Nr. 45 · Ukioq · vinter 2008 M i ch ael E rf u rt h u Royal Arctic Line atuakkamik ‘Fra Trangraven til Langerak’-mik taaguteqartumik saqqummer- sitsivoq, tamatumunnga pissutaavoq Grønlandshavnenip ammarneqarneraniit ukiut 35-nngor­ nerat. Atuakkiortoq Fjord Riisgaard atuakkap saqqummersinnera malunnartinniarneqarmat ilasseqatigiinnermi atuakkanik atsiuivoq

Royal Arctic Line har udgivet bogen ’Fra Trangraven til Langerak’ i anledning af 35-års dagen for Grønlandshavnens åbning. Forfatteren Fjord Riisgaard signerer bøger i forbindelse med ­lanceringen af bogen

Naqitaq ‘Royal Arctic’ Royal Arctic Line A/S-imit Ilusilersuisoq suliarinnittorlu / Layout og produktion: saqqummersinneqartarpoq. Tegnestuen Tita Bladet ‘Royal Arctic’ udgives af Royal Arctic Line A/S Naqiterisoq / Tryk: Naqitat A/S Naqiterneqartut amerlassusiat/ Oplag 2.600 Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit Royal Arctic Line A/S · Postboks 1580 · 3900 Nuuk [email protected] allaannassaatit Saqqaa / Forside: Oqarasuaat/Telefon +299 34 91 00 · Fax +299 32 35 22 Gratis abonnement kan bestilles på Nuummi umiarsualivimmi sulisartoq [email protected] [email protected] Terminalarbejder på havnen i Nuuk www.royalarcticline.com Assiliisoq / Foto: Lars Svankjær Akisussaasutut aaqqissuisoq/Ansvarsh. red. Ivalo Egede Aaqqiss./Red.: Ivalo Egede, Tina Lynge Schmidt og Jakob Strøm Aaqqissuineq naammassivoq/Red. afsluttet 23. okt. 2008 Kalaalinngorsaaneq

Allaaserinnittoq Ivalo Egede Iv alo E ge d e

Naalakkersuisunut ilaasortaq Kim Kielsen kalaalinngor­ saaneq pillugu isumaanik oqaloqatigaarput

Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakker­ suisoq Kim Kielsen angutaavoq ulapittoq. Inatsisartut ataat­ simiinnerminni uninngagallarput namminersorneq pillugu innuttaasunik ataatsimiititsisoqarniassammat, naalakkersuisut sisamanngornikkut ataatsimeereernerisa kingorna kalaalin­ ngorsaaneq pillugu oqaloqatiginissaa iluatsippoq. Kim Kielsen nammineq umiarsualivimmut orniguppoq, politikkerit akisus­ saaffimminnik qimarratiginnittut qatsulluinnarpai: - Inuiaqa­ tigiinni ineriartornermut akisussaaffitik qimarratigaat, kisian­ ni ingerlaneq tamaat peqataaffigisimavaat. Piffissami sivikit­ suinnarmi Siumut kisimiippoq, sinnerani partiit allat peqataasi­ mapput.

’Qallunaat kalaat’ Oqaloqatigiinneq kalaalinngorsaanermut tunngasuusussaq aallartipparput Kim Kielsenilu nammineq aallartippoq: - Kina tungujortunik kinalu kajortunik iseqarnersoq apeqqutaanngil­ luinnarpooq. Kalaaliviit allanit salliutillugit pineqarnissaat kissaatiginngilarput. Kalaalinngorsaanermi tamanna pineqan­ ngilaq, Kim Kielsen oqarpoq. Nangipporlu: - Sulisorpassuar­ nut maanga nunatsinnut tutillatsiaannartartunut pigin­ naanngorsarneqartarnerannut inuiaqatigiit aningaasarpassuit atortarpaat. Tikisitat taamak taarseraatsigitillugit aningaasat igalaakkut avammut igiinnarneqartarput. Aallaraangata suli­ nertik aamma piginnaanngorsarneqarnertik tunngavigalugu ilisimalersimasaat annaasarpavut.

- Sulisut tikisitat eqqarsaatigalugit, sulisut tigummiinnarnis­ saat sulissutigisariaqarparput maanilu nunami najugaqarni­ arlutik aalajangersimasut pimooruttariaqarpavut, tassani aam­ u ma ‘qallunaat kalannik’ taasakkavut pineqarput, ilisimasaat piginnaasaallu sulinertik tunngavigalugu pigilersimasaat maa­ ni nunami pigiinnassagutsigit. - Sulisut tikisitat suli atorfissaqartittorujussuuvavut ammillu qalipaataa tunngavigalugu assigiinngisitsinermut akerliuvugut, Kim Kielsen oqarpoq

Naalakkersuisut isumaginerlugu suliffeqarfinni namminersorne­ - Vi er stadig dybt afhængige af tilkaldt arbejdskraft, og vi går bestemt rusut pigisaanni pisortat kalaalivinnik taarserneqarnissaat? ikke ind for diskriminering, siger Kim Kielsen

- Siunissami anguniagaavoq suliffeqarfinni namminersorneru­ sut pigisaanni atorfiit qaffasinnerusut tamarmik nunaqavissu­ nik inuttalerneqarnissaat, kisianni pineqartut aatsaat pigin­ naasat pisariaqartut pigippatigit. Ilinniagaqarsimaneq kiisalu misilittagaqarneq pingaarneruvoq kiisalu inuit soorunalumi ilinniarsimasuusariaqarput piginnaasaqarlutillu atorfimmi inissisimassagunik, kisianni aap, siunissami anguniagaavoq atorfiit qaffasinnerusut tamarmik nunaqavissunik inuttaler­ neqarnissaat.

Royal Arctic Line  Royal Arctic Linemi amerlasuunik sulisoqarpugut nunatsinnut umut sisamariarlutik nalunaarfigisassagaatigut sunik piviusu­ nuussimasunik umiarsuaatileqatigiiffimmillu ilungersorlutik ­sul nik iliuuseqarsimanerlutik kalaalinngorsaanermut tamatu­ lissillutik, taakku qaffakkiartornissamut periarfissaqassannginna­ munnga peqataaniarnerminnut, arlalippassuillu iliuuserine­ mik? qarsinnaapput. Soorlu assersuutigalugu takornariartitsiner­ mik suliaqartut atuartunut annernut neqeroorutigisinnaavaat Kim Kielsen ingerlaannaq akivoq: - Qallunaaluanngilavut aasaanerani takornarianik angallassisartutut sulinissannik, soormi aamma taamaassagatta. Sulisut tikisitat atorfissaqartit­ tamatumunnga taarsiullugu ukiukkut atuarnerup ingerlanera­ torujussuuvavut ammillu qalipaataa tunngavigalugu assigiin­ ni tuluttut sukumiisumik ilinniartinneqarsinnaallutik. Suli­ ngisitsinermut akerliuvugut. Uteqqissavara maani nunami niutinut aamma ilaasinnaavoq nalunaaquttap akunnermu­ inuunissaminnik toqqaasimasut pimooruttariaqarpavut, tassa­ sialinnik aalajangersimasumik atorfinitsitsineq, taamaalillutik ni apeqqutaanngilaq qallunaajunersut - tassa danskiunersut, isertitaqarnissartik qulariunnaassammassuk. Tassami ullutsin­ savalimmiorniuunersut imaluunniit franskiunersut - imaluun­ ni nalunaaquttap akunnermusiallit tassaapput foorumik ki­ niit kalaaliunersut. Una uteqqinniarpara ila apeqqutaatinngi­ aqaraluarlutik suliartortartut, isertitassamik ilaasa annaanis­ larput kina tungujortunik kinalu kajortunik iseqarnersoq. saat ernumagalugu, Kim Kielsen naggasiivoq.

Naalakkersuisunut ilaasortap nalunngilluinnarpaa qanoq pi­ Ualeq manna sila qerinnarluni nillerpoq umiarsualivimmullu ngaaruteqartigisoq nunasisut pitsaasumik nunatsinni inuiaqa­ anivugut saqqummersittakkamut ilanngussassanik assiliin­ tigiinnut akulerutsinneqarnissaat. Politiini sulisimanermini niarluta. Kim Kielsen umiarsualivimmi ilisarisimaneqarluar­ ilisimavaa sulisut nutaat kalaallit kulturiannik ilisimasaqarlu­ poq, kikkut tamaasa ilassiorpai, qinersisartorlu umiarsualivim­ L eiff J osefsen alernissaannut pulatinnissaat qanoq pingaaruteqartiginersoq, mut nassiussanik aallertoq naammattooramiuk aamma oqalo­ nunami angalasinnaaneq ilinniartussaavaat aammattaaq pi­ qatigeqqaarallarpaa. Kim Kielsen niaqorornaveeqqut tungu­ ngaaruteqarpoq suliffimmik avataani soqutigisaqalernissaat jortoq atillugu assilisinnissaminut nangaassuteqanngilaq, as­ taamaalillutik akuliulluarniassammata. sartugalerisut marlussuit iluatsillugit aggersarpavut assiliseqa­ tiginiassammagit. Aap Kim Kielsenip kikkut tamaasa oqaloqa­ Ilinniartitaaneq tigisinnaavai. Kingullermik ataatsimeersuarnermi oqarputit taamaattumik Naalakkersuisut Royal Arctic Linep ilinniartitaanernik aallussi­ nera kiisalu malunnaateqarluartumik ilinniartunik tigusisarnera iluarisimaaraat.

- Royal Arctic Line ilinniartitaanermut tunngatillugu anner­ toorujussuarmik iliuuseqarpoq, kisianni kisermaassisuuvusi taamaattumik aamma inuiaqatigiit ineriartortuarnissaannut Ilinniartitaaneq piginnanngorsaanerlu peqataassallusi akisussaaqataavusi. Tamatumunnga tunngatil­ lugu pitsaasorpassuarnik iliuuseqartarsimavusi, kisianni ‘… ingerlatseqatigiiffiit sulisoreriikkaminnik kalaallinik pisor- imaanngilaq ingillusi malaannarlusilu tamanna naammagisi­ tassanik piginnaanngorsaanernik ingerlataqarnissaanik maassagissi. Suli annerusumik iliuuseqartoqarsinnaavoq. ingerlatseqatigiiffiit nangillugu ataatsimeersuarneranni ­ Naa Eqqarsaatigeriartigit suliffissaaleqisorpassuit, allarpassuit iki­ lakkersuisut naammasseqqussavaat. ‘ orsiissutinik taamaallaat isertitaqartut. Assersuutigalugu Naalakkersuisut Siulittaasuata Hans Enoksenip Inatsisartut ingerlariaqqinnissaannut suliniummik aallartitsisinnaavusi ataatsimiinnerata aallartinnerani ammaanermi talliman­ inuit sivisuumik suliffissaaleqisimasut tallimat imaluunniit qu­ ngorneq 19. septembari 2008, oqalugiarnermini ilaatigut lit, ingerlatassi ilaannut ilanngutsillugit taamaalillusilu inger­ taamatut oqarpoq. lariaqqinnissaannut ikiorlugit. Ataasiinnarluunniit aalajanger­ simasumik suliffeqalerpat taava suliniut iluatsissaaq, taava ’… Naalakkersuisut isumaqarput inuiaqatigiit tamaasa eq­ aamma ilissi inuk ataaseq ajunngitsumik inuuneqalernissaanut qarsaatigalugit piginnaaneqarnerulersitsinissamik suliniute- ikiueqataasimassaasi. qarnerup salliutinneqarnera pingaaruteqartuusoq. Taamaat- tumik Naalakkersuisut ilalerpaat ilinniartitaanernik aallus­ - Nukissagut tamaasa atorfissaqartippavut taamaattumillu pi­ sineq kiisalu amerlasuunik ilinniartoqartarneq Royal Arctic sortat suliffeqarfiit pigisaat suliniuteqartariaqarput, ineriar­ Linep ingerlataa. Ilinniartitaaneq kiisalu ilisimasaqarneru­ tornermut tamatumunnga iluaqutaallutik. lerneq nalinginnaasumik suliffeqarfimmut pitsaaqutaavoq sulisunullu ataasiakkaanut pingaaruteqartorujussuulluni. Ka- Royal Arctic Linemi sulisut amerlasoorpassuit ilinniakkaminnik laallinik pisortanngortussanik ilinniartitsineq siunissami inu- naammassinnissimapput, maannakkullu ilinniartitaanerit nutaat iaqatigiinnut annertuumik iluaqutaassaaq suliffeqarfimmullu- pingasut neqeroorutigisinnaavavut, tassalu saffiuutut, IT-mi sup­ mi iluaqutaassalluni.’ porteritut kiisalu NI 2-mi ilinniartitaanerit. Royal Arctic Line A/S-ip ataatsimeersuarnerani 24. apriili 2008 naalakkersuisunut ilaasortaq Kim Kielsen oqalugiar­ - Ajunngilluinnarpoq, tamannalu iluarisimaaqaarput, kisianni nermini ilaatigut taamatut oqarpoq. ingerlaqqittariaqarpusi. Nutaamik eqqarsartoqartariaqarpoq. Naalakkersuisunit suliffeqarfiutigut piumaffigisimavavut uki­

 Royal Arctic Line L eiff J osefsen u

Kim Kielsen aamma Olafur Nielsen 2008-mi ataatsimeersuarnermi Kim Kielsen og Olafur Nielsen på generalforsamlingen i 2008

Grønlandisering

Af Ivalo Egede frem for andre. Det er slet ikke det grønlandisering handler om, siger Kim Kielsen. Han fortsætter: - Samfundet bruger rigtigt mange penge på at kompetenceudvikle en masse med­ Interview med landsstyremedlem Kim Kielsen om hans arbejdere, der kun sætter foden her i landet for en ganske kort syn på grønlandisering periode. Det er penge ud af vinduet at have så stor en ud­ skiftning af tilkaldt arbejdskraft. Når de rejser igen, så mister Landsstyremedlem Kim Kielsen for Boliger, Infrastruktur og vi den viden, de har opbygget gennem deres arbejde og deres Råstoffer er en travl herre. Landstinget holder en pause i kompetenceudvikling. møderækken, så der kan holdes borgermøder om selvstyre, og så lykkes det at få lavet et interview med ham om grønlandi­ - Omkring tilkaldt arbejdskraft, så er vi nødt til at arbejde med sering en torsdag efter et landsstyremøde. Kim Kielsen kom­ fastholdelse af arbejdskraft, og satse på dem, der har valgt at mer selv ned på havnen, og er godt træt af de politikere, der bo her i landet, og det gælder også dem, som vi kalder ’qallu­ samles om håndvasken: – De fralægger sig ansvaret for ud­ naat kalaat’ (danske grønlændere), så vi kan beholde den viden viklingen i samfundet. Men de har været med hele vejen. Siu­ og kompetence, som de opbygger gennem deres arbejde, her mut har kun været alene i en kort periode, resten af tiden har i landet. de andre partier været med ind over. Er det landsstyrets holdning at lederposterne i de hjemmestyreejede ’Qallunaat kalaat’ (danske grønlændere) virksomheder skal erstattes af etniske grønlændere? Vi går i gang med interviewet, der skal handle om grønlandi­ sering, og Kim Kielsen lægger selv ud: - Det handler over­ - Målet er på sigt at have hjemmehørende på alle de ledende hovedet ikke om, hvem der har blå øjne og hvem der har poster i hjemmestyrets virksomheder, men kun hvis på­ brune øjne. Vi ønsker ikke at favorisere etniske grønlændere gældende har de kompetencer, der skal til. Uddannelse og er­

Royal Arctic Line  Iv alo E ge d e Iv alo E ge d e u

CFS formandi Oluf Ingemann, Kim Kielsen aamma nassiussalerinermut for­ mandi Poul Østbjerg Nuummi umiarsualivimmi CFS fomand Oluf Ingemann, Kim Kielsen og godsformand Poul Østbjerg på havnen i Nuuk

faring er det primære, og folk er selvfølgelig nødt til at have Uddannelse en uddannelse og de kompetencer, der skal til for at udfylde På sidste generalforsamling sagde du, at Landsstyret bifalder den jobbet, men jo, målet er på sigt at have hjemmehørende på de satsning på uddannelse, og det betydelige indtag af elever Royal Arc­ ledende poster. tic Line foretager.

Vi har mange medarbejdere i Royal Arctic Line, der er flyttet til - Royal Arctic Line gør jo en kæmpe indsats indenfor uddan­ Grønland og har viet deres liv til rederiet, bør de ikke have mu­ nelse, men I har et monopol, og derfor har I et medansvar for lighed for at avancere? fortsat at deltage i udviklingen af samfundet. I har taget mange gode initiativer indenfor dette område, men derfor behøver I Kim Kielsen svarer prompte: - Vi er ikke imod danskere, ikke at læne jer tilbage, og stille jer tilfreds med det. Der kan hvorfor skulle vi også være det. Vi er stadig dybt afhængige af sagtens gøres mere. Tænk på alle de arbejdsløse, på alle dem, tilkaldt arbejdskraft, og vi går bestemt ikke ind for diskrimin­ der lever af overførselsindkomster. I kunne for eksempel lave ering. Jeg vil gentage at vi er nødt til at satse på dem, der har et aktiveringsprojekt, og tage fem eller ti af de langtidsledige valgt at leve deres liv her, hvad enten de er danskere, fransk­ ind i jeres system, og være med til at hjælpe dem på vej. Og mænd, færinger eller grønlændere. Jeg vil godt gentage det hvis bare én af dem får et fast arbejde, og projektet lykkes, så med, at vi ikke skelner mellem hvem der har blå øjne og hvem har I været med til at skabe et værdigt liv for et menneske. der har brune øjne. - Vi har brug for alle kræfter, og de offentligt ejede virksom­ Landsstyremedlemmet er helt klar på, at det er vigtigt at give heder er nødt til at tage initiativer, der hjælper denne ud­ tilflyttere en ordentlig indføring i det grønlandske samfund. vikling på vej. Fra sin tid i politiet ved han, hvor vigtigt det er at give nye medarbejdere en grundig indføring i den grønlandske kultur, Royal Arctic Line har længe uddannet rigtigt mange medarbejdere, de skal lære noget om at færdes i naturen, og det er også og vi kan nu tilbyde tre nye uddannnelser, nemlig uddannelsen til vigtigt, at de får sig nogle interesser uden for arbejdet, så de klejnsmed, IT supporter og NI 2. falder godt til.

 Royal Arctic Line Iv alo E ge d e u

Assartugalerisoq Vittus Berthelsen aamma Kim Kielsen Terminalarbejder Vittus Berthelsen og Kim Kielsen

- Det er rigtigt godt. Og det værdsætter vi også. Men I må vi­ dere. Der skal nytænkning til. Vi har fra Landsstyrets side Uddannelse og kompetenceudvikling bedt vore virksomheder om fire gange om året at orientere os om, hvilke tiltag de konkret har sat i gang for at medvirke i ’… Landsstyret vil i forbindelse med kommende generalfor- denne grønlandiseringsproces, og der er masser af ting, man samlinger i de hjemmestyreejede selskaber atter engang kunne gøre. Inden for turismebranchen kunne man for ek­ opfordre til at disse aktivt arbejder for at give grønlandske sempel tilbyde de ældste elever sommerjobs som guider mod medarbejdere de nødvendige kompetencer til at overtage at de får intensiv engelskundervisning i løbet af skoleåret. Det lederjobs.’ kunne også være et projekt med at fastansætte timelønnede, så Landsstyreformand Hans Enoksens åbningstale i Lands­ de får en sikker indtjening. Der er jo timelønnede, der i dag er tinget fredag den 19. september 2008. nødt til at gå på arbejde, selvom de har fyrre i feber, af frygt for at miste noget af indtjeningen, slutter Kim Kielsen. ’… Landsstyret anser det for vigtigt, at arbejdet med opkvali­ ficeringstiltag fortsat prioriteres overalt i samfundet. Lands­ Det er en frostklar eftermiddag, og vi går udenfor på havnen styret bifalder derfor den satsning på uddannelse, og det for at tage billeder til bladet. Kim Kielsen føler sig hjemme på betydelige indtag af elever Royal Arctic Line foretager. Ud- havnen, hilser på alle og får sig en snak med en vælger, der er dannelse og øget viden er en kvalitet for virksomheden i al- nede på havnen for at hente gods. Kim Kielsen stiller bered­ mindelighed og den enkelte medarbejder i særdeleshed. På villigt op til fotografering, tager en blå hjelm på, og vi får pra­ sigt vil uddannelsen af grønlandske ledere være til stor gavn jet et par terminalarbejdere, som han kan fotograferes sam­ for både samfundet og virksomheden i almindelighed.’ men med. Jo, Kim Kielsen kan tale med alle. Uddrag af landsstyremedlem Kim Kielsens tale på general- forsamlingen i Royal Arctic Line A/S den 24. april, 2008

Royal Arctic Line  Sivisuumik pilersaarusiorneq

Allaaserinnittoq Jakob Strøm

Ukiup affaa atorlugu Sungiusarneq Malik sungiusarnermut ilaatinneqassava ullunilu ar­ pilersaarusiorneqarpoq. Royal Arctic Line lalinni sinersorluni angalanera unitsinneqassa­ A/S suliffeqarfiillu pigisai sallersaallutik va? Aalajangiinissaq koruuninik untritilinnik peqataapput arlalinnik nalilik.

Qaammatit arfinillit qaangiuttut Rigspolitiet Sarfaq Ittuk sungiusarnermut ilaavoq – pe­ Royal Arctic Linemut saaffiginnippoq. Sulisut qataatinneqangaatsiarluni. Jette Larsen oqar­ amerlanngitsut piumaffigineqarput sillimani­ poq: - Uanga Arctic Umiaq Linemi pisortatut arnermut sungiusarnissaq annertooq Malik taamatut aalajangiivunga. Nangillunilu - taa­ oktobarimi ingerlanneqartoq pilersaarusioqa­ matut pisoqarsinnaanera piviusumik assut mi­ taaffigalugulu aaqqissuusseqataaffigissagaat. silikkusussimavakka.

Pilersaarusiornissamut toqqarneqartut ilagaat Tassalu apeqqut pinngitsoornani tullin­ Arctic Umiaq Linemi pisortaaneq Jette Larsen nguuttussaq tassaavoq: Taamatut aningaasat ­kiisalu Royal Arctic Linemi umiarsuit angala­ atorneri imminut akilersinnaava? Ingerlaan­ nissaannut pilersaarusiornermut pisortaasi­ naavik akivoq: - Imminut akilersinnaaqaaq! masoq Bo F. Sørensen. Taakkulu marluullutik Tassami taamatut pisoqaraluarpat, (Sarfaq It­ nuannaarutigaat sungiusarnermut piareersaa­ tuk tiguarneqarluni imaluunniit kivilluni, qataasimanertik. aaqq.) taava uagutsinnut pingaaruteqarlu­ innartuuvoq qanoq iliussanerluta ilisimassallu­ Jette Larsen sungiusarnermut sillimaniarner­ gu, Jette Larsen oqarpoq. mut tunngasunut annertuunut siornatigut pe­ qataasarsimavoq, kisianni Malik immukkut it­ Royal Arctic Linemilu umiarsuit angalanis­ tuuvoq. saannut pilersaarusiornermut pisortaq taper­ siivoq: - Kukkunerit iluatsitsinngitsoornerillu - Aatsaat taamak piviusorpalaartigisumut pe­ pisarput piareersarsimanngikkaanni. Sungiu­ qataavunga, tassunga pissutaavoq peqataasut sarnerit taamatut ittut, annertuumik uivertit­ namminneq sungiusarnermi susoqarnissaa pe­ sisut piareersimanissatsinnut iluaqutaapput, qataaffigisimammassuk, Jette Larsen oqarpoq. Bo F. Sørensen oqarpoq.

Pisut assigiinngitsut ilaatigut Nuummi umiar­ sualivimmi akuerineqarnatik nunamut eqqun­ neqarsimasut kiisalu ilaasortaat “Sarfaq Ittuk” tigusarineqartoq, Nuummi ulluni marlunni isumasioqatigiinnermi isumassarsiarineqarlu­ tillu piareersarneqarput.

- Ullut taakku marluk pikkunarput susoqarnis­ saanut tunngasunik amerlasuunik siunnersu­ uteqartoqarpoq, kisianni ulluni taakkunani marlunni suut tamarmik naammassineqanga­ japput, Bo F. Sørensen oqaluttuarpoq.

Aalajangerneq akisooq Sillimaniarnermut sungiusarneq Malik inger­ lanniarneqarnerani anguniaagaavoq sapin­ ngisamik pivisorpalaartinneqarnissaa. Taman­ na Arctic Umiaq Linemut aalajangernermik pingaaruteqartumik – aammalu akisoorujus­ Arctic Umiaq Linemi pisortaaneq Jette Larsen u suarmik – kinguneqartussaavoq: Sarfaq Ittuk Adm. direktør i Arctic Umiaq Line Jette Larsen L eiff J osefsen  Royal Arctic Line En lang optakt

Af Jakob Strøm

Det tog et halvt år at forberede Øvelse Malik. Royal Arctic Line A/S og datterselskaber var med i første række

For seks måneder siden blev Royal Arctic Line kontaktet af Rigspolitiet. En lille skare af medarbejdere blev bedt om at være med til at forberede og iscenesætte den store bered­ skabsøvelse Malik, som fandt sted i oktober. Blandt de ud­ valgte til forberedelsen var direktør i Arctic Umiaq Line Jette Larsen og tidligere operationschef i Royal Arctic Line Bo F. Sørensen. Og de to var glade for at have været med til at forberede øvelsen.

Jette Larsen har været med til flere store beredskabsøvelser, men Malik var noget særligt. - Det er noget af det mest rea­ listiske jeg har været med til, fordi aktørerne selv var med til at lave de scenarier, som øvelsen handlede om, siger Jette Larsen.

De forskellige scenarier, som blandt andet handlede om ille­ gale indvandrere på havnen i Nuuk og en kapring af kystpas­ sagerskibet ’Sarfaq Ittuk’, blev forberedt og udtænkt på en workshop på to dage i Nuuk. - Det var et par meget intense dage med virkelig mange forslag til scenarier, men på de to dage kom det meste på plads, fortæller Bo F. Sørensen.

Dyr beslutning Et af de helt afgørende mål med beredskabsøvelsen Malik var at gøre den så realistisk som muligt. For Arctic Umiaq Line betød det, at der skulle træffes en meget vigtig – og meget kostbar – beslutning: Skulle Sarfaq Ittuk være en del af øvelsen, og tages ud af rutefart i flere dage? En beslutning til flere hundredetusinde kroner.

Sarfaq Ittuk kom med i øvelsen, i allerhøjeste grad. Jette Larsen siger: - Den beslutning tog jeg som direktør i Arctic Umiaq Line. Jeg ville meget gerne prøve de her ting af i praksis, siger hun. Og på det uundgåelige spørgsmål, om det var pengene værd, kommer svaret promte: - Det ér pengene værd. For hvis det sker, (at Sarfaq Ittuk kapres eller synker, red.), så er det alfa omega, hvad vi gør, siger Jette Larsen.

Og operationschefen i Royal Arctic Line er ikke sen til at supplere: - Fejl og mangler opstår, når man ikke er for­ beredt. Den form for øvelser, med så meget stress, er med til at holde os forberedt, siger Bo F. Sørensen.

Royal Arctic Line  Iv alo E ge d e

Qullersaqarfimmi sulisut qimarngussorneqarput

Allaaserinnittoq Jakob Strøm

Kilisaammi ikuallattoqartoq containerillu nassiussanik mut ikipput. Kaattarpalunnerillu pissutissaqarluartoq paasi­ navianartunik imalik inissavimminut inissinneqarsiman­ neqarpoq, tassami sunaaffa qimaasut akuerineqanngitsut arla­ ngitsoq, taakku Royal Arctic Line A/S-ip qullersaqarfiani lippaalussuit umiarsuarmi toqqorsimaneqartut. Kisianni sulinut navianartorsiortitsipput. Suliffitsillu qimattari­ taakku aatsaat piffissaq sivisungaatsiartoq ingerlareersoq nas­ aqarpaat. Pisumili matumani qujanartumik sungiusar­ saarineqarput. neruvoq, taamaaliornerit annertuut ilaat. Tassami pineqartoq siulleq tassaavoq umiarsuarmi ikuallattoq Kilisaammi qimanneqarsimasumi kaattarpalussuaq, nipit eq­ minnerunngitsumillu containeri usinik navianartunik imalik qumiitsut kiisalu oqaatsit suunersut atorlugit suaartarpalus­ maannakkullu taakku suunersut paasineqarsimallutik. Taak­ suaq assut pasinapilluppoq. Taamaattoqarnera pissutigalugu kulu assut ulorianartuupput. Taamaattumik umiarsualivik ingerlaannaq Nuummi umiarsualivimmiit Nuummi politiinut tamarmi matuneqartariaqarpoq suliffeqarfiillu tamaaniittut kalerriisoqarpoq. Paasinarsivorlu taamak iliorneq isumatu­ sulisui qimarngunneqarlutik. Kalerriussineq tamanit nuan­ saarnerusoq. nersutut isigineqanngilaq, kisianni sillimaniarnermut tunnga­ tillugu pinngitsoornani iliuuseqartoqartussaavoq. Kalerreereernerup kingunitsianngua kilisaammi qaartoqar­ poq tassalu kisimi pujorsuaq. Ajortoqarneralu ajornerulersil­ Marlunngornermi tassani septembarip 30-t 2008 periarfis­ lugu: Talittarfiup qaavaniipput kilisaammiit ungasinnatik con­ saqartoqarluarpoq Royal Arctic Linemi sulisut amerlangaat­ tainerit marluk allagaqarlutillu navianartunik imaqartuusut. siartut silami nikorfarrattut takussallugit, kissaatigineqarsin­ naavorlumi iserasuarnissaat suliassatik suliariniassammatigik. Politiit amerlaqalutik tikiussuupput – ilaat saassussinissamin­ Misigisaq tamanna ataasinngornerup ullaavanut sanilliun­ nut piareerluinnarlutik atisalersorsimallutik taakkulu kilisaam- neqarsinnaanngilaq.

10 Royal Arctic Line u Bo F. Sørensen sillimaniarnermut tunngatillugu sungiusarneq ilisimatitsissutigaa Bo F. Sørensen orienterer om beredskabsøvelsen

Pisortap tullia John Rasmussen umiarsualivimmi inunnik kisitsisuuvoq u Underdirektør John Rasmussen holdt mandtal på havnen Iv alo E ge d e

Evakuering af hovedkontoret

Af Jakob Strøm

En brand på en trawler og en uheldigt placeret container rustning, som gik ombord på trawleren. Og bankelydene var med farligt gods var for risikabel en kombination for de der en god grund til. Der var nemlig adskillige illegale flygt- ansatte på Royal Arctic Line A/S’s hovedkontor i Nuuk. ninge gemt ombord på skibet. Men det varer et godt stykke De måtte forlade arbejdet. I dette tilfælde var der tid inden man finder frem til dem. heldigvis tale om en øvelse. En stor en af slagsen. For først er der jo lige det med branden ombord. Og ikke Det var temmelig mistænkeligt, da en ellers forladt trawler var mindst containeren med farligt gods, som myndighederne nu fyldt med banken, underlige lyde og råben på et ukendt sprog. kender indholdet af. Og det er ikke rare sager. Så havneområ­ Derfor gik der straks en anmeldelse videre til politiet i Nuuk, det må spærres af og medarbejderne må evakueres. Ikke en fra havnen i Nuuk. Og det skulle vise sig at være en rigtig god besked der faldt i lige god jord alle steder, men hvad gør man ide. ikke for sikkerheden.

Ikke længe efter anmeldelsen fulgte en mindre eksplosion I løbet af denne helt særlige tirsdag den 30. september 2008 ombord på trawleren, og masser af røg fulgte. Og for at gøre var der altså rigtig god mulighed for se en god portion af ondt værre: På kajen, ikke langt fra trawleren, stod et par con­ medarbejderne hos Royal Arctic Line stå udenfor, og rent fak­ tainere, mærket med farligt gods. tisk ønske, at de snart fik muligheden for at komme ind igen og passe deres arbejde. Ikke meget mandag morgen over den Politiet rykkede talstærkt ud med en aktionsstyrke i fuld ud- oplevelse.

Royal Arctic Line 11 S arfa q I tt u k S arfa q I tt u k

Sarfaq Ittuk

Allaaserinnittoq Jakob Strøm

- Immappallaarnerput pissutigalugu nunamut qanillinerusinnaasimanngilagut taamaalisimagutta umiarsuaq annaassinnaagaluarparput, ajoraluartumik umiarsuaq kiviinnarpoq

Taamatut oqaluttuarpoq sinersortaammi Sarfaq Ittummi naalagaasoq, Jens Peter Berthelsen, taamani pingasunngornermi oktobariusoq ajoqisumik Sarfaq Ittuk Qeqertarsuup Tunuani kivimmat. Qujanartumilli tamanna sungiusarnerinnaavoq kiisalu Sarfaq Ittuk ajorani suli sinersorluni angalajuarpoq.

Sillimaniarnermut sungiusarneq annertooq Malik ingerlanneqarmat ulluisa aappas­ saani sinersortaat pingaaruteqartumik peqataavoq. Jens Peter Berthelsenip inuttaasa­ lu siullermik Sarfaq Ittuk sumiiffimmut pitsaasumut anoreqarpallaanngitsumut ingerlappaat.

- Ilulissani ilaasussat tallimat ikivavut. Umiarsuarlu unimmat aquttarfimmukarput nalunaarutigalugulu umiarsuaq tiguarneqarsimasoq. Ajornartorsiornermi nalunaarut nassiunneqarpoq tamatumali kingorna attaveqaatit tamarmik nipangerput, Jens Pe­ ter Berthelsen nassuiaavoq.

Aquttarfik qimareeramikku taakku tiguaasut tallimat qaartitsillutik Sarfaq Ittuk pu­ tuvaat. Piumasaraallu ikaartaatip imaanut aqqarneqarnissaa – tassungalu Sarfaq It­ tummi inuttat marluk ilaassasut. Tamatuma kingorna tiguaasut qimagupput, tassalu inuttat pisussaaffigilerpaat piviusuusaartinneqartumik ilaasut - umiarsuullu annaan­ niarnissaat.

Pujorsuaq tassa kisimi – ilumoortumillumi tassa Sarfaq Ittuk pujuliuummik peqar­ poq sapaatit akunneri tamaasa ajutoorsinnaanermut sungiusarnerni atorneqartartu­ mik – inuttat ikuallattumik qatseriniarsaripput kiisalu putoq, qaartitsinerup piliaa immaffiusoq milinniarsarigaluarlugu.

Suliassamut ikiuisussaqarpoq tassalu Sakkutuut Imarsiortut alapernaarsuuta Væd­ deren qanittumiippoq erngerlunilu ikiuiartorluni takkulluni. Tamatumuuna Vædde­ renimi inuttat umiarsuarmik ajutoorsimasumik ikiuinissaannut sungiusartinneqar­ put, tamatumalu kingorna putsumut illersuuserluni qatserineq sungiusarneqarpoq, “ilaasunik” annaassiniarnermut atatillugu.

12 Royal Arctic Line S arfa q I tt u k S arfa q I tt u k

Annaassiniarneq tamarmi malittarisassat malillugit aqut­ Sarfaq Ittuk-mmi ajutoornissa­ tarfimmiit ataqatigiissaarneqarpoq. mut sungiusarnerit ingerlanne­ qartartut - Piffissaq taanna ulapinnaqaaq. Tassami nammineq inuttarisat, Vædderen aamma umiarsuaatileqatigiit at­ Sapaatit akunneri tamaasa siner- taveqarfigineqartartussaapput – angutillu marluk tigu­ sortaammi Sarfaq Ittummi ataa- aasunit tiguarneqarsimasut nalinginnaasumik sillima­ siarluni marloriarluniluunniit sungi­ niarnermut pilersaarutitsinni amigaataapput, taamaattu­ usarnerit ingerlanneqartarput. Sa­ mik suliassat naammaqaat, umiarsuup naalagaa Jens Pe­ paatit akunnerisa sisamat ingerla­ ter Berthelsen nassuiaavoq. neranni sungiusarnerit makku arlaat minnerpaamik ataasiarluni inger­ Naggataatigut umiarsuaq qimaannartariaqarpoq. An­ lanneqartarput: nanniut pullattagaq imaanut aqqarneqarpoq kiisalu tiguaasut nioreersimallugit umiarsuup ikaartaataa uter­ • Qatserineq poq qimarngussuinermut peqataaniarluni. • Inummik katatsisoqarpoq • Annanniutit pullattakkat imaanut Immami nilleqisumi ajoraluartumik ilaasuusaartinneqar­ aqqarlugit tut ilaat puttaqutit tallimat ajunaarput, sinnerili nuna­ • Initaniit inunnik qimarngussuineq. mukaanneqarput. Inuttat tallimat Sarfaq Ittummi ikisi­ maannarput umiarsuaq ikkannerusumut timmukartin­ niaraluarlugu, kisianni ajoraluartumik tamanna iluat­ sinngitsoorpoq.

Mannali pisoq tassaavoq sungiusarneq, sungi­sarneq ili­ simalikkanik pingaaruteqartunik kinguneqartoq, naak Sarfaq Ittummi sapaatit akunneri tamaasa ajutoornermut sungiusartoqartaraluartoq.

- Sungiusartarnernut allanut sanilliullugu assut uippaka­ jaarnarneruvoq – taanna qularutissaanngilaq, tamannalu ilinniarfigaarput. Taamaattoqanngisaannarnissaa sooru­ nami neriuutigaarput, kisianni taamaattoqariataassappat piareersimanerussaagut, umiarsuup naalagaa Jens Peter Berthelsen naggasiivoq.

Royal Arctic Line 13 Sarfaq Ittuk

Af Jakob Strøm

- Der trængte for meget vand ind til at vi kunne sejle tæt på land, og redde skibet, så vi måtte lade det gå ned.

Sådan fortæller skibsfører på kystpassagerskibet Sarfaq Ittuk, Jens Peter Berthelsen, om den skæbnesvangre onsdag i oktober, hvor Sarfaq Ittuk sank i diskobugten. Heldigvis var der blot tale om en øvelse, og Sarfaq Ittuk sejler i bedste velgående langs kysten. Passagerskibet spillede en vigtig rolle på andendagen af den store katastrofeøvelse Malik. Jens Peter Berthelsen og hans besætning sejlede først Sarfaq Ittuk til et egnet sted med gode vindforhold.

- Vi havde taget fem passagerer ombord i Ilulissat. Da skibet lå stille kom de op på broen, og meddelte, at skibet var kapret. Der blev sendt en nødmelding af sted, og derefter blev al kommunikation afbrudt, forklarer Jens Peter Berthelsen.

Efter at have forladt broen, sprængte de fem kaprere hul i Sarfaq Ittuk. De forlangte tenderbåden sat i vandet – og bemandet med to af Sarfaq Ittuks faste besætnings­ medlemmer. Derefter var kaprerne væk, og det var op til besætningen at forsøge at redde de fiktive passagerer – og skibet.

I røg og damp – og det var der faktisk, Sarfaq Ittuk er nemlig udstyret med røg- maskine til ugentlige katastrofeøvelser – forsøgte besætningen at slukke branden, og stoppe vandet fra at trænge ind gennem det hul, som eksplosionen havde skabt.

Der var hjælp til opgaven fra Søværnets inspektionsskib Vædderen, der lå i nær­ heden, og straks kom til undsætning. Her blev øvelsen nemlig brugt til at træne Vædderens mandskab i at komme et forulykket skib til undsætning, og efterfølgende blev der øvet røgdykning, da ”passagererne” skulle reddes ud.

Hele redningsarbejdet blev koordineret fra broen, som reglerne foreskriver. - Det Umiarsuarmi naalagaq Jens Peter Berthelsen u var en travl tid. For der skulle kommunikeres med både eget mandskab, Vædderen Skibsfører Jens Peter Berthelsen og med rederiet – og de to mand, som kaprerne havde taget med sig, manglede i forhold til vores normale beredskabsplaner, så der var nok at tage fat på, siger skibs­ fører Jens Peter Berthelsen.

Til sidst blev det nødvendigt at evakuere skibet. Der blev sat redningsflåde i vandet, Beredskabsøvelser på og efter at have sat kaprerne af, vendte tenderbåden tilbage for at deltage i evakue­ Sarfaq Ittuk ringen. Hver uge er der øvelse på kystpas- sagerskibet Sarfaq Ittuk en eller to Desværre måtte fem bøjer lade livet i det kolde vand, som fiktive passagerer, mens gange. I løbet af en fire ugers peri- resten blev sejlet mod land. Fem besætningsmedlemmer blev ombord på Sarfaq It­ ode bliver hver af de følgende øvel­ tuk for at forsøge at sejle skibet ind på lavt vand, men det lykkedes desværre ikke. Nu ser afholdt mindst en gang: var der jo i dette tilfælde tale om en øvelse, en øvelse der gav værdifuld viden, selv­ om der er katastrofeøvelser på Sarfaq Ittuk hver uge. - Der var en højere stressfak­ • Brandslukning tor end til andre øvelser – helt klart. Og det har vi lært af. Vi håber aldrig det bliver • Mand over bord alvor, men skulle det ske, er vi rigtig godt forberedt, slutter skibsfører Jens Peter • Redningsflåder i vandet Berthelsen. • Evakuering af passagerer fra ka­ hytter. L ars Sv ankj æ r 14 Royal Arctic Line 15 Royal Arctic Line Royal Arctic

Lars Svankjær Tassaasiit sikut naalaganngorput …

Allaaserinnittoq Jakob Strøm

Sooruna Narsamut aamma Kujataanut taamak akulikitsi­ qutissanik tikittoqarnissaa, tassami tullinnguuttoq tassaasaaq am­ gisumik toqqaannartumik Danmarkimit nassiussat ti­ utsivimmut amutinnissaq, umiarsuit angalanissaannut pilersaaru­ kinngitsoortartut? Akissutissaq nalunanngitsuararsuu­ siornermut pisortaq oqarpoq. voq. Sikorsuit. Umiarsuup naalagaa naalagaavoq Ajoraluartumik Narsami najugalinnut qaqutigoortuunngilaq Danmarkimiit Kujataanut umiarsuit toqqaannartumik tikittarnis­ misigisarlugu Royal Arctic Linep umiarsuaataata Danmarkimeer­ saat anguniarlugu annertuumik iliuuseqartarpugut. Danmarks sup talittarfimmut talissinnaasannginera, taamaattorli nalunaa­ Royal Arctic Line Meteorologiske Institutip Narsarsuarmi siku­ quttap akunneri arlaqanngitsut qaangiutiinnartut umiarsuit allat nik alapernaarsuiviani umiarsuarmi aqumiunik marlummik atuk­ tikittarput, ilaatigullu immaqa allaat Royal Arctic Line. kiisarpoq. Taakkulu suliassaraat umiarsuit sikut qanoq ingerla­ nerat pillugu siunnersuisarnissaq, kiisalu ornitassaminnut aq­ Tamanna eqqorpoq kisianni imaanngilluinnarpoq umiarsuaa­ qutissaannik ilitsersuullugit ikiorniartarlugit. tileqatigiiffiup tamanna quujanartutut isigimmagu, imaluunniit Narsaq avaqqutiinnaraanni aningaasanik sipaarniarnermik tun­ - Assullu sikorsuaqartillugu taamatut ikiusarneq pingaaruteqar­ ngaveqartoq. Pisuusut tassaapput sikut, sikut, sikut – aammali torujussuuvoq. Tassami soqutigisat assigiinngitsorpassuit apeq­ umiarsuit sikusiorsinnaanerat apeqqutaasarluni. qutaasarput ilaannikkull assortuuttoqarlersinnaasarpoq, umiar­ suit angalanissaannut pilersaarusiornermut pisortaq Bo F. Sø­ Tassaana sikorsuit pinnersut aammali tusaamanerlugaasut alaan­ rensen oqarpoq. nikkut Narsamut pulariaa matusaraat imaq ingerlavissaajunnaar­ sillugu. Sikorsuit assigiinngitsunik angissusillit biilitut angin­ - Uanga maani Nuummiillunga akisussaaffigaara usit apuuffissa­ ngitsutut – ilaatigullu illorsuartut inissiarsuartut angitigisarlutik. minnut apuuneqarnissaat, taamaattumik uanga aallaavigisarpara - Sikut taamatut angissusillit manngerlutillu imaannaanngitsuup­ sikut akornisigut aqqutissarsiortoqassasoq. Suleqatimali Aalborgi­ put. Narsaq avaqqutiinnartanngilarput ajornannginnersiorluta, mi ingerlatsinermut immikkoortortaqarfimmiittup umiarsuaq kisianni sillimaniarneq salliutittuartariaqarparput, Royal Arctic akisussaaffigaa, taassumalu aamma tunngaviusumik aallaavigaa Linemi umiarsuit angalanissaannut pilersaarusiornermut pisortaq umiarsuup ornitaminut apuunnissaa, kisianni taassuma aallavia Bo F. Sørensen oqarpoq. uanniit mianersornerusumik tunngaveqartannguatsiarpoq. Taa­ maattumik ilaannikkut, soorunalimi torersumik assortuutilaartar­ Sikusiorsinnaassuseq pugut ilumut umiarsuaq avaqqutiinnartissaneripput imaluunniit Kisiannimi sooruna taamaattoqartoq ilaannimmi umiarsuit Dan­ apuunniartissaneripput, Bo F. Sørensen oqarpoq. markimeersut avaqqutiinnarnerisa kinguninngua taava umiarsuaq Taamaakkaluartorli tamakku tamarmik Nuummeersut, Aal­ alla Narsamut tikittarpoq? Aajuna apeqqutip taassuma akissutaa, borgimeersut kiisalu Narsarsuarmi sikunik alapernaarsuiffim­ tassa umiarsuit ilaannai taamak sikoqartigitillugu angalasinnaa­ meersut taamaallaat inassutaapput. Tassami imaammat naggataa­ gamik. Umiarsuit marluk Aalborgip Narsallu akornanni angala­ tigut aalajangiisussaq tassaavoq umiarsuup naalagaa kisimi. sartut, tassalu ‘Naja Arctica’ aamma ‘Nuka Arctica’ sikusiorsin­ Imarsiornermi taamaattuaannarsimavoq aammalumi taamaattu­ naanerminnut annertuunerpaamik ninngusagaapput, kisianni aannartussaavoq. Kisianni taamaakkaluartoq siunnersorneqarne­ tamanna tamatigut naammattanngilaq. rit pissarsiarisinnaasat tamarmik atorneqarsinnaapput.

- Nuka Arctica aamma Naja Arctica sikusiorsinnaanermut anner­ Uiarterunneqangaatsiarneq tunerpaamik ninngusagaapput, kisiannili sananeqarmata eqqar­ Kisianni suunuku eqqorneqartartut sikorsuit umiarsuit angisuut saataasimanngilaq sikut taamaattut ingerlavigisassagaat. Umiar­ Narsamut apuussinnatinngikkaangatigit. Siullermik tassaasarput suit allat arlallit sikusiorsinnaanermut piumasaqaataasunit anner­ nillataartitat Kujataanut tamarmut naatsorsuussat kiisalu nassius­ tunerusumik sisattaqaraluarput. Taamaattorli aamma umiarsuit sat Narsamukartut nalinginnaasut. anginerusut aquutaat aammalu sapii kalluartianerupput, Bo F. Sørensen nassuiaavoq. Taamaatitsiinnartoqartillugu aqqutaat sivisoorujussuusarpoq. Usit niusassaagaluit tamarmik Nuummut ingerlanneqartarput, Aquutip sarpillu kalluartianerunerat imaatigut sikoqartukkut tamaanilu umiarsuarnut mikinerusunut assartueqqittartunut usi­ angalanermi annertuumik kinguneqarsinnaavoq. - Soorlu sikutaq liunneqartarput. biilitut assartuutitut atsigisoq sarpiminneqarpat taava tamatuma kingunerissavaa piffissaq sivisoorujussuaq aatsaat qangippat nioq- Ukiut ilaannaani taamatut pisoqartarpoq. 2008-mijanuaarip aal­

16 Royal Arctic Line Eqalorutsit Kangilliit Sermiat 70 meterisut portussuseqarpoq 1,5 km.- u erinillu silissuseqarluni. Anigaangami Sermilik aamma Narsap Kangerlua ulikkaarsinnaavai sikut eqimassusiat 5-7/10 angusinnaallugu, tamalu eqimatigisukkut angalasoqarsinnaanngilaq. Taamaattumik Narsap illo- qarfianut apuunneq sarpernarsivittarpoq.

Eqalorutsit gletcheren er ca. 70 meter høj og 1,5 km bred. Når den er mest aktiv, kan den fylde hele Bredefjord og Narsaq Sund med iskon- centrationer på helt op til 5-7/10, hvilket er umuligt at sejle i. Dermed er det umuligt at nå Narsaq by. J ørgen K j æ r ensen I s c entralen u

Nanortallip avataani sikorsuit Storis ud for Nanortalik

laqqaataaniit juuni aallaqqaataanut pilersaarutaasumik umiarsuit Narsarsuarmi sikunik 18-eriarlutik Narsamut tikittussanit arfineq pingasut taamaatiin­ alapernaasuivik. narneqarput. • Qulimiguulik atorlugu sikunik isigalugit alapernaarsuisar- - Tamatigut qinngarnartaqaaq. Kujataani sullittakkatsinut, ki­ put sianni aamma uagutsinnut Royal Arctic Linemut. Uagummi • Umiarsuarnik tikittoqassatillugu tingisarput – sapinngisa­ sulinerput aamma ajornannginnerusarpoq pisut pilersaarutit mik tikiffisaasa qanillinerini malillugit ingerlagaangata. Kisiannili qanorluunniit pilersaaru­ • Sulisut sisamat – paarlagaallutik marlukkaarlutik tamaani siorluartigigaluarutta sikorsuit tamanna tusarnaartanngilaat, sulisarput ­Royal Arctic Linemi umiarsuit angalanissaannut pilersaarusi­ • Sulisut tassaapput Royal Arctic Linemi aqumiut umiarsuar- ornermut pisortaq Bo F. Sørensen naggasiivoq. ni naalakkat imaluunniit aquttut misilittagaqarluartut – kii­ salu imaatigut sikusiornermik sungiussisimasut Umiarsuit angalanissaannut pilersaarusiornermut pisortaq Bo • Alapernaarsuisimanermi paasisat umiarsuarnut mailikkut F. Sørensen novembarip naanerani Royal Arctic Linemi nassiunneqartarput – kisianni aamma vhf-radiukkut ima­ suliunnaassaaq, paarlatsissaa tassaavoq Jakob Nordstrøm luunniit satellittelefo atorlugit attaveqaqatigiittoqartarpoq. niuernermi imarsiornermi aqumiuusimavoq kiisalu sakkutuu­ ni imarsiortuni reserveofficeriulluni. Kingullermik ‘Tulugaq’ naalakkap tulliatut inuttaaffigaa.

Royal Arctic Line 17 Isen er ingen herre over…

Af Jakob Strøm

Hvorfor er det lige Narsaq og Sydgrønland, der så ofte Deres opgave er at rådgive skibene om isens bevægelser, og bliver snydt for det direkte gods fra Danmark? Svaret er forsøge at hjælpe med at finde en vej ind til destinationen. helt enkelt. Storis. - Og når der er meget is, så kan det være uvurderlig hjælp. For Det er desværre ikke helt ukendt for beboerne i Narsaq at der er mange interesser i spil, og det kan godt udvikle sig til et opleve, at et af Royal Arctic Lines skibe, der kommer fra Dan­ lille internt slagsmål, indrømmer operationschef Bo F. Sø­ mark, ikke kan lægge til, og at de få timer senere får besøg af rensen. andre skibe, måske endda fra Royal Arctic Line. - Jeg sidder her i Nuuk og har ansvaret for at godset kommer Men den er god nok, og det er absolut ikke fordi, rederiet sy­ frem, så mit udgangspunkt er at forsøge at finde en vej ind nes det er sjovt, eller sparer penge ved at sejle uden om Nar­ gennem isen. I Aalborg sidder en kollega i driftsafdelingen, saq. Det handler om is, is, is – og lidt om skibenes evne til at som har ansvaret for skibet, og der er udgangspunktet selv­

sejle i is. følgelig også at skibet skal frem, men hans udgangspunkt er L ars Sv ankj æ r nok endnu mere forsigtigt end mit. Så vi kan godt, i en saglig Det er den smukke og berygtede storis, der i perioden med tone selvfølgelig, have visse diskussioner om, om vi skal anbe­ storis spærrer muligheden for at sejle ind til Narsaq. Storis, fale at sejle forbi eller forsøge at gå ind, siger Bo F. Søren­ der i areal varierer i størrelser fra en lille personbil til hele bo­ sen. ligblokke. - Is af den størrelse er bare ikke til at spøge med. Vi sejler under ingen omstændigheder forbi Narsaq, fordi det er I sidste ende er det dog kun anbefalinger der kommer, både nemt, men vi må sætte sikkerheden først, siger operationschef fra Nuuk, Aalborg og iscentralen i Narsarsuaq. For det er ene i Royal Arctic Line, Bo F. Sørensen. og alene skibsføreren, der tager den endelige beslutning. Så­ dan har det altid været til søs, og sådan vil det altid være. Men Høj isklassificering derfor kan man jo godt bruge al den vejledning man kan få. Men hvordan kan det så være, at havnen i Narsaq af og til får skibsankomst kort efter, at skibene fra Danmark er sejlet for­ En lang omvej bi? Her er svaret, at ikke alle skibe kan klare lige meget is. To Men hvad er det så der bliver ramt, når isen ikke tillader, at de af de skibe, som sejler mellem Aalborg og Narsaq, nemlig store skibe anløber Narsaq. Det er først og fremmest kølevar­ ’Naja Arctica’ og ’Nuka Arctica’, de har ganske vist den højeste er til hele Sydgrønland, og så det almindelige gods til Nar­ isklassificering, men det er ikke altid nok. saq.

- Nuka Arctica og Naja Arctica har en høj isklassificering, men da de blev bygget, var de aldrig tænkt til at sejle gennem den form for is. På flere af de andre skibe, er der lagt endnu mere stål i, end isklassificeringen kræver. Og så er ror og pro­ peller lidt mere udsatte på de store skibe, forklarer Bo F. Sø­ rensen Hvad laver de på iscentralen i Narsarsuaq ? At ror og propeller er udsatte, kan få overordentligt store konsekvenser når man sejler i isfyldte farvande. Når der er tale • De laver visuel overvågning af isen fra helikopter om storis er det gammel og hård is. - Hvis en isskosse på stør­ • De flyver ud i forbindelse med skibenes ankomster så tæt relse med en varebil kommer ind i propellerne, så vil det be­ på ankomsttidspunktet som muligt tyde, at der går rigtig lang tid inden varerne når frem, for så er • De sender observationer til skibene med mail, og næste stop på værft, lyder det fra operationschefen. kommunikerer også direkte med skibsførerne gennem vhF radio eller satellittelefon Skipper bestemmer • De har fire ansatte, der er udstationerede to og to på skift Der bliver gjort meget for at få skibene direkte fra Danmark • De ansatte er erfarne navigatører fra Royal Arctic Line, og ind til Sydgrønland. Royal Arctic Line udlåner navigatører til vant til at sejle i isfyldt farvand. Danmarks Meteorologiske Instituts iscentral i Narsarsuaq.

18 Royal Arctic Line N ammine q pigisa q/ P ri v at L ars Sv ankj æ r u u Bo F. Sørensen Jakob Nordstrøm

Det må via Nuuk, når aflysningerne finder sted. For så sejles al godset med til Nuuk, hvor det bliver lastet om på de min­ dre feederskibe.

Nogle år er der næsten ingen storis, men i 2008 måtte otte ud af 18 planlagte skibsanløb i Narsaq fra 1. januar til 1. juni 2008 aflyses.

- Det er et irriterende hver gang. For kunderne i Sydgrøn­ land, men også for os i Royal Arctic Line. Vores arbejde er også lettere når tingene går som planlagt. Men storisen lytter ikke meget til vores planlægning, slutter operationschef Bo F. Sørensen, Royal Arctic Line.

Operationschef Bo F. Sørensen holder i Royal Arctic Line ved udgangen af november måned, og erstattes af Jakob Nord­ strøm, der har en fortid som navigatør i handelsflåden og re­ serveofficer i søværnet. Senest var han næstkommanderende på ’Tulugaq’.

Royal Arctic Line 19 Imarsiortut peqqinnerunissaat

Allaaserinnittoq Asger Lind Krebs

Royal Arctic Linemi imarsiortut 101 ilisimatusarnikkut mi­ sianni ilaannikkut malissiortilluta ajornakusoortarpoq. Kinguller­ sissuinermut peqataaniarlutik nalunaarsimapput, taman­ mik Aalborgimiit Nuummukaratta marloriaannarlunga maaniip­ na aqqutigalugu imarsiornermi peqqissuseq pillugu nu­ punga. Taavalu sineriak sinerlugu angalatilluta sulinertunermik taanik paasisaqarnissaq kiisalu peqqissutsimik pitsaa­ timigissarnissara nakerisanngilara, Jakob Brinch Larsen oqarpoq. nerulertitsinissaq anguniarneqarluni Suliniummut ilaatillugu Jaakup kolesterolia, qasujaassusia kiisalu Jakob Brinch Larsen naatitartornerulersimavoq. ‘Naja Arctica’- aavata naqitsinera uuttorneqarput misissorneqarlutillu, tamakku­ mi aquttuuvoq tassalu Royal Arctic Linemi imarsiortut 101-it ili­ lu tunngavigalugit peqqissusia nalilersorneqarluni. Tamakku sa­ simatusarnikkut misissuinermut “imarsiortut peqqinnerulernis­ niatigut Jaaku siunnersorneqarpoq kiisalu ilitsersorneqarluni qa­ saat” peqataaniarlutik akuersisimasut ilagalugit. Suliniummi siu­ noq ililluni peqqinnarnerusumik inuuneqarsinnaanersoq. Ki­ nertarineqarpoq imarsiortut inuunerminni atugaat kiisalu peqqis­ ngusinnerusukkullu misissorneqaqqissaaq peqqinnerulersima­ susiat qitiutillugit misissuinissaq, tamatumalu manna tikillugu Ja­ nersoq paasiniarlugu. kob Brinch Larsen naatitartortinnerulersimavaa.

- Uanga suliniummut ilannguppunga manna sioqqullugu ukiup affaa qaangiuttoq, tassa napparsimasunik paarsisunik peqqissuse­ Imarsiortut Peqqinnerulernissaat pillugu ra misissortimmat. Atortulersorlutik arlalippassuariarlutik uut­ paasissutissat tuuserlutik misissorpaannga ilaatigullu takusinnaasimavaat naam­ mattumik naatitartortanngitsunga, taamaattumik maannakkut • Ilisimatusarneq tunngavigalugu suliniummit aaqqissuussi­ taamaaliortalerpunga, Jakob Brinch Larsen Naja Arcticami ullup suupput qeqqanut neriutigaluni oqaluttuarpoq. Forskningsenheden for Maritim Medicin, Syddansk Uni- versitet i Esbjerg Iffiaq makrelimik qallersuutilik neriutigalugu aquttup nassuiarpaa • Royal Arctic Line umiarsuaatileqatigiiffik Esvagt peqati- suna pissutigalugu suliniummut peqataanissaminut akuersisima­ galugu peqataavoq nerluni: - Uanga naatsorsuutigaara umiarsuaatileqatigiiffiup ajun­ • Royal Arctic Linemi sulisut 160-it peqataanissamut neqe­ nginnerpaamik piniaraatigut, taamaattumik uanga isumaqarpu­ roorfigineqarput, taakkunannga 101-it akuersipput nga tapersersuisoqartariaqartoq arlaannik nutaamik ingerlatsini­ • Suliniut ingerlanneqassaaq 2007-imiit 2010-mut aleraangata. Uanga isumaqarpunga kikkut tamarmik peqqinne­ • Peqataasut suliniutip aallartinnerani makkuninnga pissar- rullutik inoorusuttut, kisianni tamanna uannut pissutaanerpaa­ sisinneqarput: Apeqqutit immersuilluni akisassat, peqqis- junngilaq. Inuusuppunga kiisalu suliniutip matuma aallartinngin­ sutsimik misissortinneq, peqqissutsip nalilersorneqarnera, nerani aamma peqqinnartumik inuuneqarpunga. inuit ataasiakkaarlugit tassunga naleqqussakkamik sungi­ usarnissamut pilersaarut kiisalu nerisaqarnissaq pillugu si- Taamaakkaluartoq suliniut aquttumut inuusuttumut sunniuteqa- unnersortinneq laarsimavoq. – Naatitartornissaq pingaartittorsuusimanngikkalu­ • Ingerlanerani: Pujortarunnaarnissamut pikkorissarneq, arpara. Maannakkulli tamakkutornerusalerpunga aamma anger­ timigissarneq, peqqinnarnerusunik nerisaqarneq larsimatillunga. Tassami kisimiittuulluni pisiniarfiliartilluni ajor­ • Suliniutip naammassinerani: Nutaamik peqqissutsip nali­ nanngitsuararsuuvoq naatitat qaangiinnarnissaat, kisianni maan­ lersorneqarnera kiisalu apeqqutit immersorlugit akisassat nakkut imminut oqarfigisarpunga taakku pisiarissallugit. Sunaru­ nutaat suliniutip sunniuteqarsimanera uuttorniarlugu jussuaq anguneqarsinnaavoq ingerlariaqqinnerit annikitsunnguu­ • Royal Arctic Linemit nerisaqarneq immikkut isiginiarneqar- galuartulluunniit atorlugit, Jakob Brinch Larsen oqarpoq. poq umiarsuaatileqatigiiffiullu umiarsuaataani nerisassat peqqinnarnerusut atorneqariartornerat ingerlavoq. Tama- Suliniummut ilaatillugu Royal Arctic Linemit iliuuseqarfigine­ tuma saniatigut umiarsuarni timigissarnissamut periarfissat qarpoq umiarsuaatileqatigiiffiimi imarsiortut ajornannginnerusu­ pitsanngorsarneqarput. mik peqqinnerullutik inuunerminnik atuinissaat. Naja Arcticami maannakkut paarnat naatitallu amerlanerusut nerisassanut akuu­ Peqinnerulernissaq pillugu annertunerusumik paasisaqarsin- lersimapput, kiisalu timigissartarfimmi arpattarfik aamma iputtar­ naavutit ukunani: fik nutaat pigineqarlersimapput. Jakob Brinch Larsenip timigis­ http://www.seahealth.dk/projekter/cmsssundhedsfremme- sartarfik takutippaa. Akuttunngitsumik taanna atortarpaa, kisian­ projekt/ nili aamma taamaaliortarsimavoq suliniut aallatinngikkallarmalli. http://www.maritimmedicin.dk/ uani ujarlissaatit..Igangvær­ ende projekter - Sapinngisamik akuttuallaanngitsumik maaniinniartarpunga ki- L ars Sv ank æ r

20 Royal Arctic Line A sger L in d K rebs A sger L in d K rebs u

Naja Arcticami aquttup, Jakob Brinch Larsenip, umiarsuarmi peqqinnarnerusunik nerisaqalersimaneq iluarisimaarpaa

Styrmand på Naja Arctica Jakob Brinch Larsen er godt tilfreds med den nye og sundere kost ombord L ars Sv ank æ r

Royal Arctic Line 21 lars s v ank æ r

Mere sundhed til søs

Af Asger Lind Krebs

101 søfolk fra Royal Arctic Line har meldt sig til et forsk­ Alligevel har projektet sat et lille aftryk på den unge styrmands ningsprojekt, der skal skabe ny viden om og forbedre livsstil. - Jeg var ikke god til at spise frugt. Nu spiser jeg mere, sundheden til søs også når jeg er derhjemme. Som alenefyr er det nemt at springe frugten over, når man køber ind, men nu siger jeg, at Jakob Brinch Larsen er begyndt at spise mere frugt. Han er jeg skal. Man kan komme langt selv med små skridt, siger Ja­ styrmand på ’Naja Arctica’, og er en af de 101 søfolk fra Royal kob Brinch Larsen. Arctic Line, der har takket ja til et tilbud om at deltage i forsk­ ningsprojektet ’Sundhedsfremme til søs’. Projektet har til Som en del af projektet sørger Royal Arctic Line for at gøre formål at sætte fokus på livsstil og sundhed blandt søfolk, og det lettere for rederiets søfolk at leve et sundt liv. På Naja indtil videre har det altså fået Jakob Brinch Larsen til at spise Arctica er der nu mere frugt og grønt at spise, og i motions­ mere frugt. rummet er der kommet et nyt løbebånd og en romaskine. Ja­ kob Brinch Larsen viser motionsrummet frem. Han bruger - Projektet startede for mit vedkommende for et halvt år det jævnligt, men det gjorde han også, inden projektet star­ siden, hvor jeg kom ind til et sundhedstjek hos nogle sygeple­ tede. jersker. De lavede en masse målinger og ud fra det kunne de blandt andet se, at jeg spiste for lidt frugt, så det er jeg be­ - Jeg prøver at komme herned regelmæssigt, men det kan gyndt på nu, fortæller Jakob Brinch Larsen, over frokosten på være svært på grund af bølgegang. På den tur vi lige har taget Naja Arctica. fra Aalborg til Nuuk, kom jeg kun herned to gange. Når vi sej­ ler på kysten, arbejder jeg så meget, at jeg ikke orker at motio­ Mens han sætter tænderne i en makrelmad, forklarer styr­ nere, siger Jakob Brinch Larsen. manden, hvorfor han sagde ja tak, da han fik tilbuddet om at deltage i projektet. - Jeg går ud fra, at rederiet vil os det bed­ Han har som en del af projektet fået målt blandt andet kole­ ste, og derfor synes jeg også, at man bør bakke op, når de sta­ sterol, kondital og blodtryk og ud fra det fået lavet en sund­ bler nye ting på benene. Jeg tror, at alle gerne vil leve sundere, hedsprofil. Han har desuden fået råd og vejledning om, men det var ikke hovedårsagen for mig. Jeg er ung og levede hvordan han kan leve sundere. Senere skal han så testes igen også rimeligt sundt, inden dette projekt. for at se, om han er blevet sundere.

22 Royal Arctic Line Sundhed til Søs

• Forskningsprojekt arrangeret af Forskningsenheden for Maritim Medicin, Syddansk Universitet i Esbjerg • Royal Arctic Line deltager sammen med rederiet Esvagt • 160 ansatte i Royal Arctic Line er blevet tilbudt at deltage. 101 har taget imod • Projektet løber fra 2007 til 2010 • Deltagerne fik ved projektets start: Spørgeskema, sund- hedstjek, sundhedsprofil, personlig træningsvejledning og kostråd • Undervejs: Rygestop-kurser, motion, sundere kost • Ved projektets afslutning: Ny sundhedsprofil og spørge­ skemaer for at måle effekten af projektet • Royal Arctic Line fokuserer særligt på kosten, og er i gang med at indføre sundere kost på rederiets skibe. Hidtil har fem af rederiets kokke været på kostkursus. Desuden forbedres mulighederne for at dyrke motion ombord.

Du kan læse mere om sundhedsprojektet her: http://www.seahealth.dk/projekter/cmsssundhedsfremme- projekt/ http://www.maritimmedicin.dk/ kig under Igangværende projekter

Royal Arctic Line 23 Frikadeller aamma pastasalat tamaasa pisarpaat

Allaaserinnittoq Asger Lind Krebs

Naja Arcticami nerisassat peqqinnarnerulersimapput. Safti kiisalu ullut tamaasa kaagisortarneq taamaatin­ neqarpoq, kisianni suli puulukip qimerlua kajortumik miseralik sassaalliutigineqartarpoq

Nerisassat kissartumut sianneqarlutik siappalaarnerat umiar­ suarmi igaffimmi tusarsaavoq. Pilittap Wilfredo Abuegip kii­ namiut igaat qaarajuttoq (wok) qulangersimavaa, tassanilu si­ anneqarput kukkukuuaraq saatunngorlugu aggugaq eertanik, kuuloruujunik aamma peberimik aappalaartumik akullugu. ‘Naja Arctica’mi inuttat ullup qeqqanut nerisussaapput nalu­ naaquttap akunnerata affaa qaangiuppat tassalu Wilfredo Abuegip piareersagassat kinguliit piareersarpai. Royal Arctic Linep suliniutigisaani umiarsuaatileqatigiiffiup umiarsuini peqqinnarnerusumik nerisaqalernissaq pillugu igasuni pi­ ngaartitsineri ilagaat.

- Uagut igaffimmi tamatumunnga peqataanerput tassaavoq umiarsuarni qangali ingerlanneqarsimasup nerisassioriaatsit ilaasa allanngortitsinissaat, Wilfredo Abueg oqaluttuarpoq. Maannakkut nerisassiorneq orsoq sukkullu annikinnerusut atorlugit ingerlanneqartarpoq. Imeq citroninik kitsikkanik akusaq nerrivimmiippoq, siullermik saftitortitsisoqartaraluar­ luni. Ullut tamaasa kaagisortaneq taamaatinneqarsimavoq paarnallu assigiinngitsut taarsiunneqarsimapput. Nerisassi­ ornermi naatitat amerlanerusut atorneqartalersimapput if­ A sger L in d K rebs fiarlu-qaqortoq takussaajunnaarsimavoq, taakkununnga taar­ siunneqarsimallutik poor’lut qajuusanik assigiinngitsunik akuukkat.

Imaassorinarsinnaavoq miseqqamit flødertalimmiit, kaaginiit

aamma saftimiik, paarnanut, naatitanut kiisalu imermut ikaar­ u saariarneq tassanngaannartumik pisimasoq, kisianni Wilfredo Siusinnerusukkut Naja Arcticami ullup qeqqanut nerisassat Abueg erseqqissaavoq nammineq suna tamaat tikillugu peq­ tassaasinnaasaraluarput frikadeller, ribbensteg aamma fiske- qinniartitsisuusuunani. filet, maannakkut frikadellit nerisassanik peqqinnarnerusunik sanileqartalerput soorlu naatitat wokimi igaat, pastasalat, poor’luliat assigiinngitsunik qajuusanik akullit kiisalu råkost - Ingasaallugu peqqinniarnersuarmut tapersersuisuunngila­ nga. Woki atorlugu igaat nunarsuarmiunik annaassisinnaan­ Hvor frokosten på Naja Arctica tidligere kunne bestå af både ngillat. Nerisat allanngorartussaapput aamma suut nerineqar­ frikadeller, ribbensteg og fiskefilet, må frikadellerne nu finde tut assigiinngitsuussallutik. Periarfissaasariaqarpoq nerisas­ sig i at blive flankeret af sundere retter som wok med grønt- sanik peqqinnartunik akoorinissaq. Siusinnerusukkut ullup sager, pastasalat, grovboller og råkost qeqqanut nerisassanut imaassinnaasarpoq frikadellit, riben­ steg aamma fiskefilet tamarmik ilaasut, taava ullumikkut ribensteg ilaasinnaavoq nerisassallu allat peqqinnarnerusut. Ataatsimut isigalugu nerisassiornissamut pilersaarummi ne­ risassat arlaannik piigaqanngilanga, kisianni peqqinnarneru­ sunik toqqaasinnaasariaqarput uangalu qanoq ilillutik peqqin­ nartunik nerinissaannik isumassarsiterusuttarpakka.

24 Royal Arctic Line lars s v ank æ r

Frikadeller aamma pastasalat tamaasa pisarpaat

Nerisannaat suli nerisassanut pilersaarummiipput Soorunami aamma suli frikadellit, flæskesteg, mi­ seraq kajortoq kiisalu aamma danskit nerisan­ naavi Naja Arcticami sassaalliutigineqartarput.

- Uanga danskit nerisannaavi peerusunngilakka. Nerisassanik sassaalliffigisartakagut qallunaajup­ put taakkulu wok tigummillugu inunngortuuna­ tik, taamaattorli igasinnaajunnaarpakka bræn­ dende kærlighed, tassami orsuinnangajaavissuu­ gamik. Kisianni allanngortitsinerput annerpaaq tassaaginnarpoq igariaatsip allanngortinnera, taamaalilluni soorlu miseraq assersuutigalugu or­ soqarpallaarunnaartariaqarpoq.

Wilfredo Abueg malillugu inuttat allatut neri­ saqartalerneq iluaraat: - Inuit tamanna assut ajunngitsumik atorpaat. Allannguinissaq ornigi­ nartippaat, kisianni uanga aamma isumaqarpunga sallaatsumik nerisassanut peqqinnarnerusunut ikaarsaariartortitsinera pisooqataasoq kiisalu aamma arsaartuinnginnera, Wilfredo Abueg oqaluttuarpoq, ullup qeqqanut nerisassat kingul­ liit eqqussuutigalugit.

Wok atorlugu igaaq kukkukuuaraq frikadellit kissalaartut, pastasalat eertanik akulik, rejesalat, ammassassuit assigiinngitsut pingasut, råkost, neqit qallersuutissat assigiinngitsut, paarnat naa­ titallu nutaat akornanniippoq. Nerriviullu qaa­ vani iffiat akuukkat imerlu ipput.

Naja Arcticami aquttup Jakob Brinch Larsenip, nerisassat peqqinnarnerusut iluarai: - Uanga isu­ maga malillugu tamanna iluartorujussuuvoq isu­ maqarpunga amerlanerit taamatut isumaqartut – aammami nerisassat imatorsuaq allanngortinne­ qannginnerat pissutaaqataavoq. Amerlasuut ul­ lup ingerlanerani nerisarnerit pingaarnersaasutut isigisarpaat. Ulluinnarni sumininnguit anner­ tunngitsut nuannaartitsisarput, taamaattumik pingaartuuvoq inuit isumaat malillugit nerisassat pitsaasut suli pisarutsigit. Nerisassanut tunnga­ tillugu iluarisimaarinninneq minnerulinngilaq allaaneruinnarporli, Jakob Brinch Larsen oqar­ poq.

Royal Arctic Line 25 u Naja Arcticami pilittaq, Wilfredo Abueg, ullumikkut ullup qeqqanut nerisassanik piareersaavoq

Hovmester på Naja Arctica, Wilfredo Abueg, er ved at forberede da- gens frokost A sger L in d K rebs

Både frikadeller og pastasalat

Af Asger Lind Krebs Først og fremmest bliver maden nu tilberedt med brug af mindre fedt og sukker. Der bliver kun serveret vand med ci­ På Naja Arctica er maden blevet sundere. Saftevand og tronskiver, hvor der før stod saftevand på bordet. Den daglige daglig kage er væk, men der bliver stadig serveret rib­ kage er væk og erstattet af et større udvalg frugt. Der er kom­ bensteg med brun sovs met flere grøntsager i maden, og de hvide skiver brød må kigge langt efter hinanden, mens grovboller ligger side om Den let sitrende lyd af mad, der steges ved høj varme, fylder side. kabyssen. Hovmester Wilfredo Abueg står bøjet over en wok, hvor strimler af kylling blander sig med sukkerærter, gulerød­ Det kan lyde som en brat overgang fra flødesovs, kage og saft, der og rød peber. Der er en halv time til, at frokosten skal ser­ til frugt, grønt og vand, men Wilfredo Abueg understeger, at veres for mandskabet på ’Naja Arctica’, og Wilfredo Abueg er han ikke er sundhedsfanatiker. ved at gøre de sidste ting klar. Han er en af de kokke, der går forrest i Royal Arctic Lines satsning på at tilbyde sundere mad - Jeg går ikke ind for sundheds-hysteri. Wokmad kan ikke på rederiets skibe. redde hele verden. Kosten skal være varieret og mangfoldig. Det skal være muligt at sammensætte et sundt måltid. Hvor - Vores del i køkkenet er at ændre nogle af de gamle spiseva­ der tidligere kunne være både frikadeller, ribbensteg og fiske­ ner, der blev praktiseret på skibene, fortæller Wilfredo filet til frokost, vil det i dag være ribbensteg og nogle sundere Abueg. retter. Jeg har stort set ikke fjernet nogle retter fra menuen, lars s v ank æ r

26 Royal Arctic Line men de skal kunne vælge sundere mad, og jeg vil gerne give gang til sundere kost, og at jeg ikke tager tingene fra dem, dem ideer til, hvordan de kan spise sundt. fortæller Wilfredo Abueg, mens han bærer de sidste retter til frokosten ind. Klassikere på menuen Der bliver da også stadig serveret frikadeller, flæskesteg, brun Nu står wokretten med kylling side om side med lune fri­ sovs og andre danske klassikere på Naja Arctica. kadeller, en pastasalat med sukkerærter, rejesalat, tre slags sild, råkost, forskelligt kødpålæg, frisk frugt og grønt. På bor­ - Jeg vil ikke fjerne de traditionelle danske retter. Det er dan­ det står der groft brød og vand. skere vi serverer for, og de er ikke født med en wok i hånden, dog kan jeg ikke forsvare at lave brændende kærlighed længere, Styrmand på Naja Arctica, Jakob Brinch Larsen, er glad for det er jo nærmest rent fedt. Men ellers har vi mest bare ændret den sundere kost. - Jeg synes det er rigtig godt, og det tror jeg i tilberedningsmetoderne, så sovsen for eksempel ikke be­ de fleste gør – også fordi der ikke er lavet for meget om i kos­ høver at være så fed. ten. Mange betegner måltiderne som dagens højdepunkt. I det daglige er det de små ting, der skaber glæde, så det er Ifølge Wilfredo Abueg har besætningen taget godt imod den vigtigt, at vi stadig får det, som folk synes, er et godt måltid nye kost. - Folk er meget positive. De er indstillede på foran­ mad. Glæden ved maden er ikke blevet mindre, bare ander­ dring, men jeg tror også, det er fordi, jeg laver en blød over­ ledes, siger Jakob Brinch Larsen. lars s v ank æ r

Royal Arctic Line 27 Arctic Umiaq Line

Ilulissat

Aasiaat

Sisimiut

Kangaamiut Maniitsoq

Nuuk Qeqertarsuatsiaat

Paamiut Arsuk Narsarsuaq Narsaq Qaqortoq Sarfaq Ittuup angalasarnera Sarfaq Ittuks rute Tu paarna q rosing olsen lars s v ank æ r

28 Royal Arctic Line Sarfaq Ittuk Umiarsuarmi isumannaassuseq – Sikkerhed ombord

Royal Arctic Line 29 Royal Arcticimi pereersut pisussallu

septembari 7. oktobari Novembari 15. septembari Christian Grambye 50-inik ukioqarlerluni 5. novembari Otto Thomsen ACO-mi assatugalerisutut inuuvissiorpoq Inspektør Per Andreassen, Nuuk 60-inik atorfinippoq 12. oktobari ukioqarlerluni inuuvissiorpoq Peter Engaard Lausten ACO-mi assatugalerisutut Maskinist Flemming Mathiassen Hammeken 10. novembari atorfinippoq 50-inik ukioqarlerluni inuuvissiorpoq Havneformand Nikolaj Petersen, Paamiut 50-inik Jesper Møller ACO-mi assatugalerisutut 16. oktobari ukioqarlerluni inuuvissiorpoq atorfinippoq Tummas Pauli Mortensen Irena Arctica aqumiutut 15. novembari 19. septembari ilinniagaqalerluni aallartippoq Matros misilittagaqarluartoq Ole Jeremiassen Aserfallatsaaliinermut pisortaq Søren K. 17. oktobari 50-inik ukioqarlerluni inuuvissiorpoq Rasmussen 60-inik ukioqarlerluni inuuvissiorpoq Erling Pedersen sulisoqarnermut immikkoortorta­ 23. septembari qarfimmi allaffissornermik suliaqartutut atorfinippoq Decembari ACO-mi assatugalerisoq Kjeld Thomsen 20. oktobari 09. decembari soraarninngorpoq Jakob Nordstrøm Nuummi umiarsuit angalanis- Assartugalerisoq Niels Kaspersen, Sisimiut 50-inik saannut pilersaarusiornermut immikkoortortaqar- ukioqarlerluni inuuvissiorpoq Oktobari fimmi pilersaarusiornermut pisortanngorpoq 13. decembari 1. oktobari Marie Qujaukitsoq Nuummi nassiussalerinermut Assartugalerisoq Johannes P. Jeremiassen, Brian Bo Nielsen Nuummi IT-mut immikkoortor- immikkoortortaqarfimmi assistentitut atorfinippoq Aasiaat 50-inik ukioqarlerluni inuuvissiorpoq taqarfimmi SAS siunnersortitut atorfinippoq 22. oktobari 25. decembari Jakob Strøm Nuummi nittarsaassivimmi suliffeqar- Skibsassistent Kaj Brødslev Sørensen 50-inik Assartugalerisumut ilinniartoq Anguteeraq Hansen, fissuup web-imik aqqissuisuatut atorfinippoq ukioqarlerluni inuuvissiorpoq Nuuk 50-inik ukioqarlerluni inuuvissiorpoq Rikke Fischer Nuummi umiarsuit angalanissaannut 24. oktobari pilersaarusiornermut immikkoortortaqarfimmi Mikaaleeq Løvstrøm assartugalerisumut shippinngimik suliaqartutut atorfinippoq ilinniartutut aallartippoq Karl Willadsen Nuummi umiarsuarnut kiffartussivim­ mi ataqatigiissaarisutut inissinneqarpoq

Royal Arctic Lines kalender

September Karl Willadsen får titel som koordinator i havne- november 15. september service i Nuuk 5. november Otto Thomsen er ansat som terminalarbejder i 7. oktober Inspektør Per Andreassen i Nuuk fylder 60 år ACO Christian Grambye fylder 50 år 10. november Peter Engaard Lausten er ansat som 12. oktober Havneformand Nikolaj Petersen i Paamiut fylder terminalarbejder i ACO Maskinist Flemming Mathiassen Hammeken fylder 50 år Jesper Møller er ansat som terminalarbejder i ACO 50 år 15. november 19. september 16. oktober Befaren matros Ole Jeremiassen fylder 50 år Vedligeholdelseschef Søren K. Rasmussen fylder Tummas Pauli Mortensen starter som skibs- 60 år officerstuderende på Irena Arctica December 23. september 17. oktober 09. december Terminalarbejder Kjeld Thomsen fra ACO går på Erling Pedersen er ansat som administrativ Terminalarbejder Niels Kaspersen i Sisimiut fylder pension medarbejder i personaleafdelingen 50 år 20. oktober 13. december Oktober Jakob Nordstrøm er ansat som operationschef i Terminalarbejder Johannes P. Jeremiassen i 1. oktober operationsafdelingen i Nuuk Aasiaat fylder 50 år Brian Bo Nielsen er ansat som SAS Konsulent i IT- Marie Qujaukitsoq er ansat som godsassistent i 25. december afdelingen i Nuuk godsafdelingen i Nuuk Terminalarbejder elev Anguteeraq Hansen i Nuuk Jakob Strøm er ansat som koncern webredaktør i 22. oktober fylder 50 år marketing i Nuuk Skibsassistent Kaj Brødslev Sørensen fylder 50 år Rikke Fischer er ansat som shippingmedarbejder i 24. oktober operationsafdelingen i Nuuk Mikaalleeraq Løvstrøm starter som terminal- arbejderelev

30 Royal Arctic Line Anguteq Ittuk

Naja Arctica Nuka Arctica

Nuka Arctica · Naja Arctica Nunaqarfinnut pajuttaat - Bygdeskib

Bruttotonnage 299,19 Nettotonnage 150 Usigisinnaasai tonsinngorlugit · Dødvægt 315,76 t Mary Arctica Itsernga · Dybgang 4,20 m Takissusia · Længde 30,15 m Mary Arctica Silissusia · Bredde 9,50 m Usitussusia · Lastrumskapacitet 320 kbm3 Qerititsiviisa usitussusiaat · Fryserumskapacitet 70,6 m3 Kivitsisinnaassuseq · Bom 1 x SWL 7 t Sukkassuseq · Servicefart 9 knob Arina Arctica Byggeår 1983

Arina Arctica

MaksimumvægtIrena Arctica og dimensioner Skibe 7.4 Irena Arctica

Pajuttaat Pajuttaat GT: ...... 1.171 Længde o.a.: ...... 63,- m Bom: ...... 1 x SWL 30 t NT: ...... 383 Bredde: ...... 12,- m Kran:...... 2 x SWL 20 t Dødvægt:...... 830 t Lastrumskap.: 1.349 kbm Servicefart: ...... 13 knob Dybgang: ...... 3,71 m ContainerPajuttaat kap.: ...27 TEU

Johanna Kristina

Johanna Kristina Johanna Kristina GT: ...... 254 Længde o.a.:...... 36,21 m Bom: ...... 1 x SWL 6 t NT: ...... 76 Bredde: ...... 7,50 m Servicefart: ...... 10 knob Dødvægt:...... 225 t Lastrumskap.: ...220 kbm Passagerer: ...... 12 stk Dybgang: ...... 3,- m Fryserumskap.: ...59 kbm

Anguteq Ittuk

Anguteq Ittuk

Anguteq Ittuk GT: ...... 375 Længde o.a.:...... 32,72 m Bom: ...... 1 x SWL 7 t NT: ...... 150 Bredde: ...... 9,50 m Servicefart: ...... 8 knob Dødvægt:...... 316 t Lastrumskap.: ...320 kbm Dybgang: ...... 4,20 m Fryserumskap.: 70,6 kbm Angaju Ittuk Aqqaluk Ittuk Aqqaluk Ittuk · Angaju Ittuk

Aqqaluk Ittuk Angaju Ittuk GT: ...... 382 Længde o.a.:...... 30,14 m Bom: ...... 1 x SWL 7 t P o u l Dj r huu s NT: ...... 114 Bredde: ...... 9,50 m Servicefart: ...... 8 knob Dødvægt:...... 255 t Lastrumskap.: ...290 kbm Passagerer: ...... 12 stk Sarfaq IttukDybgang: ...... 4,20 m Fryserumskap.: 70,6 kbm

Sarfaq Ittuk

Gældende fra 2008 - revideret 1. februar

Royal Arctic Line 31 Sapaatit akunnerata naanera tamak­ M i ch ael E rf u rt h) kerlugu nerrivimmi titartaavimmi ulap- puttoqarpoq Der var stor aktivitet ved malebordet hele weekenden

Umiarsualivik tamanut ammavoq

Aalborgimi Grønlandshavnen tamanut ammammat inuit 8.000 aamma 10.000-it akornanni amerlassuseqartut ta­ kusaapput

Amerlasuut umiarsualivik qulaaniit alutornaqisumik takuaat Containerimi equmiitsuliorit kranersuarmiit 55 meterinik portussusilimmiit. Royal Greenland Royal Arctic Line aaqqissuussinerisa ilagaat meeqqanut titartaa­ raajanik, kapisilinnik aamma qaleralinnik ussigassaqartitsivoq, nermik unammisitsineq. Meeqqat containerimik titartakkamik taavalu burgerinik umimmaap neqaanik neqitalinnik pisiso­ tunineqarput namminnerlu containeri eqqumiitsuliorfigalugu qarsinnaalluni. Siemens Windpower anorisaatit suluusarsuat imilertakkat, tussit kridtillu qalipaatillit atorlugit titartaaffigaat. ataaseq inississimavaat. Marinehjemmeværnet ‘MHV 907 Hvid­ Sapaatit akunnerata naanera tamakkerlugu nerrivimmi titartaa­ sten’-imi takornariartitsipput kiisalu Aalborg Kajakklub kin­ vimmi ulapputtoqarpoq taamaattumillu dommerkomité naliler­ ngusaqattaartitsivoq. Pattartartoq Walter Scivoli Ilulissaneersoq suileramik amerlasuunik misissugassaqarput. Titartakkat immik­ kiisalu erinarsoqatigiit kalaallit Ikinngutigiit tusarnaagassaqar­ koortunut sisamanut agguataarneqarput immikkoortunilu tama­ nissaq isumagaat. ni, akissarsiassaq siulleq, tullia kiisalu pingajuat tunniunneqarput. Åben havn

Mellem 8.000 og 10.000 mennesker fandt vej til åbent hus i Niviatsiaq Guldagerip skattejagt ingerlanneqarmat eqqugassaq anneq Grønlandshavnen i Aalborg pissarsiarivaa Niviatsiaq Guldager vandt hovedpræmien på en skattejagt u Mange fik sig et storslået kig ud over havnen fra den 55 meter høje kran. Royal Greenland gav smagsprøver på rejer, laks og hellefisk, og der kunne købes moskusokseburgere. Og Siemens Windpower havde placeret en kæmpe møllevinge på havnen. Marinehjemmeværnet viste rundt ombord på ’MHV 907 Hvid­ sten’, og Aalborg Kajakklub lavede grønlændervendinger i kajak. Pianist Walter Scivoli fra Illulisat og det grønlandske kor Ikinngutigit stod for musikken.

Dekorer en kunstcontainer Royal Arctic Line havde arrangeret en tegnekonkurrence for børn. Børnene fik hver fik udleveret en tegning af en container, og de dekorerede så deres egen kunstcontainer med vandfarver,

tusser og farvekridt. Der var stor aktivitet ved malebordet hele M i ch ael E rf u rt h weekenden, og dommerkomiteen fik sin sag for ved den afslut­ tende bedømmelse. Tegningerne blev delt op i fire kategorier efter alder, og der blev uddelt en førstepræmie, en andenpræmie og en tredjepræmie i hver kategori.

32 Royal Arctic Line