2006 Arsrapport.Pdf

Ukiumoortumik nalunaarut • Annual Report • Årsrapport 2006

Imarisai Ingerlatsivik pillugu paasissutissat ...... 2 Kisitsisit pingaarnerit ...... 3 Qullersat oqaaseqaataat ...... 4 Kukkunersiuisut oqaaseqaataat ...... 5 Qullersat nalunaarutaat ...... 6 Siunissaq ...... 8 2006-imi suliat ...... 11 Niuernermik ingerlatsivik TELE ...... 11 Niuernermik ingerlatsivik Sinerissami radioqarfiit ...... 16 Niuernermik ingerlatsivik POST ...... 19 Aaqqissuussaaneq, sulisut ilinniartitaanerillu il.il...... 22 2006-imi TELEmi sullitat sulisullu naammagisimaarinninnerinik misissuineq ...... 23 TELE Greenland International A/S ...... 25 Santa Claus of Greenland Foundation A/S ...... 27 IT Partner Greenland A/S ...... 28 Pissutsit allat ...... 29 Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq ...... 30

Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger ...... 2 Nøgletal ...... 3 Ledelsespåtegning ...... 4 Revisionspåtegning ...... 5 Ledelsesberetning ...... 6 Fremtiden ...... 8 Aktiviteter i 2006 ...... 11 Forretningområdet TELE ...... 11 Forretningsområdet Kystradiotjenesten ...... 16 Forretningsområdet POST ...... 19 Organisation, personale og uddannelse ...... 22 Kunde- og medarbejdertilfredshedsundersøgelse ...... 23 TELE Greenland International A/S ...... 25 Santa Claus of Greenland Foundation A/S ...... 27 IT Partner Greenland A/S ...... 28 Øvrige forhold ...... 29 Anvendt regnskabspraksis ...... 30

Content Company information ...... 2 Index numbers ...... 3 Statement by the Management on the Annual Report ...... 4 Auditors’ Report ...... 5 Management Report ...... 6 The future ...... 8 Activities in 2006 ...... 11 The Business Unit TELE ...... 11 The Business Unit Coastal Radio ...... 16 The Business Unit POST ...... 19 Organisation, personnel, training, etc...... 22 Customer and employee staisfaction surveys ...... 23 TELE Greenland International A/S ...... 25 Santa Claus of Greenland Foundation A/S ...... 27 IT Partner Greenland A/S ...... 28 Other matters ...... 29 Accounting policies applied ...... 30

1 1UkiumoortumikUkiumoortumik nalunaarut nalunaarut • Årsrapport • Årsrapport • Annual• Annual Report Report Ingerlatsivik pillugu paasissutissat Selskabsoplysninger Company information

TELE Greenland A/S TELE Greenland A/S TELE Greenland A/S Farip Aqqutaa 8 Farip Aqqutaa 8 Farip Aqqutaa 8 Postboks 1002 Postboks 1002 P.O. Box 1002 3900 Nuuk 3900 Nuuk 3900 Nuuk Reg. nr.: A/S 215.154 Reg. nr.: A/S 215.154 Registration: A/S 215.154 Kommuni najugaqarfik: Nuup Kommunea Hjemstedskommune: Nuup Kommunea Domicile: Nuup Kommunea

Telefon +299 34 12 55 Telefon +299 34 12 55 Telephone +299 34 12 55 Telefax +299 32 22 55 Telefax +299 32 22 55 Telefax +299 32 22 55 Nittartagaaq: www.tele.gl Hjemmeside: www.tele.gl Homepage: www.tele.gl E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] E-mail: [email protected]

Piginnittuuneq Ejerforhold Ownership Ingerlatsivik Namminersornerullutik Oqartussa- Selskabet ejes 100% af Grønlands The Greenland Home Rule owns the nit tamakkiisumik pigineqarpoq Hjemmestyre company 100%

Siulersuisut Bestyrelse Board of Directors Kaj Egede, Siulittaasoq Kaj Egede, Formand Kaj Egede, Chairman Svend Hardenberg, Siulittaasup tullia Svend Hardenberg, Næstformand Svend Hardenberg, Vice Chairman Mads Karl Olsen Mads Karl Olsen Mads Karl Olsen Manasse Berthelsen Manasse Berthelsen Manasse Berthelsen Ole Horsfeldt Ole Horsfeldt Ole Horsfeldt Orla Dalager Orla Dalager Orla Dalager Benedikte Jensen, Sulisut qinigaat Benedikte Jensen, Medarbejdervalgt Benedikte Jensen, Staff representative Karl Erik Birkholm, Sulisut qinigaat Karl Erik Birkholm, Medarbejdervalgt Karl Erik Birkholm, Staff representative Malînánguaq Marcussen-Mølgaard, Malînánguaq Marcussen-Mølgaard, Malînánguaq Marcussen-Mølgaard, Sulisut qinigaat Medarbejdervalgt Staff representative

Qullersaqarfik Direktion Board of Management Pisortaaneq Brian Buus Pedersen Administrerende direktør Managing Director/CEO Brian Buus Pedersen Brian Buus Pedersen Ingerlatseqatigiiffiutigisat TELE Greenland International A/S Datterselskaber Subsidiaries IT Partner Greenland A/S TELE Greenland International A/S TELE Greenland International A/S IT Partner Greenland A/S IT Partner Greenland A/S Kukkunersiuisut Deloitte, Statsautoriseret Revision Auditors Revisionsaktieselskab Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Deloitte, Statsautoriseret Grønlands Revisionskontor A/S, Statsautorise- Grønlands Revisionskontor A/S, Statsautorise- Revisionsaktieselskab - State Authorized Public rede revisorer rede revisorer Accounting Company Grønlands Revisionskontor A/S - State Authorized Public Accounting Company

2 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report Kisitsisit pingaarnerit • Nøgletal • Index numbers

Resultatopgørelse (mio. kr.) Naatsorsuutit inernerat (mio. kr.) Profit and Loss Account (DKK million) 2002 2003 2004 2005 2006

Nettoomsætning Kaaviiaartitat Net sales 630 644 630 654 669 Bruttoomsætning Kaaviiaartitat tamarmiusut Gross sales 691 722 716 768 770 Ingerlatsinermut Driftsudgifter aningaasartuutit il. il. Operating costs (644) (695) (699) (699) (665) Resultat af Aningaasaliissutinut tunngasut Profit before primær drift pitinnagit angusat financial items 47 27 17 69 105 Finansielle poster Aningaasaliissutinut tunngasut Financial items (5) (1) 8 2 1 Resultat før skat Akileraarutit pitinnagit angusat Profit before tax 42 26 25 71 106 Skat af årets resultat Ukiumut angusanit akileraarutit Tax on profit for the year (16) (10) (8) (25) (20) Årets resultat efter skat Ukiumi angusaq Profit for the year after tax 26 16 17 46 86

Balance (mio. kr.) Naligiissinnerat (mio. kr.) Balance sheet (DKK million) 2002 2003 2004 2005 2006

Anlægsaktiver Sanaartukkanit pigisat Fixed assets 762 762 728 748 731 Omsætningsaktiver Kaaviiaartitsinermi pigisat Current assets 184 187 241 230 237 Samlede aktiver Pigisat katillugit Total assets 946 949 969 978 968 Egenkapital Nammineq aningaasaatit Capital and reserves 596 609 631 659 725

Pengestrømme (mio. kr.) Aningaasat ingerlaartut (mio. kr.) Cash flows (DKK million) 2002 2003 2004 2005 2006

Driftsaktiviteter Ingerlatsinermi suliniutit Operating activities 172 161 123 196 197 Investeringsaktiviteter Kaaviiaartitsinermi suliniutit Investing activities (125) (148) (95) (137) (87) Finansieringsaktiviteter Aningaasaliissutini suliniutit Financing activities (56) (57) (56) (28) (34) Ændring i likviditet Akiliisinnaanerup allanngornera Increase/decrease in cash (9) (44) (28) 32 77

Nøgletal (%) Kisitsisit pingaarnerit (%) Ratios (%) 2002 2003 2004 2005 2006

Overskudsgrad Sinneqartooruteqassuseq Profit ratio 8 4 3 11 16 Egenkapitalens forrentning Nammineq aningaasaatit erniaat Return on capital and reserves 4 3 3 7 12 Soliditet Akiliisinnaassuseq Solvency ratio 63 64 65 67 75

Virksomhedsoplysninger Suliffeqarfimmut paasissutissat Business data 2002 2003 2004 2005 2006

Telefonlinier Telefonit aqqutaat Telephone lines 25.330 25.248 24.721 24.403 23.550 Mobiltelefonabonnenter (NMT) Angallattakkanik telefonillit (NMT) Mobile phone subscribers (NMT) 2.289 1.694 1.397 1.204 1.000 Mobiltelefonabonnenter (GSM) Angallattakkanik telefonillit (GSM) Mobile phone subscribers (GSM) 15.411 13.372 12.508 13.125 14.012 TUSASS (Prepaid) TUSASS (Prepaid) TUSASS (Prepaid) 2.224 14.683 25.128 32.151 35.983 ADSL ADSL ADSL 0 119 3.320 7.128 9.216 Breve, kg Allakkat kg-nngorlugit Mail, kilos 502.000 459.000 464.000 443.000 424.000 Pakker, stk Poortukkat, ataasiakkaarlugit Parcels, pieces 178.000 174.000 168.000 166.000 155.000

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 3 QULLERSAT OQAASEQAATAAT LEDELSESPÅTEGNING MANAGEMENT STATEMENT

Ullumi ulloq TELE Greenland A/S-ip ukiumut Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabs- Today we have submitted the Annual Report for the naatsorsuiffiusumut 1. januar - 31. december 2006- året 1. januar - 31. december 2006 for TELE Green- financial year from 1 January - 31 December 2006 for imut ukiumoortumik nalunaarutaa saqqummiuppar- land A/S. TELE Greenland A/S. put. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med års- The Annual Report is submitted in accordance with Ukiumoortumik nalunaarut ukiumoortumik naat- regnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. the Danish Financial Statements Act and Danish sorsuusiornermut inatsisit danskillu naatsorsuusior- Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigts- accounting standards. We regard the accounting nermi najoqqutassiaat naapertorlugit saqqummiun- mæssig, således at årsrapporten giver et retvisende policies chosen as appropriate so that the Annual neqarpoq. Naatsorsuusioriaaseq toqqarneqarsima- billede af koncernens og moderselskabets aktiver og Report provides a true and fair view of the Group’s soq naleqquttutut isigaarput, ukiumi nalunaarut su- passiver, finansielle stilling, resultatet samt penge- and the parent company’s assets and liabilities, liffissuup ingerlatsiviullu piginnittuunerup pigisaan- strømsopgørelse. financial position, financial result and cash flow nik akiitsuinillu, aningaasarsiornikkut killiffiinik, statement. angusaannik kiisalu aningaasat kaaviiaarnerannut Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens god- naatsorsuutinik eqqortunik takutitsimmat. kendelse. The Annual Report is submitted to the Annual General Meeting for approval. Ukiumut nalunaarutip ataatsimeersuarnermi akue- rineqarnissaa inassutigaarput.

Nuuk, ulloq / den 19. april 2007

Qullersaqarfik • Direktion • Board of management Brian Buus Pedersen

Siulersuisut • Bestyrelse • Board of Directors

Kaj Egede Svend Hardenberg Siulittaasoq Siulittaasup tullia Formand/Chairman Næstformand/Vice Chairman

Mads Karl Olsen Manasse Berthelsen Ole Horsfeldt Orla Dalager

Malînánguaq Marcussen-Mølgaard Benedikte Jensen Karl Erik Birkholm

Sulisunit qinigaq Sulisunit qinigaq Sulisunit qinigaq Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt Elected by the employees Elected by the employees Elected by the employees

4 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report KUKKUNERSIUISUT OQAASEQAATAAT DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING AUDITORS’ REPORT

TELE Greenland A/S-imi piginneqataasunut Til aktionæren i TELE Greenland A/S To the shareholder in TELE Greenland A/S TELE Greenland A/S-ip ukiumut naatsorsuiffiusumut 1. januar Vi har revideret årsrapporten for TELE Greenland A/S We have audited the Annual Report for TELE Green- - 31. december 2006-imut ukiumoortumik nalunaarutaa for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2006 side land A/S for the financial year 1 January - 31 December qupp. 4-miit 55-mut saqqummiunneqartoq kukkunersiorpar- 4-55 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, 2006, pp 4-55, including the management statement, put, taassumalu imarai qullersat oqaaseqaataat, qullersat na- anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, directors’ report, accounting policies, income state- lunaarutaat, naatsorsueriaaseq atorneqartoq, angusat nalu- egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen ment, balance sheet, equity statement and notes for naarsorneri, oqimaaqatigiisitsineq, suliffissuarmi taamatullu som moderselskabet samt pengestrømsopgørelse for both the Group and the parent company, as well as the piginneqatigiiffimmi pingaarnermi nammineerluni aningaa- koncernen. Årsrapporten aflægges efter årsregn- cash flow statement for the Group. The Annual Report saatit naatsorsorneri oqaaseqaatillu, kiisalu suliffissuarmi skabsloven. is presented in accordance with the Danish Financial aningaasat kaaviaartut naatsorsorneri. Ukiumoortumik nalu- Statements Act. naarut ukiumoortumik naatsorsuusiornermut inatsisit dansk- Ledelsens ansvar for årsrapporten illu naatsorsuusiornermi najoqqutassiaat naapertorlugit Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en Management’s responsibility for the Annual saqqummiunneqarpoq. årsrapport, der giver et retvisende billede i overens- Report stemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar om- The Management is responsible for preparing and Qullersat ukiumoortumik nalunaarusiamut akisussaaffiat fatter udformning, implementering og opretholdelse af presenting an annual report that gives a true and fair Qullersat akisussaapput ukiumoortumik nalunaarusiaq, ukiu- interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og view in accordance with the Danish Financial State- moortumik naatsorsuusiortarnermut inatsit malillugu suliari- aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede ments Act. The responsibility includes the organisation, neqarsimaneranut eqqortumik takutitsisoq suliarissallugu uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinfor- implementation and maintenance of internal checks saqqummiutissallugulu. Akisussaaffimmi tassani suliffeqarfi- mationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og that are relevant to the preparation and presentation up iluani ukiumoortumik nalunaarutip, paasissutissiissutinik anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og of an annual report that provides a true and fair picture annertuunik kukkuneqanngitsumik eqqortumik takutitsisup, udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige without material misstatements, regardless of whether tamatumani sumiginnaaneq kukkunerluunniit pissutigalugu efter omstændighederne. the misstatement is due to fraud or negligence, as well kukkusumik ilisimatitsisoqarsimanera apeqqutaatinnagu, sulias the choice and application of expedient accounting arineranut saqqummiunneqarnissaanullu attuumassutilinnik Revisors ansvar og den udførte revision policies and the exercise of financial judgement that is nakkutilliinerup ilusilersorneqarnissaa, atuutsinneqalernissaa Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrap- considered reasonable under the circumstances. ingerlanneqarneralu, kiisalu naatsorsueriaatsimik naleqqut- porten på grundlag af vores revision. Vi har udført tumik toqqaanissaq atuinissarlu, aammalu naatsorsuutitigut vores revision i overensstemmelse med danske revi- Auditor’s responsibility and the audit performed pissutsit malillugit naammaginartutut isigineqartunik naliler- sionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op It is our responsibility to state our conclusion about the suinissaq pineqarput. til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen Annual Report on the basis of our audit. We have per- med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for, at formed our audit in accordance with Danish auditing Kukkunersiuisup akisussaaffia kukkunersiuinerlu ingerlan- årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. standards. As required by these standards, we comply neqartoq En revision omfatter handlinger for at opnå revisions- with ethical requirements as well as plan and carry out Uagut akisussaaffigaarput kukkunersiuinerput tunngaviga- bevis for de beløb og oplysninger, der er anført i års- our audit for the purpose of obtaining a high degree of lugu ukiumoortumik nalunaarummut inerniliissutitsinnik rapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors certainty that the Annual Report does not contain ma- saqqummiussissalluta. Kukkunersiuinermi periutsit tamani vurdering, herunder vurderingen af risikoen for terial misstatements. atuuttut danskinit atorneqartut naapertorlugit kukkunersiu- væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om An audit includes actions to achieve audit evidence of ineq ingerlapparput. Periutsit tamanut atuuttut taakku malil- fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved the amounts and information specified in the Annual lugit piumasarineqarpoq, kukkunersiuinerput aaqqissuullu- risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, Report. The actions chosen depend on the auditor’s gulu ingerlatissagipput, ukiumoortumik nalunaarusiap paa- der er relevante for selskabets udarbejdelse og af- assessment, including the assessment of the risk of sissutissiinernik pingaarutilinnik kukkunernik annertuunik læggelse af en årsrapport, der giver et retvisende bil- material misstatements in the Annual Report, regard- imaqannginnissaa qulakkeerniarlugu. lede, men henblik på at udforme revisionshandlinger, less of whether the misstatements are due to fraud or Kukkunersiuinermi ukiumoortumik nalunaarusiami aningaa- der er passende efter omstændighederne, men ikke negligence. In performing the risk assessment, the sartaliussat paasissutissallu kukkunersiuisunit uppernarsaa- med det formål at udtrykke en konklusion om effektivi- auditor considers the internal controls appropriate for serneqarnissaat anguniarneqartarpoq. Iliuusissatut toqqar- teten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter the company’s preparation and presentation of an neqartunut kukkunersiuisut naliliinerat apeqqutaasarpoq, endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte annual report that gives a true and fair view for the tassunga ilaalluni ukiumoortumik nalunaarummi annertuu- regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen purpose of organising auditing procedures that are ap- mik kukkusumik ilisimatitsissuteqarsimasinnaanerup naliliiffi- udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en propriate under the circumstances but not for the pur- gineqarnissaa, tamatumani kukkusumik ilisimatitsineq sumi- vurdering af den samlede præsentation af årsrappor- pose of expressing a conclusion about the efficiency of ginnaanermik kukkunermilluunniit peqquteqarsimagaluarpat. ten. the company’s internal controls. An audit also includes Kukkusinnaanerup naliliiffigineqarnerani kukkunersiuisup su- Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis an opinion of whether the accounting policies applied liffeqarfiup iluani nakkutilliinerit, suliffeqarfiup ukiumoortu- er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores by the management are appropriate and whether the mik nalunaarusiorneranut saqqummiussinissaanullu attuu- konklusion. accounting estimates are reasonable, as well as an as- massuteqartut isumaliutigissavai, kukkunersiuinermi iliuusis- Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. sessment of the overall presentation of the Annual Re- sanik pissutsinut naleqquttunik, kisiannili suliffeqarfiup iluani port. nakkutilliinerup pitsaassusianik inerniliinissamik siunertaqarfi- Konklusion In our view, the audit evidence obtained is sufficient unngitsumik ilusilersuinissaq eqqarsaatigalugu. Aammattaaq Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et ret- and suitable as a basis for our conclusion. kukkunersiuinermi natsorsueriaaseq aqutsisunit atorneqartoq visende billede af koncernens og moderselskabets akti- Our audit has not given cause for qualification. naammaginarnersoq, aqutsisut pingaarutilitsigut naliliisarne- ver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december rat naammaginarnersoq isummerfigineqartarpoq, kiisalu uki- 2006 samt af resultatet af koncernens og moderselska- Conclusion umoortumik nalunaarusiap tamakkiisumik saqqummiunne- bets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regn- In our opinion, the Annual Report presents a true and qarnera naliliiffigineqartarluni. skabsåret 1. januar – 31. december 2006 i overens- fair view of the Group’s and the parent company’s Isumarput malillugu kukkunersiuisut uppernarsaatissaattut stemmelse med årsregnskabsloven. assets, liabilities and financial position as of 31 anguneqartut inerniliinissamut naammattunik naleqquttu- December 2006, as well as the results of the nillu tunngaviliipput. Group’s and the parent company’s activities and the Kukkunersiuineq immikkut uparuagassanik naammattuuiffi- Group’s cash flow for the financial year 1 January - 31 gineqanngilaq. December 2006, in accordance with the Danish Financial Statements Act. Inerniliineq Paasisagut malillugit ukiumoortumik nalunaarusiap suliffissuup piginneqatigiiffiullu pingaarnerup pigisaat nalillit, akiitsui aamma 31. december 2006-imi aningaasaqarnikkut inissisimanerat, kiisalu ukiumi naatsorsuiffiusumi 1. januar - 31. december 2006-imi suliffissuup piginneqatigiiffiullu pingaarnerup pigisaat nalillit aamma suliffissuarmi aningaasat kaaviaartinneqartut ukiumoortumik naatsorsuusiortarnermut inatsisit malillugit suliarineqarsimanerat eqqortumik takutip- pai. Nuuk, ulloq / den 19. april 2007

Deloitte Grønlands Revisionskontor A/S Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Per Jansen B.E. Neergaard Jacobsen Knud Østergaard

Naalagaaffimmit akuerisaasumik kukkunersiuisut Naalagaaffimmit akuerisaasumik kukkunersiuisut Statsautoriserede revisorer Statsautoriseret revisor State Authorised Public Accountant State Authorised Public Accountant

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 5 Qullersat nalunaarutaat Ledelsesberetning Management Report

Suliffeqarfissuarmik nalunaar- Koncernoversigt Group chart suut TELE Greenland A/S

IT Partner Greenland A/S (100%) TELE Greenland International A/S (100%)

Forretningsområdet TELE Forretningsområdet POST Kystradiotjenesten

Suliat pingaarnerit Hovedaktivitet Main Activities Suliffissuup TELE Greenland A/S-ip Kalaallit Nu- naanni nalunaarasuartaatitigut attaveqaqati- Koncernen TELE Greenland A/S driver telekom- The TELE Greenland A/S Group provides tele- giinneq, IT-lerineq allakkerinerlu ingerlatarai, munikations-, IT- og postvirksomhed i Grøn- communications, IT and postal activities in kiisalu Kalaallit Nunaanni nunanilu allani nalu- land samt tilbyder salg af telekommunikations- Greenland and markets telecom solutions in naarasuartaatitigut attaveqaqatigiinnermi løsninger i Grønland og i udlandet. Greenland and abroad. aaqqissuussinernik neqerooruteqarluni. Moderselskabet TELE Greenland A/S er op- The parent company TELE Greenland A/S is Ingerlatseqatigiiffik pingaarneq TELE delt i tre forretningsområder: divided into three business units: Greenland A/S niuernermik ingerlatsivinnut • Forretningsområdet TELE, der driver telekom- • TELE, which runs telecommunications activi- pingasunut immikkoortitigaavoq: munikationsvirksomhed i Grønland i henhold ties in Greenland according to a concession • Niuernermik ingerlatsivik TELE, Kalaallit Nu- til en koncession fra Grønlands Hjemmestyre. granted by the Greenland Home Rule; naanni Naalakkersuisut akuersissuteqarnerat • Kystradiotjenesten, der varetager den mari- • the Coastal Radio Service, which handles tunngavigalugu Kalaallit Nunaanni attaveqa- time nød- og sikkerhedskommunikation samt maritime safety and emergency communica- qatigiinnermik ingerlatsisuusoq. den kommercielle kommunikation for skibs- tions, along with commercial communica- • Sinerissami radioqarfiit, imarsiortut ajunaaler- farten. tions for shipping; and nermi isumannaallisaanermilu attaveqarne- • Forretningsområdet POST, der driver postvirk- • POST, which runs the Greenland postal rannik, kiisalu imarsiortut attaveqartarnerisa somhed i Grønland i henhold til en lands- service pursuant to a parliamentary niuerutigineqarnerannik isumaginnittuusut. tingsforordning om postvæsenet. regulation regarding the postal service. • Niuernermik ingerlatsivik POST, Kalaallit Nu- naanni Naalakkersuisut allakkeriveqarneq pil- Datterselskabet TELE Greenland Internati- The subsidiary TELE Greenland Internatio- lugu peqqussutaat naapertorlugu allakkeri- onal A/S beskæftiger sig med teleoperatør- nal A/S provides telecom operator services nermik ingerlatsisuusoq. ydelser herunder salg af VSAT ydelser, vedlige- including the sale of VSAT services, equipment holdes af udstyr for kunder samt telehousing. maintenance for customers and telehousing. Pigineqatigiiffiutigisaq TELE Greenland Alle aktiviteterne har udgangspunkt i Copen- All of these activities are based in Copenhagen International A/S nalunaarasuartaateqar- hagen Teleport. Teleport. nermi sullissinernik suliaqarpoq, taakkununnga VSAT-imiit sullissinerit, sullitat atortuinik Datterselskabet IT Partner Greenland A/S The subsidiary IT Partner Greenland A/S aserfallatsaaliuineq kiisalu telehousing ilaallu- har beskæftiget sig med salg og servicering af primary purpose has been sale and service of tik. Suliani tamani Copenhagen Teleport aallaa- virksomhedsløsninger indenfor IT-infrastruktur corporate solutions in the fields of IT infrastru- vigineqarpoq. og kommunikationsløsninger. IT Partner Green- cture and communications solutions. During land A/S er i 2006 løbende reduceret i sit for- the course of 2006, the commercial scope of IT Pigineqatigiiffiutigisaq IT Partner Green- retningsmæssige omfang gennem salg og luk- Partner Greenland A/S has been continually re- land A/S IT-mut attaveqaatit attaveqaqatigiin- ning af aktiviteter. duced through the sale and closure of activi- nermilu aaqqiissutissat iluanni suliffeqarfinnut Tilbageværende kerneaktiviteter af central stra- ties. The remaining core activities of key strate- aaqqiissutissanik tuniniagaqarsimavoq sullissi- tegisk betydning for TELE er ved udgangen af gic significance to TELE were transferred to the suusimallunilu. IT Partner Greenland A/S-ip året flyttet til moderselskabet, hvorefter IT Part- parent company at the end of the year, after 2006-imi niuernikkut suliani suliaminik tunisi- ner Greenland A/S er uden aktiviteter. which IT Partner Greenland A/S has no sarnikkut matusarnikkullu ikiliartuaartippai. Su- activities. lianit pingaarnernit, TELE-p suliniutaanut qiti-

6 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report usunut isumalinnit sinneruttut ukiup naanerani Datterselskabet Santa Claus of Greenland The primary purpose of the subsidiary ingerlatseqatigiiffimmut pingaarnermut nuun- Foundation A/S har haft som hovedopgave at Santa Claus of Greenland Foundation A/S neqarput, tamatumalu kingorna IT Partner bidrage til markedsføringen af Grønland ved has been to contribute to the marketing of Greenland A/S suliaarulluni. hjælp af julemanden. I forlængelse af en be- Greenland – with a little help from Santa slutning i 2005 blev selskabet likvideret i 2006. Claus. In continuation of a decision in 2005, Pigineqatigiiffiutigisaq Santa Claus of the company was liquidated in 2006. Greenland Foundation A/S suliamisut pi- I det følgende benyttes TELE og POST for hhv. ngaarnertut juullip inua ikiortigalugu Kalaallit tele- og postdivisionen hver for sig. TELE-POST In the following, the terms TELE and POST are Nunaata ussassaarutigineqarnerani suleqataa- anvendes som en betegnelse for hele virksom- used when referring to the separate respective sussaasimavoq. 2005-imi aalajangernerup na- heden, når der ikke er anledning til at skelne activities of the TELE and POST business units. ngissutigisaanik 2006-imi ingerlatseqatigiiffik mellem de enkelte divisioner. The term TELE-POST is used for joint activities atorunnaarsinneqarpoq. involving both business units. Den økonomiske udvikling i koncernen Matuma kinguliani TELE aamma POST nalunaa- 2006 Economic Development of the Group rasuartaaseriveqarnermut allakkeriveqarner- 2006 mullu immikkoortillugit atorneqassapput. Sul- Koncernens samlede resultat før skat udgjorde lissiviit ataasiakkaat taakku akornanni immik- for regnskabsåret 2006 106,7 mio. kr. Efter The total profit of the Group before tax was koortitsinissamut pissutissaqartinnagu TELE- skat blev årets nettoresultat 86,5 mio. kr. DKK 106.7 million for the 2006 financial year. POST suliffeqarfimmut tamarmiusumut taa- Årets skat er beregnet til 20,2 mio. kr., som er The net profit on the year after tax was DKK guutigineqartassaaq. påvirket positivt af ændringen i selskabsbeskat- 86.5 million. The tax for the year is calculated ningen fra 35% til 30% med i alt 16,5 mio. kr. at DKK 20.2 million, which is positively affect- 2006-imi suliffissuup aningaasaqarnik- Både forretningsområdet TELE og forretnings- ed by the alteration of corporate taxation from kut ineriartornera området POST har vist forbedring i resultatet 35% to 30% by a total of DKK 16.5 million. før skat, og aktiviteterne i moderselskabet har The profit before tax for both TELE and POST Suliffissuup akileraannginnermini angusai uki- således givet en resultatforbedring på i alt 32,9 has improved, and the parent-company’s activi- umi naatsorsuiffiusumi 106,7 mio. kr.-inik an- mio. kr. Aktiviteterne i datterselskaberne har ties have thus improved the profit by a total of nertussuseqarput. Akileraareernermi ukiumi givet en mindre fremgang på 2,4 mio. kr. i DKK 32.9 million. The activities of subsidiaries angusat 86,5 mio. kr.-iupput. Ukiumi akileraa- resultatet før skat. Korrigeret for engangsind- generated a slight increase in the result before rutissat 20,2 mio. kr.-inik naatsorsorneqarput, tægter i 2005 på 21 mio. kr. er der en reel tax of DKK 2.4 million. Adjusted for non- taakkununngalu ingerlatsinermut akileraarutip fremgang i resultatet på 56,5 mio. kr. fra 2005 recurring income in 2005 of DKK 21 million, 35%-imiit 30%-imut allanngortinneqarnerat til 2006. the actual increase in the result from 2005 to 16,5 mio. kr.-inik iluanaaruteqarfiuvoq. Den primære årsag til fremgangen i årets resul- 2006 is DKK 56.5 million. Niuernermik ingerlatsiviup TELE-p aamma niu- tat er en væsentlig stigning i omsætningen, The primary reason for the increased profit for ernermik ingerlatsiviup POST-ip akileraanngin- som ikke er modsvaret af tilsvarende stigninger the year is a substantial turnover increase that nermi angusaat iluanaaruteqarfiupput, aam- i omkostningerne. is not cancelled out by similar cost increases. malu ingerlatseqatigiiffiup pingaarnerup Årets resultat betegnes som tilfredsstillende, og The result for the year is regarded as satis- angusamigut pitsanngoriaatai katillugit 32,9 er bedre end forventet. factory and better than expected. mio. kr.-iullutik. Piginneqatigiiffiutigisani suliani Ovenstående koncernresultat før skat, korrige- The above consolidated profit before tax, angusat akileraannginnermi 2,4 mio. kr.-inik si- ret for minoritetsinteresser, er nedenstående adjusted for minority shareholders, is specified uariaateqarfiulaarput. 2005-imi ataasiaannaar- specificeret på forretningsområder og selska- below by business unit and company: tumik isertitat 21 mio. kr.-iusut iluarsiissutigalu- ber. git, 2005-imiit 2006-imut angusat 56,5 mio. 2006 2005 kr.-inik siuariaateqarfiupput. 2006 2005 DKKm DKKm Ukiumi angusanut siuariaateqarnermi peqqu- mio.kr. mio.kr. taasoq pingaarneq tassaavoq kaaviaartitat an- Business Unit TELE 92.7 64.3 nertuumik qaffaateqarnerat, aningaasartuutit Forretningsområde TELE 92,7 64,3 Business Unit POST 15.0 10.5 taamatut annertussusilinnik qaffannerinik illu- Forretningsområde POST 15,0 10,5 TELE Greenland A/S 107.7 74.8 atungilerneqanngitsoq. TELE Greenland A/S 107,7 74,8 TELE Greenland International A/S 1.7 1.0 Ukiumi angusat naammaginartutut, aammalu IT Partner Greenland A/S (2.7) (4.2) naatsorsuutigisamit pitsaanerusutut taaneqar- TELE Greenland International A/S 1,7 1,0 Santa Claus of Greenland Foundation A/S 0.0 (0.2) sinnaapput. IT Partner Greenland A/S (2,7) (4,2) Suliffissuup akileraannginnermi angusai siuliani Santa Claus of Greenland Consolidated profit before tax, taaneqartut, ikinnerussuteqartut soqutigisaan- Foundation A/S 0,0 (0,2) adjusted for minority shareholders 106.7 71.4 nik iluarsiiffiusut matuma kinguliani niuernermik ingerlatsivinnut ingerlatseqatigiiffinnullu Koncernresultat før skat immikkoortiterneqarput. (korrigeret for minoritetsinteresser) 106,7 71,4 The Group’s aggregate export earnings for Greenland, which in 2006 amounted to DKK 146 million, consisting primarily of the fol- Koncernens samlede eksportindtjening til lowing services/product groups: Grønland, der i 2006 beløb sig til 146 mio. kr., • foreign telecom operators’ payment for tele- omfatter primært følgende tjenester/produkt- phone traffic to Greenland; grupper: • foreign subscribers’ use of mobile telephones • Udenlandske teleoperatørers betaling for in Greenland; telefontrafik til Grønland. • handling of maritime safety and emergency • Udenlandske abonnenters brug af mobiltele- services for the Danish authorities; fon i Grønland. • performance of operational and construction • Varetagelse af den maritime nød- og sikker- tasks in Greenland for the International Civil hedstjeneste for de danske myndigheder. Aviation Organisation (ICAO);

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 7 2006 2005 • Udførelse af drifts- og anlægsopgaver i Grøn- • Post Danmark’s payment for the delivery of mio.kr. mio.kr. land for den internationale civile luftfarts- foreign mail in Greenland; organisation, ICAO. • the sale of stamps to foreign philatelists. Niuernermik ingerlatsivik TELE 92,7 64,3 • POST Danmarks betaling for udbringning af Niuernermik ingerlatsivik POST 15,0 10,5 udenlandske postforsendelser i Grønland. TELE Greenland A/S 107,7 74,8 • Salg af frimærker til udenlandske filatelister. TELE Greenland International A/S 1,7 1,0 IT Partner Greenland A/S (2,7) (4,2) Santa Claus of Greenland Foundation A/S 0,0 (0,2)

Suliffissuarmi akileraannginnermi angusat (ikinnerussuteqartut soqutigisaannut iluarsisat) 106,7 71,4

Suliffissuup avataani sullissinermini Kalaallit Nunaannut isertitai tamakkiisut, 2006-imi 146 mio. kr.-iusut pingaartumik sullissinernut/nioqqutinut ukununnga tunngasuupput: • Nunani allani nalunaarasuartaaserinikkut sul- lissisut Kalaallit Nunaannut attaveqaatinik atuinermut akiliutaat. • Nunani allani atuisut Kalaallit Nunaanni mobiltelefoninik atuinerat. • Imarsiornermi danskit oqartussaasui sinnerlugit ajunaalernermi isumannaallisaanermilu suliassanik isumaginninneq. • Kalaallit Nunaanni nunat tamat akornanni silaannakkut angallasseqatigiiffiit kattuffiat ICAO sinnerlugu ingerlatsinermi sanaartor- nermilu suliassanik isumagisaqarneq. • Nunanit allaniit allakkat Kalaallit Nunaanni apuunneqartarnerinut POST Danmark-ip akiliutai. • Nunani allani frimærkinik katersisartunut fri- mærkinik tuniniaaneq.

Siunissaq Fremtiden The Future

Nalunaarasuartaaserisoqarneq Teledivisionen TELE IT-p aamma nalunaarasuartaatitigut attaveqati- Konvergens inden for IT og telekommunikation Convergence within IT and telecommunicati- giinnerup iluani suliat assigiinngitsut ataatsik- udvikler sig hastigt og giver kunderne mange ons is developing rapidly and provides many kut ineriartornerat sukkasuumik ingerlavoq, ta- nye muligheder. Hurtige teknologiskift stiller new options for customers. At the same time, mannalu sullitanut amerlasuunik nutaanik peri- samtidigt krav om stor omstillingsevne i TELE, rapid technological changes make demands on arfissiivoq. Teknologiip sukkasuumik taarsertar- som skal udvikle infrastruktur og produkter på TELE’s adaptability, as TELE must develop infra- nera ilutigalugu TELE-p, attaveqaatinik nioqqu- helt nye betingelser. structure and products on entirely new terms. tinillu nutaarluinnarnik piumasaqaatitaqarfiu- En gennemgående international tendens er “Mobility” and “IP Everywhere” are still a sumik ineriartortitsisussap allannguinissamut stadig hhv. ”mobilitet” og ”IP i alting”. Denne widespread international trend. Which also piginnaaneqarneranut annertuumik piumasa- udvikling sker også i Grønland bl.a. med den occurs in Greenland, epitomised by the spread qaateqarfiuvoq. store udbredelse af mobiltelefoner og ADSL. of mobile phones and ADSL. TELE’s strategy Nunat tamat akornanni suli “nuttarsinnaaneq” TELE’s strategi tager højde herfor gennem takes this into account through ongoing aamma “suut tamarmik IP-lersorneqarnerat” løbende udvikling af hurtigere mobilnet og development of faster mobile and broadband pingaarnertut atugaavoq. Ineriartorneq ta- bredbånd. TELE vil fortsat overveje mulighe- networks. TELE will continue to consider the manna aamma Kalaallit Nunaannut atuuppoq, derne for hurtigere mobiltelefoni gennem nye options for faster mobile telephony by means ilaatigut mobiltelefonit ADSL-illu annertuumik generationer af teknologi, forudsat at efter- of new generations of technology, provided siaruarneqarnerisigut. TELE-p pilersaarusiorne- spørgslen kan finansiere de store nyinvesterin- that the demand can finance the heavy new rani tamanna ilaatinneqarpoq, mobiltelefoni- ger. investments which are required. nut bredbåndimullu attaveqaatit sukkanerusut Fastnettelefoni, som det kendes i dag, forven- Landline telephony in its current form is ineriartortittuarnerisigut. TELE-p mobiltelefoni- tes inden for 5-7 år afløst af IP-baserede pro- expected to be replaced by IP-based products nut attaveqaatit sukkanerusut teknologiimut dukter. TELE arbejder på at introducere en IP- within 5–7 years. TELE is working to introduce atortut nutaanerusut aqqutigalugit atorneqar- telefoniløsning i 2007, der både tilgodeser pri- an IP telephony solution in 2007 that considers sinnaanerannik isumaliuteqarnini ingerlatiin- vat- og erhvervskundernes behov. the needs of personal and business customers nassavaa, piumasaqassutsip nutaanut aningaa- alike. saliissutit annertuut aningaasalersorsinnaappa- tigit.

8 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report Telefonit aalajangersimasumut attavillit ullu- Det moderne menneske ønsker uafhængighed mikkut ilisimaneqartut ukiut tallimat aamma af tid og sted. TELE´s ydelser er med til at arfineq marluk akornanni ingerlaneranni ator- fjerne barrierer herfor, og visionen om ”Grøn- tunik IP-mik tunngaveqartunik taarserneqarsi- land i verdens centrum” er en erklæring om, at manissaat naatsorsuutigineqarpoq. TELE 2007- TELE´s produkter skal gøre betydningen af af- imi IP-telefoninut aaqqiissutissamik, sullitat inu- stand så lille som mulig. TELE ønsker at styrke innaat inuussutissarsiornermillu ingerlataqartut dialogen med kunderne for at blive bedre til at pisariaqartitaannut naammassinnaasumik udvikle nye tjenester og produkter, som imøde- atuutsitsilerniarluni suliniuteqarpoq. kommer kundernes behov i et stadigt mere Inuk nutaaliaasoq piffissamik sumiiffimmillu omskifteligt marked. qilersorsimaneqannginnissamik kissaatseqan- Kunderne vil bl.a. gerne kunne betjene sig selv ngilaq. TELE-mit sullississutit tamatumunnga døgnet rundt. Derfor forventer TELE i 2007 at akimmiffissat piiarneqarnissaat suleqataaffigi- påbegynde introduktionen af en ny hjemme- neqarpoq, aammalu “Kalaallit Nunaat silarsu- side på Internet, hvor man kan gennemføre en armi qitiusoq”-tut takorluugaq TELE-p tunisas- stor del af sine teleforretninger, så man ikke er siaasa isorartussutsip sapinngisamik minner- bundet af telefonisk kontakt eller personligt paanissaata isumaanik atulersitsiniarnermut fremmøde. nalunaarutaavoq. Erhvervskunderne kommer i øget fokus med TELE-p sullissinerit nioqqutillu nutaat, niuer- udvikling af centrale server- og telefoniløsnin- fimmi allanngoraraluttuinnartumi sullitat pisari- ger samt overvågning heraf. Målet er helheds- aqartitaannut naammassinnissinnaasut ineriar- løsninger, som skal lette og billiggøre driften af tortinnissaannut pitsaanerulerniarluni sullitat IT og kommunikation for den enkelte virksom- oqaloqatigineqartarnerisa nukittorsarneqarnis- hed. saa kiissaatigaa. Tv og radio bliver digitaliseret i Europa i disse Sullitat ilaatigut ulloq unnuarlu kaajallallugu år, og TELE har genfremsat et forslag om lands- imminnut sullissinnaasariaqarput. Taamaattu- dækkende digitalisering af tv- og radiosende- millu TELE-p 2007-imi Internettikkut nittartak- nettet i Grønland. TELE har allerede flere års Modern people want to be independent re- kamik nutaamik, nalunaarasuartaateqarnerup erfaring med DVB-T og vil med en landsdæk- gardless of time and place. TELE’s services help niuerutigineqarnerani isumagisassanit amerla- kende løsning kunne distribuere 4-5 tv-kanaler to remove those barriers, and our vision suut isumagineqarfigisinnaasaannik atuutsitsi- inden for samme økonomiske ramme, som det “Greenland at the centre of the world” lerniarluni suliniutiminik aallartitsinissaa naat- i dag koster med analog distribution af kun én acknowledges the fact that TELE’s products sorsuutigineqarpoq, taamaalilluni oqarasuaa- kanal. must minimise the significance of distance. tikkut imaluunniit nammineq ornigulluni atta- En omfattende modernisering og kapacitets- TELE wants to strengthen the dialogue with veqarnissaq pisariaarutissalluni. udvidelse af radiokæden blev igangsat i 2006 our customers to be better at developing new Server-itigut oqarasuaatitigullu qitiusumik og fortsætter i 2007 mod nord, hvor det er services and products that meet the needs of aaqqiissutissat ineriartortinneqarnerisigut nak- planen at nå til Uummannaq. Det er ligeledes our customers in an increasingly changeable kutigineqarnerisigullu, sullitat inuussutissarsiu- besluttet at gennemføre en forundersøgelse til market. tinik ingerlataqartut aallunneqarnerat annertu- søkabel i 2007. Det er TELE’s forventning, at et Among other things, our customers are sineqassaaq. Tamatumani tamanut tunngasu- søkabel skal etableres for at imødekomme lan- demanding self-service options round the nik, suliffeqarfinni ataasiakkaani IT-mik atta- dets kapacitetsbehov, hvilket i de kommende clock. As a result, TELE expects to commence veqaqatigiinnermillu ingerlatsinermik ajornan- år indebærer et omfattende investeringspro- the introduction of a new website in 2007 nginnerulersitsisussanik akikinnerulersitsisussa- gram. where it will be possible to perform many of nillu aaqqiissuteqartarnissaq anguniarneqar- Landstinget har med virkning fra 1. januar one’s telecom transactions, thereby reducing poq. 2007 vedtaget en ny rammelov, der giver our customers’ dependence on telephone Europami ukiuni makkunani TV-nik radiunillu mulighed for liberalisering af TELE´s nuværende contact or personal appearance. digitaliseeriisoqarpoq, aammalu TELE Kalaallit koncessionerede tjenester. I den nye forordning We have increased focus on our business Nunaanni nuna tamakkerlugu tv-kkut radiuk- opretholder Hjemmestyret dog sin eneret til customers through the development of central kullu aallakaatitsisarnermi aqqusersuutinik digi- anlæg og drift af den grundlæggende infra- server, telephony solutions and monitoring of taliseeriinissamut siunnersuummik saqqummi- struktur. Der foreligger ikke på nuværende the solutions. We aim for overall solutions that ussaqarpoq. TELE-p DVB-T ukiuni arlalinni misi- tidspunkt konkrete planer for den planlagte will facilitate and lower the cost of IT and tele- littagaqarfigereerpaa, aammalu aningaasaliis- liberalisering. com operations for each business. sutigineqartut, ullumikkut kanalip ataatsip sia- Der er med virkning fra 1. januar 2007 gen- TV and radio are currently in the process of ruarterneqarneranut atortulersuummut ator- nemført takstnedsættelser svarende til en becoming digitised throughout Europe, and neqartartut atorlugit tv-kanalinik sisamanik tal- besparelse for kunderne på 17 mio. kr. ved TELE has reintroduced a proposal for nation- limanilluunniit nuna tamakkerlugu siaruarteri- uændret brug. wide digititalization of Greenland’s TV and sinnaalluni. I TELE-divisionen forventes i 2007 et ordinært radio transmission network. TELE already has Radiokædep nutarteriffigineqarnera pisinnaa- resultat lidt under niveauet i 2006. several years of experience with DVB-T, and saasalu annertusineqarnerat annertooq 2006- will therefore be able to offer a nationwide di- imi aallartinneqarpoq, aammalu 2007-imi stribution with 4-5 channels within the same avannamut nanginneqassalluni, tamatumanilu financial framework as that spent on the Uummannap anguneqarnissaa pilersaarutigine- analogue distribution of only one channel qarpoq. Aamma 2007-imi imaatigut kabelilii- today. nissamut misissueqqaarnerit ingerlanneqarnis- Extensive modernisation and capacity expan- saat aalajangiunneqarpoq. TELE-mit imaatigut sion of the radio link was initiated in 2006 and kabelip nunatsinni pisinnaasatigut pisariaqarti- continues in 2007 northwards where the plan tat naammassiniarlugit siaarneqarnissaa neri- is to reach Uummannaq. Similarly, a decision uutigineqarpoq, taamaattumillu ukiuni tulliut- has been made to carry out a feasibility study for a submarine cable in 2007. TELE anticipates

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 9 tuni aningaasaliinissanut pilersaarut annertooq that a submarine cable must be established to suliarineqassalluni. comply with Greenland’s capacity needs which Inatsisartut inatsit immersugassaq, TELE-p sul- in the years ahead will involve a comprehensive lissinerisa akuersissuteqarfiusut namminersor- series of investments. tunngorsarneqarsinnaanerinut periarfissiisoq 1. Effective 1 January 2007, the Greenland Parlia- januar 2007-imi atuuttussanngorlugu akue- ment has adopted a new enabling act that raat. Peqqussummili nutaami tassani Nammi- makes it possible to deregulate TELE’s current nersornerullutik Oqartussat attaveqaatini tun- concessionary services. The new regulation ngaviusuni sanaartukkanut ingerlatsinermullu upholds the Home Rule’s exclusive right to the kisermaassisussaatitaanertik pigiinnarpaat. construction and operation of the basic infra- Maannarpiaq namminersortunngorsaanissamut structure. There are no specific plans at present pilersaarutigineqartumut pilersaarutinik aala- for the planned deregulation. jangersimasunik soqanngilaq. Rate reductions have been implement effective 1. januar 2007 aallarnerfigalugu akinik appaa- 1 January 2007 that are equivalent to a savings soqarpoq, sullitat atuineri allanngortinnagit 17 of DKK 17 million for our customers (unchang- mio. kr.-inik sullitanut sipaaruteqarfiusussamik. ed usage). Nalunaarasuartaaserisoqarnermi 2007-imi The ordinary result for TELE in 2007 is expect- 2006-imut naleqqiullugu ikinnerulaartunik ed to be slightly below that of 2006. angusaqarnissaq naatsorsuutigineqarpoq.

Allakkeriveqarneq Postdivisionen POST Silarsuup annerani pisut assigalugit teknologiip I lighed med resten af verden medfører den As in the rest of the world, technological iluani ineriartortitsineq POST-ip niuernermik teknologiske udvikling markante konsekvenser developments have striking consequences for ingerlatsiviinut pingaarnernut, tassalu allakka- for POST inden for alle primære forretnings- POST in all the primary business areas: Letters, nut, poortukkanut, akilikkanik ingerlatitseqqit- områder Breve, Pakker, Betalingsformidling og Parcels, Payment Transfer and Postage Stamps. tarnermut frimærkinullu annertuumik sunniu- Frimærker. De grundlæggende forretnings- The basic terms of business in Greenland differ teqarpoq. Kalaallit Nunaanni niuernikkut atu- vilkår i Grønland adskiller sig markant fra de distinctly from most other countries due to gassarititaasuni tunngaviusut nunanut allarpas- fleste andre lande pga. demografi og geografi. Greenland’s demography and geography. This suarnut naleqqiullutik innuttaasut katitigaane- Det giver mindre spillerum i den løbende tilpas- lessens our latitude in our ongoing adaptation rat nunallu ilusaa peqqutaallutik allaaneru- ning af virksomheden. Desuden er POST pålagt of our activities. In addition, POST is charged ngaatsiarput. Suliffeqarfiup ingerlaannartumik samfundsmæssige opgaver og regulering, som with societal tasks and regulation that do not naleqqussarnissaanut periarfissat annikinne- ikke tynger konkurrenterne tilsvarende. burden the competitors to the same extent. rupput. Tamatuma saniatigut POST inuiaqati- De fremtidige trusler og muligheder håndteres The future threats and opportunities are giinnit suliakkiissutaasunik suliassaqarpoq gennem et styrket strategisk beredskab, hvor handled by intensifying our strategic prepared- inatsisiliuunneqarsimallunilu, taakkulu fokus fortsat er at sikre indtjeningen på de ness where our continued focus is on securing unammillertaasunut artukkiissutaanngillat. traditionelle kerneforretninger gennem bl.a. earnings in our traditional core businesses Siunissami ulorianartorsiorfiusussat periarfis- nye og mere differentierede salgsaktiviteter through new and more differentiated sales sallu upalungaarsimanissamut suliniut nukit- overfor de forskellige kundesegmenter. activities, etc., targeting our various customer torsaavigineqarsimasoq aqqutigalugu isuma- Den hårde konkurrence indenfor logistik og segments. gineqassapput, tassanilu suliassaqarfiit pingaar- distribution er global, hvor markedet er præget As the tough competition in logistics and distri- nerit nalinginnaasut ilaatigut sullitanut assigiin- af øget kompleksitet mht. prissætning, service, bution is global, the market is typified by ngitsunut nioqqutinik nutaanik assigiinngii- kvalitet, nye produkter m.v. Det er vigtigt for increasing complexity with regard to pricing, aarnerusunillu pilersitsinikkut isertitaqarfiunis- POST at være med fremme i konkurrencen om service, quality, new products, etc. It is impor- saasa qulakkeerneqarnissaata aallunneqarnera kunder og markedsandele. Derfor er nære alli- tant that POST remains at the forefront in the ingerlatiinnarneqassaaq. Nassiussalerinermi siaruarterinermilu unammil- leqatigiinneq sakkortooq nunarsuarmi tamarmiusumi atuuppoq, tassani niueqatigiinneq akinik aalajangersaasarneq, sullissineq, pitsaassuseq, nioqqutit nutaat il.il. paasiuminaassu- siinit sunnersimaneqarnera annertusiartorluni. POST-ip sullitat niuernermilu pissarsiassat unammillerutigineqarnerannik siuarsaanissa- mut peqataanissaa pingaaruteqarpoq. Taa- maattumillu qanittumik suleqatigisat pingaa- ruteqarput, taakkununnga nunat tamat akornanni suleqatit angisuut, soorlu Post Danmark, Pan Nordic Logistrics, DHL aamma FedEx ilaallutik. Iliuusissanik allanngortiterinermi tunngavissat pingaarutillit allat tassaapput sullississutinik nutaanik atuilernikkut, tamatumalu peqatigisaa- nik sullississutinik imminnut akilersinnaan- ngitsunik atorunnaarsitsisarnikkut nioqqutinik neqeroorutigineqartunik naleqqussaanissaq. Tamatuma saniatigut POST-ip iluaqutissanik su- kannersumik aqutsinini aammalu pisinnaasanik

10 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report annertusaanini ingerlatiinnassavaa. ancer vitale herunder med store internationale struggle for customers and market shares. This Niuernermik ingerlatsiviup Frimærkit iluanni samarbejdspartnere som Post Danmark, Pan makes it vital to have close alliances, including POST niuerfimmi kinguariartortumi sakkortuu- Nordic Logistics, DHL samt FedEx. with major international partners such as Post millu unammillerfiusumi niuernikkut pissarsias- Andre nøgleord i den strategiske omstilling er Danmark, Pan Nordic Logistics, DHL and FedEx. sat appariartornerat killilersimaarniarlugu suli- tilpasning af produktudbuddet gennem ind- Other key catchwords in our strategic restru- niuteqarpoq. Nunat tamat niuernikkut nuna- førelse af nye tjenester og samtidig udfasning cturing include adaption of our product range nut aggornerisa iluanni, nioqqutinik ineriar- af tjenester, der ikke er lønsomme. POST by introducing new services, while discontinu- tortitsinermi kiisalu tuniniaanermi pilerisaari- fortsætter desuden den stramme styring af ing phasing out services that are no longer nermilu iliuusissatut pilersaarutinik aallartitsiso- ressourcerne og forøgelsen af effektiviteten. profitable. In addition, POST continues its strict qarpoq. Matumani sullitat ukiui agguaqatigiis- På forretningsområdet Frimærker søger POST financial management of resources and effici- sillugit qaffasissumiinnerat aammalu aningaa- på et vigende og stærkt konkurrencepræget ency improvement measures. sartuutit annertusiartornerat annertuumik marked at begrænse den negative udvikling i In the Postage Stamp business area, POST is unammillerfiuvoq. markedsandele. Der er iværksat handlingspla- seeking to minimise the downward trend in 2007-imi allakkat amerlassutsimikkut appari- ner inden for international geografisk mar- market shares in a shrinking and highly artornerisa kingunerisaanik POST-imi angusat kedssegmentering, produktudvikling samt salg competitive market. Action plans have been 2006-imut naleqqiullugu appasinnerunissaat og markedsføring. Den høje gennemsnitsalder launched within international geographical naatsorsuutigineqarpoq. indenfor kundemassen og øgede omkostnin- market segmenting, product development, ger for at nå kunderne er her en stor udfor- sales and marketing. The high average age of dring. our customer base and increased costs of I POST forventes i 2007 et noget lavere resultat reaching our customers is a major challenge in end i 2006 som konsekvens af faldende post- this respect. mængder. POST expects in 2007 a somewhat lower result than in 2006, in consequence of declining postal volumes.

2006-imi suliat Aktiviteter i 2006 Activities in 2006

Niuernermik ingerlatsivik TELE Forretningsområdet TELE TELE TELE 2006-imi suliniutinik arlalinnik, sulinium- TELE har i 2006 igangsat flere initiativer, der er In 2006, TELE has launched several initiatives mut nutaamut ukiup aallartinnerani akuerine- forankret i den nye strategi, som blev vedtaget emanating from the new strategy adopted at qartumut pituttorsimasunik aallartitaqarpoq. i starten af året. En central strategisk målsæt- the beginning of the year. A key strategic goal Iliuuseqarnermi anguniakkanut qitiusoq tassaa- ning er at gøre TELE endnu mere kundevendt is to make TELE even more customer minded voq TELE-p ullumikkornit sullitanut sammineru- end i dag. Produkterne skal hurtigere på mar- than today. Products must be brought to mar- lersinneqarnissaa. Nioqqutit pilertornerusumik kedet, og personalet skal uddannes bedre til at ket faster than before, and our staff must be tuniniarneqartalissapput, aammalu sulisut ni- håndtere stadig større krav fra kunder om pro- trained to better handle the increasingly grea- oqqutinik periarfissanullu ilisimaarinninnissa- duktkendskab og muligheder. Endvidere er det ter demands from our customers for product mut sullitanit piumasaqaatinik annertusiartor- hensigten at tilbyde erhvervskunder one-stop- knowledge and possibilities. Furthermore, our tunik isumaginninnissamut pikkorinnerulersin- shopping. Heri indgår partnerskaber med an- purpose is to offer business customers one- niarlugit ilinniartinneqassapput. Kiisalu sullitat dre IT-firmaer og televirksomheder for at sikre stop shopping. This includes establishing part- inuussutissarsiornermik suliaqartut ataasiinnar- en bred dækning af kundernes behov. nerships with other IT and telecom companies mik aallaaveqarlutik pisiniarsinnaanissamut Udbredelsen af tjenester baseret på IP-tekno- to ensure a wide coverage of our customers’ neqoorfigineqarnissaat siunertarineqarpoq. logi er vokset hurtigt, siden ADSL blev introdu- needs. Tamatumani aamma sullitat pisariaqartitaannit ceret i Grønland i december 2002. På godt fire annertuut isumagineqarsinnaanissaat qulak- år er Internet via bredbånd vidt udbredt fra by keerniarlugu suliffeqarfiit IT-mik nalunaarasu- til bygd, og det er i dag muligt for kunderne at artaaserinermillu suliaqartut allat suleqatigine- qalernissaat pineqarpoq. 2002-mi decembarimili ADSL Kalaallit Nunaan- ni atorneqalermat sullissinerit IP-teknologiimik tunngaveqartut amerliartupiloorsimapput. Ukiut sisamarpiaat ingerlanerini bredbånd aqqutigalugu Internetimik atuineq illoqarfinniit nunaqarfinnut siaruarsimavoq, ullumikkullu sullitat sumi najugaqaraluarunilluunniit tamangajammik bredbåndikkut attaveqaammik pis- sarsisinnaapput. Ullumikkut Kalaallit Nunaanni ADSL-imik atuisut 9.000-it missaanniipput, taamaattumillu Kalaallit Nunaanni tamarmi Inter- netimik atuinerup annertusinissaanik politikkik- kut anguniakkat anguneqangajalerput. Tama- tuma kingunerisaanik Kalaallit Nunaat nunat killiit allat assigalugit bredbåndimik atuiffiullua- lersimavoq. 2006-imi aasakkut TELE-p ADSL-imik nioqqutit nutaat sukkanerusut saqqummersippai. Ni- oqqutit taaguutaat tassaapput Silver aamma Gold, taaneqartunilu kingulleq sukkanerunermi

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 11 saniatigut aamma 2 Gigabyte-mik atuineq aki- erhverve sig en bredbåndsforbindelse næsten The proliferation of services based on IP tech- usumut ilaatinneqarpoq. Taamaalilluni TELE uanset bosted. I dag er der omtrent 9.000 nology has grown rapidly since ADSL was maanna nioqqutinik, sullitat sukkassutsinik as- ADSL-kunder i Grønland, så den politiske mål- introduced in Greenland in December 2002. In sigiinngitsunik toqqaaffigisinnaasaannik, kiisalu sætning om Grønland på nettet er ved at gå i just four years, the Internet has spread widely ADSL Gold-imik atuinikkut akikillisaatita- opfyldelse. Det betyder, at Grønland er helt på via broadband from town to settlement, and qartunik peqalerpoq. højde med andre vestlige lande, hvad angår now it is possible for customers to acquire a Internetimut ADSL-ikkut attaveqaatit saniatigut udbredelsen af bredbånd. broadband connection almost regardless of TELE-p aamma atortut ledningeqanngitsut at- I sommeren 2006 introducerede TELE nye where they live. Today there are approximately orlugit Internetikkut attaveqaat WIFI sumiiffin- ADSL-produkter med større hastigheder. De 9,000 ADSL customers in Greenland, so the nut pisariaqartitsiviusunut atuutsilerpaa – aal- nye produkter kaldes Silver og Gold, hvoraf det political objective of putting Greenland on the laqqaammut akunnittarfiit mittarfiillu siunnerfi- sidste foruden højere hastighed også har 2 Internet is in the process of being met. This gineqarlutik. Gigabyte trafik inkluderet i prisen. Hermed har means that Greenland is in line with other TELE 2006-imi qarasaasianut nioqqutinik suku- TELE nu et produktsortiment, hvor kunder kan Western countries in terms of broadband miisumik allanngortiterivoq, taamaalillunilu Ka- vælge forskellige hastigheder samt en rabat- distribution. laallit Nunaanni inuussutissarsiorfinni niuer- ordning gennem ADSL Gold-abonnementet. TELE introduced new and higher-speed ADSL nermi pisariaqartitat naleqqussaavigineqarlutik. Udover ADSL-forbindelse til Internet etablerer products in the summer of 2006. The new Sukkassutsit qaffanneqarput, taamaalilluni il- TELE også et trådløst Internet, WIFI, på de ste- products are called Silver and Gold, the latter loqarfinni qarasaasiatigut attaveqaatit akimik- der der er behov – i første omgang på hoteller of which also has 2 gigabytes of traffic includ- kut nunani Europamiittuni pissutsinut asser- og i lufthavne. ed in the price, in addition to higher speed. In suunneqarsinnaalerlutik. Qarasaasianut ator- TELE har i 2006 lavet en gennemgribende revi- so doing, TELE now has a range of products tutut nioqqut Lanlink, suliffeqarfiit iluanni su- sion af dataprodukterne, så de modsvarer de where customers can select various speeds and miiffiit assigiinngitsut attaveqaateqarnikkut im- behov, der findes på det grønlandske erhvervs- a discount scheme through the ADSL Gold minnut atasunngorlugit attavilerneqarnis- marked. Hastighederne er forøget, så hurtige subscription. saannik ajornarunnaarsitsisoq Kalaallit Nu- dataforbindelser i byerne nu er tilgængelige til In addition to the ADSL Internet connection, naanni illoqarfinni tamani atorneqarsinnaasun- en pris, der tåler sammenligning med euro- TELE is also etablishing WIFI, a wireless Internet ngorlugu ineriartortinneqareerpoq. TELE-p pæiske forhold. Lanlink, som er et datapro- connection wherever there is a need for this – 2006-imi qarasaasiamut atortut taamaattut dukt, der gør det muligt for virksomheder at initially at hotels and airports. pisoqaanerusut allanngortiterneqarneranik aal- sammenkoble lokaliteter i et professionelt lo- In 2006, TELE made a sweeping revision of its lartitsivoq, taamaalillunilu sullitat pitsaassutsi- kalt netværk, er nu udbygget til at omfatte alle data products so they meet the prevailing mik qaffasinnerusumik atuisinnaalernissaat byer i Grønland. TELE har i 2006 igangsat en needs on Greenland’s commercial market. Ra- naammagisimaarinninnerulernissaallu angu- konvertering hertil fra ældre dataprodukter, så tes have been increased, so fast data connecti- neqarluni. kunderne opnår højere kvalitet og tilfredshed. ons in towns are now available for a price that Aamma mobiltelefoninik atuiffiusinnaasut compares favourably with European counter- 2006-imi annertusineqarput, TELE-llu naliliinera malillugu niuerfiup ilippanaateqartup, 50.000- it missaannik atuisoqarsinnaasup 90%-ingajaa anguneqarsimavoq. MMS-ikkut aamma GPRS- ikkut sullissinerit 2005-imi juullikkunni atorne- qalerput, sullitallu sullississutit nutaat taakku soqutigilluaraat 2006-imi malunniuppoq. Kii- salu 2006-imi GSM-ikkut attaveqaatit annertusineqarput, taamaalillunilu nunaqarfiit 70-it sinnerlugit inoqartut tamarmik aamma atuiffiu- sinnaalerlutik. Tamatumuunakkut innuttaasut mobiltelefonit aqqutigalugit sullississutinik nutaanik atuisinnaalernissaat qulakkeerneqarpoq, aammalu nioqqutinut nutaanut kaaviaartitat annertusineqarlutik. NMT 1990-ikkulli qiteqqunneranni ingerlasima- soq maanna pisoqanngorsimavoq, taamaattumillu atortulersuutinut ikiorserneqarsinnaaneq imaluunniit telefoninik batterinillu nutaanik pis- sarsisinnaaneq ajornarsisimalluni. Taamaattu- mik TELE-p 2007-imi aasakkut NMT-mobiltelefoninik sullissinerata atorunnaarsinneqarnissaa Naalakkersuisut akuersissutigaat. TELE-p NMT- mut sullissinerup ilaanik taarsiutitut GSM-ip Udbredelsen af mobiltelefonien er også vokset parts. Lanlink, a data product that facilitate imaani atorneqarsinnaanera annertusivaa. Su- i 2006, og TELE skønner, at der er opnået en companies to connect localities in a professio- miiffinni toqqartukkani atuiffiusinnaasut anner- penetrationsgrad på næsten 90 % af det nal local network, has now been expanded to tusinerannut atatillugu GSM-imut atortulersui- potentielle marked, som er anslået til ca. cover all towns in Greenland. In 2006, TELE soqarpoq, taamaalillunilu sullitat imaaniinner- 50.000 kunder. MMS og GPRS datatjenester launched the conversion to this from older minni nassitsissutit kaajallallugit 75-100 km.-it blev lanceret i julen 2005, og kunderne tog i data products enabling customers to achieve missaannik ungasissusilimmiit GSM-imut ator- 2006 de nye services til sig med stor interesse. better quality and greater satisfaction. tulersuutinik atuisinnaalerlutik. Endvidere er GSM-nettet i 2006 udbygget til The prevalence of mobile telephony has also Telefoninut attaviit aalaakkaasut ilimagineqa- også at dække alle bygder med over 70 ind- grown in 2006, and TELE estimates that it has reersutut mobiltelefonit aamma IP telefonit byggere. Det sikrer befolkningen vid adgang til penetrated the potential market by almost atorneqarnerat peqqutaalluni 2006-imi annikil- nye mobile tjenester og øger omsætningen for 90%, a market estimated at approximately lipput. Atuineq annertusitinniarlugu sullississut nye produkter. 50,000 customers. MMS and GPRS data servi-

12 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report “1010” atulersinneqarpoq, taamaalillunilu 99 NMT har været i drift siden midten af 1990’ ces were launched in Christmas 2005, and the øre/min.-imik akeqartumik Danmarkimut sia- erne og har nu nået en alder, hvor det ikke customers embraced these new services with nersinnaaneq ajornarunnaarsinneqarluni. længere er muligt at få support til systemerne great interest in 2006. In addition, the GSM eller fremskaffe nye telefoner og batterier. Der- network has been expanded in 2006 to cover Teknikkimut tunngasunik ingerlatsineq for har Landsstyret godkendt, at TELE ned- all settlements with more than 70 inhabitants. aningaasaliinerillu lægger NMT-mobiltjenesten fra sommeren This provides the population with extensive ac- TELE-p qaammataasatigut niueqateqarneq su- 2007. Som delvis erstatning for NMT udbygger cess to new mobile services and increases the kumiisumik misissuiffigaa, tassanilu inerniliissu- TELE GSM-nettet med udvidet dækning til turnover generated by new products. titut paasineqarpoq TELE-p qaammataasani, havs. På udvalgte steder opsættes der GSM- NMT has been operating since the mid-1990s TELE-p nunami tigooqqaaviinit pioreersunit ti- udstyr, som har en udvidet rækkevidde, så and has now reached an age where it is no gooqqaavigisinnaasaani båndbredde pissarsia- kunder på havet også kan anvende GSM-ud- longer possible to get support for the systems rineqarsinnaasoq killeqartoq. Maanna Kalaallit styr indenfor en radius af ca. 75 - 100 km fra or obtain new telephones or batteries. For this Nunaanni attaveqarnerup ineriartornera inger- sendemasterne. reason, the Home Rule has accepted that TELE lasoq eqqarsaatigalugu qaammataasat pisin- Omsætningen for fastnettelefoni er som ventet discontinues the NMT mobile service starting in naasaat 2010-p missaani Kalaallit Nunaanni at- stagneret i 2006 på grund af mobiltelefoni og the summer of 2007. To compensate in part taveqarnikkut pisariaqartinneqartunut naam- IP telefoni. For at øge forbruget blev forvalgs- for NMT, TELE will expand the GSM network makkunnaartussatut naliliiffigineqarput. produktet ”1010” introduceret, hvilket gjorde by widening the coverage at sea. GSM equip- Taamaattumik TELE aamma 2006-imi Europap det muligt at ringe til Danmark for 99 øre/min. ment with an expanded radius will be set up at kitaanut imaluunniit Amerikap avannaanut selected locations so customers at sea will also imaatigut kabeliliinerup teknikkikkut aningaa- Teknisk drift og investeringer be able to use GSM equipment within a radius saqarnikkullu kingunerisassaanik nalilersueq- TELE har gennemført en tilbundsgående ana- of 75–100 km from the radio masts. qissaarpoq. Suliaq 2007-imi nanginneqassaaq, lyse af satellitmarkedet, hvor det konkluderes, As expected, the turnover generated by land- Danmarkimi nunnigussiviusumiit aallakaatitsi- at TELE har en begrænset båndbredde til rådig- line telephony stagnated in 2006, because of sarnissaq pillugu isumaqatiginninniartoqassal- hed i de satellitter, som TELE kan benytte med mobile telephony and IP telephony. To increase luni, aammalu immap naqqani misissuineq, ka- de eksisterende jordstationer. Med den nu- usage, a preselection product known as belip kivisinneqannginnerani aqqutissaani im- værende trafikudvikling i Grønland skønnes “1010” was introduced which made it possible map naqqani pissusiviusunik takutitsisussanik det, at satellitkapaciteten vil være utilstrække- to call Denmark for DKK 0.99/min. uppernarsaasiorneqassalluni. Kalaallit Nunaan- lig til at dække Grønlands trafikbehov fra ca. nut imaatigut kabeliliinermi pisinnaasat pisari- 2010. Technical operations and investments aqartinneqartut pissarsiarineqarnerisa sania- TELE har derfor også i 2006 gennemført en TELE has carried out a thorough analysis of the tigut internetikkut sullissinerit atorsinnaanerat analyse af de tekniske og økonomiske konse- satellite market, which concluded that TELE pitsaanerulissaaq sukkanerulissallunilu, kiisalu kvenser ved at etablere et søkabel til Vest- has a limited available bandwidth in the imarsuup akianut oqaluussinerni nipi pitsaane- europa eller til Nordamerika. Arbejdet fortsæt- satellites that TELE can use with the existing rujussuaq anguneqarsinnaalissalluni. Kalaallit ter i 2007 med forhandlinger om transmission landbased stations. Based on the present Nunaannut imaatigut kabeliliinikkut sullissinerit fra landingsstedet til Danmark og kontrahering traffic trends in Greenland, it is estimated that assigiinngiiaarnerusut anguneqassapput, af en havbundsundersøgelse, der skal klar- the satellite capacity will be insufficient for Nuummi najugaqarneq, radiokædep ingerlaar- lægge de virkelige bundforhold på stræknin- meeting Greenland’s traffic needs from around fiani najugaqarneq imaluunniit qaammataasa- gen forud for kabeludlægningen. Udover at til- 2010. tigut sullissiviusumi najugaqarneq apeqqutaas- vejebringe den nødvendige kapacitet vil etable- For this reason, TELE has also initiated an ana- salluni. ring af søkabel til Grønland betyde bedre funk- lysis of the technical and financial consequen- 2006-imi juunimi Marconi SPA / Ericsson Dan- tionalitet og højere hastigheder på internettje- ces of establishing a submarine cable to mark A/S kitaata sineriaa sinerlugu sakkortu- nester samt meget bedre talekvalitet ved over- Western Europe or North America. This effort saavinni atortunik taarsersuutissanik annertu- søiske samtaler. Etablering af et søkabel til continues in 2007, with negotiations concern- saatissanillu pilersuinissaq pillugu isumaqati- Grønland vil medføre et differentieret tjeneste- ing the transmission from the landing place to giissuteqarfigineqarpoq. Isumaqatigiissutip atsi- udbud afhængig af om man bor i Nuuk, langs Denmark and the contracting of a seafloor orneqarnerata kingorna atortunik ikkussuineq radiokæden eller i en satellitby. study to clarify the actual seafloor conditions aallartinneqarpoq, 2006-illu naanerani Nuum- I juni 2006 blev der indgået en kontrakt med along the stretch before the cable is laid. In miit Maniitsumut sakkortusaavik nutaaq naam- Marconi SPA / Ericsson Danmark A/S om leve- addition to procuring the requisite capacity, the massineqarpoq. 2007-imi sanaartukkat inger- ring af udstyr til udskiftning og udbygning af establishment of a submarine cable to Green- laqqissapput, pilersaarutaavorlu Maniitsumiit radiokæden langs vestkysten. Installations- land would mean better functionality and avannaani Uummannaq tikillugu suliassat ina- arbejdet startede straks efter kontraktens ind- faster Internet services, as well as better voice arsarneqassasut. Nuummiit Maniitsumut ikkus- gåelse, og der er med udgangen af 2006 byg- quality for overseas conversations. Establishing sugassat 2008-mi suliarineqassapput. Isorartus- get ny radiokæde fra Nuuk til Maniitsoq. I a submarine cable to Greenland would result sutsit ataasiakkaat atorneqalertarnerat ilutiga- 2007 fortsætter anlægsarbejdet, og planen er in a differentiated selection of services depend- lugu illoqarfinni pineqartuni pisinnaasaq talli- at færdiggøre resten af nordstrækningen fra ing on whether one lives in Nuuk, along the mariaammik annertusisassaaq. Maniitsoq til Uummannaq. Strækningen fra radio link or in a satellite town. Internetimik atuinerup annertusiartornera Nuuk til Qaqortoq gennemføres i 2008. Efter- A contract was concluded with Marconi 2006-imi ingerlaqqippoq, maannalu Kalaallit hånden som de enkelte strækninger idriftsæt- SPA/Ericsson Danmark A/S for the delivery of Nunaanni Internetikkut attaveqartarneq ta- tes stiger kapaciteten til de berørte byer fem equipment for replacements and expansions of makkiisoq oqarasuaatinik paasissutissanillu at- gange. the radio link along the west coast. The instal- taveqartarnermit annertunerulersimavoq. Taa- Væksten i anvendelse af Internet fortsatte i lation project commenced as soon as the con- maattumik piffissat akissuteqarfiusartut akuer- 2006, og Grønlands samlede internettrafik tract was concluded, and a new radio link was saarnartut pigiinnarniarlugit Danmarkip overstiger nu telefon- og datatrafikken. For at built from Nuuk to Maniitsoq at the end of aamma Kalaallit Nunaata akornanni Internetik- opretholde acceptable svartider udvidede TELE 2006. The installation work will continue in kut attaveqaqatigiinnermi qitiusunut attave- derfor forbindelsen til internetudvekslings- 2007 when the rest of the northern stretch qartarnerit annertusineqarput. Kalaallit Nu- punkter mellem Danmark og Grønland. Ud- from Maniitsoq to Uummannaq is scheduled to naanni bredbåndimik atuisinnaanerup anner- bygningen af adgang til bredbånd i Grønland be completed. The stretch from Nuuk to tusarneqarnera 2006-imi ingerlaqqippoq, uki- fortsatte i 2006, og ved årets udgang er der Qaqortoq will be completed in 2008. As the

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 13 ullu naanerani nunaqarfiit 47-t bredbåndimut individual stretches are successively put into attaveqaasersorneqarsimapput. operation, the capacity of the affected towns Mobiltelefoninut suliassaqarfik ineriartorfiusut and settlements will increase fivefold. aapparaat, aammalu atuinerup sullississutillu The growth of Internet use continued in 2006 nutaat ineriartornerat malinnaaffiginiarlugu and Greenland’s total Internet traffic now nassitsisarnermut aqqusersuutit annertusine- exceeds telephony and data traffic. To maintain qarnerannut aningaasaliisoqarpoq. Siullermik acceptable response times, TELE expanded the pingaarnerutillugulu GSM-imik atuisinnaaneq connection to Internet exchange points nunaqarfinnut 47-nut annertusineqarpoq, kii- between Denmark and Greenland. The salu GPRS-imik MMS-imillu atuisinnaaneq expansion of broadband access in Greenland Kalaallit Nunaanni mobiltelefoninut attaveqaa- continued in 2006 and, by the end of the year, tinut tamanut atulersinneqarluni. Tamatuma broadband access had been established in 47 saniatigut sites-ini aalajangersimasuni “exten- settlements. ded cell” pilersinneqarpoq, taamaalillunilu Mobile services is another area of growth and, GSM-imik atuiffiusinnaasoq annertusineqar- to keep up with traffic growth and the latest luni, taamaalillunilu 2007-imi NMT-mik sullissi- services, investments have been made in 2006 nerup matuneqarnerani ajoqutaasinnaasut to expand the broadcast network. The expan- ilaat aaqqiivigineqarlutik. GSM-imut attaveqaa- sion is primarily focused at GSM coverage of tinik atuisut amerliartornerat atuinerup anner- 47 settlements, as well as the establishment of tusineranik kinguneqartussaavoq, 2007-imilu GPRS and MMS throughout Greenland’s mo- mobiltelefoninut aqqusersuutini alliliinissat pi- bile network. Extended cell services have also orsaanissallu pisariaqartut pilersaarutigineqar- been established at some sites, which extends put. the scope of GSM and thus resolving some of Aamma telefoninut attaviit aalaakkaasut, mo- etableret bredbåndsadgang i 47 bygder. the inconvenience of shutting down the NMT biltelefoninut attaviit Internettimullu attaviit Mobilområdet er et andet vækstområde, og service in 2007. As the growing number of pitsaassuseq qaffasissoq atorlugu nunaqarfin- for at følge med trafikudviklingen og nye tje- GSM-network customers means rising traffic nut pilersuisinnaanissaq qulakkeerniarlugu nu- nester, er der i 2006 investeret i en udvidelse af levels, requisite expansion and upgrade of the naqarfinnut aallakaatitsinernut malitassaq nu- sendenettet. Udvidelsen er først og fremmest mobile network are planned for 2007. The taaq ineriartortinneqarpoq. Malitassaq sakkor- udmøntet ved GSM dækning af 47 bygder planned expansion measures will result in both tusaavitsigut attaveqaatitoqqanik, pisinnaasa- samt etablering af GPRS og MMS i hele mobil- better coverage and higher speeds for users. mikkut killeqartunik taarsiiartuaartussaavoq. nettet i Grønland. Der er endvidere etableret To provide high-quality landline, mobile and In- ”extended cell” på visse sites, hvilket forlæn- ternet services also to settlements, a new con- Oqaluussinernut akit ineriartornerat ger rækkevidden af GSM og dermed afhjælper cept for settlement transmission was devel- 1. januar 2006 aallarnerfigalugu Danmarkimut nogle af generne ved lukningen af NMT-tjene- oped in 2006. The concept will gradually re- sianernermut sullississut immikkut ittoq sten i 2007. Væksten i antallet af kunder på place the old radio link connections which “1010”, minutsimut 99 øreqartoq, tassalu GSM nettet betyder stigende trafik, og der have restricted capacity limitations. maannamut Danmarkimut sianernermut akigi- planlægges med de nødvendige udvidelser og titaasup nalinginnaasup affangajaanik opgraderinger af mobilnettet i 2007. De plan- Rate trends akeqartoq, atuutsinneqalerpoq. lagte udvidelser betyder både bedre dækning On 1 January 2006, a special preselection 1. juni 2006-imi MPLS-imut sukkassutsit neqe- og højere hastigheder for brugerne. product “1010” for placing calls to Denmark roorutigineqartut qaffanneqangaatsiarput. Med henblik på at sikre at fastnet, mobilnet og was introduced at DKK 0.99/minute, or almost ADSL-imik nioqqut “sunngiffik” aamma “nam- Internet også kan leveres i god kvalitet til byg- half the previous normal rate for Denmark. minersortut” ADSL Basic, Silver aamma Gold- derne, er der i 2006 udviklet nyt koncept for The available MPLS speeds were significantly imik taarserneqarlutik. Tamatumunnga atillugu bygdetransmissionen. Konceptet skal gradvist increased on 1 June 2006. The ADSL products attaviliinermut atuinermullu aammalu atukka- erstatte gamle radiokædeforbindelser, der har “fritid” (leisure) og “privat” (private) were nut akitsuutit appartinneqarput. snævre kapacitetsmæssige begrænsninger. replaced by ADSL Basic, Silver and Gold. At the Aningaasartuutit isertitallu naligiinnerunissaat same time, the charges for set-up, subscription anguniarlugu 1. oktober 2006-imi normunik Udviklingen i telefontaksterne and volume were reduced. paasiniaasarfimmik atuinermi akiusut qaffan- Den 1. januar 2006 indførtes et særligt for- Rates for using the number information service neqarput. valgsprodukt ”1010” for kald til Danmark til were increased as of 1 October 2006 to better TELE-miit ingerlatsinermi aningaasaqarnikkut il- 99 øre/min. svarende til knap halvdelen af den harmonise costs with earnings. lersorneqarsinnaasutut naliliiffigineqartuni aki- hidtidige normaltakst til Danmark. TELE will continue to aim for rate reductions nik appartitsisarnerup ingerlannarnissaa angu- Pr. 1. juni 2006 blev de udbudte hastigheder when deemed justifiable in terms of operatio- niarneqassaaq. Taamaattumik 1. januar 2007 for MPLS væsentligt forhøjet. ADSL produktet nal economics. The overall rates were therefore aallarnerfigalugu akit tamarmiusut appartin- ”fritid” og ”privat” blev afløst af ADSL Basic, reduced as of 1 January 2007, which equals a neqarput, sullitat atuinerminnik allannguinatik Silver og Gold. I samme forbindelse blev opret- savings for customers of more than DKK 17 atuinerminni 17 mio. kr.-erpianik sipaagaqar- telses- og abonnements- og volumenafgifterne million (unchanged usage). sinnaalerlutik. nedsat. For at opnå en bedre overensstemmelse mellem omkostninger og indtjening blev der pr. 1. oktober 2006 gennemført en forhøjelse af taksterne for benyttelsen af nummeroplys- ningstjenesten. TELE vil fortsat tilstræbe takstnedsættelser, når det vurderes driftsøkonomisk forsvarligt. Pr. 1. januar 2007 er de samlede takster derfor nedsat svarende til en besparelse for kunderne ved uændret forbrug på godt 17 mio. kr.

14 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report Niuernermik ingerlatsivik TELE-p Den økonomiske udvikling i Economic Development in TELE aningaasaqarnikkut ineriartornera forretningsområdet TELE Key figures: Niuernermik ingerlatsivimmi kisitsisit Forretningsområdets hovedtal: pingaarnerit: 2006 2005 2006 2005 DKKm DKKm 2006 2005 mio.kr. mio. kr. mio.kr. mio.kr. Net sales 523.5 502.6 Nettoomsætning 523,5 502,6 Gross sales 637.1 627.4 Kaaviiaartitat ilanngaasereerlugit 523,5 502,6 Bruttoomsætning 637,1 627,4 Operating costs, etc. (547.7) (561.7) Kaaviiaartitat tamarmiusut 637,1 627,4 Driftsudgifter mv. (547,7) (561,7) Operating profit/loss 89.4 65.7 Ingerlatsinermut Resultat af primær drift 89,4 65,7 Financial interest and expense 3.3 (1.4) aningaasartuutit il.il. (547,7) (561,7) Finansielle poster 3,3 (1,4) Ingerlatsinermi pingaarnermi Profit/loss before tax 92.7 64.3 angusat 89,4 65,7 Resultat før skat 92,7 64,3 Aningaasaliissutit 3,3 (1,4) Fixed assets 733.8 776.1 Anlægsaktiver 733,8 776,1 Akileraannginnermi angusat 92,7 64,3 Liabilities 110.5 90.0 Forpligtelser 110,5 90,0 Sanaartukkanit pigisat 733,8 776,1 Net turnover increased by more than 4% from Nettoomsætningen er steget med godt 4 % 2005 to 2006, equalling the increase that Pisussaaffiit 110,5 90,0 fra 2005 og til 2006, hvilket svarer til den stig- occurred from 2004 to 2005. An increase at ning der skete fra 2004 og til 2005. Denne this level was not anticipated as the migration Kaaviiaartitat ilanngaaseriikkat 2005-imiit stigning var ikke forventet på dette niveau, idet from landline to IP-based telephony was 2006-imut 4%-erpiamik qaffapput, 2004-miit migreringen fra fastnet over til IP baseret tele- expected to take place more quickly. In addi- 2005-imut qaffariaatip annertoqatigissaanik. foni var forventet at ville ske hurtigere. Desu- tion, the continued growth in the area of Qaffariaatip taamatut annertussuseqarnissaa den var den fortsatte vækst på mobiltelefon- mobile telephony was surprising. naatsorsuutigineqarsimanngikkaluarpoq, tele- området overraskende. The proliferation of mobile telephony and the foninit aalajangersimasumik attavilinniit telefo- Udbredelse af mobiltelefoni samt overgang til transition to VOIP on various platforms caused ninut IP-mik tunngaveqartunut nuukkiartuaar- VOIP på forskellige platforme er årsagen til den the turnover decline for landline telephony to neq sukkanerusussatut naatsorsuutigineqarsi- fortsatte nedgang i omsætningen på Fastnet continue. At the same time, the introduction magaluarmat. Tamatuma saniatigut mobiltele- telefoni. Samtidigt har introduktionen af of “1010” has reduced revenues from calls fonit atorneqarneri tupinnaannartumik anner- ”1010” betydet en formindsket indtægt på placed to Denmark, as the customers have not tuseriaqqissimavoq. samtaler til Danmark, idet kunderne ikke har increased their calls to Denmark at the same Mobiltelefonit atugaanerisa annertusiartornera forøget deres samtaler til Danmark med rate as the price reduction. Although the num- kiisalu platformini assigiinngitsuni VOIP-mut samme procentuelle prisnedsættelse. Antallet ber of subscribers has declined, the declining nussorneq telefoninut aalajangersimasumik at- af abonnenter er faldet, men det er primært traffic earnings during the year are the primary tavilikkanut kaaviiaartitat appariartuinnarneri- trafikindtægterne, der er faldet i året. reason. nut peqqutaapput. Tamatuma saniatigut Med den fulde dækning af mobiltelefoni i alle By virtue of complete mobile-telephony cover- “1010”-p atorneqalernerata kingunerisaanik de planlagte byer og bygder i Grønland er om- age in all the towns and settlements scheduled Danmarkimut oqaluussinernit isertitaasartut sætningen steget med 11 % i forhold til 2005, for coverage in Greenland, turnover has ikilipput, sullitat akinut appaatit procentinngor- og udgør i dag det klart største produktom- increased by 11% compared to 2005 and now lugit oqaluussisarnitik annertusisimanngimma- råde for TELE. Som nævnt tidligere er udbre- constitutes TELE’s largest product area by far. tigik. Atuisut ikilisimapput, kisiannili ukiumi at- delsen af mobiltelefoni næsten 100 % i for- As previously mentioned, the proliferation of taveqarnermut kaaviiaartitat apparnerat iserti- hold til landets indbyggertal. mobile telephony has increased by almost tat appariaateqarnerinut pisuusut pingaarner- Udbredelsen af ADSL er fortsat med hastige 100% in relation to Greenland’s population. saraat. skridt i 2006, hvor der er introduceret nye pro- ADSL continued its rapidly increasing prolifera- Kalaallit Nunaanni illoqarfinni nunaqarfinnilu dukter, der supplerer de eksisterende. Med tion in 2006, and new products were introduc- pilersaaruteqarfiusuni tamani mobiltelefonit mere end 9200 ADSL abonnementer er dette ed to supplement existing ones. There are now tamakkiisumik atorneqarsinnaalermata, kaavii- produkt fortsat i vækst, og det kan konstateres more than 9,200 ADSL subscribers to this con- aartitat 2005-imut naleqqiullugit 11%-imik at det gennemsnitlige forbrug er stigende. tinually growing product, and it was noted qaffassimapput, aamma TELE-mi nioqqutiqar- Også blandt erhvervskunderne er der sket en that the average usage is rising. Turnover fiusunit malunnartumik annersaallutik. Siusin- stigning i omsætningen. I alt er omsætningen among business customers is also increasing. nerusukkut oqaatigineqareersutut mobiltelefo- steget med 40 % på Internet produkterne. The turnover for Internet products increased by nit atugaanerat nunami innuttaasut amerlas- Øvrige dataprodukter i form af faste kredsløb 40% all told. susaannut naleqqiullugu 100%-ingajammik og MPLS har med en stigning i omætningen på The 7% increase in revenues from other data annertussuseqarpoq. 7 %, også medvirket til den højere omsætning. products, such as fixed circuits and MPLS, has ADSL-ip atugaanerata annertusiartornera Her står Lan Link produkterne samt MPLS tje- also contributed to this turnover increase. The 2006-imi sukkasuumik ingerlaqqippoq, tassa- nesten for fremgangen. Lan Link products and MPLS services are the nilu nioqqutit pioreersut saniatigut nioqqutinik ICAO aftalen indebærer en omsætningsned- contributors for this increase. allanik saqqummiussisoqarpoq. ADSL-imik atu- gang i de år, hvor der ikke er forsyning til Dan- The ICAO agreement entails a turnover isut 9200-t sinnerlugit amerlassuseqalermata markshavn, og er derfor den primære årsag til, decrease in the years where no service is nioqqutip taassuma ineriartornera ingerlaq- at området ”Salg/service, liberalt” har en min- delivered to Danmarkshavn and this is the qippoq, aammalu atuinerup agguaqatigiisin- dre omsætning i forhold til 2005. Salget af primary reason for the turnover decline in the neqarnerani atuineq annertusiartortoq takune- telefonudstyr på TELE-POST Centrene i 2006 er “Sales/service, deregulated” compared to qarsinnaavoq. Aamma sullitanut inuussutissar- derimod steget i forhold til sidste år. 2005. On the other hand, the sale of tele- siornermik aallutaqartunut kaaviaartitat qaffari- Anlægsproduktionen er i 2006 faldet med phone equipment at TELE-POST Centres has arput. Internetikkut nioqqutinut kaaviiaartitat mere end 12 mio. kr. Der var forventet en væs- increased in 2006, compared to last year.

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 15 katillugit 40%-inik qaffariarput. entlig større anlægsproduktion, men en del af Engineering construction work declined by Qarasaasiatigut nioqqutit allat, soorlu kaavii- radiokædeopgraderingen er flyttet til 2007. more than DKK 12 million in 2006. Substanti- aarfiit aalaakkaasut MPLS-ilu kaaviiaartitatigut Dette er også medvirkende årsag til, at de vari- ally more engineering construction work was 7%-inik qaffariaateqarfiummata, taakkuttaaq able omkostninger er faldet i 2006. expected, but some of the radio link upgrade kaaviaartitat qaffasinnerulernerinut pisooqa- Udover vareforbrug til anlægsproduktionen, er project was postponed until 2007. This is also taapput. betalinger til andre operatører, fragt og øvrigt a contributory cause of the decline in variable ICAO-imut isumaqatigiissut ukiuni Danmarks- vareforbrug faldet. costs in 2006. havn-imut pilersuiffiunngitsuni kaaviiaartitat Driftsudgifterne er mindre end i 2005, hvilket In addition to the consumption of goods appariarnerinik nassataqarmat, tamanna sulias- skyldes faldende afskrivninger, færre perso- relating to work performed for own purposes, saqarfimmi “Tunisat/sullissinneq, namminer- naleudgifter modregnet stigning i administrati- payments to other operators, carriage and sortunngorsakkani” kaaviiaartitat 2005-imut onsomkostningerne. Lønningerne har været other consumption of goods have declined. naleqqiullugit ikinnerunerinik tamanna peqqu- holdt i ro, medens der har været besparelse på Operating expenses are lower than in 2005, taasunit pingaarnersaavoq. Kisiannili TPC-ni andre personaleomkostninger. Bolignummeraf- due to declining depreciation and lower staff 2006-imi telefoninut atortut tunisat siornamut giften er faldende, da næsten alle medarbej- costs offset by rising administration costs. naleqqiullugu amerleriarsimapput. dere er flyttet til TELE’s egne boliger. Der er Wages have remained at previous levels while 2006-imi sanaartukkanik tunisassiornerit 12 gennemført en opgradering af regningssyste- some staff costs have been reduced. Housing- mio. kr.-it sinnerlugit kinguariarput. Sanaartuk- met, som har betydet ekstra udgifter til admi- unit charges are declining as almost all em- kanik tunisassiornermik annertungaatsiartumik nistration. ployees have moved into TELE’s own housing pisoqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, kisian- units. The invoicing system has been upgraded nili sakkortusaavinnik piorsaanerup ilaa 2007- which has resulted in extra administration ex- imut nuunneqarpoq. Tamannattaaq 2006-imi penses. aningaasartuutit nikerartut apparnerannut peqqutaaqataasimavoq. Sanaartukkanik tunisassiornermut nioqqutissanik atuinerup saniatigut aamma sullissisunut allanut, nassiussinermut nioqqutissanillu allanik atuinermut akiliutit appariarsimapput. Ingerlatsinermut aningaasartuutit 2005-imut naleqqiullugu ikinnerupput, tamannalu nalikilli- sat ikiliartornerannik, sulisunut aningaasartuutit ikinnerunerannik, allaffissornermut aningaasartuutit qaffariaataannik illuatungilerneqartu- nik peqquteqarpoq. Akissarsiat nikissimanngil- lat, kiisalu sulisunut aningaasartuutit allat si- paaruteqarfiusimallutik. Inissianut normunut akiliutit appariartorput, sulisut tamangajammik TELE-p namminerisaminik inissiaataanut nus- sorsimammata. Akiligasseeriaaseq piorsarne- qarsimavoq, tamatumalu nassatarisaanik allaffissornermut aningaasartuutaasartut saniatigut aningaasartuuteqartoqarsimalluni.

Niuernermik ingerlatsivik Forretningsområdet Kystradio- The Coastal Radio Service Sinerissami Radioqarfiit tjenesten The Coastal Radio Service of TELE Greenland TELE Greenlandimi sinerissami radioqarfiit suli- Kystradiolinien i TELE Greenland udfører en performs a wide range of tasks for external assani arlalissuarni avataanit suliakkiisartut, lang række opgaver for eksterne rekvirenter clients such as TDC, DMI and Naviair, as well as soorlu TDC, DMI aamma Naviair sullittarpaat, som TDC, DMI og Naviair samt interne opgaver in-house tasks for the rest of the organisation. kiisalu aaqqissuussaanerup sinnerani suliassat for resten af organisationen. The Danish state is under an obligation, via isumagisarlugit. Den maritime nød- og sikkerhedskommunika- international agreements, to make the mari- Imarsiornermi ajunaalernermut isumannaalli- tion, som dækker de grønlandske farvande, time emergency and safety communications saanermullu atatillugu attaveqartarnermi, har den danske stat gennem internationale af- available within the waters of Greenland. Kalaallit Nunaanni imartat sullinneqarfigisaanni taler forpligtet sig til at stille til rådighed. IT- og According to Denmark’s Universal Service danskit naalagaaffiata nunat tamat akornanni Telestyrelsen har i den danske forsyningspligt- Obligation Act, the IT and Telecom Agency has isumaqatigiissutit aqqutigalugit ikiuunnissani lov pålagt TDC ansvaret for varetagelsen af op- charged TDC with responsibility for performing pisussaaffigaa. IT-mut nalunaarasuartaateqar- gaven. TDC har rekvireret opgaven udført af this task. TDC has requisitioned the perform- nermullu aqutsisooqatigiit danskit pilersuisus- TELE, hvor opgaven organisatorisk er placeret i ance of this task from TELE, where the task is saatitaanermut inatsisaat aqqutigalugu sulias- kystradiolinen. Opgaven løftes på de to døgn- organisationally assigned to the Coastal Radio sap isumagineqarnissaanut akisussaaffik TDC- betjente kystradiostationer Aasiaat Radio og Service. The task is carried out by Aasiaat Radio mut tunniussimavaa. TDC-p suliassaq TELE-mut Ammassalik Radio. and Ammassalik Radio, i.e. two coastal radio isumagisassanngorlugu suliakkiissutigisimavaa, Forsyningspligtlovgivningen udløber med ud- stations that are staffed round the clock. aaqqissuussaanermilu suliassaq sinerissami ra- gangen af 2007. Det er ikke fastlagt, hvor den The Universal Service Obligation Act expires at dioqarfinnut inissinneqarsimavoq. Suliassaq si- derefter placeres, men høringsrunden antyder, the end of 2007. The subsequent placement of nerissami radioaqarfinnit ulloq unnuarlu suliso- at den forbliver ved TDC. Grønlands Hjemme- this obligation has not been determined, but qartunit marlunnit, tassalu Aasiaat Radioanit styre har tilkendegivet, at man ikke for inde- the consultation procedure suggests that it will

16 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report aamma Ammassallip Radioanit isumagineqar- værende er parat til at hjemtage den, som remain with TDC. The Greenland Home Rule poq. Færøerne har gjort uden økonomisk kompen- has indicated that it is not prepared at present Pilersuisussaatitaanermut inatsit 2007-ip naa- sation via bloktilskuddet. to deliver this, which the Faroe Islands have nerani atorunnaassaaq. Tamatuma kingorna Grønlands Hjemmestyre iværksatte i 2006 done without receiving financial compensation suliassap sumut inissinneqarnissaa suli aalaja- kampagne for sikkerhed til søs under mottoet via a block grant. ngerneqanngilaq, tusarniaanermili paasinarpoq ”Er kajakroernes efterkommere gode sejlere? In 2006, the Greenland Home Rule launched a TDC-mi inissisimaannarnissaa ilimanartoq. Sejl med omtanke”. Den har uden tvivl medvir- maritime safety campaign under the motto Namminersornerullutik Oqartussaniit ilisimatit- ket til det faldende antal ulykker til søs, som “Are the descendants of kayakers good sissutigineqarpoq suliassap maanna nunatsin- kystradiostationerne er involverede i. mariners? Navigate with care”. This has un- nut nuunneqarnissaa piareersimaffigineqan- Desværre sejler alt for mange fortsat uden doubtedly contributed to the declining number ngitsoq, soorlumi Savalimmiut ataatsimoorus- radioudstyr om bord. Nogle overholder ikke of maritime accidents in which the coastal samik tapiissutit aqqutigalugit aningaasatigut rapporteringspligten, og andre igen kunne radio stations are involved. taarsiiffigineqarsimanngikkaluarluni taamaali- drage fordel af skibsrapporteringssystemerne. Unfortunately, many vessels still do not have orsimasoq. Disse forhold er alle med til at nedsætte sikker- radio equipment on board. Some mariners do Namminersornerullutik Oqartussat 2006-imi heden til søs. Det er fortsat indsatsområder for not comply with the reporting obligation while imaani sillimanissaq pillugu paasititsiniaanermik kommende holdningsbearbejdning over for others would in turn benefit from the ship “Qajavissuup kinguaavi imarsiullammaappat? dem, der sejler. Søfartsstyrelsen udgiver primo reporting systems. Maritime safety is reduced Mianersorlutit angalagit”-mik taasamik aallar- 2007 rapporten ”Sikker sejlads i grønlandske by all of these factors. Action areas still exist titaqarput. Qularutissaanngitsumik taanna farvande”. Den derpå følgende handlingsplan where campaigns for changing the mariner imaatigut ajunaartarnerit, sinerissami radioqar- skulle gerne give anledning til tiltag og påbud, attitudes are needed. The Danish Maritime fiit suleqataaffigisaasa ikilinerinik kinguneqar- som optimerer sikkerheden. Authority published the report “Sikker sejlads i poq. Som en sekundær opgave varetager kystradi- grønlandske farvande“ (Safe Navigation in the Ajoraluartumik suli amerlavallaat radiukkut ostationerne den kommercielle radiokommuni- Waters of Greenland) at the beginning of atortulersuutinik nassataqaratik angalasarput. kationstjeneste, hvor søfarten tilbydes radio- 2007. The subsequent forthcoming action plan Ilaasa nalunaartussaatitaaneq malinneq ajor- samtaler. Indtægterne herfra er fortsat fal- should lead to initiatives and regulations to op- paat, aammalu allat angallatit nalunaartarne- dende. Finansieringen er pålagt TELE i henhold timise maritime safety. rannut sullissiviit iluaqutigisinnaagaluarlugit. til koncessionen. As a secondary task, the coastal radio stations Pissutsit taamaattut tamarmik imaatigut anga- Gennem en Joint Finance aftale, har ICAO provide commercial radio communications lanermi isumannaassutsimik appartitsisarput. (International Civil Aviation Organisation) hos services where the shipping trade is offered Angalasartut isumaannik allanngortitsiniarluni den danske stat rekvireret forskelligartede op- radio-based conversations. The revenues from suliniutit suli ingerlanneqartariaqarput. 2007-ip gaver til understøtning af den internationale this continue to decline. TELE is obilgates to aallartinnerani Søfartsstyrelsip nalunaarusiani civile luftfart. På vegne af staten varetages fund this in accordance with the concession. “Kalaallit Nunaata imartaani imaatigut angala- disse opgaver af Naviair, som har rekvireret Through a joint finance agreement, the ICAO sarnermi isumannaassuseq” saqqummersip- TELE til at løse udvalgte opgaver. (International Civil Aviation Organisation) has paa. Taassuma kingorna iliuusissatut pilersaaru- Tilsvarende har Naviair overladt til DMI at til- requisitioned a variety of tasks from the Danish siaq saqqummiunneqartoq suliniutinik peqqus- vejebringe vejrdata fra Danmarkshavn, Nar- state for the support of international civil avia- sutinillu, isumannaassutsimik annertusaataa- sarsuaq og Aasiaat. DMI har rekvireret TELE til tion. These tasks are performed by Naviair on sussanik suliaqarnissamut tunngavissiisussaas- at udføre opgaverne. Ligeledes efter rekvisition behalf of the state and Naviair has in turn saaq. fra DMI varetager kystradiolinien driften af ra- requisitioned TELE to perform selected assign- Sinerissami radioqarfiit suliassani pingaarnerni diosondestationer i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. ments. tullertut radiukkut attaveqartarnermi sullissineq ICAO hhv. DMI har også gennem årene rekvire- Similarly, Naviair has entrusted the Danish niuerpalaartumik ingerlanneqartoq isumagisa- ret manuelle vejrobservationer udført fra samt- Meteorological Institute (DMI) to procure raat, tassanilu imarsiortut radiukkut oqaloqati- lige døgnbemandede telestationer. I takt med weather data from Danmarkshavn, Narsarsuaq giissinnaanerat neqeroorutigineqarpoq. Tassani den meteorologiske teknologiudvikling er ob- and Aasiaat. DMI has in turn commissioned isertitat suli appariartorput. Aningaasalersorne- servationerne blevet automatiserede. Tilbage TELE to perform these assignments. qarnera akuersissut malillugu TELE-mut isuma- er de manuelle observationer i Aasiaat og Dan- The Coastal Radio Service operates the radio- gisassatut suliakkiussaavoq. markshavn, som må forventes automatiserede sonde stations in Ittoqqortoormiit and Tasiilaq ICAO (International Civil Aviation Organisation) indenfor kort tid. – also according to commission from DMI. Joint Finance-mut isumaqatigiissut aqqutigalu- Forvaltningen af kommunikationslovgivningen Over the years, ICAO and DMI have also gu danskit naalagaaffiannut nunat tamat akor- har i henhold til aftale mellem IT- og Telestyrel- respectively commissioned manual weather nanni silaannakkut angallassinermut tapertaa- sen og Grønlands Hjemmestyre hidtil være observations performed by the telecom stati- sussanik assigiinngitsunik suliakkiisimavoq. Su- varetaget fra Radioforvaltningen i TELE med ons staffed round the clock. The observations liassat taakku naalagaaffik sinnerlugu Naviair- organisatorisk placering i Kystradiolinien. have become automated concurrent with tech- mit isumagineqarput, tassanngaanniillu sulias- Som konsekvens af den nye forordning om nological developments within meteorology. sat toqqartukkat TELE-mut isumagineqartus- liberalisering af telekommunikationsområdet Manual observations are still performed in satut suliakkiissutigineqarsimallutik. kan den nuværende placeringen ikke oprethol- Aasiaat and Danmarkshavn but are expected Taamatuttaaq Naviair-ip Danmarkshavnimit, des. Derfor blev forvaltningen overført til Grøn- to be automated in the near future. Narsarsuarmit Aasianniillu silamut paasissutis- lands Hjemmestyre ved Direktoratet for Boliger According to an agreement between the IT sanik pissarsisarneq DMI-mut suliakkiussima- og Infrastruktur pr. 1. november 2006. and Telecom Agency and the Greenland Home vaa. DMI-llu suliassat TELE-mut suliakkiissutigi- Rule, the administration of communications le- simallugit. Kiisalu DMI-p suliakkiissuteqarnera- gislation has previously been managed by tigut sinerissami radioqarfiit Ittoqqortoormiini Radio Administration of TELE, organisationally Tasiilamilu radiosondestationit ingerlanneqar- situated in the Coastal Radio Service. nerat isumagisaraat. In consequence of the new legislation relating ICAO-p taamatullu DMI-p aamma ukiut inger- to the deregulation of the telecom area, the lanerini silamik misissuisarnerit radioqarfinnit present placement cannot be upheld. For this ulloq unnuarlu sulisoqartartunit tamanit isuma- reason the administration was transferred to gisassanngortittarsimavaat. Silasiornermi tek- the Greenland Home Rule, represented by the

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 17 nologiip ineriartornerata ilutigisaanik silasior- Den økonomiske udvikling i forret- Housing and Infrastructure Directorate as of 1 tarnerit atortut automatiskiusut atorlugit inger- ningsområdet den kommercielle November 2006. lanneqartalersimapput. Tassani Aasianni Dan- Kystradiotjeneste markshavnimilu silasiortarnerit kisinngorussi- The Economic Development of the mapput, taakkuttaarlu piffissap sivikitsup Resultatområdets omsætningstal: Commercial Coastal Radio Service ingerlanerani atortunik automaskiusunik taar- serneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. 2006 2005 Key figures: Attaveqaqatigiittarnermut inatsisinik atuutsit- mio.kr. mio. kr. sineq IT-mut nalunaarasuartaateqarnermullu 2006 2005 aqutsisooqatigiit aamma Namminersornerullu- Nettoomsætning, indland 1,7 2,0 DKKm DKKm tik Oqartussat isumaqatigiissut naapertorlugu Nettoomsætning, udland 0,9 1,3 maannamut TELE-mi radiunik ingerlatsivimmi, Net sales, domestic 1.7 2.0 aaqqissugaanermi Sinerissami Radioqarfinni Samlet omsætning 2,6 3,3 Net sales, abroad 0.9 1.3 inissisimasumi isumagineqarsimavoq. Nalunaarasuartaatitigut attaveqaqatigiittarne- Som det fremgår af ovenstående, fortsætter Total sales 2.6 3.3 rup namminersortunngorsarneqarnissaa pil- omsætningsnedgangen for den kommercielle lugu peqqussutip nutaap atuutilerneratigut kystradiotjeneste og specielt den udenlandske As it is evident in the above, sales continue to maannamut inissisimaffigisaa pigiinnarneqar- aktivitet. decline for the Commercial Coastal Radio sinnaajunnaarpoq. Taamaattumik 1. november Service in Greenland and, particularly, activities 2006 aallarnerfigalugu ingerlatsineq Nammi- abroad. nersornerullutik Oqartussani Ineqarnermut At- taveqarnermullu Pisortaqarfimmut nuunneqarpoq.

Niuernermik ingerlatsivik Sinerissami radioqarfiit niuerpalaartumik ingerlanneqartut aningaasaqarnikkut ineriartornerat

Angusaqarfiusumi kaaviiaartitanut kisitsisit:

2006 2005 mio.kr. mio. kr.

Kaaviiaartitat ilanngaasereerlugit, nunap iluani 1,7 2,0 Kaaviiaartitat ilanngaasereerlugit, nunanut allanut 0,9 1,3

Kaaviiaartitat katillugit 2,6 3,3

Siuliani takuneqarsinnaasutut sinerissami radioqarfinni niuerpalaartumik sullissinermi kaaviiaartitat appariartornerat ingerlaqqippoq, pingaartumik nunani allani sulianut tunngasuni malunnarluni.

18 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report Niuernermik ingerlatsivik POST Forretningsområdet POST POST

16. januar 2006 aallarnerfigalugu allakkanut, Med virkning fra den 16. januar 2006 blev der Effective 16 January 2006, a price adjustment poortukkanut il.il. akit iluarsineqarput. foretaget en prisjustering på breve, pakker m.v. was implemented for letters, parcels, etc. Ukiuni kingullerni allakkat poortukkallu amer- De senere års negative mængdeudvikling for The downward trend of recent years in the lassutsimikkut appariartornerat aamma 2006- breve og pakker år har også været markant i volume of letters and parcels continued its imi annertuumik malunnaateqarsimavoq. 2006. sharp decline in 2006.

POST-imi kisitsisit pingaarnerit Nøgletal for POST Key figures for POST

2002 2003 2004 2005 2006 Alakkat / Breve / letters, kilo 502.000 459.000 464.000 443.000 424.000 Poortukkat (ataasiakkat) / Pakker (styk) / Parcels (no.) 178.000 174.000 168.000 166.000 155.000

Taamatut ineriartortoqarnera pakkersimaarni- For at imødegå denne udvikling fortsættes tid- To counter to this trend, the cost-cutting mea- arlugu ukiut siuliini aningaasartuutinik ikilisaa- ligere års omkostningsreduktioner, og løbende sures of previous years continued, and new neq ingerlanneqartoq nanginneqassaaq, aam- igangsættes nye forretningsmæssige tiltag i business initiatives were launched on an ongo- malu niuernermik ingerlatsinermi suliniutinik overensstemmelse med strategien for POST. ing basis in accordance with POST’s strategy. nutaanik POST-imi suliniutinut naapertuuttunik POST indgik i 2006 en samarbejdsaftale med In 2006, POST concluded a partnership agree- ingerlaavartumik aallartitsisoqartassalluni. det internationale transportselskab FedEx, om ment with the FedEx transport company 2006-imi POST ingerlatseqatigiiffimmut, nunat distribution af de internationale forsendelser til regarding the distribution of international tamat akornanni assartuinermik suliaqartumut Grønland. dispatches to Greenland. FedEx-imut, nunanit tamalaanit Kalaallit Nu- Grønland fik ny infrastruktur pr. 1. januar As of 1 January 2006, Greenland got a new in- naannut nassiussanik siammarterinissaq pillugu 2006, da Grønlands Hjemmestyre besluttede at frastructure as the Greenland Home Rule deci- suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarpoq. sælge Arctic Umiaq Line, stoppe samarbejdet ded to sell Arctic Umiaq Line and discontinue Kalaallit Nunaanni attaveqaatit 1. januar 2006 med Air Alpha og i stedet indgå samtlige servi- the partnership with Air Alpha and, instead, to aallarnerfigalugu nutaanngorput, Namminer- cekontrakter med Air Greenland. POST har conclude all service contracts with Air Green- sornerullutik Oqartussat Arctic Umiaq Line-p store mængder post til distribution med både land. POST has large volumes of mail for distri- tunineqarnissaa, Air Alpha-p suleqatigineqar- fly og skib, og ændringer i trafikstrukturen har bution by both aircraft and ship, which is why nerata unitsinneqarnissaa taakkununngalu derfor stor betydning for den logistiske plan- changes to the traffic infrastructure have a sig- taarsiullugu sullissinissamik isumaqatigiissutit lægning, opfyldelse af servicemål, økonomi nificant impact on logistical planning, fulfil- tamarmik Air Greenland-imut nuunneqarnis- m.v. ment of service targets, financial position, etc. saat aalajangiummassuk. POST allakkanik tim- Ændringerne i den postale logistik var relativt The modification of postal logistics was there- misartukkut umiarsuakkullu nassiussuunneqar- store med de største konsekvenser for kun- fore relatively extensive with the biggest con- tussanik amerlasoorsuarnik peqartarpoq, taa- derne i Diskobugten og i Nanortalik, hvor sequences for customers in Disko Bay and Na- maattumillu attaveqaatit allanngornerat nassi- transportfrekvenserne er reduceret i forhold til nortalik where transport frequency declined, ussassanik pilersaarusiornermut, sullissinermi tidligere. compared to previous service. anguniagaasut naammassineqarnissaannut, The International Mail System (IMS) logistics aningaasaqarnermut allanullu annertuumik system, with the tracking and tracing of postal sunniuteqarpoq. parcels, has now been implemented through- Allakkanik nassiussuisarnermi allannguutit an- out Greenland. Delivery scanning and electron- nertungaatsiarput, tamannalu annertunerpaa- ic signatures were also implemented during mik Qeqertarsuup Tunuani Nanortalimmilu, as- the course of the year at 16 TELE-POST cen- sartuisarnerup akulikissusianik siornatigumut tres. In addition to being able to follow the naleqqiullugu annikillisitsiviusuni sullitanut sun- individual incidents in the shipment’s “life- niuteqarpoq. cycle” at POST, it is now possible for the custo- Nassiussanut nakkutilliissut International Mail mer to also electronically see the physical sig- System (IMS), ilaatigut poortukkat sumiinneri- nature from the recipient once the letter/parcel nut takussutissiisinnaasoq (track & trace) nuna has been delivered. tamakkerlugu atuutsinneqalereerpoq. TELE- In addition to postal parcels, both EMS/Jetpost POST-ip sullissiviini 16-ini ukiup ingerlanerini and DHL letters/parcels alike, bar codes were aamma poortukkanut tunniunneqartunut scan- also introduced for insured and registered let- nerut aammalu atortut elektroniskiusut atorlu- ters in 2006, thus making it possible to trace git atsiornermut atortorissaarut atuutsinneqa- this registered mail as well. lerpoq. Nassiussat ataasiakkaat POST-imi The establishment of TELE-POST centres, in “ingerlaarnerannik” takunnissinnaanerup sani- which POST takes over the physical customer- atigut aamma sullitap nassiussap tunniunne- Logistiksystemet International Mail System based functions in the Group, was concluded qarnerani tigusisup nammineerluni atsiugaa (IMS) med bl.a. sporingssystem af postpakker in 2006 with the establishment of a newly atortut elektroniskiusut atorlugit takusinnaaler- (track & trace) er nu implementeret i hele lan- constructed TELE-POST centre in Sisimiut. Like paa. det. Ved 16 TELE-POST Centre blev der i årets elsewhere, the Sisimiut centre also received a Poortukkat, EMS/Jetpost-it taamatullu DHL-it løb også implementeret udleveringsscan og range of improved customer facilities. 2006-imi stregkode-lerneqarnerisa saniatigut elektronisk underskrift. Udover at kunne se de An interview-based survey of business custom- aamma allakkat nalillit taamatullu allakkat tam- enkelte hændelser i forsendelsens ”levetid” i ers in Greenland was realised in early 2006. matsaalisat stregkode-lerneqarput, taamaalil- POST, er det nu også muligt for kunden at se The information obtained is used to contin- luni allakkat nassiussat nalunaarsorneqarsima- den fysiske underskrift fra modtageren elektro- uously improve the service provided to our sut taakku sumiissusersineqarsinnaalerlutik. nisk, når forsendelsen er udleveret. customers. TELE-POST-ip sullissiviinik, suliffissuup sullitanik Udover postpakker, EMS/Jetpost såvel som

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 19 saaffiginnittunik sullississinerani suliassanik DHL-forsendelser blev der i 2006 endvidere POST-ip tigusiffigisaanik pilersuineq 2006-imi indført stregkoder på værdibreve såvel som Sisimiuni TELE-POST-ip sullissivianik nutaamik rekommanderede breve, således at disse regi- sananeqartumik pilersitsinikkut naammassine- strerede brevforsendelser nu også kan spores. qarpoq. Sisimiuni sullissivik sumiiffinni allani Etablering af TELE-POST Centre, hvor POST sullissiviit allat assigalugit sullitanut atugassari- overtager de fysiske kundevendte funktioner i titaasunik pitsaanerusunik arlalinnik peqaler- koncernen, blev afsluttet i 2006 med etablerin- poq. gen af et nybygget TELE-POST Center i Sisi- 2006-ip aallartinnerani Kalaallit Nunaanni sulli- miut. I lighed med andre steder har centeret i tat inuussutissarsiornermik suliaqartut apersor- Sisimiut også fået en række forbedrede kunde- neqarlutik misissuisoqarpoq. Tassani paasisat faciliteter. sullitat kiffartuunneqarnerannik pitsanngorsaa- Der blev primo 2006 gennemført en interview- juarnissamut atorneqassapput. undersøgelse af erhvervskunderne i Grønland. Aningaasanngorlugit akiliisitsilluni tunisaqartar- Den indhentede viden bruges til løbende at nermut aamma akiliisarnernik tigusisarnernillu forbedre service overfor kunderne. aqutsinermut atatillugu karsini terminalit nu- Et nyt kasseterminalsystem til brug i forbin- taat illoqarfiit sakkortusaaviit sinerlugit inissisi- delse med kontantsalg og styring af ind - og masut amerlanersaanni ikkussuunneqarput. udbetalinger blev i 2006 installeret i de fleste 2007-ip aallartinnerani aaqqiissutissanik illoqar- byer langs radiokæden. Der påregnes primo finnut qaammataasatigut attaveqaateqarfiusu- 2007 implementeret en løsning, som er tilpas- nut naleqqussakkamik atuutsitsisoqalernissaa set byer med satellitkommunikation. naatsorsuutigineqarpoq. Indenfor forretningsområdet Frimærker var Niuernermik ingerlatsiviup Frimærkit iluanni den positive udvikling i 2005 som forventet et ineriartorneq 2005-imi ataasiaannartumik enkeltstående tilfælde. I lighed med udviklin- pisussatut naatsorsuutigineqareersimasutut pit- gen på verdensplan fortsatte den vigende in- saasuuvoq. Nunarsuarmi ineriartorneq assiga- teresse desværre også for grønlandsk filateli i lugu ajoraluartumik kalaallit frimærkiinik soqu- 2006. POST konstaterede dog i 2006 en positiv A new cash-register system to be used with tiginninneq aamma 2006-imi kinguariartorpoq. udvikling indenfor eksempelvis enkeltordrer, cash sales and management of incoming and Taamaakkaluartoq POST 2006-imi, soorlu ataa- hvilket har medvirket til et tilfredsstillende outgoing payments was installed in most siakkaanik inniminniisarnermut tunngatillugu resultat i 2006. towns along the radio link in 2006. A solution siuariarfiuvoq, tamannalu 2006-imi angusanut Der blev i 2006 etableret et mere formelt sam- adapted to towns with satellite-based commu- naammaginartunut pisooqataavoq. arbejde i Small European Postal Administration nications is expected to be implemented in 2006-imi Small European Postal Administration Committee (SEPAC), hvor POST deltager i et early 2007. Committee-mik (SEPAC) suleqateqarneq nali- samarbejde med 11 andre mindre postale ad- The positive trend of the business unit Postage nginnaanerusoq aallartinneqarpoq, tassani ministrationer. Der samarbejdes om at styrke Stamps in 2005 was, as expected, a unique POST allakkerinermik aqutsiviit minnerusut allat filateli og eksponere egne frimærkeudgivelser occurrence. The interest in Greenland philately aqqanillit suleqatigiinneranni peqataalerluni. på nye markeder. continued to decline in 2006, just as the global 2006-ip qiteqqunnerani POST nunarsuaq ta- Medio 2006 deltog POST på verdensfilateliud- trends. However, POST noted a positive trend makkerlugu frimærkinik saqqummersitsinersu- stillingen i Washington DC. Med over 85.000 in single orders in 2006, which has contributed armut Washington DC-mi ingerlanneqartumut besøgende blev grønlandske frimærker for- to a satisfactory result in 2006. peqataavoq. Pulaartut 85.000-it sinnerlugit nemt eksponeret på det nordamerikanske mar- A more formalised working relationship was amerlassuseqarnerisa saniatigut kalaallit fri- ked, der fortsat vurderes at have vækstpotenti- established in 2006 with the Small European mærkii Amerikap avannaani, ineriartortitsivis- ale. Udstillingsdeltagelsen vil i 2007 blive fulgt Postal Administration Committee (SEPAC), satut ilippanaateqarluartutut suli nalilerneqar- op af markedsføringstiltag specielt målrettet til where POST participates with 11 other small tartumi tunisaalluarput. Saqqummersitsinermut potentielle kunder i Nordamerika. postal administrations. The members work peqataanerup nangissutigisaanik 2007-imi niu- POST var på ny medarrangør af Skandinaviens together to strengthen philately and promote ernikkut pilerisaarineq, pingaartumik Amerikap største frimærkemesse ”Frimærker i Forum”, the publishing of their own postage stamps in avannaani sullitanut saammitinneqartoq aal- som afvikles i København hvert år. I lighed med new markets. lartinneqassaaq. tidligere år havde POST en dynamisk stand In mid-2006, POST participated in the world POST Skandinaviami frimærkinik nuisitsinerit med en lang række aktiviteter relateret til philately exhibition in Washington D.C. By annersaanni “Frimærker i Forum”-imi, ukiut Grønland. Årets hovedtema var nordisk myto- virtue of the exhibition’s more than 85,000 tamaasa Københavnimi ingerlanneqartartumi logi og omkring 6.000 gæster besøgte udstil- visitors, Greenland stamps received fine ex- aaqqissuisooqataaqqippoq. Ukiut siuliini pisa- lingen. posure on the North American market which reersutut POST-ip nuisitsivia uummaarissumik Også i 2006 fik POST Greenland en ny interna- continues to be assessed as having growth suliarineqarpoq, Kalaallit Nunaannut tunngas- tional frimærkeæresbevisning. I Beijing kårede potential. The exhibition participation will be sutilinnik arlalissuarnik saqqummersitaqarluni. ”Organizing Committee of the Annual Poll of followed up in 2007 by marketing initiatives Ukiumi sammisaq pingaarneq tassaavoq nunat specifically targeting prospective customers in avannarliit oqaluttuarisaanerat, saqqummer- North America. sitsinermullu pulaartut 6.000-it missaanniipput. POST was once again a co-organiser of Aammattaaq POST Greenland 2006-imi nunat “Frimærker i Forum” (Stamps at the Forum), tamat akornanni frimærkinut nersornaasiuttak- the largest postage stamp exhibition in Scandi- kamik nutaamik pissarseqqippoq. Beijing-imi navia, which is held every year in Copenhagen. ”Organizing Committee of the Annual Poll of As in previous years, POST had a dynamic the Best Foreign Stamps”-ip frimærki Ilulissani stand with a wide range of activities relating to Kangianit assilisamik assiliartalik ”Best Partici- Greenland. This year’s main theme was Nordic pant”-itut toqqarneqarpoq. Frimærki taanna mythology and approximately 6,000 visitors attended the exhibition.

20 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report aamma 2005-imi Kalaallit Nunaanni frimærkit the Best Foreign Stamps” et frimærke med As in 2005, POST Greenland received a new kusanarnersaattut katersisartunit toqqarneqar- motiv af Ilulissat Isfjord til ”Best Participant”. international postage stamp award in 2006. In poq. Samme frimærke blev af samlerne tillige kåret Beijing, the Organizing Committee of the til årets smukkeste grønlandske frimærke Annual Poll of the Best Foreign Stamps award- Niuernermik ingerlatsivik POST-ip 2005. ed the honour of “Best Participant” to a aningaasaqarnikkut ineriartornera postage stamp with a motif of Ilulissat Isfjord. Den økonomiske udvikling i forret- The same stamp was named by collectors as Niuernermik ingerlatsivimmi kisitsisit ningsområdet POST the most beautiful Greenland postage stamp pingaarnerit: in 2005. Forretningsområdets hovedtal: 2006 2005 Economic Development of POST mio.kr. mio. kr. 2006 2005 mio.kr. mio. kr. Key figures: Kaaviiaartitat ilanngaasereerlugit 132,4 125,3 Kaaviiaartitat tamarmiusut 132,6 125,6 Nettoomsætning 132,4 125,3 2006 2005 Ingerlatsinermut Bruttoomsætning 132,6 125,6 DKKm DKKm aningaasartuutit il.il. (117,2) (114,2) Driftsudgifter mv. (117,2) (114,2) Ingerlatsinermi pingaarnermi Resultat af primær drift 15,4 11,1 Net sales 132.4 125.3 angusat 15,4 11,1 Finansielle poster (0,4) (0,6) Gross sales 132.6 125.6 Aningaasaliissutit (0,4) (0,6) Operating costs, etc. (117.2) (114.2) Resultat før skat 15,0 10,5 Operating profit/loss 15.4 11.1 Akileraannginnermi angusat 15,0 10,5 Financial interest and expense (0.4) (0.6) Anlægsaktiver 8,5 9,5 Sanaartukkanit pigisat 8,5 9,5 Profit/loss before tax 15.0 10.5 Forpligtelser 27,5 43,4 Pisussaaffiit 27,5 43,4 Fixed assets 8.5 9.5 Bruttoomsætningen er steget med små 6 % i Kaaviiaartitat ilanngaasigaanngitsut 2005-imut forhold til 2005, og det er primært en stigning Liabilities 27.5 43.4 naleqqiullutik 6%-iminiinnannguanik siuariaa- på salget af Filatelia produkter samt en stig- teqarput, tamannalu pingaartumik Filatelia-p ning i vederlag for serviceopgaver, samt højere Gross sales rose slightly less than 6% compa- nioqqusiaanik tunisaqarnerup annertusinera- indtægter på gebyrer, der står for denne stig- red to 2005, which is primarily accounted for nik, kiisalu sullissinermut akiliutit qaffanneran- ning. by rising sales of Philately products, rising pay- nik, qaffaanermilu akiliutinit isertitat qaffanne- Trods prisstigninger på ca. 5 % på porto i be- ments for service tasks and higher fee earn- rannik peqquteqarpoq. gyndelsen af 2006, er omsætningen på fri- ings. 2006-ip aallartinnerani nassiussinermut akit mærker og portoindtægter stort set uændret i Despite postage price increases of around 5% 5%-it missaannik qaffanneqarsimagaluartut, forhold til 2005, hvilket også gør sig gældende in early 2006, revenue generated by postage frimærkinit nassiussinermillu isertitat 2005- for portoandel fra Post Danmark. Årsagen skal stamps and postage income is basically imut naleqqiullutik allannguuteqangaanngillat, findes i de stadig faldende mængder af speci- unchanged compared to 2005, which also tamannattaarlu aamma Post Danmark-ip nassi- elt breve sendt fra Danmark til Grønland, samt applies to the postage share from Post Dan- ussinermut akiliutaanut atuuppoq. Tamatu- den interne post i Grønland. mark. The reason is by the steadily declining munnga peqqutaasoq pingaartumik tassaavoq En følge af de faldende brevmængder, er at letter volumes, particularly involving letters Danmarkimiit Kalaallit Nunaannut, kiisalu omkostningerne til transport af breve og pak- sent from Denmark to Greenland and domestic Kalaallit Nunaata iluani allakkat nassiunneqar- ker i Grønland, er faldet. mail within Greenland. tartut ikilisimanerat. Personaleomkostningerne er i 2006 steget, One effect of the declining letter volumes is Allakkat ikiliartornerisa kingunerisaannik som følge af de almindelige lønstigninger samt that the costs for transporting letters and Kalaallit Nunaanni allakkanik poortukkanillu en væsentlig stigning i uddannelsesudgifterne. parcels in Greenland have declined. assartuisarnermut aningaasartuutit ikileriarput. De øvrige omkostninger er på niveau med sid- Staff costs rose in 2006, as a result of general Akissarsiat nalinginnaasumik qaffannerisa, kii- ste år. wage increases and substantially higher train- salu ilinniartitaanermut aningaasartuutit aning costs. The other costs are at the same level nertuumik qaffannerisa kingunerisaannik as last year. 2006-imi sulisunut aningaasartuutit qaffapput.

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 21 Aaqqissuussaaneq, sulisut Organisation, personale og Organisation, personnel, ilinniartitaanerillu il.il. uddannelse m.v. training, etc.

2005-imi sulisut atugarissaarnerinik misissui- Som resultat af medarbejdertrivselsundersøgel- As a result of the employee job satisfaction nerup inernerisaanik 2006-ip ingerlanerani sen i 2005 er der i løbet af 2006 iværksat en survey in 2005, a number of initiatives were ajornartorsiutit, sulisut atugarissaarneq pillugu række tiltag på grundlag af de problemstillin- launched during the course of 2006 that were misissuinermi tikkuagaat tunngavigalugit sulini- ger, som medarbejderne påpegede i trivsels- based on the problems identified by the utinik arlalinnik aallartitsisoqarpoq. Tassani ilaa- undersøgelsen. Temaerne har bl.a. været tiltag employees in the job satisfaction survey. The tigut suliffeqarfiup iluani attaveqaqatigiin- omkring bedre intern kommunikation, beløn- topics included initiatives relating to better nerup, akissarsisitseriaatsit, ulaperulunnerup, ningssystemer, stress, mobning m.m. in-house communications, bonus systems, qinngasaarisarnerup il.il. pitsaanerusumik suli- Der har i løbet af 2006 været fokus på kompe- stress, harassment, etc. niuteqarfigineqarnissaat anguniarneqarpoq. tenceopbygning i personaleafdelingen indenfor During the course of 2006, the HR Department 2006-ip ingerlanerani sulisoqarnermut immik- områderne erhvervsrettet testning, medarbej- has focussed on competency development in koortortami inuussutissarsiutinut tunngatillugu dersamtaler samt personalejura. Personaleafde- the areas of occupational testing, employee misileraanermik suliaqarfimmi, sulisunik oqalo- lingen rolle er styrket i forbindelse med rekrut- interviews and personnel legislation. The HR qatiginnittarnermi sulisoqarnermillu inatsisinut tering, udvælgelse og fastholdelse af med- Department’s role has been strengthened tunngassuteqartuni oqarsinnaatitaaffinnik ine- arbejderne. within recruitment, selection and retention of riartortitsinissaq aallunneqarsimavoq. Suliso- Der er samlet brugt ca. 5 mio. kr. på kursus- employees. qarnermut immikkoortortap sulisussarsiortar- aktiviteter i 2006 i TELE-POST, og gennemsnit- Approximately DKK 5 million were spent on nermut, sulisunik toqqartuisarnermut pigisa- ligt har alle medarbejdere været tilknyttet kur- training activities in 2006 in TELE-POST, and qaannarniartarnermullu atatillugu inissisima- susaktiviteter i ca. 4-5 dage pr. medarbejder. each employee has participated in training nera nukittortinneqarpoq. Hertil kommer en omfattende kursusaktivitet i activities for an average of 4–5 days. In addi- 2006-imi TELE-POST-imi pikkorissartitsinernut forbindelse med igangværende projekter, der tion, comprehensive training activities have katillugit 5 mio. kr.-it missaanni atorneqarsi- indebærer indførelse af ny teknologi. been held in connection with ongoing projects mapput, agguaqatigiisitsinermilu sulisut tamaa- Den interne efter- og videreuddannelsesindsats involving the introduction of new technology. sa ataatsimut isigalugit sulisup ataatsip pikko- på områderne kystradiokurser, postfaglige kur- The in-house supplementary and further train- rissartinneqarneranut ullut sisamat tallimal- ser samt salg og service har også i 2006 dæk- ing efforts in the areas of coastal radio courses, luunniit atorneqarsimapput. Tamatuma sania- ket næsten alle de større byer på kysten. technical postal courses and in sales and ser- tigut sulianut ingerlasunut, teknologiimik nu- Arbejdet med at styrke projektorganisationen vice have covered almost every major town taamik eqqussiniarnermik nassataqartussanut blev fortsat i 2006 med række projektlederkur- along the coast in 2006. atatillugu annertuumik pikkorissartitsisoqarsi- ser, og ca. 20 projektledere har nu gennem- Efforts to strengthen the project organisation mavoq. gået projektlederuddannelsen. continued in 2006 by several of project mana- Aamma 2006-imi sinerissami illoqarfiit anne- I 2006 blev et nyt system til Planlægnings- og gement courses, and roughly 20 project mana- rusut tamangajammik sinerissami radioqarfinni, UdviklingsSamtaler (PLUS) indført. Ved udgan- gers have now completed the project manage- allakkerivinni kiisalu tuniniaasarfinni sullissisar- gen af 2006 havde ca. 65 % af medarbej- ment course. finnilu sulisunik ilinniarteqqinnissat ingerlaqqif- derne, som har været ansat i mere end seks A new system for Planning and Development fiusumillu ilinniartinneqarnissat naammassine- måneder, været igennem PLUS. Interviews (PDI) was introduced in 2006. By the qarsimapput. Suliniutinik suliaqarfiit aaqqis- end of 2006, approximately 65% of the staff suussaanerannik nukittorsaaneq 2006-imi suli- who have been employed for more than six niutinut aqutsisunik pikkorissartitsinerit aqqu- months had completed PID. tigalugit ingerlateqqinneqarpoq, tassanilu suliniutinut aqutsisut 20-t missaanniittut suliniutinut aqutsisutut ilinniartitaanermik naammas- sinnipput. 2006-imi pilersaarusiornermut ineriartortitsi- nermullu atatillugu oqaloqatiginnittarluni (PLUS) suleriaaseq nutaaq atuutsinneqalerpoq. 2006-ip naanerani sulisunit qaammatit arfinillit sinnerlugit atorfeqarsimasunit 65%-it missaanniittut PLUS aqqutigalugu oqaloqatigineqarput.

Ukiup naanerani TELE-POST-imi sulisut Antal medarbejdere ansat i TELE-POST ultimo Number of TELE-POST employees at year end, amerlassusaat, ilinniartut ilanngullugit året inkl. elever trainees included

2002 2003 2004 2005 2006

TELE Divisionen 437 411 407 373 372 POST Divisionen 196 188 193 203 198

Katillugit / I alt / Total 633 599 600 576 570

2006-ip naanerani TELE-POST-imi ilinniartut 36- I TELE-POST var der ultimo 2006 ansat 36 ele- TELE-POST had 36 trainees at the end of 2006. it atorfeqartinneqarput. ver.

22 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 2006-imi sullitat sulisullu naam- Kunde- og medarbejdertilfreds- Customer and employee magisimaarinninnerinik misis- hedsundersøgelse 2006 satisfaction survey, 2006 suineq Kundeundersøgelsen Customer survey Sullitat pillugit misissuineq Som led i TELE’s markedsstrategi måler tele- Part of TELE’s market strategy is to measure the TELE-p niuernermut tunngatillugu suliniuteqar- divisionen tilfredsheden hos kunderne hvert år. level of satisfaction among TELE’s customers neranut atatillugu ukiut tamaasa nalunaarasu- I 2006 blev kundetilfredshedsmålingen gen- annually. 2006 marked the third time the artaaserisoqarfiup sullitat naammagisimaarin- nemført for tredje gang. Nedenstående graf customer satisfaction survey has been conduct- ninnerat misissuiffigisarpaat. 2006-imi sullitat viser kundetilfredshedsindekset for perioden ed. The graph below shows the customer satis- naammagisimaarinninnerannik misissuineq pi- 2004 - 2006. faction index for 2004-2006. ngajussaannik ingerlanneqarpoq. Takussutis- siaq matuma kingulianiittoq 2004-miit 2006- imut sullitat naammagisimaarinninnerat taku- tinneqarpoq. Misissuinermi naammagisimaarinninneq sisamanik immikkoortortalerneqarpoq: Sullissineq, Tunisassiat pissarsiariuminassusiat, Akit aamma Pitsaassuseq. Taakku tunngavigalugit aggua- qatigiisitsinikkut naatsorsuisoqarpoq, taannalu ukiumi pineqartumi naammagisimaarinninnermut takussutissaavoq. Naammagisimaarinninnermut takussutissiaq pingaarneq tunngavigalugu oqartoqarsinnaa- voq, 2006-imi sullitat naammagisimaarinninnerat 2005-imut naleqqiullugu immikkoortuni si- samani tamarmiusuni apparsimasoq. Ataatsi- mut isigalugu sullitat TELE-p nioqqutaasa pitsaassusaat naammagisimaarneruaat, akigititaa- sut naammagisimaannginnerullugit. Misissui- nermi naliliinerit immikkoortitikkat arlalissuup- put, naallu sullitat naammagisimaarinninnerat ajorisassaanngikkaluartumik inissisimagaluar- toq, misissuinermi paasisat katersorneqartut 2007-imi immikkoortunut sullitat pitsannguu- teqarfigineqartariaqartutut taasaannut aallussi- nerunissamut atorneqartussaapput.

Undersøgelsen måler tilfredsheden målt på fire The survey measures satisfaction in terms of kategorier: Service, Produkttilgængelighed, Pris four categories: service, product accessibility, og Kvalitet. På baggrund heraf beregnes et price and quality. An average is calculated thus gennemsnit, som betegnes som årets tilfreds- defining the annual satisfaction index. hedsindeks. Based on the overall satisfaction index, it is Ud fra det overordnede tilfredshedsindeks kan noted that the level of customer satisfaction det konstateres, at kundetilfredsheden i 2006 fell in all four areas in 2006 compared to 2005. er faldet på alle fire punker i forhold til 2005. Overall, customers are most satisfied with the Overordnet set er kunderne mest tilfredse med quality of TELE’s products and least satisfied kvaliteten på TELE´s produkter og mindst til- with the price. A wide range of detailed fredse med prisen. Der foreligger en lang observations from the survey are available and, række detaljerede observationer i undersøgel- although the average level of customer sen, og selvom den gennemsnitlige kunde- satisfaction is reasonable, the knowledge tilfredshed ligger på et rimeligt niveau, skal collected from the survey will be used in 2007 den opsamlede viden fra undersøgelsen bruges to target focus on the points where customers til i 2007 at sætte målrettet fokus på de punk- state that improvements are needed. ter, hvor kunderne udtrykker behov for forbedringer.

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 23 Sulisut pillugit misissuineq Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Employee satisfaction survey Sulisut pillugit misissuinermi siunertaavoq su- Formålet med medarbejdertilfredshedsunder- The purpose of the employee satisfaction sur- lisut atugarissaarneranni ineriartornerup malin- søgelsen er at følge udviklingen i medarbejder- vey was to follow the developments of em- naaffigineqarnissaa, aammalu pitsanngorsaa- nes trivsel og overvåge om igangsatte initiati- ployees’ satisfaction and monitor whether im- taasussatut aallartinneqarsimasut sunniuteqar- ver til forbedringer har effekt. Det er tredje provement initiatives have had an effect. This simanersut nakkutigineqarnissaat. Misissuineq gang undersøgelsen, der blev afsluttet i fe- marks the third time the survey (completed in 2007-imi februaarimi naammassineqartoq, mi- bruar 2007, gennemføres i hele virksomheden. February) was carried out throughout the orga- sissuinerit suliffeqarfimmi tamarmiusumi inger- Undersøgelsen hviler på en række forskellige nisation. lanneqartut pingajoraat. trivselsfaktorer: Arbejdspladsen generelt, fysisk The survey is based on several different Misissuinermi atugarissaarnermut pingaarute- og psykisk arbejdsmiljø, sociale forhold, ledel- satisfaction factors: the workplace in general; qartut arlallit aallaavigineqarput: Suliffeqarfik seskvalitet, anerkendelse, omdømme og physical and psychological working environ- ataatsimut isigalugu, sullivimmi avatangiisit ti- ansættelsen generelt. ment; social factors; management quality; mimut tarnimullu sunniutaat, ataqatigiinner- Der er i den seneste undersøgelse, hvor spør- recognition; reputation; and one’s employment mut tunngasut, aqutsisut pitsaassusaat, akuer- geskemaet er identisk med 2006, opnået en in general. saarneq, siuneqassuseq aammalu atorfeqarneq svarprocent på 66 %, hvilket er en forbedring The most recent survey, with an identical ques- ataatsimut isigalugu. på 12% i forhold til 2006. Det er en ganske til- tionnaire as in 2006, achieved a response ratio Misissuinermi kingullermi apeqqutit immersor- fredsstillende respons fra medarbejderne. of 66%, a 12% improvement compared to lugit akisassat 2006-imi atorneqartut assingi Nedenstående graf illustrerer udviklingen i triv- 2006. This is a very satisfying response from atorneqarput, tassanilu akissuteqartut 66%- selsindekset fra 2005 til 2007. our employees. iupput, taamaalillunilu 2006-imut naleqqiullu- The graph below illustrates the satisfaction gu pitsanngoriaat 12%-iulluni. Sulisut qisua- index trend from 2005 to 2007. riaateqarnerat tamanna naammaginarluinnar- poq. Takussutissiami kingulianiittumi 2005-imiit 2007-imut atugarissaarnerup ineriartornera ta- kussutissiorneqarpoq. Takussutissiani agguaqatigiisitsineq 2005-imiit 2006-imut pitsanngoriaateqarpoq, kisiannili ta- kussutissianik 2007-imi suliniutissat nutaat eqqarsaatigalugit misissoqqissaagassanik peqarluni. Illit suliffiit Illit suliffiit Ansættelse Reputation Omdømme Recognition Employment Arbejdsmiljø MTI - average Anerkendelse Sociale forhold Ledelses kvalitet MTI gennemsnit Social conditions Your workplace Your Nersorneqarneq Din arbejdsplads Psykisk arbejdsmiljø Atorfinitsinneqarneq Management quality Qanoq isigineqarneq Suliffimmi avatangiisit Suliffimmi Working environment Working sunniutannut nalileeriaaseq MTI-mi agguaqatigiisitsineq Inooqataanermut tunngasut Sullivimmi avatangiisit tarnimut Aqutsisut aqutsinerisa pitsaassusaat Psychological working environment

Det samlede indeks er gennemsnitligt forbed- The average overall index improved from 2005 ret fra 2005 til 2006, men rummer observatio- to 2006, but includes observations that will ner, der nu vil blive nærmere analyseret med now be analysed in more detail for the henblik på nye initiativer i 2007. purpose of launching new initiatives in 2007.

24 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report TELE Greenland International A/S TELE Greenland International A/S TELE Greenland International A/S

Suliat pingaarnerit Hovedaktiviteter Primary Activities Ingerlatseqatigiiffiup 2006-imi suliai tassaapput Selskabets aktiviteter i 2006 har været levering The company’s activities in 2006 have been the nalunaarasuartaatitigut sullissisutut suliat, nalu- af teleoperatørydelser, rådgivning og teknisk delivery of telecom-operator services, consult- naarasuartaateqarnerup kiisalu “telehousing”- vedligeholdelsesservice indenfor telesektoren ancy and technical maintenance services within ip iluani siunnersuisarneq teknikkikkullu aser- samt ”telehousing”, som består i udlån af the telecom sector, as well as telehousing, fallatsaaliuinermi suliassat, taakkunanilu Co- plads i udstyrsrum, master m.v. på Copen- which consists of lending space in equipment penhagen Teleport-imi ininik atortuusivinnik, hagen Teleport. rooms, masts, etc. at Copenhagen Teleport. napparutinik il.il. atukkiisarneq pineqarpoq. Teleoperatøraktiviteterne er baseret på selska- The telecom operator activities are based on Nalunaarasuartaaserinermi sullissisutut suliani bets teletekniske produktionsanlæg, Copen- the company’s technical production plant, ingerlatseqatigiiffiup nalunaarasuartaatit tek- hagen Teleport, der er udstyret med satellit- Copenhagen Teleport, which is equipped with nikkimut tunngasortai atorlugit tunisassiorner- kommunikationsfaciliteter og har aftaler om satellite communication facilities and has inter- mut atortui aallaavigineqarput. Copenhagen interconnect med danske og internationale connection agreements with Danish and inter- Teleport qaammataasatigut attaveqaqatigiin- operatører. Ydelserne er transittrafik, omfat- national operators. The company provides nermut atortulersuuteqarpoq, aammalu dansk- tende telefoni, Internet, datakommunikation, transit traffic, which includes telephony, Inter- it nunallu allat sullissisui atueqatigiinnissamik fast opkoblede kredsløb, VSAT og telehousing. net access, data communication, fixed online isumaqatigiissuteqarfigalugit. Tassani sullissis- Teleoperatøraktiviteterne tegner sig for den circuits, VSAT and telehousing. The telecom sutigineqartoq tassaavoq ingerlatseqatigiiffik dominerende del af omsætningen og har TELE operator activities dominate the turnover and aqqusaarlugu attaveqartarneq, tassani telefo- Greenland A/S som den væsentligste kunde. TELE Greenland A/S is the dominant customer. nikkut attaveqartarneq, Internet, paasissutissat Teleanlægsprojekter blev pga. strategiændrin- Due to a change of strategy in 2004, the tele- pillugit attaveqaqatigiittarneq, attaveqaatit gen i 2004 afviklet i 2004/2005, hvorfor der i com construction activities were phased out in kaaviiaartut aalaakkaasut, VSAT aamma tele- 2006 kun har været tale om økonomisk afslut- 2004–2005, which explains why 2006 only housing. Nalunaarasuartaateqarnermi sullis- ning af et projekt i Uganda. involved a financial conclusion of a project in sisutut suliat annerpaamik kaaviiaartitsivigine- Teknisk vedligeholdelse omfatter præventiv Uganda. qarput, tassanilu TELE Greenland A/S sullitani vedligehold samt fejlretning på egne og kun- Technical maintenance includes preventive pingaarnertut inissisimavoq. ders anlæg. maintenance and troubleshooting of the 2004-mi suliniutit allanngornerat peqqutigalu- Selskabet gennemfører ordrer gennem indkøb systems belonging to the company and its gu nalunaarasuartaateqarnermi sanaartukka- af materialer og personressourcer fra under- customers. nut pilersaarutit 2004/2005-imi piiarneqarput, leverandører. The company carries out orders by purchasing taamaattumillu 2006-imi Uganda-mi suliap Da selskabet placerer væsentlige dele af sin materials and staff resources from external aningaasaqarnermut tunngasortaata naam- produktion hos et koncerninternt selskab, sik- suppliers. massineqarnera kisimi pineqarluni. res tilstedeværelsen af de nødvendige kompe- As the company places significant segments of Teknikkimut tunngasut aserfallatsaaliorneqar- tencer gennem dialog og fælles planlægning. its production at an intra-group company, the nerini atortulersuutini namminerisamik pigisani presence of the requisite competencies are aammalu sullitat pigisaanni aserfallatsaaliinerit Den økonomiske udvikling i TELE ensured through dialogue and joint planning. pinaveersaartitsissutaasut ajoqutinillu aaqqiisar- Greenland International A/S nerit pineqarput. Economic Development of TELE Ingerlatseqatigiiffik atortunik pilersuisuusunut Selskabets hovedtal: Greenland International A/S atortunik sulisullu sullissinerinik pisiniartarner- migut inniminniisarnini ingerlattarpai. 2006 2005 Key figures: Ingerlatseqatigiiffiup tuniniakkaminit annertuut mio.kr. mio.kr. ingerlatseqatigiiffimmut suliffissuup iluaniittu- 2006 2005 mut suliakkiissutigisarmagit, oqaloqatigiinnik- Nettoomsætning 48,9 56,7 DKKm DKKm kut ataatsimoortumillu pilersaarusiornikkut Driftsudgifter mv. (46,0) (54,1) oqarsinnaatitaaffiit pisariaqartinneqartut pigiin- Resultat af primær drift 2,9 2,6 Net sales 48.9 56.7 narneqarnissaat qulakkeerneqartarput. Finansielle poster (1,2) (1,6) Operating costs, etc. (46.0) (54.1) Operating profit/loss 2.9 2.6 TELE Greenland International A/S-imi Resultat før skat 1,7 1,0 Financial interest and expense (1.2) (1.6) aningaasaqarnikkut ineriartorneq Anlægsaktiver 24,6 27,0 Profit/loss before tax 1.7 1.0 Ingerlatseqatigiiffimmi kisitsisit pingaarnerit: Forpligtelser 32,9 36,9 Fixed assets 24.6 27.0 2006 2005 mio.kr. mio.kr. Den aktivitetsmæssige og økonomiske udvik- Liabilities 32.9 36.9 ling er i 2006 væsentligst kendetegnet ved: Kaaviiaartitat ilanngaasereerlugit 48,9 56,7 • Stigende mængde transittrafik på Copen- The most important features of financial and Ingerlatsinermut hagen Teleport til en lavere afregningspris, da activity-related developments in 2006: aningaasartuutit il.il. (46,0) (54,1) selskabet er nødt til, at følge den internatio- • rising volume of transit traffic at Copen- Ingerlatsinermi pingaarnermi nale tendens med stadig lavere afregnings- hagen Teleport at a lower settling price, as angusat 2,9 2,6 priser. the company is forced to follow the interna- Aningaasaliissutit (1,2) (1,6) • Der er i 2006 indgået ny prisaftale mellem tional trend towards steadily declining selskabet og TELE Greenland A/S med væs- settling prices; Akileraannginnermi angusat 1,7 1,0 entligt lavere afregningspriser for transit- • a new pricing agreement was concluded in trafik. 2006 between the company and TELE Sanaartukkanit pigisat 24,6 27,0 • Stadig udbygning af teleinfrastrukturen på Greenland A/S with significantly lower Copenhagen Teleport, så kundernes behov settling prices for transit traffic; Pisussaaffiit 32,9 36,9 for ydelser til stadighed kan opfyldes. Gene-

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 25 2006-imi suliatigut aningaasaqarnikkullu ineri- relt opleves en stadig kortere levetid på ind- • continued expansion of the telecom infra- artorneq annertunertigut ukuninnga ersiute- købt udstyr pga. teknologisk forældelse. structure at Copenhagen Teleport to ensure qarpoq: • Et projekt i Uganda blev økonomisk afsluttet customers’ service needs are met at all • Copenhagen Teleport nunat tamat akornanni i sommeren 2006. times; the service life of purchased equip- akiliisitsisarnermi akiusut appariartuinnarne- • TELMaster systemet blev endelig lukket i ment has generally shortened due to techno- rannut malinnaaniarluni ingerlatseqatigiiffik august 2006. logical obsolescence; aqqusaarlugu attaveqartarnermut akiliisitsi- • Faldende priser på de leverede ydelser har • the financial aspects of a project in Uganda sarnermi appasinnerusumik akeqartitsinikkut påvirket omsætning og resultat i nedad- were concluded in the summer of 2006; attaveqartarneq annertusivoq. gående retning • the TELMaster system was finally closed in • 2006-imi ingerlatseqatigiiffiup aamma TELE • Svagt stigende omsætning på levering af August 2006; Greenland A/S-ip akornanni akit pillugit teletekniske serviceydelser. • declining prices for services and products nutaamik isumaqatigiissusiortoqarpoq, inger- • Antallet af kunder på VSAT systemet er øget delivered had a negative effect on sales and latseqatigiiffik aqqusaarlugu attaveqartarner- fra 5 primo 2006 til 11 ultimo 2006. the financial result; mut akiusunik appasinnerungaatsiartitsiviusu- • turnover for the delivery of technical telecom mik. Forventet udvikling services rose slightly; • Copenhagen Teleport-imi nalunaarasuartaa- Forventningerne til udviklingen i 2007 er en • the number of customers on the VSAT teqarnikkut attaveqaatinik ineriartortitsineq stigende trafik på systemet. Afvikling af disse system increased from 5 at the beginning of ingerlaannarpoq, taamaalilluni sullitat pisaria- større trafikmængder vil ske til lavere priser, 2006 to 11 at the end of 2006. qartitaasa naammassineqartarnerat inger- idet en stadigt større andel af trafikken vil laannarsinnaalluni. Ataatsimut isigalugu tek- emigrere til billigere tjenester. F.eks. vil en sta- Expected developments nologiimut atortut pisoqalisarnerat peqqu- dig større del af trafikken foregå via Internet. Increased traffic on the system is the expected taalluni atortut pisiarineqartut atorsinnaassu- Gennem fokusering på servicering af partnere trend for 2007. The processing of these larger siat sivikilliartortoq misigineqartarpoq. forventes der øget salg af VSAT. volumes of traffic will occur at lower prices as • Uganda-mi suliap aningaasaqarnermut tun- De økonomiske forventninger til 2007 er en a steadily larger share of the traffic will ngasortaa 2006-imi aasakkut naammassine- noget lavere omsætning på grund af nedsæt- emigrate to less costly services, e.g. a large qarpoq. telse af afregningspriserne for transittrafik, idet percentage of the traffic will be handled over • TELMaster-imut atortulersuut 2006-imi ag- dog bemærkes, at der forventes en øget om- the Internet. gustimi matuinneqarpoq. sætning på selskabets VSAT aktiviteter. Øgnin- Increased sales of VSAT are anticipated as a • Sullissinernut akit appariartornerat kaaviaar- gen af omsætningen for VSAT aktiviteterne result of increased focus on the servicing of titanut angusanullu appartitsillutik sunniute- forventes dog ikke at modsvare nedgangen i partners. qarput. øvrige trafikindtægter, hvorfor der i 2007 må The financial expectations for 2007 include a • Nalunaarasuartaateqarnermi teknikkimut forventes et ringere resultat. somewhat lower turnover due to the reduction tunngasutigut sullissinernut kaaviaartitat qaf- of settling prices for transit traffic; it is worth fariaateqalaarput. noting, however, that the revenues generated • VSAT-imut atortulersuutinik atuisut 2006-ip by the company’s VSAT activities are expected aallartinnerani tallimaasimallutik 2006-ip to increase. The increased revenues generated naanerani aqqanilinngorlutik amerleriarput. by VSAT activities are not expected to compensate for the decline in other traffic Ineriartornermi naatsorsuutigineqartut revenues, thus a poorer result should be antici- 2007-imi ineriartortitsinissamut naatsorsuuti- pated for 2007. gineqartut tassaapput atortulersuutit atorne- qarnerisa annertusinissaat. Attaveqartarnerit annertusissutaasa isumagineqarnissaat akit ap- pasinnerusut atorlugit ingerlanneqassaaq, atta- veqartarnerup annertusiartuinnarnerata kingunerisaanik sullissinerit akikinnerulertussaam- mata. Assersuutigalugu attaveqartarnerit Inter- net aqqutigalugu annertusiartuinnassapput. Suleqatinik sullissinerup aallunneqarneratigut VSAT-imik atuinermut tunisat amerlinissaat naatsorsuutigineqarpoq. 2007-imut aningaasaqarnikkut naatsorsuutigisat eqqarsaatigalugit, ingerlatseqatigiiffik aqqusaarlugu attaveqartarnermi akiliisitsisar- nermut akit appariartornerat peqqutigalugu kaaviaartitat ikinnerulernissaat naatsorsuutigineqarpoq, tamatumanili ingerlatseqatigiiffiup VSAT-ikkut suliaanut kaaviaartitat annertusinissaat naatsorsuutigineqarpoq. Taamaakkalu- artoq VSAT-ikkut sulianut kaaviaartitat annertusissutaasa attaveqarnermi isertitat allat appa- riaataannut matussutigineqarsinnaanissaat naatsorsuutigineqanngilaq, taamaattumillu 2007-imi ajornerusunik angusaqarnissaq naat- sorsuutigineqartariaqarluni.

26 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report Santa Claus of Greenland Santa Claus of Greenland Santa Claus of Greenland Foundation A/S Foundation A/S Foundation A/S

Suliat pingaarnerit Hovedaktiviteter Primary Activities TELE-POST-ip piginneqatigiiffiutaa Santa Claus TELE-POST´s datterselskab Santa Claus of TELE-POST’s subsidiary Santa Claus of Green- of Greenland Foundation A/S 2006-imi inaaru- Greenland Foundation A/S blev endeligt afvik- land Foundation A/S was finally liquidated in taasumik matuneqarpoq. Taamatut aalajanger- let i 2006. Baggrunden for denne beslutning 2006. The basis for this decision should be nermut Santa Claus of Greenland Foundation skal ses i lyset af, at Santa Claus of Greenland seen in the light of the fact that the Santa A/S-ip 2002-mi aningaasanut inatsimmit peer- Foundation A/S blev taget af finansloven i Claus of Greenland Foundation A/S was remo- neqarnera, aammalu tamatuma kingorna juul- 2002, og at det ikke siden er lykkedes at gen- ved from the Finance and Appropriations Act lip inua atorlugu niuerpalaartunik tunngave- nemføre julemanden som ”branding af Grøn- in 2002 and that efforts to “brand” Greenland qarluni “Kalaallit Nunaata ussassaarutigineqar- land” på kommercielle vilkår. TELE-POST fandt on commercial terms have not succeeded since nerata” iluatsinngitsoornera tunngavigineqar- det ikke holdbart at fortsætte en subsidiering then. TELE-POST did not believe it was tenable poq. TELE-POST-imit piginneqatigiiffiutigisamut af datterselskabet, og efter aftale med Grøn- to continue to subsidise the subsidiary and, tapiissuteqartarnerup ingerlaannarnissaa naa- lands Hjemmestyre blev en afviklingsplan according to an agreement with the Greenland pertuutinngitsutut isumaqarfigineqarpoq, aam- igangsat i 2005. Home Rule, a phase-out plan was launched in malu Namminersornerullutik Oqartussanut Nuuk Kommune har købt og overtaget visse af 2005. isumaqatigiissuteqareernikkut atorunnaarsitsi- selskabets aktiver i Nuuk, og det forventes, at Nuuk Municipality purchased and took over nissamut pilersaarut 2005-imi aallartinneqar- der fortsat gennem det lokale turismeselskab some of the company’s assets in Nuuk, and poq. vil ske en vis eksponering af julemanden bl.a. Santa Claus is expected to receive a certain Nuup Kommuneata ingerlatseqatigiiffiup gennem den årlige besvarelse af børnenes amount of exposure through the local tourism Nuummi suliaasa ilai pisiarai tigullugillu, naat- breve til julemanden og vedligeholdelsen af development company, e.g. through the sorsuutigineqarporlu najukkami takornariartit- julemandens hjemmeside. annual replying to children’s letters to Santa seqatigiiffik aqqutigalugu ilaatigut meeqqat Claus and the maintenance of Santa Claus’s juullip inuanut allagaasa ukiumoortumik akisar- website. nerisigut aammalu juullip inuata nittartagaata nutartertarneratigut juullip inuata saqqumitin- neqarnera ingerlatiinnarneqarsinnaasoq.

IT Partner Greenland A/S IT Partner Greenland A/S IT Partner Greenland A/S

Suliat pingaarnerit Hovedaktiviteter Primary Activities IT Partner Greenland A/S 2006-imi suliffeqar- IT Partner Greenland A/S har i 2006 beskæfti- In 2006, IT Partner Greenland A/S was involved finnut aaqqiissutissanik tamakkiisunik, IT-kkut get sig med salg og servicering af komplette in the sale and service of complete corporate attaveqaatinik kiisalu oqaluinnarluni qarasaa- virksomhedsløsninger, IT infrastruktur samt solutions, IT infrastructure, communications siakkullu attaveqaqatigiinnermut assigisaan- kommunikationsløsninger til tale og data og solutions for voice and data and solutions nullu aaqqiissutissanik tuniniagaqarpoq sullis- dermed beslægtede løsninger. related to them. sisuullunilu. Den økonomiske udvikling i IT Partner Economic Development of IT Partner IT Partner A/S-imi aningaasaqarnikkut Greenland A/S Greenland A/S ineriartorneq 2006 2005 2006 2005 mio.kr. mio.kr. 2006 2005 mio.kr. mio.kr. DKKm DKKm Resultat af primær drift (2,4) (3,6) Ingerlatsinermi pingaarnermi Finansielle poster (0,3) (0,6) Operating loss (2.4) (3.6) angusat (2,4) (3,6) Financial interest and expense (0.3) (0.6) Aningaasaliissutit (0,3) (0,6) Resultat før skat (2,7) (4,2) Loss before tax (2.7) (4.2) Akileraannginnermi angusat (2,7) (4,2) Anlægsaktiver 0,0 1,7 Fixed assets 0.0 1.7 Sanaartukkanit pigisat 0,0 1,7 Forpligtelser 3,3 14,1 Liabilities 3.3 14.1 Pisussaaffiit 3,3 14,1 Fremtiden for IT Partner Greenland A/S Selskabets udvikling levede ikke op til forvent- The Future of IT Partner Greenland A/S IT Partner Greenland A/S-ip siunissaa ningerne, og resultatet anses ikke for tilfreds- The company’s development did not meet Ingerlatseqatigiiffiup ineriartornera naatsorsuu- stillende, og derfor er aktiviteterne enten luk- expectations and the result was not regarded tinut naapertuuttumik ingerlasimanngilaq, ket, frasolgt eller overflyttet til moderselskabet as satisfactory. For this reason the activities aammalu angusat naammaginartumik isigine- TELE Greenland A/S pr. 31. december 2006. have either been discontinued, divested or qaratik, taamaattumillu sulianik matusisoqar- Herefter vil IT Partner Greenland A/S være transferred to the parent company, TELE tarsimavoq, tunioraasoqarsimalluni imaluunniit uden aktiviteter. Greenland A/S, as of 31 December 2006. After 31. december 2006 aallarnerfigalugu ingerlat- this IT Partner Greenland A/S has no activities. seqatigiiffimmut pingaarnermut TELE Green- land A/S-imut nussuisoqarsimalluni. Tamatuma kingorna IT Partner Greenland A/S suliaarup- poq.

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 27 Pissutsit allat Øvrige forhold Other Matters

Ajutoorutaasinnaasut immikkut ittut Særlige risici Special risks Ajutoorutaasinnaasut suliaqarfinnik IT-mik an- Ud over de kendte risikofaktorer, der påvirker Apart from the risks known to affect an nertuumik sammisaqarfiusunik sunilluunniit enhver IT-tung virksomhed, er der ingen information technology company, there are no sunniuteqarsinnaasutut ilisimaneqareersut sani- særlige risici at fremhæve. special risks of note. atigut ajutoorutaasinnaasunik allanik immikkut taasassaqartoqanngilaq. Kapitalberedskab Capital reserves Koncernens samlede beholdning af likvide The Group’s aggregate reserves of cash and Aningaasat nammineq pigisat upalu- midler er i 2006 steget med ca. 77 mio. kr. cash equivalents rose in 2006 by approximately ngaarsimaffigineqarneri På grundlag af koncernens budgetter samt de DKK 77 million. Suliffissuup aningaasanit atoriaannarnit unin- til rådighed værende kreditfaciliteter vurderes Based on the Group’s budgets and the ngasuutai 2006-imi 77 mio. kr.-it missaannik koncernens kapitalberedskab at være fuldt ud available credit facilities, the capital reserves qaffariarput. tilstrækkeligt. are deemed to be perfectly sufficient. Suliffissuup missingersuutai kiisalu akiligassar- siffiusinnaasutut atugassarititaasut tunngavi- Miljøforhold Environmental issues galugit suliffissuup nammineq aningaasaatimi- Der er ingen særlige miljøforhold, som kan There are no special environmental issues that nut upalungaarsimanera naammaginarluartu- være belastende for selskabet. Der er de almin- are potentially incriminating to the company. tut nalilerneqarpoq. delige miljøforhold omkring anvendelsen af There are ordinary environmental matters dieselolie, blyakkumulatorer og Cipel batterier involving the use of diesel fuel, lead accumu- Avatangiisinut tunngasut der hovedsageligt anvendes til strømforsyning lators and Cipel batteries primarily used for Suliffissuarmut ajoqutaasunik avatangiisinut af vore ubemandede radiokædestationer. Føl- powering the unmanned radio link stations. immikkut ittumik ulorianartorsiortitsisinnaasu- gende beskriver de nødvendige miljømæssige The following describes the requisite environ- nik soqanngilaq. Sakkortusaavinni inuttaqan- sikkerhedsforanstaltninger og de indarbejdede mental safety measures and the fixed routines ngitsuni dieseloliamik, akkumulatorinik aqerlu- faste rutiner: incorporated within the group: mik atuiffiusunik aammalu Cipel batteriinik, pingaartumik innaallagissamik pilersuinermi • Alle kasserede blyakkumulatorer sendes til • All discarded lead accumulators are sent to atorneqartartunik atuinermi avatangiisini pis- Nuuk Kommunes modtagelse for miljøfarlige the Municipality of Nuuk’s receiving station sutsit nalinginnaasuupput. Pissutsit makku ava- stoffer til destruktion og til Produkthandlere i for environmentally hazardous substances tangiisinik isumannaallisaanissamut pisariaqar- Danmark for genbrug. (for destruction) and to scrap dealers in tinneqartunut sulinermilu suleriaasissatut atu- • Alle kasserede Cipel batterier sendes til lokale Denmark (for recycling). gaasunut nassuiaatigineqarput: forbrændingsanstalter i Grønland, da de ikke • All discarded Cipel batteries are sent to local længere indeholder kviksølv. incineration plants in Greenland, as these • Akkumulatorit aqerlumik atuiffiusut atorun- • Alle kasserede mobiltelefonbatterier, genop- batteries no longer contain mercury. naartut tamarmik Nuup Kommuneata eqqa- ladelige batterier og andre tørbatterier sen- • All discarded mobile phones, rechargeable gassanik avatangiisinut ulorianaatilinnik des til Nuuk Kommunes modtagelse for mil- batteries and other dry-cell batteries are sent tigooraavianut aserortigassanngorlugit aam- jøfarlige stoffer til destruktion. to the Municipality of Nuuk’s receiving stati- malu Danmarkimi tunisassianik atueqqittartu- • Alle kasserede tonere sendes til Nuuk Kom- on for environmentally hazardous substances nut ingerlateqqitassanngorlugit nassiunne- munes modtagelse for miljøfarlige stoffer til for destruction. qassapput. destruktion. • All discarded toner cartridges are sent to the • Cipel batteriit atorunnaartut tamarmik Municipality of Nuuk’s receiving station for Kalaallit Nunaanni najukkani ikuallaavinnut Til brandslukning anvendes fortsat Halogen- environmentally hazardous substances for nassiunneqassapput, taakku kviksølvinik gasser på visse af de tekniske anlæg. Et ud- destruction. akoqarunnaareersimasarmata. skiftningsprogram pågår, hvor de miljøfarlige • Mobiltelefoninut batteriit, batteriit immeqqit- Halongasser udskiftes med brandsluknings- Halogen gases are still being used in fire fight- takkat batteriillu imerpalasunik atuiffiunngit- systemer, der er ufarlige for miljøet. ing equipment at some technical facilities. A sut atorunnaartut tamarmik Nuup Kommu- replacement programme is in progress after neata eqqagassanik avatangiisinut ulorianaa- Begivenheder efter regnskabsårets which the environmentally hazardous halogen tilinnik tigooraavianut aserortigassanngorlu- afslutning gases are being replaced by fire extinguishers git nassiunneqassapput. Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke that are harmless to the environment. • Tonerit atorunnaartut tamarmik Nuup Kom- indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af muneata eqqagassanik avatangiisinut uloria- årsrapporten. Events occurring after the end of the naatilinnik tigooraavianut aserortigassan- financial year ngorlugit nassiunneqassapput. No events have occurred from the balance sheet date up to today which change the Teknikkimut atortoqarfiit ilaanni qatserinernut assessment of the Annual Report. Halogengassit ikuallattoornermi qatserutitut suli atorneqarput. Halongassit avatangiisinut ulorianaatillit qatserutinik avatangiisinut uloria- naateqanngitsunik taarsersorneqarnerat ingerlavoq.

Ukiup naatsorsuusiorfiusup naanerata kingorna pisut Ullormit oqimaaqatigiissitsinerup suliarineqarfi- anit ulloq manna tikillugu ukiumoortumik naatsorsuutit allannguutigisinnaasaannik piso- qanngilaq.

28 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 29 NAATSORSUUSIORIAASEQ ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ACCOUNTING POLICIES APPLIED ATORNEQARTOQ

Nalinginnaasumik Generelt Basis of financial statements TELE Greenland A/S-ip suliffeqarfissuanut ukiumoortumik Årsrapporten for TELE Greenland A/S-koncernen er aflagt i The annual report of the TELE Greenland A/S Group has nalunaarut suliarineqarpoq Qallunaat Nunaanni ukiu- overensstemmelse med den danske Årsregnskabslovs be- been prepared in accordance with of the Danish Financial moortumik naatsorsuutit pillugit inatsimmi aalajangersak- stemmelser for regnskabsklasse D og danske regnskabs- Statements Act governing reporting class D enterprises kat naatsorsuutinut D-nut aamma naatsorsuusiornermi vejledninger. and Danish Accounting Standards. periutsit nalinginnaasut malillugit. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som The annual report has been presented applying the ac- Ukiumoortumik nalunaarut suliarineqarpoq siorna naat- sidste år. counting policies consistently with last year. sorsuusioriaaseq atorneqartoq assigalugu. Generelt om indregning og måling Recognition and measurement Nalinginnaasumik naatsorsuisarnerit uuttuisarnerillu Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at Assets are recognised in the balance sheet when it is Pigisat nalillit oqimaaqatigiissitsinermut naatsorsorneqar- fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og probable that future economic benefits will flow to the tarput ilimanaateqarpat siunissami aningaasatigut pitsaa- aktivets værdi kan måles pålideligt. Group and the value of the assets can be measured relia- qutit suliffeqarfissuarmut tussasut pigisallu nalinga tatigi- bly. nartumik uuttorneqarsinnaasoq. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk Liabilities are recognised in the balance sheet when the Pisussaaffiit oqimaaqatigiissitsinermut naatsorsorneqar- forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomi- Group has a legal or constructive obligation as a result of tarput suliffeqarfissuaq siornatigut pisimasut aallaavigalu- ske fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi a prior event, and it is probable that future economic git eqqartuussivitsigut pisussaaffeqarpat ilimanaateqarlu- kan måles pålideligt. benefits will flow out of the Group, and the value of the nilu siunissami aningaasatigut pitsaaqqutit suliffeqarfissu- liabilities can be measured reliably. armit piissasut pisussaaffiullu nalinga tatiginartrumik uut- Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til torneqarsinnaasoq. kostpris. Måling efter første indregning sker som beskre- On initial recognition, assets and liabilities are measured vet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. at cost. Measurement subsequent to initial recognition is Naatsorsuinermi siullermi pigisat nalillit pisussaaffiillu nioq- effected as described below for each financial statement qutissap akerpiaa aallaavigineqartarpoq. Naatsorsuinerup Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige item. siulliup kingorna uuttuisarnerit postinut ataasiakkaanut risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten af- ataani allassimasutut pisarpoq. lægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksiste- Anticipated risks and losses that arise before the time of rede på balancedagen. presentation of the annual report and that confirm or Naatsorsuinerni uuttuinernilu ulorianaateqarsinnaasut aju- invalidate affairs and conditions existing at the balance naarutaasinnaasullu sissuerneqartarput ukiumut nalunaa- I resultatopgørelsen indregnes indtægter og omkostninger sheet date are considered at recognition and measure- rutip saqqummiutinnginnerani aamma ullormi oqimaaqa- med de beløb, der vedrører regnskabsåret. ment. tigiissitsiffimmi pissutsinik uppernarsaasut imaluunniit Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser eqquutitinnginneraasut. indregnes i resultatopgørelsen som finansielle indtægter In the income statement, income and expenses are recog- eller finansielle omkostninger. nised by the amounts attributable to the financial year. Naatsorsuutit inernerini isertitat aningaasartuutillu kisitsi- Value adjustments of financial assets and liabilities are sitai ukiumut naatsorsuusiorfiusumut atuuttut naatsorsui- Koncernregnskabet recorded in the income statement as financial income or nermi atorneqartarput. Aningaasaliinikkut pigisanik akili- Koncernregnskabet omfatter TELE Greenland A/S (moder- financial expenses. gassanillu nalinik nalimmassaanerit naatsorsuutit inerne- virksomheden) og de virksomheder (tilknyttede virksomhe- rini naatsorsorneqartarput aningaasaliinikkut isertitatut der), som kontrolleres af modervirksomheden. Kontrol op- Consolidated financial statements imaluunniit aningaasartuutitut. nås ved, at moderselskabet enten direkte eller indirekte The consolidated financial statements include TELE ejer mere end 50% af stemmerettighederne eller på an- Greenland A/S (Parent) and the enterprises (subsidiaries) Suliffeqarfissuup naatsorsuutai den måde kan udøve eller rent faktisk udøver bestem- that are controlled by the Parent. Control is achieved by Suliffeqarfissuup naatsorsuutaanut ilaapput TELE mende indflydelse. Virksomheder, hvori koncernen direkte the Parent, either directly or indirectly, holding more than Greenland A/S-i (suliffeqarfik pingaarneq) aamma sulif- eller indirekte besidder mellem 20% og 50% af stemme- 50% of the voting rights or in any other way possibly or feqarfiit attuumassutillit, suliffeqarfimmit pingaarnermit rettighederne og udøver betydelig, men ikke bestem- actually exercising controlling influence. Enterprises in nakkutigineqartut. Nakkutilliineq anguneqartarpoq sulif- mende indflydelse, betragtes som associerede virksomhe- which the Group, directly or indirectly, holds between feqarfiup pingaarnerup toqqaannartumik toqqaannan- der. 20% and 50% of the voting rights and exercises signifi- ngikkaluamilluunniit taasisinnaanermut piginnaatitaaffiit cant, but not controlling influence are regarded as 50 %-ii sinnerlugit pigigaangamigit, imaluunniit allatigut Konsolideringsprincipper associates. sunniuteqarsinnaagaangami aalajangiinernut sunniuteqar- Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber luni. Suliffeqarfinnut suliffeqarfissuaq 20 aamma 50 %-it for TELE Greenland A/S og dets dattervirksomheder. Basis of consolidation akornanni toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamil- Udarbejdelse af koncernregnskabet sker ved sammenlæg- The consolidated financial statements are prepared on the luunniit piginneqataappat, taakku taaneqartarput suliffe- ning af regnskabsposter af ensartet karakter. Ved konsoli- basis of the financial statements of TELE Greenland A/S qarfittut attuumassutilittut. deringen foretages eliminering af koncerninterne indtæg- and its subsidiaries. The consolidated financial statements ter og omkostninger, interne mellemværender og udbytter are prepared by combining uniform items. On consolida- Patajaallisaanermi tunngavigisat samt fortjenester og tab ved dispositioner mellem de kon- tion, intra-group income and expenses, intra-group ac- Suliffeqarfissuarmut naatsorsuutit suliarineqartarput TELE soliderede virksomheder. De regnskaber, der anvendes til counts as well as profits and losses on transactions be- Greenland A/S-ip piginneqatigiiffiisalu naatsorsuutai tun- brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse tween the consolidated enterprises are eliminated. The ngavigalugit. Suliffeqarfissuup naatsorsuutai suliarineqar- med koncernens regnskabspraksis. financial statements used for consolidation have been tarput naatsorsuutini postit assigiiaat katiternerisigut. Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den for- prepared applying the Group’s accounting policies. Patajaallisaanermi suliffeqarfissuup iluani isertitat aningaa- holdsmæssige andel af dattervirksomhedernes nettoakti- Investments in subsidiaries are offset at the pro rata share sartuutillu naligiissillugit atorunnaarsinnerisigut, suliffeqar- ver på overtagelsestidspunktet opgjort til dagsværdi. of such subsidiaries’ net assets at the takeover date, with fiup iluani immikkkoortut imminnut akiitsoqarfii pissarsi- net assets having been calculated at fair value. allu naligiissillugit atorunnaarsinnerisigut kiisalu iluanaaru- Virksomhedssammenslutninger tit ajunaarutillu naligiissillugit atorunnaarsinnerisigut Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i Business combinations suliffeqarfiit patajaallisakkat akornini. Patajaallisaanermi koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Solgte el- Newly acquired or newly established enterprises are re- naatsorsuutit atorneqartartut suliarineqartarput suliffeqar- ler afviklede virksomheder indregnes i koncernregnskabet cognised in the consolidated financial statements from fissuarmi naatsorsuusereriaatsit naapertorlugit. frem til afståelsestidspunktet. the time of acquiring or establishing such enterprises. Divested or wound-up enterprises are recognised in the Suliffeqarfinni attuumassuteqartuni piginneqataanerit na- Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmeto- consolidated financial statements until the time of their limassarneqartarput piginneqataalernerup nalaani pigin- den, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerbare divestment or winding-up. nittuuneq suliffeqarfiup pigisaanit ilanngaatissat peereer- aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på overtagel- lugit agguaqatigiissitsinikkut ullormi nalingi aallaavigalu- sestidspunktet. Der hensættes til dækning af omkostnin- The purchase method is applied in the acquisition of new git. ger ved besluttede og offentliggjorte omstruktureringer i enterprises, under which identifiable assets and liabilities den erhvervede virksomhed i forbindelse med overtagel- of these enterprises are measured at fair value at the Suliffeqarfinnik ataqatigiissitsineq sen. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne acquisition date. On acquisition of enterprises, provisions Suliffeqarfiit pissarsiarerlaat imaluunniit aallarterlaat sulif- omvurderinger. are made for costs relating to decided and published re- feqarfissuup naatsorsuutaanut ilanngunneqartarput piffis- structurings in the acquired enterprise. Allowance is made sakkut tigutsivimmiit. Suliffeqarfiit tunisat atorunaartul- for the tax effect of the restatements.

30 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report luunniit suliffeqarfissuup naatsorsuutaanit peerneqartar- Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for den Positive differences in amount (goodwill) between cost of put piffissakkut piginnittuujunnaarnermiit. erhvervede kapitalandel og dagsværdien af de overtagne the acquired share and fair value of the assets and liabili- aktiver og forpligtelser indregnes under immaterielle an- ties taken over are recognised under intangible assets, Suliffeqarfinnik nutaanik pisinermi tigusinermut najoqqu- lægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørel- and they are amortised systematically over the income taq atorneqartarpoq, tamatumalu kingorna suliffeqarfiit sen efter en individuel vurdering af brugstiden, dog maksi- statement based on an individual assessment of their nutaat pisiarineqartut pigisai nalillit akiitsuilu ulloq taanna malt 20 år. useful lives, however, no more than 20 years. nalingi aallaavigalugit naatsorsuutinut inissinneqartarlutik. Nalileeqqinnerni taakkunani akileraarutitigut sunniutit Minoritetsinteresser Minority interests sillimaffigineqartarput. I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes Subsidiaries’ items are recognised in full in the consoli- regnskabsposter 100 pct. Den andel af dattervirksomhe- dated financial statements. The portion of subsidiaries’ Piginneqataassutsini pisiarineqartuni ullormi nalinganit dernes resultat og egenkapital, der kan henføres til minori- profit/loss and equity attributable to the minority interests akerpiaanillu pigisanit akiitsunillu assigiinngissutsit (tutsu- tetsinteresserne, indregnes som særskilte poster i resultat- are recognised as separate items in the income statement viginassutsit) inissinneqartarput atortunut pigisanut ersin- opgørelsen og balancen. and in the balance sheet. ngitsunut systemilu malillugu naatsorsuutit inernerini na- likillilerneqartarlutik ataasiakkaarlugit piffissatigut atuuffii Omregning af fremmed valuta Foreign currency translation naliliiffiginerisigut, sivisunerpaamilli ukiuni 20-ni. Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første ind- On initial recognition, foreign currency transactions are regning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, translated applying the exchange rate at the transaction Piginneqatit ikinnerusumik piginneqataasut soquti- gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed date. Receivables, payables and other monetary items gisaat valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes denominated in foreign currencies that have not been Ingerlatsiviup tamarmiusup naatsorsuutaani piginneqati- til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der settled at the balance sheet date are translated using the giiffiit pigineqartut naatsorsuutaanni kisitsisit (tamakkiisu- opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på beta- exchange rate at the balance sheet date. Exchange diffe- mik) ilanngunneqartarput. Piginneqatigiiffiit pigisat angu- lingsdagen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i rences that arise between the rate at the transaction date saasa namminerlu pigisaasa ilaat, piginneqatigisanut ikin- resultatopgørelsen som finansielle poster. Anlægsaktiver, and the one in effect at the payment date or the rate at nerusunik piginneqataasunut tutsinneqartussat, ingerlatsi- der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kur- the balance sheet date are recognised in the income nermi naatsorsuutini oqimaaqatigiissitsinermilu immikkut ser. statement as financial income or financial expenses. Fixed inissinneqassapput. assets purchased in foreign currencies are translated using historical rates. Nunat allat aningaasaannik nalilersuineq Resultatopgørelsen Nunat allat aningaasaannik nuussinerit siullermik naatsorsorneqartarput ullormi nuussiiviusumi naliusoq malillugu. Nettoomsætning Income statement Nunat allat aningaasaanik pisassat atorniarnermilu akiitsut Nettoomsætning ved salg af handelsvarer og færdigvarer allallu aningaasatigut postit ullormi naligiissaariffimmi indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risikoover- Revenue isumagineqarsimanngitsut naatsorsorneqartarput ullormi gang til køber har fundet sted. Revenue from the sale of manufactured goods and goods naligiissitsivimmi kursit aallaavigalugit. Aningaasat nali- for resale is recognised in the income statement when de- ngisa assigiinngissutaat ullup nuussiffiup aamma ullup aki- Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i livery is made and risk has passed to the buyer. liiffiup akornanni pinngortut aamma ullormi naligiissitsi- nettoomsætningen i takt med, at produktionen udføres, nermi kursi naatsorsuutit inernerini erniat naatsorsorne- hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af det i Contract work in progress is included in revenue based on qartinnagit naatsorsuutinut inissinneqartarput. Atortut regnskabsåret udførte arbejde (produktionsmetoden). the stage of completion whereby revenue corresponds to nalillit nunat allat aningaasaanik akilerneqartut nalilerne- the selling price of the work performed in the financial qartarput ullup pisiffiup kursianut. Anlægsproduktion year (the percentage-of-completion method). Produktion af anlæg til egne formål indgår i bruttoomsæt- ningen med et beløb, der svarer til de medgåede omkost- Plant production Naatsorsuutit inerneri ninger, som er udgiftsført under de respektive omkost- Production of plant for own purposes is included in gross ningsposter. revenue by an amount corresponding to the costs incur- Ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat red which are recognised in the cost items. Nioqqutissanik nioqqutissanillu ineriikkanik tunisinermi Værdien af anlægsproduktionen, der især består af tele- ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat naatsorsuutit anlæg og andre anlæg, opgøres og aktiveres til de direkte The value of plant production, which especially consists of inernerinut inissinneqartarput pisisumut nioqqutissaq medgåede omkostninger til løn inkl. IPO-tillæg, materialer telecom plant and other plant, is calculated and capitali- nuutsitsinermilu nalorninartut tunniunneqareeraangata. og indkøbte dele samt ydelser leveret af underleve- sed at the directly incurred costs of salaries and wages, in- randører. cluding IPO addition, materials and parts acquired as well Suliat ingerlasut nunat allat aningaasaannik akilerneqar- as services rendered by subsuppliers. tussat suliap ingerlannerani malitsigalugu ilanngaatissat Udviklingsomkostninger peereerlugit kaaviiaartitanut ilanngunneqartarput, taa- Udviklingsomkostninger udgiftsføres i takt med, at om- Development costs maalilluni ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat tunisi- kostninger afholdes. Development costs are recognised as costs when paid. nermi nalinut ukiup naatsorsuusiorfiup iluani assigiilersar- lutik (tunisassioriaaseq). Andre driftsindtægter og driftsudgifter Other operating income and expenses Andre driftsindtægter og driftsudgifter omfatter indtægter Other operating income and expenses comprise income Sanaartukkanik tunisassiornerit og udgifter af sekundær karakter i forhold til koncernens and expenses of a secondary nature to the Group’s pri- Sanaartukkanik nammineq atugassanut tunisassiornerit hovedaktiviteter. mary activities. tamakkiisumik kaaviiaartitanut ilanngunneqartarput aningaasartuutinut ingerlaavartunut assigiimmik aningaasar- Finansielle poster Financial income and expenses tuutinut pineqartunut postinut. Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteudgif- Financial income and expenses comprise interest income ter, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab ved- and interest expenses, realised and unrealised capital Sanaartukkanik tunisassiornerit nalingi, tele-p atortussaa- rørende gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed va- gains and losses on liabilities other than provisions and nik sanaartugaagajuttut sanaartukkallu allat, naatsorsor- luta, kontantrabatter mv. transactions in foreign currencies, cash discounts, etc. neqartarput atortuulersinneqarlutillu toqqaannartumik aningaasartuutinut akissaatinut IPO-mut tapiissutit ilan- Ekstraordinære poster Extraordinary items ngullugit, atortunut pisianut kiisalu pilersuisunut. Indtægter og udgifter, der hidrører fra begivenheder, som Income and expenses which stem from events outside the ikke hører under koncernens ordinære drift, og som derfor Group’s ordinary activities, and which are therefore Ineriartortitsinermi aningaasartuutit ikke forventes at være tilbagevendende. expected to be non-recurring. Ineriartortitsinermi aningaasartuutit naatsorsuutinut ilanngunneqartarput akiliisarnerit naapertorlugit. Skat Income taxes Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af Tax for the year, which consists of current tax for the year Ingerlatsinermi isertitat aningaasartuutillu allat udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, and changes in deferred tax, is recognised in the income Ingerlatsinermi isertitat aningaasartuutillu allat tassaapput der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapi- statement by the portion attributable to the profit/loss for isertitat aningaasartuutillu pingaaruteqannginnerusut pi- talen med den del, der kan henføres til posteringer direkte the year and recognised directly on equity by the portion ngaarnertut ingerlatanut naleqqiullugit. på egenkapitalen. attributable to entries directly on equity.

Erniat pineqartinnagit naatsorsuutit Der er i Grønland skattemæssigt fradrag for udbytte. Den In Greenland, dividends are tax deductible. The tax-based Erniat pineqartinnagit naatsorsuutit tassaapput ernianit skattemæssige værdi af det i årsregnskabet afsatte ud- value of the dividends provided for in the financial state- isertitat aningaasartuutillu, nalinit pissarsiat ajunaarutillu

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 31 atukkanut akiligassat nunallu allat aningaasaanit nuussi- bytte posteres derfor i overensstemmelse med ovenståen- ments is therefore recognised directly on equity in accor- nerit, tamakkiisumik akiliinermi pissarsiat il.il. de direkte på egenkapitalen. dance with the above.

Immikkut ittumik inissitsiterinerit Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen opgjort Current tax liabilities are recognised in the balance sheet Isertitat aningaasartuutillu pisimasunut allanut, suliffeqar- som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst. stated as tax calculated on the taxable income for the fissuup nalinginnaasumik ingerlatsineranut attuumassu- year. teqanngitsut, taamaattumillu uteqqittussatut naatsorsuu- Udskudt skat indregnes og måles efter den balanceorien- tigineqanngitsut. terede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem Deferred tax is recognised and measured applying the lia- regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver bility method on all temporary differences between the Akileraarutit og forpligtelser. Den skattemæssige værdi af aktiverne op- carrying amount and tax-based value of assets and liabili- Ukiumut akileraarutit, ukiumoortumik akileraarutinik gøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af ties. The tax-based value of the assets is calculated based aamma akileraarutinik kinguartinneqartunik imalik, ilaa- det enkelte aktiv. on the planned use of each asset. nik naatsorsuutit inernerinut tunngasut naatsorsuutit inernerinut inissinneqartarput aamma nammineq ani- Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af frem- Deferred tax assets, including the tax base of tax loss ngaasaatinut ilaanik nammineq aningaasaatinut tunnga- førselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i carryforwards, are recognised in the balance sheet at their sunut. balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at estimated realisable value, either as a set-off against de- kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatte- ferred tax liabilities or as net tax assets. Kalaallit Nunaanni akileraarnikkut ukiumut pissarsiat aki- forpligtelser eller som nettoskatteaktiver. lerneqarnerani ilanngaateqartarpoq. Taamaattumik ukiumut naatsorsuutinit pissarsiat akileraarutitigut nalingi Balance sheet toqqaannartumik nammineq aningaasaatinut inissinne- Balancen qartarput. Goodwill on consolidation Koncerngoodwill Goodwill on consolidation is amortised straight-line over Akileraarutinut akiitsut naligiissitsinermut inissinneqar- Koncerngoodwill afskrives lineært over den vurderede its estimated useful life, which is estimated based on the tarput naatsorsorneqarlutik ukiumut isertitanit brugstid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfarin- experience gained by Management for each business akileraaruteqarfissatut. ger inden for de enkelte forretningsområder. area. The amortisation period is five years. Afskrivningsperioden udgør 5 år. Akileraarutit kinguartitat inissinneqartarput naatsorsor- The carrying amount of goodwill is assessed currently and neqarlutillu naligiissitsinikkut akiitsut pillugit naatsorsui- Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes written down to recoverable amount if the carrying nikkut akileraarutitigullu isertitat akiitsullu naliisa assi- løbende og nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt amount exceeds the estimated future net income from giinngissutaagallartunit. Pigisat akileraarutitigut nalingi den regnskabsmæssige værdi overstiger de forventede the enterprise or activity to which the goodwill is related. naatsorsorneqartarput pigisap ataatsip pilersaarutitut fremtidige nettoindtægter fra den virksomhed eller aktivi- atorneqarnissaa aallaavigalugu. tet, som goodwillen er knyttet til. Property, plant and equipment Land and buildings, plant and machinery as well as other Akileraarutitigut nalillit kinguartitat, tassani ilaallutik aki- Materielle anlægsaktiver fixtures and fittings, tools and equipment are measured at leraarutitigut amigartoorutit saqqummiunneqarsinnaa- Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner cost less accumulated depreciation and impairment loss- titaasut, naligiissitsinermut inissinneqartarput nalingisa samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til es. Land is not depreciated. akii naatsorsuutigisat aallaavigalugit akileraarutinut akili- kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivnin- gassanut ilanngaatigalugit imaluunniit akileraarutitigut ger. Der afskrives ikke på grunde. Cost comprises the acquisition price, costs directly attribu- pigisatut ilanngaatit peereerlugit. table to the acquisition, and preparation costs of the Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger di- asset until the time when it is ready to be put into opera- rekte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til tion. For company-manufactured assets, cost comprises Naligiissitsineq klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er direct and indirect costs of materials, components, klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver subsuppliers and labour costs. Suliffeqarfissuup tutsuiginassusia omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til Suliffeqarfissuup tutsuiginassusia nalikillineqartarpoq materialer, komponenter, underleverandører og lønninger. The basis of depreciation is cost less estimated residual ingerlaavartumik piffissaq atuuffissaa naatsorsuutigalugu value after the end of useful life. Straight-line deprecia- aalajangerneqartartoq pisortaasut misilittagaat malillugu Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forven- tion is made on the basis of the following estimated use- niuerfiit ataasiakkaat iluini. Nalikilliliineq ukiut tallimat tet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære ful lives of the assets: ingerlanerani pisarpoq. afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Buildings 10-50 years Tutsuiginassutsip naatsorsuutitigut nalinga ataavartumik Telecom plant and machinery 3-10 years nalilerneqartarpoq nalikillineqartarluni pissarsiareqqinnis- Bygninger 10 - 50 år Computer acquisitions and saannut naatsorsuinikkut nalingata suliffeqarfimmi sulia- Teleanlæg og maskiner 3 - 10 år system software 3-5 years miluunniit tutsuiginniffimmi siunissami ilanngaatit pee- Edb-anskaffelser og systemsoftware 3 - 5 år Other fixtures and fittings, reerlugit qaangerpagu. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3 - 7 år tools and equipment 3-7 years

Atortutigut pigisat nalillit For beboelsesbygninger er indsat en forsigtig skønnet For residential buildings, a prudently estimated scrap va- Toqqaviit aamma sanaartukkat, tunisassiorfiit aamma ma- scrapværdi. lue has been included. skinat kiisalu atortut allat, ingerlatsinermi atortut pequtillu naatsorsorneqartarput akii aallaavigalugit nalikilliliine- Software, der er integreret med centraludstyr og lign. akti- Software integrated with central equipment and similar rillu ilanngaatigalugit. Toqqaviit nalikillineqarneq ajorput. veres og afskrives over samme periode som de underlig- assets is capitalised and depreciated over the same period gende aktiver. as the underlying assets. Akiviit tassaapput pissarsinermi akit, pissarsinermut aningaasartuutit atasut kiisalu piareersaanermi aningaasar- Beholdninger af materiel til anlægsproduktion værdi- Inventories of equipment for plant production are measu- tuutit pigisap atulernissaanut. Pigisanut nammineq tuni- ansættes til den laveste værdi af det vejede gennemsnit af red at the lower of weighted average of cost and net rea- sassiarisanut akiviit tassaapput atortunut, kingoraartissa- anskaffelsesprisen og nettorealisationsværdien. lisable value. nut pilersuisunut aamma akissaatinut aningaasartuutit. Aktiver med en kostpris under 50 t. kr. pr. enhed udgifts- Assets costing less than DKK 50k per unit are recognised Nalikilliliinermi tunngaviupput akiviit nalingata sinnera føres i anskaffelsesåret. in the income statement as an expense in the year of ilanngaatigalugu atuutitinnerata kingorna. acquisition. Nalikilliliisoqartarpoq ingerlaavartumik pigisat ima sivisuti- Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvind- gisumik atuunnissaat naatsorsuutigalugu: ingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabs- Property, plant and equipment are written down to the mæssige værdi. lower of recoverable amount and carrying amount. Sanaartukkat 10 - 50 ukiut Attaveqaatit maskinallu 3 - 10 ukiut Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsak- Profits and losses from the sale of property, plant and Edb-nik pissarsinerit aamma qarasaasiat 3 - 5 ukiut tiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fra- equipment are calculated as the difference between sel- Atortut allat, ingerlatsinermi atortut drag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige ling price less selling costs and the carrying amount at the aamma pequtit 3 - 7 ukiut værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i time of sale. Profit or loss is recognised in the income resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger. statement with depreciation and impairment losses. Sanaartukkanut inissianut mianersortumik naliliisoqarsi- mavoq.

32 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report Qarasaasiat qitiusoqarfimmut atassutillit assigisaallu nali- Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede Investments in subsidiaries and associates killineqartarput pigisat ataaniittut assigalugit. virksomheder Investments in subsidiaries and associates are recognised Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virk- and measured under the equity method. This means that Atortut uninngasuutit sanaartornernut atugassat naliler- somheder indregnes og måles efter den indre værdis me- in the balance sheet investments are measured at the pro neqartarput pisiarinerini akiisa agguaqatigiissitsinikkut tode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalande- rata share of the enterprises’ equity, see above description nalikinnerpaaffiinut aamma tuninerini ilanngaatit peereer- lene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhe- under consolidated financial statements, plus or minus lugit nalinginut. dernes opgjorte regnskabsmæssige indre værdi, jf. beskri- unamortised goodwill or negative goodwill on consolida- velsen ovenfor under koncernregnskab, med tillæg eller tion and plus or minus unrealised intra-group profits and Pigisat 50 t.kr.-nit inorlugit akillit aningaasartuutitut naat- fradrag af uafskrevet positiv henholdsvis negativ koncern- losses. sorsorneqartarput ukiumi pissarsiffiusumi. goodwill og med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab. The Parent's share of the enterprises' profits or losses af- Atortut pigisat nalikillineqartarput pissarseqqinnissap na- ter elimination of unrealised intra-group profits and losses linganut, tamanna naatsorsuinikkut nalinganit mikinerup- I resultatopgørelsen indregnes moderselskabets andel af and minus or plus amortisation of positive, or negative, pat. virksomhedernes resultat efter eliminering af urealiserede goodwill on consolidation is recognised in the income koncerninterne fortjenester og tab og med fradrag eller statement. Atortut nalillit iluanaarutaat ajunaarutaalluunniit tunisi- tillæg af afskrivning på koncerngoodwill henholdsvis ne- nermi naatsorsorneqartarput tunisinermi ilanngaatit pee- gativ koncerngoodwill. Subsidiaries and associated companies with a negative reerlugit aamma tunisinerup nalaani naatsorsuinikkut na- equity value are measured at zero, and any receivables lingisa assigiinngissutaannik. Iluanaarutit ajunaarutilluun- Dattervirksomheder og associerede virksomheder med ne- at these companies are written down by the parent niit naatsorsuutit inernerinut inissinneqartarput nalikillilii- gativ regnskabsmæssig indre værdi måles til nul, og et company’s pro rata share of the negative equity value to nerit ilanngullugit. eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskri- the extent the receivable is assessed as irrecoverable. If ves med moderselskabets andel af den negative indre the equity value exceeds the receivable, the residual Piginneqatigiiffinni allanit aqunneqartuni aamma værdi i det omfang, det vurderes uerholdeligt. Såfremt amount will be recognised under provisions to the extent suliffeqarfinnik attuumassutilinni aningaasaliinikkut den regnskabsmæssige negative indre værdi overstiger til- the parent company has a statutory or actual obligation piginneqataanerit godehavendet, indregnes det resterende beløb under hen- to cover the liabilities of the company concerned. Piginneqatigiiffinni allanit aqunneqartuni aamma sulif- satte forpligtelser i det omfang, modervirksomheden har feqarfinnik atuumassuteqartuni aningaasaliinikkut pigin- en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den pågæl- Net revaluation of investments in subsidiaries and neqataanerit iluisa nalinga aallaavigalugu naatsorsorne- dende virksomheds forpligtelser. associates is taken to reserve for net revaluation under qartarput uuttorneqarlutillu (equity malillugu), tamatu- the equity method if the carrying amount exceeds cost. malu nassatarisarpaa aningaasaliinikkut piginneqataanerit Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og naatsorsorneqatarmata suliffeqarfiit iluisa nalingi aggua- associerede virksomheder overføres til reserve for netto- Other investments gaqatigiissinnerisigut, innersuussutigalugu qulaani nassui- opskrivning af kapitalandele i det omfang, den regnskabs- Other investments are measured at fair value. aat suliffeqarfissuup naatsorsuutaani, ilassutilinnik ilan- mæssige værdi overstiger kostprisen. ngaatilinnilluunniit suliffeqarfissuup tutsuiginassusaanit Inventory of goods for resale imaluunniit suliffeqarfissuup iluani iluanaarutit ajunaaru- Andre kapitalandele The inventory of goods for resale is measured at the tilluunniit ilanngaatigalugit ilassutigalugilluunniit. Andre kapitalandele måles til dagsværdi. lower of weighted average of cost and net realisable value. Obsolete and slow-moving items are written down. Piginneqatigiiffinni allanit aqunneqartut suliffiit angu- Beholdning af handelsvarer saannik piginneqataaneri naatsorsorneqartarput suliffe- Beholdningen af handelsvarer måles til det vejede gen- Cost of goods for resale comprise invoiced price exclusive qarfissuup iluani iluanaarutit ajunaarutillu naligiissinneri- nemsnit af anskaffelsespris eller nettorealisationsværdi, of landing costs. sigut imaluunniit suliffeqarfissuup tutsuiginassutaasa nali- hvis denne er lavere. Der foretages nedskrivning på uku- killineratigut. rante varer, herunder langsomt omsættelige varer. The net realisable value of inventories is calculated as the estimated selling price less completion costs and costs Suliffeqarfiit pigisat suliffeqarfiillu attuumassuteqartut ilu- Anskaffelsespris for handelsvarer omfatter fakturapris incurred to execute sale. minni naliliiffigineqarnerminni naatsorsuutitigut amigar- ekskl. hjemtagelsesomkostninger. tooruteqarfiusumik ingerlasut 0-inngorlugit nalilerneqar- Receivables put, suliffeqarfinnillu taakkunannga pisassarisinnaasat su- Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som Receivables are measured at amortised cost usually equal- liffeqarfiit iluminni amigartooruteqarfiusutut naliliiffigin- forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkost- ling nominal value less provisions for bad debts. eqarnerannit piginneqatigiiffiup pingaarnerup pisassai aki- ninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektu- lerneqarsinnaanngippata, taakku nalingi nalikilliliissutigi- ere salget. Contract work in progress neqassapput. Suliffeqarfiit iluminni amigartooruteqarfi- Contract work in progress (construction contracts) is mea- usutut naliliiffigineqarnerat pisassanit annertuneruppata, Tilgodehavender sured at the selling price of the work carried out at the aningaasanit sinneruttut pisussaaffiit illuartinneqartut Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sæd- balance sheet date. The selling price is measured based ataannut inissinneqassapput, tassani piginneqatigiiffiup vanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskriv- on the stage of completion and the total estimated in- pingaarnerup inatsisit imaluunniit pisussaaffeqarfiit naa- ninger til imødegåelse af forventede tab. come from the individual contracts in progress. Usually, pertorlugit suliffeqarfiup pineqartup pisussaaffii matussu- the stage of completion is determined as the ratio be- sertussaappagit. Igangværende arbejder for fremmed regning tween actual and total budgeted consumption of resour- Igangværende arbejder for fremmed regning (entreprise- ces. For some projects where the consumption of resour- Piginneqatigiiffinni allanit aqunneqartuni attuumassutilin- kontrakter) måles til salgsværdien af det på balancedagen ces cannot be applied as a basis, the ratio between comp- nilu piginneqataanerit allilerneqarneri piginneqataassutsit udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af fær- leted and total subactivities of the individual projects has sillimmataanut nuunneqartarput naatsorsuinikkut nali- diggørelsesgraden og de samlede forventede indtægter been applied. ngisa akinik qaangiinerat naapertorlugu. på det enkelte igangværende arbejde. Færdiggørelsesgraden for det enkelte projekt er normalt If the selling price of a construction contract cannot be Piginneqataassutsit allat beregnet som forholdet mellem det anvendte ressource- made up reliably, it is measured at the lower of costs Piginneqataassutsit allat ullormut nalingat aallaavigalugu forbrug og det totale budgetterede ressourceforbrug. For incurred and net realisable value. naatsorsorneqartarput. enkelte projekter, hvor ressourceforbruget ikke kan anvendes som grundlag, er der i stedet benyttet forholdet mel- Each contract in progress is recognised in the balance Nioqqutissat uninngatitat lem afsluttede delaktiviteter og de samlede delaktiviteter sheet under receivables or liabilities other than provisions, Nioqqutissanik uninngatitat pissarsiarinerini akit aallaavi- for det enkelte projekt. depending on whether the net value, calculated as the galugit nalilerneqartarput imaluunniit tunisinermi akit selling price less prepayments received, is positive or ilanngaatissat peereerlugit taanna appasinneruppat. Såfremt salgsværdien af en entreprisekontrakt ikke kan negative. Nioqqutissat imminut akilersinnaangitsut nalikillilerneqas- opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede sapput, tassungalu ilaallutik nioqqutissat arriitsumik tuni- omkostninger eller til nettorealisationsværdien, hvis denne Costs of sales work and of securing contracts as well as artuaarneqartartut. er lavere. financing costs are recognised in the income statement as incurred. Nioqqutissat pisiarinerini akit tassaapput fakturamik akit Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen assartuinermi akit peerlugit. under tilgodehavender eller gældsforpligtelser afhængig The value of work in progress and prepayments from af, om nettoværdien, opgjort som salgssummen med fra- customers are shown net under assets or liabilities. Nioqqutissat tunisinermi akii naatsorsorneqartarput tunisi- drag af modtagne forudbetalinger, er positiv eller negativ. nermi akigititassat naatsorsuutigalugit inaarsinermi tunisi- Prepayments nermilu aningaasartuutit ilanngaatigalugit. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse Prepayments comprise incurred costs relating to subsequ- af kontrakter samt finansieringsomkostninger indregnes i ent financial years. Prepayments are measured at amorti- resultatopgørelsen, når de afholdes. sed cost which usually corresponds to the nominal value.

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 33 Pisassat Værdien af de igangværende arbejder og forudbetalinger Equity Pisassat naatsorsorneqartarput akit piffissalersukkat aal- fra kunder vises netto under aktiver eller passiver. Dividends are recognised as a liability at the time of adop- laavigalugit, nalinginnaasumik taaginnarlugu nalingasut tion at the general meeting. The proposed dividends for inissisimasartoq nalikilliliinerit ilanngaatigalugit ajunaaru- Periodeafgrænsningsposter the financial year are disclosed as a separate item under tissat pinngitsoortinniarlugit. Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfat- equity. ter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende Nunanut allanut sullissinerit ingerlasut regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amorti- Other provisions Nunanut allanut sullissinerit ingerlasut (entreprisitigut seret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Other provisions comprise anticipated costs of reestablish- isumaqatigiissutit) naatsorsorneqartarput ullormi oqimaa- ment of nature areas, loss on work in progress, etc. qatigiissitsinermi suliamik suliarineqartumi tunisinermi Egenkapital akit aallaavigalugit. Tunisinermi akit naatsorsorneqartar- Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunk- Once it is likely that total costs will exceed total income put suliat ataasiakkaat inaarneqarneri aallaavigalugit suli- tet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede from a contract in progress, provision is made for the anullu ataasiakkaanut tamakkiisumik isertitassatut naat- udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under total loss estimated to result from the relevant contract. sorsuutigisat aallaavigalugit. Sulianut ataasiakkaanut egenkapitalen. inaarsinerup annertussusaa naatsorsorneqartarpoq ator- Other financial liabilities tunik nukinillu atuinerit aamma tamakkiisumik missi- Andre hensatte forpligtelser Other financial liabilities are recognised at amortised cost ngersuutaasimasut naleqqersuunnerisigut. Sulianut ataa- Andre hensatte forpligtelser omfatter forventede omkost- which usually corresponds to nominal value. siakkaanut atortunik nukinillu atuinerit tunngavittut aal- ninger til retablering af naturområder, tab på igang- laaviusinnaanngitsuni taarsiullugu aallavigineqartarput værende arbejder mv. Deferred income suliamut pineqartumut suliarisimasat tamakiisumillu suli- Deferred income comprises received income for recog- assat assigiinngissutaat. Når det er sandsynligt, at de totale omkostninger vil over- nition in subsequent financial years. Deferred income is stige de totale indtægter på et igangværende arbejde for measured at amortised cost, which usually corresponds to Sullissinissamut isumaqatigiissutip tunisinermi nalinga ta- fremmed regning, hensættes til dækning af det samlede nominal value. tiginartumik naatsorsorneqarsinnaanngippat tunisinermi tab, der påregnes på det pågældende arbejde. akit naatsorsorneqartarput aningaasartuutaasut aallaavi- Cash flow statement galugit imaluunniit tunisinermi ilanngaatit peereerlugit Andre finansielle forpligtelser The cash flow statement of the Group is presented using akit, taanna appasinneruppat. Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret the indirect method and shows cash flows from operat- kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. ing, investing and financing activities as well as the Suliat ataasiakkaat ingerlasut naligiissitsinermut inissinne- Group’s cash and cash equivalents at the beginning and qartarput pisassanut imaluunniit akiitsunut, apeqqutaal- Periodeafgrænsningsposter the end of the financial year. No separate cash flow state- luni ilanngaatit peereerlugit, naatsorsorneqarsimasoq tu- Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser ment has been prepared for the Parent as it is included in nisinermi akitut akiliutaareersimasut ilanngaatigalugit ilu- omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterføl- the consolidated cash flow statement. anaarutaanersoq ajunaarutaanersorluunniit. gende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel Cash flows from acquisition and divestment of enterprises Tunisinermi sulinermut aningaasartuutit aamma isuma- værdi. are shown separately under cash flows from investing qatigiissuteqartarnerit kiisalu aningaasaliissuteqarnikkut activities. Cash flows from acquired enterprises are recog- aningaasartuutit naatsorsuutit inernerinut inissinneqartar- Pengestrømsopgørelse nised in the cash flow statement from the time of their put akilerneqaraangata. Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter acquisition, and cash flows from divested enterprises are den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende recognised up to the time of sale. Suliat ingerlasut nalingi aamma sullitat akiliutigigallarsi- drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvi- masaat ilanngaatit peereerlugit pigisani akiitsuniluunniit der ved årets begyndelse og slutning. Der er ikke udarbej- Cash flows from operating activities are calculated as the takuneqarsinnaapput. det særskilt pengestrømsopgørelse for moderselskabet, da operating profit/loss adjusted for non-cash operating denne er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncer- items, working capital changes and income taxes paid. Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat nen. Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat pigisanut ilan- Cash flows from investing activities comprise payments in ngunneqartartut tassaapput aningaasartuutit akilerneqar- Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises connection with acquisition and divestment of enterprises simasut ukiumut naatsorsuusiorfimmut tulliuttumut tun- separat under pengestrømme vedrørende investeringsakti- and activities as well as acquisition and sale of intangible ngasut. Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat akiligas- viteter. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme assets, property, plant and equipment as well as fixed sanut piffissalersukkanut inissinneqartarput nalinginnaa- vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunk- asset investments. sumik nalinganut naleqartarlutik. tet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet. Cash flows from financing activities comprise changes in Nammineq aningaasaatit the size or composition of the Group’s share capital and Pissarsiat iluanaarutit naatsorsorneqartarput atornermi Pengestrømme vedrørende driftsaktivitet opgøres som related costs as well as the raising of loans, instalments akiitsutut ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarfianiit. driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, on interest-bearing debt, and payment of dividends to Ukiumoortumik naatsorsuutini pissarsiassatut siunnersuut ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. the shareholders. nammineq aningaasaatini immikkut takuneqarsinnaavoq. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter Cash and cash equivalents comprise cash and short-term Akiitsut kinguartitat allat betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder securities with an insignificant price risk less short-term Akiitsut kinguartitat allat tassaapput nunaminertanik og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle bank debt. aaqqissuusseqqinnermi aningaasartuutissatut naatsor- og finansielle anlægsaktiver. suutigisat, sulianut ingerlasunut ajunaarutit il.il. Segment information Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfat- Information should be provided for business segments. Ilimanaateqarpat nunanut allanut sullisinermi inger- ter ændringer i størrelse eller sammensætning af koncer- The segmental disclosures comply with the Group’s lasunut tamakkiisumik aningaasartuutit isertitat qaa- nens aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, accounting policies and internal financial management. ngissagaat kinguartinneqartarput ajunaarutinut tamakkii- samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt sunut matussutissatut suliamut tunngasumut. betaling af udbytte til selskabsdeltagerne. Fixed assets in the segments include those used directly in the operation of each segment, including intangible as- Aningaasaliinermi akiitsut allat Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede vær- sets, property, plant and equipment, and investments in Aningaasaliinermi akiitsut allat pisinermi akit piffisalersuk- dipapirer med ubetydelig kursrisiko med fradrag af kortfri- associates. kanut inissinneqartarput nalinginnaasumik taaginnarlugu stet bankgæld. nalilinnik. Segment liabilities include liabilities and provisions deri- Segmentoplysninger ving from the operation of each segment, including trade Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat Der gives oplysninger på forretningssegmenter. payables and other payables. Deferred tax is not included Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat akiitsunut inissi- Segmentoplysningerne følger koncernens regnskabsprak- in segment liabilities. tat tassaapput isertitat tiguneqarsimasut ukiumi naatsor- sis og interne økonomistyring. suusiorfiusumi tulliuttumi inerniliinermut inissinneqartus- sat. Inissitsiterinerit piffissatigut killilersukkat naatsorsor- Anlægsaktiver i segmenterne omfatter de anlægsaktiver, neqartarput akinut piffissalersukkanut nalinginnaasumik som anvendes direkte i det enkelte segments drift, herun- naleqartarlutik pappiaratigut taaginnakkanik. der immaterielle anlægsaktiver, materielle anlægsaktiver og kapitalinteresser i associerede virksomheder.

34 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report Aningaasat ingerlaarnerinut nassuiaat Segmentforpligtelser omfatter gældsforpligtelser og andre Ratios Suliffeqarfissuarmi aningaasat ingerlaarneri takutinneqar- hensatte forpligtelser, der er afledt af det enkelte seg- The ratios have been compiled in accordance with put toqqaannangitsumik periuseq malillugu ingerlatsi- ments drift, herunder leverandørgæld samt anden gæld. ”Anbefalinger & Nøgletal” (Recommendations & Ratios) nermi, aningaasaliinikkut aamma aningaasaliissuteqarnik- Udskudt skat indgår ikke i segmentforpligtelser. issued by the Danish Society of Financial Analysts. kut kiisalu suliffeqarfissuup ukiup aallartinnerani naanera- nilu aningaasatigut inissimanerani aningaasat ingerlaar- Nøgletal Gross profit/loss x 100 neri takutinneqarput. Suliffeqarfik pingaarneq pillugu im- Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Gross margin = Revenue mikkut aningaasat ingerlaarnerinut takussutissanik Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger & suliaqartoqanngilaq, taanna suliffeqarfissuup aningaasat Nøgletal”. Net profit for the year x 100 ingerlaarnerinut nassuiaataanni ilaareermat. Return on equity = Average equity Resultat af primær drift x 100 Suliffeqarfinnik pisinermi tunisermilu akiliisinnaassutsimut Overskudsgrad = Nettoomsætning Equity x 100 sunniutai immikkut takutinneqarput aningaasat ingerlaar- Equity ratio = Balance sheet total nerini aningaasaliissuteqarnerni. Aningaasat ingerlaarneri- Årets resultat x 100 nut nassuiaammi suliffeqarfinnik pisinerit naatsorsorne- Egenkapitalens forrentning = Gennemsnitlig egenkapital qartarput suliffeqarfiup pissarsiarineqarfianiit, aamma suliffeqarfinnik tunisinermi aningaasat ingerlaarneri naat- Egenkapital x 100 sorsorneqartarlutik tunisinissap tungaanut. Soliditetsgrad = Balancesum

Ingerlatsinermi aningaasat ingerlaarneri naatsorsorneqartarput ingerlatsinermi angusat nalimmassaavigalugit ingerlatsinermi aningaasanik akiligassaanngitsunut, ingerlatsinermi aningaasartuutit allanngorneri kiisalu akileraarutit akilerneqarsimasut.

Aningaasaliissuuteqarnermi aningaasat ingerlaarneri tassaapput suliffinnik pisinermi tunisinermilu akiliinerit, aamma atortunik, atortunik takussaanngitsunik aamma aningaasaliinikkut atortunik pisinerit.

Aningaasaliissuteqarnerni aningaasat ingerlaarneri tassaapput suliffeqarfissuup aktianik aningaasaataasa angis- susii katiternerilu tassungalu atasumik aningaasartuutit, kiisalu aningaasanik atorniarnerit, akiitsunut ernialinnut akilersuinerit kiisalu piginneqataasunut pissarsianik akiliinerit.

Aningaasaatit tigoriaannaat tassaapput aningaasat uninngasuutit, pappiaqqat aningaasanik nalillit akilersugassat naliisigut annikitsumik qularnaatillit aningaaserivinnut akiitsut akilersugassat ilanngaatigalugit.

Segmentit pillugit paasissutissat Niuernerit pillugit paasissutissiisoqarpoq. Paasissutissat suliffeqarfissuup naatsorsuusioriaasia aningaasatigullu aqutsineranik paasissutissiinerupput.

Sanaartukkatigut pigisat toqqaannartumik segmentini atorneqartut tassaapput ingerlatsinerit, tassani ilaallutik pigisat takussaanngitsut, atortutigut pigisat suliffeqarfin- nilu attuumassutilinni aningaasatigut soqutigisat.

Segmentitigut akiitsut tassaapput aningaasanik atornerni akiitsut akiitsullu allat kinguartitat, segmentini ingerlatsi- nernit pinngortut, tassani ilaallutik pilersuisunut akiitsut kiisalu akiitsut allat. Akileraarutit kinguartitat segmentinut ilaanngillat.

Kisitsisit pingaarnerit Kisitsisit pingaarnerit Den Danske Finansanalytiker- forenings ”Anbefalinger & Nøgletal”-meersoq naapertorlugu suliarineqarput.

Sinneqartoorutit Ingerlatsinermit angusat x 100 annertussusaat = Ilanng. peereerlugit kaaviiaartitat

Nammineq aningaasaatit Ukiumi angusat x 100 erniorneri = Nammineq pigisat agguaqatigiissillugit

Akiliisinnaassutsip Nammineq pigisat x 100 annertussusaa = Naligiissitsinerup katinnera

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 35 RESULTATOPGØRELSE 2006-IMI INGERLATSINERMI PROFIT AND LOSS ACCOUNT FOR 2006 NAATSORSUUTIT FOR 2006

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group Nass. 2006 2005 2006 2005 Note t. kr. t. kr. t.kr. t. kr.

Nettoomsætning 1 641.703 615.663 669.315 653.628 Kaaviaartitat ilanngaaserlugit Revenue Anlægsproduktion 91.657 103.985 91.657 103.985 Sanaartukkat Production of fixed assets Andre driftsindtægter 10.516 10.164 9.421 10.027 Ingerlatsinermi isertitat allat Other operating revenue

Bruttoresultat 743.876 729.812 770.393 767.640 Angusat tamarmiusut Gross profit

Udgifter til vareforbrug og Nioqqutissanut atukkanut allanillu Cost of goods sold and fremmede tjenesteydelser 2 (197.707) (219.489) (201.030) (236.951) sullinneqarnermut aningaasartuutit foreign services Andre eksterne udgifter 3 (157.163) (150.237) (163.171) (151.542) Suliff. avataani aningasartuutit allat Other external costs Personaleudgifter 4 (179.294) (178.879) (194.916) (192.228) Sulisoqarnermut aningaasartuutit Staff costs Afskrivninger 5 (102.587) (102.775) (103.667) (115.857) Sanaartukkanik nalikilliliinerit Depreciation Andre driftsudgifter (2.327) (1.593) (2.327) (1.593) Ingerlats. aningaasartuutit allat Other costs

Resultat af primær drift 104.798 76.839 105.282 69.469 Ingerlatatigut angusaqaatit Operating profit

Resultat før skat i Suliffeqarfiutigilikkani Profit before tax in tilknyttede virksomheder 6 (987) (9.472) --akileraannginnermi angusat group enterprises Resultat før skat i Suliff. iligisaani Profit/loss before tax associeret virksomhed 7 39 403 119 490 akileraannginnermi angusat in associate Indtægter af andre Aningaasaliissutinit Income from other kapitalandele 0 2.777 0 2.777 allanit isertitat investments

Driftsresultat 103.850 70.547 105.401 72.736 Ingerlatsinermi angusat Profit from ordinary activities

Finansielle indtægter 8 3.494 3.611 2.373 1.705 Aningaasaliissutitigut isertitat Financial income Finansielle omkostninger 9 (610) (2.658) (1.040) (3.008) Aningaasaliissutinut aningaasartuutit Financial expenses

Resultat før skat 106.734 71.500 106.734 71.433 Akileraartinnani angusat Profit before tax

Skat af årets resultat 10 (20.243) (25.453) (20.243) (25.453) Ukiumut angusanit akileraarutit Tax on profit for the year

Resultat før Piginneqatit ikinnerusumik piginneqataa- Profit before minoritetsinteresser 86.491 46.047 86.491 45.980 sut soqutigisaat pitinnagit angusat minority interests

Piginneqatit ikinnerusumik Minoritetsinteresser -- 067piginneqataasut Minority interests

ÅRETS RESULTAT 86.491 46.047 86.491 46.047 UKIUMUT ANGUSAQAATIT NET PROFIT FOR THE YEAR

Forslag til resultatdisponering Angusat qanoq agguataarnissannut Proposed distribution of profit siunnersuut Ukiumi naatsorsuiffimmi Udbytte for regnskabsåret 30.000 piginneqataanersiutisiassat Dividends for the financial year Henlagt til reserve for netto- Aningaasaliissutit qaffaatissaattut Transfer to reserve for net re- opskrivning af kapitalandele 0 toqqortanut ilanngussat valuation under the equity method Overført til Ukiup tullianut Retained for distributable frie reserver 56.491 nuutat reserves

86.491

36 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report BALANCE 31.12.2006-IMI BALANCE SHEET PR. 31.12.2006 OQIMAAQATIGIISITSINEQ AT 31 DECEMBER 2006

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group Nass. 2006 2005 2006 2005 Note t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Rettigheder 00 00Pisinnaatitaaffiit Rights Goodwill 00171 251 Ajunngisaarutit Goodwill Piginneqatigiiffiup tamakkiisup Koncerngoodwill -- 00ajunngisaarutai Goodwill on consolidation

Immaterielle anlægsaktiver 11 00171 251 Pigisatigut nalillit Intangible assets

Bygninger 316.624 291.239 326.961 301.804 Illuutit Buildings Telecommunication Teleanlæg 253.157 262.674 266.770 278.485 Attaveqaatit installations Andre anlæg, driftsmateriel Atortuutit allat, Other fixtures and fittings, tools and og inventar 47.632 33.437 47.872 35.510 ingerlatsinermi maskiinat pequtillu equipment Materielle anlægsaktiver Suikkaasuutit Property, plant and equipment under udførelse 79.919 122.750 79.919 122.750 sananeri ingerlanneqartut in progress

Materielle anlægsaktiver 12 697.332 710.100 721.522 738.549 Atortutigut pigisat Property, plant and equipment

Kapitalandele i Suliffiutigilikkani Investments tilknyttede virksomheder 21.593 22.362 --aningaasaleeqataassutit in group enterprises Tilgodehavende hos Suliffeqarfiutigilikkanit Receivables tilknyttede virksomheder 16.437 23.183 --pisassarisat in group enterprises Kapitalandele i Sullivinni iligisaani Investments associeret virksomhed 5.744 5.679 5.573 5.429 aningaasaliissutit in associate Andre værdipapirer Pappialat aningaasanik nalillit Other og kapitalandele 00 05aningaasaliissutillu allat investments Andre tilgodehavender 4.051 4.198 4.051 4.198 Pisassarisat allat Other receivables

Finansielle anlægsaktiver 13 47.825 55.422 9.624 9.632 Pigisanut aningaasaliissutit Fixed asset investments

ANLÆGSAKTIVER I ALT 745.157 765.522 731.317 748.432 PIGISAT FIXED ASSETS

Varebeholdninger 12.242 9.530 12.242 15.679 Nioqqutissaatit Inventories

Tilgodehavende fra salg 63.011 54.311 67.466 88.449 Tunitsivinnit akiitsoqarfigineqarneq Trade receivables Tilgodehavende hos Suliffeqarfiutigilikkanit Receivables from tilknyttede virksomheder 14.957 6.498 --pisassarisat group enterprises Tilgodehavende hos KNI KNI-mit aningaasalersuinikkut Receivables from vedr. pengeforsyning 14 15.186 16.733 15.186 16.733 pisassarisat KNI regarding money supplies Andre tilgodehavender 30.008 36.666 30.288 18.064 Pisassarisat allat Other receivables Akileraarutitigut ilanngaatissat Udskudt skatteaktiv 17 00 0 1.897 suli atorneqanngitsut Deferred tax asset Periodeafgrænsningsposter 6.415 10.403 6.713 18.091 Piffissamut immikkoortiterinerit Prepayments

Tilgodehavender 129.577 124.611 119.653 143.234 Pisassarisat Receivables

Likvide beholdninger Aningaasalersuinikkut Cash regarding vedr. pengeforsyning 14 16.038 17.587 16.038 17.587 aningaasat tigoriaann. money supplies

Likvide beholdninger 65.560 38.643 88.879 53.257 Aningaasanik tigoriaannaatigisat Cash

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 223.417 190.371 236.812 229.757 KAAVIIAARTITAT CURRENT ASSETS

AKTIVER I ALT 968.574 955.893 968.129 978.189 PIGISAT ASSETS

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 37 BALANCE 31.12.2006-IMI BALANCE SHEET PR. 31.12.2006 OQIMAAQATIGIISITSINEQ AT 31 DECEMBER 2006

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group Nass. 2006 2005 2006 2005 Note t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Aktiekapital 15 150.000 150.000 150.000 150.000 Ingerlatseqatigiissutitigut aningaasaatit Share capital Overkursfond 180.357 180.357 180.357 180.357 Sinneqartoorutinut aningaasaateqarfik Premium fund Aningaasaleeqataassutiniit piginneqataas- Reserve for nettoopskrivning sutit nammineq pigisanit sillimmatit Reserve for net revaluation under the af kapitalandele 00 00qaffanneri equity method Overført overskud 364.232 298.201 364.232 298.201 Sinneqartoorutit nuutat Retained earnings Foreslået udbytte Naatsorsuuteqarfiusumi Proposed dividends for regnskabsåret 30.000 30.000 30.000 30.000 iluanaarutinut siunners. for the financial year

EGENKAPITAL 724.589 658.558 724.589 658.558 NAMMINEQ ANINGAASAATIT EQUITY

Piginneqatit ikinnerusumik Minoritetsinteresser -- 00piginneqataasut Minority interests

Hensættelse til tab på Suliffeqarfinnut attuumassutilinnut tilknyttede virksomheder 2.772 0 --annaasanut illuartitat Provisions for subsidiaries Hensættelse til retablering Avatangiisinik allanngutsaaliuinissamut Provisions for reestablishment af naturområder 16 4.314 7.229 4.314 7.229 immikkoortitat of nature area Udskudt skat 17 109.123 115.923 110.363 117.278 Akileraarutit kinguartitat Deferred tax

HENSATTE FORPLIGTELSER 116.209 123.152 114.677 124.507 IMMIKKOORTITANUT PISUSSAAFFIIT PROVISIONS

Gæld, Realkreditinstitutter 18 4.126 4.766 4.126 4.766 Akiitsut, Taarsigassarsiniartarfinnut Debt, mortgage banks Pengeforsyningskredit 14 31.224 34.320 31.224 34.320 Aningaasaqarniarnermut atukkat Money supply credit

Langfristede gældsforpligtelser 35.350 39.086 35.350 39.086 Sivisuumik taarsersugassanut pisussaaffiit Long-term debt

Kortfristet del af Sivisuumik taarsersugassat Short-term portion langfristet gæld 18 642 622 642 622 akililertugassartaat of long-term debt Bankgæld 0 37.073 0 41.447 Aningaaserivinni akiitsut Bank debt Gæld til tilknyttede virksomheder 2.986 0 --Suliffeqarfinnut attuumassutilinnut akiitsut Debt to subsidiaries Forudbetalinger Pisisartut siumut Prepayments received fra kunder 6.273 2.455 6.275 3.901 akiliutaat tigusat from customers Leverandørgæld 32.980 37.310 34.089 50.046 Pilersuisunut akiligassat Trade payables Selskabsskat 15.154 10.042 15.251 9.700 Suliffeqarfiutip akileraarutinut akiliutai Income taxes Anden gæld 34.391 47.595 37.256 50.322 Akiitsut allat Other payables

Kortfristede gældsforpligtelser 92.426 135.097 93.513 156.038 Akililertugassatut atukkanut pisussaaffiit Short-term debt

GÆLDSFORPLIGTELSER 127.776 174.183 128.863 195.124 AKILIGASSANUT PISUSSAAFFIIT TOTAL DEBTS

PASSIVER I ALT 968.574 955.893 968.129 978.189 AKILIGASSAT EQUITY AND LIABILITIES

Pantsætninger og Qularnaveeqqusiinerit Assets charged and eventualforpligtelser 19 akiligassarilersinnaasallu contingent liabilities Øvrige noter 20-25 Nassuiaatit allat Other notes

38 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report EGENKAPITALOPGØRELSE 2006-IMI NAMMINEQ STATEMENT OF CHANGES PR. 31.12.2006 PIGISAT NASSUIAATAAT IN EQUITY FOR 2006 Koncern Ingerlatsiviit tamarmiusut Group Foreslået udbytte for regnskabsåret t.kr. udbytte for regnskabsåret Foreslået piginneqataanersiutissat t.kr. Naatsorsuiffimmi dividends for financial year DKK ‘000 Proposed Aktiekapital t.kr. Aktiatigut aningaasaliissutit t.kr. capital DKK ‘000 Share Nettoopskrivning af kapitalandele t.kr. toqqortat t.kr. Aningaasaliissutit qaffannissaannut equity method DKK ‘000 Netrevaluation, t.kr. Overført resultat Angusat nutaat t.kr. Retained earnings DKK ‘000 I alt t.kr. Katillugit t.kr. DKK ’000 Total Overkursfond t.kr. Aningaasaliissutit allanngortin. toqq. t.kr. fund DKK ‘000 Premium

Egenkapital 01.01.2005 150.000 180.357 6.375 264.649 30.000 631.381 01.01.2005 nammineq pigisat Equity at 1 January 2005 Udloddet udbytte 2004 pillugu Dividends paid vedr. 2004 - - - - (30.000) (30.000) piginneqataanersiutisiassat regarding 2004 Skatteværdi af afsat udbytte 2005-imi piginneqataanersiutisiassat Tax value of dividends for 2005 - - - 11.130 - 11.130 akileraarutaat for 2005 Årets resultat - - (6.375) 22.422 30.000 46.047 Ukiumi angusat Net profit for the year

Egenkapital 31.12.2005 150.000 180.357 0 298.201 30.000 658.558 31.12.2005 nammineq pigisat Equity at 31 December 2005

Udloddet udbytte 2005 pillugu Dividends paid vedr. 2005 - - - - (30.000) (30.000) piginneqataanersiutisiassat regarding 2005 Skatteværdi af afsat udbytte 2006–mi piginneqataanersiutisiassat Tax value of dividend for 2006 - - - 9.540 - 9.540 akileraaarutaat for 2006 Årets resultat - - 0 56.491 30.000 86.491 Ukiumi angusat Net profit for the year

Egenkapital 31.12.2006 150.000 180.357 0 364.232 30.000 724.589 31.12.2006 nammineq pigisat Equity at 31 December 2006

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 39 EGENKAPITALOPGØRELSE 2006-IMI NAMMINEQ STATEMENT OF CHANGES PR. 31.12.2006 PIGISAT NASSUIAATAAT IN EQUITY FOR 2006 Moderselskab Ingerlatsivik piginnittuuneq Parent Company Foreslået udbytte for regnskabsåret t.kr. udbytte for regnskabsåret Foreslået piginneqataanersiutissat t.kr. Naatsorsuiffimmi dividends for financial year DKK ‘000 Proposed Aktiekapital t.kr. Aktiatigut aningaasaliissutit t.kr. capital DKK ‘000 Share Nettoopskrivning af kapitalandele t.kr. toqqortat t.kr. Aningaasaliissutit qaffannissaannut equity method DKK ‘000 Netrevaluation, t.kr. Overført resultat Angusat nutaat t.kr. Retained earnings DKK ‘000 I alt t.kr. Katillugit t.kr. DKK ’000 Total Overkursfond t.kr. Aningaasaliissutit allanngortin. toqq. t.kr. fund DKK ‘000 Premium

Egenkapital 31.12.2005 150.000 180.357 0 298.201 30.000 658.558 31.12.2005 nammineq pigisat Equity at 31 December 2005

Udloddet udbytte 2005 pillugu Dividends paid vedr. 2005 - - - - (30.000) (30.000) piginneqataanersiutisiassat regarding 2005 Skatteværdi af afsat udbytte 2006-mi piginneqataanersiutisiassat Tax value of dividend for 2006 - - - 9.540 - 9.540 akileraaarutaat for 2006 Årets resultat - - 0 56.491 30.000 86.491 Ukiumi angusat Net profit for the year

Egenkapital 31.12.2006 150.000 180.357 0 364.232 30.000 724.589 31.12.2006 nammineq pigisat Equity at 31 December 2006

40 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report PENGESTRØMSOPGØRELSE 2006-IMI ANINGAASAATIT CASH FLOW STATEMENT FOR 2006 NIKERARNERISA NASSUIAATAAT FOR 2006

Koncern Suliffeqarfissuaq Group Nass. 2006 2005 Note t.kr. t.kr.

Resultat af primær drift 105.282 69.469 Ingerlatatigut angusaqaatit Operating profit Afskrivninger Nalikilliliineq Depreciation/amortisation of og hensættelser 100.752 116.109 Ingerlatsinermut fixed assets Ændring i driftskapital 20 183 16.658 aningaasaliissutit allannguutaat Working capital changes

206.217 202.236

Modtagne renteindtægter m.v. 2.373 1.705 Erniatigut isertitat tigusat il.il. Interest income etc. received Ernianut aningaasartuutit Betalte renteomkostninger m.v. (1.040) (3.008) akilikkat il.il. Interest expenses etc. paid Betalt selskabsskat (10.197) (4.548) Suliffeqarfimmit akileraarutit akilikkat Income taxes paid

Pengestrømme Ingerlatsinermiit aningaasat Cash flows from vedrørende drift 197.353 196.385 ingerlaartitat operating activities

Køb af Ingerlatsinermi pigisanik Acquisition of immaterielle anlægsaktiver 0 (4.655) tigussaanngitsunik pisinerit intangible assets Køb af Ingerlatsinermi Acquisition of property, materielle anlægsaktiver (102.335) (192.420) pigisanik pisiat plant and equipment Salg af Ingerlatsinermi Sale of property, plant materielle anlægsaktiver 15.762 61.663 pigisanik tunisat and equipment Køb af Acquisition of finansielle anlægsaktiver 0 (1.183) Aningaasatigut nalilinnik pisineq fixed asset investments Ingerlatsinermi pigisanik Salg af finansielle anlægsaktiver 50tigussaanngitsunik tunisinerit Fixed assets divestments

Pengestrømme Aningaasaliisarnerniit Cash flows vedrørende investeringer (86.568) (136.595) aningaasatigut sunniutaat from investing activities

Afdrag på Sivisuumik Installments langfristede gældsforpligtelser (3.716) (599) taarsersugassanut akiliutit on long-term debt Indfrielse af langfristede Sivisuumik taarsersugassanut Repayment of gældsforpligtigelser 0 (1.838) pisussaaffiit tamakkerlugit akilerneri longterm debt Sivisuumik akilersugassanik Raisin of Optagelse af langfristet lån 0 4.780 taarsigassarsineq long-term loans Betalt udbytte (30.000) (30.000) Iluanaarutinut akiliutit Dividends paid

Pengestrømme Aningaasaliissutiniit Cash flows vedrørende finansiering (33.716) (27.657) aningaasatigut sunniutaat from financing activities

ÆNDRING ANINGAASANIK INCREASE/DECREASE I LIKVIDER 77.069 32.133 TIGORIAANNARNIT ALLANNGUUTAAT IN CASH

Likvider 01.01.2006-imi Cash 01.01.2006 11.810 (20.323) tigoriaannaatigisat at 1 January 2006

LIKVIDER 31.12.2006-imi CASH 31.12.2006 21 88.879 11.810 TIGORIAANNAATIGISAT AT 31 DECEMBER 2006

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 41 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2006 2005 2006 2005 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

1. Nettoomsætning 1. Kaaviaartitat ilanngaasikkat 1. Revenue Telefontjeneste 127.778 137.133 128.942 139.073 Oqarasuaatilerineq Phone service Internet 55.617 39.617 55.617 39.617 Internet Internet Mobiltelefon 153.838 139.037 153.838 139.037 Oqarasuaatit angallattakkat Cell phone service Skibsradio 2.580 3.290 2.580 3.290 Angallatit radioi Ship radio service Faste kredsløb 50.645 47.785 53.603 50.304 Ataavartumik ingerlaartitsivissiat Fixed circuits MPLS 27.611 25.445 27.611 25.445 MPLS MPLS Salg/service, monopol 31.365 33.248 31.365 33.248 Tuniniaaneq/sullissineq, kisermaassineq Sales/service, monopoly Salg/service, Tuniniaaneq/sullissineq, Sales/service, liberalt 59.181 65.057 96.894 98.758 tamanut ammasoq free competition Frimærkesalg og Frimærkinik tunisaqarneq Sale of stamps and portoindtægter 102.456 99.004 102.456 99.004 nassiussanillu isertitat postage income Øvrige postaktiviteter 15.695 14.714 15.695 14.714 Allakkerinermi suliat allat Other postal activities Salg projekter 2.724 1.912 714 11.138 Pilersaarutinit tunisat Sale of projects Øvrige forretningsaktiviteter 12.213 9.421 00Allatigut niuernermi ingerlatat Other business activities

641.703 615.663 669.315 653.628

2. Udgifter til vareforbrug og 2. Nioqqutissanik atuinermut avataaniillu 2. Cost of goods sold and fremmede tjenesteydelser sullinneqarnermut aningaasartuutit foreign services Vareforbrug, Nioqqutissanik atuineq, Cost of goods sold, production anlægsproduktion 75.573 89.046 75.573 89.046 sanaartorneq of fixed assets Afregning andre Akiliineq Settlement other tele- teleselskaber 44.444 45.608 26.965 39.582 attaveqaateqarfinnut communication companies Vareforbrug i øvrigt 46.829 53.217 67.631 76.705 Allatigut nioqqutissanik atuineq Other cost of goods sold Postaktiviteter 30.861 31.618 30.861 31.618 Allakkerivitsigut suliat Postal activities

197.707 219.489 201.030 236.951

3. Andre eksterne 3. Suliffeqarfissuup avataani aningaasar- 3. Other external udgifter tuutit allat costs Chartringsomkostninger, Attartornermut, Charter expenses, operation of drift transportmidler 15.731 17.457 16.359 18.058 angallassissutinut aningaasartuutit means of transport Drift og vedligeholdelse, Ingerlatsineq aserfallatsaaliinerlu, Operation and tekniske anlæg 24.836 21.651 25.454 22.039 teknik. atortut maintenance of plant Udviklingsomkostninger 1.898 602 1.898 602 Inerisaanermut aningaasartuutit Development costs Nyanskaffelser Nutaanik pisineq Assets costing u/50 t.kr. pr. enhed 3.701 4.905 3.372 3.178 50 t.kr. ataallugit akilinnik less than DKK 50,000 per unit Transponderleje 27.776 27.830 27.776 27.830 Aallakaatitsissutinik attartorneq Lease of transponder Lokaleomkostninger 35.318 34.208 36.353 35.714 Ineqarnermut aningaasartuutit Leasehold expenses Administrations- Allaffissornermut Administrative og salgsomkostninger 47.903 43.584 51.959 44.121 tuniniaanermullu aningaasartuutit expenses and sales costs

157.163 150.237 163.171 151.542

42 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2006 2005 2006 2005 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

4. Personaleudgifter 4. Sulisunut aningaasartuutit 4. Staff costs Lønninger og gager 156.015 155.674 168.996 167.459 Akissarsiat akissaatillu Wages and salaries Pensionsbidrag 5.989 5.897 5.989 5.898 SoraarnerussutisiassanutIneriartortitsinermi Pension contributions Uddannelsesudgifter 7.810 5.955 8.052 6.204 aningaasartuutit Staff training expenses Personaleafhængige Sulisoqarnermut Other staff-related udgifter i øvrigt 9.480 11.353 11.879 12.667 tunngasut allat expenses

179.294 178.879 194.916 192.228

Heraf samlet vederlag til Taakkunannga piginnittunut Total remuneration thereof paid moderselskabets: ingerlatsivimmut to the company’s Board of: Direktion 2.272 2.198 --Qullersat Management Bestyrelse 750 750 --Siulersuisullu Board of Directors

Gennemsnitligt antal Sulisut amerlassusii, Average number medarbejdere 578 578 604 605 agguaqatigiissitsinermi of staff

5. Afskrivninger 5. Nalikillilernerit 5. Depreciation Goodwill 3.000 0 80 7.283 Ajunngisaarutit Goodwill Bygninger 10.290 8.524 10.519 8.828 Illut Buildings Teleanlæg 78.267 88.322 81.714 92.333 Attaveqaatit Telecom plant Andre anlæg, driftsmateriel Atortut allat, ingerlatsinermi Other fixtures and fittings, tools og inventar 14.284 27.169 14.738 28.810 pigisat pequtillu and equipment Avance ved salg af Ingerlatsinermi pigisanik Profit from sale of materielle anlægsaktiver (3.254) (21.240) (3.384) (21.397) tunisinermi iluanaarutit property, plant and equipment Avance ved salg af Ingerlatsinermi pigisanik tigussaanngitsunik Profit from sale of immaterielle anlægsaktiver 00 00tunisinermi iluanaarutit intangible assets Nedskrivning Sulianiit naammasisaniit Write-off of phased-out vedr. udfasede aktiver 00 00annikilliliinerit assets

102.587 102.775 103.667 115.857

6. Resultat før skat 6. Suliffeqarfiutigilikkani 6. Profit before tax i tilknyttede virksomheder akileraannginnermi angusat in group enterprices Andel af resultat før skat (999) (9.096) --Akileraartinnani angusanit pisassat Profit before tax Ingerlatsinermi pigisanik Internal profit on property, Intern avance på anlægsaktiver 12 (376) --nammineq iluanaarutit plant and equipment

Andel af resultat før skat (987) (9.472) --Akileraartinnani angusanit pisassat Profit before tax

7. Resultat før skat 7. Suliff. iligisaani akileraannginnermi 7. Profit/loss before tax i associeret viksomhed angusat in associate Andel af resultat Akileraartinnani Share of profit før skat 119 490 119 490 angusanit pisassat before tax Afskrivning på (80) (87) --Piginneq. tamakkiisup Depreciation on koncerngoodwill ajunngisaarutaasa nalikillilernera group goodwill

39 403 119 490

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 43 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2006 2005 2006 2005 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

8. Finansielle 8. Aningaasaliinertigut 8. Financial income indtægter isertitat Renter af bankindeståender 659 343 1.140 442 Aningaaserivimmit uninngasuutit erniaat Interest on bank deposits Renter tilknyttede virksomheder 1.631 2.013 --Suliffeqarfiutigilersimasani erniat Interest from subsidiaries Rykkergebyr, Eqqaasitsinermut akiliisitsissutit, Dunning charges, rabatter m.v. 1.204 1.255 1.233 1.263 akikillisaanerit ass. discounts etc.

3.494 3.611 2.373 1.705

9. Finansielle 9. Aningaasaliinernut 9. Financial expenses omkostninger aningaasartuutit Renter af bankgæld m.v. 599 2.507 1.029 2.683 Aningaaserivimmi il.il. akiligassat erniaat Interest on bank debts etc. Renteudgifter, Erniat, sivisuumik akilersugassatut Interest expenses, langfristet gæld 11 151 11 325 atukkanut long-term debts

610 2.658 1.040 3.008

10. Skat af årets resultat 10. Ukiumut angusarisanit akileraarutit 10. Tax on profit for the year Skatten sammensætter Akileraarutit imatut isikkoqarput:: Taxation consists of: sig således: Aktuel skat 15.155 10.042 15.748 10.160 Ukioq manna akileraarutit Current tax Udskudt skat Ukioq manna angusanit Change of af årets resultat 19.300 16.927 21.081 15.331 akileraarutissat kinguartitat deferred tax Andel af skat i Suliffeqarfiutigilikkap Share of tilknyttede virksomheder 2.374 (1.354) --akileraarutinut akiliutissaa Group enterprises’ tax Andel af skat Suliff.iligisaani Share of i associeret virksomhed (26) 182 (26) 182 akileraarutinut akiliutissaa associate’s tax Regulering af aktuel skat Akileraarutit akiligassat naqqiutaat, ukiut Adjustment of current tax vedrørende tidligere år 00 0 124 siuliinit aallaavillit concerning previous years Regulering af udskudt skat Siorna akileraarutit Adjustment concerning vedr. tidligere år (16.560) (344) (16.560) (344) kinguartitat iluarsissutaat previous years

20.243 25.453 20.243 25.453

Afstemning af skatteprocent: Akileraarutit %-iisa nalimmassarneri: Reconciliation of tax rate: Grønlandsk Kalaallit Nunaanni akileraarutip Greenland’s skatteprocent 37,1% annertussusaa tax rate Dobbeltbeskatning af Ingerlatsiviillu piginneqataaffigisat Dual taxation tilknyttede og associerede aappassaaneerummik akileraartinneqarnerup of Group and associate virksomheder (1,0%) annertussusaa enterprises Ikke skattepligtige tilbageførsler 0,0% Akileraarutigisassaanngitsut utertinneri Non-deductible carry-back Ikke fradragsberettigede Aningaasartuutit ilanngaatigine- Non-tax deductible costs omkostninger 0,9% qarsinnaanngitsut and expenses Regulering for dansk Danskit akileraarutaannut Adjustment of skatteprocent 1,8% naleqqussaatit Danish tax rate Nedsat skatteprocent, Akileraarnermut procenti appartinneqarpoq, Recented taxrate, årets udskudte indkomst (5,3%) ukiumi isertitassat kinguartitat deferred profit Adjustment concerning Regulering tidligere år (15,5%) Ukiut siuliinit naqqiutit previous years

Årets effektive skatteprocent 18,0% Ukioq manna akileraarutit tamakkiisut Effective tax rate for the year

44 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Rettigheder Goodwill Koncerngoodwill Pisinnaatitaaffiit Ajunngisaarutit Suliffeqarfissuup ajunngisaarutai Rights Goodwill Consolidated goodwill

t. kr. t. kr. t.kr.

11. Immaterielle anlægsaktiver 11. Ingerlatsinermi pigisat naliliit 11. Intangible assets Kostpris 01.01.2006 0 1.522 8.337 01.01.2006 pinerini akit Cost at 1 January 2006 Tilgang 3.000 0 0 Ilassutit Additions Afgang 0 0 0 Ikileriaatit Disposals

Kostpris Akitigut nalingi Cost at 31.12.2006 3.000 1.522 8.337 31.12.2006 31 December 2006

Sulianiit naammasisaniit Write-off of phased-out Nedskrivning 01.01.2006 0 0 0 01.01.2006 01.01.2006 Nedskrivning (3.000) 0 0 Sulianiit naammasisaniit Write-off of phased-out

Sulianiit naammasisaniit Write-off of phased-out Nedskrivning 31.12.2006 (3.000) 0 0 31.12.2006 31.12.2006

Afskrivninger 01.01.2006 0 (1.271) (8.337) Nalikilliliinerit 01.01.2006 Depreciation at 1 January 2006 Tilgang 0 (80) 0 Ilassutit Additions Afgang 0 0 0 Ikileriaatit Disposals

Afskrivninger Nalikilliliinerit Depreciation at 31.12.2006 0 (1.351) (8.337) 31.12.2006 31 December 2006

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2006 0 171 0 31.12.2006 31 December 2006

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2005 0 251 0 31.12.2005 31 December 2005

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 45 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Koncern Suliffeqarfissuaq Group Tele anlæg Tele Attaveqaatit installations Telecommunication Andre anlæg m.v. Andre Atortut allat and fittings. tools equipm. Other fixtures Anlægsaktiver under udførelse Sanaartukkat ingerlatat Fixed assets under construction Bygninger Illuutit Buildings

t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

12. Materielle anlægsaktiver 12. Ingerlatsinermi suikkaasuutit 12. Property, plant and equipment Kostpris 01.01.2006 388.353 1.605.557 136.192 122.750 01.01.2006-imi nalinga Cost at 1 January 2006 Overført fra Ingerlatanit Transferred from work igangværende 44.616 70.000 19.748 (134.364) nuutat in progress Tilgang 0 1.249 9.436 107.499 Ilassutit Additions of the year Afgang (9.160) (1.600) (5.298) (15.966) Ikileriaatit The year’s disposals

Kostpris Cost at 31.12.2006 423.809 1.675.206 160.078 79.919 31.12.2006-imi nalinga 31 December 2006

Afskrivninger 01.01.2006 (86.550) (1.327.072) (100.682) 0 Nalikilliliinerit 01.01.2006 Depreciation at 1 January 2006 Tilgang (10.519) (81.714) (14.732) 0 Ilassutit Additions Afgang 221 350 3.208 0 Ikileriaatit Disposals

Afskrivninger Nalikilliliinerit Depreciation at 31.12.2006 (96.848) (1.408.436) (112.206) 0 31.12.2006 31 December 2006

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2006 326.961 266.770 47.872 79.919 31.12.2006 31 December 2006

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2005 301.804 278.485 35.510 122.750 31.12.2005 31 December 2005

Der foretages ikke offentlig Kalaallit Nunaanni illut pisortatigoortumik No public assessment of real ejendomsvurdering i Grønland. naliliivigineqarneq ajorput. property is availbale.

46 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Ingerlatsivik piginnittuusoq Parent company Tele anlæg Tele Attaveqaatit installations Telecommunication Andre anlæg m.v. Andre Atortut allat and fittings. Other fixtures tools and equipm. Anlægsaktiver under udførelse Sanaartukkat ingerlatat Fixed assets under construction Bygninger Illuutit Buildings

t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

12. Materielle anlægsaktiver 12. Ingerlatsinermi suikkaasuutit 12. Property, plant and equipment Kostpris 01.01.2006 376.385 1.575.645 127.353 122.750 01.01.2006-mi nalinga Cost at 1 January 2006 Overført fra Ingerlatanit Transferred from work igangværende 44.616 70.000 19.748 (134.364) nuutat in progress Tilgang 0 0 8.800 107.499 Ilassutit Additions Afgang (9.160) (1.600) (245) (15.966) Ikileriaatit Disposals

Kostpris 31.12.2006-imi Cost at 31.12.2006 411.841 1.644.045 155.656 79.919 nalinga 31 December 2006

Afskrivninger 01.01.2006 (85.148) (1.312.971) (93.916) 0 Nalikilliliinerit 01.01.2006 Depreciation at 1 January 2006 Tilgang (10.290) (78.267) (14.283) 0 Ilassutit Additions Afgang 221 350 175 0 Ikileriaatit Disposals

Afskrivninger Nalikilliliinerit Depreciation at 31.12.2006 (95.217) (1.390.888) (108.024) 0 31.12.2006 31 December 2006

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2006 316.624 253.157 47.632 79.919 31.12.2006 31 December 2006

Regnskabsmæssig værdi Naatsorsuutini naligititat Book value at 31.12.2005 291.239 262.674 33.437 122.750 31.12.2005 31 December 2005

Der foretages ikke offentlig Kalaallit Nunaanni illut pisortatigoortumik No public assessment of real ejendomsvurdering i Grønland. naliliivigineqarneq ajorput. property is availbale.

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 47 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Koncern Suliffeqarfissuaq Group

Kapitalandele i associeret virksomhed Sulllivinni iligisaani aning. Investments in associate t.kr.

13. Finansielle anlægsaktiver 13. Pigisanut aningaasaliissutit 13. Fixed asset investments Kostpris 01.01.2006 4.535 01.01.2006-imi nalinga Cost at 1 January 2006 Tilgang 0 Ilassuutit Additions Afgang 0 Ikileriaatit Disposals

Kostpris 31.12.2006 4.535 31.12.2006-imi nalinga Cost at 31 December 2006

Nettoopskrivninger 01.01.2005-imi ilanngaatit Net revaluation at 01.01.2006 894 peereerlugit nalinga 1 January 2006 Andel af årets resultat, Angusanit pisassat, ilanngaatit Net share of profit/loss netto 144 peereerlugit for the year Udlodning 0 Piginneqataanersiutit Dividends

Nettoopskrivninger 31.12.2006-imi ilassutit, Net revaluation at 31.12.2006 1.038 ilanngaatit peereerlugit 31 December 2006

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2006-imi Book value at 31.12.2006 5.573 naatsorsuutini naligititat 31 December 2006

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2005-mi Book value at 31.12.2005 5.429 naatsorsuutini naligititat 31 December 2005

48 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut ingerlatsiviusoq Parent company Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder pigisanit pisassat Piginneqatigiiffinnit enterprices group Receivable from Kapitalandele i associeret virksomhed Kapitalandele i associeret aningaasaleeqataass. Suliff. Investments in associate Kapitalandele i tilknyttede virksomheder aningaasaleeqataass. Suliff. enterprises Investments in Group Andre tilgodehavender Andre Pisassat allat Other receivables Andre værdipapirer og kapitalandele værdipapirer Andre Pappialat aningaasanik nalillit aningaasaliissutillu allat Other securities and investments

t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

13. Finansielle anlægsaktiver 13. Pigisanut aningaasaliissutit 13. Fixed asset investments Kostpris 01.01.2006 24.472 5.092 23.183 0 4.198 01.01.2006-imi nalinga Cost at 1 January 2006 Tilgang 00000Ilassuutit Additions Afgang (500) 0 (6.746) 0 (147) Ikileriaatit Disposals

Kostpris 31.12.2006 23.972 5.092 16.437 0 4.051 31.12.2006-imi nalinga Cost at 31 December 2006

Nettoopskrivninger 01.01.2006-imi ilanngaatit Net revaluation at 01.01.2006 (1.734) 587 0 0 0 peereerlugit nalinga 1 January 2006 Andel af årets resultat, Angusanit pisassat, ilanngaatit Net share of profit/loss netto (3.346) 145 0 0 0 peereerlugit for the year Af- og nedskrivning på Suliffissuup ajunngisaarutaanik Amortisation and write-down of koncerngoodwill 2.773 (80) 0 0 0 isumakkeerinerit nalikilliliinerillu consolidated goodwill Årets afgang 292 0 0 0 0 Ukiup naanera Disposals for the year

Nettoopskrivninger 31.12.2006-imi ilassutit, Net revaluation at 31.12.2006 (2.015) 652 0 0 0 ilanngaatit peereerlugit 31 December 2006

Intern avance 31.12.2006 (376) 0 0 0 0 31.12.2006 nammineq iluanaarutit Internal profit at 31 December 2006 Intern avance 12 0 0 0 0 Nammineq iluanaarutit Internal profit

31.12.2006 Internal profit at Intern avance 31.12.2006 (364) 0 0 0 0 nammineq iluanaarutit 31 December 2006

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2006-imi Book value at 31.12.2006 21.593 5.744 16.437 0 4.051 naatsorsuutini naligititat 31 December 2006

Regnskabsmæssig værdi 31.12.2005-mi Book value at 31.12.2005 22.362 5.679 23.183 0 4.198 naatsorsuutini naligititat 31 December 2005

Koncerngoodwill indregnet i Piginneq. tamakkiisup "Aqqata Goodwill on consolidation regnskabsmæssig værdi 0 171 0 0 0 nalinga" naatsorsuut. nalinga included in carrying amount

Kapitalandele i tilknyttede Suliffiutigilikkani aningaasaleeqataassutit Investments in Group virksomheder omfatter: makkuupput: enterprises comprise: TELE Greenland International A/S, TELE Greenland International A/S, TELE Greenland International A/S, København, 100% København, 100% Copenhagen, 100% IT Partner Greenland A/S, IT Partner Greenland A/S, Nuuk, 100% IT Partner Greenland A/S, Nuuk, 100% Nuuk, 100% Sullivinni iligisaani aningaasaliisut Investments in associate Kapitalandele i associeret makkuupput: comprise: virksomhed omfatter: Ejendomsselskabet Suliffik A/S, Ejendomsselskabet Suliffik A/S, Ejendomsselskabet Suliffik A/S, Nuuk, 39% Nuuk, 39% Nuuk, 39%

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 49 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2005 2004 2005 2004 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

14. Pengeforsyningskredit 14. Aningaasaqarnermit atukkat 14. Money supply facility Selskabet varetager penge- Ingerlatsiviup nunaqarfinni isorliuneru- The company administers the forsyningen i bygder og sunilu illoqarfinnilu Grønlandsbanken money supply to villages, remote di- yderdistrikter samt i de byer, A/S-ip sinniisoqarfiginngisaani immik- stricts and towns in which hvor GrønlandsBANKEN A/S ikke kut aningaasanik tigoriaannaateqarner- GrønlandsBANKEN A/S is not repre- er repræsenteret, ved migut aningaasassaqartitsineq isumagi- sented by maintaining separate cash opretholdelse af en særskilt kon- saraa. holdings. tantbeholdning. Taamatut aningaasanik tigoriaanna- The cash holdings are financed by Denne kontantbeholdning er fi- ateqarneq Namminersornerullutik the Greenland Home Rule through nansieret af Grønlands Oqartussat GrønlandsBANKEN A/S GrønlandsBANKEN A/S by means of Hjemmestyre gennem aqqutigalugu qaqugukkulluunniit ator- a non-interest- GrønlandsBANKEN A/S ved en fissaqartitat amerlaqataannik, anner- bearing credit facility corresponding rentefri kredit svarende til den til paamilli 45 mio. kr. erniaqanngitsunik to the cash holdings at any time but enhver tid værende pengeforsy- atukkiinikkut aningaasalersugaavoq. not exceeding DKK 45 million. ningsbeholdning, dog maksimalt 45 mio. kr. Aningaasassaqartitsinermut atukkiussa- The amount drawn on the money nit atukkat sivisuumik taarsersugassa- supply credit facility is regarded as Trækket på pengeforsyningskre- tut, ukiut tallimanngorneranni akiligas- long-term debt falling due after a ditten betragtes som en langfristet satut isigineqarput. period of five years. gæld, der forfalder efter 5 år.

15. Aktiekapital 15.Aktiatigut aningaasaatit 15. Share capital Aktiekapitalen består Aktiatigut aningaasaliissutit The share capital consists af 1 aktie aktia ataaseq, naleqartoq of one share of á 150.000.000 kr. 150.000.000 kr. DKK 150,000,000

Der har ikke været ændringer i Suliffeqarfimmi ingerlatseqatigiissuti- No changes have been made to the selskabets aktiekapital de seneste tigut aningasaatini ukiuni kingullerni company’s share capital during the 5 år. tallimani allannguuteqartoqarsiman- past 5 years. ngilaq.

16. Hensættelse til retablering af 16.Pinngortitami avatangiisini iluarsiis- 16. Provisions for reestablishment naturområder sutissatut immikkoortitat of nature areas Der er i forbindelse med selska- 01.01.1994 suliffeqarfiup aallartinnera- In connection with the establish- bets stiftelse pr. 01.01.1994 niit sumiiffigisat qimannerini pinngor- ment of the company at foretaget hensættelse til imøde- titap pissusiatut ilisitseqqittussaanermi 1 January 1994, provisions have gåelse af udgifter i forbindelse pisussaaffimmik aningaasatigut pisus- been made to cover expenses med opfyldelse af overtagne for- saaffigilersimasat immikkoortitsivigine- regarding the obligations assumed pligtelser til retablering af natur- qarput. to restore natural environments områder ved ophør af tilstede- upon vacating the areas involved. værelsen i det givne område. 1999-imiit 2006-imut immikkoortitaniit 10,8 mio. kr. atorneqarput. During the year 1999 - 2006 a Der er i årene 1999 - 2006 total of DKK 10.8 million have been anvendt 10,8 mio. kr. af spent on restorations. hensættelsen.

50 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2006 2005 2006 2005 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

17. Udskudt skat 17. Udskudt skat 17. Deferred tax Udskudt skat hviler på Akileraarutissat kinguartitat inissiivinni Deferred tax is incumbent følgende poster: makkunaniipput: on the following items: Materielle Property, plant and anlægsaktiver 119.156 123.829 120.471 125.389 Suikkaasuutit equipment Immaterielle anlægsaktiver 00(809) (944) Ingerlatsinermi pigisat nalillit Intangible assets Investering i tilknyttede Piginneqatigiiffinni pigisani Investments in consolidated virksomheder (1.431) (564) (1.431) (564) aningaasaliinerit undertakings Omsætningsaktiver (8.602) (7.342) (8.809) (7.457) Kaaviiaartitsinermi pigisat Current assets, etc Amingaartoorut ilanngaatigine- Fremførbart underskud 00(1.528) (1.043) qarsinnaasoq Tax loss carry-forward Ikke aktiveret skatteaktiv 002.469 0 Akileraarutissanut atorneqanngitsoortut Non-capitalised tax asset

109.123 115.923 110.363 115.381

Årets forskydning i den Akileraarutit kinguartitanut ukioq Year’s shift of deferred tax is udskudte skat sammensætter manna allannguutaa imatut incumbent on the following sig således: inissititerneqarput: items: Udskudt skat 01.01.2006-imi Deferred tax at 01.01.2006 115.923 110.470 115.381 111.525 akileraarutinut kinguartitat 1 January 2006 Udskudt skat af Ukioq manna angusanit Deferred tax årets resultat 19.300 16.927 21.082 15.330 akileraarutit kinguartitat at year end Skatteværdi af Iluanaarutinit illuartitanit Tax value of afsat udbytte (9.540) (11.130) (9.540) (11.130) akileraarutitigut nalingi retained profit Regulering af udskudt skat vedr. Akileraarutit kinguartitat naqqiutaat, Adjustment of deferred tax tidl. år (16.560) (344) (16.560) (344) ukiut siuliinit aallaavillit concerning previous years

Udskudt skat 31.12.2006-imi Deferred tax at 31.12.2006 109.123 115.923 110.363 115.381 akileraarutinut kinguartitat 31 December 2006

Der fordeler sig således: Ima agguarneqartut: Which can be split into: Udskudt skat 109.123 115.923 110.363 117.278 Akileraarutit kinguartitat Deferred tax Akileraarutitigut iluaqutissat Udskudt skatteaktiv 00 0 (1.897) kinguartitat Deferred tax assets

109.123 115.923 110.363 115.381

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 51 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Koncern / Suliffeqarfissuaq / Group

18. Langfristet gæld Forfald inden 1 år Forfald efter 1 år Amortiseret gæld, i alt Nominel gæld, i alt Sivisuumik taarsersugassat Ukiup 1’p Ukiup 1’p Amortiseret gæld, Nominel gæld, Long-term debt iluani akiligas. kingorna akiligas. katillugit katillugit Due within 1 year Due after 1 year Amortised debt, total Nominal debt, total t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Gæld, Realkreditinstitutter Akiitsut, Taarsigassarsiniartarfiit Debt, mortgage banks 642 4.126 4.768 4.768

Langfristede gældsforpligtelser 31.12.2006 31.12.2006-imi sivisuumik taarsersugassat Long-term creditors at 31.12.2006 642 4.126 4.768 4.768

Langfristede gældsforpligtelser 31.12.2005 31.12.2005-mi sivisuumik taarsersugassat Long-term creditors at 31.12.2005 622 4.766 5.388 5.388

Efter mere end 5 år forfalder: Ukiut 5-t kingorna akiligassat: Due after more than five years: Gæld, Realkreditinstitutter 1.314 Akiitsut, Taarsigassarsiniartarfiit Debt, mortgage banks

Moderselskab / Piginnittutut ingerlatsiviusoq / Parent company

Forfald inden 1 år Forfald efter 1 år Amortiseret gæld, i alt Nominel gæld, i alt Ukiup 1’p Ukiup 1’p Amortiseret gæld, Nominel gæld, iluani akiligas. kingorna akiligas. katillugit katillugit Due within 1 year Due after 1 year Amortised debt, total Nominal debt, total t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Gæld, Realkreditinstitutter Akiitsut Taarsigassarsiniartarfiit Debt, mortgage banks 642 4.126 4.768 4.768

Langfristede gældsforpligtelser 31.12.2006 31.12.2006-imi sivisuumik taarsersugassat Long-term creditors at 31.12.2006 642 4.126 4.768 4.768

Langfristede gældsforpligtelser 31.12.2005 31.12.2005-mi sivisuumik taarsersugassat Long-term creditors at 31.12.2005 622 4.766 5.388 5.388

Efter mere end 5 år forfalder: Ukiut 5-t kingorna akiligassat: Due after more than five years: Gæld, Realkreditinstitutter 1.314 Akiitsut Taarsigassarsiniartarfiit Debt, mortgage banks

52 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Koncern Suliffeqarfissuaq Group 2006 t.kr.

19. Pantsætninger og 19. Qularnaveeqqusiinerit 19. Assets charged and eventualforpligtelser akiligassarilersinnaasallu contingent liabilities

Følgende pantsætninger ved- Piginnittutut ingerlatsiviusumut tunngatil- The following assets charged rørende moderselskabet: lugu qularnaveeqqusiinerit concern parent company: Prioritetsgæld er sikret ved pant i Taarsigassarsiniartarfinni akiitsunut illuutit Mortgage debt is secured by way of ejendomme. qularnaveeqqusiussapput. mortgage on properties. Regnskabsmæssig værdi af pant- Illuutit qularnaveeqqusiussat naatsorsuutini Carrying amount of mortgaged satte ejendomme 9.134 nalingi properties

Øvrige koncernselskabers aktiver Suliffeqarfissuarmit pigineqartut sinnerisa Other group companies’ assets er ikke pantsat. ingerlatsinermi pigisaat qularnaveeqqusius- have not been charged. saanngillat

Kontraktlige forpligtelser Isumaqatigiissutitigut pisussaaffiit Contractual obligations Til sikkerhed for opfyldelse af Isumaqatigiissutit naapertuutsinnissaat Fulfilment of contract is secured by kontrakter har TELE Greenland qularnaarniarlugu TELE Greenland TELE Greenland International A/S International A/S stillet garantier International A/S tunuliaqutsiisimavoq 5,0 putting forth DKK 5.0 million as for 5,0 mio. kr. mio. kr. nalinganut. guarantee.

TELE Greenland A/S deltager med Sanaartoqatigiinni Qullilerfik-mi – Nuummi TELE Greenland A/S participates en andel på 78% i Bygge- allakkerisarfissap nutaap sananeqarneranut with a share of 78% in konsortiet Qullilerfik, som har ind- atatillugu suleqatigiinnissanut isumaqati- Byggekonsortiet Qullilerfik which gået en partneringaftale omkring giissusiorsimasuni - TELE Greenland A/S has entered into a partnering opførelsen af ny posthusbygning i peqataavoq 78 %-nik annertutigisunik. agreement on construction of a Nuuk. Den oprindelige samlede Isumaqatigiissutip aningaasartai aallaq- new post office building in Nuuk. kontraktsum udgør 122 mio. kr. qaammut 122 mio. kr.-iusimapput. The total contractual amount is Konsortiet opløses i 2007, og der Suliffissuaq 2007-imi atorunnaarpoq, ato- DKK 122 million. The consortium forventes ingen væsentlige mer- runnaarneranullu atatillugu annertunerusu- was dissolved in 2007 and no signi- udgifter i forbindelse med op- nik aningaasartuuteqarnerunissaq naat- ficant added expenses are expected løsningen. sorsuutigineqanngilaq. in conjunction with the dissolution.

Lease commitments Lejeforpligtelse Attartornikkut pisussaaffiit TELE Greenland A/S has TELE Greenland A/S har indgået TELE Greenland A/S attartornikkut pisus- entered an agreement with: følgende lejeforpligtelser: saaffiit makku isumaqatigiissuteqarfigai: Intelsat, Transponder, yearly lease Intelsat, Transponder, årlig leje Intelsat, Transponder, ukiumut attartornera DKK 26.6 million 26,6 mio. kr. 26.6 mio. kr. Contingent liabilities Eventualforpligtelser Akiligassarilersinnaasat TELE Greenland A/S has declared to TELE Greenland A/S har afgivet TELE Greenland A/S-i TELE Greenland TELE Greenland International A/S’ hensigtserklæring overfor TELE International A/S-imut aningaaserivimmik bank connection under a frame of Greenland International A/S’ attaveqarfianut oqaaseqaammik tunniussi- DKK 25 million is to cover bonds, bankforbindelse indenfor en simavoq, suliani ingerlatani aammalu ani- project guarantees and currency ramme af 25 mio. kr. til dækning ngaasat nalingisigut ajutoorutaasinnaasu- exposure. af tilbudsgarantier, projektgaran- nut 25 mio. kr. tungaannut akiliisussan- tier samt valutarisici. ngorsinnaanerminik nalunaarluni.

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 53 NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

Moderselskab Piginnittutut Koncern ingerlatsiviusoq Suliffeqarfissuaq Parent company Group 2006 2005 2006 2005 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr.

20. Ændring i 20. Ingerlatsinermi 20. Increase/decrease in driftskapital aningaasaqarnerup allannguutai working capital Ændring i Nioqqutissanik uninngasuuteqarnermi al- Increase/decrease varebeholdninger 3.437 763 lannguutit in stocks Ændring i Akiitsoqarfigineqarnikkut Increase/decrease in tilgodehavender 23.395 17.404 allannguutit debtors Ændring i Pilersuisigisanut il.il. Increase/decrease in leverandørgæld m.v. (26.649) (1.509) akiitsutigut allannguutit trade creditors etc.

183 16.658

21. Likvider 21. Tigoriaannaatit 21. Cash and cash equivalents Likvide beholdninger 88.879 53.257 Aningaasat tigoriaannaatit Cash at bank and in hand Aningaaserivimmi akiitsut Kortfristet bankgæld 0 (41.447) akililertugassat Short-term bank debt

88.879 11.810

22. Honorar til generalforsam- 22. Ataatsimeersuarnermi toqqakkat 22. Fees to auditors appointed at lingsvalgte revisorer kukkunersiuisut akissarsiaat: the General Meeting Samlet honorar til: Akissarsiarititat katillugit: Total fees to: Deloitte 625 616 737 822 Deloitte Deloitte Grønlands Revisionskontor A/S 286 278 425 398 Grønlands Revisionskontor A/S Grønlands Revisionskontor A/S

Heraf for revision til: Taakkunannga kukkunersiuinermut: Of which for auditing: Deloitte 463 461 564 579 Deloitte Deloitte Grønlands Revisionskontor A/S 276 274 376 393 Grønlands Revisionskontor A/S Grønlands Revisionskontor A/S

54 Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report NOTER NASSUIAATIT NOTES TO THE ACCOUNTS

23. Nærtstående parter 23. Suleqatit qanigisat 23. Related parties Nærtstående parter med bestemmende indflydelse Suleqatit qanigisat TELE Greenland A/S-imi aalaja- Related parties with a controlling interest in TELE på TELE Greenland A/S: ngiisinnaassutut sunniutillit: Greenland A/S: • Selskabets hovedaktionær Grønlands Hjemmestyre, • Piginneqatigiiffiup Piginnittuunera, • Company’s principal shareholder Greenland Home Rule, Nuuk. Namminersornerullutik Oqartussat, Nuuk. Nuuk.

Øvrige nærtstående parter, som TELE Greenland A/S Suleqatit allat qanigisat, TELE Greenland A/S-ip Other related parties with whom TELE Greenland har haft transaktioner med i 2006: 2006-imi niueqatigisimasai: A/S has had transactions in 2006: • Selskabets direktion og bestyrelse • Piginneqatigiiffiup qullersai siulersuisuilu • Company’s management and Supervisory Board • Selskaber, hvori hovedaktionæren har bestemmende • Piginneqatigiiffiit, piginnittuuneri tassani aalajangiisin- • Company’s of which principal shareholders have control- indflydelse. naasutut sunniutillit. ling interest.

Transaktioner mellem nærtstående parter og TELE Suleqatit qanigisat TELE Greenland A/S-ilu niueqati- Transactions between related parties and TELE Greenland A/S: giinnerisa suuneri: Greenland A/S: Der har ikke været gennemført væsentlige transaktioner Ingerlatsiviit akornanni nikerartitat, ingerlatsiviit tamarmi- There have not been any essential transactions except udover koncerninterne transaktioner, der elimineres ved usut naatsorsuutaasa suliarinerini nungusarneqartartut, the intra-group transactions, which are eliminated during udarbejdelsen af koncernregnskabet, samt normalt ledel- qullersallu siulersuisullu ingerlatsisutut aningaasarsiaqar- the preparation of the consolidated financial statements, sesvederlag med direktionen og bestyrelse. tinneri eqqaassanngikkaanni niuernernik pingaarutilinnik as well as remuneration paid to the Supervisory and pisoqarsimanngilaq. Executive Board. Samhandel med selskaber, hvori Grønlands Hjemmestyre har bestemmende indflydelse, har haft karakter af nor- Piginneqatigiiffinnik, Namminersornerullutik Oqartussanit Trade with companies, in which Greenland Home Rule mal samhandel. aalajangiisinnaassusilittut sunniuteqarfigineqartunik niue- has controlling interest, has had a normal trade qateqarneq nalinginnaasumik niueqatigiinnermut assi- nature. Øvrige ledelsesvederlag m.v. er særskilt oplyst i tilknyt- ngusimavoq. ning til note 4, personaleudgifter. Other remuneration etc. paid to the Supervisory and Qullersat assigisaasalu aningaasarsiaat immikkut paasis- Executive Boards is disclosed separately in Note 4, Alle transaktioner med nærtstående parter er gennemført sutissiissutaapput innersuut 4-mi, sulisunut aningaasar- Staff Costs. på markedsmæssige vilkår. tuutini. All related party transactions have been conducted at an Nikerartitat suleqatinut qanigisanut pisut tamarmik nali- arm’s length basis. nginnaasumik niueqatigiinermi toqqammaviusut naapertorlugit ingerlanneqarsimapput.

24. Aktionærforhold 24. Piginnittunut tunngasut 24. Ownership Selskabets aktiekapital ejes 100% af Grønlands Piginneqatigiiffimmi aningaasaliissutit Namminersornerul- The company’s share capital is owned 100% by Greenland Hjemmestyre. lutik Oqartussanit tamakkiisumik pigineqarput. Home Rule.

25. Ledelseshverv 25. Qullersatut atorfiit 25. Managerial duties Bestyrelsen og direktionens ledelseshverv i øvrige aktiesel- Siulersuisut qullersallu piginneqatigiiffinni allani atorfii, Management and Supervisory Board’s remuneration in skaber, bortset fra 100% ejede datterselskaber: piginneqatigiiffiit tamakkiisumik pigisavut eqqaassan- other limited companies, except 100% owned ngikkaanni: subsidiaries: Kaj Egede Bestyrelsesformand, Kaj Egede Kaj Egede Greenland Ice Cap Productions A/S Greenland Ice Cap Productions A/S-p siulersuisuini Chairman, Greenland Ice Cap Productions A/S siulittaasoq Ole Horsfeldt Ole Horsfeldt Bestyrelsesmedlem, Arctic Import A/S Ole Horsfeldt Board member, Arctic Import A/S Arctic Import A/S-p siulersuisuini ilaasortaq Svend Hardenberg, Svend Hardenberg, Bestyrelsesnæstformand, Svend Hardenberg, Deputy chairman of the board, Greenland Development A/S Siulittaasup tullia, Greenland Development A/S Greenland Development A/S Malîánguaq Marcussen-Mølgaard Malîánguaq Marcussen-Mølgaard Bestyrelsesmedlem, Nuup Bussii A/S Malîánguaq Marcussen-Mølgaard Board member, Nuup Bussii A/S Nuup Bussii A/S-p siulersuisuini ilaasortaq

Ukiumoortumik nalunaarut • Årsrapport • Annual Report 55