Handlingens mand

BERTEL HAARDER er i særklasse, når det drejer sig om at kommunikere handlekraft – Det ene øjeblik nedsætter han fire nye udvalg, det næste øjeblik sætter han tilbunds- gående kulegravninger i gang – Men der er indtil flere indbyggede paradokser i Haarders kommunikation – F.eks. er det en vanskelig balancegang at være så selv- kørende, når man er medlem af en samlingsregering – Danskerne fulde af respekt for Haarder, men hans skolepolitik brækker befolkningen midt over

TROVÆRDIGHED

9

LYDHØRHED MAGT 7 9

11 9 HANDLEKRAFT LEDERSKAB 9

KLARHED Mandagmorgen MM PROFIL 23

forudsigelserne holdt stik. Da Bertel sor i “flinke-humør” indkassere et lille, men Haarder for cirka et år siden blev præsenteret aldeles prangende 11-tal for sin evne til at En styrke for folkeskolen? som landets nye undervisningsminister, blev det kommunikere handlekraft. Som én udtryk- Et flertal af danskerne har fra de fleste politiske udkigsposter set som et ker det: “Han har ideer, bliver begejstret og “stor respekt” for Bertel tegn på, at mærkbare forandringer var på vej i er lynhurtig til at sætte handling bag ordene Haarder. Men hans den danske uddannelsesverden. Ikke mindst skul- - eller få andre til at gøre det.” Et typisk træk skolepolitik deler vandene. le folkeskolen forberede sig på en turbulent tid. ved Haarder - som netop binder hans bud- I dag kan vi konstatere, at skolen er markant ænd- skaber sammen med hans handlinger - er ret. “Faktisk er der sket mere i løbet af hans ene f.eks., at han løbende nedsætter et hav af år som undervisningsminister end i løbet af de se- udvalg. Hvad enten det handler om fremti- neste 10 år,” som en iagttager udtrykker det. den for kristendomskundskab i folkeskolen Er der noget, kirke- og undervisningsmini- eller en kulegravning af kirkegårdenes øko- ster kan, er det nemlig at de- nomi, er nedsættelsen af et udvalg svaret. monstrere handlekraft. Næst efter statsmini- Løbende politiske udmeldinger om, at han steren er han regeringens mest omtalte mini- f.eks. er “åben over for lov om mobbepoli- ster i pressen. Han er troværdig - og klog på sit tik” eller vil “sætte en grundig undersøgelse fag. Han jubler og bløder med sine sejre og ne- i gang” om handikappedes vilkår i folkesko- derlag. Og så er han en minister, som et flertal len, bidrager ligeledes til billedet af en sær- af danskerne har “stor respekt” for. Men samle deles handlestærk minister. befolkningen omkring sin skolepolitik kan han ikke: Mindre end hver sjette vælger på eller til • ... MEN NOGLE GANGE GÅR DET LIDT FOR HURTIGT. for midten betegner ham som en “styr- Bertel Haarders ivrighed er dog samtidig ke for folkeskolen”. Se figur 1. hans akilleshæl. Som hans partifælle og Bertel Haarder er altså kort fortalt en samler, kommunale ministerpendant, formand for MM | De 6 discipliner når det gælder hans person, og en spreder, når KL’s Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl, det gælder hans politik. Det er nogle af konklu- formulerer det: “Han er til tider så hurtig, at sionerne på Mandag Morgens profilanalyse. Den han ikke har et folketingsflertal - og vist ej • TROVÆRDIGHED: Hvordan vurderer du Bertel Haarders baserer sig på en systematisk rundspørge blandt heller sine embedsmænd - med sig.” Det evne til at sælge om motivere i alt 13 nøje udvalgte personer i ministerens in- gjaldt f.eks. førnævnte DF-forslag om en sine budskaber?" teressentkreds - herunder uddannelsesordføre- mobbepolitik, som Haarder var åben over • MAGT: "Hvordan vurderer re, journalister, forskere, interesseorganisatio- for, men som den socialdemokratiske for- du Bertel Haarders evne til ner og kommuner - en kortlægning af det sene- ligspartner var klart imod. “Den gode Bertel med sin kommunikation at påvirke mediernes dagsor- ste kvartals nyhedsartikler i dagbladene Politiken, burde måske ind imellem sove på de mere den?" Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, samt en flyvske ideer inden lancering,” siger Bjørn • LEDERSKAB: "Hvordan vur- befolkningsundersøgelse blandt 891 danskere, Dahl. Han betegner i øvrigt Haarder som en derer du Bertel Haarders evne som analyseinstituttet Zapera har lavet. af regeringens “mest visionære og dagsor- til at kommunikere visioner og De 13 nøglepersoner, der har vurderet Bertel densættende” ministre - og en af de bedste, vise lederskab?" Haarders kommunikationsevner, er alle blevet når det handler om at kommunikere politik. • KLARHED: "Hvordan vurde- rer du Bertel Haarders evne til bedt om at give ham en karakter på 13-skalaen at kommunikere overensstem- på seks forskellige kommunikationsparametre. • FREMSTÅR MED STOR TROVÆRDIGHED ... Et stort melse mellem ord og hend- Og selvom panelet gennemgående er ganske 9-tal får Haarder for sin evne til at “sælge og ling?" rundhåndede i deres uddeling af karakterer, teg- motivere sine budskaber”. Men han har da • HANDLEKRAFT: "Hvordan ner der sig alligevel en række indbyggede para- også et klart fortrin i den sammenhæng, vurderer du Bertel Haarders dokser i Haarders kommunikationsprofil: påpeger formanden for landets gymnasie- evne til at kommunikere hand- lekraft?" rektorer, Peter Kuhlman: “Uanset om man • LYDHØRHED: "Hvordan vur- • EMINENT TIL AT KOMMUNIKERE HANDLEKRAFT ... er uenig med undervisningsministeren, er derer du Bertel Haarders evne Hvis Bertel Haarder selv blev bænket ved det utroligt positivt, at Bertel Haarder i sam- til at lytte til sin omverden?" den grønne filt i dag, ville han med en cen- menligning med foregående undervisnings-

MM09 6. marts 2006 24 MM PROFIL Mandagmorgen

ministre har en klar uddannelsespolitik, livet. Derfor kan han heller ikke genkende billedet Politik kræver flertal som han forsøger at få realiseret. Denne af, at han sender skiftende meldinger af sted: Er Bertel Haarder en liberal uddannelsespolitik er samtidig baseret på “Jeg kan ikke huske, at jeg som undervisnings- grundtvigianer i en en solid faglig indsigt i de fleste dele af minister har været ude med ting, som jeg har konservativ spændetrøje? uddannelsessystemet.” Tilsvarende udlæg- måttet æde i mig igen. Jeg ved godt, at jeg har ninger går igen hos flere paneldeltagere. haft det ry fra min tidligere periode som under- visningsminister, hvor jeg konstant var i mind- • ... MEN SENDER SKIFTENDE MELDINGER AF STED. retal,” siger Bertel Haarder til Ugebrevet. Iagttagere peger på, at Bertel Haarder er en Når det specifikt gælder regeringens 10.-klas- liberal og decentralt orienteret minister, der se-politik, kalder han det “en bunden opgave” - fører konservativ og centralistisk skolepoli- hvorfor de skiftende meldinger ikke kan tilskri- tik. Samtidig indehaver han en enorm fagli- ves ham, men derimod det faktum, at han ikke ge ekspertise, som gør ham ekstremt selv- kunne samle flertal og derfor måtte “erstatte en kørende. Og paradoksalt nok kan denne mindre god formulering med en bedre, som kun- kombination af at være en selvkørende, libe- ne samle mere bredt.” ral meningsdanner og tjenende minister Karakteristikken af undervisningsministeren nogle gange svække hans troværdighed. som en liberal grundtvigianer i en konservativ Som én formulerer det: “Bertel Haarder er spændetrøje rammer imidlertid ikke langt ved god til at sælge et budskab. Problemet er, at siden af, hvis man ser kritisk på indholdet af de han i flere tilfælde har solgt modsatrettede seneste to lovpakker på folkeskoleområdet. Det synspunkter. F.eks. skulle 10. klasse ned- er da heller ingen hemmelighed, at De Kon- lægges den ene dag, men ikke den næste servative har været flittige penneførere på rege- dag - og begge budskaber blev solgt med ringsgrundlaget - og som partiformand Bendt lige stort engagement.” Også andre har Bendtsen så præcist formulerede det i sit ny- bemærket ministerens svære balancegang: hedsbrev efter forliget i januar: “Konservativ “Jeg oplever ham ofte være positiv i forhold skolepolitik er i dag hele Danmarks skolepolitik.” til den decentralt styrede folkeskole, for så i På det direkte spørgsmål om, hvorvidt han næste moment at henvise til regerings- føler, at hans rammer som undervisningsmini- grundlagets mere centralistisk anlagte sko- ster er frie nok, svarer Haarder: “Klart ja. Det er Undervisningsministeren lægger især vægt på et lesyn,” siger Per B. Christensen, formand min opgave at søge at gennemføre regerings- tillidsfuldt forhold til for Børne- og Kulturchefforeningen. grundlaget og de oplæg, vi har sendt til Glo- centrale K-ministre. baliseringsrådet. Men hvis det på et område vi- Bertel Haarder selv afviser blankt tanken om, at ser sig, at der ikke er flertal for det - som f.eks. han ikke helhjertet er med i alle de initiativer, for 10. klasse - så har regeringen stor tillid til, han som undervisningsminister skal føre ud i at jeg kan revidere vores oplæg med henblik på,

MM | Bertel Haarder både samler og spreder danskerne "Jeg har stor respekt for undervisningsminister Bertel "Undervisningsminister Bertel Haarder er en Haarder - også selvom jeg ikke er enig med ham" klar styrke for den danske folkeskole"

Helt uenig Uenig Enig 4 10 Helt uenig Socialdemokraterne Helt enig 10 27 Det Radikale Venstre

Pct. Delvist Socialistisk Folkeparti 21 uenig Delvist enig Dansk Folkeparti 27 Venstre Hverken/eller Det Konservative Folkeparti Pct. 80 60 40 20 0 20 40 60 80 Figur 1: Mens et flertal af alle vælgere respekterer Bertel Haarder, er det kun borgerlige vælgere, der har respekt for hans skolepolitik.

Kilde: Analyseinstituttet Zapera A/S for Ugebrevet Mandag Morgen.

MM09 6. marts 2006 Mandagmorgen MM PROFIL 25

at vi kan få et flertal. Det skal jeg så selvfølgelig Socialdemokraternes uddannelsesordfører i regeringen have tilladelse til at fremlægge. Men er formentlig den, der ud- En selvkørende minister jeg har endnu ikke været ude for, at jeg har fået trykker det klarest, når hun siger, at Bertel Får ros for sin håndtering forkastet oplæg, som jeg er kommet med. Det Haarder både fortjener top- og bundkarakter i af embedsmændene. hænger også sammen med, at jeg har et vældigt denne disciplin: “Bundkarakter, når det gælder Har et godt tag på det tillidsfuldt forhold til både , Brian den omverden, han har vurderet uden for pæda- fagligt selvbevidste Undervisningsministerium Mikkelsen og , der også sidder i gogisk rækkevidde. De får ikke en chance. Top- Koordinationsudvalget.” karakter, når det gælder dem, han respekterer Undervisningsministeren understreger over og gerne vil have med i en aftale.” for Ugebrevet, at han selvfølgelig har tilsvaren- Han lider simpelt hen af “selektiv hørelse”, de relationer til sine egne partifæller, men at han som en af de mere kritiske paneldeltagere ud- bevidst vægter et tillidsfuldt forhold til sine kon- trykker det: “Han lytter til dem, der understøtter servative ministerkolleger: “Hvis de føler, at jeg hans synspunkter, og afviser tilmed for åbent loyalt har forsøgt at få det igennem, som vi helst tæppe og uden argumentation dem, der re- ville, har de også tillid til, at jeg kan få gennem- præsenterer andre synspunkter.” ført det næstbedste.” Per B. Christensen er en af dem, der oplever, at Bertel Haarder er blevet bedre til at lytte til sin Lægger ikke øre til alle omverden end han var for tyve år siden: “Det er Kaster man blikket ind i ministeriet, er det hel- med Bertel Haarder som med god vin; den bli- ler ikke gået ubemærket hen, at der i nu et år har ver mildere med årene.” Men Per B. Christensen været en ny kaptajn på Frederiksholms Kanal. pointerer, at der er “plads til forbedring” - ikke Embedsmændene har i den grad fået en stærk mindst i forholdet til lærerne: minister, der både har gennemslagskraft i forhold “Jeg synes, parterne er lidt for fastlåste i de- til regeringen - bl.a. via sit sæde i Koordina- res vurdering af hinandens synspunkter. Det er tionsudvalget - og i forhold til den omgivende skidt, at Haarder ikke oftere viser sit Grundtvig- verdens aktører. Og Haarders pondus inden for Koldske sindelag over for lærerne, og det er skidt, murene står i skærende kontrast til hans for- at Lærerforeningen nærmest fører kampagne gænger Ulla Tørnæs’, der ifølge sagnet lod sig mod ‘Haarders folkeskolelov’,” siger han. trække for meget rundt i manegen af såvel egen- rådige embedsmænd som eksterne interessen- Holder et skarpt øje med pressen ter. Sådan er det ikke med Bertel, der tilsynela- Hvis undervisningsministeren ikke er god til at dende har bedre tag på det fagligt selvbevidste lytte - til alle - er han til gengæld god til at tale. ministerium: Sidste år var han således det menige minister- “Man må sige, at han styrer ministeriet gan- holds mest omtalte minister i landets fem største ske godt. Bare tænk på, hvordan det gik hans og mest læste dagblade, viser en analyse, som forgænger. Det første, Bertel Haarder gjorde, da Ugebrevet har lavet ved årsskiftet. han tiltrådte, var at udskifte departementschefen,” “Jeg synes, at forholdet til medierne er helt som en ekstern iagttager udtrykker det. En an- centralt for enhver minister. Det er ikke min op- den beskriver ham som en minister, der i sin gave at lege embedsmand. Jeg er ikke departe- rundgang i ministeriet “ikke behøver at regule- mentschef. Jeg er politiker. Det vil sige, at jeg re i detaljen, men alligevel har blik for den”. også er meningsdanner og derfor nødt til at være Haarder lider ifølge kritikerne Også inden for murene i Undervisnings- åben - også over for pressen,” siger Haarder. af selektiv hørelse. Får lille 7-tal i karakter for sin evne ministeriet har flere over for Ugebrevet udtrykt “Jeg går altid med mobiltelefonen tændt. Jeg til at lytte. tilfredshed med at have fået en minister, der er vil gerne følge med i, hvad der foregår, og hvad selvkørende og ved, hvad han vil. andre siger. Det betyder selvfølgelig, at jeg er I ministeriet slås man måske heller ikke med forholdsvis velorienteret om, hvad andre mener det, der blandt Bertel Haarders eksterne inter- og siger om tingene, når der så pludselig opstår essenter beskrives som hans helt store problem problemer,” siger han og forklarer, at det var no- - manglende lydhørhed. I denne disciplin skra- get, han “måtte vænne sig til” i sin tid som in- ber han nemlig virkelig bunden, når panelet de- tegrationsminister. Hvis ikke han var tilgænge- ler karakterer ud. Og selvom enkelte peger på, at lig, kunne der “cirkulere de særeste påstande”. han er blevet bedre til at lytte siden sin første mi- Og Bertel Haarder holder et skarpt øje med nisterperiode, er der flere, som decideret dum- pressen - hvilket ikke så sjældent giver anled- per undervisningsministeren. Kun med nød og ning til lige så skarpe ordvekslinger i læserbrevs- næppe får han slæbt et 7-tal hjem på den konto. spalterne mellem Haarder og hans opponenter.

MM09 6. marts 2006 26 MM PROFIL Mandagmorgen

Hver eneste dag læser han personligt de ca. 50 kirkeområdet lægger større vægt på at være i har- De forsvunde dagsordener siders presseklip om kirke- og uddannelsespo- moni med mine ansatte - dvs. med biskopper, På tværs med lærerne – litik. “Det giver masser af inspiration, og i øvrigt præster, provster og menighedsrådsmedlem- men ikke med præsterne svarer jeg jo på meget af det, der står - især hvis mer. Men det skyldes mit kirkesyn.” og biskopperne. jeg synes, der mangler nogle oplysninger. Så “Hvis vi skal blive ved med at have en folke- kradser jeg et svar ned i marginen og lægger det kirke med en kirkeminister, kræver det en mi- til min pressechef. Jeg har ikke nogen særlig nister, som forstår, at minister betyder tjener, rådgiver, altså en “spindoktor”, hverken i un- og at biskop betyder tilsyn. Og hvis der er vrøvl dervisningsministeriet eller kirkeministeriet, med noget i kirken, er det biskopperne, der har men jeg har trods alt ministeriets pressechef til tilsynet - ikke en overbiskop,” siger han. at bistå mig,” siger han. I folkeskoleverdenen har Bertel Haarder imid- Det er dog langt fra sådan, at Bertel Haarder lertid ikke så meget imod at være på tværs med MM | Bertel i pressen må skrive sine egne indlæg for at blive hørt i omgivelserne - eller som han selv formulerer Emner, som Bertel Haarder omtales i forbindelse med eller pressen. Ugebrevet har f.eks. kigget de seneste det: “Jeg er jo nødt til at gøre noget, som citeres for i pressen tre måneders nyhedshistorier igennem for at se, Lærerforeningen ikke bryder sig om, for ellers kan hvordan undervisningsministeren optræder i jeg ikke gennemføre de 15 siders regeringspro- 8 58 12 kløerne på nyhedsjournalister på de tre store gram, der blev hængt om halsen på mig, da jeg

9 morgenaviser. Analysen viser, at hele 2 ud af 3 ny- blev udnævnt for et år siden - endsige det langt 3 hedshistorier er en citathistorie - og at Bertel mere omfattende oplæg, vi har sendt til 9 2 Haarder i ca. hver anden af disse sætter ram- Globaliseringsrådet.” merne for den pågældende nyhedshistorie. Og Bertel Haarder tager reformdagsordenen Folkeskole Ugebrevets medieanalyse viser også, at det er meget seriøst, blandt andet derfor vil han ikke SFO folkeskolepolitikken, der løber med det meste sidde og vente på, at “Danmarks Lærerforening Videregående, primært læreruddannelsen af undervisningsministerens opmærksomhed. besinder sig og går på kompromis”. Erhvervs- og handelsskoler Se figur 2. “For det første fordi Danmarks Lærerforening Gymnasier Det er dog ikke kun andre uddannelsesom- er meget konservativ - og for det andet fordi jeg Kirkepolitik råder, som ligger under undervisningsministe- ikke er bemyndiget til at forhandle med Andet riet, der er henvist til sekundære placeringer i Danmarks Lærerforening. Det er Folketinget, Figur 2: Folkeskolen lægger “Haarder-historierne”. Kun i lidt mere end hver jeg skal forhandle det med. På den måde har jeg bånd på ministeren i pressen. tiende nyhedsartikel omtales eller citeres Bertel en meget gammel, demokratisk indstilling. Jeg Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Haarder i rollen som kirkeminister. lægger meget vægt på, at der er forskel på par- Kirkeministeren siger selv, at det kommer i tier og organisation. Synes nogle organisatio- bølger, men er naturligvis helt klar over, at kir- ner, at de skal behandles som politiske partier, kepolitik ikke nødvendigvis er top of mind på bliver jeg nødt til at bede dem om at stille op til de store danske indlandsredaktioner. Han har Folketinget,” siger Bertel Haarder. MM dog også en anden forklaring, der samtidig er ganske sigende for hans deltagelse i de uddan- nelsespolitiske artikler: “Sagen er nok, at jeg på Poul Anders Pedersen | [email protected]

MM | Metoden bag MM PROFIL

MM PROFILEN giver et præcist billede af en nøgleaktørs strategiske Lærerforening), Erik Lorenzen (formand, Danmarks evner og udfordringer. Profilen bygger på en kombination af medieanaly- Skolelederforening), Søren Hoppe Christensen (formand, se, panelanalyse, opinionsanalyse, CV-værk og interview med profilen. I Handelsskolernes Lærerforening), Peter Kuhlman (formand, en MM PROFIL indgår mindst tre af de nævnte elementer alt efter Gymnasieskolernes Rektorforening). Forskere: Per Fibæk Laursen deres relevans for profilen. I analysen af kirke- og undervisningsmini- (professor, Danmarks Pædagogiske Universitet), Niels Egelund (pro- ster Bertel Haarders profil indgår følgende: fessor, Danmarks Pædagogiske Universitet). • PANELANALYSE: Mandag Morgen har interviewet 13 nøje udvalgte per- • MEDIEANALYSE: Mandag Morgen har i perioden 1. december 2005 - 1. soner med indgående kendskab til Bertel Haarder. De er alle blevet marts 2006 læst og analyseret alle relevante nyhedsartikler om bedt om at vurdere Bertel Haarders evne til at kommunikere inden Bertel Haarder i dagbladene Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands- for seks forskellige kommunikationsdiscipliner. De 13 nøglepersoner Posten. er: Uddannelsesordførere: Christine Antorini (S), Carina Christensen • OPINIONSANALYSE: Analyseinstituttet Zapera har for Mandag Morgen (K). Journalister: Line Aarsland (Politiken), John Villy Olsen gennemført en repræsentativ undersøgelse af 891 danskernes syn (Folkeskolen), Bodil Jessen (Berlingske Tidende). Kommunale repræs- på Bertel Haarder. entanter: Bjørn Dahl (V) (formand, KL's Børne- og Kulturudvalg), Per • INTERVIEW: Ugebrevet har forelagt analyseresultaterne for Bertel B. Christensen (formand, Børne- og Kulturchefforeningen). Haarder, og anvendt det som udgangspunkt for et interview. Organisationer: Anders Bondo Christensen (formand, Danmarks

MM09 6. marts 2006