TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NOVEMBER / DECEMBER 2016

SUNDBYERNE Tårnbys tabte land

NUMMER 6 / 2016 DEL 2 FORSIDE: Reiermanns have til huset på hjørnet af Shetlandsgade og - brogade fra dengang, hvor Sundbyvester hørte til Tårnby. Shetlandsgade hed før 1901 Willemoesstræde. Familierne på billedet var Reiermann, Leth og Lindgreen. Ved bordet sidder fra venstre: Fru Augusta Leth, fru Marie Lindgreen, ubekendt dame, papfabrikant Martin Leth og ubekendt dame. Marie Lindgreen var født Reiermann og blev gift med smedemester Michael Lindgreen. Drengen ved siden af hende er Viggo Lindgreen, der blev tobaks- handler på . Drengen stående yderst til venstre: Carl Henning Reiermann Leth. Stående fra venstre: Ubekendt unge pige og ubekendt dame med hat. Fotograferet omkring 1894. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B6560

KILDER • Gårdmand Peder Svendsen Smidts erindringer, Dragør Lokalarkiv. Gengivet i Nyt fra lokalhisto rien - nyhedsblad fra Dragør Lokalarkiv, nr. 6, 1997 Den asiatiske kolera - på Amager 1853. • Niels A. Christiansen: Et Brev fra Kolera-aaret 1853. Personalhistorisk Tidsskrift rk. 9, bd. 4, 1931. • A458 Beretning til Sundhedscollegiet om Cholera Epedemien i Amager District 1853 af W. Feilberg, Districtslæge. [I kopi. Der er rettet lidt på teksten for at gøre det lidt lettere at læse – red.] • Mellem to tidsaldre. Erindringer af Ida Johnsen, født Jessen. I serien: Memoirer og breve. Vol. 23. Julius Clausen og P. Fr. Rist. 1915. • Karl-Erik Frandsen, Erik Housted, Inger Kjær Jansen og Lis Thavlov: Amager. Nyt Nordisk Forlag 2002. • A. Kierulff Jensen (red.): Amagerbogen. Danske Byer og Deres Mænd. København 1939. • Erik Housted: Fra det nu forsvundne Sundby. Strandbergs Forlag 1998. • Udklip om Sundby Kirke fra arkivets udklipssamling, 27.67

COPYRIGHT Ophavsretten og ejendomsretten på billederne og illustrationerne tilhører Tårnby Stads- og Lo- kalarkiv, en anden institution eller en professionel fotograf. Fotografierne må ikke bruges i andre sammenhænge uden tilladelse. Har du brug for et billede eller en illustration, kan du henvende dig til Tårnby Stads- og Lokalarkiv.

For enkelte billeder har det været umuligt at finde frem til den retmæssige ophavsretsindehaver. Dersom Tårnby Stads- og Lokalarkiv krænker ophavsretten, er det ufrivilligt og utilsigtet. Såfremt du mener, der er materiale, der tilhører dig, bedes du derfor kontakte [email protected]

HVIS DU VIL VIDE MERE: Tjek arkivets del af bibliotekets hjemmeside på www.taarnbybib.dk/sol

ISSN 1397-5412 © Tårnby Stads- og Lokalarkiv 2016

Tidsskriftet GLEMMER DU

Research: Ejvind P. Christensen, Lone Palm Larsen Tekst og redaktion: Lone Palm Larsen Layout: Anne Petersen Trykkeri: Rosendahls Schultz Grafisk GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 3 ------

betydende med, at jorden ikke jorden betydende med, at var opgjort i hartkorn, der og ikke der blev med betalt skat række langs Øresundsvej og tilhen Lær nuværende den dalsgade. Lærdalsgade hed navneforandringenfør i 1951 Islandsgade, i 1901 som men var og en Vestergade Ny hed af gaderne Sund i landsbyen byvester. Gaden husede mest hvilket husmænd, jordløse ikke ingen de betyder, har at til jord Derimod hus. deres ens er det var dog anderledes Peder for Smidt, han fordi Svendsen for gårdmand være at uden også havde en anden beskæftigelse han og veje, ordne hav at med til folk de arbejdet. Strækningen har formentlig fraværet Sundbyvesters gård- DEL 2 - - - - og tillige at bro

ner, men husmændene måtte arbejdet. Det stå selv for ofte tjenestefolk eller deres søn holdelse af vejene og grøfter og af vejene holdelse ne. Gårdmænd kunne sende forpligtelser omkring vedlige havde man tidligere især – havde – dertil.” Somgårdmand og husmand kom, skullekom, forårsage meget årsag, begyndte kolera at at stank,rase, den og derfra som udrenset og opfyldt var afudrenset den opfyldt og samme. denne grøft At blev Benbrækkergade lægge til sten levere og den Sundby og hen til hen og Sundby såkaldte den bager Schumachers ejendom i jeg at opfylde den grøft, den opfylde at jeg som går fra landevejen omkring ”I juli måned dette år begyndte KOLERA I BENBRÆKKERGADE

fik sat sygeplejen i system og fik på den måde hjulpet mindrebemidlede. mange måde påhjulpet den fik sat og sygeplejen i system fik Gennem Gennem Ida Johnsens erindringer blev Sundbyerne i belyst. 1870’erne Hun Peder Svendsen Smidt om, da han udbedrede nogle af da de dårlige nogle udbedrede han om, veje. Smidt Svendsen Peder ligt flyttedemange arbejdere områdetstil boligersmå med store konsekvenser for sundheden. Under koleraen i mistede 1853 mange livet. Det berettede flød over sine grænser, fik de to landsbyer mange af storbyens problemer. Sær problemer. storbyens af mange landsbyer to de fik grænser, sine over flød Engang hørte Sundbyvester og Sundbyøster til Tårnby, men da men hovedstaden til Tårnby, Sundbyøster og hørteEngang Sundbyvester Tårnbys tabte land tabte Tårnbys SUNDBYERNE / af jorden. Beskatning skete i boede der sammen med deres forhold til ejendom, som den- to børn og Ellens lillesøster på gang blev opgjort i hartkorn, 26 år. De overlevede koleraen. og på formue. Desværre led de en trist øko- I midten af 1800-tallet blev nomisk skæbne. Om det skyl- Ny Vestergade i Sundbyvester des, at familien var blevet syge kaldt Benbrækkergade, fordi den med kolera og det dermed be- åbenbart har været ekstra slem rørte økonomien, vides ikke. at færdes på. Ejendommen de havde købt Eksempelvis levede der i ga- om sommeren i koleraåret for den en Vilhelm Møller, som 1.200 rigsdaler, skulle sælges var kleinsmedesvend ved Lø- på auktion allerede året ef- vens Jernstøberi i 1850. Han ter den 3. april 1854. Det har var 27 år og født i København, Erik Housted fundet frem på men hans kone, Ellen Jansen, en auktionsplakat fra Lands- var fra Tårnby og 30 år. De arkivet Sjælland. I 1855 boede

Islandsgade i Sundbyvester med rendestenen løbende langs hele gaden. I gaden lå landsbyens huse og husmandssteder. Før 1901 hed vejen Ny Vester- gade, og efter 1951 hed den Lærdalsgade. Gaden blev i folkemunde kaldt Ben- brækkergade. Det er en affotografering af et prospektkort fra omkring 1909.

SUNDBYERNE 2 / DEL Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B6555

4 GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 5 - - -

hans to tante. havde Desuden tjenestekarle og tre tjenestepi på gården.ger ophold syv gårde og flere huse langs den nuværende Englandsvej Detvar gård brændte. nr. og4 af Hans ejet den blev i 1850 Willumsen, var en ung som karl boede Foruden i 20’erne. hans far på gården, hans tante og fire tjenestefolk.1855var I han gift Maren med og Jansen en datterpå 1 år.havde Hans far var stadig, der ikke men opbygget deres [gård deres opbygget – red.] igen.” Formentlig er Hans Wil lumsens gård i den brændt i alt hvor brand i 1852, store

- - -

Kort: Geodatastyrelsen, Stermkort Tårnby Sogn fra ca. 1850. en del af fabrikkerne, meget hvor af det gamle overdrev er blevet bebygget. På et udsnitPå af et kort Tårnby over Sogn kan sammenvoksede de landsbyer Sundbyøster og Sundbyvester ses. Ind mod København er der navn sat på

boede Hans Willumsen, som indtilfik de for, brændt var det vi kom der. I bagerensvi der. gård kom med den ene dag, ene den med når vi var varder, død dagen efter, når så at de mennesker, vi mennesker, de talte at så kring, foretoges, arbejdet hvor gik, rasede var kolera det, at om meget der så og stærkest ”Itid den dette fore at arbejde HANS WILLUMSEN

grønt. der var husejer i Sundbyvester, varder husejer hun handlede at foruden med hos enken Marchen Geertsen,hos lige andre to med familier – familien Møller til så – til leje ”Første dag vi var der og arbej- I arkivets nye database over dede, kom Hans Willumsens Kolera i Sundby kan mange af kone ud med sit barn på armen de personer, der omtales fin- og indbød os til kaffe, hvorfor des. Tjenestekarlen, der døde, vi takkede og gik med hende var Ole Larsen på 24 år født ind. Efter at jeg havde drukket i Nøddebo. Det skete den 28. tvende kopper kaffe, takkede juli 1853. Ægteparrets barn jeg, da jeg ikke havde drukket var Pitter Hansen på 1 år, der kaffe på 14 dage, formedelst døde den 1. august. Desværre en dårlig fod, jeg havde, og var kan det ikke ses i arkivets da- forbuden af doktoren at drik- tabase, hvem der kunne være ke kaffe. Men hun på en måde ”deres pige fra København”. tvang mig til at drikke én til og Antagelig har de mange men- sagde, at det var det mindste, nesker, der var stuvet sammen at vi kunne give hverandre, da i bager Schumachers gård, vi ikke vidste, hvor længe vi ikke været godt for hygiejnen her var sammen, og at vi nok og har medvirket til den me- kunne komme der ind, da der gen smitte. Generelt kan det ingen sygdom var.” siges, at de der boede tæt og ”Men dagen efter kommer de- ikke havde tilstrækkelige mid- res pige fra København og er ler til god kost, stor renlighed syg og dør samme dag. En karl og ren drikkelse bukkede un- af deres dør. Manden, konen der for koleraen. Som regel og deres barn bliver syg med klarede bønderne dermed fri- flere der i gården. Barnet dør, sag i forhold til tjenestefolk, konen ligger i flere uger, men arbejdere og ansatte. kommer sig. Vi turde nu ikke komme der ind mere, og vi Det var ikke kun Feilberg selv, så, der daglig kørtes med flere der syntes, han havde travlt på lig, og de, der kørte med disse, grund af koleraen. Også Peder havde bestandig cigarer i mun- Svendsen Smidt bemærkede, den og kørte næsten, hvad he- at lægen havde fået sin sag for. stene kunne rende.” ”Doktoren færdedes hvert øjeblik på vejen såvel dag som nat. Jammer og sorg hørtes her

SUNDBYERNE 2 / DEL overalt.”

6 GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 7 -

bitre snapse eller nogen slags stærke drikke, men i denne tid arbejdet, var jeg ved der FORHOLDSREGLER ”Det skulle tid i den godt være drikkeat som Jeg bitre snapse. næsten aldrig drukket havde

på de dårligepå de veje. hele Amager,hele været må have problematisk med hestedroske tilse forskellige de patienter på Bare rundt at køre alene at for Illustration: Tårnby Stads- og Lokalarkiv dødsdag og alder. ]Dødsfaldene i forbindelse kan med koleraen ses på i 1853 arkivets databa ser. Der er kommet flere søgefelter,blandtdu så andet kan søge på navn, Ny Vestergade med kvinder og børn - et stykke af Sundbyvester Landsby. Efter 1901 hed vejen Islandsgade, og efter 1951 skiftede den navn igen til Lærdalsgade. Fotograferet omkring 1900. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4864

bekom jeg min frokost [frokost bredt misbrug af amerikansk var dengang et måltid mellem olie på den tid. Åbenbart har morgenmad og middagsmad, man også troet, at røgen fra som blev indtaget til middag en cigar kunne holde smitten kl. 12 – red.] inde hos bager væk. Schumacher næsten hver mor- gen. Jeg kunne da drikke en Meget hurtigt efter epidemien tre snapse af de her omtalte, var begyndt, opstod der pro- som jeg aldrig hverken forhen blemer med at få plads til li- eller siden har kunnet gjort.” gene. De blev hentet på vogne Feilberg omtalte også de selv- og derefter kørt væk. medicinerede, som tog kamfer- ”Jeg kom en eftermiddag dråber som forebyggelse. Det omtrent kl. 5 og ville gå ind i var han meget imod. I starten Pederslyst for at have en bit- af epidemien var der ligefrem ter snaps og noget smørre- nogle der døde af kamfer-for- brød, men som jeg kom der-

SUNDBYERNE 2 / DEL giftning. Der var også en ud- hen imod, holdt der tre vogne

8 GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 9 ------

man næsten ingen tur steder gåde sygdom ind formedelst men”. at tænde en cigar.at jeg som Men begyndte der, sad menneske et skrigeat jamre og sig skræk keligen fra dette nærliggende mig straks forføjede Jeg hus. derfra, og i dette døde fle hus vi re,efter at var færdige med ingenarbejdet, da forhen der minefik Her været. havde syge dag kaffe deres kogtfolk hver i den tid de arbejdede der, da Smidt skrev: ”Således var det en søndag eftermiddag, efter var arbejdet færdigt at der og skulle tages syn derpå af de som gårdmænd husmænd, og dertil var udnævnt, mød jeg at førend kom og på stedet te der jeg andre, af nogen de hvorfor migsadte i krogen der ba ved ligegerens have hus, det for liggerder nærmest derved for at være slagtere. være at Sandsynligvis har ligget huset ud til Amager kundernebrogade, så har let kunnet til kommet forretnin gen. en var vejene skolerne Udover udgifter største af de på det kommunale budget. Der var til også opsynsmænd derfor at godkende arbejdet. ------

der lejes ud tilud lejes der tre hele fami lier, alle der ernærede sig ved Sundbyøster ses et hus, hvor hvor hus, et ses Sundbyøster den 16. august 1853. august 1853. 16. den I folketællingen over fra 1834 Ane Kirstine Andersendøde sen, der boede i Sundbyøster. sen, i Sundbyøster. boede der Et af koleraens ofre var hu ofre af koleraens Et struen til slagter Han Peter lyst været en slagterforretning. været lyst Måske harMåske omtaltePeders- den ved at komme der, at jeg ikke jeg at der, komme at ved på en lang mere der kom tid.” i Pederslyst. Jeg blev da så ilde da så blev Jeg i Pederslyst. Tårnby KirkegårdTårnby og red.], – var ligene, der de med var inde fra kirkegården må være [det med ligmed graverkarlene og ovre

og kosmetik.og serveringsmiddel i lægemidler Kamfer bruges i den mest nu industrikemiske kon som og ritation og eksem. mod harmod kamfer givet hudir kamferer aldrig me blevet dicinsk dokumenteret. Deri cirkuleringen. Virkningen af lende smag. Det blev tidligere Det blev smag. lende stimulere at anset for blod lugt bitter kø og let med og matisk, gennemtrængende KAMFER Det har en karakteristisk aro Nogle af husene i Sundbyøster på Spaniensgade set mod Øresundsvej. De to huse til venstre findes stadigvæk, ligesom husene i baggrunden også står endnu – de har adressen Kirkegårdsvej 13 og 15. Spaniensgade er sammen- lagt af to gamle gader i Sundbyøster landsby – nemlig Frederik VIIs Gade op mod Frankrigsgade og en del af Rolighedsstræde, som lå ned mod Øresunds- vej. Fotograferet i 1981. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B2589

Peder Svendsen Smidts frygt deres hjem, fordi livet virkede for koleraen skinner igennem så usikkert, at venlighed var i hans beretning, men som mest passende; og det fik an- gårdmand fra Store Magleby dre til at trække sig tilbage, var han ikke i risikogruppen. fordi de var bange. Selv hvis han var blevet smit- Epidemien varede i 13 uger, tet, var det langt mere sand- hvor langt de fleste døde fra synligt, at han overlevede ko- den 24. juli til den 20. august. leraen, fordi han var velstillet. I de fire uger døde på Amager 280 mennesker. I alt døde 338 personer, hvor 562 blev smit- KOLERAENS FØLGER tet med kolera. Den ekstreme situation med Feilberg havde mere end nok

SUNDBYERNE 2 / DEL koleraen fik nogle til at åbne at gøre med at tilse de syge. Da

10 GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 11 - - - - Deraf døde 108 109 55 36 1 20 5 4

dene. Derfor blev epidemien landsby, ikke i Tårnby slem så kunne raske da syge de og de adskilles, hvilket i de hjalp især fattigste og mest overbefolke var Desuden hjælpen hjem. de til rationel, syge mere de når samlet blev den sted. ét derfor fabrikant Holmblad og Kirke, Tårnby ved præsten Jørgen Hjort Lautrup. De fik indsamlet penge kunne der så spiseanstalteroprettes fem i kunne der sognet, hvor udde kraftig og ”sund les mad” til de nødlidende. fattiggårdTårnby indret blev de imens sygehus, blev tet som går på ud fattigesikkertflyttet ------Folkemængde 1.359 1.271 636 ca. 1.670 28 230

bryde kalk, og boede så der omtrent mennesker. 70 Saltholm* * Der boede fast 28 på øen, men sommeren om sæsonarbejdere kom at for Maglebylille Magleby] ca.[StoreHollænderby 800 Dragør KastrupVærk og 548sygehus sammes og Tårnby Landsby Sundbyvester Sundbyøster FEILBERGS OPGØRELSE problemerne. Han kontaktede problemerne. midlertil ved noget gøre at berg mente, sogneforstander evne eller havd hverken skabet tægt,var de syge. mens Feil dobbeltramt, dels var de mest dobbeltramt, var dels mest de udsatte, dels fikde ingen ind gen, fattige de at familier blev I sin rapport skrev distriktslæ ligt til se at fjerne at med og ligene.begrave verne har haft rige end mere passe de syge. Præsten og gra syge. og Præsten de passe Ligesomder efterhånden også kunne sygepassere, der kom boede langtboede fra væk Feilberg. cinstuderende lægekan to og didater, tilisær patienterne der fik handog hjælp afto medi epidemien var på sit højeste, højeste, epidemienvar på sit PRÆSTEN De mange døde havde store I et brev af den 31. august 1853 konsekvenser – også for præ- fra Jørgen Hjort Lautrup, som sten. ”Efter faa Dages For- var præst ved Tårnby Kirke løb var Ligkisterne opbrugte, under koleraen, fortalte han Snedkerne kunde ikke tids- om epidemien på Amager til nok faae nye færdige, ingen sin fætter, som var præst ved var at erholde i København, Tryggelev Kirke på Lange- hvor man maatte forskrive fra land. Roskilde, Lighusne kunde ei Lautrup skrev: ”… der er næp- rumme alle Ligene, Graveren pe een Familie i de 4 nordligste kunde ikke faae det tilstræk- Byer, uden at Dødsenglen har kelige Antal Grave færdige. berøvet dem nærmere eller fjær- Dagligen blev snart han, snart nere Led i Familiekredsen.” en Anden af dem syg, næsten

Tårnby Kirke med nogle af de gamle gravsteder i forgrunden. Indtil Sundby Kirke blev bygget i 1868-1870, var Tårnby Kirke den eneste kirke i det meget store sogn. Først i 1878 blev Sundby udskilt som et selvstændigt kirkesogn med sin egen menighed. Fotografi af mekanisk fremstilling fra 1926.

SUNDBYERNE 2 / DEL Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3217

12 GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 13 ------

koleraen i 1853. koleraen sted, hvor medicin,sted, hvor vågekoner lægeog var til En langt stede. rationel tilgangmere til plejen tilog undgåelse megen affor smitte, også Feilberg som øn skede. hygi med forholdene Men ejne, fattigdom og smittefare var ikke meget anderledes i var de end under 1870’erne indrette lazaret et til behand blev ling i 1871 syge. af Men de byggetdet såkaldt et kolerahus i Maglebylille til afhjælpning epidemi. ny eventuel en af Det var meningen syge sø at skullefolk i karan og passes tæne Dermed i huset. skulle ikke så de rundt passes om kring borgerne i Tårnby, hos kunnemen til koncentreres et Han afkræftet sig ret dog følte bagefter. Hjorth bliver Jørgen 1854 I allerede men Lautrup i biskop, han. døde 1856 EFTER KOLERAEN Ganskevist taltedistriktslæge ko før øre døve Feilberg for lera-epidemien,når han ville

- - - -

op, laae Dage, to i op, jeg var men saa heldig slippe at dermed.” laae i fire Dage … Da de kom kom de Da … Dage fire laaei angrebessamtidig min Kone og alle Tjenestefolkene. De Begyndelsen af Sygdommen Begyndelsen Sygdommen af lie ”I smittet blev kolera. med beklagede sig over. hans og Også præsten fami som præstens kone særligt kone præstens som kegården var en frygtelig der stank af lig i præstegården, de mangede på kir nybegravede indvies tilkirkegård. alle Med en handel en gårdmand med stykke et om kunne der jord, dage. Derefter indgik han Den var fyldt efter op otte ligge i indviet jord. Han fik tid kort dog efter tilladelsen. mordere, som ikke som måtte mordere, uden først at få lov – en lille få lov at først uden kirkegaard beregnet til selv Derefter indvier – præsten kan ikke rumme flere Liig.” ne Kister ne Liig. med til Og sidst det Tordenslag: Kirkegaarden hvor skulle hvor vi sætte ankom de Liighusene ganske ere fulde, med nogne Liig,med hvortilKister endnu ei færdige. ere Eller: her holder udenfor Vogne Vogne udenfor holder her laae eller mere mindre syge. Daglig fik jeg slige Tidender: Sted, og de fleste Huusmænd Ingen vilde lade sigi deres leie IDA JOHNSEN Da København flød over sine Ida Johnsen, født Jessen, har skrevet grænser, blev særligt Sundby- sine erindringer, hvor hun blandt an- erne interessante for de nye det fortæller om forholdene i Sundby arbejdere. Dels lå der en del for arbejderne. Hun blev gift med fabrikkerne her i forvejen, dels præsten Johan Vilhelm Johnsen den var der ikke så langt at gå til de 21. maj 1870. Han blev samtidigt foretagender der var på Chri- præst ved Sundby Kirke på Amager- stianshavn og i selve Køben- brogade. Før hun blev gift havde hun havn. Udviklingen havde væ- været sygeplejeske på Almindelig ret undervejs længe, da mange Hospital. Ida Johnsen havde en stor fra landet søgte mod byerne passion for sygeplejen og det smit- særligt i 1870’erne. tede også af, da hun slog sig ned i Udgifterne, som var forbun- Sundby. det med denne indre folkevan- dring til hovedstadens opland, var omfattende. Samtidigt var indtægterne på landet de sam- me, som det altid havde været.

Gennem Ida Johnsens ud- givne erindringer kan det læ- ses, hvordan Sundbyerne tog sig ud i 1870erne. Hun havde blik for det der dengang blev kaldt sociale spørgsmål. Sær- ligt havde hun viet sit liv til at indføre en sygepleje, der dels var mere rationel, dels også omfattede de mindrebemid- lede. Hun startede det hele op på Amager, og det er i dag blevet en del af velfærdsstatens Ida Johnsen, født Jessen, som hun opfattelse af sygepleje som væ- er portrætteret i sine erindringer. rende for alle. Hun talte også Formentlig er det taget omkring for, at pasningen af de syge hendes bryllup i 1870. SUNDBYERNE 2 / DEL foregik centralt, så flere kunne

14 GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 15 ------

”Sundbyerne […] var yderst var yderst ”Sundbyerne […] stilletslet i kommunal Hense Dels alle førte ende. mange de som mangesom kvinder tid på den – ikke til kendte offentlige for I borgerligehold. kredse var det sig interessere for at velset mere Ikke desto forhold. hjemmets mindre udviste hunsine i erin dringer der viden om, hvad stor hvorfor og i Sundbyerne skete kunne godt socialede forhold bedre, boetvære hvis havde der flere rigeskatteydere. nogenlunde ordentlig Husleje paa Christianshavn, flyttede ud til Sundbyerne.” Johnsen Ida præstekonen For var nærmest det en opfordring til at forsøge at forbedre for fattige de for Sundi holdene indsamling Både ved byerne. til fattige de organisering og af hjælp ved sygdom. hun – lige at selv, Hun mente også nye til Sundby også nye storbyen. yderligere interes derfor blev sine med billigere sant boliger. ”Min Mandsegentlige Ar bejdsmark laa i Sundbyerne, dengangsom var befolket fattige ca. mest – med 14.000 Arbejdere. Det saakaldte Rha barberkvartervar endnu ikke bebygget paa Tid, saa den at alle, ikke der kunde betale en

------

havn for havn at findefor arbejde. Den begyndende industri tiltrak mange søgte ind Køben mod lation. Priserne bo små på de så fordi liger op, presset blev at bekæmpe den værste speku bekæmpe værste den at flere restriktioner flere for og regler regler for boligbyggeri, regler for hvor efterhånden i byerne der var byer. På landet gjaldt På andrebyer. store forbedringerstore sani af de lands to de ved tære forhold ket, uden at der var sket de var der ket, sket at uden i 1853 blot blevet mere befol mere blevet blot i 1853 SUNDBYERNE 1870 koleraen var siden Sundbyerne stedet meget af sinstedet energi på at i Sundby. bedre forholdene drig børn. selv Hunbrugte i formentlig omkring 1871. maj Ida og Johan Johnsen fik al og blev sendt på rekreation sendt blev og fik hun en underlivssygdom Kort gift efter hun var blevet dem, der ikke havde midler. det vardet langt tragisk mere for ten ramte måske nok også de nok ten ramte måske udfal men velhavende, mere nemlig ekstra tydelige. Smit jen. Under epidemier blev for skellen mellem rige fattige og lidtkommunalt tilskud til ple passes samtidigt. Hun fik også Fabrikker, der blev anlagt ude Tætheden af husene og hvor paa de dengang saa billige mange der boede i hvert betød Grunde, en Hær af Arbejdere også meget for sundheden. De derud, der ikke kunde betale stillestående grøfter med kloak- Skat, hvorimod Fabriksejerne vand, møddinger og andet af- boede i Byen eller i Villaer fald flydende rundt i gaderne og betalte deres Skat til an- var også i 1870’erne en risiko dre Kommuner. Dels var den for smittefaren. frygtelig forsømt i sanitær ”Store Kaserner var smurt Retning. Alle Lossepladserne op. En Samling paa en 10-12 var lagt derud; og hvis der Stykker, de saakaldte „Ishøis paa denne flade kan være Tale Steder”, indeholdt 80 Familier, om Fald til nogen af Siderne, hver med et Værelse og Køk- var Faldet fra disse stærkest ken, og ofte havde de Bunker ind mod den bebyggede Del. af Børn. Flere Steder var der Grøfter og Afløb var heller kun et Rum, der var utæt paa ikke synderligt vel arrangerede, alle Kanter, alt sammen Jord- saa det Hele gik i et i Sne og bund for Epidemier af en hver Fugtighed, og var et bundløst Art. Overhovedet var der ikke Morads. Vand var der ikke i den Nød og Elendighed, der alle Huse, og Drikkevandet i nævnes kan, som Fattigdom- Brøndene var kun daarligt.” men ikke havde pløjet op med På den tid drak alle, børn og sin skærende Plov.” som voksne, øl – altså hvidtøl. Beskrivelsen af Sundbyerne er Det var langt sundere end det fra Ida Johnsens erindring. meste vand der kunne drikkes i Sundbyerne og andre byom- Ishøis steder har formentlig råder. Vandet, der blev brugt været på grunden ud til Ama- til hvidtøllet, var kogt, og der- gerbrogade omtrent ved Øl- for var bacillerne væk. For- andsgade, som tidligere hed uden var der næring i hvidtøl- Hvidtfeldtsstræde. Grosserer let blandt andet sukker, malt Peter Larsen Ishøi havde i og andre smagsstoffer. 1859 anlagt en tømmerplads i Vand blev selvfølgelig brugt Sundbyvester. på andre måder, som kunne Nogle af problemerne der blev

SUNDBYERNE 2 / DEL videregive smitte. påpeget af lægen Feilberg i

16 GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 17 - - -

Sundby ligesaa ogSundby forsømt i sanitær. som Da Sog opløst Theilade, Provst nepræsten, mennesker i 1850 til 6.774 in til i 1850 6.774 mennesker Det bidrog også divider i 1870. til svineriet. TRO for også øje havde Johsen Ida hur det ved andre problemer tigt område ind mod voksende København. ”I kirkelig var Henseende var folketallet i Sundbyerne yderligere steget – fra 3.141

------

ske gader alt med fra ske hestepæ tilrer andet affald. Desuden Der var stadigvæk dog uhum bort en gang ugen. om Det i Amagerstod Bladeti 1874. rendestenen og kørt og affaldetrendestenen blemet. De forsøgte at få fejet få fejet De forsøgte at blemet. ejerne i Sundby var også op ejerne i Sundby mærksomme på affaldspro alverdens Grund sygdomme. akker og affald flydende alle vegne. Rigtig god grobund for fra brøndene, manglende klo gjaldt dårlige det drikkevand 1853, var stadigvæk1853, problema tiske i starten Det af 1870erne. Fotograferet omkring Tårnby Stads- 1972. og Lokalarkiv, B6546 er alle nedrevet. I Røsågade lidt længere væk ligger dog stadigvæk et af husene – stærkt renoveret – tilbage blandt alle nyere de etageejendomme. Parti af ældre mellem huse Øselsgade og Ølandsgade i Sundbyvester, de kom dertil, fandt han en 15-16 Johnsen i sin erindring. Børn i Konfirmationsalderen, Der var allerede i folketællin- der ikke var døbte. Bryllupper gen i 1855 registreret omtrent og andre kirkelige Paabud var 40 mormoner. Desuden blev ligesaa forsømte og forvirrede. sognet forsynet med afdelinger Religiøse Sekter af enhver Art af baptisterne og luthersk mis- maatte dog anses for Lyspunk- sion stiftet i 1860’erne – begge ter i al denne Sammenhoben af i Sundbyerne. Det var selvføl- aandelig og timelig Enighed. gelig affødt af den nyvundne Etatsraad Holmblad, der var religionsfrihed, som var trådt den eneste betydelige Fabriks- i kraft i 1849, da Grundloven herre, der havde slaaet sig ned blev indført. Andre forhold har derude ved Siden af sin Virk- også indvirket, og de nye retnin- somhed, var dog en udmærket ger har agiteret godt for at få nye Støtte for det Samfund, han medlemmer. I Sundbyerne har levede i. Hver Jul gav han ret fraværet af en synlig kirke og klækkelige Summer til Præ- præst nok også betydet noget. sten og Lærerne, saa at disse Det har sikkert været svært for for nogle Maaneder kunde præsten at nå rundt til alle sog- hjælpe lidt paa Nøden. Han nebørnene – særligt i den hastigt foranstaltede senere, at der blev voksende del med landsbyerne bygget en Kirke, saa at der og- Sundbyøster og Sundbyvester, saa paa dette Omraade blev af- som også lå længst væk fra hjulpet et Savn.” Det skrev Ida præstegården. Da præsten til-

THEILADE OG HOLMBLAD Provst Peter Andreas Frederik Theilade (1808-1891) blev 1865 Sognepræst i Taarnby paa Amager. Han tog sin Afsked 1878, da Sundby blev udskilt til et selvstændigt Sognekald.

Etatsraad Lauritz Peter Holmblad (1815-1890), der var Kirke- værge for Sundby Kirke, stod paa mange Maader i et særlig patriarkalsk Forhold til Amager. Noter fra Ida Johnsens erindringer. SUNDBYERNE 2 / DEL

18 GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 19 - - - -

Salemskapellet,

at forestå de mange de forestå kirkeligeat handlinger, et med kom som folkerigt område. KirkeSundby var da også spar i gangket af lokalekræfter. et landdistrikt.et Kirke Tårnby kunne rumme omkring 400, hvilketikke rakte langt til en befolkning på næsteni 9.500 sognet. få bygget At en kirke var mere nødvendigt over spænde at for området indhele Køben mod tidligere havn.Der havde væ men en hjælpepræst, ansat ret varder brug en kirke for til get. Salemskapellet blev indviet den 30. oktober 1887. Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B6556 I gaden Lærdalsgade lå foruden baptisternes kapel oghuse husmandssteder. Baptisterne til holdt havde i en først privat bolig på Tingvej Villadsen. hos 27, Derefter i baghuset til ejendommen på hjørnet af Amagerbrogade og Kurlandsgade, dengang Absalonsgade. Derefter i lejede lokaler inden kapellet blev byg ------

hvor Tårnby mere lignede mere Tårnby en hvor opland stort end med købstad ligning andre med af sogne, mange mennesker i menighe sammen ved især den. Det ses dække areal meget et stort og Tårnby KirkeTårnby skulle tillige SUNDBY KIRKE 1800-tallet dog en del havde fri halve det af søndagen. om søndagen. om SlutningenI af folk arbejdede i øvrigt arbejdede folk også tit til slags den ture træsko. deres Mange tjeneste og arbejdere mange var deres eneste fodtøj mange fodtøj vareneste deres sten for en søndag. For rigtigt For en søndag. for sten 4 km guds efter endt hjem på ikke li nok tjeneste højst så varså 4 km til hen kirken og tov, ingen snerydningtov, vin om ingenteren og vinden, læ for veje fuldeveje afhuller, for uden om dage,om dårlige på de men – ud af den gamle– ud af den kirkevej. ikke jo Det lyder af meget nu landsvej til hen Kirke Tårnby set Amagerbrogadeset Eng og kanter. 4 kmDer er omtrent fra kryd ikketit så præsten på de lokket gen fra de mindrebemidlede i arbejderkvarternesikkert heller kirkelighandling, har betalin lige blev ”aflønnet” efter hver I oktober 1868 blev der ind- kirken er bygget på, var gros- budt til at bidrage til opfø- serer Christian Holms. Han relsen af en ny kirke i Sund- skænkede en tønde land til byerne. Blandt andet stod formålet. Han var en af søn- Etatsråd Holmblad sammen nerne af Jacob Holm, der i med andre vigtige personer 1794 havde startet en produk- i front med indsamlingen. I tion af reb og tov op. En del af penge var der blevet indsamlet fabriksbygninger er nu indgået 13.500 rigsdalere, mens der i i Amager Centret. gaver var indsamlet for 2.000 Jacob Holm var urtekræmmer rigsdalere. Gaverne var blandt med base på Christianshavn, andet et varmeapparat, lyse- og hans målgruppe var især krone, døbefont og alterstager. den stigende befolkning på Ligeledes kom Københavns Amager. Desuden havde han Universitet med et tilskud på en handelsflåde med mange 3.500 rigsdalere. Universitetet skibe. Han og hans sønner var dengang ejere af Tårnby var bosat i staden København, Kirke, og de har vel ment sig og ikke i Tårnby sogn. De var forpligtet til også at give Sund- altså nogle af dem der ikke be- byerne en kirke. Jorden, som talte skat i Sundby. Da pengene var indsamlet, blev grundstenen lagt den 6. december 1869 af provsten Peter Andreas Theilade, som var sognepræst i Tårnby Sogn. Sundby Kirke blev indviet den 11. december 1870 af provst Theilade. Kirken kunne rum- me hen ved 350 siddende be- søgende. Det var en udvidelse Sundby Kirke er bygget som en af kirkepladserne og en mu- korskirke i en rundbuestil af røde sten. Kirken ligger ud til landevejen, lighed for at give de mange den nuværende Amagerbrogade, dvs. sognebørn i Sundby en kirke på grænsen mellem Sundbyøster og i lokalområdet. Der var dog Sundbyvester. mange gamle Amagerslægter,

SUNDBYERNE 2 / DEL Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3254 der stadigvæk kun ville betjenes

20 GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 21 - - - - -

før han til før kom Kirke. Sundby Han bakkede sin om op kones frivillige arbejde i Sundbyerne. Præsten havde mange havde Præsten kirke lige handlingervaretage, at præstefruen Johnsen mens Ida gikisær i gang velgøren med sin hun med havde Især hed. baggrund sygeplejerske som fra Diakonissestiftelsen sit og arbejde på Almindelig Hospi tal i sygepleje. interesse en stor I øvrigtmand var hendes på Almindeligpræst Hospital, gange, og 10 å 12 Brudevielsergange, å 12 10 og var ingen Sjeldenhed.”

- -

om søndagen.om Der var 15- ofte Alter store Børndøbe, at 16 gene,hanikke og kendte Hvile Tidlig silde og vandrede han i detteom Kaos Hverda om Mand et kolossalt Arbejde. Mand kolossalt et af den, og her ventede nu min nu af ventede den, her og ”Da Kirken var færdig, blev Boligvor flyttetned ved Siden Johnsen. Den nye præst og hans frue fik rigeligt bestille, at beretter Ida var underlagt Sogn. Tårnby egentligt kirkesogn, ikke som gennem den gamle Tårnby gennemTårnby gamle den et Sundby blev I 1878 Kirke. og rodfrugter. Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B6559 gang meget populære konkylier, mange blomster og en urtehave med porrer lebror, Ellen,lebror, onkel og Charles. Ellen blev senere gift Ingvarsen Huset var delvist i bindingsværk og delvist muret. I haven var der den de Familie på gårdspladsen til Fra venstre: 9. Ejner, tante, lil HJÆLP OG FATTIGDOM Det var ikke kun de velstillede industripatriarker som Holm- blad, der bidrog til indsam- linger til nødlidende. Også helt almindelige arbejdere, der ikke selv havde for meget, gav til velgørenhed. Ida Johnsen beskrev her forhold, som el- lers sjældent er blevet belyst el- ler dokumenteret. ”Midt i al denne Fattigdom, Nød og Last af enhver Art, vi- Johan Johnsen, som han er portræt- ste der sig en Redebonhed til teret i Ida Johnsen's erindringer. For- at hjælpe og yde, endog med mentlig er det taget omkring deres store Opofrelser, der rørte os bryllup i 1870. dybt, men som egentlig hyp- pigere findes hos de Hjem- Mange kvinder på den tid fik søgte end hos de Velstillede. ikke lov til at iværksætte i det Naar man fortalte om et Sted, offentlige rum eller være med hvor det var særligt slemt, i en offentlig forening. Ida hændte det tit, at der kom Johnsen forsøgte få sygeple- Hjælp samme Dag. De Fattige jen sat i system, så epidemier havde da tit slaaet sig sam- kunne håndteres foruden at men, og af deres Fattigdom den enkelte sygdomsramte blev saa én Elendig hjulpen. kunne passes, så andre i fa- Gud véd, hvorledes de fik milien kunne bruge kræfterne Midlerne samlet? Dette gjorde på at sørge for indtjeningen det uendelige Arbejde rigt og til familien. Der var i hendes lykkeligt, saa at vi begge trods tanker med sygeplejen en klar alle Anstrængelser følte os saa tanke på de sociale forskelle, hjemlige, naar vi om Aftenen der gjorde sig endnu mere gæl- mødte disse Skarer af Arbej- dende ved sygdom. dere, der vendte hjem fra de

SUNDBYERNE 2 / DEL mange Fabriker, til de trange

22 GLEMMER DU | NUMMER 6| NOVEMBER / DECEMBER 2016 23 ------PERMANENTE og SKIFTENDE UDSTILLINGER Amager 350 Strandvej Plyssen, på www.plyssen.dk på åbningstider Se Du kan se de lokalhistoriske udstillinger de se kan Du AMAGERMIDT PÅ og KASTRUP GLAS Kastrupgårdsamlingen, 399på Kastrupvej åbningstider på Se www.kastrupgaardsamlingen.dk der, der var ved at være oplandvære var at der ved der, til hovedstaden. Allerede fra den kom januar 1902 1. den ind kommune unnyoprettede der København. De store forskelle mellem forskelle det De store industrielle det og Sundby landlige til, førte Tårnby at separat en blev Sundbyerne ja frasognekommune 1. den på trods Det skete nuar 1896. stærke kræfteraf, at forsøgte at indfå Sundbyerne under Kø fåbenhavnsat Kommune for tilstrækkeligtet skattegrund lag til byr store håndtere de at Sygeplejersker.” Det berettede Sygeplejersker.” Johnsen. Ida en stolt John Ida havde Tårnby For erindringersens sygeplejen om liv hendes at og sideeffekt, den vi har fået en lille beskrivelse hun mindedes af,hvordan for holdene i Sundbyerne. SUNDBY OG TÅRNBY - - - -

De lokalhistoriske fotografier fra Tårnby Tårnby fra fotografier lokalhistoriske De kan du se på www.arkiv.dk En del materiale kan du finde i TÅRNBY- Hovedbibliotek, RUMMET Tårnby på 10 Kamillevej Du kan henvende dig til arkivet i bibliotekets åbningstiderne Se biblioteket åbningstid. for www.taarnbybib.dk på TÅRNBY STADS-TÅRNBY OG LOKALARKIV

ret godt med de utrættelige de med godt ret ningens Tilslutning Tillid, og saa vi klarede denne Epidemi af alle Arter, Befolk hele samt Senge, Klæder og Plejemateriel op tilop og elleve Sygeplejersker, rigeligt et vi havde Forraad af havde jeg faaet Plejen drevet faaet jeg Plejen havde sig som sorte Kopper; men da men sorteKopper; sig som Epidemi, jeg oplevede – Kop peepidemien – der mest ytrede i Sundby, indtraf sidste den i Sundby, sygepleje. Vinter,”Den boede jeg sidste betød meget for den moderne den betød meget for rer. Ligesom hendes ideer også pleje, havde uden tvivl uden havde pleje, stor betydning fattige i de kvarte begyndenderationelle syge gjorde for området den med for gjorde SUNDBY 1876 Johnsen Ida Det arbejde, som i Gyder og Smaaveje.” og i Gyder KartoflermødteosVegne alle Gader, hvor LugtenGader, hvor af Sild og Og han blev den første sognerådsformand for Sundbyerne i1896. Sundbyerne for sognerådsformand første den blev han Og Tårnby Sogn. samlede det for sognerådsformand sidste den blev Han Sundbyøster. fra kom Ahrenkilde, navnet tog senere som Nielsen, Hans Gårdmand B5095 Lokalarkiv, og Tårnby Stads- 1900. fra Jensen Tegning E. ligger. af Kretahusene der, hvor omtrent lå Den nedrevet. længst for nu som Kastrupvej, på gård nybygget en til tede flyt Han Tivoli. Amager et af indretning til ejendommen han solgte gården drevet have at Efter Øresundsvej. og (Amagervej) Amagerbrogade af hjørnet på gård Ahrenkildes Nielsen Hans Tlf. 32 46 05 00 00 05 46 32 Tlf. ● Mail: [email protected] TÅRNBY STADS- OG LOKALARKIV Kamillevej 10, 2770 Kastrup 10, 2770 Kamillevej ● www.taarnbybib.dk -

Oplag: nr. 6-2016, del 2 / 2.000 stk.