Det foreliggende første bind ring og aldersforholcl. For de i Norge ynglende handler fortrinsvis om fugle, besluevet af H. arter foreligger yderligere et kort over udbredel­ Jensen. Desuden er der artslister over pattedyr sen i Skandinavien. Disse kort er resultatet af (H. Jensen), sommerfugle (H. Jensen & S. H. et samarbejde med ornitologer i de øvrige nor­ Stensig) samt planter (G. Trolle-Hansen). Om diske lande, og der er ingen tvivl om, at de vil disse emner skal senere bind handle. Her skal blive diskuteret meget i de kommende år, bl. a. blot nævnes, at der er konstateret 15 arter patte­ i relation til Atlas-projekterne i Sverige og Dan­ dyr, ca. 350 plantearter og også ca. 350 sommer­ mark. Naturligvis kan man allerede nu påvise fuglearter. en række mangler eller unøjagtigheder ved disse Af fugle er der iagttaget 152 arter, hvoraf ca. kort, men det er forfatterens store fortjeneste, 40 er ynglefugle i selve mosen, mens de øvrige at han her tilstræber at give et up to date skøn er mere eller mindre almindelige gæster. Gen­ over arternes udbredelse i området. Skraverin­ nem de 11 år, undersøgelsen har stået på, har ger på kortene optræder med varierende tæt­ forfatteren så at sige fået et personligt kend­ hed, men dette må kun, påpeges det i indled­ skab til næsten hver eneste fugl i mosen. Han ningen, bruges som et subjektivt skøn over en har fulgt det enkelte individ gennem flere år, bestands aftagende eller tiltagende tæthed og og er derved blevet i stand til at meddele må ikke på nogen måde omsættes numerisk. mange interessante enkeltheder om en sådan Bogen giver information om forholdene frem til fugls daglige tilværelse. Dette er såre prisvær­ 1967, men i et tillæg bagest anfører forfatteren digt. Men det kræver en meget hård selvdisci­ endvidere en række supplerende oplysninger plin at videregive den slags iagttagelser nøgternt frem til november 1970. I alt 338 arter er iagt­ og uden skæmmende antropomorfisme i beskri­ taget med sikkerhed i Norge, hvoraf 230 er velsen. Helt er dette ikke lykkedes i nærvæ­ fundet ynglende. 4 arter er forsvundet som rende arbejde. Men stort set må teksten ellers ynglefugle. 11 år har arbejdet med indsamling betegnes som veldisponeret og værdifuld - ikke af oplysninger stået på, men det har også med blot for besøgende i Kagsmosen, men for fugle­ et slag givet Norge positionen som det land i interesserede i det hele taget. Skandinavien, der ejer den bedste og mest ud­ Bogen e1· illustreret med fotografier og dia­ førlige oversigt over fuglelivets udvikling og grammer af forskellig art. Men hvorfor er det ændringer. kun diagrammerne og visse af tabelleme, der Ole Have Jørgensen har figurnumre? Fotografierne har ingen numre, og mange af dem har heller ingen figurtekst. E. N.

52 NATUR OG MUSEUM

Populær-videnskabelige småskrifter

Udgivet af NATURHISTORISK MUSEUM, AARHUS Udkommer med fire numre årligt. Enkelte numre kr. 3,70 Abonnement kr. 13,65

Dansk Natur - Dansk Skole

Arsskriftet 1971 er nu udkommet (47 sider, 11,00 kr.). Skriftet omhand­ ler forureningsproblemer. Af tidligere publikationer kan endnu skaffes: Arsskrifterne 1962-70 samt V. Nordmann: Jordfundne Pattedyrlevninger i Danmark (112 sider, 10,00 kr.).

Samtlige skrifter kan erhverves i løssalg (og abonnement tegnes) ved henvendelse til: faginspektør Biarne Egholm, Nørregårdsvei 182, 2610 Rødovre.

BIOLOGFORBUNDET

Biologforbundets formål er at fremme biologisk interesse og oplysning hos befolkningen. Dette sker bl. a. ved at udgive »KASKELOT« og »KASKELOT - PÆDAGOGISKE SÆRNUMRE« Disse blade kommer med ca. 8 numre om året, og abonnementsåret løber fra august. Pris for medlemsskab og årsabonnement er kr. 50. Dog kr. 75 for ægte­ par og kr. 30 for studerende. Beløbet kan indsættes på giro 3 78 22. Biologforbundet, Provstevænget 10, 4330 Hvalsø INDHOLDSFORTEG NELSE

side Øystein Frøiland: Nyere fund af amfibier i Jylland 29 Lisbet & Ebbe Olesen: Sortspættens fouragering ...... 33 W. Egsbæk, K. Kirk & H. Roer: Stor Skægflagermus (Myotis brandti) i Danmark ...... 40 Holger G. Nielsen: Huesneglen (Ancylt�s fluviatilis) i Himmelbjergsøerne . . . 41 Alfred Hansen: Nogle floristiske bidrag ...... 44 Palle Johnsen: Masseforekomst af Harpalus rufipes ...... 49 Sten Asbirk: Svampen Kløvblad fundet udenfor Nordsjælland ...... 50 Chr. Skøtt: Myrefaunaen på Langelanel ...... 51 E. ørgaard : Biologforbundet ...... 51 Boganmeldelser ...... 32, 39, 40, 43, 52

Manuskriptets udformning m. v.: Manuskriptet bør helst være maskinskrevet med dobbelt linieafstand og bred mar­ gin i venstre side. Kun den ene side af papiret anvendes. Latinske slægts- og arts­ navne understreges. Som illustrationer kan anvendes gode fotografier (sorte, blanke aftryk) og tegninger udført med tusch på hvidt tegnepapir. Både fotografier og tegninger bedes leveret i større format end det, hvori de ønskes reproduceret (gerne dobbelt størrelse). Illustrationerne til en artikel nummereres fortløbende, og billedteksterne samles på et (eller flere) ark med vedføjede figurnumre. Citater angives i teksten ved forfatternavn, udgivelsesår og side (eks.: Knudsen 1955, s. 25). Den anvendte litteratur samles i en liste, hvor de citerede forfattere nævnes i alfa­ betisk orden efter følgende mønster: Knudsen, S., 1955: Afvigende sommerfugleformer 4. - Flora og Fauna 61. Forfatteren får tilsendt en første korrektur, der rettes og returneres til redaktionen omgående. Rettelser imod manuskriptet betales af forfatteren. Om ønskes kan forfattere til større artikler få 50 særtryk gratis.

Formændene for de foreninger, der har FLORA og FAUNA som medlemsblad: Jylland: overlærer Knud !ttul, Provstebakken 24, 8210 Århus V. Sjælland: overlærer Evald Larsen, Vermehrensvej 8, 4100 Ringsted. Lolland-Falster: boghandler Erik Pontoppidan, Langgade 22, 4800 Nykøbing F. Fyn: cand. mag., fru Ulla Aabye Jensen, Lembckesvej 19, 5000 Odense. Bornholm: overlærer, redaktør Th. Sørensen, 3720 Aakirkeby.