Nationalsocialisten Herbert Jankuhn Schreiber Pedersen, Lars Fornvännen 2011(106):3, s. 245-249 : ill. http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/2011_245 Ingår i: samla.raa.se Korta meddelanden 238-254:Layout 1 11-10-19 14.18 Sida 245

Korta meddelanden 245

Malmer, B. (ed.). Sigtuna Symposium on Viking-Age av fiskhuvudformiga hängen och några andra före- Coinage, proceedings of the Sigtuna Symposium on målsgrupper. Gotländskt arkiv 54. Visby Viking-Age Coinage 1–4 June 1989. Stockholm. – 2006. Die Wikingerzeit Gotlands III. KVHAA. Stock- Landgren, J. Pettersson, M. & Ström, J., 2006. Arkeo- holm. logisk undersökningsrapport över forskningsprojekt Fjäle - myr 1361, Mästerby sn, Gotland. Archive report in the Ny Björn Gustafsson ATA archives, Stockholm. Arkeologiska forskningslaboratoriet Popa, R., 1984. Knaufkrone eines wikingerzeitlichen Institutionen för arkeologi och antikens kultur Prachtschwertes von Pacuiul lui Soare. Germania 62. Mainz. Stockholms universitet Thunmark-Nylén, L. 1982. Återanvändning av vikinga- SE–106 91 Stockholm tida metallsmycken – primärt och sekun därt bruk [email protected]

Nationalsocialisten Herbert Jankuhn

I Fornvännen 105 (2010) har Henrik Thrane en 2004) har i Tyskland mødt kritik (se f.eks. Eick- debatartikel, »Germansk oldtidskundskab som hoff & Halle 2007). En kritik, jeg også finder leksikon», om baggrunden for og tilblivelsen af berettiget. Det er efter min mening ikke holdbart 2. udgaven af Hoops Reallexikon der germanischen udelukkende at se Jankuhns karriere i SS som et Altertumskunde, der udkom i perioden 1973– 2007. udtryk for opportunisme på arkæologiens vegne. Mine bemærkninger her vedrører ikke forfatte- Jankuhn var national socialist af overbevis- rens gennemgang af leksikonets baggrund, ind- ning, og hans tilknytning til den nazistiske be - hold samt vurdering af værkets anvendelighed i vægelse rakte videre end blot medlemskabet af dag. Her er Thrane – ikke mindst i kraft af hans SS (fig. 1). Som blandt andre Wolfgang Pape årelange medlemskab af leksikonets fagredak- (2001, s. 68 f) har dokumenteret, var Jankuhn fra tionsgruppe – naturligvis på hjemmebane. Artik- 1933 tilknyttet SA og fra juni 1934 medlem NSD- lens afsluttende afsnit om leksikonets hoved- Dozentenbund, inden han i maj 1937 blev med - mand, den tyske arkæolog Herbert Jankuhn (1905– lem af NSDAP. Den sene indmeldelse i NSDAP 1990), fortjener dog et par ord med på vejen. kan skyldes, at partiet fra 1. maj 1933 til 1. maj Nærmere bestemt drejer det sig om Thranes vur- 1937 ha vde lukket for tilgangen af nye medlem- dering af Jankuhns virke i nationals ocialismens mer. Jankuhn søgte 1936 om optagelse i SS og tjeneste. blev fundet egnet dertil. Året efter blev han over- Thrane opfatter sig selv som en elev af Jan - flyttet fra SA til SS, hvor han gjorde hastig kar- kuhn, og det smitter efter min mening lidt for riere og 1944 opnåede rang af oberstløjtnant i meget af på hans bedømmelse af forbilledets la- Allgemeine SS og major i Waffen-SS. At Jankuhn den og gøren under Hitlerregimet, navnlig når havnede i SS var naturligvis ingen tilfældighed. talen falder på Jankuhns karriere i SS. Den var, SS-rigsføreren (1900–1945), skal vi tro Thrane (s. 119), et udslag af opportu - som Jankuhn fra 1934 stod i forb indelse med, nisme på arkæologiens, men næppe egne vegne. havde blik for Jankuhns talent og ikke mindst Argumentet er overtaget fra en anden Jankuhn- hans lederpotentiale. elev, Hei ko Steuer, som Thrane også refererer til Som den overbeviste nationalsocialist han i sin artikel. Steuers vurdering af sin Doktorvaters var, følte Jankuhn sig hurtigt til rette i den elitære karriere under Hitlerstyret (se f.eks. Steuer 2001; SS-organisation. Her blev hans primære arbejds-

Fornvännen 106 (2011) Korta meddelanden 238-254:Layout 1 11-10-19 14.18 Sida 246

246 Korta meddelanden ganz egal sein, ob freigestellt oder nicht; dann kommen wir alle an die Reihe.» (Barch. NS21/51)

Samme Wolfram Sievers måtte 7. september 1942 advare Jankuhn, der nu som leder af sin egen spe- cialkommando, »Sonderkommando Jankuhn», var tilknyttet Waffen-SS-divisionen Wiking, mod absolut at opholde sig i den yderste frontlinje:

»[...] Bei allem Verständnis für die örtlichen Schwierigkeiten und auch für Ihren Wunsch möglichst viel "dabei" sein zu wollen, habe ich mir eigentli ch nicht vorgestellt, dass Sie immer an der Spitze der Division marschie- ren sollen. [...] Schonen Sie im übrigen Ihr Leben, das auch dem Reichsführer-SS teuer ist, der keinen Mann mehr verlieren möchte. Sie haben nämlich noch einige Aufgaben vor Fig. 1. Herbert Jankuhn, ca. 1934. (Bundesarchiv, Berlin) sich – und nicht geringe.» (Barch. NS21/969)

Sonderkommando Jankuhns arbejde i Sydrus land plads som bekendt , men han udførte og Ukraine er veldokumenteret (se bl.a. Hufen også arbejdsopgaver for (SD). 1998; Heuss 2000; Kater 2001) og skal ikke være Tæt forbundet med den politiske karriere gjorde genstand for yderligere diskussion her. Som de Jankuhn videnskabelig lynkarriere med ansæt- nævnte eksempler viser, skånede Jan kuhn ikke telser som direktør for museet i Kiel (1938) og sig selv. Mod og offervilje – to væs entlige dyder som professor ved universiteterne i Kiel (1940) for en SS-officer – besad og udviste han til fulde. og Rostock (1941). Jankuhn navigerede dygtigt I 1944 tog han øjensynligt del i Værnemagtens og rundt i et politisk landskab, hvor benhårde magt- Waffen-SS’s nedkæmpelse af det oprør, som borg- kampe om indflydelse, Himmlers og i sidste ende erne i den polske hovedstad, Warszawa, gennem- Hitlers gunst hørte til dagens orden, og han profi- førte mod de nazistiske be sættelsesstyrker.r Fo terede selv rigt derpå. indsatsen blev han i november 1944 belønnet At Jankuhn var parat til at ofre mere end med Jernkorset. Endnu i de cember 1944 var han graveske og landmålerstok for Hitlertysklands overbevist om en tysk Endsieg (Eickhoff & Halle sag, viste han allerede i forbindelse med det tyske 2007, s. 142). angreb på Polen 1. september 1939: angrebet, der Thrane hæfter sig ved, at Jankuhns kolleger udløste Den anden Verdenskrig. Jankuhn meldte »i Norden og østlandene efter krigen ikke de - sig frivilligt umiddelbart efter det tyske angreb, fame rede ham, som det er tendensen hos yngre men han blev til sine store ærgrelse ikke indkaldt. fors kere nu» (Thrane 2010, s. 119). For det første Ahnenerbes forretningsfører Wolfram Sievers har der nok været en arkæolog eller to i Norge, (1905–1948) skrev 14. oktober 1939 et par trøs- Frankrig, Rusl and, og hvor ellers Jankuhn nu var tende ord til den kamplystne arkæolog: på farten under krigen, der misbilligede hans tilstedeværelse. Det vil være underligt andet. At »Ihre Ungeduld kann ich vollkommen ver- Herbert Jankuhns fanskare i Norge var mildest stehen, ebenso Ihren Wunsch, möglichst talt beskeden efter krigen, har den tyske ar - bald an den Feind herankommen zu können. kæolog Wolf-Dieter Tempel givet eksempler på i [...] Wenn es richtig losgeht, dann wird es sine nyligt udkomne erindringer (Tempel 2011).

Fornvännen 106 (2011) Korta meddelanden 238-254:Layout 1 11-10-19 14.18 Sida 247

Korta meddelanden 247

Fig. 2. Karl Kersten i samtale med den danske rigsantikvar P.V. Glob 1968. (Archäologisches Landesmuseum Schloss Gottorf)

På Universitetets Oldsaksamling i Oslo, som arbejde for SS i organisationens germaniserings- Tempel besøgte som studerende i 1964, havde bestræbelser i Norge og Danmark, var forholdet medarbejderne langt fra glemt SS-officeren Jan- til de to tyske arkæologer nok blevet et andet kuhns huseren i byen mere end tyve år tidligere, efter krigen, end det blev. og blot det at nævne hans navn kunne få snakken På Nationalmuseet i København synes man omkring middagsbordene til at forstumme, som efter krigen i høj grad at have stolet på Gustav den unge Tempel erfarede. For det andet – og det Schwantes (1881–1960), når han tog Kersten og er det væsentligste – lå ingen arkæologer i Nor- Jankuhn i forsvar, løj om deres tilknytning til den i da tiden inde med den detaljerede viden om naziregimet og endegyldigt placerede ansvaret Jankuhns (og Karl Kerstens) virke under krigen, for den tyske arkæologis deroute i tiden under som vi gør i dag. Det er jo blandt andet takket Hitler hos (1900–1990) og hans være de yngre forskeres indsats de seneste par folk. Tiltroen til Schwantes’ version af begiven- årtier – de selvsamme folk, som Thrane (og før hedernes gang skinner blandt andet igennem hos ham Steuer) mellem linjerne klandrer for deres lederen af Nationalmuseets 1. Afdeling, Therkel manglende anerkendelse af arkæologen Jankuhns Mathiassen (1892–1967), som i et udkast til et virke – at vi har fået indblik i såvel Jankuhns som svar på en forespørgsel fra en tysk militærmand, en lang række andre arkæologers arbe jde i nazis- C. Handfest, 15. september 1948 gav følgende mens tjeneste, i de tolv år Hitlerregimet varede. beskrivelse af Hans Reinerth og Gustav Schwan - Havde Poul Nørlund (1888-1951), Johannes Brønd- tes: sted (1890–1965) og de andre arkæologer på Na - tionalmuseet i København kendt nærmere til »Professor Dr. Hans Reinerth har som Karl Kerstens (1909–1992) og navnlig Jankuhns Videnskabsmand indlagt sig betydelig For-

Fornvännen 106 (2011) Korta meddelanden 238-254:Layout 1 11-10-19 14.18 Sida 248

248 Korta meddelanden tjeneste, navnlig som Udforsker af Sydtysk- alvor blevet belyst i de senere år (Schreiber Ped- lands Stenalder. [...] Personlig har jeg truffet ersen 2005; 2007; 2008; Müller 2010), hvorfor Prof. R. to gange under hans Besøg paa NM. Nørlund, Mathiassen og Kjærum (1926–2010) i Kbh under Krigen, hvor jeg, naar man naturligvis ikke skal bebrejdes for deres mang- tager hans Politik i Betragtning, ingenlunde lende viden på dette område. var glad for at træffe ham. Han optraadte Med Steuer som kilde skriver Thrane, at Jan - imidlertid meget elskværdigt, vi diskuterede kuhn i 1939 spurgte de nordiske kolleger Sigurd kun videnskabelige Emner, [...]. Hvad jeg Grieg (1894–1973) og Helmer Salmo (1903–1973) imidlertid har vanskeligt ved at tilgive R. er, til råds, om han skulle lade SS overtage udgrav - at han under Nazitiden stod i Spidsen for ningen i Hedeby. Jeg skal ikke udelukke, at Jan- den nazistisk prægede Arkæologgruppe, der kuhn på et eller andet tidspunkt kan have søgt synes at stille Politik og Propaganda før råd hos Grieg og Salmo. Det giver bare ikke så Videnskaben og derved kom i Modsætning meget mening i denne sammenhæng. Jankuhn til den fornuftigere, mere nøgternt ind- havde nemlig allerede i 1934 formelt (og i 1937 stillede Gruppe af tyske Arkæologer, hvis endeligt) lagt Hedebyudgravningen under SS- ledende Personlighed vel maa siges at være rigsfører Heinrich Himmlers beskyttelse (Kater Prof. Schwantes i Kiel.» 2001, s. 81). Der var således ingen grund til at (NM) søge den slags råd hos de nordiske kolleger. Men måske var det blot et forsøg fra Jankuhns side på Nationalmuseet genoptog da også kontakten at sløre de faktiske forhold bag udgravningen med Karl Kersten straks efter krigen (fig. 2), mens over for de udenlandske gæster? Hvis be mærk- forbindelsen til Jankuhn, som følge af dennes ningen da overhovedet står til troende. internering 1945–1948, måtte vente nogle år Kan prædikater som foregangsmand og front - med at blive genoptaget. Hvor begrænset viden figur i Ahnenerbes »videnskabelige» arbejde be- Nationalmuseets folk havde om Karl Kerstens nyttes om Jankuhn, giver det mening i højere bevæggrunde for at være i Danmark under kri- grad at betragte Karl Kersten som en Mitläufer. gen, får man blandt andet fornemmelsen af i Poul Kersten fulgte på mange områder – såvel i arbejds- Nørlunds artikel om Nationalmuseet under be - mæssig som politisk forstand – i Jankuhns fod- sættelsen fra 1946. Heri udtrykte Nørlund sin spor. Kersten blev medlem af NSDAP i 1937 og anerkendelse af den måde, hvorpå Kersten ryg- kom ved Jankuhns mellemkomst i forbindelse tede sit hverv som de danske fortidsminders be - med Ahnenerbe i 1938. I Ahnenerbes ledelse havde skytter over for den tyske værnemagts øde læg - man i begyndelsen sin tvivl om, hvorvidt Kersten gelser, selvom Nationalmuseets direktør natur - var gjort af det rette stof, og om han ville føle sig ligvis ikke »var overstrømmende venlig imod til rette i SS-organisationen. Jankuhn fik derfor ham i den Tid, han fungerede.» (Nørlund 1946, til opgave at overbevise Kersten om, at han virke- s. 9). Over for Johannes Brøndsted gav Therkel lig hørte hjemme i Ahnenerbe, hvilket som be- Mathiassen i 1956 Kerstens optræden i Danmark kendt lykkedes. Kersten blev en del af Sonder- et lignende skudsmål, mens Kerstens indsats i kommando Jankuhn og løste opgaver for Ahne- Danmark under be sættelsen nærmest hyldes af nerbe i Danmark 1940–1944. Som Jankuhn blev Poul Kjærum (Kjærum 1985, s. 8). Kersten var han 1942 tilknyttet Waffen-SS. At Kersten dog næppe, som den blot anden tysker efter krigen, ikke var en SS-mand af helt samme støbning som blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1957 på eksempelvis Jankuhn og Wolfram Sievers, lagde opfordring fra Nationalmuseet, hvis hans delta- de sidstnævnte ikke skjul på. 20. juli 1944 skrev gelse i Sonderkommando Jankuhns plyndringer i Sievers til Jankuhn om Karl Kersten: Sydrusland og Ukraine og navnlig hans arbejde for Ahnenerbe i Danmark havde været kendt. »Als ich Mitte Juni in Kopenhagen war, Vort kendskab til Karl Kerstens arbejde i Dan- haben mich SS-Ogruf. Best, SS-Ogruf. mark und er besættelsen og Ahnenerbes bestræ- Pancke und auch der BDS berannt, ihnen belser på at vinde fodfæste i Danmark er først for einen Mann für die vorgeschichtlichen

Fornvännen 106 (2011) Korta meddelanden 238-254:Layout 1 11-10-19 14.18 Sida 249

Korta meddelanden 249 Sicherungsmassnahmen in Dänemark zu Herbert Jankuhn und die Kommandounterneh- geben. Ich stimme zwar Ihrer Auffassung zu, men des „Ahnenerbe” der SS. Eichwede, W. & dass es Kersten gut täte, einmal ordentlich Hartung, U. (red.). „Betr.: Sicherstellung”. NS-Kunst- raub in der Sowjetunion. Bremen. geschliffen zu werden, aber ich habe keinen Kater, M.H., 2001. Das „Ahnenerbe” der SS 1935–1945. anderen Mann für Dänemark und abge- Ein Beitrag zur Kulturpolitik des Dritten Reiches. 2. sehen von der Vorgeschichte soll auch die udg. München. germanische Arbeit in Dänemark inten- Kjærum, P., 1985. Karl Kersten – Worsaae-medaillen. siviert werden. [...] Kersten kennt sich in den Kuml 1985. Højbjerg. dänischen Verhältnissen gut aus und kann Müller, U., 2010. „Die Kieler Schule” – Archäologie zwischen 1927 und 1945. Das Altertum 55. Berlin. dort am Ende doch mehr leisten als bei den Nørlund. P., 1946. Nationalmuseet i de onde Aar. Fra ›Preussen›. Dann ein Soldat wird er doch Nationalmuseets Arbejdsmark 1946. København. nie und nimmer.» Pape, W., 2001. Zehn Prähistoriker aus Deutschland. (Barch. NS21/51) Steuer, H. (red.). Eine hervorragend nationale Wis- senschaft. Deutsche Prähistoriker zwischen 1900 und Kersten brød sig ikke om de militære grundud- 1945. Berlin – New York. Schreiber Pedersen, L., 2005. Dansk arkæolog i i hage- dannelser, han af og til blev indkaldt til (blandt korsets skygge 1933–1945. Kuml 2005. Højbjerg. andet i Leibstandarte Adolf Hitler). Militærud- – 2007. Deutsche Archäologie im okkupierten Däne- dannelserne fandt Kersten for fysisk anstreng- mark 1940–1945. Legendre, J.P. et al. (red.). L’archéo- ende, og han bad ved flere lejligheder Wolfram logie nazie en Europe de l’Quest. Gollion. Sievers om fritagelse derfor. At Kersten sandsyn- – 2008. „Damit die Dänen sehen, dass wir uns da- ligvis var en knap så lidenskabelig nationalsocial- rum kümmern”. Ahnenerbes for bindelser til Dan- mark 1935-1945. Fund og Forskning 47. København. ist og dedikeret SS-mand som Jankuhn fritager Steuer, H., 2001. Herbert Jankuhn und seine Darstel- ham naturligvis ikke for ansvaret for de gerning - lungen zur Germanen- und Wikingerzeit. Steuer, er, han begik i Ahnenerbes regi under krigen. H. (red.). Eine hervorragend nationale Wissenschaft. Men det stiller ham dog i mine øjne i et – hvis Deutsche Prähistoriker zwischen 1900 und 1995. Berlin man kan bruge udtrykket – mere flatterende lys – New York. end kollegaen og vennen Jankuhn. – 2004. Herbert Jankuhn – SS-Karriere und Ur- und Frühgeschichte. Lehmann, H. & Oexle O. G. (red.). Jankuhn var uden tvivl en af efterkrigstidens Nationalsozialismus in den Kulturwissen schaften. Bd. førende arkæologer, som Thrane skriver, lige som 1: Fächer-Milieus-Karrieren. Veröffentlichungen des hans nav n for evigt vil være forbundet med Max-Plancks-Instituts für Geschich te, Bd 200. Göt- udgravningen af Hedeby. Det ændrer dog ikke tingen. ved, at Jankuhn stillede sin person og sin viden- Tempel, W.-D., 2011. Am Rande der Archäologie. Begeg- nungen und Erlebnisse. Oldenburg. skab i nazismens tjeneste. Jankuhn gjorde lynkar- Thrane, H., 2010. Germansk oldtidskundskab som leksi - riere på grund af – og ikke på trods af – national- kon. Fornvännen 105. socialisternes magtovertagelse. Herbert Jankuhns arbejde i SS's tjeneste før og under Den anden Utrykte kilder Verdenskrig er veldokumenteret. Henrik Thranes NS21: Forschungs- und Lehrgemeinschaft „Das Ahnen- beskrivelse af forbilledet fortjener derfor visse erbe”, Bundesarchiv, Berlin-Lichterfelde (Barch.). nuanceringer. Administrativt Arkiv, Nationalmuseet, København (NM).

Referencer Eickhoff, M. & Halle, U., 2007. Anstelle einer Rezen- Lars Schreiber Pedersen sion – Anmerkungen zum veröffentlichten Bild Frederiksberg Stadsarkiv über Herbert Jankuhn. Etnographisch-Archäologi- Smallegade 1 sche Zeitschrift 48:1. Berlin. Heuss, A., 2000. Kunst- und Kulturgutraub. Eine ver- DK–2000 Frederiksberg gleichende Studie zur Besatzungspolitik der National- Danmark sozialisten in Frankreich und der Sowjetunion. Heidel- [email protected] berg. Hufen, C., 1998. Go tenforschung und Denkmalpflege.

Fornvännen 106 (2011)