Wunderkammer 1 – Flydende Form

3 wunderkammer – en introduktion Dette hæfte introducerer den første udstilling i Esbjerg Kunstmu- 7 formen af strømmende vand seums treårige wunderkammer-projekt, Wunderkammer 1 – flyden- 10 dråbedynamik de form, som museets inspektør Christiane Finsen og direktør Inge 14 badekarshvirvlen Merete Kjeldgaard har kurateret i nært samarbejde med professor i fysik ved DTU, Tomas Bohr, og hans kolleger. 18 roterende polygoner 22 fl ydende objekter og overfl adespænding Hæftet indledes med en introduktion til både udstillingskonceptet 26 det hydrauliske spring og det videnskabelige område, som dette første wunderkammer 30 værkfortegnelse tager afsæt i: fluid dynamik. wunderkammer 1 wunderkammer 36 kunstnerbiografi er Tomas Bohr har genskabt laboratorieagtige opstillinger af fem af sine forsøg til projektet. Disse skanderer udstillingens enkelte afsnit og beskrives af Bohr et efter et. Hans tekster ledsages hver — gang af en præsentation af nogle af de kunstværker, som museets flydende form kuratorer har valgt til hvert eksperiment. Hæftet afsluttes med en værkfortegnelse og en kort beskrivelse af de involverede kunstnere. Når alle tre wunderkamre har været vist, udgiver Esbjerg Kunst- museum en velillustreret bog, der samler hele projektet og bringer både analyser af udstillingerne og resultater fra forskningen i, hvad publikum har oplevet. wunderkammer — en introduktion Christiane Finsen, museumsinspektør og Inge Merete Kjeldgaard, museumsdirektør ved Esbjerg Kunstmuseum Flydende form er den første udstilling i en serie af tre wunderkammer-udstillinger, som Esbjerg Kunstmuseum modtog Udstillingsprisen Vision for i 2017. Med prisen honorerer 1 wunderkammer Bikubenfonden en visionær idé, som kan “skabe rum for nytænkning af udstillings- formater med kunsten i centrum”, og som modtageren bagefter har mulighed for at realisere. Ofte har præsentationer af billedkunst rod i en indforstået kunstfaglighed og er dermed — uden relation til vores almene erfaringsverden. Der er således en udbredt tendens til, at flydende form billedkunst både bliver præsenteret og oplevet som noget eksternt i forhold til de fleste øvrige vidensområder og livet som sådan. Den ekstreme yderlighed, der understreger denne pointe, er modernismens såkaldte ‘white cube’. Her udstilles værkerne løsrevet fra enhver kontekst på en ren, hvid væg, så man på afstand uforstyrret kan kontemplere de (mester)værker, som fagkundskaben har udvalgt. Den hvide kubes diametrale modsætning er wunderkammeret, der historisk set er en for- løber for vore dages museer. Tilbage i 1500-tallet udgjorde det en encyklopædisk samling af naturalia og kunstfærdige genstande, videnskabelige måleinstrumenter, antikviteter og kunst, der endnu ikke var kategoriseret efter de faggrænser, som siden blev defineret. I fuld overensstemmelse med en renæssancetankegang skulle wunderkammeret dengang fungere som et miniunivers, et mikrokosmos, der afspejlede hele den verden, der omgiver os, makrokosmos. Dette arketypiske wunderkammer har vi ingen intentioner om hverken at mime på et indholdsmæssigt plan eller anvende som scenografisk kulisse på et mere overfladisk niveau. I stedet har vi ønsket at gentænke wunderkammeret som fænomen og indsætte det i en aktuel kontekst. Vores nyskabte forundringsrum er derfor snarere inspireret af nogle centrale forhold, der kendetegner det historiske wunderkammer, især følgende tre: en grundlæggende nysgerrighed over for verdens fænomener og de sammenhænge, der kan etableres mellem dem; en kaotisk præsentationsform, som kan tilføre nutidens udstilling såvel variation som elementer af undren og uoverskuelighed; og endelig en encyklopædisk dimension, der nedbryder de veletablerede faggrænser og forener forskellige måder at forholde sig til verden på. I vores tre nutidige wunderkamre vil vi således forsøge at forene kunst med forskning i forskellige vidensområder, som vi alle har direkte erfaring med fra vores daglige liv og derfor er fortrolige med. Vi tager afsæt i henholdsvis fysikerens, kunstnerens og biologens optik. Wunderkammer 1 arrangeres i samarbejde med professor i fysik på DTU, Tomas Bohr, Wunderkammer 2 sammen med den amerikanske billedkunstner Mark Dion, mens Wunderkammer 3 tilrettelægges i kompagniskab med professor Eske Willerslev og lektor Martin Sikora fra Naturhistorisk Museum og Center for GeoGenetik 3 på Københavns Universitet. Ved at involvere disse ypperlige faglige kapaciteter inden billedkunst, der på forskellig vis udvider oplevelsen. Og sådan fortsætter det gennem for helt andre faglige områder end det kunstvidenskabelige er det ambitionen at få museets særudstillingssale, hvor Bohrs forsøg bringes i forbindelse med særligt udvalgte kunstoplevelsen forbundet med vores omverden på et fundamentalt niveau, således værker, der på hver sin måde udfolder udstillingens fem forskellige fluide temaer. at vi gennem mødet med kunsten bliver bragt tættere på verden og får mulighed for at reflektere over tilværelsens grundvilkår. Dette vil vi opleve i Mark Dions totalinstallation, Ved således at integrere Tomas Bohrs eksperimentelle opstillinger i udstillingsrummet hvor wunderkammer, værk og genstande fra vores hverdagsliv smelter sammen. Og når ønsker vi at bringe billedkunsten ind i en uventet og anderledes kontekst, der traditionelt vi vender os mod biologien og fysikken, inddrager vi desuden nogle områder, der på er forbundet med videnskabsmandens indforståede laboratorium. Samtidig får de viden- en mere direkte måde beskæftiger sig med de mest basale og grundlæggende forhold skabelige opstillinger i denne kunstmuseale kontekst en æstetisk dimension, og således omkring den menneskelige eksistens. Hvor biologien har fokus på at udforske selve livet bliver vores blik på dem også delvist ændret. På den måde vil vi gerne lade et nyt og og livsfunktionerne, er fysikken optaget af stoffet og energien i den natur, der omgiver åbent rum opstå, hvor etablerede traditionelle kategorier og skel mellem billedkunst og os. Vi er samtidig overbeviste om, at det er her, i et felt af evig undren og søgen efter naturvidenskab, sansning og tænkning, subjektiv oplevelse og videnskabelig objektivitet sammenhæng og mening, at kunsten og naturvidenskaben mødes og komplementerer kan nedbrydes og befrugte hinanden. wunderkammer 1 wunderkammer wunderkammer 1 wunderkammer hinanden. For begge forsøger de at udvide vores billeder af verden og fra hver sin side nærme sig eksistensens mysterium. De overordnede ideer bag Bohrs forskning i fluid dynamik flettes samtidig sammen med selve udstillingens organiserende princip. For på samme måde som væsker kan eksistere inden for veldefinerede rammer og alligevel opføre sig tilsyneladende uforudsigeligt, kan en umiddelbar overskuelig sammenstilling af værker og objekter i et udstillingsrum — også give anledning til uforudsete reaktioner og associationer, hvis man får mulighed — flydende form for at møde værkerne ud fra sin egen erfaringsverden. flydende form tomas bohr og flydende form — Vi har inviteret fysikeren Tomas Bohr til at Vi håber, at vi med denne første wunderkammer-udstilling både kan pirre nysgerrigheden, skabe det første wunderkammer sammen med os. Gennem hele sin karriere har han vække jeres videbegær og få åbnet døren til det personlige undrekammer, vi alle er født med. arbejdet med kaosteori og fluid dynamik – områder inden for fysikken, som vi ikke alene kunne finde genspejlet i billedkunsten og wunderkammeret, men også i vores dagligdag. Det var med meget stor taknemmelighed og glæde, vi i 2017 modtog Udstillingsprisen For Bohrs forsøgsopstillinger tager hver især udgangspunkt i hverdagsfænomener såsom Vision fra Bikubenfonden. At et fond så generøst præmierer en endnu ikke realiseret en vanddråbe, der rammer en vandoverflade, strålen fra en vandhane, der løber ud i idé, er fuldstændig enestående. Der skal derfor lyde en meget stor tak til Bikubenfon- vasken, eller væske, der røres rundt i en gryde. De synliggør, hvor smukke, overraskende den og dens jury for at have valgt at give netop vores udstillingsidé denne fornemme og komplekse væskeoverfladers struktur kan være, selv under meget simple betingel- anerkendelse. En usædvanlig stor tak retter vi også til Tomas Bohr og hans team på ser, og hvor meget de ligner fænomener i atmosfæren, i havet, i verdensrummet. Det DTU for et fantastisk, inspirerende og stimulerende samarbejde. For os kunsthistorikere er fænomener, som vi synes, vi kender, men som ved nærmere eftersyn udfordrer vores har det været decideret øjenåbnende at stille skarpt på billedkunsten ud fra Bohrs vante forestillinger og forståelsesramme. hydrodynamiske perspektiv. Vores samarbejde kan bedst karakteriseres som en organisk proces, hvor vi bestandig har udvekslet idéer og påvirket hinanden. Det har bl.a. betydet, Sammen med sit team på DTU, Anders Andersen, Alexis Duchesne og Erik Hansen, har at vi på den ene side har fået øje på værker, vi nok ellers ikke ville have set, og på den Tomas Bohr valgt at genskabe og præsentere sine eksperimenter retrospektivt gennem anden side har opdaget helt nye sider af værker, som vi troede, vi kendte. fem omfattende forsøgsopstillinger, der bliver bestemmende for denne første Wunder- kammer-udstillings strukturelle og samtidig labyrintiske opbygning. For udstillingsarki- tekturen realiseres i alle tre udstillinger ud fra det enkelte projekts bagvedliggende ideer, der således integreres i selve opbygningen af udstillingssalene. Med den afvekslende, labyrintiske arkitektur, vi bygger op om Bohrs eksprimenter, forsøger vi således at skabe Museumsdirektør, mag.art. Inge

Load more