MAGASINET

i København Strædernewww.straederne.dk INDRE BY ISLANDS BRYGGE

Skuespilchef Morten Kirkskov

Lærlinge og mestre i København Forfatter Maria Grønlykke og kvindernes valgret Vestre Fængsels museum Årgang 17 - OKTOBER - 2015 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) MORTEN KIRKSKOV SKUESPILCHEF PÅ DET KGL. TEATER

VÆR SIKKER PÅ AT FÅ BLADET TEGN ABONNEMENT, 360 Kr for et år DERMED STØTTER DU BLADET OG BLIVER INVITERET TIL VORES SÆRARRANGEMENTER Annoncepriser fra 480,- kr Bagside annoncen fra: 2.800,- kr

Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Udgivet af: Stræderne Side 3-6 : Skuespilchef Morten Kirkskov Lavendelstræde 8,1462 Kbh. K. -SE: 29302790 Side 7: De sælger Danmark Tlf. 33 15 56 66 - www.straederne.dk - [email protected] Side 8-9: Skt. Nicolai Tjenesten Ansvarshavende redaktør: Side 10 -11: Lærlinge uddannelsen i byen Den nye skuespilchef Morten Kirkskov kommer fra en chefstilling på Aalborg Teater Connie P. Christensen (Sprog og Kommunikation) Side 12 - 13 : Christianshavns vold Redaktionelle medarbejdere: Side 14 : Hjælp til selvhjælp Skuespilhuset har fået ny chef. tret, film og TV i nogle år, før Du overtager jo et repertoire, Det Kgl. Teater melder ud, at Flemming Lehrmann, Jan Janssen Side 15 : Posthusene i byen lukkes Morten Kirkskov er jyde, født han blev chef for Aalborg Teater som du ikke selv har valgt? teatret har en vision, der går ud Rescarch og idé: Henrik Ploug (FAF & DB) Tlf. 20 20 38 20 Side 15 : Sven Okkels tegner vores by og opvokset i Sdr. Omme mel- i 2011. Herfra kom han til Det ”Repertoiret er ganske rigtigt på, at tilbudene fra Det Kgl. Research: Lone Luna Kelstrup Side 16 : Engelsk barber er kommet til København lem Esbjerg og Vejle, men har Kgl. Teater i forsom- valgt af Teater skal være mere relevante Annoncer: Side 17 : Sven Okkels tegner byen boet og arbejdet i København i meren 2015 og er Det er vigtigt at den tidli- og mere attraktive end andres. Bo Steen Bram - Tlf. 20 20 38 20 - [email protected] Side 18-21 : Forfatter Maria Grønlykke adskillige år. Morten er uddan- ved at finde sig til gere skue- Hvordan ser du for dig, at det Lay-out og opsætning: Side 22 : Maler Finn Grabowski net skuespiller fra Odense rette i Skuespilhuset, udvikle ny, dansk spilchef, kan lade sig gøre? Kirstine Ploug (DJ) Side 23-25 : Gang og sko i byen Teater, men flyttede senere til selvom den kom- Emmet Fotografer: Side 26-29 : Vestre Fængsels museum København og har været skue- mende sæsons dramatik Feigenberg. ”Jeg tror egentlig på, at man Thomas Trane (DJ), Kirstine Ploug (DJ), Karsten Bundgaard Side 30-31 : Galleriudstillinger spiller på de fleste københavn- repertoire var fast- Men jeg på Det Kgl. Teater skal kunne Forside foto: Side 32 : Fransk mad ske scener. Mange varierede lagt inden tiltrædelsen. Vi fik tager det naturligvis under mine noget ganske særligt. Vi har Thomas Trane (DJ) Side 33 : Fodpleje arbejdsopgaver omfattende en snak om teatret i dagens vinger, mens jeg planlægger de nogle store huse til rådighed, Trykkeri: Centraltrykkeriet, Oplag: 6000 Side 34-35 : Mad i byen skuespil og instruktion på tea- Danmark: næste sæsoner.” som produktionsmæssigt kan stå Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). V V V

2  DET KONGELIGE TEATERS SKUESPILCHEF

for meget store opsætninger og Samtidig med, at I jo har en Har du selv nogen særlige favo- ældre årgang, som sagde, at det helt store udtræk, når man forpligtelse til at opføre klas- ritter blandt klassikerne, som du de ikke ville komme, fordi de laver teater. Her i Skuespilhuset sikerne? gerne vil give dig i kast med? havde set den – for 23 år siden! Skuespilchef har vi også nogle små scener, Men det er sådan med klassiker- Morten Kirkskov f.eks. Det Røde Rum, som ”Klassikerne kan netop det, at ”Jeg er ret stor fan af ne, at man skal se dem igen og vil arbejde har lavet nogle helt forrygende de siger mennesker noget til alle Shakespeare! Men det er jo let igen i skiftende udgaver, for det målrettet på forestillinger. Det kan man, tider. Når vi opfører klassikerne, nok at sige, for det skulle man er dét, de kan. Min opgave er at få børn og når man har et fast ensemble kan de ofte være mere relevante gerne være som skuespilchef. at lave min tids udgave af Kong børnefamilier i af skuespillere, som kender end noget, der bliver skrevet nu, Det inte- Lear, Hamlet teatret hinanden, udvikler sig sammen fordi de har en flyvehøjde, der ressante Det er vores opgave eller hvad det og ikke er bange for at satse sig gør, at de kan rumme den tid, kommer, nu måtte være. selv kunstnerisk. Det relevante vi lever i nu. Sharespeares kon- når vi at læse klassikerne I denne sæson kommer ind der, hvor jeg som gedramaer rammer ned i alle de skal til at laver vi også kunstnerisk chef sørger for, at magtspil, der kører politisk lige lave en med nutidige øjne Kong Lear, og det, vi laver, ikke bliver muse- nu, både her og i andre lande, jeg ved allerede alt, sørger for, at det forholder der har sværere ved demokratiet Sharespeare-forestilling. nu, at vi kommer til at se en sig til den verden, vi lever i, så end vi har. Det er vores opgave Hvordan skal holdet sammen- opsætning, vi aldrig har set før. men i et moderne rum, hvor ”Når jeg forestiller mig musik repertoire, fordi opsætningen er ”Det kunne man godt forestille når folk kommer herind, ser de at læse klassikerne med nutidige sættes osv.? Jeg vil gerne opdrage Det er forpligtelsen med klas- man ikke forsøger at fremstille i Skuespilhuset, er det musik fastlagt på forhånd.” sig. Flagermusen er en klassiker noget, der siger dem noget om øjne.” publikum til, at man kan se sikerne.” en slagmark eller nogle kon- i bred forstand. Forestillinger, på den måde, at der er en god det liv, de lever.” f.eks. Romeo og Julie mange gelige gemakker, men har en der er baseret på musik, hvor Hvad med operetter som historie og noget god musik. gange i mange forskellige versio- Hører det med, at scenografi og scenografi, som giver udtryk for musikken er den vigtigste del, Flagermusen eller lignende? Hvis vi kan bruge Flagermusen ner. Den har man ikke bare set, V V V

kostumer skal være nutidigt? den stemning, der er i stykket. og hvor der måske ikke er dialo- når man har set den én gang. Kostumemæssigt ger, men hvor den Jeg prøvede det lidt i Aalborg, ”Ikke nødvendigvis. Jeg er selv kan man vælge, Det Kgl. Teater tekst, der er med, hvor vi spillede Holbergs Jeppe meget forelsket i, at man egent- at magthaverne er sangtekster. Det på Bjerget. Jeg talte ved den lig blander det, så man har det har jakkesæt på, kan noget hedder med et lidt lejlighed med nogle af en lidt store udtræk med kostumerne, at hoffet render forslidt ord tea- rundt i jakkesæt ganske særligt terkoncerter, men som var det et det kan også være nutidigt parlament, men man andre formater. Der er bare kan jo også give dem lidt sjo- noget med musik, som jeg tror, vere tøj på og alligevel spille det vi kan få stor succes med her. nutidigt. Vi har en stor kapa- De teatre, der spiller musicals, citet med systuen her i huset har stor succes med de traditio- og en stor kostumeafdeling på nelle, konceptuerede musicals, Gamle Scene, og det vil være og det er de mestre til. Det vil ærgerligt ikke at bruge det til jeg ikke bevæge mig ind på, vores forestillinger.” men derimod satse på musik- forestillinger, også musicals, som Du har sagt, at du gerne vil vi kan lave på en anden og ny have mere musik ind i teatret. måde. Det kan man normalt Hvordan skal det foregå? ikke med f.eks. Det Ny Teaters

  Tekst: Connie Christensen Foto:: Henrik Ploug (FAF). SKUESPILCHEF De sælger Danmark

Er det, hvad vi vil?

at få priserne ned. Ellers bliver Det er nemt at Man teatret kun for de rige børnefa- få et flot over- synes, det milier, og det er ikke meningen. skud på statens burde være I Aalborg havde vi familiebillet- regnskab, når rimeligt at ter til 4-500 kr. for en familie man sælger ud lægge så på 4, og så begynder det at ligne af vores allesam- store ind- noget. Det Kgl. Teater skal ikke mens arvesølv. greb i vores være de riges teater, det skal Så snart en samfund være teater for alle, der har lyst politiker lander ud til en til at komme en tur i teatret.” i folketingssto- folkeaf- len, kan festen stemning. begynde. Vores Vi har fælles danske ret til en En af Skuespilchef Morten Kirkskovs ambitioner er at få mere musik ind på Skuespilhusets scener ejendom bliver folkeaf- udhulet, og stemning, til at fortælle en nutidig histo- Det Kgl. Teater vil gerne have en familieforestilling. Jeg synes, Skuespilhuset under ingen bliver hvis EU rie, synes jeg, det kunne være en flere børn og unge i teatret. Det Kgl. Teater skal tage den Det Kgl. Teater stod spurgt. Dele har planer, fin idé.” Hvordan skal det konkret lade forpligtelse på sig at være det af DONG er der truer sig gøre? første bekendtskab, børn stifter færdigt i efteråret 2007. solgt til en vores suve- I hvert fald festligt! med teatret. Den første gang er Det er tegnet af det amerikansk rænitet. ”Jeg ser forskellige muligheder som med alt andet afgørende danske arkitektfirma investerings- Men cen- ”Jeg vil gerne sige i al den snak for mig. Forestillinger, hvor for, hvordan man har det frem- bank., og mere at en del af Danmark ender trale dele om relevans, at jeg ikke selv skoleklasser kommer ind i løbet over med det. Jeg så gerne, at Lundgaard & Tranberg endnu skal sælges i de nærmeste i hænderne på saudiarabiske af vores fælles ejendom kan orker at gå i teatret, hvis jeg af dagen. Forestillinger lidt Det Kgl. Teater kunne danne og indeholder 3 scener, år. Postdanmark er fusioneret oliesheiker, kinesiske nyrige åbenbart skifte hænder uden at ikke bliver underholdt i en eller senere på dagen eller i week- grobund for, at mennesker helt med det svenske postvæsen. eller russiske gangstere. En tysk vi bliver spurgt, endsige får at anden grad. En forestilling kan enden, hvor børnefamilierne fra barnsben har lyst til, og der tilsammen rummer Luftrummet over os er solgt til familie må ikke købe et som- vide, hvad der sker. sagtens handle om noget rele- kunne komme. Hvis jeg skulle bliver ved med at have lyst til, omtrent 1.000 gæster. private. Nu er der tale om, at merhus på Lolland, men store vant og være underholdende bestemme – og det skal jeg jo at komme i teatret. Folkeskolen Beliggenheden for enden urentable småøer skal sælges koncerner må opkøbe landbrug Folketinget burde værne om samtidig.” - ville der være meget musik i svigter noget i forhold til at give til rigmænd. Snart risikerer vi, og virksomheder på dansk jord. vores fælles værdier og ikke børn den dannelse, og så må vi af Skt. Annæ Plads, ud Er det virkelig, hvad vi vil? tage over.” til vandet og med udsigt

Der er jo et smertensbarn over til Amalienborg omkring det at få børnefamili- og Operaen giver erne i teatret – prisen. Det er alt Skuespilhuset en yderli- for dyrt. Hvordan vil du klare det? gere dimension.

”Det er for dyrt. Man kan ikke forlange, at en familie på 4 skal betale 400 kr. pr. person for at komme i teatret. Man må finde grænsen, og jeg vil arbejde på

6 7 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Sankt Nicolai Tjenesten

Sct. Nicolai Tjenesten, som Sct. Nicolai Tjenesten blev til Den ene var, at der i midten af Haldor Hald blev spurgt, om det samspil, der er i en samtale. er en del af Kirkens Korshær, i 1957 som landets første sam- 1950’erne var en del tale om ikke Korshæren skulle have Jeg synes, at vi, der er her, skal har med sin samtaletjeneste i taletjeneste med det primære mennesker, der gik i selvmord- en lignende rolle som den gøre os så dygtige som muligt til mere end 5 årtier hjulpet men- sigte, at der altid skulle være stanker, og en præst i Sverige svenske præst. Ifølge Haldor samtalen. Det er vores værktøj nesker fra alle samfundslag og et medmenneske, der var rede var blevet kendt for at have en Halds erindringer svarede han, og det, vi tilbyder, og så må i alle aldre med at finde et lys til og havde tid til at lytte og lille enmandsbetjent telefon- at han ikke syntes, Korshæren andre tage sig af det med nettet. i sjælens mørke. Enhver kan samtale. Ingen diagnosticering, rådgivning, hvor folk kunne skulle lave noget specielt for Hvis man er en oplysende eller henvende sig stort set hele døg- ingen journalføring, fuld tavs- henvende sig. Det var der en selvmordstruede, men man var sygdomsbekæmpende organisa- net, hele året rundt, personligt hedspligt. Sådan er det fortsat. del tale om også i Danmark. selvfølgelig velkommen til at tion som f.eks. Kræftlinjen, er eller telefonisk, og få en samtale Den anden forudsætning var, henvende sig til Korshæren, det vigtigt, at der er så mange med et andet menneske, der lyt- Olav Poulsen fortæller her, at Nikolaj Kirke havde huset ligesom man kunne henvende måder som muligt at henvende ter fordomsfrit og i øvrigt har hvordan tjenesten - uden det Københavns kommunebib- sig til sin sognepræst. Der skete sig på for at denne viden kan tavshedspligt. Ca. 250 frivillige, egentlig var helt planlagt - blev liotek, fordi kommunen ejer imidlertid en journalistisk komme ud. Men her handler herefter ca. 40 præster, arbejder til: kirken. Det skulle flytte, og så opstramning af budskabet, så det først og fremmest om nær- i tjenesten, der ledes af Olav var der en del pression for at næste dag var overskriften for været, samtalen, kontakten pr. Poulsen, der selv er præst. ”Der var to forudsætninger. få noget kirkeligt arbejde ind interviewet: ”Ring til mig, hvis telefon eller personligt.” i kirken igen. Bl.a. ved Bodil De tænker på selvmord.” På Olav Poulsen, der selv er præst, leder Sct. Nicolai Tjenesten Kochs mellemkomst fik Kirkens spisesedlen: ”Københavns nye Korshær lov til at leje sig ind selvmorderpræst”. Det resulte- ikke vidste, hvad de skulle stille Storkøbenhavns præster, om omkring 70 henvendelser, vi har Adresse: Nikolaj Plads 15 op med deres tilværelse, og da de ville være med i sådan en i døgnet, er kun 3 eller 4 per- i kirken og bruge den som rede i, at utroligt mange men- Tlf. 33 12 14 00 ”arbejdscentral”. I anledning af, nesker henvendte sig til ham, så et menneske tilbød sig som anonym sjælesorgstjeneste, der sonlige, resten er telefoniske. at Kirkens Korshær skulle rykke først og fremmest telefonisk. hjælper, var det bare om at skulle have åbent en stor del af Åbent for personlig og tlf. ind i Nikolaj Kirke, havde en Ikke mennesker i selvmordstan- gribe til, selv om de ikke lige døgnet. Der var nok, der sagde Vi har ingen nettjeneste, og det henvendelse: journalist fra Ekstra Bladet et ker – nogle var der dog – men hørte til i den kategori, som ja – oprindelig omkring 90 – og er med vilje. Man kan nemt Hverdage 9 morgen til 3 interview med den daværende i høj grad mennesker, der var Ekstra Bladet på Haldor Halds man kunne starte Sct. Nicolai komme til at skrive noget, som nat Korshærschef Haldor Hald. ulykkelige, ensomme og som vegne havde annonceret efter. Tjenesten samtidig med, at man kunne føre mennesker i en for- Der var så mange, at han måtte rykkede ind i Nikolaj Kirke kert retning, fordi man ikke har Søn- og helligdage 13-3 nat sætte forskellige mennesker fra den 12. oktober 1957. Siden er Korshæren til også at besvare der sket meget. I 1974 skulle telefonopkald, og man fandt kommunen bruge hele kirken ud af, at der var et stort, udæk- til udstillingslokale, og vi blev ket behov for det meget enkle: etableret på den nuværende et andet menneske at tale med adresse på Nikolaj Plads 15. om sine problemer. I dag er de Der er også sket det, at henven- mennesker, der henvender sig, delserne har skiftet karakter. I for langt de flestes vedkom- begyndelsen henvendte folk sig mende alene og ensomme. meget personligt, fordi det den- gang ikke var nogen selvfølge, at En gruppe mennesker i man havde telefon i hvert hjem. Korshæren kom frem til, Efterhånden som der kom flere at opgaven var et præste- telefoner, kom henvendelserne i ligt arbejde, det, der hedder større og større grad telefonisk. sjælesorg. Man skrev ud til I dag er det sådan, at ud af de

  Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) LÆRLINGEUDDANNELSEN I BYEN

Langt om længe ser vi begyndel- Der må også, f.eks. i dit fag ”Ja. Det må man konstatere, at ”Ja, vi får ca. 20 ansøgninger sen til et opgør med den hold- som blikkenslager, være sket det gør. Niveauet for mange af om året. Men det er ikke nemt ning, at en boglig uddannelse er meget over de seneste 30 år, dem, der kom ind før 1. juli, at få kvalificerede lærlinge. De mere prestigefuld end en hånd- som mestre og svende har måt- var hårrejsende. Jeg har haft skal kunne regne og skrive, men værkeruddannelse. Men der er tet sætte sig ind i? Ny teknologi lærlinge, der ikke kunne stave der er også ting hjemmefra, der langt igen. To håndværksmestre osv.? til deres efternavn. Det er jo gør det svært at kunne møde på giver her et bud på en forkla- en katastrofe. Hvordan skal arbejde. De skal møde til tiden ring på problemet: Hvorfor er ”Det er måske netop det, der er de kunne sætte sig ind i det, og kunne gå ud til kunder osv. der ingen prestige i at vælge en samfundets problem. Måske kan som en VVS-virksomhed i dag Det er virkelig svært. Det er håndværkeruddannelse? man godt forstå, at man for 50- beskæftiger sig med – højtek- også et kæmpearbejde for mig 100 år siden havde et system, nologiske produkter. Sygehuse, som mester at have lærlinge. Søren Smith fra VVS-firmaet hvor et ungt menneske, der ikke skoler, almindelig beboelse, alt i Mange mestre giver op, fordi De Blå Mænd: ”Man har nok lige passede som hånd i hand- dag er fyldt med teknologi. De det er alt for besværligt. Jeg har talt det ned i mange år. Måske ske, kunne komme med far på fleste faglige udvalg vil gerne også selv haft den tanke, om med rette på et tidspunkt, hvor malerværkstedet og få en lære- have en beståelseskarakter eller ikke andet så en pause. Men verden så anderledes ud, men plads. Hvis de så bare mødte til en prøve for at tage en i lære. jeg ved også, hvad det betyder det er altså to generationer tiden og lavede et nogenlunde Karakterne har i en del år været for faget, hvis vi ikke uddanner siden, hvor man lige skulle have Glarmester Frese har 4 lærlinge i virksomheden Glarmester Frese pænt arbejde, gik det. Men bløde og misvisende, og det kan nogen. Jeg sidder i uddannelses- sig en porter og en kylling, & Søn sådan er verden ikke mere. I dag en mester ikke bruge til noget. udvalget for glarmestrene. Vores som det hed. I dag synes jeg, andet. Tænk engang, at i Svejts Ingeniøruddannelserne tog med skal man kunne læse, forstå og Derfor er en prøve, hvor man Søren Smith har VVS-firmaet De Blå Mænd og er formand for Blikkenslagerlavet fagskole ligger i Holbæk, og det at en håndværkeruddannelse – som jeg forbinder med ban- glæde håndværkere ind. Det overholde sikkerhedsregler osv.” kan se, om vedkommende f.eks. ”Med de ressourcer, vi har, synes man laver i faget. Vi besøger er måske med til at gøre det lidt giver mere, end man egentlig ker, finansverden, advokater og har været lukket af indtil for kan udregne arealet af en cirkel jeg faktisk vi gør det godt. Vi folkeskoler på forskellig vis. Jeg besværligt. Vi er 10 i alt her, forestiller sig. Det giver indsigt den slags – går 80% i bygge- ganske nylig, man skulle søge Kniber det med at få lærlinge, eller omkredsen af en trekant, har via Håndværkerforeningen synes, vi har svært ved at gøre hvoraf 2 glarmesterelever og 2 i at blive klogere, fordi man, og anlægslære, og 20% noget dispensation, og man fik ikke der formår at sætte sig ind i de en naturlig ting at kræve. Når og brancheorganisationerne ret meget mere.” bygningssnedkerelever.” ligesom man ikke kan læse andet.” merit for sin håndværkerud- nyeste teknologier? skolerne ikke løser deres opgave bl.a. støttet op om konkur- en bog og lære at cykle ud fra dannelse. På nogle af og sender unge mennesker ud rencen ”DK Skills”, der kom- Glarmester Frese har haft Er der noget om, at de unge det, ikke kan læse sig til sit Er det fordi, man i Svejts har en de produktionsskoler, efter 10 år, uden at de kan det mer rundt i landet en gang om Glarmesterfirmaet Frese & Søn ikke føler, der er prestige ved at håndværk. Man må arbejde tradition for at bygge uddannel- vi besøgte i Svejts, mest elementære, ender det galt, året. Her i København holder siden 2006 og har selv 4 lær- være i lære som håndværker? med sine hænder samtidig med serne sådan op? sagde de, at de havde når samfundet samtidig siger, at vi Øresundsmesterskaber, hvor linge i gang. Vi får her nogle af ”Ja, jeg tror, der er mange, der hovedet. Det giver en konstruk- måttet sige nej til alle har ret til en uddannelse. ” de unge blikkenslagerlærlinge i hans synspunkter på lærlinge- hellere vil være noget andet. Det tiv måde at lære noget på. Jeg ”Havde vi det ikke også i over 400 ansøgere ved Øresundsregionen konkurrerer problematikken: er rarere at have en anden titel. var på en studietur til Svejts Danmark på et tidspunkt? sidste indtag. Hold Gør man fra fagets side nok til mod hinanden, og vi prøver at Der er heller ingen tvivl om, med Håndværkerforeningen i Var far malermester, blev søn- da op! I Danmark har at kommunikere ud, hvad lær- markedsføre uddannelsen, så Står de unge i kø for at komme at der er et hierarki inden for København. I Danmark er det nen malersvend. Var mor i vi været presset til at lingeuddannelsen går ud på? også mor og far kan se, hvad i lære? fagene. Nogle fag ligger længere 20% eller mindre af en årgang, sundhedsvæsenet, kom dat- tage selv de ringeste nede end andre.” der går den traditionelle hånd- teren det også. Alligevel kunne ind, fordi alle har ret værksvej, og 80% gør noget man godt videreuddanne sig. til en uddannelse. Så falder de fra, det er jo indlysende. Her pr. 1. juli er der kommet krav til ansøgerne til de tekniske skoler, typisk karakteren 2 i dansk og regning og lidt forskellige fag. Det er en skan- Louise Andersen er i lære hos dale, at det er kommet så sent. Glarmester Frese Beståelseskravet er ikke vold- somt. Men vi er dog inde i en positiv vind.”

10 11 Tekst: og foto: Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør CHRISTIANSHAVNS VOLD OG OMGIVELSERNE

Christianshavns Vold. under Christian V blev den København hører til en af de ført op til Christiani Quinti få storbyer, som har bevaret en Bastion i 1692. I mange år stor del af sit fæstningsanlæg fra var hele Københavns Vold tidligere tider. Foruden Kastellet militært område, og da stør- og Sixtus ligger Christianshavns stedelen af fæstningen blev Vold nogenlunde intakt med nedlagt i 1860’erne, forblev sine 12 bastioner og forværker. Christianshavns Vold i mili- Voldområdet er et af de bed- tærets regi, indtil den i 1909 ste rekreative områder i byen, blev nedlagt som fæstning med og går man tur på Volden, virkning fra 1916. Store dele byder den på mange forskel- Hjemløse er der også plads til på lige oplevelser. For botanikere Volden Mindesmærke fra 2. verdenskrig er der et mangefold af planter, ureningen har ikke slået så buske og træer, som nok er et kraftigt igennem her. Så er der studie værd, ja, så er der dem, også dem, der bare benytter Christianshavns Vold er en oase i byen der plukker hyben til eget Volden som legeplads. Oppe på Bådsmandsstræde Kaserne, der bag Enhjørningens Bastion det brug. Ornitologen kan med Elefantens Bastion har områdets omfattede Ulriks og Sophie lille hyggelige sted Rabeshave. fint udbytte iagttage de mange børn fået en smuk og fantastisk Hedevigs Bastioner, som nu Længere nordpå, over svømmefugle, som ænder, legeplads, som må tiltale ethvert hører til Christiania sammen kan man gå op på Løvens svaner, skarver og gæs, der lig- barn. På ydmyge steder har med redanerne og enveloppen. Bastion her kan man aflægge ger ude på voldgravens grønne hjemløse slået lejr, hvilket måske Har københavnerne hermed besøg i Lillemølle, som nu er vande, men andre fugle som ikke lige er det, Volden skal mistet et værdifuldt rekreativt en del af Nationalmuseet, og spurve, skader, alliker med benyttes til; men på den anden område? hvor man kommer ind i møl- mange flere er der også mulig- side hvad skal de arme menne- Går man de lange ture på lens spændende indretning som hed for at se, og også hejren er sker gøre? Volden, kan man nok trænge til bolig for dens sidste ejer. en hyppig gæst. Endelig kan en tur på Volden et og andet, og på Volden er der Nu stunder efteråret til med alle Har man ikke den slags interes- tale til dem, der er interesse- flere muligheder for en forfrisk- sine intense efterårsfarver, og ser, er Volden et fint område rede i Københavns historie, for Volden har et rigt fugleliv ning, en god frokost eller for det nok værd at gå ud at se på. En legeplads til de mindste til en kortere eller længere her ligger en del af Historien IV begyndte at anlægge vol- af Volden fra Ulriks Bastion den sags skyld en god middag. Smukt er det, og på denne tid at trække syd på. Man skal spadseretur for ikke at tale om demonstreret i én til én, hvis dene og Christianshavn, alt til og nordpå forblev som mili- Er man, når trangen melder sig, begynder der også at komme bestemt ikke snyde sig selv for de mange, der får deres dag- ellers man bruger sin fantasi en beskyttelse af København fra tært område frem til 1971, nede ved , ligger der flere fugle, som nu begynder oplevelsen af efterårets Vold, og så nu er der kun i Panterens lige motion i form af en god smule. Historien strækker sig søsiden. Så udvidede Fredrik får vi en rigtig vinter med frost Bastion et militært område, og sund løbetur, for luftfor- tilbage fra 1606, hvor Christian III Volden med Kalvebod og sne, så er Volden simpelthen hvor Hjemmeværnet holder til. og Enhjørningens Bastioner et eventyr. God tur! ned til Langebro i 1670, og I 1971 indtog christianitterne

12 13 Tekst: Connie Christensen Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Hjælp til selvhjælp POSTHUSENE I BYEN NEDLÆGGES

tes til befolkningens røster, hvor er borgerdemokratiet henne? Der må findes en bedre løsning på problemet. T.K. Overgaden O./V. Christianshavn Købmagergades postkontor er nu erstattet af et midlerti- digt udseende, mindre kontor i Pilestræde. Postkontoret i Købmagergade var altid travlt, med kunder i lange baner. Normalt, når man har en for- Jørn Hulgard er internationalt certificeret coach, ICI. Se mere på: www.perspectivecoaching.vpweb.dk retning med ventende kunder i Coaching er hjælp til selvhjælp lang tid. Man læser meget og ret til at undervise. Dernæst op for et andet menneske. Det massevis, vil man vel gå i tanker øver meget. Vi er et hold på 15, er der en teoretisk prøve, hvor er lige det, jeg skal. Afklare. Jeg Det lukkede posthus på Christianshavn om at udvide forretningen. Men Jørn Hulgard arbejder med der mødes 12 gange, hvor vi der stilles en række spørgsmål, skal stille spørgsmål, være nær- Fra en indigneret christianshav- slet ingen forståelse for hvad der område, de kan selvfølgelig ikke Postdanmark. De lukker i coaching, er internationalt cer- dels lærer noget nyt, øver meget og sluttelig en praktisk prøve. værende, føle i hvilken retning ner har vi modtaget følgende gør en bydel værd at bo i? vandre afsted med rollatoren, stedet, det er jo også nemmere, tificeret coach og indehaver af med hinanden, bliver evalueret Undervisningen foregår i klienten går og måske gribe indlæg: Hvem er ansvarlig? eller køre i taxa, det koster vel og så er man fri for det besvær. firmaet Life & Work Coaching i hele tiden, lærer mange nye Danmark, og vi har gode lærere. dem tilbage, hvis de er kommet Det er hjerteskærende at se omkring 100 kr, lidt dyrt, og så Så kan de køre ud med mad til St. Kongensgade 90. teknikker. Til selve certificerin- Det er godt at blive uddannet i en forkert retning. Lukket Posthus på ældre mennesker der med er det ligeså meget en forure- de gamle og tage en entreprise, gen skal vi aflevere en opgave, her i landet, for vi har mange Christianshavn )): stort besvær har bevæget sig til ningskilde som at køre i egen som vel egentlig var tiltænkt en Jørn fortæller om sit arbejde: som bliver bedømt af dem, som coaches, som er internationalt I dag er det blevet helt almin- Så skete det som vi frygtede posthuset, vel vidende, det var bil. privat vognmand. Så kunne det ”Uddannelsen strækker sig over er master coach og som har anerkendt. Jørgen Svenstrup fra deligt at gå til coaching. Det er allermest, men ikke rigtig troede besværet værd, for man blev Det udmærkede Lokaludvalg, være smart, hvis de, der kører Empowermind, som er en af udtryk for, at du er målrettet ville ske. Den 26. august 2015 altid mødt med et venligt smil og mange andre instanser på ud med maden, måtte tage lærerne, coacher i 4 kontinen- og reflekterende over din tid og blev alt inventar ryddet, de to og massevis af hjælpsomhed, Christianshavn ved jeg har gjort posten med. Men sådan er det ter og er meget dygtig. Derfor dit liv. postkasser og skiltet pillet ned hvis der lige var et problem. opmærksom på, hvilket problem vist ikke skruet sammen. valgte jeg ham som coach. og kørt bort. – Ufatteligt at OK de søde damer er flyttet det vil være at nedlægge posthu- Coaching handler om at få man tager så lidt hensyn til både til Meny, et supermarked som set, ærgerligt at der slet ikke lyt- I coaching er det sådan, at du støtte til at skabe og leve dit liv den lokale befolkningsgruppe på har dårlig tilgængelighed, hvis selv har svarene i dig. De ligger som du ønsker det. Coaching Christianshavn, plus hele omeg- man ikke lige har bil, og det bare gemt et eller andet sted. bygger bro mellem erkendelser nen, der afhenter pakker nu ”må” vi jo ikke ha`, os der bor Det er min opgave som coach af, hvor du er på nuværende hvor nethandelen er et must for i København. Der er rigtig at grave, indtil de kommer op tidspunkt og erkendelsen af, at det moderne menneske. Er der mange gamle mennesker i vores til overfladen. En anden ting er, du har potentialet til at befinde at man godt kan tænke noget, dig, hvor som helst du vil, så du men hvis man ikke hører det tør tro på, at du kan gøre noget sagt, bliver det ikke virkeligt. I ved det.” det øjeblik, det bliver sagt højt, sker der noget helt specielt med mennesker. Det er det, jeg synes er så fantastisk. Det er som at se en åbenbaring, at se, at lyset gik

14 15 Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) BYENS NYE BARBER

Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på tegner stemninger fra vores by byvandringer, hvor Sven har med en lille kommentar. tegnet on location.

Barberen i Studiestræde

En gammeldags barbering er havde planer om at flytte tilbage ved at blive hot igen, og en til England for at køre den vide- autentisk engelsk barbersalon er re. Jeg har arbejdet for andre, dukket op i Studiestræde 8. Her men besluttede, at det var tid kan unge og gamle blive klippet at starte min egen barbersalon, – og barberet. Indretningen er the British Barber Shop. Jeg i fin, engelsk barbershop-stil. fandt det perfekte sted her i Møblementet er fra England og Studiestræde. Der er en helt svarer til det, indehaver Damian speciel stemning i gaden, det Kobelts far havde i sin salon er som en lille landsby midt i nær Manchester fra 1945 og storbyen, og alle har taget rigtigt næsten 50 år frem. For Damian godt imod mig. Kobelt er nemlig fra England, nær Manchester, men er dansk Jeg har allerede fået mange faste gift og har boet lidt uden for kunder, både lokale og turister København i ca. 10 år. Damian i alle aldre, som godt kan lide Damian Kobelt er uddannet barber i England fortæller: den familiære stemning og den traditionsrige atmosfære af Endnu er det mest klipning, Damian bruger de originale ”Min far var barber og jeg var engelsk barber shop. De mange kunderne efterspørger, men engelske produkter, som enhver i lære i 4 år hos ham i begyn- studerende i området har også en gammeldags barbering er gentleman med stil vil kende. delsen af 1980’erne. Vi arbej- taget salonen til sig. Især er det ved at blive mode igen, fortæl- Sågar den gamle Bryll-creme dede sammen i 20 år i min fars meget populært både blandt de ler Damian, så det varer ikke findes her. barbershop, indtil jeg flyttede lokale og turisterne, at man kan længe, før man kan se herrerne til Danmark. For ca. 3 år siden komme lige ind fra gaden uden sidde i de autentiske, engelske lukkede min far efter mere end at have bestilt tid.” barberstole med skum i ansigtet. 50 år sin forretning, da jeg ikke Bygningen var først ankersmedje, men blev af Christian d. 4. i 1691 omdannet til kirke for søens folk.

16 17 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen MARIA GRØNLYKKE FORFATTER

”Hundrede års kvindsomhed” er en skøn antologi, hvor vidt for- skellige – fiktive – kvinder med forfatteren Maria Grønlykke ved pennen tegner et hudløst por- træt af kvindeliv på alle niveau- er. Særdeles og umiddelbart forståelige, når man læser bogen som kvinde. Læs den, mænd og kvinder, og bliv klogere på men- nesker – og især kvinder. ”Vi er nået langt i forhold til Forfatter Maria Grønlykke har resten af verden. Når vi selv skrevet bogen i anledning af bliver utilfredse, fordi vi ikke er vi rigtigt langt. Når du nu siger, 100-året for de danske kvinders kommet så langt, som vi synes, at det er som om det ikke når stemme- og valgret. I sit forord er det forståeligt, for vi måler mændene, synes jeg, der mere til bogen siger Maria selv bl.a.: med vores egen alen, men når og mere tegner sig et billede af, ”Bogen er et foreløbigt bidrag man kigger ud over verden, er at det ikke når kvinderne. Vi til fejringen af den vidunderlige begivenhed, som jeg efterhån- den ser som den vigtigste i vores lille lands historie: Var det ikke sket som det gjorde, var landet aldrig nået til hvor vi er. Samtidig er danske kvinders livsvilkår forbillede for kvinder overalt på jordkloden.”

Og kvinderne i Danmark er da Forfatter Maria Grønlykkes bog ”100 års kvindsomhed” blev til i anledning af 100-året for kvinders valg- og stemmeret. Mange af også nået langt – men ikke helt har haft en kvindelig statsmini- teksterne fra bogen kan opleves i teaterstykket Kvinder forstyrrer den offentlige orden, der netop her i oktober genopsættes i Verdens i mål med ligestilling og lige vil- ster, mange kvindelige ministre, mindste Teater i pavillonen i Kgs. Have. kår. Det er som om kvindernes men der, hvor jeg synes, det budskab ikke kommer igennem halter – og det er ikke det med og 1 fra forældrene. Det kunne også skulle sørge for ved siden børn i dag. Jeg synes, det er der sætter dagsordenen, og så til de mænd – og det er jo sta- kvinderne i bestyrelseslokalerne meget vel udelukkende være af alt det andet, som kvinder meget skrabet.” kan vi prøve at trække det lidt dig hovedsagelig mænd - der har – er i hverdagen, der har vi kvinder, og jeg synes, at vi her jo har skullet altid. Men vi har i en bedre retning ved at foku- magtpositionerne i landet. Jeg ikke sat os igennem. Når man har et område, hvor vi ikke har ikke gjort, som man ville have Er det fordi, vi som kvinder sere på andre ting. Vi er nødt bad Maria om hendes bud på, f.eks. taler om normeringer i sat os igennem som kvinder. tænkt, hvis man havde sat sig stadig tror, vi skal opføre os som til at se på det på to måder: for hvordan kvinder skal gribe det daginstitutionerne, forestiller jeg Vi har ligesom bare slumpet ned i 1915 og sagt: Hvordan mændene for at blive accepteret? det første hvis man sammen- an for at udviklingen i de næste mig, at der sidder 3 kvinder ved med og gjort, som man kunne skal vores børn have det? Jeg ligner 1915 med nu, f.eks. på 100 år kommer til at blive lige- forestille sig, at mændene ville tror ikke, at man ville være det ”Jeg synes det. Vi har ligesom børneområdet. I 1915 bandt Danske Kvinders Valgretstog den 5. juni 1915 samlede forhandlingsbordet, 1 fra kom- lig for begge køn: munen, 1 fra institutionerne gøre det, hvis det var noget, de bekendt, som der foregår med accepteret, at det er mændene, en mor sit barn til radiatoren

et stort antal kvinder, der i samlet procession fejrede den nyvundne valg- og stemmeret. V V V

1188 19

FORFATTER MARIA GRØNLYKKE

Maria Grønlykke, uddannet der sammen cand.jur., debuterede i 2003 med mere. Vi er bogen Fisketyven. Siden er flere blevet en integreret bøger kommet til. Blandt Maria del af det hele, og det er Grønlykkes mange interesser, og fornuftigt nok, at det ikke bliver i tråd med kvindesagen, er arbe- eller gav det en fanatisme, men man mister jdet for hjælp til maasaipiger, en sut dyp- pet i fokus på hvad det var, vi ville, der flygter fra tvangsægteskab og brændevin, så det kunne hvorfor det var vigtigt at få den omskæring. Via foreningen nen- være alene hjemme, mens hun andel af magten. I 1915 holdt kashe.dk gøres et stort arbejde for, var på arbejde. Eller de havde kvinderne en stor konference i Forfatter Maria Grønlykke skriver legende let og dybt vedkommende om kvinder i bogen at de flygtede piger kan komme børnene med på arbejde på Haag, hvor kvinder kom fra alle ”100 års kvindsomhed”. i skole og siden blive forenet fabrikkerne. Det gjorde en af mulige lande. Det var meget – som vi ser det i dag – bliver Det lyder, som om vi som kvin- bedre på de gamle og børnene. med deres familie. Maasaipiger de kvinder, der kom først i svært for kvinder i 1915 at værre og værre. Vi er selv med i der mangler at arbejde noget Det, at kvinder kom ud at bliver efter traditionen grusomt Folketinget, Helga Larsen, hun transportere sig til Haag, for der det, og vi hører slet ingen kvin- med os selv for at komme det arbejde uden for hjemmet har omskåret og solgt til tvangsægtesk- havde selv en lang arbejdsdag på var jo krig. England lukkede der sige det, der var hovedårsa- rigtige sted hen? også flyttet omsorgen ud i sam- ab, så familien kan få lidt penge, bryggeri fra hun var 9. I forhold færgeforbindelserne, og Frankrig gen til kravet om valgret: Det er fundet. Jeg er ikke i tvivl om, typisk for at betale for en brors dertil er vi kommet langt. Da ville forbyde kvinderne at tage vores mænd, vores sønner, hele ”Det gør vi, men udvikling at det er kvindernes indflydelse, skolegang. kvinderne først var kommet i dertil. Men der blev holdt en civilsamfundet, man skyder i tager tid, og vi er dog nået langt man kan se her. Der var slet Folketinget, begyndte man at stor kvindekonference med sænk med fuldt overlæg.” på mange områder. Der er en ikke tænkt i de baner før. Så vi sige: Vi skal have børnehaver, vi over 2000 deltagere under over- helt anden omsorg i samfundet har meget at være glade for i skal have passet på vores børn. skriften: Giv os stemmeret, så En af de tidlige pionerer i kvin- viste selv Pauline og hendes to end for 100 år. Man passer Danmark.” Hele det system blev forandret, standser vi krigen. Det var den desagen var Pauline Worm, født i mindre søskende, så hans politiske men jeg synes, man kunne vigtigste grund til, at kvinderne 1825. Hun var lærer, forfatter og ståsted kom tidligt til at farve have forventet, at det var blevet ville have stemmeret. De ville kvindesagsforkæmper og tog bl.a. Pauline. meget kønnere. Den anden ting stoppe det fuldstændigt sinds- initiativ til et forslag om en auto- er, at vi som kvinder ikke hol- syge myrderi, som åbenbart riseret lærerindeeksamen, der blev Hun blev lærer allerede i 1841 vedtaget allerede i 1859. Hun og kom til at virke som lærer i 40 sagde om sig selv, at hun var ”lidt år. Sideløbende udfoldede hun en af en Digter, lidt mere maaske af alsidig virksomhed som forfatter en Tænker, endnu lidt mere af en og foredragsholder, hvor hun livet Valkyrie”. De egenskaber har hun igennem stod fast på at opnå en haft god nytte af i sit liv som ugift forbedring af kvindernes rettighe- lærerinde. Pauline Worm voksede der. For Pauline bestod kvinder- op i Hyllested på Djursland, nes emancipation i, at kvinder fik hvor faderen var sognepræst. Han mulighed for at forsørge sig selv, udgav kontroversielle politiske så de kunne undgå økonomisk Da kvinder fik politisk valgret den 5. juni 1915 blev det fejret skrifter, som var stærkt patriotiske betingede ægteskaber, og et væsent- med friluftsmøder, rejsning af mindesten og plantning af egetræer og skarpt kritiserede den tyske ligt skridt i denne retning var en overalt i landet. Bl.a. blev der plantet over 30 ”grundlovsege”, som indflydelse i landet. Han under- forbedret skolegang. også blev kaldt mindeege eller Kvindernes Ege.

20 20 21 21 Foto: Henrik Ploug Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Jan E. Janssen, Tekst: Connie Christensen lokalhistoriker MALEREN GRABOWSKI Gangarter

Parafrasiske guldaldermalerier på Galerie Helth i 4 Moderne sneakers giver en blødere gangart Den 1. november slår galleriet I tidligere numre af overvægt hos københavnske dørene op for en usædvanlig STRÆDERNE har vi kigget på mænd og kvinder ikke betyde udstilling: ”22 Golden Days”, den historiske måde at sove og noget for den måde de bevæger hvor man kan se en serie af Finn sidde på i Københavns sociale sig på? Og den jævnt stigende Ulf Grabowskis værker, med et historie. Her vil vi kaste et blik kropslængde hos de unge kan stort glimt i øjet – stærkt inspi- på københavnernes måde at gå ikke undgå at påvirke den reret af nogle af Danmarks mest på gennem historien. Der har måde, de går og løber på. elskede Guldaldermalerier, som jo altid været en modsætning bl.a. ellers kan ses på Statens mellem det biologisk konstante Lad os begynde med fodtøjet. Museum for Kunst, AROS, og det kulturelt variable. Megen De nu så udbredte sneakers af Hirschsprungs Samling m.fl. ny naturvidenskabelig forskning fiberstof og bomuldsderivater Udstillingen er en kombineret har påvist, at den genetiske arv dukkede først op efter krigen 50-års jubilæums- og 70-års ”Med Konstantin Hansen på kunstquiztidsrejse til Rom anno 1837 og 2015” fødselsdagsbegivenhed. Den er Maleriet er baseret på Konstantin Hansens maleri ”Et selskab af danske kunstnere i Rom” fra åben alle dage undtagen man- 1837. TV-seere, som følger Adrian Hughes’ Kunstquiz, vil her være på hjemmebane, for på dette maleri har Grabowski moret sig med at udskifte ansigterne på Konstantin Hansens maleri med Sådan gik man en spadseretur. Frederik d. 6. med dage fra 1. – 22. november. ansigterne fra flere af dommerpanelets medlemmer, og Adrian Hughes selv. Fra venstre bagfra sin familie V V V mod højre er det: Jesper Christiansen, Jesper Bruun-Rasmussen, Kasper Nielsen (stående), Adrian i dag er gangen mere elastisk for den del af befolkningen, Hughes (stående med pibe), Martin Bigum (stående), Erlend Høyersten (direktør på AROS), Trine end i bedsteforældrenes tid. For der ikke bevægede sig til hest. Ross (begge siddende på bordet) og i forgrunden på gulvet Finn Grabowski (inspireret af Hitchkock, en generation siden gik mange Træskoene sad løst, og man der gav sig selv små roller i sine film) liggende som arkitekten Gottlieb Bindesbøl. Den solbrune arbejdere og håndværkere på kunne ikke løbe hurtigt med skønhed er kunstnerkoloniens muse. På væggene har Grabowski indmalet nutidige tidsbrydende arbejde i de billigere træsko. dem. Og man kunne høre dem elementer. De var en fodbeklædning, der på lang afstand efter at flere og går helt tilbage til vikingetiden flere veje og gader i byen var og var da de almindeligste sko blevet brolagt fra den sene mid- Så er man til Guldaldermalerier elementer og lader fantasien – og der ikke lige står et antal bidrage til at give billederne nyt millioner i banken – er her liv. en økonomisk overkommelig mulighed for at kunne erhverve På ferniseringsdagen, søndag et af slagsen. den 1. november, kan de gal- leribesøgende opleve forfatteren Grabowskis parafrasiske Søren Mølstrøm læse nogle af Guldaldermalerier er at betragte sine små historier op, histo- som en slags gendigtninger, rier som han har digtet over Træskoen kan dateres tilbage til vikingetiden hvor der blandes tidsbrydende Grabowskis Guldaldermalerier. er mindre fastlåst end viden- i forbindelse med sporten. elementer ind i de historiske skaben traditionelt har været Førhen gik mænd og kvinder motiver, som er med til at sikker på. Kroppen er historisk med sko af rent læder og hårde udfordre beskueren, så man en foranderlig størrelse. Hvorfor læder- eller gummisåler. Der er dels bedre forstår de historiske skulle den statistisk tiltagende ikke blot en akustisk forskel,

2222 23 Gangarter og fodtøj i byen

gelige medmennesker af lille i regnvejr og kulde udendørs basser, der reelt kun var forfæn- vækst. Efter oldgræsk teaterskik var de ubrugelige, medmindre gelige landkrabber. Efter et liv i hed disse sko koturner. Støvlen damerne trak i gummigalocher. sadlen gik gamle rytterofficerer har sin helt egen historie. Når vi ellers ser billeder af heller ikke med samlede ben Infanterisoldater og officerer så damesko i gamle dage, og det som pæne herrer ellers. Invalider altid op til det finere kavaleri, er ikke nemt med datidens fod- med træben, som man så i byen Modeluner kunne deformere fødderne og gik de i det 18. århund- lange kjoler, ser vi tit tøfler med efter 1864 og krigene forinden, delalder og skoene var forstær- barfodet. En flere tusind år og indsnævret mod tæerne, rede ikke med støvler, så gik halvhøje hæle, der heller ikke er i dag forsvundet i forbindelse Den behagelige ørkensko ses stadig i modebilledet ket med jernsøm. De toppede gammel tradition forsvandt først så storetå og lilletå blev pres- de i hvert fald med støvletter. tillod en hurtig gangart. med kirurgiens landvindinger. byen just nu oplever, giver helt på deres mere sindige måde brosten var en udfordring, der i byen og siden på landet i de set indad. Det fodformede i I og med at kvinder altid har Heller ikke menneskets tredje nye kulturelle varianter i måden energisk på stier rundt omkring krævede blikket nedad for at sidste hundrede år. Derfor er bogstavelig og overført forstand set sig om efter inspiration til I film fra tiden før første ben, den obligate stok, som at bevæge sig på i det offentlige i parker og langs søerne fra undgå en forstuvet ankel. For voksnes fødder ofte mere eller kom først for et par genera- deres beklædning, faldt nogen verdenskrig ser man, at folk mænd og kvinder støttede sig rum, hvad hastighed, rumfor- formiddag til aften, og flere cirka hundrede år siden var mindre deforme. Lædersko har tioner siden til København også for hankønnets støvler, på gaden dengang gik meget til i flere tusind år, når de kom i brug, koordinering mellem slutter sig til hver måned. Uden forskellen mellem træsko og til trods for fodens medfødte og hænger sammen med den og især prostituerede har i over hurtigere end nu. Men det er den tredje alder, er længere helt arme og ben og vægtfordeling stiletter forstås, men bevæbnet lædersko også en social markør. anatomiske form ofte været stigende fokus på den moderne hundrede år gået med støvler teknikken der snyder os, fordi almindelig. Og de yngre herrers mellem højre og venstre ben med skridtmåler plus IPhone. Borgerskabets skolebørn skulle udsat for modens omskiftelig- frie og naturlige krop. Butikken og høje hæle. Stilethælene duk- de gamle film forvrænges i spadserestok, som Kierkegaard angår. Det kan først ses, når Generelt set går københavnerne ikke gå med proletariatets træ- hed. På kalkmalerier kan man Jacoform i Vester Voldgade har ker med jævne mellemrum op nutidens fremvisere. Der går bl.a. gik med, findes heller man er opmærksom på det. Og mindre end for et par generatio- sko. Larslejsstrædes Friskole se de middelalderlige snabelsko, de helt rigtige sko til de natur- som den hotteste mode. De også historier om, at soldater ikke længere. Dette sjove attri- den nyeste trend er de mange ner siden, fordi de har for travlt kaldtes træskoskolen i folke- og et par hundrede år senere lige fødder. medfører en udrettet figur hos marcherede langt hurtigere end but gik tilbage til officerernes unge kvinder, der efter de og foretrækker den siddende munde. havde herreskoen en betydelig bæreren og giver indtryk af i dag. Men det vides ikke. pryglestok, et værdighedstegn, mandlige kondiløberes forbil- stilling på cykel, i bil og i bus, bredde foran, så en sko lignede Hælene var selvfølgelig altid både skrøbelighed og stolthed. der i sin tid erstattede det mere lede fra forrige årti nu løber når de skal rundt i byen. Inden glasskår og metalstyk- en oppustet frø. Men generelt lave, fordi det var det mest Fodterapeuterne har hver gang Kalveknæet eller hjulbenet er martialske stikvåben, der kald- ker blev en del af byens affald, var tendensen hos begge køn, at praktiske. At en sko blev for- kronede dage. Når man ser stadig begreber, vi bruger, spe- tes officerssponton. Mon ikke gik børn i den lune årstid altid fodtøjet helst skulle være smalt synet med høje hæle hænger bevarede damesko fra det 18. og cielt når vi vil beskrive de to Montgomery havde en lille stok sammen med rytterstøvler, det 19. århundrede undrer det køns forskellige anatomi. Men med, da han var i København hvor støvlen skal sidde fast i en, at de var syet af uld, lærred der har også været og findes i 1945. I et par årtier har vi stigbøjlen. Berlusconi-effekten og silke og lignede sandaler med stadig kulturelt betingede måder kunnet se de ældre og han- med kunstigt høje hæle og såler ankelremme, de såkaldte espa- at gå på. Man skal se bort fra dikappede med den geniale har sikkert altid været en lille driller. Man må gå ud fra, at de den aldersrelaterede gang fra opfindelse, som kaldes rollator, understrøm i skomagerkunsten anvendtes til indendørs brug de korte stop-and-go-løb i på en vis måde en afløser af for at imødekomme de forfæn- og til transport i vogne, fordi barndommen til den sjokkende tressernes sofaknallert, der til- aldersgang med krumme knæ. lod at komme siddende ud på Søens folk bevægede sig gerne fortovet. med en svajende gang, som de havde lært for at holde balancen Den kæmpe indvandring fra på dækket. Den gangart blev ikke-europæiske lande, som kopieret af byens unge sprade-

2244 25 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen

Fængselsmuseet i Vestre Fængsel

Vestre Fængsel blev opført i 1895 og har bag sine tykke mure huset John Wassar er dedikeret rundviser i fængselsmuseet, og med ham tusindvis af mennesker, hvis skæbne det blev at være indsat i kortere ved hånden blev vi meget klogere på fængselslivet før og nu. John eller længere tid. Et fængselsophold sidst i 1800-tallet var ikke for blev ansat ved Vestre Fængsel i 1969 og gik på pension i 1994, sarte sjæle, og var det ikke for de korporlige beviser, der har overle- hvor han blev spurgt, om han ville være med til at starte museet op vet og nu kan ses i Vestre Fængsels Museum, ville man næppe tro, og køre det. Dengang lå museet i en kælder inde i fængslet og var det virkelig var sådan. ikke tilgængeligt, men blev flyttet ud i 1994 og udvidet i 2014. I alt 7 frivillige – alle pensionerede ansatte ved fængslet – arbejder i En tur rundt i museets fire etager afslører detaljer i fængselslivet museet. Der er ikke kapacitet til at have åbent hver dag, så der er før og nu og vidner om stor opfindsomhed på begge sider af trem- fast åbent hver tirsdag og en gang i mellem efter aftale, hvis det pas- merne. Om en frihedstrang hos fangerne, der af og til overgik fæng- ser, for der skal være to rundvisere i huset sammen. selsmyndighedens iver for at holde dem inde. Om begivenheder i Vi starter i kælderen, hvor man kan se, hvordan kældercellerne var i samfundet, der påvirker livet i fængslet. gamle dage. Falske nøgler kunne også give en mulighed for flugt. Nøglen af bøgetræ er lavet af den kend- te flugtkonge August Lorentzen. Museets gæstebog, hvor Vi havde aldrig fundet den, Kronprins Frederik har skrevet hvis han ikke selv havde fortalt, sit navn. I en ældre bog bagved hvor den lå: han havde skåret et har en anden kronprins, den stykke træ ud af bagkanten af senere Frederik d. 8., skrevet sit navn. sit bord, skåret nøglen, og i hul- John Wassar ved nogle af montrerne med de mange effekter fra fængslets historie rummet kunne nøglen gemmes. Man prøvede nøglen dengang, og den virkede.

Denne kældercelle er en kopi af den celle på Nytorv, hvor englemag- ersken Dagmar Overby sad. Inventaret er det, hun havde. Dagmar Overby foregav at bortadoptere enlige kvinders små børn til gengæld for betaling, men i stedet slog hun dem ihjel og brændte dem i sin kakkelovn.

Pryglebænken blev brugt til at spænde folk fast til, når de skulle have enten rotting, pisk eller tamp. Rotting var slag med spanskrør. Pisken – katten – lå i et bad med saltvand, så der ikke gik infektion i sårene, fangen skulle jo nødig dø af det. Tampen er en pisk af tykt Dårekisten blev anvendt til fiksering af sindssyge eller andre, der Her er et lille udsnit af den oprindelige kirke fra 1896 med bænke tovværk. Hvis fangen blev syg under afstraffelsen, stoppede man og ikke kunne forholde sig i ro, f.eks. epileptikere. Fangen blev lagt i og kirkeskib. Fangerne blev placeret i bænken og døren lukket, så de gav ham resten af straffen, når han blev rask igen. Den sidste, der fik kisten og klædet spændt ud over, indtil fangen faldt til ro. Kisten ikke kunne komme i kontakt med hinanden. Præsten og betjentene denne form for afstraffelse her, var i 1907. Afstraffelsen blev afskaf- stammer fra Christianshavns Fængsel, der lå på Christianshavns var placeret højere oppe, så de kunne holde øje med, om nogen for- Sådan ser dagens fængselsceller ud. Der er køleskab, radio og fjern- fet i fængslerne i 1923. Torv, hvor lagkagehuset ligger i dag. søgte at kontakte hinanden. Kirken blev ombygget i 1959 og senest syn. i 2002.

2626 2727

Vestre Fængsels museum

Sygejournal for stikkeren Niels Birkedal Hansen, der blev henrettet den 20. juli 1950 som den sidste i Danmark. Han foregav sygdom for at slippe for John Wassar viser her de uniformer, som fængselsbetjente gennem sin straf. tiden har båret. Den ældste uniform har knapper med Københavns byvåben, fordi det dengang var Københavns arresthus.

Fangerne havde arbejdspligt i gamle dage. I 1905 indgik man en dokker. Når han blev sur på aftale med Dansk Legetøjsfabrik i Valby om at producere legetøj Kortet er fra krigens afslutning og viser, hvor stikkere kunne hentes. nogen eller over noget, satte han for dem. Det gjorde man her i fængslet fra 1905 til 1974. Næsten De små søm er sat i forskellige farver, men ingen ved længere, ild til. Han kom til Danmark 600 forskellige numre af legetøj, alt håndskåret. Kun de rigtigt gode hvilken betydning det havde. igen og arbejdede hos en stor fanger fik lov til at male legetøjet, for der måtte ikke være fejl på gårdmand i Valby, og her satte det. Legetøjet er eftertragtet i dag på loppemarkeder. han ild til det gamle Valby. Han sad i Vestre Fængsel, blev dødsdømt, flyttet til Horsens og Her er en rebstige, som en fange Jens Nielsen opnåede at blive benådet. Så forsøgte han at slå har lavet for at flygte. Den er dødsdømt tre gange. Han blev, en betjent ihjel, blev dødsdømt lavet af 1 lagen og 1 dynebetræk som uvorne unge mennesker en gang til, og benådet. Tredje og kan bære ca. 80 kg. Flugten i gamle dage, sendt ud at sejle gang forsøgte han igen at slå en mislykkedes, som det som regel til Amerika. Her gjorde han sig betjent ihjel i Horsens Tugthus, er tilfældet. Listen over eksekverede dødsdomme efter krigens afslutning. upopulær, men nåede at komme blev dødsdømt igen og denne til England, hvor man mener, at gang henrettet. Brevet er en det var ham, der var med til at kopi af hans afskedsbrev til søs- stifte den store brand i Londons teren.

Det særlige reglement var for kolonifanger fra de Dansk-Vestindiske Øer.

28 29 Foto: Privat Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen Tekst: Connie Christensen GALLERIUDSTILLINGER I BYEN

Sofia Ocaña Galleri Claus C. i St. Kongensgade 118 åbner snart dørene til en ny separatudstilling. Fredag den 9. oktober fra 16.30 til 19.30 er der fernisering på en udstilling med den svensk-spanske maler Sofia Ocaña. Sofia Ocaña har både Galleriejer Arne Helth var per- Litografiet her viser en af de få Sverige og Spanien som sonlig ven af ægteparret Marion gange, Heerup bruger et våben sine platforme. De to og Henry Heerup og har i den i sin kunst. Moderen var alene- forskellige kulturer er en forbindelse erhvervet en række mor, det hedder ”Den tapre rid- kilde til kreativitet og har sjældne og flotte farvelitografier der”, og han beskytter moderen givet inspiration til skønne af Henry Heerup, der døde i ved at dræbe de væmmelige dyr. malerier, som Sofia Ocaña 1993. Litografierne udstilles Potten er i virkeligheden en høj har udstillet på en mængde hele oktober måned i galleriet i hat. gallerier i begge lande. Sofia Sofiegade 4 og er til salg. Nogle Ocaña har vundet priser er signerede og nogle usignere- for sin kunst, har selv været de, og de sælges for hhv. 3.900 dommer i prestigefyldte kr. og 1.900 kr. udstillinger og har i radio og TV fortalt om sit kreative arbejde. Dertil kommer undervisning i maleri. Arne Helth har igennem sit årelange venskab med Henry Arne Helth i sit galleri Sofia Ocaña maler relationer, siger hun selv, med varme farver, og Heerup opnået et usædvan- de kunsten at fortælle den let Arne Helth videregiver gerne sin udstillingen bliver flot og farverig. ligt indgående kendskab til tilgængelige, den umiddelbare store viden om Heerups univers, Sofia Ocaña glæder sig til at udstille i København. Selv forklarer Heerups finurlige univers og og den dybe historie i samme hvis man møder op i Sofiegade. hun om sin malekunst: ”Jeg maler relationer. Alt i livet er relationer, symbolsprog. Arne udtaler bl.a. univers. Forståelsen og kendska- alle har relationer til noget eller nogen. Der er altid noget bag. om Heerup: ”Heerups kunst bet til Heerups symboler giver Arne Helth har også i sit galleri Jeg plejede at være klarere med mine titler, men nu ønsker jeg, at er umiddelbart let tilgængelig, beskueren fornyede oplevelser nogle store malerier af Heerup, beskueren skal tilføje sin fortolkning. Den kan være forskellig fra grænsende til barnets leg med ved gensyn af billedet.” som man ved samme lejlighed den, jeg ser. tegninger, men Heerup har kan nyde. Når jeg arbejder, begynder jeg med at lægge farver på spontant, altid en dybere historie. Han Man kan til dels sige det Love is king -Oil on canvas vender og drejer lærredet, indtil jeg finder et billede at arbejde videre har meget at fortælle beskueren, samme om en anden stor, dansk Her ses eksempler på de flotte med. Jeg tilfører forskellige materialer så som bladguld, avisudklip, men det kræver kendskab til kunstner: H.C. Andersen, som farvelitografier. alufolie. Jeg arbejder i akryl, olie, kridt mm. På lærred eller papir.” Heerups symboler. Han mestre- Heerup netop var stor fan af.

I should have known -Oil on canvas Manden og Damen. En ren kærlighedsidyl.

30 31 Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen SYDLANDSK MAD TIL DET DANSKE BORD Fodplejer og humanist

Ny fodplejer i klinikken i se med sit erhverv, og vi har talt Hyskenstræde om, at det kunne være spæn- dende at lave en kombineret Velkommen til Mette, som løsning, så man kunne lave en har overtaget fodklinikken i ”beauty day” for udsatte kvin- Hyskenstræde. Mette videre- der, enten her hos os eller ude. fører arbejdet i klinikken efter Winnie og udvider snart med Fodterapeut Mette Sidenius i klinikken i Hyskenstræde endnu en fodplejer, så åbnings- tiderne kan udvides til kl. 20. at der bor rigtigt mange menne- på. Det foregår på en sygeple- Skiftende kunstværker kommer sker herinde midt i byen, så har jeklinik, hvor de hjemløse kan til at hænge på væggene i klinik- jeg mange lokale kunder. komme og få en kop kaffe og ken til beskuelse og mulighed blive tilset med alskens skavan- for køb. Mette har derudover Så begyndte jeg på projektet ker. Vi indsamler også sko til de originale idéer til, hvordan omkring de hjemløse. Jeg har hjemløse. Alle er velkomne til man kan hjælpe andre, der har altid tænkt, at når jeg fik et at komme her og aflevere deres behov, f.eks. hjemløse. Mette erhverv som det, jeg har nu, aflagte, men brugbare, herre- og fortæller om sit projekt: burde jeg kunne gå ud og gøre damesko i alle størrelser. Skoene en forskel for nogle et sted. bliver revet væk derude. Jeg er fodterapeut og 42 år. Nogle af mine kolleger har en Inden jeg overtog klinikken her, aftale ude på Sundholmen, Jeg har et projekt på tegnebræt- var jeg kunde i 5-6 år hos den hvor de giver fodbehandlinger tet sammen med min frisør på tidligere indehaver, Winnie. til hjemløse en dag hver anden den anden side af gaden. Hun Winnie fortalte mig, at hun måned. Der hægtede jeg mig har også arbejdet for de hjemlø- ville gå på pension, og da jeg havde lyst til at lave noget Camembert au four De hakkede tomater varmes op andet end jeg gjorde på davæ- og tilsættes den revne appelsin- Bolignøglen.dk rende tidspunkt, som uddannet Ovnbagt camembert med skal. Smages til med lidt salt og SOSU-assistent inden for psy- tomat-relish og salat til er en holdes lun. Flæk osten i skiver - indgangen til 40.000 boliger kiatrien, gik jeg hjem og under- velsmagende og nem frokostret. à ca. 2 cm og læg en skive i en søgte, hvordan man kunne Hertil bruges til to personer: rund, ildfast skål, der passer i blive fodterapeut. Det viste sig, størrelsen. Kom tomat-relish og at jeg godt kunne nå at blive 1 rund camembert, ca. 12 cm i persille ovenpå og sæt i en varm det, inden hun gik på pension. diameter ovn/kuglegrill i ca. 4 minutter, Efter 1½ års uddannelse pas- 1 dåse hakkede tomater osten skal kun blive blød, den sede det lige med, at jeg kunne 1 knivspids revet appelsinskal må ikke smelte helt ud. Anret overtage klinikken ved årsskiftet 2 tsk. hakket persille salaten på to tallerkener, dres- 2014/2015. Jeg kender jo kli- 2 håndfulde rucola sing er ikke nødvendig. Placer nikken og har overtaget en del 1 rødløg eller skalotteløg den varme osteskål ved siden af af de gamle kunder. Jeg er ved 2 tomater salaten og server med godt brød at lære alle mine søde kolleger Fodterapeut Mette i Hyskenstræde gør en indsats for de hjemløse i form og et glas vin – rosé, måske KAB • Vester Voldgade 17 • 1552 København V her i Hyskenstræde at kende, og af indsamling af brugte sko. Alle er velkomne til at aflevere aflagte, men – til. 33 63 10 00 • [email protected] • www.kab-bolig.dk det er pludselig gået op for mig, brugbare sko i klinikken.

32 33 Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen God madidé Thai i Sankt Peders Stræde

Sithep i Skt. Peders Stræde, hvor indretningen med vilje er valgt, så man føler sig som i en privat spisestue.

Rå rejer uden skal bruges til at friturestege Maden tilberedes, mens man En orkidé pynter smukt på jasminrisen. venter (det går hurtigt!). Det er også muligt at købe sin mad med hjem. Priserne er meget rimelige, hver dag har sin dagens ret til kun 49 kr.

Den første ret, Bent laver for os i dag, er rent oksekød, ca. 200

Rejerne vendes i en dej bestående af mel, vand og lidt salt, så bliver de sprøde i frituren. Dybstegte, sprøde rejer smager lækkert med en sød chilisauce og ris.

Da danskerne via charter- krydderurter. Det er frodigt, turismen for alvor opda- smukt, velsmagende og fedtfat- gede Thailand i slutningen af tigt. En bred vifte af aromaer 1990’erne, var det begyndelsen såsom surt, salt, krydret, stærkt til et smukt og varigt venskab. gør thai-mad til en oplevelse for 200 gram skært oksekød marineres med krydderier For mange er en ferie i Thailand smagsløgene. gram, med mellemstærk chili, pyntes op med tomat, agurk, fast på hvert års kalender, og det thailandsk soya og thaikryd- orkideer og salat. Jasminris ser- thailandske køkken har taget Måltiderne betragtes i Thailand derier. Det grønne drys er kori- veres ved siden af. sin andel af madmarkedet i som en samlende begivenhed, ander. Først skæres oksekødet i Danmark. hvor venskaber og forbindelser strimler og marineres i sukker, Næste ret er dybstegte rejer. Det strimlede oksekød steges efter gæstens knyttes og vedligeholdes, og worcester sauce og peber, ½ Rejerne dyppes først i en dej af ønske, og der pyntes med tomat, agurk, Og det er ikke uden grund. hvor familien samles omkring time på køl. Så steges kødet, mel og vand og lidt salt, så fri- orkidé og salat. Bent skærer kødet ud. Thai-køkkenet er baseret på en mærkedagene. Netop det fami- rødt eller gennemstegt efter turesteges de sprøde og serveres rig variation af friske råvarer og liære understreges i Restaurant gæstens ønske. Ved servering med sød chilisauce og ris.

34 35 BESØG BARLEYWINE