& The Paradox of Choice

Humanistisk-Teknologisk Bachelor Roskilde Universit et Forår 20 17

Vejleder: Thomas Søbirk Petersen

Gruppe 12: Jonas Frandsen (55060), Mathias Sterlet Schack Grundahl (5508 9), Oskar Bjørn Vossen (55100), Simone Hagn Rieder (55142), Sophie van Moorselaar (55644)

?

Abstract

In this project, we seek to examine the phenomenon The Paradox of Choice and how a wide variety of choice can have negative consequences on individuals using the dating application Tinder. We seek to understand how users experience the application and if the large pool of potential partners to choose from affect them in a negative way. We have a hypothesis that the features on Tinder, is giving its users almost endless choices and that endless choices can lead to a point where we can’t decide what to choose. We also try to examine, the fact that many choices can make it more difficult to choose but also the idea that more choices can give you a greater dissatisfaction with whatever choice you make. From our understanding, there is another aspect involved in why we get this feeling of dissatisfaction and that is the Fear of Missing Out. With so many potential partners on Tinder to choose from the next one could have been more satisfying. We will try to figure out if this paradox is applicable on Tinder and if so what the consequences are. Based on our findings we will create a podcast presenting the results with the hope of informing the users of Tinder of a potential issue they might have and how to solve it.

Indholdsfortegnelse

Indledning og problemfelt 1 Problemformulering 2 Afgrænsning 3 Videnskabsteoretisk grundlag 3 Semesterbinding 6 Design og konstruktion 6 Teknologiske systemer og artefakter 6 Subjektivitet, Teknologi og Samfund 6 Metode 7 Fokusgruppe – kvalitativ metode 7 Hvordan vi greb fokusgruppeinterviewet an 9 Spørgeskema - kvantitativ metode 10 Hvordan vi greb spørgeskemaet an 11 Teori 13 The paradox of choice 13 Fear of missing out 19 Sekundær Empiri: Moderne Romance 21 Tinder - hvordan fungerer det? 23 Podcasting 23 Analyse 27 Brugen og målene med Tinder 28 At vælge hvornår man vælger 30 Noget bedre ved næste swipe 33 Når andre maximizer 35 For høje krav? 36 Delkonklusion 37 Diskussion 39 Overvejelser i forbindelse med podcasten 42 Konklusion 44 Perspektivering 45 Litteraturliste 46

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Indledning og problemfelt

Gennem en enkelt dag bliver vi som mennesker eksponeret for en lang række valg, der skal træffes. Dette kan være alt fra daglige gøremål såsom at vælge hvilke varer, der skal i indkøbskurven, hvilken film man ønsker at se på Netflix eller hvilken slags kaffe, man skal have i 7-Eleven. Men også større og mere betydningsfulde valg, der har direkte konsekvenser for ens fremtid. Det være sig uddannelse, karriere, religion, venskaber eller forhold for blot at nævne nogle. Et hverdagseksempel, som de fleste kan relatere til, kunne være hvilket slags rugbrød, man skal vælge. Skal det være det med eller uden kerner, gulerødder, chiafrø, groft, hvede, glutenfrit, højt proteinindhold eller måske økologisk? Hvad nu hvis det med gulerødder havde været blødere, det med chiafrø sundere eller det økologiske mere friskt end det på hylden ved siden af? Alle disse valg, som man forventes at tage stilling til, kan nemt udvikle sig til en uoverskuelig proces og selv efter megen omtanke føre til irritation og frustration, også efter valget er taget. For hvad nu hvis et andet valg havde været bedre? Hvilket slags rugbrød, du ønsker at spise, kan måske virke som en banal problemstilling, men i det store og hele kan dette valg sidestilles med langt vigtigere ting, såsom det at skulle vælge partner. Ønsker man en intelligent partner, en høj partner, en sjov partner eller en rummelig partner? Med det hav af potentielle partnere, som er tilgængelige, vil man ofte have tendens til at spørge sig selv - er det her virkelig det bedst mulige match for mig? Selv hvis man finder en, som indeholder mange af de kvaliteter, man som udgangspunkt søger. For hvad nu hvis man møder en omkring det næste hjørne, som matcher på endnu flere punkter? Da ville det i så fald være utilfredsstillende at have indgået en monogam relation med et andet og dårligere match.

Denne problematik, omkring at flere valg kan gøre valgprocessen mere uoverskuelig og det endelige valg utilfredsstillende, bliver af den amerikanske psykolog Barry Schwartz kaldet The Paradox of Choice, hvilket også er titlen på hans bog, som omhandler hvorfor “mere er mindre”. Schwartz henviser blandt andet til en undersøgelse, foretaget af professor Sheena Iyengar og professor Mark Lepper, hvor det undersøges, hvordan mennesker agerer, når de skal vælge mellem få eller mange valgmuligheder (Iyengar & Lepper, 2000). Her bliver handlende i et supermarked vist en stand med enten 6 eller 23 forskellige slags varianter af syltetøj. Eksperimentet undersøger de handlendes tiltrækning af standene samt deres efterfølgende købsadfærd og viste, at der ved standen med færrest varianter blev købt markant mere syltetøj (Iyengar & Lepper, 2000, s.997). Vi vil undersøge, hvorvidt dette paradoks gør sig gældende også for andre aspekter af vores liv, nærmere bestemt dating. Denne projektrapport vil derfor tage udgangspunkt i dating-appen Tinder, der giver rigtigt mange valgmuligheder af potentielle partnere, og undersøge hvilke negative konsekvenserne, der måtte forkomme i denne forbindelse. Tinder er interessant, da appen med sin opsætning og evindelige partnermuligheder rammer lige ned i kernen af problemstillingen. Et eksempel på denne

1 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor problemstilling ses i et uddrag af Alt for Damerne, hvor Louise Taarnhøj, der testede Tinder appen for bladet, beskriver at “det” (gnisten) ganske enkelt ikke var at finde ved de mænd, hun mødte - så hun kunne ligeså godt gå tilbage til appen og finde en ny date (Taarnhøj, 2015). Eksemplet giver en idé om, at det store antal af mulige partnere gør det svært at finde en gnist og bevare nysgerrighed omkring nogle af dem. Om der ganske enkelt er tale om dårlige matches eller om gnisten ikke kommer til udtryk, fordi den bliver undertrykt af forhåbningen/ideen om, at der er noget bedre rundt om hjørnet/ved næste swipe, er ikke til at vide. Uanset grunden er problematikken stadig relevant for mange brugere af Tinder og værd at undersøge.

Vi er bevidste om, at der er mange steder i verden, hvor muligheden for selv at vælge slet ikke eksisterer. Eksempelvis i forbindelse med fattigdom og tvangsægteskaber. The Paradox of Choice er altså det, som man kan kalde et “first world problem” - men ikke desto mindre et problem, der forholder sig til den vestlige verdens liberale tankegang om, at jo mere frihed jo bedre. Schwartz er også opmærksom på dette, og skriver blandt andet: “(...) the majority of people in the world would happily replace their current problems with the problem of choice” (Schwartz, 2016, xiv). Det skal derudover også slås fast, at hverken Schwartz eller vi i gruppen har et udgangspunkt, der hedder, at frihed og valgmuligheder er en dårlig ting. Vi ønsker derimod blot at udfordre idéen om, at det udelukkende er en god ting. Vi vil undersøge, hvilke potentielle, negative konsekvenser mængden af valgmuligheder kan have for Tinder-brugere, og hvordan de i så fald påvirkes af disse.

Problemformulering

Hvilke mulige negative konsekvenser har mængden af valgmuligheder for Tinder-brugere, med udgangspunkt i The Paradox of Choice, bliver brugerne påvirket af disse mulige konsekvenser og hvordan oplyser vi om denne problematik?

Arbejdsspørgsmål:

● Hvordan kortlægger vi de mulige negative konsekvenser ved brugen af Tinder? ● I hvilken grad bliver brugerne påvirket af konsekvenserne? ● Hvilke fordele kan der være ved at oplyse om problematikken via. en podcast?

2 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Afgrænsning

Vi har valgt at afgrænse os til at undersøge tinder-brugere mellem 18 til 34 år, da det er inden for den aldersgruppe, at flest tinder-brugere er at finde (Statista, 2015). Det gør vi for at sætte nogle rammer for den empiri, vi skal producere samt for at få et indblik i den målgruppe, som vi forventer, vores podcast vil være relevant for.

Vi ved, at The Paradox of Choice, ifølge Barry Schwartz, er et stort problem i USA, hvor den store mængde af valgmuligheder bliver afspejlet i eksempelvis deres enorme indkøbscentre. Vi antager, at problemet ikke er lige så stort i Danmark, da undersøgelserne i The Paradox of Choice for det meste er baseret på forbruger-verdenen i USA, og ikke nødvendigvis afspejler den danske forbrugermentalitet.

Videnskabsteoretisk grundlag

Vores moderne samfund ville ikke være, hvad det er idag, var det ikke for videnskaben. Vores tøj, vores huse, vores køretøjer, vores forståelse af hinanden og vores interaktion med hinanden er alle berørt af videnskab på den ene eller den anden måde. Videnskabsteori drejer sig om at sætte nogle regler for, hvornår noget kan kaldes valid videnskab. Ligeledes handler videnskabsteori om, at være villig til at tilsidesætte sin egen forforståelse, hvis man præsenteres for veludført empiri og teori. Videnskabsteori er derudover også kildekritik og et ønske om at udsagn om, at et givet emne skal være velopbygget og velbegrundet. Vores videnskabsteoretiske ståsted er hermeneutisk - men inden vi kommer nærmere ind på dette, så vil der meget kort blive redegjort for positivismen, da dette var “(...)den første egentlige videnskabsfilosofi.” (Lægaard, 2003, s. 19). Positivismen er således relevant, da alle videnskabsteorier er nødt til at forholde sig til den og redegøre for, hvordan de afviger fra denne (Lægaard, 2003, s. 32).

Positivismen tror på, at videnskaben altid vil være positiv, skabe fremskridt og forbedre menneskeliv. Positivister er desuden empirister: “(...) betegnelsen for den opfattelse at viden stammer fra brugen af vores sanser, og at man kun kan opnå viden om verden ved at bruge dem.” (Lægaard, 2003, s. 19). De mener at, empiri kan indsamles neutralt - teori forudsætter empiri, men empiri behøver ikke teori. Når man indsamler empiri skal man derfor gøre det uden at tænke teoretisk om det, det skal sanses og opleves neutralt - teorien kommer bagefter. Har man foretaget nok, omfattende empiriske undersøgelser, vil der kunne blive draget en verificeret konklusion, afgjort som sand.

3 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Et af de steder, hvor hermeneutikken i høj grad afviger fra positivismen, er, ved deres idé om enhedsvidenskab (Lægaard, 2003, s. 32). Enhedsvidenskab er ideen om, at der kun er én slags videnskab. Hertil menes der, at den videnskabelige metode og formålet med at bedrive videnskab er ens for alle videnskabelige discipliner (Lægaard, 2003, s. 23). Hermeneutikken er en humanistisk videnskabsteori, der ikke beskæftiger sig så meget med kvantitative data og resultater, men derimod med fortolkning og forståelse. Der er altså ikke, som i positivismen, et udgangspunkt om én sandhed.

Hermeneutik betyder fortolkningslære, og går i grunden ud på, hvordan man fortolker ordentligt med det formål at opnå forståelse af eksempelvis en tekst, en social interaktion eller et billedes betydning. Alt menneskeligt og alle menneskeskabte fænomener har, jævnfør hermeneutikken, en mening, der kan og bør fortolkes og forstås (Lægaard, 2003, s. 31). Da hermeneutikken opstod, var det som en metode og nogle værktøjer til fortolkning af blandt andet hellige skrifter, som for eksempel Bibelen. Først senere blev det en generel videnskabsteori inden for human- og samfundsvidenskab. Det er blandt andet når det kommer til metode, at hermeneutikken afviger fra positivismen: “Hvor positivisterne hævdede at den videnskabelige metode er den samme på alle områder, så hævder hermeneutikere, at forskel i genstandsområder nødvendiggør forskel i metoder (...)” (Lægaard, 2003, s. 32).

Vi fortolker alle, hele tiden hver dag, hinanden og vores omgivelser. Der hvor fortolkningen bliver videnskabelig er, ifølge hermeneutikken, når man følger den hermeneutiske fortolkningslære og dens anvisninger samt metoder. En af disse anvisninger er den hermeneutiske cirkel, som er en “(...) generel model for hvad man gør, når man fortolker” (Lægaard, 2003, s. 32). Den hermeneutiske cirkel går ud på at fortolke og forstå et givent fænomen på baggrund af de informationer, man har om dette. At se dette som en helhed, men fortsat at bestræbe sig på at tilegne sig ny viden om fænomenet, hvorefter dette vil blive en del af en ny og “opdateret” helhed. På denne måde er fortolkningen dynamisk, og der vil altid være nye elementer, der kan bidrage til en dybere fortolkning og forståelse af det givne fænomen (Lægaard, 2003, s. 33). I forbindelse med dette projekt, foreligger eksempelvis en forforståelse af, hvordan Tinders mange valgmuligheder kan påvirker dets brugere negativt. Denne forståelse vil blive skærpet og revurderet på baggrund af vores teori og dernæst produceret empiri, som vi fortolker. Således kommer den hermeneutiske cirkel, i dette projekt, til udtryk gennem vores proces, vores valg af teori, empiri samt metoder, og danner grundlaget for strukturen på vores analyse. Vi arbejder ud fra en helhed, en forforståelse om at Tinder kan give dets brugere så mange valg, at det for nogle kan blive svært at vælge, samt at der kan opstå frustrationer i forbindelse med det at foretage sit valg. Denne forståelse vil vi udfordre og ændre gennem projektet.

4 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

På trods af at der er enighed, hermeneutikere imellem, om at der ikke findes nogen endegyldig fortolkning, er der forskel på, hvad de mener, man stiler efter at opnå viden om. Der er den intentionalistiske form for fortolkning, der søger at forstå budskabet med et givent værk. Forstå samtiden, eventuelt forstå skaberens intention og lignende fænomener for at få den bedst mulige fortolkning af en given sag. Andre, anti-intentionalisterne, kritiserer denne tilgang til fortolkning, og mener, at baggrunden for et fænomen ikke er relevant, men at fænomenet skal fortolkes uafhængigt af forfatterens intentioner. Her søger man “(...) at finde frem til den (eller de) mest interessante, givtige, eller brugbare måde(r) at læse en tekst eller forstå en handling på” (Lægaard, 2003, s. 35).

I dette projekt vil vi fortolke og prøve at forstå brugen af Tinder som fænomen, ud fra den intentionalistiske form. Når det er sagt, forholder vi os kritisk til, hvad både vores teoretiske kilder samt vores respondenter skriver og siger. Vi vil naturligvis, i projektet, bestræbe os på at lave de bedst mulige fortolkninger. Om en fortolkning er god afhænger blandt andet af, at der “(...) er den højst mulige grad af sammenhæng eller det man kalder kohærens mellem fortolkningen og de elementer, der inddrages i fortolkningsprocessen” (Lægaard, 2003, s. 37). Det handler om at kunne udvælge relevant stof til at fortolke på og på denne måde forstå et fænomen, som for eksempel Tinder og hvordan det påvirker dets brugere. Derudover skal der anvendes teori, så vi har mulighed for at forstå og fortolke svarene fra vores producerede empiri. Et eksempel på en god fortolkning er, at Dan Turell havde et højt forbrug af euforiserende stoffer, på baggrund af fortolkning af hans digte, samtiden samt udtalelser fra hans datter. En dårlig fortolkning kunne derimod være, at Dan Turell levede sit liv som sober afholdsmand.

Vi har en deduktiv tilgang, hvilket vil sige, at vi er teoribaseret, og vi forsøger således at undersøge, om teorien også er gældende, når man undersøger det empirisk. Det passer også sammen med hermeneutikkens formål om at be-eller afkræfte forskerens fordomme. Vores fordomme har således været præget af et teoretisk fundament, og vil blive beskrevet i det følgende: - Folk på dating-scenen har mange muligheder, hvilket skaber et paradoks for dem i forhold til at vælge. - Tinder og andre dating apps gør det nemt at vælge og fravælge potentielle partnere. - Når man så endelig vælger en potentiel partner, kan det være svært at være tilfreds. De mange valg gør, at vi tænker meget over, hvad vi går glip af og ender med ikke er være glade for det vi har. I projektets proces har vi haft mulighed for at anvende teori og empiri til at teste de fordomme, vi havde forud for projektet. Dette har gjort, at vi er blevet opmærksomme på nye tendenser inden for projektets genstandsfelt, hvorfor vores vidensområde er blevet udvidet.

5 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Semesterbinding

Design og konstruktion

Design og konstruktion lægger fokus på at udvikle og evaluere systemer, processer og artefakter. Vi vil i projektet benytte dimensionen i forbindelse med vores design og konstruering af vores podcast. Ved at lave en podcast, får projektet en auditiv dimension i opgaven. Vores podcast vil have til formål at oplyse lyttere omkring emnet The Paradox of Choice, herunder emnets indflydelse på brugen af Tinder. Vi vil ydermere benytte os af denne dimension til opsætningen af vores fokusgruppeinterview, da dette indgår i podcasten.

Teknologiske systemer og artefakter

Dimensionen vil vi benytte til at belyse det teknologiske aspekt af en podcast. Vi vil benytte dimensionen til at sætte de teknologiske rammer for vores podcast og hvad podcasten kan som medie. Ud over podcasten vil vi komme ind på Tinders opsætning som et teknologisk artefakt, herunder hvilke funktioner Tinder indeholder samt hvordan disse benyttes. Projektet beskæftiger sig altså både med et teknologisk system i form af Tinder, og kommer med et løsningsforslag på problematikkerne fremstillet i problemformuleringen, i form af en podcast.

Subjektivitet, Teknologi og Samfund

Da subjektivitet, teknologi og samfund er forankret i en humanvidenskabelig tradition, og hermed har fokus på relationer mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund, vil denne dimension ligge til grund for vores analyse af vores fokusgruppeinterview samt selve podcasten. Vi forholder os gennem hele opgaven til hvordan Tinder (teknologi) påvirker dets brugere (subjektet) i det samfund, vi lever i, herunder den stigende online dating kultur.

6 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Metode

I dette afsnit vil vi gøre rede for vores metodiske tilgang til opgaven. Vi vil præsentere de metoder, vi gør brug af samt hvordan vi har valgt at benytte dem. Metoderne skaber rammerne for vores empiriske grundlag, som bunder i både en kvalitativ såvel som en kvantitativ tilgang. De metoder, som vi benytter os af, er fokusgruppeinterview, forklaret af Bente Halkier, og spørgeskema- undersøgelse, forklaret af Gert Nielsen og Karen Schmedes.

Fokusgruppe – kvalitativ metode

I udformningen af vores projekt benytter vi os af en fokusgruppe som kvalitativ metode. Ved en fokusgruppe opleves en høj grad af interaktion mellem interviewpersonerne fremfor at være baseret på interaktion interviewer og interviewpersoner imellem - i form af mange direkte spørgsmål og svar (Halkier, 2002, s. 11). Vi foretager fokusgruppeinterviewet for at få en bedre forståelse af vores problemstilling om dating-appen Tinder, hvilket giver os mulighed for at fortolke emnet ud fra førstehåndskilder, brugere af Tinder. Dette giver os kvalitative data, som vi kan analysere på.

Bente Halkier, der er lektor og leder af forskningsgruppen Kommunikationsformer og vidensproduktion på Roskilde Universitet, er forfatter til bogen Fokusgrupper. Bogen behandler fokusgruppen som forskningsmetode, kendetegnet ved en kombination af gruppeinteraktion og forsker-bestemt emne-fokus med afsæt i sociologiske undersøgelsesmetoder (Halkier, 2002, s. 11). Fokusgruppeinterview er baseret på forskerens forforståelser snarere end på deltagernes forforståelser. Det skal forstås således, at processerne i fokusgruppen foregår med udgangspunkt i forsker-bestemte spørgsmål og eventuelle andre konkrete input, såsom eksempelvis billeder, medieklip eller kort med ord på. Vi afgrænser os fra, at inddrage visuelle elementer under fokusgruppeinterviewet, da reaktioner herpå ikke ville fungere i en podcast, hvor man ikke kan se, hvad fokusgruppedeltagerne præsenteres for. Social interaktion benyttes her som kilden til data. Fokusgruppeinterview som metode kan bruges som et middel til at producere komplekse data (Halkier, 2002, s. 14), da det er en kvalitativ metode, som er god til komplekse tilbagemeldinger fra informanter. Det kunne for eksempel være i form af detaljerede svar på åbne spørgsmål. Særligt er en fokusgruppe god, når man ønsker at diskutere løsninger og forslag og danne sig et indtryk af holdninger og argumenter frem for statistik og tal, som netop ikke giver et nuanceret billede af den baggrund, som deltagerne svarer ud fra. Med en fokusgruppe får man indblik i, hvordan informanterne opfatter deres egen adfærd, baggrunden for deres handlinger og hvordan de forstår bestemte problemstillinger eller produkter (Halkier, 2002, s. 11).

7 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Formålet med fokusgrupper er at italesætte nogle af de betydningsdannelser, der foregår i grupper og heraf forsøge at udlede empiriske data. Til hverdag foregår betydningsdannelse som en del af menneskers sociale erfaringer - hvad gør folk, hvordan, hvornår, hvor, sammen med hvem, hvordan oplever de det og hvordan kan de bruge oplevelsen til at forstå andre situationer. Sociale erfaringer bliver på den måde en lagret viden, en selvfølgelighed. Ved et fokusgruppeinterview giver man deltagerne mulighed for at tage deres sociale erfaringer op til overvejelse og italesætte dem (Halkier, 2002, s. 12).

En af svaghederne ved fokusgrupper som metode er, at ikke alle deltagere har mulighed for at blive hørt lige meget. Enkelte deltagere kan tage kontrol, og den sociale kontrol i fokusgruppen kan betyde, at nogle erfaringer og mulige forskelle kan blive overset (Halkier, 2002, s. 16). Desuden kan såkaldte gruppe-effekter opstå. En gruppe-effekt er nærmere bestemt en situation, hvor deltagerne kan have en tendens til konformitet og polarisering, der kan lægge en dæmper på variationen i deltagernes udtrykte forståelser og erfaringer (Halkier, 2002, s. 17). Værd at have in mente er, at forskeren sandsynligvis vil gå glip af en masse interessant, som man kun kan få adgang til ved tilstedeværelse i folks sociale kontekst. Ved et fokusgruppeinterview er deltagerne mere eller mindre fjernet fra deres vante rammer. Forskeren forstyrrer dog interviewpersonernes privatliv mindre ved fokusgrupper end ved deltagende observation og lignende feltmetoder, hvor man som forsker følger deltagernes vante gang (Halkier, 2002, s. 17).

Det er vigtigt, at man inden selve fokusgruppeinterviewet har sat sig ind i, hvad der for deltagerne er vigtige sociale og kulturelle mønstre og skillelinier i deres forståelser. På den måde kan man sikre sig, at det der konkret spørges ind til, er relevant (Halkier, 2002, s. 19). Forskeren skal ikke tro, men vide. Netop her er det særlig vigtigt at være opmærksom på sin sociale og kulturelle uvidenhed, så man kan forholde sig analytisk til den, og på den måde helgardere sig mod, at den spiller ind som implicitte fordomme (Halkier, 2002, s. 19). Selvom forskeren skal leve sig ind i informanternes kulturelle forståelser, er det essentielt, at man også kan distancere sig, så man får øje på mønstre i disse forståelser, som deltagerne ikke selv kan se (Halkier, 2002, s. 22). Hermed menes, at vi skal være opmærksomme på, hvilke forståelser der er vores og hvilke fortolkninger, vi laver ud fra informanternes udsagn.

Ved det gode fokusgruppeinterview skal der være en moderator og minimum en observatør til stede. Moderatoren skal først og fremmest gennemføre fokusgruppeinterviewet. Han eller hun skal holde samtalen i gang og på sporet og sørge for, at alle kommer til orde samt huske, hvad der er blevet sagt. Det kan være svært for moderatoren at have overblik over, om alle er ordentligt med i samtalen, og det kræver derfor fuld koncentration. Så megen koncentration, at moderatoren ikke samtidig kan

8 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor observere fokusgruppens deltagere fyldestgørende. Det er her, at observatøren eller observatørerne kommer ind i billedet. Observatørens job er at lægge mærke til, om nogen bliver afbrudt eller forsøger at få taletid. Han eller hun kan samtidig se, hvis en deltager begynder at trække sig tilbage. Observatøren er også opmærksom på de nonverbale tegn, såsom uenighed, irritation eller billigelse. Detaljer, som moderatoren med sit fokus på samtalen tit overser, men som bidrager til et mere komplet billede af fokusgruppen og dens deltagere (Albrechtsen, 2016, del 1). I vores fokusgruppeinterview har vi haft en moderator og flere observatører.

Under et fokusgruppeinterview bør man for så vidt muligt forsøge at stille åbne spørgsmål. Det giver deltagerne det bedste grundlag for at “tale frit fra leveren”. Halve eller uforståelige svar er ikke meget værd, når fokusgruppeinterviewet skal analyseres, og for at undgå dem, er det vigtigt, at man som forsker husker at spørge ind. En af de gode ting ved et fokusgruppeinterview er netop muligheden for efterfølgende at spørge ind og få uddybet interviewpersonernes forståelser og erfaringer (Albrechtsen, 2016, del 2). Sådan sikrer du dig, at du til slut ender op med det bedst mulige grundlag for at kunne producere god data.

Hvordan vi greb fokusgruppeinterviewet an

Vi har i vores fokusgruppe valgt at benytte vores interviewpersoners rigtige navne. Dette har vi fået lov til, med henblik på at vi skulle optage fokusgruppeinterviewet til brug i vores podcast. Derudover forholder det sig således, at vores interviewpersoner selv kalder hinanden ved deres rigtige navne. Deres efternavne er blevet udeladt, da det i og for sig ikke har betydning for hverken selve fokusgruppen eller vores podcast.

Vi greb vores fokusgruppeinterview an således, at ét gruppemedlem fungerede som moderator, mens den resterende del af gruppen sad placeret lidt væk. Langt nok væk til ikke at fremstå intimiderende over for deltagerne, men tilpas tæt nok på til at kunne fange eventuelle detaljer, som moderatoren måtte overse. Både moderatoren og den resterende del af gruppen havde et Google Docs dokument åbent på computeren, hvorigennem vi kunne kommunikere. Observatørerne kunne på den måde påpege udtalelser, som vi mente, moderatoren burde spørge mere detaljeret ind til uden at forstyrre selve fokusgruppeinterviewet. Vores fokusgruppe bestod af fem deltagere - tre mænd og to kvinder i alderen 24-28 år. Aldersmæssigt inden for vores aldersgruppe, som er 18-34 år (Statista, 2012). Som udgangspunkt er vores klare fornemmelse, at alle fokusgruppedeltagere var aktive under interviewet. Dog var der nogle, som dominerede interviewet mere end andre. Som observatører havde vi overblik over, hvilke fokusgruppedeltagere, der på visse tidspunkter holdt sig lidt tilbage, og kunne give moderatoren besked om at rette spørgsmål mod dem. På den måde forsøgte vi at sikre os, at vi fik alle 9 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor fokusgruppedeltagere i snak. Vi forsøgte at være neutrale i måden, hvorpå vi stillede vores spørgsmål. Med dette menes, at moderatoren forsøgte så vidt muligt ikke at stille spørgsmål, som bar præg af en forudindtaget holdning til emnet. Det med en forhåbning om, at deltagerne ikke skulle få nys om, hvad vores forforståelse af emnet var og hvilke svar vi håbede, de kunne give os.

Før vi gik ind til fokusgruppeinterviewet havde vi en idé om, at deltagerne ville bekræfte vores hypotese om, at for mange valgmuligheder i Tinder-sammenhæng kan være hæmmende fremfor gavnende - the Paradox of Choice. Som håbet, har fokusgruppen vist sig at være en velegnet analysemetode til at afdække målgruppens umiddelbare reaktion på emnet, og den åbner op for en nuancerets skildring af det at være ung og benytte Tinder som dating-app. Vi har gennem fokusgruppen fået et indblik i; hvorfor folk benytter sig af Tinder frem for andre dating-apps, hvad de søger efter, når de benytter sig af Tinder, hvilket udbytte det har haft for dem, og hvad deres grundlæggende holdning er til Tinders opsætning og de mange valgmuligheder, der her er at finde. I vores fokusgruppeinterview tager vi højde for, at fokusgruppedeltagerne ikke nødvendigvis siger præcist det de mener. Vi arbejdede på den måde ud fra idéen om, at vores hermeneutiske forståelse er lige så valid, som deres intention med en given udtalelse. Vi sammenholder udsagn med observation, og kan derfor forholde os skeptisk over for det, som de siger samt fortolke på det.

Vi har valgt at lave en delvis transskribering af fokusgruppeinterviewet, hvor vi har udvalgt de dele, som vi mener er relevante med henblik på analyse og diskussion. Dette er gjort, da der i en fokusgruppe sommetider forekommer løs snak, som afviger fra emnet i sådan en grad, at det ikke er relevant at tage med. Transskriberingen kan ses i Bilag 1.

Spørgeskema - kvantitativ metode

Som udgangspunkt for vores empiriske grundlag, anvender vi spørgeskema som kvantitativ metode. Formålet ved at anvende spørgeskema som kvantitativ metodisk tilgang, er, at omsætte de indsamlede data til tal og statistikker. Derved er det muligt, ved hjælp af tabeller, grafer, diagrammer eller andre visuelle hjælpemidler, at danne sig et overblik (Nielsen & Schmedes, 2009, s. 1). Ifølge Gert Nielsen og Karen Schmedes er der tre områder der skal tildeles stor fokus under udformningen og bearbejdningen af undersøgelsen. Det første er repræsentativitet, og omhandler hvor retvisende den enkelte undersøgelse er for synspunkter og opfattelser. Både de synspunkter og opfattelser, som spørgeskemaets respondenter har, men også i større skala, hos den generelle befolkning (Nielsen & Schmedes, 2009, s. 4). Det er ligeledes vigtigt, at der på forhånd bliver taget stilling til, hvilke ting der kan have indflydelse på den indsamlede data, for således at understøtte undersøgelsens validitet. Validitet er det næste fokuspunkt, som omhandler, hvorvidt undersøgelsen kan siges at være gyldig: 10 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

“Er det i orden at drage en bestemt verbal formuleret konklusion på de konkret gennemførte målinger og tal?” (Nielsen & Schmedes, 2009, s. 4). Det er væsentligt at de stillede spørgsmål i spørgeskemaet derfor indirekte leder ind på undersøgelsesfeltet. Det tredje fokus er reliabilitet, som omhandler undersøgelsens pålidelighed. Med dette menes, om undersøgelsen er udført således, at en ny eller en gentaget undersøgelse vil give de samme resultater som den foregående, og at de dermed stemmer overens (Nielsen & Schmedes, 2009, s. 4). Der skal igennem hele undersøgelsen være fokus på disse tre områder, således at når dataen, i form af tal, skal analyseres og tolkes på i sproglig form, kan konklusionerne drages på korrekt vidensbasis. Selve udformningen af spørgeskemaet indbefatter kvalitative, teoretiske overvejelser, idet formuleringen af spørgsmålene har meget stor betydning for de givne svar og dermed undersøgelsens kvalitet. Det er derfor vigtigt, at spørgeskemaets respondenter har let ved at forstå de stillede spørgsmål, samt let ved at besvare spørgsmålene.

Ved både at benytte fokusgruppeinterview og spørgeskema som metode til indsamling af empiri, bliver der lagt vægt på at belyse det kvalitative samt kvantitative til afdækning af opgavens problemstilling. Denne form for kombination af metoder kaldes metodetriangulering, hvor det kvalitative, som fokusgruppeinterview, bliver brugt til at undersøge genstandsfeltet og sikre at relevante problemstillinger bliver belyst. Dette danner ofte grundlag for senere anvendelse af kvantitative undersøgelser, såsom spørgeskema eller lignende (Analyse Danmark).

Hvordan vi greb spørgeskemaet an

Som udgangspunkt for designet samt udformningen af spørgeskemaet lå vores tidligere udførte fokusgruppeinterview og herunder de problemstillinger, der her blev taget op og belyst. Ved at koble den indsamlede empiri fra vores fokusgruppeinterview sammen med spørgeskemaet ønskede vi at klarlægge de problematikker, som deltagerne under interviewet kom ind på. Som tidligere nævnt i metodeafsnittet, har vi benyttet os af metodetriangulering, som skal hjælpe os med at afdække vores problemstilling. I forbindelse med en forundersøgelse af vores genstandsfelt foretog vi et fokusgruppeinterview for at sikre os, at alle de relevante problemstillinger blev belyst. Fokusgruppeinterviewet har med den kvalitative data dermed dannet grundlaget for vores kvantitative undersøgelse.

Nielsen og Schmedes skriver, at det er lettere at omsætte kvantitativ empiri til talmateriale end kvalitativ empiri. Derfor har vi i vores spørgeskema valgt at stille lukkede og enkle spørgsmål, så vi kan få mest muligt ud af vores talmateriale (Nielsen & Schmedes, 2009, s. 6). Da vi allerede havde fokus på, hvilke problemstillinger vi gerne ville spørge ind til, var det derfor heller ikke nødvendigt at 11 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor stille åbne spørgsmål for at belyse nye områder samt potentielle problematikker. Samtidigt ønskede vi konkrete svar, som var lette at omsætte til tal, hvilket besværliggøres med åbne spørgsmål. Herudover gav vi, ved nogle af spørgsmålene, respondenterne mulighed for at svare “ved ikke”, hvilket ofte øger chancen for at få ærlige svar og dermed sikre undersøgelsens repræsentativitet og reliabilitet. Derved mindskes fejldata, da respondenterne ikke bliver presset til enten at svare ja eller nej til noget, som de ikke mener. Med muligheden for at svare “ved ikke”, mindskes risikoen for, at deltagerne svarer noget fejlagtigt, i det tilfælde at spørgsmålene er for uoverskuelige (Nielsen & Schmedes, 2009, s. 5). Vores fokusgruppe består udelukkende af deltagere bosat i København, og vi ønskede derfor at udvide spørgeskemaets fokusgruppe til resten af Danmark for at danne et repræsentativt overblik over Tinder-brugere. Derfor gjorde vi det muligt for respondenterne at angive hvilken landsdel, de er bosat i. Dog skal det her nævnes, at størstedelen af de svar, som vi fik, er respondenter bosat i København. Som tidligere nævnt er hermeneutikken en humanistisk videnskabsteori og arbejder som sådan ikke ud fra kvantitativ metode, herunder spørgeskema. Dette spørgeskema står imidlertid ikke på egen hånd, idet at dets empiri bruges til at understøtte netop den kvalitative empiri fra fokusgruppeinterviewet. Spørgeskemaets resultater er at finde i Bilag 3.

12 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Teori

I dette afsnit vil vi kortlægge vores teoretiske grundlag. Det bærende element af afsnittet er The Paradox of Choice med udgangspunkt i Barry Schwartz udlægning af denne. Hertil vil der blive introduceret til andre måder at anskue de mange valgmuligheder på, for at illustrere at vi har forholdt os kritisk til The Paradox of Choice og dennes tilgang til mange valg. Ydermere vil vi inddrage teorien The Fear Of Missing Out, da den relaterer sig til problemstillingen om de mange valgmuligheder.

The paradox of choice

I dette afsnit vil vi redegøre for, hvad vi mener når vi snakker om The Paradox of Choice, med udgangspunkt i psykolog Barry Schwartz bog af samme navn. Vi vil som udgangspunkt tage fat i de steder i bogen, der er relevante i forbindelse med de romantiske valg. Ud over Schwartz vil vi uddybe emnet med udtalelser om fænomenet The Paradox of Choice fra biologisk antropolog Helen Fisher og psykoterapeut Esther Perel. De er relevante at inddrage, da de beskæftiger sig med, hvem vi forelsker os i og hvorfor. Vi vil i øvrigt inddrage to ‘TED-talks’ af henholdsvis Schwartz og Fisher. TED er en nonprofit organisation, der først og fremmest er kendt for deres ‘talks’, hvor de inviterer eksperter inden for et givent emne til deres TED-konferencer, hvor disse talks/forelæsninger typisk vil blive filmet og lagt online.

The Paradox of Choice er, som tidligere nævnt, idéen om, at flere valgmuligheder ikke nødvendigvis gør os lykkeligere. Schwartz påstår, at hans endelige motivation for at skrive den første udgave af bogen The Paradox of Choice, som udkom i 2004, var på baggrund af en oplevelse han havde, da han var ude for at skulle købe et par jeans. Der var lige pludselig, siden sidst han havde shoppet jeans, kommet et hav af valgmuligheder - modeller, farver osv. og det endte med at han kom hjem med “(...) the best fitting pair of jeans I had ever owned. And yet I felt dissatisfied” (Schwartz, 2016, xii). Han uddyber dette i sin TED-talk, hvor han siger “Adding options to people's lives can't help but increase the expectations people have about how good those options will be. And what that's going to produce is less satisfaction with results, even when they're good results.” (Schwartz, Ted Talks, 2005).

Schwartz har, i samarbejde med lektor i filosofi Andrew Ward, professor i psykologi John Menterosso og andre kolleger, udviklet en skala, som de kalder the Maximizing Scale. Denne skulle adskille dem, de kalder for satisficers, fra dem de kalder maximizers. Satisficers er dem, der søger det, der er “godt nok” og er tilfredse med dette, modsat dem - maximizers - der er på udkig efter det perfekte, og først

13 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor er tilfredse når de har fundet det. Satificers er som udgangspunkt ikke så udsatte for farerne ved de mange muligheder, de vil nemlig ikke have behov for at få et overblik over alle mulighederne, før de kan træffe en beslutning. Hvis de finder en salatdressing - eller en partner - der passer dem, stopper de med at lede efter alternativer (Schwartz, 2016, s. 80). Det skal siges, at en satisficer naturligvis har sine standarder - men når disse er nået, stopper de med at søge. Man kan være mere eller mindre det ene eller det andet, og man kan også være en maximizer på nogle områder, mens man er en satificer på andre. Jo mere maximizer des mere udsat er du for at blive paralyseret, i den forstand at de i jagten på det perfekte kan risikere slet ikke vælge noget. Selv hvis et valg endelig bliver truffet vil de have tendens til at forholde sig kritisk over for valget.

Barry Schwartz og hans kollegaer har udarbejdet en test bestående af 13 spørgsmål, og jo mere enig du er i disse (på en skala fra 1-7, hvor 1 er meget uenig og 7 er meget enig) des mere maximizer er du. Spørgsmålene går på alt fra valg af tøj, film, forhold og til det at skulle skrive et brev (se de nøjagtige spørgsmål i Bilag 4. Lægger du de tal/resultater, du får, sammen, kan du score alt fra mellem 13 til 91 point. Får du fra 65 og opad er du en klar maximizer og får du 40 eller derunder, så er du en klar satisficer. I de undersøgelser, som Schwartz har udført, ligger gennemsnittet på 50, og det højeste resultat, som han har oplevet nogen få, er 75 (Schwartz, 2016, s. 81).

I forbindelse med forsøget, hvor han undersøgte folks resultater af de 13 spørgsmål og The Maximizing Scale, forsøgte Schwartz og co. at måle deres respondenters lykkeniveau, overordnet set deres generelle tilfredshed med deres liv. Her fandt de, at jo højere score desto større tendens var der til, at respondenterne var mindre tilfredse med deres liv, mindre glade, mindre optimistiske og havde større tendens til depression (Schwartz, 2016, s. 88). Til gengæld får maximizers ofte højere stillinger, bedre løn og større lejligheder, men er samtidig mere pessimistiske, stressede, bekymrede, trætte, skuffede etc. end satisficers. Med andre ord - maximizers klarede sig bedre, men satisficers havde det bedre (Schwartz, 2016, s. 91). Det er de færreste, der er fuldkommen maximizers på alle områder af deres liv, men de fleste har lige dét dér område, hvor de finder det ekstra svært at vælge. Om det så er, hvad du skal se på netflix, hvilken romantisk partner du skal vælge, eller begge dele, det er individuelt.

Schwartz har i sin bog et kapitel, der hedder “New Choices”. Her kommer han med en række underafsnit, hvor han diskuterer nogle af de nye valg, vi som individer er blevet ansvarlige for gennem de sidste årtier. Han pointerer, at hvor der førhen ofte har været få valg inden for et givent felt, er der nu kommet flere valgmuligheder til. I en undersøgelse, foretaget af professor Sheena Iyengar og professor Mark Lepper, undersøges det, hvordan mennesker agerer, når de skal vælge mellem få eller mange valgmuligheder (Iyengar & Lepper, 2000). Her bliver handlende i et

14 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor supermarked vist en stand med enten 6 eller 23 forskellige slags varianter af syltetøj. Eksperimentet måler ud fra de handlendes tiltrækning af standene samt deres efterfølgende købsadfærd. Resultatet af dette var, at flest mennesker stoppede ved den stand med flest varianter af syltetøj (60 procent), modsat standen med de få varianter (40 procent). Interessant er det, at der i standen med færrest varianter blev købt syltetøj hele 30 procent af gangene, hvorimod der i standen med de mange varianter kun blev købt syltetøj 3 procent af gangene (Iyengar & Lepper, 2000, s.997). Dette emne nævner Schwartz også i sin TED-talk, hvor han ligger fokus på, at et udvalg af mange varianter af eksempelvis syltetøj forvirrer mere end det gavner. Et af disse underafsnit hedder Choosing How to Love, og udfordrer tanken om, at det udelukkende er positivt med alle de valgmuligheder og friheder, der i dag er i forbindelse med valg af en partner. Der er lige pludselig mange emner, som to personer skal enes om og vælge i fællesskab. Emner, som for ikke så mange år siden var selvsagte og kulturbestemte, men hvor du i dag kan vælge lige præcis den konstruktion, der passer bedst til en selv. Som Schwartz skriver: “The benefits are obvious. The pitfalls are less obvious” (Schwartz, 2016 s. 39). Han henviser til Aziz Ansari’s bog om at date i internettets tidsalder, og fortsætter: “How do you know when to commit when someone better might come along the next time you visit Tinder or Match.com?” (Schwartz, 2016, s. 39).

Barry Schwartz er ikke den eneste, der har set en udfordring ved de mange valgmuligheder i forbindelse med kærlighed og dating. Biologisk antropolog Helen Fisher mener, på baggrund af hendes forskning, at teknologien ikke har ændret, hvem vi forelsker os i, men at de mange muligheder påvirker os. Hendes forskning bunder i store kvalitative og kvantitative undersøgelser om kærlighed og hvad der afgør, hvem vi forelsker os i. I hendes bog Why Him? Why Her? kommer hun med otte råd til, hvordan man finder ‘lasting love’. Punkt nummer fem hedder ‘avoid cognitiv overload’, og her forklarer hun, at når vi tænker, at mulighederne er ubegrænsede, har vi en tendens til slet ikke at vælge nogen. “The brain becomes saturated with options so we just keep looking (...)” (Fisher, 2010, s. 227). Fisher nævner i øvrigt også denne kognitive overload i sin TED-talk fra 2016 og sætter det her i direkte forbindelse med begrebet The Paradox of Choice. I selvsamme TED-talk optræder psykoteraput Esther Perel, der arbejder med kærlighed, forhold, sex, etc. Hun oplever mange mennesker, der bliver overvældede af usikkerheden forbundet med alle valgmulighederne, og anvender et andet begreb, FOMO, Fear of Missing Out. “How do i know I have found the one - the right one?” (Fisher, Ted Talks, 2016) - hvilket er en problematik, hun i sit arbejde er stødt på. Samtidig uddyber hun dette på sin blog, hvor hun inddrager Tinder og skriver, at det har åbnet mange muligheder for at møde nye mennesker, men at de mange muligheder somme tider bringer forvirring med sig: “This confusion comes from the vast swathe of people to select, which creates uncertainty and self-doubt. After all, how can you know the person you settle on is the right choice when there are so many other options?” (Perel, 2017). Perel mener, at løsningen er nysgerrighed, og hvis man føler

15 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor sig nysgerrig på et andet menneske, skal man give det en chance. Så i stedet for at fokusere på, hvorvidt der er fremtid i vedkommende, og hvilke intentioner han/hun har, skal du holde fokus på om du er nysgerrig på at finde ud af mere (Perel, 2017).

I det sidste afsnit af sin bog kommer Schwartz med nogle bud på, hvordan vi potentielt kan afhjælpe problemet. Der er opstillet 11 forslag til, hvordan man som individ kan undgå The Paradox of Choice. I denne rapport vil vi tage udgangspunkt i tre af løsningsforslagene, hvilket vi vil inddrage i analysen og diskussionen. Det første løsningsforslag er, at du skal vælge hvornår du vil vælge (choose when to choose). Hertil er der fire parametre, der kan medbringes i en øvelse, for at finde ud af, hvorvidt et valgt har gjort dig glad eller ej; 1. Se tilbage på tidligere valg, store såvel som små, 2. Tænk over hvilke følelser, tid, undersøgelse mm., der var involveret i dit valg, 3. Forsøg at genskabe den følelse, der blev vakt i dig, da du udførte dit “arbejde” (forarbejde for at kunne træffe en beslutning), 4. Til sidst skal du spørge dig selv, hvorvidt din endelige beslutning tog udgangspunkt i dit forarbejde eller ej (Schwartz, 2016, s. 226-227). Grundlæggende handler dette løsningsforslag om at isolere valg. Med dette menes, at der skal restriktioner på, hvor mange valg, der skal tages eller hvor mange valgmuligheder, du har i en given situation. Barry Schwartz opfordrer i den forbindelse læseren til at afprøve en two options is my limit-regel. Hermed har du i en hvilken som helst situation kun to muligheder, hvilket i teorien skulle gøre valget lettere, samt give en følelse af tilfredshed med det trufne valg. Dette kan være relevant for Tinder-brugere, da de hermed har et værktøj, der stiller krav til dem selv og deres til- og fravalg, og dermed kan give en bedre gennemsigtighed i mængden af eventuelle matches på Tinder.

Satisfice more and maximize less er det andet løsningsforslag, vi har valgt at inddrage. Dette løsningsforslag opfordrer læseren til at nøjes med, hvad der er godt nok i stedet for altid at gå efter det absolut bedste. Det kan være svært at vænne sig til tanken om, at ‘okay’ er godt nok, men bliver det gjort til en vane at satisfice mere, så kan det i mange situationer virke afstressende. Herudover er satisficers ofte mere tilfredse med deres beslutninger end maximizers (Schwartz, 2016, s. 229-230).

Det sidste løsningsforslag, vi har valgt at inddrage, er regret less, fortryd mindre. Dette løsningsforslag forudsætter, at der er taget forbehold til de førnævnte løsningsforslag. Løsningsforslaget omhandler det, at vi kan nedsætte fortrydelsen ved beslutninger ved; 1. at stræbe efter standarderne for en satisficers i stedet for en maximizer, 2. at reducere antallet af valgmuligheder i en given situation og 3. at øve sig i at se de positive ting ved en beslutning og være tilfredse med dem i stedet for at tage udgangspunkt i de elementer, der skuffer eller irriterer en ved valget (Schwartz, 2016, s. 235-236).

16 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Som tidligere nævnt, siger Schwartz ikke, at valg er en dårlig ting: “There's no question that some choice is better than none, but it doesn't follow from that that more choice is better than some choice” (Schwartz, Ted Talks, 2005). Desuden afslutter han sin TED-talk med dette råd: “(...) the secret to happiness is low expectations” (Schwartz, Ted Talks, 2005). Valg bliver sværere, når man er en maximizer, som typisk har høje forventninger til sig selv og sine omgivelser. Målgruppen for vores podcast vil være maximizers, da det er dem, der ofte vil opleve de negative konsekvenser ved ubegrænsede valgmuligheder. Schwartz nævner også, at det er de færreste, der er klar over, at det er deres maximizing, der eventuelt volder dem problemer. At blive bevidst om dette kan meget vel være første skridt mod at satisfice mere (Schwartz, 2016, s. 97).

Decision making costs I bogen The Theory and Practice of Autonomy kommer den moralske og politiske filosof Gerald Dworkin ind på den samme problematik, som der ligger i The Paradox of Choice. Han nævner blandt andet, at flere valgmuligheder medfører flere omkostninger, og udfordrer ideen om, at flere valgmuligheder kun giver mere frihed. I bogen opstilles der i et eksempel på et paradoks, der også forekommer i The Paradox of Choice, at der kan være konsekvenser og omkostninger ved at træffe et valg. Den måde Dworkin opstiller det på, lægger sig op af et af punkterne under Schwartz løsningsforslag. I eksemplet bliver dette illustreret ved at sætte læseren ind i omkostningerne ved eksempelvis at købe en bil. Hertil siger Dworkin, at der, efter valget er truffet, kan forekomme tvivl om, hvorvidt det nu var det rigtige valg (Dworkin, 1988, s. 67). Dette giver anledning til undren om, hvorvidt flere valg er bedre end få. Havde personen, der skulle købe en bil, kun haft to valgmuligheder, hvoraf den ene bil ikke havde plads til mere end to personer, og den anden bil havde plads til fem, ville det i visse tilfælde gøre valget lettere. Hvis køberen havde et ønske om at kunne tage familien med på bilferie, så ville bilen med plads til to personer være udelukket og den efterfølgende tvivl, i forhold til valget af bil, ville være elimineret. En af de overordnede grunde til, at der sås tvivl i forhold til en beslutning, er, at mange valgmuligheder forekommer i forskellige situationer.

The Value of Choice I bogen opstiller Dworkin både argumenter for og imod flere valg. Et at de argumenter, der taler for flere valg, er, at ens præferencer ofte ændrer sig over tid. Hermed vil et menukort med flere valgmuligheder give mere glæde for flere mennesker idet, at menukortet tilfredsstiller flere kunders præferencer. Har menukortet derimod få valgmuligheder, vil det begrænse antallet af mulige præferencer, der bliver mødt af gæsterne. Dette har således kun konsekvenser for gæster, hvis præferencer ikke er skildret på menukortet (Dworkin, 1988, s. 78-79). Fordelen ved, at der er flere valg, er, at du gennem tiden har udviklet din horisont i forhold til præferencer. Hvis du for eksempel

17 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor har brugt Tinder lige siden det kom ud, vil du have udviklet dine præferencer i forhold til, hvem du har lyst til at matche med. Dine præferencer kan have ændret sig fra at være strikse til løbende at blive mere “løse”. På denne måde har de mange valg ændret og udfordret dine præferencer, så du er gået fra at vælge som en maximizer og mere i retning til at vælge som en satisficer. Dette eksempel giver en idé om, at der både kan være fordele og ulemper ved mange valg, og at disse er baseret på hver enkelt persons individuelle ståsted.

Dworkin stiller sig ligeledes kritisk over for, hvorvidt flere valgmuligheder kan siges at være en fordel eller en ulempe. Svaret kan ikke være entydigt, men kan altid ændres i forhold til, hvilke eksempler og situationer, der tages udgangspunkt i. I valget om hvorvidt en atombombe skal springe eller ej, vil de fleste være enige i, at atombomben ikke skal springe. På den anden side vil mange mene, at et valg mellem ti t-shirts vil give mere frihed til at udtrykke sig end et valg mellem to t-shirts.

Rational Choice Theory I teorien, der omhandler rational choice, beskrives de elementer, der medvirker til, hvordan vi som individer træffer vores valg. Motivationen for at træffe et valg, bliver taget på baggrund af det pågældende individs behov, mål eller præference. Eftersom det ikke er muligt for et individ at opnå alt det, de gerne vil have, skal individet derfor vælge med henblik på både deres mål, men også de ressourcer eller, der kræves for, at målet kan opnås. Teorien omhandler, at individer forudser udfaldet af alle valgmuligheder og derefter kan regne sig frem til hvilket valg, der er bedst for dem. Det siges derfor, at det rationelle menneske træffer det valg, der har størst chance for at give dem den bedste tilfredsstillelse (Browning et al, 1999, s. 127).

Den største tilfredsstillelse skal i det her tilfælde ses som værende det valg, der giver det bedste udbytte, når ”omkostningerne” ved valget er trukket fra. Denne teori kan også anvendes i forbindelse med valg, der ikke nødvendigvis omhandler det økonomiske cost/benefit-aspekt. Idéen om de rationelle valg gør sig også gældende, når der er tale om handlinger i eksempelvis sociale situationer eller valg mellem objekter. Hvis tilfældet er, at individet skulle vælge mellem forskellige handlinger i en given situation, er det udfaldet af hver enkelt handling, som individet er interesseret i. Handlinger kan derfor ses som værende et redskab, hvis formål er at opnå et bestemt udfald (Browning et al., 1999, s. 127). Teorien har to tekniske antagelser om individets præferencer af valg:

Completeness: Hvis et individ stilles overfor at skulle vælge imellem to ting, så vil individet have en holdning til hvilken ting, der er mest attraktiv. Med det sagt, kan individet umiddelbart godt være ligeglad med udfaldet, men aldrig fuldstændig passiv i beslutningen (Levin & Milgrom, 2004, s. 4).

18 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Transitivity: Et individ med svage præferencer kan kredse om flere valg, hvor de er mere eller mindre ligeglade med udfaldet. Eksempelvis kan en Tinder-bruger have en svag præference om, hvem han/hun skal vælge at tage på date med; match A, B eller C. Her kan individet foretrække A over B, B over C, men C over A. Disse to antagelser indikerer, at ud fra et antal givne handlinger at vælge imellem, kan individet altid vælge på baggrund af sine præferencer. Og at disse præferencer vil variere alt efter, hvilken situation individet befinder sig i (Levin & Milgrom, 2004, s. 4). Ens præferencer mellem to valgmuligheder kan ligeledes kategoriseres: ● Strict preference opstår når et individ præfererer mulighed A fremfor mulighed B, og derved ikke ser dem som lige foretrukne. ● Weak preference antyder, at individet klart fortrækker enten mulighed A fremfor B eller at individet er ligeglad. ● Indifference opstår når individet hverken fortrækker A fremfor B eller B fremfor A. individet vil her være ligeglad (Levin & Milgrom, 2004, s. 4).

Rational Choice Theory mener altså ikke, at der bør være nogle paradokser ved at have mange valg, fordi at du altid vil have en præference - uanset om der er tale om 3 valgmuligheder eller 100. Dog er der forskel på at have en stærk eller en svag præference. Skulle der gøres plads til tanken om et muligt paradoks, ville det altså være i forbindelse med et individs svage præferencer, da det her kan være sværere at navigere i disse.

Fear of missing out

I dette afsnit vil vi redegøre for fænomenet Fear Of Missing Out (FOMO). Afsnittet har til formål at give en forståelse for fænomenet. Vi vil senere inddrage det i vores analyse, da vi mener, at en af konsekvenserne ved at have mange valg er FOMO. Vores forståelse af fænomenet skal ses på baggrund af artiklen Fear Of Missing Out (FOMO), hvor blandt andet Dan Herman, der ses som værende ham, der navngav fænomenet, samt sociolog Marc Smith har udtalt sig. I rapporten forklares, at Fear Of Missing Out kan beskrives som den bekymrende følelse af, at man går glip af noget; noget som andre gør, er bevidste omkring eller er i besiddelse af, der er bedre end hvad end du nu foretager dig. Fænomenet kan måske siges at være en form for social angst, som altid har eksisteret. Grundet teknologiens udvikling og at vi i dag, via smartphones eller andre enheder, har mulighed for hele tiden at få digitale opdateringer omkring andres gøren og væren, er FOMO blevet et mere udbredt fænomen i samfundet (Vaughn: 2012, s. 4). De sociale medier gør os opmærksomme på et hav af ting, som vi måske ikke ville være opmærksomme på, hvis vi var foruden sociale medier. Dette kan give os en følelse af en form for andenhånds deltagelse eller motivere os til en tilstedeværende deltagelse. Omvendt kan det også 19 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor opbygge angst og give en følelse af, at der konstant mangler noget, hvis ikke vi hele tiden holder os opdateret samt at vi bør være alle mulige andre steder (Vaughn, 2012, s. 4).

Ifølge folkene bag rapporten, er FOMO et udbredt begreb, som følge af at vi lever i en verden, hvor sociale medier fylder meget i hverdagen. Dette fænomen har muligvis, som tidligere nævnt, altid eksisteret, men det har nu ramt det, der kaldes et ”tipping point”. Det er kort og godt et punkt, hvor problemet opnår en kritisk størrelse. I dag har Facebook knap to milliarder aktive brugere, hvortil vi også kan nævne Instagram, Pinterest, Twitter og flere andre sociale platforme (Statista, 2017). Det er nu blevet nemmere end nogensinde at følge med i andre folks liv, og dette er med til at prædisponere flere og flere mennesker for FOMO (Vaughn, 2012, s. 5). I dag er der ofte mange forskellige valgmuligheder, om det være sig hvilken fest, man skal tage til, eller hvilken restaurant man skal spise på. FOMO opstår i det øjeblik, at man vælger en af tingene, men derefter bliver bange for, at alternativerne måske havde været bedre og at man derved går glip af noget.

De sociale medier, smartphones og andre digitale enheder faciliterer en mere synlig måde at leve på, som folk der, på eksempelvis via Instagram, hele tiden viser og fortæller om alt hvad de laver og spiser. Internettet er blevet til en konstant strømning af informationer om “lige nu og her”, samtaler, memes og billeder. Eftersom adgangen til internettet er blevet lettilgængelig, som følge af blandt andet udviklingen af smartphones, har folk hele tiden adgang til denne strøm af informationer, uanset hvilken tid på døgnet og hvor i verden de befinder sig (Vaughn, 2012, s. 6). Når folk vælger at dele deres adfærd på de sociale medier, agerer de bevidst eller ubevidst i en ”se mig adfærd”, hvor vedkommende vil give et indtryk af, at de er aktive og engagerede i mange ting. For andre kan dette give en følelse af, at de går glip af noget (Vaughn, 2012, s. 7). Hashtags er en af de muligheder, hvorpå folk kan gøre deres sociale netværk opmærksomme på, hvor de er og hvad de laver. Eksempelvis kan folk, der deltager i store events eller festivaler, hashtagge og udtrykke, hvor skønt de har det. De folk, der så ikke deltager, kan være efterladt med den ubehagelige følelse af, at de går glip af noget (Vaughn, 2012 s. 7).

Marc Smith, som er sociolog og en af personerne, der har udtalt sig i rapporten, forklarer, hvordan de sociale medier er med til at bidrage til det, han kalder for relative deprivation. Dette begreb kan forklares som den utilfredsstillende følelse, folk får, når de sammenligner deres liv med andres for at finde ud af, at de har mindre. Når vi indsamler information på de sociale medier, har vi en tendens til at sammenligne det med vores egne oplevelser. Det er ikke kun vores ligesindedes liv, vi har adgang til, men også de rige og kendtes (Vaughn, 2012, s. 7). Marc Smith forklarer kort og præcist, hvordan vi med tiden har ændret os; ”Those who used to dine behind thick stone walls and had caviar now do so, tweet about it and can be seen by those sitting down to dinner at Chipotle” (Vaughn, 2012, s. 7).

20 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Han forklarer dog, at det ikke er opslag fra de kendte, der har størst sandsynlighed for at fremprovokere FOMO. Folk er mere modtagelige overfor relative deprivation, hvis de ser, at dem de sammenligner sig med, engagerer sig i misundelsesværdige oplevelser (Vaughn, 2012, s. 8).

Sekundær Empiri: Moderne Romance

Professor i sociologi Eric Klinenberg har i selskab med komiker Aziz Ansari skrevet bogen Modern Romance - An Investigation. Bogen handler om, hvordan måden at møde en potentiel partner på har ændret sig markant siden 1930’erne til i dag, hvor online-dating er den mest populære datingform (Ansari, 2016, s. 80) Bogen er bygget op omkring Eric Klinenberg og Aziz Ansaris egen indsamlede empiri i form af interviews og fokusgrupper med respondenter fra otte byer verden over: Fra New York til Paris til Buenos Aires. De har også benyttet sig af internetsiden Reddit som forum, hvorpå de kunne stille spørgsmål til en større gruppe, som de beskriver som en ‘kæmpe online fokusgruppe’ (Ansari, 2016, s. 7). Vi benytter bogen og dens data til at sætte en ramme for og stille spørgsmålstegn ved, hvordan internettet, herunder Tinder, har påvirket vores måde at date på. Influerer denne måde at date på de krav, som vi stiller til en eventuel partner, påvirkes vi af mængden af valgmuligheder og skaber dette et paradoks?

Ifølge Ansari og Klinenberg har måden, vi finder kærligheden på, ændret sig markant. I dag søger mange, i højere grad end hvad tilfældet var tidligere, efter den perfekte person at dele livet med - en soulmate (Ansari, 2016, s. 6). Alderen for hvornår vi gifter os, er siden 1950 steget væsentligt, og i dag dater langt de fleste en bred vifte af personer, inden de finder den, som de ønsker at tilbringe livet sammen med (Ansari, 2016, s. 17). Der ses en stødt stigende tendens til, at folk ønsker at være unge, frie og udleve singlelivet med mulighed for at fokusere på personlig udvikling og erfaring. Det er i dag en normalitet, at det er muligt at studere og arbejde i forskellige lande. Qua at udlandsrejser og generel kontakt til omverdenen tidligere var mindre, sås også en tendens til, at folk i højere grad giftede sig inden for en begrænset geografisk afstand. I dag forholder det sig anderledes, og også dating-apps såsom Tinder skaber en mulighed for at date online og på tværs af kulturer (Ansari, 2016, s. 17). Ifølge Ansari og Klinenbergs undersøgelser er online-dating den datingform, som flest af de adspurgte, 34,95 procent, benytter, og langt færre mødes i dag gennem skole, arbejde, venner og bekendte (Ansari, 2016, s. 80-85).

21 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Det er let at se, hvorfor online-dating er populært; Det giver dig et uendeligt udvalg af singler, som gerne vil date og du behøver ikke en ven eller kollega til at facilitere en introduktion (Ansari, 2016, s. 87). Undersøgelserne viser dog, at de mange valgmuligheder, der her er, særligt for kvinderne, kan være problematisk. En kvindelig interviewperson fortæller i bogen, hvordan hun dagligt modtager flere beskeder end hun realistisk kan nå at forholde sig til. Derfor bliver mange af dem slettet uden overhovedet at være blevet læst. (Ansari, 2016, s. 90). En mandlig interviewperson forklarer, at han opfatter online-dating som både tidskrævende og stressende at skulle forholde sig til nye ansigter og potentielle partner-kandidater hele tiden. Flere interview-personer gik endda så vidt som til at beskrive online-dating som et ekstra fuldtidsarbejde (Ansari, 2016, s. 94). Ansari og Klinenbergs undersøgelser understreger her i høj grad The Paradox of Choice - at for mange valgmuligheder kan være stressende.

Ansari og Klinenberg beskriver desuden et andet paradox - at vi tror vi ved, hvad vi specifikt ønsker os i en potentiel partner, men at vi ofte tager fejl (Ansari, 2016, s. 96). Det er tankevækkende, da både udvælgelsen via dating-apps såsom Tinder og det efterfølgende møde med personen ansigt til ansigt, ifølge deres undersøgelser, vil være baseret på et uholdbart grundlag. Tinder er uden sammenligning den mest populære dating-app i øjeblikket. I Tinders opstartsfase blev appen af mange mennesker opfattet som en platform, hvorigennem du mødte kortvarige flirts eller fandt et one night stand. Den holdning er ændret markant, og appen anerkendes nu som et sted, hvor også kærligheden kan findes. I større, amerikanske byer som New York og Los Angeles benyttes Tinder som the go-to dating-app. Altså den mest populære på markedet, og den som respondenterne oftest benytter (Ansari, 2016, s. 115). Opgørelser fra Tinder viser, at brugerne i gennemsnit bruger 1,25 time på Tinder om dagen (Ansari, 2016, s. 115). Det er altså ikke medregnet de egentlige møder ansigt til ansigt, men blot tiden, som man bruger på at søge datingmulighederne igennem førend et eventuelt møde. Det er naturligt, at tinder-brugere researcher inden de træffer et endeligt valg. Vi lever i dag i en kultur, som konstant fortæller os, at vi behøver og fortjener det bedste, der er på markedet (Ansari, 2016, s. 126). Denne mentalitet påvirker vores måde at træffe beslutninger på og måden, hvorpå vi søger en potentiel partner. Vi er en generation, som ikke længere vil nøjes. Selv efter vi har fundet en fast partner og har besluttet, at han/hun er den, som vi ønsker at tilbringe livet med, ses en tendens til, at flere fortryder deres valg, og bliver skilt (Danmarks Statistik, 2017). Teknologiske portaler som Tinder er, med sine mange muligheder for en potentiel partner - den ene højere, flottere og sjovere end den anden - i tråd med den kultur.

22 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Tinder - hvordan fungerer det?

Det gør sig gældende for mobil apps generelt, at de er konstrueret ud fra en idé om, at de skal være lettilgængelige og hurtige at benytte sig af. Det er ingenlunde svært at oprette en Tinderkonto, da du på appen blot behøver at registrere dig og derefter logge ind via din facebookprofil. Selvom du registrerer dig via din Facebookprofil, kan andre brugere kun se dit fornavn og din alder, og du forbliver til en vis grad anonym. Så snart du logger ind, benytter Tinder sig af en GPS-funktion, hvormed den kan finde brugere nær dig (Ansari, 2016, s. 11). Du præsenteres herefter for et utal af billeder af potentielle matches. Du kan ved hvert foto vælge, om du ønsker at swipe til venstre eller højre; Højre hvis du er interesseret og venstre hvis du ikke er. Du har muligheden for at udforske en persons profil og her finde basale informationer om vedkommende. Det være sig højde, uddannelse, en joke, eller hvad personen nu engang finder relevant i en personlig præsentation. Swiper du til venstre, sker der ikke yderlige. Swiper du i stedet til højre, og modparten gør det samme med dig, opstår der det, det kaldes et “match” og I har nu muligheden for at tage kontakt. Det kan I gøre gennem messenger-funktionen, som er tilkoblet Tinder. Her har I mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende og arrangere en date, et one night stand eller hvad det nu ellers måtte være (Ansari, 2016, s. 11). Vi anser det at swipe til venstre eller højre som ét valg med to mulige udfald, og det rent faktisk at skrive til sit match som et andet. To vidt forskellige handlinger, der kræver hver sin motivation. Derfor kan der godt opstå et match, uden der forekommer nogen form for dialog.

Podcasting

I dette afsnit vil vi beskrive, hvad en podcast er, samt hvilke fordele der er ved at informere igennem en podcast. Herunder vil vi præsentere faktuelle problematikker, der indgår i det moderne menneskes hverdag, hvilket gør det svært at nå alle dagens ærinder. Hermed vil vi argumentere for, at en podcast ikke nødvendigvis kræver fuldt fokus på samme måde som andre informationskilder, hvilket gør en podcast ideel for vores målgruppe.

Hvorfor har vi valgt at lave en podcast? Nye tal viser, at podcasts er et stadigt mere populært medie i Danmark. I februar sidste år var antallet af tilgængelige, danske podcasts på iTunes 1250, og i marts 2017 var det tal steget til over 1600. Stigningen har gennem det sidste år altså været stødt (Nochmal, 2017). Andelen af befolkningen, som lytter til podcasts, er 17% og kernelytterne er mænd i alderen 20-39 år, bosat i København (Dohrmann, 2016). Vores målgruppe er netop de mellem 18-34 år, og derfor mener vi, at en podcast er et godt medie at benytte som talerør til målgruppen. Vi konkluderer ikke, at alle påvirkes af Paradox of Choice, men ønsker tværtimod at oplyse omkring den mulige problemstilling og åbne op for, at

23 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor lytteren kan gøre sig egne overvejelser omkring emnet. Podcasten er en præsentation af emnet baseret på sansemæssige erfaringer samt fornuftsmæssig indsigt, og kan på den måde forstås som en erkendelsesteori, hvorigennem lytteren opnår dels en viden omkring Paradox of Choice og som resultat heraf når frem til en erkendelse (Riis, 2016).

Vi lever i dag i en såkaldt “on demand kultur”, hvor vi hele tiden er på farten og derfor drages af produkter, som er let tilgængelige for os. Virksomhederne har naturligvis en interesse i at imødekomme forbrugerne, og udviklingen i forbrugeradfærd har derfor blandt andet resulteret i en teknisk innovation, hvorunder podcasts som et nyere medie hører til (Jaconi, 2014). Undersøgelser viser, at blandt andet podcasts er et produkt som resultat af tilpasningen til forbrugernes voksende appetit for større bekvemmelighed, hurtighed og enkelhed. Her imødekommer podcasts mange af de krav, som det moderne menneske har, da du kan høre podcasts hvor og hvornår det passer dig og samtidig mens du foretager dig andre ting. Du er som podcast-lytter i stand til at skrælle gulerødder, træne eller swipe på Tinder alt imens du lader dig underholde/informere af podcasts. Det gør podcasts til et medie, som er relativt simpelt at implementere i en travl hverdag.

Rekordmange kæmper med stress (Statens institut for folkesundhed, 2013), og det er især blandt de yngre, som har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, at antallet af anmeldte stresstilfælde stiger hurtigt (Krabbe, 2017). Skræmmende tal, der med al tydelighed indikerer, at vi simpelthen har for mange bolde i luften og for lidt tid til at indfri alle de mål, som vi sætter os. Det er endnu et argument for, at vi mener, at podcasts er et godt medie til at videreformidle information. Fremfor at skulle sætte tid af til at læse eksempelvis en nyhedsartikel, kan de med en stresset hverdag også sætte en podcast på, når det passer ind i lige netop deres skema.

Hvad er en podcast? En podcast er helt grundlæggende en modernisering af radioen. Det giver alle, der har en god idé, adgang til internettet og et apparat, der kan optage lyd, mulighed for at producere et produkt og få det ud til de potentielle lyttere. Det er samtidig et medie, der giver folk mulighed for at lytte til podcasts om emner, der interesserer netop dem, når og hvor de har lyst.

I bogen Podcast Solutions - The Complete Guide to Audio and Video Podcasting fra 2007 gennemgår de to podcast-pionerer Michael W. Geoghegan og Dan Klass podcastens historie, og fremlægger samtidig en række brugbare værktøjer til, hvordan man skaber en velfungerende podcast. Det vil blive gennemgået i dette afsnit med henblik på , at vi ved hjælp af værktøjerne kan skabe den bedst mulige podcast til at informere interesserede lyttere (evt. maximizers på Tinder) om vores undersøgelser og resultaterne heraf. Geoghegan var en “first-mover” inden for podcasting, og har beskæftiget sig med

24 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor emner som film, vin og i det hele taget at fremme podcasting som medie (Geoghegan & Klass, 2007, s. xvii). Klass er selvudnævnt “Bald web Guy” og “Podcaster” på hans twitter-profil, og bliver også beskrevet som “humorist and actor”. Det er altså ikke på den måde akademikere vi har at gøre med, men folk, der hands on har arbejdet med podcasts i over et årti og har været med helt fra starten. Da begge personer er store fortalere for podcasts som værktøj og medie, er det her nødvendigt at tage forbehold og forholde sig kritisk til deres meget farvede syn på podcasten som medie. Ligeledes tager vi højde for, at bogen er fra 2007, og at der inden for formidling gennem sociale medier, blogs, videoer og podcasts på relativt kort tid kan nå at ske en enormt stor udvikling. Michael W. Geoghegan og Dan Klass taler blandt andet om at lytte til podcasts via en iPod eller lignende og om, at man downloader en podcast som fil. I dag vil det typisk være via smartphones, at man lytter til en podcast, hvor podcasten streames direkte på telefonen, online. Det var omkring 2007, at podcasten for alvor “brød frem” og vakte opsigt - af nogle sågar kaldet en direkte podcast revolution.

Geoghegan og Klass opstiller i deres guide til podcasting en række kvaliteter, som de mener gør podcastmediet til noget unikt og ifølge dem “darned great” (Geoghegan & Klass, 2007, s.5). Den første kvalitet er automatisk. Heri skal forstås de favorit podcasts, som man har subscribet på, og som dermed automatisk bliver tilgængelige når de bliver udgivet. Derudover er podcasts som medie let at kontrollere, det er portabelt og altid ved hånden.

Podcast som metode Det følgende afsnit har til formål at beskrive og begrunde brugen af podcasts som metode til at formidle vores opnåede viden i projektet. Vi har taget udgangspunkt i Geoghegan og Klass’ Podcast Solutions, der giver nogle ideer til, hvordan man kan vælge at konstruere en god podcast. De har udarbejdet en en to-do liste over, hvordan man laver en god podcast, og vi vil tage fat i de punkter, der er relevante for dette projekt.

En podcast er en formidlingsenhed, hvor man som forsker eller anden formidler har frie hænder til at sige og gøre, hvad man vil, forstået på den måde, at der er ikke et regelsæt eller format, der skal følges. Dette kan på den ene side skabe stort rum for at udtrykke sig, men på den anden side kan det gøre arbejdet vanskeligt, da der ikke er givet nogen rettesnor eller format at følge, hvilket kan resultere i en noget rodet formidling. I arbejdet med at udgive sin podcast, er der derfor nogle simple spørgsmål, der kan stilles for at skabe format og retning for formidlingen (Geoghegan & Klass, 2007, s. 34).

25 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Det følgende er et udtryk for den format, vi har forsøgt at skabe i projektet, for at lave en så spændende og forståelig formidling af vores opnåede viden. Metoden til dette tager udgangspunkt i spørgsmålene: Who, What, How often & How long (Geoghegan & Klass, 2007, s. 34)

Tager vi fat i spørgsmålet Who, handler dette om at klarlægge over for lytterne, hvem vi er som afsendere, og hvorfor de som lyttere skal lytte til netop vores podcast (Geoghegan & Klass, 2007, s. 35). Formålet med at lave en podcast har for os hele tiden været at oplyse om emnet, men med fokus på målgruppen, der selv agerer i online-dating-verdenen, og give det et præg af ungdommelighed. Det er noget, vi ønsker skinner igennem i vores podcast. Dette skal også være grundelementet for, hvorfor lytterne skal finde vores podcast anderledes og interessant.

Det næste element til at skabe en så struktureret podcast som muligt omhandler spørgsmålet What, der har fokus på, at du som formidler skal gøre det klart, hvad det er, du vil formidle. Ellers er der fare for, at en podcast bliver et sammensurium af strøtanker og idépunkter - og det er der ikke meget ved som lytter at bruge tid på (Geoghegan & Klass, 2007, s. 34). Vi ønsker med vores podcast, som også kort berørt i ovenstående, at formidle det, at målgruppen står overfor et paradoks i dating-verdenen, og oplyse om et problem, som nogle kan relatere til. Et ønske har også været at kunne give målgruppen viden og forståelse om en følelse, de ikke vidste, andre havde. På den måde vil vi forsøge at skabe en form for ”normalitet” omkring denne følelse og forsøge at gøre noget, der måske kan antages som tabubelagt, til noget alment kendt og noget, der er i orden at tale om.

Ser vi på elementet om How often, har dette fokus på, at vi som formidlere skal gøre os klart, hvor ofte vi vil lave en Podcast om netop dette specifikke emne (Geoghegan & Klass, 2007, s. 37). Med et projekt som dette, er der allerede en naturlig afgrænsning, og vi har derfor valgt at gøre dette som en slags ”engangsforestilling”, men det vil blive udgivet på en platform, der er nem at tilgå, som vil gøre det muligt for flere potentielle lyttere at få adgang til podcasten.

Det sidste spørgsmål er How long, og kan direkte oversættes til, hvor lang podcasten skal være. En Podcast skal være emnespecifik, men skal samtidig også være med en tidsramme, der er overskuelig for det valgte publikum. Vores primære publikum er folk i alderen 18-34, hvilket er mennesker i forskellige stadier i livet, hvilket derved også giver os som formidlere en udfordring – vi skal formidle til unge, der lige har fået lov til at sætte deres fødder på diskoteket for første gang, og vi skal formidle til unge, der muligvis står som single-fædre/mødre der er kommet tilbage på datingscenen. Geoghegan og Klass forklarer, at en solid podcast varer 15-30 minutter. Kortere podcasts har større sandsynlighed for at blive hørt flere gange, sammenlignet med længere podcasts. Eftersom vores podcast er en “engangsforestilling”, har vi fastsat en ramme for podcasten på mellem 15-30 minutter, for at skabe

26 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor rum for, at det skal være formidlingen og ikke tidsrammen, der er det styrende. Dette giver os et godt tidsinterval, hvor vi kan formidle vores budskab (Geoghegan & Klass, 2007, s. 37).

Analyse

Vi vil i dette afsnit forholde os til vores problemformulering og komme nærmere de negative konsekvenser, der måtte forekomme i forbindelse med det at træffe valg som Tinder-bruger. Vores tilgang til analysen er et hermeneutisk udgangspunkt, da vi løbende fortolker og skaber nye og dybere forståelser af emnet, på baggrund af vores producerede og indsamlede empiri samt vores teorier. Der vil blive inddraget citater fra fokusgruppeinterviewet, som er at finde i Bilag 1, samt resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, som kan ses i Bilag 3.

Da vi startede på projektet kendte vi til fænomenet Paradox of Choice, og havde en hypotese om, at for mange valg kunne have negative konsekvenser for tinder-brugere - altså at paradokset også var gældende når det kom til dating. Vores kendskab til fænomenet var meget overfladisk, og altså i dén grad en forforståelse. Efter at have givet os i kast med litteraturen om emnet, udviklede vores forståelse sig, og vi så, at ifølge Barry Schwartz og andre, gør mængden af valgmuligheder det sværere at træffe valg - særligt for de, der kaldes maximizers.

Vores forståelse for fænomenet var altså blevet dybere, men vi manglede stadig et indblik i, hvorvidt hypotesen omkring, at tinder-brugere påvirkes negativt af de mange valgmuligheder, der er på Tinder, rent faktisk holdt stik. En ting, som var med til at understøtte denne hypotese, var det faktum at online dating-fænomenet skulle være den mest benyttede datingform, hvilket Ansari og Klinenbergs undersøgelser understreger. Herudover kommer de ind på, at alderen for hvornår par gifter sig, stiger. Disse to tendenser er steget samtidig, og noget kunne tyde på, at online dating, og de mange valgmuligheder af partnere, har haft en indflydelse og ændret adfærden for, hvordan folk vælger når det kommer til kærlighed og dating.

For at få en dybere forståelse for brugen af Tinder, og i hvilken grad de mange valgmuligheder forårsager problemer med at vælge, samlede vi fem brugere af appen til et fokusgruppeinterview. Her vil vi prøve at forstå, hvordan respondenterne bruger appen, og om de viser tendenser til maximizing, bevidst eller ubevidst. Vi vil igennem analysen præsentere udsagn fra Line, Trine, Nicolai, Frederik, og Claes, der alle har eller har haft Tinder samt resultater fra vores spørgeskemaundersøgelse. I denne forbindelse er det vigtigt at holde for øje, at vores fortolknings hovedsagelige udgangspunkt ligger i kvalitativ data, nemlig fokusgruppen. Det kan derfor ikke siges at være repræsentativt eller generaliserbart for hele den danske befolkning eller for hele vores målgruppe. Vi mener dog, at vi, på

27 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor baggrund af vores producerede empiri, kan præsentere et billede af en tendens og understøtte dette med teorien.

Vores fokusgruppedeltagere er alle fra København, og størstedelen, 78,1 procent, af vores respondenter fra spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de er fra København. Det er værd at skrive sig bag øret, at svarene på vores spørgeskemaundersøgelse derfor primært repræsenterer individer, bosat i København. Stort set alle respondenterne angiver, at de tilhører aldersgruppen enten 18-24 eller 25-30. Det understøtter de fakta, vi har på, hvem der oftest bruger Tinder, og den målgruppe, hvis forhold til Tinder, vi har valgt at undersøge.

Brugen og målene med Tinder

“Der er sindssygt meget konkurrence! Tinder er en dråbe i et dating hav i den overfladiske, selviscenesættende kultur, vi lever i,” mener Frederik. Det bliver altså her slået fast, at der er enormt mange til- og fravalg, singler i København skal gøre sig - med eller uden Tinder. Altså bliver problematikken om de mange valg tydeliggjort. Claes erklærer sig enig i den store konkurrence på datingmarkedet og mener, at man virkelig skal være oppe på dupperne på Tinder og markere sit territorium, hvis man ikke ønsker, at modparten mister interessen: “Den kan hurtigt dø ud, hvis man ikke svarer efter 2-3 dage”. Dette taler altså imod Perels opfordring til at forblive nysgerrig, og bekræfter derudover Frederiks mening om, at dating ofte bliver overfladisk. Der er en hel del uskrevne regler, og på trods af at begge parter i et tinder-match har tilkendegivet interesse for hinanden, så bør man åbenbart ikke skrive, hvis der er gået flere dage: “Det er også som om, at der er en udløbsdato på 2,3,4 dage og så er det over sidste salgsdato - så virker det bare sådan lidt desperat,” mener Frederik. Følges disse spilleregler, så indskrænker det naturligvis mængden af mulige personer, som tinder-brugere må skrive til. Samtidig kan det også forårsage FOMO, da der 28 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor måske er nogle, du ville ønske du havde fået skrevet til, men nu er det pinligt at gøre det eller det virker desperat.

Trine er ikke i tvivl om, hvad hun mener, appen kan og ikke kan bruges til for hende: “Det er en forfærdelig måde at date på, hvis man leder efter noget seriøst”.

Ud fra ovenstående eksempler er det tydeligt at fornemme, at fokusgruppedeltagerne alle har en forståelse af Tinder som en platform, hvor man ikke nødvendigvis finder en fremtidig partner, men hvor muligheden foreligger. Vores udgangspunkt for projektet har været paradokset ved de mange muligheder i forbindelse med at finde kærligheden på Tinder, og både Frederik og Trine har haft en klar holdning til, at det ikke er det, som de bruger app’en til. Dog kommer de stadig med nogle udsagn, der er værd at fremhæve jævnfør projektets problemformulering.

Med udtalelsen: “Hvis målet er at få en seriøs kæreste, så så jeg bare en tendens til, at ens krav blev ekstremt høje, rimeligt hurtigt”. Her taler Trine om de tendenser, hun ser blandt nogle af hendes venner, når de bruger Tinder. Dette kan i den grad siges at være maximizing. Lever eventuelle matches ikke op til deres krav, så kasseres vedkommende så snart han eller hun ikke lever op til forventningerne. Selv bruger hun som sagt ikke Tinder til at finde kærligheden, netop af samme årsag: “Jeg tror, at jeg har mødtes med måske 15, siden juli. Jeg kender flere, der har brugt Tinder til at få en kæreste, men det var ikke det, jeg ville”.

Nicolai forklarer: “Jeg har mest brugt det til dates, så har jeg også fået et par kærester ud af det, to stk. Jeg er homoseksuel, så på den måde så er det ret fedt at der er apps, der fortæller en, hvem der ellers går rundt derude og er til det samme køn. Det er en meget fed måde at spotte dem”. Dette fortæller noget om, at hvis dine valgmuligheder i forvejen er ganske få, er det et godt hjælpemiddel at få dem præsenteret som for eksempel på Tinder. Her er det et redskab, der førhen manglede, til at gøre det lettere at navigere på den homoseksuelle datingscene.

Nicolai er til gengæld overbevist om, at der skal kysses en masse frøer, før du finder “prinsen på den hvide hest”: “Personligt tror jeg, at jeg har et eller andet i min underbevidsthed en ting omkring den eneste ene er derude et sted, og derfor skal jeg igennem “alle dem her” for at finde den person”. Her kan Tinder og dets mange valgmuligheder være en platform, som hjælper dig til at blive mere selektiv og lærer dig at skærpe, hvad du ønsker i en potentiel partner og hvad du absolut ikke ønsker. Dette læner sig op ad Dworkins argument for at flere valg kan være en god ting, da muligheden for flere valg udvider ens præferencer. Samtidig er det også et tydeligt eksempel på maximizing og på at ville igennem alle muligheder, før der træffes et valg samt en indikation på Fear of Missing out: alle skal

29 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

“prøves gennem”. Tanken om “den eneste ene”, som Nicolai giver udtryk for, stemmer godt overens med Ansari og Klinenbergs udsagn om at stadig flere higer efter netop dette.

Ser vi på spørgeskemaundersøgelsen, er det bemærkelsesværdigt, at en klar overvægt at respondenterne fortæller, at de oftest benytter Tinder som rent tidsfordriv. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om tidsfordriv kan stå som mål alene? For selvom du vælger at gå på Tinder, når du keder dig, kan der givetvis godt ligge en dybere grund bag, at det netop er denne platform, frem for eksempelvis Facebook eller andre sociale medier, som du vælger. Samtidig angiver en stor del af respondenterne, at de bruger Tinder til at finde kærligheden eller til one night stands, hvilket kan være et argument for, at Tinder brugerne i høj grad bruger appen som tidsfordriv, når de keder sig, men gør det med et håb om, at finde et match, som kan erstatte noget af denne kedsomhed.

“Jeg bruger det egentlig også som en lolle ting når jeg keder mig,” forklarer Nicolai under fokusgruppeinterviewet. Dog kan der argumenteres for, at vores spørgeskemarespondenter samt fokusgruppedeltageres brug af Tinder måske ikke udelukkende skal ses som tidsfordriv, men også som en vanesag og en form for afhængighed. En afhængighed som brugerne muligvis ikke er bevidste om, at de har. Ud fra vores respondenters svar, kan der tolkes, at tidsfordriv bliver et begreb, der skal dække over det faktum, at de ofte går på Tinder i tide og utide, uden at tænker nærmere over hvorfor. Der skabes her tydelige relationer til FOMO, idet at de føler et behov for at tjekke op på eventuelle nye matches og nye likes, som de ellers ville gå glip af.

At vælge hvornår man vælger

Knap en tredjedel af respondenterne angiver, at de mange muligheder for matches på Tinder betyder, at de har svært ved blot at holde sig til et match. Det er bemærkelsesværdigt, da der - ligesom hos 30 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor vores fokusgruppedeltagere - blandt respondenterne er bred enighed om, at de, såfremt de finder en partner, vil stoppe med at benytte Tinder. De indikerer altså, at de ønsker at finde den specielle person, som kan få dem til at glemme alt om alle andre. Samtidig kører langt størstedelen en datingstil, hvor de ses med flere personer på samme tid og slipper for at træffe et endeligt valg omkring, hvem de finder mest interessant. Dette er en direkte konsekvens af for mange valgmuligheder, og betyder, at du ender med slet ikke at vælge nogen. Hvilket er en af hovedpointerne, som Barry Schwartz fremlægger, og tilfældet for mange af vores respondenter.

Allerede på forhånd har vores fokusgruppedeltagere opstillet en række kriterier for, hvordan de vælger at vælge og forholder sig således til et af Barry Schwartz forbedringsforslag, choose when to choose. Dette kommer tydeligt til udtryk hos Trine i følgende udsagn: “Det er fint, at Tinder er hardcore overfladisk, for så kan man bare skære det ned til en kerne, som man godt gider at bruge tid på”. Ifølge Trine er det dog ikke kun hende selv, der stiller rammerne for, hvordan hun vælger at vælge. Hun nævner her Tinder, der ved at være “hardcore overfladisk” allerede har opstillet rammerne for, hvordan hun skal vælge. I den forstand at Tinder som platform ikke lægger op til at man skal fordybe sig i en person, da første selektion går på det ydre og andre mere overfladiske parametre. Hun tager rammerne til sig og mener ikke at hun har brug for meget mere for at “skære ned til den kerne”, som hun gerne vil vælge ud fra.

Claes er mere detaljeret i sin udvælgelse af eventuelle matches, og tydeliggør at han ikke blot går op i udseende, men: “Jeg kigger meget på deres uddannelse. Hvis det er en sosu-medarbejder fra Køge, så er der måske ikke så meget at snakke om”. Han baserer altså sit valg af en eventuel fremtidig partner på en fordom om, at en kvinde, der arbejder inden for et meget anderledes erhverv end han 31 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor selv, rent intellektuelt også vil befinde sig på et andet, og lavere niveau, end han selv. Dermed kan Claes altså også siges ligeledes at have maximizing tendenser i sin måde at bruge Tinder på. Han har sat et ideal op for, hvilket uddannelsesniveau en eventuelt kommende partner skal have, og det vil han ikke gå på kompromis med. Han sætter nogle rammer - baseret på fordomme - måske for at gøre det lettere at vælge. Det virker ikke til, at det for nogen af fokusgruppedeltagerne, er den her del af processen - altså at swipe - som de finder stressende. Når du swiper henholdsvis “ja” eller “nej” fungerer det mest af alt per instinkt, og det er altså ikke her, de “svære” valg bliver truffet.

Dette bliver også bekræftet af de øvrige fokusgruppedeltagere:“Jeg kigger faktisk kun på om jeg har lyst til at knalde dem!” slår Frederik fast. Også for Trine, er udseende af stor betydning: “Jeg har ingen interesse i drenge, der er lavere end mig.” Nicolai erklærer sig enig med de andre i, at det udseendemæssige ligeledes er af stor betydning for ham: “Jeg er ret overfladisk, førstehåndsindtrykket, billedkvalitet, deres looks, er de tiltrækkende?”.

I tråd med hvad vores fokusgruppedeltagere siger, er både profilbillede, udseende og den umiddelbare tiltrækning af stor betydning, når det kommer til, hvem respondenterne vælger at swipe “ja” til. Også tekstbeskrivelse er en væsentlig faktor, men det kan også blive for meget: “Hvis folk har skrevet en roman, så læser man det ikke, det har jeg ikke tid til,” udtaler Trine.

I forhold til nogle af vores fokusgruppedeltagere, som mente, at erhverv er af stor betydning for, hvorvidt de swiper “ja” til en person, erklærer få respondenter sig enige heri. Det er bemærkelsesværdigt, da de samtidig angiver, at tekstfeltet på Tinder - hvor erhverv ofte står nævnt - er af stor betydning. Heraf kan altså udledes, at det enten er en bias, eller at erhverv rent faktisk er af større betydning, end hvad de måske ønsker at stå ved, hvorfor de angiver, at erhverv er af mindre betydning, samtidig med at de finder tekstfeltet meget betydningsfuldt. Men som set på grafen herunder, er det altså mange forskellige faktorer, der fører til hvilke valg de træffer. Der er altså nogle kriterier, der kan “tjekkes af”, som Trine også nævner i fokusgruppeinterviewet.

32 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

“Selv om du får et like, betyder det ikke, at du skal skrive med personen, du kan bare like andre videre,” forklarer Claes. Det er altså ikke sikkert, at Claes skriver til de personer han i første omgang vælger ud fra de overfladiske kriterier, og han ser intet problem i ikke at skrive med de matches, han får. Processen med at swipe “ja” eller “nej” finder han tydeligvis lettere, og nævner: “Ud af ens matches skriver man til 1 ud af 10”. Han træffer altså nogle valg - vælger at vælge - uden at der nødvendigvis ligger noget specifikt til grund for disse valg. Han lader sig ikke paralysere, som Schwartz beskriver kan være en risiko, og han giver heller ikke udtryk for at han fortryder de valg han tager. Selvom Claes viser tegn på at være en maximizer, idet han er selektiv og stiller visse krav til en potentiel partner, viser han altså ligeledes satisficer tendenser. På baggrund af undersøgelserne lavet i forbindelse med the maximizing scale, er det bemærkelsesværdigt, at ingen af deltagerne scorede lavere end 25 point - ej højere end 75 point ud af de 91 mulige. De udsagn, som Claes kommer med, siger noget om, at selvom Claes har visse maximizing krav for en partner i forhold til uddannelse, så kan han sagtens være en satisficer på andre punkter.

Noget bedre ved næste swipe

Det viser sig, at flere af vores fokusgruppedeltagere er opmærksomme på de mange valg og hvordan de kan påvirke dem. Trine forklarer, at mange af hendes venner og veninder har italesat, at det kan være svært at finde rundt i det virvar af matches, som hun har, hvilket kan være en stressfaktor for dem. Hun er enig i, at den lette tilgængelighed til Tinder betyder, at mange vælger denne platform, og at de mange muligheder for en partner kan have den negative konsekvens, at du som Tinder bruger bliver direkte stresset: “Det (Tinder) kan være lidt svært at navigere rundt i. Jeg har talt med og skrevet med flere på en gang. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var ret stressende.” Heraf kan udledes, at Trine har svært ved at udvælge en person, som hun finder interessant, da valgmulighederne er mange. Hun træffer altså i første omgang et valg omkring at skrive med flere personer på samme tid. Hun ender dog ofte med ikke at vælge nogen af dem, da det bliver for stressende, eller paralyserende om man vil, at vedligeholde flere relationer på en og samme tid. Der kan drages paralleller imellem Trines måde at håndtere de mange valg og det, Fisher er inde på med muligheden for cognitive overload. Mulighederne synes uendelige for Trine, hvilket gør, at hun ender med slet ikke vælger nogle. Trine beskriver, at de mange valgmuligheder specifikt for hende betyder, at hun får et overfladisk forhold til flere mennesker fremfor at fokusere på en relation af gangen: “Man bliver ekstra kræsen - lægger ikke så meget i det,” forklarer hun. Det er interessant at bemærke, at Trine i takt med, at hun præsenteres for flere muligheder for en potentiel partner, bliver dels mere kræsen og dels mere ligeglad. På den ene side sætter hun altså høje krav for hvilken type, som hun ønsker at date, og samtidig er hun lidt ligeglad med de fyre, som hun rent faktisk vælger, da den næste interessante fyr muligvis venter lige rundt om hjørnet: “Det er så nemt at miste interessen rimelig hurtigt. Det er så nemt at snakke med nogle nye. Det er uforpligtende. Det, at du har mange

33 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor valgmuligheder, gør, at der ikke skal særlig meget til, før du un-matcher med nogen - der kommer hele tiden nogle nye, der er mere spændende”. Trines udsagn passer med, hvad Ansari og Klinenberg har oplevet i forbindelse med deres undersøgelser omkring online-dating, hvor det også bliver beskrevet som stressende med de mange beskeder. Nogle af deres respondenter beskriver det sågar som et fuldtidsarbejde. Her er det også værd at bemærke, at Trine ikke holder nysgerrigheden i forhold til de personer, som hun allerede har matchet med, men i stedet retter sin nysgerrighed mod nye, mulige matches. Det går imod det råd, som Perel giver til at undgå The Paradox of Choice og Fear of Missing out.

Den problematik kan Nicolai nikke genkendende til: “Den der Fear of missing out, den tror jeg helt sikkert, at jeg har. Så begynder jeg lidt at savne Tinder, hvis det bliver seriøst mellem mig og personen, og så føler jeg lidt, at det ikke er fair. Så kommer jeg til at savne gamet,” beskriver han om det at være i et monogamt forhold. Han nævner helt konkret FOMO, altså frygten for at gå glip af et potentielt bedre match, hvis han først har etableret sig med en person, og henviser direkte til tanken om, at der, selvom han ser en, stadig er potentielle matches, han føler ligger og venter på ham. Det er tankevækkende, at han formulerer det på den måde han gør, “Så begynder jeg lidt at savne Tinder”, og at det er appen Tinder, han savner. Nicolais savn til Tinder understreger, at det netop er teknologien og de sociale medier som forårsager denne FOMO, frygten for at gå glip af noget. Han er tydeligvis bevidst omkring, hvad han leder efter på Tinder, nemlig den eneste ene. Det er tankevækkende, at Nicolai selv med det in mente har svært ved at forblive tilfreds med sit valg. Netop dette er et godt eksempel på den form for maximizing, der forekommer efter et valg er blevet truffet - nemlig en tvivl om, hvorvidt han nu har valgt det bedst mulige. Samtidig bliver han bange for, på baggrund af det valg, at risikere at at gå glip af den eneste ene. Dette er helt sikkert en essentiel del af, hvorfor Nicolai gang på gang vender tilbage til Tinder - “single i et år - brugt Tinder siden det kom ud,” som han siger. Ligesom i Trines tilfælde, gør Nicolai det modsatte af, hvad Perel foreslår.

Også hos Frederik er det tydeligt at se, hvordan han i forbindelse med Tinder påvirkes af FOMO: “Nogle gange tager man sig god tid (....) andre gange swiper man bare til højre og venstre. Nogle gange kommer man så til at køre forbi en som faktisk så meget sød ud, fuck man, nu har jeg kørt forbi hende”. Det tydeliggøres med dette citat, at Frederik ikke tænker over, at han potentielt går glip af noget hos dem, som han swiper “nej” til. Lige indtil det øjeblik, hvor han ser en pige, som ser sød ud og ved en fejl kommer til at swipe “nej” til hende. I dét øjeblik går det op for ham, at hun potentielt kunne have været et rigtigt godt match for ham. Frederik ærgrer sig over at gå glip af chancen for at lære en sød pige at kende. Havde han i første omgang swipet “ja” til hende, og de havde matchet, kunne man forestille sig, at han muligvis aldrig ville have skrevet til hende eller tænkt nær så meget over, hvad denne relation kunne have ført til. Men fordi han nu har misset chancen, så bliver det

34 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor pludselig meget mere vigtigt. I og med at Frederik tidligere har udtalt, at han sjældent kontakter de piger, som han matcher med, så er dette et klart eksempel på, at han i denne situation påvirkes af FOMO.

Sammenlagt mener 27,8 procent af respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen, ligesom der også bliver givet udtryk for hos nogle af fokusgruppedeltagere, at de mange valgmuligheder på Tinder er enten stressende, forvirrende eller at der ganske enkelt er for mange. Størstedelen af respondenterne, 62,2 procent, erklærer sig dog uenige heri, og mener, at det er rart at have muligheden for at vælge fra og til. Yderligere angiver 69,5 procent, at de mange muligheder for til- og fravalg på Tinder, ikke gør dem bange for at de vil gå glip af en relation. Disse respondenter kan, på dette punkt, siges at vise satisficer tendenser, da de stiller sig tilfredse med det, de nu engang har, og ikke bekymrer sig om de eventuelle relationer, som de ikke får. Det er kvantitative data, og kan altså modsat vores kvalitative fokusgruppe ikke tolkes på, på samme måde. Under fokusgruppeinterviewet så vi folk, der ikke direkte sagde, at de synes det er stressende eller at de var bange for at gå glip af en relation, men samtidig siger Frederik, at han frustreres over at løbe tør for likes. Heraf kan udledes, at de mange valgmuligheder for matches på Tinder for nogen er en negativ ting, mens de for andre er en positiv ting.

Når andre maximizer

“Hvis du selv har fem matches, der ligger og venter derhjemme, så har de det højst sandsynligt også,” nævner Trine som en af de ting, du skal være opmærksom på når du benytter dig af en platform som Tinder. Her bliver Perels opfordring om at holde sig nysgerrig igen aktuel, da det også handler om at bibeholde en følelse af nysgerrighed trods usikkerhed omkring, hvor den anden person står. Men det er naturligvis en risiko man tager - specielt på Tinder, at man kan løbe ind i en maximizer, der er svær at stille tilfreds.

35 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Line nævner, at hun har oplevet at være på date med en fyr, hvor hun imens de er sammen, kan se at han modtager beskeder fra en anden pige på Tinder: “Jeg har oplevet, at jeg var ude med en, hvor hans telefon lå på bordet, og jeg så også bare kan se, at der er folk, der skriver. Man ved det jo egentlig godt, når man tænker over det, men man har ikke lyst til at få det bekræftet. Det var jo ikke fedt - jeg synes ikke, det var fedt!” Også Frederik har befundet sig i en lignende situation: “Når man er sammen med nogen, så kan man høre den her notifikation med matches på Tinder. Ikke fordi jeg bliver jaloux, men det er lidt paradoksalt”. Frederik og Lines eksempler fortæller noget om, at flere tinder-brugere “spiller på flere heste” på samme tid i stedet for blot at fokusere på en person. Selvom de rent fysisk er sammen med henholdsvis Frederik eller Line, vil de muligvis være mentalt fokuseret på de eventuelle andre og bedre muligheder for matches, der er på Tinder - særligt når de gør opmærksomme på deres eksistens via beskeder. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om de i så fald er i stand til at være tilstede i nuet og fokusere på den person, som de nu engang er sammen med, når de konstant mindes om, at der er flere muligheder, som blot ligger og venter på dem derude? At date flere på en gang kan ses som en maximizer-tendens, da der ikke bliver truffet nogle endelige valg, og man er på udkig efter den bedste af de muligheder, som man har. Her ser vi, hvordan det er at sidde på “den anden side”, når der bliver maximizet - og hvordan det ikke, som vores fokusgruppedeltagere beskriver det, er en særligt rar følelse at sidde tilbage med. Frederik siger godt nok, at han ikke bliver jaloux, men det får ham højst sandsynligt heller ikke til at føle sig særligt speciel eller værdsat i hans dates øjne: “Lad os sige at en vedkommende har fået 10 matches på en dag, så tænker man, arj okay, hvor er jeg henne? Det understreger, at maximizing ikke blot har konsekvenser for dem, der maximizer, men også for dem, som de gør det overfor. Til spørgsmålet om, hvorvidt tendensen til at date flere på en gang, i Danmark, er blevet mere acceptabel i kraft af Tinder, er svaret ikke direkte ja: “Jeg tror ikke, tilgangen er blevet ændret, det er bare blevet gjort mere tilgængeligt og nemt,” forklarer Trine. Flere af respondenterne giver hende ret i, at Tinder har gjort det langt lettere at date flere personer på en og samme tid. Der tales i “vore dage” meget om, at folk bliver stressede af hele tiden at skulle være “på” (Schwartz, Ted Talks, 2005). Mails tikker ind på telefonen, og man har aldrig rigtigt fri. Det kan her perspektiveres til Tinder, idet du ofte har telefonen ved hånden og du derfor automatisk heller ikke holder fri fra Tinder og det datingunivers, som her eksisterer. Ifølge Vaughn er det netop tilgængeligheden, som de sociale medier og smartphones fører med sig, der i høj grad er drivkraften bag The Fear of Missing Out.

For høje krav?

Trine har en andenhåndserfaring af, at Tinder og dets mange valgmuligheder har gjort, at man investerer sig mindre i de dates, man går på: “Har set mange venner og veninder, der er gået på dates allerede med lave forventninger, med den tanke om at du har tre fyre derhjemme som du også kan line

36 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor op på en date (...)”. De mange valgmuligheder betyder altså, at: “(...) det bliver det her med at tjekke af på en liste, om de kunne leve op til nogle kriterier og hvis der var en ting så blev de fejet af vejen”. Dette er endnu et eksempel på både maximizing samt Fear of Missing out, og kan fortolkes til værende en af de negative konsekvenser ved Tinders mange valgmuligheder - hvis man søger kærligheden.

Frederik giver udtryk for, at han ikke forstår, at folk maximizer når det kommer til romantik og kærlighed: “Man er jo tilfreds med det man har i øjeblikket. Og i øjeblikket er det man har vel det bedst mulige?” Frederik tager altså afstand fra at maximize, men viser selv nogle maximizer tendenser: “Jeg er faktisk nået dertil, hvor jeg vil ikke løbe tør for likes, fordi det er faktisk ikke særligt fedt, at der er en person, som ser rigtigt godt ud, og du så ikke har flere likes, altså så er personen jo væk”. Her siger han altså, at han gemmer på sine likes, fordi han ikke vil miste muligheden for et eventuelt bedre match. Han paralyserer sig selv, og lægger bånd på den ellers ret instinktive swipe-proces. Frederiks udtalelser kan endvidere kobles sammen med Rational Choice Theory, der beskriver, at præferencer ændrer sig over tid. Som Frederik nævner, kan det man har i øjeblikket godt være det bedst mulige, men antyder samtidig, at han er bevidst om, at hans præferencer kan ændre sig næste gang han står overfor et valg.

Trine nævner et eksempel på et pragteksemplar på en maximizer: “Hun er det mest kræsne menneske, jeg kender i hele verden. Hun har nogle fuldstændigt sindssyge krav og forestillinger om, hvad en kæreste skal leve op til. Altså, det er inden for alle områder, at det skal være det ultimative, og det betyder, at hun aldrig har haft en kæreste og at hun vælger rigtigt, rigtigt mange potentielle kærester fra meget tidligt i en proces på de overfladiske ting.” Selvom det kan være godt at vide, hvad man ønsker i en potentiel partner, kan høje krav, som i eksemplet med Trines veninde, fylde så meget, at hun aldrig bliver tilfreds, da hun vil altid kunne finde et eller andet at sætte en finger på. Man kan argumentere for, at veninden muligvis bliver paralyseret i en sådan grad, at hun aldrig når dertil, hvor hun kan træffe, og dermed heller ikke fortryde, et valg. Hun lader altså, heller ikke, nysgerrigheden tage over - men fokuserer i stedet på de negative ting - modsat Perels anvisninger.

Delkonklusion

På baggrund af vores forforståelse, teori, empiri og fortolkning af disse, har vi fået en ny og udvidet forståelse for, hvordan de mange valgmuligheder påvirker brugere på Tinder. Vi har fået en forståelse for, hvilke konsekvenser de mange valgmuligheder har for brugerne, samt hvordan det til tider kan paralysere, eller få folk til at maximize. Denne fortolkning har givet os en forståelse af, at det ikke er alle, der anvender Tinder på samme måde, idet de hver især bruger dating platformen forskelligt. Med

37 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor dette menes, at nogle leder efter kærligheden, mens andre leder efter et one night stand eller blot et selvtillidsboost. Der er ingen der er inkarnerede maximizers, men alle har deres tendenser - uafhængigt af hvordan de bruger appen. Det er altså ikke sådan, at jo mere du søger et seriøst forhold, jo mere er du en maximizer - du kan sagtens være ude efter et one night stand, men have enormt høje krav, og på denne måde være en maximizer inden for netop dette område. Vi har også erfaret, at Tinder har en masse gode egenskaber, og igennem vores producerede empiri, synes det at være et udemærket redskab hvad enten det var til at finde kærligheden eller til tidsfordriv.

Vi har ligeledes, på baggrund af vores hermeneutiske tilgang, fået en ny og bedre forståelse af, at de mange valgmuligheder rent faktisk har en række negative konsekvenser. Konsekvenser, der både udmunder i at brugerne paralyseres, idet at de mange valg er for uoverskuelige, og at de efter at have truffet et valg ikke er tilfredse, men i stedet tænker på det næste match. En af grundene til at de ikke er tilfredse med deres valg på Tinder, er, at de ved, at der potentielt ligger et bedre match og dermed bedre valg og venter på dem, hvorfor de går rundt i frygt for at gå glip af denne chance, i stedet for at være tilfredse med det nuværende valg.

Det ses, både i forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse og vores fokusgruppe, at det ikke er majoriteten, der kan anses som værende maximizers, når det kommer til Tinder. Dog ses tendenser til at maximize tydeligt hos nogle, hvilket er nok til, at det bør tages seriøst. Vi kan endvidere konkludere, at en mere målrettet fokusgruppe - udelukkende bestående af folk, der søger kærligheden - kunne have givet nogle mere sigende resultater, jævnfør vores problemformulering.

Tinder som app og socialt medie er med til at forstærke FOMO, da man altid har potentielle dates i lommen og på den måde hele tiden bliver mindet om, at der måske ligger et match og venter på en. Dog er det ikke kun en selv, der bliver påvirket, men det ses tydeligt hos både Line og Frederik fra fokusgruppen, at de bliver påvirket, når folk, som de er sammen med, bliver udsat for Fear of Missing Out.

38 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Diskussion

I dette afsnit vil vi diskutere fænomenet The Paradox of Choice i forhold til danskeres brug af dating- appen Tinder. Vi vil tage udgangspunkt i vores fokusgruppeinterview, spørgeskemaundersøgelse, teoretiske grundlag og fortolkninger samt forståelser på baggrund af vores analyse. Herudover vil vi forsøge at anskue emnet med et samfundskritisk syn, hvori vi vil inddrage vores egne holdninger og meninger på baggrund af, hvad vi har lært i løbet af udformningen af dette projekt. Vi vil i diskussionen komme ind på både konsekvenserne og fordelene ved mange og få valg i forskellige situationer, hvori vi vil lægge op til en debat på et etisk såvel som personligt plan.

Vi har i vores analyse fundet ud af, at flere af fokusgruppedeltagerne mener, at de mange valg på Tinder kan have konsekvenser for, hvordan der vælges. På den ene side er det en fordel at have så mange valgmuligheder som muligt, da dette øger chancen for at finde en partner, der passer perfekt til en. Herudover giver det mulighed for at vælge og vrage, da deres præferencer kan ændre sig. På den anden side viser fokusgruppedeltagerne tendenser til at blive ubeslutsomme, når der forekommer for mange valg, som kan være tilfældet på Tinder. Paradokset forekommer ikke umiddelbart på Tinder, som det gør i et supermarked. På Tinder stilles den enkelte bruger over for ét enkelt valg af gangen, hvortil det måske kan siges at valget bliver forholdsvis simpelt. Her kan det diskuteres, hvorvidt paradokset ved at vælge samt den paralyserende effekt, Barry Schwartz nævner, overhovedet gør sig gældende? Brugeren skal tage stilling til, hvorvidt én person af gangen matcher ens præferencer, hvorfor der ikke skal tages stilling til yderligere muligheder. Paradokset opstår idet, at brugeren er bevidst om, at der kan tages endnu et valg efterfølgende.

Tager vi udgangspunkt i Rational Choice Theory kan det diskuteres, hvorvidt der kan være tale om et egentligt paradoks når det kommer til at vælge? Ifølge Barry Schwartz kan det være svært at vælge, hvis mulighederne er for mange. Men kan det nu være rigtigt? Ifølge Rational Choice Theory, så vil du, uanset hvor mange valg, du præsenteres for, altid præferere en af dem over de andre. Et valg kan naturligvis tage kortere eller længere tid om at træffe, alt efter om dine præferencer er svage eller stærke, men du vil aldrig blive direkte paralyseret - uanset om vi taler syltetøj eller en potentiel partner. Men hvad nu hvis, du har mange valgmuligheder, som er lige gode, vil du så være ligeglad med, hvad du vælger?

Da vores spørgeskemaundersøgelse viser, at 73 procent af respondenterne enten ikke har været på en date, eller har været på under 5 dates, kan det diskuteres, hvorvidt en brugers præferencer kommer i vejen for eventuelt mulige partnere? Det kan altså tænkes at være dine præferencer, som gør at du vælger dates fra. Hele 24 procent af respondenterne har aldrig været på en tinder-date. Der kan derfor

39 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de 24 procent rent faktisk oplever den negative konsekvens det kan være, ikke at være tilfredse med deres valg? Hvis de reelt aldrig har været på en date, har de ikke noget grundlag at vurdere ud fra, og de kan derfor aldrig overraskes positivt, ej heller skuffes.

Som vi ud fra både vores fokusgruppe og spørgeskemaundersøgelse kan se, så kan mange valgmuligheder have negative konsekvenser for brugere på Tinder. Det er relevant at diskutere hvem, der bør tage ansvar for disse konsekvenser. Bør Tinder som koncern selv tage forbehold for mængden af valgmuligheder eller bør du som privatperson være dit ansvar bevidst, når du benytter dig af Tinder? En mulig løsning på problemet med for mange valgmuligheder på Tinder kunne ganske enkelt være at begrænse antallet af mulige matches ved et redesign af appen. Da Tinder er en stor privatejet virksomhed, virker det dog urealistisk, at de uden videre vil gå ind og ændre i deres design. Særligt med det in mente, at mange tinder-brugere - vores egen fokusgruppe inklusiv - virker tilfredse med Tinder, selvom de nogle gange finder de mange valgmuligheder stressende. Vores fokusgruppedeltagere benytter sig altså stadig af Tinder, velvidende at de mange valgmuligheder kan have negative konsekvenser for dem. Det siger meget om, at Tinder er en stor spiller på Datingmarkedet, og at mange ser Tinder, sammenlignet med andre dating apps, som den bedste mulighed, der nu engang er - selv med et design, der muligvis ikke er optimalt for folk med en tendens til maximizing inden for dating, da de kan blive paralyserede af de mange valg eller betvivle de valg, de har truffet.

Det er værd at diskutere, om de resultater, vi ud fra både fokusgruppe og spørgeskemaundersøgelse, har fået, ville have været væsentligt anderledes, havde vi talt med folk, der udelukkende søger den store kærlighed på Tinder. Vi stiller os kritiske over for, at vores respondenter og fokusgruppedeltagere angiver, at de primært bruger Tinder til engangsknald og tidsfordriv. Det kan diskuteres om folk, der søger den eneste ene, i mindre grad oplever de negative konsekvenser ved appen. Søger man den eneste ene, er man måske mere specifik omkring, hvad man forventer sig af en fremtidig partner. Hvor en person, som benytter Tinder til noget mere uforpligtende, måske ikke rigtigt ved, hvad han eller hun søger. Omvendt kan man argumentere for, at hvis man er på udkig efter sin soulmate, er der mere på spil, og valget vil forekomme vigtigere. Derfor er der måske flere, der maximizer på dette punkt. Dette kan også understøttes af, at Nicolai, der var den, der tydeligst gav udtryk for at bruge Tinder til at finde kærligheden, også var den, der viste flest maximizing tendenser.

Vi stiller spørgsmålstegn ved, om maximizers bliver mindre lykkelige eller om det er dem, som er mindre lykkelige, der oftere bliver maximizers? Det er et spørgsmål lig ‘hønen eller ægget’ - for hvad kommer egentlig først, og hvad medfører det andet? Man kan argumentere for, at folk der er ulykkelige, kan have en tendens til at glorificere det, som de forbinder med den fuldkomne lykke. Er

40 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor du ulykkelig, er det ofte fordi, at visse parametre i dit liv ikke er, som du forestiller dig, at de bør være. Omvendt kan du sige, at maximizers, som konstant stiler efter noget bedre, bliver mere ulykkelige, da det, som de har, aldrig er helt godt nok. Uanset hvad, der kommer først - maximizing eller det at være ulykkelig i sig selv - kan man forestille sig, at det en ond cirkel, som kan være svær at komme ud af. Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt maximizers har mere klare præferencer end satisficers? På den ene side kan maximizing forstås som en person, der udelukkende går efter det ypperste, og lige netop godt ved, hvad de vil have. Omvendt kan man også argumentere for, at så længe du har klare præferencer omkring noget og ved præcis, hvad du vil have, vil der ikke forekomme maximizing.

Sociale medier og her især Tinder, har en tendens til at være udskældt, og flere af vores fokusgruppedeltagere nævner da også, at de sågar opfatter det som et overfladisk medie. Overfladisk i den forstand, at du på baggrund af billeder og relativt sparsom information, vurderer et andet individ og herefter træffer et proaktivt valg omkring, hvorvidt du er interesseret eller ej. Men er Tinder virkelig så overfladisk, som nogle påpeger, at det er, og hvis det er overfladisk, er det i så fald i orden? Ifølge vores fokusgruppedeltager Trine er Tinder både overfladisk og acceptabelt: “Det er fint, at Tinder er hardcore overfladisk, for så kan man bare skære det ned til en kerne som man godt gider at bruge tid på.”

Det kan ligeledes diskuteres, om de mange valgmuligheder reelt er et problem på Tinder i Danmark? Ud fra vores fokusgruppe at dømme, så kan det være et problem. Vores respondenter af spørgeskemaundersøgelsen var lidt mere tvetydige i deres svar. Om du opfatter de mange valgmuligheder som et problem på Tinder, hænger som tidligere nævnt givetvis sammen med, om du er en satisficer eller en maximizer når det gælder dating og romantik. Det giver stof til eftertanke, og du kan spørge dig selv, om problemet i så fald er at finde specifikt i de mange valgmuligheder eller mere i måden, hvorpå du vælger? Sociale medier og her især Tinder, har en tendens til at være udskældt, og flere af vores fokusgruppedeltagere nævner da også, at de sågar opfatter det som et “overfladisk” medie. Overfladisk i den forstand, at du på baggrund af billeder og relativt sparsom information vurderer et andet individ og herefter træffer et proaktivt valg omkring, hvorvidt du er interesseret eller ej. Men er Tinder virkelig så overfladisk, som nogle påpeger, at det er, og hvis det er overfladisk, er det i så fald i orden? Ifølge vores fokusgruppedeltager Trine, er Tinder både overfladisk og acceptabelt: “Det er fint, at Tinder er hardcore overfladisk, for så kan man bare skære det ned til en kerne som man godt gider at bruge tid på,” forklarer hun. Man bør have for øje, at Tinder trods alt er en platform, som sørger for at mennesker, hvis veje normalt aldrig ville være krydset, mødes. Altså, er der tydeligvis negative konsekvenser ved brugen af Tinder, men det kan

41 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor diskuteres, om disse negative konsekvenser rent faktisk trumfer de positive konsekvenser, der trods alt også er ved brugen af Tinder.

Overvejelser i forbindelse med podcasten

Vi satte os, som tidligere nævnt, for at lave en podcast, der kunne oplyse om vores problemstilling, altså hvad The Paradox of Choice er, og hvad det kan have af negative konsekvenser for brugere af Tinder. Vores hovedsagelige målgruppe er tinder-brugere med mere eller mindre tendens til maximizing, eventuelt uden at de nogensinde har tænkt over det. Gennem vores teori, analyse og vores diskussion er vi blevet klogere på, hvad der bør formidles og på hvilken måde.

Det med et håb om, at vi gennem oplysning forhåbentligt kan afhjælpe problemet. Vi inddrager vores teori og konkrete data fra undersøgelser foretaget omkring Tinder, da det uden meget hurtigt kan komme til at fremstå som ubegrundede påstande, vi slynger ud - og det ønsker vi selvfølgelig ikke. Vores lyttere skal gerne fastholde interessen for podcasten fra start til slut, og da målgruppen er mellem 18-34 år, mener vi, at humor som element vil kunne medvirke til dette. Humoren skinner derfor igennem i flere af de citater, vi har udvalgt fra vores fokusgruppedeltagere. Vi forsøger at skabe et godt flow i podcasten ved at veksle mellem egne optagelser, ekspertcitater fra Barry Schwartz og citater fra fokusgruppedeltagerne. Derudover har vi inkluderet den test, Barry Schwartz m.fl. har udviklet, som giver dig mulighed for at finde frem til, hvorvidt du er en maximizer eller en satisficer. Det med henblik på, at lytterne sandsynligvis finder det interessant, hvilken gruppe de selv hører under. Som vi slår fast i podcasten, er Tinder en platform med ekstremt mange brugere, og det kan derfor være svært både at vælge mellem potentielle partnere, men mindst lige så svært selv at skille sig ud i mængden. Derfor inkluderer vi fokusgruppens guideline til, hvad man absolut ikke skal gøre, hvis man ønsker at skille sig positivt ud på Tinder. Igen et element, som inkluderer humor, men som også giver lytterne nogle konkrete og håndgribelige råd at forholde sig til.

Vi har haft det som mål at lave en podcast, som varer mellem 15-30 minutter, da det jævnfør Geoghegan og Klass, er den vejledende længde på en podcast, hvis den skal kunne fastholde lytterne bedst muligt. Som ligeledes beskrevet i teoriafsnittet, er kvaliteten af podcasten ikke af største nødvendighed, da et spændende emne er det essentielle. Vi har alligevel gjort noget ud af at lave podcasten velproduceret og behagelig at lytte til med flydende overgange, fokus på lydniveauet m.m. Dog er det værd at nævne, at podcasten ikke er optaget og klippet med professionelt udstyr, og er en dummie med plads til iterationer. Vi har testet podcasten af og ud fra den feedback, som vi har modtaget, vurderet, om der eventuelt skulle foretages nogen ændringer. Blandt andet har vi sat

42 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor tempoet i vores speaks lidt ned og skruet op for de udtalelser, som vores fokusgruppedeltagere kommer med, da netop de optagelser i original form er en smule lave.

Vi har som udgangspunkt fået god feedback, og folk nævner, at de synes, den er “humoristisk, fængende og oplysende”. Skulle vi lave endnu en revurdering af podcasten, ville vi muligvis vælge at undlade testen omkring, hvorvidt du er en maximizer eller en satisficer. Der har været delte meningen om denne blandt vores testpersoner: nogle finder den er underholdende og nævner, at den fungerede som et rart afbræk. Andre mener, at den måske er unødvendig, da den vil være svær at foretage, mens du cykler eller kører i bil. Pointen med en podcast er netop, at du kan høre den mens du er på farten, og af den grund kan vi sagtens se, hvorfor de mener, at testen kan være irrelevant. I stedet for en test kunne vi have nævnt nogle eksempler ala. “hvis du kan nikke genkendende til dette, er du muligvis en maximizer”, samt henvise til, at der er en test, som du kan foretage, hvis du er interesseret i at finde ud af, om du er en maximizer eller en satisficer.

Endeligt kunne vi overveje at udbrede vores målgruppe frem for at målrette den specifikt mod tinder- brugere. Vi har afspillet podcasten for mennesker i flere, forskellige aldersgrupper, og den feedback vi får fra de ældre lyttere, er, at emnet er spændende, men at de mangler en bedre forklaring af, hvad Tinder er. Med andre ord, er de interesserede i at høre om The Paradox of Choice - også på en platform som Tinder, som de normalvis ikke benytter.

43 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Konklusion

Paradokset ved at skulle træffe et valg ud fra mange valgmuligheder, hvad end det er en partner eller et rugbrød, kan være nær umuligt, hvis ikke paralyserende for nogle. De negative konsekvenser, som Barry Schwartz fremlægger i The Paradox of Choice, ses også i den empiri, som vi har indsamlet. På baggrund af udsagn fra fokusgruppedeltagere samt respondenter af vores spørgeskemaundersøgelse kan vi slå fast, at problematikken foreligger, men dets størrelse er stadig op til diskussion og videre undersøgelse. Helt konkret kan vi konkludere følgende negative konsekvenser på det at have mange valgmuligheder på Tinder: Det kan fremme en følelse af stress, da de mange muligheder bliver for overvældende og da de er konstant tilstedeværende på din telefon. Det fremmer desuden en følelse af at gå glip af mulige matches, samtidig med at det gør dine krav til disse højere. De mange muligheder kan desuden skabe en usikkerhed, da en mulig partner har tilsvarende mange valgmuligheder, og du kan føle dig mindre unik og værdsat. Slutteligt er vi nået frem til, at en konsekvens kan være, at mange valgmuligheder kan medføre en følelse af utilfredshed med det valg, du træffer. Vi kan se, at det varierer meget, i hvor høj grad folk er påvirket af de mange valg og på hvilke områder. Det er ikke en stor problematik for mange, men stadig en relevant problemstilling. Vi kan dog konkludere, at Tinder mest af alt bliver beskrevet som en platform med positive egenskaber. Vi mener derfor ikke at løsningen på problematikken vil være at gå ind og ændre på Tinders tekniske opsætning, men i stedet forsøge at formidle problemstillingen omkring mange valgmuligheder på Tinder. Vi mener, at vores podcast er et godt bud på et underholdende, men stadig oplysende medie, som kan informere tinder-bruger, der eventuelt påvirkes af problematikken, og derved kan være med til at afhjælpe denne. Helt konkret kan vi give dem nogle råd til, hvordan de kan selektere mellem deres valg på Tinder for derved forhåbentligt at kunne mindske følelsen af utilfredshed ved deres valg. Vi mener, at podcasten vil kunne gavne et forholdsvis stort segment af tinder-brugere og potentielt have en sekundær målgruppe bestående af folk, der finder emnet interessant.

44 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Perspektivering

Efter at færdiggjort projektet, er der stadig en hel del, der kunne være interessant at arbejde videre med. Først og fremmest skal podcasten skal testes på målgruppen - altså tinder-brugere i alderen 18- 34 år - for at få en forståelse for, om de er blevet klogere på emnet og om de kan genkende sig selv i problematikken, der bliver fremlagt. Herefter kan der potentielt laves en iteration på podcasten, med forbedringer, på baggrund af tilbagemeldinger. Derudover ville det være oplagt, at implementere noget kommunikations-teori om formidling, for bedst muligt at udvikle en podcast, der opnår sit formål: At oplyse om og afhjælpe en problematik. Et sidste, men ganske væsentligt skridt, der kunne tages i forbindelse med podcasten, ville være at få den udgivet, så den kan nå ud til så mange som muligt, og forhåbentlig afhjælpe de tinder-brugere, der måtte kunne nikke genkendende til dette paradox.

Skulle man nå stadig dybere i sin fortolkning og forståelse af emnet, ville det være relevant at inddrage mere teori: Både teori, der stiller sig enig og uenig med Schwarts tilgang til emnet. Derved kunne man få stadig bedre redskaber til, at formidle og afhjælpe de negative konsekvenser ved de mange valgmuligheder på Tinder. Som det også er nævnt i projektet, ville en ny fokusgruppe med mere målrettet rekruttering, være en god måde at forstå, hvordan tinder-brugere, der bruger appen til at finde kærligheden, tænker.

45 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Litteraturliste

Bøger

Ansari, A. & Klinenberg, E. (2016) Modern Romance - An Investigation, Penguin Random House UK, TJ International, Padstow, Cornwall.

Dworkin, G. (1988) Is more choice better than less? (s. 62-81) - I bogen; The Theory and Practice of Autonomy, Cambridge University Press

Fisher, H. (2010) How to find and keep lasting love (s. 223-229) - I bogen; Why Him? Why Her?: Finding Real Love By Understanding Your Personality Type. 1. Holt Paperbacks Edition. Printet i USA.

Geoghegan, M & Klass, D (2007) Podcast Solutions, The Complete Guide to Audio and Video Podcasting, 2nd ed. Edition , Library of Congress Cataloging-in-Publication Data

Lægaard, S. (2003) Kapitel : Videnskabsteoretisk indføring (s. 11-51) - I bogen; Idéhistorie for de pædagogiske fag af Pecseli, B.; 1. udgave, 3. oplag 2008, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København.

Schwartz, B. (2016) The Paradox of Choice: Why More is Less. Revised Edition. 1st Edition. HarperCollinsPublishers. Printet i USA.

Links

Albrechtsen, C. (2016) 6 fejl du skal undgå, når du holder en fokusgruppe - del 1 Hentet fra: http://tovejs.dk/2016/07/26/fejl-fokusgrupper-1/

Albrechtsen, C. (2016) 6 fejl du skal undgå, når du holder en fokusgruppe - del 2 Hentet fra: http://tovejs.dk/2016/08/02/fejl-fokusgruppe-2/

Analyse Danmark, Metodetriangulering Hentet fra: http://analysedanmark.dk/metoder/metodetriangulering/ 46 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Browning, G., Halcli, A. and Webster, F. (1999) Understanding Contemporary Society: Theories of the Present. Sage Hentet fra: https://books.google.dk/books?hl=da&lr=&id=QaUgne7fgYUC&oi=fnd&pg=PP1&dq=Understandin g+Contemporary+Society&ots=2zR- OujZ7p&sig=k_igY5VDMg7jXeGhDNRizP4vgQ8&redir_esc=y#v=onepage&q=Understanding%20 Contemporary%20Society&f=false

Danmarks Statistik, (2017) Skilsmissetavle Hentet fra: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/vielser-og-skilsmisser/skilsmisser

Dohrmann, J, 2016, Unge, veluddannede mænd i København lytter mest til podcast, DR Hentet fra: https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/unge-veluddannede-maend-i-koebenhavn-lytter-mest-til-podcast

Fisher, H, (2016) TED-Talks: Helen Fisher: Technology hasn't changed love. Here's why, Filmed June 2016 at TED Summit, feat. Perel, E. https://www.ted.com/talks/helen_fisher_technology_hasn_t_changed_love_here_s_why/transcript?lan guage=en

Halkier, B, (2002) Fokusgrupper. Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag. 1 Udgave. ISBN: 87-593-0912-1 Hentet fra: http://www.kommunikationsforum.dk/log/30912-fokus.pdf

Iyengar, S. & Lepper, M. (2000). When Choice is Demotivating: Can One Desire Too Much of a Good Thing?. Journal of Personality and Social Psychology, Vol. 79, No. 6, 995-1006 Hentet fra: https://faculty.washington.edu/jdb/345/345%20Articles/Iyengar%20%26%20Lepper%20(2000).pdf

Jaconi, M (2014) The ‘On-Demand Economy’ Is Revolutionizing Consumer Behavior - Here's How, Business Insider Hentet fra: http://www.businessinsider.com/the-on-demand-economy-2014-7?r=US&IR=T&IR=T

47 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Krabbe, C (2017) Danskerne bliver stressede som aldrig før: - Jeg troede ikke, det ville ramme mig, TV2 Nyheder Hentet fra: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-04-01-danskerne-bliver-stressede-som-aldrig-foer-jeg-troede- ikke-det-ville-ramme-mig

Levin, J. & Milgrom, P, (2004) Introduction to Choice Theory Hentet fra: http://web.stanford.edu/~jdlevin/Econ%20202/Choice%20Theory.pdf

Nielsen, G. & Schmedes, K, (2009) Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer. Kulturforståelse, Forlaget Columbus og forfatterne Hentet fra: http://www.forlagetcolumbus.dk/fileadmin/user_upload/pdf/Lede_spoerge.pdf

Nochmal Podcaststats (2017) Antal danske podcasts i iTunes Hentet fra: http://www.podcaststats.dk/

Perel, E, (2017) Dating in the Digital Age - The Paradox of Choice: How to Choose a Partner Hentet fra: http://www.estherperel.com/the-paradox-of-choice-how-to-choose-a-partner/

Riis, J (2016) Erkendelsesteori i Den Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/erk endelsesteori

Schwartz, B, (2005) TED-Talks: Barry Schwartz: The paradox of choice, Filmed July 2005 at TED Global 2005 Hentet fra: https://www.ted.com/talks/barry_schwartz_on_the_paradox_of_choice/transcript?language=en

Statens Institut for folkesundhed (2013) Danskernes sundhed, Nervøs eller stresset, Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013

48 af 49

Tinder & The Paradox of Choice Humanistisk Teknologisk Bachelor

Hentet fra: http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?rep ortName=Ofte%20nervos%20eller%20stresset&reportPath=/Danskernes_sundhed/

Statista, The Statistics Portal, (2015) Distribution of Tinder users worldwide as of 2nd quarter 2015, (by age group) Hentet fra: https://www.statista.com/statistics/426066/tinder-age-distribution/

Statista, The Statistics Portal, (2017) Number of monthly active Facebook users worldwide as of 1st quarter 2017 (in millions) Hentet fra: https://www.statista.com/statistics/264810/number-of-monthly-active-facebook-users-worldwide/

Taarnhøj, L. (2015). Louise testede Tinder: "Jeg skal lige love for, at der er gang i den". I Alt For Damerne. Hentet fra: http://www.alt.dk/artikler/louise-testede-tinder-jeg-skal-lige-love-for-at-der-er-gang-i-den

Vaughn, J, (2012) Fear of Missing Out (FOMO) - Rapport fra JWTIntelligence Hentet fra: https://web.archive.org/web/20150626125816/http://www.jwtintelligence.com/wp- content/uploads/2012/03/F_JWT_FOMO-update_3.21.12.pdf

49 af 49