Bilag

Pleje- og anlægsplan Vestvolden 2021-25

Naturstyrelsen

Bilagsoversigt

1. Overfredningsnævnets afgørelse 2. Slots- og Kulturstyrelsens – femårig tilladelse 3. Vandløbsregulativer, broer, overkørsler og renoverede bygværker 4. Kommunernes brugsaftaler 5. Vestvolden – Fortidsmindets historie 6. Inventar 7. Beplantningsplan Voldaleen 8. Floraundersøgelser 9. Flagermus 10. Radiosender Vestvolden 11. Tværsnit 12. Fugleundersøgelser Københavns kommune 13. Biologisk screening Københavns kommune 14. Høringssvar og høringsnotat

Bilag i.

Overfredningsnævnets afgørelse

Bilag

1:

graven

særlig

lcgste

ned

Vestvolda

Bacens

øster.

matr.nr.e

nogle

Naturklagenævtet

Danmark.

en

Rødovre

s

rredzdngsnrmets

,enen

st&up’.

i

de

skyttelseslovens

afgerelso

Prednùigotrvnat

teriet

Overfredningsnævnets

Københavns

privat

sin

jex.

at

blev

konstruktion,

baqqrw,d

tnstningsanleg.

ltigde

dtrådt

arondby

vfskov-

KtTmnune,

klugene

21k,

ejer,

eller

om

anlagt

korstune

Predningssagen

fredning

•f

fl.b,

oa

og

R.davre,

foreningen

Ve,tenceimten

og

i

har

for

Brøndby

afgørelse

oa.

=

og

kapitel

en

tretingssagen

Hviiovra

fredx%npsnrvnets

NaturstyrtLsen,

21p

der

fredning

bestemt,

ved X2benhavns

jernbane

16

og

efter

der

og

bar

kit

at

Glostrup,

delafgarelse

Eot2mme,

6)

Naturklageaævuats

en

Busus

kendes.

er

fra

kcoriner.

Eebenhavns

gjort

(sag

er naturfredningslovens

at

.f

del

at

og

påklaget

er

Utterslev

at

rejst

festnirgsanlægget Amtsrkdskreds

Vestvolden

fredningea

en

pensionistbaver

nr.

en

ccm

.f

Evidovre

det

28.

ftendby

afgørelse

Esbenbats

afearelse.

Itrevaj

Jinleget

del

fle,

ll1/15D-0004)

sedrekvirent.

af

at

internationalt

?.mtsråd juni

Danmarks

til

at

Sobenhatta

6.

Mose

alle

og

Xome, Waturklagenævnet

Embenhavrs

n.v.

1936

ikice

juli

a±gnelaa

(Voldgaden).

blev

Hvidovre

bar

Dnt.

til

for

af

Naturtredningsforening

i

økal

1994

og

Brodbyester

Vestvolden

kapitel

den

uGlen

Avedøre

Kbchnns.

arealerne

Københavns

t4agistnt

Kolonibaveforbundet

Frederiksberg

kendt.

omfatte

taget 7.

Landbefastning

kazzmer

juni

o&rlng

III

Jernbanen

Holme

stlZing

al

i

med

Langs

for

ej

1993

(nu

Ko,ttime,

Rcdovre

By.

Mfljoinini

endntnene

et

tilgrænsen

:aso

arealerne

natube

Komme,

Brdby

tnzff

vold-

at

er

til

og

•

i

de

er

nu

Glo

et

for

en er

Klngr

konrnunen,

offentlig

læg.

enskæstene,

vederl.gstrit,

ved

Brugsretten

skov-

forslag

er

græt Predningsområdet

en vej,

kreative

(park Naturklagemvtets

Predningsomridet

neplan

offentlige

et

Fredniogsområdet

rekreative

dels

fra

fredni.ngsområdet

tagt

rekreatin

frednlngasagen

til

Predningsområdet

regionpianan,

Radovre

er

areal

kantgrimden’.

frfluftsomrÅde

ved

del

overenskomster

privatejet

i

1958,

erhverveformil

der

overenskomsten

og

byplavadtegt

og

nr.

område.

op

regionplanen

komstunens

af

i

19932O05

til

iaturstyrelsen

lignende

udtalelser.

men er

park

foznål,

Brndby

koimmme

3

en

der

rekreative

til

formål.

lokalpian

fra

offentligt

udlagt

campingplads.

bide

der

mcd

men

ubebygget

En forbeholder

air

uatr.tr.

masten

1950

er

bortset

lokaiplan

i

bortset

i vil

korime

laber

og

i

i

rekreative

del

delafgerelse, i

staten

opretholdelse

med

fra

Hvidovre

afsluttet.

til beteguet

Erridby

frednlngsaagen

Glostrup

nr.

Redovre

med

Redovra

med

koesnunens

forbeholdt

ratnerne

nr.

af

vedl±geholdelseapligt

formål.

1964

alle

friareal

kontor-

til

har

Z

den

Københavns

2i

areal

fra

området

En

og

syd

3

425

nr.

området

komme,

2044,

overladt

de

Islev

fremsat

knimnme

ko,amme

fra

koimnune

kosimmen tilføjelse,

som

dels

konrine

formål).

et

og

En

byplanvedtægt

på

statsejede for

412

og

‘Tr&cautgrunden”

1570.

offentlige

bortset

oa.

er

al

‘ubehygget

söt

mellem,

skal

ny,

et

950

1992

serviceerhverv,

er

arealanvendelsen

fra

til

Koenuna

deres i

lndsigelse

er

er

0,2

er

således

de

cindre

for

omfatter

har

Komrneplan

afsluttet,

m’.

Islev),

der

arealerne

udlagt

Starstedelen

1980

offentlige

omfattet

i

i

respektIve

Sl.

at

ba fra

Brsndbyskovet.

Koanumeplan

Kcncmeplan

karakter

i

arealer

forbeholder

Disse

bygninger

praksis

anvendelsen

byzone.

stort

er

areal

Kage

forbeholdt

Loe

nr.

for

treantgr.mden, dels

-

til

ikke

(veto)

foruden

af

er

arealer

området

)comerue.

og

indrettes

B

landevej

areal

1993-2001

i

park i

fortål

men

af

beliggenhedskocnmer

3

et

dels

ved

efterlevet

ikke

formelt arealet

fwrst

fredningsområdemne Redovre

af

fra

1988-1998

og

1994-2005

garelt

henved

mod

området

i

Avedaresletten

og

offentl!ge

kootmmens

nord

fastlres,

et

byplanvedtt

anlæg.

mange

ar

byoOIrAde.

er

1970

For

(park

blive

forslaget.

golfbane.

og

og

statsejec

udlagt

i

begrnset

i

tiltrådt

karune

for

arealet

10

Avedare

både

benyttes

fntningnn Brwndhy

Efter

forbeholdt

til

der

Ar

den.

o.1±gn.),

udlagt

En

udlagt

fastlagt

ha

lo,kilde

byplanved

har

offentlige

fontål

del

Korjtm

er

til

stort

nAr

over

men

(tre

af

i

areal

Holme

udlagt

vret

ved

kotimune

nr.

er

at

som

re

nu

som

er

i

i 16

- 3 5

Frederikibere Koctvnwt bar ikke villet modsatte sig, at de at koTrunen ejede ejendonne inatr.nr.e 57 og 55 Rodovre By, Rødovre, er otofattet af frednin en men bar krævet erstatning herfor med ci. 30 mio. kr. Frederiksberg Ke bar derisod ønsket den al korunen ejede ejendom matr.nr. 211 Brdbysster By, Erendbyester, udtaget at fredningen.

Drandiw Koeso1e bar modsat sig Kebenbavna Knes æske om, at arealet syd for byugeeeltet for et insritttiomsbyggeri p matr.nr.e lie og lIs Brøndby- ester udtales at frednizgsomr&det eller . fretingahestestaelserne tillades anvendt til parkering. Brøndby Konnnme bar derimod støttet Frederiksberg Koomines æske om, at matr.nr. 21j Brøndbyrster ikke bliver omfattet at fdnizgen.

Hvidovre Eoimmme har ønsket frednl.ngsområdet i kotnsunen afgrænset som i amtsrådets fredningsforslag, således at matr.r. 160 og de vestlige lodder at matr.nre lGa, lGab og 43ex Avedøre By, Avedøre, ikke bliver omfattet at fredningen.

Hvidovre Konmme har endvidere ønsket fredn gibestennelserne attet, så der skelnes mellen selve voidanlægget og de tilgraende områder (navnl±g Avedereslerten og Mågeparken, der er anlagt på en opfyldt losseplads nord tor rotonejen til tårnby), som overvejende ejes at koinmmen og for en stor dels vedkonnende ikke er fcdiganlagt. Nivulig bor der kxn kravos udarbej - delse at en sardet plejeplan for aelve voidanlægget, og fredningsbestenooel— serne bør muliggore, at der i det øvrige fredningsområde uden dispensation fra fredningsmavnet kan foretages terrmnregularing og beplantning og til vejebringes pubuikumsfacfliteter og anlæg til lokale nærrekreatin formål. på tilsvarende måde bør arealerne øst for indkørslen til Stavnsbjerggåxd kunne udnyttes til fritldsanlag såsom syttr.baver og rideanlag, og frednin gen bor ikke hindre, at der kan anlægges en goifbane på Avedaresletten . overensstenzuelae med det at byrAdet vedtagne forslag tl lokaiplan.

Milicinisterf et v/Skov- og Naturstyrelsen bar ikke fremsat indvendinger mod den afgrsniug Sf fredningsområderne, som frednirgsr.ævnet har bestemt. Ministeriet bar derimod ønsket nogle ædringer at fredningsbestenielserne, herunder navnlig besteirelserne om naturplej e. Med henvisning til overens kotisterne fra 19S4 mellen staten og kommunerne om brugaretten til de stats ejede arealer bar ministeriet således ønsket det bestemt udtrykkeligt, at den daglige drift og vedlgeholdelae af voldanlægget fortsat udføres og bekostes at kommunerne. Miljø- og Energiministeriet bar imidlertid vzre overordnet plejemyndighed for disse arealer, og plejemyndigbeden for de ikke-statsejede arealer uden for Københavns kc,rune bor i overensstemmelse ned de almindeligt gældende regler tiflagges Københavns ntsr&d. Der bor i fredningsbestenttelserne stilles krav cm tilvejebringelse at én samlet plejeplan for hele fredningsorådet og om fredningsnavnets godkendelse af denne plan. Endvidere bør der foreskrives nedsættelse al et for plejemyn

arealet

herefter

vedtægt

Glostrup

20a

Arealet,

Ejendosunen

at

herefter

ønske

gældende

Ejendonnti

del

oeslcvezs

stor

Den

er

omfattet

træde

tiv

Eagsmnsen,

koaonmena

det

har

Naturklagenævnet

fastlagt.

arealer

Natur3Uagenevnet

kounmer.

fretingsonride

ter

i

en

des

Københavns

ved

I

såvel

turbeslq’ttele.slovens

i±ebygget,

Erøndbyesten

at

vid

såkaldte

overenasterelse

henseende

bor

del

fremført

caopingplad»

om,

Z4attrklagenævnet

afv±gende

sin

skulle

nr.

fredningsnrvtats

ejendotren

ikkt

kcmme

der

udstn)zing

ikke

bylanvedtrgt

Veto1den

være,

at

at

i

at

9

matr.nr.

afgerelse

matr.ur.

fl

lokalpian

Brøndby

der

er

IB

ejendotunen

Om

ejendcnuen

at fredningen.

3

korme

at

udtages

“rekantgrund”

sarvnen.faldende

er til

fra

samtenh,g

natri}aileret

nod

•

vare tretinpsçmfldets

ligger

i

være

i

er

ved

med

og

både

støtte

mg

kan

har

1970

Brøndby

tilscatdsandrirger.

2lj

kcrmme

som

56

&anrvurderet

tilstrzkkeflg

af

noget

ktna

ur.

bør

en

og

noget

med

at

gæzske

tilslutte

udlagt

Rødovre

ved

I

er derfor

3rdbyster

£dhold,

skulle

7.

beslutning

visse

forbeholdt

gmldende

Københavns

fredningsonrådet.

både

denne 55

222.

vera

for,

de

med

isidlertid

juni

grmdlag

konrnrne, delafgtrelsen

grundlag

at

12

som

i

fremsatte

ti

med

til

Vestvolden.

!tmenhavzs tilgrrasende

omfatte:

6:

at

Rødovre

udtages

det

er

del og

1993

mtd

lis

særbesterueelser

sig aftatteln

grtsen

byplanvedtagt

sæt

den

aforr,snirnt

grent

lIgesom

1]

begrtmdels,

off

om, fredningsc,zrå.de,

her

amt

for

men

erhver.sejenÅtren

Evissinge

har

de

pålagt

for

suppleres

nordlige

omfattet fredningsbestentnelser

ennli3e

koremzne,

at

et fredningsforslag

nre

at

synspimkter,

fredningsbestemelser,

omride

at

er

)taturiclsgenavnet

som

at

at

og

til

fretingsområdet.

Eagct,osen

matr.nr.e

fredningen.

efterkore

ved Uaturklagenevnet

arealer.

og

eterkcre frednizgsområderne

6.

Rødovre

omfattet

nægt;

det

i

rekreatIve

Sy,

at

afgrænsning

opbygning.

juli

Glostrup

af

(friluftsformål).

udlagt og

matr.or.

evr±gt

for

område,

torbudet

fredni,ngsbestecrielser

Glostrup,

ved

i

ar

1994

i

kont,,iner,

57

arealer

nange

soft

at

sin

ejerens

sin

til bemærkes,

Københavns

og

matr.ur.

har

fredningsoævnet

Ko,ttunes

fretingen.

Københavns

2±

udtaget

formål.

finder,

der

helhed

50

afgerelse

bebyggelse. at

.

Forskellene

år

for

Islev,

fredningstævnet

kan

i

og

naturbeslqttel

sat,

er

været fredningsområ

ønske

her

de

der

i

lIgger

e

det

derfor

omfattet

henboldrfls

ezkelte

skal

byplan

2Dcv

enkelte

at

Der

Xornur,es

ved

Der

i

der

er

samlede

Kotgrame

en

om. rejata

denne

fastsæt

indbyn

væn

Les

en

ses

og

I

Savner

del

i

til

En

havde

at

for

dag .f

naigh.d

retter

Foranstaltninger,

nævnet

om

bekendtgsrelaens

jniinisteriets

bestemt,

lige

På

videregående

der

Når

pågældende

foranstaltninger,

her

r&aean±v

ret

statsejede koaanen,

De

vejebringelsen

øvrigt

vendiggere

stor

til

endring,

ikke

for planen

spørgsmål.

pleje-

Det

heng

sentligt

nacurpleje,

idet

inddamnede

Det

fatte

virken

grundlag

mnfattet

fleste

tillige

der

som

og

tiltræde

Naturklagesævnet.

planens

må

private

går

tilskyndelse

vil

er

ned

kan)cteren

deraf

f

naturligt,

er

hidtil,

den

og

i

og

tillægges

ar

dog

under

herved

henseende.

kunne

som

og

første

ikke-statsejede

Vestvolden.

fra

tilvejebragt

kons,une.

som

voldanlæg.

af

at

anlægsplan

er

selv

en

fredskovpligtige

pleje-

arealer

Det ikke

følgende

overenskomsterne tilvejebringelse,

den

ejere

afløses

bekendtgørelse

ikke

en

en

indgået

det

dispensation

afviger

cretagelsen

af

og

bestenoelaer

hindheves.

at

der

ud

er

ordning oagsng

fordeling

sådan

som

og

påkrævet,

pleje-

stor

at

øvrige

til

så

er

udføre

og

samt

fra,

imidlertid

agtes

Pleje-

til

i.

Milja-

ligger

af

Den

lenge

tilladt

vedligeloldeloespligt

for

aftale

anlægsvirksomhed,

planens

Hvfdovre

Dette

fra

ordning.

betydning,

enighed

Dette

måske

lejere

at

dels

reglerne

som

og

fredningsområde.

daglige

enaler

det

den.

foretaget,

de

at

plejemyndigheden

og

overenskomsterne

fra

Indtil

at

al

anlægsplanen.

og

ud

nr.

om

Brøndbyskov

illustrerer

den

om,

benttelsen

forhold

udtrykkeligt

almindeligt

plejemyndigbeden,

kun

fra

samlede

ferdiggørelse.

anlegaplanen

en

da

ikke

den

nergiministeriet

mellem

m.v.

over

pleje,

£redningsnavnet,

konoune,

551

nævnte

Der

hvem

i

drift

manglende

sådan

1964 kan

i

at

planen

nævnte

denne

hensigtsmæssigt

fredningsområdet

at den

at

nå

der

og

må

kormie

der

fredningsområde

staten,

herunder

giver

arealer

og

22.

tælles

kan

må

endvidere

daglIge

anses

der

fredningens

i

snarest

fredningsafgørelse.

at

gældende

foreligger,

helhedsvurderirg.

skal

rimelig

ligesom

vedl±geholdelse

i

Brøndby

det

kan

juni

overholdelse

Naturklegenavnet for

til

i

disse

ligger

er

freiLgsbesteum1elserne,

beliggenhedskct,umerne

Naturklagennnet

amtet

for

forneden

pleje-

bekoste

imidlertid

dog

i

gældende,

om

,å

som

at

drift

hvis

1992.

niifligt

tager

fredningsområdet

lægges

udste)axing

de

et

piklage

arealei

besteeroelsar

vidt

ko=nune

angå

oedfare

øst

fredningsuevnet at

og

betydning

ejes

er

indebce

afgørelse

vil

og

i

og

fastsætte

foranstaltningerne.

kowammerne

initiativ

udstræciing

Også for

angår

de

ovrign.

tilvejebringes

uden

anlægsplan

at

vt

vedligeholdelse.

bekostes

enhver

af

forventes,

adskiller

at

al

og

mest

udgifter

Avedøre

en

i

beliggenteds

i

giver

visuel

beslutninger

voldænlægget

den

selve

på

Naturklage

en

øvrigt

også

tidsfrist

det

finder kan

i

aXtuelle

selv

tlstands

en

bn,germed

til

çanske

Mfl

del

om

om

al

væsent

dem

pAklages

under

Havnevej,

i

det skal

bnzgs

frist

bar

satnoen

sig

til

om

at

til

en

nød

den

nær

md

at

det

en

væ

de

cm

i 9

jj

L.L.

.LL.

på

genævnets

klagenævnet

store

Idet

ndret

Under

inden

er

Spcrgsmilet

vedhzftede

æstningskana1

omfattet

hegn

ændringer

nye

Forbudet

dispensation

de

S

ningoområdet,

Der

Tilstandscidrifloer

området frednlngsuævnets

formål

korridor

lægget

der

af

og

predningen fra&üngsoåde,

Fredninqens

10

for

fredningssegens

bestea2.ser,

i -

-

lcdnngsanlæg

-

må

de

derved

og

overenasteamialse

i

er

afgørelse

freduingsonridet

at

henhold

ktucurhlstorisk,

ikke

master.

herefter

i

passende

knyttet

af

om

mod

samt

fastholde

bevare

matrikelfortegnelse

beskytte

i

øvrigt.

for

fredningen,

sikre anlæg

vegetatlcnsforhmldene

foretages

bar

tilstandsdringer

i

ari

at

plante-

formÅl

medmindre

medfør

til

(fradningskonet),

til

og

feigenhe

til

regulere

tillades omgivelser

en at

afgørelser

(herunder

behandling

festningsanlægget

som

og

en

forbedre

frednlngsomrAdet.

opretholdelse en

formål

at

plan

sikre

hermed.

og

cdringer

?redngsbesn.lser

er

i

mi

goifbane

det

værdier,

naturbeskyttelseslovens

dyreliv,

Evidovre

afwriset

fredningsbesteumielser

områdets

eller

afgøres

som

nedgravede),

offenUighedens

og

er

de

at

er

anførte

nævnt

øge

umiddelbart

landskabelige

omfatter

7.

foretages

at der

ogsA

der

og

og

kornune.

og

i

og

anvendelse

jini

områdets

den

på

sket

p1ee-

Vestvolden

anbringelse

.

muliggce

bytter

på

ejendounie:

som

herunder

kortet,

5

nuwremde

1993

den

varIge

også

11,

en

helt

at

Matrikelfortegnelsen

t±lladt

og

ret

funktion

række

del

ophæves,

p1ejemzdigbeden

eller

og

sig

f.eks.

til

anlegsplanen.

eller

der

et

en

som

terrr.zodr±.nger. for

til

biologiske

at

at

5

til

tilstand

almene

matrikulære

sikre

forbedret

hærer

50,

tilladea

i

Avederesletten,

historisk

reklare,kilte,

det

at

delvis

etablerir.q

de

som

anlægget,

fastsætter

stk.

færdes

oa.

efterfølgen

fæstnin;sen

t.2

fritids

sprednngt

i

værdier,

omfatter

528

ved

1.

fred

oplevelse

Nattrkla

monwnent

i

efter

ha

idringer

at

en

er

t4attr-

50.

de 2.1

jaj,.

jj_

havns

og

plejenyndigheden

hele

f.eks.

By,

Stk.

regionplanens

traukanlæg

Stk

deimpende

stk.

Srrbe,tenrelser

mende

vejen,

som

stk,

golbekootorvejen

Stk.

a) Sarbe,terrelser

vare

for

stk. pende

stk.

særbestemelnr

tillige

10.

denne

ning

Avedøre,

PJ.l5c-

ubebyggede

3.

Kurnrne

2.

1.

atfreinqsoewfl,

Espelunden

2.

1.

offentligt

nyttahaver

bebyggelse

2.

r.

af

foranstaltninger

som

forbedring

Uanset

Uanset

Uanset

foranstaltninger

Uanset

Lv:

Uanset

et

Hvis

Uanset

og

er

i

etableres

ejede

gennerqående,

retningslinier

den

flierØministeriet

areelerne

vist

den

friarealer

forbudet

forbudet

for

forbudet

for

og

forbudet

forbudet

for

tilgæagelige

og

umiddelbart

på

forbudet

forlcgcs

for

del

på

nuværende

af

ited

fredningsoerådet

srnh.rne

rideanlæg.

fredningskartet

arealerne

arealerne

forhånd

campingpladsen

friluftsanleg

af

særlig

i

i

i

i

i

voldanlægget

Glostrup

i

langs

5

til

forhold

i

5

5

ensartet

5 mod

5

2

herfor

2

5

2

nord

anvendelse

2

2

grønne

i

er

nå

ophold

sjoatnr

nå

2

må

i

må

vest.

må

Eolbaiauotorvejen.

for i

Hvidovre

må

Brenv

godkendt

der

Redvne

der

flvldcvre

for

til

de

konrnme

den

overholdes.

Rødovre

de

fjethegn

mad

viste

tillægges

områder,

Absalon

på

og

arealer

etableres

disse

Motoni.ngvajen.

øst

arealer,

eksisterende

på

matr.nr. parkering

af

tilhørende

ko!rme

koirme

ko.w,une

af

fredninskortet,

for

transpsrtkorridor,

samt

Koimmine

nyctehaveområdet

Ko,vmme

arealer.

plejem1md1gheden

eller

ophører,

nord

jf.

Åkandevej,

forsynings-

der

for

50

i

m.v.

for

etablere

et

bygninger,

etablere

ejes

stajvold

den

øvrigt

og

piletegt.

skal

flolbælanotor

for

51

af

af

Avedøre

Ktben

arealerne

en

anvendes

og

staten,

støj

nordvest

stejden

lang.

11.

når

efter

og

at

5 13

5

fl. tL-Æ. -

— tÅ

-

i!L...L.

herunder

fastsætte

.dyrkes

5

stilling

de

anlægsplan,

anlæg

fredni.ngsotnådet

stk.

Qffentlighedens

gørelse

arealer

stedet

stk.

stenet.

og

5k.

volden,

ornitologiak

vare

11.

stk, Naturklagenævnet.

bavna

omlægge

pleje-

ser

give skal

fritlobende

nævnte

forbyde stk..

egnede

dertil

Københavns

1.

på

7.

til

6.

givet

5

dog

offentligheden

4.

lanrugsrasaigt,

Mit.

Offentligheden

for

• flej

-

regler

Sunde

nr.

til

og

tværs

plejemyndigheder

og

steder.

Offentligheden Verner

ordensforskrifter

afmærkede

stier

Inden

færdsel særlige

Pleje-

Per

kun

Pleje-

de

ret

fortidmuinder,

anlægsplan

enyndigheden

Dannrks

den

551

Pen

frnde

skal

Forening,

pleje-

af

a1ninde1gt

vre

Mit

for

og

til

for

lejlighed

nærmere

adeang.

at

bortset

og

vej-

tiltrådte

i foniAl.

og

anlege

i

fiskeri,

føres

22.

stier

at

nærmere fredningsæsådet

i

tiltrådt

enlægaplanen

anlægaplanen

fællesskab

Saturfndningafortn3ng,

og

en

særlige

og

bar,

færdes

for

jLi

har

Dansk

fastlæggelse

aalmgsplanen

videregående

kan

og

fra

i

baneanleg.

som

og

til

yderligere

gældende

for

de

for

anor.

indtil plan

bestemte

bcrtset

ret

og

1992.

af

af

indhegteda

hidtil.

på

ccråder.

jodderede

Botanisk

at

tiden

ska),

offentligbadens

Miljø-

på

Zebenl,avns

til

cykel,

skal

bzr

udtale

skal

Plajenyndigheden

der

initiativ

best,elser

fra

at

i

i

træder

områder,

udarbejdes

at tiltrædes

t

sendes

stier,

færdselsrec,

så

Miljwministeriets

og

er

være

færdes

Forening

pleje-

på

de

arealer

sig

offentlighedeos

arealer

fald

Energir4nieteriet

tflvejeragt

kuaflert

Mit.

til

fredntigshesteznselserne

tiltrådt

over

herunder

til

af

Friluttsr&det.

opelå

til

og

enhver

fard.sel

efter

Miljø-

af

og

og

at

fredningsnavnet

i

planen.

anlrgsplanen

fods

herunder

Svidovre

plejeinyndigtederne

arealer,

kan

Foreningen

pleje

og

eventuel

forskrifterue

at

stk.

st±forbindel

tid

til

en

og i

.

i

alle

adgang,

bekendt

hele

øvrigt

området,

pleje-

af

Energimini

værende

4.

hest

og

kotrune

tillade

der

Dansk

fredede

særskilt

de

skal

Vest-

tages

Købte

på

i

jf.

og

og

5 der

.

.10

15 .,rLL Bilag 2.

Slots- og Kulturstyrelsen — femårig tilladelse

Slots- og Kulturstyrelsen Naturstyrelsen Hovedstaden Att. Marie Walther J.nr. 21/04056 Ref. SNJ 22-04-2021

Ansøgning om dispensation til ændring af fredet fortidsminde (jf. museumsloven § 29 e og 29 j)

Oplysning om fortidsmindet Fredningsnummer: 3130:16

Er ejer og ansøger den samme? Ja

Ejeroplysninger

Fulde navn: Naturstyrelsen Hovedstaden Adresse: Dyrehaven 6 Postnummer: 2930 By: Klampenborg Telefonnummer/mobil: 72 54 31 58 E-mail: [email protected]

Oplysninger om ansøger Ansøgers rolle i projektet: Naturstyrelsen er ejer af arealerne, men projekterne forventes primært gennemført af beliggenhedskommunerne - Københavns, Rødovre, Brøndby og Hvidovre Kommuner. Styrelsen forudsætter derfor, at kommunerne henvender sig til Naturstyrelsen, inden tilladelsen udnyttes.

Titel på projekt: Pleje og drift i plejeplanperioden 2021-2025 på det fredede fortidsminde Vestvolden.

Projektbeskrivelse: Naturstyrelsen ønsker, at få dispensation til diverse ændringer i forbindelse med pleje og drift i plejeplanperioden 2021-2025 på det fredede fortidsminde Vestvolden. Kulturstyrelsen har tidligere givet tilladelse til opstilling af parkudstyr, udskiftning af allétræer mv. på Vestvolden inden for pleje- og anlægsplanperioderne 2005 til 2020.

Pleje- og anlægsplanen for perioden 1.1. 2021 til 31.12. 2025 er nu under udarbejdelse, og i den forbindelse er der behov for at forny de tidligere tilladelser. Der ønskes dele af den tidligere tilladelse forlænget, ligesom der ansøges om tilladelse til en række forhold foranlediget af erfaringer fra forgangne planperiode.

Følgende punkter ønskes videreført fra den gældende tilladelse:  Udskiftning af redningskranse med røde redningsposter, jf. plejeplanens krav til redningsposter

Naturstyrelsen • Førstballevej 2 • Gjøddinggård • 7183 Randbøl Tlf. 72 54 30 00 • CVR 33157274 • EAN 5798009883186 • [email protected] • www.nst.dk 1

 Udskiftning (foryngelse) af voldalléen i overensstemmelse med plejeplanens retningslinjer  Opsætning af borde og bænke pr. løbende 100 meter.

Derudover ønskes der tilladelse til:  Oprensning grøfter langs voldgaden  Fjernelse af rødder i op til 10 cm’s dybde i forbindelse med pleje  Opsætning af informationstavler, stipæle, vejviserskilte i overensstemmelse med revitaliseringsprojektet for Københavns Befæstning  Som en tryghedsskabende foranstaltning, at opsætte belysning på voldgaden og enkelte tilstødende stier med fast belægning  Træbomme ved indgange til Vestvolden iht. til retningslinjer for inventar  Istandsættelse af trapper og/eller rydning iht. til retningslinjer for inventar  Opsætning af sikkerhedshegn efter plejeplanens beskrivelser på enkeltkaponierer og poterner, da det er vigtigt af hensyn til publikums sikkerhed, at ekstraordinært farlige steder kan afskærmes. Afskærmningen anbringes som advarsel i kanten af jordkappen over og normalt to meter bag selve styrtet.  Opsætning af affaldsspande på fortidsmindet ved eksisterende P-pladser, adgangsveje, legepladser, fiskepladser og bord og -bænkepladser, jf. plejeplanens inventardel.

Tilladelsen forventes primært udnyttet af beliggenhedskommunerne - Københavns, Rødovre, Brøndby og Hvidovre Kommuner. Styrelsen forudsætter, at kommunerne henvender sig til Naturstyrelsen som lodsejer, inden tilladelsen udnyttes.

Begrundelse for den ønskede ændring: Pleje- og anlægsplanen for Vestvolden 2021-2025 udfærdiges som den anden plejeplan efter revitaliseringsprojektet for Københavns Befæstning er afsluttet, og vil på en række områder forsøge at understøtte de tiltag mht. tilgængelighed, formidling etc. som var de bærende mål for revitaliseringsprojektet.

For at fortidsmindet kan fremstå plejet og forståeligt som forsvarsanlæg er det vigtigt, at bevoksningen til stadighed plejes. Dele af plejen medfører arbejder, der ikke er omfattet af de muligheder for umiddelbar pleje, der anføres i museumsloven.

Det kan forventes, at der i den kommende plejeplanperiode vil være behov for at vedligeholde/udskifte og delvist også opsætte parkudstyr på fortidsmindet. Det vil betyde en væsentlig lettelse i administrationen, at der gives en samlet tilladelse til opsætning af parkudstyr, i stedet for at der skal gives tilladelse i hvert enkelt tilfælde, hvilket letter den daglige drift. Vestvolden bliver i vid udstrækning benyttet som rekreativt område, og fortidsmindet danner en vigtig grøn kile i bebyggelsen omkring Københavns centrum. Forsvarsværkets vigtighed også som rekreativt areal understreges af, fortidsmindets indgår som en del af arealfredningen for Vestvolden. På denne baggrund er det vigtigt, at eksisterende borde, bænke, affaldsbeholdere, redningsmateriale, informationstavler og tilsvarende inventar kan udskiftes og vedligeholdes.

Voldgaden med voldalléen er et vigtigt element i hele voldanlægget og den del af anlægget, der besøges af flest. Alléen har fra begyndelsen været sammensat af forskellige træarter. Opretholdelse af dette kan sikres med de krav til træarter og plan for udskiftning eller indplantning, der er beskrives i plejeplanen.

Naturstyrelsen • Førstballevej 2 • Gjøddinggård • 7183 Randbøl Tlf. 72 54 30 00 • CVR 33157274 • EAN 5798009883186 • [email protected] • www.nst.dk 2

Med venlig hilsen

Sven Norup Skovfoged +45 72543158 [email protected]

Bilag: Udkast til drifts- og anlægsplan Vestvolden 2021-25

Naturstyrelsen • Førstballevej 2 • Gjøddinggård • 7183 Randbøl Tlf. 72 54 30 00 • CVR 33157274 • EAN 5798009883186 • [email protected] • www.nst.dk 3

Vandlobsregulativer,

broer

og

Bilag

overkorsler

3.

og

renoverede bygværker rs %!a

Bilag 3.1.1. Vandlobsregulativer

0

7.

6.

5.

Vandlobet

(Københavns Uddrag

Bilag

Bredejerforhold

Bestemmelser

ADMINISTRATIVE

3.

2.

I.

digheden,

Fiskeri

bbsrnyndigheden.

tillades

Sejlads

2.

I.

Vandlobsioven

Ejerne

respektive

bet,

Vedligeholdelse

Bygværker

vises

Vandløbets

Med

tidsmindet!

Fortidsmindet/

disses

3

ter vedligeholdelsesarbejders

skeliggore

Ejere

hedens

På

afvandlobsregulativerne

vedligeholdes

i

af

på

hensyn

administreres

et

bredt.

til

Fæstningskanalen

har

som

vandlobsmyndigheden,

2

og

kapitel

Fæstningskanalen

arbejde

Kommune)

meter

tilladelse

om

ejere.

pligt brugere

-

vandlebet

vedligeholdelse

også

til

vedligeholdelsesarbejdet

såsom

sejlads

vandbbet

§

de

8

til

bredt

Sejlads

langs afovrige

27,

anviser

at

som

for

BESTEMMELSER

af dyrkes,

styrt,

af

optage

stk.

og

område

de

vandløbets

fastsatte

vandlobets

Københavns

dele

i

er

fiskeri

ejendomme,

4.

forbindelse

og

stryg

med

bygværker,

er

ikke

anbringes

afvandlobet.

påhviler

slam

udførelse,

markerer

ikke

langs

bygværker

skikkelse

og

tillade.

for

og

fastlagte

bredder.

tilladt.

shåningssikringer,

vandkibets

Fæstningskanalen

grode

Kommune,

KDbenhavns

med

hegn

der

de

broer,

og

herunder

Tilladelse

ikke

godkendte

tilsyncts

grænser

Denne

mv.

naturpleje

vedligeholdelsesprincipper

Arbejdsbæltet

eller

m.v.,

stemmeværker,

ændres.

skal

kant

foretages

transport

begrænsning der

dcr

hertil

op

færdsel

Kommune.

vedligeholdes

må

fiskepladser.

samler

og

til

er

der

der

kan

naturoven’ågning

vandlobet,

vandlobsmyndighcd

bliver

andet,

er

afmatedaler

ikke

sig

dog

udført

overkorsler

gælder

ved

normalt

uden

der

gives

således,

skal

af

bygværkerne,

kan

hensyn

dog

og

vandlobsmyndig

af

og

tåle

hindre

ikke m.v.

—

vandlobsmyn

ikke

kan

maskiner

at

metoder,

de

den

over

til

påhviler

endvidere

fornødne

for

eller

vandlø

for

jf

8

vand

hen

me

og

van

for de 8.

Vedligeholdelse

4. 3.

6. 5.

7.

8.

bortiede Det nende må

ler Vandlobet ninger I må stemmelserne debeskyttelsen I

kan Den ler foranlediger bekoste Beskadiges anstaltninger genopretning digheden

Er ge bets andre Er

Udløb fra Overtrædelse ven.

Vandlobet Stemmeværkerne henhold Københavns det

vandets et

det der

fiemes. anbringes

oplagres vandlobsmyndighcden.

bestemmes

forurenes,jf.

på

hele skråninger.

påbud

anlæg

udefra

ved

fornødne

ffire

fra

vandlobets

retableringen.

vandet

taget

til

foretage

drænledninger

må

vandlobet

Sker frie

for

vandløbet,

vedligeholdes

ikke

Vandlebsiovens

nærmere

aflejringer af

kommende

nærmere i

af

i

afbestemmelserne

kommune.

ikke

strid

må at

dette blivende

løb

endvidere,

fra

den uden det,

Udførelsen

efterkommet

Miljobeskyttelsesloven

betydelig

det

ingen

hindres arealer vandløbet

i

tilføres

med

station

tidligere

er

regulativ,

med

påbud end

fornødne

end

bygværker

den

i

karakter

Vandlobsloven,

uden

vandlobet

usædvanlige

skal

2

anloæg,

af værende

at

8 faste

skade

for

12.456,

m

af

og

bygninger, meter Københavns

§

tilstand.

eller

vedligehopldes

tilladelse

inden fra

beskadigelsen Vandløbsioven,

nye

6

på

på

stoffer,

må

ikke

i

kan

kronkanten

ddr

regulativet

hvorved foranledige,

den

den

ledninger

eller fra

aftnærkning

12.491

udløbet

ingen

uden

ske

begivenheder,

112

kanten

tilplig(edcs

tilpligtedes

andre

haveaffald,

fra

bygværker,

forurener

§

kan

kommune

på

uden

27,

og vandlobsmyndighedens vandlobsmyndigheden

tilstanden

af

grund

må vandløbsmyndigheden

anlæg eller

eller

straffes således,

af

stk.

12.521

Vestvoldsfredningen

at

den

med tilladelse

bredden

kun

vandstanden

vandet,

regning,

tjernelsen

regning.

I. sådan,

af

fastsatte

spildevand

ved

faste

skalapæle

kan

ske

med ved

vedligeholdes usædvanlige

at

vandlobet

de

efter

vandlobsmyndigheden

hegn,

at fra

disse

ligesom

bøde,

If.

if.

ikke

der

frist,

ansvarlige

vandlobsmyndigheden

forud

i

Vandlobsloven

eller

Vandlobsioven

må

kommer

udgravninger

er vandlobet

jf. gør

kan

fare

foretage sådanne

elelr

nedbørsforhold

ikke tilladelse

§

andre

eller

meddele indhentet

ligeledes

skade

85

vandlobsmyn

for,

pligtig

foretages

beskadiges

i i

fortidsmin

Vandlobslo

strid

væsker,

forandres

på

at

stoffer

foranstalt

fremtidig

påbud

og vandet

vandlø

af

tilladelse §

til

§ med

54

foreta

55. lig

at

for

der

ikke

eller

el

be

om

el

( 2. Oprensning afaftald i kanalen og gennemlob udføres I gang om ugen eller efter behov.

3. Slåning al’tagrør og siv langs bredderne foretage I gang årligt, hvor der er behov herfor. Det afskårne materiale må ikke oplægges på skråningerne.

4. opgravning af stone bevoksninger aftagør og siv foretages hvert 5. — 6. år

5. Rensning afskråninger for uønsket træagtig vegetation og nedhængende grene foretages hver 5. —6.år, således at ci 1/6 afshåningerne gennemgås hvert år.

6. der foreligger ingen fast aftale om oprensning afBundsediment.

7. Såfremt det konstateres, at vandlobet s bund ikke oplder det regulativmæssige bundpro Ufl,skal dette indberettes til Københavns kommune, som derefter tager stilling til om en oprensning skal foretages. Variationer i vandlobets bund på +1-50 cm i forhold til det re ( gulalivmæssige bundprofll kan accepteres, uden at der skal ske iiideberetningtil kommu nen.

8. 7. Ud over egentli vedligeholdelse udfører Københavns kommune tilsyn for evt, olie- og spildevandsforurening.

9. Oppumpning af vand fra Harrestrup Åer en del afvedligeholdelsesarbejdet. Oppump ningen sker som led i opretholdelse affiodemål i Fæstningskanalen og Utterslev Mose samt som led i friskningafvandct,jf. landvæsenskommissionskendelse af 1. marts 1979.

10. Lodsejere eller andre med interesse i vandlobvet, der måtte finde vandlobets vedligehol delsestilstand eller andre forhold vedrørende vandlobet utilfredsstillende, kan rette hen vendelse herom til Københavns kommunne.

9. Tiisyn Tilsynet med Fæstningskanalen udøves af Københavns kommune. Ejere, myndigheder, orga nisationer eller andre, der har ønske om at deltage i syn, kan træffe nærmere aftale med ICø benhavns kommune. Bilag 3.a: Uddrag af Københavns Amts vandløbsregulativ (efler Københavns Amts regulativ side 11 — 18)

5. Aministrative besÉemme (ser

1. Fæstningskanalen administreres af Københavns Amt på strækningen fra st. 0 til st. 11.671. Amtet udfører drift— og ved— ligeholdelsesarbejder indenfor de fastlagte vedligeholdelses grænser

2.Fæstningskanalen med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at den for Fæstningskanalen fastsatte skikkelse tilstræbes op retholdt, og således at de fastsatte mål i vandområdeplanen til godeses.

3. I tilfælde af at Fæstningskanalen — eller dele deraf — rør— lægges, behandles sagen af vandløbsmyndigheden som regule— ringssag.

4. Bygværker — som f.eks. styrt (herunder bartadauer), stryg og skråningssikring — der er udført eller bliver udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som dele af vandløbet. Vedligehol delsen af øvrige bygværker — broer, overkørsler, støttemure, ud— løbsbygværker, kaponierer m.v. — påhviler de respektive ejere eller brugere. (se også 4.1.). Forud for iværksættelse af vedligeholdelsesarbejder indenfor vandløbsprofilet indhentes vandløbsmyndighedens tilladelse. (se også 7.3) 5. Beskæring og pleje af eksisterende beplantning inden for vand— løbsprofilet skal så vidt muligt ske, i overensstemmelse med de plejebestew_melser som fastlægges i forbindelse med fredningen af Vestvolden. (se også 7.10). Eksisterende beplantning inden for vandløbsprofilet kan bevares af hensyn til dens vækstbegrænsende effekt pâ især siv— og rør— skov. Vandlebsmyndigheden kan beslutte at foretage ved ligeholdelse, herunder beskæring, af denne beplantning.

I bassinerne syd for Roskildevej kan der, for at leve op til vandområdeplanens krav om sikring af lys til udervandsvege— tationen, foretages en mere omfattende beskæring og pleje af be plantningen.

Vandløbsmyndigheden har i henhold til vandløbslovens § 34 ret til at supplere den eksisterende beplantning inden for ved— ligeholdelsegrænsen.

Uy beplantning indenfor vandløbsprofilet må ikke foretages uden vandløbsmyndighedens tilladelse.

[14

E)

Bredejerforhold

len.

6.

(Rettet

Bestemmelser

4.

1.

3.

2.

1.

3.Vandløbsmyndigheden 6.

2.Såfremt

Godkendt

dringer

strid

broer

I dres.

kendelse. bortlede

vandstanden

Dette

I

relse,

sterende pligtige

(se

lens

Ovenstående

De

Sejlads

lads

Den

relse

tojer

finde

over

og

nærmere

bygværker,

Der

til

eller

synets

kan

i

det

henhold

overensstemmelse

til

også

lignende

i

bredder. vandløbsvedligeholdelsen

er

hindre

med

hele

i

og

Regulering,

gælder

vandløbslovens

vandløbsloven

Udvalget

at må,

sted

have

herunder

fæstningskanalen

ved

forbindelse

ikke

ejere

med

færdsel

overkørsler,

vandet

5.4.)

om

end

adgangsveje

til

bestemmelserne

28.

til

taget

på

anlæg

jf.

i

sejlads

opsætning

anvist

eller

motordrevene

begrænsninger

også

anlæg

pålagt

5

at

grund

juni

vandløbslovens

vandløbet

eller

Teknik

m

vandløbslovens

fra

tåle

skal

transport

må

fra

i

herunder

større

vanskeliggøre

med

1996.

at

andre

med

ingen

Fæstningskanalen,

at

Fæstningskanalen,

brugere

skal andre

givne

bestemmelser.

den

de

vandløbsmyndighedern

over

og

må

blivende

af

rettelsesblad

Fæstningskanalens

Naturpleje

forandres

Miljø

fornødne

grænsende

i

kun

reparationer

fastlagte

høres

tilkørselsveje.

faste

fartøjer

uden

myndigheder

voldanlægget,

af

i

dette

sejladsret

rørlægning

anbringer

sejladsretten

finde

§

materialer

12.1.2000)

eller

tilladelse

6

hegn,

art,

forud

vedligeholdelsesarbejdet

regulativ

må 5

vedligeholdelsesarbejders

eller

ejendommes

er

tilsyn

og

sted

vedligeholdelsesgrænse.

for

ingen

som

særlige

beplantninger,

for

forbudt.

med

jf.

således

at

eller

at

hegn,

eller

Regulativ

efter

vanddets

fremtidigt

og

samt

særlige

vandløbet eksisterende

anlæg

og

ikke

Naturklagenævnets

fra

uden

har

gælder

eller

maskiner

foretage

bomme

vedligeholdelse.

lodsejere

forpligtigelser

arbejde

ejere

Amtet

at

Antets

udleveret

motordrevene

Amtets

af

for

vandlebsloven.

disse

karakter

frie

ikke

bygninger

el.

og

anbringes

og

Fæstningskana—

foretage

udgravninger

pà

god

ting

langs

bygning

tilladelse

bygværker

løb

brugere

lign.,

for særbidrag

kommer

de

nøgler

og

ikke

hin—

så

eksi

sej

udfø

kana—

far

afgø

og

til—

ud

æn

at

der

i

at er 5.

7. 6.

6.

9.

10

11

Vandløbet Nye

Afmærkning påhviler

vand bets vidt Beskadiges målestationer indenfor til pligt

te, vandløbet stemmelse. Fæstningskanalen, vandlzbsmyndigheden

Vandløbsmyndigheden

Er ligere

Er frist, vanlige forpligtedes Vandløbsmyndigheden lobslovens bet af

fornødne Overtrædelse melige Udførelse ninger ke plantning

ske Vandløbsmyndigheden arbejder.

bøde,

træer

et der

dræningsarbejder,

gør

tilløb

brug

har

fra efter

vedligeholdelse.

muligt eller

til

påbud

fra

jf.

tilstand.

kan

skade fore

adgangsforhold og

den

begivenheder,

drænledninger

vandløbsprofilet.

bredejerne

ved

uden

må

at

eller

af

ved forud Fæstningskanalen. lign., til vandløbslovens med

andre

vandløbet

vandløbsmyndigheden

§

ansvarlige

forsynes

ikke

for,

ikke

transport bekoste

pà regning.

55

at andre

og

påbud

vandløbet

ti].kzrselsvweje

5kalapæle,

foretages

vandløbets

bestemmelser

indhentet

vasker,

andre

efterkommet

at

tilføres

såvel

må

rørledninger

at

meddele

betydelig

underrettes

og

har

kan med eller

retableringen

ikke

der

Jf.

kan

skal

i

sikre, af

anlæg, for

på

over

ret forbindelse

pålægge og

jf.

en

berører

§ materiel,

kantpæle

beskadiges

vandløbsmyndigheden vandlobslovens den ting

tilladelse faste

beskadigelsen diger,

116

skråninger. udføres

tilløb,

65

5

påbud

til

Miljøbeskyttelseslovens

som

inden

i

ni

at

der

forpligtedes skade

og

i

foretage

regulativet

bred

senest

at

stoffer,

bredejere

og

der under

strid

vandløbets

barmeveje

bygværker bruges

om

og

efter

udløbet

og foretage

der

nedlæggelse der

kan med

overkørsel ikke

eller

genoprettelse

fra

lign.

vedligeholdes,

Fæstningskanalen, med

1

reguleres,

anvendes

det

ske vedligeholdelses—

Amtets til eller

uge

§

haveaffald, Københavns

sprøjtes

at

vandløbsloven,

fjernes.

af 54

regning.

kan

Samt

for

og

på fornødne

skråninger. beskæring

registreringer

før

opsamle

en

foretage

andre

fjernelsen

grund

straffes

at

ved

af

nærmere

vandstands—

til

gennemførelse

fastsat

sikre

skal

eller

kabler,

af

udløbet

Sker

Jf.

Amt

vandlø— §

anlæg

på

at

så spilde

væltede

den

af

27.

det

så

be

den

vand—

usæd

Udlø de

med

ri

gødes

må det

be

kan tid

Det ved

led

ik

i

kun

8.1

8

.Vedligeholdelse

5.

4.

2.

1.

.Generelt

3.

Horfllvand.cand

svarer

ner,

normale

spejl, profil,

et Vedligeholdelsen

lagte Ved målsætningen

greb,

dens

Vandløbsmyndigheden

1)

ning

jøministeriet

kendt

Fæstningskanalen

Fæstningskanalen niveau

—

Fæstningskanalens

jf.

besluttet,

fysiske

63,

geometriske

der

af

til

som

vandstand

der

•

afsnit

Karpefiskevand.

Hovedstadsrådet

overløbakote

på

foretages

øverste

vist

afgrænses

60

stiller

tilstand

den

på

cm

3.,

at

af

er

vedligeholdes

svarende

skikkelse.

15.

nedenstående

over

kant

Fæstningskanalen

mens

Fæstningskanalen

an

i

har

i

hertil.

did

at’

vedligeholdelse

er

december

Fæstningskanalen

henhold

ç

b

pà

normal a

—

et

et

i

den

med

an

de

til

s

overensstemmelse

niveau punkt,

29.

enkelte

r

udgangspunkt

til

overløbskoten vandstand

1989

af

skitse

september

vandområdeplanen, Københavns

60 svarende

skal målsat

sker

batardeauer.

cm

forstås

i

3,

for

målforhold

højere

op

vedligeholdes

indenfor

med

i

at

1989

til

terræn

med

ø’

i

redegørelsen

Amt

de

sikre

de

generel

e

end

skæringen

de

og

fysiske

enkelte

over

et

krav,

af

gennemløb

1:100.

som

den

tvær—

Mil—

målsæt

sådan,

vand—

er

fast

som

ind

bassi

mellem

(bilag

Den

god at 5.

7. 6.

Vandlebsmyndigheden Vandløbsmyndigheden der vandets 8.2.

Efter holmen, Jyllingevej,

stemmeværker Normalt henblik I løbsmyndighedens 8.3. Normalt Mindre nødvendige afsnit kanalens På Ved Lokale iværksættelse lagt

kanalens

den

Udbedring

Lodsejere Vedligeholdelsen

vogne perioden bestemmes parten ning Desuden sikring. Oa

te bagrund le te

af

herunder

oprensninger

opsamling

program.

øvrige perioder henvendelse Fæstningskanalens

forhold finde

strømnien

3.

oprensninger afvigelser

Gl.

frie af

hver på gennemføres

og

profil.

bund

af

fortages nedfaldne

spuling,

af

for

lign. Køge

september

Fæstningskanalens

af vedligehopidelsen

del —

løb, af

ved Stibro 3. foretages

pejlingen

vedrørende

af

indtil

af

med

eller

at

bygværker

samles rørunderføringer

år

Landevej,

af

bygværker

oprensningsarbejder. skøn.

materiale,

fjernes

herom

fjernes.

opretholde

fra

kraftig

undersøges

sikrer Fæstningskanalen, i af ved fører

slamsugning

hvert

af

grene andre

det

mindre

til

det

ved

Fæstningskanalen

tilsyn

mindre

vandafledende

Fortly til

planlægges

Fæstningskanalen

sand fastlagte

og april. tilsyn

10. fastlagte

stemmeværker Holbækmotorvejen, nedbør at

med

og

samt

vandløbsmyndigheden.

herunder

omfang

skråninqssikringer

det

materiale

rørunderløb.

og alle

år vedligeholdelsesstilstand

og omfang

og omkring

interesse

henkastede

eller

med

og

opsamling

en

mudderaflejringer

fastsatte

tilses Islevbro.

rørunderløb

I og

profil.

batardeauer,

grødeskæring,

IS

kontrolpejling profil

vejunderføringer

ved

kan

egenskaber

herunder

besluttes anden

disse

og

f.eks.

omfatter

under—

i

gennemføres bygværker

utilfredsstillende,

underløb,

af

geometriske medfører

ting

Fæstningskanalen

form

“knudepunkter”.

Park

materiale

grene,

ved

for

og

foretaes

de

som

næsten

koncentreres

for hovedsagelig

oprensning Alle,

gennemløb

øvrige

tilslamning, oprensninger af

og

fra

normalt cykler,

og

rensning.

udenfor

og plastposer

Fæstnings—

rørunderløb

profil,

Fæstnings—

udelukkende Vestbanen,

spærrer

efter

eller

batardeauer.

fortrinsvis

gennemløb

Oprensning,

ikke

indkøbs— —

og

ved

et

hoved

vand

optag—

der

speciel

kan

jfr.

bred-

for

men

som

plan

m.m,

Stam—

måt

ret

og

er

.1

0

0

perioden.

eller

Bredsikringsarbejder

Sikringerne

Vandløbsmyndigheden

hindre

ovenstående,

8.6.

findes

For

ensstemmelse

Skæringen

fredningen I Bredvegetationen

syn

Andemaden

Køge

8. myndigheden

Andemad

grunde. Åkander

hele

ne,

at

aL

Tagrør

bassinet

set

Grøde

på

8.4.

vemaskine,

Qprensninger

Det

keltbassiner.

øvrigt

5.Bredvegetation

aflednings—

der

voldterrænet

at

Bredsi

til

med

for

Grødeskæring

vurderes

Landevej

vandløbets

ved

i

hensigtsmæssigt.

jordudskridninger

sikre

alle

og

vandløbsmyndighedens

i

langs sikring

Fæstningskanalen

tagrør

foretages

beplantningsarbejder.

opstrøms

kring

udføres

samles

bassinet

lign.

af

foretages

eller

skønner steder,

brinker

med

fjerne

i

Vestvolden kan

og

bredderne

eller

elle

hvert

profil

ag

Vegetation

eller

de

bortkøres.

med

skæres

ved

ske

normalt

GI.

skæring

vandets

opstrøms

brændenælder,

kan bestewanelser,

det altid

åkander,

foretages og

net

miljørnæssige

med

enkelt

bruc

ved

bortkøres.

Køge

kan

skråninger

gennemføre

udelukkende

skæres

nødvewndigt

i

Jf.

og

udgøres

f.eks.

f.eks.

efter

er

vandløbet.

at

aL

der

frie Landevej.

skæres

optages

Gl.

tilfælde

afsnit

færdsel.

en

samt

kørende

bredvegetationen

normalt

i

normalt

1.

mindst

løb.

Køge

granrisfaskiner,

oppumpning,

særlige

hovedsagelig

som

rød

grunde.

i

efter

bred—

kan

oktober.

5.5.

ved

hvor

det

af

omoprenset

Landevej

materiale

hestehov

fastlægges

i vandløbsmyndigheden

ikke.

3

afiednings—

grødeoptagningspladsen

omfang

efterårs—

regnskyl

og

der

m

tilfælde

Vandlzbsmyndigheden

bred

skråningssikringer

ved

er

Breder

af

indsamles

og

så

det

efter

behov

rende

materiale

brug

i

lokale

af

udlægning

bjørneklo

vidt

foretages

eller

forbindelse

skønnes

eller

åkanderne

andemad

at

tørlægning

mellem

for

muligt

områder

vinter—

når

flydende

mii

det

skal

uanset

nødendigt

af

når

skæring

samlet

Vandløbs—

jømæssige

tagrøre—

i at

sikrer

sig

sten

med

for

ved

spredes

det

over—

bevok—

at

hen

gra—

i

at

Cl.

i en 9. TILSYN

1. Tilsynet på den del aL Fæstningskanalen, som omfattes af nærværende regulativ, udføres af Københavns mt 2. Offentligt syn afholdes normalt i gang årligt. Indkaldelse til vandiøbssyn kan ske ved annoncering i de lokale avi ser senest 2 uger forud for synets afholdelse.

3. Tilsynet foretages i overensstemmelse med gældende retningslinier, hvilket bLa. betyder, at der efterfølgende vil blive taget stilling til konstaterede forhold, som er i strid med vandlcbsloven eller dette regulativ. Eventuelle konstaterede forhold, der er i strid med anden lovgiv ning, og som hindrer opfyldelsen af màlsætningen for vandlabet, vil blive indberette: til de relevante myndigheder.

0

120 Bilag 3.1.2. Vandlabsregulativer — Anbefaling af fremtidigt ejerforhold på batardeauerne fra Københavns Amt

0

Azie

Vg

dduaf*mbbal

rmmo

2001

Amiel

krn

Vendlebrrgtibltvei

nÇejnkr4.et

ogil

felt, oveilago

Iomma,ma3

drwfldwmc

atVe.tvalden

Der

Tele

opnuih,g

mls,loq

siarm&crt

Koba,havm

farblijdeke

Ami

vtscnskan,mlnlonakendalwaka8l

F3&nz,kismalea

Iobcz)

Knbenhavri

I

AabcraIfai

(4tc1

vi)

2930

Torbudl.c

flovnlwv1zd

Dy,tbzvcn

icsenbot

hi11

girbzicctid

al cc

givet

pisnerom iI&e

avrntc1&

uebcjde

unkh

derved qdgl.cd

I

den

ejankobot

Vealvaldnig

Kkmpaibazg

har

uduyk

,rsiormginaae.

i

lur

sans

L mcd

13.03.1937

farbinddn

Ana

ovanu3tmnsnelse HvIdovre no3tn

al

os

AsnL

6

med

lbnthommende

Ssatnkovds,uikt

mellem

l

al

Jcgcnlsmg

cl

stoditue

4.r

ejccmcnjgt

ror, palrngum

ltd

brt,ovc

opfatter

ill

vtrkntin

. di.Pcttjaforho4det

afbalnidnuano

revision

skal

.Cslcomninsiomnlg

fra,

i

al

et

voldcnv

kls,lflcatl

d

Stiaskovdbtdkiet

Knmmizne,

cjcntubet

sewsi bnian!c.ua,.o.

al

to

me4

ejarfurbeld

l*lt

delic

goqsneme

Rabadw.,n

kcidche,som

al

Sl.lsskavdUtdkl

aFpkjtiImiao

4-Mn

alhreedbWk

tar

at

sIbo

rcvltlona(viwdlabrtgulativel

optiges

kaldet

r1,

ejerskab

rcvsion

hained.

ttnôveting

dUwrc

bar

zoo,

de.

flinkllonea

lakluilve

den

vi)

Enmlng,k,nelcn. lllheet

lii,

liIebfvcI.ai

ill

Ø

smbnndlob,

20i75

erbau.nlcuane

Ao’c

eller

SJta,

dal al’

25.09.i

som

revisIon

fnn&cn.

Ølagde

og

basardnuerne

for

deltaget

regolatlud

rSb.Ianleautmo

si

vncasign

sMedn

ja

Amtet

amdnss

nlmse

lonnglWt

Vtvolden

er

Sit

I

Stilen,

989.

delle

Uahal

al

de

Stilen

den

ITCV)IIOfl

akenisal

men

genda

om,

llIhor.dc

Iflkcnde.jvet.

atejenkaùct

og)

hvor

o.u,1a’huraL

som

0i.0l.20lt

Inden

Kzbcubav,ss

med

n)tn.

al

(bewndæi,mlisgerp&

at

viIdInb1sc5u7.Ilvr1

Radowe

har

.rvdrs

I

AmtcI

bnlardeauano

to

på

bstelo

Pnlnlnpkauatws.

det

AsnlcU

afplejcplsnen,

ob4e

Jæcm.borg

wga Ulkoidcgivelia

boiondcmnhigcnw

a

iirpa

nnc!hbsinytdäjx*t,

enige

A4h,

S.:

KØBENHAVNS

Q

et

Fn asea

nr

Nat.—

iBolSz

indi,tkleantet3

erb.scrth

opi

farneSagaIncogRcaac

Kommune.

al

Kobashavna

kullu,bh,Lorl.l

gausnutori

Ami :una

4W

ophardat

mais

ea

fl

voldwil,CM.

I_andtcn,kom.

an

-

akai

crcn

941

tlI7373 flVM1H1HO

SieiaaLoWisldktos

aai.zas

dgiclen

er

6003

pia’

lsarhemnder

bulsGltet

a1

c

daft,ranbc

lun

Bwndby

naludig

Dl.0l2007.

Àmc

en

Xobtnhiavm

at

eksklusive

Ovalsnd

olumnit.

som

thnicr

lenduin

*1onvgiI

i

arvind

lur

ris’

del

ejer

I A)

Bilag 3.2.

Oversigt over broer og overkorsler

Beliggenhed Ejerforhold M ilitærhistorie Bem ærkninger Stationering (nummer) Vejnavne/Sted (Ejer (Hvis det kendes) 0-58 Stamholmen Hvidovre Konirnune Dæmning 423-536 Motorringvejen Vejdirektoratet Dæmning, etableret 1977 644 Mågeparken Hvidovre Kommune Stibro, etableret 1975 744-796 Gammel Køge Landevej Hvidovre Kommune Dæmning 1397-1408 BaneDanmark Togbro for Køge Bugt banen Voldgaden ved Køgebugtbanen BaneDanmark Stibro, Voldgaden over 1423 Køgebugtbanen Kanalstien Hvidovre Kommune Stibro, etableret 1975-76 2264 Ud for Avedøre Tværvej Hvidovre Kommune Stibro, erstattet af ny i 2012 2490 Naturstyrelsen Skruepælsbro, reetableret i 2012-13 3948-4100 Holbækmotorvejen Vejdirektoratet Dæmning 4416 Ud for Brøndbyskoven Naturstyrelsen Skruepælsbro 5150-5228 Park Allé Brøndby Kommune Dæmning 5935 Nord for dobbelt-kaponiere Naturstyrelsen Skruepælsbro 6458-6513 Vestbanen BaneDanmark Dæmning 6842-6910 Roskildevej Brøndby Kommune Dæmning Beliggenhed Ejerforhold Militærhistorie Bemærkninger Stationering (nummer) Vejnavne/Sted (Ejer (Hvis det kendes) Motorring 3 Vejdirektoratet (GR) Nej (opført Ca. 2005) Stibro at beton 7.350 Syd for dobbeltkapo. Rødovre Kommune Nej (opført efter 1980) Gangbro at træ L640 Nord for dobbeltkapo. Rødovre Kommune Nej (opført efter 1980) Gangbro af træ Ved Rødovre Parkvej Rødovre Kommune Nej Stibro over voldgraven 8.335 Tunnel under M3 Vejdirektoratet Nej (opført ca. 2005) Stiunderføring Over M3 fra Ejbybro Vejdirektoratet Nej (opført Ca. 2005) Stibro af beton

9.084 Vandledning Energi Nej Overførsel af rør 9.190 Stibro, Ejbybro NST (Rødovre Kommune) Ja, istandsat 2012 Høj skruepælsbro 9.534 Bag Ejbybunkeren NST (Rødovre Kommune) Ja, istandsat i 2012 Lav skruepælsbro 9660- 9700 Jyllingevej Rødovre Kommune Nej Vejbro Sneglebroen, over M3 Vejdirektoratet Nej Stibro at beton 10516- 10524 Røde bro NST (Rødovre Kommune) Ja Sikringsdæmning 11013 -11052 Slotsherrensvej Rødovre Kommune Nej Vejbro 11520- 11538 lslevbrovej Rødovre Kommune Nej Dæmning, lslevbrovej 11841-11852 Islevholm Privat Privat fællesvej

12166-12168 Københavns kommune Stbro af træ 12381-12391 DSB (Baneoanmark) Jernbanebro 12400-12406 Banefløjstien Københavns Kommune Stibro af beton 12721-12746 Frederiksundsvej Københavns Kommune Betonbro 12966-12968 Ved kaponiere Københavns Kommune Stibro af træ 13131-13156 Mørkhøjvej Københavns Kommune Betonbro 13746-13748 Bystævnet Københavns Kommune Stibro at træ 14371-14411 Akandevej Københavns Kommune Dæmning Bilag 3.3.

Oversigt over renoverede bygværker

GODKENDT

KONTROLLERET

UDARBEJDET

UDGVELSESDATO

VERSION

OOKUF.IENTIIR

PRDJEK’NR

OBJEKT

VESTVOLDEN

NATURSTYRELSEN

JER

PSTH!MV

PEAL

29.01.2016

000

-

ARBEJDSFORKLARING

6.1

6.2

6

5.3

5.2

5

5.1

4.2

4.1

4

3,3

3.2

3.1

3

2.2

2.1

2

1.2

1.1

1

INDHOLD

2012

Arbejde

Smedearbejde

Objekt

Tømrerarbejde

Smedearbejde

Facadearbejde Objekt

Smedearbejde

Facadearbejde

Objekt

Tømrerarbejde

Smedearbejde

Objekt

Facadearbejde

Arbejde

Smedearbejde

Objekt

Smedearbejde

Objekt

Facadearbejde

52—

45

24

22

7

4

at

at — — —

— MTH

—

MTH Lille

Ammunitionsmagasin,

Fredskrudtmagasin,

Skruepælebro,

Kaponiere,

Skruepælebro,

at

at

at

at

at

af

at

at

at

af at

Fredskrudtmagasin,

at

Emil

Emil

Emil

Naturstyrelsens

Watson

Emil

Watson

Naturstyrelsens

Emil

Watson

Emil

Watson

Nielsen

Nielsen

Nielsen

Nielsen

Nielsen

Nielsen

Hvidovre

facaderenovering

facaderenovering

facaderenovering

facaderenovering

Brøndby

Hvidovre

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

Hvidovre

egen

egen

Brøndby

Hvidovre

tømrer

tømrer

ADRESSE

COWI

FAX

TLF

+45

+45

2800KongensLyngby

Parallelvej

COWI

55

56

NS

40

40

99

00

2

99

00

8

7

7

7

7

7

7

6

6

6

6

5

5

5

5

5

5

4

4 4 Z’21

I:flproje.wIporaI.oBvpw.a259B7Document,/1

OBJEKT-ARBEJDE

7

7.2 7.1 8 8.1

9 8.2 91

10.2 10 10.3 10.1 11 11.1 12.1 12

13.1 12.2 13 14 13.2

15 14.1 16.1 15.1 16.2 16 16.3 17 17.1 17.2

18 18.1 19.1 18.2 19

Objekt

Arbejde Smedearbejde ArbejdeafMTH Objekt

Smedearbejde Facadearbejde

Objekt Tømrerarbejde Smedearbejde Objekt Arbejde Objekt Arbejde Facadearbejde Objekt Objekt ArbejdeafMTH Smedearbejde ArbejdeafMTH Smedearbejde

ArbejdeafMTH Objekt Tømrerarbejde

Objekt Objekt ArbejdeafMTH Srnedearbejde Facadearbejde Arbejde Objekt Objekt Smedearbejde Arbejde Smedearbejde Objekt

57— 64

65—

67—

72—

85— 87—

92—

94—

102—

109— 113—

118

af

afMTH afMTH

af

af —

MTH

MTH MTH

Fredskrudsmagasin, Dobbelt

Poterne, Skruepælebro, —

Fredskrudsmagasin, Stort

Lille

Dobbelt

Poterne,

Kaponiere,

Kaponiere, Lille

Kaponiere,

af

af

af

af af aT

af

af

aT

af

af

af

aT

Fredskrudtmagasin,

Emil

Fredskrudtmagasin, Emil

Watson Emil

Emil Watson

Emil

Naturstyrelsens

Emil

Emil Emil Watson

Naturstyrelsens

Fredskrudtmagasin,

Kaponiere

Kaponiere,

Brøndby

Rødovre

Nielsen

Nielsen

Nielsen

Nielsen

Nielsen

Nielsen

Nielsen Nielsen

Rødovre

Rødovre

Rødovre

facaderenovering

facaderenovering

facaderenovering

Brøndby

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

do:

Rødovre

Brøndby

Brøndby

egen

egen

Rødovre

Brøndby

Rødovre

tømrer

tømrer

10 10

10 10

10 11

11 11 11

11

12 11 12 12

12 12 13

13 13 14 13 14

15

16 15 15

17 16

17 16

8 8 9 9

9

9

Veitvoden

23.2

23.1

23

22.2

22.1

22

21.2

21.1

21

20.3

20.2

20

20.1

19.2

btpEp’ojec,cowiportaI.conp&aO25987/Doa,m.nt&1

Smedearbejde

Facadearbejde

Dbjekt

Arbejde

Smedearbejde

Objekt

ArbejdeatMTH

Smedearbejde

Objekt

Tømrerarbejde

Smedearbejde

Facadearbejde

Objekt

Smedearbejde

162

154—

145—

120—

at MTH

—

Dobbelt

Tripel

Batteri

Skruepælebro,

af

at

at

at

af

at

at

at

Emil

Emil

Watson

Emil

Emil

Naturstyrelsens

Emil

Watson

Batardeau,

af

O_tIIsyMS4ndboge

Kaponiere,

Nielsen

Nielsen

Nielsen

Nielsen

Husum

Nielsen

facaderenovering

facaderenovering

Rødovre

,Ne2W*enJodU•dng.HksNntvoId_4rtjdI!wtiaHn

smedeværksted

smedeværksted

smedeværksted

typen,

København

smedeværksted

smedeværksted

København

egen

København

tømrer

OBJEKT

-

ARBEJDE

daca

21

20

20

20

19

19

19 18

18 18

is

17

17

17 3/21 421

0BJKT-ARBEJDE

Gesims: glatpudsning glatpudsning Vangeoverside: Vange: i 1.1

Vange: pudsn ning.

Sokkel: pudsning

Facade: Afrensning Glatpudskanter: ning

Døre 15cm).

fiadebehandling Døre:

værksted 1.2 Døre: Sikring

Kasselås:

og

og

ing.

Nedtagning

Nedtagning

Renhugning

Renhugning

Renhugning

at glatpudsning.

Renhugning

Renhugning

Objekt

Facadearbejde

uger:

(bredde

Smedearbejde

(2,3*2,3)

luger/døre

Etablering

at

at

(vangebrede

hele

Assistance

gesims.

Nedhugning

Renhugning

på

35cm).

og

at facade 4

m

værksted

inkl.

inkl.

inkl.

inkl.

døre — m.

inkl.

at

genmontering

kasselås Fredskrudtmagasin,

hængelås

randskæring

randskæring

randskæring

40

m. randskæring

til

inkl.

randskæring

inkl.

smed

cm),

inkl.

algerens

(1.3*2,3)

af

af karme,

i

randskæring

Watson

randskæring

dør

Emil for

på

at

at

af

stedet

nedtagning

og på døre samt

af

m

at

af

revner

pudsskader

skader

nænsom

værksted Nielsen skader

skader

inkl.

reparation

facaderenovering

af

i

at

vanger,

karme,

på

på

vangeoversider,

på

og

skader

spuling

sokkel

gesirns

facader på

Hvidovre

smedeværksted genmontering

og

vanger,

samt

samt

på

overfladebehandling

samt

samt

glatpudskanter

m.

reparation

opretning

samt

glatpuds,

opretning

opretning

fly

at

støbning

glatpuds

døre/luger.

og

og

opret

og

glat

over

og

(brede

glat

sat

på

bro.

overfladebehandling

Gitter:

3.2

Vanger:

samt

re

Landfæster:

Murerlbeton

3.1

3

Ve,mde

Kasselås:

(1*1,3)

Luger: det

2.2

Døre:

rensning

Facader:

re/luger/hjørner),

glatpudsning

Pudsbånd:

Gesims:

Murer)beton

Opretning

(ca. Jord

2.1

2

samt

(1,3*2,1)

støbning

15m2)

Nedtagning

og

Reparation

Reparation

m.

glatpudsning

Ren/ned-hugning

Smedearbejde

Facadearbejde

Objekt

at Renhugning

membran

Smedearbejde

Renhugning

Arbejde Etablering

Sikring

Objekt

at

Renhugning

hele

Ren/ned-hugning

arbejde:

m.

jordprofil

af

og

arbejde:

gesims.

facade

glatpudsning

samt

og at

at

at

22

på

arbejde:

dørblad

7

uger

at

at

genmontering

uger

af

inkl.

inkl. ved

—

værksted

opretning landfæster

—

kasselås

m.

inkl.

MTH

inkl.

Lille

m.

Skruepælebro,

inkl.

vanger

algerens

randskæring

randskæring

inkl.

hængelås

randskæring

inkl.

at

(0,5*1*0,4)

randskæring

af

af

karme,

Fredskrudtmagasin,

i

(ca.

og

karme,

Emil

dør

Watson

(2,5*1) (ca.

Emil

randskæring,

at

glatpudsning.

og

11

skwepælebro på

samt

5m3),

på

nænsom

m2).

af

Nielsen

samt

at

værksted

Nielsen

m.

m.

stedet.

af

skader

skader

at

overfladebehandling

Nyt

Begroninger

skader

facaderenovering

overfladebehandling

skader

Hvidovre

ny

værn

spuling

på

på

smedeværksted støbning

gitter

på

smedeværksted

gesims

facader

pâ

på

pudsbånd

vanger

samt

brodæk

på

Hvidovre

samt

i

bygværket

m.

form

CBJEKT-ARBEJDE

reparation

ved

stænkpuds.

at

som

(v.

opretning

at

inkl.

uger

landfæster

dø

døre

på

RF

fjernes

på

og

ejby-

på

stritte

stedet

og

At-

ste 5.21 6/21 I,ttp:lloJecs.porL,Wp&sQ25987(Documens/l

0BJEKT-ARBEJDE

eksisterende Pælehoveder: (Ca.

4 3.3 Jord Etablering 4.1

Murer/beton Pudsbånd: Klargøring re/luger/kanter), Trappe: Sokkel: pudsning Facader: ning pudsning

4.2 Graffiti rende

Luger: Døre: ling ung

stedet). Sikring Karme: Kasselås:

3

på

på

og

og D_tIIsytishåndbogerP,/estvodenjorkIaringHeIk,NntvoIarbaid,Iorkraring.doc

m).

op

Nedtagning

Nedtagning

værksted atrensning.

værksted

at

Renhugning glatpudsning.

Istandsættelse

Reparation

membran

Tømrerarbejde

Objekt

Facadearbejde Renhugning muringer

(35cm).

Smedearbejde (13*07)

at luger/døre

til

Etablering

Renhugning

samt

nyt

og

arbejde:

Istandsættelse

udlægning

samt

brodæk

(1,2*2,7)

(0,7*0,9)

opsætning

og

Afrensning

i m.

og 24 arbejde:

af

skydeskår

inkl.

m.

af

genmontering

opretning

inkl.

genmontering trapper

og —

kasselås inkl.

hængelås

(165*2,5)

randskæring

Kaponiere,

m. overfladebehandling m,

at

randskæring

randskæring pælehoveder

af

(1,1*1,2) sedumtag

og

af

at

samt

af

af

og

nye

hele

trappe

i

dør Naturstyrelsens

Watson

Emil

på

glatpudsning.

m

af

overfladebehandlede

gen

af

facade

stedet.

på

døre

m,

at

uger

og

vanger

at

op

skader

værksted.

Nielsen

(12*0,65)

af

Hvidovre

over

skader

rullegræs

samt

muring

skader samt

m.

facaderenovering

af

(antal

vand.

algerens

på

reparation

karme

reparation

på

til

sokkel

på

m.

smedeværksted

facader

trekantet

trin).

U-profiler:

pudsbånd

ved

egen

og

U-profiler

samt

Nedtagning

og

nænsom

luger

og

m.

niche

overfiadebehand

overfladebehand

opretning

Nedtagning

glatpuds, tømrer

(v.

og

mellem

dø

inkl,

døre

spuling.

af

glat

eksiste

og

opret

(på

pæle

at

glat

glatpudsning

Gesims:

græs

Murer/beton

ning

Afrensning

lejret). Jord

m

Frigravning

6.1

6

Ve,tvo:,n

Etablering

5.3 de

Pælehoveder:

U-profiler:

overfladebehandling

Nyt

Gifter:

5.2

samt

Vanger:

re

Landfæster:

Murer/beton

5.1

5

dybde)

samt

U-profiler

af

værn

og

støbning

tr.ppna:ts

dræn

Nedtagning

Nedhugning

membran

glatpudsning

Arbejde

Ren/ned-hugning

Qbjekt

(fast

Tømrerarbejde

på

Smedearbejde

Facadearbejde Objekt

at

Nedtagning

at

at

at

m.

arbejde:

dæk. mellem

nyt

brodæk

Ren/ned-hugning

dæk,

cowo.ta:

lejret)

arbejde:

gesims.

Istandsættelse

og

afløb

brodæk

glatpudsning

Udlægning

arbejde:

52

og

(muld

45

amJ&aC25987/Oocj,ient&l samt

inkl.

af

pæle

på

i

som

at

terræn.

genmontering at

—

værksted

MTH landfæster

—

(16,5*2,5)

eksisterende

randskæring,

og

Ammunitionsmagasin,

genindbygning

på

(oa.

inkl.

Skruepælebro,

råjord

ejbybro.

pælehoveder

Klargøring

at

3

inkl.

at

af

(0,5*1

af

randskæring

membran

m)

(oa.

Naturstyrelsens

Emil

separeres

m

Watson

(2,51)

randskæring,

at

O_INyn,hå.ogenN,stvoIde,_f,,kIarrng_HeiksNesvoic_a,b,jsforkIann

*Q4)

samt

11

fly

skruepælebro

til

at

m2).

Nielsen

støbning

(underpap/overpap/rodværn).

m.

m.

og

over

råjord

opsætning

af

og

udlægning

facaderenovering

skader

vand,

deponeres

Brøndby

ny

og

i

form

støbning

smedeværksted

muld

gitter

at

på

egen

inkl.

af

nye

Brøndby

vanger

til

samt

sedumtag på

oprindeligt

overfladebehandle

RF

i

stedet)

OBJLKT-ARBEJOE

form

reparation

tømrer

ved

strittere

inkl.

landfæster

og

(20

profil

Udlæg

RF

rulle-

cai

samt

m2

og

stritte (løst

*

g.doc.

1 72l 8i21 CBJEICT- ARBEJDE

Pudsbånd: Renhugning inkl. randskæring af skader på pudsbånd (v. dø re/luger/kanter), samt opretning og glatpudsning.

Vangeoverside: Nedhugning inkl. randskæring af vangeoversider, ny støbning sat glatpudsning (50 cm).

Vange: Renhugning inkl. randskæring af skader på vanger, samt opretning og glatpuds.

Sokkel: Renhugning inkl. randskæring af skader på sokkel samt opretning og glat pudsning (35 cm).

Facade: Renhugning inkl. randskæring af skader på facader m. stænkpuds. Af- rensning af hele facade m. Aigrens og nænsom spuling.

6.2 Smedearbejde af Emil Nielsen smedeværksted Døre: Nedtagning og genmontering at døre samt reparation og overfladebehand ling på værksted (1,4*2,3) m.

Luger: Nedtagning og genmontehng af luger samt reparation og overfladebehand ling på værksted (1,11,4) m.

Karme: Istandsættelse og overfladebehandling at karme ved uger og døre (på stedet). Sikring at uger/døre m. hængelås på stedet.

Kasselås: Etablering af kasselås i dør på værksted, Istandsættelse af gelænder (ved trapper).

7 Dbjekt 57 — Fredskrudsmagasin, Brøndby

7.1 Facadearbejde af Watson facaderenovering

Murer!beton arbejde: Vangeoverside: Nedhugning inkl. randskæring at vangeoversider, ny støbning sat glatpudsning (50 cm).

Vange: Renhugning inkl. randskæring af revner i vanger, samt opretning og glat pudsn ing.

Sokkel: Renhugning inkl. randskæring at skader på sokkel samt opretning og glat pudsning (35 cm).

Facade: Renhugning inkl, randskæring at skader på facader m. glatpuds, opretning og glatpudsning.

h:llp,o}.cts.wIpowInVp&aO25967IDocumenis/l 0_ILl nIhåndbu0enNeMvold&I_fcrkIartng_H&kINeslvold_art,jdslorkbring dcc, OBJEKT-ARBEJDE 9/21

Tegitacade: Nænsom fjernelse at alt cementbaseret puds på tegltacader (store fredskrudtmagasiner). Assistance til smed for nedtagning og genmontering af dø re/luger. Afrensning af facade v. promenadedæk m. Algrens og nænsom spuling.

7.2 Smedearbejde at Emil Nielsen smedeværksted Døre: Nedtagning og genmontering at døre inkl. karme, samt reparation og over tladebehandling på værksted (1,3*23) m. Sikring at lugeddøre m. hængelås på stedet.

Kasselås: Etablering at kasselås i dør på værksted. Istandsættelse at værn på ste det.

8 Objekt 64 — Dobbelt Kaponiere

8.1 Arbejde af MTH Murer/beton arbejde: Gesims: Renhugning inkl. randskæring at skader på gesims samt opretning og glatpudsning af gesims.

Kobbervandnæse: montering at kobbervandnæse på gesimskant.

Pudsbånd: Renhugning inkl. randskæring af skader på pudsbånd (v. dø re/luger/kanter), samt opretning og glatpudsning.

Vangeoverside: Nedhugning inkl. randskæring afvangeoversider, ny støbning sat glatpudsning (50cm).

Sokkel: Renhugning inkl. randskæring at skader på sokkel samt opretning og glat pudsning (35cm).

Facade: Renhugning inkl. randskæring at skader på facader m. stænkpuds.

Facade: Renhugning inkl. randskæring at skader på tacader m. glatpuds.

Skydeskår: Nedtagning at ud muringer i skydeskår samt genopmuring til trekantet niche inkl. glatpudsning(1,3*O,7) m.

Graffiti atrensning. Afrensning af hele facade m. algerens og nænsom spuling.

8.2 Smedearbejde af Emil Nielsen smedeværksted Døre: Nedtagning og genmontering at døre samt reparation og overfladebehand ling på værksted (0,62,3) m, (1,12,6) m.

Vestvorden hhlpflprojects.cowlponst©m/ps/8025fl1(Ducum.ntslI OjJIsynshåndbogonNsIvQIden_fDrkIadng,HeIksNesP/oIrntejdsrorIIJ1nQ.docx 10:21 OBJEKT-ARBEJDE

Luger: Nedtagning og genmontehng at luger samt reparation og overfladebehand ing på værksted 2*(1,1*2) ni, (0,6*13) m.

Kamme:Istandsættelse og overfladebehandling at karme ved luger og døre (på stedet).

Sikring at Iugerfdøre m. hængelås på stedet.

Kasselås: Etablering at kasselås i dør på værksted

9 Objekt 65 — Poterne, Brøndby

9.1 Arbejde af MTH Murer/beton arbejde: Eksisterende kommunale “rør” værn bortskaffes oa. 4Cm.

Gesims: Nedhugning inkl. randskæring, fly støbning i form inkl. RE strittere samt glatpudsning at gesims.

Gesims: Renhugning inkl. randskæring, genopbygning samt g(atpudsning at pynte gesims.

Pudsbånd: Renhugning inkl. randskæring at skader på pudsbånd (v. dø re/luger/kanter), samt opretning og glatpudsning (brede 0,35cm).

Facade: Renhugning inkl. randskæring at skader på facader m. stænkpuds.

GraWitiafrensning. Afrensning af hele facade m. algerens og nænsom spuling

10 Objekt 67 — Skruepælebro, Brøndby

10.1 Facadearbejde af Watson facaderenovering Murer/beton arbejde:

Landfæster: Ren/ned-hugning inkl. randskæring, ny støbning i form inkl. RF stritte re samt glatpudsning af landfæster (2,5*1) m

Vanger: Ren/ned-hugning inkl. randskæring at skader på vanger ved landfæster samt støbning og glatpudsning (0,5*1*0,4) m.

10.2 Smedearbejde af Emil Nielsen smedeværksted Nedtagning og bortskaffelse at kommunal “rør” værn (oa. 22,5 m).

Sikring

debehandling

Karme:

Døre:

Assistance

ning.

12.2

Murer/beton

12.1 Assistance

nin9.

og

12

Facade:

pudsning

Sokkel:

Murer/beton

11.1

11

Etablering

de

10.3

U-profiler: Pælehoved:

Nyt

broer

Gitter:

glatpudsning.

U-profiler

værn

Nedtagning,

at

(ca.

Istandsættelse

Levering

Renhugning

Renhugning

Smedearbejde

Arbejde

Objekt

uger/døre

ArbejdeafMTH

(35cm).

Objekt

Tømrerarbejde

på

til

til at

Nedtagning

11

arbejde:

smed

på

smed Istandsættelse

arbejde:

mellem

nyt brodæk

m2).

værksted

og

brodæk

reparation

for

85

for

m.

72

montering

afMTH

inkl.

inkl.

pæle

som

og

nedtagning

nedtagning

hængelås at —

—

O2SB7:toorno&D_,ynsâvg,e.tod.n_lm*&_H.N.,tod_artIoiJànngccx

overfladebehandling

randskæring

(172,5)

eksisterende

randskæring

Stort (1,32,3)

på

Fredskrudsmagasin,

(ca.

pælehoveder

og

ejbybro

af

at

3

af

genmontering

nyt

på

m).

Emil

Fredskrudtmagasin,

og

m

og

Naturstyrelsens

m.

stedet

gitter

genmontering

genmontering

at

at

at samt

levere

Nielsen

skader

skader

over

udformet

opsætning

at

af

og

vand.

på

karme

døre

på

montere.

sokkel

af

som

smedeværksted

at

facader

samt

døre/luger.

døre/luger.

ved

at

Brøndby

på

egen

nye

samt

reparation

døre

øvrige

m.

Brøndby

overfladebehandle

glatpuds,

CBJEKT

opretning

(på

Graffiti

tømrer

Graffiti

små stedet).

-

og

ARBEJDE

skruepæle

afrens

opretning

afrens

overfla

wwI

og

glat

i l21 12/21

ht/Jrojects.æwIpo,IaLconp&aO25981fDocuments/l

OBJEKT -

ARBEJDE

Sokkel: pudsning Murer!beton 13 opretning

Facade: 13.1

Døre: (1

Kasselås: 13.2

Jord

m pap/overpap/rodværn). rensning Frigravning gøring 14.1 14 Svineryg: Muredbeton Kobbervandnæse: Pudsbånd: re/luger/kanter), Vangeoverside: re/luger/kanter), Sokkel: glatpudsning pudsning

Facade: Facade:

3*23)m

dybde)

O_tiIsynshånboue,

og

Reparation

til

Renhugning

Renhugning Renhugning

membran

Arbejde

Dbjekt

Renhugning at Smedearbejde Renhugning og (35

Arbejde

Objekt

og

fast

Etablering (35

Etablering

Renhugning

dæk.

at

udlægning

stænkpuds.

arbejde:

cm).

arbejde:

(50

cm).

dæk, lejret

Nedhugning

samt

med

af cm). estvoIdnnrwk[arnLH&ksWe,tv&d_rbejdsfo,kIar/ng

87— montering

92 arbejde:

samt

(muld dør

inkl.

at at af

inkl. inkl.

af

glatpuds.

inkl. inkl.

opretning

svineryg.

kasselås

af Udlægning —

inkl.

inkl. MTH

MTH randskæring

genindbygning

randskæring randskæring

sedumtag Lille og

randskæring Dobbelt randskæring

karme,

råjord inkl.

randskæring

at

af

og

kobbervandnæse

Fredskwdtmagasin,

i

Udlægning

dør

Emil

randskæring

at

glatpudsning.

separeres

samt

og

dræn

på

af

Kaponiere,

af at

af

at rullegræs

at

skader

værksted.

Nielsen

skader

reparationer

overfladebehandling

skader skader

at

Råjord

m.

at

skader

og

tilslutning

membran

doc’ af

på

på

Retablering

deponeres

på på

vangeoversider,

og

på

sokkel

sokkel

smedeværksted

på facader

facader

gesimskant. muld

på

Rødovre

pudsbånd

til

(under

facader

samt

til eksisterede samt

på

m. m.

oprindeligt

Rødovre

af

på

opretning

stedet)

stænkpuds.

glatpuds. pudsbånd

opretning

m.

stedet

(v.

ny

stænkpuds,

dø

støbning

afløb.

(205

profil.

og

og

(v.

m’

glat

Klar

glat

dø

Af-

sat •

pap/overpap/rodværn). Afrensning

Svineryg:

genindbygning

Jord

(muld

Eksisterende

16.1

re/luger/kanter),

16 Facader:

stænkpuds,

Pudsbånd:

VetiItn Vanger:

Gesims:

glatpudsning

Gesims:

Murerlbeton

Jord

Eksisterende

15.1

Grafitti Afløb:

15

Betonrør

der

del

Opbygning

af

eksisterende

og

og

og

ht?pr*!LCO1*u1aLco.WpL’aO25aa7IDooJrn.

de

Etablering

afrensning.

membran

Renhugning

råjord

Renhugning

Nedhugning

Facadearbejde membran

Etablering Objekt

Renhugning

Arbejde

originale

Ohjekt

ø400mm.

af

Renhugning

af

kommunale

dæk.

af

arbejde:

kommunale

af

ny

separeres

gesims.

samt

Råjord

dæmningsovergang

at

overgangsbro

arbejde:

sten

102—

Afrensning

at arbejde:

94—Poterne,

ny

inkl.

inkl. af

inkl.

opretning

inkl.

svineryg.

betonafløbsiedning

der

inkl.

og

“rør”

MTH

og

randskæring

“rør”

randskæring,

randskæring,

randskæring

muld

ligger

Kaponiere,

deponeres

randskæring

værn

af

af

værn

og

Udlægning

til

til

hele

ved

Watson

Kaponieren

glatpudsning

oprindeligt

bortskaffes

bortskaffes

facade

nedgang

med

at

Rødovre

samt

pà

ny

at

revner

af

skader

med

stedet) støbning

“sprængkampesten

at

Rødovre

skader

opretning

m.

facaderenovering

membran

profil

skal

til

Ca.

tilkobling

(brede

i

Ca.

algerens

vanger,

poternen

på

(86

21

genanvendes.

(løst

26

på

i

facader

form

m.

m2

rn

0,35cm).

pudsbånd

og

(under

lejret).

til

Frigravning samt

*

og

glatpudsning

inkl.

samt

i

eksisterende

nænsom

m)

m.

opretning

CBJEKT-ARSEJDE

RF “(9

(fast

stænkpuds.

i

(v.

voidkanalen strittere

*

4,6)

dø

at

lejret)

spuling.

dæk,

at

dræn.

og

m

wwI

gesim&

samt

samt

en

un

stor 13.21 14/21

CEJEKT-

AROEJDE

glatpudsning at Murer!beton Gesims: Udlægning glatpudsning Gesims:

Trappe: Kobbervandnæse: div. ning). Pudsbånd: Facade:

Grafitti

Luger: Døre: m, m.

Istandsættelse 16.2 evt. Bræddebeklædning:

Nedløbsrør: nes. 16.3

sedumtag

(1,6

på

genanvendelse

Tagrender:

Reparation

facaden

Reparation afrensning. *

Reparation

Nedhugning

Renhugning

Renhugning

0,7)

Smedearbejde

Tømrerarbejde

af

Retablering

og

Eksisterende af

at

arbejde:

dræn

m,

af

gesims.

gesims.

rullegræs.

(21

Nye (1,5

gelænder af

af montering

Afrensning

m.

rendebærere).

af

at døre

Nedtagning

inkl.

inkl. inkl. tagrender

uger

trapper

tilslutning

0,6) nedtagen

af

pudsbånd inkl. randskæring,

randskæring

randskæring

nedløbsrør

inkl.

m.

(ved

at

og

karme af

af

karme

af

etableres

kobbervandnæse

til

hele

bræddebeklædning, trappe)

trappe

at

Emil

eksisterede

Naturstyrelsens

bræddebeklædning

(v.

og

facade

og

og

af af

døre/luger/kanter)

fly

vanger overfladebehandling

på

tagrender

overfladebehandling

Nielsen

skader skader i

støbning

zink

stedet.

m.

afløb.

inkl.

(33

algerens

på på

på

fjernes.

trin)

i

rendejern.

facader gesims

smedeværksted

form

gesimskant.

Klargøring

samt

samt

2

og

egen

med m

inkl.

overfladebehandling

Alle

samt

m.

bred.

nænsom

på

genmontering

på

RF

glatpuds.

stænkpuds

fastgørelser

til stedet

opretning

stedet

tømrer

Nedtagning

strittere

og

udlægning

spuling.

(1,0

(0,9

samt

(tilbyg

og

med.

fler- *

2,1)

0,6)

at

Istandsættelse

Døre:

17.2 Grafitti

Trappe:

Vostvo[den

Facade:

glatpudsning

Vanger:

glatpudsning

Vangeoverside:

tablering

Kobbervandnæse:

glatpudsning

Gesims:

glatpudsning

Gesims:

Murer(beton

Klargøring

Udlægning

Udlægning

Svineryg:

Afrensning

ni)

ret).

Frigravning

Jord

Eksisterende

17.1

17

(fast

Reparation

hflp/Iprojoct..cowlport&.co,Wp&a025987/Documents!l

afrensning.

og

Reparation

Renhugning Renhugning

Smedearbejde

at

Renhugning

Nedhugning

lejret)

membran

Etablering

ArbejdeafMTH

Ohjekt

til

pudsbånd

at

at

af

at

(genmontering

(50

at

og

at

arbejde:

at

dræn

membran

dæk.

kommunale

dæk.

samt

gesims.

Nedhugning

gesims.

gelænder

og

udlægning

cm).

Atrensning

montering

at

overfladebehandling

ni.

inkl.

inkl. arbejde:

genindbygning

(muld

109—

at

trapper

inkl.

inkl.

(v.

tilslutning

svineryg.

(underpap/overpap/rodværn).

dorellugerfkanter),

randskæring

randskæring

randskæring

randskæring,

(ved

og

at rør’

at

inkl.

at

og

at

af

Kaponiere,

sedumtag

råjord

nedfalden

trappe)

hele

kobbervandnæse

værn

trappe

randskæring

til

Emil

eksisterede

at

O_tbynshànbogenN.stvoIden_forkIazIn_H&ksNesIvoId,_artejd,forkladng.dccx

facade

separeres

bortskaffes

at

at

Råjord

at

pâ

vanger

fly

Nielsen

at

og

vangegesims).

skader

skader

skader

stedet

døre

støbning

rullegræs.

ni.

med

og

Rødovre

at

(27

algerens

og

afløb.

på

inkl.

på

vangeoversider,

muld

giatpuds.

på

ca.

på

deponeres

trin)

vanger,

facader

smedeværksted

gesims

i

21

kamme gesimskant.

form

til

2

m.

og

oprindeligt

m

inkl.

samt

nænsom

m.

bred.

på

samt

pà

stænkpuds.

stedet

RF

CSJEKT-ARSEJDE

stedet)

opretning

fly

opretfling

Pudsbånd:

strittere

profil

støbning

spuling.

(1,1*2,7)

(76

(løst

cowi

og

samt

og

m2

Re

sat

lej-

m.

15/21 i 16;21

CBJEKT-ARBEJDE

Jord

18 18.1 Afrensning lejret. Frigravning 1,5

Udlægning eksisterende Udlægning

Murer/beton Klargøring Gesims: glatpudsning

Pudsbånd: re/luger/kanter), pudsning Sokkel: Assistance

Afrensning Facade:

Døre: på 18.2 Luger: Karme: ung det). teres. Ny

Sikring

m)

værksted

luge:

på

og

fast

Nedtagning

Nedtagning

værksted

Renhugning membran

af

Istandsættelse

ArbejdeafMTH

Renhugning Objekt

Renhugning

Nedtagning

(35

Smedearbejde

lejret

til

af

luger/døre

at

at

af

Renhugning

til

af

afløb.

og

af

arbejde: dæk.

(1,4 membran

dræn

dæk, cm).

smed

hele

gesims.

samt

udlægning

samt

(1,1

og

arbejde:

facade 113

2,3) (muld

m.

og

for

inkl.

inkl.

genindbygning inkl. af m.

genmontering opretning

*

tilslutning

genmontering

nedtagning

(underpap/overpap/rodværn). og

14)

m

inkl.

gitter —

hængelås

randskæhng

og

randskæring

randskæring

m.

overfladebehandling

af

Lille

m.

råjord

randskæring

algerens

sedumtag og

af

og

til

fly

Fredskrudtmagasin,

2

Emil

glatpudsning. separeres og

på

luge

at

nye at

at

genmontering

stedet af

og dør

af

at Råjord

luge

og

udføres

0315

skader

skader

Nielsen nænsom skader

at

samt

rullegræs.

samt

skader

og

og

brønd

af

reparation

på

deponeres

som på

på

muld

reparation

karme

spuling.

sokkel

gesims

på

facader

at

smedeværksted

m

originalluge,

døre/luger.

til

pudsbånd

Dæksel

ved

oprindeligt

samt

og

samt

på

m.

og

luger

overfladebehandling

Rødovre

stedet)

stænkpuds.

overfiadebehand

opretning

(ST)

opretning

(v.

leveres

og

profil

dø

der

dør

(24

tilsluttes

løst og

(på

og m2

og

glat

mon

ste

samt

Vanger:

re

Landfæster:

Murer/beton

20.1

20

Istandsættelse m.

Luger:

Døre:

rensning

Vntv1d.n Trappe:

pudsning

19.2

Facade: Sokkel:

pyntegesims.

glatpudsning

Pyntegesims:

glatpudsning

Gesims:

Gesims:

Murer!beton

19.1

19

samt

støbning

Reparation

Reparation

glatpudsning

Ren/ned-hugning

Renhugning

Reparation

Renhugning

at

Facadearbejde Objekt

Renhugning Nedhugning

Smedearbejde

(35

Arbejde

Objekt

hele

Ren/ned-hugning

arbejde;

at

cm).

at

og

arbejde:

Renhugning

at

gesims.

gesims.

facade

glatpudsning

gelænder

og

og

120—

af

118

at

overfladebehandling

inkl.

overfiadebehandling

inkl.

af

inkl.

inkl.

trapper

landfæster

m.

MTH

randskæring

inkl. randskæring

—

randskæring

randskæring,

algerens

inkl.

(ved

Skruepælebro,

Kaponiere,

inkl.

randskæring og

(0,5

af

af

randskæring,

trappe)

trappe

Watson

Emil (2,5

*

randskæring, og

* at

*

at

nænsom

at

0,4)

på

vanger

ny

1)

skader

Nielsen

at

skader

at skader

m.

stedet

at

støbning

døre

m.

luger

Rødovre

genopbygning

facaderenovering

skader

(18

på

spuling.

ny

på

inkl.

Rødovre

på

inkl.

sokkel

trin)

støbning

facader

smedeværksted

gesims i

på

form

karme

karme

+

vanger

Grafitti

ny

samt

inkl.

samt

m.

samt

på

i vange,

på

form

OBJEKF-ARBEJDE

stænkpuds.

RF

ved

stedet

opretning

afrensning.

stedet

glatpudsning

opretning

stdttere

inkl.

landfæster

2

m

(1,1

(1

RF

bred.

cavi og

* samt

*

stritte

og

1)

2,5)

glat

m. Af-

at 17121 18/21

hIJ(pmjectswIpoFIaLnVp,/aO2598T/Documer1ts/I

WWJ

0BJaKT-ARBEJDE

20.2

Gitter: broer

Nyt

Pælehovede: de U-profiler: 20.3

21 Etablering

21.1 Jord Eksisterende Afrensning Frigravning m)

Udlægning eksisterende Udlægning Klargøring glatpudsning Murer/beton Gesims:

re/luger/kanter), Pudsbånd: Sokkel: pudsning

U-profiler

fast værn

(oa.

og

b_tiI,ynshAndbogore5Iven_forkIæing_H&ksNesIvoId_arbejstDrkIarIn9.doc,

Levering

lejret

Renhugning

Smedearbejde membran

Tømrerarbejde på

ArbejdeafMTH Nedhugning

Objekt

lim2)

Nedtagning

(35 at

til

at

at

at

at

Renhugning

brodæk

mellem

samt nyt

Istandsættelse

og

kommunale afløb.

at

arbejde: dæk.

membran cm). dræn

dæk,

og

gesims.

brodæk

udlægning

samt

montering genindbygning

arbejde:

145

(muld

m.

som pæle

inkl.

inkl. at

opretning

tilslutning

(underpap/overpap/rodværn).

eksisterende

inkl.

(16,5

på —

“rør”

randskæring

(oa.

og

randskæring,

at

Batteri

ejbybro

pælehoveder

af

randskæring

råjord

af

sedumtag 3 *

væm af

nyt

2,5)

m).

og

til

at Emil

Naturstyrelsens

gitter

2

glalpudsning.

separeres

Råjord at

m

bortskaffes

nye

samt

af

levere

at

fly

udformet Nielsen og

skader 0315

Husum

over

at

støbning opsætning

og

rullegræs

skader

og

og

muld

vand

brønd

oa.

montere

på

deponeres

som

sokkel 14 smedeværksted til

på

typen,

i

form

ni.

oprindeligt

at

m.

på

pudsbånd

nye

egen

Dæksel

øvrige

inkl.

samt

på

overfladebehandle

København

RF

stedet)

opretning

tømrer

små

profil

(5T)

(v.

strittere

dø

skruepæle

der

løst

(60

tilsluttes

og

lejret. ni’

samt

glat

*1

re,

re/mellem

Nedre/mellem

sten.

nere sten

Nedre/mellem

nødvendig

Optagning

Murer/beton

(øvre Tømning

Pumpeberedskab

deau

Nedtagning

midterste Jord

Spunsvæg:

Fieme

22.1

Vest.v&n 22

Kasselås:

Karme:

Døre:

21.2 Afrensning

Assistance

glatpudsning

Facade: Vangeoverside:

ing

udstøbning

(L*b*h)

genindbygning.

på

og

og

batardeau

‘tip: Nedtagning

og

værksted

Istandsættelse

spunsvæg.

membran

at

Renhugning Arbejde

pm.ec3cgw

spunsjern

batardeau: Objekt

Smedearbejde

bortskaffe

af

lægges

Etablering

2

at af

med Etablering

til

8

arbejde:

batardeau

batardeau:

(50cm).

batardeau:

af

smed

spunsvæg. hele granitdækningssten

-

beton

udformning,

Nedhugning

(1,5

fjernes for

r.aLcctWao259B7;tDJrneuusJICjLynstMvenNe

i

og

facade

arbejde:

depot

154

neddrives

for

tråd

formopbygning

nødvendig

af

af genopsætning

*

inkl.

af

og

og

20)

nedtagning

kasselås magasiner,

-

MTH

værn spunsvæg

—

for

aftagning

nedhugning

atformning

lægges

overfladebehandling

m.

randskæhng

m.

Tripel

senere

farve

algerens inkl.

til

foran

af

Iænsning

0,5m

i

dør

i

randskæring

Emil

og

(ved

og

depot

at

samt

på

batardeau.

i

af

genindbygning.

på

Batardeau,

rugpløjede

behugning

af

på

over

granitdækningssten,

genmontering

og

tværs

døre

af

øvre

4

skadet

værksted

magasin°

og

Nielsen

i

nænsom

landfæster.

skader

perioden.

vandstanden

samt

genindbygges.

batardeau)

af

af

voldkanalen

beton

afvangeoversider,

brædder,

som

pà

karme reparation

ceniorkIvN

spuling.

magasin

Levering

facader

af

Stemmebjælker

smedeværksted

København

originale

på

døre/luger.

dykker

ved

i

4

voidkanalen.

indboring

landfæster. lægges

(1

og

dør

m.

mellem

at 7m),

ksNegoIdaites’o1aÂ,

CBJEKT

granit

overfladebehand

og

stænkpuds.

granitdækning

(på

polypgrab

i fly

inkl.

depot

at

stedet).

øvre

og

dækning- -

støbning

ARBEJDE

rf.

Ned

topstræk

jordfyld

Stritte

batar

for

er se

dxx

sat 19121 - 20/21

htiIpnjeclscwIportaLænt$JaO25987fDocum.ntsIl

OBJLKT -

ARBEJDE

dækningsten Nedre/mellem Nedre/mellem strøms øvre øvre fæste, senere

øvre af fæste.

nitdækningsten Assistance Grafitti øvre og og

gitter 22.2 Nedtagning

batardeau). Levering 23 Montering 23.1 Jord

Frigravning Svineryg: m rensning

Udlægning

rf.

dybde) på

nænsom

striffere,

batardesu batardeau

Batardeau

batardeau:

og

og

4

øvre

genindbygning. nedre

afrensning.

landfæster),

i

membran af

Smedearbejde af

Objekt

fast

Etablering

mellem

at

Facadearbejde

til

nyt batardeau at

af

dæk. at

spuling.

(nye

gitre

og

udstøbning smed

Batardeau:

batardeau:

membran lejret gitter dæk,

overfaldebehandlet

(depot)

(opstrøms):

(opstrøms):

(opstrøms):

på

Renhugning

og

gitter).

4

ved

arbejde: 162—

samt

samt

(muld

samt

fra

at

landfæster),

(opstrøms):

i

svineryg.

nedtagning

jordfugtig depot)

(underpap/overpap/rodværn).

af

Renhugning

udlægning genindbygning

reparation

genpudsning

og

beton aftagning

udlægning

nedhugning

Dobbelt

og

råjord

af

i

jordfugtig

randskæring

af

og

samt

mørtel

Emil

formopbygning

gitter

af

separeres Watson

og

af

afformning

at

gitre. og

underpap

af

med genpudsning overfladebehandling

granitdækningssten,

Kaponiere,

til

af at

samt randskæring

Nielsen

underpap

mørtel

nedre

skadet Råjord

Afrensning

glatpuds.

af

og fugning

facaderenovering

pudsoverflade

på

samt

og

batardeau

deponeres

i

beton og

2

rugpløjede

og

overpap,

smedeværksted

med

landfæster

muld

af

fugning

på

overpap,

af

København

på

pudsoverflade

hele

2

glatpuds.

til

landfæster

2

(som

på

lægges

pé

oprindeligt

montering

landfæster

facade

brædder, på

(nedstrøms

værksted

stedet)

montering og

4

gitter

midter

landfæster.

i

m.

depot

og

på

(ned

(225

indboring at profil.

midter algerens

(¼

midter

fæste.

midter

granit

nedre

at

for

øvre

m2

gra

Af- *

i

Gitterlåger

Kasselås: det).

Karna:

ling

Luger:

ling

Døre:

23.2

Afrensning

VnLvvder,

niche

Skydeskår:

pudsning

Facade:

Sokkel:

Vangeoverside:

glatpudsning

Pudsbånd:

re/luger/kanter),

glatpudsning

Pudsbånd:

Gesims:

ses

Oplukning

Murer/beton

Kobbervandnæse:

Klargøring

Udlægning

på

på

Sikring

glatte.

Nedtagning

inkl.

hp

Nedtagning

værksted

værksted

Istandsættelse

Renhugning

.1

Renhugning

Smedearbejde

Nedhugning

Etablering

(35cm).

for

ctctic

glatpudsning(1,3*0,7)

af

af

Retablering

Nedtagning til

Renhugning

af

af

aflukning

(50cm).

hele

tilstøbt

at

og

arbejde:

luger/døre

dræn

gesims.

Nedhugning

(1,1

(1,1

samt

udlægning

og

facade

aL,WpflO25fl7,Voojna,bJl

og

montering

af

m. inkl.

*

genopsætning poterne

*

inkl.

genopsætning

inkl.

opretning

og

2,7)

1,2)

kasselås

at

at

at

tilslutning

inkl.

m.

overfladebehandling

poterne

m.

randskæring

randskædng

udmuringer pudsbånd

m,

m

randskæring,

af

hængelås

algerens

randskæring

inkl.

åbninger

og

2

at

af

sedumtag

stk.

i

og

m.

2

kobbervandnæse

dør

til

inkl.

randskæring

Emil

stk.

glatpudsning.

Grafïtti

at

eksisterede

(1,2

at

(v.

på

og

i

døre

kasselås

(0,8

(0,7

på

luger

af

af

skydeskår

døre/luger/kanter), værksted.

*

ny

Nielsen

og

nænsom

skader

skader

stedet.

0,65)

at afrensning. *

*

samt

støbning

rullegræs.

2)

samt

2)

skader

at

af

m

m.

m.

at

afløb.

karme

på

på

reparation

vangeoversider,

beton

samt

reparation

levere

spuling.

på

på

facader

sokkel

smedeværksted

i

gesimskant.

form

pudsbånd

genopmuring

ved

nedhugges

og

med

samt

inkl.

og

luger

montere.

m.

og

overfladebehand

OOJEKT-ARBEJDE

stænkpuds.

overfladebehand

glatpuds.

RF

opretning

og

(v.

ny

strittere

kanterne

dør dø

støbning

til

trekantet

(på

æwi

og

samt

ste

pud

glat

sat 21121

Bilag 3.3.1.

Kort over renoverede bygninger

b

0. LJq

0 0 0 3 •J.

0

0 0.

i is

Bilag 4. Kommunernes brugsaftaler

I

rÏÖvsTn?iKnI

s.

at

vedrørende

Miljøministériatstkovatytélse KØbenhavns

•

JfZp j75-198

.

overdraei,se

nedlagte

tQ3tX&kmnuhe

ti”

Overe.nsjcomst

.8

.1andbeæatning

fll

me1lzn

kotujiei

ved

;.

Købeflavns

•

afbrgsrctten (Vestvolden). -“

i

t

statsskcvdistrikt

U.made

til

23JAN.

en del (4 N I-

Mi CD MiO tik-’ gpko w w (4 W in j-rO CD P1 0-ni. ti 33 0.0 . &rt 0 ni - ww•< ja 1* 3HH 3L* •;1. •tIjC0.. 0- 0 ‘çJ ø ni- t’- Ofl :-3 - 11 C ti’ et CD Mi -j 0 CD C.I1m Pa •n 0J- I-t a i— n,.t- . - ‘

ni >

-ti

.2 b’

fl

0 4) 0 P. m

-ø

n

‘4 iii H

44 41 14 Ci

tirl.4

.14

00EV

0

ly)

—t’0

0)

13r,o, cl”. >,Æ 0

0,-(

ttI.I ti

t$4U.2

ifl

.14

Helg

01fl1t4J D..t

.

‘0.0010>4) n

013i t *0

ulw 14.10Ø

0-riP--ti-

tito4 Gk’0rl 0-4144.1-ø

m “i

10r4.4 iti

ti ‘0 C —i

Ifl

.4

*0—i ø

cl cl

WrdJ $4

14 -‘4 ‘ti 3) 0) 121

Gri a

.ti 0

,øt

b’ 5.

‘0

kun WO

.1

Om 010,01,0 0.-IJ ti

ti’0Z.j

ri ‘Øb’ 4) 14 .2 0) .-4w

14841

4.1

Ct

W

ti

.w el t.x

.QN.qo

ton 410

99r1

0140 al

14

‘14W-HO

-Dum

tit -O

• >.

,fl

el

>o

‘0-’

i’ ‘E

f’0fl

.2 ø

01 0 44 LO $4 ‘4—i

4.

LK

‘14

tl-4’-a-.1Q

cl ‘0

2Q.iA,-*

-J b 41

ei’04.,.j

140114

OC

NØ

kWt

DTD1

-

.Ct

2.f’1443

ti o

14 fl ti. - •

0.0 ‘ti-i•

cl

-

14J

W4J

b

‘.31

>

cl

01.1 $4

‘.2 o.2a’tJ

44

( ti- -

—I

m.-i.’gr÷

.2

). X •0•4) Dl

J

.Pi

b’

P cl

$

US 3J.rl;Ø.$jz.

‘0

‘Ot

7.1$’

w,g IC ø_ti-ti ._ 14—i $4

Z-b’

i

ø0)lJ$,i ti

0... 1) :‘ -: • 3J.i

fl

0)

I4

‘b..1s c t

ifl j . ‘-o, >M.a

.nmtg-’,-

‘w.

i-i

>‘

fl .ø

rI 4•tlao .0

“-‘

qi

ø

0 W ‘

0V-ti til n-w-

o

.M .a’

:w •

Ci

jw

-‘Ci,

i

It ill

ffl’,.W.ol.r3, ‘

14

0.

Cat b’ -c

ru ‘ti 0)

-vi 0-

-

-

-

UW...O. 0. i

j

4

b’ •

flclkri’

• B’.Xai’. ø

-$4

til ‘Ia- r1.-.J.

>

-)

-94 -w ‘0 rIblW’.4.

i

4’’0

i.

o

•

1*4.Ø

GJ-Ob’.. 4 ti 4yfr;,....j - —I

>

*4

1*

- Cm

41-

.4

•‘

0114 •ØØt

..t

Hr*

3)

.-t.4 C%’J’.% ‘0-14

m

.4) ‘tfl’.

- -i

*44

b

0.

ti

).

0) -

el

•

O,r4 ‘0”-b .4

I 14 0)

-Ci.’

• $4 ‘‘-

i’’..-’,-i

WU-,

ti-,

‘

B

zE u’

lu a. ti

‘6

.Qi

•-

34

-. 0•

‘4’.

14

ti.

. >-.43i )<

14

‘to

itt

*0’a.ldLci

ci RJ3,

ti .. ‘O>w 0

miw’ E.

cl

m - .D B

-ti

0)3)0)

m >,

Di ‘-1.2

.41’44,

»tit

b -.2 0

‘-i 0)01

“0 WO 0

-

wti

E*oi

0—I ‘Ø’.

PI4

.*W

14

04]

0.-i

3,

biri ‘I

>.g41

ti

‘

.-143fl

ti

ti

‘D WO

w’

ti

g

ru rd

ti

tim ‘0

Ij 0’tJ two 01 h$3.J

ti

el

04

tal>

$ U)

33-J 0.-I-ti

ni

ti

$4

ti 0 ø -vi

. ti GJ ti

N

fl3

3J - WC,,f

c tot “i

$4

.%tW

4G)’f

WO a

ti >

3,

ci

.2 6 --i

cl

.(m

rl’0Wbi

b

‘0.20, .43

ti

O.Soni

00

t >E

—l

Dt0 4)3) ti r4

4iU03

WriØ,0

04) 04 (II 14 .‘4>, >

b ,-i’n 0410)

140

W1414

FdOfl ‘0-

i’.

0

00’rIpS

-o $4,04. —I

t,-E ø ‘0

t

‘i ti cl

0 $4 clv

‘0 0401

3)

Ci

‘0 til’.

b’

al04:2

al’a

‘dC 0.

‘I

4’Obl

W’-4

LO 0 04)

tit

$40 1441

14

‘ti

bi

2401åb. 0’

C ti .Q’tig —‘

I

14

.114*4w

01.1.4,0

p. ti.

.4 m >it

0’ 011 m

i

4) n

ti

Kl

010

1

2%

IJ

‘0 ti

114

— I 14 —

Ifl

b4-lwt’Ø

X’fl

14.2 Iii [-‘.2o

>

r.. -,,

v

?-)4J

‘43014 0 $4.0 >, OU .21414 ni .0 --4)_Pa 0 • 0 ird..-J.x

‘400)0 ir4.bi.rl

C4)’0.ru E. ‘i. -0

at b’ b’ •-•1

0. ci

ti LO

NZi4

33m Ec>g -14.24)’ i. 3’W.M rum _•‘3.4

- g4343

•

> 3333el

o

0,1Q) 5.4’ø-.l ci-ri C 04)

C ci

*)4’i-443

JO .

0

1

‘

r •

ii $4 al q-.ru 5.4 ø. 14W 14 ‘b ‘1 - ni. Ft. “ $4 -.4 el• ri

4-’

00 •W i. ru 0 ø 14 4) ‘o -4 3’ al 41 I. 0 .4

i»

33

‘bi.2 ci G’4 owj ED14al

• $4JJg w_c’l

•4 LO el -

00

‘0?040 w mis0

ød SC

•4>-, ‘d4 ‘-1 w £ vJ 13- -43

-j bit P fl

b, $44) 040

I bl -•

—i

1

-

‘g:

4Ømc’ø ‘->t >0 • >

- ø)

-q$44’ ill ,.

o

-

.

‘.4 t 0- • .0

W ø -.m,o 4)- 0 to $4 - . w.••-$_ :••u ni’ al- -m -k4-4

w $4 4’ ti

0rId)wu>

‘MeIm 4-’>> b’%J Fi. >1 ;ii’i-i ,w e

,ia

to

::u

b, b1.,0 0.2

. 4 -‘Ø “d-’b ‘b

:14 43,4)4) ci 44;:b’

. ,

Q .2W

>.0 -4-- —$ -.i b’ --.- ‘1 “ t

0)43 ci .14

•g.j

43. ‘b

-:t ‘tg ‘Tt f4el ci b’ ;ø b, Ø --4 •- s- >,-{ WO

‘.4

Liel4JOt.

L ø W

44 .1

ø

-.1

- -14 14 0 el. w C

43

- •

•‘

..

41’-m> b’ 40-to 5. •4. 4) 13waIvt-ti-

.J*

•,

.

32

4) GJ b4 $4 ‘i. - i o

os el .

el ‘ -

43 - 4

t H-,4-’baØ

aqt,.bi

•.

klo ø ,4 :. t’ -‘-(0

14 U sbi’

-- .

•-..

4J

-

E.

14oJ-$4 tp.m.&,

• --

.

5.4 big 4;m-:»

o -- -

$4 O’Dp.g ‘4’,

•

LObiwQrI4S; W.’Uuc.E

.14 -:,s4,.lL

•-4’.

•.. 34::.—-

..q

- - ,ø

•p-:w ndEflltm’g ci

:,m w -ow.’.’ ‘b

- ‘i. ci 45-0... .

ø r 4’-n.o

GO)

to’, a el Vi-ru 33

9

-oj. $4 ., ;‘I • ;.; b’

-

el .C W 0,

14 ‘b i’ ‘ø. rE

w- -

.i ..; ‘u.,i- . -

43

g

.1

to

$4

ru ‘$4 -. a •_;w

3’

4’ > 34

, •4 -ar 0V •

•4L.

•

:_4:4’->

11>10.> ø

- ::W4) ai•øLIIoj -ø_ø. - 01 ø 41--injs at

‘ao

i-

ci g fl Ø’- -. w itu .2

ù,

i. -b, ,t0

1-4 -tØ

ci el

4).

-— .0 g -Ø 14 -. - . 14

g to : 0,

43....

i .W

al $4

4J

•

‘ø •

‘bas WC’u.14w b’--W $4 W’44- . -03.44 4)tr+

-

t

ø) 42 0g.g—0p q • ‘I.

- Dn

.f

‘u

.oi, i,

T

,.

‘.:.-Âa Mg’ $4

n’..1. ‘tb133

5-’ø

- Ø.ru . el W’44.4J$4 ilt) -

.

---m;’..:

Cg

.V.3.tW

41

ø ;>t.c. civ w-,

-‘

.

-

På 0 ‘0) ci .2” -

,-l el 4 k • .2 v

C> .2 .4 id

41

14

k,

0 - 54• 4)4) is .4

g el fllJJ..443 43 ci

•t1’:.’p’—’

U..2

Lfl

4154> -natos -33 - .-

-‘0>0 ; ru

4) 014W 0s ru 140 I) w ni

g,j

wj

14 $4 0)

al ci

‘d o ‘U’ri-wa m.c-w ‘b C .4)4) •

g 4) 41 . ‘al QJ0.2r-l ‘.4 W• -t Ii ‘bfl 3)

bio

g

.c

ci

‘ $4 t Dl

ci

al at. ii 3’ ru 4) 43 Id to 41 ,

‘0 32 el 32 .1’b D el

.2 b.

to OLa

Ø $4

‘4.

bIo

Z ‘43’ 0—i -.4 00 W’U .4 HW 4’rl’t II

10144 33

t-WM atV, 0 4)1w ø 113 riV C

b’> øm WC al

b’ .0 41 04 032a’d ‘0 4) ‘fl0 0

>l

b’

4)P4j32g’

5.4

‘b

ø ci e> ci 4’ >1433 4 .m ‘4kW

U4) >10 wel

• 4

ø ru

al-.l.p

4)

0

el >‘u43 0J

3342

23

b).,

t’O$4 Wtb..49> 4)Cft.ftg to

43

014 dW4iQ

‘rj

ø

32 Wo .2 oi ORLO pw .4 På ‘to

W.rI

4’

14

Orig 4) el

O.-lrl 00) U)$4

33

i-4,%m 14

tø

- 0

C

0 C

4)

.4O LO 3’> al •,j-.4

-

Ia.ru

04

4 b

E3Jbig 0.2 44 el

‘0

ø) big Q rI’b

tik ru

‘0 P

4)4)

$4

“4.0 • is 4’m4),4j’0 E ‘4043

43 • ci 4)

$4

,-i ci-’3tq

os o os ci 144)14

•

cci 4’34 W

ci el tq4 to

14

-n W,10 .2 14

t 0 -ii ci ru-st Q 4)43

33

‘b 0) 1i4 -.143

‘4’ b’.MQ

rum

ø)

$4 ø 4$ ‘14 ‘44 0)i

-

w 0

ø

i ci E

14 o Vel

‘

al

‘-1 b.

‘t ‘b -. -.o

i i 14

alm

g -0 C• I)

-14 I4

4) ‘4 - 0.

i 4 .2w

0

• i. - 5. 7. 6. i sætitlige 8.1. flibagelevering. - for i som • at arealet, statens Miljøitinisteriéts 7.1. og råde. S.4; kar Vesehtiige muligéindgtebi ka1

ned fl henhold vone Avedøre 6 til betaikningën Fæstningjkaajeng 6.1. retablere Forsvarsministeriet 5.1 berigtige vedligehâldelse’af - 2 uoldare8lerneà skønnes Vd1dga&z Vedrugperiodens finde Skovstjrelsenktedøbenhavns til Xøbenhavza at fl Èorelgges Vedligeho1de)ierejder fortsat mtets tæstntn9skanazen, og vegne bygninger, vedigeh6Ide fyld Skonæsenét vatdløbet til Ho3e materiel stedS midlertidigt at indgreb, forhold en t&ciske og sct ÖjPCa om vare r. t41 efter, Jcommude at atgkAretrØdetnLv.-, skoüserélien -Vestänàéinteti ejer. -åbning. tilsSi. erits paflèrne installationer i vedligehy4jse tsievbro-og>xflex.havns i •-- kàn f.eki. i fårbindelse vanaiÔt aftald strid e1igtig . forvaltning ftnipgskAnaÉen üiüäiïsrajnùer, Lorbindelse--ined tilsyn udlØb er bar benyttede

j fdi’ e deine -midlettidig med âtruktur, forud pjit med afleverer n€svandaøb offentligheden. -med ,fbrinden gennemføres ftcr at nærværende . — skovvæsenet. forbindelse til mäd Ätatsskovdistrikt komrnmens m.v. foretagen har

til i963 jord— ,--•- på arbejdet regulativet jfr. jfr. ret at anvendelse i kommunen indenfor angivne ivrksættelsen. tørlægning egen -der cc vedligeholdt forflàge på til vandiflalovens amt overensJçomst-samt pkt. med vejarealer. anvendelse besigtigelse. strækningen pålægge bekostning i .- ved færdsel har de da retningslinier 3.1 arealet kommunens for at færrest vandløbet, åprensning forpligtelse at- . forefindes og fØter -kommunen arealerne, vandløbet. kanalen, stand med - at 3.2. Oplæg— at m&d

fr § på om 35, de

For

For.

9.

miljøministérLetz

..ft!!rr

enighed dog

9.2.

inden

ppØr.

siçclse

9.1.

over

styrelsen

Ved

optages

overenskotistens

Uanset

Deûe

samtlige

er

nie).lem

fra

truffet.

a

overenskomst

bestéine1serne

kommune:

til

nogen

jour-førte

ændringer,

pertrne

révison

Äf

udløb parterne,

-

-herom.

kort

ophører

pt.

der

afleterer

i

i

punkt

3..

er

mfl

màdmindre

april

den

gennemført

1-4000

9.1

i.

kommunen

1990,

kan

april

anden

samt

overenskomsten

i cAfremt

-

2044

brugsperioden.

til

fortegnelse

aftale

.eosdnl

skov—

uden

der

for

op—

er 6.

r

;

.

STEZIZEN1O75_19& s

—

af

Hiljøministezie€ä

vedrørende

KØbenhavns

overdrae1àe

nedlafle.

dy

5FEB.

skokstyrdse

e•r

andbeftn

til

mellen

e

ti

Rbnununaxj

s

Ic

véd-Ebenhävns

kommune

ø

m

g

g

at

(Vestvolden).

brugsretten

statsskovdistrlkt

til

en del 3.

2.

1.

Beplantning overcnstemme1seine&.retninge1inierne agtige med anvendeligt Arealets Bestmmers 3.2. læg Overdragelsen

3.1. sùpploment f 1964 a1æg overenskomst- ministeriet Overdragelse. nænærende fentligt munens

2.1. deraf Dé L. fattes Ariqivelse forsvarsmini!eerieb, at De numrs:(se

1.

1.

skowasenet.

àf

d.sse i

skal

Ekoudstriktet.

Bep1antnin

Tetrænets.struktir

at

Brugsrettàn

Narværende kommunen

til vil

forsvarsm’njsterjet

præg

brugsret af

regrm

bevares, karakteristiske

parkanlæg

aseålir

andre

eftër

overenskomsten.

bilag). af

til

overenskonst.

skal skal som

.vedrØtiid€ og

fastsate

arealet.

med

sker

beliggende

àverenskbwsten.

kogtjüùnen

parkanfæg.

formfl kommune

aftale

i overenskomst

søges foretages,

til

heiihØrér

dog

ebndtagélset,

overenstn’ne1se

for

i -

överensstemmelse

arealerne

er

såledeå

bevaret.

end

en

regler. mellem

vpdl-ige1oldalse

til

senere

undtaget

struktur

voldarealer,

periodepå

matrikulært administrerede

rene

vedligeholdes

•indretnin

omfatter

it

frsvarsministeriet,

Ibrugtagning

overdreges

kunne

müseumsfonhål,

Tyndinger,

arealet

fra

som

der

red

-80

inddrages

bru-sretten.

i’punkt

gammelt

med følger.

der til

følgende

og

bestemmelserne

-år

m.v.

saritidig

arealer

eller

benyttels& de vederlegsfrit

arealer,der administreres

fra

hust

at

af

i

3.1.

fæstningsan—

skal

den underjordiske nærværende

under

matrikel—

ændres

vedhæftede

eller

n.m.

skal

Enkelte

Det

1. godkendes

miljØ—

som kom

april

i

om

skov— i være

eftales

dele -

il

af

of •

vej i går kloaker De offentlige ninger eller opstilles’de skovstyrelsens tekniske På Inden ajutvandlØb, Der Voidgaden ad omfang 3.5. anlæg arealets sted, jfr, gængelige forbindelser findes. De året aftale forhdld Sygninger 3.4. anstaitninger 3.3.

god

på

Voidgaden arealet

ørrige

opsa&e unde

kan

Debyggelem.v Færdsel

dog rundt Sikkerhedsforanstaltninger

stand. arealet andre nye

nødvendige

dog

og må med

og

Man etableres til

puhkt fçrvaltning dtift,

konununena

k6nstrukUone broforbindelser börtsét Voldgaden m.v. dele skal for

andre inA

toiletter,

for skowvæsenet.

he’gn konstruktioner.

voidterrænet bør

ændres i

og.vejforhold för jfr.

vatende

kuzi offentligheden.

iøvrigt

godkendelse hele

holdes aL 5. skal færdsel’

ti1strbe,et herunder

skal indretninger cmrådetcdrifl

stianlæg’,

eftr punkt

Vetolder dé Anden En

brugsret,

dens

àver benyttés

afsparres,

herom.

fdr

vedligeholdes, bflninger,

bnke

kap

s&daii i

aL

aftale

6, kørsel’ellet.transport en

m,.’,

den iøvrigt. rbldterrænets længde den

etableres, etableres fodônjére

opføres

skal m.’.

såfremt sådan

ö.ligzi.

krsél,

.

‘aL

del genneiatøre må under

og samt

Rakvarker

med

såsom

medmindre

somparkanlæg der saint knallert-kørere kun

installationer veje

&f

stand,

bygninger, de

skonæsenet punkt dette

Herudover

fæstningskanalen forhandles benyttes som i

materiel—

således

eller

at og

mqd

og

nødvendigt

udnyttelse

en er og skabe cyklister;

at

stier,

ikke

5 de

privat

niveaufri omhandlede.

eksisterende nødvendig den sikkerhedsfor

skal

at

aL

må nødvendige belysningsanlæg

gods allerede

og

opføres med

må

er

m.v., de vandledninger,

og

todgængere.

og

ikke

omfang vare

skurpladser,

som

ikke

farbar

fremtræder

amtets

adgangs—

ryttere.

i

offent24g

passage moderat

for

uden tom

der park—

til—

og

fore finde

bro—

efter

byg

ind

er

.3.

—I 5.

4.

m.

arealer som at Forsvarsministeriets 5.1.

nyttelse Kouununen arealer,

Skatter faktiske overdragne Kontrakter fremtiden

hidtil

næzmre dem Kommunen arealets koms

s$ i ninger

klarationer og Kommunens ti. Der væsenet

Fiskeri

Jagt

3.7. skowæsenet. tage

3.6.

v.

henhold

foretage

vidt

kontrakter1

er

t. til

skal torsirsministriet

Kommunen

w Tilsyn Jagt

udtynding

nødvendige

kan

eller

og

og

ophør,

fastsat disse

træffar

i

ikke

overtager ansvar i udredes

udnyttelse

repektever

føres

vil

til

rettigheder

voldgravenmå bygninqer, og

overensatennelse

af9ifter,af

ikke og arealer

sådan

w.v.,

dele

finde fiskeri

blive

overenskonter

er foreliggende et

såfremt

som

det

at

for

indgås

varsel,

bestemMelse

at

tidsbegrænsede pligtig

trasaport for-forsvarsdinisteriets

hf

som

skadevoldende

i

eller

er

fornødne

stad

arealéts pålagt kommunen,

iovexLansstewmelse

rettigheder

det

state

aröalet,

herunder

påhviler

og indgået

enhver

u4en

aatte

er

kun

på skal

hele

bygningez

at

fbrpligtelser.

de

.staten

kontrakter

cg

med arealet.

samtykke

respektere

om,

finde

tilsyn drift,

vedrøtenda

skønnes

rettigheder

være

taget

under art,

vedtØrende jfr...vedhættede

f.éks. jværçsætte

arealet,

narværende

eller

hvorledes

og

dyre—

fdrpligtmt

berettiget

sted

der

til

mcd

£vrpljgtelser.

vedligeholdelse

det brugaratten

Dog

hensigtsmæssigt

fra

nedlægning

kan

og

og

hviler

med anden

de

arealet.

efter

fulde

benyttelse

samt

kan

.skovvæsenet.

overenskomster: og

benyttelse

sådanne

fuglearter.

opsiges

benyttelse servitutter

dette

overenskotist.

nervarende

forpligtelser

skovvæsenet

anvendelse til

de

til

tuladelse

økonomiske på

bilag.

indbefattede

overenskomster

at

Kommunen

skal

eller

at

på

arbejder,

med

at

kabler

og

bringe

at

arealet

for

at

etableres.

de overens—

et

og

ud

i

byg

end

sine

fra

fore

og

ror

de—

og

flov. 4.

5.

Fiskeri Jagt 3.6. Der’ tage Kommunens væsenet Kommunen klarationer skovvæsenet. 3.7. og nærmere ningerelle 4;1. så i Kontrakter komst. nyttelse hidtil dem Kommunen overdragne azealets arealer, Forsvarsministeriets Skatter m.v. faktiske fremtiden arealer som at 5.l.-rorsfärsmjni-stgflet

henhold

kontrakter,

Vidt

foretage

skal

til

er

Jagt må

udtynding Kommunen Tilsyn

kan

nødvendige

ikke

i træff ophør, disse fastsat og og

føres

udnyttele reÉpektere.r

udredes ansvar i overtager

og

voldgraven

rettigheder

tl vil

og bygninger, ikke arealer overenssteitunelge afgifter,af

m.v.,

sadan

fiskeri

finde er dele

e ?live overenskcraater er foreliggeûde

af

det

som sAfremt

bestemmelse

varsel,

indgås

for

pligtig

t±dsbegrænssde at

skadevoidende

åf som$hvjierarealet,

trä’sport for

sted

fornødne et

i eller

i kommunen. pklagt

arealets

nå

atéalet, eteten

det rettigheder

vvûensstemrnelse og

indgSet

herunder forsvarsministeriets

aette

uden enhver

på

kun

ér

forpligtelser. at

bygninger

hele skal

areaïet.

staten kontrakter

de

finde om, tilsyn tespktere med og swntykke

rettigheder

vedrøtende skønnes drift,

ved±rende jfr..vedhæftede

under êrt, vzre taget

iværksætte f.eks

dyre—

hvorledes

eller

nærværende

og

sted

fàrpligtet

med

berettiget til der

Dog

vedligeholdelse brugsretten orpliqtelser. det

Jrnnsigtsmæssigt

fra -

og

kan og

nedlagning

efter de arealet. med

hviler anden

kan

samt benyttelse

fulde

fuglearter.

overenskomster; benyttelse .skovvæsenet. og

dette servitutter opsiges

sådanne

nærvmrende benyttelse overenskomst.

skovvasenet

forpligtelser

tilladelse

til de

anvendelse

bilag.

på Økonomiske ti.l

Kommunen

skal overenskomster

indbefatteda

at

eller at

med på

arbejder,

af

bringe

af

kabler og

etableres.

for areale

og

overens de et af

byg—

ud i

fore fra

end

og-skov• de— For

og sine 5.1 fortsat Fcrsvarsministerie er pligtig til på egen bekostning at retablere midlertidigt benyttede jord— og vejarealer.

6. FæsUiingskar.alens vedligeholdelse. 6.1. Fæstningskanalen er et amtsvandløb på strækningen fra Avedøre Holme til Xslevbro,og KØbenhavns amt har forpligtelse til at vedligeholde vandløbet efter regulativet for vandløbét. 5.2. Amtets tekniske forvaltning hr ret tiL færdselmed vogne og materiel , forbindelse med arbejder ved vandløbet, på Voidgaden og på de tilkørseisramper, dér i dag forefindes ned til vandløbet. 6.3. Vedligeholdelsesarbejder gÜnernfØres med de Lerrest mul5 indgreb, i terrænets struktur, jfr. pkt. 3.1 og 3.2. væsentlige indgr& f,eks. midlertidig tørlagning af kanalen, skal forelægges ‘kovstyrelsen fc±inden iværksættelsen. Oplæg— ning at fyld bg afskåret çrøde m.v., jfr. vandløbsiovens § 35, kan fjnae’stedefteraftale médkavvæsenet. 6.4. København komnune’hat p134t.±il at fjortage oprensning og vedligeholdelse at fæstpingskanalen indenfor koipmunens om råde.•

7. Miljøministeriets tilsyn. 7.1. Skovstyrelsen ved KØbenavns statsskovdistrikt fører på. statens vegne som ejer tilsyn med koimnunens anvendelse af arealet, Skovvesenet kan g denne forbindelse pålægge kommunen at berigtige forhold I forb±ndelse med anvendelse at arealerne, som skønnes at vare i strid med nærværende overenskomst sëmt de i betænkningen ont Vestenceinten at 1963 angivne retningslinIer for voldarealernes åbning for offentligheden.

8. Tilbagelevering. 8.1, vedttagsperioaens udlgb afleverer kommunen arealet med samtlige bygninger, installationer n.v. i vedligeholdt stand i henhold til en at parterne forud foretagen bésigtigeise.

jo 6.

Ved overenskomstens udlØb afleverer kommunen til skov— styzelsen a jour—fØrte kort i n&l 1—4000 samt fortegnelse over samtlige ændringer, det er gennemført i brugsperioden.

9. Ophør. -. 2 9.1, Denne overenskomst ophører den 1. april 2044 uden op sigelse fra nogen af parterne, inèdmindre anden aftale for inden er truffet. 9.2 Uanset bestemmelserne i punkt 9.1 kan overenskom$ten dog aptages ii. revision pr, 1. april 1990, sAfremt der er enighed mellem peiterne herom.

For miljøminiateriWt:

fu!da. For komùne: ‘‘ P. k. v. t 4e__;___/ Rasmussen

£ r ) — 4 f1..S2s .4. ______

-4 Den 16. juni 1975 ‘. kontoA J.rr. 53—23—1974 KW/bc

* -- 2cJu..J.a3. -

4 - r.._’,t _1.,., ‘I_ s .4 ‘j.. - • Subg4ement t •k,rs& ùil ErSt4 kaA’e J*4téi4e •jaf I • . .••‘iP-’’t.1r%-..-’-v-a 4 .. ..; i . ‘‘J’.• I 3 r ..a3 , L I r - A. SwflLgebe emmejeey Ç..-; .‘-t .. . ‘ . . . - • ‘- .-:. — * i,-’:t-— _.—. •-: -“ t . . — • . . ,- •—.-1— •a-- •,,4•’ r ..f% ) I .4 - — %,. 4. 4. i, •‘b_ .ç__ - a) ag pverbzis,cörffflen%.4ukt.--3’.4. -

- Volhgaden er .sçd for Pan4 1114 -offatlig vej. •j . 4. — . . — • ‘- • LL - ‘ .• 4— Ça — 1’’ i : T, ..r ,,3jfl• .. 4” ‘ ,tt..I,. 4. -A - I flrvjtuter’ Sekjaratjpn’ .•h- . t,4 Ii’. Lô StrU 1972 er ttnbigekanai6t4vtât4at*S Kehcn)iaws åat çomoflcdt]Igts vandZeb (aÀV& flb).L -.4’. - -. .4- I evigt heuv$.p t3.1 torske11i.ga untrikolriucres - • blade i ttngb f&.-1x: -. ,.S.4 -, -.t ‘—.-• .4—4.

. 4 II 44, ‘4’

tex., ti—

4I

- -.4-’ - ‘ -:,..— -—: ‘.

• - •. . . . 4 - 4.... - I.’ - “4 I— 4 -. - 4 -_

%»ig% I - 4 z&

- .- -°‘Q JUNIt97J - Ujd’ . i . -J -. • ‘-4Li. ihv & 4 : ; — • •_6’)f/tÅ11JY,4?X

138

cverangrlze

3.andtefntning HIZjcnistarLatu

-

r- til - .

—

(Vetto14an.

flovttyrelts Cve-rn.skoDst

— EvLd&ra • --- . -

. ‘tid

. og

- kotme

,_.._

i 7.;.

.

bcnhavns

—l

en

-

•l.:. statssknvdistrikt

.. dal —

•.

at

Kober.havns

vedflrend nsaagts .2.

3

tidring Inden m.v.

dige at at Der A arealots benyttes

Voidgaden færdsel 3.4, sygiltgere.v

fentligheden. i 33 Beplantnlstg med

Aroatet dog 32

estee1aer 3.1. koristen.

Qverdragelson ne katuns

antenelse Qvurdrag.lse. tagning skal 2.1.

ttateamelsette efter mtnkulært D senere

sterio, De Angivelse

nødvendigt

gennemfØre

skae ikke

med

kan

at

retnlngsliniérne i

således

på

stianlæg,

ræzdsl

Sikkarhedjforass

aeplantnfng

Teriets

nye

godkendes

aragsretten

kounen

‘aftale

toisvarsmInistetic

Nuvrende

de

aller at etableres

ar finde kunrj

goe at til

drift,

at

karakteritjske

broforbindelser

skal

er

undtagelser, eksisterende

fodgængere

at

underjordiske

fodgænger.•

skal

at

in4ratnisig

og

osfang..:”.

undtaget

vedrøre’nde

en med p4angpEothot&

i

til

tellen sted, inddragaa

Raknrker

arealet.

sker

sifraet

holdas

belLggenda

arealet

strtktir.

tilknytning at

herunder-

ve5torhbld i

nivaat4ri

ovarenskozat

foretagës

de

de

til narvzrende

arealer,

s)soyyæsenfl.,

for

dog

for £

forsvÂrcin’i’5terjat,

i ta1tsi4E4

arealerne

og

i

‘detté

ra -

natvÉreide

puMt

satLaiq

ve)e an der

bortset’ .unç!ct

fri en

og

v41Leho1dets”g

vodtarænti

den.Ùnder,

cyklitet’s

etablères,

anlæg,

,voidûealer,

bruqdti€ter. -

p&Éodd

es4iaisq paseage

sâdan stkkerh.dstara5staltn’inqer

der

følget

Ultoalet

:,l.lçr

vdtiqaholdenS.el1eendres

og.

Ut’.

dog’pänJct5.’nden

ovdrnoÇpt

jciupûs ‘ ‘:

ofatter

omffltes

niç til

fra uvardnges

skalt’zre

stand,

to!dtûtanéC. I

bvrenkàmst

sC2 -

at

ad LE

punkt

flet — .

a3ite

sådan DrøÛrgedo1e

eller

‘:;oi

rn.v. vedhefteae

Såir’ Voldgader

gädlg’frktaftg.aniæq

‘Lkovâgtl4e udnyEtiZa

Aet

Enélce

fligende

.brujirjt -.

skål .

at

at

5

. .6ffnt1igt

kørsel, fotmål

mflidrninisteriet

a;èf1ndés

anvendeligt

v,

eksistrende

satetaMering

o&iandlede.

vedorlagsfrit

den’er

a’renskomsten

. aezinist±eres

Tre

fbrelægges

a:à1zar -

iØvrigt.

tastsattc

at

den

£‘

kørsel

matrikelnumre:

suppienent

end

vare i

hele

som

som

farbar jkag dijse

at

ovarensste,xmelse

1.

parkanl.æg’ rene

parkanltg

er Vsstvolden

- iøzrigt

tilganqeliqe

som

dens

Han april

eller

skal

i

broforbindelser

skavvæsenet,

dele

ateater

nødvendig

tegler. tit

året

oveflnsflneloo

at

museunsformil

parkantæg

at

bør

og

tit

lengde

s$ges

torsvarsini

1964

Bvidovre

transport

deraf

skal

nye

rundt

komunan

skal

tilstræbe

i

(se nødven

overens—

henhdrer

o-der

Ibrug

må

veje at

bevaret.

bevans,

aat

for

etablers vil

bilag).

for

kun

for :ed

teg

of

2. 5.

4.

• .

aj1

Forsvarsministeriet unen.- avarsinistariets tidigt nediagning

rorsvaromini;tiriets Kflmunefl

Skatter svar blive 5.1. ned

Kontrakter pligtet

eller tykke gransede for Komewien vedkiæftede 2:1

Kommunàüs Eoraliggcnde noise

øer holdeg, 4.1. ILdåwt Jagt ding bnaguret’

3.6. pladser; De

relsgns’ Pa læg 3.5. andres stztktioner

6, .

»a

nærnrende

areaiet

arealets akai

skat

rorsvarseiniflèfr.n€’

nøavendige

or

owien ‘fra nlèyn: af. Jagt A

transport pålagt

bygninger

8ebyqgeise

o,u benyttede son

anslet

og

over

til

-.;

vedrørende

sÏadevoldende

ikke

såleda overtager godkendelse arealeta

der

eller

ijidtrader

fdraa

offentlige

skovvasenet.-

påhviler

hvortedQs af rettigheder

og

afgifter samt

09

bilag.

mâ

at

de

den

forhandlù

udnyttelse kantraktér’o

kler

(is finde

overenskomster

er

nrende overenskomst.

kuq det kan

bringe

og

dq

under bgnLrie:

til

jord—

at1de

m.V.

del

;1igti

binyttelse ari. _,_.

drift,

forpødneti1syn i,

d isnkåtte

opsiges

i benytee1sefarbyingar are&ldtsat

er

afenhver

anden

aetteekal’atabi.erse. z.v.

re€tighàder’cg

det töilétter, ôpfdtee;b4ninar

af

statens-rettigheder

btugsretfr.du

dem ••.••j;

tre4n6er

pttqtig og og fltvat dyré—,oq

b

.L i.

i.

médamtetn

fæstninqzcaaiei1, •-

skal he1 ved)4geholdelee

at

vejarealér. i:_v,

OfleiLi(4i’Ejjèd

fhriä4tå1se.

anvöhdeiae

tU;ophøt,”diett

ing?6eji4

overénûowst*4’d;

.rÉsektere i ae

kon&123cticngr

Wd*ørende.bnytteIse

VifaSehttiget sådanne 3

ügit art,

12t i- .

:it,ji.tå

til’

sinarøaler

£uqlax’€er.

nkO.à..l.

:ij”’ ...

ofjIdtri

de:bverenakooster

i ‘y;’.!

indhefattide

pi

rnedarealet.

år

‘tekntice

“:

to1igtalser. 44s_tasid 6rt ;r’

end ‘

egen

arbejdet-,.

bvflér

•,

s.eiyniflnlæg

de-

fùlde :“-‘

.n

hidtil ..

og

s€ts,,uiddiedningvr,

der

fastsat-

bekostning

nnitutter’ 4

Herudover .

for

eller

udnyttelse

m.v,.

forvaltning

forpligtelser

og .

deflp

:neryzraflde

th

jiko’ciske

på ..,

er

opiatte arealer,

omradetB

L •

ét..

bygninger,

Xotzounen som

kan . ;.. ellçr

antsvandløb,

dele

å

såsom

varsel,

vidt

af

skønnes

og

er

ikke

ärealet

oà

I

at

de

af nødvendige og kontrakter,

hÈgn

i

i

disse

udredes materiel— eller drift herc.

ikke

retablere

ovaruztstemnie1se

træfffer og foretaqe

fretiden ovordragne Indgås

overenskomst. -

areäletè

deklantioner

et

i

herunder

hensj.gflmæssiqt

faktiske skal

henhold

at

uden

stäten

ét

som

andre

jfr.

foretage

ktoakker

at

uden

Udsba—

bestem

vedlige

Udtyn fpr

perkan—

og skQvsty—

midler

som jfr

ko=

vil

punkt

t.eks.

kan—

arealer

!or—

til

an

skur—

se

for—

er

3. Gi

— film WIlD “bio o ru. . .4 00’ :3. tina ti. i -w n .1 ø’ .4 “‘to fl P00Fd. b-’rt ø’ x — et i—. Q —. I-. 10 HO I’ l ti i- i-’ I— O ‘tru b- i ru. dø. ru - ø H,ruri-qr -I. t ‘.3. Ja ru I .4 “ti 1k lå u. n OMa i- - P1 ti lun . It dl -Mn, ii - ‘U-m ru ru u ru — Mfl c p rt ti ru lå ru mO h,m lå b • et H tli 0.0.0 -a lå — e pt-. InIufl ni 0l0 ti N ru • —. .. ru a b ti ii rem t—flm .4 I-’ ii .4 .4 i— .01 flf 01 Mi 00 o rr dl .4- “i •Wm I,. - 0 i Q..zib go —w b- •tl- 0301 • - -ti - al i30 1t mmm )Ç• r1tq “b .0 0. tø ø to. • - . . —I r aÇl.,4z b, -lå “bp. ‘i •0 ti. IHet’ ti onru b-’ kLb-ur .4 -tt ru i-’ o ru- 00 • Ru ru ru- tt’4-flC.M ni L— o •‘t• 0 1t ti — I I øh +- oa 0 a ‘b. a?o.’t a -•1., ru et . — •, . Li 0. ru ‘ .- ru ru •. • i ru. s. — fl i -— ti • w - — Tt 0. D.I att tt-må - iflH —. ru n i00 ø i p’-c ‘0 ø 0 g b.’ 1, i ø at —.4 0. at u;•t ru 11- b-- mw O4fl. ti • ru. Ifl net I’. ni — ‘i. nr a ru -ru ali • i-.o 6 •øic.in i 0 a -- p gna • ørn •J.)D. . ti ti *1 n - 0• 0— ‘to -jo.,,. a ti. oa. 0-’ a*0-,fls. — n •1— ru i * Q4i :M.m at — ‘0 ti — (i LE •0 o i, .1 .f —. ru r ru ru I-’ - .41-It. *110. •.ti— -I, r alm - .4 ti. . o nim mfl LO H ni ‘.k,W w ti rÇ b, -. • le nin_Ft ,, 0.— ru ru • mfl • Ii i mc tq ‘i ru. CMa oa - m I— ‘0 0. ru i to •0 ru. n ii—-4 flwn.t an ‘00 ru ru Ø 4 0na 0 i “.0 0.4 b 0 al I)b- .1 I-’ I.’

Vedrørende overenskomst 8f • . mellem Skovs tyrelsen ved Københavns statsskàvdistriicb o; Hüi.6ore kamzine vedrørende brugoret— tan til en del at Kàénhaimg néd1gtê landbefastnlng (Vestvnlden). i. . ..r .. tet oprettes an (an vidovre kcune og Københavns amt.

fler afholdes i fst år1it d& äteftr;bdIibÙ, hvis en at parterne ønsker det. .. Fra kounene side deltäqer zepræe ittet fra .s*vei kulturel fornlt— som aniek fnyål.ùg sa evatuultteprSentantw fra kcmu naibestyretsen. •. •: på derne drøfte; 1gsne overenalcom$tes en)-e1e punkter, herunder apecielt: - ad pkt 3 Z ffovrdiinie: i t4Lfl&, hugst 5 V ad pkt. 3.4. E*rdsei $ volgaeh .&bknallerter og ryttcre. ad pkt. 3.6. udtytialngaf 4adivbi&näe dyta- oq figleerter samt omfari— get a eiritùltVfCskéC ad pkt. 3.1. i1xatùlsgls& og af4àf kçemuntns tilsyn med arealet. ad pkt. 1.1. Eventuelle forslaj tilandrét tsidretta4rq eller anvendelse af arealet.

aaa.k Bilag 5.

Vestvolden — Fortidsmindets historie

skulle

magtfordeingen

Flojre

Regeringen

0p

forskelligt

Efter

fordrede opslidende

men

koncentrere

Set

naturligt,

i

Rege&zj,’

hvor

Fæstningsstrategien

ideen

hjælpetropper

krigsmagr,

I

moderne

i

indgriben.

Slesvig.

Efter

taget

Efter

I

den

befæstede

Med

kystbatterier

omfatter

Hertil

Veswolden

Bugt

1920,

Ind/ednhg

Fortidsmindet:

samvirke

Bilag

iision.rk

forbindelse

gennem

på

det

ingen

nederlaget

man

er

og

om alle

en

baggrund

1866

1864

til

mens

kom

qg

desuden

5

kom

en

Venstre.

Konklusionen

at

længde

Utterslev

valggrundlag

bagrm;d

og

et

områder,

Rgsdqg

efter

denne

repræsenterede

parlamentarisk

være og

Det

med

justering

stillinger.

regeringen

1870’erne

blev

blev

forsvaret

forsvar

en

slagkraftig

sobefæstningen

er

aldrig

med

og

at

for

var

1850

i

samtidig

et

i

en

af

“over

Danmark

af

et

det

genforening

Rigsdagen,

en

1864 forter

Venstre

en

Veswolden

sammenhængende

den

den

Mose

af

anden

næsten

indlysende,

dl men

kunne

koncentreret

række

imidlertid

af

den

anden

til

de

og

en

endte

eller

afstod

Fransk-Tyske

og

grundloven,

almindelige

var,

langs

krigsmagt,

én

indtil

mest

sobefæstning

80’erne

og

kvalificeret

ene

fik magt.

kompetence:

forfatningskamp.

Hojre,

landforter,

hverken

hente 14

central

ved

at

stormagt.

udgor

og

med

Oresunds

gang fungerede

flertal

Danmark med

km

skulle

komplicerede

den

klart,

at

det

siden

i\Iilhtærordningen

var

stotte

og

om

Danmark

er

en

Sonderjylland

fæstning

efter Preussisk-Ostrigske

som

del

militære

onskede

i kunne

der

Vestvolden

at

Danmark

den

det diskussion

Folketinget, centralfæstningsstrategi.

krig

en

forsvarsværk

af

en

Den

af

med

Bismarck

både

Folketing

og

var

hertugdommerne

betod,

i

den

Folketinget”

parlamenrariske stærk

stribe

blev Kobenhavns

en

i

eller

Kalvebodernes

1870

danske

en

omkring fem

ikke

og

eller

Venstre monumenter

anden

i

suverænt

erfaringerne

attraktiv

fæstning.

og

at

magtpohtiske

ville

batterier

herom,

soforter

langt

måtte

kunne

ikke

det

anden

rigsdagen

mens

og Sonderjylland

af

regering

anlagt

var

opbygge

overordnede

naturligt

1867-68

landets

Landsting.

(parlamentarisme).

ville

det

nyere

det

vidne

krig

generobre

1-Tojre

udpeget affieret

fordi

form

og

anlagt

liv

i

storste

Slesvig.

både

indfri

konstateres,

kyster.

årene

fra

blev

et

fokuserede

i

karakteriseret

landbefæstning.

hovedstad

1866

et

dl

udvikling

gennem

fæstningsstrategien

Den havde

længe

nok

omfattende

1864

for

konstruktivt

på

langtrukne

militær,

genforenes,

af

sammensat

lofterne

af

1888-92.

Landbefæstningen

Holsten

mål

Sonderjylland

ændret.

en

danske

kunstige

kongen

foretog

alle

og

derfor

beholdt

stormagt

en

for

udviklingen

i

at

derfor

var

fortidsminder

der

Europa

Finanslovene

stor

om

Tyskland

dansk

oversvommelsesanlæg.

regerings

af

Den

Efter

og

man

uden

slag

til

måske

oer

kunne

af

og

krævede

magten

to

Foruden

en

Lauenburg. del

mål

forholdsvis

to

i

strækker

mellem

i

partidannelser: bevaringsmæssigt.

sig

Venstres

folkeafstemning

krig

var

hensyn

alene. politik

Øresund

blev

af

kamre

at

en

få

ikke

var

ude

20.

planer

det

skabe

i

med

blev

reel

der

anelse

en

Landstinget.

i

Vesivolden

blev

Det

Danmark,

for

store

årh.

i

på

noget

måske

med

til

sig

verdenen,

del

militær

værdi

Tyskland.

nedlagt

opfattelse Tabet

hurtigt

og

praktisk

en

om

stærk

måtte

våbenec

fra

antik,

af

arméer

et

særligt.

at

en

Koge

som

antal

en

i

på

ske og i der Spillet også Venstre moden manovremuligheder. valg.

lagt Den For Kobenhavn, derfor I fæstningslov, befæstning. I godsejerJ. finansieres længere til, udgifter, I bevilling mio. Tårbæk befæstningen, sammenlagt Kommission Lyngby. Kobenhavn skulle forsæde I landbefæstningen Et udvides. hans de nedlæggelsen fremskudte

I

kampen

1879 1875 ‘‘nsbv

1902 1885

da

indre

nyt

mindste

politiske

regeringen

frem

befæstningen

Valget kr.

justitsminister

det

samtidig

om

opgives

benyttede

ministerium satte fremlagde begravede

dl tager

var viste

og

af til

11888

Regeringen danske der

af

i

for

kunne

et

befæstningen

Folketinget

B.

kronprinsen ekstraordinære gennem

Mosede.

8

eller Kommissionens kamp

de

kom forrer, os’er regeringen

befæstes

forlig 3,3

var

som

dette,

en

som mio.

S.

foreslog

skulle

men

og

blev udgifter,

udvides.

fremlagde

Estrup mio.kr

vis

vride godkendt farvande

kunne

Christian

dl

regeringen wnfrrsInhgen

Venstre

ministerier

kræfterne skulle

imidlertid

med

kr.

finansierer

og

idet

det

en 1-lolstein

at imodekommenhed,

meldte losningen

der

Forhandlingerne

tilsluttede -

til

som

dreje magten bla.,

og særbeskatning

hæren

kom

Venstre. Estrup

til

som blive

Folketinget (senere

på som

Kobenhavns startede

afslutning

opretholdes

atter som

anlæggelse

var

regeringen militære

af

IX

noget

de

sig

at

sig

samles året

konseilspræsident

blev

en med

plan

Rigsdagens herre

forsvarssagen

ngsdagen

måtte

på

imod.

landbefæstningen årlige mod i

sig

opmarch-

selv

blev trumf

om sig

Frederik

forste

ny

den efter. i

nyt

blankt

af

blev

I.C.

rigsdagssamlingen

kommissionens

i udgifter. forsvarsplan,

af

militærets

til

byerne. om

forkastede den

have egne

sin finanslove

ti.l af på blev måde.

en af

felibefæstningen, Befæstning

stoppede

politiet

omgang

Christensen

Den atter

og

Sjælland.

grundlovssikrede Charlottenlund 1922,

og

formue og

kæder

afvist

særlig VIII).

begge

og

mulighed

farvande.

der

optaget

regeringen

i udstedte

provisoriske

I afvist

Den

operadonsområder

en

udformning,

1894

for

hvorefter

bygget

i

sammen at

eller

eller fæstningslov,

afsættes Kommissionen

kamre

imidlertid

kommission,

Folketinget.

og

skulle

som

For 2.

udstede

bedrageri

blev

af

på

som

var

forslag,

indkomst.

Et

for

provisoriske

beskar

statsminister.

Folketinget. den

1872-73,

var forrer

ar

den

var

kunne videregående

således

det

nedlægges,

at

dvs.

og

midler

med forsvarsminister sikre den

finanslov 2,

udarbejdet

midlertidige trække

ret

brat,

ordinære

enige

slut:

Kastrup

herunder men

finansloven

(Albertiskandalen).

provisoriske

(Lynæs,

påbegvndelsen

skulle

Året

og

en

og

som hærens

få

Det

forstærket da

dl

da konstaterede,

Pengene

ville sin skattereform, forhandlingerne

om, udnævnte

for

finanslov

sig

ministeriet vedligeholdelsen.

efter

Nok

mens

forsr

I.C.

ville

nedlægges.

for

fæstning,

forter finanslov,

torpedo-

Masnedo

tilbage

af

forsvar

befæstmngen kunne

derudover

bevægelsesfrihed

(provisoriske)

1886

Christensen

en

forsogte

en

regeringen

for

afgav

sobefæstningen

finanslov. var

besluttede

med

gang

samt

kommission

rummede

en

at

afVestenceinten. afholdes.

og

optog

af

brugt,

fremlagde

men

at

begrænse og

betænkning

ny

m.v.)

og

I

blev en

forskanse

Jylland

blev

“overrislingen”

perioden

Danmark anlægge en

ubåde.

endte

regering

Estrup

række

byggeriet

poster dog

omkring

fly og

der

Ud

blev

Sobefæstningen

i

der

befæstningen

ikke finanslove,

1909,

Senere

regering

I

og

skulle

over

i ikke

bevilget

nedsat

en lojre

regeringens

skulle

nye

væltet,

1889 nye

skulle

udskrev

sig

frem

på Fyn

med

midler

ikke 1908.

særlig

at

gå

de

skulle

i

blev var

forter

en

med

måtte sikre

under

med

til

sig.

fordi ved 2,5

så

til

i i

Vescvolden

operationslandskab.

Verdenskrig.

anlægget

med

Valget

encienteideen

operationslandskab

kunne

Mod

forsvar vest

den

Vesh-olden

København.

Beskrivelse

den

Nedlæggelsen

1918

omkostningerne

udbyttet.

fæstningen

indsats

generalstab.

at

om

virkeligheden

bælterne

mineudlægning

Under

landbefæstningen

Kobenhavns

stor

Tunestillingen

Del

danske

militære

skulle

skubbe

forsvarslinjen Artilleriet

beskytte

sikre

front.

at kunstige

kolde

dét

Nord

slopoIilisL-e

betydning

fremskyndet

nok

faldt

bygge

af

var der

1.

gennem

i

en

hærs

befæstningen

en

Og

forter således

udvikling

Verdenskrig

krig.

Kobenhavn

oversvommes,

forstås

sikres

engelsk

ud

gjorde

45.000

således

var

skulle

dansk

Nordpå

Vesevolden.

oversvommelse af

Befæstningen

blev

i

samlede

aflandbefæstningen,

befæstning

dl

den til

Forst

jordværkct

i allerede

/roIilen

og

under

for

og

forskellige så

ved

gunst

fordel

fronten

fordelagtige.

bedst,

som

antagelig

gavn.

til

mand

var

batterier,

optik

Voldgraven

ude

landgang

forstand

alt

fald

bevogtningen

datidens

og

skyder

1920.

2002

et

i

1.

vendt

mobiliseringssryrke,

den

mod

del

forte

frem

for

på

alt

for

blev

tysk

for

hvis

var

verdenskrig.

til

let

Vestenceinten

men

bestod

af

i

den

Tyskland

blev

bandt

Soforterne

politiske

en

opfattet

1.

opgraderinger

at

tysk

bombardement

kan

Lyngby

bag

angreb

Danmark

vendt

og

men

længere.

politikere.

ved

mod

af”Lyngb

Kobenhavns

den

Verdenskrig

bemande

vold

Kobenhavns

det

flade

er

oge

Dragor

det

oversvommelsen.

favor,

Esbjerg,

af

nemlig

opfattes mod

af

som

Tyskland.

var

mod

eller

der

en

afstanden

på

som

hævdes,

Vestegn.

konsekvensvurdering

So,

sund

og

Efter

langt

blev

forte

vest landbefæstning

en

og

Danmark

Sobefæstningen

i

Fort

vendt

Vestvolden,

Bagsværd Tyskland,

fik

enciente.

så

1909

helt

Enge”

og

mægtig, som

den

kunne

som

Befæstning

blevet

der

opretholdt

mange

var en

imidlertid

befæstning

fra

formelt

fra

at

som

bælter

forældet

Her

var mod

til

gammel

tyske

kunne

var

en problemerne Estrups/

nok

landsiden.

en

byen.

og

fastholde

så

det

Det

måtte forudsat

passiv

kunstig

So

måtte

Mod

tropper,

blevet

angriber

England.

aflastede

dl

langtrækkende,

krigsledelse

neurrahtetspolitik,

Kobenhavns

hvilket

sidste

og

en

true

var

ude

at forbedre

og og

Det

tommelfingerregel

blev

var

nordvest

andre

Fureso det

speciel

etablere

Christensens

hindring

kraftigt

en

fungerede

i

Tyskland

Problemet

til

flod,

i

nogen

til

ville

og

at

nemlig

definitivt

Europa,

dl

svarende

bemandet

snarest

sobefæstning, anlæggelse

næsten

den

For

1922,

det

at

for

losninger

der den

imidlerud

udformning,

kunne

sig

dele

et

tyskerne

var tyske udvidet

kunne

befæstning

militær

i

sig

primært

er

blev

blev

at

frem

nyt,

nord

virke

uoverkommeige.

også

‘militære

da

rommet

umuligt

kunne

en

dl

sine

topografisk

Vesh-olden

militærpolitik

under

men

derfor

marine

man

af

godt

sammenhængende

forbundet gammel

etableres

af

til.

og

værdi

under

fra.

i

beroligende

fra

styrker var

kræve

den

1909.

og

forsvarskommissinnen

rettet

den

i

tvinger

herhjemme

ikke

1. en

som

Danmarks

for

princippet

topografi”

for

af

konkludere,

den

forholdene

og

fremskudte

også

verdenskrig,

2.

danske

tredjedel

forsvaret.

flere

ide

Konkret

maskingeværets

mod

Danmark

i

var

et

stod

forbedret

ikke

bevirker,

verdenskrig

sonddng

en

med

sammen

virkede,

fremskudt

under

og

derfor

nord- tropper,

på

Kagsmosen

England,

længere

i

forhold

gik

loses

militære

omkring

den

af

ved

forte

at

1.

samtidigt

at

var

i

den

og

men

i

og

med

gang

ryske

ved

og

fordi

kunne

en

den

af

at

mens

til

tid

selv

at af den VesnoIden De Kagsmoscoversvommelsen, Når Kagsmosens udformningen dele enkelt Dette administrativt hojde befæstningstradidoner vejgennemforingen en Slutsnrkket og danske af syd Vestfronten kastes sådan Slutstvkket GI. indbygget og fremskaffes (Punkt håndvåben hvilket forsvaterne militære I Enkeltkaponierer blev samtiden ansvarlig Dobbe/ikapotilerenie, “Sluts/ykkel”

1930’erne

tyskerne

brat

massiviter,

en

jordværker,

Koge

blev

rejser

volden

sammen

anlagt

og

afsnit kaponiere er

på,

til.

0).

alt vinkel

tropper

graven

aktiviteter

det,

storrelse

for

kendt

Landevej

at volden

et

Volden sammen

gik

blev i blev både

blev har

og blev

på

er

der

voldgraven, mellem

par

lige

den byggeriet

afvoldgraven

men drejer skelnede

er

knap

i

hindre

stedet.

der

havde en

afsluttet som

land dækket

her hurtigt

i

opdelt

fredskrudtmagasincr,

slutstvkket i

så

der

alleryderste

sig

Punkt

skyder

bestemmes Punkt

folger

særlig

grundvandet del

i

former

tyder

blev

kunstige

forstærket.

skulle

400

denne

mod

GI.

Sommerfeldts som

ved

store po/joiia/e

beskydning passerer,

Problemet

og

og

man

i

forsynet

afAvedore

Koge Ii

fort

m med

0

23

sâ nogenlunde magtfuld

på, kun

J\losede.

et

nord. formet lagde

graves

og

det ca. forskelle.

tid.

langt

denne

og

afsnit

anvendt

let

hvor

mellem

so- at

over

del

i

et

I,

derfor

600

Landevej

nye

en af ,gnmdnds

man Der

hvorefter forsvaret

som

og

slutstemmeværk,

og

med står

og af

med

blev Kagsmosens

meget,

Ffarresttup

graven enkelt

på eller

kunne

Gi.

m udformning

militære

en

sumplandskab. oversvommelsesanlægget. system

Batteri,

blev

strækker

nu

Husum-

sådan hojt,

af

af

langs længere

den

et

stor

stor lost

og Koge

fronter

Kobenhavns

onskede det

lysanlæg,

og

retning

opfort

for bakkelandskab

beskydes

på

broen

op

gamle

og

ved

våbenplads

præcision.

afvolden

eller

navn

jord,

operadonslandskab,

Hvidsværmen-ej

og

en

Landevej man

til

de

sig

A

og

mod

vandspærringen (I-XXIII) at dets

omkring

bro, og

krydser

Den flankeringshuler

kunne

fornodne

k7sthnie

mens at Vestenceinten.

fra der

dl

gore

nåede der der

under

på holde nord.

Voldgraven

en

funktion

voldens

der

netop

luftforsvar,

danske (enfderin.

kunne

regulerede Materialerne

langs

skulle

særlige graven

dobbeltkaponierer

blev

sprænges

volden

blev et

i

vandskeflet

I

startende

landevejen

dl

I.

miniature.

materialer

tilfælde niveau,

på

anlagt

verdenskrig

(flankerende

GI.

belyse sydlige

Front.

i derfor

var

beskyttet

udformning

fire

Rodovre

det

ved

som

er

Koge

Grænsen

er

i vandstanden

og udelukkende

og

Begge

gange

sted tynd

vestfrontens

nord

af hvor

med

er skabt

Kalvehoderne,

Oberst holdes

Islev,

det afslutning gennembrdningen

ved

overordnet

åben

kunne

krig

hentet

landevej

af er

beton

(Front

er

for

vandet

blev

slutstykket

dele

så

Roskildevej.

af beskvdning.

gravet

et

forventede skyder

Konstruktivt

mellem

i

noget

af

åben

bred

Sommerfeldt GI. tilfælde

århundredets

let ikke

pâ

fordrede

forsvaret

de

til i

at

ved Il-KVI)

(Punkt

batteri

ville Koge

voldgraven,

kamplinie,

stedet,

op

halvkaponierer, maskingeværer idé,

som

indtil

medtaget uden lukke

i

de

begge

senere

Kalvebod

af

i

afvoldgraven.

flyde

ment

syd,

to

sædvanligt.

forsvarsledelsen Landevej,

beror

krig.

på

en videre

de I).

af

ng

for

blev

bindes

sattes

af

retninger.

var og sluts’kke vis

l-lvor

retirerende

sydover,

blev

voldens

men indsyn

af

volden

det

og

i

hojde

de

Strand

midt

de

som

den

helt bag

og

der

I

to

til

i

i

nord

Fra

sydligste

dækning

landevejen

som

Punkterne

600,

Voldafsnit

Den

m

Somme,fe/dts

Den

mens

suppleres

Vestenceintens

fat.

over

massiv

kampesten,

meget

Roskildevej XXI),

ved

indbygget

isoleret

sammen

Det

at mellem

forsvare tvivl volden

begge

banen

Afsnittet

Tilsvarende

finder

fjendens kunne

Roskildevej.

Fra

længere

odelægge

Punkt

Syd

kunne

620

voldsirækningen

for

anden

sydligste

korte

syd

for

de om,

men

store

sider

dobberkaponiere.

vi

og

fores

for

Roskilde

i

dobbeirkaponiere

mod

fort

og

bane

nordfor beskydning,

mod

det

med en

VIII

af

da

front

at

mellem

mod

IV-VIlI

mellem TI-ITT,

et

voldstykke landevejen

afbrydes

kaponiere,

.9.rtem,

dobbeltkapnniererne

650

udformningen

hvilket

en

og

opmarchpladser

blod

af

eller

denne

de

også

vagrrum

godt

åbnede

beskydning

ud

af

og

og

nord

klart

er

landevejen

vis

syd

nord. tre

knækkede.

to

meters

enkeltkaponierne

til

her

landevej

der vender

Landevej,

der

batteri

bue,

Vestbanen

det

fe

350

Brondbyoster

dæmninger

koncentration

med

dobbeltkaponierer

landevej

rvtteriets

i

markerede

for

spændes

i

forbindelse

var

også

Frederikssundbanen

modt/rande

Selve

660

tilfælde

med

Kaponierens

blev

med

dobbeltkaponierer:

rummer

ud

som

m

banen

afstand.

hver

end

mod

fæstningens

lange

fra

m for

findes

benævnes

syd

lukket

dobbeltkaponieren

her fort

Begge

en

portåbningen

beskyttede

hvis

op

fon’entes

vejen,

Vesnolden

som foretrukne

sin

(våbenpladser)

hvilken

af

og

er

nord.

lille

ved

for

er

flanker

en

gravafsnit

over

til

krig. Umiddelbart

hastio

indbygget

nordvendte

med

sydvendte

endnu

Roskilde

og

og

mod

mindre

af

steder

en

usædvanlig

Vestbanen.

ligger

poterne,

Punkt

beskvdning.

sydvendte

men

Brnndbyvester) tungt

graven

frem

Front

del

Sluttraversen

vestvendte

nære vi

at

er

vejen

mod holdt

mod

en

finder

vejbanen

slagmark

i

var

ellers

af

hele

i

IX,

entydig.

er

grnndnd.r

Punkt

mellem

til

Tre

artilleri.

Landevej

og

en

dobbeltkaponiere,

en

ITT.

en

der

kaponiere

banen

på

med

beskvdmng

indlysende

gammel

åben

af

indbygget

front som

nord

Frederikssundsvej

kraftig

enceintens

koncentreret

Den

stor

mod

front

sammenhængende

er

mellem

den

en

en

forbinder

II

udfaidsport,

gennembrudder

samme

vej-

i

Volden

i

defineres

dæmning

falder

tilbagebojet

Syd

og

definerer

poterne

i

godt

for

forste

det

polygonale

det

vest

definerer

en

(Front

volden.

bue

Koge

landevejen

og

og

Punkt

Frederikssundsvej

og

flade

mindste

i

arulleristil

punkter

og

600

og

glaciset.

kraftigt

med

tyngdepunkt,

formål

batardeau

voldgaden jernbanedæmning

barnrdeau

ved

nord

Landevej

)

ansamling

(udfaldsport

én

lukkede

ved

med

Punkt

m

Vejen forland

VIII

hvor

Punkt

som

toppunkt

de

mod

har

flanke,

front

nord

herfor

under

den

vejen af

-

udad

underlob.

Poternerne

mere

to

voldlinie.

ikke

mod

ng

passerer

en

eksklusivt særlig

tropper

XII blev

nord.

afloser

(betondæmning,

for

kaponierer

mod

III,

sydvendte

slutter

med

for

er

ganske

nord

giver

og

af

krigens

for

tager

sikret.

og

får

fjendesiden

indsyn.

kaponiererne

mellem

fort

Gammel

som

artilleri

i

der militær

og

kaponieren.

Roskilde

de

forsvarerne

volden

det

for

Park

med

hinanden

Landevejen

med

en

Et

Sommerfeldrs

samt

over

Morkhojve3

er

særlig

tre kan

giver

havde

til indledende

vis

vejen

tilsvarende

Volden

skudretning

brolagt

har

Vestbanen

og

bane

dobbeltanlæg

Allé

dobbeltkaponieren

at

betydning, således

-

graven

med

Koge

modstandskraft

om

navn og

—

fremiræde

installationer

karakter,

sekundært

dl

giver

med dækket

(tidligere

vent

ligget

og

Nord

til

Koge.

opgave

nodvendigt

tilhorende

med

er

fortes

Landevej.

til

soerne,

ad

ikke

på

(Front

fase.

desuden

nogen forhold

600,

mod

system

og

landevejen

i

godt

og

en

for

store

idet

af

den

være

gennem

som

at

fået

Midi

her

bro,

650,

en

syd,

hvor

som

både

620 ses

-

et pâ Punkterne XIII, XIV, XV og X\’I defineres helt efter reglementet ved nordvendte kaponierer dog uden batardeauer med 630, 650, 610 og 699 meters afstand. Omtrent 375 m nord for Punkt XIV krydses anlægget af en sognevej til Ejby, som blev fort over voldgraven pa en hoj skruepælebro. Betegnelsen referer til bropifierne, der er af stobejern med et gevind i spidsen, som blev skruet ned i gravens bund. Overbgningen med brodækket var fremstillet af kraftigt tommer.

Ejbyvejen forbandt en storre gård, Nygård inden for volden med er par huse (husmandssteder og en gård uden for. Den har derfor nogen - men næppe afgorende eller væsentlig - civil betydning. Broen kan derfor godt være militær i sin oprindelse eller sekundært tillagt en sådan funktion. Dette understottes af, at volden på det sted både nord og syd for vejen er trukket ud i afskærmende flankevolde. Desuden blev broen holdt åben under hele 1. verdenskrig med en relativt stor indsats af mandskab og materiel.

Syd for den sidste af de nordvendte kaponierer i Punkt XVI oges voldgravens bredde fra de normale under 20 m dl 30 uden pfiviscig grund. Forklaringen skal antagelig soges i den omstændighed, at anlæggelsen afvoldstrækningen frem til ilvidsværmervej (for Punkt XVII) blev forsinket og var svær at gore færdig på grund af jordskred.

Med en vis konstruktiv ret kan man sige, at Vestenceinten slutter i Punkt XVII. Iler mangler der en kaponiere, men der er senere indbygget en fiankerende geværkaponiere i nnd beton - vistnok indrettet med projektor og rekylgeværer.

Dciipassive spæi*ng, det hmdede £ninddds Denne del afVesnolden omfatter den oversvommede Kagsmose (del af sondre oversvommelse) med tilhorende voldafsnit, som karakteriseres ved, at volden er ganske lav. Glariset er tilsvarende beskedent, og den dækkede vej dækker ikke ret meget. Grundridset er kompliceret bygget op omkring en savrakning, der giver mulighed for fiankering fra voldkronen. Artifieriet er forholdsvist svagt og grupperet omkring forberedte opstillinger til feltartileri. Der er dog tungere batterier på flojene, men det skal snarest regnes dl henholdsvis det sydlige og det nordlige afsnit.

Omtrent 150 m syd for geværkapomeren i Punkt XVII krydses volden af endnu en vej ([Ividsværmenæj), der er fort over graven på sikkerhedsdæmningen. Også her er volden udformet med beskyttende flanker, og der er næppe h’ivl om, at også dette er en udfaldsmulighed fra fæstningen. Vigtigere er fr dlertid nok, at sikkerhedsdæmningen regulere afstromningen fra Kagsmosens oversvommelse gennem voldgraven,

Voldforlobet slår et par knæk frem dl krvdsrnngen med Ilarrestrup S (Punkt XIX), og det tandede grundrids indebærer, at gravens bredde på udvalgte steder som feks. i knækkene oges til 10 m. Volden forskubhes herved og danner en tværstiliet flanke med mulighed for at enfilere voldfronten over 400 til 600 m. Flanketingsmuligheden er sekundært udbygget med et antal geværkaponierer, der er ti-piske for dette afsnit. To af dem — beliggende i Rodovre Kommune — er stadig tilgængelige, mens resten er dækket til.

I Punkt XIX blev [larrestmp : og en stor vandledning ledt under vold og grav i tre henholdsvis to store rorledninger, der skulle lukkes, når oversvommelsen blev iværksat. Sugbordene blev betjent af gangspil — ét for hvert ror — opsat i to afskærmede platforme. Den ene (vandledningen) ses stadig, den anden er dækket til og delvis odelagt i forbindelse med en moderne regulering af åen. En stor del af det vand, der skulle oversvomme Kagsmosen kom nordfra gennem Utterslev Mose. Det blev ledt ud i mosen ved hjælp af et overfaldsanlæg tæt ved Punkt XIX. I forhold til den lavereiggende Kagsmose blev voldgraven holdt på plads af en dæmning, der udgor gravens vestre bred og erstatte både den dækkedevej og glaciset til op mod voldens skæringmed Husumbanen (Punkt XX).

Lige syd for Punkt XIX krydses anlæggetaf landevejen mellem Islev og Ejby. Vejen fores over graven via en dæmning med underlob, men i ovrigt er der ikke foretaget konstruktive sikringer af anlægget.Det må derfor antages, at vejen ikke kan opretholdes efter oversvommelsen af Kagsmosen. Dette i modsætning dl den nuværende Islevbrovej, der har en let flankeringog én bastionær front.

Punkt XX defineres af Frederiksundsbanens krydsning af anlægget.Kndsningen sker på en dæmning med underlob. Passagen har givet anledning til en kraftig modificering af volden, idet glaciset er skudt frem og har givet plads for en stor våbenplads. Tilsvarende er volden trukket tilbage i knæk for at åbne et stort antal skudfelter mod banen, og det tyder alt sammen på, at banen skulle holdes åben, såvidt det overhovedet var muligt.

Den passive spærring havde muligvisen betydning under 1. Verdenskrig, som ikke var planlagt fra starten. Det fremgår til dels af en kraftig udvidelse afvåbenpladserne længst mod syd. Den ændrede funktion kan måske ses i sammenhæng med, at oversvommelsen aldrig blev akuveret, hvorved afsnittet bliver Vesn’oldens svage led, hvilket understreges af et svagt artillerimed kun et enkelt permanent batteri. Det kunne kalde på visse forstærkningsarbejder,og forterrænet bliver da også under Verdenskrigen forstærket med feltarbejder.

Iiuswnafswttet, Del immg/elldejort Den nordligste del afvestfronten samler sig om udfaldsvejene mod nordvest herunder også jernbanen som flankeres fra en tilbojning af volden. En dobbeltkaponiere flankerersom allerede nævnt udfaldsvejene. Under 1.Verdenskrig knyttes Frederikssundsbanen til den militærevoldbane, der indtil da stoppede nogenlunde i hojde med sikringsdæmningenved I-Ividsværmen-ej.

Volden har også her tandet grundrids med korte tværstilledeflankerende fronter. I det forrige afsnit, blev tilbagetrækningenaf volden ledsaget af voldgraven, der blev udvidet til bassiner med regelmæssigemellemrum. På dette afsnit sker tilbagetrækningerneaf volden i terræn med det resultat, at terrænbærmen bliver bredere med regelmæssigemellemrum. Den konstruktive forskel beror på, at terrænet i det passive afsnit liggermeget lavt. Grundvandsstand er desuden hoj, og det gor det svært at skaffe tilstrækkeligtmed materialer til volden. Ligesom på slutstykket er losningen, at gore voldgraven bred ud over det normale.

Et kraftigt terrænfald mellem Frederikssundsvejog liusum Station har medfort, at voldgraven her er formet som et kunstigt vandfald med tre batardeauer umiddelbart efter hinanden. Voldgravens tilslutning til Utterslev Mose sker derimod i niveau uden markeret afslutning af nogen art.

Frederikssundsvejen (den gamle landevej mellem Husum og Herlev) kn’dsedevolden i en bue, og volden er hér sikret ved flankerpå sædvanligmåde. Også her er opbygget en stor våbenplads i glaciset. Vejen blev fort over graven på en grov bro eller dæmning med underlob.

Det er specielt for dette voldafsnit, at volden ved dobbeltkaponieren (Punkt XXI) og Tingbjerg (Punkt XXII) bojes kraftigt sydover.Volden er her bygget op omkring det tunge Kagsåbatteri, hvis artilleri lukket hullet op dl Nordvestfronten (mod Gladsakse Fort). I hojre floj flankerer et feltbatteri batterifinien (mod Tinghojbatteri). Konstruktionen er et politisk kompromis, der sparede et fort.

Voldanlægget krydses på den sidste strækning efter Morkhojvej af tre veje, der alle kun var af lokal betydning. \Tejgennembruddene er beskyttet af indadbojede voidfianker, og to af dem er fort over graven pä broer med tilhorende våbenpladser. Den ostlige vej (Akandevej) er lagt oven på den sikkerhedsdæmning, der regulerer vandtilstromningen fra Utterslev Mose, og den knækkede oprindeligt som et kantet 5 gennem vold og glacis for at hindre direkte beskydning gennem voldåbningen. Det er muligt, at konstruktionen af den osffige og den vestlige vej viser, at de blev tillagt en vis militær betydning.

Husumafsnittet karakteriseres i dag af store kolonier af pensionisthaver, der ligger på glaciset på begge sider afMorkhojvej Arealerne blev stillet til rådighed for Kolonihaveforbundet længe for anlægget som helhed blev åbnet for offentligheden.

Volden Da Vesn’olden blev bygget, blev tilsvarende anlæg slojfet ude i Europa og erstattet med rækker af forter, som det også kendes fra Kobenhavn Nordvestfront. Enceinten i AnRverpen, der rimeligvis har været et af forbifiederne for Vestvolden, var allerede nedlagt, da Vestvolden blev anlagt. Det sker ikke nndvendigvis fordi Sommerfelt og hans kollegaer ikke har fulgt med, men snarere fordi man i Kobenhavn hældede mod en egen teori. Erfaringerne fra 1. Verdenskrig antyder da også, at de belgiske fæstninger ikke havde behovet at falde (så hurdgt, hvis der bag fortrækken var etableret en enciente som sikhngslinie. Sommerfelt kan have vurderet, at det i påkommende tilfælde ville være lettere at etablere et fremskudt nedgravet forsvar end en sikringshnie afVestvoldens format.

Nomenk/alur Selv om Vesn’olden mere skal opfattes som et landskab end som et anlæg, samler den i sin konstruktion åthundreders forsvarsteorier og erfaringer. Fæstningsbvggeri er siden renæssancen nærmest blevet opfattet som en kunstart, der blev formidlet under udfoldelse af et fælleseuropæisk fagsprog. Plejeplanen benytter sig — for præcisionens skyld — at et mindre udvalg, der gengives med reference til nedenstående figur af Poul Andersen:

b

1. Voldbanen, 9. Voldkronen, 13. Kontrescarpen, 2. Voldgaden, 10. Escarpen, 14. Den dækkede vej, 5. Voldgangen, 11. Berme, 16. Fodfolksbanket, 6. Kanonbrisk, 12. Voldgraven med 17. Glacis. 7. Brysn’ærn, kynette,

vejdæmming

stykke

og været

gange

Nord side

godkendes

således

fulde parlamentariske

finanslove,

Forklaringen

Undernden

suppleres

til

glacis

hojde

sig

Et

opleves

Glat/ic’!

Den

Vestenceinten

forandringer

funktion der

tværstående

Voldfoden

meter

voldgaden.

voldgangen,

afhængig

Flojden

Bag

udefter

landskabets

Voldens

voidforlobets

Opbg,iin,g Derudover

selve

det

glacis

således

havde

blev

brystværnet

her

udstyr

så

for

dyrere

er

af

dukker

tilbage

og

en

volden,

påholdende,

umiddelbart

på

imidlertid

op

af

beskrevne

dannet

sikkerhedsdæmningen

bor

er

hojde

mange

op

af

kendsgerning,

behov

i

forholdsvist

og

skvtternes

15,

var

suppleres

med

til

at

og

Folketinget.

skal

kanonens

end

flanke.

relief,

på til

—

der

og

for

forst

tilsvarende

2,5 opfange

grundplan

suppleret

metode,

for

på

som

varierer

fire

og

forhold.

det

indbygning

en

det

grundpriserne

ligger

en

oversvommelsen

steder

(ildlinien)

for

over

den

at

gennemgående

og

op

det

afsats

meter

udformning

meget

vis

Normalt

gor

nævnes

at

på

at

opnå

vejen

brystværn

grundvandsstanden.

igen

giver

lavettype.

ydre

jord,

den

15

glacisvirkning

det

stejlt

minimere

den

men

mellem

forholdsvis

det

at

Ikke

Jorderhvenelserne

af

afstod

kaldes

afvarierende

m

på

smalle

maksimal

ved

kan

det

en

dækkede

er

med

side

landskabelige

af

således

muligt

der

at

over

bag

ved

det

er

engang

der

noget

diverse

i

voldens

være

Frederikssundsbanen.

berettigede.

terrænbærmen

(Punkt

ca.

samuden

af

grundridset.

er

i

regeringen

falder

en

Bankét

og

tandede den

—

det

udgifterne

landskabet. enten

smalt:

af

volden

Ca.

både

4-7

muligvis

allé

få

en

op

gået

smallere

vej

maskeringseffekt

Kagsmosen,

oprindelige

mindste Venstre

i

steder.

1,4

bygninger.

ned

forhold vis

XVI)

m

bredde

inderside

til

eller

en

(jf.

og

at

typisk

ud

voldafsnit,

blev

maskering afhængig

m,

5

er

landskabelig

Bn’stværnets

banket

fra

skyde

fra

kanonbænke

neden

m

Der

blev

egentlig

mest

over

trærække.

de

mindskes

mens

bærme

Fra

bestred

bile

volden

under

gjort

imidlertid

at

(terrænbærmen).

til

Ca.

fleste

er

ganske

(dvs,

terræn

gennemfore

Det

ud

volden,

anlæggets

forterrænnet

mulig,

og

modstand

for).

for

30

derfor

den

afgravens

op,

hvor

over

med

i

for

ildlinien.

den

Forsvarsmæssigt

m stedet

under

oprindelige

for

selve stående

-

mod

hojden

maskering

Set

for

at

gå

vist nJcket bredde

smalle

og

og

er

omkring

dækkede alvor

der glaciset

en

volden

næppe

jorderhven-elserne

gradvist

artilleriet

fra

med

noget vandkanten

Kobenhavn)

effektivitet.

tilsyneladende

beskydning,

gennemfort

stærkt

marb’ej

syntes

her

en

Herfra

dybde,

skytter

afglaciset

forterrænnet

hæver

et legitimiteten

-

(dybde)

Bredden

ramper

glacis

egentlig

tvivl

trækkes

er

stykke

og

udseende

mere

af

I

vej

foansket

over

regeringen

m

Forholdsvis

varierer

hele

at

det forer der

foran

eller

om,

bliver

bred.

kan

træder

beskyde

ud

(vandbærmen).

er

sat

i

tilbage

er

med

varierende kaldes

for

sig atter

anlægget.

ekspropriation,

tilbage,

urort

kanonbænke

har

at

Ca.

for

ramper

eventuelt

på

og

dækker

i

kan

i

Terrænbærmerne,

på

langsomt

snart

mellem

man

forbindelse

de

var

volden

ekspropriadonens

10

kaponierne,

man aferosion,

storstedelen

langs er

i

terræn.

dette

fra

den

lav. struben,

i

defensiven.

provisoriske

bestemt

m,

dag

blevet så

fra

at

videre

gravens

Muligvis

ved

glaciset

der

dækkede

mellem

med og

forsvinde

soges

I

stykke

på derfor

regeringens

sig

og

Vesrvoldens

har

Vestvolden

til

dannes

Ca.

dette

samt

med

glaciset.

der

ned

af

forskellige

2

til

artilleri.

og

i

af

et

kant,

indsynet

fire

m

Der

til de

kun

knap

en

derfor

skulle

vej.

til

rejser at

fald

en

helt,

hvis

en

er

så en De» dækkede,‘/ Langs voldgravens udvendige side findes en Ca.1 m bred vej (den dækkede vej), som beskyttes af glaciset., der slutter ci. 2,5 ni. over vejen. Den dækkede vej folger anlægget i sin helhed. Den mangler enhver form for belægning, men den har muligvis mod graven været ledsaget af en halvaflé, En kort strækning med seljeron er bevaret ved ilusumencientes dobbeltkaponiere. Ud for dobbeltkaponieren svinder den dækkede vej i ovrigt ind ifl smal sti, og på den ostlige del - nord for 1-lusum - aftager glacisets hojde til ned mod 2

Den dækkede vej har tilsyneladende overalt haft fodfolksbanket, og den blev ullagt stor betydning i forbindelse med tilbagetrækning fra en række planlagte felnrærker i forterrænet. Under 1. verdenskrig blev der på udvalgte steder indbygget en række dæknings- og projektorrum i fodfolksbanketten. Syd for Roskildevej dannede den dækkede vej desuden udgangspunkt for et antal delvist underjordiske lobegrave og minegange. ldbenp/adrer Ud for kaponierne udvides den dækkede vej til 20-30 m brede samlingspiadser for tropper (våbenpladser. Våbenpladserne er ved to ramper forbundet med de (midlertidige eller permanente) militærbroer, som sikrer forbindelse med volden. Fra våbenpladserne, der er tænkt som udgangspunkter for udfald, forer ramper ud til det åbne forterræn. De var vel overflodige for fodfolket, som uden besvær kunne klatre op på glaciset fra den dækkede vej, men ramperne gav let adgang til at fore n’tteri og feltartifieri ud i forterrrænnei. I denne sammenhæng er det af en vis interesse, at der i årene efter 1903 skete en vis modernisering af rvrteriet. De fik således som de forste en felthæren tildelt rekylgeværer og blev desuden udstyret med telegrafnogler, der kunne kobles ind på telegrafledningerne.

Tyngdepunktet i våbenpladsernes udfaldssystem er de to dobbeltkaponierer på hver side af Roskildevej og Roskildebanen. De er begge forsynet med store, brede potcrner, dvs, lange hvælv gennem volden, der tillader passage af hele kolonner til fods og til hest. Ud for hver af de store poterner er der etableret to store våbenpladser. Nord herfor findes fire andre ganske store våbenpladser og en enkelt ganske lille (Punkt XVII) stottet af en enkelt bro (Punkt XV). Syd for de J\T store poterne (Punkt IX) er etableret syv forholdsvis små våbenpladser med broer i Punkt og VII. Ved alle våbenpladser var der mulighed for at udlægge en midlertidig spang.

Under I. verdenskrig blev våbenpladserne udvidet ganske betydeligt specielt på flojene af Testenceinten. I det centrale område på begge sider af dobbeltkaponiererne blev den dækkede vej forsynet med talrige dækningsrum fnr fndfolk, som blev gravet ind i glaciset. I flere tilfælde kan det stadig ses, at der også blev fort lobegrave ud over glaciset.

I ovrigt er udfaldsmulighederne i forste række knyttet til de forskellige vej- og jernbaneanlæg, der er fort gennem volden. Specielt er der ved vejene og banen i Husumenceinten indgravet store våbenpladser i glaciset med tvngdepunktet på begge sider af dobbelikaponieren. Tilsvarende er der sekundært indgravet en stor våbenplads i glaciset nord for GI. Koge Landevej.

•o/dininen Enti’hiieInmen, På ostsiden af voldgaden bb el jernbanespor, der strakte sig fra lidt nord for GI. Koge Landevej til op i nærheden af sikkerhedsdæmningen efter Punkt XVI. Jernbanen var forbundet med Vestbanen (Roskildebanen) ved en særligmifitærstadan, hvor der fandtes skiftespor og forskellige værkstedsbygninger samt en stadonsbygning. Entreprenorerne, der byggedeVesnrolden, anlagde en arbejdsbane på voldens inderside ni materialetransport i forbindelse med byggeriet.Banen blev efterfolgende overtaget af hæren, der etablerede en militærjernbanestation og et forbindende skiftespor til Vestbanen.

Voldbanen, der oprindelig strakte sig fra Gl. Koge Landevej ni Punkt XVI, blev under 1. verdenskrig forlænget til Husum. Banen gjorde det muligt at forskyde tropper og et særligtbatteritog på langs af anlægget.Batteritoget bestod af seks jern- banevogne monteret med tunge kanoner. Batteritoget med 6 x 15 cm kanoner på jernbanevogne var såledesindledningsvistildelt punkt VJ. En særligmastevogn til artifleriobservatoren,mandskabs- og godsvogne til ammunition og udstyr, i alt otte vogne samt to lokomotiver, måtte lånes eller lejes af DSB.

Batteritoget blev huset i en særligbarak umiddelbart syd for Ejbylejren. Magasinbygningenhavde to spor, lasteramper, to arbejdsgrave og perron til batteritoget. Bygningen,der som flere af artillerimagasinernevar beklædt med bolgebhkplader er stadig bevaret. Da toget blev hugget op i 30’erneblev bygningen skilt ad og flyttet til Avedore Lejren, hvor de bærende dele blev taget til vare af Projekt Vestvolden, da lejren blev byggemodnet. Barakken blev genopfort på oprindeligt fundament i 2013 som del afrevitaliseringsprojektet.

Skeirlen Skelletmellem det militæreområde og de omkringliggendearealer markeres af groft tilhuggedesten der er anbragt med uregelmæssigafstand. Normalt er de nærmest tilspidsede og en 30-40 cm på alle leder, oftest med to afspaliede flader der modes under en næsten ret vinkel der sammen med den ene flade står i skellinjen.En afrigelse fra dette monster findes i Brondby ud for Brondbyskoven, hvor man finder en rækkeskelsten på voldgadens vestside. Vejen opfattes som dele af kommunens almindeligevejnet og har fungeret sådan vist nok siden landbefæstningen blev nedlagt. Efter alt, hvad man véd, er voldgaden imidlertid aldrig blevet udstykket, og antageligstår vi her overfor lokalt initiativ, hvis formål fortaber sigi det dunkle, idet der stadig er bevaret en enkelt skelsten på oprindelig plads. Se også: I/tje- qg(m/agi/a for Vejh’o/den2011-2015, Bilag 15.

Ves’oldens afgrænsning mod vest er mindre vel dokumenteret, men der findes en enkelt skelsten af almindelig type ud for Knalleribanen. Men det er karakteristisk at den tætte skelmarkering mangler langs glaciset, muligvis men enkelte undtagelser som f.eks. i terrænet ud for den sydligste dobbeltkaponiere i Brondby. Meget tyder i ovrigt på, at skelstenen op til knallertbanen ikke er en enlig svale, men behovet har måske ikke været så stort som langs voldgaden, og i alle tilfældeser det ud som om, at de lokale forhold spiller en rolle.

Syd for dobbeltkaponieren op mod Park Allé karakteriseresglacisetved at være ekstremt smalt (efter tegningerne helt ned til 10m), og foran findes spor af den vej, hvortil naboen havde færdselsret,og meget tyder på, at vejen lå vest for et (endnu bevaret) levende hegn. Syd for dobbeltkaponieren findes syv skelsten af atypisk form, men dog klart aflange (40-50cm) med en flad side i skelretningen.Det levende skel er velbevaret her, og skelstenene står med en indbyrdes afstand af henved 50 m godt en meter bag hækken.

Den enlige nordlige skelsten er muligvisanbragt, hvor glacisetdykker ned til en bredde af kun 20 Nord for dobbeltkaponieren er registreret en næsten sikker skelsten samt et muligt fragment. Det er muligt, at stenen ikke er in situ, idet området har været opgravet bla. i forbindelse med naturgasledning og motonrejsarbejder.

Vandspærringen \Toldgraven defineres efter den militære vokabular og sættes lig med vandspejlet. Til voldgraven henregnes normalt stemmeværker og broer. Kaponierne er det væsentligste element i gravforsvaret, og de opfattes ofte som en del afvoldgraven.

I“o/4graven

Voldgraven er mindst 16 m bred med 6 mi bunden. Dybden er mindst 2,5 m, men midt i graven findes en ca. 4 m bred fure (kjnette, hvor dybden er op til 3,5 m.

Batardewierqgdæmmnger Vandstanden i voldgraven fastholdes og reguleres med ni nærdæmntnger med stigbord (batardeauer), der opdeler graven i et antal bassiner. Tre af batardeauerne ligger tæt sammen på Ilusumafsnittet. mens resten, der er opfort i tilknytning til kaponierne er jævnt fordelt over strækningen mellem for Park Allé og GI. Koge Landevej.

\red afslutningen mod Koge Bugt findes en slutdæmning, og en tilsvarende findes under Akandevej nær Utterslev Mose i den anden ende. Ved Kagsmosen findes en sikkerhedsdæmning. der fastholdt vandspejlet i den oversvnmmede mosen. Hertil kommer et oversvommelsesglacis nord for 1-larrestrupA, hvorfra voldgravens vand kunne ledes ud i Kagsmosen.

Ved Frederikssundsvej og fra Park Allé til GI. Koge Landevej falder terrænet så kraftigt, at det har været nodvendigt at opdele graven i en række bassiner med dæmninger (batardeauer. Batardeauerne er bygget af beton. En klods på adskillige meter i bunden som aftager til Ca.1,5 i vandoverfladen. De har to aflob der kan spærres med stemmebjælker for at hæve vandstanden i graven Toppen er tagformet, og for yderlig at vanskeiggore passage er alle de forsynet med et stormgitter.

Det forste bassin strækker sig fra Spærredæmningen i Punkt 0 til Punkt III. ALlede efterfolgende kaponierer (punkter) frem til VIII har hver sin dæmning. I punkt XVI findes sikkerhedsdæmningen, hvorfra vandet i dag lober nordpå. Batardeauerne slutter efter Punkt XX mcd tre batardeauer umiddelbart efter hinanden. Vandindsrromningen fra Utterslev Mose reguleres af endnu en sikkerhedsdæmning under Akandevej.

Batardeauernes placering ved kaponieren bestemmes af, at graven af hensyn dl enfileringen slår et 5- formet sving, som placerer det fortsatte gravforlob lige ud for kaponierens skydeskar. Batardeauens placering i svinget beskytter dette mod at blive beskadiget af vandmasserne, når vandstanden hæves i graven. Konstruktivt minder sikringsdæmningen om batardeauerne, men den har et stenbrolagt unden’andsglacis og gennemlobet er kraftigere. Stemmebjælkerne blev opbevaret i et skur umiddelbart ved siden af dæmningen.

Dræntm/æg Store dele af Vestvolden går gennem vanddrukne områder, og desuden er oversvommelserne jo en væsentlig del af hele anlæggets funktion. Derfor er vandreguleongsanlæg af forskellig art af stor betydning. Udover de omtalte dæmninger m.v. er Vestvolden i principper nmgivet af et gigantisk omfangsdræn, som består afvoldgraven og grofter på begge sider afvoidgaden. De store bygninger har deres eget omfangsdræn, der typisk afledes til vnldgraven. Grofterne forbindes indbyrdes med regelmæssigt placerede underlob under voldgaden.

Grofterne forbindes med graven ved hjælp af et antal tværgående 0,6 m kraftige underlob som via opsamlingsbronde leder groftevandet gennem volden. De tværgående afrandingsledninger

Befæstning

Estmps Vestvoldens

imidlertid

Enceinten

Andre

række

der varmt.

fra

prikket

Rækværksstængerne

respeknv

stormgitteret,

jerntråde

Da

blev bærelaget

bestående var

indre

vangerne,

Brodækket

vanger

være

Trævanger

spærret

umiddelbart

Brodækket

steder.

Den

der

dæmninger

Roskildevej,

Husum. Volden vandet

Frederikssundsbanen,

Roskildebanen,

Broer, udmunder

de

var

broerne

fastgjort.

kunne

fjernet

interne

sammensat

og

entreprenormæssige

punkter

on4&wr

konstruktioner

Mod

opfort

ud

gennem

hovedparten

regering

ledes

med

var

sikre

Efterfolgende

båret

1,4

gjort

i

blev

og

i

afskrålagte

som

afbrydes

begge

var

ragede

var

rod-

typisk

under

blev

land

med

fra

over

m.

stormgitre

trafik

Anlægget

bygninger

Hvidsværmen-ej.

blev

ned

hvor

inden

konstruktionen.

bl.a.

så

af

fra

med

opbygget

starten

en

brodæk-ket.

Rækværksstængerne

karakteriseret

Roskildevejen,

varm

qg

opfnrt,

bojes

gennemiob,

af

små sider

tretten

i

vandoverfladen

noget

afsluttet

fæstningsovelsen

begyndelsen

nogen

befæstet

over

ud graven

der

“

flere

lagt i

var

vandet

var

krigstid.

kunne

som

3

tilstand

for

rækværkstæn-

Frederikssundsvej,

gennemskåret

er

for

i

er

med

graven

cm

trukket

med

brofæstet

havde under

stykker.

1,3

lagt

omkring

decimeter

indskudt

samtlige

Kogebugtbanen,

ad

behov.

at

med

mulig

blev

lejr).

tykke

m

forekomme,

en

give

små

regelmæssig en

mens

med

som

Over

lslevbrovej,

de terrænbærmen

hoje

blev

forsynet

Ejbn’ej,

gennem

et

gitterdor,

brolagt

lukket

I

Brodækket

for

plads

brædder.

Der-

rækværk 100

for

kantstillet

bestod

fem

1894

kaponierer,

et

et

en

resten

i

jernceptre. ud

opretholdt

brodækket

er

at

gerne

1910

ekstra,

afveje

ikke

feltanlæg,

m

dorn

frrrebjælker

over

ud

ind

bojet

fastholde

til

blev

med

rende.

septrene

l-ividsværmen’ej,

foran

men

af

og

indbyrdes

Morkhojvej

blev

rækværket.

og

over at

-

i

Frederikssundsvej

Slidlaget

ud

Jyffingevej

og

de

en

voldgraven,

muligvis

hvorfor

ved

bestod

bræt.

afsat

stormgitrenes

komme

betonkaponierer.

udad

blev

og

i

der hovedparten

kaponierenes

stængerne

fort

Septrene

vandret,

yderste

af

var

kan

en

og

de

biliedet

fremtræder

i

i

midler

Brættet

aldrig

manglede

om

huller,

kraftig

i

alt

efler

etablering over

evt,

nuværende

af

den

har

afstand

afstanden

i

af

ogslotsherrensvej

8

og

vejen

5

portstolpen

vanger,

hensyn været

på permanente

rværstiuiet

vanger

cm

graven

samtidige

stod

erstatter.

og

af

dl

Akandevej

derefter

der

bue,

Islevbrovej,

skuRe

et

skrå-

enceintens

en

af

deres

tykke

og

for

permanente

skydeskår,

som

med

sluttede

senere

og

af

nogen

militærbroerne

Af

der

hvor

feltbefæstning

her

spændte

Gi.

der

til

på

kugleregnen.

midlertidige

både

Akandevej

stræbere

placering

et

Ræk-værket

politiske

trukket

h’ærlagte

arbeldernes

bjælke

litteratur

afsluttes 1,6

og

mere

mellem

Koge

måler

rækværkets

brunglaceret

“militærbroer’

tidspunkt

samt

decimeter

holde

gennem

helt

m

Jslevholm,

færdiggorelse

og

fra

eller

afstand

broer.

kommet

af

Landevej,

23,5

igennem,

var

et

tæt.

brodækket

grunde

septrene

kan

med

bred

bjælker.

dimensioner

beskrives

var

vandet

par

broer

mindre

(Veswolden

bestod

boliet

var

sikkerhed

w

Antagelig

være

stormgitterer.

kortere

være

alle

septre

23,5

en markveje

undtagen

til

betonror,

skruepælebroer,

til.

blev

forberedt

bred.

mens ude

jernkugle.

på

Park

lagt

lagt

Broerne

er

til

og

valgt af

massive

cm

Roskildebanen,

Kobenhavns

ligger

0,5

oprindeligt

de

passende

end

to

de

fra

pa

et

er -

som Aflé.

i

De

jernet

yderste

ved

blev massive

men tværmål.

m

(også)

ved

slidlag

træets

hullerne

hvorfra

var

kan

på

broer,

af

det

var

en ud vedligeholdelse, men allerede for da var opforelsen af forskellige bygninger påbegyndt, og det fortsatte til helt frem til under 1. Verdenskrig, hvor der trods den forestående nedlæggelse blev indbygget visse mindre betonrum

De a’/drle kvfI111er(tzt 1889-1896) Den politiske opgorelsen med Venstre i 1894 sætter skel mellem de ældre og de yngre bygninger. Alle de ældre bygninger er—måske med undtagelse af artiulerimagasinerne — opfort med Venstre som dyb mistroisk tilskuer. Efter Venstres opfattelse for’kkede hver eneste bygning, der blev opfort, befæstnings karakter fra feltbefæstning mod et permanent forsvarsværk. Bygninger opfort efter 1894 er i princippet opfort med Folketingets godkendelse.

De ældste bygværker karakteriseres bla. ved at være stænkpudsede og er alle opfort for 1896, og de fleste er planlagt omkring 1892.

Kaponierer Kaponiererne er tænkt sammen med voldgraven fra starten, men de gav anledning til så meget ballade med Venstre, at regeringen besluttede sig for at begrænse anvendelsen af de forholdsvis massive dobbeltkaponiere mest mulig.

Kaponiererne er lukkede betonstillinger beregnet til skydning i gravens retning enten mod nord eUer syd. Fire (dobbelt-)kapomerer kunne dog skyde begge veje. Kaponiererne var udstyret med 75 mm hurugskydende kanoner, “Gatlingkannner” og senere også rekylgeværer. De rummede beboelse for den 11 og i dobbeltkaponiererne op til 20 mand store besætning, generatorer, (ammunidons magasiner og forråd. Den ideelle skudafstand hvor kuglerne holdt sig inden for mandshojde (raserende ild) var op til 600 m, og kaponiererne er placeret med udgangspunkt i denne afstand, selv om storre mellemrum forekommer.

Kaponierne blev tidligt (omkring år 1900) forstærket med 90 mm kanoner opstillet i forberedte stillinger ved siden af kaponiererne (spor heraf ses endnu). Fra begyndelsen(?) planlægges “hjælpeflankeringsbatterier” der skal beskytte kaponierenes udækkede yderside. To 9 cm feltkanonerne (indtil 1901 4 pd forladerkanoner) placeres i forberedte stillinger bag volden ovenfor de senere flankeringsbunkere.

Op imod 1. verdenskrig opfortes flankeringshuler i tyndere beton ca. 120 m fra kaponierenes skydeskår. Funktionelt er der tale om en minikaponiere, der har fået udskåret et skråtstillet skudfelt i volden, så de kunne dække det korte buede voldstykke mellem to kaponierers skudfelter.

Polenier De to store poterner ved I lorsedammen og Hvissinge (Punkt IX og XII) er funktionelt nært forbundet med de foranliggende dobbelrkaponierne, en helhed, der også giver sig til kende i arldtektoniske detaljer som stænkpuds, gesimsbånd og portomfatning. Mod graven har poternerne haft en stor gitterport, mens de mod voldgaden var lukket med massive træporte, der endnu er bevaret ved 1-Ivissinge.

De to afsondrede dobbeltkaponierer (Punkt X og XXI) fik allerede for 1. verdenskrig indbygget mindre poterner, hvoraf den ved l-Iusum i dag er dlmuret. De er antagelig bygget som ovelse og er udfort som minegange understottet med betonbiælker. Bjælkerne er stob på stedet og en enkelt har indskriften “De,, Sisfe/2/ desværre kan årstallet ikke ses, da det er dækket af beton. rl nmmuhon.rmas’a.rzner Betonstobte standpladser for artilleri i forbindelse med store ammunitionsmagasiner horer til de bygværker der indgår i volden fra begyndelsen. Magasinerne har, med en enkelt undtagelse (v. 1-lusum),alle en port, der vender ud mod voldgaden.

Magasinerne er vel beskyrtede mod både beskydning og fugt. Mod det forste er de sikret ved en massiv sprængkappe af store sten under et metertykt jorddække, og mod det andet af et omfattende dræn- og afrandingssystem. Selve magasinerne er desuden samlet i en selvstændig bygninger, der står frit inde i den store magasinbygning, hvilket giver en halv meter isolerende lufdag. Magasinerne har vinduer med to lag glas, og de kunne oplyses af olielamper, der blev anbragt mellem de to glaslag. Mellemrummet havde en egen udluftning.

Ammunidonen blev fort op i hojde med kanonbænkene med en hånddreven elevator. Omkring hvert magasin grupperedes typisk to gange to kanonstandpladser med stobt brisk og en stottemur af beton. I alt findes 13 magasiner af disse permanente batterier fordelt langs hele Vestvolden.

Baftener Ud over de permanente batterier med faste ammunitionsmagasiner findes et antal forberedte kanonstillinger eller batterier. Allerede i 1890’erne påbegyndes montering af stobte betonbriske, et arbejde som afsluttes senest under 1. verdenskrig. En del batterier er desuden sekundært forsynet med stobte ammumdonsdeporer indbygget i traverserne. Under 1. verdenskrig blev alle batterier forsynet med indgravede opholdsrum og magasiner foret med jernbanesveller. Det er uvist, hvornår de betonstobte rum er udfort, men en væsentlig del stammer rimeligvis fra venstreministeriernes tid for 1. verdenskrig.

Tilsyneladende har man tilstræbt en forholdsvis jævn fordeling af artilleri langs hele volden, men man har også onsket at koncentrere artilleri omkring kaponiererne. Fire af de faste batterier (med ammunitionsmagasiner er således anbragt i direkte tilknytning til den indtaikne flanke ved en kaponiere. (Paradis-, Poppe!-, Brøndbyvester og Hvissinge Batteri). Vibe- og Vestbane Batteri ligger i direkte tilknytning til Kaponiere IX/X og Tinderhoj Batteri ligger inden for en afstand af 150 m fra den atypiske Kaponiere XVI. På Flusumafsnittet lukker (dobbelt)kaponieren hullet mellem to batterier.

Til dette kommer, at der er placeret mere eller mindre forberedte batterier i en afstand af 100-150 m nord for kaponierene i Punkt III, V, VI og VII samt tilsvarende syd for XII, XIV og XV.

De forberedte batterier er artilleristandpladser, der typisk er udformet med fem traverser med Ca.40 m mellem de enkelte volde. Det er typisk, at travers nr. 2 og 4 regnet fra syd er noget kraftigere end de andre. Senest ved armeringen under 1. verdenskrig graves kanonstandpladserne længere ind i volden, så antallet af traverser kan fordobles. Muligvis følges det op med, at antallet af artilleripiecer, der så sent som 1911 var sat til fire, blev fordoblet til otte. De eneste aMgelser fra systemet er Hjornebatteri syd for GI. Koge Landevej, hvor der er tre traverser med 70 m imellem, en stilling ud for Punkt XVII (3 x 70 m) og Gynge Batteri helt mod ost i Fiusumfronten, som mangler traverser. Disse batterier var alle en del afvoldens nærforsvar.

Til de mindre lokalt bestemte modifikationer henregnes, at den ene af de yderste traverser kan være trukket ud til en flankevold for at sikre en gennemforing af vej. Andre modif±ationer opstår, hvor batteriet er anbragt tæt ved en kaponiere. Bagsiden af volden har her typisk en storre bredde afgrænset med traverser, og batteriet kan her få et 5. afsnit. En del af de forberedte stillinger har særlige navne 46*t, hvilket indikerer, at de har spillet en særlig rolle i fredstidsorganisadonen og måske også i krigsplanlægningen. Normalt er de bestvkket med 12 eller i tre tilfælde 15 cm kanoner, dog har Hjornebatteri og Koge Landevej Batteri mod syd samt Gynge Batteri mod nordost - som er en del afvoldens nærforsvar - kun en let bestykning (8 mm mitraffieuser,75 mm og 9 cm kanoner 47j

Batteritoget med 6 x 15 cm kanoner på jernbanevogne var indledningsvis tildelt punkt VI.

Batterierne er fordelt jævnt over hele volden typisk med en indbyrdes afstand af mellem 400 og 600 m, men kortere afstand - ned til 50 m og storre op til 1100 forekommer. De permanente anlæg samler sig imidlertid i en forholdsvis fast struktur, som giver en fornemmelse af de overvejelser, der ligger bag placeringen afartilleriet.

De permanente batterier er således samlet i to grupper, hvoraf den ene - på tre - er koncentreret til Flusumdelen omkring banen og udfaldsvejene mod nord og nordvest (Kagså-, Nordvestbane- og liarrestrupbatteri). Af disse er Kagså et dobbeltbatteri. Afstanden mellem disse batterier er henholdsvis 650 og 375 m. Muligheden for at gruppere batterierne med godt 300 meters afstand mellem sig har tilsyneladende foresvævet konstmktorerne, men man har - antagelig pga. fordelingen afudfaldsvejene - foretrukket at samle to i et dobbeltanlæg, hvilket muligvis også ville give visse fordele for samvirken med de nordlige fortet.

Den anden koncentration af faste batterier er samlet omkring Vestbanen og Roskildevej. Af disse ligger Vestbane- og Vibebatteri på hver side af jernbanen - men så tæt (50 m), at de reelt kan opfattes som et dobbeltbatteri. [-IvissingeBatteri, der ligger 825 m længere nordpå, er et regulært dobbeltbatteri. Afstanden ned til Vibe- Vestbane Batteri virker lidt stor, men det skal sammenholdes med, at afstanden til I larrestrup Batteri (det sydligste i Flusumgruppen) er 3175 m.

I dette tomrum er det faste dobbeltbattedTinderhnj placeret med en afstand af henholdsvis 1675 m og 1500 m dl de nærmeste batterier mod henholdsvis nord og syd. Ved at trække Ilvissinge Batteri et par hundrede meter længere mod nord har man altså kunnet reducere hullet mellem de to batterigrupper noget. Den forholdsvis storre afstand mellem Tinderhoj og Harrestrup er forståelig i betragtning af, at Kagsmnse oversvommelsen ligger mellem disse to stationer.

Syd for \Tibebatteri er der 1300 m til dobbeltbatteriet Brondbwester, og to batterier (Poppel- og Paradis Batteri) er fordelt over de resterende ca. 3 km vold med en afstand af 1100 og 900 m. Afstanden til afslutningen af volden fra Paradisbatteri er 800 m.

Tre af de forberedte feltbatterier, som senest under 1. verdenskrig blev udstyret med stobte briske, ammunitionsrum og træforede dæknings- og opholdsrum, er lokaliseret til voldens sydlige afsnit og ét (Gynge Batteri) til Husumdelen.

Under Verdenskrigen blev de faste batterier: Paradis, Poppe! og Vibe Batteri forstærket. Omkring Poppel og Paradis Batteri blev de forberedte batterier ved Engstrup/Kogelandevej og Stauerbjerg armeret. Desuden blev et batteri mellem Poppel og Paradis Batteri armeret. I en vis forstand etableres herved tre dobbeltbatterier med en indbyrdes afstand af 600 m.

Omkring Vestbanen og Roskilde Landevej forstærkes Vibe Batteri og et batteri ca. 300 m nord for Vestbanebatteri armeres. Fra denne stærke artifierikoncentradon er afstanden til [Ivissinge Batteri nu reduceret til 500 m. Brondbyvester, der ligger mellem koncentradonerne i centrum og mod syd, blev forstærket ved armering af et batteri ca. 400 m længere mod nord. Trods forstærkningen var der stadig ret langt (875 m) op til Vibe Batteri.

Nord og syd for Tinderhoj, der i fredstid var alene om at lukke hullet mellem Hvissinge og Husum, blev to batterier armeret henholdsvis 400 m nord og syd for den faste stilling. Mellem denne gruppe og Fivissinge åbnedes endnu et batteri. Strækningen op til Punkt XVII var nu dækket af batterier med omkring 500 meters intervaller (400-600 m).

Nord for denne batterffinje skete der ingen udbygning af betydning, og i forhold til fremstillingen på de fortrolige kort fra år 1900, skete der kun små forandringer. Der var stadig 1375 m op til det sydligste batteri i I-Iusumgruppen (Harrestrup). Det er muligt, at yderligere armering ikke har været nodvendig på grund af oversvommelsen ved Kagsmose A, men måske er forholdet snarere, at Husum-afsnittet ikke har spillet den store rolle. Måske har fIusum-afsnittet endda knap nok eller kun i begrænset omfang været bemandet under Verdenskrigen.

Arü//e&nagasiner Også de permanente standpladser for artilleri horer til voldens oprindelige udstyr. Da kanonerne ikke kunne tåle at stå ude i al slagsvejr uden kostbar vedligeholdelse, blev der til alle permanente batterier — bortset Poppel Batteri - opfort et artillerimagasin. I alt fandtes ni sådanne artillerimagasiner, som var træbygninger til opmagasinering af skyts i fredstid. Generelt var magasinerne placeret mindre end 100 m fra batteristandpladsen, men ved livissinge var afstanden dog nærmere 200 m.

Der er kun bevaret et af de oprindelige arnilerimagasiner, og dette findes på Fijemmeværnets område syd for Roskildebanen. Desuden fandtes indtil 1998 et artifierimagasin på liusumafsnittet (Gabriel

Jensen), men dette er nu nedbrændt. Ved I Ivissinge Batteri i Rodovre er et af magasinerne rekonstrueret. Fra de ovrige er der kun bevaret spor i form af fundamenter.

Endvidere fandtes der lige syd for Ejbylejren en magasinbygning med to spor, lasteramper, to arbejdsgrave og perron til batteritoget. Magasinbygningen, der som flere afartifierimagasinerne var beklædt med bolgeblikplader er stadig bevaret. Da toget blev hugget op i 30’erne blev bygningen skilt ad og flyttet til Avedore Lejren, hvor de bærende dele blev taget til vare af Projekt Vesnolden, da lejren blev byggemodnet. I 2013 blev bygningen genopfort på det oprindelige fundament som del af revitaliseringsprojektet..

Kikkert-ogbvstationer Kikkertstationerne tilfojes som noget at det forste — måske som det forste - til den fætdige vold. De planlægges allerede i 1892 og artilleriet presser på, men de er forst klar til brug i 1894. På det tidspunkt fandtes langs hele \Tesrolden 14 nogenlunde jævnt fordelte kikkertstationer, hvoraf de fleste er bevaret. Det er halvcirkelformede indsnit i voldkronen, med en stottemur og gulv af beton. Midt i halvcirlden findes en meterhoj betonsojle, der har båret en kikkert. I de fleste tilfælde forer en stobt betontrappe op til stationen.

Det er tydeligt, at man har gjort sig anstrengelser for at fordele kikkerterne jævnt. ifstanden mellem dem skulle ikke gerne være over en kilometer, selv om dette har været nndvendigt i to tilfælde (mod syd 1270 m og ved Kagsmosen 1250 m).

Kikkertstationerne blev suppleret med signalpunkter både i forterrænet og baglandet. Der er knyttet en ldkkertstation til alle de permanente batterier bortset Paradis- og Vibebatteri. Sidstnævnte deler en kikkertstation med Vestbane Batteri. Kikkerten var anbragt i direkte tilknytning til batteriet, typisk mod syd. Den eneste undtagelse er Tinderhoj, hvor kikkerten er trukket Ca.100 bort fra batteriet op mod Kaponiere XVI.

Herudover er der anbragt en kikkert i direkte tilknytning til eller inden for en afstand af 100 m (der mä være den effektive signalafstand) af en række feltanlæg (Engstrup/Gl. Koge Landevej). Ud for Punkt XVIII (syd for vejen Islev-Ejby) ligger en enkelt isoleret kikkertstation. Stillingen nord for Paradis, Staunsbjerg, Brondb3wester og ilvissinge var alle armeret under 1. Verdenskrig.

Allerede 1893 begynder man at indrette hulrum til projektorer og generatorer for at give muligheder for at ifiuminere forterrænnet. Energibehovet tænkes indledningsvis dækket med lejede lokomobiler suppleret af petroleumsmotorer.

Det fremgår af de fortrolige kort, at man år 1900 har disponeret over otte lys-(projektor-)stationer og to dynamonim. Med en enkelt undtagelse er de alle placeret inden for en afstand af 100-200 m fra permanente eller forberedte batterier: (mellem l-iiornebatteri/ GI. Kogelandevej Batteri, ved Punkt IV 300 m syd for Poppe! Batteri, feltbatteri nord for Brondbyoster-Brondbn’ester Landevej, lys- og dynamorum i tilknytning dl Vestbanebatteri, 100 m nord for lJvissinge Batteri, lys- og dynamorum ca. 200 m syd for Tinderhoj, 200 m syd for Harrestrup Batteri, 200 m nord for Nordvestbane Batteri)

Ud over denne sammenhæng og et alment onske om at kunne belyse hele fronten, synes den konkrete position styret af behov for at ifiuminere visse indfaldsveje (Koge Landevej, Brondbyoster Brondbyvester Landevej, Vestbanen-Roskilde Landevej, Ejbybrovej, Islev-Ejbnej, Fiedevve;, Morkhojvej). Kun to projektorer ved Punkt IV og Fivissinge Batteri er uden forbindelse med veje, til gengæld er der til disse knyttet en fast vagt.

I 1895 forsynes kaponierne med projektor og kommandorens lukaf indrettes dl masldnrum.

Udbygningen aflysanlæg fortsætter efter 1900, og den forstærkes under 1. Verdenskrig med gasprojektorer. Et anlæg er lagt ind i den dækkede vej ved kaponieren i Punkt VI til belysning af forterrænnet, belysningen afBrondbyoster- Brondbyvesien’ejen blev forbedret med et dynamorum syd for og en gasprojektor (1. Verdenskrig) nord for ved den dækkede vej. Tilsvarende skete nord for Roskildevej. Ved sikkerhedsdæmningen (Punkt XVI) blev en gasprojektor opstillet på bærmen. Belysningen af 1-lerlen-ejog Morkhojvej forstærkes, Kagsåbatteriet får lys og Utterslev Mose får belysning med dynamo og gasprojektor. Senest på dette tidspunkt blev generatorrummene forsynet med små betonstobte brændstofrum.

Maskinrum De tre masldnrum (Station 0, XVII og XX er makante, stænkpudsede bygninger med dor, vindue og aftrækshuller dl en petroleumsmotor. Indvendig findes to små rum med et stort motorfundament i det ene. Rummene horer til den oprindelige lysinstallation og har forsynet stort set stationære projektorer med strom.

Lokaliseringen ved Kalveboderne og på begge sider af Kagsmoseoversvommelsen antyder at de er del af en særlig—måske permanent - oven’ågningsopgave. SmJ Jh’cirkrudtmagrh:er Fordelt over volden findes indbygget fire små fredskrudtsmagasiner. Det er mindre bygninger med en dor midt på facaden flankeret af vinduer og med ventilationshuller i facaden. Inden i findes et enkelt tondehvælvet rum. De er stænkpudsede ligesom ammunidonsmagasinerne i de permanente batterier, masldnrummene og visse generatorrum - en bygningsdetalje der knytter dem dl voldens ældste tid.

Bygningerne er af to typer. Den ene med et forrum i en karnap findes ved Station 1, 1-lorsedammen og ved Ejby Bro. Den anden type mangler forrummet og findes ved Hvissinge og nord for Frederikssundsbanen. Byggeriet af de små fredskrudtmagasiner, der aldrig blev, hvad der var planlagt til, startede med den enklere model i 1893, mens de to andre blev udfort i 1896. Det ses tydelig, at bygningen ved Ejbybrnen er sekundært indbygget, og i det mindste de to sidst opforte var åbenlyst ikke tænkt med fra begyndelsen.

De wHerehygværker4?’.1900.1912) De stænkpudsede bygværker er - som det fremgår af ovenstående — alle opfort for 1896, og de fleste er planlagt omkring 1892. Efter Venstres legitimering af byggeriet er der kun opfort et mindre antal bygværk på volden, men til dem borer dog de meget spektakulære store fredskrudtsmagasiner.

In’dskrucltrmtgasu;er lårene 1902-04 blev der bygget yderligere seks store fredskrudtsmagasiner. De består hver af seks eller otte n’ærstffledetondehvælv af beton - alle med egen indgang ud til et fællestværsdllet forrum (galleri).Mod galleriet er hvert magasin lukket med en fyldningsdor med et vindue til hver side. Vindue og dor kunne dækkes med jernskodder. Mod voldgaden ender magasinhvælvene i en muret front med en central toflojet gitterport med et vindue på hver side. Oprindelig kunne tråddoren på indersiden tætnes med lose træskodder.

Magasinerne blev bygget, da det blev Hart, at de gamle krudttårne på Amager ikke længere beskyttede hovedstaden mod eksplosionsulykker. De moderne sprængstoffer var så kraftige, at en eksplosion ville beskadige Christiansborg alvorligt. De farligste krudttårne skulle derfor tommes, og krudtet flyttes til de nye magasiner i Ves’olden. Magasinerne blev indrettet sål de kunne anvendes som kaserner i krigstid.

Ud over den varierende storrelse er der også forskellige variationer i arldrekturen, f.eks. mangler magasinet i Punkt 0 og magasinet ud til Roskildevejen den balkon, de ovrige (nord for Punkt IV, flJ IX, X og XIV) har.

Ko,nmagdo.rlatw,wr Fredskrudtmagasinet ved Horsedammen har otte hvælv og rummer desuden en lille kommandostadon et enkelt rum med kraftig jerndor og vindue med jernskodder. Loftet er forstærket med jernbaneslunner.

Omkring 1910 blev volden derud over forsynet med et antal afsnitkommandostadoner, og fra nogenlunde samme periode er en række andre bygninger, der kendes på, at de står i forholdsvis massiv og rå beton. Kommandostationerne er lette at kende, fordi de på facaden har en række jerndragere, der har båret et halvtag over en dor og to vinduer. Indvendig har de tre hvælvede rum med to skorstene og telefonstik.

F/a;;keni;j,’.rbunkerneqgs’eværkapwiienr Flankeringshulerne ved kaponiererne er en stor og markant gruppe afbygværker fra tiden for 1. verdenskrig. De er systematisk placeret ud for kaponierne, så de kunne beskyde deres udvendige side (skulderpunktet. Ingeniorkorpset havde næsten siden voldens ibrugtagen eksperimenterer med forskellige måder at sikre kaponiererne på, men det kan antages, at flankeringsbunkerne forst er opfort i tiden 1910-12 eventuelt op til Balkankrigen 1912.

Geværkaponiererne er som flankeringsbunkerne forsynet med skydeskår for maskingeværer og en projektorluge. I modsætning til bunkerne, der har indgangen på smalsiden, har geværkaponierne — undtagen geværkaponieren i Punkt 0 — alle indgang i facaden eller fronten. Bortset fra to, der findes på Slutstykket, borer geværkaponierne til på strækningen mellem punkterne XVII-XX. En enestående, massiv projektorbunker på bærmen op mod sikkerhedsdæmningen horer til i samme gruppe.

J\T, Ud for broerne er der under våbenpladserne i seks tilfælde - Punkt VII, IX, XII, XIII og VII - indbygget små betonstobte vagtrum, der har et karakteristisk bolget loft. De er antagelig etableret allerede for 1900, men de er næppe en del afvoldens oprindelige udstyr.

Syd for Roskildebanen og syd for Frederikssundsvej er bevaret et betonstobt vagtrum, og et tilsvarende er indbygget i poternen til dobbelikaponieren mellem Vestbanen og Roskildevej. Både vagtrummet i poternen og poternen er fra for 1. verdenskrig, hvilket også kan være tilfældet med de to andre vagtrum, der ikke er markeret på de fortrolige kort fra år 1900.

Studiets-, ammuuflons— og m(gemorammumtion.rrum Volden blev bemandet under 1. Verdenskrig, men regeringen var fast besluttet på, at der kun i alleryderste nodsfald skulle opfores flere bygninger. Landfæstningen skuUenedlægges i 1922, ng regeringen ville ikke åbne den gamle diskussion om befæstningen ved at tilfore anlæggene nye installationer af blivende militær værdi. Mandskabet blev installeret i huler understottet og foret med jernbanesveller. Ministeriet tillod dog, at der blev opfort 18 betonforede sygerum med fire kojepladser (sanitetsrum) og 28 betonmagasiner til opbevaring af ammunition og sprængstoffer. En ukendt del afammunitionsrummene er dog opfort forud for verdenskrigen.

Disse rum fra 1. Verdenskrig er måske den storste bygningsmasse pä Vestvolden. Udadtil fremtræder de stort set ens uanset funktion. Alle viser sig som betonstobte dorafsnit indfældet i volden, og alle er lukket med tynde — nu ofte meget medtagne - jerndore.

De .renestebvpuinper(tit/eliefter 1922) 11926 besluttes det, at staten skal beholde Vestvolden ind til videre. Samme år bygger telegraRæsenet en lille radios/tt/ion (Vestfrontens Radio) på voldkronen over Florsedammen. Af den bile trefags træbygning er kun betonfundameni bevaret umidelbart syd for Horsedammens fredskrudtmagasin. Stationen skulle retransmirtere udenlandske radioprogrammer. Senere begyndte herfra forsog med at sende kortbolgeradio til skibe og Gronland (se også: P/efr- ogan/agip/an for Ves/vo/den2011-20/5, Bilag 13)

Også i 1926 blev kaponieren i Punkt XIII stillet til rådighed for Geodætisk Institut, som her etablerede en .reitmqgnf i kaponieren, der blev ombygget til formålet. På baggrund af målinger herfra påviste lederen af den seismologiske afdeling, Inge Lehmann, at jorden har en fast kærne. De seismologiske målinger er nu overfort til kaponiere Punkt XIV, men det gamle apparatur er bevaret på stedet (et lille fredskrudtmagasin ved Ejbybroen benyttes endvidere af instituttet til arkiv for luftfotos - se også: P%- qgan/æg75/anfor Ves/volden2011-2015, Bilag 17).

Under 2. Verdenskrig blev der indbygget nogle dæknings5nn’e(beskyttelsesmm) i volden ved GI. Koge Landevej og Islevhusvej. En træbaraki Avedore skulle stamme fra samme tid, og syd for Vestbanen byggede tyskerne en vat/yidn5 af mursten, der nu bruges afhjemmeværnet. Under folkestrejken i 1944 bemandede tyskerne \Teshrolden for at spærre kobenhavnerne inde i byen. Tyskerne benyttede også Avedorelejren og en række dybe ind5ravnhi5eri volden ud for Avedoresletten siges at være spor efter nedgravede og slorede tyske koretojer.

I Avedorelejren blev der i 50’erne bygget en række ammmnlionsd€poteraf standard NATO-type, og nord for Roskildevej indrettede forsvaret et ol/depot- POL-lageret. POL-lageret blev påbegyndt 1958 og formentlig tget ud af brug omkring år 2000 (se også: Pk/e-qgan/æsp/anfor Vi’s/vo/den2011-2015, Bilag 14).

Den mest markante tilfojelse til volden stammer fra begyndelsen af 50’erne og udgores af Ejbjbunkereneier Ej/9.’hivim/aggetbeliggende omkring Punkt XV syd for jyffingevej.Der er tale om en kommandobunker opfort til Kobenhavns Luftforsvar (se også: P%Je-qgan/ægrp/anfor Testvokkn20/I- 20/5, Bilag 15). Luftforsvaret indrettede sig samtidig med .rL3issti//hi5erpåvoldens slutstykke og opsatte tunge luftværnskanoner på Flakfortet. Under en kort periode af den kolde krig blev Kobenhavns landbefæstning således for sidste gang tillagt militær betydning.

Armenngsar/n‘der Under 1. verdenskrig og antagelig også for krigen blev der udfort en række forskellige armeringsarbejder foran, på og bag Vestvolden. Armeringsarbejderne berorte Vestvolden i forskellig grad: Vestenceinten blev således omdannet så voldsomt, at det kan være vanskeligt at finde et parti, hvor det oprindelige anlæg fremtræder blot nogenlunde tydeligt. [Jusumenceinien blev måske mindre berort, men den del fremtræder i alle tilfælde i dag mere uberort, fordi de sekundære anlæg efterfolgende er blevet dækket til.

En række af disse armeringsarbejder er vanskelige at erkende og forstå i dag, mens andre er så almindelige og konsekvente, at de tegner et tydeligt monster. Det drejer sig om:

Korteskjtte,grai’epå 10-20 meters længde etableret et stykke neden for voldkronen på voldens yderside. Posterne var forbundet med baglandet via en lobegrav, der i en række tilfælde er fort videre fra skyttegraven ned til terrænbærmen. Disse poster er typisk etableret i tilknytning til batterierne, og antagelig er der tale om udsigts- og obsen’adonsposter. Derudover er de fordelt med noget, der ligner 70-100 meters afstand langs hele volden, men de findes ikke nord for Islev Bro.

Standp/adserfor 2 x 90 mm kanoner til flankering af kaponiererne. Standpladserne findes på flanken ud for kaponiererne og består af fire indgravninger, som er forbundet til to obsenradonsposter med en lobegrav.

Udv/de/seafvdbenp/adsenwog udbygning med lobegrave med fodfolksbanket. Udvidelserne varierer i omfang, men lobegraven forekommer i næsten alle tilfælde.

Anner/n af batteüerneved indgravning af standpladser og udformning af ekstra traverser, anlæg af betonbriske, magasiner og tommerforede dækningsrum. Dækniugsnm;til fodfolk i glacisetmed adgang fra den dækkede vej. Indgravningerne har en længde af under 10 m og en bredde afca. 3 m.

Kasemer Allerede omkring år 1900 blev der umiddelbart bag volden etableret en baraHejr ved Ejby. Ved Avedore fandtes alleredeen teldejr kaldet Paradislejren,som op mod 1.Verdenskrig blev suppleret med en egentligkaserne.Af teldejren resterer der betydeligedele i form af fundamenter til messer, kokkenbarakker o. lign. i krattet ud for Avedore Stationsby.

I 1911 blev der etableret en teldejr ved Husum og senere tilkommer én ved Glostrup. Placeringen af Ejby- og Avedorelejren i forhold til vejnettet antyder, at de to lejre skullesuppleres med kantonnement i Husum og Brondbyoster. Det var to store landsbyer med hver 15-20gårde og et halvt hundrede andre ejendomme, som i en snævervending kunne rumme betydeligtantal soldater i stalde og lader m.v. Dette sikrede at ethvert punkt på volden kunne bemandes på mindre end en halv time. For uddybende oplysninger om Husumlejren. Se også P%y-qgan/ægsp/anfor Vest,’olden 2011-20/5, Bilag 18.

Bevoksning l3enmilitærebeplantnùigsplan Efter afslutningen af anlægsarbejdetblev Vestvolden oprindeligt beplantet ud fra noje overvejelser. Langs voldgaden blev der plantet en allé.Efter de fortrolige kort at domme var alléen år 1900 stort set etableret i hele voldens længde.Den manglede dog syd for 1-larrestrupÅ over en strækningaf knap 100 m, og yderligerevar den (måske) noget mangelfuld over de næste 300 m ned til sikringsdæmningen(efter Punkt XVI) og på de sidste 400 m ned mod Utterslev Mose.

Aflébeplantningenlangs voldgaden tilskrivesen rækkepraktiske formål:Træerne gav skyggetil de marcherende kolonner og dæmpede stovudvikling,der ellers kunne afslore for fjenden, at noget var i gang. Bladene kunne anvendes til lovfoder for kreaturer og heste, og træet kunne i en snæver vending bruges til forskansninger,brænde m.v.

Disse praktiske formål berettiger næppe i sig selv til omkostningerne ved at plante og vedligeholde alléen langsVesh’olden. Var funktionen måske begrænset, så tjente alléen alligeveldet praktiske formål at demonstrere, at anlæggetnu var på plads og i orden.

Det er indlysende,at a]létræerneikke måtte blive så hoje, at de ragede op over voldkronen, og det kunne derfor blive nodvendigt at styne dem. Det fremgår af de militærekort fra år 1900,at glaciset var dækket af en elleranden form for lovbevoksning i en bredde på 15-50m. I skelletvar der etableret et levende hegn. Luftbilleder fra tiden efter 1.Verdenskrig viser imidlertid,at der er gået hårdt til bevoksningen og dele af den er fuldstændigfjernet. Endnu omkring 1911 fandtes imidlertid en vis spærrebeplantning (tjorn) herunder en lav hæk på terrænbærmen. Også denne bevoksning kan imidlertid meget vel være fjernet eller skåret hårdt tilbage under 1.Verdenskrig, idet de egentlige spærringer på volden blev bygget op af pigtråd, da volden på dette tidspunkt blev armeret. Pigtråd er egendig en gammel opfindelse, men militærtgor den sig her hjemme forst gældendei beredskabsplanerne fra omkring 1905.Endelig var hele det militære område fra starten indhegnet af kombinerede trådhegn og tjornehække.

Ved voldgravens kaponierer (se neden for), på flanker,enkelte steder på bærmen, i klyngerpå escarpen (ydersidenaf volden) og i kanten afvoldkronen findes rester af en sloringsbeplantning,

afstand

Mod

bevaringstilstanden

Landbærmen

gravforing.

feks.

hvilket

Det

Enkelte

tilsyneladende

For

dobbeltkaponieren

Træerne

På

e

af

Kontrescarpen

Et

Den

)bevoksninger,

befæstningen

beplantninger

1-lovedparten

oprindelig

der

overlevet.

steder

skellet.

slags

Glaciset

5

klemt

forholdene Mange

De

historiske

skal

Sloringsbcplantningcrne

Bevarede

som

C

beplantningen

Vestenceinten

arp

stykke

at

samme

landbærmens i

dele

i

dækkede

derfor

skellet

“naturlig

en.

vanskeiggore

den

på

af dog

pa

stadig

hybenroser

De

af

er

Ca.

bærmerne

dele

var

af

med

anden

dækkede

Der

de

Primært

ikke

udlever,

stod

spor

gælder

fleste

den

bevares

ikke

dl

et

har

qfhei’oksningen

plantet

er

dele

plantet

af

vej

og

par

seljeron

fæstningsområdet.

er

pigtråd”.

har

som

kan

langs

muligt

oprindelige

på

været

de

vis.

har

forbedres

har

af

solirære

set

har

escarpeside

af

måske

er

meter.

v.

—

linje

kan

og

fon-ildede

vej).

Ijorn,

vedficeres. desuden

disse

passage i

så

til

En

overlevet

den

i

hybenroser

liorsedammen

der

dårlig

visse

til

i

voldkronens

det

afskærmet

flere

et

vidt

at

med

har

være

med

med

del

Det

Store

på

historiske

eller

kontrescapen.

skelne

er

der

Træerne

samlinger

var

mindste

tilfælde

overlevet

radikalt.

i

overhovedet

er

af

beplantning,

antagelig

escarpens

tjorn

afgraven

Brondbv skulle

rester

kan (amerikansk)

alle

findes

sammensat

har

andet

tjornehække

fældet

de

dele

her

Det

rækkerne.

andre

forskellige

ikke

overlevende

med

i

der

Også

visse

og

syntes

nederste,

kan

rækker

dæmpe

af

af

bevoksning,

antages,

af

på

omfang

og

i

rundt

fældet

en

mange

den

der

afvises,

og

var

forbindelse

en

vandbærme

torn

være

voldens

anlæg

denne

som

steder

beplantning

Det muligt.

der

visse

at

af

klippet

bla.

gravskråningerne

bevoksning

skråtsuflet

brombær,

virkningerne

I

om er

være

steder

på

forskellige

under

glacisets

at

plantet udvendige

haft

spor

kan

steder

forlyder,

på

vidt

at

planter

tjorn

Kobenhavn

dele der

-

voldens

Morkhojkaponieren.

inderside,

været

der

det

volden.

tjornehæk.

klippet

dokumenteres

en

i

med udbredt

-

har

været

1.

Ejhvanlægget.

afRodovre

været

udgor

bevidst.

er

ofte er

halvallé,

hvis

i

Verdenskrig,

med

kant

har

har

tilplantet

at forhold

været

efterkommere

bevaret

træsorter.

de

kant.

inderside,

af

Det

og

de

der

rækker

efterkommere

det

en

er

sidste overlevet,

plantedes

tilsvarende

rester

både

langs

og

mest

holdt

(den

Rester

Enkelte

antagelig

brugt

visse

tæt

der

er

sù

Rodovre.

til

dli

bla.

med således

at

naturlig

ilde,

af

rydninger.

række

terrænbærmen

af

var

nedre

den

umotiverede

som

nede

steder

være

men

dag,

roser

poppel

en

heraf

ved

to

og

plantet

steder

tre

at

dækkede

fra

funktion.

sekundære

klippet

kan

af

dl

i

escarpe

bliver

en

de

enkelte

det

en

Beplantning

rækker

Ejbvbunkeren.

har

sin forskellige jordflydning

Sommerfeldts

skulle

ses

tre

feks.

ud

del

forsvinder,

del

hore

Bevaret

anfores,

findes

tid.

overst

overlevet

mange

rækker

dog

for

tjornehæk,

af

(på

af

vej

være

har

under

elm

tjorn

og

Har

sammen

fortidsminder,

anlægget,

(park

kaponierene.

skygger

glaciset

imidlertid

og

ses

i

muligvis

steder

feks.

med

steder,

at

kontrescarpen.

træer

antagelig

brugt

i

forskudt.

og

udgjorde

landbærmen)

ovrigt hvis

her

også

det

have.

beskydning.

indbyrdes

der

med

ved

inden

bLa.

men

bort

og

visse

havtorn,

er

men

her

regulære

som

der.

holdt

som

Dele

en

eller

også

og

og

for

pa de På Vestenceinten på På af at dobbeltkaponierne efter Kobenhavns tilbagetrækningen militær I visse nedenfor bla. var de (fortrinsvis Andre Da blive Omkring plantemateriale, Karaktenstisk iler har I enkelte parkbeplantning. vi, således Seljeron, Som sejleron være tjele bevaret forklare, Endelig hvoraf

Kobenhavns

dag

så beskvdning.

jorden, voldkrone,

er ilusumenceinten

at

volden

tilplantet alleen

og

i

regnfang

alt

afslutning dele

udfyldt det rester “fremelsket”

der

mangler

tilknytning

steder

enkelte

bwg.

der

nok steder

at

flere

som

findes

at

militære

der

er

den

1900 —

også

der

domme

blev

ses

rampernes man

af

specielt

sket

fjernet

inden

er med steder

Kommune

allétræ,

var

dækkede

mindre voidgang på

alléen blot skred

for

har

Kommune

gamle,

var kastanjer

været rundt

ud

brugt

demifitariseret,

da

i

udskiftninger

dl

toppen, træarten

Hvidovre område

alléen afvolden.

ask,

der

i

mod var ældre.

der

ret mao

(dele

nedlæggelsen.

batterierne.

bla.

i

demilitariseringsperioden

ned

har

fra

muligvis -

omkring Københavns

både

(pn’d-)beplantning

“bidte”

været

et skxåninger.

hurtigt),

en visse

eller

vejs

mv.

Kogebugtbanen offentlig

er skulle

en

ved

stadig bevaret oppefra,

overtog

stykke

Den

men

nogenlunde

var

lind,

og

dens

til

beplantning

er banket

og

mangler

tilsvarende

Dele

nyttehaverne

har

visse

indhegnet halvalleen

for seljeron

blevet

er på af

plante det

Rodovre er var

dm

dels

I

ud

sammeosætningen

ved

der

altsä træer imidlertid

Kobenhavn

vej

voldens

bevaret. men

forste Det

er

er

Kommune

steder Det der

dels

for

eller

har

bevaret

ingen - blev

her 1-lorsedammen) usikkert,

de

plantet

regelmæssig antages

ensidig

antagelig

det allerede,

Avedoresletten antagelig

er

på

beplantninger man

af

gang

langs bo.

excepdonelt af har

og

og

og

i

der

inderside

antagelig

Nogle

i

væsentlige

to voldens

Rodovre

bevoksning et

Rodovre forst

sydover,

der.

valgt

solitærtræer,

mellem

spcecielt

Forholdet

rækker

her trådhegn

plantet

eller

findes og visse

den

om dog, -

mens

har

selvsåninger,

allé

Det

volden

birk til

i -

det

dækkede

snarere landet.

trærække.

indersider. eller

at afmange

steder,

tale

parkbrug. enkelte nok

og

i

en

(klippet/”bidt”) Morkhojvej

men

og er

op

mange var

volden hele ved

alléen

blev

i

af

med

med

været.

Brondby i

med omfattende om uvist,

er

i været

en

iusumafsnittet dl

ron

muligvis

Kobenhavn

Frederikssundsvej

i Forklaringen

voldens

vokset

blevet

og

sat

2

ovrigt gang

gamle,

en

vej seljeron,

var

tjornehæk.

det

træer.

x var (og

træarter.

der

i

På

det

i Den

ufuldstændige

sekundær 3

hvilket

og

værk.

nogenlunde

store

udvalgte

i ses

kastanie) i

et og

er

tvunget

op

kunne

er

60’erne, brug

at

til

“bidte”

længde.

Et

sidste

tidspunkt

bevoksning

holdt

Bystævneparken.

dog den

rodnettet

et efter

skæm±eplantmng.

seljeron

stykke nord behov

Det

omfang

Rester

stykke

(abild været holder

desuden

gammel

stort en

til folger

og nede

at

på

og træer

forklares

Men

for

del

at

komplet

anlægget kan

endnu

særligt ned

for

siderne

meget

har

i denne

ud

set

er

mod

tage dog hullerne dampede

Akandevej.

l-lusumsafsrnttet

i

tjorn

af

det anlæggets

ofte

militærets

træer

med være

for

mod

beplantning,

der se

komplet.

tjorn

næppe.

til

Husum

pil

er med

flotte ud

glade

beplantning

fiankerne

på ron,

af

i været

På

sikkerhed

er

takke

en

skulle

Kalveboderne usikkert. 1920,

der

som

nåede

voldkronen

dels

virkningen

gået

mangel

sekundær

der

træer,

for

strukturer

tidspunkt.

Dels

tid,

Muligvis

tale

var

med

om,

men

bla.

ud

kan

at

men

men sloret

abild.

om

ved

er

af

den - pi er

så

11996-97 med

offeniligheden.

I

er

udbygning

5O’erne,

1960’erne.

og

Ejbvbroen

holdt

bevokset

Ser

Be,’ok.r,nnwn

modsætning

arealet

gradvist

sted.

man

græsbevoksning

med

hvilket

Eksempelvis

bort

i

med

er

dag

ophort

af

hoslæt

i

der

efter

1938

Kobenhavns

Flusumenceinten,

til

fremstår

lovskov

Kobenhavns

antagelig

gennemfort

\restenceinten

1922

og

til

som

engang

på

1954.

ses

og

folge græsbevokset.

storre

skyldes

der

tjornebuske.

forstæder.

Derimod

op

en

Kommune,

af

ingen

vandrette

blev

landbrugets

i

rvdning

der

vejens

1950’erne.

væsentlig

ligger

en

er

Det

Ældre

mindre

områderne

af

virkning

flader.

har

er

i

skovbevoksningen

Kobenhavns

mekanisering

Intensiteten

uvist

siden

forskel

luftfocos

del

som

hvor

af

I

nord

960’erne

i

Husumenceinten

barriere

udnvttelsesgraden

af

længe

i

for

Kommune,

i

Vestenceinten

hoslættet

slutningen

jvlhngevej

vedligeholdt

omkring

hnslætsordningen

i

forbindelse

ser

er

af

Hvissinge

så

allerede ud

Vestvolden

af

viser,

1950’erne

småt

volden

til

arealerne

med

at

at

begyndt

variere

i

var

den

1932

volden

Batteri

som

og

i

i

almindelige

omkring

sin

kraft,

starten

åbnet

parkområde,

noget

at

har

helhed

i

Rodovre,

gro

men

været

for

efter

af

til

tæt

den

i tid 1 0

31f.

eller 2008). afvoldens Matrikelstyrelsens senere lysende, 46 fra

49 47 tIl udskiftes 48 50 51 55 52 53 den den 56 farlig Ringsted, 57 mens 58 593f. Flans 60 2

Jf. Urterslevmose Lbk For Afgrænsningen

Lbk

Kulturstyrelsen: Bek. Lbk

nyeste

Eks.

Se \.rjfl Mogens ofte Cicilia Energistyrelsen: Det Efter

lii I-jans Det 1-jans

Lbk Bek

internationale

indtil

civile

visse

nr.af nr.

tp:

911

og

alt ændringer, Tom

Krogh

Hans

feks. nr.

og

antages nr. udrangerct

angives

1506

Engswpbatteri 1505

//www.iulius-

Jencen

sammen

TOPI

Tom

for

Kofoed’.

Kofoed tilstand, arealers

1514 nr.

forsi

17.06.2008

Rosengaard:

Odense

besættelsen, derfor

flyvning

729

\\‘ismann:

Hansen:

[jans Kofoed

af

lille,

1088 af

og

ODK

af

af27.

\Vismann:

er

14.12.

1001

14,

jf. senest

ofte,

er

Slut Ændring

landsdækkende med

naturbeskyttelsesområder

14.

tedkommende matr.43gn at

sket

aC29. men

Krogh

december .-vedore det

Hans

og

og

udgåede

flyttede feltariWeri

juni

december

Dansk

med

men

reference

2006 Notat

på

at

med

vigtig matrikelkort

ved Viborg.

Vestvolden

nielsen.dk/liisrorien/historie.htm# forsvaret

august

Forsvarets hvor

DDL

2006

EskadrWe

bekendtgorelserjf.

af Koefod,

Veswolden lov angiver,

udgangspunkt

hænger

og

i

elmetræer fremtr

beredskab

at

vedr. 2006

Mågeparken til

3,

LBK tyskerne

2006 474

‘Bekendtgørelse

2007

gøre

i

som

Ka-

Klovermarken

i

evt.

LTDAR-opmåling

projeklion

Hvidovre

udbyggede

‘Bekendtgørelse

af7.

(bortset

POL.

Uden

nr.

at

ved

opmærksom ‘ al

livsnen’e

‘Bekendtgørelse

strup ommonterer

532 verdens

fra

Bekendtgørelse

grunden

er

1604 det

maj

skal —

rykkede

på

for fæstntngsværk

lavet

i

sigojnertilværelse,

Lager

et

Fra

og

UTM

fra i er

2010

amager

naturbeskyttelsesloven

af2O/ll/2006

opfattes

1925. reliefkort

ohekriser

Rødovre

stiftet om

Københavns

ældste

om

stedet

fæstningsanlæg

runder

på

til

6,

zone

Vestencienten

ind,

til

(Iaserscanning

tilsyn

afmuseumsloven

det. udflytningen i

Hæren

Lundtofte

skulpturer som

om aflov

voldaffutage. til

i

32 luftfartselskab

som

kraftigt

hvorfor

1918. kommune,

50

Ref.:

(efter)

med pleje

EureiE9 omfattet

til

år er om

kommune)

brugte

idyl

NKN

sten-

konstrueret

Uanset

affortidsminder’.

Vindposen

bygningsfredning

(=

under

1882

1911.

2,

den

dl

foretaget

2005

der

ændring

aCӾndring

til

samt

og

har

kap.

idyl

Klovermarken

Gamle

blev

Avedore

jorddiger

drives

hvornår og

i

krigen,

blev

Fredericia

i

p.

én

ved

la DD02008

fra

i

saboteret

58

om voldens Junt

pà

afstaten.

stiftet

4

anvendelse

fly),

af

blev

punds

og

og

hver Miljoskade

er,

selskabet

og

tilstanden”.

2003

suppleret

afgjort, fortidsminder’.

militæret

at

i

bevaring

fremtræden). (et

den

1920 flittigt

af

af

Klovermarken

forlader

digitalt

eksercerpladserne

BOR’.

af

bygget

at

er

på

data

jf.

med

hvilket og det

afbygninger’

forblev

oprettet,

beskyttede

Hans

oriofoto

fra

udbyggede

er

feltkanoner

informationer

i

fra

1944

en

Kort

ikke

Kofoed,

1952-

ændring

dér,

er

fra

har —

jf.

er

arter

og

for

med

da

ind

i

54 ‘nogen’ imidlertid indkobt de to flyi 1918. Disse flymå indlysende være landfl;Temaskiner, mens DDL’s tilsyneladende startede flytrafikken med so- plan jf.wnv.rekniskmiiseum.dk 61 I februar 1935 forsogte den kendte vovehals og faldskærmsudspringer John Tranum at sætte verdensrekord i faldskærmudspring med et frit fald på 7,5 km samt yderilg en kilometer til at folde faldskærmen ud. Rekordspringet skulle ske fra en af hærens rekognosceringsfly, som langsomt skruer sig op til springhojden, men over Ringsted op- dager piloten, at Tranum er helt livlos og sætter straks kursen mod Kastrup, hvor det konstateres, at doden er indtruf- Eet.,og at Tranum rimeligvis er dod af iltmangel. På tilbagevejen får ledsageflyet R 29 problemer, oglojtnant Einar Meincke drejer desperat sin maskine ind i en lang glideflugt mod den ode og forladte men nu så forjættende militær- flyveplads i Avedore. Koge Landevej passeres i få meters hojde, og piloten ser, at landingsbanen er gennemskåret af abnc drængrofter, men flyveren har ikke længere hojde til manovrer af nogen art. Det er lige ind og ned. \lcincke får stop på sit fly halvvejs nede i en drængroft, men både han selv og fotografen, der var passager er uskadte. Fra den nærliggende Paradisgård iler nysgerrige dl undsætning og hjælper de medtagede finere med at gnide frostska- der med sne. jf. Peder Plove og Jorgen Gamst

62Jf. Tlans Kofoed 63 Wikipedia: Fokker CV

64 \Vikipedia 65 R 23 og R 42 i folge Orla Kragh Jensen 66 1-lenrikLundbak 67 1-lisiorienoverleveret af lejere på stedet 68 Rorledningerne er påvist ved gravning, men af tankene er der ikke pavist det mindste spor 69 Henrik Lundbak le. 70 Efter krigen blev den danske ledelse idomt mellem 3 mdr. og I rs fængsel og tab af ret til at drive virksomhed i 5 år. Alle fortjenester blev konfiskeret, hvilket for firmaet var 450.000 kr. hvortil kom en bode på 200.000.

71http://216.239.59.104/search?q=cache:bdc\X’5UPO69oJ:nnv.sa.dk/ra/bmgearkivet/RAsaml/ef terlK48/fc>rsvar/131 955.htm+gradmoC3’?iAslingen&hlrda&ctrclnk&cdz:2&gldk 72 htrp://www.ddl.orv/thedanishwav/ropographic l(I.pclf 73 htrp:/ /iordskielv.no/iordskielv/instmrnentcr.html 74 Michael Engelbrecht: Rystende oplevelser, Rodovre Avis 17.3.2001

75 hrrp:/ /wxnv.geus.dk/departments/geophvsics/seismologv/seismo lehmann—dk.htm 76 Der skelnes tilsyneladende mellem seismomererer der er selve måleinstrumentet og seismografen der er målestati- onen med typisk flere instrumenter. 77 Publicadons du Bureau Central Seismologique International. Série A. Travaux Sciendfiques 14. 87- 115

78 \v\vw.geus.dk/departmenrs/geophysics/seismoloçn/seismo station kbh—dk.htm— 6k — 79 www.fredsakademict.dk/ORDI3OG/word/wl8.htm 80Jvf:http://66.102.9.104/search?qcache:Lw0i9FI-ItX6gJ:nvwrses.anu.edu.au/seismology/AU_ar chive/SurRV/Rob/vm3model/Map/map_proj/station.loc+wwssn&hlda&ctclnk&cd=1 9&gld k Canada, USA (32), Mexico, El Salvador, Panama (Kanaizonen), Bermuda, Puerto Rico, Trinidad, Argentina, Boh- via, Brazilien, Chile (3), Colombia m Galapogos (2), Ecuador (2), Peru (2), \Tenezuela, Danmark (1) m. Grønland (5), Finland (2), Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien (2), Norge (2) m. Svalbard (1), Portugal, Spanien (3), Sverige, UK, Vesttyskland, Angola, Egypten, Edopien, Ghana, Kenya, Sydafrika (5), Zimbabwe, Iran (4), Israel (2), Tyrkiet, Afghanistan, Hong Kong, Indien(5), Pakistan (3), Syd Korea, Thailand (2),Vietnam, Japan (3), Fiippiner- ne (3), Indonesien, Samoa, Soloman Øerne, Australien (6), New Zealand med Cook Øerne (2) Antarkds (4)

81 Overenskomst af 12.6.1928 82 Gravsten på \Testerkirkegård 83 Lars Bogeskov: Sol til blege Byborn Børn og unge nr.27 84 Dansk kvindebiografisk leksikon

85 Beretning og uddrag af regnskab for 52. sæson 1952 86 htrp://wv.rejsefortaeHing.dk/erindringer/erindringer.htrn

87 For de komplicerede politiske forhold se f.eks. lUkke Agnete Olsen 2005 88 I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven, og altid bor forelægges den efterfølgende Rigsdag.

89 valgt 25, juni 1884 90 Artilleriofficer og veteran fra begge de Slesvigske Krige Jesperjesersen Bahnsen blev udnævnt 12. september 1884, han havde agiteret for Københavns Befæstning siden 1871, hvor har stiftede Det Krigsvidenskabeige Selskab 91 Provisodet var rettet mod riffel- og skytteforeninger der sås som Venstres væbnede gren. 92 Frederik \Vaage 2004

93 Ç82 Eiendomsretten er ukrænkeig. Ingen kan tilpligtes til at afstaa sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning. 94 Berntsen, Kl. et alia:Arealethvervelser ved Anlæg af Københavns Landbefæstning Forsvarskommissionen af 1902: Oplysnin ger om Danmarks Nuværende militære stilling 95 Kl. Berntsen et aha 1902 96 Min fremhævelse 97 Kl. Berntsen et aha 1902

98 D:o 99 Skrivelse af 27.5.1893 fra 1. Ing. Dir. Til ingeniorkopset. Vedr. kikkertstadonen ved Garderhoj, hvor Kjøben havns Handelsbank ‘stilleraldeles uantageige Fordringer for Afstaaelsen af det fornødne Areal’ (2 kr. pr. kvadrata- len plus andre fordringer. I stedet flyttes stationen 8 alen til opsynsmanden have og hæves et par fod. Desuden skri- velse af 30.3.1894W fæstningsardilerikommisionen fra fæstningsartifierikommandanten, der oplyser at ‘alene to punkter er gledet ud fordi ejeren ikke vil nojes med 5 kr. erstatning årlig, men kræver 300 kr. med det samme’. 100 Nyholm, ÅG.: Flistoriske Oplysninger om Foreningen ‘Den frivilligeSelvbeskatning til Forsvarets Fremme (Fædrelandets Forsvar) Forsvarskommissionen af 1902: Oplysninger om Danmarks Nuværende militære stilling 101 Folketingets Finansudvalgs betænkning af 23. januar 1904 jf.af forsvarskommissions underudvalg (afsnit I og bilag 5) syntes at afslutte sit arbejde i lobet af 1903, og Skrivelse 2. Ing. Dir. af 8.2.1904 vedr. henvendelse fra Høje- steretssagforer Fritz Bülov 102 Bagge får 15,000 kr. td. afstået land, normalt ligger den på under 10,000 bortset en Proprietær L. Claessen i Brondbyoster der fik 19,500 kr. 103 Kl. Bernisen et aha 1902

104 De fortrolige kort

Bilag 6. Inventar

Bilag 6: Inventar

Vesh’olden er en del af Københavns Nyere Befæstning. For hele befæstningen er der i forbindelse med Befæstningsprojektet udarbejdet et skilte- og informationsdesign, der skal anvendes ved Københavns Befæstning, herunder langs Vestvolden, og som er med til at tydeliggore sammenhængen og befæstningen som en genkendelig helhed. Designlinjen er udarbejdet af Bysted, og blev realiseret blandt andet på Vestvolden i plan-perioden 2010 — 2015. Der er udarbejdet en manual, der er udgangspunkt for skiltning på selve Vestvolden. Manualen indeholder hovedskilte, informationsskilte og design på informationsmateriale, herunder valg af farver, skrifttyper og skiltestandere.

Det er hensigten, at Vestvolden i forbindelse med øvrigt inventar pä fortidsmindet fremstår ensartet gennem de fire beliggenhedskommuner. Udstyr skal tilpasses befæstningens designlinie, være enkelt og robust og fortrinsvis i malet træ eller galvaniseret jern. Ved udskiftning eller nyopsætning skal det viste inventar anvendes.

Det skal bemærkes, at opsætning af nyt inventar på selve fortidsmindet generelt kræver tilladelse fra Kulturstyrelsen. Der henvises dog til Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse af 22. november 2016 med hensyn til opsætning af bænke, bomme mv. SMiteprogram for hele Københavns nyere Befæstning

Skilteprogram mv ligger på Naturstyrelsens hjemmeside: (http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/regler-i-naturen/skilte-og-friluftsfaciliteter/skiltning/) Informafionsstander

I

Sbi!tp

1qtV&Eceff rrc Wifl(inflfl

d

2 (4 0 1

44 tJ I. : ;

(0

r’J - cl, a- 4r ä •t —

- . il .4 at I I— z

I-.

.4

at

1 Ca B: Ca

— at I t 4-,. i

%2-

-J SkråsMlt til information

Sbetavnsbels1ni

Stetïpe6.

6Sb[t

4

Naturstyrelsens

Detaljer træbomme

Ved

males

naturområde.

Markering

Inventar

indgangene

i

en

om

morkegron

og

skilteprogmmmets

til

skiltestandere

Den

af

Skiltehåndbog

til

indgange

forfidsmindet

valgte

Vestvolden

farve,

fane

der

også

til

er kan

1996.

konstruktion

er

¶

Vestvolden,

KåL

diskrete

forholdsvis

Naturstyrelsens

6009.

Vestvolden

pæle,

og

diskret

standardpiktogrammerne

som

bomme

skilteprogram

kan

og

samtidig

påsættes

indgangsveje

Figur

Figur

og

indgangspæle

2

i.

signalerer,

anvendes.

relevante

Ski

Bom

Iteprograminets

dl

og

kan

Veswolden.

stele

piktogrammer.

Skilteprogrammet

at

ses

Vestvolden

ved

på

8.

indgang

pæl

Eksempleme

er

dl

Dette

et

opstilling

dl

omfatter

offentligt

Veswolden.

inventar

er

hentet

ved

foruden

skal fra Piktogramstander

Materialer:

• i stk stolpe 12,5 x 12,5 cm i længden 225 cm (135 cm + 90 cm) • Grøn RAL 6009 linoliemaling • Piktogrammer

Opsætning:

Stolpen sættes op ved indgangene til skove og andre naturområder, og graves 90 cm ned i jorden, så den bliver 135cm høj.

Piktogrammer:

Det øverste piktogramskilt er NatursPTelsens logo og enhedens navn. Det skrues fast med overkanten, 6 cm fra stolpetoppen.

De øvrige piktogrammer placeres med 2cm afstand, højst 4 piktogrammer under hinanden.

Piktogramskilte skrues fast med rundhovedede skruer eller lignende.

Piktogramstanderne kan købes færdige, adresselisten kan ses bagest i Naturstyrelsens skiltehåndbog.

6 Figur 3: Der må højst være fire piktogrammer under hinanden. 12 a

-. n

RoM e

Et piktogram er et grafisk symbol, der bruges til vejledning. Det opfattes hurtigere end en tekst, og det kan forstås af mange nationaliteter. På Vestvolden bruges piktogrammerne til at vejlede publikum. Overvej nøje hvilke piktogrammer, der er nødvendige. Sæt kun dem op, som der er et reelt behov for. Eventuel overtrædelse af reglerne påtales i henhold til naturbeskyttelsesloven.

Piktogrammer trykkes som hvide figurer på en grøn baggrund. Forbud er vist med en rod cirkel med overstregning. Piktogrammer kan også bruges som anvisning på vejviserskilte og på informationsskilte. De piktogrammer, som Natursh’relsen bruger, er i videst muligt omfang Dansk Standard. En række af piktogrammerne anvendes også på skilte i private skove. På næste side er en oversigt over de piktogrammer, som Naturstyrelsen bruger.

Skiltet:

Selve skiltet med piktogrammer er en 2 mm tyk aluminiumsplade med afrundede hjorner og 4 huller til skruer. Pladens størrelse er 10 Klo cm eller 10K 12cm, hvis der er en undertekst.

6 Enkelte er højere, men bredden er altid 10cm. Aluminiumspladen er lakeret grøn med farvekoden RAL 6009. Den rode farve, der bruges til forbuds-cirklen svarer til RAL 3020.

7 Forbud

Parkering Indkørsel Motorkorsel Knallertkorsel Cykling forbudt forbudt forbudt forbudt forbudt

Ridning Fiskeri Bål og åben ild Teitslagning forbudt forbudt forbudt forbudt

Anvisning

Ridesti Cykelsti Gangsti Gang- og I-Iandicap cykelsti egnet sti Ja 14 I-lund i snor Uden snor, med Fiskeri tilladt nBålpiads Primitiv fl ledsager overnatning Handicap Handicap Handicaptoilet parkering foranstaltning nDrikkevand æToilet Seværdighed

8 Borde og bænke saint borde/bænkesæt i terræn

Der er lagt vægt pä at vælge en enkelt robust bænk, der kan boltes fast i fliser, således at bænken ikke skal flinderes i fortidsmindet. Typen, der er vist, svarer til Århusbænken eller NH bænk og kan f3s som bænk med og uden armlæn samt som borde/ bænkesæt. Materiale galvaniseret stål og træ.

Figur 4 Fritstående bænk. Bænken er boItetfast på fliser. Flere kommuner har erfaring for, at bænken er robust og derfor ikkekræver megen vedligeholdelse.

Figur 5 Denne type anvendes alene eller som del af borde- bænkearrangement

9 Borde/bænkesæt til særlige steder

På særlige steder kan der udføres borde / bænke af det fældede træ på volden. Det er dog vigtigt, at det udformes enkelt, sä det passer ind i omgivelserne.

Figur 6 Alternativt borde/bænkesæt. Fremstillet af dode elmetræer. Det er vigtigt, at arrangementer med faste bænke udformes, så en korresto! kan placeresfor begge bordender. Papirkurv

Generelt er der valgt meget enkle modeller som passer fint til befæstningens designlinje. Det er en luldcet type, hvor der ikke kommer vand ind, og dyrene ikke kan optage affaldet.

10 Figur 7: Åffaldsstatiu al metal med kommunens logo. Stativet isættes plasticpose (tv.) eller i oliebehandlet teaktræ (th.). Trækappen skjuler en almindelig skraldespand. Belysning

I planperioden 2010-2015 blev der opsat ny belysning langs hele voidgaden. Belsningsarmaturer er Kobenhavner-armatur pä galvaniseret stander. Standerne varierer fra kommune til kommune.

11 Trapper

Eksempler på trapper.

Figur 8: Trappe sat af kant- og chausseesten (tv.) og van getrappe af træ (th)

Mskærmning og dyrehegn

Eksempler på afskærmning og hegn.

Figur 9: Mskærmning. DyTehegn som kan anvendes til indhegning af græssende dyr, eller hvor det er nødvendigt i forhold til sikkerhed. Legepladsen ved Morkhojvej afskærmes med trådhegn mod voldgraven.

12 Figur 10: Mskærmende rækværk ved bygninger, hvor der er fare for styrt.

13 14 Bilag 7. Beplantningspian

Bilag : Beplantningsplan for voldalleen

Stedsangivelse Bevokset med Erstattes af Indpiantes med Hvidovre kommune Syd for Gammel Koge Landevej Mangler Ask Hvidovre kommune Fra Gammel Koge Landevej til Mangler Ron Kogebugtbanen Hvidovre kommune Fra Kogebugtbanen 61 kort for Avedøre Gammel Lind Lind Tværvej Hvidovre kommune Fra kort for Avedøre Tværvej til Avedøre Mangler Lind Tværvej Hvidovre kommune Fra Avedøre Tværvej til udfor pkt. 5 Ældre Ion Ron Pære Hvidovre kommune Fra udfor pkt. til Stavnsbjergvej Ældre Ion Ron Abild Hvidovre kommune Fra Stavnsbjergvej til Holbækmoton’ejen Nauer Nauer Kirsebær Brøndby kommune Lind (plantet 2002) Fra Holbækmotorvejen til Baunedammen Brøndby kommune GI. lind Lind Fra Baunedammen til nord for Roskildevej Rødovre kommune GI. lind Lind nord for Roskildevej Rødovre kommune Spidsløn Spidsløn Lind ved den historiske vold (plantet 2005) Rødovre kommune Lind Spidslon Lind ved den historiske vold (plantet 2000) Rødovre kommune Lind Lind Batteritogsmasasin og ved nyttehaver (plantet iggo) Rødovre kommune GI. lind Kirsebær fra Lucernevej til Ejbybunkeren Rødovre kommune Hvid Hestekastanje Lind Rod syd for Jyllingevej (plantet 2006) hestekastanje Rødovre kommune Lind Lind nord for Jyllingevej (plantet (1996) Rødovre kommune GI. lind Røn kirsebær fra Fortvej til knudsbolvej Rødovre kommune Røn Røn kirsebær fra Knudsbølvej til Slotherrensvej (plantet 2012) Rødovre kommune GI lind Lind Slotherrensvej til kommunegrænse Københavns kommune Lind Lind Fra kommunegrænse 61Åkandevej Københavns kommune Ask Lind Ålcandevej til Utterslewnose CD -i

. o•— 9,

CD (t t —

0

CD Bilag 8. Floraundersøgelser

Bilag 8.1.

Floraundersøgelser på Veswolden

SideI

NaLur& Landbrug Notat til Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden Dyrehaven 6, 230 Klampenborg

Vedr. botaniske registreringer af feltiaget på Veswolden, juli 2009.

Hermed følger afrapportering fra den botaniske Inventering Isommeren 2009. Idet følgende og i vedhæftet artsoversigt er alle forsvarsbygværker omtalt som ‘bastlo ner’/’bygnlngsværker’. 0 Metode Hele strækningen fra Utterslev Mose til Strandvangen i Avedøre er gennemgået, Strækningen blev delt op i 13 delstrækninger — hovedsagelig afgrænset afveje og Jernbane. På østsiden af kanalen er der for hver delstrækning lavet artslister for henholdsvis lysåbne områder, skovområder og for kanal. Desuden er der lavet flo ralister for specielle områder som f.eks. Avedøre sletten og flyvepladsen og andre sletter på øst- og vestsiden. Ved udarbejdelse al’floralister er de enkelte arters mængde vurderet på en tretrinsskala og det er noteret, om de er dominerende.

Tretrinsskalaen er som følger: 1:Få individer/flere Individer men forekomst få steder. 2: Udbredt forekommende, flere Individer, flere steder (evt, dominerende). 3: AlmindelIg, forekommer mange steder (evt, dominerende).

Efter at alle områder er analyseret på østsiden, blev vestsidens skov gennemgået per cykel for at vurdere, om der forekom arter I skov her, som Ikke var blevet ob serveret på østslden. Sletteområder på østsiden er gennemgået separat.

I alt er der gennemgået godt 50 delområder på de 13 delstræknlnger. Data er ind tastet i vedlagte excell fil sammen med beskrivelse al’områderne med kort forslag ti! konkret plejelndgreb. Plejeforslag fokuserer på at bevare arealerne som lysåbne områder eller som skov med mindre underskov til fremme al’bundfioraen og den rekreative oplevelse af kulturspor.

De særligt opmærksomhedskrævende arter (tabel side 103 i plejeplan) blev på en efterfølgende tur gennem hele området eftersøgt specielt ud fra oplysninger om tid ligere fundsteder I Elsted Jensens kartotek. Det lykkedes Ikke at finde de arter, der ikke allerede var blevet registreret under den generelle gennemgang.

Generelt om plejen Langs Hovedstlen, Her er meget dominans al’den Invasive art, sildig gyldenris, stor nælde og burre snerre og andre højtvoksende arter. Floraen er meget trist at se på og områderne

(3

Side

2

skal

tynde

få

Forslag.

gen

den

stort

skovbundsflora,

skov

Hvor

læbe,

ler

nord

dikerer

bedst, syd

Der Skovindtrykket skovbunden

når

den

Vestvolden

Skov.

leves

mindskes

måske

stre Forslag. Plænerne,

bred

derne

Plæner.

lokalitet.

får og

græsse blive

ter

ning Forslag.

området Vestvolden

rentieret

udviklet

let

kortvarig

fra

og

hårde

ringe

andre

er for

gøres

er

lidt

set der af

er

og

i

biologisk

langs

lidt ægbladet

stor

plænerne,

fra

åbenbart

hvor

bevokset

fældning

bastlon

udformes,

Slotsherrensvej.

skovelm,

højt

vestsiden

Hvor

mindre

slåning).

mere

At

kun

Fåregræsning er

—

Måske

højdrevækst

ud

og

Københavns

for

nænsomt arter græsning,

en

nælde

hvor

plænegræsset

hele

stlerne.

rummer

fældet

der

er

næringsniveau.

med

justerbar

I

fåregræsning,

stor

der

til

god

underskoven og

egnet

til

kedeligt

synes

er

overlever/etablerer

områder

fllglæbe

sidst

tiden.

de

af

men

skulle

meget

med

egentlig

ahorn,

og de

ønskes

bastion.

nælde

lund

En

omdannet

bundfiora.

så

næringsfattlgt.

helt

døende

forekommer,

og

skvalderkål. kun

når

anden

det

for

som

uden

kun

feber

bedst

rapgræs,

pleje.

Så

der

Kommune).

per

eller

betyder,

forskel

gradvist

Måske

og

hvidtjørn,

knap

og

Her overdrevsflora,

få

slåede

græsning,

med

vil

plænegræs

at

skal

Tidspunkterne

langs

konkurrerende

eksperimenteres

underskov.

år,

skovarter,

nellikerad

invasiv

og

som

morkel mulighed

delvist

på

Her

fylde

til

er mange

Hvor

bygningsværker,

at

f.eks.

til

på

at

plæner

kan

der

vestsiden

areal

skovstar

for

stierne

at

er

blomstre,

opfølgning

slås

ror

Skovene

sikre

næringsnlveauet

stien.

Lysningen

der

ask

der

gyldenris

forudsætter

og også

mest

man

Flere

skal

ikke

sig.

afVestvoldens

ahorn.

at

22

fylder er

er

og

hvorfor

etableret

ønskes

Det

(hyppigt

en

og

skal

fårene

omskabes

der Herved

hegning

at størst

smålysninger men

med

gange

skvalderkål

bunddække

steder

for

og

og

bestand liguster.

nærlngsbegunstlgede

har

er

inden

få

følges

Nogle

på

mindre,

mekanisk

med

mangeløv.

afyræsning

her

på

tilbage.

en

det

ikke

en

skov

der

nedgnaver

mange

ved

rydning

om

som

slåede

lysåben

de er

fåregræsnlng

vil

især

hyrde

uhensigtsmæssig

af

de

tidspunkter,

kræver

steder

mange en

op

der

til

af

Forekomst

en

næringsrige

første

er

året

afjorden.

områder

arter

slås.

f.ek5.

opfølgning

samt

Disse områder,

skovtræer

løsning

med

med

i

steder

det

bedre

hjælp

med

alm.

den

områder),

forsøge

og

Enkelte

(oplyst

skov

kan

er

forsvinde,

en

steder

årlige

vedplanter,

generelt

slåning,

vegetation, vedplanter,

slåning

som

arter

sydligste

lav

brunelle

der

aktiv

blomsterflor

og

tilpasses

med

meget

at

med

Lysningen

i

af varighed

skovområder, urte-vegetation.

der

perlodevis

stier. fra

strækninger

steder

sætte

foidskifte god

på

slånlng

til

plantearter.

er

arter

er

bygnlngsværker

proces

af

skovkllma

højskov.

bundvegetation. dvs,

en

anden

en

får

bar

et

og

og

udvikling

og

halvdel,

de

Slåningen

betyder

god

problem, som

den

af får

som

er lov

som

området

tæt

bund,

og

dunet flytning

og

vra9ede

har

medarbej

der

med

pä

til

kunne

pleje

at

at

ide

enkelte

fåreracer.

derefter

skovhul

under-

Ikke kun

Dette

for

udvik

det

hele

blom

af

bøg.

og

dvs.

eller

i

er

vej-

at

at

diffe

(ryd

at

op

af

da

kan

In vil

Mod

op

der

ar in

0

0

Side 8

.

i

4

5

3

2 3ensen

1 Tabel 3

Eisted V

komst. 0,

ninger RE

0,

A 0m

A

Orn A

0K 5

5s

S

V

0k

Tabel

gen

Oprindelse

Om’

Ok

I

2,

2009.

i

1.

2009’undenogelsen

Særligt De

-

13

12 11

g

ha,

7

6

5

3,

de

Omra-

i 2009

og

og

særligt

4

og

og

8

2

opmærksomhedskrævende

4 5

-

5 4 4

-

13

451

13 4?CDHUK

- -

SDEG

Avedore Jembanen

Fundsted

Jernbanen - opmærksomhedskzævendc

Motorvejen Jylllngevej

Park

Jylllngevej

Siotsherrensvej

Roskildevej klidevej

—

Frederikssundsvej

Frederikssundsvej Utterslev-

Strækning

AL

Ii

ii

A Slotsherrenwej

AHé og — —

— genfundne

—

HP, NU.

HP.

NU.

HP. FD.

RosS HP.

HP. NU.

FD.

E. NU.

FX.

FD.

NU. Reference

—

NU.

NU.

HP.

HP.

Dansk Pile

Skov

Ægbiadet

be,5kov

Eng HP.

Genfundneafler

E.

arter.

aner,

alant, hgeurt,

hullæbe

aner

Takkeklap

Skablose,

pet Rapgræs,

Mjodurt,

Umurt,

Katost, Høgeurt,

Klokke,

klokke,

lngetær

Hullæbe, Hejre,

lær

Anim, Alant,

Vpmærksamheds-

Riglæbe,

BnJdeiys krævende

Arter,

hullæbe

gamle

fliglæ-

fra

pile

dansk

rug

rosen

nikkende

smalbladet

rapunsel

der

tabel

knoldet

tundsteder

eng

skov

ægbiadet

stortop- due

art

ikke

Inge-

side

Due

Knoldet

Rughejre

ved Ægbiadet

Stortoppet

Takkeklap

Smalbiadet

Nikkende Brudelys, Smalbiadet

Rosen

Rapunsel

Rapunsel

Rapuns&

genlundet Arter,

Smalbladet

er

103

skabiose

træbroen

genfundet,

og

katost,

som

mjodurt,

iplejepianen

disse

med

Antal

Ilmuft, klokke1

klokke1

klokke,

fliglæbe

rapgræs

klokke

klokke

klokke

Ikke

arten

fundsteden

er delområder

er vurderet 0

0

0 0

0

0

0

2

3

0 3

5

0

0

3

I

samt

2009

ror

sandsynlig.

Spc. steder

Disse sporadisk

Det

stionen

vist

forekommer

udehkkes,

re gerne

natur

PA Voksestedet

En været TldIiger

komme der.

NI. til ditto

ditto

Fik

Begge

fundne

natur Vurdering

En komme

steder brudelys.

tidspunktet

iys3ben

forbedret

og

kan forbedret

indplacering

tidligere

ned.

genfund

Er mht,

kan

vfl

vil

i

SR som

sporadisk

arter

2009

i

endnu

ysåbent der.

der.

arter

amr.

hjæpe.

hjælpe.

Derfor

fund

visnet

forekomst.

kan

forekomme

mulighed

at

nIkkeide

natur En

al

fund

kan på

ser

ved

pleje

var

pleje

aften

endnu

9

at

forekommer

Ikke

forbedret

for

dette

med

kan

helt I

velegnet areal

Forekomst.

endnu

lE

fliglæbe

Inventerin

vii

delsftæk

kan

iegistrerin

for

for

stadig

for

gen

hjælpe.

det

kan

eller

Ltmurt. Fore

vild

sted.

samme

lysåben

være

p

lysåben

fore

fare-

Ikke

have

pleje

har

ba

del I

ud le- Side4

fald bør de områder, hvor disse arter forekommer Ikke inddrages i afgræsningen, men sikres som skov, jf. aftsilsten.

Nye arter Der er I forbindelse med Inventeringen fundet arter, som ikke var med på listen. Nævnes kan alm, berberis, dueuft arter, kær galtetand, haveaft af gedeblad sp. henrli, hasseluft, alm. hjeftekarse, huisvøb, grøn høgeskæg, toårig høgeskæg, op ret hønsetarm, kattehale, alm. katost, bredbiadet klokke, hare kløver, hvid kløver, riltbladet kongelys, alm. kongepen, kristtjørn, kærmesbær, hvid okseøje (måske noteret tidligere som margerit), pilearter, ramsløg, stivhåret ranunkel, fjeldrlbs, ribs, knæbøjet rævehale, seglbladt, nælde silke, dusk syre, kær snerre, kæmpe star**, toradet star, bidende stenurt, rød stenurt, stokrose, Ilden storkenæb, sødskærm, mark tusindgylden (blev fundet i en hvid verslon***), tuslndstråle, vandstjerne sp., rank vinterkarse og mark ærenpris. () Denne forskel er dels udtryk for observation af arter. Således er hvid kløver næppe ny I området. Dels er den udtryk for udskiftning af arter — nye kommer til andre forsvinder. Dels er der I 2009 tale om observationer på arealer uden for den egent lige Vestvold.

* Fund afsegiblad er meddelt Atlas flora Danica, de den er ny for området. Fundstedet for kæmpe star er kendt afbotanikere. *** En hvid variant af arter med blå og røde blomster forekommer jævnligt, men en hvid variant af tusindgylden er ny og er ikke observeret af Per Hartvig (pers. opi fra Per Hartvig).

Invasive arter Der er et stort behov for at bekæmpe Invasive arter mv. Sildig gyldenris er et stort problem, som der bør tages hånd om, inden denne art fylder det hele. Kæmpe bjørneklo forekommer kun få steder, men det er naturligvis vigtigt at den bekæm pes. Ligeledes bør der i Ude tages hånd om bjerg-rørhvene. Flere haveafter fare- kommer I området, uden dog at være en stor trussel mod en aftsrig vegetation. De bør dog holdes under observation. Det gælder Især ramslag.

Screening al forårsvegetatian En forårsscreening bør indeholde følgende ater: Guldstjerne, frytle, anemone, vor terad, lungeurt, tulipan, kornet stenbræk, vår gæslingsbiomst og gåsemad. Scree ningen kan foregå i april/maj ved to til tre cykelture gennem området som en efter søgning ud fra Eisted Jensens kartotek.

Natlan står gerne til rådighed med uddybende kommentarer.

Venlig hilsen

Naturkonsulent cand. scient. Anna Bodil Hald Juli 2009 Bilag 8.2.

Floraundersogelser i Københavns Kommune

Sweco Danmark NS 5 WECO Granskovon 8

2600 Glostrup

Danmark

1 +45 7220 7207

F +45 7242 8900

www.swaco.dk

CVR-nr. 48233511 Teknisk notat UDKAST

Botanisk gennemgang af udvalgte parker i Københavns 27. november 2015 Kommune Vores reterence: 30.9969.39

Udarbejdet Louise Nabe-Nielsen, Jeppe DahI-Nilesen og Morten Christensen

Kontrolleret

Vedlagt : Kortover områder

Kopitil

I BAGGRUND

Dette notat beskriver resultaterne af botaniske registreringer i otte parker og

lokaliteter i Københavns kommune foretaget i sommeren 2015.

Formålet med undersøgelserne er at skabe et bedre grundlag for forvaltnin

gen at naturværdieme i de københavnske parker.

2 METODE

De i alt otte områder der er undersøgt er inddelt i intensivt og ekstensivt un dersøgt områder. Tre områder (Ryvangen Naturpark, Valby Parken og KaI vebod Miljøcenter) er behandlet intensivt med udlæg at prøveflader og detal jeret botanisk gennemgang. De øvrige fem områder er gennemgået primært med henblik på at identificere og kortlægge områder med naturlig vegetation.

0+458220 3548’ M ÷45 9137 7445 • E [email protected]. Københavnske_Parker_Bolanik_Rapport_20151127 Version Side 2

I beskrivelsen af de intensivt undersøgte områder er anvendt metoden som

er beskrevet i Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 mv. (Version 1.04, juni 2010). Sweco har til denne registrering valgt at anvende feltskemaer til registrering af overdrev, da det vurderes at være den naturtype arealerne bedst kan sammenlignes

med. Det er dog væsentligt, at der i alle tilfælde er tale om bynaturområder,

som ikke direkte kan sammenlignes med naturværdieme i store naturlige

områder i det åbne land. Driftenaf områderne må nødvendigvis tage store hensyn til publikumsaktivitet og de praktiske arealmæssige begrænsninger. F.eks. er det kun området ved Kalvebod der afgræsses.

Ved registreringen er der på hver lokalitet udlagt 2 dokumentationscirkler

(prøvefelter), som er lagt i henholdsvis den naturmæssigt bedste del af area let (A-cirkel)og den dårligste (B-cirkel).Derudover er øvrige arter på lokalite ten registreret, bortset fra plantede eksotiske eller forædlede træarter, der er

sjældent forvildet i den danske natur.

I beskrivelsen af de ekstensivt undersøgte områder er der kortlagt områder

med overvejende spontan og naturlig vegetation, Idisse områder er der lavet en plantelist med de karakteristiske arter, samt særligt arter og invasive ar ter.

3 RESULTATER

Se næste side.

127.docx Sweco Danmark S VersEon: Side 3

3.1 Kagsmosen (ekstensivt undersøgt)

Kagsmosen er en tidligere tervegravningsmose med høj vandstand og en ringformet vandfiade der afskære adgangen til den centrale del at mosen.

Den botaniske gennemgang af mosen blev lavet ito runder. Den 31. juli 2015 blev de botaniske forhold pâ landdelen” beskrevet. Mens den centrale del “øen” blev besøgt pâ en særlig ekspedition d. 9 september sammen med Paul Maslen fra Københavns Kommune.

I 27docx Sweco Danmark AIS Vers on Side 4

Hgur i - Den centrale del at Kagsmosen er domineret af rørskov og pilekrat. Denne del er ge nerelt ikke tilgængeligt for publikum, da adgang kræver sejlads.

Kanten af mosen er præget af en kombination af naturlig vegetation og kul turgræsplæner. De sidste er ikke undersøgt nærmere. Den naturlige vegeta

tion består af i sær rødel og dunbirk pä relativtfugtig bund. Urtevegetationen er præget af næringsrige forhold med højstauder og brændenælder. j’ ir

figur 2 - Kanten rundt om mosen er præget at fugtig elle- og birkeskov, samt arealer med p1æ negræ s.

127.docx Sweco Danmark AIS Version: Side 5

Figur 3- Kattehale er almindelig i Kagsmosen

øen i midten at mosen er præget at pilekrat og rørskov. Pilekrattet er stedvist ret gammel og indeholder en del dødt ved. Rørskoven er artfattig men pletvis findes en del knippestar.

Japansk pileurt bekæmpes intensivt i et område nord for vandfladen.

Områderne med elle- og birkeskov og de ældre pilekrat vilpå sigt udvikle sig mod et støre naturindhold med især vigtige levesteder for fugle, insekter og svampe. Urtevegetationen vil sandsynligvis kunne udvikle sig til et mere arts- rigt plantesamfund, hvis man indførte en form for høslet. Slåning at vegetati

onen bør ikke, af hensyn til blomstrende planter foretages før i august.

Altemativt til slåning, kunne man principieltforestille sige at lave afgræsning af randen rundt om mosen. Græsning er ikke mulig på øen, da områder er for vådt.

Hvis der ikke foregàr en pleje vilhele mosen udvikle sig til en skovbevokset mase.

c:\userslmrc\douuments\kabonhavnarkar_2Ol5afrapporteringkøbenhavnske parker botanik rappod 20151 127.docx Sweco Danmark 4(5 Version

Bilag 8.3.1.

Invasive arter på Vestvolden i Rødovre Kommune

Forekomst af invasive planter på Veshrolden i Rødovre Kommune

Rapport udarbejdet af

Andreas Kelager Christensen Ida Hartvig Peter Søgaard Jørgensen Danmarks Naturfredrdngsforenings Studenterafdeling ved Københavns Universitet

i samarbejde med Flora-Fauna gruppen i Rødovre (DN-Rødovre og Lokal Agenda-21 Rødovre)

i Indledning

Invasive arter (i denne rapport synonym med ikke-hjemmehørende invasive arter) er på globalt plan i flere studier rapporteret som en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed. I Danmark er bla. Kæmpe bjørneklo og Amerikansk mink eksempler på arter, der fortrænger vores hjemmehørende arter og forandrer dynamikken i økosystemerne.

Vestvolden huser ligesom mange andre naturområder i Danmark en lang række af invasive arter. Flere af dem optræder med store lokale udbredelser og tætheder. Det er derfor vigtigt at inkludere information om udbredelsen af eventuelle invasive arter i udarbejdelsen af en ny plejeplan for Vesh’olden. Hvor en meget effektiv indsats fra Bjørnebanden i Rødovre Kommune stort set har udryddet Kæmpe bjørneklo, har der ikke været fokuseret på andre invasive plantearter. Flora-Fauna gruppen i Rødovre har besluttet, i samarbejde med DNs Studenterafdeling ved KU, derfor at foretage en grundig registrering og kortlægning af de invasive plantearter på den strækning af Vestvolden, der hører til Rødovre Kommune. Formålet er at informere processen frem til den nye plejeplan om invasive plantearters påvirkning af området, indsamle basal biologisk viden og afprøve brugbarheden af GPS-kortlægning i en rummelig biologisk analyse.

Metode

Område — Vi registrerede i det område af Vestvolden, der ligger i Rødovre Kommune, som afgrænses af Roskildevej mod syd (kommunegrænse lidt nord for) og af Harrestrup A mod nord. Registreringen er gennemført i perioden juni - august 2008.

Udvælgelse af arter - Vi medtog de plantearter, der er opført som invasive eller potentielt invasive i” Udkast til handlingsplan for invasive arter” udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i 2008 (Skov- og Naturstyrelsen, 2008a). Vi registrerede desuden forekomster af arten Lundgylden, der ikke er opført på nogen officielle lister. Den er ikke hjemmehørende i Danmark, men optræder lokalt i stort antal på Sjælland, primært i og omkring København, og har dermed potentiale til at blive en invasiv art på Vesh’olden.

Registrering — Hver forekomst af de udvalgte arter blev registreret med Gi’S og tilhørende oplysninger om forekomsten (art og tæthed af bestand) indskrevet i et standardiseret skema. Hvis det drejede sig om enkelte individer eller kun små bestande (generelt under ca. 10 m2) blev forekomsten registreret med ét enkelt punkt på GPS og bestandens størrelse vurderet på en skala fra 1-3, hvor llav tæthed (spredt), 2middel tæthed og 3høj tæthed (tæt, monokulhirel bestand). Hvis det drejede sig om større bestande eller spredte forekomster over et større område, blev området afskridtet og dets yderpunkter registreret med GPS. Densiteten af den pågældende art i det indkredsede område blev herefter vurderet på en skala fra 1-3, i stil med ovennævnte.

I praksis foregik registreringen ved at deltagerne gik på en række gennem volden med nogle meters mellemrum således at det blev sikret at hele arealet blev tjekket for forekomsten af fokusarterne.

2 Da(abelia;zdling — GPS koordinater blev overført fra GPS-enheden til et elektronisk regneark, herefter manuelt kædet sammen med information om artsidentitet og bestandskarakterer og indlæst i ArcGIS (ESRI). Her blev informationer om areal og antal registreringer af de enkelte arter udtrukket ved hjælp af Spatial Analyst menuen.

Resultater

Kort i til 4 nedenfor viser udbredelsen af de registrerede invasive planter langs Vestvolden i Rødovre Kommune. Større bestande er vist som polygoner, mens enkeltstående individer og små bestande er vist som punkter. Kortene indeholder ikke bekæmpelsesdata for Kæmpe bjørneklo, suppleret af Bent Jensen (Lokal agenda-21 i Rødovre), som allerede er tilgængelige for de offentlige myndigheder.

Bortset fra to arter, er alle registrerede arter kategoriseret for invasiv i Danmark, jf. “Udkast til handlingsplan for invasive arter” (Skov- og Naturstyrelsen 2008a). Almindelig snebær står på observationslisten over arter man kender som invasive andre steder i Europa eller forekommer fåtalligt i Danmark. Lundgylden rangerer ikke på denne, men er anset som et potentielt problem på lokal skala hvor den optræder i store bestande.

Resultater vedrørende antal registreringer, areal dækket af større bestande og disses tæthed er opsummeret i figur 1 til 3. I alt blev der registreret 1722 større eller mindre bestande (punkter eller polygoner) af de undersøgte invasive eller potentielt invasive arter. Heraf udgør Almindelig snebær og Sildig gyldemis henholdsvis 532 og 489, tæt på 2/3 af alle registreringer. Pastinak, Lundgylden og Småblomstret balsamin er mindre hyppige og Kæmpe bjørneklo, Kæmpe pileurt, Rynket rose (fire registreringer) og Japan- pileurt (én registrering) må betragtes som lokalt næsten ualmindelige eller sjældne (jf. figur 1).

Det samlede areal af større bestande, der blev registreret med flere GPS-punkter, er tæt på 4,5 hektar. Hertil skal regnes det areal som punktregistreringerne af specielt Almindelig snebær udgør. Stort set halvdelen af det målte areal udgøres af Sildig gyldenris og cirka en fjerdedel af Almindelig snebær, Pastinak og Lundgylden udgør hver cirka en ottendedel af det samlede areal (jf. figur 2). Bestandene af Lundgylden og Sildig gyldenris danner den største tæthed af planter på det areal der dækkes af deres større bestande. Gennemsnittet af alle tæthedsvurderinger for større bestande er henholdsvis 2,44 og 2,20 for de to arter, hvor maksimum tætheden er 3 (jf. figur 3).

3 Japan-pileurt og Kæmpe-pileurt forekommer meget sjældent, i små tætte sammenhængende bestande. Kæmpe bjørneklo forekommer i nogen grad, men er under bekæmpelse i hele det moniterede område. Således var det næsten kun nye skud der blev registreret. Registreringen af Småblomstret balsamin er sandsynligvis ikke fuldstændig. Flere af observatørerne kendte ikke til planten, hvorfor registreringen muligvis ikke fyldestgørende for arten. På baggrund af personlige erfaringer, vurderes der ikke desto mindre, at registreringen er repræsentahv for området. Altså, Småblomstret balsamin forekommer kun sporadisk i små mere eller mindre diffuse bestande. Der vurderes at den ikke udgør et stort problem.

Registreringer per art

600

I 500 al 0) 140 C 400 I 138 Ial 392 300 . 0) I-ø ‘5 200 0 4 100

0 ± T—T

/%, JO,?, %% 0*, Art

Figur I Antallet af registreringer af invasive plantearter på Vestvolden i Rodovre Kommune fordelt på an (Rynket rose og Japan-pileurt vises ikke), Den nederste del af hver sojle angiver hvor mange punktregistreringer der er foretaget og den overste antallet af polygoner (større sammenhængende bestande) der er konlagt.

4 Areal per art

100000 -

21172 11727 10000 - 5908 5598

1000 El E 138 ø L 100 10 1 m -Y Sf,. /1% 5% 02g 6’

Art

Figur 2 Samlet areal (m2) dækket af større bestande af invasive planteaner på Vestvolden i Rødovre Kommune fordelt på art.

Tæthed per art

3

2,5 2,20 ‘.3 2,00 1 2 •0ø I’S 1,18 tø

0,5

0 — /1% 5/,. 0 ee. Jet,,0% Art

Figur 3 Middelværdien af tætheden af større bestande af invasive planteaner på Vestvolden i Rødovre Kommune fordelt på an. Tætheden er estimeret på en skala fra I til 3, hvor: I - lav tæthed (spredt bestand), 2 — middel tæthed, 3 — høj tæthed (tæt bestand, monokultur).

5 Guide til læsning af kort — Tabel i viser farvekoden for de undersøgte arter der er brugi i alle figurer og på alle kort. Punktregistreringer visses med et enkelt punkt i den angivende farve, større bestande med minimum tre GPS-registrerede koordinater, angives som polygoner i den samme farve. Det underliggende korttema er det landsdækkende arealanvendelseskort administreret af DMU. Vand (so eller å) er farvelagt med blå, veje med grå, bebyggelse i brune nuancer (“bebyggelse i åbent land” med meget lys gul). Korwdsnittene vises i rækkefølge fra nord mod syd. Navne på større veje og Harrestrup Åer angivet med tekst på kortene.

Tabel 1. Oversigt over farvekode, artskode brugt i registreringen samt artsnavn på latin og dansk. Fawekoden er samme som på kortene. Farve Artskode Species Art Staws • Fall_japo Fallo’iajapossica japan-pileurt Invasiv • Fall_sach Fallopin saclsalisreissis Kæmpe Pileurt Lnvasiv • Hera_mant Heraciezim s;santegazz:anunz Kæmpe Bjorneklo Invasiv 0 Impa_parv Im paflesis paroiflora Småblomstret balsamin Invasiv 0 Past_sati Pastinaca sativa Pastinak Invasiv 0 Smyr_perf Ssnyrnissssij’erfoliatsssn Lundgylden Ikke invasiv • Soli_giga Solidagigigasstca Sildig gyldenris 0 Symp_albu Synsphoricarpos aIl’sss Almindelig Snebær Observation • Rosa_rugo Rosa rugosa Rynket rose Invasiv

6 Japan-pileurt i Kæmpe Pileurt Kæmpe Bjørneklo Harrestrup Å Småblomstret balsamin j Pastinak Lundgylden SUdig gyldenris Almindelig Snebær Rynket rose !0%4 • e0

0

Slotsherrensvej

00 0.0 0

•1> Motorring 3

ø °e q 0 ‘b .0 Tårnvej

A

0 0

& 0 0 I • • . • t o 25 50 iii100 Meter

Kort I Overblik over invasive planteaner på Vestvolden i Rodovre Kommune, området nord på til kommunegrænsen langs Harrestrup A.

7 Japan-pileurt Kæmpe Pileurt Kæmpe Bjørneklo Småblomstret balsamin Pas [mak Lundgylden Sildig gyldenris

Almindelig Snebær 0 . 5 5 SS Rynket rose b

to DC 0 0 0 00 00 o B e A o% Q0° i Aritz 0• ‘9 Motorring 3 •00• .

0

6°

J yllingevej

..— i 0

o 25 50 100 Meler liii! i I

Kort 2 Overblik over invasive plantearter på Vestvolden i Rodovre Kommune, områdel omkring Jyllingevej.

8 Jyllingevej

Japan-pileurt o / Kæmpe Pileurt Ss Kæmpe Bjorneklo s ‘I Småblomstret balsamin Pastinak Lundgylden Sildig gyldenris Almindelig Snebær Rynket rose

Motorring i,

I 14

Roskildevej o 25 50 I,

Kort 3 Overblik over invasive plantearter på Vestvolden i Rodovre Kommune, området umiddelbart nord for Kort 4, mellem Roskildevej og Jyllingevej.

9 • Japan-pileurt • Kæmpe Pileurt i Kæmpe Bjorneklo 1+ • o Småblomstret o Pastinak o Lundgytden • Sildig gyldenris o Almindelig Snebær 4 • Rynket rose .7 ° 0 0

k —4 0\: aj I k. .

4 / ø 0 0 0•, • 0 I 0 I 0 0 00 0 4 0

Motorring 3

ø

Roskildevej

0

o 2550 IDD Meter ii

Kort 4 Overblik over invasive plantearter på det sydligste af Vestvolden i Rodovre Kommune, Roskildevej i bunden af billedet.

10 Anbefalinger til indsats

Sl/dig gyldenris - Denne art er i øjeblikket den mest udbredte af de registrerede invasive plantearter og vil dermed også kræve den største bekæmpelsesindsats. Ifølge en undersøgelse af Bodil Hald (2008) kan spredning af både denne art og af Kanadisk gyldenris (Solidago cnnadensis) forhindres ved gentagen slåning af bestandene. De bedste resultater opnås ved slåning omkring 20-25. juni, hvorved blomstring og frøsæhüng undgås. Eventuel ny opvækst af grundskud i den resterende vækstsæson vil ikke nå at blomstre. Vi anbefaler derfor at de store områder med en homogen bestand af gyldenris slås omkring i den nævnte periode og at denne slåning gentages årligt, så længe der fortsat er Sildig gyldenris.

Rynket rose - De få forekomster af Rynket rose på Vesh’olden udgør, ikke i øjeblikket en trussel mod den naturlige vegetation. Arten er mere skadelig i kyst og klitområder (Weidema, 2006), men en eventuel spredning kan selvfølgelig undgås ved en tidlig udryddelse. Rynket rose fjernes mest effektivt ved at grave hele planten op, også rødder og udløbere. Da der kun er få individer, vil det ikke være en uoverkommelig opgave.

Pastlitak - Arten er spredt over det meste af Vestvolden, især er åben vegetation fyldt med sammenhængende bestande. Der foreligger i øjeblikket ingen information eller undersøgelser om hverken påvirkningen på den hjemmehørende flora og fauna eller om eventuelle bekæmpelsesmetoder, hvorfor vi kun vanskeligt kan anbefale en indsats. Det er indlysende at Pastinak vil vedblive med at være forekommende i stort tal uden en bekæmpelsesindsats. Der anbefales at der satses på forskning indenfor områder som kan belyse effekten på den naturlige vegetation og fauna, samt succesfulde bekæmpelsesmetoder

Kæmpe bjorueklo - De få individer, vi registrede af bjørneklo, blev hekæmpet under registreringen. Vi skal ikke her komme med anbefalinger, da Bjørnebanden under den lokale Agenda 21 i Rødovre har forekomsten under kontrol og har succes med den nuværende bekæmpelsessftategi!

Japan-pileurt/Kæmpe pileurt — Arterne af bekæmpes mest effektivt ved at grave nyetablerede planter op, da de danner et meget udbredt rodnet. Slåning kan ikke anbefales, da det stimulerer spredning via jordudlobere (Skov og Natursb’relsen, 2008b). Hvis planten allerede har dannet et krat, kan den være meget vanskelig at fjerne igen, hvorfor en hurtig indsats overfor de enkelte bestande vil have en stor effekt på længere sigt.

Almindelig snebær - Arten er vidt udbredt på Vesh’olden, især i krattene ned mod selve voldgraven samt i kanten af mindre skovområder. Arten vil være vanskelig at udrydde, dog primært i området nær selve voldgraven. Da den ikke i øjeblikket er på listen over invasive arter finder vi det ikke strengt nødvendigt at påbegynde en udryddelse. Udbredelsen skal dog iagttages fremover, ligesom det vil være fornuftigt at tage Skov- og Naturstyrelsen med på råd.

11 Lundgylden - Artens udbredelse udgør pt. ikke nogen større trussel for den øvrige flora på Vesh’olden, men den er i stand til at opbygge høje tætheder de steder den forekommer. Vi anbefaler at artens udbredelse over de næste par år iagttages, for at se om den spreder sig og om der skal foretages en indsats.

Konklusion

Vesh’olden er hjemsted for flere invasive plantearter, hvoraf større bestande dækker et areal på Ca.4,5 hektar. Kæmpe bjørneklo og Sildig gyldenris udgør den største trussel mod den hjemmehørende flora i området. Da Kæmpe bjørneklo er under fortsat bekæmpelse af Bjørnebanden (Agenda 21), anbefaler vi at bekæmpelsesindsatsen fokuseres på Sildig gyldevsis. Den forekommer allerede nu i store homogene bestande, men kan effektivt bekæmpes og holdes nede ved slåning af områderne i juni måned, omkring Skt. Hans.

Hvis der er tilstrækkelige ressourcer, kan man yderligere grave de få bestande af hhv. pileurt spp. og Rynket rose op der forekommer. Da der er få individer af begge arter, vil dette være en overkommelig opgave.

Referencer

Hald, A.B. 2008. Gyldenrisprojektet 2005-2007. Forsøg til optimering af kontrol af Sildig Gyldenris (Soildagogigmitea Alton) / Kanadisk Gyldenris (Solidagocanadetisis L) - Invasive arter under hastig udbredelse i Danmark. Afsluttende rapportering til Skov og Nawrstyrelsen.

Skov- og Nahirstyrelsen, 2008a. Handlingspian for invasive arter.

Skov- og Nahirstvrelsen, 2008b. http:/ /www.skovogna Wr.dk/Nahir/invasivearter/ Bekaempe1se/Artike13.h Date of access 21/01/2009.

Weidema, I. 2006. NOBANIS — Invasive Alien Species Fact Sheet —Rosarugosa. — From:

Online Database of the North European and Balfic Nehvork on Invasive Alien Species — NOBAMS www.nobanis.org, Date of access 21/01/2009.

København, 2009

12 BILAG 1: Artspræsentation WJ2

a M BILAG 2: Artskendetegn

Art Kendetegn 2- 3;,, hej, stængelsimpelellergrenet, blade10-18cm lange,blade temmelig brede op Japan-pileurt til 13cm, normalt uden håret nenation på bladundersiden. Blomsterhvideeller rødlige. Er genereltmegetstørre!3—5iii stængelgrov, iia’s(en hamhuslignende.20-40cm Kæmpe- høj, pileurt lange, ægformede,spidst afrundede, 20—27cmbrede blade, hladgntiid hjertefonnet, med håret nervation på bladundersiden. Blomstergrønne ellergullige.

Sildig Op til I5Ocmizhøj, topfonnetkuivestand medbuede topgrene, stængel glat eller Gyldenris izæsteimglat, kzin’e7 nu,, diameter Kanadisk Op til 150cmhøj, topfonnetkurvstand, stængel med korte hår, knive ca.3 mm Gyldenris diameter.

Kæmpe 2-4;mihøj, dybt snitdelte grundhlade op til 1.Siiidiameter, stængel spredt håret med rød—violetteprikke;; ved 5—10cm bjørneklo grunden diameter.Storsvehmedmangelinjefonnede blade,storskærm op til 50cm diameter med50-150 sideskænne,frugt oftestglat. Hårfrugtet Ligner Kæmpe-Bjerneklo men;80—200cmhøj, gnindhladeflersnitdelt, stængel Bjurneklo tæthå ret med rød—violetteprikker, vedgrunden 3-5ciiidiameter.SJÆLDEN!

Pastinak Op til 2 ni hej. Stænglen er kantet tilfit ret. Blomsterstanden er dohheltskærm;mangler som regelsvebblade.Bladene er enkelt eller sjældnere dobbelt fjersnitdelte. id kronblade.Karakteristisk syrligt eller krydret lugt. Lundgylden Gul skænnvlante som Pastinak, ;iien:omfattende stæmigelblade og mangler pastinaklugten.

Rød Hestehov Rosetbladeneer 50-750 cm højemed stilk. Rosetbladene er hjerteformede, afrundede uden tydelig bladspids, 50-70cm. brede,håredepå undersiden(kanværenæstenglatte sent på sæsonen) og har rendeformnedestilke. Smalt lancetfonnet tilspidsede, rødbrune, skælagtige blade på stænglen, somer rødbrun. Japansk 5—72cm lange, hzdafrundede, lysegrønne blade på stænglen og rundagtige, i-et Hestehov fintakkede rosetblade uden spids. Hvid Hesteliovhar hvidfiltede bla dundersider og tydelig bladspids

Alm Snebær Velkendtbusk fra havebrug. Bladfonnenkan variere meget (se billede).Hvide blomster og bær. Kanfovekslesmeden haz’ehyhridRød Snebær med megetsmå i-øde blomnsterstande i blandhjørnenie.

Rynke Opret, stiv vækst. Stænglenforgrener sigfra grunden, er behå ret og med modsatte Ambros ie (længereoppe:spredte) blade.Bladene er stilkede, smalt ægfonnede og dobbelt fjersnitdeltet. Blomstringenskeri september-oktober.

Glansbladet Løvfældendetræ eller husk. Op til 20 ni højt, men ofteen del lavere. Blomsterstandener Hæg en klase, med hvide, vellugtende blomster. Bladeneer omvendtægformedemed grove tænder langs dcii bølgede rand. Bladoversiden er skinnende blank, undersidenhleggren.

Mangebladet 50-150cmhøj, ugrenet stængel, håndfonnede blade med lang bladstængel lupin bestå ende af 10-15 lancetfonnede småblade. Op til 80 blomsteri én endestillet klase i blå nuancer. Kanforvekslesmeden haz’ehyhridsom oftehar grenet stængelog én—flere_rettætte blomnsterstandei hvide,blå_og_lillanuancer.

14 Bilag 9. Flagermusundersøgelser på Vestvolden

Bilag 9.1.

Flagermusundersogelse i Københavns Kommune

Sweco Danmark S 5W ECO 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk Teknisk notat CVR.nr 48233511

Flagermusgennemgang at udvalgte parker i Københavns 27. november 2015 Kommune Vores reference: 30.9969.39

Udarbejdet Esben Terp Fjederholt, Jeppe Dahl-Nielsen og Morten Christensen

Kontrolleret

Vedlagt

Kopitil

BAGGRUND

Dette notat beskriver resultaterne af flagermusregistreringer i fem udvalgte

parker i Københavns kommune.

Der er i Københavns kommune tidligere registreret syv arter af flagermus: Bwnflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus, troldfla germus, vandfiagermus og langøret flagermus. Disse flagermus har — alt ef

ter art og årstid — til huse i byens træer eller bygninger. Jagten foregår i (en kombination af) forskellige habitater alt efter art: Nogle jager højt over byens

tage, parker og søer, nogle jager i byens parker og grønne områder, nogle tæt over byens vandflader mens andre fanger insekter som tiltrækkes af ga delyset.

Alle arter er indirekte afhængige af byens grønne områder, idet der særligt her produceres insekter, som flagermusene lever af. De fleste af arterne er

direkte afhængige af de grønne områder, enten i kraft af områdernes ældre

træer, der benyttes som yngle- og rastesteder, i kraft af områdernes funktion som fourageringssteder eller deres egenskab som grønne korridorer, som

flagermusene benytter i deres transport fra sted tilsted.

Med baggrund i sidste årsrapport (Møller,2014) ønsker Københavns kom

mune et mere detaljeret indbliki fiagermusenes brug af parkerne og de

grønne områder ved Fæstningsringen, for at sikre, at der i fremtidige projek ter (fxfældning af risiko træer) ikke sker en utilsigtet beskadigelse eller øde læggelse af yngle- og rasteområder for fiagermus, som er beskyttede ifølge Habitatbekendtgørelsens § 11 (BEK408/2007), samt at områdernes økologi ske funktionalitet bibeholdes.

D +45 8220 3548’ PA+45 9137 7445 • E [email protected]. Kabenhavnske_Parker_Flagermus_Rapporl_20151 127 Version: Side2

2 METODE

2.1 Kortlægning at flagermuskolonier

Registreringen af flagermus er foretaget i ynglesæsonen (ultimojuni - medio

august), hvor hunner med deres unger danner kolonier i hulheder itræer

samt i huse. På denne årstid er der stor fødesøgningsaktivitet, og yngleste

derne kan i mange tilfælde findes. Ofte benytter kolonier af flagermus sig af

flere forskellige rastesteder i løbet af ynglesæsonen, hvor der i forbindelse med skift af rastested også ofte sker opdeling af eller samling at kolonier. Til stedeværelsen af en koloniskal derfor ses som en dynamisk størrelse som

varierer både i løbet af ynglesæsonen, og fra år tilår. Der har i undersøgel sen derfor også været fokus på at udpege potentielle kolonitræer. Undersø gelserne giver os derfor oplysninger om aktiviteten at flagermus på det tids punkt, de er foretaget. Undersøgelserne kan säledes fx ikke fastlægge, hvor

vidt hulheder i træerne rummer kolonier eller enkelte dyr på andre tidspunk ter at året.

2.2 Kortlægning at potentielle flagermustræer

Som supplement til kortlægningen af de sikre kolonier af flagermus, er øvrige træer der potentielt vil kunne rumme rastende flagermus kortlagt. Typisk er der tale om træer med sprækker, hulheder eller som er beklædt med ved bend. Alletræer med spættehuller er også klassificeret som potentielle fla germustræer. Flere af de udpegede potentielle træer havde endvidere spor af urin og fækalier, men der blev ikke konstateret aktivitet ved lytning.

Alle potentielle flagermustræer bør undersøges inden evt, fældning for at

sikre, at der ikke på det tidspunkt opholder sig flagermus i dem (Møller, Baagøe, & Degn, 2013).

2.3 Undersøgte områder

De undersøgte områder er følgende: - Christianshavns Vold - ørstedsparken - østre Anlæg - Kastellets udenværker - Kagsmosen

127.docx Sweco Danmark AIS Version: Side3

På de første fire lokaliteter blev registreringen af arter foretaget ved hjælp af flagermusdetektor (Pettersson Dl 000x fra Pettersson AB eller Echo Meter 2M3 fra WildlifeAcoustics) efter ‘Site Species Richness metoden” (Ahlén &

Baagøe, 1999). Metoden, som også bruges i NOVANA-overvågningenaffla germus, kræver avanceret udstyr som både indeholder heterodyn- og tidsek

spansionssystem. Idenne undersøgelse var der yderligere et særligt fokus pâ at finde kolonitræer og betydningsfulde fouragerings områder. Ved inten siv eftersøgning af kolonier blev alle træer undersøgt for hulheder og synlige spor af faeces og urin, som nogen gange — men langt fra altid — kan ses på

og neden for kolonitræer. Derudover blev træerne besøgt mange gange i lø bet af skumrings-, natte- og morgentimerne, for at registrere eventuel koloni aktivitet (ungelyde samt ind- og udflyvning).

I Kagsmosen er der ikke manuelt med håndholdt mikrofon. I stedet blev der

anvendt en lytteboks af typen Songmeter SM2Bat+, der blev opsat i området og optog alle lyde fra forbiflyvende flagermus over seks nætter. Metoden er hyppigt brugt til ekstensivt kortlægning af flagermus og giver et meget dæk

kende billede af artssammensætningen i et område.

Alle lyde blev efterfølgende omsat til sonogrammer og analyseret vha. “Batsound”, et særligt computerprogram til analyse af ultralyde fra flagermus. Særligt vanskelige lyde blev verificeret af Hans J. Baagøe, Statens Naturhi storiske Museum. Områderne blev undersøgt af hhv. Jeppe Dahl-Nielsen (JVD), Morten Chri stensen (MFC)og Esben Terp Fjederholt (ETF).

3 RESULTATER

Se næste side

127docx Sweco Danmark NS Ver&on: Side 4

3.1 Kagsmosen

Som beskrevet i metode afsnittet har kortlægningen af flagermus i Kagsmo sen ikke omfattet manuel lytning med detektor på samme måde som på de øvrige lokaliteter.

Lytteboksen, som er anvendt til kortlægning af artsdiversiteten i parken, var

placeret i et træ der står ved kanalen i mosens nordligste del.

I alt 6 arter blev registreret på de seks nætter hvor lytteboksen optog. Itabel 1 se en oversigt over forekomsten af arterne samt en relativ hyppighed angi vet som antal optagelser. Dette antal er af praktiske årsager reduceret til an tal hele minutter med flagermusaktivitet af den pågældende art. Antal opta gelser sige ikke noget om antallet af individer og er kun et udtryk for aktivite ten omkring det konkrete punkt for lyttebokse.

Dato Antal Antal Brun Syd Skimmel Dværg Trold Vand optagelser arter

31.07.2015 42 5 7 5 18 2 10

01.08.2015 38 5 12 2 12 1 11

02.08.2015 56 6 29 1 3 13 2 8 03.08.2015 34 5 9 8 11 4 2 04.08.2015 23 4 15 4 2 2

05.08.2015 28 5 16 1 6 3 2

Resultateme fra Kagsmosen kan pga. forskellene i metode ikke direkte sam menlignes med oplysningerne fra de øvrige steder. Men det relativt store an tal arter der er registreret, viser at området har væsentlig betydning som fø desøgningsområder for flagermus.

Kagmosen rummer umiddelbart kun relativt fä træer der forventes at være store nok til at huse flagemus kolonier. Men det er sandsynligt at de at stør

stedelen at de observerede flagermus raster og yngler i huse og haver i nær- området.

127docx Sweco Danmark NS VersiDn: Bilag 9.2.

Flagermusundersøgelse på Veswolden i Rødovre Kommune

&

Flagermus i Rødovre Kommune 2013 2

Flagermus i Rødovre Kommune 2013

Rapport udarbejdet for Rødovre Kommune, januar 2014 Feltarbejde og fotos: Søren Hedal Tekst: Søren Hedal Fotos © AGLMA

AGLAJA v. Eigil Plöger Lundevej 48, Vrby 4652 Harlev www.aglaja.dk

Forsidefotos: Fritst3ende piletræ på Vestvolden med hulheder i stammen og flækkede grene. 3

Ind h o Idsf o rteg nels e

Indledning 5 Sammenfatning 6 Metode 7

Tidligere registrering af flagermus i Rødovre Kommune 8 Flagermus generelt 8 Vandflagermus, Myotis daubentonh 11 Troidflagermus, pipistrellus nathusii 13 Dværgflagermus, pipistrellus pygmaeus 15 Brunflagermus, Nyctalus noctula 17 Skimmelflagermus, Vespertilio murinus 19 Flagermusaktivitet p de enkelte lokaliteter 21

Flagermuslokaliteter i Rødovre Kommune 22 Sommer- og vinteropholdssteder for flagermus 28 Træer som egnede levesteder for flagermus p Vestvolden 31 Anbefalinger 34 Litteratur 35

Bilag: Sonogrammer af de forskellige arter 36 4

Indledning

Da fiagermus er aktive om natten og sover om dagen, er det ikke let at indsamle viden om denne gruppe flyvende pattedyr. Derfor er vores nuværende viden om fiagermus meget begrænset, sammenlignet med for eksempel fugle, hvor der i dag eksisterer en meget stor viden om hvilke arter der er og hvor de findes.

Vores viden om flagermus er først inden for de sidste 40 år begyndt at øges, hvilket skyldes opfindelsen af flagermusdetektoren. Den omsætter flagermusenes orienteringsskrig til lyde, der er hørbare for det menneskelige øre. Metoden har været kendt længe, men det er først i de senere gr, at teknikken er så gennemprøvet, at det er muligt at arbejde med udstyret til forvaltningsmæssige opgaver.

Flagermusdetektoren giver mulighed for at aftsbestemme en stor del af de danske flagermus direkte i felten. Samtidig er det muligt at få et indblik i deres natlige færden, da deres orienteringsskrig varierer afhængig af hvad de foretager sig.

Ud over at være svære besværlige at arbejde med er alle danske arter af flagermus er beskyttet at EU-habitatdirektivets bilag IV, som omfatter dyre- og plantearter at fællesskabsbetydning. Det betyder, at alle flagermus i Danmark er beskyttede og totalfredede. De må hverken indfanges eller aflives. Deres yngle og rasteområder må ikke ødelægges eller beskadiges. Herudover må myndigheder ikke vedtage planer og træffe afgørelser, der kan påvirke bilag IV arterne i en negativ retning uden kompenserende foranstaltninger.

Udover, at alle danske flagermus arter er beskyttet af EU-habitatdirektivets bilag IV, er der enkelte arter, der også er opført under EU-habitatdirektivet bilag II., som giver dem en yderligere beskyttelse. I Danmark drejer sig om bredøret flagermus, damfiagermus og bechsteins flagermus. For disse arter gælder det, at der udover den generelle beskyttelse under bilag IV skal udarbejdes habitatområder til beskyttelse at disse arters levesteder.

Dette er årsagen til at Rødovre Kommune har ønsket en kortlægning af flagermus i kommunen og specielt på Vestvolden, som er kommunens største samlede naturområde. Samtidig er der fra kommunen side et ønske om, at formidle denne spændende, men svært tilgængelige dyregruppe på Vestvolden.

Rødovre Kommune har ønsket en undersøgelse af flagermus i kommunen med følgende indhold:

• registrering af, hvilke flagermus der forekommer på Vestvolden i Rødovre kommune, • registrering af mulige ynglekolonier, sommer-rastepladser og evt. vinter-rastepladser og • vurdering/registrering at, hvordan de forskellige arter udnytte de forskellige naturelementer, bygninger og nærliggende bebyggelser på og nær Vestvolden

Herudover har kommunen, i forbindelse med overdragelse af amternes opgaver i 2007,af Naturstyrelsen fået vandflagermus som ansvarsart’ og vil derfor gerne sætte fokus på denne art. 5

Sammenfatning

Rødovre Kommune har ønsket en koftlægning af flagermus i kommunen og specielt på

Vestvolden, som er kommunens største samlede naturområde. Derudover har kommunen, i forbindelse med overdragelse at amternes opgaver i 2007, at Naturstyrelsen fået vandflagermus som “ansvarsart og vil derfor gerne sætte fokus på denne art.

Alle danske flagermus er omfattet af EU-habitatdirektivets bilag IV, som omfatter dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning. Det betyder, at alle danske flagermusarter er beskyttede og totalfredede. De må hverken indfanges eller aflives. Desuden må deres yngle- rasteområder ikke ødelægges eller beskadiges. Samtidig må myndigheder ikke vedtage planer og træffe afgørelser, der kan påvirke bilag IV arter. Derfor er en god viden om forekomst at flagermus af stor betydning for både kommunens almindelige planlægning og for forskellige typer af tilladelser.

Undersøgelsen er gennemført i sommer og efterår 2013 af det biologiske konsulentfirma

Aglaja. Inden undersøgelsen var der kun en meget begrænset viden om flagermus i kommunen. Der kendtes kun fire arter af flagermus fra Vestvolden: Dværgflagermus, brunfiagermus, vandflagermus og skimmelflagermus. Hertil kan nu tilføjes troldflagermus.

Dværgflagermus og brunflagermus er de hyppigste arter og fundet i de fleste områder i kommunen, hvor der er grønne områder. Troldflagermusen og vandflagermusen er noget sjældnere, men også fundet på de fleste egnede levesteder. Skimmelflagermusen er sjælden om sommeren, hvor den oftest lever ude i det åbne land, men om efteråret trækker den til byerne og den er registreret flere steder.

Vestvolden er der største samlede naturområde i Rødovre Kommune og her er alle fem arter registreret og flagermus-faunaen her kan betegnes som alsidig og varieret. Her er både vandflader, lysåbne arealer og skov med gamle træer. Det er de levesteder, som har gjort Vestvolden til et godt levested for flagermus. Specielt må de skrånende arealer ned mod Fæstningskanalen vurderes som kerneområdet for flagermus, da der her er mange gamle træer med egnede dagopholdssteder for flagermus.

På trods af intensiv eftersøgning, har det ikke været muligt at finde ynglende flagermus på

Vestvolden, men i et par tilfælde er der opdaget mulige dagopholdssteder for brunflagermus og vandflagermus.

I den øvrige del af kommunen er der også flere gode lokaliteter, specielt hvor der også er vand, men også områder, hvor man umiddelbart ville forvente en mere alsidig fauna, end det var tilfældet.

Der er hverken fundet sommer- eller vinterkolonier af flagermus i kasematterne, selvom der er flere potentielle steder. 6

Metode

Flagermus anvender orienteringsskrig (sonar) p aftskarakteristiske frekvenser, som flagermusdetektoren omsætter til lyde, der er hørbare for det menneskelige øre. Normalt anvendes frekvensen for den maksimale energi (malt i kHz), som et ml for den artskarakteristiske frekvens. Dette har været den primære parameter, men også skrigform, rytme og intervaller mellem skrigene er vigtige for at skelne de enkelte arter fra hinanden.

I bilaget er der vist eksempler p den enkelte arters sonogrammer, som er frekvenser (kHz) over tid (millisekunderder).

Der blev anvendt en EchoMeter EM3 fra Wildlife Acoustics til løsning af opgaven med tidsekspansions-systemet (RTE). Alle lydoptagelser gemmes og tjekkes efterfølgende i computerprogrammet Batsound 4.

Opgaven er gennemført i løbet af 2013 med start i uge 27 og afsluttet i uge 48.

Flagermus p Vestvolden er undersøgt over 3 perioder é 3 dage i juli (uge 28), august (uge 31 - 35) og september (uge 36 - 39). De første to perioder blev hele Vestvolden besøgt, mens indsatsen den sidste gang blev koncentreret om de bedste lokaliteter. Undersøgelsen blev gennemført ved vandring langs stierne p Vestvolden fra I/i time efter solnedgang og 2 — 3 timer frem.

Undersøgelse af vandflagermus og de øvrige flagermusarter i kommunens grønne områder. Det drejer sig om lokaliteterne: Viemoseparken, Kagsmosen, Stadionparken, Espelund Park, Schweizerdalsparken, Rødovregrd og en ejendom p Islevgrd Alle. Herudover er dele af Harrestrup Å besigtiget, samt søer beliggende ved Prøvestensvej og Nyholms Alle. Disse lokaliteter blev undersøgt i uge 31 — 35. Undersøgelsen blev gennemført ved besøg p de enkelte lokaliteter i mellem 15 og 30 minutter.

Skimmelfiagermus er generelt ikke hyppige i byomrder om sommeren. Derfor blev der lagt en undersøgelse ind i projektet, hvor hele kommunen blev gennemkørt p en 40 km rute i november mned (uge 46 — 47). Formålet var at søge efter potentielle overvintringslokaliteter vurderet ud fra forekomst af terdtoriemarkerende hanner.

Potentielle sommerkolonier langs Vestvolden blev besigtiget i uge 31 — 35, for at se om der var mulige sommeropholdssteder i kasematterne, under broer og enkelte træer. De blev alle besøgt fra solnedgang og én time frem.

Herudover blev der lavet en vurdering af træerne p Vestvoldens egnethed som sommer- og vinteropholdssted for flagermus. De blev besigtiget om dagen i uge 46 — 47 ved en gennemgang af samtlige træer p Vestvolden. Alle træer blev vurderet for at registrere om der var huller efter spætter, knækkede grene, løs bark eller andre hulheder i stammer eller grene. Alle potentielle træer blev markeret med GPS- positioner, men henblik p3 at lave et oversigtskoft og en vurdering af Vestvoldens egnethed som opholdssted for flagermus.

Mulige vinteropholdssteder i kasematterne p Vestvolden blev besigtiget om dagen i uge 48 i de bygningsværker der var tilgængelige for Rødovre Kommune. Undersøgelsen blev gennemført for at se, om det var muligt at finde spor efter overvintrene flagermus eller om kasematterne er egnede som overvintringssted for flagermus.

Positioner for de enkelte arter er lagt ind i Naturdatabasen under Danmarks Miljøpoftal. 7

Tidligere registreringer af flagermus i Rødovre Kommune

Som sagt, 5g kendes der 13 arter af flagermus fra Sjælland, hvoraf de 6 er meget sjældne, mens resten er vidt udbredte.

Af de vidt udbredte arter er dværgflagermus, vandfiagermus og skimmeiflagermus omtalt fra

Vestvolden i rapporten: “Screening af naturen I Rødovre Kommune”. Herudover anføres brunflagermus p Vestvolden i Naturstyrelsens pleje- og anlægsplanen for Vestvolden.

I forbindelse med atlasprojektet over danske pattedyr i kene 2000 — 2003 ligger der en samlet beskrivelse af flagermus i 10 x 10 km kvadrater i Danmark. Kvadraterne U337 og UB47 dækker Rødovre Kommune, men ligger ogs3 udenfor Kommunens afgrænsning. I disse kvadrater er der registreret dværgflagermus, brunflagermus, troldflagermus, vandfiagermus, langøret flagermus og skimmelflagermus. Det vides dog ikke hvor mange af registreringerne der ligger inden for Rødovre Kommunes afgrænsning.

Herudover ligger der en NOVANAstation i den sydøstlige del afUtterslev mose Københavns Kommune. Her blev der den 10. juli 2005 registreret vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus.

Dermed er der kun beskrevet fire sikre arter af flagermus fra Rødovre Kommune. I det følgende gennemgås de arter af flagermus, der er registreret ved denne undersøgelse.

Flagermus generelt

Flagermus er de eneste pattedyr der aktivt flyver og er én af de mest succesfulde pattedyrdyregrupper på jorden. Der kendes i dag omkring 1100 arter af flagermus, hvilket svarer til en fjerdedel af alle pattedyrarter. De findes over hele jorden med undtagelse af de arktiske egne. De fleste arter er karakteriseret ved at være nataktive og orienterer sig ved hjælp af deres ultralydssonar.

De danske flagermus har alle det tilfælles, at de anvender ultralydssonar til at finde og fange byttet, der består af forskellige arter af insekter. Om sommeren er de aktive om natten og sover om dagen på beskyttede dagopholdssteder. Om vinteren går i dvale på egnede frostfrie steder for at undgå den kolde tid af året, hvor mængden af insekter er lav. Flagermus bliver gamle og de får typisk kun én eller to unger om året. Det gør dem derfor meget sårbare over for forstyrrelser af deres dagkvarterer og for ødelæggelse af deres jagtområder.

Ved den seneste opgørelse fra 2013 i forvaltningsplanen for flagermus er der registreret 17 arter af flagermus i Danmark. Mange af dem er meget sjældne og findes kun i geografisk afgrænsede områder eller på meget specielle lokaliteter. Fra Sjælland kendes der 13 arter, hvoraf de 6 arter er meget sjældne og kun fundet enkelte gange. Det drejer sig om damflagermus, frynseflagermus, pipistrelflagermus, Leislers flagermus, nordflagermus og bredøret flagermus.

Til de mere almindelige arter på Sjælland hører vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, skimmelflagermus og sydfiagermus. De er alle almindelige på mange lokaliteter og i de gode jagtområder er det ofte muligt at registrere flere arter på samme lokalitet. For at undgå konkurrence deler de luftrummet mellem sig, så de ikke konkurrer så meget om føden. Vandflagermusen jager lavt over vand.

Brunflagermusen og skimmelfiagermusen jager ofte højt i det åbne luftrum, mens langøret 8

flagermus jager tæt på eller inde mellem træernes grene. Troldflagermus, dværgflagermus og

sydflagermus jager hovedsageligt mellem træerne i de mere åbne områder.

En forudsætning for en rig og varieret flagermusfauna i et område er derfor, at der er gode jagtområder med et godt fødegrundlag. I Danmark er fiagermusenes foretrukne jagtområder ældre varieret lovskov, gerne med åbne lysninger indimellem. Her vil der ofte, på grund af den højere temperatur, være er en god og varieret insektmængde. Hvis der samtidig er søer og vandløb i området, er det helt ideelt for jagende flagermus.

Undersøgelser i Skotland har vist, at det for mange arter er kombinationen af åbent vand og de vandløbsnære arealer med spredte træer, der giver de bedste muligheder for fødesogende flagermus. Helt åbne arealer tiltrækker derimod ikke mange flagermus, og aktiviteten falder hurtigt bare 10 — 20 meter fra vandlobet, hvis der ikke vokser træer langs vandlobet.

En anden vigtig forudsætning for en rig og varieret flagermusfauna er, at der mulighed for dagopholds-steder om sommeren og vinterhi på den kolde årstid.

Alle danske flagermus går i vinterdvale og har derfor behov for uforstyrrede, frostfrie, men kølige steder med relativt høj fugtighed, hvor de kan tilbringe vinteren. Områder der opfylder disse betingelser er for eksempel grubber, kasematter, bunkere og iskældre. Mange flagermus

overvintrer også i almindelige huse, bare lokaliteten opfylder ovennævnte krav. Hulheder i træer kan for nogen arters vedkommende også opfylde kravene til vinterdvalen, bare det ikke bliver for hård og kold en vinter.

Om sommeren stiller flagermus andre krav til deres opholdssteder afhængig af om det drejer sig om ynglekolonier eller dagopholdssteder.

Dagopholdsstederne anvendes om foråret og efteråret og for hannernes vedkommende også hele sommeren. De skal ligge tæt på jagtområderne og der stilles ikke store krav, udover at de skal være uforstyrrede, relativt lune og med gode ind- og udflyvningsmuligheder. Områder der opfylder disse krav, kan være under taget på et hus eller et egnet træ med hulheder, spættehuller, flækkede stammer eller løs bark og flagermuskasser. Mange af disse dagopholdssteder anvendes kun kortvarigt og flagermusene flytter med jævne mellemrum til nye sovepladser. Derfor er det vigtigt, at der flere egnede dagopholdssteder nær deres jagtområder.

Ynglekolonier derimod stiller helt specielle krav til lokaliteten. De skal være uforstyrrede og varme for at fremskynde ungernes udvikling. Derfor skal de ligge steder, der er eksponerede for sol. Det kan være under tage på huse eller træer, gerne sydvendte med gode ind- og udflyvningsmuligheder. Den type steder kan være svære for flagermus at finde og derfor er det vigtigt, at bevare de kolonier der eksisterer, da de ofte anvendes gennem mange år.

Flagermuskasser kan i sjældne tilfælde også anvendes som ynglekolonier, men det kræver at de opfylder samme krav som naturlige ynglesteder.

Da det ofte er manglen på egnede ynglelokaliteter der begrænser levemulighederne for flagermus, er der efterhånden mange steder, hvor der er opsat flagermuskasser som erstatning for manglende naturlige ynglemuligheder for flagermus. Problemet er dog, at der

generelt er dårlige erfaringer med fiagermuskasser i Danmark og Europa.

Dog har man i de senere år, specielt i Nordamerika, fået så meget erfaring med kunstige ynglekasser, at det er muligt at udvikle kasser der tilfredsstiller flagermusenes krav til gode yngleområder. 9

De amerikanske erfaringer viser, at flagermuskasser skal placeres, 5g de er eksponerede for solen i s stor en del at dagen som muligt. De skal etableres højt og helst frit, s man undg3r adgang for rovdyr. Desuden skal de være store med gode ventilationsmuligheder, s der opstår forskellige mikroklimaer inde i kassen. Derved kan flagermusene selv vælge passende temperatur og luftfugtighedsforhold gennem dagen. I det danske klima skal de desuden males sorte, så man sikrer at der skabes passende høje temperatur. Gerne 30 — 35 °C inde i kassen midt på dagen.

Figur 1. Fæstningskanalen med tæt forekomst at gul åkande. 7. august 2013 10

Vandfiagermus, Myotis daubentonil

Som den eneste af Danmarks myotis-after regnes vandfiagermusen som en almindelig udbredt. Den er tæt knyttet til søer og større vandløb og har dagophold og ynglekolonier i egnede træer. Den er ikke særlig knyttet til mennesker, da den aldrig har sommer- og vinterkolonier huse, men har af og til sommerkvarter under broer der krydser vandløb. Der kendes ikke overvintringssteder på Sjælland og det vides derfor ikke hvor hovedparten af de sjællandske vandflagermus overvintrer.

På den dansk radliste er vandflagermus opført som ikke truet (Least concern), da den er almindelig udbredt i hele Danmark og findes stort set alle steder på Sjælland, hvor der er egnede søer og vandløb.

Den er aktiv fra begyndelsen af april til hen i oktober og jager lavt over åbne vandfiader, men også af og til i de tilstødende områder. Ynglekolonierne etableres i maj og ungerne fødes i løbet at juni måned. Ynglekolonierne opløses sidst i august. Pardngerne foregår ved vinterkvartererne.

Vandfiagermusen flyver sent ud, men ses ofte med deres karakteristisk lave flugt over åbne vandfiader. I denne situation kan den kun forveksles med damfiagermus, der ikke findes i Nordsjælland. Den høres dog også af og til jagende højt mellem træerne, hvilket er registreret flere gange på Vestvolden.

Vandfiagermusens orienteringsskrig er kun let genkendeligt når der, som det er tilfældet i Københavns-området, kun er én myotis-art til stede. Maksimumsenergien ligger på Ca. 47 kHz (42 — 56), men er ikke så vigtig for denne art, hvor skriget starter ved 80 kHz og ender omkring 30 kHz. Det er meget karakteristisk for en myotis-art, men en sikker artsbestemmelse kan kun foretages ved en efterfølgende kontrol på computeren. Her er orienteringsskriget helt lodret og flader ikke ud ved den lave frekvenser, som det oftest er tilfældet for de øvrige arter.

Vandfiagermusen flyver ud omkring 30 — 40 minutter efter solnedgang. Ved denne undersøgelse er den i gennemsnit registreret 88 minutter efter solnedgang i juli, 51 minutter i august og 45 minutter i september. Den sene ankomst til jagtområdet i juli antyder at der ikke er nogen ynglekolonier tæt på. Fra begyndelsen at august, hvor ynglekolonierne begynder at gå i opløsning, ses vandflagermusen væsentligt tidligere og det kan skyldes, at de tilbringer dagen i forskellige dagkvarterer inden trækket mod overvintringspladserne. Den sidste iagttagelse at vandflagermus ved Vestvolden var den 24. september 2013.

I Rødovre Kommune findes vandflagermusen de fleste af de steder, hvor der er vand. De er registreret på 24 at 114 positioner, hvilket er ca. en femtedel at de steder, hvor der er registreret flagermus og vandflagermusen er dermed, som troldflagermus, noget mere lokal forekommende end de almindeligste arter.

Da vandfiagermusen er afhængig af søer og vandløb, begrænser dens forekomst sig til disse lokaliteter. p3 Vestvolden kan den høres og ses langs hele Fæstningskanalen, hvor den jager lavt over åbent vand. Det er tydeligt, at den undgår områder med åkander og vandblomst (drivende alger), der sandsynligvis forstyrrer dens ekkolodssystem. Sidst på sommeren, hvor vandskifte i Fæstningskanalen er langsomt, kan dette være et problem, da det begrænser vandflagermusens fourageringsmuligheder i dele at Fæstningskanalen.

I den øvrige del af Rødovre Kommune er vandflagermus registreret i de fleste at de grønne områder, hvor der også er søer eller kanaler. Det drejer sig om søerne ved Nyholms Alle, 11

Figur 2. Vandfiagermus registreret i Rødovre Kommune 2013 markeret med rødt. 12

Damhuskroen, Viemoseparken og Schweitzerdalsparken. Vandfiagermusen er eftersøgt, men ikke registreret ved regnvandsbassin på Prøvestensvej, den vestlige del af Kagsmosen og Krogedalsparken. Sidstnævnte sted er besøgt et par gange uden at den var til stede, selvom søen burde udgøre en egnet biotop for vandflagermus.

Troldflagermus, Pipistrellus nathusfl

Blev tidligere regnet som ret sjælden, men de senere års brug af flagermusdetektor har vist, at det er en relativt almindelig art i Danmark. Den er tæt knyttet til løvskove og den ses på de fleste egnede lokaliteter. Den er til en vis grad knyttet til menneskers levesteder, hvor den kan have sommerkolonier i huse. Ofte etableres kolonierne i ældre løvskov med egnede hule træer og i mindre grad i tætte skovområder. Den ses sjældent overvintrende og trækker muligvis sydpå om vinteren.

På den dansk rødliste er troldflagermusen opført som ikke truet (Least concern), da den er almindelig udbredt i den østlige del af Danmark og findes mange steder på Sjælland, hvor der er egnede levesteder.

Den er aktiv fra maj, hvor ynglekolonierne etableres. Ungerne fødes i midten af juni og de forlader kolonien i begyndelsen af august, hvor de begynder at strejfe omkring. Parringstiden er fra midten at august til ind i oktober, hvor hannerne etablerer sig i hule træer. Her tiltrækker de forbipasserende hunner med deres karakteristiske parringskald. Denne adfærd er ikke iagttaget på Vestvolden ved nærværende undersøgelse. De sidste troidflagermus blev registreret på Vestvolden den 12. september 2013. Så sent på året kan ikke afgøres om de registrerede troidfiagermusene er lokale dyr eller flagermus nordfra på træk mod syd til overvintringspiadser i Mellemeuropa.

Troidflagermus flyver normalt ud efter 20 — 25 minutter efter solnedgang. Oftest lidt senere end dværgflagermusene. Den jager i samme områder som dværgflagermusen, men da den er større er dens flugt mere rolig og knap så flagrende som dværgflagermusen. Troldflagermusens orienteringsskrig er normalt let genkendelige og maksimumenergi en ligger omkring 40 kHz (36 — 42 kHz).

På Vestvolden blev de første troldflagermus set ret sent. Som gennemsnit for juli 69 minutter efter solnedgang, i august 45 minutter og i september 52 minutter efter solnedgang. Det er ret sent i forhold til hvad man kunne forvente og tyder ikke på at der er ynglekolonier tæt på de undersøgte områder. En enkelt gang midt i august er de dog hørt allerede 20 minutter efter solnedgang. Det kan være strejfende eller trækkende flagermus, der har etableret et mellemkvarter på Vestvolden.

I Rødovre Kommune findes troidfiagermusen en del steder, hvor der er undersøgt for flagermus. De er registreret på 27 af 114 positioner, hvilket er Ca. en fjerdedel af de steder, hvor der er registreret flagermus og troidfiagermusen er dermed knap så hyppig i Rødovre Kommune som de mere almindelige arter.

Troidflagermusen er afhængig af gammel løvskov og parkagtige områder. På Vestvolden kan den høres og ses mange steder, men mest koncentreret i det centrale område syd for Jyllingevej og øst for Fæstningskanalen, hvor der er flere åbne områder og hvor de afgræssede områder er præget af åbne områder med spredte træer. I modsætning hertil er den ikke hørt på vestlige side af Fæstningskanalen, hvor skoven er tættere, men også nærheden til motorvejen kan have betydning. 13

i!1 —

Figur 3. Troidfiagermus registreret i Rødovre Kommune 2013 markeret med rødt. Enkelte punkter i Kagsmosen er vist udenfor kommunen, men er ogs registreret i Rødovre Kommune. 14

I den øvrige del af Rødovre Kommune er troldflagermus registreret i flere af de grønne omr3der, hvor der ogs3 er søer eller kanaler. Her er insektmængden ofte størst, hvilket tiltrækker de jagende flagermus.

Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus

Den regnes som en af Danmarks almindeligste arter. Den er tæt knyttet til løvskove, men

trives ogs3 i villakvarterernes haver. Den jager hovedsageligt i lys3bne omr3der med spredte

træer, men ogs3 langs skovbryn og i mindre grad langs stier i tætte skovområder. Den er

knyttet til mennesker, da den ofte hele eller dele af 3ret har sommer- og vinterkolonier i huse. Den kan dog etablere sig i ældre skove med mange hule træer. Desuden er det en art der ogs3

kan bo i flagermuskasser i hvert fald om sommeren.

P3 den dansk rødliste er dværgflagermus opført som ikke truet (Least concern), da den er

almindelig udbredt i den østlige del af Danmark og findes stort set alle steder p3 Sjælland, hvor der er egnede levesteder.

Den er aktiv fra midt i april til hen i oktober og jager i haver, parker, skovbryn og andre Sbne

landskabstyper. Ynglekolonierne etableres i april og ungerne fødes i løbet af juni måned.

Parringstiden er fra midten af august og i denne periode samler hannerne et antal hunner i et harem omkring et egnet overvintringssted, som kan være et hult træ eller egnet bygning. I parringsperioden er de karakteristiske parringskald fra de flyvende hanner hørt på Vestvolden.

Dværgflagermusen ses typisk kort efter solnedgang jagende omkring træer i en meget flaksende flugt. Dværgflagermusens orienteringsskrig er normalt let genkendelige og maksimumenergien ligger omkring 55 kHz (50 — 64 kHz). Ved undersøgelserne ved Rødovre Kommune er maksimumenergien målt til mellem 47 — 58 kHz.

De laveste optagelser under 50 kHz antyder, at der kan være tale om pipistrelflagermus

(Pipistrellus pipistrellus). Den i dag er udskilt som en separat art, der er nærtbeslægtet med

dværgflagermus. Pipistrelflagermus er dog primært fundet i det sydlige Jylland, men i de senere år også enkelte steder på Sjælland. Da den ikke er registreret ved sin typiske maksimumenergi på 45 kHz, kan det ikke afgøres om det drejer sig om denne art eller en atypisk dværgflagermus.

Dværgflagermusens ses normalt mellem 20 — 40 minutter efter solnedgang. Gennemsnit for juli var 42 minutter efter solnedgang, i august 25 minutter og i september 22 minutter.

Dermed ankommer den senere til jagtområderne på Vestvolden om sommeren i forhold til efteråret. Det skyldes, at det er lysintensiteten der afgør udflyvningstidspunktet og da tusmørkeperioden er længere om sommeren registreres de først senere om sommeren end om

efteråret i forhold til solnedgangstidspunktet.

I Rødovre Kommune findes dværgflagermusen stort set alle de steder, hvor der er lyttet efter flagermus. Den er registreret på 80 af de 114 positioner hvor der er registreret flagermus og

er dermed den hyppigst registrerede art i Rødovre Kommune.

På Vestvolden findes den alle steder, dog hyppigst langs Fæstningskanalen og i de områder

der er afgræsset af får. Sjældnest i de områder, hvor der er tæt opvækst af nyspirede træer og krat, samt i området langs motorvejen og i området nord for Jyllingevej. I den øvrige del af kommunen er den registreret de fleste steder, hvor der er egnede levesteder. 15

Figur 4. Dværgflagermus registreret i Rødovre Kommune 2013 markeret med rødt. Enkelte punkter i Kagsmosen er vist udenfor kommunen, men er også registreret i Rødovre Kommune. 16

Brunfiagermus, Nyctalus noctula

Regnes som en almindelig art i Danmark. Den er tæt knyttet til løvskove og er almindelig på de fleste egnede lokaliteter. Den er ikke udpræget knyttet til menneskers levesteder, men trives i de fleste skovområder med egnede hule træer og i mindre grad i tætte skovområder.

Den har sommer- og vinterkolonier i hule træer og findes normalt ikke i bygninger.

På den dansk rødliste er brunfiagermusen opført som ikke truet (Least concern), da den er almindelig udbredt i den østlige del af Danmark og findes stort set alle steder på Sjælland, hvor der er egnede levesteder.

Den er aktiv fra begyndelsen af april. I slutningen at april eller begyndelsen af maj etableres ynglekolonierne, hvor ungerne fødes i sidste halvdel af juni. Parringstiden er om efteråret, hvor hannerne etablerer sig i hule træer, hvor de med deres karakteristiske parringskald tiltrækker forbipasserende hunner eller foretager kortere flyveture i området. Denne adfærd er iagttaget på Vestvolden ved nærværende undersøgelse. Brunflagermus går ofte først i dvale i november måned og den sidst registrerede individ blev hørt på Vestvolden den 18. november 2013.

Brunflagermusen er normalt den af vores flagermus der flyver ud tidligst og ses typisk, ofte mens det stadig er lyst, jager i hurtig retlinet flugt højt over træerne. Brunfiagermusens orienteringsskrig er normalt let genkendelige og den er kendt for anvendes to forskellige orienteringsskrig med en maksimumenergi på henholdsvis 20 og 25 kHz. De to typer orienteringsskrig blandes ofte, men de lave frekvenser anvendes mest når de jager højt over træerne. Mens de høje frekvens er mere dominerende når de jager tættere på vegetationen. Derved er det muligt at skelne mellem de to jagtområder, selvom det er helt mørkt.

P3 Vestvolden blev de første set som gennemsnit for juli 55 minutter efter solnedgang, i august 38 minutter og i september 24 minutter. Det er ret sent i forhold til hvad man skulle forvente og tyder ikke på at der er ynglekolonier tæt på de undersøgte områder.

I Rødovre Kommune findes brunfiagermusen mange af de steder, hvor der er undersøgt for flagermus. De er registreret p3 56 at 114 positioner, hvilket er halvdelen af de steder, hvor der er registreret flagermus og brunflagermusen er dermed den næsthyppigst registrerede art af flagermus i Rødovre Kommune.

Da brunflagermusen til dels er uafhængig af omgivelserne når den jager højt over terrænet, kan den ses og høres alle vegne i Rødovre Kommune. Langs Vestvolden jager den først på aftenen hovedsageligt højt og lige så tit over de tilstødende åbne arealer, som over de skovklædte arealer. Senere på aftenen høres den oftere jage langs Alleen eller langs de bredere stier og i større lysåbne områder. Her er der mere læ og dermed varmere og derfor vild der være flere insekter her efterhånden som aftenen bliver køligere.

Brunflagermusen er også iagttaget jage nogle få meter over åbent vand tidligt på aftenen bl.a. ved søer ved Nyhoims Alle og Prøvestensvej. Sikkert fordi der altid er mange insekter nær åbne vandflader. 17

Figur 5. Brunfiagermus registreret i Rødovre Kommune 2013 markeret med rødt. Enkelte punkter i Kagsmosen er vist udenfor kommunen, men er også registreret i Rødovre 18

Kommune. Skimmeiflagermus, Vespertilio murinus

Er kun almindelig i den nordøstlige del af Sjælland. I resten af Danmark forekommer den

spredt og er hovedsageligt registreret i de større byer om efteråret. Om sommeren lever

skimmelflagermusen oftest i det åbne land, men vender tilbage til de større byer om efteråret,

hvor den overvintrer i højhuse. Den er knyttet til mennesker, da den hele året har sommer- og

vinterkolonier i bygninger.

På den dansk rødliste er skimmeiflagermusen opført som ikke truet (Least concern), da den er

almindelig udbredt i den nordøstlige del at Sjælland.

Den overvintrer inde i byerne, men om foråret forsvinder den og etablere sig i det åbne land. I

maj etablerer den ynglekolonier i huse på landet, mindre byer og forstadskvarterer. Parringstiden er fra slutningen at september frem til december, hvor dens karakteristiske

parringskald kan høres omkring høje bygninger i de nordsjællandske byer. Det er også her vinterkvartererne etableres.

Skimmelflagermusen ses typisk en halv til en hel time efter solnedgang og jager højt over de omkringliggende områder. Om sommeren er den ikke knyttet til bestemte natuftyper, som mange at de andre danske flagermusafter. Skimmelflagermusens orienteringsskrig er kun let

genkendelige når den flyver højt og i retlinet flugt. Maksimumenergi en ligger omkring 26 kHz (25 — 28 kHz).

På Vestvolden er den sommerperioden kun hørt få gange og altid meget sent. Med et gennemsnit for hele perioden 77 minutter efter solnedgang. Dermed ankommer den sent til jagtområderne, hvilket antyder at den ikke yngler nær Vestvolden.

I Rødovre Kommune er der kun få registreringer af skimmelfiagermus og de er spredt ud over kommunen. Den er registreret på 14 at 114 positioner, hvilket er Ca. en tiendedel at de steder, hvor der er registreret flagermus og skimmelflagermusen må derfor betegnes som den

sjældneste art at flagermus i Rødovre Kommune. 8 at de 14 registreringer er fra sommerperioden, mens de 6 sidste er fra november måned.

Om sommeren er den kun registreret jagende over Vestvolden og over Viemoseparken. Om efteråret, hvor den blev eftersøgt over hele kommunen, men mest koncentreret omkring høje bygninger er den høft flere gange både som jagende og med det karakteristiske parringskald

hovedsageligt I kommunens østlige del. Figur

6.

Skimmelfiagermus

registreret

i

Rødovre

19

Kommune

2013

markeret

med

rødt. 20

Flagermusaktivitet på de enkelte lokaliteter

P3 49 at de undersøgte lokaliteter er der registreret antal at arter og aktiviteten at flagermus. Dette er gjort for at se, om der er forskel p3 de enkelte lokaliteter b3de p3 Vestvolden og de øvrige lokaliteter i Rødovre Kommune.

Det er gjort ved at tælle antallet at minutter, hvor der er registreret flagermus. Da der er forskel p3 hvor lang tid, der er brugt p3 de enkelte lokaliteter, er alle resultaterne omregnet til antal aktive flagermus minutter per time. Herudover er antallet at arter optalt for de enkelte lokaliteter, men ikke hvor meget hver enkelt arts andel er af den samlede aktivitet.

Samlet set for alle 49 datasæt er der som gennemsnit m3lt en aktivitet p3 14 aktive flagermus minutter. Det vil sige, at der i løbet at en time høres flagermus i de 14 minutter. Variationen er stor b3de fra sted til sted, men ogs3 p3 de enkelte lokaliteter. Ved mere end ét besøg p3 en lokalitet er der udover middel angivet minimum og maksimum aktivitet.

Dato Dato Lokalitet Antal Antal Aktive flagermus minutter Sidst Først Minutter Arter Middel Minimum Maximum Vestvolden

08.07 Hele Vestvolden 81 2 13

09.07 24.09 Vestvolden — I 49 5 9 0 14

30.07 15.08 Hvissingbro 36 4 14 6 26

11.07 12.09 vestvclden — II 40 5 14 5 38

13.08 Jyllingevej 17 2 7 -—

23.07 05.09 j_Vestvolden — III 41 4 12 0 28 øvrige lokaliteter i Rødovre Kommune

24.07 Nyholms Alle 49 3 12

24.07 Provestensvej 17 3 4

24.07 Damhuskroen 14 4 43

25.07 Kagsmosen 35 3 10 25.07 Viemoseparken 16 4 53

25.07 03.09 Stadionparken 14 2 4 0 8

25.07 Schweitzerdalsparken 22 2 19

30.07 Espelunden Park 26 1 5

28.08 Rødovreg3rd 24 2 33

28.08 Harrestrup Å 40 3 42

03.09 Islevruten 50 3 16

01.10 Islev gkd Alle 60 2 9

Tabel 1. Antal arter og aktivitet registreret p3 de enkelte lokaliteter. 21

Flagermuslokaliteter i Rødovre Kommune Kagsmosen

Lokaliteten er besigtiget den 25. juli 2013 fra kl. 21:55 til kl. 22:30. Vejret var lunt, stille og klart og solnedgangen var kl. 21:29.

Ved besøget blev der registreret jagende dværgflagermus, brunflagermus og troidfiagermus. Aktivitetsniveauet var ret lavt (10 aktive flagermus minutter), men kan skyldes det relativt tidlige tidspunkt, samt at det i praksis var umuligt at lytte efter flagermus ved de abne van dflad er.

Kun en mindre del af Kagsmosen ligger i Rødovre Kommune. Den dækker et areal på 2,9 ha fordelt på et sø- og vandareal på Ca. 10 %, et moseareal på 5 % og et skovareal p 75 % Området fremstår som en god flagermuslokalitet med en del ældre henfaldende træer.

Ved undersøgelsen i Københavns Kommune i 2009 blev der registreret dværgflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus i de centrale dele af Kagsmosen. Viemoseparken

Lokaliteten er besigtiget den 25. juli 2013 fra kl. 22:40 til kl. 23:00. Vejret var lunt, stille og klart.

Ved besøget blev der registreret jagende dværgflagermus, brunfiagermus, vandflagermus, troldflagermus og skimmelflagermus. Hvilket er alle de arter der er registreret i Rødovre Kommune. Aktivitetsniveauet var samtidig meget højt (53 aktive flagermus minutter). Det er den lokalitet, hvor der ved denne undersøgelse er registeret aktivitet. Flagermusene var koncentreret over og omkring søen.

Det samlede areal af Viemoseparken er 2,5 ha, bestående af sø på 0,7 ha og 0,5 ha træer og resten er lav vegetation. Området fremstår som en god flagermuslokalitet med spredte træer og åben vandfiade. Viemoseparken er isoleret fra Kagsmosen af Motorring 3. Mange arter at flagermus flyver fra deres dagopholdssteder via ledelinjer og krydser ikke større åbne arealer, men her ser det ikke ud til, at Viemoseparken er isoleret fra Kagsmosen. Det afhænger dog at, om deres dagopholdssteder er på den ene eller den anden side at motorvejen. Stadionparken

Lokaliteten er besigtiget den 25. juli 2013 fra kl. 23:15 til kl. 23:25 og igen den 3. september fra kl. 20:05 til kl. 20:20 og igen fra kl. 21:10 til 21:25. Vejret var ved begge besøg lunt, stille og klart.

Ved første besøg blev der kun registreret én enkelt jagende dværgflagermus. Derfor blev lokaliteten besøgt igen og her blev der igen registreret én enkelt dværgflagermus, samt en højtflyvende brunfiagermus og igen senere på aftenen hvor der ikke blev registreret nogen aktivitet overhovedet. Ved alle 3 besøg blev der i gennemsnit registreret en meget lav aktivitet på 4 aktive flagermus minutter.

Det samlede areal at Stadionparken er 2,9 ha, bestående af 50 på 0,6 ha og 0,8 ha træer og resten er lav vegetation. Området fremstår som en god flagermuslokalitet med spredte træer 22

og åben vandfiade, men der er ikke meget aktivitet i parken. Det vides ikke om det skyldes

d3rlig vandkvalitet i søen eller manglende egnede dagopholdssteder i næromr3det.

Lokaliteten blev besøgt igen den 17. november 2013 kl. 19:30 og her blev der ved Rødovre Stadion hørt territoriemarkerende skimmelfiagermus. Islevruten

Lokaliteten langs Harrestrup Å fra Stadionparken til Islev Vandværk er besigtiget den 3. september 2013 fra kl. 20:20 til kl. 21:10. Vejret var lunt, stille og klart.

Ved besøget blev der registreret højtflyvende brunfiagermus, jagende dværgflagermus og troidflagermus. Flagermusaktiviteten var moderat (18 aktive flagermus minutter).

Islevruten løber langs Harrestrup Å,som er et åbent men stærkt reguleret vandløb. Islevruten er en cykelrute omkranset af træer og er dermed en ledelinje for omr&ets flagermus. Vandløbet er nok for smalt til at tiltrække vandflagermus, der ikke blev registreret langs Harrestrup Å. Rødovregård

Parken omkring Rødovregård blev besigtiget den 28. august 2013 fra kl. 20:25 til kl. 20:55. Solnedgangen var kl. 20:14. Vejret var lunt, stille og klart.

Ved besøget blev der registreret højtflyvende brunflagermus og jagende dværgflagermus. Flagermusaktiviteten var høj (33 aktive flagermus minutter).

Ved besøget blev der også kigget efter potentielle opholdssteder pg østsiden af Rødovregrds bygninger, dog uden at finde nogen. Parkens samlede areal er p Ca. 1,0 ha med en del gamle

træer og resten græsplæne. Parken ligger parken ud til Damhusengen, som ligger i

Københavns Kommune. Her blev der ved undersøgelsen i 2009 ikke fundet kolonier p Damhusengen, men høj aktivitet lige umiddelbart øst for Rødovregrd, der indikerer at der kan

være en koloni i nogle af de gamle træer langs alleen. Rødovre Kirkegård

Kirkegården er lukket om natten, men der blev kortvarigt gjort ophold p parkeringspladsen syd for indgangen den 28. august kl. 21:35. Her blev hørt dværgflagermus og brunflagermus.

Harrestrup Å

Stien fra Rødovregård langs Damhusengen ned til Damhussøen og videre langs Harrestrup Å ned til Rønneholmsvej blev besigtiget en 25. august 2013 fra kl. 20:55 til kl. 21:30. Vejret var lunt, stille og klart.

Ved turen blev der registreret jagende brunflagermus, dværgflagermus og troldflagermus langs Harrestrup Å og ved Damhussøen. Flagermusaktiviteten var høj (42 aktive flagermus minutter). Dette skyldes nok mest den næftliggende Damhussø, hvor der er stor aktivitet (se under Damhuskroen). 23

Dam husk roen

Området øst for Damhuskroen på stien langs Damhussøen blev besigtiget den 24. juli 2013 fra kl. 23:35 til kl. 23:50. Vejret var lunt, stille og klart.

Her blev der registreret dværgflagermus, brunflagermus, troldfiagermus og vandflagermus. Flagermusaktiviteten var høj (43 aktive flagermus minutter). Selvom det var træerne langs Harrestrup Å der blev besigtiget var det meste af den registrerede aktivitet sandsynligvis betinget at nærheden til Damhussøen. Dog er der en del gamle træer langs Harrestrup Å der kan være egnede opholdssteder for flagermus.

Islev gård Alle

Lokaliteten på hjørnet mellem Slotsherrensvej og Islevgård Alle blev besigtiget i en anden sammenhæng, men resultaterne er også medtaget her. Besigtigelsen foregik den 1. oktober 2013 fra kl. 19:10 til kl. 20:10. Solnedgang kl. 18:45. Vejret var omkring 12 °C, let til jævn vind og klart,

Ved besøget blev der registreret jagende dværgflagermus og skimmelflagermus i haven, der har en parkagtig karakter med flere gamle løvtræer. Flagermusaktiviteten var lav (9 aktive flagermus minutter). Den lave aktivitet må til dels tilskrives det sene tidspunkt på året.

Nyholms Alle

Lokaliteten ligger i den nordlige ende at Nyhoims Alle og er sø med omgivende grønne områder på Ca. i ha. Besigtigelsen foregik den 24. juli 2013 fra kl. 22:00 til kl. 22:50. Vejret var lunt, stille og klart. Solnedgang kl. 21:31.

Ved besøget blev der registreret brunflagermus, dværgflagermus og vandflagermus. Alle arter blev set jage lavt over søen og dværgflagermusen endvidere omkring parkens træer. Flagermusaktiviteten var moderat (12 aktive flagermus minutter).

Området er vurderet til at være en god lokalitet med fint potentiale, dog skal man være opmærksom på vandkvaliteten, da specielt vandflagermus ikke ynder for meget vandblomst og flydebladsvegetation. Prøvestensvej

Lokaliteten er et regnvandsbassin i et industrikvarter på ca. 1 ha og selv bassinet ca. 0,25 ha. Der står spredte træer langs bredden og i skellene til naboejendommene. Besigtigelsen foregik den 24. juli 2013 fra kl. 23:00 til kl. 23:25. Vejret var lunt, stille og klart.

Ved besøget blev der registreret brunflagermus, dværgflagermus og troldflagermus. Alle arter blev set jage lavt over søen. Flagermusaktiviteten var lav (4 aktive flagermus minutter).

Lokaliteten er isoleret i forhold til de fleste andre lokaliteter, men kan alligevel tiltrække enkelte jagende flagermus. 24

Schweizerdalsparken

Lokaliteten ligger mellem Schweizerdalsvej og Nørreg3rdsvej. Det samlede areal er p3 0,6 ha heraf udgør søarealet Ca. 0,1 ha. Søen er omkranset af træer. Besigtigelsen foregik den 25. juli 2013 fra kl. 23:40 til kl. 24:00. Vejret var lunt, stille og klart.

Ved besøget blev der registreret dværgflagermus og vandflagermus. Begge arter blev set jage lavt over søen. Flagermusaktiviteten var moderat (19 aktive flagermus minutter).

Lokaliteten er en fin lokalitet med en god aktivitet. Den grænser desuden op til Grøndalslund

Kirkeg3rd, som ikke er besigtiget, men som m3 give jagtmuligheder for i hvert fald dværgflagermus. Espelunden Park

Lokaliteten grænser op til Vestvolden. Selve parken er på Ca. 10 ha og der er ikke nogen vandområder, men spredte træer med et parkagtigt præg. Lokaliteten er besigtiget den 30. juli 2013 fra kl. 22:35 til kl. 23:00. Vejret var lunt, stille og klart.

Ved besøget blev der kun registreret enkelte dværgflagermus. Flagermusaktiviteten var lav (5 aktive flagermus minutter).

På trods af nærheden til Vestvolden er aktiviteten lav. Dette skyldes sandsynligvis mangelen på åbne vandflader og at flagermus derfor foretrækker at jage p3 Vestvolden. Vandtårn ved Tårnvej

Lokaliteten ligger lige syd for Rødovre Center, midt i Rødovre Kommune. Lokaliteten er besigtiget den 17. november 2013 kl. 20:04. Vejret var køligt (3 °C), stille og klart.

Ved besigtigelsen blev der registreret territoriehævdende skimmelfiagermus. Vandtårnet er et potentielt overvintringssted for skimmelflagermus. Nørrekær

Lokaliteten ligger på Nørrekær, der er en højhusbebyggelse midt i Rødovre Kommune lige syd for Roskildevej. Lokaliteten er besigtiget den 17. november 2013 kl. 20:30 og igen kl. 21:25. Vejret var køligt (2 °C), stille og klart.

Ved besigtigelsen blev der registreret både jagende og terMtoriehævdende skimmelflagermus. Bebyggelsen er et potentielt overvintringssted for skimmelflagermus. ørbygård

Lokaliteten ligger på Medelbyvej 6 og er plejehjem, der ligger, midt i Rødovre Kommune op til Roskildevej. Lokaliteten er besigtiget den 17. november 2013 kl. 21:10. Vejret var køligt (2 °C), stille og klart.

Ved besigtigelsen blev der registreret territoriehævdende skimmelflagermus. Bebyggelsen er et potentielt overvintringssted for skimmelflagermus. 25

Kaffetårnet

Lokaliteten ligger på Korsdalsvej 101 og blev besigtiget for at se op der var territoriehævdende skimmelfiagermus. Lokaliteten er besigtiget den 18. november 2013 kl. 21:20 til kl. 21:40. Vejret var køligt (6 °C), stille og fugtigt.

Ved besigtigelsen blev der ikke registreret skimmelflagermus. Bebyggelsen kunne være et potentielt overvintringssted for skimmelflagermus da, det er den type høje bygninger, der ofte tiltrækker territoriehævdende skimmelflagermus. Rødovre Skøjtearena

Lokaliteten ligger på Rødovre Parkvej 425 og blev besigtiget for at se op der var territoriehævdende skimmelflagermus. Lokaliteten er besigtiget den 18. november 2013 kl. 20:50 til kl. 21:10. Vejret var køligt (6°C), stille og fugtigt.

Ved besigtigelsen blev der ikke registreret skimmelfiagermus. Bebyggelsen kunne være et potentielt overvintringssted for skimmelflagermus, da det er den type høje bygninger, der ofte tiltrækker territoriehævdende skimmelflagermus. Vestvolden

Lokaliteten afgrænses at Københavns Kommune mod nord, åben lav bebyggelse mod øst,

Brøndby Kommune mod syd og Motorring 3 mod vest. Lokaliteten er besigtiget i perioden 8. juli til 24. september 2013 ved i alt 25 besøg om aftenen, typisk fra solnedgang og 2 — 3 timer efter. Vejret har gennemgående været lunt, stille og klart. Temperaturen har svinget mellem 13 og 22 °C ved starten og mellem 11 og 19 °C ved slutningen. Vinden har været svag til let og det har været klart vejr ved næsten alle besøgene. Kun ved et enkelt besøg den 13. august var der frisk vind og småregn.

Lokaliteten er det største samlede naturområde i Rødovre Kommune med et samlet areal på 66 ha. Heraf udgør vandløbsarealet 10 %, lysåbne arealer 20 % og skov 70 %.

På grund af størrelsen blev Vestvolden delt op i 3 delområder: Område I fra kommunegrænsen mod syd til Brøndby Kommune lidt nord for Roskilde Vej til Hvissingbro, Område II: fra Hvissingbro til Jyllingevej Og område III: fra Jyllingevej til grænsen til Københavns Kommune mod nord.

I område I er der registreret dværgflagermus, bruntlagermus, vandfiagermus, troldflagermus og skimmelflagermus. Aktiviteten er lav (9 aktive flagermus minutter).

I område II er der registreret dværgflagermus, brunflagermus, vandfiagermus, troldflagermus og skimmelfiagermus. Aktiviteten er moderat (14 aktive flagermus minutter).

I område III er der registreret dværgflagermus, brunflagermus, vandflagermus og troldflagermus. Aktiviteten er moderat (12 aktive flagermus minutter).

Samlet set er flagermusaktiviteten moderat til lav på Vestvolden. Den er i flere tilfælde langt højere på de øvrige lokaliteter i kommunen. Dette skyldes, at der er så mange egnede jagtområder på Vestvolden og flagermusene derfor spredes over et langt større område. På de mindre lokaliteter koncentreres flagermusenes aktivitet om et mindre jagtområde, som for eksempel en sø. 25

Vestvolden er vurderet til at være en god flagermus lokalitet, men der er forskel på

områderne. Dette er betinget af manglende større træer i delområde III. De åbne vandflader i Fæstningskanalen binder området sammen og derfor anvendes denne også som ledelinje gennem landskabet, for de flagermus der trækker langs kanalen fra dagopholdssted til jagtområde. I det centrale område er der gode muligheder for dagkvafterer i de mange gamle træer langs kanalen. Ud over selve kanalen er de lysåbne arealer med spredte træer ideelle jagtområde for flagermus, mens de mere lukkede skovområder på den vestlige side af Vestvolden er mindre velegnede, da der om aftenen bliver mere køligt under det tætte skovdække.

Figur 7. En god flagermuslokalitet på Vestvolden med egnede dagopholdssteder i de mange gamle træer og et godt jagtområde med åbent vand og spredte træer. 27

Sommer- og vinteropholdssteder for flagermus

Over året stiller flagermus forskellige krav til deres opholdssteder, afhængig af de behov arten har på det pågældende tidspunkt af deres årscyklus, som beskrevet i det generelle afsnit.

Der er ikke nogen kendte vinter- eller ynglekolonier på Vestvolden og ved denne undersøgelse er det forsøgt at finde sommeropholdssteder. Dette er gjort i dagslys ved at finde steder med egnede adgangsforhold. De fleste bygninger og broer blev besigtiget udefra og 15 steder blev vurderet til at der var mulige adgangsmuligheder. Efterfølgende blev de besigtiget fra solnedgang og én time frem for at sikre at eventuelle flagermus var fløjet ud.

En stor del af de besigtigede områder er kasematter, der er beskyttede rum i fæstningsværket til opbevaring af ammunition og som ophold for soldaterne. På Vestvolden drejer det sig om 9 kasematter (Kaponier XII, XIII, XIV, XV, XVI, samt depoter, fredskrudtmagasiner og Ejbybunkeren), hvor der blev vurderet at der var adgangsmuligheder for flagermus. Desuden blev der besigtiget 4 broer over Vestvolden (Hvissingbro, bro ved Ejbybunkeren, bro over Jyllingevej og Slotsherrensvej). Herudover blev vandtårnet og et enkelt træ besigtiget.

Der blev ikke fundet nogen ynglekolonier af flagermus ved denne undersøgelse. Uden for yngletiden blev der fundet enkelte steder, hvor der muligvis er dagkvarterer. Det vil sige lokaliteter hvor flagermus om sommeren opholder sig uden for yngletiden.

Fra broen over Slotsherrensvej blev der den 22. august set en enkelt vandflagermus komme ud under broen kort efter solnedgang. Desuden blev der den 12. september ved Ejbybro registreret voldsom aktivitet at flyvende brunflagermus få minutter efter solnedgang. Der kan have været et muligt dagkvarter i nærheden. Samtidig blev der også registreret enkelte parringskald blandt de jagende flagermus. Det kan ikke afgøres om det er lokale eller trækkende dyr der har etableret et mellemkvarter på Vestvolden.

I 2009 gennemførte Københavns Kommune i samarbejde med Zoologisk Museum, Danmarks Naturfredningsforening og konsulentfirmaet Amphi Consult en undersøgelse af mulige rastepladser og ynglekolonier i kommunens parker, for at hjælpe forvaltningen med at sikre bestanden af flagermus i byens grønne områder. Undersøgelsen blev gennemført med hjælp fra 40 frivillige og her blev fundet flere kolonier af brunflagermus ved undersøgelsen, men ikke af nogen af de andre arter der også findes i kommunen. Undersøgelser viser, hvor arbejdskrævende det er at lokalisere kolonier af flagermus, selv med hjælp fra et større antal frivillige medhjælpere.

Mulige vinterkvarterer på Vestvolden blev besigtiget i slutningen af november, hvor det må forventes at de fleste flagermus er gået i vinterdvale. Områderne blev udvalgt i forhold til de lokaliteter, som personalet på Vestvolden har adgang til. Man kan dog ikke altid forvente at finde overvintrende flagermus, selvom de er til stede. Det er sjældent at de hænger direkte synligt. Oftest gemmer de sig i hulrum og andre steder. 28

Figur 8. Lokaliteter undersøgt for sommeropholdssteder for flagermus i 2013. 29

Forskellige bygningstyper blev besigtiget langs Vestvoldens østside fra Roskildevej til JylIingevej

Dobbeltkaponier XII anvendes som undervisningslokale af Naturskolen. Her er kun få muligheder for at der kan være overvintrende fiagermus. Selv om der ved den udvendige besigtigelse var synlige adgangsmuligheder for flagermus, så viste den indvendige besigtigelse at disse indgange var spærret indefra. Det er vurderet at der ikke er flagermus i denne bygning.

Der er flere fredskrudtmagasiner. Et lige nord for Roskildevej, der anvendes som lagerlokaler. Bygningen er nyistandsat og der er ikke adgangsmuligheder for flagermus. Lige syd for Artellerimagasinet ligger endnu et fredskrudtmagasin. Dette anvendes også til undervisning, men er endnu ikke istandsat og der er derfor mange overvintringsmuligheder for flagermus.

Normalt er det lukket af udadtil, men det kunne konstateres, at der i sommeren 2013 var øvet hærværk mod udluftningskanalerne. Derfor kan ikke udelukkes, at der for nuværende kan være overvintrende flagermus i bygningens mange udluftningskanaler og hulrum mellem murene.

Depoterne er enkle rum, hvor der ikke er egnede steder for flagermus og de kan derfor næppe finde anvendelse som overvintringsted for flagermus.

Dermed kan det ikke dokumenteres ved denne undersøgelse, at der er overvintrende flagermus i kasematterne. Det kan dog heller ikke afvises, da der er mange skjulesteder, specielt i de velventilerede fredskrudtmagasiner.

Der er dog flere andre områder hvor der kan være flagermus. Uge nord for Jyllingevej ligger der et endnu et fredskrudtmagasin. Dette blev ikke besigtiget, da der ikke umiddelbart var adgangsmulighed. Ved en udvendig besigtigelse er det vurderet, at der ikke er adgangsmulighed for flagermus, men ved passende foranstaltninger kan der etableres adgangsforhold, så der på sigt er mulighed for, at der inden for Vestvoldens område skabes en god overvintringsmulighed for områdets flagermus.

For eksempel kendes der ikke nogen større overvintringssteder på Sjælland for vandfiagermus. som det er tilfældet i Jylland. I Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber overvintrer der mellem 15.000 og 20.000 vandflagermus. På Sjælland kendes ingen tilsvarende overvintringspladser for vandflagermus. Det eneste kendte overvintringssted er kasematterne under Kronborg, hvor der er registreret mellem 5 og 10 individer.

Vinterkvarter for skimmelflagermus blev undersøgt ved en separat undersøgelse i november.

Indikationer på steder hvor dyrene går i vinterhi er registreres ud fra hannernes karakteristiske parringskald. Dette er traditionelt mest koncentreret omkring høje bygninger og de er hørt flere steder i kommunen. Ved denne undersøgelse er de registreret ved Rødovre Stadion, Vandtårnet syd for Rødovre Centrum, ved ørbygård og omkring højhusområdet ved

Nørrekær. Derimod er de ikke hørt i de store parcelhuskvarterer i den nordvestlige del af kommunen. To af de højere bygninger i kommunen hvor de er specielt eftersøgt er Rødovre Skøjtearena og Kaffetårnet, hvorfra der ikke blev registreret nogen aktivitet.

Dermed er der kraftige indikationer på at skimmelflagermus har overvintringslokalitet på eller nær Rødovre Stadion, ved ørbygård og omkring højhusområdet ved Nørrekær. 30

Træer som egnede levesteder for flagermus på Vestvolden

Flagermus har brug en høj naturlig tæthed af hule træer løvskove. Antallet at egnede træer

stiger når træerne når en alder på mellem 80 og 100 år og er størst i urorte naturskove, der er endnu ældre. Ælde og nedbrydning er den vigtigste forudsætning for skabelse at hulheder, spættehuller, knækkede stammer og løs bark. Ældre nedbrudte og døde stammer er afgørende som levested tor flagermus og andre trælevende arter.

Derimod er skov bestående at nåleskov eller tætte løvtræsplantager med en jævn alderstordeling uegnede og giver sjældent mulig for rastepladser eller et rigt insektliv som føde

for flagermus. I disse områder er flagermus henvist til at jage langs stier eller i skellet mellem skov og åbne arealer.

De arter der er registreret på Vestvolden, med undtagelse at skimmelflagermusen, er alle

afhængige at egnede træer i store dele eller hele deres årscyklus. Træerne anvendes enten som rasteområde sommer og vinter eller som jagtområde. Specielt egnet tor flagermus er den varierede parkagtige skov med spredte trægrupper blandet med åbne arealer.

Sommerkolonier at flagermus er svære at lokalisere. Både tordi de er godt skjult og fordi de

ofte flytter rasteplads efter tå dages ophold et sted til et nyt. Derfor er Vestvolden i stedet vurderet i forhold til egnetheden som raste- og yngleområde for tlagermus.

Hele Vestvolden i Rødovre Kommune er gennemgået for egnede træer. Et egnet træ er et træ, hvor der er registreret hulheder, spættehuller, knækkede grene og/eller løs bark. Der kan godt være flere egnede strukturer i hvert træ. For at et træ er egnet som levested for tlagermus skal stammen være mindst 30 cm i diameter. Undersøgelsen er gennemført efter bladene er faldet at træerne og er besigtiget fra jorden. Dermed kan der godt være flere usynlige

strukturer, men også nogle som ser egnede ud, men som ved nærmere besigtigelser i øjenhøjde, viser sig at være uegnet som rasteplads. Ved denne oversigtlige besigtigelse er det dog vurderet at denne metode giver at rimeligt billede at træernes egnethed som rasteplads tor tlagermus.

Udover de rodfæstede træer er der også andre egnede træer. Nemlig dem som kun er delvis væltede, men som stadig står op og hviler sig op at andre træer. De er ikke optalt ved besigtigelsen, men det vurderes at det drejer sig om Ca. 25 % udover de optalte træer.

Der blev samlet set fundet 121 egnede træer på Vestvolden. Dette fordeler sig på 52 døde rodfæstede stammer, mens resten er levende træer. De to hyppigste træafter er poppel (19)

og ask (10). De øvrige arter hvor der er fundet egnede strukturer er i pil (4), elm (3), bævreasp (6), spidsløn (5), ahorn (2), vortebirk (2), lind (5), hvidtjørn (5), seljerøn (2), hestekastanje (1), rødel (1), hyld (1) og ubestemte træer (3).

% På de 121 træer blev der registreret 154 egnede strukturer. Herat er 34 hulheder i stammer eller grene, 32 % spættehuller, 21 % løs bark og 12 D/ udgøres af tlækkede grene eller stammer.

Undersøgelser i Tyskland har vurderet at der i dyrket skov er mellem 4 og 12 strukturer per hektar, mens det for gamle beskyttede bøgeskove vil være mellem 15 og 35 egnede strukturer per hektar. På Vestvolden udgør de egnede strukturer samlet set 2,2 strukturer per hektar.

Dette er lavt i forhold til hvad der er vurderet i de tyske undersøgelser.

Det er dog heller ikke hele Vestvolden, hvo der er en lige tæt koncentration at egnede træer. De skrånende arealer på begge sider af kanalen er de områder, hvor den største koncentration at egnede træer står og er samtidig det sted der ligger tættest på flagermusenes jagtområder. 31

Figur 9. Egnede træer som dagopholdssted for flagermus pg Vestvolden i 2013. 32

Dermed vil det være dette område der er mest attraktivt som raste- og yngleområde for flagermus. Området 10 meter på hver side at kanalen dækker et areal på Ca. 9 ha, hvilket giver en samlet egnet strukturer på Ca. 10. Den tætteste forekomst er området mellem Hvissingbro og Jyllingevej. Her er strukturen Ca. 16. Hvis der hertil lægges de egnede strukturer fra døde ikke rodfæstede stammer på 25 Wo, er denne del af Vestvolden et særdeles attraktivt område for rastende eller ynglende flagermus.

Store dele at dette område er i plejeplanen fra 2010 udlagt som tæt skov. Det bør derfor sikres, at der i disse områder ikke fjernes døde og udgående træer, da det i dag sandsynligvis er kerneområdet for flagermus på Vestvolden. Det vil dog ikke skade at noget at den opvækst af blandt andet ahorn, der vokser op fjernes for at give de eksisterende ældre træer mere lys og varme. Det vil også forbedre mikroklimaet omkring disse træer og gøre dem mere velegnede til etablering af ynglekolonier.

øst for kerneområdet for flagermus ligger områder med historisk og lysåben bevoksning. Her står de egnede træer mere spredt, men til gengæld står de mere åbent og eksponeret. I forbindelse med, at der er skabt lysåbne områder, så selve voldkomplekset er synligt, er der i vid udstrækning taget hensyn til, at bevare de træer der er egnede til flagermus. Dette lysåbne afgræssede område er samtidig et rigtigt godt område for jagende flagermus.

En del af træerne er dog meget sårbare, da de er vokset op i tæt sammenhængende skov og har dermed ikke udviklet rodnet og stammer, som kan modstå stormvejr og de vælter derfor let i disse situationer. Dette sås flere steder i oktober 2013, hvor en orkanagtig storm blæste ind over landet og mange gode træer på Vestvolden væltede. For eksempel kan det nævnes, at den døde stamme der blev besigtiget som en mulig ynglekoloni væltede under denne storm.

I den urørte skov vest for voldkomplekset vokser også en del egnede træer, men her mere spredt. I dette område er der generelt en kraftig opvækst af ahorn og andre træer. Her vil en fjernelse at denne opvækst begunstige de træer, der er egnede som sommeropholdssteder for flagermus og samtidig skabe et bedre mikroklima omkring træerne.

Figur 10. Flækket træstamme efter stormen i Figur 11. i død 2013 Spættehuller træstamme 33

Anbefalinger

• Flagermus er afhængige af gode dagopholdssteder og jagtområder. Derfor er det vigtigt at bevare de gode steder på Vestvolden og at forbedre de områder, hvor der er et

potentiale for forbedringer. De bedst egnede steder i dag er de områder, hvor der er

mange gamle henfaldne træer, samt de lysåbne arealer på Vestvolden, hvor der i dag er græsning.

• Flagermus er afhængige at ældre træer. Derfor er det vigtigt at bevare så mange ældre træer med egnede opholdssteder som muligt. Dette gælder også hvis der etableres nye lysåbne områder. Her bør man ved fældningen at træer sikre, at de træer der bevares allerede har eller med tiden vil give mulighed for dagopholdssteder og etablering at ynglekolonier for flagermus.

• Kvaliteten at mange at de skovdækkede områder kan forbedres ved at rydde opvækst, så de eksisterende gamle træer får mere lys og luft omkring sig. Derved kan der skabes muligheder for at flagermus vil trives på mange flere steder på Vestvolden, end det er

tilfældet i dag.

• Vandkvaliteten og vandudskiftningen i kommunens søer og vandløb bør sikres, så vandblomst og flydebladsvegetation ikke kommer til at dommere, de det mindsker specielt vandflagermusens muligheder for at jage. Samtidig bør det sikres, at der

tyndes ud i den opvækst at ahorn og andre træer, så der ikke skabes for stor dækning ud over vandarealet langs Fæstningskanalen. Dette medvirker til at mindske de egnede jagtområder for vandflagermus.

• Det bør overvejes om der mulighed for at skabe et vinterkvarter for flagermus på

Vestvolden, hvis der kan findes et uforstyrret sted. Et sted hvor flagermus kan gå i

vinterhi i en at de kasematter der ikke anvendes til skoletjenesten. Dermed er det muligvis på sigt muligt at skabe et lokalt overvintringsområde for flagermus på Vestvolden.

• Flagermuskasser er ikke en erstatning, men et supplement til de naturligt

forekommende spættehuller og hulheder i træer. Alene ud fra et formidlingsaspekt bør det overvejes om det er muligt at opsætte flagermuskasser på egnede steder. De skal dog konstrueres, så de så vidt muligt opfylder de krav dyrene stiller for at de kan anvendes som ynglekolonier. 34

Litteratur

Amphi-Consult 2009: Kortlægning at ynglesteder og andre rasteomr&er for flagermus I Københavns grønne områder sommeren 2009. Københavns Kommune. 24 pp + bilag.

Baagøe, H. J. og T. H. Jensen 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 392 pp.

Bat Conservation Trust 2007: Bat Surveys — Good Practice Guidelines. Bat Conservation Trust. London. 82 pp.

Boye, P. og M. Dietz 2005: Development off good practice guidelines for woodland management for bats. English Nature Research Reports 661. 89 pp.

Downs, N. C. og P. A. Racey 2006: The use by bats off habitat features in mixed farmland ifl Scotland. Acta Chiropterologica, 8(1), 169-185.

Møller. i. D., H. J. Baagøe og H. J. Degn 2013: Forvaltningsplan for flagermus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen. 137 pp.

Russ, J 2012: British Bat CalIs. A Guide to Species Identifikation. Pelagic Publishing. 192 pp.

Rødovre Kommune 2010: Screening af naturen I Rødovre Kommune. Teknisk Forvaltning, Rødovre Kommune. 131 pp

Skov- og Naturstyrelsen 2010: Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2011 — 2015. Skov- og Naturstyrelsen. 264 pp. + kortbilag. 35

BILAG Sonogrammer af flagermus

Ultralydsskrig fra de forskellige arter af flagermus vist som frekvens (kHz) i forhold til tid (ms).

• 34*

I

ICO

ii

0:0 :0:3 5:0 ir:o 38:; ixo :xC ‘s Vandfiagermus registreret lavtflyvende over Fæstningskanalen den 24. juli 2013 kl. 22:48

• •‘ • I

80 C

i, i

I os, ‘604 :300 2:08 2*0 2030 2000 2400 ifl. Troldtiagermus registreret over søen ved Viemosen den 25. juli 2013 kl. 22;52 36

• • -s -ns I n

• • I I L L

II’

2000 2500 W0( 3500 J30 ris Dværgflagermus (han) med ultralydsskrig øverst og det karakteriske sociale kald nederst. På Vestvolden den 15. august 2013 kl. 21:53.

- S0.SflISTtFTT$a 14.Hç*lado* I • •

1000*

50b4 i.

635 003 1000 1200 1403 1602 mi Atypisk dværgflagermus eller pipistreiflagermus registreret på Vestvolden den 8. juli 2013 kl. 23:26. 37

• 4tS as FT1 I

5010*

I-.

200 300 60 800 1000 1208 1400 I 000 mo Brunfiagermus jagende højt over terrænet på Vestvolden den 11. juli 2013 kl. 22:42.

MS boflFTts* 102&H.mSç*ln* I •

100 frit

0hit 0

I’r’

0200 0:00 I0 1820 2000 2220 2400 2800003 Brunflagermus jagende lavt over træerne på Vestvolden den 9. juli 2013 kl. 23:00. _____

38

I •

50»t

L

1 ‘b.. æoQ “I Skimmelflagermus jagende ved vandtårn ved Rødovre Centrum denl7. november 2013 kl. 20:04.

• • SøOoçrrtFflss. 1024 Ha,......

fr t• 24 2C4 28Q0 3’OQ 4n mt Territoriemarkerende skimmeiflagermus (han) med de karakteristiske sociale lyde. Rødovre Stadion denl7. november 2013 kl. 19:31 Bilag 9.2.1.

Beskyttelse af flagermus på Vestvolden (DN)

Bilag 9.2.1.

Beskyttelse af flagermus på Vestvolden (DN)

NATURFREDNINGSFORENINGENS AFDELING I RØDOVRE Fonnand latin Larsen, Jucismindevej2 À, ‘Ç •/ 2610 Rødovre Danmarks Telefon: 3641 0613, E-Mail jI,mp NaturfrdnIn€srei*ia

Radoire, d. 26. april 2007 JægersborgSskovcsu-ikt Ali.: Jens Bekmosc Boveskovgård,Dyrehaven6, 2930 Klampenborg

Vedr. beskyllefse Afflncrmn ,I Vcçhnldn, ( I udkast til pleje- og anh’gspIan for Vestvolden2005-2010fremgår dcl, al Vesivoldener Icvcsid far en bestand af Ragennus,og et de muligvisholdertil i kasematieme.Del fremgår dog ikke arplanen, hvilke arter du er tale om. I Kogsmosener der dog tidligerefundetflerearteraffiagennus. Du Kngsmosenligger i tilknytningLiiVestvoiden,må dci formodes,at der også findesflerearter på volden.

i udkast til plejeplanhuggesder op til, ni der bla. skal foregåbetydelige rydningerpå dele af Vestvol&-n,hvor der skal fældesgamle Ircer for at tydeliggorevoldens profil. I planen foreslås i ovrigt en række andre tillagpà votdanlægget Der foregåri stigende grad alleredeen række aktiviteteri og omkring rshinganlæggets bygninger.[[vis flagermus anvenderanlæggene,kan aktiviteternederfor foninge deres lcvcvilkår.

Afplejeplanen fremgårdet imidlertidikke, hvilke fonnslaltningcr der ivurlc’ttcs ror at modvirkenegativ påvirlmin ar flagemius.Sådanne negativepåvirkningerkan bLa. fremkomme,hvis træer, der fungerersom levestedfor flagennus, fældes.Dette er problemalisk,dø Eli’s habilaldirekuv(RÅdeisdirekliv 92/43/EØf uf2l. maj 1992Dinbevadng af naturlypersamt vildedyr og planter med senereændringer)stiller krav om en streng beskyttelseaf bla. fingennus, uansethvor de forekommer.

P3den baggrundcrder,jf.dirck-tivct5nn. 12, stk l,litnb, forbudmod forsæiligforstyrrelse, bla iperioder, hvor flagemtusyngler og overvintrer.Endvidere forbyderdirektivetsari. 12,stk I, bl.a. beskadigeke eller odetæg gelse af yngle- eller rasteområder.Sådanneaktiviteterer,jf. EF-Domstolensdom C-98103,forbudt,uansetom de er forsæiligeeller uforstitige.

NaturfredningsforeningensAfdelingi Rødovrestiller derfor folgendesporgsmål:

Hvordan sikres det, at aktiviteter pà Vcstvnlden, bI.a. zydning af gamle iræcr og aktiviteter i anlæggets bygnin ger, IkkefarsØ’rrer arter af flagcrmus, herunder rjerner deres yngle- eller ovenIntrlngssleder?

Hvordan sikres dcl, at aktiviteter på Vestvolden, bl.a. rydning at gamle træer, Ikke beskadiget, adelwgger efter farri liget yngle- eller nsteamrdcr for de arter arflagermus, der findes på volden?

Med venlig hilsen Jans Larsen Afdelingsfonnand Judunindevcj2 A,26t0 Rodirne Tlf. ]641 0613

226

Bilag jo.

Radiosender Veswolden

spor

b-udtinagasin.

sion

11926

Se

ofudnilandskc

af

Tom

lejede

dame

Fundamenteniex

Wismann:

Stalslelegrafen

ektivicet

radiosipaler

Vtstvolden

Fzindwneniet

et

eller

placering

sig

Rae

ind

&a

og

flindamoler

på

hshiingsværk

anden

ved

Radiosender

afsialstelegrafens

Vstvolden

Horsedaniniem

forsogsvirksvmhed.

på

Jens

og

voldkrone

til

idyl

oplhnc

Bekmose

Fredikrudisniagasin

2005

radiossattonshus

Veswolden og

ni

Aklivilelen

radiostation

rwnpa

umiddelbart

opborte

der

(ih).

ekspaimentaede

set

Nr.

i

fra

syd

1929*1,

3

ses

for

nord

på

Horsedammens

og

billede:

i

dag

med

er

af

relransmis

de

nieste frcds

set

Det

fra

ses,

syd

Billede:

at

Også bygningen

Politikens

fundmuenterne

ligger

Håndbøger.

med

I

sichigi

og

2

Bogen

er

til

antagelig

voWga&n

P&T’radiostol

an,

Post

fra

ovenfor

og

136

tiden

ion

Tele-

fra

efter

en

350

1926.

rampe,

1920

dr:

vfrksarnhed

og

og

er

det

måske

svarer

Politikens

også

snarest

de

del

forlag

tUfundanieni

ufradiosrationen

1974

nr.

3 0 Bilag ii. Tværsnint

ab Glorie skr&ning op Den i ndr. hrys?vm rnsskr n.e.g cvi. a Glocielod

bc Gtariets indre skraning med infanteri — med inlonteribanquetle b Glcciecrele eller bangue tie t rcve’ ser qp Kononbmnk n Den ydre brys tvrnsri ole Dmkked, cd vej qr Banquetteskr&ning 0 I Idlinie ell indre brystværn screte kj —fe Vandbrme St Vnldangen A Cuneite dg Conirescaipen SU Den indre vold skr&ning B Travers med ommUnltionsmagasin Isy Grovbunden Us Kampe til valdgangen C Rompe mellem valdgang og ferreplein bl Escarpen ty Teireplein D Dmr&de med tidligere encei ntespor Im Jerroinbtrme sy Voldgaden E Glocielegeme I a— b—cl VestvoWens Venner nnflen ydre voldskr6ning o y Oprindelig ler rafn overflade F Vold med bystvwrn Im —n—o—p—t—u I

Vestenceinten — Normaiprofil - an Voldkrnnen med plong& svagt ske— G Gretter lur vandafledning rende udad I II Grov ld—g-h—ll i RAI_ N kRISTI NSI ‘ J R K

Bilag 12. Fugleundersøgelser Københavns kommune

______

.1

4 Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Indhold Indledning 3 Beskrivelse af området 3 Undersøgelsesområdet 4 Undersøgelsens metoder og omfang 4 Undersøgelsesresultater 6 Ikke ynglende fugle 11 Karakteristik afyngleområderne 11 Anbefalinger til fuglevenlig forvaltning 13 Vandfladerne 15 Træbevoksningen 16 Plænerne 17 Litteratur 18

Figur1. Den sydligedel af Kagsmosen, kort før løvspring. Den lysåbne natuftype er i vid

udstrækning groet til i pilebuske.

NATUR) 7 Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Indledning

Københavns Kommune har bedt Natur3fiOlave en registrering af yngle- og levestederne i flere af kommunens parkmiljøer. I denne rapport beskrives hvilke fuglearter der yngler i Kagsmosen og vestlige naboarealer. Formålet med overvågningen er at skitsere konkrete naturplejetiltag for de arter der enten er karakteristiske eller sjældne ynglefugle for området.

Beskrivelse af området

Kagsmosen ligger i grænseområdet mellem Københavns, Rødovre og Herlev kommuner. Herlev Kommunes del er dog ikke omfattet at fredningen. Københavns Kommunes andel af Kagsmosen er på Ca.15 ha som udgør den største del at mosen og grænser mod øst op til Vestvolden. Området indgik sammen med Vestvolden i forsvarsanlægget omkring København. DaVestvolden efter 1.

Verdenskrig ikke længere blev benyttet som forsvarsværk, blev der gravet tørv i Kagsmosen. I

1939 fik Kagsmosen status som park og i 1977 blev den fredet. I 1996 kom Kagsmosen ind under fredningen af Vestvolden.

Langs Kagsmosens østside fra Kagsvangtil broen over Kagsåen løber en asfalteret cykelsti med en tilliggende grussti. Mosen er omgivet af en ringformet kanal med åbent vand af varierende bredde. Inden for kanalen er arealet overvejende bevokset med tagrør og pilekrat. Uden for kanalen består bevoksningen dels af områder med vedpianter som eg, birk, ask, pil og el samt at krat med pil og tjørn. Derudover findes der områder med rørsump at tagrør. Omkring mosen er der en grussti, der fanger hovedstien i begge ender. Langsstierne er der klippede græsbælter og plæner. Mod vest grænser mosen op til den stærk trafikerede Motorring 3, hvor der er etableret en støjskærm. Mod nord og syd grænser området op til bolig og villabebyggelse.

Gennem vinteren 2014/2015 er mosens piletræer og øvrige vækster blevet udtyndet kraftigt, og der er anlagt en ny sti langs kanalen i mosens østlige del.

Figur2. OmkringKagsmosensvandarealer er der en grussti, der fanger hovedstien ved Vestfolden i begge ender. Derer en stor kontrast mellem den uplejede centrale del af mosen og de friserede parkarealer uden om. Ynglefuglenehar rigeligtmed friserede arealer i de omgivendevillahaverog på

Vestvolden.Derforvilen større grad af vildhedvære en fordel for de ynglendefugle i området.

NATUR) 3 Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdets afgrænsning fremgår af Figur3.

Figur3. UndersØgelsesområdeter markeret med en gul linje.Kommunegrænsermellem Købehavns,Rødovreog HerlevKommunerer markeret med en tynd blå linje.

Undersøgelsens metoder og omfang Området er gennemgået ved to morgen besøg hhv. d. 24. april og d. 6. maj samt ved et aftenbesøg d. 24. maj 2016. Fuglene er indtegnet på et feltkort, idet området er gået igennem til fods.

Antallet af ynglende gråand og troldand er vurderet ud fra antallet af ventehanner eller ungeførende hunner. Flere par grågæs var ungefØrende ved første optælling. Blishøne og Rørhøne er vurderet ud fra antallet at fugle set eller hørt. Spurvefuglene er overvejende registreret ved at

notere syngende eller kaldende fugle, dog er antallet at husskade vurderet ud fra antallet af reder i

april. Registreringerne er tidsmæssigt begrænsede til kun at omfatte de to besøg i midten af yngletiden. Observerede rovfugle er medtaget som mulige ynglefugle. Ensikker regitrering af disse kræver flere besøg eller at man er heldig at finde en rede. Da det ikke har været muligt at færdes i mosens centrale del, kan ynglefugle her være overset.

NATUR) 4 Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

5 NATU Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Undersogelsesresultater Vandfuglene er tilknyttet kanalen som er delvis synligflere steder og de bygger deres rede langs bredden eller i den centrale del af mosens rørskov. De øvrige arter er tilknyttet træ- og kratbevoksede områder.

Der blev registreret i alt 31 arter af ynglefugle og to potentielle ynglearter (Tabel 1).

Selvom den åbne vandflade er ret begrænset yngler derflere vandfuglearter.

LilleLappedykker blev hørt. Denne art yngler ofte i tilgroede moser med begrænsede vandflader.

Knopsvane ynglede med 1 par i søen ved Motorringvejen. Vandfladerne i selve mosen er måske ikke tilstrækkeligt åbne til denne art.

Figur4. Grågåsepar med ugegamlegæslingergræsser på et sted hvor pilebuskene er ryddet ned mod kanalen.

Der blev registreret 6 par grågås. Flere af dem var ungeførende allerede ved første besøg i mosen. Der er gode græsningsmuligheder for gæssene på de slåede plæner og også nær kanalen ved Vestvolden.

Der blev registreret 2 par gråand. Arten er vanskelig at registrere og der kan have været flere par.

Arten er meget tilpasningsdygtig og yngler i mange forskellige habitater bare der er vand tilstede.

NATUR) 6 Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Blishøne var den mest talrige vandfugl med i alt 7 par. Der blev også registreret Spar grønbenet rørhøne, der ikke kræver så store vandflader som blishøne.

Figur5. Registreringaf ynglepar i Kagsmosen af lillelappedykker (blå), knopsvane (grå) rørhøne (grøn), blishøne (rød) og gråand (gul).

Figur6. Blishøne fodrer en unge.

NATUR) 7 Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Der blev set en spurvehøg ved besøget i april. Den kan godt have ynglet i området. Spurvehøgen kræver ro omkring reden, men stiller ellers ikke store krav til biotopen, da territoriet er stort, og den jager gerne i villahaver etc. Netop i mosens centrale del, hvor der ingen menneskelig færdsel er, vil det være muligt at finde en fredelig yngleplads for denne art.

Tabel 1. Antallet at registrerede ynglepar al fugle i undersøgel sesområdet ved Kagsmosen ved besøg d. 24.4, 6.5. og 24.6. 2016. 24.4.2016 6.5.2016 24.6.2016 antal par Lille lappedykker 0 1 i Knopsvane i 1 i Grågås 6 1 6 Gråand 4 2 4 Grønbenetrørhøne 5 5 5 Blishøne 6 7 7 Rørhøg 0 1 0 Spurvehøg i 0 1 Musvåge 1 0 1 Ringdue 4 5 5 Storflagspætte 1 0 1 Musvit 6 7 7 Blåmejse 5 5 5 Solsort 3 2 3 Sjagger 2 2 2 Rødhals 1 1 1 Jernspurv 3 3 3 Gærdesmutte 6 7 7 Havesanger 0 1 1 Løvsanger 1 3 3 Gransanger 5 5 5 Rørsanger 0 1 1 Græshoppesanger 0 1 1 Nattergal 0 0 2 2 Munk i 3 3 Grønirisk i 0 i Korttåettræløber 1 0 0 Gråkrage 2 2 2 Husskade 3 2 3 Stær 5 5 5 Rørspurv i 0 i Halemejse i 0 i Gøg 0 i 1

0 8 NATUR,9} Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

En rørhøg han blev set ved besøget i maj. Fuglen havde været nede i tagrørene i mosen, formentlig på fourageringstogt. Derefter fløj fuglen mod nord. Det vurderes, at rørhøg godt ville kunne placere sin rede i mosen, men der er formentlig for langt til egnede fourageringsområder, og mosen i sig selv udgør ikke et tilstrækkeligt stort fourageringsområde.

En musvåge sås ved begge besøg i samme hjørne af mosen, og den kan have ynglet her. Der blev dog ikke registreret en rede af arten.

Ringdue blev registreret med 5 par i området. Da registreringen er foregået i starten af artens yngleperiode kan der have ynglet flere par.

Der blev registreret en territoriehævdende stor flagspætte. Der er mangeudgåede træer i den centrale del af mosen der er egnede til stor flagspætte, og arten har muligvis ynglet her.

Korttået træløber blev hørt syngende en enkelt gang. Det har muligvis drejet sig om en fugl der yngler ved Vestvolden. Generelt er træerne endnu ikke store og gamle nok til at området er attraktivt for denne art.

Figur7. Registreringaf ynglepar i Kagsmosenaf musvit (gul),blåmejse (blå),stor flagspætte (rød)og korttået træløber (grå).

NATUR) 9 Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Musvit og blåmejse blev registreret med hhv. 7 og 5 par. Disse har også gode yngle- og fourageringsmuligheder i de omgivende villahaver og ved Vestvolden. Og det kan være vanskeligt at afgøre hvorvidt de alle yngler indenfor området.

To par sjaggere blev registreret i parkens nordlige del, hvor de fodrede unger. Sjaggeren yngler ganske talrigt langs hele Vestvolden og må nærmest betegnes som en karakterfugl her. De to par ynglede tæt på hinanden og fouragerede på de klippede plæner.

Solsort blev registreret med 3 par, men da arten yngler almindeligt i de omgivende villahaver er det vanskeligt at vurdere bestanden.

Der blev registreret et enkelt par rødhals. Denne art er tilknyttet skov med ældre træer og fouragerer især på jorden. Der blev registreret syngende jernspurve der er tilknyttet mere åben og lavere bevoksning.

Hele 7 syngende gærdesmutter viser, at det fugtige og kratbevoksede område er velegnet for denne art.

Figur8. Knopsvanenruger i Kagssøeni HerlevKommune,vest for selve mosen. Herfindes også

den støreste vandflade i området.

10 NATUR) Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Et enkelt par havesangere, der yngler i frodige lØvskovemed rig undervegetation viser, at der biotopen er til stede, men at der måske mangler flere randzoner med overgang til lysåbne områder.

Et par halemejse er med til at understrege lokalitetens karakter med kraftig og sumpet underskov.

Der blev registreret tre par løvsangere i den centrale del at mosens lysåbne pilekrat. Desuden blev der registreret et par rørsanger, et par græshoppesanger og et par rørspurv, som yngler i tilknytning til det ret begrænsede rørskovsområde centralt i mosen.

En kukkende gøg blev hørt ved be5øget først i maj, og denne art er bla. redepara5it hos rørsanger og jernspurv. Den har dog et territorium der er meget større end Kagsmosen og derfor også omfatter dele at Vestvolden.

Ved et aftenbesøg d. 24. maj kunne høres to syngende nattergale. Disse holder til i pilebuskene i den fugtige del af mosen.

Der ynglede formentlig også i størrelsesordenen 5 par stære i mosen, hvilket tyder på at der er flere huller i træer som tilbyder ynglemuligheder både for stære og for andre hulrugere.

Med mere en 30 arter af mulige og sandsynlige ynglefugle i området er det en ganske artsrig fuglelokalitet. Lokalitetens sammenhæng med Vestvolden er ganske givet med til at fastholde nogle at arterne som ynglefugle, selvom antallet at par for flere arter er lavt i Kagsmosen.

Ikke ynglende fugle

Der blev ved besøgende ikke registreret særligt mange ikke ynglende fugle. En rørhøg set i mosen d. 6.5. var formentlig ikkeynglende. Derudover blev der set alliker og hættemåger, som hører til de mest almindeligt forekommende ikke ynglende arter i byparkerne. Karakteristik afyngleområderne Kagsmosen er en sammensat lokalitet med dominerende indslag at fugtige og våde pilekrat, mindre tagrørsområder og krat og skovprægede områder. Desuden er der i områdetests nordlige del også parkagtige områder med græsplæner. Diversiteten i habitattyperne er grundlaget for de mange arter at ynglefugle. Rørskovsområdet i mosens centrale del er dog af så be5keden udstrækning at der kun yngler få arter tilknyttet denne biotopstype.

NATUR) 11 Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Figur9. Denforholdsvisnye flisbelagtesti langsvandet mod øst og nord er ganske vist med til at øge oplevelsesmulighedernefor publikum,men bevirkersamtidigen øget forstyrrelse af fuglene.

Der er ikke registreret sjældne arter, men et par arter er dog ualmindeligt forekommende som ynglefugle i byparker generelt. Det drejer sig bl.a. om græshoppesanger og rØrspurv, men også spurvehøg og musvåge er fàtallige. Også halemejse er en fåtallig ynglefugl i parkmiljøer. Hele den centrale del af mosen er utilgængelig. Dette giver relativt store områder uden særlige forstyrrelser, hvilket er med til at skabe flere ynglemuligheder.

Parken er flittigt besøgt af publikum der dog sjældent opholder sig i parken i længere tid ad gangen, men oftest blot går ture i området. Det betyder naturligvis, at der er meget færdsel på de anlagte stier. Den forholdsvis nye sti belagt med flis, der går helt ned langs vandet, bLa. mod øst og nord er ganske vist med til at øge oplevelsesmulighederne for publikum, men bevirker samtidig en øget forstyrrelse af fuglene og giver dermed færre muligheder for en beskyttet redeanbringelse for en række arter.

Det centrale område er under stadig tilgroning med pilebuske og selve rørskovsområdet udgør nu mindre end 30% af det centrale område. Det parkagtige område mod nord har en markant anderledes karakter end resten af parken. Kagssøen mod vest, %beliggende i Herlev Kommune, er det største samlede vandområde og giver mulighed for at et par svaner yngler i området. •0 1 NATUR,9) - Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Figur 10. Det parkagtige område mod nord har en markant anderledes karakter end resten af parken. Man kunne overveje om det er muligt med en mindre intensiv pleje af denne del af parken, eller blot dele heraf. Samtidig er det en god ide at lade så meget af fjernede risikotræer, langs stiforlØb, stå tilbage til naturlig nedbrydning, fremfor blot at efterlade en kort stub.

Anbefalinger til fuglevenlig forvaltning Fredningen har bLa. til formål “at bevare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstningsanlægget passende omgivelser og øge om- rådets funktion som spredningskorridor for plante- og dyreliv og at fastholde og sikre offentlighedens ret til at færdes i området samt at regulere om- rådets anvendelse til almene fritidsformål i øvrigt. De biologiske værdier i Kagsmosen beskrives således:” Kagsmosen er en kendt fuglelokalitet med et rigt dyreliv. Der findes mange små vanddyr lige fra Haletudser og Salamander til (f.eks.) de Store Vandkalve. Der er en veludviklet bredvegetation, og arealerne, der støder op til bredderne, er en mosaik af enkelte plænearealer, busketter og høje vilde urter samt trægrupper af hovedsagelig El.Mosens indre er tæt bevokset med rørskov og Pilebuske.”

13 NATU Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

let” Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2011—2015”(Skov-og Naturstyrelsen 2010) beskrives målsætningen med plejen af området sådan: “Kagsmosen bevares som naturområde med delvis uberørt natur med særligt henblik på de landskabelige og biologiske værdier. Plejen skal desuden sikre og forbedre den rekreative brug al mosen primært for et naturinteresseret publikum. Det ønskes at skabe udsigtskiler fra bænkene ned til vandet, hvilket sker ved mindre rydninger af bevoksning, hvor det er muligt.”

Figur11. Det er vanskeligt at balancere mellem hensynet til ynglende fugle og Ønsket om rekreation og oplevelse. Skulle man falde i vandet er her dog en redningskrans. Generelt bør man for at begrænse forstyrrelse af ynglefugle trække aktiviter som ophold på bænke med affaldsspande og grillriste væk fra vandet. Dette gøres for at sikre mere roder, hvor der er flest fugle. Samtidig kan man dog sørge for, at den slags aktiviteter placeres, hvor der er en udsigtskile til vandet.

Afen “Naturvurdering af parker i Københavns Kommune” (Rune og Hels, 2004) fremgår det at:

“Den biologiske naturværdi i Kagsmosen er vurderet til at være særdeles høj. Her er tale om et vådområdesamfund med ubestridelige kvaliteter. Etforholdsvis rigt dyre- og planteliv fordelt på næsten alle indikatorgrupperne scorer højt, og struktur-indikatorerne er talrige, om end både insektlivet og mos/lavvegetationen er set bedre andre steder. Den oplevede naturværdi vurderes

NATUR,9) 14 Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

også til at være høj, men Iydniveauet fra nærliggende motorvej og kun moderate udsigter er med til at begrænse den noget.”

Der nævnes også, at der sigtes mod at opnå en bedre balance mellem naturværdier og rekreation og oplevelse. Det er imidlertid ud fra dette materiale uklart hvilken slags natur der er målet for plejen. Et mål om “uberørt natur” indebærer at man i videst muligt omfang undlader plejeindgreb.

Men med baggrund i naturvurderingen af Rune og Hels (2004) er der belæg for, at gennemføre en pleje, der sikrer de særlige naturværdier i Kagsmosen i form af lysåbne mose- og vådområder. Da netop de lysåbne og de våde områder er under kraftig tilgroning med buske og tagrør, kan det anbefales, at man fastlægger hvilke områder der ønskes friholdt for opvækst af pilebuske på længere sigt og hvor der skal friholdes indsigtskiler.

Det er givet, at Kagsmosen uden pleje eller andre indgreb på sigt vilgro til sådan, at de fuglearter der er tilknyttet de mere lysåbne habitater og egentlig rørskov vil forsvinde.

Afhensyn til at bevare en god artsdiversitet for fuglelivet i området, vil det være en fordel, at der fastlægges et mål om at sikre en væsentlig andel af lysåbne vådområder. Dette vil på sigt kunne fastholde nogle af de ynglefugle der findes i den lysåbne mose, som f.eks. rørsanger, rørspurv og særlig græshoppesanger.

Generelt kan det ikke anbefales, at anlægge stier langs med kanalen, sådan som det er tilfældet i den nordøstlige del af området. Dette giver en del færdsel gennem områder, hvor der hidtil, givetvis har været en del ynglende fugle. Den øgede færdsel gennem områder, der frem til stiens anlæggelse, husede mange egnede redemuligheder, giver mange flere forstyrrelser af fuglene og de vil dermed søge mod andre områder for at yngle, muligvis uden for Kagsmosen. Istedet bør man lave kiler ind i området, som sikrer nogle lysåbne områder, men på en måde så disse er en slags blindgyder, der ikke opfordrer til gennemgående færdsel, men blot giver mulighed for at opleve fuglelivet og naturen. Vandfiaderne På længere sigt vildet også være til fordel for fuglelivet, at sikre en fri vandflade hele vejen omkring den centrale del af mosen, hvilket er med til at begrænse færdslen helt. Man bør dog sikre at oprenset materiale deponeres uden for området.

Det er meget vigtigt at fastholde en så høj vandstand som muligt. En høj vandstand er den bedste måde at sikre lysåbne mose- og vådområder på. Hvisdet overhovedet er muligt kan med fordel

øge vandstanden lidt i vinterhalvåret, hvilket vilvære med til at begrænse vegetationsudviklingen.

NATUR,9) 15 Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Figur12. Dencentrale del af mosen er helt utilgængelig.Dette er med til at sikre ynglefuglenero. Træbevoksningen

Der er en god balance mellem underskov og større træer i det undersøgte område. Iden udstrækning det skønnes nødvendigt at fjerne “risikotræer” langs stiforløbene pga. svampeangreb og råd, bør man overveje at beskære disse kraftigt og lade stammerne stå, hvor det er muligt.

Ellersbør træerne i området passe sig selv.

Det er også væsentligt, for de ynglefugle der er tilknyttet skovhabitater, at man fastlægger hvilke områder der på sigt skal friholdes for vegetation, således at de øvrige områder i vid udstrækning

kan udvikle sig hen i mod sumpkrat og skov uden nævneværdige indgreb.

I den udstrækning der, i forbindelse med pleje, foretages rydning af pilebuske i den centrale del af

mosen, kan man med fordel efterlade en passende del af vedmassen til henfald i bunker på tør bund uden for mosen. Døende træer og dødt ved udgør vigtige levesteder for naturens nedbrydere som svampe, bakterier og en lang række hvirvelløse dyr, som igen er føde for insektædende fugle. Dødt ved af større dimensioner har generelt størst biologisk værdi, fordi det rummer den 5tørste biodiversitet af fx svampe og biller, og samtidig er længst tid om at forfalde.

Stående dødt ved er ofte en mangelvare og bør prioriteres højt. Mindre dødt ved kan samles i kvasbunker.

16 NATU Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Figur13.Stående dødt ved er ofte en mangelvare og bør prioriteres højt ved plejen at området. Plænerne Inden for undersøgelsesområdet er der tætslåede plæner mod nord. Særligt området mod nordøst inden for Københavns Kommune, kunne med fordel plejes mindre intensivt, Istedet kunne man overveje at foretage mosaikslåning af dette område. Her slàs hele arealet ikke samtidigt, men i stedet lades noget græs være langt, når andet bliver slået. Dette giver mulighed for flere blomstrende urter med tilhørende insektliv, der er fødegrundlag for en lang række af de fugle der yngler i parken.

17 NATU Kagsmosen - Fugle og forvaltning 2016

Litteratur Pleje- og anlægsplan for Vestvolden 2011—2015.Skov- og Naturstyrelsen 2010. http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/80395/plejeoganlgsplanforvestvolden2oll2ol5.pdf Hjemmeside tilgået 12.10.2016.

Flemming Rune og Tove Hels (2004): Udvikling af bynaturindeks (BNI)— Naturvurdering i Københavns Kommune. Park- og t.andskabsserien nr. 37, Skov & Landskab, Hørsholm, 2004. 965. ill.http://videntjenesten.ku.dk/filer/rapporter/park-og-landskab/pogl37.pdf

Vincentz R, Hahn-Petersen P, Kloster Bro L,2013. Habitats. Biodiversitet i byer — forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling. http://www.klimatilpasning.dk/media/624156/Biodivj_byer.pdf

Figur14. Størstedelen af Kagsmosen liggeri dag hen uden plejeindgreb og de lysåbne naturtyper er under tilgroning. Antallet af fuglearter tilknyttet lysåbne natuftyper er derfor ret begrænset. Men områder som dette giver gode ynglemuligheder for arter tilknyttet

skove og krat og får i stor udstrækning lov til at henligge uden særlige forstyrrelser af publikum.

18 NATUR) Vinterfugle i fire københavnske parker

Januar — marts 2018

- Utterslev Mose, Kagsmosen, Ryvangen Naturpark og østre Anlæg

0

Rapport til Københavns Kommune NATU Udarbejdet af: Uffe GjølSørensen R) April 2018 Vers. 2 Indhold Indledning .2 Resumé .3

Kort over parkerne 4

Metode 7

Total-optællinger 7

Punkttællinger 7

Analyse afoptællingerne 9

Vandfugle og rovfugle i de fire parker 10

Utterslev Mose 11

Kagsmosen 13 Ryvangen Naturpark 14 Østre Anlæg 15

Landfugle i de fire parker 19 Områder under tilgroning 22 Utterslev Mose 24 Bevoksningstyper 24 Konklusioner om forvaltningen 25 Litteratur 27

Bilag 1 - Placering af punkttællingerne 28 Vinterfugle i fire kØbenhavnske parker. Januar— marts 2018. Utterslev Mose, Kagsmosen, Ryvangen Bilag 2- Naturtyperved punkttællingerne 33 Naturpark og Østre Anlæg Bilag 3 - Færdsel, trafikstøj og hunde 35 Forfatter: UffeGjøISørensen, Natur3EO Bilag 4-Oversigt over observationer 36

Rekvirent: Københavns Kommune

Teksten må gengives med tydelig reference og bedes citeres: Vinterfugle i fire københavnske parker. Januar

— marts 2018. Uffe GiølSørensen. Natur36O.

Kvalitetssikring:Anders N. Michaelsen Layout og korrektur: Johanne Bak Fotos: Uffe G. Sørensen, med mindre andet er angivet

Forside: Isdækket er en udfordring for en Knopsvane i

Østre Anlæg. Hættemåge i Utterslev Mose.

NATUR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 i Indledning Københavns Kommune har bedt Natur3GO om at gennemføre en registrering og vurdering af forekomsten af fugle i vintertiden i de fire parker: Utterslev Mose, Kagsmosen, Ryvangen Naturpark og Østre Anlæg. Alle fire lokaliteter er bynære parker, hvor de mange besøgende kan opleve en varieret natur og dermed også et alsidigt og spændende fugleliv igennem hele året.

Utterslev Mose er langt det største område (221 ha), efterfulgt af Kagsmosen (20 ha) og med Østre Anlæg og Ryvangen Naturpark som de mindste (begge Ca. 13 ha). De centrale dele af både Utterslev Mose og Kagsmosen er deciderede vådornråder med frie vandflader, rørskove og tætte krat, hvorimod Østre Anlæg og Ryvangen Naturpark mere er træ-/busk bevoksede parker med indslag af græsplæner og mindre søer. I alle fire områder er der arealer med skovkarakter.

En overvågning af fuglelivet igennem året vil bidrage til en overvågning at naturtilstanden i de fire områder

— og vil samtidigt kunne bidrage væsentligt til informationsmateriale, der henvender sig til de mange besøgende.

Formålet med fugleregistreringerne er at indhente viden, som primært skal bruges til at opkvalificere kommunens forvaltning at områderne. Sekundært skal rapporten bruges til formidling af områdernes naturindhold og -værdi.

Overvågningsprogrammet for vinterhalvåret 2018 (januar, februar og marts) bestod af to aktiviteter:

1. Totaloptælling af vand- og rovfugle på de frie vandflader og de store græsarealer — disse optællinger har givet oplysninger om vandfuglene lappedykkere, hejrefugle, andefugle, vandhøns og mågefugle samt enkelte observationer af rovfugle.

2. Punkttællinger i forbindelse med en transekt på landjorden og i bevoksningerne langs stierne — disse optællinger har givet oplysninger om duer, spætter og de mange spurvefugle.

Figur I. Fiskehejrepå isen! Utterslev Mose.

NATURg) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 2 Resumé

Rapporten giver en status for fuglene ijanuar, februar og marts 2018 i de fire københavnske parker: Utterslev Mose, Kagsmosen, Ryvangen Naturpark og Østre Anlæg.

Vandfugle

Utterslev Mose er et meget vigtigt overvintringsområde for vandfugle i København. Flest vandfugle (3748) blev set under tællingen ijanuar, hvor der endnu var isfrie forhold. Ifebruar-marts reducerede perioder med vedvarende frost de frie vandflader. Trods stort isdække var der stadig mange vandfugle i både februar (2639) og marts (3006). Vandfugle-koncentrationen om vinteren i Utterslev Mose består både af lokale ynglefugle og trækgæster. Ti arter forekommer i antal på over 100 fugle (i rækkefølge efter antal): Blishøne, Hættemåge, Grågås, Gråand, Troldand, Knopsvane, Sølvmåge, Stormmåge, Taffeland og Pibeand. Arterne udviser forskellig reaktion på isdækket.

Da menneskelige aktiviteter udelukkende sker på land via stier eller græsplæner, er der ingen forstyrrelser på vandfiaderne, hvilket vandfuglene har tilpasset sig. Lokaliteten byder derfor på meget rige muligheder for at opleve vandfugle på nært hold — både fra stjerne, fugetårnet og de etablerede udsigtspunkter.

Kagsmosen, Ryvangen Naturpark og Østre Anlæg rummer alle mindre søer og de har betydning for Gråand, Blishøne og Grønbenet Rørhøne og delvist for Knopsvane og Grågås. De sete fugle af de fem arter er formodentlig langt overvejende lokale ynglefugle. Yngleparrene forsøger ganske enkelt at fastholde territoriet selv i perioder med isdække som i denne vinter. Fiskehejre, Troldand, Hættemåge og Stormmåge forekommer i beskedne tal — og de må alle formodes at være vintergæster fra andre lokaliteter.

Menneskelige aktiviteter sker også her, primært på de anlagte stier og har ikke nogen væsentlig forstyrrende indvirkning på vandfuglene. Snarere er mange af de lokale vandfugle ikke uvante med at blive fodret og forekomsten af mågerne er ofte direkte set i forbindelse med fodring.

Landfugle

Fælles for alle fire parker er, at blot seks arter af landfugle dominerer— både i udbredelse (antallet af punkter, hvor de er observeret) og i antal. Det drejer sig om; Husskade, Ringdue, Gråkrage, Musvit, Solsort og Blåmejse. Typiske skovfugle findes i mindre antal, f.eks. Stor Flagspætte og Skovskade, men andre klassiske skovfugle er enten helt fraværende (Spætmejse) eller fåtallige (Sumpmejse og Kernebider). Fælles for alle fire parker er, at der ikke er decideret gammel skov, hvorfor der ikke kan siges at være særligt vigtige arter, at tage hensyn til ud fra denne analyse af vinterfugle.

Der er en tendens til, at der findes en højere hyppighed (antal fugle/punkt) af de seks mest udbredte landfugle-arter i de to parker med mange høje træer (Ryvangen Naturpark og Østre Anlæg).

Der er ud fra denne fugleundersøgelse i vinterhalvåret ikke muligt at fremhæve særlige bevoksninger fremfor andre ud fra en rent ornitologisk vurdering. En mere nuanceret vurdering vil kræve yderligere oplysninger om bevoksningernes alder og evt, påvirkning af tidligere drift, ligesom en undersøgelse af fuglelivet i yngletiden vil være vigtig. De to mest skovprægede parker, Ryvangen Naturpark og Østre Anlæg, ser ud til at have de største tætheder at krat/skovfugle, og det synes oplagt, at forvaltningen af disse områder fokuserer på at fastholde skovkarakteren.

De to største parker i denne undersøgelse, Utterslev Mose og Kagsmosen, var tidligere relativt lysåbne vådområder, der gennem de seneste mange årtier har været gennem en fase med tilgroning i forskellige hastigheder. Stedvist på de fugtige landarealer er der derfor i dag pilekrat eller opvækst af birketræer, mens der på mere tørre arealer har udviklet sig decideret løvskov med indslag af træer, der måske kan

NATUR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 3 være op mod 100 år gamle. I Utterslev Mose er der desuden partier med karakter af lysåbnet parklandskab gennem kombinationen af græsplæner og få, fritstående træer. De to mindre parker, Ryvangen Naturpark og Østre Anlæg, er mere gængse parker domineret af relative høje træer med buskadser ind imellem. Disse parker har derfor en meget mere ensartet skovkarakter.

Der gives en første beskrivelse af syv bevoksningstyper i Utterslev Mose i et særskilt afsnit (side 24-25)

En fremtidig forvaltning anbefales at forholde sig til tilgroningen og hvorledes parkerne i fremtiden skal fremstå mht. lysåbne arealer versus arealer med skovkarakter. Konklusioner herom er samlet i et særskilt afsnit side 26. I den forbindelse vil en inddragelse af ynglefuglenes fordeling i de forskellige naturtyper være vigtig.

Kort over parkerne Kort over de fire parker.

Den røde markering på kortene viser afgrænsningen af fugleregistreringerne. For Utterslev Mose følger afgrænsningen fredningen.

-. 1

Ii.’

— ‘Utterslev Mose - 0 Afqrænsniw) for req’sbennger

Figur 2. Utterslev Mose

NArUR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 4 RyvangenNaturpark zså.e dfr..anwøg. mxI.m 0 Mgrænsningfor registæringer

Figur 3. Ryvangen Naturpark

NATUR Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 5 NARIR)

Figur

Figur

5.

4.

Kagsmosen

østre

A&æg

300n

Vinterfugletælling

zs

\.

4,1

i

At

Københavnske

Parker —

januar-marts

2018

6 ______

Metode Overvågningsprogrammet har bestået af to aktiviteter: (1) Totaloptælling af de åbne naturtyper

(vandflader, græsplæner) og (2) Punkttællinger efter standardiseret metode i de bevoksede landarealer, hvilket giver et mål for forekomsten og antallet af fugle knyttet til busk/skov-vegetationen. Total-optællinger En totaloptælling af et givent område gennemføres ved at gå/cykle hele vejen rundt om vandfladen og besøge samtlige punkter med god indsigt eller overblik over det givne område.

Ved optællingen bestemmes alle observerede fugle og de indføres på et feltkort. På de store vandflader i

Utterslev Mose er registreringen på feltkort med til at sikre, at nogle fugle ikke tælles flere gange. I de tre andre parker er vandfladerne meget mindre, og her er der ikke nogen risiko for dobbeittælling.

For at man kan gennemføre en kvalificeret tælling er det afgørende, at fuglelivet på vandfiaderne ikke bliver forstyrret under en tælling. Dette har været situationen for samtlige gennemførte tællinger. Til optællinger er der benyttet både håndkikkert (10x42) og til de store vandflader i Utterslev Mose også teleskop (32x80) på stativ. Datoer for alle tællinger fremgår af tabel 1.

Tabet!. Datoer for alle total-optællinger af vand- og rovfugle

Januar Februar Marts Mose 19. 20. 19. Utterslev januar —— j februar marts Kagsmosen 19. januar — 22. februar 20. marts Ryvangen Naturpark 19. januar 19. februar 22. marts Østre Anlæg 22. januar 19. februar 22. marts

Punkttæl inger En punktælling er en standardiseret metode, hvor alle fugle der ses eller høres fra et på forhånd fastlagt antal punkter tælles, på den aktuelle lokalitet. For hvert punkt tælles alle sete fugle i præcis5 minutter. Som hovedregel opdages og tælles fuglene uden brug af kikkert, men kikkert bruges til sikker bestemmelse af alle de fugle, der opdages. I princippet tælles alle fugle uanset afstand fra punktet og evt, også selvom de tidligere måtte være set fra et andet punkt. Ved alle observationer er det noteret om fuglen/fuglene blev set, kun blev hørt eller kun blev set som overflyvende. Men selvom alt data indsamles som del af arbejdsrutinen, kan man — som i dette projekt - siden vælge kun at analysere dele af det indsamlede materiale (se nærmere i Analyse-afsnittet).

Alle punkter er fastlagt i landskabet, således udsigt over vandfladerne enten var fraværende eller marginal, for dermed primært at give indblik i de naturtyper, der ikke er åbent vand: græsplæner, rørskove og især de busk- og træbevoksede naturtyper. Antallet af punkter er bestemt ud fra det tilgængelige landareal i hver park og har været følgende: Utterslev Mose -36 punkter, Kagsmosen -6 punkter, Ryvangen Naturpark -5 punkter og Østre Anlæg -5 punkter, i alt 52 punkter til en fuld dækning. Punkternes placering fremgår af kortene i appendiks 1. I Utterslev Mose er punkterne fastlagt med en indbyrdes afstand på 200-400 m, mens der er 150-300 m mellem punkterne på de tre andre lokaliteter. En enkel klassificering af naturtyper omkring hvert tællepunkt er samlet i appendiks 2. Datoer for alle punkttællinger fremgår af tabel 2.

Den standardiserede metode tilvejebringer et relativt datasæt. Den enkelte arts adfærd er stærkt bestemmende for, hvor nem den er at registrere. Nogle arter er meget synlige og med hyppige lydytringer

NATUR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 7 (f.eks. Husskade) mens andre lever meget mere skjult (f.eks. Rødhals og Gærdesmutte) og er de ydermere tavse (hvad de ofte kan være i vinterhalvåret), er de ikke nemme at registrere. Metoden kan derfor ikke bruges til, direkte at udregne bestandstætheder. Den metodiske tilgang gør det dog muligt at vurdere eventuelle forskelle mellem undersøgte områder. Metoden giver desuden mulighed for at vurdere forekomsten af hver art over tid ved at gennemføre fremtidige optællinger efter præcis samme metode.

Tabel 2. Datoer og tidspunkter (start/slut)for alle punkttællinger

Januar Februar Marts Utterslev Mose 17. januar 20. februar (pkt 13-36) 19. marts (pkt. 25-36) (10.05-15.12) (09.21-13.47) (11.43-15.26) 22. februar (pkt 1-12) 20. marts (pkt. 1-24) (12.5645.19) (13.16:15.45) Kagsmosen 19. januar 22. februar 20. marts (09.47-10.3 1) (15.45-16.31) fr (15.51-16.37) 19. januar 19. februar 22. marts (14.21-15.07) (10.56-11.56) (12.19-13.07) Østre Anlæg 22. januar 19. februar 22. marts (10.15-11.08) (12.38-13.37) (10.15-11.08)

Alle tællinger er foregået fra midt formiddag til midt/sen eftermiddag). For hver lokalitet er startpunktet skiftet fra gang til gang, således det indsamlede materiale ikke inducerer en tælle-rutine, I Utterslev Mose blev der startet på punkt 1 (januar), punkt 13 (februar) og punkt 25 (marts). På de tre andre lokaliteter var første tælling i punkternes nummerorden, anden tælling ved punkt nr. 2 og sidste tælling i omvendt rækkefølge i forhold til nummereringen.

Tidsforbruget per punkt varierer noget mellem de fire undersøgte parker. Mens tidsrummet fortællingen på hvert punkt ligger fast på 5 minutter, er transporten mellem punkterne en variabel faktor. I Utterslev

Mose er der lidt længere mellem punkterne og stedvist i de ydre dele kan stierne være endog meget opblødte, mudrede og dermed vanskeligt tilgængelige. Ved brug af cykel til transporten tog en samlet tælling af de 36 punkter i Utterslev Mose fra 5¾ time til 8 timer - uden indlagte pauser. I de tre andre parker er adgangsforholdene ligetil med gode stiforhold og her tager en punkttælling 45 minutter til en time.

Alle tællinger er gennemført på dage med svage vindeforhold, hvilket er vigtigt for især at kunne høre fuglene.

Punkttællinger er en metode, der på enkel vis giver et brugbart datasæt. Men i bynære parker har metoden nogle udfordringer afledt af dels støj fra byens trafik og dels fra parkernes funktion som rekreative områder, der bliver benyttet på mange forskellige måder.

Trafikstøjen kommer enten fra veje eller jernbaner. Støjniveauet har oplagt en negativ effekt på muligheden for at høre fuglene. Kagsmosen er meget støjbelastet fra både motorvejen vest for og jernbanen øst for. Østre Anlæg og Ryvangen Naturpark er begge især belastet af støj fra jernbanen, I sommerhalvåret kan effekten af denne påvirkning reduceres ved feks. at gennemføre punkttællingerne i de tidlige morgentimer, hvor støjgenerne er lavest — men den mulighed foreligger ikke i vinterhalvåret, hvor dagtimerne og dermed fuglenes aktivitet og høj trafik er sammenfaldende. Grunddata om støjniveauet er samlet i bilag 3.

NATUR Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 8 Det stod hurtigt klart ved gennemførelsen af de første punkttællinger i Utterslev Mose, at området har stor rekreativ værdi med deraf følgende betydelig færdsel. Dette påvirker fuglenes fordeling og opførsel — og dermed chance for at blive registreret. Ved alle efterfølgende punkttællinger blev al færdsel indenfor 100 meter omkring tællepunktet derfor registreret med en enkel opdeling: Ophold af personer, gående, løbende eller cyklende personer. Gående personer er ofte hundeluftere og derfor blev der også indsamlet data om hunde, herunder om de var isnor eller løb løst. Materialet er især tænkt som sikring af grunddata, der bliver vigtigt, hvis der senere laves tilsvarende undersøgelser med brug af punkttællinger. Det indsamlede grunddata er samlet i bilag 3.

Fugle i bynære områder tilpasser sig i betydelig grad til menneskers færdsel, så selvom færdsel kan påvirke punkttællingsmetoden, behøver den ikke have den store effekt på tætheden af fugle. Det vil kræve nærmere undersøgelser at udrede en evt, sammenhæng. Men tætheden afløse hunde kan meget vel tænkes at have en mere direkte effekt. :--: t :tRz i—’

Figur 6. trods klar information var op mod 65%af de observerede hunde (Østre Anlæg ikke i snor.

Analyse at optællingerne

Totaloptællingerne af vand- og rovfugle giver absolutte tal. Disse gennemgås for hver lokalitet i det følgende og præsenteres i tabel 3-5 fordelt på delområder af Utterslev Mose sammenholdt med de tre andre parker.

Punkttællingerne omfatter som nævnt alle sete og hørte fugle, og de sete fugle omfatter også de fugle, der blot ses flyve over— evt, på stor højde. I alt 40 forskellige arter blev registreret ved punkttællingerne fordelt på 37 arter i Utterslev Mose, 18 arter i Kagsmosen, og 16 arter i både Ryvangen Naturpark og Østre Anlæg.

Da punkttællingsmetoden i denne overvågning primært har til formål at belyse forekomsten af fugle på landjorden i de fire parker, omhandler den efterfølgende analyse alene materialet af de 25 arter af landfugle. Vandfuglene er allerede behandlet gennem totaloptællinger. Ydermere udgår enkelte småfugle, der alene er set overflyvende.

NATUR) Vinterftigletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 9 En samlet oversigt over hele materialet indsamlet ved punkttællinger ses i bilag 4. For hver art fremgår her også fordeling på sete, hørte og overflyvende fugle.

Figur7. De tidlige ynglefugle har en udfordring med isdække i marts — skal man blivefor at sikre den bedste yngleplads straks isen smelter — eller er det bedre at flyve til andre lokaliteter, I Utterslev Mose vælger Knopsvaner, Grågæs og Blishøns ofte at blive.

Vandfugle og rovfugle i de fire parker

Totaloptællingerne fra de tre måneder fremgår af Tabel 3 (januar), Tabel 4 og Tabel 5 (marts). Itabellerne er der benyttet en opdeling af Utterslev Mose i de fire sammenhængende vandflader, som lokaliteten består af (se nedenstående kort)

Der er i hele perioden set 23 vandfugle- og 2 rovfugle-arter i de fire parker.

Hver enkelt lokalitet gennemgås i det følgende, men generelt kan det fastslås, at Utterslev Mose også i vinterhalvåret er en meget vigtig lokalitet for vandfugle. Selv i perioder med stort isdække er lokaliteten vigtig så længe der findes åbne våger. Utterslev Mose er derfor en meget interessant lokalitet for naturinteresserede, også i vinterhalvåret.

NATUR Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 10 Utterslev Mose

- •,a ni -.‘ - i ti. r .a!hJ

Mindelund ..

-

F’ — Figur8, Kortover Utterslev Mose, med henvisning til de enkelte delområders navngivning (boggrundskortfro krok.dk).

Utterslev Mose er ikke uventet det vigtigste område for vandfugle. Det er langt den største af de fire parker og også det mest udprægede vådområde. Alle 23 vandfugle-arter registreret i denne undersøgelse blev set i Utterslev Mose og 12 arter blev udelukkende set her. Ved hver tælling er der set 17-19 arter.

Kun to rovfugle-arter blev set, Musvåge og Spurvehøg, og kun enkelte individer.

Det totale antal registrerede vandfugle var 3748 (januar), 2639 (februar) og 3006 (marts).

Frem til omkring tælletidspunktet havde januar været mild og vandfladerne var isfrie, hvilket afspejler sig i den højeste total. Både februar og især marts måned var til gengæld kolde med vedvarende frost og dermed også tiltagende isdække. Variationen i antallet af fugle for de ti hyppigste vandfugle fremgår af nedenstående diagram. De forskellige arter reagerer meget forskelligt på temperaturfaldet og isdækket.

Fem arter faldt i antal: Blishøne, Knopsvane, Sølvmåge, Taffeland og Pibeand.

Pibeanden forsvandt helt og især reduktionen i antal af den talrige Blishøne havde betydning for faldet i det totale antal vandfugle.

Fire arter steg til gengæld i antal: Hættemåge, Grågås, Gråand og Troldand.

For både Hættemåge og Grågås - der begge yngler talrigt i Utterslev Mose - kan stigningen skyldes ankomst af trækkende ynglefugle, idet begge arter har en tidlig start på ynglesæsonen og straks går i gang, når forholdene gør det muligt. Den markante stigning i antallet af Gråand og Troldand kan hænge sammen med, at de endnu frie vandflader i Utterslev Mose, har tiltrukket fugle fra mindre og helt tilfrosne søer i nærområdet.

Én art, Stormmågen, blev set med det højeste antal i februar.

NATUR Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 11 I Utterslev Mose sker der en vis fodring af vandfuglene i vinterhalvåret. I den østlige sektion ved Grønnemose Allé ser dette ud til at være et forholdsvist udbredt fænomen. Dette tiltrækker især

Knopsvane, Gråand og Blishøne. En tilsvarende — men mindre — fordring ser ud til ske ved vestenden af den vestlige sektor, hvilket især tiltrækker Gråand og Blishøne.

Månedstotaler for de ti hyppigste vandfugle i Utterslev Mose 2500

2000

1500

1000

500

— 0 bn .1 BIishøne Hættemâge Grågàs Gråand TroWand Knopsvane Sølvniåge Stormmåge Taffeland Pibeand •Januar •Februar iMarts

I!

Figur9. VedGrønnemose Allébliver vandfuglenefodret of besøgene. Dette tiltrækker en stor koncentrotion of Knopsvonerog Gråænder.

NATUR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 12 Kagsmosen

I Kagsmosen blev der kun set 1-3 vandfugle-arter per tælling - i beskedne antal og med Gråanden som den dominerende art.

Kagsmosen er i dag meget tilgroet med få frie vandfiader. De skyggerige forhold er sikkert forklaringen på, at der allerede ijanuar som den eneste lokalitet blev konstateret begyndende isdannelse. Når en art som

Blishøne ikke kan overvintre i Kagsmosen må det være et udtryk for, at der er et meget ringe fødegrundlag for arten, dvs, mangel på vandplanter.

Vandfugle i Kagsmosen

40

35

30

25

20

15

10

5

0 — Grågàs Grknd Blishø ne Grønbenet Rørhøne

•januar • Februar Marts

r r-’--.t-r- J r.

Figur 10. Det stille vand Iden stærkt tilgroede Kagsmase, begyndte at fryse straks temperaturen faldt under frysepunktet i januar (19/1-2018).

NATUR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 13

Figur

NATUR)

Z$%j

isdækkede

Der

og talrigeste

Rørhøne

være

udaf

rørhøns

Fiskehejre,

Der

RørhØne

I

Ryvangen

20

10

40

30

50

60

den 70

11.

t.

tyder

--1%’:.

sker

var

-

Grôande-par

to

det

7

lille

flest

fra

årsager

ind

på

blev

som

mindre

vandfugl

sø

Fiskehejre

Sø

Naturpark

Gråand,

vanskelige

nærliggende

i

i

fugle

mellem

under -

Ryvangen

de

marts,

til.

i

Ryvan

dominerende

parti

i

-

-

i

Arten januar,

Blishøne

området,

den

fodring

hvilket

gen

fødevilkår.

rørskov,

Naturpark

sidste

vandhuller

Vandfugle

Naturpark

lever

hvor

“

kan

og af

—W

Gråanden,

6

tælling

skjult

der

arter.

fuglene

råan

søen

Hættemåge.

være

søger

blev

•

ligger

Vfnterfugletælling

kan

d

og

Januar

var

set

en

føde

ved

der

de

være

blev

helt

i

forklaring

søge

nordvest

•

i

lave

set

iskovbunden

:

søen.

i;

Ryvangen

Til

reduceret

søgt

isfri.

•

2-5

føde temperaturer

_

gengæld

Blishøne

•

Februar

-

.

Der

til

Med

vandfugle-arter

‘

hjørnet

på

på

Ryparken,

var

væk

i

det

skovbunden

tiltagende

markant.

-‘

Københavnske

steg

.

ikke

fra

lave

•

•.

af

søen Marts

Naturpark

antallet

i

søen.

tegn

februar-marts

antal

der

“

-

—

Både

Grønbenet

isdække

Rørhøne

per

og

på

lige

omkring

En

Gråænder

har

—-

af

fodring

...

tælling,

anden

individer

netop

Parker

Grønbenet

næbbene

faldt

.‘

søen,

I

kan

forklaring

ved

ikke med

—

og

--

antallet

af

sølet

januar-marts

have

den

var

fraværet hvilket

Gråand

Rørhøne.

Gråand

Hættemåge

til

helt

næsten

presset

i

-

jord.

kan

for

er

-4.

tilfrosset.

og

og

de

af

være,

usædvanligt

Dette

GrØnbenet

2018

fuldt

Hættemåge.

Grønbenet

rørhønsene

fire

at

arter,

kan

Den

14 der Østre Troldænder som

var Østre Der isdækkede Dette isdækkede perioder lokale optællinger, Figur NATuR) Østre 45 40 35 25 30

nogenlunde

var

de 12,

Anlæg

skyldes, _

Anlæg

ynglefugle,

Anlæg

talrigeste Fiskehejre

langt Når

med

søer.

dele søerne

her.

idet er

flest

blev

isdække.

at

samtidig

af

konstant

lsdækket

der

begge er arter.

der

fugle

søerne.

der _ tilfrosset Knapsvane

blev

forsøger

set

Det

fugle

i

et

marts,

ved

lukket

5-8

i

godt søger

Østre

var

var

alle

vandfugle-arter

at

med

hvilket .J.i

eksempel Grønbenet

vand

ringmærket

Anlæg

holde Gråand

tre

sikkerhed

tællinger.

ud

Vinterfugletælling

delvis

fast

var

Vandfugle

i rørhøne

parkens

på, •ianuar

på

dog

skyldes

og Troldand

at

per

det

deres

Blishønsene føde

stærkt

kunne

det

tælling

samme

nordøstlige •Februar

i

for oppe

velkendte

en

Østre

aflæses.

indskrænket

flere

flok på

med

i

Knopsvane-par, Blishøne

Københavnske •Marts græsptænerne.

Anlæg

optrådte

af

arters

hjørne. Gråand,

Hættemåger,

territorier

Antallet

vedkommende

i

som

marts

Det Grenbenet

Rørhøne Blishøne

af

trods

hovedregel

kan

der

Parker

Blishøne

sammenlignet

der

forklare

blev

vanskelige

og

stod —

hættemåge

formodentlig

Grønbenet

set

og

januar-marts

på

parvise

ved

det Grønbenet

en

forhold med stigende

alle

af

selv

de

Rørhøne

tre Stoemmåge

februar.

er

2018

delvist

pâ

Rørhøne

i

de

antal

de

15 VI -l r ø s z GJ GJ CD CD GJ (I -I I’, CD 0. Pa 0

CD

0

0 0 “i LI —i 9- 0l 0 0 0 0 ‘ii Ni Ni 0i 0

z CD 0 to 0 -I VI t 2’ 0 at CD 0 0 0 Lii at

“i — —i CD to VI

‘I CD Lii

1 CD rr:i

0 w 2 1 rt HH Ifl

0 0 0’ EJ HH _____

Tabel 4. Totoloptælling af vand- og rovfug/e ifebruar 2018

VAND- og ROVFUGLE Utterslev Mose Ryvangen Kagsmosen Østre Anlæg Naturpark De/område Vest Midt Øst Kirkemose I alt 20-feb 22-feb 19-feb 19-feb Dato 20-febLià-feb f20-feb 20-feb Start 12.01 09.30 14.25 13.45 - 15.45 11.25 12.38 5/ut 14.20 10,57 15.05 13.55 16.35 11.40 13.40 Skarv 2 2 Fiskehejre 3 1 10 14 i Knopsvane 28 11 85 2 126 2 Grågås 172 9 92 4 277 Hybrid Crå/Canadagås 1 I Bramgås Gråand 32 3 238 273 18 39 5 Knarand 0 2 2 Pibeand Skeand Troldand 29 152 181 Tafteland 4 14 18 RØdhovedet And Hvinand 1 1 LilleSkallesluger 1 1 2 Stor Skallesluger 4 4 Musvåge Spurvehøg 2 BlishØne 693 18 274 985 2 4 9 Grønbenet RØrhØne 1 4 5 17 6 Hættemåge 185 220 405 15 Stormmåge 55 140 195 Sølvmåge 106 41 147 Kaspisk Måge Svartbag 1 1

1317 42 1274 6 22 60 38 LTotal 261 [Antalarter 17 5 14 2 18 3 6

50% >95% >95% 100% >95% >85% Skønnet isdække I I >s

NATUR Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 17 iflr » 0 z Ib 9, to 0. -I r r m

v 0 Lii Ni 9. 0 ‘Ib v L0 w LO I.. to 0 w ‘i

v 2 LO Lii 0

v LO IM ti, z

(0 w — 0 - 0

(0 v LO ti,

(0 •1 z v LO 7 LO

1 tn kl 0

VI 0 I HH fraværende

der skov Overvågningsprogrammet områderne ser løvskovsområder, domineret skovnatur, Størst Fælles

— tætheder Bogfinke, de Der Landfugle parker de arealmæssige Materialet (Solsort, Mindst Utterslev have parker. NATUR)

her

vigtige

busk-

ikke

findes

er

(kun

den

samlet

potentiale

for

i

er

potentiale

vinterhalvåret

De

ud

Sjagger

og

domineret største Mose Kernebider,

en af

vådområder. alle

udbredt

af

fra arter, hvor til

rummer,

træbevoksede (feks.

landfugle.

art,

under

de

at

fire

udstrækning.

punkttællingerne

Figur i

mod

et

de være

samme

og

Lille

for

der diversitet.

dvs,

parker

for

Spætmejse), sammenhængende

i

13.

Vindrossel). betegnelsen

vinterhalvåret

fire

landfugle at

hvad

blot

udelukkende

Flagspætte,

landfugle konstateret

Grønirisk).

Grå

ikke helt

I

bevoksninger

Ryvangen

seks

er

krogen

12-13

man parker

har

partier forekomst uden

det Forskellen

Den

arter:

vist,

i

kunne er

vinterhalvåret

hvilket i

arter næsten

er

landfugle.

eller

blev vinterhalvåret

I

en

fra

i en

er Naturpark

er

i

analyseret

at

feks.

Ringdue,

Danmark.

af

et

Den

set med dansk

i

derfor

busk-

med

af

de

kalde

Vinterfiigletælling de

lag

ligger

hænger

resultat

totale

seks nogen

i

Utterslev

tre

danske

Utterslev at

skovkarakter

højst

I

og

sammenhæng

alt betydningsfuld

også visne udbredte

Gråkrage,

dog

viste andre

for

Enkelte

har fravær

træbevoksede

sammen 25 særligt

har

af

marginal

først

Rød4iste

de

dækket

de sådanne et blade

en

mose

parker.

de

Mose

og

arter,

skovparti

to

gradvis

at

deciderede

og to

beskyttelseskrævende

amindellge

Husskade,

og

parker, flere

mv. med,

i

andre

fremmest

fra forekomst

i

er

dette

er

over

der som

Københavnske

Umiddelbart

arter

skov

ofte

langt

tilgroning

alle

resulterede udbredte,

partier

at

er

en

allerede

truede

parker,

Ryvangen

årtusinde,

for

der

landfugle blev

tilknyttet

kun

parker

Musvit,

begyndende

skovfugle

flere

i

fugle

af

er

i

Utterslev

set

registreret.

alle

arter

f.eks.

få

af

Utterslev

tællepunkter

frø-

nu

ser

karakteristiske

i en

i

eller

i

de Blåmejse

olle

fire

Naturpark

forekomst

jfr.

vinterhalvåret. Parker

bevoksninger

ser

træffes, og Utterslev ellerto

kunne

tørreste indførte

fire

arter

DOF-basen).

parker

Moses ingen

karakter

ud

kernespisende

parker.

Mose

Heraf

til —

måske

med

og

gange.

januar-marts

men at

og

meget

end i

af

områder

nåletræer.

Mose

meget

vinterperioden

Solsort.

rumme og

ved

blev

at

Østre

tre

tilknytning

af

andre de

forekomme,

mere

Kagsmosen,

Men Ingen

arter

buske

gamle

at

således

23

tre

større

Anlæg.

være

arter

Det

i

de

arter

kanten er

vildsom

andre det

af

2018

af

og

største

træer.

er endnu

til

drosler

(feks.

ud

spiller

set

træer

arter,

Disse

er

dansk

hvor

men

til

at

i

at

19 ______

givetvis også en rolle, at de tre mindre parker har en mere ensartet vegetation, mens Utterslev Mose varierer fra partier med skovkarakter, over mange stadier af tilgroning og buskadser til helt lysåbne partier (især græsplæner).

Seks arter er udbredte og ses i alle fire parker: Ringdue, Gråkrage, Husskade, Musvit, Blåmejse og Solsort.

Fire arter blev set i tre parker: Stor Flagspætte, Skovskade, Gærdesmutte og Bogfinke.

Tre arter blev set i to parker: Allike, Sjagger og Rødhals.

Tolv arter blev kun set i én park: Tamdue, Råge, Sumpmejse, Halemejse, Almindelig TrælØber, Korttået Træløber, Vindrossel, Gråsisken, Stillits, Grønirisk, Dompap og Gråspurv.

Generelt er der i alle fire parker tale om yngre skovpartier, der er opstået ved opvækst gennem de seneste måske maksimalt 100 år. Dvs, der er et totalt fravær af flerhundredårige træer og dette kan forklare at en typisk løvskovsfugl som Spætmejsen ikke blev set. Det kan også være forklaringen på, at der langt overvejende findes udbredte arter med et generalist-præget fødevalg (Ringdue, kragefugle, mejser).

Solsorten har det fint i de krat/skovbevoksede partier, da den ofte fugtige jord er fint fourageringsterræn for arten og bevoksninger giver dække for f.eks. Spurvehøgen. Der er meget dødt ved i alle bevoksningerne og det forklarer forekomsten af Stor Flagspætte. Fraværet af typisk frøspisende fugle tilknyttet skov (f.eks. Bogfinke og Kernebider) må delvist tilskrives fraværet af deres typiske føde og måske fraværet af den åbne skovbund til at finde føden. Det næsten totale fravær af Bogfinke er dog slående og måske er det et overset fænomen, at selvom arten træffes hyppigt i villahaver, hvor fuglene bliver fodret i vinterhalvåret, så er det ikke nogen udbredt vinterfugl i skovene? Den ligeledes frøspisende Grønirisk var ligeledes næsten fraværende — men denne art mere er tilknyttet haver. Fremfor en skovfugl. Der er i denne undersøgelse ikke truffet væsentlige forekomster at typisk bærspisende arter som Sjagger og Silkehale, hvorfor det er vanskeligt at vurdere deres forekomst. Sjaggere blev set men primært fouragerende på græsplæner eller som overflyvende. Bær er ofte en meget tidsbegrænset ressource, som hurtigt spises op, og bærspisende arter blev observeret i Utterslev Mose tidligere på vinteren (Joakim Steinsvåg, pers. komm). Denne vinter har dog ikke været et stort år for f.eks. Silkehalen (egne observationer, DOF-basen).

Ser man alene på de mest udbredte arter er der stort overlap i deres forekomst. ITabel 6 er udbredelsen af de 9-11 mest hyppige arter analyseret ved at sammenstille (i procent) hvor mange punkter i hvert område en art blev set. De seks arter truffet i alle fire parker besætter generelt også de seks øverste pladser i tabellen. Husskaden var den mest udbredte art, men tæt fulgt af Ringdue og Gråkrage efterfulgt af Musvit, Blåmejse og Solsori.

Tabel 6. De 9-11 hyppigste arters forekomst på tællepunkterne (1%). Utterslev Mose Kagsmosen en Naturk Østre AnI______Art 1%

1 J 63 61 Husskade Husskade Husskade J Husskade j73 i 2 Gråkrage Ringdue J Ringdue 60 Musvit 6T1 3 Ringdue 51 Gråkrage 44 Musvit - Ringdue 60 50 - Solsort Gråkrage 47 Gråkrage 47 5 4Solsort 26 f Blåmejse 39 Skovskade Blåmejse 40 6 •1Blåmejse 22 Gærdesmutte 28 Solsort Solsort 7 Allike 19 Musvit — 22 Blåmejse 20 Tamdue 8 Sjagger W 14 Skovskade 6 VindrosseiÇj 13 Stor Flagspætte 9 Skovskade 10 Bogfinke 6 Sjagger Alm. TrælØber 7 10 Rødhals 8 Gærdesmutte Gærdesmutte 11 Bogfinke

NATUR Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 20 Ser man på arternes hyppighed fremkommer samme billede, ITabel 7 er det registrerede antal fugle på alle punkter sammenstillet og igen ligger de seks mest udbredte arter generelt højt i tabellen.

Tabel 7. Tatalantallet af de 9-11 hyppigste arter på tællepunkterne.

Utterslev Mose Kagsmosenyvangen Natpark__gøstre Anlæg Art Antal Art Antal Art Antal Art Antal 1 Husskade 114 Husskade 28 Ringdue 34 Ringdue 28 2 Gråkrage 88 Ringdue 17 Husskade 19 Musvit 23 3 Ringdue 79 Gråkrage 14 Gråkrage 15 Husskade 22 4 Musvit 56 Solsort 14 Musvit 12 Gråkrage 15

S Sjagger 45 Blåmejse 8 Solsort 7 - Solsort 13 6 Allike 36 Musvit 5 Blåmejse 6 Blåmejse 9 7 Solsort 30 Gærdesmutte 5 Vindrossel 6 Tamdue 2 8 Skovskade 10 Skovskade 1 Skovskade 5 A.TrælØber 2

9 Rødhals 7 Bogfinke - 1 Sjagger 4 Rødhals 2 10 Stor Flagspætte 6 Gærdesmutte 1 11 Stillits 6

Landfuglene i de fire parker er generelt domineret at seks udbredte karakterarter. Ser man alene på de seks arters gennemsnitlige hyppighed per tællepunkt (Tabel 8) er der ikke stor variation indenfor de enkelte arter. Gråkrage og Husskade er meget jævnt udbredte med kun en lille variation i antallet af sete fugle per punkt. Ringduen ser ud til at være hyppigst i de to deciderede parker, Ryvangen Naturpark og Østre Anlæg.

Dette passer fint med, at det er en skovfugl og det er i disse to parker der er mest sammenhængende højstammet bevoksning.

Tætheden at de seks arter ser ud til at være højest i Østre Anlæg og lavest i Kagsmosen, hvis man udregner det gennemsnitlige antal fugle registreret per punkt, se tabel 8. Men materialet er begrænset og f.eks. er det gennemsnitlige antal sete Husskader og Gråkrager næsten forbløffende ens.

Tabel 8. Gennemsnitligt ontalfugle registreret per punkt i de fire parker, for de seks mest udbredte arter. Utterslev Mey Krnoser 1 Østre Anlæg Ringdue 1,08 0,94 tr2,27 1,67

Gråkrage 1,12 0,78 - 1,00 1,00 Husskade 1,66 1,50 1,27 1,53

Musvit 0,81 0,28 - 0,80 1,53 Blåmejse 0,29 0,44 0,40 0,60 Solsort 0,36 0,39 0,47 0,87

NATUR Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 21 Områder under tilgroning

For Utterslev Mose og Kagsmosen kan der trækkes nogle tråde tilbage i tiden, der belyser den pågående dynamiske tilgroning. Da Utterslev Mose i 1939 blev udlagt som park var det et udpræget lysåbent vådområde med meget lidt opvækst af buske og træer. Byen var endnu først ved at nå ud til mosen, der overvejende var omgivet af dyrkede marker (og en lossepladsl).

I 1947 blev der udgivet en bog om fuglelivet i Utterslev Mose, der dengang blev kaldt Søborg Mose

(Kaulberg 1947). Bogen rummer en række landskabsfotos, hvor de fleste viser så lysåbne arealer, at det i dag er svært at se, hvor i mosen billederne rent faktisk er taget. Men to motiver er muligt at stedfæste, og de er nedenfor sammenstillet med billede af samme sted fra 2018.

Det ene er udløbet af kanalen langs Vestvolden. På grund af træernes opvækst er vinklen ikke helt den samme — billedet er taget fra kanalens nordside men burde være taget fra den modsatte bred, der imidlertid er helt tilgroet. Det fremgår med al tydelighed, hvor markant det lysåbne naturområde har skiftet karakter til en nu meget mere tilgroet natur med mange træer og buske. Dengang kunne man se bygninger i horisonten, men det gør man ikke i dag.

Figur 14. Landskabsmotiv i Utterslev Mose taget i henholdsvis 1947 (b,.) og 2018 (th). Motivet er fra udløbet al konolen langs Vestvolden.

Det andet billede viser materielbygningen i mosens nordøstlige hjørne, der blev bygget da mosen blev udlagt som park. Det er igen markant, at bygningen fra at ligge i et lysåbent område nu har et træbevokset nærområde — man kan endog se, at i hvert fald nogle af træerne er plantet.

NATUR, Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 22 Figur 15. Materielbygningen i Utterslev Moses nordøstlige hjørne taget i henholdsvis 1947 (b.’.)og 2018 (th). Det er tydeligt at se tilgroningen af de tidligere lysåbne arealer omkring bygningen.

Det er ikke overraskende, at Kaulbergs beskrivelse af fuglelivet for godt 70 år siden, viser forekomst af spurvefugle med tilknytning til det åbne land, arter som i dag er helt fraværende. Det gælder bl.a. Gulspurv (almindelig), Bomlærke (ret almindelig), Skovspurv (almindelig), Gråspurv (meget almindelig) ligesom en vintergæst i åbne landskaber, Bjergirisk, beskrives med ‘småflokke ses ofte ivinterhalvåret’. De tre første arter blev ikke set i denne undersøgelse, og der blev set én Gråspurv. Bjergirisken vil måske en sjælden gang kunne ses overflyvende i træktiden, men næppe raste i selve mosen.

Kagsmosen har som Utterslev Mose været igennem en tilsvarende tilgroningsproces. Kagsmosen fremstår i dag som en meget tilgroet mose og er det område i denne undersøgelse, hvor der blev set færrest fugle (både mht. arter og antal).

I 1960’erne og 1970’erne var der en meget aktiv gruppe af ornitologer, der fulgte fuglelivet året igennem i Kagsmosen (Jensen 1971, 1976). Som det eneste af de her undersøgte områder er der for Kagsmosen publiceret en artikel om fuglene ved vintertide (Jensen 1974). Undersøgelsen bygger på næsten daglige observationer fra december 1968 til februar 1969 og har en metodisk anderledes tilgang end denne undersøgelse. Den dækker endvidere et større område. Denne undersøgelse dækker kun fuglene i den del af mosen, der ligger i Københavns Kommune. Ikke mindre end 51 arter blev registreret i 1968/69 mod 14 arter i denne undersøgelse. Trods de metodiske forskelle er det slående, at der var mange flere arter i undersøgelsen for 44 år siden, hvor over 20 arter blev set dagligt.

Det fremgår afiensen (1976), at Københavns Kommune i 1973 bekostede en omfattende oprensning af mosen for at imødegå det der på den tid blev vurderet som en uønsket, stærk tilgroning.

I ornitologisk sammenhæng er både Utterslev Mose og Kagsmosen især kendt som vigtige ynglelokaliteter for vandfugle. En status for ynglefuglene vil derfor være central for beslutninger om fremtidige plejeaktivitete r.

NATURJ Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 23 Utterslev Mose Bevoksningstyper

Utterslev Mose er langt den største af de firer parker og med langt den største variation i bevoksninger af

krat og skov. Fælles for alle bevoksninger i Utterslev Mose er, at der tilsyneladende er tale om en naturlig opvækst aflangt overvejende hjemmehørende vedplanter. Nogle af de ældste og største træer bl.a. en række pil, ask, poppel og eg, er muligvis resultat af udplantninger (hvilket bør undersøges). En anden væsentlig parameter at tage i betragtning er graden af fugtighed ijordbunden. Udfra de foreløbige undersøgelser er det muligt at give karakteristika og udbredelse af i hvert fald syv forskellige typer af bevoksninger (se kortet nedenfor - Figur 16, hvor bogstaverne referer til beskrivelserne af de syv typer af bevoksninger):

a. Ældre træer på tør bund i forbindelse med græsplæner. Findes stedvist syd for mosen. Bevoksninger giver lidt karakter af lysåben skov og der er bl.a. konstateret Korttået Træløber, der netop er tilknyttet denne naturtype.

b. Ældre træer i tæt bevoksning på overvejende tør hund med indslag af underskov/krat. Findes i

den del af Gyngemosen, der omkranser bydelen Tingbjerg. Der er i denne undersøgelse ikke

påvist særlige værdier i tilknytning til denne bevoksning.

c. Tæt krat på tør hund med lysåbne overdrevsagtige græsarealer. Findes i Gyngemosen øst for Farum-motorvejen. Området rummer stedvist tjørnekrat. Ved feltarbejdet blev det noteret, at

dette områder har været mål for rydninger i forbindelse med anlæggelse af flies-belagte stier

ind i krattene. Områder er yderligere varieret idet der mod nord omkring en mindre Sø findes tæt opvækst af pilekrat med indslag af ældre piletræer, ligesom der er mere veludviklede partier med skovkarakter langs øst kanten.

d. Tæt højstammet skov på fugtig bund med overgang til tæt pilekrat. Findes på arealet i nordvest-hjørnet af Midtmosen (nord for Langholm). Dette område virker næsten uigennemtrængeligt og må være resultatet af en tilgroning gennem de sidste 70-80 år.

e. Tæt højstammet skov på fugtig hund med overgang til både tætte og mere lysåbne pilekrat og

afgræssede enge. Findes omkring ‘Højmosen’ i det nordøstlige hjørne af Utterslev Mose.

Området er interessant ved, at der er igangsat sommergræsning i området, dvs. tilgroningen vil ikke være ensidig med indeholde en vis modsatrettet virkning pga. afgræsningen. Dette er et aktiv, der tilfører området en dynamik, som vil være gavnlig for fastholdelse af områdets fugle og øvrige natur.

f. Smal bræmme af opvoksede, højstamméde træer (elletræer, birk, spidsløn, pil, eg) på fugtig bund langs bredden af den vestlige vandflade. Bræmmen står mellem rØrskov ud mod vandfladen og delvist mod et engparti (nordøst hjørnet) eller græsplæner (sydøst hjørnet).

g. Tæt elle/pile/birkekrat på fugtig bund evt, med enkelte indslag af ældre træer. Findes mange steder langs de tre store vandflader (væsentlige partier angivet på kortet). Det største sammenhængende areal findes langs sydøst-bredden af Midtsøen. Et kratparti ved Kirkemosen ser ud til at være ryddet indenfor de seneste år.

NATURg) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 24 rwe;_

Ifl n f,H I MnnkL,l >ÄÅaT f Figur 16. Bogstaverne referer til den foreløbige beskrivelse of bevoksningstyper i Utterslev Mose o. Ældre træ er på tør bund iforbindelse med græsplæner b. Ældre træer i tæt bevoksning på overvejende tør bund med indslag al underskov/krat c, Tæt krat på tør bund med lysåbne overdrevsogtige græsarealer d. Tæt højstommet skovpå fugtig bund med overgang til tæt pilekrat e. Tæt højstommet skovpå fugtig bund med overgang til både tætte og mere lysåbne pilekrot og ofgræssede enge. f. Smal bræmme af højstommede træer på fugtig bund langs søbred g. Tæt krat af el, pil og birk på fugtig bund evt, med enkelte indslag af ældre træer

Konklusioner om forvaltningen

Naturtyperne i Utterslev Mose er i en markant proces af tilgroning og fuglelivet har ændret sig tilsvarende. Arter tilknyttet krat og skov har fået nye levemuligheder, mens det åbne lands fuglearter er aftaget - hvis ikke allerede helt forsvundet. Det er ikke muligt at tilgodese alle arter med deres respektive krav til levested i et og samme område. Der bør opstilles langsigtede mål for hvert enkelt delområde, der giver en overordnet ramme for, hvilken natur der ønskes.

De lysåbne habitater, der har været karakteristisk for Utterslev Mose, er primært knyttet til den lavtliggende fugtige jord, dvs, enge og kær, men også overdrev på mere rør jord. Ifraværet afgræssende dyr er tilgroning ensidig og vil på langt sigt resultere i helt andre naturtyper. Siden Utterslev Moses udlægning som park for Ca.80 år siden er lysåbne enge i varierende grad blevet til tætte krat af overvejende pil og birk. Såfremt der opstilles mål for Utterslev Mose om at reducere eller begrænse tilgroningen, bør der igangsættes forvaltningstiltag der tilgodeser dette mål. Nogle relevante eksempler kan være:

NATUR9) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 25 (1) Rydningaf krat på fugtig bund og efterfølgende helårsgræsning med f.eks. kvæg vilfastholde permanente lysåbne enge. (2) Sommergræsning med f.eks. kvægvilgenskabe en dynamisk påvirkningaf enge og krat. (3) Lejlighedsvisrydningaf krat/skov for at genstarte successionen af tilgroning. (4) Rydningaf opvækst på overdrev evt, med en visafgræsning af f.eks. kvæg.

Permanente krat og skovbevoksningerhar ikketidligere været en del af de naturtyper, der har været karakteristiskfor Utterslev Mose. Dissenaturtyper kan dog fint være målet for delarealer—nok især på den mere tørre bund, hvor skovudviklingenallerede er længst fremme. Bevoksningerneer interessante ved langt overvejende at bestå af løvfældende vedplanter, dvs, helt uden eller højst med marginalforekomst af indførte nåletræer. Vedplanterne er samtidigt langt overvejende hjemmehørende arter.

Der er i øjeblikketud fra vurderingen af vinterfuglene muligtat fremhæve nogle områder som særligt værdifulde. Enforbedring af skovområderne for fugle ivinterhalvåret vilvære en langsigtet proces, idet de først og fremmest kræver træer med en betydelig højere alder end det er tilfældet på nuværende tidspunkt.

Forslagtilforvaltning af områder der kunne skabe yderligere værdi:

(1) Den sydligedel at Gyngemosen fremstår i dag som et lysåbnet overdrev med meget tætte krat, og det synes et oplagt område at fastholde denne naturtype gennem høslæt af de lysåbne områder. (2) Bevoksningenomkring‘Højmosen’omfatter både meget højstammet skov på fugtig bud med overgang til tætte og mere lysåbne pilekrat. Her er der igangsat sommergræsning. Det kunne overvejes at udvide græsningen til også at omfatte vinterhalvåret, hvor dyrenes påvirkningaf vegetationen er større og dermed skaber mere dynamik. Detvillekunne skabe yderligere værdi, hvishegnslinjenflyttes længere mod vest, således at dyrene får adgang til det træbevoksede

område i Højmosensvestlige side

(3) Det anbefales at fastholde dominansen af hjemmehørende vedpianter i bevoksningerne og det kan anbefales at lave en systematisk eftersøgning og fjernelse af eksotiske arter.

Overstående konklusionerom forvaltningsmuligheder bygger primært på resultaterne fra undersøgelsen af vinterfuglene. Enstatus for ynglefuglene vilvære vigtigfor beslutninger om fremtidige plejeaktiviteter. En beskrivelseaf de enkelte krats alder, udviklingog klarlæggelse af evt, påvirkningfra tidligere drift vilvære værdifuld, og vilkunne laves ud fra analyse af ældre luftfotos.

NATuR) Vinterfligletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 26 Litteratur

Kaulberg, Svend. 1947. Søborg Mose. P. Haase & Søns Forlag.

Jensen, Henning. 1971. Kagsmosen. Biologiske Undersøgelse. Kagsmosen 1. Fugle mv. Dansk Ornithologisk Central.

Jensen, Henning. 1974. Vinterfugleoptællinger i Kagsmosen 1958-69. Danske Fugle 26 (1): 123-129.

Jensen. Henning. 1976. Kagsmosen Fugle 1971-74. Dansk Ornithologisk Central.

i N Figur 17. Vindrossel blev set et par gange i tæt skov i Ryvangen Naturpark.

NAnJR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 27 Bilag i - Placering af punkttællingerne Placering af de fastlagte positioner til punkttællingerne.

Alle positioner blev fastlagt på en feltgennemgange af alle lokaliteter - Utterslev Mose (i 27/12-2017), Kagsmosen (d. 27/12-2017), Ryvangen Naturpark (d. 29/12-2017) og Østre Anlæg (d. 29/12-2017).

Alle positioner er fastlagt for at give mest mulig information om de landlevende fugles forekomst og er derfor primært lagt i krat/skovbevoksede områder. Dog samtidig også således at der ved alle større åbne landarealer er mindst ét punkt, der også vil dække fuglene i det åbne land. Ved hvert punkt er udsigten til evt, åbne vandfiader bevidst forsøgt minimeret, idet vandfuglenes kortlægges separat.

NATUR) Vinterfligletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 28 Utterslev Mose

36 punkter

Ufterslev Mose Foddtfng Pwrçwoster D Element i

NATUR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 29 Kagsmosen 6 punkter

NATUR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 30 Bilag i — Placering at de fastlagte positioner til punkttllingerne Ryvangen Naturpark 5 punkte

Ryvangen Naturpark Punldigsposiboner

NATURS Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 31 Bilag 1—Placering af de fastlagte positioner til punkttællingerne Østre Anlæg 5 punkter

østre Anlæg

NATUR) Vinterfligletælling i Københavnske Parker - januar-marts 201B 32 ______

Bilag 2 - Naturtyper ved punkttællingerne

Utterslev Mose

ILl. i x 2 x -w E3 x x 41 X

5X_ i 6 X x x x x x x it: HEE x —rr:t x x x - x x x x

15; x 16 x x 17 x x i x 18 x x 19 x x 20 x x 21 x 22 x x 23 L1. x x - 24 x . 25 x 26 x

27 - x 28 x 29 x 30 x 31L;fr X x iW!U x x x x 35 x 36 x x x

NATUR Vinterftigletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 33 ______

Bilag2—Naturtyper omkring de fastlagte positioner til punkttællingerne

Kagsmosen

Punkt Skovkarakter med Park med Tilgroet mose Græsareal RØrskov nr. høje træer træer/buske I— x -a - x Lz x x x x 4 x x 5 x x x x

& x x

Ryvangen Naturpark

Punkt Skovkarakter med Park med Tilgroet mose Græsareal Rørskov nr. høje træer træer/buske i f X X x______:, -

i

Østre Anlæg

Punkt Skovkarakter med Park med Tilgroet mose Græsareal Rørskov nr. bøje træer træer/buske

I i — x x x

L X ;J44

NATUR Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 34 ______

Bilag3 - Færdsel, trafikstøj og hunde

Oplysninger indsamlet i forbindelse med punkttællingerne. Der er indsamlet oplysninger ang. færdsel af de besøgende i parkerne, trafikstøj og hunde.

Person færdsel indenfor 100 m omkring tællepunktet under punkttællingerne

UUERSLEVMOSE KAGSMOSEN RYVANGEN - W ØSTREÅNLÆG R6 pj80 mini (6 p3O min) p (5 L25 min’ ÇÇ nkL25 min) Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb 4Mar

.

Kondiløber - 18 18 7 3 4 2 i 1 5 0 1 Cyklist j_3l 3010 9 2 0126 0 Oj_j Bil - 0 i_jJoo 0 oJ_oo 0 010

Vejstøj og tog passager under punkttællingerne.

r UUERSLEV MOSE KAGSMOSEN -- RYVANGEN ØSTRTATLÆG b—ä6 pj80 mie) aC.pkt.,30 rMj5 pkÇ25 min) (S p25 min)__ rrJ Jan1 Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar ejstøj— punkter* - 21 13 6!5 5 0 0 1 5 2 3 •—L Sum af “]J I relative 33 27 21 17 15 0 0 2 10 2 6 [estimater** j_j . i Togpassage - 0 0 214 2 5 1 4 3 —punkter Is s; I i Top—antal Ct< I — 5j 0 0 4 5 3 t 8 8 16 4 9 12 passager Absolutte tal at antallet at punkter, hvor der er noteret vejstØj og/eller passage at tog

• Ved hvert punkt med vejstøj er der givet en relativ vurdering af støjens omfang på en skala fra i til 4, hvori svarer til en bil der passerer og 4 er konstant vejstøj fra nærliggende vej.

Hundeluftning indenfor 100 m omkring tællepunkterne under punkttællingerne

UHERSLEV MOSE KAGSMOSEN RYVANGEN W ØSTREANLÆG (36 pkt.J80 min1aj630 min) — (5 pktdS min) ..15plj_ 25mipj Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar Hunde - 15i8 0 4 2 0fl2 2 7 7 Hundeisnorj- 10114 014 i 0 Dti 3 2 0 Hunde løs j-1E_ j4 oZ[0 i 0 2 i 4 5 0 Løse hunde 1% :d27. — 17 75 64

NATUR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 35 Bilag4 - Oversigt over observationer Säfremt en fåtallig ad er set mellem to tællepunkter er dette markeret med et 0. Utterslev Mase Kagsmosen Rvangen Naturpark Østre Anlæg Jan Feb Mar Jan Feb Mat Feb Mar Jan Feb Mar

Fiskehejre Set 3 Hørt

Overflyvende 1 Skarv Set Hørt

Overflyvende 1

Knopsvane Set 1 1 Hørt

Overflyvende 2 2 Grågäs Set 179 207 143 Hørt 1

Overflyvende 21 29 6 6 4 Gråand Set 13 2 2 4 8 3 8 Hørt Overflyvende 9 Krikand Set Hørt

Overflyvende 1 Stor Skallesluger Set Hørt

Overflyvende 2

Musvåge Set 1 Hørt Overflyvende 1 Gr. RørhØne Set 4 Hørt 1 Overflyvende Hættemàge Set 30 4 35 6 Hørt

Overflyvende 53 20 40 1 9 1 3 3 8 13 16 Stormmåge Set 2 7 13 Hørt

Overflyvende 7 12 2 2 1 2 Sølvmåge Set 22 5 8 Hørt

. Overflyvende 53 26 10 1 4 11 6 10 4 9 Svartbag Set Hørt Overflyvende 36 Bilag4—Oversigt over arter observeret ved punkttællingerne

Fortsat...

Utterslev Mose Kagsmosen Ryvangen Naturpark østre Anlæg Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar Ringdue Set 242735 4 7 3 10 20 3 2 15 Hørt 8 11 12 3 3 1 1 4

Overflyvende 15 23 7 5 3 3 4 3 6 3 5 Tamdue Set 2 Hørt Overflyvende 3 6 5 8 17 1

Stor Flagspætte Set 2 3 1 0 1 1 Hørt 3 Overflyven de Gråkrage Set 353352 5 4 5 4 3 8 2 4 7 Hørt 1 2

Overflyvende 1 5 6 2 1

Råge Set 1 Hørt Overflyvende Allike Set 11 24 23 7 Hørt 2

Overflyvende 11 13 15 2 3 11 3 Husskade Set 4664 61 71010 2 8 9 106 4 Hørt 3 1 4 2 1

Overflyvende 3 1

Skovskade Set 8 7 2 1 1 1 2 Hørt 1 Overflvvende Musvit Set 1221 21 1 2 1 4 5 2 9 4 Hørt 12 11 11 1 1 1 1 I 1 6 Overflyvende

Blåmejse Set 13 10 5 2 1 2 1 4 5 3 Hørt 2 1 2 1 1 1 Overflyvende

Sumpmejse Set 1 HØrt Overflyvende

Halemejse Set 1 1 Hørt Overflyvende Almindelig Træløber Set 2 Hørt Overflyvende

NATUR Vinterftigletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 37 Bilag4—Oversigtover arter observeret ved punkttællingerne

Fortsat...

Utterslev Mose Kagsmosen Ryvangen Naturpark Østre Anlæg Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar Korttået Træløber Set 2 1 Hørt Overflyvende

Solsort Set 11 7 12 3 5 1 — 2 11 Hørt 2 2 5 3 Overflyvende Vindrossel Set 4 2 Hørt I_____ Overflyvende Sjagger ISet 31 10 14 4 0 ‘Hørt Overflyvende 24 2 RØdhals Set 2 2 5 2 Hørt 2 Overflyvende

Gærdesmutte Set 1 3 1 2 0 Hørt Overflyvende

Bogfinke Set 2 1 Hørt Overflyvende Gråsisken Set 39 Hørt Overflyvende 580 Crønsisken Set HØrt Overflyvende 10 Stillits Set 6 Hørt Overflyvende Grønirisk Set 3 Hørt 1 Overflyvende Kernebider Set Hørt Overflyvende 2

Dompap Set 2 2 Hørt Overflyvende

NATUR) Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 38 Bilag4—Oversigt over arter observeret ved punkttællingerne

Fortsat...

Utterslev Mose Kagsmosen Ryvangen_Naturpark Østre Anlæg Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar Jan Feb Mar Gråspurv Set i Hørt Overflyvende

Egern5et I012hI3I

NATUR Vinterfugletælling i Københavnske Parker — januar-marts 2018 39 Bilag 13.

Biologisk screening Københavns kommune

Kagsmosen, Brønshøj Kirkemose og Degnemosen Biologisk screening 2020

Notat udarbejdet for Københavns Kommune af FiskeøkologiskLaboratorium, feb 2021. Konsulenter: HelleJerI Jensen, MikkelStener Petersen og Per Gørtz FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indhoidsfortegnelse

Indholdsfo rtegn else

1. Introduktion 3

2. Lokaliteter og undersøgelser 3

3. Kagsmosen 5

3.1 Lokalitetsbeskrivelse 5 3.2 Bredvegetation 5 3.3 Vandkemi 6 3.4 Vandplanter 8 3.5 Bredzonefauna 8 3.6 Fisk 10 3.7 Padder 11 3.8 Fugle 11 3.9 Vurdering at miljøtilstanden 12 4. Brønshøj Kirkemose 13

4.1 Lokalitetsbeskrivelse 13 4.2 Bredvegetation 13 4.3 Vandkemi 14 4.4 Vandplanter 16 4.5 Bredzonefauna 16 4.6 Fisk 18 4.7 Padder 19 4.8 Fugle 19 4.9 Vurdering af miljøtilstanden 20 5. Degnemosen 21 5.1 Lokalitetsbeskrivelse 21 5.2 Bredvegetation 21 5.3 Vandkemi 22 5.4 Vandplanter 23 5.5 Bredzonefauna 24 5.6 Fisk 25 5.7 Padder 26 5.8 Fugle 26 5.9 Vurdering af miljøtilstanden 26 6. Referencer 28

2 Introduktion

1. Introduktion

Baggrund Som et led i København Kommunes miljøovervågning undersøges de fleste at kommunens søer regelmæssigt mht. vandkemi samt plante- og dyreliv for at kortlægge eksisterende naturværdier. Formålet med dette notat er at præsentere

de seneste undersøgelser foretaget i Kagsmosen, Brønshøj Kirkemose og Degnemosen for at vurdere den aktuelle miljøtilstand samt udvikling siden den

sidste biologiske screening i 2013 /1/.

2. Lokaliteter og undersøgelser

Beliggenheden af Kagsmosen, Brønshøj Kirkemose og Degnemosen fremgår affigur

1, og i tabel 1 angives søernes areal og middeldybde. Middeldybden er anslået, da

der ikke foreligger nogen egentlig opmåling af søbunden i de tre søer.

Tkigtierg

Kagsmosen Brønshøj0Kirkemose[:,e% 0 Husum Degnemosen0

Figur 1. Kort over beliggenheden af søerne (rød ring) beskrevet i dette notat.

Tabel I Søareal og middeldybde af de undersøgte søer. Degnemosen Kirkemosen Kagsmosen Søreal (ha) 1,2 2,8 4,2 Middeldybde (m) i i 0,5

Alle tre søer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 og fredede.

Tabel 2 giver en oversigt over de biologiske screeninger foretaget i søerne med angivelse at undersøgelsestype samt tidsrummet for undersøgelserne. Derudover

er foretaget et ekstensivt NOVANA-søtilsynsprogram /2/ med fire tilsynsrunder i hver sø

3 Introduktion

Søtilsyn Hver søtilsyn omfattede feitmåling af sigtdybde (vandets klarhed), pH, temperatur og ilt (mætning og koncentration), samt udtagning af en vandprøve som blandingsprøve fra flere dybder for analyse af en række vandkeniske. De vandkemiske analyser blev udført af det akkrediterede analyselaboratorium

EUROFIN. Det skal bemærkes at de vandkemsike data mht. fosfor og kvælstof i en periode fra 2009 til 2017 var behæftiget med fejl, idet koncentrationerne var underestimerede. Ifølge analyselaboratoriet kan de således være underestimerede med op til 25 %.

Bredvegetation På hver lokalitet blev bredden gennemgået, kendte planter noteret, og planter til

nærmere verificering indsamlet til bestemmelse i laboratoriet.

Tabel 2. Undersøgelser foretaget i forbindelse med søtilsyn og screeningen of de biologiske forhold i de udvalgte søer, som præsenteres i nærværende notat. Undersøgelser Beskrivelse Søtilsyn NOVANAextensivt søprogram med 4 tilsyn,juni-nov Bredvegetation Screening, august Undervandsplanter Screening foretaget med planterive, august Bredzonefauna Ketjerprøver, august Fisk To-timers garnundersøgelse og elektrofiskeri, august Padder Kagsmosen,NOVANA-programmaj og juni 2018 og 2019

Undervands- og Undersøgelsen bestod af en oversigtsvurdering af artssammensætning, fordeling fludeblodsplanter og udbredelse, der blev registreret på skitse. Søerne blev undersøgt fra båd ved hjælp af planterive og vandkikkert. Herved blev andelen af bund med plantedække estimeret, og dybdeudbredelsen for planterne opgjort. Registreringen omfattede ligeledes trådalger og submerse former af sumpplanter.

Bredzonefauna Undersøgelsen blev udført i bredzonen med en vandketsjer med en maskevidde på 500 lim og en pincet. Prøvetagningen foregik ud til en meters dybde og inkluderede strøg med ketsjeren over type-substrater, sumpvegetation, flydebladspianter og bund. Prøverne blev forsøgt taget standardiseret, bl.a. med en materiale-volumen på omkring en liter. Ketsjerprøven suppieredes med en pilleprøve på fast substrat

og konserveret til en slutkoncentration på 70% alkohol. I laboratoriet blev prøverne udsorteret under lup (2x) og bestemt under stereolup. Faunaen blev for de fleste grupper bestemt til bedst mulige taksonomiske niveau.

Fisk Fiskeundersøgelserne foregik med biologiske oversigtsgarn af typen NNN (Ny Nordisk Norm) bestående af 12 maskevidder (fra 4 mm til 55 mm). Undersøgelsen

foregik som en screening af fiskebestanden og bestod af en garnsætning i Ca. 2

timer suppleret med elektrofiskeri i bredzonen i omkring 15 min.

Padder Der blev eftersøgt padder efter retningslinierne i NOVANA-programmet i 2018 og 2019.

Fugle Der er ikke foretaget systematiske undersøgelser af fuglelivet på lokaliteterne.

Beskrivelserne har i stedet taget udgangspunkt i Danmarks Ornitologiske Forenings omfattende database (DOFbasen /3/).

For at vurdere udviklingen i miljøtilstanden sammenholdes resultaterne endvidere med tidligere søtilsyn, hvor disse erforetaget. 4 Kogsmosen

3. Kagsmosen

3.1 Lokalitetsbeskrivelse

Kagsmosen er et 15 ha stort naturområde beliggende lige vest for Husum, hvoraf en del er vådområde med tørvegrave, rørsump og åbent vand. Området var

oprindeligt en del at forsvarsanlægget Vestvolden, som mosen afvander til i dag. En stor del består af ufremkommeligt pilekrat, og derfor er arealet at det åbne vandspejl vanskeligt at vurdere. Dette gælder ligeledes middeldybden, men formentlig er dybden i langt størsteparten i mosen mindre end i m. Et luftfoto over

søen er vist i figur 2.

Figur 2. Luftfoto over Kogsmosen.

Det meste vand tilføres fra nedbør samt fra drænrør, som afvander tilstØdene banearealer. Der er ikke direkte tilledning at vand til mosen fra den næringsrige

Kagså, som løber lige nord for mosen. I torbindelse med større nedbørshændelser tilføres Kagsmosen dog regnopblandet spildevand fra Herlev, idet vandet fra

Kagsåen strømmet ud over parkområdet og ender i mosens nordvestlige hjørne.

3.2 Bredvegetation

Kagsmosens bredvegetation domineres generelt at krat og høje urter, men siden

sidste screening i 2013 er mosen flere steder åbnet mere op, hvilket har givet et større lysindfald. Store dele at området er dog stadig domineret at pile- og ellekrat. Således udgør vedplanter 16 at de 60 fundne arter (tab.3).

Arterne i området er alle almindelige og varierertra bredzonearter, derforetrækker at være vanddækket som feks. bredbladet dunhammer, gul iris og høj sødgræs, til tørbundsarter som dunet steffensurt, gråbynke, almindelig hønsetarm og humle.

Variationen skal bla, findes i bredzonens udformning, som nogle steder består at lawandede områder mens andre strækninger har lodrette overgange og nedskreden græstørv.

5 Kagsmosen

Antallet af arter er steget siden sidste undersøgelse, hvilket kan være et resultat at

plejen. Derudover er der sket en ændring i positivarterne, hvor der tidligere er blevet fundet bukkeblad og dusk fredløs mens vejbred-skeblad nu har afløst som eneste positivart. Der er til gengæld indvandret kær- og knippestar.

Mht. invasive planter blev rød hestehov ikke genfundet, mens både sildig gyldenris og japansk pileurt stod langs bredden. Begge bør bekæmpes.

Tabel 3. Registrering af bredvegetation ved søen i Kagsmosen august 2020. Bredvegetation Plejet bred: 1-10% Væsentlig skyggepåvirkning: 75-100% Dækningsgrad rørskov: 1-5%

Antal arter: 62

Ahorn, Almindeligbrunelle, Almindeligfredløs, Almindelighyld, Almindelighønsetarm, Almindeligmjødurt, Almindeligskjolddrager, Ask, Bittersød natskygge, Bredbladet dunhammer, Brombær, Burresnerre, Båndpil, Dunet dueurt, Dunet steffensurt, Eg,Eng forglemmigej, Engriflet hvidtjørn, Febernellikerod, Gederams, Grenet pindsvineknop, Grøn pil, Gråbynke, Gråpil, Guliris, Gærdesnerle, Hjortetrøst, Horsetidsel, Humle, Hvidkløver, Højsødgræs, Japansk Pileurt) Kattehale, Knippe-star, Korsknap, Kristtjørn, Kruset skræppe, Kærstar, Lancet vejbred, Lysesiv,Løgkarse, Lådden dueurt, Mælkebøtte, Rose sp., Rød kornel, RØdel,Seljepil, Sideskærm, Sildiggyldenris, Skov angelik, Skov-elm, Skvalderkål, Solbær, Stor nælde, Sværtevæld, Tigger-ranunkel, Trådalger, Tykbladet ærenpris, Vand-mynte, Vand-skræppe, Vejbred-skeblad, Vortebirk

3.3 Vandkemi

På grund at det tætte krat ligger mosen vindbeskyttet, men med den lave vanddybde er søvandet ikke egentlig temperaturlagdelt. Ved to at tilsynen var det øverste vandlag dog lidt varmere end bare en halv meter under overfladen, og pga. ringe omrøring var iltforholdene generelt dårlige ved bunden.

Beregnede sommergennemsnit for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde for

2013 og 2020 er vist i tabel 4.

Tabel 4. Beregnede sommergennemsnit af vandkemiske data fra Kagsmosen i 2013 og 2020. Sommergennemsnit 2013 2020 Total-fosfor (mg/I) 0,19 0,328 Total-kvælstof (mg/I) 0,945 1,625 pH 8,3 8,5 Klorofyl-a(iig/l) 14,9 136 Sigtdybde (m) 0,89 0,70 Suspenderet stof (mg/I) 17,4 13,6

Fosfor og kvælstof Med et middelindhold at fosfor og kvælstof på hhv. 0,328 mg/I og 1,625 mg/I over sommeren er søvandets indhold at næringsstoffer højt, og betydeligt højere end

fundet ved sidste screening i 2013. Både i 2016 og 2019 var koncentrationerne dog

6 Kagsmosen

omtrent som i 2020 (fig.3), og det mere moderate niveau i 2013 kan bero på

analyselaboratoriets underestimering, hvilket dog sandsynligvis kun i mindre grad

er forklaringen. Indholdet af klorofyl var således også markant højere end i 2013,

og da næringsstoffer bundet i alger indgår i analysen af søvandets næringsindhold, taler dette for et aktuelt væsentligt højere næringsindhold. Det nuværende

næringsniveau er dog fortsat betydeligt mindre end i 1999.

Figur 3. Sommer- gennemsnit af sø 0,8 3,0 0,7 • vandets indhold af - 2,5 fosfor og kvælstofi 06 - — Kagsmosen?målte i iiLii»ii

Tatal-P —.—Total-N

Sigtdybde og Selvom næringsindholdet er højt har mosen tidligere haft klart vand med sigt til klorofyl a bunden. Søvandets indhold af klorofyl var således bemærkelsesværdig lav i forhold

til de mange næringsstoffer, men i de senere år ervandets klarhed blevet forværret (fig.4). Både 2019 og 2020 var således præget af algevækst med et meget højt

indhold af klorofyl, og der var ikke sigt til bunden ved nogen af de fire tilsyn i 2020. Middelkoncentrationen af klorofyl var med 136 jig/l tilmed næsten ti gange højere

end de 14,9 jig/l, der blev målt i 2013.

Figur 4. Sommer- gennemsnit af sigt- ,p’6) ,k,&o ,.9 dybde og 50- 0,0 — — — 250 vandets indhold af 0,2 klorofyl-a i Kags- 200 E mosen i målte år 0,4 150 fra 1999 tH2O2O. r 0,6 /1 100 0,8 41

1,0 50

1,2 0

Sigtdybde (m) —.— Klarofyl A

Der er tidligere blevet gravet tørv i området og søen er til en vis grad brunvandet,

hvilket i nogen grad også præger søvandets farve foruden algerne.

7 Kagsmosen

3.4 Vandpianter

Mosen blev undersøgt med NOVANAvegetationsprogram i 2019 med 75 stationer, hvor der kun blev fundet tornfrøet hornblad på to af stationerne. Derudover blev der observeret at enkelte skud at fladtrugtet vandstjerne og korsandemad udenfor transekterne. Ved screeningen i 2020 kunne torntrøet hornlad ikke genfindes, mens vandstjernen stod på samme sted som i 2019 (tabs).

Dette står i skarp modsætning til i 2013, hvor torntrØet hornblad var massivt udbredt overalt i mosen med en vurderet dækningsgrad på op mod 100%. Desuden forekom der en del korsandemad og liden andemad, som heller ikke blev observeret i 2020, hvilket kan undre i betragtning at det næringsrige stillestående vand. Mængden at trådalger var dog nogenlunde den samme.

Tabel 5. Flydeblands- og undervandsplanter fundet i Kagsmosen i august 2020. Flyde-og undervandsplanter Dækningsgradundervandsplanter: <1% Dækningsgradrodfæstede flydeplanter: 0% Dækningsgradandemad: 0% Dækningsgradtrådalger: 1-5% Antal arter: 2 Fladfrugtet vandstjerne, Trådalger

3.5 Bredzonefauna

Mosens bredzone er rig på smådyr med 30 registrerede grupper og t355 dyr i prøven (fig.5). Faunaen domineres at dansemyg fordelt på grupperne; Tanypodinae, OrthocladNnae, Chironomini og Chironomus plumosus, heraf de to sidstnævnte i størst tæthed. At næststørst betydning er vandbænkebider Asellus aquaticus (storkrebs) efterfulgt at vandtæger med flest bugsvømmere at slægten Sigara, igler med en overvægt at bruskigle Helobdello stagnalis og snegle med alm. dyndsnegl Bithynia tentaculata størst antal. Bortset fra tå orme, guldsmede, vårfluer og “andre tovinger” end dansemyg er alle øvrige hovedgrupper velrepræsenteret i søens bredzone.

Siden undersøgelsen i 2013 er der sket en markant fremgang bredt set at bredzonetaunaen. Hovedgrupper, der dengang blev fundet i mindre tæthed, er alle gået frem, heriblandt især dansemyg, storkrebs, igler, snegle og til dels døgntluer, mens andre grupper er nye tor søen, bla. guldsmede, vandtæger, vandbiller og

“andre smådyr” i form at tladorm Polycelis, doventlue Siolis og vandmide Hydracarina. Begge år var forekomsten at orme på et minimum.

Faunaprøven er uden sjældne eller rødlistede arter, og taunaen rummer ikke arter med særligt skærpede krav til miljøet, bortset fra enkelttund at den husbyggende vårflue Limnephilus lunatus. Generelt udgøres faunaen at robuste grupper, tormentlig atstedkommet at et noget svingende iltmiljø i mosen over sommeren.

Ligesom i 2013 er sneglefaunaen ganske alsidig, hvor der i år blev registreret syv arter, tordelt på både store og små tårn- og skivesnegle på op til 12 mm.

8 ______

Kagsmosen

Bredzonefauna (244/1.355 dyr pr. ketsjerprøve i 2013/2020)

Orme •2020 Igler •2013 Storkrebs Døgnfluor r Guldsmede Vandtæger Vandbiller Vårfluer Tovinger Dansemyg l Snegle • Muslinger Andre smådyr — -—

0 100 200 300 400 500 600

Antal pr. prøve

Figur 5. Forekomsten af bredzonefauno i ketsjerprøve i Kagsmosen 2013 og 2020.

Bredzonefaunaen er ganske veludviklet med mange grupper og dyr, heriblandt

dansemyg, vandbænkebider, bugsvømmere, alm. dyndsnegl og bruskigler i størst tæthed. Kagsmosener et gammelt vådområde, og en alsidigfauna at smådyr skal

ses i lyset at mosens alder og stedets arealmæssigt store bredzone rig på levesteder, hvor et svingende iltmiljø nok er begrænsende for mere iltfølsomme arter.

Fremgangen af dyr og grupper siden undersøgelsen i 2013 skal muligivis sammenkædes med den dengang meget tætte undervandsvegetation at tornfrøet hornblad, der som “monokultur” haft budt på få levesteder og ikke mindst har påvirket iltmiljøet negativt fra respirationsprocesser over natten. Dyrenes

hyppighed, de mange bugsvømmere og den tætte forekomst at snegle i forskellig størrelse op til over en centimeter tyder ikkepå en nævneværdig fiskeprædation.

9 Kagsmosen

3.6 Fisk

Der blev i alt fanget 68 fisk i garnene fordelt på skaller, rudskaller, aborrer og karusser med en samlet vægt på 3,6 kg (tab.6). Heraf stod skaller både antals- og vægtmæssigt for hovedparten af fangsten, mens rudskaller og aborrer var næstmest betydende og karusserne med kun tre individer udgjorde den mindste andel (fig,6).

Tabel 6. Den samlede fangst i antal og vægt ved to timers fiskeundersøgelse i Kagsmosen august 2020. 2-timers fiskeundersøgelse Totalfangst Antal garn: 2 Fisk Antal Vægt (g) Skalle 49 72,1 2340 64,4 Rudskalle 8 11,8 430,9 11,9 Aborre 8 11,8 493,7 13,6 Karusse 3 4,4 366,9 10,1 Sum 68 3632

Antal Vægt Karusse Karu e 1O%

Figur 6. Den procentuelle fordeling af garnfangsten i antal og vægt i Kagsmosen august 2020.

Fangsten var betydeligt større end i 2013, hvor hovedparten af de i alt 21 fisk bestod af rudskaller. Derudover blev der fanget et par aborrer og en enkelt suder, hvorimod skaller slet ikke optrådte i garnene.

Den aktuelle størrelsesfordeling af skallerne tyder imidlertid på, at bestanden har været i mosen i en del år, da flere årgange var repræsenterede i længder fra 8 cm til 25 cm ifangsten {fig.7). Rudskallerne var i længder mellem 7 cm og 18 cm, hvilket omtrent var som fordelingen i 2013. Aborrerne var mellem 12cm og 19cm, hvoraf de fleste var stØrrre end 15 cm. De tre karusser var næsten lige store omkring 16 cm.

I0

ikke

og

mågearter,

andefugle

blishøne

registreret

DOF-basen observationer

Området

3.8

de

ikke

Der

3.7

som

vække

forholdsvis

er

I

2020.

forhold Kagsmosen

i

rudskalle

hyppighed

Figur

flere

lokale,

medvirkende

uvæsentlige

blev

garn-fangsten

Fugle var

Padder

medvirker

bekymring.

grågæs,

tilfældet

og

ikke

7.

til

og

som

har

fiskehejre,

en

feks,

og

moderat,

knopsvane.

i

af

Længde

butsnudet

2013

observeret

i

lang

august

aborre

skalle,

et

vandrikse, DOF-basen,

til

som

næringspåvirkning.

til

registreret ved

at

huser

rigt

Mosen

række

at

ofte

i

holde

men

tilsynene

skarv

påvirke

t

•

.0

frø

I.

fugleliv,

Hertil

4

t •t

.o

c

padder

mosen

4

‘0

,0

c

er

‘I

forskellige

bestandens

troldand,

huser

antallet

er

og 0,5

nyder

1.5 2,5

set

0,5

1,5 2,5

grønbenet

0

2

3

0

0

2 3

i 3

5

6

i

isfugi.

kommer

miljøtilstanden

0

2017

i

i

0

o

ved nu

2020.

stort

dog

som

stor

at

en

undersøgelserne

taffeland,

Desuden

registreret

også

arter.

småskaller

antal

vækst

ganske

bevågenhed.

Men

5

fouragerende vurderet

5

rørhøne,

en

I

Af

op

skrubtudse

fra

11

del

er

pæn

negativt,

ynglende

Længdeklasse

10

til

krikand

II!..

10

set

Langdeklasse

2013

der

Lzngdeklasse

nede.

aborrer

40-50.

gråstrubet

udfra

bestand

I

‘I

i

Der

I

i

1uu;:!41

2011

de

frem

11111

i

eller

15

2018

II

og

observeres

Foreløbig

15

er

senere

Dette

vandfugle

det

(cm)

i

(DOFbasen).

en

(cm)

til

igennem

(cm)

knarand

rastende

i

af

og

lappedykker,

i

rovlevende

meget

skaller,

dag

I

kan

I

20

2019,

år

20

:

er

registreret

kan

medvirke

er

ind

foruden

årene

tætheden

vandhøns

.

hvilket

som

s

der

store

i

Kagsmosen

Abone

25

i

RudskaII

nogen

25

mellem

•SkSe

størrelse,

gråand,

i

således

muligvis

2020

til

heller

flere

antal

flere

grad

30

dog

en

II

og

30

af i variation 3.9

tørvegrave, ynglende Selve og Kagsmosen dyre- naturværdi spildevand der doblet stedet antagelig fandtes næringsstoffer formentlig have hvor forværret. følge undervandsvegetation betragtning forhåbentlig Faunaen at I daværende forholdsvis muligivs i forsvinden, massiv Bredzonefaunaen ofte et Med omfang. Udover i kunne næringspulje

det

2019

lyset

tornfrøet

midten

åbent

flere

Vurdering

næringsrige der forekommer

et medført at

søen

og

at

var

og

siden

monokultur

opnås en skaller

tilstandsskift i

steder

skyldes var

det

i

såvel

er 2013.

spørgsmål, 2020

primært

plantearter.

plaget

bredzonens af

fiskedød,

ved

skal

med

Der er talrig

tidspunkt andet

er

hornblad

rørsump,

en

blevet mosen

vil

høje

2013,

af

i

en

tilmed præget

som

huser

var

sedimentet

en en større ryddet

kunne massiv

Normalt

af

tilskrives

fraværet

kan

et

af

og

den

større

næringsindhold. bestand

end

om

miljøtilstanden

at er der fredet

ganske algevækst.

god og

rastende er

mere

begrænser

og

stillestående

mosen

men ikke

fra

øget næringsstofferne var er

nedbørshændelser,

ganske holde flora. der krat, nærmest

at

forekomst kanaler

mange imidlertid af natten.

lave

Området

det

tilledning.

forsvundet.

fremmes

økologisk

klarvandet

udbredelsen

fiskebestanden

at næringsrighed,

den

alsidig

var

at mose

entydigt varieret så

betydeligt.

er

skal

hvilket

Langt

det

i

antallet

vanddybde

og

skaller,

derfor dag

længe

steder

SØvandets

ikke

veludviklet

lange

Den

og

antallet

utilgængelig,

nedbringes, trækkende

ekstremt

stort

beliggende

med byder

af

bla. vand

det smådyrsfaunaen

Hvorvidt

har

sigt åbent Det

plante-

tilstand.

tornfrøet nuværende

peges

ikke

til

at Dette

mosen

i

som

bredzone

Mosen

mosen,

meste

set åbnet

i

også

større

skaller til

en

mere

burde

og var

af

på

overraskande

indhold

yderst

og

tætte

vand,

bunden ingen

burde og end

for

levesteder

uklar

gælder

og

med

på

fuglearter

planterne

bundet aborrer

en

fortsat

da

området

at

siden

belastes

Hertil hvilket midt de

moderate

og tæthed

dyreliv have hornblad

sig

nede

ikke

en

bredden

mosen

med

dække

undervandsplanter fåtallig række

fase fiskebestand senere

det

hvilket

mange

af

tidligere

der

ved

tillige

årsag

i

gode

2013

klorofyl af

forekom

på i

tilføres

i

kommer dag

kan

Københavnsområdet

en

mange undervandspianter omkring

er

op

foruden

igen

af til.

undervandspianter,

i

nogen

et

at

af have ikke

og overalt forskellige

års forhold

niveau

søens og

rovlevende fraværet

består

og kun derfor vilkår.

lokker

grupper

der er til moderat

tornfrøet

var

vil

ensidig,

til

var

hyppigere givet

næring

aflaster

søvandets

er undervandplanternes

forskellige

i

nu

kunne

af med

været

søen.

bemærkelsesværdig er at

fangsten

at

miljøtilstand

således

i til

dog

i

i

tilsynene mange

søen. til

er

nogen

2013

plads

domineret

dårlige

at gavn

mosens

og

regnsopspædet

niveau.

flere

formentlig

habitater

i

fortsat

i hornblad,

vil

størrelse,

etablere

Siden

andemad,

Kagsmosen

i

mosen,

2013,

noget

lys

tilfælde

dyr, skyldes

til

for

næsten

der

grad

indhold

fisk

i

både

habitater.

iltforhold en

dette

2013.

i

en 2013

men nok

at

at

interne

2020.

næppe

hvilket

hvilket

i større

blevet

større undre

som

søen. af

sig

flere

krat

som

som som stor som

fast

dog

kan

der

10-

år,

en

en På

er

12 til af

er

I

i Kirkemosen

4. Brønshøj Kirkemose

4.1 Lokalitetsbeskrivelse

Kirkemosen er en del af det fredede Utterslev Mose, hvor den ligger umiddelbart syd for Vestmosen. Mosens samlede areal er godt 4 ha, hvoraf det åbne vandspejl udgør Ca. 2,8 ha. Middeldybden er anslået til 1,0 m mens maksimaldybden er lidt over 2 m. Et luftfoto over søen er vist i figur 8, hvor det tydeligt ses at åkander og trådalger til tider dækker en stor del at vandpejlet.

Figur 8. Luftfoto over Kirkemosen.

Søen får vand fra nedbør samt fra drænrør og to grøfter, og afvander via en 300 m lang kanal til Utterslev Moses midterste basssin. Brønshøjholm Haveby, som ligger sydvest tor mosen, fik i efteråret 2007 etableret fælles vand- og kloakledninger tilsluttet det offentlige kloaksystem.

4.2 Bredvegetation

Kirkemosen har flere steder en udbredt rørsump domineret af tagrør, men meget at bredden er domineret af piletræer. Der blev omkring 2015-2016 påbegyndt en aktiv plejeindsats af mosens vestlige bred med fjernelse af træer og buske samt slåning af bla. tagrør. Dette har øget vækstmulighederne for mere lyskrævende arter, og efterfølgende slet har givet flere områder omkring søen karakter af eng.

Floraen er følgelig blevet mere varieret med i alt 68 arter ved denne screening i forhold til 38 i 2013.

Rundt om søen blev der fundet 14 forskellige vedplanter varierende fra store flotte hængepile til små ribsbuske (tab.7). Generelt er floraen domineret af almindelige arter, som ofte er forbundet med et næringsrigt og relativt tørt habitat, som f.eks. humlesneglebælg, skvalderkål, stor nælde og almindelig hundegræs. Der er tillige

13 Kirkemosen

flere planter som forbindes med enge, såsom sværtevæld, almindelig skjolddrager, lav ranunkel og lysesiv. Artssammensætningen er udtryk for en ganske stor

variation i forholdene omkring Kirkemosen.

Der blev ikke fundet positivarter for sø/vandhul i undersøgelsen omkring søen, men håret star har fået fodfæste langs søens bredder. Der blev fundet to invasive arter, almindelig snebær og sildig gyldenris.

Tabel 7. Registrering afbredvegetation ved søen i Kirkemosen august2020. Bredvegetation Plejet bred: 25-50% Væsentlig skyggepåvirkning: 25-50% Dækningsgrad rørskov: 1-5%

Antal arter: 68

Agersnerle, Ager-tidsel, Ahorn, Almindelighyld, Almindeligrajgræs, Almindelig skjolddrager, Ask, Bittersød natskygge, Bredbladet dunhammer, Bredbladet mærke, Brudelys, Bukkeblad, Burresnerre, Båndpil, Dunet steffensurt, Eng-forglemmigej, Engriflet hvidtjørn, Enårig rapgræs, Febernellikerod, Filtet burre, Fladstrået siv, Fløjsgræs, Følfod, Glat vejbred, Grenet pindsvineknop, Grøn pil, Gråbynke, Gråpil, Gul ris, Gærdesnerle, Hindbær, Hjortetrøst, Hundegræs, Hængepil, Højsødgræs, Håret star, Kattehale, Knippe-star, Kruset skræppe, Kruset tidsel, Kryb-hvene, Kåltidsel,Lancet vejbred, Langbladet ranunkel, Lavranunkel, Lysesiv,Løgkarse, Lådden dueurt, Mælkebøtte, Pilebladet asters; Pindsvin-kartebolle, Pyrenæsisk storkenæb, Ru svinemælk, Sildiggyldenris, Skov-alm, Skovranke, Skvalderkål, Stiv star, Stor nælde, Sværtevæld; Sø-kogleaks, Sølvpoppel, Tagrør, Trævlekrone, Vand-pileurt, Vand skræppe, Vejbred-skeblad, Vortebirk

4.3 Vandkemi

På grund af den lave vanddybde lagdaler vandmasserne normalt ikke, men der er ofte svagt faldende vandtemperaturer ned mod søbunden med lejlighedsvist ringe

iltforhold i bundvandet. Dette var også tilfældet i 2020 ved to af tilsynene, og ved

besøget ijuni var overfladevandet desuden kun halvt mættet med ilt. Vandstanden

i mosen var ved alle tilsyn lavere end normalt.

Beregnede sommergennemsnit for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde i

2013 og 2020 er vist i tabel 8.

Tabel 8. Beregnede sommergennemsnit af vandkemiske data fra Kirkemosen 12013 og 2020. Sommergennemsnit 2013 2020 Total-fosfor (mg/I) 0,048 0,160 Total-kvælstof (mg/I) 1,180 1,425 Klorofyl-a(1g/l) 16,7 12,3 Sigtdybde (m) 1,8* 1,4* Suspenderet stof (mg/I) 3,16 12,4 ‘sigt til bunden ved alle tilsyn

Fosfor og kvælstof Søvandets indhold af fosfor var med 0,160 mg/I markant højere end i 2013, hvor

den med 0,046 mg/I var mere end tre gange mindre, I 2019 blev der målt

tilsvarende høje koncentrationer, og fosforniveauet er nu tilbage i samme

14

klorofyl

Sigtdybde

a

og

o5121:1te

indhold

gennemsnit

dybde

Figur

stoffer

algerne

kvælstoffraktioner

næringsniveauet,

og

har

var

forhold

bunden

Kirkemosen

fra

fosfor

Kirkemosen

gennmsntt

vandets

Figur

var

burde

også

størrelsesorden

tilmed

endnu

2004

klorofylkoncentrationen

begge

/4/5/. noget

10.

og

af

være

og

til

hæmmes

ved

9.

til lidt

-

12013

klorofyl-a

lavere

indhold

kvælstof

år

søvandets

alle

2020.

Sommer-

har

imålte

af

højere

foretaget

mindre

Sommer-

desuden

af

fire

siden

skyldes

sigt-

(fig.10).

som

af

og

er

ûr

Sø-

tilsyn

tornfrøet

end

ör

af

vurderet

algerne end

i

i

2006

højere

en

2010

udelukkende

i

Søvandets

i

i

0

2013,

underestimering.

2020,

2013,

j

0,2

0,0

0,00

0,05

0,15 020

0,25

(fig.9).

været

overvejende

generelt

end

hornblad,

udfra

hvilket

hvilket

hvor

[Ii—L.-.

i

?

2004,

Koncentrationen

klarvandet,

indhold

forholdet

den

en

været

asigtdybde

også

tillige

som

mindre

•

•

hvor

•

kvælstofbegrænsede.

blev

at

var

er

var

mindre

der

TotaI-P

klorofyl

målt

mellem

og

tilfældet

kendt

vandstand.

,y

tilfældet

(m)

fra

den

til

af

—.—Total-N

analyselaboratoriets

end

for

16,7

—.—

var

kvælstof

de

mindre

i

2019,

at

KloroFyl

tilgengælige

med

forventet

i

ag/l.

Der 2019.

udskille

— •

• •

I.

sigtdybde

12,3

var

,5$

hvor

For

var

Bortset

A Koncentrationen

med

så således

i

• •

jig/l •

•

vandstanden

allelopatiske

i

Kirkemosen

vidt

forhold

fosfor-

fra

1,425

moderat

i

side

0,00

0,20

0,60

0,40

080

ikke

1,40

1,60

2020

i

sigt

30

2010

35

15

mg/I

og

ikke

at

til

t

til

E i 4.4 sidste Siden tyndere stort dækning andemad tilfældet hornblad Tabel I 4.5

Chironomini dyr tegner Bredzonefaunaen Sammenlignet multipunctata snegle, grupper end betydende for Bithynio i også 2013. 14

Antal Tornfrøet Flyde- Dækningsgrad andemad, Dækningsgrad Dækningsgrad Dækningsgrad

2020

form

grupper

søen.

i

Vandpianter

dansemyg

Bredzonefauna

set

i

prøven

screening opklaringen 9.

arter:

antallet

og

prægede

billedet

af

muslinger

med

er af

på

Flydeblands-

for

undervandspianter og og

hornblad,

tentaculata

Trådalger, Kun

vandbænkebider

den bredzonefaunaen.

er

i

50-75%

og korsandemad

2013). større et

forekomsten

(fig.11),

igler trådalger: undervandsplanter: andemad: rodfæstede

i

af

orme

med

ikke

størst

samme. af Chironomus

enkelt

i

tornfrøet

2013

grupper,

er

en og

i

med

Tornløs

afstand

2006 var mindre undersøgelsen

Gul

relativ

optræder

“andre

ganske

antal.

og

var Faunaen

skud

og

åkande,

repræsenterede.

en

flydeplanter:

undervandsp(anter

har

der

hornblad, der hornblad

i

overvægt

af

alsidig i

til

massiv,

p(umosus, betydeligt En

mellem af

Asellus

smådyr”

divers

tornfrØet

omtrent

Både

trådalger.

er

overvægt

vandkrans

dels

i

Hvid

domineres

stod

næsten

og

i

og

igler,

Vandkrans,

fauna, åkande 2013

planterne, ligeledes

aquaticus,

vårfluer af rig

er

set

der

mindre

hvor

100%

hornblad hundeigle

på

9

af gået

storkrebs, Sidstnævnte Desuden

ses

fordoblet

uændret

blev (tab.9).

dyr hvor

hovedgrupper

førstnævnte

af

fundet

en

dækning

frem,

søen,

omfang

dansemyg

Kors-andemad,

med med

desuden

om

markant

snegle

kun

50-75%

5-25% 25-50%

1-5%

bredt

Erpobdello

Derudover

end

er

ift.

tæthed. 26 døgnfluer, i

mens

men

vandtæger

Kirkemosen

den

søens

blev af

end

registrerede

2013

udstrækningen

sig

med

også

er

denne

fremgang

udbredelsen

fordelt

i

guldsmede

husbyggende stort

i

i

heller

i

2013,

størst

sØen,

(26 Fremgangen

Stor

åkandebælter

fundet

octoculata,

flest

forekom

vårfluer,

undervandsplante.

set

grupper og

1august2020.

andemad,

ikke

på

hvilket

antal.

og

alm.

forstod

grupper

samme

tovinger

Kirkemosen

en

Tanypodinae,

er allerede

blev

var

af

del både

dansemyg,

Næstmest dyndsnegl

ny

storkrebs tillige bælterne i

Agraylea

afspejles

2020

fundet med

Uden

tæthed torniøs

gruppe

set

og

blevet

andre

liden

ved

331

var

alle

en

vs.

16

i

Kirkemosen

kommer forekomst

kombineret Årsagen

f

tre

lacustre

bunden

husbyggende vårfluer,

den

Figur

Faunaen og

is

kep

2020.

Andre

arter

fritlevende

rædatio

11.

Guidsmede

Van

Dan

Muslinger

Vandbiller

Døgnfluer

Storkrebs

Tavinger

Vårfluer

til

med

smådyr

søens

let såsom

dtæger

Snegle

semyg

i

Forekomsten

er

haser

Orme

af

flere

smådyrsfaunaens

Igler

med

uden

nedgravet

sit

n.

især

Triaenodes

beliggenhed

0

I

I

—

—

den

•

r

—

også

karakteristiske

Holocentropus

størrelser

en

trådalger

sjældne

særprægede

Bredzonerauns

aktuel

posthornssnegl

af

lever

bredzonefauna

bicolor 20

-

op

tæt

eller

knap

og

fremgang

desuden

til

tydeligt

ved

dubius

liden

Agraylea

i

rødlistede

(43/331

så

13

sit

Utterslev

tæt

og

mm,

40

elegante

andemad,

Antal

med

kan

hvælvet

dammuslinger.

dyr

søformen

i

fiskebestand

ketsjerprøve

multipunctata

hvilket

pr.

pr.

meget

arter,

fangtråde

Mose

prøve

ketsjerprøve

snoede

umbo.

60

men

vidner

men

vel

med

af

fra

i

også

skyldes

bønnemusling

Sneglefaunaen

rør

af

forhold

i

gode

rummer

i

2D13/202D)

om

små

søen

klæbrigt

af

af

80

små

indvandringsveje.

en

linseformede

en

tornløs

i

til

Kirkemosen

mindre

enkelte

mindre

plantedele.

•2013

i

•

spind

2013.

2020

Kirkemosen

Musculium

udgøres

hornblad,

100

i

grad

og

massiv

kræsne

Hertil

huse,

2013

‘7

den

På

at af 4.6

suder

Kirkemosen desuden og Der på med

Tabel

Figur august større en Skallerne Aborrerne ‘fonget og Søen sig meget nær helhed I

regnløjerforekommeristort

Totalfangst

2-timers Suder Antal Skalle Sum Aborre Fisk Regnløje Rudskalle

2013

skalle,

rudskaller

aborrer,

enkelt

fange

blev

Fisk

to

knap

huserformentlig

12. garn: mest

10.

aborrer

var store

2020. lidt

ved

er

i

fiskeundersøgelse fanget

alt Den

var aborre,

halvdelen

i

Den

årsyngel

fangsten

var

mindre

betydende,

garnene.

bestandsudviklingen august

elektrofiskeri

som

fanget

suder

overvejende

var

procentuelle

fordelt

mellem

samlede

15

dog

2

nogenlunde

rudskalle

omkring regnløjer.

foruden 2020.

på

51

Antal

at

især

for

Hertil

pà Suder

fangsten

fisk

fortsat

5,5 13

selvom

fangst

sidstnævntes

vægtmæssigt

formentlig

og

i

i cm

fordeling

Antal

længder

og

10 en kommer de

antal, 17cm.

51 24 17

ligeligt

mange

suder

samt cm,

der

0 to 9 enkelt 1

efterfulgt

i

antal

positiv

garn

kun

mens

hvilket

mellem

en De

etårige

afgarnfangsten

(tab.10).

en fordelt

sudere

gedde.

vedkommende med

blev

større,

og

fleste enkelt

ukendt

suderen

i

at

tyder

vægt

den

fanget

en

skaller

fisk

10

47,1

33,3

17,6 og

(fig.12).

Desuden

2,0 0,0

rudskaller

Antalsmæssigt

hvilket

samlet

lidt

og

tillige

forstand

omkring

stor

på

ved

var

13

en

og

større

en

Ved

cm,

41 bestand

to enkelt,

i

gedder,

rudskaller.

bla. vægt

god

primært

antal blev

timers

cm.

var

8

men

Vægt

at skalle

elektrofiskeriet

skyldtes balance

cm

Vægt der

på

lige

og

3206

1480

mens

hverken

dominerede

581 645

501

som

at

der

fiskeundersøgelse

samt

knap

(g)

bestod

fanget

vægt

0

på

omkring

Vægtmæssigt

karper,

blev

vanskeligt

aborrer,

mellem

fangsten

18

3,2

Kirkemosen

en

i

skaller

flere

Kirkemosen

også cm

af

gruppe

kg,

men

15

årsyngel.

blev

aborrer

(fig.13).

fredfisk

fordelt

skaller

fanget

skaller

cm

af

lader

46,2

18,1 20,1

15.6

eller

som

der

var

0,0

lidt

tre

på

18

i Kirkemosen

og rovfisk. Fiskene påvirker således kun i mindre grad miljøtilstanden negativt, for så vidt ikke at der er tale om en stor bestand af karper.

Fiskebestanden var i august 2006 udsat for en ret omfattende fiskedød, hvor der blev fjernet 500-600 kg døde fisk. Reduktionen i fiskebestanden har givitvis medvirket til at søen klarede op, og den ændrede biologiske struktur med klart vand og mange vandplanter har bidraget til en god udvikling i fiskebestanden.

Figur 13. Længde 3 n 2,5 • Skalle hyppighed af skalle, m aborre og suder i 1,5 garnfangsten i Kirkemosen august 0,5 2020. ,,,mn,iLm,,i!Jdt

Langdeklasse (cm)

5 • Aborre 4

3 a 2 i

0

Længdeklasse (cm)

3 Rudskalle .o 2,5 i 2 1,5

0,5 0 i i iii 0 5 10 15 20 25 30 Længdeklasse (cm)

4.7 Padder

Der blev ved tilsynet ijuni observeret haletudser af skrubtudse på undervandsblade afåkander.

4.8 Fugle

Kirkemosen har mange vandfugle, som raster eller fouragerer i søen, heriblandt særligt mange blishøner, troldænder, taffelænder, grønbenet rørhøner og gråænder, men knopsvaner, pibeænder, knarænder, krikænder, skeænder, lille og stor skallesluger samt lille og toppet lappedykker foruden en række mågearter ses jævnligt. På engene rundt om søen ses desuden ofte mange grågæs. Af ynglende vandfugle er der i DOF-basen kun registreret ynglende knopsvaner og blishøner i 2020.

‘9 Kirkemosen

4.9 Vurdering af miljøtilstanden

Efter en oprensning af søbredden og en omfattende fiskedød i 2006 ændrede Kirkemosen karakter fra en algegrøn til en klarvandet 50. Undervandsplanter begyndte efterfølgende at brede sig voldsomt mosen, og søvandets indhold af fosfor blev markant mindre. Enopklaringmedfører som regel et mindre indhold af næringsstoffer i søvandet, men en kloakering af haveforeningen Brønshøjholm i 2007 kan også have medvirket til det lavere fosforniveau.

Både i 2019 og i 2020 var indholdet af især fosfor i søvandet imidlertid steget markant, hvilketvækker nogen bekymringfor udviklingenfremover. Vandet er dog stadig klart med en beskeden forekomst af alger, og med et mindre massivtdække af især trådalger og andemad, men også af tornfrøet hornblad, fremstår mosens aktuelle miljøtilstand som helhed bedre end i 2013. Dette gælder tillige søens bredzonefauna, som har oplevet en markant fremgang for stort set alle hovedgrupper af smådyr siden 2013, og den aktuelle fiskebestand er kendetegnende for en moderat næringsrig Sø med en god balance mellem rovfisk og fredfisk. En mere målrettet pleje af mosens vestlige bred i de senere år, har desuden medført en mere varieret bredzoneflora med et større islæt af lys- krævende arter.

Årsagen til de nuværende forhøjede fosforværdier kan være flere. Begge år var præget af lav vandstand, hvilket betyder at næringsstofferne koncentreres som følge af fordampning. Hertilkommer at en mindre forekomst af undervandsplanter og trådalger ikke i samme omfang har bundet næringsstoffer. lltforholdene i bundvandet var ved tilsynene i de to år ikke ringere end normalt, snarere tværtimod, men det kan ikke udelukkes at der har været tale om en større fosforfrigivelsefra søbunden. Endeligkan der være tale om en ukendt tilførsel at næringsstoffer.

De nuværende højere værdier af både kvælstof og fosfor øger muligheden for et tilstandsskift til en uklar fase med opblomstring af alger. Dette vil få negativ betydning for søens plante- og dyrelivog medføre en forværret økologisketilstand. Enringevandudskiftningbetyder at mosen kunlangsomt aflastes, om overhovedet, og med mindre sedimentet fjernes, vilder formentlig også fremover være risikofor en tilstandsændring.

20 Degnemosen

5. Degnemosen

5.1 Lokalitetsbeskrivelse

Degnemosen er en naturlig Sø, som omkring 1865 var dobbelt så stor som i dag.

Den nuværende søer omgivet at træfaskiner, og der er to-tre øer i søen. Arealet er opgjort til 1,2 ha og middeldybden er anslået til ca. 1,0 m mens maksimaldybden

nok ikke er mere end Ca. 1,5 m. Der er etableret et springvand i midten af søen.

Søen får det meste vand fra regnvand og fra to “kilder” langs kanten, og den

afvander via en afløbskanal til kloak. Et luftfoto over søen er vist i figur 14, hvor det fremgår at størsteparten af søen er dækket af åkander.

Figur 14. Luftfoto over Degnemosen. L.

5.2 Bredvegetation

Med sine bredder rammet ind i træfaskiner, står søen som en åkandedækket plet i den omgivende park. Den skarpe kontrast imellem sø og land giver ikke plads til

megen rørsump, men søens to øer i sydenden og nordenden er uberørt af menneskelig pleje. Hervokser vegetationen nu vildt og med en meget mere varieret vegetation end inde på den maskinslået plæne, der standser ved søens faskiner.

Øerne er hjemsted for en rig trævækst og sammen med de brednære træer langs søen blev der fundet 14 forskellige arter af vedplanter (tab.11).

21 Degnemosen

Der blev ikke fundet nogen positivarter langs søens bredder, hvilket skyldes den

megen næring i breddernes sediment, og at den reelle bredzoneflora har meget ringe kår og udbredelse. Et fund at håret star er det eneste floristiske plus. To invasive arter har slået rod bestående af almindelig snebær og sildig gyldenris.

Tabel 11. Registrering af bredvegetation ved søen i Degnemosen august 2020. Bredvegetation Plejet bred: 75-100% Væsentlig skyggepåvirkning: 10-30% Dækningsgrad rørskov: 1-5%

Antal arter: 46

Ager-padderok, Ahorn, Almindelighyld, Almindeligrajgræs, Almindeligskjolddrager, Ask,Bittersød natskygge, Brombær, Dunet steffensurt, Engriflethvidtjørn, Enårig rapgræs, Febernellikerod, Følfod, Glat vejbred, Grenet pindsvineknop, Grøn pil, Gråbynke, Gåsepotentil, Horsetidsel, Humlesneglebælg, Hundegræs, Hvidkornel, HvidklØver,Hængepil, Håret star, Kruset skræppe, Kryb-hvene, Lancet vejbred, Lav ranunkel, Lysesiv,Løgkarse, Mælkebøtte, Navr, Ribs, RØdel,Røn, Sildiggyldenris, Skovsalat, Skvalderkål, Snebær, Stinkende storkenæb, Stor nælde, Sværtevæld, Tagrør, Vedbend, Vortebirk

5.3 Vandkemi

Degnemosen er meget lavvandet og normalt lagdeler vandmasserne ikke, På trods heraf, og selvom søens springvand skaber omrøring, er der ofte ringe Itforhold ved

bunden. Ved tre af tilsynene i 2020 var iltforholdene i bundvandet dog lidt bedre

end normalt, på nær i august, hvor også overfladevandet havde et forholdsvist ringe iltindhold med lidt under 5 mg/I.

Beregnede sommergennemsnit for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde for

2013 og 2020 er vist i tabel 12.

Tabel 12. Beregnede sommergennemsnit af vandkemiske data fra Degnemosen i 2013 og 2020. Sommergennemsnit 2013 2020 Total-fosfor (mg/I) 0,894 1,535 Total-kvælstof (mg/I) 1,080 1,700 Klorofyl-a(ag/l) 79 74 Sigtdybde (ni) 0,5 0,8 Suspenderet stof (mg/I) 25 11

Fosfor og kvælstof Søvandets indhold af fosfor er generelt ekstremt højt, og i 2020 var

middelkoncentrationen med 1,535 mg/I næsten dobbelt så høj som i 2013.

Indholdet var tilmed den højeste målt søen i perioden fra 2006 til 2020 (fig.15)

Ved det første tilsyn i juni var koncentrationen forholdsvis normal for søen med

0,74 mg/I men i starten af august steg den til hele 2,4 mg/I for derefter at falde noget ved de to næste tilsyn. Koncentrationen af kvælstof var med 1,7 mg/I

tilsvarende væsentligt højere end i 2013, men i samme niveau som i 2018 og 2019

og betydeligt mindre end målt i 2006. Som i 2013 viste vandprøverne rigelige

17 Degnemosen

mængder uorganisk fosfor, mens mængden af tilgængeligt kvælstof derimod som oftest var på detektionsgrænsen. Det er således sandsynligt at algerne fortsat overvejende er kvælstofbegrænset.

Figur 15. Sommer- 1,80 3,0 gennemsnit af sø- 1,60 2,5 vandets indhold af 1,40 fosfor og kvælstof i = 1,20 2,0 Degnemosen i målte 1,00 • r i 5 årfra200StH2O2O. IiiËi i Ii TotaI-P —.—Tctal-N

Sigtdybde og På trods af det meget høje næringsindhold i 2020 var middelsigtdybden med 0,8 m klorofyl a betydeligt bedre end i 2013, hvor den blev målt til 0,5 m. Vandet var også klarere i

2019, og begge år var klorofylkoncentrationen tilsvarende i den lave ende for perioden (fig.16). Med 74 .ig/l er den aktuelle klorofylkoncentration dog fortsat

betydeligt højere end i de fleste andre danske søer, og der var ikke sigt til bunden ved nogen af tilsynene trods den lave vanddybde.

Figur 16. Sommer- gennemsnit af sigt- ,I’ o’ ,s’ çÇ’ dybde og søvandets 0,0 250 indhold af klorofyl i 0,1 • 200 Degnemosen i målte 0,2 årfra2006 til 2020. T 150 I ioo O,6 4 - 0,7 50 0,8 — 0,9 0

Sigtdybde (ru) —.— KlorafylA

5.4 Vandplanter

Ligesom i 2013 blev der ved screeningen i 2020 ikke fundet vandplanter, som er lyshæmmede både af søens uklare vand og på grund af de mange åkander. En meget stor del af vandspejlet er således fortsat dækket af gul åkande, hvor der hist og her tillige forekommer lidt vandpileurt foruden enkelte stande af hvid åkande

(tab.13). Hertil kommer liden andemad, som dog forekom i mindre omfang end i 2013.

23 Degnemosen

Tabel 13. Flyveblads- og undervandspianter fundet i Degnemosen i august 2020. Flyde-og undervandsplanter Dækningsgradundervandsplanter: 0% Dækningsgrad rodfæstede flydeplanter: 75-100% Dækningsgradandemad: 1-5% Dækningsgradtrådalger: 0% Antal arter: 4

Gulåkande, Hvidåkande, Uden andemad, Vand-pileurt

5.5 Bredzonefauna

SØen har en relativ artsfattig men ganske individrig bredzonefauna med 14 registrerede grupper og 340 dyr i prøven (fig.17). Faunaen domineres af dansemyg med flest Chironomus plumosus. Af næststørst betydning er orme, men også igler i form af bruskiglen Helobdella stagnalis, snegle med en overvægt af fjergællesnegl Valvata cristata og til dels vandmider Hydracarina (andre smådyr) optræder talrigt. Øvrige dyregrupper findes enten sparsomt eller er fraværende, såsom storkrebs, døgnfluer, guldsmede, vandtæger, vårfluer og muslinger, som ellers er almindelige i søers bredzone.

Sammenlignet med undersøgelsen i 2013 er tætheden af orme, igler, dansemyg, snegle og “andre smådyr” gået frem, mens døgnfluer er gået tilbage. Især sneglefaunaen var mere alsidig med fem arter af snegle, heraf fortrinsvis små skivesnegle. Sneglene var generelt små i størrelser op til 3,5 mm. En spinkel forekomst af vårfluer fra 2013 blev derimod ikke genfundet.

Bredzonefauna (124/340 dyr pr. ketsjerprøve i 2013/2020)

Orme •2020 Igler • •2013

Starkreba F Døgnfluer Guidsmede ! vandtæger

van dblller vårfluer • Tavinger

Dansemyg

Snegle Muslinger Andresmådyr

0 25 50 75 100 125 150 Antalpr. prøve

Figur 17. Forekomsten af bredzonefauna i ketsjerprøve fra i Degnemosen 2013 og 2020.

24

bestanden

Ved

biologiske

vinteren

fiskedød.

årgange,

Skallerne

omkring

august

Figur

Degnemosen

Sum

Tabel

Aborre tidspunkt

udover

Skalle

89

Totalfangst

Fisk Antal

(tab.14

Der

2-timers

5.6

forhold

skyldes

på

herunder

Fraværet

robuste

Faunaen

tilsynene

fisk

undervandsvegetation.

18.

blev

Fisk

2020.

garn:

14.

når

13

og

Den

skaller

med

var

og

Hvilket til

oversigtsgarn,

fiskeundersøgeTse

muligvis

er

cm

i

grupper

springvandet

stod

af

Den

er

søens

den

12013,

fig.18).

alt

procentuelle

alle

betydeligt

en

flere

august

observeres

(fig.19).

uden

og

kun

samlede

fåtallige

karusser

gentagne

samlet

i

2

høje

størrelser

aborrer,

et

hovedgrupperskyldes

vidner

Dette

Antal

fanget

med

slældne

2020.

stort

For

næringsniveau,

og vægt

mindre

ikke

fangst

fangst

står

fordeling

en

og

omvendt

begge

imidlertid

gange

forekom

17

prædationstryk

Antal

søen

Knapheden

mellem

fungerer.

karper

eller

i

klar

20

på

17

skarp

skaller

3

taler

i

end

bestande

hele

huser

er

antal

overvægt

rødlistede

af

om

der

kontrast

sket

for

14

fortsat

garnfangsten

i

og

for

14,5

med

et

2013.

på

tillige

formentlig

og

cm

langt

3 formentlig

tidligere

at

lempet

dyr,

var

aborrer

kg

fra

et

vægt

og

søen

85,0

15,0

til

af

karper,

arter

enkelte

ofte

Hvorvidt

fordelt

hovedparten

der

der

fangsten

søens

18

bundlevende

prædationstryk.

ved

for

i

Aborro

således

cm svingende

lever

i

stadigvæk med

og søen,

7%-i

en

antal

fisk,

pà

rudskaller

som totimers

nylig

og

kombination

udgøres

der

ovenpå

i

en

seks

2013,

Vægt

og

de

og Vægt

en

men

dårligt

har

af

samlet

stadig

1219

1134

særligt

tre

85,3

vægt

iltmiljø,

slående

arter.

karusser

orme

fangsten

(g)

flskeundersøgelse

hvor

tor

været

bund

en

og

aborrer

i

regnløjer.

forekommer

fanges

større

vægt

Degnemosen

hovedparten

af

der

Pà

hænder

Degnemosen

og

samt

og

mangel

flere

udsat

daværende

om

blev

i

substrater,

dansemyg.

var

på

vægt,

tæthed

manglen

forhold,

i

end

fanget

1,2

25

lige

om

for

93,0

de

på

7,0

og

kg

at

i i gedder, regnløjer skalle Figur åbent påvirke Længdehyppighed den Karpebestandens ud garnfangsten mosen

5.7

Der 5.8 huser tidligere hættemåger. Der heriblandt blishøne, 5.9 vildtvoksende men men

Med Der robuste udbredt bredzoneflora

fra

aktuelle

er observeres

er

Padder

Fugle

Vurdering

der

19. ved

spørgsmål.

fisk

en den

august2020.

i

derfor

søens

og bitterling,

DOE-basen

arter

dække set finder

og

tilsynene og

maskinslået

er

ofte

fåtallige

påvirkning

i

lokaliteten aborre rudskaller,

kun

Hertil

søen. i

miljøtilstand

og ingen

med

livlige

Degne-

trange stadig

ikke

af

af

fiskebestanden

gråænder

tæthed

guldfisk

åkander

miljøtilstanden

kommer i

registreret

grønbenet Et

undervandsvegetation,

af

en

padder

både

aktivitet,

en

mindre

plæne

anses

og

ikke

som ganske

del t

kendes

! .

og

2019

negativt,

ringe

findes

og

egnet

en

i

fordring

brev for ål,

2.5 2.5 i.s 0,5 søen,

grænsende antal

0 ikke 3 et

der

rørhøne,

del

fin

som

og

udsættes at

0

______

ikke,

vilkår,

relativt

i fanget

til P,III!,!,PI,PI

ses

rastende

være

stod og mindst

2020 gråænder og

men

tidligere

padder.

af

men langs

varieret

da

ænder

knopsvane,

antal

5

men markant

beskedent

har

hvad

i

jævnligt søen

op

af

2013,

bredzonefaunaen

den

grågæs

bredderne.

stor

deres

er

reducerer

til

i

på

sted.

angår

flora. søen

mangler

10 Langdeklasse Langdeklasse

er

registreret

samt

en mindre

næringsrighed

søens

for

antagelig

antal

på

antal

knarand,

I

foruden

faskinsat

den

Selve

fiskedød.

de

tillige

15

Karperne

,j,, en næringstilførslen

to end

været

omgivende

fuglearter

(cm) øvrige (cm) ______

i - bredzone

søen

søen

øer relativ

lejlighedsvist

i

består sølvkarusse, ‘‘‘‘‘

fiskehejre,

____.Abone

2013.

20

har

langt

fiskebestand

med

er

er Degnemoseri

medvirker

/6/,

stor

Degnemosens

i

fortrinsvist

vegetationen

præget

græsplæner,

søen

og

mindre uklart

•SlIe

er

25

vurderet

desuden

et

skarv

til

suder,

i mange

mere

2020,

vand.

søen,

til

af

end må —.

30

30

at

og

26

et

af Degnemosen

I 2020 var næringsniveauet af især fosfor rekordhøjt som følge af en voldsom stigning i søvandets indhold af fosfor fra juni til august, hvor koncentrationen var helt oppe på 2,4 mg/i. Stigningen svarer til en samlet fosformængde på Ca. 20 kg, og stammer formodentlig primært fra sedimentets forsforpuije. Selvom det tilførte vand fra en af kilderne lejlighedsvist er meget næringsrigt, kan denne tilledning næppe være årsag til stigningen, cia mængden af vand i så fald skulle have været betydelig. Enlav vandstand 12020 vidner således ikke om en stor vandtilførsel, men den lave vanddybde i kombination med en bestand af karper, der roder op i det fosforrige sediment, og generelt dårlige iltforhold i bundvandet kan være forklaringen på de høje fosforkoncentrationer.

Vurderet ud fra klorofylkoncentrationen var mængden af alger imidlertid lidt mere behersket i forhold til tidligere, og tilsvarende var vandet både i 2019 og 2020 lidt klarere end normalt. Årsagen kan være en fiskedødshændelse, hvor fiskene ikke påvirker græsningskæden i samme grad som tidligere. Med kun et fåtal skaller og aborrer i fangsten er den aktuelle fiskebestand således meget ensidig og præget af en udtalt mangel på årgange. Tilfiskebestanden hører også en ukendt stor bestand af karper, men en mere talrig bredzonefauna i forhold til i 2013 vidner tillige om et mindsket prædationstryk. Effekterne af en tiskedød kan imidlertid ikke betegnes som en forbedring af den økologiske tilstand, som snarere må karakteriseres som værende dårlig.

Med mindre søens fosforpulje fjernes vil tilstanden næppe forbedres væsentligt.

Det er vigtigt fortsat at holde springvandet ifunktion, både for at minimere iltsvind samt for at holde opblomstring af andemad nede. For at skabe bedre omrøring vil det være en fordel af beskære åkanderne, og en mere massiv fjernelse kan overvejes, idet der ved samme lejlighed fjernes fosfor. ITeglgårdssøen ved Hillerød blev der i 2019-2020 således f.eks. fjernet 22 tons åkander svarende til 19kg fosfor. For at undgå erosion anbefales det desuden at restaurere faskinerne, som flere steder er ødelagte. Alternativt kan det overvejes at fjerne dem på udvalgte strækninger for at skabe en mere naturlige bred. Endelig bør publikum fortsat gøres opmærksom på, at fodring af fugle ikke er hensigtsmæssig.

27 6. Referencer

1/ FiskeØkologisk Laboratorium 2014. Københavns søer — biologisk screening af

søer i Brønshøj Husum 2013. - Notat til Københavns Kommune

2/ Johansson, L.S. & Lauridsen, T.L. (2011). Feltmålinger, profilmålinger samt

udtagning af prøver til analyse af vandkemiske parametre i søer. - DCETeknisk anvisning nr. SOl.

3/ www.dofbasen.dk

4/ Körner 5 & Nicklisch A (2002). Allelopathic growth inhibition of selected phytoplankton species by submerged macrophytes. Journal of Phycology. Volume 38 issue 5 (p 862-871).

5/ Amorim, C. A., Moura-Falcào, R.H.,Valença, C. R., de Souza, V. R. & Moura A. N (2019). Allelopathic effects of the aquatic macrophyte Ceratophyllum demersum L. on phytoplankton species: contrasting effects between cyanobacteria and chlorophytes. Acta Limnol. Bras. voL3l Rio Ciaro 2019 Epub Aug 08, 2019.

6/ Birch Højrup, L (2011). Ny selektiv metode til bestandsanalyse og biomanipulation mindre søer. Bachelorprojekt ved Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum.