Tuse Kirke Tuse Herred

Fig. 1. Kirkegardsportalen og kirken, set fra øst. NE fot. 1954. — Churchyard gate and church seen from the east. TUSE KIRKE TUSE HERRED Tuse var i middelalderen et biskoppeligt len, og i borg,7 hvortil den hørte indtil overgangen til selv Roskildebispens jordebog er kirken ansat til seks eje.8 øre.1 1555 bestemtes det, at kirken skulle være an Møntfund. 1932-33 fandtes på kirkegården 29 dan neks til Holbæk sognekirke; 2 men 1567,3 da sognet ske fra Erik Men ved til Christoffer II, og 1934 ni havde 30 tiendeydere, nævnes den som anneks til Erik Menved. Efter registrering deponeret på Hol Butterup (s. 59). Dette forhold har bestået siden da, bæk Museum. 9 ligesom kaldsretten har været fælles. Patronatsretten ansås o. 1666 for kongelig.4 1688-1753 var kirketien Kirken og den beskedne landsby ligger på no den henlagt til konrektorembedet ved Roskilde skole genlunde fladt terræn, som vestover falder (jfr. †klokker), sidstnævnte år erstattet med et fix- um. 5 1802 solgtes kirken ved offentlig auktion til jævnt mod engene ved Tuse å. Byen gennem kammerherre Castenskjold til Hagestedgaard. 6 Mel skæres af Holbæk-Kalundborg landevejen, lem 1867 og -69 solgtes kirken til baroniet Løven som 1809-10 udvidedes 10 på strækningen mel 588 TUSE HERRED lem kirke og kro på bekostning af kirkegårdens Stengærdet har bevaret beplantningen af nordligste del. 11 Ønsket om en af staten betalt tjørn, og ved korgavlen står et par graner. erstatning for det ved landevej ens regulering Hovedindgangen i øst er en senmiddelalder mistede areal førte til stridigheder med efterføl lig portal med køreport og fodgængerlåge gende retssag, som først afsluttedes 1840, da (fig. 1). Materialet er store sten over mark kirkeejeren bekostede en udvidelse mod vest. 12 stenssyld, og kamtakkerne afdækkes af munke I vort århundrede, muligvis engang i 1920’rne, og nonner. Åbningerne er ud- og indvendigt er kirkegården udvidet mod syd. 13 falsede: fodgængerlågen er fladbuet, mens kø Kirkegårdens hegn og indgange. Ældst er reporten har rundbue, som synes ommuret hegnsmurene i øst og på den del af sydskellet, sammen med dele af kammen. Toptinden over hvor kirkegården ikke er udvidet. På begge lågen har udvendig fire smalle højblændinger, strækninger er muren af store sten, hvilende på indvendig en enkelt med vandret falset afdæk en kraftig, til dels fremspringende markstens ning. Den ommurede kamtak over porten har syld. Murene kan gå tilbage til senmiddelalde udvendig cirkelblænding, mens der mod kirke ren, men er utvivlsomt ombygget i yngre tid. gården er tre høj blændinger med aftrappet stik. Således blev ringmuren om hele kirkegården En fortanding på portalens udvendige side syd omlagt 1692,14 og 1756 repareredes murene for fodgængerlågen kan stå i forbindelse med mod øst og syd som følge af skader opstået ved de †huse, der endnu 1862 fandtes bygget op til »den store ildebrand«. Begge mure står nu ringmuren ved porten. 16 hvidkalket og med afdækning af røde vinge I nord, på grænsen mellem stengærdet fra sten, som i øst har udadvendt fald. På den gam 1810 og vestudvidelsen fra 1840, er en fladbuet, le kirkegårds nordside er terrænet befæstet med ud- og indvendigt falset låge med vandret kam et svært stendige, opsat 1810 i forbindelse med og afdækning af røde vingesten. Materialet er vejreguleringen. 15 De øvrige hegnsmure er af store sten, som kan stamme fra den murede nyere dato, opført af små gule sten og hvidte †låge, som 1815 og antagelig indtil vestudvidel de, med afdækning af røde vingetegl. De er sen stod i den gamle kirkegårds nordvestre formentlig samtidige med den yngste udvidelse hjørne. Denne låge nævnes tidligst 1692. 14 U- og afløser for vestforlængelsens vedkommende middelbart vest for den nuværende nordre låge et †stendige fra 1840. findes en indkørsel til den udvidede kirkegård. Fig. 2. Plan. 1:300. Målt af MB 1960, tegnet af Marianne Nielsen 1982. Signaturforklaring s. 9. - Ground-plan. Key on p. 9. TUSE KIRKE 589 Fig. 3. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1978. -Exterior seen from the south-east. Den er samtidig med murene, og dette gælder Uden for kirkegården, ved østsiden af den tillige en låge midt i vestmuren samt to låger i søndre udvidelse, er opført et nødtørftshus. Ma østsiden af kirkegårdens søndre udvidelse. terialet er store sten, formentlig fra den gamle Samtlige porte og låger lukkes af sortmalede kirkegårds sydmur, der blev nedrevet ved ud tremmefløje af nyere dato. - Den vestlige ind videlsen. Skuret, som har halvtag, er nu ude af gangs †rist nævnes 1692 14 og atter 1702, da mu brug, efter at man 1981 på grunden mellem ren under risten fornyedes. 1695 omtales en ny kirkegårdens vestmur og graverboligen har op rist. ført en hvidkalket bygning med saddeltag af Bygninger m.m. på kirkegården. Et ligkapel er røde vingesten, som rummer toiletter, redskabs formentlig i 1900’rnes første fjerdedel opført rum og kontor. vestligst på den gamle kirkegårds vestudvidel Et brolagt fortov omkring kirken er tilsynela se.17 Stilen er stilfærdig nygotik med kamtak- dende anlagt kort tid efter bestemmelsen her kede gavle, spidsbuet dør og vinduesstik. Mu om i kirkeloven 1861. rene (af små sten i krydsskifte) står hvidtede, Kirken består af kor og skib fra o. 1200. Her hængt med røde vingetegl. til er i senmiddelalderen føjet et våbenhus og et En †kirkelade er nedrevet 1680-81, da man tårn, af hvilke sidstnævnte er yngst og fra herfra solgte sten til Svinninge kirke (Tuse 1500’rnes første årtier. Orienteringen afviger hrd.). 18 - 1777 omtales en ny †gabestok med til stærkt mod syd. hørende (hals)jern.14 Den oprindelige stenkirke er opført af rå og Danmarks Kirker, Holbæk amt 39 590 TUSE HERRED Fig. 4. Ydre, set fra nordøst. Hude fot. 1904. - Exterior seen from the north-east. især kløvet kamp, suppleret med lidt frådsten, der ler ved indre murflugt 126x56 cm og 68x20 i hovedsagen synes benyttet til enkeltheder cm i lysningen, der sidder 53 cm inden for som vinduesåbninger. Materialet er lagt i regel murflugten. De tilsvarende mål for nordvindu mæssige skifter mellem kvadersatte hjørner, et er 120x50 cm, og 66x18 cm. I nordvinduets der er bevaret i øst. Både ud- og indvendig lysning ses en 1 cm bred rille som et levn efter dækkes fugemørtlen af et pudslag, som udven det blyindfattede vinduesglas, der har været digt, set fra våbenhusloftet er tykt og grusblan- forstærket med to vindjern. Sydvinduets lys det, mens det indvendigt er mindre groft og ning er repareret med tegl. hvidtet. Murhøjden, målt mellem brolægning Af skibets vinduer er nordsidens to samt levn og falsgesims, er 3,6 m ved korets nordøstre af sydsidens vestligste bevaret. Nordsidens ø- hjørne og 4,2 ved skibets. stre, som genåbnedes 1890, måler udvendig Korets altervæg har bevaret sine oprindelige 115x50 cm, indvendig 116x47 cm. Lysnin vinduer i skikkelse af to tætsiddende vinduer af gen, der lukkes af blyindfattet glas, måler gængs romansk form: rundbuede og med smi 73x18 cm. Udvendig sidder buens issepunkt gede sider. Grupperingen er et karakteristisk 45 cm under falsgesimsen. Det vestre vindue er træk i den tidlige teglstensarkitektur og angiver lukket i lysningen og står udvendig som en således en omtrentlig tidsramme for bygge rundbuet niche, der måler 124x58 cm i mur- riet.19 Vinduerne er tilmuret med munkesten flugten og har issepunkt 38 cm under falsge ved ydre murflugt og står som indre nicher sims. Indvendig er det tilmuret ved hvælvslag skjulte bag altertavlen. Det søndre vindue må ningen, men dets buede afdækning er dog syn- TUSE KIRKE 591 lig fra loftsrummet, hvor issepunktet sidder 35 ne fra groft skårne konsolhoveder af kridt? cm under murkronen. De østre karmsider af (fig. 5). I sviklerne omkring sydøstre ribbe er sydsidens vestre vindue, som er ødelagt ved en små rektangulære spygat. - Skibets hvælv hvi ombygning af skibets vestende, ses stadig fra ler på falsede vægpiller, som i østhjørnerne er såvel våbenhusets som skibets lofter. Ingen op forhugget. Pillerne fortsættes uden vederlags- rindelige døre ses længere, men den stærkt om markering i spidse helstens gjord- og skjoldbu dannede syddør sidder antagelig på oprindelig er; ribberne er halvstens, og i en række svikler plads. ses spygat. Indre. Den rundbuede korbue er i det store og I forbindelse med hvælvslagningen er korets hele uændret og har i syd bevaret sit let over flankemure forhøjet med tre skifter munke gribende stik. I korets sydvæg, øst for vinduet, sten, der udvendig afsluttes med falsgesims. ses en gemmeniche. I murflugten måler åbningen Taggavlens forhøjelse er antagelig samtidig 23x28 cm, dybden er 27 cm, og bunden sidder hermed og står med fod- og toptinde. Skibets 30 cm over alterpodium. I begge afsnit synes flankemure og den bevarede østre taggavl er †loftsbjælkerne at have hvilet på murkronen. også forhøjet, omend det ikke nødvendigvis er Korgavlen og skibets østgavl er bevaret. sket samtidig med hvælvslagningen. 21 Flanke Ændringer og tilføjelser. En ombygning af skibets murene har falsgesims, og indvendig andrager vestende iagttages på overvæggen, men er næp højden et par skifter munkesten, suppleret med pe begrænset til murenes øvre dele, som imid marksten. Taggavlens forhøjelse har ni kam lertid er de eneste, der kan iagttages uden se takker, af hvilke de syv smykkes af enkeltstå kundære hvidtelag. Det fremgår heraf, at der er ende eller koblede småblændinger med vandret benyttet munkesten og genanvendte marksten afdækning, der til dels er falset. til flankemurens ombygning, der i syd stræk ker sig helt fra vestvinduet hinsides døren, mens ombygningen i nord kun omfatter de sid Fig. 5. Ribbekonsol i korhvælv (s. 591). NE fot. ste halvanden meter inden vestgavlen. Sidst 1978. -Rib impost of chancel vault. nævnte er antagelig fornyet samtidig med flan kemurene, men er i denne skikkelse næsten helt nedrevet ved tårnets opførelse. Udvendig ses, at den fornyede del af nordsiden forneden er af marksten og foroven af munkesten, idet græn sen mellem materialerne markeres af to bom huller.

Load more