Bilag 1: Søgning og kapacitet

Kapacitetslofternes betydning og begrænsning Kapaciteterne et vigtigt redskab til at sikre det decentrale uddannelsesudbud, om end redskabets effektivitet er svækket af, at alle de gymnasiale uddannelser ikke er underlagt de samme regler. For erhvervsgymnasierne (HTX/højere teknisk eksamen og HHX/højere handelseksamen) er kapacitetsønskerne i princippet blot en hensigtserklæring. Ved større søgning end forventet, kan de uden videre oprette ekstra klasser. For HF og STX bestemmer kapacitetslofterne, hvor mange elever skolerne maksimalt kan optage det kommende skoleår.

Regionsrådet kan anmode Ministeren om at lægge loft på eller sænke kapaciteten på et eller flere almene gymnasier for sikre et elevgrundlag for alle regionens gymnasier. HF har ikke, i Nordjylland, den samme volumen i ansøgere og har dermed ikke det samme behov for at fordele elever – derudover er der længere mellem HF-udbuddene, og HF-elever er ofte mere skrøbelige end STX-elever. Af den grund holdes fokus på STX, når vi i Nordjylland arbejder med kapacitet og fordeling.

Hvis en STX-institution oplever større søgning, end der er fastlagt kapacitet til, sørger det nordjyske fordelingsudvalg for et finde en plads til de elever, der ikke kan optages på deres førsteprioritet. Dette sker ud fra en række veldefinerede regler i optagelsesbekendtgørelsen, men det er centralt, at de elever, der bor længst væk fra det overansøgte gymnasium, fordeles til et andet gymnasium inden for 60 minutters transporttid – ofte tættere på deres bopæl.

Fordelingsudvalget består af alle de nordjyske rektorer for de almene gymnasier og to regionsrådspolitikere. De fordeler eleverne ud fra den kapacitet, som Ministeriet har fastlagt på baggrund af indstillingen fra Regionsrådet. I selve fordelingsprocessen har Regionsrådet udelukkende en rolle, hvis der kommer retlige klager, hvilket sker meget sjældent. Skulle der komme retlige klager, er Regionsrådet øverste klageinstans.

Den nuværende bekendtgørelse bevirker, at kapaciteten har en begrænset virkning i forhold til reelt at kunne understøtte det decentrale uddannelsesudbud. Det skyldes flere faktorer.

- Alle gymnasiale uddannelser er ikke underlagt de samme regler for kapacitet og fordeling Ansøgerne kan krydssøge for eksempelvis at være sikker på at komme til Aalborg, og grundene til at ønske dette kan være mange. En ansøger fra Brønderslev med Hasseris Gymnasium som førsteprioritet og Aalborg Handelsgymnasium som andenprioritet vil ikke kunne fordeles til Brønderslev Gymnasium - Ansøgere, der er blevet fordelt, har forrang til at komme ind på førsteprioriten, når der opstår ledige pladser efter fordelingsprocessens afslutning. Det betyder, at langt de fleste er tilbage på deres førsteprioritet, når skoleåret starter. - Hvilke gymnasier, der modtager elever i fordelingen, afhænger af, hvilke gymnasier der er overansøgt. Således er der flere elever, der kan fordeles til de mindre gymnasier nord for fjorden, hvis Hjørring Gymnasium og Nørresundby Gymnasium er overansøgte. Mens fordelingen flytter i sydgående retning, når Hasseris Gymnasium og Støvring Gymnasium er overansøgte. Aalborghus Gymnasium og særligt Aalborg Katedralskole optager ansøgere både fra den nordlige og sydlige del.

Slutteligt er det ikke muligt, med de nuværende regler, at udarbejde lokale fordelingsregler, der hjælper på udkantsproblematikken.

1

Udvikling i søgning til STX De nordjyske STX-gymnasier er langt fra lige store. Dette skyldes dels forskelle i befolkningstæthed i gymnasiernes nærområder, dels forskellige uddannelsesmæssige traditioner – i nogle egne vælger en større andel af de unge vælger en erhvervsuddannelse end andre steder. Hertil kommer, at en del unge fravælger det lokale, decentrale gymnasium for at søge ind mod et større by-gymnasium.

Søgningen til STX har været stigende i en årrække frem til 2012-2013, hvorefter den er aftaget. Tabel 1 nedenfor viser søgningen til STX fra 2014-2020. Ved optaget i 2019 faldt søgningen til STX med 9% i forhold til søgningen på samme tidspunkt i 2018. I 2020 har søgningen været stabil i forhold til 2019 – dog med en lille stigning på 2%.

Tabel 1 Institution 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Hjørring Gymnasium STX & HF 322 312 333 264 263 229 257 Frederikshavn Gymnasium/STX og HF 210 178 181 152 142 151 157 Brønderslev Gymnasium & HF 100 99 97 126 100 89 98 Dronninglund Gymnasium 186 207 158 143 143 104 103 Fjerritslev Gymnasium 87 84 66 62 62 73 70 Nørresundby Gymnasium & HF 226 202 215 199 253 185 184 Aalborg Katedralskole 326 350 338 324 281 270 247 Hasseris Gymnasium og IB 225 249 251 202 212 234 236 Aalborghus Gymnasium 369 317 339 298 291 252 266 Støvring Gymnasium 162 192 156 183 180 161 180 Vesthimmerlands Gymnasium & HF 150 174 154 172 121 115 112 Morsø Gymnasium 116 127 109 89 80 81 94 Mariagerfjord Gymnasium 177 221 195 196 183 155 141 Thisted Gymnasium 190 174 222 141 146 136 124 I alt 2846 2886 2814 2551 2457 2235 2269

I perioden med stigende søgning, øgede mange gymnasier deres kapacitet – nogle steder med flere klasser. I den efterfølgende periode med faldende søgning, har gymnasierne ikke tilsvarende nedjusteret deres kapacitet. Dette svækker det decentrale uddannelsesudbud. Derfor anmodede Regionsrådet både i januar 2019 og januar 2020 Ministeren om at begrænse kapaciteten på flere af regionens almene gymnasier for en ét-årig periode (der blev ikke valgt en længere periode, da man afventer en ny bekendtgørelse som skulle have været gældende fra optaget 2021)

De høje kapaciteter er en trussel mod det decentrale uddannelsesudbud. Når der eksempelvis er høj kapacitet og ledige pladser på flere store by-gymnasier, kan de optage de ansøgere, der er villige til at rejse meget langt efter et bestemt gymnasium. Dermed kan der ikke fordeles elever ud til de mindre decentrale gymnasier. Generelt kan man sige, at by-gymnasierne helst skal have ansøgninger ud over deres kapacitet, hvis man skal kunne fordele elever til de decentrale gymnasier. Ofte vil de elever, der kommer i fordeling, være elever der bor tættere på et decentralt gymnasium.

Desuden er de unges valg af STX-institution, særligt i Aalborg, svært at forudse på trods af befolkningsfremskrivninger mv. De fire by-gymnasier ligger forholdsvist tæt, og der er hos mange unge en opfattelse af, at der er frit valg mellem institutionerne, og det vil således ofte være andre forhold end det rent geografiske, der bliver udslagsgivende i gymnasievalget (ex. studieretninger, særlige miljøer etc.).

2

Søgning, kapacitet og fordeling i 2019 og 2020 I 2018 var det reelt kun Nørresundby Gymnasium, som fik markant flere ansøgere, end der var kapacitet til. I 2019 var det – på trods af sænkede kapaciteter flere steder - kun Hasseris der stod med elever til fordeling. I 2020 var der lagt lofter på alle by-gymnasierne og Støvring, og der var et mindre antal ansøgninger over kapaciteten i Støvring og på Aalborghus, mens Hasseris havde så mange ansøgninger over den sænkede kapacitet, at fordelingsudvalget ikke kunne fordele alle de overskydende ansøgere. Derfor gav Ministeriet grønt lys til at oprette 26 ekstra pladser på Hasseris Gymnasium. Der er således tegn på, at Hasseris er et populært valg blandt ansøgerne fra Aalborg by, ligesom Nibe (og omegn), der også har Hasseris Gymnasium som nærmeste valg, er et område i vækst.

Tabel 2 viser søgning, kapacitet og fordeling på de Nordjyske Gymnasier i 2019 og 2020 (inkl. de 26 ekstra pladser Ministeriet bevilgede under fordelingsprocessen)

Tabel 2 Institution 2019 2020 Søgning Kapacitet Fordeling Søgning Kapacitet Fordeling Hjørring Gymnasium STX & HF 229 252 257 252 5 Frederikshavn Gymnasium/STX og HF 151 168 157 168 Brønderslev Gymnasium & HF 89 140 98 140 Dronninglund Gymnasium 104 140 103 140 Fjerritslev Gymnasium 73 112 70 112 Nørresundby Gymnasium & HF 185 196 184 196 Aalborg Katedralskole 270d 280 247 252 Hasseris Gymnasium og IB 234 224 10 236 222 24 Aalborghus Gymnasium 252 252 266 252 13* Støvring Gymnasium 161 168 180 168 16 Vesthimmerlands Gymnasium & HF 115 140 112 140 Morsø Gymnasium 81 112 94 112 Mariagerfjord Gymnasium 155 196 141 196 Thisted Gymnasium 136 196 124 196 I alt 2235 2576 10 2269 2546 58 *en enkelt elev trak sig i fordelingsprocessen

I 2019 blev der således fordelt 10 ansøgere fra Hasseris Gymnasium, mens der i 2020 blev fordelt 58 ansøgere fra Hjørring, Hasseris, Aalborghus og Støvring Gymnasium. Langt hovedparten af ansøgerne blev fordelt til andre STX-institutioner. Særligt Vesthimmerland og Mariagerfjord Gymnasium modtog en del elever i fordelingsprocessen, hhv. 14 og 11. Derudover blev der fordelt elever til erhvervsgymnasierne grundet ansøgernes egne ønsker.

Bekendtgørelsen giver fordelte elever forrang til at komme ind på deres oprindelige førsteprioritet, såfremt der opstår ledige pladser. Ledige pladser opstår, hvis der er ansøgere, der ikke består optagelsesprøven eller vælger om. Administrationen har i år undersøgt, hvor de elever, der blev fordelt til et andet stx-udbud befinder sig umiddelbart efter studiestart. Det viser sig, at langt de fleste skoler, der modtager elever i fordelingsprocessen mister dem igen i takt med at, afgiverskolerne får ledige pladser, se tabel 3. Det er ikke undersøgt, hvordan det er gået med de 8 ansøgere, der blev fordelt til en anden prioritet, som ikke var stx. Men man må formode at billedet er det samme.

3

Tabel 3 Tilbageværende af de fordelte, sep. Modtagerinstitution Antal fordelte elever til stx 2020 Vesthimmerlands Gymnasium & HF 14 3 Brønderslev Gymnasium & HF 2 0 Dronninglund Gymnasium 4 1 Nørresundby Gymnasium & HF 5 0 Aalborg Katedralskole 7 3 Frederikshavn Gymnasium/STX og HF 3 0 Mariagerfjord Gymnasium 11 5 I alt fordelt til stx 50 12

Rektorerne udtaler, at der ikke er noget nyt i denne situation, at man aldrig ”kan regne med” de elever, man modtager i fordelingen. Således kommer modtagerskoler ofte til at fungere som en slags ”indskifter- bænk”, hvor de unge kun er indskrevet, indtil der opstår plads på førsteprioriteten. Dermed kan det blive dyrt at modtage elever i fordeling og eksempelvis undlade at regulere i medarbejderstaben.

Tabel 4 viser, at flere institutioner efter fordelingsprocessens afslutning har optaget et betydeligt antal elever. Igen pga. ikke-beståede optagelsesprøver og omvalg. Erfaringerne fra de sidste to år er, at ca. en Tabel 4 tredjedel dumper den første optagelsesprøve, og Optaget efter fordelingsprocessen og frem ca. halvdelen dumper den anden. Desværre kendes mod studiestart antallet, der skal til optagelsesprøve, først på Hjørring Gymnasium STX & HF 23 ansøgningstidspunktet og kan således ikke bruges i Frederikshavn Gymnasium/STX og HF 7 kapacitetsfastlæggelsen. Brønderslev Gymnasium & HF 4 Det er dog ikke kun optagelsesprøverne, der kan Dronninglund Gymnasium 5 forklare de ledige pladser, der opstår efter Fjerritslev Gymnasium 6 fordelingens afslutning. De unge ændrer ofte Nørresundby Gymnasium & HF 5 mening i forhold til deres uddannelsesvalg og skifter Aalborg Katedralskole uddannelse efter, de er blevet optaget. Hasseris Gymnasium og IB 37 Aalborghus Gymnasium 11 I forhold til fordelingen af elever betyder Støvring Gymnasium 13 ovennævnte optag efter fordelingsprocessens Vesthimmerlands Gymnasium & HF 5 afslutning, at de gymnasier, der har afgivet elever, har kunnet tilbyde stort set alle de fordelte elever Morsø Gymnasium 6 en plads inden studiestart. Mariagerfjord Gymnasium 3 Thisted Gymnasium 6

Teknisk overbooking

Fordelingsudvalg i flere andre Regioner anvender, hvad der kaldes teknisk overbooking, for at begrænse ovenstående udfordring med først at fordele elever og dernæst se dem flytte tilbage til førsteprioriteten i takt med, at der opstår ledige pladser. En teknisk overbooking betyder, at man i fordelingsprocessen fylder ”lidt ekstra op i klasserne” – typisk op til 29 eller 30 elever. Skolerne er forpligtede på, at de på tælledagen i efteråret, skal have max. 28 elever i hver klasse, ellers får de ikke taxameter for de ekstra elever. En teknisk overbooking er derfor ikke en kapacitetsstigning, og det er op til skolerne selv, hvor mange de ”tør gamble

4 med” at overbooke med. En reel kapacitetsstigning vil derimod udløse ekstra taxameter og være gældende i samtlige skoleår.

Teknisk overbooking har den fordel, at den gør det muligt at fylde klasserne lidt ekstra op i fordelingsprocessen, og i takt med at ansøgere falder fra deres førsteprioritet af forskellige årsager, vil den pågældende skole tage af ”egne overskydende elever” før der tilbydes plads til elever, der har været i fordeling.

Bagsiden ved denne model er, at der fordeles færre elever, og netop derfor har de nordjyske rektorer tidligere været enige om ikke at anvende muligheden. Det meget tydelige scenarie fra i år, har dog rykket ved holdningen mange steder. Man føler ikke, det giver mening at fordele elever, der alligevel ender med at få tilbudt en plads på førsteprioriteten. For det første medfører fordeling, at mange ansøgere bliver urolige. Og det koster en masse ressourcer – både i selve fordelingsprocessen og ikke mindst for de gymnasier, der får tilført elever, som de regner med, for dernæst at opleve at eleverne siver tilbage på førsteprioriteten. Hvorefter skolerne står med en større lærerstab, end det var nødvendigt. Det er vigtigt at notere, at lovgivningen er udformet således, at fordelte elever har forrang til ledige pladser på deres førsteprioritet.

Den tekniske overbooking skal indmeldes sammen med den ordinære kapacitet. Regionsrådet skal ikke forholde sig til den tekniske overbooking. Det er den pågældende institutions egen beslutning. Det er den enkelte institution, der skal vurdere, hvilket elevantal, de regner med kan sikre, at de har 28 elever i gennemsnit pr. klasse på tælledagen i efteråret.

Både gymnasierne og administrationen afventer en ny bekendtgørelse på gymnasieområdet, der skal gælde fra foråret 2022. Vi er således i et overgangsår, og de senere år har vist, at vi ikke har tilstrækkelige redskaber til at sikre flere elever på de decentrale gymnasier, med størst behov. Et mål kan derfor være at prøve at sikre, at fordelingen ikke giver utilsigtede udfordringer – hverken økonomiske eller menneskelige. Til dette er anvendelse af teknisk overbooking et af de eneste værktøjer.

Skolernes kapacitetsønsker

I tabel 5 nedenfor ses skolernes egne kapacitetsønsker i både klasser og antal elever (inkl. teknisk overkapacitet), sammenlignet med den endelige kapacitet i foråret 2020 – altså inklusiv de 26 ekstra pladser (ca. en klasse) Ministeren bevilgede Hasseris Gymnasium i fordelingssituationen, da eleverne ikke kunne flyttes inden for bekendtgørelsens rammer. Ligeledes viser tabellen, hvor mange ansøgere de pågældende skoler havde pr. 15/3 2020, og hvor mange elever de havde i starten af september.

5

Tabel 5

2021 – ønsket kapacitet 2020 – kapacitet 2020 2020 elever stx hf stx Hf Ansøgere stx primo sept. stx Elever Klasser Elever Klasser Elever Klasser Elever Klasser Elever klasser Frederikshavn Gymnasium 174 6 87 3 168 6 84 3 157 159 Hjørring Gymnasium STX & HF 261 9 58 2 252 9 56 2 257 259 Brønderslev Gymnasium & HF 140 5 56 2 140 5 56 2 98 98 Dronninglund Gymnasium 140 5 140 5 103 100 Nørresundby Gymnasium & HF 224 8 84 3 196 7 84 3 184 180 Hasseris Gymnasium* 240 8 222* 8 236 222 Aalborg Katedralskole 280 10 90 3 252 9 84 3 247 ? Aalborghus Gymnasium 300 10 120 4 252 9 112 4 266 252 Støvring Gymnasium 210 7 168 6 180 168 Fjerritslev Gymnasium 112 4 56 2 112 4 56 2 70 68 Vesthimmerlands Gymnasium & HF 145 5 58 2 140 5 56 2 112 116 Mariagerfjord Gymnasium 150 6 40 2 196 7 56 2 141 150 Morsø Gymnasium 116 4 112 4 94 103 Thisted Gymnasium STX & HF 196 7 84 3 196 7 56 2 124 116 VUC & HF Nord – Aalborg 84 3 84 3 VUC & HF Nord – Hjørring 56 2 56 2 Thy-Mors HF & VUC – Nykøbing 50 2 28 1 Thy-Mors HF & VUC - Thisted 84 3 56 2 I alt 2688 94 1001 36 2546 91 924 33 *Inklusiv de 26 ekstra pladser oprettet under fordelingsprocessen

Tabellen viser, at der er ledig kapacitet på flere gymnasier, både på ansøgningstidspunktet og ved skoleårets start. Spørgsmålet er dog, om den ledige kapacitet er de rette steder. Med skolernes kapacitetsønsker er det tydeligt, at flere ønsker en høj kapacitet, selvom de ikke har ansøgere til den. Kun Mariagerfjord Gymnasium har sænket kapaciteten og tilpasset den søgningen.

De skoler, der blev pålagt loft i 2020, ønsker en højere kapacitet end loftet, her markeret med fed skrift. Med en sådan kapacitet i og omkring Aalborg, vil det reelt være muligt at optage alle ansøgere, uanset, hvor de måtte komme fra rent geografisk.

Det vil være hensigtsmæssigt at holde en generel lav kapacitet i Aalborg for at forhindre, at Aalborg opfattes som en ”sikker plan A”, uanset hvor ansøgerne kommer fra. Hvis man ønsker at understøtte det decentrale uddannelsesudbud, skal Aalborgs kapacitet skal være så begrænset, at de mindre decentrale gymnasier ikke drænes for ansøgere, der hellere vil gå i Aalborg.

De senere års søgning har tydeligt vist, at Hasseris Gymnasium har ”lokale ansøgere” til en ekstra klasse (8 klasser). I 2019 begærede Regionsrådet loft på 7 klasser, men ministeren underkendte dette og gav tilladelse til 8 klasser. Opgørelser viste efterfølgende, at man ikke ville have kunnet flytte alle elever med kapacitet på 7 klasser. I 2020 begærede Regionsrådet ligeledes loft på 7 klasser, hvilket ministeren efterkom, og i fordelingsprocessen stod vi med 26 elever, der ikke kunne flyttes, og Fordelingsudvalget

6 måtte anmode Ministeren om flere pladser i Hasseris. En langsom proces, det ikke giver mening at gentage, da både søgning og befolkningsudvikling i den vestlige del af Aalborg kommune taler for en ekstra klasse i Hasseris.

Både Nørresundby, Katedralen og Aalborghus Gymnasium ønsker en højere kapacitet end i 2020. Der er dog ikke noget i deres søgetal, der understøtter dette. Det først og fremmest Nørresundby Gymnasium, der kan afgive ansøgere til de decentrale gymnasier nord for fjorden, hvis gymnasiet er overansøgt. Katedralskolen kan også fordele elever til de decentrale gymnasier, da de optager fra et stort område. Aalborghus Gymnasium har hvert år en mindre gruppe ansøgere, der har et lokalt gymnasium tættere på.

Støvring Gymnasium ønsker ligesom i 2020 at hæve kapaciteten, da det er et område i vækst. Vurderingen, ud fra befolkningsudvikling og søgemønster, er, at der vil være ca. en halv klasse flere ansøgere i 2021 end i 2020.

7