Ukiumoortumik Nalunaarut 2008 Årsrapport 2008 Annual Report 2008

Ukiumoortumik nalunaarut 2008

Imarisai Ingerlatsivik pillugu paasissutissat ...... 2 Kisitsisit pingaarnerit ...... 3 Qullersat oqaaseqaataat ...... 4 Kukkunersiuisut oqaaseqaataat ...... 5 Qullersat nalunaarutaat ...... 6 Siunissaq ...... 8 2008-imi suliat ...... 11 Niuernermik ingerlatsivik TELE ...... 11 Niuernermik ingerlatsivik Sinerissami radwioqarﬁ it ...... 18 Niuernermik ingerlatsivikw POST ...... 22 Aaqqissuussaaneq, sulisut ilinniartitaaneq il.il...... 25 2008-imi TELEmi sullitat sulisullu naammagisimaarinninnerinik misissuineq ...... 26 TELE Greenland International A/S ...... 28 Pissutsit allat ...... 31 Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq ...... 34

Årsrapport 2008

Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger ...... 2 Nøgletal ...... 3 Ledelsespåtegning ...... 4 Den uafhængige revisors påtegning ...... 5 Ledelsesberetning ...... 6 Fremtiden ...... 8 Aktiviteter i 2008 ...... 11 Forretningsområdet TELE ...... 11 Forretningsområdet Kystradiotjenesten ...... 18 Forretningsområdet POST ...... 22 Organisation, personale og uddannelse m.v...... 25 Kunde- og medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2008 ...... 26 TELE Greenland International A/S ...... 28 Øvrige forhold ...... 31 Anvendt regnskabspraksis ...... 34

Annual Report 2008

Content Company information ...... 2 Key ﬁ gures ...... 3 Management Statement ...... 4 Auditors’ Report ...... 5 Management Report ...... 6 The future ...... 8 Activities in 2008 ...... 11 The Business area TELE ...... 11 The Business area Coastal Radio Service ...... 18 The Business area POST ...... 22 Organisation, personnel, training, etc...... 25 Customer and employee statisfaction survey 2008 ...... 26 TELE Greenland International A/S ...... 28 Other matters ...... 31 Applied accounting policies ...... 34

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 1 Ingerlatsivik pillugu paasissutissat Selskabsoplysninger Company information

TELE Greenland A/S TELE Greenland A/S TELE Greenland A/S Farip Aqqutaa 8 Farip Aqqutaa 8 Farip Aqqutaa 8 Postboks 1002 • 3900 Nuuk Postboks 1002 • 3900 Nuuk P.O. Box 1002 • 3900 Nuuk Reg. nr.: A/S 215.154 Reg. nr.: A/S 215.154 Registration no: A/S 215.154 Kommuni najugaqarﬁ k: Nuup Kommunea Hjemstedskommune: Nuup Kommunea Domicile: Nuup Kommunea

Telefon +299 34 12 55 Telefon +299 34 12 55 Telephone +299 34 12 55 Telefax +299 32 22 55 Telefax +299 32 22 55 Telefax +299 32 22 55 Nittartagaq: www.tele.gl Hjemmeside: www.tele.gl Homepage: www.tele.gl E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] E-mail: [email protected]

Piginnittuuneq Ejerforhold Ownership Ingerlatsivik Namminersornerullutik Oqar- Selskabet ejes 100 % af Grønlands The Greenland Home Rule owns the tussanit tamakkiisumik pigineqarpoq Hjemmestyre company 100 %

Qullersaqarﬁ k Direktion Board of Management

Brian Buus Pedersen Pisortaaneq, Administrerende direktør Managing Director/CEO

Siulersuisut Bestyrelse Board of Directors

Kaj Olsen Egede Svend Hardenberg Margrethe Sørensen Ole Horsfeldt Ole Kielmann Hansen Siulittaasoq, Formand Siulittaasup tullia, Næst- Chairman formand, Vice Chairman

Orla Dalager Lars Lennert-Sandgreen Benedikte Jensen Karl Erik Birkholm Malînánguaq Marcussen- Sulisut qinigaat, Sulisut qinigaat, Mølgaard, Sulisut qini- Medarbejdervalgt, Medarbejdervalgt, gaat, Medarbejdervalgt, Elected staff represen- Elected staff represen- Elected staff representative tative tative

Ingerlatseqatigiifﬁ utigisat Datterselskaber Subsidiaries TELE Greenland International A/S TELE Greenland International A/S TELE Greenland International A/S

Kukkunersiuisut Revision Auditors Deloitte, Statsautoriseret Revisions- Deloitte, Statsautoriseret Revisions- Deloitte, Statsautoriseret Revisions- aktieselskab aktieselskab aktieselskab - State Authorized Public Grønlands Revisionskontor A/S, Grønlands Revisionskontor A/S, Accounting Company Statsautoriserede revisorer Statsautoriserede revisorer Grønlands Revisionskontor A/S - Accredited Public Accounting Company

2 – Grønland i verdens centrum Kisitsisit pingaarnerit • Nøgletal • Keyﬁ gures

Resultatopgørelse mio.kr. Naatsorsuutit inernerat mio.kr. Proﬁ t and Loss Account DKKm 2004 2005 2006 2007 2008

Nettoomsætning Kaaviiaartitat Net sales 630 654 669 668 699

Bruttoomsætning Kaaviiaartitat tamarmiusut Gross sales 649 679 695 697 734

Driftsudgifter Ingerlatsinermut aningaasartuutit Operating costs (632) (610) (589) (584) (620)

il. il.

Aningaasaliissutinut tunngasut

Resultat af primær drift pitinnagit angusat Proﬁ t before ﬁ nancial items 17 69 105 113 115

Finansielle poster Aningaasaliissutinut tunngasut Financial items 8 2 1 5 (10)

Resultat før skat Akileraarutit pitinnagit angusat Proﬁ t before tax 25 71 106 118 105

Skat af årets resultat Ukiumut angusanit akileraarutit Tax on proﬁ t for the year (8) (25) (20) (38) (35)

Årets resultat efter skat Ukiumi angusaq Proﬁ t for the year after tax 17 46 86 80 70

Balance mio.kr. Naligiissinnerat mio.kr. Balance sheet DKKm

Anlægsaktiver Sanaartukkanit pigisat Fixed assets 728 748 731 872 1.592

Omsætningsaktiver Kaaviiaartitsinermi pigisat Current assets 241 230 237 187 143

Samlede aktiver Pigisat katillugit Total assets 969 978 968 1.059 1.735

Egenkapital Nammineq aningaasaatit Capital and reserves 631 659 725 786 830

Pengestrømme mio.kr. Aningaasat ingerlaartut mio.kr. Cash ﬂ ows DKKm

Driftsaktiviteter Ingerlatsinermi suliniutit Operating activities 123 196 197 224 194

Investeringsaktiviteter Kaaviiaartitsinermi suliniutit Investing activities (95) (137) (87) (242) (832)

Finansieringsaktiviteter Aningaasaliissutini suliniutit Financing activities (56) (28) (34) (30) 563

Ændring i likviditet Akiliisinnaanerup allanngornera Increase/decrease in cash (28) 32 77 48 (74)

Nøgletal (%) Kisitsisit pingaarnerit (%) Ratios (%)

Overskudsgrad Sinneqartooruteqassuseq Proﬁ t ratio 3 11 16 17 16

Egenkapitalens forrentning Nammineq aningaasaatit erniaat Return on capital and reserves 3 7 12 11 9

Soliditet Akiliisinnaassuseq Solvency ratio 65 67 75 74 48

Virksomhedsoplysninger Suliff. paasissutissat Business data

Telefonlinier Telefonit aqqutaat Telephone lines 24.721 24.403 23.550 23.159 22.818

Mobiltelefonabonnenter Angallattakkanik telefonillit (NMT) Mobile phone subscribers (NMT) 1.397 1.204 1.000 0 0

Mobiltelefonabonnenter Angallattakkanik telefonillit (GSM) Mobile phone subscribers (GSM) 12.508 13.125 14.012 14.858 15.858

TUSASS (Prepaid) TUSASS (akileriigaq) TUSASS (Prepaid) 25.128 32.151 35.983 38.163 39.958

ADSL ADSL ADSL 3.320 7.128 9.216 10.480 11.695

Breve, kg Allakkat kg-nngorlugit Mail, kilos 464.000 470.000 455.000 425.000 374.000

Pakker, stk Poortukkat, ataasiakkaarlugit Parcels, pieces 174.000 172.000 164.000 164.000 154.000

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 3 Qullersat oqaaseqaataat Ledelsespåtegning Management statement

Ullumi ulloq TELE Greenland A/S-ip Vi har dags dato afl agt årsrapporten for Today we have submitted the Annual ukiumi naatsorsuiffi usumut 1. januar - regnskabsåret 1. januar - 31. december Report for the fi nancial year from 1 31. december 2008-imut ukiumoortumik 2008 for TELE Greenland A/S. January - 31 December 2008 for TELE nalunaarutaa saqqummiupparput. Greenland A/S. Årsrapporten er afl agt i overensstemmelse Ukiumoortumik nalunaarut ukiumoor- med årsregnskabsloven og danske regn- The Annual Report is submitted in ac- tumik naatsorsuusiornermut inatsisit skabsvejledninger. cordance with the Danish Financial danskillu naatsorsuusiornermi najoqqu- Vi anser den valgte regnskabspraksis for Statements Act and Danish accounting tassiaat naapertorlugit saqqummiunne- hensigtsmæssig, således at årsrapporten standards. We regard the accounting qarpoq. Naatsorsuusioriaaseq toqqar- giver et retvisende billede af koncernens policies chosen as appropriate so that neqarsimasoq naleqquttutut isigaarput, og moderselskabets aktiver og passiver, a true and fair view of the Group’s and ukiumi nalunaarut suliffi ssuup inger- fi nansielle stilling, resultatet samt penge- the parent company’s assets and liabi- latsiviullu piginnittuunerup pigisaannik strømsopgørelse. lities, fi nancial position, fi nancial result akiitsuinillu, aningaasarsiornikkut killif- and cash fl ow statement. fi inik, angusaannik kiisalu aningaasat Årsrapporten indstilles til generalforsamlin- kaaviiaarnerannut naatsorsuutinik gens godkendelse. The Annual Report is submitted to the eqqortunik takutitsimmat. Annual General Meeting for approval.

Ukiumut nalunaarutip ataatsimeersuarnermi akuerineqarnissaa inassutiga- arput.

Nuuk, ulloq / den / the 16. april 2009

Qullersaqarﬁ k • Direktion • Board of management

Brian Buus Pedersen

Siulersuisut • Bestyrelse • Board of Directors

Kaj Olsen Egede Svend Hardenberg Siulittaasoq Siulittaasup tullia Formand/Chairman Næstformand/Vice Chairman

Lars Lennert-Sandgreen Margrethe Sørensen Ole Horsfeldt

Ole Kielmann Hansen Orla Dalager

Benedikte Jensen Malînánguaq Marcussen-Mølgaard Karl Erik Birkholm Sulisunit qinigaq Sulisunit qinigaq Sulisunit qinigaq Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt Elected staff representative Elected staff representative Elected staff representative

4 – Grønland i verdens verden centrum Kukkunersiuisut oqaaseqaataat Den uafhængige revisors påtegning Auditors’ report

TELE Greenland A/S-imi piginneqataasunut Til aktionæren i TELE Greenland A/S To the shareholder in TELE Greenland A/S TELE Greenland A/S-ip ukiumut naatsorsuiffi usumut Vi har revideret årsrapporten for TELE Greenland A/S We have audited the Annual Report for TELE Green- 1. januar - 31. december 2008-imut ukiumoortumik for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008, side land A/S for the fi nancial year 1 January - 31 De- nalunaarutaa qupp. 3-miit 59-mut saqqummiunneqar- 3-59 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, cember 2008, pp 3-59, including the management toq kukkunersiorparput, taassumalu imarai qullersat anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, statement, directors’ report, accounting policies, oqaaseqaataat, qullersat nalunaarutaat, naatsor- egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter income statement, balance sheet, equity state- sueriaaseq atorneqartoq, angusat nalunaarsorneri, for såvel koncernen som moderselskabet samt penge- ment and notes for both the Group and the parent oqimaaqatigiisitsineq, suliffi ssuarmi taamatullu strømsopgørelse for koncernen. Årsrapporten afl ægges company, as well as the cash fl ow statement for piginneqatigiiffi mmi pingaarnermi nammineerluni efter årsregnskabsloven og danske regnskabsvejled- the Group. The Annual Report is presented in accor- aningaasaatit naatsorsorneri oqaaseqaatillu, kiisalu ninger. dance with the Danish Financial Statements Act. suliffi ssuarmi aningaasat kaaviaartut naatsorsorneri. Ukiumoortumik nalunaarut ukiumoortumik Ledelsens ansvar for årsrapporten Management’s responsibility for the Annual Report naatsorsuusiornermut inatsisit danskillu naatsorsuu- Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og afl ægge en The Management is responsible for preparing and siornermi najoqqutassiaat naapertorlugit saqqum- årsrapport, der giver et retvisende billede i overens- presenting an annual report that gives a true and miunneqarpoq. stemmelse med årsregnskabsloven og danske regn- fair view in accordance with the Danish Financial skabsvejledninger. Dette ansvar omfatter udformning, Statements Act. The responsibility includes the Qullersat ukiumoortumik nalunaarusiamut akisussaaffi at implementering og opretholdelse af interne kontroller, organisation, implementation and maintenance of Qullersat akisussaapput ukiumoortumik nalunaa- der er relevante for at udarbejde og afl ægge en årsrap- internal checks that are relevant to the preparation rusiaq, ukiumoortumik naatsorsuusiortarnermut port, der giver et retvisende billede uden væsentlig and presentation of an annual report that provides inatsit malillugu suliarineqarsimaneranut eqqortumik fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes a true and fair picture without material misstate- takutitsisoq suliarissallugu saqqummiutissallu- besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en ments, regardless of whether the misstatement is gulu. Akisussaaffi mmi tassani suliffeqarfi up iluani hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af due to fraud or negligence, as well as the choice ukiumoortumik nalunaarutip, paasissutissiissutinik regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstæn- and application of appropriate accounting policies annertuunik kukkuneqanngitsumik eqqortumik dighederne. and the exercise of fi nancial judgement that is con- takutitsisup, tamatumani sumiginnaaneq kukku- sidered reasonable under the circumstances. nerluunniit pissutigalugu kukkusumik ilisimatit- Revisors ansvar og den udførte revision sisoqarsimanera apeqqutaatinnagu, suliarineranut Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrap- Auditor’s responsibility and the audit performed saqqummiunneqarnissaanullu attuumassutilinnik porten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores It is our responsibility to state our conclusion nakkutilliinerup ilusilersorneqarnissaa, atuutsin- revision i overensstemmelse med danske revisionsstan- about the Annual Report on the basis of our audit. neqalernissaa ingerlanneqarneralu, kiisalu naatsor- darder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske We have performed our audit in accordance with sueriaatsimik naleqquttumik toqqaanissaq atuinis- krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik Danish auditing standards. As required by these sarlu, aammalu naatsorsuutitigut pissutsit malillugit på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten standards, we comply with ethical requirements naammaginartutut isigineqartunik nalilersuinissaq ikke indeholder væsentlig fejlinformation. as well as plan and carry out our audit for the pineqarput. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbe- purpose of obtaining a high degree of certainty vis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrap- that the Annual Report does not contain material Kukkunersiuisup akisussaaffi a kukkunersiuinerlu porten. De valgte handlinger afhænger af revisors vur- misstatements. ingerlanneqartoq dering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig An audit includes actions to achieve audit evidence Uagut akisussaaffi gaarput kukkunersiuinerput tun- fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformatio- of the amounts and information specifi ed in the ngavigalugu ukiumoortumik nalunaarummut inerni- nen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen Annual Report. The actions chosen depend on the liissutitsinnik saqqummiussissalluta. Kukkunersiui- overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for auditor’s assessment, including the assessment of nermi periutsit danskinit atorneqartut naapertorlugit virksomhedens udarbejdelse og afl æggelse af en årsrap- the risk of material misstatements in the Annual kukkunersiuineq ingerlapparput. Periutsit tamanut port, der giver et retvisende billede, med henblik på at Report, regardless of whether the misstatements atuuttut taakku malillugit piumasarineqarpoq, udforme revisionshandlinger, der er passende efter om- are due to fraud or negligence. In performing the kukkunersiuinerput aaqqissuullugulu ingerlatissa- stændighederne, men ikke med det formål at udtrykke risk assessment, the auditor considers whether the gipput, ukiumoortumik nalunaarusiap paasissutis- en konklusion om effektiviteten af virksomhedens internal controls are appropriate for the company’s siinernik pingaarutilinnik kukkunernik annertuunik interne kontrol. En revision omfatter endvidere stilling- preparation and presentation of an annual report, imaqannginnissaa qulakkeerniarlugu. tagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis that gives a true and fair view in order to orga- Kukkunersiuinermi ukiumoortumik nalunaarusiami er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæs- nising auditing procedures that are appropriate aningaasartaliussat paasissutissallu kukkunersiui- sige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede under the circumstances but not for the purpose of sunit uppernarsaaserneqarnissaat anguniarneqartar- præsentation af årsrapporten. expressing a conclusion about the effi ciency of the poq. Iliuusissatut toqqarneqartunut kukkunersiuisut Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis company’s internal controls. An audit also includes naliliinerat apeqqutaasarpoq, tassunga ilaalluni ukiu- er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores kon- an opinion of whether the accounting policies moortumik nalunaarummi annertuumik kukkusumik klusion. applied by the management are appropriate and ilisimatitsissuteqarsimasinnaanerup naliliiffi gineqar- whether the accounting estimates are reasonable, nissaa, tamatumani kukkusumik ilisimatitsineq sumi- Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. as well as an assessment of the overall presenta- ginnaanermik kukkunermilluunniit peqquteqarsima- tion of the Annual Report. galuarpat. Kukkusinnaanerup naliliiffi gineqarnerani Konklusion It is our oppinion that, the audit evidence obtained kukkunersiuisup suliffeqarfi up iluani nakkutilliinerit, Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et ret- is suffi cient and suitable as a basis for our con- suliffeqarfi up ukiumoortumik nalunaarusiornera- visende billede af koncernens og moderselskabets akti- clusion. nut saqqummiussinissaanullu attuumassuteqartut ver, passiver og fi nansielle stilling pr. 31. december 2008 isumaliutigissavai, kukkunersiuinermi iliuusissanik samt af resultatet af koncernens og moderselskabets ak- Our audit has not given cause for qualifi cation. pissutsinut naleqquttunik, kisiannili suliffeqarfi up tiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret iluani nakkutilliinerup pitsaassusianik inerniliinis- 1. januar - 31. december 2008 i overensstemmelse med Conclusion samik siunertaqarfi unngitsumik ilusilersuinissaq årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. In our opinion, the Annual Report presents a eqqarsaatigalugu. Aammattaaq kukkunersiuinermi true and fair view of the Group’s and the parent natsorsueriaaseq aqutsisunit atorneqartoq naam- company’s assets, liabilities and fi nancial position maginarnersoq, aqutsisut pingaarutilitsigut naliliisar- as of 31 December 2008, as well as the results of nerat naammaginarnersoq isummerfi gineqartarpoq, the Group’s and the parent company’s activities kiisalu ukiumoortumik nalunaarusiap tamakkiisumik and the Group’s cash fl ow for the fi nancial year 1 saqqummiunneqarnera naliliiffi gineqartarluni. January - 31 December 2008, in accordance with the Isumarput malillugu kukkunersiuisut uppernarsaatis- Danish Financial Statements Act. saattut anguneqartut inerniliinissamut naammattunik naleqquttunillu tunngaviliipput.

Kukkunersiuineq immikkut uparuagassanik naammat- tuuiffi gineqanngilaq. Nuuk, ulloq / den / the 16. april 2009 Inerniliineq Paasisagut malillugit ukiumoortumik nalunaarusiap Deloitte Grønlands Revisionskontor A/S suliffi ssuup piginneqatigiiffi ullu pingaarnerup pigisaat nalillit, akiitsui aamma 31. december 2008-imi Statsautoriseret Revisionsaktieselskab aningaasaqarnikkut inissisimanerat, kiisalu ukiumi naatsorsuiffi usumi 1. januar - 31. december 2008- Per Jansen Knud Østergaard imi suliffi ssuup piginneqatigiiffi ullu pingaarnerup pigisaat nalillit aamma suliffi ssuarmi aningaasat Naalagaaffi mmit akuerisaasumik Naalagaaffi mmit akuerisaasumik kaaviaartinneqartut ukiumoortumik naatsorsuusior- kukkunersiuisut kukkunersiuisut tarnermut inatsisit malillugit suliarineqarsimanerat Statsautoriserede revisor Statsautoriseret revisor eqqortumik takutippai. Accredited Public Accountant Accredited Public Accountant

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 5 Qullersat nalunaarutaat Ledelsesberetning Management Report

TELE Greenland A/S

TELE Greenland International A/S (100%)

Forretningsområdet TELE Forretningsområdet POST Kystradiotjenesten

Suliat pingaarnerit Hovedaktivitet Core business Suliffi ssuup TELE Greenland A/S-ip Kalaal- Koncernen TELE Greenland A/S driver tele- The group companies of TELE Greenland lit Nunaanni nalunaarasuartaatitigut at- kommunikations-, IT- og postvirksomhed A/S engage in telecommunications, IT and taveqaqatigiinneq, IT-lerineq allakkerinerlu i Grønland samt tilbyder salg af telekom- postal business in Greenland and offer ingerlatarai, kiisalu Kalaallit Nunaanni munikationsløsninger i Grønland og i ud- telecommunications solutions to customers nunanilu allani nalunaarasuartaatitigut landet. in Greenland and abroad. attaveqaqatigiinnermi aaqqissuussinernik neqerooruteqarluni. Moderselskabet TELE Greenland A/S er The parent company TELE Greenland A/S is opdelt i tre forretningsområder: divided into three business areas: Ingerlatseqatigiiffi k pingaarneq TELE • Forretningsområdet TELE, der driver • The TELE business area in charge of Greenland A/S niuernermik ingerlatsivinnut telekommunikationsvirksomhed i Grøn- telecommunications activities in Green- pingasunut immikkoortitigaavoq: land i henhold til en koncession fra land subject to licence granted by the • Niuernermik ingerlatsivik TELE, Kalaallit Grønlands Hjemmestyre. Greenland Home Rule Government. Nunaanni Naalakkersuisut akuersissu- • Kystradiotjenesten, der varetager den • The coastal radio service in charge of taat tunngavigalugu Kalaallit Nunaanni maritime nød- og sikkerhedskommuni- maritime emergency and safety commu- attaveqaqatigiinnermik ingerlatsisuu- kation samt den kommercielle kommu- nication as well as commercial commu- soq. nikation for skibsfarten. nication for the shipping trade. • Sinerissami radioqarfi it, imarsiortut • Forretningsområdet POST, der driver • The POST business area in charge of ajunaalernermi isumannaallisaanermilu postvirksomhed i Grønland i henhold postal services in Greenland subject to attaveqarnerannik, kiisalu imarsiortut til en landstingsforordning om postvæ- the Greenland Parliament Order on the attaveqartarnerisa niuerutigineqarne- senet. postal services. rannik isumaginnittuusut. • Niuernermik ingerlatsivik POST, Kalaal- Datterselskabet TELE Greenland Interna- The subsidiary TELE Greenland International lit Nunaanni Naalakkersuisut allak- tional A/S beskæftiger sig med teleopera- A/S is in charge of teleoperator services keriveqarneq pillugu peqqussutaat tørydelser herunder salg af VSAT ydelser, including the sale of VSAT services, the naapertorlugu allakkerinermik ingerlat- vedligeholdelse af udstyr for kunder samt maintenance of equipment on behalf of its sisuusoq. telehousing. Alle aktiviteterne har ud- customers and telehousing. All activities gangspunkt i Copenhagen Teleport. are placed in Copenhagen Teleport. Pigineqatigiiffi utigisaq TELE Greenland In- I det følgende benyttes TELE og POST for Below, TELE and POST refer to the tele ternational A/S nalunaarasuartaateqarnermi hhv. tele- og postdivisionen hver for sig. and postal divisions, respectively. TELE- sullissinernik suliaqarpoq, taakkununnga TELE-POST anvendes som en betegnelse POST signifi es the entire business where VSAT-imiit sullissinerit, sullitat atortuinik for hele virksomheden, når der ikke er a distinction between the divisions is not aserfallatsaaliuineq kiisalu telehousing anledning til at skelne mellem de enkelte deemed to be of relevance. ilaallutik. Suliani tamani Copen hagen Tele- divisioner. In the following, the terms TELE and POST port aallaavigineqarpoq. are used when referring to the separate Matuma kinguliani TELE aamma POST Den økonomiske udvikling i koncernen 2008 respective activities of the TELE and POST nalunaarasuartaaseriveqarnermut allakke- Årets resultat for koncernen blev i 2008 et business units. The term TELE-POST is riveqarnermullu immikkoortillugit atorne- overskud på 70,1 mio. kr. mod et resultat used for joint activities involving both qassapput. Sullissiviit ataasiakkaat taakku på 80,0 mio. kr. i 2007. Årets resultat er business units. akornanni immikkoortitsinissamut pissutis- således 9,9 mio. kr. mindre end i 2007. Der saqartinnagu TELE-POST suliffeqarfi mmut er i koncernen beregnet en skat på 34,8 Economic Development of the Group 2008 tamarmiusumut taaguutigineqartassaaq. mio. kr. mod 39,1 mio. kr. i 2007. The Group’s profi t for the year was DKK For både TELE og POST er der i 2008 rea- 70.1 million in 2008, compared to a profi t liseret et mindre overskud end i 2007, me- of DKK 80.0 million in 2007. Thus the profi t dens TELE Greenland International A/S har for the year was DKK 9.9 million less than et forbedret resultat. in 2007. A tax of DKK 34.8 million has beenn

6 – Grønland i verdens centrum 2008-imi suliffi ssuup aningaasaqarnikkut Årets resultat betegnes som tilfredsstil- calculated for the Group, compared to DKK ineriartornera lende, og er bedre end forventet. 39.1 million in 2007. Suliffi ssuarmi ukiumoortumik naatsorsuutit Koncernresultatet før skat, korrigeret for Both TELE and POST realised a profi t in 2008-mi 70,1 mio. koruuninik sinneqartoor- minoritetsinteresser, blev i 2008 104,9 mio. 2008 that was less than the profi t achiev ed fi upput, 2007-imi 80,0 mio. koruuninik sin- kr. mod 118,1 mio. kr. i 2007, og er i neden- in 2007, whereas the fi nancial results for neqartoorfi usimallutik. Tassalu ukiumoor- stående tabel specifi ceret på forretnings- TELE Greenland International A/S have tumik angusat 2007-imut naleqqiullugu 9,9 områder og selskaber. improved. mio. koruuninik ikinnerupput. Suliffi ssu- The profi t for the year is regarded as satis- armi akileraarutissat 34,8 mio. koruuninut 2008 2007 factory and better than expected. naatsorsorneqarput, 2007-imi 39,1 mio. mio. kr. mio. kr. The consolidated net income before tax, koruuniusimallutik. adjusted for minority interests, was DKK TELE aamma POST 2008-mi 2007-imut na- Forretningsområde TELE 88,7 96,9 104.9 million in 2008, compared to DKK leqqiullugu ikinnerusunik sinneqartoorput, Forretningsområde POST 8,4 17,9 118.1 million in 2007, and the income is kiisalu TELE Greenland International A/S specifi ed by business area and company in angusaminik pitsannguisimalluni. TELE Greenland A/S 97,1 114,8 the table below. Ukiumoortumik angusat naammaginartutut, aammalu naatsorsuutigisamit pitsaa- TELE Greenland International A/S 7,8 3,6 2008 2007 nerusutut oqaatigineqarput. IT Partner Greenland A/S 0,0 (0,3) mio. kr. mio. kr. Suliffi ssuarmi naatsorsuutit inerneri, ikinnerussuteqartut soqutigisaannut iluarsil- Koncernresultat før skat Business Unit TELE 88.7 96.9 lugit 2008-mi 104,9 mio. koruuniupput, (korrigeret for minoritetsinteresser) 104,9 118,1 Business Unit POST 8.4 17.9 2007-imi 118,1 mio. koruuniusimallutik, taakkulu takussutissiami matuma kingulia- TELE Greenland A/S 97.1 114.8 niittumi niuernermik ingerlatsivinnut inger- Koncernens samlede eksportindtjening til latseqatigiiffi nnullu immikkoortiterlugit Grønland, der i 2008 beløb sig til 138 mio. TELE Greenland International A/S 7.8 3.6 nassuiarneqarput. kr., omfatter primært følgende tjenester/ IT Partner Greenland A/S 0.0 (0.3) produktgrupper: 2008 2007 • Udenlandske teleoperatørers betaling Consolidated profi t before tax mio.kr. mio. kr. for telefontrafi k til Grønland. (adjusted for minority shareholders) 104.9 118.1 • Udenlandske abonnenters brug af mo- Niuerfi k TELE 88,7 96,9 biltelefon i Grønland. Niuerfi k POST 8,4 17,9 • Varetagelse af den maritime nød- og The Group’s overall export earnings for sikkerhedstjeneste for de danske myn- Greenland, which in 2008 amounted to TELE Greenland A/S 97,1 114,8 digheder. DKK 138 million, primarily include the • Udførelse af drifts- og anlægsopgaver following services/product categories: TELE Greenland International A/S 7,8 3,6 i Grønland for den internationale civile • foreign telecom operators’ payment for IT Partner Greenland A/S 0,0 (0,3) luftfartsorganisation, ICAO. telephone traffi c to Greenland; • Udførelse af driftsopgaver for DMI i • foreign subscribers’ use of mobile tele- Suliffi ssuup akileraannginnermi angusai Danmark. phones in Greenland; (Ikinnerussuteqartut soqutigisaat • POST Danmarks og andre operatørers • handling of maritime safety and emer- tunngavigalugit iluarsisaq) 104,9 118,1 betaling for udbringning af udenlandske gency services for the Danish authori- post- og pakkeforsendelser i Grønland. ties; • Salg af frimærker til udenlandske fi la- • operation and construction tasks in Suliffi ssuup avammut tunisaqarnermi telister Greenland for the International Civil Kalaallit Nunaannut isertitai 2008-imi 138 Eksporten er 14 mio. kr. mindre end i 2007, Aviation Organisation (ICAO); mio. koruuniupput, tassanilu pingaartumik hvilket primært kan henføres til mindre • performance of operating tasks for DMI sullissinerit/ tunisassiat makku pineqarput: salg af Filateliprodukter og færre forsen- in Denmark; • Nunani allani nalunaarasuartaateqar- delser via Post Danmark. • the payment of POST Danmark and nermik sullissisut Kalaallit Nunaannut other operators for delivering foreign oqarasuaatitigut attaveqartarnernut mail and parcels in Greenland; akiliutaat • selling stamps to foreign philatelists. • Nunani allani atuisut Kalaallit Nunaanni Exports were DKK 14 million below that of mobiltelefoninik atuinerat. 2007, primarily attributable to declining • Danskit oqartussaasui sinnerlugit imar- sales of Philately products and fewer ship- siornermi ajunaalersunik sillimaniarner- ments via Post Danmark. milu sullissinerit. • Nunat tamat akornanni inuinnaat silaannakkut angallanneqarnerannut kattuffi k ICAO sullillugu Kalaallit Nunaanni ingerlatsinermi sanaartornermilu suliassat isumagineqarneri.

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 7 • Danmarkimi DMI sullillugu ingerlatsinermi suliassat isumagineqarneri. • POST Danmarkip sullissisullu allat allakkat poortukkallu nunanit allaniit Kalaal- lit Nunaannut nassiussat aanneqartar- nerinut akiliutaat. • Frimærkit nunani allani frimærkinik katersisartunut tunisat. Avammut tunisaqarnermi isertitat 2007- imut naleqqiullugu 14 mio. koruuninik ikinnerupput, tamatumunngalu pingaartumik frimærkinik katersisartunut tunisassianit tunisat ikinnerunerat aammalu Post Dan- mark aqqutigalugu nassiussat ikinnerunerat peqqutaatinneqarsinnaavoq.

Siunissaq Fremtiden The Future

Nalunaarasuartaaserisoqarneq Teledivisionen TELE 2009-mi marsimi immap naqqatigut kabel ip Ibrugtagningen af søkablet ”Greenland The commissioning of the ”Greenland Con- “Greenland Connect”-ip atulerneratigut Connect” i marts 2009 blev en særlig nect” submarine cable in March 2009 was ingerlatseqatigiiffi up takorluugaa “Kalaal- markering af selskabets vision om ”Grøn- a unique manifestation of our corporate lit Nunaat attaveqarnissaq nunarsuup land i verdens centrum”. Grønland er med vision “Greenland at the Centre of the qeqqaniilissaaq” immikkut malunniuteqar- søkablet knyttet sammen med Europa og World”. The submarine cable links Green- tinneqarpoq. Immap naqqatigut kabelip Nordamerika med rigelig kapacitet, god land to Europe and North America and atulerneratigut Kalaallit Nunaat Europamut kvalitet og høj forsyningssikkerhed for provides plenty of capacity, good quality aamma Amerikap avannaanut attaveqaam- telekommunikationen til og fra Grønland i and highly reliable supply for telecommu- mik, Kalaallit Nunaannut aamma Kalaallit mange år. nications to and from Greenland for many Nunaanniit nalunaarasuartaateqarnikkut Søkablet skaber mange nye muligheder for years to come. ukiorpassuarni atuuttussamik naammat- de grønlandske erhvervs- og privatkunder The submarine cable creates many new op- torsuarmik piginnaanilimmik, qaffasissumik og bliver en stærk drivkraft i landets in- portunities for Greenland’s business custo- pitsaassusilimmik, aammalu qaffasissumik formationsteknologiske udvikling. Et andet mers and private customers and will be a pilersuinikkut isumannaassusilimmik atas- udviklingsperspektiv er på sigt etablerin- powerful driving force in the growth and suserneqarpoq. gen af datacentre i Grønland og hosting af development of the country’s information Immap naqqatigut kabeli kalaallinut servere for internationale kunder, hvis en and communications technology. Another inuussutissarsiortunut inuinnarnullu sul- række forudsætninger mht. bl.a. IT-uddan- long-term developmental perspective is the linneqartunut periarfi ssarpassuarnik net arbejdskraft og konkurrencedygtige establishment of data centres in Greenland nutaa nik pilersitsivoq, aammalu nunatsinni energipriser er til stede. Grønland vil i gi- and the hosting of servers for international paasissutissiisarnermi teknologiip ineriar- vet fald med vandkraftenergi til køling og customers if a number of prerequisites, in- tornerani siumukartitsilluartussaalluni. drift af datacentre kunne bidrage positivt cluding IT-qualifi ed labour and competitive Siunissami ineriartortitassanit allanit taa- til det globale CO2-regnskab under over- energy prices, are present. In this event, neqarsinnaasut tassaapput, tunngavissat skriften ”grøn IT”. Greenland will be able to make a positive arlallit, ilaatigut IT-mik ilinniarsimasunik TELE har i 2008 implementeret en ny tele- contribution to the global carbon emission sulisoqarnissaq aammalu nukissiuutinik foniplatform, IMS (IP Multimedia Services), accounts entitled “Green IT” by being able unammillersinnaasunik akeqartitsinissaq som vil blive den fremtidige telefoni- og to provide hydroelectricity for cooling and anguneqarsinnaappat Kalaallit Nunaanni kommunikationsplatform i Grønland. IMS- operating data centres. qarasaasialerinermi qitiusoqarfi nnik piler- platformen vil blive det centrale element i In 2008, TELE implemented IMS (IP Multi- sitsinissaq aammalu nunat tamat akornanni TELEs infrastruktur og binde telefoni, mo- media Services), a new telephony platform sullitanut serverinik paaqqutaqarnissaq. biltelefoni, video og tv sammen på samme of the future for telephony and communi- Tamanna pisinnaappat Kalaallit nunaat produktionsplatform foruden at muliggøre cations in Greenland. The IMS platform will erngup nukinga atorlugu qarasaasialeri- sammenkobling af fastnet og mobilnet. be a central element in TELE’s infrastruc- nermi qitiusoqarfi nnik nillasaasinnaassaaq Dette betyder også, at 3. part kan udvikle ture and will link telephony, mobile tele- ingerlatsisinnaassallunilu, tamannalu “IT applikationer til afvikling i TELEs netværk, phony, video and TV to the same produc- qorsuk”-mik qulequtaqarluni nunarsuarmi hvilket ikke tidligere har været muligt på tion platform, as well as making it possible CO2-mut naatsorsuutinut iluaqutaasinnaas- grund af ufl eksible platforme og teknolo- to connect landline and mobile networks. saaq. gier. TELE-p 2008-mi nalunaarasuartaaserinermi Med den øgede transmissionshastighed This also means that a third party will be sullississut nutaaq, tassalu IMS (IP Mul- til og fra Grønland vil efterspørgslen efter able to develop applications to be run on timedia Services) atulersippaa, taannalu endnu hurtigere data- og internetforbin- TELE’s network, which has not been pos- siunissami Kalaallit Nunaanni oqarasuaate- delser også vokse. Udvidelsen af kapaci- sible until now due to infl exible platforms qarnermi attaveqaqatigiinnermilu tunngavi- teten på hovedradiokæden blev færdig i and technologies. gineqalissaaq. IMS-imut sullissivik TELE-mi 2008, hvormed byer og bygder direkte på The increased transmission speed to and attaveqaatinut qitiusumik atorneqalissaaq, radiokæden får fuld udnyttelse af den for- from Greenland will also spur a growing

8 – Grønland i verdens centrum taannalu oqarasuaatinik, oqarasuaatinik bedrede hastighed til og fra Grønland. Et demand for faster data and internet con- angallattakkanik, video-nut atortunik aam- investeringsprogram på op mod 120 mio. nections. Enlarging the capacity of the malu tv-mut atortunik tunisassiornermut kr. i udbygning af bygderadiokæderne over main radio link was completed in 2008, tunngaviusumut ataatsimut katersuutsit- hele landet er igangsat. after which towns and settlements directly sissaaq, tamatumalu saniatigut oqara- De lokale netværk i byerne er med den affi liated with the radio link will get full suaatit aalajangersimasut oqarasuaatillu nuværende kombination af hhv. fi berinfra- utilisation of increased speeds to and from angallattakkat aqqutaasa kattunnissaat struktur i byernes grundinfrastruktur og Greenland. An investment programme has ajornarunnaarsissallugu. Tamatumattaaq kobberledninger frem til den enkelte hus- been launched in the amount of almost kingunerisaanik sullissinerit pingajuan- stand klar til yderligere hastigheder, idet DKK 120 million for developing settlement nik TELE-p attaveqaataanik atuinissamut der de fl este steder er kort afstand mellem radio links throughout the country. ineriartortitsisinaaneq ajornarunnaartus- husstande og centraler. Der investeres Due to the present combination of fi bre saavoq, tamannalu siornatigut sullissiviit årligt i nye fi bernetværk, og alle nye byg- infrastructure as part of the basic urban teknologiillu eqartut pissutaallutik pisin- ninger og boligområder får indlagt højha- infrastructure and the copper cables laid naasimanngilaq. stighedsfi ber. up to each household, local town networks Kalaallit Nunaannut aamma Kalaallit Nu- I lighed med det populære ”homebanking” are now ready to accommodate faster naanniit nassitsisarnermut sukkassutsit og selvbetjeningskoncept, som bankerne speeds due to the short distance between qaffannerisigut, qarasaasiatigut internet- gennem de sidste mange år har udviklet, most households and centres. Every year, tikkullu attaveqaatinik suli sukkanerusunik er det TELEs målsætning at gøre noget new investments are made in the fi bre piumaqarneq aamma annertusisussaavoq. tilsvarende for telekunderne. TELE vil til- network, and high-speed fi bre cable is in- Radiokædip pingaarnerup pisinnaasaata byde de kunder, som ønsker at betjene sig stalled in all new buildings and residential allilerneqarnera 2008-mi naammassivoq, selv med teleydelser, at gøre dette via en areas. taamaalillunilu illoqarfi it nunaqarfi illu portal på internettet døgnet rundt frem Like the popular home-banking and self- radiokædimut toqqaannartumik attaveqar- for telefonisk henvendelse eller ved fysisk service concept developed by the banking tut Kalaallit Nunaannut aamma Kalaallit fremmøde på et TELE-POST Center. sector in recent years, TELE aims to pro- Nunaanniit sukkassutsimut pitsannguutaa- Antallet af mobiltelefonabonnenter vokser vide similar services to telecom customers. soq tamakkerlugu atorluarsinnaalerpaat. forsat, men med nu 50.800 kunder ventes TELE will offer an internet portal to custo- Nuna tamakkerlugu nunaqarfi nnut radio- en stagnering. TELE forventer dog med mers wishing to make use of these self- kædit annertusarneqarnissaannut 120 mio. lancering af mobilbredbånd i fremtiden, service telecom services which they can koruunit tikillugit aningaasaliinissamut at markedet for mobiltelefoni vil få nyt access 24 hours a day, rather than having pilersaarut aallartinneqareerpoq. vækstpotentiale og dermed skabe ny om- to contact a TELE-POST centre by phone or Illoqarfi nni attaveqaatinut sullissiviusut sætning. in person. ledningillu kanngussaasut inoqutigiit ataa- Væksten i IP-trafi k vil fortsætte, men om- The number of mobile phone subscribers siakkaat najugaasa tungaannut maanna sætningen fra fastnettelefoni fortsætter continues to grow, but with the current attaveqaatinik fi berinik ilaartorneqarnerat sit fald. Stigningen i IP-trafi kken vil dog number of customers 50,800, this is attaveqaatinik sukkanerulersitsisussaavoq, være større end nedgangen i fastnettet og expected to level off. Nevertheless, TELE sumiiffi nni amerlanerusuni inoqutigiit dermed bidrage positivt til den samlede expects the launch of mobile broadband in centralillu imminnut qanittunnguusarmata. omsætning. the future to infuse the market for mobile Ukiut tamaasa attaveqaatinut fi beriusumut TELE har med de seneste investeringer i telephony with new growth potential and aningaasaliisoqartarpoq, aammalu illut fremtidssikret infrastruktur belastet sin thus generate new revenues. najugaqarfi illu nutaat tamarmik fi berinik balance betydeligt og skal i de kommende The growth of IP traffi c will continue, but sukkasuumik attaveqaataasartunik pilerne- år forrente og afskrive en voksende aktiv- turnover generated by landline telephony qartarput. masse samt afholde øgede driftsudgifter. will continue to fall. The rise in IP traffi c “Homebanking” atugaalluartoq tassanilu Desuden kræver bl.a. serviceringen af will exceed the decline in landline traffi c, imminut sullissinnaaneq, aningaaseriviit de lån, der er optaget til fi nansiering af thus positively contributing to the overall ukiorparujussuit kingulliit ingerlanerini ine- søkablet, hård likviditetsmæssig styring, turnover. riartortissimasaasa assinga, nalunaarasu- forsigtighed og overblik. Med de kom- By means of the most recent investments artaaserinermi sullitaminut atulerniarlugu mende års fortsat store investeringer i in future-oriented infrastructure, TELE TELE-p siunnerfi gaa. Sullitat nalunaarasu- ny teleinfrastruktur og produktudvikling added substantial fi gures to the balance artaatitigut sullinneqarnissamik kissaate- er det afgørende, at selskabet opnår den sheet and, in the years to come, TELE must qartut, oqarasuaatikkut saaffi ginninngik- nødvendige konsolidering, så selskabet pay interest on and depreciate a growing karluarlutik imaluunniit TELE-POST-ip sul- kan leve op til sine koncessionsmæssige number of assets and incur rising ope- lissivianut ornigutinngikkaluarlutik inter- forpligtelser. rating expenses. This also requires TELE nettikkut isaariaq ulloq unnuarlu ammasoq Indføres en liberalisering af telemarkedet to service loans taken out to fi nance the aqqutigalugu imminnut sullissinnaanissaat i Grønland bør reguleringen derfor nøje submarine cable, etc., and to exercise rigid TELE-p neqeroorutiginiarpaa. balancere hensynet til, at selskabets liquidity management, caution, overview, Oqarasuaatinik angallattakkanik atuisut indtjening i dag kun sker med et positivt etc. By virtue of continued large-scale inve- suli amerliartorput, maannali sullitat dækningsbidrag i en meget begrænset del stments in new telecom infrastructure and 50.800-iummata, atuisut ikiliartulernissaat af markedet. product development in the years ahead, it naatsorsuutigineqarpoq. Siunissamili oqa- TELE får i 2009 et væsentligt mindre over- is crucial for TELE to achieve the consolida- rasuaatinut angallattakkanut bredbåndimik skud pga. de nye drifts- og renteudgifter, tion required for enabling the company to atuisoqalerpat oqarasuaatit angallattakkat der er en konsekvens af de sidste par års meet its concession-related obligations. niuerutigineqarnerat nutaamik ineriartorfi - rekordstore investeringsprogram. If the Greenland telecom market is deregu- ulissasoq, taamaalillunilu kaaviiaartitsivim- lated, the regulation should carefully mik nutaamik pilersitsisoqassasoq TELE-p balance a consideration of the fact that naatsorsuutigaa. TELE’s current earnings only occur with a IP-mik atuinerup annertusiartornera inger- posi tive contribution margin in a very limit- laannassaaq, kisiannili oqarasuaatinut ed market segment. aalajangersimasunut attaveqaatit kaavii- In 2009, TELE’s profi t will be signifi cantly aartitsivigineqarnerat appariartuinnartus- less due to new operating costs and inte- saavoq. rest expenses in consequence of the TELE-p attaveqaatinut siunissamut qulak- record-setting investment programme of keeriniarluni aningaasaliinermigut kingul- the last few years. lertigut naatsorsuutit oqimaaqatigiissinneri annertuumik artukkerpai, taamaattumillu ukiuni tulliuttuni pigisaminik amerliartortu-

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 9 nik erniortitsissaaq nalikilliliisassallunilu, kiisalu ingerlatsinermut aningaasartuutit amerliartortut akilertassallugit. Tamatuma saniatigut ilaatigut immap naqqatigut kabelip aningaasalersorneqarnissaanut taarsigassarsiat suliarineqarnerini akili- isinnassutsimik aqutsineq sukannersoq, mianersorneq sulianillu paasisimaarinnin- neq pisariaqartinneqartussaapput. Ukiuni tulliuttuni nalunaarasuartaateqarnermi attaveqaatinut nutaanut tunisassiornermillu ineriartortitsinermut aningaasaliisoqartu- assappat, ingerlatseqateqatigiiffi up pata- jaatsuunerata anguneqarnissaa pingaaruteqarpoq, taamaalilluni ingerlatseqatigiiffi up akuersissutinut pisussaaffi ni naammassi- sinnaassammagit. Taamaattumik Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaateqarnermik niueruteqarneq namminersortunngorsarneqassappat, ma- leruagassiuussinermi ingerlatseqatigiiffi up ullumikkut niuernermik ingerlatsivimmi killilerujussuarmi matussusiisinnaanissa- mut naammattunik isertitaqarsinnaanissap eqqarsaatigineqarnissaanut oqimaaqatigiis- silluartariaqarpoq. 2009-mi TELE ingerlatsinermut ernianullu aningaasartuutit nutaat, ukiuni kingullerni marlussunni aatsaat taama amerlatigisunik aningaasaliissuteqarnissamut pilersaarutit peqqutaallutik annikinnerungaatsiartunik sinneqartoortussaavoq.

Allakkeriveqarneq Postdivisionen POST Atortut elektroniskiusut atorlugit attave- Den hastige udvikling indenfor elektro- The fast-paced developments in electronic qaqatigiinnermi ineriartorneq sukkasooq nisk kommunikation vil medføre fortsat communication will prompt further declines allakkat ikiliartornerisa ingerlaannarnera- fald i brevmængderne, og den globale in letter volumes, and the global credit nik nassataqartussaavoq, aammalu nunar- økonomiske krise vil sammen med ændret crunch, along with modifi ed customer suarmi aningaasaqarnikkut ajornartorsior- kundeadfærd og ny teknologi forstærke behaviour and new technology, is intensi- neq, taassumalu saniatigut sullitat pissusi- aktivitetsfaldet på stort set alle øvrige fying the decline of activity in virtually lersortarnerminnik allanngortitsisimanerat forretningsområder inden for pakker, beta- every other business area within parcels, aammalu teknologii nutaaq pissutaallutik lingsformidling og fi lateli. payment transactions and philately. poortukkanut, akiligassanik ingerlatitseq- De kommende år vil derfor blive præget af The years ahead will be typifi ed by the qittarnermut frimærkilerinermullu niuerner- fortsat tilpasning af forretningsområderne continued adaptation of the business mik ingerlatsiviit iluanni amerlanerusuni med udvikling af nye services og produk- areas: 1) by developing new services and suliat appariartussaapput. ter såvel som reduktion af ikke rentable products; 2) by reducing loss-giving pro- Taamaattumik ukiut tulliit niuernermik produkter og hård økonomisk styring. Kun- ducts; and 3) by means of strict fi nancial inger latsivinni sullissinernik tunisassianillu derne i Grønland forventer i dag et service- management. At present, customers in nutaanik ineriartortitsilluni naleqqussaa- niveau og priser, som da produkterne blev Greenland expect a level of service and nernit, taamatullu tunisassiat imminnut efterspurgt i langt større mængder. Selvom prices dating from a time when there was akilersinnaanngitsut ikilisarneqarnerinik andre postvæsener i verden er i samme a much greater demand for these services inger latitseqqinnernit aningaasaqarner- markedssituation, er vilkårene i Grønland and products. Even though other postal millu sukannersumik aqutsinermit sunner- anderledes barske pga. den store geogra- services around the world are facing si- neqartussaapput. Kalaallit Nunaanni fi ske spredning af kunderne. Det betyder milar market situations, the harshness of sullitat ullumikkut tunisassiat amerlaneru- bl.a., at POST f.eks. ikke kan spare om- the conditions in Greenland is different jussuanngorlugit tuniniarneqarallarnerisut kostninger på samme effektive måder med due to the vast geographical dispersion of sullinneqarnissartik akeqartitsivigineqar- ny teknologi og ved at lukke posthuse. our customers. This means, among other nissartillu naatsorsuutigaat. Nunarsuarmi For at imødekomme faldende trafi kmæng- things, that POST cannot cut costs as effec- allakkeriviit allat niuernikkut atukkamikkut der primært på breve har POST iværksat en tively by implementing new technology or assigiikkaluartut, Kalaallit Nunaanni sulli- række projekter, som allerede er begyndt closing post offi ces. tat siammasinnerujussuat peqqutaalluni at have effekt. Automatisering som eksem- To counteract declining traffi c volumes, pri- pissutsit sakkortussusaat allaaneruvoq. pelvis PostSelv automater og en række marily letters, POST launched a number of Ilaatigut tamatuma nassatarisaanik POST- andre teknologiske muligheder analyseres

10 – Grønland i verdens centrum ip teknologiimik nutaamik atuilernermigut foruden udvikling af nye Value Added Ser- projects that have already begun to have aammalu allakkerivinnik matooqqaanermi- vices til eksisterende produkter. an impact. Automation measures, such as gut sipaarsinnaasai taama pitsaatiginngil- Hovedparten af breve og pakker modtages self-service “PostSelv” machines and a lat. via samarbejdspartnere fra Danmark og number of other technological options, are Pingaartumik allakkat nassiussat ikiliartor- det øvrige udland, og den igangværende being analysed prior to developing new nerat pakkersimaarniarlugu POST suliniu- liberalisering her påvirker grad også value -added services for existing products. tinik arlalinnik aallartitaqarpoq, taakkulu POST. De store multinationale selskaber Most letters and parcels are received via maanna sunniutaat malunniutilereerput. fusionerer eller ændrer samarbejdet og partners from Denmark and abroad, and Atortut automatiskiusut, soorlu automatit gennemfører markante ændringer indenfor ongoing deregulation is affecting POST PostSelv-inik taagorneqartut atuleriartor- kundesegmenter og produktstrukturer for in this area as well. Large multinationals neqarput, teknologiillu periarfi ssarititaat at ruste sig til øget konkurrence. are merging or changing their collabora- allat arlallit misissorneqarput, taakkulu sa- Den globale udvikling påvirker Grønland, tion structures and implementing striking niatigut tunisassianut pioreersunut atortoq og det er også vitalt for POST at have nære change s in customer segments and pro- nutaaq Value Added Services ineriartortin- strategiske alliancer med store interna- duct structures to ready themselves for neqarluni. tionale selskaber, herunder vigtige sam- intensifi ed competition. Allakkat poortukkallu Danmarkimit nuna- arbejdspartnere som Post Danmark, Pan These global developments affect Green- nillu allanit tikittartut amerlanersaat Nordic Logistics, DHL, FedEx og DSV. land, and it is also vital for POST to forge suleqatit aqqutigalugit tiguneqartarput, POST har alene monopol på produktet local strategic alliances with large multi- maanilu namminersortunngorsaanerit inger- Breve til gengæld for en landsdækkende nationals, including important business lasut aamma POST-imut sunniuteqartar- befordringspligt. Brevprodukter er dog un- partners like Post Danmark, Pan Nordic put. Ingerlatseqatigiiffi it naalagaaffi nnut der hård konkurrence fra bl.a. elektronisk Logisitcs, DHL, FedEx and DSV. amerlasuunut tunngasuusut angisuut post, og med den meget negative mæng- POST has a service monopoly only on its unammillerneqarnerup annertusiartorne- deudvikling er risikoen for et decideret Letters product, in return for a nationwide ranut piareersimaniarlutik kattussuupput, underskud ved en sådan forsyningspligt obligation to deliver letters and parcels. imaluunniit suleqatigiinnernik allannguisar- naturligvis i fokus. POST varetager des- Letter products are encountering stiff com- lutik, aammalu sullitat ataatsimoortukkaat uden ikke-kompenserede samfundsmæs- petition from e-mail, etc., and declining iluanni tunisassiallu ilusaanni annertuunik sige opgaver. volumes naturally bring focus to bear on allannguisarlutik. POST foretog ikke prisjusteringer på breve the risk of an actual loss generated by this Nunarsuarmi ineriartornerup Kalaallit Nu- og pakker i 2008, men først primo 2009. delivery obligation. POST also attends to naat sunniuteqarfi gaa, aammalu nunat ta- Øgede eksterne omkostninger og store social tasks for which it is not compen- mat akornanni ingerlatseqatigiiffi ssuarnik mængdefald medfører et ringere økono- sated. qanittumik suleqateqarnissaq POST-imut misk resultat i 2009. POST did not adjust its prices for let- pingaaruteqarpoq, taakkununngalu suleqa- ters and parcels in 2008, but fi rst at the tit pingaarnerit, soorlu Post Danmark, Pan beginning of 2009. Rising external costs Nordic Logistics, DHL, FedEx aamma DSV and drastic volume declines will lead to a ilaapput. poore r fi nancial result in 2009. POST-ip tunisassiaq Allakkat kisiat kiser- maassiffi gaa, tassungalu taarsiullugu nuna tamakkerlugu nassiussisarnissamut pisus- saaffeqarluni. Taamaattorli tunisassiat Allakkat ilaatigut atortut elektroniskiusut atorlugit sakkortuumik unammillerneqar- poq, nassiunneqartartullu ikiliartungaat- siarmata pilersuinissamut pisussaaffi k taamatut ittoq atuutsillugu amigartooru- jussuarsinnaaneq soorunami eqqumaffi - gineqartariaqarpoq. Tamatuma saniatigut inuiaqatigiinni suliassat taarsigaanngitsut isumagisarai. POST-ip 2008-mi allakkat poortukkallu akii iluarsiiffi ginngilai, tamannali aatsaat 2009-p aallartinnerani pivoq. Avammut aningaasartuutit annertusinerat aammalu nassiunneqartartut ikilingaatsiarnerat pissutaallutik 2009-mi naatsorsuutit inerneri ajornerupput.

2008-mi suliat Aktiviteter i 2008 Activities in 2008

Niuernermik ingerlatsivik TELE Forretningsområdet TELE TELE TELE-p 2008-mi sullitat naammagisimaarin- TELE har i 2008 forstærket indsatsen for In 2008, TELE intensifi ed its efforts to ninnerat annertusitinniarlugu suliniutini at øge kundetilfredsheden. Et redskab er increase customer satisfaction. One way annertusivai. Sullitat kissaataannik ilisi- bl.a. bedre viden om kundernes ønsker og to accomplish this is by improving TELE’s masaqarnerunissaq aammalu sullissinerit om, hvor servicen kan gøres bedre. Her har knowledge of customer preferences and suut pitsanngortinneqarsinnaanersut sak- TELE bl.a. stor gavn af de eksternt gen- of how to improve service. In this respect, kussanut ilaapput. Tassani TELE-p ilaati- nemførte og årlige kundetilfredshedsmå- TELE benefi ts greatly from customer satis- gut sullitat naammagisimaarinninneranni linger. Et vigtigt område er uddannelse af faction surveys conducted externally each uuttortaanerit avataaniit ukiumoortumillu kundeservicemedarbejderne – og bagved- year. An important area is the training of ingerlanneqartut iluaqutigisimavai. Sulisut liggende supportfunktioner – til at yde den customer-service staff and back-offi ce sup- sullitanik sullissisuusut ilinniartitaanerat bedst mulige service. Gennem en målrettet port functions for providing the best ser- – taakkulu ikiorserneqartarnermi tunulia- uddannelsesproces gøres medarbejderne vice possible. By means of a targeted trai- qutaasa – pitsaanerpaamik sullissinissa mut i højere grad i stand til at kunne løse kun- ning process, we increase our employees’ ilinniartinneqarnerat suliassani pingaaru- dernes problem allerede ved første telefo- capability to resolve customer problems as teqarpoq. Anguniagaqarfi usumik ilinniarti- niske henvendelse. early as the fi rst telephone contact.

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 11 taanikkut sulisut sullitat oqarasu aatitigut Med samme formål er der i 2008 gennem- For this same purpose, a large-scale LEAN saaffi ginninneranni siullermi ajornartorsi- ført et større LEAN projekt i TELE for at project was carried out in TELE in 2008 to utaannik aaqqiisinnaanerulernissaat angu- analysere de forretningsgange, kunderne analyse procedures encountered by custo- niarneqarpoq. møder i deres kommunikation med TELE. mers in their communications with TELE. Siunertaq taanna siunertaralugu 2008-mi Arbejdet pågår kontinuerligt, så LEAN As these efforts are continuously in pro- TELE-mi suliniummik annertunerusumik bliver en naturlig del af virksomhedens gress, LEAN is becoming a natural aspect LEAN-imik taasamik ingerlatsisoqarpoq, dagligdag. LEAN er et værktøj til at gøre of the company’s daily work. LEAN is used suleriaatsit sullitat TELE-mut attaveqarner- arbejdsgange mere logiske og enkle, både for simplifying procedures and making minni naapittagaat misissorniarlugit. Su- så virksomhedens ressourcer anvendes them more logical to ensure that TELE’s liaq atuutsikkiartuaarneqarluni ingerlanne- mere effektivt, og så kunderne får en resources are expended more effi ciently qarpoq, taamaalillunilu LEAN suliffeqarfi up bedre betjening. and to improve the services provided to ulluinnarni ingerlaneranut ilaaginnalerluni. IP-trafi kken viser igen i 2008 en stor stig- our customers. LEAN suleriaatsit paasinarnerulernissaan- ning på især dataproduktet MPLS (Multi- In 2008, IP traffi c continued its sharply nut pisariinnerulernissaannullu sakkussaa- protocol Label Switching), men også ADSL rising trend, especially for the MPLS (Mul- voq, taamaalillunilu suliffeqarfi mmi isumal- (Asymmetric Digital Subscriber Loop) har tiprotocol Label Switching) data product, luutit pitsaanerusumik atorneqarput, sulli- oplevet en markant stigning. Den ventede but ADSL (Asymmetric Digital Subscriber tallu sullinneqarnerat pitsaanerulerluni. omsætningsstigning er en vigtig økono- Loop) also saw a striking increase. The IP-mik atuineq 2008-missaaq pingaartumik misk forudsætning for investeringen i sø- expected rise in turnover is an important qarasaasiatigut sullissinermi MPLS-imi kablet og anden ny infrastruktur. fi nancial prerequisite for investments in (Multiprotocol Label Switching), kisiannili I tråd med TELEs vision om ”Grønland i the submarine cable and other new infra- aamma ADSL-imi (Asymmetric Digital Sub- verdens centrum” er der i 2008 igangsat structure components. scriber Loop) annertusingaatsiaqqippoq. en kampagne for at øge udbredelsen af In keeping with TELE’s vision to make Kaaviaartitat qaffaatissaattut naatsorsuu- internet. Det er TELEs målsætning at opnå “Greenland the Centre of the World”, a tigineqartut immap naqqatigut kabelimut samme grad af ADSL-penetration som i campaign for increasing the dissemina- attaveqaatinullu nutaanut allanut aningaa- de øvrige nordiske lande. Når det gælder tion of internet services was launched in saliinissamut pingaaruteqarput. muligheden for som kunde at kunne købe 2008. TELE aims to achieve the same de- TELE-p “Kalaallit Nunaat attaveqarnikkut et ADSL-produkt (geografi sk dækning) lig- gree of ADSL penetration as other Nordic nunarsuup qeqqaniilissaaq”-mut takorluu- ger Grønland formentlig blandt de lande i countries. When it comes to a customer’s gai malillugit 2008-mi internettimik atuineq verden, der under samme betingelser har prospects of being able to buy an ADSL annertusarniarlugu paasititsiniaanermik den største dækning. Det er i dag en kon- product (in terms of cover), Greenland is aallartitsivoq. ADSL-ip nunani avannarlerni sekvens af koncessionssystemet. probably one of the countries in the world allani atorneqarneratut angusaqarnissani For at imødekomme behovet for øget ha- with the most widespread cover, compared TELE-p anguniagaraa. Sullitatut ADSL- stighed for private ADSL-forbindelser har to countries with the same conditions. This imut tunisassiamik (atuisinnaassutsimik) TELE markedsført et nyt Premium produkt is currently a consequence of the conces- pisiniaraanni Kalaallit Nunaat silarsuarmi med større hastighed og fl ere MB inklude- sion system. nunanut taamatut atugaqartunut annertu- ret i abonnement. Prisen kommer dermed To meet the need for faster speeds on nerpaamik atuisinnaaffi usunut ilaagunar- ned på 17 øre/MB for det inkluderede volu- private ADSL connections, TELE marketed poq. Tamanna ullumikkut akuerseriaatsip men svarende til en rabat 60 % i forhold til a new Premium product, a subscription atorneqartup kinguneraa. Basic foruden en download-hastighed, der which includes faster speeds and more Inuinnaat ADSL atorlugu attaveqartut 8 gange større. I TELEs planlagte portefølje megabytes. This reduces the price to DKK attaveqaammik sukkanerusumik atorfi s- af kommende nye produkter vil kunderne 0.17/MB for the volume included, equiva- saqartitsinerat naammassiniarlugu TELE-p få stadigt mere volumen inkluderet i det lent to a 60% discount compared to the tunisassiaq nutaaq Premium sukkaneru- pågældende produkt, til fortsat faldende Basic product, not to mention an eightfold soq, atuisuunermi MB-nik amerlanerusu- priser og med større down- og upload- faster download speed. In TELE’s planned nik ilaatitsiviusoq tuniniagarilersimavaa. hastigheder. portfolio of coming new products, custo- Taamaalilluni atugassiissutitut ilanngun- ”Hosted omstilling” er et nyt produkt, som mers will continue to have more volume neqartut akii MB-mut 17 oorinut apparput, er muliggjort af investeringen i den nye included in the product concerned at con- taakkulu Basic-imut naleqqiullugu 60%-inik IMS-telefoniplatform. Det bevirker, at grøn- tinuously declining prices and with faster akikillisaassinerup assigaat, tamatumalu landske virksomheder kan afskaffe deres download and upload speeds. saniatigut aallertarneq arfi neq pingaso- traditionelle omstillingsanlæg og i stedet “Hosted switching-through” is a new pro- riaammik sukkaneruvoq. TELE-p tunisas- fl ytte deres telefoni over på TELEs plat- duct rendered possible by the investment siassanut nutaanut pilersaarutigisaanut form, hvorefter al drift og vedligeholdelse in the new IMS telephony platform. This tunisassianut pineqartunut pisinnaasat varetages af TELE. Platformen vil blive means that Greenland companies can get annertussusaat sullitanut tunniunneqartar- den fremtidige telefoniplatform, som kan rid of their traditional switchboard systems tussat suli annertusiartussapput, akit ap- by moving their telephony to TELE’s plat-

12 – Grønland i verdens centrum pariartussapput aammalu aallertarneq nas- håndtere både private og erhvervskunder form, after which all operation and main- siussisarnerlu sukkaneruleriartussalluni. erhvervsproduktet er navngivet Iserfi k. tenance is handled by TELE. The platform ”Akunnittarfi ttut nuussisarfi k” tunisas- Mobiltjenesten GSM har fortsat vækst i will become the telephony platform of the siaavoq nutaaq, IMS-ikkut oqarasuaatinut omsætning og antal kunder, men vækst- future for handling private and business sullissiviup nutaap aningaasaliiffi gine- kurven fl ader ud, og de traditionelle tje- customers alike – the commercial product qarnissaanut ajornarunnaarsitsisimasoq. nester på denne platform er stagnerende. is named Iserfi k. Taassuma atuutilerneratigut kalaallit TELE forventer dog yderligere vækst, når The GSM mobile service continues to grow suliffeqarfi utaasa sianertunik nuussisar- den nuværende 2. generation GSM (2G) in terms of turnover and number of custo- fi tik nalinginnaasut peersinnaalerpaat, afl øses af 3G (UMTS - Universal Mobile Te- mers, but the growth curve is levelling tamatumunngalu taarsiullugu oqarasuaatit lecommunications System). TELE vil senest off, and the traditional services available TELE-p sullissivianut nuussinnaalersima- i 2010 introducere en ny mobilplatform i on this platform are stagnating. Even so, vaat, tamatumalu kingorna ingerlatsineq Grønland. TELE anticipates further growth when the aserfallatsaaliuinerlu tamarmi TELE-mit Fastnettelefoni er stadig præget af tilbage- present second generation GSM (2G) is isumagineqalersimalluni. Sullissivik taanna gang i antallet af talte minutter – som dog replaced by 3G (UMTS: Universal Mobile siunissami oqarasuaateqarnermi tunnga- i nogen grad er overtaget af mobiltelefoni. Telecommunications System). TELE will vigineqassaaq, tassanilu sullitat inuinnaat For at imødegå konkurrence fra IP-telefoni introduce a new mobile platform in Green- suliffeqarfi illu isumagineqarsinnaalissapput har TELE i 2008 afskaffet den særlige mel- land in 2010 at the latest. – inuussutissarsiortunut tunisassiaq Iser- lembys takst og i stedet indført én, fælles Landline telephony is still characterised fi k-mik atserneqarpoq. nationaltakst, så fastnetopkald i Grønland by declining numbers of conversation Oqarasuaatinut angallattakkanut sullissis- koster det samme uanset lokalitet. Produk- minutes, taken over to some extent by summi GSM-imi kaaviiaartitat sullitallu suli tet blev på én gang mere gennemskueligt mobile telephony, however. To counteract amerliartorput, amerliartuutaalli appariar- for kunderne, og prisen for samtaler mel- the competition from IP telephony, TELE tuaarput, sullississummilu tassani sullis- lem byerne blev dermed samtidigt sat ned abolished the special inter-town rate and sinerit nalinginnaasut appariartorlutik. med 55 %. replaced it with one common national rate, GSM-imili kinguaariit tulliusut (2G) 3G-mit Videokonference er et vigtigt forretnings- so landline calls in Greenland cost the (UMTS - Universal Mobile Telecommunica- område på erhvervsmarkedet, og TELE har same regardless of where they are made. tions System) taarserneqarpat amerliartor- igen i 2008 opnået fl ottet salgsresultater At one fell swoop, this made the product neqaqqilissasoq TELE-p naatsorsuutigaa. og stigning i IP-trafi kken. TELE fortsætter easier to understand for customers and re- TELE-p kingusinnerpaamik 2010-mi Kalaallit sit samarbejde med Tandberg og Calamus, duced the price of inter-town conversations Nunaanni oqarasuaatinut angallattakkanut og introduktionen af ”high class videokon- by 55% at the same time. sullississut nutaaq atuutsilissavaa. ference” medfører, at TELE kan være med Video conferencing is an important busi- Oqarasuaatinut aalajangersimasunut atta- til at fjerne yderligere afstande med et af ness area in the commercial market, and veqaatit ullumikkut minutsit oqaluussif- verdens bedste videokonferencesystemer. TELE achieved fi ne sales results and rising fi usut amerlassusaat eqqarsaatigalugu suli IP traffi c again in 2008. TELE is continuing appariartorfi uvoq – taakkuli oqarasuaatit Teknisk drift og investeringer 2008 its collaboration with Tandberg and Cala- angallattakkat atorneqarnerinit taarseriar- Søkabelprojektet ”Greenland Connect” mus, and the introduction of “high-class tuaarneqarsimapput. IP-telefoniimit unam- er uden sammenligning TELEs største an- video conferences” enables TELE to help millerneqarneq matussuserniarlugu TELE-p lægsprojekt nogensinde og skal sikre en to eliminate even more distances by of- 2008-mi illoqarfi it akornanni immikkut ake- højhastighedsdataforbindelse til Europa fering one of the best video-conferencing qartitsineq atorunnaarsippaa, tassungalu og Nordamerika, så Grønlands kapacitets- systems in the world. taarsiullugu nunap iluani akigititamik ataat- behov er dækket i kablets 25-årige levetid. simoortumik atuutsitsilerluni, taamaalilu- Grønland vil opleve en stigning i kapacite- Technical operations and investments in nilu Kalaallit Nunaanni sumiikkaluaraanni- ten fra nuværende 125 Mbit/s via satellit 2008 luunniit oqarasuaatinit aalajangersimasunit til 96* 10 Gbit/s eller mere end 7000 gange The Greenland Connect submarine cable sianerneq assigiimmik akeqartinneqalersi- større kapacitet end i dag. Derudover bli- project is TELE’s biggest construction pro- mavoq. Tunisassiaq sullitanut paasiuminar- ver forsinkelsen gennem satellitten, der i ject ever and will ensure high-speed data nerusunngorsimavoq, tamatumalu peqati- dag er på ca. 300 ms, reduceret til ca. 30 connections to Europe and North America gisaanik illoqarfi it akornanni oqaluussinerit ms, når trafi kken lægges over på søkablet. to ensure that Greenland’s capacity needs 55%-imik akikillineqarsimapput. Mindre forsinkelse i transmissionsvejen are met during the 25-year service life of Videokkut ataatsimiinnerit inuussutissar- medfører bedre udnyttelse af kapaciteten, the cable. Greenland will experience rising siornermi suleriaatsitut pingaarutilittut og en række moderne applikationer vil capacity, from the current 125 Mbit/s via inissisimavoq, 2008-milu TELE aamma- virke meget bedre med mindre forsinkelse. satellite to 96* 10 Gbit/s or a capacity that loorluni tunisatigut kusanartunik angusa- Søkablet indeholder to fi berpar, der forbin- is seven thousand times greater than it is qaqqippoq, IP-millu atuineq annertusisi- der Landeyjar på Island med Qaqortoq og today. In addition, the delay via the satel- malluni. TELE-p Tandberg & Calamus-imik Nuuk, hvorfra kablet går videre til Milton lite, now around 300 mS, will be reduced suleqateqarnini ingerlatiinnassavaa, på New Foundland i Canada. Fra TELEs to around 30 mS, when traffi c is transfer- aammalu “high class Videokonference”-p landingsanlæg i Canada og på Island føres red to the submarine cable. atulerneratigut nunarsuatsinni videokkut trafi kken i lejede forbindelser til Halifax og Fewer delays in the transmission route will ataatsimiinnermut atortut pitsaanerpaat London, hvor telefoni og datatrafi k kan ud- improve capacity utilisation, and a number atorlugit isorartussutsit annertunerusumik veksles med andre teleoperatører. of modern applications will work much bet- nungutinneqarnissaannut TELE suleqataa- Greenland Connect er leveret som et turn ter with fewer delays. The submarine cable sinnaalissaaq. key projekt af det franske selskab Alcatel contains two pairs of fi bres connecting Lucent Submarine Networks, der i overens- Landeyjarsandur, Iceland, to Qaqortoq and 2008-mi teknikkikkut suliaqarfi nnik inger- stemmelse med projektplanen leverede Nuuk, Greenland, from where the cable latsineq aningaasaliinerillu anlægget til TELE den 22. december 2008. continues to Milton in New Foundland, Ca- Immap naqqatigut kabelimik suliaq “Green- Leverancen omfatter de tre søkabelseg- nada. Cable traffi c will be routed in leased land Connect” TELE-p sanaartornernut menter Milton - Nuuk (ca. 2.000 km) Nuuk connections from TELE’s landing facilities aatsaat taama annertutigisunut aningaa- - Qaqortoq (ca. 800 km) og Landeyjar - in Canada and Iceland to Halifax and Lon- saliineraa allanut assersuunneqarsinnaan- Qaqortoq (ca. 2.000 km). don respectively where telephony and data ngitsoq, taassumalu Europamut Amerikallu TELE har selv forestået etablering af lan- traffi c can be exchanged with other tele- avannaanut atortut sukkasuut atorlugit at- dingsstationer i Grønland og Canada. På com operators. taveqarnissaq qulakkiissavaa, taamaalillu- Island er landingsstationen etableret af TE- Greenland Connect was laid as a turnkey nilu kabelip ukiuni 25-ni atanerani Kalaallit LEs samarbejdspartner E-Farice. Flytningen project by the French company Alcatel Nunaata pisinnaassutsikkut pisariaqartitai af teletrafi kken fra satellitten til søkablet Lucent Submarine Networks, which, in matussusissallugit. Kalaallit Nunaanni qa- skete i marts 2009. conformity with the project plan, handed

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 13 ammataasakkut attaveqarnermut maanna Satellittransmission vil fortsat spille en over the facility to TELE on 22 December 125Mbit/s-iusumut sanilliullugu pisinnaa- vigtig rolle for teleinfrastrukturen i Grøn- 2008. The project includes three submarine sap 96* 10Gbit/s-inut, imaluunniit 7000- land, og lejemålene i Intelsats satellitter cable segments: Milton-Nuuk (c. 2,000 km) eriaammik annertusinera misigisussaavaa. vil blive opretholdt til redundans i TELEs Nuuk-Qaqortoq (c. 800 km) and Landeyjar- Tamatuma saniatigut attaveqarneq immap transmissionsnet, forsyning af satellitby- sandur-Qaqortoq (c. 2,000 km). naqqatigut kabelimut nuunneqarpat, qaam- erne, øde beliggende landbrugsbedrifter, TELE was responsible for establishing mataasakkut attaveqarnermi kinguaattoo- efterforskningsvirksomheder i felten samt landing stations in Greenland and Canada. rutaasartut, ullumikkut 300 mS-iusut 30 til broadcastformål. Grønland er heldigt In Iceland, the landing station was estab- mS-it missaannut appartussaapput. stillet med gode dækning af Intelsats to lished by TELE’s partner E-Farice. The re- Attaveqarnermi kinguaattoorutaasartut satellitter. Anvendelse af satellitter til location of telecom traffi c from satellite to annikillinerisigut pisinnaasamik atuineq transmission er under pres i verden efter- submarine cable took place in March 2009. atorluarneqarnerulissaaq, aammalu ki- hånden som de anvendte frekvensområder Satellite transmissions will continue to ng uaattoorutit annikillippata qinigassat tages i anvendelse til jordbaseret trådløs play an important part for Greenland’s te- nutaaliaanerusut arlallit atorlugit pitsaa- bredbånds-access. TELE søger aktivt gen- lecom infrastructure, and the space leased nerujussuartut misinnarsissapput. Immap nem dialog med telemyndighederne i in Intelsat’s satellites will be upheld for naqqatigut kabeli fi berinik marluinnik Grønland og Danmark at beskytte retten til redundancy in TELE’s transmission grid and imaqarpoq, taakkulu Islandimi Landey- anvendelse af frekvenserne til transmissi- for supplying the satellite towns, remote jarsandur-imiit Qaqortumut Nuummullu onsformål for på langt sigt at sikre udbud agricultural operations, exploration enter- atassusiipput, tassanngaanniillu kabeli af teletjenester til alle beboede steder i prises in the fi eld and for broadcasting Canadami Milton-imut New Foundland-imiit- Grønland. purposes. Greenland is fortunate to have tumut ingerlaqqippoq. TELE-p Canadami Radiokædeforbindelsen fra Nanortalik til fi ne coverage by Intelsat’s two satellites. Islandimilu nunnigussiviiniit attaveqarneq Uummannaq har i mange år været hoved- The use of satellites for transmission is Halifax-imut aamma London-imut attave- stammen i mellembys teletrafi k i Grønland. coming under pressure around the world qaatit attartorneqartut aqqutigalugit inger- Den bestående radiokæde er udslidt og har as the frequency ranges are being used for laqqippoq, taakkunanilu oqarasuaatitigut utilstrækkelig kapacitet. Udskiftning til nyt earth-based wireless broadband access. qarasaasiatigullu attaveqarnerit nalunaa- og kraftigere udstyr har pågået de sidste By entering into dialogue with the telecom rasuartaateqarnermi sullissisunut allanut tre år, og der er etableret nye stationer authorities in Greenland and Denmark, attavilerneqarsinnaalerput. på strækningen fra Nuuk til Uummannaq TELE is actively seeking to protect the use Greenland Connect franskit ingerlatseqa- – idriftsat i 2007. I 2008 er strækningen fra of the frequencies for transmission purpo- tigiiffi ata Alcatel Lucent Submarine Net- Nuuk til Nanortalik etableret og idriftsat. ses to safeguard the long-term selection of works-ip suliatut nuutassatut suliaraa, Der er ved samme lejlighed etableret kraf- telecom services provided to all inhabited suliamullu pilersaarut malillugu atortut tigere forbindelse til Kangerlussuaq og en areas of Greenland. 22. december 2008-mi TELE-mut tunniul- afgrening til Grønnedal. For many years, the radio-link connection lugit. Tunniunneqartut tassaapput immap Bygder, der ikke ligger direkte på hoved- from Nanortalik to Uummannaq was the naqqatigut kabelip immikkoortui pingasut, radiokæden, deles indtil videre om smalle main branch of inter-town telecom trans- tassalu Milton – Nuuk (2.000 kilometerit forbindelser efter nutidens standarder. I missions in Greenland. The existing radio missaanni), Nuuk – Qaqortoq (800 kilome- 2008 er de første 10 strækninger i Uperna- link is worn out and lacks suffi cient capa- terit missaanni) aamma Landeyjarsandur vik distrikt opgraderet. I 2009 planlægges city. The replacement of the old equipment – Qaqortoq (2.000 kilometerit missaanni). opgradering af bygderne i Uummannaq og with new, more powerful equipment has TELE-p nammineerluni Kalaallit Nunaanni Maniitsoq. been going on for the past three years, Canadamilu stationit nunnigussiviit sulia- For at byer på kysten får gavn af den hø- and new stations have been set up on the rai. Islandimi stationi nunnigussivik TELE-p jere kapacitet i søkablet, er der også plan- stretch from Nuuk to Uummannaq – where suleqataata E-Farice-p suliaraa. Nalunaara- lagt en gennemgribende opgradering af operations commenced in 2007. The suartaateqarnermi attaveqarneq 2009-mi datanettet med både større hastighed og stretch from Nuuk to Nanortalik was estab- marsimi qaammataasamiit immap naqqati- bedre redundans. De største byer på Vest- lished and commissioned in 2008. As part gut kabelimut nuunneqarpoq. kysten er opgraderet i 2008, og projektet of this same process, a more powerful con- Immap naqqatigut kabeliliisoqaraluarpal- afsluttes i første halvdel af 2009. Nye da- nection was established to Kangerlussuag luunniit qaammataasatigut attaveqarneq taprodukter med højere hastighed indgår and a branch connection to Grønnedal. suli Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaa- i produktporteføljen i 2009, og der er til Settlements not located directly on the titigut attaveqarnermut pingaarutilittut imødekommelse af denne efterspørgsel ud- main radio link will for the time being have inissisimasussaavoq, aammalu Intelsatip arbejdet et koncept for nyt centraludstyr, to share narrow (according to modern stan- qaammataasaanni attartornerit TELEp nas- der i samme enhed kan levere produkterne dards) connections. The fi rst ten stretches sitsisarnermi attaveqaatai, illoqarfi nnullu LAN link (Local Area Network Link), MPLS in the Upernavik district were upgraded qaammataasatigut attaveqartunut, avin- og ADSL med højere hastighed. in 2008. The upgrades of the Uummannaq ngarusimasunut ilisimasassarsiorfi nnullu Stigning i mobiltrafi kken og ændret bru- and Maniitsoq settlements are scheduled pilersuinera tunngavigalugit ingerlatiinnar- geradfærd medfører, at spidsbelastninger for 2009. neqassapput. Kalaallit Nunaata Intelsat-ip forekommer ofte. For at sikre at nettet kan In order for coastal towns to benefi t from qaammataasaanut marlunnut attaveqarlu- møde kravet til et stigende trafi kmønster, the submarine cable’s higher capacity, a artumiinnini iluaqutigaa. Frekvensinut ator- er radionettet opgraderet i byerne i 2008. far reaching upgrade of the data network neqartunut nunami bredbåndikkut atortut Opgraderingen består i udskiftning til nyt – faster speed and better redundancy – is ledningeqanngitsut atorneqaleriartuinnar- basisstationsudstyr og helt nye antenne- also planned. The largest towns along the nerat ilutigalugu, qaammataasat atorne- systemer. Centraludstyret er opgraderet i west coast were upgraded in 2008, and the qarnerat aqqutigalugit attaveqartarnerit september 2008 med udskiftning af GSM- project will be completed in the fi rst half nunarsuarmi tattorliuffi ujartuinnarpoq. centralen til ny arkitektur. of 2009. New higher speed data products TELE Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu nalu- Væksten i internettets anvendelse fortsatte will be included in the product portfolio in naarasuartaateqarnermik oqartussaasunut i 2008, og for at opretholde acceptable 2009, and, to comply with this demand, a oqaloqatiginnittarnini aqqutigalugit, siunis- svartider, udvidede TELE forbindelserne concept was developed for new centralised sami ungasissumi Kalaallit Nunaanni naju- til internetudvekslingspunkter i Danmark. equipment to deliver the products LAN link gaqarfi nni tamani nalunaarasuartaatitigut Udbygningen af adgang til bredbånd i (Local Area Network Link), MPLS and ADSL sulissinernik tuniniagaqarnissaq qulakkeer- Grønland fortsatte i 2008, og ved årets at higher speeds. niarlugu nassitsisarnermik siunertaqarfi u- udgang er der etableret bredbåndsadgang The rise in mobile traffi c and modifi ed user sumik frekvensinik atuisinnaatitaanerup i 61 bygder mod 53 det foregående år, så behaviour have caused peak loads to occur illersorneqarnissaa anguniarlugu suliniute- der i alt er etableret bredbånd i 82 byer og frequently. To ensure that the network can qarpoq. bygder i Grønland. comply with the requirement for a pattern of rising traffi c, the radio network in urban

14 – Grønland i verdens centrum Nanortalimmiit Uummannamut radiokæde TELE digitale centralplatform har tjent areas was upgraded in 2008. The upgrade aqqutigalugu attaveqaatit ukiorpassuarni Grønland i næsten 20 år, men er udslidt comprises the replacement of base station Kalaallit Nunaanni illoqarfi it akornanni og kan ikke udbygges. For at sikre fortsat equipment with brand-new aerial systems. nalunaarasuartaatitigut attaveqarnermut leverance og udbygning af telefonitjenester The central equipment was upgraded in pingaarnertut atorneqarsimapput. Radio- har TELE etableret en helt ny IMS (VoIP) September 2008 by replacing the GSM ex- kæde pigineqartoq nungullarsimavoq telefoniplatform, som i et projekt over fl ere change for new architecture. pisinnaasaalu naammakkunnaarsimalluni. år betyder en modernisering og udskiftning Internet use continued to grow in 2008, Atortunik nutaanik sakkortunerusunillu af centraludstyret i hele landet. and to uphold acceptable response times, taarsersuineq ukiuni pingasuni kingullerni TELEs platform til tjenesterne Mail, Mailho- TELE enlarged the connections to internet ingerlanneqarsimavoq, aammalu Nuummiit tel og Webhotel stammede helt tilbage fra exchange points in Denmark. The develop- Uummannap tungaanut stationinik nutaa- begyndelsen af Internet i Grønland og var ment of broadband access in Greenland nik sanaartortoqarsimalluni – 2007-imi utidssvarende, især mht. til sikkerhed og continued in 2008, and at the end of the atulersunik. 2008-mi Nuummiit Nanortalim- kapacitet. Servicen blev derfor lagt over på year, broadband access was available in 61 mut taarsersukkat naammassineqarput ny platform i starten af december 2008. settlements, compared to 53 the previous atorneqalerlutillu. Periarfi ssaq tamanna ilu- Udover den massive udvikling i net og year, bringing the number of towns and atsillugu Kangerlussuarmut attaveqaat sak- platforme pågår der store opgraderinger af settlements in Greenland where broadband kortunerusoq ikkunneqarsimavoq aammalu infrastrukturen, der skal understøtte alle has been established up to 82. Grønnedalimut attaviliisoqarsimalluni. disse tiltag. Der arbejdes konkret på op- TELE’s central digital platform has served Nunaqarfi it radiokædimut pingaarnermut bygning af helt nye positioner i felten, nye Greenland for almost twenty years, but it attaveqarfi mmi toqqaannartumik inissisi- forlængede antennemaster, nye serverrum is worn out and cannot be enlarged. To en- manngitsut maannamut attaveqaatit ullut- og hytter til husning af udstyr, nyt strøm- sure a continued supply and enlargement sinni pitsaassusaat malillugit nerukitsut forsyningsudstyr som dieselgeneratorer, of telephony services, TELE established a ataatsikkut atorpaat. 2008-mi Upernavimmi solpaneler, automatik m.v. brand-new IMS (VoIP) telephony platform. eqqaanilu isorartussutsini siullerni qulini Udover kerneforretningen med levering This multiyear project will lead to the attaveqaatit piorsarneqarput. 2009-mi af standardteleprodukter til privat- og er- modernisation and replacement of central Uummannap Maniitsullu nunaqarfi ini pior- hvervskunder i Grønlands byer og bygder equipment all over the country. saanissaq pilersaarutigineqarpoq. er der gennemført en række specialpro- TELE’s platform for e-mail, e-mail hotel Sinerissami illoqarfi it immap naqqatigut jekter til mineselskaber og andre, der har and webhotel services had been in opera- kabelip pisinnaasaanik annertunerusu- brug for teletjenester i felten. Der er udført tion ever since the beginning of internet nik iluaquteqarnissaat eqqarsaatigalugu, forundersøgelser forud for etablering af services in Greenland and was outdated, aamma qarasaasiatigut attaveqaatit suk- Internet og telefoni til ensomt beliggende especially as regards security and capacity. kassutsimikkut tunngavissamikkullu pitsaa- landbrugsbedrifter. Der er desuden gen- For this reason, the service was transferred nerulersillugit annertuumik piorsarneqar- nem længere tid forhandlet med Grønlands to a new platform in early December 2008. nissaat pilersaarutigineqarpoq. Kitaata Hjemmestyre om landsdækkende DVB-T In addition to massive developments in sineriaani illoqarfi nni annerni 2008-mi (Digital Video Broadcasting Terrestrial). networks and platforms, large-scale upgra- piorsaasoqarpoq, suliarlu taanna 2009-p des of the infrastructure for supporting all ukiuata affaani siullermi naammassine- Udviklingen i telefontaksterne these initiatives are currently in progress. qartussaavoq. Qarasaasiatigut tunisassiat Den 1. juni 2008 blev der indført natio- Efforts are specifi cally being made to nutaat sukkanerusut 2009-mi tuniniagas- naltakst på kald fra fastnet til fastnet i build up brand-new positions in the fi eld, sanut ilaasussaapput, piumasaqarnerlu Grønland, hvilket har medført en væsentlig new lengthened aerial masts, new server naammassiniarlugu centralini atortunut reduktion af telefonitaksten i Grønland. rooms and sheds for housing equipment nutaanut pilersuinissamut pilersaarummik Taksten blev reduceret med 55 % fra 0,99 and new power-supply equipment, such as suliaqartoqarpoq, taakkunanngaanniillu kr./minut til 0,44 kr./minut i dagtimerne. diesel generators, solar panels, automatic aamma tunisassiat LAN link (Local Area Nattaksten blev ligeledes reduceret med 55 devices, etc. Network Link), MPLS aamma ADSL sukka- % til 0,22 kr./minut. For kunderne betyder In addition to the core business of deli- nerusut sullinneqarsinnaalissapput. denne reduktion en samlet besparelse på vering standard telecom products to pri- Oqarasuaatinik angallattakkanik atuine- 3,7 mio. kr. pr. år ved uændret forbrug. vate individuals and business customers rup annertusinerata aammalu atueriaatsit in Greenland’s towns and settlements, allanngornerisa kingunerisaanik akuttun- a number of special projects were car- ngitsumik attaveqaatit artorsartinneqaler- ried out for mining companies and other tarput. Attaveqaatit atuinerit annertusiar- parties requiring telecom services in the torneranni piumasaqaatinut naapertuut- fi eld. Feasibility studies were conducted tunngortinneqarnissaat qulakkeerniarlugu prior to the establishment of internet and illoqarfi nni radiomut attaveqaatit 2008-mi telephony services to isolated agricultural piorsarneqarput. Piorsaanermi stationini operations. In addition, negotiations have tunngaviusuni atortut taarsersorneqarput been in progress for quite some time with antenneqarfi illu nutaarluinnaat ikkussuun- the Greenland Home Rule regarding nati- neqarlutik. Centralini atortut 2008-mi onwide DVB-T (Digital Video Broadcasting septembarimi piorsarneqarmata, GSM-imut – Terrestrial). centrali nutaamik ilusilimmik taarserne- qarpoq. Rate trends Internettimik atuinerup annertusiartornera On 1 June 2008, a national rate was im- 2008-mi ingerlaqqippoq, akissuteqartar- plemented for landline-to-landline calls nermullu piffi ssat akuersaarneqarsinnaa- in Greenland which led to a sharp drop in sut pigiinnarniarlugit TELE-p Danmarkimi Greenland’s telephony rate. The rate was internettikkut attaveqaqatigiittarfi inut reduced by 55%, from DKK 0.99/minute attaveqaatit annertusineqarput. Kalaallit to DKK 0.44/minute in daytime hours. The Nunaanni bredbåndimik atuisinnaanerup night-time rate was also reduced by 55% annertusarneqarnera 2008-mi ingerlaqqip- to DKK 0.22/minute. For our customers, poq, ukiullu naanerani nunaqarfi it 61-it this reduction equals a total saving of DKK bredbåndimut attaveqaaserneqarput, ukiup 3.7 million a year, at the same level of use. siuliani 53-iusimallutik, taamaalillunilu Kalaallit Nunaanni illoqarfi it nunaqarfi illu katillugit 82-it bredbåndimut attavilerne- qarsimapput.

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 15 TELE-p cetralinut sullissivia digitaliusoq Kalaallit Nunaanni ukiuni 20-ngajanni atorsimavoq, kisiannili aserfallassimavoq piorsarneqarsinaananilu. Oqarasuaatitigut sullissinernik pilersuinerup piorsaanerullu ingerlaannarnissaa qulakkeerniarlugu TELE oqarasuaatitigut IMS-imut (VoIP) sulissi- vimmik nutaarluinnarmik pilersitsisimavoq, suliarlu taanna ukiuni arlalinnik ingerlasus- saalluni nuna tamakkerlugu centralini atortunik nutarterinermik taarsersuinermillu kinguneqartussaavoq. TELE-p sullissinernut Mail-imut, Mailhotel - imut aamma Webhotel-imut sullissivia Kalaallit Nunaanni Internettili atugaalermat pilersinneqarsimavoq aammalu piffi ssamut naleqqukkunnaarsimalluni, pingaartumik isumannaassuseq pisinnaasarlu eqqarsaa- tigalugit. Taamaattumik sullissinerit 2008- mi decembarip allartinnerani sullissivim- mut allamut inissinneqarput. Internettip sullissiviillu sukkasuumik ine- riartornerisa saniatigut attaveqaatini pior- saanerit annertuut, suliniutinut tamanut ta- pertaasussat suliarineqarput. Nunaannarmi suliaqartuni siunnerfi it nutaarluinnaat piorsarneqarnissaat, antennenut napparu- tinik talliliinerit nutaat, servereqarfi nnik nutaanik illuaqqanillu atortuusivinnik, in- naalagissamik pilersuinermi atortut nutaat, soorlu sarfaliuutit dieselitortut, seqernup qinngorneranik innaallagissiuutit, automa- tikkimut tunngasut il.il. suliarineqarput. Kalaallit Nunaanni illoqarfi nni nunaqarfi n- nilu sullitanut inuinnarnut inuussutissar- siutinillu ingerlataqartunut nalunaarasuartaateqarnikkut tunisassianik nalinginnaasunik pilersuinermi suliaqarfi up pingaarnerup saniatigut, aamma aatsitassarsiorfi it allallu nunaannarmi nalunaarasuartaateqarnermik sullinneqarnissamik pisariaqartitsisut immikkut ittumik sullinneqartarput. Nunale- riffi nni avinngarusimasuniittuni internet- timut oqarasuaatinullu atortulersuinissaq sioqqullugu misissueqqaarnernik inger- latsisoqartarpoq. Taakku saniatigut aamma piffi ssami sivisujaami DVB-T (Digital Video Broadcasting – Terrestrial) nuna tamakkerlugu atuuttussaq pillugu Namminersorne- rullutik Oqartussat isumaqatiginninniarfi gineqarsimapput.

Oqarasuaatinut akit ineriartornerat 1. juni 2008-mi Kalaallit Nunaata iluani oqarasuaatinit aalajangersimasuniit oqarasuaatinut aalajangersimasunut sianertar- nermut nunap iluani akinik atuutsitsisoqa- lerpoq, tamatumalu kingunerisaanik Ka- laallit Nunaanni oqaluussinermut akit ap- pangaatsiarput. Ulluunerani akit 55%-imik appartinneqarput, tassalu minutsimut 0,99 koruuniniit minutsimut 0,44 koruuninut. Tamatuma saniatigut unnuaanerani akit aamma 55%-imik appartinneqarput, minutsimut 0,22 koruuneqalerlutik. Taamatut appaanermi sullitat ukiumut atuinerminnik allanngortitsinngikkunik sipaagassaat 3,7 mio. koruuniupput.

16 – Grønland i verdens centrum Niuernermik ingerlatsivimmi TELE-mi Den økonomiske udvikling i forretnings- Economic Development of TELE aningaasaqarnikkut ineriartorneq området TELE Business area fi nancial fi gures: Niuernermik ingerlatsivimmi kisitsisit Forretningsområdets hovedtal: pingaarnerit: 2008 2007 2008 2007 mio.kr. mio. kr. 2008 2007 mio.kr. mio. kr. mio.kr. mio. kr. Nettoomsætning 605.9 559.9 Nettoomsætning 605,9 559,9 Bruttoomsætning 654.5 602.8 Kaaviaartitat ilanngaasereerlugit 605,9 559,9 Bruttoomsætning 654,5 602,8 Driftsudgifter mv. (554.8) (510.1) Kaaviaartitat tamarmiusut 654,5 602,8 Driftsudgifter mv. (554,8) (510,1) Resultat af primær drift 99.7 92.7 Ingerlatrsinermut Resultat af primær drift 99,7 92,7 Finansielle poster (11.0) 4.3 aningaasartuutit il.il. (554,8) Finansielle poster (11,0) 4,3 (510,1) Resultat før skat 88.7 96.9 Ingerlatsinermi Resultat før skat 88,7 96,9 pingaarnermi angusat 99,7 92,7 Anlægsaktiver 1,593.2 871.9 Finansielle poster (11,0) 4,3 Anlægsaktiver 1.593,2 871,9 Forpligtelser 755.1 99.7 Resultat før skat 88,7 96,9 Forpligtelser 755,1 99,7 Net turnover rose by more than 8% in Anlægsaktiver 1.593,2 871,9 Nettoomsætningen steg med mere end 2008, compared to 2007, which was higher 8 % i 2008 set i forhold til 2007, hvilket than expected and occurred in spite of Forpligtelser 755,1 99,7 var mere end forventet, og er sket trods en a price reduction for landline services of prisnedsættelse på fastnet på ca. 3,7 mio. roughly DKK 3.7 million implemented as of Kaaviiaartitat ilanngaaseriikkat 2008-mi kr. indført pr. 1. juni 2008. 1 June 2008. 2007-imut naleqqiullugu 8%-it sinerlugit qaffariarput, tassalu 1. juni 2008-mi telefo- Takstbaseret omsætning Rate-based turnover niinnarmut akit 3,7 mio. koruunit missaan- Gennem de seneste år har fordelingen af In recent years, the breakdown of turnover nik apparneqaraluartut naatsorsuutigisamit omsætningen på de takstbaserede tjene- from rate-based services has changed from amerlanerullutik. ster ændret sig fra primært at komme fra being primarily generated by landline te- fastnet telefoni til nu primært at blive ge- lephony to now being primarily generated Akit tunngavigalugit kaaviiaartitat nereret af mobiltelefoni og IP baserede tje- by mobile telephony and IP-based services. Ukiut kingulliit ingerlanerini akit tunn- nester. Idet de IP baserede tjenester dan- As IP-based services form the basis of ca- gavigalugit sullissinerni kaaviiaartitat ner grundlaget for den kapacitetsmæssige pacity-related developments of the entire agguarneqarnerat pingaartumik telefoniin- udvikling i tele infrastrukturen og dermed telecom infrastructure, and thus the level narniit maanna mobiltelefoninut aamma omkostningsniveau, er denne udvikling of costs, this trend of increasing turnover sullissinernut IP-mik tunngaveqartunut med en omsætningsstigning på specielt IP of IP products in particular is necessary to allan ngoriartorsimavoq. Sullissinerit IP- produkterne nødvendig, hvis ikke der skal avoid having to subsidise IP services from mik tunngaveqartut nalunaarasuartaate- ske en subsidiering af IP tjenesterne fra de the other product categories. qarnermi attaveqaatit pisinnaasamikkut øvrige produktgrupper. ineriartortinneqarnerinut, taamaalillunilu aningaasartuutissat amerlassusaannut tunngaviummata, sullissinerit IP-mik tunngaveqartut tunisassianit allanit tapersee- qatigiiffi gineqartassanngippata, pingaartumik IP-mik tunisassianik ineriartortitsinermi tassani kaaviiaartitat amerlinissat pisariaqartussaavoq.

Kaaviiaartitat katitigaanerat ilusiliami ma- Sammensætningen af omsætning ses af The turnover make-up is shown in the tuma kingulianiittumi takunearsinnaapput: nedenstående graf: graph below:

2007 2008

Landline telephony Fixed circuits Faste Faste Fastnet kredsløb Fastnet kredsløb telefoni 11 % telefoni 11 % 23 % 20 %

Internet/MPLS Internet/MPLS 25 % 30 % Mobil Mobil 40 % 39 %

Mobile telephony

Ilusiliami matuma siulianiittumi takuneqar- Som det ses af ovenstående, er IP produk- As shown in the above, the share of turn- sinnaasutut kaaviiaartitani IP-mik tunisas- ternes andel af omsætningen steget fra over generated by IP products rose by 5% sianit pissarsiat 2007-imiit 2008-mut 5 2007 til 2008 med 5 procentpoint, medens from 2007 to 2008, whereas landline tur- procentpointinik qaffassimapput, kiisalu fastnet er faldet med 3 procentpoint, og nover declined by 3% and mobile telepho- telefoniinnarnit kaaviiaartitat 3 procent- mobiltelefoniens andel er uændret. ny’s percentage remained unchanged.

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 17 pointimik apparsimallutik, aammalu mobil- Omsætningen på mobiltelefoni udgør 39% Turnover generated by mobile telephony telefoninit pissarsiat allanngorsimanatik. af den takstbaserede omsætning, og er fra amounts to 39% of the rate-based turnover Akinik tunngaveqarluni kaaviiaartitat 39%- 2007 til 2008 steget med 6 %. Der ses en and rose by 6% from 2007 to 2008. The ii mobiltelefoninit pissarsiarineqartarput, større stigning i brugen af mobiltelefoner use of mobile telephones for using various 2007-imiillu 2008-mut 6%-inik amerlisimal- til at benytte forskellige tjenester på inter- internet services, e.g. e-mail, news, etc., lutik. Mobiltelefoninik atuinermi qaffariaa- net, såsom e-mail, nyheder mm., medens substantially increased, while conversation tit annersaat internettikkut sullississutinik væksten i samtaler er knap så stor. Antal- growth was not quite as dramatic. The assigiinngitsunik, soorlu e-mail-inut, let af aktive telefonnumre på mobiltelefo- number of active mobile-telephone num- nutaarsiassanut il. il. tunngasunik atuinik- nien er steget med 5 % i 2008, og udgør bers rose by 5% in 2008, and now amount kut pissarsiarineqarput, oqaluussinerinnaat nu næsten 56.000 abonnenter. Der har i to almost 56,000 subscribers. Mobile te- annertuseriaataat taamatut amerlatigina- 2008 ikke været ændring i priserne på mo- lephony prices were not changed in 2008. tik. Mobiltelefonit normui atortut 2008-mi biltelefoni. The number of ADSL subscribers also amerlassutsimikkut qaffariaataat 5%-iup- Der har også i 2008 været en stigning i increased in 2008, bringing the number put, maannalu atuisut 56.000-ingajaallutik. antallet af ADSL abonnenter, og der er nu of customers in Greenland with an ADSL 2008-mi mobiltelefoninik atuinermut akit næsten 11.700 kunder med ADSL forbin- connection to almost 11,700, i.e. a 12% in- allannguuteqanngillat. delse i Grønland, svarende til en forøgelse crease in the number of subscribers. ADSL Aamma 2008-mi ADSL-imik atuisut amer- på 12 % i antallet af abonnenter. Brugen af use by individual customers increased lassutsimikkut qaffariarsimapput, Kalaallit ADSL hos den enkelte kunde er dog steget even more, however, as ADSL-generated Nunaanni ADSL-ikkut attaveqarlutik atuisut endnu mere, idet omsætningen på ADSL er turnover rose by 38% from 2007 to 2008, manna 11.700-ngajaallutik, tassalu atui- steget med 38 % fra 2007 til 2008, hvilket meaning that customers are downloading sut 12%-inik amerleriarsimapput. Atuisut betyder at kunderne downloader mere more and using the internet more on a ataasiakkaat ADSL-imik atuinerat suli qaf- og bruger internet mere i dagligdagen. daily basis. The appearance of a greater fariarneruvoq, ADSL-imik atuinermi kaavi- Fremkomsten af fl ere videobaserede hjem- number video-based websites is a contri- iaartitat 2007-imiit 2008-mut 38%-inik qaf- mesider er en medvirkende faktor i det buting factor to the increasing use. fariarsimallutik, tassalu atuisut ulluinnarni forøgede forbrug. Business customers are also increasing annertunerusumik downloaderisarsimapput Også erhvervskunderne benytter IP nettet their use of the IP net, as turnover gene- internettimillu atuisarsimallutik. Nittartak- i højere og højere grad, idet omsætningen rated by MPLS products rose by 22%. The kat videonik imallit amerlanerulersimanerat på MPLS produkterne er steget med 22 %. use of video conferencing – which can atuinerup annertusineranut pisooqataavoq. Der syntes fortsat at være vækst i brugen save many travelling costs and can make Aamma sullitat inuussutissarsiutinik inger- af videokonference, som kan spare mange knowledge available throughout Greenland lataqartut IP-mut attaveqaatinik atuinerat rejseomkostninger og som kan gøre viden – seems to continue to rise, as does the annertusiartuinnarpoq, tassalu MPLS-imut tilgængelig i hele landet, samt et udvidet use of internal VOIP (“Voice-over IP) at tunisassianit kaaviiaartitat 22%-imik qaf- brug af intern VOIP (”Voice over IP”) i virk- companies. fassimapput. Videokkut ataatsimiittarnermi somhederne. In all, IP products now constitute 30% of atortunik atuineq annertusiartortoq malun- Samlet udgør IP produkterne nu 30 % af the rate-based turnover. narpoq, tamannalu angalanermut aningaa- den takstbaserede omsætning. Landline turnover fell by 8% in 2008, the- sartuuterpassuarnik sipaarfi usinnaavoq Omsætningen på fastnet faldt med 8 % i reby continuing the trend of recent years. aammalu ilisimasanik nuna tamakkerlugu 2008, og fortsætter således den trend der Companies are increasing their use of IP siaruarterinissamut periarfi ssiisinnaalluni, er set de seneste år. Virksomhederne bru- technology for internal telephony between kiisalu suliffeqarfi it iluini VOIP-mik (”Voice ger i højere og højere grad IP teknologi til departments and for conversations with over IP”) atuinerup annertusinissaanut pe- intern telefoni mellem afdelingerne og til recipients in Denmark. Subscription income riarfi ssiisinnaalluni. samtaler til Danmark. Abonnementsindtæg- remained almost unchanged, whereas in- IP-mut tunisassianut akit malillugit kaaviia- terne er næsten uændret medens indtæg- come from conversations declined. artitat maanna katillugit 30%-iupput. terne fra samtaler er faldet. Telefoniinnarnut kaaviaartitat 2008-mi 8%-inik appariarput, tassalu ukiuni kingullerni ingerlaaseq takuneqartarsimasoq ingerlaannarpoq. Suliffeqarfi it iluini immik- koortortat akornanni oqaloqatigiinnermut aamma Danmarkimut oqaloqateqartarner- mut IP teknologiimik atuinerat annertusiartuinnarpoq. Atuisunit isertitat allanngu- uteqannginajapput, kiisalu oqaloqatigiin- nernit isertitat appariarsimallutik.

Kaaviiaartitat allat Øvrig omsætning Other turnover Kaaviiaartitat allat ilaatigut kisermaassif- Den øvrige omsætning, som består dels af The rest of the turnover was generated fi usuni tunisinermit kiffartuussinissamillu salg og serviceaftaler på monopolområdet partly by sales and service agreements in isumaqatigiissutinit, aammalu ilaatigut og dels af salg og service på det liberale the monopoly segment and partly by sa- niuerfi nni namminersortunngorsarneqarsi- marked, og har haft en fremgang på 6 %. les of services in the deregulated market, masumi tunisinermit kiffartuussinissamillu Fremgangen er primært sket på salg af mo- generating a 6% increase. The increase isumaqatigiissutinit pinngortuupput, taak- biltelefoner og tilbehør, hvor der er indgået is primarily due to the sale of mobile te- kulu 6%-inik siuariarfi usimapput. Siuaria- en del aftaler omkring engrossalg til andre lephones and accessories, where a number atit pingaartumik mobiltelefoninik atortu- detailhandlende i Grønland.

18 – Grønland i verdens centrum inillu tunisinermut tunngasuupput, taakku Omkostningerne til personale er steget of agreements were concluded with other Kalaallit Nunaanni amerlasuukkaaraluni tu- med 8 % i forhold til 2007. Der har frem til retailers in Greenland. niniaasuniit ataasiakkaaraluni tuniniaanis- sidste kvartal af 2008 været et stigende Staff costs increased by 8%, compared to samik isumaqatigiissuteqarfi usarsimallutik. pres på lønningerne for de specialister, der 2007. Up to Q4 of 2008, the level of wages Sulisunut aningaasartuutit 2007-imut na- er nødvendige for at drive moderne tele- of the specialists required for running a leqqiullugu 8%-imik qaffariarsimapput. virksomhed, og der er indført fl ere perso- modern telecom enterprise was under in- 2008-mi qaammatit pingasut kingulliit nalepolitiske tiltag med henblik på at fast- creasing pressure, and a number of HR po- tikillugit immikkut ilisimasalinnut, sulif- holde personalet, der har betydet stigende licy measures were implemented to retain feqarfi mmut nalunaarasuartaaserinermik omkostninger. Bl.a. er der indført sygebe- staff which led to rising costs. These in- suliaqartumik nutaaliaasumik ingerlatsinis- handlingsforsikring til alle medarbejdere clude health insurance for all employees in samut pisariaqartinneqartunut akissarsiari- i koncernen. Derudover er der fortsat the Group. In addition, costs for staff hou- titat amerliartorsimapput, aammalu sulisut stigende udgifter til personaleboliger og i sing continue to rise, and a larger number pigiinnarniarlugit sulisunut politikkikkut forbindelse med anlæggelsen af søkablet of employees were associated with TELE in suliniutinik arlalinnik, aningaasartuutit og de øvrige anlægsopgaver, har der været connection with the laying of the subma- amerliartornerinik isumaqartunik atuut- tilknyttet mere personale end normalt. rine cable and other construction tasks. sitsisoqalersimavoq. Ilaatigut suliffi ssuarmi Investeringerne i 2008 har udgjort 820 Investments in 2008 amounted to DKK sulisunut tamanut atuuttumik napparsima- mio. kr., hvoraf investeringen i søkablet 820 million, of which the investment in lernermi katsorsarneqarnissamut sillim- har udgjort ca. 600 mio. kr. Udover søka- the submarine cable amounted to roughly masiissummik atuutsitsisoqalersimavoq. bel er der investeret i en udvidelse af ra- DKK 600 million. Besides the submarine Taakku saniatigut sulisunut inissianut diokæden mellem Nuuk og Nanortalik med cable, TELE invested in extending the radio aningaasartuutit suli amerliartorput, aam- 60 mio. kr., udvidelse af bygderadiokæden link between Nuuk and Nanortalik (DKK malu immap naqqatigut kabelip sananeqar- til Upernaviks og Tasiilaqs bygder med 20 60 million), extending the settlement radio neranut sanaartukkanullu allanut atatillugu mio. kr. og indkøb af VOIP baseret telefo- link to the settlements of Upernavik and sulisut nalinginnaasumit amerlanerusut nisystem til en fremtidig afl øsning af det Tasiilaq (DKK 20 million) and purchasing atorneqarsimapput. eksisterende fastnet med 25 mio. kr. Dertil a VOIP-based telephony system to replace 2008-mut aningaasaliissutit 820 mio. kommer at kapaciteten i IP netværket på the existing landline system in the future koruuninik amerlassuseqarput, taakku- land er udvidet, som følge af investeringen (DKK 25 million). In addition, IP-network nanngalu 600 mio. koruunit missaat immap i søkablet. capacity on land was enlarged as a result naqqatigut kabelimut aningaasaliissutitut På grund af de store investeringer i 2007 of the investment in the submarine cable. atorneqarput. Immap naqqatigut kabelip og 2008, er der i 2008 en nettorenteudgift Due to the major investments in 2007 saniatigut Nuup aamma Nanortallip akor- i koncernen på næsten 10 mio. kr., hvilket and 2008, the Group had a net interest nanni radiokædemik alliliinermut 60 mio. er en merudgift på 15 mio. kr. i forhold til expense of almost DKK 10 million, which is koruunit aningaasaliissutigineqarput, 2007. an added expense of DKK 15 million, com- Upernaviup Tasiilallu nunaqarfi inut radio- pared to 2007. kædit allilerneqarnerinut 20 mio. koruunit aningaasaliissutigineqarput, aammalu telefoneqarfi mmik VOIP-mik tunngaveqar- tumik, siunissami telefoniinnarnut maanna atuuttunut taartissamik pisinermut 25 mio. koruunit aningaasaliissutigineqarput. Ta- akku saniatigut nunami IP-mut attaveqaatit pisinnaasaat immap naqqatigut kabelimut aningaasaliinerup kingunerisaanik annertusineqarput. 2007-imi aamma 2008-mi aningaasaliis- suterpassuit pissutaallutik, 2008-mi suliffi ssuarmi ernianut aningaasartuutit ilanngaaseriikkat 10 mio. koruuningajannik amerlassuseqarput, taamaattumillu aningaasartuutit 2007-imut naleqqiullutik 15 mio. koruuninik amerlanerupput.

Niuernermik ingerlatsivik Sineris- Forretningsområdet Kystradio- The Coastal Radio Service sami Radioqarfi it tjenesten Sinerissami Radioqarfi it avataaniit, soorlu The Coastal Radio Service performs a wide danskit naalagaaffi anniit, TDC-miit, ICAO- Kystradiolinien udfører en lang række op- range of tasks for external clients such as imiit, Naviair-imiit, DMI-miit aamma Far- gaver for eksterne rekvirenter såsom den the Danish State, TDC, ICAO, Naviair, DMI vandsvæsenet-imiit inniminniisartut inni- danske stat, TDC, ICAO, Naviair, DMI og and the Danish Maritime Safety Admini- minnigaannik arlalissuarnik suliaqartarput. Farvandsvæsenet. Hertil kommer interne stration, as well as in-house tasks for the Taakku saniatigut TELE-POST-ip aaqqissu- opgaver for resten af TELE-POST organisa- rest of the TELE-POST organisation. ussaanerata sinneranit suliakkiissutaasar- tionen. Responsibility for maritime, radio-based tut isumagineqartarput. Ansvaret for de maritime, radiobaserede emergency and safety services is a task of Imarsiornermi radiukkut ajunaalersunik nød- og sikkerhedstjenester er en opgave the Danish State, embedded in the Ministry isumannaallisaanermilu sullissinernut of Science, Technology and Innovation.

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 19 akisussaaffi k danskit naalagaaffi ata sulias- for den danske stat forankret i Ministeriet From here, the National IT and Telecom saraa, Ilisimatusarnermut, Teknologiimut for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Agency has designated TDC to receive this Ineriartortitsinermullu Ministeriaqarfi mmit Herfra har IT- og Telestyrelsen udpeget universal service obligation up to the end aallaaveqartoq. Tassani IT-mut nalunaara- TDC til at oppebære denne forsyningspligt of 2014, with an option of extending the suartaateqarnermullu aqutsisoqarfi up TDC frem til og med 2014 med option på en obligation by two years. This cost-inten- 2014 tikillugu pilersuisussaatitaanermik su- forlængelse med to år. Dette omkostnings- sive area is one of the areas mentioned in liaqartussatut toqqarneqarsimavoq, ukiuni tunge område er et af de i selvstyrekom- the Home Rule commission’s report which marlunnik sivitsuisinnaaneq siunnerfi gine- missionens rapport nævnte områder, som Greenland could take over without fi nancial qarluni. Suliassaqarfi k aningaasartuutitigut Grønland kan overtage uden økonomisk compensation after the introduction of oqimaatsoq taanna namminersulernissa- kompensation efter indførelse af selvstyre. home rule. mut ataatsimiititaliarsuup nalunaarusiaani Der er voksende fokus på sikkerheden til Focus on safety at sea and in Arctic wa- suliassaqarfi ttut, Kalaallit Nunaata nam- søs i de arktiske farvande. Afsmeltningen ters is intensifying. The melting of sea ice minersulernermi kingorna aningaasatigut af havisen foranlediget af den globale caused by global warming portends an taarsiiffi gineqarani tigusinnaasaasa ilaattut opvarmning varsler, at der i de kommende expected rise in commercial, international taaneqarpoq. år kan forventes en stigning i den kom- shipping in Greenland’s waters in the years Nunat issittut imartaanni isumannaalli- mercielle, internationale skibstrafi k i de ahead. This shipping could include freigh- saanerup eqqumaffi gineqarnera annertu- grønlandske farvande. Sejladsen kan bestå ters, e.g. as part of the extraction of raw siartorpoq. Nunarsuup kissakkiartornerata af fragtfartøjer f.eks. i forbindelse med rå- materials, but will particularly comprise kingunerisaanik immap sikuijuitsup sikuata stofudvindingen, men i særdeleshed også cruise ships carrying an appreciable num- aakkiartornera ilutigalugu ukiuni tulliut- af krydstogtsskibe, som medfører et anse- ber of passengers. tuni niuernermik tunngaveqarluni umiarsuit eligt antal passagerer. The sea rescue service is not big enough nunanit tamalaaneersut Kalaallit Nunaata Søredningstjenesten er ikke dimensioneret to assist vessels carrying three to four imartaani angalasartut amerliartulersin- til at assistere fartøjer med op til 3.000 thousand passengers on board in the naanerat naatsorsuutigineqarpoq. Anga- - 4.000 mennesker om bord i tilfælde af event of a shipwreck. Thus, the Defence lasartussat tassaasinnaapput umiarsuit as- forlis. Forsvarskommissionen har således Commission travelled around Greenland in sartuutit, soorlu aatsitassanik piiaarnermut været på rundrejse i Grønland i 2008, hvor 2008, providing an opportunity to discuss atatillugu, aammalu minnerunngitsumik der var lejlighed til at drøfte beredskabet the emergency response system and the umiarsuit takornariartaatit ikinngitsunik og søredningstjenesten med Landssty- sea rescue service with the Home Rule ilaasoqartartussat ilaasinnaapput. ret, som ønsker en række forholdsregler which wishes to implement a number of Imaatigut annaassiniartarneq angallatinik indført, som kan være med til at mindske precautionary measures that could help 3.000-it 4.000-illu akornanni ilaasoqartu- risikoen for ulykker. Parallelt hermed udar- to reduce the risk of accidents. Paralleling nik umiulersunik ikiuunnissamut piginnaa- bejder Grønlands Kommando i samarbejde this, the Greenland Command is preparing neqanngillat. Taamaattumik illersornissa- med de islandske myndigheder en fælles a joint plan for rescue operations along the mut ataatsimiititaliarsuaq 2008-mi Kalaallit plan for redningsoperationer på østkysten. east coast in cooperation with Icelandic Nunaanni angalavoq, tassanilu upalungaar- Søfartsstyrelsen var i 2008 initiativtager authorities. simaneq imaatigullu annaassiniartarneq til drøftelserne i København med Rusland, In 2008, the Danish Maritime Authority pillugu Naalakkersuisut oqalliseqatigine- Norge, Island, Grønland, Canada og USA, took the initiative to hold discussions in qarnissaannut periarfi ssarsisoqarpoq, som alle har kyster i de arktiske lande. I Copenhagen with Russia, Norway, Iceland, Naalakkersuisuniillu ajunaarsinnaanerit erkendelse af det umulige i at opbygge et Greenland, Canada and the USA, all of annikillisinniarlugit iliuusissanik pilersaaru- fuldt dækkende redningsberedskab, er det which have coastal areas in Arctic regions. tinik arlalinnik atuutsitsisoqalernissaa kis- også her forebyggelsesdelen, der satses In recognition of the impossible task of saatigineqarpoq. Tamatuma peqatigisaanik på. establishing an emergency response sy- Grønlands Kommandop Islandimi oqartus- Redningsmyndighedernes indsats og Grøn- stem with complete coverage, this is also saasut suleqatigalugit Tunumi annaassini- lands Hjemmestyres succesfulde kampagne an area where prevention will be given artarnernut ataatsimut atuuttussamik har medvirket til, at hændelserne til søs high priority. pilersaarusiorpoq. bliver færre, men tallene er fortsat for The efforts of rescue authorities and the 2008-mi Imarsiornermut Aqutsisoqarfi up høje. TELEs kystradiostationer deltager i successful campaign by the Greenland Ruslandip, Norgep, Islandip, Kalaallit indsatsen for en øget sikkerhed til søs og Home Rule helped to reduce the number of Nunaata, Canadap aamma USA-p Køben- er tillige en del af det sikkerhedsnet, som maritime incidents, but fi gures are still too havnimi oqallinnissaat suliniutigaa, nunallu er spændt ud under dem, som sejler. high. TELE’s coastal radio stations are par- taakku tamarmik nunanik isittunik sineria- Et andet af kystradioliniens kerneområ- ticipating in efforts to increase maritime qarput. Annaassiniartarnermik tamanut der har siden 1925 været vejrrelaterede safety, and the stations are also part of matussusiisinnaasumik ineriartortitsisoqar- observationsopgaver for Danmarks Me- the safety net under mariners at sea. sinnaanerata ajornarnera nassuerutigalugu teorologiske Institut (DMI) udført på en- Another core area of the Coastal Radio Ser- tassanissaaq pinaveersaartitsinissaq siun- treprenørbasis. Siden 1948 er tilsvarende vice since 1925 has been the performance nerfi gineqarpoq. udført opgaver for FN organisationen ICAO of weather-related observation tasks for Annaassiniarnermi oqartussaasut suliniu- (International Civil Aviation Organization). the Danish Meteorological Institute (DMI) taat aammalu Namminersornerullutik Oqar- For ICAO er der tale om de fælles-fi nan- performed on a contract basis. Similar tussat paasititsiniaanerat iluatsilluartoq sierede vejrobservations- og radioson- tasks have been performed for the UN imaani ajutoortarnernik ikilisitsisimapput, destationer i Aasiaat og Danmarkshavn, organisation ICAO (International Civil Avia- kisiannili kisitsisit suli qaffasippallaarput. radiosondestationen i Narsarsuaq, kommu- tion Organization) since 1948. For ICAO, the TELE-p sinerissami radioqarfi i imaani isu- nikationsstationen på Prins Chr. Sund og tasks involve jointly-funded weather obser- mannaassutsip annertunerulernissaanut for DMI radiosondestationerne i Tasiilaq og vation and radiosonde stations in Aasiaat suliniuteqarnermut suleqataapput, tama- Ittoqqortoormiit. and Danmarkshavn, a radiosonde station tumalu saniatigut angalasut isumannaas- ICAOs joint support komite var i september in Narsarsuaq, a communication station on susaannut attaveqaatinut ilaallutik. 2008 under ledelse af dens formand på Prins Chr. Sound and, for DMI, radiosonde Sinerissami radioqarfi it suliaanit pingaar- besøg i Kangerlussuaq, Ilulissat og Aasiaat stations in Tasiilaq and Ittoqqortoormiit. nernit allat tassaapput, 1925-mili Danmarks for at se nogle af de aktiviteter, som fi nan- ICAO’s joint support committee, led by its Meteorologiske Institut (DMI) sullillugu sieres af ICAO. chairman, visited Kangerlussuaq, Ilulissat silaliornerit, taakkulu sullissinertut inger- Grønland har på politisk og administrativt and Aasiaat in 2008 to see some of the lanneqarput. 1948-mili FN-imi kattuffi k plan opnået gode resultater i forhandlin- activities funded by ICAO. ICAO (International Civil Aviation Organi- gerne med Danmark om den meteorologi- At a political and administrative level, zation) suliamut tassunga assingusumik ske betjening af det grønlandske samfund. Greenland has achieved satisfying results sullinneqarpoq. ICAO-imut tunngatillugu Transport- og Energiministeriet har imidler- in its negotiations with Denmark on the Aasianni Danmarkshavnimilu silamik ala- tid genoptaget de besparelseskrav til DMIs provision of meteorological services to the

20 – Grønland i verdens centrum pernaarsuiffi it aamma radiosondestationit, virke, som vil medføre forringelser i den people of Greenland. Nevertheless, the Narsarsuarmi radiosondestationi, Prins Chr. meteorologiske betjening af Grønland. Ministry of Transport and Energy resumed Sund-imi attaveqaqatigiinnermut stationi Besparelseskravene består i et ønske om the cost-cutting requirements for DMI’s aamma Tasiilami Ittoqqortoormiinilu DMI-p at nedlægge DMI nord i Kangerlussuaq operations which will lead to reductions radiosondestationii ataatsimut aningaasa- og overføre betjeningen af luftfarten i in meteorological services provided to lersorneqarput. Grønland til at foregå direkte fra DMI i Greenland. ICAO-imi joint support-imut ataatsimiitita- København. Desuden indgår nedlæggelse The cost-cutting measures include a wish liap 2008-mi septembarimi siulittaasortik af Iscentralen i Narsarsuaq, og overførelse to shut down DMI North in Kangerlussuaq siuttoralugu Kangerlussuarmut, Ilulissanut af betjeningen af skibsfarten i Grønland and transfer the operation of air travel in Aasiannullu tikeraarput, taakkunani suliat til at foregå direkte fra DMI i København. Greenland directly to DMI Copenhagen. The ICAO-imit aningaasalersorneqartut takuni- Det indebærer et stop for de indenskærs is measures also include the shutting down arlugit. observationer, som fremover kun vil kunne of the Ice Centre in Narsarsuaq, and the Kalaallit Nunaat inuiaqatigiit kalaallit gennemføres mod brugerbetaling. Endeligt transfer of services provided to shipping in silasiornikkut sullinneqarnerat pillugu isu- indgår ophør af distribution af iskort på Greenland to also take place directly from maqatiginninniarnerni politikkikkut allaf- kortbølge. DMI in Copenhagen. This will stop obser- fi ssornikkullu sulianut tunngatillugu pitsaa- Grønlands Hjemmestyre forhandlede vations of ice in sheltered waters that from sunik angusaqarpoq. Kisiannili Assartui- medio 2008 i København besparelserne now on will only be carried out in return nermut Nukissiornermullu Ministeriaqarfi k med Finansministeriet, Klima- og Energi- for a user’s fee. Finally, the distribution of DMI-p suliaanut sipaarniuteqarnissamik ministeriet og DMI. På dette møde afviste ice maps via shortwave will be disconti- piumasaqaammik saqqummiusseqqip- hjemmestyret at acceptere de nævnte for- nued. poq, taassumalu kingunerisaanik Kalaallit ringelser på den meteorologiske betjening In mid-2008, the Greenland Home Rule Nunaata silasiornikkut sullinneqarnera af Grønland. TELE deltog som bisidder ved conducted negotiations in Copenhagen ajorseriartussaavoq. mødet i kraft af sit formandskab i den with the Ministry of Financial Affairs, the Sipaarniuteqarnissamik piumasaqaammi vejrrelaterede samarbejdsorganisation Ministry of Climate and Energy and DMI. DMI nord-ip Kangerlussuarmiittut atorun- Nunasila. At this meeting, the Home Rule refused to naarsinneqarnissaa, Kalaallillu Nunaata accept the proposed reductions of meteo- silaannakkut angallannermi sullinneqar- Den økonomiske udvikling i forretningsom- rological services provided to Greenland. nerata Københavnimit toqqaannartumik rådet den kommercielle Kystradiotjeneste TELE participated as an observer at the ingerlanneqarnissaa kissaatigineqarpoq. meeting by virtue of its chairmanship of Tamatuma saniatigut Narsarsuarmi sikunik 2008 2007 Nunasila, a weather-related cooperation alapernaarsuiffi up atorunnaarsinneqarnis- mio.kr. mio. kr. organisation. saa, aammalu Kalaallit Nunaanni umiarsuit sullinneqarnerisa Københavnimi DMI-mit Nettoomsætning, indland 1,4 1,6 Economic Development of the Commercial toqqaannartumik ingerlanneqarnissaa piu- Nettoomsætning, udland 0,6 1,0 Coastal Radio Service masarineqarpoq. Tamatuma kingunerisaanik sinerissamut qanittumi sikunik alaper- Samlet omsætning 2,0 2,6 2008 2007 naarsuineq unittussaavoq, taannalu siunis- DKKm DKKm sami atuisut akiliisarnerisigut taamaallaat ingerlanneqarsinnaalissaaq. Kiisalu kort- Revenue, domestic 1.4 1.6 bølgekkut sikut assinginik siaruarterisarne- Revenue, abroad 0.6 1.0 rup unitsinneqarnissaa ilaavoq. 2008-p qiteqqunnerani Namminersornerul- Total sales 2.0 2.6 lutik Oqartussat sipaarniutissat pillugit Aningaasaqarnermut Ministeriaqarfi k, Silap Pissusaanut Nukissiornermullu Ministeri- aqarfi k aamma DMI isumaqatiginninniarfi gaat. Ataatsimiinnermi tassani Kalaallit Nunaata silasiornikkut sullinneqarneranut ajorseriaatissat taaneqartut Namminersor- nerullutik Oqartussat akueriumanngilaat. TELE silamut tunngatillugu suleqatigiif- fi mmi Nunasila-mi siulittaasuunini tunngavigalugu ataatsimiinnermi tapersersuisut najuuppoq.

Niuernermik ingerlatsivimmi Sinerissami Rasioqarﬁ nni aningaasaqarnikkut ineriartorneq

2008 2007 mio.kr. mio. kr.

Kaaviaartitat ilanngaasereerlugit, nunap iluani 1,4 1,6 Kaaviaartitat ilanngaasereerlugit, nunani allani 0,6 1,0

Kaaviaartitat katillugit 2,0 2,6

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 21 Niuernermik ingerlatsivik - POST Forretningsområdet - POST POST

2008-mi POST-ip sunniuteqarfi gisinnaan- Trods fl ere markante eksterne omkost- In spite of several sharp rises in external ngisaanik aningaasartuutit amerleriangaat- ningsstigninger i 2008, som POST ikke har costs in 2008, which are beyond POST’s in- siartut arlaqaraluartut, allakkanut, poor- indfl ydelse på, er priserne for breve, pak- fl uence, the prices for letters, parcels, etc., tukkanut il.il. akit 2008-mi qaffanneqan- ker m.v. ikke hævet i 2008. was not raised in 2008. ngillat. Som det fremgår af tabellen, eskalerer den As the table shows, the negative trend for Takussutissiami takuneqarsinnaasutut al- negative trafi kudvikling for breve – som letter traffi c is intensifying – which, with lakkat nassiunneqartartut ikileriangaatsiar- med et samlet fald på godt 19 % på kun a total decline of more than 19% in only put – ataatsimut katillutik ukiut sisamaan- fi re år – har haft et fald på hele 12 % blot four years, declined by a total of 12% from naat ingerlanerini 19%-inik ikileriarsimal- fra 2007 til 2008. 2007 to 2008 alone. lutik – aammalu 2007-miit 2008-nnaarmut 12%-ersuarnik ikileriarsimallutik.

2004 2005 2006 2007 2008

Allakkat / Breve / Letters (kilo) 464.000 470.000 455.000 425.000 374.000

Poortukkat / Pakker / Parcels (Ataasiakkat/ Styk / Units) 174.000 172.000 164.000 164.000 154.000

Taamatuttaaq poortukkerinermi unammil- Ligeledes har der været en negativ udvik- A downward trend is also affecting the par- lerfi oqisumi ineriartorneq appariartorfi u- ling på det særdeles hårdt konkurrence- cel market where competition is cut-throat voq, tassanilu suliniutit arlaliugaluartut prægede marked på pakkeområdet, hvor and where upholding volumes is extremely nassiunneqartartut amerlassusaat allan- det er endog meget vanskeligt at fastholde diffi cult, despite a number of initiatives. ngortinnaveersaarnissaat ajornakusoor- volumen trods en række tiltag. Der er dog A small rise in basic banking transactions torujussuuvoq. Taamaakkaluartoq 2008-mi igen i 2008 konstateret en mindre positiv was noted again in 2008, but there was aningaaserivitsigut suliat nalinginnaasut fremgang i trafi kken for basale bankfor- also a markedly sharper decline in the aammaloorlutik siuariaateqalaarput, kisian- retninger, men en markant større nedgang payment transactions business area. nili niuernermik ingerlatsivimmi akiligas- indenfor forretningsområdet betalingsfor- In recent years, POST has made a targeted sanik ingerlatitseqqittarnermi annertu- midling. effort to increase customer services, a pro- ngaatsiartumik kinguariartoqarluni. POST har de seneste år målrettet haft stor cess that includes many different elements, POST-ip ukiuni kingullerni sullitanik kiffar- fokus på at øge kundeservice, og en lang including the length of time a customer tuussineq annertusiniarlugu aalluttorujus- række elementer indgår i denne proces, waits before being served. In 2006, POST suuaa, suliamullu tassunga immikkoortut herunder bl.a. ventetiden inden ekspedi- installed customer numbering systems at arlalissuit ilaatinneqarput, taakkununngalu tionen begynder. I 2006 installerede POST TELE-POST Centres in Nuuk, Sisimiut, Ilulis- sullissinerup aallartinnissaanut utaqqisar- kundenummersystemer på TELE-POST sat, Qaqortoq and Aasiaat. neq ilaavoq. 2006-imi POST illoqarfi nni Centrene i byerne Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Nuummi, Sisimiuni, Ilulissani, Qaqortumi Qaqortoq samt Aasiaat. kiisalu Aasianni sullitanut normut malillugit sullississutinik pilersuivoq.

Piffi ssap utaqqiffi usartup ineriartornera, il- Udvikling i ventetid, total for alle 5 byer: Waiting time trend, total for all 5 towns: loqarfi nni tallimaasuni tamani katillugit

Sullissinermi siunertaq Servicemål Service target 2006 2007 2008

Minutsit tallimat inorlugit utaqqisarneq Ventetid under 5 min. Waiting time: less than 5 min. 85% 67 % 80 % 82 %

Minutsit qulit inorlugit utaqqisarneq Ventetid under 10 min. Waiting time: less than 10 min. 95 % 87 % 93 % 94 %

Minutsit 15-it inorlugit utaqqisarneq Ventetid under 15 min. 100 % 95 % 97 % 97 % Waiting time: less than 15 min.

Sullissinerit katillugit Antal kundeekspeditioner Number of customer transactions 304.000 316.000 311.000

*) Ilulissani Sisimiunilu 2006-imi januaarip ulluisa *) Ilulissat hhv. Sisimiut fra 20. januar hhv. 16. marts *) Ilulissat from 20 January and Sisimiut from 20-anniit marsip ulluisa 16-annut 2006 16 March 2006.

Ingerlasussanik piareersaassut aqutsissullu Det avancerede logistik- og sporingssystem For many years, the advanced logistics and aammalu sumiifﬁ ssiniut International Mail International Mail System / IMS har i en tracing system International Mail System System / IMS IT-kkut sakkuuvoq, ukiuni ar- årrække været er et vitalt IT-system for / IMS has been a vital IT system for our laqartuni sullitanut taamatullu POST-imut, kunderme såvel som for POST med track customers and for POST with the tracking tunisassianut arlaqartunut aammalu tun- & trace af en lang række produkter og and tracing of a wide range of products niussinermi scannerisinnaanermut, taama- adgang til udleveringsscan såvel som den and access to delivery scanning and phy-

22 – Grønland i verdens centrum tullu www.post.gl-ikkut atsiorsinnaanermut fysiske underskrift på www.post.gl. Et pro- sical signatures on www.post.gl. A project pingaaruteqarsimasoq. Atortup taassuma jekt med henblik på at udskifte systemet was initiated in collaboration with the atortumik nalinginnaasumik nutaaneru- til et nyere standardsystem udviklet af UPU World Postal Union to replace the system sumik, UPU / Verdenspostunionen-imit / Verdenspostunionen, og som nu benyttes with a newer standard system developed ineriartortinneqarsimasumik, aammalu nu- af en række andre lande er påbegyndt i by UPU/the World Postal Union, and which nani allani arlalinni atorneqalersimasumik samarbejde med Verdenspostunionen. is now used by a number of other coun- taarserneqarnissaa siunertaralugu suliaq, Der er to gange afholdt strategiseminar tries. Verdenspostunionen suleqatigalugu aallar- med de fem største TELE-POST Centre Two strategy seminars involving the fi ve tinneqarsimavoq. Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq og largest TELE-POST Centres – Nuuk, Si- Nuummi, Sisimiuni, Qaqortumi Aasiannilu Aasiaat for at holde fokus på de strategi- simiut, Ilulissat, Qaqortoq and Aasiaat TELE-POST-ip sullissivii annerit tallimat ske udfordringer, hvilket blandt andet kon- – were held to maintain focus on strategic marloriarlutik isumasioqatigineqarput, kret i årets løb har udmøntet sig i længere challenges, which over the year resulted in iliuusissanut unammilligassat eqeersima- åbningstider i den fysiske kundeekspedi- measures such as longer opening hours of arfi giniarlugit, taakkulu ilaatigut ukiup tion og for adgangen til pengeautomater physical customer services and providing ingerlanerani sullitat saaffi ginnittarfi isa og postboksanlæg. access to ATMs and mailbox facilities. aammalu aningaasanik tigusisarfi it post- Det relativt nye produkt HENT & BRING, The relatively new PICK-UP & BRING pro- bokseqarfi illu sivisunerusumik ammasarne- hvor erhvervskunders post afhentes, ud- duct, where commercial customers’ mail is rinik kinguneqarsimapput. bringes, frankeres m.v. efter aftale, er ble- picked up, delivered, franked, etc., by ag- Tunisassiaq nutaajungaatsiartoq HENT & vet en stor succes, først i Nuuk og nu også reement, has become a huge success, fi rst BRING, sullitat inuussutissarsiutinik inger- i andre større byer. Et andet nyt produkt in Nuuk and now also in a number of larger lataqartut isumaqatigiissutit malillugit er Facility Management, hvor POST tilbyder towns. Facility Management is another new allakkanik nassiussassaannik aallertar- eksempelvis intern postomdeling i en virk- product where POST offers to distribute nermut, aatsisarnermut, frimærkilersuisar- somhed. Ligeledes har POST nu opnået at the mail within a company, for instance. nermut il.il. tunngasoq iluatsilluarpoq, have langt den største markedsandel for Similarly, POST now has the largest market siullermik Nuummi aammalu maanna il- omdeling af reklamer i Grønland. share by far for the distribution of adver- loqarfi nni allani anginerusuni. Tunisassiaq Grønlands Hjemmestyre har i en meget tising in Greenland. alla nutaaq tassaavoq Facility Manage- lang årrække stillet en basal bankservice For many years, the Greenland Home Rule ment, tassanilu POST-ip assersuutigalugu til rådighed for borgerne i de byer og byg- has made basic banking services availa- suliffeqarfi up illoqarfi up iluani allakkanik der, hvor der ikke er bankfi lialer. POST va- ble to citizens in towns and settlements agguaassassanik agguaassissunneqarnis- retager via en serviceaftale med Grønlands without bank branches. By means of a saa neqeroorutigineqartarpoq. Taamatut- Hjemmestyre disse basale bankforretnin- service agreement with the Greenland taaq POST maanna Kalaallit Nunaanni ger, herunder pengeforsyningspligten, i by- Home Rule, POST handles these basic pilerisaarutinik agguaassisarnermigut erne Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Aasiaat, banking services, including the universal niuernikkut pissarsiassat annersaannik pis- Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Uummannaq, money service obligation in the villages sarsisimavoq. Upernavik samt Tasiilaq. En længereva- of Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Aasiaat, Namminersornerullutik Oqartussat rende serviceaftale med Grønlands Hjem- Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Uummannaq, ukiorpassuarni tulleriinni illoqarfi nni mestyre udløb i 2007, men blev midlerti- Upernavik and Tasiilaq. An extended ser- nuna qarfi nnilu aningaaseriviit immikkoor- digt fornyet med kalenderåret 2008, og vice agreement with the Greenland Home tortaqarfi ginngisaani aningaaserivitsigut senest igen alene for kalenderåret 2009. Rule expired in 2007 but was temporarily sullissinernik nalinginnaasunik atugassa- POST modtager ikke betaling fra Grønlands extended to include 2008, and most re- qartitsimapput. POST-ip Namminersorne- Hjemmestyre for at varetage opgaven. cently again solely for 2009. POST does rullutik Oqartussanut kiffartuussinissamik Der er i 2008 indgået ny aftale med KNI not receive payment from the Greenland isumaqatigiissutit aqqutigalugit aningaa- vedrørende varetagelse af post- og telefor- Home Rule for attending to this task. serivitsigut sullissinerit nalinginnaasut retninger i bygder og yderdistrikter. A new agreement was concluded with KNI taakku isumagisarai, taakkununngalu TELE-POST Centeret i Maniitsoq har i en in 2008 concerning the management of illoqarfi nnut Nanortalimmut, Narsamut, årrække afventet en større modernisering, postal and telecom transactions in settle- Paamiunut, Aasiannut, Qeqertarsuarmut, ligesom beliggenheden har været i lejede ments and outlying districts. Qasigiannguanut, Uummannamut, Uper- lokaler. Det er nu lykkedes at erhverve en For years, the TELE-POST Centre in Mani- navimmut kiisalu Tasiilamut aningaasanik ejendom med rette beliggenhed og stør- itsoq has been waiting for a large-scale pilersuisussaatitaaneq ilaavoq. Namminer- relse i bycentrum. modernisation project and the Centre has sornerullutik Oqartussanut kiffartuussinis- De fl este postvæsner har i de senere år been housed in leased premises. Efforts samut isumaqatigiissut sivisuumik atuuttoq oplevet en markant nedgang i aktive abon- to acquire a property in the right location 2007-imi naavoq, kisiannili qaammatisiutit nementer indenfor fi lateli, og på verdens- with the right size at the centre of the malillugit 2008-p ukiuanut atuuttussan- plan daler antallet af faste samlere fortsat. town have now succeeded. ngorlugu nutarterneqarpoq, tamatumalu I 2008 blev POST, modsat tidligere år, også In recent years, most national postal ser- aamma taamaallaat qaammatisiutit malil- negativt påvirket i omfang på niveau med vices have seen the number of active phi- lugit 2009-p ukiuanut atuuttussanngorlugu andre sammenlignelige lande, og nedgan- lately subscribers sharply decline, and the nutarteqqinneqarluni. POST suliassamik gen opvejes kun til dels af en stigning i number of permanent collectors continues isumaginninnerminut Namminersornerullu- løssalget. to fall at a world-wide level. By contrast tik Oqartussanit pissarsineq ajorpoq. with previous years, POST also saw a de- 2008-mi nunaqarfi nni isorliunerusunilu al- cline in 2008 of the same scope as other lakkerinerup nalunaarasuartaateqarnerullu comparable countries in 2008, and the niuernermut tunngasortaasa isumagineqar- decline was only partly offset by a rise in nissaat pillugu KNI nutaamik isumaqatigiis- sales to non-subscribers. suteqarfi gineqarpoq. Maniitsumi TELE-POST-ip saaffi ginnittarfi a annertunerusumik nutarteriffi gineqarnis- saminut utaqqisimavoq, kiisalu inini attartukkani inissisimasimalluni. Maannali illoqarfi up qeqqani illumik naleqquttumik inissisimaffi limmik angissusilimmillu pisi- nissaq iluatsippoq. Allakkerivinni amerlanerusuni ukiuni kingullerni fi lateli-p iluani pisartagallit ikilerujussuarsimapput, nunarsuarlu tamak-

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 23 kerlugu aalajangersimasumik katersisartut suli ikiliartorlutik. Ukiut siuliini pisartut pa- arlattuanik pisoqartarsimagaluartoq, 2008- mi POST nunat assersuunneqarsinnaasut allat assigalugit suliat annertussusaasigut sunniuteqarnerlufﬁ gineqarpoq, appariaata- asullu ilaannaat ataasiakkaaraluni tuninia- anikkut matuneqarsinnaasimapput.

Niuernermik ingerlatsivimmi POST-imi Den økonomiske udvikling i forretningsom- Economic Development of POST aningaasaqarnikkut ineriartorneq rådet POST Business area fi nancial fi gures: Niuerfi mmi kisitsisit pingaarnerit: Forretningsområdets hovedtal: 2008 2007 2008 2007 2008 2007 mio.kr. mio. kr. mio.kr. mio. kr. mio.kr. mio. kr. Revenue 125.0 135.5 Kaaviaartitat Nettoomsætning 125,0 135,5 Gross revenue 125.1 135.6 ilanngaasereerlugit 125,0 135,5 Bruttoomsætning 125,1 135,6 Operating cost, etc. (117.9) (117.8) Kaaviaartitat Driftsudgifter mv. (117,9) (117,8) Operating profi t 7.2 17.8 ilanngaaserneqanngitsut 125,1 135,6 Resultat af primær drift 7,2 17,8 Financial incomeand expenses 1.2 0.1 Ingerlatsinermi Finansielle poster 1,2 0,1 aningaasartuutit il.il. (117,9) (117,8) Profi t before tax 8.4 17.9 Ingerlatsinermi Resultat før skat 8,4 17,9 pingaarnermi angusat 7,2 17,8 Non-current assets 12.4 13.7 Aningaasaliissutit 1,2 0,1 Anlægsaktiver 12,4 13,7 Liabilities 49.3 47.3 Akileraannginnermi angusat 8,4 17,9 Forpligtelser 49,3 47,3

Pigisat nalillit 12,4 13,7

Pisussaafﬁ it 49,3 47,3

2008-mi kaaviiaartitat ikilingaatsiarput, Der er sket et markant fald i omsætningen Turnover sharply declined in 2008, as turn- tassalu 2007-imut naleqqiullutik 10 mio. for 2008, idet denne er mere end 10 mio. over fell more than DKK 10 million short of koruunit sinnerlugit ikinnerullutik. kr. mindre end i 2007. that generated in 2007. 2008-mi allakkat nassiussat suli ikiliar- Der er i 2008 sket et fortsat fald i brev- The volume of letters continued to fall in torput, tamatumalu kingunerisaanik allak- mængderne, og dette betyer, sammen med 2008, which, when combined with unchan- kanik nassiussinermut akit allannguute- uændrede portotakster at indtægterne på ged postage rates, meant that income ge- qarsimannginnerat pissutigalugu allakkanit breve og pakker er faldet med 8 %. Spe- nerated by letters and parcels fell by 8%. poortukkanillu isertitat 8%-inik appariar- cielt er indtægterne på forsendelser fra Especially income from shipments from put. Pingaartumik Danmarkimiit nassiussa- Danmark faldet markant i 2008. Denmark dropped off sharply in 2008. nit isertitat 2008-mi appariangaatsiarput. Omsætningen af fi lateliprodukter er faldet The turnover of philately products declined Frimærkinik katersisartunut tunisassianit med 26 %, hvilket er et væsentligt større by 26%, a signifi cantly sharper drop than kaaviiaartitat 26%-inik appariarput, tassalu fald end forventet. I 2007 var omsætnin- expected. Turnover was especially high appariaatit naatsorsuutigisamit annertu- gen ekstra høj på grund af et specialsalg, in 2007 due to special sales, but sales to nerungaatsiarput. 2008-mi kaaviaartitat men salget til private og forhandlere har consumers and dealers did not meet the immikkut ittumik tuniniaaneq pissutigalugu ikke opfyldt forventningerne i 2008. forecasts for 2008. qaffasingaatsiarput, kisiannili inuinnarnut Øvrige indtægter har også et mindre fald, Other income declined slightly, as well, tuniniaasartunullu tunisassanut 2008-mi hvor der er realiseret en mindre stigning where income from service tasks increased naatsorsuutigineqartut naammassineqan- på serviceopgaver og et fald i gebyrind- slightly and income from fees declined ngitsoorput. tægterne. slightly. Aamma isertitat allat appariarfi ulaarput, Omkostningerne er uændrede i forhold til Costs remain unchanged compared to taakkunanilu kiffartuussinermi suliassat 2007. Personaleudgifterne er reduceret, 2007. Staff costs were reduced, whereas amerlerialaarsimapput, akiliutinillu isertitat medens der er større omkostninger til ser- more costs were incurred by the service appariarlutik. viceaftalen med Pilersuisoq A/S omkring agreement with Pilersuisoq A/S regarding Aningaasartuutit 2007-imut naleqqiullutik postbetjeningen i bygderne og færre af- postal services in settlements and fewer allannguuteqanngillat. Sulisunut aningaas- skrivninger. write-offs. artuutit ikileriarput, aammalu nunaqarfi it Resultatet for POST i 2008 er som forven- The 2008 fi nancial results for POST are as allakkanut tunngatillugu sullinneqarnissaat tet. expected. pillugu Pilersuisoq A/S-imut isumaqatigiis- summut aningaasartuutit amerlanerupput nalikilliliinerillu ikinnerullutik.

24 – Grønland i verdens centrum POST-ip 2008-mut naatsorsuutaasa inerneri naatsorsuutigineqartutut iinnarput.

Aaqqissuussaaneq, sulisut ilinniar- Organisation, personale og uddan- Organisation, personnel, training, titaanerlu il.il. nelse m.v. etc.

Sulisut naammagisimaarinninnerat pillugu Medarbejdertilfredshedsundersøgelserne The Employee Satisfaction Surveys (MTU) misissuinerit (MTU) iliuusissanik, TELE- (MTU) bruges målrettet til at udforme are now applied in a targeted manner to POST suliffeqarfi ttut pitsaanerusutut inissi- handlingsplaner, der skal gøre TELE-POST design action plans that intend to make simalernissaa anguniarlugu ilusilersuinissa- til en endnu bedre arbejdsplads. I løbet af TELE-POST into an even better workplace. mut atorneqartarput. 2008-p ingerlanerani 2008 har vigtige temaer været bedre intern During the course of 2008, the important sammineqartut pingaarnerit tassaasimap- kommunikation, håndtering af stress samt themes were better in-house communica- put suliffeqarfi up iluani attaveqaqatigiinne- bedre ledelse. tion, better stress management and better rup pitsaanerulernissaa, stressilertarnerup HR-afdelingen har i 2008 haft fokus på management in general. akiorniarneqarnera kiisalu aqutsisut pitsaa- kompetenceopbygning indenfor erhvervs- In 2008, the HR Department focused on nerusut. rettet testning, medarbejdersamtaler, skills enhancement in occupational testing, 2008-mi HR-imut immikkoortortami inuus- personalejura samt HR-medarbejderen som appraisal interviews and personnel law, as sutissarsiutinut sammisumik misissuisar- coach og strategisk partner. Personaleaf- well as “The HR employee as coach and nerup, sulisunik oqaloqateqartarnerup, delingen rolle er styrket i forbindelse med strategic partner”. The HR Department’s sulisunut inatsiseqarnerup, kiisalu HR-imik rekruttering, udvælgelse, ansættelse og role was strengthened in connection with suliaqartup ilitsersuisutut iliuuseqarner- fastholdelse af personale i hele virksom- recruitment, employment and retention of milu suleqatitut suleqatigineqarnissaata heden. employees throughout the enterprise. iluani pisinnaasanik annertusaanissaq aal- lunneqarpoq. Suliffeqarfi mmi tamarmi su- lisussarsiortarnermut, toqqartuisarnermut, atorfi nitsitsisarnermut sulisunillu pigisa- qaannarniartarnermut atatillugu sulisunut immikkoortortaqarfi up inissisimanera nukittortinneqarpoq.

Ukiup naanerani TELEPOST-imi sulisut, ilin- Antal medarbejdere ansat i TELE-POST Number of TELE-POST employees at year niartut ilanngullugit ultimo året inkl. Elever end, trainees included

2007 2008

TELEp immikkoortortaqarﬁ a / TELE Divisionen / TELE Division 368 379

POSTip immikkoortortaqarﬁ a / POST Divisionen / POST Division 176 168

Katillugit / I alt / Total 544 547

Suliat amerligaluartut sulisut amerlassut- Trods øget aktivitetsniveau er personalean- In spite of a higher level of activities, the simikkut 2008-mi allannguuteqanngillat. tallet uændret i 2008. I TELE-POST var der number of employees did not change in TELE-POST-imi 2008-p naanerani ilinniartut ultimo 2008 ansat 36 elever. 2008. TELE-POST had 36 trainees at the 36-t atorfeqartinneqarput. En ny sundhedsforsikring trådte i kraft 1. end of 2008. Peqqissutsimut sillimmasiissut 1. februar februar 2008 for alle medarbejdere. Mod New health insurance cover for all emplo- 2008-mi sulisunut tamanut atuutilerpoq. egenbetaling kan medarbejdernes ægte- yees took effect on 1 February 2008. Aamma sulisut namminneerlutik akiliute- fælle og børn også forsikres. Employees’ spouses and children can also qarnermikkut aappatik meeqqatillu sillim- HR-afdelingen er i 2008 styrket med en be insured in return for charge. masersinnaavaat. ny udviklingschef med ansvar for uddan- In 2008, the HR Department was strengt- 2008-mi HR-imut immikkoortortaqarfi k nelse, lederudvikling af lederpotentiale og hened by the employment of a new ineriartortitsinermut pisortamik nutaamik, koordinering af uddannelser i hele organi- development manager, responsible for aaqqissuussaanerup tamarmiusup iluani sationen. To nye hold på 26 personer har education and training, management de- ilinniartitaanernut, pisortatut piukkunnaa- gennemgået en lederuddannelse, og TELE- velopment of management potential and tillit pisortatut ineriartortinneqarnerinut POST har desuden medarbejdere tilknyttet the coordination of education and training aammalu ilinniartitaanernik ataqatigiis- akademilederuddannelserne m.v. throughout the organisation. Two new saarisarnernut akisussaasumik atorfi nit- Et stort projekt har været idriftsættelse af classes of 26 people each completed a sitsinikkut nukittortinneqarpoq. Atuaqa- et elektronisk sags- og dokumenthåndte- management training course, and TELE- tigiit nutaat marluk 26-nik inuttaqartut ringssystem, ”TUMIT”. Sprogundervisning POST also has employees affi liated with pisortassatut ilinniartinneqarput, taakkulu har høj prioritet og der er nu igangsat et academy management training program- saniatigut TELE-POST sulisuminik pisorta- pilotprojekt i undervisning i grønlandsk, mes, etc. tut ilinniagartuutut ilinniartitaanernut il.il. ligesom der i februar 2009 igangsættes A large project was the commissioning ilaatitaqarpoq. undervisning i engelsk. Et nyt leder- og of the “TUMIT” electronic case and do- Atortut elektroniskiusut atorlugit sulianut talentudviklingsprogram med Center For cument management system. Language uppernarsaatinullu atortorissaarut “TUMIT” Ledelse er planlagt igangsat i 2009. TELE- training has high priority and a pilot pro- suliaavoq annertooq. Oqaatsinik ilinniar- POST har i 2008 deltaget i alle job- og ject in Greenlandic classes has now been titsinerit pingaartinneqarpoq, maannalu uddannelsesmesser i Grønland samt i de af launched, and English classes were also kalaallisut ilinniartitaanermik misiliilluni Grønlands Hjemmestyre arrangerede mes- initiated in February 2009. A new manage- suliaq aallartinneqarpoq, taamatullu 2009- ser i Danmark. ment and talent development programme, mi februaarimi tuluttut ilinniartitsinermik 305 personer har gennemført fagspecifi kke together with the Management Centre, is aallartitsisoqarsimalluni. Pisortassanik uddannelser eller kurser i 2008. 310 perso- scheduled to take place in 2009. In 2008, piginnaanilinnillu ineriartortitsinissamik ner gennemført eller igangsat tværfaglige TELE-POST participated in all job and pilersaarut nutaaq Pisortassanut Ilinni- uddannelser og kurser i 2008. Der er gen- training fairs held in Greenland and in the

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 25 arfi k suleqatigalugu 2009-mi aallartinne- nemført coaching af mere end 70 medar- fairs organised by the Greenland Home qartussatut pilersaarutigineqarpoq. bejdere af de interne Lifecoaches. Rule in Denmark. TELE-POST 2008-mi Kalaallit Nunaanni, Der er i gennemsnit gennemført 1,2 kursus A total of 305 people completed technical kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat pr. medarbejder i 2008 svarende til mere training programmes or courses in 2008. aaqqissuussaannik Danmarkimi atorfi nnik end 7 mio. kr. på uddannelser, kompeten- 310 people completed or started on inter- ilinniartitaanernillu nuisitsinernut tamanut ceudvikling og kursusaktiviteter. Hertil disciplinary training programmes and cour- peqataatitaqarsimavoq. kommer omfattende fagspecifi kke kursus- ses in 2008. More than 70 employees were Inuit 305-it 2008-mi sulianut aalajanger- aktiviteter i de projekter, der indebærer ny coached by in-house life coaches. simasunut ilinniartitaanernut pikkorissar- teknologi og nye systemer. On average, 1.2 courses per employee were titsinernulluunniit peqataasimapput. Inuit held in 2008, equalling more than DKK 7 310-t 2008-mi suliat akimorlugit ilinniar- million for training programmes and cour- titaanernut pikkorissartitsinernulluunniit ses, skills enhancement and course activi- peqataallutik naammassinnissimapput ties. In addition, there are comprehensive imaluunniit aallartitsisimallutik. Sulisut 70- technical course activities in projects invol- it sinnerlugit amerlassusillit suliffeqarfi up ving new technology and new systems. iluani Lifecoachit atorlugit pikkorissartinne- qarsimapput. Agguaqatigiissillugu 2008-mi sulisup ataat sip pikkorissartitsinerit 1,2-t aqqusaar- simavai, tassalu ilinniartitaanernut, pigin- naanernik ineriartortitsinermut pikkoris- sartitsinernullu 7 mio. koruunit sinnerlugit atorneqarsimapput. Taakku saniatigut suliani teknologiimik nutaamik atortunillu nutaanik atuilerfi usuni sulianut aalajangersimasunut pikkorissartitsinerit annertuut ingerlanenqarput.

2008-mi TELE-mi sullitat sulisullu Kunde- og medarbejdertilfreds- Survey of Customer and Employee naammagisimaarinninnerinik misis- hedsundersøgelse 2008 Satisfaction, 2008 suineq Kundeundersøgelsen Customer survey Sullitat pillugit misissuineq Siden 2004 har TELE-POST lavet målinger TELE-POST has been surveying customer 2004-mili TELE-POST nalunaarasuartaati- af kundetilfredsheden på det private tele- satisfaction in the private telecom market nik inuinnarnut niueruteqarnermi sullitat marked, og i 2007 blev den første lignende since 2004, and the fi rst similar customer naammagisimaarinninnerinik uuttuisar- kundetilfredshedsmåling gennemført i satisfaction survey was carried out at simavoq, 2007-imilu sullitat naammagisi- POST. TELE-POST skal med sin produkt- og POST in 2007. TELE-POST intends to use its maarinninnerinut uuttuineq tassunga serviceudvikling kende kundernes behov product and service development to ma- assingusoq siulleq POST-imi ingerlanne- bedst muligt, og kundetilfredshedsmå- ximise its knowledge of customer needs, qarpoq. TELE-POST-ip tunisassiaminik sul- lingerne er vigtige for forståelsen af kun- and the customer satisfaction surveys are lissinerminillu ineriartortitsinermi sullitat derne. important for understanding customers. pisariaqartitaat pitsaanerpaamik ilisimasa- Siden 2007 har TELE-POST foretaget målin- TELE-POST has been conducting the sur- riaqarpai, sullitallu paasineqarnissaannut gerne ud fra den europæiske EPSI model veys since 2007 on the basis of the EPSI sullitat naammagisimaarinninnerat pillugu (European Performance Satisfaction Index), model (European Performance Satisfaction uuttuisarnerit pingaaruteqarput. som er udviklet på initiativ fra EU-kommisi- Index), which was developed on the ini- 2007-imili TELE-POST-ip uuttuinerit onen. Nedenstående fi gur viser de overord- tiative of the European Commission. The Europami uuttueriaaseq EPSI (European nede resultater for henholdsvis POST og fi gure below shows the overall results for Performance Satisfaction Index), EU-p TELE i 2008 samt udviklingen i forhold til POST and TELE respectively in 2008 and ataat simiititaliarsuata suliniuteqarneratigut den sidste måling. for trends compared to the last survey. ineriartortinneqarsimasoq atorlugu inger- Den overordnede tilfredshed med TELE lig- The overall customer satisfaction index for lattarsimavai. Matuma kinguliani takus- ger på indeks 68. Tilfredsheden er steget TELE is 68. Satisfaction rose by one index sutissiami 2008-mi POST-ip aamma TELE-p med et indekspoint siden sidste år. På in- point since last year. TELE’s image is as- misissuinerisa inerneri pingaarnerit, kiisalu deks 80 vurderes TELEs image at ligge på sessed as excellent (index 80), whereas uuttuinernut kingullernut sanilliullugu ine- et fl ot niveau, hvorimod værdiopfattelsen perception of values (index 63) is medium. riartorneq takutinneqarput. med indeks 63 ligger på et middel niveau. The image rating rose by 5 index points, TELE-p naammagisimaarneqarneranut Image er steget med fem indekspoint, whereas the perception of values fell by 2 uuttuut pingaarneq 68-imiippoq. Naam- mens værdiopfattelsen er faldet med to index points. magisimaarinninneq siornamut naleqqiul- indekspoint. Overall satisfaction with POST was index lugu uuttuinermi pointimik ataatsimik Den overordnede tilfredshed med POST 61 in 2008, and loyalty is at index 69. The qaffariarsimavoq. Uuttuut 80 TELE-p isigi- ligger i 2008 på indeks 61, og loyaliteten level of satisfaction rose by 1 point since neqarneranut uuttuut 80-iummat tamanna ligger på indeks 69. Siden sidste år er last year, and loyalty rose by all of 8 index kusanartumik inissisimasutut nalilerneqar- tilfredsheden steget med et point, og loya- points. Customers rate POST’s image at poq, naleqassutsimulli uuttuut 63-imiim- liteten er steget med hele 8 indekspoint. index 74, equivalent to a rise of 7 index mat taanna akunnattumik inissisimasutut Kunderne vurderer POST´s image til indeks points. By contrast, the perception of va- isigineqarluni. Isigineqarneq uuttuinermi 74 svarende til en stigning på 7 indeks- lues fell by 5 index points, which is regar- pointinik tallimanik qaffassimavoq, kisian- point. Modsat er værdiopfattelsen faldet ded as relatively low. Thus the same trend nili naleqassutsimut uuttuineq uuttuinermi med 5 indekspoint, hvilket må betegnes is indicated for the two different business pointinik marlunnik appariarsimalluni. som et relativt lavt niveau. Samme tendens areas. POST-ip naammagisimaarneqarneranut ses dermed for de to forskellige forret- The knowledge collected from the surveys uuttuut pingaarneq 2008-mi 61-imiippoq, ningsområder. has been converted into an action plan in tatiginassuserlu uuttueriaatsimi uuttuut Den opsamlede viden fra undersøgelserne 2009 to ensure progress. 69-imiilluni. Siornamut naleqqiullugu er i 2009 omsat i en målrettet handlings- naammagisimaarinninneq pointimik ataat- plan, der skal sikre fremgang. simik qaffariarsimavoq, kiisalu tatiginas-

26 – Grønland i verdens centrum suseq uuttueriaatsimi 8 pointinik qaffassimalluni. Sullitat POST-ip isigineqarneranut naliliinerannut uuttuut 74-iuvoq, tassalu uuttueriaatsimi 7 pointinik qaffassimalluni. Akerlianik naleqassutsimut uttuut 5 pointinik apparsimavoq, taannalu nalileeriaat- simi appasingaatsiartutut isigineqartaria- qarpoq. Taamaalilluni taamatut ingerlaneq niuernermik ingerlatsivinnut marlunnut assigiinngitsunut atuuppoq. Misissuinerni ilisimalikkanik katersuineq 2009-mi anguniagaqarﬁ usumik iliuusissa- mut pilersaarummik, siuariartoqarnissaanik qulakkeerisussamik inerneqartussaavoq.

EPSI atuisut iluarisimaarinninnerat 2008 EPSI kundetilfredshedsindex 2008 EPSI customer satisfaction 2008

Index POST TELE 100 90

80 +5 +7 +4 70 +1 +8 +1 -2 60 -5

Iluarisimaarinninneq Tatiginassuseq Isigineqarneq Pingaartitaq Tilfredshed Loyalitet Image Værdi Customer satisfaction Loyality Image Value for money

Sulisut pillugit misissuineq Medarbejderundersøgelsen Employee survey Sulisut naammagisimaarinninnerannik Formålet med medarbejdertilfredsheds- The purpose of the employee satisfaction misissuinermi siunertarineqarpoq, sulisut undersøgelsen er at få medarbejdernes survey is to obtain employee assessments TELE-POST-imiinnerminni qanoq toqqissisi- vurdering af, hvor godt de trives hos of their level of job satisfaction at TELE- matiginerminnut naliliinerisa pissarsiarinis- TELE-POST. Undersøgelsen er med til at POST. The survey helps to give TELE-POST saat. Misissuineq sulinerup ingerlaavartup give TELE-POST et bedre grundlag for at a better basis on which to identify action iluani suliniuteqarfi ssanik pitsannguiniar- identifi cere indsatsområder i det løbende areas in ongoing efforts to generate impro- luni TELE-POST-ip paasiniaaneranut pitsaa- arbejde med at skabe forbedringer. vement. nerusumik toqqammaviliisussaavoq. I 2008 er undersøgelsen for første gang In 2008, the survey was carried out for the 2008-mi misissuineq siulleq ingerlanne- blevet lavet med udgangspunkt i den fi rst time on the basis of the EEI (European qarmat, Europami uuttueriaaseq EEI europæiske EEI model (European Employee Employee Index) model. The main results (European Employee Index) tunngavigine- Index). Hovedresultatet af MTU i TELE-POST of MTU in TELE-POST is ”the amount of job qarpoq. TELE-POST-imi misissuinerup er ”Arbejdsglædens størrelse”, som i 2008 satisfaction”, which in 2008 was 75 index MTU-p inernera pingaarneq “Suliffi nnik ligger på 75 indekspoint ud af 100 mulige. points out of a possible 100. This result nuannarinninnerup annertussusia”-ni Tolkningen af dette resultat er, at medar- is interpreted as meaning that, overall, takuneqarsinnaavoq, taannalu 2008-mi bejderne samlet set har en høj arbejds- employees have a high level of job satis- uuttuummi pointinit 100-nit pissarsiarine- glæde. Med en opdateret handlingsplan faction. By updating the 2009 action plan, qarsinnaasunit 75-imiippoq. Misissuinerup for 2009 vil TELE-POST arbejde for at øge TELE-POST will work to increase job satis- inernerata taassuma takutippaa, sulisut arbejdsglæden endnu mere. faction even more. ataatsimut isigalugit suliffi mminnik annertuumik nuannarisaqartut. 2009-mut iliuusissanut pilersaarummi iluarsisami TELE-POST suliffi mmik nuannarinninneq tamanna suli annertunerulersinniarlugu su- liniuteqarniarpoq.

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 27 Angusat pingaarnerit assigiinngitsorpas- Hovedresultatet er brudt ned i lang række The main results are broken down into a suarnik nassuiaatissartaqarput, sulias- forklaringsvariable, og de overordnede om- wide number of explanation variables, and saqarfi illu pingaarnerit ilusiliami matuma råder kan ses i nedenstående fi gur. the overall areas are shown in the fi gure kingulianiittumi takuneqarsinnaapput. below.

Index 100 90

0 Teamwork Omdømme Reputation Samarbejde Arbejdsglæde Job satisfaction Job Suleqatigiinneq Nærmeste leder Day-to-day workDay-to-day Pisortaq qaninne Overordnet ledelse Overordnet Ulluinnarni sulinerit Det daglige arbejde Aqutsisut qullerpaatAqutsisut Immediate supervisor Sulinermi nuannaarneqSulinermi Executive management Executive Avataaniit isigineqarneq Løn- og ansættelses forhold Faglig og personlig udvikling Suliamik, inuttullu ineriartorneq Wage and employment conditions Professional and personalProfessional development and Akissarsiat – sulinermilu isumaqatigiissutit

TELE Greenland International A/S TELE Greenland International A/S TELE Greenland International A/S

Suliat pingaarnerit Hovedaktiviteter Primary Activities 2008-imi nalunaarasuartaateqarnermi Selskabets aktiviteter i 2008 har været The activities of the company in 2008 were kiisalu telehousing-imi nalunaarasuartaa- levering af teleoperatørydelser og teknisk the delivery of telecom-operator services, titigut sullissinerit teknikkikkullu aserfal- vedligeholdelsesservice indenfor telesekto- technical maintenance services within the latsaaliuinermi sullissinerit ingerlatseqati- ren samt telehousing. telecom sector and telehousing. giiffi mmi suliarineqarput. Teleoperatøraktiviteterne er baseret på The telecom operator activities are based Nalunaarasuartaatitigut sullissinermi selskabets teletekniske produktionsanlæg, on the company’s technical production ingerlatseqatigiiffi up nalunaarasuartaate- Copenhagen Teleport, der er udstyret med plant, Copenhagen Teleport, which is qarnermi teknikkikkut tunisassiorfi k satellitkommunikationsfaciliteter og har in- equipped with satellite communication fa- Copenhagen Teleport, qaammataasatigut terconnect aftaler med danske og internati- cilities and has interconnection agreements attaveqaqatigiinnermut atortulersuutinik onale operatører. Ydelserne er transittrafi k, with Danish and international operators. atortulersugaasoq tunngavigineqarpoq, omfattende telefoni, Internet, datakom- The company provides transit traffi c, which ingerlatseqatigiiffi llu danskit nunallu ta- munikation, fast opkoblede kredsløb, VSAT includes telephony, internet access, data mat akornanni sullissisuinut attaviliineq og telehousing. Teleoperatøraktiviteterne communication, fi xed online circuits, VSAT pillugu isumaqatigiissuteqarpoq. Sullis- tegner sig for den dominerende del af om- and telehousing. The telecom operator ac- sissutigineqartut tassaapput oqarasuaa- sætningen og har TELE Greenland A/S som tivities dominate turnover, and TELE Green- titigut, Internettikkut, data atorlugu den væsentligste kunde. land A/S is the most important company. attaveqaqatigiinnikkut, attaveqaatit kaavii- Teknisk vedligeholdelse omfatter præven- Technical maintenance includes preventive aartut aalaakkaasut, VSAT-ikkut aamma tiv vedligehold samt fejlretning på egne og maintenance and troubleshooting of the telehousing-ikkut attaveqaqatigiinnermik eksterne kunders anlæg. Telehousing be- systems of the company and its external ingerlatsineq. Nalunaarasuartaatitigut sul- står i udleje af plads i udstyrsrum, master customers. Telehousing consists of leasing lissinerit kaaviiaartitani ersarinnerpaapput, mv. på Copenhagen Teleport. space in equipment rooms and masters, tassanilu TELE Greenland A/S pingaarnertut Selskabet gennemfører ordrer ved indkøb etc., at Copenhagen Teleport. sullitarineqarpoq. af materialer og personressourcer fra un- The company carries out orders by purcha- Teknikkikkut aserfallatsaaliuinermi pina- derleverandører. sing materials and staff resources from veersaartitsilluni aserfallatsaaliugassat external suppliers. kiisalu namminerisamik avataanilu sullitat atortui iluarsaanneqartarlutik. Telehousing- imi Copenhagen Teleport-imi inini atortuu-

28 – Grønland i verdens centrum sivinni atortunut inissamik, siunnersuisar- Den økonomiske udvikling i TELE Greenland Economic Development of TELE Greenland tunik il.il. attartortitsisoqartarpoq. International A/S International A/S Ingerlatseqatigiiffi up atortunik inunnillu isumalluutinik pisiniarnerni inniminniisar- 2008 2007 2008 2007 nerit pilersuisuusut aqqutigalugit ingerlat- mio.kr. mio.kr. DKKm DKKm tarpai. Nettoomsætning 55,3 50,1 Revenue 55.3 50.1 TELE Greenland International A/S-imi Driftsudgifter mv. (48,0) (46,1) Operating cost, etc. (48.0) (46.1) aningaasaqarnikkut ineriartorneq Resultat af primær drift 7,3 4,0 Operating profi t 7.3 4.0 Finansielle poster 0,5 (0,4) Financial income and expenses 0.5 (0.4) 2008 2007 mio.kr. mio.kr. Resultat før skat 7,8 3,6 Profi t or loss before tax 7.8 3.6

Kaaviaartitat ilanngaasereerlugit 55,3 50,1 Anlægsaktiver 16,6 20,6 Non-current assets 16.6 20.6 Kaaviaartitat ilanng. (48,0) (46,1) Ingerlatsinermi aningaasartuutit il.il. 7,3 4,0 Forpligtelser 3,1 19,1 Liabilities 3.1 19.1 Ingerlatsinermi pingaarnermi angusat 0,5 (0,4)

Akileraannginnermi angusat 7,8 3,6 Udvikling i aktiviteter og økonomiske for- Activity developments and fi nancial hold relations Pigisat nalillit 16,6 20,6 Den aktivitetsmæssige udvikling er i 2008 The most important features of activity væsentligst kendetegnet ved: developments in 2008: Pisussaaffi it 3,1 19,1 • Bestyrelsens beslutning om at bibe- • The board’s decision to retain operati- holde driften af Copenhagen Teleport ons of CTP, regardless of the fact that (CTP) uagtet, at storkunden TELE the key customer TELE Greenland A/S Suliatigut aningaasaqarnikkullu ineriartor- Greenland A/S idriftsætter Greenland is commencing operation of Greenland neq Connect primo 2009. Bevæggrunden Connect at the beginning of 2009. The 2008-mi suliatigut ineriartorneq annertu- for at opretholde driften af CTP er, at reason for maintaining the operation nertigut ukuninnga ersiuteqarpoq: denne station i forhold til stationen i of CTP is that this station, compared • Sullitap angisuup TELE Greenland A/S-ip Nuuk er bedre placeret i satellittens to the station in Nuuk, has a better lo- 2009-p aallartinnerani Greenland Con- dækningsområde, hvorved CTP er mere cation within the satellite’s cover area, nect-imik atuilernissaa apeqqutaatin- hensigtsmæssig at anvende ved uplink making CTP more expedient to use for nagu CTP- ingerlaannarnissaa pillugu til satellitbyerne. Beslutningen betyder, uplinks to the satellite towns. The deci- siulersuisut aalajangernerat. CTP-p at en renovering af den ene af TELE sion means that the renovation of one ingerlaannarnissaanut tunngaviusoq Greenlands stationer i Nuuk er udsat. of TELE Greenland’s stations in Nuuk tassaavoq, stationip taassuma Nuummi • Svagt faldende mængde transittrafi k has been postponed. stationimut naleqqiullugu qaammataa- på Copenhagen Teleport men en svagt • Slightly declining transit traffi c at Co- sap angusinnaasaani pitsaanerusumik bedre afregningspris i forhold til 2007 penhagen Teleport, but slightly better inissisimanera, taamaattumillu CTP-p grundet mere gunstige indkøbsaftaler. settling prices compared to 2007, due illoqarfi nni qaammataasaqarfi usuni • Stadig udbygning af teleinfrastrukturen to more favourable purchase agre- uplink-imut atorneqarnerata naleqqun- på Copenhagen Teleport, så kundernes ements. nerpaanera. Aalajangernerup kingune- behov for ydelser/kapacitet for IP-ser- • Continued expansion of the telecom risaanik TELE Greenlandip Nuummi sta- vices til stadighed kan opfyldes. Gene- infrastructure at Copenhagen Teleport tioniata aappaata iluarsaanneqarnissaa relt opleves en stadig kortere levetid so the customers’ needs for service/ca- kinguartinneqarpoq. på indkøbt udstyr, pga. teknologisk pacity for IPT services can be met at • Copenhagen Teleport-ip attaveqarnermi forældelse. all times. In general, the service life of akunniffi ttut atorneqarnerata annikit- • Forholdet mellem kredsløbskoblet trafi k purchased equipment was shortened sumik appariartuaarnera, kisiannili og pakkekoblet trafi k (IP) følger den ge- due to technological obsolescence. pisiniartarnermut isumaqatigiissutit nerelle trend i verden, hvor pakkekoblet • The ratio between circuit-linked traffi c iluanaarnarnerusut pissutaallutik 2007- trafi k overtager fl ere og fl ere af de tra- to packet-linked traffi c (IP) follows imut naleqqiullugu akiligassat pitsan- ditionelle kredsløbskoblede services. general worldwide trends, where nguuteqalaarnerat. • Ændring i kundesammensætningen for packet-linked traffi c is taking over more • Copenhagen Teleport-imi nalunaarasu- VSAT, hvor tendensen er lidt færre kun- and more of the traditional circuit- artaateqarnermi attaveqaatit piorsar- der med et større kapacitetsbehov. linked services. neqarnerisa ingerlaqqinnera, taamaalil- • Beslutning om lukning af servicen • Changes in customer composition for lunilu sullitat IP-kkut sullissinerni ”Greenland Direct” i 2009. VSAT where the trend shows slightly sullinneqarnissamut/pisinnaasamut fewer customers who need greater ca- pisariaqartitaasa naammassineqar- Den økonomiske udvikling er i 2008 væ- pacity. tuaannarnissaat. Ataatsimut isigalugu sentligst kendetegnet ved: • The decision to close the ”Greenland teknologiimut atortut pisoqalisarnerat Bedre resultat end forventet grundet Direct” service in 2009. pissutaalluni atortut pisiarineqartartut • den lave dollarkurs i 2008 atasinnaassusiat sivikilliartortoq misigi- • mere gunstige indkøbsaftaler for inter- The most important features of fi nancial neqartarpoq. connect til Danmark og øvrige udland, developments in 2008 were: • Attaveqaatit kaaviiaartumik atassusik- hvor dette dog ikke påvirker resultatet Better fi nancial result than forecast, due to kat aamma attaveqaatit puukkamik væsentligt, idet der er aftalt fast dæk- • the low USD exchange rate in 2008 atassusikkat (IP) nunarsuarmi inger- ningsbidrag for telefoniminutter. • more favourable procurement agre- laaseq nalinginnaasoq malippaat, • leverance af kraftigere Internetforbin- ements for interconnect to Denmark and tassalu attaveqaatit puukkamik atassu- delser. abroad, where this does not signifi can- sikkat attaveqaatit kaaviiaartumik atas- tly affect the fi nancial result, however, susikkat sullissinerinik nalinginnaasunik as a fi xed contribution margin for tigusisarnerat annertusiartorpoq. telephony minutes has been agreed. • Sullitat VSAT-imik atuisut katitigaane- • delivery of more powerful internet con- risa allanngoriartornerat, tassanilu sul- nections. litat ikilerialaarsimasut pisinnaasamik

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 29 annertunerusumik pisariaqartitsipput. Sikring af Satellitforbindelser til Grønland Safeguarding Satellite Connections to • Sullissinerup “Greenland Direct”-ip Der er tidligere gennemført en risikovurde- Greenland 2009-mi matuneqarnissaanik aalaja- ring af Copenhagen Teleport, idet stationen A risk assessment of Copenhagen Tele- ngerneq. er et væsentligt element i den grønlandske port has previously been carried out, trafi kmaskine. Risikovurderingen har med- as the station is a signifi cant element in 2008-mi aningaasaqarnikkut ineriartorneq ført etablering af overvågning og perime- Greenland’s traffi c machinery. The risk annertunertigut ukuninnga ersiuteqarpoq: tersikring af CTP samt fokusering på en assessment led to the establishment of Angusat naatsorsuutigisamit pitsaaneru- beredskabsplan for CTP. monitoring and perimeter security of CTP sut, makku peqqutaallutik IT- & Telestyrelsen har fortsat intention and brings focus to bear on an emergency • 2008-mi dollarip nalinga apasissoq om at udbyde Fixed Wireless Access (FWA) response plan for CTP. • Danmarkimut nunanullu allanut atas- licenser i frekvensbånd, der enten er nabo The National IT and Telecom Agency still susiinissamut pisiniartarnermi isumaqa- til eller direkte overlappende enkelte af de intends to offer Fixed Wireless Access (Fra- tigiissutit iluanaarnarnerusut, tamannali frekvenser, som også anvendes til satellit- mework Agreement) licences in frequency angusanut annertuumik sunniuteqassan- kommunikation. bands that are either next to or directly ngilaq, oqarasuaatinut minutsit atorne- Etableringen af FWA-tjenester kan med- overlap a few of the frequencies which are qartussat aalajangersimasut isumaqati- føre forstyrrelse eller direkte blokering af also used for satellite communication. giissutigineqarsimammata. forbindelsen til Grønland, hvorfor TELE og The establishment of FWA services could • Internettikkut attaveqaatinik sakkortu- TGI ved ihærdig indsats har fået oprettet disrupt or directly block connections to nerusunik pilersuineq. en beskyttelseszone for disse tjenester Greenland, and for this reason TELE and omkring CTP. TELE og TGI har fortsat stor TGI have made an strenuous effort to Kalaallit Nunaannut qaammataasatigut fokus på dette område og der pågår daglig establish a protection zone for these ser- attaveqaatit qulakkeerneqarnissaat monitorering af det anvendte frekvensbånd vices around CTP. TELE and TGI continue Copenhagen Teleport-imi annaasinnaasat med henblik på at opdage og få blokeret to maintain great focus on this area and siusinnerusukkut naliliiffi gineqarsimapput, for evt. tjenester, som måtte udgøre en daily monitor the frequency bands used for stationi kalaallit attaveqaateqarnerannut trussel mod satellitkommunikationen. the purpose of discovering and blocking, if pingaaruteqarmat. Annaasinnaasat naliliif- necessary, any services that might pose a fi gineqarnerisa kingunerisaanik CTP-mi Forventet udvikling threat to satellite communications. nakkutilliinermik tunngavissanillu qulak- Forventningerne til den økonomiske ud- keerisarnermik pilersitsisoqarpoq, kiisalu vikling i 2009 er nedgang i telefon- og Expected developments CTP-mi upalungaarsimanermut pilersaarut internettrafi k som afvikles via CTP, idet The forecast for fi nancial developments eqqumaffi gineqarnerulerluni. TELE med etablering af Greenland Con- in 2009 is a decline in telephone and in- IT-mut nalunaarasuartaateqarnermullu nect etablerer internet interconnect hos ternet traffi c conducted via CTP, as TELE, aqutsisoqarfi up frekvensbånd-ini Fixed Wi- samarbejdspartnere i Halifax og London. by establishing Greenland Connect, will reless Access-imut (FWA) akuersissutinik, Nedgangen vil dog delvist blive modvirket be establishing internet interconnect with frekvensinut ataasiakkaanut, aammattaaq ved omlægning af yderligere kapacitet til partners in Halifax and London. The de- qaammataasatigut attaveqartarnermut satellitbyerne. cline will be partly offset, however, by a atorneqartunut saniliusunik imaluunniit Driftsmæssigt vil 2009 blive præget af, at conversion of additional capacity to the toqqaannartumik qalliisunik neqeroorute- det grønlandske satellitnetværk omlæg- satellite towns. qartarnerminik ingerlatsiinnarnissani siun- ges iht. de planer, der er udarbejdet i Operationally speaking, 2009 will be cha- nerfi gaa forbindelse med idriftsættelsen i 2009. racterised by the conversion of Greenland’s FWA-mi sullississutinik ikkussineq Kalaallit Omlægningen vil betyde nedkobling af satellite network in accordance with the Nunaannut attaveqarnermut akornusersu- satellitkredsløb til Nuuk samt udvidelse af plans prepared in connection with the com- isinnaavoq imaluunniit toqqaannartumik satellitkredsløb til satellitbyerne. missioning in 2009. The conversion will unitsitsisinnaalluni, taamaattumillu TELE-p mean a disconnection of satellite circuits aamma TGI-p CTP-mi sullississutinut taak- for Nuuk and an enlargement of satellite kununnga illersuutinik pilersitsiniarlutik circuits for the satellite towns. ilungersorlutik suliniuteqarput. TELE-p aamma TGI-p suli suliassaqarfi k taanna annertuumik aalluppaat, aammalu sullissinernik qaammataasatigut attaveqaqatigiinnermut ulorianartorsiortitsisinnaasunik malugisaqarnissaq unitsitsinissarlu siunertaralugu frekvensbåndi atorneqartoq ullor- moortumik nakkutigisaralugu.

Ineriartornermi naatsorsuutigineqartut 2009-mi aningaasaqarnerup ineriartor- nerani naatsorsuutigisat tassaapput CTP aqqutigalugu oqarasuaatitigut internettik- kullu attaveqarnerup appariarnissaa, TELE Greenland Connect-imik pilersitsinermigut Halifax-imi aamma London-imi suleqatinut internettikkut attaviliisimammat. Appa- riaatilli ilaat pisinnaasat annertunerusut

30 – Grønland i verdens centrum illoqarfi nnut qaammataasaqarfi usunut al- lanngortinneqarneranni matussuserneqas- sapput. Ingerlatsineq eqqarsaatigalugu 2009 kalaallit qaammataasatigut attaveqaataasa, 2009-mi aallartitsinissamut atatillugu pilersaarutit naapertorlugit allanngor- tinneqarnerinit sunnerneqartussaavoq. Allan nguinerup kingunerisaanik Nuummut qaammataasatigut attaveqarneq peerne- qassaaq, kiisalu illoqarfi nnut qaammataasaqarfi usunut qaammataasatigut kaaviiaar- tinneqartut annertusineqassallutik.

Pissutsit allat Øvrige forhold Other matters

Ajutoorutaasinnaasut immikkut ittut Særlige risici Special risks Ajutoorutaasinnaasut suliaqarfi nnik IT-mik Ud over de kendte risikofaktorer, der på- The company has incurred no risk aside annertuumik sammisaqarfi usunik sunillu- virker enhver IT-tung virksomhed, er der from the common risks observed by any IT unniit sunniuteqarsinnaasutut ilisimaneqa- ingen sær-lige risici at fremhæve. intensive business. reersut saniatigut ajutoorutaasinnaasunik allanik immikkut taasassaqartoqanngilaq. Kapitalberedskab Financial resources Koncernens samlede beholdning af likvide The group’s reserves of cash and cash Aningaasat nammineq pigisat upalungaar- midler er i 2008 faldet med ca. 74 mio. kr. equivalents fell in 2008 by approx. DKK 74 simaffi gineqarneri På grundlag af koncernens budgetter samt million. Based on the group’s budgets and Suliffi ssuup 2008-imi aningaasanit atoriaan- de til rådighed værende kreditfaciliteter the available credit facilities, the capital narnit pigisai tamarmiusut 74 mio. koruunit vurderes koncernens kapitalberedskab at resources are deemed to be perfectly suf- missaannik ikileriarput. være fuldt ud tilstrækkeligt. fi cient. Suliffi ssuup missingersuutai kiisalu akiit- sorsisinnaanerit maanna atorneqartut Miljøforhold Environmental aspects tunngavigalugit suliffi ssuup nammineerluni Der er ingen særlige miljøforhold, som kan Company performance is not adversely aningaasaatitigut upalungaarsimanera være belastende for selskabet. Der er de affected by any particular environmental tamakkiisumik naammaginartutut naliler- almindelige miljøforhold omkring anven- aspects. Traditional environmental aspects neqarpoq. delsen af dieselolie, blyakkumulatorer og include the use of diesel oil, lead-acid ac- Cipelbatterier der hovedsageligt anvendes cumulators and Cipel batteries used prima- Avatangiisinut tunngasut til strømforsyning af vore ubemandede rily for the power supply of our unmanned Suliffi ssuarmut ajoqutaasunik avatangi- radiokædestationer. Følgende beskriver radio link stations. Below is an outline of isinut immikkut ittumik ulorianartorsior- de nødvendige miljømæssige sikkerheds- the necessary environmental safety measu- titsisinnaasunik soqanngilaq. Sakkortusa- foranstaltninger og de indarbejdede faste res and the incorporated routines: avinni inuttaqanngitsuni dieseloliamik, rutiner: • All outdated lead-acid accumulators are akkumulatorinik aqerlumik atuiffi usunik • Alle udslidte blyakkumulatorer bortskaf- disposed of via the local authority plant aammalu Cipel batteriinik, pingaartumik fes gennem kommunernes modtagelse for the treatment of hazardous waste innaallagissamik pilersuinermi atorne- for miljøfarligt affald og herigennem and are thus shipped for recycling and qartartunik atuinermi avatangiisini pis- sendes til genbrug og destruktion i destruction in Denmark. sutsit nalinginnaasuupput. Pissutsit makku Danmark. • All discarded Cipel batteries are dispo- avatangiisinik isumannaallisaanissamut • Alle kasserede Cipelbatterier bortskaf- sed of via the local authority plant for pisariaqartinneqartunut sulinermilu sule- fes gennem kommunernes modtagelse the treatment of hazardous waste and riaasissatut atugaasumut nassuiaatigine- for miljøfarligt affald og destrueres i are destroyed in Greenland as they no qarput: Grønland, da de ikke længere indehol- longer contain mercury. It was originally • Akkumulatorit aqerlumik atuiffi usut der kviksølv. Det var oprindeligt planen planned that the Cipel batteries would nungullarsimasut tamarmik kommunip at udfase Cipelbatterier i 2008, men en be phased out in 2008, but one station eqqagassanik avatangiisinut uloriana- enkelt station på Kiatassuaq forsynes (at Kiatassuaq) is still powered using atilinnik tigooraavianut aserortigassan- stadig med Cipellbatterier. Cipel batteries. ngorlugit aammalu Danmarkimi tunisas- • Alle kasserede mobiltelefonbatterier, • All discarded mobile telephone bat- sianik atueqqittartunut ingerlateqqi- genopladelige batterier og andre tør- teries, rechargeable batteries and tassanngorlugit tunniunneqassapput. batterier sendes til Nuuk Kommunes other dry cell batteries are shipped for • Cipelbatteriit atorunnaartut tamarmik modtagelse for miljøfarlige stoffer til destruction at the local authority plant kommunip eqqagassanik avatangiisinut destruktion. for the treatment of hazardous waste in ulorianaatilinnik tigooraavianut, kvik- • Alle kasserede tonere sendes til Nuuk Nuuk. sølvimik akuerunnikuugamik Kalaallit Kommunes modtagelse for miljøfarlige • All discarded toners are shipped for Nunaanni najukkani ikuallaavinnut stoffer til destruktion. destruction at the local authority plant aserortigassanngorlugit tunniunneqas- for the treatment of hazardous waste sapput. Pilersaarutaaqqaarsimagaluar- Til brandslukning anvendes fortsat Halon- in Nuuk. poq Cipelbatteriit 2008-mi atorunnaar- gas på visse tekniske anlæg. Et udskift- sikkiartuaarneqassasut, Kiatassuarmili ningsprogram pågår, hvor de miljøfarlige Halogen gas is still used in certain tech- stationeqarfi k ataaseq Cipelbatteriinik CFC-holdige Halongasser udskiftes med nical facilities for fi re fi ghting porpuses. suli pilersorneqarpoq. Inergengasser der ikke skader miljøet. Work is currently being undertaken to • Mobiltelefoninut batteriit, batteriit im- I forbindelse med renovering af radiokæ- replace the hazardous CFC-containing Ha- meqqittakkat batteriillu imerpalasunik den er energianlæg optimeret med henblik logen gases with Inergen gas, which is not atuiffi unngitsut atorunnaartut tamar- på mindst mulig dieseldrift til gavn for mil- harmful to the environment. mik Nuup Kommuneata eqqagassanik jøet. Tiltagene er dobbelt så store solceller In connection with the retrofi tting of the avatangiisinut ulorianaatilinnik tigoo- på ubemandede stationer, samt avanceret radio link, energy facilities have been raavianut aserortigassanngorlugit nas- elektronik til styring af energianlæg. updated with a view to reducing the con- siunneqassapput. På Prins Christiansund hændte i starten af sumption of diesel to the benefi t of the

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 31 • Tonerit atorunnaartut tamarmik Nuup 2008 spild af 20.000 liter dieselolie der løb environment. Initiatives include the instal- Kommuneata eqqagassanik avata- ud på fjeldet og videre ud i havet. Hændel- lation of solar panels twice as big as the ngiisinut ulorianaatilinnik tigooraavia- sen var forårsaget af defekte ventiler. Pro- existing panels in unmanned stations and nut aserortigassanngorlugit nassiun- ceduren er efterfølgende revideret og alle advanced electronics for the operation of neqassapput. udledningsrør er blændet af så en åben energy facilities. Teknikkimut atortoqarfi it ilaanni qatseri- ventil eller fejlbetjening ikke kan medføre At Prins Christiansund, 20,000 litres of die- nernut Halogengassit ikuallattoornermi spild. Sagen er under behandling af myn- sel oil leaked out onto the mountain and qatserutitut suli atorneqarput. Halongassit dighederne ved politi og kommune. fl owed into the sea in early 2008. The inci- CFC-nik akullit inergengassinik qatserutinik På Kangaarsuk blev der i efteråret 2008 dent was caused by defective valves. The avatangiisinut ulorianaateqanngitsunik spildt 50 liter dieselolie som følge af de- procedure was subsequently revised and taarsersorneqarnerat ingerlavoq. fekt rørsystem fra stranden til tanken. De- all outfl ow pipes have been blocked, so a Radiokædenik iluarsaassinermut atatillugu fekt rør er udskiftet. spill cannot be caused by an open valve ingerlatsinermi dieselip avatangiisinut ilu- or an operating error. The case is being aqutaasumik minnerpaamik atorneqarnisaa Forventet udvikling i koncernresultatet i reviewed by the police and the municipal anguniarlugu nukissiuutinik pitsanngor- 2009 authorities. saasoqarpoq. Suliniuteqarnermi stationini Som følge af de store investeringer der At Kangaarsuk 50 litres of diesel leaked inuttaqanngitsuni seqernup qinngorneranik er foretaget i 2007 og 2008, forventes en out as the result of a defective piping sy- nukissiuutit, kiisalu elektronik atorlugu nedgang i årets resultat for 2009. Der for- stem leading from the shore to the tank. nukissiuutinik aqutsissutit atortorissaartut ventes således et koncernresultat mellem The defective pipe has been replaced. marloriaatinngortinneqarput. 50 og 60 mio. kr. før skat. Ikerasassuarmi 2008-p aallartilaarnerani Expected developments in the consolidated qaarsumut imaanullu ingerlaqqittumik die- Begivenheder efter regnskabsårets profi t/loss seloliakoortoqarpoq 20.000 literimik. Pisoq afslutning As a result of the large-scale investments ventilini ajortoqarneranik peqquteqarpoq. Der er fra balancedagen og frem til i dag made in 2007 and 2008, a poorer fi nancial Periaaseq tamatuma kingorna nalilersor- ikke indtrådt forhold, som forrykker vurde- result for the year is expected for 2009. neqarpoq, ruujorillu tamarmik assersor- ringen af årsrapporten. The consolidated profi t is thus expected to neqarput, taamaalilluni ventili ammasoq be DKK 50–60 million before tax. imaluunniit kukkuluttorneq maangaannar- titsinermik kinguneqarsinnaajunnaarlugu. Suliaq politiinit kommunemiillu suliarine- Post balance sheet events qarpoq. No events have occurred from the balance Kangaarsummi 2008-p ukiaani dieselolia sheet date up to today which change the 50 literi aniavoq sissamiit tankip tungaanut assessment of the annual report. ruujorini aserortoqarsimanera peqqutaalluni. Ruujori ajoqutilik taarserneqareerpoq.

Suliffeqarﬁ ssuup angusaasa 2009-mi qanoq ingerlanissaannik naatsorsuutigisat 2007-imi aamma 2008-mi aningaasa- liinerujussuit kingunerisaannik, 2009-mi angusassat appariaateqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Taamaalilluni akileraarutit ilanngaatiginagit suliffeqarﬁ ssuup 50 aamma 60 mio. kr.-it akornanni angusaqar- nissaa naatsorsuutigineqarpoq.

Ukiup naatsorsuifﬁ up naanerata kingorna pisut Ullormi oqimaaqatigiisitsiviusumiit ullumik- kumut pissutsinik, ukiumoortumik nalunaarutip nalinerneqarneranut allanngortit- sisunik pisoqanngilaq.

32 – Grønland i verdens centrum Naatsorsuutit

Regnskab Annual account

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 33 NAATSORSUUSIORIAASEQ ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ACCOUNTING POLICIES APPLIED ATORNEQARTOQ

Nalinginnaasumik Generelt Basis of financial statements TELE Greenland A/S-ip suliffeqarfissuanut ukiumoortumik Årsrapporten for TELE Greenland A/S-koncernen er aflagt i The annual report of the TELE Greenland A/S Group has nalunaarut suliarineqarpoq Qallunaat Nunaanni ukiu- overensstemmelse med den danske Årsregnskabslovs be- been prepared in accordance with of the Danish Financial moortumik naatsorsuutit pillugit inatsimmi aalajangersak- stemmelser for regnskabsklasse D og danske regnskabs- Statements Act governing reporting class D enterprises kat naatsorsuutinut D-nut aamma naatsorsuusiornermi vejledninger. and Danish Accounting Standards. periutsit nalinginnaasut malillugit. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som The annual repost has been presented applying the Ukiumoortumik nalunaarut suliarineqarpoq siorna naat- sidste år. accounting policies consistently with last year. sorsuusioriaaseq atorneqartoq assigalugu. Generelt om indregning og måling Recognition and measurement Nalinginnaasumik naatsorsuisarnerit uuttuisarnerillu Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at Assets are recognised in the balance sheet when it is Pigisat nalillit oqimaaqatigiissitsinermut naatsorsorneqar- fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og probable that future economic benefits will flow to the tarput ilimanaateqarpat siunissami aningaasatigut pitsaa- aktivets værdi kan måles pålideligt. Group and the value of the assets can be measured relia- qutit suliffeqarfissuarmut tussasut pigisallu nalinga tatigi- bly. nartumik uuttorneqarsinnaasoq. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk Liabilities are recognised in the balance sheet when the Pisussaaffiit oqimaaqatigiissitsinermut naatsorsorneqar- forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomi- Group has a legal or constructive obligation as a result of tarput suliffeqarfissuaq siornatigut pisimasut aallaavigalu- ske fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi a prior event, and it is probable that future economic git eqqartuussivitsigut pisussaaffeqarpat ilimanaateqarlu- kan måles pålideligt. benefits will flow out of the Group, and the value of the nilu siunissami aningaasatigut pitsaaqqutit suliffeqarfissu- liabilities can be measured reliably. armit piissasut pisussaaffiullu nalinga tatiginartrumik uut- Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til torneqarsinnaasoq. kostpris. Måling efter første indregning sker som beskre- On initial recognition, assets and liabilities are measured vet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. at cost. Measurement subsequent to initial recognition is Naatsorsuinermi siullermi pigisat nalillit pisussaaffiillu nioq- effected as described below for each financial statement qutissap akerpiaa aallaavigineqartarpoq. Naatsorsuinerup Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige item. siulliup kingorna uuttuisarnerit postinut ataasiakkaanut risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten af- ataani allassimasutut pisarpoq. lægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksiste- Anticipated risks and losses that arise before the time of Naatsorsuinerni uuttuinernilu ulorianaateqarsinnaasut aju- rede på balancedagen. presentation of the annual report and that confirm or naarutaasinnaasullu sissuerneqartarput ukiumut nalunaa- invalidate affairs and conditions existing at the balance rutip saqqummiutinnginnerani aamma ullormi oqimaaqa- I resultatopgørelsen indregnes indtægter og omkostninger sheet date are considered at recognition and measure- tigiissitsiffimmi pissutsinik uppernarsaasut imaluunniit med de beløb, der vedrører regnskabsåret. ment. eqquutitinnginneraasut. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen som finansielle indtægter In the income statement, income and expenses are recog- Naatsorsuutit inernerini isertitat aningaasartuutillu kisitsi- eller finansielle omkostninger. nised by the amounts attributable to the financial year. sitai ukiumut naatsorsuusiorfiusumut atuuttut naatsorsui- Value adjustments of financial assets and liabilities are nermi atorneqartarput. Aningaasaliinikkut pigisanik akili- Koncernregnskabet recorded in the income statement as financial income or gassanillu nalinik nalimmassaanerit naatsorsuutit inerne- Koncernregnskabet omfatter TELE Greenland A/S (moder- financial expenses. rini naatsorsorneqartarput aningaasaliinikkut isertitatut virksomheden) og de virksomheder (tilknyttede virksomhe- imaluunniit aningaasartuutitut. der), som kontrolleres af modervirksomheden. Kontrol op- Consolidated financial statements nås ved, at moderselskabet enten direkte eller indirekte The consolidated financial statements include TELE Suliffeqarfissuup naatsorsuutai ejer mere end 50% af stemmerettighederne eller på an- Greenland A/S (Parent) and the enterprises (subsidiaries) Suliffeqarfissuup naatsorsuutaanut ilaapput TELE den måde kan udøve eller rent faktisk udøver bestem- that are controlled by the Parent. Control is achieved by Greenland A/S-i (suliffeqarfik pingaarneq) aamma sulif- mende indflydelse. Virksomheder, hvori koncernen direkte the Parent, either directly or indirectly, holding more than feqarfiit attuumassutillit, suliffeqarfimmit pingaarnermit eller indirekte besidder mellem 20% og 50% af stemme- 50% of the voting rights or in any other way possibly or nakkutigineqartut. Nakkutilliineq anguneqartarpoq sulif- rettighederne og udøver betydelig, men ikke bestem- actually exercising controlling influence. Enterprises in feqarfiup pingaarnerup toqqaannartumik toqqaannan- mende indflydelse, betragtes som associerede virksomhe- which the Group, directly or indirectly, holds between ngikkaluamilluunniit taasisinnaanermut piginnaatitaaffiit der. 20% and 50% of the voting rights and exercises signifi- 50 %-ii sinnerlugit pigigaangamigit, imaluunniit allatigut cant, but not controlling influence are regarded as sunniuteqarsinnaagaangami aalajangiinernut sunniuteqar- Konsolideringsprincipper associates. luni. Suliffeqarfinnut suliffeqarfissuaq 20 aamma 50 %-it Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber akornanni toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamil- for TELE Greenland A/S og dets dattervirksomheder. Basis of consolidation luunniit piginneqataappat, taakku taaneqartarput suliffe- Udarbejdelse af koncernregnskabet sker ved sammenlæg- The consolidated financial statements are prepared on the qarfittut attuumassutilittut. ning af regnskabsposter af ensartet karakter. Ved konsoli- basis of the financial statements of TELE Greenland A/S deringen foretages eliminering af koncerninterne indtæg- and its subsidiaries. The consolidated financial statements Patajaallisaanermi tunngavigisat ter og omkostninger, interne mellemværender og udbytter are prepared by combining uniform items. On consolida- Suliffeqarfissuarmut naatsorsuutit suliarineqartarput TELE samt fortjenester og tab ved dispositioner mellem de kon- tion, intra-group income and expenses, intra-group ac- Greenland A/S-ip piginneqatigiiffiisalu naatsorsuutai tun- soliderede virksomheder. De regnskaber, der anvendes til counts as well as profits and losses on transactions be- ngavigalugit. Suliffeqarfissuup naatsorsuutai suliarineqar- brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse tween the consolidated enterprises are eliminated. The tarput naatsorsuutini postit assigiiaat katiternerisigut. med koncernens regnskabspraksis. financial statements used for consolidation have been Patajaallisaanermi suliffeqarfissuup iluani isertitat aningaa- Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den for- prepared applying the Group’s accounting policies. sartuutillu naligiissillugit atorunnaarsinnerisigut, suliffeqar- holdsmæssige andel af dattervirksomhedernes nettoakti- Investments in subsidiaries are offset at the pro rata share fiup iluani immikkkoortut imminnut akiitsoqarfii pissarsi- ver på overtagelsestidspunktet opgjort til dagsværdi. of such subsidiaries’ net assets at the takeover date, with allu naligiissillugit atorunnaarsinnerisigut kiisalu iluanaaru- net assets having been calculated at fair value. tit ajunaarutillu naligiissillugit atorunnaarsinnerisigut Virksomhedssammenslutninger suliffeqarfiit patajaallisakkat akornini. Patajaallisaanermi Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i Business combinations naatsorsuutit atorneqartartut suliarineqartarput suliffeqar- koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Solgte el- Newly acquired or newly established enterprises are re- fissuarmi naatsorsuusereriaatsit naapertorlugit. ler afviklede virksomheder indregnes i koncernregnskabet cognised in the consolidated financial statements from frem til afståelsestidspunktet. the time of acquiring or establishing such enterprises. Suliffeqarfinni attuumassuteqartuni piginneqataanerit na- Divested or wound-up enterprises are recognised in the limassarneqartarput piginneqataalernerup nalaani pigin- Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmeto- consolidated financial statements until the time of their nittuuneq suliffeqarfiup pigisaanit ilanngaatissat peereer- den, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerbare divestment or winding-up. lugit agguaqatigiissitsinikkut ullormi nalingi aallaavigalu- aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på overtagel- git. sestidspunktet. Der hensættes til dækning af omkostnin- The purchase method is applied in the acquisition of new ger ved besluttede og offentliggjorte omstruktureringer i enterprises, under which identifiable assets and liabilities Suliffeqarfinnik ataqatigiissitsineq den erhvervede virksomhed i forbindelse med overtagel- of these enterprises are measured at fair value at the Suliffeqarfiit pissarsiarerlaat imaluunniit aallarterlaat sulif- sen. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne acquisition date. On acquisition of enterprises, provisions feqarfissuup naatsorsuutaanut ilanngunneqartarput piffis- omvurderinger. are made for costs relating to decided and published re- sakkut tigutsivimmiit. Suliffeqarfiit tunisat atorunaartul- Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for den structurings in the acquired enterprise. Allowance is made luunniit suliffeqarfissuup naatsorsuutaanit peerneqartar- erhvervede kapitalandel og dagsværdien af de overtagne for the tax effect of the restatements. put piffissakkut piginnittuujunnaarnermiit. aktiver og forpligtelser indregnes under immaterielle an-

34 – Grønland i verdens centrum Suliffeqarfinnik nutaanik pisinermi tigusinermut najoqqu- lægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørel- Positive differences in amount (goodwill) between cost of taq atorneqartarpoq, tamatumalu kingorna suliffeqarfiit sen efter en individuel vurdering af brugstiden, dog maksi- the acquired share and fair value of the assets and liabili- nutaat pisiarineqartut pigisai nalillit akiitsuilu ulloq taanna malt 20 år. ties taken over are recognised under intangible assets, nalingi aallaavigalugit naatsorsuutinut inissinneqartarlutik. and they are amortised systematically over the income Nalileeqqinnerni taakkunani akileraarutitigut sunniutit Minoritetsinteresser statement based on an individual assessment of their sillimaffigineqartarput. I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes useful lives, however, no more than 20 years. Piginneqataassutsini pisiarineqartuni ullormi nalinganit regnskabsposter 100 pct. Den andel af dattervirksomhe- akerpiaanillu pigisanit akiitsunillu assigiinngissutsit (tutsu- dernes resultat og egenkapital, der kan henføres til mino- Minority interests viginassutsit) inissinneqartarput atortunut pigisanut ersin- ritetsinteresserne, indregnes som særskilte poster i resul- Subsidiaries’ items are recognised in full in the consoli- ngitsunut systemilu malillugu naatsorsuutit inernerini na- tatopgørelsen og balancen. dated financial statements. The portion of subsidiaries’ likillilerneqartarlutik ataasiakkaarlugit piffissatigut atuuffii profit/loss and equity attributable to the minority interests naliliiffiginerisigut, sivisunerpaamilli ukiuni 20-ni. Omregning af fremmed valuta are recognised as separate items in the income statement Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første ind- and in the balance sheet. Piginneqatit ikinnerusumik piginneqataasut soquti- regning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gisaat gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed Foreign currency translation Ingerlatsiviup tamarmiusup naatsorsuutaani piginneqati- valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes On initial recognition, foreign currency transactions are giiffiit pigineqartut naatsorsuutaanni kisitsisit (tamakkiisu- til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der translated applying the exchange rate at the transaction mik) ilanngunneqartarput. Piginneqatigiiffiit pigisat angu- opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på beta- date. Receivables, payables and other monetary items saasa namminerlu pigisaasa ilaat, piginneqatigisanut ikin- lingsdagen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i denominated in foreign currencies that have not been nerusunik piginneqataasunut tutsinneqartussat, ingerlatsi- resultatopgørelsen som finansielle poster. Anlægsaktiver, settled at the balance sheet date are translated using the nermi naatsorsuutini oqimaaqatigiissitsinermilu immikkut der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kur- exchange rate at the balance sheet date. Exchange diffe- inissinneqassapput. ser. rences that arise between the rate at the transaction date and the one in effect at the payment date or the rate at Nunat allat aningaasaannik nalilersuineq the balance sheet date are recognised in the income Nunat allat aningaasaannik nuussinerit siullermik naatsor- Resultatopgørelsen statement as financial income or financial expenses. Fixed sorneqartarput ullormi nuussiiviusumi naliusoq malillugu. assets purchased in foreign currencies are translated using Nunat allat aningaasaanik pisassat atorniarnermilu akiitsut Nettoomsætning historical rates. allallu aningaasatigut postit ullormi naligiissaariffimmi Nettoomsætning ved salg af handelsvarer og færdigvarer isumagineqarsimanngitsut naatsorsorneqartarput ullormi indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risikoover- naligiissitsivimmi kursit aallaavigalugit. Aningaasat nali- gang til køber har fundet sted. Income statement ngisa assigiinngissutaat ullup nuussiffiup aamma ullup aki- liiffiup akornanni pinngortut aamma ullormi naligiissitsi- Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i Revenue nermi kursi naatsorsuutit inernerini erniat naatsorsorne- nettoomsætningen i takt med, at produktionen udføres, Revenue from the sale of manufactured goods and goods qartinnagit naatsorsuutinut inissinneqartarput. Atortut hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af det i for resale is recognised in the income statement when de- nalillit nunat allat aningaasaanik akilerneqartut nalilerne- regnskabsåret udførte arbejde (produktionsmetoden). livery is made and risk has passed to the buyer. qartarput ullup pisiffiup kursianut. Anlægsproduktion Contract work in progress is included in revenue based on Produktion af anlæg til egne formål indgår i bruttoomsæt- the stage of completion whereby revenue corresponds to Naatsorsuutit inerneri ningen med et beløb, der svarer til de medgåede omkost- the selling price of the work performed in the financial ninger, som er udgiftsført under de respektive omkost- year (the percentage-of-completion method). Ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat ningsposter. Nioqqutissanik nioqqutissanillu ineriikkanik tunisinermi Plant production ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat naatsorsuutit Værdien af anlægsproduktionen, der især består af tele- Production of plant for own purposes is included in gross inernerinut inissinneqartarput pisisumut nioqqutissaq anlæg og andre anlæg, opgøres og aktiveres til de direkte revenue by an amount corresponding to the costs incur- nuutsitsinermilu nalorninartut tunniunneqareeraangata. medgåede omkostninger til løn inkl. IPO-tillæg. Værdien red which are recognised in the cost items. af ydelser leveret af underleverandører indregnes ikke, Suliat ingerlasut nunat allat aningaasaannik akilerneqar- men aktiveres direkte. The value of plant production, which especially consists of tussat suliap ingerlannerani malitsigalugu ilanngaatissat telecom plant and other plant, is calculated and capitali- peereerlugit kaaviiaartitanut ilanngunneqartarput, taa- Udviklingsomkostninger sed at the directly incurred costs of salaries and wages, in- maalilluni ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat tunisi- Udviklingsomkostninger udgiftsføres i takt med, at om- cluding IPO addition. The value of services rendered by nermi nalinut ukiup naatsorsuusiorfiup iluani assigiilersar- kostninger afholdes. subsuppliers are not included, but capitalised directly. lutik (tunisassioriaaseq). Andre driftsindtægter og driftsudgifter Development costs Sanaartukkanik tunisassiornerit Andre driftsindtægter og driftsudgifter omfatter indtæg- Development costs are recognised as costs when paid. Sanaartukkanik nammineq atugassanut tunisassiornerit ter og udgifter af sekundær karakter i forhold til koncer- tamakkiisumik kaaviiaartitanut ilanngunneqartarput ani- nens hovedaktiviteter. Other operating income and expenses ngaasartuutinut ingerlaavartunut assigiimmik aningaasar- Other operating income and expenses comprise income tuutinut pineqartunut postinut. Finansielle poster and expenses of a secondary nature to the Group’s pri- Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteudgif- mary activities. Sanaartukkanik tunisassiornerit nalingi, tele-p atortussaa- ter, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab ved- nik sanaartugaagajuttut sanaartukkallu allat, naatsorsor- rørende gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed va- Financial income and expenses neqartarput atortuulersinneqarlutillu toqqaannartumik luta, kontantrabatter mv. Financial income and expenses comprise interest income aningaasartuutinut akissaatinut IPO-mut tapiissutit ilan- and interest expenses, realised and unrealised capital ngullugit. Sanaartukkat aammalu pilersuisuutinneqartut Ekstraordinære poster gains and losses on liabilities other than provisions and sullissineri ilanngullugit naatsorsuusiorneqanngillat, toqqa- Indtægter og udgifter, der hidrører fra begivenheder, som transactions in foreign currencies, cash discounts, etc. annartumilli atugassanngortinneqarlutik. ikke hører under koncernens ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Extraordinary items Ineriartortitsinermi aningaasartuutit Income and expenses which stem from events outside the Ineriartortitsinermi aningaasartuutit naatsorsuutinut ilan- Skat Group’s ordinary activities, and which are therefore ngunneqartarput akiliisarnerit naapertorlugit. Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af expected to be non-recurring. udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, Ingerlatsinermi isertitat aningaasartuutillu allat der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapi- Income taxes Ingerlatsinermi isertitat aningaasartuutillu allat tassaapput talen med den del, der kan henføres til posteringer direkte Tax for the year, which consists of current tax for the year isertitat aningaasartuutillu pingaaruteqannginnerusut pi- på egenkapitalen. and changes in deferred tax, is recognised in the income ngaarnertut ingerlatanut naleqqiullugit. statement by the portion attributable to the profit/loss for Der er i Grønland skattemæssigt fradrag for udbytte. Den the year and recognised directly on equity by the portion Erniat pineqartinnagit naatsorsuutit skattemæssige værdi af det i årsregnskabet afsatte ud- attributable to entries directly on equity. Erniat pineqartinnagit naatsorsuutit tassaapput ernianit bytte posteres derfor i overensstemmelse med ovenståen- isertitat aningaasartuutillu, nalinit pissarsiat ajunaarutillu de direkte på egenkapitalen. In Greenland, dividends are tax deductible. The tax-based atukkanut akiligassat nunallu allat aningaasaanit nuussi- value of the dividends provided for in the financial state- nerit, tamakkiisumik akiliinermi pissarsiat il.il. Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen opgjort ments is therefore recognised directly on equity in accor- som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst. dance with the above.

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 35 Immikkut ittumik inissitsiterinerit Udskudt skat indregnes og måles efter den balanceorien- Current tax liabilities are recognised in the balance sheet Isertitat aningaasartuutillu pisimasunut allanut, suliffeqar- terede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem stated as tax calculated on the taxable income for the fissuup nalinginnaasumik ingerlatsineranut attuumassu- regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver year. teqanngitsut, taamaattumillu uteqqittussatut naatsorsuu- og forpligtelser. Den skattemæssige værdi af aktiverne op- tigineqanngitsut. gøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af Deferred tax is recognised and measured applying the lia- det enkelte aktiv. bility method on all temporary differences between the Akileraarutit carrying amount and tax-based value of assets and liabili- Ukiumut akileraarutit, ukiumoortumik akileraarutinik Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af frem- ties. The tax-based value of the assets is calculated based aamma akileraarutinik kinguartinneqartunik imalik, ilaa- førselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i on the planned use of each asset. nik naatsorsuutit inernerinut tunngasut naatsorsuutit balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at inernerinut inissinneqartarput aamma nammineq ani- kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatte- Deferred tax assets, including the tax base of tax loss ngaasaatinut ilaanik nammineq aningaasaatinut tunnga- forpligtelser eller som nettoskatteaktiver. carryforwards, are recognised in the balance sheet at their sunut. estimated realisable value, either as a set-off against deferred tax liabilities or as net tax assets. Kalaallit Nunaanni akileraarnikkut ukiumut pissarsiat aki- Balancen lerneqarnerani ilanngaateqartarpoq. Taamaattumik ukiumut naatsorsuutinit pissarsiat akileraarutitigut nalingi Koncerngoodwill Balance sheet toqqaannartumik nammineq aningaasaatinut inissinne- Koncerngoodwill afskrives lineært over den vurderede qartarput. brugstid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfarin- Goodwill on consolidation ger inden for de enkelte forretningsområder. Goodwill on consolidation is amortised straight-line over Akileraarutinut akiitsut naligiissitsinermut inissinneqar- Afskrivningsperioden udgør 5 år. its estimated useful life, which is estimated based on the tarput naatsorsorneqarlutik ukiumut isertitanit experience gained by Management for each business akileraaruteqarfissatut. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes area. The amortisation period is five years. løbende og nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt Akileraarutit kinguartitat inissinneqartarput naatsorsor- den regnskabsmæssige værdi overstiger de forventede The carrying amount of goodwill is assessed currently and neqarlutillu naligiissitsinikkut akiitsut pillugit naatsorsui- fremtidige nettoindtægter fra den virksomhed eller aktivi- written down to recoverable amount if the carrying nikkut akileraarutitigullu isertitat akiitsullu naliisa assi- tet, som goodwillen er knyttet til. amount exceeds the estimated future net income from giinngissutaagallartunit. Pigisat akileraarutitigut nalingi the enterprise or activity to which the goodwill is related. naatsorsorneqartarput pigisap ataatsip pilersaarutitut Materielle anlægsaktiver atorneqarnissaa aallaavigalugu. Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner Property, plant and equipment samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til Land and buildings, plant and machinery as well as other Akileraarutitigut nalillit kinguartitat, tassani ilaallutik aki- kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivnin- fixtures and fittings, tools and equipment are measured at leraarutitigut amigartoorutit saqqummiunneqarsinnaa- ger. Der afskrives ikke på grunde. cost less accumulated depreciation and impairment loss- titaasut, naligiissitsinermut inissinneqartarput nalingisa es. Land is not depreciated. akii naatsorsuutigisat aallaavigalugit akileraarutinut akili- Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger di- gassanut ilanngaatigalugit imaluunniit akileraarutitigut rekte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til Cost comprises the acquisition price, costs directly attribu- pigisatut ilanngaatit peereerlugit. klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er table to the acquisition, and preparation costs of the klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver asset until the time when it is ready to be put into opera- omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til tion. For company-manufactured assets, cost comprises Naligiissitsineq materialer, komponenter, underleverandører og lønninger. direct and indirect costs of materials, components, subsuppliers and labour costs. Suliffeqarfissuup tutsuiginassusia Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forven- Suliffeqarfissuup tutsuiginassusia nalikillineqartarpoq tet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære The basis of depreciation is cost less estimated residual ingerlaavartumik piffissaq atuuffissaa naatsorsuutigalugu afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes value after the end of useful life. Straight-line deprecia- aalajangerneqartartoq pisortaasut misilittagaat malillugu forventede brugstider: tion is made on the basis of the following estimated use- niuerfiit ataasiakkaat iluini. Nalikilliliineq ukiut tallimat ful lives of the assets: ingerlanerani pisarpoq. Bygninger 10 - 50 år Teleanlæg og maskiner 3 - 10 år Buildings 10-50 years Tutsuiginassutsip naatsorsuutitigut nalinga ataavartumik Edb-anskaffelser og systemsoftware 3 - 5 år Telecom plant and machinery 3-10 years nalilerneqartarpoq nalikillineqartarluni pissarsiareqqinnis- Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3 - 7 år Computer acquisitions and saannut naatsorsuinikkut nalingata suliffeqarfimmi sulia- system software 3-5 years miluunniit tutsuiginniffimmi siunissami ilanngaatit pee- For beboelsesbygninger er indsat en forsigtig skønnet Other fixtures and fittings, reerlugit qaangerpagu. scrapværdi. tools and equipment 3-7 years

Atortutigut pigisat nalillit Software, der er integreret med centraludstyr og lign. akti- For residential buildings, a prudently estimated scrap va- Toqqaviit aamma sanaartukkat, tunisassiorfiit aamma ma- veres og afskrives over samme periode som de underlig- lue has been included. skinat kiisalu atortut allat, ingerlatsinermi atortut pequ- gende aktiver. tillu naatsorsorneqartarput akii aallaavigalugit nalikilliliine- Software integrated with central equipment and similar rillu ilanngaatigalugit. Toqqaviit nalikillineqarneq ajorput. Beholdninger af materiel til anlægsproduktion værdi- assets is capitalised and depreciated over the same period ansættes til den laveste værdi af det vejede gennemsnit af as the underlying assets. Akiviit tassaapput pissarsinermi akit, pissarsinermut ani- anskaffelsesprisen og nettorealisationsværdien. ngaasartuutit atasut kiisalu piareersaanermi aningaasar- Inventories of equipment for plant production are measu- tuutit pigisap atulernissaanut. Pigisanut nammineq tuni- Aktiver med en kostpris under 50 t. kr. pr. enhed udgifts- red at the lower of weighted average of cost and net rea- sassiarisanut akiviit tassaapput atortunut, kingoraartissa- føres i anskaffelsesåret. lisable value. nut pilersuisunut aamma akissaatinut aningaasartuutit. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvind- Assets costing less than DKK 50k per unit are recognised Nalikilliliinermi tunngaviupput akiviit nalingata sinnera ingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabs- in the income statement as an expense in the year of ilanngaatigalugu atuutitinnerata kingorna. mæssige værdi. acquisition. Nalikilliliisoqartarpoq ingerlaavartumik pigisat ima sivisuti- gisumik atuunnissaat naatsorsuutigalugu: Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsak- Property, plant and equipment are written down to the tiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fra- lower of recoverable amount and carrying amount. Sanaartukkat 10 - 50 ukiut drag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige Attaveqaatit maskinallu 3 - 10 ukiut værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i Profits and losses from the sale of property, plant and Edb-nik pissarsinerit aamma qarasaasiat 3 - 5 ukiut resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger. equipment are calculated as the difference between sel- Atortut allat, ingerlatsinermi atortut ling price less selling costs and the carrying amount at the aamma pequtit 3 - 7 ukiut Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede time of sale. Profit or loss is recognised in the income virksomheder statement with depreciation and impairment losses. Sanaartukkanut inissianut mianersortumik naliliisoqarsi- Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virk- mavoq. somheder indregnes og måles efter den indre værdis me- Investments in subsidiaries and associates tode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalande- Investments in subsidiaries and associates are recognised Qarasaasiat qitiusoqarfimmut atassutillit assigisaallu nali- lene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhe- and measured under the equity method. This means that killineqartarput pigisat ataaniittut assigalugit. dernes opgjorte regnskabsmæssige indre værdi, jf. beskri- in the balance sheet investments are measured at the pro Atortut uninngasuutit sanaartornernut atugassat naliler- velsen ovenfor under koncernregnskab, med tillæg eller rata share of the enterprises’ equity, see above description neqartarput pisiarinerini akiisa agguaqatigiissitsinikkut fradrag af uafskrevet positiv henholdsvis negativ koncern- under consolidated financial statements, plus or minus

36 – Grønland i verdens centrum nalikinnerpaaffiinut aamma tuninerini ilanngaatit peereer- goodwill og med fradrag eller tillæg af urealiserede kon- unamortised goodwill or negative goodwill on consolida- lugit nalinginut. cerninterne fortjenester og tab. tion and plus or minus unrealised intra-group profits and Pigisat 50 t.kr.-nit inorlugit akillit aningaasartuutitut naat- losses. sorsorneqartarput ukiumi pissarsiffiusumi. I resultatopgørelsen indregnes moderselskabets andel af Atortut pigisat nalikillineqartarput pissarseqqinnissap na- virksomhedernes resultat efter eliminering af urealiserede The Parent's share of the enterprises' profits or losses af- linganut, tamanna naatsorsuinikkut nalinganit mikinerup- koncerninterne fortjenester og tab og med fradrag eller ter elimination of unrealised intra-group profits and losses pat. tillæg af afskrivning på koncerngoodwill henholdsvis ne- and minus or plus amortisation of positive, or negative, gativ koncerngoodwill. goodwill on consolidation is recognised in the income Atortut nalillit iluanaarutaat ajunaarutaalluunniit tunisi- statement. nermi naatsorsorneqartarput tunisinermi ilanngaatit pee- Dattervirksomheder og associerede virksomheder med ne- reerlugit aamma tunisinerup nalaani naatsorsuinikkut na- gativ regnskabsmæssig indre værdi måles til nul, og et Subsidiaries and associated companies with a negative lingisa assigiinngissutaannik. Iluanaarutit ajunaarutilluun- eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskri- equity value are measured at zero, and any receivables niit naatsorsuutit inernerinut inissinneqartarput nalikillilii- ves med moderselskabets andel af den negative indre at these companies are written down by the parent nerit ilanngullugit. værdi i det omfang, det vurderes uerholdeligt. Såfremt company’s pro rata share of the negative equity value to den regnskabsmæssige negative indre værdi overstiger til- the extent the receivable is assessed as irrecoverable. If Piginneqatigiiffinni allanit aqunneqartuni aamma godehavendet, indregnes det resterende beløb under hen- the equity value exceeds the receivable, the residual suliffeqarfinnik attuumassutilinni aningaasaliinikkut satte forpligtelser i det omfang, modervirksomheden har amount will be recognised under provisions to the extent piginneqataanerit en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den pågæl- the parent company has a statutory or actual obligation Piginneqatigiiffinni allanit aqunneqartuni aamma sulif- dende virksomheds forpligtelser. to cover the liabilities of the company concerned. feqarfinnik atuumassuteqartuni aningaasaliinikkut piginneqataanerit iluisa nalinga aallaavigalugu naatsorsorne- Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og Net revaluation of investments in subsidiaries and qartarput uuttorneqarlutillu (equity malillugu), tamatu- associerede virksomheder overføres til reserve for netto- associates is taken to reserve for net revaluation under malu nassatarisarpaa aningaasaliinikkut piginneqataanerit opskrivning af kapitalandele i det omfang, den regnskabs- the equity method if the carrying amount exceeds cost. naatsorsorneqatarmata suliffeqarfiit iluisa nalingi aggua- mæssige værdi overstiger kostprisen. gaqatigiissinnerisigut, innersuussutigalugu qulaani nassui- Other investments aat suliffeqarfissuup naatsorsuutaani, ilassutilinnik ilan- Andre kapitalandele Other investments are measured at fair value. ngaatilinnilluunniit suliffeqarfissuup tutsuiginassusaanit Andre kapitalandele måles til dagsværdi. imaluunniit suliffeqarfissuup iluani iluanaarutit ajunaaru- Inventory of goods for resale tilluunniit ilanngaatigalugit ilassutigalugilluunniit. Beholdning af handelsvarer The inventory of goods for resale is measured at the Beholdningen af handelsvarer måles til det vejede gen- lower of weighted average of cost and net realisable Piginneqatigiiffinni allanit aqunneqartut suliffiit angu- nemsnit af anskaffelsespris eller nettorealisationsværdi, value. Obsolete and slow-moving items are written down. saannik piginneqataaneri naatsorsorneqartarput suliffe- hvis denne er lavere. Der foretages nedskrivning på uku- qarfissuup iluani iluanaarutit ajunaarutillu naligiissinneri- rante varer, herunder langsomt omsættelige varer. Cost of goods for resale comprise invoiced price exclusive sigut imaluunniit suliffeqarfissuup tutsuiginassutaasa nali- of landing costs. killineratigut. Anskaffelsespris for handelsvarer omfatter fakturapris ekskl. hjemtagelsesomkostninger. The net realisable value of inventories is calculated as the Suliffeqarfiit pigisat suliffeqarfiillu attuumassuteqartut ilu- estimated selling price less completion costs and costs minni naliliiffigineqarnerminni naatsorsuutitigut amigar- Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som incurred to execute sale. tooruteqarfiusumik ingerlasut 0-inngorlugit nalilerneqar- forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkost- put, suliffeqarfinnillu taakkunannga pisassarisinnaasat su- ninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektu- Receivables liffeqarfiit iluminni amigartooruteqarfiusutut naliliiffigin- ere salget. Receivables are measured at amortised cost usually equal- eqarnerannit piginneqatigiiffiup pingaarnerup pisassai aki- ling nominal value less provisions for bad debts. lerneqarsinnaanngippata, taakku nalingi nalikilliliissutigi- Tilgodehavender neqassapput. Suliffeqarfiit iluminni amigartooruteqarfi- Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sæd- Contract work in progress usutut naliliiffigineqarnerat pisassanit annertuneruppata, vanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskriv- Contract work in progress (construction contracts) is mea- aningaasanit sinneruttut pisussaaffiit illuartinneqartut ninger til imødegåelse af forventede tab. sured at the selling price of the work carried out at the ataannut inissinneqassapput, tassani piginneqatigiiffiup balance sheet date. The selling price is measured based pingaarnerup inatsisit imaluunniit pisussaaffeqarfiit naa- Igangværende arbejder for fremmed regning on the stage of completion and the total estimated in- pertorlugit suliffeqarfiup pineqartup pisussaaffii matussu- Igangværende arbejder for fremmed regning (entreprise- come from the individual contracts in progress. Usually, sertussaappagit. kontrakter) måles til salgsværdien af det på balancedagen the stage of completion is determined as the ratio be- udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af fær- tween actual and total budgeted consumption of resour- Piginneqatigiiffinni allanit aqunneqartuni attuumassutilin- diggørelsesgraden og de samlede forventede indtægter ces. For some projects where the consumption of resour- nilu piginneqataanerit allilerneqarneri piginneqataassutsit på det enkelte igangværende arbejde. ces cannot be applied as a basis, the ratio between comp- sillimmataanut nuunneqartarput naatsorsuinikkut nali- Færdiggørelsesgraden for det enkelte projekt er normalt leted and total subactivities of the individual projects has ngisa akinik qaangiinerat naapertorlugu. beregnet som forholdet mellem det anvendte ressource- been applied. forbrug og det totale budgetterede ressourceforbrug. For Piginneqataassutsit allat enkelte projekter, hvor ressourceforbruget ikke kan anven- If the selling price of a construction contract cannot be Piginneqataassutsit allat ullormut nalingat aallaavigalugu des som grundlag, er der i stedet benyttet forholdet mel- made up reliably, it is measured at the lower of costs naatsorsorneqartarput. lem afsluttede delaktiviteter og de samlede delaktiviteter incurred and net realisable value. for det enkelte projekt. Nioqqutissat uninngatitat Each contract in progress is recognised in the balance Nioqqutissanik uninngatitat pissarsiarinerini akit aallaavi- Såfremt salgsværdien af en entreprisekontrakt ikke kan sheet under receivables or liabilities other than provisions, galugit nalilerneqartarput imaluunniit tunisinermi akit opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede depending on whether the net value, calculated as the ilanngaatissat peereerlugit taanna appasinneruppat. omkostninger eller til nettorealisationsværdien, hvis denne selling price less prepayments received, is positive or Nioqqutissat imminut akilersinnaangitsut nalikillilerneqas- er lavere. negative. sapput, tassungalu ilaallutik nioqqutissat arriitsumik tuni- artuaarneqartartut. Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen Costs of sales work and of securing contracts as well as Nioqqutissat pisiarinerini akit tassaapput fakturamik akit under tilgodehavender eller gældsforpligtelser afhængig financing costs are recognised in the income statement as assartuinermi akit peerlugit. af, om nettoværdien, opgjort som salgssummen med fra- incurred. Nioqqutissat tunisinermi akii naatsorsorneqartarput tunisi- drag af modtagne forudbetalinger, er positiv eller negativ. nermi akigititassat naatsorsuutigalugit inaarsinermi tunisi- The value of work in progress and prepayments from nermilu aningaasartuutit ilanngaatigalugit. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse customers are shown net under assets or liabilities. af kontrakter samt finansieringsomkostninger indregnes i Pisassat resultatopgørelsen, når de afholdes. Prepayments Pisassat naatsorsorneqartarput akit piffissalersukkat aal- Prepayments comprise incurred costs relating to subsequ- laavigalugit, nalinginnaasumik taaginnarlugu nalingasut Værdien af de igangværende arbejder og forudbetalinger ent financial years. Prepayments are measured at amorti- inissisimasartoq nalikilliliinerit ilanngaatigalugit ajunaaru- fra kunder vises netto under aktiver eller passiver. sed cost which usually corresponds to the nominal value. tissat pinngitsoortinniarlugit. Periodeafgrænsningsposter Equity Nunanut allanut sullissinerit ingerlasut Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver om- Dividends are recognised as a liability at the time of adop- Nunanut allanut sullissinerit ingerlasut (entreprisitigut fatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende tion at the general meeting. The proposed dividends for isumaqatigiissutit) naatsorsorneqartarput ullormi oqimaa- regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amorti- the financial year are disclosed as a separate item under qatigiissitsinermi suliamik suliarineqartumi tunisinermi akit seret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. equity. aallaavigalugit. Tunisinermi akit naatsorsorneqartarput su-

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 37 liat ataasiakkaat inaarneqarneri aallaavigalugit sulianullu Egenkapital Other provisions ataasiakkaanut tamakkiisumik isertitassatut naat- Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunk- Other provisions comprise anticipated costs of reestablish- sorsuutigisat aallaavigalugit. Sulianut ataasiakkaanut tet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede ment of nature areas, loss on work in progress, etc. inaarsinerup annertussusaa naatsorsorneqartarpoq ator- udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under tunik nukinillu atuinerit aamma tamakkiisumik missi- egenkapitalen. Once it is likely that total costs will exceed total income ngersuutaasimasut naleqqersuunnerisigut. Sulianut ataa- from a contract in progress, provision is made for the siakkaanut atortunik nukinillu atuinerit tunngavittut aal- Andre hensatte forpligtelser total loss estimated to result from the relevant contract. laaviusinnaanngitsuni taarsiullugu aallavigineqartarput Andre hensatte forpligtelser omfatter forventede omkost- suliamut pineqartumut suliarisimasat tamakiisumillu suli- ninger til retablering af naturområder, tab på igang- Other financial liabilities assat assigiinngissutaat. værende arbejder mv. Other financial liabilities are recognised at amortised cost which usually corresponds to nominal value. Sullissinissamut isumaqatigiissutip tunisinermi nalinga ta- Når det er sandsynligt, at de totale omkostninger vil over- tiginartumik naatsorsorneqarsinnaanngippat tunisinermi stige de totale indtægter på et igangværende arbejde for Deferred income akit naatsorsorneqartarput aningaasartuutaasut aallaavi- fremmed regning, hensættes til dækning af det samlede Deferred income comprises received income for recog- galugit imaluunniit tunisinermi ilanngaatit peereerlugit tab, der påregnes på det pågældende arbejde. nition in subsequent financial years. Deferred income is akit, taanna appasinneruppat. measured at amortised cost, which usually corresponds to Suliat ataasiakkaat ingerlasut naligiissitsinermut inissinne- Andre finansielle forpligtelser nominal value. qartarput pisassanut imaluunniit akiitsunut, apeqqutaal- Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret luni ilanngaatit peereerlugit, naatsorsorneqarsimasoq tu- kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Cash flow statement nisinermi akitut akiliutaareersimasut ilanngaatigalugit ilu- The cash flow statement of the Group is presented using anaarutaanersoq ajunaarutaanersorluunniit. Periodeafgrænsningsposter the indirect method and shows cash flows from operat- Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser ing, investing and financing activities as well as the Tunisinermi sulinermut aningaasartuutit aamma isuma- omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterføl- Group’s cash and cash equivalents at the beginning and qatigiissuteqartarnerit kiisalu aningaasaliissuteqarnikkut gende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til the end of the financial year. No separate cash flow state- aningaasartuutit naatsorsuutit inernerinut inissinneqartar- amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel ment has been prepared for the Parent as it is included in put akilerneqaraangata. værdi. the consolidated cash flow statement. Suliat ingerlasut nalingi aamma sullitat akiliutigigallarsi- masaat ilanngaatit peereerlugit pigisani akiitsuniluunniit Pengestrømsopgørelse Cash flows from acquisition and divestment of enterprises takuneqarsinnaapput. Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter are shown separately under cash flows from investing den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende activities. Cash flows from acquired enterprises are recog- Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvi- nised in the cash flow statement from the time of their Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat pigisanut ilan- der ved årets begyndelse og slutning. Der er ikke udarbej- acquisition, and cash flows from divested enterprises are ngunneqartartut tassaapput aningaasartuutit akilerneqar- det særskilt pengestrømsopgørelse for moderselskabet, da recognised up to the time of sale. simasut ukiumut naatsorsuusiorfimmut tulliuttumut tun- denne er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncer- ngasut. Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat akiligas- nen. Cash flows from operating activities are calculated as the sanut piffissalersukkanut inissinneqartarput nalinginnaa- operating profit/loss adjusted for non-cash operating sumik nalinganut naleqartarlutik. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises items, working capital changes and income taxes paid. separat under pengestrømme vedrørende investeringsakti- Nammineq aningaasaatit viteter. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme Cash flows from investing activities comprise payments in Pissarsiat iluanaarutit naatsorsorneqartarput atornermi vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunk- connection with acquisition and divestment of enterprises akiitsutut ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarfianiit. tet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder and activities as well as acquisition and sale of intangible Ukiumoortumik naatsorsuutini pissarsiassatut siunnersuut indregnes frem til salgstidspunktet. assets, property, plant and equipment as well as fixed nammineq aningaasaatini immikkut takuneqarsinnaavoq. asset investments. Pengestrømme vedrørende driftsaktivitet opgøres som Akiitsut kinguartitat allat driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, Cash flows from financing activities comprise changes in Akiitsut kinguartitat allat tassaapput nunaminertanik ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. the size or composition of the Group’s share capital and aaqqissuusseqqinnermi aningaasartuutissatut naatsor- related costs as well as the raising of loans, instalments suutigisat, sulianut ingerlasunut ajunaarutit il.il. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter on interest-bearing debt, and payment of dividends to betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder the shareholders. Ilimanaateqarpat nunanut allanut sullisinermi inger- og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle lasunut tamakkiisumik aningaasartuutit isetitat qaa- og finansielle anlægsaktiver. Cash and cash equivalents comprise cash and short-term ngissagaat kinguartinneqartarput ajunaarutinut tamakkii- securities with an insignificant price risk less short-term sunut matussutissatut suliamut tunngasumut. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfat- bank debt. ter ændringer i størrelse eller sammensætning af koncer- Aningaasaliinermi akiitsut allat nens aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, Segment information Aningaasaliinermi akiitsut allat pisinermi akit piffisalersuk- samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt Information should be provided for business segments. kanut inissinneqartarput nalinginnaasumik taaginnarlugu betaling af udbytte til selskabsdeltagerne. The segmental disclosures comply with the Group’s nalilinnik. accounting policies and internal financial management. Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede vær- Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat dipapirer med ubetydelig kursrisiko med fradrag af kortfri- Fixed assets in the segments include those used directly in Inissitsiterinerit piffissatigu t killilersukkat akiitsunut inissi- stet bankgæld. the operation of each segment, including intangible as- tat tassaapput isertitat tiguneqarsimasut ukiumi naatsor- sets, property, plant and equipment, and investments in suusiorfiusumi tulliuttumi inerniliinermut inissinneqartus- Segmentoplysninger associates. sat. Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat naatsorsor- Der gives oplysninger på forretningssegmenter. neqartarput akinut piffissalersukkanut nalinginnaasumik Segmentoplysningerne følger koncernens regnskabsprak- Segment liabilities include liabilities and provisions deri- naleqartarlutik pappiaratigut taaginnakkanik. sis og interne økonomistyring. ving from the operation of each segment, including trade payables and other payables. Deferred tax is not included Aningaasat ingerlaarnerinut nassuiaat Anlægsaktiver i segmenterne omfatter de anlægsaktiver, in segment liabilities. Suliffeqarfissuarmi aningaasat ingerlaarneri takutinneqar- som anvendes direkte i det enkelte segments drift, herun- put toqqaannangitsumik periuseq malillugu ingerlatsi- der immaterielle anlægsaktiver, materielle anlægsaktiver nermi, aningaasaliinikkut aamma aningaasaliissuteqarnik- og kapitalinteresser i associerede virksomheder. kut kiisalu suliffeqarfissuup ukiup aallartinnerani naanera- nilu aningaasatigut inissimanerani aningaasat ingerlaar- Segmentforpligtelser omfatter gældsforpligtelser og andre neri takutinneqarput. Suliffeqarfik pingaarneq pillugu im- hensatte forpligtelser, der er afledt af det enkelte seg- mikkut aningaasat ingerlaarnerinut takussutissanik ments drift, herunder leverandørgæld samt anden gæld. suliaqartoqanngilaq, taanna suliffeqarfissuup aningaasat Udskudt skat indgår ikke i segmentforpligtelser. ingerlaarnerinut nassuiaataanni ilaareermat.

Suliffeqarfinnik pisinermi tunisermilu akiliisinnaassutsimut sunniutai immikkut takutinneqarput aningaasat ingerlaar- nerini aningaasaliissuteqarnerni. Aningaasat ingerlaarnerinut nassuiaammi suliffeqarfinnik pisinerit naatsorsorneqartarput suliffeqarfiup pissarsiarineqarfianiit, aamma su-

38 – Grønland i verdens centrum liffeqarfinnik tunisinermi aningaasat ingerlaarneri naat- Nøgletal Ratios sorsorneqartarlutik tunisinissap tungaanut. Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den The ratios have been compiled in accordance with Ingerlatsinermi aningaasat ingerlaarneri naatsorsorneqar- Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger & ”Anbefalinger & Nøgletal” (Recommendations & Ratios) tarput ingerlatsinermi angusat nalimmassaavigalugit Nøgletal”. issued by the Danish Society of Financial Analysts. ingerlatsinermi aningaasanik akiligassaanngitsunut, ingerlatsinermi aningaasartuutit allanngorneri kiisalu akileraa- Resultat af primær drift x 100 rutit akilerneqarsimasut. Overskudsgrad = Nettoomsætning Gross profit/loss x 100 Gross margin = Revenue Aningaasaliissuuteqarnermi aningaasat ingerlaarneri tas- Årets resultat x 100 saapput suliffinnik pisinermi tunisinermilu akiliinerit, Egenkapitalens forrentning = Gennemsnitlig egenkapital Net profit for the year x 100 aamma atortunik, atortunik takussaanngitsunik aamma Return on equity = Average equity aningaasaliinikkut atortunik pisinerit. Egenkapital x 100 Aningaasaliissuteqarnerni aningaasat ingerlaarneri tas- Soliditetsgrad = Balancesum Equity x 100 saapput suliffeqarfissuup aktianik aningaasaataasa angis- Equity ratio = Balance sheet total susii katiternerilu tassungalu atasumik aningaasartuutit, kiisalu aningaasanik atorniarnerit, akiitsunut ernialinnut akilersuinerit kiisalu piginneqataasunut pissarsianik akiliinerit.

Aningaasaatit tigoriaannaat tassaapput aningaasat uninngasuutit, pappiaqqat aningaasanik nalillit akilersugassat naliisigut annikitsumik qularnaatillit aningaaserivinnut akiitsut akilersugassat ilanngaatigalugit.

Segmentit pillugit paasissutissat Niuernerit pillugit paasissutissiisoqarpoq. Paasissutissat suliffeqarfissuup naatsorsuusioriaasia aningaasatigullu aqutsineranik paasissutissiinerupput.

Sanaartukkatigut pigisat toqqaannartumik segmentini atorneqartut tassaapput ingerlatsinerit, tassani ilaallutik pigisat takussaanngitsut, atortutigut pigisat suliffeqarfin- nilu attuumassutilinni aningaasatigut soqutigisat.

Segmentitigut akiitsut tassaapput aningaasanik atornerni akiitsut akiitsullu allat kinguartitat, segmentini ingerlatsi- nernit pinngortut, tassani ilaallutik pilersuisunut akiitsut kiisalu akiitsut allat. Akileraarutit kinguartitat segmentinut ilaanngillat.

Kisitsisit pingaarnerit Kisitsisit pingaarnerit Den Danske Finansanalytiker- forenings ”Anbefalinger & Nøgletal”-meersoq naapertorlugu suliarineqarput.

Sinneqartoorutit Ingerlatsinermit angusat x 100 annertussusaat = Ilanng. peereerlugit kaaviiaartitat

Nammineq aningaasaatit Ukiumi angusat x 100 erniorneri = Nammineq pigisat agguaqatigiissillugit

Akiliisinnaassutsip Nammineq pigisat x 100 annertussusaa = Naligiissitsinerup katinnera

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 39 RESULTATOPGØRELSE 2008-IMI INGERLATSINERMI PROFIT AND LOSS ACCOUNT FOR 2008 NAATSORSUUTIT FOR 2008

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group Nass. 2008 2007 2008 2007 Note t. kr. t. kr. t.kr. t. kr.

Nettoomsætning 1 715.453 681.284 698.886 667.627 Kaaviaartitat ilanngaaserlugit Revenue Anlægsproduktion 25.024 20.138 25.024 20.138 Sanaartukkat Production of fixed assets Andre driftsindtægter 10.511 9.668 10.279 9.436 Ingerlatsinermi isertitat allat Other operating revenue

Bruttoresultat 750.988 711.090 734.189 697.201 Angusat tamarmiusut Gross profit

Udgifter til vareforbrug og Nioqqutissanut atukkanut allanillu Cost of goods sold and fremmede tjenesteydelser 2 (151.965) (146.266) (121.461) (122.397) sullinneqarnermut aningaasartuutit foreign services Andre eksterne udgifter 3 (177.141) (161.577) (178.868) (163.336) Suliff. avataani aningasartuutit allat Other external costs Personaleudgifter 4 (205.681) (195.115) (205.928) (195.393) Sulisoqarnermut aningaasartuutit Staff costs Afskrivninger 5 (107.977) (97.106) (111.974) (101.112) Sanaartukkanik nalikilliliinerit Depreciation Andre driftsudgifter (1.414) (1.503) (1.414) (1.503) Ingerlats. aningaasartuutit allat Other costs

Resultat af primær drift 106.810 109.523 114.544 113.460 Ingerlatatigut angusaqaatit Operating profit

Resultat efter skat i Suliffeqarfiutigilikkani Profit after tax in tilknyttede virksomheder 6 6.171 2.476 --akileraareernermi angusat group enterprises Resultat efter skat i Suliff. iligisaani Profit/loss after tax associeret virksomhed 7 77 (46) 126 2 akileraareernermi angusat in associate

Driftsresultat 113.058 111.953 114.670 113.462 Ingerlatsinermi angusat Profit from ordinary activities

Finansielle indtægter 8 5.215 5.727 5.740 5.524 Aningaasaliissutitigut isertitat Financial income Finansielle omkostninger 9 (15.496) (377) (15.496) (899) Aningaasaliissutinut aningaasartuutit Financial expenses

Resultat før skat 102.777 117.303 104.914 118.087 Akileraartinnani angusat Profit before tax

Skat af årets resultat 10 (32.693) (37.291) (34.830) (38.075) Ukiumut angusanit akileraarutit Tax on profit for the year

ÅRETS RESULTAT 70.084 80.012 70.084 80.012 UKIUMUT ANGUSAQAATIT NET PROFIT FOR THE YEAR

Forslag til resultatdisponering Angusat qanoq agguataarnissannut Proposed distribution of profit siunnersuut Ukiumi naatsorsuiffimmi Udbytte for regnskabsåret 30.000 piginneqataanersiutisiassat Dividends for the financial year Henlagt til reserve for nettoopskriv- Aningaasaliissutit qaffaatisaattuttoqqortanut Tranfer to reserve for net revaluation ning af kapitalandele 19.118 ilanngussat under the equity method Overført til frie reserver 20.966 Ukiup tullianut nuutat Retained for distributable reserves

70.084

40 – Grønland i verdens centrum BALANCE 31.12.2008-IMI BALANCE SHEET PR. 31.12.2008 OQIMAAQATIGIISITSINEQ AT 31 DECEMBER 2008

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group Nass. 2008 2007 2008 2007 Note t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Goodwill --73 122 Ajunngisaarutit Goodwill

Immaterielle anlægsaktiver 11 --73 122 Pigisatigut nalillit Intangible assets

Bygninger 331.635 311.983 341.391 322.078 Illuutit Buildings Teleanlæg 401.258 311.056 407.571 321.016 Attaveqaatit Telecommunication installations Andre anlæg, driftsmateriel Atortuutit allat, Other fixtures and fittings, og inventar 46.061 43.226 46.602 43.366 ingerlatsinermi maskiinat pequtillu tools and equipment Materielle anlægsaktiver Suikkaasuutit Property, plant and equipment under udførelse 787.434 176.512 787.434 176.512 sananeri ingerlanneqartut in progress

Materielle anlægsaktiver 12 1.566.388 842.777 1.582.998 862.972 Atortutigut pigisat Property, plant and equipment

Kapitalandele i Suliffiutigilikkani Investments tilknyttede virksomheder 30.118 24.399 --aningaasaleeqataassutit in group enterprises Tilgodehavende hos Suliffeqarfiutigilikkanit Receivables tilknyttede virksomheder - 12.701 --pisassarisat in group enterprises Kapitalandele i Sullivinni iligisaani Investments associeret virksomhed 5.774 5.697 5.701 5.575 aningaasaliissutit in associate Andre tilgodehavender 3.311 3.311 3.311 3.311 Pisassarisat allat Other receivables

Finansielle anlægsaktiver 13 39.203 46.108 9.012 8.886 Pigisanut aningaasaliissutit Fixed asset investments

ANLÆGSAKTIVER I ALT 1.605.591 888.885 1.592.083 871.980 PIGISAT FIXED ASSETS

Varebeholdninger 26.721 14.933 26.721 14.933 Nioqqutissaatit Inventories

Tilgodehavende fra salg 74.441 79.922 75.149 80.689 Tunitsivinnit akiitsoqarfigineqarneq Trade receivables Tilgodehavende hos Suliffeqarfiutigilikkanit Receivables from tilknyttede virksomheder - 4.624 --pisassarisat group enterprises Tilgodehavende hos KNI KNI-mit aningaasalersuinikkut Receivables from vedr. pengeforsyning 14 15.550 15.374 15.550 15.374 pisassarisat KNI regarding money supplies Andre tilgodehavender 3.999 12.198 5.230 14.088 Pisassarisat allat Other receivables Periodeafgrænsningsposter 2.620 4.943 2.727 4.329 Piffissamut immikkoortiterinerit Prepayments

Tilgodehavender 96.610 117.061 98.656 114.480 Pisassarisat Receivables

Likvide beholdninger Aningaasalersuinikkut Cash regarding vedr. pengeforsyning 14 17.906 16.392 17.905 16.392 aningaasat tigoriaann. money supplies

Likvide beholdninger - 19.421 - 41.176 Aningaasanik tigoriaannaatigisat Cash

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 141.237 167.807 143.283 186.981 KAAVIIAARTITAT CURRENT ASSETS

AKTIVER I ALT 1.746.828 1.056.692 1.735.366 1.058.961 PIGISAT ASSETS

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 41 BALANCE 31.12.2008-IMI BALANCE SHEET PR. 31.12.2008 OQIMAAQATIGIISITSINEQ AT 31 DECEMBER 2008

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group Nass. 2008 2007 2008 2007 Note t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Aktiekapital 15 150.000 150.000 150.000 150.000 Ingerlatseqatigiissutitigut aningaasaatit Share capital Overkursfond 180.357 180.357 180.357 180.357 Sinneqartoorutinut aningaasaateqarfik Premium fund Aningaasaleeqataassutiniit piginneqataas- Reserve for nettoopskrivning sutit nammineq pigisanit sillimmatit Reserve for net revaluation under the af kapitalandele 19.118 - 19.118 - qaffanneri equity method Overført overskud 450.877 420.371 450.877 420.371 Sinneqartoorutit nuutat Retained earnings Foreslået udbytte Naatsorsuuteqarfiusumi Proposed dividends for regnskabsåret 30.000 35.000 30.000 35.000 iluanaarutinut siunners. for the financial year

EGENKAPITAL 830.352 785.728 830.352 785.728 NAMMINEQ ANINGAASAATIT EQUITY

Hensættelse til tab på Suliffeqarfinnut attuumassutilinnut Provisions for subsidiaries tilknyttede virksomheder - 453 --annaasanut illuartitat Hensættelse til reetablering Avatangiisinik allanngutsaaliuinissamut Provisions for reestablishment af naturområder 16 4.313 4.314 4.313 4.314 immikkoortitat of nature area Udskudt skat 17 146.215 125.943 146.615 126.729 Akileraarutit kinguartitat Deferred tax

HENSATTE FORPLIGTELSER 150.528 130.710 150.928 131.043 IMMIKKOORTITANUT PISUSSAAFFIIT PROVISIONS

Gæld, Bank 551.630 - 551.630 - Akitsuut, Bank Debt, Bank Gæld, Realkreditinstitutter 18 2.790 3.461 2.790 3.461 Akiitsut, Taarsigassarsiniartarfinnut Debt, mortgage banks Pengeforsyningskredit 14 33.456 31.765 33.456 31.765 Aningaasaqarniarnermut atukkat Money supply credit

Langfristede gældsforpligtelser 587.876 35.226 587.876 35.226 Sivisuumik taarsersugassanut pisussaaffiit Long-term debt

Kortfristet del af Sivisuumik taarsersugassat Short-term portion langfristet gæld 18 48.171 665 48.171 665 akililertugassartaat of long-term debt Gæld, bank 36.548 - 33.247 - Akiitsut, bank Debt, bank Gæld til tilknyttede virksomheder 11.642 - --Suliffeqarfinnut attuumassutilinnut akiitsut Debt to subsidiaries Forudbetalinger Pisisartut siumut Prepayments received fra kunder 7.003 2.549 7.003 2.549 akiliutaat tigusat from customers Leverandørgæld 27.829 53.636 27.829 53.636 Pilersuisunut akiligassat Trade payables Selskabsskat 2.882 9.341 5.169 10.316 Suliffeqarfiutip akileraarutinut akiliutai Income taxes Anden gæld 43.997 38.837 44.791 39.798 Akiitsut allat Other payables

Kortfristede gældsforpligtelser 178.072 105.028 166.210 106.964 Akililertugassatut atukkanut pisussaaffiit Short-term debt

GÆLDSFORPLIGTELSER 765.948 140.254 754.086 142.190 AKILIGASSANUT PISUSSAAFFIIT TOTAL DEBTS

PASSIVER I ALT 1.746.828 1.056.692 1.735.366 1.058.961 AKILIGASSAT EQUITY AND LIABILITIES

Pantsætninger og Qularnaveeqqusiinerit Assets charged and eventualforpligtelser 19 akiligassarilersinnaasallu contingent liabilities Øvrige noter 20-25 Nassuiaatit allat Other notes

42 – Grønland i verdens centrum EGENKAPITALOPGØRELSE 2008-IMI NAMMINEQ STATEMENT OF CHANGES PR. 31.12.2008 PIGISAT NASSUIAATAAT IN EQUITY FOR 2008 Koncern Ingerlatsiviit tamarmiusut Group Foreslået udbytte for regnskabsåret t.kr. udbytte for regnskabsåret Foreslået piginneqataanersiutissat t.kr. Naatsorsuiffimmi dividends for financial year DKK ‘000 Proposed ±Aktiekapital t.kr. Aktiatigut aningaasaliissutit t.kr. capital DKK ‘000 Share Nettoopskrivning af kapitalandele t.kr. toqqortat t.kr. Aningaasaliissutit qaffannissaannut equity method DKK ‘000 Netrevaluation, t.kr. Overført resultat Angusat nutaat t.kr. Retained earnings DKK ‘000 I alt t.kr. Katillugit t.kr. DKK ’000 Total Overkursfond t.kr. Aningaasaliissutit allanngortin. toqq. t.kr. fund DKK ‘000 Premium

Egenkapital 01.01.2007 150.000 180.357 0 364.232 30.000 724.589 01.01.2007 nammineq pigisat Equity at 1 January 2007 Udloddet udbytte 2006 pillugu Dividends paid vedr. 2006 - - - - (30.000) (30.000) piginneqataanersiutisiassat regarding 2006 Skatteværdi af afsat udbytte 2007-imi piginneqataanersiutisiassat Tax value of dividends for 2007 - - - 11.130 - 11.130 akileraarutaat for 2007 Årets resultat - - - 45.009 35.000 80.009 Ukiumi angusat Net profit for the year

Egenkapital 31.12.2007 150.000 180.357 0 420.371 35.000 785.728 31.12.2007 nammineq pigisat Equity at 31 December 2007

Udloddet udbytte 2007 pillugu Dividends paid vedr. 2007 - - - - (35.000) (35.000) piginneqataanersiutisiassat regarding 2007 Skatteværdi af afsat udbytte 2008-mi piginneqataanersiutisiassat Tax value of dividend for 2008 - - - 9.540 - 9.540 akileraaarutaat for 2008 Årets resultat - - 19.118 20.966 30.000 70.084 Ukiumi angusat Net profit for the year

Egenkapital 31.12.2008 150.000 180.357 19.118 450.877 30.000 830.352 31.12.2008 nammineq pigisat Equity at 31 December 2008

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 43 EGENKAPITALOPGØRELSE 2008-IMI NAMMINEQ STATEMENT OF CHANGES PR. 31.12.2008 PIGISAT NASSUIAATAAT IN EQUITY FOR 2008 Moderselskab Ingerlatsivik piginnittuuneq Parent Company Foreslået udbytte for regnskabsåret t.kr. udbytte for regnskabsåret Foreslået piginneqataanersiutissat t.kr. Naatsorsuiffimmi dividends for financial year DKK ‘000 Proposed Aktiekapital t.kr. Aktiatigut aningaasaliissutit t.kr. capital DKK ‘000 Share Nettoopskrivning af kapitalandele t.kr. toqqortat t.kr. Aningaasaliissutit qaffannissaannut equity method DKK ‘000 Netrevaluation, t.kr. Overført resultat Angusat nutaat t.kr. Retained earnings DKK ‘000 I alt t.kr. Katillugit t.kr. DKK ’000 Total Overkursfond t.kr. Aningaasaliissutit allanngortin. toqq. t.kr. fund DKK ‘000 Premium

Egenkapital 31.12.2007 150.000 180.357 0 420.371 35.000 785.728 31.12.2007 nammineq pigisat Equity at 31 December 2007

Egenkapital 31.12.2008 150.000 180.357 19.118 450.877 30.000 830.352 31.12.2008 nammineq pigisat Equity at 31 December 2008

44 – Grønland i verdens centrum PENGESTRØMSOPGØRELSE 2008-IMI ANINGAASAATIT CASH FLOW STATEMENT FOR 2008 NIKERARNERISA NASSUIAATAAT FOR 2008

Koncern Suliffeqarfissuaq Group Nass. 2008 2007 Note t.kr. t.kr.

Resultat af primær drift 114.544 113.459 Ingerlatatigut angusaqaatit Operating profit Afskrivninger Nalikilliliineq Depreciation/amortisation of og hensættelser 111.974 105.153 Ingerlatsinermut fixed assets Ændring i driftskapital 20 (12.549) 17.230 aningaasaliissutit allannguutaat Working capital changes

213.969 235.842

Modtagne renteindtægter m.v. 5.740 5.524 Erniatigut isertitat tigusat il.il. Interest income etc. received Ernianut aningaasartuutit Betalte renteomkostninger m.v. (15.496) (899) akilikkat il.il. Interest expenses etc. paid Betalt selskabsskat (10.514) (15.518) Suliffeqarfimmit akileraarutit akilikkat Income taxes paid

Pengestrømme Ingerlatsinermiit aningaasat Cash flows from vedrørende drift 193.699 224.949 ingerlaartitat operating activities

Køb af Ingerlatsinermi pigisanik Acquisition of immaterielle anlægsaktiver --tigussaanngitsunik pisinerit intangible assets Køb af Ingerlatsinermi Acquisition of property, materielle anlægsaktiver (831.863) (243.363) pigisanik pisiat plant and equipment Salg af Ingerlatsinermi Sale of property, plant materielle anlægsaktiver 275 812 pigisanik tunisat and equipment Køb af Aningaasatigut Acquisition of finansielle anlægsaktiver --nalilinnik pisineq fixed asset investments Ingerlatsinermi pigisanik Salg af finansielle anlægsaktiver --tigussaanngitsunik tunisinerit Fixed assets divestments

Pengestrømme Aningaasaliisarnerniit Cash flows vedrørende investeringer (831.588) (242.551) aningaasatigut sunniutaat from investing activities

Afdrag på Sivisuumik Installments langfristede gældsforpligtelser (665) (101) taarsersugassanut akiliutit on long-term debt Indfrielse af langfristede Sivisuumik taarsersugassanut Repayment of gældsforpligtigelser --pisussaaffiit tamakkerlugit akilerneri longterm debt Sivisuumik akilersugassanik Raisin of Optagelse af langfristet lån 599.130 - taarsigassarsineq long-term loans Betalt udbytte (35.000) (30.000) Iluanaarutinut akiliutit Dividends paid

Pengestrømme Aningaasaliissutiniit Cash flows vedrørende finansiering 563.465 (30.101) aningaasatigut sunniutaat from financing activities

ÆNDRING ANINGAASANIK INCREASE/DECREASE I LIKVIDER (74.424) (47.703) TIGORIAANNARNIT ALLANNGUUTAAT IN CASH

Likvider Primo Cash Primo 41.176 88.879 tigoriaannaatigisat 1. of January

LIKVIDER Ultimo CASH Ultimo 21 (33.248) 41.176 TIGORIAANNAATIGISAT 31th of December

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 45 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2008 2007 2008 2007 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

1. Nettoomsætning 1. Kaaviaartitat ilanngaasikkat 1. Revenue Telefontjeneste 106.296 114.341 107.326 115.456 Oqarasuaatilerineq Phone service Internet 101.386 73.700 101.386 73.700 Internet Internet Mobiltelefon 174.326 164.285 174.326 164.285 Oqarasuaatit angallattakkat Cell phone service Skibsradio 1.988 2.634 1.988 2.634 Angallatit radioi Ship radio service Faste kredsløb 51.207 49.931 53.488 52.278 Ataavartumik ingerlaartitsivissiat Fixed circuits MPLS 41.578 33.912 41.578 33.912 MPLS MPLS Salg/service, monopol 30.018 29.159 30.018 29.159 Tuniniaaneq/sullissineq, kisermaassineq Sales/service, monopoly Salg/service, Tuniniaaneq/sullissineq, Sales/service, liberalt 78.578 74.982 79.224 75.250 tamanut ammasoq free competition Frimærkesalg og Frimærkinik tunisaqarneq Sale of stamps and portoindtægter 93.555 104.920 93.555 104.920 nassiussanillu isertitat postage income Øvrige postaktiviteter 15.997 16.033 15.997 16.033 Allakkerinermi suliat allat Other postal activities Salg projekter 1.522 1.628 --Pilersaarutinit tunisat Sale of projects Øvrige forretningsaktiviteter 19.002 15.762 --Allatigut niuernermi ingerlatat Other business activities

715.453 681.287 698.886 667.627

2. Udgifter til vareforbrug og 2. Nioqqutissanik atuinermut avataaniillu 2. Cost of goods sold and fremmede tjenesteydelser sullinneqarnermut aningaasartuutit foreign services Afregning andre Akiliineq Settlement other tele- teleselskaber 58.310 52.855 27.805 28.897 attaveqaateqarfinnut communication companies Vareforbrug i øvrigt 64.865 63.041 64.866 63.130 Allatigut nioqqutissanik atuineq Other cost of goods sold Postaktiviteter 28.790 30.370 28.790 30.370 Allakkerivitsigut suliat Postal activities

151.965 146.266 121.461 122.397

3. Andre eksterne 3. Suliffeqarfissuup avataani aningaasar- 3. Other external udgifter tuutit allat costs Chartringsomkostninger, Attartornermut, Charter expenses, operation of drift transportmidler 19.443 17.783 19.489 17.837 angallassissutinut aningaasartuutit means of transport Drift og vedligeholdelse, Ingerlatsineq aserfallatsaaliinerlu, Operation and tekniske anlæg 21.340 19.983 22.019 20.631 teknik. atortut maintenance of plant Udviklingsomkostninger 7.359 2.971 7.359 2.971 Inerisaanermut aningaasartuutit Development costs Nyanskaffelser Nutaanik pisineq Assets costing u/50 t.kr. pr. enhed 6.958 4.598 7.000 4.633 50 t.kr. ataallugit akilinnik less than DKK 50,000 per unit Transponderleje 23.303 25.003 23.303 25.003 Aallakaatitsissutinik attartorneq Lease of transponder Lokaleomkostninger 40.262 41.520 40.836 42.122 Ineqarnermut aningaasartuutit Leasehold expenses Administrations- Allaffissornermut Administrative og salgsomkostninger 58.476 49.719 58.862 50.139 tuniniaanermullu aningaasartuutit expenses and sales costs

177.141 161.577 178.868 163.336

46 – Grønland i verdens centrum NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2008 2007 2008 2007 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

4. Personaleudgifter 4. Sulisunut aningaasartuutit 4. Staff costs Lønninger og gager 177.679 168.003 177.926 168.284 Akissarsiat akissaatillu Wages and salaries Pensionsbidrag 6.367 6.354 6.367 6.354 SoraarnerussutisiassanutIneriartortitsinermi Pension contributions Uddannelsesudgifter 8.590 8.499 8.590 8.499 aningaasartuutit Staff training expenses Personaleafhængige Sulisoqarnermut Other staff-related udgifter i øvrigt 13.045 12.259 13.045 12.256 tunngasut allat expenses

205.681 195.115 205.928 195.393

Heraf samlet vederlag til Taakkunannga piginnittunut Total remuneration thereof paid moderselskabets: ingerlatsivimmut to the company’s Board of: Direktion 2.566 2.502 --Qullersat Management Bestyrelse 750 750 --Siulersuisullu Board of Directors

Gennemsnitligt antal Sulisut amerlassusii, Average number medarbejdere 535 536 547 544 agguaqatigiissitsinermi of staff

5. Afskrivninger 5. Nalikillilernerit 5. Depreciation Goodwill --49 49 Ajunngisaarutit Goodwill Bygninger 10.539 10.421 10.782 10.662 Illut Buildings Teleanlæg 81.165 69.807 84.812 73.460 Attaveqaatit Telecom plant Andre anlæg, driftsmateriel Atortut allat, ingerlatsinermi Other fixtures and fittings, tools og inventar 16.463 16.740 16.521 16.839 pigisat pequtillu and equipment Avance ved salg af Ingerlatsinermi pigisanik Profit from sale of materielle anlægsaktiver (190) 138 (190) 102 tunisinermi iluanaarutit property, plant and equipment

107.977 97.106 111.974 101.112

6. Resultat efter skat 6. Suliffeqarfiutigilikkani 6. Profit after tax i tilknyttede virksomheder akileraareernermi angusat in group enterprices Andel af resultat efter skat 6.171 2.476 --Akileraareernermi angusanit pisassa Profit after tax Ingerlatsinermi pigisanik Internal profit on property, Intern avance på anlægsaktiver -- --nammineq iluanaarutit plant and equipment

Andel af resultat før skat 6.171 2.476 --Akileraartinnani angusanit pisassat Profit before tax

7. Resultat efter skat 7. Suliff. iligisaani akileraareernermi 7. Profit/loss after tax i associeret viksomhed angusat in associate Andel af resultat Akileraareernermi Share of profit efter skat 126 2 126 2 angusanit pisassat after tax Afskrivning på Piginneq. tamakkiisup Depreciation on koncerngoodwill (49) (48) --ajunngisaarutaasa nalikillilernera group goodwill

77 (46) 126 2

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 47 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2008 2007 2008 2007 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

8. Finansielle 8. Aningaasaliinertigut 8. Financial income indtægter isertitat Renter af bankindeståender 3.385 3.347 3.891 4.029 Aningaaserivimmit uninngasuutit erniaat Interest on bank deposits Renter tilknyttede virksomheder 456 1.258 67 115 Suliffeqarfiutigilersimasani erniat Interest from subsidiaries Rykkergebyr, Eqqaasitsinermut akiliisitsissutit, Dunning charges, rabatter m.v. 1.374 1.122 1.782 1.380 akikillisaanerit ass. discounts etc.

5.215 5.727 5.740 5.524

9. Finansielle 9. Aningaasaliinernut 9. Financial expenses omkostninger aningaasartuutit Renter af bankgæld m.v. 2.305 206 2.305 728 Aningaaserivimmi il.il. akiligassat erniaat Interest on bank debts etc. Renteudgifter, Erniat, sivisuumik akilersugassatut Interest expenses, langfristet gæld 13.191 171 13.191 171 atukkanut long-term debts

15.496 377 15.496 899

10. Skat af årets resultat 10. Ukiumut angusarisanit akileraarutit 10. Tax on profit for the year Skatten sammensætter Akileraarutit imatut isikkoqarput:: Taxation consists of: sig således: Aktuel skat 2.882 9.341 2.882 9.341 Ukioq manna akileraarutit Current tax Udskudt skat Ukioq manna angusanit Change of af årets resultat 29.800 27.961 29.800 27.961 akileraarutissat kinguartitat deferred tax Andel af skat i Suliffeqarfiutigilikkap Share of tilknyttede virksomheder --2.137 784 akileraarutinut akiliutissaa Group enterprises’ tax Regulering af udskudt skat Siorna akileraarutit Adjustment concerning vedr. tidligere år 11 (11) 11 (11) kinguartitat iluarsissutaat previous years

32.693 37.291 34.830 38.075

Afstemning af skatteprocent (%): Akileraarutit %-iisa nalimmassarneri: Reconciliation of tax rate (percent): Grønlandsk Kalaallit Nunaanni akileraarutip Greenland’s skatteprocent 31,8 31,8 annertussusaa tax rate Dobbeltbeskatning af Ingerlatsiviillu piginneqataaffigisat Dual taxation tilknyttede og associerede aappassaaneerummik akileraartinneqarnerup of Group and associate virksomheder (0,5) (0,5) annertussusaa enterprises Ikke skattepligtige tilbageførsler 0,0 0,0 Akileraarutigisassaanngitsut utertinneri Non-deductible carry-back Ikke fradragsberettigede Aningaasartuutit ilanngaatigine- Non-tax deductible costs omkostninger 0,0 0,0 qarsinnaanngitsut and expenses Regulering for dansk Danskit akileraarutaannut Adjustment of skatteprocent 0,1 0,1 naleqqussaatit Danish tax rate Nedsat skatteprocent, Akileraarnermut procenti appartinneqarpoq, Recented taxrate, årets udskudte indkomst 0,0 0,0 ukiumi isertitassat kinguartitat deferred profit Adjustment concerning Regulering tidligere år 0,0 0,0 Ukiut siuliinit naqqiutit previous years

Årets effektive skatteprocent (%) 31,4 31,4 Ukioq manna akileraarutit tamakkiisut (%) Effective tax rate for the year (%)

48 – Grønland i verdens centrum NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Rettigheder Goodwill Koncerngoodwill Pisinnaatitaaffiit Ajunngisaarutit Suliffeqarfissuup ajunngisaarutai Rights Goodwill Consolidated goodwill

t. kr. t. kr. t.kr.

11. Immaterielle anlægsaktiver 11. Ingerlatsinermi pigisat naliliit 11. Intangible assets Kostpris 01.01.2008 3.000 1.522 8.337 01.01.2008 pinerini akit Cost at 1 January 2008 Tilgang - - - Ilassutit Additions Afgang - - - Ikileriaatit Disposals

Kostpris Akitigut nalingi Cost at 31.12.2008 3.000 1.522 8.337 31.12.2008 31 December 2008

Sulianiit naammasisaniit Write-off of phased-out Nedskrivning 01.01.2008 (3.000) - - 01.01.2008 01.01.2008 Nedskrivning - - - Sulianiit naammasisaniit Write-off of phased-out

Sulianiit naammasisaniit Write-off of phased-out Nedskrivning 31.12.2008 (3.000) - - 31.12.2008 31.12.2008

Afskrivninger 01.01.2008 - (1.400) (8.337) Nalikilliliinerit 01.01.2008 Depreciation at 1 January 2008 Tilgang - (49) - Ilassutit Additions Afgang - - - Ikileriaatit Disposals

Afskrivninger Nalikilliliinerit Depreciation at 31.12.2008 - (1.449) (8.337) 31.12.2008 31 December 2008

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2008 - 73 - 31.12.2008 31 December 2008

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2007 - 122 - 31.12.2007 31 December 2007

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 49 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Koncern Suliffeqarfissuaq Group Tele anlæg Tele Attaveqaatit installations Telecommunication Andre anlæg m.v. Andre Atortut allat and fittings. tools equipm. Other fixtures Anlægsaktiver under udførelse Sanaartukkat ingerlatat Fixed assets under construction Bygninger Illuutit Buildings

t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

12. Materielle anlægsaktiver 12. Ingerlatsinermi suikkaasuutit 12. Property, plant and equipment Kostpris 01.01.2008 429.589 1.803.002 167.720 176.512 01.01.2008-imi nalinga Cost at 1 January 2008 Overført fra Ingerlatanit Transferred from work igangværende 30.278 171.367 19.298 (220.943) nuutat in progress Tilgang - - - 831.865 Ilassutit Additions of the year Afgang (87) - (1.302) - Ikileriaatit The year’s disposals

Kostpris Cost at 31.12.2008 459.780 1.974.369 185.716 787.434 31.12.2008-imi nalinga 31 December 2008

Afskrivninger 01.01.2008 (107.607) (1.481.986) (123.895) - Nalikilliliinerit 01.01.2007 Depreciation at 1 January 2008 Tilgang (10.782) (84.812) (16.521) - Ilassutit Additions Afgang - - 1.302 - Ikileriaatit Disposals

Afskrivninger Nalikilliliinerit Depreciation at 31.12.2008 (118.389) (1.566.798) (139.114) - 31.12.2008 31 December 2008

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2008 341.391 407.571 46.602 787.434 31.12.2008 31 December 2008

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2007 322.078 321.016 43.366 176.512 31.12.2007 31 December 2007

Der foretages ikke offentlig Kalaallit Nunaanni illut pisortatigoortumik No public assessment of real ejendomsvurdering i Grønland. naliliivigineqarneq ajorput. property is availbale.

50 – Grønland i verdens centrum NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Ingerlatsivik piginnittuusoq Parent company Tele anlæg Tele Attaveqaatit installations Telecommunication Andre anlæg m.v. Andre Atortut allat and fittings. Other fixtures tools and equipm. Anlægsaktiver under udførelse Sanaartukkat ingerlatat Fixed assets under construction Bygninger Illuutit Buildings

t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

12. Materielle anlægsaktiver 12. Ingerlatsinermi suikkaasuutit 12. Property, plant and equipment Kostpris 01.01.2008 417.621 1.771.840 163.298 176.512 01.01.2008-mi nalinga Cost at 1 January 2008 Overført fra Ingerlatanit Transferred from work igangværende 30.278 171.367 19.298 (220.943) nuutat in progress Tilgang - - - 831.865 Ilassutit Additions Afgang (87) - (1.302) - Ikileriaatit Disposals Sanaartukkat assigiinngitsut akornanni Transfer between groups of Overførsel mellem anlægsgrupper -- --nuussinerit non-current assets

Kostpris 31.12.2008-imi Cost at 31.12.2008 447.812 1.943.207 181.294 787.434 nalinga 31 December 2008

Afskrivninger 01.01.2008 (105.639) (1.460.784) (120.072) - Nalikilliliinerit 01.01.2007 Depreciation at 1 January 2008 Tilgang (10.539) (81.165) (16.463) - Ilassutit Additions Afgang - - 1.302 - Ikileriaatit Disposals

Afskrivninger Nalikilliliinerit Depreciation at 31.12.2008 (116.177) (1.541.949) (135.233) - 31.12.2008 31 December 2008

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2008 331.635 401.258 46.061 787.434 31.12.2008 31 December 2008

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2007 311.983 311.056 43.226 176.512 31.12.2007 31 December 2007

Der foretages ikke offentlig Kalaallit Nunaanni illut pisortatigoortumik No public assessment of real ejendomsvurdering i Grønland. naliliivigineqarneq ajorput. property is availbale.

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 51 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Koncern Suliffeqarfissuaq Group

Kapitalandele i associeret virksomhed Sulllivinni iligisaani aning. Investments in associate t.kr.

13. Finansielle anlægsaktiver 13. Pigisanut aningaasaliissutit 13. Fixed asset investments Kostpris 01.01.2008 4.535 01.01.2008-imi nalinga Cost at 1 January 2008 Tilgang - Ilassuutit Additions Afgang - Ikileriaatit Disposals

Kostpris 31.12.2008 4.535 31.12.2008-imi nalinga Cost at 31 December 2008

Nettoopskrivninger 01.01.2008-imi ilanngaatit Net revaluation at 01.01.2008 1.040 peereerlugit nalinga 1 January 2008 Andel af årets resultat, Angusanit pisassat, ilanngaatit Net share of profit/loss netto 126 peereerlugit for the year Udlodning - Piginneqataanersiutit Dividends

Nettoopskrivninger 31.12.2008-imi ilassutit, Net revaluation at 31.12.2008 1.166 ilanngaatit peereerlugit 31 December 2008

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2008-imi Book value at 31.12.2008 5.701 naatsorsuutini naligititat 31 December 2008

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2007-mi Book value at 31.12.2007 5.575 naatsorsuutini naligititat 31 December 2007

52 – Grønland i verdens centrum NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut ingerlatsiviusoq Parent company Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder pigisanit pisassat Piginneqatigiiffinnit enterprices group Receivable from Kapitalandele i associeret virksomhed Kapitalandele i associeret aningaasaleeqataass. Suliff. Investments in associate Kapitalandele i tilknyttede virksomheder aningaasaleeqataass. Suliff. enterprises Investments in Group Andre tilgodehavender Andre Pisassat allat Other receivables

t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

13. Finansielle anlægsaktiver 13. Pigisanut aningaasaliissutit 13. Fixed asset investments Kostpris 01.01.2008 23.972 5.092 12.701 3.311 01.01.2008-imi nalinga Cost at 1 January 2008 Tilgang -- - -Ilassuutit Additions Afgang (12.972) - (12.701) - Ikileriaatit Disposals

Kostpris 31.12.2008 11.000 5.092 - 3.311 31.12.2008-imi nalinga Cost at 31 December 2008

Nettoopskrivninger 01.01.2008-imi ilanngaatit Net revaluation at 01.01.2008 (2.312) 605 - - peereerlugit nalinga 1 January 2008 Andel af årets resultat, Angusanit pisassat, ilanngaatit Net share of profit/loss netto 5.808 126 - - peereerlugit for the year Af- og nedskrivning på Suliffissuup ajunngisaarutaanik Amortisation and write-down of koncerngoodwill - (49) - - isumakkeerinerit nalikilliliinerillu consolidated goodwill Årets afgang 15.622 - - - Ukiup naanera Disposals for the year

Nettoopskrivninger 31.12.2008-imi ilassutit, Net revaluation at 31.12.2008 19.118 682 - - ilanngaatit peereerlugit 31 December 2008

Intern avance 31.12.2008 (364) - - - 31.12.2008 nammineq iluanaarutit Internal profit at 31 December 2008 Intern avance 364 - - - Nammineq iluanaarutit Internal profit

31.12.2008 Internal profit at Intern avance 31.12.2008 -- - -nammineq iluanaarutit 31 December 2008

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2008-imi Book value at 31.12.2008 30.118 5.774 - 3.311 naatsorsuutini naligititat 31 December 2008

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2007-mi Book value at 31.12.2007 24.399 5.697 12.701 3.311 naatsorsuutini naligititat 31 December 2007

Koncerngoodwill indregnet i Piginneq. tamakkiisup "Aqqata Goodwill on consolidation regnskabsmæssig værdi -73- -nalinga" naatsorsuut. nalinga included in carrying amount

Kapitalandele i tilknyttede Suliffiutigilikkani aningaasaleeqataassutit Investments in Group virksomheder omfatter: makkuupput: enterprises comprise: TELE Greenland International A/S, TELE Greenland International A/S, TELE Greenland International A/S, København, 100% København, 100% Copenhagen, 100%

Kapitalandele i associeret Sullivinni iligisaani aningaasaliisut Investments in associate virksomhed omfatter: makkuupput: comprise: Ejendomsselskabet Suliffik A/S, Ejendomsselskabet Suliffik A/S, Ejendomsselskabet Suliffik A/S, Nuuk, 39% Nuuk, 39% Nuuk, 39%

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 53 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2008 2007 2008 2007 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

14. Pengeforsyningskredit 14. Aningaasaqarnermit atukkat 14. Money supply facility Selskabet varetager penge- Ingerlatsiviup nunaqarfinni isorliuneru- The company administers the forsyningen i bygder og sunilu illoqarfinnilu Grønlandsbanken money supply to villages, remote di- yderdistrikter samt i de byer, A/S-ip sinniisoqarfiginngisaani immik- stricts and towns in which hvor GrønlandsBANKEN A/S ikke kut aningaasanik tigoriaannaateqarner- GrønlandsBANKEN A/S is not repre- er repræsenteret, ved migut aningaasassaqartitsineq isumagi- sented by maintaining separate cash opretholdelse af en særskilt kon- saraa. holdings. tantbeholdning. Taamatut aningaasanik tigoriaanna- The cash holdings are financed by Denne kontantbeholdning er fi- ateqarneq Namminersornerullutik the Greenland Home Rule through nansieret af Grønlands Oqartussat GrønlandsBANKEN A/S GrønlandsBANKEN A/S by means of Hjemmestyre gennem aqqutigalugu qaqugukkulluunniit ator- a non-interest- GrønlandsBANKEN A/S ved en fissaqartitat amerlaqataannik, anner- bearing credit facility corresponding rentefri kredit svarende til den til paamilli 45 mio. kr. erniaqanngitsunik to the cash holdings at any time but enhver tid værende pengeforsy- atukkiinikkut aningaasalersugaavoq. not exceeding DKK 45 million. ningsbeholdning, dog maksimalt 45 mio. kr. Aningaasassaqartitsinermut atukkiussa- The amount drawn on the money nit atukkat sivisuumik taarsersugassa- supply credit facility is regarded as Trækket på pengeforsyningskre- tut, ukiut tallimanngorneranni akiligas- long-term debt falling due after a ditten betragtes som en langfristet satut isigineqarput. period of five years. gæld, der forfalder efter 5 år.

15. Aktiekapital 15.Aktiatigut aningaasaatit 15. Share capital Aktiekapitalen består Aktiatigut aningaasaliissutit The share capital consists af 1 aktie aktia ataaseq, naleqartoq of one share of á 150.000.000 kr. 150.000.000 kr. DKK 150,000,000

Der har ikke været ændringer i Suliffeqarfimmi ingerlatseqatigiissuti- No changes have been made to the selskabets aktiekapital de seneste tigut aningasaatini ukiuni kingullerni company’s share capital during the 5 år. tallimani allannguuteqartoqarsiman- past 5 years. ngilaq.

16. Hensættelse til retablering af 16.Pinngortitami avatangiisini iluarsiis- 16. Provisions for reestablishment naturområder sutissatut immikkoortitat of nature areas Der er i forbindelse med selska- 01.01.1994 suliffeqarfiup aallartinnera- In connection with the establish- bets stiftelse pr. 01.01.1994 niit sumiiffigisat qimannerini pinngor- ment of the company at foretaget hensættelse til imøde- titap pissusiatut ilisitseqqittussaanermi 1 January 1994, provisions have gåelse af udgifter i forbindelse pisussaaffimmik aningaasatigut pisus- been made to cover expenses med opfyldelse af overtagne for- saaffigilersimasat immikkoortitsivigine- regarding the obligations assumed pligtelser til retablering af natur- qarput. to restore natural environments områder ved ophør af tilstede- upon vacating the areas involved. værelsen i det givne område.

Der er i årene 1999 - 2008 1999-imiit 2008-imut immikkoortitaniit During the year 1999 - 2008 a anvendt 10,8 mio. kr. af 10,8 mio. kr. atorneqarput. total of DKK 10.8 million have been hensættelsen. spent on restorations.

54 – Grønland i verdens centrum NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2008 2007 2008 2007 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

17. Udskudt skat 17. Udskudt skat 17. Deferred tax Udskudt skat hviler på Akileraarutissat kinguartitat inissiivinni Deferred tax is incumbent følgende poster: makkunaniipput: on the following items: Materielle Property, plant and anlægsaktiver 143.431 131.746 143.763 132.600 Suikkaasuutit equipment Immaterielle anlægsaktiver -- --Ingerlatsinermi pigisat nalillit Intangible assets Investering i tilknyttede Piginneqatigiiffinni pigisani Investments in consolidated virksomheder 6.297 (658) 6.297 (658) aningaasaliinerit undertakings Omsætningsaktiver (3.513) (5.145) (3.445) (5.213) Kaaviiaartitsinermi pigisat Current assets, etc Amingaartoorut ilanngaatigine- Fremførbart underskud -- --qarsinnaasoq Tax loss carry-forward Ikke aktiveret skatteaktiv -- --Akileraarutissanut atorneqanngitsoortut Non-capitalised tax asset

146.215 125.943 146.615 126.729

Årets forskydning i den Akileraarutit kinguartitanut ukioq Year’s shift of deferred tax is udskudte skat sammensætter manna allannguutaa imatut incumbent on the following sig således: inissititerneqarput: items: Udskudt skat 01.01.2008-imi Deferred tax at 01.01.2008 125.943 109.123 126.729 110.363 akileraarutinut kinguartitat 1 January 2008 Udskudt skat af Ukioq manna angusanit Deferred tax årets resultat 29.802 27.960 29.416 27.639 akileraarutit kinguartitat at year end Skatteværdi af Iluanaarutinit illuartitanit Tax value of afsat udbytte (9.540) (11.130) (9.540) (11.130) akileraarutitigut nalingi retained profit Regulering af udskudt skat vedr. Akileraarutit kinguartitat naqqiutaat, Adjustment of deferred tax tidl. år 10 (10) 10 (143) ukiut siuliinit aallaavillit concerning previous years

Udskudt skat 31.12.2008-imi Deferred tax at 31.12.2008 146.215 125.943 146.615 126.729 akileraarutinut kinguartitat 31 December 2008

Der fordeler sig således: Ima agguarneqartut: Which can be split into: Udskudt skat 146.215 125.943 146.615 126.729 Akileraarutit kinguartitat Deferred tax Akileraarutitigut iluaqutissat Udskudt skatteaktiv -- --kinguartitat Deferred tax assets

146.215 125.943 146.615 126.729

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 55 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Koncern / Suliffeqarfissuaq / Group

18. Langfristet gæld Forfald inden 1 år Forfald efter 1 år Amortiseret gæld, i alt Nominel gæld, i alt Sivisuumik taarsersugassat Ukiup 1’p Ukiup 1’p Amortiseret gæld, Nominel gæld, Long-term debt iluani akiligas. kingorna akiligas. katillugit katillugit Due within 1 year Due after 1 year Amortised debt, total Nominal debt, total t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Gæld, bank 47.500 551.630 599.130 599.130 Akiitsut, bank Debt, bank

Gæld, Akiitsut, Debt, Realkreditinstitutter 671 2.790 3.461 3.475 Taarsigassarsiniartarfiit mortgage banks

Langfristede gældsforpligtelser 31.12.2008-imi Long-term creditors 31.12.2008 48.171 554.420 602.591 602.605 sivisuumik taarsersugassat at 31.12.2008

Langfristede gældsforpligtelser 31.12.2007-mi Long-term creditors 31.12.2007 665 3.461 4.126 4.768 sivisuumik taarsersugassat at 31.12.2007

Efter mere end Ukiut 5-t kingorna Due after 5 år forfalder: akiligassat: more than five years: Gæld, bank 361.630 Akiitsut, bank Debt, bank Gæld, Akiitsut, Debt, Realkreditinstitutter 515 Taarsigassarsiniartarfiit mortgage banks

362.145

Moderselskab / Piginnittutut ingerlatsiviusoq / Parent company

Forfald inden 1 år Forfald efter 1 år Amortiseret gæld, i alt Nominel gæld, i alt Ukiup 1’p Ukiup 1’p Amortiseret gæld, Nominel gæld, iluani akiligas. kingorna akiligas. katillugit katillugit Due within 1 year Due after 1 year Amortised debt, total Nominal debt, total t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Gæld, bank 47.500 551.630 599.130 599.130 Akiitsut, bank Debt, bank

Gæld, Akiitsut, Debt, Realkreditinstitutter 671 2.790 3.461 3.475 Taarsigassarsiniartarfiit mortgage banks

Langfristede gældsforpligtelser 31.12.2008-imi Long-term creditors 31.12.2008 48.171 554.420 602.591 602.605 sivisuumik taarsersugassat at 31.12.2008

Langfristede gældsforpligtelser 31.12.2007-mi Long-term creditors 31.12.2007 665 3.461 4.126 4.768 sivisuumik taarsersugassat at 31.12.2007

362.145

56 – Grønland i verdens centrum NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Koncern Suliffeqarfissuaq Group 2008 t.kr.

19. Pantsætninger og 19. Qularnaveeqqusiinerit 19. Assets charged and eventualforpligtelser akiligassarilersinnaasallu contingent liabilities

Følgende pantsætninger ved- Piginnittutut ingerlatsiviusumut tunngatil- The following assets charged rørende moderselskabet: lugu qularnaveeqqusiinerit concern parent company: Prioritetsgæld er sikret ved pant i Taarsigassarsiniartarfinni akiitsunut illuutit Mortgage debt is secured by way of ejendomme. qularnaveeqqusiussapput. mortgage on properties. Regnskabsmæssig værdi af pant- Illuutit qularnaveeqqusiussat naatsorsuutini Carrying amount of mortgaged satte ejendomme 17.102 nalingi properties

Øvrige koncernselskabers aktiver Suliffeqarfissuarmit pigineqartut sinnerisa Other group companies’ assets er ikke pantsat. ingerlatsinermi pigisaat qularnaveeqqusius- have not been charged. saanngillat

Kontraktlige forpligtelser Isumaqatigiissutitigut pisussaaffiit Contractual obligations Til sikkerhed for opfyldelse af Isumaqatigiissutit naapertuutsinnissaat Fulfilment of contract is secured by kontrakter har TELE Greenland qularnaarniarlugu TELE Greenland TELE Greenland International A/S International A/S stillet garantier International A/S tunuliaqutsiisimavoq 5,0 putting forth DKK 5.0 million as for 5,0 mio. kr. mio. kr. nalinganut. guarantee.

TELE Greenland A/S deltager med Sanaartoqatigiinni Qullilerfik-mi – Nuummi TELE Greenland A/S participates en andel på 78% i Bygge- allakkerisarfissap nutaap sananeqarneranut with a share of 78% in konsortiet Qullilerfik, som har ind- atatillugu suleqatigiinnissanut isumaqati- Byggekonsortiet Qullilerfik which gået en partneringaftale omkring giissusiorsimasuni - TELE Greenland A/S has entered into a partnering opførelsen af ny posthusbygning i peqataavoq 78 %-nik annertutigisunik. agreement on construction of a Nuuk. Den oprindelige samlede Isumaqatigiissutip aningaasartai aallaq- new post office building in Nuuk. kontraktsum udgør 122 mio. kr. qaammut 122 mio. kr.-iusimapput. The total contractual amount is Afregning af mellemværende Aningaasat illuatungeriit akornanni iluarsi- DKK 122 million. skete primo 2008 og konsortiet sassat 2008-p aallartinnerani aaqqinneqas- Outstanding balances was forventes opløst i løbet af 2009. sapput, suliffissuullu 2009-p ingerlanerani settled in early 2008, and the plan atorunnaarsinneqarnissaa naatsorsuutigi- is to terminate the joint venture in neqarpoq. the course of 2009.

Lejeforpligtelse Attartornikkut pisussaaffiit Lease commitments TELE Greenland A/S har indgået TELE Greenland A/S attartornikkut pisus- TELE Greenland A/S has følgende lejeforpligtelser: saaffiit makku isumaqatigiissuteqarfigai: entered an agreement with: Intelsat, Transponder, årlig leje Intelsat, Transponder, ukiumut attartornera Intelsat, Transponder, yearly lease 23,5 mio. kr. 23,5 mio. kr. DKK 23.5 million

Eventualforpligtelser Akiligassarilersinnaasat Contingent liabilities TELE Greenland A/S har afgivet TELE Greenland A/S-i TELE Greenland TELE Greenland A/S has declared to hensigtserklæring overfor TELE International A/S-imut aningaaserivimmik TELE Greenland International A/S’ Greenland International A/S’ attaveqarfianut oqaaseqaammik tunniussi- bank connection under a frame of bankforbindelse indenfor en simavoq, suliani ingerlatani aammalu ani- DKK 25 million is to cover bonds, ramme af 25 mio. kr. til dækning ngaasat nalingisigut ajutoorutaasinnaasu- project guarantees and currency af tilbudsgarantier, projektgaran- nut 25 mio. kr. tungaannut akiliisussan- exposure. tier samt valutarisici. ngorsinnaanerminik nalunaarluni.

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 57 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2008 2007 2008 2007 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

20. Ændring i 20. Ingerlatsinermi 20. Increase/decrease in driftskapital aningaasaqarnerup allannguutai working capital Ændring i Nioqqutissanik uninngasuuteqarnermi al- Increase/decrease varebeholdninger (11.788) (2.691) lannguutit in stocks Ændring i Akiitsoqarfigineqarnikkut Increase/decrease in tilgodehavender 15.999 5.174 allannguutit debtors Ændring i Pilersuisigisanut il.il. Increase/decrease in leverandørgæld m.v. (16.760) 15.017 akiitsutigut allannguutit trade creditors etc.

(12.549) 17.230

21. Likvider 21. Tigoriaannaatit 21. Cash and cash equivalents Likvide beholdninger - 41.176 Aningaasat tigoriaannaatit Cash at bank and in hand

- 41.176

22. Honorar til generalforsam- 22. Ataatsimeersuarnermi toqqakkat 22. Fees to auditors appointed at lingsvalgte revisorer kukkunersiuisut akissarsiaat: the General Meeting Samlet honorar til: Akissarsiarititat katillugit: Total fees to: Deloitte 787 969 837 1.111 Deloitte Deloitte Grønlands Revisionskontor A/S 563 240 563 270 Grønlands Revisionskontor A/S Grønlands Revisionskontor A/S

Heraf for revision til: Taakkunannga kukkunersiuinermut: Of which for auditing: Deloitte 562 608 612 680 Deloitte Deloitte Grønlands Revisionskontor A/S 411 179 411 209 Grønlands Revisionskontor A/S Grønlands Revisionskontor A/S

58 – Grønland i verdens centrum NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

23. Nærtstående parter 23. Suleqatit qanigisat 23. Related parties Nærtstående parter med bestemmende indflydelse Suleqatit qanigisat TELE Greenland A/S-imi aalaja- Related parties with a controlling interest in TELE på TELE Greenland A/S: ngiisinnaassutut sunniutillit: Greenland A/S: • Selskabets hovedaktionær Grønlands Hjemmestyre, • Piginneqatigiiffiup Piginnittuunera, • Company’s principal shareholder Greenland Home Rule, Nuuk. Namminersornerullutik Oqartussat, Nuuk. Nuuk.

Øvrige nærtstående parter, som TELE Greenland A/S Suleqatit allat qanigisat, TELE Greenland A/S-ip Other related parties with whom TELE Greenland har haft transaktioner med i 2008: 2008-imi niueqatigisimasai: A/S has had transactions in 2008: • Selskabets direktion og bestyrelse • Piginneqatigiiffiup qullersai siulersuisuilu • Company’s management and Supervisory Board • Selskaber, hvori hovedaktionæren har bestemmende • Piginneqatigiiffiit, piginnittuuneri tassani aalajangiisin- • Company’s of which principal shareholders have control- indflydelse. naasutut sunniutillit. ling interest.

Transaktioner mellem nærtstående parter og TELE Suleqatit qanigisat TELE Greenland A/S-ilu niueqati- Transactions between related parties and TELE Greenland A/S: giinnerisa suuneri: Greenland A/S: Der har ikke været gennemført væsentlige transaktioner Ingerlatsiviit akornanni nikerartitat, ingerlatsiviit tamarmi- There have not been any essential transactions except udover koncerninterne transaktioner, der elimineres ved usut naatsorsuutaasa suliarinerini nungusarneqartartut, the intra-group transactions, which are eliminated during udarbejdelsen af koncernregnskabet, samt normalt ledel- qullersallu siulersuisullu ingerlatsisutut aningaasarsiaqar- the preparation of the consolidated financial statements, sesvederlag med direktionen og bestyrelse. tinneri eqqaassanngikkaanni niuernernik pingaarutilinnik as well as remuneration paid to the Supervisory and pisoqarsimanngilaq. Executive Board. Samhandel med selskaber, hvori Grønlands Hjemmestyre har bestemmende indflydelse, har haft karakter af nor- Piginneqatigiiffinnik, Namminersornerullutik Oqartussanit Trade with companies, in which Greenland Home Rule mal samhandel. aalajangiisinnaassusilittut sunniuteqarfigineqartunik niue- has controlling interest, has had a normal trade qateqarneq nalinginnaasumik niueqatigiinnermut assi- nature. Øvrige ledelsesvederlag m.v. er særskilt oplyst i tilknyt- ngusimavoq. ning til note 4, personaleudgifter. Other remuneration etc. paid to the Supervisory and Qullersat assigisaasalu aningaasarsiaat immikkut paasis- Executive Boards is disclosed separately in Note 4, Alle transaktioner med nærtstående parter er gennem- sutissiissutaapput innersuut 4-mi, sulisunut aningaasar- Staff Costs. ført på markedsmæssige vilkår. tuutini. All related party transactions have been conducted at an Nikerartitat suleqatinut qanigisanut pisut tamarmik nali- arm’s length basis. nginnaasumik niueqatigiinermi toqqammaviusut naapertorlugit ingerlanneqarsimapput.

24. Aktionærforhold 24. Piginnittunut tunngasut 24. Ownership Selskabets aktiekapital ejes 100% af Grønlands Piginneqatigiiffimmi aningaasaliissutit Namminersornerul- The company’s share capital is owned 100% by Greenland Hjemmestyre. lutik Oqartussanit tamakkiisumik pigineqarput. Home Rule.

25. Ledelseshverv 25. Qullersatut atorfiit 25. Managerial duties Bestyrelsen og direktionens ledelseshverv i øvrige aktiesel- Siulersuisut qullersallu piginneqatigiiffinni allani atorfii, Management and Supervisory Board’s remuneration in skaber, bortset fra 100% ejede datterselskaber: piginneqatigiiffiit tamakkiisumik pigisavut eqqaassan- other limited companies, except 100% owned ngikkaanni: subsidiaries: Svend Hardenberg, Bestyrelsesformand, Svend Hardenberg, Svend Hardenberg, Greenland Development A/S Siulittaasoq Chairman of the board, Greenland Development A/S Greenland Development A/S Ole Horsfeldt, Bestyrelsesmedlem, Arctic Import A/S Ole Horsfeldt Ole Horsfeldt Ole Kielmann Hansen Arctic Import A/S-p siulersuisuini ilaasortaq Board member, Arctic Import A/S Direktør, Sermit Bestyrelsesformand, Fonden Atuagagdliutit / Ole Kielmann Hansen Ole Kielmann Hansen Grønlandsposten Pisortaaneq, Sermit CEO, Sermit Bestyrelsesmedlem, Green Mining Corporation A/S Siulersuisuni siulittaasoq, Fonden Atuagagdliutit / Chairman of the board, Fonden Atuagagdliutit / Grønlandsposten Grønlandsposten Malînánguaq Marcussen-Mølgaard Siulersuisuni ilaasortaq, Green Mining Corporation A/S Board member, Green Mining Corporation A/S Bestyrelsesmedlem, Nuup Bussii A/S Malînánguaq Marcussen-Mølgaard Malînánguaq Marcussen-Mølgaard Nuup Bussii A/S-p siulersuisuini ilaasortaq Board member, Nuup Bussii A/S

Kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani – 59 60 – Grønland i verdens centrum