MARSTAL SØFARTSMUSEUM 20 12

22. årgang

Redaktion: Erik B. Kromann Udgivet af: Marstal Søfartsmuseum · Prinsensgade 1 · 5960 Marstal Tlf. 62 53 23 31 · Fax 62 53 31 66 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.marmus.dk

ISBN 978-87-89829-51-7 – ISSN 1398-7844

Tryk: Mark & Storm Grafisk A/S · 5960 Marstal.

Forside: BONAVISTA løber af stabelen med Pinsesolens velsignelse. (Foto Jens Lindholm).

Bagside: Far og Søn røgter Garn . Carl Rasmussen-maleri – en af årets erhvervelser. Se det og flere andre nytilkomne Carl Rasmussen-malerier og skitser på museet. INDHOLD

K. M. Weber: De atten søskende ...... 4

Hans Kruse Rasmussen: Mindestenen for anlæggelsen af Marstal Havn 1913-2013 ...... 32

Karsten Hermansen: Ærøskibe under Første Verdenskrig ...... 45

Leif Rosendahl: Pax – et husnavn og skibsnavn ...... 70

Niels Lundsager: Sømanden Soli ...... 80

Gunner Egholm Rasmussen: Bataljen i Korsør ...... 91

Erik B. Kromann: Årets gang ...... 96 De atten søskende

Af K. M. W EBER , 1952

Kristen Madsen Weber, født »Statene«, Møllevejen, Marstal, d. 2. december 1874, told - forvalter i Randers, mønstringsbestyrer og Kgl. Forhyringsagent. Død d. 15. oktober 1954.

Det er ikke min hensigt her, at give en I dette andet ægteskab fødes 2 sønner, skildring af min slægt og mit barndoms- nemlig jeg som den førstefødte og sam - hjem, men jeg synes alligevel at måtte tidig nummer 17 og min broder Martin, begynde med en lille oversigt over mine der således blev nummer 2 og nummer 18. forældre. Det var en lykke for far, der ved sin Far, skibsreder i Marstal, Morten Ras - første hustrus død, sad med en stor børne- mussen Weber, var født i Marstal 1823, var flok, hvoraf de fire var mindreårige, at 2 gange gift og blev i disse to ægteskaber kunne, to år efter sin første hustrus død, stamfader til den store børneflok »De indtræde i nyt ægteskab, med en så ud - atten søskende«. I det første ægteskab, mærket, fint tænkende og dygtig person - med Maren Elisabeth, født Schmidt, var lighed, som mor var. der 16 børn og efter april 1872, at være Der var ingen af os, der ville studere, bleven enkemand, holdt fader, den 12. sølivet trak for enhver marstallerdreng, og marts 1874, bryllup med min moder, Ellen derfor gik alle mine brødre til søs og blev Marie, født Bøje, der var født i Marstal skibsførere, ligesom mine søstre også blev 1834. gift med søfolk, der ligeledes blev skibs-

Weberslægtens hus, Statene, Møllevejen, Marstal Landsogn.

4 førere. Også mine tanker gik mod søen, og meget fin tråd, både af uld og hør, som det var kun efter faders indtrængende først var behandlet i hjemmet med kart- opfordring, jeg blev landkrabbe, men da ning og hegling, og efterhånden som mine naturligvis i en stilling, der havde tilknyt- søstre voksede til, lærte de også at spinde ning til søen, nemlig toldvæsenet. og havde hver sin rok. Det var ikke noget Vore forældre var påpasselige med pen- sjældent tilfælde, at fire rokke om aftenen gene, men vi børn manglede aldrig noget. var i gang. Selv sad jeg, der havde lært Det var dog ikke alene overfor børnene, forskellige husflidsarbejder, ofte samtidig der ikke vistes smålighed, men hverken med løvsavs- og billedskærearbejder, for far eller mor kunne sige »Nej« til fattige hvilken jeg på husflidsudstillinger flere folk. Ingen af dem ønskede det heller ikke, gange opnåede 1, præmie. Børste- og koste - og det var mange, der blev bespist i vort binding, samt kurvemagerarbejde beskæf - hjem eller fik kurven godt pakket, når de, tigede jeg mig også med, samt lidt bog - hvad der den gang var ret almindeligt, ind binding. kom på tiggeri, og megen god mad blev Mor forsømte dog ikke læsning. Vi holdt bragt fra vort hjem til fattige hjem mellem »Nationaltidende«, samt enkelte uge bla - år og dag. de, som »Ugens Nyheder« og »Nordstjer - Der var jo på de tider, hverken alders- nen«, og de blev af mor læst godt igennem. eller invaliderente, ej heller anden social Hun fulgte ret godt med i politik, og med hjælp end Fattighuset, og der var ikke hvad der foregik i Rigsdagen, og jeg noget, der hed Søfarts Ulykkesforsikring. erindrer tydelig, hvor forarget hun, der var Når søulykker indtraf, og det skete des - en stærkt konservativ natur, kunne blive værre ikke sjældent, så stod enken – ofte på Grev Holstein Ledreborg, når han gik med stor børneflok – i de fleste tilfælde på løs på Knud Estrup, hvem hun var en stor bar bund og måtte til at skaffe sig en ek - beundrer af. sistens på den ene eller anden måde. Ved En rolig og tiltalende gudfrygtighed var sådanne lejligheder var far ofte i spidsen mor også i besiddelse af, selv om hun ikke med indsamlingslister, for at skaffe enken hørte til datidens såkaldte »hellige«, men lidt startkapital til hjælp i den første over - hun læste ikke sjældent i sin bibel, gik ofte gangstid. om søndagen i kirke og undlod vist Til personlig velvære, var de begge ret sjældent nogen aften, at læse et kapitel i nøjsomme. Mor var meget flittig, aldrig T. Arndt »Betragtninger«. Fars og mors ledig. Allerede fra morgenstunden skulle 4 religiøsitet kan vist bedst karakteriseres piger og 2 drenge sendes i skole, og dagen med de ord, hvormed Bjørnstjerne Bjørn - igennem var der nok at tage fat på. Jeg son slutter bogen »På Guds Veje«, nemlig: mindes ikke nogen sinde, at have set »Der hvor folk går, der er Guds veje«. hende sidde med hænderne i skødet, selv Begivenheder af særlig art mindes jeg i om aftenen, når hun sad mellem os lektie - 3. klasse. Vi var stadig i den gamle skole i læsende børn – for det var af stor vig tig- Skolegade, her indtraf en begivenhed, som hed for hendes udprægede samvittigheds - jeg tydelig erindrer, selv om der siden da fuldhed, at lektierne blev passet – sad hun er gået fem og tresindstyve år. Pågælden - ved syning, lapning, stopning eller spin - de lærer var ret lille af vækst, det kneb vist ding, når hun da ikke læste sin avis eller for ham at holde drengene i respekt, de en bog. lavede ikke sjældent halløj med ham. Der Mor, der var meget dygtig, ikke alene var i den gamle skole firkantede etage - med madlavning, men også til alt hånd - kakkelovne, vist på 4 etager. En dag havde arbejde, navnlig syning, spandt tillige en en af mine kammerater medbragt noget

5 krudt og strøet det på alle 4 etager. Efter- varer den så tydelig i erindring. Synderen hånden som krudtet mærkede varmen, var for resten en søn af Krydstoldbetjent begyndte det at futte af og sendte en væl - Albertsen, der var fører, af det ved Mar - dig røg ud i lokalet. Første afbrænding, fra stal liggende Krydsfartøj, og jeg formoder, underste etage, indtraf netop lige efter, at det var fra dette fartøj, der havde sine ka - vi var kaldt ind og undervisningen skulle noner om bord, han havde fået fat i krud - tage sin begyndelse. Læreren fór op og tet. forlangte at få at vide, hvem synderen var. Vi levede et herligt frit liv, såvel i mark Vi sad alle andægtige og så uvidende ud, og eng, som på søen, og ved havnen. Tvang da pludselig, midt under lærerens rasen, føltes aldrig og alligevel blev vi vænnet til den næste etage også futtede af og fyldte deltagelse i arbejdet på mange måder, lokalet med endnu mere krudtrøg og da men således, at det hele føltes, som en det i samme et øjeblik efter gentog sig fra selvfølgelighed. 3. etage, blev læreren ganske ude af sig Til mit dejlige gamle fødehjem hørte selv og fór – mens alle vi drenge var ved at der nogle få tønder land jord, hvorpå der revne af grin – ind til overlæreren, der dyrkedes lidt korn, holdtes et par køer og underviste i sin – den ældste klasse. Hele nogle får, men ingen heste. Ingen af os lokalet var nu fyldt med tyk krudtrøg og omfattede landlivet med synderlig interes- netop, som lærer Nørregaard kom tilbage se, ej heller mine forældre eller søskende, med overlæreren, skete dette, at 4. og men passet blev det, dog for en stor del sidste etage futtede af. med fremmed hjælp, både til pløjning, Hvorledes afstraffelsen udviklede sig såning og tærskning. Nej, det var søen, erindrer jeg ikke, men hele begivenheden som helt fangede interessen. var uhyre grinagtig. Ingen under, jeg be- Når fader, som tidligere skipper, havde

Skolen i Skolegade, hvor kakkelovnen udsendte røgelsesdufte. Der luftes ud i de tidligere klasselokaler. På fototidspunktet var skolen overgået til privatbrug og forretning.

6 Skonnertbrig DE ATTEN SØSKENDE , bygget i Cardigan, Canada 1866 og købt af Weber 1877. dette lille »landeri« i forbindelse med sin dette skib blev senere i mange år, ført af virken, i al min barndomstid, som skibs - min svoger, Christen Madsen, gift med reder, var årsagen den, at det var hans min søster, Martha. Endvidere var far re- føde hjem, som en 6 år ældre broder op - der for Danmarks næststørste skon nert- rindelig havde overtaget for at være en brig DE ATTEN SØSKENDE , der blev ført i støtte for forældrene, altså mine bedste - mange år af min næstældste broder, Mor- forældre, men efter nogle års forløb trak ten, og var indkøbt fra New Found land han sig tilbage, og fader dermed flyttede under navnet FAVORITE , havde ma lede ind, som hans stedfortræder og forblev kanonporte, og der var om bord to malm - boende i sit fødehjem lige til sin død i kanoner, som blev taget i land og i mange 1888, og hvor vi måske, med undtagelse af år opbevaredes hos forældrene til fars de førstefødte alle 18 søskende, første første kone, den gamle skipper, Christian gang så dagens lys. Brandt Schmidt. Jeg har senere søgt efter Som nævnt var far reder, lod således dem, men det har ikke været mig muligt at bygge, i halvfjerdserne hos skibsbyg me - efterspore dem. Enkelte andre skibe var stre ne Lars og Hans Bager, der var brødre, far også reder for, men navnene erindres to dejlige velsejlende skonnerter, MARIE ikke. Efter fars død, blev der i Ærøskø - og MARTHA , førstnævnte til min ældste bing, da ELISE WILHELMINE var sprungen broder, Søren Larsen Weber, almindelig i luften i tysk havn, bygget til min svoger, benævnt Lars, sidstnævnte skonnert til Christen Madsen, en dejlig klipperskon - min svoger, H. C. Carlsen, endvidere ind - nert, som fik navnet WEBERS MINDE og købtes skonnertgaleasen ELISE WILHEL- nogle år senere til min svoger, Frederik MINE til min svoger, Peter Schmidt, og Carlsen, byggedes i Marstal en 3 m skon -

7 Bramsejlsskonnert MARIE , bygget 1874 af H. J. Bager, Marstal, forsvundet december 1901 på rejse Le Havre-Kalmar med oliekager.

8 nert, der fik navnet ELNA efter mor. F. enkelte andre forandringer. Det førtes af Carlsen var gift med min yngste søster, broder indtil udgangen af året 1911, da Petra. Endvidere var til svoger, Rasmus han i november, kom ud for en frygtelig Hermansen, der var gift med sø ster, Sofie, hård tur på rejse fra Newcastle til Eger - købt en »for and aft« skonnert SOFIE . Min sund i Norge, blev delvis slået til invalid, svoger, Fr. Krull Hansen, var i mange år og på hjemrejsen til Marstal fra Norge, fører af en lignende skonnert, HANS , som mistede han sønnen. August, der var styr- han vist nærmest var eneejer af. mand på skibet. Han blev slået over bord Efter fars død, fortsatte mor, som kor- og druknede juleaften 1911 i Skagens responderende reder, for de skibe, der ind - Bugt. Bror kom ikke mere ud at sejle, til da, ikke var forlist. skibet blev ført af andre til det, under Som foran anført, lod far bygge, til min første verdenskrig, med en ladning props ældste broder, skonnerten MARIE , og han fra Norge til England, blev opbrændt af var fører af den, lige fra den løb af stabe - tyskerne i Nordsøen sommeren 1915. len i begyndelsen af halvfjerdserne, til den Efter et års rekonvalecens, fik broder forliste imellem 1902/03 sporløst med den 1. november 1912 en stilling som mand og mus på rejse fra Le Havre til Kal - bil let kasserer i Marstal, for Sydfyenske mar. Bror var heldigvis ikke med på den Damp skibsselskab, en stilling han beholdt rejse. Han var nemlig om efteråret gået til efteråret 1923, et halvt år før sin død, i land for at tilbringe vinteren hjemme, 23. maj 1924. og styrmanden var bleven forfremmet til Min broder var ved sin død, 23. maj midlertidig »vinterfører«. Helt sporløst 1924, 73 år gammel. Min svigerinde over - blev det dog ikke, eftersom vi et halvt eller levede ham i mange år og døde 19. februar måske et helt år efter skibets udeblivelse, 1942 i en alder af godt 86 år. I deres gennem udenrigsministeriet, fik medde - ægteskab var der 14 børn. lelse om, at en engelsk trawler havde op - Af de andre foran omtalte skibe forliste fisket i Nordsøen fra havbunden en pakke omtrent samtidig med MARIE skonnert indeholdende journal, samt nogle afreg - MARTHA . D en strandede under orkan ved ningsbøger tilligemed nogle mønter, til - Saffi i 1901, og WEBERS MINDE var forlist hørende den danske skonnert MARIE af i 1900. ELNA forliste i 1906. Skonnert brig - Mar stal. Et par af disse mønter opbeva - gen DE ATTEN SØSKENDE blev solgt til Få - redes i min lille møntsamling. Af journalen borg 1898 og forliste året efter ved Norges fremgik i øvrigt, at skibet var sprungen kyst. læk, og de ville forsøge at nå ind til Hull, Trods deltagelse ved arbejdet i hjem - da det kneb med at holde det på pum - met, var der alligevel altid tid til munter perne. De nåede dog ikke så langt. Pakken leg med kammeraterne, og vi nød et her - var opfisket nogle mil øst for Spurn Head. ligt friluftsliv. Turede omkring i bøndernes Da broder nu ved dette forlis var bleven marker, som små botanikere og ornito - uden skib og mor var død i efteråret 1897, loger, kendte navnene på de fleste fugle, anmodede han bl.a. min broder Martin og og havde om foråret og sommeren kend - mig om støtte til indkøb af et andet skib, skab til en mængde af deres reder, uden at hvilket vi også beredvillig gik med til. I vi nogensinde gjorde dem fortræd, det april 1903 købtes skonnertbrig GREVE højeste jeg dristede mig til, var en gang FRIIS af Horsens og heri overtog Martin imellem, at tage et enkelt æg af en rede til og jeg den ene fjerdedel, altså hver 1/8. min samling, og havde da også i min Skibet blev omdøbt til MARIE efter det skoletid en ret pæn ægsamling, men kun forliste, fik den høje rigning afkortet, samt med et æg af hver slags, herunder også fra

9 Skonnertbrig MARIE , her som nyindkøbt i Marstal Havn 1903, bygget 1870 af Chr. Schrø - der, Horsens, krigsforlist 1915.

Skonnertbrig MARIE som ankerligger ved Rostock.

10 søfuglene, hvis reder vi fandt på de mange se lig hakkede i på grund af skal lernes holme omkring Ærø. Det hændte også, at kalkholdighed. Hele denne rejerig dom vi af disse sidste, førte enkelte halvvoksne omkring min fødeø i mine drengeår, fik unger, når de havde forladt reden, med dog i begyndelsen af halvfemserne, net op hjem. Måger – eller vibeunger havde vi som jeg var indtrådt i toldvæsenet, en ret ikke sjældent på sti hjemme, og til dem, brat afslutning. Fiskere andet steds fra, fangede vi i høsttiden på markerne, le - havde erfaret noget om denne reje rigdom vende mus. Det var næsten utroligt, at og kom i hele flotiller, navnlig Skovs - iagt tage den grådighed, som disse måge - hoved sfiskerne drev i fem år, lige frem unger var i besiddelse af, erindrer således rovdrift efter rejerne, til det ikke kunne et enkelt tilfælde, hvor en enkelt måge - betale sig mere, men i nogle år tjente de unge i løbet af få minutter, slugte 7 leven - gode penge, da auktionspriserne på Fiske - de mus, men så kunne den heller ikke torvet i København, lå omkring 3 kr. mere og stillede sig hen i en krog. pr. pund. Rejemængden blev med dette I dammene fangede vi karusser, som vi kraf tige rovfiskeri stærkt reduceret, og under tiden solgte til kammeraterne, for efter 4-5 års forløb udeblev flotillen, og nogle få ører, og ved stranden strøg vi reje fiskeriet gled på ny over til de hjem - rejer eller pilkede torsk. lige fiskere, men rejemængden er næppe Der var i min barndom en mængde siden nået op på den højde, som i min rejer omkring ved Ærø. Fiskerne, der til barndom. deres kroge i almindelighed, brugte sand- orme, de opgravede i det fine sand langs Isvintre kysten, brugte også rejer som agn. Med Der var mange strenge vintre i min barn - vort rejenet, kunne vi ofte stryge en dom bl.a. den meget hårde vinter 1892/93 blikspand fuld i løbet af få timer, når vi hvor Dampskibsfarten indstilledes. Åle - lørdag eftermiddag var fri for skolen, men stan gere var dagen igennem ude på isen, når vi da stolte kom hjem, med hele trods den hårde kulde. Når de, mod aften, spanden fuld, blev vi undertiden noget kom hjem, så de, der havde fuldskæg, slukørede ved, at erfare, at mor kort før nærmest ud som det var istapper, der hang vores tilbagekomst, havde købt af Mathias rundt om ansigtet. Blandt de stærkt inter- fra Ommel, for 5 eller 10 øre, et helt esserede ålestangere, mindes jeg særlig mælkefad fuld af rejer. Nævnte Mathias, Blomberg, en finne, som vi alle kunne godt fangede nemlig rejer i så store masser, at lide, og som i flere år sejlede som matros han med sit enspænderkøretøj, kørte med vore skibe, og når disse var oplagte i omkring i byen og omegn med vognen vintrene i Marstal havn, tog pension i min fuld, faldbydende rejer fra dør til dør. søster Anes sømandshjem. Han elskede at Prisen var i almindelighed, 5 øre pr mål, stange ål fra isen, hadede måske også hvormed mentes et pottemål, men det uvirksomhed, og som født i det kolde nord tages ikke så nøje med målet, selv om man og opvokset under polarkulden, generede kom med et mælkefad. det ikke ham, der var en kraftig person, at Ak, ja, det var i de tider, da man hos en - tilbringe en stor del af dagen på isen med hver familie, daglig sommeren igennem, så ålestangning, ofte i streng kulde. Selv rejer på bordet. Jeg husker, at blommer ne spiste han ikke ål, kaldte dem »slanger«. i vores hønseæg, der om vinteren var gule, Foruden ålestangere, var der også ude efterhånden som sommeren skred frem, på isen, jægere, der i nærheden af en eller blev ildrød, hvilket skyldes de røde reje - anden strømvåge, havde, af is-stykker, skal ler, som hønsene elskede, og ustand - lavet sig en forskansning, et skjul, bag

11 hvilket de lå på lur efter vildænderne og til disposition, og dels når vi ved begyn - ofte nedlagde en del, når de slog sig ned delsen af en frostperiode, skulle prøve om i vågerne; men de fleste vildænder tages isen i dammene kunne bære, men der var dog af nogle fiskere, der satte garn til søs aldrig nogen bebrejdelser fra far eller mor, langs iskanten. Der var adskillige sække når min broder eller jeg kom hjem med en fulde af vildænder, de hjembragte fra en våd trøje. Far havde intet imod, at vi, med sådan udtur, og som de så gik omkring kammeraterne, roede eller vrikkede med med og solgte under betegnelsen »Fir øje - skibenes joller, men han holdt ikke af, at de skindænder« og »Havlykker« (Havlit - vi brugte sejl på disse, han frygtede for ter). Mor købte ofte af dem, og vi fik tit, i kæntring. sådanne vintre, vildandesteg. Mange hus - I min barndom, var der ikke noget, der mødre talte om, at de smagte så meget af hed spejdere. Baden Powell havde endnu tran, men dette var ikke tilfældet hos os, ikke startet sin spejderbevægelse, og telt - min dygtige moder forstod den kunst, at lejre kendtes således ej heller. Allige vel fjerne trannen, idet hun i stedet, for ved lavede vi noget af lignende art den gang. tam and, at fylde denne op med æbler og Som skibsreder, havde far, når skibe ne var svesker, puttede gulerødder i vildanden, til eftersyn og fortømring, ladet meget og disse gulerødder, der efter stegningen, gammelt, kasseret tømmer og kas serede blev udskrabede og bortkastede, opsuge- master og knækkede ræer, bringe hjem, de under stegningen al trannen, så selv ligesom dette også var tilfældet med kas - den meget trannede havlit end ikke smag- serede sejl, når nye blev købt, og en del af te deraf. Også ålestangerne falbød under - dette gjorde min broder og jeg om som- tiden den stivfrosne ål, også af disse købte meren og i høstferien, rigelig brug af til mor, så vi ikke sjældent om vinteren fik teltbygning o. l., til stor glæde også for vore ålesuppe, en herlig spise. skolekammerater. I disse strenge vintre opslog indehaver af de mindre havnerestauranter telte, hvor - Sejl, raps og kålorm fra serveredes, her på isen, kaffe, toddyer, I denne forbindelse kan jeg ikke undlade bajersk øl og sodavand. Jeg husker en så- at tilføje, at disse gamle sejl, også af voks - dan vinter en ung styrmand kom løbende ne tit, blev benyttet på forskellig vis, navn - hen på sine skøjter, til et sådant telt og lig ved de årlige rapstærskninger omkring forlangte en bajer. Han, der var noget på bøndermarkerne. Der dyrkedes nemlig, ophedet fra skøjteløbningen, slugte denne i min barndom, i stor udstrækning, raps iskolde bajer ret hurtigt, men temperatur - på Ærø. Ja, hver større gårdmand havde forskellen, må have været for stor, thi da både en rapsmark og en brakmark. Til han straks efter ville fortsætte skøjteløb - dyrkning af raps krævedes nemlig, at jord- ningen, faldt han død om, ramt af hjerte - stykket, året før dyrkning, henlå som slag. brak mark. Når rapsen var tjenlig til af - Marstal havn er jo meget stor, beskyttet skæring, hvilket foregik, som håndarbejde, mod øst af den store stenmole, der udeluk - med store krum-knive (segl), fandt tærsk - kende er bygget med frivillig arbejdskraft ning med plejl, samtidig sted på åben af skipperne selv, blev påbegyndt 1825. mark på stort udspændt sejlareal, og hertil Her har jeg oplevet at falde gennem isen, lånte bønderne altid gamle sejl hos far. mange andre dukkerter faldt der jo af, Dagen igennem førtes rapsen fra skæ - mellem år og dag, dels når et eller flere af rings stedet på en let slæde med udspændte vore skibe var i havn eller blev oplagte for sejl af unge ryttere, til det store udspændte vinteren, dels da vi havde skibenes joller sejlareal, hvor så andre af fuld kraft,

12 Sejl brugtes meget til telt, her ses et slået under på Kalkovnen. Den nordlige del af den store havnemole ses, og bag den nogle af rederiet H. C. Christensens dampere som oplæggere. tærskede kernerne ud af rapsbælgen. Det fuldstændig overstrøet og tilklistret af dis - var mandskab fra flere gårde, der havde se dyr, som gik helt over hustaget og om slået sig sammen om dette arbejde, som på den anden side. Det har hændet, at vi gik på skift fra den ene til den anden. Alt om morgenen er vågnet, hvor alt var bælg- gik med liv og lyst, og snaps og øl skænke - mørkt i vore stuer, hvilket skyldtes, at alle des jo ud af og til, et meget fornøjeligt og vinduer var dækket af tætsiddende kål - interessant fortidsarbejde, som vist ikke, i orme, alt var irgrønt og på landevejen, vor tid, finder sted ret mange steder her i hvor vogne havde kørt, så der ud, som landet, i hvert fald ikke på samme ret hakket spinat, hele vores hjem græsgrønt primitive måde, som i min barndom. Der på begge sider, ikke en plet af kalk eller hvor mulig endnu raps dyrkes, foregår maling var at se. Side om side sad de tæt tærskning sikkert nu mere maskinmæssigt, også på alle ruder, stråtaget tildækket på nemlig også selve indhøstningen. begge sider. Ja, det lyder som eventyr, men Vi var i øvrigt ikke helt glade ved, at er ikke desto mindre ren nøgtern sandhed, have rapsmarker i nærheden af vort hjem. et ækelt svineri, og ubehagelig var den Når rapsen nemlig, ved forårstid, stod i rensningsprøve man måtte gå i lag med, og blomst, var der over disse marker et legio det tog tid inden den blev gennemført, uh, af sommerfugle, navnlig af kålens Hvid - uha! sværmere, så det til tider så ud som snefog, Når det var oldenborrerår samlede vi og det varede ikke længe, før det vrimlede disse skadedyr og fik en skilling herfor på overalt med disse ækle slimede larver. Så de steder der havde autorisation for op - pludselig, som på et givet signal, foretog køb. disse grønne dyr i samlet flok landing en Det var for øvrigt vist nærmest de ene- skønne nat, og alt hvad der lå på deres ste penge vi, med undtagelse af »hilse - bane, grøft, landevej, hæk, have, hus, blev penge«, tjente som børn.

13 Hilsepenge spektive sparebøsser. Når vore sparebøs - Det var jo ikke den gang således, som nu ser hen ad juletid blev tømt udlignede far til dags, at børn skulle honoreres med en beløbene til et rundt tal, som en slags 10 øre, 25 øre eller mere. Nej, »tak« var præmie på vor opsparing og indsatte pen- tilstrækkelig både for den ene eller anden gene i Sparekassen, og den 19. december tjeneste. Selv voksne ydede beredvillig 1882, jeg var den gang lige fyldt 8 år, fik hinanden en håndsrækning uden vederlag. jeg min første sparekassebog med et ind- De nævnte hilsepenge fortjener en skud på 20 kr. særlig omtale. Forholdet var jo det, at hele den store Marstalflåde, med undtagelse Ild af et par dampskibe tilhørende rederiet Et par gange var jeg nær ved at lave ilde - »H. C. Christensen«, udelukkende bestod brande, men det er en helt anden sag, den af sejlskibe, og da disses ankomsttider var ene gang endda uden forbindelse med meget varierede og ofte med længsel og tændstikker, og den anden foranlediget af undertiden angst imødeså meddelelse overdreven forsigtighed overfor store en - herom, blev der, når et lykkeligt ankomst- gelske tændstikker. Når skibene om efter - telegram var modtaget af den korrespon - året blev oplagte i havnen, var vi drenge derende reder, altid af denne, sendt videre altid interesseret i, hos søfolkene, at få til besætningens pårørende, herom, og i engelske tændstikker, som var helt for - almindelighed også til de interesserede skel lige fra de danske, nogle var ganske parthavere i skibet. Ved overbringelse af små, af voks og i papæsker med en lille sådanne, faldt der gerne en 10 øre og det udtræksklap, andre var meget store af træ kunne hænde en 25 øre, når en angstfuld med et tykt lag svovl og i store æsker på venten udløstes med en lykkelig efterret - størrelse med vore store husholdnings - ning. Børn af de korresponderende redere æsker. Særlig disse store tændstikker, for de større partrederier, hvor andelen i hav de vor interesse på grund af den store skibene var delt i mange små parter, ind- svovlsats, som vi skrabede af og anbragte kasserede mellem år og dag ikke helt små i hængslet på vore Svaneknive, som alle beløb ved disse hilsener, og for min broder drenge havde. Ved oplukning af knivsbla - og mit vedkommende blev det også til det smækkede det rask op og svovlet i penge, det var jo ikke så få skibe, far var hængslet futtede af med et lille knald, korresponderende reder for, men vore omtrent, som vore papirsknaldhætte pisto - skibe var nærmest familieskibe, og antallet ler ved jule- og nytårstid. af parthavere i disse, var derfor stærkt En af mine kammerater og jeg havde en begrænset, og dertil kom, at far og mor gang fået en sådan stor æske til deling, han havde ved deres altid smukke tænkemåde fik sin halvdel i æsken, og jeg mine løse i og hensyntagen, udtalt overfor os ønsket lommen. Jeg var straks klar over den fare, om, at vi ikke tog mod penge hos besæt - det kunne rumme, at tændstikkerne løse i ningens pårørende, men kun hos styrman - lommen kunne gnide svovlet mod hver - den og skipperen, samt hos parthaverne, andre, og af rent forsigtigshensyn holdt jeg et ønske, som vi selvfølgelig fuldt ud derfor min hånd i bukselommen, om - respekterede. Selv om, således min broder fattende tændstikkerne, men ak og ve, og mine »hilsepenge« ikke blev til store netop denne overdrevne forsigtighed for - beløb, som de børn af de andre større re - øgede faren. Mærkede pludselig en stærk dere indkasserede, så blev det dog til varme i hånden, rev den i en fart op af nogle penge, men de gik alle, ligesom lommen og alle tændstikkerne var i lys lue. oldenborre pengene, ubeskåret i vore re - Nu ville skæbnen, at jeg var midt i Strand -

14 stræde, hvor der på den ene side var en sende den lille solprik på deres hænder, så gårdejer Juhl, kaldet »Møller Juhl«, der de forskrækket skreg op over varmen. tillige var præstegårdsforpagter og på ga - Af papirhandler var der Emil Koch dens anden side var laden til præstegår - Bog- og Papirhandel samt fotografvirk - den, på hvis loft Møller Juhl opbevarede som hed, desuden var der, ikke ret langt hø. Jeg var lige der ud for, og da der netop fra skolen, en anden forretning, alminde - ved den tid var kørt hø ind, lå der på ligt kaldet »Klossemandes« – formentlig gaden en del løst affald herfra, som de fordi, der også handledes med træsko omtalte tændstikker hurtigt fængede i. og trætøfler, – som, ligesom Emil Koch, Jeg blev rædselsslagen, thi i næste øje - handlede med alt muligt skrivemateriale, blik kunne luerne fænge op ad gavlen til som grifler, tavler, blyanter, penne, stile- den åbentstående luge til høloftet, og en bøger m.m.. ildebrand kunne da ikke være afværget. Forretningens indehaver var vist nok Tabte heldigvis ikke hovedet, men sprang ugift og noget af en original, og af lignende omkring som en vild, sparkede og tram - art var en vist også ugift søster eller tante, pede til alle sider, hvor der viste sig ild, og der passede hjemmet og tillige assisterede det lykkedes mig at få det hele slukket ved ekspedition i butikken. En dag, jeg uden at der skete nogen som helst skade, kom forbi, var de begge ved at ekspedere og uden at et eneste menneske bemær - forskellige kunder, der stod i forretningen, kede det, da gaden mærkelig nok i det og i det ene vindue var der, foran nogle øjeblik var helt mennesketom. Det hele store bolcheglas, for at skærme for solens varede jo kun få minutter, men jeg var stråler, anbragt nogle store stykker grå - noget rystet ved tanken om, hvad der brunt indpakningspapir. Pludselig skyder kunne være sket, ved min fjernt fra be - nogle gavstriks tanker op i mig. Jeg havde grebet letsindighed, overdrevne forsigtig - brændglasset i lommen og finder, at det hed; men jeg forlod ikke stedet før jeg var kunne være morsomt ved dette, at samle overbevist om, at enhver tænkelig glød var solens stråler på papiret, så det kunne slukket. sende røg op til dem i butikken, intet Den anden gang var faren mindre og øjeblik faldt det mig ind, at det kunne slå nærmest af nogen komisk art, og havde over i flammer på den anden side af vin - intet med tændstikker at gøre. Som jeg duet, men dette skete alligevel og plud - tidligere har omtalt, blev der fra skibene, selig stod papiret i lys lue. Havde der når de var til eftersyn og klassificering, været nogen fare, var jeg selvfølgelig bragt en del kasserede sejl og tømmer straks løbet ind og gjort alarm. Men da jeg hjem, men derudover også forskelligt kas - var klar over, der var folk nok til stede til seret inventar. Blandt dette var der også at slukke det papir, smuttede jeg hen om et par lange udtrækskikkerter, såkaldte hjørnet af huset, det var en hjørnebutik, lodskikkerter, der var tagne i land, da den og netop klos op af dette, på hjørnet af dobbelte marinekikkert fremkom, og ski - Kirkestræde og Lærkegade, var anbragt bene blev forsynede hermed. Min broder en lygtepæl, og der var mellem denne og og jeg var kommen i tanker om, at der i huset, netop så megen åbning, at jeg gen - disse lange kikkerter var slebne linser, der nem denne, uset af de andre, kunne iagt - kunne bruges som brændglas, fik dem tage situationens videre udvikling. Efter pillet ud og havde megen fornøjelse af at ilden vel var slukket, kom de alle ud for dem på forskellig måde; bl.a. ved at over - at studere ruden udefra, og der udviklede raske kammeraterne ved at samle solens sig en vældig diskussion, hvis resultat stråler gennem linseglasset og uventet sikkert har været, at solstrålerne – skønt

15 de på grund af papiret ikke kunne samles brandstedet, der var jo kun få minutter fra i bolcheglasset – utvivlsomt har fået skyl- vort hjem, her var de gamle håndsprøjter den for antændelsen. Jeg hørte ikke senere i gang med vand, der hentedes fra en noget derom, og der udkom på den tid nærliggende dam, ved at folk frivilligt ingen aviser i Marstal, ellers ville der nok stillede sig op i rækken og lod spandene have stået en interessant artikel om de gå fra hånd til hånd. Selve sprøjtebetje - stærke solstråler. Selvfølgelig er ild altid ningen var vist også nærmest frivillig. alvorlig; men da jeg var klar over det skete Vi, der aldrig tidligere havde været til ikke i mindste måde rummede nogen fare, stede ved en ildebrand, syntes vist nok det kunne jeg alligevel ikke undlade, at se var en masse vand, der fra disse gamle komikken i det forefaldne. Ja, selv nu disse sprøjter, sendtes ind i ilden, men det var jo linjer nedskrives. den rene bagatel og ret betydningsløst. Nu jeg skriver om ild, er der i grunden Møllen nedbrændte da også helt. Det var vist kun én ildebrand jeg erindrer fra min for øvrigt i al sin uhygge et ret storslået tid på fødeøen, og som jeg derfor mener, syn, at se denne høje bygning omgivet af bør nævnes i denne forbindelse, hvorimod flammer fra grunden til hatten og ud på vi om sommeren efter tordenvejr ofte fra vingerne, og da så til sidst det øverste gav Ærø, kunne se brande på Langeland eller efter for ilden, drejede vingerne en halv på Tåsinge eller mod Tyskland. Den nævn- omgang og styrtede ned. te ildsvåde var, da den ene af Marstals (Møllen nedbrændte d. 25. august 1890 møller, kaldet »Den nye Mølle«, brændte og straks efter genopført af sten. Den ned - ved lynnedslag, det må vist have været brændte mølle var stråtækket). omkring 1890. Min yngste søster, Petra, der på det tidspunkt var forlovet med Slædeleg sognefoged, Albert Carlsens søn, Frederik, I øvrigt tumlede vi også ved vintertid, når var på besøg hos sine svigerforældre, da et der var sne med slæderne på de store tordenvejr trak op. Hendes svigerfader bakker ved Trappeskov. Vi havde mindre tilbød, at følge hende hjem, og da de på træslæder med jernbeslåede meder og Møllevejen var omtrent ud for møllerne, tværtremmer ovenpå, og stående på disse, kom der et meget kraftigt lyn, som næsten stagede vi os, med en is-pik mellem be - trykkede hende i knæ. nene, frem i ret stærk fart, når føret var De sad netop, efter at være kommet nogenlunde, og vi brugte dem ofte frem og hjem, og fortalte om dette kraftige lyn og tilbage ved vor skolegang. De nuværende det efterfølgende kraftige tordenskrald, kælke kendtes slet ikke dengang, Når vi da jeg så tilføjer: »Det er da mærkelig så f.eks. lørdag eftermiddag ville til Trappe - rød gavlen på skolen ser ud« – skov, brugtes gerne vor store slæde, der Nørremarks landsbyskole lå lige over - var bygget som de mindre, men hvor der for vort hjem. Mor ser derover og ud - var plads til 4-5 drenge. Vi havde på den bryder: et langt sjippetov, som vi, for at blive slæbt Gud der er jo ildebrand ! Tordenvejret dertil, stak ind om bagakselen på bønder - var nu ved at drage forbi, og vi skyndte os vognene, når de kørte i den retning. Nogle alle trods regnen udenfor, og så da, at det af bønderne var flinke nok og lod os slæbe var møllen der brændte, det havde sikkert med, mens andre skældte ud og slog efter været det kraftige lyn, der næsten havde os med pisken. Tovet var imidlertid så tvungen min søster i knæ, som var slået langt, at vi kunne fire os længere tilbage, ned i møllen, vel et par hundrede meter udenfor piskens rækkevidde, og når de så fra hende. Vi unge pilede naturligvis mod holdt, stak vi i hurtig rend med slæden.

16 Slæde på Marstal Havn.

Her på Trappeskov Bakken suste vi i ra - hun sikkert været den trofaste hjælper ved sende fart, styrende med ispikken, og når omkring 50 fødsler indenfor familien. vi så var ved at være trætte, fortøjede ved Ved de to fruers assistance, begge bæ- sjippetovet bag en anden bondevogn, der rende navnet Weber uden at være i familie var på vej hjemefter. med hinanden, så verdensborgerne, de nyfødte, første gang dagens lys uden til - Fødsler kaldelse af læge, og jeg garanterer for, at I mine skoleår blev mine fire yngste søstre alt er foregået under de, på den tid, mest gift, de ældste brødre og søstre var bleven hygiejniske forhold, de var jo begge meget gift på et tidligere tidspunkt. Efterhånden, propre mennesker, og jeg mindes ikke et som de i deres ægteskab, satte børn i ver - eneste tilfælde, hvor efterveer er tilstødt. den, blev mor altid tilkaldt som fødsels - Det hele er sikkert foregået på den mest hjælper, når fødsel forestod. Det var jo naturlige måde mellem sunde mennesker. ikke dengang almindeligt, at lægens nær- Lige før vi skulle i skole, vendte mor, væ relse fandtes påkrævet ved en sådan ved morgenstunden, gerne hjem, og vi fik be givenhed. Nej, der gik bud til jorde - så meddelelse om at vi var bleven onkler moderen, Madam Weber, gift med blik - til endnu en verdensborger. ken slager Weber og til moder, som altid For denne, af al sin store godhed, ydede var rede, hvad enten det var vinter eller hjælp ved disse, som ved andre lejligheder, sommer, regn eller slud, og ved nattetid fortjente mor den største tak og påskøn - var det næsten altid. nelse. I nogle tilfælde blev det vel også Langt den største del af fødselen fandt respekteret og med tak påskønnet, men sted om efteråret, og det var tit grimt vejr. ikke i alle. Fra enkelte sider blev det vist Mor blev kaldt op om natten og til fods blot taget som en selvfølgelighed. vandrede til fødestedet, alligevel har jeg Så snart mor efter hjemkomsten havde aldrig hørt mor beklage sig, og dog har fået lidt hvile, gik hun straks i gang med at

17 lave barselsmaden og allerede, når vi havde været hjemme for at spise til mid- dag og skulle til eftermiddagsundervis - ning, fik vi, på vej til skolen, barselsmaden – sagosuppe med en masse dejlige syltede kirsebær – med til det nyfødte barns mo - der, som første traktement.

Proviant En af efterårets store begivenheder var nedsaltning af flæsk til skibenes provian - tering. Mine brødre og svogre ville helst, på de skibe de førte, have dansk flæsk i stedet for amerikansk tøndekød, og der var travlhed hjemme i de dage, når slag- teren kom med grisene, og udskæring og nedsaltning fandt sted i de hjembragte rationsfade til proviant for skibene for kommende år. En del blev også nedsaltet til brug i hjemmet og en del udskåret til medister. Medens hænderne tog sig af nedsalt nin - gen, havde mor og mine søstre nok at gøre med at tilberede farser, lave rullepølser, Skibsmægler H. C. Grube. rense tarme og fylde i disse. Efterhånden, som noget blev færdigt, blev min broder blot nævne disse, skibsmægler H. C. Grube, og jeg sendt af sted med kurve fyldt med sejlmager Johan Kromann, sognefoged gode portioner af medister og revelsben, Alb. Carlsen og vor genbo skibsfører Al - ribbenstege til hele familien, enkelte ven- bert Mikkelsen. Ved sådanne sammen - ner og bekendte, samt til forskellige komster kom kortene frem, hvad ellers men nesker, som far og mor var vidende ikke var hyppigt i vort hjem, og der spil- om sad småt i det. Ja, der udvistes megen ledes af mændene ved en romtoddy, Grog, god hed og gavmildhed præget af mange medens damerne nød konversationen. smuk ke tanker fra hjemmet »Stat-ene« på I de første år af sin rederivirksomhed Møllevejen. sluttede far en del af sine fragter gennem Nogen større selskabelighed førtes ikke, den gamle skibsmægler Ishøj, som jeg dertil var familien for stor, og det var der - erindrer fra den tid, jeg som ganske ung for nærmest familie-sammenkomster, men dreng af og til kom sammen med far, på det var i mange år en tradition, at mine hans mæglerkontor, men efter Ishøjs død, gifte brødre og søstre og med undertiden sluttedes så godt som alle fragter gennem deres voksne børn, mødtes til familiesam - Grube, og som vi fik stærk tilknytning til vær 2. juledag i det gamle hjem, men så var igennem en lang årrække. Far brugte ham vi også over 30 til stede. også som rådgiver på forskellig vis, lige - Til mindre sammenkomster kom der som dette også var tilfældet med mor, dog tit forskellige udenfor vor familie, efter at hun var blevet enke. Personlig men nesker som far og mor var stærkt satte jeg, denne gamle hædersmand, der knyttet til med venskabets bånd. Jeg skal efterhånden havde modtaget udnævnelse

18 til Cancelliråd og til Ridder af Dannebrog, deren en dyr søn, men han holdt af sin meget højt. En sønnesøn er forretnings - dreng, ligesom dette også var tilfældet fører, Peter Grube, der samtidig er re - med alle, som kom i berøring med ham, dak tør af det nye organ for Rederi- som vi i almindelighed gerne kaldte for eningen af 1895 »Fragtfarten«. Peter »Kunsten«. Grube er endvidere formand for hjem - Hos sognefoged Albert Carlsen – for stavnsforeningen »Ærøforeningen« i Kø - øvrigt i svogerskab med sejlmager Kro - benhavn og i forbindelse hermed, redak - mann – kom vi heller ikke så sjældent. En tør for foreningens blad »Ærøboen«. søn, Frederik, blev gift med min yngste En prægtig type var også sejlmager Jo- søster, Petra. Han afløste faderen som han Kromann. Han byggede i mine dren - sognefoged, senere politibetjent i Marstal, ge år en dejlig toetagers ejendom, hvor vi men var forinden fører af 3m skonnert som børn af og til kom på besøg med mine ELNA . forældre, hvor vi altid var meget impo - Med Alb. Mikkelsen, vor genbo, delte vi neret af de nydelige malerier, som den abonnement på »Nationaltidende«. ældste søn, Albert, havde udført. Han var Men det sted vi børn holdt mest af kunstmaler, jeg er ikke sikker på, at han at komme, var hos vor gamle onkel Jens havde større akademisk uddannelse, men og tante Marie. Her fik vi om søndagen, han malede smukt, og var i det hele taget når onkel ikke var på arbejde i sin stilling, fra naturens hånd en udpræget begavelse som skibstømrer, på H. C. Christensens og samtidig en flot fyr, var vist nok fa - Skibsværft, lov til at tumle os af hjertens

Tremastet bramsejlsskonnert ELNA , bygget 1894 af Niels Jørgen Jensen, Marstal. Skibet blevet slået læk af en svær brodsø på rejse Cadix-Bay Roberts, Newfoundland med en lad - ning salt den 23. maj 1906. Skonnerten kunne ikke holdes på pumperne og måtte forlades. Besætningen blev optaget af en anden Marstalskonnert NOAH , der ligeledes var på rejse til Newfoundland.

19 lyst og onkel var med i legen, der var til landet. Far undte os gerne den for - ingen grænser for hans opfindsomhed for nøjelse samtidig med, at han var klar over, at glæde, os, hans elskede søsters to dren - at vi havde godt af, at se andre forhold. ge. Ja, hans elskede sin søster, et skønnere Der var imidlertid noget, der ligesom søskendeforhold end mellem min onkel holdt imod, og jeg tror, det skyldtes en og min gode moder, har aldrig eksisteret, tanke hos far og vel også hos mor, nemlig og det var en virkelig dybfølt sorg mor risikoen ved på en gang, at have tre sønner følte, onkel utvivlsomt også, da beslutnin- med samme skib, hvis alvor i retning af gen, vist i 1884, endelig blev taget om, at forlis, skulde indtræffe, men det var jo ved de ville rejse til deres ældste døtre, der var sommertid, hvor faren skulle være mini- gifte i U. S. A., og som ustandselig blev ved mal, og da det så i 1886 skete, at broder at presse på for at få forældrene derover. Lars med sin skonnert MARIE lå under De længtes nok begge efter gensynet med losning i Bogense Havn, netop som som - børnene, tante pressede imidlertid på, og merferien ved skolen skulle tage sin be - da så den yngste datter, Emilie, var bleven gyndelse, og skibet var bleven sluttet til at konfirmeret i Marstal, gav onkel efter. Jeg laste props i Kragerø i Norge til Skotland var den gang omkring 10 år, og vi var alle og derfra laste kul til Fåborg, blev det meget bedrøvede, da de rejste. Ja, jeg tror bestemt, at vi begge skulle med på denne egentlig mor aldrig helt forvandt savnet af tur. sin elskede broder. Den 4. juli afrejste vi med damperen ROLF til Svendborg og derfra med toget til På sejlads Bogense. Lidet anede jeg dengang, at jeg Det havde af og til været på tale, at min 36 år efter senere skulle indsættes i stil - broder Martin og jeg i høstferien, skulle lingen som toldforvalter i denne by. Det have en udflugt med et af vore skibe, når var første gang min broder og jeg kørte det kunne passe, at de ved den tid kom her med jernbanetog, og vi syntes det var en

Passagerdamperen ROLF ved Dampskibsbroen, Marstal.

20 rasende fart, vi suste forbi telegrafpælene kring i små lette pramme. Forholdet er og meget andet. Kl. 12 var vi i Odense, og nemlig det at Kragerø ikke alene består af efter 2½ times ophold fortsattes med toget selve byen på fastlandet, men også af ad - til Bogense, hvortil vi ankom kl. 4 og blev skillige omkringliggende beboede sten - modtaget af vor fætter P. Andersen, der hol me, hvis forbindelse altså sker med var styrmand på skibet. disse lette pramme, som enhver, både Jeg får nu lyst til i korte træk og dog kvinder mænd, samt børn, behandler med nogenlunde udførlig, at nedskrive mine største lethed og sikkerhed, som var de indtryk fra denne min første udenlands- fødte i disse pramme. rejse på grundlag af en lille dagbog, jeg Om eftermiddagen fik vi slæbedamper førte under hele turen, dog bliver det for, som slæbte skibet til lasteplads læn - ganske naturlig uddrag af denne. Vi fik gere oppe i fjorden, hvor indladningen af nogen dages ophold i Bogense, da skibet propsene, der sker fra store flåder, som efter udlosning skulle indtage ballast for kommer længere oppe fra fjorden, påbe- sejladsen til Norge, og vinden var noget gyndtes næste dag og fortsattes ugen ud og imod for udsejlingen af havnen. Klokken 9 ind i næste. Et par gange i ugens løb var vi den 8. juli afsejledes fra Bogense havn med sejl på skibsjollen med broder taget og en time senere passeredes Æbelø. Kl. til Kragerø, for at afsende og modtage 4 eftermiddag passerede barkentineren breve, men om søndagen den 17. juli var EDEN af Marstal og der kippedes med det øsende regnvejr hele dagen, ligeledes flaget, senere en meget stor engelsk dam- næste dag, mandag, så der fandt ingen per EVELINE . Ved aftenstid kl. godt 9 pas - lastning sted. En ting optog vores op - seredes Fornæs Fyr, og kort efter gik jeg mærksomhed stærkt i de dage, vi lå her til til køjs og sov godt til kl. 7 næste morgen. indladning, nemlig, at en stor fugl, vist en Ved ellevetiden passeredes fyrskibet i ørn eller anden stor fugl, havde rede højt Læsø rende. Kl. 2 Hirtsholmene og fyret til vejrs, mellem granerne på klippen, der på Nordre Røse. Kl. 4½ signaleredes ved ragede højt op over mastetoppene. Hvert Skagens Fyr. Mod aften kraftigt torden - øjeblik så vi den komme flyvende med vejr. Det var underligt, at ligge her i Ska - føde til ungerne. Vi forsøgte at kravle op gerrak, og se lynene knitre rundt omkring. til reden, men det var os umuligt at nå Vi fik under tordenvejret en fin stiv kuling dertil. En anden ting , som også var nyt for fra syd og allerede næste morgen tidlig, os, indtraf om tirsdagen den 19. juli. En fik vi lods om bord for indsejlingen til stor damper lagde til ved et udskibnings - Kragerø. Vi opankrede lige ud for byen og sted for is, ikke ret langt fra hvor vi lå. Det efter at sejlene var fastgjorte, blev dagen var meget interessant at iagttage denne helligholdt; det var søndag og regnvejr, ind ladning fra store is huse med natur-is som ikke fristede til landgang. opsamlet om vinteren, og herfra glide de Næste morgen toges fat på udkasten af store isblokke ad lange slisker lige ned i ballast, og vi roedes i land sammen med damperens lastrum, og det går hurtigt og broder, der skulle have sit skib indklare - næppe var damperen lastet, før et stort ret. For første gang var vi altså i udland, barkskib, som lige var ankommen, indtage og det gjorde ikke ringe indtryk på os, at damperens plads. Under lastningen af vort se hele landet af sten, både under indsej - skib, var vi af og til på lidt fiskeri fra vor lingen, klipper og skær, og så hele byen, skibsjolle sammen med en norsk dreng, og der næsten i sin helhed bestod af rød - vi fangede også nogle hvillinger. malede træhuse, bygget skråt op af sten - Lørdag, den 23. juli, var skibet med sider. Overalt ses befolkningen ro om - dæks last, færdiglastet med i alt 64 stander.

21 Broder tog om eftermiddagen til Kra - slæbedamperen forude var på bølgetop - gerø for skibets udklarering, og vi gik i pen og vi i bølgedalen, kunne vi se ind land for at plukke hindbær. Midt under under dens køl, og når det omvendte var plukningen høres nu en del klokkeringen, tilfældet, kunne vi fra roret på vort skib det var løsgående køer med hver en ikke se slæbedamperens mastetop. Kl. 9½ klokke om halsen, de kom hen i nærheden toges afsked med slæber og lods, og vi af os, og ganske rolig med mulen, gik de krydsede, da vinden var imod nu med alle løs på toppen af hindbærbusken, der jo sejl tilsat, langs Norges kyst, forbi Jom fru- voksede vildt overalt, men plukningen ens og Lyngø fyr. Det varede ikke længe, for egik ikke så lidt hurtigere end det, vi før vi så kokken, som er fra Odense, og kunne præstere. Jeg forstod nu bedre ikke særlig søstærk, komme farende ud fra årsagen til, at jeg, der altid har holdt meget kabyssen, og ud mod lønningen, brækkede af mælk, ikke var særlig begejstret for den sig rigtig regulært. Vinden holdt sig hele norske mælk. Foder af hindbær, blåbær, dagen imod og næste dag ligeledes, det gik tyttebær o. lign. er jo ikke det samme som på kryds, slag i slag. Om morgenen var vi kløver og græs. ud for Arendal, og ved aftenstid ud for Det blev ikke til afsejling i dag, den 24. Kristiansand. Turen, fra Kragerø til Firth juli, hvorfor vi alle tre brødre, og styrman - of Forth, tog en uge. Undervejs passeredes den, vor fætter, om eftermiddagen gik i bl.a. to store norske hvalfangere, bark - land til fortsat plukning af hindbær med skibe med udsigtstønde i toppen af den syltning for øje. Kl. 7 næste morgen kom ene af masterne. Mandag den 1. august var slæbedamper på siden, tilligemed lodsen, vi om morgenen ved indsejlingen til Firth for at slæbe os til søs. Der var en ret kraftig of Forth udfor Bass-Rock, en ubeboet sø, da vi stak næsen udenfor fjorden. Når klippeø, der er rugeplads for talrige svøm -

MARIE oplagt Marstal Havn.

22 me fugle. Her kom slæbedampere og til - ren førte ordet, og da han var mest op - bød indslæbning, bror akkorderede efter taget af kaninerne blev resultatet, at en nogen parlamenteren med den ene af »rabbit« blev købt, men så var også mine dem, som slæbte os til Leiths Red, hvor shilling opbrugte. Der var ikke til spor - der ankredes. Sammen med broder, Lars, vognsbilletten for tilbageturen, så vi, med tog vi ind til Leith med slæbebåden, for »rabbitten« i favnen, måtte tage turen til hos mægler Mathiesen, der for øvrigt er Leith til fods. Det var også meget interes - født i Marstal, at forhøre om der forelå sant, navnlig forbavsedes vi over mange ordre om, hvor i fjorden vor ladning props steder, at se huse med fem etager foran skulle udlosses. end bagtil, det var huse der var byggede Det var for os den næste morgen in - opad en skrå klippevæg, således at lej - teressant, at se en stor del af de engelske lighederne blev større opefter. Da vi nå - søstridskræfter »Man of War« manøvren i ede drengens hjem, og han lod kaninen Leithsfjorden, ofte ret nær os, ak ja, det var løbe i stuen, blev moderen rædselsslagen, dengang. Næppe et eneste af disse skibe det var jo ikke nemt sådan, at holde leven- eksisterer nu, og selv om enkelte gør det, de kaniner på 2. og 3. sal. er de i hvert fald ikke mere brugelige som Efter hos mægleren at have spist mid- krigsskibe. Lidt op ad formiddagen blev vi dag sammen med broder Lars, førte han med broder roet ind til byen, for hos ved 10-tiden om aftenen os alle tre til et mægleren på ny at forhøre om losseordre. dansk turistskib, nemlig dampskibet KON - Sammen med en søn af mægleren, blev STANTIN tilhørende »Det Forenede Damp - min broder Martin og jeg anbragt i en skibsselskab«, og som var på turist-tur sporvogn og til vor store forbavselse, blev med 300 turister med hvem, der tilbragtes broder Lars og mægleren stående, da et par fornøjelige timer. Kl. 12 midnat sporvognen satte sig i bevægelse mod afsejlede KONSTANTIN med sine turister, Edinburgh, og broder Lars lige forinden og vi vandrede mod havnepierens yderste stak mig nogle shilling i hånden. Det var spids, for at komme til vort skib på reden. første gang, vi prøvede at køre med spor- Broder havde regnet med at være noget vogn, og undervejs sludrede den engelske tidligere tilbage, da han ikke kunne for - dreng løs, medens vi sad ret stumme og udse besøget på KONSTANTIN , og da vi hørte på hans engelske snak. I Edinburgh kom derud, var søfolkene med robåden besøgtes Wax-Work, altså panoptikon, og væk. Vi råbte ustandselig »Marie, ohøj«, mærkeligt for os at se alle disse voksfigu - men der blev ikke svaret. Jo endelig kom rer i fuld størrelse i uniformer eller civile der svar. Det var søfolkene, der efter ved og med navne, hvoraf vi kendte nogen fra pieren utålmodig, at have ventet vor til - historieundervisningen i skolen. Da vi bagekomst, så havde givet op og var roet kom ud derfra, var vi bleven sultne og ud til skibet. Styrmanden havde imidlertid søgte til en cafe, for at styrke os over en bedt dem om at ro ind endnu en gang, og kop kaffe med brød. Efterhånden var vi hvis vi så ikke var kommen, da straks ro kommen lidt på talefod med den engelske tilbage. Det var på denne tur indefter, at gut, og havde taget alle vore skolegloser i vore råb blev hørt, ud til skibet var de ikke brug, og da vi lidt efter opdager en fugle - nået. Klokken blev over 2 inden vi nåede handlers vinduer med mange bure, blev vi, til køjs. der altid har interesseret os for disse, Det trak ud med losseordren, hver dag meget optaget af at studere de forskellige tog broder ind til mægleren, for at forhøre sorter. Det endte med at vi alle tre brasede derom, medens vi fra vort skib interes - ind i butikken, hvor naturligvis englæn de - seret iagttog, foruden orlogsskibenes ma -

23 Firth of Forth Bridge. Ret imponerende at sejle under. nøvre, den vældige trafik op Firth of Forth flød skibet atter. Hændte det, at det blæste af store og små skibe. Først fredag for - kraftigt, når floden satte ind, blev vor gæst middag den 5. august kom ordren, at vor fem gange søsyg, og jeg måtte gå i land ladning props fra Norge skulle udlosses i med ham. Jeg havde for resten, medens vi Boness. Ved middagstid kom en slæbe - lå der en anden fast landgangstur, der lige - damper STEPHENSEN på siden, for at slæbe så regelmæssig resulterede i en omgang, os til lossepladsen. Med damperen fulgte når jeg kom tilbage. Det var morgen brø - mæglerens søn, der skulle være vor gæst i det, det engelske franskbrød, kaldet »Luf«, nogle dage under opholdet i Boness. Vi jeg skulle hente, og jeg kom altid for sent slæbte under den kæmpemæssige »Firth of fra bagerbutikken. Årsagen var nemlig den, Forth Bridge«, verdens dengang og måske at servitricen i forretningen forelskede sig endnu største bro, som da var under byg - i mig, ja, det er vel nok et forkert udtryk, ning. Dens fuldførelse kostede en mængde men hun syntes, at det var morsomt at menneskeliv, alene under vort ophold i snakke engelsk med denne danske 13 års Skotland satte 4 mennesker livet til under dreng med sit radbrækkede – lidt øvelse arbejdet ved brobygningen. Broder havde havde vi jo fået i det daglige samvær med gerne set, at losningen skulle foregå fra en mæglerens søn – og hver morgen, når jeg af dokkerne, men vi blev anvist losseplads kom til konditoriet på morgenindkøb, udenfor pieren. Her havde vi for første satte hun mig hen ved et bord og trakte - gang lejlighed til at iagttage ebbe og flod, rede mig med en kop chokolade, hvad jeg endda i ret betydelig omfang. 2 gange i ganske naturligt ikke sagde, nej tak, til, og døgnet er der ebbe og 2 gange flod. Når lige så snart, der blev en pause i kunde - der var ebbe, sank vort skib dybt ned i betjeningen var hun på siden af mig, og vi mudderet, og der var tørt længere end et sludrede engelsk på kraft under choko - stenkast udefter, men når floden satte ind, ladedrikningen, og naturligvis blev jeg så

24 skældt ud, når jeg langt om længe nåede byen. Det tegnede ikke særlig godt for om bord med franskbrødet. afsejling, da det i de sidste dage havde Den 11. august om eftermiddagen var blæst kraftigt fra øst. skibet udtømt og blev forhalet ind i dok- Vor gæst var nu sendt hjem, og heldigvis ken for lastning af kul, og om eftermid - var i løbet af natten, vinden slået om med dagen kl. 4 næste dag påbegyndtes ind - flov luft fra vest, så vi straks fra morgen- ladningen, der kun tog 4 timer. Det var stunden kunne gøre klar til afsejling og kl. underligt at se den ene vogn efter den 9 morgen, søndag d. 14. august, gled vi anden blive løftet op i en elevatorkran ved med hejste sejl ud af dokken på vej mod bolværket, få enden slået ned og så hele Danmark. Kl. 11 passerede vi atter under vognens indhold, vel en halv snes tons kul, den store, under bygning værende, kæm - styrtet af sliske ned i skibets lastrum. Et pe bro »Firth of Forth Bridge«, sammen forfærdeligt bulder, ved de første styrt lød med forskellige andre sejlere, der kom fra det som om bunden skulle slås ud af andre lastepladser længere oppe i den skibet. Nede i lasten gik så nogle kullem - store fjord. Et pragtfuldt skue viste sig for pere, der var kommet fra land og af bro - os, efter at være kommet gennem broen. der forsynet med hver et halvt stearinlys, Fra alle de mange lastepladser på denne som anbragtes på den ene tommelfinger, side af broen, var en mængde sejlskibe, der mær keligt de under arbejdet med at for- under den 3 dages østlige storm, havde dele de nedstyrtede kul forefter og agter - ventet på afsejling, nu kommen under sejl, efter fra midterlugen, stadig kunne holde alle styrede østover. Der var sikkert mindst deres lys brændende. Næste dag gik arbej- halvandet hundrede, og da vi kom langt det med at spule al kulstøvet bort og skure- oppe fra fjorden var vi blandt de bageste, vaske skibet, der var hvidmalet indvendig, men efterhånden arbejdede vi os ind i og om aftenen foretoges spadsereture i flokken. Ved middagstid passerede vi forbi

Forth Broen.

25 Inchkeith ud for Leith, hvor vi ved an - Udenlandsrejsen er afsluttet, vi er atter kom sten den 1. august, havde ligget for hjemme og kan på ny begynde vor skole - anker i 5 dage, afventende losseordre, og gang. Det var ikke alene første udenlands - ved 7 tiden om eftermiddagen, øen Bass færd, men – bortset fra en eller to som - Rock ved »Firth of Forths« munding. Og merudflugter til Svendborg med skolen – lidt senere Island of May. Efterhånden, altså første gang min broder Martin og jeg som vi kom ud i den bredere munding, var udenfor fødeøen. Interessant for os, stod der en mægtig dønning fra den for- havde derfor været alt det nye vi i de for - udgående østlige storm, vor skonnert løbne 7 uger havde oplevet. Senere skulle slingrede vældigt, og da der kun var flov vi, som voksne, begge opleve, at se en stor luft fra vest, som knapt kunne fylde del af vor klode, min broder som sømand, sejlene, lavede de et frygteligt bulder, ved styrmand og skibsfører, og jeg – selv om at slå fra den ene side til den anden. Den sølivet ikke blev mit hverv – dog både ad vestlige vind holdt sig med flov luft, og da søvejen og landevejen, som turist se en MARIE var en meget fin sejler, havde vi i meget stor del af Europa med dets for - løbet af nogle dage, arbejdet os igennem skellige natur. hele flokken, og var blandt de aller for - reste. Farten, vi skød, var lige passende for Stabelafløbninger makrelfangst. Snørerne var hver dag ude Ind i minderne glider også løbe-gilderne fra begge sider af skibet, og vi fangede og assurance-gilderne, valgdagene og mar - mange, så der var makrel på bordet til alle kedsdagene. måltider, stegte, kogte og i gele, så vi hav - Der var mange skibe, der i mine drenge - de derfor ingen anledning til køb, da nogle år løb af stablen fra skibsværfterne i Mar - fiskere fra de engelske kuttere, der som - stal. Afløbningen foregik på en nogen meren igennem driver fiskeri i Nord søen, anden måde end nu til dags; men selv om en dag forsøgte at borde vores skib, vist de er ret højtidelige nu, så var de dog nærmest for at få tobak og spiritus. Da dengang mere storslåede, idet skibene i styrmanden undlod at gribe den line, de modsætning til nu, hvor det kun er det fra robåden kastede om bord til os, og de nøgne skrog, der løber i vandet, dengang gled agterud, medens vor skonnert fort - fik, før stabelafløbningen, master og rig- satte sin fart, blev de rasende og skældte ning påsat. Fra fløjknap til dæk blev hejst vældigt ud. Jeg opfangede, af deres engel - signalflag og først lige før afløbningen ske, følgende, der på dansk lyder: Gid I må blev spændingen om skibets navn udløst, strande på en klippe . når standeren med navnet blev hejst. Det Fredag eftermiddag kl. omkring 6, så vi var et skønt og imponerende skue, når på ny dansk land udfor Hanstholm, kl. 4 sådan en flot flagbehængt tremaster gled lørdag morgen passeredes Hirtshals og kl. ned ad slisken og ligesom med det samme 10 rundede vi Skagens Gren, styrende sejlede af sted, idet den havde forenden mod Hirsholmene. Dengang, og mange år yderst og denne således først berørte senere, eksisterede endnu krydstoldvæ se - vandet. net og ved Hirsholmene kom krydstolder - Det var for øvrigt mærkeligt, der aldrig ne om bord og forseglede lugerne. Tidligt skete nogen ulykker ved disse afløbninger. søndag morgen, den 21. august, passeredes Jeg mindes enkelte gange, hvor det kneb Fornæs. Mandag morgen var vi ud for med at få skibene til at glide, mener det Tranekær Slot og kl. 12 passeredes Gul - endda i et enkelt tilfælde, først lykkedes stav på Sydlangeland, og vi kunne igen se følgende dag, og da måtte ved disse lejlig - Ærø. heder donkraft og spil til hjælp. Det hed

26 sig da gerne, at det var dårlig sæbe værftet næsten ubenyttet, hvor der i hvert fald havde fået leveret. Skibene må have været ingen nybygning havde fundet sted, til min godt afbalancerede, for man skulle synes, svoger Christen Madsen, en tremastet at den mindste slinger, nemt på grund af klipperskonnert. Også da den løb af stab - den store opbygning med de høje master, len blev der på Hotel »Harmonien« i kunne have væltet skibet om på siden og Ærøskøbing holdt et stort løbegilde. Ski - affødt en frygtelig ulykke. bet fik navnet WEBERS MINDE . Efter stabelafløbningen var der, for Nogle år senere, da der ved et af Mar- værftsarbejderne, bygmestrene, partreder- stal Værfterne, blev bygget, til min svoger ne og andre særlig indbudte, gilde, gerne Frederik Carlsen, gift med min yngste benævnt løbegilde eller rullegilde. søster Petra, en jagtbygget tremastet skon - Efter faders død i 1888 blev der, da der nert, blev der ved stabelafløbningen holdt ikke på Marstal Skibsværfter var bygge - et stort løbegilde på »Hotel Danmark« i plads at finde, bygget på Ærøskøbing Marstal. Skibet fik navnet ELNA efter mor. Skibsværft, der i fem år havde henligget Når jeg er ved omtalen af skibsbyggeri,

Tremastet bramsejlsskonnert WEBERS MINDE som ny i Marstal. Skibet var bygget af R. Mortensen, Ærøskøbing 1890. Chr. Madsen, der var fører og medejer af skibet havde en sofa om bord i sin kahyt, som han tog med i land, da han fik andet skib at føre. Sofaen fra WEBERS MINDE står nu i Marstal Søfartsmuseums udstillinger. En tid var marinemaler J. E. C. Rasmussen korresponderende reder for skibet, og efter at han omkom på Nord - atlanten stod hans enke, Anna Ægidia Rasmussen, som korresponderende reder, hun efterfulgtes på denne post af J. A. Kromann. Skibet afgik Brest 24. december 1899 mod Lis - sabon. Den nåede aldrig frem, forsvandt sporløst i Biscayen, hvor der på det tidspunkt her - skede orkanagtige julestorme.

27 kan jeg ikke undlade at tilføje, at alt i mine havnen af barkskib ROLF og skonnertbrig drengeår var håndarbejde, solidt og meget DE ATTEN SØSKENDE . hårdt arbejde både for høvl, økse og sav, Lad mig da begynde med den første. Et da træet, der blev benyttet til skibsbyg - forår i slutningen af marts eller begyn - ning, var mange år gammelt, hårdt og tørt. delsen af april, blev vor skonnert MARIE Der var jo ikke dengang elektrisk driv - en søndag i smukt vejr, sejlet fra havnen kraft. Mindes således hvorledes store ege - til Reden, hvorfra det så var broder Lars’ kævler, med taljer og kran, blev løftet op hensigt at afsejle om tirsdagen. Ingen mar- på meget høje bukke for gennemsavning. staller afsejlede efter vinteroplægning på To mand tog fat med en meget lang sav. en mandag. Da vejret var meget smukt Den ene af dem stod højt til vejrs ovenpå med solskin, var både far og mor, min kævlen eller planken, den anden under og broder Martin og jeg, samt svigerinde dagen igennem trak de op og ned, for gen- Agnes og nogle af deres børn, med på nemsavningen, der skulle foregå meget denne korte sejltur. Der blev trakteret nøjagtig efter den afsatte streg, oftest slået med kaffe om bord, og vi var alle enige med et snuptag fra indkridtet sejlgarn. om, da vi fra Reden, blev roet til land, at Den mand der stod underst var dagen det havde været en rar lille udflugt. igennem overdrysset med savsmuld, hav - Da vejret var så fint, og skibet skulle de derfor store briller på. afsejle om tirsdagen, fandt både far og I denne forbindelse må jeg også komme bror det tilstrækkeligt, at forankre skibet ind på rebslageriet. I min tid var der flere med ét anker, ingen tænkte sig, at det reberbaner, dog er de vist nu alle nedlagt, skulle rumme nogen fare. Endnu mandag slugt af maskinfabrikkerne. Alt foregik morgen, da vi gik til skolen var vejret også her med håndkraft, såvel ham, der smukt, men midt på formiddagen, mens vi drev hjulet, som rebslagerne, der med endnu sad i skolen, brød pludselig et ham pen slynget om livet, vinter og som - frygtelig uvejr løs, en usædvanlig hård mer, ved at gå baglæns, spandt hampe - orkan fra øst satte ind, bidende kulde og tråden, der skulle danne grundlaget for hård frost. det stærke og svære skibstovværk, utjæret Da vi kl. 11 kom ud fra skolen, erfarede og tjæret. Når de rigtige tykke tove skulle vi, at nogle skibe var dreven fra Reden ind snos, blev der for enden anbragt slæder til kysten mod Batterierne, deriblandt vor med store kampesten, og så tog mange skonnert MARIE . Vi pilede i hast mod folk fat at svinge, vist ikke sjældent unge havnen, og så da, hvorledes den østlige søfolk fra navigationsskolen, som for hjæl - orkan, havde sat havet i voldsomt oprør pen blev trakteret med en bajer. Lignende med en rivende strøm og vældig søgang finurlig assistance benyttedes også til med stærkt højvande. gangspillene, når skibene blev kølhalede. Det eneste skib, der lå tilbage på Reden, Det var først senere, at ophalingsbed din - var H. C. Christensens store brig MIRAN - gen blev taget i brug. DA , der i længere tid havde ligget oplagt der for begge ankre. Det var til dette skib, Havarier som lå fast forankret, håbet stod om at få To begivenheder, af ikke helt ringe betyd - trosse-forbindelse, mellem dette og MA- ning, har det længe været min hensigt at RIE og så håbe på, at det kunne lade sig nedskrive noget om. Begge begivenheder gøre, at hive vor skonnert flot af grunden, indtraf året 1886. Den ene var vor skon- men først gjaldt det jo om at komme der nert MARIE s stranding ved Batterierne hen til. Gang på gang forsøgte broder, under orkan, den anden udslæbning fra Lars, yngre skippere og styrmænd og fi -

28 H. C. Christensens engelskbyggede brig MIRANDA , der var rigget om til skonnertbrig 1879, ses her på marinemaler J. E. C. Rasmussens maleri liggende på Marstal Red en tidlig forårsdag med østlig vind og fortsat små isflager i vandet og med skibe på vej ud efter vinteroplægning. Det er på samme position MIRANDA lå, da MARIE blev hevet klar af grun - den en tidlig forårsdag 1886 med trosser ført ud fra netop MIRANDA . Marinemaleriet, der er dateret 1886, kan ses i museets J. E. C. Rasmussen-samling, der tæller mere end et halvt hundrede malerier, samt akvareller og skitser. ske re, at ro i båd derhen, men hver gang så få den heven flot. Der var til at begynde robåden lige nåede ud af havnen, blev den med jo både trosser og det slæbende an - greben af den kraftige strøm, der løb ind ker at hive i, og mandskab var der vist fra det søndre sejlløb, »Laaen«, og af den også tilstrækkeligt, idet foruden bådfolke- voldsomme sø slynget ind mod stranden ne også var skonnertens menige besæt - på nordsiden af Dampskibsbroen. Gang ning. Disse havde nemlig fuldtallig været på gang blev der forsøgt, men ligeså ofte om bord, da skonnerten uden at de anede mislykket, og da vi igen måtte i skole, var det, var dreven i land. Forholdet var nem - det endnu ikke lykkedes at ro nogen båd lig det, at da skibet var helt sejlklart, og igennem. der ikke var noget særligt skibsarbejde at Far var ved havnen og lurede stærkt på udrette, var de da uvejret brød løs, tyet hjælp, det gjaldt om at få skonnerten le- ned i lukafet og først, da skibet huggede i vende fra grunden inden højvandet trak grunden, blev de klar over strandingen. sig tilbage. Der var vist nogle enkelte andre mindre Så snart vor skolegang var afsluttet kl. fartøjer, der også var dreven mod land, 4, ilede vi igen mod havnen og erfarede men som det også lykkedes at få ud på da, at det var lykkedes – vist med robåde Reden igen. Kun én lykkedes det ikke at fra den lille havn ved H. C. Christensens få fri, nemlig en forenagter skonnert DEN Skibs værft – at nå ud til MIRANDA og der - GAMLE LODS . Den blev stående hele som- fra føre trosse mellem denne og MARIE og meren dybt nedsunken i sandet, og først

29 da vinteren kom og isen kunne bære, blev havnen, benyttedes altid en af Sydfyenske den gravet ud af sandet, sat på ruller og Dampskibsselskabs dampere, ved dens rullet ud til isen brast, og den igen var på normale afsejling i rutefarten. Far havde sit rette element, men det viser hvor højt en dag truffet aftale om, at vor store skon - vandet havde været under orkanen, at nertbrig DE ATTEN SØSKENDE , der om skibet stod helt tørt, og der endog fra dette vinteren havde ligget oplagt i havnen, eller ud til vandkanten ved normal vandstand måske været i havn for klassificering, skul - var vist henad en halv snes meter og ofte le ved damperens afsejling næste dag tages ved badning den sommer har jeg lagt mit med på slæb til Reden; men siden denne tøj ved skibets skrog. aftale, var der hændt det, at der overfor For redningsfolkene havde det under dampskibets fører, var fremsat anmod - orkanen været en hård og kold tørn. Det ning, om også at tage det endnu større var så koldt trods den fremskredne årstid, skib barkskibet ROLF , skibsfører Revent - at vandet langs strandbredden frøs til is. low, der også lå for udsejling af havnen, Far gav fiskerne et honorar og de blev alle, med på slæb. Damperens fører mente, han tilligemed øvrige frivillige hjælpere, invite - nok kunne tage begge disse ret store skibe ret til gildefest hjemme hos os. Både far og på én gang. De kom også godt ud af hav - broder var jo meget glade for, at det var nen med det største nærmest damperen, endt så godt, og skibet, der havde stået på men da de netop var kommen i god fart, blød sandbund, havde ingen skade taget. tager barkskibet grunden ud for H. C. Den anden begivenhed var følgende: Christensens Skibsværft og bliver stående Når vinden var kontra for udsejling fra og resultatet blev, at DE ATTEN SØSKENDE ,

Bark ROLF i Marstal. Den var bygget i Finkenwärder 1866 og købt til Marstal fra Hamborg i 1885. Den strandede på Jyllands vestkyst den 25. marts 1888.

30 der stadig var flydende, med god fart, løb Marstal. Mor fulgte med og da de vendte op i hækken på det faststående barkskib, hjem medbragte de tre Allike-unger. fik klyverbommen knækket og spryd, samt De kendte deres to drenges interesse alle forgrejer, tove og sejl sprængt, og øde- for dyr, ikke mindst for fugle, og vi var lagt. begge henrykte. Vi måtte have vor skonnertbrig tilbage Alliker kendtes så godt som ikke på i havnen for reparation, hvad vist også var Ærø, formentlig på grund af mangelen på tilfældet med barkskibet, der havde fået skov. Derimod var der masser af de grå agterskib og hæk slemt ramponeret. sorte krager. Far, der ikke var til stede, da havariet Efterhånden som allikeungerne vokse - indtraf, og ikke havde ringeste anelse om de til, blev de meget tamme, kom når vi denne slæbningskombination, blev meget kaldte på dem, og ofte, når vi var under - vred, da han erfarede, hvad der var sket, vejs hjem fra skolen, fløj de os i møde og og erklærede, at havde han forud fået satte sig på vores skuldre. En stor fejl noget at vide derom, ville han under ingen havde de desværre, de var meget stjæle - omstændigheder have givet sit samtykke lystne, alt hvad der skinnede, havde deres til, at to så store skibe skulle slæbes ud på store interesse, og mor måtte passe godt samme tid. Foruden selve havariet blev nu på sit køkken, for kunne de se lejlighed også vor skonnertbrigs afsejling forsinket. dertil, for de straks løs på smørkrukken. På gårdspladsen var et stort piletræ, hvor Flæsketyve de gerne opholdt sig, og en dag, hvor mor Ja, så er jeg ved afslutningen af barndoms - havde stegt en stor pande flæsk, som sy - erindringer, og så dukker pludselig frem dede og spruttede et øjeblik af mor blev endnu et fornøjeligt minde, som jeg synes sat på et lille bord på gårdspladsen, havde bør tages med selv om det er lige på hale- hun næppe sluppen håndtaget, før alle tre spidsen. alliker, for ned og huggede hver et stykke En sommer, da vor skonnert MARIE var af dette varme flæsk. sluttet til at føre en ladning kul fra Eng - Det var et kosteligt syn at se allikerne i land til Flensborg, ankrede den en dag op træet tumle med dette glohede flæsk, snart ud for Eghoved, altså i søen syd for Mar - holdende det i næbbet og snart med tæer - stal. Broder Lars ville gerne tilbringe nog - ne, men trods de måtte have brændt sig en le dage hjemme hos familien og aftalen del, slap ingen af allikerne flæskestyk - blev, at far påtog sig at føre skibet til kerne. Således minder fra min kære føde - Flensborg og efter udlosning tilbage til by.

31 Mindestenen for anlæggelsen af Marstal Havn 1913-2013

Af HANS KRUSE RASMUSSEN

Fredag den 26. september 1913 var der fest på havnen i Marstal. Det var en særlig dag for byen og dens indbyggere, for net- op den dag, på Kong Christian X’s fød - selsdag, skulle en mindesten indvies. En sten, der for kommende slægter skulle vid - ne om marstallernes taknemmelighed overfor deres forfædres flid, slid og virke for at skabe en tryg og god havn til gavn og glæde for Marstal og dens beboere, samt deres skibe. Taknemmeligheden kom til udtryk ved, at mindestenen blev betalt delvist gennem en indsamling af frivillige bidrag blandt Marstals beboere og personer med til - knytning til Ærø. Manden, der fik idéen og hvis energi og vilje drev idéen igennem til virkeliggørelse var skibsmægler Albert E. Boye. Albert E. Boye efterlod sig nedskrevne erindringer, tegninger og skitser, hvoraf en stor del i dag befinder sig på Marstal Søfartsmuseum. Når man læser hans erin - Albert Eriksen Boye 1842-1924. Efter at dringer får man et indtryk af et alsidigt have sejlet i en del år som skibsfører gik Al - menneske, der interesserede sig for sit lo - bert E. Boye i land i 1890 og nedsatte sig i kalsamfund og som udover at være skibs - Marstal som skibsmægler og skibsreder. mægler også havde tid til at tegne og male. Hvorfra Albert E. Boye havde fået idéen Hvorfor ville Albert E. Boye rejse et til, at der netop i 1913 skulle rejses en min - monument? Vi kender hans overvejelser desten, ved vi ikke. Det var ikke et tradi - fra hans erindringer. For at minde hans tionelt jubilæumsår som 50, 75 eller 100 år, samtid om de værdier, der i ældre tid hav- men 88 år siden, at man på en kold janu - de været fremherskende blandt beboerne ardag på Kong Frederik VI’s fødselsdag i i Marstal, ville han rejse et synligt minde. 1825 den 28. januar, på det tilfrosne hav, Samtiden havde godt af at blive mindet havde lagt de første sten til det, der skulle om de værdier, som tidligere slægter hav - blive til havnemolen. de haft: enighed og offervillighed. De to Fra hans erindringer ved vi, at han i værdier havde ført til store resultater for 1912 havde været optaget af havnens hi - byen, og det var værdier, som Albert E. storie og at han samme år tegnede og op - Boye så positivt på og gerne så, at hans målte havnemolen. samtid tog til sig igen.

32 AEB-tegning af havnemole 1912. Tegning fra et bind af Albert E. Boyes erindringer.

Marstal 1913 Rise. Glæden var desto større da den nye Året 1913 var et godt år for Marstal. Byen konge med sin familie kom på besøg i maj var i fremgang, der boede 3.500 menne - 1913. sker i byen, og for første gang i nyere tid havde en regerende dansk konge aflagt Komiteen starter besøg i byen. Kong Christian X havde i Den 2. juni 1913 udsendte Albert E. Boye, maj besøgt Marstal. Staten havde indledt sammen med H. J. Christensen, H. Clau - uddybning af Det Søndre Løb ind til hav - sen, L. J. Bager og N. J. Ohlsen, en invita - nen. Firmaet H. C. Christensens værft var tion til en række foreninger og skibsredere i gang med at blive omlagt fra træskibs - om at indtræde i eller udpege medlemmer værft til stålskibsværft. I sin dagbog note - til en komite, der skulle have til formål at rede Albert E. Boye, at fragtrater ne var på rejse et mindesmærke for de mænd, der ved vej op, og der var gang i byggebeddinger - frivilligt arbejde havde bygget havnen. ne langs havnen i Marstal. Invitationen indeholdt også Albert E. Især besøget af kong Christian X var et Boyes forslag til mindesmærke, nemlig højdepunkt. Da Christian IX i 1904 havde den kæmpesten, der i 1829 var blevet an - besøgt Ærø, var det en stor skuffelse i bragt på Eriks Hale. Gennem årene havde Mar stal, at han ikke havde besøgt byen på Halen bevæget sig indad, og stenen lå nu sin tur rundt på øen, men kun nået forbi ude i vandet og var synlig fra stranden ved Ærøskøbing, Dunkær, Store Rise og Lille lavvande.

33 At kongeparret var populære i Marstal kan ses ud af mængden af folk, der ledsager lan - daueren med kongeparret og deres ældste søn, den senere Frederik IX, på kuskebænken, rundt i Marstals snævre gader. Billedet er taget fra hjørnet af Kirkestræde og Kongensgade.

De fem initiativtagere var bekymret for F. Hansen, navigationsskolebestyrer, finansieringen af mindesmærket. Det var formand for kommunalbestyrelsen. klart for dem, at det var dyrt at hæve en Chr. Kromann, læge, sten, der lå 40-50 meter ude i vandet og på kommunerepræsentanternes formand. 1-2 meters dybde med en betragtelig vægt. H. J. Christensen, navigationsskolelærer, Albert E. Boye tænkte, at økonomien i formand for projektet skulle sikres ved hjælp af private Søassuranceforeningen Ærø. bidrag. C. K. Hansen, skibsreder, Da komiteen for første gang den 19. bestyrelsesmedlem for juni 1913 mødtes i Søassurancen Ærøs lo - Søassuranceforeningen Ærø. kaler for at sætte handling bag ordene, var H. Clausen, bankbestyrer, der 18 medlemmer af den: formand for Marstal Skipperforening. Hans Christensen, købmand, Albert E. Boye, skibsmægler. kasserer for Håndværker- og L. J. Bager jun., skibsreder, Industriforeningen. formand for havnekommissionen. S. Reventlow, købmand, H. J. Bager, skibsreder, formand for handelsforeningen. medlem af havnekommissionen. G. C. O. Hansen, navigationsskolelærer, Hans Boye, fisker, formand for Marstal Fiskeriforening. medlem af havnekommissionen. N. J. Ohlsen, forretningsfører for C. W. Clausen, skibsreder, firmaet H. C. Christensen. medlem af havnekommissionen. H. H. Petersen, mægler & skibsreder.

34 Hans Petersen, sejlmager & skibsreder. vedtaget, og der blev nedsat et arbejds - H. Marius Petersen, sejlmager & udvalg, der bestod af Albert E. Boye som skibsreder formand, L. J. Bager, Hans Clausen, H. J. Emil Holm, forretningsfører for Christensen, og Emil Holm. Søassuranceforeningen Ærø. Arbejdet skrider frem Albert E. Boye indledte mødet i komitéen Vi kan gennem Albert E. Boyes erindrin - og gav en historisk fremstilling om bag - ger følge komiteens arbejde hen over som - grunden for at rejse et sådant monument. meren. Igennem resten af juni og frem til Albert E. Boye talte om, hvordan bebo - 14. juli 1913 lå arbejdet stille. På grund af erne i Marstal efter statsbankerotten i ustadigt vejr var det ikke muligt at be - 1813 selv i 1825 tog initiativ til at forbedre gynde arbejdet med at få løftet stenen væk deres kår ved at bygge en havn, der kunne fra sin position ud for Eriks Hale og ind til sikre deres skibe. sin nye position. Efter fremstillingen indstillede han, at Om morgenen den 14. juli 1913 tog et komiteen tiltrådte forslaget om at bruge arbejdshold ud til stenen for at få fisket den store sten som mindesten og anbringe stenen op. Under ledelse af L. J. Bager ar - den på den nordre havneplads ud for sejl - bejdede skipper Marius Hansen, skibsrig - mager Lohse og Hansens boliger ved skip - gerne Raahauge, Vennerstrøm og Jørgen- perforeningens flagstang. Forslaget blev sen, samt havnefoged Chr. Folmer på at

Stenen godt fastgjort i kæder og lige løftet ud af vandet. Det er solidt grej, der løfter stenen på land i Marstal Havn. Til højre i billedet med hvid hat og fipskæg står Albert E. Boye.

35 løfte den tunge sten op fra havbunden. transporteret hen i nærheden af det sted Lidt efter middag var stenen fri af hav - hvor den skulde have sin plads. bunden og forsvarligt gjort fast mellem Fra Svendborg kom billedhugger Johan - flåderne. nes Simonsen rejsende til Marstal. Han Det var en tung sten, der var blevet fi - skulle besigtige stenen og komme med et sket op. Vægten var enorm, så det krævede forslag til et monument. god planlægning og forberedelse at få løf - Om tirsdagen den 22. var der igen møde tet stenen op på kajen i Marstal i komiteen, hvor det fremsendte forslag Den 16. juli gik man i gang med at for - fra billedhugger Simonsen blev gennem - berede løftet. Komiteen havde rekvireret gået, og Albert E. Boyes kritik af Simon - en stor blokvogn fra Svendborg, der kun- sens forslag var hård: ne transportere stenen. Der blev anbragt ...jeg kritiserede de på tegningen anførte to gangspil og rejst en svær træbuk med omgivelser, hvilke forestillede en af søsten wire til at løfte stenen. Torsdag den 17. juli bestående stenrække forbundet med en var alt klar til at få stenen bragt op på land ketting, hvilke til omgivelse af mindesmær - og kørt på plads. Ved hjælp af bukken og ket virkede råt og koldt, ja uæstetisk. 1 de svære blokke blev stenen hevet op og Albert E. Boye havde sine egne idéer anbragt trygt på blokvognen, inden den til, hvordan anlægget omkring mindes - blev trukket på plads ved Dampskibsbro - mærket skulle se ud. Han fik komiteen til en af cirka to hundrede mennesker. at forkaste Simonsens forslag og i stedet Albert E. Boye skildrede flytningen af vedtog komitéen Albert E. Boyes eget for - stenen fra havnekajen, hvor den var kom - slag, hvor der skulle være en stensætning met i land som en fælles opgave, hvor: i alt af flækkede granitsten omkring stenen, vel hen imod 200 mennesker spændte sig hvorpå der skulle anbringes et jernstakit. for vognen og på den måde blev stenen Men uagtet kritikken af billedhugger

Anlægget som færdigt.

36 Si mon sens forslag til monument antog Anlægget færdiggøres ko mitéen ham til at udføre billedhugger - Mødet i arbejdsudvalget den 19. juli havde arbejdet på mindestenen. sat gang i en masse aktiviteter med at få Komitéen vedtog endelig, at placeringen gjort mindestenen og området omkring skulle være på pladsen ved Dampskibs - den færdigt. Dagene efter flytningen gik broen, lige ved sejlmager Lohse og Han - med at få gravet ud til fundament for ste - sens ejendom. At få tilladelse til at sætte nen og få støbt. Et stort hul 3 alen dybt, en mindesten op på havnens grund var dvs. 1,8 meter, skulle der til for at sikre, at ikke svært, da formanden for Havnekom - stenen stod sikkert fremover. Cementen missionen, L. J. Bager, også var medlem af blev leveret af købmand Hans Christen - komitéen. sen og kostede 111,57 kroner. Arbejdet Efter at udformningen af anlægget var med at grave hullet blev udført af arbejds- blevet godkendt i komiteen blev det ved - mand Herman Hilscher og hans med - taget at udsende et opråb til befolkningen hjælp, der i alt for 56 timer à 40 øre i timen både i Marstal by og på Ærø til at bidrage fik 22,60 kroner arbejde med at grave hul - til udgifterne til mindesmærket. let og andet jordarbejde omkring stenen. De lokale smedemestre blev bedt om at Offentliggørelsen af opråbet komme med tilbud på et jernstakit om - om bidrag til indsamlingen kring mindestenen, men Albert E. Boye I Ærø Adresse-Tidende fredag den 25. juli var kritisk over for smedemestrenes teg - 1913 var der nederst på forsiden indryk - ninger af forslag til jernstakit. I hvert fald ket et opråb fra komiteen: var han ikke tilfreds, men han og komi - téen endte med at acceptere forslaget fra Det vil være Publikum bekendt, at man ag - smedemester Clausen i Bondebyen. ter at rejse et Mindesmærke for de Mænd, Den 4. september var fundamentet støbt, der i Aaret 1825 anlagde Marstal Havn, og stenen løftet på plads og jernstakittet at hertil vil blive anvendt den store Søsten, opsat rundt om stenen. Ved en lille højti - som for nogle dage siden blev bragt i land. delighed nedlagde N. J. Bager på vegne af Alle fornødne Arbejder vil nu hurtigst komitéen et blyrør med et stykke perga - muligt blive påbegyndt. ment under stenen. På pergamentet havde Det er imidlertid en Selvfølge, at ved Op - Emil Holm kopieret en kortfattet historisk førelsen af et saa anseeligt Arbejde vil ret tekst af Albert E. Boye om, hvordan Mar - så betydelige Udgifter blive en Følge, disse stals mænd i 1824 havde taget initiativ til mener man bør dækkes ved frivillige Bi - at bygge en beskyttende havn for Mar - drag af Marstal og Omegns Beboere samt stallernes skibe, og hvordan de i 1825 på enhver, der paaskønner Fædrenes store Ar - kong Frederik VI’s fødselsdag påbegyndte bejde; thi det er en Kendsgerning, at ved arbejdet med at anlægge den store sten - Havnens Tilbliven har Byen naaet sin nu - mole: værende Udvikling… 2 Denne Sten, der nu er rejst som et varigt Minde til Tak og Paaskønnelse for Fædre - I det bevarede regnskab udarbejdet af Al - nes energiske og store Arbejde ved Hav - bert E. Boye fra komiteens afslutnings - nens Anlæg… 3 møde den 11. november 1913 fremgår det, Albert E. Boye havde til denne forpre - hvornår Albert E. Boye og de andre ko - miere på indvielse af mindestenen skrevet mitémedlemmer har modtaget bidrag til en tekst han i sine erindringer kaldte mindestenen. »Prolog over Mindestenen«, en kort sag

37 Herman Hilscher med hest og arbejdsvogn, ved Tværgade og Sølvgade. på 14 vers, hvori han beskrev stenens om - på grund af elementernes uvilje til at gå på skiftende beliggenheder og brug. Hvordan akkord, og i stedet mente Albert E. Boye, stenen selv havde forventet at kunne finde at stenen kunne beskytte byen på en ny evig hvile på havbunden, men kom til at måde ved at minde om vigtigheden af sam - ligge i vejen for indsejlingen til Marstal arbejde og enighed. havn og derfor som straf blev hævet i 1829 og i stedet skulle stå på vagt på Halen og Stenen overfaldes beskytte land og havn mod elementernes Ikke alle i Marstal viste lige stor respekt hærgen: for mindestenen og arbejdet omkring den. Det fik stenen at føle. Natten mellem den Her staar Du Kæmpe, nu paa høien Tinde, 7. og 8. september blev stenen » overfaldet « Du som i fordums Tid kom hid fra høie Norden, Det var din Agt, en evig Hvile her at finde, af en flok jernværftsarbejdere, der brugte mens Tiden ilsom henfarer over Jorden arbejdspladsen omkring stenen som sam - … lingssted for deres drukgilde, alt imens de Saa skal da dette hædersminde gennem Slægtled staa ødelagde plankeværket og omgivelserne Og vidne om det Værk, som Fædrene os bragte omkring stenen. Dagen efter, den 8. sep - Ja altid minde, om, hvad kræfterne formaa, tember, skrev Albert E. Boye et brev til Naar Arm ved Arm, i Enighed er lagde. herredsfoged Iver Krabbe i Ærøskøbing, Enighed gør stærk. AEB hvori han bad herredsfogeden gribe ind og sætte en stopper for jernværftsarbej - Undervejs i digtet ændrer stenen betyd - dernes hærgen i Marstal. ning og går fra at være et problem til at Krabbe reagerede hurtigt på Albert E. være en værdsat mindesten. Den beskyt - Boyes brev, og allerede den 12. september telse, som forfædrene troede stenen gav fik Albert E. Boye svar på sin henven - ved at ligge på Eriks Hale, ydede den ikke delse. De ti skyldige var den 11. septem -

38 ber i Ærøskøbing ret blevet idømt bøder og farvede bånd. På begge sider af stenen på mellem 20 og 60 kr. for drukkenskab og stod kvinder klædt i hvide kjoler. Hen gadeuorden. Krabbe gav dem samtidig en over stenen var lagt et dannebrogsflag. Kl. alvorlig advarsel om at opføre sige bedre 16.30 ankom komitéen ledsaget af her - fremover. Krabbe fortsatte i brevet til redsfoged Krabbe og hans hustru til an - Albert E. Boye, at han håbede: at Marstal lægget, og på tegn fra Albert E. Boye brød dermed skal være fritaget for flere spek tak - de hvidklædte kvinder ud i sang. På melo - ler . I alt skulle de ti uromagere og svire - dien til »Jeg vil værge mit land«, havde Al - brødre betale 315 kroner i bøde for deres bert E. Boye skrevet en sang, hvor femte optøjer ved mindestenen. og sidste vers lød:

Mindestenen indvies Lad det mane til Flid Vejret på Christian X’s fødselsdag i 1913 og til Enigheds Daad hos hver i sin Stand iblandt Store og Smaa. var koldt, klart og blæsende fra sydøst. Den stensatte Skrift Lidt før kl. 16 begyndte flere hundrede lad den aldrig faa Rift mennesker at forsamle sig foran minde - af Slægt efter Slægt i hver kommende Tid. stenen. Omkring mindestenen var rejst flagstænger behængt med løvguirlander Efter sangen henvendte han sig til for -

I sine erindringer noterede Albert E. Boye om vejret på dagen, at: »himlen var klar og skyfri, solen strålede i sin fulde glans, vinden var S.O. med stærk blæst og meget koldt«. At det blæste, er tydeligt at se på flagene på flagstængerne. At kvinderne i koret, komitéen og borgmesterparret efter afsløringen gik på Sømandshjemmet (det nuværende Hotel Mar stal) og fik en kop chokolade til at varme sig på, var sikkert meget velkomment.

39 samlingen ved mindestenen, hvor han gav Afsløringsfesten på Hotel Ærø en fremstilling af forholdene før og efter om aftenen den 29. september 1913 havnemolen blev bygget og fremhævede Til festen om aftenen var der 90 gæster til det store frivillige arbejde, der lå bag byg - spisning på Hotel Ærø. Middagen startede geriet af havnemolen. præcist kl. 19, og menuen bestod af hare - Til sidst i talen afslørede Albert E. Boye steg, brød, smør og ost, samt kage og punch. mindestenen ved at fjerne flaget, der dæk - Efter middagen var der musik, indtil festen kede dens inskription og tilføjede: sluttede kl. 2. På komitéens møde den 19. september I Guds Navn, Kongens Navn og i Fædre - var det blevet besluttet at invitere her - landets Navn, afslører jeg da denne Min - redsfoged Iver Krabbe og hans hustru til desten, (flaget borttages) idet jeg samtidig at deltage i både festlighederne ved af - vil tilføje: Der er ingen af Fædrene nævnet sløringen af mindestenen, samt den efter - ved navn. Alle, som lagde hånd og kræfter følgende middag og fest på Hotel Ærø til Skabelsen af Marstal Havn skal de sten - om aftenen. Invitationen var både en tak satte Ord ligelig belønne, og det skal være for hans resolutte indgriben over for uro - mit Haab at dette Mindesmærke må stå her magerne ved stenen den 7.-8. september til de seneste tider. og et ønske om, at øens øverste embeds - Og så ofte de i Stenen skrevne Ord: mand deltog i festlighederne og kastede et FÆDRENES FLID VED HAVNENS ANLÆG 1825 skær af officiel billigelse over festlighe - BELØNNER SLÆGTEN MED DETTE MINDE derne. 1913. Den anden inviterede gæst var den 92- ENIGHED GØR STÆRK årige Hans Hermansen, der som 7-årig til - læses de da må mane til Alvor og Flid, bage i 1829 og som den eneste endnu le - Enighed og Dåd hos de opvoksende Slæg - vende havde set stenen blive anbragt på ter, i hver kommende Tid. Eriks Hale. Aftenens middag startede festligt med, Dermed overdrog Albert E. Boye minde - at musikken spillede en march, hvorunder stenen og dens anlæg til Havnekommissi - parrene gik til bords, og så bød Albert E. onen, hvis formand, L. J. Bager, modtog Boye velkommen. Efter middagen kom gaven og på havnens vegne lovede altid at kagen og punchen på bordet, og igen tog holde det i en sådan Stand, så det stedse Albert E. Boye ordet. Han talte om årets skulde blive et ærerigt Minde for dem store begivenhed i Marstal, nemlig konge - hvorfor det er rejst . parrets besøg på Ærø og i Marstal den 25. Efter overdragelsen af stenen var det maj 1913, hvor byen havde stået på den blevet tid til endnu en sang skrevet af Al - anden ende, og han bad selskabet rejse sig bert E. Boye til lejligheden. Begge sange og udbringe 3 x 3 hurra for Hans Maje stæt rummede meget klart Albert E. Boyes Kong Christian X. Efter at hurraråbene livssyn og den symbolik han lagde i den var klinget af, blev » Kong Christian stod rejste mindesten. Den første sang hand - ved højen mast « afsunget af forsamlingen. lede om forholdene i Marstal før og efter Herefter fik han forsamlingens tilslutning forfædrenes arbejde med at anlægge hav - til at afsende et telegram til kongen, hvori nemolen, mens den anden sang handlede der stod: om de værdier som Albert E. Boye mente stenen skal værne om: Forfædrenes minde, Under festlig Stemning er i dag af Marstals konge og fædreland, alvor og flid, virke og Beboere rejst en Mindesten for de Mænd stræben. der på Kong Frederiks Fødselsdag 1825

40 ved frivilligt Arbejde paabegyndte Anlæg - Indsamlingen til mindestenen get af Marstal Havn. Ved denne Anledning På komitémødet den 22. juli var det ble - er det os kært paa Deres Majestæts Fød - vet vedtaget at indrykke et opråb om bi - selsdag at frembære vor undersaatlige Lyk - drag til mindestenen i øens aviser, og efter ønskninger for Deres Majestæt og hele det offentliggørelsen af komiteen begyndte kongelige Hus. der langsomt at komme bidrag ind til min - Allerunderdanigst Komiteen .4 destenen. Gennem komiteens afsluttende regnskab og bevarede lister over bidrag Efter telegrammets afsendelse fortsatte fra flere af komitémedlemmerne kan vi festen, og der blev holdt flere taler. Her - følge med i, hvem der gav, hvor meget de redsfoged Krabbe holdt en meget smuk gav og til en vis grad, hvornår de gav. tale for Marstal, og købmand S. Revent - I regnskabet er det tydeligt at se, det var low takkede på vegne af komitéen her - familie og omgangskredse, som komitéens redsfogeden og hans frue. Desuden holdt medlemmer gik til for at finde givere og fru Valborg Kromann en tale for Albert bidrag til mindestenen. Den eneste, der i E. Boye, som hun takkede og roste for stort omfang fik bidrag fra en bredere hans poetiske åre, hvilket førte til, at de skare var Albert E. Boye, som indsamlede 2 sange fra eftermiddagens arrangement 83 bidrag. Den, der fik næstflest bidrag, blev afsunget igen. Kl. 22 blev middagen var købmand Hans Christensen, men ho - afsluttet og salen ryddet, så der kunne vedparten af hans 25 givere var hans ne - gøres klar til bal, som Albert E. Boye vøer og niecer. I gennemsnit modtog hvert indledte med en vals med herredsfoged komitémedlem bidrag fra 18 givere, men Krab bes frue. hvis vi ser bort fra Albert E. Boyes over - Kongens svar på lykønskningstelegram - vældende 84 bidrag fra givere, så ender vi met indløb kl. 23.30, og var noget kortere på 12 personer i snit som hvert komité - end komiteens: medlem modtog bidrag fra. Det under - streger igen, hvor stor en drivende kraft Takker alle for den venlige Lykønskning. bag projektet Albert E. Boye var, og at det Christian R 5 uden hans indsats næppe var blevet reali - seret. Måske var det Albert E. Boyes ønske om at binde fortid og nutid sammen, der drev Albert E. Boyes indsamlede bidrag ham til at sætte et minde for forfædrene Det første bidrag modtog Albert E. Boye netop i 1913. At havnen var påbegyndt på før offentliggørelsen af komiteens opråb. Frederik VI’s fødselsdag i 1825, at Mar - Den 7. juli noterede han, at han modtog 2 stal i maj samme år havde haft be søg af kroner fra skibsfører Valdemar Petersen, Kongen, og at man kunne indvie et min - Marstal. De næste bidrag modtog Albert desmærke for bygningen af havnemolen E. Boye ifølge sit regnskab først 29. juli og på Christian X’s fødselsdag må have ap - der var hans to børn Alfred og Marie pelleret til Albert E. Boyes historiske sans, Boye, samt hans søn, Albert C. Boyes for - og indholdet i komitéens telegram taler lovede Karen Andresen, der bidrog til ind - for, at der er en sammenhæng imellem de samlingen med hver 2 kroner. to begivenheder. Albert E. Boye modtog bidrag fra 83 Ved midnat brød herredsfoged Krabbe forskellige personer, der i gennemsnit gav og frue op, gamle Hans Hermansen tog 2 kroner til indsamlingen. Det mindste bi - hjem, mens resten af gæsterne dansede og drag kom fra styrmand H. Kromann, morede sig til klokken var 2. Marstal, der gav 50 ører, mens det største

41 bidrag kom fra Herredsfoged Iver Krab - nesisk kunst og i 1913 havde han besøg i be, der den 3. oktober blev noteret for et Beijing af den danske digter Johannes V. bidrag på 10 kroner. Jensen, der var på en jordomrejse. I København sad tre toldkontrollører Andre komitemedlemmers indsamlinger med rødder på Ærø, Albert C. Boye, der I gennemsnit indsamlede hvert komité - var søn af Albert E. Boye, H. F. Hansen og med lem 45 kroner, men det dækker over R. Kromann, der også ville hædre deres store forskelle. Albert E. Boye var ener - forfædres hårde slid. De gav hhv. 3, 2 og 5 gisk og fik samlet 176,50 kr. ind, mens C. kroner til indsamlingen. H. Marius Peter - K. Hansen kun fik samlet 16 kroner ind og sen var god til at hente bidrag i Køben - H. H. Petersen kun fik samlet bidrag ind havn, for af hans i alt 14 bidrag var ikke for 17 kroner. H. H. Petersen har kun sam - mindre end de tre hentet blandt personer let ind fra fem personer, hvoraf det største i København. bidrag kom fra J. Petersen, der gav 10 kro - ner. Børns bidrag Hans Petersen har kun modtaget bidrag Også børn har på eget initiativ bidraget fra fem personer, men når bidragene var med mindre beløb til indsamlingen. På på i alt 65 kroner, blev gennemsnittet me - Albert E. Boyes liste over bidragydere er get større end for resten af indsamlingen, der to, der angives som børn, John Levin - nemlig over 13 kroner og hans eget bidrag sen og Svend Aage Rasmussen. Begge på 20 kroner trak også godt op. bidrag blev givet den 24. september og var på 1 krone fra hver. På hjemmesiden De anonyme www.marstallere.dk er der en John Levin - Enkelte af giverne optræder som anony- sen, der i 1913 er 5 år gammel. Han er søn me, enten hvor der bag navnet på listen er af Ellen Rasmussen og Hans Rasmussen en parentes med angivelse af personens Levinsen. Svend Aage Rasmussen er født ini tialer eller hvor der ikke er noteret i 1907 og er fætter til John, da hans far Carl andet end en persons initialer. Fx har N. J. Johan Rasmussen er lillebror til Ellen Ras - Ohlsen 2 bidrag hvor giverne gemmer sig mussen. Begge drenge var børnebørn af bag initialerne H., samt C & J. Købmand den kendte ærøske maler Jens Erik Carl Reventlow har 5 anonyme givere blandt Ras mussen. hans 11 givere. Mærkeligt nok har Albert E. Boye slet ikke modtaget anonyme bi - Stillingsbetegnelser drag, selv om han har haft kontakt med Langt de fleste af dem, der bidrog via Al - flest givere. bert E. Boye til indsamlingen, blev forsy - net med navn og stillingsbetegnelse. De Udenøs bidrag fleste af stillingsbetegnelserne har en ma - Det var ikke kun marstallere i Marstal, der ritim relation, fx skibsfører, kaptajn, skibs- bidrog til indsamlingen. Der kom også reder, gammel sømand og ung sømand. bidrag fra marstallere i det store udland. Ud af de 84 bidragydere på Boyes liste er Fra telegrafstationer i Kina indløb der 2 bi - det de 22, der angav skibsfører eller tidli - drag på 5 kroner fra Sophus Black og hans gere skibsfører som deres stillingsbeteg - ældre bror Rasmus Black. Siden 1902 hav - nelse. de Sophus Black været ansat i Det Store Ellers var det en broget samling af stil - Nordiske Telegrafselskabs afdeling i Kina lingsbetegnelser som garvemester, gas - og fra 1907 i Beijing. Han blev i løbet af værksbestyrer, købmand, fisker, post - sine små 30 år i Kina en stor kender af ki - me ster, sognepræst, smed, lærer, læge, bød -

42 ker, boghandler, toldkontrollør og told - N. J. Ohlsen samlede ind blandt firma - assistent, der var noteret på listerne. ets kaptajner på dampskibene. Kaptajn H. Blandt H. Marius Petersens givere finder Lauritzen på S/S ENIGHEDEN gav 3 kro - vi en enkelt gårdejer fra Stokkeby, R.E. ner, Kaptajn P. Nielsen på S/S ERINDRING Petersen, men han er også den eneste af gav 6 kroner, mens kaptajn Svane på S/S dem hvor vi kan se en stillingsbetegnelse, EMANUEL bidrog med 5 kroner. Det lader der har det erhverv. ikke til, at den øvrige besætning på firma - Stort set ingen almindelige lønmodta - ets skibe er blevet spurgt, hverken som en - gere optræder på listerne over bidrag - keltpersoner eller som samlet gruppe. ydere. Værftsarbejdere, skibstømrere og H. H. Petersen var den, der bidrog andre typer af lønmodtagere man ellers mindst af de 4, da han kun havde 5 bidrag skulle tro, der var mange af i en by med på i alt 17 kroner. Marstals erhvervssammensætning, var fra - værende. Det var skibsførere, styrmænd, Komiteens sidste møde selvstændigt erhvervsdrivende og embeds - Komiteens sidste møde blev holdt i Sø - mænd som toldere og lærere, der optrådte assuranceforeningens lokaler den 11. no - på listen. Komitéens sammensætning af vember, hvor regnskabet blev gjort op og mænd fra byens bedrestillede kredse kan Albert E. Boye gennemgik det reviderede være medvirkende til, at man ikke har fået regnskab for indkomne bidrag og afholdte kontakt med lønmodtagerne. udgifter. Der kom mange små bidrag, i alt har Al - Firmaet H. C. Christensen bert E. Boye i det afsluttende regnskab for Blandt komiteens 18 medlemmer var 3 af komitéen opgjort antallet af bidrag til 263, firmaet H. C. Christensens ejere, N. J. Ohl - der i alt gav 682 kroner. De fleste bidrag sen, H. H. Petersen og Hans Christensen, var på 1-2 kroner. Selv om der var und - der i alt samlede 127 kr. ind. Af de 3 var tagelser, og der kom større beløb ind på det Hans Christensen, der stod for største - 10-30 kroner, var gennemsnittet på de i alt delen med 80 kroner. Ikke mindst da han 263 bidrag på cirka 2,6 kroner. fik et bidrag fra den fjerde medejer af fir - Udgifternes størrelse varierede også, maet H. C. Christensen, broderen J. O. dyrest var jernstakittet rundt om minde - Christensen, der gav 30 kr. til indsamlin - stenen. Det var leveret af smedemester gen. Det var af stor betydning for projek - Clausen, der skulle have 275 kroner for tets økonomi, at familien bag Marstals stakittet, mens den mindste udgift var på stør ste virksomhed var så godt repræsen - 15 øre for en cigar til herredsfoged Krab - teret i komitéen. be. Samlet var der udgifter for 981,51 kro - Blandt købmand Hans Christensens 25 ner i forbindelse med at opsætte minde - bidragydere er de fjorten anonyme og kun stenen. opgivet med initialer. En person med ini - Indtægterne i form af indsamlede bi - tialerne A. D. C, der i virkeligheden er drag kunne beløbe sig til 777,51 kroner. Anna Dorthea Christensen, gift med køb - De indsamlede midler var altså ikke nok mand Hans Christensen, bidrog med 10 til helt at dække omkostningerne med kr. Ligeledes har ægteparrets niece Maren mindestenen. Underskuddet blev dog dæk - Christensen givet 5 kroner, under initia - ket ind gennem firmaet H. C. Christensen, lerne M. C. Bag mange af initialerne på der lukkede hullet mellem indsamlingens Hans Christensens liste var der nevøer og indtægter og udgifter, ved at give 204 kro - niecer fra familien Christensen / Ohlsen / ner. Petersen. 1/3 af pengene til mindestenen kom fra

43 firmaet H. C. Christensen og familierne opsatte et mindesmærke for de faldne i de bag. Både økonomisk og med familiens slesvigske krige på Marstal Kirkes østside. engagement i komitéen og indsamlingen Mindepladen var betalt ved hjælp af ind - til mindestenen bidrog de til at sikre, at samlede midler og blev opsat på østsiden Albert E. Boyes idé om en mindesten blev af Marstal Kirke på 50 årsdagen for slaget virkeliggjort. Især da underskuddet skulle ved Helgoland. 6 dækkes ind. Senere skulle der komme flere minde - Både som initiativtager til og som for - sten på havnen i Marstal, men på en mere mand for komitéen til mindestenens rejs - dyster baggrund med to verdenskrige og ning var Albert E. Boye det, vi i dag kalder over 100 døde marstalske søfolk. for en ildsjæl. Hans betydning for, at min - Mindestenen står stadig på havnen, og destenen blev rejst, er uvurderlig, og da når vi går forbi, minder Albert E. Boyes man året efter i 1914 ville opsætte et min - indskrift os stadig om den fremsynethed desmærke for de faldne fra Marstal i og den vilje, som byggeriet af havnemolen de slesvigske krige 1848-1850 og 1864 på var. Mar stal Kirke, var Albert E. Boye med, så man kunne udnytte hans erfaringer. Litteratur Adriansen, Inge: Erindringssteder i Danmark – Mo - Afslutning numenter, mindesmærker og mødesteder, Køben - Over hele Danmark findes der i dag store havn 2010. Boye, Albert E.: Fra skibsdreng til mægler. Marstal - mængder af mindesten, monumenter eller leren Albert E. Boyes erindringer. samlingssteder, eller erindringssteder, som Jensen, Carsten: Vi, de druknede. København 2006. Inge Adriansen fra Museum Sønderjyl - Gjelstrup, Torun: Skulpturer og mindesmærker på land kalder dem. I sit værk »Erindrings - Ærø, Ærø Natur- og Energiskole, hæfte 13, 1999. steder i Danmark – Monumenter, mindes - Hermansen, Karsten: Ved fælles hjælp…, Søassuran - ceforeningen »Ærø« G/S 1876-2001, Marstal 2001. mær ker og mødesteder« gennemgår hun Kroman, Erik: Marstals søfart indtil 1925, Køben - på baggrund af en kortlægning fra Det havn 1928. Kulturhistoriske Centralregister en række Rasmussen, R. H.: Spare- og Lånekassen i Marstal mindesmærkerejsninger af national, regio- gennem hundrede Aar 1822-1922, Marstal 1922 nal og lokal karakter og redegør for, hvor - Kilder dan brugen af mindesmærke skifter over 0135A0003, Søassuranceforeningen Ærøs arkiv, Al - tid og sammenhæng. bert E. Boyes materiale vedr. mindestenen for Landboreformer, de slesvigske krige, Mar stal Havn. genforeningen, 1. og 2. verdenskrig, grund - 0246A001, Personlige erindringer, Albert E. Boyes loven, betydningsfulde personer, konge - erindringer lige og meget andet mindes rundt om i Hjemmesider Danmark med hver sit monument, rejst http://www.kulturarv.dk/monument som regel på lokalt initiativ og for at sikre http://www.marstallere.dk erindringen om begivenheden i lokalsam - http://www.marmus.dk fundet. Erindringsstederne er et udtryk Noter for, hvordan vi bruger fortiden i en samti - 1. Boye, Albert E.: Fra skibsdreng til skibsmægler, s. dig kontekst. 43. Albert E. Boyes mindesmærke for de 2. Ærø Adresse-Tidende, fredag den 25. juli 1913. mænd, der byggede havnemolen, er det 3. Personlige erindringer, 0246A001 Albert E. Boyes første mindesmærke på Ærø, men ikke det erindringer. 4. Mus.nr. 0135A0003-014. sidste. Året efter, i 1914, fik Marstal et 5. Mus.nr. 0135A0003-001. mindesmærke mere, da menighedsrådet 6. Gjelstrup, 1999.

44 Ærøskibe under Første Verdenskrig

Af KARSTEN HERMANSEN

Danske krigsforlis Eftersom forslaget reelt var et ultimatum, Inden vi ser os om, er vi i 2014. Det er på var Storebælt allerede den 10. august spær - mange måder et markant år for historisk ret af tyske kabelminer. interesserede med sans for runde tal. Mar- Men de danske farvande var naturligvis stal blev første gang nævnt i 1514, Norge kun en lille del af tyskernes aktionsom - gik tabt i 1814, Hertugdømmerne blev taget råde. Nordsøen og farvandet ned til Den af preusserne i 1864, og endelig udbrød engelske Kanal var vigtigere, og det var i Første Verdenskrig i 1914. Tabet af Norge dette område, at de to DFDS-dampere øgede konkurrencen på Norgesfarten, så MARYLAND og CHR . B ROBERG blev de før - det påvirkede naturligvis alle, der levede af ste ofre for tyskernes miner i slutningen af søtransport. Da Ærø kom ind under kon - august 1914. Men de skulle få følge af geriget i 1864, blev den danske flåde påvir - mange andre, for truslen kom ikke alene ket væsentligt i positiv retning. Det var fra minerne, men også fra torpedoer fra de skibene, der kendetegnede Ærø. Da Første tyske ubåde. I maj 1915 blev damperne Verdenskrig brød ud, var Danmark en neu - BETTY og SØBORG torpederede, men da tral stat, men minerne på havet kendte som begge skibe havde en tydelig markering af bekendt ikke forskel på ven og fjende, og deres danske – og dermed neutrale – iden - da den uindskrænkede ubådskrig for alvor titet, blev tabet af begge skibe erstattet af brød løs i 1917, var sø farten forvandlet til de tyske myndigheder. en grusom leg med døden. Det ramte selv - Alle kan tage fejl, og det blev trods alt sagt Ærøskibene hårdt. accepteret, selv om det havde skæbnes - Men vi behøver ikke at gå helt frem til vangre følger. Da den tremastede bram - 1917, før problemerne var åbenbare. Ver - sejlsskonnert SALVADOR af Marstal den 2. denskrigen begyndte ved indgangen til au - juni 1915 blev sænket i Nordsøen, skete gust 1914. Ingen havde forudset det, men det imidlertid med fuldt tysk overlæg. SAL- mordet på den østrig-ungarske tronfølger, VADOR var på vej fra Göteborg til Bide - ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo ford i England med en trælast, da skonner - den 28. juni 1914 virkede som benzin på et ten ved halvtolvtiden om natten blev pra - ulmende bål. Ærkehertugen døde for en jet af en tysk ubåd. Skibets papirer og serbisk nationalists hånd, og skuddet blev skibsfører J. O. Sand skulle om bord på hørt viden om. Først var Østrig-Ungarn ubåden, så sagen kunne blive afklaret. i krig mod Serbien, men stille og roligt Kun et kvarter senere meddelte en tysk udvidedes kredsen af involverede parter. officer, at SALVADOR skulle sænkes, efter - Et skud i Sarajevo skulle sætte verden i som ladningen – 95 stander træ – var kon - brand, og der blev kæmpet både til lands trabande. Ja, alt gods til England var kon - og til vands. Tyskerne gik med på Østrig- trabande, så skonnertens besætning kom Ungarnsk side, og den 4. august erklærede om bord i ubåden, medens fire tyskere England tyskerne krig. Tyskerne stillede satte ild til SALVADOR . Da det beskidte ar - omgående Danmark et forslag, som betød, bejde var gjort, blev SALVADOR s besætning at der blev udlagt miner i dansk farvand. sat i sin egen redningsjolle, som kom på

45 Tremastet bramsejlsskonnert SALVADOR var det første marstalskib, som tyskerne fik has på under første krig. Skibet var bygget 1892 af Niels Jørgen Jensen, Marstal. Her gengivet i skibsportrætmaler Reuben Chappells kendte penselstrøg. slæb efter ubåden i en times tid. Herefter delsen, og ingen havde på det tidspunkt blev besætningen overladt til sin egen kunnet forestille sig, hvad søkrigen skulle usikre skæbne, men heldet var med SAL- udvikle sig til. I første omgang vedblev der VADOR s besætning, som næste dag blev at være spredte angreb på danske skibe, reddet af en engelsk trawler. men til forskel fra SALVADOR forsvandt er - Den tyske regering måtte indrømme, at statningsudbetalingerne næsten helt. der var tale om en uberettiget sænkning, I 1921 blev der på Handelsministeriets så reder A. H. Petersen fik en erstatning foranledning udgivet en Samling af Søfor - på 27.500 kr. 1 klaringer over krigsforliste danske Skibe i Selv om sagen endte uden tab af men - Aarene 1914-1918 . Bogens neutrale titel neskeliv og med en erstatning, var SALVA - dækker over en menneskelig og i øvrigt DOR s krigsforlis ikke desto mindre et smer - også økonomisk tragedie af uhørte dimen- teligt eksempel på den tyske krigsmarines sioner for dansk søfart. Hele landet blev vilkårlighed. ramt, men søfartsbyerne blev naturligvis Men SALVADOR s forlis var kun begyn - særligt hårdt ramte.

År København Øvrige Lolland Jylland Svendborg Øvrige Langeland Ærø I alt Sjælland og med Fyn samt Falster Thurø Bornholm Troense 1914 4116 1915 91114 622 1916 28 2215 62257 1917 71 5322 412 21 129 1918 19 21652 641 I alt 131 10 7 45 20 34 35 255

46 Hvis man medregner ni færøske skibe, danske sejlskibe. 58 Marstalsøfolk mistede krigsforliste i alt 264 danske skibe under livet i en krig, der ikke var deres. Det er en Første Verdenskrig. København led af - trist rekord, som i sagens natur satte sit gjort det talmæssigt største tab, men det præg på byen på flere måder. 2 hører naturligvis med, at langt den største del af flåden var hjemmehørende der. Ærøskøbings krigstab Sjælland i øvrigt blev kun moderat påvir - Tremastet skonnert ELNA af Ærøskøbing ket af krigen til søs, selv om et skib og et blev den 26. juli 1915 opbragt af en tysk menneskeliv altid er et for meget. Det ene undervandsbåd. ELNA var på rejse fra sjællandske forlis i 1915 var fra Bornholm, Christiania (Oslo) i Norge til Leith i Skot - som derefter undgik yderligere krigstab. land med en trælast. Den 64-årige skibs - Jyderne måtte betale en betydelig told for fører Albert Lauridsen Pedersen bemær - den krig, som Danmark ikke var en del af. kede først en hvidlig røg fra ubåden, men Skibene var hovedsageligt hjemmehøren - inden den nåede frem til ELNA , havde den de i Aarhus og Esbjerg. Svendborg, Thurø prajet skonnertbrig NEPTUNUS af Svend - og Troense mistede 20 skibe, og det var et borg, som inden længe var sat i brand. stort antal, som imidlertid bare sætter Skipper Pedersen kunne nok læse skriften Ærøs tab af hele 35 skibe i så meget kraf - på væggen og sørgede for at få ELNA s båd tigere relief. Ærøstatistikken dækker over sat i vandet. Da ubåden nærmede sig ELNA , et enkelt krigsforlis af et Ærøskøbingskib kom den imidlertid så tæt på, at skibets i 1915, medens resten var Marstalskibe. jolle blev knust. Derfor fik ELNA s besæt - Med andre ord: intet andet sted i landet ning lov at komme om bord i NEPTU NUS ’ blev så forholdsvis hårdt ramt som Mar - jolle, medens ELNA blev sat i brand ved stal. Ved sammenligningen mellem Ærøs - hjælp af petroleum. Snart var skibet om - købing og Marstal skal det retfærdigvis spændt af flammer, og skipper Pedersen siges, at Ærøskøbings flåde ikke var ret var rasende, da han og besætningen kom stor. I 1915 havde byen 15 hjemmehøren - om bord på ubåden. Der var desvær re de skibe. I Søby var der fire, medens Mar - bare ikke noget at gøre, oplyste ubåds - stal med 230 hjemmehørende skibe var en chefen, idet alt træ fra Norge var kontra - maritim mastodont på landsplan. bande. ELNA s besætning blev nu anbragt De københavnske skibe var næsten alle på ubådens dæk, som sejlede hen til skon - dampere eller motorskibe. Kun 15 af 131 nert MARIE af Marstal, som lå en kvart mil krigsforliste skibe fra København var sejl - væk. MARIE måtte lide samme skæbne, skibe. Blandt de 59 sydfynske, langeland - og besætningerne fra NEPTUNUS , ELNA og ske og ærøske skibe var kun et enkelt MARIE blev efter en times sejlads med Svendborgskib dampdrevet. Det skal dog ubåden anbragt om bord på Marstalskon - her bemærkes at i disse tal er ikke med - nerten KATINKA . Efter et døgns sejlads reg net de skibe, der forsvandt sporløst un - blev de forulykkede besætninger sat om der krigen, formodentlig krigsforlist. Tæl - bord på den norske damper HABILE , der ler vi disse med, mistede Marstalflåden 42 landsatte alle mand i Blyth. Herfra sejlede skibe, hvoraf det ene var en af H. C. Chri - besætningerne med den danske damper stensens dampere. KAJ af København til Karrebæksminde. 3 Ud af de 264 krigsforliste skibe var de Som beretningen viser, var ELNA s skæb - 102 sejlskibe. Over halvdelen var som ne ikke unik. Den var nærmest forudsige - nævnt fra området omkring Det sydfynske lig. Mere overraskende var det i grunden, Øhav, og Marstal står med 34 skibsforlis at KATINKA af Marstal undgik samme for præcis en tredjedel af de krigsramte skæbne, selv om forklaringen naturligvis

47 var, at der var brug for et skib, der kunne bragte en dunk benzin. Ubådsfolkene hav - overtage besætningerne. de travlt, for medens ELLEN s besætning var ved at gå i båden, var der allerede sat Krigsforlis fra Marstal ild til kahytten og den midtskibs dækslast. Rederiet H. C. Christensen fik hurtigt kri - Da ELLEN s fem mands besætning få øje - gens konsekvenser tæt ind på livet, 4 da blikke senere sad i båden, drev tågen ind den tremastede bramsejlsskonnert ELLEN over skibet igen, og fem minutter senere mødte en tysk ubåd tirsdag den 6. juli 1915 kunne besætningen ikke se noget til ELLEN . på rejse fra Tønsberg til Liverpool med 94 De nødstedte blev enige om at ro mod stander træ. Skibet var afsejlet Tønsberg nordøst i retning mod Lindesnes i Norge, fire dage inden og havde haft en god rejse. og de roede hele natten igennem. Tidligt Den 6. juli udviklede der sig en kraftig på morgenen begyndte det at blæse op, og tåge, men da den lettede ved femtiden om så blev sejlene sat. Det var stadig tåget op eftermiddagen, viste det sig, at der lå en ad formiddagen, men ved ti-tiden kom der ubåd langs siden af ELLEN . Skipperen, lidt opklaring og ikke længe efter dukkede Niels Larsen Nielsen, fik besked på at en damper op. Besætningen fik sat et nød - gøre skibets papirer klar og få rednings - signal på masten, og kun tyve minutter se - båden sat i vandet. Det blev klaret i løbet nere var damperen så tæt på, at ELLEN s af ti minutter, og i mellemtiden var der besætning kunne se, at redningsmanden kommet en officer og nogle matroser fra var et svensk skib ved navn NAUTIQ af ubåden om bord på ELLEN , og de med - Helsingborg. Torsdag eftermiddag blev

Stålbarkentineren H. B. L INNEMANN , bygget Arendal 1902 og indkøbt til Marstal 1916 ses her i Nakskov 1917 med neutralitetsmærker påmalet skibssiden. Dette værnede dog ikke imod de tyske søstridskræfters bestialske beskydning af skib og ikke mindst besætning – en skamplet på de tyske ubådsfolk.

48 ELLEN s besætning sat i land i Helsingborg. Heldigvis havde alle overlevet de drama - tiske døgn, men hjemme i Marstal ventede en betragtelig regning til skibsrederen, som ikke havde forsikret det tyve år gamle skib. 5 Den 1. februar 1917 indledte tyskerne den uindskrænkede ubådskrig mod alle handelsskibe. Målet var selvsagt at øde - lægge enhver form for sejlads, og langt hen ad vejen lykkedes forehavendet. Tabstal - lene gik omgående voldsomt i vejret, og hvor fem danske søfolk havde mistet livet ved sænkning i 1916, steg tallet i 1917 til 133. I alt steg tabet af menneskeliv fra 158 i 1916 til 263 i året 1917. Året efter faldt tabstallet til 161, men på det tidspunkt var der allerede ryddet så kraftigt ud i den danske handelsflåde, at der nødvendigvis måtte blive tale om en nedgang i tabstal - Skibsfører Lauritz Christensen Hansen, lene. 6 der blev dræbt af skud gennem hovedet En af de mest nådesløse begivenheder af tyske ubådsfolk, da han og den øvrige fandt sted den 4. april 1917, da tremastet besætning forsøgte at skærme sig mod bramsejlsskonnert H. B. L INNEMANN af beskydningen, der også blev rettet mod red - Marstal beskudt på Atlanterhavet af en ningsjollerne! tysk ubåd. H. B. L INNEMANN var på vej med træ fra Göteborg til Casablanca, da kunne forlade skibet. Fire mand var imid - ubåden dukkede op uden nationalitetsflag lertid hårdt sårede, og to matroser døde i eller nummer. Fra ubåden blev der om - løbet af de næste timer. De var ved fuld gående indledt en beskydning af den mar- bevidsthed stort set hele tiden, men der stalske skonnert, hvis ene jolle blev skudt var intet at gøre. 7 i stykker, medens den anden ville kræve Den uindskrænkede ubådskrig var ikke reparation, før den kunne sættes i vandet. gammel, da rederiet H. C. Christensen fik Nogle af besætningsmedlemmerne firede de barske konsekvenser at føle. Hele fire sig udenbords for at komme i ly for kug - sejlskibe blev sænket af tyske ubåde i april leregnen, men der var grænser for, hvor og maj 1917. længe denne dækning kunne praktiseres Den første i rækken var barkentineren på grund af det kolde vand. H. B. L INNE - ANSGAR , som på en skæbnesvanger 11. MANN s vandtætte skodder og sågar roret april 1917 mødte en tysk ubåd klokken blev skudt af. Både skibsfører Lauritz C. syv om morgenen lidt nordøst for Cap San Hansen fra Marstal og bådsmand Arthur Antonio. Skibet lå stille grundet helt flovt Christian Christensen fra Nakskov blev vejr, men pludselig hørtes et skud, som skudt gennem hovedet. Efter halvanden faldt lige foran skibets stævn. Nogle mi - times beskydning forsvandt ubåden igen, nutter senere fulgte et nyt skud, og først og medens H. B. L INNEMANN holdt sig fly - da opdagede besætningen, at en ubåd var dende på sin trælast, blev den utætte jolle på vej hen til ANSGAR , hvor der blev bra - repareret, så den overlevende besætning set bak, sat nationalflag og varskoet be -

49 H. B. L INNEMANN flød på trælasten og blev indbjærget til Galway, Irland, hvor fotoet af skudhullerne er taget, efter at trælasten er oplosset på kajen. Skibet blev solgt til udenlandsk køber 1920. sætning, som straks kom på dækket. Kort Da hele besætningen var kommet i red - efter fik mandskabet sat en jolle i vandet, ningsjollerne, som blev roet hen i nær - og den 50 år gamle skipper Rasmus H. heden af ubåden, gik fem medlemmer af Knudsen blev roet over til ubåden, hvis ubådens besætning om bord på ANSGAR chef efter en halv times tid og gennem - med to bomber og satte ild til kahytten og gang af skibets papirer vedtog, at alt var i storlugen. Medens ANSGAR brændte, blev orden. Og så alligevel ikke. ANSGAR var besætningen taget på slæb af ubåden, som nemlig lastet med pitchpine fra Jackson - sejlede omkring to kilometer væk, kastede ville i Florida til Valencia, og mon ikke los og forsvandt i dybet. Ved ellevetiden ladningen skulle til en fjendtlig spansk om formiddagen, da besætningen havde købmand, funderede ubådschefen. Men tilbragt omkring tre timer i rednings - rigtigt i tvivl var ubådschefen heldigvis bådene, dukkede den spanske damper ikke, for ANSGAR fik lov at fortsætte sej - MARQUES DEL TURIA op og tog ANSGAR s ladsen. be sætning med til Barcelona, som blev an - Der blev glæde og lettelse om bord på duvet næste morgen. 8 ANSGAR , og sejladsen blev genoptaget. Blækket til søforklaringen var knapt Men glæden skulle ikke vare længe. Blot nok tørt, før en ny, tilsvarende episode en halv time senere vendte ubåden nemlig indtraf. Denne gang var offeret tremastet tilbage, kom på prajehold og varskoede, at røjlskonnert ANNE , som var på vej fra Sa - ANSGAR s besætning nu fik en halv time til vannah med en last bomuldsfrøkager til at komme i redningsbådene, inden skibet Odense. Skibets fører, P. Thomsen Mik - ville blive sænket. kelsen, var ved afsejlingen ikke klar over,

50 Barkentineren ANSGAR , bygget 1893 af Jørgen Olsen Christensen, H. C. Christensens Værft, Marstal, ses her skudt i brand af tysk ubåd. at krigsblokaden var blevet yderligere Ligesom sidst blev der straks braset bak skærpet, så han regnede som udgangs - og sat flag og kendingssignaler. Ubåden punkt ikke med, at hans neutrale skib og kredsede nogle gange om skibet og signa - ladning var i nogen særlig fare. Men han lerede, at ANNE s skipper skulle komme skulle blive klogere. over på ubåden med papirerne. Jollen Det blæste meget, og skiftende, men i måt te i vandet, og skipperen og tre mand reglen nordlige, vinde bragte skibet en del roede over til ubåden med skibets måler - længere mod syd end sædvanligt. Fredag brev, konnossementer og bemandingsliste. den 13. april blev ANNE uden varsel be - På ubådschefens spørgsmål om, hvorfor skudt af en undervandsbåd, hvorfor skibet ANNE befandt sig i farezonen, meddelte straks brasede bak og satte flaget på top - skipper Mikkelsen, at de hårde, nordlige pen, så ubådsfolkene kunne se, at der var storme nærmest havde presset skibet der - tale om et skib fra det neutrale Danmark. ind og tilføjede så, at han heller ikke hav - Signalet påvirkede imidlertid ikke ubå - de vidst, at det ville udsætte skib og mand - den, som vedblev at skyde, men heldigvis skab for overhængende fare. Det svarede blev ingen af ANNE s besætningsmedlem - ubådschefen naturligvis ikke på, men bad mer ramt af de ca. tyve skud, der faldt. skipperen og de tre besætningsmedlem - Efter denne skudepisode forsvandt ubå - mer om at vente i ubådens kahyt. En times den igen, og om bord på ANNE blev der tid senere kom ANNE s styrmand Sonne og straks sat sejl, og kursen blev lagt vest over. de sidste to besætningsmedlemmer også Mandag aften den 16. april hørte ANNE s om bord på ubåden. Styrmanden under - besætning på ny varselsskud fra en ubåd. rettede skipperen om, at tyskerne havde

51 været om bord på ANNE og anbragt bom - Florida til Liverpool med 110 stander træ. ber både for og agter. ANNE stod ikke til at Også denne gang lykkedes det at redde redde, men besætningen fik lov at blive besætningen, hvorimod skibet blev øde - om bord på ubåden, indtil der dukkede et lagt og senere bjærget af et engelsk krigs - andet skib op. skib, som bugserede det til Berehaven, Det skete næste eftermiddag, da den tre - Irland, hvor det blev kondemneret. 10 mastede sletskonnert AMI af Marstal duk - Tremastet bramsejlsskonnert H. H. P E- kede op og fik lov at passere, hvis ANNE s TERSEN var på vej fra Skotland til Dan - besætning kunne komme med. Det var mark med 300 tons kul, da den mandag der selvsagt ikke noget i vejen for, alle var formiddag den 7. maj observerede en tysk jo dybest set i samme båd. Men AMI var undervandsbåd, som umiddelbart derefter på vej til Færøerne, så da den norske dam - begyndte at beskyde H. H. P ETERSEN . Der per ESTRELLA passerede AMI lørdag den faldt tre skud: det første gik gennem kly - 21. april på vej mod Bergen, kom ANNE s veren, det næste ødelagde skanseklædnin - besætning med. De var reddet. 9 gen midtskibs, og det tredie fløj tæt hen Det gik stærkt i de dage, og den 4. maj over hækken. Allerede ved det første skud 1917 forliste endnu et af rederiets skibe af blev der braset bak, og redningsbåden samme årsag. Denne gang var det barken - blev firet af. Hele besætningen roede over tineren JØRGEN OLSEN , som var på vej fra til ubåden, hvor skibets papirer blev over -

Barkentineren JØRGEN OLSEN , bygget 1887 af Jørgen Olsen Christensen, H. C. Christen - sens Værft, fotograferet fra den tyske U-62, der skød skibet i brand. JØRGEN OLSEN var den største af rederiets Rio Grandefarere og samtidigt det største jagtbyggede skib i Mar - stalflåden.

52 draget til ubådens kaptajn, som uden manden og de to andre tilbageholdte be - tøven meddelte, at H. H. P ETERSEN skulle sætningsmedlemmer, og så begyndte en sænkes. At der var tale om en last kul til længere rotur til St. Kilda. 11 det neutrale Danmark, ændrede intet som Rederiet E. B. Kromann led også svære helst, for ubådschefen havde en ordre at tab under den uindskrænkede ubådskrig. 12 følge, og den sagde, at alt, hvad der flød på Kromann var blandt andet bestyrende re - vandet, skulle sænkes. Men skipperen og der for tremastet bramsejlsskonnert CIM - besætningen kunne få lov at gå om bord BRIA , som den 3. juli 1917 var på vej til på H. H. P ETERSEN for at hente brød, Thorshavn med en last salt. Uden varsel vand, kort og kompas, medens styrman - begyndte en tysk ubåd pludselig at skyde den og to besætningsmedlemmer måtte mod skibet, besætningen gik i bådene, vente om bord på ubåden så længe. Skip - men blev snart efter indhentet af under - peren og besætningsmedlemmerne var vandsbåden. Skibets fører, Kristian Al - ikke de eneste, der kom om bord på H. H. bertsen, blev beordret om bord på under - PETERSEN , for sammen med dem fulgte vandsbåden, medens tyskerne først ud - også en tysk officer og to tyske marinesol - plyndrede skibet og derefter overhældte dater, som placerede bomber på det døds - det med petroleum og satte ild til det. For - dømte skib. Da alt var klart, roede besæt - brændingen gik imidlertid langsomt, så ningen over til ubåden for at hente styr - der blev anbragt to udvendige bomber

Tremastet bramsejlsskonnert CIMBRIA , bygget 1903 i Bregninge Skov, Taasinge af H. C. Poulsen og Chr. P. Jensen, købt til Marstal 1916. Fotoet er taget fra den tyske ubåd, der sæn - kede skibet, og hvis besætning udplyndrede CIMBRIA og også tilegnede sig nogle af besæt - ningens personlige ejendele.

53 Tremastet topsejlsskonnert HYDRA , bygget 1901 af Johan Arnt Petersen, Marstal. Fotoet er det sidste vidnesbyrd om skibet og dets besætning, og samtidigt bevis på at skibet beskydes af den tyske ubåd, hvilket bl.a. ses af skudhuller i det neutralitetsbemalede skibsskrog. Sejlene er tilsyneladende firet af i en ruf på grund af overfaldet. Hvad der skete med besætningen, ved vi ikke, de nåede aldrig i land. Måske blev redningsbåde og søfolkene beskudt i lighed med, hvad der skete på H. B. L INNEMANN ?

54 på CIMBRIA s bagbord side. Efter spræng - den 25. november 1920. Hvad vi aldrig får ningen sank skibet straks. Kristian Albert - at vide er, hvordan HYDRA s besætning sen blev frigivet, og endelig kunne besæt - med skibsfører Eli Rasch og de fem andre nin gen fortsætte sejladsen i rednings - endte deres dage. 15 Det kan vi kun gisne båden, som halvandet døgn senere nåede om, og det er skræmmende. Suderø. 13 Med så mange forliste skibe fra Marstal Meldingen om CIMBRIA havde endnu kan der kun blive tale om et udvalg. Be - ikke nået Marstal, da endnu et af rederiets retningerne ligner hinanden, men ikke skibe blev ramt af samme skæbne. Sidst på alle. eftermiddagen den 4. juli 1917 – præcis et døgn efter CIMBRIA – dukkede en ubåd op Undtagelsen fra reglen på siden af KODAN og forlangte, at besæt - H. L. Hansen – også kaldet Mølleborg- ningen skulle forlade skibet straks og gå i Hansen – var fører af tremastet bramsejls - redningsbåden. Skipperen protesterede, skonnert NORDSTJERNEN , der i juni 1918 men det var nytteløst og få øjeblikke se - lå i Göteborg og lastede træ til Casablan - nere var tyskerne gået om bord på KODAN , ca, da der kom telegram fra rederiet om som blev forsynet med dynamitpatroner at blive liggende indtil videre, eftersom nede i lastrummet, som var fyldt med kul krigsforsikringen hverken ville forsikre fra Fleetwood bestemt for Reykjavik. skib eller ladning. 16 Omkring 20 minutter senere sprang skibet i luften. Der var ikke mere at vente på, så Det blev nu regnet for en Kendsgerning, at KODAN s besætning satte redningsbådens et fast undersøisk Minefelt var udlagt tværs sejl og styrede sydover. Tre dage senere over Kattegat. blev alle mand taget op af en engelsk Vi laa ventende i ca. 3 Uger sammen med pa truljebåd, som landsatte alle i Oban i andre danske Skibe. Da endelig kom der Skotland. 14 Tilladelse [til] at afsejle paa følgende Be - I de nævnte tilfælde var der trods alt tingelser: Sejladsen maatte foregaa inden - overlevende. I tremastet topsejlsskonnert skærs op til Paternoster, derfra holde sig HYDRA s tilfælde forsvandt alle. Ingen indenfor 3 miles Grænsen til vi var paa hørte nogensinde et ord fra besætningen Højde med Bergen, og først da sætte Kurs efter, at skonnerten havde forladt Swan - vest over udenom Farezonen nord om sea bestemt for København med en last Færøerne. Ved Afsejlingen modtog jeg fra kul den 4. september 1917. Alligevel ved det engelske Konsulat en forseglet Konvo - vi, at skibet blev sænket af en tysk ubåd, lut at overgive til Admiralitetet i Gibraltar. og det gør vi på grund af et utroligt til - Denne indeholdt det frie Lejde, der gav Til - fælde: Mekaniker Knud Ravn fra Nyborg ladelse til at gaa til Gibraltar for Inspektion stammede fra Haderslevområdet og hav - og derved undgaa at blive bragt ind til de i 1917 været med den tyske U60 på britisk Havn. [Vi] undgik saaledes at kom - togt. Ubådsbesætningen fik udleveret tro - me indenfor den Farezone, hvor tyske U- fæer i form af billeder af de sænkede skibe, Baade sænkede ethvert Skib uden forud - og da Ravn et par år efter krigen sidder på gaaende Varsel. Endvidere fik jeg en lukket en restaurant og fremviser billederne, får Konvolut med fortrolig Sejlanvisning og en af de tilstedeværende øje på billedet af med bestemte Signaler at hejse, hvis vi C. W. Clausens HYDRA . Ravn kunne op - mød te engelske Søstridskræfter, disse var lyse, at HYDRA var blevet sænket af gra - da bekendt med, at man havde free Li - nater omkring 200 mil vest for Irland, og cense. han gentog det hele i retten i Ærøskøbing Fra Rederiet blev sendt mig et Brev til

55 tyske U-Baade, om vi mødte nogle. Hvad jeg forsøgte at forklare, at Marokko maatte dette indeholdt, fik jeg aldrig at vide, men være neutralt Land. Det var ikke en fransk jeg var tilbøjelig til at tro, at jeg med dette Koloni, men kun et Protektorat,. »Og hvad var sikret, naar jeg holdt mig udenfor Zo- med Brevet,« sagde jeg, idet jeg virkelig nen, men det viste sig senere at være værdi- troede, at det var til min Hjælp. »De tror da løst. ikke, det kan redde Dem«, sagde han, idet Det blev en streng Rejse at holde sig in - han rev det midt over og kastede det over denfor 3 miles Grænsen den lange Vej i al bord. Dernæst gav han en Ordre ned, og et Slags Vejr med et Sejlskib helt op til Ber - Par Bøger blev sendt op – den ene ret stor. gen. Vi maatte flere Gange søge ind i nor - Nu begyndte et helt Krydsforhør, og paa ske Fjorde for haardt Vejr. Godt det var alle mine Svar slog Næstkommandøren op Sommer og lyst næsten hele Natten. Ende - i den lille Bog og svarede hver Gang Che - lig naaede vi op, saa vi kunde sætte Kursen fen paa tysk: »Det passer.« Jeg blev spurgt vest over nord om Færøerne og helt ud til om alt vedrørende Skibet, hvornaar det var 20 Grader vestlig Længde, inden vi maatte købt af nuværende Rederi, hvad der var sætte Kursen syd over. betalt for det, og hvor det havde opholdt sig Her udenfor Zonen følte vi os ret trygge. fra 1914, da det var nyt, og til Efteraaret Mødte vi tyske U-Baade her, fik vi dog Var - 1917. Det havde nemlig ligget i Petersborg sel enten ved Skud eller Signal, naar de vil - beslaglagt af Russerne, men blev frigivet de foretage Visitation. Vor Last var des vær- ved Revolutionen. Alt passede med, hvad re vel ikke helt neutral. Modtagerens Navn der stod i Bogen. Saa blev den store Bog paa vort Konnossement var en Fransk - slaaet op, og bladet i. Der var Fotografier mand, det lød paa Nie & Co, Paris, til Fili- af alle Slags danske Skibe, baade Damp og alen i Casablanca. Sejl. Endelig midt i Bogen kom et dejligt Efter et Par Døgns Sejlads vest over ved Fotografi af NORDSTJERNEN . »Der har vi 8 Tiden om Aftenen dukkede en U-Baad den«, sagde han. Da dette var overstaaet, op i Læ og affyrede 2 Skud. Det ene Pro - siger Chefen: »Hvor er det engelske Licen- jektil faldt lige foran Skibet, det andet tæt ce? Det vil jeg se.« Jeg drog Konvolutten agten om. frem, han tog den, skar den op og læste, Vi brasede øjeblikkelig bak, firede den hvad der stod, tog sin Fyldepen og skrev Redningsbaad i Vandet, som hang i Davi - noget, forseglede det derefter med 3 store derne udsvinget, med 4 Mand ved Aarerne Laksegl [og] derpaa et Stempel »D.U.«, roede vi over til U-Baaden, jeg medbrin - overrakte mig det sammen med Skibspapi - gende alle Skibspapirerne samt det engel - rerne og sagde: »Saa faar De Lov at fort- ske Licensbrev, dette stak jeg dog ind i sætte for denne Gang, og paa Licensbrevet Brystlommen, da jeg ikke uden Opfordring kan engelske Støvere (?) da se, at vi ikke havde til Hensigt at fremvise det. Chefen sover. Men: prøv nu ikke mere paa at ind - paa U-Baaden modtog mig ret venligt. Han tage Last til ikke-neutralt Land.« Jeg var spurgte først, om jeg talte tysk, jeg svarede, selvfølgelig saa lykkelig over Frigivelsen, at at jeg talte bedre engelsk. »Saa taler vi en - jeg bedyrede, det skulle ikke ske, og saa gelsk,« var hans Svar. havde jeg nær faaet et Chok, da han paa Han gennemgik nu alle Papirerne, aab - godt dansk siger: »Sikken Løgnhals.« Hvor nede Brevet og sagde: »Skibet skal sættes i har jeg ofte senere tænkt paa, om ikke den - Brand. Lasten er Kontrabande«. ne humane Chef var Sønderjyde. Det var et haardt Slag for mig. [Det var] Vi roede saa ombord og fortsatte vor min første Rejse med et næsten nyt dejligt Sejlads til lidt før Midnat, da der igen lød Skib, hvori jeg havde en ret stor Part, saa Skud, og en U-Baad dukkede op. Denne

56 Gang var det en ægte Prøjser. Han skældte svind!« Og han begyndte allerede at dykke og svor, at det ikke gik raskt nok med at med det samme, inden vi var kommen klar komme over, og blev rasende, fordi jeg af Skibssiden. havde sendt Styrmanden først, men der Atter tilbage til NORDSTJERNEN at fort- kom nok Besked, at jeg havde at komme sætte Rejsen. Kl. ca. 3 om Morgenen [var selv, naar et Krigsskib stoppede os. Han saa der] igen en U-Baad og Varselsskud. Hele Skibets Papirer igennem og gav Ordre at Gentagelsen om igen, yderligere Laksegl gøre Brændstof klar. De ville bruge vor og Stempler, saa Bagsiden af den gule Kon - Baad til at gaa ombord i NORDSTJERNEN . volut med License var nu fyldt med store Jeg forklarede, at det var uforstaaeligt, da Laksegl, 9 i alt, alle stemplet »D.U.«. jeg var bleven visiteret af en tysk U-Baad Kl. ca. 5, et Par Timers Sejlads fra hvor vi for ikke længe Siden, og denne lod mig havde haft den sidste U-Baad – med vor passere. »Og det vil De søge at indbilde Fart ca. 8 Sømils Distance – saa vi Røg og mig?« sagde han. Jeg drog mit engelske Li - Skorstene i nordlig Retning. Vi var klar cense frem og rakte ham det, idet jeg sagde: over, at det var engelske Krigsskibe og store »Her er Beviset,« og hvor var jeg nu glad Skibe. Jeg samlede hele Besætningen og for, det havde været aabnet, [for] heri saa spurgte dem, om nogen af dem havde noget jeg nu vor Redning. Han skar det op, skrev imod, at jeg søgte Kontakt med Krigsski - ogsaa noget, 3 Laksegl igen med Stempler, bene og gav dem Rapport om det passe - gav mig Papirerne med Ordene: »Vær De rede. Jeg gjorde Mandskabet bekendt med, glad for, at De ikke traf mig først. For - at der var en vis Risiko, hvis det blev opda -

Tremastet bramsejlsskonnert NORDSTJERNEN blev leveret 1913 fra Z. Jacobsens værft i Troense og erhvervet til Marstal november 1917. Skonnerten var på Thuleekspedition i 1932, og var i engelsk tjeneste under II. Krig. Den mødte sit endeligt på klipperne ved øen Foula, Shetlandsøerne 1948.

57 NORDSTJERNEN fotograferet i fransk tørhavn ved ebbe.

58 get af tyske U-Baade. Ingen af Besætnin - seglede og stemplede Licensbrev. I Løbet gen havde noget imod mit Forslag, og jeg af 4 Dage laa alle Forhold klart belyst, jeg hejste med det samme de internationale blev hentet ind paa Admiralitets-Kontoret, Signaler for »kom nærmere, jeg har vigtige hvor de meddelte mig, at alle Oplysninger Meddelelser«. vedrørende mig og mit Rederi var tilfreds - Det varede ikke længe, før Signalet blev stillende. Jeg fik endog en Kompliment af opfattet, og den ene – en stor Krydser – selve Admiralen, fordi jeg havde tilkaldt de kom med stor Fart ned mod os, lagde bi lidt engelske Krigsskibe. Han ønskede mig god fra NORDSTJERNEN , firede en stor Vedet - Rejse til Casablanca, jeg fik Skibets Papi - baad i Vandet, bemandet med ca. 30 Mand, rer, og vi fortsatte Rejsen og kom heldig 2 Officerer og en Signalgast. Denne sidste frem. blev placeret oppe paa Taget af Hytten, og Et Par Dage efter Ankomsten til Casa - alt, hvad jeg fortalte blev signaleret over blanca kom den danske Konsul om Bord til Krydseren. Derefter gik Officererne og tilligemed en fransk Marinekaptajn. Jeg jeg ned i Kahytten, hvor de fik noteret op blev bedt om at komme med dem til sidste Position for alle tre U-Baade – jeg Hovedkvarteret for det franske Militær i havde udsat disse i Søkortet. Marokko. Dette laa et godt Stykke fra Derefter gik de fra Borde med Ønsket Byen, en Bil stod til Raadighed for os. om heldig Rejse og Tak for Oplysningerne. Da vi kom derud og i et Kontor havde De var synligt nervøse ved at ligge stille ret gennemgaaet nogle Formaliteter, blev jeg længe. Jeg sagde ogsaa: »Det maa jo vrimle sammen med den franske Kaptajn ført ind med Tyske U-Baade,« naar jeg havde haft til Generalen. Konsulen maatte ikke 3 i Løbet af 6 Timer. Vi fortsatte nu vor komme med derind, Kaptajnen var med Rejse. Vi saa at alle tre Krigsskibe begyndte som Tolk, da Generalen ikke var saa be - en Krydsning i [den] Retning, jeg havde vandret i det engelske Sprog. angivet. Da vi var bleven anvist Stole, siger Ge - Resten af Rejsen til Gibraltar forløb uden neralen: »Jeg er i korte Træk bekendt med særlige Begivenheder. Deres Kontakt med tyske U-Baade i det Da vi ankom til Gibraltar for Inspek - nordlige Atlanterhav, men jeg vil meget tion, blev Skibet beslaglagt af Admiralite - gerne høre hele Historien fortalt af Dem tet, og jeg blev forbudt at gaa i Land, for selv.« Han fik saa alt fortalt om Rejsens Be - som de sagde [lød] dette her med U-Baa - givenheder, [og] da jeg var færdig, spurgte dene, at disse havde ladet mig passere, […] han, om jeg kunde tegne. »Ja,« svarede jeg. jo noget mistænkeligt. Det kunne tænkes, at »Enhver Navigatør kan tegne lidt om end jeg havde givet dem visse Meddelelser af begrænset.« Betydning, eller at min Reder havde ydet »Kan De tegne mig et Rids af den Type Tyskerne en Tjeneste, saaledes at Prisen De mødte,« sagde han, hvortil jeg svarede: herfor var fri Sejlads. Det var maaske et »Ja, det kan jeg, for jeg bed godt Mærke i fornuftigt Ræsonnement paa en Tid af Kri - alle ovenbords Enkeltheder, og de var alle gen med megen skærpet Søkrigsførelse. 3 af samme Type.« Der blev holdt Forhør over os, og vore For - Et Bord med Tegnepapir, Lineal og et hold blev undersøgt gennem Efterretnings - mere fyldigt Tegnebestik, end jeg nogen - tjenesten, Undersøgelse om det forholdt sinde havde været i Forbindelse med, blev sig rigtig med vor Kontakt med de engelske sat frem, og jeg tegnede saa U-Baaden, efter Krigsskibe. Jeg havde nemlig intet som min egen Mening rigtig godt. helst Bevis for dette i Modsætning til, hvad Da jeg var færdig, siger Generalen: »Ja, jeg havde fra U-Baadene gennem det for - den er udmærket. Det er en Type, vi er

59 meget interesseret i at vide en Del om. Vi den og komme om Bord paa samme med kalder dem Undervandskrydsere. De ope - Skibspapirerne. rerer i Atlanten, og vi er særlig interesseret Skibet blev lagt til Vinden, halede Jager, i disses Aktionsradius.« Klyver, Gaffeltopsejlene ned og Stagfok - Han fremtog saa et Kort, rullede det ud ken bak, satte en Baad i Vandet, og Captaj - foran mig – det var et stort Fotografi af en nen og en Mand roede hen med Skibspapi - U-Baad, og siger: »Saa var det altsaa denne rerne til U-baaden, saasnart de havde ef - Type?« terset disse kom der en Officer med 4 be - »Ja,« svarede jeg, »nøjagtig saadan var væbnede Mænd, som gik med i Baaden de.« tilbage til Skibet og undersøgte samme og Jeg saa, at Fotografiet var stemplet med forlangte at faa 6 Kasser at se, som de fransk Marinestempel og paategnet Kurks - sagde, der stod i Papirerne skulde være om hafen [Cuxhaven] i Maj. Det var tydeligt at Bord i Skibet, hvilket dog ikke fandtes, kende Kurkshafen i Baggrunden. Altsaa et hverken i Papirerne eller om Bord. Spion-Fotografi forstørret og kopieret, De tyske Søfolk gik straks i Gang med sendt ud til, ja hvem ved hvor mange at kaste Dækslasten over Bord og gav Ski - Steder, men her fandtes det helt nede i bets Mandskab Ordre til at gøre det sam - Marokko, ca. 3 Maaneder efter det var me, hvilket Captajnen protesterede imod taget. Det fortæller en Del om Efterret - og samtidig viste han Officeren en Forteg - nings- Tjenesten. 17 nelse fra den danske Krigsforsikring, hvori der staar at skaaren Last er betinget Kon - En national sag trabande. Officeren svarede da, at hvis det Selv om det lyder skånselsløst, var de havde været absolut Kontrabande var Ski - man ge forliste skibe et vilkår i krigen. Det bet blevet brændt, men da det var betinget var ikke rimeligt, men der fandtes ingen vilde de nøjes med at faa Lasten kastet over dispensation, og Danmark kunne intet Bord denne Gang, men hvis de oftere traf stille op. I det lys kan skonnert GLORIA s Skibet lastet med Kontrabande, vilde det sag måske virke underligt ufarlig, men blive brændt. rent faktisk blev sagen opfattet som en Der var ikke andet at gøre end at under - krænkelse af Danmark, og derfor blev kaste sig den tyske Ordre, hvorfor hele Be - hele historien betragtet med stor alvor. 18 sætningen gik i Gang med at kaste over - Den 10. oktober 1916 kunne man i Ærø bord paa Dækslasten. De tyske Søfolk ka - Avis læse følgende: stede flere Dele af Skibets egne Sager over Bord, bl. a. tog de vor Baadmast, hvorpaa Skonnert Gloria. det danske Flag var hejst og kastede begge Sejlmager Th. Lohse, der er Reder for Sk. Dele over Bord. Masten havde været rejst i »Gloria«, har fra Capt. Kromann modta - Baaden, men da den blev sat i Vandet, blev get U[d]drag af Skibs-Dagbogen, hvoraf Masten taget ud og lagt hen paa Ruftaget. fremgår følgende: Styrmanden protesterede og spurgte, om Skibet forlod Halmstad den 17. Septem - det danske Flag ogsaa var bleven Kontra - ber Kl. ca. 10 Formd. og fortsatte uhindret bande, men der svaredes kun med at pege Rejsen til Fredag Formd. den 22. Kl. ca. 8, paa Revolveren. De kastede ligeledes en da Sk. »Gloria« paa Rejse fra Halmstad til Baadshage samt ca. et Dusin Dæksbræd - W.-Harthlepool med en Ladning Brædder der over Bord. Imidlertid blev der signali - og Planker befandt sig paa 57 Gr. 12’ N. seret fra U-baaden, at Tyskerne skulde Brd. og 5 Gr. 31’ Ø. Lgd., fik vi Ordre af forlade Skibet, hvorpaa de gav Ordre paa en tysk U-baad til at lægge Skibet til Vin - at blive sat tilbage til U-baaden og samti -

60 Den velsejlende skonnert GLORIA var bygget 1902 af Nis Petersen, Marstal. Her ses den endnu uden styrehus i nedrigget udgave som motorskonnert i hjemhavnen i 1940’erne med neutralitetsmærker påmalet, idet en ny krigs svøbe nu igen trak sine dybe ar i Marstals sømandsbefolkning og handelsflåde. GLORIA blev for øvrigt kølhalet på gammeldags vis i 1942, antagelig den sidste af sin slags. dig gav Officeren den Ordre, at vi skulde fuldt og lod Stagfokken gaa og fortsatte vedblive med at kaste Lasten over Bord, da Rejsen Vest efter, Vinden SV., let Bris, skyet de vilde opholde dem i vor Nærhed, til vi Luft, Kl. var da ca. 12 Middag. var færdig. Blandt Skibets Papirer findes ligeledes Da Baaden kom tilbage fra U-baaden en Erklæring fra Toldboden i Halmstad, at havde den alle Skibspapirerne med. der ikke findes andet end Planker og U-baaden laa derefter stille et Øjeblik, Brædder af svensk Oprindelse om Bord. derefter styrede han op under os og raabte Hverken Navn eller Num[m]er saas paa over, at han vilde komme tilbage om 2 U-baaden. Timer og hvis Dækslasten ikke var kastet _ _ _ ud til den Tid, vilde Skibet blive brændt. Derefter styrede han Kurs Nord efter, Kl. Hvis ikke den radikale Regerings »Presse- var da ca. 9½ Fmd. Man hejsede Baaden Mundkurv« eksisterede, kunne vi have Lyst igen og fortsatte derefter med at kaste ud til at ofre den tyske »Bedrift«, der blev ud - paa Dækslasten. Kl. ca. 11½ Fmd. var man vist overfor vort ældgamle Nationalflag, da færdig med at kaste Dækslasten over Bord. det af det tyske Mandskab blev hevet over U-baaden var imidlertidig forsvunden. Bord fra det danske Skib i Nordsøen, den Man gik derefter i Gang med at klare Omtale, det fortjener; men i Øjeblik - Dækket op, saaledes at Sejlene kunde bru - ket –––vi maa gemme det til bedre Tider. ges. Derefter tilsattes fulde Sejl igen, styrede Red. 19

61 Rederen led et fragttab på omkring 800 trale kongerige. Søfarten er jo altid inter - kroner – 50 kroner pr. stander – selv om national, og selv små politiske eller øko - lasten var lovlig, da skibet kom fra Halm - nomiske krusninger på overfladen satte stad med trælast af svensk oprindelse. sig hurtigt spor i det internationale fragt - Men tabet af dækslasten var trods alt til at marked. leve med. Udenrigspolitisk set var det I 1915 blev der tjent millioner, selv om noget værre, at tyskerne havde ladet det mange skibe gik tabt. Det var i første ræk - neutrale Danmarks flag kaste over bord. ke damperne, der red på den økonomiske GLORIA s reder, sejlmager Th. Lohse, var bølge, men sejlskibene havde i høj grad stærkt indigneret over tyskernes behand - også glæde af tidens høje fragtrater. I ling af Dannebrog. Derfor bad han om, at skibsmægler Albert E. Boyes øjne var det der blev indsendt et uddrag af skibsdag - imidlertid ikke kun krigsfaren, der gav bogen til Krigsforsikringen, og at Uden - sejlskibene problemer. For det første var rigsministeriet blev underrettet om sagen. der lodstvang i alle engelske og skotske Krigsforsikringen var helt på det rene fjorde og havne, og intet skib fik lov at stå med, at Udenrigsministeriet burde under - til søs før solopgang. Lodspriserne var rettes, men forsøgte samtidig at undskylde skruet voldsomt i vejret, og det samme tyskernes handling. Den omstændighed, at gjaldt bugserpriserne. For det andet skulle der var tale om en menig og ikke en offi - alle de krigsførende landes indgående lad - cer, blev tillagt stor betydning. Matrosen ninger afregnes i disse landes egen valuta, havde muligvis ikke været klar over, at det men valutakurserne gik kun en vej, og det var det danske flag, han forlangte smidt var nedad. Endelig nedlagde englænderne over bord. Sagen var med andre ord en forbud mod udførsel af egne varer, pri - ren misforståelse. mært kul. Der skulle derfor i hvert tilfælde Krigsforsikringen bad meget indtræn - søges tilladelse til en udførsel, og da be - gende om, at sagen ikke kom i aviserne, handlingen typisk tog 14 dage og tilladel - da det kunne vanskeliggøre sagen temme - sen kun gjaldt en måned, gik der i sagens lig meget. Uheldigvis var sagen allerede natur mange laster tabt i rent og skært bu - grundigt omtalt i Ærø Avis , og det kunne reaukrati. jo ikke trækkes tilbage. Til gengæld var Men det ændrede dog ikke ved den både reder, kaptajn og besætning indfor - grundlæggende kendsgerning, at skibene stået med, at der ikke måtte komme noget sejlede mange penge hjem. Stille førkrigs- ud om sagen, bortset fra det nødvendige år blev afløst af travle krigsår. Uheldigvis under søforhøret i Frederikshavn og i havde marstallerne brugt nedgangsårene West Hartlepool, England. En anden sag til at sælge ud af tonnagen – og ofte til de var, at Søassurancens Emil Holm natur - rene spotpriser – så da fragtraterne atter ligvis ikke kunne garantere, at andre avi - steg, blev de foregående års store skibssalg ser ikke huggede Ærø Avis’ historie. Men pludselig en særdeles følelig dumhed. dét skete tilsyneladende ikke, og i Dansk Man skulle tro, at der var gjort nogle Søulykke-Statistik for Aaret 1916 var epi - erfaringer, som ikke kaldte på gentagel- soden med flaget da heller ikke nævnt, så se, men det var der tilsyneladende ikke. den historie blev ikke længere. 20 Skibs priserne steg og steg, og enhver var klar over den enorme risiko, der var for - Krigens økonomiske perspektiv bundet med sejladsen i krigsårene, så For Danmark i almindelighed og søfarten skridtet til at sælge ud af resten af flåden i særdeleshed spillede Første Verdenskrig var ikke så langt. Kendsgerningen er i hvert en betydelig rolle for livet i det lille neu - fald, at marstallerne solgte mange skibe,

62 og, som tiden gik, til både dobbelte og tre- Men krigsårene bød ikke kun på salg. dobbelte priser i forhold til fredstid. 21 Der blev også foretaget mange køb af Marstals tonnage blev halveret i løbet skibe, og blandt de særdeles aktive inve- af Første Verdenskrig, og selv om krigen storer befandt den unge skibsreder E. B. krævede sine ofre, skyldtes nedgangen dog Kromann sig. 23 Et halvt år inden krigs - først og fremmest et kolossalt frasalg til udbruddet havde Kromann og de øvrige blandt andet Sverige og Norge, om end parthavere afhændet TH. L OHSE . Til gen- først og fremmest til danske købere. I gæld var tremastet bramsejlsskonnert HU- Mar stal havde småsparerne også haft SAVIK kommet til – også med E. B. Kro - skibsparter, men tidens nyoprettede rede - mann som bestyrende reder. 24 Men det rier bestod som oftest af enkeltpersoner var endnu kun begyndelsen. Inden krigs - eller snævre grupper af investorer, der udbruddet var Kromann nemlig også ikke havde kendskab til søfart. Afkastet blevet bestyrende reder for skonnerterne var det afgørende, og enhver stod sig selv HAABET , ELIEZER , FREM og den stålbyg - og sin tegnebog nærmest. gede tremastede topsejlsskonnert L. J. Det kunne næsten se ud som om, Mar - BAGER ,25 og krigsårene hæmmede ingen - stals maritime æra sang på sidste vers, og lunde investeringslysten. sandt var det da, at byens samlede tonnage Kromanns køb af parter var særdeles faldt drastisk. I 1916 kulminerede nedgan - om fattende, og i mange tilfælde blev han gen med et fald på mere end 50 skibe, og samtidig bestyrende reder for skibene. Det heraf var godt 40 skibe solgt. I 1917 var gjaldt GERTRUD , FREDEN , VALKYRIEN , nedgangen også betydelig, men da bar den SOPHIE og ALTHÆA i 1915. 26 I 1916 blev uindskrænkede ubådskrig en betragtelig han bestyrende reder for FREYA , ALTA , del af ansvaret, om end et frasalg på knap ELISABETH , EMANUEL , CIMBRIA , MARI - 30 skibe stadig må betegnes som stort. 22 ANE , JOHANNE og ERIK .27 I 1917 fulgte

Tremastet topsejlsskonnert L. J. B AGER , bygget Lødøse, Sverige 1903 med nationalitets - mærker.

63 NATHALIA og FELIX ,28 og i 1918 HEJMDAL , sig, at skonnert L. J. B AGER var en ud - HERTHA , CONSTANCE , EMANUEL og ES - mærket investering, som efter salget i 1916 THER .29 En hel del blev atter solgt – ikke havde indbragt 72.000 kr. til fordeling mindst til udlandet – men som allerede blandt parthaverne. 30 nævnt var der også adskillige forlis. Kon - Historien var stort set identisk for bar - sekvenserne af Tysklands uindskrænkede kentinen FREYA , som blev erhvervet i fe - ubådskrig i 1917 var mærkbare i Marstals bruar 1915 og solgt et år senere, 31 men rederiverden, men krigen gav alligevel man kunne også nævne de tremastede Kromann økonomisk fremgang. bramsejlsskonnerter VALKYRIEN og AL- Inden krigsudbruddet havde Kromann THÆA , barkentinen KODAN og til dels købt tremastet topsejlsskonnert L. J. B A - GALATHEA , om end sidstnævnte først blev GER sammen med syv andre parthavere. L. købt i november 1917, hvor priserne var J. Bager stod selv for 35 hundrededele, nået så højt op, at de virkelig store for - medens Kromann stod for 20. Rasmus Al - tjenester ved salget i 1919 var forsvun - bertsen, der havde trukket sig tilbage, det. 32 havde 10 hundrededele, og det samme Selv om det for enhver pris skulle und - havde smedemester I. C. Jacobsen og sejl - gås, kommer man ikke uden om, at et for - mager H. M. Petersen. Købmand Martin lis rent økonomisk kunne være en guld - Christensen, skibsreder E. A. Schmidt og randet forretning. Det gjaldt i det mindste grosserer Kaj Hvilsom stod hver for 5 for galeasen MARIANE og den tremastede hundrededele. Den 5. juni 1914 indbetalte bramsejlsskonnert EMANUEL , som trods parthaverne 44.000 kr. til rederiet, som forlis gav en fortjeneste på omkring 60-70 straks brugte kapitalen til den nyerhver - procent af den investerede sum. 33 vede skonnert, der kom fra Antwerpen under navnet CIRCE . Skibet havde flere Rederiet H. C. Christensen var også en be - lønnende rejser – blandt andet på Mara - tydelig deltager i den sydfynske og ærø ske caibo – og to år senere blev skibet solgt for skibsfart og kunne til forskel fra Mar stals 100.000 kr. Når man tillægger de jævnlige øvrige rederier virkelig skumme flø den udbetalinger til parthaverne, så viser det takket være dampskibsflåden. 34

År Antal Antal Antal Fortjeneste Fortjeneste Fortjeneste Fortjeneste sejlskibe dampskibe motorskibe fra fra fra i alt 35 sejlskibe dampskibe motorskibe

1914 16 4– 31.381 49.475 – 81.356 1915 16 4- 107.622 522.058 – 629.680 1916 14 31 444.152 1.007.000 50.000 1.501.152 1917 12 31 -5.871 692.800 30.000 716.929 1918 83 1 -6.502 784.400 150.000 927.898 1919 73 1 171.503 513.900 ? 685.403

Tabellen viser med al ønskelig tydelighed, netop i de år mistede rederiet som tidli - at krigsårene åbnede for meget betragte - gere nævnt adskillige skibe på grund af lige indtægter, når blot man havde den rig - den uindskrænkede ubådskrig. tige tonnage til rådighed. Det ses også klart, at sejlskibene ikke bidrog til rederi - Det store rederis fire ejere blev da også ets overskud i de to sidste krigsår, men det hovedrige i løbet af Første Verdenskrig. er der en udmærket forklaring på, for Tabellen taler for sig selv:

64 S/S EMANUEL , bygget Helsingør 1907, i neutralitetsmaling. Damperen blev ved frasalg 1951 det sidste skib i den store tidligere så driftige og initiativrige H. C. Christensens rederivirk - somhed, idet foretagendet havde mistet lysten til at drive såvel værft som rederi.

År Hans Christensen Hans Hermansen Niels Jensen Ohlsen Jørgen Olsen Petersen Christensen

1914-1915 420.000 425.000 380.000 325.000 1919-1920 1.460.119 1.385.937 1.400.000 1.126.723 36

Selv om de gunstige økonomiske vilkår søfolkene var under konstant pres og i primært gavnede byens større maritime livs truende situationer på havet, blev der aktører, så dryppede det også på de min - grundlagt formuer hjemme i Marstal tak - dre. Brødrene Jørgen Henning og Anton ket være gode fragtrater, men også på Stegmann udnyttede eksempelvis de øko - grund af et markant frasalg af skibe. Der nomiske vilkår til at blive eneejere af er ikke fuld overensstemmelse mellem nogle skibe, og det tillod dem at blive i Danmarks Skibsliste og E. Kromans op - land i krigsårene. De blev til skibsrederne, gørelse i bogen om Marstals Søfart indtil som blev hjemme hos familien, og det var 1925 , men udviklingen er ikke til at tage virkelig et privilegium, når man betænker fejl af. Frasalg og forlis havde i 1919 redu - de fleste andres vilkår i de år. 37 ceret Marstals handelsflåde til godt og vel Det er svært ikke at tænke på udtrykket halvdelen af udgangspunktet ved krigens »den enes død, den andens brød«. Medens udbrud i 1914.

År 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919

Skibe 256 261 246 211 162 141 137 38

65 Marstalsøfart under Første Verdenskrig var direkte knyttet til søfarten. Marstal - Danmark som helhed tænkte måske ikke søfarten blev med andre ord professiona - så meget på det, men 264 krigsforliste liseret. 41 skibe over fire år er mange, og når en tred - Det blev åbenbart for alle, at sejlskibs - jedel af de forliste sejlskibe var hjemme - æraen sang på allersidste vers. Indtjenin - hørende i Marstal, bliver der tale om en gen på dampskibe var markant bedre, og horribel overrepræsentation, som giver det var i sig selv med til at indsnævre kred - minder om det rene myrderi af uskyldige sen af aktive investorer i søfart. folk. Skonnert H. B. L INNEMANN s historie Både H. C. Christensens og E. B. Kro - giver frem for nogen denne fornemmelse. manns rederier viser med al ønskelig ty - Det fortælles endda, at der efter hvert delighed, at der var endog meget store skud lød hånlig tysk latter fra ubåden. 39 penge at tjene under Første Verdenskrig. Man skulle tro, at det fornemmedes Der skulle nødvendigvis sejles. At der så som det rene selvmord at sejle på havet, kom penge ud af det, gør vel ingenting? men søfolkene gjorde det alligevel. Hvad Men opfattelsen vil selvsagt afhænge skulle de ellers gøre? Det var deres er - meget af øjnene, der ser. Det er vigtigt at hverv og levebrød. Marstal kunne ikke huske, at den brede ejerkreds, som solgte undvære deres indsats. skibene, nærmest repræsenterede hele Visse forhold ændrede sig undervejs, og byen, så indtægterne var ikke alene forbe - ikke mindst den omfattende sejlads med holdt en snæver gruppe af redere. kul fra England blev reduceret til noget De penge, der blev tjent i krigsårene, nær et minimum. Man fristes til at tro, at blev fundamentet, som hjalp rederierne der er en forbindelse til den uindskræn - igennem den store afmatning, der meldte kede ubådskrig. Det var muligvis sikrere sig et lille stykke inde i 1920’erne. Det blev at befinde sig langt ude på Atlanten end til gavn for alle, som skulle have et ud - inde langs den fastlandseuropæiske kyst. komme inden for søfartserhvervet. Men forklaringen gemmer sig måske sna - Og der var virkelig store penge at tjene rere i den omstændighed, at England hav - for dem, der havde modet. I Svendborg de brug for importvarer og derfor stillede blev rederiet »Falken« stiftet i 1917 og ud - krav om pligtrejser, hvis et neutralt land betalte samme år 85 procent i aktieudbyt - ønskede at importere engelsk kul. Takst, te! Året efter var tallet ganske vist faldet bestemmelsessted og ladning var fastsat til 35 procent, men det var stadig et godt på forhånd, og englænderne kunne kom - papir. Skibene fulgte med aktionærerne me af sted med det, for alle havde jo brug ind i rederiet, og det forklarer de skyhøje for kul. Resultatet blev ikke desto mindre udbytter. Men allerede i 1919 åbenbarede et markant fald i de engelske kulrejser, der sig en alvorlig krise, som var forårsa - hvad angik skibene fra Marstal. 40 get af forretningsfører A. C. Rasmussen, Marstals flåde blev næsten halveret i der angiveligt havde tegnet flere certepar - løbet af Første Verdenskrig. At det både tier for samme skib på samme tidspunkt. skyldtes salg og forlis, ændrer ikke ved, at Det udløste store erstatningskrav, som det var et helt andet søfartserhverv, der Rasmussen blev kraftigt bebrejdet for. tegnede sig efter krigsårene. De små part - Rent faktisk blev han af generalforsam - havere – primært byens handlende – for - lingen pålagt at tage ansvaret for hele si - svandt, medens branchens egne folk holdt tuationen og tilmed underskrive sin egen fast. Partrederne så ingen anden mulighed, umyndiggørelse! Han gjorde det, men og derved blev investeringerne samlet på over for E. B. Kromann, som afløste ham færre hænder, som i højere grad end før som forretningsfører, afslørede han det

66 umenneskelige pres, der havde hvilet over under Første Verdenskrig kunne det lade ham. Investorerne ville nemlig ikke er - sig gøre – ellers havde kapitalen manglet kende, at rederiets skibe var købt for dyrt, og dermed en betydelig del af Marstal - da verdenskrigens stridende parter slut - søfarten. tede fred. Der manglede laster og tilstræk - Der var virkelig brug for kapitalen. De keligt gode fragtrater til at holde forret - små redere måtte på havet igen, da krisen ningen kørende. Rasmussen følte sig pres - meldte sig i begyndelsen af 1920’erne. De set og begik nogle fejl. store måtte også se i øjnene, at hvad der Kromann havde handlet klogt under kommer let går let, men dog ikke helt. krigen og forøget sin formue betragteligt. Havde man slået sig sammen og satset på Derfor kunne han selv gå ind i rederiet dampskibe, havde indtægterne nok været »Falken«, hvor han tegnede sig for ikke større, og havde krigsårenes økonomiske mindre end 600.000 kr. og fik både slægt klima været mere jævnt voksende i stedet og venner til at bakke op. 42 Sejlskibenes for nærmest at koge over, havde økono - tid var ikke omme endnu, må Kromann mien nok også set bedre ud. Men det var have tænkt. Medens alle andre forlod sejl - et spil, der skulle spilles uden regler. skibene som fragtfartøjer, holdt Kromann De, der blev derude, ofrede sig i en krig, ud helt frem til 1941. Han mente det al - som ikke var deres, men de gjorde det for vorligt. Takket være hans investeringer en nødvendig opgave. Havde marstallerne

Besætningen fra HELGA i landgangstøjet klar til at gå i land efter en hård dravat på søen. Det er – og har altid været – søens folk, der må holde for, når der er krige og andre uro - ligheder rundt i verden, også i dag – og det har kostet dyrt. Firmastet bramsejlsskonnert HELGA var bygget som firmastet motorskonnert i Nordby, Fanø 1920 og kom med rederiet Falken til Marstal, hvor den blev til ren sejler. Den udgik af flåden ved salg til Portugal 1935.

67 ikke taget den på sig, havde andre måttet ulykke-Statistik for Aaret 1916 , s. 68f, nr. 219 gøre det, for sejles skulle der. Statistikken (Gloria). er blot tal, men beretningerne sætter kød 21. Marstal Søfartsmuseum: Albert E. Boyes erin - dringer. 246A1, bind 2, s. 209-223. E. Kroman: og blod på de søfolk, der måtte gennem - Marstals Søfart indtil 1925 , København 1928/ leve umenneskelige timer og dage eller Marstal 2001, s. 212. Kulrejserne faldt også vold - ofre livet i den uindskrænkede ubådskrig. somt blandt mæglerfirmaet H. C. Grubes skibe; Tabene var massive, men marstallerne jf. Karsten Hermansen: Søens købmænd. H. C. blev ved, for der var simpelthen ikke an - Grube og hans mæglerfirma i årene 1861-1998 , Marstal 2005, s. 59f. dre overlevelsesmuligheder. 22. Mikkel Kühl: »Marstallerne solgte væk. Marstals handelsflåde 1914-1918«; i: Erik Gøbel (red.): Henvisninger Maritim Kontakt 26, København 2004, s. 75-92. 1. Samling af Søforklaringer over krigsforliste dan - 23. Hermansen, 2007, s. 29-32. ske Skibe i Aarene 1914-1918 med et Tillæg . Ud - 24. Samling af registrerede Anmeldelser til Rederi - givet efter Foranstaltning af Handelsministeriet, registeret , nr. 1, 1914, s. 8 (nr. 102) og s. 11 (nr. København 1921, s. 38-44. Se også: Anders Mon - 156). rad Møller m.fl.: Dansk søfarts historie. Bind 5. 25. Samling af registrerede Anmeldelser til Rederire - 1870-1920. Sejl og damp , København 1998, s. 116. gisteret , nr. 2, 1914, s. 17 (nr. 215), s. 23 (nr. 295); 2. Samling af Søforklaringer , 1921, s. XI-XVII. og nr. 3, 1914, s. 27 (nr. 333) og s. 29 (nr. 344). Danmarks Skibsliste 1915. 26. Samling af registrerede Anmeldelser til Rederire - 3. Samling af Søforklaringer , 1921, s. 53ff. gisteret , nr. 1, 1915, s. 4 (nr. 47 og 48); nr. 2, 1915, 4. Karsten Hermansen: Marstals matadorer. H. C. s. 13 (nr. 170) og nr. 4, 1915, s. 42 (nr. 547 og 554). Christensens rederi og værft i årene 1842-1952 , 27. Samling af registrerede Anmeldelser til Rederi- Marstal 2011, s. 115-119. registeret , nr. 1, 1916, s. 4 (nr. 48), s. 6 (nr. 75) og 5. Samling af Søforklaringer , 1921, s. 47ff. nr. 13 (nr. 180); nr. 2, 1916, s. 21 (nr. 297) og s. 26 6. Møller m.fl., 1998, s. 117. (nr. 364); nr. 3, 1916, s. 43 (nr. 588) og s. 56 (nr. 7. Samling af Søforklaringer , 1921, s. 292-295. 770) og nr. 4, 1916, s. 74 (nr. 990). I 1916 købte 8. Samling af Søforklaringer , 1921, s. 316-319. Kromann parter i stort omfang i kompagniskab 9. Samling af Søforklaringer, 1921, s. 323ff. med købmand Martin Christensen. Se bl.a. Sam - 10. Samling af Søforklaringer, 1921, s. 373ff. F. Holm- ling af registrerede Anmeldelser til Rederiregiste - Petersen: De sejlede ud fra Marstal, Marstal 1988, ret nr. 3, 1916, s. 52f (nr. 709-729). s. 40f. 28. Samling af registrerede Anmeldelser til Rederi- 11. Samling af Søforklaringer , 1921, s. 388-393. registeret , nr. 1, 1917, s. 2 (nr. 14) og nr. 3, 1917, s. 12. Karsten Hermansen: Never give up! Rederiet 56 (nr. 767). Erik B. Kromann i årene 1907-2007 , Marstal 2007, 29. Samling af registrerede Anmeldelser til Rederi- s. 36ff. registeret , nr. 1, 1918, s. 2f (nr. 23); nr. 2, 1918, s. 30 13. Samling af Søforklaringer , 1921, s. 507. (nr. 398) og nr. 4, 1918, s. 39 (nr. 494), s. 43 (554), 14. Samling af Søforklaringer , 1921, s. 513. s. 44 (nr. 564). 15. Karsten Hermansen: Ved fælles hjælp. Søassu - 30. Marstal Søfartsmuseum. Rederiet Erik B. Kro - ranceforeningen »Ærø« G/S 1876-2001 , Marstal manns arkiv. 345A0230: 1914-1917. Kassebog for 2001, s. 30. tremastet skonnert L. J. Bager af Marstal. Mar - 16. Hermansen, 2007, s. 38-44. stal Søfartsmuseums skibskartotek: L. J. Bager 17. Marstal Søfartsmuseums skibskartotek: Nord - (NSVK). stjernen 02 (OUYR). 31. Marstal Søfartsmuseum. Rederiet Erik B. Kro - 18. Hermansen, 2001, s. 31ff. manns arkiv. 345A0230: 1915-1917. Kassebog for 19. Ærø Avis , dat. 10/10-1916. tremastet skonnert Freya af Marstal. 20. Marstal Søfartsmuseum: Søassuranceforeningen 32. Marstal Søfartsmuseum. Rederiet Erik B. Kro - »Ærø«s arkiv. 135A24. Under Gloria: brev fra E. manns arkiv. 345A0230: 1915-1919. Kassebog for Dreyer, Krigsforsikringen til Søassurancen, dat. tremastet skonnert Valkyrien af Marstal. 1915- 12/10-1916. Søass. 135A32. Kopibog for Krigs - 1917. Kassebog for tremastet skonnert Althæa af forsikringen 1916-1917, s. 11; 45; 49; 64; 70; 80; 83; Marstal. 1916-1918. Kassebog for tremastet 106. Søass. 135A33-1. Breve fra Krigsforsikrin - skonnert Kodan af Marstal. 1918-1920. Kassebog gen til Søassurancen, dat. 19/9-1916; 2/10-1916; for tremastet skonnert Galathea af Marstal. 8/11-1916. Der kom ved søforhøret også engelsk 33. Marstal Søfartsmuseum. Rederiet Erik B. Kro - protest over episoden. Se endvidere: Dansk Sø - manns arkiv. 345A0230: 1916-1918. Kassebog for

68 galease Mariane af Marstal. 1916-1918. Kassebog konstruktion i Marstal , upubliceret konferensaf - for tremastet skonnert Emanuel af Marstal. handling fra Københavns Universitet, 2009, s. 61. 34. Hermansen, 2011, s. 115 og 129. 37. Karsten Hermansen: »Sejlskibsfart i krig og fred 35. Marstal Søfartsmuseum. Rederiet H. C. Chri - – familien Stegmann i Marstal«; i: Erik B. Kro - stensen 186A001-001. Årsopgørelser 1904-1952. mann (red.): Marstal Søfartsmuseum Årbog Årsopgørelsen oplyser, at rederiet i 1918 og 1919 2006 , Marstal 2007(A), s. 14-19. har henholdsvis syv og tolv sejlskibe, medens 38. Kroman, 1928/2001, s. 294f. Danmarks Skibsliste oplyser, at tallene er otte og 39. Hermansen, 2007(A), s. 6. syv. De officielle tal er benyttet i tabellen. Op - 40. Hermansen, 2005, s. 57-60. gørelsen har ikke specificeret Alfas indtjening 41. Martin Østergaard: »Småsparere og skibsredere for året 1919, men tallet er inkluderet i fortjene - – parthavere i Marstal Handelsplads 1896-1922«; sten fra dampskibene. i: Erik B. Kromann (red.): Marstal Søfartsmu - 36. Marstal Landsogn Kommunes arkiv 30/18, 30/19 seum Årbog 2007 , Marstal 2008, s. 28-37. og 30/20. Kommuneskatteligningslister. Martin 42. Hermansen, 2007, s. 45ff. Østergaard: Livsformer og maritim identitets -

69 Pax – et husnavn og skibsnavn

Af LEIF ROSENDAHL

Hvad betyder PAX? stal, ligesom tre skibe kom til at bære nav - Pax er det latinske ord for fred som et be - net PAX . greb eller billedlig talt navnet på frihedens gudinde, men bruges også som personifi - Huset PAX kationen af romernes fredsherredømme – Et af de huse, der har navnet PAX, er be - Pax Romanum. Den romerske gudinde liggende i Bondebygade 1 og bebos af fhv. Pax svarer til grækernes gudinde Eirene gartner og skovmand Johannes Lauritsen. (eller Irene på dansk). Huset har ikke forbindelse til skibet PAX , Det romerske senat besluttede i år 13 at men der er alligevel maritim historie for - vie et alter til Pax på Marsmarken for at bundet med huset. Det blev bygget i 1918 ære kejser Augustus. I kunsten fremstilles af skibsfører Sophus Friis, der på det tids - Pax som en ungdommelig, til tider vinget, punkt var gået i land. Sophus Friis var født kvindeskikkelse, som bærer oliegren og i 1881 i Marstal som søn af skibsfører Mads fredsstav eller overflødighedshorn. Hansen Friis, så en karriere til søs lå lige - Efter afslutningen af 1. verdenskrig blev for. Han kom i 1895 ud at sejle som fjor - en del huse navngivet PAX for at hylde tenårig med galeasen ENIGHEDEN og be - freden. Det var også tilfældet i bl.a. Mar - gyndte i 1901på navigationsskolen i Mar -

Havrebarken PAX , bygget Whitehaven 1877 – en af Marstalflådens storsejlere.

70 stal, hvorfra han fik styrmandseksamen i bære navnet PAX og som denne artikel vil 1902. Allerede i 1903 blev han som 22-årig handle om, var en tremastet skonnert. Det fører af eget skib, galeasen MARIE . For - sidste skib var coasteren PAX , som var et mentlig som følge af 1. verdenskrigs bar - skib af den såkaldte »Ringkøbing-type«. ske vilkår for sejlskibene – men vi kender Den var ejet af et partsrederi med delta - faktisk ikke grunden – gik han i land i gelse af bl.a. Hans Fabricius, Aage Grube 1916. 1 I 1918 giftede han sig med Albertha og Holger Hansen. 3 Christensen, og de byggede huset PAX. Den tremastede skonnert PAX var på Sophus Friis ville gerne være forretnings - 130 brt. og havde en lastevene på 235 tdw. mand og havde erhvervet grundene ud Den blev bygget i 1919 hos skibsbygger til Bondebygade mellem Møllevejen og J. Bager og tilhørte F. H. Eriksen m.fl. i Grønnegade. Foruden villa PAX byggede Mar stal. Den blev senere solgt til kaptajn han også en forretningsejendom på hjør - Rasmus Boutrup Groth (1872-1970). I net af Møllevejen og Bondebygade. Her - man ge år blev skibet befragtet af Rederiet fra drev han butikken »Messen«. 2 E. B. Kromann. 4 PAX var som nybygning et rent sejlskib, Skibene PAX som alle skibe var det den gang, men i Tre skibe fra Marstal kom til at bære nav - 1931 fik PAX installeret en hjælpemotor på net PAX . Det ene var »Havrebarken« PAX , 98 HK. I 1944 skiftedes maskinen ud med som er udførligt omtalt i Finn Ole Boye’s motor af mærket Vølund på 113 HK. bog »Havrebarkerne fra Marstal – de sid - ste storsejlere under dansk flag«. Bogen Sejlads på Island kan stadig erhverves på Marstal Søfarts - PAX deltog blandt andre sejladser også i museum. Det andet skib, som kom til at den traditionelle sejlads på Island. I efter -

Tremastskonnert PAX var bygget 1919 i Marstal af J. P. Bager til newfoundlandsfarten. Her ses den under bugsering i fransk havn.

71 året 1932 kom PAX på sin første rejse til det ville skipper ikke høre. Der var god Eyrarbakka på Islands sydkyst. Igen i 1933 vind og det betyder: AT MAN SEJLER. sejledes der på Island, og P AX kommer en Om aftenen ved vagtskifte lænsede vi for gang om måneden. Skibet fik derfor kæle - klosrebet skonnertsejl, men med ét blæste navnet »Troskabsjætten« på grund af sine det ud. Vi lænsede videre på riggen alene regelmæssige sejladser, som fortsatte i et og et lille stormstagsejl. De påstod bagefter, helt årti. Man talte ligefrem om » PAX - at vi loggede 12 mil, og det er vist det hur - perioden«. På en af rejserne havde PAX tigste PAX nogensinde har løbet. lastet en ladning stortømmer i Kalmar. På Lige efter midnat brækkede en kæmpe - grund af tømmerets størrelse var det ikke bølge over agterdækket over agterenden. muligt at losse det på sædvanlig vis, så ski - Den tog styrehytten, jollen, davider i begge bet ankrede op uden for revlerne. Bebo - sider og alt, hvad vi havde af løst gods på erne fra Eyrarbakka lavede så tømmer - dækket. Skipper blev slået ned mellem et flåder af træet og flådede det i land. Det par pullerter på agterdækket og fik knust specialhuggede træ skulle bruges til fun - højre lårben. Matrosen røg over siden, men damentet i broen over Markarfljót. I 1935 var så heldig at hænge fast i noget tovværk, kom PAX med sildemel fra Akureyri. Den der var skyllet over bord. Styrmanden var 9. august samme år afgik den mod Kalmar lige ved at drukne nede i kahytten, så det og var allerede tilbage 11. september med kan nok være, at han tørnede ud og pur - tømmer. Det var ret sent på året at ligge rede kokken og mig. Vi var i hvert fald ikke på den åbne kyst, men kaptajn Groth glade for det. Jeg var i hvert fald bange. måtte tage chancen og ankrede op for at Men vi fik da slæbt skipperen hen i lukafet få losset. I 1938 kom PAX igen fra Kalmar og matrosen indenbords. I mellemtiden var og efter losning lastede den sej i Torláks - PAX faldet tværs i søen. Vand fik vi også, høfn til Leith. Den returnerede med kul også mere end man helst drømmer om. Det fra Leith og gik derefter tom til Keflavik. var jo ikke noget stort skib, lastede kun 180 I september kom PAX igen med træ fra tons, men vi skulle have et eller andet rigget Kalmar. Efter fem dages losning sejlede til. Det lykkedes da også at få sat lidt af et den i ballast til Leith. 5 klosrebet storsejl, så vi kunne få hende op Nu afdøde skibsfører Knud Møller sej - mod vinden. Da rattet og styregrejerne var lede med PAX i 1938 og han fortalte om en væk, fangede vi rorpinden, der slog fra side meget dramatisk rejse, som han gjorde til side. Da den blev surret og vi fik drejet med skibet. Her er hans egne ord, som de til, lå PAX som en svane på havet. blev trykt i bladet Coasterfarten: 6 Normalt var skibet meget tæt, så vi pej - lede vandstanden indenbords og pumpede Det blæste som bare pokker. Det var sidst for fuld kraft. Da vi pejlede igen, var vand - på efteråret, at vi fik en last kul fra England stammen svundet et par tommer. Så mente til Ærøskøbing. Vi havde ellers ligget og styrmanden, at vi godt kunne gå til køjs, for rodet mellem Island og Europa hele året, nu var der ikke noget for os at gøre. Vi tro - og så kom sådan en last næsten hjem til. ede ærlig talt, at han var blevet tosset – at Det kunne næsten ikke være bedre, så vi gå til køjs fra sådan et skib. Men kokken tog af sted. Vinden var vestlig, altså god blev sat på vagt og vi andre til køjs. vind, når man skal nordøstover med en Nu skal det lige fortælles, at styrmanden skonnert. Den hed PAX af Marstal og vi var fik skipperen syet sammen, mens kokken i 1938. og jeg pumpede. Han, altså skipperen, fik Jeg havde vagt den aften og stod til rors. den fineste sejlmagerstopning fra den ene Styrmanden ville dreje til, men den snak kind og op til øret, og den fulgte ham da

72 også resten af hans dage. Bedøvelsesmidlet sin bekomst. Den var smidt ned i læsiden, til denne operation bestod af en flaske rom og resten af skibet lignede ikke længere den og en pose sukker, og så måtte han ellers stolte PAX af Marstal. Damperen drejede til ligge. og forsøgte at sætte en båd i vandet, men Matrosen blødte indvendig, men skipper den blev omgående slået i stykker. Det så sagde, at han ikke var rigtig syg, for han ud ovre fra os, som om de ville vende om, havde ikke brækket noget. Næste morgen og vi troede et øjeblik, at de ikke ville have måtte vi se at komme videre hjem til Ærøs - noget med os at gøre. Men pludselig duk - købing. Vinden var flovet lidt af i løbet af kede der en båd frem fra læ med nogle fyr - natten, og søen havde lagt sig noget, men bødere om bord. Vi kunne se dem – sorte der var nok af den alligevel. Vi fik slået sejl som kul – med svedeklud og det hele. Det under, og så sejlede vi. Jeg ved godt, at var nogle gutter, der ville noget. Nogle store sømandsromanerne bruger udtrykket »at stærke tampe var de. De kom om bord, og man sejler så masterne står som flitsbuer«. så rev de ellers skipper ud af lukafet, for Men vi gjorde det, for det var ligegyldigt, han kunne ikke være i kahytten for vand. om riggen kunne holde eller ej. For enten De surrede ham på en lejder og så ellers ud sejlede vi som død og djævel, så vi kunne få over siden med ham til de andre i red - hjælp, eller også døde skipper og matros ningsbåden. Matrosen kom også ud over for os. Vi havde naturligvis sat nødsignaler, siden. Men han røg i vandet. De fiskede og hen på dagen mødte vi en lille tysk dam - ham op heldigvis. Det må have frisket med per, der hurtigt blev klar over, at den var den dukkert, for vi var i oktober måned. Vi gruelig gal hos os. Vi har sikkert heller ikke så dem sejle tilbage til damperen. Så kom vi set godt ud i den forfatning, skibet befandt i tanker om, at vi ikke rigtig vidste, hvor vi sig i. For vor mesanmast havde også fået egentlig befandt os. Det havde vi glemt at

PAX på slip i hjemhavnen 1934 med opkortning af toppene som sejlskib med hjælpemo - tor.

73 PAX i frisk luft og med dækslast. spørge om. Senere fandt vi ud af, at de var le til at springe. Han blev låst inde. Derved taget til Stavanger for at få de tilskade - behøvede han ikke så meget føde. Det hav - komne på hospitalet. Derfra blev der tele - de vi heller ikke for meget af i forvejen. graferet hjem, at vi var på vej. Det var vi Da vi kom til Ærøskøbing var det nat. Vi også. Skipper havde ganske vist forlangt, at lod ankeret gå og tog selvfølgelig sejlene vi tog ind til Frederikshavn, men styrman - ned. Så lagde vi os til at sove. Vi sov så fast, den mente, at den skipper i forvejen havde at vi ikke hørte, der kom folk om bord for sagt for meget, så styrmanden afgjorde, at at hale ankeret og få PAX fortøjet ved kajen. vi skulle direkte til Ærøskøbing. Vi havde Vi hørte ikke spor, før en tosset mand fra god vind til Skagen, men så vendte vinden Fyns Kuls skreg op om, at nu skulle vi til sydvest, så vi måtte krydse hele vejen losse. Det mente styrmanden nu ikke, at vi hjem. Det tog otte dage, og da vi endelig skulle. Vi kunne nemlig godt sove et døgns kom hjem, var vi meget trætte. Vi havde jo tid, før vi riggede lossegrej til. Det blev intet grej til styring, så vi styrede med nogle manden meget fortørnet over, men sådan taljer, vi havde rigget op. Vi kunne hverken blev det. Efter udlosningen sejlede vi til rebe eller sætte mere sejl. Sejlene måtte stå, Mar stal for at blive lagt op for vinteren. for de var for tunge at hale op uden grej. Den 26. maj 1944 ankom PAX til Stub - Og så var vi faktisk kun to. Joh, kokken var bekøbing på en rejse fra Stettin til Odense der også, men han blev tosset, da han så med en ladning brunkulsbriketter, som Hanstholm Fyr, for han ville hjem. Det var der ved selvantændelse var gået ild i. PAX der ikke noget at sige til. Det ville vi andre havde ligget til ankers på Bogø Flak, da også gerne. Styrmanden nåede lige at gribe der var blevet observeret røg fra forlugen, kokken, da han stod på lønningen og skul - samtidig med at der også trængte røg ind

74 i lukafet. Skibet sejlede ind til Stubbe - at have instrueret bedstemanden om sej - købing for ved oplosning af ladningen at ladsen, gik Rasmus Stærke-Pedersen ned få konstateret brandens omfang. Da ca. 10 og lagde sig, efter han havde haft en lang tons af ladningen var losset, blussede ilden nat på sejladsen op gennem Øresund. Ca. kraftigt op. Straks efter ankomsten var klokken ti blev han vækket ved, at skibet brandvæsenet tilkaldt, og de kom til stede tog grunden på Hesselø SØ-rev. Forment - og begyndte at bekæmpe ilden, men flam - lig var årsagen kraftig strømsætning sam - merne havde allerede så godt fat, at de var menholdt med, at der manglende sømær - begyndt at trænge gennem dækket i for - ker, som var forsvundet som følge af is - skibet. Den eneste udvej for at slukke drift. Man kunne ikke få skibet af grunden ilden var derfor at sænke skibet uden for ved egen hjælp, så man satte signaler om havnen, og man fyldte det hurtigst muligt at få hjælp, og lidt efter kom fyrmesteren med vand. Da ilden var kvalt, blev vandet ud om bord, og han kunne meddele, at pumpet ud, skibet hævet og det afsejlede Svit zers slæbebåd BIEN ville komme til as - derefter mod lossehavnen. PAX havde lidt sistance. PAX blev uden problemer trukket betydelige skader og kom efter udlosning fri og en dykker konstaterede, at der ikke til Marstal for reparation. 7 var nogle nævneværdige skader, så rejsen I juli 1952 gik Rasmus Groth i land og kunne fortsættes. Den 26. ankom skibet til fik nu titel af skibsreder. Som ny skibs - Hamborg, hvor man straks begyndte los- fører tiltrådte K. B Petersen, og skibet ningen, og da der var udlosset, kunne man fortsatte med sejlads hovedsageligt i nord- konstatere, at der ikke var nogen skade på og østersøfarten. Mens det i 1930’erne ladningen. Altså ingen knækæg! 8 havde svært at finde lønnende fragter til Gennem rederiet E. B. Kromann var skibet, var forholdene nu her midt i 50’ - det blevet det formidlet, at Stærke-Peder - erne så gode, at mægleren, Herman C. sen senere i 1956 skulle sejle sit skib til Boye & Co., skrev til skibsføreren :…Der Grønland med et filmhold fra Nordisk er i øjeblikket stort udbud af ladninger, og Film. Charterhyren var aftalt til 18.000 fragtraterne er stigende, så det haster vist kroner pr. måned. Formålet med rejsen ikke med at slutte lige nu… var, at man med Erik Balling som instruk - tør og med Poul Reichardt i hovedrollen Filmstjerne på Grønland skulle optage filmen »Qivitoq«, hvor også I marts 1955 blev PAX købt af kaptajn PAX var på rollelisten. Filmen skulle opta - Rasmus Stærke-Pedersen for 75.000 kro - ges i anledning af Nordisk Films 50 års ju - ner. Stærke-Pedersen havde i rederiet E. bilæum og den blev senere nomineret til B. Kromann bl.a. sejlet på Grønland, og en Oscar. Efter at skibet i København var han var derfor kendt med sejlads i de blevet indrettet med kabys og beboelse i grønlandske farvande. lastrummet, afsejlede det midt i maj med Skibet sejlede fortsat med traditionelle kurs mod Diskobugten. Med om bord var ladninger for småskibene – korn, kul, ce - foruden teknisk personale med toneud - ment, træ osv., men ind i mellem var der styr, filmapparater også en jeep og en mo - også mere usædvanlige ladninger. I marts torbåd. Foruden skibets besætning var måned 1956 var PAX således på rejse med også en del af filmholdets tekniske stab en ladning bestående af 2609 kasser æg fra med på sejlturen til Grønland. I filmen Rønne til Hamborg. På grund af is var det indgår scener, hvor man er helt inde ved nødvendigt at sejle nord om Sjælland. Om en isbræ, og under denne del af turen var morgenen den 24. marts passerede man PAX indrettet til at kunne underbringe 28 Gilleleje og satte kursen ret vestpå. Efter personer, der alle fik fuld forplejning om

75 PAX som filmskib på den grønlandske vestkyst under optagelse af filmen Qivitoq – fjeld - gængeren. Filmen kan købes i DVD-udgave i museets kiosk. bord. PAX var det første skib, der havde om morgenen. I fjorden lå skibet til an - gjort turen helt ind til Torssukataq isfjord kers, og det kunne efterfølgende konsta - med de kilometerlange kælvende bræer. I teres, at krigen og jernpladen på stævnen de seks dage man filmede på indlandsisen, var helt væk. Man formodede ligeledes at skulle alt udstyr, bagage og forplejning en del af stråkølen var revet af i den svære hver morgen transporteres i halvanden pakis. På hjemrejsen i august måned kun - time over fjeld og is til optagelsesstedet og ne besætningen konstatere, at skibet trak tilbage hver aften. Ekspeditionen varede ca. 18 tommer vand i døgnet, hvilket blev 4 måneder. 9 antaget stammede fra sejladsen i isen, da Det var ikke uden omkostninger at sejle skibet ikke tidligere havde været læk på på Grønland. I juni måned 1956 var PAX i rejsen. Den 25. august returnerede PAX til Diskobugten og sejlede i svær pakis. Be - København. 10 sætningen konstaterede, at isforhudningen I 1959 blev PAX solgt til Rederiet Pax på stævnen og på bagbords side var gået i København. I avisen Grønlandsposten fra flere steder. Fredag den 13. var skibet kunne man i 1959 læse, at PAX med ud - afgået fra Sarquaq klokken halv syv og gangspunkt i Godthåb skulle anvendes til ankom til Smallesund klokken otte. Der fiskeri som en slags bankeskonnert. Der var meget svær pakis, og det gik kun for var blevet dannet et konsortium med langsom maskine, og efter at have ligget depotforvalter Jacob Momme Petersen, og ventet på båd inde fra Jacobshavn overlæge Olaf Povlsen, værkstedsleder lettede man klokken 23 med kurs mod Sven Mulvad Johansen og assistent Vagn Isfjorden, hvortil PAX ankom den 14. juni Hansen som initiativtagere til at danne et

76 PAX med trælast og slagside i Faxe Ladeplads 1962 – avisudklip fra Ærø Folkeblad.

partsrederi, som skulle finde og købe et høj sø. Sidst på eftermiddagen, da PAX skib. Rederiet blev tegnet af J M. Peter - befandt sig syd for Jussarö, fik den en slag - sen, Godthåb. Skibet blev angiveligt PAX , side på 5–10 grader til bagbord og i de som skulle sejles af en færøsk besætning næste timer øgedes slagsiden til ca. 20 gra - med Jasper Tausen som skipper. 11 der og der begyndte at trænge vand ind i Fiskeriprojektet blev næppe nogen suc - maskinrummet. Ved halvnitiden var slag - ces, for allerede i 1961 blev skibet solgt siden øget til ca. 30 grader og vandet steg videre til Herluf Jensen, Godthåb. Den stadig, selv om der blev lænset med både kom året efter til Rudkøbing, hvor den maskinpumpen og håndpumpen. Føreren blev nedrigget og derefter sejlede nogle besluttede derfor at gå ind og ankre i læ af år i fragtfarten. Damanskær, og man fortsatte her med at lænse med både håndpumpen og den ben - Dramatik med træ på dækket zindrevne pumpe, og samtidig blev der ud - Sejlads med dækslast af træ fra den nord - sendt nødsignal. Kl. 11 om aftenen blev tre lige del af Østersøen var ikke altid uden passagerer overført til et redningsskib, som risiko. Ladningen kunne forskyde sig, eller kom til hjælp. Kl. tre om morgenen, da den kunne blive våd i den ene side, og i motorrummet var lænset, lettede skibet begge tilfælde kunne farlige situationer anker og sejlede ind mod Hangö, men al - opstå. På en rejse fra Valkom i Finland op - lerede en halv time senere var vandet igen stod således en sådan situation, hvor PAX steget i motorrummet og nåede nu op til måtte søge nødhavn. Den 22. juli 1962 var svinghjulet, og samtidig var slagsiden øget skibet på vej i stiv sydvestlig kuling med til 40 grader. Da slagsiden tiltog yderli -

77 gere, blev besætningen overført til et kyst - PAX sælges til udlandet bevogtningsfartøj, og kl. fire kom PAX I 1969 blev skibet solgt for angiveligt under bugsering. Kl. otte nåede slæbet ind 30.000 kroner til ejere i Belgien. De nye til Hangö, og da var motorrum, salon og ejere valgte at lade skibet ombygge i Rud - lukaf fyldt med vand. Besætningen fik købing og udstyre det til en jordomsejling, efter ankomst lænset skibet og rettet og det blev omrigget til Bermuda-rigning dækslasten op og kunne fortsætte rejsen. 12 uden bovspryd. Om jordomsejlingen blev Senere samme år gentog hændelsen sig. til noget vides ikke, men ifølge belgiske På en rejse fra Finland til Odense i sep - myndigheder skulle PAX være blevet op - tember måned med en ladning træ var hugget mellem 1978 og 1980 på et værft i dækslasten under en storm blevet så våd i Belgien. den ene side, at PAX fik en slagside på 30 Men så sent som i 1987 blev skibet un - grader. Den søgte derfor nødhavn i Faxe der navnet IRINE observeret og fotografe - Ladeplads, hvor skibet blev rettet op, in - ret af den tidligere ejer Rasmus Stærke- den rejsen kunne forsætte til Odense uden Pedersen i Piræus. Dens endelige skæbne videre uheld. 13 kendes ikke.

PAX stod som udslettet i de officielle papirer i slutningen af 1970’erne, men eksisterede vi - dere i virkeligheden, her fotograferet i Piræus den 5. maj 1983.

78 Noter Kilder 1. Navigatørernes bog , p. 172. Karsten Hermansen (red.): Marstal Søfart 1925-2000, 2. Oplyst af Johannes Lauritsen, oktober 2012. Marstal Søfartsmuseum 2000. 3. Marstal Søfart 1925-2000 , p. 276. F. Holm-Petersen: Ærø Sejlskibe, Skandinavisk Bog - 4. Ærø Sejlskibe , p. 237, 238. forlag 1958. 5. Marstal Søfartsmuseums Årbog 1992 , p. 31, 32. Marstal Søfartsmuseum Årbog 2006: Marstalsejlads 6. Coasterfarten , p. 25-28. på Eyrarbakka. 7. Dansk Søulykkesstatistik 1944 , nr. 244. Marstal Søfartsmuseums skibsarkiv. 8. Skibsførerens rapport til Søassuranceforeningen Arkiv Søassuranceforeningen »Ærø«. »Ærø«. Tidsskriftet Coasterfarten. 9. Ærø Folkeblad, 3. maj 1956. Navigatørernes Bog. 10. Uddrag af skibsdagbogen til Søassurancefore - Dansk Ulykkesstatistik, diverse årgange. ningen »Ærø«. 11. Ærø Avis, 21. august 1959. 12. Dansk Søulykkesstatistik 1962, nr. 351. 13. Ærø Folkeblad , 18. september 1962.

79 Sømanden Soli

Af NIELS LUNDSAGER

på tredje år, til mødet på Ommel Kro, der blev inspirationen til denne beretning. Krosalen blev denne fine sommeraften fyldt til sidste plads, og flere måtte gå hjem Ommel Kro igen på grund af pladsmangel. Hvem var det dog, der var så interessant, at han Bliver mennesker trak så stort et publikum? Det var en af

spistKomogfåsvaretpåOmmelKro i Polynesien? Ommels beboere, der havde fået en sær- Fredag den 29. juni kl. 19.30 lig position, nærmest som en maskot for når sømanden Soli, Laurits, Jack og Louise viser billeder fra rejsen tilbage til Solis lands byen. barndomsland, verdens fjerde mindste land, Siden erfarede jeg, at der fire år tidli - koral-atollen Tuvalu. »De Småborgerlige« vil assistere gere havde været et brag af en fest på med underholdningen. kroen med samme Soli i centrum. Til den lejlighed havde skipper Heine Hestoy, Lokket af ovenstående annonce i Ærø medlem af »De Småborgerlige«, forfattet Ugeavis d. 26. juni 2012 tog jeg, marstaller en avisartikel samt følgende sang:

Soli Monise i kabyssen på HERMAN C. B OYE ud for Vestafrika, foråret 1988, med frisk - landet flyvefisk. (Foto Lars Kromann).

80 Syng en sang om sømanden Soli Melodi: glædeshymnen fra Beethovens 9. symfoni. Tag med mig en tur på havnen, i den stille Ommel By. Uden meget skum for stavnen, sidder der en sømand kry. :/: Syng en sang om sømanden Soli, som ud på alle have for Syng om rejsen fra Tuvalu her til Ommel, hvor han bor.:/: Tag med mig en tur til Kleven, her er havn og her er vand. På en bænk, der sidder Soli, som omsider gik i land. :/: Syng en sang om sømanden Soli, mønstrede på Elisabeth Krydsed’ hele Stillehavet, nitten år dem tog han let.:/: Han har set de stjerner klare, han har set hver havn på jord. Nu er skuden lagt til kajen hos ham Else, hvor han bor. :/: Syng en sang om sømanden Soli, dengang han satte kurs mod nord Fra Tuvalu til Atlanten, hvor han kender hver en fjord.:/: Han har krydset svære søer, han har set hver solopgang. Hver en have nu han kender, klipper hæk med smil og sang. :/: Syng en sang om sømanden Soli, manden der tog den længste tørn Vise ord han nu fortæller her til alle Ommels børn.:/:

Soli havde ved nytårstid været nogle uger kvadratkilometer land at sprede sig på. på Tuvalu. Det var tredje besøg på Tuvalu, Regner man havet med, er Tuvalu imid - efter at han d. 17. september 1964 havde lertid meget stor. Sørejsen mellem de fjer - fået hyre på M/S ELISABETH BOYE fra re - nest beliggende øer er 675 km. Det højeste deriet Erik B. Kromann, Marstal. Med sig punkt er 4,5 m. over havniveau, og landets på turen havde han tre venner fra Ærø, fremtid er truet af såvel stigende vand - teenageren Jack, den forhenværende ma - stand som det forsurede havs angreb på skinmester Laurits og styrmanden Louise. underlaget af koraller. Soli er vokset op på På mødet på kroen var det Laurits, der en fjern nordlig atol med navnet Nanu - fortalte, og Louise, der viste billeder og mea. Som de fleste øer i Tuvalu er Nanu - små film fra rejsen. Jack og den 77-årige mea en ringformet øgruppe med en rolig Soli, der sad på en stol nær Laurits, lagde lagune i midten. Soli fortæller, at næsten jeg, der sad bagest i lokalet, ikke mærke alle Nanumeas indbyggere boede på den til. Soli har jeg siden lært at kende. Mødet østligste ø i ringen, dog boede der bønder sluttede med, at ca. 15 mand fra De Små - på en vestlig ø, hvor Nanumeas landbrug borgerlige mødte frem og med høj og befandt sig. En gang hver uge sejlede man klangfuld røst i det lavloftede lokale frem - over lagunen til landbrugsøen for at hente førte såvel sangen om sømanden Soli som fødevarer, fortrinsvis bananer og kokos - et par andre sømandssange. nødder. Der ud over levede man mest af fisk. Tuvalu 4. april 1935, da Soli Noa Monise blev Tuvalu er en ganske lille stat i det sydlige født, blev han borger i det britiske pro - Stillehav midt mellem Australien og Ha - tektorat, Gilbert and Ellice Islands. Først waii. De ca. 10.600 indbyggere har kun 26 d. 1. oktober 1978 blev protektoratet til to

81 selvstændige nationer, Kiribati og Tuvalu. ELISABETH BOYE , der var bygget i Hol - I det følgende benævnes øgrupperne med land, var chartret ud og sejlede fast på Au - disse senere navne. stralien. Den færøske skipper, den norske Da Soli var 17 år, døde hans mor. I 1953, styrmand og den danske maskinmester hvor Soli som 18-årig forlod skolen, fik var alle bosiddende i Sydney. Den øvrige han arbejde på Nala Island, en ø i Kiribati. besætning var malajer, 3 fra Kiribati og 4 Her kørte han gummiged, trucks og kra - fra Tuvalu. De 2 arbejdede i kabyssen og ner for et australsk firma, der gravede fos - de øvrige på dækket. Soli havde titel af fat. Derefter aftjente han sin værnepligt i matros, men blev efter nogle år kaldt marinen. I 1961 var Soli som 26-årig hjem- båds mand, altså arbejdsleder på dækket. me på ferie. Her mødte han en fætter, der Senere i livet kom Soli i kabyssen, da han hjalp ham til et nyt arbejde, igen med ud - efterhånden fik problemer med benene og gangspunkt i Kiribati. Soli blev nu sømand han her kunne sidde ned under en del af og sejlede rundt med varer til de enkelte arbejdet. øer i Kiribati og Tuvalu. En ny hyre fik Da charteren udløb i 1965, blev skippe - Soli en gang han mødte en skolekamme - ren afløst af »Røde Peter«, en marstaller, rat, der var styrmand. Han bød Soli på der i forbindelse med verdenskrigen blev middag. Efter middagen sagde kammera - gift og slog sig ned i England. Røde Peter ten: »Kom med mig i morgen. Pak din kuf - beholdt 5 malajer i sit mandskab. I 1966 fert. Kl. 8 kommer jeg og henter dig«. blev ELISABETH BOYE solgt til Norge. Soli Der var tale om et motorskib med 10 og det øvrige mandskab fulgte med den mand på dækket, 3 på broen og 2 elever. halve jord rundt, til afleveringen d. 24. au - Skibet lastede afskallede kokosnødder i gust i Stavanger. Soli fortæller, at fra Norge sække og sejlede dem fra Kiribati og Tu - gik det med færge til København og vi - valu til Fijiøerne, hvor nødderne blev for - dere med flyver til Marseille, hvor de kom arbejdet til kokosmel. Der var tale om ret om bord i den et år gamle M/S ERIK BOYE . store afstande. Turen mellem Kiribati og Fire af de fem malajer valgte efter et par Tuvalu tog en uge, og videre til Fiji tog den år at afmønstre, kun Soli knyttede sig va - to uger. rigt til rederiet. En af malajerne var Mi - tanga. 23. januar 1968 skrev skipperen på Ansat i rederiet Erik B. Kromann ERIK BOYE hjem til rederiet: »Mitanga I 1964 lå skibet i dok på Fiji. På reden lå beder om at blive sendt hjem – ––han blev coasteren ELISABETH BOYE af Marstal fra ellers en ret god kok efterhånden, så jeg rederiet Erik B. Kromann. Der blev Soli d. tror næppe vi får en anden der er så god. 17. september som 29-årig forhyret som Der er ikke noget at sige til at de vil hjem. matros. Soli blev i det ærøske rederi ar - Det er jo ligegodt over tre år siden de har bejdslivet ud og voksede ganske langsomt været derude«. En af malajerne sendte se - ind i miljøet på de danske skibe og efter - nere et takkebrev for sin tid i rederiet. hånden også i Marstal og landsbyen og Om sine første 12 år i rederiet fortæller havnebyen Ommel, nogle få kilometer Soli: »Selv om jeg sejlede sammen med dej - nordvest for Marstal. Gennem samtaler lige mennesker, så var der også problemer med Soli og nogle af hans skibskammera - og det kunne være hårdt«. Han sejlede i ter og folk fra Marstal samt ved gennem - 6 måneder ad gangen og fik så 14 dages gang af arkivmateriale fra rederiet, arki - ferie. Ferierne blev afholdt hjemme hos valier der nu opbevares på søfartsmuseet, kollegerne. Fra 1966 i Esbjerg og siden hos har jeg fundet materiale til de følgende marstalfødte maskinmester Helge Dam sider. Rasmussen i Middelfart og derefter hos

82 Coasteren ELISABETH BOYE , hvor Soli blev påmønstret under skibets ophold på Fiji 1964. maskinmester Keld Thygesen i Marstal. orden. 28/3-1976 forliser ERIK BOYE med Lønnen var beskeden, som den normalt Soli om bord ved Ibiza. 1. maj flyttes be - var og er for oversøiske besætningsmed - sætningen over på ELISABETH BOYE , der lemmer. Fra 1/6-1967 blev hyren aftalt efter 10 år i norsk ejerskab under navnet hævet fra 1.000 til 1.200 kr., Soli må dog SANDOR er købt tilbage til rederiet og har året efter rykke for de 200 kr. om måne - fået sit gamle navn igen. Skipper Karlo den. Nytår 1970 beder Soli om at få sin Rasmussen overtager det genanskaffede hyre hævet til 2.000 kr. om måneden, hvil - skib og finder det i en dårlig forfatning. ket bevilges. Rederiet trækker fast et be - D. 5. juli skriver han hjem til rederiet: »Det løb af hyren, der sendes til Solis far. er en fin besætning med Monise i spidsen, På et tidspunkt omkring 1976 ser man, der gør hvad de kan for at rette skibet«. at Soli bliver ansat på danske vilkår. Som - meren 1976 er hyren 5.500 kr. og i 1981 Forliset på Ibiza 6.500 kr. Soli bliver også medlem i sø - Tilbage til forliset på Ibiza. Soli fortæller, mands forbundet. Nu følges et halvt års at han fik en meget ublid vækning den sejlads af to måneders ferie. morgen. Da han var tumlet ud af køjen og Det fremgår tydeligt, at rederiet er glad kommet udendørs, kunne han konstatere, for Soli. Han er af og til omtalt i kor - at skibet havde lagt sig tilrette på en klip - respondancen, hvilket de færreste søfolk pekyst. Også maskinmester Keld var våg - er. I marts 1968 skrev en skipper således net ved sammenstødet med klippekysten, hjem og beklagede sig voldsomt over sin men resten af besætningen måtte vækkes, styrmand, men slutter brevet: »Havde jeg også den nyansatte ældre norske styr - ikke Soli Monise her gik det da ad helvede mand, der på vagten var blevet ramt af et til det hele«. I januar 1970 kommer Soli i hjerteanfald. Soli hørte Keld sige til skip - klemme med det ene ben ved ombord- peren, Niels: »Nu tager du med en fisker tagning af reserveskrue. Det fører til et op i byen og ringer til Kromann«. Der var par måneders rekonvalescens, der tilsyne - kommet flere fiskerbåde til for at følge be - ladende foregår om bord, indtil skipperen givenhederne. Skipperen sejlede så med kan rapportere hjem, at Soli nu er helt i en fisker hen til den nærmeste by og fik af -

83 lagt beretning. »Så sad vi længe på agter - var på Ibiza. »Min 40-års fødselsdag«, siger dækket og ventede på skipper. Da han efter han. Det er nok snarere 41 år. For 4000 pe - fire timer er tilbage, siger han at vi skal tage setas får han arrangeret en 12 timers fest på hotel og tage alle vore ting med på ho - på hotellet, hvor også fastboende dan - tellet. Her kom skipper, Keld og jeg så til at skere inviteres med. bo i tre uger«. Resten af besætningen rej - Rederiet Erik B. Kromann, der var stif - ser hjem. tet i 1907, blev nu drevet af næste genera - Soli, der var vant til halvårige ferier på tion, sønnerne Hans Albert, Andreas og to uger, udbryder: »Det var fandeme en fin Erik. Den gamle reder var død syv år før ferie! Vi fik penge hver uge og vi hyggede forliset på Ibiza. Det var Hans Albert, der os« . I løbet af »ferien« fik man besøg af to styrede kontakten til besætningerne og store gymnasiedrenge fra Marstal, der i også den, der i denne situation havde kon - forvejen var på ferie på Mallorca, Nis Kør - takten til Ibiza. De tre skibbrudne tager ner, der senere bliver maskinmester, og hver dag ud til skibet og følger, hvad der Boye Kromann, der senere bliver reder sker. Der kom et hollandsk skib med fire sammen med sin fætter, Lars Kromann. mand og forsøgte at trække skibet fri af De to drenge kendte skibet, da de i som - kysten, men da de må opgive det, går de i meren 1974 havde været forhyret på ski - gang med at ribbe skibet for alt af værdi. bet som dæksdrenge. Der kom også besøg Soli var først betænkelig ved dette »sø - af en forsikringsmand fra København. Og røveri«, men finder så ud af, at skibet nu er så holdt Soli sit livs fødselsdag, mens de ejet af et forsikringsskab, der prøver at

Soli betragter ERIK BOYE (NR . 2) , der var rendt på klipperne ved Ibiza. (Foto Boye Kro - mann).

84 mig selv«, spøger Jonna. Den lille nye blev døbt Rasmus Boye Thygesen. Soli blev gud fader. »Og det gjorde ham stolt«, hu - sker Jonna. Når Soli blev en habil skibs - kok, skete meget af oplæringen i Jonnas køkken. »Soli stod altid og kiggede hen over ryggen på mig og spurgte: »Hvorfor dit og hvorfor dat« om madlavningen«. Soli brugte også de to større børn til at lære sig danske gloser. »Keld var min kæ - reste, Soli var min bedste ven«, slutter Jon - na sin fortælling. Da Keld og Jonna i 1978 flyttede til Lohals, ville Soli ikke med. Han fik så en lille lejlighed hos Margrethe Tollesen på Strandvejen 3. Også her blev forholdet til Bådsmand Soli på den ikke planlagte ferie værtinden uformelt. »Min bedstemor« på Ibiza sammen med den besøgende Nis kaldte Soli fru Tollesen. Da fru Tollesen Kørner (Foto Boye Kromann). flyttede, fandt Soli en lidt større lejlighed, Reberbanen 45. redde, hvad reddes kan. Lasten, der bestod af foderstoffer, lod sig ikke redde. Så prø- Dansk statsborger vede hollænderne igen at trække havari - Med ganske få undtagelser var Soli hele sten fri, men med det resultat, at den gled tiden, fra han i 1964 mønstrede på ELISA - af klipperne og forsvandt i dybet. BETH BOYE , omgivet af danskere. Når han havde ferie, var det i Danmark. Han blev Soli flytter ind hos familien Thygesen selvfølgelig mere og mere dansk. Han Efterhånden udviklede maskinmester Keld ønskede også at blive dansk statsborger, Thygesen og Soli et nært venskab, og i en men det var heller ikke dengang noget, årrække fulgtes de ad, når de skiftede fra der gik let. Museumsleder Erik Kromann skib til skib, og når de holdt ferie, og Soli fortæller: »Min far (skibsreder Hans Albert fik sit faste tilhold i Kelds og Jonnas hjem, Kromann) gjorde en meget stor indsats for Toftevejen 11 i Marstal. Jonna Thygesen, at få gjort Soli til dansker. Vi var ret op - nu enke, fortæller: »Soli flyttede ind hos os bragte over det og min far havde meget bal - i 1971. Han var da ret syg med sår på bene - lade med det og måtte lægge et massivt pres ne. Han fik daglig besøg af en sygeplejer - på myndighederne«. Erik og Inge-Lise ske. Han var kommet med flyver en måned Kro mann købte i 1976 hus i Willemoes - før Keld. Soli var noget beklemt ved om gade, og Erik husker, at Soli kom meget i han kunne bo hos mig når Keld ikke var hjemmet og deltog i familiens fester. Erik hjemme, men et eller andet sted skulle han har et foto fra efteråret 1977, hvor han og jo være, og det blev altså hos mig«. Her - Inge-Lise står og vinker til Soli, der sejler efter blev Solis adresse på hyrekontrak - ud af Marstal Havn på coasteren ERIK terne anført som Toftevejen 11. Det er et BOYE . Også skipperenken Lonni Hansen beskedent hus, hvor der nu skulle bo tre husker: »Der var en farlig ballade da Soli voksne og tre børn. Den yngste var født skulle være dansk statsborger«. kort før, Soli flyttede ind. »Og så fik jeg En medvirkende årsag til, at rederiet yderligere et barn, der endda var ældre end pres sede på for at få Soli gjort til dansker,

85 var de gentagne vanskeligheder med at få kende formelle skrivelser og skemaer. Jeg Solis papirer godkendt, når han skulle over fandt ingen tegn på rederiets pres. Soli landegrænser. Soli fortæller: »En gang jeg søgte om statsborgerskab to gange, først skulle fra Marstal til en hyre i Antwerpen, d. 27. februar 1976 og anden gang d. 26. blev jeg afvist af de tyske myndigheder i oktober 1981. I 1976 skriver overbetjent Padborg. Jeg måtte ringe til Hans Albert, Malthe Hansen fra Ærøskøbing: »Ansøger der hurtigt fik arrangeret et fly fra Sønder - taler og læser delvis dansk«. Ved sin første borg til Kastrup og et andet fly videre til ansøgning angiver Soli at være indvandret Antwerpen«. Styrmand Jens Kjærulf for - i Danmark d. 16. september 1964, men han tæller: »Soli blev altid holdt tilbage på er i 1976 end ikke tilmeldt folkeregisteret grund af passet fra Tuvalu. Vi skulle stå og i Marstal. Heller ikke folkeregistrene i Es - vente på ham«. Jonna Thygesen fortæller, bjerg og Middelfart har dokumentation at det især var de tyske myndigheder, der for bopæl der. Først efter at have søgt om var problemer med, så efterhånden valgte statsborgerskab melder Soli sig d. 9. april rederiet at sende ham med flyver over 1976 til folkeregisteret i Marstal. Soli har Tyskland. hverken fødselsattest eller pas. Hans for - Jeg fik lyst til at bore lidt i, hvordan Soli melle dokumentation er hans søfartsbog, kunne få sit statsborgerskab, og om jeg udstedt i Ellice Group, hvor han angives kunne få dokumentation for rederiets som britisk statsborger. Det lykkes dog pres på myndighederne. Jeg fik aktindsigt politiet at få troværdige vidner på Solis ar - i sagen i Justitsministeriet. Jeg har fået 47 bejde på danske skibe i udenrigsfart og for sider kopier af dokumenter, men udeluk - hans ophold på dansk jord, lige som en

Der vinkes farvel til Soli ved afsejling Marstal eftersommeren 1977, ERIK BOYE (NR . 3). (Foto Erik Kromann).

86 række myndigheder, herunder skattevæ - senet, forsikrer, at de intet negativt har på ham. 11. maj 1977 får Soli sit afslag. Justits - ministeriet skriver bl.a.: »Efter den af Fol - ketinget fulgte praksis, kan en ansøgning om dansk indfødsret ikke forventes imø - dekommet for en andrager, der sejler med danske skibe i udenrigsfart, medmindre vedkommende har den tilknytning til for - holdene i land, at han er gift med en dansk kvinde«. Soli spøgte derefter med at fri til sin værtinde, fru Tollesen. Da Soli søger anden gang, er der sket en ændring i regelsættet, der gør, at Soli let - tere kan få sit statsborgerskab. Desuden har han nu en vis anciennitet som tilmeldt Soli deltager i bakstørnen efter julemid - folkeregisteret. I 1979 havde han desuden dagen om bord på ERIK BOYE (NR . 3) på søgt opholds- og arbejdstilladelse i Dan - Newfoundland 1977 (Foto Nis Kørner). mark, men fået at vide at det ikke var nød - vendigt for søfolk, hvorfor han ikke fik års ophold her i landet«. Normalt kan ud - tilladelsen. Siden den første ansøgning lændinge søge om statsborgerskab efter 7 blev indgivet, er Tuvalu d. 1. oktober 1979 års ophold her i landet. Fra 3F-Søfart får blevet født som selvstændig stat, og den jeg at vide, at de kun kender få eksempler nye stat har forsynet Soli med et pas. Der på udenlandske søfolk, der har ønsket og er dog nogen, der mener, at Tuvalus selv - derefter fået dansk statsborgerskab. stændighed også har været til besvær for Soli fik altså sit statsborgerskab uden at Soli, idet grænsekontrollerne ikke har være gift med en dansk kvinde, men alle - kendt den nye stat. I 1981 er politiassistent rede året efter flytter han sammen men K. B. Nielsen, Marstal, der nu arbejder Else Thygesen i dennes fødehjem, Kro - med sagen, meget mere imødekommende vejen 21 i Ommel, hvor de nu 30 år senere i sin indberetning. Han anfører, at Soli stadig bor. Else er søster til Solis gode ven taler og forstår ret godt dansk. Skibsrede - og skibskammerat, Keld Thygesen. 18. juli ren giver til politiet udtryk for at »føle et 1985 holdes der bryllup i Ommel Kirke. ansvar for, at ansøgeren nu, efter at have ar - Efter brylluppet sagde Soli til Keld: Nu er bejdet på rederiets skibe i 17 år og levet og jeg gift med din søster, nu skal du ikke læn - boet som så mange andre danske sømænd, gere kalde mig: »Dit sorte apparat«. også kan blive dansker med ret til også at være i Danmark, når han engang ikke læn - Livet i rederiet Kromann gere kan arbejde for landet«. D. 15. juni Rederiet Erik B. Kromann har været oppe 1982 meddeler Indenrigsministeriet, at på at eje 12 skibe og disponere flere andre. Soli, i henhold til lov af 18. maj 1982, har I dag ejer det 2 coastere, M/S HANS BOYE fået dansk indfødsret med virkning fra d. og M/S ELISABETH BOYE , og disponerer 25. maj 1982. Forespurgt oplyser Justits - som medejer yderligere 3 skibe. Rederiet ministeriet, at der dengang netop var ind - kan opleves som en stor familie, hvor ført følgende regel: »For ugifte søfolk lige - mange af de ansatte, især navigatørerne, stilles 2 års sejlads med danske skibe med 1 hedder Kromann til efternavn eller er gift

87 Soli i kabyssen i gang med at lave pandekager til besætningen på M/S ERIK BOYE (NR . 4) og gæster fra ANDREAS BOYE , august 1983 i Qudimak, Saudi-Arabien (Foto Laurits Niel - sen, der lå samme sted med M/S ANDREAS BOYE ). med en Kromann. Besætningen er også Ofte er der medsejlende hustruer i Kro - for manges vedkommende hjemmehøren- manns skibe. Som regel er de passagerer, de i Marstal og tilhører kredsen omkring men det sker også, at de overtager tjansen rederiet. Det gælder bestemt også Soli, som kok, hvis man mangler et besætnings - trods hans fremmede oprindelse. Skipper medlem. Ofte er der også børn med. Jon - Heine Hestoy fortæller, at i 90’erne be - na Thygesen fortæller, at hun i en årrække gyndte de danske rederier at skifte de var medsejlende hustru 3 måneder i for - danske besætninger ud med udlændinge, sommeren og gerne havde et par børn fortrinsvis filippinere. Rederiet Bresling i med: »Vi var ofte 2-3 hustruer med på ski - Fåborg og også Kromann var dem, der bene. Vi havde altid skolebøger med til bør - holdt længst ved de danske besætninger. nene og så sad de daglig et par timer på Først i 2008 gav man efter for det økono - broen med skolearbejdet. De sidste 3 år miske pres og skiftede til udenlandske be - Keld sejlede, var jeg med ude i ni måne - sætninger. Kromann valgte folk fra der«. Lonni Hansen fortæller, at hun be - Tuva lu. På broen holder man sig stadig til gyndte at sejle med, da hendes Per var 3-4 danskere, dog er der også ansat en styr - år. Per sad ofte på skødet hos Soli. Lonni mand fra Tuvalu. Folk på Tuvalu er alle har også set Soli give sutteflaske. Også født ved havet og færdes hjemmevant på Solis kone, Else, har nogle gange været havet, og så er der nu oprettet en sø - med på rejserne. mandsskole på Tuvalu, så matroser derfra Jeg vil ikke her gengive alle de rosende kan deres kram. ord, jeg har hørt om Soli, men dog komme

88 med to forskellige beretninger. Året efter I 2002 som 67-årig gennemgik Soli en forliset ved Ibiza var Nis Kørner ansat rygoperation og gik ved den lejlighed på som dæksdreng på rejser til Newfound - pension. Han har dog siden haft nogle land, hvor Soli også var med. Nis Kørner kortere hyrer om vinteren som kok. fortæller, at han, en anden dæksdreng og Soli midt om natten i stormvejr måtte ud Soli, Marstal og Tuvalu på dækket iført redningsveste for at sikre Efter sin mønstring i 1964 har Soli kun be - en bom, der havde revet sig løs og hang og søgt Tuvalu tre gange, første gang i 1973- svingede. Det var Soli, der vovede sig 74, hvor han boede i flere måneder hos sin længst frem på dækslasten og fik tøjlet far på Nanumea. Anden gang var i 1992. bommen.: »Soli viste sig som en rigtig dyg - Her rejste Soli igen alene og måtte en tur tig sømand«, sluttede Nis. Maskinmester på hospitalet i Tuvalu med sine dårlige Preben Kruhøffer fortæller om en tur til ben. Den sidste gang var med de tre ven - troperne, hvor der var to passagerer med, ner og varede fra 17. december 2011 til 10. begge fiskeriofficerer. Soli bemærkede januar 2012. Tuvalu har to ugentlige fly - straks, at den ene bar shorts, der var fra forbindelser til Fiji. Denne gang nåede man Tuvalu. Det viste sig, at passageren var gift ikke til Nanumea, men sejlede dog en tur med naboens datter fra Solis barndom på på 4 dage til de tre øer nærmest hovedøen. Nanumea. Ved første måltid bemærker Laurits fortæller, at Soli var glad for at Soli også, at passageren er kejthåndet. Ved komme til Tuvalu, men ikke mindre glad, næste måltid er bestikket lagt så det passer da man vendte næsen hjem mod Ommel en kejthåndet. Soli var ærekær, intet blev og Else. Soli måtte igen en tur ind og ven - overladt til tilfældighederne. de på sygehuset på Tuvalu, denne gang

Soli om bord på ANNE BOYE i Søby 14. juli 1985 ved skibets prøvetur. (Foto Jens Kjerulff).

89 med blodforgiftning. De fire, der rejste Marstal Havn i nogle uger, besøgte han sammen, boede privat og havde glæde af daglig skibet, der havde tre besætnings - Solis mange familiemedlemmer og be - medlemmer fra Tuvalu, den ene en søn af kendtskaber. En fætter drev en Drug Solis fætter. Også da Else og Soli blev gift Store, som Soli for år tilbage havde været deltog et par fætre fra Tuvalu. med til at finansiere. De mødte også rede - Historien om Soli er kun et enkelt ek - riet Kromanns kontaktperson, Satin, der sempel på mennesker fra fjerne egne, mest formidler søfolk til bl.a. Ærø. sømandskoner, der slår sig ned i Marstal Trods de få besøg i Tuvalu, så har Soli og bliver accepteret og kommer til at tri - holdt fast i mange kontakter og Soli får en ves her. Byens åbenhed er en medvir - del familiebesøg. Til sin 60-års fødselsdag kende årsag til, at også denne skribent for havde Soli tre gæster fra Tuvalu boende i tre år siden rykkede til Marstal, dog ikke tre uger. Da coasteren VEGA for nylig lå i fra så fjernt et sted.

Den 77-årige Soli Monise, borger i Ommel, fotograferet i sit hjem i 2013 af fotograf Henrik Saxgren.

90 Bataljen i Korsør

Af GUNNER EGHOLM RASMUSSEN

Forhistorien både købmænd og søfolk selvfølgelig mær - I bogen »Marstals Søfart indtil 1925« skre - ke. F.eks. havde 20% af skibene, der anløb vet af overarkivar Kroman, skriver forfat - byen i 1798, hjemme på Ærø, så det var en teren, at marstallerne ligefrem var en af hård konkurrence for de i Korsør hjem - årsagerne til de danske provinsbyers ned - mehørende skibe. Denne konkurrence gang i slutningen af 1700-årene. Han om - gav sig udslag i den eneste batalje, som taler en rapport i tidsskriftet »Minerva« Korsørs borgervæbning vides at have del - fra 1793, der således berettede, at marstal - taget i. lerne fra deres flække kunne drive køb - Styrken udgjordes af en kaptajn, to pre - stadsnæring uden at svare købstadstyngde. mierløjtnanter, en sekondløjtnant, en ad - Rapporten er dog fuld af ros og lovord judant, en fenrik, en sergent, ti underoffi - over marstallernes flid og dygtighed, og ce rer, en tambur og 40 borgere. I alt 58 slutter med at konkludere, at hvor usæd - personer. vanlig rigdom var kommet til Marstal var tilsvarende nedgang mærkbar andre ste - Parade for kronprinsen der. En parade for kronprinsen den 10. okto - Kroman beretter i bogen om mange rej - ber 1802 blev afsluttet på et par af byens ser på Lolland-Falster og senere også på værtshuse, og her besluttede man, at mar - de Sydsjællandske og andre havne. I disse stalskipperne skulle have en lærestreg, og havne opkøbte ærøskibene korn direkte anledningen fandt man snart. Paraden fra omegnens herremænd, hvorved køb - havde ellers fundet sted i god ro og orden, mæn dene i byerne mistede denne handel, og man høstede megen ros for denne, idet så ærøboerne var ikke lige velsete alle eneste uheldige hændelse under paraden veg ne. var, at en tamburin havde slået tromme - Man havde, uden held, forsøgt at få den- skindet i stykker i bare begejstring, men ne trafik stoppet af juridisk vej, men ærø - snart skulle der tampes på levende kød. boerne fortsatte deres handel, som de nu Som nævnt samledes man efter paraden var vant til. I enkelte byer, bl.a. Nyborg, på et par af byens værtshuse for at fejre havde der været optræk til ballade, men da den overståede militære bedrift, og selv man kom frem til 10. oktober 1802 eks - om der ikke var blevet noget af købmand ploderede situationen i Korsør. Poul Bergs stolte plan om at tale for fron - ten, var der nok at diskutere, samtidig Korsørs skibsfart med at drikkevarerne gik ned. De blanke I 1760 var den samlede korsørflåde på 213 våben, munderingerne og drikkevarerne kommercelæster. Derefter blev flåden til satte den krigeriske stemning i vejret, og stadighed reduceret således, at der i 1801 særlig den unge købmand Vincent Hansen kun var 5 skibe på i alt 45 kommercelæster førte det store ord, medens købmand Poul tilbage. Berg i baggrunden holdt harmen ved lige Byens skibsfart var blevet udkonkurre - med forblommede ord og løfter, som se - ret, især af skibe fra Ærø, og det kunne nere ingen rigtigt kunne huske, og så skete

91 Dette blev gnisten, der fik krudttønden til at eksplodere. Denne forfærdelige kræn - kelse blev omgående meldt til hovedkvar - teret, hvor Poul Berg og Vincent Hansen havde holdt kamplysten vågen ved at skænke punch til hele styrken. De fleste var endnu i uniform med sabel ved siden, og Berg og Hansen beordrede deres karle op af sengen og gav dem ordre til at tage brandøkser med. Flere var betænkelige, men lod sig be - rolige med at Berg og Hansen indestod for følgerne. Bøssemager og tambour, Ludv ig Steffensen ville nok være med, hvis han kunne være vis på ikke at komme i van - skeligheder derved.

Borgervæbningen rykker ud Til Nybro , lød feltråbet, og hele flokken, der talte et halvt hundrede mand, satte sig med borgervæbningen i spidsen i be - Officer i Korsørs borgervæbning. vægelse i uniformer med skindhuer og dragne sabler eller i tilfældig påklædning, det. Luften var ladet med elektricitet, og som de var revet op af sengen. Med ved 21-tiden om aftenen kom den første stokke, knipler, jernstænger og økser drog gnist. man af. Rytter Jens Wiborg var i hvide lærredsbukser og derfor let genkendelig, Uro på havnen og som en lavine rullede flokken ned mod Nede i havnen ved Nybro lå ved siden af skibsbroen. ærøskipperne en svendborgskipper, Mik - Ved havnen var alt mørkt og stille. De kel Nielsen, med sit fartøj, og en af hans fremmede skippere, der havde været sam - matroser kom ved denne tid fra byen for let hos værtshusholder Stue, var blevet ad - at gå om bord. Matrosen var blevet fuld varet af skipper Johan Svarres skibsdreng og samlede opløb ved broen, og her gav og var alle sammen nået om bord på deres han sig til at tale til folket og sige forskel - skibe, hvor de mente sig i sikkerhed. Der lige mindre pæne ting om Korsør-borger- var udover Svarre blandt andre skipper ne. Buck fra Rudkøbing, Ernst Albrechtsen, Da tonede Svendborg-skipperen frem Charles Jensen Friis og Jens Christensen og halede sin matros om bord med løfte - fra Marstal, Johan Ahrent Svane fra rige ord om frokost i morgen, men matro - Ærøskøbing og Mikkel Nielsen fra Svend - sen fortsatte sit mundhuggeri mod Kor - borg. Alle skibene lå velfortøjet ved siden sørborgerne, og efterhånden som parterne af hinanden. blev hidsige, blandede Mikkel Nielsen sig i skænderiet, og idet han knaldede Angrebet kahyts døren i, afleverede han den sidste Pludselig flængedes nattestilheden af tu - salve, hvori han beskyldte Korsør-borger- multen fra skaren, der kom væltende un - ne for at være kæltringer og tyvepak. der hujen og brølen. Et øjeblik stoppede

92 man op ved amtsforvalterens plankeværk Han sad nede i kahytten sammen med for at holde krigsråd og forvisse sig om, at Claus, da slagene begyndte at drøne mod Berg og Hansen var med, jo, der stod to kahytsdøren, medens der blev råbt: Kom mand i kavajer ved madam Bachens have - kuns herud I tyve og kæltringer, så skal vi gærde, og så stormede man videre; de for - kløve hovedet på Jer . reste for ud på Johan Svarres jagt og slog De to skippere styrtede op og fandt kahytsdøren ind. Gennem larmen hørte ødelæggelsen i fuld gang, Hansen huggede man Svarre råbe: Herregud børn, hvad har løs på masten, og Jansen og Berg filede og jeg gjort Jer . Angriberne huggede løs på huggede på tovværk, og den aldeles fulde fortøjninger og vanter, og snart svajede Jens husar bearbejdede pumpen og klat - forenden af jagten ud. Svarre greb en rede dernæst op i bovsprydet for at kappe bådshage for at støde fra og undgå sam - et tov, men faldt med et brag ned på dæk - menstød med Ernst Albrechtsens jagt, ket. Men Gud bevare mig, børn, hvad tager men en af angriberne, der troede, Svarre I Jer for, råbte Mikkel Nielsen og greb fat ville slå, slyngede en håndsprøjte ned efter i Vincent Hansen. ham. Snart var alle trosser hugget over, og Hvad der derefter skete i tumulten og jagten drev af under sejrherrernes hurra - bælgmørket er ikke ganske klart oplyst, råb. Et par af mandskabet var sprunget i nogle mente at have hørt Mikkel Nielsen en båd for at redde en jolle. Det blev op - råbe til folkene om at gribe til håndspa - fattet som et fjendtligt forsøg på landgang, gerne. I angst og raseri huggede Vincent og en hagl af brændestykker tvang dem til Hansen til ham med sin sabel, Berg og at vende om. På kajen var man bange for Jansen og flere hjalp til, og pludselig lød et ærøboerne og ventede en farlig modstand. hyl fra Mikkel Nielsen: De har slået mig De vil ikke levne liv og blod i os, hvis de fordærvet, min arm er slået over . Nogle af kommer i land , råbte skræddermester angriberne blev nu betænkelige, og møller Pe ter Troutner. Albrechtsen var ved at Bergs karl, Mathias Hollesen, slog armene lide samme skæbne som Svarre, men blev om Mikkel Nielsen for at værne ham med reddet ved, at en stemme råbte: Ernst Al - sit legeme, og sammen med sin kammerat, brechtsen er en brav mand og bør elskes. Thychsen, fik han Mikkel Nielsen hjulpet Han er opmærksom på byens borgere og gennem menneskemængden ind på land. køber sin last hos dem . Så gik det løs på Jens Christensens, Stille Claus Jensens og Mikkel Nielsens fartøjer. Efter dette lagde stormen sig nu pludselig De dragne sabler, modet og brændevinen og flere listede hjem, en karl, der var sendt i vommen satte vildskaben i vejret, og man hjem efter et stort vridbor til at bore ski - huggede løs på alt, hvad der kom i vejen, bene i sænk med, blev sendt tilbage, og sabler og økser ramlede sammen, så et bataljen ebbede helt ud. rædselsslagent øjenvidne bagefter kunne Byens vægtere havde været tilskuere til fortælle om, hvorledes der stod gnister af slaget uden at gribe ind, men til sidst var de dem. dog løbet hen til borgmester Klagenberg Den lille Berg gik aldeles bersærker - for at meddele, at der var tumult og rebel - gang og huggede som en rasende. Han og leri ved havnen. Borgmesteren begav sig billardholder Jansen skiftedes til at holde straks derned, men fandt alt tomt og stille. og hugge i et tov med deres sløve borger- Der befandt sig kun vægterne og den blø - sabler. dende og jamrende Svendborg-skipper, der På Claus Jensens jagt var Svendborg- måtte til lægen og forbindes. Spek takelma - skipperen Mikkel Nielsen gået om bord. gerne lå i deres senge og sov rusen ud.

93 Opgøret hjemme under bevogtning, som de selv Bagefter kom opgøret. Det viste sig, at måtte betale. De første, der fik deres dom, man alligevel var »kommen i vanskelighe - var politibetjent Hentzen og vægterne der«, og om mandagen fik man en bitter Frederik Christensen og Anders Sørensen, opvågnen af heltedrømmen. En masse af fordi de ikke havde grebet ind. Hentzen kamphanerne blev arresteret, og da der fik 8 dages vand og brød, og de to vægte- ikke var plads i arresten, måtte de blive re måtte bære den spanske kappe rundt i alle byens gader og tilsammen bøde 13 mark. Den myndige amtmand, kammerherre Steemann, tog sig meget ivrigt af sagen, og ved juletid begyndte processen, der blev en af de største i Korsør bys historie. Poul Berg gjorde, hvad han kunne for at trække sig uskadt ud af historien, man mærkede i forhørene, at dommeren anså ham for lige så skyldig som de andre, skønt han ikke havde været med længere end til madam Bachsens havegærde. Trods alle udflugter blev han betragtet som anstifteren. Slemt så det også ud for Vincent Hansen, bøsse - mager Steffensen og billardholder Jansen, der var anklaget for at have hugget Mik - kel Nielsen med deres sabler, og som aktor, capitain Lund, brugte meget strenge ord imod i sit indlæg. Han indstillede dem En spansk kappe var et strafferedskab der til et par års tugthus. anvendtes i Danmark indtil 1770’erne, hvor Sagen trak noget længe ud, idet proku - Struensee stoppede anvendelsen af den. ratorerne brugte alle kneb og udflugter Den spanske kappe bestod af en i den ene for at få den udsat, men omsider den 7. ja - ende åben tønde med et hul i bunden, stort nuar 1805 faldt dommen. Den lød på 28 nok til at et hoved kunne komme igennem. dages vand og brød og 60 Rd. i bøde til Redskabet anbragtes på personer, der hav - Vincent Hansen, møller Peder Berg, Jan - de givet anledning til offentlig uro, prosti - sen og Steffensen, 30 Rdl. i bøde til køb - tuerede kvinder og lignende, og straffen mand Poul Berg og 10 Rdl. i bøde til hver be stod i, at synderen iført dette latterlige af de andre. kostume enten førtes gennem byens gader eller blev stillet op til offentligt skue. Forse - Højesteret elsens art fremgik af en på »Kappen« an - Sagen gik videre til højesteret, der be - bragt seddel. I København brændte det handlede den i fem fjerdingår, og som den sidst kendte eksemplar af dette redskab af 12. april 1806 dømte Vincent Hansen til denne art ved byens brand i 1775, og straf - forbedringshus i 6 måneder, Peder Berg fen var i Danmark allerede dengang for og Jansen fik 3 måneder, desuden skulle længst gået af brug. Men ifølge omtalen af disse tre mænd have deres officersposter i Korsør-sagen og velsagtens dommens præ - borgervæbningen forbudt. De øvrige til - misser var strafferedskabet tilsyneladende talte fik henholdsvis 8 og 14 dages vand og stadigvæk i brug udenfor hovedstaden. brød og skulle betale hver 10 Rdl. til fat -

94 Jagt DE FIRE BRØDRE bygget i Marstal 1794 – den samme type, der blev overfaldet i Kor - sør den 10. oktober 1802). tig kassen. Poul Berg skulle bøde 1000 Rdl. Eftertiden ialt. De tre hårdest dømte fik efter ansøg - Således endte sagen, og der faldt atter ro ning til Kongen benådning mod at betale over byen, og ærøboerne fortsatte deres større bøder til statskassen og mod en handel, som om intet var hændt, og ingen mindre vand-og-brød-straf. søgte at lægge dem hindringer i vejen. Al - Sagens omkostninger, der alene i pro - brechtsen har åbenbart heller ikke båret kuratorsalær udgjorde over 855 Rdl. og nag eller været bange for at komme igen, skadeserstatning på 814 Rdl. til ærøbo - for allerede 1. november 1808 lånte han erne, måtte de også betale. Vincent Hansen 1288 Rdl. for hvilket be - Borgmester Klagenberg var imidlertid løb der blev udstedt obligationer. Senere blevet afløst af borgmester Beck, der lod gik Vincent Hansen dog fallit, og det pas - til at være mere eftergiven end sin for - sede måske Albrechtsen godt. gænger, men amtmand Steemann greb atter ind, og Vincent Hansen, der havde Kilder handlet med borgmesteren om at erstatte Marstals Søfart indtil 1925 af E. Kroman. John Kristensen, Marstal. en bøde på 1000 Rd. i h.t. benådningen Sorø Amtstidende. med yderligere 8 dages vand og brød, slap Ærø Folkeblad februar 1941. ikke for at rejse beløbet. www.Korsoer-historie.dk

95 Årets gang

Af ERIK B. K ROMANN

Eriksens Værft Projektet betydning for vor Danmarkshistoriefor - Søfartsmuseets projekt Eriksens Værft, ståelse. Kursen er stukket ud for et pro - der var blevet skudt i gang med udmel - jekt, der er tro mod sine omgivelser og ding i 2011 fra A. P. Møller og Hustru Cha - rødder med servering på relevant auten - stine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene tisk sø fartshistorisk position, et sted, hvor Formaal med et tilsagn på 6.787.500 kr. fik man til alle tider har været – og er – for - yderligere god vind i sejlene ved melding bundet med havet og søens verden – en i 2012 om støtte fra Grøn Vækst v. Re- position, hvor vi er havtro og ikke van(d)- gion Syddanmark med et tilsvarende stort tro. Eriksens Plads står som et pejlemærke be løb. Ydermere medvirker Staten med for en kultur, der gennem århundreder 522.000 kr. og Kommunen med 400.000 kr. har formet livet her og i andre søstæder Hertil kommer, at Lauritzen Fonden med og dermed det Danmark, vi har i dag. Et en donation på 310.000 kr. muliggør op - sådant havne- og værftsprojekt, naturligt sætningen af en delvist spanterejst skon - kædet sammen med den sejlende kultur - nert på pladsen. arv, er ganske oplagt. Her er mulighed for Med den klare opbakning fra såvel oplagte skonnerter i deres oprindelige vin - dansk søfart som det offentlige, er blå - terhi, hvor historien hører hjemme og skal stemplingen givet til bevaring og formid - fortælles for at være troværdig. Man kun - ling af den søgrønne kulturarv og dens ne selvfølgelig også vælge at lægge skibene

Eriksens Plads med spanterejst skonnert i Claus Horns streg.

96 hen i et til formålet anlagt konstrueret Coasterprojektet maritimhistorieløst oplevelsesvand land og Herover ses Marstalcoasteren JENKA som dermed varpe ægtheden over bord, og det newzealandsk RANGATIRA . Fotoet er til - er der jo nok ikke nogen fuldbefaren mu- vejebragt fra skibets nuværende rederi i seumsgast, der vil anbefale – historien kan New Zealand via en af museets forbin- nu engang ikke omkalfatres på efterbevil - delser, den engelske coasterhistoriker, ling – indianertippier hører hjemme på Bernard McCall, udgiver af magasinet den amerikanske prærie og Marstalskon - »Coastal Shipping«. Skibet, en af de man - nerter hører hjemme i Marstal Havn – ge 299’ere fra Ringkøbing, blev leveret maj læn gere er den ikke. 1970 som BOKUL af Rønne. Oktober 1978 Og så må vi jo nok konstatere, at den blev den solgt til Cayman Island som sidste bureaukrat ikke er født endnu. GREAT CIRC LE af Georgetown, og købt Knap et halvt år efter at NaturErhvervs - derfra januar 1984 af Rederi I/S Jenka III styrelsen havde godkendt Grøn Vækst- v/ Gunnar Kristensen, Marstal og omdøbt midlerne, blev de betænkelige ved eget JENKA . I februar 1999 overgik den til K/S tilsagn og dermed de kolleger, der havde Grube v/ Jan Fabricius, Marstal og april givet tilsagnet, og det hele måtte sættes i 2000 til P/R v/ Fabricius & Co. A/S, Mar - bero, så i skrivende stund er projektet lagt stal. December 2001 blev JENKA solgt til delvist underdrejet. Black Robin Shipping Ltd. v/ Leslie Ship - Dog er der processer, der var igangsat ping Ltd, Timaru, New Zealand og omdøbt og som selv de tungeste bureakratbremse- RANGA TIRA med hjemsted i Timaru. Siden klodser ikke kan stoppe, som fortsætter, 2000 har den ligget i fart på Chat ham Is - endvidere har vi valgt at starte andet plan - lands, en gruppe på 10 øer ca. 500 mil øst af lagt op på mistanken. Vi kan ikke bare New Zealand beboet af omkring 600 men - sidde på hænderne. Paragrafunderdanig - nesker. Ud til øerne fragter den stykgods hed afføder handlingslammelse og sætter og forsyninger generelt til øboerne, mens verden på vågeblus. returladningen består af uld og kvæg.

97 Denne JENKA , tilhørende Jen-rederier - Året, der gik, blev i flere henseender et ne ved H. C. Grube i Marstal, indgår usædvanligt godt og aktivt år for Marstal blandt mere end 2000 andre skibe i et stort Søfartsmuseum. Den absolut største op - trebindsværk, der netop nu er i trykken levelse ikke bare i 2012, men i adskillige hos Mark & Storm, Marstal. Værket blev årtier, var ubetinget BONAVISTA s stabel - kølstrakt den 19. oktober 2004 på et møde af løb ning, koncentreret i det hellige øje - hos Rederiforeningen af 1895 (nu Rederi - blik, hvor skonnerten satte sig i bevægelse foreningen af 2010). Siden da har en hel og gled ud i sit rette element og hvor tu - besætning af skibsentusiaster rundt i riget sindvis af forsamlede blev grebet af den arbejdet på at samle oplysninger til værket, historiske fællesoplevelse. Ikke blot i øje - der omhandler danske skibe inden for den blikket men hele dagen og dagene der såkaldte mindre danske skibsfart si den II. omkring var alle i løftet stemning og ef - Krig op til i dag. Oplysninger om skibene terdønningerne ruller fortsat. Og så fik vi er indhentet, tjekket og korrigeret – også kvalitetsvurderingsbesøg fra Kulturstyrel - tiden forud og evt. senere skæbne under sen. Det var en forvarslet grundig og ge - fremmed flag. Et kæmpe arbejde er desu - digen gennemgang af museet og dets den lagt i at skaffe fotos af så mange af ski - varetagelsesfunktioner af alle museums - bene som muligt. I den forbindelse er opgaverne med deltagelse af repræsen - projektet blevet mødt med meget stor vel - tanter fra Kulturstyrelsen, museets besty - vilje fra skibsfotografer og skibsfotosam - relse, kommunen og museets besætning. lere viden om. Oprindeligt omfattede En sådan kvalitetsvurdering er en eksa - emnet udelukkende coastere, men det blev men for institutionen med censorerne fra hurtigt udvidet til danske skibe generelt Kulturstyrelsen som absolut velmenende med en bruttotonnage på mellem 150 og medspillere og med eksamensresultatet 500 brt. Gennemførelsen af projektet har »Et veldrevet museum«. En løftet pegefin - kun været muligt med stor frivillig indsats ger blev hævet over det kommunale til - fra mange sider, hundredevis af timer er skud, der har stået i stampe i mangfoldige lagt i projektet også blandt flere af muse - år for vort museums vedkommende, og ets ansatte og frivillige, også trykkeriet har ligger i underkanten af, hvad der forven - ydet en ekstraordinær velvillig indsats især tes af ny museumslov, men, som det blev med opsætning af bogen. sagt, med det store tilskud fra medlemmer, Det store arbejde munder ud i udgivel- arv og fonde ligger museet ikke i fare - se indeværende år, hvilket i sagens natur zonen i overskuelig fremtid. Gennemgan - ikke er helt gratis med et værk af det om - gen afsluttedes med gemytlig frokost i fang. museets messe. (Eksamens)resultatet er vi Hvorfor bruge så store ressourcer på selvfølgelig rigtig glade for alle mand M/K netop den side af dansk søfart? Jo, det er – besætning og bestyrelse på medlemmer - lige præcis Marstal Søfartsmuseums ker - nes vegne – hvor alle har været enige om neopgave. Denne ansvarlige opgavevare - den udstukne kurs i den maritime retning, tagelse understreger museets eksistens - med den blå farve som fokus, hvilket re - berettigelse som rent søfartsmuseum, et præsentanterne fra Kulturstyrelsen bak - muse um med tætte tråde ud til søfartens kede fuldt op om. organisationer, rederierne og entusiaster - Det gode resultat er et skulderklap til ne. Et sådant bogværk om den mindre hele teamet omkring museet, hvor vi alle søfart ville helt sikkert aldrig havde set da - hver især og uden undtagelse gør vores gens lys uden et skarpt profileret selv stæn - indsats for, at museet er blevet til det, det digt Marstal Søfartsmuseum. er, og til det det løbende udbygges og for -

98 Så glider skonnerten ud i sit rette element under skønsmæssigt godt 5000 tilskueres intense medleven, set fra toppen af en af dokkranerne, hvorfra fotograf Kristian »Røde« Jacobsen fulgte situationen. bedres til og til, at vi holder kursen »Ret Vi i VandkantsDK ved jo godt, at de - som den går«. centralisme og brugernærhed ikke lige - Året bød på mange gode gaver, på en frem er de livretter, der figurerer højest meget stor arv efter Grethe Trolle Hansen på centralkøkkenchefernes spiseseddel i og opbakning og donationer fra flere lovkogebogen. Det kan give for mange sider. Alt dette er med til at støtte på kur - smagsnuancer i forhold til en stor sam - sen i en tid, hvor den hellige almindelige menkogt gryderet. Det udsendte forslag centraliseringsbølge skyller op på de dan - indebærer nogle udmærkede forenklinger, ske kyster. I takt med at de fleste museer men bærer også umiskendeligt præg af, at bliver fusionssamlet i større og større man overordnet fortsat har forkærlighed forskningsinstitutioner, er der et udtalt for storkøkkendrift: Det skal i den forbin - behov for et museum, der holder fast i en delse understreges, at Kulturministeriet fin - solid forankring i såvel det faglige miljø der, at udviklingen på området mod større som i det lokale bagland. I et havblåt Dan - institutioner fortsat skal understøttes . Med mark kan den søgrønne bølge vel være det vejrvarsel er vi »mindre« jo klar over, fuldt ud så velsignet som en centralise - at den fremadrettede sejlads foregår på bi - ringsbølge. devind og i strømfyldt farvand. Det skær - Dette noteres, fordi »Forslag til Lov om per opmærksomheden og kræver en årvå - ændring af museumsloven« med tilhø ren - gen besætning. Og så skal det da her note - de bemærkninger har været i høring og til res, at det positive møde med repræsen - behandling i 2012. tanterne fra Kulturstyrelsen har styrket

99 Marstal Søfartsmuseum er rent bogstaveligt beliggende i Vandkantsdanmark. Her et foto fra Eriksens Plads, hvor en barkegryde er under opførelse i forbindelse med projektet på pladsen. vores tiltro til museets fortsatte selvstæn - Udvendig er en del af den østlige facade dighed og bibeholdelse af fagligt særkende blevet frisket op med indfarvet mørtel, og – en fremtidstro, der støttes af opbaknin - husmuren ind mod museumsgården er gen fra det maritime Danmark. blevet istandsat. Museets værkstedsbygnings nordfacade Bygninger, lokaler og fartøjer har været genstand for murbillers store År 2012 har været ovenud aktivt med appetit, fugerne er derfor fræset ud og istandsættelser og ombygninger – ikke ual - fuget igen af Tommy, der ud over de mindeligt med op til et dusin håndværkere øv rige færdigheder viste evner som mu- i gang samtidigt på selve museet og på rer. En martsaften gennemførte Marstal Eriksens Plads. Brand væsen brandøvelse på museet og Trappegangsrum i bygning III blev to - brandteknisk gennemgang af samtlige talrenoveret bl.a. med ny dørk lagt både museets bygninger og rum. Dagen efter oppe og nede af museets egen stab, Tom - var indsatsleder Henrik Friis på besøg for my og Peter Arne, og med ny selvbyggede at anvise forbedringer i museets interne gangvenlige trapper. Samme team har brandberedskab. efterfølgende totaloverhalt trappegang i Den store overhaling på Eriksens Værft Bygning II. Begge projekter blev gennem- blev påbegyndt 21. august. Projektet om - ført i de besøgsmagre vintermåneder, da fatter træbeklædning af murene på værfts - operationen besværliggjorde adgang til hallen og nyt tagpaptag på samme, hertil be sigtigelse af museets kulturskatte. kommer istandsættelse af »Spisehuset«,

100 Marstal Søfartsmuseum med Eriksens Værft H Hovedindgang 1 Udstillingsbygning I 2 Udstillingsbygning II 3 Udstillingsbygning III 4 Maritim legeplads 5 Kontor / arkiver 6 Værksted 17 7 Toldbod / magasiner 8 Svedekiste 9 Spisehuset 10 Værftshal 11 Jolleskur 11 12 16 12 Barkegryde / grill 13 Bedding / beddingsspil 10 Væ rf 14 Spanterejst skonnert ts 15 ve 15 Arbejdsskur 14 j 16 Beghus n Gangvejen e 13 o 17 Oplæggerplads med jagtpæle r b 9 e Eriksens Plads s 7 in r 8 P Havnegade 3 1

NG DGA IN 5 H 4 6 e 2 d a g s n e s in r P

Museets bygninger og arealer i Claus Horns streg.

Eriksens Værfts bygninger under reparation og ombygning.

101 der tidligere anvendtes af tømrerfolkene i fattende beddingsvogn og skinner på land spisepauserne og som nu til dags er be - og i vandet, samt ny spuns på sydsiden af man det af godtfolk med hav- og havne - bassinet kommer til at foregå i 2013. forkærlighed fra den årle morgen til sen Beghuset på sydsiden af pladsen har fået aften året rundt. Glædeligt at der er liv og en tur, og mastekranen, der af Hav nen er røre, hvilket netop er med i hensigten af blevet overdraget til museet, er blevet varetagelsen af havneafsnit. Skurene op shinet op. ad Spisehuset er fornyet og ny vej mellem Det er ikke kun Eriksens Plads, der har værftshallen og Toldkammeret »Gang- været udrustet med svære entreprenør- vejen« er anlagt og brolagt. Øst for Værfts - maskiner og arbejdskøretøjer, også mu - hallen er nyopført halvtagsskur mod seumsgården har været invaderet af ma - nabosandpladsen. Muren til sandpladsen skiner, idet den får den helt store tur, mod Eriksens Plads blev nedbrudt før påbegyndt i det sene efterår. Beton og pinse for at give tilskuerplads til stabel - anden belægning er banket op og fjernet, afløbningen af BONAVISTA . En ny mur hvorefter der er gravet i dybden for at opførtes efterfølgende på ny position, der etablere dræn og anlægge nye rør og tillader mere rørerum for museet. På det brønde. Ny flisebelægning og rampe- frilagte areal er bygget en barkegryde opbygning er forberedt anlagt det tidlige med funktion som grill. forår 2013 med henblik på at gøre gården På området vil der blive rigget borde og og museet mere tilgængelighedsvenligt. bænke op. Legepladsen med mast og joller genetab - Totalrenovering af beddingsanlæg, om - leres/beholdes naturligvis.

Museumsgården har været og er ved denne årbogs tilblivelse ved at blive drænet og omlagt.

102 Brolæggerne i gang med anlæg af brostensbelagt vej, Gangvejen, mellem museets bygnin - ger, Toldkammeret og Eriksens Værftshal.

Formidling seers geografiske områder. Forfatterne er Udgivelser Ole Mortensøn, Anders Rehde Nielsen, Museets hoffotograf Jens Lindholm står Mikkel Kühl, Esben Hedegaard, Adam for en billedbog om BONAVISTA s restaure- Wagner, Henrik L. Hansen og Martin ring, Jens har optaget så godt som samt- Østergaard. Bogen er en fortsættelse af lige af de i bogen viste fremragende fotos Folk og fartøjer – fra Sydfyn og Øerne , den af skibet og de mange detailfotos af de fortæller om Faaborg Yachtværft, Ejvind hånd værksmæssige detaljer med beskri- Henningsen i Egense, Sagitta i Svendborg, velse, der ledsager illustrationerne. Bogen Bianca i Rudkøbing, Danboat og Erria- blev udgivet om bord på skibet på stabe - Boat i Ærøskøbing foruden adskillige len kort før stabelafløbningen, den fik så min dre producenter, fx Prima Boat, Mar - god en modtagelse, at den hurtigt måtte stal, som hver især har sat deres præg på gen optrykkes . den sydfynske produktion af glasfiber - I september søsattes endnu en bog Folk både. og glasfiberfartøjer fra Det sydfynske Øhav . Hen under jul udgav museets lokal - Udgivelsen foregik i Carl Rasmussen- historieafdeling bogen Marstal Landsogn rummet. Bogen er redigeret og udgivet af med billeder fra hele området med be - Søfartsmuseet og er blevet til i samarbejde skrivelse heraf. Bogen er udarbejdet af med Ærø, Langeland, Svendborg og Faa - museets frivillige Ulla Raahauge Jensen borg Museum og folk med tidligere til - og Rita M. Jakobsen. Bogen er blevet »re - knytning hertil og omfatter de fem mu - vet ned« fra hylderne i museumsbutikken.

103 Bogen er som vanligt trykt hos mu seets tømmer … Citatet vidner om stort anløb af hofleverandør Mark & Storm, Mar stal. skibe ikke mindst den marstalske jagtbyg- gede type. Chappell har portrætteret en Omtale lang række af sydfynske og marstalske Radio- og TV samt den skrevne presse har skon nerter. I Bygning I er opsat lyddæm - også i 2012 været flittige formidlere af pende plader i loftet i Carl Rasmus sen- søfartsmuseet og dets aktiviteter. En times salen, der af og til benyttes til afhol delse radioudsendelse om BONAVISTA har så le - af begivenheder. des været bragt i P1, hvor EBK blev inter - viewet. BONAVISTA og museet har haft be - Særudstillinger søg af en del aviser og blade i forbindelse Kunstnergruppen CORNERs udstilling med Bonavistasøsætningen. Det drejer sig Tur med RYLEN blev afløst af Beretninger om danske, engelske og tyske aviser og om Danske skibsforlis siden 1970 af Hen - sejlermagasiner, Hjemmet, Søfart, Søfar - rik L. Hansen og Projekt BONAVISTA pro - tens Ledere og Weekendavisen m.fl. Des - duceret af museet. Disse blev efterfulgt af uden har der været journalister fra China den anerkendte russiske marinemaler An - Daily fra Peking, italienske blade og Lo - drej Tron fra St. Petersborg med Fire års - nely planet samt TV2Fyn. DR2 har pro - tider om skibe bl.a. med lokale motiver. Vi duceret og sendt en udsendelse Ø-eventyr havde tidligere stiftet bekendtskab med Ærø , der præsenterede øen fra sin bedste Tron i forbindelse med søfartsudstilling, side, Søfartsmuseet bidrog også til denne som vi afholdt sammen med sydfynske udsendelse. Grønnegade Teateret, Næst - museer i St. Petersborg for år tilbage og ved, har været på besøg og lånt effekter til desuden i forbindelse med international et stykke, der bygger på Vi, de druknede . coasterkongres på Marstal Søfartsmu - EBK har sidst på året været i DR3s for - seum. Rita Lunds Et er et søkort at forstå middagsprogram med oplysninger om sø - et andet pensel at føre , akvareller udført på fart og svar på spørgsmål vedrørende søkort fra alverdens farvande var efter - søens verden. sommerens tilbud til vore gæster. Okto - berudstillingen blev i år Jan Kiwis Øhavets Udstillinger havfruer & Talismænd og årets sidste sær- I nyoverhalede trappegangsrum i Bygning udstilling stod Gisken Gross for, kendt III er samlingerne nyopstillet med skibs- fra julemærkefremstillinger, men som vi udsmykning som »krøller«, bovmærke og kunne opleve, også med inspiration og for - navnebrædder. Den ligeledes istandsatte bindelser til søens forunderlige verden. trappegang i Bygning II er blevet hjem - sted for skibsbilleder udført af verdens Gaver/erhvervelser vel nok mest kendte skibsportrætmaler, 2012 bød på mange nye ting til museet, en gelskmanden Reuben Chappell (1870- sager, der vel at mærke passer ind i mu - 1940), der især tegnede skibe, der anløb seets fokusområde. Modtagelse/indsam - Goole, Fowey og Par. Om farten på Fowey ling til danske museer, der før i tiden ge - hedder det …. af sejlskibe var det russere nerelt indsamlede og udstillede en blandet uden ræer på masterne, britiske kystfarere, landhandel med alt godt fra området fra nordmænd og en enkelt hollandsk galeot. strygejern til gyngestole uden nogen spe - Men flertallet fører det danske flag, du ciel baggrundshistorie, er nu til dags afløst dansker er glad for at føre flaget, det er af indsamlingsudvælgelse af genstande, forståeligt! – denne bramfri runde bov og fotos og arkivalier, der er i overensstem - afkuttede agterspejl og agterdavider af melse med det fagområde, som det på -

104 En jagt og en galease, to af 29 panoramamodeller i donationen fra familien Boldt. gæl dende museum varetager. Marstal Sø - fine effekter. Akvareller fra Marstal Havn fartsmuseum, varetager som navnet indi - og en model af tremastet bramsejlsskon - kerer »alt godt fra havet«, ting og sager fra nert HOSANNA blev skænket af Lis Boye søens verden med skibe, værfter med til - Hermansen. Modellen havde en del sø - hørende søfolk og andre godtfolk, havne - skader og måtte til større overhaling på aktiviteter og søfartssamfundet med dets Ejner Sillemanns modelværft, der indgår i mennesker bag i alle aspekter. museets udstillingsaktiviteter. Ydermere Året bød på meget relevant grej. To er tilgået fem H. A. Hansen-skibsportræt - skibsklokker fra henholdsvis M/S SATE - ter, tremastskonnert KASTOR , skonnert P. LITH nr . 1 og nr. 2, skibsbilleder, skibsfotos R. N IELSEN , galease MARIE , skonnertbrig - og en hel del materiale og arkivalier, gen INO og tremastet topsejlsskonnert HY- bl.a.et Stoltenberg-stykke af motorskon - DRA samt et billede af Marstalcoasteren nert ELISE og en tegning af Jespergaards VEGA malet af marinemaler Sune Villum- første fartøj dæksbåden KOMETEN er af Nielsen, hvis marinemalerier for øvrigt Jesper Jespergaard doneret fra rederiet forhandles i museumsbutikken. Nævne - Jespergaards kontor i Ærøskøbing. En vær dig blandt årets gaver er også et par utrolig fornem donation, Villa Strand, til - stykker 6000 år gammelt træ, opstanget gik museet som arv efter Karen Mar gre - ved »Stammerne« mellem Halmø og the Trolle Hansen. Herfra er til museets Mørkedybsholmene af Rasmus Hansen i samlinger udtaget flere rigtig gode sager 1990. Stammerne er betegnelsen på den bl.a. Carl Rasmussen-skitser og -malerier, væltede stenalderskov, en del af over - herunder et meget stort grønlandsstykke svøm met stenalderlandskab, der er ud - fra Godthaabsfjorden, desuden to halv - bredt på havbunden i farvandet. Et foto - modeller af H. C. Christensen-skonnerter, album om familien Black blev indleveret malerier, tegninger, fotos og mange andre af familien, det allerførste foto viser en

105 glad og smilende kvinde, fotograferet fra Oden se Havn og udstillet på Mar stal Na - damperen, der anløber Marstal. Under vigationsskole. fotoet står: Mor modtager sine hjemvendte Drenge, Kinafarerne. Marstal Havn. Slut - Økonomi nin gen af Maj Maaned 1909 – meget sigen - Årets ekstraordinære store private dona - de om et globalt lokalsamfund. Efter kom- tion var arven efter Karen Margrethe mere efter skibsfører og -mægler Albert Grethe Trolle Hansen, hvor museet blev E. Boye har indleveret arkivalier bl.a. testamenteret fruens herskabelige ejen - håndskrevet bog af Albert E. Boye, rigtig dom med indbo, Villa Strand, på Strand - flotte skibsskitser, tre miniatureportræt - vejen, Marstal. Bygningen blev efterspurgt malerier fra 1813 af m.v. Årets store gave - af flere liebhavere og afhændet meget samling blev 29 smukt udførte mindre hurtigt til købere inden for slægten (skibs - skibsmodeller under sejl fordelt i 26 pa - reder H. C. Christensen-slægten). Salget noramaer udført af modelbygger Karl indbragte museet netto 3.928.000 kr. og fra Erik Boldt, hvis efterkommere fandt at boet blev museet yderlige tilgodeset med Marstal Søfartsmuseum var den rigtige 500.000 kr. Beløbet konsoliderer museet position for skibenes fremtid. Et smukt og giver mulighed for at gennemføre søstykke af Carl Rasmussen Far og Søn nogle forbedringer, der ikke lige er oplagt røgter Garn blev erhvervet på Bruun- til fondsstøtte, som f.eks. den igangværen - Rasmussen og et andet Rasmussenstykke de dræning og farbarsoptimering af mu - fra privat med skibe på Sundet blev seums gården for gangbesværede samt ligeledes erhvervet. Andre malerier tilgik andre fremtidige større mål, som museet som gave, bl.a. et af Lille Skippergade, har i støbeskeen. Flere andre venlig sin de - et af tremastskonnert OFELIA , desuden de givere har tilgodeset museet med ækvatordåbsattest, messinglampe, samling øko no miske tilskud i 2012. 42.540 kr. blev maritime fagbøger og søromaner, jakke modtaget fra »Foreningen til støtte af Tu - fra Ommel Toldsted, uniform fra skole - ristvirksomhed på Ærø« til turistfremme i skibet DANMARK , sømandsflid i form af forbindelse med BONAVISTA -stabelafløb - adventskrans forarbejdet af linegods, pro - ning og pinseregatta i Marstal. Fra Augu - tokoller fra Ærø Bagermesterforening, en stinus Fonden er modtaget 25.000 kr. kande – sømandsfajance fra England med til indretning af Eriksens Værftsbygnin - sømandsvers hjembragt sidst i 1890’erne gen, 6.787.500,- kr. er bevilliget fra Grøn af skipper Erik Petersen galease MARIAN - Vækst-udvalget i Region Syddanmark til NE , en potagesølvske, en skipperske, en projekt Eriksens Værft – altså et tilsva ren - skibskiste, en mængde gode fotos af skibe de beløb som er doneret af A. P. Møllers i forbindelse med den aktive indsamling Almenfond, 20.000 kr. er modtaget af af materiale og fotos til museets kom - Albani Fonden til Carl Rasmussen-maleri, mende udgivelse om danske skibe efter erhvervet året forinden, 2.500 kr. indgik krigen til i dag. fra Brugsen og til jul indløb et telegram Endelig skal nævnes en stor samling med 10.000 kr. fra Rederiforeningen af ringbind med rederiet Won sild & Søn’s 2010 til opbakning og påskønnelse af historie og med skibsfotos fra firmaet, en museets varetagelse af historien og be ret - samling maritime bøger, pro tokoller med ningen om den mindre skibsfart. Laurit - fotos og udklip om skibe og kirkeskibe zenfonden har været på besøg på museet fra Karen Hansen, Sønderborg og en og doneret 310.000 kr. til fuldførelse af meget stor skibsmodel på hele 3.45 m lang delvist spanterejst skonnert efter tegnin - af skoleskibet KØBENHAVN mod ta get af ger til BONAVISTA . Spanterejsningen skal

106 stå som markant skulptur over dansk peget til bestyrelsen. Som suppleanter er skibsbygningskunst på Eriksens Plads, der valgt navigationslærer Sven Mathiesen og har huset et dusin træskibsværfter siden bådebygger Ebbe Ander sen. anlæggelsen i 1855. Besætningen Personalia Kaj Frandsen og Tove Hansen startede i Bestyrelsen begyndelsen af året som frivillige hen - Generalforsamlingen, der afholdtes på holdsvis på arkiv og i kabys, John Kristen - Ho tel Marstal d. 15. marts aften, var sær - sen er også gået ind på holdet med deles velbesøgt, ikke færre end 91 med - ar kivarbejde med fokus på forholdene un - lemmer var mødt frem, og da de stu vede der krigen. Ewald Godtfredsen, Ove godt, var der plads til alle, som de sagde på Goldschmidt og Svend Erik Rørdal stop - de gamle jagter: Alt på plads, plads til alt. pede i begyndelsen af året, Jesper Ben - Skibsmægler Kristian Albert sen valgte i haka kom ind for en længere periode forbindelse med generalfor sam lingen ikke og har været en aktiv medarbejder. Mu - at genopstille til besty relsen, hvor han har seums historiker Martin Østergaard stop - siddet siden 1978 – en meget lang periode, pede den 1. maj for at vende tilbage til heraf som formand 1980-84. I stedet valg - Aarhus og blev afløst af historiker Hans tes navigationslærer Ole Wej Petersen, Kruse Rasmussen, der blev ansat fra 15. medens skibsinspektør Jens Christensen maj. Karl Morten Pedersen er tiltrådt som og viceinspektør Erik Petersen genvalgtes. regnskabsholder i Eriksen Værft-projek- Herud over sidder nav igationslærer Leif tet. Personaleudflugt for de dagligt til - Rosendahl (for mand), litograf Tom Chri - knyt tede gik dette år til Lyø, hvor vi var stensen og navigations lærer Nis Kørner i 21 sommerfornøjede mennesker om bord bestyrelsen. Fra kom mu nen er kultur - i Hennings og Tommys store motor - udvalgsformand Anders Johansson ud - yachter. Vejret og øboerne tilsmilede os,

Efterårsudflugten gik i år til Lyø med Lyø Søfartsmuseum. Her ses en del af besætningen under grovskafning ved havnen.

107 Lyøudflugtsfolk om bord på Hennings MY LOVE set fra Tommys båd ANNE -M ARIE . og mod tagelsen på Lyø Søfartsmuseum at fuldføre den, idet han døde, da model - var stor slået. Vi tørnede, således at halv - len var spanterejst og delvis opplanket. delen af gasterne var på museet hos Sussi, Marstalleren kptn. A. R. Albertsen frag - medens den anden halvdel blev transpor - tede modellen til Svendborg med inspek - teret rundt på den smukke ø af manden i tionsskibet LØVENØRN . Her blev den se - huset Viggo, der heldigvis var hjemme fra ne re færdigbygget og ophængt med pro - søen. cession og musik i Kværndrup Kirke i 1963. På museets modelværksted har Ej - Andet ner Silleman ligeledes haft kirkeskibe på Modelbyggeriet har kørt på fuld fart. Mu - værftsbesøg, to fra Bregninge Kirke og to seet markerer sig som reparatør af kirke - fra Søby Kirke er det blevet til blandt de skibe bl.a. gennem interview i menig - andre opgaver. heds rådenes landsblad med Fritz Jør - Modelreparationerne tjener ikke blot gensen, der har været tilknyttet museet til at vise museets aktiviteter udad til, der gennem mangfoldige år som modelbygger. falder også en økonomisk gevinst af til mu - Fritz har været i gang med en gennem - seets drift. Efterårsarrangementet »Byg et gribende restaurering af GEORG STAGE , skib« er en tradition, slået fast med syv - som han har haft til hovedreparation på tommersøm, hvor mange børn tørner til værkstedet i Tuxensvej, Svendborg, hvor med vedhæng. han bygger og reparerer skibsmodeller. I årets løb har der været besøg fra for - Modellen blev i sin tid påbegyndt af skibs - skellige institutioner, således var 20 nord - tømrer Hans Rasmussen, Marstal, der var mænd fra Bredalsholm Dokk og Fartøy - mester for flere modeller. Han nåede ikke vernsenter på museet, BONAVISTA og SAM -

108 KA , den finske ambassadør Maarit Jalava relsen undgik rigabuddet. De var på øen med flere var på besøg i selskab med Carl for kvalitetsvurdering af museerne. Aage Jensen, firmaet. C. C. JENSEN A/S, Vi har også været uden for museets Kulturregion Fyn har afholdt møde på døre, Karsten Hermansen har holdt fore - museet med efterfølgende rundvisning på drag om Vi de druknede og virkelighedens museet og Eriksens plads, Folketingets Er - Marstal i Svendborg og i Marstal, han har hvervs- og Havneordfører, Karin Gaard - været tre gange på Kunsthøjskolen i Søby sted(S) har i forbindelse med besøg på som medvirkende i fortælleraften og des - øens havne besigtiget Eriksens Plads, uden i Horsens og Brøndbyøster for at BONAVISTA og museet, Teknik- og Miljø - holde foredrag om det maritime Marstal. udvalget fra Sønderborg Kommune har EBK var inviteret til genåbning af ØKs også besigtiget museet, desuden har be - Asia House i København og Hans K. Ras- sætningen fra Fregatten JYLLAND været på mussen og EBK har været til Søfartspulje - rundgang. Peter Poulsen fra A. P. Møllers møde i Helsingør. Almenfond har flere gange været på be - Bestyrelsesformand Leif Rosendahl og søg for at følge Eriksen Værft-projektet og EBK var på egenfinansieret besøg i Tal - Jens Ditlev Lauritzen, Betina Ipsen og linn, Estland, bl.a. på tre søfartsmuseer for Linda Sparrevohn fra Lauritzen Fonden inspiration og indgåelse af samarbejds - har været på besøg på museet og Eriksens aftale med det ene, Käsmo Søfarts mu - Plads – ikke mange har undgået en riga i seum. Som opfølgning på ekspeditionen forbindelse med besøgene ejheller Ka - afholdt samme personer efterårsbilled - thrine Lehmann, Berit Fruelund Kjærside foredrag Tag med til Estland på museet for eller Bobo Krabbe Magid fra Kultursty - museets medlemmer.

I Årets gang, er der to skibe, der på de følgende sider fortjener en særlig omtale: BONA- VISTA og SVENDBORGSUND .

Leif Rosendahl og Erik Kromann foran Tallinns nye store søfartsmuseum.

109 Noget om skonnert BONAVISTA – engang en blandt rigtig mange, nu en af de ganske få

BONAVISTA s stabelafløbning pinsen 2012 af kilerne genlød over pladsen. Utroligt Lørdag den 26. maj 2012 er en dag, vi er mange mennesker var strømmet til – både rigtig mange, der husker med glæde – lokale og tilrejsende, der var kommet til skønsmæssigt godt 5000 mennesker var øen med ekstrafærger og busser. Mange den dag til stede på Marstal Havn, da var sejlet til øens havne – alene i Marstal skonnerten BONAVISTA gjordes klar til at Havn var der 90 fartøjer tilmeldt Træ skibs - løbe af stabelen. Taler blev holdt af Træ - sammenslutningens Pinseregatta supple - skibssammenslutningsformand Poul Erik ret med et dusin hollandske og tyske skon - Clausen, borgmester Landro, forfatter nerter og mellem 600 og 700 lystfartøjer. Carsten Jensen, Nationalmuseets direktør De lå fortøjet overalt, uden på hverandre, Per Kristian Madsen og Erik B. Kromann ude på den oplagte Søbyfærge, i alle kroge (EBK), Søfartsmuseet. Skibstømrerne be - af havnen lå de kilet ind. Så mange far - gyndte derpå at kile skoerne (fedtskoene) tøjer og så mange mennesker samlet er op for at løfte skibet fri af stabelen – og ikke observeret før her i nabolaget. Det den fra »gamle dage«, for nogen af os, vel - stille vejr muliggjorde, at op til 10 skibe kendte lyd fra mokkerternes bearbejdning kunne fortøje side på hverandre. Pinse -

BONAVISTA tager vandet (Foto Leo Holm).

110 solen lunede alle op til en fælleshøjtids - stemt dag, hvor alle var fornøjede over den store oplevelse, der var under opsej - ling. Spændingen steg, opmærksomheden var anspændt til det yderste, og som vores egen Ærø-redaktør Andrea Bisgaard be - skrev begivenheden i Fyns Amts Avis: ... Der går fem minutter. Der går ti. Og så kan vi pludselig se, at skibet begynder at be - væge sig. Først meget langsomt og så med fuld kraft. Carsten Jensen står i stævnen, og vi kan se hans pandehår flyve op, da skibet rammer vandet. Skoven af skibe begynder at tude, og en vild jubel rejser sig fra men - neskemængden. Vi ved det godt alle sam - men. Vi har været vidne til noget epoke - gørende, noget historisk, noget ganske særligt. Han (naboen på pladsen) vender sig mod mig og smiler. Lægger sin hånd på min skulder og siger: – Det var stort. Så er han væk, men det betyder ikke noget. Vi er i familie nu. Sammen med de tusinde andre på pladsen er vi blevet en del af den eks - klusive Bonavista-klub . Jo vi var blevet et par fod højere – løftet af en god fællesoplevelse a la den, der gen - nemvarmede os ved Navigationsskolered - ningsodysséen i januar år 2000. Var du der ikke – eller vil du genopleve suset, så gå ind på Søfartsmuseets hjemmeside www. marmus.dk, hvor det er muligt at se fotos og filmklip af stabelafløbningen. Skonner - ten, der er restaureret eller genbygget med usædvanlig fornemt og propert skibs tøm - rerhåndelag udført af Ebbes Bådebyggeri, ligger nu ved Eriksens Plads og afventer oprigning. BONAVISTA er fortsat tilgænge - lig for besøgende.

BONAVISTA s bygger skibsbygmester Ludvig Johansen Ludvig Johansen var i sit skibsbyggerar - bejde i dialog om konstruktion af skibe med skibsførere, der havde erfaring med sejlads på Newfoundland. Han arbejdede bl.a. tæt sammen med de to kendte new- Marstal Havn 1925 med placering de tre foundlandsfarere, brødrene Anton og Jør - steder, hvor Johansen har haft værft.

111 gen Stegmann, bedst kendt fra deres skibe trænagler (i forhold til jernnagler), hvilket ENERGI og URANUS . Johansenbygninger - giver en bedre kvalitet af byggeriet. ne var kønne fartøjer. Flere af skibene var bygget til den lo - Skibsbygmester Johansen byggede sine kale newfoundlandsfarer-flåde. Tre af dis - første skibe i slæbested ned for Buegade (Mærket 1 i kortet). Her byggede han i den nordlige ende, medens skibsbygme - ster Gorm Clausen byggede i den sydlige del. Senere byggede Johansen på Eriksens Plads (2) og sluttelig ved slæbested syd for beddingerne (3). Skibstømrer Hans Peter Jensen, der ar - bejdede for Ludvig Johansen 1912-1923 og senere hos Ring Andersen 1941-1957 har noteret, at man i Marstal tjærede det underste af spanterne nede fra og op til ki - mingen, før de klædtes ind, hvilket ikke anvendtes i Svendborg. Han noterede end videre, at der under bygning af skibe i Skibsbygmester C. Ludvig Johansen med Marstal i langt højere grad blev anvendt sin forlovede Hansine Kromann.

Johansen byggede følgende skibe til Marstalflåden:

Type Navn Kølstrakt Søsat

Sk. LEVI senere AVANCE 1906 herpå afbræk i byggeriet, mens Johansen var på Marstal Staalskibsbyggeri –

Sk. IRIS 29/4-13 12/3-14 Sk. BONAVISTA 24/7-13 7/5-14 3 mst.sk. FULTON 22/5-14 26/3-15 Sk. URANUS 14/7-14 2/6-1 herpå flyttede han byggested til Eriksens slæbested –

3 mst. sk. EVA 26/7-15 22/2-16 3 mst.br.sk E. E. P ETERSEN 17/5-16 2/4-17 senere ombygget til 3 mst.m.sk. MARIE 3 mst. sk. LUDVIG 4/7-17 22/3-18 Barkentine ÆRØ 26/4-17 26/6-18 herpå flyttedes værftet til ny havneplads syd for beddingerne –

3 mst.sk. ENERGI 24/7-18 5/2-19 3 mst.sk. DUTY senere MARNA 4/3-19 28/11-19 3 mst.tp.sk. ASTRÆA senere FANØ 1920 3 mst. sk. GLORY 1920 M. jagt PAKET 1921 5/8-22 forlænget 1930 M.sk. ANØ 1943

112 se var bygget efter de samme tegninger: ber 1925 med Jørgen Stegmann som fører. ENERGI , A STRÆA og DUTY . A STRÆA , der i ENERGI , hvoraf der findes en stor model 1930 blev indrettet til rederiet J. Laurit - på museet udført af Lorens Hansen til zens første skoleskib som FANØ af Mar - Anton Stegmann, der senere skænkede stal , var rigget som tremastet topsejlsskon - den til museet, fik maskine 1929. 1939 nert, de to andre var rigget som tremaste- solgtes den til Sverige. Den kom tilbage de sletskonnerter. De var, som flere andre igen til Danmark og blev rigget op til af Johansenbygningerne, kendelige på filmen »Klabautermanden« efter Aksel temmelig underløbent forskib i forhold til Sandemoses bog af samme navn. Aksel de gængse jagtbyggede skibe . E NERGI , der Sandemose havde været med Marstals - førtes af rederen Anton Stegmann, var et konnerter på New foundland. Efter film - kønt og velsejlende skib og var indehaver optagelserne forliste ENERGI i Kanalen på af en rekordrejse i newfoundlandsfarten. rejse Hirtshals-Spanien i 1970. Anton Stegmanns broder, Jørgen Steg - Ludvig Johansen byggede andre kendte mann, reder og fører af forenagterskon - newfoundlandstradere som skonnerterne nert URANUS havde dog den hurtigste IRIS og BONAVISTA og tremastskonner - rejse af alle – nemlig godt 11 døgn fra St. terne FULTON og EVA . Sidstnævnte forliste Johns til Lissabon. Den forsvandt sporløst 1925 i newfoundlandsfarten på Atlan ten, på rejse Azorerne-Newfoundland decem - alle blev lykkeligvis bjærget ved det forlis.

Tre newfoundlandsfarere under bygning på Marstal Havn 12. marts 1914. Forrest på Lud - vig Johansens byggeplads ses den aktuelle skonnert BONAVISTA (kølen strakt 24.07.1913, søsat 7.5.-14), derpå skonnert IRIS klar til stabelafløbning netop den dag, den 12.03.1914 (kølen strakt 29.04.1913), og syd herfor ses tremastskonnert COCOS spanterejst på Gorm Clausens værft (kølstrakt 17.08.1913, søsat 14.07.1914). Byggepladserne var ned for Bue - gade, Færgestræde, hvor der senere var sandpladser, og hvor dokken ligger ud for nu til dags.

113 Fra ANØ s prøvetur 1943. Om bord ses fra rederiet Claus Albertsen med datter Rose op ad styrehuset, i midten bagest ses skibsreder Erik B. Kromann, desuden redaktør Henrik Al - bertsen med briller, lods R. Albertsen, direktør Albertsen og skibskonstruktør Knud E. Hansen. Siddende med kasket med hvidt betræk ses skibsbygmester Johansen.

114 Skibene i newfoundlandsfarten var for - tion til skibsbygmester Johansen og træ - trinsvis af den jagtbyggede type. Det jagt - skibe. Fhv. skibsfører Hans Peter Dreyer byggede skrog giver et fortrinligt søskib i (25/12-1902 – 10/2-1990), Bondebyen, Mar - forhold til det klipperbyggede skarpe stal, var en overgang i arbejde som tøm - skrog. Et citat fra bogen »Under sejl og rermand hos Johansen. Han var søn af med hammer« af Svend Wandell beretter skibsbygmester Niels Valdemar Dreyer, herom. Wandell var i 1922 mønstret på Bondebygade 8. den klipperbyggede tremastede bram - Valdemar Dreyer tog til Nyborg en fire sejls skonnert ROSSING af Thurø – med års tid, hvor skibsreder Hans Petersen, andre ord en typisk Thuriner. De var i Skolegade, Marstal, havde købt Fløjdrups efter året på rejse Gøteborg-Marin i Nord - værft til genopbygning af tremastet bram - spanien med træslast og fik ringe vejr, da sejlsskonnert E. E. P ETERSEN , der på sin de var kommet ned i Biscayen: I den tre første rejse minesprængte ved Vinga med ugers orkan så vi kun ét fartøj; men her fik en ladning træ. Skibet malflød på lasten, vi syn for sagn om, at de jagtbyggede Mar - men stak for dybt til at kunne komme hjem stal-skonnerter var verdens bedste søskibe. til Marstal, hvorfor værftspladsen i Nyborg En dag så vi en sådan tomastet for- og blev lejet, og Niels Valdemar Dreyer blev agterskonnert en sømil borte i det oprørte udstationeret fra Johansens værft som hav. Det var øjensynligt en New Found - skibsbygmester dér. Skibet fik andet navn, landsfarer med fem mands besætning. Den MARIE , i sin genopstandne udgave som tre - førte ikke et sejl, men gyngede som en mastet motorskonnert. Derefter byggede stormfugl på søen. – »Jeg vil sky’e på, at de Dreyer også for Hans Pe tersen på en plads går tørskoet med træsko på derovre«, i nærheden på Nyborg Havn tremastskon - sagde den gamle og sænkede kikkerten, ja, nert FYN , der er kendt af mange i dag, idet de marstallere, de marstallere! Monstro det den nu tilhører Svendborg, Faaborg og Ærø sku’ være »Poseidon«? – Det lyder troligt, kommuner som FYLLA . at skibet var POSEIDON , jagtbygget og med Herefter rejste Dreyer til Hobro, hvor stærkt spring. Undertegnede har engang Hans Petersen havde købt et derværende snakket med Klaus »Helika«, nævnt efter værft. En skonnert var så småt startet op, sit skib Carolineren HELIKA . Klaus havde Dreyer gik lidt videre med den, men rejste sejlet på Newfoundland med netop PO- hjem til Marstal, hvorefter tømmermester SEIDON , der gik vi altid tørskoet på dækket. Eriksen rejste op med tømmerfolk og Han havde også sejlet med tremastet slet - gjorde den færdig til søsætning, hvorefter skonnert JOHANNE ex APHRODITE (nu den blev bugseret til Marstal for færdig - LOA af Aalborg), der var en vandhund gørelse. Det var firmastskonnert ELIN . Og med vand på dækket så snart vi var Ska - sådan hænger tingene sammen fra BONA - gen ude . APHRODITE er klipperbygget og VISTA og skibsbygmester Johansen over skarp med kun lidt spring. Jo Klaus vidste skibsbygmester Dreyer til skibsbygmester godt, hvilken konstruktion, der var bedst Eriksen, der på Eriksens Plads i 1919 har at være mønstret i på uroligt vand. bygget den ligeledes fortsat eksisterende Blandt museets optegnelser ligger et og genopriggede tremastskonnert FREM , andet notat fra august 1985, der har rela - nu MARILYN ANNE af Struer.

115 S/S SVENDBORGSUND

Et skib af en noget anden art end skonnert BROCKENHUUS SCHACK , S VENDBORGSUND BONAVISTA , bugser- og passagerdamperen og THORSENG på W. H. Jacobs værft i Hol - SVENDBORGSUND , er bugseret til øen for land, da dette værft kunne afgive det mest et par år siden og ligger nu og afventer to - fordelagtige bud. SVENDBORGSUND var talrenovering i Ærøskøbing Havn. nummer to af disse skibe. Skibet var kon - Passagerdamper SVENDBORGSUND blev traheret og startet som passager- og bug - søsat den 21. august 1906 fra W. H. Jacobs serdamper og har senere hen i sin lange værft i Haarlem, Holland til Sydfyenske tilværelse fungeret som fragtskib og lyst - Dampskibsselskab, SFDS, Svendborg, al - fartøj. Det er i den forbindelse endvidere mindeligvis kaldet »Sydfynskes«. Selska - overgået til dieseldrift og er blevet for - bet var efter århundredeskiftet ved at længet et par gange. Første forlængelse forny sin flåde af mindre dampere til be - blev dog allerede foretaget på tegnebræt - fordring af passagerer og gods hovedsage - tet i opstarten af byggeperioden, hvilket lig i de sydfynske farvande og havde i fremgår af Forretningsudvalgsprotokollen den forbindelse kontraheret tre skibe – for selskabet, hvor det er muligt at hente

SVENDBORGSUND afgår Marstal i perioden før I. verdenskrig. Kølhaleren ved H. C. Chri -

116 lidt oplysninger om skibet i Sydfynskes Knob, saaledes at den kontraktsmæssige perioden. Her er noteret i mødereferat af Fart er overholdt…..Skibet, der skulde 1. marts 1906: være afleveret 17 October 1906 var altsaa Forretningsføreren meddelte at under betydeligt forsinket, men hr. Jacobs frem - Forhandlinger med W. H. Jacobs om Byg - viste Beviser paa forsinket Levering af ningen af det nye Bugserdampskib var det Materiale m.m., der maatte komme ind af Konstructeueren gjort gjældende at en under force majeur. Man enedes om at ind - Forlængelse af 3 Fod var meget ønskelig af stille til Bestyrelsen at Straffebestemmelsen Apteringshensyn. Da Værftet tilbød at vilde for BROCKENHUUS SCHACK bortfalder, at udføre Skibet med denne Forlængelse for Mulkten for SVENDBORGSUND fixeres til 6 en Pris af yderligere 300 Golden, og Be - Uger og at denne bortfalder, hvis S/S THORS - stemmelsen skulle tages strax under mit ENG afleveres rettidigt. I modsat Fald for - Besøg i Haarlem ved S/S BROCKENHUUS falder Mulkten som Ovenfor i sin fulde SCHACK s Afløbning, tog jeg ikke i Betænk - Udstrækning….. ning efter Samraad med Bestyrelsesmed - Ombord i S/S SVENDBORGSUND lem Hr. Bom at acceptere dette Tilbud. Hele Den 6. Marts 1907 Underskrifter den contraherede Byggepris bliver derved ialt Et par dage efter prøveturen gik dam - peren ind på Svendborg-Rudkøbing-ru - 36175 Holl. Golden ten, men den afløste også på andre ruter + 300 Holl. Golden som på Marstal-Rudkøbing-ruten. 1910 blev SVENDBORGSUND forlænget på Ring I alt 36475 Holl. Golden = 54763 Kroner Andersens stålskibsværft, Svendborg, fra Godkjendt 23.49 til 27.85 meter. Tonnagen var oprin - Herman Ipsen delig på 70 brt. og 18 net. og efter forlæn - gelsen 85 brt. og 32 net. Den kunne med- Det bemærkes, at skibet i ovenstående tage 200 passagerer. I forbindelse med for - notat er betegnet som »Bugserdampskib«, længelsen står et notat i protokollen fra idet den ud over ordinær passagertrans - forretningsudvalgsmøde den 4. oktober port desuden anvendtes i en vis udstræk- 1910: ning til bugseropgaver eksempelvis af sejlskibe til og fra oplæggerpladserne og - SVENDBORGSUND . Arbejdet paa Forlængel - havnene i området som Thurøbund og sen optaget paa Beddingen paa Frederiks - Marstal. I 1908 bugserede den med sit 2- øen gaar godt fremover. Spanter og Bjæl - cylindrede dampmaskineri på 70 heste ny - ker m. m. er færdigt og Pladeophængnin - bygningen LANGELAND fra værft i Marstal gen paabegyndt og vil antagelig blive fær - til Helsingør for at få installeret damp - digt i Løbet af næste Uge. Kontraktmæssig maskine. skal skibet være færdigt med Udløbet af Prøveturen for SVENDBORGSUND fore - denne Maaned. gik ikke i Holland, men ved Svendborg. Protokollen beretter herom: Den 26. juni 1918 blev damperen afhæn - det i forbindelse med afmatning af mar - Onsdag, den 6. Marts 1907 afholdtes efter kedet. Skibet havde et stykke tid været Overenskomst med Værftet officiel Prøve - udbudt gennem samtlige skibssalgsbu - tur med Dampskrueskibet SVENDBORG - reauer i Kø benhavn og i norske og sven - SUND i Farvandet ved Svendborg…..Skibet ske blade. Kun ét bud indløb, det var fra et viste sig ved Fuldkraftsprøven at løbe 9,6 part rederi ved Gustav Alexander i Chri -

117 SVENDBORGSUND .

stiania (Oslo) og lød på 135.000 kr. Til - SVENDBORGSUND fik efter salget til Nor - buddet blev accep teret og besætningen, ge navnet ANGELO og blev i årene efter bestående af skipperen (ansat siden 1898), handlet inden for Norge flere gange (1922, maskinmesteren (siden 1878), styrmanden 1923, 1926 og 1941). Fra marts 1942 til maj (1914), matrosen (1910), fyrbøderen (1893) 1945 var den beslaglagt af den tyske krigs - og restauratøren (1912) blev afskediget, marine, herefter fulgte en oplægnings - og der var ikke muligheder for anden be - periode. I 1950 blev den solgt til et partre - skæftigelse i selskabet, dog fik skipperen deri i Sæbøvik, der lod damperen om - tilbudt tjans som billetsælger i Svendborg. bygge til motorfragtskib med en 2-cylin - Restauratøren var for øvrigt en ikke uvæ - dret Union-diesel og med en bruttoton - sentlig del af besætningen. Ud over at nage på 99 og en lastevne på 130 tons. have styr på provianten havde han ansva - I forbindelse med handel i 1951 fik den ret for, at ka bys og restaurationslokale navneændring til KOLOØHOLM , handledes samt kahytter var holdt propert. Restau - 1954 og igen i 1955, hvor den fik navnet ratøren skulle også føre inventarliste for HØIEVARDE , i 1966 blev navnet i forbin - de nævnte rum. I instruks for rederiets re - delse med handel ændret til SKS. Skibet stauratør hed det, at han skulle sørge for vedblev af skifte ejer, således igen i 1969, at Kahytter med Toiletterne og øvrige Til - 1983 og 1995. behør er rene og i Orden med poleret Mes - Tiden var efterhånden uigen kaldeligt lø - sing og passe Lamperne og Kakkelovnene bet fra den slags ældre små fragtskibe selv i disse . Der ud over skulle restauratøren i et kystland med megen søtransport som passe trosser ved ankomst og afgang. Den - Norge, og i 2001 ombyggedes den tidlige- ne ordning var i kraft langt op i tiden, og re passagerdamper til fritidsskib. 2006 erindres ved ankomst/afgang Marstal med fik den sit første norske navn ANGELO til - M/F EGESKOV og ALB af undertegnede. bage.

118 Passager- og slæbedamper SVENDBORGSUND som ANGELO i Ærøskøbing marts 2013. (Foto Jens Lindholm).

I 2010 blev ANGELO erhvervet af Ud - der forbandt Danmark i den første tre - viklingsfonden i Ærøskøbing og efterføl - diedel af 1900-tallet, og dermed er skibet gende bugseret dertil med henblik på et væsentligt stykke dansk maritimhisto - længerevarende gennemgribende restau - risk kulturarv. re ring tilbage til damppassagerskib. SVENDBORGSUND er særdeles typisk for Kilder Sydfyenske Dampskibsselskabs mindre Kasse A 16-33 9 og Forhandlingsprotokol, forret - passagerskibe og i det hele taget tidstypisk ningsudvalg SFDS 1886-1971, Svendborg Museum for den store flåde af passagerdampere, og Marstal Søfartsmuseums skibsarkiv.

119

N B S R T P T F S T F B P M o o l l p a i i i a ø l t e a Marstal Søfartsmuseum l l l d k k o b b b O r A a a e s s s FOTOS 2008-2012 t k u u u t p

, æ

2 t O r l

+ . R d d d a Y d 0

a N 6

k B

Restaurierung des Schoners o 0 Marstal skonnert af Restaureringsprojekt J s s s ENS b t a 0 u b 8 S p p p o n t , b

- O

L - g 2 r A r r r INDHOLM e

i 0 T i i i e l n H t G s s s 1

s N r 2 i V A g ...... d i . e n

t A L a

I K m g f - E

r V / S

. a S 2 B K K 2

1 I f T r r

Ø

O S f

. . o s D t A

2 4 9 T o N k B F s ONAVISTA ,

o A

A A 4 9 0 9 n 4 V E

R n x 2

, , , 6 I e , T Marstal 6 0 S 0 0 0 r

c R t S 1 m T

. 2 0 0 0 M

A U S K F K M E M f n r e r r E o

d . . a t u A

MARSTAL LANDSOGN l 2 U r En tur rundt i landsognet fra ca.1900 til 1970 til ca.1900 fra landsognet i rundt tur En

...... k ......

2 D r R 0 u M

n f o e o d S t t g o

t

i T s

.

L

s o a Ulla Jensen og Rita M. Jakobsen M. Rita og Jensen Ulla g A g n w y Det sydfynske Det Øhav

d glasfiberfartøjer fra l t Folk og og Folk e s L d a w o k g s

s f t n L w y e f 2 t 1 i A n

. f b r m a s N 9 9 e

c k a a r . D e

f Marstal Søfartsmuseum r 9 9 1 a 9 m

S 0 A Ø M nders Rehde Nielsen Nielsen Rehde nders r 0 artin K. Østergaard , , E Henrik L. Henrik Hansen u

O sben Hedegaard t O t h A 0 0 le Mortensøn le i M dam dam Wagner ø l s

ikkel Kühl ikkel 1 a G . j 9 d 0 0 7 v e N 0 k . r