HVAD ER DET, PUBLIKUM VIL HAVE? SEPTEMBER 2005 Kulturpolitisk Magasin Kulturpolitisk 03

Kulturkontakten KEND DIT PUBLIKUM INGOLF GABOLD OG MIKKEL HARDER OM AT UNDERHOLDE SPIL NOGET MED ELVIS! JENS ALBINUS OM FOLKELIGHED I FREDERIKSVÆRK SKUESPILLERE SKAL SES DE TRE SKUESPILLERSKOLERS ELEVER KLARER SIG FORSKELLIGT 03

TEMA: TEATER HVAD ER DET, PUBLIKUM VIL HAVE? SEPTEMBER 2005 Kulturpolitisk magasin Kulturpolitisk 03

KOLOFON INDHOLD

Kulturkontakten Redaktion: Omslag 04 LEDER OG TEGNESERIE 05 AT FÅ PUBLIKUM INDEN FOR DØRENE udgives af: Marianne Strøm Hansen (ansv.) Det Kongelige Teaters skue- Kulturministeriet E-mail: [email protected] spilchef, Mikkel Harder Munck- Nybrogade 2 Mette Størum Krogh Hansen, og dramachef i DR 1203 København K E-mail: [email protected] Ingolf Gabold under Stære- Jesper Vind Jensen kassens loft på Det Kongelige Tlf.: 33 92 33 70 E-mail: [email protected] Teater. Fax: 33 91 33 88 E-mail: [email protected] Alle tekster kan bringes frit i Foto: Klaus Holsting Hjemmeside: www.kum.dk uddrag med angivelse af kilde (forfatter- og bladnavn). Design og layout: e-Types a/s Signerede artikler udtrykker Tryk: Centertryk ikke nødvendigvis ministeriets opfattelse. Oplag: 10.000 ISSN: 0907-1156

07 SAMTALE: KEND DIT PUBLIKUM 12 ESSAY: SPIL NOGET MED ELVIS! Hvilken rolle spiller publikum i henholdsvis tv- Skuespilleren Jens Albinus ﬁ losoferer over en dramatik og traditionelt teater? DR’s dramachef, frustrationsfyldt tilværelse som skuespiller i Ingolf Gabold, og Det Kongelige Teaters skuespil- Danmark anno 2005. Om forsøget på at bringe chef, Mikkel Harder Munck-Hansen, diskuterer. lidenskaben og Baudelaire til Frederiksværk.

Abonnement Annoncer Kulturministeriet, Oplysningen Annoncer i Kulturkontakten 10 DET, TALLENE FORTÆLLER OM TEATER 15 TEATERNYT Nybrogade 2 tegnes gennem MediaSpace hos 1203 København K Allan Wiberg, Tlf.: 47 74 27 42 16 DRAMATISKE KURVER 24 KOMMUNALREFORMEN FORANDRER TEATEROMRÅDET E-mail: [email protected] Tlf.: 33 92 35 00 E-mail: [email protected] 19 SKUESPILLERE 32 LIVET PÅ EN Kulturkontakten koster 100 kr. SKAL SES SMERTESTILLENDE TABLET for et årsabonnement på 4 numre. Teaterskoler og -elever I Berlin går man radikalt prøver at være mere på til værks for at forny Beløbet indbetales på konto i dupperne i kampen mod teatret. Volksbühnes Jyske Bank, Reg. nr: 8109. en tårnhøj skuespiller- kontroversielle leder, Kontonummer: 101049-6, eller ledighed. Frank Castorf, leverer via gironr. 87359522 opskriften.

25 PUBLIKUM SKAL VÆRE I FLERE FARVER 28 ET LIV MED DET KONGELIGE

30 FRA SKRIVEBORDSSKUFFE TIL SCENEKANT 35 KLASSIKER ER NOGET, MAN BLIVER

36 BILLEDKUNSTNER ER JO IKKE EN BESKYTTET TITEL 38 CHARLOTTENBORG SKAL VÆRE TALK OF THE TOWN

39 KORT NYT FRA KULTURMINISTERIET 40 DET HANDLER OM AT KLAPPE

42 KORT NYT FRA KULTURMINISTERIET 43 VIDSTE DU

04 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 05

Lige nu sparker de tre landsdelsscener og nationalscenen teatersæsonen i gang ved at LEDER sende sæsonkataloger ud. Men hvor godt fungerer katalogerne, og hvem rammer de egentlig? EN TEATERNATION Det har vi bedt kommunikationsrådgiver Morten Jersild og tekstforfatter Claus Skytte om at give deres bud på. Den første er en af reklamebranchens grand old men; den sidste er en af landets mest prisvindende tekstforfattere.

egeringen fremlagde i august sit forslag til ﬁ nanslov for 2006. Kulturministeriets planlagte nettoudgifter forventes her at AT FÅ PUBLIKUM Rblive rundt regnet 4,6 milliarder kroner. Ministeriets største enkeltområde – efter de kunstneriske uddannelser – er teaterområ- det. Teatret ventes at få cirka 750 millioner kroner i støtte i 2006. INDEN FOR DØRENE Af Trine Beckett Det er mere, end hvad der gives til både bibliotekerne og museerne. Og mere, end hvad dansk ﬁ lm og musik vil få tilsammen. Teatret er således den kunstneriske genre, som den danske stat støtter mest.

Danmark er lidt af en teaternation, når man ser på de folkevalgtes AALBORG TEATER: LIGE PÅ OG LEVENDE kulturprioriteringer. Sådan har det været i mange år, og teatret nyder da også en ubrudt og meget udbredt opbakning blandt en stor del af danskerne, viser fl ere rundspørger. Men publikum fravæl- Morten Jersild: Henvender sig til de unge, ge sælger et image, viser Aalborg varen. Der ger dog i stigende grad statsstøttede scener til fordel for private, forlystelsessyge. Folk ser ud, som om de mangler lige en pris, ellers er det helt som fremgår det også af tallene. En tendens, som giver stof til efter- morer sig, men kataloget er rodet grafi sk et udsalgskatalog fra Salling. På bagsiden tanke mange steder i teaterdanmark. For kan staten fortsætte med og aldeles uoverskueligt. Aalborg Teater er der billeder af folk, der får noget god at give teatret kulturpolitisk topprioritet, hvis publikum fortsætter bliver ikke profi leret som andet end en mar- mad. Det er festligt, folkeligt og fornøjeligt med at fravælge det støttede teater? kedsplads. Det minder om en reklame for og handler om, at Nordjylland skal hygge et omrejsende cirkus. Det kunne sagtens sig. Og det tror jeg, er rigtigt for dem. Ministeriets kulturpolitiske magasin Kulturkontakten har i dette strammes op med en gennemgående gra- nummer valgt at gøre teater til vores tema. Vi sætter fokus på fi sk linje, som gjorde det nemmere at fi nde Trykt i 25.000 eks. Udsendes til abonnenter forskellige sider af den danske scenekunst og stiller spørgsmålet: rundt i de mange tilbud og gav det et mere og folk, der året før har købt billet i løs- Hvad er det, publikum vil have? Vi har til formålet blandt andet professionelt udtryk. salg. Distribueres desuden på biblioteker, i konfronteret to af scenekunstens tunge drenge – DRs dramachef venteværelser hos læger og tandlæger, på Ingolf Gabold og Det Kongelige Teaters skuespilchef Mikkel Harder Claus Skytte: Jeg tror, det er lige i øjet til busstationer osv. i Nordjyllands Amt. Sup- Munck-Hansen – til en samtale om, hvilken rolle publikum spiller i Aalborgpublikummet, der ikke har så mange pleres med bushængeskilte og annoncer i henholdsvis tv-dramatikken og på nationalscenen. Selv om der er Politikenlæsere. Det er usnobbet og hen- lokalaviser. stor forskel på, hvor mange tilskuere de hver især skal tiltrække, så vender sig til folk i 50’erne. Til kvinder, der er begge institutioner de senere år begyndt at interessere sig for, skal slæbe deres mænd i teatret. Og det Foto: Nils Krogh hvem der ser det, de laver, og hvad det mon er, publikum vil have. skal nok lykkes. Hvor Århus og Det Kongeli- Grafi sk design: Tegner Bruno

Magasinet har også talt med to af Det Kongelige Teaters trofaste abonnenter gennem mange årtier. Hvad rykker, og hvad trykker hos teatrets gamle støtter? Der er også interview med to teaterchefer, der efter engelsk forbillede prøver at få fat i det uopdyrkede teaterpublikum, som de etniske minoriteter udgør. Vi ser desuden på ODENSE TEATER: 0506 teatrenes tal og tendenser, og vi ser på, hvordan de tre skuespilsko- lers elever – fra København, Århus og Odense – klarer sig på arbejds- Morten Jersild: Handy, stramt og klart dis- at have en holdning til noget som helst. markedet. Resultatet falder meget forskelligt ud. poneret både i indhold og typografi . Nemt Inden i er der billeder af mænd i dametøj at gå til og skabe sig overblik over. Opsla- – det ved vi, trækker folk til – og Jul i Gam- Kulturkontakten indeholder ydermere spidse og humoristiske ind- gene er visuelt ofte overraskende – så den melby – også en klassiker. Det vidner om et læg om teatrets tilstand af skuespilleren Jens Albinus og forfat- konsekvente opbygning ikke kommer til at teater, der ikke har noget på hjerte og bare teren Jens Blendstrup. Den første har været en tur i Frederiksværk virke monoton. Henvender sig helt åbenbart håber at kunne overleve endnu en sæson. for at læse Baudelaire, mens den sidste indtil for nylig havde titel til det brede segment, som man givetvis vil Hvilket vist overhovedet ikke er tilfældet. af husdramatiker ved Aarhus Teater. Og så har vi været i Berlin. I den få fl ere kunder fra. Oversigten over placerin- Men medmindre folk i forvejen vil i teatret tyske teaterhovedstad er teatret inde i en rivende udvikling. Her er gerne med prisgrupper i salen er forbilled- og derfor læser programmet, får det dem stilstand lig med død. Magasinet rapporterer fra Øst- og Vestberlin, lig, ligesom planerne over repertoiret. ikke til at købe billetter. blandt andet med interview af den berømte instruktør Frank Castorf – tysk teaters enfant terrible. Claus Skytte: Der er et utydeligt billede Trykt i 38.000 eks. Sendes ud til abonnenter af teatret uden på. Et stykke grafi k, der er og folk, der året før har købt billet i løssalg. God læselyst meget pænt. Det sender intet signal. Ud Deles desuden rundt i butikker, på uddan- over at det er fra Odense Teater, som er så nelsesinstitutioner og biblioteker. Følges op Foto: Brian Urban bredt, pænt og nydeligt, at ingen kan have af annoncer og af en avis, der præsenterer Grafi sk design: Berens Bureau noget imod det. Som en litografi udstilling hele programmet og kommer ud to gange af pæne Odensekunstnere. Det samme om året, som et tillæg til Fyens Stiftsti- siger velkomsten indeni: En sæson fuld dende. af muligheder. De gør en dyd ud af ikke 06 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 07

Samtale. Det Kongelige Teaters skuespilchef, Mikkel Harder Munck- Hansen, og Ingolf Gabold, der er dramachef i DR, skal begge underholde danskerne for offentlige midler. Men hvad betyder publikum og seere Af Marianne Strøm Hansen Kulturministeriet for dem, og hvordan rammer man både bredt og smalt?

DET KONGELIGE TEATER: TØR DU KONFRONTERES MED...

Morten Jersild: Forsiden er provokerende, restaurant og skal udtrykke stilsikkerhed og KEND hvilket viser, at de har gjort noget for at kvalitet. Man tror ikke på, at de kan provo- vække folks opmærksomhed. Udtrykket kere eller konfrontere noget som helst. Det tiltrækker specielt yngre lidt intellektuelle er ikke deres rolle. Det gør de små teatre mennesker. Når man bladrer, er der orden, meget bedre. Og hvis man endelig vil provo- god grafi k og gode billeder. Linjen er gen- kere, f.eks. for at lokke en ung målgruppe i DIT PUBLIKUM nemført, men dog noget passiv. Den kunne teatret, skal man altså ikke sætte Kurt Ravn med fordel have mere spræl, ligesom de me- på forsiden. Det er pinligt. et går godt for dansk og det påvirker selvfølgelig det, nem kulturstøtte. Vi kan som lioner om året, og det er et stort dier, brochuren sendes ud med. Endelig er tv-dramatik. ‘Rejsehol- at man i teatret skal sætte sig nonkommercielle netop tænke beløb, både hvis man kigger på det en stor ulempe at have en spinkel sort Trykt i 180.000 eks. Uddeles som indstik i Ddet’, ‘Krøniken’ og senest ned på en stol i måske to, tre i, at her skal vi ramme bredt, her et lille teater som Kaleidoskop skrift på en mørkerød baggrund. Det gør det Politikens Østudgave, med URBAN AVIS og fra ‘Ørnen’ har lagt Danmark øde eller fi re timer sammen med kan vi have færre, og her kan vi og et stort som Det Kongelige. svært at læse. egne scener. Ydermere lavet som bagstik mange søndage i træk. På Det en masse andre mennesker og have ganske få seere. Ligesom Der er fl ere, der siger: Hvorfor på Where2Go, der trykkes i 50.000 eks. og Kongelige Teaters skuespilaf- holde kæft og kigge én vej og få Mikkel skal have udsolgt på skal der bruges så utroligt Claus Skytte: De har ikke tænkt sig om, når udsendes i hele København og i Århus. deling er situationen lidt en an- én information. ‘Indenfor Murene’, så skal jeg mange penge, og kunne I dog de spørger: Tør du konfronteres med… og så Suppleres af plakater, samt annoncer på for- den. Her har man de sidste 20 år have to-tre millioner seere på ikke bruge bare 10 millioner af sætter Kurt Ravn på forsiden. Ham asso- siden af Politiken, forsiden af Studieavisen Foto: Isak Hoffmeyer oplevet et fald fra knap 200.000 Hvor vigtigt er det for jer, at Krøniken. Hvorimod jeg på en ny dem på at lave noget mere eks- cierer de fl este nok med musicals og andre for Information og på AOK. Grafi sk design: Det Kongelige Teater til 100.000 tilskuere om året. Vi mange ser det, I laver? ikke så skræmmende ting. Men man bliver spurgte chef for DR’s tv-drama- nysgerrig. Kataloget ligner noget fra en afdeling, Ingolf Gabold, og Det MHM: Det er dødssygt at lave “...det dur jo ikke at sætte en forestilling op på Stære- undergrundsscene, hvilket slet ikke stem- Kongelige Teaters skuespilchef, teater, hvis der ikke er nogen, kassen, hvor jeg ved, at jeg med 85 % sandsynlighed mer overens med, at Det Kongelige Teater Mikkel Harder Munck-Hansen, der ser det. Alle de projekter, vi kan sælge 300 billetter i alt, når jeg har 450 hver aften.” er at sammenligne med landets fl otteste om, hvad antallet af seere og sætter i søen, sætter vi i søen, tilskuere betyder for dem – og fordi vi tror, at med det her kan Mikkel Harder Munck-Hansen, skuespilchef på Det Kongelige Teater hvad de gør for at få fat på dem. vi give publikum en oplevelse. Men vi ved selvfølgelig godt, at Hvorfor trækker tv-dramatikken der er noget, der sælger bedre fulde huse, mens færre går i end andet. Det kan være titler, serie, Per Fly er ved at lave, skal perimenterende. Og den debat teatret? kombinationer af skuespillere have, hvad der svarer til en god gider jeg ikke rigtigt – TV er et eller meget andet. Det undrer stor biografsucces – altså 5-6 massekommunikationsmedie AARHUS TEATER: IG: Jeg vil sige to ting til det mig ikke, at ‘Indenfor Murene’ nu hundrede tusinde seere. På den og vi skal betjene mange seere, som teatergænger. Tv og teater er udsolgt, selv om det er en re- måde er Mikkel og jeg privile- når vi sender dansk dramatik SÆSONMAGASIN 0506 er usammenligneligt, fordi du på premiere. Vi har solgt de 20.000 gerede teaterdirektører, fordi vi søndag klokken 20. tv har betalt billetten i forvejen, billetter, der er til den, og der ikke som de kommercielle altid Morten Jersild: Helt klart min favorit. Stort meget rent, og jeg får lyst til at se fl ere af og du kan ligge på din sofa og er tre måneder, til den åbner. Til skal sige, at vi mindst skal have Er I optaget af debatten om og magasinagtigt, retter sig mod en meget dem. Målgruppen er alle, som er young at se det. Når du skal se teater, nogle af mine nye mere eksperi- så og så stort publikum til alt. ansvaret for den nye dramatik bred målgruppe. Der er provokerende bille- heart, fra folk i tyverne til halvtredserne. skal du ud i byen om aftenen menterende forestillinger ovre på Det Kongelige Teater? der, spændende tekst og varierede opslag. Teksten hænger sammen med, at det er et efter en lang arbejdsdag. Og i den lille Turbinehal har vi et MHM: Netop fordi vi er privile- De enkelte forestillinger får rigelig plads til sæsonmagasin, der afspejler, hvad der sker måske skal du også skifte tøj forsalg på måske 20 billetter, og gerede og har den støtte, må vi MHM: Ja, her lørdag nat kom der omtale. Man bliver klogere, nysgerrig, og de i samfundet. og ha’ et bad. Og så skal du det er ikke mindre interessant. også påtage os det ansvar at gå klokken halv fi re om morgenen fl este, der er bare lidt teaterinteresserede, altså betale en billet, og indi- Men det er gyngerne og karus- nogle nye veje, som de kommer- en mail fra en kendt dansk vil få lyst til at se forestillingerne. Indstik- Trykt i 10.000 eks., som sendes ud til mellem er det jo nogle forholds- sellerne. Fordi jeg har fuldt hus cielle ikke kan risiskere. Vi skal dramatiker, som var vred over, ket med tilbud om medlemskab er velgø- abonnenter, biblioteker, turistkontorer, etc. vis alvorlige billetpriser. på Gamle Scene, kan jeg også være med til at udvikle den nye at han ikke syntes, at vi dyrkede rende overskueligt – og opdelingen i serier Desuden køres annoncer i JPÅrhus, og me- bedre tillade mig nogle lavere dramatik. dramatikerne nok. Der er selvføl- en god og gennemprøvet ide. Det er fl ot og troXpress. Suppleres af en mindre pamfl et MHM: Den måde, vi lever vores belægningsprocenter andre gelig et meget stort ønske fra godt gjort. med et uddrag af forestillinger. Denne hus- arbejdsliv og familieliv på i dag, steder. I DR har I jo netop fået kritik for, det kunstneriske miljø om, at standsomdeles til ca. halvdelen af amtet. er meget anderledes fra for tyve at tv-dramatikken ikke tør gå vi fører dem frem og viser deres Claus Skytte: Det er lækkert som en cof- år siden. Der er meget meget IG: Jeg har det præcis på nye veje, men altid handler om værker. Og det er et ansvar, som feetable-bog, med et spændende billede på få, der i dag har et ni til fi re-job, samme måde som Mikkel. Og middelklassens hverdag. jeg tager alvorligt. Men det dur forsiden. I modsætning Kurt Ravn, der i Det og så går hjem og holder fri. Vi det hænger jo sammen med, at jo ikke at sætte en forestilling Kongelige Teaters katalog ser helt død ud, arbejder også hjemme, og vi er vi begge arbejder for offentlige IG: Jeg er ikke i tvivl om, at en op på Stærekassen, hvor jeg er der her masser af tolkningsmuligheder. vant til, at vi kan zappe mellem eller halvoffentlige institu- stor del af debatten handler om, ved, at jeg med 85 % sandsyn- Magasinet er smukt og appellerende, og kanaler eller gøre alt muligt på tioner og har fået vores penge at en del teatre og dramatikere lighed kan sælge 300 billetter det er delikat, at man på bagsiden kun har Foto: Jan Jul samme tid. Det er ved at være på forhånd. I DR har vi fået det gerne vil have en andel af de i alt, når jeg har 450 hver aften webadressen. Indeni præsenteres stykkerne Grafi sk design: Jørn Moesgård as en sjældenhed i samfundet, at hele igennem licensen, mens mange penge, jeg har til at lave i en måned. Det er ikke godt man gør én ting koncentreret, Mikkel har fået en del gen- dramatik for. Jeg har 125 mil- hverken for dramatikerne eller 1 08 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 09

teatret eller for publikum at ser, der bliver lavet af vores og Ghita Nørby og Trine Dyrholm formmæssigt kunne man sidde der otte mennesker forestillinger, sådan at vi får og Anders Berthelsen, så har de sagtens – og vi gør det nu med sammen. målinger på publikums oplevel- lyst til at se, hvad de samme Per Fly-produktionen. Han laver ser af scenografi , af instruktion skuespillere laver i Turbinehal- et stykke dramatik, hvor vi ser IG: Det er også vildt synd for af skuespillere, af alt muligt. Så lerne året efter. den samme grundhandling over skuespillerne. kan vi se, om anmelderne var seks timer, men ser den ud mere stemt for ballet i år end IG: Man kan sige, at begge vores fra seks personers synsvinkel, Er I på Det Kongelige Teater sidste år og for skuespil osv. institutioner er gået fra at være og det kender vi ikke fra vores interesserede i at lære af den Derudover har vi vores publi- opdragende til at være oplysen- almindelige føljetondramatik. succes, tv har haft med det kumsundersøgelser, som bliver de. Vi vil gerne give publikum hverdagsnære drama? lavet med jævne mellemrum, nogle oplevelser, vi vil gerne MHM: Det er den anden del af hvor en hel sal bliver bedt om at oplyse dem. Og ikke give dem en det. Hvis vi kun satser på det, vi MHM: Det er vi i høj grad. Jeg har udfylde spørgeskemaer. hævet pegefi nger, der siger, det ved sælger, så står vi jo også af inviteret Nikoline Werdelin til at her skal I, det er godt for jer. udviklingen, og saver den gren lave en forestilling på Stære- Kunne teatret lære noget af DR’s over, vi selv sidder på. Der skal kassen om kort tid. Nikoline har erfaring med seeranalyse? MHH: Men vi er jo også forskel- jo være andre end Stig Thorsbo, BLÅ BOG BLÅ BOG Mikkel Harder Munck-Hansen (f.1967) Ingolf Gabold (f. 1942) jo noget af den bredde inden for lige, fordi jeg både har de brede der kan skrive tv-dramatik, og Uddannet bl.a. fra The London Dramachef, komponist og forfat- ny dansk dramatik, som nogle IG: Jeg noterer mig med meget og de smalle scener. På de andre end Line Knutzon eller Academy of Music and Dramatic ter. Diplomeksamen fra Det Kgl. af Ingolfs serier har, og det er stor fornøjelse, at Det Konge- smalle scener skaber vi nogle Jokum Rohde, der kan skrive Art 1992. Grundlægger af teatret Danske Musikkonservatorium og Det da helt bevidst, at jeg har sagt: lige Teater med små syv-otte forestillinger, som jeg håber, teaterdramatik. Og hvis vi ikke Kaleidoskop (s.m. Martin Tulinius), Jydske Musikkonservatorium i 1967, Nikoline, kom og lav vores åb- års forsinkelse er begyndt at publikum vil kunne lide, men tør tage folk ind og spille deres Dramachef i DR Radio Drama 2000- hvorefter han virkede som producer 03 og p.t. skuespilchef på Det på Danmarks Radio frem til 1980. ningsforestilling på Stærekas- arbejde med de her ting. Der som i meget høj grad er afsen- værker, så udvikler de sig heller Kongelige Teater. Har skrevet og Har derudover bl.a. besat konsulent-, sen – den skal ud i hele landet. sidder jo dygtige marketings- derorienterede. De kan f.eks. ikke. Vi har i hver vores stilling instrueretI en række forestillinger, direktør-, program- og redaktion- Vi har solgt den på turné overalt og kommunikationsfolk her være skabt af skuespillerne og et kæmpe ansvar for den udvik- bl.a. ‘Pelsjægerne på Teater Grob schefstillinger ved TV 2, DR-TV, TV 3 i provinsen, og vi kunne have ling, og så kan det godt være, at (2001), Betty Love på Kaleidoskop og TVDanmark. Siden 1999 dramachef solgt det dobbelte. noget af det bliver et fl op, men (2003) og San Diego (2004) på Det ved DR-TV. Har bl.a. undervist ved Kongelige Teater. Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus “Folk sagde: Man skal da ikke sidde og fi nde ud af, hvem so what, vi skal gøre det. Universitet, Aarhus Teaterm Statens Hvad gør I for at kende jeres der kan lide ‘Elverhøj’, og hvem der kan lide moderne dra- Mikkel Harder Munck-Hansen ser Teaterskole. publikum? matik. Det er da noget underligt snavs. Men selvfølgelig Hvad vil I gerne give publikum? fjernsyn et par timer om måneden. skal vi det. Det er et spørgsmål om respekt for publikum”. Mere bliver det ikke til, fordi han Ingolf Gabold går i teatret 2-3 gange IG: Vi har jo i mange år arbejdet IG: Problemet for dansk tv-dra- sjældent er hjemme om aftenen. om måneden. For at følge med i, hvad med det, som inden for marke- matik og fi lm er, at vi er for der foregår på dramatiksiden, og Ingolf Gabold, dramachef i DR hvad der er af skuespillere. tingsarbejde hedder segmenter naturalistiske. Der bliver ikke og målgrupper. Det var noget, tryllet nok, ikke lavet illusi- jeg indførte i DR i min tid onsnumre. Hvorimod teatret som direktør i begyndelsen af på teatret, som arbejder med en instruktør uden et manu- er illusionens sted, hvor man 90’erne, og som dengang vakte præcis de samme redskaber, skript, så vi ved ikke på forhånd, kan opleve det fantastiske, det meget stor modstand. Man som vi gør. Og det var jo også om der er modtagere til det. magiske, som sidst i Katrine sagde: Hvad er det for noget, genstand for kritik i begyndel- Wiedemanns opsætning af ‘Den man kan da ikke sidde i en sen. Folk sagde: Man skal da IG: Vi burde ikke være forskel- lille havfrue’. Inden for fi lm og public service-institution som ikke sidde og fi nde ud af, hvem lige. Jeg vil sige, jeg har en tv-dramatik laver vi jo i det DR og arbejde med marketings- der kan lide ‘Elverhøj’, og hvem mindre afsenderorientering i store og hele noget, som teatret værktøjer. Det mente jeg nu der kan lide moderne dramatik. øjeblikket, end jeg gerne ville. overstod med Strindberg, Ibsen godt, man kunne, og jeg fi k jo Det er da noget underligt snavs. Desværre. Mit håb er at få lov til og den tradition. Det er ærger- også ændret det sådan, at vi Men selvfølgelig skal vi det. Det at lave noget dramatik til DR2. ligt. For der er publikum til blev modtagerorienterede frem er et spørgsmål om respekt for Det er en mangelvare. Sådan det andet. for afsenderorienterede. DR var publikum i begge institutioner. som fordelingen er i øjeblikket, i monopoltiden frygteligt afsen- siger man, at de ting, vi laver, MHM: Det bider jo sig selv i halen derorienterede. Hvis program- MHM: Jeg arbejder jo også med de er til DR1, og det kræver en nogle gange, for hvis man kun magerne godt kunne lide deres segmentering på den måde, bredde, hvor jeg har en målsæt- giver seerne ‘Nikolaj og Julie’ og egne programmer, så var alt at jeg kender Det Kongelige ning sat af vores broadcastere ‘Rejseholdet’, så er det det, de godt. Hvis seerne ikke kunne, Teaters traditionelle publikum, på en million seere. Og det er vil have. så var det, fordi de var dumme, vores abonnenter og dem, der lidt synd, at jeg ikke kan få og så kunne de i øvrigt bare køber blandede serier. Jeg ved lov til at lave egen-produceret IG: Jeg tror, vores institutioner slukke. Den er jo altså vendt. Og godt, at de har det absolut TV-dramatik, hvor man siger, ja, skal give publikum noget, som man kan også sige, at den er bedst med at se forestillinger men det er fi nt, Ingolf, du må de troede, de ikke vil have. vendt lige lovligt meget. DR har på Stærekassen. Og jeg ved godt nøjes med 100.000 seere. med en del af sin programpolitik også, hvad det er for forestil- MHM: Det er jo fantastisk, når de senere år været for lidt pub- linger, de helst vil se. Skal jeg Hvad vil et lavere krav til publikum virkelig oplever noget. lic service. Vi er alle sammen så med fandens vold og magt seertal gøre for DR? Og har brug for at fortælle om klar over det. Der er ikke nogen, tvinge dem over i Turbinehal- det bagefter, ringer eller skriver der vil knurre, når det her står lerne og se en forestilling, som IG: Det vil åbne op for en lidt eller stopper en på gaden. Jeg på tryk. jeg ved, de vil hade, og som større eksperimenteren med oplevede en gang en skolelærer, de sandsynligvis vil gå fra i nogle yngre dramatikere. Ikke som sagde, hvis jeg havde set MHM: Hos os har vi et meget pausen, fordi jeg vil opdrage så meget sprogeksperimenter, den her forestilling for 20 år stort anmelderindeks, som dem? Nej, i stedet vil jeg gerne som vi ser på teatret, for du siden, så ville jeg have været nogle mennesker på universi- give dem en oplevelse af, at vil stadigvæk med tv-mediet en bedre lærer. Så bliver man tetet laver for os hvert år. De når de har set ‘Kat på et varmt kræve noget, der minder om meget meget glad. ■

FOTO: KLAUS HOLSTING analyserer samtlige anmeldel- bliktag’ med Jørgen Reenberg en dagligdags realisme. Men 10 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 11

Tal om teater. Hvor mange kommer i teatret? Hvem er de? Og hvor mange teaterforestillinger FLEST SER SKUESPIL er der egentlig i Danmark om året? Vi har Langt de ﬂ este – 47 pct. – af sæsonens tilskuere så skuespil. samlet en række tal om dansk teater. 20 pct. så børneteater, mens 9 pct. så ballet eller dans. Resten så opera, revy, oprette eller DET, TALLENE syngespil. FORTÆLLER OM TEATER

FLERE SER PRIVAT TEATER PROVINSEN HAR FLEST FÆRRE SER I sæsonen 2003-04 var der SÆDER STATSSTØTTET TEATER 664.000 mennesker, der så ikke- Egnsteatrene og landsdelscerne I sæsonen 2003-04 var der statsstøttet teater som f.eks. havde i sæsonen 2003-04 46 2.172.000 tilskuere ved de stats- musical på Det Ny Teater. Det pct. af de statsstøttede teatres støttede teatre. Det er ca. 410.000 var 9 pct. fl ere end året før. siddepladser, mens den Jyske færre end i 1985-86, men kun Opera/ Det Danske Teater og 48.000 færre end i 2002-03. andre havde 13 pct.. Til sam- FLERE FORESTILLINGER menligning havde Det Kongelige SÆTTES OP Teater 11 pct., Det Storkøben- De statsstøttede teatre satte havnske Teaterfællesskab 18 472 forestillinger op i sæsonen pct. og de små storbyteatre 12 2003-04. Det er 34 pct. fl ere end pct.. Over halvdelen af teatersid- i sæsonen 1985-86, hvor der GODT 2/3 AF INDTÆGTERNE depladserne fandtes altså uden blev sat 351 forestillinger op. ER STØTTE for hovedstaden. De statsstøttede teatre havde tilsammen en indtægt på 1,2 STATSSTØTTEN FLEST KVINDER OVER 20.000 mia. kr. i 2003-04. Det er ca. det I 2003 var den samlede stats- Flere kvinder end mænd ser SIDDEPLADSER samme som i sæsonen før. 69 støtte til teatre på 658,2 millio- teater. I 2004 havde 12 pct. af Der var i sæsonen 2003-04 106 pct. af indtægterne kom fra ner kroner. Det var 90,4 millioner kvinderne set teater inden for statsstøttede teatre. 78 af dem offentlige tilskud, mens 23 pct. kroner mere end i 1985 (2003- den sidste måned mod 6 pct. havde faste scener. De faste kom fra billetindtægter. priser). af mændene. Tilsvarende var scener havde tilsammen 20.704 der færre kvinder (17 pct.), der siddepladser. aldrig så teater, mod 27 pct. af mændene (jf. Kulturvaneunder- søgelsen 2004) BØRN SER TEATER PÅ SKOLEN 85 pct. af alle børn havde i 2004 set en teaterforestilling inden for det sidste år. De fl este havde set teater på skolen, f.eks. en skolekomedie. Hvis man ser bort fra de forestillinger, der blev vist i forbindelse med skolen, var der 42 pct. af børnene, som MEST NY DRAMATIK havde set en forestilling inden 59 pct. af de forestillinger, der for det sidste år (jf. Kulturvane- blev sat op i sæsonen 2003-04 undersøgelsen 2004). på de statsstøttede teatre, var skrevet efter 1999, mens 17 pct. var fra årene 1990-99. EN UD AF FIRE 28 pct. af befolkningen havde i 2004 set en teaterforestilling FLEST FORESTILLINGER inden for det sidste halve år. UDEN FOR KØBENHAVN 38 pct. havde set teater for I hovedstadsregionen blev der

mere end et år siden, mens sat 228 forestillinger op mod GUL STUE / JESU ILLUSTRATION: 22 pct. aldrig ser teater (jf. Kul- 244 forestilinger uden for Kilde: Hvor intet andet er angivet: turvaneundersøgelsen 2004). regionen i 2003-04. Danmarks Statistik 12 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 13

BLÅ BOG Jens Albinus (f. 1965). Uddannet skuespiller 1989 ved Aarhus Teater. Adskillige klassiske teaterroller, herunder titelrollen i ‘Jeppe på Bjerget’ 1993, Aarhus Teater. Titelrollen i ‘Faderen’, 2000, Volksbühne Berlin, Don Rodrigo i ‘Silkeskoen’, Theater Basel/Ruhrtrien- nale Bochum 2003. ‘Hamlet’, Kronborg, 2003. Iscenesætter af bl.a. ‘Udvidelse Af Kampzonen’ på Det Kongelige Teater, 2002; forfatter af bl.a. ‘Neder- drægtighedens Historie’, Kalejdoskop Essay 1999. Filmmedvirken i bl.a. ‘Idioterne’, ‘Bænken’, ‘At Kende Sandheden’, titel- SPIL rollen i tv-serien ‘Ørnen’ DR 2003-06. NOGET MED ELVIS! Af Jens Albinus FOTO: KLAUS HOLSTING

rannålene klæber til bunden af min forvente at få noget ordentligt at høre, og hvad Frederiksværk? Jeg ved, at jeg sidder her. Jeg Jeg er kommet alt for tidligt. Oplæsningen Folkeligt må alt nu være? Nej, fjernsyn må alt Jeg går ned og læser Baudelaire op, nu om lidt. halvandenliters mineralvandsfl aske, og er ordentligt? ved, at jeg stadig er sulten, og jeg ved, at jeg begynder først om en time, og jeg skal ikke nu være, fjernsyn – det er sgu da folkeligt. Og Men jeg er evigt i tvivl. Hvorfor ikke hellere G jeg bekymrer mig om, at mit fi ne lyse Baudelaire i Frederiksværk? Hvorfor ikke skal læse Baudelaire. have noget af at sidde der sammen med arran- det ved, hvad folk vil have, eller defi nerer det sætte sig ud til gadekæret? Men det gør jeg selv- jakkesæt skal blive snavset. Om en lille time bare give folk, hvad de vil have? gørerne og skulle agere kulturel (eller folke- måske ligefrem selv? Nu har vi jo skarpere og følgelig ikke. Jeg gør ikke noget så spontant. skal jeg læse op henne i det lokale kulturhus, Det er alt for varmt til så mange spørgsmål, “...Baudelaire. Et menneske, der altid er bøjet lig?) i fl ere øjeblikke end højst og nødvendigt. skarpere, mere og mere specialiserede instru- “Han er den evigt utilfredsstillede, et eksem- men jeg er kommet for tidligt, og jeg er sulten, jeg må bare forholde mig til, hvad jeg selv over sig selv. Som aldrig glemmer sig selv. Når Men jeg mander mig op: NU er jeg jo ikke i menter til at analysere målgrupper, opstille pel på det moderne menneske, hvis smerte træt, svedig og lige nu frygtelig ligeglad med vil have og ikke have. Og jeg vil lige nu ikke andre betragter noget, er de almindeligvis tyverne længere, der er ikke nogen andre end segmenter, analysere og beregne, og hvad ikke har nogen påviselig årsag, men som lider, kulturen. Baudelaire i Frederiksværk en steg- have grillbaren, selv om jeg så er nødt til at så opslugt af betragtningen, at de glemmer mig selv, der stiller spørgsmål til min beret- ved jeg. Vi har produktioner og produktions- fordi intet på denne jord formår at tilfredsstille hed sommereftermiddag midt i juli? Come on! æde dens ragelse. Ikke som sted, i hvert fald. sig selv. Baudelaire ser sig selv i færd med at tigelse længere, slet ikke 60-70 betalende og apparater, og der fi ndes ikke fi askoer, fortvivlel- dets attrå. Naturen skræmmer ham, han vender Solen hagler ned, og jeg har selv vendt Grillbaren er for hed, pladsen foran for fuld af betragte. Han er mennesket uden umiddel- fra omegnen tilrejsende frederiksværkborgere, ser og selvmordere á la Baudelaire. Der fi ndes sig med afsky fra den grove biologiske frugtbar- kulturen ryggen og søgt ly i skovkanten. Sidder alkoholikere, typisk dansk gadekærsstemning, barhed.... “ som jeg skal møde her om et lille øjeblik, og bare at placere det rigtigt på sendefl aden, hed, der bare gentager sig selv i det uendelige, på en træstamme og bider i en burger – laver muligvis folkelig, men ikke den virkelighed, Sådan skriver Thorkild Hansen. At Sartre som jeg med største selvfølgelighed kan servere og tilpasse det det rette segment. Hvad vi vil og søger i dens sted det kolde, det rene, det I dem selv? – ork ja, hjemmelavet! Helt jeg vil noget lige nu. skriver. Om Baudelaire. Tænker jeg. Men fuck hvad som helst for. Burgere, frokostmenuer, med det? sterile. Han er til det yderste pertentlig med sin sikkert, mester. Men halløj! Jeg er jo ude i det grønne og alt det! fi nere fransk, U name it: Jeg mener, nu har jeg Hvad vi gør det for? Jo, det er meget enkelt! person og sin påklædning.” Baudelaires formidler i Frederiksværk tygger i ude det skønnes ærinde. Og i provinsen er Giv folk, hvad de vil have, hvad bryder jeg jo været i fjernsynet – og så er ALLE døre jo Vi vil have 1,2 millioner mennesker til at glo Nu er det lykkedes for den skidende fugl at på et stykke præfabrikeret et-eller-andet, tilsat der i hvert fald træer. Så her indretter jeg mig. mig om det? Hvis Bjarne vil ha’ en ny frisure åbne, og alle øren, og skide være med, hvad på det. Og gør de det ikke, så fortvivler vi ikke, få ram på mit lyse jakkesæt. syntetisk kødsmag, mens sveden pibler, og Under skyggefuldt træ og skræppende fugl. hos Marie, så giv ham det, fri mig for at være det er. Fjernsyn – det er da folkeligt! Og vi, der vi justerer. Måske ændrer vi på udsendelses- Men jeg skal nok slippe af sted med Bau- myrerne angriber. Næring? Muligvis, muligvis Men så skider fuglen, grannålene klistrer, og missionær. har optrådt der, vi ER folkelige. For folkeligt tidspunktet, måske drypper vi lidt syntetisk kød- delaire i Frederiksværk. Sikkert også uden min ikke. Men sulte gider jeg i hvert fald ikke. Jeg jeg har fi nt tøj på. Og om lidt skal jeg læse op. betyder bare noget, som mange kender til, smag hen over det, måske skriver vi Lars Bom tv-kendthed. Så den kan man ikke engang har- er ikke den slags kunstner. Og det behøver jeg Og gerne se ud, som om jeg tror på projektet. Spil noget med Elvis! noget rigtig mange mennesker kan GENKEN- ind i handlingen – ham kan konerne i Nord- celere ubegrænset over. Det skal nok komme til heller ikke, selv om kroen har lukket. For der Baudelaire. Desnos, Eluard. Sammen med to Sådan råbte de, dengang jeg var til jazz- DE – et andet nøgleord – og alt andet er bare jylland så godt lide – voila! Seere. Opfyldte “at glide”. Ligesom jeg lige nu med et vist ube- er en burgerbar. Altså: Som altid, overalt, kan talentfulde og uden tvivl sympatiske kammer- koncert med pianisten Horace Parlan, og snobberi og smagsdommeri. forventningskvoter. Succes. Og som biprodukt: hag konstaterer, at den “hjemmelavede” burger man altid få noget lort. musikere. Det er én virkelighed. Den er der stampublikummet på spillestedet – som til Tilfreds dame, som jeg sad bagved i et kø- Kendte skuespillere. Noget at fylde teatrene glider glat mod sit uundgåelige endemål inden Besynderligt, egentlig. Hvorfor er det altid ikke noget i vejen med. daglig bare var et værtshus – råbte ad jazzpiani- benhavnsk teater for nogle år siden: “Det der, med. Så det er bare at leve af smulerne fra de i mig, vil Baudelaire glide fra mig til frederiks- lort, vi sørger for, er tilgængeligt? Hvorfor er Og så er der den anden virkelighed: Vir- sten, hvis creditliste tæller navne som Charles det var Ghita Nørby. Og om lidt kommer Jesper stærkes bord, teatre! værkerne. Og med samme endemål. Jeg skyller det forudsætningsløsheden, som er det frem- keligheden, som er Frederiksværk, bagende Mingus, Dexter Gordon, Chet Baker: “Spil Christensen.” Hun havde haft en god eftermid- Godt nok har I ikke seertal, men så er der efter med en slurk fra den efterhånden lunkne, herskende smagsprincip? Hvorfor bygger vi sommersol og fuldemandstilråb hen over gade- noget med Elvis!” Gentagent gennem hele dag i teateret. belægningsprocenter, og så er det bare at grannålsbesatte plasticfl aske. grimt og spiller elendige forestillinger på kæret: Bjarne din grimme dreng, kom herhen koncerten. Og den fi ne, fi ne Horace Parlan Forestillingen var ren nonsens. Sludder assimilere resten af tankegangen, så er den teatrene? Der er jo ikke nogen, som tvinger og la’ dig se! Fy for helvede det pyntede sgu smilede sit ydmyge smil ned i tangenterne og og vrøvl fra ende til anden, blottet for f.eks. hjemme. Hvorfor er jeg så ubegejstret? lortet i os, det må jo være markedet, altså ikke. Bjarne har åbenbart gennemgået årets spillede videre. “Spil noget med Elvis!” form eller konsekvens. Men form og konse- Folkeligt er det, der er på tv. Så nu er jeg “Kunsten er det, som kunstneren laver på os – (folket?) – der vil det sådan. Indretter klipning. Måske udført af Marie. I ‘Maries sa- Det var da sådan ret folkeligt råbt, eller kvens og tusind andre ting, som jeg kunne folkelig? Nej, det er jeg bare ikke, jeg vil væk, et givent tidspunkt...– vi holder ikke op, bare os sådan. lon’, som ligger klos op ad burgerbaren, så jeg også var det bare dumt. fi nde på at værdsætte, spillede heller ingen og derfor er jeg ikke folkelig. Jeg nyder det fordi markedet svigter. Kunstneren fører an, Er det et slags folkeligt princip? Er min solblegede fotografi er af modeller med frisurer, Folkelighed – er det ikke noget med, at rolle for den dér dame på 9. række. Det, som ikke, jeg nyder ikke min burger, jeg nyder ikke han følger ikke efter. Dynamikken lever i burger folkelig? Nej, jeg er for langt ude. Hvor- som måske var moderne engang. noget SAMTIDIGT er kvalitet og har en spillede en rolle, var at have tilbragt en aften bedraget, jeg nyder ikke min tv-berømmelse, kunstnerens sind, ikke i størrelsen af hans for forvente at få noget ordentligt at æde en Og muligvis stadig er det i Frederiksværk, bred appel? i selskab med nogen, som hun kunne gen- så jeg er en snyder. En smutter. læserskare.” Sådan skriver den amerikanske sommereftermiddag i Frederiksværk? Hvorfor hvad ved jeg om hår. Hvad ved jeg om kende fra tv. forfatter Don DeLillo. 1 14 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 15

Hvad rører sig på den hjemlige scenekunstarena lige nu? TEATERNYT Kulturkontakten præsenterer et udvalg af nyheder. “Men jeg skal nok slippe af sted med Baudelaire i Frederiksværk. Sikkert også uden min tv-kendthed. Af Mette Størum Krogh, Kulturministeriet Så den kan man ikke engang harcelere ubegrænset over. Det skal nok komme til ‘at glide’. Ligesom jeg lige nu med et vist ubehag konstaterer, at den TEATERKONFERENCE I STATSENSEMBLE FOR NY TURNÉORDNING ‘hjemmelavede’ burger glider glat mod sit uund- EFTERÅRET BØRNETEATER gåelige endemål inden i mig, vil Baudelaire glide fra mig til frederiksværkerne.” Kunstrådets Scenekunstudvalg har beslut- I december 2004 udnævnte Kunstrådet Kunstrådets Scenekunstudvalg har de kom- tet at afholde en konference i efteråret Corona Danseteater og Théâtre La Balance mende år valgt at satse en væsentlig andel 2005. På konferencen skal kunstnere og til Danmarks første statsensemble for af sine midler på at sikre, at nyskabende og politikere sætte sig sammen for at disku- børneteater under kunstnerisk ledelse af moderne scenekunst bliver opført på fl ere tere, hvordan vi indretter dansk teater, så Lotte Faarup, Jørgen Carlslund og Marc van scener og for fl ere tilskuere rundt omkring i vi sikrer en fortsat kunstnerisk udvikling der Velden. I perioden 1. juli 2005 til 30. juni landet, end det er tilfældet i dag. Til formå- af scenekunsten. Der vil blive sat spotlight 2008 vil de smelte sammen til et teater let har man etableret Den Ny Turnéordning, på de problemer, der er ved de nuværende under navnet Corona La Balance – Stats- der skal udbrede den scenekunst, som støtteordninger, og den manglende sam- ensemble for børneteater. Det sker for at produceres med tilskud fra Kunstrådets menhæng mellem dem. Også kommunernes styrke, udvikle og skabe større synlighed Scenekunstudvalg. Jesper de Neergaard, rolle og engagement i scenekunsten efter omkring det moderne børneteater. der til daglig er kunstnerisk leder af Entré Gå dog ned og læs din Baudelaire i Frederiks- ham. Og jeg havde hørt dem råbe HURRA den fi ne kunstsilo, det forarbejdede, kunstde- strukturreformen bliver et tema. Yderligere Corona La Balance har base i København Scenen i Århus, er udpeget til at varetage værk! Spil din Schiller i Esbjerg! Din Strind- på livepladen med ham og NHØP, og det stod terminerede rum – “ja, der blev støbt kugler oplysninger om konferencen, der planlæg- og vil i sæsonen 05-06 præsentere de fl este det kunstneriske og administrative ansvar berg i Horsens! for mig som et udtryk for den yderste ekstase: her under svenskekrigene, man er velkommen ges afholdt i november måned, vil blive lagt af sine forestillinger i Smedehallen i Van- for turnéordningen, der i første omgang Det er latterligt at forlange, at det skulle Ikke bravo! De råbte ikke “godt spillet”. De til at tage en folder” – eller ude ved gadekæret på Kunstrådets hjemmeside, www.kunstra- løse. Desuden samarbejder teatret i denne iværksættes som forsøgsordning i perioden indebære sin egen indbyggede berettigelse at råbte HURRA. ved øllerne og det pralende, levende, umiddel- adet.dk. sæson med teatre i henholdsvis København, frem til 30. juni 2007. opføre noget bestemt på et bestemt tidspunkt. bare, spontane sprog? Århus, Odense og Aalborg, ligesom otte På Entré Scenen oprettes et formidlings- Det er lige så åndssvagt som de med mellem- Kærlighed til ekstasen! Er der noget, der Jeg ved ikke. For Baudelaire var det spontane forskellige produktioner sendes på turné i kontor, der får til opgave at markedsføre, rum fremsatte råb om, at nu skal teatret være har svært ved at fi nde sin plads i en folkelig ikke efterstræbelsesværdigt, for Frederiksværk- BESTYRELSE FOR alle egne af landet. Åbningen blev den 17. sælge og koordinere de aktuelle fore- mere politisk eller danske fi lm mere indbyrdes sammenhæng, i hvert fald i en dansk folkelig- bumsen er Baudelaire stendød. Og jeg ved HOVEDSTADENS TEATER august fejret af blandt andre kulturminister stillinger. forskellige, nu skal kunsten være kort eller lang hed, er det ekstasen. Ekstasen er forbeholdt ikke, hvem jeg holder med. De levende eller de UDPEGET Brian Mikkelsen og 500 børn i Pakhus 11 i Den Ny Turnéordning skal ses som et sup- eller grøn eller gul. parodien, som når Kjeld og Dirch driver deres døde? København. plement til eksisterende ordninger – blandt virtuositet helt derud, hvor de faktisk er i Jeg vil være dér, hvor lidenskaben er højest, andet Svalegangens turnéordning. Til for- Men hvorfor er jeg ikke begejstret? berøring med ekstasen i deres vildt suverænt tænker jeg med ét, mens en pissemyre kryber søgsordningens første fase har Scenekunst- Jeg tænker på en anden jazzmusiker, piani- svungne stemmeorgier, men da fordi den op i mit højre bukseben, med en serie spon- VERDENS FØRSTE udvalget afsat to millioner kroner. sten Tete Montoliou, min ungdoms hedeste besynderlige ornitolog eller jazzfanatiker, eller tane, men ikke særligt kulturelle spasmer i mit DANSETEATER helt. Jeg kendte ham fra en plade, en koncert- nikotinhungrende rygemaniker, som Dirch højre ben til følge. Kulturminister Brian Mikkelsen har udpeget KONGRES FOR optagelse med NHØP, hvor de sammen spiller parodierer, lister ekstasen ind ad bagvejen Engang var der nogen, der syntes, at liden- den første bestyrelse for Hovedstadens BØRNETEATER I CANADA publikum helt op under loftet af begejstring. – det er ikke fordi, VI er ekstatiske, men fordi skaben bestod i at sprænge grænser, og at Teater. Bestyrelsen blev beskikket fra den Jeg ville have del i den begejstring. Og hvordan vi griner ad dem, der er – og så tillader vi os at kunsten havde en mission i at vise vej ud over 1. juli 2005, så den får mulighed for at for- så det? Jeg var nitten år og boede i provinsen, surfe med på hysteriet i nogle volter, fordi vi de grænser. I dag, hvor det synspunkt er så berede overgangen til den nye ordning med og Montoliou var selvfølgelig Catalaner (suk) jo er i gang med at skoggerle ad dem, der er velintegreret og så etableret, at det kan købes Hovedstadens Teater, der træder i kraft den og Barcelona langt herfra, og dernede sad alle SÅ langt ude. En god gammel dansk tradition, på tilbud i Bilka, fl ytter kunstneren blikket et 1. januar 2006, hvor staten overtager det På en sandbred ved siden af Storåen i Hol- de fede i forvejen (det var i fi rserne), så det tænk bare på Holberg. andet sted hen. Jeg selv kunne fi nde på at sige, samlede økonomiske ansvar for Hoved- stebro er de første spadestik taget til opfø- var jo nok derfor. Men en dag så jeg i avisen, at Og langt ude er jeg, her på træstammen, at det handler om at sige ja til begrænsningen, stadens Teater. Bestyrelsen får som sin relsen af et internationalt teater, som er be- han kom til Danmark og gav en enkelt koncert med min burger og min nålebeklistrede vand den lidelse, der ligger i en eller anden form første væsentlige opgave at tage stilling regnet til ballet og dansekunst – Dansens Når den internationale organsiation for i Nørregade, og jeg tog færgen til hovedstaden, og mit ikke længere helt lyse jakkesæt og mine for begrænsning. Du er nødt til at sige: “her er til, hvilke teatre der fremover skal indgå i Teater. Byggeriet af et nyt hus til kompagni- børne- og ungdomsteater Assitejs verdens- bookede billet uger i forvejen, mødte fem ark med 100 år gamle franske surrealistiske der en grænse”. Ellers får du aldrig et liden- Hovedstadens Teater. et indledes præcis otte år efter oprettelsen kongres afvikles i Montreal i Canada i sep- timer for tidligt, overbevist om at det halve af ordudgydelser i Frederiksværk. Fucking, ufat- skabeligt forhold til tilværelsen og til det, du Bestyrelsen er sammensat efter drøftelser af Peter Schaufuss Balletten, der står bag tember, vil de to danske teatre Gruppe 38 Danmark, eller i hvert fald København, ville teligt, uhjælpeligt langt ude. Og ikke engang beskæftiger dig med og har omkring dig. med partierne bag den politiske aftale og projektet. “Filosofi en bag visionen Dansens og Teater Rio Rose repræsentere Danmark. slås, kæmpe, rive, bide, sparke for at høre ham. i en parodi, inde i parodien, det er mig, der kommer til at bestå af advokat Christian Teater er at skabe et kunstværk, en bygning Verdenskongressen, der afholdes hvert tred- Klokken nitten en enlig støvsugende mand. Jo, ER parodien, mig der om lidt skal holde gode Alt teater, al optræden handler om at bringe Scherfi g (formand), adm. direktør i Compe- og et teater, som kan det hele – hvor pub- je år i et af medlemslandene, har normalt der kommer vist en eller anden spanier senere. miner i Frederiksværk og stå inde for udsagnet: noget i et lidenskabeligt forhold til noget tence House Mai Buch (næstformand), adm. likum kan få de ultimative oplevelser. Her gæster fra Assitejcentre fra hele verden. Spanier! MANDEN ER FRA CATALONIEN. Hør lige, her kommer lidt poesi! Men for dem, andet, kunne man sige – det er i hvert fald en direktør i Thura Film A/S Michael Obel, in- skal begrænsningerne kun ligge i fantasien Gruppe 38 og Teater Rio Rose, der begge har Og i alt var vi sytten tilskuere i det tomme rum, der hellere vil ha’ noget med Elvis – så er der fordel, hvis det skal kunne fastholdes på nogen struktør m.m. Nikolaj Cederholm, skuespiller og visionerne til at bruge det,” står der om turneret meget i udlandet, deltager med som hørte manden fra Catalonien spinde guld. frit lejde til at forlade salen. som helst måde. Og det går jeg så ned i Frede- Nastja Arcel og leder af Skuespillerskolen projektet på www.schaufuss.com. Dansens støtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg. Klokken ni gik man hjem. Men jeg havde hørt Og hvor ligger min egen begejstring? Inde i riksværk og forsøger at gøre. ■ ved Aarhus Teater Eva Jørgensen. Teater åbner i efteråret 2006. 16 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 17

Tilskuertal. Danskernes teaterinteresse er ifølge Kulturministeriets Det er her, bølgen med store stik var antallet af tilskuere ved ner, at især den københavnske tidligere, er det også, fordi tilbagevendende kulturvaneundersøgelser stor og konstant. Siden musicals og shows a la Finn de ikke-statsstøttede teatre teaterscene har fået skærekni- erhvervslivet har fået øjnene op Nørbygaard og Linie 3 trækker 608.000 i 2002-03. Det tal steg ven at mærke. “Mange danske for de kommercielle event- og fi rserne er to ud af fem danskere gået i teatret mindst en gang om folk af huse. Det ændrer igen i 2003-04 til 664.000 – hvilket teatre har fået færre midler at markedsføringsmuligheder, der året. Men i de senere år har de i stadig mindre grad rettet interessen fordelingen. Kulturhusene sluger svarer til 23 pct. af det samlede gøre godt med i de seneste år. er i teatret. Her har musicals og mod de statsstøttede teatre. publikum fra det traditionelle antal tilskuere på de danske Daværende kulturminister Jytte shows vist sig som oplagte for teater,” vurderer Madeleine teatre. Lige nu er tendensen alt- Hilden decentraliserede teater- private investeringer og medfi - Røn Juul. så, at publikumsinteressen for støtten i sin tid, hvilket betød nansieringer. På Kaleidoskop har det offentligt støttede teatre fl ere penge til teatre i provin- vi i øvrigt også selv haft gavn For mange laver det samme viger noget til fordel for private sen. Det var på mange måder en at private sponsorer,” fortæller Tilskuertallet til de statsstøt- og andre ikke-statsstøttede god ordning, men den kostede Martin Tulinius. tede teatre er således – som teatre. Konkret har Det Storkø- på den københavnske front, der Han imødegår opfattelsen Madeleine Røn Juul er inde på benhavnske Teaterfællesskab nu i en årrække har været udsat af, at der bør stå lukninger af – ikke dækkende for det samle- oplevet et fald i tilskuerskaren i for nedskæringer,” siger han. statsstøttede teatre på dags- de teatermarked. Det omfatter de seneste år. “Når teatret som helhed ordenen. “Jeg vil ikke sige, at også privatteatre, kommunale Teaterchef Martin Tulinius fra holder skansen, selvom det der er for mange teatre. Men der kulturhuse, sommerrevyer, egns- det eksperimenterende køben- statsstøttede teater i øjeblik- er for mange teatre, der laver DRAMATISKE spil mv. Ifølge Danmarks Stati- havnske teater Kaleidoskop me- ket sælger færre billetter end det samme. De københavnske 1 KURVER Af Jesper Vind Jensen Kulturministeriet HAR VÆRET I TEATRET Pct.

INDEN FOR DET SENESTE ÅR 45

Kulturvaneundersøgelserne 1964- 40 2004 viser, hvor stor en andel af 35 befolkningen over 15 år, der har

været i teateret (opera, operette/ 30 musical, ballet/dans, skuespil eller børneteater) inden for det seneste år. 25 Teater, teater’ var titlen på interesse. Teatret ekspanderer undersøgelser med et kilo salt, dækker – er tilskuertallet for Kilde: Kulturvaneundersøgelse 2004, Birthe Kjærs dansktopslager og breder sig i landskabet. Der kan man overordnet sige, at den statsstøttede teatre nede på AKF og Kulturministeriet. 20 i begyndelsen af fi rserne. bliver for alvor etableret egns- ‘teaterkrise’, man hvert andet 2.173.000. (jf. kurve). ‘ 15 Årtiet bød ikke bare på perma- teatre uden for de fi re traditio- år kan læse om i aviserne, er Madeleine Røn Juul har arbej- nentet hår, spejle på caféerne, nelle teaterbyer: Storkøbenhavn, journalistfrembragt. Når under- det i teaterverdenen siden be- 10 technomusik og rejehop. I fi r- Århus, Odense og Aalborg. Vi søgelsen viser, at danskernes gyndelsen af fi rserne. Hun siger serne tog teaterinteressen også ser også børneteatrene vokse teaterinteresse gennem de om de statsstøttede teatres 5 et hop hos danskerne. Det blev frem. Samtidig får folk bedre seneste tyve år har holdt sig op- og nedture: populært at gå i teater, hvad en- økonomi, mere fritid og bliver konstant på cirka 40 pct., ligner “Firserne var en periode, hvor 0 ten det var til opera, operette, bedre uddannet, hvilket som det et dementi af den journa- nyskabende teaterfolk ikke så 1964 1975 1987 1993 1998 2004 År musical, ballet, dans, skuespil regel øger interessen for teater. listik, der har erklæret teatret meget søgte hen til de store, eller børneteater. I hvert fald Endelig lykkes det teatret i dødt,” mener teaterchefen. gamle institutionsteatre som ifølge Kulturministeriets tilba- denne periode at spille en mere Det Kongelige Teater, Folketea- gevendende kulturvaneunder- central rolle i offentligheden. Musicals trækker folk af huse tret, landsdelsscenerne osv. De søgelser. De viser, at det faste Teatret bliver mere udadvendt Teaterinteressen er altså ifølge nyskabende folk blev tiltrukket teaterpublikum – defi neret som og begynder at spille ting, som kulturvaneundersøgelserne stor af de mindre teatre, eller også TILSKUERE VED DE Antal (1000) dem, der går i teatret mindst en har mere med folks dagligliv at og konstant. Men spørgsmålet bankede de selv nye teatre op. STATSSTØTTEDE TEATRE 2800 gang om året – blev fordoblet i gøre; ting som optager folk,” er, hvilke teatre der har vores Det var her, publikum kunne 2750 2700 perioden fra 1975 til 1987, hvor forklarer Jørn Langsted. interesse. Danmarks Statistiks møde de nye strømninger. Antal solgte billetter til forestill- 2650 andelen nåede op på 40 pct. “Den nyeste undersøgelse optællinger viser, at de stats- Derfor havde disse teatre også inger mv. på statsstøttede teatre. 2600 Niveauet har været konstant viser, at cirka 40 pct. ser teater støttede teatre – der årligt et større publikum, hvilket in- Sæsonen 1983-1984 til 2003-2004. 2550 siden, som også kulturvaneun- i løbet af et år. Yderligere 40 modtager knap 700 millioner stitutionsteatrene selvfølgelig Kilde: Danmarks Statistik 2500 dersøgelse 2004, der udkom i pct. ser det en gang imellem. kroner i støtte fra staten – har kunne mærke.” 2450 maj i år, viser. (jf. kurve). Kun 20 pct. ser aldrig teater. Det bidraget til succesen hvert “Halvfemserne blev så ‘sceno- 2400 Jørn Langsted, der er profes- er ganske positivt, at teatret år med fl ere millioner solgte grafernes årti’. Det var her, det 2350 sor i dramaturgi ved Aarhus holder skansen i en tid, hvor den teaterbilletter. Men de stats- scenografi ske og de visuelle 2300 Universitet, peger på, at man elektroniske udvikling medfører støttede teatres billetsalg har kreative koncepter havde deres 2250 skal tage undersøgelserne med alle mulige nye kulturtilbud bevæget sig en del op og ned indtog på institutionsteatrene. 2200 et vist forbehold, fordi folk har – fra utallige nye tv-kanaler til de to seneste årtier. I sæso- Hele det sceniske fi k et stort 2150 været udspurgt på lidt forskel- computerspil,” lyder det fra Jørn nen 1983-84 var tilskuertallet boost, og det trak det store 2100 lige måder de forskellige år. Langsted. 2.522.000. Tallet faldt i sæsonen publikum tilbage til de mere 2050 “Men der er ingen tvivl om, at Den vurdering deler tea- 1988-89 til 2.226.000. Siden traditionelle teaterscener. I 2000 det dramatiske hop, som kurven terchefen på Aarhus Teater, steg det til 2.618.000 i sæsonen sluthalvfemserne begynder en- 1983-1984 1985-1986 1987-1988 1989-1990 1991-1992 1993-1994 1995-1996 1997-1998 1999-2000 2001-2002 2003-2004 Sæson mellem 1975 og 1987 tager, er Madeleine Røn Juul. “Selvom 1995-96. I sæsonen 2003-04 hver by med respekt for sig selv 1984-1985 1986-1987 1988-1989 1990-1991 1992-1992 1994-1995 1996-1997 1998-1999 2000-2001 2002-2003 udtryk for en stigende teater- man altid skal tage statistiske – som den nyeste opgørelse at få kulturhuse og lignende. 18 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 19

teatre ligner hinanden mere og høre lange poetiske tirader. Fra skole til virkelighed. Når nyudklækkede elever fra de og mere. Tidligere havde vi en Folk kræver hurtighed, visua- bredere vifte med ABC-teatret litet og sanselighed. Moderne danske skuespilleruddannelser begiver sig ind i den danske og Amager-scenen på den ene danseforestillinger varer derfor teaterbranche, er synlighed det vigtigste nøgleord for at få side og avantgardeteatrene på 1-11/2 time. Det er det, der står den anden. I dag har vi en række til fremmarch – ligesom fi lmen. job. Derfor skal skoler og elever være på dupperne over for teatre, der godt nok alle har en Teaterstykket ‘Woyzeck’ er et branchen, der både er lille og lukket. Det gælder specielt orientering mod kvalitet, men godt eksempel, hvor man med eleverne fra Odense Teater, der har sværere ved at få job samtidig også er mainstream. succes har tilføjet både det vi- Det er meget af det samme suelle og musikalske,” pointerer end de andre skolers elever. Af Ulrikke Moustgaard populære udbud. Det betyder, at Langsted. man slås om det samme publikum. Og det betyder, at vi taber Pisket til nytænkning nogle folk, for eksempel dem, Madeleine Røn Juul mener, at de der er til det mere nyskabende,” traditionelle teatre bør gen- beklager Martin Tulinius nemtænke grundigt, hvilken rolle de vil spille i fremtiden. En chance for vitalisering “Udviklingen er også en chance Kulturministeriets Kulturvane- for vitalisering. Vi er pisket til SKUESPILLERE undersøgelse 2004 doku- at tænke over, hvad vi skal lave menterer, at det er personer i om tyve år. Teatret har jo altid hovedstaden og dens forstæ- udviklet sig. Tidligere udviklede der, der går oftest i teatret. At det musikdramatikken, der højtuddannede og højtlønnede blev til musicals. Den form har SKAL SES går mest i teatret. At danskere andre nu sat sig på. Vi har også med anden etnisk baggrund går udviklet teaterkoncerten, men mindre i teatret end andre. At det uafklarede spørgsmål er, u skal rende folk på dørene og være Rektorer (KUR) i april 2005, og som belyser unge skuespillere. Ligesom den teater- fl ere kvinder end mænd ser tea- hvad der kommer efter den. Her så irriterende, at man husker dig! beskæftigelsessituationen for kandidater direktør, der i sin tid rådede Anne Katrine ter. 12 pct. af kvinderne har for skal vi opdyrke nye genrer. Det DSådan lød et godt råd fra en dansk fra de videregående kunstneriske og kultu- Andersen til at gøre sig så synlig over for eksempel set teater inden for tiltrækker måske ikke et større teaterdirektør til Anne Katrine Andersen om, relle uddannelser fra årene 1997 til 2001, branchen, at man næsten bliver irriterende, den sidste måned mod 6 pct. af publikum på kort sigt. Men det hvordan man som nyudklækket skuespiller har kandidater fra Skuespillerskolen ved mener Mikkel Harder Munck-Hansen, at syn- mændene, ligesom der er færre er en nødvendig udvikling, hvis får gjort opmærksom på sig selv i teater- Odense Teater nemlig større ledighed end lighed er afgørende for, om man får job. blandt kvinderne (17 pct.), der de gamle teatre skal overleve branchen og skaffer et job. kandidater fra skolerne i Århus og Køben- Det er ikke mærkeligt, hvis skuespillere aldrig ser teater, mens 27 pct. på langt sigt,” lyder det fra Som en række andre unge gør det hvert havn. Samtidig har skolen den laveste andel fra Statens Teaterskole i København klarer af mændene aldrig ser teater. Madeleine Røn Juul. år, stod hun i 2002 over for at skulle forlade af fuldt beskæftigede kandidater. Ledig- sig bedre end dem i Odense. For der er Af dem, der har været i teatret Martin Tulinius vil her foreslå, en dansk scenekunstskole og skabe sig en hedsprocenten for Odense lå i 2003 på 36,3 mange fl ere teatre i hovedstadsområdet, og inden for det seneste år, har at danske teaterfolk og poli- professionel karriere i teaterbranchen. Hun pct., mens den på Skuespillerskolen ved dermed fl ere instruktører og teaterledere, hovedparten ifølge kulturvane- tikere kigger til udlandet. For forlod Skuespillerskolen ved Odense Teater Aarhus Teater lå på 27,5 pct. og på Statens som har en skole i nærheden, hvor man kan undersøgelsen været det en til eksempel til Berlin, hvor man fra og fi k freelancearbejde på et børneteater. Teaterskole på 23,7 pct. følge eleverne i nogle år,” siger han. to gange. Skuespil er der dog en politisk side satser på en større Dermed var hun i en bedre situation end Tallene undrer ikke Mikkel Harder Munck- del, der har været til tre til fem ‘differentiering’ af teatrene. mange af sine forgængere fra skolen. Hansen, skuespilchef ved Det Kongelige Skoler må komme til bjerget gange, viser den seneste kultur- “I Berlin fører man en bevidst Ifølge den såkaldte beskæftigelsesrap- Teater, og dermed både en potentiel og Teatrene er traditionelt den vigtigste vaneundersøgelse. Og skuespil politik om, at der skal være et port, der blev udgivet af Kulturministeriets attraktiv arbejdsgiver for mange af de nye, arbejdsplads for skuespillere i Danmark, 1 er da også den mest populære differentieret udbud af både nyt teatergenre. Herefter kommer drama, klassisk drama, main- børneteater, musical og revy. Af stream, avantgarde osv. Det er den voksne befolkning over 15 tankevækkende, at selvom om LIVET EFTER SKOLEN år har 25 pct. set skuespil, 18 en by som Berlin er ved at gå Filmskolefi lm gav hovedrolle pct. har set børneteater, og 17 økonomisk bankerot, giver man pct. har set musical inden for forholdsvis mere teaterstøtte det seneste år. Siden 1998 er end i en by som København,” andelen, der har set skuespil og mener Martin Tulinius og tilføjer: ikke mindst revy, faldet, mens “En undersøgelse i netma- Jan Meyer blev spottet af teaterbranchen, fi lmrolle i Per Flys spillefi lm ‘Drabet’, hvor der har været mindre fremgang gasinet Søndag Aften viser, at da han spillede afgangsforestilling, og fi k Jan Meyer spiller aktivisten Dingo, der er for dans/ballet og musical. Danmark er det land i forhold til tilbudt at medvirke i stykket ‘Transport’ på involveret i et politimord. Professor Langsted frem- nabolandene, hvor der lægges teatret Plan B. Året efter spillede han ho- Indimellem sine teaterjob har Jan Meyer hæver, at musicalen er buldret mest vægt på belægningspro- vedrollen i en afgangsfi lm fra Filmskolen, også lavet et par reklamefi lm og har været frem igennem fl ere år og nu har centerne. Det sætter teaterche- hvor også teaterdirektøren fra Gladsaxe skuespiller i et kommende tv-dokumentar- fundet et stabilt leje. ferne i en spændetrøje, og det Teater spillede med. Mødet førte til, at Jan program. “Det skulle ikke undre mig, hvis er dræbende for det eksperi- Meyer fi k tilbudt en hovedrolle i musicalen Jan Meyer vil gerne blive ved med at lave den langsigtede tendens menterende teater, for teater- ‘Cabaret’ på Gladsaxe Teater, som spillede forskellige ting. bliver mere dans, ballet og cheferne ved godt, at hvis de fra i to omgange. “Det har været en meget lærerig proces, performance på teatrene, for tid til anden har en forestilling, Efter ‘Cabaret’ spillede Jan Meyer med fordi det har været meget bredt. Det er folk har ikke længere tid til der ikke sælger, må de dreje Jan Meyer, 33 år, årgang 2002, Skuespillerskolen Det Løjerlige Shakespearekompagni i fl ere skidegodt at komme ud at prøve alt muligt ved Odense Teater at sidde i tre timer og høre på nøglen om.” ■ forestillinger på Mungo Park, Folketeatret forskelligt af i så mange forskellige sam- de traditionelle skuespil. Man og på turne. Dertil kom en rolle i stykket menhænge. Min drøm er at lave det samme, har ikke behov for at få vredet ‘Manden fra Estland’ på Husets Teater og en jeg gør nu – bare mere af det!” siger han. hjernerne intellektuelt igennem ILLUSTRATION: SPILD AF TID ILLUSTRATION: 20 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 21

NYE SKUESPILLERE OG Skuespillerne tjener bedre Forskel på skolerne ARBEJDSMARKEDET Kandidaterne fra de tre skuespil- Ser man på beskæftigelsen efter skolen er der forskel på, hvilken I ‘Beskæftigelsesrapport 2004’, ud- lerskoler klarer sig alle godt, hvis skuespillerskole, man har gået på: givet april 2005 af Kulturministeriets man sammenligner deres indtægt i Rektorer, kan man læse, hvordan det 2002 med, hvor meget kandidaterne er gået en række af kandidaterne fra fra Kulturministeriets øvrige skoler Gns. Gns. Antal de kunstneriske uddannelser. Vi ser tjente det år. Skolerne ligger således ledighed ledighed skuespillere i her på tre tendenser. (undersøgelsen nummer to, ﬁ re og seks i en oversigt pct. 2002 pct. 2003 undersøgelsen omfatter alle kandidater fra institu- over den gennemsnitlige indtægt for tionerne fra årene 1997-2001): kandidaterne fra de i alt 17 skoler i Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 24,8 27,5 38 2002. Uddannede fra Aarhus Teater lå Skuespillerskolen ved Odense Teater 37,5 36,3 37 Skuespillere har lavere beskæftigelse nummer to med en gennemsnitig in- Statens Teaterskole 24,8 23,7 110 end øvrige uddannelsers kandidater dtægt på 290.826 kroner, mens tallet Kandidaterne fra de tre skuespill- var 268.664 kroner for kandidaterne erskoler har samlet set en højere fra Statens Teaterskole og 254.550 ledighedsgrad end kandidaterne fra kroner for dem fra Odense Teater. Kulturministeriets øvrige uddan- I bunden ligger kandidaterne fra nelsesinstitutioner. Det skyldes bl.a., Kunstakademiets Billedkunstskoler at scenekunstområdet er præget med end gennemsnitlig årsindtægt af “et sammensat arbejdsmarked på 132.777 kroner. med såvel mere eller mindre faste stillinger som projektbaserede stillinger”, konkluderer rapporten.

men adgangen til netop denne arbejdsplads fra kolleger i branchen. Skolens praktikordning, hvor eleverne er forskellig fra andre dele af det danske For nyuddannede skuespillere betyder på tredje år er med i en hel produktion fra jobmarked. dette, at man er meget afhængig af at blive start til slut på et professionelt teater, gør Det er sjældent, at en skuespillerstilling et kendt ansigt i branchen, og det er de tre også eleverne synlige. Og sidst, men ikke slås op. Og i den danske teaterbranche har skuespillerskoler bevidste om. mindst, inviterer skolen jævnligt teater- og man ikke samme auditionkultur, hvor skue- På Statens Teaterskole i København er der ﬁ lmbranchen til forestillinger og visninger, spillere går til auditions til forestillinger, nær forbindelse mellem skolen og branchen. hvor branchen kan se eleverne i aktion. på samme måde, som man ser det i eksem- Næsten alle skolens godt 500 undervisere Også i Århus og Odense kommer ele- pelvis Storbritannien. For en arbejdsgiver på de i alt 10 uddannelser, skolen har, kom- verne i praktik. I Århus er praktikpladserne på jagt efter en skuespiller er det sjældent mer fra branchen og er en del af skolens koncentreret i Århus og omegn, så eleverne nok at bladre gennem skuespillerhånd- miljø. kan opretholde den øvrige undervisning i bogen, fordi et billede og et cv ikke siger “Det betyder, at eleverne får en kontakt perioden. Det bekymrer ikke Eva Jørgensen, meget om, hvordan en skuespiller opleves med det professionelle, mens de går på rektor på skuespillerskolen ved Aarhus på en scene. Derfor plukker teatercheferne skolen, og at branchens folk bliver bekendt Teater, at praktikken foregår langt væk fra som regel skuespillere ud fra et personligt med eleverne,” siger Sverre Rødahl, rektor på hovedstaden og dermed den store koncen- kendskab til dem eller ud fra anbefalinger Statens Teaterskole. tration af fremtidige arbejdspladser. 1

LIVET EFTER SKOLEN Børneteater viste sig at være vejen

Da Anne Katrine Andersen under en frokost igen. Forestillingerne tager også på turne fortalte en scenograf ved Odense Teater, at eller bliver genopsat en eller fl ere gange. hun var interesseret i at lave børneteater, Fra næste sæson har hun dog otte måne- gik der ikke lang tid, før hun fi k et tilbud ders forestilling i træk. om at blive skuespiller ved børneteatret Selvom hun gerne vil lave voksenteater Skægspeare i Odense. med mere seriøse følelser, hvor publikum På det tidspunkt var der gået et halvt år, kan spejle sig i hendes karakter, er hun siden hun blev færdiguddannet på skue- bidt af fornemmelsen af nuet, der ligger i spillerskolen, og da hun endnu ikke havde det at spille for børn. fået et arbejde, slog hun til. “Det er fantastisk, for de forstiller sig Anne Katrine Andersen har lavet børne- ikke eller griner af høfl ighed som et vok- Anne Katrine Andersen, 33 år, årgang 2002, teater lige siden. Som regel arbejder hun sent publikum; du får den der meget ægte Skuespillerskolen ved Odense Teater to måneder på en forestilling, har efterføl- og umiddelbare reaktion, og det synes jeg, gende tre måneder uden en forestilling og er skønt,” siger hun. arbejder så to måneder på en forestilling ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER ILLUSTRATION: 22 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 23

“Det er et pædagogisk hensyn – og ikke et sig af for at rette op på beskæftigelses- “Vi skal bibeholde de gode ting ved sko- ikke af natur er pågående og insisterende, pillerforbund ud for at fortælle om at skrive selvstændigt og kreativt, ikke mindst når senere arbejdsbetinget hensyn. Og i øvrigt situationen for sin skole. I Odense har det len som f.eks. den trygge atmosfære, men vi ville det være en stor hjælp at få et indblik ansøgninger, dagpengeregler, og medlem- eleverne arbejder med individuelle projek- er det ikke min fornemmelse, at det gør ikke været fast kutyme at holde præsenta- skal åbne mere op for branchen, så de krav i teknikker, man kan bruge, når man skal mernes rettigheder. ter, hvor det er deres eget ansvar at vælge den store forskel. Derudover er det sådan, tionsforestillinger i København. og behov, branchen har, bliver nærværende søge job,” siger Anne Katrine Andersen. Sverre Rødahl erkender, at man godt materiale og form på projekterne. at skolen her ligesom i Odense er knyttet “Skolen har været knap så orienteret mod på skolen. Det er vigtigt, at man ikke skaber Tanja Strøier Overgaard, fra årgang 2003 kunne lægge mere vægt på rent praktisk at “Vi uddanner jo ikke folk til at sidde til et teater, og det skal have et indhold. En at skilte med, at nu kommer eleverne ud. Vi et ideal for, hvad en skuespiller er, der ikke på Skuespillerskolen ved Odense Teater, er ruste eleverne til jobsøgning og networking. og vente på, at telefonen ringer, men det cirkels centrum er jo helt afhængigt af, hvor gør meget for at gøre eleverne synlige, men kan bruges,” siger Jens August Wille. Derfor enig. Hun lærte f.eks. først at skrive ansøg- “Vi kan give kurser, men i sidste ende er klart, at overgangen fra skolen til det man befi nder sig, og vores centrum er her, hvis branchen ikke dukker op til forestil- vil der nu blive større gennemstrømning i ninger og sælge sig selv på et aktiverings- falder det tilbage på eleverne selv. Det er professionelle liv altid vil være om ikke hvor vi har et stort fuldbårent teater, hvor lingerne, må vi komme til branchen. Det er lærerstaben, elevforestillinger vil blive vist kursus efter skolen. deres egen holdning, drivkraft og talent, chokerende, så overraskende. Og her handler der bliver produceret alle mulige forskellige vigtigt, at eleverne bliver set; det er mere i København, og medieundervisningen vil “For mig har de manglende redskaber der vil afgøre, om de kan slå igennem,” det om at have en indre styrke i forhold slags forestillinger og alle mulige forskel- vigtigt end en eller anden gammel stolt- blive udvidet. betydet, at jeg selv har været dårlig til at siger han. til det kunstneriske potentiale, man måtte lige slags teaterfolk kommer og arbejder,” hedsting,” siger Jens August Wille, der for “Især inden for fi lm- og radiomediet vil vi være opsøgende, fordi jeg ikke vidste, hvor- Eva Jørgensen er enig. Hun peger på, at have, så man med oprejst pande kan siger hun. nylig er tiltrådt som rektor. ruste op, for mange af fremtidens arbejds- dan jeg skulle gribe det an,” siger hun. skuespilleruddannelsen i sig selv er en være opsøgende.” ■ Til gengæld er elevforestillingerne et me- Dermed tager Skuespillerskolen i Odense pladser ligger der.” På alle tre skoler kommer Dansk Skues- uddannelse, der kræver, at man tænker get væsentligt element, når branchen skal også hul på et paradigmeskifte, der vil åbne have øjnene op for de unge skuespillere, skolens døre for branchen i langt højere Elever efterlyser redskaber mener Eva Jørgensen. grad, end det hidtil har været tilfældet. Selvom alle tre skoler er bevidste om at I både Århus og Odense spiller afgangs- Skolen i Odense har været kendetegnet ved gøre eleverne synlige ved at invitere bran- holdene hvert år afgangsforestilling på at være et trygt, men også lukket miljø, chen indenfor og – for Odense og Århus’ LIVET EFTER SKOLEN deres egne teatre, som branchen inviteres hvor lærerstaben var fast, eleverne kunne vedkommende – at vise forestillinger i ho- Inviterede teaterdirektører til. Men få branchefolk kommer til forestil- udvikle sig uden nærgående blikke fra vedstaden, er elevernes vej til jobmarkedet lingerne. Som Mikkel Harder Munck-Hansen potentielle arbejdsgivere, og hvor uddan- langtfra sikret. til salgsforestilling forklarer: nelsen også derfor var præget af en vis Teaterbranchen er ikke særlig stor, og den “Hvis jeg skal nå til Århus for at se en indadvendthed. fungerer derfor i meget høj grad gennem Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Det blev Munch, der nu måske skal sættes op på forestilling, skal jeg med toget fra Køben- Spørger man i branchen, hvad folk mener netværk, der giver den et skær af ‘mafi a’, Hans Rasmus Munch et godt eksempel på, teatret Kaleidoskop. Hans Rasmus Munch havn allerede om eftermiddagen, og jeg kan om skolen i Odense, er der enighed om, at som Martin Lyngbo siger. da han uden umiddelbar udsigt til et job har også spillet børneteater på Odsherred næsten være sikker på først at nå tilbage skolen udklækker fagligt og kunstnerisk “Den grimme side er, at det giver visse efter endt uddannelse, besluttede sig for Teater og skal på samme teater i gang dagen efter eller meget sent.” dygtige skuespillere, men der er samtidig nepotistiske tendenser, som gør det svært at tage sin karriere i egen hånd og få tea- med stykket ‘Woyzeck’, hvor han spiller Derfor bringer skolen i Århus fast sin præ- en vis skepsis forbundet med skolen. at bryde ind i teaterbranchen. Den positive terbranchen til at få øjnene op for sig. Hans hovedrollen. Herefter skal han medvirke i sentationsforestilling til København. “Klicheen har været, at Odense var hygge- side er, at det netop er de gode og stærke Rasmus Munch skrev en monolog, lånte et Nikoline Werdelins nye stykke på Grønne- “Vi må være dybt pragmatiske og indse, lig og pussenusset med et smule sekterisk personlige relationer, der giver dybde og lokale på teatret Plan B i København og rin- gårdsteatret. at arbejdsgivere inden for både fi lm- og element, f.eks. når der tidligere blev afholdt kvalitet.” gede rundt til alle teaterdirektørerne for at Derudover er Hans Rasmus Munch nu i teaterbranchen meget sjældent bevæger psykeweekender, hvor eleverne tog i som- Men netop den side af teaterbranchen invitere dem til en personlig visning på et færd med at lave sit eget produktionssel- sig herover, og så bliver det os, der må merhus med en psykolog, og det har nok er svær at forberede skuespillerelever på. tidspunkt, de selv måtte vælge. Selvom få skab sammen med en kollega. Selskabet komme til bjerget. Vi tager til København og afsondret skolen noget fra branchen,” siger Social intelligens, evnen til at netværke og dukkede op, gav strategien pote, og Hans skal udvikle fi lmideer og lave forproduktion inviterer revl og krat af den branche, der har Martin Lyngbo, teaterchef på Mungo Park. komme i kontakt med de rigtige mennesker, Hans Rasmus Munch, 32 år, årgang 2002, Rasmus Munch blev tilbudt en forestilling af f.eks. tv-serier. mulighed for at give eleverne arbejde,” siger “Det er vigtigt at være idealistisk, men er ikke noget, man lærer på scenekunst- Skuespillerskolen ved Odense Teater hos Teamteatret i Herning, hvor han nu har “Det har været den hårde vej, for det er Eva Jørgensen. det også vigtigt at være pragmatisk.” uddannelserne. Det er ellers noget, fl ere været to gange. helt op til en selv at skabe sig en karriere. Jens August Wille mener, at det er godt, skuespillere, Kulturkontakten har talt Siden er det gået slag i slag. Hans mono- Hvis man er kreativ, er der håb forude,” Paradigmeskift i Odense skolen i Odense har sin egen profi l, men med, efterlyser. log er blevet sat op på Kafkafeen i Cafetea- siger han om sit forløb siden skolen. Samme strategi vil den ny rektor for Skue- han vil gerne rykke ved skolens forhold “Vi har ikke fået nogen professionelle tret og er blevet udgivet hos teaterforlaget “Det går langsomt og støt, men man bli- spillerskolen ved Odense Teater nu benytte til branchen. redskaber til at sælge os selv. For de, der Nordiska Strakosch. Forlaget har bestilt ver benstærk af det – og det er også sjovt endnu et manuskript hos Hans Rasmus selv at kunne sætte en dagsorden.”

LIVET EFTER SKOLEN LIVET EFTER SKOLEN Overvejer at bruge Nyder godt af typetyranniet uddannelsen til noget andet

Et par måneder efter hun blev færdigud- fritidsordning; hun har spillet dukketeater i Da Brian Kristensen fi k et tilbud om at serne og på teaterkurser samt dubbing på dannet, fi k Tanja Strøier Overgaard et tilbud et indkøbscenter; og hun har sat en børne- spille hovedrollen i ‘Fagre voksne verden’ en tegnefi lm i 26 afsnit. fra Vendsyssel Teater om at medvirke i forestilling op på en børneinstitution. på Nørrebro Teater, besluttede han at tage Nu er han tilbage på Nørrebro Teater i forestillingen ‘To byer’ af Charles Dickens. I foråret var hun på aktiveringskursus på springet ud i tilværelsen som freelancer, forestillingen ‘Let’s kick Ass’ og har lige Forestillingens instruktør havde været Art Lab, hvor hun fi k de redskaber til job- selvom han efter endt uddannelse var ble- været til audition til en musical, som, lærer på skuespillerskolen, dens scenograf søgning, som hun har savnet under sin ud- vet fastansat for foreløbig et år på Odense hvis han får tilbudt en rolle, vil holde ham havde arbejdet på Odense Teater, og derfor dannelse. Lige nu er Tanja Strøier Overgaard Teater. Tilbuddet kom, fordi instruktøren beskæftiget i godt et år frem. kendte de til hende og ønskede at have i gang med sammen med et par kolleger at fra Nørrebro Teater havde hørt om Brian “Held!” siger Brian Kristensen om, hende med i forestillingen. planlægge at lave en forestilling, som der Kristensen fra andre, da han ledte efter hvordan det er gået ham. Han tilføjer: “Og Siden har Tanja Strøier Overgaard ikke skal søges penge til at sætte op. den rigtige til rollen, og herefter havde set typetyranni. Det har meget med at gøre, haft traditionelt teaterarbejde, men har “Ellers har jeg stærke overvejelser om, Brian Kristensen spille i ‘Oliver Twist’ på om branchen synes, man er ‘den fede’. Hvis brugt sit fag på forskellige andre måder. om jeg skal bruge mit fag på en anden scenen i Odense. man er det, får man meget at lave, hvis Tanja Strøier Overgaard, 31 år, årgang 2003, Hun deltog i musikteaterkoncerten ‘Mole- måde. Om jeg f.eks. skal undervise, sætte Brian Kristensen, 32 år, årgang 2003, Skuespill- Siden har Brian Kristensen været lidt ikke, får man ikke så meget at lave, selvom Skuespillerskolen ved Odense Teater vitten’, hvor amatører og professionelle forestillinger op for børn og unge, som jeg erskolen ved Odense Teater omkring: otte måneder på familieforestil- man kan være en dygtig skuespiller.” arbejdede sammen; hun har arbejdet som allerede har prøvet, eller noget helt andet,” lingen ‘Milde Himmel’ på Holbæk Teater, der Er Brian Kristensen så ‘den fede’? “Jeg lærervikar, hvor hun også gav kurser i krop siger hun. også var på turne i Kina, privat underviser vel semifed, tror jeg nok,” svarer han og bevægelse til pædagoger fra skolens ning af aspiranter til skuespilleruddannel- med et grin. 24 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 25

REFORMEN HELT OVERORDNET Målet for kommunalreformen på kul- turområdet er at skabe en forenklet Nye tilskuere. Etniske minoriteter kommer sjældent på de danske teatre. Det har to teatre valgt at støttestruktur, der både hviler på gøre noget ved: På Betty Nansen Teatret og Taastrup Teater har man efter engelsk model søsat et aktivt lokalt engagement og på projekter, der skal få fat i det uopdyrkede publikum. varetagelsen af nationale kulturpolitiske hensyn. Fremover deles ansvaret for kulturen mellem stat og kommuner. De nye regioner får mulighed for i relation til den over- Skuespillerne Chadi Abdul-Karim og Helle Halsboe i ordnede planlægning for regionen at forestillingen Deadline på Taastrup Teater, 2005. iværksætte enkeltstående kulturbe- givenheder eller nye kulturtilbud, der kan videreføres af andre, men region- erne har ikke mulighed for at forestå eller yde tilskud til egentlig drift af kulturinstitutioner eller kulturtilbud. FOTO: MOHAMMED ABDUL-KARIM ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER ILLUSTRATION: PUBLIKUM KOMMUNALREFORMEN SKAL VÆRE FORANDRER TEATEROMRÅDET I FLERE FARVER Af Susanne Weihe Dam Af Jeppe Villadsen Kulturministeriet

t bredt fl ertal af Folketingets par- DST bliver til Hovedstadens Teater Ny billettilskudsordning eatrene er godt på vej til at være mere end almindelig høfl ig minoriteter – fra at bruge teatret. på DR1, der skildrede det til tider tier vedtog i juni 2005 fi re lovforslag Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab Den hidtidige Teaterabonnementsordning, ende som arbejdende mu- og velopdragen for ikke at forlade Målet er en øget mangfoldighed særdeles spændte klima mellem Eog herunder en ny teaterlov, som (DST) bliver ført videre i en ny konstruktion, der blev administreret af amterne, ned- T seer. De er gået i stå både salen midtvejs under forestillingen både blandt publikum og i teatre- de to grupper under arbejdet med udmønter kommunalreformen på kulturom- der har fået navnet Hovedstadens Teater. lægges. I stedet bliver der etableret en ny kunstnerisk og kommercielt, fordi – du vil jo ikke kunne fi nde et nes egne rækker, som gerne skulle forestillingen. rådet. Dermed er det lovgivningsmæssige Hovedstadens Teater er en statslig til- tilskudsordning, der giver teatre og teater- de ikke afspejler den virkelighed, menneske, som ikke i virkelig- omsættes i mere vedkommende “Det udsprang af en irritation og politiske udgangspunkt for reformen på skudsordning, som bliver ligestillet med foreninger mulighed for at yde rabat på bil- de er en del af. heden giver mig ret. De færreste scenekunst. over, at medierne efterhånden plads, og det er nu tid til at føre reformen landsdelsscenerne. Det betyder blandt letter. I forbindelse med etableringen af den Så hård er diagnosen fra to føler, at teateret er påtrængende, “Publikumsudvikling kan kun havde sat tingene så meget ud af ud i livet. andet, at staten fremover får det fulde nye billettilskudsordning vil der også blive teaterdirektører, som har valgt at meningsfuldt og aktuelt,” siger fi nde sted, hvis man laver noget, fokus, at vi var holdt op med at Kommunalreformen har betydning for økonomiske ansvar for ordningen. Der er afsat et mindre beløb til en formidlings- gå nye veje for at opnå kunstnerisk Mogens Holm. der interesserer folk, og som hand- have empati for konfl ikten, og dansk teater på fl ere områder, fordi kom- allerede 1. juli i år udpeget en bestyrelse indsats, der skal give borgerne et bedre fornyelse og trække nyt publikum ler om dem; om deres hverdag hvis man ikke har det, så forstår munerne og staten overtager de opgaver, for Hovedstadens Teater, som fra 1. januar overblik over rabatmulighederne. ind i teatrene. Luk virkeligheden ind og om dem selv. Alle mennesker man ikke en skid. Som mennesker amterne hidtil har haft på teaterområdet. næste år kommer til at: Teatret skal afspejle samfundet, På Betty Nansen Teatret har en Generelt sker der det, at staten overtager • administrere det statslige tilskud til RBOT nedlægges og samfundet i dag er multikultu- af opskrifterne på at tiltrække nyt det fulde ansvar for de teatre, som har teatrene i ordningen Det Rejsende Børneteater og Opsøgende relt. Derfor kan det ikke gå hurtigt publikum været såkaldt virkelig- “... det ville være naivt at tro, at teatrene kan opretholde de national karakter (det er f.eks. landsdels- • træffe beslutninger om, hvilke teatre der Teater (RBOT) har hidtil været en selvejende nok med at få de etniske minorite- hedsteater, dvs. teater, der bygger offentlige tilskud, de får i dag, hvis de er museer. Så teatret skal scenerne), mens ansvaret for de mere lokalt skal tilbydes at indgå i ordningen institution, der bestod af et antal børne- ter ind på landets teaterscener og på virkelige menneskers virkelige helt frem og vibrere i takt med, hvad der sker i samfundet.” funderede teatre – egnsteatrene – deles • fastlægge den overordnede kunstneriske teatre og opsøgende teatre; alle knyttet til publikumssæder. oplevelser, tanker og problemer. mellem stat og kommune. Den nye rolle- profi l RBOT i perioder af 1-3 år. RBOT nedlægges “Teatrene skal afspejle det “Jeg laver teater ved at åbne Mogens Holm, direktør for Taastrup Teater fordeling træder i kraft 1. januar 2007. Vi • ansætte de kunstneriske chefer for som selvstændig enhed og drives i stedet omkringliggende samfund. Det er vinduet og kigge ud og så lade bringer her en oversigt over ændringerne. teatrene i ordningen. videre som en rent statslig ordning, hvor krumtappen i al teatervirksomhed, mig inspirere af det, for det er jo Scenekunstudvalget under Kunstrådet men det kniber det alvorligt med i der, vi alle sammen får saften fra,” Staten får ansvar for landsdelscenerne Teaterfaglig vurdering på vej for bliver dem, der fordeler den særlige pulje til dag, og så begynder teatret at blive siger leder af Betty Nansen Teatret ønsker jo at se noget, de kan spejle bliver vi nødt til at have et eller En række institutioner på teaterområdet egnsteatrene turnerende børneteater. et museum for noget, der var en- Henrik Hartmann. sig i og identifi cere sig med,” siger andet følelsesmæssigt i klemme, og opererer i et lokalområde, men har et lands- Refusionsordningen på egnsteaterområ- gang,” siger Mogens Holm, leder Teatret har de sidste fi re-fem år Henrik Hartmann. det kan teater, fordi det bedre end dækkende sigte. Det gælder landsdelssce- det fortsætter som hidtil, dog overtager Løbende information af Taastrup Teater og formand for arbejdet seriøst med, hvad man I 2003 viste Betty Nansen de fl este andre medier er i stand nerne (Odense, Aarhus og Aalborg Teater) staten de hidtidige amtslige tilskud til I Kulturministeriet vil vi løbende informere Foreningen Af Små Teatre, FAST. kalder for ‘publikumsudvikling’. Teatret forestillingen ‘De Andre’ til at tale til os samtidig på alle tre og Det Danske Teater. Staten overtager egnsteatrene. Partierne bag ændringen af om, hvad kulturreformen betyder på en Han peger på det støt dalende Det er den direkte oversæt- om Israel-Palæstina-konfl ikten, fundamentale niveauer, nemlig det fulde ansvar for alle disse. For Peter teaterloven har imidlertid givet hinanden række kulturområder. Det sker på en særlig publikumstal og på teatrets mang- telse af det engelske koncept New hvor herboende jøder og palæ- hjerne, hjerte og underliv,” siger Schaufuss Balletten og Den Jyske Opera håndslag på, at man i løbet af efteråret temaside under Kulturministeriets hjemme- lende evne til at sætte en såvel Audience Development (NAD), stinensere blev bragt sammen Henrik Hartmann. sker der det, at staten styrker sit engage- 2005 vil drøfte, hvordan det kan sikres, at side, www.kum.dk. samfundsmæssig som kunstnerisk som både Betty Nansen Teatret og på scenen og fortalte deres egne ment i institutionerne ved at overtage de beslutningerne om støtte fremover kan ske dagsorden, som klare signaler om, Taastrup Teater trækker på. NAD historier. Forestillingen vakte stor Hvad tænker kvinderne? hidtidige amtslige tilskud, men den lokale på baggrund af teaterfaglige vurderinger. at teateret i alvorlig grad trænger handler om at bryde de barrierer opsigt og skabte debat også uden Stykket indgår i projektet ‘De medfi nansiering bevares også. til nye vitaminer. ned, der afholder befolknings- for teatret, blandt andet takket Andres Tanker’, som teatret søsat- “I alt for mange teatre skal man grupper – særligt de etniske være en dokumentarudsendelse te oven på folketingsvalget i 2001, 1 26 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 27

klarer sig med voldsomt store Sindige engelske fremskridt til teatrets programlægning og NEW AUDIENCE DEVELOPMENT offentlige tilskud – alle teatres om- Isobel Hawson er seniormedlem organisering. Man må f.eks. se på – NAD “Integration er jo ikke noget, man kan sætning består af mellem 60 og 85 af Arts Council England, som har ansættelserne inden for teatrene. New Audience Development er oprinde- pct. offentlige midler, og det ville ydet støtte til NAD-projekterne. I England er det normalt blot lig et engelsk initiativ, som handler om lovgive sig ud af – det er noget, som fore- være naivt at tro, at teatrene kan Hun har deltaget i arbejdet med at at sætte en jobannonce i en at bryde de barrierer ned, der afholder går mellem ørerne på folk. Den eneste FOTO: JACOB CARLSEN opretholde de offentlige tilskud, overføre programmet til Danmark landsdækkende avis, når man skal nogle befolkningsgrupper – særligt de de får i dag, hvis de er museer. Så og understreger, at man ikke rekruttere folk, men man er nødt etniske minoriteter – fra at bruge teatret. måde, du får empati for andre mennesker teatret skal helt frem og vibrere i skal forvente lette løsninger eller til at tænke i nye baner, hvis man på, er ved, at du giver og modtager histo- takt med, hvad der sker i samfun- hurtige resultater. I England har vil rekruttere folk med forskellig NAD er et sæt af organisatoriske og det,” siger Mogens Holm. man været i gang i 10 år, og det etnisk baggrund.” formidlingsmæssige værktøjer, som sigter rier – og det er det, teatret gør.” Henrik Hartmann gør op- går støt, men kun ganske langsomt Som et andet eksempel nævner på at åbne teatrene mod det omgivende mærksom på, at i store dele af fremad. hun, at annoncer og plakater for samfund. Publikum motiveres for at gå Henrik Hartman, direktør for Betty Nansen Teatret Københavnsområdet har hen ved “Det er ikke et program, der teaterforestillinger i byen Lester, i teatret, og teatret opnår ny viden, som 25 pct. af beboerne anden etnisk kun handler om publikum eller der er Englands mest indvandrer- omsættes i vedkommende scenekunst. baggrund. et andet enkeltelement, f.eks. tætte by, indtil for få år siden kun NAD medvirker også til øget integration “Undskyld jeg siger det, men ansættelser – det er et forandrings- var skrevet på engelsk. I dag fi ndes af etniske minoriteter, hvilket dog – set det er da ikke kun ‘wieder gut program, som tager år at gennem- de på mange forskellige sprog. med teatrenes øjne – er en sekundær machen-øvelser’, det er også, fordi føre og infl uerer alle aspekter af Hun mener, at projektet indtil effekt. der er et marked.” teatervirksomheden,” siger Isobel videre må betragtes som en succes, Alligevel kalder han projekterne Hawson. som andre lande kunne tage ved I England har resultaterne været bemær- på Betty Nansen “grundforskning i “Da vi arbejdede med det i lære af. kelsesværdige. Etnisk diversitet er blevet integration”. Danmark, blev der til at begynde “Ja, evalueringerne har været synlig og eftertragtet, scenekunsten er “Teatret kan give en følelses- med fokuseret helt overvejende positive, de har vist fremskridt blevet revitaliseret, og teatrene har øget mæssig forståelse af noget, som er på publikum, men man kan ikke på nærmest alle parametre: øget deres publikumstal. meget kompliceret. Integration er tale om publikum uden også publikum, tættere dialog mel- jo ikke noget, man kan lovgive sig at diskutere forestillingerne. Et lem teater og lokalsamfund, fl ere ud af – det er noget, som foregår program bestående af traditionelt forfattere med indvandrerbag- mellem ørerne på folk. Den eneste europæisk teater, som spilles på grund, fl ere forestillinger skabt af måde, du får empati for andre en traditionel europæisk måde, er etniske minoriteter, nye måder at mennesker på, er ved, at du giver ikke nødvendigvis tilgængeligt for markedsføre teater på osv. osv.,” og modtager historier – og det nye etniske minoritetsgrupper.” siger Isobel Hawson. ■ er det, teatret gør,” siger Henrik “Der er nødt til at fi nde en Virkelighedsteater. Betty Nansen Teatret arbejder i øjeblikket med at tiltrække Hartmann. holdningsændring sted i forhold et mere blandet publikum. Det sker f.eks. ved at skabe forestillinger med unge, der normalt ikke kommer på teatret - som her i forestillingen “We are” fra 2004.

hvor indvandrertemaet havde fyldt les på scenen af skuespillerinder. for nylig gået i gang med at nye publikumsgrupper, som meget. Idéen med projektet er “Det bygger på den virkelighed, arbejde seriøst med publikums- begynder at komme i teateret, UNGE ER MERE TIL HOLLYWOOD ifølge Henrik Hartmann at forsøge der går rundt derude: Hvad tæn- udvikling. Forbilledet er det omfat- og i tredje omgang i kraft af de at lære den gruppe mennesker ker kvinderne på, både dem med tende engelske New Audience mennesker, som bliver ansat på OG BOLD at kende, som ofte omtales som tørklæde og de gammeldanske? Vi Development-projekt, som teatret teatret fra de etniske grupper,” “de andre”, og herigennem fi nde har indhentet måske 30 interview, forsøger at overføre til en dansk siger Mogens Holm. ud af, hvorfor gammeldanskerne og nogle af historierne kan virke- teatersammenhæng. De søsatte i “Jeg regner med, at teatret in- frygter dem. lig få det til at isne i tandhalsene,” 2004 et NAD-pilotprojekt og tilpas- den for en treårig horisont vil have Hvad har du fået ud af at deltage i ‘Contact’? Hvad er holdningen til teater blandt unge i Siden har en stor del af teatrets siger Henrik Hartmann. sede i samarbejde med British ændret grundlæggende karakter “Selv om jeg er født og opvokset i Danmark, din omgangskreds? produktioner været knyttet til Betty Nansen Teatret har des- Arts Council og engelske teatre i forhold til for et par år siden: Vi oplever jeg mange fordomme. Så det at komme “Hverken danskere eller indvandrere går ret dette projekt. uden iværksat en lang række andre NAD-konceptet til danske forhold. vil have et teater, der har integre- ud på scenen og sige det, giver en form for meget op i teater. Det kører mere på Hol- “I år laver vi fi re professionelle inititativer, som sigter på at skabe Teatret har siden udvidet sin stab, ret det multikulturelle i alle sine personlig udvikling. Alt det, der sker rundt om lywoodfi lm og fodbold og den slags, men ikke forestillinger, og i hvert fald tre en øget mangfoldighed på teatret. etableret en ‘kunst-ambassadør- facetter: i personalet, i repertoiret, i verden efter 11. september, påvirker alle os teater. Det er alt for dansk, og det er også lidt af dem hænger meget tydeligt Blandt andet er der blevet tilknyt- gruppe’ bestående af ressourceper- i alle forretningsgangene og hvad med indvandrerbaggrund – vi oplever forskels- sådan voksne mennesker, som gå ind og ser sammen med ‘De Andres Tanker’, tet nogle såkaldte ambassadører, soner fra de etniske minoriteter og angår skuespillere. Det sidste er behandling i mange situationer. Derfor hjælper teater. Jeg tror ikke, nogen af dem nogensinde ved at mennesker selv får lov til at nemlig folk med indvandrerbag- oprettet partnerskabet Kulturrin- dog en fl askehals, fordi man på det os at kunne fortælle om det på scenen, og har set Det Kongelige Teater.” defi nere, hvad de tænker om den grund, som skal udbrede viden om gen med aktører fra erhvervslivet, skuespilskolerne slet ikke har man bliver stolt over al den ros, vi har fået i verden, de lever i,” siger Henrik teatret i deres netværker. Og der boligforeningerne, idrætten og det opdaget alt det her.” aviserne og af folk, som har set det, vi laver.” Hvad skal der til for at ændre på det? Hartmann og nævner som eksem- er blevet oprettet en ny afdeling, politiske liv. I forlængelse af dette “Jeg tror, man skal se nye ansigter, og

pel to kommende opsætninger: Contact, som er rettet mod unge har teatret justeret sit repertoire, Kamp for at overleve FOTO: HANSEN-HNSEN.COM Har det også givet dig noget i forhold til det at derudover, at man skal blande forskellige ‘Fædre og Sønner’ og ‘Tørklæde- både med udenlandsk og dansk ændret sine formidlingsmetoder De to teaterdirektører er enige spille teater? samfund og kulturer. Og så synes jeg, at man monologerne’. baggrund, der får mulighed for at og iværksat nye former for aktivi- om, at det handler om ikke “Jeg havde ikke været i et teater før og gik ikke må udvide horisonten og tage fat på, hvad der Førstnævnte handler om for- deltage i en bred vifte af værkste- teter såsom boligsocial dramapæ- mindre end teatrets overlevelse: Sami Ur Rehman til drama og den slags i skolen. Jeg kender en sker rundt omkring i verden – ikke nødvendig- holdet mellem fædre og sønner der, workshopper og produktioner dagogik, multikulturelle koncerter Hvis ikke teatret formår at sluse 22 år, har pakistansk baggrund, men er født og opvokset del til fi lm, men det er vores egne pakistanske vis politisk, men om følelser og mennesker i blandt såvel ny- som gammeldan- på teatret. Endelig er der blevet og etniske rundvisninger. nye grupper inden for sine døre, i Danmark. Arbejder sammen med sin far som muslimsk fi lm – Bollywoodfi lmene, som jeg er stor fan af, stedet for al mulig action. Der skal være et skere. Stykket bygger på interview oprettet en ‘task force’ bestående “Det er hele grundtanken i dør det kunstnerisk. Og hvis ikke bedemand. Deltager i Betty Nansen Teatrets projekt og som altid har interesseret mig meget. Men budskab i det. Jeg synes, at når man bor i med virkelige personer, og det er af unge fra Contact, som kan rykke NAD, at man får holdninger, det er i stand til at præsentere ‘Contact’ for unge med indvandrerbaggrund, hvor det, vi laver på Betty Nansen, er blevet en me- Danmark, skal vi alle sammen holde sammen virkelige fædre og sønner, der står ud til f.eks. konferencer om etnici- vaner, idéer og også fordomme vedkommende, virkelighedsnære han har medvirket i fl ere skuespil og i dag er en del get vigtig del af mit liv. Jeg oplever nogle rigtig og respektere hinanden, hinandens tro og på scenen. tet og på skoler. fra de etniske grupper ind i forestillinger, dør det kommer- af teatrets såkaldte task force, som tager ud på skoler store ting. Jeg har altid været ambitiøs, men er holdninger. Der skal være fællesskab – det er Tørklædemonologerne tager teatret. I første omgang gennem cielt, fordi publikum vender og gymnasier og indbyder til debat ved at spille små ikke gået så langt rent uddannelsesmæssigt. Så min holdning. Jeg ved ikke, om jeg kan ændre ligeledes udgangspunkt i interview Boligsocial dramapædagogik ‘ambassadørgruppen’, men i det ryggen. scener hentet fra virkeligheden. Har desuden lavet en jeg tror, at det her med teater og fi lm kunne samfundet, men jeg kan godt lide at lave det med virkelige personer, men spil- På Taastrup Teater er man først anden omgang i kraft af de store “Ethvert teater her i landet dokumentarfi lm som led i ‘Contact’. være noget for mig i fremtiden.” her i hvert fald.” ■ 28 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 29

når de går i bad midt på scenen i ‘Julius Samtale. “Man bliver lidt klogere på livet, når man ser en Cæsar’. I dag er operasangerne dygtige skuespillere, ud over at de kan synge. I god forestilling på Det Kongelige Teater”. Sådan lyder det gamle dage stod de som saltstøtter, når fra Birgitte Drucker. Her fortæller hun og Michael M. Jacobsen de sang. Nu sker der noget på scenen. Og det vil forhåbentlig også være med til at – begge abonnenter på Det Kongelige Teater – om deres gøre det mere interessant for de unge at livslange forhold til det gamle teater. Af Elisabeth Poulsen gå i teatret.

MJ: Ja, operachef Kasper Bech Holten er fantastisk. Men jeg er nu ikke altid så begejstret for deres nutidskostumer.

BD: Jeg er glad for, at teatret er blevet ET LIV MED moderniseret. Det Kongelige Teater har ændret sig ligesom resten af samfundet og er blevet mindre støvet - heldigvis. Det er mere eksperimenterende end før. I dag kan DET KONGELIGE man jo blive udsat for mange ting under en teaterforestilling. Jeg har prøvet at stå op og løbe rundt under en forestilling, og nu et Kongelige Teater har aldrig før på i hovedpartiet som Ramanes. Selv om det telefonen kl. halv seks den første dag. Det har jeg læst, at man også skal drikke kaffe forhånd solgt så mange billetter i måske var en lidt gammeldags iscenesæt- var vist noget af et under. og diskutere som led i en forestilling. Det Dløssalg som i år. Mere end dobbelt så telse, så var det meget, meget festligt. Og er spændende. mange som tidligere, lyder meldingen fra selv om man siger, at det er helt umuligt at MJ: Jeg har nogle gange været oppe kl. teatret, der på nuværende tidspunkt i alt få billetter til operaen, så lykkedes det mig fem om morgenen og ventet i kø. Så får Hvad mener I om repertoiret? har solgt over en kvart million billetter til faktisk at få billetter til alle forestillinger man et midlertidigt nummer. Det er som Skal Det Kongelige Teater også sætte den nye sæson. Folk har stået i kø i timevis, i sidste sæson. Så det er altså slet ikke så regel den første i køen, der har en blok med musicals og operetter op? og mange klager over, hvor svært det er svært, som nogen siger. numre med sig, og når så billetsalget åbner, at sikre sig billet til de store populære skifter man billetterne ud med de offi cielle MJ: Bestemt ja, når de nu har fået så stor en forestillinger. Hvor længe er I kommet i Det Kongelige numre. I år var jeg ikke så tidligt på den. Jeg scene, at det kan lade sig gøre at lave nogle Én måde at undgå køen på er at købe Teater? ville have haft ni billetter til ‘Flagermusen’ fl otte opsætninger. sin billet på internettet. En anden er at og endte med kun at få to - og ikke engang blive abonnent. Dem har Det Kongelige MJ: Jeg er kommet i Det Kongelige, siden ved siden af hinanden. Men så har der jo BD: Ja, for min skyld må der også gerne Teater omkring 8.000 af, og efter nogle års jeg var barn. Jeg mindes ‘Elverhøj’og også været utrolig rift om billetterne i år. komme en enkelt musical en gang imellem. nedgang er tallet igen stigende. For mange ‘Der var engang’ som de første forestillin- Også selv om de efterhånden er blevet dyre. Derimod er jeg ikke så meget for de uden- af abonnenterne er forholdet til Det Konge- ger. Og så kan jeg huske Poul Reumerts 50- landske gæstespil. Jeg synes, vi klarer det lige en livslang affære. De kommer der års jubilæum. Det var en helt naturlig ting BD: Ja, de følger efterhånden godt med udmærket på egen hånd. Og så synes jeg jævnligt og kunne slet ikke tænke sig at gå i Det Kongelige Teater. Man begyndte herhjemme. Men det får mig nu ikke til at heller ikke, at man skal glemme de gamle, et liv uden teatret. med de nemme ting. Det var en tradition og gå mindre i Det Kongelige. Så vil jeg hellere traditionelle stykker. Dem tror jeg gerne, Michael M. Jacobsen og Birgitte Drucker en fornøjelse. Senere – efter krigen – blev give afkald på noget andet. Jeg har set at de unge vil se i en moderne udgave. Jeg er to af teatrets stamkunder. De har begge det mere alvor med fl ere af de sværere mange pragtfulde forestillinger på Det Kon- tror i det hele taget, at teatret har en god være abonnenter i over 20 år, og for dem er stykker. Men da jeg så blev gift, opdagede gelige. Når man ser en god forestilling, føles fremtid foran sig. Især når det nye teater- teatret blevet en helt naturlig jeg, at der kunne gå et år, hvor vi slet ikke det, som bliver man løftet ud af hverdagen. hus, som de bygger lige ovre på den anden del af tilværelsen. Kulturkontakten har havde været i Det Kongelige, og det var på Man føler virkelig, at man lever. Og så synes side af havnen, bliver taget i brug. Det kan mødt de to en sensommerdag i den ny den baggrund, at vi blev abonnenter. Så står jeg også, at man kan lære noget om livet og så måske tage noget fra de andre teatre i opera på Holmen. det i kalenderen, og så kommer man også blive en smule klogere – hvad enten det er byen, men for Det Kongelige Teater bliver det af sted. Med tiden er vi avanceret og har nu et godt teaterstykke eller Wagners ’Ringen’. et stort plus. Hvad synes I om den nye opera? billetter på første række. Og det har vi også fået i operaen. MJ: I det hele taget synes jeg, at kvaliteten MJ: Det tror jeg også, og så håber jeg, at der MJ: Fantastisk, jeg var herinde til ’Aida’ er højnet i de senere år. Både balletten og bliver gjort noget ved parkeringsforholdene til den tredje forestilling. Elevatoren på BD: Vi tager altid C-billetter, men så er vi operaen har virkelig oppet sig. Og når det her. De er ikke for gode. Og når vi er ved de scenen gik i stykker i slutscenen, hvor også i Det Kongelige mindst 15 gange om gælder skuespillet, er selv den mindste små hjertesuk, så kunne jeg også godt tæn-

undergrunden skal åbne sig, men det tog året - måske mere. For mit vedkommende rolle godt besat. Det er virkelig topskuespil- FOTO: HENRIK STENBERG ke mig, at der blev gjort noget ved cafeen i folk med klapsalver. Det er imponerende, begyndte jeg også tidligt. Det var vel en lere. Før i tiden var der altid nogle forestil- den nye opera. Den fungerer ikke godt. Der er hvad den scene kan. Det er vi ikke vant til tradition, at man skulle i Det Kongelige linger på abonnementet, som man egentlig for få siddepladser, og det tager alt for lang herhjemmefra. Nu kan man sætte de rigtig Teater, inden man blev konfi rmeret. Jeg godt kunne være foruden. Sådan er det BIRGITTE DRUCKER MICHAEL M. JACOBSEN tid at komme til den i pauserne. Især hvis store forestillinger op, som man ikke havde tror, ’Maskerade’ var en af de første fore- ikke længere. Jeg synes, at det er gode Storsluger af kultur. Har arbejdet i 30 år i Danmarks Pensioneret med en fortid som fi lminstruktør. man som jeg sidder længst inde i salen. mulighed for på den gamle scene. stillinger, jeg var inde til, med Ib Hansen forestillinger alle sammen. I år skal jeg se Statistik, men er nu gået på efterløn. Ud over sit Siden hen producer og administrativ leder i DR. Har Og så ville jeg ønske, at Det Kongelige ikke som Henrik - og så ’Indenfor Murene’ med to balletter, to operaer og fi re teaterstyk- abonnement til Det Kongelige Teater har hun et altid været glad for at gå i teatret. Ikke bare i Det lukkede om sommeren. Det Kongelige Teater BD: Ja, det er helt klart en fornyelse og et Poul Reumert. Det var spændende at gå i ker - heriblandt ’Indenfor Murene’, og så har ARTE-abonnement, er medlem af Kunstforeningen, Kongelige Teater, men også andre københavnske er jo en turistattraktion og burde være åben kæmpe løft. Det giver et andet sus at se Det Kongelige – noget, man glædede sig jeg også købt et særligt abonnement til går til utallige koncerter samt udstillinger og teatre. Fortrækker dog Det Kongelige Teater. om sommeren. forestillingerne på en så stor scene. Jeg er til, og så skulle man have det fi ne tøj på. ’Ringen’. holder sig ajour med sidste nyt i biograferne. ikke så stor en tilhænger af arkitekturen I dag har jeg koncertabonnement, fordi BD: Ja, jeg har lige været på La Scala i Mi- udefra, men når først man kommer indenfor det først og fremmest er musikken og BD: Jeg synes måske, at skuespillet har lano her i sommer, det var en oplevelse. Det og ser nøddekuppelen og Per Kirkebys relief- operaen, jeg er interesseret i, men vi er lidt svært ved at fi nde sine ben, men til Kongelige Teater behøvede jo ikke at have fer, så er det fantastisk fl ot, og faciliteterne også parat, når billetsalget åbner for gengæld er de blevet meget, meget dygtige forestillinger hver dag – bare et par gange er helt enestående. Jeg var selv inde ved abonnenter. I år var jeg brandheldig at til at sætte operaer op på en moderne og om ugen. Det ville også være skønt for os, åbningsforestillingen med Roberto Alagna komme igennem på tilgængelig måde. Der er virkelig sket noget, hvis vi kunne gå i teatret hele året. ■ 30 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 31

deltager har sin helt egen stil performes og dramatiseres. Man for at gøre opmærksom på sig blevet en fast scene for mangen og reciterer alt fra haiku over skal kunne begge dele. Og det selv ofte fremhæver det kompe- en lommepoet, eftersøger den Kropspoesi, ordmageri og artisteri. Selv om scenekunstlitteraturen limericks til moderne klassisk tilfører oplæsningen en ekstra titive element, hvor slammere også accept fra etablissemen- savner anerkendelse fra parnasset, lever den i bedste velgående. For lyrik. Alt er tilladt, så længe dimension.” skal vinde publikums gunst. tet, hvor støtte kun er noget, det er af egen produktion med Eftersom poetry slam afvikles “Det vigtigste er, at arrangø- man kan få, hvis man har en når digtere træder ind i rampelyset for at fremføre deres værker eller begrænset brug af sampling og på tid, er der ofte tale om et rerne ved, hvad de gør. Ligesom eller fl ere udgivelser bag sig og orddyster fra scenekanten, rammer de noget hos publikum. Kulturkon- citater, ligesom der ikke må ordtæt, hurtigt fl ow, der tilfører en musiker laver en setliste, et forlag i ryggen. Som det er nu, anvendes kostumer, instrumen- oplæsningen et musikalsk og kan det også være en fordel, at falder scenekunstlitteraturen takten har set nærmere på krydsfeltet mellem litteratur og teater. ter, rekvisitter og deslige. messende udtryk. Responsen en forfatter tænker over, hvad ind under både litteratur og Men ifølge Frederik Bjerre Ander- fra det dømmende publikum er han læser op, så publikum får teater uden egentlig at høre sen er det ikke kun den fysiske umiddelbar, når de efter endt iscenesættelse, der adskiller fremførelse rækker pointtav- Poetry Slam fra teatret og lit- lerne op til offentlig beskuelse. “Som poet i et Poetry Slam skal man allerede i skrivefa- teraturen. Der er tale om en leg, der dog “Fordi slammerne fremfører af og til risikerer at blive sat i sen have en idé om, hvordan teksten skal performes og deres egne tekster, indtager baggrunden af konkurrencen. dramatiseres. Man skal kunne begge dele. Og det tilfører de ikke den samme rolle på Digterne kan udnytte Poetry oplæsningen en ekstra dimension.” scenen, som eksempelvis Slam til at tænke strategisk og skuespillerne, der som oftest fremføre poesi, der med garanti Frederik Bjerre Andersen, Poetry Slam Cph. fortolker et manuskript, en bliver godt modtaget. Den ten- anden har skrevet. Som poet dens har man endnu ikke rigtig FRA i et Poetry Slam skal man al- set på den hjemlige scene, hvor lerede i skrivefasen have en der ikke er store pengesummer den bedste oplevelse. Der fi ndes hjemme nogen af stederne som idé om, hvordan teksten skal på spil, selv om slamarrangører et amerikansk standardslagord, særskilt kunstart. SKRIVEBORDSSKUFFE der hedder ‘The points are not “Der er en skræmthed over the point”, og det synes jeg er for alt, der ikke er udgivet i Af Mette Størum Krogh ret vigtigt i forståelsen af og bogform. Man binder sig meget Kulturministeriet TIL SCENEKANT omgangen med det her fæno- til papiret og skriften i stedet men,” understreger Frederik for at tage udgangspunkt i an- Bjerre Andersen. dre former for litteratur,” siger Frederik Bjerre Andersen. et er egentlig ikke no- grundlæggeren Marc Smith Burgess på Kafcaféen i Køben- En litterær underdog get nyt fænomen. Den (også kaldet Slampapi) i midten havn. Efter en række slams med Netop konkurrenceelementet Undergrunden forener sig Dmundtlige overlevering af af fi rserne genererede de første lokale deltagere og landskampe er en af grundene til, at Poetry Hidtil er det også kun de publi- poesien har et trofast publi- oplæsninger på jazzklubben mod Sverige, fl yttede man til Slam af den etablerede lit- cerede forfattere, der har kun- FOTO: SIMON HØGSBERG/POLFOTO kum med rødder helt tilbage til The Green Mill. Det skete for Kulcaféen. I 2002 fi k også Århus terære scene bliver betragtet net organisere sig professionelt Homer, skjaldevers og folke- at afl ive myten om, at god sin egen scene, etableret af som lidt af en underdog, der i de to eksisterende forfatter- viser. Men siden slutningen af litteratur skal være elitær og Poetklub Århus. Siden 2003 forfl adiger poesien, som ikke sammenslutninger. Men med halvfemserne har den levende smal. Ambitionen var at ramme er der hvert år blevet afholdt kan udfolde sig under tidsbe- stiftelsen af forbundet Danske litteratur i en mere moderne bredt og fra scenen nå ud til et danmarksmesterskaber i Poetry grænsning og pointsystemer. Scenekunst Forfattere i januar form for alvor fået sin egen talstærkt og dedikeret publi- Slam med deltagelse af hold fra Ifølge Frederik Bjerre Andersen 2004 satte Claus Ankersen og lytterskare herhjemme, hvor kum, der ikke normalt sad med København, Århus og Odense. I skyldes det, at konkurrencen Alan Hammerlund sig for at or- alternative poesiarrangementer næsen begravet i digtsamlinger. 2004 fl yttede Poetry Slam Cph. betragtes som meget udansk. ganisere scenekunstforfatterne. optager stadig mere plads i de Som poetry slammer forpligtede til Ideal Bar i Vega, der bedre “Men i virkeligheden er alle De mener, at den manglende større byers aktivitetskalendre. man sig derfor lige så meget kunne huse publikumstilgangen forfattere jo konkurrencemen- litteraturpolitiske anerkendelse Udbuddene på den litterære på fremførelsen af digtene som til de månedlige konkurrence- nesker, der går op i, hvornår af kunstformen står i skærende legeplads er mange, og det kan på at skrive dem, således at aftener. Og sådan kunne man deres næste digtsamling kontrast til dens populære være svært at adskille det ene resultatet blev vedkommende blive ved. Ifølge Frederik Bjerre udkommer, og om de bliver invi- udbredelse. fra det andet. Men når poetry- og nærværende. Det skulle være Andersen, der er initiativtager teret til den og den oplæsning.” “Det er utrolig vigtigt at slammere, performance poeter, slut med at sidde andægtigt, til Poetry Slam Cph., er det inter- Han fi nder en vis urimelighed sende et litteraturpolitisk sig- stand-up- og comedydigtere, mens en selvhøjtidelig digter aktionen med begivenhederne i, at scenekunstlitteraturen nal om, at scenekunstforfattere story tellers og litterære en- læste op. Tilskuerne skulle kun- på scenen, der har gjort arrange- kritiseres for at popularisere, også gerne vil have anerkendt tertainere i alle afskygninger ne tilkendegive deres holdning menterne til de publikumsmag- når den har formået at bringe det, de laver. Og det er på sin formidler deres kunst som både til stoffet uden at blive nedtys- neter, de er i dag: undergrunden ud til fl ere og vis også sket med oprettelsen skabere og udøvere, bliver der set eller forvist fra det gode “Under de traditionelle forfl ere mennesker. af den tværkunstneriske pulje digtet, rimet, remset, rappet og selskab. På den måde opstod lagsarrangerede oplæsninger “Jeg står for et af de mest po- i 2004 til den underskov, der messet over det talte ord. underholdningen i samspil med må man nøjes med at klappe pulære litteraturarrangement i falder uden for støtteordnin- publikum, så Poetry Slam også eller gabe lidt undervejs, hvis København. Ofte dukker der fl ere gerne hos rådene for de skønne Poesi som underholdning blev en social begivenhed. man keder sig. I stedet for at op til vores arrangementer, end kunster. Den er der mange, der Som titlerne på arrangemen- scenekanten adskiller perfor- de 200 vi har tilladelse til at er glade for, men det er snart terne antyder, er traditionen, Danmarksmesterskaber i slam mer og publikum, bringer Poetry lukke ind. Man kan så diskutere ved at være på tide at tage dis- der går under den overordnede Siden har feltet, der også er Slam lyrikken ned i øjenhøjde kvaliteten, og det er vi meget kussionen igen,” mener Claus betegnelse Spoken Word, hentet kendt som poesiens kampsport, med salen,” siger han. villige til. Vi vil gerne invitere Ankersen. Forbundet er stadig i fra det oversøiske med blandt forgrenet sig til det meste af nogle af de mere etablerede stiftelsesfasen. Men medlems- andre halvtredsernes beat- verden. I 1999 introducerede Kappestrid på det talte ord forfattere ind i varmen, men det grundlaget er vokset inden for generation som forbilledlige digterne Janus Kodahl og Adam Poetry Slam handler nemlig er der en del af dem, der ikke er de seneste to år. Poesi på scenen. To gange om måneden rykker Poetry Slam CPH. ind i VEGAs repræsentanter. Poetry Slam, Drewes disciplinen herhjemme ikke blot om at læse digte for Ideal Bar. Her dyster ti digtere, der hver har tre minutter og 10 sekunder til interesseret i,” siger Frederik “Det pibler jo op af jorden med der blot er et af dem, stammer i samarbejde med den ameri- publikum. Det er en konkur- fremførelse af deres poesi, før publikumsdommerne voterer. Efter to runder og Bjerre Andersen. digtere, der vil optræde med oprindeligt fra Chicago, hvor kanske forfatter Michael Lee rence i digtoplæsning, hvor hver en fi nale står en slammer tilbage som vinder. For selv om Poetry Slam er deres lyrik.” ■ 32 TEMA: TEATER TEMA: TEATER 33

UDLAND: Tysk teaters enfant terrible, instruktøren Frank Castorf, har efter genforeningen lotzt nicht so romantisch! forudsætning, at den, han taler gjort det traditionsrige østtyske teater Volksbühne til en af Europas kunstnerisk set mest (Glo ikke så romantisk!) med, har samme høje dannel- Gstod der på de plakater, sesniveau som han selv. Man indfl ydelsesrige scener. Matthias Lilienthal kommer fra Volksbühne, men har de seneste to som Bertolt Brecht i tyvernes mærker, at han brænder for det, år stået i spidsen for Kreuzberg-teatret HAU, som blev Årets Teater i Tyskland 2004. Begge Berlin lod hænge op i salen han laver, ligesom han viser sit FOTO: THOMAS AURIN inden forestillingen. Med denne publikum stor tillid: kæmper de for at bringe teatret og det tyske samfund ud af en lammende krise. opfordring til publikum om at “Det er et publikum i opbrud, vågne op demonstrerede han som ikke rigtig ved, hvilken med al tydelighed, hvad menin- retning det skal bestemme sig gen var med hans kunst. for at gå i. Volksbühne er et Brechts berømte sentens postsocialistisk spillehelvede, er lige så gangbar i teaterho- hvor man ikke kun kommer for vedstaden Berlin i dag, hvor at konsumere kunst, men også LIVET PÅ EN det først og fremmest er det for selv at deltage. Vi blander os ekstreme, der tæller. Det er i politik, når vi mener, der sker ikke noget tilfælde, at Frank noget uretfærdigt. Vi gav post- Castorfs vilde Volksbühne siden kommunisterne mulighed for SMERTESTILLENDE TABLET starten af halvfemserne har at sultestrejke i teatret, da de været den mest berømmede måtte fl ygte ud alle andre ste- berlinerscene. Det borgerlige der. Vi har i 10 år haft et teater kukkasseteater og de gedigne for hjemløse. Vi har et publikum, Frank Castorf. Tysk teaters enfant terrible, der med stor gennemslagskraft har klassikere står svagere i den der ikke rigtig ved, hvad der skal bidraget til en kulturel omvurdering af forholdet mellem Øst og Vest. forarmede hovedstad end noget blive af dem her i livet, men andet sted i Tyskland. I Berlin som til gengæld fi nder det tem- fungerer det radikale kunstne- melig kedsommeligt kun at lede riske udtryk langt bedre. Det efter den næste kapitalistiske passer til byens rå klima. gevinst, som måske venter rundt om hjørnet,” siger Frank Tysk teaters von Trier Castorf og fortsætter: Af Michael Lambæk Nielsen, Berlin Instruktøren Frank Castorf, der “Livet i Tyskland i dag er et liv har været kunstnerisk leder af på en smertestillende tablet. Volksbühne i Østberlin siden Man forsøger så vidt muligt at “Vi har i 10 år haft et teater for hjemløse. Vi har et publi- 1992, har ry for at være en overdøve ethvert faresignal fra kum, der ikke rigtig ved, hvad der skal blive af dem her i enfant terrible. En slags tysk kroppen med aspirin. Jeg tror, at livet, men som til gengæld fi nder det temmelig kedsom- teaters Lars von Trier, der i utve- det er vigtigt, at kunsten prak- tydige vendinger giver udtryk tiserer en form for ophidselse meligt kun at lede efter den næste kapitalistiske gevinst, for sine politiske holdninger. eller vivisektion (videnskabeligt som måske venter rundt om hjørnet.” Han har f.eks. karakteriseret operativt indgreb på levende Frank Castorf, kunstnerisk leder af teatret Volksbühne i Berlin genforeningen som en borger- dyr, red.) i den visionsløse tid, vi krig mellem Øst og Vest. Castorf lever i.” har længe været en intellektuel “Jeg var allerede under talsmand for østtyskerne, som det moderate diktatur i DDR man tager seriøst langt uden for skeptisk over for den samfunds- samtidig ønsker jeg at beskytte Det giver et moment af tilfæl- teaterkredse, og med sin gen- mæssige og politiske opti- hver enkelt fi gur mod at blive dighed i forestillingens rytme, nemslagskraft har han bidraget misme, der blev lagt for dagen. udslettet til fordel for en totali- alt efter hvornår kragen letter til en kulturel omvurdering af Hvis man kiggede nærmere på tær idé.” og fl yver, og hvor bjerggederne forholdet mellem Øst og Vest. det, så man, hvordan de fl este bevæger sig hen. Publikum går Når man ankommer gående mennesker levede som Estragon Stinker af sprut i hele salen heller ikke fri: I ‘Meine Schneekö- til Volksbühnes hovedscene på og Vladimir i ‘Mens vi venter på Castorf er kendt som en instruk- nigin’ bliver de forreste rækker Rosa-Luxemburg-Platz, kan det Godot’: Livet er en slags drøm, tør, der nærer stor mistro til bombarderet med kunstig sne overraske, at ordet OST (øst) det er ok, man lever, der sker teater som illusion på en scene. fra en turbine bag en dør på lyser i røde bogstaver over det ikke noget forfærdeligt. Det er I hans multimedieopsætninger scenen. Og da undertegnede massive grå betonpalads. Der er Becketts styrke, at han betrag- af litterære klassikere som sidste forår så opsætningen af trods alt gået 15 år, siden de to ter tilværelsen med analytisk Dostojevskij, Kafka og Sartre gli- Pitigrillis roman ‘Kokain’, kom Tysklande blev genforenet. Der præcision og akkuratesse i der skuespillerne rundt i rigtig det til direkte skænderier mel- er ikke tale om en forglemmelse, detaljen. Den form for udsathed kartoffelsalat eller endnu værre lem skuespillerne og utilfredse men derimod om en tydelig mar- har altid været vigtig for mig ting på scenen. Det er ikke publikummer, og handlingen var kering af Volksbühnes selvbille- at komme frem til. Hvor de små pantomimeteater – indimellem suspenderet nogle minutter, de. Her er et sted, der forholder detaljer rummer noget meget falder skuespillerne endda ned mens en vis munter rådvildhed Berlin Alexanderplatz 2005. I teater- sig til den politiske og sociale politisk; hvor man på samme tid fra scenen og må lappes sam- bredte sig i salen. hovedstaden Berlin i dag er det først og fremmest det ekstreme, virkelighed i Tyskland i dag, fra kan se et samfunds tilstand og men på stedet. Hvis der skal “Jeg har problemer med at op- der tæller. Skuespillerne Max Hopp et perspektiv, der er særdeles det enkelte menneskes kraft, drikkes i stykket, skal der være fatte en historie som en fabel. (som Franz Bieberkopf) og Iris kritisk over for kapitalismens sårbarhed og sørgmodighed. Det ægte brændevin i fl askerne, så Jeg føler mig snarere beslægtet Minisch (som Eva) i øvelserne til nye landvindinger. Her er det er selve paradokset i det, jeg der stinker af sprut i hele salen. med surrealisterne, for hvem den tyske teaterinstruktør Frank stadig ØST. laver: Jeg ser nødvendigheden I H.C. Andersen-forestillingen hvert øjeblik er vigtigt. Hvor et Castorfs nyfortolkning af klassik- eren ‘Berlin Alexanderplatz’ (efter Frank Castorf er en imøde- af store samfundsmæssige ‘Meine Schneekönigin’ bringer barberblad, der gennemskærer en bog af Alfred Döblin). kommende mand, der taler og omvæltninger på linje med en Castorf en levende krage og tre et øjeæble, virker stærkere, og

FOTO: MICHAEL KAPPELER/SCANPIX reﬂ ekterer i ét væk, ud fra den voldelig Oktoberrevolution. Men store bjerggeder ind på scenen. hvor selve øjeblikket giver mig 1 34 35

Kaos viste sig at rumme en temaer som at leve uden penge, syndﬂ od af forestillinger; de arbejde uden penge. Relativt Litteratur på nettet. Kan man blive udnævnt til klassisk forfatter, første otte måneder præste- set er Tyskland stadig rigt ad når man kun har udgivet tre værker og stadig trækker vejret? Dansk rede HAU i alt 335 opførelser af helvede til, men enhver bevæ- 120 forskellige produktioner gelsesfrihed er forsvundet, og Sprog- og Litteraturselskab har under titlen ‘Potentielle Klassikere’

FOTO: THOMAS AURIN Af Mette Størum Krogh inden for internationalt teater, vi befi nder i en ekstrem krise- udvalgt 30 nyere forfattere, der i hvert fald spås en vis holdbarhed. Kulturministeriet moderne dans, musik, billed- tilstand.” kunst etc. Først og fremmest ud fra en ambition om at ned- Bevidst om egen virkningsløshed bryde forventningen om, at en Der er megen god gammeldags forestilling er noget, der foregår punkånd over Lilienthals HAU. på en scene. F.eks. udspillede Der er en nærmest desperat projektet ‘X Wohnungen’ sig i en everything goes-følelse over række indvandrerlejligheder i HAUs voldsomme søgebevæ- Kreuzberg og Lichtenberg, hvor gelser, som fungerer som et hver lejlighed var en scene, der troldspejl for det omgivende var blevet overdraget til tysk- samfunds orienteringsløshed KLASSIKER ER tyrkiske instruktører. Publikum – eller globalisering, som man bliver ført gennem byen, som også kalder det. på en slags skattejagt, uden at Ligesom Frank Castorf føler NOGET, MAN BLIVER vide, hvad der er iscenesat, og Matthias Lilienthal sig ramt af hvad der er virkeligt. Den tyrki- en vis kunstnerisk lammelse i ske fi lminstruktør Fatih Akin lod en offentlighed, der er så helt otentielle Klassikere er nogen nem opgave. Derfor har Der er tale om tekster og for- tegnelsen potentiel klassiker. en lejlighed på tiende sal i et igennem teatraliseret, at det i navnet på et nyt digitalt Gitte Mose set sig nødsaget til fattere, der i lighed med etab- “Det er jo et udstillingsvin- højhus i Lichtenberg omdanne sig selv overfl ødiggør teatret. P projekt, lanceret af Det at indskrænke feltet. lerede klassikere har initieret due for forfatterne, der dermed til en islamistisk celle, hvor Tilbage står en eventyrlig lyst Danske Sprog- og Litteratursel- “Jeg satte en betingelse op, debatter og refl eksioner over, når ud til et bredere publikum,” en kvindelig imam forelæste til at lave fejl på og uden for skab. Her kan man fi nde tekster der hed, at forfatterne skulle hvad god litteratur er, og hvad siger Gitte Mose. “Men det var Dæmoner. Skuespillerne Henry Hübchen (som Stefan Werchowenski) og Kathrin hadefulde taler mod vestlige scenen for at fremprovokere en af og oplysninger om 30 nyere have debut efter 1975 med den kan. heller ikke kommet i stand uden Angerer (som Darja Schatowa) under en opførsel af instruktøren Frank Castorfs halenegere. følelse af at være i live. Lilient- danske forfattere som Peter mindst tre udgivelser bag sig. “Det er blevet sagt, at en forlæggernes imødekommen- stykke ‘Dæmoner’, der bygger på en roman af russeren Fjodor M. Dostojevskij. Om det projekt siger Matthias hal udtrykker det således: Adolphsen, Lars Frost, Kirsten Og det betød farvel til nogle klassiker er noget, man bliver, hed. De tjener jo ikke på pro- Stykket fejrede store succeser på berlinerteatret Volksbühne 1999-2001. Lilienthal: “For tiden kan man kun være Hammann, Christina Hessel- af de yngste forfattere. Så der men ikke noget, man med jektet. Til gengæld får brugerne “Det er den slags mærkelige bevidst om sin egen virknings- holdt, Niels Lyngsø, Pia Tafdrup er en vis etablerethed over de sikkerhed forbliver, og det har måske lyst til at læse mere, og ekspeditioner, der får ens egne løshed. Men med bevidstheden og Søren Ulrik Thomsen. Hvert forfatterskaber, der er med,” jeg holdt mig for øje. Der er en set i det lys fungerer sitet også omgivelser til at virke fremme- om, at teatret er en hendø- forfatteropslag indeholder siger hun og tilføjer, at hun har meget høj grad af usikkerhed som børs og reklamesøjle, der en større indsigt, end det at nærhed, et øjeblik, hvor kroppen de. Det er en måde at anvende ende kunstart og et perifert ca. 15-20 sider tekster i form både kommer forlag og forfat- vide, hvad det betyder,” siger udtrykker så megen sandhed, de etnologiske metoder, som fænomen, kan man alligevel af digte, noveller eller roma- ter til gavn.” Frank Castorf og tilføjer: som det ellers ikke ville være nuddrag, samt links til andre Solvej Balle er repræsenteret “Det irriterende, det springen- muligt at se i teatret. En slags tekster af forfatteren. med nogle af sine tidlige og de og det paradoksale var ting, korporligt øjeblik.” “For tiden kan man kun være bevidst om sin egen virk- Projektet er skabt ud fra et måske knap så kendte tekster, som er som stod i direkte modsætning ningsløshed. Men med bevidstheden om, at teatret er en ønske om at fremme tilgænge- forløbere til nogle af bøgerne. til den herskende æstetik i DDR. Taler mod vestlige halenegere hendøende kunstart og et perifert fænomen, kan man ligheden af den nyere danske Hun glæder sig over, at man har Deraf kommer også den særlige Den kunstneriske leder på alligevel lykkes med at lave et par ting i udkanten af litteratur på internettet, og hvis hvidt fandtes taget noget af det med, som æstetik, som vi har udviklet på teatret HAU, som ligger i ind- tilværelsen. Der er få øjeblikke, hvor det lykkes.” kan ses som en udvidelse af man ikke støder på så tit. Volksbühne: Mennesker befi nder vandrer- og bohemebydelen Arkiv for Dansk Litteratur, som “Det er fi nt, at der er fokus sig i nogle rum, uden at der er Kreuzberg i Vestberlin, Mat- omfatter hele værker af danske i stedet for gråt på langsomheden, på det som en historie, der bevæger sig thias Lilienthal, er på linje med Matthias Lilienthal, kunstnerisk leder af teatret HAU i Berlin forfattere fra Saxo til 1930’erne. holder. Frem for kun at se på, fremad. Til at begynde med Castorf, når han taler om teatret “Alt efter 1930 skal man have kunne vi forsigtigt hvad det er, der sælger nu og ser man bare ind i et rum, og som udtryk for “en hysterisk tilladelse til og betale for at her. Verden er fuld af alt det, begyndelse og slutning ligner længsel efter virkelighed”. man har anvendt på urbefolknin- lykkes med at lave et par ting i publicere. Og derfor har vi måt- som er hurtigt, som bare er hinanden til forveksling.” Lilienthal var i otte år chefdra- ger i Sydamerika eller austral- udkanten af tilværelsen. Der er tet nøjes med smagsprøver, begynde at tale glemt med det samme. Og der- I de senere år har Castorf maturg på Volksbühne under Ca- ske aboriginere, på sig selv. få øjeblikke, hvor det lykkes. Da som vi har forsøgt at samle for er det godt, at der er nogen, forsøgt at forny teatrets sprog storf, inden han for to år siden Det er en måde for teatret at Christoph Schlingensief, mens som et korpus af tekster. Dertil der beskæftiger sig med nogle ved at bruge videokameraer på overtog HAU Eins Zwei Drei, en holde stand mod og spejle den jeg var på Volksbühne, lavede kommer, at vi har delt perioden sort forfatterskaber, der er værd at scenen og projicere optagelser- sammenlægning af tre scener. ekstremt hurtige udvikling på værket ‘Ausländer raus!’ i Wien, op i det, vi kalder nyere klassi- Solvej Balle. Måske hvis hvidt. se på, efter de har overskredet ne direkte op på store lærreder. Lilienthal proklamerede i arbejdsmarkedet og i vores liv.” dominerede vi den politiske kere fra 1930-75 og potentielle Trykt i Hvedekorn 1, Borgen, 1987. sidste salgsdato. På det, der Om det siger han: forbindelse med projektet “Det berlinske teater har altid diskussion i Østrig i en uge. klassikere fra 1975 og frem til holder længere end en liter “I Dostojevskij-forestillin- Kunst und Verbrechen (Kunst og været et ideologisk kamporgan. Schlingensief havde opstillet i dag,” siger Gitte Mose, Ph.d. mælk,” siger hun. gerne bruger vi videooptagelser forbrydelse), at det var hans am- Byen udtrykker sig gennem tea- en container med asylansøgere i Nordisk Litteratur og front- som et instrument til vivisek- bition “at fastholde HAU tre år ter. Sådan var det med Brecht, uden for Statsoperaen i Wien, kvinde på projektet. Målgrup- oprettet en venteliste beståen- forbundet med udvælgelsen, Potentielle klassikere er underlagt tion. Ved f.eks. at lade skuespil- i kaos”, og at forbinde kunsten med Benno Besson, med Peter hvor befolkningen via en hotline pen er studerende, forskere, de af 20 forfattere, som grundet fordi litteratur kan være meget de samme regler for copyright og lerne fi lme hinanden i lukkede med den politiske diskussion Stein. Tyskland befi nder sig i over telefonen havde mulighed undervisere, biblioteksbrugere begrænsede midler ikke fandt tidsbunden, og lige så vel kan Copydan-aftaler som trykte tekster, rum på scenen, kan man komme på en anden måde end Volks- dag en stor økonomisk krise, og for at bestemme, hvem der og danske lektorer i udlandet. vej til sitet i denne omgang. være glemt om 50 år. Det er ikke og vil løbende blive opdateret og helt tæt på ansigtets porer, og bühne, som efter hans mening Berlin er næsten bankerot. Men skulle udvises hvornår. Det Kort sagt: folk, der læser dansk “Jeg har tilstræbt at fi nde sikkert, den holder æstetisk.” vedligeholdt. se hvordan sveden pibler frem. for længe havde dissekeret de samtidig er vi også etisk og blev det dominerende tema i litteratur. litteratur, som ikke bare jeg, Hvordan de kæmper på scenen, tysk-tyske indvolde. HAU ville i ideologisk bankerot. Det store Østrig for en uge, 10 dage – der men også forskere, kritikere og Udstillingsvindue Se mere på meget direkte og fysisk. Med stedet vende sig mod, hvad der spørgsmål i de kommende år havde kunsten et kort øjeblik Forfattere på venteliste folk, som arbejder med littera- De medvirkende forfattere, har www.adl.dk og www.dsl.dk video kan man vise et ekstrem, sker i New York, Rio de Janeiro, bliver, hvordan man som teater en virkning.” ■ Udvælgelsen af forfatterne og tur til daglig, anser for at være været positivt stemte over for en følelse, en menneskelig Riga, Moskva. kan forsøge at give et svar på deres værker har ikke været holdbar,” siger Gitte Mose. projektet og smigrede over be- 36 37

Q & A BILLEDKUNSTNER ER JO IKKE EN BESKYTTET TITEL

Af Marianne Strøm Hansen FOTO: P. WESSEL Kulturministeriet

ørste oktober tiltræder kunsthistori- da Vinci og interesseret sig for alle mulige Hvad skal billedkunstnerne leve af? og sine idéer omsat til et sprog, der ikke Hvad er Akademiets største udfordringer sværere at indfange, hvorimod mange keren Mikkel Bogh som rektor for Det sider af teori: perspektivisk rum, matema- “Jeg hører bestemt ikke til dem, der mener, er alt for præget af jargon og indforstået- de kommende år? mandlige kunstnere foretrækker at arbejde F Kongelige Danske Kunstakademis tik, naturvidenskab, og hvad ved jeg.” at kunstnere efter endt uddannelse heder, uden at det væsentlige går tabt. “Det bliver at fastholde den internationa- i tunge materialer. Det store maleri med de Billedkunstskoler. Her afl øser han Else Marie skal klare sig på rene markedsvilkår – selv Derudover tror jeg, det er vigtigt at holde liseringsproces, som har stået på i mange store penselstrøg. Ekspressivt og voldsomt. Bukdahl, der har været rektor for Akade- Har vi for mange billedkunstnere i Danmark? om det selvfølgelig på længere sigt er vilkå- fast i, at den kunststuderende skal ud år derinde, men som der stilles stadig Det lyder som en gigantisk kliché, og det miet de sidste 20 år. Mikkel Bogh er 41 år, Du har tidligere sagt her i bladet, at det er ret. Det kan redde utrolig meget talent at få at rejse. For eksempel tilbyder Kunst- stigende krav til. Det vil sige at udvide neter det også på en vis måde, jeg synes bare mag.art. i kunsthistorie og kommer fra en for nemt at blive billedkunstner. noget økonomisk hjælp til at arbejde med akademiet, at de studerende to gange værket til andre uddannelser i udlandet og tit, jeg ser det bekræftet. Og museerne går stilling som lektor og institutleder ved “Jeg synes, der er for mange, der tror, de nogle ting, der måske ikke umiddelbart har i løbet af studiet kommer på en udlands- gøre de unge kunstnere i stand til at agere måske ofte efter det, der bekræfter en vis Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på er professionelle kunstnere, uden at være den markedsmæssige værdi, de kan rejse, hvor de møder kunstnere og kuratorer, på et globaliseret kunstmarked.” tradition. Maleriet som tradition er populært Københavns Universitet. Vi stillede den nye det. Vi lever i stigende grad i et fritids- få siden hen. Rene markedsbetingelser, gallerister osv. Mange af de kontakter, der i Danmark, fra Asger Jorn over Per Kirkeby rektor otte spørgsmål om billedkunstnere i samfund, hvor folk har mere tid, og der er mener jeg, vil være fatalt, ligesom det vil bliver knyttet på de rejser, får betydning Hvorfor klarer kvinder sig dårligere end til Tal R – disse kunstneres kvaliteter dag for at fi nde ud af, hvad han som kunsten stor interesse for kreativ og individuel være det inden for den forskningsbranche, senere hen.” mænd, når de kommer ud fra Akademiet? helt ufortalt.” teoretiker har at tilbyde uddannelsen af udfoldelse. Det har jeg intet negativt at jeg kender. Hvis jeg ikke havde været ansat “Jeg synes, det er en katastrofe, men jeg billedkunstnere, hvad han mener om antal- sige om, men set fra mit branchesynspunkt på et universitet og fået offenlig støtte, Hvad kræver det i dag at få succes som har kun nogle forskellige lommesociologi- Hvad er din største svaghed som rektor? let af billedkunstnere i Danmark, og hvorfor har det den negative effekt, at der bliver så ville mange af de ting, jeg har publice- kunstner? ske forklaringer på, hvad det skyldes. “Min svaghed er måske, at jeg interesserer akademiets kvindlige kunstnere klarer sig drevet rovdrift på kunstnerbetegnelsen. ret, ikke være kommet ud, for intet forlag “Nogle kunstnere har jo fået økonomisk Når kvinderne kommer ud og skal klare sig mig for mange ting på samme tid og dårligere end de mandlige. Billedkunstner er jo en ubeskyttet titel lige- ville turde binde an med dem. At det så succes i kraft af den tæft, de har haft for, på egne ben, så kræves der nogle person- kan have svært ved at skære igennem og som astrolog. Det gør det svært for uden- er lykkedes nogle kunstnere at komme ud hvordan gallerivæsenet og museumsvæ- lige og professionelle egenskaber af dem, sige, at det er det her, jeg satser på. Hvis Hvad skal en studerende ved Akademiet forstående at skelne mellem en person, og skabe stor kommerciel succes – Olafur senet fungerer, og de kontakter, man skal som traditionelt bliver fremelsket mest du ser på, hvordan jeg har arbejdet som bruge kunstteorien til? der har alle de ting, der skal til for at være Eliasson er altid yndlingseksemplet – det er have. Man kan godt få en vældig dårlig hos mænd. Man skal have en masse fanden kunsthistoriker, så har jeg arbejedet meget “Så længe der har eksisteret akademier, har en kunstner, og en person, der er søndags- jo fantastisk.” smag i munden over, at det er det, der skal i voldskhed og frækhed for at klare sig i mindre specialiseret, end man normalt den teoretiske skoling været et meget vig- maler. Man kan som regel se forskel på en til, men der er ingen tvivl om, at mange kunstverdenen. gør i det fag. Jeg har skrevet en bog om tigt supplement til den praktiske og hånd- godt uddannet kunstner og en selvlært, der Hvad kan Kunstakademiet gøre, for at kommer langt med det, og at det bare hører Den anden side af det er museerne, der Thorvaldsen, jeg har arbejdet med 1600-tal- værksmæssige. Teorien gør en kunstner i måske kun bruger en meget begrænset tid fl ere billedkunstnere får muligheden for til det at være kunstner. Men er man ikke opkøber kunsten. Jeg har en ret sikker let og barokken, jeg har skrevet en bog stand til at sætte det, han eller hun laver, i på sin kunst, ved at den uddannede bedre at klare sig? en god kunstner, kan man hænge nok så fornemmelse af, at der ikke eksisterer om dansk kunst fra 1945 til 1980, og jeg relation til det, der i øvrigt foregår i de an- kan forklare andre, hvad det er, han laver, “Når kunstnere tager en kunstuddannelse, meget ud med alle mulige jetsettere, lige kønsdiskrimination på den måde, at nogen har arbejdet med samtidskunst. Nogle dre kunstarter såvel som i samfundet som fordi han har en både håndværksmæssig og kan man f.eks. lære dem, hvordan man meget hjælper det. Omvendt ved vi ved fra sidder bevidst med en mandlig og en gange føler jeg, at mine interesser er så helhed. Hvis man er fuldstændig teoriblank, analytisk fundering. Så kan der godt være skriver en pressemeddelelse, og hvordan traditionen, at en nok så dygtig kunstner kvindelig kunstner og så siger: Vi tager den spredte, at jeg har svært ved at se, hvor så har man i bedste fald et helt intuitivt et stort talent hos søndagsmaleren, men man præsenterer sit projekt over for en ikke kan regne med at få succes, hvis han mandlige, for det ved vi, hvad er. Men så er linjen i det faktisk er. Andre gange fornem- forhold til, hvordan det, man laver, relaterer jeg vil sige, at det at være professionel gallerist og et bredere publikum, så det eller hun ikke har en kontakt. For eksempel der jo alt muligt ubevidst, der driver med mer jeg heldigvis, at netop mangfoldig- sig til den kunsthistoriske tradition, man er kunstner kræver en eller anden form for bliver interessant for andre folk. Og det er i form af en dygtig gallerist. De spiller jo en folk. For eksempel arbejder mange kvin- heden er min styrke.” ■ i, og til den kultur, man arbejder i. Kunst- uddannelse. Man kommer ikke sovende og ikke bare salgssnak, det er også noget fantastisk vigtig rolle i det her.” delige kunstnere i dag med noget fl ygtigt nere har arbejdet med teori siden Leonardo drømmende til det.” med at vide, hvordan man får sin kunst og mere atmosfærepræget, der kan være 38 39

CHARLOTTENBORG SKAL KORT NYT FRA KULTURMINISTERIET VÆRE “TALK OF THE TOWN”

Af Mette Størum Krogh, Kulturministeriet

april 2005 nedsatte kulturminister Brian Ingen særrettigheder Mikkelsen en arbejdsgruppe, der fi k til Kunstnersammenslutningnerne skal frem- Iopgave at se på en nyorganisering af og over kunne legitimere og argumentere for nyorientering af Charlottenborg Udstillings- deres kvaliteter, så de ”kan få en fremtid UDLÅNET AF BØRNE- KPMG Danmark skal fi nansiere en indsats for sproget, der bygning. Arbejdsgruppen bestod af Karsten i Udstillingensbygningen, der ikke bygger 8=6GADII:C7DG< BØGER STIGER • Mette Mønsted, professor ved CBS skal fi nde sted gennem øget samarbejde Ohrt, direktør for Kunsthallen Brandts på automatik og særrettigheder, men på J9HI>AA>CC< (Copenhagen Business School). og koordination mellem Kulturministeriets ;dghaV\iâZccndg^ZciZg^c\d\cndg\Vc^hZg^c\V[ (formand), billedhugger Elisabeth Toubro, kunstnerisk kvalitet og dialog”. 8]VgadiiZcWdg\JYhiâa^c\hWn\c^c\ Udvalget, der forventer at afslutte sit ar- institutioner for sprog og litteratur (Dansk formand for Akademiraadet, professor Bjørn GVeedgi[gVVgWZ_Yh\gjeeZcZYhViV[`jaijgb^c^hiZgZc bejde I foråret 2006, vil desuden få deltagel- Sprognævn og Det Danske Sprog- og Lit- Nørgaard, medlem af Akademiraadet. Stadig forårsudstilling se af repræsentanter for Kulturministeriet, teraturselskab). Arbejdsgruppen har nu afl everet sin Charlottenborg Fondens forårsudstilling er Finansministeriet, Justitsministeriet og Indsatsen skal blandt andet bidrage til rapport til kulturministeren. Rapporten en væsentlig indgang til faget og standen Økonomi- og Erhvervsministeriet. en styrkelse af den sproglige informati- indeholder en række forslag til Charlot- for unge kunstnere og skal ifølge arbejds- onsindsats over for borgerne og offentlig- tenborg Udstillingsbygnings fremtidige gruppen derfor fortsat passes ind i pro- Ifølge Biblioteksstyrelsens statistik for heden samt digitaliseringen af tekster til organisering, ledelse, udstillingsprofi l og grammet. 2004 er der efter mange år med faldende tal EKSTRA PENGE TIL brug for sprogforskning. Der er nedsat en samarbejdsrelationer. sket en lille stigning i børnebibliotekernes MUSEER arbejdsgruppe med repræsentanter for de I rapportens indledning skriver arbejds- Større bestyrelse udlån på 1,5 pct. En stigning i det samlede to institutioner og Kulturministeriet, som er gruppen: ”Udstillingsbygningen mangler i Arbejdsgruppen mener, at Charlottenborgs fysiske udlån på folkebibliotekerne på 2 pct. ved at lægge en sidste hånd på et forslag dag en klar profi l, den mangler at være ”talk bestyrelse bør være større end i dag og re- manifestationer med plads nok og for fl ere fra 2003 til 2004 betyder også, at der er sat til, hvordan pengene kan bruges. of the town”, et sted man må besøge, fordi præsentere fl ere lag af kunstlivet. Desuden mindre udstillinger på samme tid”. en stopper for det faldende bogudlån. så meget spændende foregår der.” skal bestyrelsen ikke længere selv kuratere På forskningsbibliotekerne fortsætter DANSK DESIGN For at opnå dette har arbejdsgruppen en udstillinger. Bestyrelsens vigtigste opgave Netværk de seneste års udvikling mod en stærkt STYRKES række forslag: er derimod ”at udstikke retningslinjer for Der skal opbygges nationale og internatio- stigende udnyttelse af de elektroniske Regeringens fi nanslov sikrer næsten Udstillingsbygningens ledelse”. nale netværk omkring udstillingsbygningen. ressourcer. Her er det samlede udlån, fysisk 260 millioner kroner ekstra til de danske Skarp udstillingsprofi l Det skal bl.a. ske gennem samarbejde med såvel som elektronisk, steget med 16 pct. i museer over de næste fi re år. Pengene skal Arbejdsgruppen fastslår, at det er helt Kunstfaglig direktør andre udstillingsbygninger og kunsthaller 2004. bruges til at forbedre borgernes muligheder centralt, at Charlottenborg Udstillingsbyg- Bestyrelsen skal ansætte en kunstfaglig og museer fra hele verden. Trods en stigning i det elektroniske udlån for at stifte bekendtskab med kulturar- ning med stor omhu fi nder udstillinger, der direktør, som sammen med en inspektør på folkebibliotekerne er det stadig det ven og fordeler sig således: 34,5 millioner trækker stedet op som et af de væsent- skal arrangere udstillinger, evt. suppleret af Læs den fulde rapport fysiske udlån, der dominerer her, mens det kroner om året går til gratis adgang for alle ligste udstillingssteder i Danmark med en kuratorer udefra. Arbejdsgruppens rapport kan downloades elektroniske udlån på forskningsbibliote- til de permanente samlinger på National- I november 2004 indgik regeringen og alle udstillingsprofi l præget af kunstnernes på ministeriets hjemmeside www.kum.dk kerne i 2004 for første gang er mere end to museet og Statens Museum for Kunst og for Folketingets partier en fi nanslovsaftale på blik og interesser i samtiden. Konkret Ombygning tredjedele så stort som det fysiske. Endelig børn og unge op til 18 år på de statslige og kulturområdet, der afsætter 10 millioner foreslår gruppen, at bygningen kunne lave Som udstillingsbygningen er indrettet nu, Og hvad skal der så ske er antallet af lån mellem bibliotekerne statsanerkendte museer. Endvidere er der kroner årligt til styrkelse af dansk arkitek- separatudstillinger med danske kunstnere, med store rum og højt til loftet, mener Arbejdsgruppens rapport er nu sendt i steget med 15 pct., fordi bibliotekerne i fra 2007 afsat 40,5 millioner kroner om året tur, design og kunsthåndværk i 2005-2008. de store generationsudstillinger, store arbejdsgruppen, at det er vanskeligt at lave høring. Høringsfristen er midt i oktober, stigende grad fungerer som et sammen- til at styrke museernes formidling. På basis af designpuljemidlerne har Dansk kulturhistoriske udstillinger, arktitekturud- mindre udstillinger. Arbejdsgruppen foreslår hvorefter ny bekendtgørelse skal udstedes, hængende system i kraft af blandt andet I april i år nedsatte kulturminister Brian Arkitektur Center, Dansk Design Center og stillinger. derfor, at udstillingsbygningens rum bygges ny bestyrelse sammensættes, og stillingen søgesystemet bibliotek.dk. Mikkelsen et udvalg, der skal fremme muse- Danish Crafts udviklet en fælles strategi om, ”så man har mulighed for meget store som direktør opslås. ernes formidling af kulturarven. Udvalgets for de 28 millioner kroner, der tilfalder de arbejde forventes afsluttet inden årets tre institutioner. Strategien indebærer LEDELSE AF STØRRE udgang, hvorefter dets anbefalinger vil blandt andet: KULTURPROJEKTER danne grundlag for den nærmere udmønt- • International markedsføring af dansk ning af den nye bevilling. Anbefalingerne arkitektur, design og kunsthåndværk med Kulturnat: Se design i Kulturministeriet ventes blandt andet at vedrøre ændrede åb- fælles satsning i Kina og New York ningstider på museerne, anvendelse af nye • International synliggørelse af de tre udstillingskoncepter samt inddragelse af områder gennem fælles webportal og et museernes viden om kulturarven i skolernes internationalt nyhedsbrev 2005 er designår, og Kulturministeriet byder bud på, hvilke produkter en designkanon undervisning. • Uddeling af rejselegater, der skal styrke derfor velkommen til en kulturnat i det skal indeholde. Kulturminister Brian Mikkelsen har beslut- nyuddannede arkitekter, designere og gamle Assistenshus med fokus på design. tet at nedsætte et udvalg, der skal komme kunsthåndværkeres mulighed for at få Guide dig selv med anbefalinger om god ledelse af større ØGET INDSATS FOR DET international erhvervserfaring Se ministeriets nydesignede forkontor Ved hjælp af en lille guidefolder kan du gå kulturprojekter i fondsregi, som eksempel- DANSKE SPROG • Rådgivning og professionalisering inden Kulturministeren slog i 2004 fi re konto- en tur rundt i ministeriet på egen hånd. vis H.C. Andersen 2005. Udvalget vil have for de tre områder. rer sammen i Kulturministeriets fredede følgende medlemmer: De resterende 12 millioner kroner tilde- bygning. Designerne Louise Campbell og Praktisk information • Lars Liebst, adm. direktør for Tivoli les Center for Designforskning, som er et Marianne Britt Jørgensen indrettede det nye Tid: 14. oktober 2004 kl. 18.00 (formand) samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus, forkontor, så det både kunne rumme forskel- Sted: Kulturministeriet, Nybrogade 2, • Anne-Birgitte Fonsmark, direktør for Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks lige jobfunktioner og fungere som gennem- København K Ordrupgaard Designskole og Designskolen Kolding. gang for gæster til og fra kulturministeren. Pris: Adgangen på kulturnatten er gratis. • Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, direktør En pulje på 3 millioner kroner årligt i perio- Café: Ministeriets kantine holder åbent. Her for Ny Carlsbergfondet den 2005-2008, der ved sidste fi nanslov blev Lav din egen designkanon vil der være mulighed for at købe kaffe, • Jens Grehl, advokat, partner i DLA Nordic afsat til en ekstraordinær indsats for det

I ministeriets store mødesal kan du give dit kage, øl og vand m.m. FOTO: SIMON LADEFOGED • Finn L. Meyer, revisor, seniorpartner i danske sprog, gøres nu permanent. Pengene 40 41

Klumme. På Aarhus Teater har de hvert år en husdramatiker. Sidste sæson var det forfatteren Jens Blendstrup, der fortæller om året, hvor han både for vild på teatret og besluttede sig for at leﬂ e for publikum.

DET HANDLER OM AT

Af Manden der var husdramatiker på Aarhus Teater KLAPPE FOTO: P. WESSEL

BLÅ BOG eg vågnede med ondt i hænderne. Helt røde hvad arbejder du så med for tiden? Jo tak, jeg er hus- af husdramatiker Blendstrup på Aarhus Teater? ten for at se. MANDEN DER VAR HUSDRAMA- og angst for bynke, græs og spurvehøg! Og Jens Blendstrup (f. 1968) i Århus. var de og hævede helt ud på fi ngerspidserne. dramatiker. Jeg møder ligesom op til møder ogsådan. Kommer der overhovedet noget ud af den fede TIKER PÅ AARHUS TEATER. endnu værre: Jeg har afholdt dem fra at gå Forfatter, dramatiker, og ulejlighedsdig- JHavde jeg virkelig hugget brænde i søvne? Havde Det var et fantastisk år. Ved julefrokosten proklame- hyre og den gode udsigt på Hotel Scandic? Og selvom jeg har i sinde at være forklædt i biffen og se Star Wars 1000, og Vis mig din ter (digte til lejligheden skrevet under jeg ligefrem bygget en hytte i en skov? Ude af mig rede jeg stolt, at nu ville jeg begynde at være der hver Kommer der kunst ud af det eller underhold- til premieren med et overskæg og noget henna CARPORT på TV 2. Jeg har ganske enkelt stress og angst), dilettantskuespiller og selv stod jeg ud af sengen og så mig selv i spejlet. dag, og i øvrigt sørge for at skrive et stykke med nogle ning, eller kombi-meta-meta pis inspireret af hår, vil de kunne udpege mig, som manden gjort dem onde! Ondskabsfulde vil de omringe cand.mag. i historie og litteratur. Kan Min mund var forvredet i et forfærdeligt anstrengt gode kvinderoller. Stor begejstring. Kys på kinden af græsk tragedie? Det vil tiden vise. En ting er der ødelagde deres aften. Og selvom jeg vil mig. Flygte må jeg ikke, for så går det ud over opleves på The Lab, Vesterbrogade 107b, smil, og mit skæg lå ligesom mast til den ene side indtil fi re kvindelige skuespillere. Desværre svigtede sikkert, det bliver ikke et motoriseret Shakespe- forsvare mig ved at vise dem en pjece til 100 tilfældige på gaden. Som husdramatiker er det den første torsdag hver måned. Under af mit fjæs. jeg fatalt. Indtil videre har jeg kun skrevet om nogle arestykke med Lance Armstrong som Hamlet. kroner, hvor jeg gør rede for betydningen af din pligt at holde hånen ud. Det står med småt ledelse af tidsskriftet og bevægelsen – Jeg var nødt til at skubbe dig over til siden i nat, hvepse, der tror, de er mænd på en bænk foran Irma. Det bliver ikke en musical, som Sebastian skal den røde stol i midten af scenerummet, som i i kontrakten. Alternativet er for farligt. Man Øverste kirurgiske (hvor Blendstrup er sagde min kone træt, dine hænder var så enorme, at Det er dog min plan, at der skal være en stor frodig sætte musik til. Det bliver ikke et stykke i Ibsens kan ikke have rasende publikummer gående propagandaminister). Seneste bog: ‘Gud jeg ikke kunne være der. I det øjeblik gik det op for moden kvinde med også. Hun skal cykle rundt og ja tradition, jeg er træt af kvinder, der går i havet løse. Uberegnelige vil de sætte sig ind i deres taler ud’ (Samlerens forlag 2004). mig, at jeg havde været i teatret og klappet og klappet altså bare være kvinde. overskrævs på vildænder. “Jeg kan lige så godt indrømme det. Det biler og køre uskyldige ned. Sindssyge vil de og klappet. Jeg kunne ikke længere huske, hvad jeg Aarhus Teater er en kæmpe arbejdsplads. Jeg Jeg kan lige så godt indrømme det. Det bliver sygt. Og publikumslefl ende. Og antænde store bål med deres abonnementskort havde set. Det var vist noget om elefanter, der husker, brugte måneder på at fare vild på gangene. Jeg har bliver sygt. Og publikumslefl ende. Og kammer- kammersjukket. Jeg tør ikke risikere, at til Aarhus Teater, og samtidig vil de ligne Jack i syv akter. Men skuespillerne havde jo kæmpet, og så ikke tal på alle de gange, jeg er gået ind i rekvisitrum- sjukket. Jeg tør ikke risikere, at de keder sig. de keder sig. Jeg tør ikke risikere, de ikke Nicholson fra ondskabens hotel. Det eneste, havde vi klappet som sindssyge, da det hele endelig met og er forsvundet mellem middelalderdragter. Jeg Jeg tør ikke risikere, de ikke genkender sig selv. jeg kan gøre, er at klappe. Hvis de slår mig, genkender sig selv. Så bliver de onde. Du var forbi. Satans teater, råbte jeg. Jeg kan ikke holde har ikke tal på de kulisser, jeg har siddet og tudet i, Så bliver de onde. Du kan høre, hvis publikum vil jeg klappe. Hvis de kvæler mig, vil jeg det ud. Man aner ikke, hvad helvede man går ind til. fordi jeg ikke vidste, hvad var virkeligt, og hvad var er onde. Måden de sidder på. Jeg ved det fra kan høre, hvis publikum er onde. Måden klappe. Jeg vil klappe, til mine hænder gløder, Og i pausen skal man oven i købet gå rundt med et løgn, og malede møller på en bakkekam i 1657. Jeg mig selv. Jeg er jo dybest set gammel publikum- de sidder på. Jeg ved det fra mig selv. Jeg til mine hænder ligner Anna og Lotte fra bør- surt glas vin og stirre! Der er brev til dig, Jens, afbrød brugte uger på at give hånd og lære folk at kende. Jeg mer. Jeg får altid ondt i ryggen, hvis jeg keder er jo dybest set gammel publikummer.” netimens hænder, jeg vil klappe, til hænderne min kone. Det var fra Aarhus Teater. Om jeg ville valfartede med IC-3-tog frem og tilbage. Og ringede mig. Begynder altid at hælde til siden. Indtil er så store, at de truer lysekronerne på det være husdramatiker? Efter 2 minutters betænkning fortvivlet til mine små børn, når de skulle sove. Far er der opstår en decideret teaterdiskusprolaps, smukke gamle Aarhus Teater med at falde ned. hviskede jeg: Jo, det ville jeg da godt. Jeg skulle bare på arbejde, græd jeg. Og druknede sorgerne til Blues som kræver, at man hælder endnu mere og For et eller andet sted er teatret jo mageløst, og levere et stykke om året og se en masse gratis teater og fadøl i Skolegade med min gamle soldaterkamme- gerne ind over sidemanden, der naturligvis så overført betydning minder om Karen Blixen, de, der kommer der, tapre. I aften skal jeg ind og få god løn. Jeg sagde til mig selv, det var en kæm- rat Elo, så jeg ikke kunne tænke klart til mødet dagen rykker væk, og dermed spreder ondskaben sig der møder Steen Steensen Blicher til et peep og se en forestilling på Det Kongelige Teater. pe chance. Andre sagde til mig, det var en kæmpe efter. MEN, jeg var der. Med tiden fi k jeg faktisk en blandt publikum, indtil der kun er en tilbage, show i Vojens Grusgrav, vil de ikke tilgive mig. Og ligegyldigt, hvad jeg ser, vil jeg sørge for, chance. Sammen blev vi enige om, at det virkelig var fornemmelse af teatrets rytme, og i parkeringskælde- som ikke er ond, og det er mig. Lejesvends- For jeg har taget publikum som gidsel. Jeg har det bliver en stor oplevelse. Desperat vil jeg en kæmpe chance. Og sådan gik der et år. Jeg var ren så jeg Lars Norén. dramatikeren. Den forsvundne publikummer. forsøgt at prakke dem min idiotiske virkelig- hæve blikket og begynde at klappe. ■ husdramatiker i Århus, men boede i København. Nå, Og hvad så med resultatet? Kommer der et stykke Ham der skrev det stykke, de betalte over skat- hed på, så de fi k hovedpine og pollenallergi 42 43

Vi bringer her en række nyheder fra nogle af kulturinstitutio- KORT NYT FRA KULTURMINISTERIET VIDSTE DU nerne. Læs ﬂ ere under overskriften “Vidste du” på hjemme- siden www.kum.dk.

Af Mette Størum Krogh, Kulturministeriet Af Mette Størum Krogh, Kulturministeriet

betydning for sprogets udvikling nye organisation vil blive ledet af en direk- stillingen som rektor ved Det Fynske Kunst- fi nansieret af Kulturministeriet og Kultur- NY NORDISK STRUKTUR ARKEN UDVIDER • Klageadgang for seere og lyttere over tion bestående af Det Kongelige Biblioteks akademi den 1. oktober 2005. arvsstyrelsen. Industrikulturens År skal på programvirksomheden nuværende direktør, Erland Kolding Nielsen, kort sigt igangsætte en række nye, tidsbe- • Udfordringer for public service-radio og og to vicedirektører for henholdsvis Natio- grænsede formidlingsinitiativer og udbrede -tv i en multimedieverden, herunder også nalbiblioteket og Universitetsbiblioteket. kendskabet til eksisterende og relevante SKULPTURER I udviklingen i andre lande. Sammenlægningen forventes fuldt gennem- museer. På længere sigt skal det bidrage ØREGANGEN ført den 1. januar 2006. til, at befolkningen får et øget kendskab til industrisamfundets historie samt en større FLERE RADIOKANALER bevidsthed om den industrielle kultur- wArbejdet med at få en ny og mere fl eksibel PÅ VEJ RAMBØLL LAVER Københavns Amtsråd har bevilliget 40 arvs betydning for vores selvforståelse og struktur inden for kulturområdet på plads OL-UNDERSØGELSE millioner kroner til kunstmuseet Arken, der nationale identitet som danskere i det 21. under det danske formandskab i Nordisk ni år efter åbningen i 1996 nu kan udvide århundrede. Den 1. november 2005 afholdes Ministerråd i 2005 har været prioriteret det 9.000 kvadratmeter store areal med et inspirationsseminar på Brandts Klæde- højt. For at frigøre administrative midler til yderligere 1.700 kvadratmeter. Udbygningen Besøgende på Thorvaldsens Museum har al- fabrik i Odense for alle, der ønsker at være kulturen og kunstlivet har de nordiske kul- betyder, at museet får mere plads til sin tid måttet lede forgæves efter oplysninger med til at sætte rammerne for året. turministre nu besluttet at ændre den over faste samling, så den kan gå i dialog med om kunstnernavn og årstal, værktitel og til- 10 år gamle struktur, så det fællesnordiske de skiftende udstillinger. Museet, der sidste blivelsesår, fordi museet, der betragtes som kultursamarbejde gøres mere målrettet og Regeringen og de mediepolitiske ordfø- år havde 250.000 besøgende fra ind- og et kunstværk i sig selv, fra første færd var DANSKE FILM SÆTTER fremtidsorienteret. Det betyder, at 9 ud af rere bag den mediepolitiske aftale for En enig styregruppe bestående af re- udland, har fra 1. oktober 2005 ansat cand. tænkt som et kunstmuseum uden skæm- REKORD de 20 udvalg og komitéer nedlægges i deres 2002-2006 har indgået en tillægsaftale præsentanter fra Københavns Kommune, scient.pol. Stefan Hermann som vicedi- mende skilte. Imidlertid kan man nu ved nuværende form, mens deres væsentlig- om replanlægning af FM-båndet i Danmark. Idrætsfonden Danmark, Danmarks Idræts- rektør. Hermann er 33 år og kommer fra en hjælp af en audioguide sammensætte sin ste funktioner vil blive videreført. Den nye Det betyder, at lytterne får fl ere kanaler at Forbund, Wonderful Copenhagen, Sport stilling som projektleder og chefkonsulent i egen omvisning blandt museets skulpturer, struktur bliver i højere grad programbaseret, vælge imellem, så konkurrencen på radio- Aarhus Events og Kulturministeriet har Undervisningsministeriet. Han har tidligere mens museumsinspektør William Gelius således at kræfter og midler kan koncentre- området kommer dem til gavn. Replanlæg- peget på Rambøll til gennemførelse af un- været fuldmægtig i Kulturministeriet. fortæller om deres udtryk og de mytologi- res om opgaver, som trænger sig på inden ningen skal bane vej for etableringen af dersøgelsen “OL til Danmark – potentialer ske historier bag. Audioguiden er indtalt for kunst- og kulturlivet, og som bedst løses fl ere landsdækkende eller næsten lands- og barrierer”. Der er tale om en cost-benefi t- for at forbedre samlingens tilgængelighed i fællesskab frem for nationalt. dækkende sendemuligheder og sikre de analyse af de økonomiske konsekvenser, for publikum og udlånes gratis i muse- Man skal mere end 20 år tilbage i tiden, før NY REKTOR VED DET kommercielle lokalradioer bedre sendefor- en satsning mod at få OL til Danmark vil umsbutikken. Ved at rette afspilleren mod der er solgt så mange biografbilletter til FYNSKE KUNSTAKADEMI hold. Det sker med anvendelse af såkaldte have for samfundet. OL-undersøgelsen, der et såkaldt hotspot, der sidder på væggen danske fi lm i et førstehalvår, som er der FORSKERE SKAL SE PÅ hollandske principper, der indebærer en forventes afsluttet den 1. december, er en ved foreløbig 18 af Thorvaldsens marmor- solgt i de første seks måneder af 2005. PUBLIC SERVICE tættere pakning af frekvenserne, så der del af videngrundlaget til en handlingsplan skulpturer, får den besøgende mulighed Foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, bliver fl ere til rådighed. for, hvordan Danmark skal tiltrække fl ere for at vælge en formidlingsform, der alene at 1,9 millioner biografgængere i perio- store idrætsbegivenheder. Handlingsplanen lægger beslag på høresansen og ikke tager den indløste billet til danske fi lm. I alt har fremlægges af regeringen næste år. opmærksomheden fra den visuelle ople- danske fi lm stået for 33 pct. af billetsalget SAMLET velse af kunstværket. Audioguiden, der med herhjemme i det første halvår af 2005, der UNIVERSITETSBIBLIOTEK Kunsthistorikeren Sanne Kofod Olsen er, tiden vil komme til at omfatte mange fl ere bød på et rekordhøjt antal premierer på 17 som den første kvinde på posten siden dets værker, fi ndes både på dansk og engelsk. danske spillefi lm. Med et meget varieret oprettelse i 1944, udnævnt som rektor ved udbud af danske fi lm i sidste halvår af 2005 Kulturminister Brian Mikkelsen og de medie- Det Fynske Kunstakademi. Sanne Kofod Ol- er der udsigt til, at det samlede billetsalg politiske ordførere for partierne bag medie- sen er 35 år og mag.art. i kunsthistorie. Hun til danske fi lm i år vil nå op på niveau med INDUSTRIKULTURENS aftalen 2002-2006 har besluttet af afsætte har siden 1999 været ansat som kunstfaglig rekordåret 2001, hvor der blev solgt 3,7 ÅR 2007 fem millioner kroner i 2005 til forskning i medarbejder/fuldmægtig, først i Center for millioner billetter, oplyser Det Danske public service-stationernes programvirk- Dansk Billedkunst og siden 2003 i Kunststy- Filminstitut. somhed. Puljen administreres af Radio- og For at skabe et fælles bibliotek, der styrker relsens Billedkunstcenter. Siden 2003 har tv-nævnet og fordeles til forskningsprojek- og samordner biblioteksbetjeningen af Sanne Kofod Olsen desuden været tilknyt- ter inden for en række nærmere afgrænsede Københavns Universitet, sammenlægges tet afdelingen for Kunsthistorie, Institut for temaer: Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Kunst- og kulturvidenskab, på Københavns • Alsidighed, saglighed og upartiskhed i Bibliotek og Det Kongelige Bibliotek til Det Universitet som ekstern lektor. Sideløbende DR’s og TV 2’s nyhedsudsendelser, Kongelige Bibliotek, Nationalbiblioteket og har hun virket som underviser, kunstkri- Industrikulturens År 2007 er et landsdæk- herunder analyse af de redaktionelle Københavns Universitetsbibliotek. Samti- tiker og kurator, senest på udstillingen i kende netværks- og formidlingsprojekt, miljøer og kulturer dig skabes en ny rummelig organisation, Den Danske Pavillon på Venedig Biennalen med sekretariat på Nationalmuseet, for kul- • Den journalistiske kvalitet, herunder der med større fylde og vægt kan skabe i år. Sanne Kofod Olsen har medvirket som turinstitutioner, museer og andre med in- journalisternes mulighed for at levere grundlag for kvalitetsforbedringer og større redaktør samt medforfatter i forbindelse teresse for industrihistorien. Projektet har det bedst mulige arbejde, samt public muligheder for både universitetsbiblioteket, med udgivelse af kataloger og kunstteoreti- til formål at formidle periodens historie på service-stationernes fokus på og nationalbiblioteket og fælles områder. Den ske skrifter om samtidskunst. Hun tiltræder en ny, anderledes og koordineret måde og er ID-NR. :46421 9490 Pandrup Hjulmagervej 13 Portoservice Aps Afsender: Magasinpost

Kulturkontakten udgives af Kulturministeriet