Den Kongelige Livgarde Fylder 350 År

Strædernei København

Stabstambouren Livgarden i Livgarden fylder 350år

Årgang 11- JUNI/JULI- 2008 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Stabstambour for garden

Den Kongelige Livgardes vagtparade gennem byen er en gammel og elsket københavnerbegiven- hed. I anledning af Livgardens 350-års jubilæum her i juni har vi været på besøg hos den militære chef for Livgardens Musikkorps, Stræderne i KØBENHAVN Indhold: stabstambour Søren Udgivet af: Rønløv, som selv har VK-Gruppen-Stræderne Side 3-6 : Livgardens stabstambour spillet som janitshar i Musikkorpset i mange Badstuestræde 15 Side 7- 9: Måling af luften i København år og siden 2004 været 1209 Kbh. K. dets leder. Tlf. 33 15 56 66 Side 10-11: Byggeriet på Frederiksholm SE: 18197332 Hvad er en stabstam- www.straederne.dk Side 12: På hat med København bours ansvarsopgaver? Stabstambour Søren Rønløv foran Rosenborg Slot [email protected] Side 13: Sven Okkels tegner byen ”Den fornemste og vigtigste er ude at marchere. Når vi giver Hvordan startede din interesse Bruno Rode, som var gammel Ansvarshavende redaktør: opgave er at føre vagtparaden koncert, har jeg ingen komman- for musik? regimentsmusiker. Siden ville Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 14-17: Den Kgl. Livgarde fylder 350 år herfra og til Amalienborg og doret, der indgår jeg som musi- ”Den startede helt tilbage i skæbnen, at jeg skulle komme Redaktionelle medarbejdere: hjem igen. Min rolle til daglig ker i korpset. Jeg skal også koor- min barndom i Vordingborg, til at leve af at spille musik. Jeg er at være den militære chef for dinere de parader, der skal være, Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) Side 18-19: Hofteatrets nye udstilling hvor jeg er født og opvokset. var i Prins Jørgens Garde fra musikkorpset. Dvs. at jeg har i samråd med musikdirigenten. Der blev jeg meldt ind i Prins Per Stisen 1971 til 1984, spillede trommer Side 20-21: Nørregades skoler ansvaret for Musikkorpset, når Finde ud af hvor, hvornår, hvil- Jørgens Garde, som har eksiste- og slagtøj. En aften, hvor jeg Annoncer: vi er formeret til kommando, ken påklædning osv. gik tur på hovedga- Per Stisen Side 22: Jazz i byen som det hedder. Så har jeg den i Vordingborg, Lay-out og opsætning: kommandoretten. Vi deltager Det er også mit ansvar Vi spiller på Amalienborg, når mødte jeg tilfældigt Kirstine Ploug (DJ) Side 23: Overborgmesteren regner galt i mange andre parader end at oplære de nye Majestæten er her min gamle lærer ved Fotografer: vagtparaden her, det kan være musikere, det er ikke garden, John Nielsen, Thomas Trane (DJ) Side 24-25: Rosenborg på Høvelte kaserne, på Kastellet alle, der kan mar- som havde været ansat Kirstine Ploug (DJ) til modtagelse af forsvarschefer chere, når de kommer ret dernede i over 60 år. Jeg blev som konstabel ved tambour- Forside Foto: Side 26: Pust i stræderne fra hele verden osv. Desværre hertil. Her til sommer har vi meldt ind i 1971-72, meget korpset i Livgarden. Han syntes, Mikael Müller også, når der kommer dræbte et stort tattoo, der skal foregå i modstræbende, jeg ville sgu ikke jeg skulle drive det videre med Side 27: God madidé soldater hjem fra Afghanistan. I anledning af jubilæet. 3 aftener spille musik! Men min storebror musikken. Jeg havde gået og det hele taget skal jeg være chef i slutningen af juni, hvor jeg gik der, og så skulle jeg også. leget med tanken selv, men ikke Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. for Musikkorpset, have ansvar har ansvaret for, hvordan det Min far slæbte mig derhen, fået gjort noget ved det. Jeg Trykkeri: Glumsø Bogtrykkeri Pris 350,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). for medlemmernes eksercits, spænder af i vores afdeling, både og så skulle jeg spille trommer havde en elevplads i postvæsnet, Oplag: 6000 påklædning og opførsel, når vi musikalsk og tattoomæssigt.” for den gamle trommelærer hvor jeg blev uddannet postas-

2 Den Kongelige Livgardes tambourmajor fortæller

sistent på kontor. John Nielsen del offentlige koncerter. Og tages ud af forsvarsbudgettet. afvekslende med dem. Det hæn- sagde til mig, at han havde så har vi selvfølgelig taflerne i I det hele taget er musik en der også, at de går selv, når det kontakt med Hans Fulling inde Kongehuset. Vores år er delt op bekostelig affære, og der er er vagtparadesæson, hvor vi har i Livgarden, og han syntes, at i vagtparadesæsonen, som nor- kun 3 mili- en ugentlig jeg skulle tage ind og spille malt strækker sig fra 1. decem- tærorkestre Til sommer har vi fridag, fre- for Fulling. Det gjorde jeg, og ber, når Majestæten flytter ind, tilbage dag. Ellers er Fulling sagde, at det kunne vi og til påske, hvor Dronningen herhjemme, et stort tattoo vi på arbejde godt gå lidt videre med. Det som regel tager til Marselisborg. desværre: 6 dage om var igen et tilfælde, at jeg fik Det er sådan, at vi spiller på Livgarden, ugen fra det spark. Jeg gik privat hos Amalienborg, når Majestæten Prinsens Livregiment og december til april, stort set. Fulling et par år, kom ind som er her, ellers ikke. Desværre. Jeg Slesvigske Musikkorps værnepligtig ved Livgarden i får tit spørgsmål om, hvorfor i Haderslev. Så er Tambourkorpset består af vær- Sandholmlejren, hvor jeg aftjen- vi ikke går om sommeren af der Søværnets nepligtige og kontraktansatte te min værnepligt i tambour- hensyn til turisterne. Men jeg Tambourkorps, men konstabler, og de har deres egen korpset som tambour. Derefter har hørt, at Majestæten engang det er jo ikke et mili- leder, Morten Thurø. De er kom jeg på Musikkonservatoriet udtalte, at ”nu er Livgarden tærorkester på den ikke professionelle musikere. i 1986 og studerede der i 6 ikke til for turisterne, men for måde.” Tambourkorpset har trommer Stabstambour Søren Rønløv trækker i uniform før dagens march igennem byen år. I mellemtiden kom der en min skyld”! Jeg kan rigtig godt og fløjter og til tider signalhorn, plads her i Livgarden, de søgte ”Ja. Musikkorpset består i dag man samtidig skal blæse, så de som garden selv, i en eller anden lide at gå vagtparade, og jeg er Hvor kom- og det er en af mine opgaver at en musiker i ½ år. Den fik jeg udelukkende af professionelle sidste år kan gøre ondt. form. Vi er verdens ældste har- lidt ked af, at det ikke bliver til mer Livgardens veksle mellem spillet via tegn og gik op til den efterfølgende musikere, der konkurrerer sig moniorkester. mere, det er en dejlig tur at gå Tambourkorps ind i bil- med staven, når vi går sammen. optagelseskonkurrence, som jeg ind og kan blive, til de er 60 I rigtig gamle dage, hvor man og se, at folk er glade for musik- ledet? Tambourkorpset er bestemt en vandt.” år, som er pensionsalderen. kun havde trom- I dag har vi ken. vigtig del af Livgarden.” Jeg håber ikke, den bliver sat mer og piber, gik Så kom hele den nogle andre ”De deltager i paraden, Er alle i Musikkorpset professio- op. Det er fysisk krævende der en fortromme opgaver. Vi har også opgaver i udlandet. og vi spiller hele tiden nelle musikere? at marchere de små 5 km til foran og slog tak- tyrkiske musik Musikkorpset Det er et par år siden , vi har Amalienborg og tilbage, når ten. Symbolikken er blevet mere været afsted. Vi har bl.a. været har vi stadig i bandoleret, hvor moderne, i Grønland med Dronningen, i stikkerne sidder. Førhen brugte vi har ikke kun militærpa- London og i Rusland i forbin- man musikken til at fortælle raderne, men spiller også en delse med Kejserinde Dagmars soldaterne, hvad de skulle gøre, genbegravelse.” det var en del af de nødven- dige, militære foranstaltninger. Rejser I kun med Dronningen? I begyndelsen spillede hele orkestret på skalmejer, en slags ”Nej, vi har også koncerter, som obo. Så kom det, vi kalder hele vi selv arrangerer via Livgardens den tyrkiske musik, dvs. janit- Musikkorps’ Koncertfond. sharer med trommer og alskens Forrige år var vi i Kosovo og sjove instrumenter, som nok spille for de danske soldater der. havde den funktion at skræm- Men det er ikke så ofte, vi er me fjenden væk! Livgardens udenlands, det er dyrt at sende Musikkorps er lige så gammelt et orkester afsted, og det skal jo

Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Interviewer: Connie Christensen Tambourmajoren Luften i byen

Hvilke opgaver har ”Luftforureningen er middel i (DMU) som leverer målere- Musikkorpset i forbindelse med København i dag”, et udsagn, sultater til Københavns Center jubilæet? vi ofte hører i morgenradioen. for Miljø. Hver time sendes Den kan selvfølgelig også være målingerne fra målestationerne ”Til jubilæumstattooet skal over middel eller under middel, direkte til DMU, som bearbej- vi være aftenens sidste ind- men hvordan ved de det? der dem og videresender resulta- slag, både Musikkorpset, terne til Center for Miljø, som Tambourkorpset og et vagtkom- Vi har besøgt Københavns kom- så lægger resultaterne ind på pagni. Det bliver en stor histo- munes Center for Miljø, som hjemmesiden. Centeret samar- rie, der kommer musikkorps vurderer målingerne af luftfor- bejder også med Miljøstyrelsen, mange steder fra, Skotland, ureningen. Faris Salim Abdali, som har ansvaret for luftkva- Irland, Rusland, Sverige og de ingeniør i Center for Miljø liteten i København. Det er to andre danske musikkorps. siden 2001, beskæftiger sig med Miljøstyrelsen, som skal vurdere Der kommer et rent tromme- luft og støj i København. Han luftkvaliteten og komme med et korps fra Schweiz, Top Secret fortæller os, at målingen af luft- bud på, hvilke foranstaltninger, Drum Corps. Det er spidsen forureningen i byen er underlagt der skal gennemføres for at nå af militærorkestre, der kommer ”Bekendtgørelse om mål- og det resultat, som politikerne har her. På selve jubilæumsdagen Stabstambour Abel, 1891-1898 Stabstambour Schröder, 1871-1891 grænseværdier for luftens ind- vedtaget som det optimale. hold af visse forurenende stof- fer”. Rent fysisk måles luftkvaliteten i København på to trafikerede gadestrækninger, H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej, samt i bybaggrund på taget af H.C. Ørsted Institutet. På disse tre målestationer suges der luft ind i måleapparaterne, som med det samme kan vise resultatet. Måleresultaterne opdateres hver time, så man hele tiden har et Faris Salim Abdali, ingenør og Teknisk Miljøleder i København aktuelt billede af forureningen. Center for Miljø bringer resul- vejrsituation m.m., ligesom taterne på sin hjemmeside, hvor man kan måle den tunge trafik Søren Rønløv på sit kontor hvor tambourstavene hænger der også er en tre-døgns pro- for sig og den totale døgntra- om mandagen kommer der en søndag aften. Det skal nok blive gnose for, hvordan luftforure- fik, som i øvrigt er faldet med stor parade med mange orkestre, festligt!” ningen i København vil udvikle næsten 50% fra 2002 til 2005, fra Tivoli til Rosenborg, med sig. Man kan få to prognoser: en som er den seneste måling, regentparret og en masse gam- Program over alle festlighe- generel udsigt for København man har. Det kniber med tid lere gardere, indtil videre har ca. derne i forbindelse med jubilæet og en særlig luftudsigt for de til at få opdateret hjemmesiden 3.000 gamle gardere meldt sig kan findes på adressen livgar- 11 mest trafikerede stræknin- på grund af ressourcemangel. til. Vi er selv gået i gang med at den350aar.dk ger. Ifølge Faris tager 3-døgns Center for Miljø har kun to øve vores del, vi har både tat- c.c. prognoserne hensyn til, om det ansatte, men samarbejder med too og en festkoncert i Tivoli er arbejdsdag eller helligdag, Danmarks Miljø Undersøgelser

Luften måles af Københavns Miljøkontrol

Vi undersøger luften for: Svovldioxid, Nitrogendioxid, Nitrogenoxider, Partikler, Bly, Ozon, Benzen, Kulilte, Polycykliske aromatiske kulbrinter, Cadmium, Arsen, Nikkel og Kviksølv

grænseværdierne for begrænse forureningen fra tra- kvælstof og partikler, fikken. Men generelt set viser som EU har skærpet, den årlige rapport fra Danmarks og bl.a. derfor skal Miljø Undersøgelser om luften alle dieselkøretøjer i de danske byer, at luften i over 3,5 t fra 1. København er god. Så nyd bare september i år have sommeren i København! partikelfilter monte- c.c. ret på, ligsom man hele tiden vurderer, hvilke tiltag der er mest effektive for at Graf fra miljøcentrets hjemmeside

Faris viser her på sin computer de tekniske grafer over miljøet Målestationen på Faris oplyser, at man står over H. C. Andersens Boulevard for at skulle have et nyt, satellit- baseret målesystem, som skulle give et endnu mere præcist billede af forureningen; dog er der ikke for nærværende planer om at udvide måleområdet. Det skal også understreges, at udsig- ten for København er generel og baseret på de mest trafikerede strækninger, så selvom der bliver sagt, at luftforureningen er høj i København, behøver villaejeren i Vanløse ikke holde sig inde den dag. Man har endnu ikke udstyr, der er avanceret nok til at måle hver enkelt vejstrækning i byen.

Måleresultaterne bliver også brugt til at sammenligne luftkvaliteten i København med andre storbyers. København har problemer med at overholde

Tekst og foto: Flemming Lehrmann, fhv. stadsingeniør Frederiksholm og de historiske bygninger

Fæstningens Materialgård

Fæstningens Materialgård Hestegardekasernen ses i på hjørnet af Bryghusgade forgrunden og Civiletatens og Frederiksholms Kanal Materialgård ses i baggrunden

Bygningerne blev efter- vil tage lige så godt vare på Civilétatens Materialgård opført Politi, og i foråret 1945, da hånden fornyede. Fæstningens Materialgård. i 1771 med G.D. Anthon tyskerne tog skolen til flygt- Dengang Carl d.10. Gustav deligt kaldet Kalveboderne, Materialforvaltergården, som som arkitekt og nordligst ninge, flyttede Den Classenske Nu agter Real Dania Fonden at for København. Når man ser, i februar 1659 stormede opstod. har facade til Kanalen, blev Natten til den 8. august 1767 Hestegardekasernen i 1792 med Legatskole kortvarigt ind på 1. bebygge Bryghusgrunden med hvad der er sket langs Kalvebod København, var forsvarets svage Den første civile bebyggelse i opført i 1740 og magasin- brændte det gamle Bryggeri Andreas Kirkerup som arki- sal over staldene. I dag holder et enormt hus, der igen vil skju- og Christiansbrygge, burde en punkt området omkring det det nye kvarter blev opført i bygningen i bindingsværk ud ovre på Slotsholmen, så det tekt. Hvem der var arkitekt på Undervisningsministeriet til i le Fæstningens Materialgårds friholdelse af det sidste åbne sted, hvor Stormbroen nu ligger. 1684. Det var Wigands Gård på mod Vester Voldgade i 1748. blev bestemt, at et nyt bryggeri Fæstningens Materialgård forta- kasernebygningerne. meget smukke facade ud mod parti langs havnen have høje- Dengang gik Kalvebod Strand i hjørnet af Frederiksholms Kanal Sammenbygget med forvalter- skulle opføres på arealet mellem ber sig i uvishedens tåger. Bryghusgade, som det skete, da ste prioritet, og så kunne man en bugt helt ind til Stormgade og Ny Vestergade, og den ind- boligen ligger Foderknægtens den nuværende Bryghusgade De to arkitekter, som opførte Kongens Bryghus i sin tid blev alvorligt overveje at skabe en og Tivoli, og da vinteren var gik senere i Prinsens Palæ, som Hus, et af Københavns mind- og stranden, som allerede Civilétatens Materialgård har Civilétatens Materialgård og bygget, og det bliver et byg- park på området og for resten meget streng, det var den peri- nu er en del af Nationalmuseet. ste huse, som formentligt er i 1731var bebygget med et i tidens løb været bolig og ate- Hestegardekasernen, fik deres ningskulturtab af de helt store rive Postgirokontoret ned. ode, der blev kaldt ”Den lille Hele arealet syd for bebyg- den eneste af de oprindelige fængsel for embedsmænd lier for adskillige af Danmarks bygninger til i en sjælden grad Istid”, kunne svenskerne angribe gelsen i Ny Kongensgade, som bygninger fra 1684. Den store og skuespillere, ”Det nye betydeligste billedhuggere. at harmonere med Fæstningens byen over isen i Kalvebod bl.a. består af Borups Højskole, bygning, der ligger med facade Blåtårn”. Materialgården måtte Her har Johannes Wiedewelt Materialgård, så København Strand. Nu lykkedes det trods Vester Voldgade, Kalvebod til Bryghusgade, var oprindeligt afgive de sydligste arealer, for boet. Så kom Nicolai Dajon her rummer en arkitektonisk alt at holde svenskerne ude; Strand og Frederiksholms et materialskur i 2 fulde etager. Flåden havde brug for øl, så og H.E Freund. Efter dem helhed, der er ganske enestå- men noget måtte der gøres for Kanal, blev reserveret til I 1763 overgik hele foretagen- det nye og lidet kønne nye kom H.V.Bissen, som skabte ende, og som man ikke finder at beskytte København bedre, Fæstningens Materialgård, fordi så Frederik d.III satte fæstnings- den gamle materialgårds plads- ingeniøren Henrik Rysensteen forhold i Rigensgade blev for til at forlænge Københavns trange. Af regnskaberne frem- vold fra Vesterport ned til hvor går, at et kalkhus blev opført i Langebro ligger i dag. Derved 1681,i 1682 et nyt materialhus blev arealet fra Stormgade og i 1683 omtales materialskri- til Christians Brygge og fra verens beboelseshus. I øvrigt Frederiksholms Kanal til Vester omtales materialgården i begyn- Voldgade opfyldt, og det nye delsen som ”Materialgården ved Foto med indlagt model af Real Dania Fondens forslag til bygning kvarter Frederiksholm, oprin- Callebo”.

Den smukke Bryghusgade, som vil blive gemt helt væk igen Det gamle ikke særligt skønne bryghus, som brændte i 1960 det til Hærens Ingeniørkorps, Kongens Bryghus blev opført Istedløven og hans søn Vilhelm nogen andre steder. Den største som siden flyttede til her omkring 1770. Smukt Bissen, og siden har Anne Marie fadæse for området skete, da Ingeniørkasernen i Ryvangen, var det ikke, og man kan Carl Nielsen og hendes mand, arkitekten Thorvald Jørgensen i hvorefter Intendanturkorpset næsten sige, at det var en Guds komponisten Carl Nielsen, boet 1938 opførte Postgirokontoret i flyttede ind. I 1953 blev lykke for København, at det her og senest billedhuggeren Vester Voldgade. Det medførte, Materialgården overtaget af brændte i 1960, så Fæstningens Johannes Bjerg. at halvdelen af Hestegardens Forsvarets Bygningstjeneste, og Materialgårds facade mod Hestegardekasernen var indtil smukke hømagasin blev nedre- det er dem, vi kan takke for, Bryghusgade blev frilagt. 1866 hjemsted for Den konge- vet. Resten er bevaret og nu flot at bygningerne i dag er i så fin Også arealerne nord for lige Livgarde til Hest. Derefter restaureret. Går man en tur ind stand. Nu har Bygningstjenesten Fæstningens Materialgård var overgik kasernen til artilleriet i området, er det en oplevelse af forladt stedet, og man må så blevet afgivet, og det skete indtil 1921. Staldene blev der- de sjældne at se de små bygnin- håbe på, at de nye indflyttere allerede i 1716. Her blev efter benyttet af Det ridende ger og gårde inde bag facaderne.

10 11 Tekst: Per Stisen Foto: Henrik Ploug C. På hat med København

En københavnerprofil fylder 60

Allan Mylius Thomsen på vej igennem byen En fast profil i det københavn- Efter en rodet ungdom tog han bureauer. Han blev i 1991 opta- erindringerne ”En baggårdsrod ske tv- og gadebillede, den altid realeksamen som privatist og get på Den Danske Filmskoles i København” og værtshusvan- hattebærende historiefortæller blev uddannet som reklameteg- manuskriptuddannelse og tilret- dringen ”De ydmyge steder” nok Allan Mylius Thomsen, fyldte ner. Deltog gennem 1970- og telagde sideløbende en række er de mest populære. 60 år den 3. juni. Ud over sine 80-erne i en række aktiviteter tv-programmer for bl.a. DR og næsten daglige historiske ture på venstrefløjen og grundlagde TV2 om reklamens og reklame- I 2005 sagde Allan Mylius i byen, TV-udsendelser, bøger i 1975 fagforeningen Tegner/ filmens historie. Thomsen ja til at stille op og artikler, er Allan også kendt grafikernes Landsbranche i det for Enhedslisten til kom- som den øl-, cigar- og livsny- senere Grafisk Forbund, hvor Allan Mylius Thomsen var i munalvalget og er nu perma- dende borgerrepræsentant for han var brancheformand til en årrække tilknyttet Jyllands- nent medlem af Københavns Enhedslisten på Københavns 1987. Postens københavnstillæg med Borgerrepræsentation. Her har Rådhus. Københavns historie som specia- han bl.a. fået vedtaget, at der skal Allan Mylius Thomsen debute- le, men skrev også for Politiken, undertekster på gadeskiltene, der En højst usædvanlig livsbane rede som forfatter i 1980 med Ekstra Bladet, BT og diverse forklarer baggrunden for gade- for en ord- og talblind bag- den politiske kriminalroman ugeblade. Over 20 bøger er det navnene i byen. gårdsrod fra et arbejderhjem i ”Skyggeboksning”. Herefter også blevet til, hvor barndoms- København. fulgte en årrække som kreativ direktør på forskellige reklame Kunstmaleren Sven Okkels tegner stemninger fra vores by med en lille komentar. Tegningerne er blevet til på byvandringer, hvor Sven har tegnet on location.

Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard

12 13 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen Den Kongelige Livgarde fylder 350 år

Pro Rege et Grege Vi besøger Livgardens Museum der har historien – For Konge og Folk.

Frederik d.3. oprettede Livgarden for at sikre sin person i urolige tider

besøg hos Jesper Han skulle tage et antal pro- den 23. august 1658 og i afvis- Ved Livgardens oprettelse er Gram-Andersen, fessionelle kompagnier i den ningen af svenskernes storman- København blevet hovedstad som står for museet, stående hær og samle dem i greb den 10. februar 1659. og er kongens og admini- og som om nogen en regimentsorganisation, som Livgardens to bærende traditio- strationens faste residens, og kender Livgardens kongen til at ner gennem Livgarden bevogter Københavns historie. begynde med Den Kongelige de 350 år Slot, senere Christiansborg kaldte ”mon har været Slot, indtil kongefamilien efter Jesper Gram- régiment de Livgarde står vagt og er stadig det første Christiansborg Slots Andersen fortæller, garde til fods”. at bevogte brand i februar 1794 flytter til at traditionen med at Navnet anty- for kongehuset kongehuset Amalienborg, hvor der straks holde en kæmpefest dede formålet: samt at være oprettes gardervagt. De stadig hvert 25. år starter dels at beskytte kongen, hvilket en del af landets felthær både i anvendte vagtlokaler etableres, i 1858, ved 200-års var relateret til, hvad der sket ind- og udland. De internatio- og den første vagtparade træk- jubilæet. Ved 325-års med kongens fætter i England, nale operationer er ikke noget ker op den 11. marts 1794. jubilæet i 1983 var Charles 1., som blev taget til nyt i Livgarden, bl.a. indgik en Efterhånden kommer landslot- der omkring 10.000 fange af sine politiske mod- bataljon af Livgarden fra 1688- tene til: Frederiksberg Slot, deltagere, dvs. gamle standere, sat for en domstol, 1697 i det danske kontingent, Fredensborg, Marselisborg og og nye gardere, i Gråsten Slot, som Livgarden I 350 år har Den Kongelige paraden, og der for- bevogter, når Dronningen Livgarde passet på Majestæten ventes tilsvarende mange i år. opholder sig der. Gardens museum ligger på 1. sal i kasernebygningen i landets hovedstad og har Op til 350-års jubilæet har der ved Rosenborg siden 1786 haft kaserne på været en række aktiviteter, bl.a. Uniformerne er et kapitel for Rosenborg Slot. Bygningerne er har Dronningen stillet nogle sig. De har løbende ændret Den daglige uniform – blå knapper man skif- monumentale og er i sig selv en billeder til rådighed, hvor over- sig i takt med tidens trends og vagtmæssig – er feltuniformen tevis til højre og levende museumsvirksomhed skuddet går til jubilæet, og både den internationale påvirkning. model 1848. Livgarden til fods venstre, det skifter med spor fra den lange historie. Musikkorps og Tambourkorps Især er bjør- når at blive hver måned. F.x. en granat fra 1807, leveret har udgivet CD’er, hvor over- neskindshuen Livgardens 350-års udstyret af Det Kgl. Britiske Artilleri skuddet ligeledes går til jubilæet. speciel: den med disse Den Kongelige (englænders bombardement af Der er kommet en jubilæums- er udviklet af jubilæum bliver supernye, Livgarde står vagt København), skudmærker fra vin fra Prinsgemalens château, en gammel blå, dob- for kongehuset, 29. august 1943 (kampen mel- postvæsenet har udgivet frimær- grenaderhat, en kæmpefest beltradede men også mange lem den tyske besættelsesmagt ker, og der er et bogværk under som lidt lig- uniformer, kongelige har og Livgarden), mindeplade over udarbejdelse, som udkommer ner en gammel bondehue eller inden de bliver sat ind i krigen gjort tjeneste i dem, der faldt den dag, og et i august. Og så kommer der et Den svenske overgivelse af fæstningen Tønningen 1713. Livgarden til en nissehue, høj og flot, så i Slesvig, hvor det meste af den Livgarden, som generelt monument over faldne stort, flot tattoo. hest ses til højre med sorte jernkyradser.(Frederiksborgmuseum). soldaten kunne se ekstra høj øvrige mobiliserede, danske hær har to æreso- gardere, Garderstatuen, der står dømt til døden og halshugget i der var i engelsk-nederlandsk og imponerende ud. Gennem kommer ud som røde stand- berster: Zar foran hovedindgangen til kaser- Men tilbage til begyndelsen: Whitehall i London, dels at yde tjeneste under Koalitionskrigen årene har man pyntet på den og haftige tinsoldater. Også den Alexander af nen og dermed også til museet, Frederik den 3., konge af en militær indsats for landet, mod Louis XIV’s Frankrig, sat bjørneskind på, så den ser eksercits, der foregår i dag på Rusland, som Livgardens Historiske Samling. Danmark, Norge, hertug til som jo var midt i svenskekri- ligesom Livgarden stillede ud, som vi kender den i dag. Amalienborg, har rødder i den jo var svigersøn Slesvig-Holsten mv., udste- gene. Livgarden fik sin ilddåb med 10.000 mand i engelsk Grenaderens symbol, en bræn- gamle kampeksercits fra de sles- til Christian IX og Dronning Jesper Gram-Andersen er leder For at blive lidt klogere på der en skriftlig befaling for under svenskernes belejring af tjeneste under Den Spanske dende bombe, kan man gen- vigske krige. Våbnene har selv- Louise, så det var ikke tilfældigt, af museet Livgardens historie op til 350- Københavns Slot, stilet til Hans København i 1658-59 og deltog Arvefølgekrig fra 1701-13. finde på garderens vagttaske. følgelig ændret sig siden. For at at det var officerer af Livgarden, års jubilæet har vi været på Schack, som var chef for hæren. bl.a. i udfaldet mod svenskerne nedsætte sliddet på uniformerne som sammen med medlemmer

14 15 Livgarden er en del af Københavnerlivet

Gram-Andersen viser her billed- galleriet over de Amalienborg kongelige, som 1836. har haft en særlig Piber og tam- tilknytning til bour er begge Livgarden drenge rekrutskole, der- peregimenter, Livgarden, efter sergentsko- Gardehusarregimentet og len i Sønderborg, Dragonregimentet skiftes til tilbage til at have kamptropperne. I Livgarden som princippet er der rotation mel- sergent og der- lem regimenterne, selvom det Gardens uniform til af den russiske præsidentgarde efter på løjtnantskolen. I hele næsten er blevet permanent, FN-mission bar Kejserinde Dagmars kiste det forløb bar han Livgardens at Livgarden opstiller et kom- under genbegravelsen i Skt. uniform. Amalienborg pagni i Afghanistan. Livgarden Kernevirksomheden, vagten om 1880. Petersborg. Den anden æreso- Vagten i rød har også deltaget på Balkan og kongehuset, har ikke forandret berst er Karl d. 5. af Sverige- Også i nyere tid har Livgarden galla i Iraq, hvor soldaterne var i ret sig meget gennem årene, og Norge, hvis datter blev gift været involveret i træfninger, hårde kampe. uanset de fremtidige værne- med den senere Frederik d. 8. bl.a. under 2. verdenskrig, Livgardens organisation har af professionelle soldater med pligtsforhold vil Den Kongelige Vor nuværende kronprins gik hvor den tyske besættelsesmagt ændret sig i årenes løb. I dag det bedste moderne materiel. Hvad fremtiden skal være Livgarde nok blive bevaret i de første halvandet år af sin den 29. august 1943 slog til består Livgarden af vagtkom- Livgarden deltager i internatio- for Den Kongelige Livgarde, nogenlunde, som den er nu. omfangsrige militære karriere mod det danske militær. For pagniet, musikkorpset, tam- nale, fredsbevarende opgaver, og skal Forsvarskommissionen Man kan jo se, at der er præste- Livgarden angriber ved Dybbøl 5. juni 1848 med Livgardens mærke, Solen, i Livgardens vedkommende kom bourkorpset og de to bataljoner, det interessante er, at den måde afgøre, men der bliver for- ret gode resultater. baretten. Han gik på Livgardens det til sammenstød med tysker- kaserner, depoter og lejre, og gamle gardere. Politivagten på 1. livgardebataljon, som er man i dag opstiller de interna- mentlig ikke ændret meget. ne på Amalienborg, Jægersborg altså også Livgardens kaserne Amalienborg kom i efteråret Livgardens kampklare enhed, og tionale styrker på minder meget Kaserne, Rosenborg kaserne og på Rosenborg. Livgarden blev 1944 i voldsom kamp med de 2. livgardebataljon, som uddan- Sorgenfri, hvor kongen opholdt hjemsendt efter 1½ måned, tyske tropper, der led store tab. ner både de værnepligtige og sig. Kampene, der resulterede i men det lykkedes at etablere en Kampen var voldsom, tyskerne de, der vælger at fortsætte som flere døde og sårede, endte med, dansk politivagt om kongen, der beskød slottet med maskinkano- professionelle. 1. livgardebatal- at tyskerne overalt satte sig på sammensattes af et stort antal ner fra et orlogsfartøj i havnen, jon er bygget vældigt godt op, men opgav altså kampen. netop her i juni tilgår der den 10 helt nye infanterikampkø- Sankt Hans fejrer vi naturligvis i NYHAVN retøjer af svensk model, så det -med bål -og musik hele aftenen fra kl. 17 er en meget slagkraftig enhed

Vagthavende kaptajn forhandler med tyskerne om indstilling af kampene ved Amalienborg om den, man startede med tilbage i 1600-tallet. Dengang afgav hvert regiment en bataljon til den internationale styrke, sådan at man ikke tømte et

m avn.co www.nyh helt regiment for soldater. Det program: www.nyhavn.com samme sker i dag, hvor hærens 3 tilbageværende kamptrop-

16 17 Tekst: Direktør Ulla Strømberg, Teatermuseet i Hofteatret Hofteatret viser en ny udstilling

Tegning af Casino teatrets flotte sal

Teatermuseet i Hofteatrets sene- Afgrænsningen i udstillingen på Amalienborg, og Hvor de to første privatteatre ste udstilling: Det private ini- til perioden 1848-2008 er ind- kongen skal have sagt var indrettet i bygninger, der var tiativ, stationære københavnske lysende. Det første privatteater Ulla Strømberg foran nogle af de fantastiske plakater der udstilles til sin justitsminister: bygget til andre formål, blev privatteatre, 1848-2008 i København fik bevilling i ”Enten må Hr. Brun Dagmarteatret i Jernbanegade omhandler de 3 første privat- 1848, året før den nye grundlov i Lille Grønnegade lukkede i cision herskede inden for have den bevilling opført som et nyt elegant teatre: Casino, Foketeatret og blev vedtaget, og en liberalise- 1728. Oprindelig i 1847 blev den bevilling, et privatteater/ eller jeg abdicerer.” skuespilhus. I 1937 kræ- Dagmarteatret. ring af det danske samfund satte etablissementet skabt af Georg sekondteater måtte leve med i vede brandmyndighederne dog ind. Det var nogle få yderst Carstensen som vintertivoli i 1848: Komedier, lystspil, farcer Dagmarteatret væsentlige forbedringer, hvor- Den københavnske teaterhi- foretagsomme mænd, der skub- Amaliegade med restauration, og vaudeviller. Men han forlod Det nye teater blev en efter teatret lukkede. 2 år efter storie er rig på historier om bede gang i udviklingen: Georg conditori, læsesal og billardrum stedet efter få år på grund af en Hippodrom, et ridehus, 1843 gik i land og blev skribent realitet med arkitek- blev huset revet ned og senere mennesker med gå på mod, Carstensen, Tivolis grundlægger, i stueetagen samt 2 større sale den svære økonomi, og sådan der også fungerede som cirkus. og skuespilforfatter, bl.a. til to ten Ove Petersen. Navnet blev erstattet af biografkomplekset vilde ideer, fornuftige løsninger og teatermanden Lange, som med scener. Allerede i maj 1848 blev Casinos mere forretnings- Lange fortsatte sin linie fra i tiden yndede historiske folke- Dagmarteatret efter prinsesse Dagmarteatret. og først som sidst kunstnerisk blev direktør på både Casino forlod Carstensen sit værk, da mæssige skæbne: der var altid Casino og Hofteatret ved åbnin- komedier: ”Gøngehøvdingen” Dagmar, der året før var blevet En aktiv periode i Københavns kraft. Men den københavnske Teatret og Folketeatret. Med kreditorerne blev for nærgående. uro i ledelsen på grund af øko- gen af Folketeatret i 1857. og ”Ridderen af Randers Bro”. kejserinde af Rusland. Brun sad aftenliv var slut ved krigens teaterhistorie rummer også en Dagmarteatret var historien Samme år lykkedes det aktiesel- nomien. Men Casino Teatret Allerede i 1866 gik Lange kon- Brun havde fra 1851 til 1860 kun 1½ år som direktør, men begyndelse i 1940, men det 3. god del arkitekturhistorie om anderledes, for her kom ideen skabet bag Casino at opnå det var i perioder en interessant kurs med Folketeatret, men været en dygtig leder af Odense teatret skulle få stor betydning private teater, Folketeatret, fik teaterbyggeri, der fungerede i fra Michael Wallem Brun, mens første private teaterprivilegium konkurrent til det Kongelige med hjælp fra frimurerne og Teater. Derefter i 2 år en knap for København og dansk teater- heldigvis et langt liv og viser tiden og om mærkværdige og det blev Hans Hansen, kaldet inden for voldene. Casino blev Teater. Stedet lukkede ned i grevinde Danner lykkedes det så heldig direktør for Casino. historie igennem sin 54-årige fortsat kræfter, i dag under nav- unødvendige nedrivninger. Hellig Hansen, der stod som teater, og direktøren blev den 1937 og blev derefter pakhus ham at fortsætte indtil sin død i Han ledede Folketeatret i 3 pro- historie. net Folketeatret.dk. -u.s. bygherre. 33-årige Hans Wilhelm Lange, - for i 1957 at blive jævnet med 1873. Eftertiden husker Lange blematiske år. Han forlod teatret der oprindelig var skuespiller. jorden. Efterfølgende ville det for at have skabt de to første i vrede og begyndte straks at Casino have været af stor værdi, såfremt privatteatre i København. kæmpe for et helt nyt privattea- Casino var det første køben- Under hans ledelse blev Casino dette sted havde været bevaret havnske privatteater efter Teatret et teater, hvor orden og præ- med sin unikke indretning.

Folketeatret Allerede i 1853 havde Lange fået en bevilling til at oprette et folketeater. Og efter at have forladt Casino i 1855 og gen- nemført en forrygende vintersæ- son på Hofteatret, takket være sit nære forhold til Frederik 7., gjorde han brug af tilladel- sen og realiserede sin drøm i Nørregade. Dér havde arkitekten H. C. Stilling i 1846 opført Dagmarteatret i Jernbanegade Efterfølgeren i direktørstolen ter. Han løb myndighederne på på Folketeatret blev den norske dørene for at få bevilling og slog Folketeatret i Nørregade her sømand og dramatiker Michael på, at et nyt teater kunne blive set omkring 1880 Wallem Brun (1819-1891). en forskole til Det Kongelige Som styrmand havde han sejlet Teater. Han opsøgte endda på de store have, indtil han i Christian IX i audienssalen

1188 19 Tekst:: Jan E. Janssen Lokalhistoriker

Skolerne i Nørregade var en stor del af byens liv

I forrige nummer af Stræderne fortalte Jan E. Janssen om de mange forskellige skoler i Nørregade. Kirkeskolerne var også en del af skoleundervisningen i Nørregade Kirkeskolen i Nørregade

De Forenede Kirkeskoler var til Piger og drenge undervistes nem gymnastiksalen, hvilket af gymnastiksalen lå sangsalen, Herigennem ska- forhold med alt for få retirader. sang trods for navnet én skole og strikt adskilt med en drenge- betød, at der ikke var adgang adskilt fra denne gennem to btes en ganske Klasselokalerne var overfyld- ”Ud af Byen, ud fra Muren, befandt sig i nr. 37. Så sent som og en pigeside i huset. Først til gården i frikvarteret, når det høje fløjdøre. Sangsalen var anderledes, intim te, men fra kvistetagen havde bort fra Færdslens Larm og i 1940 fandtes her i Nørregade da Københavns Kommune regnede, for så ville gymnastik- skolens fine stue og åbnedes Atmosfære, end det eleverne et formidabelt udsyn Brus, stadig Kirkeskolerne. Det var en gjorde en finansiering af sko- salen blive gruset. Den ene side kun en gang om året, når der var Tilfældet i de over volden helt ud til Bellahøj, ude nærmere Naturen sammenslutning af de køben- len afhængig af blandede klasser af den ret lille gård var optaget var sangprøve afholdt af sangin- store, kommunale som en dimittend fortalte i sine har vi rejst vort nye Hus.” havnske kirkeskoler fra 1600- med lige mange piger og drenge af et pissoir og en række gam- spektøren. Her kan man måske Skoler.” erindringer. De fleste lærere var De vandrede ud til landlige tallet, etableret i året 1864 som i de 8 klasser, blev adskillelsen i meldags retirader, hvoraf en var mærke skolens eneste forbin- Længere henne, højt kvalificerede, men pædago- omgivelser helt ud til skolens Københavns offentlige borger- 1919 ophævet. I 1906 gik der forbeholdt lærerne. Der fandtes delse bagud, kirkeskoler skulle i nr. 41, lå det gikken var en anden end i dag. nye bygning i Stockholmsgade. og middelskole, fra 1906 også 242 drenge mellem 11 og 15 også en vandpost, det vil sige et jo oprindelig stille med sangere fornemme von Forstander Bohr foretog person- Krebs Skoles grundlæggelse skyl- som mellemskole. De Forenede år i denne skole. Den 1.4.1938 bøjet jernrør i ved kirkelige tjene- Westenske Institut. ligt afstraffelser med spanskrør, des en nedskæring af klassean- K i r k e s k o l e r overtog kom- muren til hånd- ster. Fysik-, kemi-, D r e n g e s k o l e n som han valgte fra sin store sam- tallet på Metropolitanskolen, optog modsat de munen kir- vask og slukning geografi- eller bio- blev grundlagt på ling af rør af forskellig kaliber. hvorefter skoleinspektør Krebs, andre skoler både Pædagogikken keskolen og af tørsten. I den logilokaler fandtes regi og fandt sted i slotskirken Vesterbro udenfor voldene i Delinkventen skulle støtte sig der underviste i bl.a. latin og drenge og piger var en anden anbragte dens anden ende af ikke. På lærervæ- sammen med de kongelige laka- 1799. Grundlæggeren og ejeren med hænderne på en stoleryg, hebraisk, tog sin afsked og stif- efter 5. klasse på formue under skolegården lå relset stod et skab jers børn. var translatør og sproglærer J. C. så længe tugtelsen varede. Det tede et kursus, der skulle føre basis af flere efter end i dag Sankt Annæ en grå toetages- med udstoppede von Westen, der snart flyttede sit von Westenske Institut lukkede i op til Metropolitanskolens første daværende for- Vester Skole bygning. Den dyr, som blev brugt Skolen havde omkring århund- institut til Store Købmagergade, 1893 lige som en del andre skoler klasse. I 1875 havde skolen 77 hold skrappe optagelsesprøver. med henblik på at lukke den to ene stueside til tegne- og natur- redeskiftet en meget velkvalifi- og i 1843 fik sin egen byg- i Nørregade i den periode. En af drenge, hvis fædre var grosserere, De fleste af drengene fortsatte år senere. var inspektø- historieundervis- ceret lærerstab, der med et mini- ning i Nørregade 41. Det blev forstander Bohrs døtre giftede overlæger og fabrikanter. De var i realskolen, nogle enkelte kom rens ”Contor”, ning. Og så havde mum af korporlige afstraffelser ikke forhuset, men det nye bag- sig ind i bankierfamilien Adler. fordelt på 4 klasser med i alt 19 på gymnasiet, blandt pigerne var Den liberale avis Dagbladet den anden skolen to korrido- opnåede meget høje karakterer hus med fire etager og en kvist, Fysikeren Niels Bohr er faktisk mandlige lærere. Skolepengene der oprindelig få der fortsatte, roste omkring 1865 den nye pedellejlighed. rer med hver fire ved mellemskoleeksamen og hos hvorpå der året efter blev ind- skolemandens barnebarn. beløb sig på 14 kroner om måne- fordi sigtet med skolen oprin- bygning for ”sine rummelige Førstesalen var klasseværelser til 30 de af skolens sat et ur. Skolens den, 4 elever havde friplads og 5 delig havde været at forberede skoleværelser og de fortræffelige inspektørens børn i hvert lokale. elever, der gik ejer boede selv Krebs’ Forberedelseskursus for betalte nedsatte skolepenge. 14 de unge til kontor- og handels- kakkelovne”, og i 1873 konsta- bolig og kvist- Da skolen havde videre med Piger og drenge på Nørre Vold. Drenge lå på Nørregade 20, i kroner var rigtig mange penge uddannelser, måske også inge- terede kronprins Frederik under lejligheden var Niels Brock født i Randers en smal facade ud en realskole- undervistes strikt Instituttet var mellembygningens 1. etage fra dengang. Undervisningen blev niøruddannelser, som indtil da et inspektionsbesøg, at her var overlærerindens. Den første mod Nørregade, var det småt uddannelse. indtil 1870erne 1875 til 1878, da inspektør ved indflytningen i Nørregade kun Niels Brocks skole førte op noget af det bedste han havde overlærerinde frøken Emma med arbejdslys og om vinteren En af skolens adskilt K ø b e n h a v n s Conrad Julius Krebs drog med forlænget med to lektioner og til, og da kontorfaget i den sid- oplevet blandt de københavnske Holmsted blev Københavns kunne to svage gaslamper ikke tidligere elev- f o r n e m s t e lærerne og eleverne efter opstil- gik fra klokken 10 til 15. ste halvdel af 1800-tallet stadig skoler. Men skolens materiel første kvindelige kommunesko- gøre ret meget ved det; der er gav i 1973 drengeskole og ling på legepladsen nede i gården I dag er skolerne i Nørregade var mandligt domæne, blev en og faciliteter blev ikke fornyet i lelærer. Hun giftede sig med sin var tit meget mørkt derinde. De Forenede Kirkeskoler et vid- inspektør W. A. Borgen blev i rad og række ud af Nørregade. flyttet eller lukket og børn på vej videreuddannelse for piger først mange årtier, og derfor fremstod fætter Viggo Hørup, og deres De sammenbyggede skole- nesbyrd post mortem. Han skrev Københavns første skoledirektør. Det festlige optogs deltagere fra og til skole er et særsyn i den meningsfuld, da de havde fået huset i det 20. århundrede som datter Ellen Hørup tilbragte sin pulte med bænke og indbyg- bl.a.: Forhuset blev ligesom Melchiors mulighed for gå i mændenes et patineret skolemonument fra barndom her i baghuset. Hun gede blækhuse stammede fra en Skole lejet ud til kontorer og fodspor. Børnene kom fra hele en forgangen tid. fortæller, at skolens daværende ældre skole og var indrettet til ”Kirkeskolernes ydre Rammer beboelse. Der var to butikker København - nogle måtte gå inspektør led frygteligt under to eller tre elever. var vel saare beskedne baade i mod gaden med frugt og vik- seks kilometer hver vej - og for Skolen havde en drengeindgang det faktum, at der boede en Størrelse og Udstyr. Men netop tualier. Skolebestyrer H. G. C. det meste fra hjem, der havde og en pigeindgang, en dreng- gift dame på hans skole, og at Der fandtes et antal gamle fordi Skolen ikke var større, kend- Bohr var rektor fra 1844 til råd til at investere i uddannelse. etrappe og en pigetrappe, og hendes to børn færdedes på legater, som blev brugt til at te Eleverne hinanden - ganske 1873. Derfor hed skolen også Lektiebyrden og skoledagens for drengenes vedkommende hans trappe. I 1880erne fik købe konfirmationstøj til elever, vist Drenge for sig og Piger for Bohrs Skole i det meste af dens længde udelukkede morgen- og kunne man kun komme ud i lærerne et lærerværelse og sko- der gjorde sig fortjent til det. sig - og Lærerne fik et nært og levetid. Den havde op til 4-500 eftermiddagsjob. den grusbelagte skolegård gen- len en stor tegnesal. Ved siden Konfirmationen skete i skolens personligt Forhold til Eleverne. elever og primitive hygiejniske

2020 2121

Foto: Henrik Ploug, FAF og DBA Tekst: Connie Christensen

Jazz i Regnefejl hos Ritt byen Diskussion på Rådhuset Copenhagen Jazz Festival 2008

Så er der lagt op til årets for grænselandet til Jazzen har Som så ofte før, er der uenig- København for at er dette ikke rigtigt. af Københavns Ejendomme Copenhagen Jazz Festival, den også fået sin chance. hed mellem to borgmestre på underprioritere kul- Der er tale om kom- – der hører hjemme i kultur- og 30. i rækken. Festivalen er efter- Rådhuset. Denne gang er det turen, svarede Ritt munale nøgletal, altså fritidsforvaltningen – er kom- hånden blevet et af årets største Forleden udkom programmet kultur- og fritidsforvaltnin- Bjerregaard med kommunens egne tal. munen begyndt at betale husleje kulturindslag i det københavn- til årets festival (pris 40 kr.), og gens borgmester, Venstres Pia henvisning til tal fra Samtidig skulle borg- til sig selv. Det skulle være langt ske sommerliv, og i år bydes skal man ud og høre Jazz, er det Allerslev, der langer ud efter Velfærdsministeriet: mesteren have over- den væsentligste årsag til, at der på ikke mindre end 926 næsten et ”must” at erhverve sig overborgmesteren, som hun ”I dag bliver der sat set, at den væsent- det ser ud som om København koncerter i de 10 dage festivalen et eksemplar, for man står over- beskylder for at være i bedste 24% flere penge af per ligste årsag til bruger flere penge til kultur end varer, og det er fra den 4. til den for svære valg med det enorme fald uvidende om forvaltningens borger, end der gjorde stigningen på tidligere. 13. juli. udbud af musik, som denne midler. i 2005”. 24% er af festival byder på. Herlin Riley ( Foto: FL) rent teknisk Overalt i byen, og det er fra Efter at kulturminister Brian Ifølge kulturborg- karakter. Efter Fields i syd til Dyrehavsbakken Det, som de inkarnerede Nytorv den 8. juli, og allerede stillet, for der spilles så meget Mikkelsen for nylig kritiserede mester Pia Allerslev etableringen i nord og fra Amager Strand i jazzfans mener, bliver højde- den 4. juli vil samme sted den rytmisk og for den sags skyld øst til Rødovre i vest, er der på punkterne, skal vi lige gøre gamle og meget interessante også mindre rytmisk musik nu et eller andet tidspunkt rytmisk opmærksom på, vil uden tvivl sanger fra USA, Jimmy Scott, om dage, så det kan være uhyre musik, for festivalen har ikke blive Ornette Coleman’s koncert blive en af de fine oplevelser. vanskeligt at besvare spørgsmå- alene Jazz i almindelig forstand, på Gamle Scene på Kongens I det hele taget sker der noget let. Efter min bedste opfattelse Der er travlhed på på Gamle Scene, for 10.juli og efter at have spurgt dem, bryllupskanten her i kommer Cassandra Wilson, som skulle have forstand på det, sommer, der er mange som medbringer en af tidens må svaret blive: ”Jazzen er i sin bedste trommeslagere, Herlin oprindelse en musik skabt af de forberedelser at gøre. Riley, som ellers er en fast del gamle sorte fra New Orleans. af Wynton Marsalis orkester Siden har musikken udviklet I Illustreret Tidende i 1885 i Lincoln Centre i New York. sig parallelt med udviklingen annonceres, at vordende brude Også Glassalen i Tivoli byder på af de sorte amerikaneres sociale kan få hjælp til at blive skønne spændende koncerter. Her kom- forhold, hvorfor også Rap og hos Valdemar Jørgensen i mer den 7. juli The Saxophone anden ”sort musik” hører med. Østergade 56, hvor man i dag Summit med Joe Lovano, Ravi Nu står vi over for et af de kan købe jeans. Coltrane og Dave Liebman, mere spændende præsidentvalg og den 10. kommer Charles i USA, hvor det ser ud til, at Lloyd’s kvartet. der bliver en sort kandidat til posten. Om han bliver valgt . . . 50 år i Fiolstræde Vi skal så ikke glemme, at vores eller ej vil givet få stor indflydel- 1958 juni 2008 egne lokale musikere efterhån- se på Jazzens videre udvikling, Se vinduerne med de mange jubilæumstillbud den hører til nogle af de bedste, og det bliver rigtig spændende og de vil overalt i byen byde på at kunne følge den udvikling ILETA FRIMÆRKEHANDEL på de næste mange festivaler i megen god musik, både af den Fiolstræde 20, 1171 København K mere traditionelle slags som af København. den mere eksperimenterende. Telefon: 33 12 91 23 Flemming Lehrmann Åben hverdag 11-18, fredag kl. 19, lørdag kl. 16 Ved pressemødet forleden blev spørgsmålet: ”Hvad er Jazz ?”

2222 23 Tekst: Knud Michelsen, fra Nattevægterne i København

Rosenborg

Knud Michelsen har sendt øjebliksbilleder, denne gang fra Rosenborg Slot

1600 1634 Udenfor det nye trappe- Chr. IV: Udmærket, meddel til Rosenborg. Chr. IV får skøde på flere jord- tårn på østsiden. ham, at nu går vindebroen ned. 2006 stykker øst for Københavns Chr. IV har den 13-årige prin- Chr. Går til sit ”spil” i hjørnet Dele af Rosenborg lukkes for byområde. Han går straks i gang sesse Leonora Christine i hån- af Vinterstuen. Han drejer offentligheden af hensyn til med egenhændigt at tegne et den. på håndsvinget og iagttager reparationer. ”Lysthus”, som skal ligge på en Så, lille pige. Nu skal du få lov vindebroen gå ned. Den tyske af grundene. til at indvie det nye trappetårn. gesandt kører ind. Kort efter 2008. 16. April Gå du bare ind og op ad tap- træder han ind i Vinterstuen og Som en gave til dronning 1606 pen. bliver venligt modtaget af Chr. Margrethe på hendes 68 års Chr. IV overværer det første Leonora Christine går ind ad IV. fødselsdag genåbnes bl.a. rid- spadestik. Den engelske musiker døren. Christian følger efter dersalen med et nyt pragtfuldt John Dowland, som har været og derefter andre medlemmer Der lyder smuk musik. Tyskeren barok-marmorgulv. i Danmark siden 1598, men af kongehuset og andre vigtige ser sig om, men kan ikke se nu står for at forlade landet, personer. nogen musiker. Chr. nyder hans spiller på lut sin egen kompo- 1635 Vinterstuen. forvirring. sition ”The King of Denmark’s Chr. IV arbejder. En slotsvægter Så fører han ham hen til et Christian d. 4. -Maleri af Bailly Gaillard”. melder, at en tysk gesandt gerne panel ved vinduet. Musikken samlingerne af kongelige skatte vil besøge kongen og holder i strømmer ud fra et hul bag på Rosenborg. 1611 sin karet udenfor vindebroen. panelet. Chr. IV overvåger arbejdet med Chr.: ”Ser De, Herr Gesandt, 1670 Christian V bliver konge vægpanelerne i Vinterstuen. De musikerne sidder et andet sted og udvider samlingen, bl.a. med består af 75 smukt indram- på slottet, men jeg har sørget Chr. IV’s blodplettede klæder mede nederlandske malerier. for kanaler, så den smukke lyd fra slaget på Kolberger Heide. kan føres til mit dagligrum her.” 1612 1693 Chr. IV i Vinterstuen på Tyskeren er dybt imponeret. I Riddersalen opsættes 12 bil- Rosenborg. Chr. IV har et Foto: HPC ledvævninger af Berent van der tegnebræt med en tegning af Rosenborg, som han.arbejder glæden at præsentere det forlæn- Eichen. De forestiller Chr. V’s på at få udvidet. Ved hans fød- gede Rosenborg for Jer..Her på sejre i ”Den Skånske Krig”. der sidder Prins Christian ”Den 2. sal i hele slottets længde har 1648. 21. Feb. Udvalgte Prins”, f. 1603 af vi denne flotte riddersal. Men Chr. IV er døende. Han 1838 dronning Anna Katrine. jeg synes stadig, det er for småt. lader sig transportere fra De Kongelige Samlinger på Prins Christian: Far, hvad laver To etager er for lidt. Kom igen Frederiksborg til Rosenborg. Rosenborg åbnes for offentlig- du. om to år, så skal I se. heden. Chr.: Jeg synes, der er for lidt 1648. 28. Feb. Chr IV dør på plads til os alle sammen her i 1617 Udenfor trappetårnet på Rosenborg. 1927 vores lysthus. Så jeg er ved at vestsiden: Hovedparten af van der Eichens lave tegninger til en udvidelse. Chr. IV til en større forsamling.: 1648 7. maj: Chr. IV’s søn billedvævninger omplaceres til Det skal være dobbelt så langt. I dag indvier vi den nye 3. Frederik bliver konge som riddersalen på Christiansborg. etage. Følg med mig ind i trap- Frederik III. 1615 Riddersalen petårnet og lad os gå derop. 1999. Chr.: Kære venner. I dag har jeg Frederik III lægger grunden til Billedvævningerne tilbageføres

2244 25

Tekst: Per Stisen Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen Pust God madidé

Izabela Mikutajcis, som kommer fra Polen, er uddannet smørrebrødsjomfru. Helle Velkommen til ny frisørsalon en hovedbundsmassage. Efter er stolt af, at Izabela blev Lige midt i hjertet af hårvasken går Christina i dialog Christina i sin fine salon ( Foto: Henrik Ploug C.) Danmarksmester i smørrebrød København har Christina Pust med kunden om at finde den på fødevaremessen i Herning i år og desuden kåret som klas- åbnet sin egen frisørsalon, hvor helt rigtige stil for klipningen, Derudover samarbejder hun Hos Hair by Pust er det også sens bedste elev. hun har indrettet sig meget afpasset til den enkelte – for at meget med andre indenfor muligt at afholde polterabend, smagfuldt og elegant i en høj opnå harmoni. haute couture, designere og en særlig Råvarerne præsenteres kælderforretning i en bygning make-up stylister, som mange oplevelse både for brud og gom. fra 1700-tallet. Når man træder Omgivelserne i sig selv er ren benytter sig af i dag, når de skal ind, bliver man budt velkom- forkælelse, man føler sig fuld- til store fester eller bryllupper. men af dufte fra æteriske olier, kommen i centrum. En ople- levende lys velse ud over det sædvanlige! Du skal bruge følgende: og dæmpet blid musik. Foruden det daglige arbejde i Første, nye og spæde Med sine 11 års erfaring har salonen deltager Christina i 2-3 danske kartofler, koges Christina taget det bedste med årlige rejser til udlandet for at forsigtigt og skæres i ind i sin salon. Hårvasken lade sig inspirere og få de nyeste skiver foregår i et rum for sig, med trends inden for faget, som kun- Nye, danske kartofler og frisk- dæmpet belysning, i en wellness derne selvfølgelig får glæde af. pillede fjordrejer er favoritter på 38% creme fraiche, der massagestol og med tilbud om Hun giver også sin viden videre de fleste danskeres sommerme- blandes med ved at undervise og lave shows. nu. Helle Vogt i Tivolihallen har kombineret de to delikatesser til Fintskåret rødløg og en spændende mad, der i den purløg grad signalerer dansk sommer: kartoffelmad af nye kartofler Danske fjordrejer, koges drysset med fjordrejer. og pilles

Frisk dild på toppen Helle har lavet retten i mange år, siden det blev tra- dition på danske frokostrestauranter, at man laver mad efter årstiden. Så snart de nye kartofler kommer, laver hun den også med stenbiderrogn som en rigtig forårsbe- buder, og hen over Izabela og Tivoli-Hallens indehaver Helle Vogt Kartoffelmaden pyntes sirligt sommeren med er her i restaurantens hyggelige gårdhave fjordrejer.

2266 27