københavns universitet

SENUNIVUniversitetsERSITETAE avisen VI- 10 13 06 02

Marys kamp for menneskeretten

FOTO: SCANPIX Sonningprisen 2002 går til , FN’s høj- Ud af busken En gruppe undervisere på Naturvidenskab har kommissær for menneske- fundet sammen for at udvikle deres under- visning. Flere midler og merit til god rettigheder. I sine fem år på pædagogik kan mindske frafald. posten har hun formået at LÆS TEMA OM DIDAKTIK SIDE 4-7 øge verdens opmærksomhed FOTO: SØREN HARTVIG om menneskerettigheder. Territorial dynamik Universitetsavisen har mødt – hvorfra, hvorhen? I løbet af relativt få år vokser det internationale den tidligere irske præsident samarbejde i ukendte dimensioner og til uvante højder, fremmede folkeslag melder sig ved som får prisen på onsdag i grænsen, og hvor vi tidligere sejlede fra ø til ø med DSB’s rød-hvide skorstensfarver der altid kunne minde os om nationalstaten, ser vi nu kun festsalen på Frue Plads reklamebureauernes territorieløse logoer

LÆS SIDE 8-9 LÆS VIDENSKABET SIDE 10-11 FOTO: POLFOTO 2 Universitetsavisen 10 . 2002 Respekt! Det er absolut forkert at op mod 6.000 civile blev dræbt under de frygtelige begivenheder den 11. september, men vi må også i samme grad have respekt for de civile i Afghanistan.« Mary Robinson om USA’s bombninger i Afghanistan. KU NOTER ▼

KUMMENTAR Sidste chance Af Linda Nielsen, rektor NYE KORT: Hvis du ikke allerede har returneret den tilsendte id- kortblanket, skal du gøre det snarest muligt. Københavns Uni- Sonningprisen versitet indfører fra 1. september et nyt id-kort for alle studerende og ansatte. På det nye id-kort skal dit billede og underskrift fremgå. nsdag den 19. juni 2002 overrækker Køben- et er dejligt at kunne markere Universitetets rol- Husk at vedlægge billede. Husk havns Universitet Sonningprisen til FN’s Dle som kulturinstitution med denne begivenhed. også at der ikke må klippes i blan- Ohøjkommissær for menneskerettigheder, Netop fordi holdninger og værdier ikke kan påbe- ketten. Mary Robinson. råbe sig samme slags sandhed som de strikte viden- Læs mere om id-kortet på www.ku.dk/idkort. Det sker om eftermiddagen i Universitetets festsal, skabelige indsigter, er det vigtigt at Universitetet og om aftenen er der middag for æresgæsten. Dagen som institution, som skaber og formidler af viden- ÅRSKORTFORNYELSE: Dit årskort skal også fornyes nu. Fristen er 15. juli efter flyver Mary Robinson tilbage til Genève for at skabelige sandheder, også tør tilkendegive nogle 2002. Du kan forny dit årskort via www.punkt.ku.dk, ved at ringe fra en tryk- fortsætte sit vigtige arbejde. holdninger og værdier som vi mener skal gælde når knaptelefon til tlf. 4695 9547 eller ved at sende en sms med dit cpr.nr. og din de videnskabelige sandheder skal anvendes. pinkode til 2524 6700. Husk alle 10 cifre i dit cpr.nr. og alle fire cifre i din ermed markerer vi at Universitetet er andet og Det er kombinationen af videnskab og holdninger pinkode. De to numre skal adskilles af et mellemrum. Du kan ikke give be- Hmere end en læreanstalt hvor der forskes og ud- der er det afgørende. Det er godt at være rig på vi- sked om andet end fornyelse via telefon eller sms. dannes. Universitetet er også en kulturinstitution, denskabelig viden, men er man fattig på værdier og en aktør i samfundsudviklingen, en markør for nog- holdninger, lurer nogle af de største farer ved den le grundlæggende værdier. videnskabsorienterede tid vi lever i. Det er måske Ikke kun en institution der på basis af videnskabe- den fare der hentydes til fra politisk hold når vi ad- Farvel til boglader lige og faglige indsigter udreder facts og fremlægger vares imod at lytte for meget til eksperterne. komplicerede sammenhænge, men en institution Men advarslen får en forkert drejning når den NAVNESKIFT: 15. juni ophører to af bogladerne på Københavns Universitet der bidrager til at udbrede holdninger og værdier samtidig kobles til en advarsel mod smagsdommere. med at eksistere. I hvert fald i deres nuværende form, for denne dag skifter selv om disse i sagens natur ikke kan underlægges For det er netop yderst vigtigt at eksperterne, fors- både Studenterbogladen og Humaniorabogladen navn til Akademisk Bog- samme bevisbyrde og objektivitet som de videnska- tået som dem der på et videnskabeligt grundlag ud- handel. belige læresætninger. taler sig, suppleres af personer der kan give deres Hverken service eller beliggenhed ændres dog som følge af navneskiftet. holdninger og værdier mæle. Sandheden skal kobles »Først og fremmest forsøger vi at stramme organisationen op og sende et sig- onningprisen uddeles til en person der “.. skøn- med ånd, videnskaben skal kobles med holdninger nal om at de to boglader hører sammen,« siger Niels Erik Knudsen, marke- Snes at have udført et fortjenstfuldt arbejde til og værdier om åbenhed, demokrati og menneske- tingsmedarbejder i Akademisk Boghandel. gavn for den europæiske kultur.” værd når den tages i anvendelse. Han tilføjer at der også ligger tanker om signalværdi i valget af navneskiftene. Prismodtageren udpeges af en komite bestående »Navnet ‘Humanioraboglade’ lyder også lidt halvfjerdseragtigt, og lidt som af rektoratet og en repræsentant fra hvert af Univer- ary Robinson er advokat af profession. Hun om det er noget internt på Humaniora. Med navneskiftet vil vi gerne vise at vi sitetets fakulteter, dvs. af Universitetet selv. Prisen Mblev i en alder af 25 år udnævnt til professor i er en bredt funderet boghandel der også henvender sig til brugere uden for uddeles hvert andet år, og fondens bestyrelse har strafferet ved Trinity College i Dublin hvor hun i universitetsmiljøet.« netop fra og med i år øget prisen til nu at være på 1988 var med til at grundlægge et center for euro- 1.000.000 kr. Det sker i erkendelse af at prisens pæisk ret. symbolske værdi bør understøttes at en konkret ma- Hun har været medlem af såvel det irske parla- teriel værdi. ment som byrådet i Dublin. Hun var Irlands præsi- Leonardo Udviklingsprojekter dent fra 1990 til 1997 hvor hun trådte tilbage fra et er en sand glæde at skulle uddele denne pris præsidentposten for at blive FN’s højkommissær for STØTTE: EU-Kommisionen har udsendt indkaldelse for ansøgninger til EU’s Dtil Mary Robinson. Dels fordi hun er indlysende menneskerettigheder. uddannelsesprogram Leonardo, gældende for perioden 2003-2004. Ansøg- som prismodtager, dels fordi begivenheden i sig selv ningsfristen er den 4. november 2002. perspektiverer det vi ellers beskæftiger os med i uni- u får hun Sonningprisen for sin utrættelige ‘Leonardo Udviklingsprojekter’ giver tilskud til projekter inden for erhvervs- versitetshverdagen, om det så er forskning og frem- Nkamp for menneskeværdighed. Som advokat har rettede uddannelser, og projekterne skal fokusere på ét af følgende priorite- bringelse af bevillinger hertil eller undervisning og hun ført sager om kvinders og homoseksuelles ret- rede områder: Prioritet 1: Anerkendelse af læring: erkendelse af værdien af bestræbelser på at få taksameterpengene til at slå til. tigheder. læring som forudsætning for at kunne skabe et område for livslang uddan- Sonningprisen overskrider hverdagens ofte nød- Dette engagement har hun videreført som politi- nelse. Prioritet 2: Nye former for læring og undervisning og grundlæggende vendige taktiske spil og kølige kalkulationer idet ker – også i tilfælde hvor spørgsmålene kunne være færdigheder inden for erhvervsuddannelser. Prioritet 3: Vejledning og den ikke er et spørgsmål om at veje for og imod og kontroversielle og vanskelige. Som højkommissær rådgivning: et væsentligt element i strategien for livslang læring. se på hvad der bedst kan betale sig, men et spørgs- har det ikke mindst været udviklingslandenes fattige Cirius, som administrerer Leonardo i Danmark, afholder informationsmøde mål om at værdsætte en stor og uegennyttig gerning og svage som hun har hjulpet. Hun sidder i en po- den 22. august 2002, kl. 9.30-14. Tilmelding er nødvendig. der vil os noget, der ikke tager et nej for et nej, der litisk stilling, og hun bruger denne stillings mulig- Læs mere på www.CiriusOnline.dk ikke finder sig i at noget på forhånd ikke kan lade sig heder til at konfrontere magthaverne med deres gøre. pligter. Sidste sommer gik hun blandt andet aktivt For 2 år siden modtog teatermanden Eugenio Bar- ind i bekæmpelsen af tortur. Hun har stærkt under- ba prisen, gangen før ham arkitekten Jørgen Utzon, streget regeringernes pligt til at lytte til og undlade Rettelse gangen før forfatteren Günter Grass, før ham filmin- forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere. I forrige nummer af Universitetsavisen fremgik det at et planlagt pressemøde struktøren Krzysztof Kieslowski og før ham forfatte- På Universitets talerstol i festsalen står der på i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling blev aflyst. Pressemødet ren og statsmanden Vaclav Havel. Personer der græsk indskrevet ordene ‘i ånd og sandhed’. Det har dog aldrig været planlagt, og det beror på en misforståelse fra Universi- præger og har præget vores tid, der har sat sig op bliver helhjertet at jeg på onsdag kl. 13 går op på tetsavisens side. Vi beklager. Red. imod strømningerne, der har villet noget – andet. denne talerstol og uddeler Sonningprisen til FN’s Det prominente og betydningsfulde selskab supple- højkommissær for menneskerettigheder, Mary res nu af højkommissær Mary Robinson. Robinson. ■

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshaven- Annoncer: ADVICE-Media og Marketing, Medlem af Dansk Fagpresse. Studieadministrationen, Universitetsavisen de, DJ, Line Aarsland, journalist, DJ, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, Avisen udgives af Københavns Universitet Anne Grete Skrydstrup, tlf. 35 32 29 17, 30. Årgang David Højmark, praktikant, DJH, Gry Gai- tlf. 70 20 77 77 20 gange årligt og sendes til alle studeren- Fiolstræde 22, 1171 København K. hede, informationsmedarbejder og Kirsten de og ansatte. Layout: Rumfang Debat- og læserindlæg modtages gerne Haagensen, studentermedhjælp Abonnement: 100 kr. årligt. per e-mail. Krystalgade 16, 1. sal Prepress: Furland Grafisk Redaktionel uafhængighed For udlandet 200 kr. årligt. 1172 København K Deadline (kl. 10) Universitetsavisen er redaktionelt uafhængig Tlf. 35 32 28 98 Tryk: Dagbladet Ringsted Udebliver avisen rettes henvendelse af ledelsen hvis officielle standpunkt står at Nr. Udkommer Debat Meddelelser Fax 35 32 29 20 direkte til det stedlige postkontor. læse i KUmmentaren. Resten af avisen redige- Oplag: 47.000 11 27/6 19/6 17/6 E-mail: [email protected] Ved længere tids udeblivelse til: res efter gængse journalistiske nyhedskriterier 12 22/8 14/8 12/8 Telefontid: og kan således ikke tages som udtryk for le- 13 5/9 28/8 26/8 Alle dage kl. 9.00-16.00 delsens syns-punkter og prioriteringer. 14 19/9 11/9 9/9 UNIVERSITETSAVISEN 10 . 2002 3 Discount-universiteter »De danske universitetsuddannelser er på discountniveau i sammenligning med udenlandske universiteters. Der anvendes i gennemsnit 20.407 kroner om året på en studerende ved Københavns Universitet. På de amerikanske universiteter Harvard og Stanford er dette beløb ti gange så stort. Danmark bruger mange penge på uddannelse, men meget få på univer- sitetsuddannelse. Det er internationalt set en helt usædvanlig prioritering.« NYHEDSANALYSE ▼ Pressemeddelelse fra Rektorkollegiet 30 maj 2002.

EMINENCERNE – Der er til- syneladende bred opbakning til en ny universitetslov med plads til forskellighed til de enkelte uni- versiteter, men spørgsmålet er om de herrer Anders Fogh Rasmus- sen, Thor Pedersen og Claus Hjort Frederiksen vil give Helge Sander den fornødne tid til at få detaljer- ne på plads til det brede forlig eller om de kræver en detailstyret lov der her og nu viser handle- kraft i forhold til at leve op til regeringsgrundlaget. FOTO: NORDFOTO/SCANPIX Spørgetid

Videnskabsministeren går efter et bredt universitetsforlig.

Af Line Aarsland Det helt store spørgsmål er om universiteterne skal styres universiter selvom det var budskabet i deres udspil fra et er ikke bare spil for af en overordnet lov med plads til forskellighed eller om sidste år. galleriet når videnskabs- Regeringens manglende ud- Dminister Helge Sander si- de skal kontrolleres ned til mindste detalje meldinger til trods er partier ger at han vil høre alle parter over hele linjen enige om at for- før han præsenterer sit bud på handlingsklimaet er varmt i or- en ny universitetslov. Da han dets mest positive forstand og indledte forhandlinger med grobund for velfærd og vækst, også Socialdemokratiet og Det Sikre handlefrihed tanter være i overtal og hvem et bredt forlig inden for række- Folketingets partier i sidste uge, så har de sværere ved at anvise Radikale Venstre taler for. Konsekvenser og ubehagelige skal udpege – eller fyre – dem? vidde. Men det kræver at rege- var det ikke for at svare på vejen frem til det mål de heller Det udtrykkelige ønske i re- overraskelser i de to selveje mo- Hvis det tilfalder et repræsen- ringen giver den fornødne tid spørgsmål, men for at stille dem. ikke kan definere. geringsgrundlaget om selveje deller er endnu ganske uklare, tantskab som de studerende til at få detaljerne på alle de Ordførerne fik højst usæd- til universiteterne ramte fx som men oppositionen med Mar- har foreslået, hvem skal så fin- ubekendte på plads. vanligt udleveret et skema med Bred eller snæver lov? en boomerang da den ene af de grethe Vestager og Socialdemo- de dets medlemmer? »Der skal være tid til foran- 18 spørgsmål fordelt på de fire Det helt store spørgsmål er om to selvejende forskningsinstitu- kratiets ordfører Lene Jensen Hverken regering eller op- dring«, som en kilde siger. Også reformområder – ledelse, sty- en ny universitetslov skal være tioner herhjemme, Danmarks som bannerførere vil forsøge at position går ind for minister- fordi en reform aldrig kommer ring, uddannelse og selveje – en overordnet rammelov som Tekniske Universitet, DTU, of- afdække dem med en byge af udpegede eller selvsupplerende til at virke efter hensigten hvis som de vær så god kunne gå de 11 meget forskellige univer- fentliggjorde et hul i pengekas- spørgsmål indtil indholdet bli- bestyrelser. universiteterne modsætter sig hjem og gruble over inden mø- siteter selv kan putte indhold i, sen på 160 millioner. ver konkretiseret. Højtråbende arbejdsgiveror- indholdet. det i onsdags – efter redaktio- eller om en ny lov er nødt til at Men i stedet for at gå bort fra Målet er at sikre universite- ganisationer har selv advaret Mens vi venter på en ny lov, nens slutning. være meget detailstyrende for selveje-ideen og risikere at terne den handlefrihed univer- kraftigt mod brugerstyrede kan politikerne til gengæld glæ- At ministeren sådan giver at sikre at universiteterne lever pressen udråber det til ‘tilbage- siteterne selv så længe har ef- universitetsbestyrelser da tunge de sig over at en stor del af det lektier for, er ikke kun fordi det op til regeringsgrundlagets krav tog’, sondrer regeringen nu terlyst, til at kunne planlægge erhvervsdrenge tænker for ønskede arbejde allerede er i så bliver nemmere for regerin- om øget samarbejde med er- mellem to mulige selvejemodel- længere end et år frem i stedet kortsigtet og for profitoriente- gang. Fem af de 18 spørgsmål gen eventuelt at skræddersy en hvervslivet, selveje og flere eks- ler som universiteterne kan for som nu at skulle holde vej- ret til at prioritere den nødven- som Helge Sander har stillet til universitetsreform der med ga- terne bestyrelsesmedlemmer. vælge imellem: ret hver gang finansloven skal dige bredde og grundforskning forskningsordførerne, går på ranti kan levere regeringens Kilder tæt på forhandlinger- • Institutionelt selveje er defi- strikkes sammen. på universiteterne til et arbejds- om uddannelserne skal have første brede store forlig, men ne vurderer at regeringstoppen neret ved at man lejer bygnin- Helge Sander spørger selv i marked man kun vanskeligt mere afrundede bachelorfor- også fordi både videnskabsmi- med statsminister Anders Fogh ger af staten under fx admini- de 18 spørgsmål om det forhad- kan spå om. løb, bedre vejledning, om der nisteren og forskningsordfører- Rasmussen i spidsen presser på stration af Statens Ejendoms te taxametersystem skal gøres skal være klare faglige mål og ne efter forårets intense fokus for at Helge Sander ligesom si- Administration. Det blev allere- mere fleksibelt og om der skal Kender ikke svarene om det skal være nemmere at på området har måtte sande at ne ministerkolleger demonstre- de besluttet under den tidligere nye udviklingskontakter til. At Videnskabsministeriet ikke specialisere sig frivilligt på der ikke er nogle hurtige rer sin handlekraft og leverer regering at Københavns Univer- En sådan frihed kræver giver svar, skyldes sandsynligvis overbygningen? Det er der vist løsninger. en fiks og færdig reform straks sitet skal under den ordning. handlekraftige bestyrelser, og ikke kun at pressen har blæst ikke nogen, der kan være ueni- »Vi har ikke alle svarene, der- efter sommerferien der lever op • Bygningsmæssigt selveje handlekraft skal sikres gennem foreløbige prøveballoner ud af ge i. for er vi nødt til at udvikle os til regeringsgrundlaget, mens svarende til ‘DTU-modellen’ flere eksterne bestyrelsesmed- proportioner eller taktiske for- Men tør politikerne tro på at sammen,« som en kilde siger. videnskabsministeren selv efter hvor staten overdrager ejerska- lemmer og en ansat rektor. Det handlingsmanøvrer, men at det universiteterne selv kan iværk- For selvom det brede flertal sin rundtur til de forskellige bet af bygninger til universite- er der tilsyneladende også bred ikke kender alle svar endnu. sætte forandringer og følger tilsyneladende er enige om ba- universiteter i foråret hælder til ter typisk mod en betaling på enighed om. Værre ser det ud Socialdemokratiet står heller der penge med? ■ sale principper for uafhængige, sit eget mantra: forskellige 50 procent af markedsværdien med hensyn til at definere be- ikke længere skråsikkert fast på [email protected] leveringsdygtige og kompeten- løsninger til forskellige institu- som modsvares af et rentefra- styrelsens rolle og sammensæt- at ønske et flertal af eksterne te universiteter der skal danne tioner, altså den brede lov som drag for universitetet. ning. Skal eksterne repræsen- bestyrelsesmedlemmer på alle 4 Universitetsavisen 10 . 2002

...Men ikke pølsemand »Det eneste man kan blive uden uddannelse, er universi- tetslærer og forælder.« Palle Sørensen, Leder af Center for Didaktik og metode- TEMA OM UNDERVISNING ▼ udvikling på DTU. Information den 18. marts 2002.

LYT OG LÆR – Selv Undervis- om undervis- ningen på Universitetet har stor betyd- ningen ning, vægtes forskningen prioriteres stadig højest. stadig alt for lavt FOTO: HEINE PEDERSEN

Der er gode, og der er dårlige undervisere. Det Af Line Aarsland undervisning er. Derfor giver kan ikke betale sig for en stak- mumlede selv om han havde »Rektorkollegiet har lige god pædagogik heller ikke me- kels adjunkt at investere i pæda- undervist i tyve år. påvist at danske uddannelser er bliver der ved å nogle institutter har den rit i Danmark. gogiske færdigheder når der »Der kan være helt basale meget billige internationalt set, samme underviser fået lov Men Per Fibæk Laursen me- skal publiceres x antal artikler ting i vejen hvor man spørger at vi har discountkvalitet. Det med at være så Ptil at mumle uforståelige ner ikke at det vil være et pro- for at blive lektor. Så længe un- sig selv: Hvorfor er der ikke er påfaldende at vi både har forelæsninger i tyve år, på andre blem at afkræve ansøgere do- dervisning vægtes så lavt, sker gjort noget ved det? Nogle er meget billige uddannelser og et længe man ikke eksperimenterer man med læ- kumentation for både forskning der ikke noget. Det er en poli- barske, nogle meget pædagogi- meget stort frafald. Man kan ring, ny teknologi og fagdidak- og pædagogik ligesom man fx tisk beslutning,« siger Peter ske, nogle fødte talere, men der vanskeligt komme udenom at tør tage et op- tiske metoder. Problemet med allerede gør i USA og Norge Stray Jørgensen. er ingen fællesnævner. Dårlig der er en sammenhæng.« undervisning på universitetet i hvor ansøgere skal aflevere en Det er fællestillidsmanden på gør med dag er at kvaliteten er stærkt logbog eller såkaldt portefølje »Når man siger evaluering til sin studieleder, siger Humaniora, Henrik Prebensen, svingende fordi det er op til den med en samling af undervis- enig i. Han foreslår derfor at metodefriheden enkelte studieleder at prioritere. ningsplaner, undervisningsma- de tillidsmand, og så stopper det der. Metodefri- næste års besparelser på finans- Og selv om der efterhånden terialer man har forfattet, stu- heden gør at man ikke må blande sig i hinandens loven – som videnskabsminister og reelt både er regler for god undervis- derendes evalueringer m.m. arbejde og give gode råd. Dette sammenholdt Helge Sander har lovet kan bli- ning og bred enighed om be- »Undervisningserfaringer ve tilbageført til universiteterne med sparerunder gør at det ikke er muligt at eks- sidestille forsk- tydningen af det, så vinder skal spille en væsentlig rolle til brug for reformer – skal bru- forskningen oftest i praksis når ved ansættelser før holdningen perimentere med undervisning.« ges på en massiv pædagogisk ning og under- der skal prioriteres midler ud af bliver ændret. Hvis man fx bare uddannelse. et stramt budget og ansættes nogle gange oplevede at to Forenede Studenterråd undervisning betyder at folk »Det ville være en både frem- visning, siger nye folk. ansøgere var næsten lige kvali- vil gerne tage hul på en debat falder fra,« siger Rie Kjær adrettet og effektivitetsskaben- Der skal derfor et holdnings- ficerede til en professorstilling, om pædagogik og didaktik Rasmussen. de reform hvis man lærte både både studeren- skift til på universitetet og et den ene en lidt bedre forsker, nu inden den store pensions- studerende og undervisere no- opgør med metodefriheden før den anden var en lidt bedre un- bølge sætter ind om få år. Reformér undervisningen get om pædagogisk tilrette- de og ansatte. det virkelig batter noget, lyder derviser, og man så valgte den Medlem af fakultetsrådet på Per Fibæk Laursen tror at man læggelse, deltageraktivitet, mo- kritikken fra både studerende gode underviser, så ville uni- humaniora, studerende Rie på fakulteter med højt frafald derne præsentationsteknik og De efterlyser og undervisere. versitetets holdning måske be- Kjær Rasmussen mener at der er opmærksomme på at under- teknologi. I det hele taget ville Lektor i pædagogik, Per Fi- gynde at ændre sig.« er ‘evalueringsforskrækkelse’ visningskvaliteten kan være en det sikkert påvirke studietiden i midler og merit bæk Laursen kalder det univer- på grund af en for svag ledelse af årsagerne til stort frafald. positiv retning hvis man lærte sitetets ‘dobbeltmoral’ at man Metodefrihed hindrer på de nederste niveauer. Hun Han er overbevist om at flere begge parter at organisere un- til god pæda- taler om vigtigheden af under- udvikling efterlyser derfor en mere om- ville komme igennem studiet dervisningen bedre og kommu- visningsmæssige kvalifikatio- Københavns Universitets offi- fattende evalueringsprocedure hvis undervisning blev priorite- nikere med hinanden om tilret- gogik og til at ner mens man alligevel ikke cielle Personalepolitik fra sidste som i modsætning til i dag også ret med flere kræfter og midler. telæggelsen.« ■ vægter det i praksis i forhold til år giver allerede hjemmel til at kan få konsekvenser. [email protected] mindske frafald forskningskvalifikationer. studieledere kan kræve en un- »Når man siger evaluering til »Hvis undervisningen virke- dervisningsportefølje af ansø- sin studieleder, siger de tillids- lig skal forbedres, skal pædago- gere. Den stiller også en række mand, og så stopper det der. giske kvalifikationer veje tungt minimumskrav til en undervi- Metodefriheden gør at man ik- Pædagogiske krav som kriterium ved ansættelser. sers pædagogiske indsats, og ke må blande sig i hinandens »Den lokale tilrettelæggelse af undervisningen tilkommer Det er vist ikke nogen hemme- der er mulighed for at gribe til arbejde og give gode råd. Dette studienævnet og studielederen. Det påhviler dem at få lighed at de betyder tæt på in- sanktioner – i sidste instans fy- sammenholdt med sparerunder præciseret hvilket undervisningsarbejde der skal udføres genting i dag,« siger Per Fibæk ring – over for en underviser gør at det ikke er muligt at eks- (overordnede mål, indhold, evt. pensab) og hvad der skal Laursen. som ikke »yder godt og ordent- perimentere med undervisning, betragtes som en tilfredsstillende opfyldelse af målene, For selv om daværende forsk- ligt arbejde.« arbejde to og sammen eller lave samt – under hensyntagen til underviserens metodefrihed – ningsminister Birthe Weiss i år At det så sjældent sker i prak- supervisionsforløb. En masse at sikre sig at der er klarhed om hvorledes arbejdet tænkes 2000 fik indført i den officielle sis, skyldes undervisningens ting gør at det er svært at få en udført (pædagogisk metode, intern evaluering mv.), hvilke stillingsstrukturbekendtgørelse manglende status, mener kon- god evaluering i gang. Den er hjælpemidler der tænkes anvendt (lærebøger, opgavemate- at undervisning skal vægte lige sulent i Formidlingscenteret på faktisk ikke-eksisterende,« siger riale, apparatur mv.), hvor og hvornår arbejdet skal foregå så højt som forskning ved ansæt- Humaniora, Peter Stray Jørgen- Rie Kjær Rasmussen. (skema). Desuden skal studienævn og studieleder sikre sig telse, så er der ikke noget doku- sen. Hun har selv gennem sine at alle disse forhold er bragt til deltagernes kundskab.« mentationskrav. Et ofte hørt ar- »Det tror pokker at ingen in- seks år som studerende på KILDE: Personalepolitik for Københavns Universitet, bilag 8, gument imod det er at det er for vesterer i uddannelse hvis der Kunsthistorie og Historie blandt Se: www.ku.dk/pers/. svært at dokumentere hvad god ikke er noget udbytte af det. Det andet oplevet en underviser der Flere studerende, færre undervisere UNIVERSITETSAVISEN 10 . 2002 5 Forskningstiden bliver ædt op af den til undervisningen nødvendige forskning. Det er et krisetegn af de virkelig alvorlige. Der er så meget undervisning. Humaniora tager flest studerende, men har fået mindst andel i lærertilvækst. Væksten i forskningsbevillinger har ligget på det teknisk-matematiske område. Dr.phil. Frans Gregersen, Nordisk Filologi, Københavns Universitet. Information den 6. februar 2001.

Man lærer intet af FOTO: SØREN HARTVIG en dårlig karakter

God undervisning er med til at skabe et godt miljø både fagligt og socialt. Det kan være afgørende for at man ikke dropper ud. Mette Nielsen var ved at gå bag om dansen på Kunst- historie, men fandt til gen-

gæld et helt andet miljø på ÅND – Det er jo stik imod tidsånden med et miljø der er gennemsyret af at man passer sig selv og holder gode ideer tæt ind til kroppen, mener 27-årige Mette Nielsen. Moderne Kulturformidling

Af Line Aarsland hvor man aldrig tør sige: Und- skriver en akademisk opgave. kritiserer forholdene, så virker formidling der har til huse på re sider langt svar på en e-mail skyld, det forstod jeg ikke lige. Det blev bare forudsat at det det ikke som om at de nogen- Litteraturvidenskab. med kommentarer og gode råd, o timer om ugen. Det var Kan du ikke forklare det på kunne man på forhånd.« sinde når frem til noget. Den »De har eksperimenteret me- og da eksamenskarakteren hvad Mette Nielsen havde dansk?,« siger Mette Nielsen. Hun forsøgte først at få fat på nye studieordning har ikke get med undervisningen for at kom, var den vedlagt en skrift- Taf skemalagte timer på De studerende overtog møn- sin vejleder for at få en uddyb- budt på de store forandringer, finde frem til den nuværende lig begrundelse med både cen- Kunsthistorie på andet studieår stret og passede sig selv. Mette ning af karakteren, men han mener Mette Nielsen. form: Først har vi en forelæs- sor og vejleders overvejelser. i 1998 under den gamle studie- Nielsen havde ingen at diskute- var eksternt ansat og som sun- »Holdningen er at det er no- ning, så øvelsestimer på mindre »Det var en fantastisk ople- ordning. re det faglige med overhovedet, ket i jorden. Dernæst henvend- get der skal overstås. Læreren hold hvor man kan stille de velse!« Mettes øjne lyser selv Hun var netop blevet over- og det gik ud over motivatio- te hun sig til ansatte på institut- siger: Nå ja, I skal udfylde det dumme spørgsmål, gå i dybden om hun også tilskriver den om- flyttet fra Kunsthistorie på Aar- nen. tet som sagde at de ikke kunne her, så går jeg lige uden for og afprøve teorien i praksis. fattende vejledning det forhold hus Universitet til Københavns hjælpe. døren imens, og bagefter kom- Man lærer meget gennem di- at underviseren endnu ikke Universitet. På de to timer skul- Kun et syvtal »De kunne ikke engang hen- mer jeg ind og hører hvad I har skussionerne og kommer tætte- havde så mange studerende at le alle kontakter med medstu- »Du går jo ikke bare hen og vise til Formidlingscenteret. at sige.« re på folk. Man bliver inspireret tilgodese. derende og undervisere knyt- spørger nogen om de vil være Man skulle selv regne ud at det til at gå videre selv, nogle ved »Mange dropper ud hvis de tes. Men selv om hun var med med i en læsegruppe hvis stem- eksisterede ligesom man skulle Stik imod tidsånden det du ikke ved, og det bringer gentagne gange oplever hvad på studietur til Barcelona, mød- ningen ikke er til det. Man tror regne alt andet ud selv. Konti- At det ikke behøver at være som dig videre.« jeg oplevede på Kunsthistorie. te op til fester og fulgte andre at alle andre er meget klogere nuerligt tjekke opslagstavler på Kunsthistorie, fandt Mette Mange følger undervisernes Det var også derfor jeg endte kurser af interesse, så var det så end én selv. Men så snakker for at konstatere at eksamener ud af da hun begyndte på til- opfordring om at danne læse- med at blive et år forsinket. svært at komme ind på livet af man med nogen flere år efter blev flyttet eller formen blev valgsfaget Kulturformidling og grupper, og mailinglisten på Man tror man ikke duer til at de medstuderende at det til på et tilvalgshold hvor stemnin- ændret, møde op til undervis- Kulturjournalistik på Institut Litteraturvidenskab er med til læse her bare fordi holdningen sidst gik ud over det faglige. gen er en helt anden, og finder ning for at finde ud af det var til kommunikation er autoritær, Mette Nielsen blev forsinket ud af at sådan havde de andre aflyst og så videre.« gammeldags og envejs. Kun en mens den pige, som hun blev det også. Selv turen til Barcelo- Et opslag på en opslagstavle i »Der er oparbejdet sådan et kunstigt højt miljø enkelt professor skilte sig posi- overflyttet sammen med, end- na resulterede ikke i noget fordi vandrehallen om Formidlings- som meget kendetegner KUA hvor man aldrig tivt ud i mit tidlige forløb. nu ikke har fået taget sin ba- ingen talte sammen bagefter.« centeret gjorde til gengæld en tør sige: Undskyld, det forstod jeg ikke lige. Jeg beder ikke om at få tinge- chelorgrad. Ifølge Mette Niel- Året gik og Mette Nielsen forskel. Mette Nielsen meldte Kan du ikke forklare det på dansk?« ne serveret, men der er ingen sen dropper mange ud på fik afleveret en skriftlig eksa- sig til et af de overfyldte kurser grund til at have et sted som grund af studiemiljøet, og selv mensopgave. Den første viden- og lærte at der skal være be- Formidlingscenteret hvis man forlod hun studiet sidste som- skabelige opgave efter to år stemte byggeklodser i en opga- for Nordisk Filologi. Her var al at opdatere alle om hvad der ikke ved det eksisterer. Ånden mer for at fortsætte på en an- på universitetet. Den blev god, ve for at den hænger sammen: den interaktion hun ønskede foregår af faglige og private ar- herude er meget konkurrence- den overbygning. troede hun. Så da hun så på indledningen fylder så og så sig: klassebaseret undervis- rangementer, aflysning af timer præget og gennemsyret af at »Stemningen er ikke særlig opslagstavlen at belønningen meget, sådan opbygger man et ning, masser af ekskursioner, mm. I øjeblikket diskuterer stu- man passer sig selv og holder befordrende på Kunsthistorie. var et syvtal, kom det som et argument og så videre. Cente- aktiv inddragelse i undervisnin- dienævnet om det skal gøres gode ideer tæt ind til kroppen. Nogle autoriteter står og fore- chok. rets leder, Lotte Rienecker, gen og tilbundsgående respons obligatorisk at give en tilbage- Det er jo stik imod tidsånden og læser og signalerer at man spil- »Jeg stod og følte mig lidt læste også Mettes opgave grun- på alt hvad man lavede. melding på skriftlige eksamens- meget ufrugtbart samtidig med der deres tid og ikke skal spør- dum med det syvtal. Jeg havde digt og kunne fortælle at hun Og selv om tilvalget er et opgaver. at det giver en dårlig stemning. ge for meget. Der er ingen dy- gjort noget forkert, men vidste havde skrevet en formidlings- praktisk orienteret fag, har Efter Mettes erfaring er de Det er som om fællesskab og namik imellem underviseren og ikke hvad. Du lærer jo intet af opgave i stedet for en teoretisk Mette Nielsen oplevet den sam- yngre undervisere eminente til pædagogik er sådan et fy-ord de studerende. Der er oparbej- en dårlig karakter hvis du ikke analyse. me dynamik på overbygningen at give konstruktiv kritik som herude.« ■ det sådan et kunstigt højt miljø, er klar over hvad der er galt. Selv om man i den obligatori- på det tværvidenskabelige mo- vejledere. En vejleder der var [email protected] som meget kendetegner KUA, Jeg anede ikke hvordan man ske evaluering efter hvert fag dul Moderne Kultur- og Kultur- ph.d.-studerende, sendte et fle- 6 Universitetsavisen 10 . 2002 Skabe egne forståelsesrammer »Det vi ved om os selv, om samfundet og om naturen er under kon- stant forandring, og vi bidrager selv til denne forandring gennem vores praksis og tolkninger. Derfor kan pædagogik ikke mere blot være et redskab for formidling af en etableret viden. Gennem læring og kompetenceudvikling udvikler vi selv viden og skaber de forståelsesrammer hvori vi kan bruge vores viden.« TEMA OM UNDERVISNING ▼ Peter Kemp. Kronik i Information den 5. december 2001.

Pædagogisk kunnen FOTO: HEINE PEDERSEN ikke noget krav

Som ph.d.-studerende eller deltidsansat på universiteter får man ingen vejledning i at undervise. De cirka 300 løst ansatte på KUA som varetager en stor del af under- visningen, må famle sig frem. At de fleste så finder ud af det alligevel, skyldes mest deres egen flid

AKADEMISK FRIHED – I dag stiller man ikke spørgsmål til undervisningskvalifikationer og –erfaring, og der er ingen krav til pædagogisk kunnen ved ansættelsen, siger den nyslåede formand for timelærerne på Humaniora, Lene Waagstein.

Af Line Aarsland

h.d.en er i hus, og man er pensum eller bare spørger færreste ønsker at stå offentligt foreslået et møde med de kolle- underviser både i København stilling ikke kan rette dem op,« heldig at få en deltidsstil- hvordan det går. frem med en kritik da det ikke ger der underviser i samme fag og Odense for at få timer nok. siger Morten Heiberg. Pling som underviser, Som ugerne skrider frem, fremmer chancerne for en fast- – i andre genrer – for at koordi- Både af hensyn til de stude- måske på et andet institut end finder man ud af at sådan er ansættelse. Formanden for den nere undervisningen og måske Ph.d.-pædagogikum rende og for sin egen skyld ville ens eget. Forud for den første det bare. Den man har mest nystiftede klub for deltidsansat- etablere et samarbejde. Hidtil Også Morten Heiberg har lært Morten Heiberg gerne have konfrontation med de stude- kontakt med, er institutsekre- te, DVIP-KUA på Københavns forgæves. Det skyldes dog ikke at undervise ud fra ‘learning by været igennem et pædagogi- rende ligger mange forberedel- tæren for dem der har et kontor Universitet Amager, Lene ond vilje, men det forhold at al- doing’-princippet da han som kum. I stedet har han forsøgt at sestimer. Ingen på instituttet gi- holder døren lukket. Waagstein, efterlyser bedre ret- le er ved at segne under ar- eksternt finansieret forsknings- lære sig god tavleorden, udvik- ver gode råd om hvordan man Sådan skildrer flere deltids- ningslinjer forud for ansættelse bejdsbyrden, mener Lene adjunkt ikke er berettiget til ad- le sin undervisning og vejled- skal tilrettelægge undervisnin- ansatte deres første erfaringer og efterfølgende muligheder Waagstein. junktpædagogikum. ning i sparring med de stude- gen, kommer med forslag til med en nyansættelse. Men de for vejledning og kurser, især i Et andet eksempel er at hun i Hans første erfaring med at un- rende. lyset af at mere og mere under- dette semester har haft ekstra dervise var som led i ph.d.-for- »De fundamentale pædagogi- visning varetages af de godt travlt fordi hun overtog timerne løbet hvor der ikke er afsat res- ske principper er jeg aldeles 300 timelærere på Det Humani- fra en nyansat ekstern lektor sourcer til at ph.d.-vejlederen uvidende om, men jeg forsøger stiske Fakultet. Hvor stor en der måtte give op. Vedkom- også skal vejlede i at undervise. at måle på de studerendes eva- del, findes der ikke tal for. mende var blevet foretrukket »Jeg måtte selv bestemme i lueringer og hvordan de klarer »I dag stiller man ikke mange blandt andre fordi hun havde hvad og hvordan jeg ville un- sig til eksamen. Det er den ene- DANSK UDENRIGSPOLITISK INSTITUT DANISH INSTITUTE OF INTERNATIONAL AFFAIRS spørgsmål til undervisnings- en stærk forskningsprofil fra sin dervise hvilket var meget inter- ste målestok når faglig kritik ik- kvalifikationer og -erfaring, og ke er et tilgængeligt parame- 2 praktikanter til efterårssemestret 2002 der er ingen krav til pædago- »Jeg måtte selv bestemme i hvad og hvordan jeg vil- ter.« gisk kunnen ved ansættelsen. Han synes at en oplagt løs- DUPI søger 2 praktikanter til efterårssemestret 2002. Ansøgere forven- tes at være i et relevant samfundsvidenskabeligt uddannelsesforløb. Man får heller ikke en ind- le undervise, hvilket var meget interessant og også ning på problemet ville være at Arbejdet er ulønnet, men er omfattet af de gældende regler om praktik holdsbeskrivelse af faget. Der gøre det nuværende adjunkt- for de enkelte samfundsvidenskabelige uddannelser. Arbejdstiden meget krævende. Men der var ikke nogen hjæl- udgør 37 timer pr. uge i 5 måneder. Under forløbet kan der udarbejdes er i høj grad akademisk frihed. pende hånd der kunne hjælpe en igennem de pædagogikum obligatorisk på en praktikopgave Det er selvfølgelig positivt, men ph.d.-niveau da det alligevel of- værste pædagogiske hurdler. Det er et generelt Formålet med et praktikophold i DUPI er at stifte bekendtskab med derfor kunne man godt have test er ph.d.er der får ansættel- forskningspraksis på DUPI’s område. brug for råd og vejledning,« problem på institutionen.« se på universiteter. Praktikanter i DUPI vil primært være tilknyttet instituttets forsknings- siger Lene Waagstein, ekstern »Når fastansatte underviser og informationsopgaver inden for blandt andet sikkerhedspolitik og europæisk integration. lektor på Spansk. stadigt mindre, og undervisnin- Da hun selv fik sin første ti- ph.d., men problemer med sel- essant og også meget krævende. gen stort set udelukkende fore- Praktikanter forventes, under vejledning af DUPI’s forskere, at lave ana- lyseopgaver, litteratursøgning og på andre måder assistere med forsk- melærerstilling tilbage i ve undervisningen gjorde at Men der var ikke nogen hjæl- stås af løstansatte, er det vigtigt ningsarbejdet. 1980’erne, var det i et fag som hun måtte trække sig. pende hånd der kunne hjælpe at sikre sig at de har de pæda- Den ene praktikant skal bistå med projekter vedrørende Rusland, hun aldrig selv havde modtaget Alligevel er langt de fleste en igennem de værste pædago- gogiske redskaber. Hvis man ik- Ukraine, Hviderusland og de baltiske lande. Den anden praktikant skal bistå med projekter inden for de sikkerheds- og forsvarspolitiske stu- undervisning i. Kollegerne hav- deltidsansatte gode undervise- giske hurdler. Det er et generelt ke kan formidle sin viden, så dier. de ingen råd at give – selv om re, understreger hun. problem på institutionen. dør den viden ligegyldigt hvil- Yderligere information om DUPI kan findes på vores hjemmeside, hun spurgte mange – og hun »I og med at vi varetager så Det betyder at hvis man har ket niveau det er på. Det er og- www.dupi.dk. Skulle du have spørgsmål vedr. praktikforløbet, kan måtte i bogstavelig forstand meget undervisning, bliver vi nogle skavanker som undervi- så vigtigt nu hvor vi trues på disse rettes til forskningschef, ph.d. Lykke Friis på telefon 33 36 65 72 eller e-mail [email protected]. selv famle sig frem. I dag un- gode. Og du bliver kun ansat ser, bliver de ikke rettet. Man produktionen at vi ikke taber Hvis du er interesseret i at blive praktikant i DUPI, skal du sende en derviser hun i samme fag, men næste gang hvis du er god,« si- slæber de dårlige vaner med sig for mange studerende på grund skriftlig ansøgning. Ansøgningsfristen er mandag den 22. juli 2002. kulturen er uændret. ger Lene Waagstein der – på lin- indtil de måske bliver så ind- af håbløs undervisning.« ■ Praktikperioden forventes påbegyndt 1. september 2002. De sidste fire år har hun fx je med flere deltidsansatte – selv groede at man senere i en fast [email protected] Fysiktime i naturlig røg og damp UNIVERSITETSAVISEN 10 . 2002 7 »Det skal være sjovt at læse naturvidenskab! Nu sidder man måske med en lille sund skepsis: »Nu skal det jo ikke gå op i Tivoliture og værtshusbesøg!« Jo, hvorfor ikke? Jeg har faktisk haft et hold i Fysik 1 (klassisk mekanik) på studiebesøg begge steder. Alle de studerende, og jeg, syntes det var sjovt, og jeg vil påstå, at de lærte mere af det end af en typisk klassetime!« Kim Lefman i debatoplæg på Den naturfagsdidaktiske Guerillagruppes hjemmeside, www.diku.dk/users/martinz/natdidak/.

UD AF BUSKEN – Center- leder Kjeld Bagger Laursen og lektor Martin Zachariasen stikker ikke hovedet i busken når det handler om pædagogik. Først- nævntes Center for Naturfags Didaktik er på vej med et om- fattende kursusprogram mens sidstnævnte er en af de yngre lærere som ganske frivilligt bru- ger fritiden på at blive klogere på god undervisning. FOTO: SØREN HARTVIG

De pædagogiske guerillaer ADJUNKTPÆDAGOGIKUM Siden 1993 har adjunkter skullet igennem et 30 timers pæda- gogikum som bliver udbudt på hvert fakultet. Adjunkterne får Det har taget noget tid, men nu er adjunkterne også en fagdidaktisk vejleder. Løst ansatte, lektorer og pro- fessorer får ingen pædagogiske tilbud. glade for deres tvungne pædagogikum

Af Line Aarsland sig trynede og ikke tør sige no- gogikum har fundet sammen cent af adjunkterne holdt ikke rådgivningen beskriver de stu- skal hele tiden tilpasse form og get. Der er ikke noget værre for med andre naturvidenskabelige møde med deres vejleder, og 23 derendes konkrete problemer, indhold,« siger Tone Saugstad a pædagogikum blev ob- underviseren, så vi gør meget undervisere i Den Naturfagsdi- procent angav at deres vejleder og så er der også krop og stem- og fortæller som eksempel at ligatorisk for universi- for at inddrage de studerende,« daktiske Guerillagruppe som er aldrig overværede deres under- metræning på programmet. hun en dag gik rundt og kiggede Dtetsadjunkter i 1993, var siger Mette Sandby. blevet oprettet med støtte fra visning. Adjunkterne overværer også i på undervisningslokaler på KUA: det ikke just velkomment Alligevel mener hun at det det et år gamle Center for Na- På trods af at adjunktpæda- mindre grupper hinandens un- »I de fleste lokaler stod stole- blandt de tvangsindlagte kursi- pædagogiske kunne prioriteres turfagsdidaktik der netop skal gogikumet aldrig er blevet sam- dervisning sammen med en ne placeret på rækker efter hin- ster. Den herskende stemning højere. Især den ældre genera- være med til at holde på de stu- let evalueret på Københavns fagpædagog og får konkret kri- anden. Så er der jo ikke noget var stadig at pædagogik var no- tion synes det er skruebrækkeri derende på Naturvidenskab Universitet, så står det ikke så tik. Derudover får hver adjunkt at sige til at man ikke kan få en get man var hævet over. Men i at tage sig tid til god vejledning med en mere spændende un- slemt til her, mener både Kjeld en vejleder på deres institut diskussion i gang. Første forud- dag er langt de fleste glade for selv om sparekniven har redu- dervisning. Bagger Laursen, der er leder af som skal rådgive specifikt i det sætning er at man kan se hinan- det etårige kursusforløb, viser ceret vejledningstiden. I den frivillige Guerillagrup- Center for Naturfagsdidaktik, fagdidaktiske. den.« de seneste års evalueringer og »God pædagogik og vejled- pe forsøger de at udvikle deres og den ansvarlige for humani- Formålet med pædagogiku- Kjeld Bagger Laursen påpe- en rundspørge som Universi- ning tager mere tid og går ud- undervisning gennem work- sternes pædagogikum, Tone met er ifølge Tone Saugstad at ger at bare en underviser har tetsavisen har foretaget. over ferier, søndage og aftener. shops, foredrag og udveksling Saugstad. man skal kunne italesætte sin stillet sig op og talt, så har man Adjunkt på Litteraturviden- Jeg kan tage mig tid nu, men af erfaringer. »Det har fungeret positivt egen undervisning og reflekte- karakteriseret det som under- skab Mette Sandby mener at det kan man måske ikke hvis »Vi er flinke til at møde op her, og man kan direkte mærke re over hvad man gør. visning. hendes generation af yngre un- man har fire gange så mange selv om det kun drejer sig om at adjunkterne er interesserede »Ud over det faglige tænker »Efterhånden er ordet ‘læring’ dervisere bevidst tager afstand studerende. Det er også et res- undervisning,« siger Martin og herudfra aflæse effekten. De en god underviser formidling i kommet ind i sproget fordi vi er til deres egen studietid hvor sourcespørgsmål, et skel mel- Zachariasen grinende. er meget interesserede i mål og forhold til de studerendes lære- blevet opmærksomme på at det pædagogik var et fy-ord. lem idealer og økonomiske rea- »Problemet er at hvis man midler for undervisningen,« si- proces. Hvordan kan den for- hele drejer sig om den viden og »Vi i den yngre generation er liteter,« siger Mette Sandby. skal kvalificere sig til en lektor- ger Kjeld Bagger Laursen. bedres, hvordan skriver man læring der finder sted i den meget opmærksomme på god stilling, så er forskningen me- opgaver og læser en tekst. Det lærendes hoved. Den skal ba- undervisning fordi det ikke er Naturfags- get vigtig hvorimod undervis- Læring foregår i hovedet hører med til god undervisning lancere. Derfor er der i dag me- så længe siden vi selv var stude- guerillagruppen ningen ikke betyder meget på I adjunktpædagogikumet be- og fremmer engagementet og get mere fokus på hvordan man rende. Litteratur har fx været et Lektor Martin Zachariasen fra CV’et. Det er ret uheldigt,« me- røres emner som hvordan man læreprocessen. bidrager til at bygge viden, ind- sted der var meget præget af en Datalogisk Institut mener også ner Martin Zachariasen. kan udvikle sin pædagogik og Man skal turde forandre sin sigt og faglighed i de studeren- form for præstationsangst. Et at den ældre generation burde Aarhus Universitet offentlig- variere sin undervisning ud- undervisning hvis den ikke fun- des hoveder.« ■ stort selvværd på hele institut- igennem samme pædagogiske gjorde i foråret en evaluering af over gruppearbejde og studen- gerer. En god underviser varie- [email protected] tet, en slags intellektuel selvfø- forløb som den yngre. Han er adjunktpædagogikumet der teroplæg. Oplæg fra Formid- rer den og laver ikke kun fore- lelse, gør at studerende føler en af dem der efter endt pæda- gav den bundkarakter: 38 pro- lingscenteret og Studenter- læsninger eller seminarer. Man 8 Universitetsavisen 10 . 2002

Civile følgetab »Jeg bryder mig ikke om betegnelsen ‘følgetab’. Folk er ikke ‘følgetab’, de er mennesker og de er civile.« SONNINGPRISEN ▼ Mary Robinson om NATO’s bombardement af Beograd i 1999

Marys kamp for menneskeretten

Når Sonningprisen 2002 på onsdag uddeles til irske Mary Robinson, vil det samtidig være en pris til en kvinde som i løbet af sine fem år på posten har revset både store og små nationers regeringer for deres forhold til menneskerettighederne. Universitetsavisen har mødt FN’s højkommissær for menneskerettigheder

Af David Højmark

andet ligger fladt på Ge- fremskridt med hensyn til men- Et sæt irske øjne holder blik- juraprofessor ved Trinity Colle- nèvesøen. Bittesmå krus- neskerettigheder. I mit nu- ket fast, mens hun fortæller om ge i Dublin har to indgangs- Vninger i sommervarmen værende job har jeg taget fat i sit syn på jobbet som menne- vinkler når samtalen falder på antyder ro og harmoni i den in- både store og små lande, udvik- skerettighedskommissær. Hun BLÅ BOG betydning af uddannelse. ternationale by hvor op imod lede og ikke-udviklede lande. taler med en dreven politikers »Den ene er at uddannelse er 100 forskellige nationaliteter Jeg har lært at hvis man tror sikkerhed og formulerer sig i fundamental vigtig. Det siger Mary Robinson, født 21. maj 1944 i Ballina, County Mayo, udgør de 400.000 indbyggere. fuldt og fast på noget, skal man sætninger som tydeligvis har jeg i dag på en anden måde end Irland. Som 25-årig blev hun professor i strafferet på Trini- En af dem er irer og har fra være forberedt på kritik. Og været vendt i en tankevirksom- da jeg trådte ind i embedet for ty College, Dublin. Fra 1969 til 1989 medlem af Overhuset sit arbejdskontor i Palais hvis man er det, kan man sand- hed der er sporet ind på begre- fem år siden, fordi jeg nu er så i det irske parlament. I december 1990 den første kvinde- Wilson udsigt over søen. Hun synligvis komme igennem med bet menneskerettigheder. opmærksom på de millioner af lige præsident for Irland. Siden 1997 FN’s højkommissær hedder Mary Robinson, er FN’s sine ønsker. Det må være mit »De optager mig meget, og børn som ikke har adgang til for menneskerettigheder. højkommissær for menneske- råd til min efterfølger: vær pa- derfor giver jeg altid lange svar uddannelse. Den anden er vig- rettigheder – og i hendes karri- rat til at tage imod nogle slag. på spørgsmål om emnet,« for- tigheden af livslang læring i ere har vandene ofte været op- Det er det hele værd,« siger Ma- klarer Mary Robinson som tidli- den moderne verden. Hvis du rørte. ry Robinson. gere har udtalt at jobbet som ikke har adgang til uddannelse »Jeg søger ikke konfrontatio- højkommissær er det bedste i i dag, er du mere handicappet ner for opgørenes egen skyld, Træt af lobbyvirksomhed verden når man arbejder med end tidligere i forhold til at leve men jeg har meget tidligt lært Hendes afløser som højkom- menneskerettigheder. op til samfundets krav.« at hvis man virkelig tror på no- missær skal begynde til sep- Alligevel stopper hun efter kæmpe og som lobbyist være versitet krævede dog ikke En af Mary Robinsons poster get, er det værd at betale prisen tember. Allerede for et år siden fem år på posten, uden at ville underlagt et beskedent budget. mange overvejelser hos hver- som kommissær for menneske- for at gennemføre det,« siger var hun indstillet på at forlade afsløre hvad hun i fremtiden ken Mary Robinson eller hos rettigheder er at fungere som Mary Robinson til konstaterin- sit kontor, men lod sig overtale ønsker at beskæftige sig med. Samling af priser generalsekretær Kofi Annan koordinator for programmet gen af at hun både som parla- af blandt andre generalsekre- »Jeg er glad for at jeg lod mig Men både som politiker og som som skulle give den endelige kaldet FN’s tiår for uddannelse mentsmedlem og præsident i tær Kofi Annan til at fortsætte. overtale til at tage et år mere på højkommissær har hun høstet accept. af menneskerettigheder. Pro- Den Irske Republik – samt i sit Denne gang ombestemmer hun posten. Det gav mig mulighed ros for sit arbejde. De irske væl- »Jeg vil ikke kalde det en for- jektet er mere end halvvejs, og nuværende arbejde hos FN – sig ikke, så om få måneder slip- for at følge op på verdenskonfe- gere gav hende syv år på posten malitet, men tæt på. I dette Mary Robinson har under eva- har stået bag forslag og hand- per George Bush, Ariel Sharon, rencen mod racisme og arbejde som præsident, inden hun selv tilfælde var der både tale om en luering af arbejdet konkluderet linger som ikke alle har modta- Anders Fogh Rasmussen og an- med mine kolleger på virknin- valgte at skifte Dublin ud med støtte til budskabet om menne- at der ikke er gjort tilstrække- get med den største begejst- dre statsledere for at blive kon- gerne af 11. september. Jeg er Genève, og på onsdag modta- skerettigheder og en forbindel- ligt for uddannelse i menneske- ring. fronteret med den 58-årige meget stolt af holdet, både her i ger hun endnu en pris som se til universitetsverdenen – og rettigheder. Som katolsk mor til tre og juraprofessors syn på menne- Genève, i New York og i resten højkommissær. En pris der kan prisen i sig selv støtter vores ar- »Det handler om at hvert gift med en protestant åbnede skerettigheder. af verden hvor vi har enheder lægges til den fornemme sam- bejde betydeligt.« land skal have en stærk kultur hun sin karriere som Labour-re- »Jeg tror egentlig ikke at de der arbejder med menneskeret- ling af priser og hædersbeviser Derfor gjorde Mary Robinson for menneskerettigheder. Der- præsentant i det irske parla- store landes regeringer glæder tigheder. Seneste eksempel er i som pryder montrerne på hen- det også klart over for Kofi for er vi involveret i en række ment med et forslag om at lega- sig til at jeg stopper, for sådan Afghanistan som nu også har des arbejdsplads. Annan at den økonomiske del projekter verden over. Det tyde- lisere prævention. Et forslag fungerer det ikke. På mange en afdeling. »Jeg var naturligvis overra- af prisen ville gå til kontorets ligste projekt er i Kina hvor det der senere i karrieren blev måder har jeg et godt samarbej- Når jeg forlader kontoret til sket over at få Sonningprisen, arbejde. handler om at introducere fulgt op af kampagner for fri de med verdens førende natio- september, ønsker jeg at men det faktum at prisen er en »Pengene vil være en stor menneskerettigheder i uddan- abort og ret til skilsmisse. ner. Vi har et meget stærkt pro- fortsætte med at støtte arbej- meget bred kulturel pris op- hjælp for vores forholdsvis nye nelsen af både små og store Reaktionen i hendes katolske gram om undervisning i men- det, men på en anden måde muntrede mig til at tage imod institution i bestræbelserne på børn. Vi håber at kunne hjemland var forventelig, men neskerettigheder i Rusland, vi end nu. Der er stadig meget der den. Jeg skal ikke automatisk at styrke vores arkivressourcer fortsætte dette vigtige arbejde, drøje hug fra omgivelserne fik har et stærkt program med Ki- skal gøres, og jeg tror jeg kan acceptere og tage imod priser, og skabe et dokumentations- for jeg har altid lagt vægt på at hende ikke til at gå på kompro- na, som jeg besøger for sjette bidrage ved at udnytte min er- og somme tider bliver jeg til- center. Det må også være en både børn og unge skal forstå mis med egne holdninger. Og gang inden jeg stopper, og USA faring som højkommissær til at budt en pris som jeg for eksem- god nyhed for universitetsver- betydningen af menneskerettig- som højkommissær for menne- besøger jeg regelmæssigt og bli- fortsætte med at udbrede bud- pel af tidsmæssige hensyn ikke denen at pengene går til et heder. Det gælder både de civi- skerettigheder har regeringer i ver ofte bedt om at holde fore- skabet.« tager imod. I min nuværende sådan formål.« le og politiske rettigheder samt både USA, Rusland, Kina og drag og spille en ledende rolle Formentlig vil det forblive en position behøver jeg heller ikke de økonomiske, sociale og kul- Danmark fået Mary Robinsons på forskellige måder. Måske er hemmelighed hvad der får Mary den ære det er at modtage en Uddannelse og menneske- turelle rettigheder – men det opmærksomhed at føle. der en mild lettelse i nogle kon- Robinson til at forlade sit job, pris, for alene det at tjene sagen rettigheder gælder også i forhold til at an- »Jeg er parat til at give min torer, men det er slet ikke sådan men i den internationale presse for menneskerettigheder er en Universiteter og uddannelse erkende eget ansvar for at styr- mening til kende, hvilket især at man ser frem til min afgang gættes der på at hun foretræk- ære i sig selv.« som helhed ligger Mary Robin- ke menneskerettighederne. er vigtigt hvis man vil opnå med forventning.« ker at være politiker frem for at Prisen fra Københavns Uni- sons hjerte nær. Den tidligere UNIVERSITETSAVISEN 10 . 2002 9 Skruppelløse politikere »Der er en trend med stigende grimme og fremmedhadske undertoner. Det er tendensen til at dæmonisere dem som kommer til rige samfund i søgningen ef- ter et bedre liv. Fremgangen for de yderste højrefløjs-partier i Europa er et klart eksempel på skruppelløse politikere som spiller på frygt.« Mary Robinson om flere europæiske landes stramning af flygtningepolitikken.

Adgangskort til uddelingen af Sonningprisen

Prisoverrækkelsen finder sted ved en høj- tidelighed i festsalen, Københavns Univer- sitet, Frue Plads, onsdag den 19. juni 2002, kl. 13.00. Adgangskort kan fås ved personlig henven- delse hos Københavns Universitet, Ledelses- sekretariatet, Nørregade 10. Adgangskort kan afhentes kl. 10.00 – 15.00, fredag den 14. juni, mandag den 17. juni og tirsdag den 18. juni.

Fakta om Sonningprisen

Sonningprisen er på en million kroner og uddeles hvert andet år af Københavns Uni- versitet for et fortjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur. Begrundelsen for at tildele prisen i 2002 til Mary Robinson lyder blandt andet: »I alle kulturer er retssystemet betydnings- fuldt. Dette gælder ikke mindst synet på det enkelte menneskes rettigheder. Selv om vi – med god grund – understreger menneske- rettighedernes universelle karakter på sam- me måde som man understreger det almene i god kunst, er der ingen tvivl om at menne- skerettighedsbegrebet, som det nu forstås, har sin rod i den europæiske kultur. Denne kultur har Mary Robinson styrket og videre- bragt til gavn for mennesker i alle verdens- dele. Hendes indsats i forhold til folkedrabet i Rwanda og de tragiske begivenheder i Somalia er eksempler herpå.« FOTO: SCANPIX

EN ÆRE – Mary Robinson er glad for Sonningprisen, men mener samtidig at det er en ære i sig selv at tjene menneskerettig- Tidligere prisvindere hederne. Onsdag får den stærke irske kvinde overrakt prisen på Frue Plads. 1959: 1960: Bertand Russel 1961: Derfor har uddannelse natur- Så det var vigtigt at arbejde Derfor er Mary Robinson og- var rigtigt at fokusere på kam- 1962: ligvis en særlig interesse for for at skabe respekt omkring så optimistisk med hensyn til pen mod terrorisme, men det 1963: mig i mit arbejde med menne- den menneskeretlige dagsor- fremtiden for menneskerettig- var efter min mening lige så 1964: skerettigheder, så det er meget den i det internationale sam- heder. Da terroren nåede nye vigtigt at fokusere på menne- 1965: Richard von Coudenhove-Kalergi positivt for budskabet om men- fund. Dette har en direkte for- højder 11. september sidste år, skerettighederne. At handle 1966: Sir Lawrence Olivier neskerettigheder at man bliver bindelse til Verdenserklæringen oplevede hun dog sin hidtil uden tanke på disse er meget 1967: W.A. Visser´t Hooft tildelt en pris fra et universitet.« om Menneskerettigheder fra sværeste tid i jobbet som men- underminerende for vigtighe- 1968: 1948 som taler om både civile neskerettighedskommissær. den af disse værdier.« 1969: Haldor Laxness Øget fokus og politiske rettigheder, men Under gengældelsesangrebene Alligevel har Mary Robinson 1970: Når Mary Robinson modtager også om økonomiske, sociale på Kabul og jagten på Osama i dag et positivt syn på fremti- 1971: Sonningprisen onsdag i festsa- og kulturelle rettigheder.« bin Laden i Afghanistans bjerge den for de rettigheder hun har 1973: len på Københavns Universitet, Det mener Mary Robinson er var Mary Robinson således ude kæmpet for gennem de seneste 1975: kan hun se tilbage på fem år lykkedes. Et tættere samarbejde med kritik af de amerikansk le- fem år. 1977: Arne Næss som højkommissær hvor fokus med Verdensbanken i forsøget dede bombardementer. Nøjag- »Hvis man kigger på de afri- 1979: Herman Gmeiner på menneskerettigheder har på at nå målet om at verdens tig som hun tidligere har været kanske lande, kan man se at de 1981: ændret sig. fattigdom skal være halveret i det med NATO’s bombarde- har sat stor fokus på deres juri- 1983: »Det har været en stor udfor- år 2015, har også hjulpet. menter af Beograd. diske system, fordi de kan se at 1985: dring at synliggøre vigtigheden »Da Kofi Annan blev general- »Tiden umiddelbart efter 11. der er en direkte forbindelse 1987: Jürgen Habermas af de internationale menneske- sekretær i 1997, bad han Kom- september var meget vanskelig. mellem respekt for menneske- 1989: rettigheder. Da jeg begyndte missionen for menneskeret- Chokket og traumet i det ame- rettigheder og den økonomiske 1991: Václav Havel mit job i september 1997 sagde tigheder om at gøre menneske- rikanske og internationale sam- og sociale udvikling. I modsæt- 1994: Krysztof Kieslowski en række mennesker til mig at rettighederne synlige i hele FN- fund efter de forfærdelige an- ning til for ti år siden er menne- 1996: Günter Grass spørgsmålet om menneskeret- systemet. Vores kontor har ar- greb havde en bekymrende skerettigheder ikke længere 1998: Jørn Utzon tigheder var fuldstændig politi- bejdet meget hårdt med fred og konsekvens som også vanske- kun en sag for FN eller de vest- 2000: seret. At det kun handlede om sikkerhed, humanitære spørgs- liggjorde mit arbejde. Når jeg lige lande. I dag er det et anlig- at de vestlige lande pegede mål og udvikling, økonomi og fortalte lande om vigtigheden gende for hele verden.« ■ I 1950 blev en ekstraordinær pris fingre af udviklingslandene, sociale menneskerettigheder. af ikke at benytte krigen mod [email protected] givet til Sir mens de fattige lande sagde at På den måde er det lykkedes at terror som en undskyldning for de ville klare deres økonomiske skabe mere fokus på hele at skære ned på eksempelvis problemer før de kunne arbejde spørgsmålet om menneskeret- pressefrihed, blev jeg mindet på de menneskeretlige. tigheder.« om hvad der skete i USA. Det 10 Universitetsavisen 10 . 2002

VIDENSKABET er stedet hvor forskere, studerende og andre har mulighed for at udstille VIDENSKABET det bedste af deres skabsviden til gavn for Universitetsavisens 47.000 læsere. Artikler til VIDENSKABET har form af en kronik og fylder 12.000-15.000 enheder med mel- STATSKUNDSKAB lemrum. Manuskript sendes til Universitetsavisen per e-mail.

Territorial dynamik – hvorfra, hvorhen?

bygning. På få år er gamle hæ- forgrener sig ud i landet – Na- tuere de gamle territoriale ind- derkronede dele af den danske tionaldanmark – for gradvis at delinger i stat, amter og kom- stat sat på aktier og solgt bort. blive fortrængt af den kommu- muner, men også den form for Fra en kongekronet tilværelse nale struktur der vokser op fra territorialt baseret demokrati vi er klassiske etater kommet ud neden og har sin top med Amts- er vant til. på internationale markeder. rådsforeningen og Kommuner- Skatte- og tolddistrikterne er nes Landsforening i København Dänische Bundesbahn gennem årene blevet større og – Kommunaldanmark. Denne Der er næppe megen tvivl om at større. Flytninger af indkomster hovedstruktur udfordres. skal der udpeges en territorial- og profit over landegrænser vil Statens nationale forankring dynamisk megatrend, er det skabe et pres for overnational i en central politikdannelse og territorial udvidelse frem for skattekontrol, og IT kommer til et centraladministrativt appa- indskrænkning. Det gælder spe- at betyde at det spiller en stadig rat udfordres af globalisering, cielt politiske, administrative mindre rolle hvor et skattevæ- EU, det grænseoverskridende og økonomiske territorier. Et sen ligger. Amtskommunale og og by- og regionsforankrede stadigt mere åbent verdensmar- nationale grænser overskrides samarbejde på en måde så både ked for både varer, tjenestey- inden for sygehusområdet i køl- politiske og administrative rum delser og den intet- og alle- vandet på etableringen af frit flyttes og transformeres. stedsnærværende kapital er det sygehusvalg. Dette bliver meget konkret markante eksempel. En tredje strøm af territoriale når der ikke længere er toldef- Territorial udvidelse er også forandringer vedrører landets tersyn ved selve grænsen. Og den klassiske tendens for admi- lokale og regionale udvikling. Kommunaldanmark plages af nistrative rum. De fleste admi- Mange steder arbejdes der sam- små enheder og frit valg på nistrative inddelinger er ganske men om konkrete spørgsmål på tværs af grænserne. Alt dette enkelt vokset støt i det 20. år- tværs af kommunegrænserne. repræsenterer forskellige for- hundrede. Argumentationen På Bornholm har man i realite- mer for nedbrydning af den for større administrative terri- ten lagt kommunerne sammen. vante danske hovedstruktur, og torier er enkel: Et mere kompli- Andre øer følger måske med. I som nævnt er det muligt at ceret samfund giver mere kom- øvrigt er nationen Danmark ik- storbyen erstatter nationalsta- plicerede sager der kræver me-

FOTO: POLFOTO ke den kulturelt set homogene ten som dynamo. re ekspertise som koster mere. UDSALG – På få år er gamle hæderkronede dele af den danske stat sat på aktier og solgt stat som alle synes at tro. Små enheder er ikke rentable bort. Fra kongekronet tilværelse er klassiske etater kommet ud på internationale markeder. Bag forestillingen om dan- Seje træk og hurtige ryk eller bæredygtige. Kun store en- skernes værdier og stoltheden Der er en tendens til at politiske heder har råd til den fornødne ved at være dansker ligger der rum slæber efter administrative sagkundskab, og kun med et ganske store regionale forskelle og økonomiske. Det er ganske stort befolkningsunderlag kan Murens fald, opbrud på Balkan, flygtningestrømme, og modsatrettede udviklings- vist politiske beslutninger om den dyre kapacitet udnyttes til- tendenser. Metropolen Køben- ændrede politikker for fx han- fredsstillende og vedligeholdes EU’s udvidelse, Ruslands tilnærmelse til NATO, euro- havn udvikler sig i en helt an- del, privatisering og byudvik- fagligt. Dertil kommer stadig den retning end de omkring- ling der faciliterer udviklingen. mere vigtige argumenter ved- pæisk mønt, kræftbehandling af danskere i udlan- liggende amter. Interessen for Men ideerne hertil er fostret i rørende etablering af attraktive den fysiske planlægning – her- de administrative systemer som arbejdspladser, innovative mil- det, britisk selskab på vestjyske baner, 30 tv-kanaler. under også forholdet mellem ofte lang tid før har indstillet jøer og kompetenceudvikling. indenlandske regioner – har i sig herpå, og den reelle udvik- Det er disse toner man hører Hvor går grænserne? mange år været en rent natio- ling foruddiskonterer den poli- når der diskuteres nedlæggelse nal opgave. tiske sanktionering. af de små sygehuse, samarbej- Men nu begynder også andre De sociale og kulturelle rum de på tværs af kommunegræn- at planlægge for det danske ter- følger kun tøvende efter med serne, oprettelse af funktions- Af Torben Beck Jørgensen hvor den politiske, administra- dybt. Selv om grænser mellem ritorium. I EU sidder The Com- ganske svag mobilitet og lang- bærende enheder i sygehusvæs- tive og kulturelle geografi fal- stater ligger fast, kan de blødes mittee on Spatial Development somt ændrede værdinormer. enet, reform af hovedstadsom- å rådhuset i Stubbekøbing der sammen. op. Det ser vi i det Sønderjysk- og skaber visioner for udviklin- Denne trindeling af hurtige, rådet og så videre. sidder en inskription oppe Og det billede kan stå som et Slesvigske samarbejde og i gen af det europæiske territori- langsommere og meget lang- Som en selvstændig tendens Pi et af gavlhjørnerne. ‘Een symbol på dét der i disse år ud- udviklingen af Øresundsregio- um. Vigtigt for dem er ikke så somme rum kan illustreres ved kan lægges til at flere offentlige Konge, een Tro, een Lov’ står fordres af et knippe af udvik- nen. Og hvem siger at omform- meget staterne som storbyerne. EU’s udvikling. Det er helt tyde- organisationer indgår i konkur- der. Fyndordet stammer fra for- lingstendenser. En strøm af ter- ningen af den danske statsdan- I det perspektiv er forholdet ligt at der er skabt en egendy- rence på et europæisk eller glo- talen til Christian V’s Danske ritoriale forandringer vedrører nelse er slut? mellem København og Stock- namik i de administrative rum balt marked, der dannes strate- Lov og skulle motivere at de statsdannelsen, det politiske Færøernes selvstændighed holm vigtigere end forholdet som går meget hurtigere end giske alliancer, selskaber købes gamle landskabslove blev afløst rum. Stater er ikke evige struk- var på dagsordenen lige efter mellem Danmark og Sverige. det kulturelle rum. Den stærke op for at styrke markedspositio- af een lov. turer. De fødes og dør, og det krigen, og er det igen med øn- Kan vi se nogle mønstre i folkelige modstand i nogle lan- nen, og vittige hunde spørger Danske Lov betød at der blev sker især når der opstår spræk- sket om at blive en ny mikro- rækken af territorialdynamiske de vidner om dette. Der er også hvornår man fjerner S’et i DSB flyttet streger på landkortet. De ker i den internationale magt- stat. Nedenunder har vi globali- forandringer? Vi kan i hvert meget der tyder på at et fremti- (DB = Deutsche Bundesbahn – gamle retsområder blev afløst balance, som det eksempelvis seringen. Blandt andet på fald pege på nogle temaer der digt EU bliver et differentieret eller skulle vi sige Dänische af eet. Men fyndordet skaber skete ved afslutningen af den grund af afvikling af handelsre- er værd at dyrke. EU med forskellige rum med Bundesbahn?). også et billede i vore hoveder, kolde krig. striktioner og teknologisk ud- forskellige hastigheder. Et illustrativt eksempel er et billede af en monolitisk op- Det har på få år betydet at vikling spinder globale økono- Det er så nationalt- Alt i alt kan dette i mange Dansk Meteorologisk Institut bygget stat der tillige omslutter vort gamle ‘indhav’ Østersøen miske transaktioner hele klo- kommunalt sammenhænge betinge en løsri- der – i lighed med andre landes sine indvånere med een tro og har fået ny betydning. Selve den ind i et net af kapital- og Dagens Danmarks politiske og velse af administrative og øko- vejrtjenester – er på vej ud af een lov, altså en monokulturel fremvæksten af EU som en varebevægelser. administrative hovedstruktur nomiske rum fra politiske rum, sin traditionelle rolle som na- stat. Det er et billede der i na- overnational dannelse er et En anden strøm af territoriale er en slags dualstruktur. Oven- det vil sige en opløsning af tional monopolvejrtjeneste. I tionalstatens gevandter lever markant eksempel på territorial forandringer finder sted i lan- fra har vi staten der fra Slots- lige præcis den forankring som stedet opererer DMI i stigende videre som et territorialt ideal dynamik der påvirker Danmark dets interne administrative op- holmens centraladministration var med til ikke bare at konsti- omfang som vejrprognosema- UNIVERSITETSAVISEN 10 . 2002 11 Den danske ø »I årevis omgikkes vi danskere egentlig ret troløse med vores nationale egenart, vi sang på engelsk, så amerikanske film, spiste på italiensk og gik til kurser i buddhisme. Så kom indvandrerne og pludselig fik vi en ny, politisk militant identitet: Vi var danskere. I folkevandringens ver- denshav dukkede der en ny ø op, og kun vi beboede den.« Carsten Jensen. Politiken den 2. juni 2002.

ger på et globalt marked hvor serne for pendulets udsving er tager demokratiet sig ud i et de- indenfor det danske monarki samme hovedsprog i alle del- Torben Beck Jørgensen er pro- det er kunnen og priser der af- blevet mere vide og om billig territorialiseret samfund? Hvad kom efter Københavns Univer- stater, i Europa er sprogforvir- fessor på Institut for Statskund- gør hvem der får opgaverne. transport og kommunikation stiller vi for eksempel op når sitet først universitetet i Kiel, og ringen babylonisk. I USA er my- skab. Kronikken er baseret på Vejrtjenesterne bliver herved både muliggør de helt små mi- det repræsentative demokratis derefter Kristiania, Frederiks- ter og historie knyttet til USA magtudredningens seneste udgi- konkurrenter, og det traditio- krostater og globale territorier. klassiske tilknytning til geogra- nagore og Rekjavik). som sådan: uafhængighedser- velse: Torben Beck Jørgensen & nelle internationale samarbej- fiske områder undermineres i Det danske ståsted må også klæringen, vi vandt vesten, the Kurt Klaudi Klausen (red): ‘Terri- de om gratis udveksling af vejr- De-territorialisering et de-territorialiseret samfund? være dannet af en dansk vel- American way of life. I Europa torial dynamik. Streger på land- data står over for en transfor- Så længe der har været liv, har færdsudvikling i efterkrigstiden er myter og historie i høj grad kort – billeder i vore hoveder’, mering til handel med vejrdata. man sloges om pladsen. Men er Herfra min verden går med faste grænser i Europa der et anliggende for de enkelte na- Aarhus Universitetsforlag, 2002. det muligt at territoriet som Om man synes der er for meget skaber vante og trygge rammer tionalstater. Yderligere oplysninger kan Forvoksede imperier centralt formelement i sam- eller for lidt territorial dynamik, for udviklingen. Kort sagt: Europa består af hentes på www.ps.au.dk/magt- Politiske territorier tenderer og- funds- og statsbygningen natio- må afhænge af ståsted og der- Men så viser det sig at disse en række uafhængige etniske udredningen. så til udvidelse. Væksten i antal- nalt og internationalt alligevel med sammenligningsgrundlag. selvfølgelige territorier rummer reservater. Der er et reservat let af internationale organisatio- en uventet flygtighed. I løbet af for tyskere, et for svenskere, et ner er udtryk for denne tendens. »I løbet af relativt få år vokser det internationale relativt få år vokser det interna- for italienere. Og et for danske- De definerer i stigende grad de- tionale samarbejde i ukendte re om hvem »det ikke skulle res interesseområder og påvirk- samarbejde i ukendte dimensioner og til uvante dimensioner og til uvante høj- hedde sig, at vi Danske fra ningsfelter på tværs af de terri- højder, fremmede folkeslag melder sig ved der, fremmede folkeslag melder Arilds Tid af havde ladet vore torier de ‘plejede’ at operere i. grænsen, og hvor vi tidligere sejlede fra ø til ø sig ved grænsen, og hvor vi tid- berømmelige Bedrifter gaa i Dette gælder fra græsrødder med DSB’s rød-hvide skorstensfarver der altid ligere sejlede fra ø til ø med Glemme i Steden for at optegne og moderne udgaver af DSB’s rød-hvide skorstensfar- dem, medens vore Naboer har (semi)folkelige bevægelser som kunne minde os om nationalstaten, ser vi nu kun ver der altid kunne minde os deres Gammen af at mindes, Greenpeace og ATTAC til højt reklamebureauernes territorieløse logoer.« om nationalstaten, ser vi nu hvad de har udrettet,« som institutionaliserede handels-, kun reklamebureauernes terri- Saxo skriver i sin Danmarks- industri-, arbejdsgiver- og ar- torieløse logoer. Uden brugbare krønike. ■ bejdstagerorganisationer. Men kan miste betydning? At verden Det danske ståsted må be- erfaringer og selvtillid en det mest markante enkeltståen- kan de-territorialiseres? vidst eller ubevidst være dannet skræmmende situation. de eksempel i de seneste årtier i Der er nogle tendenser til af 350 års territoriale tab; tab Ser man på Europa med USA den europæiske kontekst er na- det. I princippet kan alt det der der reducerede Danmark fra at som ståsted, må man nærmest Copenhagen Business School turligvis oprettelsen og den kan omsættes til information – være en betydelig del af en konkludere at Europa er en Handelshøjskolen i København fortsatte udvikling af EU. tekst, lyd såvel som billeder – Dansk-Norsk-Slesvig-Holstensk overordentlig stærkt territoria- Men her er også en modgå- flyttes når som helst og hvor nordeuropæisk magt til en ho- liseret verdensdel. Mens den 5 ph.d. stipendier ved ende tendens: politiske territo- som helst hen. Kapital, venska- mogen småstat med lurende amerikanske føderale stat er Det erhvervssproglige Fakultets rier indskrænkes. Fra seks mi- ber, sex, viden, oplevelser, fø- mindreværdskomplekser og et stærk og delstaterne svage, har forskeruddannelse krostater efter første verdens- lelser, samtaler. Muligheden for deraf følgende indsnævret hi- vi det helt omvendte mønster i krig til omkring 50 i dag, op- at være mange steder uden at storiesyn. (Når man tror at Europa. Fra den 1. januar 2003 er 5 ph.d. stipendier ledi- ge inden for tre studieprogrammer: spaltning af ‘almindelige’ stater flytte sig en millimeter, er et ra- Aarhus Universitet (fra 1928) Nationalstaterne er stærke og som Tjekkoslovakiet i Tjekkiet dikalt spring i udviklingen. er det andet danske universitet, EU svagt. I USA er mobiliteten 1. Fremmedsprog, lingvistik og oversættelse, herunder tekst- og fagsprogslingvistik, tolkning, og Slovakiet, opløsningen af En anden form opstår hvis går hukommelsen blot tilbage mellem delstater høj, i Europa fremmedsprogspædagogik og sprogpolitik. Jugoslavien i temmelig mange stater styres mere af generelle til anden verdenskrigs afslut- nærmest ikke-eksisterende. I 2. Datalingvistik, herunder lingvistik, matema- stater, i det hele taget nettotil- normer end af de snævre stats- ning. Man har man glemt at USA har man i det store og hele tisk logik, datalogi, datamatisk terminologi, væksten af stater i Europa som interesser Bismarck altid sagde fagsproglig datamodellering og sproglig følge af ændrede stormagtsfor- at kloge stater skulle holde sig informatik. hold, dannelsen af nye sub-na- til. Det er fremhævet som kon- 3. Kommunikations-, kultur- og samfundsanalyse: tionale politiske rum som det trast at stater i stigende omfang a. Kommunikation, herunder sproglige aspek- skotske parlament og lokalråd er nødt til at legitimere sig ved ter af virksomheds- og markedskommu- VIL DU HAVE RENGØRINGSJOB nikation, retorik, semiotik. og brugerbestyrelser. henvisning til etiske principper, I SOMMERPERIODEN ? b. Europæiske Studier, herunder retslingvistik, Det eneste rigtig stabile i og her spiller menneskerettig- sprogligt-historiske og sprogligt-kulturelle Danmark er for så vidt sogne- hederne en central rolle. forhold. Så ring til os med det samme og fortæl hvornår du c. Amerikanske Studier, herunder politiske, inddelingen. Med den har vi en En tredje form for de-territo- kan arbejde i sommer-perioden. Vi har brug for ferie- økonomiske, sociale eller kulturelle forhold territorial struktur som har rialisering finder vi når magt- afløsere fra starten af juni til slutningen af august. Vi i den Vestlige Hemisfære. Der er særlig holdt sig forbløffende konstant udøvelse vokser frem af sted- søger ferie-afløsere til både aftenpladser og morgen- interesse for interdisciplinære problemstil- linger samt projekter der inddrager forhold gennem århundreders omskif- ubundne netværk som det kan pladser. Du kan selv vælge hvornår og hvor længe du Handelshøjskolen i vil arbejde, og så mange timer du ønsker. Blot skal du København er en i såvel USA som Latinamerika. telser, og hvor blot dét at ville være tilfældet med terrorisme. højere læreanstalt, ringe med det samme, så vi kan koordinere det bedst hvor der forskes og To af stipendierne er øremærket til Fakultetets registrere antallet af kirkegæn- Begivenhederne den 11. sep- undervises i er- muligt for alle parter. Vil du evt. have en fast rengør- hvervssprog og satsningområde: europæiske og amerikanske gere giver anledning til vold- tember 2001 og i kølvandet ingsplads nu eller mens du studere? erhvervsøkonomi på studier, og for så vidt der indkommer kvalifi- somme stridigheder. herpå rummer tegn på de-terri- BA-, MA- og ph.d.- cerede projektforslag inden for disse områder, niveau. Samlet er vil de blive prioriteret højst ved tildelingen af Territorier der bare vokser og torialisering, men demonstre- Ring og hør nærmere. der en lærerstab på 350 videnskabelige stipendier. vokser, må på et eller andet tids- rer også den angrebnes behov medarbejdere til ca. punkt bevæge sig den anden vej. for at territorialisere fjenden. PentaService A/S er et mellemstort rengøringssel- 14.000 studerende, Der er derudover særlig interesse for projekter skab, som hovedsagelig gør rent på kontorer i virk- hvoraf ca. halvdelen der er finansieret sammen med en ekstern partner. Gør de ikke det, vokser de ud Hvis staten i den grad for- er deltidsstuderen- somheder i Storkøbenhavn, samt de ydre provinser. de. Højskolen har Aflønning sker i henhold til aftale af 27. novem- af syne, mister betydning eller svinder som territorium andet udvekslings- og sam- arbejdsaftaler med ber 1997 mellem Finansministeriet og Akademi- kollapser. Herved efterlader de end som en skal overleveret fra Du kan ringe til os eller komme personligt. mere end 250 viden- kernes Centralorganisation. et territorialt vakuum, og nye fortiden, hvad sker der så med skabelige uddannel- ses-institutioner over Yderligere oplysninger Vivi Rønne, Ph.d.-sekre- dynamiske kræfter slippes løs. klassiske begreber som stat, PentaService A/S hele verden. tariatet, Det erhvervssproglige Fakultet Det er de forvoksede imperiers statsborgerskab, borger, suve- Lykkesholms Alle 36, 1902 Frederiksberg C. Yderligere informa- tlf. 3815 3274 / e-mail: [email protected] skæbne, hvad enten det er Ro- rænitet, territorium, nation, tion om Handelshøj- Tlf 33 25 90 30. skolen i København Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2002. merriget, det Britiske Imperium identitet og grænse? Hvad bli- Spørg efter Hans Johansen. findes på følgende internetadresse: Stipendierne skal søges på baggrund af fuldt eller Sovjetunionen. Det man ver der af begreber som patriot http://www.cbs.dk opslag. Se www.cbs.dk under “Job på CBS”. kan diskutere i dag, er om græn- og landsforræder? Og hvordan 12 Universitetsavisen 10 . 2002

Boliger: Boligannoncering er begrænset til fremlejemarkedet med formidling af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for min. 3 måneder. Boligannoncer må kun indrykkes én gang.

● BOLIGER Amager Nørrebro Periode: Fra 1/8-02 til 1/1-03. Period: From now until 1 October Boliger søges ▼ Størrelse: Lejlighed, 2 vær., 68 2002. Årets Yngre Forsker 2002 kvm. Size: Room. København og omegn Udstyr: Fuldt møbleret. Køkken, Equipment: Furnished with tv, Foredragskonkurrence Øresunds Sommeruniversitet badeværelse, tv, internet, video, stereo, sofabed and søger ca. 100 vær. til udenland- vaskekælder, gårdanlæg. access to kitchen, bathroom Kan depression føre til udvikling af demens? Stimulerer trætte muskler leveren til at producere kul- ske studerende. Både kollegie- Husleje: Kr. 4.500 pr. md. inkl. and laundry. hydrater? Og har HIV-patienter en højere dødelighed hvis de ikke producerer så mange signalmole- og private vær. har interesse. varme, el og gas. Rent: Kr. 2.900 per month. kyler? Det forsøger 8 yngre forskere fra Rigshospitalets forskellige afdelinger at svare på når de dy- Periode: Fra 15/7 til 17/8-02. Depositum: Kr. 13.500. Contact: Tel 3833 9600, e-mail: ster om at blive Årets Yngre Forsker 2002. En konkurrence hvor der dystes på evnen til at præsentere Udstyr: Opredning. Møbleret Kontakt: Thea, tlf. 3259 4303, [email protected]. en god videnskabelig undersøgelse. med adgang til bad og køk- e-mail: [email protected]. Foredragskonkurrencen arrangeres af Foreningen af Yngre Forskere på Rigshospitalet, FYF, og finder ken. Rødovre sted tirsdag den 18/6-2002, kl. 14.00-16.30, i Rigshospialet Aud. 2. Husleje: Maks. kr. 3.000 for hele Aix-en-Provence Period: From 1 July 2002 for an Efter konkurrencen er der generalforsamling i FYF hvor nye medlemmer kan indmelde sig. perioden. Periode: Fra ca. 1/9-02 til 30/6-03. open period. Kontakt: Claus Brændgaard, tlf. Kun for hele perioden. Size: House, 123 sqm. 3532 3579/3532 3720, e-mail: Størrelse: Lejlighed, ca. 65 kvm. Equipment: Fully furnished. [email protected] el. Camilla Udstyr: Fuldt møbleret inkl. sen- Garden and garage. Sieljaks, e-mail: [email protected]. gelinned, håndklæder, bestik, Rent: Kr. 8.000 per month excl. med tekøkken og bruseniche, 12-22 kvm. Af fælles faciliteter Til besættelse: Pr. 1/1-03 el. service, tv, tlf. vaskemaskine electricity and heating. entre med egen indgang og kan nævnes bibliotek, sauna senere. Hellerup/Gentofte/ osv. Balkon. Contact: Tel. 4061 9717. eget toilet. og have med kroketbane. En- Ansøgningsfrist: 15/7-02, Lyngby/Frederiksberg Husleje: 750 euro pr. md. Udstyr: Umøbleret. Adgang til kelte mindre legater er tilknyt- kl. 12.00. Periode: Fra 1/8-02 til 31/7-03. Kontakt: Barbara Tschernia, Charlottenlund gård. tet. Indhold: 2-årig amanuensisstil- Størrelse: Hus el. lejlighed. tlf. 3332 2620 efter kl. 18. Størrelse: Villalejlighed, 105 kvm. Beboere: Velegnet til par. Huslejen: P.t. kr. 1.150 pr. md. for ling i populærmusik. Admini- Udstyr: Fuldt møbleret inkl. Udstyr: Loftrum på 35 kvm. og Husleje: Kr. 3.750 pr. md. inkl. almindelige studerende og kr. stration, selvstændig tilrette- vaskemaskine, kabel tv og Virum have. Div. hvidevarer samt va- varme og el. 1.725 pr. md. for kandidater læggelse og gennemførelse af internetadgang. Periode: Fra august 2002 til juli skemaskine og tørretumbler. Depositum: Kr. 7.500. samt kr. 100 pr. md. til kolle- undervisning på grund- og Beboere: Gæsteforsker m. familie 2003. Husleje: Kr. 8.000 pr. md. ekskl. Kontakt: E-mail: giekassen. kandidatuddannelsen i musik- Husleje: Maks. kr. 12.000 inkl. Størrelse: Hus, 2-3 sovevær. forbrug. Vand og a conto var- [email protected]. Ansøgning: Københavns Univer- videnskab. vand, varme og el. Udstyr: Fuldt møbleret. Have. me kr. 1.200. Hører du intet inden 1/7 er lej- sitets ansøgningsskema for Kvalifikationer: Dokumenterede Kontakt: Tine Greir, Økonomisk Husleje: Kr. 10.000 pr. md. ekskl. Kontakt: Tlf. 4576 2330. ligheden lejet ud. ‘De gamle Kollegier’ fås på kvalifikationer på kandidatni- Institut, tlf. 3532 3002, e-mail: forbrug SU-kontoret, Fiolstræde 22, veau i musikvidenskab m.h.p. [email protected]. Kontakt: Tlf. 3532 0418, e-mail: Frederiksberg 1171 Kbh. K. Vedlæg motiva- at undervise i populærmusikre- [email protected]. Periode: August – oktober 2002 ● KOLLEGIER tion for optagelse. ception (fx fankultur) og rela- Copenhagen el. efter aftale. Ansøgningsfrist: 1/7-02. tion mellem musik og levende Period: from July or August 2002 København Størrelse: lejlighed, 2 vær. Regensen billeder (fx filmmusik, musikvi- onwards. Periode: Fra 15/8 til 31/12-02 med Udstyr: Fri internetadgang. Målgruppe: Ansøgere med eksa- deo). Evne for at vejlede spe- Size: 1-2 rooms. mulig forlængelse til 15/6-03. Husleje: Kr. 4.200 pr. md. miner svarende til 2 års norme- ● STILLINGER cialestuderende på kandidat- Equipment: Fully furnished. Størrelse: Lejlighed, 2 vær., 44 Depositum: Kr. 4.200. ret studietid ved KU el. DTU. uddannelsen inden for de Tenant: F post-doc, non-smoker. kvm. Kontakt: E-mail: [email protected] Eksaminerne skal være bestået Fællesopslag ▼ nævnte fagområder. Contact: Tel. 3532 0263, e-mail: Udstyr: Fuldt møbleret med med min. 8 i gennemsnit. Der Til besættelse: 1/8-02. [email protected]. kabel-tv og internet. Hellerup lægges særlig vægt på ansøge- Institut for Nordisk Filologi Ansøgningsfrist: 27/6-02, Beboer: Enlig ikke-ryger. Period: From now or later and rens sociale og økonomiske Indhold: Lektorat i Dansk littera- kl. 12.00. København Husleje: Kr. 4.500 pr. md. inkl. max until August 2004. forhold. Særlige optagelsesbe- tur. Opslagene i fuld ordlyd: Disse (Østerbro/Hellerup) varme, ekskl. el og tlf. Size: , two floors and full rettigede er grønlændere og Kvalifikationer: Ansøgere skal uddrag kan ikke danne grund- Periode: Fra 1/8-02 til ult. Depositum: Kr. 9.000. basement. Also available partly færinger der kan tildeles re- kunne undervise og vejlede på lag for ansøgninger. Se december. Kontakt: Tlf. 3332 1262 el. and unfurnished. Big closed gensplads direkte efter bestået alle niveauer fra begyndertrin www.ku.dk/led/stillinger/ el. Størrelse: Lejlighed el. hus 2296 3232, e-mail: garden with playing equip- studentereksamen og som stu- til ph.d.-uddannelsen. kontakt Personalekontoret, m. min. 2 sovevær. [email protected]. ment and carport. derende ved andre højere Til besættelse: Pr. 1/1-03 el. tlf. 3532 2645. Udstyr: Møbleret. Equipment: Fully equipped with læreranstalter. senere. Yderligere oplysninger: Institut- Beboere: Amerikansk forskerpar Gl. Holte television, video, washing Periode: Fra 1/9-02 og i løbet af Ansøgningsfrist: 1/8-02, kl. 12.00. leder Peter Woetmann m. 2 børn. Periode: Fra 1/7-02 til 1/3-03. facilities, microwave etc. efteråret 2002 bliver et antal Indhold: Lektorat i Dansk sprog. Christoffersen, tlf. 3532 3740 Husleje: Maks. kr. 10.000 pr. md. Størrelse: Hus, ca. 65 kvm. Rent: Kr. 15.800 per month excl. pladser ledige. Kvalifikationer: Ansøgere skal el. e-mail: alt inkl. Udstyr: Terrasse. electricity, water and heating. Kollegiet: Et af Københavns kunne undervise og vejlede på [email protected]. Kontakt: Jette Nygaard, Husleje: Kr. 5.000 pr. md. Deposit: Kr. 47.400. Universitets gamle kollegier alle niveauer fra begyndertrin International Study Kontakt: Claus Sømod, Contact: Erik Thomsen, centralt beliggende i indre by til ph.d.-uddannelsen. Institut for Litteraturvidenskab Program, tlf. 3311 0144, e-mail: tlf. 0032 485 800 758, e-mail: tel. 4588 0417. med plads til 100 studerende. Til besættelse: Pr. 1/1-03 el. Indhold: Fem amanuensisstillin- [email protected]. [email protected]. Hunde og katte er ikke tilladt. senere. ger i Litteraturvidenskab. Kur- Østerbro v. Rigshospitalet Husleje: P.t. kr. 1.150 pr. md. inkl. Ansøgningsfrist: 1/8-02, kl. 12.00. susundervisning i Litteratur- København Trianglen/Østerbro Period: From 1/7 to 1/10-02. telefonabonnement samt Opslagene i fuld ordlyd: Disse teori, Litteraturhistorie, Den Periode: Pr. 1/8-02 for min. 4 md. Periode: Fra 15/7-02 og for 1 år. Size: Apartment, 2 rooms, kr. 75 til div. fællesudgifter. uddrag kan ikke danne grund- moderne kulturs historie og Størrelse: Min. 2 vær. Størrelse: Lejlighed, 3 vær. 50 sqm. Ansøgning: Skema fås på SU- lag for ansøgninger. Se Litteraturanalyse på fagets Udstyr: (Delvist) møbleret, køkken Husleje: Kr. 7.500 pr. md. alt inkl. Equipment: Fully equipped kontoret, Fiolstræde 22, www.ku.dk/led/stillinger/ el. BA-uddannelse og på Åbent og bad, gerne adgang til have. Depositum: Kr. 15.000. kitchen, toilet/bathroom, small 1171 Kbh. K. kontakt Personalekontoret, Universitet. Beboer: Østrigsk gæsteforsker, Kontakt: Tlf. (41 22) 917 36 44, balcony. Ansøgningsfrist: 1/7-02. tlf. 3532 2645. Til besættelse: 1/8-02.

1 ikke-ryger. e-mail: Rent: Kr. 3.700 per month. Yderligere oplysninger: Institut- Omfang: ⁄2 år med evt. mulighed Kontakt: Inge Holm, tlf. [email protected]. Contact: Therese, tel. 3555 3236 Elers Kollegium leder Niels Finn Christiansen, for forlængelse. Afhængig af 3545 7621, e-mail: [email protected]. or 2465 5933. Målgruppe: Studerende ved KU tlf. 3532 8317 (ma 13-14, ti bevillingssituationen vil stillin-

3 Østerbro el. DTU med dokumentation 13-15, on og to 11-12.) Studie- gerne være mellem ⁄4 og fuldt Boliger udlejes ▼ Period: From 1 July for 1 year, Christianshavn for 2 års bestået normeret stu- planer og andet materiale om timetal. possibly longer. Periode: Fra 1/7-02 til 1/3-03, evt. dietid. Evt. slægtninge af fun- instituttet og danskstudiet kan Ansøgningsfrist: 27/6-02, Rødovre Size: 2 rooms, 48 sqm. længere. dator el. dennes hustru har fås ved henvendelse på tlf. kl. 12.00. Period: From 1 August 2002 for Equipment: Fully furnished, cable Størrelse: Vær., ca. 15. kvm. fortrinsret. Dokumentation 3532 8311. Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud- 1-3 years. tv, balcony, underground Udstyr: Ikke møbleret, men med vedlægges. Udvælgelsen sker drag kan ikke danne grundlag Size: House, 123 sqm. parking (included in rent) and indbyggede skabe. Altan, ad- uafhængigt af kollegiets be- Musikvidenskabeligt Institut for ansøgning. Se Equipment: All facilities, garden laundry facilities. gang til bad og begrænset ad- boere. Indhold: Adjunktur i Musikviden- www.ku.dk/led/stillinger/ el. and garage. Rent: Kr. 6.000 per month excl. gang til køkken. Periode: Ledige alumnepladser skab med særlig h. p. orkester- kontakt Personalekontoret, Tenant: Ideal for a family. electricity and heating. Beboer: Ikke-rygere foretrækkes. fra efteråret 2002. musikken i den vestlige ver- tlf. 3532 2645. Rent: Kr. 8.000 per month excl. Deposit: Kr. 6.000. Husleje: Kr. 2.700 pr. md. Kollegiet: Ligger i St. Kannike- dens kunstmusik i perioden ef- electricity and heating. Contact: E-mail: Kontakt: Ide, tlf. 3254 2995. stræde 9. De 20 alumnepladser ter 1750. Ansøgeren må kunne Institut for Historie Contact: Tel. 4061 9717. [email protected]. er fordelt over teologiske, påtage sig undervisnings- og Indhold/kvalifikationer: Adjunk- Indre Nørrebro humanistiske, lægevidenskabe- vejledningsopgaver inden for tur i historie. Ansøgere der i Periode: 1 år fra 1/7-02. lige og naturvidenskabelige sit specialområde og en el. fle- deres forskning og undervis- Størrelse: 2 stuer (18 og 13 kvm.) discipliner. Værelserne er på re af fagets øvrige discipliner. ning har dokumenteret særlige UNIVERSITETSAVISEN 10 . 2002 13

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

kvalifikationer i verdens histo- til begge de nævnte hospitaler delprogrammer for et styrket på den åbne uddannelse 50 ti- Eksterne lektorater Naturvidenskab ▼ rie uden for Europa efter ca. (overlægedelen). samspil med primærsektoren. mer/semester i 1 el. 3 år med Sætternissen havde været på 1750, foretrækkes. Desuden Ansøgningsfrist: 18/7-02, Lektorstillingen omfatter mulighed for forlængelse. spil i avis 9. Bemærk besættel- Timelærer undervisning i fagets generelle kl. 12.00. forskning i klinisk socialmedi- Ansøgning: Vedlæg 3 kopier af sestidspunkt Sted: Skolen for Klinikassistenter discipliner. Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud- cin og beslægtede områder, de arbejder der ønskes inddra- Sted: Afdelingen for Minoritets- og Tandplejere, Tandplejerud- Til besættelse: Pr. 1/1-03 el. drag kan ikke danne grundlag planlægning og udførelse af get i bedømmelsen og en for- studier. dannelsen. senere. for ansøgning. Det fuldstæn- undervisning samt vejledning tegnelse over bilag der er Indhold: Inden for Minoritets- Indhold: Undervisning i mikro- Ansøgningsfrist: 14/8-02, dige professoropslag kan ses i de socialmedicinske fag ved nummererede og mærket med forskningen selvstændig tilret- biologi. kl. 12.00. på www.sund.ku.dk el. fås ved lægestudiet, bachelor- /kandi- navn. De publikationer som telæggelse og gennemførelse Kvalifikationer: Læge, tandlæge, Indhold/kvalifikationer: Adjunk- henvendelse til universitetets datstudiet i folkesundhedsvi- særligt påberåbes skal *-mær- af undervisning af studerende biolog e.l. tur i historie. Ansøgere der i Personalekontor, tlf. 3532 2645. denskab og MPH-uddannelsen. kes. Hvis der vedlægges grup- på BA-tilvalg og åbent univer- Til besættelse: 1/9-02. deres forskning og undervis- De fuldstændige overlæge- Derudover undervisning på re- pearbejder skal det fremgå sitet. Undervisning i alle fagets Omfang: 28 forelæsninger. ning har dokumenteret særlige opslag kan ses på hhv. levante ph.d.-kurser. Desuden hvad ansøgerens del består studieelementer som er Mino- Ansøgningsfrist: 27/6-02, kvalifikationer i Europas histo- www.kbhamt.dk og faglig udvikling, herunder del- i og om muligt en erklæring ritetsforskningens teorier, kl. 12.00. rie uden for Danmark efter ca. www.rh.dk og kan fås ved hen- tagelse i den videnskabelige underskrevet af chefen på den Sprog og Kulturmøde og Opslaget i fuld ordlyd: 1750 foretrækkes. Desuden vendelse hhv. til Personalekon- udvikling af fagområdet. institution hvor arbejdet er Minoriteter i Danmark, histo- www.ku.dk/led/adm/. undervisning i fagets generelle toret på Amtssygehuset i Til besættelse: Snarest muligt. udført. Ansøgningen stiles til risk og aktuelt. discipliner. Herlev, tlf. 4488 4726 og til Ansøgning: Det er en forudsæt- Rektor for Københavns Univer- Til besættelse: 1/9-02. Instruktorer Til besættelse: Pr. 1/1-03 el. Personalekontoret på Rigs- ning at der opnås ansættelse i sitet. Omfang: En til to 3-årige stillin- Sted: Kemisk Institut, H.C. Ørsted senere. hospitalet, tlf. 3545 6482. begge dele af stillingen. Det er Sendes til: Studieleder Palle ger. Ungdomslaboratorium, kemi. Ansøgningsfrist: 14/8-02, derfor en betingelse at der Schantz Lauridsen. Ansøgningsfrist: 1/7-02, kl. 12.00. Indhold: Ungdomslaboratoriet kl. 12.00. Assitant/Associate indsendes både en ansøgning Ansøgningsfrist: 27/6-02, Yderlige oplysninger: inviterer gymnasieklasser til at Indhold/kvalifikationer: Adjunk- Professor Positions til Fakultetet (lektorstilling) og kl. 12.00. www.minoriteter.dk. komme og lave forsøg. Der er tur i historie. Ansøgere der i Reannouncement en ansøgning til Bispebjerg Yderligere oplysninger: Institut 8 forskellige eksperimenter af deres forskning og undervis- Place of employment: The Glyco- Hospital (overlægedelen). for Nordisk Filologi, Njalsgade Undervisningsassistent hver en dags (6 timer) varig- ning har dokumenteret særlige biology Laboratory, School of Ansøgningsfrist: 28/6-02, 80, 2300 Kbh. S, Studienævnet Sted: Asien-instituttet. hed. Instruktorernes opgave er kvalifikationer i perioden efter Dentistry, Faculty of Health kl. 12.00. for Dansk, tlf. 3532 8316 el. Indhold: Sanskrit II. at stille frem til øvelserne, ca. 1914 foretrækkes. Desuden Sciences, University of Copen- Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud- koordinator Anette Hagel- Til besættelse: 1/9-02. være til stede på øvelsesdagen undervisning i fagets generelle hagen. drag kan ikke danne grundlag Sørensen, tlf. 3532 8325. Omfang: 4 timer/uge i 14 uger/ og at gøre laboratoriet klar til discipliner. Contents: Functional Glycomics. for ansøgning. For det fulde semester. næste hold. Til besættelse: Pr. 1/1-03 el. Lead role(s) in establishing the lektoropslag se www.ku.dk el. Ekstern lektor Ansøgning sendes til: Kvalifikationer: Min. 3 års kemi- senere. human glycome – genes invol- kontakt Universitetets Persona- Sted: Institut for Kunsthistorie, Studieleder Marie Roesgaard, studium og en solid kemisk Ansøgningsfrist: 14/8-02, ved in glycosylation. The pro- lekontor, tlf. 3532 2645. For Dans og Teater, afdeling for Asien-instituttet, Leifsgade 33, viden. kl. 12.00. ject is part of the Consortium det fulde overlægeopslag se Kunsthistorie. 2300 Kbh. S. Omfang: 4 instruktorater a ca. Opslagene i fuld ordlyd: Disse for Functional Glycomics, www.hosp.dk el. kontakt Per- Indhold: Undervisning i modens Ansøgningsfrist: 27/6-02, 100 timer. Maks. en dag om uddrag kan ikke danne grund- http://glycomics.scripps.edu\, sonaleafdelingen, Bispebjerg historie, teori og æstetik. kl. 12.00. ugen el. efter aftale i perioden lag for ansøgninger. Se and will be conducted in close Hospital, tlf. 3531 3121. Ansøgning sendes til: Studienæv- Yderligere oplysninger: Studie- fra 9/9-02 til 24/1-03. www.ku.dk/led/stillinger/ el. cooperation with groups in net for Kunsthistorie, Institut nævnet, Asien-instituttet, Ansøgning: Mrk. ‘Ungdomslabo- kontakt Personalekontoret, Europe and US. Adjunkt i almen medicin for Kunsthistorie, Dans og Tea- tlf. 3532 8834. ratorium’. tlf. 3532 2645. Qualifications: PhD/MD or equi- Sted: Institut for Folkesundheds- ter, Njalsgade 80, 2300 Kbh. S. Sendes til: Kemisk Institut, H.C. Yderligere oplysninger: Se valent and experience in glyco- videnskab, Afdeling for Almen Ansøgningsfrist: 27/6-02, Instruktorer Ørsted Instituttet, Universitets- www.hum.ku.dk/historie el. biology/bioinformatics. Medicin. kl. 12.00. Sted: Institut for Kunsthistorie og parken 5, 2100 Kbh. Ø. kontakt institutleder Karl-Erik Extent: Several positions are Indhold: Forskning, undervisning Opslaget i fuld ordlyd: Teatervidenskab, afdeling for Ansøgningsfrist: 1/7-02. Frandsen, tlf. 3532 8275, available for 3-5 years. og vejledning inden for almen www.ku.dk/led/stillinger. Kunsthistorie Yderligere oplysninger: e-mail: [email protected] Applications: Please submit in- medicin. Yderligere oplysninger: Indhold/omfang: 2 Instruktorer i Institutleder Sven Harnung, el. studieleder Gunner Lind, quiries as well as requests for Til besættelse: Snarest muligt. Studieleder Henrik Oxvig, Kunstteori I og II. tlf. 3532 0111 el. leder af tlf. 3532 8303, e-mail: instructions of formal applica- Omfang: Halv tid i 6 år. tlf. 3532 9273. Ansøgning sendes til: Studienæv- Ungdomslaboratoriets kemi- [email protected]. tion procedures. Ansøgningsfrist: 28/6-02, net for Kunsthistorie, Institut afdeling, Jakob Schiødt, To be sent to: Henrik Clausen, kl. 12.00. Ekstern lektor for Kunsthistorie, Dans og Tea- tlf. 3532 0398. e-mail: [email protected]. Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud- Sted: Institut for Kunsthistorie, ter, Njalsgade 80, 2300 Kbh. S Sundhedsvidenskab ▼ Deadline for applications: drag kan ikke danne grundlag Dans og Teater, afdeling for Ansøgningsfrist: 27/6-02. 15 September 2002 at noon. for ansøgning. Se www.ku.dk – Kunsthistorie. Yderligere oplysninger: ● TAP-STILLINGER Klinisk professorat i Klinisk Full announcement: Applications Ledige Stillinger el. kontakt Indhold: Undervisning i Kunst- Studieleder Henrik Oxvig, Molekylær Medicin cannot be based on this Personalekontoret, industri og design. tlf. 3532 9273. Afdelingstandlæge Sted: Ved ét af Fakultetets klini- extract. See www.ku.dk/led/ tlf. 3532 2645 el. afdelings- Ansøgning sendes til: Studienæv- Sted: Tandlægeskolen, Kæbe- ske institutter (bortset fra Kli- stillinger/ or contact the Per- leder John S. Andersen, net for Kunsthistorie, Institut protetisk specialklinik. nisk Institut for Diagnostiske sonnel and Legal Department, tlf. 3532 7949, e-mail: for Kunsthistorie, Dans og Tea- Fag) med tilhørende overlæge- tel. +45 3532 2645. [email protected]. ter, Njalsgade 80, 2300 Kbh. S. stilling i H:S og ved Amager Ansøgningsfrist: 27/6-02, Hospital med tjeneste ved Rigs- Lektor- og Overlægestilling Humaniora ▼ kl. 12.00. hospitalet, Hjertecentret, Hjer- Kombinationsstilling Opslaget i fuld ordlyd: temedicinsk Klinik, Kardiolo- Sted: Et lektorat ved Det Sund- Eksterne lektorater www.ku.dk/led/stillinger. Kan du ikke få studier og økonomi til at gisk Klinik og Ambulatorium hedsvidenskabelige Fakultet, Under forudsætning af Yderligere oplysninger: hænge sammen? el. i KAS og ved Amager Institut for Folkesundhedsvi- fornøden bevilling Studieleder Henrik Oxvig, Hospital med tjeneste ved denskab, Afdeling for Social Sted: Institut for Nordisk Filologi. tlf. 3532 9273. Kontakt Studenterøkonomivejledningen (SØ-vejlederen) Amtssygehuset i Herlev, Medi- Medicin og en overlægestilling Indhold: Undervisning i dansk i Fiolstræde 22, 3. etage hvis: cinsk Hæmatologisk Afdeling. ved Bispebjerg Hospital, Medi- som andetsprog på studiemøn- Ekstern lektor – økonomi, boligproblemer m.v. er blevet et større problem Indhold: Klinisk arbejde og pa- cinsk Center. stret Dansk som fremmed- og Sted: Institut for Kunsthistorie, end studierne tientbehandling på hospitals- Indhold/Kvalifikationer: Over- andetsprog og på den åbne Dans og Teater, afdeling for – du har brugt dine muligheder for støtte gennem SU, eller afdelingen/-klinikken og udvik- lægen skal være speciallæge i uddannelse. Kunsthistorie. er usikker på hvordan du bedst benytter den SU du har til ling af fagområdet: forskning intern medicin og et grenspe- Kvalifikationer: Kompetencer i Indhold: Undervisning i konfe- rådighed og publicering/videnskabelig ciale. Grenspecialeuddannelse i alle studiemønstrets og uddan- renskurset Forskerseminar. – du har brug for at få overblik over din situation formidling og prægraduat un- geriatri foretrækkes. Ansøge- nelsens elementer: Kulturfor- Ansøgning sendes til: Studienæv- dervisning, forskeruddannelse, ren skal have dokumenteret ståelse og interkulturel kom- net for Kunsthistorie, Institut Bestil tid på tlf. 3532 2790. Vejledningen er åben efter aftale. bedømmelsesarbejde mv. erfaring i at etablere forebyg- munikation, Andetsprogs- for Kunsthistorie, Dans og Tea- Du kan også sende en e-mail til [email protected] hvor Til besættelse: Snarest. gelsesaktivitet med praktise- pædagogik, Sprogbeskrivelse ter, Njalsgade 80, 2300 Kbh. S. du fortæller hvad du vil tale med SØ-vejlederen om – så vil vej- Omfang: Stillingen er varig. rende læger og øvrige grupper samt Sprogtilegnelse og – til Ansøgningsfrist: 27/6-02, lederen kontakte dig. Henvendelse kan foregå helt anonymt. Ansøgning: Det er en forudsæt- inden for primærsektoren. undervisningen i efterårsseme- kl. 12.00. Husk: Brug SU-kontoret i Fiolstræde 22 eller de faglige vejledere ning at der opnås ansættelse i Overlægen skal i samarbejde stret 2002 skal vi besætte 2-3 Opslaget i fuld ordlyd: på dit studie hvis du har generelle spørgsmål omkring SU, fx begge dele af stillingen. Det er med Medicinsk Centerledelse, hold i – Kulturforståelse og in- www.ku.dk/led/stillinger. hvor meget SU man i alt kan få til uddannelse, hvad man gør derfor en betingelse at der klinikkerne i centret og Bispe- terkulturel kommunikation. Yderligere oplysninger: hvis man vil have SU med til udlandet, om man skal søge om SU indsendes en ansøgning til bjerg Hospitals forebyggelses- Til besættelse: 1/9-02. Studieleder Henrik Oxvig, igen når man kommer på overbygningen eller lignende. Fakultetet (professordelen) og enhed, i projektform, definere, Omfang: 1 el. 2 stillinger a 3 ti- tlf. 3532 9273. en ansøgning til det ene eller implementere og evaluere mo- mer/uge i 14 uger/semester og 14 Universitetsavisen 10 . 2002

Ledige specialepladser Scriptoriet er et velfungerende specialefællesskab i Ravnsborggade på Nørrebro. Der er i forvejen 5 brugere som skriver speciale inden for humaniora og samfundsfag. Huslejen er kr. 600 pr. md. Kontakt Thomas Beck Sørensen, e-mail: post@thomasbeck, tlf. 2530 3426.

første omgang regner vi med Ansøgningsfrist: 5/7-02, kl. 15.00. Omfang: 23 stipendier for en stu- Ansøgning: Skema fås på at ansætte to personer. Opslaget i fuld ordlyd: dieperiode på indtil 3 år. www.ku.dk/satsom/biotek el. Fokus på terrorisme og tortur Ansøgningsfrist: 8/7-02. www.hum.ku.dk/studievejled Ansøgning: Skema fås på i Ledelsessekretariatet, Opslaget i fuld ordlyd: ning. www.hum.ku.dk/phd. Sendes tlf. 3532 2002, e-mail: Rehabiliteringscentret for Torturofre, RCT, indbyder til arrange- www.ku.dk/led/stillinger. med bilag i 6 eks. [email protected]. ment på FNs mærkedag for torturofre 26. juni. Der er velkomst Yderligere oplysninger: Studentermedhjælp Sendes til: Det Humanistiske Sendes til: Koordineringsgruppen kl. 17.00 ved RCTs direktør, Jo Asvall, og indlæg af udenrigsmini- Eva Ricard, tlf. 3532 2662. Sted: Naturvidenskabeligt IT Fakultetssekretariat, Njalsgade vedr. bioteknologi, Ledelses- ster Per Stig Møller og freds- og konfliktforsker Bjørn Møller Kompetencecenter (NIK). 80, 2300 Kbh. S. sekretariatet, Nørregade 10, samt indlæg af den fremtrædende palæstinensiske menneske- Tilkaldevikarer Indhold: HTML-redigering og Ansøgningsfrist: 15/8-02, 1017 Kbh. K. rettighedsaktivist Eyad El-Sarraj fra Gaza. Omfang: Ud over ovennævnte -design; udskrivning af posters; kl. 12.00. Der kan ikke efter- Ansøgningsfrist: 30/8-02, Herefter politikerdebat med Gitte Seeberg (K), Troels Lund fastansættelsesmuligheder til- oplægning af undervisnings- sendes bilag efter denne frist. kl. 12.00. Petersen (V), Tove Videbæk (KRF), Niels Helweg Petersen (RV), byder vi kontorfunktionærer materiale i e-learningplatfor- Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud- Jeppe Kofod (S) og Line Barfod (EL). Ud over talere bydes på der ikke har lyst til at være men Blackboard; implemente- drag kan ikke danne grundlag Forskerophold i Kina 2003 musik af den verdensomspændende vokalgruppe Papaya og der bundet til et fast arbejde, at ring af ISIS på de naturviden- for ansøgning. Se www.hum. Målgruppe: Danske forskere på serveres etniske kulinariske specialiteter. blive skrevet op med h. p. til- skabelige institutter og centre. ku.dk/phd el. kontakt Lene det naturvidenskabelige og Arrangementet finder sted på Borups Højskole, Frederiksholms bud om vikararbejde i kortere Kvalifikationer: Fortrolighed med Svanholt, tlf. 3532 8054, teknologiske område der ind- Kanal 24. Tilmelding er nødvendig senest 24. juni til e-mail: el. længere tid. Vi forestiller os relevante aspekter af IT (Win- e-mail: [email protected] går aktivt i et el. flere kinesiske [email protected] eller på tlf. 3376 0602. at der er personer der kun øn- dows og state-of-the-art soft- el. Mette Christensen, tlf. forskeruddannelsesmiljøer og sker sæsonjobs el. personer på ware til digital billedbehand- 3532 8087, e-mail: gennem de planlagte aktivite- efterløn med ønske om et ling, fremstilling af animatio- [email protected]. ter bidrager til at udbygge mindre antal timer. ner, HTML-redigering, strea- Yderligere oplysninger: kvaliteten af forskeruddannel- Ansøgningsfrist: Ansøgninger be- ming, videoredigering m.m.) Se Humanistiske Studier 2002 sen. handles løbende. Til besættelse: Snarest. på www.hum.ku.dk/studiein Støtte: Til rejse- og opholdsudgif- Indhold: Diagnostik og behand- Yderligere oplysninger: Opslaget i fuld ordlyd: Omfang: 10 timer/uge, fortrinsvis formation – Information til ud- ter til et forskningsophold ved ling i samarbejde med Afde- IT-medarbejder Jørgen Skieller, www.ku.dk/led/stillinger. eftermiddage. dannelsessøgende. en CAS-institution, Rektorkol- ling for Protetik; afprøvning tlf. 4036 7055. Yderligere oplysninger: Ansøgning sendes til: NIK, Att.: legiets samarbejdsaftale med og udvikling af nye behand- Eva Ricard, tlf. 3532 2662. Hannah Kamstrup, H.C. Ørsted Naturvidenskab ▼ the Chinese Academy of Scien- lingsmetoder inden for funk- Laboratorietekniker Instituttet, Universitetsparken ces. Støtte gives til korte op- tionsområdet; kontakt med Sted: Institut for Medicinsk Eksamensleder 5, bygn. D, 3., 2100 Kbh. Ø. Bioinformatik hold for forskere i perioder af henvisende instanser, herunder Biokemi & Genetik, Biokemisk Sted: Det Juridiske Fakultet. Ansøgningsfrist: 17/6-02. Sted: Det Naturvidenskabelige 14-30 dage; længerevarende organisation af samarbejdet Afdeling B, Det Sundhedsvi- Indhold: Ansvar for den praktiske Yderligere oplysninger: Fakultet, Københavns Universi- ophold for ph.d.-studerende i med Rigshospitalet; undervis- denskabelige Fakultet. afvikling af skriftlige eksami- www.nik.ku.dk el. web- & tet. perioder af 6-12 md., afhæn- ningsopgaver. Indhold: Bioanalytiker til forsk- ner for studerende på Det Juri- applikationsspecialist Hannah Til besættelse: Pr. 1/8-02. gig af om de fornødne midler Kvalifikationer: Tandlæge med ningsprojekt vedr. cellekerne- diske, Det Samfundsvidenska- Kamstrup, tlf. 3532 0459, Ansøgning: Skema fås Det natur- er til rådighed; ophold af 12 erfaring inden for avanceret og kromatinstruktur. belige og Det Teologiske Fa- e-mail: [email protected]. videnskabelige Fakultetssekre- md. for postdocs. Ansøgere kæbeprotetik foretrækkes og Kvalifikationer: Erfaring med kultet på KU. Leder og koordi- tariat, Øster Voldgade 3, 1350 skal selv sørge for kontakt til erfaring i samarbejde med almen og molekylærbiologisk nator for eksamensvagterne. Studentermedhjælp/ Kbh. K., el. på www.nat.ku.dk. en kinesisk værtsinstitution. danske sundheds- og social- metodik samt celledyrkning. Omfang: Sæsonarbejde med ho- sekretær Ansøgningsfrist: 21/6-02, Ansøgning: Skema fås på Rektor- myndigheder tillægges særlig Omfang: 24 timer/uge. vedvægt ved sommereksamen Sted: Afdeling for Cellebiologi, kl. 12.00. kollegiets hjemmeside el. ved betydning. Ansøgningsfrist: 28/6-02, i maj, juni og august og ved Zoologisk Institut. Opslaget i fuld ordlyd: henvendelse til Rektorkolle- Til besættelse: 1/9-02. kl. 12.00. vintereksamen i december, ja- Indhold: Skrive videnskabelige www.nat.ku.dk. giets Sekretariat. Ansøgning Omfang: 15 timer/uge. Opslaget i fuld ordlyd: nuar og februar. Arbejdsdagen manuskripter og ansøgninger på engelsk vedlægges CV, Ansøgning: I 4 eks. www.ku.dk/led/stillinger. kan i nogle tilfælde være på samt organisatorisk arbejde. publikationsliste, invitation fra Sendes til: Tandlægeskolen, op til 10 timer. Kvalifikationer: Gode compute- ● STIPENDIER værtsinstitutionen(erne) samt Administrationen, Nørre Allé Sekretær Til besættelse: Pr. 1/8-02. revner (Word) samt gode evt. relevante referencer. 20, 2200 Kbh. N. Sted: Farmakologisk Institut. Ansøgning sendes til: Køben- dansk- og engelskkundskaber. Scholarstipendier til biotek- Sendes i 3 eks. Ansøgningsfrist: 28/6-02. Indhold: Varetagelse af regn- havns Universitet, Driftsområ- Biologi- el. biokemistuderende nologi, bioetik eller bioret Sendes til: Rektorkollegiets Yderligere oplysninger: skabsfunktionen for instituttet de Indre By, Store Kannike- foretrækkes, men er ikke en Målgruppe: Unge, talentfulde Sekretariat, Vester Voldgade Institutleder Nils-Erik Fiehn, samt div. ad hoc opgaver stræde 13, 1169 Kbh. K. forudsætning. studerende der i forbindelse 121 A, 4., 1552 Kbh. V. tlf. 3532 6500. Kvalifikationer: Flair for tal og Ansøgningsfrist: 24/6-02. Til besættelse: Pr. 1/7-02. med afsluttende forskningsop- Frist: 15/8-02. stort engagement. Opslaget i fuld ordlyd. Omfang: Ca. 30-40 timer/md. gaver ønsker at beskæftige sig Yderligere oplysninger: Systemansvarlig IT-ekspert Til besættelse: 1/9-02. www.ku.dk/led/stillinger. Fleksible arbejdstider. med bioetik, bioret, moleky- www.rks.dk/forskerudveksling/ Sted: Det Sundhedsvidenskabe- Omgang: 30 timer/uge fordelt på Yderligere oplysninger: Ansøgning sendes til: Professor lærbiologi, cellebiologi, kombi- kina/index.htm. Helen lige Fakultet. 4 el. 5 dage efter ønske. Driftschef Erwin Koster Grimmelikhuijzen, e-mail: natorisk kemi el. cancerbiologi. Rasmussen, tlf. 3392 5405, Indhold: Ansvar for videreudvik- Ansøgningsfrist: 10/7-02. Kristensen, tlf. 3532 2181. [email protected], Støtte: Stipendier a kr. 70.000 e-mail: [email protected]. ling og drift af Microsoft base- Opslaget i fuld ordlyd: tlf. 3532 1227. samt kr. 10.000 til dækning af rede edb-faciliteter til under- www.ku.dk/led/stillinger. Studievejleder Ansøgningsfrist: 26/6-02, driftsudgifter. visningsbrug og til de stude- Yderligere oplysninger: Sted: Studievejledningen Huma- kl. 12.00. rende i øvrigt. Der er tale om Institutsekretær Tine Olsen, niora. både opsætning og drift af tlf. 3532 7602, e-mail: Kvalifikationer: Almen oriente- ● PH.D.- Windows2000 servere og PC [email protected]. ring om de studiemæssige pro- STIPENDIER arbejdspladser og om videre- blemer som studerende kan Eksotiske krydderier udvikling af printkontering Faste vikarer have og kendskab til studie- Humaniora ▼ på Botanisk Museum m.m. i Visual C/Basic. Der er Sted: Københavns Universitet har strukturen på Det Humanisti- over 200 klient PCer i drift. besluttet at indføre egen vikar- ske Fakultet. Gode mundtlige Københavns Universitet Kvalifikationer: Videregående IT- ordning inden for kontorfaget. og skriftlige formuleringsevner Sted: Det Humanistiske Fakultet. relateret uddannelse suppleret Vi tror at der findes kontor- og evt. erfaring med fx vejled- Der kan søges inden for flere med en MCSE el. MCP i Wind- funktionærer der løbende har ning, udlandsophold, studen- institutter med det samme pro- ows2000 kerneteknologier el. lyst til at prøver kræfter med terpolitisk el. administrativt ar- jekt. Det forudsætter dog at med kvalifikationer på tilsva- forskellige arbejdspladser på bejde. man kontakter ph.d.-koordina- Botanisk Museum åbner sommerudstilling den 27. juni. Her kan rende niveau. Du skal have fle- universitetet. Vi ser helst at ansøgeren er toren på de pågældende insti- du opleve herbarier af mange udvalgte krydderier. Navne som re års praktisk erfaring med Indhold: Ordningen baseres på midtvejs i sin uddannelse og tutter for at finde en vejleder muskat, kryddernellike, ingefær, safran og kanel kan nok kick- udvikling og drift af større fastansatte medarbejdere, an- selv læser på Det Humanistiske hvert sted. starte sanserne, og på udstillingens markedsplads kan du købe WindowsNT/2000 installationer sat på kontorfuldmægtig- Fakultet. Kvalifikationer: Kandidatgrad el. mellem 60 og 70 forskellige krydderier til egne gryder. Desuden og have erfaring med Active niveau, der for en kortere el. Til besættelse: 15/8-02 el. snarest tilsvarende el. sådan forventet fortælles historien om hvordan de forskellige krydderier oprin- Directory. længere periode vikarierer på derefter. senest 1/2-03. Ansøgere skal på delig blev opdaget og handlet. Ansøgning sendes til: Det Sund- universitetets forskellige ar- Omfang: Ca. 20 timer/uge, heraf ansøgningstidspunktet have Udstillingen varer til medio august, og der er gratis adgang. hedsvidenskabelige Fakultets- bejdspladser for ansatte der er flest i vejledningens åbningstid afleveret speciale så speciale- I udstillingsperioden har Botanisk Museum åbent alle dage fra sekretariat, Att.: Jørgen Skiel- syge, på orlov, på barsel m.m. kl. 10-15. Flere timer i travle udtalelse kan vedlægges an- kl. 12-16. Indgang sker via indgangen til Botanisk Have på hjør- ler, Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh. Til besættelse: Snarest muligt. perioder. Ansættelse for 2 år. søgningen (ansøgere fra psy- net af Gothersgade og Øster Voldgade, og museumsbygningen N el. e-mail: [email protected]. Omfang: Vi tilbyder fastansættel- Ansøgning sendes til: Studievej- kologi kan vedlægge en vejle- finder du lige indenfor i haven på venstre hånd. Ansøgningsfrist: 17/6-02, se i fuldtidsstillinger. Ansættel- ledningen Humaniora, Njals- derudtalelse). kl. 10.00. sen sker formelt ved universite- gade 80, 2300 Kbh. S. Til besættelse: 1/2-03 el. senere. tets Fællesadministration og i UNIVERSITETSAVISEN 10 . 2002 15

MEDDELELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET

● LEGATER TN: The ink4a and Arf tumor Nanna Skall Sørensen SÆRLIGE FORELÆSNINGER suppressors; Jan Hoeijmakers, Titel: On the effect of antibodies Rotterdam: DNA damage on the humoral response to Professor, dr.phil. Arthur repair: from the molecule to protein antigens. The Biological Signifiance of Proton Pumps Christensen og Hustrus the patient; Jiri Lukas, Copen- Tid: 28/6-02, kl. 13.00. Michael G. Palmgren, Dept. of Plant Biology, The Royal Veterinary and Agricultural University, Legat for Orientalister hagen: Cell cycle checkpoints Sted: Panum Instituttet, Dam. Copenhagen Målgruppe: Forskere der har be- and cancer; Erich Nigg, Aud. Tid: 19/6 kl. 20.00 stået kandidateksamen el. ma- Munich: Cell division, the Yderligere oplysninger: Afhand- Sted: Panum Instituttet, Dam. Aud. gisterkonferens ved universite- centrosome cycle and chromo- lingen fås ved henvendelse til Arr.: Biologisk Selskab, [email protected] terne i København el. Århus og somal instability; Sir David forfatteren, e-mail: som studerer sprog, litteratur Lane, Dundee: Drug discovery [email protected]. el. kultur på en af de oriental- in the p53 pathway. Tiltrædelsesforelæsning: Fornemmelse for affektiv lidelse ske filologiers område. Tid: 26/8-02, kl. 9.00-17.00. Morten Grunnet Prof. Lars Vedel Kessing Støtte: To legatportioner til stu- Sted: Panum Institute, Lunds- Titel: Regulation of localisation Tid: 21/6 kl. 14.00 dier i sprog, litteratur og kul- gaard Auditorium. of Ca2+ -activated potassium Sted: Rigshospitalet, Psykiatrisk Aud. tur på de orientalske filolo- Arrangør: Jiri Bartek, Copen- channels and voltage-gated Arr.: Psykiatrisk Klinik. giers område, bl.a. i form af hagen, e-mail: KNCQ channels. Efterfølgende reception rejseunderstøttelse. Fortrinsvis [email protected]. Tid: 5/7-02, kl. 14.00. til forskning inden for Den Yderligere oplysninger: Sted: Panum Instituttet, Dam Nære Orient, forskning i Den www.biokemi.org. Aud. The ‘EAG’ Potassium Channel is Involved in Cancer Fjerne Orient kan dog komme i Yderligere oplysninger: Afhand- Walter Stühmer, Max-Planck-Institute for Experimental Medicine, Göttingen, Germany betragtning. Det er en forud- lingen fås ved henvendelse Tid: 4/7 kl. 20.00 sætning at ansøgere kan doku- ● MØDER til forfatteren, tlf. 3532 7566 Sted: Panum Instituttet, Dam Aud. mentere videnskabelige evner i el. 3555 2956, e-mail: Arr.: Biologisk Selskab, [email protected] form af skr. arbejder. Foredragskonkurrence [email protected]. Ansøgning: Indehl. cpr.nr. og pri- Indhold: Yngre forskere fra Rigs- vatadresse samt oplysning om hospitalets forskellige afdelin- Humaniora ▼ How does the Circadian Clock send Timing Information to the Brain? evt. tidligere modtagelse af le- ger dyster om at blive årets Paul Taghert, Washington University School of Medicine, Saint Louis, USA gatet. forsker. Efter konkurrencen er Cand.mag. Tid: 15/7 kl. 20.00 Sendes til: Det Humanistiske der generalforsamling i FYF Jesper Juellund Jensen Sted: Panum Instituttet, Dam. Aud. Fakultet, Njalsgade 80, hvor nye medlemmer kan ind- Titel: Musikalske normer i popu- Arr.: Biologisk Selskab, [email protected] 2300 Kbh. S. melde sig. lærmusik. Ansøgningsfrist: 15/8-02. Tid: 18/6-02, kl. 14.00-16.00. Tid: 19/6-02, kl. 14.00. Sted: Rigshospitalet, Auditorium Sted: Musikvidenskabeligt Insti- 2. tut, Klerkegade 2, Aud. 112. ● KURSER Arrangør: Foreningen af Yngre Yderligere oplysninger: Et antal Forskere (FYF). eksemplarer af afhandlingen Kursus i medicinsk ligger til gennemsyn og hjem- pædagogik lån i Det Kgl. Biblioteks infor- Målgruppe: Lærere ved Det ● PH.D.-FORSVAR mation på KUA og til gennem- Sundhedsvidenskabelige Fakul- syn på Det Kgl. Bibliotek, læse- tet. Sundhedsvidenskab ▼ sal Øst, Slotsholmen samt på Kursusemner: Planlægning, for- Musikvidenskabeligt Institut, midling og vurdering af medi- Yan Cai Klerkegade 2. Prisopgave cinsk undervisning, undervis- Titel: Two-frequency Thoracic ningsmetoder i medicinsk un- Electrical Impedance for Naturvidenskab ▼ dervisning, studenters tilegnel- monitoring the central blood Synoptik Fonden har besluttet hvert år at udskrive en prisopgave inden for emnerne optik/optometri, oftalmologi eller nært beslægtede områder. se af undervisningsindhold volume. Cand.scient. samt hjælpemidler i undervis- Tid: 18/6-02, kl. 13.00. Anne-Mette M. Jensen I år har Synoptik Fondens Bedømmelsesudvalg valgt at udskrive en prisopgave med titlen: ning. Sted: Panum Instituttet, Teilum, Titel: Effects of Reduced Pesticide Kursusleder: Lektor Helge Dohn, Aud. B. Use on Weed Populations. Befolkningens viden om og forståelse af syn og synsproblemer tlf. 3532 8868, e-mail: Yderligere oplysninger: Afhand- Tid: 21/6-02, kl. 13.15. Der ønskes en analyse af den danske befolknings viden om centrale aspekter af syn og synspro- [email protected]. lingen fås ved henvendelse til Sted: Botanisk Aud., Gothers- blemer i relation til et almindeligt forventet livsforløb. Der forventes en behandling bl.a. af Tid: 3/9, 10/9, 17/9, 24/9 el. 1/10, forfatteren, Anæstesiafd. 2041, gade 140. emnerne: Barnets syn, skelen og amblyopi, refraktionsfejl og disses aldersrelation, synsstyrke, og 8/10-02, kl. 8.30-15.00 el. 16.00. Rigshospitalet. Yderligere oplysninger: Afhand- synsændringer i relation til presbyopi, cataract og AMD. Sted: KUA, Njalsgade 80. lingen ligger til gennemsyn på Prisen er på 100.000 d.kr. Tilmelding: Senest 1/8-02 til Hassan Aladdin Botanisk Centralbibliotek, Beth H. Pedersen, Institut for Titel: Immune reconstitution in Sølvgade 83, opgang. S. Prisopgavebesvarelsen skal afleveres senest den 31. juli 2003, og bedømmelsesudvalget færdiggør sin Filosofi, Pædagogik og Retorik, HIV-1 infection. The effect of Et summary er tilgængeligt på: bedømmelse senest den 30. september 2003. tlf. 3532 8873, e-mail: immune based therapy Inter- www.bot.ku.dk/stud/annemj. [email protected]. leukin-2 and granulocyte htm. Forsvaret foregår på Prisopgaven skal skrives på dansk, norsk eller svensk. Yderligere oplysninger: colony-stimulating factor. dansk. Besvarelsen skal være forsynet med et resumé på max. én side, som er egnet til offentliggørelse. http://staff.hum.ku.dk/dohn/ Tid: 19/6-02, kl. 14.00. Prisopgavebesvarelsen skal afleveres i 6 eksemplarer under mærke. Besvarelsen skal ledsages af en lukket medicin.htm. Sted: Panum Instituttet, Haderup kuvert med oplysning om navn og adresse på forfatteren og med angivelse af mærket på ydersiden. Aud. Til bedømmelse af de indkomne besvarelser har Synoptik Fondens bestyrelse nedsat et bedømmelsesud- Yderligere oplysninger: Afhand- valg bestående af: ● SEMINARER OG lingen fås ved henvendelse til Overlæge, dr. med. Jens Bjerre Winther, Optometrist Torben Helstrup, Direktør Rolf Kuhberg, Professor, forfatteren, e-mail: WORKSHOPS dr.med. Jan Ulrik Prause. [email protected]. Cell cycle control and Forsvaret foregår på dansk. Bedømmelsesudvalget kan efter behov tilknytte særlig ekspertise. genetic stability Prisopgaven skal indsendes til følgende adresse: Contents: Session 1: Cell cycle Dr. Wirat Eungpoonsawat control: Tim Hunt, London, No- Titel: Oral Health Care Delivery Synoptik Fonden, Egegårdsvej 66, 2610 Rødovre, bel Laureate: Keynote lecture Models for Schoolchildren in att: Synoptik Fondens Sekretariat. on cyclins; Steven Reed, La Southern Thailand – A Health Jolla, CA: Proteolysis in cell Systems Analysis Approach. cycle control; Kristian Helin, Tid: 27/6-02, kl. 14.00. Synoptik Fonden afholder omkostninger til trykning af mindst 250 eksemplarer af den belønnede prisopga- Milan: The E2Fs in cell prolife- Sted: Panum Instituttet, Dam ve, hvoraf prismodtageren modtager 50 eksemplarer, mens Synoptik Fonden kan anvende de resterende ration, differentiation and Aud. eksemplarer til uddeling.Valg af oplag og formgivning varetages og forestås af Synoptik Fonden efter forud- apoptosis; Ed Harlow, Boston, Yderligere oplysninger: Afhand- gående konsultation med prismodtageren. Ophavsretten tilkommer prismodtageren. MA: Organizing DNA synthesis lingen fås ved henvendelse til Rødovre, juni 2002. in mammalian cells. Session 2: Maj-Britt Møller, tlf. 3532 6791, Synoptik Fonden, Egegårdsvej 66, 2610 Rødovre Checkpoints and genetic sta- e-mail: [email protected]. bility: Chuck Sherr, Memphis, Postbesørget blad FORSKNINGSFRIT OMRÅDE ▼ (0900KHC

Fyrede fodboldeksperter

Universitetsavisen har taget konsekvensen af præstationerne i VM-panelet. To fremtrædende personligheder er gledet ud som direkte konsekvens af deres barske udtalelser

Af David Højmark Lektor Karsten Fledelius, mark. De skal bare ikke banke Balkanekspert m.m. dem for stort.« odbold på topplan kan Som eneste genganger i VM-pa- Bliver Danmark verdensme- være ubarmhjertig. En for- nelet er Karsten Fledelius ud- stre? Fhenværende landstræner nævnt som holdets anfører. »Det er jo ikke lykkedes før, med tysk baggrund lærte dan- Hvad synes du om kampen og jeg tvivler stærkt på at det skerne om de små marginaler mod Frankrig? kommer til at ske denne gang.« som forskellen mellem succes »Nu så jeg ikke kampen, for og fiasko. Den nuværende me- det er jo svært at finde tid til Xavier Lepetit, ner at det immervæk gælder det hele. Især når kampene spil- ph.d.-studerende i fransk om at ‘ramme dagen’ for at les om formiddagen.« Ny mand i panelet og et plaster præstere sit bedste. Du så ikke kampen?!? på det franske sår over nederla- Det gjorde to af deltagerne i »Nej, men jeg er da meget get til Danmark. De er godt nok VM-panelet ikke da Universi- glad for at du kan fortælle mig ude af VM, men er til gengæld tetsavisen bad dem om en kom- at Danmark vandt. Det er jo med i VM-panelet! mentar op til VM-slutrunden. fremragende, for så er vi stadig Hvem holdt du egentlig med? Og da avisen ikke ønsker at stå med!« »Jeg er født i Frankrig og selv tilbage for fodboldverdenens Har du set andre kampe under om jeg har boet 12 år i Dan-

hårde krav om resultater, er to VM? Hvad med holdene fra Bal- mark, holdt jeg naturligvis med BUNIN, COLLAGE:RUMFANG FOTO: PAVEL tredjedele af panelet blevet kan? Frankrig.« skiftet ud i håb om at leve op til »Jeg følger absolut Slovenien Hvordan har du det så nu? ANFØRER – Karsten Fledelius er VM-panelets landsholdets fremragende og Kroatien med interesse og »Jeg er selvfølgelig ked af at mest rutinerede ekspert. Spørgsmålet er om han præstationer på banen. ønsker dem det bedste. De har Frankrig røg ud, men det er da overlever udtagelseskommissionens skrappe krav til Lektor Lars Bille vurderede at desværre ikke klaret sig alt for godt at Danmark gik videre. Jeg næste nummer. Danmark ville ryge ud efter den godt. I øvrigt er det ganske tan- tænker ikke sådan at Danmark indledende runde. Det gjorde kevækkende at dengang Jugo- har slået Frankrig ud. Frankrig Danmark ikke, men det gør slavien var én nation, var de har slået sig selv ud, for de har Lars Bille. meget stærke. De vandt for ek- ikke spillet med magi og har ik- har jeg heller ikke set noget »Det var en stor fornøjelse og »På en god dag kan vi slå Chef for studieadministratio- sempel sølv ved OL i 1948, og ke scoret et eneste mål.« hold spille rigtigt godt, så meget fortjent at vi vandt. Jeg hvem som helst. Hvis vi spiller nen, Jakob Lange, var mere op- hvis landet stadig var samlet Du har ikke lyst til at rejse måske kan Danmark nå langt. I tror det franske hold har været som mod Frankrig, kan vi godt timistisk, men da han samtidig ville det være en virkelig stærk hjem til Frankrig og gemme dig princippet er der ikke noget overvurderet. De spillede i nå helt frem til semifinalen. Det erklærede at han ikke var tændt fodboldnation.« for danskerne efter dette? hold Danmark ikke kan slå, og hvert fald fantasiløst.« tror jeg på.« ■ og at han og medarbejderne Hvad gør du egentlig hvis Dan- »Nej, efter kampen kom en jeg håber da på det bedste.« Var sejren et bevis på at mi- [email protected] først ville begynde smugkigge- mark og Kroatien mødes under kollega og sagde undskyld til rakler findes? riet i kvartfinalen, har han na- VM? mig. Jeg regner ikke med at bli- Lektor Niels Kastfelt, »Kun hvis man definerer held turligvis sat sig selv på bænken »Jeg har altid følt mig i lidt af ve drillet så meget. Der er også Det Teologiske Fakultet på samme måde som mirakel, i Universitetsavisens VM-panel. en konflikt når to meget ven- flest kvinder på dette institut.« Headhuntet til panelet i håb om men jeg tror ikke vi har fået Nye kræfter er derfor trådt til ligtsindede lande mødes. Bliver Danmark verdensme- en forklaring på det danske hjælp fra oven. Guds hånd var i håbet om at gøre panelet Men... eh... joh... jeg vil nok i stre? mirakel. ikke på spil.« stærkt nok til at klare de af- sidste ende holde med Dan- »Det danske spil er ikke ma- Hvad mener du om kampen Hvordan kommer det til at gå gørende kampe i slutrunden. gisk, men på den anden side mod Frankrig? Danmark i resten af turneringen?