RETURN OF FRANK JAMES (Frank Ja mes vender tilbage). 1940. Fox. I.: Fritz FONDAS FILM Lang. S .: Gene Tierney, Jackie Cooper. Forkortelser: I : Instruktør; S: Medspil CHAD HANNA. 1940. Fox. I.: Henry King. lere; Col.: Columbia; Par.: Paramount; S.: Dorothy Lamour, Linda Darnell, Jane U.A.: United Artists; W .B .: Warner Bros. Darwell. Når kun originaltitlen er angivet, har fil THE LADY EVE. (En moderne Eva). 1941. men ikke været vist i Danmark. Par. I .: Preston Sturges. S .: Barbara Stan wyck. THE FARMER TAKES A WIFE. 1935. Fox. YOU BELONG TO ME. (Doktorens mand). I.: Victor Fleming. S.: Janet Gaynor, Char 1941. Fox. I.: Wesley Ruggies. S.: Barbara les Bickford. Stanwyck. WAY DOWN EAST. 1935. Fox. I.: Henry WILD GEESE CALLING. 1941. Fox. I.: King. S.: Janet Gaynor, Rochelle Hudson. John Brahm. S.: Joan Bennett. I DREAM TOO MUCH (Min lykkedrøm). THE MALE ANIMAL. 1942. W.B. I.: Elliott 1935. RKO. I.: John Cromwell. S.: Lily Nugent. S .: Gene Tierney, Olivia de Havil- Pons. land. TRAIL OF THE LONESOME PINE. (Den RINGS ON HER FINGERS. 1942. Fox. I.: uskrevne lov). 1936. Walter Wanger Piet. Rouben Mamoulian. S .: Gene Tierney, Laird I .: Henry Hathaway. S .: Sylvia Sidney, Cregar. Fred MacMurray. THE MAGNIFICENT DOPE. 1942. Fox. I.: SPENDTHRIFT. 1936. Par. I .: Raoul Walsh. Walter Lang. S.: Lvnn Bari, Don Ameche. S.: Pat Paterson, Mary Brian. TALES OF MANHATTAN. (Seks skæbner). THE MOON’S OUR HOME. (Først gift og 1942. Fox. I.: Julien Duvivier. S.: Ginger så forlovet). 1936. Walter Wanger Piet. I.: Rogers. William A. Seiter. S.: Margaret Sullavan. THE BIG STREET. 1942. RKO. I.: Irving YOU ONLY LIVE ONCE. (Du lever kun een Reis. S.: Lucille Ball. gang). 1937. U.A. I.: Fritz Lang. S.: Syl via Sidney. THE IMMORTAL SERGEANT. (Den udø delige sergent). 1943. Fox. I.: John M. Stahl. WINGS OF THE MORNING. (Zigøjnerprin- S.: Thomas Mitchell, Maureen O’Hara. sessen). 1937. Fox. I.: Harold Schuster. S.: THE OX-BOW INCIDENT. (De døde ved Annabella. daggry). 1943. Fox. I.: William A. Well- SLIM. 1937. W.B. I.: Ray Enright. S.: Pat man. S .: Dana Andrews. O’Brien. MY DARLING CLEMENTINE. (My darling THAT CERTAIN WOMAN. (Hendes fortid). Clementine). 1946. Fox. I.: John Ford. S.: 1937. W.B. I.: Edmund Goulding. S.: Bette Linda Darnell, Victor Mature. Davis, Ian Hunter. THE FUGITIVE. 1947. Argosy Piet. I .: John I MET MY LOVE AGAIN. 1938. Walter Ford. S .: Dolores del Rio, Pedro Armen- Wanger Piet. I.: Arthur Ripley & Joshua dariz. Logan. S.: Joan Bennett. THE LONG NIGHT. 1947. A. Litvak Prod. JEZEBEL. (Jezebel). 1938. W.B. I.: W illi I .: Anatole Litvak. S .: Barbara Bel Geddes, am Wyler. S .: Bette Davis, George Brent. Ann Dvorak. BLOCKADE. (Blokade). 1938. Walter Wan DAISY KENYON. 1947. Fox. I.: Otto Pre- ger Piet. I .: William Dieterle. S .: Made minger. S.: Joan Crawford, Dana An leine Carroll, Leo Carillo. drews. THE MAD MISS MANTON. (Syv piger ja FORT APACHE (Fort Apache). 1948. Ar ger en morder). 1938. RKO. I.: Leigh Jason. gosy Piet. I.: John Ford. S.: John Wayne, S .: Barbara Stanwyck. Shirley Temple. SPAWN OF THE NORTH. (Ishavspirater ON OUR MERRY WAY. (Når enden er ne). 1938. Par. I.: Henry Hathaway. S.: god). 1948. Benedict Bogeaus Prod. I.: King George Raft, Dorothy Lamour. Vidor. S .: James Stewart. JESSE JAMES. (Jesse James, den lovløse). 1939. Par. I .: Henry King. S .: Tyrone Po wer, Nance Kelly, Randolph Scott. HOFTEATRET OG DE LET US LIVE. (Lad os leve). 1939. Col. I.: John Brahm. S.: Maureen O’Sullivan, Ralph Bellamy. LEVENDE BILLEDER THE STORY OF ALEXANDER GRAHAM AF ROBERT NEIIENDAM BELL. (Geniets triumf). 1939. Fox. I.: Ir ving Cummings. S.: Don Ameche, Loretta Young. Teatermuseet ved Christiansborg kan YOUNG MR. LINCOLN (Lincoln, folkets kaldes for en åndelig fødselsstiftelse. Me helt). 1939. Fox. I.: John Ford. S.: Alice get af det, som siden fik plads i folket, Brady, Marjorie Weaver, Arleen Wheelan. fremkom første gang i det gamle rum. DRUMS ALONG THE MOHAWK (Flammer Forbindelser mellem mennesker, hvis vir over Mohawk). 1939. Fox. I.: John Ford. S .: Claudette Colbert, Edna May Oliver. ken skulle få stor betydning, blev knyttet GRAPES OF WRATH (Vredens druer). dér. Casortis pantomimer, som stadig er 1940. Fox. I.: John Ford. S.: Jane Dar- en stor attraktion i Tivoli og navnlig well, John Carradine. interesserer amerikanske turister, havde LILLIAN RUSSELL. 1940. Fox. I.: Irving Cummings. S .: Alice Faye, Don Ameche, sit vinterhi i Christiansborgs buegang. J. Edward Arnold. L. Heiberg traf blandt balletskolens ele-
21 ver sin muse, der blev hans berømte hu om, at hans store sans for billedernes stru, og sammenkomsten var grundlaget fremtid blev vakt ved disse forestillinger. for den danske vaudeville og „Elverhøj"; Siden blev han, som alle ved, en af fil et andet dansebarn, Louise Rasmussen, mens pionerer, der i 1904 startede den mødte sin prins, hvis gemalinde hun første biograf, „Kosmorama" på Øster blev, da han havde besteget tronen. H. gade. Nu havde han et levende materiale G. Andersen fandt vej til danseskolen at arbejde med, og da han var en dyg ad den endnu eksisterende „Berømmel tig og foretagsom mand, skabte han i sens Trappe", August Bournonville ind 1912 i den tidligere jernbanehal Køben studerede sine værker, der opføres end havns første store billed teater. Gennem nu, og den elskelige nationale komedie hans indsats kan der altså trækkes en „Genboerne" fremførtes første gang af tydelig linie fra det gamle hofteater til studenter. Men det væsentligste af det den moderne biograf. altsammen var vel oplæsningskunstens Men ikke nok med det. tilblivelse i 1809 ved Shakespeares over Den første danske dramatiske film blev sætter Peter Foersom. Den kunstart bred i 1903 af hoffotograf Elfelt optaget i tea te sig via forsamlingshuse landet over og trets umiddelbare nærhed, nemlig bue nåede op til Københavns universitet for gangene ved Ridebanen, der skulle fore nu gennem Statsradiofonien at trænge stille en fængselsgang, hvorigennem for ind i hundred tusinder af hjem, hvor lit brydersken blev ført til skafottet. Man teratur før i tiden var et ukendt begreb. kan tænke sig filmens kvalitet, når man Og dog påstod en ledende arkitekt, som ved, at hele handlingen blev udspillet på ønskede det gamle rum fra 1766 ned tre minutter. revet, at lokalet ingen „interesse" hav Blandt det meget, som H. C. Andersen de. Ja, der gik hårde kampe forud for forudsagde i sin digtning, var også, at bevarelsen. det gamle teater ville ende som museum. Da de levende billeder endnu ikke var Han lod i sin ungdomsbog „Fodrejse fra blevet „levende", men dog kunne frem Holmens Canal til Østpynten af Amager" kaldes på det hvide lærred ved hjælp af et kalejdoskop „vise al Theatereffecten Drummonds kalklys, fik forevisningerne fra det nittende Aarhundrede". Madam også sit hjemsted i det gamle teater. Ma Løhrs virksomhed blev også på en måde dam F. Løhr var en foregangskvinde på forudsagt, idet han lod billeder vise området, og med hofmarskallatets tilla „Klipper med Vandfald, brændende By delse — teatret var dengang et konge er, Skyer med Ildregn og strandende ligt domæne -— drev hun sin forretning Skibe". Constantin Philipsen anede næp i en årrække, navnlig ved juletid. Bille pe, i hvilket fint kulturelt selskab han derne bestod især af transparent-male historisk set kom, da han startede sin rier af bibelsk eller geografisk indhold. livsgerning som hjælper hos madam Hun satte avertissementer i aviserne, og Løhr. „Dagbladet" skrev (21. jan. 1875), at man sparede besværlighed ved på denne måde at se berømte museer og kunst UUDGRUNDELIG? samlinger. Navnlig burde ungdommen John Bainbridge: »Garbo« benytte lejligheden til at udvikle kunst (Doubleday and Company 1955). sansen og kundskaberne. Bladet anbefa Vedrorende Garbo ønsker man gerne lede især publikum at se en serie astro bidrag til først og fremmest to kategorier nomiske optagelser, for eks. et fotografi spørgsmål: 1) Hvor stor en skuespiller af månen og en række prospekter af inde er (var?) hun? I hvilke af sine 24 jordkloden. Også billeder fra udgravnin spillefilm var hun bedst? Hvor meget gerne i Pompei og ved Akropolis hørte af tilskuerens betagelse fik hun foræren til den belærende og ikke blot adspre de på grund af sin fysiske skønhed, hvor dende underholdning. Når forevisnings meget af den dermed forbundne udstrå perioden var forbi, takkede madam Løhr ling var natur, hvor meget kunst? 2) i sine avertissementer publikum „for den For så vidt som det er af interesse for Interesse, hvormed man hidtil havde en bedømmelse af hendes kunstneriske fulgt hendes Forestillinger". Forevisnin statur: Hvordan er hun? Er hun bange, gerne har næppe været en dårlig forret frigid, neurotisk, forfinet, vulgær, intel ning, siden hun stadig kom igen, hjul ligent? Hvorfor spiller hun ikke mere? pet af et ungt menneske ved navn Con- Det er et rimeligt forlangende, at en stantin Philipsen, og der er ingen tvivl Garbo-biografi forsøger at kaste lys over 22