Helhedsplan for Omdannelsen Af Kirkebjerg Erhvervsområde

KIRKEBJERG en levende bydel

Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde Mindretalsudtalelse Ved Glostrup Kommunalbestyrelses behandling af den endelige vedtagelse af helhedsplanen for Kirkebjerg Erhvervsområde den 9. september 2009 fremkom liste F, V og C med følgende mindretalsudtalelse i henhold til planlovens § 24:

” Liste F, V og C ønsker ikke, at der gives tilladelse til bebyggelse med mere end maksimalt 6 etager, og en højde på 20 meter.”

Helhedsplan for Kirkebjerg Erhvervsområde ”Kirkebjerg - en levende bydel”, Kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2003-2015 for Glostrup Kommune og Kommuneplantillæg nr. 9 til kommuneplan 2005-2017 for Brøndby Kommune er vedtaget af Brøndby Kommunes kommunalbestyrelsen den 17. juni 2009 og af Glostrup Kommunes kommunalbestyrelsen den 9. september 2009. Planen er offentliggjort den 28. oktober 2009.

Helhedsplanen er udarbejdet af: Glostrup Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning NIRAS Konsulenterne A/S

Fotos og kort: Glostrup og Brøndby Kommuner Tegninger: Steen Sørensen, Glostrup Kommune Layout: Glostrup Kommune Tryk: Formula A/S

Udgivet af: Glostrup Kommune Brøndby Kommune Rådhusparken 2 Park Allé 160 2600 Glostrup 2605 Brøndby

Tlf.: 43 23 61 00 Tlf.: 43 28 28 28 Fax: 43 43 16 24 Fax: 43 43 65 43 E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.glostrup.dk Hjemmeside: www.brondby.dk Forord

Kirkebjerg skal omdannes fra erhvervsområde til levende bydel med plads til både boliger og erhverv.

I dag er Kirkebjerg et traditionelt erhvervsområde, som dog er præget af den brancheglidning fra produktion- til videnerhverv, som har fundet sted i de københavnske erhvervsområder de senere år. Brancheglidningen har gjort, at vi synes, det er nødvendigt at revurdere områ- dets anvendelse, men samtidig rummer området også store potentialer, som gør, at en omdannelse er mulig. Nærheden til Glostrup Station og en kommende letbane gør eksempelvis, at tilgængeligheden til området er rigtig god, og det åbner også mulighed for en intensiv udnyttelse af området.

Kommunegrænsen mellem Brøndby og Glostrup går igennem den nordlige del af Kirkebjerg, men det har vi valgt at se bort fra i planlægningen af området, for at opnå den bedste helhed. Helheden skal være til at se, for ellers bliver Kirkebjerg aldrig den levende bydel, som der ellers er potentiale for.

Målsætningen har været at udarbejde en helhedsplan, der kan fremme områdets potentialer og sikre en fornuftig omdannelsesproces, og derfor har vi valgt at gå i dialog med områdets aktører, som skal have stor tak for deres deltagelse og engagement. Vi har fået et indblik i, hvilken vej vinden blæser – og det håber vi helhedsplanen afspejler.

Vi håber, at områdets aktører også ved implementeringen af planen vil deltage aktivt og være med til at sætte deres ﬁ ngeraftryk på en helt ny bydel, som de var det i høringsperioden. Vi ser frem til det videre samarbejde, og glæder os til at se de første spændende projekter i bydelen.

Mulighederne for Kirkebjerg er mange, og med helhedsplanen har vi kun fastlagt en række overordnede principper, som skal sikre kvaliteten og den røde tråd – kreativiteten vil vi lade være op til de lokale aktører, så vi kan få skabt en moderne bydel med masser af liv og plads til at leve.

Bolden er givet op – kom og spil med!

Ib Terp Søren Enemark Borgmester Borgmester Brøndby Kommune Glostrup Kommune

3 Kirkebjerg set fra oven Indhold

Kirkebjerg – en levende bydel 7 En ny bydel anno 2030 8 En del af Hovedstadsområdet 10 En del af lokalområdet 12

Fra erhvervsområde til levende bydel 15 En attraktiv og levende bydel 16 Anvendelsesmulighederne 18 Centerformål ved Glostrup Station 20 Boligbebyggelse øst for Industrivej 22 Etageboliger og erhverv langs Industrivej 23 Butikker og erhverv langs Søndre Ringvej 24 Kontor og servicevirksomheder syd for Park Allé 25 Traﬁ kstrukturen 26 Den grønne struktur 30 Handlingsplan for omdannelsen 32 Forhold til anden planlægning 34 Planmæssige forudsætninger 36 Kommuneplanrammer for Brøndby 36 Kommuneplanrammer for Glostrup 38

Bilag 41 Inddragelse af aktørerne 42 Området i dag 44 Miljørapport 46 Koordineringsgruppen 50

5 Kirkebjerg - en levende bydel Kirkebjerg

- en ny bydel anno 2030

Kirkebjerg skal omdannes fra Kundeadgangen til de store I en af kontorbygningerne på erhvervsområde til en attraktiv butikker ud mod Søndre Ringvej Industrivej er den øverste etage og levende bydel med både bolig er adskilt fra trafi kken på Indu- udformet som en penthouse- og erhverv. Bydelen skal have strivej med en mindre parallel- etage med eksklusive boliger. en god sammenhæng til de vej, som løber foran butikkerne. Boligerne optager kun en del af omkringliggende byområder. Parallelvejen betyder, at man til kontorets tag, så der er plads til glæde for både de handlende og tagterrasser med udgang direkte Kirkebjerg anno 2030 er en livlig ansatte i bydelen kan komme fra fra lejlighederne. og moderne bydel med en blan- butik til butik uden at skulle ud ding af boliger, erhverv og butik- på Søndre Ringvej. I parkbåndet mod øst er der ker. Den centrale beliggenhed opført en attraktiv parkbebyg- og gode tilgængelighed har, med Den attraktive beliggenhed ud gelse. Boligbebyggelsen på 3 god hjælp af letbanen, givet om- mod Søndre Ringvej har bety- og 6 etager ligger som en inte- rådet et godt udgangspunkt for det, at en række butikker med greret del af det grønne bånd. omdannelse til en mere intensiv særligt pladskrævende vare- Her er både plads til leg, ophold erhvervsudnyttelse. Det er let at grupper har etableret sig her. og bevægelse og blandingen af pendle til og fra de mange kon- Kombinationen af disse butik- boliger og erhverv har sikret, at torarbejdspladser, som er opført ker og de kontorbyggerier, der der er liv i bydelen hele dagen. i centerområdet ved Glostrup er bygget ovenpå, sikrer en Mange mennesker bruger de Station og i den øvrige bydel. optimal udnyttelse af området grønne parkbånd i nærheden af langs Søndre Ringvej, samtidig stationen eller området ved boli- Sammenhængen med Glostrup med at bebyggelsen med sine gerne og den lille sø, enten fordi Bymidte er blevet forbedret med 6 etager fungerer som en støj- de er på vej mod stationen, har den nye bro over banen fra Ny- afskærmning ind mod resten af en pause fra arbejdet eller fordi vej til Godsbanevej. Forbindel- Kirkebjerg. Tagarealerne ovenpå de bor i området. sen, som markeres af en nyop- butikkerne, som ikke er optaget ført opsigtsvækkende 12 etagers af kontorbyggerierne, er indret- Bevaringen af fl ere af de karak- bygning, er blevet en af de nye tet til tagterrasse, som benyttes teristiske bygninger i området indgange til Kirkebjerg. Der er af de ansatte i butikker og på har styrket områdets særlige også skabt gode stiforbindelser kontorer. identitet, og det, at bygningerne fra de omkringliggende byområ- og det grønne er fl ettet sam- der ind i den nye bydel. Bygningernes højde giver, sammen, giver en rolig og harmo- men med overgangen til de nisk oplevelse. Så selv om der i Et særligt træk ved Kirkebjerg er blødere erhverv, mulighed for at omdannelsesperioden er blevet kombinationen af de bebyggede kombinere boliger og erhverv i bygget mange nye bygninger områder og de tværgående og midten af bydelen og at placere med en spændende arkitek- langsgående grønne træk. boliger i den østlige del af områ- tonisk udformning her i Kirke- Det gør det let for fodgængere det. Kombinationen af boliger og bjerg, har bydelen hele tiden og cyklende at komme rundt erhverv er også med til at skabe bevaret sin integritet, samtidig ad de grønne stier – i modsæt- liv stort set døgnet rundt. med at oplevelsen af kreativitet ning til bilister, som ankommer og kvalitet har været kende- til Kirkebjergområdet fra enten Et af de markante langsgå- tegnende hele vejen igennem Park Allé eller Stationsparken. ende grønne træk – en af de omdannelsesprocessen. Herfra er der god adgang til det tre grønne fi ngre – er området blandede bolig- og erhvervsom- langs Industrivej. Her er boliger Den gode beliggenhed og den råde, som ligger langs Industri- og erhverv blandet og en kar- optimale udnyttelse af områ- vej samt til boligområdet i den réstruktur på den vestlige side det sammen med de rekreative østlige del af Kirkebjerg. af vejen skærmer for støj fra muligheder og blandingen af Søndre Ringvej. funktioner er med til, at netop

8 Visionen

Kirkebjerg har det liv og den Flere og fl ere produktionsvirk- Omdannelsen af Kirkebjerg er gode atmosfære som gør det somheder fl ytter til lande, hvor også en oplagt mulighed. Områ- attraktivt at arbejde, bo og op- arbejdskraften er billigere end det rummer mange muligheder, holde sig i bydelen. i Danmark, og i stedet fl ytter bl.a. pga. den centrale place- kontor- og videnvirksomhe- ring ved Glostrup Station og en Omdannelsen – nødvendig- der ind i de ledige bygninger i kommende letbane, som giver hed eller mulighed? erhvervsområderne. Derudover en rigtig god tilgængelighed Visionen om et nyt Kirkebjerg og fi nder der også en brancheglid- for både kommende ansatte og en omdannelse fra erhvervsom- ning sted, hvor virksomhedens beboere i området. Nærheden til råde til en bydel med både bolig produktionsdel fl ytter ud og kun stationen giver også mulighed og erhverv er opstået dels fordi vidensdelen bliver tilbage. De for at bygge tæt, og dermed kan en omdannelse er nødvendig, nye typer af videnvirksomheder der også, primært for grundejer- men også fordi Kirkebjerg rum- stiller andre krav end de tradi- ne, være økonomisk incitament mer store potentialer. tionelle produktionserhverv, fx til at omdanne Kirkebjerg. til lokaler, tilgængelighed osv. Omdannelsen er nødvendig, Mange erhvervsområder er Mulighederne er mange, og de fordi der de senere år er sket derfor allerede blevet omdannet, vil blive beskrevet nærmere i de store ændringer i hvilke typer af mens fl ere områder som Kirke- næste afsnit. Der vil både blive erhverv, der vælger at lokalisere bjerg i disse år står overfor en set på de muligheder, som belig- sig i et erhvervsområde som omdannelse. genheden i Hovedstadsområdet Kirkebjerg. giver og de muligheder, som det at være en del af et eksisterende lokalområde giver. Kirkebjerg anno 2030

9 Kirkebjerg

- en del af Hovedstadsområdet

Kirkebjerg ligger i Glostrup og tor, landets største økonomiske Infrastruktur Brøndby Kommuner, som er en aktivitet, en god infrastruktur og Infrastrukturen i Hovedstadsom- del af Hovedstadsområdet. Det så er der tæt til grønne områder. rådet og på Vestegnen er vel- giver mange muligheder. Hoved- Det er alt sammen med til, at udbygget og velfungerende, og stadsområdet har et mangfoldigt Hovedstadsområdet er et at- i forhold til Kirkebjerg er både erhvervsliv, et kreativt miljø, traktivt sted at bo, leve og drive Københavns lufthavn, Øresunds- en højtuddannet arbejdsstyrke, virksomhed i. broen, motorvejsnettet, S-tog, en effektiv offentlig servicesek- busser m.v. indenfor kort afstand.

Med S-toget fra Glostrup Station er man på Københavns Hoved- banegård på ca. 17 minutter. Herfra er forbindelserne mange, både til andre S-tog og til Re- gional- og Intercitytog mod fx Malmø. Tager man S-toget fra Glostrup Station i den modsatte retning er man på Høje-Taastrup Station på ca. 9 min. Herfra kan man tage Regional- og Intercity- tog mod bl.a. Sydsjælland, Fyn og Jylland.

Turen fra Kirkebjerg til Køben- havns Lufthavn tager ca. et kvarter i bil, og fra Glostrup Station kan turen gøres med offentlige transportmidler på ca. 40 min.

Kirkebjergs placering i Hovedstadsområdet

10 Mulighederne

Det gør det eksempelvis nemt Arbejdsstyrke Det drejer sig fx om: Informati- for udenlandske kunder at be- Kirkebjergs stationsnære og ons- og kommunikations-tekno- søge en virksomhed i Kirkebjerg, centrale beliggenhed i Hoved- logi, ﬁ nansiel service, oplevelse- og lige så nemt, hvis man selv stadsområdet er et stort aktiv, søkonomi, medicinal og medico skal på forretningsrejse. og det er Hovedstadsområdets m.v. Der kan opstå en synergief- arbejdsstyrke også. fekt, når en region specialiserer Med den faste forbindelse over sig indenfor bestemte brancher, Øresund, er Malmø kun ca. 35 Hovedstadsområdet er Dan- og undersøgelser har vist, at minutters kørsel væk, og med marks førende videnregion, med erhvervsklynger bidrager posi- toget fra Glostrup Station vil en veluddannet arbejdsstyrke. tivt til forskning og udvikling, turen ca. tage en time. Den På landsplan har 26,8% en økonomi og beskæftigelse samt korte afstand kan altså gøre det videregående uddannelse - 53% innovation og iværksætteri, og attraktivt for svenskere eller af danskere med en videregå- det kan give konkurrencemæs- svenskboende danskere at ar- ende uddannelse bor i Region sige fordele globalt og nationalt. bejde i Hovedstadsområdet, og Hovedstaden (www.regionh.dk). dermed også i Kirkebjerg. Hovedstadsområdet er derfor Hovedstadsområdet har endvi- også en af verdens ti mest at- dere en række erhvervsklynger, traktive regioner for udenland- indenfor hvilke der er opnået ske investeringer (www.cbs.dk). særlig viden og kompetencer.

Med s-toget kommer man hurtigt rundt i Hovedstadsområdet

11 Kirkebjerg

- en del af lokalområdet

Kirkebjerg er en del af et ek- en eksisterende bydel har, som biograf m.v., som nye beboere sisterende lokalområde, som fx detailhandel, fritidstilbud m.v. kan få gavn af. Derudover er rummer potentialer. Kirkebjerg I den periode og også efter om- indkøbsmulighederne gode med er stationsnært, og det medfører dannelsen, kan nærmiljøernes dagligvarebutikker indenfor kort mulighed for en intensiv udnyt- mange tilbud bruges. afstand og både Glostrup Stor- telse af arealerne. I overgangs- center og det nye indkøbscenter perioden fra erhvervsområde I naboområderne er der både 2G shopping beliggende lige til levende bydel, vil Kirkebjerg skoler, daginstitutioner, biblio- på den anden side af Glostrup mangle nogle af de aktiver, som tek, musikskole, ﬁ tnesscentre, Station.

Glostrup Station og 2G shopping

12 Mulighederne

Endvidere ligger der en række Det er dog også muligt at plan- ligeledes kort. Tilgængeligheden mindre butikker på Kirkebjerg lægge for større kontorbygge- til området er derfor rigtig god Torv øst for Kirkebjerg. rier over 1500 etagemeter i det – og den bliver endnu bedre, for stationsnære område i større der er en letbane på vej, som Et stationsnært område afstand fra Glostrup station end er planlagt til at passere Kirke- Områdets stationsnære belig- 600 meter, men det forudsætter bjerg. genhed giver mulighed for at forskellige former for mobility udnytte området intensivt til management og regulering via Brøndby og Glostrup Kommune fx kontorbyggeri. Indenfor en parkeringsnormer, så der bliver er sammen med 9 andre kom- gangafstand af 600 meter fra incitament til at benytte offent- muner og Region Hovedstaden Glostrup Station kan der etab- lige transportmidler. gået sammen i et udvalg for at leres kontorbyggerier, som er etablere en letbane langs større end 1500 etagemeter, Infrastruktur Ring 3. I december 2007 blev større besøgsintensive institu- Infrastrukturen i Kirkebjerg der underskrevet en hensigts- tioner, tæt boligbebyggelse samt er god. Der er kort afstand til erklæring og nedsat et samar- butikker. Glostrup station, hvor der både bejdsforum, som blandt andet kører S-tog, S-busser og busser. vil forsøge at få staten med i Afstanden til motorvejsnettet er arbejdet om letbanen.

13 Fra erhvervsområde til levende bydel En attraktiv

og levende bydel

Helhedsplanen for Kirkebjerg Kirkebjerg skal være en funkti- Ved stationen bliver der mulig- skal sikre de kvalitative rammer onsblandet bydel, hvor der er liv hed for at opføre et 12 etagers for bydelen, men stadig give de både aften og dag. Derfor bliver hus, som kan blive et vartegn enkelte grundejere mulighed for der eksempelvis mulighed for for området. Dette hus vil blive at opføre spændende byggerier. i en del af området at blande markant for Kirkebjerg, og også Helhedsplanen fastlægger derfor boliger og erhverv. Det giver for naboområderne, og derfor kun en struktur for området, mulighed for at være kreativ, bliver bygningens arkitektoniske som sikrer, at der kommer en når bygningens udformning skal udtryk vigtigt. sammenhæng mellem traﬁ kken, planlægges. Eksempelvis kan det grønne, boligerne, konto- etagerne med erhverv være bre- Mulighederne er mange, og det rerne og butikkerne m.v. dere end etagerne med boliger, er netop kreativitet og kvalitet, og derved kan der på taget af som skal kendetegne Kirkebjerg. De kreative elementer, i form af den sidste etage med erhverv eksempelvis arkitektonisk spæn- etableres en tagterrasse, som dende bygninger, ﬂ otte pladser kan benyttes til friareal af bebo- m.v., skal sammen med struk- erne. turen være med til at skabe det gode byliv, og det er netop det kreative, som kan være afgø- rende for, om man får lyst til at opholde sig i bydelen.

Frederiksberg Bymidte

16 Helhedsplanen

Glostrup Bymidte København Centrum 17 min. Herlev 9 km Glostrup station

Godsbane

Høje-Taastrup 9 min. Glosemos Stationsparken

vej evej

Industrivej

GLOSTRUP Kirkebjerg All Kirkebjerg Industrisvinget BRØNDBY

Søndre Ringvej

Indust é

rivej Boligområde Boligområde

Park Allé

Køge Bugt Strandpark 5 km

Oversigtskort over Kirkebjerg

17 Anvendelses-

mulighederne

Den nye bydel vil blive forholdsvis tæt og høj, men dog stadig tilpasset de omkringliggende byområder. Bebyggelseshøjden i den nye bydel vil derfor variere I fra et enkelt markant punkt- hus på 12 etager ved Glostrup II station til 6 etager ved banen og III mod Søndre Ringvej faldende til 3 etager mod områdets østlige afgrænsning. Bebyggelsespro- centen varierer tilsvarende fra 220 mod banen over 150 langs IV V Søndre Ringvej til 100 i den østligste del af området. På den måde kan de centrale dele af det stationsnære område blive VI udnyttet bedst muligt, samtidig med at der tages hensyn til det VIII eksisterende boligområde øst for VII Kirkebjerg.

Kirkebjergområdet deles op i 4 anvendelseskategorier, jf. ﬁ gur 1: X • Centerformål • Erhvervsformål IX • Blandet erhvervs- og boligformål • Boligformål

Området deles derudover op i 14 delområder, jf. ﬁ gur 1, på baggrund af en ny grøn struktur for XI XII området. Opdelingen skal sikre, at der ikke opstår konﬂ ikter i omdannelsesperioden – dette vil blive beskrevet yderligere i XIV handlingsplanen, se side 32.

Af de følgende afsnit vil det XIII fremgå, hvilke anvendelser der er mulige i de forskellige dele af Kirkebjerg.

Figur 1: Kirkebjerg inddelt i 4 anvendelseskategorier

18 Helhedsplanen

Stationsnært område Kirkebjergs beliggenhed lige ved Glostrup Station medfører nogle anvendelsesmuligheder, som kun er mulige grundet den stationsnære beliggenhed.

På ﬁ gur 2 er vist det stationsnæ- re kerneområde, som er dannet med udgangspunkt i et 600 meter cirkelslag - de matrikler, som berøres af cirklen indgår fuldt i det stationsnære kerneområde. Figur 2 viser endvidere den sta- titionsnære amøbeafgrænsning, som Glostrup og Brøndby kommuner har dannet ud fra et 1200 meter cirkelslag fra stationen.

Byfunktioner som har en intensiv karakter skal placeres inden for det stationsnære område, og helst indenfor kerneområdet.

Byfunktioner af intensiv karakter omfatter bl.a.:

• Kontor- og serviceerhverv (*) • Beskæftigelsesintensive produktionserhverv • Kulturinstitutioner • Udstillings- og kongres- centre • Større idrætsanlæg • Multianvendelige anlæg til fritidsformål • Hoteller • Tæt boligbebyggelse

(*) Kontorer over 1500 etage- Figur 2: Det stationsnære område ved Glostrup Station meter kan som hovedregel kun placeres indenfor kerneområdet. V, VII og VIII ligger inden for Glostrup Station er udpeget som det stationsnære kerneområde, knudepunktsstation i Fingerplan Hvis de store kontorer skal loka- og der kan derfor uden videre 2007, og det betyder, at by- liseres i det stationsnære områ- placeres kontorer over 1500 funktioner af regional karakter de, uden for kerneområdet, skal etagemeter. fortrinsvis skal placeres tæt ved der arbejdes med supplerende denne station. virkemidler, som giver en trafi k- I helhedsplanens øvrige situation svarende til en place- delområder er det kun muligt Byfunktioner af regional ring i kerneområdet (fx begræn- at placere kontorer over 1500 karakter defi neres som by- set udbud af parkeringspladser, etagemeter, hvis der som funktioner af intensiv karakter fi rmacykelordninger m.v.) nævnt etableres forskellige (se ovenfor), som henvender former for mobility management sig til et regionalt opland, som Helhedsplanens delområde I, og regulering via parkerings- rækker ud over kommunen og II, III og dele af delområde IV, normer. nabokommunerne.

19 Centerformål ved Glostrup station

Dette skyldes hensynet til de ek- For at skabe en endnu bedre sisterende villaer på den anden tilgængelighed til området og en side af Glosemosevej. Ved at større sammenhæng med opføre bygninger i 6 etager ud mod jernbanen, kan der skabes Glostrup Bymidte, kan der en støjskærm, som kan komme etableres en ny forbindelse over de bagved liggende bygninger til jernbanen, som kan forbinde gode. Nyvej nord for banen med Gods- banevej syd for banen. Forbin- Da området ligger indenfor det delsen vil forbedre adgangen til stationsnære kerneområde, kan Kirkebjergområdet, og det vil Kirkebjergområdets nordligste der både i delområde I, II og III være en fordel for de pendlere, del ligger meget centralt i for- opføres kontorbyggerier over som benytter offentlig traﬁ k for hold til Glostrup Station. Den 1500 etagemeter. at komme til bydelen. stationsnære placering skal udnyttes til personintensive funk- I området tænkes enkelte Der kan opføres et 12 etagers tioner, og derfor kan denne del bygninger bevaret, fx L’oréal hus ud mod jernbanen ved af Kirkebjerg anvendes til cen- bygningen, som ligger overfor enden af Godsbanevej. Dette terformål, dvs. både kontorer, rangerarealet. Bygningen frem- højhus tænkes at blive et var- administration, service, hotel, står i dag restaureret, og er tegn for Kirkebjerg, og det vil restaurant, uddannelse, kultur, meget markant for området. For samtidig markere overgangen detailhandel, bolig og lignende. at bygningen ikke skal miste sin fra Glostrup Bymidte til den nye Den brede anvendelse skal være betydning efter omdannelsen, bydel Kirkebjerg. med til at opnå visionen om en skal kommende bygninger, som levende bydel, hvor man både placeres tæt ved L’oréal byg- I områdets sydligste del kan der kan bo, arbejde og leve. ningen være minimum 6 meter etableres et tværgående grønt lavere end den eksisterende strøg, som både kan benyttes af Bygningerne i området kan bygning. de ansatte i virksomhederne og opføres med op til 6 etager, dog butikkerne, af offentligheden til kan der langs med Glosemose- vej kun bygges i 3 etager.

Ny forbindelse over banen og et 12 etagers hus mar- kerer indgangen til det nye Kirkebjerg

20 Helhedsplanen

rekreative formål og til boliger- En omdannelse af området til nes friarealer. De grønne strøg boliger, erhverv, butikker, offent- er en forudsætning for at sikre lige formål og grønne områder attraktiviteten i den tætte by. kan skabe liv i lokalområdet og skabe en større bymæssig kvali- Rangerarealet tet og sammenhæng. Langs med jernbanen ligger DSB og Banestyrelsens rangerareal DSB fremlagde i 2001 en vision som en bred bræmme af jernba- for området, hvor der arbejdes nespor. Arealet udgør ca. 25.000 med en intensiv udnyttelse af m2, som kan udnyttes til byud- byggemulighederne på ranger- vikling. arealet. Visionen er i dag ikke realiseret, men der bør arbejdes Den nuværende anvendelse er på, at de mange muligheder, meget ekstensiv, og det er ær- som rangerarealet rummer, kan gerligt, da arealet med sin gode udnyttes til fulde. beliggenhed lige ved Glostrup Station har stort potentiale.

21 Boligbebyggelse øst for Industrivej

Kirkebjerg skal ikke bare være For at få en harmonisk overgang et erhvervsområde, men en til villakvarteret øst for Kirke- bydel hvor man kan bo, leve bjerg, må de nye boliger tættest og arbejde. Den østlige del af på villakvarteret kun opføres i 3 området, som grænser op til et etager. Bygningerne lægges som eksisterende villakvarter, udlæg- attraktiv parkbebyggelse i en del ges derfor til boligformål. Her af den grønne struktur. kan der også placeres institutio- ner, der skal servicere områdets I den resterende del af området, beboere. som ligger tættest på Industri- vej, kan bygningerne opføres i 6 etager.

3 etagers punktbebyggelse ud mod villakvarteret og 6 etager øst for Industrivej

I den sydlige del af området er der i dag en sø, som skal bevares, og sammen med den grøn- ne struktur skal den både indgå i boligernes friarealer og være en del af et rekreativt offentligt område.

Søen i den østlige del af Kirkebjerg

22 Helhedsplanen

Etageboliger og erhverv langs Industrivej

Området struktureres med kar- eksempel på en bevaringsværdig rébebyggelse i op til 6 etager bygning. langs med Industrivej. Mod det eksisterende boligområde på Detailhandel Kirkebjerg Allé kan der max De to nederste afsnit om detail- bygges i en højde af 3 etager. handel er vedtaget af Brøndby Kommunalbestyrelse på mødet De nye bebyggelser vil dels den 17. juni 2009. Afsnittene er orientere sig mod Industrivej, ikke vedtaget af Glostrup Kom- så virksomhederne kan opnå en munalbestyrelse på mødet den vis synlighed og dels mod de 9. september 2009, og Glostrup tværgående grønne strøg som Kommune betragter derfor ikke friarealer for boligerne. afsnittene som en del af helhedsplanen. De nye bebyggelser kan både udlægges til boligformål alene ICP har i foråret 2009 udarbej- eller til kontor-, service og det en detailhandelsanalyse for produktionsformål, men de to Brøndby Kommune. Detailhan- anvendelser kan også blandes, delsanalysen konkluderer, at der Området langs med Industrivej, så der for eksempel er virksom- er en markedsmæssig mulighed som løber fra jernbanen mod heder i de første par etager og for et bydelscenter ved Søndre nord til Park Allé mod syd, skal boliger i de øverste etager. Ringvej/Park Allé, dvs. indenfor være et funktionsblandet om- Dele af området ligger inden for Kirkebjergområdet. Udlægget af råde, hvor boliger blandes med det stationsnære kerneområde et bydelscenter på 5.000 m² vil kontorer, serviceerhverv og mo- ved Glostrup Station. Der kan indgå i forslag til kommuneplan derne produktionserhverv. Nor- derfor i dele af delområde IV, V, 2009. Forslag til kommuneplan malt kan traditionelle produkti- VII og VIII opføres kontorbyg- 2009 sendes i høring fra den 1. onsvirksomheder ikke forenes gerier over 1500 etagemeter. juli 2009. med boliger, men i dag fi ndes der en række moderne produk- Fra Industrivej kommer man til Glostrup Kommune har med tionserhverv, som kan, fordi de den nye bebyggelse via sekun- vedtagelsen af helhedsplanen har en meget ren og støjsvag dære veje. Det er interne forde- for Kirkebjerg ikke taget stilling produktion. Disse virksomheder, lingsveje, der enten er udformet til det varslede detailhandels- som fx kan være højteknologisk som bøjler eller som blinde udlæg på 5000m². Glostrup produktion, elektronikvirksom- stikveje. Fra de interne veje er Kommune vil i forbindelse med heder, bogbinderier, mindre der adgang til parkeringsplad- høringen af Brøndby Kommunes trykkerier og laboratorier, holder serne, som enten er placeret kommuneplan 2009 vurdere sig alle inden for miljøklasse på terræn i gårdene eller under konsekvenserne for detailhande- 1 og 2, og kan derfor fungere bebyggelsen. len i Glostrup Bymidte og på den uden at genere de nye beboere i baggrund afgive høringssvar til området. I denne del af Kirkebjerg har Brøndby Kommune. fl ere af bygningerne stor betyd- Blandingen af boliger og erhverv ning for oplevel- vil give området et liv, som vil sen af området Bevaringsværdig bygning blive understøttet af, at der er og for forståelsen mulighed for at placere en dag- af Kirkebjerg-om- ligvarebutik på maksimalt rådets historie. 1000 m² til områdets daglige Der er også fl ere forsyning. Dagligvarebutik- eksempler på en ken skal betjene de kommende fi n og tidstypisk beboere såvel som de ansatte arkitektur, og en i Kirkebjergs virksomheder, og del af disse byg- det er tanken, at den skal place- ninger er værd at res tæt på Park Allé. bevare. På bille- det ses et typisk

23 Butikker og erhverv langs Søndre Ringvej

til kontor-, service og moderne For at skabe den bedste kun- produktionserhverv i 5 etager. deadgang til butikkerne skal Ligesom i det blandede bolig- der etableres en mindre paral- og erhvervsområde, er der tale lelvej langs med Søndre Ringvej. om produktionserhverv, der ikke Vejen skal anlægges mellem generer omgivelserne. butikkerne og Søndre Ringvej, så kunderne kan køre direkte Hverken butikker eller kontor- fra en butik til en anden uden erhverv er lige så støjfølsomme først at skulle ud på den traﬁ ke- som boliger og kan derfor place- rede Søndre Ringvej. Området res ud mod Søndre Ringvej. foran butikkerne skal udover Ved at bygge i en højde på 6 en parallelvej også benyttes til etager, kan bygningerne des- parkeringspladser til butikkernes uden udnyttes til at skærme for kunder. traﬁ kstøj ind mod Industrivej til glæde for de bagved lig- Langs Søndre Ringvej vil der gende boliger. blive mulighed for at placere detailhandel i form af butikker med Dele af området salg af pladskrævende varegrup- ligger inden for det per. stationsnære kerne- område ved Glostrup Det er meningen, at butikkerne Station. Der kan kun skal udnytte stueetagen, derfor i dele af del- og sandsynligvis vil de, ligesom område IV og VII i dag, hovedsageligt rumme opføres kontorbyg- møbelbutikker og bilforhand- gerier over 1500 lere. Oven på butikkerne kan etagemeter. der etableres stangbebyggelse Eksempel på parallelvej ved Kalvebod Brygge

Kontorerne skal derimod have vejadgang fra Industrivej, og parkering til kontorbyggeriernes ansatte skal anlægges i gården Butikker i stueetagen og kontorer i bagved bygningen, enten på ter- de resterende etager giver mulighed for at taget på butikken kan benyttes ræn eller i parkeringskælder. som tagterasse for de ansatte. Ved på denne måde at sørge for at der er god kundeadgang til butikkerne, samtidig med at det kun er kontorerne, der har direkte vejadgang fra Industrivej, kan traﬁ kmængden på Industri- vej holdes nede, til fordel for de kommende beboere, som skal bo langs med vejen.

I denne del af området er der to bygninger, der er værd at bevare. Det er både en forholdsvis ny kontorbygning lige syd for Park Allé (Park Allé 295) samt Brønd- by fjernvarmeværk, som med sin forsyningsfunktion gør, at det ikke kan ændre anvendelse.

24 Helhedsplanen

Kontorer og servicevirksomheder syd for Park Allé

Helhedsplanen åbner mulighed Det nye kontorbyggeri vil få for en yderligere fortætning af vejadgang fra Park Allé og Kir- kontor- og servicevirksomheder kebjerg Allé, og parkering til de på et område syd for Park Allé. ansatte skal anlægges i gården Bebyggelse i området kan opfø- bagved det nye kontorbyggeri res i op til tre etager. eller i en parkeringskælder.

Syd for Park Allé vil der blive mulighed for kontorerhverv og service. Området rummer allerede i dag kontorbyggeri. Dette kontorbyggeri, som ligger ud mod Kirkebjerg Allé, er af nyere dato, og det tænkes bevaret.

Eksisterende kontorbyggeri i området

25 Kirkebjergs

traﬁ kstruktur

Trafi kmæssigt er udgangspunk- Den overordnede trafi kstruktur tet, at de primære veje som kan ses på fi gur 3. Stationsparken, Industrivej og Park Allé bevares og fungerer De sekundære veje ind i del- som hovedadgange til de nye områderne skal fungere som delområder. I de enkelte kvarte- interne fordelingsveje enten ud- rer etableres der en række se- formet som vejbøjler eller som kundære adgangsveje på tværs i blinde stikveje. Fra disse sekun- området fra Industrivej. dære veje skal der være adgang til parkeringspladserne i gårdene eller under bebyggelsen.

Eksempel på parallelvej og parkerings- område foran butikkerne

Butikkerne ud mod Søndre Ringvej vil blive betjent af en mindre vej, som anlægges foran butikkerne parallelt med Søndre Ringvej. Kontorerne, som ligger ovenpå butikkerne vil derimod få indkørsel fra Industrivej. Ved at adskille traﬁ k genereret af kunder og de kontoransatte, kan belastningen af Industrivej mindskes.

Fortætningen af Kirkebjerg betyder, at der vil komme en øget belastning af de eksisterende veje i området. Særligt kryds- ningerne Park Allé / Industrivej og Park Allé / Søndre Ringvej vil sandsynligvis blive belastet i en grad, som kan medføre, at en traﬁ kteknisk bearbejdning bliver nødvendig. En kommende letbane vil sandsynligvis lette traﬁ kpresset.

Figur 3: Den overordnede traﬁ kstruktur

26 Traﬁ kken

Letbanen Forarbejdet med at etablere en letbane fra Lundtofte til Glostrup og videre mod Brøndby Strand er i fuld gang. Letbanen vil få stor betydning for området, både fordi det vil blive endnu nemmere at komme til og fra området, og fordi det bliver muligt med en intensiveret udnyttelse af området.

Eksempel på en letbane

Linjeføringen af letbanen er ikke lagt fast, og der kan derfor tænkes ﬂ ere løsninger. Det tidligere Københavns Amt arbejdede således med en linjeføring, hvor letbanen kun passerede den nordligste del af Kirkebjerg langs Stationsparken, jf. ﬁ gur 4.

Figur 4: Eksempler på letbanens linjeføring

En alternativ linjeføring kunne være, at letbanen føres ind i området via Stationsparken, videre ned langs med Industri- vej og ud af området langs med Park Allé, jf. ﬁ gur 4. Ved denne løsning vil det kræve, at nye bygninger overholder en byg- gelinje langs med Industrivej, så der er areal nok til letbanens tracé. Et eksempel på arealbe- hovet for letbanen kan ses på ﬁ gur 5.

Figur 5: Eksempel på arealbehov for letbanen

27 Stationsnære kerneområder Der kan i følge Fingerplan 2007 ske en intensiveret anvendelse og udnyttelse med såvel erhverv som boliger, herunder kontorbyggerier med mere end 1500 etagemeter, i de dele af Kirkebjergområdet, som kan forventes at ligge op til et standsningssted for en evt. kommende letbane. (Læs mere under afsnittet om forhold til anden planlægning på side 34)

Glostrup og Brøndby Kommuner deltager i et dialogprojekt om en byvision langs Ring 3 med en række andre kommuner, By- og Landsskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde og Region Hoved- staden.

I dialogprojektet er letbanens forløb og forventede letbane- stoppesteder skitseret. Ud fra dette er de stationsnære kerne- området i Kirkebjerg skitseret, jf. ﬁ gur 6.

Kerneområderne er dannet med udgangspunkt i et 600 meter cirkelslag. De matrikler, der berøres af cirkelslaget, indgår fuldt i det stationsnære kerne- område.

Figur 6: Stationsnære kerneområder ved forventede letbanestop

28 Traﬁ kken

Konsekvensvurdering Arbejdskraften udgøres i dag Der er i dag ca. 21.200 arbejds- både af lokal og regional pladser i Glostrup Kommune og arbejdskraft. Det forventes også ca. 8.000 pendler hver dag ud af at være tilfældet fremover. Det Glostrup for at komme på er ikke muligt at forudsige noget arbejde. Ca. 18.400 pendler mere præcist om, hvor stort et hver dag til Glostrup for at arbejdskraftopland, der vil blive arbejde. tale om.

Der er i dag ca. 24.300 arbejds- Uanset hvorfra arbejdskraften pladser i Brøndby Kommune og måtte komme fra, vurderes ca. 11.650 pendler hver dag ud pendlingen at kunne afvikles af Brøndby for at komme på gennem det nuværende arbejde. Ca. 19.700 pendler kollektive trafi ksystem og den hver dag til Brøndby for at nuværende infrastruktur. arbejde. Den fremtidige trafi kbelastning Helhedsplanen åbner mulighed af bydelen vil hænge sammen for, at der kan opføres med, hvor mange af de ansatte, ca. 1.000 - 1.400 nye boliger og der vil benytte områdets at der kan omdannes og kollektive trafi kforsyning. udbygges til op mod 400.000 etagemeter erhverv. Som følge af Kirkebjergs stationsnære lokalisering Når Kirkebjergområdet er fuldt forventes en positiv effekt på udbygget forventes det samlede pendlernes trafi kadfærd i form antal af arbejdspladser i af en høj benyttelse af den Kirkebjerg at ligge på kollektive rejseform. ca. 7.000 - 9.000. Undersøgelser viser, jf. Finger- Det nøjagtige antal arbejds- plan 2007, at en positiv effekt pladser vil bl.a. være afhængigt ikke mindst opnås ved en af fordelingen mellem erhverv lokalisering i det stationsnære og boliger, samt antallet af kerneområde. beskæftigede i den enkelte virksomhed. Med helhedsplanen er der planlagt for en udnyttelse af områdets stationsnære lokalisering og en miljørigtig lokalisering af virksomheder er ligeledes muliggjort.

29 Kirkebjergs

grønne struktur

Kirkebjerg tilføres en grøn struk- Skæringspunkterne mellem de En markering kan laves med tur, jf. ﬁ gur 7, som skal fungere tværgående kiler og de langs- belysning, beplantning eller be- som opholds- og friarealer for gående ﬁ ngre skal markeres, lægning. områdets brugere. Det grønne så det bliver tydeligt, at man på træk fungerer desuden som disse steder bevæger sig fra en et overordnet strukturerende del af området til en anden. element, der inddeler området i delområder.

Den nye grønne struktur be- står af tre elementer som er de tværgående kiler, de langsgå- ende ﬁ ngre og deres skærings- punkter. Den præcise udstræk- ning og udformning af den grønne struktur vil blive fastlagt i de kommende lokalplaner for området.

De tværgående kiler er grønne forbindelser, der hovedsagligt placeres efter eksisterende skel. De vil få karakter af smalle grønne strøg med stiforløb, trægrupper og rekreative akti- viteter. Den nordligste kile som ligger hen over kommunegræn- sen er den mest markante, idet den udformes som en park med en åben karakter.

De langsgående ﬁ ngre er de tre grønne ﬁ ngre, der placeres på langs i området omkring de pri- mære veje, Søndre Ringvej og Industrivej, og langs den østlige afgrænsning af området. De skal have allékarakter og fungere som langsgående forbindelser for fodgængere og cyklister, som på denne måde får en let adgang til Glostrup Station.

Figur 7: Den grønne struktur

30 Det grønne

Oplevelsen af den grønne struk- tvungne facadelinjer langs de tur skal beskyttes, og derfor må langsgående fi ngre. der ikke etableres parkering i de tværgående grønne kiler og De kommende lokalplaner for langsgående grønne fi ngre. området skal desuden fast- lægge en række byggelinier for Desuden skal de nye bebyggel- at skabe gaderum langs de fi re ser være med til at understrege veje Industrivej, Stationsparken, de grønne strøgs karakter, både Park Allé og Søndre Ringvej. med deres placering og med facadernes udformning. Dette opnås ved, at der i de kommende lokalplaner for området fastlægges tvungne facadefelter langs de tværgående kiler og

Eksempel på en mulig markering af et skæringspunkt mellem de tværgå- ende kiler og de langsgående ﬁ ngre

31 Handlingsplan

for omdannelsen

Glostrup og Brøndby Kommuner Helhedsplanen inddeler den nye For virksomheder i miljøklasse har med denne helhedsplan ta- bydel i 14 delområder. Delområ- 1-2 gælder, at afstanden mel- get det første skridt på vejen fra derne er adskilt med enten vej, lem erhverv og boliger skal Kirkebjerg som erhvervsområde grønne kiler eller grønne fi ngre. være mellem 0-20 meter, mens til en attraktiv og levende bydel. De grønne kiler på tværs af om- virksomheder i miljøklasse 3-4 Helhedsplanen skal medvirke til, rådet vil fungere som en buffer opererer med afstande mellem at vi får skabt en moderne bydel mellem delområderne, samtidig erhverv og boliger på 50-100 med masser af liv og plads til at med at kilerne øger områdets meter. leve. attraktivitet. Det betyder, at nogle af delom- Kommunernes rolle De velafgrænsede delområder råderne ikke kan omdannes, før Kommunernes rolle er frem- muliggør en etapevis udbygning. virksomheder i miljøklasse 3-4 over at være planmyndighed og Omdannelsen er således ikke er frafl yttet området eller har behandle ansøgninger om pro- afhængig af, at alt skal omdan- ændret aktiviteterne til miljø- jekter fra grundejere og investo- nes på en gang. klasse 1-2. Omdannelse af de rer. Kommunerne indgår gerne delområder, som åbner mulighed i dialog med ansøgere tidligt i Delområderne kan omdannes, for boliger, kan kun ske, når mil- ansøgningsprocessen. efterhånden som grundejerne jøpåvirkningen ikke overstiger fi nder det aktuelt, og miljøfor- miljøklasse 2. Kommunerne vil være virksom- holdene tillader det. heder behjælpelige med at fi nde Forundersøgelser i forbindelse egnede udfl ytningsmuligheder Helhedsplanen åbner mulighed med helhedsplanen viser, at der et andet sted på Vestegnen, hvis for miljøfølsomme anvendelser i de områder som er udlagt til de ønsker at frafl ytte området. såsom boliger og kontorerhverv. blandet erhvervs- og boligformål Dette kan medføre miljøkon- og til boligformål, ligger et par En helhedsplan med fl ikter mellem erhvervsvirk- virksomheder i miljøklasse 4. En muligheder somheder indbyrdes og mellem fuldstændig omdannelse af disse Mulighederne for Kirkebjerg er erhverv og boliger. Derfor er områder kan således først ske, mange. Med helhedsplanen har der foretaget en zonering af når de pågældende virksomhe- kommunerne kun fastlagt en området, hvor erhverv (herunder er frafl yttet. række overordnede principper, der butikker) i miljøklasse 1-3 som skal sikre retning og kva- placeres langs Søndre Ringvej, litet i omdannelsen. Det er op hvor der i forvejen er trafi kstøj. til de lokale aktører at udnytte Anvendelsen i den øvrige bydel planens muligheder og være fastlægges til funktioner i miljø- kreative. klasse 1-2.

32 Handlingsplan

Udbygningsaftaler Lokalplaner I forhold til realiseringen af den Når helhedsplanen er vedtaget, grønne struktur i området er skal der udarbejdes lokalpla- kommunerne i øjeblikket ikke ner, som kan udnytte de nye selv i stand til at ﬁ nansiere planrammer. Lokalplanerne skal dette, men Planloven åbner muliggøre de konkrete byg- mulighed for, at der kan indgås gerier og anlægsarbejder. Som en udbygningsaftale mellem udgangspunkt bør et lokalplanen kommune og private grund- projekt omfatte et eller ﬂ ere ejere. En udbygningsaftale kan delområder, med henblik på indeholde bestemmelser om, at få nogle sammenhængende at grundejeren helt eller delvist planløsninger. skal udføre eller afholde udgifterne til de infrastrukturanlæg, I nogle tilfælde vil kommunerne fx parker, pladser eller veje, som kunne forestå at udarbejde lo- skal etableres eller udbygges for kalplanerne, mens grundejere i at virkeliggøre en lokalplan, jf. andre tilfælde vil blive anmodet nedenstående fakta om udbyg- om at medvirke i udarbejdelsen ningsaftaler. af lokalplanerne.

Fakta om udbygningsaftaler

Planlovens §21b - udbygningsaftaler

§ 21b. På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 1. Stk. 2. Udbygningsaftaler kan indgås med henblik på at 1) opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område, 2) fremrykke lokalplanlægningen for et område, der i kommuneplanens rammebestemmelser er forudsat lokalplanlagt for bebyggelse, herunder byomdannelse, men hvor lokalplanlægning vil være i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, eller 3) ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det pågældende område på betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til at fi nansiere infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen at etablere. Stk. 3. Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen. Aftalen kan endvidere bestemme, at omkostnin gerne til udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan afholdes af grundejeren. Stk. 4. Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. § 26, stk. 1, fi nder tilsvarende anvendelse for oplysningerne om udkastet til udbygningsaftale. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokal- planens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentligt tilgængelig. § 31, stk. 1, fi nder tilsvarende anvendelse for udbygningsaftalen.

33 Forhold til

anden planlægning

Fingerplan 2007 Omdannelse langs Ring 3 Glostrup og Brøndby Kommuner Helhedsplanen er omfattet af I følge Fingerplanens § 12 kan deltager i et dialogprojekt om Fingerplan 2007’s bestemmel- der ske omdannelse af en række en byvision langs Ring 3 med en ser om stationsnærhed (§ 11), erhvervsområder langs Ring 3, række andre kommuner, By- og omdannelse langs Ring 3 (§ 12) herunder Kirkebjerg Erhvervs- Landsskabsstyrelsen, Miljøcenter of rækkefølge (§ 13). område. Roskilde og Region Hoved- staden. Stationsnærhed Der kan i følge Fingerplanen ske I følge Fingerplanens § 11 kan en intensiveret anvendelse og I dialogprojektet er der ud- der uden videre placeres kontor- udnyttelse med såvel erhverv arbejdet et fælles intentions- byggerier over 1500 etagemeter som boliger, herunder kontor- afsnit, hvor forløbet af letbanen i de af helhedsplanens del- byggerier med mere end 1500 er skitseret. Intentionsafsnittet områder, som er beliggende etagemeter, i den del af vil blive indarbejdet i de del- inden for det stationsnære erhvervsområderne langs Ring tagende kommuners kommune- kerneområde. 3, som kan forventes at ligge op planer. til et standsningssted for en evt. I forhold til det stationsnære kommende letbane. Med udgangspunkt i inten- kerneområde ved Glostrup tionsafsnittet fremgår det på Station drejer det sig om del- Planlægningen for en intensi- side 28 i helhedsplanen, hvor områderne I, II, III, del af veret anvendelse og udnyttelse der kan forventes at blive et delområde IV, delområde V, del skal ske som led i en samlet stationsnært kerneområde ved af delområde VII og delområde planlægning, hvor intensivering etableringen af et standsning- VIII. modsvares af mere ekstensiv sted for en evt. kommende anvendelse og udnyttelse i letbane. Hvor der kan placeres kontorer andre dele af området eller større end 1500 etagemeter konvertering til boligformål. fremgår både af beskrivelsen af anvendelsesmulighederne i de Intensivering i den sydlige del af forskellige områder (s. 20 - 25) Kirkebjerg med udgangspunkt og af kommuneplanrammerne i kommende standsningssteder (s. 36 - 39). kan først ﬁ nde sted, når beslutning om en letbane er truffet.

34 Anden planlægning

Rækkefølgebestemmelser Ved anlæg af letbanen vil også Den fælles erhvervsstrategi I følge Fingerplanens § 13 skal den sydlige del af Kirkebjerg for Vestegnen fastlægger, at det sikres, at der fastlægges en komme til at ligge i det stati- lokalisering af de store kontor- rækkefølge for gennemførelsen onsnære kerneområde, dvs. arbejdspladser bør fi nde sted af byudvikling og byomdannelse med en max afstand på 600 under hensyntagen til kollektiv af regional betydning. meter til et letbanestop. trafi kbetjening. Udviklings- og omdannelsesmulighederne for Rækkefølgen skal fastlægges på En intensiveret anvendelse og Kirkebjerg er ligeledes i over- grundlag af en vurdering af ud- udnyttelse med mulighed for ensstemmelse med Vestegns- viklingen i området som helhed kontorbygninger over 1500 samarbejdets erhvervsstrategi. efter forudgående forhandling etagemeter omkring letbanestop mellem staten og kommunerne. kan først fi nde sted, når der er Overensstemmelse truffet beslutning om anlæg af I dette afsnit om forhold til Ved fastlæggelse af rækkeføl- en letbane. anden planlægning er der rede- gen skal udbygning af de stati- gjort for, hvordan helhedsplanen onsnære arealer fremmes. Letbanen er ikke en forudsæt- forholder sig til Fingerplanens ning for at områdets udvikling bestemmelser vedrørende Kommunerne har forhandlet kan igangsættes, da Kirkebjerg- stationsnærhed, rækkefølge og rækkefølge med staten, og er området allerede har en stati- omdannelse langs Ring. nået frem til følgende: onsnær placering. En letbane med stop ved Glostrup Station Kommuneplantillæg nr. 20 til Udbygning af Kirkebjergområdet og i den sydlige del vil muliggøre Kommuneplan 2003-2015 for vil kunne påbegyndes umid- øget fortætning samt styrke Glostrup Kommune og delbart efter helhedsplanen områdets tilgængelighed Kommuneplantillæg nr. 9 til vedtagelse. Et centralt omdrej- yderligere. Komuneplan 2005-2017 for ningspunkt for omdannelse og Brøndby Kommune vurderes at udbygning er allerede til stede i Helhedsplanen er afstemt med være i overensstemmelse med form af Glostrup Station. de øvrige strategiske byudvik- Fingerplan 2007. Stationen er i Fingerplan 2007 lingsplaner i Brøndby og Glo- beskrevet som en strategisk strup Kommune. Det drejer sig velbeliggende knudepunkts- om helhedsplan for omdannelse station i Hovedstadsområdet. af erhvervsområde Priorpar- ken og Vibeholm, helhedsplan I Fingerplan 2007 betones det, for Brøndby Strand Centrum, at etablering af en letbane langs Udviklingsplan for Center- og Ring 3 yderligere vil styrke Erhvervsområde Glostrup Syd- erhvervsområderne, herunder vest og helhedsplan for Ejby Kirkebjergområdet. Erhvervsområde.

35 Planmæssige

forudsætninger

Kommuneplanen fastlægger en hovedstruktur for kommunen og rammer for de enkelte områder i kommunen. Kommuneplanens rammer fastlægger retningslinjerne for indholdet i de fremtidige lokalplaner med hensyn til bebyggelsens omfang og anvendelse m.v. Bestemmelserne i kommuneplanens ram- medel fastlægger den fremtidige anvendelse, etageantal og bebyggelsestæthed. Af de følgende sider fremgår kommuneplanrammerne for Brøndby og Glostrup kommuner.

Kommuneplanrammer for Brøndby Forslag til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2005 - 2017 for Brøndby Kommune.

Dette kommuneplantillæg ændrer rammerne – afgræns- ning og anvendelse - for det område der i kommuneplanen 210.4 benævnes Kirkebjerg Erhvervsområde og som omfatter område 210.1, 210.2 og 210.3. Endvidere tilføjes et nyt 210.2 rammeområde, 210.4.

Tillægget har baggrund i helhedsplanen, som muliggør en omdannelse af Kirkebjerg Erhvervsområde til en attraktiv 210.1 og levende bydel med både bolig og erhverv.

I henhold til planloven (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ændringer) fastlægges som tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2005-2017 følgende ændringer i 210.3 rammerne for lokalplanlægningen:

Rammeområde 210.1 Anvendelse: Erhvervsområde, Kontor- og serviceerhverv, moderne produktionserhverv samt butikker for pladskrævende varegrupper. Max. 60 procent af den samlede bebyggelse kan anvendes til butikker med salg af pladskrævende varegrupper. Der åbnes mulighed for butikker for møbler og bilforhandlere samt én butik med byggematerialer. Den enkelte butik må have en maks. størrelse på 5.000 m2 bruttoetageareal.

Bebyggelse: Min. 4 og max. 6 etager ud mod Søndre Ringvej. Højden må ikke overstige 22 meter. For delområde XIII i helhedsplanen gælder, at bebyggelse ud mod Søndre Ringvej må være min. 4 og max. 6 etager, dog må bebyggelse ud mod Kirkebjerg Allé højst være 3 etager og 12 meter i højden. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 120. Der kan dog tillades en bebyggelsesprocent på 150 så- fremt 50 procent af parkeringsbehovet etableres i kælder.

Andet: Der skal mindst etableres 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal erhverv.

Rammeområde 210.2 Anvendelse: Blandet bolig og erhverv, erhverv i form af kontor- og service samt moderne produktionserhverv.

36 Kommune- planrammer

Der åbnes mulighed for at etablere en enkeltstående dagligvarebutik med et bruttoetageareal på op til 1.000 m². Bebyggelse: Max. 6 etager. Højden må ikke overstige 22 meter. Dog må bebyggelsen mod boliger langs Kirkebjerg Allé højest være 3 etager, og 12 meter i højden. Bebyggelsesprocent må ikke overstige 120. Der kan dog tillades en bebyggelsesprocent på 150 såfremt 50 procent af parkeringsbehovet etableres i kælder. Andet: Der skal mindst etableres 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal erhverv. Der skal mindst etableres 1 parkeringsplads pr. bolig.

Rammeområde 210.3 Anvendelse: Erhvervsformål i form af kontorerhverv og service.

Bebyggelse: Max. 3 etager. Bebyggelsesprocent max. 75. Der kan dog tillades en bebyggelsesprocent på 100 så- fremt 50 procent af parkeringsbehovet etableres i kælder.

Andet: Der skal mindst anlægges 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal.

Rammeområde 210.4 Anvendelse: Boligområde.

Bebyggelse: For delområde VI gælder, at bebyggelse skal være tæt/lav i max. 3 etager. Højden må ikke overstige 12 meter. For de resterende delområder må bebyggelse være i max 6 etager, og højden må ikke overstige 22 meter. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 100.

Andet: Der skal mindst etableres 1 parkeringsplads pr. bolig.

Ifølge Fingerplan 2007 kan der placeres kontorbyggerier over 1.500 etagemeter i det stationsnære kerneområde. De nordlige dele af rammeområde 210.2 og 210.4 er beliggende i det stationsnære ker- neområde. Udstrækningen af det stationsnære kerneområde fremgår af kortet side 19. Rammeområde 210.1, 210.2, 210.3 og 210.4 er beliggende i det stationsnære område. I det stationsnære område er det muligt at placere kontorbyggerier med mere end 1500 etagemeter, såfremt der etableres forskel-

I forhold til Kommuneplan 2005-2017 sker der en mindre udvidelse af det stationsnære område, således at også erhvervsejendommene syd for Park Allé indgår i det stationsnære område. Rammeområderne 210.1, 210.2, 210.3 og 210.4 er alle stationsnære områder.

Vedtagelsespåtegning Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2005-2017 er vedtaget af Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse den 17. juni 2009.

På kommunalbestyrelsens vegne

Ib Terp og Henrik Winther Nielsen Borgmester Teknisk direktør

37 Kommuneplanrammer for Glostrup Forslag til tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2003 -2015 for Glostrup Kommune Dette kommuneplantillæg ændrer rammerne – afgrænsning og anvendelse - for rammeområderne GC6, GC7 og GC8. Tillægget har baggrund i helhedsplanen for GC7 Kirkebjerg, som muliggør en omdannelse af Kirkebjerg Erhvervsområde til en attraktiv og levende bydel med GC8 både bolig og erhverv. I henhold til planloven (lov- GC6 bekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ændringer) fastlægges som tillæg nr. 20 til Kommu- neplan 2003-2015 følgende ændringer i rammerne for lokalplanlægningen:

GC 6: Det gamle pakhus I rammeområde GC6 kan der planlægges for centerfor- mål. Da rammeområdet ligger indenfor det stationsnære kerneområde, kan der opføres kontorbyggerier over 1500 etagemeter. Bebyggelsesprocenten er 75. Hvis der etableres en park i rammeområdets sydlige del (jf. afsnittet om den grønne struktur), kan der planlægges for en bebyggelsesprocent på 160. Hvis parken etableres og hele parkeringsbehovet ydermere etableres i parkeringskælder eller parkeringshus, kan der planlægges for en bebyggelsesprocent på 210. I forbindelse med etableringen af park på private arealer giver planloven mulighed for indgåelse af frivillige udbygningsaftale, der kan være en mulighed for gennemførelse af planen.

For at sikre betydningen af det eksisterende pakhus, der har en kiphøjde på 26 meter og en facade- højde på 13 meter, fastsættes den maximale højde på ny bebyggelse til 20 meter.

Rammer for GC 6: Det gamle pakhus mv. For området gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: a. at områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder kontor, administration, service, hotel, restaurant, uddannelse, kultur, udstillingsvirksomhed, detailhandel, bolig, og produktions- og servicevirksomhed, der ikke er til gene for omgivelserne jf. miljøklasse 1 (jf. håndbog om miljø og planlægning) samt grønt område – offentlig park. Der kan i området etableres kontorer over 1500 etagemeter. Detailhandel fastlægges til udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker indtil 1.000m². Der kan samlet for GC6, GC7 og GC8 max planlægges for yderligere 2.000 m² til detailhandel, b. at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 75. Der kan tillades en bebyggelsesprocent på 160 så fremt der etableres en park i rammeområdets sydlige del (jf. afsnittet om den grønne struktur), og bebyggelsesprocenten kan hæves yderligere til 210 såfremt hele parkeringsbehovet etableres i kælder eller parkeringshus. c. at det eksisterende ”pakhus” ikke må rives ned, og facadeændringer skal respektere det eksisterende hus’ materiale og facadeudtryk, d. at bebyggelse ikke opføres med mere end 6 etager, og højden ikke må overstige 20 meter.

GC 7: Rangerarealet I rammeområde GC7 kan der planlægges for centerformål. Da rammeområdet ligger indenfor det stationsnære kerneområde, kan der opføres kontorbyggerier over 1500 etagemeter. Bebyggelsespro- centen er 110. Hvis hele parkeringsbehovet etableres i parkeringskælder eller parkeringshus kan der planlægges for en bebyggelsesprocent på 220.

Rammer for GC 7: Rangerarealet m.m. For området gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: a. at områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder kontor, administration, service, hotel, restaurant, uddannelse, kultur, udstillingsvirksomhed, detailhandel, station, bolig, og produk tions- og servicevirksomhed, der ikke er til gene for omgivelserne jf. miljøklasse 1 (jf. håndbog om miljø og planlægning). Der kan i området etableres kontorer over 1500 etagemeter. Detail- handel fastlægges til udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker indtil 1.000m². Der kan samlet for GC6, GC7 og GC8 max planlægges for yderligere 2.000 m² til detailhandel,

38 Kommune- planrammer

b. at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 110. Bebyggelsesprocenten kan hæves til 220 såfremt hele parkeringsbehovet etableres i kælder eller bygning. c. at bebyggelse ikke opføres med mere end 6 etager, og højden ikke må overstige 20 meter. Dog kan en enkelt bygning placeret ved Godsbanevejs ende ud mod jernbanen opføres med 12 etager, med en højde på maksimalt 40 meter. d. at der kan opføres bebyggelse hen over jernbanen, forudsat at bebyggelsen udformes på en sådan måde, at der sikres offentlig adgang gennem bebyggelsen, så adgangsforholdene til Kirkebjerg fra Glostrup Center forbedres. Alternativt kan der etableres en separat gangbro.

GC 8: Erhvervsområde syd for Glostrup Station I rammeområde GC8 kan der planlægges for centerformål. Da rammeområdet ligger indenfor det stationsnære kerneområde, kan der opføres kontorbyggerier over 1500 etagemeter. Bebyggelsespro- centen er 75. Hvis der etableres en park i rammeområdets sydlige del (jf. afsnittet om den grønne struktur) kan der planlægges for en bebyggelsesprocent på 160. Hvis parken etableres og hele parkeringsbehovet ydermere etableres i parkeringskælder eller parkeringshus, kan der planlægges for en bebyggelsesprocent på 210. I forbindelse med etableringen af park på private arealer giver planloven mulighed for indgåelse af frivillige udbygningsaftale, der kan være en mulighed for gennemførelse af planen. Mod øst har området villaerne på Glosemosevej som genboer. Dette forhold gør, at bygninger langs Glosemosevej ikke må opføres med mere end 3 etager.

Rammer for GC 8: Erhvervsområde syd for Glostrup Station For området gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: a. at områdets anvendelse fastlægges til centerformål, herunder kontor, administration, service, hotel, restaurant, uddannelse, kultur, udstillingsvirksomhed, detailhandel, bolig, og produktions- og servicevirksomhed, der ikke er til gene for omgivelserne jf. miljøklasse 1 (jf. håndbog om miljø og planlægning) samt grønt område – offentlig park. Der kan i området etableres kontorer over 1500 etagemeter. Detailhandel fastlægges til udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker indtil 1.000 m². Der kan samlet for GC6, GC7 og GC8 max planlægges for yderligere 2.000 m² til detailhandel, b. at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 75. Der kan tillades en bebyggelsesprocent på 160 såfremt der etableres en park i rammeområdets sydlige del (jf. afsnittet om den grønne struktur), og bebyggelsesprocenten kan hæves yderligere til 210 såfremt hele parkeringsbehovet etableres i kælder eller bygning. c. at bebyggelse ikke opføres med mere end 6 etager, og højden ikke må overstige 20 meter, dog må der ikke opføres bygninger over 3 etager eller 12 meter i en afstand af 50 meter fra skelgrænsen til villabebyggelsen, der ligger langs med Glosemosevej

For tillægget gælder endvidere de generelle bestemmelser for indholdet af lokalplanlægningen i Kommuneplan 2003 - 2015.

Vedtagelsespåtegning Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 2003-2015 er vedtaget af Glostrup Kommunes kommunalbestyrelse den 9. september 2009.

På kommunalbestyrelsens vegne

Søren Enemark og Martin Petersen Borgmester Teknik- og Miljøchef

Bilag Inddragelse

af aktørerne

Glostrup og Brøndby kommu- På workshop 1 kom deltagerne Workshop 2 – Idéudvikling ner har ønsket at udarbejde således frem til følgende: Workshop 2, som blev afholdt i helhedsplanen i tæt dialog med oktober 2007, havde til formål områdets aktører: grundejere, For visionen taler: at præsentere tre principielle lejere, beboere i naboområder, scenarier for omdannelsen af investorer etc. Derfor er der • at området har en god belig- Kirkebjerg Erhvervsområde og gennemført en dialogproces med genhed tæt på Glostrup give deltagerne mulighed for at interviews af fl ere af aktørerne Station og overordnet vejnet drøfte fordele og ulemper ved samt to workshops, hvor aktører samt gode indkøbsmuligheder tre omdannelsesscenarier, som samt politikere var indbudt til at i Glostrup bymidte var udarbejdet på baggrund af deltage. • at der er et stort potentiale workshop 1. for fortætning og dermed for Interviews øgede grundpriser Scenarierne viste forskellige bud For at få et indtryk af grundejer- • at omdannelsen er i gang på en omdannelse, henholdsvis nes/virksomhedernes fremtids- et small, et medium og et large planer, og for at se, om der var Imod visionen taler: scenarium. Scenarierne afspejle- incitament til en omdannelse, de forskellige ambitionsniveauer interviewede kommunerne i • at miljøbelastende virksom- for tæthed af bebyggelse, æn- sommeren 2007 nogle af de heder forbliver i området dringen af anvendelse og kom- største aktører i området. Sam- • omdannelsen kræver store munernes engagement. tidig opfordrede kommunerne investeringer grundejerne/virksomhederne til • eksisterende jord- og Konklusionen fra workshoppen at deltage i det videre forløb. bygningsforurening var, at man skal sigte mod en • en langvarig omdannelses- mellemting mellem small og Workshop 1 - kortlægning proces vil kunne medføre medium scenarierne. På denne Den første workshop, som blev virksomheds fl ugt fra området baggrund blev der udarbejdet afholdt i august 2007, havde til et fjerde scenarium, som sæt- formål at give deltagerne mu- Udviklingspotentialer: ter rammen for helhedsplanen. lighed for at diskutere og analy- Scenarium 4 bygger således på sere visionen om en ny bolig- og • Helhedsplanen skal følgende forudsætninger: erhvervsbydel set i forhold til indeholde en stærk og områdets nuværende status som visionær omdannelsesplan, • Den overordnede vejstruktur erhvervsområde. Derudover var der skal kunne tiltrække bevares, men suppleres der på workshoppen mulighed investeringer og hæve med nye sekundære veje for at drøfte de væsentligste grundpriserne • Området struktureres af styrker, der taler for en omdan- • Zonering af området – fx er tværgående grønne kiler og nelse, og de største barrierer, det oplagt at placere langsgående grønne fi ngre som taler imod omdannelsen. virksomheder ud mod Søndre • Flest mulige virksomheder Deltagerne skulle endvidere Ringvej, hvor de kan fungere skal kunne blive i området i drøfte, hvordan barriererne kan som støjskærm omdannelsesperioden fjernes eller udvikles, så de i • Søen i Kirkebjergområdets stedet bliver til potentialer for østlige del bevares og indgår Kirkebjerg. i et rekreativt offentligt område • Hvor det er hensigtsmæssigt, skal boliger og erhverv blandes, så monofunktionelle områder undgås

42 Bilag

Aktørernes mening om helhedsplanen Kommunerne vil gerne have de lokale aktørers synspunkter og bemærkninger til helhedsplanen. Derfor blev der i høringsperio- den, som løb fra den 10. september 2008 til den 1. december 2008 arrangeret et møde for områdets aktører, hvor forslaget til helhedsplanen blev præsen- teret.

Mødet blev samtidig en afrun- ding på den konstruktive dialogproces med de lokale aktører om Kirkebjergs fremtid.

Billeder fra workshop 1

Fakta om dialogprocessen

NIRAS konsulenterne har medvirket som proceskonsulenter i dialogprocessen med områdets aktører. Endvidere har NIRAS medvirket i udarbejdelsen af scenarierne, som har dannet baggrund for helhedsplanen.

43 Området

i dag

I forbindelse med forarbejdet Infrastruktur Derudover er der en række til helhedsplanen for Kirkebjerg Jernbanen og Søndre Ringvej stiforbindelser ind og ud af Erhvervsområde blev der foreta- har stor betydning for struktu- området. Forbindelserne er get en mindre analyse af om- reringen af området. De er på koncentreret omkring Stations- rådet, som det ser ud i dag, for én gang et problem og en forud- parken og Park Allé. Det gør, at at ﬁ nde potentialer og barrierer sætning for området. Kirkebjergområdet mellem disse for omdannelsen af erhversom- to veje virker isoleret fra resten rådet. I det følgende beskrives Banen og Søndre Ringvej har af byen. derfor kort, hvordan området stor regional betydning, idet de ser ud i dag. sikrer, at området er betjent af Etablering af ny infrastruktur er højklasset infrastruktur, og at omkostningsfuldt, og infrastruk- Områdets anvendelse i dag der er god tilgængelighed til om- turen i området kan med fordel Den nordligste og sydligste del rådet. Kombinationen af disse to genbruges og evt. udbygges. af Kirkebjergområdet består ho- anlæg giver Kirkebjergområdet Den primære interne infrastruk- vedsageligt af kontorbebyggelse en af sine største fordele i for- tur ses derfor som en forudsæt- og administrationsbygninger. hold til lignende omdannelses- ning for omdannelsen. Den midterste del af området projekter i Københavnsområdet. - omkring Industrivej og Indu- Den stationsnære beliggenhed Grønne byrum strisvinget - er primært præget er en forudsætning for, at man Flere steder er beplantning eller af større og mindre produkti- overhovedet kan arbejde med andre grønne elementer tyde- onsvirksomheder, som lager- og høje bebyggelsesprocenter og lige nok til, at deres kvaliteter transportvirksomhed, service- tæt bebyggelse i Kirkebjerg. bliver iøjnefaldende. Det gælder virksomheder, håndværksvirk- eksempelvis en mindre sø i den somheder, samt tilhørende kon- Området har derudover en lang østlige del af Kirkebjerg. Herud- torfunktioner. I den nordvestlige række andre forbindelser til om- over knytter kvaliteterne sig ho- del af området, med facade ud verdenen. Park Allé og Stations- vedsageligt til beplantning langs mod Søndre Ringvej, ligger en- parken er eksempelvis områdets vejene, ikke mindst trærækken kelte pladskrævende butikker. sekundære forbindelser. langs Industrivej, og til pladser og gårdrum i nord.

Bevaringsværdige bygninger En række bygninger i Kirkebjerg har ikke et omdannelsespoten- tiale, enten fordi de er beva- ringsværdige i kulturhistorisk eller arkitektonisk forstand, eller fordi bygningerne allerede i dag anvendes til kontorformål, der er med til at understøtte omdannelsen af erhvervsområdet.

I områdets nordlige del ligger ﬂ ere bygninger fra midten af 1900-tallet. Bygningerne har stor betydning for oplevelsen af Kirkebjerg og for forståelsen af områdets historie. Samtidig har Den tidligere Amtsgård huser i dag Glostrup Ret ﬂ ere af bygningerne arkitektonisk kvalitet. Disse bygninger vil

44 Bilag

spille en vigtig rolle for dannel- Miljøforhold Dette gøres ved at lade området sen af den særlige identitet for En grund i den nordlige del af indgå i den grønne struktur. fremtidens Kirkebjerg. området er kraftigt forurenet. Grunden kan ikke anvendes til Jernbanen og Søndre Ringvej Kirkebjergområdet rummer også byggeri uden en omkostnings- påvirker Kirkebjerg med en be- en række kontorejendomme. fuld oprydning. Den afværge- tydelig støjbelastning. Det skal Dele af kontorbebyggelsen i den pumpning, der foretages i områ- man forholde sig til, når man nordligste del af området, nær det, vil over de næste mange år vil placere støjfølsomme anven- Glostrup station, er af nyere rense grunden. Den samme for- delser som boliger i området. dato, og har en karakter, som urening har spredt sig til enkelte Man kan fx placere ikke-støjføl- muliggør anden anvendelse i omkringliggende bygninger. som anvendelse langs banen og form af fx boliger, hotel, service- Søndre Ringvej som støjværn. virksomhed m.v. I Kirkebjerg- Dette forhold lægger en dæmper områdets sydligste del er der på omdannelsesmulighederne i ligeledes kontorbyggeri af nyere denne del af området, men både dato, som er værd at bevare, bygninger og grund har, eller da funktionen vil passe ind i den kan få en kvalitet, der gør dem nye bydel. til et aktiv for området.

Af andre markante bygninger For at understøtte oprydningen kan nævnes Brøndby fjernvar- bedst muligt er der i helhedspla- meværk, hvis forsyningsfunktion nen taget højde for, at området gør det umuligt at omdanne. fortsat skal være ubefæstet.

Brøndby Fjernvarmeværks skorsten

45 Miljø-

rapport

Brøndby Kommune og Glostrup væsentlig indvirkning på miljøet, tilbage. De nye typer af viden- Kommune har i samarbejde jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3. virksomheder stiller andre krav udarbejdet et forslag til en om- end de traditionelle produktions- dannelse af Kirkebjerg Erhvervs- På baggrund af screeningen erhverv, fx til lokaler, tilgænge- område i form af et forslag til en har forvaltningerne vurderet, at lighed osv. Mange erhvervsom- helhedsplan og forslag til kom- det særligt er forhold omkring råder er derfor allerede blevet muneplanrammer. den ændrede og mere intensive omdannet, mens fl ere områder anvendelse til blandede boliger som Kirkebjerg i disse år står I henhold til § 7, stk. 4, i lov om og erhverv, hvor der åbnes op overfor en omdannelse. miljøvurdering af planer og pro- for langt fl ere arbejdspladser, grammer skal myndigheder, hvis og som noget nyt, mulighed for Omdannelsen af Kirkebjerg er område berøres af et forslag boliger i området. også en oplagt mulighed. Områ- til plan eller program, høres i det rummer mange muligheder, forbindelse med udarbejdelse af Nedenstående forhold belyses i bl.a. pga. den centrale place- en miljørapport, inden der tages miljørapporten: ring ved Glostrup Station og en stilling til, hvor omfattende og kommende letbane, som giver detaljerede oplysninger, der skal • Trafi kafvikling en rigtig god tilgængelighed indgå i miljørapporten. • Støj og luftforurening fra for både kommende ansatte og trafi kken beboere i området. Nærheden til Helhedsplanen vil medføre væ- • Forurenet jord stationen giver også mulighed sentlige miljøpåvirkninger bl.a. for at bygge tæt, og dermed kan i form af ændret og mere miljø- Screeningen har i perioden fra der også være økonomisk incita- følsom anvendelse, et stort antal den 22. april 2008 til den 8. maj ment til at omdanne Kirkebjerg. nye boliger og arbejdspladser 2008 været i høring hos Miljø- samt øgede trafi kmængder, og center Roskilde. Helhedsplanen vil betyde, at der de to forvaltninger har derfor sker en ændret anvendelse fra vurderet, at der skal udarbejdes Helhedsplanens formål og et erhvervsområde, som rum- en miljørapport. forhold til anden planlægning mer transportvirksomheder, Omdannelsen af Kirkebjerg, fra produktionserhverv og kon- I henhold til det fremlagte for- erhvervsområde til en bydel torerhverv, til et område med slag til helhedsplan og kommu- med både bolig og erhverv er blandede funktioner, herunder neplanrammer har forvaltninger- både en nødvendighed og en miljøfølsom anvendelse i form ne vurderet, at der ikke er tale mulighed. Omdannelsen er nød- af boliger. Helhedsplanen åbner om anlæg af en sådan karakter, vendig, fordi der de senere år bl.a. mulighed for op mod 1000- som er beskrevet i bilag 3 og 4 er sket store ændringer i hvilke 1400 nye boliger og op mod til loven. Der skønnes endvidere typer af erhverv, der vælger at 400.000 etagemeter erhverv. ikke at være tale om planer, som lokalisere sig i et erhvervsområ- kan påvirke et udpeget interna- de som Kirkebjerg. Flere og fl ere En omdannelse af Kirkebjerg tionalt naturbeskyttelsesområde produktionsvirksomheder fl ytter forudsætter, at det nuværende væsentligt. til lande, hvor arbejdskraften er plangrundlag ændres i begge billigere end i Danmark, og i ste- kommuner. Helhedsplanen inde- Derimod er det forvaltningernes det fl ytter kontor- og videnvirk- holder derfor henholdsvis forslag vurdering, at der ved tilveje- somheder ind i de ledige bygnin- til kommuneplantillæg nr. 20 til bringelse af helhedsplanen med ger i erhvervsområderne. Kommuneplan 2003 -2015 for tilhørende kommuneplantillæg Glostrup Kommune og forslag er tale om andre planer, som Derudover fi nder der også en til kommuneplantillæg nr. 9 til fastlægger rammerne for fremti- brancheglidning sted, hvor virk- Kommuneplan 2005 -2017 for dige anlægsstilladelser til pro- somhedens produktionsdel fl yt- Brøndby Kommune. jekter, som vurderes at kunne få ter ud, og kun vidensdelen bliver

46 Bilag

0-alternativ delse vil generere ca. 11.500 såfremt der gøres rede for, Helhedsplanen vil betyde en ture/døgn, heraf 3500 ture til hvordan der vil arbejdes med omdannelse af Kirkebjerg Er- boligerne og 8000 til erhverv. forskellige former for mobility hvervsområde til en attraktiv og Den fremtidige trafi k forventes management, som f.eks. direkte levende bydel med både boliger at kunne afvikles af den nuvæ- tilbringerservice til og fra statio- og erhverv. Der er i dag ikke rende vejstruktur. nen, fi rmacykelordning m.v. boliger i erhvervsområdet. Fortætningen af Kirkebjerg be- Kirkebjergområdet busbetjenes, I et 0-alternativ vil området tyder, at der vil komme en øget herunder af P-busser, som kører fastholdes som erhvervsområde belastning af de eksisterende i pendulfart mellem Glostrup indenfor rammerne af de nuvæ- veje i området. Særligt kryds- Station og Kirkebjerg Erhvervs- rende planrammer. Der er i dag ningerne Park Allé / Industrivej område. ca. 260.000 m2 erhvervsareal i og Park Allé / Søndre Ringvej vil området. sandsynligvis blive belastet i en Der åbnes mulighed for mindre grad, som vil kræve en trafi ktek- dagligvarebutikker i centerom- De to forvaltninger vurderer, at nisk bearbejdning. rådet omkring Glostrup Bymidte området over tid vil have van- og ved Industrivej. Disse ind- skeligt ved at fastholde de nu- Glostrup Station vil spille en købsmuligheder vil ligge inden værende produktions- og trans- central rolle i udviklingen af by- for cykel- og gåafstand for om- portvirksomheder som følge af, delen. Den højeste udnyttelses- rådets beboere og ansatte. at der sker en brancheglidning grad vil ske i det stationsnære og udvidelsesmulighederne på kerneområde – 600 meters I området øst for Industrivej den enkelte ejendomme med gangafstand fra stationen. I åbnes mulighed for boligbebyg- få undtagelser er stærkt be- kerneområdet åbnes mulighed gelse. Bilejerskabet i relation til grænset. I et 0-alternativ vil for de højeste bebyggelsespro- boligerne vil bl.a. være relateret området være ekstensivt udnyt- center og de største kontorvirk- til beboersammensætningen og tet i forhold til sin stationsnære somheder, dvs. virksomheder erhvervsfrekvensen. placering og området kan på sigt over 1500 etagemeter. En del af blive præget af frafl ytning og det stationsnære kerneområde Samlet set må det forventes, at nedslidning. Andelen af kon- fastlægges til centerformål som en omdannelse til arbejdsplads- torerhverv forventes at blive kan rumme funktioner med høje intensive erhverv vil betyde fl ere nogenlunde uforandret. besøgstal. rejsende til Glostrup Station og Der vil fortsat ikke være en grøn den kommende letbane, men struktur, som binder området I området langs Søndre Ring- omdannelsen vil også betyde sammen. Den trafi kale struktur vej vil der blive mulighed for at fl ere privatbilture til og fra om- vil fortsætte som nu, med tung placere butikker, der forhandler rådet. lastbiltransport ind i området. særligt pladskrævende varegrupper samt kontorerhverv. Løsningsmuligheder Trafi kafvikling Kundeadgangen til butikker skal En afgørende faktor for den I forbindelse med helhedsplan- primært ske fra Søndre Ringvej. fremtidige trafi kbelastning af arbejdet blev der i sommeren Der skal etableres en parallelvej, bydelen er, hvor mange beboere 2007 udført trafi ktællinger på så kunderne kan køre fra butik og ansatte der vil benytte den Industrivej og Park Allé. til butik, uden at de skal ud på kollektive trafi k i form af S- den trafi kerede Søndre Ringvej. tog, letbane og busser. Såfremt Industrivej: ÅDT. 2300, Herved reduceres antallet af mange ansatte og beboere vil heraf er ca. 20 % lastbiler. overkørsler til Søndre Ringvej benytte sig af kollektiv trafi k, og trafi ksikkerheden vil blive vil stigningen i biltrafi kken blive Park Allé: ÅDT. 10.000, forbedret. Kontorerhvervet langs mindre. heraf er ca. 13 % lastbiler. Søndre Ringvej og Industrivej får biladgang fra Industrivej. Miljørigtig lokalisering af virk- Helhedsplanen betyder en om- somheder i forhold til stationen dannelse og en fortætning, som Der vil være mulighed for at og gode stiforbindelser til det medfører øget biltrafi k. lokalisere kontorbyggeri med kollektive trafi kknudepunkt ved mere end 1.500 etagemeter i Glostrup Station vil få betyd- Brøndby Kommunes vejafdeling det stationsnære område (600- ning for brugen af stationen. En vurderer, at en ændret anven- 1200 meter fra stationen), letbane med stop ved Glostrup

47 station og muligvis i Kirkebjerg- Man kan vurdere støjen i forhold tene vil være anderledes. området vil yderligere forbedre til Miljøstyrelsens vejledende Graden af støj- og luftforurenin- mulighederne for miljørigtig grænseværdier. Der er ikke gen er ikke mindst relateret til lokalisering. samme grænseværdier for de trafi kmængderne. Omdannelsen forskellige typer af støj, fordi de forventes at betyde, at der kom- Et sammenhængende stisystem forskellige støjtyper ikke opleves mer fl ere biler til og fra området, vil give områdets beboere og lige generende. hvilket medfører øget støj- og ansatte et alternativ til bilen luftforurening fra personbiltrafi k specielt ved de korte ture. Nye Togstøj er ikke så generende ken. Omvendt vil virksomheds- stier i området vil samtidig for- som vejstøj. De vejledende støj og trafi kstøj fra tung trafi k bedre trafi ksikkerheden for de grænseværdier for støj i bolig- til de traditionelle erhvervsvirk- bløde trafi kanter. områder er: somheder blive reduceret i takt med at disse frafl ytter området. Kommunerne har ansvaret for • Vejstøj: Lden 58 dB at bestille de lokale buslinjer • Togstøj: Lden 64 dB Der vil også være støj fra en og kan ændre busbetjeningen letbane. Støjen fra en letbane er for Kirkebjergområdet. Såfremt Brøndby Kommune gennemfø- anderledes end trafi kstøjen fra kommunerne ønsker det, kan rer for øjeblikket en revidering større veje, da sidstnævnte har der laves en endnu bedre busbe- af kortlægningen af vejstøjen. en mere konstant baggrunds- tjening af området, eksempelvis Den reviderede støjkortlægning støj. En letbane til området vil i form af en højere frekvens. vil vise et højere støjniveau end betyde, at den konstante bag- de beregninger kommunen hidtil grundsstøj samlet set bliver Støj og luftforurening fra har fået gennemført. Det er især mindre. trafi kken i bymæssig bebyggelse og om- Områdets anvendelse ændres kring motorvejene, at støjkor- fra et traditionelt erhvervsom- råde til en bydel med erhverv (kontorerhverv, ikke forurenen- de produktionserhverv, butikker m.v.) og miljøfølsom anvendelse i form af boliger.

Der er i dag traﬁ kstøj fra Sdr. Ringvej, Industrivej, Park Allé og Stationsparken og fra Vest- banen. Brøndby Kommune og Jernbanestyrelsen har i 2007 gennemført en kortlægning. Støjkortene viser den gennem- snitlige støj fra henholdsvis veje i byområder og fra de største jernbaner (døgnværdi målt i 1,5 m) med en farvekode, jf. ﬁ gur Figur 8: Vejstøj -data fra Søndre Ringvej, Park Allé og Industrivej 8 og 9. Farvekoden går fra blå, som er den højeste støjbelast- ning (døgnværdien Lden højere end 75 dB), til gul (døgnværdien Lden mellem 55 og 59 dB).

Figur 9: Jernbanestøj fra Vestbanen

48 Bilag

Efter omdannelsesperioden vil Der er foretaget en zonering af de parkområde. En anden grund der være miljøpåvirkning fra de området, hvor erhverv (herun- i den nordlige del af området, forventeligt øgede trafi kmæng- der butikker) i miljøklasse 1-3 som er bebygget, er ligeledes der – som konsekvens af den placeres langs Søndre Ringvej, kraftigt forurenet. Også her er intensive udnyttelse af området. hvor der i dag er trafi kstøj. det vigtigt at afværgepumpnin- Graden af støjbelastningen vil i Anvendelsen i den øvrige bydel gen opretholdes. et vist omfang være afhængig fastlægges til funktioner i miljø- af, hvor mange personer der klasse 1-2. Overvågningsprogram anvender de kollektive trafi kfor- I forlængelse af vedtagelsen bindelser i området. Det bliver bygherrens ansvar, af helhedsplanen vil der blive at de til en hver tid gældende etableret en tværkommunal Kirkebjergområdet overgår fra støjgrænser overholdes. Krav koordineringsgruppe. Koordine- et traditionelt erhvervsområde, herom vil blive indarbejdet i ringsgruppen vil bl.a. følge op hvor der kan tåles et vist niveau lokalplanerne. Der vil blive stillet på plan- og byggeaktiviteter, af støj og lugtgener, til et om- krav om støjberegning i lokalpla- herunder vurdere om omdannel- råde med blandede byfunktio- nerne. sen forløber som planlagt. ner og miljøfølsom anvendelse (boliger). Området vil hermed I takt med at de eksisterende Endvidere vil der i forbindelse blive mere sårbart i forhold til transport- og produktionsvirk- med kommuneplanarbejdet og miljømæssige påvirkninger. I somheder frafl ytter området, vil planstrategiarbejdet blive fulgt omdannelsesperioden vil der støj- og luftforurening fra denne op på, hvordan det er gået med kunne være miljøpåvirkninger virksomhedstype blive reduce- planlægningen efter vedtagelsen fra eksisterende virksomheders ret. af helhedsplanen. produktion og fra øgede trafi kmængder i området. Der vil Såfremt beboere og ansatte i I forbindelse med trafi khand- også kunne forekomme støj og stort antal vil benytte S-toget, lingsplanarbejdet vurderes ud- vibrationer fra byggeaktiviteter i letbane og busser, vil det redu- viklingen i trafi kken i området. omdannelsesperioden. cere stigningen i biltrafi kken og Der vil i lokalplanerne blive stil- den relaterede støj- og luftfor- let krav om trafi kanalyser, hvis Løsningsmuligheder urening. dette skønnes nødvendigt. I særlig grad er det støjen fra Sdr. Ringvej og støjen fra Vest- Forurenet jord Miljøafdelingerne inddrages ved banen, som i dag udgør et pro- I forbindelse med udarbejdel- plan- og byggesagsbehandlin- blem. Kontorer og butikker, som sen af helhedsplanen har de gen, når der er tale om byggeri ikke er ligeså støjfølsomme som to forvaltninger kortlagt hvilke på ejendomme, hvor der er kon- boliger, placeres mod Søndre grunde, der er forurenet. Der er stateret jordforurening, og hvor Ringvej og Vestbanen. Bygnin- konstateret jordforurening på der sker en ændret anvendelse. ger til ovennævnte erhvervsfor- en række grunde. Særligt i den mål kan begge steder opføres nordlige del af Kirkebjerg er et Helhedsplanen åbner mulighed i en højde på 6 etager og vil par grunde stærkt forurenet. De for miljøfølsomme anvendelser således skærme af for trafi kstøj fl este grunde med kendt væ- såsom boliger og kontorerhverv. ind mod den øvrige del af Kirke- sentlig jordforurening er kortlagt Dette kan medføre miljøkon- bjergområdet, hvor der bl.a. pla- på V2-niveau. Det forventes, at fl ikter. Derfor er der foretaget ceres boliger. Bygningsfacaderne fl ere grunde vil blive kortlagt i en zonering af området, hvor ud mod Søndre Ringvej skal takt med at fl ere grunde under- erhverv (herunder butikker) i beklædes med støjabsorberende søges. miljøklasse 1-3 placeres langs materiale, således at trafi kstøjen Søndre Ringvej, hvor der i for- ikke kastes tilbage mod bolig- Løsningsmuligheder vejen er trafi kstøj. Anvendelsen området på den vestlige side af En ubebygget grund i den nord- i den øvrige bydel fastlægges Søndre Ringvej. lige del af området er kraftigt til funktioner i miljøklasse 1-2. forurenet. Grunden kan ikke Nogle af delområderne kan ikke Helhedsplanen åbner mulighed anvendes til byggeri uden en omdannes, før virksomheder for butikker langs Søndre Ring- omkostningsfuld oprydning. Den i miljøklasse 3-4 er frafl yttet vej, og det kan blive nødvendigt afværgepumpning, der foreta- området eller har ændret aktivi- at lave støjafskærmning ind til ges i området, vil over de næste teterne til miljøklasse 1-2. Om- det tilstødende område, der er mange år rense grunden. Der dannelse af de delområder, som udlagt til erhvervs- og boligfor- skal ske en opretholdelse af af- åbner mulighed for boliger, kan mål. værgeboringen og denne forure- kun ske, når miljøpåvirkningen nede grund indgår i et kommen- ikke overstiger miljøklasse 2.

49 Koordinerings-

gruppen

I forlængelse af vedtagelsen af helhedsplanen, vil der blive etableret en tværkommunal koordineringsgruppe bestående af kommunernes kommunaldirektører, tekniske direktører og planchefer.

Koordineringsgruppen vil følge op på plan- og byggeaktiviteterne, herunder vurdere om omdannelsen forløber som planlagt.

Koordineringsgruppen vil holde kontakt til områdets aktører og indgå i dialog om realiseringen af helhedsplanen.

Koordineringsgruppen vil holde det politiske niveau i de to kommuner orienteret om fremdriften i om- dannelsesprojektet.

50 Bilag Glostrup Kommune Brøndby Kommune Rådhusparken 2 Park Allé 160 2600 Glostrup 2605 Brøndby

Tlf.: 43 23 61 00 Tlf.: 43 28 28 28 www.glostrup.dk www.brondby.dk