Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) 4799

Den næste sag på dagsordenen var: jo hørt i andre sammenhænge flere steder i sam- 10) Tredje behandling af lovforslag nr. L 93: fundet, og når der bliver talt med to tunger, så er Forslag til lov om ændring af integrationslo- vi alle sammen gode til at sige: Må vi så høre, ven og udlændingeloven. (Integrationskon- hvad den reelle holdning er, hvad den reelle me- trakter, erklæring om integration og aktivt ning er? medborgerskab, skærpede betingelser for tids- Når hr. Kamal Qureshi ikke er til stede, så må ubegrænset opholdstilladelse, uddannelses- der være andre fra SF, jeg så kan bede om at for- pligt for unge nyankomne udlændinge, syge- klare, hvad det egentlig er, man vil, når man på opfølgning over for sygemeldte introduktions- den ene side i dag tager afstand fra den skarpe ydelsesmodtagere m.v.). retorik, der var i pressen, og samtidig på den an- Af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj). den side siger, at det er godt med den tone, der (Fremsat 30/11 2005. Første behandling 15/12 var beskrevet i kronikken. Så jeg vil gerne efter- 2005. Betænkning 21/2 2006. Ånden behandling lyse et svar her. 14/3 2006. Tillægsbetænkning 14/3 2006). (Kort bemærkning). Der var ikke stillet ændringsforslag. Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Årsagen til, at jeg går op, er, at jeg. egentlig sy- Lovforslaget sattes til forhandling. nes, at det er lidt spøjst, at vi under en tredjebe- handling skal have et ordførerindlæg fra Ven- stre, som handler om, hvad andre partier mener. Forhandling SF må jo selv forklare, hvad SF mener. Men jeg vil så godt på Enhedslistens vegne Irene Simonsen (V): bede Venstres ordfører om måske at tage lidt Under andenbehandlingen af det her lovforslag mere stilling til, hvad egentlig mener. efterlyste Venstre SF's holdning til det betænk- Hvad er Venstres bevæggrunde for at stemme ningsbidrag, der var kommet til L 93, hvor man for de her lovforslag, som jo notorisk indeholder havde optrykt 12 forfatteres kronik fra Politiken en stor grad af indirekte forskelsbehandling, og med nogle ret bastante udmeldinger - i hvert som notorisk indeholder nogle meget nedladen- fald nogle udmeldinger, der kan skærpe tonen de betragtninger om, hvordan flygtninge og ind- temmelig meget. vandrere skal integreres i det her samfund? Nu er SF kommet med et tillægsbetænknings- Så i stedet for at gøre det her til et spørgsmål bidrag, og der står: omi hvad alle mulige andre mener, burde Ven- »SF ønsker samtidig at tilkendegive, at hen- stres ordfører gøre rede for, hvad Venstre mener sigten med optrykket af 12 kendte forfatteres om de her forslag. udtalelser fra Politiken den 15. december 2005 i Kl. 13.45 betænkningen var at beskrive tonen i debatten, om end vi beklager, at det ikke klart af betænk- (Kort bemærkning). ningen fremgik, at der var tale om et langt citat Irene Simonsen (V): fra de 12 forfatteres udtalelser i Politiken.« Jeg kan blot sige til hr. Jørgen Arbo-Bæhr, at ved Så er det, at man kan undre sig lidt, for det er første behandling af dette lovforslag gav Venstre jo tydeligt, at SF mener, at tonen i kronikken var tydeligt udtryk for, hvad vi mener om lovforsla- helt i orden. Den yar helt i overensstemmelse get. Vi går fuldt ind for det, og vi har slet ikke de med, hvordan det skulle være, når man læser samme betragtninger som Enhedslisten og hr. det bidrag. Jørgen Arbo-Bæhr om forskelsbehandling og an- I morges kunne vi se hr. Kamal Qureshi gå på det. Tværtimod synes vi, det er godt, at forslaget tv og tage klar afstand fra en tone, som en advo- langt om længe giver den hjælp, der skal til, for kat for flygtninge anvender. Og nu mangler jeg at de udlændinge, vi har i landet, og som endnu hr. Kamal Qureshi i salen, for hvor er han? Vil ikke er blevet integreret, kan blive integreret og hr. Kamal Qureshi aldrig stå ved sine udtalelser? blive en del af vores store samlede fællesskab. Jeg har svært ved efterhånden at forstå, hvad Men jeg mangler stadig at høre, hvad SF me- hr. Kamal Qureshi og SF mener. Jeg synes, at jeg ner. Man taler med to tunger, men lad os nu høre hører, at der bliver talt med to tunger. Det har vi én klar, entydig tunge, så vi ved, hvor vi har SF. 4800 Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) .

(Kort bemærkning). rer, som jo netop påpeger de dobbeltstandarder, Jørgen Arbo-Bæhr (EL): som regeringen forsøger at sætte. Det er sådan Jeg synes stadig, det er lidt spøjst, for ved første set dem, der er med til at give indtryk af, at den- behandling kan man jo godt sige, hvad man me- ne regering med støtte fra Dansk Folkeparti kun ner om det forslag, der er til forhandling. Men har ét formål, og at det bestemt ikke er at gøre jeg håber da, at Venstres ordfører er klar over, at det lettere at blive integreret og gøre det lettere der er sket ændringer. for de folk, som kommer hertil, at føle sig vel- Jeg håber f.eks., at Venstres ordfører vil erken- komne. de, at der i det oprindelige forslag var et punkt Det er også det, der er med til at give debat- om en såkaldt erklæring om, hvad man vil, og ten en sådan tone, at man en gang imellem har hvad man mener om det danske samfund. Det svært ved at forstå, hvad Venstre vil ud over at var i modstrid med almindelig dansk lovgiv- føre symbolpolitik til ære for sit vælgermæssige ning, og derfor var det nødvendigt at ændre for- bagland frem for at føre en integrationspolitik, slaget. Det ville måske være rimeligt, hvis Ven- som virker åben og imødekommende over for stre erkendte, at fra starten af var forslaget ikke nydanskerne. alene i modstrid med almindelige principper om ligebehandling, men det indeholdt også de- (Kort bemærkning). ciderede fejl, fordi det var i modstrid med den Irene Simonsen (V): måde, lovgivningen er skruet sammen på i Dan- Jeg må jo klart erkende, at på trods af politisk mark. uenighed med hr. er der én ting, jeg al- tid har beundret hr. Ole Sohn for, nemlig hans (Kort bemærkning). retorik og hans måde at kommunikere på, hvor Irene Simonsen (V): han hele tiden forsøger at flytte fokus. Det, der Hvis det handler om forskellen på den debat, jeg debatteres nu, er de to tunger, SF taler med, og forsøger at føre her uden at få et modsvar fra SF, jeg fik ikke noget svar på mit spørgsmål. er det jo sådan, at vi debatterede forslaget ved Angående lovforslaget her har jeg egentlig gi- første behandling, og både her og under ud- vet det svar, at jeg synes, det er et godt, gennem- valgsarbejdet har Venstre klart tilkendegivet, at arbejdet lovforslag, som er med til at give både der var små flige i lovforslaget, der kunne blive rettigheder og pligter til den gruppe udlændin- bedre. Det er jo netop det, vi har tre behandlin- ge, som ikke er integreret i det danske samfund, ger til: Vi kan komme hinanden i møde og lytte så de fremover kan blive lukket ind i og blive en til hinanden, og det har vi gjort, for hvis et lov- del af det fællesskab, vi alle sammen har gavn forslag kan blive bedre set med Venstres øjne, er af. vi altid åbne for at ændre tingene, og det er også Men jeg savner stadig væk at høre et svar fra gjort. hr. Ole Sohn på det, vi debatterer lige nu, nemlig Men grundlæggende er det et godt lovfor- at SF taler med to tunger. slag, som endelig langt om længe ikke bare gi- Kl. 13.50 ver den gruppe udlændinge, som stadig ikke er integreret i det danske samfund, selv om de har (Kort bemærkning). været her i mange år, mulighed for at blive en Ole Sohn (SF): del af fællesskabet, men også pligt til at blive For god ordens skyld vil jeg godt lige understre- det. ge, at det, jeg forholder mig til, sådan set er tred- je behandling af L 93. Jeg har ordet som spørger (Kort bemærkning). til Venstres ordfører, som har holdt en ordfører- Ole Sohn (SF): tale, og derfor synes jeg, det er relevant, at fru Nu er det jo sådan, at som spørger til en ordfører Irene Simonsen svarer, når det er mig, der spør- kan man ikke svare på spørgsmål. Det kan man ger. først, når man får sin ordførertale, og det vil Jeg synes, det er lidt interessant at få at vide, også ske. hvad det er, der er baggrunden for ønsket om at Men jeg synes, det er lidt interessant, at Ven- skabe dobbeltstandarder; baggrunden for øn- stre harcelerer sådan over den debat, der foregår sket om at føre en retorik, der gør, at man som både om lovforslaget her og i det hele taget om tilflytter her til landet bestemt ikke føler, at man integrationen i samfundet. Jeg synes, Venstres bliver modtaget med åbne arme, og heller ikke ordfører skylder et svar til Enhedslistens ordfø- føler, at samfundet fører en integrationspolitik, (601) Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) 4801

som er båret af et ønske om at skabe reel integra- tegn, og det er temmelig afgørende. Det var pin- tion, men som via erklæringer og bureaukrati agtigt! snarere skaber indtryk af, at det var bedre, hvis Derfor er det meget interessant at se, at i til- man slet ikke var kommet. Det skaber ikke en lægsbetænkningen tager man behørig afstand grundig, frugtbar og konstruktiv integrations- fra det. Jeg ser, at fru Elsebeth Gerner Nielsen fra politik. Det Radikale Venstre beklager SF's optræden, og Det er det, jeg har forsøgt at påpege, det var jeg ser så sandelig, at SF selv beklager den. Det det, vi forsøgte at påpege under første behand- er meget interessant, for det vil jo altså sige, at ling og anden behandling, og det er i øvrigt det, SF beklager med en henvisning til, at det var de som SF sammen med Det Radikale Venstre og 12 forfattere, de herrer Rifbjerg og Carsten Jen- Enhedslisten har påpeget s vores fælles betænk- sen og kompagni, der var de skyldige. ningsbidrag. Jeg vil godt spørge, når vi nu står med denne tillægsbetænkning: Betyder SF's undskyldnin- (Kort bemærkning). ger og beklagelser, at de nu tager afstand fra de Irene Simonsen (V): 12 forfattere? Det synes jeg ville være interes- Ja, det er ganske rigtigt, at vi er i gang med tred- sant. Det ville være et sympatisk træk, som jeg je behandling af et lovforslag. Under første be- ville hilse velkommen, og jeg synes, det ville handling debatterer man forslaget som sådant være en højnelse af den ubehagelige tone i den- og finder ud af, hvordan tingene hænger sam- ne sag, som SF er et meget tydeligt eksempel på. men, og om der skal stilles ændringsforslag. Det Det ville glæde mig, hvis SF på sit tilbagetog gjorde vi til anden behandling, og så afgav SF et også ville undskylde og sige: Vi tager klart af- betænkningsbidrag, hvor man nok må sige, at stand fra de 12 forfattere, vi kom til at citere. tonen langtfra er køn. Nu står vi så her og skal tredjebehandle for- Formanden: slaget. Mellem anden og tredje behandling af- Tak til hr. Søren Krarup. Så er det fru Elsebeth gav SF et tillægsbetænkningsbidrag, og det er Gerner Nielsen som ordfører. rent faktisk det, vi kan diskutere og debattere under en tredjebehandling. Det er helt relevant Elsebeth Gerner Nielsen (RV): at tage det op nu, for det er en del af det, der Som det allerede er fremgået, har vi også fra ra- kommer frem, når vi skal diskutere lovforslaget. dikal side taget afstand fra betænkningsbidraget Men hvis hr. Ole Sohn ikke kan svare på mit fra SF, men det skal ikke afholde os fra også at spørgsmål, både håber og regner jeg med, at hr. kritisere det, vi nu hører fra i alt fald et af rege- Ole Sohn melder sig som ordfører og fortæller, ringspartierne, og det, vi i det hele taget har hørt hvad meningen er med at tale med to tunger i fra regeringen, nemlig at tonen i oppositionens debatten. betænkningsafgivelse skulle være kritisabel. Kl. 13.55 Formanden: Jeg vil gerne minde om, at den kritik kommer Tak til fru Irene Simonsen. Så er det hr. Søren fra en regering, hvis støtteparti er Dansk Folke- Krarup som ordfører. parti. Den kommer fra en regering, hvis støtte- parti har medlemmer, som har skrevet følgende, Søren Krarup (DF): og jeg citerer: De, der var til stede under andenbehandlingen Herhjemme har vi i årevis stået på hovedet af dette lovforslag, vil huske de dybt pinagtige for at gøre det så godt som muligt for de frem- scener, der foregik. I betænkningsbidraget var mede. Alt bliver der sørget for fra det øjeblik, de der tale om en gemen bagvaskelse - jeg kan også ankommer: Tøj, forplejning, bolig, uddannelse, sige en nedrig mistænkeliggørelse - af os, der sundhed, kontanter. Uden at det skal lyde selv- stemmer for dette lovforslag. Sprogets stærke- rosende: Pænt, tolerant og dannet af dansker- ste, groveste og mest ubehagelige gloser blev ne! I det lønlige håb, at vi vil møde den samme brugt nedsættende om os. Vi påtalte det, og så tolerance, pænhed og dannethed, som vi udvi- viste det sig, åt SF, som stod for bidraget, ikke ser, accepterer vi endog middelalderlige levemå- ville vedkende sig det, idet deres ordfører gik der som mandschauvinisme, voldelig opdragel- herop og sagde, at det var de 12 forfattere fra Po- se, adskillelse mellem kønnene, tvangsægteska- litiken, han havde citeret - dog uden citations- ber, pigeomskæringer, prygl og hjernevask af skolebørn. Citat slut 4802 Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93)

Det er sagt af hr. Søren Espersen, og et andet sætte Danmark i bås som snæversynets fore- eksempel er: gangsland. Jeg siger velbekomme - uden men! Muslimerne vil ikke integreres - de vil ikke være danskere - det er ikke det, de er for !! En- (Kort bemærkning). hver troende muslim bliver dagligt indpodet, at Søren Krarup (DF): hans opgave er at omvende de vantro danskere Da jeg så fru Elsebeth Gerner Nielsens bidrag i til Islam - det er hans pligt, og integration, dvs. tillægsbetænkningen, håbede jeg, at hun var accept af dansk kultur og danske love, vil være kommet på bedre tanker. Men jeg forstår, at så- det modsatte af det, hans præst, imamen, prædi- dan som hun har samlet citater, har hun forbe- ker hver uge. redt sig meget på netop at angribe Dansk Folke- Lad os tydeliggøre problemet ved at sam- parti i stedet for at gøre det, hun rettelig burde menligne med en kræftlæges dagligdag. Hvis gøre på oppositionens vegne, nemlig undskylde lægen skulle helbrede sine patienter med det, SF's optræden. der svarer til »integration«, ville det betyde, at Men må jeg så sige, at de citater, hun trækker han skulle forsøge at overtale kræftcellerne til at frem, jo er fuldstændig misvisende. Jeg vil ikke blive gode, velfungerende og sunde celler, der tale om fru Louise Freverts ordvalg, for det har kunne arbejde harmonisk i patientens krop. Han vi taget afstand fra. Det er uheldigt, det beklager skulle afstå fra enhver form for terapi, strålebe- hun selv, og det er ikke hende selv, der har skre- handling eller operation, blot tale til kræftceller- vet det. Det stammer fra en hjemmeside, hun ne - og observere, at de blot bredte sig i patien- ikke har ført kontrol med. tens krop, uhindret. Kl. 14.00 Det er skrevet af fru Louise Frevert. Hvad hr. Søren Espersens kritik af islam an- Jeg kunne blive ved, så det gør jeg også: går, er den meget rammende, og hvad det, ord- Etnisk ligestilling i Danmark er i den sam- føreren citerede mig for, angår, har jeg aldrig menhæng at betragte som et overgreb mod det sagt, at det er lettere for en kristen asiat at få ind- danske folk, fordi det i realiteten betyder, at det fødsret. Det har jeg nemlig aldrig sagt. Jeg har danske folk bliver frataget sin førstefødselsret til sagt, at en kristen asiat vil have nemmere ved at Danmark. Citat slut. blive integreret end en muslim. Det er ubestride- Det er sagt af hr. Søren Krarup - denne hr. Sø- ligt, og her kommer vi til sagens kerne, som fru ren Krarup, som også har udtalt, at det selvføl- Elsebeth Gerner Nielsen selvfølgelig slet ikke gelig er nemmere for en kristen asiat at få dansk forstår, nemlig forholdet mellem kristendom og indfødsret, end det er for en muslimsk asiat. islam. Her kunne man godt ønske en tone, der Undskyld, men hvis regeringen har ønsker var saglig og forholdt sig til, var jeg lige ved at om en anden tone i debatten, er der al mulig sige, det teologiske indhold, i stedet for at man grund til først at feje for egen dør og lægge klar tror, man kun kan få sin vilje med skældsord. afstand til disse udtalelser fra folketingsmed- lemmer, som udgør regeringens parlamentari- (Kort bemærkning). ske grundlag. Men ikke nok med det. Regerin- Elsebeth Gerner Nielsen (RV): gen burde lægge sig i selen for at iave en udlæn- Hr. Søren Krarup har misforstået det hele. Jeg dingelovgivning, der med sikkerhed er på den angriber ikke Dansk Folkeparti, jeg angriber re- rigtige side af de internationale konventioner. geringen for at have deponeret sin handlefrihed Jeg minder om, at både den europæiske men- hos et parti, som er indbegrebet af intolerance, neskerettighedskommissær, FN og Institut for og hr. Søren Krarups indlæg her fra Folketingets Menneskerettigheder gentagne gange har gjort talerstol er et meget godt eksempel på det. regeringen opmærksom på, at den danske ud- lændingelovgivning er diskriminerende. Dette (Kort bemærkning). morads burde regeringen gøre noget ved, men Søren Krarup (DF): det sker ikke. Tværtimod misbrugte ministeren Jeg vil ikke angribe fru Elsebeth Gerner Nielsen, for nylig sin taletid til at kritisere oppositionen for sagligt set kommer der ikke noget ud af det. for at gøre opmærksom på problemerne. Hun ved nemlig ikke, hvad hun taler om, når Regeringen er med sin ligegyldighed og stu- hun taler om forholdet mellem kristendom og pide tolerance over for dem, der misbruger islam, og så er det nemmere i stedet at kaste sig ytringsfriheden til at forhåne de få, med til at ud i meningsløse angreb. Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) 4803

Men må jeg sige, at den regering, der støtter kunne være rart at høre, for fru Elsebeth Gerner sig til Dansk Folkeparti, betegner en lykke for Nielsens retorik og tone viser den modsatte vej, landet. Det systemskifte, der skete i 2001, var det når det siges, at regeringen overtræder menne- menige, undertrykte Danmarks protest imod skerettighederne. Vi har haft den debat adskilli- den politiske korrekthed, som har skabt den for- ge gange, men mine og andres pædagogiske ev- tvivlende situation, vi står i. Det er fru Elsebeth ner rækker ikke til at forklare fru Elsebeth Ger- Gerner Nielsens parti, der har delt Danmark op i ner Nielsen, at juristerne vurderer, at der ikke er ' grupper, som helt åbenbart ikke kan enes, uden tale om nogen overtrædelser. at man gør sig de allerstørste anstrengelser. Kl. 14.05 Ulykken var De Radikale, som gennemførte udlændingeloven af 1983, og ulykken var Social- (Kort bemærkning). demokraterne, der arbejdede sammen med De Elsebeth Gerner Nielsen (RV): Radikale. Men lykken er det, der skete i 2001, da Hvilke eksperter vurderer, at der ingen overtræ- systemskiftet betød, at det menige Danmark fik delser er sket? Ud over de eksperter, der findes i mulighed for at genoprette den ulykke, den nu- Folketingets flertal og blandt ministeriets egne værende opposition havde skabt. embedsmænd, hvilke eksperter har så sagt god for den danske udlændingelovgivning? (Kort bemærkning). Fru Irene Simonsen beder mig om at tage af- Elsebeth Gerner Nielsen (RV): stand fra SF's betænkningsbidrag. Det har jeg Og det skal komme fra hr. Søren Krarup - det gjort, og det har Det Radikale Venstre gjort på skal komme fra Dansk Folkeparti, som har split- samme måde, som SF selv har beklaget. Men jeg tet dette land op, og som er en stor del af forkla- så gerne, at fru Irene Simonsen brugte sin taletid ringen på, at vi i øjeblikket står i den situation, at til at lægge afstand til f.eks. den hjemmeside, fru Danmarks navn er på alles læber, at vi kritiseres Louise Frevert har oprettet, og hvor muslimer af alle internationale menneskerettighedsorgani- sammenlignes med kræftknuder. Er det sådan, sationer for ikke at overholde menneskerettighe- at Venstre deler den anskuelse, at muslimer er at derne, og at vi kritiseres for tonen i den offent- sammenligne med kræftknuder? lige debat. Det er det, der er problemet, også for de danske virksomheder, som nu har svært ved (Kort bemærkning). at sælge deres varer i udlandet, fordi Danmarks Irene Simonsen (V): renommé er ødelagt. Til det sidste kan jeg svare ganske kort: Nej, den Jeg håber, at Dansk Folkeparti er klar over, anskuelse deler jeg ikke, det gør Venstre heller hvad det har ansvaret for, og jeg håber, at rege- ikke, og det har vi heller ikke givet udtryk for. Vi ringen er klar over, hvad det er for et ansvar, den har tværtimod sagt, at det ligger ud over, hvad påtager sig ved at gøre sig så fuldstændig af- man kan sige, og vi mener det heller ikke. Vi me- hængig af Dansk Folkeparti. ner, der er noget i tonen, der skal tages klart af- stand fra, lige så vel som tilfældet har været med (Kort bemærkning). andre ting, fru Elsebeth Gerner Nielsen har ud- Irene Simonsen (V): trykt sig om her. Fru Elsebeth Gerner Nielsen giver udtryk for, at Jeg er rystet, for jeg husker en debatudsendel- den debat, der lige er ført med hr. Søren Krarup, se i PI med fru Elsebeth Gerner Nielsen, hvor ikke drejer sig om Dansk Folkeparti, men om re- fru Elsebeth Gerner Nielsen kom med den sam- geringen og om, at regeringen ikke lægger klar me anklage som her fra talerstolen, nemlig at afstand til nogle udtalelser. Til det vil jeg gerne landets embedsmænd, jurister osv., ikke er uvil- sige, at regeringen faktisk har lagt klar afstand dige. Det vil sige, at fru Elsebeth Gerner Nielsen til nogle af udtalelserne fra fru Louise Frevert, at sætter spørgsmålstegn ved hele vores demokra- Dansk Folkeparti har beklaget, og at fru Louise ti, ved hele vores måde at opbygge vores politi- Frevert også har beklaget. ske parlamentarisme på og ved hele den måde, Men det kunne være meget rart at høre, om vi laver lovgivning på. Fru Elsebeth Gerner fru Elsebeth Gerner Nielsen tager afstand fra Nielsen tillader sig at sige her fra talerstolen, at det, de 12 forfattere har skrevet, og som SF har vores embedsmænd ikke er uvildige i deres un- optrykt i sit betænkningsbidrag. Man synes til- dersøgelser, og det er godt nok også noget af en < syneladende, at tonen ikke er god nok, men det grov påstand. 4804 Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93)

(Kort bemærkning). men taler ene og alene om den islamiske befolk- Elsebeth Gerner Nielsen (RV): ningsgruppe, som åbenbart skal beskyttes? Jeg Den danske udlændingelovgivning er blevet forstår ikke, hvorfor der i menneskerettigheder- kritiseret af nogle af de bedste jurister, vi har - nes navn er denne vægtning af nogle interesser, ikke bare danske jurister, men også jurister ude men ikke af andre. i verden. Den danske udlændingelovgivning er Kl. 14.10 også blevet kritiseret af FN, af den europæiske menneskerettighedskommissær og af Europa- (Kort bemærkning). rådet, og jeg håber ikke, det er forbigået Venstres Elsebeth Gerner Nielsen (RV): og fru Irene Simonsens opmærksomhed, at det Tak for muligheden for at vende tilbage til den rent faktisk er sådan, det forholder sig, så der lovgivning, vi egentlig taler om. med andre ord er grund til at lytte. En af årsagerne til, at Det Radikale Venstre Hvad er årsagen til, at regeringen overhove- stemmer imod de integrationslovforslag, rege- det ikke føler, der er behov for at lytte i en situa- ringen har fremsat, er, at de går på kompromis tion, hvor Danmarks renommé i den grad er med nogle væsentlige værdier og nogle væsent- skadet? Hvad er årsagen til, at Venstre ikke me- lige rettigheder. Tag f.eks. 300-timers-reglen, ner, der er grund til at gøre noget for at rette op som indebærer, at et indvandrerægtepar, hvor på vores renommé, så vi kan sælge vores varer begge har været på kontanthjælp i 2 år uden at ude i verden og tiltrække udenlandsk arbejds- have haft 300 timers arbejde, får frataget den ene kraft? Hvordan kan man sidde den kritik over- kontanthjælp. Hvem er det, der typisk vil miste hørig, og hvad er årsagen til, at man ikke føler kontanthjælpen? Det vil være kvinden, som der- behov for at lægge afstand til de udtalelser, der efter bindes til kødgryderne, og det er ikke lige- kommer fra Dansk Folkeparti? stillingspolitik. Men desværre er det til gengæld regeringens politik, og derfor stemmer vi imod, (Kort bemærkning). fordi vi går ind for ligestilling og går ind for at (DF): sikre kvindernes rettigheder. Det er betagende at høre den bekymring, Det Radikale Venstre nærer for den danske im- og (Kort bemærkning). eksport. Morten Messerschmidt (DF): Ordføreren henviser til jurister ude i verden, Jamen ordføreren svarede jo overhovedet ikke, som åbenbart har langt større betydning end de så derfor må jeg være mere konkret: Er det ikke danske vælgere, der jo har godkendt den udlæn- et brud på menneskerettighederne, hvis man dingepolitik, som Folketingets flertal fører. Jeg har den opfattelse, at kvinder, der ikke bærer ved jo, og det kan man også høre, at ordførerens slør, må blive slået og straffet fysisk på anden hjerte virkelig banker for menneskerettigheds- måde? Er det ikke et brud på menneskerettighe- synspunktet, og det har jeg også forståelse for, derne, hvis man har den opfattelse, at jøder fak- men jeg kunne alligevel godt tænke mig at vide: tisk ikke skal have lov til at være nogen steder, Hvad er ordførerens holdning til det kvindesyn, men bare skal fordrives? Og er det ikke et brud som på grund af ordførerens politik pludselig er på menneskerettighederne, hvis man mener, at kommet ind i Europa i kraft af den islamiske Koranen, hadith, sharia og andre dele af den re- indvandring? Det er et kvindesyn, et menneske- ligiøse dogmatik inden for islam skal stå over syn, som aldrig før har eksisteret i Europa, men demokratiet? som vi nu har fået ind over Europa i kraft af den Er det ikke synspunkter, som Det Radikale islamiske indvandring. Venstre burde anfægte? Er det ikke sådan, at Her må der da også være nogle menneskeret- værdier som ligestilling mellem kønnene, et se- tighedsspørgsmål, som ordføreren burde be- kulært retssamfund, retten til at tilhøre det tros- kymre sig over, for slet ikke at tale om det reli- samfund, man nu engang ønsker, uanset om gionssyn, som er kommet ind over Europa i man er jøde, buddhist eller kristen, osv. trods alt kraft af den islamiske indvandring. Hvorfor gør er værdier, der er så afgørende for Danmark, at ordføreren sig ikke nogen bekymringer over det, vi må beskytte os imod den fundamentalistiske når man er så bekymret for menneskerettigheds- del af befolkningen, som ordføreren tilsynela- situationen? Hvorfor bekymrer ordføreren sig dende forsøger at beskytte? ikke over de gentagne angreb mod jøder, syna- Er det ikke korrekt, at disse elementer burde goger og jødiske kirkegårde rundtom i Europa, indtage en langt, langt større plads i ordførerens Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) 4805

argumentation, og er det i virkeligheden ikke (Kort bemærkning). dybt, dybt besynderligt, at man som radikal Elsebeth Gerner Nielsen (RV): menneskerettighedsdogmatiker beskytter denne Det, der er interessant, er jo, at netop fordi man gruppe? Kan ordføreren pege på nogen anden så går op og kritiserer det, tages det som et ud- befolkningsgruppe, der så konsekvent som den tryk for, at man generelt er imod alt, hvad der islamiske civilisation overtræder menneskeret- hedder eksempelvis frihedsrettigheder eller tighederne? imod eksempelvis ytringsfriheden. Det, der er afgørende, er jo, at vi er meget kla- (Kort bemærkning). re i mælet, når det drejer sig om de værdier, der Elsebeth Gerner Nielsen (RV): er grundlaget for det danske samfund, og det er Jeg synes, det er dybt problematisk, at en ordfø- derfor, Det Radikale Venstre har gjort det, vi rer vil bilde os alle sammen ind, at en hel befolk- overhovedet kan, for at få belyst, hvad konse- ningsgruppe, nemlig muslimerne, opfører sig på kvenserne af den danske udlændingelovgivning en ganske bestemt måde. Det er stærkt stigma- er, ved at holde fast i de værdier, der er ud- tiserende, at ordføreren fremsætter det her fra gangspunkt for det moderne demokratiske sam- Folketingets talerstol, og det kan ikke passe, at fund. Og det er jo f.eks., at vi behandler mindre- han kan slippe af sted med det. tal ordentligt, at vi understøtter etnisk ligestil- Selvfølgelig tager Det Radikale Venstre også ling, hvor vi kan. afstand fra mennesker, der måtte mene, at man Når vi stemmer imod lovforslagene i dag, er kan forfølge jøder, eller at man ikke skal be- det, fordi de efter vores opfattelse på ingen handle kvinder ordentligt. Men det er jo ikke måde fremmer den etniske ligestilling eller for muslimer, der generelt har det problem. For Det den sags skyld fremmer ligestilling mellem køn- Radikale Venstre går skillelinjen mellem demo- nene. krater og antidemokrater, og vi vil til enhver tid gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe alle anti- Formanden: demokratiske elementer i det danske samfund Er der flere, der ønsker en kort bemærkning til og ude i verden. ordføreren? Ellers går vi videre i ordførerræk- Vi vil også kæmpe for de værdier, som er ken. Hr. Ole Sohn som ordfører. grundlaget for det danske samfund. Vi vil kæm- pe for ligestilling, også for etnisk ligestilling, og Ole Sohn (SF): det er også baggrunden for, at vi stemmer imod Man kommer langt omkring i sådan en debat lovforslagene, for de fremmer ikke ligestilling, om et lovforslag, som rettelig handler om, hvor- hverken mellem kønnene eller mellem de etni- dan vi kan styrke integrationen i det danske ske befolkningsgrupper i det danske samfund. samfund, og om den kritik, oppositionen har rejst af forslaget for ikke at give bedst mulig og (Kort bemærkning). mest mulig integration for pengene. Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Så har der fra forskellig side, både fra Venstre Jeg synes, der på nuværende tidspunkt er behov og Dansk Folkeparti, været efterlyst ønske om, for, at vi prøver at få sat tingene lidt på plads. at SF skulle korrigere det betænkningsbidrag, Når hr. Morten Messerschmidt f.eks. går her- som vi lavede i forbindelse med andenbehand- op og snakker om alle mulige meninger, som lingen. Det synes jeg for så vidt er en berettiget man ikke skal have lov at have, kunne jeg godt indvending at komme med, hvorfor vi da også tænke mig at bede fru Elsebeth Gerner Nielsen har gjort det til tredjçbehandlingen, og derfor bekræfte, at der er plads til en lang række for- havde jeg selvfølgelig håbet at få kvittering for skellige meninger af fuldstændig vanvittig art i det, fordi vi, i og med at vi bruger et citat fra 12 denne debat, også hr. Morten Messerschmidts navngivne forfattere til beskrivelse af tonen i meninger. Men til gengæld skal vi også have ret indvandrerdebatten, så også berettiget kunne til at kritisere de meninger, når de betyder, at kritiseres for ikke at have sat det i citationstegn man går ind for mindre ligestilling, og at man for at understrege, at det er et udtryk for de for- går ind for forskelsbehandling osv. Jeg siger det fatteres holdning. Det har vi så rettet op på, og bare for at få sat tingene på plads. så er der sådan set ikke mete at komme efter i Kl. 14.15 den forbindelse. Men til gengæld synes jeg, det er en ret inte- ressant debat, vi har i dag. For hvad er det, vi er 4806 Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) vidne til? Vi er vidne til, at Venstre efterlyser Oppositionen har en anden opfattelse end re- SF's holdning til tonen i debatten. Jeg formoder i geringen og dens støtteparti, Dansk Folkeparti. øvrigt, at Venstre sammen med De Konservative Vi har forsøgt her under debatten, også under og Dansk Folkeparti har skrevet deres betænk- de tidligere debatter, at få Venstre - Det Konser- ningsbidrag til tredje behandling, før statsmini- vative Folkeparti har jo så valgt at sidde på ører- steren havde sit interview i Berlingske Tidende ne - til at gå ind i debatten og spørge: Er det nu sidste søndag, hvor han jo gjorde det legitimt fra også den rigtige måde at fremme integrationen i regeringens side at komme med et fuldstændig det danske samfund på at bygge på Dansk Fol- upersonificeret angreb på erhvervsledere, på kepartis politik og den fuldstændig skingre reto- forfattere, på politikere i flæng uden så meget rik, som ligger til grund for det? som at nævne et eneste navn, ud fra princippet Hr. Uffe Ellemann-Jensen synes det ikke, hr. ingen nævnt, ingen glemt. Og det kan jeg forstå Niels Due Jensen gør ikke, hr. Lars Kolind gør er det, som Venstre, Konservative og Dansk Fol- ikke. Der er en lang række gode, borgerlige er- keparti i betænkningsbidraget tager afstand fra. hvervsfolk og politikere, som er rystede over Så det er en ret interessant situation, at de tre dét, der sker. regeringspartier tager meget skarpt afstand fra Men Dansk Folkeparti holder fuldstændig den form for retorik, som statsministeren anven- tømmen for Venstre med hensyn til den form, der i det offentlige rum. Det er da en interessant der skal føres integrationspolitik på. Derfor har udvikling, som jeg næppe forestiller mig de har vi også fået et lovforslag, som vi nu har til tredje clearet med statsministeren. behandling, som bygger på symbolpolitik mere Så er der hr. Søren Krarup, som forlanger, at end på reel integrationspolitik. vi skal tage skarpt afstand fra de 12 forfatteres Det forholder Venstre sig ikke til. Hvorfor gør debatindlæg, som beskriver tonen i indvandrer- man ikke det? Hvorfor er det så vigtigt for Ven- debatten ganske fint, og som i øvrigt bliver un- stre hele tiden at fremhæve symbolpolitik, og at derstøttet, altså det, som forfatterne skriver i de- de ikke skal tro, de er noget? Der må godt være res brev, ganske flot med de citater, som fru Else- dobbeltstandarder, der skal laves erklæringer, beth Gerner Nielsen kommer med, og som jo der skal laves en lang række foranstaltninger, ganske præcist understreger den dobbeltstan- som ikke har et eneste integrationsfremmende dard, der er i debatten. element i sig, men som har en masse symbolik i Det er, at man kan sige hvad som helst i kri- sig. tikken af etniske minoriteter, men hvis kritikken Det er udmærket over for et vælgerbagland, rammer regeringen, så er den skandaløs. men det er ikke fremmende for en ordentlig in- Kl. 14.20 tegration, som vi ved eller burde vide at vi har Jeg vil sige, at jeg ikke havde forestillet mig, behov for at udvikle i de kommende år, hvor vi at jeg skulle komme i den situation, og jeg håber, kan se, at der bliver færre og færre på arbejds- at det kan blive herinde mellem os, at jeg ganske markedet, hvilket gør, at vi er nødt til at få flere stilfærdigt vil sige: Jeg havde aldrig troet, at jeg ind på arbejdsmarkedet. Og det gøres ikke ved skulle komme dertil i mit liv, at jeg skulle længes at skære ned i efterlønnen eller forhøje pensions- efter den tidligere udenrigsminister Uffe El- alderen. Vi er nødt til at øge arbejdsstyrken. Det lemann-Jensen i den offentlige debat eller her i vil sige, at vi skal sørge for en ordentlig, reel og salen for den sags skyld. Her er der tale om en fremmende integrationspolitik, sådan at mange person, som har holdninger, og som giver ud- af dem med en anden etnisk baggrund end tryk for dem af karsken bælg, men som også har dansk kan komme til at bidrage til det danske moral. F.eks. når han i dagens kronik i Berling- samfund. ske Tidende refererer sin takketale i Den Danske Og der er det offentlige langt, langt bag efter, Publicistklub i går og meget præcist understre- langt, langt bag efter en lang række af de store ger, at hvis man gør ytringsfriheden vigtigere danske virksomheder. Hvorfor? Hvorfor er re- end meningsfriheden, så bliver ytringsfriheden geringen ikke interesseret i at gøre noget for meningsløs. også at fremme det offentliges engagement i in- Hvad er det, vi er vidner til her? Det er jo så- tegrationspolitikken, både konkret i amter, nu dan set, at vi er et Folketing, som er dybt splittet regioner, og staten, men ikke mindst - og det er med hensyn til de etniske minoriteter, i udlæn- det, der er det helt afgørende - i den tone, man dingepolitikken og i integrationspolitikken. skaber i debatten, som også smitter af og for- planter sig ude på arbejdspladserne? Hvis man Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) 4807 gør det legitimt at tale ned til og forhåne folk tænkningsbidrag, som skitserer, hvorfor vi 'stem- med en anden etnisk baggrund end dansk, hvor- mer imod L 93. dan skulle man så forestille sig, at man ude på arbejdspladserne, både arbejdsgivere og løn- Formanden: modtagere, på en ordentlig måde skulle tage Tak. Der er foreløbig tre, der har bedt om korte imod nydanskerne? bemærkninger til ordføreren. Først hr. Søren Jeg håber da et eller sted, at Venstre godt kan Krarup. se, at man her har et problem. Men nej, for dem er det vigtigere at manifestere blokpolitikken (Kort bemærkning). med Dansk Folkeparti med, hvad det har af kon- Søren Krarup (DF): sekvenser, både herhjemme og over for udlan- Situationen i Danmark i dag er jo præget af, at det. oppositionen med hjælp af den politiske kor- Et eller andet sted kan man godt en stille rekthed, dvs. magthaverne i medier og offentlig- stund frygte, at Venstre slet ikke kan se det store hed, fører en bevidst hetz imod regeringen og skred, der sker i Danmarks anseelse internatio- imod Dansk Folkeparti. Og det hænger naturlig- nalt i de her dage, uger og måneder; at man vis sammen med, at oppositionen, medierne, er fuldstændig er blottet for enhver forestilling om, magtesløse. Det er ikke dem, der angiver tonen. at det, vi gør i lille Danmark, er noget, vi kan gø- Det er os andre, der gudskelov har mulighed for re, som om vi er i en osteklokke; at de handlin- at lægge en linje, der tager hensyn til det, der ger, vi foretager herhjemme, overhovedet ikke skete i 2001, dvs. at respektere det menige folk. har konsekvenser for vores anseelse internatio- Så er det klart, at så kommer der en kampag- nalt. Og når man ikke kan se det, så kan man vel ne, der går ud på på alle måder at diffamere, for heller ikke se, at Danmark, som har været en lille ikke at tale dansk og sige tilsvine os. Og det er handelsnation gennem århundreder og årtusin- alt, der kan bruges. F.eks. hr. Jesper Langballes der, har indflydelse, og at det vender tilbage til tale om, at islam er en ny pest over Europa. Det os selv. Og så er vi langt ude. bliver så ensbetydende med, at han har hengivet Det er sådan set derfor, at oppositionen, at sig til grove ord. Ingen kender nemlig Hartvig Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF har la- Frisch' bog »Pest over Europa«, der handler om vet et fælles betænkningsbidrag til L 93, som for- nazisme og kommunisme, og det er en parallel, søger at skitsere og tegne et billede af, at når en saglig parallel, dertil. man laver en symbolpolitik som grundlag for en Men det, jeg lige vil sige i den korte tid, jeg integrationspolitik, så forfejler man målet, så op- har, er, at jeg spurgte hr. Ole Sohn, for hr. Kamal sætter man barrierer, så skaber man en manglen- Qureshi, ordføreren, var ikke til stede, at når de mulighed for at øge integrationen, og så man tog afstand fra sit eget indlæg i betænk- fremmer man det, som SF havde ønsket med bi- ningsbidraget, så var det jo ikke kun, fordi der draget til betænkningen, nemlig at give et bille- ikke stod citationstegn. Så spurgte jeg: Er det de af, hvordan tonen udvikler sig i det danske ensbetydende med, at man vil lægge en nødven- samfund. dig afstand til disse hetzende, underlødige for- Kl. 14.25 fattere, der ødelægger debatten og tonen i lan- Man kunne have nævnt de 12 forfattere. Man det? Og jeg har ikke fået noget svar. kunne have nævnt hr. Uffe Ellemann-Jensens kronik i dag og tidligere. Man kunne have (Kort bemærkning). nævnt hr. Niels Due Jensens udtalelse. Man kun- Ole Sohn (SF): ne have nævnt hr. Lars Kolinds udtalelser osv. Nu håber jeg, at det her bliver sagt til en endnu osv. Der er sådan set temmelig mange i det dan- mere lukket forsamling end tidligere, hvor jeg ske samfund, i øvrigt også gode Venstremed- kom til at rose hr. Uffe Ellemann-Jensen. Jeg er lemmer, som undrer sig over, at man fra Ven- faktisk også i den situation, at jeg må indlede stres side ikke har mere moral, mere af den op- med at give hr. Søren Krarup ret. Det er, som hr. rindelige liberale tankegang om, hvordan man Søren Krarup sagde, ikke oppositionen, der an- skal behandle medmennesker. giver tonen i indvandrerdebatten. Nej, jeg giver Det er sådan set der, at vandene skilles. Og spørgeren fuldstændig ret i, det er Dansk Folke- det er derfor, at oppositionen, Det Radikale Ven- parti, der angiver tonen i indvandrerdebatten. stre, Enhedslisten og SF, har lavet et fælles be- Det er sådan set det, der er det helt afgørende problem. 4808 Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93)

Når vi har beklaget, hvad vi i øvrigt også har (Kort bemærkning). skrevet, så jeg kan slet ikke forstå debatten om, Ole Sohn (SF): at der ikke var sat citationstegn om indlægget . Jamen vi bliver ved, og vi bliver ved. Jeg medgi- fra de 12 forfattere, for det er selvfølgelig, hvad ver også gerne Dansk Folkeparti og hr. Søren man bør gøre som et ordentligt menneske. Og Krarup, at det er Dansk Folkeparti, der angiver det har vi også erkendt, og det har vi rettet. retningen i dansk integrationspolitik og i dansk De har skrevet et debatindlæg. Vi har brugt udlændingepolitik, og det er sådan set det, vi det for at skitsere den tone, der er i indvandrer- anklager Venstre for at følge. debatten generelt, og det er til fulde blevet be- Jeg synes, det er helt fair, og jeg synes, det er kræftet, til fulde blevet bekræftet af den debat, helt fint, at hr. Søren Krarup klandrer oppositio- vi har haft her i dag. At de så har skrevet det i en nen og undertegnede for at have den holdning, større offentlig sammenhæng, kan være, hvad vi har. Det er jo sådan set et led i ikke alene at det være vil, men jeg har ikke noget grundlag have ytringsfrihed, men også at have menings- for og ønsker ikke at tage afstand fra, at de 12 forskellighed. Det er sådan set det, der er forud- forfattere giver udtryk for, hvordan de opfatter sætningen for, at vælgerne kan tage stilling. tonen i indvandrerdebatten. Jeg synes, at hr. Sø- At vi alle sammen aflægger ed på grundlo- ren Krarup og hr. Langballe glimrende har de- ven, er en naturlighed, for ellers sad vi ikke her i monstreret i debatterne her i Folketinget, at der salen, men det indebærer jo ikke, at vi skal have er en negativ tone, som er med til at miskredite- den samme holdning til, have den samme poli- re muligheden for en ordentlig integrationspoli- tik om, hvordan vi skal behandle etniske mino- tik i Danmark. riteter. Jeg mener bestemt ikke, det er særlig dansk at have en dobbeltstandard for den måde, (Kort bemærkning). vi fører integrationspolitik på, snarere tvært- Søren Krarup (DF): imod. Det er fuldstændig rigtigt, som hr. Ole Sohn si- ger, at regeringen med støtte af Dansk Folkepar- (Kort bemærkning). ti ikke angiver tonen, men retningen, og det er Irene Simonsen (V): en lykke for landet. Det er et systemskifte, der Jeg vil gerne prøve at vende tilbage til det, vi er en lykke for landet, en befrielse for det meni- egentlig skulle diskutere, nemlig de betænk- ge Danmark fra den undertrykkelse af en me- ningsbidrag, der er afgivet. Jeg har fuld forståel- diemagt, som man havde oplevet i 20 år, hvor se for - og sådan er det - at vi har forskellige det almindelige Danmark jo altid var racistisk, måder at se på, hvordan man skal integrere ud- fremmedhadende og besat af indre svinehunde. lændinge, men hvis hr. Ole Sohn og jeg satte os Gud ske tak og lov har de 10.000, de 20.000, de ned og talte om, hvad vores syn på udlændinge 100.000 læserbreve sat de gamle magthavere fra er, så tror jeg, vi ville have nøjagtig det samme styret, sådan at der nu faktisk er mulighed for at syn. Hvis hr. Ole Sohn kan finde nogle udtalel- lægge en linje, der tager hensyn til det alminde- ser frem, som jeg er kommet med, der på nogen lige danske folk. måde tangerer, at jeg stigmatiserer en bestemt Kl. 14.30 gruppe, så skal han have lov at komme med Så vil jeg lige sige: Det er ikke udtryk for ne- dem, for jeg ved, det er langtfra, hvad jeg har gativitet, det er udtryk for positivitet, det er ud- gjort, og det er langtfra, hvad jeg mener. tryk for kærlighed til dem, man til syvende og Men jeg mener, at vi var kommet til et sted, sidst også som dansk politiker er ansvarlig over hvor vi var nødt til nu at gøre en forskel og tage for, nemlig det menige danske folk. Det er ikke nogle nye metoder i brug, sådan at der bliver en tilfældigt, at hr. Ole Sohn aflægger ed på den mulighed for, at de ikke hænger fast i vores sy- danske grundlov, når han bliver valgt til Folke- stemer, men bliver en del af vores fællesskab. tinget. Dermed er sagt, at det er det danske folk, Hvad angår betænkningsbidraget, hører jeg der er hans opgave. Det er det, som regeringen nu hr. Ole Sohn sige, at man i SF synes, at det er og Dansk Folkeparti lever op til, og det er det, i orden, hvad der står i det første betænknings- som en kulturradikalisme, der pr. definition har bidrag, og blot beklager, at man har brugt nogle foragtet almindelige danskere, raser over. Derfor forfatteres tekst. anlægger de en tone, der er så ubehagelig, som man oplever den hos de 12 forfattere, som jeg dog håbede SF ville have taget klart afstand fra. (602) Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) 4809

(Kort bemærkning). Det eneste, jeg så hører hr. Ole Sohn undskyl- Ole Sohn (SF): de, er, élt man har citeret 12 forfattere uden at Der er sådan set ikke noget at komme efter. Det skrive, at man har citeret dem. Ergo mener man, er foregået fuldstændig efter bogen. Vi har gjort at det her er god tone. det, at vi har konstateret, at vi har leveret et be- Så er det, jeg godt kunne stille nogle spørgs- tænkningsbidrag, hvor der ikke var citations- mål. Når hr. Kamal Qureshi i dag går ud og siger tegn, hvoraf det klart fremgik, at der var tale om noget andet end det, der står her, så tales der et citat fra 12 navngivne forfatteres bidrag til at med to tunger, men nu er jeg klar over, at det er belyse tonen i indvandrerdebatten. Det bidrag to tunger, jeg skal høre. har vi brugt, det står vi ved, men vi har naturlig- vis beklaget, at vi ikke har citationstegn rundt (Kort bemærkning). om teksten, og derfor har vi skrevet det i be- Ole Sohn (SF): tænkningsbidraget hertil. Sådan er det, mere Jeg ved ikke, hvordan man taler med to tunger. kan der ikke siges om den sag. Jeg ved, at man kan sige ét eller man kan sige Jeg har sådan set heller ikke nogen konkrete noget andet. citater fra Irene Simonsen. Det, der er en kendsgerning, er, at de 12 for- Men jeg vil godt gøre opmærksom på, at når fattere har skrevet et debatindlæg, som vi har man gør det til et omdrejningspunkt i lovforsla- brugt i forbindelse med at beskrive tonen i ind- get her, at folk skal underskrive en erklæring og vandrerdebatten, og i øvrigt må man sige efter den efterhånden får karakter sådan af en trosbe- debatten i dag, at de meget præcist har ramt to- kendelse - man har godt nok ændret det første nen i indvandrerdebatten. Det gøres så til, at udkast, fordi man fandt ud af, at det var i strid man skal kunne komme med eksempler på folk, med lovgivningen - for folk, der kommer til lan- der bliver udvist. det, er det da at lave en forskelsbehandling mel- Ser fru Irene Simonsen da ikke tv? Læser fru lem dem og os gammeldanskere. Jeg forstår bare Irene Simonsen da ikke aviser og ser, hvordan vi ikke tankegangen hos Venstre, og det er sådan har den ene udvisningssag efter den anden, set det, jeg efterlyser. Hvad er egentlig baggrun- ulykkelige familier, der bliver splittet, eller fami- den for det ud over at tækkes Dansk Folkeparti? lier, som bliver truet med at blive sendt tilbage. Kl. 14.35 Der er f.eks. en kristen familie, som bliver truet med at blive sendt tilbage til Afghanistan, hvor (Kort bemærkning). de har sharialovgivning, og hvor de er i gang Irene Simonsen (V): med at dømme en kristen til døden. Hvis ikke Selv om denne debat måske for de seere, der sid- det var, fordi vedkommende smuglede sig selv der og ser på, giver anledning til at spørge, hvad til Norge, så ville vedkommende være udvist til det dog er, vi snakker om, og om vi ikke bare kø- Afghanistan. Så der er da eksempler nok. rer rundt i det samme, så må jeg sige, at jeg nu Vi har ikke brugt dem, for de har sådan set har fået klarhed over, hvad det er, SF mener. ikke noget med lovforslaget at gøre, men vi har For i det første betænkningsbidrag skriver SF brugt de 12 forfatteres debatindlæg til at give en - og så er det rigtigt, at der skulle have været ci- beskrivelse af, hvordan tonen er. tationstegn om forfatternes tekst: »I »danskhedens« navn har vi skridt for (Kort bemærkning). skridt vænnet os til, at vi udviser vore mest ud- Henriette Kjær (KF): satte medmennesker, skønt der består en be- Hr. Ole Sohn kommer med sådan et slet skjult grundet mistanke om, at de vil blive forfulgt, angreb på mig som konservativ, fordi jeg ikke udsat for tortur eller simpelt hen forsvinde spor- har været heroppe og forsvare mine synspunk- løst i deres hjemlande. Med lovgivningen som ter, som hr. Ole Sohn sagde. Men jeg har ikke be- våben splitter vi familier ad, skiller forældre fra hov for at forsvare den her lovgivning, vi laver børn, mænd fra hustruer og sender politisk for- nu, jeg synes, det er brandgod lovgivning. fulgte i armene på deres forfølgere - en frem- Jeg kan da undre mig over, at SF ikke brugte færd, der i sin administrative, rationelle umen- sin taletid, da vi havde førstebehandlingen, til at neskelighed har mindelser om den behandling, sige, hvad SF egentlig mente om det her forslag. de tyske jøder blev udsat for, da de af det danske Vi ved sådan set ikke, hvordan SF forholder sig Justitsministerium blev sendt tilbage til det nazi- til det, ud over at man stemmer imod, for også stiske Tyskland i 1930'erne.« der brugte hr. Kamal Qureshi sin taletid på at 4810 Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93)

læse de 12 forfatteres indlæg fra Politiken op. Og man nu laver en integrationskontrakt, hvor . jeg må sige, at på den baggrund har jeg sådan kommunen skal overholde en række ting, som set afskrevet SF som værende et parti, der vil in- de skal gøre i forbindelse med den flygtning el- tegration. Det vil man jo ikke. Man går ikke ind i ler indvandrer, der er kommet til Danmark, og substansdrøftelser, man begynder at diskutere den person omvendt selv skal leve op til en ræk- tonen i debatten i stedet for at diskutere, hvad ke ting. Hvor ligger det symbolske i det? Det er en god integration er. da ren og skær integration. Det er handling, Men det, jeg vil spørge hr. Ole Sohn om, er, hvor man nu forpligter kommunen og man for- hvad SF og hr. Ole Sohn mente med, at vi med pligter det enkelte menneské. det her forslag gør det legitimt at tale ned til ud- Jeg synes, det er helt utroligt, at vi så skal lændinge i Danmark og forhåne udlændinge i høre på dét her, der ikke har noget som helst Danmark. Det her går ud på, at man gensidigt med noget at gøre. Egentlig er jeg træt af, at det forpligter hinanden til god integration. er SF, vi skal stå og diskutere med her, for som jeg sagde, har jeg afskrevet SF. Det, der egentlig (Kort bemærkning).. ærgrer mig i dag, er, at Socialdemokraterne ikke Ole Sohn (SF): er med i det her forlig. Hvis fru Henriette Kjær havde læst betænk- ningsbidraget afgivet af Udvalget for Udlændin- (Kort bemærkning). ge- og Integrationspolitik den 21. februar 2006, Ole Sohn (SF): ville fru Henriette Kjær meget klart finde frem Jeg kan sådan set godt forstå, at fru Henriette til, hvad der egentlig er baggrunden for, at SF og Kjær er ærgerlig. Det ville jeg også være, hvis jeg den øvrige del af oppositionen, Det Radikale var konservativ. Jeg kender mange konservative, Venstre og Enhedslisten, kritiserer lovforslaget. også fra min opvækst, som bestemt ikke bryder Kl. 14.40 sig om, at Det Konservative Folkeparti, som har Det gør vi bl.a., fordi der er tale om dobbelt- været et meget agtværdigt borgerligt parti, og standarder, og fordi der er tale om symbolpoli- som har haft både holdninger og moral og også tik. Det er sådan set skitseret ganske præcist. Til en forståelse for de sammenhænge, der er i sam- gengæld har vi ikke rigtig hørt, hvor det lige er, fundet, i den grad lader sig underkue af Dansk man mener forslaget vil være med til at skabe et Folkepartis fuldstændig skingre retorik, som er godt grundlag for at få flere med på holdet. med til at undergrave enhver mulighed for at Når vi forholder os meget til den tone, der er i lave en fornuftig integrationspolitik i Danmark, debatten, er det, fordi den er helt afgørende, det og som er med til at undergrave Danmarks an- er jo den, der smitter af ude i samfundet. At seelse internationalt. Det forholder Det Konser- forestille sig, at den debat, vi har her i Folke- vative Folkeparti sig ikke til. tingssalen, alene er til glæde for de 179, som er Jeg sagde det indledningsvis, vi har skrevet . medlemmer, eller for det mindretal, der er til det i betænkningsbidraget, og jeg gentager det stede i salen, er ikke i overensstemmelse med gerne her: Lovforslaget er primært et udtryk for virkeligheden. Det, vi siger, og det, regeringen symbolpolitik. Der er ikke afsat ressourcer til, at og Dansk Folkeparti, som jo som et hele de facto man kan underbygge en ordentlig og bedre inte- danner en flertalsregering, siger, har betydning grationspolitik. Derfor er det, der står der tilba- for, hvordan folk agerer ude på de enkelte ar- ge, retorikken. Det er, at man skal lave erklærin- bejdspladser. ger, man skal lave standarder, folk skal under- skrive ditten og datten. Det er symbolpolitik. Til (Kort bemærkning). ære for hvem? Til ære for dem, der kommer til Henriette Kjær (KF): landet? Næh, til ære for Dansk Folkepartis bag- Det er jo noget underligt noget, at man ikke un- land. der en første behandling, hvor vi har den store debat, kan gå op og forholde sig til de forslag, (Kort bemærkning). der er indeholdt i et lovforslag, Jeg har selvføl- Morten Messerschmidt (DF): gelig læst betænkningsbidraget, hvor jeg kan se Nu når hr. Sohn så gerne vil tale om tonen, kun- noget af det, SF mener, uden at man går helt ned ne jeg da godt tænke mig at høre, om han måske i substansen. også har nogle forslag. Hvad er det for nogle Men jeg vil da godt spørge hr. Ole Sohn, hvad ord, vi skal bruge? Hvad er det for nogle plus- der sådan særlig ligger af symbolpolitik i, at ord, som hr. Ole Sohn synes ville være passende Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) 4811

for at omtale den syge ideologi, som ødelægger parti er glade for det samarbejde, de har med dagligdagen for en milliard mennesker i den is- Dansk Folkeparti om integrationspolitikken. lamiske verden? Hvad er det for nogle pæne ord, som i hr. Ole (Kort bemærkning). Sohns ordbog ville være passende for at omtale Morten Messerschmidt (DF): den ideologi, som bl.a. i øjeblikket er årsag til, at Jamen vi får jo overhovedet ikke noget svar fra en afghaner skal henrettes eller bliver sigtet, for- ordføreren. Vi får overhovedet ikke noget svar di han ønsker at konvertere til kristendommen, på, hvilke ord vi skal bruge om den syge ideolo- eller at tusindvis af iranske piger bliver henret- gi, som ødelægger dagligdagen for over 1 milli- tet, fordi de forelsker sig i en forkert fyr eller er ard mennesker 365 dage om året. utro, eller de grove, vedvarende overtrædelser Tror hr. Ole Sohn virkelig, at vi kan frelse den af menneskerettighederne, der finder sted i hele islamiske verden ved at lade disse mennesker den islamiske verden og gang på gang på gang komme til Europa? Tror hr. Ole Sohn virkelig, at retfærdiggøres med henvisning til en politisk den islamiske verden, som årligt vokser med udlægning af islam? netto 40 millioner mennesker, kan frelses, ved at Hvad er det for nogle positive adjektiver, hr. vi lader de mennesker komme til Europa? Kun- Ole Sohn synes er så påtrængende nødvendige i ne det ikke være, vi skulle gribe fat om nældens den her debat? Hvad er det for nogle ord, som vi rod og fjerne den syge ideologi, som er årsagen skal bruge for at rose den her islamisme, den her til de menneskers miserable tilstand? fanatiske ideologi, som ødelægger dagligdagen Læser hr. Ole Sohn aldrig nogen sinde de rap- for indbyggerne i en lang række lande i Mellem- porter, som Amnesty International eller Human østen? Jeg synes, vi mangler nogle bud på, hvad Rights Watch eller FN udgiver om den islamiske det er for nogle pæne ord, hr. Ole Sohn leder ef- verden? Er hr. Ole Sohn kun bekymret over, at ter. en ægtefælle ikke kan komme til Danmark fra Kl. 14.45 Amerika eller andre steder, og kalder det en grov overtrædelse af menneskerettighederne? (Kort bemærkning). Så vil jeg sige, at det er en noget anden defini- Ole Sohn (SF): tion af menneskerettigheder end den, vi normalt Bortset fra at jeg formoder, at en hel del vælgere ser. må forbløffes over, at Dansk Folkeparti som svar Gider hr. Ole Sohn ikke beskæftige sig med, på, at en kristen i Afghanistan i medfør af sha- hvad der foregår i den muslimske verden? Det, rialovgivningen er blevet dødsdømt af den af- hr. Ole Sohn i virkeligheden er med til, er jo at ghanske regering, som vi støtter, vil sende flere lægge en dæmper på al den modbydelighed, der soldater derned for at hjælpe regeringen, er det udgår fra islam, al den modbydelighed og al en lidt forunderlig form for sammenblanding af den dumhed, som denne fanatiske religion har retorik og handling. påført i hvert fald over 1 milliard mennesker i Man blander tingene sammen, når man siger, verden. Det burde hr. Ole Sohn forholde sig til. at nogle etniske minoriteter i Danmark ikke skal have det for godt, fordi islamisterne i Mellem- (Kort bemærkning). østen og alle mulige andre steder fører en fuld- Ole Sohn (SF): stændig vanvittig politik, hvilket jeg er enig i. Med formandens tilladelse vil jeg såmænd gerne Jeg kan ikke forestille mig, at nogen har hørt tage en debat med hr. Morten Messerschmidt SF'ere anbefale, at vi skal have de tilstande, man om alt muligt andet end det, lovforslaget drejer har i Iran eller andre steder - tværtimod. Men sig om. diskriminering er ikke midlet til at skabe ar- Jeg prøvede i al stilfærdighed at sige, at det, bejdspladser i Danmark eller give mulighed for der er behov for, hvis der skal skabes en ordent- uddannelse til dem, der er født som anden- eller lig integration, er, at samfundet sørger for at sik- tredjegenerationsindvandrere her i landet. re uddannelse til de mange unge første-, anden- Hvad er det dog for et svar at give? Vi har og tredjegenerationsindvandrere og skabe ar- borgere her i samfundet, som ikke har en reel bejdspladser til dem, og i den forbindelse påpe- mulighed for uddannelse og ikke har en reel gede jeg, àt det offentlige ligger langt, langt efter mulighed for at få arbejde, og hvad er Dansk en lang række af de bedste private virksomhe- Folkepartis svar? Det er bare at sværte dem til. der. SF;' har i faktisk adskillige gange foreslået, at Jeg håber, at Venstre og Det Konservative Folke- der bliver .etableret et offentligt arbejdsmarked, 4812 Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) hvor personalesammensætningen svarer til be- som er flygtet fra et andet land og har fået op- folkningssammensætningen, for det ville være holdstilladelse her i landet. Ved ankomsten skal et fantastisk godt signal om, at vi vil gøre noget de bl.a. underskrive en erklæring, der skal vise, for at skabe arbejdspladser. Men det har altså in- om de har forstået noget om det danske sam- tet at gøre med Dansk Folkepartis fuldstændig fund. De skal f.eks. skrive under på, at de godt vanvittige og skingre tone om, hvad der foregår ved, det er forbudt at slå sine børn, at de godt i den muslimske verden. ved, det er forbudt at udøve vold og ulovlig Jeg vil i øvrigt i al stilfærdighed gøre op- tvang over for sin ægtefælle, at de er imod terro- mærksom på, at SF har været modstander af at risme, og at de forstår de demokratiske værdier. sende danske tropper til Irak, hvor de nu har Vi er nogle, der mener, , at det godt kan være været med til at skabe et ragnarok, som har det modsatte af integration, når man som ny i fremmet borgerkrig og et muslimsk styre. Det samfundet bliver mødt med krav om at under- har Dansk Folkeparti til gengæld støttet. Vi har skrive nogle ting, som er dybt, dybt diskrimine- foreslået, at tropperne skal trækkes ud af Afgha- rende over for en hel gruppe. Man betragter det nistan, fordi vi ikke kan se værdien af deres til- som noget nødvendigt og sætter dermed hele stedeværelse, og det støtter Dansk Folkeparti, så gruppen i modsætning til os andre, der er født der er altså en forskel mellem retorik og hand- her i landet. Det er det, der hedder at skære alle ling. Det glemmer Dansk Folkeparti, men jeg hå- over én kam, det man også med et fint ord kal- ber, at Venstre og De Konservative lytter ganske der stigmatisering af en hel gruppe mennesker, godt efter, hvad Dansk Folkeparti har gang i, og og det medvirker til det modsatte af integration. i hvilken retning de tvinger Danmark på den in- De folk betragter nemlig sig selv som anden- ternationale scene. rangs og mindreværdige, og de føler, at de skal udøve nogle særlige selvtugtelser for at kunne Formanden: få plads i det danske samfund. Tak til hr. Ole Sohn. Så er det hr. Jørgen Arbo- Det er årsagen til, at oppositionen har kritise- Bæhr som ordfører. ret og vil stemme imod dette lovforslag. Det er Kl. 14.50 ikke udtryk for et ønske om at skabe integration, men det modsatte, nemlig diskrimination, og Jørgen Arbo-Bæhr (EL): det vil medvirke til at skabe skel mellem befolk- Lad mig starte med at sige, hvad denne debat ningsgrupper i stedet for at skabe sammenhold. eller i hvert fald lovforslaget angiveligt handler og skabe plads til alle i det danske samfund. om. Det handler om integrationsspørgsmål. Jeg Jeg vil ikke tage hverken præster, forfattere synes, det er vigtigt at få understreget, at det eller nogen som helst andre til indtægt for mine er det, sagen handler om, fordi regeringen og eller Enhedslistens politiske synspunkter, og Dansk Folkeparti har forsøgt at gøre debatten derfor mener jeg også, det er fejlagtigt at drage til en gang internt ævl og kævl om, hvem af de nogle forfatteres synspunkter ind i behandlin- i øvrigt alle sammen meget danskfødte ordføre- gen af et lovforslag, som de rettelig ikke forhol- re, der har været heroppe og sige noget under der sig til. Men hvad er det, regeringen gør? Re- dette punkt, der må mene og skrive hvad. geringen kalder ifølge sit eget betænkningsbi- Hvad er det så, regeringen har at byde på, når drag indholdet af det, forfatterne har skrevet, for vi snakker integration, når vi snakker om at ska- utilstedelige beskyldninger. Men hvad er det, be et samfund med lighed for alle, plads til alle, der står? Hvad er det, der er utilstedelige be- arbejde til alle, bolig til alle og uddannelse til al- skyldninger? Der står: le? Regeringens bud er at nedskære ydelserne »Med lovgivningen som våben splitter vi fa- for bestemte grupper i samfundet med den slet milier ad, skiller forældre fra børn, mænd fra skjulte dagsorden, at det i særlig udstrækning hustruer og sender politisk forfulgte i armene på skal gælde for nogle af de dårligst stillede. Det deres forfølgere.« rammer i vid udstrækning de flygtninge og ind- Kl. 14.55 vandrere, som har den dårligste uddannelses- Problemet er jo, at det ikke er utilstedelige be- baggrund og dermed det største behov for hjælp skyldninger, men virkeligheden. Det er den vir- til at få en ordentlig plads i samfundet og få et kelige konsekvens af den udlændingepolitik, arbejde. der bliver ført af den nuværende regering med Lovforslaget indeholder nogle betragtninger ført hånd af Dansk Folkeparti. Problemet er, at om, hvordan vi skal modtage de mennesker, det er virkeligheden, og det er det; der medvir- Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) 4813

ker til, at man som flygtning og indvandrer her i »I »danskhedens« navn har vi skridt for landet føler sig skidt behandlet, føler sig sat skridt vænnet os til, at vi udviser vore mest ud- udenfor og ikke føler sig ordentligt integreret, satte medmennesker, skønt der består en be- fordi der ikke er plads til en, og fordi man får grundet mistanke om, at de vil blive forfulgt, alle mulige beskyldninger slynget i hovedet, udsat for tortur eller simpelt hen forsvinde spor- samtidig med at man kan se, at mennesker bli- løst i deres hjemlande. Med lovgivningen som ver sendt ud af landet til forfølgelse andre steder våben splitter vi familier ad, skiller forældre fra i verden. børn, mænd fra hustruer og sender politisk for- Når vi hører, hvordan virkeligheden bliver af- fulgte i armene på deres forfølgere«. spejlet i nogle af de betragtninger, som hr. Mor- Så siger hr. Jørgen Arbo-Bæhr, at der allerede ten Messerschmidt lige har givet udtryk for, kan har været en sag. Ja, det har der, men det var vi se det sande ansigt og se, hvorfor denne for- dengang, der var en socialdemokratisk-radikalt skelsbehandling finder sted. Når hr. Morten ledet regering, og der har ikke været en eneste Messerschmidt henviser til det iranske styres be- sag siden. Jeg vil gerne gøre hr. Jørgen Arbo- handling af sine indbyggere og på det grundlag Bæhr opmærksom på, at det, der står, ganske en- siger, at sådan er alle muslimer i Danmark også, kelt ikke passer. Det ville i øvrigt også være kon- er det lige præcis udtryk for, at man stigmatise- ventionsstridigt, men lovforslaget her, som ved- rer en befolkningsgruppe på baggrund af dens rører udlændingeområdet og integrationsområ- tro og er parat til at diskriminere folk, fordi nog- det, er på ingen måde konventionsstridigt. le andre imod almindelige demokratiske prin- cipper ikke overholder menneskerettighederne. (Kort bemærkning). På den måde går det ud over nogle af de menne- Jørgen Arbo-Bæhr (EL): sker, som rent faktisk er flygtet fra disse despoti- Desværre er det sådan, at når der i dag sker ud- ske styrer i bl.a. Iran. visninger af Danmark som led i den meget re- I, dag er det jo sådan, at den danske regering striktive og umenneskelige danske udlændinge- faktisk sender flygtninge tilbage, selv om de er i politik, ved vi jo godt, at konsekvenserne kan fare for at blive udsat for tortur og forfølgelse. Vi være meget svære at overskue. Jeg er fuldstæn- har allerede set én sag, vi risikerer at se flere sa- dig på det rene med den helt konkrete sag, hvor ger, hvor folk bliver sendt tilbage til disse despo- vi har en person, der er vendt tilbage til Dan- tiske styrer, og det er udtryk for en udlændinge- mark, en person, som notorisk var udsat for tor- politik, som vi er lodret imod. tur. Det var en udlændingepolitik, det er rigtigt, Derfor synes jeg egentlig, debatten meget som blev gennemført under en SR-regering, godt har afsløret, hvilket menneskesyn og ud- men i et samarbejde med bl.a. Venstre. Det er gangspunkt der ligger bag, når Dansk Folkepar- den ene side af sagen. ti har så stor magt over udlændingepolitikken Kl. 15.00 og integrationspolitikken i dagens Danmark. Men de andre sager: Hvornår ender de? Det er et menneskesyn, som går ud på, at de Hvornår kommer der nye sager? Hvad er der fremmede som udgangspunkt er antidemokrati- blevet af de syriske søstre, som har været for- ske og helst skal sendes tilbage, og al partiets svundet i IV2 år? Hvad var der blevet af den snak om integration handler i virkeligheden iranske flygtning, som i sidste omgang blev red- bare om, at man helst så, at de fremmede slet det på målstregen, ikke af regeringen, men fordi ikke var kommet til Danmark. Det er det menne- oppositionen rejste hans sag? Hvad er der f.eks. skesyn, vi er imod, det er derfor, vi også er lod- blevet af sagen om den afghanske familie? ret imod den umenneskelige måde, man griber Der er hundredvis af sager, og folk bliver ud- integrationspolitikken an på, og derfor stemmer vist, på trods af at de står i fare for tortur og for- vi imod detfe lovforslag. følgelse.

(Kort bemærkning). (Kort bemærkning). Irene Simonsen (V): Irene Simonsen (V): Det eneste, jeg vil sige, er, at når vi skriver i vo- Det var da dejligt at høre hr. Jørgen Arbo-Bæhr res betænkningsbidrag, at det er utilstedelige starte med at sige, at det ganske vist ikke var beskyldninger og påstande, er det jo, fordi der den her regering, der havde været en sag under, står: men den tidligere. Det var dejligt. Så har vi da i hvert fald fået det sat på plads. 4814 Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93)

Og så vil jeg gerne sige til hr. Jørgen Arbo- rammerne af internationale konventioner, punk- Bæhr, at vi overholder konventionerne. Det vil tum. Der er den fulde beskyttelse, og det er nog- sige, at alt er undersøgt, før nogen sendes tilba- le meget grove anklager, der bliver rettet mod ge. Der er gjort alt, hvad der skal, i forhold til det uafhængige Flygtningenævn og deres afgø- menneskerettigheder, så der er intet at komme relser. efter. Det, der står her, er rene og skære beskyld- Vi kan jo bare konstatere, at oppositionen ninger, der er utilstedelige, og som der ingen kæmper med næb og kløer for at sikre, at vi hold er i. Det er blot det, vi skriver i vores be- kommer tilbage til tilstandene, som vi så dem i tænkningsbidrag. 1990'erne, hvor vi ikke stillede krav, og hvor man ikke mente, at der var en sammenhæng (Kort bemærkning). mellem det antal af udlændinge, der kom til Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Danmark, og mulighederne for, at vi i Danmark Jeg bliver nødt til at læse op en gang til. Hvis vi kunne integrere dem på ordentlig vis. Det er snakker om politisk forfulgte, så står der ordret ikke regeringens holdning. citeret fra det, Venstre, Dansk Folkeparti og Kon- Kl. 15.05 servative skriver i deres tillægsbetænkningsbi- Hr. Ole Sohn mener og udtrykte, at der var en drag, at det danske samfund »sender politisk masse ting, som regeringen ikke havde taget forfulgte i armene på deres forfølgere«, og man hånd om. Jeg vil bare spørge: Hvad er det for en kalder det for utilstedeligt. regering, der endelig har taget fat om det urime- Problemet er, at det er rigtigt. Politisk forfulg- lige i, at der gennem mange år er børn med an- te bliver sendt i armene på deres forfølgere. Nog- den etnisk baggrund, der er kommet ud af vores le gange lykkes det for oppositionen at forhin- skolesystem uden at have tilstrækkelige kvalifi- dre, at det sker, men som udgangspunkt tilsiger kationer til at tage en videregående uddannelse? lovgivningen, at politisk forfulgte kan sendes i Hvad er det for en regering, der har taget fat på armene på deres politiske forfølgere. den problemstilling og har taget en række initia- Hvorvidt det sker, hvorvidt de ender i fæng- tiver for at rette op på det? Hvad er det for en re- sel eller ender med at forsvinde, er et åbent gering, der endelig har taget fat på problemstil- spørgsmål. Men man kunne jo spørge, om det er lingen om, at 60 pet. af de unge med anden et- sådan, at udlændingemyndighederne faktisk nisk baggrund falder ud af erhvervsuddannel- ved, hvad der sker med de mennesker, der bli- serne? Det er denne regering. ver sendt tilbage. Det har jeg spurgt om mange Hvad er det for en regering, som har sat mål gange, og svaret er: Nej, det ved vi ikke. I det for, hvor stor en procentdel af de statsligt ansatte øjeblik de lander i deres hjemland, så ved vi ik- man gerne ser har en anden etnisk baggrund? ke, hvad der sker med dem, og mange af dem Det er denne regering. kan vi ikke opspore, eksempelvis de syriske sø- Hvad er det for en regering, der har lavet en stre, der har været forsvundet i IV2 år. overenskomstaftale på det statslige område, der sikrer integrationsstillinger, således at man kan Formanden: hjælpe flere ind også på de statslige arbejdsplad- Tak til hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Så har integrations- ser? Det er denne regering. ministeren bedt om ordet. Det hænger sammen med, at regeringen ser en klar sammenhæng i det antal udlændinge, Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj): der kommer til Danmark, og de muligheder, vi Det har været en interessant debat, også en de- har for at integrere de borgere ordentligt i det bat, der er kommet noget vidt omkring i forhold danske samfund. Det hænger også sammen til det lovforslag, som vi nu behandler, men der med, at denne regering sådan set mener, det er er nogle ting, som jeg føler det er nødvendigt at helt rimeligt, at vi også stiller krav til folk. Jeg give nogle kommentarer, fordi de ikke skal have mener faktisk, at det at stille krav også er at ud- lov til at stå uimodsagt. trykke respekt for folk. Hvis vi skal starte bagfra, så siger hr. Jørgen Og ja, derfor har vi en integrationskontrakt, Arbo-Bæhr, at lovgivningen tilsiger, at politisk hvor vi på den ene side siger til den enkelte per- forfulgte kan sendes tilbage i armene på deres son: Vi forventer, at du gør en indsats for at inte- forfølgere. Det er simpelt hen ikke rigtigt. grere dig i det danske samfund; vi forventer af Flygtninge har i Danmark den fulde beskyt- dig, at du lærer det danske sprog, det er meget telse inden for dansk lovgivning og inden for vigtigt at kunne for at kunne fungere i Danmark; Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) 4815

vi forventer af dig, at du gør en indsats for, at du de i det her land, end det siger om de menne- hurtigst muligt kan blive selvforsørgende. På sker, som vi godt vil have integreret. den anden side stiller vi en række muligheder til Kl. 15.10 rådighed fra det offentlige. Bl.a. giver vi 3 års gratis danskundervisning, og kommunen skal (Kort bemærkning). stille sig til rådighed med aktiveringstilbud og Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj): anden hjælp for at hjælpe folk ind på arbejds- Det er stadig væk nogle indholdsløse anklager, markedet. som hr. Jørgen Arbo-Bæhr kommer med, rettet Og hvad angår erklæringen, så kan vi være mod vores uafhængige Flygtningenævn og de- uenige - det kan jeg forstå - om nødvendighe- res afgørelser, som kan ende med afslag, fordi den af, at vi i Danmark sender nogle klarere sig- det er vurderet, at der ikke er grundlag for, at en naler, end vi har gjort tidligere, om, hvad det person er forfulgt. egentlig er for et samfund, man kommer til, når Det er nogle indholdsløse anklager, og hvis man kommer til Danmark udefra. Jeg synes så- hr. Jørgen Arbo-Bæhr beder mig om at udøve dan set, at de seneste måneders debat har under- myndighed ud over verden og ud i andre lande, streget, at det nok er noget> som vi bør være bed- så er det altså ikke noget, vi har mulighed for. re til, og derfor bl.a. en integrationserklæring, Men der bliver sikret en meget grundig sagsbe- hvor vi fra det danske samfunds side klart og ty- handling, og retssikkerheden for asylansøgere i deligt signalerer, hvad det er for nogle grund- Danmark kan vi være meget godt bekendt. læggende værdier, der gør sig gældende i Dan- Med hensyn til indsatsen over for de unge og mark, hvad ens pligter er, og hvad ens rettighe- uddannelse er det den her regering, der har sik- der i det danske samfund er. ret at afsætte flere ressourcer til at hjælpe med at Det synes jeg, og det synes regeringen er helt finde flere praktikpladser, indsatser for mentor- rimeligt, og jeg tror faktisk, det giver et meget ordninger og styrke vejledning, bare for at næv- bedre udgangspunkt for en god integrationsind- ne nogle få eksempler. Det er ikke skolepraktik- sats i Danmark. ken, der redder det her. Til gengæld er det de mange ekstra praktikpladser, som allerede er (Kort bemærkning). opstået bare det seneste år. Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Det lykkedes for integrationsministeren at be- (Kort bemærkning). kræfte stort set alle mine værste anelser om, Jørgen Arbo-Bæhr (EL): hvad der er bag det her forslag. Hvis integrationsministeren vil dokumentere Når ministeren siger, at man jo ikke som følge over for mig, hvad der er blevet af de syriske sø- af lovgivningen skulle sende folk ud til forføl- stre, som for knap halvandet år siden blev ud- gelse, så siger jeg bare, at man notorisk sender vist af Danmark, så vil jeg godt indrømme, at de nogle mennesker ud af det her land, der er i fare ikke er blevet udsendt til forfølgelse. for at blive forfulgt. Og når man spørger mini- Problemet er, at ministeren ikke ved det. Jeg steren, om ministeren ved, hvad der er sket med synes, det er en tanke værd, når man nu påstår, de mennesker, om ministeren følger op på det, at man ikke udsender dem uden at vide, om det så er svaret: Nej, det følger vi ikke op på; nej, det er rigtigt eller forkert. Det synes jeg måske nok ved vi ikke. Man lukker øjnene. Uanset om det var noget som ministeren burde tage op. Og når er nogle folk, der er forsvundet, følger man det Flygtningenævnet afgør sager, så er det altså på aldrig op. baggrund af en lovgivning, der er vedtaget her i Så siger ministeren: Vi har jo registreret, at Folketinget med ministeren for bordenden, så der er store problemer med integrationen, f.eks. man kan ikke tørre den hersens lovgivning af på at 60 pet. af unge med anden etnisk herkomst andre end sig selv. falder ud af erhvervsuddannelserne. Når vi snakker om de unge indvandrere, som Hvad har regeringen så gjort? Man har af- mangler en praktikplads, så er det altså slående, skaffet skolepraktikken for at sikre, at der er at hvor det i dag inden for bygge og anlæg er så- endnu flere, der falder ud af erhvervsuddannel- dan, at 4 pet. af dem, der rent faktisk har en serne. Det er den måde, man griber integratio- praktikplads, er indvandrere, mens 20 pet. af nen an på. Det, at skære alle over én kam i de se- dem, der ikke har en praktikplads, dem, der neste måneders debat, synes jeg siger mere om mangler en praktikplads, er indvandrere, så er integrationsministerens opfattelse af de fremme- det, fordi vi har et problem med integrationen, 4816 Tirsdag den 21. marts 2006 (L 93) . fordi vi ikke er sikre, bl.a. med hensyn til skole- (Kort bemærkning). praktikken, på, at de får den praktikplads. Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj): Jamen jeg er ikke med til at fordømme nogen re- (Kort bemærkning). ligion over en bank, heller ikke islam. Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj): Kl. 15.15 Det er derfor, jeg bl.a. har taget initiativ til at Angående de mange initiativer vil jeg spørge: tage et møde med Dansk Byggeri, som faktisk Hvem er det, der gør noget ved integrationsind- meget gerne vil gå ind i en konstruktiv og posi- satsen? Det er faktisk denne regering. Jeg tror, tiv dialog for at kigge nærmere på praktikplad- der aldrig er blevet investeret så meget i at sikre, ser og sikre, at flere unge med anden etnisk bag- at vore etniske minoriteter bliver en større og grund kommer ind i byggesektoren. mere aktiv del af det danske samfund ved at give de unge en uddannelse og bringe flere i be- (Kort bemærkning). skæftigelse. Det er integrationsaftalen.fra sidste Ole Sohn (SF): år i høj grad et klart udtryk for, og jeg er glad for, Ros til ministeren for at gå ind i debatten. Det at satspuljepartierne også har været med til at giver nemlig også ministeren mulighed for at støtte nogle af elementerne og også har gjort det svare. de foregående år. Men hvis vi f.eks. tager det Ministeren startede med at sige, at oppositio- statslige område, er det altså denne regering, nen ville tilbage til 1990'erne. Jeg vil gerne have som faktisk har sikret handling bag de fine ord. ministeren til at sige: Hvem har i dag eller tidli- gere under debatten foreslået fra oppositionens (Kort bemærkning). side, at vi skulle tilbage til den politik, der var i Ole Sohn (SF): 1990'erne? Jeg vil gerne have et svar: Hvem har Det er korrekt, at ministeren og regeringen foreslået det? ikke skal stå inde for, hvad hr. Morten Messer- Det med, at der hos de statsligt ansatte skulle schmidt eller Dansk Folkeparti siger. Men de være en personalesammensætning svarende til facto har vi en flertalsregering i Danmark, og befolkningssammensætningen, er et SF-krav, derfor er man fra Venstre og De Konservatives som blev etableret under den forrige regering, side altså nødt til at forstå, at det, Dansk Folke- og som er videreført under den her regering, parti gør - i øvrigt også en række andre, men korrekt. primært Dansk Folkeparti - smitter af på Dan- Hvem ønsker ikke fra oppositionens side at marks internationale anseelse. Det kan ikke nyt- stille krav? Hvem? Jeg vil gerne have et svar. Er te noget, at man lukker øjnene og siger: Det er der nogen fra oppositionens side, der har sagt: ikke os. Jo, det er det, fordi man støtter sig til Der skal ikke stilles krav til folk med en anden Dansk Folkeparti, som er grundlaget for, at man etnisk baggrund? Jeg vil gerne have at vide, kan gennemføre sin politik. hvem det er. Så siger ministeren, at det er denne regering, Med hensyn til satspuljeforslagene og men- der har gennemført en række beslutninger. Ja, torordning og lignende synes jeg, det havde det kunne da lige passe andet. Det er jo det, der klædt ministeren at sige, at det er noget, hele kendetegner forskellen mellem den lovgivende Folketinget, i hvert fald stort set hele Folketin- og den udøvende magt. Selvfølgelig skal rege- get, er med bag. Men det, jeg synes er det aller- ringen udøve magt og gennemføre de love, som mest afgørende, er, at ministeren her har en op- bliver vedtaget. Men jeg synes bare, det vil være lagt lejlighed. Når vi nu har brugt så meget tid det rigtigste også at forklare offentligheden, som på at diskutere tonen i debatten, så vil jeg meget lytter med, at mange af de ting, der bærer inte- gerne bede ministeren om her fra talerstolen at grationen fremad, sådan set bygger på lovgiv- tilbagevise, hvad hr. Morten Messerschmidt sag- ning eller satspuljeaftaler, som der er bred enig- de om, at islam forpester livet for over en milli- hed om. Det er rigtigt, at oppositionen har været ard. Det er noget med tonen, og der burde mini- og er imod nogle af regeringens forslag, men det steren vise mandsmod og sige: Den form for re- er primært, fordi de er udtryk for ren symbolpo- torik vil vi ikke have og slet ikke i Folketinget, litik og ikke har noget konkret indhold. den kan regeringen ikke stå model til. Første næstformand (): Så er det ministeren, og så nærmer vi os tids- punktet for afstemning. (603) . I Tirsdag den 21. marts 2006 (L 107) 4817

(Kort bemærkning). Der var ikke stillet ændringsforslag. Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj): Jamen jeg må altså minde hr. Ole Sohn om, hvor- Lovforslaget sattes til forhandling. dan det startede. Det startede med, at hr. Ole Sohn anklagede regeringen for slet ikke at hand- Ingen bad om ordet. le og slet ikke sætte nogen positive integrations- tiltag i gang, bl.a. ved at sikre, at staten spiller en større rolle i forbindelse med at sikre ansættelse Afstemning af folk med anden etnisk baggrund. Jeg sagde sådan set bare, at vi faktisk handler på området, Lovforslaget vedtoges med 65 stemmer (V, DF, hvorimod dét tidligere måske nærmere kun har KF og SF) mod 11 (RV og EL); 30 (S) stemte hver- været ord. ken for eller imod. Hvis vi så tager den internationale anseelse, har Danmark været igennem noget af en turbu- Første næstformand (Svend Auken): lens den seneste tid - det tror jeg vi alle sammen Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministe- kan være enige om - men som integrationsmini- ren. ster registrerer jeg en øget nysgerrighed og posi- Kl. 15.20 tiv interesse for det, Danmark gør på integrati- ons- og udlændingeområdet. Der er meget stor interesse for det, og hvis hr. Ole Sohn følger de- batterne i Tyskland, i England, i Frankrig og selv i Norge, vil han se, at Danmark faktisk er be- gyndt at blive til stor inspiration for flere og flere Den næste sag på dagsordenen var: europæiske lande. 12) Tredje behandling af lovforslag nr. L 108: Forslag til lov om ændring af lov om social ser- Hermed sluttede forhandlingen. vice og lov om en børnefamilieydelse. (Styr- kelse af forældreansvaret). Af socialministeren (). Afstemning (Fremsat 14/12 2005. Første behandling 11/1 2006. Anden behandling 14/3 2006). Lovforslaget vedtoges med 60 stemmer (V, DF, KF og Anne-Marie Meldgaard (S)) mod 18 (RV, Der var ikke stillet ændringsforslag. SF og EL); 29 (S) stemte hverken for eller imod. Lovforslaget sattes til forhandling. Første næstformand (Svend Auken): Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministe- Ingen bad om ordet. ren.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 60 stemmer (V, DF, KF og Anne-Marie Meldgaard (S)) mod 18 (RV, 홢 Den næste sag på dagsordenen var: SF og EL); 29 (S) stemte hverken for eller imod. 11) Tredje behandling af lovforslag nr. L 107: Forslag til lov om ændring af lov om almene Første næstformand (Svend Auken): boliger m.v. og lov om social service. (Garanti Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministe- for tilbud om almen plejebolig eller plads på ren. plejehjem for ældre, aflastning samt vurdering af tidligere frihedskæmpere m.fl.s behov for plads på plejehjem). Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsat 14/12 2005. Første behandling 11 /1 2006. Betænkning 2/3 2006. Andenbehandling 14/3 2006).