BYLIV OG HANDEL Hensigten er at forbedre byrumskvaliteterne for med vægt på fodgængere, æstetik, ophold, udfoldelsesmuligheder samt rumlige og arkitektoniske kvaliteter samtidig med, at de nødvendige funktioner, herunder handelslivet og trafikken, respekteres og integreres.

UDGANGSPUNKTET Trafikdæmpning på strøggaden: Udgangspunktet er et analyseprojekt sat i gang i foråret 2007 af Teknik- og Miljøforvaltningen, som en direkte udløber af Handingsplan for Københavns Byrum og i Minimer vejbanens bredde samarbejde med Realdania. Opgaven har været at indsamle viden om strøggaden som typologi og udvikle redskaber, der kan anvendes til forbedring af strøggader i Fodgængerprioriterede plads- og udenfor København. rum på tværs af gaden BYLIVET Københavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtog 10. Styrk alternative ruter for biler juli 2009 ’Metropol For Mennesker’. En vision for det Københavnske Byliv, der også rummer en række kvantita- tive milepæle, der skal nås frem mod år 2015: Luk sidegader

80% skal være tilfredse med muligheden for at deltage i bylivet

20% mere fodgængertrafik

20% mere ophold

Disse kræver for det første en række fysiske tiltag. Men der er også en lang række muligheder for at styrke bylivet, der ikke i samme grad kræver investeringer i fysiske anlæg. En gade er kun rigtig attraktiv at gå på og opholde sig i hvis der er noget at opleve. Noget at se på, noget at købe, god stemning, andre mennesker.

BYLIV Der skal være mulighed for forskellige slags formelle og uformelle mød-e steder. Der er brug for steder til såvel længerevarende ophold på pladser og i parker som steder, der blot fungerer som “meeting-points”. Handels- og kulturlivet er et vigtigt udgangspunkt for et godt byliv, og der skal være mulighed for kommercielle og kunstneriske aktiviteter i byens rum. Københavns fortsatte liv som turistmagnet vil være afhængigt af de tilbud, byen kan give turisterne. Fra Handlingsplan for Københavns byrum HVAD ER STRØGGADEN? Strøggaden er den lokale hovedgade - hverdagsgaden. Den er kompleks - rummer både handel, trafik og rekreative muligheder. Den er det byrum, hvor alle forskellige borgere kan møde hinanden. Og hver strøggade har sin egen identitet.

Det er kompleksiteten og mangfoldig- Det almindelige er noget værd! heden, der er Amagerbrogades styrke og eksistensberettigelse.

Gaden skal være en gade! Der findes mange eksempler på byfor- Et tilgængeligt, aktivt og oentligt nyelse hvor resultatet er en ny gennemdesignet gade, enten med rum mængder af granit og fliser eller kulørte flader og kunstgræs.

Hvis gaden bliver for pæn vil der Et totalt ‘remake’ af en gade, mate- riale- og byrumsmæssigt, kan ofte være mange, som ikke længere lede til pæne rum og velfungerende trafikale miljøer, men noget går tabt føler sig velkommen hvad gælder identitet, karakter, stemning. Pludseligt føles alt som et tv-studie-miljø, uvirkeligt, for perfekt. Amagerbrogade skal bibeholde Mange føler sig ikke længere hjemme sin skævhed når gaden bliver for pæn.

HANDELSGADEN Amagerbrogade er først og fremmest en handelsgade. Detailhandelen er den attraktion, der skaber grobund for resten af bylivet. Alibiet for at opholde sig i gaderummet. En mangfoldighed af basale indkøbsmuligheder, der tiltrækker det mest mangfoldige udsnit af kvarterets borgere.

Det er kompleksiteten og mangfoldig- Et væsentligt karaktertræk ved strøg- levende facade, med mange åbninger, heden, der er Amagerbrogades styrke gaden og derved Amagerbrogade, er meget at se på - mange oplevelser. og eksistensberettigelse. de mange forskellige funktioner, der Derfor er der ere gode argumenter skaber en stærk synergi - detailhandel, for at gøre det nemmere for handelsli- Der findes mange eksempler på byfor- værtshuse, frisører, tandlæger og ikke vet at få adgang til det oentlige rum nyelse hvor resultatet er en ny mindst trafik. Man ser et par sko i - fortovet, mellemrummene, plad- gennemdesignet gade, enten med vinduet på vej fra bussen til frisøren, får serne og sidegaderne. Det giver øget mængder af granit og fliser eller sig en øl bagefter og går i ostehandle- omsætning for butikkerne, og ere kulørte flader og kunstgræs. ren nu man alligevel er der. oplevelser for borgerne.

Et totalt ‘remake’ af en gade, mate- Amagerbrogade har i høj grad Kommercielt konkurrerer strøgga- riale- og byrumsmæssigt, kan ofte karakter af at være en den med storcentrene og bycen- [1] lede til pæne rum og velfungerende g a m m e l indfaldsvej til byen, men trene. Det er ’street shopping’ mod trafikale miljøer, men noget går tabt det volumen af motoriseret trafik man ’big box’. Derfor må man styrke de hvad gælder identitet, karakter, ser i dag er umådeligt meget større områder hvor storcentrene har deres stemning. Pludseligt føles alt som et end hvad gaden i sin tid blev anlagt til fordele: tv-studie-miljø, uvirkeligt, for perfekt. at kunne rumme. At styrke - Mange føler sig ikke længere hjemme brogades byliv og handelsliv kræver Tryghed når gaden bliver for pæn. derfor at man dæmpe trafikken, eller i det mindste komme en yderligere Tilgængelighed forværring i forkøbet samtidigt med, at man forbedrer krydsningsmulighe- Tæthed derne. Men måske især forbedre netop de [2] Amagerbrogades butikker spiller elementer, der er strøggadens styrke: netop en stor rolle for gadens identi- tet og stemning, gadens udtryk. Identitet, stemning, mangfoldighed. Butiksfacaderne afgrænser rummet i øjenhøjde. Skaber mangfoldighed og Frit oentligt rum alle kan præge. aktivitetsmuligheder. En basal forud- sætning for en levende gade er en Sammenhæng med resten af byen.

Man kan se to tydelige trends i udviklingen i handelen i dag - Big Box [1] og Street shopping [2]. I begge tilfælde har størrelsen betydning, man sigter hele tiden mod større sammenhængende strukturer. For eksempel Field’s eller handelsgaderne i Indre by. Hvis strøggadernes handelsforudsætnin- ger skal styrkes, må der skabes sammenhængende handelsstrøg - der må findes butikker i stueetagerne, sidegadernes potentiale må styrkes og krydsningsmulighederne forbedres. Handelslokaler Christmas Møllers Plads Amagerbrogade har gode forudsætninger som handelsgade med et meget stort antal butiksloka- ler langs gaden. 182 TOP 20 1 Frisører (31) 2 Læger, praktiserende (29) 385 3 Dametøjsforretninger (27) 722 4 Tandlæger (26) Sundby Kirke 5 Restauranter (22) 6 Pengeinstitutter (15) 117 7 Kiosker (14) Øresundsvej 8 Ejendomshandel (12)

AMAGERCENTRET 9 Pizzeriaer (10) Skønhedsklinikker (10) 349 11 Optikere (9) 12 Smykkeforretninger (8) 13 Bagere og konditorier (7) Sundbyøster Plads Caféer og frokostrestauranter (7) Cafeterier (7) Farvehandlere (7) Supermarkeder og varehuse (7) 18 Solcentre (6) 509 Radio og tv (6) Tømrere og snedkere (6) Kommunegrænsen

= 10 millioner Kilde: krak.dk Omsætning langs Amagerbrogade Bredden på stokken viser omsætning/delstræk- ning. Tallet viser på total omsætning indenfor delstrækning.

Amagerbrogade + Amager Center Field’s

2 250 2 500

Omsætning millioner kroner

Omsætning Amage rbrogade vs Field’s Hvis A-gade + A-centret samarbejdede og funge- - rede som 1 shoppingmiljø kunne det være konkur - rencedygtigt både i størrelse og funktion. TRAFIK Trafikken integreres på de lette trafikanters vilkår - en tryggere og mere oplevelses- rig gade, deregulering af den trafikale verden og fremme af den sociale verden, den selvforklarende gade, der appellerer til folks evne til selvregulering og til social og hensynsfuld adfærd.

Udspillet Metropol for Mennesker sætter det som mål, at fodgængertrafikken og ophold i byens rum begge skal stige med 20% frem mod år 2015.

I Trafikplan for Amager har man registreret trafik-miljøproblemer for det overordnede vejnet på Amager. Amagerbrogade er den klart mest belastede, og slår ud på næsten alle parametre. Det vil sige, at stræknin- gen er uheldsbelastet, har stor barriereeekt, har et uaccep- tabelt støjniveau, et uacceptabelt gennemkørende trafik (50%). Gaden opleves til dels som ubehagelig og utryg at opholde sig på.

Det er dette, der skal imødegås for at nå målsætningerne i Metropol for Mennesker, Handlingsplan for Københavns byrum og Trafikplan for Amager. Vejhierakiplanen i Kom- muneplan 2009 understøtter yderligere dette. Her indfø- res strøggaden som en ny vejklasse, med en hastighed på 30 km/t. Det vil sige lavere hastighed på strøggaden end på de tilsluttende småveje.

Hvordan kom du til Amagerbrogade idag? (1261 st interviewede) Vejhierarki, scenarie C Motorveje 13% Overordnede veje, Kbh.´s Amt Øvrige regionale veje Trafikmål: BIL Fordelingsgader Eksisterende erhvervsområder, 1998 Bydelsgader Byudviklingsområder

Trakplan for Amager Kort over det planlagte vejhieraki på Amager, dvs. alternative ruter til den trak, der ønskes 87% ernet fra Amagerbrogade. Rummer i alt ca. 45 GÅENDE især mindre, individuelle projekter og indsat- ser, af hvilke ca. 70% er udført pr. januar 2009. CYKEL BUS METRO ANDET Trafikintensitet og trafikflow

tirsdag kl 17.00 lørdag kl 12.00

Tra kintensitet Tra kprincip ingen - lidt trafik Ved at nedlægge lysregulering og vejtilsutninger hvor det er muligt, minimeres antallet af stop i middel trafikken. Pladsrum med fodgængerprioritet på meget - trafikken står helt stille/i kø tværs af gaden fungerer i stedet for busluser, Trakafvikling i kryds bump og lignende. Derved skabes et langt mere god trafikafvikling middel lyskryds som bevares dårlig trafikafvikling lyskryds som kan tages bort PARKERING

09:00 - 18:00 30 MIN PARKERING 18:00 - 09:00 BOLIGPARKERING

00:00 - 24:00 BOLIGPARKERING

Tilgængelig korttidsparkering vil altid være vigtig for strøggaden. På en handelsgade er gode parkerings- forhold en forudsætning for at fl ytte varer.

SIDEGADER LÆSSEZONER Sidegadernes potentiale I sidegaderne indrages de fem I sidegaderne oprettes læssezoner I mange tilfælde er der for lidt plads til første pladser til korttidsparkering i sidestilet med korttidsparkering. Det siddepladser, parkering, leg med mere på dagtimerne. Dette er en forudsætning er vigtigt for butikkerne at der er strøggaderne. At bruge sidegaderne til dette, for et varieret handelsliv, og styrker minimal afstand til disse. når der er for lidt plads, frigør både plads på strøggaderne, men giver også mulighed for at gadens attraktionsværdi for menne- aktivere sidegaderne sker uden for nærområdet – hvilket er FLEKSIBLE FORHOLD et væsentligt mål for hele projektet. Det fl eksible fortovsareal og dele af cykelstien kunne uden for myldreti- PÅ AMAGERBROGADE den benyttes til varelevering, samt af- P-pladser på selv Amagerbrogade er og påstigning for gangbesværede. En en mulighed hvor gaden er meget bred kortvarig og delvis forhindring vil ikke - dvs. over ca. 25 m. være et problem i et hensynsfuldt trakmiljø. At dette kan lade sig gøre P-pladser ud for apotek og lægeprak- forudsætter dog netop , at gaden er sis, hvor gangbesværede mennesker blevet udformet efter ’shared må færdes af nødvendighed, er space’-principper. Dette i en grad så det meget ønskeligt. nødvendige rolige og eksible trak- billede er opnået. R KO

P TTIDS

PARKERING TILGÆNGELIGHED ARKERING CYKELSTI

CYKELSTI

FLEKSIBEL ZONE VEJBANE

PARKERING k r m f s n c m i br f I o KA f A f I m en tungkuertmed. k o o o u k f en y u gs em o k r r r el et o r t s l u n es s l N e å e r t a g t å h a l c n e n is s em im T t m n en lå k f y o d e o en - h S t g f u k l k et er r s n T d r et v l o n s i d ø o E d a u s t e g es t en el er e ov e N o r t f e i h h n g f l d er l a p o v p gad er g m f a t a k o p r o , å m er n h k i r r e n l e er b o dl a æ s r ø o en er s er d m g a k y o r d si j er d d sn el . d r , i p s u el n a d n i s e t bø pi s i n c i m em e e t i g e E , o e n d r n . v e v l a g a g d m l i l o g æ gad D en g er enr d p . m er t r g r et e e k r er i g E n æn t a n o t er ped i r g n u fi o m v er , en m , v d er e el k e n t s en n er n el m f d el er o t i o em b a g l m l i e å 2.5 cm e t r l g g l t g e o r s m e er m fl r ka æn e . ø t t . m . æ i k ek g p n d er i r e a l m z e et n ø er u a n d D o , s si si n s t t r r f d o er s m e k . s b d ek t a m f p d e d g t er e o en en en en el n n

et et n a a s r t s e e e k

t t r - . a l l h a e i g

b m T N A t m l 1 a i r a g : ILG ø r å 1 , u g e r b h 0 r r d et e n ti ej ed d b Æ e r et d l m s s k r N sr t et o i r t æ n a g G k a u e o n o t m E t rdi k læ eg r kket benet eller har eller benet kket er s L m e k e I r . G e n d i en er en d er H k s e t o E e e f u r f t D v ø s o er f er n g S o r et r o f RUT gad r er o g K t ø r i t n b l æn t er E en et i a en l R g gæn b l k a læd h l ø e e f a s r s v t . t g i i r s n l ø d el Æl gæn a s g e et m i g ga K m h d h o f g e d el m en o r e- d e e e - r , . BYRUM Byrummet. Gaderummet. Dette er strategiens sigte. Amagerbrogades langstrakte gaderum. Hvor man bevæger sig, målrettet eller slentrende. Tiltrukket af den mang- foldighed af funktioner og aktivitet, der kendetegner netop Amagerbrogade. Stop- per op, handler ind og hænger ud.

Det har været målet at udvikle ’total make-over’, der er behov for. Det Amager og Amagerbrogade end for konkrete byrumsmæssige indsatser, er nogle meget basale behov de fleste andre kvarterer. Men det blev tydeligt, der kan benyttes til at styrke Amager- borgere ønsker dækket – mulighed for at den lokale identitet spiller en brogade, og igennem disse at at sidde, mulighed for at krydse gaden, væsentlig rolle for hvordan en gade programmere gaden så den kan mere mulighed for at passere uhindret ad opleves, og at dette er en kvalitet og end i dag. Aktivere gaderummet. Det fortovet, en smule dæmpning af attraktion. har derfor måttet handle om at skabe trafikken, bedre forhold for cykler, nogle basale rum og rammer for gode indkøbsmuligheder. INDSATSER aktivitet og ophold. Strategiens byrumsmæssige ind- Noget der blev klart gennem dialogen satser befinder sig på tre niveauer: BORGERDIALOG er, at Amagerbrogade er noget særligt. Gader, Pladsrum og minipladser. På Udviklingen af byrumskonceptet er Rummer en særlig ånd og en særlig forskellig vis medvirker de til at dæmpe sket på baggrund af en lang dialog selvforståelse, som også invandrere og trafikken og udvide rammerne for med borgerne på Amager. Herigennem tilflyttere i høj grad bliver en del af. byliv i gaderummet. blev det hurtigt klart at det ikke er et Dette er måske mere udtalt omkring

Strøggaden indeles i GADE, PLADSRUM og MINI PLADSER.

GADEN skal facilitere de trafikale behov

PLADSRU M fungerer som samlingspunkt for et større område

MINIPLADSER er uformelle mødesteder langs med gaden

GADETYPER Amagerbrogade kan inddeles i tre overordnede strækninger, der kendetegnes ved ændring i gadens bredde, forskelle i trakmængden og skift i den omkringlig- gende bystruktur. Der er derfor udviklet tre forskellige eksempler på inddeling af gaden.

Den Urbane Boulevard

For at forbedre vilkårene for strøgga- derne som handels- og hverdagsgader behøver vi lidt mere plads for gående og cyklister

Brogaden

Forstadsboulevarden

Fortovsareal Tommefingerreglen er at 80 250 50 der skal være plads til vareudstilling/udeserverig, ideelt minimum 380 cm plads til at stoppe op og se på varer, plads til en rullestol/barnevogn, plads til en der går forbi, plads til inventar = 380 cm Den Urbane Boulevard Christmas Møllers Plads -

Den nordligste ende kaldes ”Den gode ende”. Her er lavere omsætning og færre fodgængere og biler, men stort potentia-le. Gaden er her ca. 25, 5 m. bred. Dette muliggør et asymetrisk gadeprofil, hvor fortovet er 4 m i skyggesiden og op til 7 m i solsiden. Et så bredt areal, med rela-tivt megen sol giver helt nye muligheder for anven- delse. Plads til borde, til boder, til korttidsparkering og træer. Målet er at gøre denne erne ende af gaden, der ender lidt blindt, til en yderst levende og attraktiv destination i sig selv. Brogaden Holmbladsgade – Tycho Brahes Allé

Dette er den centrale del af Amager- brogade, hvor butikkerne har størst omsætning. Gaden er her ca. 18 m. bred. Fortovet kan her blive 3,5 m. bredt mod 2,5-2,75 m. i dag. Målet er Amagerbrogade, som vi kender den i dag, men med flere mennesker, varer, siddemuligheder og bedre krydsnings- muligheder. Forstadsboulevarden Tycho Brahes Allé – Sundby Vester Plads

Den ydre del af Amagerbrogade. Kan i nogen grad sammenlignes med andre strøggader i byens periferi, fx. Jernbane Allé i Vanløse. Kendetegnet ved at det hovedsageligt kun er bygningerne ud til selve strøggaden, der kommer over to etager. Bag dem er der villakvarterer og rækkehuse. Det vil sige at befolkningsgrundlaget i nærområdet er så lille, at butikkerne må samle sig i klynger for at skabe liv og synergi. PLADSRUM

Skabe nogle større mødesteder og fi xpunkter, på en strækning hvor dette ikke fi ndes. Nogle steder, der rummer de kvaliteter og indbyder til det liv, der fi ndes i et klassisk urbant pladsrum.

Pladsrum tager i alle tilfælde shared spaces – integrerede trafi udgangspunkt i et specifi kt rumligt og krum – i strategien. Den motorise- funktionelt potentiale, der i forvejen er rede trafi k må gerne bevæge sig til stede. Ideen er at udvide dette igennem, men det må ske på fodgæn- eksisterende rum hen over vejbanen. gernes præmisser. Pladserne markeres Derved skaber man et fodgængerprio- ved et skift i belægningen og ved at riteret areal, der dæmper trafi kken og fortovsniveauet går ud over cykelsti nedbryder gadens i stedet for vejbump, og vejbane. Cykelstierne vil dog være heller og bussluser. Disse trafi kdæm- markerede i belægningen. pende pladsrum er de egentlige

SHARED SPACE Shared Space-filosofien arbejder med en udformning af vores oentlige rum, hvor trafik, ophold og alle andre funktioner er i indbyrdes balance. Dette opnås via designet og indretningen af by- og trafikrummet. Ikke gennem tekniske løsninger som regler og skiltning. Skiltning man ved, trafikanter er tilbøjelige til at overse og ikke nødven- digvis kender betydningen af. Tycho Brahes plads Amagerbrogade / Tycho Brahes Allé SUNDBY KIRKE PLADS Området omkring Sundby Kirke, der også indbefatter Oliebladsvej, rummer et stort potentiale for at blive

SAFE SPACE SHARED SPACE SAFE SPACE Amagerbrogades helt centrale rum. Ideen er blevet nævnt som et stort ønske af borgere på alle møder, der har været afholdt i forbindelse med projek- tet. Udformningen af pladsen og de tilhørende funktioner og aktiviteter, skal harmonere med kirken og dens formål. En mulighed kunne være en lommepark - som en oase, hvor man FORTOV CYKELSTI KØREBANE CYKELSTI FORTOV kan træde væk fra den travle handels- gade. En pause, hvor man kan sætte sig og dvæle. Den afgrænsning, der er nødvendig for tidspunkter med kirke- lige handlinger, skabes med beplant- OVERGANG FRA VEJ TIL PLADS vige, og giver blinde med førehunde, ning og niveauforskelle i stedet for Udformningen af overgangen fra ældre og børn de tryggeste rammer hegn. Således kan man skabe et endnu trafikareal til fodgængerprioriteret for krydsning. smukkere rum omkring kirken. areal er meget væsentligt. Den her viste model er gennemtænkt med Herefter kører bilisten op på fortovsni- trafiksikkerhed og tilgængelighed for veauet og -belægningen. Her deles svage grupper for øje. Bilisten mødes pladsen med fodgængere og cyklister. først af en fodgængerovergang med Langs facaderne er et markeret ’safe en helle fremskudt i forhold til selve space’ for fodgængere. pladsen. Dette forpligter bilisten til at MINIPLADSER Minipladsernes funktion er at skabe fl ere opholdsmuligheder samt aktivere gaden. Minipladserne fungerer som hverdagens mødesteder, og det er her man placerer grønne elementer, kunst, legemuligheder - alt efter hvad det enkelte sted indbyder til.

k øbenhavnerbænke k unst leg grønt

mulig programmering af en miniplads

Miniplads langs med gaden. Amagerbrogade 108

Minipladser udvikles med hensyn til hvad der er bag facaden

?

Løsninger tilpasset det specikke sted

Et byrum som kan ere ting passer for ere mennesker

Miniplads ved en sidegade. Amagerbrogade/Hollænderdybet