Byanalyse 2009 Delrapport: Bybrug Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofi ler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og fl ytteanalyse Bybrug De kendtes analyse Byanalyse 2009 Byerne som tematiserede destinationer dersøgelsens respondenter giver et repræsentativt billede af bybrugen i Region Syddanmark. Byernes forskellige roller og særtræk gælder ikke kun de folk, der bor i byen, men også hvem der besøger byen, og Telefoninterviewene er foretaget af Jysk Analyse. I bilag 1 hvad de laver når de tager dertil. Det vil typisk være afhæn- og 2 er metode og spørgeramme nærmere beskrevet sam- gig af byens størrelse, hvor de større byer har fl ere tilbud, men med overordnede frekvenstabeller. især af faciliteter og arrangementer, som kræver et større publikum eller opland, og som derfor ikke er at fi nde i de Der er foretaget en bearbejdning af det omfattende rå- mindre byer. I nogen tilfælde kan der være lokale eller histo- materiale i tabelform, men der er mulighed for en videre riske forhold, der er med til at bestemme brugen af byen. bearbejdning i GIS. Eksempler på dette er vist herunder og på side 4. Denne delrapport omhandler borgerne i Region Syddan- mark, og deres brug af de 29 byer i analyseserien Byana- Relationerne imellem byerne lyser. Som grundlag for rapporten, er der foretaget telefo- ninterviews af tilfældigt udvalgte syddanske borgere, som Der er stor forskel på, hvor meget byerne benyttes til de er blevet spurgt til deres brug af byer i forbindelse med forskellige formål. Dette hænger både sammen byens tilbud, arbejde, indkøb, fritids- og serviceformål. De formulerede størrelse og opland, og ikke mindst, hvilke konkurrerende spørgsmål fremgår af side 5. tilbud, der fi ndes i andre byer. Det er også forskelligt afhæn- gig af hvilken type tur der er tale om - til nogle formål er det Der er inteviewet 2005 respondenter, heraf 1144 kvinder og mere nærliggende at benytte sig af de mere lokale tilbud, 861 mænd. Alderssammensætningen fremgår af fi gur 1. I for eksempel ved dagligvareindkøb, mens indkøb af længe- Bilag 1 ses repondenters geografi ske placering. Jf. formålet revarende forbrugsgoder for det meste sker i større byer, med telefoninterviewene antages det i det følgende, at un- hvor de mere specialiserede butikker ligger. Kulturelle aktivi- Figur 1: Eksempel på GIS bearbejdning af data. I dette tilfælde er respondenten adspurgt om husstanden indenfor den sidste måned har været til en større sportsbegi- venhed, forlystelsespark eller lignende - og hvor det i givet fald er foregået. Selvom linierne ikke angiver bevægelsesret- ning ses, at Esbjerg, Odense og Billund dominerer. Udenfor regionen trækker København - især fra Fyn og Østjylland. 2 Delrapport: Bybrug Byanalyse 2009 teter vil også ofte foregå i større byer, hvor nogle byer kan hinandens modpoler kan nævnes dagligvareindkøb, som have profi leret sig specielt indenfor en type arrangement ofte er lokalt orienteret, mens mange kulturelle tilbud typisk eller genre. De forskellige formål med turene er repræsente- specialiserede blandt nogle få byer. ret i de forskellige spørgsmål. Mønsterbryderne og højdespringerne Ved at undersøge, hvor mange af respondenterne, der har angivet at de tager til en bestemt by i forbindelse med en Af fi gur 2 ses en grafi sk fremstilling af de byer, som adskiller aktivitet, gives et billede af hvilke funktioner de forskellige sig positivt og væsentligt fra den sammenhæng, som temaet byer har. For at give et billede af byens styrke på området imellem bystørrelse og antal brugere, der ikke bor i byen. er der skelnet mellem de lokale besøg og længere ture. I Antallet af mønsterbrydere inden for hvert tema varierer. sagens natur vil byens indbyggere naturligt benytte tilbud- De byer, der i særlig grad markerer sig som mønsterbrydere dene i deres egen by, hvad der også i nogen grad gør sig er Sønderborg (10 temaer) og Tønder (7 temaer). Begge gældende for indbyggerne i resten af byens kommune. Det byer er tilsyneladende bredt appellerende og har fl ere klart er derfor især besøg fra andre kommuner der er interes- profi lerede attraktioner og en attraktiv detailhandel i for- sante. hold til størrelse og alternativer. Generelt er der en sammenhæng imellem bystørrelse og an- Herefter følger Aabenraa og Kolding med hver 5 temaer tallet af respondenter, der bruger byen til de enkelte formål. samt Billund, Ribe, Faaborg, Ringe og Vejen med hver 4 te- For mange kategorier er denne sammenhæng direkte og maer. Nogle af byerne er mønsterbrydere inden for temaer, mere eller mindre eksponentiel, mens den for andre gør sig som forstærker hinanden. Ringe har f.eks. en aktiv vinkel gældende for de største byer, men ikke for de mindste. Som med sport/sundhed/foreningsliv/offentlige tilbud mens Ribe træder frem som en by, med en særlig shoppingprofi l i kraft af temaerne restaurationsbesøg/boligudstyr/tøj og sko/ Figur 2: Mønsterbryderne inden for de enkelte kategorier Grindsted Vejle Billund Varde Fredericia Bogense Esbjerg Middelfart Munkebo Bramming Vejen Kolding Kerteminde Odense Restaurationsbesøg Ribe Museum/foredrag Nyborg Biograf/teater Assens Forlystelser Vojens Haderslev Ringe Vandland/wellness Musik/festival Sport Faaborg Foreningsaktivitet Rødekro Nordborg Svendborg Dagligvareindkøb Boligudstyr Aabenraa Tønder Tøj og sko Rudkøbing Længere indkøbsture Sønderborg Studie/arbejde Marstal Sundhed Offentlige tilbud Delrapport: Bybrug 3 Byanalyse 2009 længere indkøbsture. Kerteminde har med de tre temaer en profi l, hvor de særligt skiller sig ud i forhold til størrelsen, restaurationsbesøg/biograf og teater/museum og foredrag men de kan udmærket have gode tilbud inden for en række en fi nkulturel profi l. områder. De enkelte temaer kan grupperes, så de stærkeste møn- Oplande sterbrydere står frem. På indkøbssiden skiller Ribe, Tønder, Aabenraa og Sønderborg sig ud som byer, der i særlig grad For at afdække hvilke kommuner, der udgør oplandet for bruges til indkøb af andre end byernes egne indbyggere. de enkelte byer, anvendes der i denne opgørelse en mini- mumsgrænse på 3% af respondenterne fra én kommune før Inden for underholdning, kultur og forlystelsersaktiviteter kommunen kan betragtes som opland . Nogle byer i Region udmærker Tønder, Kerteminde og Sønderborg sig som Syddanmark har med den defi nition slet ingen kategorier, mønsterbrydere på fl ere områder, mens Billund har en hvori de opnår et opland ud over deres egen kommune. meget stærk, men også mere specialiseret profi l. Billund Disse byer er alle små og mellemstore byer som Bogense, er suverænt regionens mest dominerende destination mht. Nordborg, Ringe og Rudkøbing. Derudover har en række vandland og wellness aktiviteter samt nummer to inden for byer kun et opland i form af familiebesøg fra andre kommu- forlystelser. Inden for sport og foreningsliv tegner der sig et ner. Det er Assens, Bramming, Kerteminde, Munkebo, Vejen, billede af, at mønsterbryderne med Ringe i front grupperer Vojens og Marstal. sig i to geografi ske områder; nemlig Kolding-Vejen-Middel- fart og Assens-Faaborg-Ringe. I undersøgelsen er der spurgt ind til 16 forskellige aktivite- ter og gøremål, som respondenterne udfører (se skema på En række byer er ikke mønsterbrydere inden for nogle af de modsatte side). Nogle kommuners respondenter udfører kategorier, der er spurgt til i undersøgelsen. Det er - ud over en palette af gøremål i en bestemt anden by, og udtrykker Odense, som i kraft af sin størrelse ikke kan være mønster- derved, at byen er attraktiv på fl ere fronter. Nedenstående bryder - Esbjerg, Vejle, Haderslev, Varde, Nordborg, Bram- byer har den samme kommune som opland indenfor mindst ming, Munkebo, Rudkøbing og Bogense. Disse byer har ikke 8 af de 16 kategorier (oplandskommuner i parantes): Eksempel på GIS bear- bejdning af data. Prikkerne angiver det samlede antal respon- der, som er farvelagt hvis respondenten primært handler tøj og Kolding sko i Esbjerg, Kolding, Sønderborg Sønderborg eller Ringe. Ringe Esbjerg Andre respondenter Der ses tydelige forskel- le i oplandsstørrelser. 4 Delrapport: Bybrug Byanalyse 2009 Spørgsmål i telefoninterviews • Odense (Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kertemin- de, Nyborg, Nordfyn) Spørgsmål 1 - Familiebesøg: Har du familie som du besøger mindst en gang om året i andre andre byer i • Kolding (Middelfart, Haderslev, Vejen, Fredericia) Region Syddanmark? Hvilke byer tager du jævnligt til for at besøge familie? Spørgsmål 2 - Studie- og arbejdsture: Tager du i forbindelse med arbejde eller studier til andre byer? • Esbjerg (Vejen, Varde, Fanø) Hvilke byer tager du jævnligt til for at arbejde eller studere? • København (Kerteminde) Spørgsmål 3 - Dagligvareindkøb: I hvilke byer handler husstanden oftest dagligvarer? • Fredericia (Middelfart) Spørgsmål 4 - Indkøb af tøj og sko: I hvilke byer handler husstanden oftest tøj og sko? • Svendborg (Ærø og Faaborg-Midtfyn) Spørgsmål 5 - Indkøb af boligudstyr: I hvilke byer handler husstanden oftest boligudstyr? • Tønder (Aabenraa) Spørgsmål 6 - Længere indkøbsture: Har nogle husstanden indenfor den sidste måned rejst mere end 10 km • Sønderborg (Aabenraa) hver vej udelukkende for at købe dagligvarer, tøj, sko, boligudstyr eller andet? I hvilke byer handlede var det? Spørgsmål 7 - Restaurantbesøg: Har du eller andre i husstanden været ude og spise på f.eks, restaurant, cafe eller kro indenfor den sidste måned? I hvilke byer var du ude og spise? Indkøbsoplande Spørgsmål 8 - Sundhed: Har du eller andre i husstanden indenfor den sidste måned benyttet sygehus, læge, tandlæge eller anden behandling og