I AM A LARRYING LARRIE WHO LARRYS
IDENTITETSPROCESSER OG RELATIONELT ARBEJDE I ONLINE- FANKULTURER
KANDIDATSPECIALE
Cecilie Hjelm Hertz
Vejleder: Janus Spindler Møller
Københavns Universitet
31. juli 2018
Afhandlingens titel og billedet er hentet fra Tumblr-profilen fullonlarrie
KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
Institutnavn: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS)
Fag: Dansk
Titel / undertitel: I AM A LARRYING LARRIE WHO LARRYS. Identitetsprocesser og relationelt arbejde i online-fankulturer
Engelsk titel: I AM A LARRYING LARRIE WHO LARRYS. Identity processes and relational work in online fan cultures
Forfatter: Cecilie Hjelm Hertz
Vejleder: Janus Spindler Møller
Afleveret den: 31. juli 2018
Antal anslag: 160.556
Antal normalsider: 67
2 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
ENGLISH SUMMARY
In this thesis I study Tumblr profiles and posts in order to address how participants perform identification through online interactional practices in fan communities. The fan cultures for investigation is Beliebers (fans of the singer Justin Bieber) and Directioners (fans of the boyband One Direction). Though the fan communities vary, they share common characteristics and perform the same types of activities. Different features and repertoires contain different meanings in different contexts, and I show this by illustrating the participants’ use of recontextualization. I focus on the participants identification and disidentification of each other based on the norms they set for the fan groups, and I discuss the linguistic and semiotic potential in the posts. The empirical data consists of 46 profiles on the media platform, and the analysis presents screenshots of 21 representative examples illustrated by 11 specifically chosen profiles. The collection of data is done based on an online ethnographic method, as I exclusively analyze the participants’ actions online, though I don’t consider their online activities as isolated from their physical life. The analysis is based on a sociolinguistic understanding of language, dynamic identity theory and insights about social media practices. Furthermore, I include ideas about authentification, recontextualization and multimodality. My thesis shows how the participants position themselves, other fans and their idols through their reciprocal identification processes. The study is divided into three categories: fans/idols, idols/idols and fans/fans. This division serves the purpose of categorizing the participants activities, I have done based on my empirical material.
3 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
INDHOLD
INDLEDNING 6 Web 2.0 og fankultur 6 - Fanblogs 7 - Data 7 Terminologi 8 Afhandlingens opbygning 9 Problemformulering 10
TEORI OG ANVENDELSE 11 Sprogsyn 11 - Identifikation 12 - Registergørelse 13 - Autentifikation 13 Sociale medier og fællesskaber 15 - Interessedrevne fællesskaber 16 - Rekontekstualisering 17 - Multimodalitet 18 - Tumblr 19 - Fanfællesskaber på Tumblr 19 - Registre og typer af opslag i fanuniverserne 20 Opsamling 20
METODE OG MATERIALE 22 Justin Bieber og One Direction 22 Online-etnografi 23 Dataindsamling og profiler 24 Etiske overvejelser 26
ANALYSE 28 Fan/idol: labelling 28 - I am a larrying larrie who larrys 29 - Actual footage of One Direction in their true form 32 - Quiet & mysterious 35 - Liam is the smart one 37 - I love my protective son 40 - Delopsamling 41 Idol/idol: shipping 42 - Not every ship is happy 42
4 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
- Jelena = goals 44 - Delopsamling 50 Fan/fan: social organisering 51 - Sarah’s author rec! 52 - First kiss 55 - First love 57 - Delopsamling 61
KONKLUSION 62
PERSPEKTIVERING 65 Venskabsdrevne interessefællesskaber 65
LITTERATUR 66 Online-kilder 68
APPENDIKS 69
5 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
INDLEDNING
Sirpa Leppänen undersøger i artiklen ”Dog blogs as ventriloquism: Authentication of the human voice” (2015) brugere på det sociale medie Dogster, der skriver som om, de er deres hunde. De skriver kortere blogindlæg i dagbogsformat og deler billeder af hundene. Brugerne danner et fællesskab online uden at have kontakt offline og kommunikerer om deres hunde ”gennem” hundene. Leppänen konkluderer i artiklen, at brugerne gennem portrættering af deres hunde forsøger at fremstille sig selv som gode ejere. Leppänens studie peger på nogle generelle opfattelser af brugere på sociale medier, der danner fællesskaber på tværs af online-relationer på baggrund af fælles interesser, som bidrager til forståelsen af mine data. Kommunikationsformerne i forskellige online-kulturer og subkulturer forundrer og fascinerer mig, og i nærværende afhandling undersøger jeg fænomener i online-fankulturer, der dyrker henholdsvis sanger Justin Bieber og drengegruppe One Direction. Undersøgelsen omhandler fankulturer og relationelt arbejde på det sociale medie Tumblr. Jeg fokuserer på identifikationsprocesser og på, hvordan deltagerne positionerer sig selv og andre i forhold til fankulturen. Deltagerne kommunikerer online, og Leppänens artikel fungerer som case i forhold til sociale medier og investeringer i dem, fordi opbygningen af fanfællesskaberne deler nogle ligheder med fællesskaberne på Dogster. Jeg undersøger min problemstilling gennem sproglige og semiotiske mikroanalyser og anvender indsigter fra identitets- og autentifikationsteori med inddragelse af begreber om sociale medieplatforme.
WEB 2.0 OG FANKULTUR
Web 2.0 har fået en central plads i menneskers sociale og kommunikative hverdag, da det har muliggjort at udleve socialliv online (Leppänen et al. 2013:6). Og med smartphones’ internettilgang og lokalitetstjenester udelukker mobilitet ikke virtuelle handlinger i dag, som det har gjort før. Derfor er det ikke længere muligt at skelne skarpt mellem online og offline, og skellet er særligt sløret på datingsider eller sociale medier som Facebook, hvor brugere anvender deres personlige navne og oplysninger i profilopsætningen. Skellet er ikke sløret i samme grad på Tumblr, hvor profilnavne som udgangspunkt indeholder andre elementer end personlige navne. Jeg opfattede til at begynde med profilnavnene som en mulighed for anonymisering hos brugerne, da nogle af deltagerne i mit datakorpus ikke deler personlige oplysninger eller billeder af sig selv. Ved at undersøge profilerne nærmere har jeg imidlertid betragtet brugernavnene som en væsentlig del af deltagernes positionering i fællesskaberne. Selvom deltagerne ikke anvender deres personlige navne, betragter jeg brugernavnene som lige så reelle, fordi de signalerer stor betydning i konteksten.
Popular culture has always been the identification of audience members with celebrity as people performed identities through public appropriation of celebrity images. For example, students decorated
6 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
school lockers with photos of celebrities or wore rock concert t-shirts to connect the attributes of the popular culture reference to their own identities. (Williams 2008:27)
Bronwyn Williams (2008) drager en parallel mellem fans’ handlinger online og tidligere handlinger offline, hvor de dekorerede vægge med plakater eller bar t-shirts af idoler til at forbinde egenskaber fra idolerne til egne identiteter (Williams 2008:27). Fankultur har eksisteret i mange år, og før online-teknologier eksisterede idoldyrkelse i form af fysiske magasiner, fanproducerede tekster og fan conventions1 (ibid.). Kulturen har nye og andre muligheder på virtuelle medier, hvor fans kan dyrke idoler på tværs af tid og sted. Selvom virtuelle kulturer ikke har skabt et behov for idoldyrkelse, har det tydeliggjort kulturen og skabt nogle muligheder og platforme, der har gjort det mere tilgængeligt for flere at deltage i aktiviteterne samtidigt, og fans kan også lettere dele deltagerproduceret indhold som fanfiktion og tegninger (ibid.). Det er typisk for fankultur i dag, at det begynder virtuelt sideløbende med, at idolernes berømmelse opstår, og det er en viralitet, der opstår med Web 2.0.
FANBLOGS
Because of the internet and more specifically due to the popularity of social media it is possible to link up to the rest of the world to maintain or create new relationships over great distances. Because the internet “exists” across national borders, languages, and cultures it can be characterized as a super-diverse space beyond comparison. (Varis og Wang 2011)
Fanblogs på Tumblr er et globalt fænomen, der forbinder brugere fra forskellige steder i verden, og genren opretholdes gennem digitalisering. En Google-søgning på ’Fan blog’ giver 888.000.000 resultater, og ’Fan blog Tumblr’ giver 502.000.000 resultater. På baggrund af søgningerne opfatter jeg aktiviteten som populær og mediet som en relevant undersøgelsesplatform. Desuden har jeg søgt på de idoler, deltagerne i mit datamateriale behandler, hvor ’Bieber fan blog’ afføder 26.100.000 resultater og ’One Direction fan blog’ 73.700.000 resultater, hvorfor idolerne må kategoriseres som populære for aktiviteten også. Alle tal er hentet 1. juni 2018. I de fanmiljøer, jeg undersøger, eksisterer forskellige kommunikationsformer og udtryk, og det er komplekse aktiviteter, deltagerne udfører med hinanden. Kompleksiteten giver sig udslag i detaljerede kommunikative investeringer i dannelse af globale fællesskaber og subkulturer. Det åbner nogle muligheder for kreative indslag som shipping og fanfiktion, der medfører en social organisering. Shipping gør deltagerne, når de matcher to idoler med hinanden, og jeg forklarer aktiviteten i afsnittet ’Terminologi’. Den sociale orden i fankulturen opretholdes af blandt andet tagging og anonyme spørgsmål.
DATA
Idolerne, der optræder i afhandlingen, er Justin Bieber og One Direction. Sangeren er et YouTube- fænomen, og gruppen er et tv-shows opfindelse, og fankulturen er skabt gennem aktiv
1 Større begivenheder hvor fans mødes og deltager i programmer orienteret mod et eller flere fælles idoler.
7 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) meddeltagelse. Idolerne er nærmere beskrevet i metodeafsnittet. Jeg har valgt de omtalte fankulturer, fordi de fylder meget på sociale medier og er meget aktive. Deltagerne fremstiller sig selv gennem forskellige modaliteter på Tumblr, og jeg opfatter deres aktiviteter som en del af deres identitetsfremstilling. Interaktionen mellem fansene foregår gennem blandt andet tagging, reblogging og sekventielt organiserede udvekslinger, og fansene positionerer sig både i forhold til idolerne og andre fans. Deltagerne deler holdninger og fantasier om idolerne og konstruerer forskellige relationer. De deler indhold, de selv producerer eller reblogger andres, og opslagene indeholder blandt andet tekster, billeder og tegninger, der ofte er humoristiske og romantiske. Primært relaterer indholdet sig til den specifikke fankultur, deltagerne skriver inden for, men de bruger også indhold, der er opstået eller eksisterer udenfor fanfællesskaberne på en underholdende måde i den specifikke kontekst. De to fankulturer deler en række fællestræk for, hvordan de dyrker deres idoler, men de adskiller sig også ved, at de investerer i nogle forskellige områder. Fans af Justin Bieber orienterer sig meget mod hans forhold til Selena Gomez (f. 1992, sanger og skuespiller), og fans af One Direction konstruerer gruppemedlemmernes identiteter i forskellige personlighedstyper.
TERMINOLOGI
Fangrupperne har udviklet en terminologi, de bruger til at placere sig selv i fanuniverset, og når jeg omtaler grupperne, anvender jeg deres egne kategoriseringer, Beliebers og Directioners, samt en række termer indenfor fanfællesskaberne. Fans af One Direction har siden X Factor UK 2010 kaldt sig Directioners. Nærmest samtidig med at bandet blev dannet, blev fankulturen altså dannet. Justin Biebers fans kalder sig Beliebers, en sammentrækning af Believe og Bieber, og udtrykket opstod næsten samtidigt med Biebers berømmelse. Fans bruger udtrykket shipping til at beskrive den praksis, de udfører, når de matcher idoler i et romantisk forhold. Shipping kan både omfatte idoler, der er eller ikke er kærester i virkeligheden, og aktiviteten kan beskrives som aktive forhold. Udtrykket kommer af relationshipping og er en kommunikativ handling, der optræder i interaktion med andre fans i forskellige modaliteter som tekst, billeder og video. Når deltagerne shipper et par, kalder de matchet ship, og shippet har et navn, der består af en sammentrækning af idolernes navne. I afhandlingen omtaler jeg shippene Jelena, som betegner Justin Bieber og Selena Gomez samt Larry Stylinson, som er One Direction-medlemmerne Harry Styles og Louis Tomlinson. Inden for de overordnede fangrupperinger (Beliebers og Directioners) eksisterer subkulturer, der er fans af et bestemt ship; i dette tilfælde Jelenas og Larries. Jeg bruger bredt anvendte termer inden for sociale medier som at tagge, der beskriver at integrere en anden brugers profilnavn i et indbygget link i et opslag, som er en funktion, deltagerne anvender hyppigt. At poste henviser til at dele et opslag på mediet. På Tumblr kan brugere reblogge opslag fra andre profiler, dvs. dele et opslag og eventuelt tilføje nyt indhold. Deltagerne anvender gifs i deres opslag, som er billedfiler i bevægelse, der ofte er konverterede videoer. Gifsæt består af flere gifs placeret over hinanden. Jeg anvender fanfællesskabernes termer, fordi deres kategoriseringer og udtryk for handlinger er specifikke for fællesskabet, hvilket er en væsentlig del af mine data. Termerne er
8 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) derfor både beskrivende, men de peger også på teorisættet pga. de muligheder for identifikation, det giver. Afhandlingens datamateriale består af forskellige fankonti på Tumblr, og jeg benytter skærmbilleder i analysen af udvalgte eksempler. Jeg betragter udelukkende online-handlinger, og jeg har ikke kontakt til brugerne bag profilerne. Derfor omtaler jeg dem deltagere, da de deltager i fanfællesskaberne. Alle brugernavne er markeret med fed.
AFHANDLINGENS OPBYGNING
I nærværende afhandling undersøger jeg aktiviteter og relationelt arbejde i online-fankulturer. Jeg belyser de kommunikative ressourcer, der indgår i interaktionen, deriblandt registergørelse og sekventielt organiserede udvekslinger. Jeg demonstrerer, hvordan fans positionerer sig i online- fællesskaber på mediet Tumblr, samt hvordan de kommunikerer på baggrund af normer, de opstiller for hinanden. På baggrund af mit datamateriale inddeler jeg fansenes aktiviteter i tre relationelle kategorier for at skabe overblik over aktiviteterne i fællesskaberne; fans overfor idoler, idoler overfor idoler og fans overfor fans. Kategorierne strukturerer analyseeksemplerne men skal ikke opfattes som en skarp inddeling, da de griber ind i hinanden. Inden for de strukturer får forskellige online-aktiviteter et rum. De aktiviteter, jeg undersøger, er labelling, shipping, historiefortælling, fantasier og sekventielt organiserede udvekslinger i form af spørgsmål og svar. Det er særligt de elementer, jeg selv har undret mig over i de fanprofiler, jeg har orienteret mig i. I forbindelse med min undren har jeg indsamlet skærmbilleder fra forskellige profiler og dannet overblik over empirien. I metodeafsnittet beskriver jeg overblikket, og jeg diskuterer repræsentative eksempler i analysen. Min metode er online-etnografisk (Varis 2014; Androutsopoulos 2012; Jonsson og Muhonen 2014), og jeg anlægger et sociolingvistisk perspektiv i undersøgelsen af mine data. Afhandlingens omdrejningspunkt er deltagernes interaktion med særligt fokus på identifikation, autentifikation og positionering. Det undersøger jeg gennem en analyse af, hvordan deltagerne arrangerer profiler og opslag. Jeg behandler deltagernes anvendelse af mediets multimodale potentiale, og jeg fokuserer på, hvordan de anvender mediets funktioner til at opstille tydelige og nuancerede identitetstræk på deres profiler. Analysen illustrerer kompleksiteten og dynamikken i fankulturen, og hvad der adskiller dem. De to fankulturer er kendetegnet ved at være fællesskaber, der deler nogle træk for, hvordan medlemmerne dyrker deres idoler. De er også kendetegnet ved at indeholde en grad af hyldest og en måde at tildele hinanden roller i et hierarki indenfor deres idoldyrkelse. Desuden er de fælles om at tildele andre træk, de betragter eller ikke betragter som en del af deres fællesskab. Jeg identificerer nogle generelle mønstre i interaktionen og illustrerer det med udvalgte dataeksempler. Projektet undersøger sproglige ressourcer på mikroniveau i dannelsen af disse fællesskaber. Jeg belyser, hvordan deltagerne anvender semiotiske træk associeret med ungdomssprog til at fremstille sig selv på deres egne og andres profiler. De sproglige særtræk, der går igen i fanfællesskaberne, er ironi, grammatik der afviger fra en standardnorm samt emotionelle elementer som udråbstegn og versaler.
9 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
Min arbejdshypotese er, at deltagerne investerer meget i deres online-identiteter, som jeg forsøger at påvise i analysen. Jeg undersøger, hvordan deltagere inden for online-fanfællesskaber accepterer hinanden som deltagere i et fællesskab, og hvordan de anvender deres idoler til at fremstille sig selv som en bestemt type menneske.
PROBLEMFORMULERING
Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af følgende spørgsmål: - Hvordan positionerer deltagerne sig i forhold til deres idoler og fankulturen? - Hvilke relationelle aktiviteter foretager deltagerne i interaktionen? - Hvordan skaber og opretholder fællesskaberne normer i deres fankultur?
10 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
TEORI OG ANVENDELSE
Jeg gennemgår i nærværende afsnit de teoretiske overvejelser og refleksioner, der udgør analysedesignets grundlag. Den teoretiske ramme består af en dynamisk opfattelse af sprog i sociale situationer og teori om sociale medier. Sprogsynet skaber forbindelsen mellem sprog og identifikationsprocesser, hvilket jeg anvender som et led i undersøgelsen af identiteter. Jeg beskriver betydningen af registergjort sprog og autentifikation og inddrager indsigter om processer i online-fællesskaber. Det teoretiske fundament fungerer til at forstå deltagernes praksisser. Og til at undersøge deres positionering i fanfællesskaberne anvender jeg teori om identifikation og alignment. Positionering udgør rammen for beskrivelsen af, hvordan deltagerne viser, at de er en del af fankulturen. I analysen af deltagernes opslag benytter jeg teori om rekontekstualisering og multimodalitet.
SPROGSYN
Analytisk anlægger jeg et dynamisk, sociolingvistisk sprogsyn til at undersøge sprogs rolle i identifikationsaktiviteter. Det er en opfattelse af sprog som et socialt fænomen. Jeg undersøger, hvordan deltagerne bruger sprog, og hvordan det indgår i processerne med at skabe fællesskaber, hvor de peger på relationer og positionerer sig. Deltagernes sprogbrug er præget af kreative processer, som blandt andet viser sig i reblog-funktionen, når de låner udtryk og opslag fra hinanden. Der er desuden nogle særlige træk og en særlig terminologi, der tilhører grupperne. I Leppänens artikel om hunde, der taler engelsk, undersøger hun, hvordan brugerne skriver gennem nogle specifikke sproglige træk som er associeret med babysprog. Noget tilsvarende gør sig gældende i forhold til ordbrugen i fangrupperingerne. De anvender kreative sammentrækninger, der peger på bestemte positioneringer samt en særlig ortografi og grammatik til at udtrykke følelser. Allan Bell og Andy Gibson undersøger performet sprog og beskriver performances som for snarere end til et publikum: ”Performances tend to be for the audience, rather than simply to the audience – there is a priority to entertain and to interest, not just to communicate a message.” (Bell og Gibson 2011:557). Udover afsenderen i perfomances har modtageren nogle forventninger i forhold til deres repertoire (ibid.:557-558). I undersøgelsen af performet sprog involverer Bell og Gibson en undersøgelse af alle modaliteter i performances (ibid.:559). De trækker på begreber som identitet, autenticitet og registergørelse, og de anlægger en dynamisk opfattelse af identiteter: ”Identity involves both similarity and difference, identification with and divergence from an other or others.” (ibid.:561). Performance-teorien er relevant for undersøgelsen, fordi deltagerne, som jeg demonstrerer i analysen, henvender sig eksplicit til andre fans gennem deres profiler og opslag. De performer deres identiteter på mediet for andre fans. De opbygger rygter på baggrund af deres repertoirer, som andre fans har nogle forventninger til. Forventningerne er udtrykt i anbefalinger af brugerprofiler og anmodninger til indhold i fanfiktioner. Med et sociolingvistisk sprogsyn er det muligt at beskrive handlinger som identifikation, positionering og registergørelse gennem sproglige træk. ”The performance of identity is not a
11 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) matter of articulating one identity, but the mobilisation of a whole repertoire of identity features converted into complex and subtle moment-to-moment speaking positions.” (Blommaert 2005:232). Den senmoderne identitetsopfattelse, som jeg her eksemplificerer med Jan Blommaert (2005), ændrer tanken om identitet som en iboende essens til en opfattelse af identitet som en dynamisk, socialt betinget konstruktion. Identitet forhandles med andre og betragtes dermed som noget, man kontinuerligt gør og ikke noget, man har. Sprog og identiteter er dermed situationelt konstrueret gennem semiotiske processer og kan bidrage til undersøgelsen af, hvordan deltagerne skaber mening i den sociale situation. Med en dynamisk identitetsanskuelse er det muligt at opfatte mennesker som nogle, der råder over repertoirer af potentielt identitetsskabende træk.
IDENTIFIKATION
Den dynamiske identitetsopfattelse bidrager til undersøgelsen af deltagernes positionering af sig selv og accept af andre som en del af fankulturen. Interaktionen består af en dialogisk proces af konstruktion og tilskrivning. Leppänen et al. (2013) fokuserer på identifikation og dis-identifikation snarere end identiteter på sociale medier. Identiteter er noget, brugere af sociale medier kontinuerligt gør gennem aktiviteter og interaktion, og de skal genkendes af andre:
As in any social environment, participants in social media need to reflexively conceptualize and performatively construct themselves and navigate as particular kinds of personae in relation to their surroundings. Identity is thus both actively ‘done’ and contractually ‘achieved’. (Leppänen et al. 2013:2)
Alt, hvad deltagerne gør på deres profiler og i deres interaktion, er en del af præsentationen til andre fans. Den kommunikationsform, deltagerne anvender, indikerer, at de er en del af en fangruppe. Og deres måde at tiltale og anbefale hinanden er en måde at indikere, at andre er en del af det også. Det gør de gennem forskellige kommunikative greb. “Identities are constructed in active processes of identification and selfunderstanding, seeking or eschewing commonality, connectedness and groupness.” (ibid.:1). Zimmerman (1998) inddeler identitetstyper i tre kategorier; diskursive, situerede og transportable. Diskursive identiteter beskriver forskellige roller i den kommunikative situation som fx taler og lytter. Diskursive identiteter indbefatter en organisation af interaktionen i form af sekventielt organiserede aktiviteter (Zimmerman 1998:90). Og når deltagere i interaktionen indtager en identitet, projekteres gensidige identiteter på meddeltagerne. Til at beskrive identiteterne i en særlig interaktionel situation, anvender Zimmerman situerede identiteter. Sidst er transportable identiteter kategorier, deltagere bærer med på tværs af situationer, som umiddelbart er synlige. Zimmermans identitetstyper er anvendelige i undersøgelsen af identitetspotentialet. I analysen orienterer jeg mig mod diskursive og situerede identiteter. Situerede identiteter indbefatter alignment, fordi deltagere i interaktion tilskriver og anerkender eller udfordrer hinandens roller og identitetssæt (ibid.:90). Begrebet alignment omhandler enighed og bekræftelse. Det retter sig mod fremsætning af og accept af identiteter i interaktion. Deltagerne i undersøgelsen tilskriver og aligner med hinanden ved at tiltale hinandens
12 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) profilnavne, som jeg beskriver i blandt andet labelling og tagging. De anvender det til at skabe en fællesidentitet som fans og danne infrastruktur i fankulturen. Bestemte måder at anvende sprog på kan være med til at pege på identiteter og forhandlinger, og forudsætningerne for at dette kan finde sted er teoretiseret med begrebet registergørelse.
REGISTERGØRELSE
Asif Aghas teori om registre og registergørelse (2003) beskriver, hvordan bestemte tegn forbindes med bestemte værdier, og jeg anvender teorien i forlængelse af det dynamiske sprogsyn. I nærværende afsnit beskriver jeg indsigter fra teorien, og hvordan den er anvendelig i undersøgelsen af fanmiljøernes identitetsprocesser. Registre indeholder bestemt sprogbrug, som medfører, at modtagere af tegn i en specifik kontekst tænker på en bestemt kategori. Tegn genkendes som tilhørende bestemte registre, og mennesker forbinder registre med værdier og typer (Agha 2003:233). Normalisering dækker over bestemte mønstre i sproglig opførsel, og i fankulturerne er det fx normalt at kommunikere via ungdomskoder. Registergørelse beskriver konstruktionen af registre. Det beskriver praksisser, hvor deltagere prøver at identificere specifikke træk (ibid.:232). Det er de processer, der resulterer i gruppering og organisering af tegn som tilhørende et register. Processen er dynamisk, da det foregår konstant i sprogbrugen og udvikler sig. Registergørelse er velegnet til at beskrive mine typer data, fordi der blandt deltagerne i mit datamateriale er måder at kommunikere på, der indekserer, at man er fan, fordi man kender og forstår at bruge udtrykket. I undersøgelsen af fanfællesskaber anvender jeg tilgangen til at teoretisere sprogbrug som sociale handlinger, fordi deltagerne bruger sprog til at pege på bestemte typer personer og opførsler. Jeg diskuterer, hvordan deltagerne bidrager til forståelsen af stil associeret med bestemte værdier. Teorien kan bidrage til at undersøge, hvad deltagerne udtrykker, og hvilken handling de anvender udtrykket til. Måden, deltagerne udtrykker sig på, medfører associationer fra modtagere. De processer leder videre til enighed om betydning. Deltagerne anvender specifikke semiotiske træk forbundet med ungdomssprog til at signalere værdi. Det illustrerer de blandt andet gennem pronomener, forkortelser og grammatik, der afviger fra en standardnorm, og det samlede repertoire kan karakteriseres som online- ungdomssprog. Ifølge Agha er registre bredere end bare sprogbrug. Deltagerne præsenterer andre træk end lingvistiske i deres profiler og opslag såsom layout og billeder. Fansene tildeler hinanden træk på baggrund af forskellige elementer, og tildeles identiteter på baggrund af de samlede træk. Man kan observere registergørelse i fanfællesskaberne både i deltagernes handlinger, når de fx shipper idolerne, og i deres navne til sig selv og deres grupperinger.
AUTENTIFIKATION
Med globalisering og sociale medier ændres tilgængeligheden og relevansen af autenticitet (Leppänen et al. 2015:1). Leppänen et al. beskriver et skel mellem autenticitet som iboende og autentifikation og dis-autentifikation som en aktivitet mellem flere deltagere, og aktiviteten er
13 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) essentiel i gruppedannelse og medlemskab (ibid.). På sociale medier er det tydeligt, at det enkelte menneske ikke besidder et iboende ejerskab til identiteter, men at man opnår det gennem autentifikation. Forståelsen af autentifikation som handling på sociale medier bygger på en sociolingvistisk opfattelse af, at produktion af semiotisk og lingvistisk materiale altid er designet til en eller flere modtagere (ibid.:2). Ligeledes eksisterer i alle sammenhænge en forventning til kommunikation af bestemte personer i bestemte situationer (ibid.). ”Where authenticity presupposes that identity is primordial, authentication views it as the outcome of constantly negotiated social practices” (Bucholtz 2003:408). Autenticitet opstår gennem sociale praksisser, hvilket åbner for undersøgelsen af, hvordan deltagerne kategoriserer hinanden som ”rigtige” Beliebers og Directioners. Aktiviteten er en del af fangruppernes kommunikation. For at blive accepteret som fan skal de genkendes af andre på baggrund af en række træk, de deler med hinanden. De samlede træk skal udgøre individer, der passer ind i resten af gruppen.
In terms of normativity, this means that identification in social media niches, such as dog blogging, is best seen as a discursive orientation towards sets of features that are or can be seen as emblematic of particular situated identities (Blommaert and Varis, 2003). Further, as I will show in my analysis, such discursive orientations often involve positioning in relation to multiple centers of normativity competing with and complementing each other (Blommaert et al., 2005; Leppänen, 2009; Blommaert, 2010, 37-39). (Leppänen 2015:65)
Identitetspraksisser indebærer deltageres orientering mod sæt af emblematiske træk, der tilhører forskellige identitetstyper (Blommaert og Varis 2011:3). Træk kan være lingvistiske men også fx tøjstil, musiksmag, æstetikker etc. Disse træk er ikke tilfældigt arrangeret i præsentationen og reflekterer autenticitet (ibid.). Når deltagere opfatter nok emblematiske træk, kategoriserer de andre som autentiske medlemmer af en bestemt identitetskategori (ibid.:4). Det er det, der afgør, om deltagere vurderer andre som autentiske medlemmer af deres fanfællesskaber. Deltagere har i praksissen også mulighed for selv at arrangere træk, der muliggør at andre kan identificere dem som autentiske medlemmer af den sociale gruppe (ibid.:12).
By authenticity we thus mean the authenticity effects that are created and accorded as outcomes of constantly negotiated social practices (Bulcholtz 2003, p. 408), involving discursive orientations towards sets of features that are seen as emblematic of particular identities (Blommaert and Varis, 2013, 2015). (Leppänen et al. 2015:1-2)
Grupperne gør noget fælles, når de anvender autentifikation og positionering i deres idoldyrkelse. Fans positionerer sig selv som fans ved at danne grupper med andre fans samt ved at kontrastere sig i forhold til ”forkerte” fans. De afspejler andre fans og adskiller sig fra dem, de ikke vil identificeres med. De skaber kriterier, man som en del af en fankultur må leve op til for at blive accepteret som medlem, og ikke alle gives tilladelse til at omtale sig selv som en del af fanfællesskabet. Disse processer er centrale i min undersøgelse af, hvordan interaktionen og aktiviteterne mellem deltagerne i afhandlingen er forankret lokalt gennem specifikke lingvistiske og semiotiske ressourcer, og jeg benytter autentifikation til at undersøge, hvordan deltagerne forhandler retten til at anvende ressourcerne (Leppänen et al. 2015:1). Jeg diskuterer, hvordan brugerne autentificerer
14 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) sig selv og andre og gennem hvilke kommunikative greb. De positionerer sig selv ved at anvende træk på deres profiler og i opslag, andre fans også bruger. Og de autentificerer hinanden blandt andet gennem tagging og reblogging. Deltagerne genkender forskellige måder at interagere på og forskellige træk og forbinder dem med social betydning (ibid.:2). Derfor skal de også genkende specifikke lingvistiske og semiotiske træk for at godkende andre som autentiske deltagere af fanfællesskabet. Deltagerne er ikke født som medlemmer af fællesskabet, men opnår det gennem handlinger, og deres hierarkiseringer af fællesskaberne sker gennem autentifikation.
Selvom platformen og fokusområdet i undersøgelsen om hundebloggere på websiden Dogster afviger fra mit, peger den på nogle generelle opfattelser i forhold til brug af sociale medier og autentifikation. Undersøgelsen tager udgangspunkt i brugernes iscenesættelse af deres hunde og identitetsprocesserne i det arbejde. Brugerne anvender blandt andet forskellige sproglige træk til at signalere følelser og tanker gennem hunden. “Consequently, while the blogs assign dogs some agency, they actually use the dogs’ voices to show to other dog lovers how well and responsibly the humans treat their dogs.” (Leppänen 2015:68). Leppänen finder, at brugernes autentifikation af deres hunde bliver en autentifikation af dem selv som mennesker. Brugerne på Dogster kender ikke hinanden offline, og fællesskaberne er opbygget virtuelt. Det er ligeledes den type fællesskaber, deltagerne i mit datakorpus indgår i på Tumblr. Deltagerne søger autentifikation fra andre som autentiske medlemmer af de givne fællesskaber, og det kan de opnå gennem brug af bestemte lingvistiske og semiotiske ressourcer, andre vurderer som passende i konteksten (ibid.:65). Leppänen understreger, at der inden for nicheområder ikke er klart definerede præeksisterende identitetsparametre, der kan guide brugerne i deres aktiviteter og interaktion, hvorfor autenticitet er noget, deltagerne skaber undervejs i fællesskab (ibid.).
More specifically, this article discusses ways in which social media participants, to authenticate themselves and others (Bucholtz, 2003; Bucholz and Hall, 2004) strategically orient to and mobilize distinctive linguistic and discursive choices conventionalized in their social media niche. (ibid.:63)
Deltagerne i fanfællesskaberne på Tumblr anvender autentifikation til at positionere sig selv og hinanden som ”rigtige” fans. I mine data opstiller deltagerne nogle klart definerede identitetstræk, og det er de implicitte normer opstillet af fællesskabet, jeg belyser i afhandlingen. Deltagerne interagerer inden for fanfællesskaber, der ikke er definerede af Tumblr, da det er offentlige grupper. På den baggrund er det tydeligt, at deltagerne selv skaber normer, de kan eksistere indenfor. De opretholdes kontinuerligt gennem gensidig autentifikation og bekræftelse af hinanden som autentiske deltagere inden for fællesskaberne. Jeg undersøger, hvordan de orienterer sig mod andre i og udenfor fanfællesskabet, og hvilke sproglige og stilistiske træk de anvender til at præsentere sig for andre.
SOCIALE MEDIER OG FÆLLESSKABER
Leppänen et al. (2013) beskriver sociale medier som ”online environments which enable social interaction” (Leppänen et al. 2013:2). De definerer sociale medier som digitale platforme udviklet
15 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) på baggrund af Web 2.0 baseret på brugergenereret indhold og interaktion, og siderne faciliterer brugerinteraktion og opstiller nogle rammer for deltagerne (ibid.:3). Online-fællesskaber på sociale medier er kendetegnet ved, at deres sociale strukturer og normer forhandles, opretholdes og håndhæves af deltagerne inden for fællesskabet (ibid.:2).
Groupness requires that a particular social constellation believes that they actually share something (e.g. a sense of belonging to the same nation). In social media activities, it is the semiotic constructions and processes of indexing or eluding commonality, connectedness and groupness which are available for investigation. (ibid.:3)
Bronwyn Williams (2008) undersøger profiler på Facebook og MySpace og ser nærmere på, hvordan brugerne anvender populærkultur i deres identitetsfremstilling, nærmere bestemt på baggrund af karakterne fra tegneserien, South Park (1997-). Gennem fragmenterede elementer producerer brugerne en collage til at præsentere deres identitet igennem. De anvender idoler, citater, tekster og billeder til at fremstille sig selv sentimentalt og ironisk (Williams 2008:25). Williams understreger en dobbelthed i brugernes online-aktiviteter, da der kan eksistere et ønske om kontrol over indhold og samtidig et behov for at være en del af en kollektiv identitet, hvor det bliver nødvendigt for deltagerne at eksistere inden for nogle bestemte normer (ibid.:27). Alexandra Georgakopoulou undersøger identitetsprocesser i dannelse af fælleskaber (2017) og beskriver alignment som et vigtigt perspektiv i praksisserne:
Alignment is at the heart of intersubjective understandings and exploring further forms and practices of alignment-based participation on social media, by employing micro-analytical modes, as earlier, can safeguard against normative conceptualizations of social media arenas either as relationality rich or as confrontational and hostile. (Georgakopoulou 2017:202)
Georgakopoulou beskriver, at deltagere i sociale mediepraksisser anvender sprog til at inkludere og ekskludere andre brugere (ibid.:181). Når deltagerne aligner med hinanden, udviser de viden om andre deltagere eller det, deltagerne poster (ibid.:182).
INTERESSEDREVNE FÆLLESSKABER
Kids find a different network of peers and develop deep friendships through these interest-driven engagements, but in these cases the interests come first, and they structure the peer network and friendships, rather than vice versa. These are contexts where kids find relationships that center on their interests, hobbies, and career aspirations. (Ito et al. 2010:16)
Mizuko Ito et al. (2010) opdeler sociale platforme mellem venskabsdrevne og interessedrevne. Venskabsdrevne platforme er fx Facebook, der er bygget op omkring et ofte offline socialt netværk, brugerne danner gensidigt virtuelt venskab med. Interessedrevne grupper beskriver derimod specialiserede aktiviteter og en fælles interesse. I interessedrevne fællesskaber er det den fælles interesse, der kommer først, og venskaber og netværk er sekundært og struktureret omkring interesserne (Ito et al. 2010:16). De interessedrevne grupper indeholder desuden nogle muligheder
16 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) for hierarkier for deltagerne, der ikke behøver stemme overens med offline social status (ibid.:70). Den sociale orden på platformene er ofte opbygget omkring deltagere, der deler særlig information eller producerer indhold til gruppen som fx tekster, videoer etc. (ibid.:71). At skrive på en bestemt måde muliggør prestige (Leppänen et al. 2013:12). Ofte har deltagerne også et rygte baseret på en specialitet inden for gruppen, der afviger fra deres offline-rygte (Ito et al. 2010:273). Fanfællesskaberne på Tumblr indgår under interessedrevne kulturer, da deltagerne som udgangspunkt ikke kender hinanden offline, og fællesskaberne er dermed struktureret på baggrund af deltagernes fælles interesse for idoler. En tendens, Mizuko Ito et al. omtaler, er linking (ibid.:287). Det beskrives som en almindelig praksis inden for fanfællesskaber, der eksisterer inden for en nærhed af andre virtuelle sider. Deltagerne i mit datakorpus anvender linking hyppigt i deres profiler og opslag, hvor de deler indhold fra andre sociale medieplatforme. Venskabsdrevne fællesskaber er ofte kendetegnet ved, at medlemmerne bruger deres personlige offline-navne. På Tumblr og andre interessedrevne platforme vælger brugerne et profilnavn, og opsætningen kræver få personlige oplysninger. Der eksisterer en tænkning af offline-identiteter som mere ”virkelige” end online-identiteter på baggrund af personnavne og brugernavne. I mit datakorpus vurderer jeg, at deltagernes profilnavne er meget virkelige, fordi de får stor betydning i konteksten. På linje med dette skriver Piia Varis’ om brugernavne og avatars:
while it might be argued that these are not people’s ’real names’, such online means of self-representation should rather be seen as very real. The notion that these are not ‘real names’ seems to be based on an ideological understanding of the internet as ‘less real’ than the offline world: usernames and avatars are very real to the people who use them to present themselves; they come with – often very well established and well-known – online identities; reputations are built on them, and recognizing them, if people use the same identifiers for themselves across different contexts and platforms, potentially gives access to intricate worlds of online activity. (Varis 2014:7-8)
Ifølge Varis bygger online-navne på veletablerede og velkendte online-identiteter, som brugerne genkendes på og opbygger rygter omkring. Deltagerne i mit datakorpus anvender alle navne, der orienterer sig mod deres idoler. Navnene er genkendt af andre i fanfællesskaberne og deltagerne skaber relationer på tværs af deres profiler. På baggrund af det betragter jeg deltagernes profilnavne som meget virkelige.
REKONTEKSTUALISERING
Jeg anlægger en dynamisk opfattelse af sted og betragter sociale medier som steder. Og rekontekstualisering gør det muligt at rykke det samme indhold mellem steder. Carla Jonsson og Anu Muhonen (2014) undersøger ”relocalization” (rekontekstualiseringen) af manga i digitale medier med Facebook som case. Rekontekstualisering dækker over den handling, brugere gør, når de integrerer og modificerer indhold fra andre i en ny kontekst. Ved at rekontekstualisere bidrager deltagerne til noget nyt (Jonsson og Muhonen 2014; Leppänen et al. 2013). Leppänen et al. (2013) undersøger, hvordan rekontekstualisering er en essentiel ressource i identitetsprocesser på sociale medier. Det er muligt med tilgangen til rekontekstualisering at opfatte
17 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) identiteter som konstruerede gennem interaktion og aktive processer (Leppänen et al. 2013:1). Begrebet bidrager til undersøgelsen af deltagernes identiteter i grupperne. Ved at anvende indhold i en ny kontekst indlejres betydningen i nye kommunikative repertoirer (Rymes 2012:224). Rekontekstualisering er centralt i undersøgelsen af materialet, da jeg analyserer, hvordan deltagerne anvender indhold i forskellige sammenhænge, så det får forskellige betydninger. Det er et væsentligt begreb, når man undersøger Tumblr, da funktionen reblog anvendes ofte og ikke blot til at dele et billede men til at omskrive budskabet. Reblogget kontekst er relevant i undersøgelsen af fællesskaberne på Tumblr, fordi det er en funktion, deltagerne bruger ofte, og fordi de anvender det som led i deres interaktion. Rekontekstualisering er typisk for sociale medier, hvor brugere deler hinandens opslag og tilføjer nyt indhold – fx i form af en tekstlig kommentar. Sociale medier er præget af en delingskultur, hvor den oprindelige kilde krediteres, og på Tumblr indeholder et reblogget opslag en automatisk kreditering, der viser den oprindelige brugers profilnavn. Rekontekstualiseringen kan være en måde for deltagerne at signalere kendskab til idolet ved at tilføje nyt indhold. Det at kunne anvende træk i en anden sammenhæng og samtidig en sammenhæng, der giver mening i den specifikke kontekst, indikerer viden. Det bliver dermed en vigtig handling i forhold til organiseringen af fællesskabet, fordi det er en måde for deltagerne at trække nogle historiske tråde i kulturen. Det signalerer, at deltagerne er en del af en gruppe, særligt i kombination med tagging og kategoriseringer.
MULTIMODALITET
At anskue noget multimodalt eller et fænomens multimodalitet betyder, at man ikke blot ser på det sproglige udtryk, men på alle de tegn, der udgør den sociale sammenhæng. (Mortensen 2018:1)
Multimodalitet beskriver forskellige formidlingsmåder, der supplerer hinanden. Budskabet er dermed konstrueret på baggrund af forskellige modaliteter, der skaber mening. Tumblr indeholder mulighed for mange forskellige modaliteter, og i analysen anvender jeg begrebet til at undersøge, når forskellige midler forstærker budskabet. Deltagerne udtrykker refleksion over, hvilke tegn, indhold henviser til, og hvordan de skal anvende det. På deres profiler og i opslagene er det ikke kun det tekstlige element, de anvender til at skabe betydning, men ligeledes billeder, video, gifs, skrifttyper, farver og placering. Inden for fanmiljøerne er der særlige træk, de anerkender som betydningsbærende. Jeg anvender den multimodale analysetilgang til at undersøge deltagernes anvendelse af forskellige modaliteter, og hvordan de derigennem skaber betydning. Analysen viser, hvordan aktørerne bruger tekstlige og andre semiotiske modaliteter for at udføre deres pointer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i interaktionen mellem midlerne (det sproglige og visuelle element). Tumblr’s multimodale potentiale muliggør at deltagerne kan aflæse flere træk ud fra flere modaliteter. Modaliteterne fungerer til at supplere hinanden i deltagernes identitetsfremstillinger og forøger genkendelsespotentialet.
18 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
TUMBLR
Tumblr er et amerikansk socialt mikroblogging-medie grundlagt i 2007 til computer, telefon og tablet med over 410 millioner brugere (april 2018), og sproget er engelsk. Alle med internettilgængelighed har som udgangspunkt adgang til brugeres indhold. Som bruger har man en profil med et valgfrit profilnavn. Profilen omtales ofte som blog af brugerne, fordi de individuelle profiler er opstillet som en blog. Personnavn er ikke påkrævet i andet end oprettelse – modsat på fx Facebook – hvorfor mediet ikke lægger op til, at man anvender sit rigtige navn eller opgiver andre personlige oplysninger. Profillayoutet tillader brugeren at skrive en titel (der fungerer som en overskrift), en tekst i et beskrivelsesfelt, uploade et profilbillede, et coverbillede og poste opslag samt vælge et tema, der arrangerer profilens opslag i et bestemt udseende. Brugerprofilerne har et arkiv, andre brugere kan se, som er en komprimeret samling af alle profilens opslag arrangeret i måneder og år. Man kan følge andre profiler, og deres indhold arrangeres på et dashboard (tilsvarende væggen på Facebook). Udover ens egen profil med opslag og dashboardet, er et søgefelt. Profilopslag kan bestå af tekst, billeder, video, gifs, lyd og links foruden rebloggede opslag. Derudover kan brugeren tilføje hashtags til opslaget. Hashtag-funktionen forbinder forskellige opslag med samme hashtag og opfanges i en søgning. Flere af deltagerne anvender hashtags til at placere opslag i samlinger på deres egne profiler. Tumblr adskiller sig fra andre medier ved, at hashtags kan indeholde mellemrum, og det er dermed muligt at skrive sætninger. Et reblogget opslag er en deling af indhold fra en anden profil, og den oprindelige kilde krediteres automatisk. Opslag er umiddelbart ikke tidsregistrerede (udover i arkivet), medmindre deltagere vælger det til i indstillinger. I profilindstillingerne kan man angive, om andre brugere må stille én spørgsmål. Aktiviteten adskiller sig fra chatfunktionen, hvor to brugere kan kommunikere privat. Et spørgsmål modtages i en sekundær indbakke og kan stilles anonymt. Når spørgsmålet besvares af brugeren, postes det automatisk som et opslag på deres profil. Det er en funktion, jeg beskæftiger mig meget med i afhandlingen, da deltagerne i mit datamateriale anvender funktionen hyppigt.
FANFÆLLESSKABER PÅ TUMBLR
Mediet lægger op til interessedyrkelse – og dermed også idoldyrkelse – med dets muligheder for forskellige modaliteter, selvproducerede opslag og delinger. Formatet er fordelagtigt til at producere længere tekster, uploade tegninger og bygge profiler op omkring idoler med forskelligt indhold. Med mediets begrænsninger til brugernavne er det også oplagt at anvende navne, der afspejler interesser, da det ikke kan indeholde mellemrum til for- og efternavn. Fanprofilerne er profiler på Tumblr, der jævnligt opdateres med indhold om idolet, profilen orienterer sig imod. Jeg betragter dem som interesseprofiler som en underkategori af sociale medieprofiler. Opslagene kan bestå af delt indhold som nyheder, artikler, videoer, billeder etc. eller selvproduceret indhold som fx tekst, video eller tegninger. Fangrupperne på Tumblr er offentlige, da kommunikationen består af offentlige opslag mellem brugerne gennem reblogs og spørgsmål og svar, og rammerne består af gruppens regler sat af deltagerne.
19 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
Interesseblogs er skrevet i en stil, der veksler mellem grader af informerende og intimt, som indgår i deltagernes personlige og subjektive perspektiv (Leppänen 2015:64). Udover profilernes fokus og indhold veksler de også meget i udseende og opsætning, og deltagerne anvender mediets forskellige muligheder for layout, tema, skrifttyper, farver etc. Nogle profiler indeholder primært personligt produceret indhold, nogle delt indhold, men hovedsageligt er det en kombination.
REGISTRE OG TYPER AF OPSLAG I FANUNIVERSERNE
Fanprofilerne veksler i stil. Nogle profiler har billeder som det betydningsbærende element, andre tekst. Der er forskel i layout og farver, og det virker ikke tilfældigt arrangeret. Nogle opslag fungerer til at stille andre brugere spørgsmål, andre fungerer til at svare eller kommentere. De orienterer sig eksplicit mod læsere ved at tiltale dem, og de har et underholdende element. Et opslag står sjældent alene som en monolog, men orienteres ofte mod kommentarer, svar og interaktion fra andre bloggere (Leppänen 2015:64). Emner, der ofte optræder inden for fanprofilerne, udover idolerne, er hverdagsliv, personlige oplevelser, relationer og forpligtelser, bekymringer samt følelser og seksualitet. Deltagerne anvender humoristiske ortografiske modifikationer som sammentrækninger, når de shipper idolerne. De formulerer sig ikke nødvendigvis i standardnært skriftsprog, og nogle stavninger peger på genkendelige udtaleformer. De bruger betoning i deres opslag i form af versaler i hele ord og sætninger, tegnsætning som mange punktummer eller udråbstegn, og de anvender det særligt til at indikere følelsesbetonet omtale af idolerne. Disse lingvistiske elementer er noget, deltagerne anvender i fællesskab og deler. Meget af kommunikationen og identitetsdannelsen inden for fanfællesskaberne er baseret på indforståede referencer. Derfor er en reference til shippet Jelena ikke kun en reference til de to som musikere, idoler eller par, men bliver en reference til den bestemte subkultur i fankulturen, deres humor og præferencer. Det er et eksempel på, hvordan registergørelse, identifikation og kategorisering samspiller. Deltagerne anvender normer og træk associeret med fankulturen og rekontekstualiserer det i sammenhængen, så det indgår i de normer, der eksisterer i online-fællesskaberne på Tumblr (ibid.:64). De visualiserer idolerne gennem billeder, video, gifs og tegninger, og det er en måde at indeksere fanmiljøet. Gennem opslag og andre kommunikative aktiviteter om deres idoler fremstiller deltagerne sig selv. De udnytter deres ressourcer til at fremstille sig som attraktive og hensigtsmæssige deltagere i konteksten, og de fremstiller sig selv på en bestemt måde og accepterer andre på baggrund af, at de fremstiller sig på samme måde. Fælles for deltagerne er, at de fokuserer på at være ”rigtige” fans ved at have idolets bedste interesse for øje.
OPSAMLING
Jeg anlægger en dynamisk opfattelse af sprog og identiteter til at undersøge fanfællesskabernes interaktion på Tumblr. Gennem deltagernes handlinger undersøger jeg autentifikation snarere end autenticitet, og jeg betragter ligeledes identitet som noget konstrueret nærmere end iboende. Deltagerne anvender træk til at identificere sig som en del af en fankultur. Det illustrerer jeg i
20 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) afhandlingen gennem eksempler fra fansenes profiler og opslag. Autentifikationen bygger på deltagernes evner til at navigere inden for normen i kulturen og deres anvendelse af lingvistiske og andre semiotiske ressourcer. I min undersøgelse af sproglige og multimodale elementer på mediet fokuserer jeg gennem en nærlæsning af indhold på de lingvistiske og diskursive elementer i eksemplerne, som deltagerne bruger i deres positionering og autentifikation af sig selv og hinanden. Det multimodale perspektiv i analysen fungerer til at undersøge, hvordan deltagerne organiserer forskellige modaliteter i den sociale situation.
21 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
METODE OG MATERIALE
I følgende afsnit opridser jeg afhandlingens empiriske og metodiske fundament med udgangspunkt i online-etnografisk dataindsamling. Min egen rolle i indsamlingen er observerende, da jeg ikke interagerer med deltagerne. Indsamlingen er udelukkende foretaget virtuelt, og jeg anlægger en sociolingvistisk tilgang til mine data. I undersøgelsen af deltagernes identitetsprocesser arbejder jeg med udvalgte eksempler og beskriver nærkonteksten samt konteksten i fankulturen, eksemplerne optræder i. Min metode er kvalitativ med inddragelse af få skærmbilleder udvalgt på baggrund af et datamateriale bestående af 46 profiler, som jeg beskriver i afsnittet ’Dataindsamling og profiler’. Jeg fokuserer i undersøgelsen på blandt andet multimodalitet, rekontekstualisering og tagging. Undersøgelsen bygger på mikroanalyser af deltagernes sproglige praksisser i deres profiler og opslag. Dataafsnittet præsenterer en kort beskrivelse af de profiler, der optræder i de individuelle analyseeksempler og uddybes yderligere i undersøgelsen.
JUSTIN BIEBER OG ONE DIRECTION
Jeg undersøger to fanfællesskaber i afhandlingen: Justin Bieber-fans og One Direction-fans. Jeg har udvalgt nogle specifikke eksempler fra fankulturerne i forhold til forskningsspørgsmålet om positionering, normer og relationelle aktiviteter. Undersøgelsen belyser tendenser og forskelle i fangrupperne. De deler nogle ligheder for, hvordan de interagerer inden for fanfællesskaberne og adskiller sig ved at investere i nogle forskellige områder. Beliebers orienterer sig meget i Biebers forhold til Gomez, og Directioners investerer i en opdeling af gruppens medlemmer i forskellige personlighedstyper. Gennem de elementer præsenterer deltagerne nogle træk, de deler med andre i fanmiljøerne. Justin Bieber, f. 1994, er en canadisk sanger, der i 2008 blev kendt gennem YouTube på uploadede videoer, hvor han synger. I 2011 blev han kærester med Selena Gomez, og de har dannet par i perioder siden. I begyndelsen af min skriveproces var idolerne genstand for rygter om at være sammen igen, som blandt andet danner grundlag for eksemplet ’Jelena = goals’ i analyseafsnittet. I juli 2018 postede Bieber et billede på sin Instagram-profil med model Hailey Baldwin, f. 1996, med en beskrivelse af deres forlovelse. Det har haft en indvirkning på mange af profilerne i mit datakorpus, der orienterer sig mod Bieber og Gomez som par. Alle deltagerne har kommenteret på forlovelsen, og nogle har slettet opslag af parret eller slettet alle billeder af enten Bieber eller Gomez. Flere af deltagerne har endda slettet deres profiler. I 2010 blev den britisk-irske drengegruppe One Direction dannet i talentprogrammet, X Factor UK (2004-). Gruppen er et tv-koncept, der blev dannet af programmets dommere af fem solodeltagere, og de fortsatte som band indtil 2016. Gruppens medlemmer var oprindeligt Niall Horan, f. 1993, Zayn Malik, f. 1993 (som forlod gruppen i 2015), Liam Payne, f. 1993, Harry Styles, f. 1994 og Louis Tomlinson, f. 1991. Alle gruppens medlemmer har udgivet musik solo siden 2015/2016. Få deltagere i mit datakorpus orienterer sig mod hele gruppen i deres profiler, da de hovedsageligt omhandler et enkelt medlem. Under dataindsamlingen blev jeg både af Tumblr og
22 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) andre brugere introduceret mest til Harry Styles-profiler. En Google-søgning på ’Fan blog + navn på gruppemedlem’ præsenterede også en præference for medlemmet: ’Liam Payne fan blog’ = 3.800.000 resultater. ’Louis Tomlinson fan blog’ = 4.430.000 resultater. ’Niall Horan fan blog’ = 4.750.000 resultater. ’Zayn Malik fan blog’ = 5.660.000 resultater. ’Harry Styles fan blog’ = 16.400.000 resultater. Alle tal er hentet 1. juni 2018.
ONLINE- ETNOGRAFI
Sprog og socialitet er gensidigt konstituerende, og etnografi belyser situeret interaktion i relation til diskursive forhold. Sprog er dermed en social handling i organiseringen af kultur. Jeg anvender etnografisk analyse i undersøgelsen af sproglige og semiotiske handlinger for at skabe forståelse for den sociale kontekst. Traditionel, lingvistisk etnografi er kendetegnet ved realtid, afgrænsninger og metodiske begrænsninger (Androutsopoulos 2012). Metoden består af observation af deltagere, interview og noter. Online-etnografi deler mange af interesserne med lingvistisk etnografi.
Using an ethnographic approach means that we work to understand how media and technology are meaningful to people in the context of their everyday lives. We do not see media or technology as determining or impacting society, culture, or individuals as an external force with its own internal logic, but rather as embodiments of social and cultural relationships that in turn shape and structure our possibilities for social action and cultural expression. (Ito et al. 2010:4)
Online-etnografi bygger på klassisk etnografi, der er opstået fra antropologi og er en holistisk undersøgelse af menneskers adfærd, der undersøger deres livsverden (Varis 2014:3-4). Jonsson og Muhonen skelner mellem klassisk lingvistisk etnografi og online-etnografi på nogle specifikke områder. Først understreger de, at notering i online-etnografi afviger fra traditionel etnografi, da undersøgeren ikke er tidsbegrænset af nedskrivningen, fordi indsamlingen kan foregå ved at kopiere eller afbilde data direkte (Jonsson og Muhonen 2014:6). Dataindsamlingen er dermed hurtigere, men udvælgelsen er ofte mere omfattende, da det medfører mere data. Et andet element er synligheden af undersøgeren, der kan vælge at kontakte deltagerne eller ej (ibid.). Udover den direkte kontakt kan undersøgeren interagere mere implicit med deltagerne ved at like (tilkendegive at synes godt om) eller kommentere deres opslag. Etnografien er en anvendelig metode i undersøgelsen af konstruktion af betydning (Quist og Maegaard 2005: 48). Fællesskaberne er organiseret omkring aktiviteter, og deltagere kategoriseres på baggrund af nuancerede registre. Deltagerobservation er centralt i etnografi (Jonsson og Muhonen 2014:6). Metoden dækker over undersøgeren som både deltager og observatør (Quist og Maegaard 2005: 42). I traditionel etnografi er etnografiske interviews også en central del af indsamlingsarbejdet (ibid.: 50). Varis opsætter en kategori for undersøgeren som lurker, der indikerer usynlig observation, som er en udgave af deltagerobservation, der er mulig med digitalisering (Varis 2014:12). Oprindeligt indebærer deltagerobservation en kombination af deltagelse og observation, men det er muligt med lurking kun at være observerende, da brugerne
23 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) ikke ved, de bliver iagttaget (ibid.). Deltagerne er dermed ikke opmærksomme på, at undersøgeren observerer dem, og Varis beskriver det som en usynlig ”flue på væggen” (ibid.). Metoden rejser nogle etiske overvejelser, jeg beskriver senere, men det medfører ligeledes nogle nye muligheder. Usynligheden i form af skærmen præsenterer en ny metode for indsamling af naturlige data, da deltagerne ikke modificerer deres indhold i forhold til en undersøger (ibid.). Min undersøgelse fokuserer på online-indhold og er bygget op omkring handlinger, relationer og interaktioner, deltagerne gør og skaber virtuelt. De sproglige fænomener, jeg undersøger, er begrænset til online-fænomener, og de relationer, jeg beskriver i afhandlingen, er dannet virtuelt på baggrund af fælles interesser, brugerne dyrker på Tumblr. Det er ikke muligt at kommunikere på samme måde uafhængigt af online-teknologier, fordi eksemplerne ofte både indeholder tekst, billeder og gifs. Ved at anvende en skjult observerende tilgang har jeg adgang til nogle autentiske data, som jeg ikke påvirker i indsamlingen. Jeg har ikke været synlig i min dataindsamling, da jeg ikke har interageret direkte med brugerne. Dog har en del af indsamlingen bestået i at følge profiler og like deres opslag, som jeg diskuterer i afsnittet ’Dataindsamling og profiler’. Jeg anskuer ikke deltagernes online-aktiviteter som isoleret fra deres fysiske hverdag, men i afhandlingen fokuserer jeg udelukkende på deres virtuelle handlinger, og jeg har ikke kontakt med brugerne bag profilerne. Tumblr’s layout og funktioner lægger op til isoleret online-kommunikation med mediets fokus på interesseprofiler, da brugere ikke påkræves at opgive personlige oplysninger.
DATAINDSAMLING OG PROFILER
Analysen tager udgangspunkt i specifikke eksempler fra datamaterialet. Jeg har indsamlet et datakorpus af 46 profiler, som jeg har observeret. Jeg har udvalgt nogle specifikke eksempler, der fremstiller overordnede opfattelser, jeg har dannet mig af fankulturerne på baggrund af mit datakorpus. Mit udgangspunkt er nogle udvalgte skærmbilleder i min beskrivelse af deltagernes identifikationsprocesser. Eksemplerne er udvalgte opslag fra perioden 2017-2018. I analysen beskriver jeg nogle generelle iagttagelser, jeg har gjort i min dataindsamling foruden de medtagne eksempler. 11 profiler optræder med brugernavn i undersøgelsen, og jeg præsenterer 21 skærmbilleder af profiler og opslag. De inddragede eksempler omfatter tekst, tegninger, gifs og billeder. Gifs er afbilledet som skærmbilleder, der ikke bevæger sig. I appendikset findes en liste over de profiler, der optræder i dataeksemplerne med informationer, de selv har angivet. Belieber-datasættet består af 87 opslag fra 20 profiler, hvoraf kun en enkelt profil ikke orienterer sig mod shippet Jelena. Directioner-datasættet består af 132 opslag fra 26 profiler. Ud af 26 profiler orienterer ni profiler sig eksplicit mod at shippe gruppemedlemmerne med hinanden. Alle deltagerne i mit datakorpus har registreret sig som kvinder i alderen 16-26 år, og deltagerne repræsenterer altså en homogen gruppe i form af køn og alder.
Jeg arbejder med to datasæt, der indeholder nogle af de samme tendenser, men adskiller sig på forskellige områder – mest af alt ved at være opslag, der hylder forskellige idoler. Jeg har fulgt idolerne længe både på deres personlige sociale mediekonti og gennem fans på sociale medier, og jeg begyndte indsamlingen før projektet, fordi jeg gemte opslag, jeg undrede mig over. Jeg blev
24 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) fascineret over, hvor meget aktiviteten shipping fylder i fankulturerne, da jeg også stødte på det udenfor fællesskaberne (Paper Magazine, FASHION Magazine). Efterfølgende bemærkede jeg fans’ reaktioner, når parrene bag deres ships gik fra hinanden i virkeligheden. I forbindelse med min undren har jeg indsamlet eksempler og dannet overblik. Jeg beskriver overblikket i analysen og diskuterer repræsentative eksempler. Ved at følge flere fanprofiler opdagede jeg nogle interessante mønstre i deres kommunikation, der peger på en social organisering. Det danner og opretholder deltagerne på baggrund af blandt andet tagging af hinandens profiler og anonyme spørgsmål. Jeg har udvalgt deltagerne i eksemplerne, fordi de på baggrund af forskellige elementer kan karakteriseres som aktive deltagere i fanmiljøet, de indgår i. De individuelle profiler i analysen definerer jeg som aktive brugere på Tumblr, da de poster minimum dagligt. De kan betegnes som konsistente medlemmer i fankulturen, da deres profiler gennem arkivet er dateret flere år tilbage. Deltagerne deler og rekontekstualiserer indhold fra andre profiler og producerer indhold selv. Profilerne er jeg blevet anbefalet af Tumblr på baggrund af andre konti, jeg besøgte eller fulgte, eller af andre brugere, der har tagget profilerne. Flere af de udvalgte profiler skriver fanfiktion og er anbefalet af andre på baggrund af fiktionerne. Deltagerne stilles mange anonyme spørgsmål om idolerne og andre emner. Gennem kommunikative handlinger konstruerer deltagerne roller i fankulturerne, og de fans, der er placeret højest i hierarkiet, kalder jeg eksperter, fordi de ofte stilles spørgsmål af andre fans og anbefales. Flere af deltagerne har en tekst udover beskrivelsesfeltet, der beskriver brugeren yderligere. Teksterne orienterer sig mod deltagernes profilidentiteter og er beskrevet uddybende i eksemplerne ’I am a larrying larrie who larrys’ og ’Jelena = goals’.
Jeg har brugt forskellige online-kilder til viden om fanmiljøet i form af fansenes egne metaforklaringer på deres udtryk på forskellige websider og wikier. Desuden informerer de om idolerne og angiver kronologiske oversigter over blandt andet idolernes relationer og romantiske forhold. Kilderne er angivet i litteraturlisten. Derudover har jeg brugt flere af Tumblr’s funktioner i dataindsamlingen. Den søgeteknik er med til at opbygge forståelse for mine data. Først er søgefunktionen på mediet en mulighed for at opsøge profiler og opslag i fankulturerne. Gennem følgefunktionen, der ikke kræver godkendelse af brugerne, har jeg kunnet observere fællesskaberne. Baseret på de profiler, jeg følger, indstilles mediet også til at præsentere mig for flere profiler indenfor mine interesser. Søgefeltet præsenterer mig derfor for et register af profiler og hashtags baseret på, hvad jeg følger i forvejen. På Tumblr bliver et opslag automatisk gemt, når man tilkendegiver like (synes godt om), og fjernes fra ens personlige samling, hvis man fjerner liket igen. Jeg har brugt funktionen til at gemme opslag til potentielle eksempler. Til at begynde med betragtede jeg hverken følge- eller like-funktionen som handlinger, deltagerne ville bemærke, men ved at observere deltagernes aktiviteter yderligere, blev jeg opmærksom på, hvor vigtige funktionerne er for deltagernes gensidige anerkendelse af hinanden som gruppemedlemmer. Flere gange har jeg modtaget beskeder fra brugere, der takkede for min interesse i deres opslag. Det betragter jeg som et led i deltagernes placering i fanfællesskaberne, som jeg ikke undersøger i afhandlingen. Digitaliseringen har muliggjort søgefunktioner, der gør det nemmere at navigere i data, som kan hjælpe i udvælgelsesprocessen (Varis 2014:4). Da jeg begyndte at undersøge mine data systematisk, anlagde jeg den opfattelse, at alle lingvistiske og semiotiske tegn og funktioner
25 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) potentielt kunne indeholde betydning for den samlede identitetsopfattelse. I undersøgelsen har jeg systematiseret fund fra tidligere og i forhold til det søgt med de muligheder, jeg har på Tumblr, for at øge min viden om de ting, der undrede mig. Jeg lavede nogle søgninger ud fra deltagernes hyppigt anvendte hashtags og bevægede mig digitalt mellem de forskellige profiler, der taggede hinanden. Tagging har været et væsentligt element for dataindsamlingen, da det har introduceret mig for populære profiler i de forskellige fankulturer. Deri så jeg et mønster i nogle forskellige, aktive profiler. Jeg inddelte profilerne i sektioner, først efter fangrupper; Directioners, Beliebers, Jelenas og Larries. Derefter inddelte jeg yderligere profilerne efter emneområder og kommunikationsformer; sekventielt organiserede udvekslinger, shipping og relationelle kategorier. Afslutningsvis havde jeg 219 opslag fra 46 profiler, som er indsamlet i perioden 2017-foråret 2018, og jeg beskriver i afhandlingen de profiler, jeg præsenterer i skærmbillederne. Udseendet af skærmbillederne varierer, fordi jeg har anvendt både min telefon og computer i indsamlingen, og layoutet afhænger af enheden. Jeg kan ikke tage højde for deltagernes antal følgere, da jeg ikke har adgang til den viden. Ligeledes betragter jeg ikke opslagenes antal notes, der betegner opslagets samlede antal likes, kommentarer og reblogs, da jeg opfatter antallet af notes som afhængende af typen af opslag. Det er en overvejelse, at like-funktionen gemmer opslag, hvorfor det kan være noget, deltagere forbeholder opslag, de vil ”beholde”.
Udvælgelsesprocessen er udfordrende, da empirien ikke indeholder en naturlig afgrænsning, fordi digitalt data består af hyperlinks i form af forbundne tekster. Derfor er de analyserede opslag heller ikke afgrænset til det enkelte opslag, fordi de indeholder hashtags, der forbinder opslag til andre opslag med samme hashtag tilknyttet. Jeg betragter de tilknyttede hashtags, når de har en betydning i forhold til opslaget, da deres primære funktion i eksemplerne er at placere opslagene i en sammenhæng på deltagernes egne profiler og Tumblr generelt. Jeg undersøger ikke forbindelsen mellem forskellige opslag. En udfordring, jeg mødte i dataindsamlingen, var, at deltagernes profiler er meget dynamiske. Nogle af profilerne i mit datakorpus er (midlertidigt) slettet eller omdøbt, og nogle af deltagerne har før og under dataindsamlingen ændret deres profilbilleder, coverbilleder, beskrivelsestekster og titler flere gange i løbet af foråret 2018. Det er interessant, at deltagerne investerer så meget i deres profilidentiteter på Tumblr, og at de samtidig er så dynamiske.
ETISKE OVERVEJELSER
Min indsamlingsmetode rejser nogle etiske spørgsmål om de profiler, jeg beskriver med brugernavn, som jeg diskuterer i nærværende afsnit. Varis’ begreber searchability og googlability har fungeret som vejledning i behandlingen af profilerne (Varis 2014:7-8). Searchability betyder, at ved at inddrage profilnavne er det muligt at søge på dem og finde profilerne inklusiv al information, jeg ikke har inddraget i afhandlingen. Googlability dækker over muligheden for at finde en bruger gennem diverse søgemaskiner, hvis man søger på et opslags indhold. Det er særligt problematisk, hvis opslagene eller profilerne indeholder særlig følsom information for brugeren. Det har været vanskeligt at vurdere, hvornår
26 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) indhold er for følsomt, og hvad der for brugerne er privat. Alle informationer er tilgængelige for mig, uanset om jeg følger deltagerne eller ej, hvilket taler for at betragte indholdet som offentligt. Men jeg har fundet, at mange brugere skriver (ofte som svar til anonyme spørgsmål), at få af deres offline-relationer kender deres blog, og at de fx ikke ønsker, at deres familie ved det, hvilket taler for at betragte indholdet som privat. Mine etiske overvejelser går primært på en skelnen mellem, at deltagernes profiler er offentligt tilgængelige og at deltagerne ikke nødvendigvis har til hensigt, at deres profiler er tilgængelige for alle (offentligheden, forældre etc.). Grænsen mellem privat og offentligt er en etisk overvejelse i udvælgelsesprocessen (ibid.:8). Det er forholdsvis svært at finde tilbage til et opslag på Tumblr ved at søge på indhold, fordi Tumblr’s egen søgefunktion er bygget op omkring hashtags og brugernavne, og fordi kontekst ofte er reblogget, så man ikke nødvendigvis linkes til det specifikke opslag.
I undersøgelsen analyserer jeg brugernes profilnavne, fordi det er en måde, de deltager aktivt i fanfællesskabet ved at positionere sig i forhold til idolet og andre fans. Brugernavnene er en central del af fankulturen, og en af analysens hovedfokus er deltagernes navngivning af deres egne profiler, hvorfor en anonymisering ikke er hensigtsmæssig for forståelsen af undersøgelsen. Brugernavnene har betydning for helhedsopfattelsen af profilen og er beskrevet undervejs i analysedelen. Metoden lurking indebærer usynlighed for undersøgeren i form af skærmen, som nogle argumenterer for, ikke er ”rigtig” etnografisk arbejde, da deltagerelementet er fjernet (ibid.:12). Jeg betragter observationsformen som et grundvilkår for online-aktivitet. Mit datakorpus indeholder opslag fra profiler, der er en del af det offentlige domæne med internetadgang. Derudover har deltagerne mulighed for både på Tumblr eller andre sociale medier at kommunikere gennem private grupper og samtaler fra private profiler, men gør det ikke. Flere af deltagerne, der producerer fanfiktioner, tegninger etc. understreger, at det ikke er tilladt at kopiere eller dele deres tekster og tegninger uden at kreditere dem. Ligeledes noterer de selv originalkilder, hvis de anvender billeder, der ikke er deres. Det virtuelle miljø er kendetegnet ved en delingskultur, hvor den oprindelige kilde krediteres, hvis opslag deles, så profilernes indhold ikke misbruges. Derfor betragter jeg det som at gå imod den digitale kultur at anonymisere deltagerne.
27 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
ANALYSE
Jeg undersøger fankulturer og relationelt arbejde på sociale medier. De kommunikative elementer, der indgår, er blandt andet sekventielt organiserede udvekslinger i form af spørgsmål og svar, registergjort sprog og multimodalitet. Formålet med analysen er at undersøge deltagernes identifikationsprocesser med udgangspunkt i brugerprofiler og opslag. Fansene bruger en kombination af eget indhold og reblogget indhold i deres fanarbejde, og som et led i undersøgelsen af opslag diskuterer jeg rekontekstualisering. Eksemplerne er komplekse, da de indeholder mange informationer og forbindelser til andre opslag og brugere, og analysen omfatter en nærlæsning af de lingvistiske og diskursive elementer i eksemplerne. Gennem udvalgte skærmbilleder illustrerer jeg, hvordan deltagerne anvender idoldyrkelsen i deres kategoriseringer. Ved en gennemgang af mine data kan jeg lave en grov inddeling i informerende og intimt indhold. Jeg tager udgangspunkt i eksempler af intim karakter, da de indeholder tydeligere registergjorte træk. Analysen er inddelt i afsnit, der har til formål at illustrere, hvordan deltagerne signalerer og accepterer hinanden som medlemmer af fankulturen gennem gensidig identifikation og autentifikation. Jeg er nået frem til, at fansenes kommunikation kan deles op i overordnede kategorier. Afsnittene består af kategorierne fan/fan, fan/idol og idol/idol, og opdelingen tjener formålet at karakterisere forskellige handlinger i fangruppen. Inden for grupperingerne diskuterer jeg forskellige handlinger, der er karakteristiske i sammenhængen. Deltagerne udfører nogle komplekse handlinger i form af shipping, tilskrivning af familiære relationer samt identifikation og tildeling af roller. De tre relationstyper griber ind i hinanden, og nogle elementer af deltagernes aktiviteter eksisterer i alle niveauerne som fx positionering, identifikation og autentifikation. Første del af analysen demonstrerer deltagernes processer, når de konstruerer One Direction-medlemmernes identiteter på deres brugerprofiler og gennem rekontekstualiserede opslag. Derefter illustrerer jeg en deltagers tilskrivning af Justin Bieber med den familiære relation søn. Anden del indeholder et opslag med en metakommentar om shipping samt et længere multimodalt opslag, hvor en deltager positionerer sig følelsesmæssigt i forhold til shippet Jelena. Undersøgelsens sidste del præsenterer flere eksempler på deltagere, der tilskrives ekspertstatus af andre brugere i form af blandt andet anbefaling og anmodning.
FAN/IDOL: LABELLING
Labelling beskriver den aktivitet, deltagerne gør, når de tildeler sig selv, andre fans i fællesskabet og idoler navne. Inden for fankulturerne betragter jeg tre væsentlige former for kategorisering, som deltagerne gør gennem registergjorte udtryk. Fansene kategoriserer både sig selv i deres individuelle profilnavne (fx jelena-clan), idolerne (fx ”my protective son”) og fanfællesskaberne (fx Beliebers). I mit datasæt relaterer deltagernes profilnavne sig til fankulturen, og deltagerne anvender karakteristika ved idolerne i deres profilidentitet. Det signalerer både fællesskab til andre fans (Petersen 2014:99), men er også et redskab til at udtrykke specifikke foretrukne elementer indenfor den givne fankultur. Mange af profilnavnene består af idolets for- eller efternavn, men kan
28 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) også indeholde andre karakteristika af idolerne i form af deres udseende eller personlighedstræk. Fx refererer deltageren jawllines’ brugernavn til et træk ved idolet Harry Styles’ udseende, hun finder attraktivt. Labelling er en indgang til at forstå, hvordan deltagerne gør som gruppe og individer. Det åbner op for, at de kan rekontekstualisere og tagge på baggrund af profilnavnene. Desuden danner det muligheder for, at deltagerne kan udtrykke, hvad de værdsætter ved idolerne, de kan signalere træk gennem deres profiler samt genkende og tiltale hinanden i opslag. På den måde opstår der relationer mellem profilerne og ikke nødvendigvis menneskerne bag. Det åbner op for en række muligheder for at tilskrive hinanden roller i fanfællesskaberne, skrive på hinandens profiler og invitere andre til at skrive på deres egne. I følgende afsnit undersøger jeg en profil, der kategoriserer sig som en Larrie (en der shipper Harry Styles og Louis Tomlinson). Deltageren anvender flere elementer i sin profil til at udtrykke følelser omkring shippet samt placerer sig inden for fankulturens normer gennem sit beskrivelsesfelt, menulinjen og en tekst om sig selv.
I AM A LARRYING LARRIE WHO LARRYS
Profilen fullonlarrie orienterer sig eksplicit mod shippet Larry, som er en sammentrækning af de to idolers navne (Harry og Louis), i flere elementer på sin profil. Sammentrækninger af idolnavne er en særlig terminologi, begge fangrupper anvender. Shippet er i tilfældet en modlæsning af idolernes seksualitet, som er opstået parallelt med Tomlinsons langvarige forhold til blogger, Eleanor Calder. Det er typisk for shipping, at fans shipper et idol med et andet idol, fordi der er mulighed for at kombinere to personer, de er fan af. Derfor er både Jelena og ships af One Direction-medlemmerne populære, fordi de shippede idoler har omfattende fankulturer med mange aktive deltagere. Profilnavnet består af sætningen full on Larrie, hvor full on ligner betydningen at være på på dansk, som udtrykker intensitet og begejstring. Larries betegner den gruppe af fans, der shipper Larry. Deltagerne bruger den typiske engelske flertalsform -ies for ord, der ender på -y om fangruppen. Her anvender deltageren Larrie, som bliver en entalsform af fangruppen men stadig afviger fra shippets betegnelse. Deltagerens profilbillede forestiller Louis Tomlinson, og coverbilledet er en tegning af Harry Styles og Louis Tomlinson som vist herunder.
fullonlarrie
29 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
Under coverbilledet er deltagerens beskrivelsesfelt og menulinje, der består af hendes navn, foretrukne pronomen og seksualitet. Hun angiver sin alder som ”old”. Derefter er et link til deltagerens fanfiktioner på hjemmesiden Archive of Our Own, som er en side for fanproducerede tekster. Fanfællesskabet på Tumblr eksisterer inden for en nærhed af andre sociale medier og fansider (Ito et al. 2010:287), og flere af deltagerne linker både til sider indenfor og udenfor mediet. Linket ”Fests & Exchanges” i beskrivelsesfeltet indeholder en række links til kunstneriske fankonkurrencer samt tekster, deltageren modificerer for andre forfattere. Modificeringerne omtaler jeg senere. Deltageren anerkender andre fans i fællesskabet ved at linke til konkurrencer, hvor de producerer indhold. Coverbilledet, der forestiller Styles og Tomlinson, anvender deltageren også til en af sine fanfiktioner. Billedet er tegnet af en anden bruger, deltageren krediterer med navn og brugernavn i beskrivelsen. fullonlarrie tildeles retten til at bruge tegningen på sin profil og i sin fanfiktion og tildeles derigennem også retten til at være medlem af fællesskabet. Hun reflekterer anerkendelsen ved at kreditere brugeren. Sociale medieplatforme er kendetegnet ved kreditering, som fylder meget i fankulturens interaktion.
Under beskrivelsesfeltet er en menulinje med fem faner, der linker til henholdsvis deltagerens arkiv, fanfiktioner og tegninger foruden fanen ”ME” og ”ASK, BUT DON’T BE A DICK.”. Sidste sætning inviterer eksplicit andre brugere til at stille deltageren spørgsmål. Samtidig opretholder hun en norm om ordentligt sprogbrug, men gør det på en humoristisk måde ved at anvende ordet dick. Derigennem afspejler hun både andre fans, der kommunikerer pænt med hinanden og adskiller sig fra dem, der ikke gør. ”ME”-fanen viderefører til en side, hvor deltageren skriver om sig selv.
30 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
fullonlarrie
Teksten begynder med en hilsen og en undskyldning om, at hendes side roder, og at hun vil rydde den op i 2018. Derefter skriver hun: ”1- I AM A LARRYING LARRIE WHO LARRYS”. Deltageren omtaler sig selv som en Larrie og bøjer desuden shippet til en verbalform, så hun kan anvende det forskelligt i sætningen; ”larrys” og ”larrying” (begge med betydningen gør Larry). Jeg forstår det som en deltager, der aktivt dyrker shippet. Sætningen er fremhævet ved at være skrevet i versaler og markeret med fed. Derudover begynder sætningen med punktet 1-, som deltageren ikke følger op på senere (med 2-, 3- etc.). Placeringen som 1- giver indtryk af, at sætningen er den væsentligste, som underbygges af fremhævelsen. Desuden bindes profilidentiteten som en aktiv Larrie sammen af deltagerens profilnavn, coverbilledet og indholdet på profilen i form af blandt andet Larry-fanfiktionerne. Deltageren linker til nogle ”fic fests”, hun modificerer. Fic fests er fanfiktioner, der er produceret af flere personer. Ved at modificere andres fanfiktioner placerer deltageren sig som en væsentlig del af den selvproducerende fankultur. Samtidig udtrykker hun autenticitet og autoritet ved at hjælpe andre forfattere med deres tekster. Jeg har bemærket, at brugerne autentificerer deres tekster gennem fælles sprogregistre, så historierne kommer til at ligne hinanden. Det er et led i deltagernes positionering som legitime medlemmer i den specifikke kontekst (Leppänen 2015:65). Deltageren forklarer, at hun har oprettet fanen, fordi hun har fået mange følgere, og at hun forestiller sig, at følgerne bliver afskrækkede af hendes profil. Hun skriver, at hun ikke ved, hvad hun skal skrive i ”ME”-fanen (idk for I don’t know), som hun dog selv har oprettet. Deltageren forbinder det med, at hun får flere følgere, og at hun derfor er nødt til at kommentere på nogle elementer i sin profil. Kommentaren understreger hende som en væsentlig medspiller i fanmiljøet, fordi hun oplyser at have mange følgere, som er en information, andre brugere ikke har adgang til. Deltageren mener, at hendes følgere vil være afskrækkede af hendes profil (”whaaaaaaat the fuck”), som fører videre til hendes opfordring til, at andre ikke følger hende, hvis de er under 18 år, samt at hun ikke følger mindreårige brugere heller. Jeg antager, at advarslen bygger på, at deltageren linker til sine fanfiktioner om shippet Larry, som indeholder erotiske scener. Det bygger jeg på, at flere af deltagerne i mit datakorpus advarer læsere, når deres tekster omfatter seksuelt indhold. Markeringen med fed placerer opfordringen som et vigtigt punkt i teksten. Hun skriver, at andre brugere må skrive til hende, hvis de ønsker, at hun følger dem. Desuden italesætter hun at være dårlig til at tagge, men at andre kan kontakte hende, hvis det er vigtigt for dem at blive tagget. Her taler deltageren ind i en fælles norm i fankulturen om at anerkende hinanden gennem gensidige følgetilkendegivelser og tags i form af links til hinandens profiler (Varis 2014:6). Deltageren skriver i næstsidste afsnit, at fanfiktionerne, tegningerne og hendes venner i fankulturen er det, der hjælper hende, når hun har det svært. Fællesskaberne åbner op for nogle
31 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) muligheder for at kommunikere om personlige emner, og i mit datasæt er jeg blevet opmærksom på deltagernes interaktion om andre temaer end idolerne, som ofte omhandler hverdagslige problemer. Derfor betragter jeg ”around here” som en reference til hendes liv udenfor fankulturen og Tumblr, og deltageren trækker altså på nogle sociale ressourcer i fanfællesskabet, når hun har det svært i den fysiske virkelighed. Afslutningsvis opremser deltageren en liste over emner udover ”1D”, hun poster om og nævner, at hun er på Twitter under samme brugernavn. 1D tilhører fankulturens terminologi og er en forkortelse for One Direction. Det, at deltagerens brugernavn eksisterer på flere platforme, er med til at understrege vigtigheden af profilens navn.
Deltageren præsenterer nogle forskellige elementer i sin profilopsætning. Beskrivelsesfeltet illustrerer en identifikationsproces i form af deltagerens tagging af brugeren, der har tegnet coverbilledet. Hun aktiverer desuden nogle diskurser omkring interaktion i form af at opfordre til ordentligt sprogbrug og kreditere og følge hinanden indenfor fankulturen. Det er deltageren også med til at opretholde ved at understrege betydningen af hendes venskaber indenfor fanfællesskabet. Hun henvender sig eksplicit til andre fans i sin ”ME”-tekst (gennem en hilsen, ved at undskylde rodet på profilen, opfordre til kontakt etc.) og anvender forskellige ressourcer til at understrege elementer af teksten, særligt sin position som en aktiv Larrie. Tekstens fokus er deltagerens online- identitet, som sættes overfor deltagerens fysiske identitet ved, at hun trækker på sine virtuelle relationer, når hun har det svært offline. De lingvistiske træk i form af bøjningerne af shippet Larry placerer deltageren i fankulturen og bliver en væsentlig del af deltagerens identitetsfremstilling, som understøttes af profilens indhold og opsætning. Næste afsnit tager udgangspunkt i en rekontekstualisering, fullonlarrie gør af et opslag fra en anden profil i fankulturen. Det demonstrerer fans’ aktive konstruktion af One Direction- medlemmernes identiteter og rekontekstualiseringen fungerer til at omskrive den identitetskonstruktion, deltageren kiwiencore har gjort. Opslaget er konstrueret af en gif med tilhørende tekst og hashtags.
ACTUAL FOOTAGE OF ONE DIRECTION IN THEIR TRUE FORM
I min undersøgelse har jeg været fascineret over, hvordan Directioner-deltagerne i mit datasæt behandler gruppens medlemmer på baggrund af forskellige personlighedstyper, fansene selv opstiller. Drengegruppen består af fire (tidligere fem) medlemmer, og fansene synes at have opbygget konsensus om, at de besidder tydeligt forskellige karakteristika, som de anvender til at registergøre både idolerne og egne profilidentiteter. Tumblr’s reblogging-funktion anvender brugere til at dele opslag fra andre profiler på deres egne. Funktionen bliver både brugt som en delingsfunktion, hvor deltagerne deler opslag, de synes om. Men det åbner også op for muligheden for at rekontekstualisere opslag ved at tilføje nyt indhold. I følgende eksempel anvender fullonlarrie funktionen til at fremstille One Direction anderledes end en anden bruger. Deltageren rekontekstualiserer et opslag, der består af en gif af fire kaniner i fire glas. Det oprindelige opslag er en humoristisk placering af One Direction- medlemmerne som de fire forskellige kaniner. Opslaget består af flere betydningsbærende
32 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) elementer i form af giffen, tekst og hashtags, som deltageren anvender til at udtrykke sig igennem, og de forskellige midler forstærker budskabet. Herunder ses det oprindelige opslag fra brugeren kiwiencore. Det fremgår ikke af skærmbilledet, men i giffen er kaninernes bevægelse fra venstre: 1) kigger over glassets kant og vipper med hovedet, 2) sover, 3) synes at kysse den ene kanin og derefter lægge sig længere ned i glasset og 4) sover.
kiwiencore
Som en del af opslaget er en kreditering af brugeren, der har postet den originale gif af kaninerne. Brugeren er ikke en del af fanfællesskabet og behandles ikke yderligere. Giffen i opslaget eksisterer oprindeligt udenfor fanfællesskabet, men deltagerne (kiwiencore og fullonlarrie) anvender den til at illustrere identiteter på en underholdende måde. Det er en måde for deltagerne at trække nogle historiske tråde i kulturen og aktivere og håndhæve organiseringen i fællesskabet, fordi de deler indhold fra hinandens profiler. Det signalerer at være del af en gruppe i kombination med identifikationen af One Directions medlemmer. Overskriften på deltageren kiwiencores opslag indeholder udtrykket actual footage, der i sin originale betydning refererer til faktiske optagelser. Dermed drager deltageren en parallel mellem kaninerne og idolerne ved at skrive, at kaninerne er gruppemedlemmerne. Under giffen er en række hashtags, som er formuleret i sætninger. Uddybningen af overskriften foregår i hashtaggene i form af placeringen af medlemmerne, som fungerer som et semiotisk virkemiddel og tilføjer endnu en dimension af mening til opslaget.
Det rebloggede opslag af fullonlarrie består af det samme indhold men andre hashtags. Dermed tager deltageren noget fra fankulturen og bruger det i en ny sammenhæng, hvor det får en ny betydning. fullonlarrie beholder overskriften og krediteringen men omskriver gruppemedlemmernes identiteter i forhold til kaninerne.
33 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
kiwiencore, reblogget: fullonlarrie
Deltageren anvender en række hashtags til at kommunikere en kort fortælling om hendes fund af giffen. Hun fortæller i det første hashtag, at hun ledte efter en gif af en enkelt kanin, og uddyber i næste hashtag, at det er, fordi Louis er en kanin. Det er situationelt relevant i kombination med deltagerens kærlige omtale af gruppemedlemmet Louis Tomlinson på sin profil. Derefter skriver hun, at Louis hopper med Steve, som jeg antager er musiker Steve Aoki, som Tomlinson har produceret musik med. Hun udtrykker begejstring i næste hashtag med forkortelsen omg for oh my god, fordi der i denne gif er fire kaniner, der kan repræsentere alle fire gruppemedlemmer (som udelukker tidligere medlem Zayn Malik). De sidste to hashtags placerer gruppemedlemmerne som kaninerne ved, at hun kategoriserer dem fra venstre til højre, hvor kaninerne i midten, der kysser hinanden, er Harry Styles og Louis Tomlinson, hvilket understøtter deltagerens profilidentitet som orienteret mod shippet Larry.
I eksemplet illustrerer jeg, hvordan indhold fungerer inden for kulturens rammer og normer. Begge deltagere udnytter mediets multimodale potentiale og muligheden for at skrive sætninger i hashtaggene, som de primært udtrykker sig igennem. Modaliteterne understøtter hinanden i produktion af betydning og muliggør deltagerne at fremstille flere semiotiske træk. Deltagernes identifikationsprocesser består af at diskutere kaninerne overfor medlemmerne af One Direction, og de anvender dermed kontekst både indenfor og udenfor fanfællesskabet. Rekontekstualisering er et centralt element, deltagerne anvender i deres interaktion i fællesskaberne. I eksemplet anvender fullonlarrie det til at omskrive en identifikation af One Direction-medlemmerne, en anden deltager har gjort. Opslaget kommer til at indgå i fullonlarries profilidentitet ved, at deltageren anvender kaninerne i giffen som en visuel iscenesættelse af kærlighed, hun påfører shippet Larry. Det er derfor ikke kun en reference til idolerne, men en reference til shippet Larry og dermed en bestemt subkultur i fankulturen.
34 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
På baggrund af mit datakorpus betragter jeg konstruktionen af One Direction-medlemmerne i forskellige personlighedstyper som en essentiel del af fanmiljøet, og jeg har bemærket et billede, der går igen på mange af profilerne, som opstiller gruppemedlemmernes identiteter. I følgende eksempel tager jeg udgangspunkt i billedet og den profil, jeg har hentet det fra.
QUIET & MYSTERIOUS
Eksemplet tager udgangspunkt i det tidligere profilbillede på profilen zaynsitive. Deltageren orienterer sig mod One Direction-medlemmet Zayn Malik i sin profilopstilling og produktion af tekster og kompilerede videoer af ham. Hun udtrykker dermed et foretrukket gruppemedlem, men gennem portrætteringen af ham er det også et udtryk for en foretrukket identitetstype, som jeg illustrerer i følgende afsnit. Deltageren skiftede profilbillede i løbet af min dataindsamling, som det fremgår af skærmbilledet af profilen senere. Billedet portrætterer gruppens medlemmer, der oppefra og ned er Niall Horan, Liam Payne, Harry Styles, Zayn Malik og Louis Tomlinson.
Oprindelig kilde ukendt. Anvendt af zaynsitive
Medlemmerne er præsenteret gennem et billede af dem selv, en farve og to ord. Billederne synes som udgangspunkt at passe til beskrivelserne; Louis Tomlinson der beskrives ”funny & adorable” smiler, Zayn Malik der beskrives ”quiet & mysterious” ser alvorlig ud etc. Dog er Harry Styles beskrevet med ordene ”hot & dangerous”, men griner på billedet, hvilket synes usammenhængende. Det har også vist sig i mit datakorpus, at deltagerne omtaler ham med andre identitetsmarkører, som jeg demonstrerer senere med profilen honeymilkharry. Beskrivelserne går på personlighedstræk med undtagelse af Niall Horan, hvis ene træk er ”Irish”. Det betragter jeg dermed som et element
35 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
(her et identitetstræk der går på deltagerens oprindelse), som fans ser som væsentligt i præsentationen af idolet, da billedet er delt meget. Jeg kender ikke billedets oprindelige kilde, da det er delt på så mange profiler, at det ikke er muligt at finde tilbage til den originale kontekst. Desuden er de enkelte billeder af idolerne gamle, hvilket umiddelbart signalerer, at det oprindelige billede ikke er nyt, som vil gøre det vanskeligere at finde. Billedet fungerede som brugerens profilbillede, men er ændret nu. Det synes ikke at passe ind i deltagerens æstetiske udtryk på profilen, hvilket jeg betragter som en faktor. Det må antages, at deltageren og andre brugere betragter beskrivelserne som passende eller karakteristiske for idolerne, når de deler det uden tekst, der fortæller noget andet. På billedet beskrives Zayn Malik med kendetegnene ”quiet & mysterious”. De forskellige identitetskonstruktioner giver deltagerne mulighed for at udtrykke sig gennem deres foretrukne gruppemedlem ved i dette tilfælde at præferere mystik og følsomhed. Det understreger brugeren gennem dystre og følsomme opslag og tekstbidder, citater, digte, billeder af blomster og videoer af Malik med melankolsk underlægningsmusik. På den måde er det muligt for deltageren at præsentere sin identitet gennem idolets karaktertræk. Desuden er profilnavnet zaynsitive en sammentrækning af navnet Zayn og ordet sensitive, som understreger karakteristikken af ham som følsom. Sammentrækninger er en hyppigt anvendt terminologi i fankulturene både til at beskrive deres fællesskab (Directioners) og i dette tilfælde deltagerens egen profilidentitet. Fanprofilernes æstetik veksler i stil, og zaynsitives baggrund er sort, og alle profilens visuelle opslag er sort-hvide. Profilbilledet er ændret til et billede af Zayn Malik og han kæreste Gigi Hadid, der holder i hånd, som synes at passe bedre ind i profilens æstetik end det tidligere. Deltagerens coverbillede er et nærbillede af den øverste del af Maliks ryg med en tatovering af en fugl, der sidder på en blomst.
zaynsitive
I deltagerens beskrivelsesfelt står ”writer of things angsty and zensitive. requests are open.” (deltagerens understregning og kursivering). Deltageren producerer tekster, der er ”angsty” og ”zensitive”, hvor angsty refererer til fanfiktioner med karakterer, der er præget af emotionel smerte,
36 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) som spiller ind i forestillingen om Malik som følsom. Det bekræftes af zensitive, som er en kreativ ortografisk modifikation af ordet sensitive, hvor deltageren anvender Zayns forbogstav Z. ”Requests” rummer et indbygget link, hvor andre brugere kan anmode om indhold i deltagerens tekster og videoer. Deltagere i mit datakorpus, der producerer materiale om idoler, har ofte angivet, at andre fans kan anmode om specifikt indhold. Dermed får læserne en form for aktiv meddeltagelse i den fanproducerede tekst. Ved at liste flere fiktioner, der er efterspurgte af andre fans, placerer deltageren sig som en væsentlig faktor i fankulturen. Og ved at italesætte anmodningerne som en mulighed for andre fans, opretholder deltageren sin position i fællesskabet. Anmodningerne er dermed en gensidig identitetskonstruktion af deltageren som kunster og andre fans som modtagere.
I fankulturen er der mulighed for at trække på nogle forskellige elementer på baggrund af fansenes opfattelse af idolerne, og gennem deltagerens identifikation af idolet identificerer hun sin egen fanidentitet. Det at profilen orienterer sig mod Zayn Malik er en måde at anbringe følsomhed som et aspekt i identitetsfremstillingen, fordi fankulturen beskriver ham gennem en diskurs om mystik og følelser. Identitetsaflæsningen af gruppemedlemmet har altså en betydning for identitetsaflæsningen af profilen. zaynsitive positionerer sig både i forhold til idolet og i fanmiljøet ved at fokusere på sensitivitet. Hun konstruerer og afspejler idolets og sin egen fanidentitet gennem træk i form af farver, videoer, tekst og billeder. Følgende afsnit fungerer til at illustrere, hvordan indhold deles og modificeres indenfor fankulturens rammer. Deltagerne anvender semiotiske virkemidler, der har en særlig betydning i den sociale kontekst i form af deres fankultur. Igennem de aktiviteter kan deltagerne dyrke idolerne sammen og fremstille bestemte identiteter. Her spiller både registergørelse, kategorisering samt identifikation af idolerne og fanfællesskabet sammen.
LIAM IS THE SMART ONE
De individuelle profilnavne er et redskab for deltagerne til at positionere sig selv og fremhæve elementer i deres fanidentitet. Directioners i mit datakorpus orienterer sig mod deres yndlingsmedlem i deres profilnavn og på profilen. Profilen jawllines orienterer sig mod medlemmet Harry Styles, og profilnavnet refererer til hans kæbelinje. I kombination med billedet herunder, som deltageren har postet, må det antages, at hun betragter Styles’ kæbelinje som et attraktivt træk ved idolets udseende.
37 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
jawllines
Opslaget indeholder to billeder af det samme motiv (Styles’ ansigt), hvor det ene er zoomet ind for at centrere hans kæbe. På andet billede er tegnet linjer over kæben, der viser vinklen 120°. Motivet er forbundet med tekst over og under billedet. Deltageren kombinerer beskrivelsen ”perfect” med emotikonet �. Emotikoner kan bruges til at placere skrift i en kontekst, og det anvendte symbol ser træt eller opgivende ud. I eksemplet bliver emotikonet ironisk eller karikeret, da billedet beskriver noget positivt for deltageren. Deltageren kontrasterer andre idoler og refererer til vinklen på kæbelinjen ved at indikere, at idolet aktivt gør sin kæbelinje. Og at andre idoler ikke kan gøre det samme. Sætningen under billedet indeholder en hilsen. jawllines henvender sig dermed til andre brugere, og opslaget kan opfattes som indlejret i en fandiskurs om fællesskab og underholdning til modtagere. Efter hilsenen skriver deltageren, at hun er død. I sammenhængen med billedet og den generelle terminologi i fankulturen opfatter jeg det som en ironisk og dramatisk italesættelse af noget, deltageren finder så tiltrækkende ved idolet, at hun dør af det. Udtrykket opfatter jeg som tilsvarende andre udtryk i fankulturerne, der trods afveksling i deres oprindelige betydning alle beskriver begejstring. Det diskuterer jeg senere.
Deltageren jawllines anvender flere modaliteter i sit opslag om Harry Styles’ kæbelinje; billede, tekst, vinklen og et emotikon. Modaliteterne spiller sammen og fungerer til at understrege budskabet om, at idolet har en skarp kæbelinje, og at det er attraktivt. Desuden positionerer deltageren sig i forhold til sit eget brugernavn, til fankulturen hun er en del af og til andre fankulturer. Hun placerer sig med opslaget i et ungdomsmiljø ved at anvende træk forbundet med online- og ungdomssprog som små bogstaver (med undtagelse af I’m), uafsluttede sætninger, emotikoner og slangudtryk. jawllines rekontekstualiserer og omskriver billedet af One Direction-medlemmernes personligheder og skriver sig igennem opslaget ud af forestillingen om (en af) personlighedsbeskrivelserne i det
38 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) oprindelige billede. Opslaget er gengivet af skærmbilledet herunder og har ingen tilhørende tekst eller hashtags.
jawllines
Deltageren har modificeret billedet af gruppemedlemmerne til kun at indeholde delen, der forestiller Liam Payne med de tilhørende karakteristika ”sexy & smart”. Derefter har hun kombineret billedet med et gifsæt, der består af seks gifs placeret ovenover hinanden. Hver gif er et kort klip af en video med en undertekst i form af et udsagn. De første fem gifs fungerer til at modstille karakteristikken af Payne som klog. Det gør deltageren blandt andet ved at inddrage en gif, hvor Payne siger, at han ikke kan læse, en hvor han spørger om placeringen af Venezuela etc. Sidste gif fungerer til at drage modtagerens opmærksomhed tilbage på personlighedstrækket, hvor en af de fem medlemmer i giffen siger ”Liam is the smart one”. Jeg betragter opslaget som humoristisk på baggrund af deltagerens andre opslag, deriblandt vinklen af Styles’ kæbelinje, der indeholder et element af ironi. På baggrund af mine data opfatter jeg en stor del af fankulturens samlede repertoire som konstrueret af humor og underholdning. Deltagerne beskriver deres idoler gennem humoristiske og ofte kærlige karikerede udstillinger.
Udover at deltagerne navngiver deres individuelle profiler, så de afspejler deres idoler, anvender de en række kælenavne for idolerne i deres omtale af dem. De anvender fx familiære kategoriseringer som son, mother etc. Idolerne omtales som en nær familierelation, særligt en forælder eller et barn, og det er ikke nødvendigvis alders- eller kønssvarende. Desuden anvendes forskellige navne eller betegnelser om det samme idol. I beskrivelsesteksten på profilen jawllines omtales Harry Styles
39 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) blandt andet som både deltagerens far og mor: ”harry is my father and my mother”. Gennem de familiære identitetsmarkører kan fansene udtrykke nærhed og kærlighed til idolerne. Følgende afsnit behandler en deltager i Belieber-datasættet og deltagerens omtale af Justin Bieber som sin søn.
I LOVE MY PROTECTIVE SON
Eksemplet er fra deltageren rauhlselenas. Selena Gomez’ fornavn indgår i brugernavnet, og jeg er ubekendt med betydningen af profilnavnets første del. Deltageren har som den eneste i datasættet ingen personlige oplysninger eller billeder på sin profil, men jeg forestiller mig, at brugernavnet refererer til brugeren bag profilen. Profilen er en af deltagerne i mine data, der reagerer på Biebers forlovelse ved at tage afstand fra Tumblr og har skrevet, at brugeren ikke fortsætter sine blogopslag i nærmeste fremtid. Profilbilledet forestiller Justin Bieber og Selena Gomez, der krammer. Der er ikke noget coverbillede eller nogen beskrivelsestekst, og overskriften er et citat, som stammer fra et opslag på Biebers Instagram-profil i 2014 (Kenyon, Cosmopolitan 11. juni 2014). Billedet på Instagram var et nærbillede, der forestiller Bieber og Gomez i omfavnelse, og billedteksten bestod af ”our love is unconditional”. Det oprindelige opslag eksisterer ikke længere, da Bieber gentagne gange siden har slettet og genoprettet sin profil. Idolernes egne udtryk og citater bliver en del af fanmiljøerne, fordi fansene anvender dem på deres profiler, og deltageren placerer sig i fællesskabet ved at citere Bieber. Desuden positionerer brugeren sig som en del af Jelena-fankulturen ved at orientere sig mod Bieber og Gomez som par og ikke adskilt.
rauhlselenas
Følgende eksempel består af et tekstopslag på deltagerens profil, der beskriver, at Justin Bieber har købt et nyt hus tæt på Selena Gomez. Deltageren skriver, at de kun er ti minutter fra hinanden, og at der er mere beskyttelse omkring Gomez, efter hun har modtaget dødstrusler. Afslutningsvis skriver deltageren ”I love my protective son. I hope they both are in safe.”:
40 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
rauhlselenas
Det er en identitetskonstruktion, deltageren gør af idolet ved at omtale ham som sin søn og et eksempel på en omtale, der formodentlig ikke er alderssvarende. Deltageren har ikke angivet sin alder, men jeg forestiller mig, at brugeren er jævnaldrende med det resterende datakorpus (16-26 år), hvorfor deltageren antageligt er jævnaldrende med Bieber eller yngre. Idolet omtales som deltagerens søn og får tilskrevet trækket beskyttende, som i fankulturens forbindelse er en positiv identitetsmarkør. Omtalen taler ind i fanfællesskabets diskurs om at ønske, at deres idoler har det godt, og deltageren udtrykker tilfredshed over, at idolerne passer på hinanden. Det udtrykker deltageren også gennem et håb om, at Bieber og Gomez er i sikkerhed.
Eksemplet illustrerer, hvordan deltagerne konstruerer forskellige relationer ved deltagerens navngivning af Bieber som sin søn. Den relationelle identifikation i dette tilfælde er både relationen mellem den enkelte fan og Bieber, som får karakter af et forælder/barn-forhold, samt relationen mellem Bieber og Gomez i opslaget. Deltageren positionerer sig i forhold til dødstruslerne ved at tage afstand fra det og ønske idolerne sikkerhed. Selena Gomez beskrives gennem en stereotyp pigeidentitet i behovet for sikkerhed og beskyttelse omkring hende, og præsentationen af hende er med til at underbygge omtalen af Bieber som den beskyttende part i deres forhold.
DELOPSAMLING
Jeg har kaldt kategorien labelling for at beskrive det, deltagerne gør på tværs af fankulturer og idoler. Processerne er med til at skabe en fælles identitet som fans. Navngivningerne er en del af skabelsen af fællesskabet, fordi deltagerne genkender og accepterer hinanden på baggrund af at anvende de samme kategoriseringer. De laver kategorier af både dem selv som gruppe, idolerne og egne personlige profilnavne. Det synes vigtigt for deltagerne, hvordan de fremstår, og de investerer meget i deres identitetsfremstilling på profilerne og i deres interaktion på Tumblr. Profilidentiteterne består af identitetstræk, der viser deltagernes identiteter gjort på baggrund af forskellige ressourcer som sprog og stil. Deltageren zaynsitive kombinerer forskellige træk (profilnavnet, beskrivelsesfeltet, de mørke farver, sort-hvide billeder, billedet af tatoveringen af blomsten) til at konstituere en præsentation af en identitetstype som mystisk og følsom. Fansene udtrykker sig gennem deres individuelle profilnavne og opretholder dem ved at poste indhold, der ligner det. De bygger deres profilidentiteter op af flere elementer som billeder, profilnavne, beskrivelsestekster og opslag. Fanfællesskaber er kendetegnet ved, at deltagerne deler en specialiseret og indforstået viden (Ito et al. 2010:269). Og kompleksiteten vokser, jo mere man udfolder universet og jo mere information,
41 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) man indsamler om idolerne, da det er indgangsvinkler til at forstå deltagernes opslag, som indeholder mange lag. Idolernes navne åbner op for aktiviteten shipping som illustreret med profilerne fullonlarrie og rauhlselenas. Labelling og shipping hænger sammen, fordi ships får navne i fankulturen som fx sammentrækninger af to idolnavne (Larry og Jelena). Og shippene fører videre til undergrupperne Jelenas og Larries. Det er et eksempel på, at de kategorier, jeg har opstillet, griber ind i hinanden. I næste afsnit diskuterer jeg shipping med udgangspunkt i en fans metakommentar om fænomenet samt et multimodalt opslag, der illustrerer emotionel tilknytning til shippet Jelena.
IDOL/IDOL: SHIPPING
Shipping er en romantisk genre, hvor deltagerne lever sig ind i idolernes kærlighedsliv eller en fantasi om et eventuelt forhold mellem dem. Forholdene er aktive, fordi de er dannet kommunikativt af deltagere i fanfællesskaberne. Deltagerne aktiverer ships gennem interaktion og håndhæver dem gennem kontinuerlig bekræftelse online. Til at begynde med betragtede jeg aktiviteten som humoristisk og useriøs, men ved at observere profilerne nærmere er jeg blevet opmærksom på, at deltagerne tager shipping meget alvorligt. Det kommer blandt andet til udtryk i, at de dedikerer deres profiler til billeder af og tekster om deres ships og diskuterer det med andre fans. Jeg blev særligt opmærksom på alvoren i fankulturen, da flere af deltagerne i mit datakorpus slettede deres profiler efter Justin Biebers forlovelse med en anden end Selena Gomez. Shipping viser sig både tekstligt og i andre modaliteter, som jeg illustrerer i de følgende eksempler.
NOT EVERY SHIP IS HAPPY
I begge fankulturer fylder shipping meget. Dog er min opfattelse, at det fylder i højere grad i Belieber-fanmiljøet. Flere af Directioner-profilerne i mit datakorpus orienterer sig mod ships bestående af to eller flere gruppemedlemmer som vist i eksemplet med profilen fullonlarrie, men størstedelen af profilerne omhandler et enkelt medlem isoleret. Derimod tager alle, med en enkelt undtagelse, Belieber-profilerne i min dataindsamling stilling til Justin Biebers forhold til Selena Gomez ved at shippe dem. Deltageren slut--for--jelena er en del af Jelena-fankulturen og markerer det både i sit brugernavn, profillayout, fanfiktioner og opslag. Biebers forlovelse har påvirket profilen slut--for-- jelena, der postede et opslag, hvor hun skrev, at hun deaktiverer sin profil for en tid men regner med at vende tilbage til Tumblr, når hun er kommet sig over forlovelsen. Opslaget og andre profilers lignende handlinger understreger, hvor meget deltagerne investerer i deres shipping- aktiviteter. Shippet er grundlaget for profilen og også deltagerens aktivitet på Tumblr, da parrets brud i virkeligheden har så stor indflydelse på deltageren, at hun tager sin profil midlertidigt ned. Brugernavnet består af sætningen slut for Jelena. Slut er et ord, der anvendes nedsættende om kvinder, der har mange seksuelle partnere, men på Tumblr anvendes ordet ofte med en anden betydning. I kombinationen slut for får ordet betydningen, at deltageren er meget begejstret for eller vil gøre alt for shippet Jelena. I kombination med deltagerens tema, der bestod af et profilbillede af
42 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
Bieber og Gomez samt et coverbillede, hvor Gomez holder et polaroidbillede af Bieber, får shippet essentiel betydning i deltagerens profilidentitet. Eksemplet herunder er et opslag fra deltageren opstillet i punktform med overskriften ”Not every ship is happy”. Opslaget er tidsbestemt til den 5. februar 2018, der placerer det i en tidsperiode, hvor Bieber og Gomez blev fotograferet kyssende i offentligheden (Robinson, The Sun, 2. februar 2018). På den måde bliver opslaget en del af Jelena-fankulturens repertoire, fordi det refererer til Bieber og Gomez’ historie.
slut--for--jelena
Under opslagets overskrift opremser deltageren karakteristika af ships, der kontrasterer happy og opbygger en karakteristik af ships, der begynder på et uventet eller udfordrende grundlag. I begyndelsen af idolernes forhold i 2011 mødte de angiveligt udfordringer, da en fan påstod, at Bieber var far til hendes barn (FASHION Magazine). Deltageren anvender implicit fanfællesskabets viden og antagelser om idolernes forhold til at understøtte opbygningen af sin beskrivelse af ships. De sidste punkter placerer de negative træk og udfordringer i en diskurs om, at ships er sjovere, når parret møder udfordringer. Deltageren skriver også, at det ikke gør shippet mindre validt, hvilket taler ind i en diskurs om, at det ikke kun er parforholdet, der møder udfordringer, men shippet i fankulturen gør også. Det indikerer en opdeling mellem Beliebers, der shipper Jelena og Beliebers, der ikke gør. I hashtaggene til opslaget angives en række ships, som primært består af ships fra serien, The Vampire Diaries (2009-2017) samt ”#jelena”. Udover Jelena er alle andre ships i hashtaggene dannet på baggrund af fiktive karakterer, hvilket er bemærkelsesværdigt på en profil, der orienterer sig næsten udelukkende mod Justin Bieber og Selena Gomez. Derfor opfatter jeg hashtag- funktionen i nærværende eksempel som en guide til at forstå opslaget i deltagerens omtale af ships, der passer til hendes beskrivelse.
43 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
Opslaget er et eksempel på en metakommentar om shipping, og deltageren underbygger sin profilidentitet som Jelena-fan derigennem. Hun taler ind i en diskurs om parforhold og drama ved at angive elementer ved ships, der er problematiske. Følgende eksempel demonstrerer en emotionel italesættelse af shippet Jelena gennem et multimodalt opslag bestående af billeder og tekst. Deltageren taler ind i nogle diskurser om sprogbrug i fankulturen og opretholder normerne i sit beskrivelsesfelt.
JELENA = GOALS
Deltageren difficultbutreal orienterer sig mod shippet Jelena, og som med de andre profiler har jeg udvalgt denne, fordi jeg karakteriserer deltageren som meget aktiv på Tumblr og i fankulturen. Hun er desuden den deltager i datasættet, der har angivet flest producerede fanfiktioner, og hun har produceret over 100 tekster, alle om Justin Bieber og Selena Gomez. Brugernavnet, beskrivelsesteksten og billederne på profilen er henvisninger til Bieber og Gomez, og deltageren poster udelukkende opslag om dem. Derudover italesætter deltageren nogle elementer i sin beskrivelsestekst, der henviser til fankulturens normer. Profilen repræsenterer en fanidentitet, der deltager aktivt i fanmiljøet i form af sin profilopsætning og i opslagene. Coverbilledet på profilen er idolerne i badetøj, der kigger på hinanden. Profilens titel er ”all that matters”, som refererer til en sang af Bieber med samme titel. Teksten i beskrivelsesfeltet er opstillet i punkter som gengivet herunder.
”Jelena lover since ’11. I like writing in my free time. Forever amazed by how amazing my readers are! Jelena is endgame ✌ This is not a place of destructive words and hurting others. Note: this is just a sideblog so I cannot follow/ask with this URL but with my main account selsessed” (Deltagerens kursiveringer, understregninger og tekstfarve)
Første del af teksten placerer deltageren i fanfællesskabet ved tidsmæssigt at markere sig som fan af Jelena siden 2011. Hun aktiverer en profilidentitet som en, der er en del af Jelena-fanfællesskabet og autentificerer sig ved at trække tråde tilbage i fankulturen og placere sig i begyndelsen. Derefter informerer hun om at producere tekster, og en af fanerne i menuen er også ”FANFICS”, hvor hun indrammer sine mere end 100 fanfiktioner. Udover to serielle fanfiktioner af titlerne ”The Life Of The Party” og ”Stay” (deltagerens kursiveringer), er en liste over one shots, som er inddelt i perioder. One shots betegner kortere tekster svarende til et enkelt kapitel af de serielle fanfiktioner. Perioderne relaterer til parrets tidslinje med overskrifter som ”One Shots (written in 2011-2014)” og ”One Shots (Post Break-Up before 2017)” og omhandler parret i forskellige tidsperioder. Deltageren er medskaber af fanfællesskabet gennem sine tekster, der relaterer sig til shippet og afspejler parrets tidslinje i virkeligheden. I samme linje som deltageren linker til sine tekster, henvender hun sig direkte til andre brugere ved at omtale sine læsere som fantastiske. Deltageren gør opmærksom på tidligere produktion og udvisker linjerne mellem den producerende kunstner og den forbrugende fan. Læserne bliver en måde for deltageren at understøtte sin identitet som en medspiller i fankulturen,
44 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) der producerer underholdende indhold til andre. Derefter skriver hun, at Jelena er endgame. Endgame refererer i ordets originale betydning til den afsluttende fase af et spil eller en turnering. I fankulturen får det en ny betydning, og endgame anvendes af mange af deltagerne til at beskrive, at fansene ønsker, at deres ships ender sammen. Udtrykket anvendes ofte på Tumblr i forbindelse med shipping som et udtryk for, at nogen er bestemt til at være sammen. Deltageren bruger et emotikon i teksten i form af en hånd, der laver peace-tegn. Der er ikke yderligere forklaring på placeringen af emotikonet, men i konteksten betragter jeg det som sammenhængende med næste linje: ”This is not a place of destructive words and hurting others.” Med ”this place” antager jeg, at deltageren mener sin profil. Dermed fungerer peace-tegnet til at underbygge deltagerens positionering i forhold til fans, der skriver uhensigtsmæssigt til hinanden. Emotikonet hjælper til forståelsen af udsagnet ved at opfordre til, at andre fans bidrager til en ordentlig tone. Sætningen om god kommunikation er markeret i lys blå, som indgår i layoutet på profilen, der består af lyse pastelfarver. Profilen afviger fra Tumblr’s standardlayout, hvorfor jeg vurderer, at deltageren vægter profilens æstetiske udtryk højt. Farverne er lyse og nedtonede, og teksten er meget lille. Menulinjen er også placeret i siden fremfor øverst, som er anderledes end andre deltagere i mit datakorpus. Afslutningsvis skriver deltageren, at bloggen er en sideblog og linker til sin anden profil på Tumblr. Det er muligt for brugere at oprette flere profiler i samme bruger, hvorfor de kalder den anden side for sideblog. Deltageren omtaler profilerne, fordi hun ikke kan følge andre brugere fra sidebloggen. Det er et element, der går igen i flere eksempler, at deltagerne omtaler følgetilkendegivelser, som jeg betragter som et centralt element i fællesskaberne. Under fanen ”NAVIGATION” i menulinjen linker deltageren til en kort tekst under overskriften ”About Me”. Deltageren skriver sit navn og alder (21 år), og herefter skriver hun, at hendes fanblog har været en velsignelse for hendes skrivekundskaber og de venner, hun har fået i fællesskabet. I sidste halvdel af teksten inviterer deltageren andre fans til at kontakte hende med spørgsmål om forskellige emner samt linker til uddybende information om sig selv i form af en punktopstilling af præferencer som fx yndlingsfarve og yndlingsdyr. Gennem opfordringen til kontakt positionerer deltageren sig i fanfællesskabet som en, andre fans kan betro sig til og en, der besidder information, andre fans vil være interesserede i.
I februar 2018 postede deltageren et opslag bestående af syv billeder af Justin Bieber og Selena Gomez placeret over hinanden. Tidspunktet for opslaget markerer, at parret rygtedes at være kærester igen. Hele billedserien er paparazzi-fotograferede billeder, der i deres originale kontekst optrådte i tabloider. Det ses på kvaliteten, at de er taget på afstand og i hemmelighed, da idolerne virker upåvirkede på billederne. Dermed fungerer billederne i deres oprindelige kontekst til at afsløre Bieber og Gomez. Ved at anvende dem i en ny kontekst og tilføje ny tekst, rekontekstualiserer deltageren indholdet og anvender det som et nyt element i sit etablerede repertoire. Opslaget består af billeder og tekst, som mange af deltagerens opslag. Multimodaliteten hjælper til at forstå deltagerens budskab med opslaget, da billederne uden det tekstlige aspekt har en anden betydning i sin oprindelige form som afslørende. Deltageren skiftede samtidig med opslaget profilbillede til billedet herunder. Det er typisk for fankulturen at opdatere flere elementer af deres
45 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) profiler med billeder af idolerne, når der postes nye billeder af dem. Det udtrykker relevans i fællesskabet og er en måde at fremstille sig som en fan, der er opdateret. Overskriften til billedserien forundrede mig, da det beskriver opslaget som et ”late freakout” (se skærmbilledet herunder). Freakout forstår jeg som en reference til deltagerens emotionelle tekstbidder til billederne, der kan opfattes som en begejstret reaktion. Hele opslaget er skrevet i versaler, som i dette tilfælde kan associere til tale i høj volumen. Og late må indikere, at deltageren reagerer sent på billederne. Dog postede deltageren opslaget kort efter, at tabloiderne trykte historien med billederne. På baggrund af tidsangivelsen betragter jeg overskriften som et element, der anbringer humor som en del af identitetsfremstillingen af profilen og i opslaget.
difficultbutreal
Overskriften er markeret med fed og et kolon, der placerer opslaget under titlen. Billedet forestiller Bieber og Gomez i omfavnelse. Sætningskonstruktion er fravalgt i sætningen, hvilket jeg på baggrund af mit datakorpus opfatter som et karakteristisk element, deltagerne udnytter til at udtrykke begejstring. Den manglede ordstilling ligner hurtig tale og fremstiller kun essensen af indholdet. Weak får en emotionel betydning i sammenhængen, fordi deltageren udtrykker følelsesmæssig svaghed overfor idolerne som par. Næste billede er samme motiv taget fra en anden vinkel, hvor Bieber og Gomez står med siden til kameraet. Hertil skriver deltageren over billedet: ”LETS NOT TAALK ABOUT HOW COMFORTABLE THEY LOOK AND HOW YOU CAN PRACTICALLY FEEL THE LOVE”. Opslaget er ikke formuleret i standardnært skriftsprog, og grammatik er fravalgt ved at udelade brug af apostrof i ordet let’s (let us) og dobbelt a i talk. Jeg opfatter det som bevidst, da deltagerens
46 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) beskrivelsestekst er formuleret i korrekte sætningskonstruktioner. Sætningerne er et eksempel på, hvordan deltagerne ofte anvender ortografi, der afviger fra standardnorm for at udtrykke en følelse for idolerne eller konteksten. Deltageren henvender sig til andre fans og skriver, at de ikke skal tale om billederne. Det må opfattes som ironisk, da deltageren har dedikeret et opslag til billederne. Det får dermed en anden betydning, fordi opslaget lægger op til reaktioner fra andre fans og er rettet mod læsere. Deltageren skriver, at man kan mærke kærligheden mellem idolerne i billederne. Hendes profil er opbygget af en romantisk æstetik i form af lyse pastelfarver i profilopsætningen og billeder af parret der kysser og krammer, og det er muligt at betragte romantik som et betydningsfuldt element i deltagerens identitetsfremstilling af både shippet og sin egen profilidentitet. Det er essentielt i teksten, at Bieber og Gomez ser komfortable eller tilpas ud. I mine data er flere eksempler på deltagere, der omtaler idolerne som comfortable. Det taler ind i, at fansene ønsker, at deres idoler har det godt.
På det tredje billede står idolerne med panderne mod hinanden. Teksten over er: ”THEIR FUCKING SMILES I AM SO DONE LOOK HOW IN LOVE THEY ARE”. Alle billederne i opslaget er forholdsvis utydelige (pga. afstanden), og på billedet er det muligt at ane et smil hos Bieber. Antageligt smiler Gomez også, men umiddelbart er det ikke tydeligt på billedet. Deltagerens fokus er dog idolernes smil, og hun understreger sin entusiasme ved at være done, der er typisk for ungdomsslang og i konteksten ikke rummer den umiddelbare betydning, at deltageren er færdig. Derimod fungerer udtrykket på samme måde som weak, da begge udtryk anvendes til at signalere begejstring og emotionalitet. Deltageren forbinder forskellige elementer i billedet (deres smil, omfavnelse og øjenkontakt) og drager på baggrund deraf slutningen, at de er meget forelskede. Billedet herunder har en overskrift i to linjer.
47 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
difficultbutreal
Første linje fungerer til at beskrive Bieber og Gomez’ øjenkontakt, som på baggrund af konteksten udtrykker kærlighed mellem idolerne. Derefter orienterer deltageren sig mod andre brugere med en opfordring til, at de finder en romantisk partner, der kigger på dem, som Bieber og Gomez kigger på hinanden.
Næste billede forestiller Bieber og Gomez siddende ved siden af hinanden på en trappe. Idolernes hænder er placeret på hinanden. Hændernes placering er deltagerens fokus, som hun understreger med teksten: ”LETS TALK ABOUT THIS BC HIS HAND IS ON HER LEG AND HER HAND IS ON HIS ARM AND HER OTHER IS ON HIS NECK BYEEE”.
difficultbutreal
Ortografien afviger igen fra standardnorm, når deltageren skriver lets for let’s og byeee med tre e’er. E’erne i bye indikerer, at ordlyden er forlænget. Derudover bruger deltageren uofficielle forkortelser, som er typisk for online-kommunikation, her bc for because. I sammenhængen peger teksten på, at brugeren orienterer sig mod en anden norm end formel retstavning. Modsat det andet billede opfordrer hun her til, at billedet skal omtales. Jeg betragter i konteksten ikke forskel i udtrykkene, selvom betydningen er modsatrettet. Det essentielle i konteksten er, at deltageren henvender sig til andre brugere.
Efterfølgende billede forestiller Bieber og Gomez, der griner, og deltageren skriver over billedet: ”THEIR SMILES ANYONE WHO SAYS THEY ARE NOT HAPPIEST WHEN THEY ARE TOGETHER IS A L-I-A-R”. Billedet anvendes til at underbygge argumentet, som går igen gennem hele opslaget; at idolerne passer sammen. Deltageren skriver, at dem der påstår, de ikke har det
48 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) bedst sammen, lyver. Ordet liar er skrevet med bindestreger mellem hvert bogstav, der understreger betydningen.
Det sidste billede i opslaget forestiller idolerne, der omfavner hinanden. Gomez står bag Bieber, og overskriften er: ”HOW SHES WRAPPED AROUND HIM FROM BEHIND I’M FINE”.
difficultbutreal
Udtrykket I’m fine er hyppigt anvendt af deltagerne i min empiri og fungerer primært til at illustrere ekstrem begejstring for noget, de synes, er sødt. Jeg betragter det på linje med deltagerens italesættelse af at være weak og done. Under sidste billede står: “JELENA = GOALS � � � �”. Goals anvendes hyppigt på sociale medier til at beskrive noget, man ønsker at opnå eller ønsker opnås af andre. I eksemplet bliver shippet målet både i betydningen, at deltageren ønsker idolerne sammen, og i betydningen at deres kærlighed er ønskværdig for andre, som understøtter deltagerens opfordring til andre brugere om at finde nogen, der kigger på dem, som Bieber og Gomez kigger på hinanden. Teksten ligner deltagerens profiltekst, hvor hun skriver, at Jelena er endgame. Hun anvender fire emotikoner af smileyer med hjerter i øjnene efter den sidste sætning, som udstråler forelskelse, der passer ind i hendes omtale af shippet.
Afslutningsvis har opslaget nogle hashtags (#jelena, #loves of my life, #!!!!, #mine og #difficultbutreal), der fungerer til at placere det i konteksten, både på profilen og i fankulturen. Hashtaggene refererer til shippet og indikerer, at profilen orienterer sig mod Jelena og ikke Justin
49 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
Bieber isoleret, hvorfor deltageren kan placeres i Jelena-fankulturen. Hashtagget ”loves of my life” består af en sætning, og deltageren anvender Tumblr’s mulighed for, at det ikke skal være sammenhængende. Dermed bliver hashtaggene en måde for deltageren at kommunikere yderligere til andre fans.
Eksemplet fungerer til at vise, hvordan en bruger positionerer sig emotionelt i forhold til shipping- fænomenet gennem brug af sproglige ressourcer, samt hvordan hun opretholder nogle normer for sprogbrug i fankulturen. De forskellige modaliteter i opslaget i form af billeder, tekst, hashtags og emotikoner er med til at understrege opslagets formål. Teksten og billederne arbejder sammen i fremstillingen af pointen om, at Bieber og Gomez – og shippet Jelena – hører sammen. Indholdet får en ny betydning i konteksten, hvor billederne oprindeligt optrådte i tabloider med hensigten at afsløre parret. Deltageren anvender her billederne til at underbygge shipping-diskurser i fankulturen. Shipping-praksissen på profilen består af aktive konstruktioner i multimodale opslag og fanfiktioner. Deltageren anvender forskellige semiotiske virkemidler i opslaget i form af versaler, afvigende ortografi, ekstra vokaler, emotikoner, hashtags og billeder. Elementerne spiller sammen og er et greb i opslaget, der understreger en dramatisk effekt. Desuden er versalerne en måde for deltageren at udtrykke kropslighed ved at give udtryk af tale i høj volumen. Det tekstuelle aspekt i opslaget afviger fra standardnært skriftsprog. Kommunikationen i fankulturen er kompleks, fordi udtryk, der umiddelbart synes at rumme en bestemt betydning, indeholder et element af noget andet også. Jeg betragter fx deltagerens anvendelse af udtrykkene I’m weak, I’m done og I’m fine med samme betydning i konteksten. Jeg ser flere forekomster af afvigende grammatik, ortografi og betydning i fangrupperne, som tyder på et register i fankulturen med et andet identifikationspotentiale. Fansene opretholder medlemskab gennem delte praksisser. Dermed positionerer deltageren sig ved at genkende og anvende træk, andre medlemmer også bruger. Gennem opslaget henvender difficultbutreal sig eksplicit til andre brugere, som afspejler profilens beskrivelsesfelt og ”About Me”-teksten. Deltageren skriver konkret ud til andre (”Let’s not talk about…, find someone…, anyone who says…” etc.). Der synes i hver linje i opslaget at være en bevidsthed om fanfællesskabet, som eksisterer parallelt med lovprisningen af parrets kærlighed. Deltageren peger både på fantasi om idolerne og normer for god opførsel blandt fans. Hun opstiller normer og håndhæver dem, som også er illustreret i eksemplet med brugeren fullonlarrie. Der opretholdes en norm om at kommunikere respektfuldt til hinanden, og det må konkluderes, at normen eksisterer i begge fankulturer. Ved at opfordre andre fans til at anvende et hensigtsmæssigt sprogbrug er deltageren med til at registergøre en bestemt type kommunikation inden for fankulturen, som hun opretholder i sin profil. I kombination med deltagerens fokus på at idolerne har det godt, fremstiller deltagerne sig selv som en hensigtsfuld person.
DELOPSAMLING
Afsnittet har taget udgangspunkt i fanfællesskabernes aktivitet shipping. Fænomenet er delvist beskrevet i undersøgelsen af profilen fullonlarrie, og er her eksemplificeret med to Belieber- profiler; slut--for--jelena og difficultbutreal.
50 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
Deltageren slut--for—jelena har deaktiveret sin profil efter Justin Biebers forlovelse til Hailey Baldwin. difficultbutreal har ikke ændret eller slettet sin profil efter forlovelsen men har siden besvaret mange spørgsmål om forlovelsen og Selena Gomez, som understreger deltagerens placering i fanfællesskabet som en, andre deltagere stiller spørgsmål. Ved at afkode de lingvistiske og semiotiske træk er det muligt at lave en bredere kategorisering af deltageren på baggrund af hendes fanfiktioner, omtalen af hensigtsmæssigt sprogbrug og de anonyme spørgsmål fra andre fans. På baggrund af de samlede træk er det muligt at betegne deltageren som ekspert. Deltagerne i fanmiljøerne forhandler retten til at anvende ressourcerne indenfor kulturerne. Ved at præsentere nok træk for andre fans, der passer ind i fankulturens samlede repertoire, betragtes deltagerne som autentiske medlemmer og kan opnå en ekspertidentitet, hvor andre medlemmer af fællesskabet kan stille spørgsmål om alt fra idolet til hverdagslige problemer i deres fysiske virkelighed. Følgende afsnit demonstrerer, hvordan deltagerne tilskriver hinanden roller gennem blandt andet tagging og sekventielt organiserede udvekslinger.
FAN/FAN: SOCIAL ORGANISERING
Flere deltagere i mit datakorpus modtager spørgsmål om forskellige emner, der ofte relaterer sig til fanmiljøet, profilen indgår i. Deltagerne trækker på en delt diskurs om fankulturer og kan på den måde autentificere hinanden gennem fællestræk. De trækker på semiotiske og lingvistiske ressourcer, de kollektivt håndhæver ved kontinuerlig autentifikation af hinanden gennem blandt andet reblogging og tagging. Deltagerne anvender opslag, stilistisk opsætning af profiler, billeder, tekstproduktion og andre midler til at opnå og opretholde adgang til fællesskaberne og dermed retten til at anvende de semiotiske ressourcer, fællesskabet bygger på. I mit datakorpus opfatter jeg nogle tendenser, der peger på, at fankulturerne indeholder en social organisering, der viser sig ved nogle strukturer i fællesskabet, som består af hierarkiske dynamikker. Det er en del af de aktive identitetstilskrivninger blandt de involverede fans, at fællesskabet rummer nogle deltagere, der besidder en anden viden eller nogle andre talenter end resten af fællesskabet. Den sociale organisering i fanfællesskaberne er tydelig i sekventielt organiserede udvekslinger i form af spørgsmål og svar, fordi aktiviteten er en tildeling og opretholdelse af ekspertidentitet. Fans, der selv producerer indhold på deres profiler, stilles spørgsmål, som er mere intime end informerende. Det er spørgsmål om emner og informationer, deltagerne ikke har adgang til, hvilket tyder på, at spørgsmålene er stillet med et andet formål. Jeg uddyber dette i eksemplerne ’First kiss’ og ’First love’. Derudover anbefaler deltagerne hinanden på baggrund af deres profilidentiteter. De fans, der anbefales af andre, producerer selv indhold til deres profiler. Det kan være i form af redigerede billeder, videoer, tegninger, fanfiktion etc. De anbefales på baggrund af, at deres indhold er underholdende for andre fans at følge. Dermed sker hierarkiseringerne i fanmiljøerne gennem autentifikation fra andre brugere, og anbefalinger indeholder identifikation og tildeling af roller. Deltagerne i fanpraksisserne anerkender hinanden gennem tagging og inkluderer andre i deres fankultur (Georgakopoulou 2017:181). Det er også en måde for deltagere at udtrykke smag og identitet (Ito et al. 2010:97). Identitetsprocessen består af afkodning, genkendelse og kreditering.
51 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
Følgende eksempel illustrerer deltageren honeymilkharry og et opslag, hvor profilen – og andre profiler – er tagget og anbefalet som fanfiktionsforfattere.
SARAH’S AUTHOR REC!
Deltageren honeymilkharry positionerer sig som en del af Directioner-fankulturen med fokus på medlemmet Harry Styles. I profilens arkiv er det tydeligt, at profilen før One Directions brud orienterede sig mod hele gruppen, men i 2017 orienterer sig udelukkende mod Harry Styles. Udviklingen fra at omhandle drengegruppen til efter bruddet at omhandle et enkelt gruppemedlem er en tendens, jeg har bemærket i flere Directioner-profiler i mit datakorpus. Profilen består af et lyserødt tema med et coverfoto af en lys blomst og et profilbillede, der forestiller Harry Styles, som smiler med den ene finger foran munden (se skærmbilledet herunder). Både profilnavnet (honeymilkharry) og profilens layout indeholder et feminint udtryk, som jeg ser i flere profiler i mit datamateriale, der orienterer sig mod Styles. Deltagerne synes at foretrække træk ved idolet, der ligner feminine identitetsmarkører i form af lyserødt tøj, glimmer, langt hår og neglelak. De identifikationspotentialer medfører et register i fankulturen, der værditilskriver at tage afstand fra en kønnet forståelse. Det underbygger deltageren med det lyserøde tema og coverbilledet af blomsten.
honeymilkharry
Der er en titel i form af en hilsen, der i layoutet ligner håndskrift, som giver profilen et blødt udtryk. Beskrivelsesteksten består af et link, der fører videre til en kronologisk oversigt over kortere fanfiktioner, deltageren har skrevet om Styles. Enten uopfordret eller på baggrund af anmodninger fra andre brugere. ”The curly haired angel” refererer til Styles, hvis hår er krøllet. Det er en måde for deltageren at beskrive idolet på baggrund af et træk ved hans udseende, hun antageligt finder attraktivt. Deltagerne i min empiri, der orienterer sig mod Styles, omtaler ham ofte med indikationer af venlighed og medmenneskelighed (her angel), som fansene må betragte som karakteristisk for hans person. Karakteristikken afviger fra identifikationen ”hot & dangerous” i eksemplet ’Quiet &
52 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) mysterious’. Efter beskrivelsesteksten er endnu et link, der hedder ”Harry Thoughts”, hvor deltageren producerer tekster opstillet i stikordsform af Styles i bestemte situationer, deriblandt Styles der gør sig klar om morgenen, Styles under fødslen af sit første barn og andre hverdagslige (sammenlignet med hans status som popstjerne) og romantiske situationer. Andre profiler i fankulturen har tagget deltageren i anbefalinger på baggrund af hendes tekster om Styles. I skærmbilledet herunder ses en profils anbefalinger af fanfiktionsforfattere, hvori hun indgår. Deltageren har af flere omgange ændret brugernavn, og hed, da jeg begyndte afhandlingen, babyhoneyed, som det også fremgår i eksemplet. Begge deltagerens profilnavne refererer til Styles. Det nuværende brugernavn honeymilkharry indeholder idolets fornavn, og den første del af profilnavnets betydning kender jeg ikke. Det tidligere profilnavn babyhoneyed refererer til en uudgivet sang af Harry Styles med titlen ”Baby Honey”.
53 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
harrywavycurly, reblogget: pendantstyles (min understregning af babyhoneyed)
Opslag som disse, der indeholder tekst, tagging og reblogging med ny tekst, indeholder meget information og mange lag. Brugeren harrywavycurly, som også producerer fanfiktion, tildeler honeymilkharry en rolle i fankulturens sociale orden ved at anbefale deltageren på baggrund af hendes tekster. Opslagets overskrift er ”Sarah’s Author Rec!”, hvor rec er kort for recommendations. Brugeren skriver, at hun har tagget de forfattere, hun læser tekster fra jævnligt, og henvender sig til andre fans ved at anbefale dem, hvis de er i et ”fic rut”. Fic er kort for fanfiction og rut refererer til at være fastlåst i en rutine, som her får betydningen at mangle ny fanlitteratur. Brugeren understreger, at andre fans skal vise forfatterne kærlighed ved at reblogge deres opslag eller tilkendegive like. harrywavycurly er derigennem med til at etablere og opretholde en norm om delingskultur i fanmiljøet, hvor man tagger og krediterer hinanden. Derudover positionerer hun sig selv som fan i dannelsen af grupper med andre fans, der producerer fanfiktion, og ved at udvise viden og anerkendelse af det, de andre deltagere poster (Georgakopoulou 2017:182).
Fan fiction is about claiming, gaining and being accepted as a member of a fan culture, about participation in communities created and maintained through shared practices, and about identification as a particular kind of person with particular kinds of alignments and values who strives to signal commonality and connectedness with a group of like-minded fans. What this means is that the entextualizations and resemiotizations fan writers make are also highly indexical and presuppose a certain social context with a shared normative order. (Leppänen et al. 2013:11)
Opslaget er reblogget af brugeren pendantstyles, der også er anbefalet på listen. pendantstyles tilføjer nyt indhold til opslaget med teksten bestående af de tre nederste linjer i skærmbilledet. Opslaget er afslutningsvis hashtagget med fire gule hjerter. Både harrywavycurly og pendantstyles har overstreget noget af teksten i deres opslag. Det giver associationer til håndskrevet tekst, hvor noget er streget over eller slettet. I eksemplet er teksten prioriteret nok til ikke at være slettet permanent, men fremstår mindre væsentlig end resten af indholdet. pendantstyles skriver, at brugeren fortjener ”this”, som refererer til brugerens ”follower goal”, altså et mål, brugeren har sat for et antal følgere, hun nu har opnået. Hun udtrykker taknemmelighed over
54 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) at være blevet tagget ved at skrive, at hun ikke ved, hvad hun har gjort for at fortjene det, og at hun elsker harrywavycurly. Det understreger, hvor betydningsfuldt tagging er for deltagerne. Det rebloggede opslag er skrevet i versaler og kursiveret samt afsluttet med fire udråbstegn, som udtrykker begejstring, relevans og høj volumen i udtale. Brugeren pendantstyles, der er anerkendt af harrywavycurly i opslaget, afspejler anerkendelsen, og opslaget fungerer som en gensidig kreditering. De to brugere (pendantstyles og harrywavycurly) kommunikerer ikke anonymt mellem hinandens profiler. Her eksisterer et skel mellem fans i fællesskabet, fordi eksperterne krediteres og nævnes ved brugernavn, hvor andre optræder anonymt, når de skriver på deltagernes profiler. Brugeren pendantstyles omtaler harrywavycurly ved fornavn, som giver associationer til offline- venskaber, hvilket placerer deltagerne på linje med hinanden som fælles eksperter. Gennem reblogging-funktionen får opslaget karakter af en samtale ved at være struktureret som et opslag med en kommentar, og samtalestrukturen giver ligeledes associationer til venskab.
Blandt deltagerne i fanfællesskaberne er der bestemte ressourcer, der indekserer, at man er fan. Det er en måde for fans at indikere, at de forstår at bruge udtryk korrekt indenfor fællesskabet. Det viser deltageren i eksemplet ved at tagge andre, da der hersker en diskurs om kreditering og anerkendelse i fanmiljøet. Deltageren genkender andre på baggrund af træk, de deler, og accepterer dem som en del af fankulturen gennem sit opslag. Det er altså værdifuldt i fanmiljøerne at besidde særlige talenter og dele det med gruppen (Ito et al. 2010:71). Deltageren honeymilkharry er tagget i opslaget med en kreditering i form af anerkendelse af deltagerens fanfiktioner. Udover anbefalinger tildeles deltageren ekspertidentitet gennem spørgsmål, andre fans stiller hende anonymt, som jeg demonstrerer i følgende eksempel.
FIRST KISS
Deltagerne inviterer hinanden til at skrive på deres profiler, som jeg har illustreret med flere deltageres beskrivelsestekster, og på baggrund deraf stiller de hinanden spørgsmål. Følgende vil jeg introducere et eksempel på et anonymt spørgsmål, der indeholder en række af de træk, jeg overordnet kan se i den type eksempler. Opslaget præsenterer et spørgsmål, der ikke kan besvares på baggrund af viden, deltageren har. Derfor er det muligt at opfatte spørgsmålet som et ønske om en beskrivelse fra den anonyme fan. Fans stiller ofte spørgsmål til eksperterne på baggrund af et ønske om at udleve en fantasi – og særligt til profiler, der skriver fiktion om idolerne. I dette tilfælde er fantasien at møde og kysse med et specifikt One Direction-medlem. Spørgsmålet omhandler et forestillet første kys med Harry Styles. Jeg betragter opslagets emne som karakteristisk for honeymilkharry, der fokuserer på romantik og hverdagssituationer i sin tekstproduktion. Indholdsmæssigt består svarets opbygningen af enighed, omtale af samtykke, beskrivelse af kysset og beskrivelse af et blik. Pronomenerne i opslaget består af he, you og us, og genren er fantasi og intimitet.
55 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
honeymilkharry
Spørgsmålet består af to dele, hvor første del er et spørgsmål om, hvordan honeymilkharry tror, et første kys med Styles vil være. Derefter uddyber den anonyme bruger spørgsmålet med nogle karakteristika for kysset. Det fungerer til at pege deltageren hen imod træk, brugeren ønsker inkorporeret i besvarelsen. Forkortelserne (Idk for I don’t know og u for you) er karakteristisk for sociale medieplatforme. Desuden er den inkonsekvente grammatik i opslaget (you, derefter u) associeret med kommunikation i online-teknologier, hvor brugere ikke følger standardnormer. Standardnært skriftsprog er ignoreret af flere af deltagerne i mit datamateriale. Jeg betragter det som bevidst, fordi stavemåden ikke er konsekvent. Derfor tyder det på, at deltagerne kender til korrekt grammatik, men vælger det fra. Derigennem udviser begge deltagere kendskab til træk associeret med et ungdomsregister. Svaret er opstillet i to afsnit, hvor første del bekræfter den anonyme fans opfattelse af kysset. Det indikerer en delt forståelse af træk, deltagerne opfatter som karakteristiske for Styles (gentle og cheeky). Deltageren anvender forskellige grammatiske elementer til at understrege sit udsagn, hvor hun ved at tilføje ekstra 0’er på et formodentligt 100% understreger enighed efterfulgt af tre udråbstegn, der forstærker det yderligere. Det er karakteristisk for fankulturen at tilføje ekstra tal eller bogstaver på et udsagn for at forstærke det. Dernæst refererer deltageren til den anonyme brugers anskuelse af Styles som blid, da deltageren understreger, at han ville sikre sig, at modtageren af kysset ønskede det og ville sørge for, at personen var tilpas. En del af fantasien består altså af samtykke mellem de to deltagere i kysset, og omtalen af Styles som blid passer på deltagerens omtale af ham med det kærlige navn angel i sin beskrivelsestekst. Svarets anden del tager udgangspunkt i en detaljeret beskrivelse af kysset, som er beskrevet gennem romantik og intimitet. Kysset beskrives gennem en illusion af intensitet, som synes at udvikle sig gennem opslaget. På den måde følger svaret samme opbygning som spørgsmålet fra den
56 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) anonyme bruger, der går fra gentle til lust. Sidste del af svaret indeholder en fælles forståelse mellem den, der stiller spørgsmålet og deltageren, der svarer. Pronomenet that (smirk) i sætningen indikerer, at den anonyme bruger deler deltagerens forståelse af idolets smil, og afslutningen i versaler er udtryk for, at smilet afføder begejstring for deltagerne. honeymilkharry understreger, at smilet ville slå dem ihjel, som er en understregelse af, at smilet er særligt tiltrækkende, og i sammenhæng med versalerne bliver det endnu tydeligere. Jeg opfatter udtryk, der refererer til død, som en del af fankulturens repertoire, da deltageren (og deltageren difficultbureal i eksemplet ’Jelena = goals’) anvender det til at understrege noget attraktivt. Opslaget indeholder tre pronomener, hvor den anonyme fan anvender you/u for at tiltale deltageren, der derefter anvender he, you og us. He refererer til Styles, og you betragter jeg på to måder; den ene er den, der har stillet spørgsmålet, som derfor gennem teksten har mulighed for at fantasere om, at de er den, Styles kysser. Derudover betragter jeg på baggrund af min erfaring med dataene you som et pronomen, der betegner fanfællesskabet generelt. Det er dermed en måde for fans at opfatte sig selv som den, teksten omhandler. Der sker et skift i pronomenet i den sidste sætning fra you til us. På den måde inddrager deltageren sig selv (og måske resten af fanfællesskabet) i opslagets sidste del ved at understrege, at de er fælles om at fantasere om netop det smil. Det bliver dermed en del af fællesskabet at fantasere om Harry Styles’ måde at se ud på i en bestemt situation. Opslagets hashtags er ”#harry styles”, der placerer det i en større sammenhæng på tværs af profiler, der poster om Styles. Det andet hashtag er ”#Harry-Thoughts”, der placerer opslaget i profilens egen kontekst under linket ”Harry Thoughts”. Idolet beskrives i opslaget gennem en romantisk hverdagsdiskurs, som ligner deltagerens tekster under ”Harry Thoughts”.
Jeg mener i eksemplet, at der mere er tale om delt fantasi end et reelt spørgsmål. Formen er en måde for deltagerne at tale om en fælles fantasi samt et ønske om at læse om intimitet. Deltageren, der stiller spørgsmålet, virker heller ikke uvidende om idolet, men udtrykker derimod delt viden om Harry Styles’ karakteristika. Reaktionen fra deltageren, der svarer, tyder også på, at interaktionen er velkendt, og at der eksisterer en konsensus om, hvordan interaktionen foregår. Deltagerne trækker nogle karakteristika ud af deres viden om idolerne, som de bekræfter med hinanden. Karakteristikken af Harry Styles i opslaget afviger fra personlighedsbeskrivelsen i billedet af de fem gruppemedlemmer, hvor han tildeles trækkene ”hot & dangerous”. Jeg opfatter opslaget i eksemplet som indlejret i en generel opfattelse af Styles’ person, da mit datakorpus består af deltagere, der peger på Styles med semiotiske træk som her. Følgende afsnit præsenterer tre eksempler på anerkendelse af Belieber-profilen jelena-clan. Eksemplerne illustrerer deltagerens autentifikation i fanfællesskabet i form af en ”fanklub”, et spørgsmål om offline-relationer og et spørgsmål om Justin Bieber og Selena Gomez.
FIRST LOVE
Brugernavnet består af shippet Jelena efterfulgt af clan, der refererer til en større gruppe personer, og deltageren tiltaler umiddelbart hele fankulturen i sit brugernavn. jelena-clan har et profilbillede af Bieber og Gomez, der kysser, hendes coverfoto forestiller regn i lyseblå farvetoner og
57 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) overskriften er ”Jelena Always Wins”. Jeg opfatter overskriften som en reference til udtrykket Love always wins, som underbygges af opslaget herunder. Skærmbilledet viser en anonym brugers spørgsmål til jelena-clan om, hvorfor Justin Bieber og Selena Gomez stadig elsker hinanden efter så lang tid.
jelena-clan
Den anonyme bruger veksler mellem korrekt og ukorrekt standardgrammatik (Justin med stort begynderbogstav og selena med småt). Ligeledes anvender brugeren stavemåden u for you, som er karakteristisk for online-kommunikation og optræder i flere af mine data. Brugeren afslutter spørgsmålet uden et spørgsmålstegn, som jeg også opfatter som typisk online-interaktion, fordi kommunikationen foregår hurtigt. Deltageren jelena-clan underbygger sin rolle og status som ekspert ved at give en kort vurdering af shippet, som fremstår som en påstand. Ifølge deltageren elsker idolerne stadig hinanden, fordi de var hinandens første kærlighed. Efterfølgende uddyber deltageren forklaringen ved at beskrive idolerne som par. Svaret indeholder flere grammatiske afvigelser, som fx formuleringen why is so hard med udeladelse af ordet it. Derudover har deltageren ikke tilføjet mellemrum efter slutpunktummer i hele sekvensen. Det må antages som bevidst, da det er konsekvent. Deltageren beskriver, at shippet har særlige minder, har boet sammen og talt om ægteskab og børn i en ung alder, og deltageren præsenterer det faktuelt og fremstår derfor som en primær kilde til information om idolerne. Hun skriver også, at den form for kærlighed er særlig, og at idolerne er bevidste om det. Her trækker hun endnu et lag ind i opslaget ved at påstå, at kærligheden er karakteriseret som atypisk og svær at finde. Sidst konkluderer deltageren, at det er årsagen til, at idolerne har svært ved at komme videre.
Som i eksemplet med honeymilkharry spørger den anonyme bruger jelena-clan om noget, hun ikke kan besvare på baggrund af viden, og det er muligt at opfatte deltagerens spørgsmål som et ønske om en italesættelse af idolernes kærlighed. Opslaget er opbygget omkring antagelser og holdninger, og genren er romantik og drama. Det er en sentimental og karikeret beskrivelse af kærlighed, og i mine data ser jeg ofte et element af drama i omtalen af Bieber og Gomez. De
58 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) sekventielt organiserede udvekslinger består af komplekst identitetsarbejde, der omfatter gensidigt konstituerende identitetstilskrivning af idolet og deres egne fanidentiteter. jelena-clan besvarer spørgsmålet om idolerne uddybende. Det afviger fra de spørgsmål, der ikke er relateret til idolerne, hvor deltageren besvarer komprimeret og i versaler, som jeg uddyber i de følgende eksempler. Deltagerens italesættelse af idolerne fremstår dermed mere formelt end emner, der ikke relaterer sig til dem, hvilket understreger alvoren i shipping-diskursen. Deltagerne tagger hinanden og anbefaler derigennem andre som gode fanprofiler, og det fremstår af omtalen af de forskellige profiler, at deltagerne får opbygget individuelle ry for at være noget bestemt indenfor gruppen. Profilen jelena-clan er kendt i Belieber-fankulturen for at producere fanfiktion om Justin Bieber og Selena Gomez med en underlæggende stemning af angst. En måde deltagerne karakteriseres som eksperter er ved, at andre fans udnævner dem og hylder dem. Som eksempel består et opslag fra jelena-clan i en anonym besked, hun besvarer som vist i skærmbilledet herunder. Eksemplet er en anmodning fra en anonym bruger til deltageren.
jelena-clan
Anonyme fans anvender spørgsmålsfunktionen til at efterspørge og anmode produceret indhold om idoler af eksperterne. I dette tilfælde er det en anonym bruger, der gerne vil læse noget ”angst” i deltagerens næste ”one shot” (kortere fanfiktion). Dermed har brugeren nogle forventninger til deltagerens repertoire og får en form for aktiv meddeltagelse i den fanproducerede tekst. Den anonyme bruger udtrykker, at der findes en fanklub for deltageren, som hun kalder ”laxxy boys”. I dobbelt parentes refererer hun til deltagerens offline-navn, som forbinder fanklubben med deltageren. Deltageren og de, der poster på hendes profil, omtaler sig ofte ”boys”. Alle deltagerne i mit datasæt er kvinder, hvorfor jeg antager, at mange af deres følgere også er det, og tendensen ligner derfor deltagernes modlæsning af idolernes kønsidentitet. Den anonyme bruger underskriver beskeden ved at angive sig selv som fanklubbens præsident. Det er væsentligt at understrege, at den omtalte fanklub er en måde for den anonyme fan at indikere begejstring for deltageren jelena-clan; klubben eksisterer højst sandsynligt ikke. Udtrykket optræder flere steder i datakorpusset og indikerer en humoristisk metakommentar af de fanmiljøer, deltagerne optræder i. Derudover er det også en måde for den anonyme bruger at underbygge sit ønske om en bestemt type tekst fra deltageren ved at indikere, at flere ønsker det. Deltageren kommenterer kort tilbage og spørger til navnet på fanklubben. Beskeden virker kort og versalerne gør, at opslaget umiddelbart virker brysk. Ved at orientere mig yderligere i profilen
59 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) bemærkede jeg dog, at deltageren anvender versaler i mange af sine opslag. Ligeledes udtrykker hun sig ofte komprimeret, hvorfor jeg ikke antager det som et afvisende svar, men en reel undren. Deltageren ignorerer anmodningen i spørgsmålet, og jeg betragter det væsentligste i interaktionen som den anonyme fans udtryk af entusiasme for deltageren gennem en imaginær fanklub.
Deltageren jelena-clan modtager mange anonyme henvendelser fra andre brugere, som efterspørger indhold i hendes fanfiktioner. Derudover stiller flere brugere også personlige spørgsmål til fx offline-relationer som i eksemplet herunder. Deltageren jelena-clan angiver sin alder som 19 år og identificerer sig som kvinde, og dem, der skriver til hende, stiller ofte spørgsmål om drenge, de har følelser for. Flere af eksperterne har angivet at være uerfarne i forhold til brugernes spørgsmål, men brugerne spørger dem stadig. Det er et udtryk for, at den sociale organisering i fanfællesskaberne adskiller sig fra den fysiske virkelighed, fordi hierarkiet er opbygget på baggrund af en viden om eller produktion af indhold om idolet og ikke nødvendigvis erfaring indenfor andre områder. Følgende spørgsmål er fra en anonym bruger og refererer til en offline-relation.
jelena-clan
I eksemplet beskriver den anonyme bruger en venskabelig relation, denne har med en, der har en kæreste. Brugeren opremser nogle handlinger, vennen gør, som brugeren opfatter som karakteristiske for kærester (han sms’er meget, kører langt for at ses og har rokeret sit skoleskema
60 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) for at tage fag sammen etc.). I den forbindelse spørger brugeren, om det bare er forestillet. Brugeren udtrykker en forventning til eksperten om, at hun kan besvare, om vennen har romantiske følelser for hende. jelena-clan besvarer som i det forrige eksempel spørgsmålet kort og i versaler. Svaret er præget af en dobbelthed, da deltageren skriver, at det lader til, at vennen har følelser for brugeren, men at han måske bare er en god ven. Hun afslutter desuden svaret med at skrive, at hun ikke ved det (”I DONUT KNOW” for I do not know). Svaret er ikke afvigende fra deltagerens andre besvarelser, men fansene stiller hende stadig mange spørgsmål. Det understreger, at organiseringen er opbygget af nogle specifikke ressourcer indenfor fanfællesskaberne.
DELOPSAMLING
Brugerne kommunikerer mellem hinandens profiler, og på baggrund af deres interaktion betragter jeg en hierarkisk organisering i fangrupperne, hvor nogle fans besidder en højere status end andre. Deltagerne tilskriver hinanden roller i fællesskaberne gennem blandt andet tagging og anonyme henvendelser og spørgsmål; både om idolerne og personlige emner. Det bliver dermed en kategorisering af at være en autentisk fan, da hierarkiseringen sker gennem autentifikation. Brugerne refererer til og tagger hinandens profilnavne i opslag på egne og andres profiler, når de stiller spørgsmål eller anbefaler hinanden til følgere. Derfor er det muligt at vurdere, at brugerne har et omdømme inden for den online gruppe (Ito et al. 2010:273), de er en del af, som jeg har illustreret med profilerne jelena-clan og honeymilkharry.
61 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
KONKLUSION
Problemstillingen har jeg besvaret med eksempler fra profiler og opslag på Tumblr. Jeg har opdelt deltagernes online-aktiviteter i tre overordnede relationelle kategorier; relationen mellem fans, mellem idoler samt mellem fan og idol. I analysen har jeg undersøgt, hvordan fans gennem positionering angiver sig selv og andre som fans. Det gør de blandt andet gennem ønsker om, at idolerne har det godt. Positionering er en central del af fanarbejdet, som deltagerne gør på tværs af kategorierne. Fanfællesskaberne bygger på gensidigt konstituerende identitetstilskrivninger til idolet og til (egne) fanidentiteter. En af aktiviteterne, jeg har undersøgt i fankulturerne, er labelling, og de tre former for labelling, jeg har fundet, er deltagernes egne profilnavne, navne til idolerne og gruppenavne til fanfællesskaberne. Hovedformålet i fanmiljøernes profilnavne synes ikke at være anonymitet men position i fanfællesskabet. Kategoriseringsarbejdet åbner for en række muligheder for at skrive på hinandens profiler, invitere andre til at skrive på deres egne. Fankulturerne er opbygget omkring en social organisering, fordi deltagerne skaber hierarki i kulturerne og registergør visse typer. Identiteterne i fankulturerne er tilskrevet af andre, og de tildeler hinanden roller som eksperter gennem blandt andet tagging, anbefalinger og henvendelser via anonyme spørgsmål. Deltagernes identifikationsprocesser er til stede i al deres interaktion på Tumblr fra deres profilnavne til deres opslag. Det er en konstant positionering af træk, indeksikalitet og kategoriseringer. Aktiviteterne, deltagerne udfører for og med hinanden, er komplekse og indeholder meget information, og jeg har undersøgt det fællesskab, de danner på baggrund af det. Den senmoderne identitetsopfattelse beskriver identiteter som en konstruktion, når deltagere tilskriver hinanden en bestemt type. Det dynamiske identitetsbegreb omfatter, at deltagere i interaktioner præsenterer repertoirer af identitetssæt snarere end en enkeltstående identitet. Deltagerne tildeler hinanden træk, de betragter eller ikke betragter som en del af deres fællesskab, og processen består af identifikation, autentifikation og tildeling.
Mit datamateriale består af 46 profiler, og jeg har udvalgt 21 eksempler til opgaven præsenteret i skærmbilleder fra 11 profiler. Jeg har behandlet mine data med en online-etnografisk tilgang. Eksemplerne er multimodale og indeholder tekst, fiktion, gifs, billeder og tegninger, og multimodaliteten åbner op for muligheden for, at deltagerne kan fremstille flere semiotiske træk til at underbygge betydning. Fankulturerne i afhandlingen ligner hinanden i deres måde at opbygge fællesskaber og deres aktiviteter indenfor kulturerne. Fx dyrker de romantik og kærlighed med udgangspunkt i fantasier, henvender sig eksplicit til andre fans i deres beskrivelsestekster og opslag og opfordrer til respektfuldt sprogbrug. Fanmiljøerne har nogle ligheder i forhold til, hvordan de opbygger kulturen, som de gør gennem registergjorte, kommunikative fænomener som tagging, shipping og labelling. Directioners adskiller sig ved at favorisere gruppemedlemmerne og præsentere deres identiteter derigennem. Beliebers har ikke samme mulighed, fordi han er soloartist.
62 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
Flere af deltagerne udnytter ikke Tumblr’s beskrivelsesfelt til at skrive uddybende information. Til gengæld har de fleste af brugerne tilføjet en side, der refererer til information om dem (som difficultbutreals ”about me”-tekst). Siderne anvender deltagerne til at skrive uddybende information om deres fanidentitet. De omtaler fanfiktioner, shipping og andre elementer indenfor fankulturen. Desuden italesætter de ofte deres venner i fanfællesskaberne. Herigennem opretholder de også normer om tagging og kreditering.
Profiler og opslag eksisterer indenfor fanfællesskabernes rammer. Der er nogle normer, deltagerne arbejder indenfor for at blive betragtet som en del af gruppen, og der hersker blandt andet en særlig terminologi. Deltagerne præsenterer nogle forskellige træk og ressourcer, der samlet udgør deres identitet som en del af gruppen. Terminologien er opbygget af registergjort sprogbrug, der blandt andet består af sammentrækninger, manglende tegnsætning og versaler i hele ord. De anvender lingvistiske træk som forkortelser, afvigende ortografi, talesprogslignende formuleringer og emotikoner til at fremstille bestemte identiteter. Og elementerne bliver dermed en del af fankulturens repertoire. Dynamikken i fankulturerne er grundlagt på et samlet register af sprogbrug, som er kompleks, fordi alt synes at have betydning i konteksten, og kommunikationen består af mange lag. Deltagerne anvender sammentrækninger til at shippe deres idoler (Larry af Harry og Louis), til deres overordnede kategorier (Belieber af Bieber og Believer) og i deres individuelle profilnavne (Zaynsitive af Zayn og sensitive). Desuden består sprogbrugen af registergjort sprog i form af en særlig ortografi som forkortelser (1D for One Direction, u for you, bc for because etc.), ortografiske modifikationer som zensitive og flertalsformer. Flertalsformerne på fansenes ships (Jelenas og Larries) beskriver både den aktive handling og det at være fans af et bestemt ship. De har en særlig ortografi og grammatik til at udtrykke følelser. Deltagerne udtrykker begejstring og følelsesbetonet omtale af idoler og ships gennem versaler og ekstra vokaler, der indikerer høj volumen og peger på genkendelige udtaleformer. Derudover anvender de nogle udtryk som I’m weak, I’m fine, I’m dead etc., som anvendes ens til at signalere begejstring. Det er desuden karakteristisk for fankulturen at tilføje ekstra tal eller bogstaver på et udsagn for at forstærke det. Sproget ligner træk associeret med talesprog og ungdomsregister i de små bogstaver, manglende tegnsætning, versaler, emotikoner, overstregninger og slang-udtryk, da det afviger fra standardnært skriftsprog. De processer er med til at pege på bestemte positioneringer og skabe en fælles identitet som fans. Deltagerne udvider Tumblr’s funktioner reblog og hashtags til at tilføje flere betydningsbærende elementer til deres opslag. Hashtag-funktionen er en yderligere dimension af deltagernes kommunikative muligheder og fungerer til at placere opslag i samlinger på profilerne og Tumblr generelt. Derudover anvender deltagerne Tumblr’s mulighed for at skrive sætninger i hashtaggene og bruger funktionen som et ekstra lag i kommunikationen. Gennem reblogging er det muligt at tage noget og sætte det ind i en anden kontekst. Deltagerne rekontekstualiserer opslag, som adskiller sig fra kopiering, og tilføjer opslag nyt indhold, så det giver mening i deres repertoire.
Min undersøgelse har vist, at deltagerne investerer meget i deres shipping-aktiviteter. De anvender deres ships til at spejle sig i, danner romantiske fantasier på baggrund af og anvender det til at
63 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS) opløse klassiske kønsopfattelser. Ved at opfordre andre fans til at lede efter noget bestemt i en romantisk partner, anvender difficultbutreal shippet Jelena som en spejling. Gennem fantasierne og diskussionen om shippet Larrie gennem blandt andet fanfiktion er brugeren fullonlarrie meddeltager i fantasier om idolerne. Der er en bro mellem deltagernes ships og deres profilnavne, der også går på tværs af andre sociale medieplatforme, som må tale for, at de investerer meget i deres profilnavne, og at disse ikke indeholder stor betydning. Det ses også, når deltagerne sletter deres profiler pga. Justin Biebers forlovelse med en anden end Selena Gomez.
I Leppänens artikel om dogblogging skriver hun, at brugerne udstiller sig selv som gode ejere gennem portrættering af deres hunde. Jeg ser nogle ligheder i fankulturerne, der udstiller sig selv gennem deres idoler som fx zaynsitive, der bruger sin identificering af One Direction-medlemmet Zayn Malik til at udstille en mystisk og følsom profilidentitet. De gør den samme type investering som hundebloggerne, og der kommer ligeledes et fællesskab ud af det, hvor de kan stille hinanden spørgsmål. Deltagerne anvender identitetskonstruktionerne af idolerne til at sige noget om sig selv og udstille sig som gode fans. De opbygger identiteter omkring at ønske, at deres idoler har det godt og diskuterer, hvad der er bedst for dem. Min undersøgelse illustrerer, at deltagerne ikke kun arbejder med idoldyrkelse men ligeså meget med fandyrkelse, da de dyrker deres egne og andres fanidentiteter gennem deres idolarbejde.
64 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
PERSPEKTIVERING
VENSKABSDREVNE INTERESSEFÆLLESSKABER
Mizuko Ito et al. (2010) beskriver sociale medieplatforme gennem en opdeling af venskabsdrevne og interessedrevne platforme. Venskabsdrevne platforme er betegnet som fællesskaber konstrueret med udgangspunkt i offline-relationer, og interessedrevne fællesskaber er opbygget omkring en delt interesse. Interessefællesskaberne rummer nogle muligheder for social status, der kan afvige fra deltagernes fysiske liv, som jeg har demonstreret, når deltagerne stilles spørgsmål om emner, de er uerfarne i. De fællesskaber er bygget op omkring en fælles interesse i form af et eller flere idoler, og hierarkierne i kulturerne er opbygget omkring deltagernes evne til at underholde andre fans. Ito et al. skelner desuden mellem platformene ved at betragte venskabsdrevne platforme som fællesskaber, hvor medlemmerne omtaler hinanden ved deres offline-navn. I min undersøgelse af fanfællesskaberne på Tumblr er jeg blevet opmærksom på, at venskaber udgør en central del af interaktionen mellem deltagerne. Flere af deltagerne i mit datamateriale italesætter betydningen af deres venner i fankulturen gennem en kontrastering til deres fysiske virkelighed. Fansene udtrykker, at de trækker på nogle sociale ressourcer i deres interessefællesskaber, når de møder udfordringer i deres offline-hverdag. De adskiller i forbindelse med aktiviteterne på Tumblr deres fysiske og virtuelle virkeligheder og udtrykker taknemmelighed og kærlighed for deres virtuelle venskaber. Fanfællesskaberne er grundlagt på en fælles interesse for idoler blandt deltagerne men kan på den måde udvikle sig til også at være venskabsdrevne fællesskaber. De finder altså en anden vej til venskaberne end de platforme, der er opbygget omkring offline-relationer. Dermed nuancerer min undersøgelse en opdeling i venskabsdrevne og interessedrevne fællesskaber. En vigtig pointe i forbindelse med dette er, at i fankulturerne opstår venskaberne på tværs af profilerne og ikke menneskerne bag, men ved at betragte deltagernes investering i deres profilidentiteter og anerkendelse af andres gør det problematisk at kategorisere dem som sekundære i forhold til deres fysiske identiteter. De virtuelle venskaber mellem profilerne åbner op for nogle muligheder mellem deltagerne for at omtale hinanden på linje med deres fysiske relationer, når de begynder at omtale hinanden ved deres personlige fornavne, som giver associationer til offline-venskaber. På baggrund af deltagernes interaktion i fanmiljøerne betragter jeg fællesskaberne som interessedrevne i opbygningen, men venskabsdrevne når de udvikles.
65 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
LITTERATUR
Agha, Asif 2003 The social life of cultural value. I Language and Communications 23. Oxford: Pergamon Press.
Androutsopoulos, Jannis 2012 Online Data Collection. I Data Collection in Sociolinguistics: Methods and Applications, eds. C. Mallinson, B. Childs og G.V. Herk. London: Routledge.
Bell, Allan og Andy Gibson 2011 Staging language: An introduction to the sociolinguistics of performance. I Journal of Sociolinguistics. New Jersey: Wiley-Blackwell.
Blommaert, Jan 2005 Identity. I A Critical Introduction. Cambridge: Cambridge University Press.
Blommaert, Jan og Piia Varis 2011 Enough is enough: The heuristics of authenticity in superdiversity. I Urban Language & Literacies 76. Holland: Tilburg University.
Bucholtz, Mary 2003 Sociolinguistic nostalgia and the authentication of identity. I Journal of Sociolinguistics 7 (3), pp. 398-416. New Jersey: Wiley-Blackwell.
Davis, Brendan 2015 A Brief History of “Larry Stylinson”. I Paper Magazine. 12. november 2015. Senest tilgået 12. juli 2018: http://www.papermag.com/larry-stylinson-harry-styles-louis-tomlinson-relationship-one-directio- 1451477562.html
FASHION Staff (ukendt forfatter) 2018 Have We Reached the End of Our 3,600 Word Jelena Timeline? I Fashion Magazine. 8. juli 2018. Senest tilgået 21. juli 2018: https://fashionmagazine.com/culture/selena-gomez-justin-bieber-relationship/
Georgakopoulou, Alexandra 2017 ‘Friendly’ Comments: Interactional Displays of Alignment on Facebook and YouTube. I Social Media Discourse, (Dis)Identifications and Diversities, eds. Leppänen, Sirpa, et al. pp. 179-207. London: Routledge.
Ito, Mizuko et al. 2010 Hanging Out, Messing Around, and Geeking Out. London: The MIT Press.
Jonsson, Carla og Anu Muhonen
66 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
2014 Multilingual repertoires and the relocalization of mange in digital media. I Discourse, Context and Media. New York: Elsevier.
Kenyon, Zara 2014 Selena Gomez and Justin Bieber: “Our love is unconditional”. I Cosmopolitan. 11. juni 2014. Senest tilgået 14. juli 2018: https://www.cosmopolitan.com/uk/entertainment/news/a27280/selena-gomez-justin-bieber-love-is- unconditional/
Leppänen, Sirpa 2015 Dog blogs as ventriloquism: Authentication of the human voice. I Discourse, Context and Media, Special Issue: Authenticity, Normativity and Social Media. Volume 8, June 2015, eds. Leppänen, Sirpa et al., pp. 63-73. New York: Elsevier.
Leppänen, Sirpa et al. 2015 Authenticity, normativity and social media. I Discourse, Context and Media, Special Issue: Authenticity, Normativity and Social Media. Volume 8, June 2015, eds. Leppänen, Sirpa, et al. pp. 1-5. New York: Elsevier.
Leppänen, Sirpa et al. 2013 Entextualization and resemiotization as resources for identification in social media. I The language of social media: communication and community on the internet, eds. Seargeant, Philip og Caroline Tagg. pp. 112-138. Basingtoke: Palgrave.
Mortensen, Kristine Køhler 2018 Venskaber på tværs af billeder og tekst. I Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange, eds. Andreas Candefors Stæhr og Kristine Køhler Mortensen. København: Samfundslitteratur.
Petersen, Line Nybro 2014 Sherlock fans talk: Mediatized talk on tumblr. I Northern Lights, 12, pp. 87-104. Senest tilgået 11. juli 2018: http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/publications/sherlock-fan-talks(de16d544-84a4-41f0-9889- 452f8fbc5cf0)/export.html
Quist, Pia og Marie Maegaard 2005 Etnografi, praksis og sproglig variation – om etnografisk metode i udforskningen af sproglig variation som social praksis. I NyS – Nydanske Sprogstudier 33. København: Multivers Academic.
Robinson, Jill 2018 CARRIBEAN CUDDLES Justin Bieber and Selena Gomez look very loved up at his dad’s wedding in Jamaica – as it’s revealed another Bieber is on the way. I The Sun. 2. februar 2018. Senest tilgået 30. april 2018: https://www.thesun.co.uk/tvandshowbiz/5636573/justin-bieber-selena-gomez-loved-up-dad- wedding-jamaica/
Rymes, Betsy
67 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
2012 Recontextualizing YouTube: From Macro-Micro to Mass-Mediated Communicative Repertoires. I Anthropology & Education Quarterly, Vol. 43, Issue 2, pp. 214-227. Arlington: American Anthropological Association.
Varis, Piia 2014 Digital ethnography. I Tilburg Papers in Culture Studies. Holland: Tilburg.
Varis, Piia og Xuan Wang 2011 Superdiversity on the internet. A case from China. I Language and Superdiversitites, Diversities, vol. 13 (2), eds. Blommaert, Jan, Ben Rampton og Massimiliano Spotti, pp. 71-83. London: Routledge.
Williams, Bronwyn 2008 “What South Park Character Are You?”: Popular Culture, Literacy, and Online Performances of Identity. I Computers and Composition. Volume 25, pp. 24-39. New York: Elsevier.
Zimmerman, Don. H 1998 Identity, Context and Interaction. I Identities in Talk. Charles Antaki og Sue Widdicombe. Los Angeles: SAGE Publications Inc.
ONLINE- KILDER
Archive of Our Own. Senest tilgået 23. juni 2018: www.archiveofourown.org
Fanfiction Terminology. Senest tilgået 21. juli 2018: http://www.angelfire.com/falcon/moonbeam/terms.html
Justin Bieber Wiki. Senest tilgået 6. juli 2018: http://justinbieber.wikia.com/wiki
One Direction Wiki. Senest tilgået 6. juli 2018: http://onedirection.wikia.com/wiki/One_Direction_Wiki
Urban Dictionary. Senest tilgået 12. juli 2018: https://www.urbandictionary.com/
68 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB (NorS)
APPENDIKS
Deltagere, der optræder i skærmbilleder i afhandlingen, er anført herunder med informationer, de selv har angivet:
Brugernavn Køn Alder Titel Beskrivelse Andet difficultbutreal Kvinde 21 all that matters Boom! Gone. We move Profilbillede og on. Follow my main acc beskrivelse @selsessed for endless ændret appreciation for Selena � fullonlarrie Kvinde How fun. Lauren. she/her, bi, old harrywavycurly Kvinde 25 “Oh Love, Sarah|25|USA. I enjoy Everyone Was letting Harry and Niall Crying.” ruin my life! Always here to talk! Safe place for everyone!! honeymilkharry Kvinde 16 Hiiiii // Laura // I write and Omdøbt. Før: reblog stuff about the babyhoneyed curly haired angel harry is my father and my و(ᐛ)٩ jawllines Kvinde 20 mother jelena-clan Kvinde 19 Jelena Always Win kiwiencore Kvinde 24 Fourthly and most i’m ally, and my favorite / cis importantly – members of one direction YEAH YOU are tom holland, carly rae GOT IT! jepsen, and louis tomlinson pendantstyles Kvinde 21 don’t know what Hannah | Requests are you do to me open. rauhlselenas slut--for--jelena Kvinde 18 J E L E N A is Slettet profil life � zaynsitive Kvinde 26 zigi Omdøbt til zayns-- eyelashes
69