Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune 2008

Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008

Butiks- og omsætningsvurderingerne er gennemført i samarbejde med COWI A/S

Layout: COWI A/S

Fotos: COWI A/S

Indhold

04 Indledning 07 Butiksstruktur 11 Butiksareal 14 Omsætning og dækningsgrad 17 Forbrugspotentiale og arealbehov

Brancheregister Begreber og metode DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / INDLEDNING

Indledning

Detailhandelsanalysen for Svendborg Kommune er lyse for Svendborg Kommune er fokus særligt rettet en del af den fælles analyse af detailhandlen på hele mod følgende byer og bysamfund: Fyn og er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Analysen har til formål at bidrage med detaljeret - Hesselager/Gudme/Gudbjerg og lokal viden om detailhandelsstrukturen, forholdet - Kirkeby/Stenstrup mellem detailhandlen i de større byer og behovet - Ollerup/Vester Skerninge/Ulbølle for nye arealer til butiksformål, som et vigtigt input til - Oure/Skårup kommuneplanlægningen. - Svendborg (bymidten og byen i øvrigt) I den fælles detailhandelsanalyse for hele Fyn er - Thurø Ollerup og Hesselager udvalgt ud over Svendborg, - Troense/Vindeby som byer med en særlig betydning og rolle i de- tailhandlen. Udvælgelsen af Ollerup og Hesselager Byerne og bysamfundene er udpeget af Svend- skyldes, at byerne indgik i amtets detailhandelsana- borg Kommune som værende de mest interessante lyse for Fyn i 1999. I nærværende detailhandelsana- i en detailhandelsmæssig sammenhæng.

/Bystørrelser i Svendborg Kom- mune I analysen er byerne vurderet som enkelt- stående byer eller Hesselager i grupper, da fl ere byer er geografi sk og funktionelt sam- Gudbjerg Gudme menhængende.

Stenstrup Kirkeby Oure

Vester Skårup Skerninge Svendborg

Ulbølle Thurø Ollerup Befolkningstal i kommunens byer 2007

Vindeby Troense 30.000

15.000

3.000

/ 4 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / INDLEDNING

Kvickly er ét af i alt tre varehuse, som ligger i Svendborg Kom- mune

Bymønsteret rende til ca. 18 % bor således i landdistrikterne iføl- ge Danmarks Statistik. Svendborg Kommune er med sine knap 59.000 indbyggere den næststørste kommune på Fyn kun Lokale forhold overgået af Odense Kommune. Inbyggerne i Svend- Detailhandlen i Svendborg by er inden for udvalgs- borg Kommune udgør godt 12 % af den samlede varehandlen i en regional konkurrence. Konkurren- befolkning på Fyn. cesituationen er primært påvirket af udviklingen i Bymønsteret i Svendborg Kommune er karak- Odense, hvor en forventet udbygning af detailhand- teriseret ved, at Svendborg by i kraft af sin størrelse len bl.a. i det sydøstlige center med et IKEA og en er kommunens og hele Sydfyns hovedcenter. Når forventet udvidelse af Rosengårdscentret med yder- der ses bort fra Svendborg by, er kommunen i øv- ligere 5.000 m2 skønnes at ville trække fl ere hand- rigt præget af et spredt bymønster med en del små lende til fra et stadigt større opland. byer, hvoraf langt hovedparten er byer under 2.000 Færdiggørelsen af motorvejen mellem Odense indbyggere. En relativ stor del af indbyggerne bor i og Svendborg forventes yderligere at skærpe den landdistrikterne, som er en samlebetegnelse for de regionale konkurrence i detailhandlen. Det skønnes, helt små byer under 200 indbyggere og landområ- at motorvejen vil få størst indvirkning på udvalgsva- derne. Ca. 10.500 af kommunens indbyggere sva- rehandlen, hvor fl ere indbyggere i Svendborg Kom-

Indbyggertal 2007

Gudbjerg Under 1.000 indb. Oure 1.000-2.000 indb. Kirkeby 2.000-4.000 indb. Ulbølle Over 10.000 indb. Hesselager Gudme Vester Skerninge Troense Ollerup Skårup Stenstrup Rantzausminde Vindeby Thurø Landdistrikter Svendborg

0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 / 5 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / INDLEDNING

mune forventes at lægge en større andel af deres Pendling 2006 forbrug i Odense i kraft byens bredere og mere spe- cialiserede detailhandel. Detailhandlens udvikling er også påvirket af det regionale arbejdsmarked. Pendlingen har de senere år været stigende og med etableringen af fl ere dag- ligvarebutikker langs indfaldsvejene til Odense gives forbrugerne en forbedret mulighed for at foretage 4498 deres dagligvareindkøb i forbindelse med rejsen til eller fra arbejde. På trods af Svendborgs funktion som hoved- 7497 center på Sydfyn er pendlingen ud af Svendborg Kommune markant større end indpendlingen, hvil- ket primært skyldes nærheden til Odense og dets arbejdsmarked. Motorvejsforbindelsen til Odense vil sandsynligvis medføre en større nettoudpendling i Kilde: Danmarks Statistik fremtiden pga. forbedret tilgængelighed til Odense. Motorvejen vil dog samtidig kunne styrke den ge- nerelle udvikling i Svendborg Kommune, idet fl ere Afstande sandsynligvis vil fi nde det attraktivt at bosætte sig i Fra Svendborg til km Svendborg Kommune, hvilket kan skabe et befolk- Odense 44 ningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Nyborg 34 Turisme Faaborg 26 Rudkøbing 19 I rapporten ”PULS-FYN” fra 2003 blev Svendborg Kilde: Krak vurderet som en kombineret bolig-, erhvervs- og turistby. Svendborg er med sine omkring 800 som- merhuse en af de fynske kommuner med færrest sommerhuse. Størsteparten af overnatningerne i kommunen sker på campingplads og hotel samt i tilknytning til kommunens lystbådehavne. I Gl. Svenborg Kommune blev omsætningen i turismen vurderet til ca 200 mio. kr. i 1999. Heraf placeres ca. en femtedel erfaringsmæssigt i detail- handlen. Dertil skal lægges turistomsætningen fra Gl. Egebjerg og især Gl. Gudme Kommune. Turismen i Svendborg Kommune kan på lokalt niveau have en væsentlig betydning for detailhand- len, men vurderes kun i begrænset omfang at bi- drage til den samlede omsætning i detailhandlen i kommune pga. en i forvejen stor omsætning. De- tailhandlen i Svendborg Kommune vurderes derfor kun i mindre grad at være følsom overfor ændringer i turismen.

/ 6 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / BUTIKSSTRUKTUR

Butiksstruktur

Detailhandlen i Svendborg Kommune er præget af bymønstrets en-centerstruktur. Der er i alt ca. 368 butikker i kommunen, hvoraf 72 % ligger i Svend- borg by. Til sammenligning bor ca. 46 % af indbyg- gerne i kommunen i Svendborg by. Koncentrationen af butikker er størst inden for udvalgsvarer, hvor 83 % af alle butikker er lokalise- ret i Svendborg. Inden for dagligvareområdet er der tale om en mere decentral butiksstruktur - omend 57 % af alle dagligvarerbutikker ligger i Svendborg. I Svendborg by ligger kommunens tre eneste varehu- se, som fortsat vurderes at have en stor betydning i dagligvarehandlen. Det er bemærkelsesværdigt, at kommunens 9 discountforretninger alle ligger i Svendborg by - trods de seneste års tendens til, at discountbutikker i stigende grad placerer sig i de mindre byer helt ned til ca. 1.000 indbyggere. Generelt er byerne uden for Svendborg by ka- rakteriseret ved at være relativt velforsynede med dagligvarebutikker. I alle de særligt udvalgte bysam- Fordeling af dagligvarebutikker fund og byer er der mindst én dagligvarebutik med Hesselager/Gudme/Gudbjerg Ollerup/Vester Skerninge/Ulbølle et fuldt dagligvaresortiment. De oftest forekommen- Kirkeby/StenstrupOure/Skårup de dagligvarebutikker uden for Svendborg er mini- Ollerup/Vester Skerninge/Ulbølle markeder som fx. SPAR, Focus mv. eller mindre su- Svendborg permarkeder som fx. Dagli’Brugsen, Merko mv. Oure/SkårupSvendborg bymidte Siden 1999, hvor Fyns Amt senest undersøgte SvendborgThurø detailhandlen på Fyn og i Svendborg Kommune, SvendborgTroense/Vindeby bymidte er antallet af butikker reduceret med knap 10 % af ThurøØvrig kom. den samlede butiksbestand i 1999 - svarende til ca. Troense/Vindeby 36 butikker. Reduktionen i butiksbestanden er sket Øvrig kom. både inden for dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Fordeling af udvalgsvarebutikker

Antal butikker i Svendborg Kommune 2007 Dagligv. Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer Pladskr. varer I alt Hesselager/Gudme/Gudbjerg 7 0 2 2 1 12 Kirkeby/Stenstrup 5 0 1 0 1 7 Ollerup/Vester Skerninge/Ulbølle 802 2 214 Oure/Skårup 6 0 0 1 1 8 Svendborg øvrig 37 3 23 21 27 111 Svendborg bymidte 37 53 25 39 0 154 Thurø 4 0 0 0 0 4 Troense/Vindeby 5 1 1 1 3 11 Øvrig kom. 21 3 15 3 5 47 I alt 130 60 69 69 40 368 I alt 1999 139 74 96 65 30 404 / 7 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / BUTIKSSTRUKTUR

/Butikkernes beliggenhed og antal.

Hesselager

Gudme

Stenstrup Oure Antal butikker i kommunens byer Kirkeby fordelt på hovedbranche 250 Skårup

125 Ulbølle Ollerup Svendborg

25 Vindeby Thurø

Troense

Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer

Butikker udenfor de udpegede byer fordelt på hovedbrance Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer

Den største reduktion er sket inden for boligudstyr, mens butiksbestanden i Ollerup/Vester Skerninge/ hvor der er ca. 25 butikker færre. Det skal bemær- Ulbølle er reduceret med 4 dagligvare og 4 udvalgs- kes, at sammenligningen med analysen i 1999 kan varebutikker i perioden fra 1999-2007. For de øvrige være behæftet med en vis usikkerhed. Bl.a. kan det bysamfund i kommunen foreligger der ikke sam- konstateres, at fl ere virksomheder, som indgik i bu- menlignelige data fra 1999. Samlet set er butiksbe- tikslisten fra 1999, ikke defi neres som butikker efter standen i de særlig belyste byer uden for Svendborg denne analyses kriterier. by - når der ses bort fra Vindeby/Troense og Thurø På trods af reduktionen i butiksbestanden lig- - gået fra i alt 47 til 37 butikker siden 1999. ger antallet af butikker set i forhold til indbyggertallet fortsat over gennemsnittet for hele Fyn. Den relativ Svendborg by høje butikstæthed kan bl.a. forklares ved, at Svend- Detailhandlen i Svendborg er koncentreret i to cen- borg fungerer som regionalt center for detailhandlen tre - bymidten og Svendborg Storcenter, som rum- på Sydfyn. mer fl ere store dagligvarebutikker og større udvalgs- I fl ere af de mindre bysamfund har detailhandlen varebutikker inden for især boligudstyr og øvrige formået at holde stand, hvad angår antallet af butik- udvalgsvarer. ker. I Hesselager/Gudme/Gudbjerg og Oure/Skå- 70 % af alle butikkerne i Svendborg by ligger i rup er butiksbestanden stort set den samme som i Svendborg bymidte - defi neret som den planlæg- 1999, mens antallet af butikker er gået tilbage i Kir- ningsmæssige afgrænsning i kommuneplanen. Der keby/Stenstrup og Ollerup/Vester Skerninge/Ulbøl- er især inden for beklædning en tydelig koncentra- le. I Kirkeby/Stenstrup er butiksbestanden reduce- tion i Svendborg bymidte, hvor næsten 95 % af bu- ret med 1 dagligvarebutik og 3 udvalgsvarebutikker, tikkerne i Svendborg by ligger.

/ 8 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / BUTIKSSTRUKTUR

Butikker i kommunens hovedby /Svendboprg by Dagligvarer og bymidte Beklædning Butikkernes belig- Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer genhed inddelt ef- Pladskrævende varer ter hovedbranche. Bymidten

Svendborg Storcenter

Svendborg bymidte

ã ã

Butikkerne ligger primært koncentreret om- kring Gerritsgade og Møllergade/Korsgade, som er Svendborgs primære butiksstrøg. I hver af de to ga- der ligger et større varehus, hvilket er med til at sikre et vis kundefl ow i begge gadeforløb. I den nordlige ende af Møllergade, hvor Føtex ligger, er butikstæt- heden imidlertid relativ lav. Området fugerer derfor ikke som en fuldt integreret del af bymidten. Kædetilknytning Tilstedeværelsen af kædebutikker har i stigende grad fået betydning for en bys detailhandelsmæs- sige attraktion. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede bu- tikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig agerer fl ere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har defor fået en større betydning for kundernes valg af indkøbs- sted. Kædebutikkerne i Svendborg Kommune er

/ 9 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / BUTIKSAREAL

/Kædetilknytning

Hesselager

GudbjergGudme

Stenstrup Oure Kirkeby

Skårup

Ulbølle Vester Ollerup Svendborg Skerninge

Vindeby Thurø Troense

Butikker efter tilhørsforhold til kæde 20

Frivillig kæde Kapitalkæde Udenfor kæde

primært koncentreret i Svendborg by. Kapitalkæ- debutikkerne er næsten udelukkende lokaliseret i Svendborg, mens de frivillige kæder i højere grad også er repræsenteret i de mindre byer. De få kapi- talkædebutikker, som ligger uden for Svendborg, er to servicestationer i Skårup og Vindeby og et større supermarked i Skårup. I perioden fra 1999-2007 er der sket en mindre reduktion i antallet af kapitalkædebutikker uden for Svendborg by. I samme periode er antallet af kapi- talkæder gået frem med ca. 5 butikker i Svendborg by, mens antallet af frivillige kæder er faldet med ca. 2 butikker. Udviklingen i Svendborg følger såle- des udviklingen på landsplan, hvor der har været en generel tendens til at kapitalkæderne inden for ud- valgsvarer primært koncentrerer sig i de større byer med et kundeunderlag på min. 10.000 indbyggere.

/ 10 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / BUTIKSAREAL

Butiksareal

Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i Svendborg Kommune er ca. 146.000 m2 fordelt på 31 % til dagligvarer, 48 % på udvalgsvarer og 21 % på særlig pladskrævende varer. Svendborg bys store koncentration af butikker kommer til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal til butiksformål. Svendborg by tegner sig således for ca. 85 % af det samlede bruttoetageareal til butiks- formål i kommunen fordelt med 34 % i bymidten og 51 % i Svendborg by i øvrigt. Når der ses bort fra butikker med særlig pladskrævende varegrupper ligger ca. 82 % af butiksarealet i Svendborg by. Til sammenligning er 72 % af alle butikker i kommunen lokaliseret i Svendborg by. Siden 1999 er arealforbruget til dagligvarebutik- ker faldet med godt 6.000 m2, mens bruttoetage- arealet til udvalgsvarer er steget med godt 2.000 Butiksstørrelser i Svendborg Pladskrævende varer 2 m . Det er generelt vanskeligt at sammenligne tal- Kommune fordelt på hovedbrancher Øvrige udvalgsvarer lene, da der er anvendt forskellige registreringsme- Boligudstyr toder. Beklædning 80 Flest små dagligvarebutikker 70 Dagligvarer 60 Butiksbestanden på Fyn er generelt kendetegnet 50 ved små butiksenheder. De små butikker med et 40 bruttoetageareal under 200 m2 udgør 54 % af den 30 samlede butiksbestand på Fyn, mens ca. 83 % er 20 under 500 m2. Dagligvarer 10 Beklædning I Svendborg Kommune er butiksstrukturen ikke 0 Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer i helt samme grad præget af de mindre butikker, 9 Pladskrævende varer 9 9 9 1 9 9 9 2 - -4 9 9 hvor ca. 51 % under 200 m og ca. 76 % er under 0 0 -9 9 9 + 0 0 1 4 0 2 0 - -3 0 2 5 0 0 5 500 m . Strukturen med små butikker gør sig især 0 0 3 0 0 1 2

Bruttoetageareal 2007 (m2) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer Pladskr. varer I alt Hesselager/Gudme/Gudbjerg 2.671 - 2.500 502 112 5.785 Kirkeby/Stenstrup 1.539 - 80 - 150 1.769 Ollerup/Vester Skerninge/Ulbølle 3.032 - - 126 294 3.452 Oure/Skårup 2.071 - - - 118 2.189 Svendborg øvrig 15.930 2.507 16.836 9.400 28.685 73.358 Svendborg bymidte 14.664 16.371 9.809 8.454 - 49.298 Thurø 923 - - - - 923 Troense/Vindeby 1.683 774 230 - 487 3.174 Øvrig kom. 3.136 - 2.333 250 766 6.485 I alt 45.649 19.652 31.788 18.732 30.612 146.433

/ 11 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / BUTIKSAREAL

Hesselager

Gudbjerg Gudme

Stenstrup Oure

Kirkeby

Skårup

Ulbølle Vester Skerninge Ollerup Svendborg

Vindeby Thurø Bruttoetageareal i kvadratmeter 35.000 Troense

17.500

3.500

Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer

gældende inden for dagligvarer, hvor ca 57 % af bu- tikkerne har et bruttoetageareal under 200 m2. Bu- tikkerne inden for boligudstyr er derimod generelt større. De små butikker under 200 m2 udgør inden for boligustyr ca. 40 %. Trods et faldende antal udvalgsvarebutikker er det tilsvarende arealforbrug tilsyneladende øget si- den 1999. Udviklingen antyder, at strukturudvik- lingen mod færre og større butikker inden for ud- valgsvarehandlen er slået igennem i Svendborg Kommune. Samtidig er udvalgsvarehandlen i stigen- de grad koncentreret i Svendborg med undtagelse af nogle enkeltstående butikker i de mindre byer og bysamfund, hvilket er i overensstemmelse med de generelle tendenser på landsplan for udviklingen i butiksstrukturen for udvalgsvarebutikker. Særlig pladskrævende butikker Ifølge Planlovens detailhandelsbestemmelser kan

/ 12 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / BUTIKSAREAL

/Særlig pladskræ- vende butikker

Areal i kvadratmeter af butikker med pladskrævende varer

3.000

1.500 300

kommunerne frit planlægge for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer som fx. tøm- mer, biler, planter mv. I Svendborg Kommune ligger ca. 40 butikker med særlig pladskrævende varegrupper, hvoraf ca. 70 % er bilforhandlere. Bilforhandlernes dominans inden for hovedbranchen er tilsvarende stor i den samlede butiksbestand på Fyn. To tredjedele af butikkerne med særlig plads- krævende varer er lokaliseret i Svendborg by, hvor en større koncentration af bilforretninger og en stør- re tømmerhandel ligger uden for Svendborg bymid- te i området ved Odensevej og Grønnemosevej. På trods af et normalt stort arealbehov har ca. halvdelen af butikkerne et bruttoetageareal under 200 m2. Uden for Svendborg by ligger kun mindre butikker med særlig pladskrævende varer - primært bilforhandlere samt enkelte planteforretninger og tømmerhandler.

/ 13 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD

Omsætning og dækningsgrad

Den samlede omsætning i detailhandlen i Svend- te metoder og defi nitioner. borg Kommune var på ca. 2.8 mia. kr i 2007. Ca. 54 % af omsætningen i detailhandlen i Svendborg Svendborg styrket i Kommune sker i dagligvarehandlen, mens den øv- udvalgsvarehandlen rige omsætning fordeler sig med 13 % på beklæd- Dagligvareomsætningen i Svendborg by udgør knap ning, 17 % på boligudstyr og 16 % på øvrige ud- 69 % af den samlede omsætning i dagligvarehand- valgsvarer. len trods kun 46 % af indbyggerne i kommunen bor I perioden fra 1998 til 2007 er omsætningen i i Svendborg by. Svendborg bys dominans i kom- detailhandlen i Svendborg Kommune øget ca. 30 munens dagligvarehandel skal ses i forhold til, at de %, hvor landsgennemsnittet i samme periode lå på tre eneste varehuse - 2 Kvickly’er og 1 Føtex - lig- 35 % og det samlede gennemsnit for Fyn lå på 34 ger i Svendborg by. I 1998 udgjorde dagligvareom- %. Den største fremgang er sket inden for dagligva- sætningen i Svendborg by tilsvarende stort set den rer med en stigning på ca. 34 %, mens omsætnin- samme andel af den samlede dagligvareomsæt- gen i udvalgsvarehandlen i samme periode er steget ning, hvilket giver et fi ngerpeg om, at dagligvare- med 26 %. Der tages igen forbehold for sammenlig- handlen i de mindre byer har formået at holde stand ningen med analysen i 1999 pga. forskelle i anvend- i perioden fra 1998-2007.

Omsætning 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Hesselager/Gudme/Gudbjerg 89 - 10-15 5-10 108 Kirkeby/Stenstrup 30-50 - 0-5 - 30-55 Ollerup/Vester Skerninge/Ulbølle 101 - - 0-5 101-106 Oure/Skårup 72 - - - 72 Svendborg 353 10-15 175 73 611-616 Svendborg bymidte 701 364 282 357 1.705 Thurø 30-50 - - - 30-50 Troense/Vindeby 30-50 0-5 - - 30-55 Øvrig kom. 87 - 14 0-5 101-106 I alt 1.531 381 485 441 2.838

Forbrug 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Hesselager/Gudme/Gudbjerg 56 16 22 14 107 Kirkeby/Stenstrup 57 16 22 14 109 Ollerup/Vester Skerninge/Ulbølle 74 21 28 18 140 Oure/Skårup 52 15 20 12 99 Svendborg i alt 682 191 262 164 1.298 Thurø 86 24 33 21 163 Troense/Vindeby 84 24 32 20 160 Øvrig kom. 378 106 145 91 719 I alt 1.468 412 564 352 2.796

/ 14 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD

/Omsætning dagligvarer og udvalgsvarer

Hesselager

Gudbjerg Gudme

Stenstrup Oure Kirkeby

Skårup

UlbølleVester Skerninge Ollerup Svendborg

Vindeby Thurø

Troense

Detailhandlens omsætning i kommunen i 1.000 kr. 200.000

Dagligvarer Udvalgsvarer

Butikkernes omsætning inden for udvalgsvarer på udvalgsvarer. viser en anden og mere centreret udvikling i han- delsstrukturen. Udvalgsvarebutikkernes omsætning Lille overskud på handelsbalancen i Svendborg by er i perioden fra 1998-2007 vokset Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem ind- med ca. 33 % og udgør i dag ca. 97 % af den sam- byggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen in- lede omsætning i udvalgsvarehandlen i kommu- den for et afgrænset område og er et anvendeligt mål nen. Tilsvarende udgjorde Svendborg bys andel af for de enkelte områders oplandseffekt. den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen 92 Dækningsgraden for Svendborg Kommune er % i 1998. På den baggrund kan det tilsyneladende samlet set 102. Omsætningen i samtlige butikker i konstateres, at Svendborg har styrket sin position i kommunen overstiger således indbyggernes forvente- kommunens udvalgsvarehandel på bekostning af de de forbrug. Handelsoverskuddet er grundlagt i daglig- mindre byer og bysamfund. varehandlen, hvor den samlede dækningsgrad er 104. Årsagen til at omsætningen overstiger det forvetede Forbrug og dækningsgrad forbrug kan bl.a. skyldes bidraget fra turismen samt I Svendborg Kommune er der knap 59.000 indbyg- at indbyggere uden for kommunen eksempelvis fra gere. Det samlede forbrug for indbyggerne i Svend- Langeland lægger en del af deres dagligvareforbrug i borg Kommune er beregnet til knap 2.800 mio. kr., Svendborg by. som fordeler sig med 52 % på dagligvarer og 48 % Inden for udvalgsvarehandlen er dækningsgraden

/ 15 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD

98, hvilket antyder, at borgerne lægger en lille del af kan det konstateres, at de mindre byer beliggende i deres forbrug af udvalgsvarer uden for kommunen. en vis afstand fra Svendborg by fortsat opfylder rol- I 1998 var dækningsgraden for kommunens detail- len med at sikre en lokal dagligvareforsyning. For handel under ét 105. Dækningsgraden er således gået byerne og bysamfundene inden for kort afstand af tilbage med ca. 3 %-point. Den lavere dækningsgrad Svendborg - Thurø og Troense/Vindeby - har dag- skyldes udelukkende en lavere dækningsgrad inden ligvareudbuddet i Svendborg by stor indfl ydelse på, for udvalgsvarer. Forskellen kan sandsynligvis forklares at dækningsgraden inden for dagligvarehandlen er ved, at Odense i lidt større grad end tidligere er i stand relativ lav. til at trække kunder til bymidten og det sydøstlige cen- ter, hvor bl.a. Rosengårdscentret ligger. Udviklingen Udvalgsvarer købes i Svendborg skal også ses i sammenhæng med, at rejsetiden fra For udvalgsvarer understreger byernes dækningsgra- Svendborg til Odense i de seneste år blevet reduceret der, at ingen af byerne uden for Svendborg by spil- med etableringen af de første etaper af motorvejen. ler nogen væsentlig rolle i kommunens udvalgsvare- Samtidig kan den lavere dækningsgrad forklares ved handel. Hesselager/Gudme/Gudbjerg er det eneste en stigende handel med udvalgsvarer over Internettet. bysamfund uden for Svendborg by, som har en vis omsætning i udvalgsvarehandlen set i forhold til ind- Dagligvarer købes primært lokalt byggernes forbrug, hvilket medvirker til at dæknings- De særligt belyste byer og bysamfund, som ligger graden for detailhandlen under ét er 101 for bysamfun- i en vis afstand fra Svendborg by (over ca. 5 km), det. Svendborgs dækningsgrad inden for udvalgsvarer har alle på nær Kirkeby/Stenstrup en dækningsgrad svarer til, at knap 29.000 indbyggere uden for Svend- over 100 inden for dagligvarer. På baggrund af de borg by lægger hele deres forbrug til udvalgsvarer i generelt høje dækningsgrader inden for dagligvarer butikkerne i Svendborg.

Dækninggrad 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Hesselager/Gudme/Gudbjerg 158 - 50-75 50-75 101 Kirkeby/Stenstrup 75-100 - 0-25 - 25-50 Ollerup/Vester Skerninge/Ulbølle 137 - - 0-25 50-75 Oure/Skårup 138 - - - 72 Svendborg by i alt 155 198 174 263 179 Thurø 25-50 - - - 0-25 Troense/Vindeby 50-75 0-25 - - 25-50 Øvrig kom. 23 - 9 0-25 0-25 I alt 104 92 86 125 102

/ 16 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV

Forbrugspotentiale og arealbehov

Udviklingen i detailhandlens omsætning i Svend- Statistik et støt stigende befolkningstal. I alt forud- borg Kommune i perioden fra 1998-2007 viser, at siger prognosen, at der i 2020 vil være godt 1.800 der samlet set har været en vækst tæt på gennem- fl ere indbyggere i Svendborg Kommune. Med udsigt snittet i hele detailhandlen på Fyn. I de kommende til et stigende befolkningstal vil der være et befolk- år vil fl ere faktorer have indfl ydelse på detailhand- ningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. lens udvikllingsmuligheder i Svendborg by såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurde- Fortsat vækst i Internethandlen res at have betydning: Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling † Befolkningsudviklingen forventes andelen af danskernes private køb på In- † Udviklingen i Internethandlen ternettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til † Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer 10-15 % af det samlede privatforbrug. Internethand- † Udviklingen i privatforbruget len forventes således at medføre en reduktion i om- sætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vur- mindske det fremtidige arealbehov. deringen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Svendborg Kommune. I vurderingen er Fortsat strukturudvikling der således ikke taget højde for ændringer i turis- Det forventes at de seneste mange års strukturud- men, som formodes at have en mindre betydning vikling i detailhandlen vil fortsætte i fremtiden. Kon- for forbrugsudviklingen i Svendborg og dermed bu- sekvenserne skønnes at blive stadig færre og større tikkernes omsætning. butikker samtidig med en yderligere koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer over ca. Stigende befolkningstal 10.000 indbyggere. Befolkningstallet på Svendborg er gennem de sene- For Svendborgs vedkommende vil strukturud- ste mange år steget jævnt fra ca. 57.800 indbyggere viklingen umiddelbart betyde, at Svendborg inden i 2001 til 58.700 i 2007. for udvalgsvarehandlen vil vinde terræn i forhold Befolkningsprognosen for Svendborg Kommune til de øvrige sydfynske byer. Svendborgs i forvejen for de kommende 12 år forudsiger i følge Danmarks store dominans i kommunens udvalgsvarehandel Befolkningsudvikling og -prognose

62000

61000

60000

59000

58000

57000

56000

55000

4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 9 9 9 9 9 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 9 9 9 9 9 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

/ 17 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV

bevirker, at detailhandlen i Svendborg by ikke yderli- handlen til grund for vurderingen af forbrugspoten- gere forventes at kunne styrke sin position inden for tialet: kommunegrænsen. Samtidig forventes de kommende års markante † Faldende befolkningstal (Danmarks Statistik) udbygningsplaner i Odense - især et nyt stort IKEA † Vækst i Internethandlen svarende til en øget an- og udbygningen af Rosengårdscentret - at ville æn- del af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 dre på konkurrenceforholdene og fl ytte en større del % i 2014 og 5 % i 2020 af forbruget til Odense. Scenario 1: Fortsat vækst i privatforbruget Optimistisk fremskrivning Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte - omend i et mere afdæmpet tempo end de senere † Vækst i privatforbrug svarende til en direkte frem- år. Størrelsen af væksten er imidlertid svær at for- skrivning af forbruget i perioden fra 2000-2007. udsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de øko- nomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og † Svendborg mister omsætning til Odense sva- renteniveau. Der er en tendens til, at det sidste halve rende til: års uro på de fi nansielle markeder og stigende ener- gi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i 2014: - 5 % inden for boligudstyr forbruget. - 2,5 % inden for beklædning

To scenarier 2020: - 7,5 % inden for boligudstyr Med henblik på at afdække forskellige udviklings- - 5 % inden for beklædning muligheder opstilles to scenarier for det fremtidige forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spæn- Scenario 2: det mellem en optimistisk og en mere pessimistisk Almindelig fremskrivning af privatforbruget udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet mellem Svendborg og Odense. I begge scenarier † Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af lægges Danmarks Statistiks befolkningsprognose forbrugets udvikling i perioden fra 2000-2007 og de samme forventninger til væksten i Internet-

Scenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov 2008-2020 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % 12 78 92 92 50 Forventet vækst i omsætning mio. kr 232 271 418 311 1.232

Forventet udnyttelse kr./m2 35.000 20.000 20.000 20.000 - Arealbehov 2008-2020 m2 6.600 13.600 20.900 15.600 56.600

Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov 2008-2020 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % 639464625 Forventet vækst i omsætning mio. kr 137 107 162 152 558

Forventet udnyttelse kr./m2 35.000 20.000 20.000 20.000 - Arealbehov 2008-2020 m2 3.900 5.400 8.100 7.600 25.000

Fremskrivningen af arealbehovet for Svendborg Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed.

/ 18 † Svendborg mister omsætning til Odense sva- i detailhandlen på Sydfyn og forventningerne om rende til: fortsat befolkningsvækst bl.a. som følge af udvik- lingen af den nye bydel Tankefuld. Arealbehovet vil 2014: - 7,5 % inden for boligudstyr både relatere sig til dagligvarehandlen og udvalgs- - 5 % inden for beklædning varehandlen. Planlovens nye detailhandelsbestemmelser 2020: - 10 % inden for boligudstyr sigter mod at fremme detailhandlen i bymidter el- - 7,5 % inden for beklædning ler bydelscentre. På den baggrund vil detailhandlen ikke umiddelbart kunne udvides i området omkring Arealbehov Svendborg Storcenter ud over den arealramme, Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplan- som fremgår af de regionplanretlingslinjer, der var lægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst gældende d. 1. januar 2007. Dog kan området fort- i de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. sat udvides med butikker, der forhandler særlig Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering pladskrævende varer og møbelbutikker, såfremt af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (om- der for sidstnævntes vedkommende kan redegøres sætning pr. m2). I beregningen tages udgangspunkt for, at en placering i bymidten ikke er mulig. Med i følgende arealudnyttelse, som udtrykker en for- udgangspunkt i Planlovens fremtidige regulering af ventning om en intensivering af omsætningen pr. detailhandlen vil grundlaget for at styrke Svendborg arealenhed, hvilket er i tråd med udviklingen de se- bymidte være til stede. Bymidten og Svendborg neste mange år: Storcenter vil på sigt i højere grad fungere som supplement til hinanden fremfor at konkurrere, idet † Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m2 vareudbudet i de to områder i stigende grad vil ad- † Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./m2 skille sig fra hinanden. I byerne uden for Svendborg forventes der ikke Det skal understreges, at vurderingen af are- at være behov for væsentlig udbygning af udvalgs- albehovet i de to scenarier er forbundet med en varehandlen på nær areal til nogle få enkeltstående vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den butikker. Udvalgsvarehandlen er siden 1998 blevet fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, svækket og er i dag stærkt begrænset i de mindre at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resul- bysamfund uden for Svendborg. De mindre byer tere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vurderes derfor at have meget begrænsede mulig- vil en del af omsætningesstigningen ske i eksiste- heder for at øge deres udvalgsvarehandel i frem- rende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er tiden. Modsat kan der være behov for en mindre nået. udbygning af dagligvarehandlen i byerne uden for Svendborg. Det er sandsynligt, at de mindre byer Arealbehov i byerne uden for Svendborg vil få relativ stor del i væksten Som følge af de strukturelle forandringer i detail- i forbruget inden for dagligvarer i deres lokale op- handlen vurderes hovedparten af arealbehovet at lande, forudsat at dagligvarer i samme grad som i være knyttet til Svendborg pga. byens dominans dag købes lokalt. Brancheregister Typenr. og betegnelse

Dagligvarer Boligudstyr 524820 Optikere 158120 Bagerforretninger 453100 El-installation (hvis butik) 524825 Fotoforretninger 505020 Servicestationer med kiosksalg 453300 VVS-installatører og blikkenslagere 524840 Frimærke- og møntforretninger 521110 Kolonialhandel (hvis butik) 524850 Detailhandel med legetøj og spil 521120 Døgnkiosker 454310 Gulvbelægnings- og vægbeklæd- 524860 Cykel- og knallertforretninger 521130 Supermarkeder ningsvirksomhed (hvis butik) 524885 Dyrehandel 521140 Discountforretninger 454420 Glarmesterforretninger (hvis butik) 524895 Pornobutikker 521210 Varehuse 524410 Møbelforretninger* 524899 Detailhandel med andre varer (herun- 522100 Frugt- og grøntforretninger 524430 Boligtekstilforretninger der barnevogne, børstevarer, skum- 522200 Slagter- og viktualieforretninger 524440 Detailhandel med køkkenudstyr, gummi, ovne og pejse, køkken- og ba- 522300 Fisk- og vildtforretninger glas, porcelæn, bestik deværelseselementer) 522410 Brødudsalg 524450 Detailhandel med belysningsartikler 525010 Bogantikvariater 522420 Chokolade- og konfektureforretnin- 524510 Detailhandel med elektriske hus- 525090 Forhandlere af brugte varer (se be- ger holdningsmaskiner klædning, kan dække over mange ty- 522500 Vinforretninger 524520 Radio- og tv-forretninger per) 522600 Tobaksforretninger 524610 Isenkramforretninger 526100 Detailhandel fra postordreforretninger 522710 Osteforretninger 524620 Byggemarkeder* (hvis butik) 522730 Helsekostforretninger 524630 Farve- og tapetforretninger 524845 Sportsforretninger 522790 Detailhandel med føde-, drikke- og 524801 Tæppeforretninger tobaktsvarer fra specialforretninger 524830 Forhandlere af gaveartikler og Særligt arealkrævende varer 523100 Apoteker brugskunst 501020 Detailhandel med biler 523200 Detailhandel med medicinske og 524835 Kunsthandel og gallerivirksomhed 501030 Engros- og detailhandel med camping- ortopædiske artikler 524866 Detailhandel med computere og vogne 523310 Parfumerier standardsoftware 524880 Planteforhandlere og havecentre 523320 Materialister 524870 Detailhandel med telekommunikati- 524855 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 524875 Blomsterforretninger onsudstyr 11220 Planteskoler (hvis butik) 714010 Udlejning af videobånd 525020 Antikvitetsforretninger 123456 Servicestationer 525090 Forhandlere af brugte varer 526100 Detailhandel fra postordreforretnin- Beklædning ger (hvis butik) 521220 Stormagasiner 527460 Låsesmede (hvis butik) 524100 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. Udvalgsvarer 524210 Dametøjsforretninger 503020 Detailhandel med reservedele 524220 Herretøjsforretninger 504000 Engros- og detailhandel med motor- 524230 Herre- og dametøjsforretninger cykler, reservedele og tilbehør 524240 Babyudstyrs- og børnetøjsforret- 524320 Lædervareforretninger ninger excl. barnevognsforretninger 524530 Pladeforretninger 524310 Skotøjsforretninger 524540 Forhandlere af musikinstrumenter 525090 Forhandlere af brugte varer undt. 524700 Bog- og papirhandlere bøger og antikviteter 524805 Urmagerforretninger 526100 Detailhandel fra postordreforretnin- 524810 Urmager- og guldsmede- ger (hvis butik) 524815 Guldsmede- og juveler- DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / INDLEDNING

Begreber og metode

Butik rer. En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I hen- Kædebutikker hold til Planlovens regler om detailhandel betragtes Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, til- fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, trækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapi- udstillingslokaler indgår ikke i analysen. talkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kæ- Butikkerne er registreret via udtræk fra det cen- desamarbejde. En kæde defi neres ved at indeholde trale virksomhedsregister (CVR) suppleret af bu- mindst fi re enheder. Butikker, som har samme ejer tikslisten fra ”Analysen af detailhandlen i Fyns Amt (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kio- 1999”, internetopslag, telefonopkald, besigtigelse sker ved servicestationer er alle defi neret som kapi- og kommunernes lokalkendskab. talkæder.

Hovedbrancher Bruttoetageareal Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhan- Butiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planlo- del. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem ho- ven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. vedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetage- branchekoder: arealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysninger- 1. Dagligvarer ne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx informationer fra den Offentlige InformationsServer madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butik- (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været mu- ker, der sælger dagligvarer, betragtes som daglig- ligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte varebutikker, herunder også servicestationer med henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl. 2. Beklædning moms. For Odense, Middelfart og Odense Kommu- Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og ner er omsætningstallene baseret på omsætninger i børnetøj. 2006, som er fremskrevet til 2007-niveau. Omsætningsoplysninger for butikkerne er pri- 3. Boligudstyr mært hentet fra Danmarks Statistiks momsregister. Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isen- Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle bu- kram. El- og VVS-installatører, der har butik og tikker undtagen for brancher, der er kategoriseret i sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutik- hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig ker. pladskrævende varegrupper. For butikker, der indgår i en koncern, bereg- 4. Øvrige udvalgsvarer ner Danmarks Statistik omsætningen ved at fordele Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger. koncernomsætningen efter antallet af medarbejdere på de enkelte butikker. 4. Pladskrævende varegrupper For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der Under pladskrævende varegrupper hører biler, ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, registreret ved direkte henvendelse til butikkerne el- tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonva- ler ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tanksta- tioner med dagligvarebutikker, receptpligtigt medi-

/ 21 DETAILHANDELSANALYSE SVENDBORG / INDLEDNING

cin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgs- Nøjagtighed varehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil medGraf og at opnå en dækning på ca. 95 % af samt- fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, lige butikker. Der kan således være enkelte mang- hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget til lende butikker, ligesom der kan være sket åbninger håndværkere trækkes ud. og lukninger af butikker efter afslutningen af data- I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår indsamlingen i november 2007. Manglerne kan lige- ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en ba- ledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. at butikker, gatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatel- der er centralt ejet af én person eller virksomhed, er grænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal registreret i det centrale virksomhedsregister på pri- være stor nok til at afl ønne et halvt årsværk i pågæl- vatadressen, som kan ligge uden for de kommuner, dende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk der indgår i analysen. Samtidig kan butikkerne være for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og fejlregistreret i det centrale virksomhedsregister mht. tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditil- adresse og branchekode, hvilket kan medføre min- væksten. Eftersom afl ønningen inden for forskellige dre unøjagtigheder i analyserne og i kortmaterialet. brancher kan variere er det ikke muligt, at defi nere en Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved fast bagatelgrænse. hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkend- skab til de faktiske forhold. Forbrug Forbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskel- lige varegrupper. På baggrund af nøgletal om for- skellige familietypers forbrug og forbrug i større og mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal svarende til de faktiske forhold i kommunerne på Fyn.

Dækningsgrad Dækningsgraden er defi neret som forholdet mel- lem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommu- nen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver såle- des lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft.

Statistikområder Der er oprettet ét statistikområde for hver af komm- munerne. Herudover er der oprettet statistikom- råder for byer, som er udpeget af de fynske kom- munerne til at indgå i analysen. Statistikområderne benyttes til opgørelsen af antallet af butikker, be- regning af omsætning og dækningsgrader samt præsentation af data.

/ 22