KOMMUNE 2021-2033 PLANFremlagt i offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Retningslinjer - overnatning ...... 51 KLIMA, MILJØ OG TEKNIK ...... 101 INDHOLD Turist- og oplevelsescentre ...... 52 Klima, miljø og teknik ...... 102 Retningslinjer - turist- og oplevelsescentre ...... 53 Klimatilpasning ...... 103 INTRODUKTION ...... 2 Retningslinjer - klimatilpasning ...... 104 Oversigt over ændringer siden kommuneplan 2013 .4 DET ÅBNE LAND ...... 55 Sol- og vindenergi ...... 106 Udviklingen i faxe kommune ...... 6 Det åbne land ...... 56 Retningslinjer - sol- og vindenergi ...... 108 Kommuneplanens vision - By, bolig og erhverv . . . . .9 Byggeri i det åbne land ...... 57 Biogasanlæg ...... 110 Kommuneplanens vision - natur og det åbne land . .11 Retningslinjer - det åbne land ...... 59 Retningslinjer - biogasanlæg ...... 111 Kommuneplanens vision - kulturarv ...... 12 Jordbrugsinteresser ...... 60 Højspændings- og naturgasnettet ...... 112 Kommuneplanens vision - klima, energi og miljø . . .13 Retningslinjer - jordbrugsinteresser ...... 62 Retningslinjer - Højspændings- og naturgasnettet .113 Kommuneplanens vision - verdensmål ...... 14 Landskabsinteresser ...... 63 Digital infrastruktur telemaster og mobildækning .114 Retningslinjer - landskabsinteresser ...... 64 Retningslinjer - telemaster ...... 115 BYER OG LANDSBYER ...... 15 Kystnærhedszonen ...... 66 Affald, jord og spildevand ...... 116 Byroller ...... 16 Retningslinjer - kystnærhedszonen ...... 67 Retningslinjer - affald, jord og spildevand ...... 118 Byudvikling ...... 17 Geologiske interesseområder ...... 68 Støj ...... 119 Detailhandel ...... 19 Retningslinjer - geologiske interesseområder . . . . .69 Retningslinjer - støj ...... 120 Erhvervsområder ...... 21 Områder til store husdyrbrug ...... 121 Offentlige formål ...... 23 NATUR ...... 70 Retningslinjer - områder til store husdyrbrug . . . .122 Retningslinjer - byerne ...... 24 Natur ...... 71 Grundvand ...... 123 Haslev ...... 27 Beskyttet natur - Natura 2000-områder ...... 72 Retningslinjer - grundvand ...... 124 Faxe ...... 28 Beskyttet natur - naturbeskyttelseslovens §3 . . . . .76 Rønnede ...... 29 Grønt danmarkskort ...... 78 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING . 126 Faxe ladeplads ...... 30 Retningslinjer - grønt danmarkskort ...... 82 Generelle rammer for emner og anvendelse . . . . .127 Karise ...... 32 Vandløb og søer ...... 83 Specifi kke rammer for lokalplanlægning ...... 136 Dalby ...... 33 Retningslinjer - vandløb og søer ...... 84 Specifi kke rammer for Haslev ...... 137 Terslev ...... 34 Lavbundsarealer ...... 85 Specifi kke rammer for Faxe ...... 160 Landsbyerne ...... 35 Retningslinjer - lavbundsarealer ...... 86 Specifi kke rammer for Rønnede ...... 175 Retningslinjer - landsbyerne ...... 37 Skovrejsning ...... 87 Specifi kke rammer for Faxe Ladeplads ...... 183 Retningslinjer - skovrejsning ...... 88 Specifi kke rammer for Karise ...... 194 KULTURMILJØ ...... 38 Specifi kke rammer for Dalby ...... 202 Kulturmiljø ...... 39 TRAFIK ...... 89 Specifi kke rammer for Terslev ...... 213 Kulturmiljøer og bygningsbevaring ...... 40 Trafi k ...... 90 Specifi kke rammer for Det åbne land ...... 217 Retningslinjer - kulturmiljøer ...... 43 Vejreservationer ...... 91 Retningslinjer - vejreservationer ...... 93 TURISME OG FRILUFTSLIV ...... 45 Vejnettet ...... 94 Turisme og friluftsliv ...... 46 Retningslinjer - vejnettet ...... 95 Områder med rekreative interesser ...... 47 Cykelstier ...... 96 Retningslinjer - rekreative områder ...... 49 Retningslinjer - cykelstier ...... 97 Overnatning ...... 50 Kollektiv trafi k ...... 98 Retningslinjer - baner og togdrift ...... 100 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 1 INTRODUKTION

Kommuneplan 2021 er et vigtigt dokument for alle Byerne (herunder erhverv), Kulturmiljø, Turisme, Det i Faxe Kommune. Kommuneplan 2021 erstatter den åbne land, Natur, Trafi k og Klima, energi og teknik. tidligere kommuneplan fra 2013. Hvert kapitel består af en kort redegørelse, der beskriver vores vision og administration, et kort over Her i de indledende afsnit fortæller vi, hvordan udpegningen og en række retningslinjer, som vi skal planens centrale begreber skal læses og forstås og arbejde ud fra, når vi sagsbehandler og planlægger. hvilke centrale visioner, der ligger til grund for denne kommuneplan. Udover disse kapitler består kommuneplanen af et appendix, hvor rammerne for lokalplanlægning er I afsnittet om de større ændringer og nyheder nærmere beskrevet. Vi kan ikke lokalplanlægge for beskriver vi alle nye byudlæg, vejreservationer og emner eller områder, der ikke er opstillet rammer andre fysiske tiltag i planen. Herudover kigger vi på for. Rammerne er delt ind i to kategorier: udviklingen i Faxe Kommune. blandt andet befolkningsprognosen og erhvervsudviklingen. • De generelle rammer - herunder de ram- Endelig har vi som noget nyt indarbejdet FNs mer, der gælder ved al lokalplanlægning og ved Verdensmål som en aktiv del af de visioner, vi har for forskellige typer arealanvendelse, for eksempel Brugen af kommuneplanen kommunen, og de aktuelle verdensmål bliver kort for boliger eller erhvervsområder Kommuneplanen bliver brugt i det daglige arbejde i beskrevet i begyndelsen af hvert kapitel. • De specifi kke rammer der gælder for den kommunale organisation. hvert enkelt rammeområde, for eksempel for Hvis du søger tilladelse til at bygge eller lave et anlæg Sådan læser du kommuneplanen Jernbanegade i Haslev, Camp Adventure eller et sted i Faxe Kommune, vil vi blandt andet at se på, Kommuneplanen består af tre dele: Et indledende erhvervsområdet i Rønnede om dit ønske kan forenes med kommuneplanens afsnit om de store linjer for udviklingen i kommunen eller lokalplanens retningslinjer og rammer. (også kaldet hovedstrukturen), de tematiske Vi har kun fastsat rammer for de områder, hvor vi udpegninger og rammer for lokalplanlægningen. forventer at gennemføre lokalplaner. Der er altså Krav til en kommuneplan ikke pligt til at fastsætte rammer for kommunens Kommuneplanen skal sikre fysiske muligheder for Hovedstrukturen beskriver de overordnede visioner samlede areal. Rammerne giver offentligheden en bæredygtig udvikling. Den skal også sikre balance og linjer for kommunens udvikling. De tematiske ud- mulighed for at vurdere, hvordan kommuneplanen mellem benyttelse og beskyttelse af arealerne i vores pegninger består af syv kapitler, som hver beskriver gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og kommune. Endelig skal planen sikre, at Faxe Kommu- en konkret udpegning: anvendelsesmuligheder i de enkelte områder. ne lever op til statens og regionens krav.

2 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Kommuneplanen må for eksempel ikke stride mod landsplandirektiver, statslige vand- og naturplaner eller den regionale udviklingsplan og råstofplan.

En kommuneplan rækker 12 år frem, men bliver typisk revideret hvert 4. år, så vi kan tage højde for ny lovgivning, nye behov og ønsker til udviklingen.

Når en kommuneplan har været til offentlig debat og er blevet endelig vedtaget, skal byrådet arbejde for, at planen bliver gennemført. For at sikre det, kan byrådet forbyde, at der bliver bygget, udstykket og ændret i brugen af et område, hvis det kan forhindre, at kommuneplanen kan gennemføres. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig, at der bliver bygget, og at bebyggelse eller ubebyggede arealer ændrer anvendelse, hvis det er i strid med kommuneplanens rammer.

Samspil med andre politikker, strategier og aktører Kommuneplanen spiller tæt sammen med kommunens mange øvrige politikker og strategier - ligesom den også er påvirket af indsatser, retnings- linjer og strategier fra det omkringliggende samfund.

Det fokus skal være medvirkende til at skabe synergier og fælles retning i samklang med de mange forskellige aktører, vi samarbejder med.

Figuren til højre viser kun et udsnit af disse.

3 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

1.0 OVERSIGT OVER ÆNDRINGER SIDEN KOMMUNEPLAN 2013

Denne kommuneplan er en fuld revision af den Produktionsvirksomheder husdyrbrug – det vil sige husdyrproduktioner med tidligere kommuneplan, både fordi udviklingen efter Som noget nyt er der udpeget to områder til over 500 dyreenheder. Disse ligger ved Terslev, syd fi nanskrisen har taget fart de sidste år, og fordi produktionsvirksomheder. for Dalby og vest for Alslev. planloven blev revideret i sin helhed i 2017. Det har Det drejer sig om Symbiosen ved Sydmotorvejen og betydet store ændringer i hvad og hvordan vi skal Faxe Ladeplads Havn. Begge områder omkranses af Bevaringsværdige bygninger arbejde med planlægningen. De vigtigste ændringer er en konsekvenszone, der skal hjælpe med at forhindre Der er kommet mere fokus på at sikre bevaringsvær- helt kort opsummeret her. miljøkonfl ikter ved fremtidig planlægning. dige bygninger – også gennem lokalplanlægningen.

Byerne - nye perspektivarealer og Landsbyerne Kulturmiljøer byområder Der er afgrænset fi re nye landsbyer - St. Elmue og Der er udpeget nye kulturmiljøer i overensstem- Vi har indarbejdet nye perspektivarealer - det vil sige Ebbeskov, der er udpeget som udviklingsområder melse med Aarhus Arkitektskoles gennemgang i 2019. arealer, vi anser for hensigtsmæssige at byudvikle på i kystnærhedszonen og Svalebæk, der er udpeget Det har også betydet ændrede retningslinjer. sigt. Det drejer sig om Troelstrup-området i Haslev som kulturmiljø. Herudover er Smerup også blevet og randen omkring Faxe Ladeplads. afgrænset.

Vi har annulleret perspektivarealer sydvest for Grønt Danmarkskort Rønnede og syd for Karisevej i Dalby og et mindre Der er udpeget områder til Grønt Danmarkskort. areal mellem Faxe Ladeplads og Faxe. Det giver nye områder til ny potentiel natur, nye økologiske forbindelser og nye potentielle økologiske Vi har lavet mindre, nye kommuneplanrammer for forbindelser. byudvikling nord for Karisevej i Dalby, mellem Hestehavevej og Faxe Ladeplads by og herudover Lavbundsområder er en ramme på Lysholm Allé i Haslev omdannet fra Der er udpeget nye lavbundsområder som konse- erhverv til boliger. kvens af statens nye udpegning.

Der er desuden ændret på rammeafgrænsningen på Skovrejsning tre rammer i Haslev midtby for i højere grad at tage Der er udpeget nye skovrejsningsområder, der hensyn til kulturmiljøudpegningerne. tilgodeser Grønt Danmarkskort, landskabskarakte- rerne, grundvandsinteresser og de ændrede kirke- Der er annulleret en uudnyttet boligramme nord for omgivelser. Gl. Næstvedvej for at muliggøre et skovrejsnings- område mellem Rønnede og Symbiosen ved Landbrug Sydmotorvejen og for at undgå miljøkonfl ikter med Der er som noget nyt udpeget tre områder til store erhvervsområdet. 4 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Kirkeomgivelser fritidsanlæg. Zonerne skal være med til at hindre Der er udpeget nye kirkeomgivelser for at tilgodese miljøkonfl ikter. Der er også ændret og tilføjet kirkens kontakt med landskabet og for at kvalifi cere retningslinjer. mulighederne for skovrejsning nær landsbyer. Solenergi Friluftsområder Der er indarbejdet retningslinjer for placering af Der er udpeget helt nye friluftsområder for at store solcelleanlæg. understøtte turisme og rekreation i områder, hvor gode oplevelser allerede er til stede. Grundvand Der er udarbejdet en grundvandsredegørelse, der Turist- og oplevelsescentre er med til at kvalifi cere planlægningen i forhold til Der er som noget nyt udpeget fi re turist- og grundvandets sårbarhed. Det har affødt en række oplevelsescentre: Gisselfeld Kloster, Feddet, Camp retningslinjer. Adventure og Jomfruens Egede. Udpegningen skal sikre gunstige vilkår for større turistattraktioner. Generelle rammer for lokalplanlægning Der er ændret i fl ere principper for lokalplanlæg- Campingpladser ning for at sætte de rigtige rammer for kommunens Mulighederne for indretninger på eksisterende udvikling. campingpladser er ændret i overensstemmelse med seneste campingreglement. Specifi kke rammer for lokalplanlægning Der er tilføjet og ændret fl ere specifi kke rammer. Sommerhusområder De fl este er som konsekvens af nye udpegninger, som Der er udpeget et nyt område til 22 sommerhus- fremgår af ovenstående. Herudover er det i fl ere grunde, og retningslinjerne er udbygget med rammer rammer specifi ceret, hvad der er muligt i de enkelte for planlægning for nye sommerhusområder. rammer - blandt andet hvornår dobbelthuse konkret Muligheden for feriecentre er taget ud, da disse ikke er en mulighed, og hvilke rammer der også er omfat- kan ligge indenfor sommerhusområder. tet af en kulturmiljøudpegning.

Klimatilpasning Som noget nyt har vi undersøgt hvilke ramme- områder, der er i risiko for oversvømmelser. Det har ført til nogle generelle forslag til afværge- foranstaltninger, der kan stilles krav om i forbindelse med lokalplanlægningen. Disse fremgår af de generelle rammer.

Støj Som noget nyt er der udpeget støjkonsekvenszoner rundt om vindmøller, veje, jernbaner og støjende

5 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

1.1 UDVIKLINGEN I FAXE KOMMUNE

Befolkningsudvikling bygget nye boliger i Haslev, Faxe, Dalby og Karise, Erhverv og beskæftigelse Befolkningstilvæksten i Faxe Kommune er i perioden samt lidt færre i Terslev, Rønnede og Faxe Ladeplads. Årlige vækstanalyser præsenterer aktuelle erhvervs- fra slut 2016 til slut 2020 steget fra 35.808 til 36.605 De nye boliger er både parcelhuse, rækkehuse, relaterede nøgletal. Den seneste analyse ”Vækst og personer. dobbelthuse og lejligheder i etageejendomme. Vækstvilkår 2018 - Faxe Kommune” har blandt Det er primært de mange nye udstykninger i en andet målt værdiskabelse, produktivitet, antal nye række af vores byer, som har tiltrukket nye borgere, Faxe Kommune byggemodner ikke selv byggegrun- virksomheder, beskæftigelse og eksport i kommunens og særlig markant er Permatopia i Karise. de, og de nye boliger der er bygget i perioden, er virksomheder. kommet til på baggrund af private initiativer. Det kan Rapporten indeholder også nøgletal med fokus på Statistikken viser, at tilfl yttere til Faxe Kommune ofte derfor være svært at sige noget om den konkrete arbejdsmarked, pendling, uddannelse, erhvervsind- kommer fra hovedstadsområdet og dernæst de om- efterspørgsel i de enkelte byer, men udviklingen ser komster samt virksomhedernes brug af erhvervs- og kringliggende kommuner. Aldersmæssigt er sprednin- ud til at være, at der sælges byggegrunde i alle de innovationsfremme, og danner dermed basis for gen blandt tilfl ytterne stor. byer, hvor der er grunde til salg. dialog om den bedst mulige indsats til gavn for lokal vækst og erhvervsudvikling. Fra spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens tilfl yttere beskrives årsagerne til, hvorfor man fl ytter til Faxe Kommune oftest som de lave huspriser i forhold til andre steder samt naturen.

Befolkningsfremskrivningen 2021 fra Danmarks Statistik forudser en befolkningstilvækst for de kommende år, der betyder, at vi i 2030 vil være 38.442 indbyggere i Faxe Kommune. Det tror vi er lavt sat.

Faxe Kommune har øget nettotilfl ytningen de senere år og ligger højt placeret i forhold til de øvrige sjællandske kommuner. Derfor kan en målrettet indsats for at skabe et varieret tilbud indenfor bosætning være med til at trække endnu fl ere nye borgere til Faxe Kommune.

Byudvikling Der har i den seneste planperiode været en støt Kilde: Danmarks Statistik stigning i antallet af byggesager, og der er primært

6 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Erhvervsstrukturen i Faxe Kommune er kendetegnet ved mange små virksomheder inden for håndværk, operationel service og detailhandel. 93 procent af virksomhederne i kommunen har under ti ansatte og tegner sig for 46 procent af de private jobs. De resterende 7 procent har over 10 ansatte og tegner sig for 54 procent af de private jobs.

De største private virksomheder er Royal Unibrew, Haribo og Danish Agro, som tilsammen beskæftiger en stor procentvis andel af de private jobs. I perioden fra 2014 til 2018 er der etableret 83 nye virksom- heder, og antallet af arbejdspladser er steget med 661. Det er en stigning på 4,4 procent i antal virk- somheder og 5 procent i antal jobs, hvilket er pænt i forhold til tallene på landsplan. kommunen er stigende. I 2018 pendlede 10.756 Antal job fordelt på branche i Faxe Kommune. Det viser både, at vores eksisterende virksomheder personer ud af kommunen. De 5.156 personer der Kilde: Danmarks Statistik vækster, og at der er interesse for at etablere nye pendlede til kommunen arbejder primært inden for den gamle rådhusbygning, hvor samlinger og udstillin- virksomheder i Faxe Kommune. Særligt glædeligt er det offentlige. 68 procent af de beskæftigede i Faxe ger om nyere tids kulturhistorie fra Faxe og Stevns det, at der er kommet gang i udviklingen af det nye Kommune har en kompetencegivende uddannelse, kommuner kan ses. erhvervsområde Symbiosen i Rønnede. hvilket er lidt under niveauet på regions- og lands- Det nye private initiativ, Skovtårnet, fra 2019 har plan. Heraf har 44 procent en erhvervsfaglig uddan- opnået et meget stort besøgstal allerede fra start og Med hensyn til detailhandel er det positivt, at antal- nelse, hvilket er væsentligt over landsgennemsnittet har formået at sætte lokaliteten på det internationale let af butikker i kommunens byer har kunnet holde på 34 procent. landkort. Fremtiden byder på gode muligheder for at status quo, og der er i perioden fl ere af vores daglig- øge turismens bidrag til kommunens udvikling. varebutikker, der har renoveret og udvidet. Turisme Faxe Kommune udnytter i stadig stigende grad Infrastruktur I Haslev er der gennemført byfornyelse af Jernbane- mulighederne for at styrke turismen, og det er I de kommende år forventes de nye togforbindelser gade og området med de store dagligvarebutikker i bestemt ikke uvæsentligt for kommunens udvikling. at blive taget i brug med direkte tog mellem Faxe Nørregade. Med fornyet lokalplanlægning for Haslevs Turismen yder et betydeligt bidrag til omsætning Ladeplads og Roskilde, samt mellem Haslev og bymidte er der åbnet mulighed for etablering af og jobskabelse, og der er et stort potentiale for at København. boliger i den sydlige del af hovedgaden. Denne udvikle hele turismesektoren i området. indsats har til formål at hindre tomme lokaler i De nye togforbindelser betyder færre skift og stueetagen og at arbejde hen mod en koncentration Der har i perioden været fokus på at udvikle turis- kortere rejsetider for passagerer på strækningerne, af specialbutikker og andre publikumsorienterede mefaciliteter i Faxe by. Kalkparken og udsigtstårnet og det kommer vores mange pendlere og studerende aktiviteter i den nordlige del af hovedgaden. Prismet er blevet etableret, og publikumsfaciliteterne til gode, og er vigtigt i forhold til at fl ytte pendling fra i Geomuseum Faxe og biografen Kanten er blevet biler til offentlig transport. Faxe Kommune har siden 2014 oplevet en pæn fornyet. Desuden er Østsjællands Museum fl yttet til befolkningstilvækst, og pendlingen ind og ud af 7 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Det forventes at have betydning for, at fl ere vælger området er der prioriteret infrastruktur- og an- at bosætte sig i Faxe Kommune, da kombinationen lægsprojekter. Det skal fastholde kommunen som et mellem en kortere rejsetid og billigere boliger end i attraktivt sted for dem der bor her og for tilfl yttere. hovedstadsområdet, gør det til et attraktivt alternativ for mange.

Motorvejsforbindelsen mellem Rønnede og Næstved med en fremtidig forbindelse til Slagelse og Kalund- borg (den sjællandske tværforbindelse) forventes at blive anlagt og har stor betydning for hele regionen. Sammen med den faste Femernforbindelse får det betydning for erhvervsområdet i Rønnede, som bli- ver et vigtigt trafi kalt knudepunkt.

Det giver en positiv forventning for kommunens virksomheder, at transportmulighederne bliver lettere, og det får betydning for interessen for at starte virksomhed netop her, samt for investeringer generelt i kommunens eksisterende virksomheder.

Der er indledende undersøgelser i gang for en ny statsvej, der forbinder Klippinge i Stevns Kommune med E47. Hvis denne vej anlægges med en placering syd om Hårlev, vil den få stor betydning for især området omkring Karise, som vil få lettere adgang til motorvejen i nordlig retning samt for Dalby, som formentlig vil få reduceret en del af den tunge gennemkørende trafi k fra øst.

Kommunens økonomi sætter rammer Faxe Kommune skal, ligesom de fl este af landets kommuner, i budgetlægningen holde skarpt øje med balancen mellem indtægter og udgifter.

Råderum til at ville noget nyt skabes ved at lave besparelser og effektiviseringer. Byrådet har både i budget 2019 og budget 2020 afsat store beløb til en forebyggende indsats på børneområdet og til at føre kommunen ind i den digitale fremtid. Også på anlægs-

8 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

1.2 KOMMUNEPLANENS VISION - BY, BOLIG OG ERHVERV

Byernes roller for byudviklingen Vores styrker ligger i tre kategorier: Vi har ændret byernes roller i overensstemmelse med politikernes vision for vores kommune. • Beliggenheden ved Sydmotorvejen, der giver Vi skal sikre udvikling i alle vores syv største byer, optimale infrastrukturforbindelser særligt for og det skal ske på baggrund af de enkelte byers logistikvirksomheder. særkender og potentialer. • Turismeerhvervet, hvor der både lokalt og regionalt lægges mange og store kræfter i at Landsbyerne sikre en stabil vækst og gode vilkår. Vi ønsker at understøtte udvikling og bevaring i • Iværksættervirksomheder og videnstunge vores landsbyer, der bygger på landsbyernes sær- virksomheder, der kan udnytte den gode kender og potentialer. placering midt imellem to store markeder - Landsbyerne er netop differentierede, og det ser Greater Copenhagen og det nordtyske marked. vi som en klar styrke. Udviklingen i landsbyerne er fokuseret omkring bosætning, mindre erhverv og Der er en lang række faktorer, som er gunstige for turisme, men altid med tanke på områdets særlige et sundt erhvervsliv, blandt andet vores geografi ske værdier. placering, de relativt billige boliger og erhvervsarealer i forhold til hovedstadsområdet, og potentiale for I 2016 blev der i fællesskab med landsbyerne lavet udvikling af særlige brancher. Alt sammen noget, der en udviklingsstrategi for alle landsbyer i kommunen. kan være med til at skabe øget vækst. Det arbejde har både afdækket nogle helt konkre- te potentialer og udfordringer og også nogle mere overordnede.

Mens kommuneplanen ikke kan håndtere alle poten- tialer og udfordringer, opstiller den rammerne for I 2018 havde 2.016 virksomheder hoved- strategiens udførelse. De skal dog ses i tæt sammen- sæde i Faxe Kommune. De beskæftigede hæng med kommunens andre strategier, politikker og 6.174 fuldtidsansatte og havde i gennem- snit en omsætning på 8.8 mio. kr. puljer, herunder Strategi for øget adgang til naturop- levelser, Landsbypuljen, og Erhvervsstrategien. Med vores tætte samarbejde med Business Faxe kan Erhverv vi i fællesskab understøtte og inspirere til vækst og Vi ønsker de bedste betingelser for vores erhverv, udvikling i kommunen. både de nuværende og de fremtidige.

9 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Turismen får et nøk opad Med indvielsen af Skovtårnet på Camp Adventure er kommunen for alvor kommet på danmarkskortet over store turistattraktioner. Det er en udvikling, vi skal holde fast på og styrke, og derfor er turismen tænkt sammen i bred forstand, så vi på bedste vis får udnyttet de synergieffekter, der ligger mellem det uorganiserede friluftsliv og turistattraktionerne i vores område.

Detailhandel Detailhandlen i Danmark er generelt presset af internethandel. Lokalt er Næstved Storcenter desuden ved at udvide. Mens en analyse viser, at udvidelsen kun vil få en relativt lille indfl ydelse på antallet af specialbutikker i Faxe og Haslev bymidter, er det stadig vigtigt at have fokus på vilkårene for den fysiske detailhandel i vores byer.

I den kommende planperiode, vil vi derfor udarbejde en detailhandelsanalyse.

10 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

1.3 KOMMUNEPLANENS VISION - NATUR OG DET ÅBNE LAND

Naturens værdi for rekreation og - lige fra klimatilpasning, fremme af særlige og truede Udover naturområder udgør landbrug og landskaber biodiversitet dyrearter, rekreation til miljøforbedringer. de største enkeltstående interesser. Naturen i vores kommune er et stort aktiv. Vi har nogle store sammenhængende skovområder, som Det åbne land Vi skal sikre landbruget gunstige forhold for at godserne gennem generationer har passet og plejet, Det åbne land dækker mere end 75 procent af opretholde fødevareproduktionen til glæde for os og som danner rammen for søndagsturene for mange kommunens areal og danner grundlag for en lang alle. Og det skal ske samtidig med, at vi tager hensyn familier. række interesser og erhverv. til naturen, naboer og vores værdifulde landskaber.

Det er vigtigt for os, at naturen bliver så tilgængelig som muligt. Vi ønsker, at vores borgere og turister skal kunne komme rundt i vores fl otte natur – det gavner både sundheden, almindeligt velbefi ndende og vores turisterhverv. Det er det sigte Strategi for øget adgang til naturoplevelser har, men det kan ikke ske uden tæt dialog med lodsejere.

Naturrum Præstø Fjord er et sådan samarbejde, der har givet fl ere primitive overnatningsmuligheder, stier og informationsmateriale, der formidler områdets kvaliteter.

Vi har i 2020 selv plantet kommunens første folke- skov i udkanten af Haslev, og vi håber at fl ere sådanne skove kan skyde i vejret til glæde for byer- nes borgere.

Gode naturoplevelser kræver en sund og mangfoldig natur, og med biologisk mangfoldighed i tilbagegang har vi en stor opgave i at vende denne triste udvik- ling.

Med hjælp fra Grønt Danmarkskort, har vi afdækket mulighederne for at etablere sunde og varierede na- turområder, der kan indgå i en bred vifte af projekter

11 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

1.4 KOMMUNEPLANENS VISION - KULTURARV

Udover at sikre vækst og udvikling har vi også en forpligtelse overfor kommende generationer til at sikre fortællingerne om vores fælles historie. Mens nogle fortællinger er åbenlyse, såsom godser med deres haver og kirker, har andre brug for en hjælpende hånd, før deres værdi bliver afdækket og gjort tydelig.

Bevaringsværdige bygninger Ældre bygninger kan have stor betydning for gadeforløb, områder og landsbyer. Det gælder både boliger, erhvervsbygninger og gamle offentlige institu- tioner.

Et områdes historie er ofte forankret i de bevarings- værdige bygninger. Det ses tydeligt, når man kommer igennem byerne, landsbyerne og landskabet, hvor de bevaringsværdige bygninger med deres placering og unikke kendetegn udgør en del af historien.

Kommuneplanen forholder sig både til fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger. Begge er en del af vores kulturarv. De fredede bygninger administreres af Kulturstyrelsen, mens det er kommunen, der udpeger og administrerer de bevaringsværdige bygninger. I Faxe Kommune betragtes bygninger som bevarings- værdige, når de har fået en bevaringsværdi mellem 1-4. Disse bygninger kan ikke umiddelbart rives ned.

12 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

1.5 KOMMUNEPLANENS VISION - KLIMA, ENERGI OG MILJØ

Vi støtter op om Parisaftalen, og vi vil arbejde på at Vores fjernvarmeværker gør også deres for at sikre være en klimaneutral kommune i 2050. en grøn varmeproduktion, blandt andet ved at opføre Vi ønsker en bæredygtig udvikling, der både afspejler solvarmeanlæg der kan supplere værkernes varme- sig i erhvervsudviklingen og borgernes dagligdag. produktion.

Klima Forebyggelse af miljøkonfl ikter Fremtidens klima vil byde på voldsommere vejr - Interesserne i byer og landdistrikter er varierede og tørrere somre og vådere vintre. nogle gange modsatrettede. Vi skal have indbydende boligområder, sunde erhverv i vækst, natur i fremgang For at imødese denne udvikling stilles der større krav og kulturmiljøer og landskaber, der tager sig ud fra til vores planlægning. Vi skal blandt andet sikre vores deres bedste side. boligområder ved, at der sker korrekt og hensigts- mæssig klimatilpasning. Interesser og deraf følgende konfl ikter er ofte meget komplekse. Ikke desto mindre er det vores opgave at Det kan både handle om at udbygge sluser, der sikre, at konfl ikterne bliver så få og små som muligt. forhindrer havvandet i at søge op i vandløbene, om at forsinke vandets vej til kloaknettet, lade overfl a- For at hjælpe den gode og hensynsfulde planlægning devand nedsive på egen grund eller ved at oprette på vej, har vi udpeget zoner omkring visse anlæg og vådområder, der kan aftage store mængder vand i områder, som vi vurderer enten støjer eller lugter. perioder med længerevarende nedbør eller tøvejr. Det sikrer både borgerne mod uhensigtsmæssige gener og sikrer plads til, at aktiviteterne kan udvides, Den grønne omstilling hvis det skulle blive nødvendigt. En omstilling til grøn og vedvarende energi er vigtig i kampen mod klimaforandringer. Teknologiudviklingen Vi har også udpeget områder, hvor vi mener nye går hurtigt, og det samme gør interessen for at etab- telemaster med fordel kan stilles op og hvilke lere anlæg, der kan producere vedvarende energi. principper, der skal være for placering og udformning. Det giver borgerne mulighed for at orientere sig om I 2016 blev fem møller ved Tureby sat i drift med et deres områdes dækning og giver mobiloperatørerne estimat på at kunne levere strøm til over 12.000 mulighed for at gå i tidlig dialog med os. husstande. Herudover er der givet mulighed for etablering af en solcellepark nord for Karise og fi re solcelleparker i området nordøst for Haslev. Ét område er delvist udbygget allerede.

13 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

1.6 KOMMUNEPLANENS VISION - VERDENSMÅL

Byrådet ønsker med sin vision for 2030, at FNs kan hverken som myndighed eller virksomhed løfte 17 verdensmål skal være rammen for kommunens opgaven alene. Det kræver samarbejde med alle inte- vækst og udvikling. Derfor vil verdensmålene være ressenter – borgere og brugere, foreninger, erhvervs- et gennemgående tema for denne kommuneplan, så drivende med fl ere. rammerne den går hånd i hånd med de principper, som udgør verdensmålene. Byrådet ønsker derfor, at arbejdet medd verdensmål og bæredygtig udvikling sker i dialog med,ed, ininddragelseddragelse Hvad betyder verdensmålene? af og samarbejde med borgere, brugere,e, erhvervsdrierhvervsdri-- Bæredygtig udvikling og de tilhørende 17 verdensmål vende samt frivillige og foreninger. skal være ramme for kommunens vækst og udvikling. Byrådet ønsker lokalt at tage et medansvar globalt. Vi har brug for sammen at skabe visionerner om og ejerskab til samt i fællesskab arbejde fremrem mod en Bæredygtig udvikling indebærer, at kommende gene- mere miljømæssig, social og økonomiskk bbæredyg-æredyg- rationer skal have mindst lige så gode muligheder for tig udvikling. Derfor har byrådet også ooprettetprettet et et godt liv, som vi har i dag. Det betyder, at vi vil og udvalg, der særligt har til opgave at fokusereusere på fl ere skal forsøge at skabe både en økonomisk, social og af målene og udfordringerne lokalt. Udvalgetvalget består miljømæssigt bæredygtig udvikling, hvor vi på af politikere og personer med interessee inden for samme tid både sikrer velstand og velfærd, menne- verdensmålene. skelig livskvalitet og jordens ressourcer.

De forskellige landes regeringer har det overordnede ansvar for, at verdensmålene for bæredygtig udvikling realiseres gennem globalt engagement og samarbejde, men vi kan alle bidrage. Alle – uanset om der er tale om det enkelte land, den enkelte kommune, den enkelte virksomhed eller den enkelte familie – påvirker vores fælles jord, selv om den enkeltes bidrag er forsvindende lille globalt set.

Det globale partnerskab og samarbejde landene imel- lem skal styrkes for at kunne opnå verdensmålene, da intet land kan skabe global bæredygtig udvikling alene. Det samme gør sig gældende lokalt. Faxe Kommune

14 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 2 BYER OG LANDSBYER

FAXE KOMMUNE VIL:

• Øge indbyggertallet til 40.000 inden 2030 og vi vil i højere grad tiltrække ressourcestærke familier, der ønsker at bo tæt på naturen. • Understøtte en udvikling i de enkelte byer og landsbyer som passer til det enkelte sted og med respekt for den enkelte bys særlige potentiale. • Understøtte en bredere vifte af boformer.

VI HAR FOKUS PÅ VERDENSMÅLENE:

Delmål 11.4: handler om at beskytte og bevare kulturarv. Faxe Kommune rummer meget hi- storie både i kraft af vores smukke gamle byer, herregårde og industri. Denne kommuneplan er med til at sikre de bygninger og kulturmiljøer, der er en del af vores historie.

Delmål 11.6 handler om at reducere miljøbelastningen pr. indbygger med særlig vægt på luft- kvalitet og affald. Faxe Kommune ønsker at understøtte byudvikling, hvor der i forvejen er en god infrastruktur og adgang til offentlig transport. Dette er blandt andet for at reducere kørsel og ikke medvirke til øget luftforurening.

Delmål 11.7 handler om adgang til grønne områder for alle. I forbindelse med nye boligom- råder, skal der i et vist omfang indarbejdes grønne områder som er tilgængelige for alle, og om muligt skal der skabes forbindelser til omkringliggende grønne områder.

15 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.1 BYROLLER

Kommuneplanen beskriver den grundlæg- service, og arbejdspladser. Der er dagtilbud og skole- udvikling, og understøtter byrådets satsninger til gende rollefordeling mellem kommunens og fritidsfaciliteter i alle syv byer. gavn for de lokale virksomheder og beskæftigelses- byer og danner grundlag for den strategiske muligheder – og for lokalisering af nye virksomheder planlægning af byernes udvikling og den Retningslinjerne for byrollerne fastlægger de over- og arbejdspladser. kommunale serviceforsyning. ordnede pejlemærker for byernes planlægning og

Vores byer og landsbyer er forskellige i forhold til størrelse, placeringer og trafi kal betjening og har forskellige styrker og muligheder for udvikling. De indtager derfor forskellige roller i bymønsteret og supplerer hinanden på forskellige måder.

Med udgangspunkt i byrollerne lægger Kommuneplan 2021 rammer for byudvikling, detailhandel, erhvervs- udvikling og offentlige service. Målet er at skabe de bedste udviklingsbetingelser for den enkelte by, i overensstemmelse med dens potentiale, og at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem serviceudbygning og bosætning.

• Haslev og Faxe er de to største byer og har i kraft af deres indbyrdes placering et stort opland hver især og har begge mange arbejdspladser og forskellige servicetilbud. I kraft af sin størrelse er Haslev kommunens hovedby og Faxe er område- by. • Rønnede, Faxe Ladeplads, Karise og Dalby er alle lokalbyer. • Terslev er kommunens største landsby med byzone og indgår i bymønsteret som landsby.

I disse byer bor næsten tre fjerdedele af kommunes samlede befolkning. Her ligger også langt største- delen af detailhandelen, den offentlige og private

16 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.2 BYUDVIKLING

Vores mål er at tiltrække fl ere borgere og nye samspil med omgivelserne og tager hensyn til natur enkelte byer er vurderet i forhold til, om de stadig er virksomheder og dermed også fl ere lokale og landskaber. aktuelle og om der er et behov for at udlægge mere arbejdspladser. Et af midlerne er at kunne areal til boligformål i hver by. tilbyde attraktive boligområder og generelt Når vi laver lokalplaner i de syv byer, vil vi især i skabe gode rammer for byudvikling. bymidterne arbejde med forskønnelse af byrum og Er der ikke behov for nye boligudlæg, vil arealer. vi med spændende arkitektur der, hvor der er plads til ønsker byudviklet på sigt, blive udlagt til perspektiv- Vi vil fastholde de enkelte byers særkende, men det. Vi vil også arbejde for at reducere biltrafi kken i arealer. samtidig styrke byudviklingen der, hvor der er let bymidterne og skabe bedre og mere trygge forhold Behovet for nye boligudlæg er: adgang til infrastruktur og kollektiv transport. for de bløde trafi kanter. Det betyder, at byudviklingen først og fremmest vil • Haslev: Vi har tidligere inddraget et stort foregå i og omkring de større byer, hvor der er Vi har i alle vores byer generelt fokus på at udbygge perspektivareal til boliger i Haslev. Det betyder, lettest adgang til motorvej og jernbane. stinettet, både med asfalterede stier og naturstier og at der kun er et relativt lille behov for udlæg af i forbindelse med udbygning af nye boligområder. Et nye arealer til boligformål i denne planperiode. For at få det varierede udbud vi ønsker, skal veludbygget stinet er til glæde for beboere og er med udviklingen tilpasses det enkelte sted og understøtte til at gøre tilfl ytning attraktivt. • Faxe Ladeplads: I Faxe Ladeplads er der stadig den enkelte bys karakteristika. Netop bymiljøernes mulighed for byudvikling i allerede udlagte arealer forskellige karakteristika og kulturarv er med til at Byudvikling og befolkningsudvikling til byformål. Der er dog behov for at udlægge Vi laver hvert år en befolkningsprognose, der viser nye arealer til byformål svarende til cirka 74 nye befolkningsudviklingen fordelt på forskellige geogra- boliger i planperioden. fi ske områder. Sammenholdt med udviklingen i den tidligere planperiode vurderer vi, hvor mange boliger • Karise: I Karise er der behov for udlæg af nye der er behov for i den kommende 12-årige periode. arealer til boligformål i denne planperiode, sva- rende til cirka 17 nye boliger. Hvis vi skal opfylde byrådets vision om 40.000 indbyggere i løbet af de kommende 12 år, så skal der • Dalby: I Dalby er der stadig mulighed for by- skabe en særlig identitet for hver by. Vi har derfor bygges væsentligt mere end de foregående 12 år. udvikling af arealer, herunder Heeringarealet, stort fokus på, hvad styrken er det enkelte sted, og Vi må dog ikke udlægge fl ere arealer til boligformål, som har været udlagt til byudvikling i mange år. hvordan vi bruger det aktivt i forhold til bosætning end det er realistisk at få bebygget indenfor plan- Heeringarealet kan potentielt rumme 135 boliger og tiltrækning af nye borgere. perioden. Vi vurderer, at der er behov for 150-200 ved en blanding af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. nye boliger årligt fordelt i de syv byer på baggrund af Vi vurderer dog, at der kan være behov for at Vi ønsker et varieret udbud af boligtyper i alle syv byernes størrelse. udlægge andre arealer til byformål som alternativ byer, hvor arkitektur og bæredygtige energiløsnin- til Heeringarealet. ger vægtes højt. Og nye attraktive og tidssvarende Udlæg af nye arealer til byvækst boligområder skal udvikles, så de får et harmonisk Alle eksisterende udlagte arealer til boligformål i de

17 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Rækkefølgebestemmelser Bebyggelse, udstykning og ændret anvendelse af arealer til byformål skal som udgangspunkt ske i overensstemmelse med kommuneplanens række- følgebestemmelser.

Da det er byrådets vision, at vi skal byudvikle i alle syv byer med fokus på at skabe øget bosætning, fastlægger vi ikke en rækkefølge der kan begrænse en by i forhold til de øvrige.

Perspektivarealer Der er udlagt perspektivarealer til fremtidig byvækst i Haslev, Faxe, Dalby, Rønnede og Faxe Ladeplads. Der kan ikke fastlægges rækkefølgebestemmelser for perspektivarealer, men da nogle af arealerne er indbyrdes afhængige af hinanden i forhold til fælles infrastruktur, vil der helt naturligt ske en udvikling af dem samtidigt. Områder til byudvikling og perspektivarealer i Faxe Perspektivarealer i Haslev Ladeplads

Områder til byudvikling og perspektivarealer i Dalby Områder til byudvikling og perspektivarealer i Faxe Områder til byudvikling og perspektivarealer i Rønnede

18 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.3 DETAILHANDEL

Vi ønsker at understøtte en bæredygtig forsyning, som sammen med skole, dagtilbud med melser. Vi vil derfor udarbejde en ny detailhandels- butiksstruktur og sikre kommunens borgere mere er en væsentlig forudsætning for bosætning. analyse som tillæg til kommuneplan 2021, som kan et attraktivt, bredt og specialiseret vareudbud danne grundlag for de kommende 12 års rammer for inden for kommunegrænsen. Retningslinjerne for detailhandelen skal sikre, at detailhandel. nye butikker i videst muligt omfang placeres, så de Haslev er i dag den største handelsby i kommunen styrker det nuværende butiksmønster, og handelsliv og Faxe den næststørste. Den indbyrdes afstand og så butikkerne tiltrækker og gensidigt drager fordel på 20 km og de to byers afstande til de nærmeste af hinandens kunder. købstæder er med til at understøtte grundlaget for Dagligvarer er varer, der opbruges sam- to egentlige handelsbyer i kommunen. Det er et overordnet formål på landsplan at fremme tidig med at de bruges. Dagligvarer er for Samtidig er det Haslev og Faxe, der har størrelse et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore eksempel madvarer, drikkevarer, artikler og styrke til at konkurrere med centerdannelser og byer og at sikre en bæredygtig detailhandelsstruktur til personlig pleje og diverse husholdnings- bymidter i de omkringliggende købstæder. med god tilgængelighed og korte transportafstande. artikler. Butikkerne er typisk købmænd, For at sikre at butikker understøtter det samlede brugser og lignende. Et godt handelsliv med et bredt udvalg af varer er butiksliv, vil vi placere dem inden for de afgrænsede med til at bidrage til byernes udvikling og liv, og bymidter. Der fi ndes afgrænsede bymidter i alle stør- Udvalgsvarer er varer, der bliver ved skaber sammen med byernes fysiske fremtoning re byer med undtagelse af Terslev. med at eksistere samtidig med brugen, og bykvalitet. som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode. Udvalgsvarer Der kan også udlægges lokalcentre med butikker i er for eksempel bøger, elartikler, beklæd- Derfor arbejder vi på at videreudvikle bymiljøerne områder, hvor der er et lokalt behov. I Haslev ligger ning, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/ med attraktive gaderum, torve og pladser og skabe der et lokalcenter med dagligvarebutikker ved tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, gode rammer for at etablere både dagligvarebutikker Grønlandsgade. Derudover kan der udlægges arealer ure, smykker med mere. Butikkerne er og et bredt udvalgsvareudbud, samt byliv med cafeer til butikker med særligt pladskrævende varer, som for typisk boghandel, tøjbutik, cykelhandler og og kulturtilbud. eksempel biler, byggematerialer og lignende. Denne lignende. type butikker har mulighed for at slå sig ned i en Haslev skal fastholdes og udvikles som kommunens række af vores erhvervsområder, som har en god Butikker til særligt pladskrævende største handelsby gennem styrkelse af bymiljøet og trafi kal beliggenhed. varer. En særlig kategori under udvalgs- butiksstrukturen i en aktiv bymidte. varebutikker, der kun forhandler særligt pladskrævende varer; eller varer, som Faxe skal fastholdes og udvikles som lokal handelsby Mulighederne for at udvikle detailhandlen i Faxe kræver særlige sikkerhedsmæssige forhold, med styrkelse af bymiljøet og med udgangspunkt i Kommune er senest beskrevet i en detailhandels- omfatter for eksempel. motorkøretøjer, den geografi ske placering og lokalområdets attrak- analyse i 2009. Investorer har vist interesse for at lystbåde, campingvogne, trailere, planter, tioner og turisme. udvide og/eller opføre nye butikker i Haslev og Faxe haveting, tømmer, byggematerialer, grus, på arealer, hvor det kræver en ændring af kommu- sten- og betonvarer, møbler, samt ammuni- I vores øvrige byer skal vi sikre en god dagligvare- neplanens rammeområder og detailhandels bestem- tion og eksplosiver.

19 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Detailhandel - kort over afgrænsede bymidter

Detailhandelsområde Dalby Detailhandelsområde Faxe Detailhandelsområde Karise

Detailhandelsområde Faxe Ladeplads Detailhandelsområde Haslev Detailhandelsområde Rønnede

20 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.4 ERHVERVSOMRÅDER

Vi vil arbejde på at forbedre de erhvervsmæs- Muligheder for byomdannelse ikke et aktuelt behov for at udpege nye arealer sige rammebetingelser og mulighederne for Vi reviderer løbende mulighederne for ændret til disse virksomhedstyper, men opgaven bør at arbejde tættere på bopælen. Flere lokale brug af de lokalplanlagte erhvervsområder. Nogle koordineres med nabokommuner, hvis et behov arbejdspladser vil mindske trængslen på veje- af de eksisterende erhvervsarealer i bymæssig skulle opstå. ne, reducere CO2-udslip og give den enkelte bebyggelse bruges ikke længere til erhvervsformål mere tid til familie og fritid. Derfor skal der og det kan derfor være en fordel at ændre dem fra Når kommunen modtager ansøgninger om lokalise- altid være attraktive erhvervsgrunde til erhvervsområde til bolig-, fritids- eller institutions- ring af en virksomhed med særlige beliggenhedskrav, rådighed i kommunens større byer. formål, så arealerne kan få nyt liv. skal vi foretage en vurdering af, hvor og på hvilke vilkår virksomheden kan lokaliseres. Erhvervsstrukturen i vores kommune er præget af Virksomheder med særlige Tilladelser og etablering kan ske på baggrund af et enkelte store virksomheder og en mangfoldighed af beliggenhedskrav tillæg til kommuneplanen samt eventuel udarbejdelse mindre virksomheder inden for en række forskellige Kommuneplanen kan udlægge områder til virksom- af lokalplan og VVM-redegørelse. brancher. Der fi ndes mange virksomheder indenfor heder med særlige beliggenhedskrav. især bygge- og anlæg, industri og transport. Det gælder for eksempel potentielt forurenende Produktionsvirksomheder Samtidig er tendensen, at vidensvirksomheder for industrivirksomheder, rensningsanlæg, affaldsbehand- Virksomhederne i kommunen skal sikres fremtidige eksempel inden for it og privat service er i lingsanlæg, motorbaner og skydebaner. Det gælder udviklingsmuligheder. For at tilgodese dette, har vi fremdrift. Også turismen spiller en rolle og kan blive desuden arealudlæg til risikovirksomheder. udpeget to områder som er forbeholdt produkti- et endnu vigtigere beskæftigelsesområde for eksem- onsvirksomheder og lavet en zone omkring, hvor pel med hotel og konferencevirksomhed. Renere teknologi og udviklingen inden for metoder vi så vidt muligt skal undgå at planlægge aktiviteter, til at begrænse forurening gør, at mange virksomhe- der er følsomme overfor støj, lugt-, støv- og anden Områdeudlæg og rummelighed der kan reducere eventuelle emissioner og dermed luftforurening. Hverken udpegningen til produktions- Der er udlagt erhvervsområder i tilknytning til vores begrænse deres påvirkning af de umiddelbare omgi- virksomheder eller zonen omkring, har konsekvenser største byer og især erhvervsområdet ved Rønnede velser. for eksisterende boliger. Vi vil dog være tilbagehol- rummer en stor del af de planlagte erhvervsarealer i dende med at tillade nye boliger, hvis der er risiko for kommunen. Området supplerer og komplementerer Disse mere miljøvenlige virksomheder bør placeres i væsentlige gener. de samlede udbud af erhvervslokaliteter i kommu- byområder, enten integreret med andre byfunktioner nen. eller i særlige erhvervsområder. Der vil dog fortsat i Planlægning indenfor denne zone vil kun være muligt, begrænset omfang være virksomheder og anlæg, der hvis der samtidig etableres foranstaltninger, der Vi vurderer, at de udlagte erhvervsarealer er tilstræk- ikke kan placeres i byernes erhvervsområder, eller hindrer den forventede miljøpåvirkning. Zonen sikrer kelige til at imødekomme efterspørgslen i planperi- som har behov for en særlig beliggenhed uden for samtidig, at byen ikke udvider sig i retning af virksom- oden. Det gælder både samlet set og for de enkelte byerne. hederne, så de bliver begrænsede i deres udviklings- byer. Deer der derfor ikke behov for at udlægge muligheder. yderligere erhvervsarealer. Staten fi nder det vigtigt, at der sikres arealer til virk- somheder med særlige krav til beliggenheden. Der er

21 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 De to nye områder, som er forbeholdt produktions- aktiviteter og lignende tager de nødvendige hensyn virksomhederne, er erhvervsområdet ved Sydmo- til både virksomhed og borgere. torvejen i Rønnede (Symbiosen) og erhvervshavnen i Faxe Ladeplads. Planlægning kan kun ske ved høring af risikomyndig- heder og kun, hvis vurderingen af risikoforholdene Symbiosen er vores nyeste erhvervsområde med underbygger, at den samfundsmæssige risiko ligger let adgang til motorvejen, og der er udlagt perspek- indenfor det acceptable. Den nuværende sikkerheds- tivareal mod nord, der sikrer at erhvervsområdet afstand på 500 meter kan ændre sig i forbindelse vil kunne udvides, når der bliver behov. Erhvervs- med ændringer på virksomhederne. området er særligt egnet til tungere erhverv, der er afhængige af infrastruktur og let adgang til regionens overordnede vejnet både mod nord, vest og syd. Erhvervsområdet er også et af vores eneste er- hvervsområder, hvor der ikke er etableret boliger. Det betyder at der ikke skal tages vidtgående hensyn til boliger.

Erhvervshavnen i Faxe Ladeplads udskiber blandt andet kalk fra Faxe Kalkbrud og korn og foderstoffer fra DLG. Havnen ligger midt i byen omgivet af boliger Områder for produktions- og risikovirksomheder og lystbådehavnen mod syd. Men det er vigtigt at bevare erhvervshavnen som et infrastrukturanlæg og derfor er denne udpeget som produktionsvirksom- hed med en 500-meter zone.

Risikovirksomheder Risikovirksomheder er virksomheder, hvor der forekommer farlige i stoffer i sådanne mængder, at Produktionsvirksomheder er: Risikofølsom arealanvendelse er for de udgør en risiko for omgivelser, hvis der skulle ske • Virksomheder omfattet af godkendel- eksempel offentlige arealer, rekreative uheld. Disse virksomheder må ikke etableres eller sesbekendtgørelsen. områder, områder som på grund af deres udvides væsentligt, medmindre risikomyndighederne • Maskinværkstedsbekendtgørelsen. karakter er af særlig interesse eller særligt vurderer, at det er acceptabelt. • Virksomheder anført på brugerbeta- følsomme, større veje og andre transport- lingsbekendtgørelsens bilag 1, dog ikke anlæg, boligområder, offentlige bygninger Derfor har vi lavet en 500-meter zone omkring vores husdyrbrug. og andre bygninger, hvor der samles man- • Transport- og logistikvirksomheder ge mennesker såsom hoteller, plejeinstitu- to risikovirksomheder Royal Unibrew A/S og Brenn- • Virksomheder der hidtil har ligget tioner, daginstitutioner, forsamlingslokaler, tag Nordic A/S. Indenfor denne zone skal man være under godkendelsesbekendtgørelsen, undervisningslokaler og butikker, samt særligt tilbageholdende med at planlægge aktiviteter men som udskilles i særskilte bran- bygninger og områder, som er svære at der betegnes som risikofølsom. Zonen fungerer som chebekendtgørelser. evakuere. en opmærksomhedszone, så vi ved planlægning af nye

22 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.5 OFFENTLIGE FORMÅL

Kommuneplanen opstiller nogle retningslin- der vi muligheder for institutionsbyggeri, hvis der er tværgående projekter. Derfor har vi også en central jer for placering af offentlige institutioner og behov for det. rolle i udviklingen af nye kultur- og fritidstilbud. privat service. Den offentlige service omfatter kommunens administration og skole, Folkeskole Aktiviteterne foregår først og fremmest i kendte, dagtilbud, sundhed, ældrepleje og kultur. Der er folkeskoler i kommunens syv største byer. fysiske kulturinstitutioner i byerne - biblioteker, Hertil kommer en lang række idrætsfacilite- Skolerne er kendetegnet ved, at der er et godt miljø musikskole, kirker, museer, biografer, gallerier, spille- ter, der ejes og drives i kommunalt regi eller omkring dem med grønne omgivelser og cykelstier. steder og teatre. Hertil kommer brugen af skoler og som selvejende institutioner med kommunalt Hertil kommer både indendørs og udendørs idræts- forsamlingshuse til kultur- og fritidsaktiviteter. tilskud. Endelig er der institutioner inden for faciliteter tæt på skolerne. især sundhed og uddannelse, som drives i Netop skolerne med idrætshaller og boldbaner statslig regi, og som har et opland, der rækker Faxe Kommunes 10. klassetilbud er samlet i Haslev. spiller en vigtig rolle for fritidslivet i kommunen. ud over kommunegrænsen. Kommunens folkeskoler suppleres af fri- og privat- Ved alle kommunens folkeskoler ligger idrætshal skoler i de forskellige dele af kommunen. og boldbaner i umiddelbar nærhed. Hertil kommer Den private service omfatter butikker, liberale er- svømmehaller i Haslev og Faxe, hvor svømmehallen hverv samt institutioner, der supplerer de offentlige Øvrig uddannelse i Haslev forventes at skulle fornys i den kommende servicetilbud; læger, biografer, museer, gallerier og Haslev var i mange år kendt for mange forskellige planperiode. lignende. skoler. I dag er der gymnasium, EUC samt efterskoler i byen. Disse uddannelsesinstitutioner suppleres med Der er en række traditioner og aktiviteter i Antallet og variationen af butikker og privat service VUC og FGU i Faxe og en række efterskoler andre krydsfeltet mellem kultur, fritid og turisme, som afspejles normalt direkte i byernes størrelse. Det steder i kommunen. er med til at skabe liv og aktivitet i kommunen. samme gælder delvist med skoler, børneinstitutioner, Nogle er enkeltstående events, mens andre er blevet ældrecentre, biblioteker med mere, men når det Udover deres funktion som uddannelsessted er faste traditioner rundt om i kommunens byer. Vi gælder den offentlige service, kan kommunen vælge skolerne attraktive arbejdspladser, og både elever og vil skabe fl eksible rammer for dynamiske kultur- og at understøtte en ønsket udvikling. lærere kan være med til at præge de lokalsamfund, idrætssteder, der blandt andet stimulerer udviklingen hvor skolerne ligger. Skoler på alle niveauer opfor- af nye fritidsaktiviteter. Dagtilbud dres til at være en aktiv del af bylivet. Kommunens dagtilbud er varierede og fl ertallet af alle dagtilbud er placeret i eller i nærheden af byerne. Kultur Dagtilbuddene tilpasses løbende befolknings- og Vi ønsker, at alle borgere skal have mulighed for en boligudviklingen. Gennem arbejdet med kommunens aktiv fritid med kulturtilbud samt muligheder for befolkningsprognose overvåges børnetallene løbende bevægelse og oplevelser, både organiseret og i forhold til institutionernes kapacitet. uorganiseret. Kommunen indgår i kulturlivet som ejer af bygninger, Når vi planlægger nye, større boligområder, indarbej- som arrangør eller som deltager i forskellige 23 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - BYERNE

SE OGSÅ ”Retningslinjer - Landsbyer” i kapitel 2.13

Byroller af disse butikker fastsættes til maksimalt 1.200 m² for 1. Haslev er kommunens hovedby. Der planlægges for at 8. Landzonearealer der ligger i et byområde kan kun dagligvarebutikker og 250 m² for udvalgsvarebutikker. fastholde og udvikle Haslev som kommunens største by overføres til byzone ved lokalplanlægning. Eksisteren- med et bredt butiks- og servicetilbud, og for at tiltræk- de byzonearealer skal søges anvendt, før nye arealer 16. Der kan etableres mindre butikker ved tankstationer, ke handel og servicefunktioner, arbejdspladser, uddan- inddrages til byzone. togstationer, turistattraktioner mv. til de brugere der nelsesinstitutioner og bosætning. benytter de nævnte anlæg. 9. Inddragelse af arealer til byudvikling samt placering af 2. Faxe er kommunens største områdeby, hvor der i kraft forsynings- og trafi kanlæg og lignende skal ske under 17. Butikker, der sælger pladskrævende varegrupper kan af byens store opland planlægges for et bredt butiks- og hensyntagen til, og efter afvejning af landskabelige, na- placeres i følgende erhvervsområder: H-E3, H-E4, H-E7, servicetilbud, og for at tiltrække handel og service- turmæssige, jordbrugsmæssige interesser samt kulturhi- R-E1, R-BE1, F-E4, F-E5 og K-E1. Nye butikker kan have funktioner, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og storiske og miljømæssige hensyn. et maksimalt bruttoetageareal på 3.000 m². bosætning. 10. Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod det 18. Der kan etableres mindre butikker med salg af egne 3. Rønnede, Faxe Ladeplads, Karise og Dalby er lokalbyer åbne land skal planlægges på en sådan måde, at landska- produkter i tilknytning til en virksomheds produktions- hvor der planlægges for at fastholde og udvikle byerne belige og naturmæssige værdier påvirkes mindst muligt. I lokaler. for bosætning og for lokale butiks- og servicetilbud. I særlige tilfælde kan byrådet kræve beplantning til sikring Rønnede er der et særligt fokus på erhvervsudvikling, af sårbare landskaber og naturområder. 19. Der kan efter en konkret vurdering etableres butikker og i Faxe Ladeplads er der et særligt fokus på turisme. 11. Bynære landskaber og landskabskiler skal indgå i plan- med et brutto areal på op til 250 m2 i eksisterende lægningen af byvækstområder og der skal så vidt muligt bygninger i landzonen. 4. Terslev er den største landsby i kommunen. Der sikres forbindelse mellem eksisterende byområder og planlægges for at fastholde lokal handel og service, som landskabskiler og stisystemer i nye byvækstområder. grundlag for fortsat bosætning. Detailhandel og centerområder Byudvikling 12. Nye dagligvarebutikker skal primært lokaliseres inden 5. Arealer til boligformål udlægges i alle syv byer, der for de afgrænsede bymidter i Haslev, Faxe, Faxe Lade- indgår i kommuneplanens bymønster: Haslev, Faxe, Røn- plads, Rønnede, Karise og Dalby. nede, Faxe Ladeplads, Karise, Dalby og Terslev. 13. Nye udvalgsvarebutikker skal primært lokaliseres inden 6. Ny boligbebyggelse skal placeres og opføres efter for de afgrænsede bymidter i Haslev og Faxe. nærmere lokalplanlægning i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. 14. Lokalcentret ved Grønlandsgade i Haslev fastholdes med det nuværende, maksimale bruttoetageareal på 7. Byudvikling kan kun fi nde sted i områder hvor der i 3.000 m², ekskl. butikker til særligt pladskrævende varer. forvejen er bymæssig bebyggelse. Arealer til byudvikling skal udlægges i direkte tilknytning til eksisterende byzo- 15. Uden for de afgrænsede bymidter og lokalcentret kan ne og ibrugtagen skal ske indefra, således at ny spredt der etableres enkeltstående butikker til betjening af lo- bebyggelse undgås. kalområder, f.eks. boligområder og landsbyer. Størrelsen

24 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - BYERNE

20. For de afgrænsede bymidter samt for lokalcentret ved Grønlandsgade fastsættes maksimale bruttoetagearealer i m². Se skemaer.

21. Der fastsættes følgende maksimale butiksstørrelser for den enkelte butik:

Dagligvarebutikker: 3.500 m² pr. butik inden for de afgrænsede bymidter i Haslev, Faxe, Rønnede, Faxe Ladeplads, Dalby og Karise. 1.500 m² pr. butik i Terslev

1.200 m² pr. butik i lokalcentre samt til lokal forsyning

Udvalgsvarebutikker: 1.500 m² pr. butik i detailhandelszoner i Haslev og Faxe 1.000 m² pr. butik i detailhandelszoner i Rønnede og Faxe Ladeplads 500 m² pr. butik i detailhandelszoner i Dalby, Karise og Terslev 1.000 m² pr. butik i lokalcentre 250 m² pr. butik til lokal forsyning 3.000 m² pr. butik, der forhandler særligt pladskrævende varer

25 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - BYERNE

arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan inde- Erhverv bære en risiko for forurening af grundvandet, herunder 35. Offentlige institutioner og anlæg, der har et bruger- 22. Nye virksomheder skal hovedsageligt placeres i planlag- deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til grundlag, som rækker ud over kommunegrænsen, skal te erhvervsområder. beskyttelse af grundvandsressourcer i områder med så vidt muligt placeres i hovedbyen Haslev. Ved udvæl- særlige drikkevandsinteresser samt indenfor indvin- gelse af arealer skal der tages hensyn til disses tilgænge- 23. Mulighederne for at etablere erhverv på gamle er- dingsoplande til almene vandforsyninger. lighed, især med kollektiv trafi k. hvervs- og havnearealer i byerne skal løbende undersø- ges, før der inddrages nye arealer. Især nye service- og Områder til produktionsvirksomheder videns virksomheder kan med fordel indpasses centralt 28. Områder til produktionserhverv skal friholdes for i stationsbyerne – og ofte i blandede bolig- og erhvervs- anvendelser, der ikke har tilknytning til produktionsvirk- områder. somheder, transport- og logistikvirksomheder.

24. Der kan i landzonen i særlige tilfælde gives tilladelse til 29. Der udlægges konsekvensområder på 500 meter om- etablering og udvidelse af virksomheder, der er tilknyt- kring de udlagte områder til produktionsvirksomheder. tet landbrug, fi skeri eller råstofudnyttelse, og som på grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsa- 30. Inden for konsekvensområderne kan der ikke planlæg- realerne i byerne. ges for forureningsfølsom anvendelse (kontorer, boliger og lignende) med mindre en lokalplan kan sikre den 25. Eksisterende virksomheder, som er placeret uden for fremtidige anvendelse i forhold til støj-, lugt-, støv- og planlagte erhvervsområder, kan kun udvides, hvis det anden luftforurening. godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de planlægningsmæssige hensyn i kommuneplanen og Risikovirksomheder ikke vil medføre større miljømæssige gener i forhold til 31. Indenfor 500 meter fra risikovirksomheder, må der som omgivelserne. udgangspunkt ikke etableres ny følsom arealanvendelse, som for eksempel boliger, institutioner, forretninger, 26. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav, som ikke hoteller eller steder hvor der opholder sig mange kan placeres i almindelige by- og erhvervsområder, kan mennesker. kun etableres på baggrund af et tillæg til kommunepla- 32. Hensynet til risikoen for større uheld skal inddrages i nen. Planlægningen skal konkretisere beliggenhedskra- planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser vet, og miljøkonfl ikter i forhold til omgivelserne skal for arealanvendelsen i kommune- og lokalplaner, hvis forebygges gennem lokaliseringen eller afværgeforan- arealerne ligger indenfor 500 m fra en risikovirksomhed. staltninger. 33. Der udlægges ikke transformationsområder.

27. Kommunens store erhvervsarealer i Faxe, Haslev og Offentlige formål Rønnede ligger alle i OSD-områder. Ved placering og 34. Offentlig og privat service skal placeres så den under- indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og støtter kommunens bymønster og i overensstemmelse lokalplanlagte erhvervsarealer, samt ved udlæg af nye med befolkningens bosætningsmønstre.

26 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.6 HASLEV

Haslev er hovedbyen i Faxe Kommune, og vi forven- Fremtidig byudvikling ter, at byens rolle bliver styrket af de kommende Indbyggertallet i Haslev er over de senere år vokset forbedringer i den regionale infrastruktur. med ca. 100 personer årligt, og byen vokser fortsat. Med sine godt 12.000 indbyggere har byen et varieret De nuværende muligheder for at bygge nye boliger handelsliv og gode forudsætninger for at fastholde og fi ndes særligt i den sydvestlige del af byen. Ved tiltrække tilfl yttere og arbejdspladser. fremtidig planlægning af nye boligområder i denne del af byen, skal der udarbejdes en helhedsplan for Byen har gymnasie, fl ere skoler, daginstitutioner, den trafi kale afvikling. Vi kan derfor på sigt få behov idrætsfaciliter samt en række kulturtilbud som for en ny vejforbindelse langs den ydre vestlige del af biograf og gallerier. Med togforbindelse til Næstved, Troelstrupområdet, som giver let adgang til skole og Køge, Roskilde og København, samt busforbindelse overordnet vejstruktur fra de kommende boligområ- til Ringsted og en række af kommunens øvrige byer, der. og let adgang til Sydmotorvejen, er Haslev derfor en attraktiv pendlerby for mange. Rekreative områder Der er også planer om at anlægge en østlig om- Der er i kommuneplanen udlagt rekreative områder, fartsvej med forbindelse mellem Ny Ulsevej og Køge- Historisk baggrund som omfatter Skoleengen, Haslev Folkeskov og om- vej. Ved anlæg af en østlig omfartsvej, er det vigtigt at Over en periode på 150 år har Haslev gennemgået rådet ved Kaisholm. Haslev Folkeskov er nyetableret sikre en god rekreativ forbindelse til Bregnemade. en udvikling fra at være en lille landsby til at være og forventes at blive en attraktiv skov for især den en stor stationsby med købstadspræg. Størstedelen vestlige del af byen. Derudover ligger byen tæt ved Stationsområdet af den centrale bykerne er fra perioden 1870-1900, skovene Haslev Orned og Bregnemade som benyttes Stationspladsen ved Haslev Station er omlagt, så der og en stor del af bymidten har blandt andet fi ne af mange til et aktivt friluftsliv. er bedre forhold for den kollektive trafi kafvikling og eksempler på arkitektoniske træk, som historicisme for passagerer til bus og tog, og der arbejdes fortsat og Bedre Byggeskik fra denne periode med. Det er Veje på at forbedre forholdene for pendlere og brugere. vigtigt at fastholde og udvikle bymidtens særlige arki- Der er planer om på sigt at etablere en forlængelse Der er fokus på Banedanmarks vurdering af sikker- tektoniske karakteristika og kulturhistoriske præg fra af Østre Ringvej nordøst om Haslev til Stadionvej. heden på overgange og niveaufrie krydsninger af denne periode, da det er med til at give byen sin helt Denne vej vil afl aste en række boligveje i Haslev for sporene, og det forventes at DSB anlægger pendler- særlige identitet. den trafi k, der kører mod Sofi endalskolen og områ- parkeringsplads langs Energivej i de kommende år. dets mange idrætsfaciliteter, som svømmehal, sports- En anden vigtig del af byens DNA er de mange skole- hal, fodboldbaner og stadion. Ved anlæg af ny vej, er Den eksisterende krydsning af jernbanen ved bygninger, som tidligere husede forskellige uddannel- det vigtigt at sikre, at der samtidig er plads til udvi- Ringstedvej og den bydelsforbindende overgang ved sestilbud og højskoler. Skolekvarteret i Haslev udgør delse af idrætsfaciliteter og parkering, samt adgang til Haslev Station, er begge livsnerver for sammenhæn- et stærkt kulturmiljø. Haslev Orned. gen mellem den nordlige og den sydlige del af byen og har stor betydning for opretholdelse af byens handelsgade Jernbanegade.

27 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.7 FAXE

Faxe er kommunens næststørste by og har en lingerne, er en styrke vi skal udnytte i forhold til samlende funktion for kommunens østlige opland. udviklingen af hele lokalområdet. Byen har både skole, daginstitutioner, idrætsfacilite- ter, svømmehal og sundhedscenter. Hertil kommer Fremtidig byudvikling Østsjællands Museum, samt uddannelsestilbud under Faxe bys fremtidige vækstretning vil ligge mod sydøst, VUC og FGU. hvor der er kort afstand til skole, institutioner og station. Der er et smukt udsyn ud over Faxe Bugt Byen ligger relativt nær Sydmotorvejen, som både fra Gl. Strandvej, og der ligger en fredning af netop gør den attraktiv i forhold til transporttunge erhverv denne udsigt, som betyder at der ikke må bygges på og som pendlerby. Faxe by er stærkt knyttet sammen arealet. med byens store virksomheder, og der er en stærk identitet forbundet med disse. Koblingen mellem Faxe Kalkbrud og midtbyen skal styrkes ved at skabe fl ere naturlige og synlige for- Historisk baggrund bindelser mellem byens faciliteter og kalkbruddet. Byens beliggenhed ved Faxe Kalkbrud, som er et Det er også et fokusområde i byens egen udviklings- 63 millioner år gammelt koralrev, er helt unik og til- strategi fra 2016. Det kan både være fysiske stier og trækker årligt mange turister. visuelle forløb samt en bearbejdning af, hvordan man i dag til landbrug, men kan på sigt omlægges til en guides rundt i byen. Vi vil desuden se på, hvordan rekreativ byfælled. Faxe Kalkbrud har været katalysator for midtbyens man kan udvikle byens forskellige byrum. udvikling som industri- og arbejderby, og har haft afgørende betydning for byens struktur og udvikling Vi vil overveje at arbejde med en udviklingsplan, der Veje og stier både historisk og arkitektonisk, og byen indeholder kan skabe sammenhæng mellem byen, kalkbruddet og Der er i 2004 lokalplanlagt for en forlængelse af fl ere bygninger opført i kalksten. Midtbyen vender i ladepladsen ved kysten, for at sikre et sammenhæn- Østervej mod nord, øst om Sandhuse/Egedevej med dag ryggen til kalkbruddet og bruddets betydning for gende og attraktivt bosætnings- og turistområde. tilslutning til Køgevej. Inden denne vej anlægges,skal byens udvikling er derfor svær at afl æse. vi dog undersøge nærmere, om vejforlængelsen fort- sat er aktuel, eller om der er sket ændringer i tra- Rekreative områder fi kken eller bystrukturen, som gør andre løsninger Gamle sagn fra vikingetiden fortæller om høvdinge- Der er udlagt rekreative områder langs Faxe Å i mere hensigtsmæssige. sønnen Rollo som kom fra Faxe. Rollo blev den før- kommuneplanen mellem rundkørslen og sundheds- ste hertug af Normandiet i Frankrig og var stamfader centeret, og vi har derfor mulighed for at udnytte Det er oplagt at sikre stiforbindelser på de kommu- til Normandiets hertugslægt, der efter erobringen af området langs Faxe Å mere rekreativt, når arealerne nale arealer langs Faxe Å, så der bliver en sammen- England i 1066 også blev konger af England. bebygges. Der er også rekreative arealer langs kanten hængende stiforbindelse mellem skovene omkring af Faxe Kalkbrud samt ved Faxe Crossbane ved Lystrup og Vemmetofte til Blåbæk Mølle og om Det unikke geologiske område og den kulturhistorie Køgevej. muligt helt til Faxe Ladeplads. der knytter sig til kalkbruddet samt vikingefortæl- De fredede arealer sydøst for Faxe Kirke anvendes 28 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.8 RØNNEDE

Rønnede ligger centralt i kommunen, og byen er vokset sammen omkring de gamle landsbyer Kong- Byen skal fortsat tilbyde attraktive bosætnings- sted og Rønnede. Byen har en beliggenhed nær muligheder. Ved fremtidig boligudbygning er det Sydmotorvejen, som både gør den attraktiv i for- mest oplagt at fortsætte byens udvikling mod øst. hold til etablering af transporttunge erhverv og som pendlerby. Rønnede har i de seneste år haft en lille Rekreative områder stigning i befolkningstilvæksten og har i dag knapt Arealerne ved Rønnede Golfklub er udlagt til 2.500 indbyggere. rekreative områder, ligesom Gøgsmosen og det lille grønne område ved fi rkløveret. Firkløveret udvikles Rønnedes beliggenhed skaber særlige forudsætninger af lokale ildsjæle i overensstemmelse med Rønnedes for en erhvervsmæssig udvikling med afsæt i infra- egen udviklingsstrategi fra 2016, hvor netop fælles strukturen nær Sydmotorvejen som giver forbindelse aktiviteter og rekreative tiltag har været et af målene. til hovedstadsområdet og Nordtyskland og den kom- Der kan med fordel etableres ny skov mellem bolig- mende motorvejsforbindelse vestpå via Næstved til områder og erhvervsarealerne ved Symbiosen. Slagelse. Mod nordvest og langs motorvej E47, ligger vores nyeste erhvervsområde, med store grunde Veje og stier udlagt til forskellige typer af erhverv. I Kommuneplan 2013 indgik der arealreservationer til omfartsveje nordøst og nordvest om Rønnede. Området nærmest motorvejen forbeholdes trans- Den nordvestlige omfartsvej er stadig aktuel særligt porttunge virksomheder indenfor blandt andet lager for den tunge trafi k og særligt med hensyn til at af- og produktion. Området der ligger nærmest det laste det centrale Rønnede. eksisterende centerområde i Rønnede er tiltænkt virksomheder, som miljømæssigt er forenelige med Den nordøstlige omfartsvej er fortsat reserveret i boligformål. Det gælder liberale erhverv, forretnings- kommuneplanen, til en nordlig omfartsvej mellem service og eventuelt hotel- og restauration med Faxevej og Ny Næstvedvej. konferencefaciliteter. I sammenhæng med stiplanlægningen kan der med Fremtidig byudvikling tiden skabes bedre stiforbindelser til skovene syd og Vi planlægger, at Rønnede udnytter sin position som vest for Rønnede, for eksempel en sammenhængende et centralt trafi kknudepunkt og udvikles som et stiforbindelse mellem Kongsted og Kongsted-Borup attraktivt erhvervscenter. Vi planlægger en fortsat gennem Gøgsmosen og langs golfbanen. Forbindelsen udbygning af erhvervsarealer i og omkring Rønnede vil have stor værdi for friluftslivet i området. som led i at styrke byen som vores primære vækst- område for erhverv.

29 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.9 FAXE LADEPLADS

Faxe Ladeplads har både skole, daginstitution, idræts- I 1880 blev jernbanen mellem Køge og Faxe faciliteter og en lang række klubber og foreninger, Ladeplads anlagt og med den togforbindelsen til hvoraf fl ere særligt knytter sig til vandet, som for København. Det betød, at Faxe Ladeplads i starten af eksempel roklub og sejlklub. Byen rummer også to 1900-tallet blev en velbesøgt bade- og ferieby, hvor efterskoler, et kultur- og medborgerhus og mange det bedre borgerskab tilbragte deres somre i byens udøvende kunstnere, som er med til at sætte deres mange små og store badehoteller og pensionater. præg på byen. Med charterturismens indtog i 1950erne forsvandt Derudover er der campingpladser, B&B’s, hotel og eksistensgrundlaget for de mange badehoteller kursusfaciliteter og lystbådehavn. Et stort sommer- desværre. Til gengæld voksede sommerhusområdet husområde i umiddelbar nærhed betyder, at byen frem sydvest for byen. har mange besøgende særligt i sommerhalvåret som giver byen en helt særlig sommerstemning. Fremtidig byudvikling Byen er afgrænset af vand og skov på næsten alle Med den direkte togdrift til Roskilde er det let at sider og har derfor begrænsede muligheder for pendle med toget til både Køge, København og byvækst. Roskilde. Der er busforbindelse til Næstved og Faxe med mulighed for skift til andre byer. Ved fremtidig byudvikling vil det være oplagt på sigt at se på arealerne nord for Hylleholtvej og vest Indbyggertallet i Faxe Ladeplads har været jævnt for Nyvænget, som kan være med til at binde byen stigende, og med en beliggenhed ved skov og strand sammen med sommerhusområderne syd for Faxe er byen særdeles attraktiv for dem, der søger et Å. Derudover er arealerne vest for Hestehavevej og aktivt fritidsliv i og omkring havet. mellem vejene Brandskov og Faxevej en mulighed.

Historisk baggrund Faxe Ladeplads skal udvikles med udgangspunkt i Byen opstod på baggrund af udskibning af kalk fra den kulturhistorie, som knytter sig til stedet og de Faxe. Der var fl ere små ladepladser langs kysten, muligheder som beliggenheden ved kysten giver, med hvorfra kalken blev sejlet ud til skibe der lå for anker tiltag som understøtter aktiviteter og erhverv som i Faxe Bugt. I 1860erne blev der anlagt en mole, hvor har relation til kystnærhed og turisme. skibene kunne lægge til. Etableringen af havnen gav mulighed for en lang række følgeindustrier, blandt Med sin særlige historie og pulsen som ”sommerby”, andet bådebyggeri, hvor de 4-mastede skonnerter er det en by som tiltaler mange, og med de ten- Dronning Thyra, Dronning Dagmar og Dronning denser der er i tiden, skal vi fortsat sikre, at der er Margrethe er bygget. muligheder for byudvikling i Faxe Ladeplads. I byens

30 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 egen udviklingsstrategi fra 2016 er der fokus på at Faxe Ladeplads Havn arbejder løbende med at Sommerhuse forskønne byen og udnytte beliggenheden ved Faxe opgradere faciliteterne for deres brugere, og havnen Vi har udlagt et areal ved Strandhovedvej til et nyt Bugt til at udvikle rekreative faciliteter i og ved van- fungerer som et naturligt mødested for både turister sommerhusområde med mulighed for udstykning det til glæde for både borgere og turister. og lokale. Der er derfor et stort potentiale i fortsat af 22 sommerhusgrunde. Området langs kysten ved at udvikle havnens rekreative faciliteter til en bred Faxe Ladeplads kan sagtens rumme fl ere sommer- Regeringen udsendte i januar 2019 landsplan- målgruppe, som en attraktion for beboere og huse, og hvis staten åbner for muligheden, vil vi søge redegørelsen ”Vækst og udvikling gennem fysisk turister. Et af de aktuelle projekter som er igangsat, om yderligere udlæg af sommerhuse. planlægning”. Redegørelsen beskriver de nye mulig- er at skabe bedre faciliteter til vinterbaderne med heder, som planloven giver for vækst og udvikling i sauna og badebro. udpegede udviklingsområder. Det kan for eksempel være udnyttelse af tomme bygninger til nye formål, Strandene både nord og syd for hvor små iværksættervirksomheder kan slå sig ned byen har stor rekreativ værdi og og være med til at styrke sammenholdet og den besøges både af sommerens lokale identitet. mange strandgæster og af vinter- badere. I den forbindelse har vi udlagt nye udviklingsom- råder omkring Faxe Ladeplads. Det vil være muligt Vi ønsker fortsat at udvikle at inddrage disse arealer til byzone, og udvikle til faciliteterne ved strandene og langs boligområder. Disse udpegninger er derfor vigtige for hele kyststrækningen generelt, hvilken udvikling der fremover kan gives tilladelse til, så de både tilgodeser områdets og det kan have meget stor betydning for bosætning, rekreative muligheder og områdets turisme og erhvervsliv. turister.

Udviklingen skal ske med omtanke for klimaændrin- Hele kyststrækningen er en del ger i form af stigende havvandstand og øget nedbør, af de internationale cykel- og og skal derfor indarbejde klimaløsninger, hvor det er vandreruter igennem Nordeuropa, relevant. blandt andet cykelruten Berlin- København og vandreruten Rekreative områder Sjællandsleden. Der en lang række rekreative områder i Faxe Ladeplads med stranden, havnen, området omkring En styrkelse af områdets facili- roklubben, Gryden, minibyen og Lunden samt teter indenfor natur-, frilufts- og Strandskoven og de nærliggende skove mod nord adventureturisme vil være med og syd. til at gøre området endnu mere attraktivt for sejlere, cykelturister, Der er mulighed for at udvide lystbådehavnen. sommerhusgæster og alle, der Udvidelsen af lystbådehavnen vil betyde, at der kan generelt gerne vil holde en aktiv Udviklingsområder i Faxe Ladeplads skabes 140 nye bådpladser, og det vil give plads til, at ferie for hele familien. havnen kan have langt fl ere gæstesejlere end i dag.

31 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.10 KARISE

Karise er en stationsby og har 2.400 indbyggere ”Fru Marthe”, som skjulte sig i kirken da vendiske og rummer både butikker og serviceerhverv. sørøvere angreb Karise gård. Byen har skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter, De mange fortællinger giver byen sin helt egen efterskole, Kulturhuset Leopold og en lang række identitet og er noget af det, som byen skal styrke aktive foreninger. og formidle.

Karise har en god beliggenhed med en nærhed til Den planlagte udvikling både Sydmotorvejen og til Køge og togforbindelse Bredgades funktion som handelsgade er ligesom til Faxe Ladeplads, Køge og Roskilde, som gør den mange andre byer udfordret, og der er ikke længere attraktiv for pendlere at bosætte sig i. Samtidig har det samme antal butikker som tidligere. Vi ønsker at byen en helt særlig historie, som gør den unik. koncentrere butikkerne omkring stationsområdet og dermed kunne frigive tomme butikslokaler i den Den seneste udvidelse af byen er boligområdet øvrige del af Bredgade til andre formål. Permatopia, som er et bæredygtigt bofællesskab med til Karise Bæk mod syd, så vi sikrer en grøn kile til moderne rækkehuse og et økologisk landbrug i den Der er mange smukke bygninger i den gamle rekreative formål ind mod byen. sydlige del af byen. Permatopia er med sin bæredyg- stationsby, og der kan med fordel være øget fokus tige profi l, med til at skabe særlig opmærksomhed på på at sætte dem i stand, så de helt særlige arkitek- En fortsat udvikling af byen vil naturligt være i dette Karise i forhold til bosætning. toniske kvaliteter og detaljer bevares eller bringes område, så byen udvikles mod nord og omkring Ka- tilbage til deres oprindelige udtryk. Samtidig kan en rise Gårde med respektfuld afstand til de fredninger, Historisk baggrund fornyelse af de mange små grønne rum i midtbyen der er omkring ruiner og voldgrav fra middelalderen. Karise har stationsbyens typiske kendetegn med være med til at øge byens kvaliteter. mange gamle smukke bygninger fra perioden omkring Rekreative områder 1880 og fremefter. Den ældste del af byen ligger Vi vil overveje at se på mulighederne for at sam- De rekreative områder i Karise omfatter den nye omkring Drosselvej, hvor man stadig kan fornemme le byens idrætsfaciliteter omkring hallen og frigive bynære skov syd for Dalbyvej og det grønne strøg den gamle bygades forløb. områder til centralt beliggende seniorboliger med let langs Karise Bæk nord for Bredgade. Sammen med adgang til offentlig transport og indkøb. idrætsarealerne ved skolen og de nærliggende skove, Den ældste bebyggelse kan spores tilbage til giver de varieret udbud af rekreative arealer rundt middelalderen ved Karise Gårde, hvor der er rester Byudvikling om i byen. af voldanlæg og borgtårn fra den ældste Karise gård. Vi har i kommuneplanen udlagt et område til boligformål nord for Skolegade/Nørrebro på den Stier Der er mange sagn og legender med tilknytning vestlige side af Karl af Riises Vej. Et stort ønske fra byens egen udviklingsstrategi fra til byens historie som for eksempel ”Karl af Rise”, Området ligger 2016 er, at gøre stinettet mere synligt og skabe for- der greb Dannebrog i 1219, da det dalede ned fra centralt - tæt på skole, institutioner, idrætsanlæg og bindelse til Stevns Å, ligesom der er et ønske om at himlen ved et slag i Estland, og fortællingen om station. Arealet til boligformål er udlagt med afstand lave en stiforbindelse mellem Karise Gårde og kirken.

32 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.11 DALBY

Dalby er en by med en fordelagtig beliggenhed for genheden og den lette adgang til motorvejen højest. pendlere og er de senere år vokset til cirka 2.200 Dertil kommer det smukke landskab og det helt indbyggere og med mange nybyggede boliger i den unikke kulturlandskab med kirsebærplantagen og de nordlige del af byen. Byen har skole, daginstitution, unikke produktionshaller. idrætsfaciliteter og forsamlingshus samt dagligvare- butik og serviceerhverv. Byens egen udviklingsstrategi fra 2016 har et ønske om at skabe muligheder for fl ere og mindre boliger Mod vest er byen vokset omkring Vordingborgvej, til glæde for unge, ældre og enlige, som gerne vil have som er en vigtig hovedvej. Denne del af byen har en mindre bolig. Samtidig er det et ønske at gøre karakter af et blandet bolig- og erhvervsområde med Heeringområdet mere tilgængeligt, da området har hotel og restaurant, lastbilcenter, tankstation og en en stor lokal værdi for byen både kulturelt og natur- række mindre serviceerhverv. mæssigt.

Mod nord er byen vokset sammen med de to små Byudvikling landsbybebyggelser Dalby-Borup og Jenstrup, og mod Der er fortsat plads til, at der kan bygges et mindre syd ligger byen ned til Freerslev å. Der er derfor stor antal boliger på allerede lokalplanlagte arealer. Hertil forskel på udtrykket i de forskellige dele af byen. kommer det tidligere Heeringområde, der er udlagt Fra Dalby er der kun fi re km til Sydmotorvejen, og til boligformål, men hvor der ikke er aktuelle planer det tiltrækker mange pendlere. Byens størrelse og om at bygge, og hvor det bør overvejes om området servicetilbud gør den attraktiv for især børnefamilier med likørhallerne skal udvikles til andet end boliger. at fl ytte til. Vi vurderer, at der er behov for at udlægge arealerne Historisk baggrund øst for byen til boligformål, så de kan lokalplanlægges Karaktergivende for byen er Heerings gamle produk- og bebygges i denne kommuneplanperiode. tionshaller og kirsebærplantage, som ligger centralt i den nordlige del af byen og som i foråret, hvor Rekreative områder træerne blomstrer hvidt, vidner om tidligere tiders Der er udlagt rekreative områder i den sydøstlige produktion af kirsebærvin. De kulturhistoriske ele- del af Sneholmsgårdvej med boldbane og legeplads, menter er fortsat meget tydelige og knytter sig især samt mellem kirkegården og daginstitutionen nord til likørhallerne. for Karisevej. Dertil kommer det grønne strøg langs Freerslev Å og boldbanerne ved skolen, som giver Den planlagte udvikling mulighed for rekreativ brug. Ved en eventuel ud- Dalby skal fortsat udvikles som en attraktiv bosæt- nyttelse af Heeringarealet bør arealet gøres mere ningsby. Som Dalbys særlige potentiale tæller belig- tilgængeligt.

33 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.12 TERSLEV

Terslev er den største af landsbyerne i kommunen omkring Terslev Bygade og Brogade. med et indbyggertal på lidt over 900. Byen har en dagligvarebutik, skole op til 6. klassetrin, daginstituti- Landsbyen er vokset mod nordvest og nordøst med on, idrætsanlæg og en lille hal. nyere parcelhuse. Væksten er sket i perioder med udbygning af nye boligveje og kvarterer af forskellige Fra Terslev er der seks km ind til Haslev Station, 10 typer. Byen har derfor et bredt udbud af boligtyper. km til Sydmotorvejen mod enten nord eller syd, og cirka 20 km til Køge og Ringsted. Byen er ikke Kirken ligger ud mod åbne marker, og der er fi ne små belastet af gennemkørende trafi k. grønne områder i byen, som området omkring kirke- gården og ikke mindst området ved Ternesø, som er Byens størrelse gør, at den kan tilbyde et bredt et smukt naturområde i byens nordøstlige del. boligudbud, skole og indkøbsmulighed, lokal service og foreningskultur, og det gør den attraktiv for Fremtidig byudvikling tilfl yttere. Fremtidig byvækst bør ske mod øst, så skolen, dag- instition og idrætsanlæg på sigt bliver sammenhæn- Terslev skal fortsat udvikles som bosætningsby. gende med Terslev by. Kommuneplanens muligheder for en fortsat bolig- udbygning er især vigtige for at kunne fastholde det I byens egen udviklingsstrategi fra 2016 er der et kommunale serviceudbud og de private service- ønske om på sigt at kunne etablere en skov på erhverv, herunder den lokale dagligvarebutik. kirkens jorder sydøst for byen. Dette er nu muligt, da kommuneplanen nu gør det muligt at lave skov- Som Terslevs særlige potentialer tæller foreningskul- rejsning på arealet. turen og det lokale fællesskab samt beliggenheden nær Haslev, og den relativt lette adgang til Sydmotor- vejen.

Historisk baggrund Terslev er en vejby med ældre villaer og småhuse tæt ind til den oprindelige vejstruktur. Landsbyen rum- mer fl ere spor fra andelsbevægelsen med både brugs, mejeri, kro og forsamlingshus.

Sporene fra andelsbevægelsen integrerer sig fi nt i den ældre bykerne med fl ere landhuse i bindingsværk

34 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

2.13 LANDSBYERNE

Vores landsbyer ligger spredt over hele Vi har de sidste mange år haft en pulje til forskønnel- kommunen med varierende størrelse og se og nedrivning, som skal gøre det både nemmere udformning og byder også på meget forskel- og billigere for borgere at forskønne landsbymiljøet. ligartede oplevelser. Nogle er små og intime med tydelige referencer til det kulturhisto- Landsbyerne kan også danne de optimale rammer riske og landbrugsmæssige grundlag, andre for alternative boformer. Flergenerationshuse, bofæl- er vokset i størrelse og indeholder byggeri lesskaber og tiny houses er alle boligtendenser, som fra fl ere perioder. der er øget interesse for og som vi ønsker at under- støtte. Vi har bred variation af landsbyer, der ligger i landzo- nen. Nogle landsbyer ligger frit i det åbne land, mens Afgrænsede landsbyer andre efterhånden er vokset sammen med som- Vores landsbyer kan noget hver især, som kan opfylde merhusområder eller med en anden by/landsby, som drømmen om det gode liv på landet. Mens nogle er blandt andet Vindbyholt og Roholte samt Jenstrup og ideelle til opstart af mindre virksomheder, har andre Dalby-Borup. små husmandssteder, der bringer en tilbage til et simplere liv, og andre igen har store smukke gårde, Den egentlige byudvikling skal ske i de syv største der kan huse den helt store familie eller bofælles- byer og ikke i det åbne land eller i landsbyerne. Vi skabet, der ønsker at leve på en grøn og bæredygtig skal friholde det åbne land for spredt og uplanlagt måde. Vi har derfor udarbejdet rammer for en stor bebyggelse, så vi bevarer det åbne land bedst muligt del af vores landsbyer – afgrænsede landsbyer – hvor til gavn for jordbruget, naturen og landskabet. det fremgår hvilke landsbyer, der kan rumme hvilke aktiviteter. Faxe Kommunes landsbyer har dog nogle helt særlige kvaliteter. De har landlig charme og højt til himlen og har en lang række potentialer, som gennem et tæt samarbejde mellem kommunen og lokalsamfund kan højne landsbyernes værdi som bosætningssted.

Vi ønsker at fokusere på landsbyernes eksisterende Hvad betyder ”afgrænset landsby”? værdier. Det kan være ved at bevare gamle mejerier, Afgrænsningen er en ”streg”, som marke- gårde og omdanne landsbyrum, men kan også være rer landsbyens grænse mod det åbne land. ved at nedrive gamle huse og opføre nye som passer Det betyder, at der er bedre muligheder for udvikling, erhverv og byggeri og beva- ind i landsbyens bebyggelsesstruktur. ring indenfor denne grænse.

35 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Det har vi gjort for at sikre at fl est mulige hensyn indbyggere. I Faxe Kommune, er Førslev den eneste kan varetages. Der skal både være plads til, at smeden landsby, der hører ind under denne kategori. Denne kan arbejde og der skal være plads til en stille dag på planlægning gennemføres som et tillæg til kommune- landet, hvor man kan høre fuglene synge. planen. Afgrænsede landsbyer: I forbindelse med kommuneplan 2013 blev der Alslev, Babberup, Bjerrede (lokalplanlagt). udarbejdet en række landsbyanalyser, som lå til Bråby Kirkeby (lokalplanlagt), Bråby Stationsby, Ebbeskov, Førslev (lokalplan- grund for hvilke landsbyer, der blev i sin tid blev lagt), Hyllede, Kongsted-Borup (lokalplan- afgrænset. Analysernes anbefalinger er indarbejdet i lagt), Leestrup (lokalplanlagt), Nielstrup, rammerne for de enkelte landsbyer. Orup (lokalplanlagt), Roholte, Skuderløse (lokalplanlagt), Smerup, St. Elmue, I 2021 har vi afgrænset yderligere fi re landsbyer. St. Spjellerup, St. Torøje (delvist lokalplan- Det drejer sig om Ebbeskov og Svalebæk, der er lagt), Svalebæk, Teestrup (lokalplanlagt), udpeget som kulturmiljø og St. Elmue, fordi den Tystrup, Ulse, Vester Egede, Vindbyholt, indgår som et af kommunens nye udviklingsområder, Værløse som vi håber kan være med til at understøtte turismeudviklingen. Sidst er Smerup udpeget, der i kraft af sin kirke og særlige landsbymiljø har nogle kvaliteter, vi bør sikre for eftertiden og som er attraktivt for mange at bosætte sig i.

Ikke-afgrænsede landsbyer Vi har også en lang række mindre landsbyer bestå- ende af ganske få boliger. Disse er ikke afgrænset i kommuneplanen. Uden for afgrænsede landsbyer og byzonebyer må der som hovedregel ikke opføres nye boliger, og dermed er praksis mere restriktiv i forhold til etablering af erverv og boliger end for de afgrænsede landsbyer.

For disse øvrige landsbyer gælder retningslinjerne i dette afsnit samt de generelle retningslinjer for det åbne land, som kan fi ndes i kapitel 5.

Strategisk planlægning af landsbyer Som noget nyt skal alle kommuner udarbejde en strategisk planlægning for landsbyer, som skal sikre, at de er levedygtige. Denne strategiske planlægning skal inkludere alle landsbyer mellem 200 og 1.000

36 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - LANDSBYERNE

1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på og byggetraditioner. baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse af bygninger 8. Eksisterende bygninger, der vurderes at have en væ- som kan fungere som historiske og arkitektoniske sentlig betydning for landsbyens helhedsopfattelse, skal støttepunkter. søges bevaret, evt. omdannet til andre formål.

2. Landsbymiljøet i afgrænsede landsbyer bør understøt- tes og udvikles bl.a. ved at tillade erhverv, som ikke er Kommunen rummer en række små bebyggelser i det til gene for de omkringliggende naboer. åbne land i form af mindre samlinger af gårde og huse. Her er der ikke rammelagt for udlæg til bolig 3. I afgrænsede landsbyer kan der på baggrund af en og erhverv. Retningslinjer for byggeri i landzonen konkret vurdering tillades opførelse af enkelte nye er beskrevet i de generelle retningslinjer under Det boliger som huludfyldning. Det skal ske med respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser og øvrige bevarings- og åbne land - kapitel 5.1 beskyttelsesinteresser. Dog med visse undtagelser for de enkelte landsbyers rammebestemmelser og er- hvervsmæssigt nødvendige boliger.

4. I landsbyer, som ikke er afgrænsede, kan der kun under ganske særlige omstændigheder og på baggrund af en konkret vurdering opføres nye boliger som huldudfyld- ning.

5. Nybyggeri og udvidelser skal udføres med respekt for lokal byggeskik og må ikke virke dominerende i forhold til omgivelserne.

6. Der kan ikke opføres nye boliger umiddelbart uden for afgrænsede landsbyer og byzone-byer.

7. Landsbyer er bygget med lange traditioner for lokale materialer og håndværk, som i speciel grad fordrer opmærksomhed ved nybyggeri og tilbygninger. Både ved placering, proportionering samt valg af ma- terialer og farver skal der vises respekt for det eksi- sterende, bebyggede miljø, således at nyt byggeri kan medvirke til at opretholde karakteren af landsbymiljøet

37 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 3 KULTURMILJØ

FAXE KOMMUNE VIL:

• Sikre at kulturmiljøerne indtænkes som aktiver i planlægningen. • Sikre bevaringsværdige huse og områder mod nedrivning, så vi bevarer vigtige kulturhistoriske fortællinger for eftertiden.

VI HAR FOKUS PÅ VERDENSMÅLENE:

Delmål 11.4: Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes. Faxe Kommune rummer meget historie, både i kraft af vores smukke gamle byer, herregårde og industribygninger. Denne kommuneplan er med til at sikre de bygninger og kulturmiljøer, der er en del af vores historie.

38 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

3 KULTURMILJØ

Spor af vores kulturhistorie kan afl æses i stort herregårde, Faxe Kalkbrud, Faxe Ladeplads og stati- Vurderingen har været med til at afdække vores set alle vores omgivelser. Mens herregårdene onsbyerne er alle tydelige historiske fortællinger, som kulturmiljøers potentialer, både indenfor bosætning, fortæller om en tid med en rig adel og fæste- vi ønsker at værne om. erhverv og turisme. Det har ført til en udpegning af gårde, er parcelhuskvartererne en fortælling 38 kulturmiljøer som kan ses på side 44. om en efterkrigstid med stigende velstand, Kulturarven har også økonomisk værdi for de som efterhånden gjorde det muligt at fl ytte borgere og virksomheder, der bor i bevaringsværdige fra byen og ind i de nye boligområder, der og fredede bygninger eller er bosat i områder med blomstrede op i 70erne. mange bevaringsværdige bygninger. Salgspriserne på Kulturmiljøer kan også udgøres af infrastruk- fredede og bevaringsværdige bygninger er som turanlæg som stationsområder og havnemil- udgangspunkt højere end for andre huse, og det jøer, der fortæller noget om forudsætninger smitter positivt af på de boliger, der ligger omkring. for byernes opståen, fremgang og ind imellem For mange spiller arkitektoniske og kulturhistoriske også tilbagegang. kvaliteter nemlig en rolle i forhold til, hvor de ønsker at bosætte sig. Derfor er tekniske anlæg som elmaster og vindmøl- ler også en del af vores kulturhistorie, ligesom skove Kulturmiljøer og marker er kulturlandskaber. Selv søer, åløb og For at få synliggjort vores kulturhistoriske potentialer terrænformer er mange steder ændret af mennesker har vi sammen med Arkitektskolen Aarhus og i forhold til deres naturlige udgangspunkt. Østsjællands Museum i løbet af foråret 2019 KULTURMILJØETS EGENSKABER er en indikator for iboende gennemgået alle kommunens kulturmiljøer efter egenskaber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber Ikke alle disse fortællinger og spor er lige afl æselige, SAK-metoden. vurderes ud fra følgende fi re kategorier, der rangeres fra forståelige eller værdifulde. Mange ”kulturspor” er 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest: helt selvfølgelige, mens mange andre forudsætter en • Turisme: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan særlig faglig viden for at kunne afl æses, eller en særlig fremme turisme og/eller turismerelateret virksomhed? forklaring om historien bag. SAK-metoden • Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan SAK-metoden tager udgangspunkt i syv rumme bosætning og/eller være en ressource for tilfl ytning? I Danmark har vi en lang tradition for fredning og temaer, som vurderes i forhold til hvert • Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan beskyttelse af vores natur og landskaber, samt af for- enkelt kulturmiljø: rumme og/eller være en ressource for virksomheder og tidsminder og bygninger. Der er gennem de seneste Turisme, bosætning, erhverv, kultur, erhverv? 50 år løbende sket en udvikling i indsatsen for at integritet, arkitektur og kulturhistorie. • Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige egenskaber beskytte vores bebyggelser og strukturer både i byer Den endelige vurdering tegnes ind i et inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering og i landskabet. Nogle er fredede, mens andre er diagram, der hurtigt giver overblik over af stedets fortælling? omfattet af lovgivningens beskyttelse. kulturmiljøets potentialer. Kulturhistorien i Faxe Kommune er værdifuld. Vores

39 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

3.1 KULTURMILJØER OG BYGNINGSBEVARING

Et kulturmiljø kan være mange ting. Det kan være en Disse sættes op i et diagram, der hurtigt giver et landsby, der er tidligere fæstegods under en herre- overblik over, hvilke potentialer kulturmiljøet har, gård, en likørfabrik, et badehotel eller et det kan være både bosætning, turisme, erhverv og kalkbrud. kulturformidling.

Selv om disse kulturmiljøer har store arkitektoni- For eksempel skiller landsbyen Roholte sig positivt ske og kulturhistoriske værdier og repræsenterer ud inden for parametrene ”kulturhistorie”, ”arkitek- værdifulde fortællinger fra bestemte perioder i dan- tur” og ”integritet”. markshistorien, kan de være truede af forandring, for eksempel fordi der ikke længere er behov for dem, Samtlige kulturmiljøer er omfattet af en specifi k som de oprindeligt var tænkt: Stavnsbåndet kommuneplanramme. Det vil sige, at i det øjeblik, der ophæves, likørproduktionen stopper, badehotellet skal lokalplanlægges inden for et kulturmiljø, skal vi lukker og kalkudvindingen moderniseres. tage hensyn til kulturmiljøets særlige karakter.

Kulturmiljøer i kommuneplanen Det giver god mening, at kulturmiljøets potentialer i At bevare kulturmiljøer i en tid med udvikling kræver planlægningen, da de meget ofte er med til at under- planlægning. Bevaring handler ikke kun om at bevare støtte den ønskede udvikling, om det så er erhverv, bygninger og kulturmiljøer, som de var oprindeligt, bosætning, turisme eller bevaring, der er i fokus. men også om at sætte dem i spil på en god måde, for eksempel ved at bruge dem på nye måder, som gør For nogle kulturmiljøer kan det være en fordel at dem aktuelle og opfylder nye behov. udarbejde en bevarende lokalplan. I lokalplaner kan vi sætte bestemmelser for områdets benyttelse, ud- Det kan være ved at skabe et attraktivt boligområde, formning og bevaring. skabe attraktioner for turister, udvikle dem til steder hvor folk kan mødes eller tiltrække virksomheder, Lokalplaner kan derfor sikre en højere grad af der ønsker at bruge bygningerne. beskyttelse. Lokalplanen kan være medvirkende til synliggøre områdets værdier både for nuværende og For at blive klogere på hvilke værdier og potentialer kommende borgere og være vejledende i forhold til vores kulturmiljøer besidder, har vi sammen med renovering af bygninger. Arkitektskolen i Århus og Østsjællands Museum vurderet alle vores kulturmiljøer ud fra en række Bygningsbevaring i lokalplaner parametre, der synliggør kulturmiljøernes styrker og Den bedste måde at sikre bevaringsværdige bygning- svagheder. er på er ved hjælp af lokalplaner.

40 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Når vi laver bevarende lokalplaner, SAVE-vurderer vi at understøtte bymiljøet i området. om mulighederne i området, inden bygninger eventu- alle bygninger, der ligger ud til vej. Baghuse og sekun- De miljøunderstøttende bygninger er således også elt rives ned og der bygges nyt. dære bygninger tages sjældent med. Alle bygninger får væsentlige at passe på, da de i høj grad medvirker til, en SAVE-værdi mellem 1-9. at området opleves som en helhed og bidrager til Med den udvikling vores byer - og særligt Haslev - Værdien gives ud fra bygningens arkitektur, stand, fortællingen om et områdes historie. oplever i disse år, ønsker vi at sikre vores værdifulde originalitet, sammenhæng med omgivelserne og kulturmiljøer som attraktive bolig- og byområder. Vi kulturhistoriske værdi. Den bevarende lokalplan fastsætter som oftest vil derfor i de kommende år prioritere at udarbejde bestemmelser om, at bygningerne med SAVE-værdi lokalplaner for de dele af kulturmiljøerne i Haslev, Huse med en værdi mellem 1 og 3 har en høj beva- 1-4 ikke må nedrives uden tilladelse fra byrådet. som endnu ikke er lokalplanlagte. Lokalplanerne ringsværdi. Huse med en bevaringsværdi på 4 med til Hensigten er at komme i dialog med ejendomsejere skal være med til at værne om områdernes særlige bevaringsværdier i lighed med de lokalplane, der de seneste år er udarbejdet for en del af bymidterne i Haslev og Faxe.

Oversigt over bevarende lokalplaner Haslev by L 500-78 Boliger ved Bråbyvej i Haslev Bygningsbevaring gennem støtte Faxe by L 500-64B Haslev tidligere sygehus De sidste mange år, har vi ydet støtte til istandsættel- L 100-63 Sygehuskvarteret i Faxe L 500-26 Troelstrup Bygade se og nedrivning af bygninger gennem landsbypuljen. L 100-62 Faxe midtby, syd L 500-15 Kirkepladsen L 100-57 Faxe Erhverv Nordvest L 500-80 Haslev midtby I de første år, havde vi fokus på at gamle faldefærdige L 100-54 Boliger ved Kommunegården i Faxe Kommu- huse og skrot blev fjernet, til gavn og glæde for ne Haslevs landområde lokalområderne. Efterhånden som disse huse er L 100-51 Østerbro L 100-46 Torvegårdens L 700-75 Boliger ved Førslev kirke blevet fjernet, er der kommet stadig mere fokus på, udvidelse L 700-73 Skuderløse landsby at yde støtte til borgere til renovering af deres beva- L 100-26 Hotel i Faxe bymidte L 700-72 Bråby Kirkeby L 100-15 ”Æblehaven” i Faxe L 700-44 Teestrup landsby ringsværdige huse. L 100-63 Sygehuskvarteret i Faxe L 700-29 Førslev landsby L 100-65 Bolig- og centerområde ved Præstøvej og Det er med til at bevare husenes originalitet og er Rønnedevej i Faxe Karise by med til at øge den kulturhistoriske kvalitet i området. L 200-15 Iværksætter gymnasium Støtten har været særligt prioriteret i områder, der Faxe Ladeplads by L 200-13 Bevarende lokalplan Karise midtby er udpeget som kulturmiljøer. L 300-42A Strandgården i Faxe Ladeplads L 300-38 Havnen L 300-35 Rosendalvænget og Skræn- Rønnede by Kirkeomgivelser ten. L 1000-50 Bycenter og boligområde i Rønnede Kirkerne er en væsentlig del af historien for mange L 300-32 Bevarende lokalplan for Faxe Ladeplads L 1000-16 Boligområde Skrænten – Kærvej L 1000-57 Rønnede Kro byer og landsbyer og er markante kulturhistoriske Faxes landområde kendingsmærker i landskabet. Kirkerne er nogle af L 400-22 Boliger ved Vidarslund Rønnede landområde vores ældste intakte bygninger, og de udgør sammen L 400-10 Lindersvold efterskole L 1200-33 Kongsted-Borup landsby med deres kirkegård, præstegård og andre nære om- L 400-3 Orup landsby L 1200-13 Leestrup landsby givelser, vigtige kulturmiljøer.

41 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Kirkebyggelinje Kirkemiljøet er beskyttet på forskellige måder. De fl este fritliggende kirker, bortset fra bykirkerne, er omgivet af byggelinjer, der begrænser højden på omgivende bebyggelse inden for en afstand af 300 Vi har 20 fritliggende kirker i kommunen: meter. Alslev, Bråby, Dalby, Faxe, Freerslev, Førslev, Haslev, Hylleholt, Karise, Kong- Exner-fredninger sted, Roholte, Smerup, Spjellerup, Teestrup, På initiativ af provst Johan Exner, blev mange dan- Terslev, Tureby, Ulse, Vemmetofte, Vester ske kirkers umiddelbare omgivelser 1945-51 fredet Egede og Øster Egede gennem aftaler med lodsejere omkring kirkerne. Da fredningerne bygger på frivillige aftaler, er fredninger- ne forskellige fra sted til sted. skove danner en visuel barriere også på lang afstand. Kirkeomgivelser Til de fl este kirker i kommunen er udpeget kirke- Arkæologiske interesser og fortidsminder omgivelser, der har særlig betydning for oplevelsen af En del af vores kulturarv er registreret som såkaldte kirken fra det omgivende landskab. Formålet med kir- kulturarvsarealer. I disse områder er der vished eller keomgivelserne er, at sikre kirkerne som domineren- formodning om forekomst af værdifulde, men skjulte, de landskabselementer og bevare indkig til kirkerne. historiske spor af national eller regional betydning. Alle kendte forhistoriske fund er registreret i Slots- Vi har i forbindelse med denne kommuneplan udpe- og Kulturstyrelsen, og de mest interessante og velbe- get nye kirkeomgivelser, da de forrige var amtsudpeg- varede af disse er fredet. ninger fra 2003 og 2005 fra henholdsvis Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. Se de nye udpegninger på I vores kommune er der knap 90 fredede fortids- side 44. minder, som er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. I alt er der registreret omkring 700 Til at vurdere kirkernes omgivelser, har vi lavet en fund og fortidsminder, der omfatter alt lige fra store synlighedsanalyse, der tager udgangspunkt i hvorfra jernalderbopladser til slebne økser fra bondestenal- kirketånet er synligt, hvis beskueren er 170 centime- deren. ter høj. Dette har sammen med besigtigelser, i visse tilfælde, givet nogle andre kirkeomgivelser end før. Desuden er der defi neret fl ere aktive kulturarvs- arealer, altså steder, hvor der er særlig stor chance Vil man rejse bygninger eller anlæg nær en kirke, un- for at fi nde fortidsminder: Storgården, Spegedyngen, dersøger vi altid om projektet vil skæmme indkigget Porsmosen, Præstø Fjord, Kongsted Lyng og et areal til kirken, før vi giver tilladelse. vest og nord for Faxe losseplads ved Tystrup. Vi har stadig mange områder af arkæologisk interes- Det samme gør sig gældende for skov og derfor er se, der ikke er lokaliseret endnu, og derfor underret- alle kirkeomgivelser er desuden udpeget som områ- ter vi relevante museer i sager med jordbearbejdning der, hvor skovrejsning er uønsket. Dette skyldes, at for eksempel ved gravning af søer. 42 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - KULTURMILJØER

Generelt Bygningsbevaring 1. Bevaringsværdier, kulturhistorisk væsentlige enkelt- 7. De bevaringsværdige bygninger skal søges bevaret og elementer og sammenhængende kulturmiljøer skal må ikke nedrives, før der er meddelt nedrivningstilla- inddrages som aktiver i planlægningen, og der skal vises delse. særlige hensyn over for bevaringsværdier og elemen- 8. Når der lokalplanlægges for bevaringsværdig bebyggel- ters sammenhænge samt områdernes særlige oplevel- se, skal lokalplanbestemmelserne sikre de pågældende ses- og fortælleværdi. bevaringsværdier. 9. Bygninger, der i databasen Fredede og bevaringsværdi- Kulturmiljøer gebygninger er tildelt en bevaringsværdi fra 1 til og med 2. I forbindelse med nedrivninger og nybyggeri, omlægning 4, udpeges som bevaringsværdige. Udpegede bygninger af gader og veje, ændring af pladser og andre indgreb i kan ses på www.FBB.dk. byens strukturer skal det vurderes gerne i samarbejde med de statsanerkendte museer – om oplevelsen eller Kirkeomgivelser kvaliteten af de kulturhistoriske værdier vil blive påvir- 10. I forbindelse med landskabelige ændringer, herunder ket i en grad, der er i strid med de hensyn, kommunen skovrejsning, nedrivninger, væsentlige ombygninger, skal varetage. opførelse af nybyggeri eller tekniske anlæg m.m. inden 3. Særligt i de områder, der er udpeget som kulturmiljø, for kirkeomgivelserne skal det vurderes gerne i samar- skal oplevelsen og kvaliteten af kulturmiljøet sikres. bejde med de statsanerkendte museer og de kirkelige Der kan efter byrådets skøn udarbejdes bevarende myndigheder – om kirkens samspil med landskabet lokalplaner, inden kulturmiljøerne udsættes for foran- eller bymiljøet visuelt sløres eller forringes, og om op- dringer i strid med bevaringsinteresserne. levelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier 4. Når der lokalplanlægges indenfor et værdifuldt kultur- vil blive påvirket i en grad, der er i strid med de hensyn, miljø eller dele heraf, skal lokalplanbestemmelserne kommunen skal varetage. sikre bevaringsinteresserne. 5. De udpegede herregårdsomgivelser er områder af sær- lig betydning for oplevelsen af herregården i lokalom- rådet. Inden for disse områder skal der udvises særlig opmærksomhed og beskyttelse i forhold til bestående bygningsforhold, have- og parkanlæg, mark- og skov- strukturer, alleer, hegn og diger mv. 6. Herregårdsmiljøerne skal fortsat sikres som en domi- nerende faktor i kulturlandskabet. Ved væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og lign., skal det sikres, at herregårdens betydning for landskabet eller nærmiljøet fastholdes og at bestå- ende landskabstræk ikke sløres.

43 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 UDPEGEDE KULTURMILJØER, KULTURARV OG KIRKEOMGIVELSER

44 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 4 TURISME OG FRILUFTSLIV

FAXE KOMMUNE VIL:

• Agere som en aktiv og åben samarbejdspart, når lokale aktører vil skabe bære- og levedygtig turisme som for eksempel oplevelser, overnatnings- og spisesteder. • Styrke mulighederne for at turister, besøgende og borgere kan bevæge sig rundt i vores smukke naturområder. • Udvikle de tre indsatsområder: Større oplevelsesværdi, bæredygtig kapacitetsudvikling og øget kendskab.

VI HAR FOKUS PÅ VERDENSMÅLENE:

Delmål 8.9: Inden 2030 skal der gennemføres politikker, der fremmer bæredygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokale kultur og produkter. I Faxe Kommune oplever vi en stor interesse for at skabe turistattraktioner i kommunens grønne rammer. Ved at sikre positiv dialog og være ambitiøs i tilgangen til nye originale ideer, kan vi være med til at skabe betingelserne for lokale arbejdspladser og turisme, samt lokal kultur. Delmål 11.7: Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængeli- ge, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap. Derfor planlægger vi for sikre, at der etableres rekreative stier der forbinder de enkelte bydele og de grønne områder.

45 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

4 TURISME OG FRILUFTSLIV

Turisme og friluftsliv er et område i vækst, drive et overnatningssted i smukke omgivelser, som Faxe Kommune har særligt fokus på. særligt i vores friluftsområder, hvor der allerede Som noget nyt får turisme og friluftsliv sit er udbredte rekreative værdier og støttepunkter eget kapitel i denne kommuneplan, fordi i form af for eksempel spændende madoplevelser, det er områder, hvor vi i de kommende 12 natur, shelters, museer, udsigter og madpakkehuse. år ønsker at sætte visioner og rammer i spil for Faxe Kommunes store potentialer. I 2019 fi k vi en ny strategi for Øget adgang til naturop- Det gælder som turistdestination med levelser. Strategien sætter retningen for en kommen- stærke turist- og oplevelsescentre, der de udvikling af vores rekreative stinet - til gavn for understøtter og gavner oplevelser, besøgstal både folkesundheden og turismen og for og turismeerhvervene, og det gælder som at gøre de gode naturoplevelser tilgængelige i ”borgernes baghave”, hvor vores mange hverdagen til glæde for alle. herlighedsværdier er med til at styrke friluftsliv, sundhed, fællesskab og oplevelser i hverdagen.

Vi ønsker at skabe og understøtte turismen, de afl edte erhverv og friluftsaktiviteter på en måde, så VI ER EN DEL AF vi på tværs kan skabe synergi mellem oplevelserne. - destination Sydkystdanmark, hvor Derfor har vi udpeget turist- og oplevelsescentre i ”Kalklandet” er unikt for vores del af destinationen. kommuneplanen. Det gælder Jomfruens Egede Gods, Gisselfeld Kloster, Camp Adventure og Feddet. - den regionale udviklingsplan for turisme, som frem mod 2025 skal sikre markant De mange godser og herregårde kombineret med vækst på turismeområdet inden for om- gastronomi, adventureturisme og aktiv ferie i sætning, overnatninger og tilfredse gæster naturen, samt mange kilometer vandre- og på Sjælland og øerne. I Faxe cykelruter, er oplagt at gøre mere ud af. Kommune kan du - Kystprojektet, hvor vi sammen med cykle på cirka 100 km Stevns og Vordingborg kommuner har et cykelsti og vandre langs Herudover skal vores eksisterende overnatnings- 29 km kystlinje steder have gode muligheder for at udvikle sig og ønske om at binde kysten mellem Stevns Klint og Møns Klint sammen som en skabe koncepter, der kan tiltrække endnu fl ere attraktiv sammenhængende turistdestina- turister – fra trætophytter til glampingtelte. Og nye tion. kræfter skal have lov til at udfolde drømmen om at

46 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

4.1 OMRÅDER MED REKREATIVE INTERESSER

Områder med rekreative interesser dækker over netværk af stier, så den gode naturoplevelse bliver let egnede bygninger, samt have en god tilgængelighed en bred vifte af temaer. Lige fra sommerhusområder, tilgængelig i hverdagen for alle. Herudover har vi en også gerne med offentlig transport. Andre mindre kolonihaver, rekreative arealer i byerne, friluftsom- række regionale og nationale cykel- og vandreruter, støttepunkter som bålhytter, shelters, infotavler og råderne, campingpladser, feriecentre, skydebaner, som fører igennem nogle af kommunens smukke lignende skal placeres, så de tilgodeser områdets golfbaner og lignende. Kort sagt: faciliteter, der sikrer områder, ligesom stier nær byområderne tilbyder en kvaliteter og beskyttelsesinteresser. menneskers rekreation. rute i byens grønne periferi. Det er vigtigt for os, at alle har de bedste muligheder Udpegning af nye friluftsområder for at dyrke fritidsinteresser i kommunen – både Koloni- og nyttehaver Friluftsområderne i kommunen er udpeget på foreningsaktiviteter og de uorganiserede aktiviteter Kolonihaver er små grønne oaser i byerne og de baggrund af en kortlægning af oplevelsesværdier. som en løbetur, en tur på badestranden eller picnic giver muligheder for rekreation og beskæftigelse i Oplevelsesværdi er et udtryk for den samlede i det grønne. fritiden. Kolonihaver er sikret gennem kolonihave- værdi, en oplevelse har. loven og kan umiddelbart ikke nedlægges. Du kan Derfor skal alle vores muligheder for rekreative læse mere om brugen af kolonihaver i ramme- En tur i skoven kan være en rigtig god oplevelse, aktiviteter tænkes sammen, så gåturen kan ende i bestemmelserne bagerst i kommuneplanen. og hvis skoven er varieret og har gode parkerings- et dejligt naturområde og badeturen på stranden forhold, en bænk at sidde på og en smuk udsigt, så kan sluttes af med en medbragt madpakke ved et Nyttehaver er jordlodder til dyrkning af blomster er disse ting i kombination med til at skabe en stor bord- og bænkesæt. eller grøntsager og er et alternativ til kolonihave- oplevelsesværdi. områder. Nyttehaver kan både være permanente og Grønne kiler omfattet af en lokalplan, eller være af midlertidig Ved på den måde at kortlægge og sammenholde Vi vil understøtte udviklingen af grønne kiler fra karakter på ubebyggede arealer i byen, som er under rekreative faciliteter, naturrigdom, udsigtspunkter byer ud til åbent land. Kilerne skal sikre, at man kan omdannelse. og lignende er vi kommet frem til, hvilke områder bevæge sig i grønne og indbydende korridorer, der der rummer fl ere oplevelsesværdier. Og det er i disse forbinder bymidten med kanten af byen. Friluftsområder områder, at vi gerne vil sikre fl ere og bedre oplevel- Friluftsområder er områder, som er særligt egnede ser og støttepunkter, om det så er et bålhus, parke- Kilerne skal indgå i planlægningen af nye til forskellige former for fritidsinteresser. ringsplads, sti eller andet. byområder, så der hele tiden er sammenhængende For at fremme aktiviteter i friluftsområder kan grønne områder og stisystemer at færdes i. man etablere støttepunkter i form af mindre anlæg, Naturrum Præstø Fjord Det er også vigtigt, at den fysiske tilgængelighed i som for eksempel begrænset parkering, shelters, Naturrum Præstø Fjord er et samarbejde mellem byerne forbedres for handicappede og andre, der overnatning samt udlejningssteder. lodsejere og de tre kommuner Næstved, Vording- er hæmmede i deres mobilitet. Natur- og kulturformidling indgår som et naturligt borg og Faxe samt en række frivillige. Det er et godt led i dette. eksempel på et område med store oplevelsesværdier, Rekreative stier hvor støttepunkter og samarbejde med nabokom- I vores strategi Øget adgang til naturoplevelser har vi Bygningskrævende støttepunkter i form af for muner og lodsejere øger områdets rekreative værdi. sat retningen for vores udvikling af det rekreative eksempel overnatning skal indrettes i eksisterende Området har en stor koncentration af sjældne og

47 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 sårbare dyre- og plantearter og et stort potentiale I Faxe Kommune gælder det kysten omkring Feddet for friluftsliv og turisme. Man kan opleve storslået og i de store søer. I vandløb og søer er der også natur, et rigt fugleliv med havørne og utallige vade- regler for sejlads, som ikke må være til gene for vand- fugle, man kan være heldig at se en spættet sæl på løbet eller for andres jagt eller fi skeri. sin kajaktur og man kan gå på opdagelse blandt fi ne og sjældne planter langs kysterne. Hvis vandløbet eller søen kun har en enkelt ejer, skal du have lov af ejeren, før du begiver dig ud på dit Kortlagte oplevelsesværdier bygger på syv temaer Naturrum Præstø Fjord er internationalt beskyttet, paddleboard, i kano eller kajak. I fl ere af vores offent- da det indgår i et Natura 2000-område. En stor del lige vandløb er der forbud mod sejlads. 1. Skovfølelse – store skove uden støj. af området er i drift som landbrug og skovbrug. 2. Urørte og eventyrlige naturmiljøer – Fritidsanlæg naturområder med høj biodiversitet, Brug af vandløb, søer og kystvande Vores kommune er rig på områder til friluftsliv, og inklusiv skovområder. Vi ønsker at, adgangen til vand skal være en del af vi opfordrer til et alsidigt friluftsliv - også hvor det 3. Kulturhistorie - træer, alléer, kirker, de rekreative oplevelser, man kan få i kommunen kræver konkrete anlæg til organiserede aktiviteter. diger, landsbyer, kulturmiljøer og for eksempel hobbyfi skeri, kajak, sejlads og lignende. Det er vigtigt for os, at vores fritidsanlæg består og fortidsminder. En tur til stranden for at bade og en fi sketur til den at de har optimale rammer for at udvikle sig. 4. Udsigtsværdi – udsigtsfredninger, oplevelsesrige områder, udsigter over lokale sø er begge afhængige af rent vand. På samme søer, kyst og lignende, kontrast fra måde er dyrelivet afhængig af rent vand og et stabilt De mere anlægskrævende friluftsaktiviteter bør dog byer og skove mod åbent land. fødegrundlag, som søer, kyster og åer udgør. så vidt muligt sammentænkes med eksisterende og 5. Naturrigdom – biodiversitet og Grønt Det er derfor i vores alles interesse at passe på og fælles faciliteter. Fritidsanlæg er for eksempel Danmarkskort. forbedre vores natur. lystbådehavn, golfbane, skydebane og svævefl yveplads. 6. Landskaber og geologi – bevarings- værdige landskaber, markante land- Vi har, som noget nyt, udpeget støjkonsekvenszoner skabsformer og geologiske interesse- rundt om blandt andet støjende fritidsaktiviteter. De områder. skal sikre, at vi ikke udlægger områder til støjfølsom 7. Service og samvær – friluftsfaciliteter, brug i nærheden af støjende fritidsanlæg, som kan overnatningsmuligheder, trafi kinfra- struktur/tilgængelighed, spisesteder, indskrænke anlæggenes aktiviteter eller udviklingspla- restauranter, caféer og lignende Vandscootersejlads er forbudt fra kysten ner. Støjende fritidsanlæg er blandt andet skydebaner, serviceinfrastruktur, grønne/ og 300 meter ud. Du må selvfølgelig sejle motocrossbaner og svævefl yvebaner. rekreative områder med offentlig ud til zonens grænse ved de 300 meter, adgang. men kun vinkelret på kysten og med en Endelig ønsker vi, at gamle råstofgraveområder så hastighed på maksimalt 5 knob. vidt muligt bliver til rekreative arealer til glæde for både dyr, planter og borgere. Vi vil derfor, så tidligt i processen som muligt, gå i dialog med regionen og ejerne for at se på mulighederne, når indvindingen Brugen af vandløb, søer og kyster er ofte bestemt er afsluttet. ved lovgivning. Der er forbud mod sejlads i Natura 2000-områder, vildtreservater og fredede områder.

48 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - REKREATIVE OMRÅDER

Generelt at det forringer natur og landskabsmæssige kvaliteter og kan være i samspil med kulturhistoriske, landskabelige, 1. Grønne kiler fra byerne ud mod det åbne land skal op- værdi i områderne. natur- og miljømæssige interesser. retholdes, så deres værdi for dyre- og plantelivet samt 11. Ved nye/ændring af eksisterende rekreative anlæg og 21. Ved større temaparker skal bilkøer kunne afvikles uden menneskers rekreation sikres. aktiviteter i friluftsområder må de rekreative værdier for det offentlige vejnet, og driften må ikke medføre 2. Nye boligområder skal integrere muligheder for ikke forringes, men skal søges fremmet. væsentlige miljøgener for de omkringliggende områder. fysisk aktivitet og naturoplevelser, og skal i udgangs- Parkerne skal omgives af en tilstrækkelig afskærmende punkt indarbejde eksisterende levende hegn, sten- og Støttepunkter beplantning. jorddiger, enkeltstående træer, vandhuller, vandløb med 12. Der kan etableres støttepunkter - for eksempel shel- 22. Golfbaner og andre fritidsanlæg skal tilstræbe, at area- videre i bebyggelsesplanen. ters og bålhytter - for friluftslivet, særligt i friluftsområ- lerne også kan bruges til andre former for friluftsliv. For der og fortrinsvis placeret, hvor der er god stiadgang. eksempel vandring, cykling, skiløb eller dragefl yvning. Rekreative stier og cykelruter 13. Bygningskrævende støttepunkter skal primært indret- Der skal også arbejdes for at øge naturindholdet og den 3. Planlægning af nye eller ændrede cykelforbindelser langs tes i eksisterende egnede bygninger. offentlige adgang, herunder anlæg af stier. det overordnede vejnet og forbindelser, der indgår i de 14. Støttepunkter skal placeres, så de ikke skader beva- 23. Inden for statslig reservation til transportkorridor kan nationale og regionale cykelruter, skal ske i samarbejde ringsinteresserne herunder særligt de landskabelige, midlertidigt byggeri og anlæg til rekreative formål und- med de relevante organisationer og myndigheder, og naturmæssige og kulturhistoriske interesser. tagelsesvis tillades, hvis der i landzonetilladelsen indføjes med henblik på at sikre god tilgængelighed og varierede fjernelsesvilkår, som tinglyses på ejendommen. oplevelsesværdier. Brug af vandløb, søer og kystvande 24. Ved indpasning af friluftsanlæg i det åbne land skal støj, 4. Eksisterende stier og jordveje skal søges bevaret og 15. Områder langs kysten, ved søer og åløb, er prioriteret belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes gerne udbygges i samarbejde med lodsejer, så et til rekreative og offentligt tilgængelige friluftsformål med under hensyn til omgivelserne. Terrænregulering må kun sammenhængende net af stier kan vokse. adgang til vand. Inden for områderne kan der efter en ske i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes 5. Nye tiltag må ikke forhindre opretholdelsen af nationale konkret vurdering, gives tilladelse til anlæg, som under- i efterbehandlede råstofgrave. og regionale vandre- og cykelruter. støtter vandaktiviteter. 16. Søer skal genskabes eller nyetableres i det omfang, det Koloni- og nyttehaver er muligt. 6. Eksisterende kolonihaver skal opretholdes efter 17. Offentlighedens adgang til naturområder, kyster, skove, lov om kolonihaver. kulturminder og oplevelsesrige landskaber skal sikres og 7. Nye kolonihaver planlægges så de bliver en del af den udbygges. lokale grønne struktur med fællesarealer og stier som kan benyttes af offentligheden. Friluftsanlæg 8. Nyttehaver kan etableres i tilknytning til boligområder 18. Friluftsanlæg med en naturlig tilknytning til det åbne og institutioner efter en konkret vurdering. land som ikke kan placeres i byerne må anlægges i det 9. Nyttehaver må ikke bebygges. Fællesfaciliteter kan til- åbne land, når det sker med afvejning i forhold til andre lades, hvis de ikke kan laves i tilknytning til nærliggende væsentlige interesser. institutioner/andre fællesfaciliteter. 19. Der skal tages hensyn til god trafi kal adgang for indi- viduel og kollektiv trafi k uden væsentlige gener for de Friluftsområder øvrige trafi kanter. 10. I friluftsområder skal udvikling af friluftslivet ske, uden 20. Placering af større fritidsanlæg kan kun ske, hvor det

49 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

4.2 OVERNATNING

I Faxe Kommune har vi fi re campingpladser, Feddet Sommerhusområder det muligt for campingpladserne at udvikle sig og Strand Resort, Vemmetofte Strand Camping, Sommerhuse og sommerhusområderne er et følge med efterspørgslen på særlige overnatnings- Lægårdens Camping og Faxe Ladeplads Camping. særligt bidrag til kommunen som turistattraktion, muligheder for at tiltrække fl ere turister. Heraf har Feddet Strand Resort langt de fl este og alle områderne skal fastholdes og gerne forbedres. overnatninger og er det største overnatningssted i Sommerhusene kan også være med til at forlænge Hoteller og anden overnatning hele regionen. turismesæsonen. Vi har fl ere historiske og smukke bygninger, der kan udnyttes til forskellige overnatningstyper, blandt I 2020 var der registreret 730 sommerhuse, og langt Langt størstedelen af sommerhusområderne langs andet Bed & Breakfast og ferielejligheder. størstedelen ligger langs vores smukke kystlandskab Faxe Bugt ved Faxe Ladeplads er delvist fl ettet Overnatningstilbud i velegnede bygninger i landzonen ud til Faxe Bugt. sammen med områder til helårsbeboelse. er også med til at fastholde levende landområder. De eksisterende områder er stort set fuldt udbyg- Vi forventer, at både camping, glamping, feriehuse og gede, men for første gang i mange år har vi i 2020 Med et varieret overnatningstilbud og en stor de små lokale overnatningssteder vil opleve en øget udlagt et nyt område til 22 sommerhusgrunde i Faxe geografi sk spredning kan vi skabe en attraktiv efterspørgsel i de kommende år. Der er en stigende Ladeplads. destination for fl ere typer livsstilsferier, som for interesse for de mindre og alternative overnatnings- eksempel cykel-, vandre- og bondegårdsferier i hele former, som kan give den helt særlige oplevelse og Området langs Faxe Bugt kan sagtens rumme fl ere kommunen og regionen. Også shelterpladser kan det ”ikke-turistede”, autentiske og naturnære. sommerhuse, og hvis staten åbner mulighed herfor, være en attraktiv og interessant mulighed for turister, vil vi udlægge endnu fl ere grunde. Endelig har vi et som nyder ferien i det grønne til fods, på cykel eller Med denne kommuneplan vil vi sikre rammerne ønske om at udvide sommerhusområdet ved Strand- i båd. for fl ere og også alternative overnatningssteder, huse med et mindre antal sommerhusgrunde - det der på kvalitet og beliggenhed kan tiltrække fl ere kræver dog statslig tilladelse. overnattende gæster. Dette sker blandt andet ved Campingpladser • Udpegning af udviklingsområder i de kystnære Campingpladserne udgør samlet set vores største landsbyer, hvor små overnatningssteder, spise- ferie- og overnatningsmuligheder. Tæt på skov og steder eller små butikker med lokale varer kan strand er campingpladserne med til at gøre det etablere sig. særdeles attraktivt at være campist i vores kommune, • Udpegning af nye friluftsområder, hvor områder- og derfor er det vigtigt for os både at fastholde og ne allerede har en vis oplevelsesmæssig tyngde, udbygge campingmulighederne. der kan bygges videre på og kvalifi ceres. • Udpegning af turist- og oplevelsescentre, der kan I 2019 kom der et nyt campingreglement. Det være større turistdestinationer, hvor det er betyder, at der nu må laves campinghytter der er stedets eksisterende kvaliteter, der sættes i spil. internt forbundne, sammenbyggede campinghytter, campingværelser og trætophytter. På den måde er

50 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - OVERNATNING

Sommerhusområder det. Hytter kan maksimalt udgøre op til 40 % af kapaci- brugsmæssige forhold ikke taler imod dette. Etablering 1. De eksisterende sommerhusområder fastholdes som teten på en campingplads. Dog gælder særlige regler for skal fortrinsvis ske i eksisterende bygninger eller i umid- sommerhusområder. campingpladser indenfor strandbeskyttelseslinjen. delbar tilknytning hertil. 2. I sommerhusområder skal rekreative værdier og 17. Overnatningsanlæg som for eksempel hoteller samt øv- naturindhold søges styrket, så vi sikrer, at sommerhus- Hoteller og anden overnatning rige anlæg og attraktioner, der skaber større publikums- områder fremstår som grønne områder med god plads 10. Hoteller kan primært etableres i byområder og som- strømme, skal primært placeres i byerne i områder med mellem bygninger. merhusområder. Placeringen skal ske på baggrund af god kollektiv trafi k og udbud af service eller i turist- og 3. Det skal sikres, at nye sommerhuse ikke placeres så de en lokalplanlægning, hvor det sikres, at naturmæssige, oplevelsescentre. er oversvømmelsestruede. kulturhistoriske, landskabelige og friluftsinteresser ikke 18. I tilknytning til turist- og oplevelsescentre kan der gives 4. Der skal i planlægningen af nye sommerhusområder, tilsidesættes. Adgangsforhold og nabohensyn mv. skal tilladelse til etablering af glampingtelte/hytter, hvis de sikres adgang til grønne områder og sammenhæng til kunne løses på en tilfredsstillende måde – også i forhold lokale forhold taler for det og det kan ske under hen- rekreativt stinet i lokalområdet. til områdets rekreative anvendelse. syntagen til beskyttelsesinteresser. Der kan maksimalt 11. Feriehoteller og feriecentre skal opføres som tæt-lav opføres 25 glampingenheder i tilknytning til det enkelte Campingpladser bebyggelse og med en maksimal størrelse på normalt turist- og oplevelsescenter. 5. Eksisterende campingpladser kan udvides i begrænset 200 enheder (lejligheder). Bebyggelsesprocenten for 19. Jomfruens Egedes eksisterende hotel kan udvides til omfang, når de konkrete forhold, hensynet til natur og områderne må normalt ikke overstige 15 %. maksimalt 100 enheder som del af den samlede turist- landskab samt til offentlighedens adgangs- og op- 12. Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer og lignende destination i overensstemmelse med retningslinjerne for holdsmuligheder ved kystområder ikke taler imod det. kan udvides i begrænset omfang, hvor forholdene taler turist- og oplevelsescentre. Campingpladser skal afskærmes mod det åbne land og for det. naboer med en beplantning. 13. Mindre feriehoteller, kroer og lignende kan place- 6. Nye campingpladser kan tillades i tilknytning til som- res på baggrund af en konkret vurdering, når det kan merhusområder og byzoner efter en lokalplanlægning dokumenteres at placeringen sker under hensyn til de med samme hensyn, som nævnes i punkt 5. nævnte forhold i retningslinje 10. 7. Nye campingpladser forudsætter, at der udarbejdes 14. Etablering af ferielejligheder, Bed & Breakfasts, bonde- kommuneplantillæg, og at etablering efter en konkret gårdsferie og lignende erhverv kan som udgangspunkt vurdering ikke skader landskabs-, natur- og kulturvær- tillades i eksisterende egnede bygninger, hvis de ikke dier. Ved planlægning for nye campingpladser i kystnær- tilsidesætter kommuneplanens retningslinjer og hvis hedszonen skal kommuneplantillægget ledsages af en bestemmelserne i sommerhusloven kan overholdes. redegørelse for kommunens sammenhængende turist- 15. Vandrerhjem bør primært placeres ved byområder eller politiske overvejelser. ved ferieområder med et udbud af turistfaciliteter og 8. Der kan tillades vintercampering og vinteropbevaring med kollektive trafi kforbindelser. Vandrerhjem kan dog på campingpladser for op til 70 % af det tilladte antal også etableres i eksisterende bygninger i det åbne land, campingenheder, medmindre der er natur- og hvis de beskyttelsesmæssige og planlægningsmæssige landskabsinteresser. forhold ikke taler imod dette. 9. Der kan opføres campinghytter og indrettes camping- 16. Friluftsgårde, naturskoler, spejderhytter, lejrhytter og værelser og trætophytter på eksisterende campingplad- teltpladser med et alment socialt og pædagogisk sigte ser, hvis planlægningsmæssige hensyn ikke taler imod kan etableres, når de beskyttelsesmæssige eller jord-

51 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

4.3 TURIST- OG OPLEVELSESCENTRE

I vores kommune har vi mange områder med et særligt oplevelsesmæssigt potentiale, som udspringer af de kvaliteter der fi ndes på det enkelte sted eller i det enkelte område. De såkaldt stedbundne kvaliteter er for eksempel kommunens mange godslandskaber, kalkens historie og kyststrækningen.

Derfor har vi som noget nyt i kommuneplanen udpeget turist- og oplevelsescentre. Et turist- og oplevelsescenter er et område, hvor stedets samlede kvaliteter har et potentiale for at være med til at løfte vores kommune som turist- destination. Gisselfeld med Camp Adventure og Skovtårnet, der i 2019 tiltrak 350.000 mennesker, er et godt eksempel på et turist- og oplevelsescenter.

Særligt godserne har potentiale for at være stærke aktører på turismeområdet. Her skaber den synlige kulturarv med de store herregårdslandskaber, den markante arkitektur og den store bygningsmasse gode rammer for en solid fortælling og branding.

Udpegningen af turist- og oplevelsescentre viser hvilke områder, der er egnede til den type udvikling, uden at attraktionen går på kompromis med de kvaliteter, som attraktionen i forvejen ofte bygger på, som for eksempel kulturhistorie og natur.

Trafi k, natur, landskaber og miljøpåvirkninger er alle parametre vi vil tage særligt hensyn til, når den konkrete planlægning skal laves for turist- og oplevelsescentre, både i kommuneplanens rammer og i de konkrete lokalplaner.

52 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - TURIST- OG OPLEVELSESCENTRE

Generelt ændrer væsentligt i det bestående miljø skal lokal- 1. Indenfor turist- og oplevelsescentre kan der lokalplan- planlægges og der skal være særligt fokus på sikker og lægges for konference- og hotelvirksomhed og rekrea- hensynsfuld trafi kafvikling. tive tekniske anlæg. 2. Det er en forudsætning, at der er tale om aktiviteter, der er bundet op på områdets stedbundne kvalitet og tema. 3. Nye bygninger skal opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og skal tilpasses de eksisterende bygningers arkitektur og dimensioner. 4. Visuelle, trafi kale, støjende, kulturelle og landskabelige påvirkninger skal undersøges og eventuelle negative påvirkninger skal hindres. 5. Jomfruens Egede er udlagt som turist- og oplevelse- scenter. Her er mulighed for at opføre bygninger til hotel- og konferencevirksomhed samt rekreative anlæg, der understøtter områdets stedbundne karakter. Der skal udarbejdes lokalplan for området, før der kan etab- leres større rekreative faciliteter og byggerier. 6. Camp Adventure er udlagt som turist- og oplevelses- center og kan udbygges til et større oplevelsesområde på baggrund af en lokalplanlægning der, udover de al- mindelige beskyttelseshensyn, også inddrager de øvrige retningslinjer for større fritidsanlæg. 7. Gisselfeld Kloster er udpeget som turist- og oplevelses- center. Her er der mulighed for – i begrænset omfang – at opføre nye bygninger, der kan fremme klosterets potentiale som turistdestination. Der kan derudover etableres rekreative anlæg, der understøtter områdets stedbundne karakter. Bygninger eller anlæg der ændrer væsentligt i det bestående miljø skal lokalplanlægges. 8. Feddet er udpeget som turist- og oplevelsescenter. Her kan der indrettes turistorienterede faciliteter i eksisterende tiloversblevne bygninger. Herudover kan der opføres primitive støttepunkter som f.eks. shelters og bålhytter til gavn for friluftslivet, hvis dette ikke tilsidesætter landskabs- og naturhensynene. Anlæg der

53 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 KORT OVER REKREATIVE OMRÅDER

54 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 5 DET ÅBNE LAND

FAXE KOMMUNE VIL:

• Sikre samspil mellem de mange interesser i det åbne land gennem dialog og lydhørhed – med respekt for både fortid og fremtid. • Udpege særligt værdifulde områder så vores unikke landskaber, udsigter og landsbrugsjord sikres. • Understøtte udvikling i landsbyer og landområder der, hvor ønsker og ideer er leve- og bæredygtige.

VI HAR FOKUS PÅ VERDENSMÅLENE:

Delmål 8.4: Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og pro- duktion forbedres, og det skal bestræbes at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse. Derfor arbejder vi på, at gøre os attraktive for små iværksættere inden for landbruget, så vi kan fremme den korte vej fra jord til bord og hjælpe efterspørgslen på lokale økologiske fødevarer på vej. Delmål 8.3: Der skal fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive aktiviteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder. Derfor danner vi rammer for små virksomheder i landzonen og sikrer attraktive erhvervs- områder, så vi bidrager til at fremme virksomheder, der har let adgang til motorvejsnettet og samtidig kan etablere sig uden for det dyrere hovedstadsområde.

55 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

5 DET ÅBNE LAND

Det åbne land udgør 95 procent af Faxe natur prioriteres særligt højt. De dyrkede marker Kommunes areal. En af kommuneplanens er landskaber i sig selv, og når de ses i sammenhæng hovedopgaver er at forvalte brugen af det med skove, bakker, ådale eller kystnære områder op- åbne land, så alle interesser så vidt muligt står de særligt værdifulde landskaber. Enge og skove tilgodeses. rummer også føde og levesteder for dyr, fugle og in- Det åbne land dækker jordbrugs-, landskabs- sekter. Der er altså naturinteresser til stede sammen og naturinteresser, kulturhistoriske interesser, med den jordbrugsmæssige produktion. grundvandsbeskyttelse samt ønsker om byggeri, tekniske anlæg og aktiviteter inden for fritid og turisme.

I dette kapitel beskæftiger vi os med landbrugs- og landskabsinteresser, mens naturinteresserne bliver behandlet i kapitel 6.

Det åbne land – eller landzonen – består samlet set af det landskab, der omslutter kommunens syv byzone-byer, og som også rummer mange landsbyer, gårde og huse. Landskabet er en mosaik af små og store enkeltdele, der hver især udgør en del af vores kulturhistorie og naturgrundlag.

Natur- og miljøinteresser i det åbne land udfordres hele tiden af byudvikling, landbrug, turisme og andre aktiviteter, som skal indpasses på den mest hensigts- mæssige og bæredygtige måde. Heldigvis er det sådan, at disse umiddelbart modsatrettede interesser ofte kan varetages samtidig gennem dialog og planlægning.

En af vores primære opgaver i det åbne land er at varetage de generelle jordbrugs-, landskabs- og naturinteresser. For hvert af disse emner skal vi også udpege og sikre særligt værdifulde områder. Det vil sige områder, hvor landbrug, landskab eller

56 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

5.1 BYGGERI I DET ÅBNE LAND

Landzonen udgør de arealer, der ikke er udlagt til Boligbyggeri i landzonen landskaber med særlige kvaliteter, hvor der kan byzone eller sommerhusområde. Vi har udpeget 25 Opførelse af nye boliger i landzonen skal begrænses konstateres en ensartet, lokal byggeskik, vil vi stille afgrænsede landsbyer, der ligger i landzone. Bestem- mest muligt. Undtagelsesvist kan der opføres boliger krav til arkitekturen. melser for byggeri, arealanvendelse med mere inden som huludfyldning i kommunens små landsbyer. Vi er dog åbne over for moderne nyfortolkninger af for disse afgrænsede landsbyer kan du læse om i Om der kan opføres nye boliger i de afgrænsede længehuset. Det kan være i form af nye materialer kapitel 3. landsbyer varierer fra landsby til landsby. Du kan og bygningselementer, der kan supplere den gennem- læse mere om landsbyer og de specifi kke rammer, gående, traditionelle arkitektur. Hovedreglen er, at det åbne land skal holdes fri for som gælder for de enkelte landsbyer i kapitel 3. byggeri, for at sikre jordbrugs-, landskabs- og natur- værdierne. Samtidig skal vi sikre, at den primære udvikling sker i byområderne, hvor kommunen kan yde et højt serviceniveau i form af skoletilbud, hjemmepleje, klo- akering, infrastruktur og indkøbsmuligheder.

Generelt om aktiviteter i landzonen Landzonen er helt overordnet forbeholdt jordbrug- serhvervene. Det betyder først og fremmest, at de fl este aktiviteter og bygninger, som opføres til den almindelige landbrugs-, fi skeri- og skovdrift, kan opfø- res uden landzonetilladelse. Kilde Lokalplanvejledning Planstyrelsen, Miljøministeriet (1989)

Det betyder omvendt også, at aktiviteter og byggeri Eksempel på hvor huludfyldning er mulig (skraveret byggefelt). Byggeret som ikke vedrører jordbrugserhvervet skal have Der er bebyggelse omkring grunden og der er ikke andre Der kan, som hovedregel, kun være én bolig på hver en landzonetilladelse. Den skal udstedes både til grunde i landsbyen til rådighed. ejendom. Hvis man ønsker at bygge nyt i det åbne udstykning, opførelse af ny bebyggelse samt ændret land, kræver det derfor oftest, at en eksisterende anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede I det åbne land skal vi tage udgangspunkt i eksiste- bolig rives ned og en ny opføres samme sted. En arealer som for eksempel søer, ridebaner og terræn- rende boliger, som kan renoveres. Der er også byggeret gælder som udgangspunkt kun i fem år. Byg- reguleringer. mulighed for at rive et hus ned og genopføre et geretten kan også mistet hvis der ikke har været en nyt hus samme sted. funktionel bolig på ejendommen i fem år. Derfor skal vi foretage et konkret skøn inden for de rammer og retningslinjer, som står i kommuneplanen, Nye boliger skal generelt opføres som traditionelle Alternative boformer når vi vurderer aktiviteter i landzonen. længehuse med saddeltag med 30-50 graders Det bliver stadig mere almindeligt at bo fl ere hældning. Særligt i landsbyer, i kulturmiljøer eller familier sammen. Mens nogle vælger at fl ytte sammen 57 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 i samme bolig, ønsker andre at bo sammen - men i Overfl ødige stalde, maskinhaller, mejerier, skoler hver sin bolig. Hvis man ønsker at indrette fl ere bo- og lignende kan benyttes til andre aktiviteter, som liger på en ejendom, så er der nogle generelle regler håndværks- eller lagervirksomhed, mindre butikker for hvad der kan lade sig gøre hvor. og én ekstra bolig. Det afgørende er, at selve byg- ningen udnyttes og kun i mindre omfang udenoms- Hvis man ønsker at fl ytte helt ud på landet, så har arealerne. man mulighed for at indrette en ekstra bolig i en gammel driftsbygning. En sådan ejendom kan derefter Der fi ndes typer af erhverv, som hører naturligt til maksimalt have to boliger. Hvis man erhverver sig en i det åbne land. Det kan være hestepensioner, gammel skole, et mejeri, eller lignende overfl ødig maskinstationer eller virksomheder med særlige bygning, kan man som oftest indrette fl ere boliger. beliggenhedskrav, herunder biogasanlæg. Det samme gør sig gældende i kommunens ramme- Ved placering af denne type erhverv skal den lagte (afgrænsede) landsbyer. Her kan ønsket om samfundsmæssige nødvendighed afvejes i forhold til fl ergenerationshuse og bofællesskaber udfolde sig i beskyttelsesinteresser og nabohensyn for at fi nde optimale rammer. den bedst mulige placering.

Jordbrugserhverv og landbrugsbyggeri Tekniske anlæg i landzonen De fl este aktiviteter, som vedrører jordbrugserhverv, Udover byggeri i traditionel forstand er det også i herunder landbrug, skovbrug og fi skeri, kræver ikke landzonen, at høje eller arealkrævende tekniske anlæg landzonetilladelse. oftest bliver placeret, både fordi der kan være plads- mangel i byerne, og fordi landzonen er tyndt befolket. Fordi der er bopælspligt på landbrugsejendomme, Tekniske anlæg kan være vindmøller, solcelleanlæg betragtes et stuehus som erhvervsmæssigt nødven- (på terræn), master og lignende. digt for at sikre driften. Derfor kan der, uden landzo- netilladelse, opføres én bolig på en landbrugsejen- Det er vigtigt at tage særlige hensyn til naboer og dom, hvis der ikke er en i forvejen. landskab. Det kan være ved at afskærme anlægget Størstedelen af landbrugsjorden i vores kommune med beplantning eller placeringer lavt i terrænet. består af det, der kaldes ”særligt værdifulde land- Husstandsvindmøller og solcelleanlæg på terræn skal brugsområder”. Det betyder blot, at den jord vi har, tages ned, når de ikke længere er i brug. Dette sikres er specielt god til landbrug. gennem en tinglysning, der betales af ejer/ansøger.

Andre erhverv i landzonen Anlæg, virksomheder eller aktiviteter, der kræver Der gælder et generelt princip om, at erhverv afstand til naboer på grund af risici eller miljøgener primært skal placeres i byzone, sekundært i kan placeres i udpegninger for særligt værdifulde afgrænsede landsbyer og kun undtagelsesvist i det landbrugsområder (SVL–områder). åbne land. Det er især virksomheder med større Selv om disse anlæg også vil optage landbrugsjord, er udendørs oplag som for eksempel entreprenører, det vores opfattelse, at de bør placeres, hvor der er skrothandlere og vognmænd, som henvises til færrest natur- og landskabsmæssige beskyttelses- byzonen. interesser.

58 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - DET ÅBNE LAND

SE OGSÅ ”Retningslinjer - Byer” og ”Retningslinjer - Landsbyer” i kapitel 2

Boligbyggeri 8. Der skal ved etablering og udvidelse af erhverv tages 1. Opførelse af nye boliger skal som hovedregel ske i højde for trafi kbelastning på det lokale vejnet, parkering byzone, men kan i mindre grad tillades i afgrænsede på egen grund og mulighed for håndtering af spildevand. landsbyer. Vi udviser særlig tilbageholdenhed med tilla- 9. Inden opførelse af nye landbrugsbygninger eller udvi- delse til at opføre nye boliger lige uden for byzoner og delse af eksisterende landbrugsbygninger, skal ansøger landsbyer. dokumentere, at bygningen er erhvervsmæssigt nød- 2. Der kan – som altovervejende hovedregel - ikke vendig for landbrugsdriften. opføres nye boliger i det åbne land, dog med visse undtagelser for erhvervsmæssigt nødvendige boliger og Tekniske anlæg genopførsler af nyligt nedrevne boliger. 10. Der må, i det åbne land, ikke opsættes lys, som kan 3. Der skal ved opførelse af nye boliger i landzonen være forstyrrende, kan ses over større afstande eller foretages en vurdering efter anden relevant lovgivning, som skæmmer de bevaringsværdige landskaber og herunder Natura 2000-områder, bilag IV-arter, spilde- større sammenhængende landskaber. vand, støj, trafi k mv. 11. Samfundsmæssigt nødvendige anlæg, der ikke kan 4. Arkitekturen skal – hvor det er muligt - indpasses i om- placeres i byerne, bør som udgangspunkt placeres i råder med særlige bevaringsværdier – herunder de særligt værdifulde landbrugsområder, hvis der ikke kulturmiljøer, landskabsområder, kirkeomgivelser, samtidig er andre beskyttelsesinteresser. I landskabs- oplevelsesrige delområder mv. og må ikke være domi- områder og naturområder skal der tages hensyn til nerende eller fremmedartede i forhold til omgivelserne. udpegningsgrundlaget, og kompenserende foranstaltnin- ger skal om nødvendigt indarbejdes i projekterne. Erhverv 12. Støjende anlæg (f.eks. hundepensioner) skal placeres 5. Nye bygninger til erhverv skal som udgangspunkt i passende afstand til støjfølsom anvendelse, herunder placeres i byzonen, men kan i begrænset omfang beboelse. Små private vind- og solenergianlæg skal etableres i kommunens afgrænsede landsbyer, såfremt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og det ikke indebærer skæmmende oplag, er i modstrid opstilles efter særlige retningslinjer. med bevaringshensyn eller er til gene for naboerne eller omgivelserne i øvrigt. 6. Etablering af erhvervsvirksomheder i landzonen kan ske i overfl ødiggjorte bygninger som stalde, skoler, mejerier og lignende bygninger, såfremt bygningen er egnet til formålet og der ikke etableres udendørs oplag. 7. Udvidelse af eksisterende erhverv i landzonen tillades kun i begrænset omfang med undtagelse af enkelte erhverv, som har en lovsikret ret til en begrænset udvidelse. I alle tilfælde skal det sikres, at erhvervet ikke opnår karakter af industri, herunder erhverv med store udendørs oplag.

59 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

5.2 JORDBRUGSINTERESSER

Faxe Kommune er præget af jordbrug både som Inden vi giver tilladelse til den type erhverv, skal vi digheder kræver, at ny bebyggelse må opføres uden landbrug og skovbrug. Landbrugsjorden er i store sikre os, at der er truffet de nødvendige foranstalt- tilknytning til eksisterende bebyggelse eller byggeri områder noget af landets bedste. De jordbrugsmæs- ninger til at forebygge og begrænse forurening, og som ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for drif- sige interesser omfatter landbrug, skovbrug og fi skeri, at produktionen i øvrigt kan drives på en måde som ten, skal vi sikre os, at de landskabelige værdier ikke der har en fortrinsret i landzonen. er foreneligt med hensynet til omgivelserne. tilsidesættes.

Det betyder, som udgangspunkt, at jorden kan bruges Også gener for omkringboende i form af lugt, lys og til produktion inden for disse erhverv og at nødven- støj skal vurderes. Der digt byggeri kan opføres uden landzonetilladelse, når er cirka det opføres samlet. Langt det meste byggeri vil dog Udgangspunktet vil altid være, at driftsbygninger 25.990 hektar landbrugsjord i Faxe kræve byggetilladelse. opføres som en samlet helhed. Hvis særlige omstæn- Kommune. Det svarer til 64 procent af Landbrug vores samlede Vores landbrugsstruktur er kendetegnet ved mange areal. små brug og enkelte helt store. De store landbrug domineres af godser og herregårde, der også spiller I Faxe Kommune fordeler den dyrkede en stor rolle i forhold til landskab, kulturhistorie, jord sig således: turisme og erhvervsudvikling i øvrigt. • 542 bedrifter på 2-29 hektar Skovbrug • 170 bedrifter på 30-99 hektar Skove er vigtige for både dyr, planter og mennesker. Placering og udformning af store husdyrbrug har • 32 bedrifter på 100-199 hektar Cirka18 procent af kommunen er dækket af skov. ikke længere en fast grænse for antal dyreenheder • 13 bedrifter over 200 hektar De fl este private skove og alle offentlige skove er på en bedrift. Loven giver også mulighed for at fredskov. Det betyder, at ejerne skal drive god og drive husdyrproduktion på ikke-landbrugsnoterede Der fi ndes husdyrproduktion på i alt fl ersidig skovdrift og at skoven ikke må fjernes. ejendomme uden tilhørende jord. 6.680 dyreenheder i kommunen. Hvis miljøstyrelsen giver tilladelse til ophævelse af Husdyrproduktionen består af 78,5 Disse muligheder medfører, at husdyrproduktionen procent svinebrug - med størst kon- fredskovspligt eller dispensation til byggeri, anlæg, vil kunne samles i egentlige produktionsenheder i centration nordøst for Haslev og ved terrænændringer eller anbringelse af affald på et klynger, herunder klynger omkring fælles biogasanlæg. Rønnede. fredskovspligtigt areal, fastsætter styrelsen at et 14,25 procent af husdyrproduktionen andet areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov). Vi ved, at meget store husdyrproduktioner kan er kvæg, som er koncentreret omkring medføre en større lokal belastning i form af blandt Haslev. Skovene bruges til mange formål ud over produktion andet lugtgener, ammoniak og øget transport til og af træ. Skovene er med til at beskytte grundvandet, fra brugene. Vi har derfor, som noget nyt, udpeget I alt er der 119 bedrifter med erhvervs- og de giver mulighed for rekreation, sport, leg og områder til husdyrbrug med over 500 dyreenheder. mæssigt husdyrhold i Faxe Kommune. læring. Især tæt på byerne er der derfor ønsker om

60 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 mere skov. Derfor har vi udpeget områder, hvor vi ønsker mere skov, som både kan være til gavn for sammenhængen i vores grønne danmarkskort – og dermed naturen - og til gavn for borgerne.

Særligt værdifulde landbrugsområder Særligt værdifulde landbrugsområder (SVL-områder) er den del af landzonen, der er særligt velegnet til landbrug – både planteavl og husdyrhold.

Det er de områder, hvor der både er gode forud- sætninger for dyrkning, og hvor der fi ndes fl ere ejendomme med store, samlede jordtilliggender samt gode muligheder for udvikling.

Hovedformålene med at udpege SVL-områder er at understøtte udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig både forebygge konfl ikter med naboer og tage hensyn til natur- og miljø- interesserne. Se kortet på side 65.

Ved udpegningen af SVL-områder, har vi taget ud- gangspunkt i at defi nere de robuste dyrkningsjorder. Det vil reelt sige hovedparten af landzonen, der består af lerjord, sandblandet lerjord eller lerblandet sandjord.

Der er ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem SVL-områder og andre områder som skovrejsnings- områder, Natura 2000-områder eller Grønt Danmarkskort. Det skyldes, at lodsejere frit kan vælge mellem landbrugsmæssig dyrkning eller skovrejsning, og at Natura 2000-udpegningen ikke ændrer på mulighederne for dyrkning af marker.

61 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - JORDBRUGSINTERESSER

SE OGSÅ ”Retningslinjer - områder til store husdyrbrug i kapitel 8.8

Generelt ning det er muligt, indpasses så de ikke virker domi- 1. Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL-områder) nerende i forhold til landskabet. De naturmæssige, er udpeget på kort over det åbne land. I disse områder kulturhistoriske, rekreative og trafi kale hensyn skal vil kommunen i særlig grad varetage de landbrugsmæs- respekteres. sige interesser ved planlægning og enkeltsagsbehandling. 2. Ved inddragelse af landbrugsjord til andre formål i SVL-områder skal der tages hensyn til landbrugsejen- dommenes struktur- og arronderingsforhold samt til arealbehov, investeringsniveau og mulighederne for jordfordeling. 3. Driftsmæssigt nødvendige bygninger skal som udgangs- punkt opføres samlet. 4. Kommunen skal sikre sig, at der ved udvidelser og nyetableringer af husdyrbrug er truffet de nødvendige foranstaltninger fra ansøgers side til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. De nærmere regler herunder hvilke hensyn, der konkret kan tages til omgivelserne, er fastlagt i husdyrlovgivningen. 5. Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarea- ler og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervs- mæssigt nødvendigt for den pågældende landbrugs- ejendom eller bedrift, skal kommunen sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. For byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt, og som opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarea- ler, skal kommunen vurdere beliggenheden og udform- ningen af det ansøgte. 6. Særligt arealkrævende anlæg og virksomheder (ej landbrug) som af forskellige årsager ikke kan ligge i erhvervsområder, skal primært placeres i de SVL- områder, hvor der ikke samtidig er væsentlige natur- og landskabsinteresser. 7. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal i den udstræk-

62 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

5.3 LANDSKABSINTERESSER

Landskabet i Faxe Kommune er et morænelandskab, sydøst og Grevindeskov i nord. der er formet af den seneste istid for 15.000 år siden. Områdernes enkelte karakterer og værdier er Vi har et rigt varieret landskab, der til forskel fra nøje beskrevet i landskabskarakteranalysen og vil, andre kommuner er præget af godslandskaberne, sammen med retningslinjer, danne grundlaget for store skovarealer og Faxe Bugt. vores forvaltning af små og store projekter.

I 2013 fi k vi udarbejdet en landskabskarakteranalyse, Større sammenhængende landskaber der omfatter det åbne land i hele Faxe Kommune. Vi har udpeget større sammenhængende landskaber Analysen har udpeget 11 områder som med det formål at bevare og forbedre oplevelsen af ”karakterområder”. vores karakteristiske landskaber og landskabselemen- ter. Landskabsanalysen har været central i forhold til kommuneplanens kvalifi cering og udpegning af de Det drejer sig om: Kystlandet fra Vemmetofte til landskabelige værdier, både for kommunen som Præstø Fjord og Højlandet fra fjorden til højlandet helhed og for de 11 karakterområder og særlige sydvest for Rønnede. delområder. Se udpegningerne på side 65. Begge områder strækker sig på tværs af kommune- Analysen er også en del af grundlaget for grænser og dækker både Faxe, Stevns, Vordingborg udformningen af kommuneplanens afsnit om og Næstved kommuner. Fra Feddet til Stevns Klint, jordbrugs- og naturinteresser. til Jungshoved og ind til Kobanke.

Særligt bevaringsværdige landskaber Kystlandet er udpeget på baggrund af den visuelle Vi ønsker at bevare og styrke de værdifulde kontakt til kysten, mens Højlandet er udpeget på landskaber. Det gælder især for landskaber med en baggrund af det meget kuperede terræn sydvest for særlig karakter eller som rummer særlige oplevelser. Rønnede, hvor de store skove understreger det ku- perede landskab. I modsætning til de bevaringsværdi- Vi har udpeget de værdifulde landskaber, hvor ge landskaber, er disse landskaber som udgangspunkt samspillet mellem natur- og kulturgrundlag endnu er robuste over for større forandringer. bevaret, og hvor man kan få en æstetisk landskabs- oplevelse. Derimod kan oplevelsen med de lange udsigter være truet af tekniske anlæg eller markant nybyggeri. Udpegningen omfatter blandt andet herregårdsland- Kystlandet er desuden sikret imod større, uplanlagte skaberne rundt om Gisselfeld Kloster, Bregentved forandringer, da området ligger i kystnærhedszonen. Slot, Turebyholm Gods, Lystrup Gods og Vemmetofte Kloster samt de bakkede landskaber ved Leestrup i

63 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - LANDSKABSINTERESSER

Generelt ikke opføres byggeri eller ske ændret arealanvendelse, 1. I forbindelse med byggeri og anlæg, skal landskabskarak- som hindrer udsyn fra de udpegede områder. teranalysen indgå i den samlede vurdering af projektet. 9. I de oplevelsesrige delområder skal nyt byggeri og anlæg søges indpasset i områdets karakter. Bevaringsværdige landskaber 2. Inden for landskabsområderne må der som hovedregel Større sammenhængende landskaber ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud 10. Større sammenhængende landskaber er udpeget på over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften kortet over det åbne land først i dette kapitel. I disse af landbrug, skovbrug og fi skeri, eller inddrages arealer områder skal der tages særlige hensyn til de landskabe- til byudvikling, råstofi ndvinding og placering af ren jord, lige interesser, herunder skal udsigtskiler og karakteri- for eksempel i form af volde. Bygninger og anlæg inden stiske landskabselementer sikres. for områderne skal placeres og udformes med hen- 11. Større sammenhængende landskaber skal så vidt muligt syntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for friholdes for nye, større tekniske anlæg. Såfremt det forbedring af værdierne. alligevel bliver nødvendigt at placere et sådant anlæg i 3. Inden for områderne må tilstanden eller arealanvendel- et sammenhængende landskab, skal anlægget udformes sen af særligt værdifulde sammenhængende helheder og placeres, så det skæmmer landskabet mindst muligt. eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genop- rette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i for- bedring af områderne, eller hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, eller såfremt det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhæn- gende helheder eller enkelte elementer. 4. Der må ikke etableres større udendørs oplag. 5. Der er mulighed for at inddrage eksisterende ledige bygninger til erhvervsvirksomheder, såfremt dette ikke indebærer større udvidelse af bygningsmassen. 6. Driftsmæssigt nødvendige bygninger bør holdes i neu- trale eller mørke ikke-refl ekterende farver. 7. Ved landbrugsbyggeri til store husdyrbrug skal byggeri- et og det samlede anlæg tilpasses de landskabelige inte- resser, og byggeriet skal søges placeret i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, med mindre driftsmæs- sige, tekniske eller miljømæssige forhold taler imod. 8. De særlige visuelle oplevelsesmuligheder er udpeget på kortet over det åbne land først i dette kapitel. Der må

64 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 KORT OVER LANDSKABSINTERESSER OG SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER

65 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

5.4 KYSTNÆRHEDSZONEN

Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der hed for at indrette mindre erhverv i tiloversblevne skal tages særlig hensyn og være særlige begrundel- bygninger, som kan være med til at fremme turismen ser for at planlægge eller tillade nye bygninger og i området. aktiviteter. Den omfatter landzone- og sommerhus- områder, men ikke byzone. Kystnærhedszonen er For at bevare det værdifulde landskab ved Naturrum i princippet en tre km bred zone langs alle danske Præstø Fjord, friholdes kysten mod Præstø Fjord for kyster. Zonen varierer i bredde efter forholdene i større nye anlæg, og støttepunkter og aktiviteter for kystlandskaberne. ferie- og fritidslivet skal reguleres i forhold til beskyt- telsesinteresserne. Opførelse af bebyggelse og byudvikling generelt, kan kun ske i ganske særlige tilfælde, for eksempel hvis bygningerne eller anlæggenes anvendelse er afhængig af en kystnær placering. Kystnærheds- zonen skal sikre, at Udviklingsområder kysterne forbliver åbne og Vi har i 2019 udpeget udviklingsområder i ikke lukkes til af byudvikling tilknytning til Faxe Ladeplads og landsbyerne Le- og bebyggelse. Derfor er det sværere at få lov til at bygge og estrup, Orup, Store Elmue, Roholte og Vindbyholt. ændre anvendelser i kystnær- Formålet er, at give disse områder bedre muligheder hedszonen end længere for at gøre sig attraktive som bosætningssteder og inde i landet. fremme turismen i de kystnære områder. Strandbeskyttel- Ved Faxe Ladeplads betyder det, at vi helt ekstra- seslinjen er en for- ordinært kan udlægge arealer til byudvikling nær ky- budszone. Her må du ikke sten og at der ikke skal foreligge helt særlige begrun- ændre tilstanden ved at bygge, delser for en kystnær placering. Det betyder, at der plante, opstille campingvogne kan udlægges attraktive boligområder tæt på kysten. og hegn eller generelt ændre på terrænet. Beskyttelseszonen omfatter strandbredden og Der udlægges ikke nye boligområder i tilknytning til op til 300 meter bag landsbyerne. Men udpegning af udviklingsområder denne. her betyder, at der er mere lempelige regler for opførelse af ny bebyggelse og indretning i eksisteren- de bebyggelse, svarende til det der er muligt udenfor kystnærhedszonen. Det giver blandt andet mulig-

66 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - KYSTNÆRHEDSZONEN

Generelt 1. I kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrun- delse for kystnær lokalisering. 2. I kystnærhedszonen forudsættes, at den rummelighed, der fi ndes i eksisterende udlagte arealer til byvækst, udnyttes, før nye arealer inddrages til byvækst. 3. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og an- læg i landzone lokaliseres i størst mulig afstand fra kyst- linjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Der kan dog ske byudvikling i udviklingsområderne omkring Faxe Ladeplads under hensyntagen til kystlandskabet. 4. I de udpegede udviklingsområder i St. Elmue, Roholte, Vindbyholt, Leestrup og Orup er der mulighed for at indrette erhverv og lignende i tiloversblevne bygninger. 5. Offentlighedens adgang og oplevelsesmuligheder i kyst- landskabet skal sikres og udbygges.

67 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

5.5 GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER

Geologiske dannelser, som er enestående i Danmark eller på verdensplan, blev i 1984 udpeget som Nationale Geologiske Interesseområder.

I vores kommune har vi Feddet og Faxe Kalkbrud i denne kategori. Herudover har vi Kalkfl agernes Land Faxe Kalkbrud og Stevns Ådal som to regionalt udpegede områder. Omkring Faxe by ligger kalken tæt på overfl aden. Kalken er omkring 90 meter tyk, og der Geologiske lokaliteter skal bevares til brug for un- er fundet forsteninger af mere end 500 forskellige havdyr. dervisning, forskning og formidling, selvom presset er stadig stigende i forbindelse med byudvikling, etable- Helt tilbage fra det 13. århundrede har man brudt kalk til byggeri, og senere har kalken ring af større vejanlæg, skovtilplantning, råstofi ndvin- fundet anvendelse som jordforbedring, som tilsætning til foder og til tekniske formål. ding, kystsikring med videre. I en del af Faxe Kalkbrud brydes der ikke længere kalk, og her er der etableret et rekreativt område, hvor man kan studere geologi og natur på kalkrig grund. Den vestlige del af kalk- Nogle anlægstyper er i dag så store, at de påvirker bruddet er ejet af Naturstyrelsen. landskabet markant og kan virke dominerende over større afstande. I Faxe Kalkbrud vil kommunen fortsætte med at udbygge rammerne for et rekreativt område Vi ønsker, at værdifulde geologiske områder bliver i samarbejde med ejeren samt lokalhistoriske, geologiske og grønne interesseorganisationer, tilgængelige for offentligheden af hensyn til formidling blandt andet ved at udbygge stinettet. og på grund af den rekreative værdi, der ofte kendetegner områderne.

68 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER

Generelt 1. Landskabets dannelsesformer må kun sløres af byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, skovrejsning m.v., hvis en alternativ placering ikke er mulig. 2. Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede profi ler som særligt tydeligt viser landskabets opbygning, skal om muligt bevares og beskyttes. 3. Ved efterbehandling af råstofgrave i et geologisk interesseområde skal der tages særlige hensyn til geologien. Geologiske profi ler som bliver afdækket ved råstofgravning, skal bevares og om muligt vedligeholdes efter endt råstofgravning.

69 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 6 NATUR

FAXE KOMMUNE VIL:

• Femme biologisk mangfoldighed. • Beskytte særlige naturområder i vand og på land og forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter. • Mindske miljøbelastning herunder tilbageholde næringsstoffer i vådområder. Disse kan samtidig fungere som klimatilpasningsforasntaltinger og som rekreative tilbud og natur- områder. • Varetage naturbeskyttelse samtidig med, at vi gør naturen tilgængelig for borgerne.

VI HAR FOKUS PÅ VERDENSMÅLENE:

Delmål 15.2: Inden 2020 skal bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovryd- ning skal stoppes, forringede skove skal genskabes og skovrejsning og skovtilplantning skal væsentligt øges set. Derfor har vi i denne kommuneplan udpeget endnu fl ere områder, hvor vi ønsker mere skov.

Delmål 15.5: Forringelse af naturlige levesteder skal begrænses og tab af biodiversitet og ud- ryddelse af truede arter skal stoppes. Faxe Kommune nyder godt af en rig natur med mange forskellige arter og særlige områder. Denne kommuneplan handler blandt andet om, hvordan vi beskytter og udvider vores natur for at styrke biodiversiteten.

Delmål 6.6: Miljøet i vandløb og søer skal beskyttes. Det har vi arbejdet med i Faxe Kommu- ne i mange år, ofte hånd i hånd med lokale ildsjæle, og det er fortsat et stort fokus fremover. Derfor har vi tilføjet et nyt afsnit i denne kommuneplan om vandløb og søer.

70 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

6 NATUR

Vi kan ikke undgå at påvirke vores klima, Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det ådale. Kysten ved Faxe Bugt er varieret med små miljø og natur. Med kommuneplanen skal åbne land spiller en helt central rolle for kommune- skrænter og sandstrande. Ved Præstø Fjord er der vi varetage naturbeskyttelsesinteresser og planen for at tilgodese de hensyn, vi skal varetage. særlige naturværdier på Feddets hede og mange andre bevaringsværdier i det åbne land. Det strandenge, som rummer en enorm artsdiversitet omfatter blandt andet natur, korridorer Vores kommune rummer mange forskellige land- og er et særligt vigtigt område for vores mange mellem naturområder, lavbundsområder skaber. De store skove og godslandskaber er særligt trækfugle. og områder til skovrejsning. Samtidig har vi karakteristiske for os. Centralt i kommunen fi ndes ansvaret for at udvikle disse områder gennem store dødissøer ved Bregentved og Gisselfeld samt den fysiske planlægning. større eng- og moseområder som Hovmosen, Gam- mellung og Tuerne samt Bagholt Mose. En af de største udfordringer i dag er at få plads til mere natur og at få skabt sammenhæng og Sjællands længste vandløb, Suså, udspringer i skoven spredningsmuligheder mellem de eksisterende Tingerup Tykke syd for Rønnede. Vores åer har store naturområder. naturværdier både i selve åerne og de omgivende

71 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

6.1 BESKYTTET NATUR - NATURA 2000-OMRÅDER

Natura 2000-områder Natura 2000 er et fælleseuropæisk netværk, som skal beskytte de mest værdifulde naturområder i EU, lige fra den ungarske steppe til Suså i Danmark.

Natura 2000-områderne er en samlet betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Habitatområder er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Fuglebeskyttelsesområder skal sikre levesteder for ynglefugle, rastepladser for fugletræk samt over- vintringssteder for vintergæs og strandfugle. Her i kommunen har vi fem Natura 2000-områder.

På baggrund af Miljøstyrelsens Natura 2000-planer udarbejder vi en handleplan for hvert af vores Natura 2000-områder, som beskriver hvilke konkrete tiltag, der skal være fokus på.

Tilstanden for de arter og naturtyper, som et Natura 2000-område er udpeget for at beskytte, må ikke forringes. Derfor må vi som kommune ikke planlægge aktiviteter eller give tilladelse til anlæg eller byggeri, som kan forringe tilstanden for disse særlige naturtyper og arter. Det gælder også selvom aktiviteten ligger uden for et Natura Forbedring af naturen og levesteder for 2000-område. arter i Natura 2000-områder sker gennem frivillige projekter med de enkelte ejere. Man kan søge en række tilskud til disse projekter blandt andet rydning af tilgroede arealer, forberedelse til græsning og pleje af græs- og naturarealer. I Faxe Kommune hjælper vi gerne med at udforme et pro- jekt og søge tilskuddet.

72 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Bagholt mose Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Bagholt Mose har oprindeligt været en højmose Holmegårds Mose og Porsmosen med tørvedannelse. Mosen fremstår i dag som en Natura 2000-området ligger på tværs af Faxe, mosaik af forskellige typer moser og er levested for Næstved, Ringsted og Sorø kommuner. en række sjældne planter og dyr. En stor del af mo- For en stor del er det kun selve Susåens åløb, der sen er skovbevokset tørvemose og ellesump. er udpeget, men de store moseområder på tværs af Faxe og Næstved kommuner indgår også i området. Mosen har oprindelig sur jord, men tørvegravning har frigjort en masse kalk, så planter tilhørende Området er specielt udpeget på grund af naturty- vidt forskellige jordbundstyper nu vokser sammen perne højmose, avneknippemose, indlandssalteng, i en særlig mosaik. Den sjældne plante liden kæruld kildevæld og vandløb samt arterne tykskallet maler- vokser her i stort antal sammen med blandt andet musling, fi sken pigsmerling, billen lys skivevandkalv orkidéer. samt fuglene engsnarre og havørn.

Mosen er også en vigtig lokalitet for en række I vores kommune udgøres Natura 2000-området af sjældne arter af mosser, og kærgittermos har sit områderne langs Suså, som har sit udspring syd for eneste østdanske voksested her. Den lysåbne del Rønnede, samt den sjældne naturtype avneknippemo- af mosen huser også fl ere kødædende planter. se, som fi ndes i Gammellungmosen langs kommunens Natura 2000-området er udpeget på grund af vestlige grænse. den særlige mosenaturtype hængesæk og orkidéen mygblomst. Naturtyperne kransnålalgesø, brunvandet sø, skovbevokset tørvemose samt elle- og askeskov er også udpegningsgrundlag for området. Indsatserne i handleplanen 2016-2021 handler blandt andet om at forbedre kvaliteten af avneknippemose samt gøre en indsats for arten tykskallet malermus- ling, som fi ndes i Suså.

Indsatserne i handleplanen 2016-2021 handler om etablering af naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur samt hensigtsmæssig drift og pleje af lysåben natur - herunder bekæmpelse Hvas avneknippe er en ”halv-græs”, som af invasive arter. Der skal i særlig grad ske kan blive op til tre meter høj. Det er en en indsats for at sikre naturtypen hænge- sjælden plante i Danmark, som kun vokser sæk, som har høj prioritet i Bagholt Mose. få steder i våde og kalkrige moser. Faxe Kommune deltager i et stort EU pro- jekt ”Rigkilde LIFE”, hvor vi vil forbedre moseområderne med Hvas Avneknippe i Gammellung ved Suså.

73 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Søer ved Bregentved og Gisselfeld Skovene ved Vemmetofte Området består af fem søer og deres næropland, En stor del af skovene omkring Vemmetofte Kloster som hovedsagelig er landbrugsjord og lidt skov. er gammel løvskov, der rummer mange forskellige Søerne ligger i et højtliggende moræneområde på skovnaturtyper og mange gamle træer, især i hver sin side af et vandskel. Dyrehaven og i Strandskoven.

Ejlemade Sø, Ulse Sø og småsøerne omkring Karakteristisk for skovene er dyrearter, som er Bregentved Gods afvander til Tryggevælde Å, afhængige af gamle træer med huller til ophold og mens Søtorup Sø og Nielstrup Sø afvander til Suså. yngel såsom billearten eremit. Larven lever normalt Ulse Sø og Søtorup Sø er dybe søer opstået som i smuld i hule stammer eller større grene, og den dødishuller fra istiden, mens Ejlemade Sø og kan leve i mange arter af løvtræer. I Danmark er Nielstrup Sø er lavvandede. eremitten i de seneste årtier kun kendt fra Sjælland Området er udpeget på grund af naturtypen og Lolland. kransnålalgesø, den ynglende rørhøg samt grågås og troldand, som fi ndes i området. Området er også udpeget for skovnaturtyperne bøg på mor, bøg på muld, ege-blandskov samt elle- og askeskov. Det er Naturstyrelsen, som arbejder med indsatserne i skovnatur, og de vil særligt prioritere sikring af lysåbne forhold omkring de store træer, som eremitten lever i. Eremit betyder i øvrigt eneboer - men det er billen Indsatserne i handleplanen 2016-2021 faktisk slet ikke. Tværtimod kan fl ere hundrede handler om at skabe levesteder for rør- eremitter leve sammen i et hult træ. høg, bekæmpelse af invasive arter omkring søerne (særligt mink) og hensigtsmæssig drift og pleje af den lysåbne natur tæt på søerne.

Indsatserne i handleplanen 2016-2021 handler særligt om skovnaturtyperne, som Naturstyrelsen arbejder med. For den lysåbne natur, som kommunerne er Dødishuller er spor efter en stor klump ansvarlige for, har indsatsen drejet sig om is fra en gletscher, som ikke længere er forbedrede forhold for rovfuglen hvepse- i bevægelse, men ligger og smelter. Når våge. Hvepsevåge er senere fjernet fra Na- isen smelter, bliver der frigivet og afsat tura 2000-områdets udpegningsgrundlag, store mængder materiale, men der hvor og Faxe Kommune har dermed ikke fl ere den store isklump ligger, bliver der ikke indsatser at arbejde med i dette område. afsat materiale. Når isklumpen til sidst er smeltet, er der opstået et dødishul.

74 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Dette store Natura 2000-område ligger på tværs af Faxe, Guldborgsund, Næstved og Vordingborg kommuner. Det er specielt udpeget på grund af kystnaturen og for ynglefugle som terner, vade- og andefugle samt en lang række kystfuglearter, der bruger området til rast og føde, når de er på træk.

Feddet er en stor strandvold, der er dannet ved havets afl ejringer af sand og andet materiale. Her fi nder vi den eneste hede i vores kommune, og der vokser mange dværgbuske som hedelyng og revling, som ellers er mest kendt fra sandede jorde i Jylland.

Næsten fem procent af Danmarks strandenge fi ndes også i dette område. Strandenge er kendetegnet ved deres mange salttolerante planter, som er afhængige af påvirkningen fra havvandet. Det er vigtige levesteder for vores mange vand- og vadefugle, som fi nder føde i de våde naturområder.

Indsatserne i handleplanen 2016-2021 handler her særligt om strandengene, hvis naturkvalitet skal forbedres. Det sker ved Salttolerante at genskabe den naturlige hydrologi, så planter kan også engene igen bliver mere våde til gavn for fi nde vej ind i landet og de særlige strandengsplanter, vadefugle og danne små ’strandoverdrev’ andre arter. langs større veje, som saltes ofte i vinter- perioden

75 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

6.2 BESKYTTET NATUR - NATURBESKYTTELSESLOVENS §3

Bestemte naturtyper er beskyttet gennem natur- Adskillige bilag IV-arter lever vidt udbredt i vores beskyttelseslovens § 3. Det drejer sig om knap 10 kommune. Faxe Kommune er et af de få steder i procent af Danmarks areal. Danmark, hvor den sjældne hasselmus lever. Vi har De beskyttede naturtyper - § 3-områder - er: også en udbredt bestand af fl agermus, ligesom vi har Ferske enge, overdrev, strandenge og strandsumpe, stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet frø. Det nytter! heder, søer og vandhuller, vandløb samt moser, kær Siden opgørelsen i Kommuneplan 2013 er og lignende. Beskyttelsen betyder, at du ikke må Fredede områder arealet af beskyttede naturtyper vokset med 701 ha i Faxe Kommune. Det svarer foretage ændringer i områdets tilstand. En ændring Fredning er det ældste og mest vidtgående instru- til en stigning på 48 procent! Det skyldes kan være at dræne, opdyrke, udgrave, opfylde, gødske, ment til beskyttelse af natur og landskaber. I dag er primært, at mange oversete naturområder sprøjte, bebygge eller tilplante arealer. cirka fem procent af landets areal fredet. er blevet registreret med Naturstyrelsens nationale gennemgang i 2011-2014. Kommunerne skal gennemgå og opdatere alle Tidligere kunne man kun beskytte og bevare natur- § 3-registrerede naturområder hvert 10. år. Det værdierne i et område gennem fredning. I dag bliver § 3-områder i Kommunplan 2013: betyder, at områder som ikke længere indeholder de naturen dog også beskyttet af andre lovgivninger 1469 ha plantearter, som defi nerer naturtypen, afregistreres. som naturbeskyttelsesloven, men det kan stadig være Samtidig kan nye områder registreres og beskyttes, nødvendigt at frede et område, hvis det for eksempel § 3-områder i Kommuneplan 2021: 2170 ha hvis de er ”vokset ind i” § 3-beskyttelsen – det vil skal pålægges en bestemt driftsform. sige hvis naturen har fået lov til at udvikle sig til en af de beskyttede naturtyper. Fredninger kan laves for at beskytte naturværdier, for at bevare en landskabskarakter, en kulturhistorie el- Særligt beskyttede arter ler geologiske og rekreative forhold. Faxe Kommune 39 danske dyrearter er i EU vurderet som særligt har vi andre andet Bagholt Mose, Stoksbjerg og Holte sårbare og truede. Det gælder blandt andet fl ager- Allé, som eksempler på fredninger. mus, odder, ulv, en række insektarter samt fl ere for- skellige padder. Arterne fremgår af EUs Habitatdirek- tiv bilag IV og kaldes derfor i daglig tale bilag IV-arter.

Arterne er omfattet af en streng beskyttelse. Et naturområde kan godt være § 3 beskyt- Bilag IV-arterne må ikke slås ihjel, og der er forbud tet, selvom det ikke er registreret på kort. mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- Det er nemlig altid et områdes aktuelle tilstand som afgør, om det er beskyttet og rasteområder. For planter gælder, at de ikke må eller ej. Er du i tvivl, om et areal er beskyt- beskæres eller graves op. Dette gælder overalt, hvor tet, kan du altid kontakte vores naturafde- arterne fi ndes, også selvom det ikke er i et beskyttet ling for en nærmere vurdering. naturområde.

76 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 KORT OVER § 3-OMRÅDER - BESKYTTET NATUR

77 Naturp Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

6.3 GRØNT DANMARKSKORT

Grønt Danmarkskort er et naturnetværk, som viser Potentiel natur områder med stort naturindhold, potentielle natur- Potentielle naturområder er arealer, som ikke kan områder, økologiske forbindelser og potentielle udpeges til naturområder. Dog har de et naturmæs- økologiske forbindelser. sigt potentiale til at blive det enten på grund af deres Disse udpegninger indarbejdes i alle kommuneplaner, beliggenhed eller gennem passende forvaltning. og Grønt Danmarkskort viser dermed det samlede naturnetværk over hele Danmark. Potentielle naturområder er udpeget, hvor det kan Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats være muligt at genskabe værdifulde levesteder for for større og mere sammenhængende natur, så dyr planter og dyr. Det kan være i lavbundsarealer, hvor og planter har bedre muligheder for at sprede sig, der kan laves store vådområder. Eller i råstofområder, hvilket gør naturen mere robust. hvor vi kan genskabe tørre naturtyper, når råstofi nd- vinding er afsluttet. Potentielle naturområder er også Med Grønt Danmarkskort ønsker vi at udvikle og arealer, der er udpeget til skovrejsning. understøtte forbindelser mellem naturarealer. Det vil vi gøre med frivillige aftaler med vores borgere Potentielle naturområder kan skabe en større og virksomheder. sammenhængende natur. Det kan være mellem isolerede værdifulde naturområder ved dyrkede Udpegninger af områder til Grønt Danmarkskort marker, byer og veje eller områder, hvor der for indebærer ikke i sig selv, at vi stiller nye krav om eksempel tidligere har været skov. naturbeskyttelse på arealerne og er derfor heller ikke et krav til lodsejerne om at ændre på eksiste- Økologiske forbindelser rende brug af arealer. De økologiske forbindelser er forbindelseslinjer mellem naturområder, der skal sikre en forbedret Naturområder sammenhæng mellem levesteder. Der er ingen faste De udpegede naturområder er områder med særlige mål for bredde eller naturindhold i økologiske beskyttelsesinteresser. Det er de, fordi der er mange forbindelser. Det afhænger af det konkrete landskab faktorer, som understøtter biodiversitet og/eller en og de arter, som skal sprede sig. høj forekomst af arter, der er i risiko for at uddø. Naturområderne består både af Natura 2000- De økologiske forbindelser kan både være sammen- områder på land og natur omfattet af naturbeskyt- hængende vandløb, men også trædestenskorridorer, telsesloven, men også af naturområder, der ikke hvor en række små naturtyper tilsammen udgør en nødvendigvis er beskyttet af lovgivningen. økologisk forbindelse. Typisk ligger de i ådale og an- dre topografi ske ledelinjer, hvor de forbinder større eller mindre naturområder.

78 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Ved anlæg af ny infrastruktur er det derfor afgørende, Vi har udpeget områder til Grønt Danmarkskort ud at den økologiske forbindelse opretholdes bedst fra de tre nationale kriterier i prioriteret rækkefølge: muligt for eksempel ved etablering af faunapassager. • Områder med særlige naturbeskyttelsesinteres- For at sikre sammenhængen i naturen har vi ser uden for Natura 2000. også udpeget økologiske forbindelser på dyrkede • Potentielle naturområder, som udvider eller landbrugsarealer, hvor det giver mening for at skaber sammenhæng mellem eksisterende forbinde levesteder for dyr og planter. naturområder. • Naturområder med synergieffekter for eksem- Potentielle økologiske forbindelser pelvis klimatilpasning, vandmiljø eller rekreation. De potentielle økologiske forbindelser sikrer grundlaget for, at vi kan forstærke vores naturnet- Lokale naturråd værk med fl ere og måske bedre forbindelser Under arbejdet med udpegningerne har vi taget mellem naturområderne. hensyn til anbefalingerne fra det lokale naturråd. Det lokale naturråd fungerer på tværs af Faxe, Forbindelserne er udpeget, hvor der i dag ikke er Næstved, Ringsted, Stevns og Vordingborg kommuner. tilstrækkelige værdifulde strukturer i landskabet, Rådet består af relevante erhvervsorganisationer som danner grundlag for spredning, men hvor der er samt foreninger og organisationer med interesser potentiale for at skabe det. Det er både på dyrkede forbundet med beskyttelse og benyttelse af naturen. marker og ved rørlagte eller fragmenterede vandløb, Rådet har bidraget med 14 anbefalinger til, hvordan læhegn, tidligere naturområder og lignende. kommunerne skal udpege områder til Grønt Danmarkskort. De potentielle økologiske forbindelser har betydning for udbredelsen af det åbne lands vilde dyreliv. For at Digitale Naturkort sikre sammenhængen er der også udpeget potentielle De Digitale Naturkort indeholder viden om en økologiske forbindelser på dyrkede landbrugsarealer, række truede arter og deres levesteder, og viser hvor der kan sikres spredningskorridorer mellem også hvilke områder, der kan være gode levesteder naturområder. for truede arter.

Udpegning af områder til Grønt Til udpegningen af Grønt Danmarkskort er de Danmarkskort Digitale Naturkort brugt som supplement til vores Ved udpegningen af Grønt Danmarkskort har vi lokalkendskab og egne data. Særligt ’bioscore’ og gennemgået de tidligere udpegninger for økologiske ’HNV-skov’ er brugt til at identifi cere områder til og potentielle økologiske forbindelser, særlige natur- Grønt Danmarkskort. områder og potentielle naturområder, og justeret dem i lyset af de nye krav, der er stillet - herunder ’Bioscore’ viser områder, der er vigtige at passe på, brug af digitale naturkort, nationale kriterier, fordi de er levesteder eller potentielle levesteder anbefalinger fra lokale naturråd og sammenhæng for rødlistede arter. En rødliste er en oversigt over over kommunegrænser. plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at

79 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 forsvinde eller allerede er forsvundet. Inden for Grønt Danmarkskort har vi primært ’Bioscore’ består både af data for observationer af arbejdet med at styrke naturen inden for de udpege- de truede arter, men også for landskabsmarkører, de områder med stort naturindhold. hvor der er gode vilkår for arterne. På den måde kan Vi har tilbageført hydrologi og vandstande til mere vi identifi cere mulige levesteder, også selvom arterne naturlige forhold på de store strandenge på Feddet, måske ikke er observeret i området. i åbne skovenge ved Vemmetofte og omkring den særlige hængesæk i Bagholt Mose. ’HNV-skov’ står for Høj Natur Værdi skov. Det fortæller os om artsobservationer og forskellige Vi har også haft fokus på naturpleje. Store arealer i levestedsindikatorer for de rødlistede arter. Bagholt Mose er blevet ryddet for træer og vedlige- Levestedsindikatorer er forskellige afhængigt af, holdes løbende. Hvor lodsejere har haft interesse har om vi taler om skovnatur eller lysåben natur. vi hjulpet med at forme projekter med græssende dyr og viden om de statslige støtteordninger hertil. Sammenhæng over kommunegrænser Vi deltager desuden i et EU-projekt, som handler om Et af hovedformålene med Grønt Danmarkskort er naturpleje i moser. Udvikling af Grønt Danmarkskort: at skabe større og bedre naturområder, som hænger bedre sammen – også på tværs af kommunegrænser. Dertil kommer stor opmærksomhed på vores Udpegninger i Kommuneplan 2021 Derfor har vi holdt møder med nabokommuner for vandløbsmiljø. Vi har et tæt samarbejde med mange • Naturbeskyttelsesinteresser - 8210 ha at opnå bedre sammenhæng. lokale ildsjæle og med deres hjælp og engagement er • Potentiel natur - 3330 ha der givet en kærlig hånd til mange vandløb. • Økologiske forbindelser - 2537 ha • Potentielle økologiske forbindelser - 75 ha Udvikling af naturområder inden for Faxe Å har fået et nyt forløb rundt om søen ved Grønt Danmarkskort Upegninger i Kommuneplan 2013 Blåbæk Mølle, så ørredyngel ikke bliver spist på Eksisterende og potentielle naturområder og • Naturbeskyttelsesinteresser - 5762 ha økologiske forbindelser har også været udpeget i deres vej gennem møllesøen. Derudover har vi • Potentiel natur - 1850 ha de tidligere kommuneplaner. Men de har ikke været genåbnet mange rørlagte vandløbsstrækninger og • Økologiske forbindelser - 237 ha samlet under Grønt Danmarkskort, og kriterierne lavet utallige gode gydeforhold og levesteder for • Potentielle økologiske forbindelser - 75 ha for disse udpegninger har også ændret sig siden. vandløbenes beboere.

De samlede arealer, der udgør eksisterende og potentielle naturområder og forbindelser er større i denne kommuneplan i forhold til kommuneplan 2013. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er mange ændringer i udbredelsen af naturarealer og for- bindelser. De forrige udpegninger har udgangspunkt i de tidligere amters regionplaner, og svaret skal derfor nærmere fi ndes i de nye retningslinjer for udpegnin- gerne og i, at vi i Faxe Kommune har lavet en stor revision af udpegningerne op til denne kommuneplan.

80 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 GRØNT DANMARKSKORT

81 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - GRØNT DANMARKSKORT

Generelt 1. For at styrke og øge biodiversiteten skal vi gennem 10. I potentielle naturområder må der ikke laves Prioritering af naturindsatser inden for planlægning og aktiv naturforvaltning bevare, forbedre byggeri, anlæg eller aktiviteter, som forringer Grønt Danmarkskort og skabe nye levesteder og spredningsmuligheder for muligheden for at udvikle området til ny natur 16. Offentlige og private projekter om naturfor- planter og dyr inden for udpegningerne i Grønt eller skabe sammenhæng mellem eksisterende bedring prioriteres inden for Grønt Danmarkskort. Danmarkskort. naturområder. 17. Vi vil fremme projekter, der skaber ny natur 2. Såfremt der etableres nye naturtyper som for eksempel søer inden for Grønt Danmarkskort, skal disse tilladel- 11. I potentielle naturområder skal der tages og forbedrer dyr og planters spredning mellem ser indeholde vilkår, der fremmer områdets naturvær- hensyn til naturværdier ved ændring af arealanven- eksisterende naturområder. dier. delsen. Dyrkede områder bør så vidt muligt udgå 18. Vi vil særligt fremme projekter som skaber 3. Småbiotoper som ikke er beskyttet efter anden lovgiv- af intensiv landbrugsdrift eller andre aktiviteter, der nye eller forbedrede levesteder for truede arter ning skal så vidt muligt bevares inden for udpegningerne kan forhindre arealet i at udvikle sig til natur, og og som understøtter den biologiske mangfoldighed. til Grønt Danmarkskort. eksisterende natur skal bevares. 19. Vi vil fremme projekter, hvor der er mulighed 4. Projekter der fremmer naturkvaliteten inden for Grønt for synergi mellem forskellige ønsker til arealan- Danmarkskort skal gennemføres ved inddragelse og Økologiske forbindelser vendelsen for eksempel i forhold til klimatilpasning, frivillige aftaler med de berørte lodsejere. 12. De økologiske forbindelser skal sikres mod en skovrejsning og indsatsprogrammer til statslige 5. Grønt Danmarkskort kan ikke indgå i kommunens udvikling, der kan forringe livsbetingelser og vandområde- og Natura 2000 planer. udviklingsområder. spredningsmuligheder for arter. Naturområder 13. De økologiske forbindelser må ikke over- 6. Naturområderne skal bevares og søges udvidet. skæres, reduceres eller udsættes for indgreb, der 7. I naturområder skal der tages vidtrækkende forringer deres biologiske værdi, uden at der sikres hensyn til naturværdierne og byggeri, nye anlæg og kompenserende foranstaltninger. aktiviteter må ikke etableres, hvis det er til gene for områdets naturhensyn. Potentielle økologiske forbindelser 8. Såfremt byggeri, nye anlæg og andre aktiviteter ikke 14. I potentielle økologiske forbindelser skal ar- kan etableres andre steder ud fra større samfunds- ters spredningsmuligheder fremmes. mæssige hensyn, skal der indbygges afvejningsfor- 15. I de potentielle økologiske forbindelser skal anstaltninger som for eksempel faunapassager og der ske en afvejning af områdets forskellige inter- erstatningsbiotoper. esser, før der gennemføres planlægning, byggeri, an- læg eller aktiviteter, som kan hindre at områderne Potentielle naturområder kan udvikle sig til et nyt naturområde eller en ny 9. I de potentielle naturområder skal der arbejdes økologisk forbindelse. for at skabe mere natur blandt andet ved hjælp af tilskudsordninger.

82 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

6.4 VANDLØB OG SØER

Vandløbene danner forbindelse mellem landjorden og havet og er både levested for en lang række planter og dyr og spredningskorridorer i landskabet. Dermed indtager vandløbene en nøglerolle i forhold til andre naturtyper. De fl este vandløb er blevet påvirket af aktiviteter som rørlægning, udledning af spildevand fra enkeltejendomme, udretning og vandindvinding. Alle disse ting påvirker miljøet i vandløbene negativt. Derudover spiller hyppige grødeskæringer og oprensninger også en rolle for vandløbsmiljøet.

Med EUs vandrammedirektiv er der kommet fokus på renere vand i vores søer, vandløb, kystvande og grundvand. Det betyder, at mange vandløb har fået et miljømål, og det mål skal vi arbejde for at opnå gennem vores planlægning i Faxe Kommune. Miljømålene fastsættes i statens vandområdeplaner.

Vi skal arbejde for et bedre miljø i vandløbene ved for eksempel at forbedre vandkvaliteten og ved at reducere de miljøskadelige stoffer, der udledes fra spildevandsudløb. Vandløbenes tilstand kan også forbedres ved at ændre de fysiske forhold, for eksem- pel ved at åbne rørlagte strækninger, genslynge lige vandløb eller udlægge sten.

Større søer er også målsat for at opnå god miljø- tilstand. Ligesom vandløb påvirkes søer også af menneskelige aktiviteter, og søer er især sårbare over for tilførsel af store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor. På grund af næringsstoffernes store betydning for søers kvalitet, vil indsatser for et forbedret sømiljø primært omhandle reducering af søers næringsstoftilførsel.

83 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - VANDLØB OG SØER

Generelt 1. Byggeri, anlæg og andre aktiviteter må ikke medføre en risiko for at forringe miljøtilstanden i vandløb og søer. 2. Rørlægninger og spærringer skal så vidt muligt undgås i vandløb for at sikre et godt vandmiljø. 3. Rørlagte vandløb skal så vidt muligt genåbnes, da rør- lægninger forringer vandløbets selvrensende evne og udgør en spærring for dyre- og plantelivet, som vandrer i vandløbene. 4. Der skal arbejdes for at ekstensivere driften af de sønære arealer gennem samarbejde og frivillige aftaler med de private lodsejere. 5. Søer skal genskabes eller nyetableres i det omfang, det er muligt. Vi godkender ikke udsætning af fi sk til put & take-formål i målsatte søer eller i søer, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3. 6. Både ved nyetablering og ændring skal søer og vandløb som udgangspunkt holdes adskilt.

84 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

6.5 LAVBUNDSAREALER

Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede Det drejer sig særligt om næringsstofferne kvælstof arealer, som tidligere var enge, moser, lavvandede og fosfor. søer og fjorde. I dag er en stor del af områderne landbrugsarealer, men nogle af disse arealer kan re- Et kvælstofvådområde kan laves på fl ere måder etableres som vådområder til stor gavn for naturen. blandt andet ved at lukke dræn, så arealer over- risles med drænvand fra de omkringliggende arealer, Arealerne kan spille en stor rolle i forbindelse med anlægge en lavvandet sø eller genslynge et vandløb den fremtidige klimasikring i kommunen, idet de og hæve bunden, så de vandløbsnære arealer over- kan bruges som områder, der kan oversvømmes svømmes. Kvælstofvådområder skal gerne ligge så ved ekstremregn. Dermed kan vandet forsinkes i kystnært som muligt. lavbundsområderne, inden det når byer og vandløb. Lavbundsarealerne er også en vigtig medspiller, når Fosforvådområder skal reducere udledning af fosfor vi skal arbejde for at reducere vores udledning af til søer. Det gøres ved at omlægge tilførende vandløb, drivhusgasser samt næringsstoffer til vandmiljøet. så vandløbsnære arealer oversvømmes. I disse om- råder vil fosfor synke til bunds, når vandet står mere Drænede organiske jorde, og særligt drænede tørve- stille og tilbageholdes i jorden. Det vand, som føres jorder, har en høj udledning af drivhusgasser. Ved at med vandløbet til søen, vil derfor indeholde mindre omlægge disse arealer til våde eller fugtige arealer fosfor. kan vi reducere denne udledning.

Lavbundsprojekter fremmer også naturindholdet på arealerne, og derfor er de fl este arealer udpeget i Grønt Danmarkskort som økologiske forbindelser Etablering af et lavbundsprojekt eller et eller potentiel ny natur. vådområdeprojekt sker på frivillig basis. Staten giver tilskud til disse projekter, som Lavbundsområder der kan genoprettes kommunerne kan søge. En del af lavbundsarealerne, samt områder uden for disse, er udpeget som lavbundsområder der kan Tilskud gives både til at lave projektet genoprettes. Det er arealer, som vi vurderer på sigt og til erstatninger til de lodsejere, som tilbyder at lægge jord til. kan være attraktive for lodsejere og samfundet som vådområder. Vådområder spiller en stor rolle for Hvis du er interesseret i at være med i et indsatsen mod at reducere udledningen af nærings- lavbunds – eller vådområdeprojekt, må du stoffer til vandmiljøet. meget gerne kontakte vores naturafdeling.

85 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - LAVBUNDSAREALER

Generelt 1. Lavbundsområder skal så vidt muligt friholdes for byg- geri og anlæg for at sikre den eksisterende natur eller mulighederne for fremtidig naturgenopretning. 2. Der må kun opføres bygninger, som er nødvendige for jordbruget og kun, hvis de ikke kan placeres andre steder. 3. Hvis det er nødvendigt at placere anlæg i lavbundsom- råder, skal der tages hensyn fx ved terrænregulering eller ved at anlægge veje på broer eller dæmninger.

Lavbundsområder der kan genoprettes 4. I lavbundsområder der kan genoprettes må der ikke udføres byggeri, anlæg og andre aktiviteter, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsni- veau genskabes. 5. Byggeri, der er nødvendigt for den jordbrugs- mæssige drift, skal så vidt muligt placeres og ud- formes med tanke på mulighederne for fremtidig naturgenopretning. 6. Jord må ikke deponeres i lavbundsarealer og potentielle vådområder, og der må ikke laves ter- rænreguleringer, som kan forhindre muligheden for senere at genskabe det naturlige vådområde. 7. Der må ikke plantes træer i lavbundsarealer og potentielle vådområder, med mindre det er hjemmehørende løvtræer eller træer der kan vokse fugtigt og vil kunne tåle en naturlig vand- stand i området. 8. Ved nye lokalplaner eller ved revision af eksiste- rende lokalplaner, skal der tages særlig stilling til byggeri og anlæg i lavbundsarealer og potentielle vådområder.

86 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

6.6 SKOVREJSNING

De fl este private skove og alle offentlige skove i Områder, hvor skovrejsning er ønsket Danmark er fredskov. I fredskov skal ejerne sikre (plusområder) god og fl ersidig skovdrift, og at der ved fældning af Områder hvor vi ønsker skovrejsning udgør lidt over træer som minimum skal tilplantes et tilsvarende otte procent af kommunens areal. areal. Vores skove er også med til at beskytte grund- Ved udpegningen af disse områder har vi taget vandet, og de er gode steder til rekreation, sport, leg hensyn til landskabsoplevelser, beskyttelse af grund- og læring. Især tæt på byerne er der derfor ønsker vand, nye sammenhænge mellem naturområder samt om mere skov. I Faxe Kommune er 18,4 procent af friluftsliv og bynære naturoplevelser. arealet dækket af skov. Udpegning af områder til skovrejsning forhindrer Udpegning af skovrejsningsområder ikke, at området anvendes som hidtil. Hvad er skov? I forbindelse med denne kommuneplan har vi gjort Som regel kalder man det først skov, når de gamle udpegninger fra amterne mere ens på tværs Områder, hvor skovrejsning er mulig arealet er større end 0,5 hektar og mere af kommunen, så vi kan sikre, at hensynet til landskab, (neutralområder) end 20 meter bredt. grundvand og natur varetages ved skovrejsning. Områder, hvor skovrejsning er mulig, udgør lidt over Følgende regnes normalt ikke som skov: 70 procent af kommunens areal. Overalt i det åbne Pyntegrønt og juletræer, læhegn og Ved tilplantning af alle de udpegede skovrejsnings- land kan der dog være arealer, der skal friholdes læbælter, vildtremiser og kratbevoksnin- områder vil vi netop komme op og opfylde det for skovtilplantning, fordi de er omfattet af natur- ger, energiskov, spredte træer, selvsåede statslige mål om en skovandel på 20-25 procent. beskyttelsesloven. bevoksninger, planteskoler, frugtplantager Udpegning til skovrejsningsområde forhindrer ikke, at og lignende. området anvendes som hidtil. Områdets status som Områder uden skovrejsning skovrejsningsområde kan dog indgå i vurdering af (minusområder) planer om ændret anvendelse. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, udgør 21 procent af kommunens areal. Tilskud og kompensation Udpegningen af områder hvor skovrejsning er Udpegning af områder til skovrejsning er grundlag uønsket er bindende for de enkelte grundejere. Det for statens tilskud til privat skovrejsning. betyder konkret, at der skal søges om dispensation Hvor skovrejsning er ønsket, kan man få tilskud fra hos kommunen, hvor det vurderes om det vil være staten til etablering samt en 20-årig indkomst- muligt at give tilladelse til at plante skov på arealet. kompensation for tabt udbytte. Kommunen skal Områder hvor der allerede er skov og områder, der screene ansøgninger om skovrejsning for at vurdere, springer naturligt i skov er ikke omfattet af retnings- om skovrejsningen vil medføre så store virkninger linjerne. på miljøet, at der først skal udarbejdes en VVM- redegørelse.

87 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - SKOVREJSNING

Generelt 1. Udpegning af skovrejsningsområder foretages ud fra en vurdering af hvor grundvandsressourcerne skal beskyttes, hvor bynære friluftsinteresser kan styrkes, hvor skov kan fremme den biologiske mangfoldighed eller hvor ny skov kan understøtte eller forbedre land- skabsoplevelsen i et område. Omfang og beliggenhed af skovrejsningsområderne ses på kortet. 2. Udpegning af områder hvor skovrejsning er uønsket, foretages ud fra en vurdering af hvor ny skov vil forrin- ge naturmæssige og kulturhistoriske interesser, sløre væsentlige ind- og udsigter eller geologiske landskabs- former.

88 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 7 TRAFIK

FAXE KOMMUNE VIL:

• Styrke den kollektive trafi k mellem byerne. • Udbygge stisystemer der forbinder kommunen. • Styrke vejforbindelserne til erhvervsområderne. • Arbejde for, at alle kan færdes trygt og sikkert på kommunens veje og stier.

VI HAR FOKUS PÅ VERDENSMÅLENE:

Delmål 3.6 - antallet af dødsfald og tilskadekomster i trafi kken skal mindskes, derfor har vi en trafi khandlingsplan, der har fokus på trafi ksikkerhed.

Delmål 9.1 - der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet. Derfor arbejder vi for at skabe gode vejforbindelser til vores erhvervsområder og styrke den kollektive trafi k.

Delmål 11.3 - inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris. Dermed skal trafi ksikkerheden forbedres blandt andet ved at udbygge den kollektive trafi k med særlig hensyn til behov hos sårbare befolk- ningsgrupper. Flextrafi k spiller en stor rolle heri særligt i landområderne.

89 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

7 TRAFIK

Det er byrådets vision at styrke den fysiske sammenhængskraft i kommunen. • Ny jernbane København – Ringsted En velfungerende infrastruktur er afgørende Der er anlagt en ny jernbane mellem Københavns for kommunen på mange punkter. Hovedbanegård og Ringsted Station via den nye station Køge Nord. Banen er dobbeltsporet og Infrastruktur er ikke bare at sørge for, at kommunens dimensioneret til højhastighedstog – op til 200 borgere kan komme fra A til B. Infrastruktur handler km/t. Banens etablering betyder at tog på Østba- også om at skabe hensigtsmæssige og sikre ruter nen kan køre helt til Roskilde og at tog på Lille for de tunge vogntog samt at have en velfungerende Syd på sigt kan køre helt til København. kollektiv trafi k. Det er også at skabe mulighed for at komme ud i • Næstved – Rønnede vejen (rute 54) naturen og indbyde til en aktiv hverdag med løbeture, I 2016 har Vejdirektoratet afsluttet en VVM- vandreture og cykelture. Og endelig er det også at undersøgelse for udbygning af rute 54, sikre, at de veje og stier vi har i dag og anlægger i strækningerne Rønnede-Næstved og Næstved- fremtiden, er trygge for borgerne at bevæge sig ud Slagelse. Anlægget af en samlet motorvej fra på både som blød trafi kant og som billist. Rønnede/E47 via Næstved og Slagelse/Vest- motorvejen til Kalundborg er en højt prioriteret, De trafi kale hovedtræk fælles anbefaling fra de 17 kommuner i Region Byrådet har en række overordnede planeri denne Sjælland. Beslutningen om fi nansiering af rute 54 kommuneplan for, hvor og hvordan nye trafi kale er endnu ikke vedtaget. anlæg placeres og udformes. Det gælder nye veje, modulvogntogsruter, overordnede planer for et • Stevnsvej sammenhængende net af cykelstier og faste anlæg til I 2021 gennemfører Vejdirektoratet en VVM- den lokale tog- og bustrafi k, hvor byrådet har plan- undersøgelse for en ny vej, der skal forbinde lægningsopgaverne og selv træffer beslutningerne i Stevns med Sydmotorvejen. Flere linjeføringer samarbejde med interessenter. undersøges, og den sydligste linjeføring går igennem Faxe Kommune. En ny vejforbindelse Aktuelle større statslige anlægsprojekter til Sydmotorvejen kan få betydning for trafi k- Der er fl ere store statslige anlægsprojekter i gang, strømmene i Karise og Dalby. der har direkte betydning for kommunens borgere i almindelighed og pendlerne og erhvervslivet i • Den kommende Femern Bælt forbindelse, særdeleshed, og byrådet støtter aktivt alle disse Efter planen skal forbindelsen åbne i 2028 og projekter: det forventes også at påvirke udviklingen i Faxe Kommune gunstigt.

90 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

7.1 VEJRESERVATIONER

Rute 54 Sydmotorvejen E47/E55 udgør rygraden i de Den tunge erhvervstrafi k fra Haslev og Faxe by samt I tilknytning til de trafi kale hovedtræk samt mere overordnede vejforbindelser i Faxe Kommune. en stor del af pendlerne fra både Faxe og Rønnede lokale vejprojekter, har vi foretaget en række Vi ønsker en fortsat udbygning af motorvejens vil med fordel kunne benytte nordvendte ramper vejreservationer. Det gælder blandt andet opgrade- kapacitet, så den modsvarer den faktiske belastning. ved Ulse. Betydningen af nordvendte ramper ved ringen af rute 54 Rønnede-Næstved til motorvej, Sydmotorvejens tilgængelighed og fremkommelighed Ulse indgår også i Vejdirektoratets forundersøgelse hvor vi samtidig skal sikre en velfungerende tilslut- er afgørende for planerne for det øvrige overord- af forudsætningerne for udbygningen af rute 54. ning mellem det lokale vejnet, Symbiosen og den nede vejnet i Faxe Kommune. Behovet for ramperne og deres samfundsmæssige kommende sammenfl etning mellem rute 54 og E47. nytteværdi indgik i trafi kanalysen for Rønnede fra Nordvendte ramper ved Ulse 2012 samt trafi kanalysen for en østlig omfartsvej i Vi har deltaget i en teknisk følgegruppe, ligesom der Adgangen til motorvejen skal generelt optimeres, Haslev fra 2015 og 2020. i kommuneplanen er reserveret areal til et fremtidigt så trafi kanter i størst muligt omfang kan benytte anlægsområde til tværforbindelsen. motorvejen. Motorvejsramperne ved Ulse er Vejdirektoratet har i 2020 ikke konkrete planer om Vejdirektoratets forundersøgelse har skabt endelig placeret midt i Faxe Kommune. at etablere det ønskede rampeanlæg ved Ulse. Vejdi- klarhed om linjeføring og den nærmere udformning Her vil nordvendte ramper kunne aftage trafi k fra rektoratet og kommunen er dog forsat i dialog om af det tilhørende udfl etningsanlæg fra og til Syd- både tilkørsel 35 og 37. Nordvendte ramper vil mulighederne for at gennemføre projektet. motorvejen. Dette afspejles i den kommunale afl aste bymiljøet i både Haslev og Rønnede samt arealreservation. trafi kken ved tilkørsel 37. Overordnede veje i Haslev Det er væsentligt, at infrastrukturen i Haslev forbed- res - dels via forbedrede togforbindelser til og fra København/Hovedstadsområdet, Køge og Næstved, dels med hensyn til den trafi kale sammenhæng mellem Haslev og de øvrige byer. Samtidig ønsker vi, af hensyn til bymiljøet i Haslev, at den gennemkørende, tunge biltrafi k inden for byområdet reduceres.

Der er udlagt en arealreservation til en nordøstlig omfartsvej - en færdiggørelse af Østre Ringvej nord- øst om Haslev til Stadionvej. Denne vej vil afl aste en række interne boligveje i Haslev for den trafi k, der kører mod Sofi endalskolen og områdets mange idrætsfaciliteter. Vejen vil desuden give et alternativ Vejreservation rute 54 Vejreservation nordvendte ramper ved Ulse for trafi kken til Haslev midtby via Søndre Jernbanevej.

91 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Ved anlæg af ny vej, er det vigtigt at sikre, at der Arealreservationerne var baseret på de bestående af bolig- og erhvervsområder - kan det være nød- samtidig er plads til udvidelse af idrætsfaciliteter og tilslutningsforhold til E47/E55 på Ny Næstvedvej, og vendigt at få foretaget nye analyser. Den indbyrdes parkering, samt adgang til Haslev Orned. de bygger på forudsætninger om, at der er et stort sammenhæng mellem projekterne skal der også tages behov for trafi kale saneringer af de to vejkryds på højde for. På sigt kan der arbejdes videre med planer om en Vordingborgvej i Rønnede, samt et ønske om at viadukt under jernbanen i den nordøstlige udkant skabe et bymæssigt centerområde med mindre af Haslev med en vejtilslutning til Energivej, hvis vi trafi kbelastning. vurderer, at der er behov for det. Den eksisterende krydsning af jernbanen ved Ringstedvej er en Siden færdiggørelsen af Kommuneplan 2013 er der livsnerve for sammenhængen mellem den nordlige udarbejdet en analyse af trafi kafviklingen i de større og den sydlige del af byen, og har stor betydning for opretholdelse af byens handelsgade Jernbanegade.

Vejreservationer til nordlige omfartsveje ved Rønnede Vejreservationer for østlig og nordøstlig kryds i Rønnede by og de omkringliggende veje i omfartsvej, Haslev sammenhæng med Symbiosen og planerne for Rønnedes omfartsveje samt rute 54. På den baggrund er tre kryds i Rønnede blevet om- Herudover er det besluttet at anlægge en omfartsvej bygget og omfartsvejen nord om Rønnede er stadig øst om Haslev mellem Ny Ulsevej og aktuel, særligt for den tunge trafi k og særligt med Køgevej. Omfartsvejen skal afl aste Haslev by for hensyn til at afl aste det centrale Rønnede. trafi k på Køgevej og Bråbyvej. Ved anlæg af en østlig omfartsvej, er det vigtigt at sikre en god rekreativ Nye forudsætninger – og samlede forbindelse til Bregnemade. løsninger omkring Haslev og Rønnede Vejreservationerne beskrevet i retningslinjerne Omfartsveje, Rønnede fastholdes. Set i lyset af, at der er foretaget en del I Kommuneplan 2013 indgik arealreservationer til trafi kale tiltag som følge af de hidtidige analyser - omfartsveje nordøst og nordvest om Rønnede. og at der sker en løbende udvikling og udbygning

92 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - VEJRESERVATIONER

1. Langs rute 54 (Ny Næstvedvej) reserveres et frem- geri eller anlæg, der kan hindre anlæg af de nævnte tidigt 200 meter bredt anlægsområde. Inden for vejstrækninger. denne zone skal det gennem planlægning sikres, at der er mulighed for etablering af en højklasset vejforbindelse mellem Rønnede og Næstved. 2. Langs E47/E55 nord for Ny Ulsevej udlægges et areal til udbygning af tilslutningsanlæg 36 med nordvendte til- og frakørselsramper. Hensynet til miljøforholdene på de nærmeste berørte ejendomme skal indgå i forbindelse med projektering af ramperne.

3. Nordøst om Haslev reserveres et areal til Østre Ringvejs forlængelse med tilslutning til Stadionvej. Langs arealudlægget reserveres et 200 meter bredt anlægsområde. 4. Øst for Haslev udlægges et areal til en omfartsvej mellem Ny Ulsevej og Køgevej. Den endelige linje- føring vil blive fastlagt gennem lokalplanlægning.

5. Ved Rønnede reserveres et areal til nordvestlig omfartsvej med en linjeføring mellem Vordingborg- vej og Symbiosen. Langs arealudlægget reserveres et 100 meter bredt anlægsområde, som vist på kortet på forrige side. 6. Ved Rønnede reserveres et areal til nordøstlig om- fartsvej med en linjeføring mellem Vordingborgvej og Faxevej. Langs arealudlægget reserveres et 200 meter bredt anlægsområde, som vist på kortet på forrige side. 7. Inden for vejreservationernes anlægsområder må der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til byg-

93 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

7.2 VEJNETTET

Kommunens vejnet skal tilpasses den mængde trafi k i støjbelastede områder eller der alternativt laves gen af det kommunale vejnet danner grundlag for den og de former for trafi kanter, som benytter vejene, støjreducerende foranstaltninger konkrete trafi kplanlægning og trafi khandlingsplanen. og vi har ansvar for at sikre vejnettet, så risikoen for trafi kuheld reduceres. Byerne skal sikres den Vejklassifi kation Modulvogntogsruter nødvendige vejbetjening – også i nye byområder. Kommunens vejnet er inddelt i vejklasser. Vejklasser Motorvejene udgør det grundlæggende vejnet til fastlægger de enkelte vejes trafi kale funktion i kørsel med modulvogntog. Formålet med at etablere Planlægningen af det lokale vejnet skal fremme kommunen og er et redskab for strategier og og tilbyde modulvogntogsruter i Faxe Kommune trafi ksikkerheden og reducere trafi kkens miljø- prioritering af vejområdet. er at vi kan tilgodese transportbehovet for kommu- belastning ud fra et helhedsperspektiv. Vi skal Klassifi ceringen omfatter dels statsvejene (Sydmo- nens industri og virksomheder og dermed fastholde tilstræbe at forebygge og minimere trafi kkens torvejen og Ny Næstvedvej), dels det øvrige vejnet. et højt serviceniveau. negative miljøpåvirkninger for mennesker og natur. Statsvejene udgør også en del af gennemfartsvejene i Formålet er også at fastholde Faxe Kommune som kommunen. en attraktiv kommune for ny industri og nye virk- Vores arbejde med forbedringer på veje og stier, Bortset fra statsvejene er det Faxe Kommune, der somheder med lignende transportbehov, hvor vi kan trafi ksikkerhed og tryghedsfremme samles i en er vejmyndighed for lokalvejnettet, og det er altså os, tilbyde god tilgængelighed og trafi ksikre løsninger. trafi khandlingsplan, der supplerer og konkretiserer der står for planlægning og udbygning. Klassifi cerin- kommuneplanen.

I Trafi khandlingsplan 2021-24 har vi særligt fokus på at opfylde de nationale mål for at nedbringe antallet af trafi kuheld samt at styrke den sikre skolevej. For alle byområder er det målet, at der kan peges på sikre og trygge forbindelser for de bløde trafi kanters færdsel mellem bolig, skole, arbejdsplads og kollektiv trafi k.

Som vejmyndighed behandler Faxe Kommune sager om genstande i rabatter, beskæring af beplantning, skiltning og anden råden over vejareal med henblik på at forbedre trafi ksikkerheden og tilgængeligheden på vejnettet.

Med trafi k følger ofte også støj. Vi har derfor udpeget zoner rundt om kommunens større veje, der skal sikre, at der ikke planlægges støjfølsomme aktiviteter Modulvogntogsruter - eksisterende og foreslåede Vejklasser

94 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - VEJNETTET

1. Kommunens vejnet opdeles i følgende vejklasser: tinglyst vejbyggelinjer på typisk 50 meter, målt fra - Gennemfartsveje i åbent land midten af vejen mod tilgrænsende ejendomme. - Fordelingsveje i åbent land - Lokalveje i åbent land 6. Hvor overordnende veje opretholdes gennem - Trafi kveje i byområder byer, skal der normalt etableres miljøvenlig trafi k- - Lokalveje i byområder sanering. Ved etablering af nye parceller bør det Hertil kommer statsejede gennemfartsveje som tilstræbes at omlægge eksisterende overkørsler til Sydmotorvejen E47/E55 og mindre strækninger på stikveje. Ny Næstvedvej. 7. For gennemfartsveje og trafi kveje har fremkom- 2. Det overordnede vejnet skal sikres som trafi kfor- melighed høj prioritet. Adgangsbegrænsede stræk- bindelser med høj grad af fremkommelighed og ninger i disse vejklasser skal i videst muligt omfang trafi ksikkerhed. I forbindelse med forlægning eller bibeholdes som facadeløse veje. Hvor det kan lade udbygning af disse veje uden om eller igennem byer sig gøre, skal eksisterende overkørsler fjernes. skal der foretages en samlet vurdering af konse- kvenserne for naboarealer og byens udvikling. 8. Udbygning af modulvogntogsnettet skal sikre den tungeste trafi k en hurtig vej ud til motorvejsnettet 3. Nye trafi kanlæg skal placeres således, at rådigheds- med mindst mulig gene for det omkringliggende indskrænkninger og negative påvirkninger af det miljø. omgivende miljø begrænses mest muligt.

4. Ved udformning og placering af trafi kanlæg skal der tages hensyn til naturen, herunder økologiske forbindelser, landskabelige værdier og kulturmiljøer.

5. Langs landevejene er der tinglyst vejbyggelinjer Et modulvogntog er et op til 25,25 m fra 15 til 25 meter målt fra midten af vejen mod langt vogntog koblet sammen af 2 eller 3 tilgrænsende ejendomme. Byggelinjer er pålagt for enheder såsom lastbil, anhænger, trækker, at sikre, at landevejene kan udvides til en større sættevogn eller kærre. Modulvogntog må bredde. På arealerne inden for byggelinjen må der samlet veje op til 60 ton. ikke opføres bebyggelse m.v. uden dispensation fra vejmyndigheden. Langs Sydmotorvejen er der

95 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

7.3 CYKELSTIER

Vi ønsker at fremme cykeltrafi kken som en sund, Vi ønsker også at bidrage til en forbedring og fl eksibel, energibesparende og billig transportform. udbygning af cykelstinettet i det åbne land. Det er vores overordnede mål, at vi har attraktive, Det er et mål at skabe sammenhængende cykel- sikre og trygge cykelforbindelser overalt – og først forbindelser mellem byerne og videre mod nabo- og fremmest skabe forbedringer hen til de største kommunernes byer, samt at tilpasse og forbedre de trafi kmål og der, hvor forholdene i dag medfører nationale og regionale net af cykelruter, blandt andet problemer for cyklisternes sikkerhed og tryghed. med henblik på øget turisme og bedre tilgængelighed til vores besøgsmål. Disse lange stræk er meget om- Kommunens Cykelstrategi 2017 rummer en række kostningstunge og kræver særskilte bevillinger. tiltag, der kan fremme cyklisme, og i stiplanen fra 2016 er der forslag til et fremtidigt hoved-stirutenet for cyklister. Derudover har vi vurderet og priorite- ret en række stiforbedringer i trafi khandlingsplanen for 2021-2024. I kommunens syv største byer vil vi særligt arbejde for et sammenhængende net af cykelforbindelser mellem boligområderne og skoler, idrætsmiljøer og øvrige byfunktioner. Flere stier vil gøre skolevejene mere sikre, og det vil forbedre mulighederne for fysisk aktivitet.

Stiforbindelser kan både være selvstændige stier og cykelstier og cykelbaner langs større veje. Mindre veje med begrænset trafi k samt ”2 minus 1-veje” kan også indgå i nettet af cykelforbindelser. Langs mange af de større veje fi ndes kantbaner men de er ikke brede nok til at være egentlige cykelbaner. Det er særligt vigtigt, at krydsninger med trafi kerede veje kan ske så sikkert og trygt som muligt.

Stiplanen viser principperne for de overordnede hovedforbindelser for cykeltrafi kken for de seks største byer, Haslev, Faxe, Dalby, Karise, Rønnede og Faxe Ladeplads.

96 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - CYKELSTIER

1. Der skal planlægges nye cykelstier med udgangs- punkt i de eksisterende stisystemer i de syv største byer. Der skal foretages en nærmere prioritering af stianlæg, trafi ksanering, hastigheds- dæmpning og andre trafi ktekniske tiltag. Hvor forbindelserne omfatter privatejede arealer, vil den endelige linjeføring blive fastlagt gennem et konkret projekt med inddragelse af grundejere.

2. Forbindelser mellem kommunens byer og forlæn- gelser til kommunegrænsen i retning mod nabo- kommunernes byer skal hovedsageligt etableres som cykelstier i eget tracé. Den nærmere ud- formning af sidstnævnte forbindelser fastlægges i samarbejde med den pågældende kommune efter nærmere planlægning. Hvor forbindelserne omfatter privatejede arealer, vil den endelige linjeføring blive fastlagt gennem et konkret projekt i samar- bejde med lodsejere.

3. Der skal sikres areal til cykelstier når der lokal- planlægges nye byområder, samt ved planlægning af nye bygge- og anlægsprojekter.

97 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

7.4 KOLLEKTIV TRAFIK

Den kollektive trafi k skal være stærk og veludbygget. så der i perioder vil være halvtimesdrift på Lille Sammenhængen i de kollektive transportforbindelser Syd til og fra København. Det vil styrke den skal hele tiden optimeres med udgangspunkt i en kollektive trafi k væsentligt i Faxe Kommune og koordineret halvtimes drift på Lille Syd, Østbanen, naturligvis i særlig grad i Haslev by. S-toget og det regionale og lokale busnet. • Opførelse af en ny bro over Storstrømmen som To g skal stå færdig i 2023. Jernbanerne udgør en vigtig del af den trafi kale infrastruktur i Faxe Kommune. Via Lille Sydbanen og • Tilkobling til den faste Femernforbindelse, der Østbanen er der togforbindelser til Næstved, Køge, forventes anlagt frem mod 2028 som en kombi- Stevns, Roskilde og til København via S-togsnettet neret jernbane- og vejtunnel med en elektrifi ce- fra Køge. ret, dobbeltsporet jernbane. Fra 2023 forventes der at være direkte forbindelse fra Haslev til København. I december 2020 overtog Lokaltog driften på strækningen Roskilde-Køge, og det har gjort det Vi ønsker derfor, at baneforbindelserne til især muligt at køre fra Faxe Ladeplads til Roskilde uden Næstved, Køge, København og det øvrige hoved- togskift. Strækningen Næstved-Køge(-København) stadsområde skal forbedres; at regulariteten og vil blive betjent med dobbelt- eller IC3 tog til nyt rettidigheden øges; at rejsetiden reduceres og materiel kan indfases omkring 2024. faciliteterne for de togrejsende ”fra start til mål” forbedres. Det vil også øge oplandet for pendlere og åbne for nye arbejdsmarkeder og ændrede bosætnings- Derfor er det positivt, at der er igangsat en række mønstre, da rejsetiden sydover fra Faxe Kommune forbedringer af jernbanerne på Sjælland, der på både også bliver kortere. kortere og længere sigt vil få betydning for pendlere og togrejsende i øvrigt. Vi glæder os til den udvikling og er indstillet på at arbejde proaktivt for løsninger, der tager de Det drejer sig primært om følgende projekter: nødvendige hensyn til naturen og miljøet. Som en del af disse bestræbelser er der også anlagt en ny • Åbning af den nye elektrifi cerede jernbane, busterminal ved Haslev Station med sigte på at få København-Køge-Ringsted med hastighed op fl ere pendlere til at benytte bus og tog. til 200 km/t for passagertog. Nybygningsløsningen indeholder en direkte fordel for Faxe Kommune, da den vil ændre på afviklingen af togtrafi kken,

98 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Bus Her spiller Flextur en stor rolle, idet den giver Faxe Kommune betjenes pr. 1. januar 2021 af fi re borgerne i landområderne et fl eksibelt kollektivt regionale busruter, der fi nansieres af Region Sjælland, trafi ktilbud, hvor og når der er behov. én der samfi nansieres med Region Sjælland og Mere end 17.000 passagerer benyttede sig af dette kommunen (ruten mellem Faxe Syd Station og Faxe tilbud i 2019, og vi arbejder for en stadigt bedre Ladeplads Station) samt 10 kommunale busruter, planlægning og afprøvning af grønne energiformer. som Faxe Kommune betaler for. Kørslen varetages af trafi kselskabet Movia.

Vi ønsker, at busbetjeningen skal være stærk og veludbygget. Sammenhængen mellem bus- og togforbindelser skal optimeres med udgangspunkt i halvtimesdrift på jernbanerne og på det regionale busnet.

Vi forudsætter, at de nuværende regionale busruter på tværs af kommunen opretholdes - eventuelt at betjeningen forbedres i takt med efterspørgsel og øvrige forudsætninger.

Ruterne er generelt vigtige for at binde kommunen trafi kalt sammen og skabe en kollektiv transport- mulighed på tværs af kommunen.

Ruterne er særdeles vigtige i forhold til at sikre gode forbindelser til og fra uddannelsesstederne, og vi arbejder i den forbindelse på at få Region Sjælland til at forlænge busruten mellem Ringsted og Haslev til Faxe på R-bus niveau. De syv største byer har som minimum busbetjening på hverdage i tidsrummet 06.00 til 22.00, mens de regionale ruter også kører til og fra Haslev, Rønnede, Dalby, Faxe og Faxe Ladeplads i weekender.

I sommeren 2022 overgår skolebusruterne fra Movia til vores egen private busoperatør. Det giver en langt større fl eksibilitet omkring køreplanlægning i forbindelse med ændringer i skoleskemaet, men betyder også, at en lokal rute nedlægges i skoletid og skoleferier. 99 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - BANER OG TOGDRIFT

Togdrift 1. I en zone på 200 meter omkring jernbaner i kommunen skal det ved nye bygge- og anlægs- arbejder sikres, at togdriften og udbygning af jernbanen ikke hindres. 2. I forbindelse med udbygning af strækninger, udvidelse af driften på eksisterende strækninger samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsen af terminalanlæg i forbindelse med banerne, skal der tages de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgræn- sende støjfølsomme områder.

Busdrift 3. Busplanlægningen skal medvirke til en velfungeren- de og sammenhængende kollektiv trafi kbetjening i kommunen, herunder en effektiv sammenhæng mellem de forskellige kollektive transportformer. 4. Busplanlægningen skal sikre en hensigtsmæssig sam- menhæng mellem trafi kbetjeningen og byområdernes udformning. Trafi kale knudepunkter skal indrettes, så de mange forskellige funktioner i tilknytning til trafi k kan tilgodeses. Ændringer og udvidelser i anvendelsen af trafi kale knudepunkter skal ske under hensyntagen til trafi kforholdene i øvrigt i det berørte byområde. For at forbedre mu- ligheden for kombination af rejser med cykel/bil og tog skal der ved de trafi kale knudepunkter sikres parkeringsmuligheder for såvel cykler som biler. 5. Trafi ksanering og andre indgreb på vejnettet skal tage hensyn til bussers køreegenskaber og kørselsgeometri.

Busrutekort 2020. Se alle aktuelle køreplaner på www.dinoffentligetransport.dk

100 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 8 KLIMA, MILJØ OG TEKNIK

FAXE KOMMUNE VIL:

• Sikre muligheder for etablering af CO2 neutral energiproduktion. • Sikre nye byområder mod oversvømmelse ved at indarbejde afværgeforan- staltninger i lokalplaner. • Have fokus på den digitale infrastruktur, så alle kan få hurtigt internet og tilfredsstillende mobildækning. • Afværge miljøkonfl ikter ved at synliggøre hvor der forventes at være en øget belastning af støj, røg og lugt.

VI HAR FOKUS PÅ VERDENSMÅLENE:

Delmål 6.3: Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres blandt andet ved at reducere forure- ning og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer. Det vil vi blandt andet gøre ved, at varetage hensyn til områder med særlige drikkevandsin- teresser ved at friholde for virksomhedstyper eller anlæg, der kan forurene grundvandet.

Delmål 7.2: Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væ- sentligt. Det vil vi bidrage til, ved at give muligheder for solceller og jordvarme i nye lokal- planområder og understøtte etablering af solcelleparker og vindmøller.

101 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

8 KLIMA, MILJØ OG TEKNIK

At passe på vores miljø er af afgørende vores drikkevand er særligt sårbart og hvordan vi betydning for både naturen og os selv. sikrer det mod forurening. Det gælder for eksempel i form af afværgeforanstaltninger, når store virksom- Forventet dansk klima år 2100 med Klimatilpasning bliver en stadig større opgave for lan- heder skal etablere sig i kommunen. nuværende udledning af CO2 dets kommuner. Ikke mindst fordi meget tyder på, at de klimascenarier vi arbejdede med for bare otte år Derudover har grundvandsredegørelsen hjulpet os • Den årlige gennemsnitstemperatur siden viste sig at være for optimistiske. Vi skal derfor med at udpege arealer, hvor skovrejsning og natur stiger med ca. 3,4 grader over hele forvente mere regn, højere vandstande og tørrere og kan være grundvandsbeskyttende. landet. Der vil ikke være store regio- varmere somre. nale forskelle. Anlæg som de lokale spildevandsanlæg er vigtige for • Om vinteren stiger mængden af ned- Det sætter store krav til kommunernes planlæg- at sikre vores miljø og drikkevand mod forurenende bør med knap 25 procent. Da tem- ning, fordi vi skal udlægge nye byområder, der skal stoffer, mens andre anlæg er med til at sænke vores peraturen samtidig stiger, vil relativt være modstandsdygtige overfor voldsommere vejr. CO2-udslip i kampen mod global opvarmning. Det meget nedbør være regn. • Om sommeren falder der omtrent I denne kommuneplan har vi udpeget nye byområ- er derfor vigtigt, at vi fi nder passende områder, hvor samme mængde regn som i dag – men der på steder, hvor vi forventer at de er i sikkerhed disse anlæg kan etableres med mest muligt hensyn til det bliver oftere fra kraftige byger. for højere vandstande fra enten vandløb eller havet. kommunens borgere. Det efterlader fl ere tørre dage og Når boligområder skal udbygges, skal vi tage særligt længere tørre perioder. hensyn til, at der etableres de afværgeforanstaltninger, Vi er også alle afhængige af et veludbygget vejnet og • Middelvandstanden i havet stiger, og der skal til, for at sikre området mod oversvømmelse offentlige transportmuligheder, og vi ønsker ofte at stigningen accelererer. Vandet stiger og erosion. bo i nærheden af fritidsaktiviteter og natur. mindst i Nordjylland og mest i det Men man kan også bo for tæt på støjplagede arealer. sydvestlige Jylland. Forskellen hænger Energisektoren er i udvikling og får en afgørende Støj fra veje, jernbaner, skyde- og motocrossbaner sammen med landhævningen efter betydning for klimaudviklingen. Vi ønsker derfor at har stor negativ betydning for vores velbefi ndende. sidste istid. • Stormfl oderne rammer langt vold- sikre, at der kan etableres grønne energianlæg i kom- sommere. Når middelvandstanden munen i områder, hvor både nabohensyn og hensyn Derfor har vi udpeget støjkonsekvenszoner, som hæves, kan en stormfl od få langt mere til landskab, kulturhistorie og natur kan varetages. er zoner, hvor vi ikke ønsker at der bliver udlagt alvorlige konsekvenser. områder til for eksempel boliger eller rekreative • Den stormfl od, der i dag statistisk I Danmark har vi noget af verdens reneste drikke- formål. Det gavner både borgerne og er med til at sker hvert 20. år, bliver en hændelse, vand. Og det skal vi blive ved med. Derfor er det sikre anlæggenes udviklingsmuligheder. der kan ske hvert eller hvert andet år. vigtigt, at vi tager de nødvendige hensyn til drikke- vandet i alt hvad vi planlægger for.

Vi har derfor fået udarbejdet en grundvandsrede- gørelse, som hjælper os med at identifi cere, hvor

102 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

8.1 KLIMATILPASNING

Fremtidens klima afhænger af, hvor meget drivhusgas og data om fremtidens klima vil vi i de kommende ændrer sig i fremtiden afhænger blandt andet af hvor der yderligere slippes ud i atmosfæren. kommuneplaner vurdere, om vi skal udpege områder udsat kysten er. Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 grader i risiko for oversvømmelse i lavninger fra kloakker de seneste 150 år. I samme periode er nedbøren og fra grundvand, ligesom de nuværende udpegnin- Kysterosion kan være kronisk og akut. Den kroniske steget med 15 procent (cirka 100 mm), og vindfor- ger for oversvømmelse fra vandløb og havet vil blive erosion foregår over en længere periode. Den akutte hold og vandstande har også ændret sig. vurderet og eventuelt revideret. erosion sker under storme og højvande. På baggrund Fremtidens klima i Danmark byder på højere tem- af statens data har vi udpeget kystområder i kate- peraturer, mere regn og generelt fl ere ekstreme Oversvømmelse fra vandløb gorierne kronisk stor erosion og kronisk meget stor vejrhændelser, der kan betyde fl ere oversvømmelser Klimaforandringerne vil medføre ændret vandføring i erosion. fra enten kraftige regnskyl eller storfl od og mere vandløbene. Der vil være mere vand i vinterperioden erosion af kysterne. og mindre om sommeren. Områder i Faxe Kommune, som kysten kan være udsat for erosion, bruges i dag primært som rekre- Tilpasning til fremtidens klima kan blandt andet ske I vores handleplan for klimatilpasning fra 2013, har vi ative områder. Vi planlægger ikke for ny byudvikling, i forbindelse med den fysiske planlægning. I en kortlagt oversvømmelsestruede arealer i forbindelse særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse og kommuneplan kan der kun stilles krav i forbindelse med oversvømmelse fra vandløb. På baggrund af disse lignende på arealer der er udsat for kysterosion. med ny planlægning af byudvikling, særlige tekniske data har vi udpeget områder i risiko for oversvøm- anlæg, ændret arealanvendelse med mere så vi sikrer, melse fra vandløb. at planlægning ikke sker, der hvor risikoen er størst. Som afhjælpning på oversvømmelse fra vandløb, kan I vores udpegninger for oversvømmelser Disse krav kan ikke stilles i eksisterende by- og are- der ses på mulighederne for laguneanlæg i lavninger fra vandløb har vi taget udgangspunkt i, alanvendelse. Det er op til grundejere og bygherrer langs åløb og etablering af våde enge, hvor vandet hvordan en 100-årshændelse vil se ud i at etablere og fi nansiere løsninger, som beskytter et kan stuve op i de regnfulde perioder. Disse arealer 2110. Vi forbereder os altså på, at vi får bygge- eller anlægsprojekt mod oversvømmelse og kan samtidig blive til nye naturarealer med rekreativ meget kraftige regnskyl - også kraftigere, erosion. værdi. end vi kender dem nu.

Oversvømmelse Oversvømmelse fra havet I vores udpegninger for oversvømmelser fra havet har vi taget udgangspunkt i, hvor- Oversvømmelse kan stamme fra regnvand, vandløb, Det forventes, at middelvandstanden ved Danmarks dan en 50-årshændelse vil se ud i 2050, kloakker, havet og for eksempel stigende grundvand. kyster vil stige. I denne kommuneplan har vi derfor svarende til en vandstand på 1,5 meter. I Faxe Kommune er der i dag størst risiko for over- udpeget områder med risiko for oversvømmelse fra svømmelse fra vandløb og fra havet. havet i forbindelse med havvandsstigning. Du kan fi nde viden om en lang række emner inden for klimatilpasning på I denne kommuneplan har vi derfor udpeget om- Erosion www.klimatilpasning.dk råder, som kan blive udsat for oversvømmelse fra Når havvandstanden stiger og storfl oder kommer vandløb og fra havet. På baggrund af nyeste viden hyppigere, øges kysterosionen. Hvor meget kysten 103 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - KLIMATILPASNING

Generelt 1. Udlæg af arealer til byudvikling, infrastruktur og særlige tekniske anlæg, skal i udgangspunktet ske uden for arealer der er udpeget som værende i risiko for oversvømmelse eller erosion, eller hvor det terrænnære grundvand står højt. 2. Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse med videre i de udpegede områder, skal det vurderes, om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, og fastsættes be- stemmelser om for eksempel sokkelhøjde, forbud mod kældre, reservation af arealer til håndtering af regnvand og andre tiltag der kan minimere risikoen. 3. Der må ikke opføres bebyggelse eller ændres på terræn på en sådan måde, at overfl adevandets naturlige afstrømning hindres eller øger risikoen for oversvømmelse af omkringliggende arealer ved kraftig nedbør, med mindre at der udføres afværgeforanstaltninger. 4. På havne eller andre kystnære arealer kan der ved lokalplanlægning fastsættes krav om, at bebyggelse skal hæves, så gulvkote ligger over koten for en beregnet 100-års hændelse ved stormfl od. 5. Ud for eksisterende bebyggede områder, hvor der er konstateret erosion, kan de eksisterende og lovlige kystbeskyttelsesanlæg bevares og vedlige- holdes og om fornødent udvides. 6. Klimaløsninger skal indtænkes i planlægning og anlæg hvor det er muligt, så for eksempel øgede vandmængder fra skybrud kan indgå som en res- source der bruges rekreativt.

104 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - KLIMATILPASNING

Oversvømmelse fra havvand

Erosionskort

105 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

8.2 SOL- OG VINDENERGI

Landvind og solenergi er de billigste grønne miljøaftryk, hvis områder med solenergi undtages teknologier, der er til rådighed på markedet i dag konventionel landbrugsdrift. og dermed et af de primære virkemidler, der skal sikre en effektiv reduktion af landets CO2-udslip. Dette skaber nogle andre forudsætninger og Der er fl ere måder at bidrage til den grønne muligheder i forhold til placering. Den primære omstilling på. udfordring med anlæggene vil være placeringen i Det kan både være små private anlæg, der driver forhold til landskabet. energi eller varmeforbruget på den enkelte ejendom og det kan være store erhvervsmæssige anlæg, der Solcelleparker er ofte arealkrævende og placeres tit kan levere strøm til fl ere tusinde husstande eller væk fra byerne, mens solvarmeanlæg er mindre og supplere varmeforsyningen på kommunens placeres ved eksisterende fjernvarmeanlæg, der ligger fjernvarmeværker. i tilknytning til byerne.

Privat solenergi Haslev Fjernvarme har et solvarmeanlæg installeret Private solenergianlæg er solcelleanlæg til elproduk- som supplement til den primære varmeforsyning. tion eller solvarmeanlæg til varmeproduktion. Derudover planlægger Faxe Fjernvarme at etablere Anlæggene kan producere nok energi til at dække et lignende anlæg. Derfor ønsker vi at friholde de bevaringsværdige en normal husholdning, og de er ofte små nok til at landskaber, de større sammenhængende landskaber sidde på tagfl ader eller - på større ejendomme - stå Solcelleanlæg kan også placeres på tagene af store og det kystorienterede landskab for disse anlæg. på jorden. erhvervshaller og heldigvis gør fl ere og fl ere brug af Vores vurdering vil afhænge af udpegningsgrund- dette. Ved nybyggeri kan de også integreres som en laget samt placering og udformning af området til Vi ønsker, at denne udvikling skal fortsætte med del af bygningens arkitektur. solenergi. respekt for bygninger, omgivelsernes æstetik og kulturhistorie. Planlægning af solenergianlæg Placering af solenergianlæg på landbrugsjord kan Det kan være en udfordring at fi nde en placering, Når vi planlægger solenergianlæg på for eksempel være med til at øge den økologiske tilstand, fordi som både opfylder betingelser for anlæggets ydelse på marker, skal vi vurdere og afveje benyttelses- og den konventionelle landbrugsdriften indstilles og og samtidig sikrer bygningers arkitektur og anlægge- beskyttelseshensyn samt nabohensyn, så væsentlige udledningen af kvælstof, fosfor og andre stoffer ne placeres i haven, for at skjule dem mod landskabet. konfl ikter undgås eller minimeres. mindskes betragteligt.

Erhvervsmæssig solenergi Især solcelleparker har i dag fået en størrelse, der I modsætning til solceller, indeholder solvarme- Store solenergianlæg anses som et teknisk anlæg, gør det meget vanskeligt at placere dem nær byerne. anlæg en væske, der cirkulerer i et lukket system. men i modsætning til den traditionelle forståelse Derfor placeres de ofte i det åbne land. Der er dog Ved placering af solvarmeanlæg skal vi derfor sikre, af tekniske anlæg, hverken støjer eller lugter nogle områder i det åbne land, hvor vi ikke ønsker at de etableres i områder uden væsentlige grund- solenergianlæg, ligesom der er et forventet positivt store tekniske anlæg, der skæmmer landskabet. vandsinteresser og alternativt at der indrettes 106 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 foranstaltninger, der sikrer grundvandet i tilfælde af lækage.

Den detaljerede planlægning sker først, når vi laver en lokalplan for anlægget. Det gælder i forhold til landskab, beplantning, Grønt Danmarkskort og hensyn til naboer. Vi lægger op til, at der højst må etableres solenergianlæg på to sider af en tilstødende ejendom, hvor det væsentlige er, hvordan anlægget opleves fra naboens beboelse og nære udendørs opholdsarealer.

Vi har lokalplanlagte solenergianlæg ved Haslev og Karise, og der er ansøgninger om yderligere solcelleanlæg ved Rønnede, Tokkerup og ved Andel i Haslev. Herudover er der planer om et solvarme- anlæg ved Faxe Fjernvarme.

Vindmøller Vi har ikke udpeget nye områder i kommuneplan 2021 og alle vindmølleområder er i dag udbygget. Ved udskiftning af udtjente vindmøller skal man tage samme hensyn til omgivelserne som ved nyanlæg. Der skal eventuelt laves en ny lokalplan for møller- ne, og i den forbindelse kan byrådet vælge at ændre forudsætningerne for projektet.

Det skyldes, at de konkrete påvirkninger af omgivel- serne først kan identifi ceres, når der udarbejdes et konkret projekt med møllernes endelige antal, højde og placering.

Der er støjkonsekvenszoner rundt om alle vindmøl- ler. Det betyder blandt andet, at der er begrænsede muligheder for at indrette og opføre beboelse inden for disse zoner.

107 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - SOL- OG VINDENERGI

Private solcelle- og solfangeranlæg Erhvervsmæssige solenergianlæg - udformning ling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om 1. I det åbne land skal solenergianlæg på stativ på jorden 12. Store solenergianlæg skal som hovedregel afskærmes af møllerne kan forstyrre forbindelsen. opsættes i direkte tilknytning til ejendommens bygning- et tæt, levende hegn på alle sider. 24. Vindmøller må ikke opstilles, så de frembyder risiko for er og udføres i ikke-refl ekterende materialer. 13. Anlæggene skal så vidt muligt etableres, så eksisterende befl yvningen af fl yvepladserne eller medfører gener for 2. Der kan undtagelsesvis opsættes solenergianlæg på beplantning bevares og udnyttes afskærmende. de radionavigationsanlæg, der betjener luftfarten. stativ på jorden i de bevaringsværdige landskaber, hvis 14. Der skal holdes afstand til naboer, og de må ikke om- 25. Ved naturgasledninger af stål skal afstanden mellem led- der tages vidtgående hensyn til områdets landskabelige kranses på alle sider. ning og mølle være mindst to gange møllens totalhøjde. karakter. Se desuden landskabskarakteranalyserne. 15. Ved større anlæg skal der etableres passende interne 26. Vindmøller skal som minimum placeres i en afstand 3. Solenergianlæg skal respektere hensyn til landskab, fl ora- og faunapassager. fra deklarationsarealet langs luftledninger svarende til natur, miljø, kultur og naboer. 16. Anlæggene skal være harmoniske i deres afgrænsning og vindmøllens fulde højde. Vindmøller må ikke placeres 4. Solenergianlæg skal placeres, så de syner mindst muligt. interne opbygning. nærmere end 50 m fra deklarationsarealet til elkabelan- 5. Solenergianlægget skal fjernes, når det ikke længere 17. Anlæggene skal som udgangspunkt tilpasses landska- læg (jordkabler). anvendes til solenergi. bets naturlige højde og lavninger, så anlægget ikke bliver dominerende fra omgivelserne. Husstands- og småmøller i landzone Erhvervsmæssige solenergianlæg - placering 18. Arealerne skal reetableres, og solenergianlægget skal 27. Husstandsmøller med en maksimal totalhøjde på 25 6. Solenergianlæg må som udgangspunkt ikke placeres fjernes, når arealet ikke længere anvendes til solenergi. meter kan opstilles i direkte tilknytning til fritliggende indenfor særligt bevaringsværdige landskaber, større landejendommes eksisterende bebyggelsesarealer, så sammenhængende landskaber, udpegede kulturmiljøer Store vindmøller mølle og bygninger opfattes som en samlet helhed. og kirkeomgivelser. De bør heller ikke placeres i kyst- 19. Inden for vindmølleområderne Å-T7, Å-T8, Å-T9 28. Husstandsmøller skal opstilles, så de ikke forstyrrer nærhedszonen indenfor områder omfattet af og Å-T10 kan der på baggrund af en lokalplan samt oplevelsen af kirker, fredede bygninger, fortidsminder Grønt Danmarkskort og potentielle vådområder. VVM-redegørelse opstilles eller udskiftes vindmøl- og kulturhistoriske anlæg samt områder med særlige 7. Solenergianlæg må kun placeres indenfor de udpegede ler med en totalhøjde på mellem 100 m og 150 m, jf. landskabsinteresser. geologiske interesseområder, hvis landskabets eller rammer for lokalplanlægning. De konkrete afstande til 29. Husstandsmøller må ikke opstilles i naturområder. nærmiljøets værdi kan fastholdes og hvis bestående nabobeboelse, vindmøller og veje fastlægges i den ende- Ved opstilling i områder til potentiel ny natur skal der landskabstræk ikke forringes. lige planlægning. vælges en placering, der ikke hindrer ny natur. 8. Solenergianlæg skal som udgangspunkt placeres i om- 20. Der kan kun planlægges for, opstilles og udskiftes 30. Husstandsvindmøller skal som udgangspunkt placeres råder med fl adt terræn, i områder der er omkranset af vindmøller med en totalhøjde over 25 m inden for de mindst 100 meter fra nabobeboelser og 250 meter fra bevoksning eller ligge i små, lukkede landskaber. områder, der er udpeget til vindmølleområder. samlet bebyggelse, herunder by- og landzonebyers frem- 9. Nye solcelleparker skal placeres i nærhed til et trans- 21. De landskabelige vurderinger der skal foretages i for- tidige bolig- og institutionsområder fastlagt i kommu- missionsnet, der har kapacitet til at aftage strømmen. bindelse med planlægningen for opstilling eller udskift- neplanen. Afstandskravene er vejledende og skal blandt 10. Ved planlægning af solenergianlæg skal der tages hensyn ning af vindmøller, skal foretages i samråd med relevante andet varetage støjhensyn. til lufttrafi k og indfl yvningsruter for lufthavne/fl yveplad- nabokommuner. ser, så der ikke kan ske blænding af lufttrafi kken. 22. Vindmøller og husstandsmøller i nærheden af interna- Husstands- og småmøller i byzone 11. Solenergianlæg kan med fordel placeres i områder med tionale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under 31. I byernes boligområder, blandede bolig- og erhvervs- ringe landbrugsjord og nærhed til infrastrukturanlæg, hensyn til de interesser, der skal varetages her. områder, centerområder og områder udlagt til rekreati- hvis dette ikke tilsidesætter beskyttelseshensyn. 23. I områder hvor der er overordnede radiokædeforbin- ve formål kan der ikke opstilles husstandsvindmøller og delser eller maritime radioanlæg, vil tilladelse til opstil- småmøller. Dette gælder også i sommerhusområder og

108 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - SOL- OG VINDENERGI

i landsbyerne. 32. I nye boligområder kan der i forbindelse med lokal- planlægningen optages bestemmelser om etablering af småmøller. 33. I erhvervsområder og områder til tekniske anlæg kan der opstilles husstandsmøller, herunder mini- og mi- kromøller, når der er mindst fi re x møllens totalhøjde til boligområder, blandede bolig- og erhvervsområder, centerområder og områder udlagt til rekreative formål, herunder sommerhusområder. 34. I områder til offentlige formål der ikke er udlagt eller anvendes til støjfølsomme formål, kan der opstilles mini- og mikromøller, når der er mindst fi re x møllens totalhøjde til boligområder, blandede bolig- og er- hvervsområder, centerområder og områder udlagt til rekreative formål, herunder sommerhusområder.

109 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

8.3 BIOGASANLÆG

Danmark er et landbrugsland med en meget stor Derfor fastholder vi et område øst for Sydmotor- husdyrproduktion i forhold til sin størrelse. Det vejen som arealreservation til et fælles biogasanlæg. betyder, at der også produceres store mængder Området ligger i landzone og har en optimal husdyrgødning, som skal håndteres og anvendes placering midt i godsets jordtilliggender og tæt på miljømæssigt forsvarligt. Her kan et biogas- gode vejforbindelser. anlæg gøre en stor forskel. Herudover er der ikke væsentlige landskabs- natur- Foruden at den afgassede husdyrgødning kan hånd- og grundvandsinteresser i området og vi vurderer, at teres lokalt og giver en miljø- og landbrugsmæssig der kan holdes forsvarlig afstand til naboer i forhold gevinst, kan biogasanlæg bidrage med miljørigtig til lugtgener. energi i form af varme og naturgas. Gårdbiogasanlæg Almindeligvis forstår man ved et fælles biogasanlæg, Der kan også etableres mindre biogasanlæg på de at mere end én husdyrbesætning leverer gødning til enkelte gårde, der også kan modtage gylle fra andre anlægget, og at dette typisk ikke er placeret på en gårde. Ligesom med fælles biogasanlæg, skal gård- gård. I modsætning hertil er et gårdbiogasanlæg nor- anlæggene også leve op til en række krav i miljølov- malt placeret på et husdyrbrug, hvor der kan modta- givningen. ges husdyrgødning fra alle gårde indenfor én bedrift

Fælles biogasanlæg Bregentved Gods har de seneste år etableret tre store svineproduktioner i henholdsvis Turebylille, Sofi endal og Langesnave.

I forbindelse med etableringen af produktions- enhederne var det tilbage i 2013 hensigten, at der skulle etableres et fælles biogasanlæg, der kunne afta- ge gyllen. Siden sidste kommuneplanrevision har Bregentved Gods i en periode haft indgået aftale med Solrød Biogas om at aftage gyllen, men lige nu spredes gyllen direkte ud på landbrugsjord.

Det er Bregentved Gods’ ønske at beholde muligheden for at etablere et fælles biogasanlæg.

110 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - BIOGASANLÆG

1. Efter en konkret vurdering kan der etableres et fælles biogasanlæg umiddelbart øst for Sydmotorvejens afkørsel 35 mellem Køgevej og Vordingborgvej. 2. I et konkret biogasprojekt skal det sikres, at der er gode til- og frakørselsforhold, så generne for miljø og naboer minimeres. 3. Naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer, landska- belige og miljømæssige forhold skal tilgodeses ved placering af biogasanlæg. 4. Hensigtsmæssig placering af biogasanlæg i forhold til biomassegrundlaget (husdyrgødning, energiafgrø- der, organiske affaldsprodukter m.v.) og i forhold til decentrale kraftvarmeværker, gasledninger m.m. skal prioriteres. 5. De visuelle og tekniske forhold i et konkret projekt vil være afgørende for, om der kan gives tilladelse til opførelse af et biogasanlæg indenfor de udpegede om- råder. Det kan kræve en visualisering af projektet med udgangspunkt i denne kommuneplans retningslinjer for landskab og de konkrete visuelle forhold omkring projektet. 6. Gårdbiogasanlæg kan placeres efter en konkret vur- dering.

111 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

8.4 HØJSPÆNDINGS- OG NATURGASNETTET

Faxe Kommune gennemskæres af forsyningsledninger På hver side af ledningerne er der udlagt en sikker- og elmaster, der både skal sikre kommunens egen hedszone, hvor der ikke må opføres bygninger til forsyning og forsyningen på tværs af landegrænser. ophold for mennesker. Sikkerhedszonen kan variere Vores kommuneplan skal indeholde retningslinjer i bredde fra 5-20 meter. for, hvordan der bedst tages vare på denne type Derudover har naturgasledninger servitutbælter og infrastruktur og hvordan ny infrastruktur vil skulle risikozoner. Inden for disse må du ikke udføre placeres. arbejde uden ledningsoplysninger og en tilladelse fra gasselskabet. Højspændingsnettet I forbindelse med etableringen af Kriegers Flak Baltic Pipe Havmølleparken, er der etableret to nedgravede Energinet og det polske Gazsystems er i gang med 400 kV ledninger som krydser gennem kommunen projektet Baltic Pipe. Det er en rørføring, som skal Energinet ejer og driver et fordelingsnet nord for Store Torøje, nordøst for Karise og umid- transportere naturgas fra norske gasfelter i Nordsø- til naturgas på følgende strækninger: delbart øst for Store Linde. en til Polen. I visse dele af landet skal der etableres et nyt rør, mens gassen andre steder skal løbe i det • Fensmark-Vester Egede-Rønnede Alle nye 400 kV forbindelser bør anlægges som eksisterende rørsystem. • Vester Egede-Haslev • Rønnede-Faxe kabler i jorden i takt med at udviklingen i forsynings- • Faxe-St. Heddinge sikkerhed, teknologi og samfundsøkonomi gør det I Faxe Kommune skal der etableres en 36 tommer • Faxe-Faxe Ladeplads muligt. ledning (91 cm i diameter). Arbejdet foregår ved, at • Tågerup-Karise jorden graves op, røret lægges ned og jorden føres • Faxe-Tappernøje-Ørslev-Vordingborg Sikkerhedsafstande tilbage ovenpå røret. Der udlægges arealreservation • Hårlev-Karise Langs lednings- og kabelanlæg er der generelt på 250 meter på hver side af ledningen. tinglyst en deklaration om, at der ikke kan etableres anlæg af nogen art, herunder beplantning, uden en Ved bygge- og anlægsarbejde inden for denne zone dispensation. Deklarationsarealet administreres er Energinet høringsberettiget, for eksempel når vi meget restriktivt. Det betyder, at dispensationer giver landzone- eller byggetilladelser. kun må gives i helt særlige tilfælde. Når rørledningen er etableret, ændres arealreser- vationen til en 200-meter zone på hver side af Naturgas ledningen, hvor der ikke uden en konkret vurdering Områder med naturgasledninger vil også kunne kan planlægges ny bebyggelse eller ændret areal- bruges til andre trafi k- og ledningsformål. Det skal anvendelse. dog i hvert enkelt tilfælde forhandles med Energinet Udover ledningen etableres en ventilationsstation og med kommunen. umiddelbart syd for Store Elmue.

112 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - HØJSPÆNDINGS- OG NATURGASNETTET

1. Langs KONTEK-forbindelsen (400 kV) fra Bjæverskov til Tyskland er der fastlagt et 100 meter bredt bælte, der er forbeholdt dette kabelnet. Arealerne må ikke planlægges anvendt til bolig- eller erhvervsformål eller til andre foranstaltninger, herunder rekreative anlæg, der kan hindre højspændingsforbindelsens fremtidige vedligeholdelse og reparation. Ved højspændingsanlæg fastlægges konsekvensområder inden for hvilke byggeri ikke må forekomme, og hvor beplantning skal holdes inden for en maksimal højde. 2. 132 kV ledningsanlæg kan etableres som luftledninger, hvor det kan ske uden væsentlige konsekvenser i for- hold til bymæssig bebyggelse eller væsentlige natur- mæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser. 3. Nye ledningsanlæg under 400 kV lægges i jord. 4. Vindmøller må ikke placeres i en afstand af 50 meter fra deklarationsarealet til el-kabelanlæg. 5. Vindmøller må ikke placeres i en afstand af vindmøllens fulde højde fra deklarationsarealet langs luftledningen. 6. Til 400 kV luftledninger skal der reserveres areal i en bredde på 60 meter. 7. Der reserveres areal til en hovedtransmissionsledning for naturgas mellem Køge og Rødbyhavn, jf. Miljømini- steriets cirkulære af 2. august 1979. Arealet omfatter et bælte på 50 meter - på enkelte nærmere angivne strækninger indskrænket til 25 meter. Arealet må ikke udnyttes til bolig- eller erhvervsformål eller til rekrea- tive anlæg. 8. I anlægsfasen udlægges der en arealreservation omkring Baltic Pipe på 250 meter. Inden for dette anlægsområde må der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til bygge- ri eller anlæg, der kan hindre anlæg af rørføringen. 9. Efter etableringen af Baltic Pipe udlægges der en areal- reservation på 200 meter. Inden for dette område må der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til byggeri eller anlæg.

113 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

8.5 DIGITAL INFRASTRUKTUR - TELEMASTER OG MOBILDÆKNING

Byrådets vision for Faxe Kommune er, at vi skal tilby- Udpegningerne er vores bedste skøn for, hvor en de vores borgere og virksomheder en stærk telemast eventuelt kan opstilles og hvordan masterne digital infrastruktur, som giver bedre muligheder for bedst placeres de enkelte steder. Helt overordnet at iværksætteri og små virksomheder der starter op skal master i landzonen placeres i forbindelse med uden for de store byer. eksisterende byggeri – gerne i tilknytning til lands- Det er samtidig med til at fremme bosætning og un- byer. Det er et tungtvejende princip, at master Hele 83 procent af kommunen har adgang til hurtigt fi bernet. I 2021 udruller vi fi ber- derstøtter tidens udvikling med fl ere hjemmearbejds- placeres i tilknytning til bebyggelse, så de skæmmer net til yderligere 224 adresser. pladser, og det gør, at borgerne ikke nødvendigvis landskabet mindst muligt. I tvivlstilfælde skal der behøver pendle til og fra job hver dag. udarbejdes en visualisering. Det står i masteloven, at antennemaster skal stilles til rådighed for relevante En stærk digital infrastruktur er derfor essentiel i operatører uanset ejer. denne sammenhæng og forbrugernes forventning til hurtig responstid og levering af internetforbindelser Ansøgninger om opstilling af antennemaster tættere er høj. Vi ønsker at kunne tilbyde hurtig og stabil end 500 meter fra kysten skal godkendes af den internet- og mobildækning. Ikke kun i byerne, men i relevante myndighed. I områder, hvor der er over- hele kommunen. ordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime I løbet af 2021 og 2022, vil mobildæknin- radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af gen i den vestlige del af kommunen blive Siden 2012 har vi arbejdet med dette blandt andet antennemaster bero på en konkret vurdering af, om udbygget. ved at lægge fi berforbindelser ud til en række mindre antennemasten kan forstyrre forbindelsen. landsbysamfund. Sammen med branchen arbejder vi hele tiden på, at få gjort eksisterende fi berforbindelse Antennemaster må ikke opstilles, så de udgør en tilgængelige for fl est mulige borgere og lagt fi bernet risiko for fl yvepladser eller medfører gener for de ud til fl ere lokalområder. radionavigationsanlæg, der betjener luftfarten.

Derudover er vores mobildækning blevet undersøgt Der er i øvrigt udarbejdet et sæt fælles retnings- lin- helt ned til den mindste grusvej i kommunen, og vi jer for Digital Infrastruktur for alle kommunerne i har nu et detaljeret overblik over, hvor der Region Sjælland. Vi ønsker at fastholde og udvikle en er dækning, og vigtigst af alt: hvor der er ringere god og konstruktiv dialog med telebranchen, så den dækning. kommunale sagsbehandling opleves smidig og imøde- kommende. Disse områder kan ses på kortet under ”Retningslin- jer”. Der er taget udgangspunkt i den aktuelle mobile datadækning i områderne i 2020, og derfor viser kortet kun 4G-dækning.

114 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - TELEMASTER

1. I område A, skal telemaster forsøges placeret i nær- hed til bymæssig bebyggelse, f.eks. områdets landsbyer. Undtagelsesvist kan master placeres op ad skovbryn de steder, hvor skovbrynet ikke udgør et bevaringsværdigt landskabselement. Det skal sandsynliggøres, at der ikke vil være behov for tilsvarende master i nærområdet. 2. I område B skal telemaster forsøges placeret i nærhe- den af bymæssig bebyggelse f.eks. områdets landsbyer. Der skal tages særligt hensyn til, at masten ikke place- res i indsigtslinjer til områdets kirker. 3. I område C skal master forsøges placeret i tilknytning til eksisterende dominerende beplantning. Der skal ta- ges særligt hensyn til, at masten ikke placeres i indsigts- linje til Freerslev Kirke. 4. I område D skal telemaster forsøges placeret i nærhed til bymæssig bebyggelse. Master skal som udgangspunkt ikke stå højt i terrænet eller uden tilknytning til eksiste- rende bebyggelse. 5. Nye telemaster skal som udgangspunkt placeres inden for, eller i tilknytning til, bymæssig bebyggelse og må kun opsættes, hvor væsentlige kulturmiljømæssige og landskabelige hensyn ikke tilsidesættes, herunder til fredede arealer og bygninger. 6. Nyt sendeudstyr til mobiltelefoni og dataoverførsel skal under hensyntagen til de tekniske krav så vidt muligt placeres på eksisterende master, i høje bygninger eller på andre egnede konstruktioner med henblik på at begrænse det samlede antal af master, særligt i det åbne land. 7. Nødvendige telemaster i det åbne land skal under hensyntagen til de tekniske krav så vidt muligt generelt placeres i umiddelbar tilknytning til store bygninger, tekniske anlæg eller større sammenhængende trævækst, levende hegn eller lign., så de ikke fremtræder som selvstændige, fritstående elementer i landskabet, og i øvrigt således, at væsentlige landskabelige, natur- og kulturmiljømæssige hensyn ikke tilsidesættes.

115 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

8.6 AFFALD, JORD OG SPILDEVAND

Vi ønsker at bidrage til at minimere affald ved at Brug af uforurenet jord i landskabet Overskudsjord der bruges til støj- og jordvolde kan arbejde for, at ressourcerne i affaldet udnyttes I forbindelse med mange bygge- og anlægsarbejder sløre landskabsoplevelsen i det åbne land, og kan gennem øget genanvendelse. opstår der ofte et overskud af jord, som skal fl yttes. virke sløvende på bilister på grund af ensformighe- Samtidig ønsker vi at arbejde for at hindre, at miljø- Vi oplever øget byggeaktivitet i disse år og dermed et den. Derfor giver vi som udgangspunkt ikke tilladelse belastende stoffer ender i naturen. Vores affaldsplan øget behov for at komme af med overskudsjord. til støj- og jordvolde på enkeltejendomme. Generelt indeholder en lang række målsætninger og initiativer skal jord, der graves op, planeres ud på samme grund. til at opnå dette. Faxe Kommune samarbejder med Overskudsjord genbruges ofte til jordforbedring øvrige kommuner i AffaldPlus om håndtering af affald. på landbrugsarealer. Det skal dog dokumenteres, at Områdeklassifi cering af jord der udelukkende er tale om jordforbedring og ikke Et område der efter jordforureningsloven er AffaldPlus har to forbrændingsanlæg i Næstved og jorddeponi. Herudover er der en række beskyttede områdeklassifi ceret regnes for lettere forurenet. Slagelse. Deponering af affald fra Faxe Kommune områder hvor jordtilførsel ikke er tilladt. Den lettere forurening fi ndes især i byerne og foregår på Faxe Miljøanlæg. Ud over deponerings- aktiviteten foregår der en række aktiviteter på Faxe Miljøanlæg som mellemlagring af brændbart affald og kompostering af haveaffald.

Der er følgende kommunale genbrugspladser:

Genbrugspladser (AffaldPlus) Rønnede Genbrugsplads på Industrivej 22, Rønnede Haslev Genbrugsplads på Norgesgade 2B, Haslev

Haveaffaldspladser (AffaldPlus) Rønnede Haveaffaldsplads, Industrivej 22, Rønnede Haslev Haveaffaldsplads, Norgesgade 6-8, Haslev Karise Haveaffaldsplads, Dalbyvej 6, Karise Faxe Genbrugsplads, Præstøvej 105 A, Faxe

Herudover er der to private autoophuggere: Haslev Autoophug, Skuderløse Indelukke 10, Haslev Prince Eksport, Sverigesgade 14, Haslev

116 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 stammer fra længere tids forurening fra fl ere kilder uden først at passere et bassin. Det skal vi tage højde som trafi k og industri. for ved for eksempel udstykninger til nye boliger. Området er grundigt beskrevet i kommunens spilde- Hver gang vi inddrager nye arealer i byzoner, skal vandsplan. vi vurdere, om de skal være omfattet af område- Du skal altid kontakte os, hvis du planlæg- klassifi ceringen. Jord i byzone regnes altid som Rekreativt brug af regnvand ger at få kørt jord til din ejendom. lettere forurenet. Når vi inddrager nye områder i Mere vand skal håndteres lokalt, for at undgå at vores Man må ikke udlægge jord, der laver væ- sentlige ændringer i det bestående miljø byzonen, vurderer vi områdeklassifi ceringen ud fra kloaker overbelastes i perioder med fl ere og vold- eller ændrer ved arealanvendelsen uden følgende retningslinjer: sommere regnskyld. tilladelse.

• Tidligere landbrugsarealer som inddrages i byzo- Derfor arbejder Faxe Forsyning med at etablere Man må altså ikke bare fl ytte jord fra nen er ren jord, og skal ikke indgå i områdeklassi- regnvandsbassiner i kommunens byer. Et regnvands- områder, der er forurenet, kortlagt som fi ceringen. Hvis andet taler for det, kan de ud fra bassin opsamler og renser regnvand, således at forurenet, fra offentlige vejarealer og en konkret vurdering indgå. regnvand og spildevand ikke blandes sammen. Ved områder, der er klassifi ceret som lettere • For områder, der inddrages til byzone og som skybrud ledes regnvand til bassinet, som dermed forurenet uden at anmelde det til kommu- tidligere har været beboelse eller erhverv er det afhjælper mod overbelastning af kloakker under nen. Der skal også tages prøver, der viser en konkret vurdering der afgør, om de skal med- skybrud. Udover at tilbageholde regnvand også om jorden er forurenet. tages i områdeklassifi ceringen. bassinerne også bruges rekreativt. Anlæg, hvor jord håndteres som affald, kræver tilladelse efter miljøbeskyttelses- Spildevand Faxe Forsyning planlægger et regnvandsbassin i loven. Faxe Forsyning varetager driften af den offentlige Karise på det rekreative areal nord for Skolegade i vand- og spildevandsforsyning i Faxe Kommune. ”den grønne kile til rekreative formål ind mod byen”. Selskabet forsyner Haslev og omegn med drikkevand Måske skal der etableres en bro/rørlægning af Karise fra to vandværker i Haslev og renser spildevand i de bæk, således at man kan krydse åen ved stien der går kloakerede områder i hele kommunen fra fem fra Karise skole. renseanlæg i Faxe, Karise, Dalby, Rønnede og Haslev. Faxe Forsyning planlægger med et rekreativt regn- Den anbefalede mindsteafstand på 100 meter vandsbassin i Dalby ved boldbanen for enden af mellem åbne offentlige spildevandsanlæg og boliger Sneholmgårdsvej. De kigger på om boldbanen med med mere er skønsmæssigt fastsat. Formålet er dels fordel skal sænkes, så den kan opsamle regnvand ved at undgå lugtgener, dels at undgå, at spildevandsanlæg meget kraftige regn. Lokale kræfter arbejder på om efterfølgende pålægges lugtbegrænsende foranstalt- denne idé kan omdannes til en skaterbane som kan ninger. opsamle regnvand ved meget kraftige regn.

En vigtig ting i forbindelse med spildevand er, at vi i Vi samarbejder løbende med Faxe Forsyning om dag stiller krav til udlignings-/fældningsbassiner for hvordan regnvandsløsninger kan udformes, når der regnvand, inden det ledes videre - ofte til vandløb. planlægges nye byområder. Der fi ndes stadig en hel del overløbsbygværker og regnvandsudledninger, der går direkte ud i vandløb

117 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - AFFALD, JORD OG SPILDEVAND

Affald ringsværdige landskaber, geologiske interesseområder 1. For at forebygge støj-, støv- og lugtgener fra affaldsan- samt særligt interessante generelle landskabsformer/ lægs drift samt fra til- og frakørsel udlægges en beskyt- geomorfologiske terrænformer) eller hvor det vil være telseszone omkring eksisterende og nye affaldsanlæg. i strid med andre planlægningshensyn (lavbundsarealer, Denne zone må ikke benyttes til forureningsfølsom an- vådområder, naturbeskyttelsesområder, internationale vendelse (f.eks. boligområder eller sommerhusområder). naturbeskyttelsesområder, områder inden for Grønt Følgende afstandskrav skal derfor respekteres, medmin- Danmarkskort.) dre det kan godtgøres, at der ikke er gener forbundet 4. Såfremt der gives enkelte tilladelser til støjvolde, stilles ved en kortere afstand mellem affaldsanlægget og den der, som udgangspunkt, krav til dokumentation af forureningsfølsomme arealanvendelse: nødvendighed/nyttiggørelse samt krav om tilplantning. Støjvolde vil ikke blive tilladt større end absolut nød- 500 meter til: vendigt for at mindske påvirkningen af det omgivende Deponeringsanlæg landskab. Biogasanlæg 5. Jord der skal placeres på udyrkede arealer eller på land- Regionale komposteringsanlæg brugsjord, skal, med mindre andet specifi kt tillades, over- Nedknusningsanlæg, shredderanlæg og lignende holde kravene til klasse 0 og må ikke indeholde affald. Bilophugning Hvis der ved modtagelse af jorden observeres indhold af affald, må jorden ikke anvendes i terrænregulering. 300 meter til: Komposteringsanlæg for haveaffald Spildevand Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 6. Offentlige spildevandsanlæg skal placeres hensigtsmæs- sigt i landskabet, og de skal indrettes, så man opnår den 150 meter til: bedst mulige rensning af spildevandet inden det udledes Affaldsforbrændingsanlæg til vandmiljøet. Slamforbrændingsanlæg 7. Lugtgener fra offentlige spildevandsanlæg, pumpebrønde Affaldssortering mv. skal begrænses mest muligt. Andre affaldsbehandlingsanlæg 8. Afstanden fra åbne offentlige spildevandsanlæg til bl.a. boliger og andre aktiviteter, som kan berøres af lugtge- 100 meter til: ner, bør så vidt muligt være over 100 meter. Slammineraliseringsanlæg 9. Afstanden fra åbne offentlige spildevandsanlæg til vand- Genbrugspladser værkers luftindtag bør være over 300 meter på grund af den luftbårne spredning af vira og bakterier fra spilde- Jord vandsanlæggene. 2. Behovet for at fl ytte jord skal begrænses ved at forsøge 10. Afstanden fra offentlige spildevandsanlæg til boringer at opnå jordbalance ved konkrete projekter og anlæg. for almen vandforsyning bør være mindst 150 meter. 3. Ved indbygning af jord i forbindelse med genanvendelse, skal der tages særligt hensyn til landskabet (de beva-

118 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

8.7 STØJ

Støj er vigtigt at have med, når vi skal planlægge nye aktiviteter. Særligt nye boliger, områder til rekreative formål og offentlige formål som plejehjem, er alle aktiviteter hvor støj skal undgås.

For at vi bedst muligt kan sikre områder mod støj har vi i denne kommuneplan udpeget støjkonse- kvenszoner. Det er zoner omkring kendte støjende anlæg, hvor støjniveauet forventes at være så højt, at vi ikke vil planlægge blandt andet boliger.

Indretning af ekstra boliger på for eksempel land- brugsejendomme skal derfor undgås. Vi har udpeget støjkonsekvenszoner omkring støjende fritidsaktivi- teter som motocrossbaner, skydeklubber, fl yveklub- ber og faldskærmsklubber, vindmøller og trafi kanlæg (større veje og jernbanen Lille Syd).

For kommunale veje er der fastsat en zone på enten 50 eller 75 meter, alt efter det trafi kbelastningen. For motorvejen og Lille Syd banen er der fastsat zoner på baggrund af støjberegninger. Støjkonsekvenszo- nen for nogle fritidsanlæg bygger ligeledes på støj- beregninger, mens der for andre anlæg er fastsat en vejledende zone på 500 meter. For vindmøller er der fastsat en zone på fi re gange møllens totalhøjde.

Zonerne indebærer, at støjfølsom arealanvendelse ikke kan placeres inden for dokumenterede støj- konsekvensområder, mens de eventuelt kan placeres inden for vejledende støjzoner, hvis de vejledende støjkrav kan overholdes.

119 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - STØJ

Støj 1. I støjkonsekvenszoner må der ikke planlægges støjføl- som anvendelse, medmindre der laves en lokalplan og forbyggende foranstaltninger, som sikrer at Miljøsty- relsens vejledende grænseværdier for støj overholdes. 2. Støjende fritidsanlæg skal som hovedregel søges placeret i allerede støjbelastede områder, eksempelvis i nærheden af erhvervsområder eller stærkt trafi ke- rede veje. 3. Nye støjende fritidsaktiviteter må ikke placeres i nærheden af støjfølsomme områder. 4. Ved ønsker om udlæg af arealer til støjende rekreative formål som for eksempel motocrossbaner og skyde- baner, skal varetagelsen af støjbeskyttelseshensyn i forhold til boliger, rekreative aktiviteter og naturbe- skyttelsesinteresser tillægges afgørende betydning ved afvejningen af interesser.

120 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

8.8 OMRÅDER TIL STORE HUSDYRBRUG

Formålet med planlægning for husdyrbrug er at Arealudpegningerne begrænser ikke de store hus- sikre en hensigtsmæssig placering i forhold til andre dyrbrug i forhold til at etablere eller udvide sig uden arealer og sikre erhvervets udviklingsmuligheder. for de udpegede områder. Etablering og udvidelse af større husdyrbrug kræver altid en konkret vurdering. Planlægningen og udpegning skal også tage størst mulig hensyn til natur, landskabelige og kulturhisto- riske interesser. Indpasning af store husdyrbrug i landskabet skal ske med færrest mulige miljøgener, lugt- og støj gener. Da bygningsmassen på husdyrbrug i denne størrelse ofte også er meget store kan bru- Sådan er områderne udpeget: gene visuelt få industrikarakter. Det stiller store krav til planlægningen at sikre, at alle gener forbundet med Vi har fokuseret på forsvarlige afstande til: etablering af bruget bliver så få som muligt. • Byer og større samlede bebyggelser • Beskyttede naturområder der er særligt sårbare over for luftbåren Udpegningerne er kun en indikation af, hvor det ammoniak umiddelbart vil være muligt at etablere nye, større • Områder udpeget i Grønt Danmarks- husdyrbrug. Der skal fortsat altid ske en individuel kort sagsbehandling af hver enkelt ansøgning om store • Særligt bevaringsværdige landskaber husdyrbrug - uanset om der ansøges om etablering • Særlige landskabsudsigter eller udvidelse inden for eller uden for de udpegede • Kirkeomgivelser områder. • Lavbundarealer • Kulturmiljøer Der vil dermed ikke nødvendigvis blive stillet færre • Kystnærhedszonen krav til husdyrbrug, som er etablerede inden for Derudover er områderne placeret i kort udpegningen. Udpegningen er kun en indikation af, afstand til det primære vejnet, så tung at der her er færre konfl ikter med de beskyttelses- trafi k kan ledes udenom byerne. interesser, som gælder i forhold til lovgivningen eller til andre områder i kommuneplanen.

Områderne skal friholdes for aktiviteter, der direkte eller indirekte vil give begrænsninger for produkti- onsvirksomhederne og deres fremtidige udviklings- muligheder.

121 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - OMRÅDER TIL STORE HUSDYRBRUG

1. Arealer udpeget til store husdyrbrug skal i størst mu- ligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan sætte begrænsninger for fremtidige udviklingsmuligheder. 2. Indenfor de udpegede områder til større husdyrbrug kan disse etableres efter en konkret vurdering. Byg- geriet skal udføres under størst mulig hensyntagen til naboer, natur, miljø, kulturhistoriske og landskabelige værdier og som udgangspunkt i tilknytning til eksiste- rende anlæg. 3. Ved lokalisering af nye store husdyrbrug skal der tages højde for de øvrige interesser, der varetages med retningslinjer under kommuneplanens øvrige emner, investeringssikkerheden og muligheden for senere udvidelser. 4. Inden for de udpegede områder til store husdyrbrug og i en radius på 500 m omkring områderne bør der ikke planlægges for udlæg af byzoneområder, sommerhus- områder eller lignende, der vil forringe mulighederne for etablering af husdyrbrug, eller gives tilladelse til oprettelse af enkeltboliger uden landbrugspligt. 5. Der kan ansøges om etablering af større husdyrbrug udenfor de udpegede områder. Kommunen vil foretage en konkret vurdering ud fra ansøgningsmaterialet. 6. Ved lokalisering og etablering af store landbrugsbygge- rier skal det sikres, at dette ikke sker i områder, hvor der er risiko for oversvømmelse ved ekstremregn. 7. På grund af landskabelige hensyn kan kommunen kræve visualiseringer af landbrugsbyggeri i forbindelse med miljøgodkendelser og tilladelser. Hvor vidt kommunen vil kræve en visualisering af projektet, beror på en konkret vurdering i den enkelte sag med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer for landskab og de konkrete visuelle forhold omkring projektet.

122 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

8.9 GRUNDVAND

Drikkevand i Faxe Kommune er, som i resten af Områder med særlige drikkevands- landet, baseret på rent grundvand. Grundvandet har interesser så god en kvalitet, at det overordnet kan forsyne Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) kommunens borgere og erhverv med kun en simpel skal bidrage til at sikre Danmarks nuværende og vandbehandling. Det er meget vigtigt, at vi beskytter fremtidige drikkevandsbehov. grundvandet i Faxe Kommune, så vi kan fortsætte I Faxe Kommune er lidt over 76 procent af vores med at levere rent drikkevand. areal udpeget som OSD. I de områder er der godt 104 hektar ikke-udnyttede erhvervsområder. For at sikre hensyn til grundvandet har vi i 2020 fået Er der ønske om at placere en grundvandstruende udarbejdet en grundvandredegørelse. Redegørelsen aktivitet i OSD, skal der udarbejdes en supplerende giver et overblik over drikkevandsinteresserne og grundvandsredegørelse. deres sårbarhed i Faxe Kommune. Redegørelsen indgår som en vigtig forudsætning for Sårbare områder vores kommuneplanlægning og den afvejning vi Sårbare områder er Nitratfølsomme indvindings- foretager, når vi udlægger nye arealer til aktiviteter, områder (NFI) og Indsatsområder i forhold til som medfører en væsentlig fare for forurening af nitrat (IO). grundvandet. Staten udpeger nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). I alt er der udpeget 92,8 km2 NFI og 76,2 km2 IO i Faxe Kommune. IO er områder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet. Vi skal udar- bejde indsatsplaner for de 76,2 km2 IO. Områder, der er udpeget som områder med særlige drikkevandinteresser (OSD) og de nuværende oplande, Vandforsyning I Faxe Kommune er der aktiv indvinding af Boringsnære beskyttelsesområder hvor almene vandværker indvinder grundvand i Faxe grundvand fordelt på: (BNBO) Kommune. BNBO er det areal, hvor vandet kan strømme til en • 19 almene vandværker vandværksboring inden for cirka et år. I alt er der Grundvand og naturen • 6 ikke-almene vandværker udpeget 199 hektar BNBO i Faxe Kommune for Det er ikke kun som drikkevand, at rent og meget • 4 erhvervsindvindere 54 vandværksboringer. Størrelsen af områderne grundvand er vigtigt. Det er det også for mange • 3 markvandinger naturtyper. Søer, vandløb og moser er afhængige af, at • 2 gartnerier varierer fra 0,3 til 9,5 hektar. Faxe Kommune skal få tilført grundvand, da de ellers vil tørre ud. Derfor • 2 anlæg til hotel- eller campingplads vurdere BNBOernes sårbarhed over for forurening • 2 anlæg til andet erhvervsformål med pesticider og medvirke til beskyttelse i sårbare er det også vigtigt at kigge på hvad det betyder for • 240 enkelt-indvindere. BNBOer - typisk gennem aftaler med lodsejere om naturen, når der søges om større indvindingstilladel- pesticidfri dyrkning. ser i området. 123 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 RETNINGSLINJER - GRUNDVAND

1. Tilladelse til nye indvindinger fra de dybe grundvands- magasiner skal vurderes i forhold til gældende planer samt efter følgende prioritering: a) Befolkningens behov for tilstrækkeligt og rent drik- kevand. b) Ingen uacceptabel påvirkning af søer, vandløb og andre naturtyper der er afhængig af grundvand. c) Andre formål herunder vand til virksomhedsproces- ser og markvanding. 2. Der gives som udgangspunkt tilladelse til nye indvindin- ger af grundvand fra de øvre grundvandsmagasiner, hvis det ikke skal bruges til drikkevand. 3. I boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) vil kom- munen have fokus på at sikre tilstrækkelig beskyttelse af områderne. 4. I områder med særlige drikkevandsinteresser må den nuværende arealanvendelse ikke ændres til en mere grundvandstruende art uden afbødende foranstaltnin- ger. Aktiviteter, der sikrer en god grundvandskvalitet, bør fremmes. I områder med drikkevandsinteresser skal etablering af anlæg eller aktiviteter, der medfører særlig risiko for grundvandsforurening, så vidt muligt undgås. I områder uden drikkevandsinteresser, kan ak- tiviteter der udgør en risiko for grundvandsforurening placeres under hensyntagen til gældende lovgivning.

124 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 A APPENDIX - RAMMER

Erhvervsområde

Tæt-lav boliger Tæt-lav boliger

Åben-lav boliger

Rekreativt område

125 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

A.1 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

Rammer for lokalplanlægningen indeholder retnings- Byrådets handlepligt linjer for lokalplanlægning, og de er bindeleddet mel- Efter planlovens § 12 skal byrådet virke for kommu- lem kommuneplanens overordnede hovedstruktur og neplanens gennemførelse. den detaljerede planlægning. Det betyder, at kommunen skal arbejde for at gen- nemføre de mål, der er opstillet i kommuneplanen. Rammerne er opdelt i generelle rammer, som gælder Det betyder også, at de lokalplaner, der udarbejdes, for hele kommunen og specifi kke rammer, som gæl- ikke må stride mod de fastsatte rammer for lokal- der for konkrete områder. planlægning.

De generelle rammer er delt op i: Rammerne har også virkning for dagsbehandling og • Generelle rammer for emner som for eksempel skønsmæssige afgørelser i medfør af andre love som arkitektur og klimatilpasning. for eksempel bygnings- og miljølovgivningen. • Generelle rammer for typer af anvendelse som Hvis byrådet ønsker at fremme eller muliggøre ini- for eksempel boligområder og erhvervsområder. tiativer, som strider mod kommuneplanens rammer for et område, kræver det, at der skal udarbejdes et Rammerne er opbygget efter en landsdækkende stan- tillæg til kommuneplanen, hvor rammerne ændres dard, som fastsætter en række anvendelseskategorier, eller der laves nye. der bruges til at afgrænse de enkelte rammeområder. Retsvirkninger For de specifi kke rammer er hovedanvendelsen fast- Rammebestemmelserne har ikke direkte retsvirk- sat indenfor følgende kategorier: ning overfor den enkelte borger eller grundejer. De • B – Boligområde direkte retsvirkninger indtræder først, når byrådet • BE – Blandet Bolig- og erhvervsområde har vedtaget en lokalplan. • C – Centerområde • D - Detailhandel Byrådet har efter planlovens § 12, stk. 3 mulighed for • E – Erhvervsområde at modsætte sig bebyggelse eller ændret anvendelse, • L - Landområder når det strider mod kommuneplanens rammer. • O- Område til offentlige formål • R – Rekreative område Det betyder også, at rammerne fungerer som • S – Sommerhusområde administrativt redskab til at fremme byrådets • T – Område til tekniske anlæg intentioner for kommunens udvikling.

126 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

A.2 GENERELLE RAMMER FOR EMNER OG ANVENDELSE

Arkitektur nes fremtræden og arkitektoniske og kulturhisto- der dispenseres fra beskyttelsen før planens vedta- Det skal ved lokalplanlægning sikres, at nybyggeri og riske træk. gelse, eller det skal fremgå af planen, at fjernelse og forandringer udføres i dimensioner, farver og mate- • At der tages stilling til bevarelse af eksisterende ændring kræver dispensation (fra museumslovens rialer, der indgår naturligt i omgivelserne og bidrager beplantning, idet udgangspunktet er, at væsentlig § 29 a, jf. § 29 j, stk. 2). Planen kan realiseres, når en til en højere bosætningskvalitet. beplantning skal bevares. eventuel dispensationen træder i kraft efter klage- fristens udløb. Ved lokalplanlægning for nye by- og boligområder og Bevaringsværdig bebyggelse for omdannelse og fortætning af eksisterende by- og For bygninger, der er tildelt en bevaringsværdi fra 1 Boliger generelt boligområder, skal det sikres, at området udvikles til og med 4 i bevaringsregistreringen (SAVE), Fre- For åben-lav boligbebyggelse (parcelhus, villa, fritlig- med en blanding af boligtyper, og/eller, at nye boliger dede og bevaringsværdige bygninger (www.FBB.dk) gende enfamilieshus) gælder, at der som hovedregel bidrager til en varieret boligsammensætning i lokal- gælder: kun kan opføres/indrettes én boligenhed og én bebo- området. elsesbygning pr. grund, med mindre andet er fastsat i • At bygningerne ikke må nedrives uden byrådets en lokalplan (for eksempel mulighed for villalejlighe- Ved lokalplanlægning for nye større boligområder godkendelse. der). skal der desuden sikres diversitet indenfor det enkel- • At eventuelle ændringer af eksisterende forhold, te lokalplanområde for eksempel i form af opdeling i herunder bebyggelsesforhold, facadeudformning, • Max. Etageantal: 1½ delområder med forskellige boligtyper eller forskelli- vindues- og altanudskiftning, skiltning m.m. kun • Min. grundstørrelse: 700 m² ge krav til materialer eller boligernes udformning. kan ske efter byrådets godkendelse. • Max. Bygningshøjde: 8,5 m • Max. Bebyggelsesprocent: 30 % Bevaringsværdier og bevaringsværdige Beskyttede sten- og jorddiger bygninger Ved al lokalplanplanlægning skal den fremtidige Som udgangspunkt er det ikke muligt at etablere Ved lokalplanlægning skal der foretages en vurdering beskyttelse af sten- og jorddiger vurderes, da den dobbelthuse i åben-lav områder, med mindre det er af eventuelt bevaringsværdige bymiljøer, bebyggelser, generelle beskyttelse i museumslovens § 29a ophæ- nævnt i de specifi kke rammer for lokalplanlægning. beplantninger og landskabstræk med henblik på at ves ved lokalplaner, der overfører arealet til by- eller Defi nition af etageantal: 1½ etage betyder en etage fastsætte bestemmelser i lokalplanen til fastholdelse sommerhuszone. med udnyttelig tagetage. af disse. Dog bevares beskyttelsen for de diger, der udgør For tæt-lav boligbebyggelse (dobbelt-, kæde, række- Ved udarbejdelse af lokalplaner, skal det sikres: grænsen mellem landzone og by- og sommerhuszone. og klyngehuse, beboelsesbygninger med en bolig, som Denne vurdering skal fremgå af planen, idet bestem- er helt eller delvist sammenbygget med en eller fl ere • At der tages stilling til bevarelse af eksisterende melser for beskyttelsen er fastlagt i planen. Hensigten bygninger af tilsvarende art, gælder: bebyggelse ud fra arkitektoniske og kulturhistori- med bestemmelsen er at undgå dobbeltadministra- ske træk. tion, da diger i byzone- og sommerhusområder kan • Max. Etageantal: 2 • At bevaringsværdige bygninger sikres mod udven- beskyttes gennem lokalplanlægningen. • Min. grundstørrelse: 250 m² pr. bolig dige bygningsændringer, der ødelægger bygninger- Hvis lokalplanen forudsætter, at digerne ændres, skal • Max. Bygningshøjde: 8,5 m 127 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 • Max. Bebyggelsesprocent for tæt-lav i en etage: Bymiljøinteresser gadeforløb og imellem kvarterer, skal indarbejdes, 30 % Bymiljø er et udtryk, der dækker over den oplevel- hvor det skønnes nødvendigt. Det skal ved lokalplan- • Max. Bebyggelsesprocent for tæt-lav i 1½-2 eta- sesmæssige værdi, som skabes af byens struktur og lægning sikres, at den enkelte ejendoms reelle udvik- ger: 40 % bygninger. Sådanne værdier fi ndes og genfi ndes i vore lingsmulighed afspejles i den byggeret der gives f.eks. byer og landsbyer. i forbindelse med fastsættelse af bebyggelsesprocent. For dobbelthuse - en bygning med to boligenheder Se også afsnit om boligområder. adskilt med lodret lejlighedsskel - gælder, at de kan Særligt interessante bymiljøer kan betegnes som indplaceres i områder udlagt til tæt-lav boligbebyg- kulturmiljøer, især hvis en del af bygningerne er beva- Infrastruktur/trafi k gelse. ringsværdige, hvis området har et ensartet, eventuelt Når der udarbejdes lokalplaner for især byområder- tidstypisk præg, eller på anden måde har stor ”for- ne, skal der sikres en god forsyning med veje og stier. • Max. Etageantal: 1½ tælleværdi”. Det skal sikres, at eksisterende og nye boligområder • Min. grundstørrelse: 500 m² pr. bolig Byernes kulturmiljøer har også ofte et samspil med får en sammenhæng enten ved stiforbindelse, vejfor- • Max. Bygningshøjde: 8,5 m landskabet og naturen, og store dele af kulturarven - bindelse eller begge dele. • Max. Bebyggelsesprocent: 30 % blandt andet kirkerne og herregårdene - er centrale kendemærker i det åbne land. Stier Defi nition af etageantal: 1½ etage betyder en etage Gennemgående stisystemer og grønne korridorer med udnyttelig tagetage. Bevaringsværdier skal føres igennem til nye boligområder, så de bliver Ved lokalplanlægning skal der foretages en vurdering sammenhængende. For etageboligbebyggelse - beboelsesbygninger i to af eventuelt bevaringsværdige bymiljøer, bebyggelser, Der skal etableres stier (gerne stinet), som skaber eller fl ere etager delt af en etageadskillelse (vand- beplantninger og landskabstræk med henblik på at sikre skoleveje og rekreative forbindelser. Formålet ret lejlighedsskel) - gælder, at lokaler i stueetagen fastsætte bestemmelser i lokalplanen til fastholdelse kan være at skabe sikre forbindelser på tværs af byen i særlige tilfælde (for eksempel i områder der ikke af disse. eller sammenhæng med naturen i tilknytning til eller er udlagt til boligformål) kan indrettes til erhvervs- uden for byen. formål, der er foreneligt med et boligområde, som Bymiljøinteresserne kan også afspejles i den lokale kontor- og servicevirksomhed samt offentlige formål. byggeskik. Faxe Kommune har en geografi sk stor Veje udstrækning, hvorfor man ikke kan tale om en lokal Veje i nye boligområder skal udformes under hen- Den maksimale bebyggelsesprocent fremgår af de byggeskik for kommunen som helhed. syntagen til den trafi k, der skal færdes på dem. Det specifi kker rammer for lokalplanlægning. gælder både i forhold til trafi ksikkerhed og fremkom- Om den lokale byggeskik har afgørende betydning melighed. Vejens linjeføring og tværprofi l har betyd- Etageantal i eksisterende og nye boligområder: for oplevelsen af et område, må derfor vurderes i ning for dette. Bygningshøjden i eksisterende boligområder må ikke den enkelte byggesag, for herefter at kunne forholde være mere end én etage med udnyttelig tagetage (1½ sig til graden af harmoni mellem eksisterende og nyt. Det skal overvejes, hvilken hastighedszone man etage), og må ikke være højere end 8,5 meter. Lokal byggeskik kan være udpræget lokal, eller med ønsker i det nye boligområde, så vejens udformning præg udefra, som det typisk ses ved større byggerier understøtter denne. Der skal tages stilling til, om der Ved lokalplanlægning af nye åben-lav boligområder i byernes centrale dele. skal være hastighedsdæmpende foranstaltninger og kan der efter en konkret vurdering etableres boliger om der skal etableres sikre krydsningsmuligheder. i to etager med en maksimal højde på 8,5 meter. Ved lokalplanlægning kan der fastsættes bestemmelse, om, at bevaringsværdige bygninger og beplantninger Indfaldsveje til byerne ikke må nedrives eller fjernes eller ændres uden Lokalplaner for bebyggelse langs indfaldsvejene til byrå¬dets tilladelse. Harmoni imellem bygninger i et 128 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 kommunens byer skal fastsætte bestemmelser som størst risiko for for oversvømmelse fra vandløb og ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den sikrer, at dominerende reklamer, skiltning, oplag og havet. Det fremgår af de specifi kke rammer for lokal- samfundsmæssige udvikling. I 2019 har Faxe Kommu- hegning mv. undgås langs indfaldsvejene. planlægning, hvilken form for oversvømmelse der skal ne i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus udpeget afværges. en række kulturmiljøer. For udpegede kulturmiljø- Klimatilpasning er gælder, at der skal sikres en hensyntagen til de Det skal i lokalplanlægningen overvejes, om der med Drikkevandsinteresser eksisterende områders bebyggelse og strukturer, så fordel kan arbejdes med lokal nedsivning af overfl a- Vi har udarbejdet en grundvandsredegørelse, der skal historiske spor bevares. devand. Ligeledes skal det overvejes, om der i plan- indgå som en del af vores fremtidige kommune- og lægningen i byområder med fordel kan arbejdes med lokalplanlægning. Grundvandsredegørelsen er særligt Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbe- grønne tage for at anvende vandet lokalt og samtidig målrettet situationer, hvor der i kommuneplanlægnin- stemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og reducere risikoen for belastning af kloaksystemet. gen ønskes planlagt for arealanvendelse i OSD eller bygninger. Bygninger, som ikke i sig selv er bevarings- indvindingsoplande, og hvor arealanvendelsen medfø- værdige, kan også blive omfattet af disse bestemmel- Oversvømmelse og erosion rer en væsentlig fare for forurening af grundvandet. ser, hvis de understøtter et samlet kulturmiljø. Det fremgår af de specifi kke rammer, om et område Nyt byggeri og renoveringer i kulturmiljøer skal kan blive udsat for oversvømmelse og/eller erosion. Fem af de syv byer i Faxe Kommune ligger i områ- indpasses i kulturmiljøets integritet/helhedspræg, For områder der kan blive udsat for oversvømmelse der med særlige drikkevandsinteresser, også kaldet arkitektur og kulturhistorie. og erosion gælder, at det ved lokalplanlægning for by- OSD-områder. Kun Faxe Ladeplads og Karise ligger udvikling, tekniske anlæg og ændret anvendelse altid uden for OSD-område. Udlæg af nye byområder skal For udpegede kulturmiljøer gælder: skal vurderes, om der skal etableres afværgeforan- ske under hensyntagen til områdernes sårbarhed, • At udformning af de fysiske omgivelser i og om- staltninger til sikring mod oversvømmelse og erosion. herunder beliggenheden i forhold til boringsnære kring udpegede kulturmiljøer skal tage afsæt i det beskyttelsesområder. kulturhistoriske, karakteristiske og værdifulde ved I lokalplaner er der mulighed for at fastsætte be- det enkelte kulturmiljø. stemmelser, som forhindrer problemer som følge af Overfl adevand må nedsives i områder med særlige • Markante rumlige træk og historiske elementer klimaforandringer. drikkevandsinteresser (OSD), men ikke i nitratføl- skal understreges og fortsat udgøre visuelle høj- somme indvindingsområder (NFI) - se også afsnit om depunkter i områderne. I lokalplaner for nye områder kan der eksempelvis: vandplaner og drikkevandsområder. • At historiske spor skal bevares, og forandringer • Stilles krav om foranstaltninger til sikring mod skal udformes med udgangspunkt i det udpegede oversvømmelse, f.eks. krav til sokkelhøjde og Der må som udgangspunkt ikke planlægges for kulturmiljøs karakter og byggeskik. forbud mod kældre. arealanvendelse, som medfører en væsentlig fare for • At den stedlige byggetradition og det karakteri- • Stilles krav til omfanget af arealer, der må være forurening af grundvandet inden for OSD-områder stiske arkitektoniske udtryk styrkes. befæstede, herunder krav om permeable belæg- og indvindingsoplande. ninger. Ved planlægning for anlæg, der kan indebære en risiko Inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og • Installeres anlæg til opsamling af regnvand fra for forurening af grundvandet, skal hensynene til andre indgreb, der i væsentlig grad vil påvirke ople- tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som grundvandsressourcerne tilgodeses, så det overord- velsen eller kvaliteten af de udpegede kulturmiljøer, betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. nede mål om, at drikkevandsforsyningen fortsat kan skal der foretages en konkret vurdering af hensynet • Reserveres arealer til håndtering af regnvand, baseres på uforurenet drikkevand, opfyldes. til de kulturhistoriske interesser gennem en kultur- f.eks. regnvandsbassiner. miljø-vurdering. Kulturmiljøer I Faxe Kommune er der i dag og i fremtidens klima Et kulturmiljø er et geografi sk afgrænset område, der Hvis man vil etablere dobbelthuse i åben-lav boligom- råder, skal der først foretages en konkret vurdering 129 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 med særlig vægt på påvirkning af kulturmiljøet - med cykelparkering og lignende. Parkeringsarealer, ad- bestemmelser: mindre dobbelthuse er nævnt i de specifi kke rammer gangsarealer eller tekniske anlæg som for eksempel • Åben-lav bebyggelse: 2 p-pladser pr. bolig for lokalplanlægning. regnvandsbassiner indgår ligeledes ikke i de fælles • Dobbelthuse: 1½ p-plads pr. bolig lege- og opholdsarealer. • Tæt-lav bebyggelse og etageboliger: 1½ p-plads Kystnære områder I nye boligområder skal der som udgangspunkt ud- pr. bolig. I kystnærhedszonen må der kun inddrages nye lægges minimum 10 % af det samlede områdes areal • Kontor, liberale- og serviceerhverv: 1 p-plads pr. arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, til fælles opholdsarealer. 25 m² brutto etageareal. såfremt der er en særlig planmæssig eller funktionel • Produktion, håndværk og lign.: 1 p-plads pr. 50 m² begrundelse for kystnær lokalisering. I områder til etagebebyggelse eller tæt-lav boliger er etageareal. det særligt vigtigt, at der er friarealer, som har kvali- • Lagerbygninger: 1 p-plads pr. 100 m² brutto eta- Der skal desuden redegøres for: tet i forhold til at fungere til ophold og leg. geareal. • At offentlighedens adgang til kysten sikres og Det vil sige opholdsarealerne skal kunne indbyde til • Dagligvarebutikker: 1 p-plads pr. 25 m² brutto udbygges. fysisk aktivitet og fungere som sociale rum for områ- etageareal. • At der ved bygningshøjder over 8,5 meter gives dets beboere samt anlægges med god tilgængelighed, • Udvalgsvarebutikker: 1 p-plads pr. 30 m² brutto en begrundelse for den større højde. gerne med (sti)forbindelser til andre grønne områder. etageareal. • Den visuelle påvirkning af omgivelserne. • Butikker med særligt pladskrævende varer: 1 • Eventuelle andre forhold, der er væsentlige for Ved indretning af boliger i eksisterende bygninger p-plads pr. 50 m² brutto etageareal. varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interes- skal der udlægges opholds- og legearealer efter en ser. nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde. For områder til offentlige formål, rekreative områder og tekniske anlæg samt offentlige og private samlings- I lokalplaner i de kystnære dele af byzonen skal der, I områder, som er udlagt til centerformål eller lokaler, herunder restauranter vurderes behovet i ligesom i kystnærhedszonen generelt, redegøres for, erhvervsformål, skal der udlægges opholdsarealer hvert enkelt tilfælde. om bebyggelse vil påvirke kysten visuelt. Såfremt til beboere og ansatte efter en nærmere vurdering i bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen hvert enkelt tilfælde. I byer med tæt bebyggelse kan Cykelparkering fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der der eksempelvis etableres fælles opholdsarealer i Der skal etableres gode og tilstrækkelige cykelpar- gives en begrundelse herfor, og om nødvendigt laves form af tagterrasse, altaner, indre gårdrum eller andet. keringspladser (herunder pladser til ladcykler) ved en visualisering. større trafi kterminaler, butikker, offentlige bygninger, Parkering større arbejdspladser og boligbebyggelser. Lege-og opholdsarealer Som hovedregel er det grundejerens ansvar, at der Størrelse og placering af lege- og opholdsarealer skal etableres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser Ladestandere ved p-pladser fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen og/ (inkl. manøvreareal) på den enkelte ejendom. Der skal jf. ladestanderbekendtgørelsen etableres la- eller byggesagsbehandlingen. Opholds- og legearea- Parkeringspladser kan i særlige tilfælde placeres på destandere til elektriske køretøjer i forbindelse med: lerne skal være af god kvalitet med mulighed for op- et fælles parkeringsareal for fl ere ejendomme under • Bestående bygninger, der ikke er beboelsesbyg- hold på et areal af privat/halvprivat karakter, hvor der forudsætning af, at det samlede antal parkeringsplad- ninger, med mere end 20 p-pladser. er sol i eftermiddagstimerne i sommerhalvåret og ser fastholdes. • Større ombygning af bygninger med mere end 10 beplantning, for eksempel i form af træer og buske. parkeringspladser. Hvor intet andet er fastsat i de specifi kke rammer • Nybyggeri med mere end 10 parkeringspladser. Lege- og opholdsarealer skal være regulære arealer eller i lokalplan, skal der ved nybyggeri og ombyg- friholdt for konstruktioner, oplag, affaldsstationer, ninger etableres p-pladser efter følgende minimums Krav om etablering af ladestandere følger den til en hver tid gældende ladestanderbekendtgørelse og vil 130 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 blive stillet som vilkår i forbindelse med byggetilladel- staltninger som f.eks. beplantningsbælte, støjvold eller sen. mur – eller bestemmelser om isolering af eksisteren- Ved nybyggeri må solceller og solfanger integreres i de boligbebyggelse mod støj. facader og tagfl ader. Solceller- og solfanger må udgø- Skiltning Ved planlægning for støjfølsom anvendelse skal der re hele fl aden, hvis anlægget fremstår som en integre- Skilte skal generelt udformes, så der skabes en god tages højde for udlagte støjkonsekvenszoner. Støj- ret del af husets arkitektur. helhedsvirkning med de enkelte bygningers arkitektur konsekvenszoner er blandt andet udlagt omkring og med området som helhed. større veje, jernbaner, støjende fritidsanlæg og nogle I vurderingen vil der blive lagt vægt på, at anlægget typer af virksomheder. projekteres, så det griber mindst muligt ind i byg- I lokalplaner kan der fastsættes bestemmelser, som ningens arkitektur, herunder: forhindrer dominerende reklamering, skiltning, oplag Varmepumper • om anlægget er synligt fra offentlig vej eller sti, og hegning, særligt langs indfaldsveje, i bymidter samt Ved etablering af varmepumper og lignende anlæg på • om anlægget placeres pænt og symmetrisk, så i områder med bevaringsværdig bebyggelse og kultur- eksisterende og ny bebyggelse, skal der tages hensyn tagdækningen er synlig både foroven og forneden, miljøer. Det vil sige, at der i lokalplaner kan indarbej- til genepåvirkninger for omkringliggende ejendomme, • om anlægget er opdelt i mindre fl ader/felter samt des bestemmelser for størrelse og placering af skilte. herunder støjgener. Der kan i lokalplaner stilles krav • om anlægget er til gene for naboer i form af om denne type anlæg placering. genskin. I lokalplaner kan der til varetagelse af arkitektoniske hensyn fastsættes bestemmelser om opsætning og På eksisterende bebyggelse skal anlæggene desuden placering af antenner, ventilations- og solcelleanlæg placeres under hensyntagen til, om bygningen er samt tilsvarende anlæg på bygninger. beliggende i udpeget kulturmiljø og om bygningen i sig selv er bevaringsværdig. Anlægget skal etableres, så I det åbne land gælder Naturbeskyttelseslovens reg- det griber mindst muligt ind i bygningens arkitektur. ler for skiltning. Denne skal der tages højde for ved lokalplanlægning i områder der fortsat skal fremstå Vedvarende energi på bygninger som ’åbent land’. På eksisterende bygninger kan der opsættes solfan- gere og solcellepaneler (solenergianlæg) på tage (ikke Støjfølsom anvendelse facader). Anlæggene må dog højst udgøre 50 % af tag- Støjbelastede arealer må ikke udlægges til støjføl- fl aden og panelerne skal orienteres i samme retning som anvendelse med mindre, der i en lokalplan for og skal følge tagets hældning. det pågældende område fastsættes bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger mv., På tegltage, skifertage og eternitskifertage skal der der sikrer, at miljøstyrelsens vejledende støjgrænser friholdes mindst 2 rækker tagsten øverst og nederst overholdes. og 3 rækker i siderne. På øvrige tage skal der være mindst 40 cm frit tag hele vejen rundt om solceller- Bestemmelserne vil omfatte forhold, der jf. planlo- ne/solfangerne. vens § 15 stk. 2og § 15a kan stilles krav om. De vil derfor indeholde bestemmelser om isolering mod Ved udskiftning af hele taget gælder samme regler støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområ- som ved nybyggeri – se nedenfor. Hvis bygningen der eller områder for blandede byfunktioner – be- ligger i et kulturmiljø eller er bevaringsværdigt, skal stemmelser om at gennemføre afskærmende foran- der foretages en konkret vurdering.

131 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Boligområder (B) til helårsboliger, miljøvenlige bymæssige erhverv og gadekærsomgivelser, boldbaner og lignende. Områder udlagt til boligformål skal anvendes til offentlige formål, herunder institutioner og faciliteter • I eksisterende større overfl ødige bygninger, helårs boligformål med de bebyggelsesformer, der er til fritids- og kulturformål, når det ikke medfører ge- såsom mejerier, skoler, store landbrugslænger mv. nævnt konkret i rammerne for det enkelte boligom- nevirkninger i form af støv, støj og lugt. Etablering af kan der indrettes fl ere boligenheder, så længe råde. erhverv kræver en konkret vurdering i hvert enkelt bygningens dimensioner og arkitektur respekte- tilfælde, der kan dog kun etableres erhverv, som kan res og bygningen er egnet til omdannelsen. Boligbebyggelsen kan udformes som: eksistere side om side med boliger jf. miljølovgivnin- • Inden lokalplanlægning af en landsby skal det • Åben/lav boligbebyggelse (fritliggende enfamilies- gen. vurderes, om lokalplanlægning vil påvirke eksiste- huse) rende husdyrbrugs drift og udvidelsesmuligheder. • Tæt-lav boligbebyggelse (dobbelt-, række-, kæde- Landsbyerne - Blandet bolig og erhverv • Den fastlagte, maksimale bygningshøjde kan og klyngehuse) Landsbyerne skal anvendes til åben-lav boliger, min- tillades overskredet for driftsbygninger, siloer og • Etageboliger. dre erhverv, landbrug, lokal offentlig og privat service, lignende, hvis det kan indpasses i landsbymiljøet herunder institutioner og faciliteter til fritids- og og landskabet. I boligområder kan der som hovedregel også opfø- kulturformål og mindre butikker, der naturligt kan • Der vil som hovedregel kunne gives tilladelse res/indrettes lokaler til, institutioner, faciliteter til indpasses i landsbyen. til at udforme nye boliger, som længehuse i en fritids- og kulturformål, fælleshus og lignende. etage med udnyttelig tagetage med symmetriske • Det er en forudsætning for etablering af er- saddeltage med en taghældning på 35 – 50 grader. Erhverv i boligområder hverv, at disse ikke medfører genevirkninger i Der må ikke oplægges blanke eller refl ekterende Det kan i forbindelse med den enkelte bolig tillades, form af støj, støv og lugt. Og der skal holdes en tagmaterialer. Tage må ikke udføres med helvalm. at der drives liberalt erhverv, hvis følgende forudsæt- vis afstand til andre typer anvendelse som f.eks. Halvvalm eller kvartvalm kan tillades hvis, den ninger er opfyldt: boliger. Etablering af erhverv kræver derfor en stedlige byggetradition taler herfor. Vinduer i • Erhvervet ikke ved støj, trafi k, parkering eller konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. tagfl ader skal placeres regelmæssigt og udformes andre ulemper er til gene for de omkringboende. • Butikker må højst være 250 m². som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste. Den • Erhvervet drives af den, der bor i boligen • Ved bebyggelse i landsbyer skal der tages hensyn samlede bredde for tagvinduer og kviste må ikke • Erhvervsarealet højest udgør ¼ af bruttoetagea- til landsbymiljøet, og de interesser som er be- overstige 1/3 af tagfl adens længde. realet i den pågældende bolig. skrevet i de enkelte landsbyers specifi kke ramme- • Mindre bygninger på maksimalt 100 m² til små bestemmelser. lokale virksomheder kan opføres på beboelses- Det skal endvidere sikres, at præget af boligkvarter • Muligheden for udstykning og opførelse af nye ejendomme, så længe det ikke medfører gener bibeholdes gennem tilpasning af bygningsstørrelse, boliger i landsbyer reguleres af de specifi kke for naboer og udendørs oplag. Dog ikke indenfor udformning, parkering, adgangsforhold, skiltning, fri- rammer for den enkelte landsby. Ved vurdering af udpegede kulturmiljøer. arealer og beplantning. udstykningsmuligheder skal det ligeledes sand- • Der vil som hovedregel ikke kunne tillades, at synliggøres, at der ikke vil opstå miljøkonfl ikter. eksisterende boliger nedlægges eller frastykkes, Blandet Bolig og Erhverv (BE) Miljøkonfl ikter kan være i relation til eksisteren- så en ejendom kan benyttes alene til erhvervsfor- Der er udlagt arealer til blandet bolig og erhverv i de erhverv, husdyrbrug eller kloakeringsforhold i mål. Faxe Kommunes landsbyer og enkelte steder i byer- landsbyen. ne. • Udstykning må som hovedregel ikke fi nde sted på Centerområde (C) arealer, der er værdifulde for landsbymiljøet. Det I centerområder må der placeres virksomheder Blandet bolig og erhverv gælder både landsbyens kulturhistorie og arealer inden for administration, offentlig og privat service, Områder til blandet bolig og erhverv skal anvendes der er vigtige for landsbyens fælleskab. Arealer offentlige formål, mindre virksomheder, kulturelle kan omfatte gamle åbne arealer (tofter), gadejord, 132 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 formål og boliger. Der kan indrettes butikker i de for nybyggeri og omdannelse til butiksformål, som planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, dele af centerområderne, der ligger inden for den det fremgår af retningslinjerne for detailhandel. grus, sten- og betonvarer, møbler, samt ammunition afgrænsede bymidte. og eksplosiver mv. Den detailhandelsstruktur der er fastsat i retningslin- Centerområderne benyttes til blandede byformål jerne består således af: Butiksstørrelser som nævnt ovenfor samt til parkering og andre anlæg, Den maksimale butiksstørrelse fastsættes som vist der naturligt fi nder plads i en bymidte. De virksom- • Afgrænsede bymidter i de seks største byer nedenfor. heder der kan indpasses i et centerområde er virk- (Haslev, Faxe, Faxe Ladeplads, Rønnede, Karise og somheder, som kun påvirker omgivelserne i ubety- Dalby) Dagligvarebutikker: delig eller ringe grad og som vil kunne eksistere side • Et lokalcenter ved Grønlandsgade i Haslev • 3.500 m² pr. butik indenfor de afgrænsede bymid- om side med boliger som f.eks. f.eks. fysioterapeuter, • Mindre butikker til lokal forsyning af boligområ- ter i Haslev, Faxe, Rønnede, Faxe Ladeplads, Dalby tandlægerog lignende, men også mindre værkstedser- der, landsbyer, campingpladser og lign. og Karise hverv som for eksempel glarmester, møbelpolstrer, • Områder til butikker med særligt pladskrævende • 1.500 m² pr. butik i Terslev cykelsmed og andet. varer (SPV) • 1.200 m² pr. butik i lokalcentre samt til lokal • Rammer for butiksstørrelser og samlet areal til forsyning Andre typer virksomheder skal placeres i erhvervs- butiksformål i de enkelte byer. områder eller områder til blandet bolig og erhverv. Udvalgsvarebutikker: Det fremgår af de specifi kke rammer for lokalplan- • 3.500 m² pr. butik indenfor de afgrænsede bymid- Bebyggelsesstruktur lægning, hvilke typer butikker der kan etableres. Der ter i Haslev, Faxe, Rønnede, Faxe Ladeplads, Dalby Forhusbebyggelse mod gade eller torv skal fortrinsvis skelnes mellem agligvarer, udvalgsvarer og særligt og Karise opføres som sluttet bebyggelse. Findes der åbninger i pladskrævende varer. • 1.500 m² pr. butik i Terslev den eksisterende bebyggelse, der er en kvalitet i det • 1.200 m² pr. butik i lokalcentre samt til lokal samlede bybillede, skal disse dog som udgangspunkt Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med at de forsyning friholdes for bebyggelse. Centerområdernes butikker bruges (kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er for Butikker med særligt pladskrævende varer: og andre publikumsorienterede funktioner skal som eksempel madvarer, drikkevarer, artikler til personlig • 3.000 m² pr. butik hovedregel placeres i bebyggelsens stueetage. De pleje og diverse husholdningsartikler. øvre etager skal som hovedregel anvendes til boliger Detailhandel i landzone og ikke-publikumsorienterede funktioner. Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere Der kan efter en konkret vurdering etableres butik- En del centerområder er udpeget som kulturmiljø. I samtidig med brugen, og som først går til grunde ker med et bruttoareal på op til 250 m² i eksisteren- disse områder skal der tages særligt hensyn til om- efter nedslidning over en længere periode (langvarige de bygninger i landzonen. rådets karakter og kvaliteter. Se nærmere i afsnit om forbrugsgoder). Udvalgsvarer er ting som bøger, el- kulturmiljøer. artikler, beklædning, hårde hvidevarer, radio/tv, Erhvervsområder (E) kopper/tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, Erhvervsområder skal anvendes til erhvervsformål. Detailhandel (D) smykker mv. Der kan ikke planlægges for nye boliger i erhvervs- Rammerne for detailhandel skal sikre, at der kan områder. etableres nye butikker i kommunens byer, og at eksi- Særligt pladskrævende varer. En særlig kategori under Der kan ved lokalplanlægning for erhvervsområder sterende butikker har mulighed for mindre udvidel- udvalgsvarebutikker er butikker, der alene forhandler fastsættes bestemmelser om, at det enkelte er- ser. For hver af de afgrænsede bymidter og lokalcen- særlig pladskrævende varer; eller varer, som fremby- hvervsområde opdeles i zoner efter miljøklasser, så tret ved Grønlandsgade i Haslev fastsættes rammer der særlige sikkerhedsmæssige forhold, for eksempel virksomheder med samme miljøpåvirkning placeres motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, 133 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 sammen. gives i rammebestemmelserne, gælder, at en større parkering. Omfanget heraf fastlægges ved nærmere punktvis højde kan tillades, hvis særlige hensyn til planlægning på baggrund af en vurdering af det behov Lokalplaner kan fastlægge rammer for arkitektonisk virksomhedens indretning eller drift gør det nødven- for udendørs ophold og aktiviteter samt parkering, udtryk af erhvervsbygninger i nye erhvervsområder. digt. som den pågældende anvendelse afl eder. Bestemmelserne skal især fokusere på bygningen og grundens ydre udtryk for at sikre, at erhvervs- Servicefunktioner og fællesanlæg Offentlige formål kan blandt andet omfatte: området får en høj arkitektonisk kvalitet og derfor Der kan etableres servicefunktioner og fællesanlæg, • Offentlig administration og service: Kommunal fremstår attraktivt. der har tilknytning til virksomhederne i området. forvaltning, beredskabsstation, mv. • Uddannelsesinstitutioner: Skoler, gymnasier og Med henblik på at fremtidssikre områderne som Salg af egne produkter andre ungdomsuddannelser, videregående uddan- erhvervsområder og forebygge nabokonfl ikter er der I tilknytning til en produktionsvirksomhede kan der nelser mv. i rammerne for de enkelte erhvervsområder angivet, tillades en mindre butik til virksomhedernes egne • Sundhedsinstitutioner: Hospitaler, klinikker, læge- hvilke typer af virksomheder, der kan planlægges for i produkter. huse mv. det pågældende område. Nedenstående liste er ikke • Sociale institutioner: Daginstitutioner, døgninsti- udtømmende. Virksomheder og grundvandstruende aktiviteter i tutioner, plejecentre mv. OSD • Kulturelle institutioner: Museer, teatre, kultur- og Kontor- og serviceerhverv Ved lokalplanlægning for virksomheder og grund- aktivitetshuse, biblioteker mv. Offentlig og privat service, kontorarbejde, rådgiv- vandstruende aktiviteter inden for områder med • Idrætsfaciliteter: Svømmehaller, sportshaller og ningsvirksomheder, forretningsservice (pengeinstitut, særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindings- boldbaner. advokat, revisor, post- og telekommunikation mv.) oplande, skal der stilles krav om anvendelse af den • Kirker og kirkegårde: Kirker, kirkegårde, præste- og personrelateret service (frisør, solcenter, moti- bedst tænkelige teknik (BAT) og andre tiltag, der boliger mv. onscenter, rejsebureau, bedemandsforretning, renseri beskytter grundvandet mod forurening. • Herudover er der en række private institutioner mv.) og engroshandel. som for eksempel efterskoler og kursusvirksom- Lettere industri og håndværk Landområder (L) hed. Håndværksprægede servicevirksomheder (f.eks. repa- Landområder omfatter arealer, der udlægges i Bygninger, som anvendes til offentlige formål, vil ofte ration) samt lettere produktion, værksteds-, hånd- forbindelse med planlægning for bæredygtige og være omfattet af kulturmiljø- og/eller bygningsbeva- værks-, entreprenør-, lager- og transportvirksomhed selvforsynende boligområder og som - i mindre ringsinteresser. Se også afsnit om bygningsbevaring og med tilhørende administration. skala - anvendes for eksempel til dyrehold, landbrug, -fredning. energiproduktion og spildevandsrensning. Tungere industri Rekreative områder (R) Tungere produktionsvirksomheder, forarbejdningsan- Offentlige formål (O) Rekreative områder omfatter både områder til læg mv. Områdernes anvendelse fastlægges til offentlige og fritidsformål i landzone og områder til fritidsformål private institutioner mv. af almennyttig karakter. I til- i byzone. Betegnelsen omfatter således blandt andet Generelt for områder til industri knytning hertil kan der indrettes boliger og servicea- skydebaner, golfbaner, campingpladser, vandrerhjem, Ved lokalplanlægning skal der fastlægges retningslinjer realer med relation til den pågældende institution kursuscenter, boldbaner, parker, skove, naturområder, for afskærmning af området mod naboområder, f.eks. eller lignende samt mindre, tekniske anlæg. kolonihaver, lystbådehavn, ferie- og kongrescentre, i form af hegning og/eller beplantning. oplevelsesøkonomiske centre mv. I områder til offentlige formål skal der inden for den Mulighed for særlig højde enkelte ejendom udlægges areal til fælles friarealer og I rekreative områder skal der inden for den enkelte For de angivne maksimale bygningshøjder, der an- 134 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 ejendom udlægges areal til parkering. Omfanget heraf somme (eksempelvis parker, kolonihaver mm.) og nye sommerhusområder tages højde for bortskaf- fastlægges af byrådet på baggrund af en vurdering af rekreative områder, der genererer støj (skydebaner, felse af dagrenovation og evt. kildesortering samt det behov for parkering, som den pågældende anven- motocrosbaner mm.) Lokalplanlægningen skal sikre, afl edning af spildevand. delse afl eder. at områder til støjfølsomme rekreative formål frihol- des for støjende anlæg og om nødvendig afskærmes, Derudover skal infrastrukturen, herunder parkering Der skal planlægges for at beskytte og udvikle rekre- således at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier tilpasses typen, størrelsen og den forventede brug af ative arealer med henblik på at styrke sundheden og for støj kan overholdes. sommerhusene, udgangspunktet er at jo større som- tilskynde til øget og mere aktiv brug af arealerne. Det Lokalplanlægning for støjgenererende anlæg skal sik- merhuse, jo mere intensiv anvendelse og jo større kan ske ved indretning og tilførsel af nye faciliteter re, at Miljøstyrelsens grænseværdier for de nærmeste behov for parkering mv. der understøtter områdets konkrete anvendelse. områder med støjfølsom anvendelse kan overholdes. Tekniske anlæg (T) Områderne til rekreative formål skal herudover som Sommerhusområder (S) Tekniske anlæg omfatter trafi kanlæg, forsyningsanlæg, hovedregel friholdes for anden bebyggelse end den, Områdernes anvendelse er fastlagt til sommerhuse vindmøller, solenergianlæg, genbrugspladser, rensean- der understøtter områdets konkrete anvendelse, og fritidsformål i sommerhusområde samt anden læg, transformerstationer, støjvolde, telemaster mv. medmindre andet er nævnt særskilt i de specifi kke rekreativ udnyttelse, der er i harmoni med dette. rammer. Lokalplanlægning skal sikre eventuelle beskyttede Ved planlægning for tekniske anlæg er det væsentligt naturtyper inden for områderne. at indtænke afskærmning af anlægget mod naboer og For bebyggede dele af et rekreativt område kan der, mod det åbne land. Hvis muligt kan anlægget afskær- hvis hensynet til områdets drift taler for det, tilla- Områderne skal fastholdes eller forbedres som mes ved at placere det i tilknytning til eksisterende des, at enkelte bygninger eller bygningsdele i særlige attraktive ferie- og fritidsområder. Det betyder, at bygninger på ejendommen, ved brug af beplantning i tilfælde opføres i en større højde end det i rammen sommerhusbebyggelse skal have en åben karakter bælter eller grupper, ved at stille krav til udformning fastsatte, såfremt dette ikke bryder byprofi len og/ og farver, materialer og dimensioner, der naturligt og farvevalg eller lignende. eller påvirker opfattelsen af landskabet. forekommer i sommerhusområder. For tekniske anlæg kan der, hvis hensynet til områ- Der skal planlægges for, at de rekreative områder bli- Planlægning for nye store sommerhuse bør som ho- dets drift taler for det, tillades, at enkelte bygninger ver forbundet med de omkringliggende boligområder vedregel undgås i eksisterende sommerhusområder. eller bygningsdele i særlige tilfælde opføres i en stør- med sikre og trygge stiforbindelser. Et sommerhus betragtes som et ”stort sommerhus”, re højde end det i rammen fastsatte, såfremt dette Der skal ligeledes planlægges for, at tilgængeligheden hvis størrelsen afviger væsentligt fra områdets eksi- ikke bryder byprofi len og/eller påvirker opfattelsen af mellem byen og det omgivende landskab sikres bedst sterende sommerhuse. landskabet. muligt, f.eks. ved sammenbinding af stier i byen med Hvis der planlægges for nye sommerhuse, som er offentligt tilgængelige biveje og stier i det åbne land, væsentligt større end de eksisterende sommerhuse i Ved lokalplanlægning skal der altid tages stilling til, om så vidt muligt med forbindelse til tilgængelige natur- et område, så bør disse sommerhuse placeres på et der kan etableres telemaster og, hvor de kan place- områder. selvstændigt areal og ikke i en mosaik med de eksi- res. sterende sommerhuse. Hvor byudviklingsområder inddrages til ny bebyg- Rammerne for lokalplanlægning fremgår i øvrigt af de gelse skal det sikres, at grønne områder fungerer Udstykning: I sommerhusområder skal grunde specifi kke rammer for de enkelte områder. som forlængelser af den eksisterende bys rekreative udstykkes med en min. størrelse på 1.200 m², med områder. mindre andet er angivet i de specifi kke rammer for lokalplanlærning. Der skal ved lokalplanlægning for Der fi ndes både rekreative områder, der er støjføl- 135 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

A.3 SPECIFIKKE RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

136 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV

137 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B1 H-B2 H-B3

Navn Grøndalsvej Navn Frøgårdsparken Navn Bydelen nord for banen Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Etageboliger Specifik anvendelse Etageboliger Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Max. bebyggelses% 60 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 60 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 12 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 2 Max. antal etager 3 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Der må indrettes let erhverv (klasse 1-2) på følgende ejendomme: Ringstedvej 69 (matr. Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer 13e og 13il), Ringstedvej 8 (matr. 26o). Notat Notat Opholds/Friarealer Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmil- jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Matr. nr. 1ba Haslev By, Haslev er fredsskovpligtig. Der må indrettes let erhverv på følgende ejendomme: Ringstedvej 69 (matr. 13e og 13il), Ringstedvej 8 (matr. 26o). Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 138 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B4 H-B5 H-B6

Navn Nord for Bregentvedvej Navn Skolegade mv. Navn Bråbyvej mv. Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav, tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og dobbelthuse. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Der må indrettes let erhverv (klasse 1-2) Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmil- Notat på følgende ejendomme: Bregentvedvej 36 jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. Fremtidig zone Byzone (matr. nr. 40e, 4f og 40s). Bregentvedvej 1A arkitektur – se generelle rammer. og 1B (matr. nr. 20d og 52e). Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 139 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B7 H-B8 H-B9

Navn Troelstrup Landsby Navn Højgårdsparken Navn Floraparken/Sydskrænten Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og dobbelthuse. Dobbelthuse kan udstykkes med en min. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom grundstørrelse på 500 m² pr. bolig. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Notat Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 140 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B10 H-B11 H-B12

Navn Byens østlige udkant Navn Grøndalsparken Navn Bækgård/Kildehøj Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og dobbelthuse Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Notat Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 141 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B13 H-B14 H-B15

Navn Hjortevej Navn Karolinelunden Navn Savskærerivej Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse Specifik anvendelse Etageboliger og idrætsanlæg. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 60 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 13,5 Max. bygningshøjde Max. antal etager 2 Max. antal etager 3,5 Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Koloni- og nyttehaver ved Troelstrup Notat Området er helt eller delvist udpeget som Bygade. Notat Området er helt eller delvist udpeget som kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Fremtidig zone Byzone for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 142 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B16 H-B17 H-B18

Navn Solhjem Navn Hanegal Navn Køgevej Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse Specifik anvendelse Store parceller med boliger og bygninger til Specifik anvendelse Etageboliger ikke erhvervsmæssige husdyrhold. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. antal etager 2 Max. antal etager 2 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Notat De enkelte parceller må ikke udstykkes Fremtidig zone Byzone mindre end 6.000 m² og ikke større end Fremtidig zone Byzone 10.000 m². Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 143 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B20 H-B21 H-B22

Navn Vesterled Navn Det gl. andelsslagteri Navn Haslev teknikum - Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Tæt-lav bebyggelse Specifik anvendelse Tæt-lav bebyggelse. Etageboliger. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Etageboliger. Max. bebyggelses% 35 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 12 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Max. antal etager 3 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmil- jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. Notat Området er helt eller delvist udpeget som Fremtidig zone Byzone arkitektur – se generelle rammer. kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 144 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B23 H-B24 H-B25

Navn Haslev Sygehus Navn Jens Martin Knudsens Vej Navn Skovholmslund Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Tæt-lav bebyggelse. Etageboliger. Instituti- Specifik anvendelse Etageboliger Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. onsbebyggelse. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 12 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 12 Max. antal etager 3 Max. antal etager 2 Max. antal etager 3 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmil- jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 145 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B26 H-B27 H-B28

Navn Kærsgård Navn Kollegiegrunden Navn Syd for Troelstrupgård Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Etageboliger og tæt-lav bebyggelse. Instituti- Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse onsbebyggelse. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 45 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 12 Max. antal etager 2 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Da området ligger i en mulig grøn kile, skal Notat Haslev Teknikum er udpeget som kultur- ny bebyggelse have fælles friarealer der giver Fremtidig zone Byzone miljø, hvor der gælder særlige regler for offentlig adgang fra det åbne land ind mod bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Den Skoleengen. Arealerne skal indpasses i en sydligste række kollegiegårdhuse langs Ty- samlet helhedsplan for området, herunder cho Brahes Vej er i lokalplan 500-78 udpeget fastlæggelse af grønne kiler. som kulturmiljø. Kollegieboligerne og Haslev Fremtidig zone Byzone Teknikum fremstår som en helhed og er vigtigt i fortællingen om skolebyen Haslev. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 146 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B29 H-B30 H-B31

Navn Sønderskovgård Navn Søndermarken Navn Ved Troelstrup Sø Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav boligbebyggelse. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 2 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 2 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Bebyggelsen placeres omkring et engareal, Notat Notat Minimum 15 % af arealet skal udlægges som som udlægges til fælles opholdsareal, som fælles opholdsareal. Det meste af arealet lig- Fremtidig zone Byzone udgør min. 50 % af arealet. Eksisterende ger i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). sø og beplantningen skal bevares uændret Jf. grundvandsredegørelsen i afsnit 7.12 skal i videst muligt omfang. Området indrettes der ved byudvikling i NFI området stilles med fælles parkeringsområder. Gårdanlæg skærpede krav til kloakering, nedsivning, kan indrettes til fællesfaciliteter. brug af pesticider mv. Den vestlige del af Fremtidig zone Byzone området støder op til Køge-Næstved banen. Jf. Miljøstyrelsens vejledning ”Støj og vibra- tioner fra jernbanen bør mindste afstanden mellem spormidte og bolig minimum være 50 m. Fremtidig zone Byzone og landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 147 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B32 H-B33 H-B34

Navn Enighedsvej/Nørregade Navn Skovholmslund Navn Grøndalsgrunden Anvendelse Boligområde Anvendelse Anvendelse Boligformål. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Specifik anvendelse Åben-lav, Tæt-lav og Dobbelthuse. Specifik anvendelse Etageboliger, tæt-lav bebyggelse. Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 60 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 12 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Max. antal etager 3 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Haslev midtby er udpeget kulturmiljø, hvor Notat Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmiljø, der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur hvor der gælder særlige regler for bl.a. arki- Fremtidig zone Byzone – se generelle rammer. tektur – se generelle rammer. Den fastsatte Fremtidig zone Byzone facadehøjde gælder ikke gavltrekanter. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 148 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-B35 H-B36 H-B37

Navn Boligområde på Bråbyvej i Haslev Navn Sofiendalsvej, Allegade, Them- Navn Boligområde ved Bækvej og Lys- Anvendelse strupvej Bregentvedvej m.fl. holm Allé Specifik anvendelse Tæt-lav boligbebyggelse. Anvendelse Anvendelse Max. bebyggelses% 50 for området som helhed Specifik anvendelse Åben-lav boligbebyggelse. Specifik anvendelse Åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse. Max. bygningshøjde 7 Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 50 for området som helhed Max. antal etager 2 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Miljøforhold Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Opholds/Friarealer Der skal udlægges grønne, fælles friarealer Miljøforhold Miljøforhold svarende til mindst 15 % af brutto etageare- Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Mindst 10 % af området skal udlægges som alet (inkl. sekundære bygninger som udhuse, fælles grønne friarealer. Notat Området er helt eller delvist udpeget som carporte mv). kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Notat Notat for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 149 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-BE1 H-BE2 H-C1

Navn Teestrupvej/Lysholm Skolevej Navn Ringstedvej/Slagterivej Navn Jernbanegade/Vestergade Anvendelse Blandet bolig og erhvervsområde. Anvendelse Blandet bolig og erhvervsområde. Anvendelse Centerområde/Detailhandel Specifik anvendelse Håndværk, lettere industri, lager samt Specifik anvendelse Åben-lav, Tæt-lav bebyggelse, etageboliger. Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder service- og, liberale erhverv som kontorer, indenfor administration, offentlig/privat ser- Max. bebyggelses% klinikker, institutioner, undervisning, gallerier, vice, hotel, restauration mv. samt kulturelle hotel- og restaurationsvirksomhed, se gene- Max. bygningshøjde formål. Boligformål: Forhuse: Etageboliger. relle rammer. Max. antal etager Bag- og sidehuse: Åben-lav, tæt-lav og eta- Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom geboliger. Miljøforhold Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Opholds/Friarealer Max. bygningshøjde 12 Max. antal etager 2 Notat Haslev midtby er udpeget kulturmiljø, hvor Max. antal etager 3 Miljøforhold der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur Miljøforhold Opholds/Friarealer – se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone Opholds/Friarealer Notat Der må etableres en enkelt bolig i tilknyt- ning til erhverv. Bygning 1 fra 1908 på matr. Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmiljø, nr. 8f Troelstrup by, Haslev er registret som hvor der gælder særlige regler for bl.a. arki- bevaringsværdig (SAVE 3). tektur – se generelle rammer. Forhusbebyg- Fremtidig zone Byzone gelse (dvs. bebyggelse med facadelinje mod Jernbanegade og Vestergade) fastlægges som sluttet bebyggelse i en dybde på max 11 m. Der må ikke indrettes boliger i stueetager i en afstand af 25 m fra vejskel mod Jern- banegade/ Vestergade. Fremtidig udvikling: Jernbanegade skal gøres mere synlig i ”sta- tionsenden”. Der er mulighed for at indrette butikker, da området ligger indenfor den afgrænsede bymidte, se generelle rammer for detailhandel. Fremtidig zone Byzone SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 150 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-C2 H-C3 H-C4

Navn Stationspladsen Navn Jernbanegade syd Navn Vestergade Anvendelse Centerområde, detailhandel. Anvendelse Centerområde, Detailhandel. Anvendelse Centerområde, detailhandel. Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder indenfor administration, offentlig/privat indenfor administration, offentlig/privat ser- indenfor administration, offentlig/privat ser- service, hotel, restauration mv. samt kultu- vice, hotel, restauration mv. samt kulturelle vice, hotel, restauration mv. samt kulturelle relle formål. Boligformål: åben/lav, tæt-lav og formål. Boligformål: Forhuse: Etageboliger. formål. Boligformål: Forhuse: Etageboliger. etageboliger. Bag- og sidehuse: Åben/lav, tæt-lav og eta- Bag- og sidehuse: Åben/lav, tæt-lav og eta- Max. bebyggelses% 75 for den enkelte ejendom geboliger. geboliger. Max. bebyggelses% 75 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 75 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 12 Max. bygningshøjde 12 Max. bygningshøjde 12 Max. antal etager 2,5 Miljøforhold Max. antal etager 3 Max. antal etager 3 Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmil- jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmil- Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmil- arkitektur – se generelle rammer. Der er jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. mulighed for at indrette butikker, da områ- arkitektur – se generelle rammer. Forhus- arkitektur – se generelle rammer. Forhus- det ligger indenfor bymidteafgrænsningen, se bebyggelse (dvs. bebyggelse med facadelinje bebyggelse (dvs. bebyggelse med facadelinje generelle rammer. mod Jernbanegade) fastlægges som en mod Vestergade) fastlægges som ensluttet Fremtidig zone Byzone sluttet randbebyggelse i en dybde på mellem bebyggelse i en dybde på max. 11 m. Der er max. 11 m. Der er mulighed for at indrette mulighed for at indrette butikker, da områ- butikker i en del af området, da det ligger det ligger indenfor bymidteafgrænsningen, se indenfor bymidteafgrænsningen, se generelle generelle rammer. rammer. Fremtidig zone Byzone og landzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 151 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-C7 H-C8 H-E1

Navn Grønlandsgade/Vestre Ringvej Navn Rådhuset Navn Gl. Slagteri/SEAS Anvendelse Centerområde, Detailhandel. Anvendelse Centerområde Anvendelse Erhvervsområde Specifik anvendelse Centerformål herunder butikker til særligt Specifik anvendelse Centerformål. herunder offentlig admini- Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder el-værksteds- og pladskrævende varegrupper, butikker til stration og service, uddannelses-, sociale- og værkstedsfunktioner, fremstillingsvirksom- detailhandel, administration, udstilling. kulturelle institutioner. Boligformål: Åben-lav, hed, salg, administration, udstilling og lager. Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom tæt-lav, etageboliger. Max. bebyggelses% 33 for den enkelte grund Max. bebyggelses% 75 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 12 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 12 Max. antal etager 1 Max. antal etager 2 Miljøforhold Max. antal etager 3 Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Miljøforhold område med risiko for oversvømmelse fra Opholds/Friarealer vandløb - se generelle rammer. Opholds/Friarealer Notat Området må kun anvendes til mindre risiko- Opholds/Friarealer fyldte, ikke forurenende erhvervsformål, se Notat Området er helt eller delvist udpeget som generelle rammer. Der kan etableres butik- kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmil- ker, da området ligger indenfor bymidteaf- for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. grænsningen, se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 152 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-E3 H-E4 H-E5

Navn Bækvej/Maglemosevej Navn Finlandsgade/Islandsgade Navn Lysholm Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde. Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder værksteds- Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder værkstedsfunktio- Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder værkstedsfunktio- funktioner, fremstillingsvirksomhed, salg, ner, fremstillingsvirksomhed, administration, ner, fremstillingsvirksomhed, administration, administration, udstilling og lager, material- udstilling og lager, undervisning. udstilling og lager, se generelle rammer. plads, værksted, faciliteter for beredskabet, Max. bebyggelses% 50 for den enkelte grund Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom brandstation, se generelle rammer. Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bebyggelses% 33 for den enkelte ejendom Max. antal etager 2 Max. antal etager 2 Max. bygningshøjde 8,5 Miljøforhold Miljøforhold Max. antal etager 2 Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Miljøforhold Notat Området må kun anvendes til mindre Notat Området må kun anvendes til mindre Opholds/Friarealer risikofyldte erhverv. Følgende virksomheds- risikofyldte erhverv. Følgende virksomheds- Notat Området må kun anvendes til mindre typer må ikke etableres i området: 1) særligt typer må ikke etableres i området: 1) særligt risikofyldte erhverv. Følgende virksomheds- luftforurenende industri, 2) industri, der i luftforurenende industri. 2) industri, der i typer må ikke etableres i området: 1) særligt tilfælde af udslip kan forurene grundvandet. tilfælde af udslip kan forurene grundvandet. luftforurenende industri, 2) industri, der i Olie- og kemikalietanke må ikke nedgraves, Olie- og kemikalietanke må ikke nedgraves, tilfælde af udslip kan forurene grundvandet. men skal opbevares i tætte gruber. Lokalplan men skal opbevares i tætte gruber. Olie- og kemikalietanke må ikke nedgraves, 500-25 bør revideres for at give området Fremtidig zone Byzone men skal opbevares i tætte gruber. Der er et løft. En ny lokalplan vil kunne skærpe mulighed for at indrette pladskrævende bu- kravene til bygningers og arealers udseende, tikker. Se generelle rammer for detailhandel. så der kan ske en glidende overgang til mere Fremtidig zone Byzone videns-prægede virksomheder. Andelen af særligt pladskrævende butikker kan øges, så der skabes sammenhæng til Grønlandsgade. Der er mulighed for at indrette pladskræ- vende butikker, se generelle rammer for detailhandel. Fremtidig zone Byzone SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 153 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-E6 H-E7 H-E8

Navn Lysholm Allé Navn Grønlandsgade Navn Haslev Teknikum Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde Specifik anvendelse Tankstation og restaurant. Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder værkstedsfunkti- Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder administration, oner, fremstillingsvirksomhed, administra- liberale erhverv, møde og forsamlingsvirk- Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom tion, udstilling og lager, butikker til særligt somhed, undervisning, fritidsformål, offentli- Max. bygningshøjde 8,5 pladskrævende varegrupper. Blandet bolig ge og private institutioner af almen karakter. Max. antal etager og erhvervsformål (kun på Lysholm Alle Se generelle rammer. 90- 96). Opstuvningsbassin/lavbundsareal og Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Miljøforhold plantning. Max. bygningshøjde 12 Opholds/Friarealer Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. antal etager 3 Notat Max. bygningshøjde 12 Miljøforhold Fremtidig zone Byzone Max. antal etager 2 Opholds/Friarealer Miljøforhold Notat Haslev Teknikum er udpeget som kulturmil- Opholds/Friarealer jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. Notat Området må kun anvendes til mindre arkitektur – se generelle rammer. risikofyldte erhverv. Følgende virksomheds- Fremtidig zone Byzone typer må ikke etableres i området: 1) særligt luftforurenende industri, 2) industri, der i tilfælde af udslip kan forurene grundvandet. Se generelle rammer for erhverv. Der er mulighed for at indrette pladskrævende bu- tikker. Se generelle rammer for detailhandel. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 154 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-O1 H-O2 H-O3

Navn Behandlingshjemmet Navn Seminarium/Efterskole Navn Skoleparken Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Område til offentlige formål. Specifik anvendelse Sundhedsinstitutioner. Specifik anvendelse Uddannelsesinstitutioner, samt idrætsanlæg Specifik anvendelse Uddannelses-, sociale- og sundhedsinstitu- og -haller, rekreative grønne områder. tioner, kirke og kirkegård, samt idrætsanlæg Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom og -haller, rekreative grønne områder. Max. bygningshøjde Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde Max. antal etager 3 Max. bygningshøjde Max. antal etager 3 Miljøforhold Miljøforhold Max. antal etager 3 Opholds/Friarealer Miljøforhold Opholds/Friarealer Notat Haslev Sanatorium er udpeget som kultur- Opholds/Friarealer miljø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmiljø, arkitektur – se generelle rammer. Læs mere hvor der gælder særlige regler for bl.a. arki- Notat Haslev midtby er udpeget som kulturmiljø, i de generelle rammebestemmelser. Den tektur – se generelle rammer. Den fastsatte hvor der gælder særlige regler for bl.a. arki- fastsatte facadehøjde gælder ikke gavltre- facadehøjde gælder ikke gavltrekanter. tektur – se generelle rammer. Den fastsatte kanter. Fremtidig zone Byzone facadehøjde gælder ikke gavltrekanter. Ud- sigten fra kirkegården skal bevares. Arealet Fremtidig zone Byzone syd for kirkegården må ikke bebygges. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 155 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-O4 H-O5 H-O6

Navn Sofiendalskolen Navn Sportsarealer Navn Nordskovskolen Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Område til offentlige formål. Specifik anvendelse Uddannelses- og sociale institutioner, samt Specifik anvendelse Idrætsanlæg og -haller. Specifik anvendelse Uddannelses- og sociale institutioner, samt idrætsanlæg og -haller, rekreative grønne idrætsanlæg og - haller. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom områder, cirkusplads. Max. bebyggelses% 25 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 12 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. antal etager 3 Max. antal etager 2 Miljøforhold Max. antal etager 3 Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Opholds/Friarealer Notat Rekreative grønne området. Koloni- og Notat Den fastsatte facadehøjde gælder ikke Fremtidig zone Byzone nyttehaver. gavltrekanter. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 156 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-O7 H-O9 H-O10

Navn Parkområde ved Maglemosevej Navn Institutionsområde i Troelstrup Navn Skoleområde i Troelstrup Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Område til offentlige formål. Specifik anvendelse Sociale- og kulturelle institutioner. Specifik anvendelse Uddannelses- og sociale institutioner, Specifik anvendelse Uddannelses- og sociale institutioner, idrætsanlæg og - haller. idrætsanlæg og -haller samt småmøller Max. bebyggelses% 25 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom (mikro- og minivindmøller). Max. bygningshøjde 8,5 Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 2 Max. bygningshøjde 15 Max. antal etager 2 Miljøforhold Miljøforhold Max. antal etager 3 Opholds/Friarealer Miljøforhold Opholds/Friarealer Notat Rekreative, grønne områder. Koloni- og Opholds/Friarealer nyttehaver ved Maglemosevej. Matr.nr. 16li Notat Notat Haslev By, Haslev kan tillades anvendt til Fremtidig zone Byzone helårsbolig. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 157 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-R1 H-R2 H-R3

Navn Skoleengen Navn Kalvehave Navn Haslev Folkeskov Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Anvendelse Rekreativt område Specifik anvendelse Rekreativt grønt område til fritidsformål. Specifik anvendelse Rekreativt grønt område til fritidsformål. Specifik anvendelse Rekreativt grønt område til fritidsformål Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 5 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 6 Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 5 Max. antal etager 1 Max. antal etager Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Udsigten fra kirkegården mod syd skal Notat Notat Der må etableres blåhytter, toiletfaciliteter bevares. o.lign. i tilknytning til skoven. Der må ikke Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Landzone etableres overnatningsfaciliteter. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 158 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 H-T1

Navn Fjernvarmeanlæg i Haslev Anvendelse Område til tekniske anlæg. Specifik anvendelse Fjernvarmeanlæg. Anlæg til indvinding af solenergi. Vej og vejtunnel. Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde Max. antal etager Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor område med risiko for oversvømmelse fra vandløb - se generelle rammer. Opholds/Friarealer Notat Fremtidig zone Byzone og landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR HASLEV 159 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE

160 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-B1 F-B2 F-B3

Navn Frederiksmindevej/Frejasvej Navn Grønningen/Vibevej/Lindevej Navn Dalgårdsparken/Savværksvej Anvendelse Boligområde, Detailhandel Anvendelse Boligområde, detailhandel. Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse, Specifik anvendelse Åben-lav og Tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse etageboliger. og etageboliger. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. Notat Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø, Notat Området er helt eller delvist udpeget som arkitektur – se generelle rammer. Områdets hvor der gælder særlige regler for bl.a. kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler karakter af parcelhusområde med fritliggen- arkitektur – se generelle rammer. Områdets for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. de enfamiliehuse skal bevares – herunder karakter af parcelhusområde med fritlig- Området skal fremover skifte anvendelse fra det karakteristiske træk med haver og gende enfamiliehuse skal bevares – her- erhvervsområde til boligområde. beplantning mod vej. Der er mulighed for under det karakteristiske træk med haver Fremtidig zone Byzone at indrette butikker i den sydlige og vestlige og beplantning mod vej. Der er mulighed del af området, da det ligger indenfor by- for at indrette butikker, på ejendommene midteafgrænsningen, se i generelle rammer. langs Rosenvænget og på ejendommen som ligger på Præstøvej fra Rosenvænget og op Fremtidig zone Byzone til Rønnedevej, da området ligger indenfor bymidteafgrænsningen, se generelle ramme. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 161 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-B4 F-B5 F-B6

Navn Guldagervej/Stenagervej Navn Hovby/Kommunegården Navn Østerbro Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 2 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Miljøforhold område med risiko for oversvømmelse fra Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer vandløb - se generelle rammer. Notat Notat Såfremt Stubberupvej omlægges syd for Opholds/Friarealer ”Østerbro” i forbindelse med indvinding af Fremtidig zone Byzone Notat Hovby landsby er udpeget som kulturmil- kalk, hvor vejen ligger nu, skal der etable- jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. res afskærmende foranstaltninger mellem arkitektur – se generelle rammer. Den kalkbruddet og bebyggelsen. nuværende variation i bebyggelse og be- Fremtidig zone Byzone plantning skal bevares. Fremtidig bebyggelse skal opføres som åben lav. Der kan dog ved Kommunegården opføres flere boliger i samme bygning og der kan langs østsiden af Præstøvej opføres ét dobbelthus. Bygnings- anlægget ved Kommunegården, er i lokalplan 100-54 udpeget som bevaringsværdigt. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 162 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-B7 F-B8 F-B9

Navn Egedevej/Nørregade Navn Fakse Vest Navn Øst for Egedevej Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelt- huse. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 2 Max. antal etager 2 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø, Notat Beskyttede diger skal bevares i den fremtidi- hvor der gælder særlige regler for bl.a. ge planlægning fx ved etablering af grønne Notat Der skal skabes en markant byafgrænsning arkitektur – se generelle rammer. Koloni- og kiler, der hvor digerne ligger. Fremtidig langs Østervej, de nye boligområder skal nyttehaver ved Thornfjeldsvej. bebyggelse skal opføres som fritliggende gennem arkitektur tydeligt adskille sig fra de eksisterende. Mod det åben land og evt. Fremtidig zone Byzone parcelhuse eller dobbelthuse, der bør ikke opføres rækkehuse o.l. fremtidig kalkgrav skal der kunne etableres passende værn (støjvold/skærm) afpasset en Fremtidig zone Byzone vurdering af den fremtidige støj og emmisi- on fra Faxe Kalkbrud. Østervejs forlængelse der, er udlagt i lokalplan 100-48 og lokalplan 100-58, sikrer ny forbindelsesvej mellem Egedevej og Østervej. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 163 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-B10 F-B11 F-B12

Navn Schjølervej/Ved Dæmningen Navn Nikolines vej Navn Ved Godthåbsdalen Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 2 Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Der skal i bebyggelsen sikres en åbenhed Notat Beskyttede diger skal bevares i den fremtidi- i forhold til det åbne land. Ligeledes skal ge planlægning f.eks. ved etablering af grøn- Fremtidig zone Byzone der arbejdes med offentlige fællesarealer, ne kiler, der hvor digerne ligger. Fremtidig i særdeleshed hvor der opføres tæt-lav bebyggelse skal opføres som fritliggende bebyggelse. Den tætte og lave bebyggelse parcelhuse eller evt. som tæt-lav i den sydli- må ikke være den primært dominerende for ge del af området. området og der skal i forhold til denne form Fremtidig zone Byzone for bebyggelse lægges vægt på en høj grad af forskellighed i forhold til bebyggelsens ydre fremtræden. Koloni- og nyttehaver ved Vinkelvej. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 164 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-BE1 F-BE2 F-BE3

Navn Rosenkilde mejeri Navn Sundhedscenter mv. Navn Rådhusvej/Ny Strandvej Anvendelse Blandet bolig og erhverv. Anvendelse Blandet bolig og erhverv. Anvendelse Specifik anvendelse Åben lav og tæt-lav bebyggelse. I det gamle Specifik anvendelse Virksomhed indenfor sundheds-, social Specifik anvendelse Blandet bolig og erhvervsområde: Service- Rosenkilde mejeri kan der indrettes og og uddannelsessektoren, samt anden let erhverv og liberale erhverv, som kontorer, etableres etageboliger. erhvervsvirksomhed samt boliger. klinikker, institutioner, gallerier, hotel og Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 40 for det enkelte jordstykke kursus- og restaurationsvirksomhed samt offentlige og private institutioner og boliger. Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 13 Max. bebyggelses% 60 for den enkelte ejendom Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 3 Max. bygningshøjde 8,5 Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Miljøforhold område med risiko for oversvømmelse fra Max. antal etager 2 Opholds/Friarealer vandløb - se generelle rammer. Miljøforhold Notat Faxe Sygehus og Rosenkilde Mejeri er udpe- Opholds/Friarealer get som kulturmiljø, hvor der gælder særlige Opholds/Friarealer Notat Faxe Sygehus og Rosenkilde Mejeri er udpe- regler for bl.a. arkitektur – se generelle Notat get som kulturmiljø, hvor der gælder særlige rammer. Mindst 20% af området skal anven- Fremtidig zone Byzone regler for bl.a. arkitektur – se generelle des til større samlede grønne områder. rammer. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 165 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-C1 F-C2 F-C3

Navn Fakse Bymidte Navn Rønnedevej Navn Rådhusvej Anvendelse Centerområde, Detailhandel Anvendelse Centerområde, Detailhandel. Anvendelse Centerområde. Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder inden Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder inden indenfor administration, offentlig/privat ser- for administration, offentlig/privat service for administration, offentlig/privat service vice, hotel, restauration o.lign samt kulturel- og offentlige formål samt kulturelle formål. samt kulturelle formål. Boligformål: Åben lav le formål. Boligformål: Etageboliger, åben-lav, Boligformål: Etageboliger, åben lav og tæt lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse. og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. bebyggelse, dobbelthuse. Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Notat Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø, Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 9 hvor der gælder særlige regler for bl.a. arki- Max. bygningshøjde 12 tektur – se generelle rammer. Forhusbebyg- Max. antal etager 2 gelse med facadelinje (dvs. bebyggelse med Max. antal etager Miljøforhold facadelinje mod Strøggaderne og Østervej) Miljøforhold må opføres i max. 3½ etage med udnyttet Opholds/Friarealer kælder. Bygningsdybden må ikke overstige Opholds/Friarealer Notat Områdets vestlige del skal fortrinsvis for- 12 m. Fremtidig udvikling: Der bør indrettes Notat Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø, beholdes centerformål og områdets østlige et Hotel i bymidten/på kanten til konferen- hvor der gælder særlige regler for bl.a. arki- del fortrinsvis offentlige formål. Området cer, wellness mv. Et spisested af høj kvalitet tektur – se generelle rammer. Forhusbebyg- rummer en eksisterende dagligvarebutik til skal være ”fyrtårn” i Kommunen. Byinventar, gelsen (dvs. bebyggelse med facadelinie mod områdets forsyning, se generelle rammer belægninger mv. i området skal opgraderes. Rønnedevej). Der er mulighed for at indret- for detailhandel. Tidstypiske/markante enkeltbygninger og te butikker, da området ligger indenfor den Fremtidig zone Byzone bebyggelsesstrukturer skal bevares. Men afgrænsede bymidte, se generelle rammer. også mere ydmyge bygninger og bebyggel- Fremtidig zone Byzone ser skal sikres gennem planlægning. Der er mulighed for at indrette butikker da områ- det ligger indenfor bymidteafgrænsningen. Bestemmelsen gælder ikke vest for Nygade. se i øvrigt generelle ramme for detailhandel. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 166 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-C4 F-E1 F-E2

Navn Kulturstrøget Navn Haribo Navn Rønnedevej/Odinsvej Anvendelse Centerområde. Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde Detailhandel. Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder inden Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder industri-, lager-, Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder lettere industri, for administration, offentlig/privat service, værksteds-, servicevirksomhed samt kontor lager, værkstedsvirksomhed, se generelle hotel, restauration o.lign samt kulturelle og administration samt butik i tilknytning til rammer. formål. nævnte virksomheder, se generelle rammer. Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 60 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 70 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 12 Max. bygningshøjde 12 Max. antal etager Max. antal etager 3 Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Området kan på sigt omdannes til boligfor- Notat Området er helt eller delvist udpeget som Notat mål samt handels- og serviceformål. Der kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler er mulighed for at indrette butikker i den Fremtidig zone Byzone for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. sydøstlige del af området, da området ligger Indenfor området må der kun etableres indenfor bymidteafgrænsningen, se generelle butikker, erhverv mv. der naturligt vurderes rammer. at høre til et kulturstrøg. Der skal laves en Fremtidig zone Byzone sti der går fra Faxe Vandrerhjem og ned til GI. Strandvej. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 167 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-E3 F-E4 F-E5

Navn Faxe Bryggeri Navn Industriparken Faxe Navn Vinkelvej/Køgevej Anvendelse Erhvervsområde Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde. Specifik anvendelse Erhvervsformål, herunder bryggeri, industri-, Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder industri, erhvervs- Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder industri, lager, lager, værksteds- og servicevirksomhed. mæssig uddannelsesvirksomhed, lager, værk- værksted, service og forretningsvirksomhed, Max. bebyggelses% steds-, service- og forretningsvirksomhed, se se generelle rammer. generelle rammer Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager Max. bygningshøjde 8,5 Miljøforhold Max. antal etager Max. antal etager Miljøforhold Opholds/Friarealer Miljøforhold Opholds/Friarealer Notat Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. Opholds/Friarealer Notat Der skal etableres en randbeplantning mod arkitektur – se generelle rammer. I området Notat Der er mulighed for at indrette pladskræ- arealerne syd for rammeområdet. Der er findes den fredede ”Rasmus Svendsens vende butikker. Se generelle rammer for mulighed for at indrette pladskrævende bu- Skole”. Herudover er ”Nikolinehus” og Faxe detailhandel. tikker. Se generelle rammer for detailhandel. By’s gamle Elværk (Nygade 33) vurderet Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone som bevaringsværdige. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 168 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-E6 F-E7 F-E8

Navn Faxe Kalks ovnanlæg Navn Sløjfen ved Køgevej Navn Industriparken/Køgevej Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde. Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder industri, lager, Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder tankstation, Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder lettere industri, værksted, se generelle rammer. autovaskehal, autoværksted, bilsalg, salg af erhvervsmæssig uddannelsesvirksomhed, Max. bebyggelses% dagligvarer og udvalgsvarer til den lokale lager, værksted, service- og forretningsvirk- forsyning, samt lastbilparkering, se de gene- somhed, se generelle rammer. Max. bygningshøjde 50 relle rammer. Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. antal etager Max. bebyggelses% 25 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Miljøforhold Max. bygningshøjde 7 Max. antal etager Opholds/Friarealer Max. antal etager Miljøforhold Notat Området er helt eller delvist udpeget som Miljøforhold kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Opholds/Friarealer for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Opholds/Friarealer Notat Bestemmelserne i lokalplan 100-28 om Notat I området findes i dag 5 større cirkulære Fremtidig zone Byzone vækstbetingelse for Hvidgul Skovllije, skov- beplantninger med grupper af træer og hugst og forbud mod bebyggelse i en del af buske. Mindst 3 af disse beplantninger skal området skal fastholdes. bevares, når området udvikles. Skiltning og Fremtidig zone Landzone reklamering indenfor området skal være moderat og må ikke virke dominerende. I forhold til belysning af skilte, reklamer m.m. skal denne ligeledes være afdæmpet for at undgå lysforurening. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 169 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-E9 F-E10 F-O1

Navn Industriparken/Danavej Navn Industriparken/Fønixvej Navn Faxe Kirke Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Område til offentlige formål. Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder lettere industri, Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder lettere industri, Specifik anvendelse Kirker og kirkegårde, sociale institutioner, lager, værksteds, uddannelses-, service- og lager, værksteds, uddannelses-, service- og samt idrætsanlæg, cirkusplads. forretningsvirksomhed, se generelle rammer. forretningsvirksomhed, se generelle rammer. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø, Notat Notat hvor der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Områdets Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone åbne karakter og beplantning skal bevares. Arealet er delvist omfattet af en fred- ningskendelse af 31. juli 1981. Formålet med denne er at bevare udsigten over arealet og at give det funktion af nærrekreativt område. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 170 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-O2 F-O3 F-O4

Navn Faxe Bibliotek og idrætsområde Navn Rollingen Navn Sygehus/Plejehjem Anvendelse Område til offentlige formål Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Område til offentlige formål. Specifik anvendelse Offentlig administration og service, uddan- Specifik anvendelse Rekreativt grønt område. Specifik anvendelse Sundheds-, sociale-, uddannelses og kulturel- nelses-, sociale- og kulturelle institutioner leinstitutioner. Boligformål: etageboliger. Max. bebyggelses% samt idrætsanlæg og -haller, rekreative Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom grønne områder. Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 13 Max. bebyggelses% 25 for den enkelte ejendom Max. antal etager Max. antal etager 3 Max. bygningshøjde 12 Miljøforhold Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Max. antal etager 2,5 Opholds/Friarealer område med risiko for oversvømmelse fra Miljøforhold Notat Området er omfattet af en fredningsken- vandløb - se generelle rammer. Opholds/Friarealer delse af den 10. december 1947, der er Opholds/Friarealer Min. 20 % af området skal anvendes til stør- revideret den 31. juli 1981. Formålet med re samlede friarealer. Notat Bebyggelse af området skal fortsat finde denne er, at bevare udsigten over arealet og Notat sted som klart adskilte bygningsenheder give det funktion af nærrekreativt område. for de enkelte hovedfunktioner således, at Fremtidig zone Byzone og landzone Fremtidig zone Byzone der opnås en karakter af bebygget park- og idrætsområde. Fremtidig bebyggelse skal placeres og udformes således, at udsigtsfor- hold og forhold til det omgivende landskab tilgodeses mest muligt. Koloni- og nytteha- ver ved Gl. Strandvej (Bakkedal). Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 171 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-O5 F-R1 F-R2

Navn Ny Strandvej/Præstøvej Navn Gryden m.v. Navn Thornfjeldsvej/Stationsvej Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Rekreativt område Anvendelse Rekreativt område. Specifik anvendelse Sociale- sundheds-, uddannelses- og kultu- Specifik anvendelse Rekreativt område. Rekreative formål, Specifik anvendelse Rekreativt grønt område Rekreative formål, relle institutioner. Boligformål: etageboliger. offentlig formål som offentlige fritidsformål, offentlige formål, fritidsområde, parkering, Max. bebyggelses% 80 for den enkelte ejendom grønt område o.l. grønt område, vejforlægning o.l. Max. bebyggelses% 1 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 1 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 15 Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 3,5 Miljøforhold Max. antal etager 1 Max. antal etager 1 Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. ar- Notat Faxe midtby er udpeget som kulturmiljø, Notat Området er helt eller delvist udpeget som kitektur – se generelle rammer. Muligheden hvor der gælder særlige regler for bl.a. kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler for byggeri i 3½ etage skal ses på baggrund arkitektur – se generelle rammer. Området for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. af områdets terrænfald, der giver mulighed omfatter en del af de ældste graveskrænter Fremtidig zone Byzone for at terræntilpasse ny bebyggelse med en i kalkbruddet. Området skal fungere som et underetage der medregnes i etageantallet. udflugtsområde med friluftsteater. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 172 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-R3 F-R4 F-T1

Navn Gl. losseplads Navn Godthåbsdalen Navn Renseanlæg Faxe Anvendelse Rekreativt område. Anvendelse Rekreativt område. Anvendelse Område til tekniske anlæg. Specifik anvendelse Rekreativt baneanlæg for fritidsformål her- Specifik anvendelse Rekreativt grønt område Rekreative formål Specifik anvendelse Renseanlæg med tilhørende funktioner, under knallertcross. som fritidsformål, grønt område o.l. samt materialplads, værksted, faciliteter Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% for beredskabet og rekreativtområde til fritidsformål. Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Max. antal etager 1 Max. antal etager Max. bygningshøjde 8,5 Miljøforhold Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor område med risiko for oversvømmelse fra Max. antal etager 1,5 Opholds/Friarealer vandløb - se generelle rammer. Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Notat Området er tidligere losseplads. Opholds/Friarealer område med risiko for oversvømmelse fra vandløb - se generelle rammer. Fremtidig zone Landzone Notat Faxe Å er omfattet af åbeskyttelseslinjen på 150 m, dog 100 m for matr. 167a og 104y. Et Opholds/Friarealer genslyngningsprojekt skal give offentligheden Notat Dette skal også gælde tilgængelighed for adgang til ådalen. Langs med Præstøvej er gangbesværede og handicappede. Stierne området udpeget som kulturmiljø, hvor der skal forbindes med byens eksisterende gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se stisystem. generelle rammer. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 173 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 F-T2

Navn Biobrændsel fjernvarmeanlæg Anvendelse Område til tekniske anlæg. Specifik anvendelse Biobrændsels baseret fjernvarmeværk og dertil hørende bygninger og anlæg. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 13 Max. antal etager Miljøforhold Opholds/Friarealer Notat Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE 174 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

SPECIFIKKE RAMMER FOR RØNNEDE

175 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 R-B1 R-B2 R-B3

Navn Gl. Næstvedvej Navn Kongstedvej/Solbakken Navn Lindevej/Poppelvej Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse og dobbelt- Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse Specifik anvendelse Tæt-lav bebyggelse og dobbelthuse. huse. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1 Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Det grønne areal mellem Solbakken og Notat Notat Gl. Rønnede kro er udpeget som kulturmil- Dyssevej skal friholdes for bebyggelse med Fremtidig zone Byzone jø, hvor der gælder særlige reger for bl.a. henblik på anvendelse som nærrekreativt arkitektur - se generelle rammer. Udover areal for beboerne. I området syd for traditionel åben-lav åbnes der også mulighed Dyssevej og Kongstedvej (dvs. Sydskrænten) for åben-lav byggeri på små grunde på min. skal der tages hensyn til de enkelte boligers 500 m² med fælles lege- og opholdsarealer, udsigtsforhold i SSV-retning. som skal udgøre min. 10 %. For matr. 9eg er Fremtidig zone Byzone minimum grundstørrelsen: 475 m². Indenfor området kan etableres hotelboliger. Bag Rønnede Kro udlægges dele af matr. 9 eg til grøn kile, som friholdes for byggeri. Der etableres stiforbindelse gennem den grønne kile til det nye erhvervsområde. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR RØNNEDE 176 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 R-B4 R-B5 R-B6

Navn Dalgårdsarealet Navn Tranevej Navn Dyssehøj/Dyssevænget Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Tæt-lav bebyggelse Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse. Enkelte dobbelthuse kan tillades, hvis områdes åben-lav karakter Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 35 for den enkelte ejendom fastholdes Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. bebyggelses% Max. antal etager 2 Max. antal etager 1,5 Max. bygningshøjde Miljøforhold Miljøforhold Max. antal etager 1,5 Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Miljøforhold Notat Institutionsbyggeri skal indpasses i områ- Notat Opholds/Friarealer dets karakter af bebyggelse. Mindst 10 % af Fremtidig zone Byzone rammeområdet skal udlægges som grønt Notat Kongsted midtby er udpeget som kulturmil- friareal. jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Området Fremtidig zone Byzone omkring stendyssen ved Dyssevej er fredet. Endelig er Sydskrænten udpeget som kultur- miljø i publikationen ”24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt” udgivet af Storstrøms Amt 2005. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR RØNNEDE 177 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 R-B7 R-B8 R-B9

Navn Møllevej Navn Østparken/Mølleparken Navn Elmevej Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og dobbelthuse Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Kongsted midtby er udpeget som kulturmil- Notat Kongsted midtby er udpeget som kulturmil- Notat Institutionsbyggeri skal indpasses i områ- jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. dets karakter af bebyggelse. Mindst 10 % af arkitektur – se generelle rammer. Enkelte arkitektur – se generelle rammer. Mindst 15 rammeområdet skal udlægges som grønt tæt lav bebyggelsesenheder (fx rækkehuse) % af rammeområdets areal skal anvendes til friareal. kan tillades, hvis områdets åben-lav karakter større, samlede friarealer, fælles for område. Fremtidig zone Byzone fastholdes. Eksisterende boldbaner syd for Større samlede friarealer skal være offentligt Jyderupvej kan på en mindre del udbygges tilgængelige. med en bebyggelsesprocent på 40, når ca. Fremtidig zone Byzone 20 % af banerne friholdes for bebyggelse og anvendes som en fælles byfælled for hele bydelen. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR RØNNEDE 178 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 R-C1 R-C2 R-E1

Navn Rønnede Centerområde Navn Kongsted Centerområde Navn Rønnede Industripark Anvendelse Centerområde. Detailhandel Anvendelse Centerområde Anvendelse Erhvervsområde. Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder inden Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder Specifik anvendelse Erhvervsformål huerunder industri, lager, for administration, offentlig/ privat service, indenfor administration, offentlig/privat ser- håndværks- og servicevirksomhed, konto- hotel, restauration mv. samt kulturelle for- vice, hotel, restauration mv. samt kulturelle rer, se generelle rammer. Detailhandel for mål. Boligformål: etageboliger. formål. Boligformål: Åben-lav bebyggelse. særligt pladskrævende varegrupper. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 60 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 12 Max. antal etager Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 2 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Rønnede Kro er udpeget som kulturmiljø, Notat Kongsted midtby er udpeget som kulturmil- Notat Der er mulighed for at indrette pladskræ- hvor der gælder særlige regler for bl.a. jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. vende butikker. Se generelle rammer for arkitektur - se generelle rammer. Rønnede arkitektur – se generelle rammer. Bymidtens detailhandel. Kro og de to nordliggende bygninger er bebyggelseskarakter med en landet tæt Fremtidig zone Byzone bevaringsværdig og må ikke nedrives eller beliggende bebyggelse op til Møllevej skal ændres uden Byrådets særlige tilladelse. Ny fastholdes. En lokalplan skal udarbejdes bebyggelse på matr. nr. 9d og 9be Rønne- bl.a. med henblik på at søge området gjort de By, V. Egede skal arkitektonisk tilpasses mere attraktivt og dets oprindelige karakter kroen. Af hensyn til kulturmiljøet omkring genskabt. Rønnede Kro skal p-pladsen indrettes med Fremtidig zone Byzone træer og levende hegn, så pladsen fremstår grøn set fra gl. Næstvedvej. Der er mu- lighed for at indrette butikker i området langs Faxevej og til dels langs Dyssevej og Vordingborgvej, se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone SPECIFIKKE RAMMER FOR RØNNEDE 179 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 R-E2 R-E3 R-E4

Navn Ved Sydmotorvejen Navn Ved Stamvejen Navn Bag Rønnede Kro Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Erhvervsområde. Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder værksteder, lager, Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder værksteder, lager, Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder liberale erhverv, maskinfabrik, lettere industri, se generel- maskinfabrik, lettere industri, se generelle kontorer, forretningsservice, hotel og re- le rammer. Forbeholdes hovedsageligt til rammer. stauration, se generelle rammer. virksomheder, der har et særligt transport- Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 60 for den enkelte ejendom behov. Max. bygningshøjde 10 Max. bygningshøjde 10 Max. bebyggelses% 60 for den enkelte ejendom Max. antal etager 2 Max. antal etager 2 Max. bygningshøjde 12 Miljøforhold Miljøforhold Max. antal etager 3 Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Miljøforhold Notat Den gennemgående vej fra Vordingborgvej Notat Der kan etableres et udviklingshus med Opholds/Friarealer til Næstvedvej skal belægges med støjsvag reception, kontorer, fællesrum, køkkenfaci- Notat I områderne nærmest motorvejen skal det asfalt. Ved vejens passage af Gl. Rønnede skal liteter, møderum og projektarbejdspladser. sikres, at vejledende grænseværdier for der etableres fornøden støjskærm og/eller Den gennemgående vej fra Vordingborgvej støj fra motorvejen kan overholdes. Hvor støjvolde. Der skal tages fornødent hensyn til Næstvedvej skal belægges med støjsvag den gennemgående vej fra Vordingborgvej til fordelingsledningen til naturgas. asfalt. Ved vejens passage af Gl. Rønnede skal til Næstvedvej passerer Gl. Rønnede skal Fremtidig zone Byzone der etableres fornøden støjskærm og/eller der etableres fornøden støjskærm og/eller støjvold. støjvolde. Der skal tages fornødent hensyn Fremtidig zone Byzone til fordelingsledningen til naturgas. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR RØNNEDE 180 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 R-E5 R-O1 R-R1

Navn Ved Vordingborgvej Navn Møllevangsskolen Navn Gøgsmosen Anvendelse Erhvervsområde Anvendelse Område til offentlige formål Anvendelse Rekreativt grønt område til fritidsformål. Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder liberale erhverv, Specifik anvendelse Uddannelses- og sociale institutioner, Specifik anvendelse service, elektronikværksted, se generelle idrætsanlæg og -haller. Max. bebyggelses% rammer. En enkelt bolig i tilknytning til Max. bebyggelses% 35 for den enkelte ejendom erhverv. Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. antal etager Max. antal etager 2 Max. bygningshøjde 8,5 Miljøforhold Miljøforhold Max. antal etager 1 Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Miljøforhold Notat Notat Området skal være omkranset af høje Opholds/Friarealer levende hegn af hensyn til nabobebyggelser- Fremtidig zone Landzone Notat Den gennemgående vej fra vordingborgvej ne. Fremtidig udvikling: Området omkring til Næstvedvej skal belægges med støjsvag Møllevangsskolen og Rønnedehallen bør asfalt. Ved vejens passage af Gl. Rønnede skal forstærkes -udvikles. der etableres fornøden støjskærm og/eller Fremtidig zone Byzone og landzone støjvolde. Der skal tages fornødent hensyn til fordelingsledningen til naturgas. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR RØNNEDE 181 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 R-R2 R-R3

Navn Golfbane Navn Område ved Dyssevej Anvendelse Rekreativt område Anvendelse Rekreativt område Specifik anvendelse Rekreativt formål i form af golfbaner o.lign. Specifik anvendelse Rekreativt grønt område til legeplads, bold- samt jordbrugsformål. baner, petanque og lign. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 2 Max. antal etager 1 Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Områdets golfbanearealer og tilhørende Notat bygninger samt ny beplantning skal tilpasse Fremtidig zone Byzone sig og forstærke områdets landskabelige kvaliteter. Susåens omgivelser skal beskyttes. Områdets stinet skal sikres offentlig adgang. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR RØNNEDE 182 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS

183 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 FL-B1 FL-B2 FL-B3

Navn Skovbærvej/Brombærvej Navn Faxe Ladeplads Nord Navn Svinget/Hylleholtvej Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse. og etageboliger. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Området vest for Favrbyvej udlægges til tæt Notat Den historiske del af Faxe Ladeplads er lav bebyggelse, mens området øst for Favr- Notat Faxe Ladeplads midtby er udpeget som udpeget som kulturmiljø i publikationen ”24 byvej udlægges til åben lav bebyggelse. kulturmiljø, , hvor der gælder særlige regler kulturmiljøer i Storstrøms Amt” udgivet for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone af Storstrøms Amt 2005. I kulturmiljøser Den historiske del af Faxe Ladeplads er bl.a. gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se behandlet i publikationen ”24 kulturmiljøer generelle rammer. i Storstrøms Amt” udgivet af Storstrøms Fremtidig zone Byzone Amt 2005. Der skal sikres en tilpasning med tæt-lav bebyggelse og ældreboliger i området ved Teglgårdsvej og på den tidligere cigarfabrik. For bebyggelsen på matr.nr.: 6dc, 6do og 6ed alle af Præstevænget, Hylleholt gælder særskilt, at den enkelte ejendoms bebyggelsesprocent ikke må overstige 35. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS 184 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 FL-B4 FL-B5 FL-B6

Navn Strandhovedvej/Rosenvej Navn Hybenvej/Blåbærvej Navn Strandgården Anvendelse Boligområde. Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse, restauration. Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og dobbelthuse. Specifik anvendelse Etageboliger og tæt-lav bebyggelse. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Ligger helt eller delvist indenfor område Miljøforhold Miljøforhold med risiko for oversvømmelse fra vandløb Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer og havet - se generelle rammer. Notat Notat Strandgården/ Kystsanatoriet er udpeget Opholds/Friarealer som kulturmiljø, hvor der gælder særlige Fremtidig zone Byzone Notat Faxe Ladeplads midtby er udpeget som kul- regler for bl.a. arkitektur – se generelle turmiljø, hvor der gælder særlige regler for rammer. Den trefløjede hovedbygning bl.a. arkitektur – se generelle rammer. -Strandgården – er i lokalplan 300-42a Fremtidig zone Byzone og landzone udpeget som bevaringsværdig. Udover bolig- formål udlægges området til turisterhverv som pensionat, konferencecenter o.lign. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS 185 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 FL-B7 FL-C1 FL-C2

Navn Boligområde ved Hestehavevej Navn Faxe Ladeplads bymidte Navn Stationsområdet Anvendelse Boligområde Anvendelse Centerområde, detailhandel Anvendelse Centerområde, Datailhandel. Specifik anvendelse Åben-lav, tæt-lav bebyggelse og dobbelthuse. Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder inden Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder inden for administration, offentlig/privat service, for administration, offentlig/privat service, Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom hotel, restauration mv. samt offentlige og hotel, restauration mv. samt kulturelle Max. bygningshøjde 8,5 kulturelle formål. Boligformål: etageboliger, formål. Boligformål: etageboliger, åben lav og Max. antal etager 1,5 åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse. tæt lav bebyggelse. Max. bebyggelses% 65 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 65 for den enkelte ejendom Miljøforhold Max. bygningshøjde 9 Max. bygningshøjde 8,5 Opholds/Friarealer Max. antal etager 2,5 Max. antal etager 2,5 Notat Notat Faxe Ladeplads midtby er udpeget som Miljøforhold Fremtidig zone Byzone kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Opholds/Friarealer for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Den historiske del af Faxe Ladeplads er bl.a. Notat Faxe Ladeplads midtby er udpeget som behandlet i publikationen ”24 kulturmiljøer kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler i Storstrøms Amt” udgivet af Storstrøms for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Amt 2005. Fremtidig udvikling: Parkerings- Den historiske del af Faxe Ladeplads er bl.a. pladser bør flyttes væk og Torv i krydset behandlet i publikationen ”24 kulturmiljøer Hovedgaden/Faxevej indrettes med udecafé. i Storstrøms Amt” udgivet af Storstrøms Bymidten skal således fortsat fungere som Amt 2005. Der er mulighed for at indrette centrum for butiks - og serviceforsyningen butikker i området omkring Faxe Ladeplads og det skal tilstræbes, at denne del af Faxe Station, da området ligger indenfor bymidte- Ladeplads gøres mere attraktiv. Der er mu- afgrænsningen, se generelle rammer. lighed for at indrette butikker, da området Fremtidig zone Byzone ligger i detailhandelszone. Se i øvrigt gene- relle rammebestemmelser for detailhandel, afsnit 2.3. Fremtidig zone Byzone SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS 186 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 FL-E1 FL-E2 FL-O1

Navn Havnevej/Industrivej Navn Erhvervshavnen Navn Hylleholt skole m.v. Anvendelse Erhvervsområde Anvendelse Erhvervsformål. Anvendelse Område til offentlige formål. Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder mindre erhvervs- Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder industri, lager, Specifik anvendelse Uddannelses-, sociale og kulturelle institu- virksomheder, værksteds- og servicevirk- værksted, service og forretningsvirksomhed. tioner, samt idrætsanlæg og -haller, rekre- somhed, lager, uddannelsesinstitution mv. se Max. bebyggelses% 50 for området som helhed ative grønne områder. Boligformål: tæt lav generelle rammer. bebyggelse. Max. bygningshøjde Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 35 for den enkelte ejendom Max. antal etager Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Miljøforhold Tungere industri. Max. antal etager Max. antal etager 2 Opholds/Friarealer Miljøforhold Miljøforhold Notat Faxe Ladeplads midtby er udpeget som Opholds/Friarealer kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Opholds/Friarealer Notat På sigt skal området udvikles til boligformål. for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Notat Banelegemet er udpeget som kulturmiljø. Den historiske del af Faxe Ladeplads er bl.a. Min. 20 % af området skal anvendes til stør- Fremtidig zone Byzone og landzone behandlet i publikationen ”24 kulturmiljøer re samlede friarealer. Området til idrætsfor- i Storstrøms Amt” udgivet af Storstrøms mål skal friholdes for anden bebyggelse end Amt 2005. den for områdets anvendelse nødvendige. Fremtidig zone Byzone og landzone Fremtidig udvikling: omkring skolen vil der arbejdes for yderligere udfoldelsesmulighe- der for de unge. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS 187 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 FL-O2 FL-O3 FL-R1

Navn Faxehus Efterskole Navn Hylleholt Kirke Navn Krusebæk Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Rekreativt område. Specifik anvendelse Uddannelsesinstirutioner, samt idrætsanlæg Specifik anvendelse Kirke og kirkegård. Specifik anvendelse Rekreativt strandområde. Rekreative formål og - haller. som ferie- og fritidsformål og naturprægede Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 20 for den enkelte ejendom områder, herunder strand. Max. bygningshøjde Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 12 Max. antal etager 1 Max. bygningshøjde Max. antal etager 2,5 Miljøforhold Miljøforhold Max. antal etager 1 Opholds/Friarealer Miljøforhold Opholds/Friarealer Notat Faxe Ladeplads midtby er udpeget som Opholds/Friarealer Notat Faxehus efterskole (tidl. Badehotellet Sol- kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler vang) er udpeget som kulturmiljø, hvor der for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Notat gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se Der må alene opføres småhuse nødvendige Fremtidig zone Landzone generelle rammer. for kirken og kirkegården. Der udlægges Fremtidig zone Byzone og landzone yderligt areal til udvidelse af kirkegården. Den historiske del af Faxe Ladeplads er udpeget som kulturmiljø i publikationen ”24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt” udgivet af Storstrøms Amt 2005. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS 188 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 FL-R2 FL-R3 FL-R4

Navn Roklubben m.v. Navn Kystlinjen ved Strandvejen Navn Flagstangspladsen Anvendelse Rekreativt område. Anvendelse Rekreativt område Anvendelse Rekreative formål. Specifik anvendelse Rekreativt område til offentlige formål Specifik anvendelse Rekreativt strandområde til ferie-, fritids- og Specifik anvendelse Rekreativt strandområde til ferie- og fritids- grønt områder herunder skov og strand, fe- parkeringsformål. formål. rie og fritidsformål herunder roklub, miniby, Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% minigolf og kiosk. Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bebyggelses% Max. antal etager 1 Max. antal etager 1 Max. bygningshøjde 8,5 Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Max. antal etager 1 område med risiko for erosion - se generel- område med risiko for erosion - se generel- Miljøforhold Pga. områdets beliggenhed ved en erhvervs- le rammer. le rammer. havn kan der ikke etableres miljøfølsom Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer anvendelse i miljølovens forstand. Området ligger helt eller delvist indenfor områ- Notat Området er helt eller delvist udpeget kul- Notat Faxe Ladeplads midtby er udpeget som kul- de med risiko for erosion - se generelle turmiljø, hvor der skal tages særlige hensyn, turmiljø, hvor der gælder særlige regler for rammer. se de generelle rammebestemmelser. Det er bl.a. arkitektur – se generelle rammer. hensigten, at den eksisterende sommerhus- Fremtidig zone Byzone og landzone Opholds/Friarealer bebyggelse skal afvikles. Selve strandarealet Notat Området skal tjene som nærrekreativt skal friholdes for bebyggelse. Der åbnes område og bidrage til at understrege byens mulighed for anlæg af handicapramper til beliggenhed ved havet. Faxe Ladeplads midt- stranden, samt toilet- og badefaciliteter i by er udpeget som kulturmiljø, hvor der tilknytning til parkeringsarealet. gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se Fremtidig zone Landzone generelle rammer. Fremtidig zone Byzone og landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS 189 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 FL-R5 FL-R6 FL-R7

Navn Ferieområde ved Rosendalsvæn- Navn Fakse Ladeplads Camping Navn Lystbådehavnen get Anvendelse Rekreativt område. Anvendelse Rekreativt område. Anvendelse Rekreativt område, detailhandel. Specifik anvendelse Rekreative ferie- og fritidsformål herunder Specifik anvendelse Rekreative ferie-, fritids og parkeringsformål, Specifik anvendelse Rekreativt område til ferie- og fritidsfor- campingplads. herunder lystbådehavn. Erhvervsformål, mål herunder hotel, kursusvirksomhed, Max. bebyggelses% herunder erhvervsfiskeri. spisested, kulturelvirksomhed og anden Max. bebyggelses% 20 for området som helhed fritidsaktivitet. Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. bygningshøjde Miljøforhold Miljøforhold Pga. områdets beliggenhed ved en erhvervs- Opholds/Friarealer Max. antal etager 2 havn, kan der ikke etableres miljøfølsom Miljøforhold Notat anvendelse i miljølovens forstand. Området ligger helt eller delvist indenfor områ- Opholds/Friarealer Fremtidig zone Byzone de med risiko for erosion - se generelle Notat Faxe Ladeplads midtby er udpeget som rammer. kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Notat Området bør udvikles som en levende havn for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. med industri/fiskere og som en moderne Der er mulighed for at indrette butikker på lystbådehavn med sejlerfaciliteter, spisested matrn.nr. 4az, da området ligger i detailhan- for sejlere mv. Den fremtidige planlægning delszone. Se i øvrigt generelle rammebe- skal sikre, at det særlige miljø, der knytter stemmelser for detailhandel, afsnit 2.3 sig til havnen og dens omgivelser bevares. Fremtidig zone Byzone For at understøtte området, åbnes der mulighed for klubfaciliteter til foreninger med tilknytning til vandaktiviteter, samt etablering af erhverv med tilknytning til hav- nen og dens anvendelse. Der kan etableres max. 500 m2 detailhandel, samt kiosk til betjening af havnens brugere og besøgende, samt lignende der understøtter anvendelsen SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS 190 og brugen af havnen. Fremtidig zone Byzone Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 FL-S1 FL-S2 FL-S3

Navn Strandhovedvej Navn Elmuevej Navn Delhovedvej Anvendelse Sommerhusområde Anvendelse Sommerhusområde Anvendelse Sommerhusområde Specifik anvendelse Sommerhusbebyggelse til ferie- og fritids- Specifik anvendelse Sommerhusbebyggelse og kursuscenter til Specifik anvendelse Sommerhusbebyggelse til ferie- og fritids- formål. ferie- og fritidsformål. formål. Max. bebyggelses% 15 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 15 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 15 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 7 Max. bygningshøjde 7 Max. bygningshøjde 5 Max. antal etager 1 Max. antal etager 1 Max. antal etager 1 Miljøforhold Miljøforhold Ligger helt eller delvist indenfor område Miljøforhold med risiko for oversvømmelse fra vandløb - Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer se generelle rammer. Notat Notat Opholds/Friarealer Fremtidig zone Sommerhusområde Notat Fremtidig zone Sommerhusområde Fremtidig zone Sommerhusområde

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS 191 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 FL-S4 FL-S5 FL-S6

Navn Engsvinget Navn Klintevej Navn Nyt sommerhusområde ved Anvendelse Sommerhusområde. Anvendelse Sommerhusområde Strandhovedvej Specifik anvendelse Sommerhusbebyggelse på fælles grund til Specifik anvendelse Sommerhusbebyggelse til ferie- og fritids- Anvendelse ferie- og fritidsformål. formål. Specifik anvendelse Max. bebyggelses% 15 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 15 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 5 Max. bygningshøjde 6 Max. bygningshøjde Max. antal etager 1 Max. antal etager 1 Max. antal etager Miljøforhold Ligger helt eller delvist indenfor område Miljøforhold Miljøforhold med risiko for oversvømmelse fra vandløb Opholds/Friarealer og havet - se generelle rammer. Opholds/Friarealer Notat Faxe Ladeplads midtby er udpeget som Opholds/Friarealer Notat kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Notat for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Sommerhusområde Fremtidig zone Sommerhusområde Den historiske del af Faxe Ladeplads er bl.a. behandlet i publikationen ”24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt” udgivet af Storstrøms Amt 2005. Området fremtræder med en variation og detaljeringsgrad, som er typisk for ældre kolonihaver og sommerhusområ- der. Lokalplanlægningen skal sikre, at dette særpræg bevares. Fremtidig zone Sommerhusområde

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS 192 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 FL-T1

Navn Renseanlæg Faxe Ladeplads Anvendelse Område til tekniske anlæg. Specifik anvendelse Renseanlæg med tilhørende funktioner herunder kontor, laboratorier, kantine, værksted mv. Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1 Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor område med risiko for oversvømmelse fra vandløb og havet - se generelle rammer. Opholds/Friarealer Notat Området skal beplantes på en måde, der sikrer mindst mulige gener for omgivelserne fra anlægget. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR FAXE LADEPLADS 193 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

SPECIFIKKE RAMMER FOR KARISE

194 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 K-B1 K-B2 K-B3

Navn Karise Boligområde Navn Æblegården Navn Permatopia Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Specifik anvendelse Boligområde og detailhandel Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse Specifik anvendelse Tæt-lav bebyggelse Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 35 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Max. antal etager 2 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Karise midtby og andelsmejeri er udpeget Notat Notat Bebyggelse for byøkologi, der skal bl.a. som kulturmiljø, hvor der gælder særlige benyttes økologiske byggematerialer i Fremtidig zone Byzone regler for bl.a. arkitektur – se generelle videst muligt omfang. Der skal anvendes en rammer. De ældste boligområder skal udbredt grad af vedvarende energikilder til bevares således, at den nuværende variation områdets forsyning. Tæt-lav boliger på små i beplantningen, bebyggelsesstrukturen og parceller (minimum 100 m²) med adgang arkitektonisk udtryk bibeholdes. Det vil til fælles friarealer og fælleshuse. Søer og således ikke fremover være muligt, at opføre beplantning skal bevares. tæt-lav bebyggelse i disse områder. Der er Fremtidig zone Byzone mulighed for at indrette butikker i området nord for Rønne Alle mellem Søndergade og Bredgade og ligeledes på matr. nr. 9ge, 9ir og 9bn, da områderne ligger indenfor bymidte- afgrænsningen, se generelle rammer Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR KARISE 195 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 K-B4 K-C1 K-C2

Navn Karise Gårde Navn Karise Bymidte Navn Super Brugsen Anvendelse Boligområde Anvendelse Centerområde. Detailhandel Anvendelse Centerområde. Detailhandel Specifik anvendelse Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder indenfor administration, offentlig/privat ser- indenfor administration, offentlig/privat ser- Max. bebyggelses% vice, hotel, restauration mv. samt kulturelle vice, hotel, restauration mv. samt kulturelle Max. bygningshøjde 8,5 formål. Boligformål: Etageboliger, åben-lav formål. Etageboliger i det tidligere mejeri. Max. antal etager 2 bebyggelse, dobbelthuse. Tankanlæg. Notat Karise midtby er udpeget som kulturmiljø, Max. bebyggelses% 45 for den enkelte ejendom Miljøforhold hvor der gælder særlige regler for bl.a. arki- Max. bygningshøjde 8,5 Opholds/Friarealer tektur – se generelle rammer. Forhusbebyg- Max. antal etager 2 Notat Den sydlige del af rammeområdet bør over- gelse (dvs. bebyggelse med facadelinje mod vejende udvikles med tæt lav bebyggelse. Ved Bredgade og Skolegade). Fremtidig udvikling: Miljøforhold Der bør udvikles et samlingssted/torv foran lokalplanlægning skal offentlighedens adgang Opholds/Friarealer til det åbne land langs Karise bæk sikres og Fakta og Stationspladsen, en café/spisested udvikles bl.a. ved udlæg af stier. og et ”forsamlingshus”. Ved torvet bør der Notat Mejeriet er udpeget som del af kulturmiljø- gives plads til, at de unge selv kan lave pro- et i Karise Midtby, hvor der gælder særlige Fremtidig zone Byzone jekter (et sted, et hus) eks. det lille gamle regler for bl.a. arkitektur – se generelle pakhus ved stationen. Endelig bør station og rammer. Som udlagt centerområde åbnes perron sættes i stand. Der skal udarbejdes der mulighed for en bredere anvendelse af en samlet plan for beplantning og indretning mejeriet. Det vil ikke være muligt at indrette af hovedstrøget. Der er mulighed for at tank eller dagligvarebutik i/ved mejeriet. In- indrette butikker langs Bredgade, Drosselvej tentioner/fremtidig udbygning: Der skal ud- og Skolegade, da dele af disse veje ligger arbejdes en samlet plan for beplantning og indenfor bymidteafgrænsningen, se generelle indretning af hovedstrøget. Der er mulighed rammer for at indrette butikker, da området ligger Fremtidig zone Byzone indenfor bymidteafgrænsningen, se generelle rammer. Bestemmelsen gælder dog ikke for matr. nr. 1b. Fremtidig zone Byzone SPECIFIKKE RAMMER FOR KARISE 196 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 K-E1 K-E2 K-E3

Navn Solagervej/Lucernevej Navn Møllevej/Jernbanen Navn Dalbyvej/Køgevej Anvendelse Erhvervsområde Anvendelse Erhvervsområde Anvendelse Erhvervsområde Specifik anvendelse erhvervsformål, herunder lettere industri, Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder lettere industri, Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder industri, værk- værkstedsvirksomhed samt mindre lager- værkstedsvirksomhed, entreprenørvirksom- sted, service og forretningsvirksomhed, se virksomhed, se generelle rammer. hed og oplag, se generelle rammer. generelle rammer. Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Der er mulighed for at indrette pladskræ- Notat Karise midtby er udpeget som kulturmil- Notat vende butikker. Se generelle rammer for jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. Fremtidig zone Landzone detailhandel. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR KARISE 197 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 K-E4 K-L1 K-O1

Navn Køgevej nord for Dalbyvej Navn Marker ved Permatopia Navn Karise Skole Anvendelse Erhvervsområde Anvendelse Anvendelse Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder industri- og værk- Specifik anvendelse Jordbrug og rekreativ skov. Specifik anvendelse Uddannelses-, sociale- og kulturelle institu- stedsvirksomhed, entreprenør og oplags- tioner, samt idrætsanlæg og -haller, grønne Max. bebyggelses% virksomhed, større engros- og forretnings- rekreative områder. virksomhed, se generelle rammer. Max. bygningshøjde Max. bebyggelses% 35 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Max. antal etager Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Miljøforhold Max. antal etager 1 Max. antal etager Opholds/Friarealer Miljøforhold Miljøforhold Notat Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Fremtidig zone Landzone Notat Karise Midtby er udpeget som kulturmil- Notat jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone og landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR KARISE 198 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 K-O2 K-O3 K-O4

Navn Stadion Navn Karise Kirke Navn Solhavecentret Anvendelse Område til offentlige formål Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Specifik anvendelse Idrætsanlæg Specifik anvendelse Kirke og kirkegård Specifik anvendelse Sociale institutioner. Boligformål: tæt lav Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 35 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1 Max. antal etager 1 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Karise midtby er udpeget som kulturmiljø, Notat Der skal etableres afskærmende beplantning hvor der gælder særlige regler for bl.a. arki- eller anden form for afskærmning ud mod Fremtidig zone Byzone tektur – se generelle rammer. Der må alene Køgevej. opføres småhuse nødvendige for kirken og Fremtidig zone Byzone kirkegården. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR KARISE 199 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 K-R1 K-R2 K-R3

Navn Område ved St. Linde sti Navn Område ved Karise Bæk/Bredgade Navn Karise Bæk Anvendelse Rekreativt område Anvendelse Anvendelse Specifik anvendelse Rekreativt område til fritidsformål Specifik anvendelse Rekreative formål bypark og præstegårds- Specifik anvendelse Rekreativt grønt område. Rekreative formål anlæg som fritidsformål, grønt område og lignende Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 5 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat En samlet planlægning skal sikre, at området med tiden vil fremstå som et delvist skov- Notat Karise midtby er udpeget som kulturmil- Notat jø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. tilplantet, rekreativt område med aktivitets- Fremtidig zone Landzone anlæg. arkitektur – se generelle rammer. Området skal udvikles til en grøn oase i byen – en Fremtidig zone Byzone grøn kile, der strækker sig fra Køgevej langs Bredgade og Karise bæk til bymidten. I om- rådets nordlige del findes en ”Hellig kilde” som er bevaringsværdig. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR KARISE 200 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 K-T1 K-T2 K-T3

Navn Renseanlæg Karise Navn Vandværk i Karise Navn Område til tekniske anlæg - have- Anvendelse Område til tekniske anlæg. Anvendelse affaldsplads Specifik anvendelse Renseanlæg med tilhørende funktioner Specifik anvendelse Område til teknisk anlæg - Vandværk Anvendelse Teknisk anlæg herunder kontor, laboratorier, kantine, Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Specifik anvendelse Område til tekniske forhold - haveaffalds- værksted og lignende. plads Max. bygningshøjde 8,5 Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. antal etager Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 2,5 Miljøforhold Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Opholds/Friarealer Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Miljøforhold område med risiko for oversvømmelse fra Notat Opholds/Friarealer vandløb - se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone Opholds/Friarealer Notat Mulighed for opstilling af åbne containere samt lysmaster. Der er krav om beplant- Notat Området skal beplantes på en måde, der ningsbælte. sikrer mindst mulige gener for omgivelserne Fremtidig zone Landzone fra anlægget. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR KARISE 201 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY

202 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 D-B1 D-B2 D-B3

Navn Spurvehøjen/Bækgårdsvej Navn Bavnestræde Navn Øst for Bavnestræde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Miljøforhold Miljøforhold Der må ikke etableres areal til boligfor- område med risiko for oversvømmelse fra mål nærmere end 20 meter fra skel mod Opholds/Friarealer vandløb - se generelle rammer. erhvervsområde. Notat Opholds/Friarealer De ubebyggede arealer ned mod Freerslev Opholds/Friarealer Å, samt det ubebyggede areal mellem Åvæn- Fremtidig zone Byzone Notat Matr.nr. 4e udlægges til enfamiliehus i op til get og Vordingborgvej, skal anvendes som 2 etager og med fladt tag, dog saddeltag og friareal og skal friholdes for bebyggelse. maks. 1,5 etage langs Bavnestræde. Notat Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone og landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY 203 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 D-B4 D-B5 D-B6

Navn Sneholmgårdsvej/Nygårdsvej Navn Dalbyvej Navn Tjørnevænget Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse. Specifik anvendelse Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Miljøforhold Miljøforhold område med risiko for oversvømmelse fra Opholds/Friarealer De ubebyggede arealer ned mod Freerslev Opholds/Friarealer De ubebyggede arealer ned mod Freerslev vandløb - se generelle rammer. Å skal anvendes som friarealer og skal fri- Å skal anvendes som friarealer og skal fri- Opholds/Friarealer holdes for bebyggelse. Området ligger helt holdes for bebyggelse. Området ligger helt Notat Dalby midtby er udpeget som kulturmiljø, eller delvist indenfor område med risiko for eller delvist indenfor område med risiko for hvor der gælder særlige regler for bl.a. oversvømmelse fra vandløb - se generelle oversvømmelse fra vandløb - se generelle arkitektur – se generelle rammer. rammer. rammer. Fremtidig zone Byzone Notat Dalby midtby er udpeget som kulturmiljø, Notat hvor der gælder særlige regler for bl.a. Fremtidig zone Byzone og landzone arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone og landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY 204 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 D-B7 D-B8 D-B9

Navn Dalbyvej/Dalbovej Navn Spurvemosegård mv. Navn Jenstrup Huse/Kelstrup Huse Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse. Specifik anvendelse Åben lav og tæt lav bebyggelse Specifik anvendelse Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer De ubebyggede arealer ned mod Freerslev Opholds/Friarealer Mindst 15 % af rammeområdets areal skal Opholds/Friarealer Mindst 10 % af rammeområdet skal udlæg- Å skal anvendes som friarealer og skal anvendes til friarealer. ges til grønt areal. friholdes for bebyggelse Notat Notat Notat Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone og landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY 205 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 D-B10 D-B11 D-B12

Navn Kirsebærhøjen/Heeringhøjen Navn Heering Huse/Nygård Huse Navn Likørstuerne Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben-lav og tæt-lav bebyggelse, dobbelthuse Specifik anvendelse Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse Specifik anvendelse Tæt lav bebyggelse Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 2 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Mindst 10 % af rammeområdet skal udlæg- Opholds/Friarealer Mindst 10 % af rammeområdet skal udlæg- Opholds/Friarealer ges som grønt areal. ges til grønt areal. Notat Likørstuerne og ”Olsens Hus” er udpeget Notat Notat Tæt lav grunde minimum 400 m² som kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se generelle Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone rammer. Bebyggelsen må ikke nedrives eller på anden mådeændres uden Byrådets særlige tilladelse. Området skal udvikles på baggrund af en samlet plan. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY 206 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 D-B13 D-B14 D-B15

Navn Heering sydøst Navn Heering nord Navn Heering sydvest Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse på små grunde og tæt Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og dobbelthuse lav bebyggelse. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Området er helt eller delvist udpeget som Notat Området er helt eller delvist udpeget som Notat Den østlige del af rammeområdet udlægges kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler til åben lav byggeri på små grunde min. 500 for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. m². Området er helt eller delvist udpeget Bebyggelsen på arealerne umiddelbart syd Fremtidig zone Byzone som kulturmiljø, hvor der gælder særlige for likørhallerne bør i arkitektur, materialer regler for bl.a. arkitektur – se generelle og farveholdning spille sammen med likør- rammer. stuernes særlige fremtoning. Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY 207 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 D-B16 D-BE1 D-BE2

Navn Boligområde ved Karisevej i Dalby Navn Dalby-Borup Navn Jenstrup Anvendelse Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv. Specifik anvendelse Specifik anvendelse Landsbyområde. Åben lav bebyggelse. Specifik anvendelse Landsbyområde. Åben lav bebyggelse. Bebyggelse med tilknytning til landbruget og Bebyggelse med tilknytning til landbruget og Max. bebyggelses% andre erhverv andre erhverv Max. bygningshøjde Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. antal etager Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Miljøforhold Max. antal etager Max. antal etager Opholds/Friarealer Miljøforhold Miljøforhold Notat Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Fremtidig zone Byzone Notat Notat Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY 208 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 D-BE3 D-C1 D-E1

Navn Vordingborgvej Navn Dalby Bymidte Navn Heering Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse centerformål og detailhandel Anvendelse Erhvervsområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og dobbelthuse. Lastbil- Specifik anvendelse Centerformål herunder virksomheder inden Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder håndværksvirk- parkering, restauration og tankanlæg. for administration, offentlig/privat service, somhed, lager, serviceerhverv, laboratorier, Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom hotel, restauration o.l. samt kulturelle elektronikværksteder samt kontorer, se formål. Boligformål: Åben lav og tæt lav generelle rammer. Max. bygningshøjde 8,5 bebyggelse, dobbelthuse Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. antal etager 1,5 Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 10 Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Max. bygningshøjde 8,5 område med risiko for oversvømmelse fra Max. antal etager 2 vandløb - se generelle rammer. Max. antal etager 2 Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Der kan etableres lastbilparkering i umiddel- Opholds/Friarealer Notat Området er helt eller delvist udpeget som bar nærhed til områdets største virksom- Notat Dalby midtby er udpeget som kulturmiljø, kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler heder. hvor der gælder særlige regler for bl.a. for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Byzone arkitektur – se generelle rammer. Der er Der skal på området reserveres areal til be- mulighed for at indrette butikker, da områ- plantningsbælte langs områdets afgrænsnin- det ligger indenfor bymidteafgrænsningen, se ger. Det skal sikres, at køreveje og arealer generelle rammer. med risiko for spild af miljøfarlige stoffer Fremtidig zone Byzone har en belægning, som muliggør opsamling af overfladevand. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY 209 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 D-O1 D-O2 D-O3

Navn Bavneskolen Navn Dalby Kirke Navn Nordstjernen Anvendelse Område til offentlige formål Anvendelse Område til offentlige formål Anvendelse Område til offentlige formål Specifik anvendelse Uddannelses- og sociale institutioner, Specifik anvendelse Kirke og kirkegård, rekreative grønne områ- Specifik anvendelse Sociale institutioner idrætsanlæg og – haller, samt boliger. der samt regnvandsbassin. Max. bebyggelses% 35 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 2 Max. antal etager 1 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Området er helt eller delvist udpeget som Notat Dalby midtby er udpeget som kulturmiljø, kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler hvor der gælder særlige regler for bl.a. arki- Fremtidig zone Byzone for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. tektur – se generelle rammer. Der må alene De eksisterende boldbaner skal friholdes opføres småhuse nødvendige for kirken og for bebyggelse, dog kan den eksisterende kirkegården. Beplantning skal holdes under hal udvides i området. Området skal være 3 meter af hensyn til udsigten fra kirken. omkranset af høje levende hegn af hensyn til Fremtidig zone Byzone nabobebyggelse. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY 210 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 D-O4 D-O5 D-R1

Navn Heering syd Navn Dalby Ældrecenter Navn Ved Freerslev Å Anvendelse Område til offentlige formål Anvendelse Område til offentlige formål Anvendelse Rekreativt område Specifik anvendelse Uddannelses-, sociale- og kulturelle instituti- Specifik anvendelse Sociale- sundheds-, uddannelses- og kultu- Specifik anvendelse Rekreativt grønt område. Rekreative oner, samt idrætsanlæg og haller relle institutioner. Boligformål: tæt-lav formål som fritidsområde, grønt område og Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% lignende. Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 10 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. antal etager 2 Max. antal etager 2 Miljøforhold Miljøforhold Max. antal etager 1 Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer område med risiko for oversvømmelse fra Notat Området er helt eller delvist udpeget som Notat vandløb - se generelle rammer. kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Fremtidig zone Byzone Opholds/Friarealer for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Notat Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY 211 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 D-R2 D-T1

Navn Ved Dalby kirke Navn Renseanlæg Dalby Anvendelse Rekreativt område Anvendelse Specifik anvendelse Rekreativt grønt område. Rekreative Specifik anvendelse Renseanlæg med tilhørende funktioner formål som fritidsområde, grønt område og herunder kontor, laboratorier, kantine, lignende. værksted og lignende. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor område med risiko for oversvømmelse fra Opholds/Friarealer vandløb - se generelle rammer. Notat Opholds/Friarealer Fremtidig zone Byzone Notat Området skal beplantes på en måde, der sikrer mindst mulige gener for omgivelserne fra anlægget. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DALBY 212 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

SPECIFIKKE RAMMER FOR TERSLEV

213 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 T-B1 T-B2 T-B3

Navn Terslev Vest Navn Terslev Øst Navn Terslev Syd-Øst Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og dobbelthuse Specifik anvendelse Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse. Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Den sydlige del af Terslev er udpeget som Notat Notat kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Der er desuden kirkefredningsbestemmel- ser indenfor området. Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR TERSLEV 214 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 T-B4 T-B5 T-B6

Navn Terslev Navn Terslev Nord Navn Terslev Syd Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Anvendelse Boligområde Specifik anvendelse Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse Specifik anvendelse Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse. Specifik anvendelse Åben lav og tæt lav bebyggelse, dobbelthuse Jordbrugsparceller. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 2 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Notat Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone Fremtidig zone Byzone og landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR TERSLEV 215 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 T-T1

Navn Kraftvarmeværk Anvendelse Område til tekniske anlæg Specifik anvendelse Kraftvarmeværk og de dertil hørende byg- ninger og anlæg. Max. bebyggelses% 50 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 10 Max. antal etager Miljøforhold Opholds/Friarealer Notat Fremtidig zone Byzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR TERSLEV 216 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND

217 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-BE1 Å-BE2 Å-BE3

Navn Babberup Navn Bjerrede Navn Bråby Kirkeby Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse Landsbyområde og åben lav boligbebyggelse Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Der bør ikke være mulighed for huludfyld- Notat Notat Området er helt eller delvist udpeget som ning i landsbyen. Nye huse bør opføres som kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Fremtidig zone Landzone 1½ plan længehus, som er den traditio- for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. nelle byggeskik på landet. De eksisterende Fremtidig zone Landzone huse er overvejende opført med facader i bindingsværk og i røde eller gule teglsten og matte tagmaterialer. Disse materialevalg bør respekteres både ved nyopførelse og renovering. Landsbyens afgrænsning mod det åbne land bør bevares. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 218 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-BE4 Å-BE5 Å-BE6

Navn Bråby Stationsby Navn Alslev Navn Førslev Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse Boligområde og landsbyområde Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Der er mulighed for huludfyldning inden for Notat Der er mulighed for huludfyldning i landsby- Notat landsbyens eksisterende afgrænsning. Lands- ens midte. Byggeskikken i landsbyen er mest Fremtidig zone Landzone byen indeholder meget blandet arkitektur udpræget hér i form af hvidkalkede længe- og byen kan derfor rumme en anderledes huse med matte tagflader, hvorfor nye huse og blandet byggestil. bør opføres som 1½ plan længehus, som er Fremtidig zone Landzone den traditionelle byggeskik på landet. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 219 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-BE7 Å-BE8 Å-BE9

Navn Hyllede Navn Værløse Navn Kongsted-Borup Anvendelse Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Specifik anvendelse Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og landsbyområde Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Nye huse bør opføres som 1½ plan læn- Notat Området er helt eller delvist udpeget som Notat Området er helt eller delvist udpeget som gehus, som er den traditionelle byggeskik kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler på landet. Renovering af de eksisterende for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. boliger bør derfor ske med respekt for den Der bør ikke foretages huludfyldning. Byg- Fremtidig zone Landzone eksisterende byggeskik. ningerne i Værløse har særligt markante og Fremtidig zone Landzone ensartede arkitektoniske træk. Fremtidige istandsættelser og opførelser af nye huse bør derfor ske med respekt for landsbyens byggeskik, som 1½ plan længehuse med facader af røde tegl eller pudsede mure og tage i matte materialer, såsom strå, tegl og skifer. Værløse udpeges som kulturmiljø, og det anbefales, at der udarbejdes en bevaren- de lokalplan for landsbyen. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 220 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-BE10 Å-BE11 Å-BE12

Navn Leestrup Navn Nielstrup Navn Orup Anvendelse blandet bolig og erhverv Anvendelse blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Specifik anvendelse åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Landsbyen er udpeget som udviklingsområ- Notat Der bør ikke åbnes op for huludfyldninger Notat Forskellige steder i landsbyen findes store de. Se mere i afsnittet om kystnærhedszo- eller udvidelser af landsbyen, idet dette enkeltstående træer – bl.a. ved gadekæret, nen i kommuneplanens generelle redegø- vil bryde med byens struktur. Ved opførel- som er med til at præge bybilledet positivt. relse. Området er helt eller delvist udpeget se af nye huse skal disse respektere den Disse træer skal så vidt muligt bevares som kulturmiljø, hvor der gælder særlige omkringliggende byggeskik, som er 1½ plan og bybilledet skal søges styrket gennem regler for bl.a. arkitektur – se generelle længehus, dog med forskellig brug af materi- nyplantning af træer ved gadekæret. rammer. aler. Husene bør så vidt muligt opføres langs Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone vejen, for at fastholde det snoede vejforløb. Området er helt eller delvist udpeget som kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 221 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-BE13 Å-BE14 Å-BE15

Navn Roholte Navn Skuderløse Navn St. Spjellerup Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde. Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde. Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Området er helt eller delvist udpeget som Notat Stoksbjergvej 6-24 er udpeget som kultur- Notat Området er helt eller delvist udpeget kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler miljø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. som kulturmiljø, hvor der gælder særlige for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. arkitektur – se generelle rammer. regler for bl.a. arkitektur – se generelle Der bør ikke åbnes op for huludfyldninger Fremtidig zone Landzone rammer. De åbne tofter langs Lægårdsvej eller udvidelser af landsbyen, idet dette vil bør bevares, og der skal ikke være mulig- bryde med byens struktur. Nye huse bør hed for udstykning. Der bør ikke foretages opføres som 1½ plan længehus, som er den udstykninger langs Smerupvej, og områdets traditionelle byggeskik på landet. Vindbyholt- byggeskik bør respekteres ved nyopførel- vej 36, den gamle skole – i dag kulturhus, ser og renoveringer. Der kan åbnes op for er fredet. Der skal tages hensyn til kirke- huludfyldning langs Spjellerupvej, dog ikke omgivelsesfredning. Landsbyen er udpeget omkring kirken. Beplantningen i området som udviklingsområde. Se mere i afsnittet omkring og nord for kirken er - sammen om kystnærhedszonen i kommuneplanens med de omkringliggende græsarealer og de generelle redegørelse. store grønne arealer mellem bebyggelsen Fremtidig zone Landzone langs Vemmetoftevej og Lægårdsvej - med til at bibringe byen et særpræg, som bør bevares. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 222 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-BE16 Å-BE17 Å-BE18

Navn St. Torøje Navn Teestrup Navn Tystrup Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsyområde Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Området er helt eller delvist udpeget som Notat Notat Bygningerne i Tystrup har bevaret de kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler oprindelige arkitektoniske træk, med hvilke Fremtidig zone Landzone for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. de blev opført. Fremtidige istandsættelser Der bør fortsat være mulighed for hulud- bør derfor ske med respekt for den enkelte fyldning og etablering af erhverv. Nye huse ejendoms byggestil. Ved opførelsen af en ny bør opføres som 1½ plan længehus, som er bebyggelse skal den omkringliggende byg- den traditionelle byggeskik på landet. Den geskik respekteres. Den tætte beplantning eksisterende beplantning og bebyggelses- både langs Præstøvej og langs Sækkehusvej strukturen, der er karakteriseret ved store skal søges bevaret. grønne arealer ud mod Toften og Kærsvæn- Fremtidig zone Landzone get bør søges bevaret. Se desuden lokalplan 400-21 for en del af landsbyen. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 223 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-BE19 Å-BE20 Å-BE21

Navn Ulse Navn Vester-Egede Navn Vindbyholt Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Anvendelse Blandet bolig og erhverv Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Specifik anvendelse Åben lav bebyggelse og landsbyområde Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Bygningerne i Ulse har bevaret de oprin- Notat Der bør ikke foretages huludfyldning. Notat Byens grønne præg – særlig langs Orup bæk delige arkitektoniske træk, med hvilke de Fremtidige istandsættelser skal ske med og langs Præstøvej er bevaringsværdige. Nye blev opført. Fremtidige istandsættelser bør respekt for den enkelte ejendoms byggestil. huse bør opføres som 1½ plan længehus, derfor ske med respekt for den enkelte Ved opførelsen af en ny bebyggelse skal som er den traditionelle byggeskik på landet. ejendoms byggestil. Området er helt eller denne respektere den omkringliggende Landsbyen er udpeget som udviklingsområ- delvist udpeget som kulturmiljø, hvor der byggeskik. Nyopførelser bør opføres som de. Se mere i afsnittet om kystnærhedszo- gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se 1½ plan længehus, som er den traditionelle nen i kommuneplanens generelle redegø- generelle rammer. byggeskik på landet. Vester Egede udpeges relse. Fremtidig zone Landzone som kulturmiljø, hvor der gælder særlige Fremtidig zone Landzone regler for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Det anbefales, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for landsbyen. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 224 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-BE22 Å-BE23 Å-BE24

Navn Vindbyholtvej Navn Smerup Navn Ebbeskov Anvendelse Anvendelse Anvendelse Specifik anvendelse Åben-lav bebyggelse og erhvervsformål. Specifik anvendelse Specifik anvendelse Max. bebyggelses% 40 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 2 Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Området er helt eller delvist udpeget som Notat Renovering af de eksisterende boliger bør Notat Området er helt eller delvist udpeget som kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler derfor ske med respekt for den eksisteren- kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. de byggeskik. for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 225 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-BE25 Å-BE26 Å-BE27

Navn St. Elmue Navn Svalebæk landsby og skole Navn Jørslevlyst gård og fælleshus Anvendelse Anvendelse Landsbyområde, Åben-lav bebyggelse og Anvendelse offentlige formål. Specifik anvendelse Specifik anvendelse Specifik anvendelse Landsbyområde og åben-lav boligbebyggelse. Max. bebyggelses% Matr. nr. 15q, Skuderløse By, Teestrup anven- Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde des til: Uddannelses- og sociale institutioner, Max. bygningshøjde 8,5 samt idrætsanlæg og -haller. Max. antal etager 1,5 Max. antal etager Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Miljøforhold Miljøforhold Max. bygningshøjde 8,5 Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Max. antal etager 2 Notat Landsbyen er udpeget som udviklingsområ- Notat Den maksimale bygningshøjde kan tillades de. Se mere i afsnittet om kystnærhedszo- Miljøforhold overskredet for driftsbygninger, siloer og nen i kommuneplanens generelle redegø- Opholds/Friarealer lignende. hvis de kan indpasses i landskabet. relse. Notat Der er mulighed for huludfyldning inden Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone for landsbyens eksisterende afgrænsning. Området er udpeget kulturmiljø, hvor der skal tages særlige hensyn. Læs mere i de generelle rammebestemmelser. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 226 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-E1 Å-O1 Å-O2

Navn Høsten Teglværk Navn Spjellerup Skole Navn Terslev Skole Anvendelse Erhvervsområde. Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Område til offentlige formål. Specifik anvendelse Erhvervsformål herunder fremstilling, oplag- Specifik anvendelse Uddannelses- og sociale institutioner, samt Specifik anvendelse Uddannelses- og sociale institutioner, samt ring, engroshandel mv. se generelle rammer. idrætsanlæg og -haller. idrætsanlæg og -haller. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 40 for området som helhed Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager Max. antal etager 2,5 Max. antal etager 2 Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Der skal på området reserveres areal til Notat Notat Området er helt eller delvist udpeget som beplantning langs områdets afgrænsninger. kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 227 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-O4 Å-O5 Å-R1

Navn Druestrup Friskole Navn Lindersvold Skole Navn Feddet Camping Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Område til offentlige formål. Anvendelse Rekreativt område. Specifik anvendelse Uddannelses- og sociale institutioner, samt Specifik anvendelse Uddannelses- og sociale institutioner, samt Specifik anvendelse Rekreative ferie- og fritidsformål herunder idrætsanlæg og -haller. idrætsanlæg og -haller. campingplads, parkering, dagligvarebutik, ki- Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom osk og lign. funktioner, der naturligt knytter sig til anvendelsen af området. Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. bebyggelses% Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1 Max. bygningshøjde Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor område med risiko for oversvømmelse fra område med risiko for oversvømmelse fra Max. antal etager 1,5 vandløb - se generelle rammer. vandløb - se generelle rammer. Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer område med risiko for oversvømmelse fra havet - se generelle rammer. Notat Notat Opholds/Friarealer Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone Notat Campingpladsen har en kapacitet på 800 enheder. Parkeringsplads for 1-dags turister med plads til ca. 850 biler. Der åbnes ikke mulighed for udvidelse af campingplads og parkeringsanlæg. En betydelig del af Fed-halvøen er fredet, ligesom området er omfattet af Ramsar-konventionen. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 228 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-R2 Å-R3 Å-R4

Navn Lægårdens Camping Navn Vemmetofte strand Camping Navn Kajsholm, Haslev Anvendelse Rekreativt område. Anvendelse Rekreativt område. Anvendelse Rekreativt område. Specifik anvendelse Rekreative ferie- og fritidsformål herun- Specifik anvendelse Rekreative ferie- og fritidsformål herunder Specifik anvendelse Rekreativt område for fritidsformål herun- der campingplads, kiosk og lign. funktioner, campingplads og lign. funktioner, der natur- der skydning, modelflyvning, hundetræning der naturligt knytter sig til anvendelsen af ligt knytter sig til anvendelsen af området. og lign. området. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% 15 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 7,5 Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager 1,5 Max. antal etager 1 Max. antal etager 1,5 Miljøforhold Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Miljøforhold område med risiko for oversvømmelse fra Opholds/Friarealer vandløb - se generelle rammer. Opholds/Friarealer Notat At der er fredskovpligt på ejendommen Opholds/Friarealer Notat Mergelgraven på matr.nr. 9f St. Spjellerup By, betyder, at ejendommen igen skal tilplan- Spjellerup er omfattet af naturbeskyttel- tes den dag campingpladsen nedlægges. Notat Området er tidligere losseplads. seslovens § 3. Ved lokalplanlægning bør der Området er udpeget kulturmiljø, hvor der Fremtidig zone Landzone udlægges en bufferzone omkring graven, der gælder særlige regler for bl.a. arkitektur – se sikre at arealerne nærmest graven friholdes generelle rammer. for bebyggelse, teltpladser o.l. Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 229 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-R5 Å-R6 Å-S1

Navn Kongsted Svæveflyveplads Navn Camp Adventure - Gisselfeld Navn Mosebølle Strandhuse Anvendelse Rekreativt område. kloster Anvendelse Sommerhusområde. Specifik anvendelse Rekreativt område for fritidsformål herun- Anvendelse Større fritidsanlæg - Oplevelsesområde med Specifik anvendelse Sommerhusbebyggelse til ferie- og fritids- der svæveflyvning, motorsvæveflyvning og klatrebaner, overnatning, udsigtstårn, besøgs- formål. gård og dyrepark mv. motorflyvning for slæb. Max. bebyggelses% 15 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% Specifik anvendelse Bebyggelsens art: Trætopbaner, udsigtstårn, aktivitetstårn, multihal, parkeringsplads og Max. bygningshøjde 5 Max. bygningshøjde andre bygninger til området som bygninger Max. antal etager 1 Max. antal etager 1 til dyr, reception, cafeteria, kiosker, toiletter, udstillingsbygninger, overnatning mv. Miljøforhold Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor Opholds/Friarealer område med risiko for oversvømmelse fra Miljøforhold Området ligger helt eller delvist indenfor vandløb - se generelle rammer. område med risiko for oversvømmelse fra Notat vandløb - se generelle rammer. Opholds/Friarealer Fremtidig zone Sommerhusområde Opholds/Friarealer Notat Der kan gives tilladelse til opstilling af campingvogne i forbindelse med klubbens Notat Fremtidig bebyggelse i forbindelse med aktiviteter i kortere tidsrum. Campingreg- besøgsgård skal fastholde gårdspladsen som lementets vilkår vil i sådanne tilfælde blive motiv. Byggeri opføres i samlede klynger, gjort gældende. altovervejende i forbindelse med de eksi- sterende gårde og indenfor i en lokalplan Fremtidig zone Landzone afgrænsede byggefelter. Det samlede brutto- etageareal til kiosk og salg af souvenirs må maksimalt udgøre 250 m², ja. planlovens § 50 o. Ved udnyttelse af området til fritidsan- læg, skal der etableres en ny forbindelse til offentlig vej Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 230 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-S2 Å-T1 Å-T2

Navn Mogenstrup Huse Navn Renseanlæg Haslev Navn Losseplads Faxe Anvendelse Sommerhusområde. Anvendelse Område til tekniske anlæg. Anvendelse Område til tekniske anlæg Specifik anvendelse Sommerhusbebyggelse til ferie- og fritids- Specifik anvendelse Renseanlæg med tilhørende funktioner Specifik anvendelse Losseplads og nærgenbrugsstation. formål. herunder kontor, laboratorier, kantine, Max. bebyggelses% 30 for den enkelte ejendom Max. bebyggelses% 15 for den enkelte ejendom værksted mv. Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom Max. bygningshøjde 8,5 Max. bygningshøjde 5 Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1 Max. antal etager 1 Miljøforhold Miljøforhold Max. antal etager 1 Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Ved anvendelsens ophør, skal området igen Notat anvendes til landbrugsformål. Notat Området skal beplantes på en måde, der Fremtidig zone Sommerhusområde Fremtidig zone Landzone sikrer mindst mulige gener for omgivelserne fra anlægget. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 231 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-T3 Å-T4 Å-T5

Navn Renseanlæg Rønnede Navn Stenknusning ved Faxe Kalkbrud Navn Vindmøller og Solcellepark Store Anvendelse Område til tekniske anlæg Anvendelse Tekniske anlæg. Linde Specifik anvendelse Renseanlæg med tilhørende funktioner Specifik anvendelse Anlæg/ maskiner til sortering, knusning og Anvendelse Tekniske anlæg og jordbrugsformål. herunder kontor, laboratorier, kantine, blanding af stenmaterialer med tilhørende Specifik anvendelse Vindmøller med ens udseende, navhøjde og værksted mv. funktioner herunder kontor, laboratorier, rotordiameter, solcelleanlæg med tilhørende Max. bebyggelses% 10 for den enkelte ejendom kantine, værksted mv. faciliteter samt transformerstation. Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 8,5 Max. antal etager 1,5 Max. bygningshøjde Miljøforhold Max. antal etager Max. antal etager Miljøforhold Opholds/Friarealer Miljøforhold Opholds/Friarealer Notat Området skal beplantes på en måde, der Opholds/Friarealer sikrer mindst mulige gener for omgivelserne Notat Området er helt eller delvist udpeget som Notat Solcelleparken skal afskærmes af beplant- fra anlægget. kulturmiljø, hvor der gælder særlige regler ningsbælter. Der kan etableres indhegninger Fremtidig zone Landzone for bl.a. arkitektur – se generelle rammer. og faciliteter til græssende dyr. Området Fremtidig zone Landzone skal overgå til jordbrugsformål, når solcelle- parken ikke længere er i drift. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 232 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-T6 Å-T7 Å-T8

Navn Vindmøller Store Torøje Navn Vindmøller Tjæreby Navn Vindmøller Teestrup Anvendelse Område til tekniske anlæg Anvendelse Område til tekniske anlæg Anvendelse Område til tekniske anlæg Specifik anvendelse Vindmøller med ens udseende, navhøjde og Specifik anvendelse Vindmøller med ens udseende, navhøjde og Specifik anvendelse Vindmøller med ens udseende, navhøjde og rotordiameter rotordiameter rotordiameter Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 70 Max. bygningshøjde 150 Max. bygningshøjde 150 Max. antal etager Max. antal etager Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Notat Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 233 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-T9 Å-T10 Å-T11

Navn Vindmøller Skuderløse Navn Vindmøller Olstrup Navn Vindmøller ved Turebylille Anvendelse Område til tekniske anlæg Anvendelse Område til tekniske anlæg Anvendelse Tekniske anlæg Specifik anvendelse Vindmøller med ens udseende, navhøjde og Specifik anvendelse Vindmøller med ens udseende, navhøjde og Specifik anvendelse Område til tekniske anlæg rotordiameter rotordiameter Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 150 Max. bygningshøjde 100 Max. antal etager Max. antal etager Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Notat Notat Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 234 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-T12 Å-T13 Å-T14

Navn Solcellepark ved Turebylille Navn Biogasanlæg mv. ved Permatopia Navn Vindmølle ved Permatopia Anvendelse Tekniske anlæg Anvendelse Tekniske anlæg Anvendelse Teknisk anlæg Specifik anvendelse solcelleanlæg med tilhørende faciliteter Specifik anvendelse Område til tekniske anlæg. Biogasanlæg, Specifik anvendelse Område til tekniske anlæg. Vindmølle pilerensningsanlæg, gartneri mv. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde 2,5 Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde 14 Max. antal etager Max. antal etager Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Solcelleparken skal afskærmes af beplant- Notat Se de generelle rammebestemmelser: 1 ningbælter. Der kan etableres indhegninger Notat vindmølle med en totalhøjde på 50 m. og faciliteter til græssende dyr. Området Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone skal overgå til jordbrugsformål, når solcelle- parken ikke længere er i drift. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 235 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-T15 Å-T16 Å-T17

Navn Solcellepark Langesnave Navn Solcellepark nord for Freerslev Navn Solcellepark øst for Høsten Torp Anvendelse Tekniske anlæg og jordbrugsformål Anvendelse Tekniske anlæg og jordbrugsformål. Anvendelse Tekniske anlæg og jordbrugsformål. Specifik anvendelse Solcelleanlæg med tilhørende faciliteter Specifik anvendelse Solcelleanlæg med tilhørende faciliteter. Specifik anvendelse Solcelleanlæg med tilhørende faciliteter. Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. bygningshøjde Max. antal etager Max. antal etager Max. antal etager Miljøforhold Miljøforhold Miljøforhold Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Opholds/Friarealer Notat Solcelleparken skal afskærmes af beplant- Notat Solcelleparken skal afskærmes af beplant- Notat Solcelleparken skal afskærmes af beplant- ningsbælter. Der kan etableres indhegninger ningsbælter. Der kan etableres indhegninger ningsbælter. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området og faciliteter til græssende dyr. Området og faciliteter til græssende dyr. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelle- skal overgå til jordbrugsformål, når solcelle- skal overgå til jordbrugsformål, når solcelle- parken ikke længere er i drift. parken ikke længere er i drift. parken ikke længere er i drift. Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 236 Offentlig høring i perioden 13. maj til 1. august 2021 Å-T18

Navn Solcellepark ved Tryggevælde Mark Anvendelse Tekniske anlæg og jordbrugsformål. Specifik anvendelse Solcelleanlæg med tilhørende faciliteter samt transformerstation. Max. bebyggelses% Max. bygningshøjde Max. antal etager Miljøforhold Opholds/Friarealer Notat Solcelleparken skal afskærmes med beplant- ningsbælter. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelle- parken ikke længere er i drift. Fremtidig zone Landzone

SPECIFIKKE RAMMER FOR DET ÅBNE LAND 237