LANDSKABSKATALOG FOR JONSTRUPLEJREN 2

Fra Jonstruplejren til naturnært boligområde 3 Om Jonstruplejren 4 Porten til Nordsjælland 6

DET GRØNNE 9 Kanter og sammenhænge 10 Grøn identitet 14 Bevaringsværdig beplantning 20 Biodiversitet 22

BYGGERI 25 Bebyggelsen i landskabet 26 Kulturhistoriske spor 30

FORUDSÆTNINGER 33 Bindinger 34 Klimatilpasning 36 Principper for landskab 38

Landskabskatalog for Jonstruplejren er udarbejdet i 2019 for Freja ejendomme i samarbejde med Ballerup Kommune. Tekst, layout og fotos Planværkstedet. FRA JONSTRUPLEJREN TIL NATURNÆRT BOLIGOMRÅDE

I udviklingsperioden kan du læse Udviklingen af Jonstruplejren skal ske med landskabet og naturværdierne som bærende element. Dette både i forhold til samspillet mellem landskabet og de fremtidige bebyggelser og i forhold til at binde området sammen mere om, hvordan med de omkringliggende landskaber og eksisterende byområder. Derfor har vi udarbejdet dette landskabskatalog, Jonstruplejren skal udvikle sig til som skal danne et landskabeligt overblik og afsæt for planlægningen af et fremtidigt boligområde på Jonstruplej- rens arealer. et nyt boligområde. Du kan følge med på Landskabskataloget skal bruges som supplement og inspiration til en helhedsplan for området og den efter- følgende lokalplanlægning. Landskabskataloget beskriver områdets unikke grønne kvaliteter, og kommer med Ballerup Kommunes hjemmeside anbefalinger til, hvordan der kan tages hånd om de særlige landskabstræk, så de bringes med i den fremtidige www.Ballerup.dk og på udvikling af Jonstruplejren. Landskabskataloget sætter fokus på områdets forskellige grønne identiteter og områ- dets samspil og interaktion med omgivelserne. Det synliggør områdets fortællinger, og kommer med input til at Freja ejendommes hjemmeside sikre naturværdierne, at klimatilpasse området og til at skabe adgang til området og sammenhæng til omgivel- www.Freja.biz serne.

Landskabskataloget skal understøtte, at der i udviklingen af Jonstruplejren tænkes bæredygtighed ind i området - både i forhold til klimatilpasning, mødet mellem mennesker og til at vælge de bæredygtige hverdagsløsninger. 4 OM JONSTRUPLEJREN

FAKTA BELIGGENHED JONSTRUPLEJREN I DAG Jonstruplejren ligger i Måløvs østlige bykant i den Jonstruplejren er karakteriseret ved et gennemgående 2 Samlet areal: Ca. 302.000 M nordlige del af Ballerup Kommune. Mod nord grænser grønt udtryk. Mod syd danner et skovbælte inde i om- Fredsskov: Ca. 95.000 M2 området op til kommunegrænsen til Furesø Kommune rådet en grøn overgang til Østerhøjkvarteret i bydelen med , det nye boligområde på Flyvestation Måløv, og mod nord strækker skoven Jonstrup Vang sig 2 Eksisterende bygninger: Ca. 24.000 M Værløse og skovområdet Jonstrup Vang. helt ind i Jonstruplejren. Den eksisterende bebyggelse Befæstet areal: Ca. 55.700 M2 i området består af lave barakker, der ligger i tilknyt- Fra Jonstruplejren er der omkring 20 km til Køben- ning til en ”ringvej” inde i området. havn. Området ligger ca. 2 km fra Måløv Station og 3,5 km fra Ballerup Station. Er man i bil, kan man nå EJERFORHOLD OG ANVENDELSE motorvejen på mellem 10 og 15 minutter. Området ejes af Freja ejendomme A/S. Jonstruplejren blev opført fra 1953, og har fungeret som uddannel- Området ligger i dag i landzone. sessted for Flyvevåbnet. I dag bruges området bl.a. af Politiet og af Hjemmeværnet. Området er indhegnet, og der er begrænset adgang til Jonstruplejren.

Adgangen til Jonstruplejren sker i dag fra Jonstrupvej 240. Området omfatter Matrikel 50a og 12bk Måløv By, Måløv. Flyvestation Værløse

Jonstrup Vang Skov

Jonstrup

Jonstruplejren

Måløv 6 PORTEN TIL NORDSJÆLLAND

TERRÆN OG DANNELSE Jonstruplejren ligger på overgangen til et stort tunnel- dalssystem mod nord, hvor det karakteristiske Nord- sjællandske bakkede, skovprægede landskab begyn- der. Landskabet på egnen er formet af isen i sidste istid. I tunneldalene har smeltevand strømmet under isen, og har efterladt sig markante dale. I projektområ- det har terrænet dødispræg med velafgrænsede bak- ker, der veksler med småsøer og vandfyldte lavninger. Dødislandskaberne er skabt ved, at isblokke har ligget tilbage i landskabet, da isens smeltede.

DE STORE SAMMENHÆNGENDE LANDSKABER Jonstruplejren er omgivet af bebyggelse mod syd og vest. Mod nord kobler landskabet sig til skovområdet Jonstrup Vang, der strækker sig som et stort sammen- hængende skovlandskab til og Søndersø. I områdets østlige del er der sammenhæng til et åbent strøg af marker og græsningsarealer med flere søer og spredt beplantning. I alle de omkringliggende land- skaber er der mange sø- og moseområder, og vandet spiller en vigtig rolle i landskabet.

Per Smeds kort viser landskabets geologiske dannelse. Jonstruplejren ligger inden for den røde cirkel. De små brune cirkler viser dødislandskabernes udbredelse og de markante sorte kanter viser tunneldalsland- skabet mod nord. PORTEN TIL NORDSJÆLLAND 7

Kortet viser området omkring 1880’erne. Terrænet i områ- det er oprindeligt bakket med dødisrelief. Det er formet ved, at isblokke har ligget i landskabet og er smeltet, hvorefter de har efterladt sig lavninger, der ofte er vandfyldte, mellem bakkerne.

Skovområdet mod nord, der grænser op til Jonstup Vang Kortet viser området i dag. Skovskrænterne mod Jonstrup Vang fremstår med et oprinde- Kig over det sammenhængende landbrugsland mod øst ligt terræn. Også terrænet inde i områdets store grønning er tæt på det oprindelige.

Kortet viser terrænet i dag. Områdets dødispræg er tyde- ligt, men området er blevet terrænreguleret flere steder fx langs med vejene, ved de formede skrænter og volde i området, og ved de plane flader, hvor der ligger bebyg- gelsen eller idrætsanlæg.

DET GRØNNE

KANTER OG SAMMENHÆNGE GRØN IDENTITET BEVARINGSVÆRDIG BEPLANTNING BIODIVERSITET 10 KANTER OG SAMMENHÆNGE

KANTER 1 Anbefaling: Områdets nære omgivelser varierer. Mod syd og vest er området omgivet af parcelhuskvarterer og veje. Mod • Kanterne til de omgivende områder Nord ligger Jonstrup Vang som en markant skovkant åbnes mere op på udvalgte steder - om området. Mod Nordvest grænser et villaområde både visuelt og fysisk. Dette så sam- med Ballerup Ny Skole helt op til området. Mod øst spillet til naboområderne styrkes ligger landejendomme og åbne marker som områdets nærmeste naboer. • Der bevares en grøn bufferzone til de nærmeste naboer I dag er området indhegnet, og der er kun adgang fra Jonstrupvej - og kun hvis man har et ærinde i området. • Udsigten mod nord kan åbnes yder- For omgivelserne har området ligget som et lukket ligere op og gøres til en attraktion i grønt landskab siden dets etablering som kaserne. området Med udviklingen af Jonstruplejren vil der åbne sig nye muligheder for at gøre området tilgængeligt. Dette • De visuelle samspil og konstraster De 9 fotos viser eksempler på vil tilføre nærområdet nye oplevelser og adgang til inde i området styrkes og udvikles oplevelsen af kanten til området og give både fysisk og visuelt sammenkobling omgivelserne mellem Jonstruplejren og naboområderne.

2 3 4 5 KANTER OG SAMMENHÆNGE 5 6 11

3 4 2 KANTER

Bykant 7 1 Skovkant

Skovvillaer 9

Landbrugsland 8

6 7 8 9 12 KANTER OG SAMMENHÆNGE

VISUELLE SAMMENHÆNGE FRA OMGIVELSERNE bart øst for hovedindgangen et højdedrag, hvorfra der VISUELLE OPLEVELSER LANGS VEJENE I OMRÅDET Jonstruplejren ligger i dag omgivet af tæt beplantning. er stedvis udsigt over tunneldalslandskaberne mod Kører man langs med områdets overordnede veje, Kun få steder er der indkig til Jonstruplejren fra de nord. veksler oplevelsen mellem af være i by eller i skov. omkringliggende landskaber. De steder, hvor der er Nogle steder er området præget af bebyggelse, der visuel sammenhæng, er det ofte af begrænset og lokal VISUELLE SAMMENHÆNGE I OMRÅDET ligger tæt op ad vejen - som en slags bygade. Det er fx karakter - et kig fra den enkelte bolig eller gennem Inde i området er der en særlig vekselvirkning mellem gældende i området omkring indgangen til Jonstrup- hegnet omkring skolen. Der kan på sigt åbnes mere de lukkede bevoksede områder og de åbne landskabs- lejren. Andre steder strækker skoven sig henover vejen op i beplantningen på udvalgte steder, så der skabes rum. Områdets skov- og naturarealer har stor betyd- og skaber grønne porte. I den østlige del af området er bedre visuel kontakt til omgivelserne og de eksisteren- ning for oplevelsen af at være ”midt i skoven”, selv om der mange enkeltstående træer langs med vejen. Det de naboområder. området, både nu og i fremtiden, vil være præget af giver en varieret oplevelse af stedvise kig ind i områ- bebyggelse. Denne stemning af at være i naturen er det fra vejen. Disse visuelle samspil og kontraster kan VISUELLE SAMMENHÆNGE TIL OMGIVELSERNE væsentlig at værne om i udviklingen af området. bringes videre ind i helhedsplanen for området. Det visuelle samspil til omgivelserne fra Jonstruplejren er i dag begrænset. Dog er der fra området umiddel- KANTER OG SAMMENHÆNGE 13

VISUELLE SAMMENHÆNGE

Udsigt Port/låge Kig Begrænset kig Grøn port Bygade

Udsigten mod nord fra de højtliggende områ- der ved indgangen til Jonstruplejren 14 GRØN IDENTITET

OMRÅDET SOM HELHED Der er i dag mange flader med klippet græs, der får Anbefaling: Hovedindtrykket af beplantningen i området er de store området til at fremstår velplejet og med et parklignen- skovområder med varierede skovbryn, de markante de præg. I områdets kanter og omkring småsøerne er • Områdets gennemgående skov- skovkanter mod omgivelserne, de små lunde og de der ofte et mere selvgroet udtryk og en mere naturnær karakter fastholdes. Både den store fuldkronede solitære løvtræer. Tilsammen tilfører beplantning. markante skovramme og den disse grønne træk området kontraster og en frodig indre skov skovkarakter, der giver området sin identitet. 12 LANDSKABSIDENTITETER Området kan overordnet inddeles i en nordlig kant mod • Områdets naturperler: Søer, Herudover er terrænet og områdets søer med til skabe naturområderne, en sydlig kant mod de bebyggede overdrev mv. plejes og udvikles variation i oplevelsen af det grønne. Vekselvirkningen områder og en indre grønning. Tilsammen rummer med fokus på at styrke biodiver- mellem at være oppe og nede i terrænet, både inde i området 12 landskabsidentiteter, som kan inspirere til, siteten området og på de skovklædte kanter omkring området, hvordan det grønne udtryk og fremtidige grønne struk- skaber yderligere oplevelser. tur kan være, når området udvikles til boligområde. • Områdets natur og landskaber kan vedligeholdes efter en pleje- og landskabsplan

• Der arbejdes med kontraster mellem det vilde og naturnæ- re og det mere plejede og let tilgængelige

• Det grønne samspil mellem den indre grønning, områdets grøn- ne kant og landskaberne uden for Jonstruplejren sikres ved en grøn struktur

• Områdets forskellige landskabsi- dentiteter videreføres i helheds- planen, hvor det er muligt, for at understøtte de nye kvareterers identitet 15

GRØN IDENTITET

2 1.Vandet 2. Skoven 3 3. Græsningsskoven 4 4. Overdrevet 5. Bærkrattet 12 6. Skovbrynet 11 7. Bakkebåndet 2 1 8. Parken 8 9 9. Den indre skov 5 10. Habitaten 10

11. Slugten 7 12. Plantebæltet 1 1

6

6 1 16 GRØN IDENTITET

VANDET SKOVEN GRÆSNINGSSKOVEN Vand og småsøer er en naturlig del af egnens land- Den nordlige del af skoven opleves som et tæt, grønt Græsningsskoven danner overgang mellem de fremti- skabskarakter. Vandet er også et væsentligt element landskabselement, der danner den nordlige ramme dige boligområder, fredskovsområderne og overdrevet inde i området, hvor flere småsøer og lavninger er med om Jonstruplejren og kobler området til Jonstrup Vang i området nordøstlige del. Det er en smal stribe af skov til at give området variation. Flere af søerne er i dag Skov. Skoven består af løvtræer på et markant skrå- med et mere åbent udtryk end i de egentlige skovom- tilgroede eller udtørrede. nende terræn. Skov er Jonstruplejrens dominerende råder. Her er flere gamle træer i en græsdækket skov- landskabstype og har stor betydning for oplevelsen af bund. Området har muligvis tidligere været afgræsset. Anbefaling: Der bør arbejdes med at gøre søområder- hele området og dets identitet. Samspillet mellem den ne mere tilgængelige og styrke søerne ved at oprense tætte skov og de åbne landskabsrum tilfører Jonstrup- Anbefaling: Græsningsskoven kan i fremtiden danne dem og pleje arealerne omkring søerne. Søerne udgør lejren kontraster og oplevelser. overgang mellem de nye bebyggelser og naturområ- et vigtigt potentielt rekreativt element i området, og derne med skov og overdrev. Den åbne struktur kan de kan give de nye bebyggelser herlighedsværdier i Anbefaling: Skovens frodige udtryk bør fastholdes, gøres mere åben. form af udsigter. Herudover er landskabet afgørende herunder vekselvirkningen mellem områder med et i målet om at klimasikre området med fremadsynede naturnært og vildt udtryk og et plejet og let tilgænge- klimaløsninger. Søerne er væsentlige levesteder for lig udtryk. Skoven er en stor rekreativ ressource, hvor områdets dyre- og plantearter, og bør styrkes i forhold der er plads til ”at blive væk” og fordybe sig i naturen. til biodiversitet og økologisk sammenhæng og funktio- Der bør fremover tænkes i, hvordan Skoven kan spille nalitet. sammen med områdets nye bebyggelser. 1 2 3 17

OVERDREVET BÆRKRATTET SKOVBRYNET Overdrevet udgør et åbent landskabsrum omgivet af Bærkrattet er et smalt strøg med skov og tætte be- Den sydlige fredskov strækker sig langs med områdets skov. Terrænet er markant skrånende mod Jonstrup voksninger, der er adskilt af klippede græsbånd. De sydlige grænse og danner overgang til parcelhusbebyg- Vang Skov. Området har været afgræsset eller slået tætte bevoksninger består blandt andet af brombær- gelserne i Måløv. Området varierer i bredde, og enkelte og fremstår med græsvegetation med spredte tjørn og krat, slåen, tjørn og hyld, der tilfører området blomster steder er der kig til byområderne udenfor. Skovbrynet andre mindre træer. Samspillet mellem det åbne om- og bær. Bærkrattet er et område, der tilgodeser dyre- består overvejende af høje løvtræer med varierede råde, terrænet og skovbrynene giver området kontrast og fuglelivet i området. Samspillet mellem de tætte skovbryn og underskov. Den markante skovkant som og store oplevelsesværdier. Samtidig danner området bevoksninger, de klippede græsstier og åbne områder Skovbrynet danner, er afgørende for oplevelsen af om- overgang til Natura 2000 områderne, der ligger umid- med højt naturgræs giver frugthaven variation, frodig- rådet som en ”skovby”, hvor bebyggelserne ligger i et delbart nord for Jonstruplejren. hed og oplevelsesværdi. samlet skovlandskab. Skovbrynet optager flere steder et markant terrænspring mellem Jonstruplejren og Anbefaling Overdrevet bør i fremtiden friholdes for be- Anbefaling: Bærkrattets karakter og funktion som omgivelserne. byggelse, og plejes som et åbent afgræsset landskab. overgang mellem de nye boligområder og naboom- Området bør plejes med fokus på at styrke overdrev- råderne bør så vidt muligt fastholdes, men områdets Anbefaling: Skovbrynet er fredskov, der ikke må skarakteren og de plantearter, der er kendetegnende udstrækning kan ændres. Samspillet mellem det ple- fjernes, men der kan udvalgte steder åbnes op mod for overdrev. jede og det naturnære udtryk kan videreføres, ligesom omgivelserne for at skabe et større visuelt samspil til området værdi for det vilde dyreliv i området bør sikres. de omgivende boligområder.

4 5 6 18 GRØN IDENTITET

BAKKEBÅNDET PARKEN DEN INDRE SKOV Langs Skovbrynet mod syd løber et slynget grønt bånd Parken, i den vestlige del af grønningen i midten af Den indre skov, i den centrale del af grønningen i mid- overvejende med klippet græs. Områdets terræn varie- Jonstruplejren, består af en svungen højtliggende ten af Jonstruplejren, er kendetegnet ved store træer rer meget, hvilket giver Bakkebåndet en særlig ople- bakke og et skovområde. Størstedelen af området er og varierede skovbryn. Den indre skov har stor betyd- velse af at være oppe og nede i landskabet. Området en klippet plæne med enkelte solitære træer. Området ning for oplevelsen af hele Jonstruplejrens skovkarak- fungerer i dag som en overgang mellem bebyggelsen er mod nord omgivet af skov med et markant skovbryn. ter. Flere steder er skoven meget kompakt med en tæt og Skovbrynet. Enkelte steder fra er der åbne udsigter Området har i dag overvejende parkkarakter med store underskov af opvækst, der gør skoven mindre tilgæn- mod nord. træer og en klippet græsflade. gelig. Terrænet er også et karaktertræk for skoven, og Jonstruplejrens højeste punkt ligger i ”Den indre skov”. Anbefaling: Området rummer mulighed for at tilføre Anbefaling: Parken rummer muligheder for en større området udsigter og variation, hvis de åbne udsigter variation landskabeligt og naturmæssigt, og der kan Anbefaling: I Den indre skov kan der skabes kontra- mod nord friholdes eller styrkes yderligere. her indpasses aktiviteter og fællesfaciliteter, der kan ster mellem områder med tæt skov og åbne lysninger. gøre området mere aktivt. Samtidig er skoven en rekreativ ressource, hvor der kan indpasses faciliteter til leg og motion mv. Det frodi- ge udtryk bør fastholdes, ligesom de fine skovbryn bør bevares. Der kan ryddes i underskoven for at gøre sko- ven mere tilgængelig. Færdsel i skoven kan styres med stier. Områdets biodiversitet bør styrkes yderligere. 7 8 9 19

HABITATEN SLUGTEN PLANTEBÆLTET Habitaten i den østlige del af grønningen i midten af Slugten strækker sig fra grønningen i midten af Jon- Længst mod vest er området mindre rigt på grønne Jonstruplejren består af et delvist åbent, tørt områ- struplejren og mod nord i retning af Ballerup Ny Skole. områder. Her har området et mere bymæssigt præg de med naturpræg, der kan udvikles til overdrev og Slugten er omgivet af tæt skovbevoksning omkring en med store flader med belægning i kombination med et søområde. Søen rummer en særlig naturtype - en åben græsflade, hvor terrænet falder markant mod mange bygninger. I kanten af området er der et smalt hængesæk - der er karakteriseret ved et plantesam- nord og mod skolens udearealer. På de lavtliggende plantebælte, der består af træer og blandet opvækst. fund dannet over mere eller mindre åbnet vand og områder i slugten er et tekniske bassin til opsamling af uden rødder til bunden. En hængesæk er således et vand. Bassinet har en fast kant. Slugten er et af de få Anbefaling: Området er i dag meget åbent. Der kan flydende plantedække af sammenfiltrede rødder. Om- steder, hvor der er et åbent kig til naboområderne. her arbejdes med at gøre plantebæltet mere ensartet, rådet opleves som et naturområde i nær tilknytning til så det skaber en grøn ramme og overgang mellem Den indre skov. Anbefaling: Det åbne landskabsstrøg bør bevares, Jonstruplejren og de omkringliggende boligområder. og der kan her arbejdes med at skabe bedre samspil Der kan indarbejdes plads til mere vand i området og Anbefaling: Habitaten bør bevare sine naturværdier, mellem landskabet i Jonstruplejren og skoleområdet. skabes et øget samspil mellem de eksisterende bebyg- men der bør åbnes op i beplantningen, så der opnås et I det omfang det er muligt, kan det tekniske bassin gelser i omgivelserne og de nye boligområder. kig på tværs af søen. Der kan ligeledes åbnes med sti- udformes som en sø eller lavning, så det spiller bedre er og adgang i det omfang det er muligt under hensyn sammen med landskabet. til naturværdierne. Færdsel i området kan styres med stier og træbroer af hensyn til naturværdierne. 10 11 12 20 BEVARINGSVÆRDIG BEPLANTING

BEVARINGSVÆRDIGE TRÆER ØVRIGE TRÆER AF BETYDNING Anbefaling: Området rummer solitære løvtræer, der er bevarings- Ud over de bevaringsværdige træer rummer området værdige med deres placering, alder og vækstform. De flere lunde og trægrupper samt enkeltstående træer • De store fuldkronede træer, der store fuldkronede træer giver området karakter og med blandt andet birk og fyr. Disse vurderes ikke som er vurderet bevaringsværdige, grøn identitet. De træer, der er vurderet bevaringsvær- bevaringsværdige, men de kan bevares, hvis de kan bevares og sikres i lokalplanen. dige, er eg og bøg. indgå i de fremtidige boligområder. Navnlig birketræ- Der kan yderligere være levende erne og fyrretræerne giver stedvist området et særligt hegn og trægrupper, der vil blive MARKANTE TRÆER udtryk, og kan give inspiration til de fremtidige plant- sikret i lokalplanen Området rummer markante træer, herunder både løv- ninger i området. træer og fyrretræer, som med deres vækstform eller • Bøg og eg kan fortsat udgøre om- placering tilfører området karakter. Disse træer bør så FREDSKOV rådets dominerende træarter for vidt muligt bevares. Størstedelen af skovområderne er fredsskov. Det de solitære træer - suppleret med betyder, at de som udgangspunkt ikke må fældes eller lind og pil MARKANT BEPLANTNING bebygges. Fredskoven er i dag meget tæt, og der kan Området rummer markante bevoksninger og trægrup- med fordel tyndes ud i skovområderne og indpasses • Der kan plantes nye trægrupper per, der skaber rumlige afgrænsninger og grønne faciliteter. af fyr og birk med inspiration i overgange. Disse bør bevares, hvis det er muligt. områdets eksisterende beplant- ning Nogle steder er der • Skovområderne bør forsat være samlede markante blandet løvskov med varierede beplantninger, der bør skovbryn. Underskoven kan sted- bevares, hvis det er mu- vis ryddes, så terrænet opleves. ligt, som fx græsnings- Der kan skabes flere lysninger skoven på fotoet. og indpasses faciliteter som fx shelters og bålhytter i skovene

• Områdets skove og randbeplant- ning bør opretholdes for at sikre områdets skovpræg. Der kan åbnes med ”kig” ind i området 21

BEVARINGSVÆRDIG BEPLANTNING Øverst: Området rummer flere store solitære Bevaringsværdige træer træer, som er beva- ringsværdige Markante træer Markant beplantning Nederst: De eksisterende Øvrige træer af betydning birkelunde er ikke bevaringsværdige, Fredskov men de kan give inspiration til frem- tidige plantninger i området 22 BIODIVERSITET

NATURKORTLÆGNING Snerre, Mark-frytle og Græsbladet Fladstjerne. Ingen Anbefaling: Der er gennemført en naturkortlægning i området med af de kortlagte arter er rødlistearter. På det lille over- henblik på at undersøge forekomsten af arealer omfat- drev ved søen i områdets sydlige centrale kant mangler • De §3-beskyttede naturtyper skal tet af Naturbeskyttelseslovens §3, fredede og rødli- der pt. information om overdrevsvegetationen - her sikres og levestederne for bilag stede plantearter, yngle- og rasteområder for bilag suppleres med information senere. IV-arter skal sikres og beskyttes IV-arter herunder spidssnudet frø, stor vandsalaman- der og evt. markfirben samt flagermus. I det følgende I kortlægningen er der fundet forekomster af invasive • Der skal sikres økologiske gives kortlægningens resultater i hovedtræk. arter i området fx Japansk Pileurt, Sildig Gyldenris, korridorer for de beskyttede Kæmpe Bjørneklo og Gyvel. Disse arter bør bekæmpes. dyrearter i området, så området §3 BESKYTTEDE NATURTYPER økologiske funktionalitet holdes Den gældende kortlægning viser, at området rummer BILAG IV-ARTER intakt for bilag IV-arterne fire vandhuller/søer, fire moseområder samt to over- Der er fundet stor vandsalamander i to søer og to drevsarealer. Begge overdrev, et vandhul og en mose er moseområder i Jonstruplejren. Stor Vandsalamander • Der ryddes træer og opvækst nyregistreret for Ballerup Kommune, mens en tidligere er internationalt beskyttet via EU’s habitatdirektiv, bilag omkring søerne for at forbedre sø er blevet ændret til en mose og en sø er udgået i IV. Deres levesteder, der knytter sig til våde naturtyper, søernes naturindhold og værdi forhold til de oplysninger der findes på arealinfo. må ikke forstyrres eller ødelægges. Det vil sige, at om- som yngle- og levesteder rådets økologiske funktionalitet skal holdes intakt for Der er yderligere et overdrev, som evt. bliver udpeget artens vedkommende både under og efter anlægspe- • Der kan udarbejdes en samlet som en del af fredskoven, og herved bliver beskyttet jf. rioden. Der er herudover fundet Lille Vandsalamander landskabs- og plejeplan for om- Skovlovens § 28. og Grøn Frø i området. Begge arter er fredet. Der er rådet til de fremtidige grundejer- ikke fundet Spidssnudet Frø i området. foreninger og boligforeninger, så De §3-områder der er beskrevet senere i hæftet under områdets naturværdier sikres og planlægningsmæssige bindinger, indeholder udeluk- Der registreret seks typer flagermus i Jonstruplejren. udvikles ud fra en samlet plan kende de områder, der på tidspunktet for udarbejdel- Flagermus er en bilag IV-art, der skal beskyttes, og med fokus på biodiversitet og sen af dette landskabskatalog var opført som §3-områ- hvis levesteder i fx gamle træer ikke må forstyrres eller naturindhold der på arealinfo. ødelægges. Der er ikke fundet tegn på at flagermus raster i områdets bygninger. Ifølge kortlægningen er PLANTEARTER det sandsynliggjort, at der findes rasteområder for På det store overdrev i områdets østlige del er der flagermus i træer inden for Jonstruplejren og i de fundet følgende følsomme plantearter også kaldet for tilgrænsende haver og skovområder. Hvis der ryddes stjernearter: Vellugtende Gulaks, Bugtet Kløver, Gul lysninger i skovområderne, bør der foretages supple- rende vurderinger. 23

BYGGERI bebyggelsen i landskabet kulturhistoriske spor 26 BEBYGGELSEN I LANDSKABET

BEBYGGELSEN I DAG ger er mange steder med til at danne en grøn ramme Anbefaling: Hovedindtrykket af Jonstruplejrens bygninger er de og ryg omkring bygningerne og forankre dem i områ- gule barakker i en etage der er placeret på og i det dets naturpræg. • Ny bebyggelse bør placeres, så bakkede landskab. Bygningerne ligger i tilknytning den enten understøtter eller er i til den ringformede vej, der binder området sammen. 6 BEBYGGELSESIDENTITETER kontrast til landskabets terræn Området rummer flere bygningstyper, der repræsente- Området kan inddeles i 6 eksisterende bebyggelses- rer forskellige samspil mellem byggeri og landskab. identiteter, som på hver deres måde forholder sig til • Ny bebyggelse bør spille sam- terrænet og beplantningen: Byporten, Gården, Bak- men med eller udfordre den Bygningerne ligger i dag meget forskelligt i terrænet. kebyen, Sportsområdet, Fællesskabet og Plateauet. landskabelige stemning og Nogle steder er terrænet jævnet ud, mens bygningerne Herudover ligger der et fritliggende hus inde i skoven. karakter, der er i området andre steder lægger sig ind i bakkelandskabet. Alle Ingen af de eksisterende bebyggelser er bevaringsvær- bygningerne, på nær den nye politigård, underlægger dige, men den fremtidige bebyggelse kan på samme • Ny bebyggelse bør orientere områdets vejstruktur, hvilket giver en sammenhæng måde forholde sig både til vejstrukturen, landskabet og sig mod mindst et bærende mellem områdets bygninger. Området skovbevoksnin- terrænet. landskabselement - fx en sø, et skovbryn, en indre plads eller et samlingspunkt, så alle bebyggel- ser opnår et samspil til landska- I dag består bebyggel- bet og dets herlighedværdier sen primært af barak- ker. Flere steder ligger • Ny bebyggelse, der danner over- der asfalt omkring gang til det omgivende landskab bebyggelsen eller den eller mellem landskabsområder er omgivet af klippede inden for området, skal forholde plæner. sig til terrænetormen og under- støtte beplantningmønstre, der kan give bebyggelserne karakter og identitet 27

6

5 1

7 4

EKSISTERENDE BEBYGGELSE

1. Byporten 2 2. Gården 3. Sportsområdet 4. Bakkebyen 3 5. Fællesskabet 6. Plateauet 7. Huset i skoven 28 BEBYGGELSEN I LANDSKABET

BYPORTEN GÅRDEN SPORTSOMRÅDET Området ligger omkring adgangsvejen til Jonstrup- Området med gården består dels af de ældre gule ba- Området består at en klippet boldbane omgivet af en lejren og er kendetegnet ved de gule barakbygninger rakbygninger og af en nyere bygning. Den nye bygning løbebane. Omkring Sportsområdet er der en markant i en etage ud til vejene. Særligt for Byporten er, at det bryder med områdets struktur, idet bygningen går på skovbevoksning, som understreger områdets form. På kobler Jonstruplejren bymæssigt på den øvrige by. I tværs af den ringformede vej og leder vejen uden om et hævet plateau mod nordøst ligger en sportshal samt den vestlige del ligger bygningerne rytmisk med deres bygningen i et nyt tracé. Området har en lukket karak- bygninger med omklædningsfaciliteter. Mod vejen er gavle ud mod vejen i et terræn der falder mod nord. ter omkring et indre rum med et søområde. området omgivet af et blandet bælte af større løvtræer Området har i forhold til de øvrige områder et ”by- og enkelte fyrretræer. mæssigt” udtryk med de tætliggende barakker, meget Anbefaling: Hvis ikke den nye bygning er rentabel at belægning, klippede græsrabatter og lidt beplantning. bevare, kan den med fordel fjernes, så den oprindelige Anbefaling: Den eksisterende hal kan evt. indgå i for- Området er præget af skovkanter mod nord og mod øst vejstruktur kan genoprettes. I området kan søen spille bindelse med midlertidige aktiviteter i området, fx som i Grønningen. en central rolle som midtpunkt ”gadekæret” i et større mødested, aktivitets- og fælleshus for hele området. fællesskab af bebyggelser. Hallen kan evt. tilbygges med nye fælleslokaler, institu- Anbefaling: De fremtidige bygninger kan lade sig inspi- tionslokaler eller lign. Faciliteterne kan også udvikles, rere af det tætte og bymæssige udtryk, så der dannes så de henvender sig til en bredere brugergruppe uden en ”bygade” med torve, som danner port til området. for Jonstruplejren.

1 2 3 29

BAKKEBYEN FÆLLESSKABET PLATEAUET I Bakkebyen ligger lange gule barakbygninger i en Området rummer fællesfaciliteter som kantinebyg- Området består af 4 gule barakbygninger med gavlene etage i klippede græsbakker oppe i terrænet mod øst ningen og varmecentralens bygninger og skorsten. mod vejen placeret i et fladt terræn. Nord for bygning- set fra vejen. Bygningerne ligger med skov og randbe- Områdets terræn er jævnt, og der er flere enkeltståen- erne danner skoven en markant ramme ombygning- plantning i ryggen øst for bebyggelsen. Bebyggelsen de løvtræer og fyrretræer samt lunde af bl.a. birk, der erne, og giver oplevelsen af at bygningerne ligger i består af en nordlig og en sydlig del, adskilt af en åben omgiver bygningerne. Vest for bygningerne har om- skovbrynet. græsflade med en helikopterlandingsplads. Langs rådet - Habitaten - en mere ”vild” karakter med store vejen står enkeltstående træer i græsbakkerne. træer, naturområder og en sø. Anbefaling: På plateauet kan en ny bebyggelse både skabe indblik til skoven og samtidig være med til at Anbefaling: Landskabet som kiler sig ind imellem byg- Anbefaling: Det er væsentligt at der skabes en grøn understrege det ringformede vejforløb. ningerne og opdeler området i to dele bør fastholdes. sammenhæng mellem landskabet i grønningen i Dette så landskabet også i en fremtidig bebyggelse kan midenten af Jonstruplejren og landskabet i Jonstrup- trækkes helt ind i bebyggelsen og Grønningen. lejrens østlige kant. Naturområdet og søen bør kun omgives med bebyggelser, der også levner plads til, at landskabet kan smyge sig ind imellem husene. En bebyggelse som på uformel vis inviterer alle ind i fæl- lesskabet i grønningen midt i Jonstruplejren. . 4 5 6 30 KULTURHISTORISKE SPOR

DE MILITÆRE SPOR I LANDSKABET Anbefaling: Sporene fra den gamle kaserne er med til at fortælle Langs med skovkanten mod nord løber et stendige, der stedets historie. Den markante vejstruktur vidner om markerer grænsen til Jonstrup Vang Skov. Stendiget • Bevaring af den gennemgående en praktisk tilgang til området og en klar struktur, som er beskyttet i følge museumsloven, men udgør også en vej - ”ringvejen” - kan sikre både har dannet områdets rygrad, og hvorom de forskellige spændende markering af de gamle ejerforhold og skel en kulturhistorisk fortælling i bygninger og faciliteter i det militære område er blevet i landskabet. området og kan samtidig reduce- placeret. re behovet for at terrænregulere I BEBYGGELSEN området yderligere Inde i området fortæller mindre elementer og spor Området indeholder ingen bevaringsværdig bebyggel- mere beskedne historier om, hvordan området er se. Der er enkelte spor og strukturer, der kan danne • Bevaring af de kulturhistoriske blevet anvendt. Mod øst ligger i dag en helikopterlan- afsæt for områdets fremtidige bebyggelse. Ikke mindst spor fra den militære anvendelse dingsplads. Mod vest er en lille benzinstation og værk- samspillet mellem bebyggelse og terræn. Områdets af området kan tilføre området stedsramper til biler. Inde i den indre skov i Grønningen eksisterende bygninger kan overvejes bevaret, hvis det en historisk dybde og bidrage ligger et gammelt hus alene i skoven. i projektudviklingen viser sig at være fordelagtigt. med oplevelser i området, som kan styrke områdets nye identitet som boligområde Diget langs områdets • Områdets karakteristiske far- kant. Fra Jonstruplejren ver med de gule barakker med fører en stiforbindelse grønne porte og sorte tage kan gennem diget og ud til inspirere til farvevalg i udvalgte Jonstrup Vang. nye boligbebyggelser 31

1 2 3

1

2

KULTURHISTORISKE SPOR Øverst: 1. Det tidligere tankan- læg er en fin bygning Militære spor med spor tilbage til Stendige områdets anvendelse.

Vejstruktur Nederst: 2. Midt i området ligger et ”hus i skoven”, som evt. kan rumme en ny funktion. Bebyggelsen er desværre i forfald.

FORUDSÆTNINGER OG MULIGHEDER bindinger klimatilpasning principper for landskab 34 BINDINGER OG FORTÆLLINGER

SKOVBYGGELINJE til §3-områder. I området er der beskyttede arter: Stor Anbefaling: Fredskoven afkaster en 300 m skovbyggelinje, som skal Vandsalamander og diverse flagermus (NBL § 29a). Om- ophæves, hvis området skal udvikles til boligformål rådets økologiske funktion for disse arter skal oprethol- • Det er en forudsætning at skov- des, herunder må deres levesteder ikke forstyrres eller byggelinjen ophæves i området NATURA 2000 ødelægges. før end der kan bebygges Området nord for Jonstruplejren, som grænser op til projektområdet, er udpeget som Natura 2000 område KULTURHISTORISKE INTERESSER • § 3-områderne forbedres. Søerne og er beskyttet efter habitatdirektivet. Det er væsent- Der er et stendige i områdets nordlige afgræsning i kan renses op og områderne ligt, at udviklingen i Jonstruplejren ikke vil have en skellinjen til Jonstrup Vang. Stendiget er beskyttet og omkring søerne kan plejes negativ påvirkning af Natura 2000 området. må ikke ændres. Der er et fortidsminde nord for områ- det, som afkaster en 100 meter beskyttelseszone, som • Overdrevsarealerne friholdes FINGERPLAN 2019 skal respekteres. Herudover har Kroppedal Museum for bebyggelse. Derved sikres Området umiddelbart nord og øst for Jonstruplejren, afgrænset et område, der vurderes at kunne indeholde overdrevskarakteren og flora- som grænser op til området, er udpeget som grøn kile arkæologiske interesser. Museet skal kontaktes, hvis en, og der opretholdes en grøn i Fingerplanen. Det betyder blandt andet, at området arealet skal undergå anlægsarbejde. overgangszone til Natura 2000 ikke må inddrages til byzone, og at områderne skal området nord for projektområdet forbeholdes ikke bymæssig friluftsanvendelse. LEDNINGER OG FORSYNING I Jonstruplejren er et regn- og spildevandsstik i den • Fredsskovområdernes bibe- FREDSKOV vestlige del af området. Området er i dag separatkloake- holdes. Der kan i mindre grad Størstedelen af skoven i Jonstruplejren er fredskov. Det ret. Der løber en gasledning gennem området. Området justeres på afgrænsningerne af betyder, at skovområderne ikke må fældes eller be- er forsynet med fjernvarme. den eksisterende fredskov, hvis bygges. Fældes der fredskov, skal der genplantes nye der etableres arealer med erstat- områder med skov. Naturtyper, der ligger i fredskov, er STØJ ningsskov beskyttede uanset størrelse, jf. Skovlovens § 28. Området er akkurat støjbelastet ved indgangen til Jon- struplejren fra vejtrafik ved Måløvgårdsvej/Jonstrupvej. NATURBESKYTTELSE Det skal i den videre planlægning vurderes, i hvilket Området indeholder seks søer og to moser, der er be- omfang den nye brug af arealet til boligområde vil med- skyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Det be­tyder, føre øget trafik, og derved også øget støj samt om det vil at tilstanden af naturtyperne ikke må ændres uden medføre behov for støjdæmpning. dispensation. Det gælder også tilledning af regnvand. Der er foretaget en kortlægning af områdets naturind- OSD-OMRÅDE hold, der kan bevirke at yderligere arealer udpeges Området er område med særlige drikkevandsinteresser. 35

NATURINTERESSER KULTURHISTORISKE INTERESSER

Natura 2000 § 3-områderne, der er vist på Arkæologisk interesseområde kortet, svarer til de områder, Fredskov der på tidspunktet for udarbej- Sten- og jorddige Skovbyggelinje delsen af landskabskataloget lå Fredet fortidsminde med på arealinfo. §3 områder Sø 100 m beskyttelseszone §3 område Mose 36 KLIMATILPASNING OG FORTÆLLINGER

KLIMALØSNINGER Anbefaling: Vand er et vigtigt element i området og skal også være Vejene kan indgå som mulig forsinkelse og afledning det i fremtiden. De eksisterende sø og lavninger der af regnvandet. Vejvandet kan evt. renses og ledes til • Området udvikles med fokus på ikke er §3-beskyttede kan anvendes til at klimatilpasse områdets lavninger, hvis det er muligt af hensyn til na- bæredygtige løsninger området. Ligesom der kan tænkes i nye kreative kli- turværdierne. Ved at anvende overfladevandet og inte- maløsninger for at nedbringe risikoen for, at der sker grere det i områdets våde naturområder, kan det indgå • Regnvand nedsives, hvor det er oversvømmelser i fremtiden. som en rekreativ og visuel gevinst i området. Vandets muligt. Hvor nedsivning ikker er strømningsveje kan styres ved fx mindre terrænregule- muligt opsamles, genanvendes Jonstruplejren ligger i et område, der er både egnet ringer eller høje kantstene mv. eller renses vandet og kan evt. og uegnet til nedsivning. Alt regnvand i området bør i ledes til områdets søer fremtiden enten nedsives, forsinkes og/eller opsam- LAVNINGER les. Vandet kan bruges landskabeligt til at forskønne Områdets lavninger er en ressource i målet om at • Der indarbejdes smukke og frem- området, forbedre naturområderne eller skabe nye klimatilpasse og fremtidssikre det kommende bolig- synede løsninger til håndtering rekreative værdier. Vandet kan også genanvendes til fx område. Det er dog væsentligt, at alle løsninger tager af vand i området toiletskyl eller havevanding. hensyn til områdets dyre- og planteliv og sikrer natur- tilstanden i området. • Vandet anvendes til at styrke I det nye boligområde kan andelen af befæstet areal områdets våde naturområder og begrænses, og der kan anvendes permeable overflader EKSTREME REGNHÆNDELSER rekreative indhold på fx parkeringsarealer. Der kan arbejdes med at for- Bluespotkort over området viser, at der ved store regn- sinke regnvandet ved en række kreative og fremsynede hændelser i dag sker opstuvninger af vand i Jonstrup- LAR-løsninger fx grønne tage, regnvandsrender, nye lejren. Samtidig med at der sker opstuvning internt i søområder mv. Jonstruplejren påvirker vandet i området også arealer med vand uden for Jonstruplejren. Det gør det væsent- ligt at håndtere regnvandet i fremtiden. 37

BLUESPOT KORT

Søer

Områder hvor der ifølge bluespotkort vil være risiko for opstuvning af regn- vand ved ekstrem- regn 38 PRINCIPPER FOR LANDSKAB FASTHOLD SKOVKARAKTEREN Områdets bærende grønne karakter er skovene. De indrammer området, skaber sammenhæng til omgivelserne og danner en indre grøn kerne. Ved at fastholde skovudtrykket vil det nye boligområde fra start have en gennem- gående grøn identitet og mangfoldige rekreative muligheder Brug af principper: BESKYT NATURVÆRDIERNE SOM ET FÆLLES GODE • Principperne for landskab bygger Områdets værdifulde naturområder sikrer en høj biodiversitet og giver varierede naturoplevelser. Gør det til en del på landskabskatalogets anbefa- af områdets identitet og fælles ansvar at sikre biodiversiteten og de beskyttede arter - også selv om naturområ- linger og skal give inspiration til, derne ligger i et boligkvarter hvordan områdets grønne og blå værdier kan videreføres i områ- GØR VANDET TIL EN GEVINST dets fremtidige anvendelse som Mere vand i lavninger, etablering af nye vådområder og omåder der periodevis kan opsamle regnvand løser både boligområde fremtidens klimaudfordringer, og skaber nye attraktioner i området, så der er smukt at bo

• Ud over de landskabelige prin- SKAB ÅBNE KANTER OG NYE SAMMENHÆNGE cipper kan der i det fremtidge Overgangene til omgivelserne åbnes op både fysisk og visuelt, så det der før var ”lukket land” bliver nye attraktive boligområde arbejdes med en ”genveje” eller stiforbindelser for naboerne, fx når de skal ud i naturen eller have børnene sikkert i skole række nye tiltag, der kan gøre områdets landskabelige kvalite- TILPAS VEJENE TIL LANDSKABET ter mere tilgængelige og synlige Områdets naturkarakter kan understøttes ved at sikre, at vejene underlægger sig terrænet, og at vejudlæg og i fremtiden vejdesign bliver mindre teknisk og mere beskedent

LAD FORTIDEN GIVE NUTIDEN IDENTITET Sporene fra den gamle kaserne kan fortælle historier i det nye boligområde, hvis de kan indpasses

FASTLÆG EN GRØN STRUKTUR Synliggør områdets fremtidige grønne og blå struktur. Skab en grøn/blå rygrad i området der sikrer alle boligom- råder nære grønne områder og grønne forbindelser helt tæt på

BRUG DE FORSKELLIGE LANDSKABSIDENTITETER Skab bebyggelser, der spiller op til eller omfavner de forskellige landskaber. Styrk landskabernes identitet og rekreative potentialer så de kan bruges som fælles udflugtsmål, der samler og skaber fællesskaber, både i de enkelte bebyggelser, i området som helhed og med omgivelserne.

PLEJ NATUREN Lav en plejeplan for området, der sikrer naturværdierne og levestederne for de beskyttede dyre- og plantearter 39

24 m

30 m 27 m 30 m 33 m

36 m

39 m 36 m 33 m 39 m

39 m

42 m

45 m

42 m

GRØN STRUKTUR 42 m

Grønne kiler

Søer

Grønningen