Strædernei København

Interview med Social -og sundhedsborgmesteren Bag kulisserne på Pantomimen ”Hvide Krist” på Thorvaldsens Museum

Årgang 10 - Maj - 2007 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug Borgmester Mikkel Warming

Social og sundhedsborgmester, Mik- kel Warming (Ø) orienterer her om sin forvaltning.

men kommunalpolitik har den meget store forskel fra meget andet, at det er meget konkret. Det er folks reelle livsvilkår. Det fordrer på en helt anden måde, at du faktisk lytter til, hvad folk oplever. For det er folks konkrete livsvilkår her og nu, du ændrer, når du ændrer et eller andet lokalpolitisk. Derfor er det så vigtigt at have en aktiv venstrefløj i kommunalpolitik, Stræderne i KØBENHAVN Indhold: der kan lytte til folk og som er Udgivet af: opmærksom på, hvad det er Side 3-5: Social -og sundhedsborgmester Mikkel Warming (Ø) for nogle principper, man tager VK-Gruppen-Stræderne udgangspunkt i. For at gøre Badstuestræde 15, Side 6-8: Pantomimeteatret en lang historie kort: jeg sad i 1209 Kbh. K. Borgerrepræsentationen i nogle Tlf. 33 15 56 66 Side 9: Franske specialiteter år for SF. Efterhånden blev jeg SE: 18197332 mere og mere venstreorienteret, www.straederne.dk Side 10: Ole Lynggaard Studio og de gik mere til højre, og det [email protected] endte med, at jeg meldte mig ud Side 11: Gader og Stræder af SF i december 1996 og trådte Ansvarshavende redaktør: samtidig ud af Borgerrepræsen- Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 12-14: Thorvaldsens Museum tationen, idet mandatet jo ikke Hvad er din indgang til politik? penge til annoncer og til at få alle har lige muligheder for at var mit, men SF’s. Jeg blev igen Redaktionelle medarbejdere: Side 15: Trængselsafgifter? Nej, tak! medierne til at lyve for sig. Hvis ytre sig. valgt til Borgerrepræsentationen Per Stisen ”Det begyndte med EF for man gad læse traktaten, kunne ved valget i 1997, denne gang Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) Side 16: Skøn chokolade nogle og tyve år siden. Grunden man se, at de løj om miljøga- Det er stillet lidt firkantet op, for Enhedslisten, og har været Annoncer: til, at jeg blev venstreoriente- rantien. Man kunne se, at det men det var sådan, jeg følte her siden, og er i dag borgmester Per Stisen Side 17: Strandberg hos Vesterkopi ret, var pakke¬afstemningen tættere samarbejde ville trække det dengang for 21 år siden, for socialforvaltningen.” Lay-out og opsætning: En læser skrive i 1986. Jeg kommer fra et en harmonisering med sig. De og derfor blev jeg aktiv på Kirstine Ploug (DJ) Side 18: Før og nu højskolehjem, hvor man altid løj bevidst, og da opdagede jeg, venstrefløjen. Der var elevråds- Forvaltningen har nogle store Fotografer: har været EF-modstandere, og at de, der har pengene, de har arbejde, anti-EF kampagner og problemer p.t., bl.a. prostituti- Thomas Trane (DJ) Side 19: Jeans Store det var naturligt at engagere også magten. Men de har ikke Operation Dagsværk, og jeg sad on, dårlige forhold for udvik- Kirstine Ploug (DJ) sig i diskussionen om det indre nødvendigvis også retten. Den i sekretariatet i Danske Gym- lingshæmmede på institutioner, Side 20: Rygeforbud marked, som der blev udskrevet erkendelse er det første skridt til nasieelevers Sammenslutning spørgsmålet om fiksested for Forside Foto: en vejledende folkeafstemning at blive aktiv på venstrefløjen, 1989-90. I 1993 blev jeg valgt narkomaner på Vesterbro. Hvor- Kirstine Ploug (DJ) Side 21: Radio Jazz 20 år om i 1986 af Schlüter-regerin- fordi det socialister slås for net- til borgerrepræsentationen for dan tackler I det? gen. Det, vi kunne se, os der var op er, at det at have magt ikke er SF, og i den opstillingsproces Trykkeri: Glumsø Bogtrykkeri Side 22: Arai aktive på venstrefløjen, var at de ensbetydende med at have ret. oplever man, hvad det lokale ”Kernen i meget af det, vi kalder Oplag: 6000 borgerlige løj, men det var dem, Men at retten må komme an kommunal¬politiske arbejde socialt arbejde, består af to dele: Side 23: ParadIS der havde pengene. De havde på en demokratisk proces, hvor er. Meget politik er overordnet, Dels det livssyn, man har. Har

2  Social -og sundhedsborgmester Mikkel Warming

er på social deroute. Mennesker, hvor det faktisk går rigtig godt, der ser helt normale ud, når og det mindretal, som det ikke man møder dem, men som ikke går særlig godt for. Og det er kan få hverdagen til at hænge vigtigt for mig at holde fokus på sammen. De skal hver dag den de mennesker, som det ikke går sidste uge slås for at få mad på ret godt for. bordet, de har ikke – det kan jeg se på de ansøgninger jeg får ind Konkret m h t de udviklings- - råd til en ny dyne, når barnet hæmmede og psykisk syge har vokser ud af den gamle, der er vi nogle boligforhold, der er ikke råd til tøj til barnet, hvis fuldstændig uanstændige. Rigtig ikke man har et familienetværk, mange i disse grupper er så så man kan få aflagt tøj. Der er dårlige, at de ikke kan bo for man det livssyn, at når man tere, til at fastholde personalet Det prøver vi så at arbejde med, mennesker, der lever fuldstæn- sig selv, men skal bo i boliger, laver socialt arbejde, handler det og måske oven i købet have sammen med fagforeningerne, dig på kanten af, hvad vi nor- hvor der er døgnpersonale. om at møde folk med respekt, mere personale, der skal have de ansattes organisationer og male mennesker ville acceptere De skal dele 13-15 kvm uden ligeværd, anerkendelse, at give mere efteruddannelse. For det de pårørendes organisation. som almindelig standard. Der bad og toilet med 3-4 andre. de mennesker, der har behov for er personalet i København, der Men på et tidspunkt må vi er reel fattigdom i København. Det kan godt være, det kan gå, M h t prostitution: det er noget bor, er uanstændigt ud over alle rigtige retning. Jeg har skrevet det, støtte og hjælp i det liv, de er nøglen til den gode service. erkende, at det handler også om For selvom byens gader skinner hvis man bor på et gammelt, vi arbejder med. Her i maj grænser. Det er enormt ned- til den nye socialminister, om vi ønsker, også selvom det måske Det er ikke, at vi sidder og laver normeringer, om hvor mange rigtig smukt – jeg bor selv på traditionsrigt kollegium inde kommer der en redegørelse, der værdigende, at folk er tvunget dog ikke kan få lov til at lave det ikke falder inden for ”normen”, handlingsplaner inde på Rådhu- penge man kan og vil ofre på Vesterbro, og gaderne er blevet midt i København, når du ved, gerne skulle kortlægge, hvordan til at gå og fikse i opgange, på fikserum. ” fordi alle har en eller anden set. Det centrale for det gode, de mennesker, der lever på rigtig pæne de seneste år – er der at du bagefter kommer ud som det ser ud med prostitutionen i gadehjørner, i kældre. Så smider c.c. form for ressourcer, som der sociale arbejde er, at de ansatte storbyens skyggeside. Man skal stadig skygger, og i de skygger advokat og kommer til at tjene København: hvor mange, hvor- de kanylerne, og det er bebo- kan bygges videre på, hvis man får de rammer, de skal bruge ikke tage fejl af, at selvom det er der fattigdom i København. kassen. Men for disse grupper dan, hvorledes? Vi må forsøge at erne på Vesterbro med rette møder mennesker i øjenhøjde, for at udfolde den faglighed og går godt i København for langt Jeg ser det som utrolig vigtigt er det for resten af livet, at de afhjælpe de fysiske og psykiske forbandede over. Derfor er det med respekt. Og så kommer det engagement, de kommer de fleste af os - friværdierne for mig og Enhedslisten at få måske skal bo under sådanne skader og de sociale problemer, både i brugernes og beboernes vi til den anden del af kernen: med fra deres uddannelse. Det tordner derudad, fladskærmene fokus på, at der er fattigdom. forhold. Det er uanstændigt. som prostitutionen medfører, interesse, at der kommer et rum, Forudsætningen for det gode, er rigtigt, at der har været nogle er allevegne, og hver eneste En fattigdom, vi selv skaber Vi er i gang med at moderni- og vi må forsøge at begrænse hvor der er sundhedspersonale sociale arbejde – og der udføres grimme TV-billeder fra en af julehandel melder om rekordhøj som samfund, med kontant- sere og bygge nyt, men det går prostitutionen. Det er det, vi til stede, så man undgår diverse rigtig meget godt socialt arbejde vores institutioner, og det har omsætning, arbejdsløsheden hjælpsloft, med starthjælp, som meget, meget langsomt. Alt skal bruge den redegørelse til, smitsomme sygdomme, samti- i Københavns kommune, det selvfølgelig haft nogle konkrete falder osv. – er der en gruppe, er med til at få smidt folk ud af for langsomt. På samme måde og det tror jeg Borgerrepræsen- dig med at beboerne slipper for, skal man ikke tage fejl af – er tid konsekvenser for en enkelt per- der ikke kom med på velfærds- deres boliger og virkelig få sat som man har brugt 2 mia på at tation vil komme til at diskutere at kanyler ligger overalt. Det er til at lave det gode arbejde. Der son, der ikke længere arbejder toget, de kom ikke engang ind gang i en social deroute, med en sikre pladsgaranti for børnene, meget i maj. det fikserum, vi gerne vil have, er ingen mennesker, der sidder i socialforvaltningen, og nogle på perronen, de sidder uden for 300-timers regel, som man har som man bruger milliarder for M h t spørgsmålet om stofmis- men ikke kan få lov til. Det vi i deres job for at lave et dårligt har fået en advarsel. Vi må sætte og tigger. Og det er ikke kun de arbejdet febrilsk på i København at sikre ordentlige forhold for de brugerne skal have et fikserum. i stedet for gør, er at vi laver et arbejde, tværtimod knokler en fokus på, hvad vi kan gøre for at mennesker, vi ser på gaderne, at prøve at undgå ved at sende så ældre på plejehjemmene, skal vi Der er et meget stort flertal sundhedsrum, som er en mel- masse mennesker for at gøre et blive bedre til at give tilbud om de hjemløse, de prostituerede, mange som muligt ud på mere også finde penge i København, her i Borgerrepræsentationen lemting, dvs. et lokale hvor alle rigtig godt stykke arbejde, men efteruddannelse og kompetence- narkomanerne, det handler også eller mindre begavede uddan- så rig som byen er, til at hjælpe og i København for, at vi skal kan komme ind fra gaden og de mangler hænder og dermed udvikling. Bedre til at rekruttere om den lidt usynlige gruppe af nelser, så de ikke kom i klemme. de svageste. Det er en af de store indrette et rigtigt fikserum, hvor få en kop kaffe, der er en læge tid. Konkret er der m h t til og fastholde det gode personale. fattige, som vi arbejder med at Der er masser af mekanismer i udfordringer at give de svageste der er sundhedspersonale til og en sygeplejerske, der kan be- institutionerne for de udvik- Og vi har rigtig mange gode i kortlægge i København, for de samfundet, som faktisk forøger københavnere hjælp, fordi de stede. Det mener vi, fordi det handle sår, give vaccinationer, og lingshæmmede et problem: vi København. er der, mennesker på overfør- fattigdommen og øger polarise- ikke kan klare sig selv. der sker i øjeblikket, bl.a. på det der er socialfaglig rådgivning til skal blive bedre til at rekrut- selsindkomst, som endnu ikke ringen mellem det store flertal, indre Vesterbro, hvor jeg selv stede. Det er et lille skridt i den

  Tekst: Steen Noreen Larsen, DJ,TV2 Bornholm PantomimeteatretFoto: Kirstine Ploug, DJ Kom med på besøg på teatret, hvor tæppet går ned, når det går op!

Billetter til forestillingen ”Harlekins fægtemester” Der stod vi så, alle vi unger fra lingen starter. hos publi- arbejderkvartererne i Køben- Man må nok kum, som havn, når vi endelig, den ene sige, at den derfor smed gang om året, havde fået lokket gode Volker- mønter op til familien med i . Der sens evner ham, og for stod vi så og ventede på, at det som Pjerrot at de øvrige flotte fortæppe, den smukke var større end medvirkende påfugl, skulle lægge sig og give hans talent ikke skulle os en pantomimeforestilling, som ingeniør, der skulle 13 tage hans penge, syede han dem og allermest ventede vi unger jo mand til at manøvrere tæp- fast til tøjet, og med tiden er det på Pjerrot, ham der på scenen pet! Efter nogen udskiftning i blevet til pailletter. Columbines sørger for, at alt går ærligt til, konstruktionen kræves der nu 5 hvide kjole bliver stivet i ris- altid på vagt for sin herre Kas- mand til at slå påfugletæppet op stivelse og boraks, som den har sander. Uh, hvor blev man træt og ned. gjort det altid. På Pantomime- i sjæl og ben af at vente; man teatret er der ikke mikrofoner, så var jo mødt op i god tid for at Også selve scenen kræver stor det gør ikke noget, at kjolerne kunne se noget, og selv om de bemanding, mellem 8 og 12 knitrer. venlige kontrollører gjorde, hvad teknikere, når forestillingen de kunne for at få de små for- afvikles. Det er et gammelt De to andre gennemgående rest, kunne det være svært, skønt barokteater, hvor scenen næsten personer er Kassander (den op- ståpladserne til venstre var re- fylder det hele, stort skulle det se rindelige figur var møllejer), far serveret til børn. Siddepladserne ud. Scenegulvet skråner 6%, det til Columbine. Han ser helst sin var uopnåelige, det kostede jo at er mere end almindeligt og kan datter godt gift med en mand slå numsen ned på bænkene. sammenlignes med den stærke- af klasse, og det er bestemt ikke ste hældning på bakke, Harlekin. Kassander ansætter Musikerne hastede ned i orke- det kræver gode balletben at derfor Pjerrot til at sørge for, stergraven fra musikpavillonen bygget til den udformning, vi i træ, plankerne, der danses på, det er blevet restaureret utallige danse på. Teatret fungerer med at Columbine ikke mødes med på modsatte side, og så var man kender i dag. Arkitekten bag det stammer fra den danske flåde, gange, altid med hensyntagen til snore og trisser og håndkraft, Harlekin. Figuren Pjerrot var klar til start. På rådhusklokker- kinesiske påfugleteater er Jens teknikken er udtænkt og udført det oprindelige og den kinesiske ligesom der er lemme og luger oprindelig møllersvend, derfra nes første slag startede musik- , der også stod af teatrets daværende direktør og farvelære. Med sine forgyldte i gulvet til at skabe den rigtige stammer hans specielle hat, som ken, påfuglen gik ned, og spillet for Det Kgl. Teater, der indvie- Pjerrot, Niels Henrik Volkersen, drager og sine skrifttegn er tea- teatermagi. var en melsæk, han tog på hove- kunne begynde. tret en ren arkitektonisk fantasi, det for at lave sjov med børnene. Påfugleteatret er et hit i vores mere kinesisk end noget byggeri Og så er der jo ikke at forglem- Det, at Pjerrot var møllersvend, Pantomimeteatret, som vi ken- i Kina. Dragerne skulle være et me de agerende og den historie, forklarer også hans hvide tøj og der det i dag, er Tivolis ældste fortravlede hverdag, gid det må bestå værn mod ildebrand samt skaffe vi får at se, men ikke høre. De sminke. Der er lagt lidt ”Dum- bygning. Da Tivoli åbnede penge til huse, det sidste vil A/S to unge elskende, Harlekin og mepeter” ind i hans karakter, portene for første gang i 1843, for bestandig. Tivoli nok sætte spørgsmålstegn Columbine: Harlekin er jo en og Pjerrot elsker Columbine, stod der også et teater lige på des samme år. Arkitekten brugte tovværket er udført af flådestati- ved, der er jo ikke mere entré for flot fyr med alle de pailletter, som jo hellere vil have Harlekin. denne plads, men det var, som billeder fra Kina som inspira- on Holmens søfolk, som så vidt at sidde på bænkene til forestil- men sådan har det ikke altid Pjerrot er den eneste i panto- alle andre bygninger i Tivoli på tionskilde til sit sommerteater, vides stadig hjælper med rebene. lingerne. været. Harlekins kostume var fra mimen, der siger noget, nemlig den tid, udført i træ og bemalet billeder lånt af en ingeniør, der Selvfølgelig har vind og vejr Fortæppet er en påfugl, der fol- starten lap på lap, men historien når han opdager de to elskende: lærred. Det blev i 1874 om- havde være i Kina. Alt er lavet taget på dette friluftsteater, og der sine vinger ned, når forestil- fortæller, at han blev populær så kommer det klart fra ham

  Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug Pantomimeteatret Franske fristelser I Larsbjørnsstræde kan man få stillet sin frankofile trang til god, velsma- gende mad.

”AHA”, og så går turen ind til dronningen igen står for kostu- chefen Kassander for at sladre. mer og dekoration. Pantomimen i Danmark har eksisteret fra ca. 1800, og flere Rigtig mange mennesker tager af de 20 forestillinger, der spilles den gratis glæde med, når de er i Tivoli, har mere end 200 år i Tivoli, at overvære enten en på bagen. Tivolis pantomimer pantomime først på aftenen eller Harlequin og Columbine danser her i Kassanders stue Nanna Gårdbo her i forretningen blander dans og akrobatik med balletten senere. Jeg vil indimel- i Larsbjørnsstræde. lagkagekomik og er enestående lem også være der, jeg misser i verden. Ingen andre steder op- aldrig pantomimeteatret, når jeg lever man denne form for teater, besøger Tivoli. Det fryder mig, Nedenfor ses ingredienser til den der stammer fra renæssancens at de holder de gamle traditioner franske salat med andekråser. italienske commedia dell’arte. i hævd, og jeg vil også være med Nederst: Sådan skal salaten De seneste år har pantomimen i koret, der efter forestillingen serveres! også slået sig på eventyrballet- råber: ”Sig noget Pjerrot”, og jeg ter, hvor Dronning Margrethe vil juble med børnene, når han I Larsbjørnsstræde kan man få Hertil kommer typiske franske har arbejdet med, enten tegnet dukker op og motiverer et stort stillet sin frankofile trang til drikkevarer, vin, øl og god cidre dekorationer eller kostumer eller Tivoli-hurra, som først bliver god, velsmagende mad. Restau- fra Bretagne. begge dele. I år, den 14. juli, har rigtig højt nok tredje gang. ranten ”L’Education Nationale” pantomimeteatret premiere på Hurra for Pantomimeteatret! har længe tilberedt autentisk, Kommer man forbi ved frokost- endnu en ballet med kongeligt sn fransk mad, og nu er der kom- tid, kan man købe frisklavet aftryk, nemlig ”Fyrtøjet”, hvor met en købmandsbutik til, hvor fransk frokost: sandwicher, tær- man kan købe franske ingredi- ter, salater, supper, croissanter, enser, hvis man selv har mod på pâté osv. at tilberede maden. Til slut vinker Pjerrot farvel inden tæppet går op -altså ned! Vil man selv stå for tilbered- Nanna Gårdbo, medindehaver ningen, kommer her opskriften af både restauranten og køb- på Nannas franske salat med mandsforretningen, er selv vild andekråser: med fransk mad. Nanna fortæl- ler: ”Vi synes, der er så mange Frisk, grøn salat – frisée eller velsmagende bonderetter, som blandede salatsorter er sjove og spændende at lave, Sødmefulde tomater i skiver fremfor bare at servere foie gras. Små, grønne Auvergne-linser, Vi har derfor satset på et bredt kogte udvalg af tørvarer såsom mange Andekråser stegt i eget fedt slags linser, pasta, krydderier osv. Brødcroutons På kødsiden har vi en del ”con- God dressing af olie, eddike, salt fit”, and syltet i eget fedt. Samt og peber alt i det spektrum, der hedder sødt og salt, surt og bittert.” Spises som forret eller hovedret med brød til. c.c.

  Tekst: Connie Christensen Tekst: Per Stisen Foto: Henrik Ploug Foto: Fra Ole Lynggaards arkiv Ole Lynggaard studie Gader & Stræder Hos Mads Laier i Rådhusstræde bliver Føljetonen om vores gader og stræder der indrettet et nyt studie med det in- fører os denne gang til ternationalt anerkendte smykkefirma og Strandgade. Ole Lynggaard .

I 1902 blev huset i Rådhus- 1963 efter endt uddannelse i til vandet. Mikkel Vibes gård i stræde nr. 4 indrettet til København og nr. 32 er blandt disse huse og et stort handelshus, videreuddannelse i er også den ældste bygning på der forhandlede Tyskland, Frank- Jesper, som bestyrer Mads Laier, glæder sig til samarbejdet med Ole Lyng- Christianshavn, fra 1624. mange forskelli- rig, USA og ek- gard. Foto: Henrik Ploug ge ting. I de fire sotiske lande som For den ene ende af Strandgade værkstedet. Der eksperimenteres velkomne, der afholdes recep- etager kunne Persien, Indien, ligger Christians Kirke, som med materialer og vælges sten. tion mellem 15-19, og der vil man købe blandt Japan og Ægypten. opførtes i årene 1754-59 efter Alt imens gamle dyder håndhæ- i dette tidsrum være flere over- andet isenkram, I starten var der tegninger af Nicolai Eigtved. ves, udvikles nye teknikker, alt raskelser! el-artikler, radioer, kun et par medar- sammen i høj kvalitet, som Ole Kirken hed oprindelig Frederiks fotografiapparater, cykler bejdere ansat mod over Tyske Kirke efter Frederik d. V Lynggaard smykker altid har Bag vinduet her har Grundtvig og meget andet. 50 i Hellerup-virksomhe- været særligt værdsat for. og var i mange år kirke for den den i dag, hvor også datteren tysktalende menighed i Køben- kunnet sidde og se christianshav- Den 25. maj indvies det nye nernes travle liv. Igennem årene har forretningen Charlotte er med. Sønnen Søren Ole Lynggaard Studie hos Mads havn. ændret sig, og i dag er det en deltager også i firmaet og har Laier i Rådhusstræde. Alle er Tordenskjold, som boede her fra eksklusiv forretning inden for ansvaret for hele den administra- I Strandgade 4 støder vi igen 1719 til 1720, før han drog til ure og smykker, såvel vintage tive side og produktionen. Her ses en del af loftet i Strand- på Grundtvig, som boede her Tyskland, hvor han samme år som nyt, blandt andet et gade 6, hvor Tordenskiold boede. fra 1829 til 1840. Fra 1832 til blev dræbt i en duel. bredt udvalg af brillant- Smykkerne bygger på 1839 var Grundtvig ulønnet ”fri c.c.. smykker. I løbet af maj en stadig udfordring af Som vi har omtalt i et tidligere Aftensangsprædikant” ved Chri- måned vil forretningen det gængse, gerne med nummer af ”Stræderne” bestem- stians Kirke; Grundtvig kunne blive ombygget, og en tæt inspiration fra de te Christian d. IV i 1618, at han ikke i de år have en præsteger- ny afdeling indrettes former, som naturen i al ville anlægge en købstad uden ning, da han i protest mod visse med smykker fra sin variation kan opvise. for København, der skulle hedde personer i den etablerede kirke Ole Lynggaard Christianshavn. Han overtalte havde nedlagt sit præsteembede Copenhagen. Hvert enkelt smykke er nogle af rigets velhavende mænd fra 1826 til 1839. formgivet af hænder fra til at bygge huse på de ikke sær- Guldsmed idé til det færdige produkt. Det er her man ligt eftertragtede grunde, bl.a. i En anden berømt person finder Ole Lyngga- Først vækkes ideerne til live hygger sig! Strandgade, som dengang lå ud vi i Strandgade 6: søhelten ard, der i dag er som streger på papir, sidenhen 70, grundlagde firmaet i modelleres smykkerne op i Åbningstider Man - Ons: 10 - 00 Tors - Lør : 10 - 02 Lukket søn- & helligdage

Irish Coffe 34 kr

Rosengaarden 11 1174 København K Telefon: 3312 4625

10 11 Tekst: Connie Christensen Foto: Kirstine Ploug, DJ Den hvide Krist

Thorvaldsens Museum har i øjeblik- ket en spændende udstilling centreret omkring det religiøse aspekt i Thorvaldsens kunst.

Vi har bedt museumsinspektør år har interesseret mig selv, og senere, i 1872. Men København man det med fremmede øjne, Margrethe Floryan om at for- jeg fik så muligheden her for ca. var jo ganske utrolig lille på det er det måske ikke så meget hi- klare titlen på udstillingen: 4 år siden at gå i gang med at tidspunkt, så de har dårligt kun- storien og anekdoterne omkring forberede en sådan udstilling. net undgå at mødes. Et andet Thorvaldsen, alt det med hans ”Det har handlet om at lave en sted, hvor de havde fælles be- børn og forskellige kvinder, der udstilling, som museet faktisk Når man går i gang med at kendte, var herresædet Nysø ved er interessant. I udlandet er det aldrig tidligere har haft. Inden forberede en sådan udstilling, Præstø, hvor Thorvaldsen var en hans værker, man kender ham Museumsinspektør Margrethe Floryan viser ”Stræderne” rundt på udstillingen. for emnet Thorvaldsens religiøse orienterer man sig i den tid, hyppig gæst fra sommeren 1839. for, og der har han stået distan- motiver, ikke det græsk-my- som kunstneren arbejder i. Og et emne, er Kierkegaard og hos Grundtvig, og det synes jeg, Han blev inviteret derned om cen. På grund af den særlige tologiske, men det kristne når vi siger Thorvaldsen, er det Grundtvig meget vigtige perso- der er en vigtig pointe i.” sommeren af familien Stampe, teknik og hele værkstedspraksis, univers, som Thorvaldsen var både København og i høj grad ner, det har jo i høj grad noget ligesom han kom hos familien som Thorvaldsen havde, og hans optaget af fra sine tidligste år Rom. I relation til København med teologi og kristendom at Kendte Thorvaldsen og Grundt- her i København i vintermå- utrolige internationale kunde- på akademiet her i København er Thorvaldsens Kristusfigur og gøre. Grundtvig skrev flere vig hinanden, eller var de måske nederne, og Grundtvig var kreds står der rundt omkring i i 1790’erne og helt frem til sit apostlene og alle reliefferne i Vor sange til Thorvaldsen, og en af ligefrem venner? også gæst hos familien Stampe. hele verden værker af ham, så sidste leveår 1844. Gennem en Frue Kirke hans allervigtigste dem er fra Thorvaldsens dødsår Grundtvig skriver et digt i som- han er simpelthen ambassadør 50-årig periode arbejdede han værk. 1844. Der skriver Grundt- ”Nej, det kan man ikke sige. De meren 1839, igen et eksempel nr. 1 for dansk kunstliv, hvad med forskellige emner både vig netop om Thorvaldsens har mødtes nogle gange, og vi på at Grundtvig skriver til Thor- enten det er hugninger i mar- fra Det Gamle Testamente og I 1830’erne og –40’erne, hvor hovedværk til Vor Frue Kirke har nogle kilder, som siger, at valdsen, et lejlighedsdigt.” mor fra Thorvaldsens egen tid, Det Ny Testamente. Det har Thorvaldsens værk er ved at og opsummerer Kristus-figuren Grundtvig var ganske begejstret fra hans værksted i Rom, eller, museet ikke tidligere haft nogen stå færdigt i Vor Frue Kirke, som ”Hvide Krist”. Grundtvig for Thorvaldsen som person, Hvordan var Thorvaldsen? som vi også kender det her fra udstillinger med, og det synes har vi skikkelser i København diskuterer i sin sang, hvorvidt måske mere egentlig end for museet, marmorværker, som er jeg egentlig var ærgerligt. Det som Kierkegaard og Grundtvig. Thorvaldsen var troende eller ej. hans kunst. Thorvaldsen dør jo ”Ja – rejser man ude omkring, lavet efter Thorvaldsens død. er noget, som igennem mange Når man arbejder med sådan Faktisk står det spørgsmål åbent i 1884 og Grundtvig først langt i Tyskland, Italien, USA, Rusland, og siger man dansk Man kan sige med moderne tan- 1800-tals kunst, så er der én kegang, at det må være langt fra stjerne på den himmel, og det Thorvaldsen, når han ikke selv er Thorvaldsen. Han rangerer har ført værktøjet, men sådan virkelig højt ude i verden. Vi var praksis i 1700- og 1800-tal- arbejdede med Vor Frue Kirkes sted, hvor indkomne ordrer blev danskere har jo ligesom vænnet lets værksteder, hvad enten det udsmykning. Vi kan følge udført og ekspederet afsted, os til Thorvaldsen, og at hans var i Rom eller her i København. gennem ugeregnskaber, hvad og samtidig som et sted , hvor museum bare ligger her, siden Det gør ikke disse værker til der blev lavet, hvem der lavede det var et privilegium at få lov det blev etableret i september mindre gode Thorvaldsen-vær- hvad, og hvor meget de blev be- til at arbejde. Folk kom der på 1848 på baggrund af Thor- ker. Hans værksted var simpelt- talt for deres arbejde. Der er en anbefaling, ligesom Thorvaldsen valdsens gave til København, hen en entreprenørvirksomhed forsker i Rom, der netop i disse selv skrev anbefalinger til yngre som bestod i hans værker med et moderne ord. Vi har her år er i gang med en finkæmning kunstnere, som skulle fra hans og samlinger. På den måde på museet vældig fine kilder, der af disse regnskabsbøger for at værksted og ud i verden. En har der måske fra dansk side fortæller om, hvordan arbejdet få draget nogle konklusioner tredje ting, som Thorvaldsens været lidt mere stille omkring er foregået, og vi har navne omkring denne værkstedspraksis værksted og hjem funge- Thorvaldsen, men snakker på en lang række af de både i 1820’erne og 1830’erne. rede som, var et sted i Rom, man forskning og interesse for sten- og billedhuggere, som op i Thorvaldsen har haft op til 35 hvor man kunne se ikke blot Thorvaldsen, har den interesse specielt 1820’erne og 1830’erne personer ansat på samme tid, Thorvaldsens egne værker, men været intens gennem de seneste arbejdede for Thorvaldsen, det og hans værksted har fungeret simpelthen en af byens bedste mange årtier ude omkring. Ser var bl.a. den periode, hvor han både som et produktionsværk- samlinger af samtidig kunst,

Modeller af fire af apostlene. Skulpturerne blev bestilt til Vor Frue Kirke.

12 13 Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug Thorvaldsens Museum Trængselsafgifter? Nej Tak!

Thorvaldsens gipsmodel af Katja Østergaard Kristus. Den færdige skulptur står Trafik, byen, parkering og de hand- foran Børsbygningen, ved alteret i Vor Frue Kirke. lende – en problemstilling, der skiller som bl.a. huser Dansk Erhverv. vandene.

dvs. malerier mv. Det var altså en masse andre museer har fået Katja Østergaard, direktør for at sikre, at der er en levende rent faktisk får understøttet den samtidig et udstillingssted, hvor det op igennem 90’erne. Skole- Dansk Erhverv, giver her sit bud bymidte. Vores hoteller, restau- vækst og sikret, at vi kan følge han modtog gæster.” tjenesten har igangsat en række på en mulig løsning: ranter og handlende vil gerne med i udviklingen. Det betyder nye initiativer, bl.a. det digitale De medlemmer, vi repræsen- have, at der kommer folk i deres med andre ord, at i stedet for at Så kan man undre sig over, når værksted, hvor børn og unge har terer, er en bred skare, fordi vi forretninger, både uden- og pålægge afgifter synes vi, at man han var så berømt i sin samtid, mulighed for med brug af IT, både repræsenterer forretninger, indenlandske turister og kunder. skal kigge på 3 andre forhold at mange unge mennesker i dag som jo er et sprog, som børn og cafeer, restauranter og vogn- Trængselsafgifter vil helt klart først: kigger lidt tomt ud i luften, når unge er vant til at bruge mere mandsbranchen, altså dem, der blive set som en hindring. Det - bedre infrastruktur. Sikring man siger Thorvaldsen? end hvis det var ler eller papir skal ind og levere til butik- er i virkeligheden et luksuspro- af et vejsystem, der er gearet til vi ikke er bedre til at udnytte de eller blyant, at arbejde f.eks. kerne. Det gør, at når vi har blem, vi har fået, for det betyder den trafik, som kommer også på systemer, som der rent faktisk ”Det kunne måske være ved at med foto, hvor de tager billeder lavet en politik i Dansk Erhverv jo, at vi har god vækst i dansk længere sigt, for hvis vi tror, vi findes i dag og som vi ser i ændre sig lidt. I hvert fald har af skulpturer eller personer her omkring trængselsafgifter, har vi økonomi, og dermed følger altså har et trængselsproblem i dag, er udlandet, hvor man f.eks. kan museet en masse initiativer i eller ude i byen og så arbejder måttet tænke ret bredt, fordi vi også trængsel. Men i stedet for det vand i forhold til, hvordan skifte vognbaner, så antallet af gang for børn og unge. Museet digitalt med det for at få en for- har disse forskellige medlems- at prøve at begrænse væksten det vil se ud om 5-10 år. Den vognbaner følger trafikken. har faktisk siden 1970’erne haft nemmelse af rum, lys og skygge, interesser. Det, som de allesam- ved at indføre afgifter, synes vi, langsigtede planlægning er et ry som et af de museer, der myte og historie osv. men siger, er, at vi er nødt til man skal kigge på, hvordan man noget, vi har arbejdet meget for Der er mange muligheder at som et af de første kunstmuseer politisk og har endelig fået ned- kigge på, før man pålægger har gjort meget for formidlin- Et andet vigtigt program, der er sat en infrastrukturkommission, afgifter og på den måde forsøger gen til børn, med omvisninger iværksat, er en virtuel tilbyg- hvor vi sidder med ved bordet. at begrænse væksten. specielt til børn, familieomvis- ning til museet. Vi kan jo ikke ninger, sporlege, som det hed i konkret bygge til museet, fordi - den kollektive trafik skal Hvad siger Københavns kom- 70’erne. Thorvaldsens Museum det er fredet, men på nettet har styrkes. Der er i dag ikke et reelt mune og overborgmesteren? har en pionerstatus på det felt, vi bygget ud og tilbygningen Thorvaldsen, man gerne vil have alternativ til privatbilismen, ligesom det er det første mu- blev afsløret i marts 2006. Her oplysning om. Det er et projekt, fordi folk simpelthen ikke kan Vi har da været glade for, at seum i Danmark, der er bygget kan man gå ind via nettet og vi arbejder med at udvikle, og regne med tilgængeligheden overborgmesteren har valgt at gå til at være et museum. Inden vælge mellem forskellige tilbud, det kommer også på engelsk på og kapaciteten i den kollektive i dialog med os, men der er ikke for de senere år har vi prøvet og man kan søge specifikt i et tidspunkt.” trafik. Bilen er den eneste reelle nogen tvivl om, at overborgme- at sætte nye ting i gang, vi fik i arkivet, hvis der er et specielt Udstillingen ”Hvide Krist” transportmulighed. steren gerne vil trængselsafgifter 2001 en skoletjeneste, ligesom værk eller en speciel vinkel ved kommer til at køre året ud. og gerne vil den vej for at regu- - brug af intelligente trafiksyste- Strædernes kommentar til Overborgmesterens ”trængsel”. Her foran lere trafikken. mer. Det er en gåde for mig, at Christiansborg en mandag formiddag. Billedet taler vist for sig selv! c.c.

Udstillingen er i kælderen på Thor- valdsens Museum og kan ses året ud.

14 15 Tekst: Per Stisen Tekst: K. Christensen Foto: Kirstine Ploug, DJ Foto: Kirstine Ploug, DJ Skøn chokolade Strandberg hos Vester Kopi

Et godt stykke chokolade går man Kunstneren Peter Strandberg udstiller aldrig fejl af, og især ikke når det er i øjeblikket sine tegninger hos Vester hjemmelavet! Kopi i Nørregade.

Alida Marstrand i Bredgade la- altid været der. Det at gå ind og Peter Strandberg tegner facader arealer i firmaet eller til pynt i ver hjemmelavet chokolade som overtage en gammel virksomhed og landskaber i lange baner stuen derhjemme. Kun fantasien for 77 år siden, da forretningen med gamle produktionstradi- ved hjælp af sin selvopfundne sætter grænser. Michael Lagoni og Peter Strandberg foran Vester Kopis vinduer, hvor startede. tioner er ikke ligetil, og derfor panoramagraf. Desuden kan man i øjeblikket man kan se Peters panoramaer. Navnet stammer fra den oprin- er Dorte utrolig glad for, at den Panoramagrafen fungerer som kigge på udvalgte panoramaer Her er Dorthe Berg i færd med at pakke en dejlig æske chokolader. delige ejer, der som alenemor til tidligere ejer Gerda stadig er til- en slags mobilt atelier, som hjæl- hos Vester Kopi, hvor man også 5 børn var nødt til at skaffe til knyttet forretningen og derved per kunstneren til at tegne lange kan se panoramagrafen. Herunder: Mange bliver fristet ved synet af de lækre chokolader i vinduet kan lære Dorte op i den stolte tegninger på det indbyggede Michael Lagoni, som er chef for Er lysten til: tradition. rullepapir. Så nu er der ingen afdelingen, udstiller med glæde Hygge, nostalgi, og god grænser for hvor lange panora- Peters tegninger, som giver et dansk mad så går man ned i Der produceres mere end fire maer man kan lave! frisk pust i vinduerne. kælderen på ... tons hjemmelavet chokolade Peter tegner og maler og du kan Udstillingen kan ses i maj hvert år i den gamle forretning, få glæde af hans kunst på fx. måned hos Vester Kopi i Nør- og en stor del eksporteres. visitkort, brevpapir, på gang- regade. Blandt specialiteterne er 29 for- skellige slags fyldte chokolader, seks forskellige fondanter, samt sukkersyltet ingefær overtrukket med chokolade, en fantastisk En læser skriver Apotekeranretning smagsoplevelse. Dorte ønsker at kr 125,- viderebringe de gamle opskrifter og fastholde den høje kvalitet i Foranlediget af borgmester Klaus Bondams udtalelse om Stone Beef råvarerne, men har dog en ambi- kr 158,- tion om selv en dag at kunne den dårlige rengøring i byen har en læser sendt følgende: tilføje en eller to nye opskrifter. Store Kannikestræde 15 ps. Hvad kan der gøres ved proble- små affaldsbøtter allerede fredag munens tekniske forvaltning? Tlf. 331256o6 Dorthe er i gang med at lave mar- met med alt det gadeaffald, der nat bliver fyldt af emballager, Fax 33322225 cipanfyldte abrikoser, der senere flyder snart sagt overalt i Indre papir og madrester med det Dorte Lorentzen Belling Besøg også vor skal overtrækkes med chokolade By fra fredag nat til mandag beskæmmende resultat, at gade- Badstuestræde 15 hjemmeside på: formiddag? affaldet gennem hele weekenden 1209 København K www.det-lille-apotek.dk dagen og vejen. Børnene måtte vælter ud over gader og stræder hjælpe til, og senere blev for- Vi har en lille ejendom i Indre som grøden i Grimm’s eventyr. retningen overtaget af datteren By, hvorfra vi ligesom alle andre Tove, der solgte den videre i herinde hver weekend må gøre Hvorfor udviser bystyret over 1996 til sin svigerinde Gerda den triste iagttagelse, at kvarte- for dette simple storbyfænomen Vogelye. I 2006 ønskede Gerda rets meget store udbud af mad, en så eklatant mangel på rettidig at sælge, og da ingen af hendes drikke, frugt, blomster, slik omhu? børn ønskede at købe, blev det plus allehånde tryksager aldeles Dorte Berg, en datter af Gerdas overvælder byens kapacitet til Hvorfor er en så enkel foran- veninde. at håndtere det deraf følgende staltning som opsætning af Dorte er oprindeligt uddan- gadeaffald. Det meste af året kan tilstrækkelig mange og tilstræk- net pædagog, men ønsket om enhver besøgende konstatere, at kelig store affaldsbeholdere i at prøve nye udfordringer har kommunens alt for få og alt for årevis et uløst problem for kom-

16 17 Tekst: Per Stisen Foto: Kirstine Ploug, DJ Før og nu Jeans forever James Dean har ikke levet forgæves: Cowboybukser er bestemt kommet for at blive. Selvom moden skifter, kan man altid slippe afsted med et par jeans. For kun fire år siden åbnede ind til den øvrige varegruppe, Lars Olsen første del af sin for- der findes i størrelser fra str. 24 retning Jeans Store Copenhagen (ca. 13 – 14 år) og fra længde 30 i Larsbjørnsstræde. Ønsket var op til længde 36. at starte en jeansbutik med ET BREDT UDVALG, hvor Lee og Med Lars’ store kendskab til Lars Olsen mellem alle sine jeans. Wrangler skulle være gennem- tøjbranchen tør han også tage gående mærker. ting ind, andre i branchen ikke Lars er uddannet i herretøjs- tør, det gælder blandt andet branchen, og valget af jeans- cowboyskjorter og – jakker, som mærkerne Wrangler og Lee er han har et stort udvalg af. gjort helt bevidst ud fra ønsket om deres høje kvalitet og design Pladsproblemer er der heller i forhold til prisen. Lars ønsker ikke mere, for et par måneder at give sine kunder »value for siden blev forretningen udvidet money«. Foruden jeans har Lars til det dobbelte ved at nabofor- også et meget stort udvalg i retningen blev lagt til. T-shirts og skjorter, bælter fra Royal RepubliQ og T-shirts fra Som noget helt nyt er Lars også Tom´s apparel, løbende kom- begyndt at sælge sine varer via Her står vi på Amagertorv anno 1896 og kigger ned ad Østergade mod Strøget, som vi kender det i dag, med mange mennesker på en forårsdag. mer der nye varer til, som passer sin hjemmeside jeansstore.dk Bremerholmen. På hjørnet ses Café Royal og man får en fornemmelse af Café Royal er blevet til Café Norden og på den anden side af gaden har livet i byen dengang. Foto: Peter Elfeldt Illum og Mac Donalds overtaget. Foto: Kirstine Ploug, DJ

1188 19 Tekst: Connie Christensen Tekst: Flemming Lehrmann Foto: Henrik Ploug Foto: Kirstine Ploug, DJ

Rygeforbud Radio Jazz 20 år

At ryge eller ikke ryge 20 år med Radio Jazz, Københavns –det er spørgsmålet mange steder Jazzradio. 102,9 FM. lige nu.

Den nye rygepolitik har fået op til folk selv at vælge, hvad de Jazz er USA’s eneste originale Poul Henningsen og filmens sindene i kog hos både restaura- vil udsætte sig selv for. Forbud bidrag til Verdenskulturen. Nu instruktør, som kunne se genia- tører, personale og kunder. må være noget med, at regerin- opstod den i bunden af sam- liteten og storheden i denne nye gen tror, at folk er så dumme, fundet blandt de sorte slavers musik. I Danmarks Radio blev Mange værtshusejere og sympatisører var på gaden til demonstration for ”Strædernes” udsendte har talt at de ikke selv kan vælge. Jeg efterkommere, så det var så Jazzen sent anerkendt, selvom bevarelsen af den danske værtshuskultur. med tjener Stig på Café Sorgen- mener helt klart, at det må være som så med anerkendelsen i Timme Rosenkrantz og Jørgen fri, som lige akkurat kommer op til den enkelte restaurant, om alligevel på en måde ser frem til de højere kredse. Dette påvir- Frigård fik plads til lidt jazz- over grænsen på 40 kvm og altså man skal kunne ryge der eller ej. et røgfrit arbejdssted? kede selvfølgelig også det bedre musik. I 1987 satte en kreds af skal indføre rygeforbud. Man skal skilte med, om der må borgerskab i Europa, så Jazz var Jazzens tilhængere sig sammen Flemming Lehrmann i studiet hos Radio Jazz. ”Ja, det er også rigtigt. Nogle ryges, og så kan folk selv vælge urskovsbrøl og uartikuleret larm, under indtryk af den nye ”Lov rede jazzformer, og det gør den kunne man da godt ønske sig, gange kan det være ubehageligt, Stig, hvad mener du om rygefor- om de vil gå derind. Det er fint som ordentlige mennesker ikke om Lokalradio” og dannede 43 timer om ugen på 102,9 FM at lidt flere ville melde sig ind i at man ikke kan se den anden budet? med røgfri restauranter, men kunne tage alvorligt. Tænk bare Radio Jazz, en københavnsk lo- og 104,5 på hybridnettet. Der støtteforeningen. Dette må ger- ende af lokalet, fordi det er til- det skal være op til folk selv at på Ludvig Brandstrups præsen- kalradio med et lytterpotentiale er altså noget at vælge imellem ne opfattes som en opfordring, ”Jeg har det med rygepolitikken vælge.” røget. Men igen – jeg har jo selv Levende musik hver nat tation af Louis Armstrong i fil- på måske ½ - 1 million lyttere. Løngangsstræde 21C for alle dem, der holder af Jazz, for bliver økonomien styrket, valgt at gå her, og hvis jeg ikke som med alle de andre forbud, Tlf. 3311 6453 • www.mojo.dk men ”København, Kalundborg, Til at begynde med fik radioen og med 50 programværter råder skabes der bedre betingelser for kunne lide det, måtte jeg finde der kommer hele tiden: jeg me- ”Sorgenfri bliver røgfri nu. Til og--” fra 1933: husly hos Den Socialdemokrati- Radio Jazz over et ekspertpa- at lave flere live-udsendelser fra noget andet at lave. Det er både ner, at folk selv skal have lov at gengæld tror jeg nu nok, at nel, som dækker alle facetter af byens spillesteder. Alle medlem- godt og ondt med rygeforbudet vælge, om de vil ryge eller ikke folk vænner sig hurtigt til det. musikken. mer får Jazz ind ad døren, når – det er en fordel, at man ikke ryge, eller om de vil gå ned et Rygning er jo en dårlig vane. Jeg de ellers åbner for radioen, og behøver at gå rundt og hoste, sted, hvor der ryges eller ikke ry- ryger selv, og jeg synes da også, Nu er det ikke muligt at drive så får de tilsendt Radioens pro- men på den anden side mener ges. Jeg synes, det er noget pjat det er en dårlig vane, og jeg går selv en lokalradio, uden at der grammer i form af et blad, der jeg helt klart, at det må være op med alle de forbud, der kommer altid udenfor og ryger for ikke at ligger en rimelig økonomi bag udkommer 6 gange om året. til folk selv, om de vil være i et fra regeringens side hele tiden, genere andre. Man behøver ikke ved, for der skal betales husleje, røgfyldt lokale – både kunder og hvor de vil bestemme, hvad folk sidde og ryge folk op i hovedet Gramex- og Kodaafgifter; men Hvad er det så Radio Jazz personale.” skal gøre. Jeg synes, det må være hele tiden.”Du sagde også, at du heldigvis arbejder alle radioens yderligere tilbyder gennem sine programværter og teknikere udsendelser? Det er, at byens gratis, så det er entusiasmen, der jazzmusikere kan blive præsente- driver værket. Pengene kom- ret for byens jazzpublikum, hvad mer dels fra Radio Jazz’ Ven- der i høj grad styrker den le- ner, en støtteforening med 500 vende musik. Det er, at lytterne medlemmer, som hver betaler får mulighed for at følge med 200,00 kr. pr. halvår, og så i den udvikling, som enhver ”Det er Tropenat i Junglen, og ske Radio i Sigurdsgade. Senere kommer der støtte fra Kultur- levende kunstart gennemgår. Og • Værksted den sorte Brøleabe, med de store flyttede den til Grenågade og ministeriet, som har anerkendt så skal man ikke glemme, at der • Nye cykler hvide Tænder og de stærke Gri- holder nu til i Nygade 4 hos Radioen som et væsentligt og så i øvrigt tilbydes lødig under- • Alt inden for tilbehør behænder, kravler rundt i Sko- Dansk Jazzforbund og Copen- reklamefrit kulturindslag. holdning for dem, der bare vil vens Kroner brølende de stygge hagen Jazzfestival. lytte til lidt god musik. Radioen Skt. Gertruds Stræde 8 Tlf. 3333 8458 ”Hva’ med kulturen?” spurgte har sin styrke i, at den drives Åbent: Man-fre. 8.00-17.30 • Lørdag lukket Toner, styrter ned med Hyl fra Grenen, Louis Armstrong er på Radio Jazz dækker alle aspekter i Poul Henningsen engang, Radio ”con amore”, og er der nogen af Scenen.” Jazzen fra den traditionelle New Jazz er et af svarene. lytterne, der har noget på hjerte, Orleans Jazz og Ragtime over er de velkomne til at give deres Dette taler vel for sig selv; men Swing, Be Bop, Den brasilianske Når man tænker på, at radioen besyv med. Se radioens hjemme- heldigvis var der andre, bl.a. Musik til de sidste nye avance- har ca. 35.000 faste lyttere, så side: www.radiojazz.dk.

2020 2121 Tekst: Per Stisen Tekst: Per Stisen Foto: Kirstine Ploug, DJ Foto: Kirstine Ploug, DJ Til den stilbevidste kvinde Paradisisk is

De to søstre Anja og Yuki Arai har Is? åbnet ny tøjforretning i Klosterstræde, Det spiser man da hos ParadIS på en lille sidegade til Strøget. Vandkunsten!

Med hver deres baggrund fra dog med små fine detaljer, der Den 24.marts åbnede Kirsten enhver isvariant er fremstillet”. forretning og design, savnede giver det lidt kant og person- Laursen ParadIS på Vandkun- Kirsten Laursen er glad for sin søstrene en butik i København, lighed, hvilket gør det velegnet sten. Den nye isbar er en del af dygtige, italienske is-mager, der handlede med lækkert tøj til hverdag. Ved at tilsætte de ParadIS-kæden, som med sit Fabio. Fabio tilstræber hver dag med god pasform til kvinder. rigtige accessories kan det Anja og Yuki her i deres butik i Klosterstræde. derfor også anvendes til Og for Anja og Yuki, festligt brug. blev det ikke kun Forretningen er ved snakken. ikke kæmpe Fabio tager vanilieisen ud af ismaskinen, og så skal det gå stærkt: I deres stor, hvilket Fyldet skal blandes i inden isen når at smelte! Til slut sættes den i forretning de har køleskabet så den er klar til de første kunder kommer kl. 12. i Kloster- valgt helt stræde, er bevidst. kort op via nettet – og allerede det nu blevet Både Anja og nu er det muligt at bestille og muligt at finde tøj Yuki befinder sig betale isen på www.paradis- hvor stilen er bedst ved at have få is.dk, så den er klar, når man feminin, enkel og kunder ad gangen, står i isbaren. kropsnær. således de har tid til at være den enkelte Kirsten Laursen glæder sig til Alt tøjet er lavet kunde behjælpe- sommeren igennem at møde af danske desig- lig med råd og rigtig mange glade ansigter i Pa- nere, og er holdt vejledning. radIS Vandkunsten samt på sin i en prisklasse røde Long-John rundt omkring hvor alle kan Tøjet der er ud- i Stræderne. være med. Så valgt til forretnin- ps vidt muligt gen skal udover at helt unikke koncept er blevet at lave en ny, spændende variant Her er Kirsten ved at ordne de undgår de at have et flot snit, meget populær blandt dan- til isdisken, hvor man også mange friske frugter til fx. blom- vælge kunststof- også være funktio- skerne. finder forskellige sorbeter med mesorbet. fer, hvorimod nelt. Kirsten Laursen fortæller: ”Der et fedtindhold helt ned til 0,1%. de foretrækker Ydermere skal det er flere ting, der er helt specielle Da al is fremstilles med frisk naturprodukter være muligt at ved isen fra ParadIS. For det før- frugt, er det sæsonen, der afgør, som f. eks silke, kombinere det på ste er al is fremstillet helt uden hvilke varianter, der er i disken. bomuld og uld. mange forskellige tilsætningsstoffer eller essenser. Al anden is end sorbet fremstil- måder - også med det Vi fremstiller alt med rene og les med mælk fra Grambogård Snittet i tøjet er meget enkelt, man har hjemme i skabet! gode råvarer – lige fra vanillen på Fyn. over nødder til frisk frugt. For det andet er al is i isbaren maksi- Man kan også købe is i boks malt 24 timer gammel. Er den eller islagkage med hjem. ikke solgt inden for 24 timer Isbaren tilbyder et rabatkort, der efter produktion, ryger den ud. fungerer lidt som et taletidskort For det tredje er isen fremstillet til mobiltelefoner. Man betaler lokalt i isbaren, og alle kan via forud og får 10% rabat. Inden hjemmesiden se præcist hvornår længe kan man tanke sit rabat-

2222 23