Forskningsstation Zackenberg I Nordøstgrønland Historien 1991-2008

INHOLD

TIDSSKRIFTET GRØNLAND 2 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: Udgivet af Det Grønlandske Selskab Kraemer Hus, L. E. Bruunsvej 10 Forskningssration Zackenberg 2929 Charlottenlund i Nordøstgrønland Telefon 39 63 57 33 Giro 6 40 34 76 Historien 1991-2008 Fax 39 63 55 43 E-mail [email protected] 18 OLE BENNIKE, NAJA MIKKELSEN www.groenlandselskab.dk OG RENE FORSBERG: www.tidsskriftetgronland.dk IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 Tobias Ø SWIFT/BIC NDEADKKK SE nr. 19 04 29 28 26 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN:

Ansvarshavende redaktør Tanker om en hændelse der Laila Ramlau-Hansen kunne være undgået Hvidhøj 1B Stevnstrup, 8870 Langå Om Danmark Ekspeditionens Telefon 51 36 01 84 Slædehold 1’s sidste rejse E-mail: [email protected]

De i artiklerne fremsatte synspunk- 42 ROBERT PETERSEN: ter er forfatternes egne – og står i Claudius Clavus Niger alle tilfælde for forfatterens eget ansvar Om den danske geograf og kartograf Claus Claussøn Swart og hans Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle formodede rejse til Grønland tilfælde Det grønlandske Selskabs i 1420’rne eller 1430’rne synspunkter 58 TROELS SUNDWALL: Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse Inspektionsfartøjet

Tidsskriftet ”Grønland” er udgivet Ejnar Mikkelsen med støtte fra bl.a. Kulturministeri- ets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter, Juullip Nipittittagaa/Den grønlandske Julemærkefond.

AAGE V. JENSENS FONDE Sonning Fonden KØBES MALERIER – BILLEDER M.M. Forsiden Unge polarforskere ved MED RELATION TIL GRØNLAND Forskningsstation Zackenberg KONTAKT i Nordøstgrønland. Foto: Henning Thing. KUNSTHANDLER

Grafisk udformning ROAR CHRISTIANSEN Urs Gjerding Box 348, 3900 Nuuk/Godthåb Telefon +299321393 – Fax +299322393 Tryk www.galleri.gl Gullanders Bogtryk A/S e-mail: [email protected] AF hans meltofte og morten rasch Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland Historien 1991-2008

Alt det vi vidste om floraen og RESUMÉ faunaen i højarktisk Grønland I maj 2008 udkom en engelsksproget videnska- frem til 1990’erne var baseret på belig bog på forlaget Elsevier Academic Press. nogle få ekspeditioners undersø- Baseret på 10 års forskning ved Zackenberg i Nordøstgrønland beskriver de 64 forfattere på gelser – det ene år her, det andet 563 sider, hvorledes højarktiske økosystemer år der. fungerer og kan forventes at reagere på klimaændringer. I denne artikel fortæller vi om Der fandtes altså hverken en samlet kortlæg- tilblivelsen af Forskningsstation Zackenberg og dens historie frem til 2008. ning eller lange tidsserier, der kunne belyse år- til-år-variationerne og de mere langsigtede æn- dringer i naturen i relation til klimavariationer og andre faktorer. Derfor drømte flere af de for- Hans Meltofte skere, der arbejdede i højarktisk Grønland, Hans Meltofte er ornitolog (fig. 1) om at kunne etablere en lille forsknings- og dr. scient. fra Københavns station, hvor man ved simpel overvågning af Universitet, men er nu ansat planter og dyr kunne følge udviklingen fra år som seniorrådgiver i Dan- marks Miljøundersøgelsers af- til år. Stationslederen på Danmarkshavn Vejrsta- deling for Arktis Miljø. Han tion, den navnkundige ’guvernør’ Knud Fischer, har arbejdet mere end 30 sæ- havde endda i en kronik i Politiken den 19. fe- soner i Arktis siden han be- bruar 1984 argumenteret for, at skat fra perso- gyndte som radiosondemand på vejrstationer i Nordøstgrønland for 40 år siden. nalet på de øde stationer i Østgrønland burde gå til driften af en sådan forskningsstation. Morten Rasch Morten Rasch er PhD i natur- Zoologisk Museums geografi fra Københavns Uni- versitet. Han var i perioden Grønlandsundersøgelser 1993-1996 videnskabelig le- Mange ting her i verden beror på sammenfald der ved Arktisk Station i Qe- af heldige omstændigheder. Sådan var det qertarsuaq/Godhavn og har også med etableringen af en forskningsstation siden 1998 har han fungeret som videnskabelig leder for i Nordøstgrønland. Da en lille gruppe forskere Forskningsstation Zackenberg. på Zoologisk Museum i København etablerede

2 Tidsskriftet Grønland 1/2009

HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Fig. 1. Grønland med klimazoner, pakisens Højarktis udstrækning i april og september samt Lav - og Subarktis placeringen af Zackenberg og en række byer. Pakis i september Pakis i april et uformelt samarbejdsudvalg, Zoologisk Mu- Det Arktisk Ocean seums Grønlandsundersøgelser for at koordinere den danske zoologiske indsats i Grøn- Grønlandshavet land, kom etableringen af en feltstation i Nordøstgrønland hurtigt på dagsordenen. I et oplæg fra den 8. januar 1986 til udvalget Qaanaaq / Thule skrev den ene af denne artikels forfattere, Hans Meltofte, således bl.a. under titlen Zackenberg ”Etablering af en permanent forskningsstation i højarktisk Grønland”: Baffin Bugt Ittoqqortoormiit / ”Denne stations opgaver bør først og fremmest Scoresbysund være at etablere en baggrundsviden om lokale biologiske forhold inklusive en årlig monitering af primær- og sekundærproduktionen i udvalgte prø- Greenland veområder, samt f.eks. svingninger i lemmingbe- indlandsis stande, fuglebestande, m.v. En sådan basisviden vil skabe en voldsomt forbedret baggrund for nær- Nuuk / mere studier over samspillet mellem disse forhold, Davis Straæde Godthåb samt alle andre specialundersøgelser i øvrigt, idet Danmarks Stræde en af de største svagheder ved sådanne undersø- gelser i dag er mangelen på referencemateriale. Samtidig vil tilstedeværelsen af en sådan station væsentligt kunne lette adgangen og arbejdsmulig- hederne i en del af Grønland, som det ellers er meget vanskeligt at nå. Etableringen af en sådan station bør forestås af et kommende ”Polarinstitut.” Op ad bakke Den første ’medvind’ blev dog hurtigt afløst Ideen vandt så megen støtte, at udvalget kort af nye udfordringer, nu for at sikre fælles efter skrev til Kommissionen for Videnskabe- fodslag internt i polarforskningen. Ikke lige Undersøgelser i Grønland (KVUG) og på- alene mødte etableringen af en permanent pegede vigtigheden af etableringen af en forskningsstation modstand, det gjorde hele permanent forskningsstation i Nationalpar- ideen om et polarcenter også. Stærke kræf- ken i Nord- og Nordøstgrønland, og udval- ter omkring grønlandsforskningen strittede gets formand, professor Bent Muus, promo- imod, idet man mente, at såvel et polarcen- verede den i Hjemmestyrets rådgivende ud- ter som en forskningsstation ville lægge be- valg for nationalparken (fig. 2). Herfra var ve- slag på så mange penge, at det ville gå ud jen kort til de folk, der samtidig arbejdede over forskningsbevillingerne. En del af de med etableringen af et Dansk Polarcenter til danske polarforskere – særligt på det geolo- støtte for dansk polarforskning, og oprettel- giske og geofysiske område – havde ikke be- sen af en forskningsstation i Østgrønland hov for en forskningsstation, idet de foretrak blev hurtigt gjort til en væsentlig arbejdsop- at arbejde mange forskellige steder i Grøn- gave for det kommende polarcenter. land og ikke blot på én lokalitet. De havde

Tidsskriftet Grønland 1/2009 3 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Fig. 2. Zackenberg ligger centralt i Nationalparken i Nord- og Nordøstgrønland, som samtidig er et Man and the Biosphere Reserve med pligt til at forske og monitere. Nationalparken har en stor bestand af Moskusokser. Foto: N.M. Schmidt, Zackenberg, marts 2008.

endvidere selv så store institutioner i ryg- samarbejde mellem Arktisk Station og Forsk- gen, at de ikke mente, at havde behov for et ningsstation Zackenberg. polarcenter til at varetage deres interesser. Ved et møde på Geografisk Institut, Kø- Dansk Polarcenter i nøglerolle benhavns Universitet, om oprettelsen af et I mellemtiden var de menneskeskabte klima- polarcenter gik professor Villy Dansgaard, ændringer blevet alment kendt i såvel offent- som stod bag den første iskerneboring i ligheden som blandt politikere. Det betød, at Grønland, således på manges vegne imod en lille hytte med plads til 2-3 forskere ikke ideen om både polarcenter og forskningssta- blev skønnet tilstrækkelig, men at man i ste- tion. Stationens fortaler, Hans Meltofte, det måtte satse på en stor forskningsstation, måtte ved denne lejlighed gøre opmærksom der, som Dansk Polarcenters (DPC) logistik- på, at det for biologer var afgørende at få chef, T.I. Hauge Andersson senere beskrev etableret en facilitet for langtidsmonitering, det, ”ikke kunne blive stor nok”. I 1988 blev og at et polarcenter var en ideel ramme for der nedsat et udvalg i Statsministeriet vedrø- en så stor opgave. Det samme gjorde den rende oprettelse af DPC, som skulle være unge Morten Meldgaard i en artikel i nærvæ- med til at sikre kontinuiteten i dansk/grøn- rende tidsskrift i 1990. landsk arktisk forskning, herunder forsk- Også internt i Zoologisk Museums Grøn- ning vedrørende klimaændringer i Grøn- landsundersøgelser blev etableringen af en land samt oprettelse af forskningsstationer. feltstation i Nordøstgrønland modarbejdet, Her og i det videre forløb spillede den tidli- idet nogle frygtede, at den ville blive en kon- gere direktør for Grønlands Hjemmestyre, kurrent til Arktisk Station i Godhavn. Mod- nu kommitteret i Statsministeriet, Gunnar standen blev ’neutraliseret’, og erfaringerne Martens, en helt afgørende rolle med at bære har siden vist, at der har været et udmærket planerne igennem til det politiske niveau.

4 Tidsskriftet Grønland 1/2009

HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Da DPC blev oprettet i 1989, blev polar- Da DPC fik en bestyrelse i 1994, kom der centerets første direktør, Karsten Secher, for- yderlige skub i planerne, idet Gunnar Mar- mand for arbejdsgruppen, der arbejdede for tens blev formand, og flere repræsentanter etablering af en forskningsstation, og der fra KVUG var blandt medlemmerne. Den blev udarbejdet flere oplæg til den fysiske ovennævnte arbejdsgruppe blev reorganise- udformning af en sådan station. ret med Gunnar Martens som formand og Kort efter blev biologen Henning Thing, bl.a. kommissionens formand Jens Peter som tidligere havde været med på Christian Hart Hansen, professor Bent Muus fra Zoolo- Vibes isbjørne-ekspeditioner til Nordøst- gisk Museum og institutbestyrer Bjarne grønland og siden havde arbejdet nogle år i Holm Jakobsen fra Geografisk Centralinsti- Grønlands Hjemmestyre, ansat på polarcen- tut som medlemmer. Arbejdsgruppen udar- teret, og han engagerede sig stærkt i sagen bejdede en plan for etablering af en forsk- bl.a. med udarbejdelsen af den første idé- ningsstation i Zackenberg/Daneborg, herun- skitse om ”Zackenberg – en forskningssta- der for stationens tilhørsforhold, organisa- tion i Grønlands Nationalpark, Nordøstgrøn- tion, finansiering og det videnskabelige mo- land.” I udvalget var der yderligere støtte fra niteringsindhold. en forskergruppe ved Geografisk Centralin- Af vital betydning var det at sikre statio- stitut, Københavns Universitet, som også vi- nen et stabilt økonomisk grundlag. Til at ste sig at være interesserede i langtidsmoni- promovere stationen blev der nedsat en støt- tering, og som siden hen trak en stor del af tekomite bestående af forskningsminister læsset med at få stationen og dens videnska- Frank Jensen, landsstyremedlem for kultur belige program op at stå. og uddannelse m.m. Marianne Jensen, lands-

Fig. 3. Forundersøgelsesekspeditionen, som besøgte Zackenbergområdet i 1991. Ekspeditionen boede ved Zackenberg Fangststation, som i dag fungerer som en slags ’sommerhus’ for beboerne ved Zackenberg og i Daneborg. Fra venstre ses T.I.H. Andersson, B. Muus, H. Meltofte, B.H. Jakobsen, J. Böcher, B. Fredskild og G.S. Mogensen. Foto: Gert Steen Mogensen.

Tidsskriftet Grønland 1/2009 5 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Boks 1. Studieområdet Tilsvarende strækker der sig en række mo- rænebakker langs foden af de jævne skrå- Zackenbergdalen er en ca. 20 km2 stor og re- ninger mod nordøst. Mod vest går det mere lativt flad dal på nordsiden af Young Sund. stejlt op mod selve Zackenbergfjeldet, og Den er omgivet af 1000-1300 m høje fjelde, mod nord og nordvest fortsætter Zackenberg- herunder det 1340 m høje Zackenberg, som dalen i to smallere dale, hhv. Store Sødal og fik sit navn efter et lignende takket bjerg i Lindemansdalen, hvorfra to store elve for- Tyrol, da den tysk-østrigske Koldeway-ekspe- ener sig til Zackenbergelven, som løber lige dition som de første europæere besøgte ste- forbi forskningsstationen og ud i et delta til det i 1870. På det tidspunkt var de sidste Young Sund. inuit i Nordøstgrønland givetvis uddøde, idet den engelske kaptajn Clavering i 1823 var den første og sidste europæer, der mødte en lille gruppe inuit umiddelbart syd for Zackenberg. Dalbunden, der mest ligger i 30-40 m’s højde, og de omkringliggende fjeldskrånin- ger har en mosaik af terræn- og vegetations- typer med udbredte kantlyngheder, frodige kær, græsland og mere tørre fjeldsimmer- heder samt mere eller mindre nøgne grus- banker og blokmarker. Adskillige lavvan- Manipuleret satellitbillede af Zackenbergdalen set dede damme og søer findes i området, og et fra syd og med det primære forskningsområde stort område med morænebakker og dødis- (zone 1A) markeret. Forskningsstationen ligger huller udgør den nordvestlige del af dalen. ved S’et centralt i dalen.

styremedlem for sundhed og miljø Ove Ro- det nær Daneborg i det centrale Nordøst- sing Olsen, viceadmiral H.J. Garde, formand grønland, hvor man kunne støtte sig til Slæ- for Statens Naturvidenskabelige Forsknings- depatruljen Sirius mht. sikkerhed og tilsyn råd professor Bent Christensen, professor med stationen, når den stod ubemandet om Bent Muus, formanden for KVUG, J. P. Hart vinteren. Hansen, og Gunnar Martens. KVUG gjorde I området omkring Daneborg syntes da- stationens oprettelse til et af sine indsatsom- len ved Zackenberg at være særlig interes- råder og påtog sig i den forbindelse den øko- sant, og efter indstilling fra den danske ’Man nomiske risiko i etableringsfasen i det om- and the Biosphere’ komité, lykkedes det i 1991 fang, det ikke lykkedes at skaffe midler ude- at tilvejebringe 377.000 kr. fra Statens Natur- fra. videnskabelige Forskningsråd til en forun- dersøgelsesekspedition, hvor også alterna- Forundersøgelser tive muligheder for placering af stationen I hele forløbet gik diskussionerne højt om, skulle undersøges. hvor stationen skulle placeres. Der skulle ta- Forundersøgelsesekspeditionen opholdt ges hensyn til både faglige og praktiske for- sig i området i to uger (fig. 3), hvor en lang hold, og alt lige fra Mestersvig i syd til Sta- række potentielle lokaliteter i regionen blev tion Nord og Peary Land i nord var i spil. In- besøgt med fly, og efter ekspeditionen var teressen samlede sig dog hurtigt om områ- der ingen tvivl blandt deltagerne om, at

6 Tidsskriftet Grønland 1/2009

HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND netop Zackenbergdalen var den absolut mest Finansieringen bliver tilvejebragt velegnede lokalitet. Her fandtes praktisk ta- Efter den første ekspedition var der virkelig get alle de naturformer samt plante- og dyre- skabt pionerånd. I 1993 udsendte DPC et kon- arter, som findes i højarktisk Grønland, og ceptpapir, ’Analytical Studies of High Arctic Eco- her var der mulighed for at anlægge forsk- systems’, som Det Naturvidenskabelige Forsk- ningsstationen centralt i dalen med gode ad- ningsråd gav sin tilslutning. Det samme gangsforhold til hele området (boks 1). End- gjorde KVUG og Grønlands Hjemmestyre, og videre blev det vurderet, at området i klima- KVUG bevilgede de nødvendige midler til at mæssig sammenhæng lå så tilpas ’midt i al- påbegynde arbejdet. Også Miljøstyrelsen gik ting’, at økosystemerne ved evt. klimaæn- fra starten ind med betydelige midler, og dringer ville kunne opleve mere eller min- styrelsen var frem til 2008, hvor Energisty- dre sne, mere eller mindre vegetations- relsen overtog det Grønlandsrelaterede kli- dække, større eller mindre kontinentalitet maeffektområde, hovedsponsor for monite- osv. Dette ville ikke have været tilfældet, ringen, mens DPC og KVUG sikrede statio- hvis et mere ekstremt område var blevet nens drift. valgt. Efter i nogen tid at have arbejdet med en Forundersøgelsesekspeditionen resulte- plan om etablering af en hovedstation i den rede i en fyldig rapport samt tre artikler i gamle, forladte vejrstation i Daneborg (fig. 4) Naturens Verden, hvor ideerne blev præsen- med en mindre ’satellitstation’ ved Zacken- teret. Og den blev fulgt af yderligere ekspedi- berg, blev der skabt en visionær plan for en tioner i 1992 og 1994, hvor man foretog en station i Zackenberg bestående af moderne del basismålinger samt etablerede en interi- ’igloer’ af træ, og Royal Geographical Society mistisk landingsbane. i England blev interesseret og stillede et

Fig. 4. Vejrstationen, ’Kystens Perle’, i Daneborg blev etableret i 1944 og nedlagt igen i 1975. Da forskeren Søren Rysgaard fra Danmarks Miljøundersøgelser i 1994 indledte sine marine undersøgelser i området, blev vejrstationen taget i brug som en primitiv forskningsstation med laboratorier og beboelse i en og samme bygning. Foto: Mikael Sejr.

Tidsskriftet Grønland 1/2009 7 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Opstarten I foråret 1995 var det hele klar til at gå i gang, og DPC ansatte Hans Meltofte til job- bet som stationsleder og ansvarlig for den biologiske monitering, BioBasis. Første opgave var at tage på studietur med Henning Thing, der skulle være videnskabelig koordi- nator for arbejdet i Zackenberg, til Alaska for at se, hvordan man havde grebet arbejdet an på en af verdens førende arktiske forskningsstationer, Toolik Lake Field Station. Er- Fig. 5. Forskningsstation Zackenberg, som den så ud de første ca. 10 år, hvor Weatherhaven shelters blev faringerne fra denne tur fik væsentlig ind- anvendt til indkvartering af 2-4 forskere i hver. Foto: flydelse på arbejdet i Zackenberg, herunder Henning Thing. zonering af studieområdet, etablering af færdselsregler og stationens indretning. Endelig, den 13. juli 1995 landede et fly større beløb i udsigt. Af uransalige årsager af typen De Haviland DHC-6 Twin Otter fra løb dette ud i sandet, igloerne blev – heldig- Flugfelag Nordurlands så på den råt tilret- vis – opgivet og i stedet blev entreprenøren tede grusbane midt i Zackenbergdalen, og et Venslev Hytter i Hornsherred kontaktet. De pionerhold bestående af biolog Thomas Berg, havde stor erfaring med hyttebyggeri i høj- logistiker og tidligere Sirius-mand Henrik arktisk Grønland fra et langvarigt samar- Lassen, Hans Meltofte og den biologistude- bejde med Slædepatruljen Sirius, og i slut- rende Bo Bendix tog fat på arbejdet med at ningen af 1995 blev fem hytter bestilt til op- etablere en lejr samt påbegynde de biologi- førelse i Zackenberg. ske registreringer.

Fig. 6. Klimastationen, som udgør ”hjertet” i moniteringen ved Zackenberg. De to master måler alle vejr-varia- ble uafhængigt af hinanden, så der ikke går data tabt, hvis den ene falder ud. Foto: Charlotte Sigsgaard.

8 Tidsskriftet Grønland 1/2009 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

end 10 år udgjorde sovepladser for hovedpar- ten af stationens personale og besøgende, blev rejst, og de første geomorfologiske, bo- taniske og zoologiske studieplots blev etableret. Slædepatruljen Sirius opførte en af deres standardhytter ved stationen, og den grøn- landske institution Asiaq etablerede en kli- mastation tæt på forskningsstationen (fig. 6). Endelig blev der i 1995 etableret en væ- sentligt forbedret landingsbane på 450 m med en tværbane på 145 m til brug i hård si- devind. Dette arbejde blev udført af en islandsk ’Georg Gearløs’, Johan Gislason, som Fig. 7. Landingsbanen ved Zackenberg blev allerede i 1995 bygget af en islandsk entreprenør, til formålet havde konstrueret en entrepre- som havde ganske særlige praktisk evner. Han blev nørmaskine, som kunne skilles ad i så kaldt ”Cigarmanden”, da en del af hans løn skulle mange dele, at den kunne transporteres udbetales i form af cigarer og Cognac. med en Twin Otter (fig. 7). Foto: Henning Thing. I 1996 arbejdede i alt 37 personer på stationen i løbet af de tre måneder, sæsonen va- I løbet af de næste uger kom der yderli- rede (fig. 8). Hanne Christiansen og Ole gere ti folk til, det første af de canadiske Humlum, begge fra Geografisk Centralinsti- Weatherhaven shelters (fig. 5), som i mere tut ved Københavns Universitet tog sig af

Fig. 8. I 1996, hvor der endnu ikke var huse til køkken og laboratorier, var messen indrettet i et ekstra stort Weatherhaven shelter – uden køleskab, fryser eller andre moderne hjælpemidler. Dette shelter fungerede efterfølgende som værksted i 11 år. Foto: Hans Meltofte.

Tidsskriftet Grønland 1/2009 9 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Fig. 9. Kort over Zackenbergdalen med zoneringen af studieområdet. I zone 1 er det tilladt at færdes alene og uden våben, zone 1A er det primære studieområde, hvor det meste af forskningen og moniteringen foregår, mens zonerne 1B og 1C er beskyttelseszoner hhv. til uforstyrrede undersøgelser og særligt følsomme forekom- ster af gæs. ”S” angiver placeringen af forskningsstationen.

overvågning af det fysiske miljø og landska- Dalen blev inddelt i zoner, så vi f.eks. fik berne under del-programmet GeoBasis, beskyttet et stort område til studier, der mens Thomas Berg og Hans Meltofte tog sig krævede uforstyrrede forhold, og der blev af den biologiske monitering under del-pro- udlagt nogle få transportveje væk fra statio- grammet BioBasis. nen for at beskytte de mest følsomme områ-

10 Tidsskriftet Grønland 1/2009

HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND der (fig. 9). Derudover påbegyndte vi en lø- I forbindelse med overflytningen af Bio- bende registrering af forstyrrelser i området Basis til DMU, gennemgik programmet en i form af ’manddage’ i de forskellige forsk- international evaluering med meget flotte ningszoner, flyvninger til og fra stationen, anmærkninger, men også forslag til juste- mængden af spildevand, videnskabelige eks- ringer. Siden har moniteringsarbejdet i Zack- perimenter/manipulationer, indsamling af enberg været gennem både en national og organismer osv. en international evaluering, som også resul- Som kronen på værket ankom fragtski- terede i generelt flotte anmærkninger samt bet M/S Kista Arctica fra Royal Arctic Line i forslag til justeringer, som der er blevet ta- august med 42 tons byggematerialer til de get højde for i arbejdet. fem huse. Materialerne blev bragt ind til sta- Økonomien blev samtidig konsolideret, tionen ved i alt 120 helikoptersling. Herefter idet Miljøstyrelsen påtog sig ansvaret for ho- opførte fire håndværkere fra Venslev Hytter vedparten af miljøovervågningen, mens husene på mindre end en måned, og ved sæ- KVUG og DPC via Forskningsministeriet fi- sonens afslutning den 6. september stod nansierede driften af selve stationen. Alt i Forskningsstation Zackenberg færdig i stort alt blev der i startfasen anvendt 8,4 mio. kr. set den form, som den har haft indtil udvi- til oprettelse og drift af stationen, 6,4 mio. delserne i 2006-7. kr. til moniteringsprogrammerne og ca. 15 Den officielle indvielse fandt sted den 14. mio. kr. til de mange forskningsprojekter august året efter, hvor den daværende dan- ved stationen. ske forskningsminister, Jytte Hilden, sam- I 2002 blev der etableret et særligt Marin- men med det grønlandske landsstyremed- Basis med base i den nedlagte vejrstation i lem for forskning og miljø, Marianne Jen- Daneborg, hvor der siden 1994 var foregået sen, stod for åbningen, efterfulgt af en stor et omfattende forskningsprojekt under le- udendørs fest med mange prominente gæ- delse af Søren Rysgaard og Peter Bondo Chri- ster fra Danmark og Grønland. stensen fra DMU. Ved samme lejlighed blev driften af GeoBasis delt mellem Københavns Organisationen falder på plads Universitet og Danmarks Miljøundersøgel- Efter de tre første pionérår blev de faglige ser. Foreløbigt sidste skud på stammen af opgaver, som oprindeligt var organiseret i miljøovervågningsprogrammer ved Zacken- miljøovervågningsprogrammerne BioBasis berg er GlacioBasis, som blev etableret i 2007 og GeoBasis, i 1998 flyttet fra DPC til egent- med en placering ved De Nationale Geologi- lige forskningsinstitutioner. Et specielt Kli- ske Undersøgelser for Danmark og Grønland maBasis-program, inkl. den hydrologiske og med overvågning af Zackenbergområdets monitering, blev skilt ud fra GeoBasis og pla- gletschere som væsentligste opgave. ceret i Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, Med udgangen af 2008 sluttede denne hvor Grønlands Hjemmestyre finansierede epoke, idet Dansk Polarcenter blev nedlagt driften. GeoBasis blev uddelegeret til Geo- og driften af Forskningsstation Zackenberg grafisk Centralinstitut ved Københavns Uni- overtaget af DMU. versistet, mens BioBasis blev placeret i Dan- marks Miljøundersøgelser (DMU) under Mil- Forskning, undervisning og jøministeriet. Hans Meltofte fulgte med Bio- internationalt samarbejde Basis-programmet til DMU, og Morten Rasch Det var fra starten en væsentlig målsætning overtog opgaven som videnskabelig leder og for Forskningsstation Zackenberg at deltage logistikansvarlig som supplement til opga- i det internationale forskningssamarbejde ven som leder af GeoBasis, som han havde på klimaområdet (boks 2). Starten var rela- varetaget siden 1997. tivt træg, først og fremmest fordi Zacken-

Tidsskriftet Grønland 1/2009 11 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Boks 2. Organisering af arbejdet Efterhånden som vi fik flere erfaringer og indsigt i mulighederne i området, er mil- En af grundidéerne bag Zackenberg er, at der jøovervågningen blevet justeret og ubygget ved stationen skal foretages langsigtede må- fx med en omfattende monitering af kulstof- linger (monitering) af en række fysiske og bio- omsætningen – både kultveilte og metan. logiske elementer for herigennem at kunne Et vigtigt element i konceptet for Zacken- relatere økosystemets funktion til klimaets berg er, at der efter hver sæson publiceres en årlige variation og til langsigtede klimaæn- årsrapport med oversigter over resultaterne dringer. Til dette formål er der ved stationen og en karakteristik af sæsonen, og at alle etableret et miljøovervågningsprogram, Zack- primærdata er tilgængelige på stationens enberg Basic, som af praktisk årsager er op- hjemmeside. delt i fem delprogrammer, KlimaBasis, Geo- Henning Thing fra Dansk Polarcenter var Basis, BioBasis, MarinBasis og GlacioBasis. arkitekten bag akronymet, ZERO (Zacken- Allerede fra begyndelsen var konceptet berg Ecological Research Operations), og for Zackenberg, at logistik, monitering og sammen med Hans Meltofte udviklede han forskning skulle spille effektivt sammen i programmets logo i form af en lige linie ef- forskningsprogrammet Zackenberg Ecologi- terfulgt af et stiliseret udsnit af bjergryggen cal Reseaarch Operations (ZERO). Data fra på Zackenbergfjeldet, som samtidig symbo- moniteringen skulle være frit tilgængelige liserer klimasvingninger. for alle, såvel forskningsprogrammerne på stationen som for andre forskere i ind- og udland. Et af hovedproblemerne i den hidti- dige forskning i højarktisk Grønland havde nemlig været, at man aldrig vidste, om det år, man var i gang med at undersøge, var Zackenbergs logo, som på én gang symboliserer ”år nul” (ZERO) før klimaændringerne og specielt koldt eller varmt, var vådt eller tørt, klimavariationerne i form af et stiliseret billede af havde tidlig eller sen snesmeltning osv. en del af bjergryggen på Zackenbergfjeldet.

berg var langt foran mange andre stationer i ronmental Observing Network) i 2003 og de polare områder mht. tværvidenskabelig SAON (Sustaining Arctic Observing Network) langtidsmonitering af klimaeffekter. I 1999 i 2007. Endvidere har arbejdet ved stationen i blev Forskningsstation Zackenberg imidler- en årrække været det danske bidrag til Cli- tid medlem af de to EU-finansierede netværk mate Change Effects programmet under Arc- SCANNET (Scandinavian/North European tic Monitoring and Assessment Programme Network of Terrestrial Field Bases) og ENVI- (AMAP), og stationen bidrog med data til den NET (European Network for Arctic-Alpine En- store internationale syntese vedr. status for vironmental Research), som netop havde til klimaforskningen i Arktis, Arctic Climate formål at koordinere forskningen og miljø- Impact Assessment (ACIA), som udkom i overvågningen ved forskningsstationer i det 2004. I dag regnes Forskningsstation Zacken- arktiske/alpine område. Siden er Forsknings- berg blandt de førende forskningsstationer i station Zackenberg blevet inddraget i en det polare område, og mht. tværvidenskabe- lang række internationale netværk og pro- lige langtidsstudier af klimaeffekter er stati- grammer, og har herunder været blandt ini- onen mange år foran alle andre forsknings- tiativtagerne til CEON (Circumarctic Envi- stationer i Arktis og Antarktis.

12 Tidsskriftet Grønland 1/2009

01-Boxfig1 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Stationen har også siden begyndelsen i 1995 fungeret som base for mere kortvarige forskningsprojekter, og antallet af person- dage på stationen nåede allerede fra 1996 op på mellem 1000 og 2000 pr. år, som først blev ’sprængt’ under Det Internationale Po- larår 2007-8 med ca. 2700 overnatninger på stationen i 2008. Det har fra starten været en væsentlig målsætning for stationen, at den faste miljøovervågning skulle tiltrække forskningsprojekter, blandt andet ved at stille sine moniteringsdata gratis til rådig- hed for forskerne. Herved er der skabt en sy- Fig. 10. Ung polarforsker – Charlotte Sigsgaard – på nergi, hvor forskerne på den ene side kan arbejde ved Zackenberg. I de første år med forskning koncentrere sig om deres meget specifikke ved Zackenberg var kvinder et særsyn. I 1995 og 1996, projekter og lade miljøovervågningen ind- var der således kun henholdsvis én og to kvinde(r) samle de nødvendige mere basale data, og blandt de henholdsvis syv og 31 forskere. I 2007 og 2008 udgjorde kvinder tæt på 50% af de besøgende hvor miljøovervågningen på den anden side ved Zackenberg. Foto: Morten Rasch. sikres up-to-date indsigt i de nyeste forsk- ningsområder via samarbejdet med forskerne. Dette samarbejde har ført til, at der Stationen færdigbygges hvert år er blevet gennemført minimum ti De to brødre, Leif Skov og Niels Skov, begge større eller mindre forskningsprojekter ved fra Aage V. Jensens Fonde, besøgte i somme- Zackenberg samt, at data fra Zackenberg ren 2000 Forskningsstation Zackenberg, og igennem årene er indgået i et trecifret antal de fattede straks interesse for arbejdet ved internationale videnskabelige artikler. stationen. Fonden støttede således i de føl- På undervisningsområdet har konceptet gende år en lang række mindre projekter og omkring Zackenberg også vist sig hensigts- aktiviteter i området. Fonden foreslog en mæssigt. Allerede fra starten tog Forsknings- overførsel af ejerskabet til Forskningsstation minister Jytte Hilden initiativ til dette, idet Zackenberg til Grønlands Hjemmestyre, og hun ved åbningen af Forskningsstation Zack- de stillede dette som betingelse for en evt. enberg i 1997 forærede Grønlands Hjemme- mere markant støtte til stationen. styre to stipendier årligt i årene 1998-2000 Det følgende år besøgte Miljøminister til unge grønlandske studerende, så de Svend Auken og Landsstyremedlem for Na- kunne deltage i arbejdet ved Zackenberg. Si- tur og Miljø, Alfred Jakobsen stationen, og den har mange unge polarforskere startet de indgik en aftale om den fremtidige ud- deres arktiske løbebane som assistenter på et vikling af Nationalparken for Nord- og Nord- af de fem miljøovervågningsprogrammer østgrønland, en aftale, som skulle sikre en ved Zackenberg (fig. 10). Programmernes fag- større grønlandsk indflydelse i området. På lige alsidighed gør dem ideelle til den mere baggrund af denne aftale blev der blandt an- håndværksmæssige uddannelse som polar- det indledt drøftelser om overførsel af ejer- forsker. Mange af studentermedhjælperne forholdet til Forskningsstation Zackenberg har efterfølgende skrevet kandidatspeciale til Grønlands Hjemmestyre i det såkaldte om forhold ved Zackenberg, og nogle af disse ’Bjørnskov-udvalg’, med deltagelse af alle re- er blandt de i alt 25 PhD-studerende, som levante interessenter i Nationalparken for igennem årene har baseret deres PhD-arbej- Nord- og Nordøstgrønland og med Viden- der på data fra Zackenberg. skabsministeriets daværende departements-

Tidsskriftet Grønland 1/2009 13 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Fig. 11. I 2006 blev der bygget et beboelseshus med plads til 18 personer samt en teknikbygning med elværk, værksted og garage. I 2007 blev stationens kantine udvidet med ny stor spisesal. Byggerierne blev finansieret af Aage V. Jensens Fonde. Foto: Henrik Spanggård Munch.

chef Leo Bjørnskov for bordenden. I 2006 danske stats fortsatte ret og pligt til at drive overtog Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, Forskningsstation Zackenberg i de følgende Forskningsstation Zackenberg, og der blev 10 år. samtidig indgået en driftsaftale vedr. den Overførslen af ejerforholdet åbnede samtidig op for støtte fra Aage V. Jensens Fonde, og i somrene 2006-7 blev Forskningsstation Zackenbergs oprindelige ca. 275 m2 under tag udvidet med yderligere 450 m2 (fig. 11), og der blev endvidere foretaget en gennem- gribende restaurering af de eksisterende bygninger – alt sammen på basis af en dona- tion på et tocifret millionbeløb fra fonden. Stationen fik et egentligt beboelseshus med dobbeltværelser, dagligstue, tekøkken, moderne toiletfaciliteter og sauna, og kantinen blev udvidet væsentligt med en større spisesal, moderne køkken og eget proviantdepot. Endvidere blev forholdene for marinbiolo- Fig. 12. I 2003 donerede Aage V. Jensens Fonde et gerne i Daneborg forbedret væsentligt, idet mindre undersøgelsesfartøj, Aage V. Jensen, til de der blev etableret et større bådehus med et marine undersøgelser i Daneborg. Foto: Ditte Marie Mikkelsen. mindre laboratorium samt plads til programmets mange både, og heriblandt under-

14 Tidsskriftet Grønland 1/2009 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Fig. 13. I 2007 indledte den samme forskergruppe, som står for miljøovervågningen ved Zackenberg, en tilsvarende miljøovervågning i Kobbefjord nær Nuuk. Der foretages de samme målinger begge steder, hvilket giver mulighed for sammenlignende studier af et højarktisk og et lavarktisk økosystem. Foto: Morten Rasch. søgelsesfartøjet Aage V. Jensen (fig. 12), som berg, der også driver Nuuk Basic. Program- ligeledes blev doneret af fonden. met er finansieret af Energistyrelsen og Mil- jøstyrelsen med væsentlige bidrag til etable- Nuuk Basic – Zackenbergs lavarktiske ringen fra Aage V. Jensens Fonde. Grønlands søsterprogram Naturinstitut står for logistikken, herunder I 2007 blev miljøovervågningen ved Zacken- transport til/fra Kobbefjord samt indkvarte- berg i det højarktiske Nordøstgrønland så ringen. Morten Rasch har for at sikre den suppleret med en tilsvarende miljøovervåg- tætte kobling imellem Zackenberg og Nuuk ning, Nuuk Basic, i den lavarktiske del af Basic fra starten også været videnskabelig ko- Vestgrønland, i Kobbefjord nær Nuuk (fig. ordinator ved dette program, som fagligt i 13). Det er meningen, at dette nye miljøover- øvrigt er tæt koblet til Grønlands Naturinsti- vågningsprogram skal dublere resultaterne tuts Center for Marinøkologi og Klimaeffek- fra Zackenberg med tilsvarende resultater ter under ledelse af professor Søren Rysgaard. fra et lavarktisk område for herigennem at muliggøre sammenlignende studier med ud- Afrapportering af de første 10 år gangspunkt i ensartede data. Det er de Efter de første 10 års arbejde i Zackenberg samme samarbejdspartnere som ved Zacken- havde vi endelig samlet så mange data, at

Tidsskriftet Grønland 1/2009 15 HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND

Zackenberg i årstal 2002: Forskningsstation Zackenberg overta- ger det hus, som Slædepatruljen Sirius 1991: Ekspedition der skulle finde den bed- byggede i 1995. ste lokalitet for placering af en forsk- 2003: Der etableres et marint miljøovervåg- ningsstation. ningsprogram, MarinBasis. 1992: Forundersøgelser ved Zackenberg. 2004: Hendes Majestæt Dronning Magrethe 1994: Forundersøgelser ved Zackenberg. De II besøger Forskningsstation Zacken- første marine undersøgelser i Dane- berg. borg. 2005: Arbejdet med en 10 års afrapportering 1995: Miljøovervågningsprogrammet Zack- af undersøgelserne ved Zackenberg enberg Basic etableres og foretager de igangsættes med støtte fra Miljøstyrel- første målinger. Slædepatruljen Sirius sen og Aage V. Jensens Fonde. bygger det første hus ved Zackenberg. 2006: Stationen udvides med et beboelses- 1996: Forskningsstation Zackenberg etable- hus og et elværk ved Zackenberg samt res med fem huse bygget af Venslev med et bådehus i Daneborg. Hytter. 2007: Stationen udvides yderligere blandt 1997: Stationen åbnes officielt af Forsknings- andet med en tilbygning til kantinen minister Jytte Hilden og Landsstyre- ved Zackenberg. medlem for Forskning og Miljø Mari- 2008: Bogen ’High-Arctic Ecosystem Dyna- anne Jensen. mics in a Changing Climate. Ten years 1998: Den fremtidige finansiering af Zack- of monitoring and research at Zacken- enberg-arbejdet aftales mellem en berg Research Station, Northeast række danske og grønlandske institu- Greenland’ udgives på forlaget Else- tioner. vier Academic Press. 1999: Forskningsstation Zackenberg er blandt initiativtagerne til etablering af de internationale netværk, SCAN- NET og ENVINET, med fokus på klimaeffekter i arktiske økosystemer. 2000: Repræsentanter fra Aage V. Jensens Fonde besøger for første gang Forsk- ningsstation Zackenberg. 2001: Miljøminister Svend Auken og Lands- styremedlem for Natur og Miljø Al- fred Jakobsen indgår ved Zackenberg en aftale vedr. fremtiden for National- Hendes Majestæt Dronning Magrethe II besøgte parken for Nord- og Nordøstgrønland. Zackenberg den 4. juli 2004. Foto: Kristian Albert.

det gav mening at foretage mere detaljerede voldsomme bestandssvingninger, moskusok- analyser af hvilke faktorer, der styrer de sernes fordeling i terrænet og udvekslingen

mange år-til-år-forskelle, som vi havde kon- af CO2 mellem tundraen og atmosfæren? Og stateret. Hvad styrer f.eks. snemængderne, hvad kan der tænkes at ske i fremtiden? Alle planternes blomstring, insekternes kulmina- de spørgsmål har vi givet vores foreløbige tion, opblomstringen af planteplankton i bud på. Den marine miljøovervågning gav fjorden, fuglenes æglægning, lemmingernes således i 2007 i Meddelelser om Grønland, Bi-

16 Tidsskriftet Grønland 1/2009

HANS MELTOFTE OG MORTEN RASCH: FORSKNINGSSTATION ZACKENBERG I NORDØSTGRØNLAND oscience, en samlet videnskabelig præsenta- dybere indsigt ikke alene i Grønlands høj- tion af resultaterne fra de sidste 10 års moni- arktiske økosystemers funktion, men også tering og forskning i det marine miljø i til vores muligheder for at vurdere, hvad der fjordsystemet. Den terrestriske miljøovervåg- vil ske under de meget voldsomme klimaæn- ning fulgte efter i 2008 med en samlet præ- dringer, som kan forventes specielt i Højark- sentation af 10 års resultater fra Zackenberg- tis. Det var i sidste øjeblik, at vi kom i gang, området, som blev udgivet som en engelsk- og i de kommende årtier bliver det utrolig sproget bog ved forlaget Elsevier Academic spændende at se, hvad der sker. Vil Nordøst- Press i New York. De resultater, der præsente- grønland få et lavarktisk klima i fremtiden, res i disse to bøger, er siden blevet formidlet eller vil det kontinentale højarktiske klima på dansk og grønlandsk dels i et 16 siders blot ændre sig til et maritimt præget højark- hæfte til gratis uddeling overalt i Grønland tisk klima som på Svalbard? – Og hvordan til og dels i en bog på ca. 100 sider, som er un- det påvirke flora og fauna? Forskningssta- der udgivelse på Aarhus Universitetsforlag. tion Zackenberg vil fortsat arbejde på at Med disse publikationer har Forsknings- finde svarene. station Zackenberg lagt grunden til en langt

Litteratur

Andersson, T.I.H., J. Böcher, B. Fredskild, B.H. Jakobsen, H. Meltofte, H. 2008: Zackenberg, Tunup Avannaani ilisima- Meltofte, G.S. Mogensen & B. Muus, 1991: Rapport om tusarfik – ukiuni qulini silap issusaanik, naasoqassut- muligheden for placering af en naturvidenskabelig simik uumasoqassutsimillu misissuinerit. – Danmarks forskningsstation ved Zackenberg, Nationalparken i Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.* Nord- og Østgrønland. Københavns Universitet og Meltofte, H., T.R. Christensen, B. Elberling, M.C. Forchham- Dansk Polarcenter. mer & M. Rasch (red.) 2008: High-Arctic Ecosystem Berg, T.B. 2008: Zackenberg – en arktisk perle i den Dynamics in a Changing Climate. Ten Years of nordøstgrønlandske nationalpark. Rhodos, København. monitoring and research at Zackenberg Research Danish Polar Center 1993: Analytical Studies of High Arctic Station, Northeast Greenland. Advances in Ecological Ecosystems. A Multidisciplinary Programme at Research 40, Elsevier Academic Press, New York. Zackenberg, NE Greenland. A Letter of Intent. Naturens Verden 1992: En forskningsstation i Jordens Dansk Polarcenter 1991: Zackenberg – en forskningsstation største nationalpark. Naturens Verden 8/1992. i Grønlands Nationalpark, Nordøstgrønland. Rasch, M. (red.) 2000: Zackenberg Station – en platform for Forchhammer, M., Meltofte, H. & M. Rasch 2009: Naturen og højarktisk økologisk forskning i Nordøstgrønland. klimaændringerne i Nordøstgrønland – 10 års Kaskelot 127. resultater fra Forskningsstation Zackenberg. Aarhus Rysgaard, S. & R.N. Glud (red.) 2007: Carbon cycling in Universitetsforlag. Arctic marine ecosystems: Case study Young Sound. Meltofte, H. (red.) 2002: Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er Meddelelser om Grønland, Bioscience 58.* effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? TEMA-rapport fra DMU 41/2002.* Publikationer, som er markeret med en stjerne, kan Meltofte, H. 2008: Forskningsstation Zackenberg i downloades gratis på nettet. Nordøstgrønland – ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.*

Tidsskriftet Grønland 1/2009 17 AF ole bennike, naja mikkelsen og rene forsberg

Tobias Ø

Fatamorgana-øer denskabelig station. I andre tilfælde skyldes I polarforskningens historie er der en del ek- rapporterne om nyt land optiske spejlingsfæ- sempler på, at der er rapporteret om observa- nomer, som er velkendte fra polområderne. tioner af nye øer eller nyt land, hvor senere kortlægning har vist, at der kun findes hav. Ole Bennike For eksempel er formodede landområder ble- er informationsmedarbejder ved De Nationale Geologiske Undersø- vet set nord for Grønland, nord for Canada og gelser for Danmark og Grønland nord for Alaska. Nogle af disse observationer (GEUS). Er uddannet som geolog/ kan formentlig tilskrives de såkaldte is-øer, biolog, og har i en årrække forsket som er store, flade isbjerge. i den geologiske, biologiske og kli- matiske udvikling under de sidste Is-øer er almindelige omkring Antarktis, årmillioner. Feltarbejde i Grønland, men i Polhavet blev de først erkendt efter an- Nordvesteuropa, Uganda, Azorerne, Tristan da Cunha den verdenskrig. Den første blev opdaget af og Antarktis. Tildelt Københavns Universitets guldme- det amerikanske flyvevåben i 1946, og den dalje og den Schibbye’ske præmie. fik navnet T-1. Den tredje is-ø der blev opda- Naja Mikkelsen er maringeolog ved GEUS og har i get fik navnet T-3, og den blev i perioden mange år arbejdet i Grønland for 1952 til 1954 anvendt som base for en stor vi- at studere klimaændringerne i arktis. I de seneste år har hun udfor- RESUMÉ sket klimaændringerne fra havisen i det arktiske ocean, og hun deltog I vore dage, hvor satellitter kredser omkring også i Galathea-3 ekspeditionen. Jorden, kunne man tro at hver en afkrog er Naja Mikkelsen har mange års er- kortlagt i detalje. Derfor var det højst overra- faring med arktisk forskning, og i 2006 blev hun ud- skende, da en tysk forsker i 1998 fortalte, at han nævnt til videnskabelig rådgiver for EU-kommissionen. havde opdaget en hidtil ukendt ø i nordøst Rene Forsberg Grønland. Øen er senere blevet navngivet Tobias er leder af afdelingen for Geody- Ø, eller på grønlandsk Tuppiap Qeqertaa. Øen namik ved Institut for Rumforsk- ligger ca. 80 km ud for yderkysten, på 79°20’ ning og –teknologi under DTU. nordlig bredde, og den er omkring 2 km lang og Uddannet som geodæt, og arbej- 1,5 km bred. Det meste af øen er dækket af en der blandt andet med præcise høj- iskappe som er op til 34 m tyk, og kun en lille del demålinger fra satellitter, kortlæg- af øen er isfri. De eneste planter der indtil videre ning af havis-udbredelse i Polhavet er fundet på øen er tre arter mosser. og monitering af Indlandsisen.

18 Tidsskriftet Grønland 1/2009

OLE BENNIKE, NAJA MIKKELSEN OG RENE FORSBERG: TOBIAS Ø

Udfor den allernordligste del af Nordøst- grønland er landområder blevet rapporteret flere gange. Den 2. maj 1907 mente tre af Danmark-Ekspeditionens medlemmer såle- Tobias Ø des, at de så et landområde ved 81°48’N, i retning mod Svalbard. De forsøgte at nå det, men havisen var for ujævn, og de måtte op- give. Den 16. august 1933 mente Lauge Koch og to andre folk at de så bjerge mellem Grøn- land og Svalbard fra et fly, men sigtbarheden var for ringe til at de kunne være sikre. I december 1937 udsendte medlemmer af en russisk ekspedition, som drev af sted på en isflage, en meddelelse om at de havde observeret land i samme område. Denne meddelelse førte til, at Lauge Koch overtalte den danske stat til at indkøbe et fly, som havde tilstrækkelig aktionsradius til at flyve fra Svalbard til Grønland og retur, og i maj må- ned 1938 gennemførtes fire overflyvninger af området. Denne gang var sigtbarheden god, men der blev ikke observeret noget land i området. Til gengæld lykkedes det Koch at kortlægge store områder af indlandet i Nord- grønland. De rapporterede øer eller landom- råder, som senere har vist sig ikke at eksiste- re, kaldes ofte fatamorgana-øer eller fatamorgana-land i polar-litteraturen.

De første observationer I foråret 1998 fortalte den tyske oceanograf Kort over Grønland med beliggenheden af Tobias Ø Gereon Budeus fra Alfred Wegener Institut- angivet. tet i Bremenhaven, at han i 1993 ca. 80 km (Copyright Kort & Matrikelstyrelsen/Simon Ekholm) udfor kysten af Grønland havde opdaget, hvad han beskrev som en 30 m høj is-bakke, Det skal bemærkes, at landområdet ligger Næste besøg fandt sted som en overflyv- flere hundrede kilometer syd for de formo- ning i september 1997 og på denne årstid dede landområder, som blev rapporteret var sneen i området smeltet. Fra helikopte- mellem 1907 og 1937. ren blev der set et område med hvad der syn- Budeus besøgte området under et togt tes at være flere holme og småøer. med det tyske forskningsskib Polarstern i maj 1993, hvor han landede med en helikopter Slædekusken Tobias på ‘is-bakken’, og indsamlede en 3 meter Budeus’ observationer vakte interesse i Dan- lang iskerne. Temperaturen i bunden af hul- mark, fordi opdagelsen kunne få konsekven- let var –15 grader celcius. Positionen for lan- ser for den økonomiske 200 sømil grænse dingsstedet blev bestemt med helikopterens rundt om Grønland, og for grænsedragnin- GPS (Global Positioning System). gen mellem Grønland og Norge. Martin

Tidsskriftet Grønland 1/2009 19 OLE BENNIKE, NAJA MIKKELSEN OG RENE FORSBERG: TOBIAS Ø

Ghisler, som var direktør for den geologiske undersøgelse, foreslog at navngive hvad der formodedes at være en gruppe af små øer To- bias Øer. Senere er navnet Tuppiap Qeqertaa blevet autoriseret af det Grønlandske Sted- navneudvalg, men på dansk anvendes ofte 79.34°N det uofficielle navn Tobias Ø, ligesom Tobias Island ses i engelsk-sproget litteratur. 5 15 25 Tobias Gabrielsen var medlem af Dan- mark Ekspeditionen fra 1906 til 1908. Tre grønlændere deltog i ekspeditionen som hundeslædekørere og jægere. Den mest be- 34 meter rømte er Jørgen Brønlund, som omkom under ekspeditionen. Inden han lagde sig til at 79.33°N dø skrev han en gribende afsked på sidste side i sin dagbog, herunder ”kunde ikke videre af forfrosninger i Fødderne, og af mør- ket”. Brønlund havde under uhyre strabad- 500 m 15.78°V ser kæmpet sig frem til et depot, hvor han regnede med at hans lig og medbragte kort- GPS målinger 2001 15.82°V GPS målinger 2003 skitser ville blive fundet. Tobias deltog ikke i den fatale slæderejse, Kort over Tobias Ø. Afstanden mellem højdekurverne i stedet var han en del af det såkaldte slæde- er 5 m. hold 2, som nåede længst mod nord. Dette hold vendte tilbage til skibet i god behold,

Oversigt over iskappen som dækker det meste af Tobias Ø. Det ses at iskappen er hjerteformet. Fotografiet er taget fra øst, fra en helikopter. (Foto: Tommy Pedersen)

20 Tidsskriftet Grønland 1/2009

OLE BENNIKE, NAJA MIKKELSEN OG RENE FORSBERG: TOBIAS Ø

Den 28. april 2001 landede for først gang et grønlandsk fly på Tobias Ø. I forbindelse med opholdet på øen blev der foretaget en række geologiske og geofysiske undersøgelser samtidig med at de danske og grønland- ske flag for første gang blev hejst over øen. På billedet ses geodæt Rene Forsberg, geolog Naja Mikkelsen, landinspektør Jan Adelhard Kristensen og geodæt Kristian Keller i tåge foran det lille fly. (Foto: Naja Mikkelsen)

hvilket i meget høj grad skyldes Tobias store ditioner, herunder i en af Lauge Koch ledet evner som slædekusk. På tilbagevejen måtte ekspedition fra 1926 til 1927. I april 1927 ud- de passere et fjeld, hvor der kun var en smal forskede han Tobias Dal, som blev opkaldt ef- skrånende hylde af sne og is mellem det stej- ter ham. Også Tobias Gletscher i det nordlige le fjeld og det åbne hav. Det lykkedes Tobias Østgrønland er opkaldt efter Tobias. at få hundeslæderne sikkert forbi denne vanskelige passage. Næste forår var han med til Tobias Ø besøgt 1999 at finde liget af Brønlund. I sommeren 1998 var det planen at besøge To- Den tredje grønlænder der deltog i Dan- bias Ø med helikopter fra en baselejr i Grøn- mark Ekspeditionen var Hendrik Olsen. Han land. Desværre var det meste af sommeren vendte også velbeholdent tilbage, men for- præget af dårligt vejr, og programmet blev svandt senere under mystiske omstændighe- forsinket. Da et forsøg omsider kunne gen- der under Knud Rasmussens 2. Thule Ekspe- nemføres den 20. august, måtte helikopteren dition i 1917. På grund af deres død under vende om på grund af tåge omkring øen. store ekspeditioner blev Jørgen og Hendrik I 1999 var Polarstern igen i regionen, og berømte, mens Tobias kom til at stå i skyg- ombord var den danske glaciolog Ole Olesen, gen af de andre to grønlændere. Han levede som landede på Tobias Ø den 28. juli. Olesen videre i mange år og døde under en slæderej- rapporterede seks mere eller mindre spredte se i Vestgrønland som en temmelig gammel grupper af små isfrie øer eller holme, vest mand i 1945. Han deltog i flere andre ekspe- for en iskappe. Der blev foretaget en landing

Tidsskriftet Grønland 1/2009 21 OLE BENNIKE, NAJA MIKKELSEN OG RENE FORSBERG: TOBIAS Ø

Oversigt over den nordlige del af Tobias Ø med holme nord for iskappen. (Foto: Tommy Pedersen)

med helikopter på den største ø, som var om- on Nord mod Tobias Ø og fandt øen trods kring 75 m lang og 25 m bred. Overfladen dårlige forhold med tåge og white out. Flyet, bestod af grus med afrundede sten, som som var udstyret med ski, blev sat sikkert målte op til 30 cm i diameter. Gruset var om end ret hårdt ned i den dybe sne på top- skubbet sammen i små toppe eller rygge, pen af iskappen. Ombord var en gruppe for- som nåede op til omkring 1 meter over van- skere, der under besøget foretog en række det. Stenene lå i en vandmættet matrix af geologiske og geofysiske undersøgelser, sand og ler. Overfladen var ekstremt ustabil, hvorunder det bl.a. blev slået fast, at der kun og da helikopteren begyndte at synke ned i var tale om én ø – ikke en gruppe øer – og jorden blev det hurtigt nødvendigt at lette den eksakte position af øen blev bestemt. igen. Et par prøver af sten og muslingeskal- Endvidere blev det det danske og det grøn- ler blev indsamlede. landske flag hejst. I 2001 og 2002 blev der indsamlet og ana- Senere besøg og udvikling lyseret geofysiske data fra satellitter og fly. I år 2000 forsøgte inspektionsskibe fra den Resultaterne viste, at iskappen er op til 34 m danske flåde ved to lejligheder at nå Tobias høj og øen er 2 km lang. De indsamlede data Ø, men begge forsøg slog fejl. Men den 28. tydede desuden på, at der skulle findes en april 2001 fløj et lille Twin Otter fly fra Stati- gruppe små øer sydøst for Tobias Ø.

22 Tidsskriftet Grønland 1/2009

OLE BENNIKE, NAJA MIKKELSEN OG RENE FORSBERG: TOBIAS Ø

I sensommeren 2003 var der ekstremt Mosser lidt havis udfor Nordøstgrønland. Den 9. sep- Øen virker nærmest steril, men i 2003 blev tember var inspektionsskibet Triton i stand der tilfældigvis fundet enkelte mosser. En til at sejle hen i nærheden af Tobias Ø, og en prøve indsamlet i 2003 indeholdt tre arter: helikopter fra skiber landede to gange på Rød horntand (Ceratodon purpureus), klokke- øen. To dage senere var skibet tilbage nær hætte (Encalypta spathulata) og bryum (Bryum Tobias Ø, og der blev foretaget landgang på sp.). Rød horntand dominerede fuldstændig Tobias Ø fra en gummibåd (fig. 6). Tre prøver prøven, mens der kun var et enkelt skud af af sand og grus og en prøve af mosser blev klokkehætte og enkelte skud af bryum. Disse indsamlet nord for iskappen. Desuden blev mosser er almindelige og udbredte i de isfrie der bygget en varde, hvori der blev depone- dele af Grønland, men rød horntand er dog ret en lille beretning, en liste over besæt- sjælden længst mod nord. Alle arter er pio- ningsmedlemmerne, lidt nødproviant og en nérplanter, det vil sige at de hurtigt kan ind- flaske spiritus. finde sig i et jomfrueligt område, for eksem- Under dette togt viste det sig, at de små pel et område som er blevet blotlagt hvor isen øer som der var fundet indicier for sydøst for er smeltet væk. Mosserne er også kendte for Tobias Ø, ikke eksisterer. Men vanddybden er at kunne vokse i ustabil jordbund som er ud- kun 20–22 m, så isbjerge kan nemt gå på sat for jordflydning. Rød horntand er kendt grund. Sådanne strandede isbjerge kan for- for at kunne optræde som et ukrudt, der vok- veksles med øer på basis af geofysiske data. ser i miljøer som hyppigt er udsat for forstyr- Den 22. august 2008 var det så blevet in- relse. Denne art er vidt udbredt i temperere- spektionsskibet Vædderens tur til at besøge de, arktiske og antarktiske dele af verden. egnen ved Tobias Ø. Det lykkedes at lande på øen med helikopter og udlægge en ny varde- Marine skaller beretning. Derimod lykkedes det grundet Som nævnt blev der indsamlet nogle muslin- dårlig sigtbarhed ikke at flyve nye flag ind geskaller i 1999. Skallerne var hele og de re- til øen, og det viste sig, at flagstangen fra præsenterer to arter, nemlig hulemusling 2003 var knækket. Isforholdene tillod heller (Hiatella arcrtica) og ellipseformet astarte- ikke, at både kunne sejle ind til øen. musling (Astarte elliptica). Hulemusling er en Den 20. februar 2006 underskrev repræ- af mest almindelige arter af muslinger i hæ- sentanter fra Grønland, Danmark og Norge vede marine aflejringer i regionen, hvori- en aftale om grænsedragningen i havet mel- mod ellipseformet astartemusling er sjæl- lem Grønland og Svalbard. Opdagelsen af To- den, og mest findes ved yderkysten. Der fin- bias Ø betød at Grønlands havområde blev des ingen data om områdets nuværende fau- udvidet med 885 kvadratkilometer. Og ende- na af marine muslinger, men begge arter er lig skal det nævnes, at det grønlandske post- kendt fra sydligere dele af Nordøstgrønland væsen den 1. oktober 2007 udsendte et fri- og fra Peary Land i Nordgrønland. De lever mærke med Tobias Ø som motiv. begge på relativt lave vanddybder, typisk omkring 10 til 20 m. En skal af hver art er Iskappen blevet daterede ved kulstof-14 metoden, og Olesen observerede distinkte lag af firn resultatet var 1400 år og 1300 år før nu. (sammenpresset sne) i den sydlige del af is- På grund af landhævningen i Grønland, kappen, hvor der findes en lille stejlvæg. Is- som er en følge af at Indlandisen er skrum- kappens beliggenhed ved havniveau er ikke pet markant efter seneste istids ophør, er det usædvanligt, det samme ses enkelte andre ganske almindeligt at finde skaller af mari- steder i Grønland, i Svalbard og især i Franz ne muslinger på land. Men de fleste skaller Josef Land nord for Rusland. er mellem 12.000 og 6000 år gamle, og det er

Tidsskriftet Grønland 1/2009 23 OLE BENNIKE, NAJA MIKKELSEN OG RENE FORSBERG: TOBIAS Ø

Detalje af overfladen på Tobias Ø den 9. september 2003. Der ses en række rygge af sten, grus og sand. (Foto: Tommy Pedersen)

sjældent, at man finder så unge skaller på ter af muslingeskaller, rurer, søpindsvin og land. De fleste unge skaller er fundet på ste- kalkrør af en art børsteorm. Muslingerne leder, hvor gletscherne har skubbet havaflej- ver nedgravet i sediment under havbunden, ringer med skaller op, men dette er ikke til- mens de andre arter lever hårdt underlag på fældet på Tobias Ø. Måske er der foregået en havbunden, for eksempel på sten eller klip- unormal landhævning på Tobias Ø igennem pestykker. det sidste årtusinder, men det er nok mere Rurer er repræsenterede med to arter, sandsynligt, at skallerne er blevet skrabet op stor rur (Balanus balanus) og lavvandsrur (Ba- af havbunden af havis eller et isbjerg, og der- lanus balanoides). Lavvandsrur træffes i Øst- efter skubbet op på land i forbindelse med is- grønland kun helt mod syd, mens det er skruninger, som formentlig også dannede mere usikkert, hvor langt nordpå stor rur le- de tidligere omtalte rygge af grus. ver. Den lever dog næppe så langt mod nord Som nævnt blev der indsamlet nogle prø- som Tobias Ø i dag. På det tidspunkt hvor ver af sand og grus i 2003, og disse prøver in- disse rurer levede ved Tobias Ø må vandets deholdt også fragmenter af marine skaller. temperatur have været væsentlig højere end Nogle af skallerne var skarpkantede, men de i dag. Det er muligt, at rurerne levede i om- fleste var afrundede. Der var både fragmen- rådet for omkring to til tre millioner år si-

24 Tidsskriftet Grønland 1/2009

OLE BENNIKE, NAJA MIKKELSEN OG RENE FORSBERG: TOBIAS Ø den. Inden for dette tidsrum var der en var- overraskende, at nøjagtigheden af kortet er meperiode, hvorfra vi har fundet aflejringer stærkt begrænset. Ikke langt borte er der dog flere steder i Nordøstgrønland. Det er dog vist vanddybder på mindre end 20 m. også muligt, at dyreresterne stammer fra Det kan synes ejendommeligt, at Tobias den seneste mellemistid, for omkring Ø først blev opdaget i 1993. Men øen er lille 120.000 år siden. Denne periode var ligele- og indtil for få år siden var den dækket af des kendetegnet ved høje vandtemperaturer, sne og is året rundt, ligesom den var omgi- og aflejringer fra dette tidsrum er fundet i vet af havis året rundt. Desuden præges om- de centrale dele af Nordøstgrønland. rådet af hyppig tåge og skyer. Og endelig ligger den i et område som kun sjældent besø- Afsluttende bemærkninger ges. I forbindelse med at det er blevet varme- Hvis man plotter beliggenheden af Tobias Ø re og varmere i løbet af de sidste årtier, er på dybdekortet over regionen ses det, at øen havisen i regionen skrumpet, og i 2003 var ligger på et sted hvor vanddybden skulle være havet omkring øen stort set isfrit, forment- mellem 100 og 200 meter. Dette viser, ikke så lig for første gang i nyere tid.

Tidsskriftet Grønland 1/2009 25 AF mogens norden guldbrandsen Tanker om en hændelse der kunne være undgået Om Danmark Ekspeditionens Slædehold 1’s sidste rejse

Baggrundsorientering til “Tanker om RESUMÉ en hændelse …” Danmark Ekspeditionen var en af de sidste Ud fra den begrænsede viden vi har om større danske ekspeditioner der blev udsendt Slædehold 1’s færden og forfatterens egne erfaringer, beskrives og begrundes en rute til Grønland. Ekspeditionens hovedopgave slædeholdet kan have fulgt i forsøget på at nå var kortlægning og beskrivelse af den sidste tilbage til ekspeditionsskibet. ukendte del af Nord- og Østgrønlands kyst. Fra syd havde P. O. Walløe i 1751 taget det første forsigtige skridt op langs Grønlands Østkyst, i 1828 tog W. A. Graah en større bid, fulgt i 1883 af G. Holm der nåede op til Ang- magssalik/Tasiilaq. I 1891 undersøgte C. H. Ryder fjord- komplekset Scoresby Sund. I 1898 og 1900 kortlagde G. C. Amdrup kysten fra Sabine Ø og sydover til Tasiilaq. Det var ikke kun danske ekspeditioner der deltog i Østgrønlands udforskning, af udenlandske bør nævnes; englænderne Wil- liam Scoresby jun. i 1822, Douglas Clavering i 1823, tyskeren Karl Koldewey i 1869, samt svenskeren A. G. Nathorst i 1899. Grønlands nordkyst blev berejst af ameri- kaneren C. F. Halls ekspedition i 1871, eng- lænderen G. S. Nares ekspedition i 1875, samt af amerikanerne A. W. Greelys i 1881 MOGENS NORDEN og Robert E. Peary 1900. GULDBRANDSEN Forfatteren er tidligere orlogskap- Peary kørte i 1892 fra Thule området, tajn, der fra 1953 til 1990 havde over Indlandsisen mod nordøst, og nåede Slædepatruljen Sirius som tjene- frem til isens nordligste front, hvor han byg- steområde. Hans erfaringer er gede en varde ved Navy Cliff i bunden af In- indsamlet under overvintringer og slæderejser i Nord- og Nord- dependence Bay. Fra dette sted så han land østgrønland. mod nord, tilsyneladende adskilt fra Grøn-

26 Tidsskriftet Grønland 1/2009

MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET land af Independence Bay og en kanal, sene- Kap Bridgeman, påbegyndte de hjemrejsen re omtalt som “Peary Kanalen”. til skibet. I 1900 fulgte Peary Grønlands nordkyst Slædehold 1 var uheldige, idet de kørte mod øst til Kap Morris Jesup, Grønlands ind i en stor fjord, som de troede var Inde- nordligste kap, og fortsatte videre til Claren- pendence Bay, men som viste sig at have ret- ce Weykoff Land, hvor han byggede sin øst- ning mod sydvest, hvorimod Independence ligste varde. Bay, efter Pearys optegnelser, skulle gå mod Danmark Ekspeditionens vigtigste og vest. Først efter at være nået frem til fjord- sværeste opgaver var kortlægning af kysten bunden den 21. maj erkendte de deres fejlta- fra Koldeweys nordligste varde og frem til gelse. På sin kortskitse gav Hagen denne ny- Pearys to varder. Denne risikable opgave blev opdagede fjord navnet Danmarks Fjord. De løst af Slædehold 1 og 2, fulgt af to hjælpe- returnerede til fjordens munding for at fin- hold. De fire slædehold forlod skibet den 28. de den rigtige Independence Bay. Nået frem marts 1907. Deltagerne var: dertil den 27. maj, mødte de uventet Slæde- hold 2, der var på vej hjem. Efter at de to slædehold havde fejret mø- Slædehold 1, Mylius-Eriksen, leder og det, besluttede Mylius-Erichsen og Koch, i ly- etnograf; Hagen kartograf, Brønlund set af det nært forestående tøbrud og deres slædekører og jæger. begrænsede forsyninger, at de den næste dag Holdets opgave var at kortlægge Inde- skulle følges ad hjem til skibet. I nattens løb pendence Bay indtil Pearys varde ved skiftede Mylius-Erichsen mening, han ville Navy Cliff, samt stedbestemme den af nu bruge fire dage på at nå ind til Pearys Peary sete Kanal. varde ved Navy Cliff, før han påbegyndte sin Slædehold 2, Koch, leder og kartograf, hjemrejse. Bertelsen kunstmaler, Gabrielsen slæ- Dagen efter kørte Kochs hold sydover dekører og jæger. mod Danmarks Havn og Mylius-Erichsens Holdets opgave var kortlægning af hold kørte mod vest ind i Independence Bay. Grønlands nordkyst til den af Peary Siden hørte Ekspeditionen intet til Slæde- rejste varde ved Clarence Wyckoff hold 1. Der blev fra skibet udsendt et større Land. eftersøgningshold i efteråret 1907 ledet af Gustav Thostrup og i foråret 1908 et hold be- stående af Koch og Gabrielsen. Dette sidste Ekspeditonsskibet Danmark lå i vinter- hold fandt liget af Jørgen Brønlund ved depo- havn ved Germania Land, nær ved Kol- tet på Lamberts Land, men ikke Hagen eller deweys nordligste varde. Fra skibet var med Mylius-Erichsen. På Brønlund fandt man hunde- og trækslæder udlagt depoter mod hans dagbog hvoraf det fremgik, at de to an- nord indtil Jøkelbugten. Disse forsyninger dres lig lå på fjordisen foran bræen i bunden blev af de to hjælpehold, bragt videre mod af 79’Fjorden, få dages vandring fra depotet. nord til Lamberts Land, Mallemukfjeldet og Denne dagbog og fire senere fundne var- Sophus Müllers Næs. demeldinger er det eneste kildemateriale vi Disse hjælpehold havde på deres hjemrej- har om dette holds færden efter de to holds se til opgave, at kortlægge de kyststræknin- sidste møde. ger de gennemkørte. Desværre stopper Brønlunds Dagbog 12 Slædehold 2 løste sin opgave, idet de den dage før holdet har påbegyndt hjemrejsen i 12. maj 1907 nåede frem til varden ved Cla- september 1907. Sommeren havde de til- rence Wyckoff Land. Efter at have rejst en bragt i Danmarks Fjord, hvor de dels har varde tre dages kørsel længere mod vest, ved haft perioder med god jagt, dels perioder

Tidsskriftet Grønland 1/2009 27 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

uden jagt. I sidst nævnte perioder måtte de rejse. Depotets indhold var ikke en drøm for dele en mager hund mellem mændene og de et sultent slædehold. Bertelsen beskriver det til enhver tid resterende hunde. som bestående af en værktøjskasse, hvori der Tanker om en hændelse der kunne være var efterladt en primus med petroleum, undgået, er tanker om de vilkår og mulige snavsede kogekar og tallerkener, samt privat hjemrejseruter Brønlund, Hagen og Mylius- gods. Hertil kom 26 kilo hundefoder. Erichsen har haft, da de efter deres ufrivilli- Efter at have forsynet sig fra depotet på ge oversomring i Danmarks Fjord påbegyn- Dagmars Halvø er de fortsat nordover, men der hjemrejsen den 12. september 1907. har mødt drivis eller åbent vand i Wandels Hav og langs nordkysten af Flade Isblink. Slædehold 1 sidste rejse. Åbent vand og drivis ses ofte i dette område Ingen kan leve sig ind i hvad Brønlund, Ha- i efterårs- og vintermånederne. Ruten via gen og Mylius-Erichsen har været igennem Nordostrundingen og videre sydover langs og hvilke overvejelser de har gjort sig - vi var yderkysten, der var aftalt med Koch ved der ikke. Selv med relevant kompetence som mødet på Kap Rigsdagen, har Slædehold l ballast, skal man være forsigtig med at frem- derfor været afskåret fra at følge. lægge et muligt hændelsesforløb. Med udgangspunkt i det begrænsede kil- Er de kørt mod øst over demateriale vi har: Brønlunds dagbog, de Flade Isblink? uberørte depoter langs yderkysten, forløbet Flade Isblink dækkede i 1907 et større areal af mødet ved Kap Rigsdagen, samt Hagens og end i dag. Ser man på Kochs færdige kort, Kochs kort, og vurderet på baggrund af strakte iskappen sig så langt mod nordvest, mine egne erfaringer fra flere års slæderej- at den dækkede halvdelen af Prinsesse Dag- ser, herunder kørsel i Danmarks Fjord, over mars Ø, Finderup Land og hele Prinsesse In- Nioghalvfjerds Bræen og på Flade Isblink, vo- geborgs Halvø, hvor Station Nord ligger i ver jeg alligevel at beskrive og begrunde en dag. Brønlund beklager sig den 4. maj over rute holdet kan have fulgt. at: … det land, der ligger nærmest os, er en eneste bræmasse. Den 5. skriver han: Det temmelige flade Hvilken vej kørte Slædehold 1? land, som lå foran os, gjorde os bekymrede - da Fra MyIius-Erichsens vardeberetning, fundet det selvfølgelig var en bræ. ved Ulvebakkerne ved vi, at de har haft tan- Kochs kort og Brønlunds tekst fortæller ker om at køre sydover fra Danmarks Fjor- os, at dengang var den sydlige del af Dag- dens bund ind til Indlandsisen og på denne mars Ø og alt land syd og øst for denne dæk- gå mod Nioghalvfjerdsfjorden for, ad denne - ket af firn eller bræis og de tilstødende hav- den korteste vej, at komme til depotet ved områder, Kongefjord og Hvidebugt, har væ- Lamberts Land. Denne rute kan de ikke føl- ret tæt pakket af gammel fjordis (sikussak*) ge i september, fordi der stadig er åbent og kalvis, af Brønlund under et opfattet som vand i den indre del af Danmarks Fjord. bræ/ bræmasse. Slædehold l kører derfor nordover ud af Færdsel mod øst, over den dengang stør- fjorden for via nordkysten af Flade Isblink at re Isblinks ujævne overflade, har derfor ikke komme ud til yderkysten og de derværende været tillokkende. Denne rute ville i øvrigt depoter. De har gjort holdt ved det lille de- kun føre dem direkte ud til det åbne vand pot, som de på udrejsen havde lagt på nord- langs østkysten og derfor ikke løse deres pro- vest kappet af Prinsesse Dagmars Halvø. Da blem. der ikke senere er fundet det mindste spor Forsøg på kørsel tværs over Flade Is- af dette depot, er det nærliggende at tro, at blink til yderkysten har de med nævnte be- de har medtaget hele depotet på deres videre grundelser opgivet.

28 Tidsskriftet Grønland 1/2009

MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

J. P. Kocks Flade Isblink er her overført til nutidigt kort. Ternet område var dækket af sikussak og firn i 1907-10. Røde streger er Slædehold 1 formodede rute i efteråret 1907.

Er Slædehold 1 kørt sydover på Flade øvrigt fra Koch, der på Kap Rigsdagen havde Isblink? luftet muligheden for på hjemvejen at køre Den ofte fremførte teori om, at slædehold l via Indlandsisen mellem 81°N og 78°N, men skulle være kørt sydover på Flade Isblink fra Koch har under holdenes kørsel nordover Antarctic Bugt blev oprindelig fremsat af langs yderkysten kun set iskappen i hurtige Amdrup. Han havde ikke selv været i kik over venstre skulder, han har på dette området og set Isblinkens stigning og store tidspunkt været mere optaget af, hvornår højde mod syd, men kun set den ubeskrevne Østkysten ville skifte retning fra nordøst til plane hvide flade på Kochs kort, som denne nordvest. Kochs tanke om kørsel sydover på fejlagtig formodede var en udløber fra Indlandsisen (Flade Isblink) byggede derfor på Indlandsisen. Amdrup har ikke, ud fra et meget løst grundlag. En opstigning til Hagens toninger over Danmarks Fjordens iskappen fra bunden af Antarctic Bugt er østkyst, reflekteret over hvilke næppe mulig, da fronten er høj og vanskeligheder de tre mænd ville møde ved revnefyldt. forsøg på kørsel i indlandet. Idéen stammer i Hvorfor skulle Slædehold l udsætte sig

Tidsskriftet Grønland 1/2009 29 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

Hagens toninger af Danmarks Fjord østkyst

for de store strabadser kørsel mod syd op en mulighed, idet de ikke havde nogen viden over Flade Isblink ville indebære? Den sydli- om eksistensen af Romer Sø og Centrum Sø. ge del af iskappen har højder på over 1000 m De var uvidende om muligheden for at køre og ender i et virvar af bræer. Kørsel op over den vej til Ingolfs Fjord eller Dijmphna iskappen ville være en væsentlig større be- Sund. Landet mellem Danmarks Fjord og lastning for hunde og mænd, end kørsel på yderkysten var for dem et ukendt og util- fjordisen. Ingen slædekusk vil derfor drøm- gængeligt fjeldområde med høje toppe dæk- me om at bruge Flade Isblinks høje ryg som ket af iskapper (firn). Tanken om, at de fra et slædevej mod syd, når han har mulighed for sted i Danmarks Fjord kunne finde en rute at køre de første 180 km på Danmarks Fjor- over land til yderkysten har derfor aldrig dens is, dvs. i højde 0 og derefter fra fjordens strejfet dem. bund nøjes med 60 km landkørsel, gennem Det er foreslået, at de kunne være kørt et relativt plant terræn med højder på under via den højtliggende dal der går mod øst fra 200 m! Danmarks Fjord til landet mellem Centrum For Slædehold 1 var den letteste og hur- Sø og Ingolfs Fjord, men denne mulighed ses tigste vej mod syd, at køre på fjordens pla- kun i dag, hvor vi har topografiske kort over ne is, en rute de kendte! området. Slædehold l har kun haft Hagens grove kortskitser at køre efter og den be- Er de fra et sted i fjorden kørt over grænsede viden om indlandet man har, når land mod øst? man færdes nede på fjordisen uden kort. Et Kørsel fra et sted i Danmarks Fjord mod øst eksempel på hvor lidt man ser uden brug af over land til yderkysten har de ikke set som kort er Thostrups og Gabrielsens kørsel ind i

30 Tidsskriftet Grønland 1/2009 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

Dijmphna Sund for, at undersøge om Holms blindhed, det er derfor rimeligt at antage, at Land var en ø, der kunne passeres vest om til Brønlund, Hagen og Mylius-Erichsen har Ingolfs Fjord, for af den vej at komme uden haft tilsvarende problemer med helbredet. om det åbne vand ved Mallemukfjeldet. De Allerede før deres sidste rejse ned gen- så ikke Firndalen, fordi de kørte inde under nem Danmarks Fjord, har deres situation land og ikke havde nogen viden om dalen og været yderst kritisk. dens forløb. Dette er et godt eksempel på, at man ikke bør forsøge at finde Slædehold 1’s Slædehold 1 eneste mulighed var mulige rute ud fra nutidens kort, men kun ruten ned gennem Danmarks Fjord! ud fra ekspeditionens kortskitser og holdets Af ovennævnte grunde har Slædehold l, da manglende viden om det bagved liggende de stod ved det åbne vand i Wandels Hav kun fjeldterræns dale og disses retning. haft ét valg, at vende om og køre sydover Hvad vi ser på Kochs færdige kort, er eks- gennem Danmarks Fjord. Deres begrundel- peditionens samlede viden om de områder ser har været, at fjordens bund måtte fryse de havde berejst - store hvide landarealer til før Wandels Hav og at de tidligere havde omkranset af en i meget grove træk tegnet haft god jagt længere inde i fjorden, noget kystlinje. de ikke kunne forvente på yderkysten eller På dette tidspunkt tillod de tre mænds op over Flade Isblink. tilstand ikke kørsel der ville belaste dem I klart og stille vejr kan underafkølet unødigt, der var ikke kræfter til tvivlsomme fjordvand danne nyis på få timer og derefter forsøg på kørsel østover gennem fjeldene. De hurtig tiltage i tykkelse. havde på dette tidspunkt været på slæderej- De vender derfor om og kører sydover se i et halvt år, heraf flere måneder uden pe- gennem fjorden for fra bunden af denne at troleum eller medbragt proviant. gå via Indlandsisen til depotet på Lamberts Vi ved, at Slædehold 2 på deres rejse langs Land. De har kun haft én tanke, at følge den Peary Lands nordkyst havde haft tilfælde af; korteste vej langs fjordens østkyst til fjord- skørbug, forstoppelse, feberanfald og sne- bunden.

Hagens Fyns Sø på skitsekortet, tegnet i maj.

Hagens Fyns Sø på det rentegnede kort efter rettelsen i oktober.

Tidsskriftet Grønland 1/2009 31 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

Tilføjelsen af Frederiks Øer på rentegningskortet. Overført til nutidigt kort.

Beviser for at Slædehold l er kørt sydover Flade Øer. På rentegningskortet er der sene- gennem fjorden og ikke har forsøgt at køre re tilføget flere øer, samt en meget stor ad andre veje findes i Hagens efterladte to halvø. Denne passer i form groft til omridset kortskitser. Under opholdet i sommerlejren af den største ø i øgruppen. Hagen har dog tegnede han et nyt kort ud fra den første glemt at slette sin tidligere tegnede kystlinje grove skitse af Danmarks Fjord og Indepen- som er bibeholdt som ”fod” på halvøen. Kø- dence Fjord. På det rentegnede kort ses tyde- rer man tværs over den af Hagens indføjede ligt en senere foretaget tilføjelse der viser halvø fornemmer man ikke, at den er en ø flere detaljer om terrænet syd for fjorden. adskilt fra fastlandet af et meget smalt sund, Tilføjelsen er tegnet med en anden og løsere af Eigil Knuth kaldet Vimmelskaftet. Prin- streg end resten af kortet. Fyns Sø er nu ble- sesse Dagmars Halvø er også ændret, den er vet større og mundingerne af de tilstødende blevet ”landfast” med Frederiks Øer ved til- dale er nu indtegnet. Han må derfor have føjelse af fronten på den af Brønlund i maj været i dette område senere på året, og fra et beskrevne bræmasse (bestående af sikussak), stade sydligere i fjorden end ved besøget i der lå nord for Kongefjord og vest for Hvide- maj, har han rettet søens størrelse og form. bugt. Disse rettelser på det rentegnede kort Denne tilføjelse på det rentegnede kort kan kun være foretaget efter kørsel tæt ved passer med den nutidige dals form og de to eller mellem øerne i september på vej til el- tilstødende dales udmundinger til denne. ler fra Dagmars Halvø. Rettelsen på det rentegnede kort ser jeg som bevis på, at Slædehold l har været i Danmarks Fjordens bund i oktober 1907. Hvilken rute har de fulgt fra Hagens store Fyns Sø, der også er beskre- fjordbunden til Indlandsisen? vet af Ejnar Mikkelsen, findes ikke mere, For at stedbestemme hvilken rute de har den er i dag et bredt elvleje der fylder hele fulgt over land fra fjordbunden, må vi sam- dalens bund. Elven kaldes på nyere kort menholde den viden vi har om terrænets ud- Skjoldungeelv. seende i 1907 med hvor i terrænet et ud- Sammenholder man Hagens to kort ser mattet slædehold vil lægge sin rute for let- man, at også i fjordmundingen har han ret- test at komme frem mod målet. tet på det rentegnede kort. På skitsekortet er På dette tidspunkt har de kørt på deres Prins Frederiks Øer kun et par små øer nær- sidste reserver. De har kun haft et eneste mest midt i fjorden, han skriver ud for dem mål, at nå frem til depotet på Lamberts

32 Tidsskriftet Grønland 1/2009 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

Hagens rentegnede Fyns Sø. Søen overført til nutidigt kort.

Land. De har kun haft deres egen overlevelse gang ikke var noget elvleje. Hvor dette ligger i tankerne eller måske blot ønsket om at dø i dag, lå dengang den på Hagens kort indteg- ved Lamberts Land, et sted hvor de kunne nede Fyns Sø. Denne lavvandede sø har væ- være sikre på at blive fundet. Stående i den- ret dækket af nyis i oktober, men der vil sta- ne situation vil man vælge den rute gen- dig på dette tidspunkt af året strømme store nem terrænet hvor der er: den svageste mængder smeltevand ud fra Indlandsisens stigning, mulighed for kørsel på sne frem fod. Denne tilstrømning varierer i styrke in- for sten og grus, samt en fast sneoverflade den for døgnet grundet ændringer i tempe- uden for høje sneskavler. raturen. Dette har bevirket, at søens vand- Kørsel op gennem Skjoldungeelv gennem stand har ændret sig i takt med tilstrømnin- det i dag værende delta har ikke været mu- gen og der er opstået revner og våger i isen. ligt i 1907, da der som tidligere nævnt, den- Denne variation i vandstanden observerede

Tidsskriftet Grønland 1/2009 33 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

Mikkelsen i 1910. Det kan tilføjes, at eventu- nødvendig udrustning med og måske ikke el sne på isen eller langs søbredden forment- engang det. Vi ved fra Brønlund, at de to lig, som på elvlejet i dag, har været iblandet gange i august har lettet slæden for unød- store mængder grus, sneen er rød og ikke vendig udrustning, der var ikke mere de hvid, det er som at køre på sandpapir. Søen kunne deponere i en varde. Det eneste de har, af ovennævnte grunde, ikke været no- har haft tilbage på dette tidspunkt er egne gen fristende slædevej. dagbøger og Hagens to kortskitser med re- Ved mødet på Kap Rigsdagen, fortæller sultatet af sommerens arbejde: kortlægnin- Hagen at Indlandsisen var ubestigelig. Mik- gen af Danmarks Fjord og Independence kelsen fortæller, at isfronten i 1910 var så Fjord. Der har derfor ikke været nogen stejl på de nederste mange meter, at de måt- grund til at rejse varder på land syd for fjor- te hejse sig ned på land. Mikkelsens og Ha- den. Vardebygning kræver tid og megen gens beskrivelser af isfronten er identiske. energi på denne årstid. Sten til vardebyg- Min konklusion er, at Slædehold 1 ikke har ning er fastfrosset eller skjult under sneen. fulgt ruten via Hagens Fyns Sø grundet den Den afgørende begrundelse for, at der usikre søis og den syd for søen ubestigelige ikke findes varder på land syd for Danmarks isfront. Fjord er, at de efter at have forladt fjorden Er der en anden rute over land fra fjord- har bevæget sig ind i et område, hvor et ef- bunden til Indlandsisen Slædehold 1 har tersøgningshold ikke ville søge. Brønlund, kunnet følge? Brønlund har formentlig sva- Hagen og Mylius-Erichsen har kun kunnet ret, han fortæller i maj om hvad han ser syd forvente, at der ville blive søgt efter dem i for fjorden: … Bunden af fjorden var ganske lav; Independence Fjord og langs kysterne i mun- længst inde lå der en sø med en smal langtange af dingen af Danmarks Fjord, dvs. i de områder ler. Ikke langt fra den fjerneste søbred kunne man Ekspeditionen vidste Slædehold l sidst havde se en bræ, som endte, uden at der var faldet noget opholdt sig. De har været bevidst om, at der ned fra den… (Karen Nørregaards oversættel- ville være grænser for, hvor langt mod syd se). Brønlunds og Hagens beskrivelser er for- og vest de ville blive eftersøgt, og at eftersøg- skellige, de må have observeret fra forskelli- ningen ville være begrænset i tid grundet af- ge steder og ikke set den samme del af Ind- standen til depoterne på østkysten og efter- landsisens front. Brønlund har stået østlige- søgningsholdets egen sikkerhed. Af disse re end Hagen og hans beskrivelse passer grunde må Slædehold 1 sidste melding nøje på den sø vi i dag kalder Fyns Sø. være deponeret et sted i mundingen af I forlængelse af den af Brønlund sete sø Danmarks Fjord. med lertangen, går der en bred svagt stigende dal mod syd og fra mundingen af denne Hvor er de kommet op på kan man, når man kommer fra nord, kun se Indlandsisen? den øverste hvælvede del af Indlandsisens At det er Indlandsisen syd for Danmarks front hæve sig over dalbunden. Han har alle- Fjord, de er kommet op på, ved vi fra Hagens rede i maj set denne dal og dens mulighed to kort. På disse er der kun ét sted hvor han som alternativ rute mod syd. Slædehold l er skriver Indlandsis og det er syd for hans kørt op gennem denne dal, enhver erfaren Fyns Sø. Alle andre steder hvor han har set slædekusk vil vælge dalen frem for Hagens is på land skriver han Firn. Dette ser jeg Fyns Sø (Skjoldungeelv). som endnu et bevis på, at Slædehold 1 er kommet op på Indlandsisen syd for Dan- Hvor kan de have rejst varder? marks Fjord. Det første bevis var rentegnin- Hvorfor skulle de rejse varder syd for fjor- gens rettede form af Fyns Sø. den? De har på dette tidspunkt kun haft livs- Supplerende fortæller Brønlund os den

34 Tidsskriftet Grønland 1/2009

MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

19. oktober, at … Solen er alligevel ikke gået ned … (Stig Bjørnums oversættelse). På 80° N indtræ- der mørketiden ved havets overflade den 21. oktober, men i mange dage før opstigningen, under deres returnering ned gennem Danmarks Fjord, har de ikke set solen fordi denne har været skjult bag fjeldene syd for fjorden. Efter at være kommet op på Indlandsisen i 5-600 m højde har de igen set solen stå- ende i horisonten mod syd. Brønlunds glæde er derfor for- ståelig. Datoerne i Brønlunds dagbog og Mylius-Erichsens vardemel- dinger skal tages med et vist for- behold. Min erfaring fra før ra- dio- og satellit forbindelsernes tid er, at der i dagbogen kunne mangle et døgn eller to ved hjemkomst efter ugers slæderej- se uden kontakt med omverde- nen. På den nordlige vest-østgåen- Slædehold 1 rute over land til Indlandsisen syd for Danmarks Fjord. de begrænsning af Indlandsisen Skravering er moræneområdet, stiplet linje vest for er den stejle isfront. er den lodrette del af isfronten ikke synlig hele vejen. Mod vest, der hvor Mikkelsen og Iversen måtte hejse flade sandslette indtil dennes østlige be- sig ned, kan fronten ses nede fra lavlandet. grænsning. Her drejer iskanten skarpt mod Mod øst, for enden af den af Brønlund sete syd og overgangen mellem is og fjeld bliver dal, er fronten skjult af op til 300 meter høje relativt lav uden nævneværdige moræner el- morænevolde. Her har vi forklaringen på ler høje isvægge. Indlandsisen glider jævnt Brønlunds: ... Forsiden af bræen var mod nord og ind mod fjeldets svagt skrånende side. Over- syd ganske lav, og der var ingen høje fjelde. De gangen mellem is og fjeld vil allerede om ef- nærmeste fjelde vest og øst for dalen er kun teråret blive udjævnet af sne og der vil dan- 200-300 m høje og set fra dalen dækker mo- nes moderat stigende faste snefaner op over rænevoldene for den stejle isfront, Brønlund isfronten. På denne strækning, mellem Ind- har kun kunnet se den øverste afrundede landsisens nordøst hjørne og 80° N, har slæ- kant af isen og har opfattet den som en lav dehold l haft mulighed for at komme op på bræfront. Indlandsisen. Morænevolden og den bagved liggende Vi ved ikke om Indlandsisens nordlige stejle isvæg har Slædehold l ikke kunnet be- front mod Danmarks Fjord i 1907-10 lå på stige, de har derfor været tvunget til, at gå samme sted som på nutidige kort. Har den østover på, den nedenfor morænen liggende ligget nordligere vil dette ikke ændre oven-

Tidsskriftet Grønland 1/2009 35 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

stående skitserede rute via den af Brønlund for Indlandsisen (Kronprins Christians sete sø, gennem den syd for liggende dal og Land), der om efteråret erfaringsmæssigt opstigning på Indlandsisen på dennes øst- kun er dækket af spredte snefaner. De har af vendte front. disse grunde ikke overvejet kørsel på land fra 800 N og sydover, eller på noget senere Hvorfor gå via Indlandsisen og ikke tidspunkt af rejsen søgt ind på land - hvem over land? vil gå i fjeldet kun med moskushuder viklet Da Brønlund, Hagen og Mylius-Erichsen stod om fødderne og gang på gang skulle bære ved foden af Indlandsisens nordlige begræns- godset op og ned af stejle snefrie skrænter? ning mod Danmarks Fjord, har deres psyki- Slædehold 1 har valgt at køre sydover ske og fysiske tilstand været tæt på nul- inde på den relativt plane Indlandsis, hvor punktet. Mylius-Erichsen må senest på det- belastningen på mænd og hunde ville være te tidspunkt have erkendt, at han ved ikke mindst. at være kørt hjem sammen med Slædehold 2, havde sat Brønlunds og Hagens liv i spil. Ruten over Indlandsisen og ned af Vi ved ikke om de har skudt moskus syd bræen. for fjorden, men selvom dette har været til- Efter at være kommet op over isfronten har fældet, har det ikke kunne rette op på deres de søgt længere ind på isen mod sydvest, for fysiske tilstand, man kan ikke i længere tid at komme op, hvor dennes overflade bliver leve af kød alene. De har i flere måneder mere plan og fri for revner og ikke fået kulhydrater eller fedt og næppe smeltevandslejer. Herefter er de drejet mod tilstrækkelig med vitale vitaminer. Hertil syd og er forblevet i højden. De første dage kommer, at de ofte må have været dehydre- har de haft sollys midt på dagen, samt et rede, hvilket yderlig må have belastet dem. antal timers tusmørke før og efter. Nået Deres beklædning har været nedslidt og frem til det område hvor Nioghalvfjerds har ikke kunne beskytte dem mod kulde og Bræen begynder, har de forsøgt at komme vind. De har haft forfrysninger i ansigt, ned på denne, men er blevet stoppet af et samt på hænder og fødder. Deres fødder har område tæt fyldt med bræspalter og de er været svøbt i rå moskusskind. Brønlund skri- blevet tvunget mod vest ind på Indlandsisen ver allerede i juli, at de døjede med nedslidt igen. Dette brede spalteområde går på tværs fodtøj og i august nævner han at Mylius støv- af bræen og markere stedet hvor bræen lesåler var så dårlige, at han næsten gik på ”falder” ned fra Indlandsisen og bliver en på de bare strømper. De havde på dette tids- fjorden flydende bræ. punkt kun fire nedslidte hunde spændt for De har gentagne gange forsøgt at komme en vakkelvorn slæde, læsset med deres re- ned gennem spalteområdet, og denne siksak sterende lejrudstyr, frossent moskusoksekød færdsel mellem spalteområdet og den sikre og stumper af drivtømmer. Dette læs har væ- Indlandsis kan have fortsat til de er kommet ret svært at surre fast på slæden og har kræ- ned på højde med Lamberts Lands vestkyst. vet rolig kørsel på fast sne og gennem et Her flader Indlandsisen ud ind mod land og jævnt terræn for ikke at blive tabt. spalterne er få. De kan derefter have fulgt Allerede få dage efter afrejse fra skibet i nordkysten af Lamberts Land mod øst, men marts, havde holdene skader på slæderne og har tidligt, grundet opskruet is mod land, hundene viste tegn på at de var i dårlig fo- måtte søge ind på bræen et sted øst for det derstand. Disse tilstande er kun blevet for- tværgående spalteområde. Efter at være værret i de følgende 7 måneder. kommet op på bræen, har de uden større Slædehold 1’s tilstand har derfor ikke fri- hindringer kunne følge et af de store smelte- stet til færdsel over det kuperede fjeld øst vandslejer (brudlinjer) der løber parallelt

36 Tidsskriftet Grønland 1/2009

MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

Slædehold 1 mulige rute over Indlandsisen og ned af Nioghalvfjerds Bræen. Stiplede linjer er spalteområdet på Indlandsisen. Skraverede linjer er kalvisen i bugten med land ned mod bræfronten ved Nioghalv- dområder er vanskelig, især i tusmørke, det fjerdsfjorden. mørkeste fjeld synes nærmere end det lyse- Ved passage af Lamberts Lands nordligste ste, selv om det vitterligt kan være længere kap er de blevet tvunget længere ind på bræ- væk. Brønlund har ikke vurderet afstanden en, fordi dennes sydlige kant, fra kappet og fra bred til bred, men brugt fikspunkter et østover, nedbrydes til frit flydende bræfla- stykke oppe på fjeldet, dvs. længere inde i ger. Under de sidste dages vandring på bræ- land. Hans angivelse skal derfor læses som et en har de derfor været tvunget til at gå di- usikkert skøn, hvilket han med omtrent og rekte mod øst og har ramt bræfronten nær- en parentes fortæller os. lig midt på denne. Her får Brønlunds: ... (om- 1 trent 2 /2 mil) ... måske mening. Groft målt var Nioghalvfjerds Bræen og midten af den daværende bræfront målt fra Nioghalvfjerdsfjorden. såvel Hovgaards Ø, som fra Lamberts Land Ser man på Kochs færdige kort, ser man ty- 1 2 /2 mil (18,8 km). Afstandsbedømmelse i fjel- deligt bræfrontens placering og den foran

Tidsskriftet Grønland 1/2009 37 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

mod øst liggende tæt pakkede kalvis, der fyl- Amdrup mente, at Brønlund var gået der fjorden (bugten) helt ud til en linje fra frem til depotet og derefter tilbage med pro- Kap Anna Bistrup (Bagatellerne) til nordøst viant til de to andre - en smuk tanke, men hjørnet af Lamberts Land. Slædehold 1 har den har intet med virkelighedens verden at heller ikke været i tvivl om, at deres sidste gøre. Brønlund har brugt sin sidste livskraft lejr var på bugtens is neden for bræfronten. til at nå depotet, vel vidende, at hvis han Denne er ikke en skarpt markeret front, ikke nåede frem, ville eftertiden intet vide men tidevandsrevnerne imellem den inder- om deres skæbne og resultatet af deres ind- ste kalvis har fortalt dem, at de var kommet sats - Hagens Kort - ville aldrig blive kendt. ned på havisen. De har, trods det svage lys, Brønlund har fulgt tidevandsrevnerne kunne se kysten af Hovgaards Ø ud til Anna langs brækanten mod syd. Derefter er han Bistrup og Lamberts Lands nordkyst. De har fortsat langs land hvor han har kunnet finde kunnet se kalvisens udbredelse mod øst og rimeligt fast føre. Brønlund har måske kryd- hvilken vej de skulle gå mod syd for ubesvæ- set over til vestkysten af Panorama Øerne, ret at komme uden om denne ned til depo- før han er fortsat til Lamberts Lands nord- tet. kyst og fulgt denne mod øst. Efter at være Slædekørsel stoppes ikke af ”mørketid”, kommet om på den nord-sydgående kyst af selv ved midnatstid ser man konturen af landet har han brugt mange timer på at fin- fjeldtoppene mod den lysere himmel. Stjer- de depotet. Kysten her er lav med mange ind- nehimmel, nordlys eller måneskin tydelig- skæringer og min erfaring er, at det er me- gør terrænets detaljer. I klart vejr har Slæde- get svært at finde et frit liggende depot un- hold 1 fra brækanten kunne se Kap Nansen der disse forhold. De ca. 50 km (6,6 danske på Norske Øer i silhuet mod den lysere him- mil) fra bræfronten til depotet kan have ta- mel mod sydøst. get Brønlund flere dage. Slædehold 1 havde kun et groft billede af landet - modsat os med moderne kort - og Ni- Hvor har Mylius-Erichsen deponeret oghalvfjerdsfjorden var for dem en mar- sin sidste vardeberetning? kant del af dette billede. I dette indgik ikke Et eftersøgningshold ville som aftalt følge de små fjorde som skærer sig ind i Lamberts rækken af depoter op langs yderkysten til Land, Dijmphna Sund eller div. mindre bræ- Nordostrundingen og derefter gå langs Fla- er, for dem var der kun én bræ og én fjord de Isblinks nordkyst til depotet på Dagmars af betydning - den store bræ i bunden af Halvø. Herefter ville det afsøge kysterne af bugten på 79° nord. Det er derfor overvejen- Independence Fjord. Som tidligere nævnt må de sandsynligt, at Hagen og Mylius-Erichsen Mylius-Erichsen have forudset denne priori- døde på havisen neden for og midt for denne tering. Der er derfor kun ét sted han logisk bræs front. Brønlund skriver: … andres lig fin- kan have efterladt en beretning og det er i des midt i Fjorden foran Bræ. værktøjskassen på Dagmars Halvø. Dette sted var kendt af ekspeditionen og et efter- Brønlunds sidste vandring. søgningshold ville søge der først, før videre- Efter Hagens og Mylius-Erichsens død neden- kørsel mod Independence Fjord. for bræfronten har Brønlund kæmpet sig vej Hvor er værktøjskassen? En mulighed er, ned til depotet på yderkysten af Lamberts at inden Mikkelsen og Iversen tre år efter Land. På dette tidspunkt har han haft bund- kom til stedet, har en legesyg isbjørn kastet frosne fødder. Dem kan man godt gå på i rundt med kassen og denne er endt ude på mange dage, man mærker det ikke, men fjordisen, hvor den sommeren efter er stået manglen på følelse gør, at man har proble- til havs og med den Mylius-Erichsens sidste mer med balancen. melding.

38 Tidsskriftet Grønland 1/2009 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

Det mest sandsynlige er dog, at Slæde- men med Slædehold 2. Dette ansvar indebar, hold 1 har brugt kassen til opvarmning, og at han ikke tog personligt motiverede chan- at Mylius-Erichsen ikke har skrevet nogen cer. Hans ansvar som leder var at sikre, at vardeberetning efter Ulvebakkerne. alle ekspeditionens 28 deltagere kom hjem i Efter at have konstateret, at vejen nord live. om Flade Isblink ikke var passabel og de der- I sin plan for ekspeditionen havde han ved var afskåret fra det nærmeste depot, må bestemt, at nordholdene skulle være tilbage de have været i chok. Deres situation var ved Independence Bay senest 15. april og at yderst kritisk og selvforskyldt. Ville de over- de skulle være hjemme ved skibet ved ud- leve, måtte de gå sydover via Danmarks gangen af maj. Den 16. marts 1907, tolv dage Fjord, hvor de tidligere havde haft god jagt før nordholdenes afrejse fra skibet, skriver og fundet drivtømmer. Der var ikke tid og han i sin dagbog: kræfter til - eller tanker om - at bygge en var- Læste på ny Payer ... og saa på ny hvilke van- de på kysten af Dagmars Halvø. Et eftersøg- skeligheder en sen sommer hjemkomst på optøet is ningshold ville under kørsel nordover langs kan volde. Vi må ikke komme hjem ret langt hen i yderkysten også blive stoppet af det åbne juni. vand og derved være afskåret fra at nå frem Mylius-Erichsen var således vel vidende til varden. Der var således flere grunde til om, at tøvejret ville sætte ind i maj. Havde ikke at efterlade en vardemelding på nord- han fulgt sin plan og brugt den bagved lig- kysten af Dagmars Halvø. gende viden, kunne han have undgået denne ulykkelige og evigt omtalte hændelse. Hændelsen der kunne være undgået. Mylius-Erichsen svigtede sit ansvar som eks- © Mogens Norden Guldbrandsen. peditionsleder ved ikke at returnere sam-

Personer der er nævnt i teksten.

Ekspeditionsdeltagere. Mylius-Erichsen, Ludvig. Journalist, cand.phil. Leder af Bertelsen, Aage. Uddannet på Kunstakademiets malerskole. ekspeditionen og etnograf. Tidligere leder af “Den Deltog på ekspeditionen som maler og tegner, datidens danske litterære Grønlands-Ekspedition” 1902-04, se dokumentarister, der ved tegning af kysttoninger Meddelelser om Grønland bind 124,1 & 5 og Mylius- supplerede det kartografiske arbejde og ved malerier Erichsen og Harald Moltke: Grønland, Gyldendalske illustrerede landskabet.. Boghandel Nordisk Forlag 1906. Brønlund, Jørgen. Kateket fra Godthåb Seminarium.Deltog Thostrup, Gustav. Sejlskibskaptajn med erfaring fra som slædekusk og jæger. Tidligere deltager i “Den verdenshavene. Ekspeditionens 2. styrmand, deltog i det danske litterære Grønlands-Ekspedition” 1902-04. kartografiske arbejde. Besejlede senere Nordøstkysten med fangstkompagniernes skibe “Dagny” og “Teddy” Gabrielsen, Tobias. Grønlandsk storfanger. Deltog som slædekusk og jæger. Senere deltager i Lauge Kochs “Den danske Østgrønlandsekspedition til Kong Øvrige nævnte personer. Christian den X´s Land” 1926-27. Hagen, Niels Peter Høeg. Premierløjtnant i Infanteriet, Amdrup, Georg Carl. Kaptajn i Marinen. Redaktør på lærer ved Hærens Gymnastikskole. Deltog som Danmark Ekspeditionens rapport, se Meddelelser om kartograf. Grønland bind 41-46 og Achton-Friis: Danmark-Ekspe- ditionen til Grønlands Nordøstkyst, Gyldendalske Koch, Johan Peter. Premierløjtnant af Generalstaben. Leder Boghandel Nordisk Forlag 1909. Leder af “Carlsbergfon- af ekspeditionens kartografiske arbejder. Tidligere dets Ekspedition til Østgrønland” 1898-99 og 1900, se deltager i “Carlsbergfondets Ekspedition til Østgrøn- Meddelelser om Grønland bind 27,1-4. land” 1900 og senere leder af “Den danske Forsknings- rejse tværs over Nordgrønland” 1912-13, se Meddelelser Iversen, Iver P. Maskinassistent i Marinen. Deltager i om Grønland bind 75 og J.P. Koch: Gennem den Hvide “Alabama-Ekspeditionen” 1909-12 se Iver Iversens Ørken, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag 1913. dagbog, Polarbiblioteket.

Tidsskriftet Grønland 1/2009 39 MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

Knuth, Eigil. Billedhugger og polarforsker. Deltager i 12 og Julius Payer: Nordpol-Ekspedition, Forlagsinsti- “Expédition Francaise Transgroenland” 1936. Leder af tuttet 1877. Deltager i “Den Østrigsk-Ungarske “Mørkefjord Ekspeditionen” 1938-40, se Meddelelser Nordpol-Ekspedition” 1872-74. om Grønland bind 126,2 og Eigil Knuth: Under det Peary, Robert Edwin. Ingeniør i den amerikanske marine. nordligste Dannebrog, Gyldendalske Boghandel Leder af flere ekspeditioner til Thule og Nordgrønland Nordisk Forlag 1940. Leder af “Peary Land Ekspeditio- 1891 til 1909, se William H. Hobbs: Peary, The nen” 1947-50. Macmillian Company 1936. Mikkelsen, Ejnar. Skibskaptajn og polarforsker. Deltager i Balwin-Ziegler Ekspeditionen 1902-03. Leder af “Alabama-Ekspeditionen” 1909-12, se Noter Meddelelser om Grønland bind 52 og Ejnar Mikkelsen: *sikussak er havis der ligger ubrudt gennem mange år, Tre Aar paa Grønlands Østkyst, Gyldendalske især i fjorde og bugter, uden at smelte eller drive væk, Boghandel Nordisk Forlag 1913. men grundet lokale klimaforhold derimod fortsat Payer, Julius. Løjtnant i den østrigske hær. Deltager i “Den tiltager i tykkelse. Denne proces tager 10 år eller anden tyske Nordpol-Ekspedition” 1869-70, se længere. Sikussak når tykkelser på over 10 m og har Meddelelser om Grønland bind 121,6-10/128,2/131,4 & en ujævn overflade.

40 Tidsskriftet Grønland 1/2009

MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET

Skitse over landet mellem Wandels Hav og Lamberts land. De grønne kystlinier og blå bræfronter var kendt af Slædehold 1 før deres hjemrejse, de sorte kyster og større søer med tilhørende dale havde holdet ingen viden om.

Stednavne i teksten, alfabetisk Numerisk Antarctic Bugt 17 11 Yderkysten (Grønlands nordøstkyst) Bagatellerne 33 22 Kap Rigsdagen Brønlunds bræmasse 28 33 Danmarks Fjord Brønlunds sø med lertangen, i dag Fyns Sø 30 44 Nioghalvfjerds Bræen Centrum Sø 19 55 Flade Isblink (1907-10) Danmarks Fjord 3 66 Ulvebakkerne Depotet ved Lamberts Land 9 77 Indlandsisen Dijmphna Sund 21 88 Nioghalvfjerdsfjorden Finnerup Land 12 99 Depotet ved Lamberts Land Firndalen 24 10 Prinsesse Dagmars Halvø, er i dag en Ø Flade Isblink (1907-10) 5 11 Wandels Hav Hagens Fyns Sø, i dag Skjoldungeelv 26 12 Finnerup Land Holms Land 22 13 Prinsesse Ingeborgs Halvø Hovgaards Ø 32 14 Kongefjord Hvidebugt 15 15 Hvidebugt Independense Bay (Fjord) 25 16 Nordostrundingen Indlandsisen 7 17 Antarctic Bugt Ingolfs Fjord 20 18 Romer Sø Kap Nansen 34 19 Centrum Sø Kap Rigsdagen 2 20 Ingolfs Fjord Kongefjord 14 21 Dijmphna Sund Kronprins Christians Land 31 22 Holms Land Lamberts Land 29 23 Mallemukfjeldet Mallemukfjeldet 23 24 Firndalen Nioghalvfjerds Bræen 4 25 Independense Bay (Fjord) Nioghalvfjerdsfjorden 8 26 Hagens Fyns Sø, i dag Skjoldungeelv Nordostrundingen 16 27 Prins Frederiks Øer Panorama Øer 35 28 Brønlunds bræmasse Peary Land 36 29 Lamberts Land Prins Frederiks Øer 27 30 Brønlunds sø med lertangen, i dag Fyns Sø Prinsesse Dagmars Halvø, er i dag en Ø 10 31 Kronprins Christians Land Prinsesse Ingeborgs Halvø 13 32 Hovgaards Ø Romer Sø 18 33 Bagatellerne Ulvebakkerne 6 34 Kap Nansen Wandels Hav 11 35 Panorama Øer Yderkysten (Grønlands nordøstkyst) 1 36 Peary Land

Tidsskriftet Grønland 1/2009 41 AF ROBERT PETERSEN Claudius Clavus Niger Om den danske geograf og kartograf Claus Claussøn Swart og hans formodede rejse til Grønland i 1420’rne eller 1430’rne

Indledning RESUMÉ Denne beskrivelse er ikke baseret på mine egne studier, men på Axel Anton Bjørnbo og En dansk kartograf fra ca. 1430 har lavet et Carl S. Petersens meget udførlige behand- omstridt kort over Grønland. Han placerede det langt uden for ”verdens grænse” i middelalderen ling i 1904 af denne noget mystiske mand og og har desuden anbragt Kap Farvel rimeligt hans værker. (Dette arbejde er det, der også rigtigt. Men hans påstand om hans rejse er refereres til som ’Bjørnbo’). Dem kender omstridt. Dels mangler nordboernes stednavne man kun gennem andres gengivelser. Bjørn- på hans kort, hvad historikerne nærmest bo har selv lavet studier med kritisk gen- betragtede uundgåeligt, hvis han havde været i Grønland dengang. Dels havde han de mærke- nemgang især af to velkendte forfattere, geo- ligste ”stednavne”, der viste sig at være ord fra logen A. E. Nordenskiöld og historikeren Gu- en vise: Han kaldte det folk, han mødte for stav Storm, hvis forståelse han fulgte langt ”kareler”. I modsætning til de tidligere skriben- hen ad vejen; men han havde sine steder ter, finder jeg, at hans oplysninger passer godt til nogle, velbegrundede nye fortolkninger. De en rejse i april-maj-juni. Da havde han ingen mulighed for at møde nordboerne og ville blive to nævnte forfattere har gjort imponerende stoppet af isen dels ved Ammassalik og dels ved materialesøgning og forarbejde. Jeg har ikke Diskoøen og kunne ikke komme til Østerbygden. meget at tilføje til deres grundige viden, Men vi kender ham faktisk kun af andres omtale. men vil kigge på deres fortolkning af Clavus’ Grønlandsrejse. Her vil jeg lige som de omtalte forfattere kalde hovedpersonen for ’Clavus’. Med en helt anden tilgang til emnet kan jeg ikke bidrage med ny viden om Clavus eller hans korttegning; men det får mig til at

stille nye spørgsmål, som forhåbentlig kan ROBERT PETERSEN bidrage til en lidt større sammenhæng i for- Født i 1928. Har skrevet en del ar- ståelsen af ham. Han brugte jo både regulæ- bejder om det grønlandske sam- re stednavne og referencenavne (markerin- fund og den grønlandske kultur. Var professor i eskimologi, Køben- ger med ord, der ikke er godkendt som sted- havns universitet, derefter leder af navne). Men hvorfor findes hans reference- Ilisimatusarfik fra 1983 til 1995. navne især uden for det af ham kendte om- råde? Hvorfor påstod han, at den nordlige

42 Tidsskriftet Grønland 1/2009

ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER

Verdenskort efter Ptolemaios’ system.

del af Grønland var utilgængelig på grund finder man ikke nogen forklaring på det. af is? Hvad slags is? Hvorfor sættes hans Det skal bemærkes, at disse referencenavne grønlandske referencenavne fra Ammassa- brugte han også på detaljerne inden for det lik i øst til Aasiaat i vest? Hvorfor traf han nordiske sprogområde, men de dominerer i ikke nordboerne, som vel dengang endnu andre egne. For det tredje hævder han at boede i Sydgrønland? Hvorfor kan man i de have været i Grønland, da der ret sikkert latiniserede korttekster genkende danske endnu var nordboer i Sydgrønland, uden at ord? Hvorfor kaldte Clavus grønlænderne møde dem. Men han satte i sine kort Grøn- ’carolis’, da han havde været i Norge? og land vest for Island, han satte Grønlands syd- hvorfor blev det ændret til ’carelis’ i hans spids på ca. 60o n, (62o,40’), og hans angivel- senere kort og beskrivelse? De omtalte for- ser af sin rejse er absolut rimelige for måne- fattere har draget udmærkede konklusioner, derne april-maj-juni, og så har han kaldt men undlod at stille yderligere spørgsmål, vestgrønlænderne med et ord, som kan tydes som kunne være af betydning. som deres gengivelse af nordboernes beteg- Hans navn finder man ikke i arktiske op- nelse på dem. dagelsesrejsendes historie. Det kan skyldes Når ordet ’mystisk’ kan bruges om denne en række mærkelige ting i det kendte mate- rejsende og hans værker, skyldes det, at de riale. For det første stammer alt det, man arkivalier og kort, man bygger på, indehol- har om hans arbejde i latiniserede gengivel- der selektive citater og kopitegninger, af- ser af hans kort og hans forklaringer på skrevet af folk, der ofte ikke forstod, hvad dansk, og derved er de danske ord i kortene han i kortene noterede på dansk. Dertil bi- ofte forvanskede. Dertil bruger han referen- drager også, at hans betegnelser for visse lo- cenavne om steder, hvis navne han ikke kaliteter egentlig ikke var stednavne, og kendte, eller muligvis kendte uden at kunne man mangler hidtil en forklaring – eller ri- få dem bekræftet, og i de kendte kortkopier melig fortolkning - på denne mærkværdig-

Tidsskriftet Grønland 1/2009 43 ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER

hed. Man har hidtil ikke fundet noget fra bortset fra dem i Nordnorge og Gotland, Vi hans hånd. Man er alligevel sikker på, at det ser på Østesøens baltiske kyst-floder marke- er Clavus, der er ophavsmanden. ret som ’Første’, ’Anden’, Tredje’, osv. Ved Ry- Dertil er det så godt som givet, at han i gen ser man ’Første kyst’, ’Anden kyst’ m.m. 1420’rne – eller 1430’rne - skulle være i Grøn- Selv i Limfjorden ser vi, at vigene ved Lem- land, ikke mødte nordboerne, hvilket de om- vig, som selv er på kortet, markeredes som talte forfattere vist nok forventede som ’Første vig’ og ’Anden vig’. På dem måde an- uundgåeligt. Som Gad skrev om ham i sin gives en række detaljer omkring et eller an- grundige ’Grønlandshistorie I’ (1979, s.213), det kendt sted med entydige angivelser. Om kendte han tilsyneladende ikke nordboernes det skyldtes, at der kan være for lidt plads til stednavne i Grønland, bortset fra selve nav- for mange detaljer, eller om han ikke kendte net ’Grønland’. Selv bispesædet Gardar sav- de lokale stednavne kan næppe være afgø- nes i Clavus’ grønlandskort. Om han havde rende. Men det er ikke helt sikkert, om alle kendt dem, og brugt dem, vides ikke; men de ikke identificerbare ’navne’ skulle være de mangler totalt i afskrifterne. Jeg deler referencenavne. Storm mente, at de uidenti- ikke Gads opfattelse af, at manglen på nord- ficerede stednavne i nordlige Norge var sted- boernes stednavne skulle skyldes, at Clavus navne, der bare er blevet så forvanskede, at ikke kendte dem; men snarere, at han i sine de ikke kunne tydes. Navnene på Gotland er kort ikke kunne sætte dem på rette plads. mig bekendt ikke rigtig forsøgt tydet. Når Clavus kom ikke til Østerbygden. At sætte et jeg så taler om ’referencenavne’ holder jeg bynavn på kort kræver større præcision end derfor Nordnorge og Gotland udenfor. at sætte navn på et land. Gad støttede sig så Længere vestpå bliver referencenavnene stærkt til Bjørnbo, at han ikke stillede mere fantasifulde. Som uddannet ved et klo- spørgsmål ved ting, som han faktisk kendte, ster, kunne han sætte de to islandske bispe- men som Bjørnbo næppe kunne vide, og der- sæder rimeligt i forhold til hinanden. Skal- for ikke stillede spørgsmålstegn ved. holt, der blev bispesæde omkring 1050 blev anbragt rimeligt korrekt; men Holar, der Om referencenavnene blev bispesæde i 1106, blev godt nok placeret De landskabsopkaldelser, som jeg kalder for mod nordvest ved havet, men på vestkysten i referencenavne, virker mystiske i hans grøn- stedet for nordkysten. Alle andre markerede landskort, og sammen med de og islandske lokaliteter på Island bærer navnene på det opfattedes de som så uforståelige, at der såe- sene runealfabet. Dette, og at Islandskortet des tvivl, om han i det hele taget havde væ- har størst udstrækning i nord-syd retning ret i Grønland. De historikere, der studerede end øst-vest, tyder på, at han blot sejlede for- hans grønlandskort, havde viden om nordbo- bi Island. Det skal, inden jeg går videre til erne og deres stednavne, og forventede, at de hans referencenavne på sit grønlandskort, ville blive brugt, hvis han havde været i fremføres, at alle de hidtil berørte reference- Grønland. Især dem, der havde kendskab til navne var alment forståelige for dansktalen- nordboernes historie i Grønland kunne ikke de, idet denne sene runealfabet blev brugt, acceptere, at han påstod at have været i også privat, ind i 1500-tallet. Grønland, og alligevel havde erstattet de Det endnu mere fantasifulde brug af refe- kendte navne med noget intetsigende, der rencenavne finder vi på hans grønlandskort. var sat på markante landskabsformer, nem- Vi kan, ud fra hans bemærkninger, regne lig elve og forbjerge. ud, at han ikke kom i land på sydøstkysten, Men ser vi på nordenskortet, bruges der heller ikke sydvestkysten. Længere nordpå også referencenavne. De er blot mere umid- på vestkysten traf han folk, hvis sprog han delbart gennemskuelige for dansktalende, ikke forstod, og kunne derfor ikke finde ud

44 Tidsskriftet Grønland 1/2009

ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER af deres stednavne. I øvrigt vidste han næp- land, da forskellen mellem dansk og islandsk pe, at han var på Vesterbygdens område. Ve- i begyndelsen af 1400-tallet næppe ville være sterbygden blev jo opgivet omkring 1350. så stor, at den ville umuliggøre en samtale, Uden at kende meget til kartografiens hi- ydermere, som han ville kunne kommunike- storie, finder jeg, at det fremgår af nordens- re på latin omkring klostre og bispesæder. kortene, at det ikke var ualmindeligt i mid- I Danmark og det vestlige Østersø kunne delalderen at bruge referencenavne, især om brugen af referencenavne især knyttes til kortdetaljer og ubekræftede navne. Fra det ’uvæsentlige’ detaljer, som små vige i Lim- nordlige Europa ser vi, at referencenavnene fjorden, kyster ved steder med kendte navne. dengang og nu er gennemskuelige. Derfor Vi må regne med, at hans danske sprog vil- må det være at forvente, at referencenavne- le gøre ham i stand til at rejse uden væsentli- ne på hans grønlandskort dengang også måt- ge forståelsesmæssige problemer i hele Skan- te være indlysende. Man kan ikke lave et dinavien. Om han kunne tale tysk har vi vel landkort, hvor de brugte referencenavne for ingen mulighed for at vurdere, og dertil om målgruppen var uigennemskuelige. De refe- det var problem for hans kartografiske arbej- rencenavne, vi kunne se, var enten alminde- de, når han hele vejen til Rom kunne søge lige danske ord, eller begreber, der måtte klostre og andre af kirkens institutioner og være velkendte i Danmark på den tid. Det bruge latin som lingua franca. antyder klart, at hans kort som antydet blev Når Bjørnbo og Petersen mener, at Clavus lavet for dansktalende. At tro, at han selv brugte den latinske oversættelse af Ptole- digtede et vers, og brugte ordene som refe- maios’ græske værk, var det vel ikke bare, for- rencenavne, er egentlig meningsløs. Der var di værket var blevet oversat til latin i begyn- jo meget mere konsekvens hos Clavus’ i dag delsen af 1400-tallet, men var vel udtryk for mærkelige opkaldelsessystem. den opfattelse, at Clavus ikke beherskede Disse former for opkaldelse af steder, som græsk. Denne tanke synes at være understøt- ikke er stednavne, med rene danske ord, el- tet af, at brugen af referencenavne i den østli- ler tilsyneladende meningsløse ord kan ge side af Østersøen, dvs. i det finsk-permisk egentlig grupperes efter beliggenhed i Nor- talende område synes at have manglet et lin- den. Sådanne betegnelser i Nordnorge og på gua franca. Brugen af referencenavne i den- Gotland er ikke tydet. Det forekommer mig, ne egn behøver ikke at betyde, at han ikke at det der ikke kan være spørgsmål om sprog- var der, men at han ikke kunne få de relevan- lige vanskeligheder. Selv i Sameland ville te oplysninger på grund af sprogproblemer. han kunne have samtaler med nordmænd. Til gengæld kan det fastslås, at han ikke Det opfatter jeg, at han ikke har været i de to kunne tale karelsk. Det fremgår indirekte, områder; men andre steder kunne sproglige men ret klart, når han i Grønland mødte folk, problemer forårsage brugen af referencenav- hvis sprog han ikke forstod, og opfattede de- ne. I den forbindelse er det et væsentligt res omtale af sig selv: ’karálek’, som kareler. spørgsmål, der ikke indgik i analysen af Hvis han kunne karelsk, ville han ikke for- Clavus’ referencenavne, hvilke sprog han veksle dette ord med skandinavisk betegnel- kunne kommunikere med, og hvilke han se, der ikke var karelernes egen betegnelse. ikke kunne bruge. Hvis vi kan sandsynliggø- Den anden årsag til tvivlen på denne rejse: re, på hvilke sprog han kunne føre samtaler, brugen af ’carolis / carelis’, vil senere i denne kan vi bedre vurdere, hvilke egne han havde skrift blive behandlet. besøgt selv, og ved hvilke han støttede sig til andres forlæg. Det er på dette grundlag, jeg Claudius Claussøn Swart tror, at han ikke havde været i Nordnorge og Hvad han egentlig hed i Danmark, fremgår Gotland. Det samme kunne man sige om Is- ikke af de latinske skrifter. Hans fornavn

Tidsskriftet Grønland 1/2009 45 ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER

kunne være Niels eller Nikolaj eller snarere Trondheim. Så har han været i Tyskland, og i Claus. Hans fornavn latiniseres enten som begyndelsen af 1420’rne har han været i Claudius eller Nicolaus. På dansk kendes han Italien og havde kontakt med en pavelig som Claudius Claussøn Swart,1 og det sekretær ved navn Francesco Poggio, der latiniseres til Claudius eller Nicolaus Clavus havde en positiv omtale af ham. Der blev Niger. En person, Claudius Cympricus, Clavus citeret for, at han havde nøje (’nordisk Claudius’) som omtales som en beskrivelse af det, han havde set med egne lærd mand, opfattes som identisk med ham. øjne, og aftegnet kort så nøjagtigt, som han Han kunne måske hedde Niels Nielsen kunne. Denne påstand rimer med, at Fyn er Swart, men jeg tror snarere, at det skulle beskrevet med mange detaljer. Så har han være Claus Claussøn Swart. I referencerne sandsynligvis været i Grønland i 1420’rne omtales han oftest som Claudius / Nicolaus eller 1430’ne. Bjørnbo fastslog, at Clavus’ Clavus Niger. De fleste opfatter vist ikke andet kort må være lavet mellem 1425 og ’Clavus’ som den lægelige betegnelse for 1447. Hvorfor og hvordan og hvornår han ’ligtorn’, selv om det blev antydet, at han kom til landet berøres ikke i de kendte rejste en del, måske også til fods. Nu finder kilder. Hans egne optegnelser er som sagt jeg det noget akavet, at så mange – det ikke fundet. Det, man ved om hans arbejder, gjorde jeg også selv – accepterede, at ’Clavus’ stammer fra kortkopier, citater – muligvis skulle være en latiniseringsform af oversatte - og andres omtale. ’Claussøn’, hvor man ellers kunne forvente I et par værker viser kartografen Axel Claudi(i). Jeg vil ikke udelukke, at ’Clavus’ Anton Bjørnbo et indgående studium af kunne markere, at hans danske navn var ham, især med en del spredte citater fra ’Clauus’ eller ’Clauvs’, og ikke Niels. Eller hans værker. Bjørnbos første værk fra 1904 også kunne man forbinde med omtalen af er ’Fyenboen Claus Claussøn Swart (Claudius ham som rejsende, måske en del til fods. Det Niger). – Nordens første Kartograf’. Det andet kunne give ham hård hud. Men som sagt finder vi i hans værk ’Cartographia hed han vist Claus Claussøn Swart. Groenlandica’ i 1912.4 I begge værker er Hvad ved man om ham? Han blev født den meget baseret på Nordenskiölds og Storms 14. september 1388 i Sallinge på Fyn, ca. to studier. Men kilderne er nogle håndskrifter timer før solopgang,2 dvs. lidt før kl. 5 om på latin. En håndskrift fra Nancy skyldtes morgenen. Med så præcis oplysning skulle kardinal Guillaume Filastre, der ikke kendte man tro, at man vidste meget om ham. Men Clavus selv, men var blevet gjort allerede hans afstamning skaber opmærksom på hans værk. Filastre døde i forståelsesproblem. Men det lader til, at 1427, så Clavus’ første kort over Grønland hans mor hed Margrethe fra slægten må være lavet før den tid.5 Og det fremgår af Strange. Da moderens navn efterfølges af materialet, at Clavus kendte Grønland, men skiftevis mandsnavn og kvindenavn, endnu ikke havde været der. Der omtales opfatter man, at denne forlængelse angiver også, at han fik overdraget opgaven med sin hendes afstamning op til fjerde led. Hans far beskrivelse af den danske konge. Det må hed vist Claus Thygessøn Swart. være Erik af Pommern.6 Man ved heller ikke noget om hans Andre kilder var mere detaljerede, således opvækst; men hans detaljerede beskrivelser et kort, der blev fundet i Zamoyskiske fra Sorø antyder, at han har gået på Bibliotek i Warszawa,7 og som afviger fra klosterskolen i dag kendt som Sorø det kort, der tidligere blev fundet i Nancy, Akademi.3 Så har han rejst noget videre. Det samt håndskrifter i Wien uden kort, som formodes med rimelig sikkerhed, at han dog har stor overensstemmelse med havde berejst en del af Norge op til Zamoy-skikortet.8 Disse fund viser en

46 Tidsskriftet Grønland 1/2009

ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER senere beskrivelse end dem, der kendes fra Nancy.9 Som Clavus’ væsentligste forbillede til sine kort omtales den klassiske geograf Klaudios Ptolemaios, der levede i det 2. århundrede e.Kr. i Aleksandria.10 Hans værker på græsk blev oversat til latin i 1409, og var da mere end 1000 år gamle. Det formodes, at Clavus kendte denne latinske oversættelse. Meget af hans arbejder følger principperne hos Ptolemaios. På Ptolemaios’ tid og de følgende århundreder var kendskabet til det nordlige Europa begrænset. Vejen til Østen gik over land, og søvejen fra Sydeuropa til Amerika ikke fundet. Norden var sandsynligvis ikke Claudius Clavus Nigers andet kort over Grønland. så kendt eller så interessant, ud over at være Kilde: Bogen om Grønland 1968. ’befolket’ med mærkelige væsener.11 Der er gradinddeling i disse kort. Breddegrader faktisk ingen anden mulighed for placering blev udregnet ud fra kendskabet til længste af disse steder. Det var en tradition, som også og korteste dag, skyggernes længde målt Clavus var afhængig af. I århundreder har med en ’gnomom’ (målestok til længden af korttegnerne fulgt Ptolemaios’ principper. solens skygge), og afstanden mellem Man har fundet et kort over landene stederne. De var ikke helt præcise. Man omkring Østersøen, hvoraf en del steder for vidste dog, at polarkredsen skulle placeres første gang blev tegnet. Man mener, at der er ved 66o. I den forbindelse er det bl.a. en stor sandsynlighed for, at Clavus var interessant, at nordboernes rejsebeskrivelser ophavsmanden til kortet.13 Visse ting tyder ofte rummer, hvor mange sejladsdage jo på, at der måtte findes originale afstanden er mellem fx Øster- og forklaringer på dansk. Man ved også ret Vesterbygden, og mellem forskellige steder i sikkert, at han selv havde set Danmark, dele Nordrsetur,12 dvs. området nord for af Sverige, og dele af Norge. Men en stor del Vesterbygden. Det samme finder man ved af Sverige og dele af Østersøens område, har beskrivelsen af Vinlandsturene og såmænd han måske ikke set selv, og var da afhængig også i den irske beretning om Brendans af sine kilder, eller var han måske der uden rejse. Markering af afstande var uden tvivl af tolk, hvilket kunne give ham problemer stor betydning for rejsende. med stednavne. Dele omkring de baltiske lande hen imod Tyskland er der markeringer Clavus’ nordenkort af forbjerge og floder – samme princip som i Det kendte område er i disse kort Europa, andre kort, fx hans Grønlandskort. - især egnene omkring Middelhavet, dele af Flodernes og kysternes ’navne’ er i det Afrika og Asien. Disse kort afbilder verden sydøstlige hjørne af Østersøen i forbindelse inden for dele af cirkler, og der skulle de med hans Grønlandskort interessante, idet kendte geografiske områder placeres. Norge man i de latiniserede gengivelser af var anbragt tæt ved kortets ydergrænse. I Østersøkortet kan genkende danske talord: visse kort finder man Grønland, og vist Første, Anden, Tredje osv. i stedet for Vinland, placeret nordøst for Norge.13 Denne regulære navne.14 Selv Limfjordens mindre korttegning efter Ptolemaios’ system, gav vige har fået numre, og Rygens kyster lige

Tidsskriftet Grønland 1/2009 47 ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER

så, i stedet for regulære navne. Disse kort opfatter jeg, at hans ’selvsyn’ også betegnelser, brugt ofte ved kortdetaljer, og indeholder, at disse iagttagelser bekræftes ved må opfattes som referencenavne, antyder samtaler. I Danmark, Norge og Sverige havde stærkt, at han havde studeret denne del af han ingen problemer med det, men hos de Østersøkysten uden mange detaljer og finsk-permisk talende og i Grønland kunne ’selvsyn’, der for mig også inkluderer, at han han ikke sætte sine stednavne, da han sikkert normalt får sine indtryk bekræftet på en ikke kunne få dem bekræftet. Han nævnte anden måde, men af en uvis grund ikke fik også i Nancyteksten, at han i Nidarosdomen det gjort i dette område. Han havde selv havde set et skindbåd, hvor man havde taget erklæret, som citeret nedenfor, at han havde ’pygmæer’, og at han desuden havde set lange beskrevet de steder, han selv havde set, så skindbåde ved selvsyn.18 Således havde han nøjagtigt som muligt. Bjørnbo og Petersen som den første omtalt en umiak og en kajak. påpeger en lighed mellem Ptolemaios’ og Det, og at han havde placeret Trondheim på Clavus’ detaljer i den sydøstlige del af den rigtige breddegrad, viser, at han kendte Østersøen, og alligevel antog, at Clavus længden af den længste dag på stedet. Men havde lavet dette kort, idet vi kan se danske det er også ret tydeligt, at han på det ordenstal som referencenavne. Denne del af tidspunkt endnu ikke havde været i Grønland. kortet var givetvis tegnet af en Selv om det totalt mangler i kilderne, ville dansktalende, vel Clavus selv. Det må også det være unaturligt, hvis han i Vestnorge være lavet for dansktalende. ikke hørte noget om nordboerne og deres Forbilledet til dette kort er tydeligvis rejser mod vest. Jeg vil tro, at han også hørte Ptolemaios’ korttradition. Der er om rejseruterne mod vest i så og så mange breddegradinddelingen ikke særlig nøjagtig, dage, dvs. helt uden for Ptolemaios’ og Norges kyst går mere mod øst end mod kortsystem.19 Derved må han havde forstået, nord, da man heller ikke brugte kompas. at verden ikke sluttede ved Norskehavet. Midt i alt dette er der et sted, der er markeret, så det ikke passer med kortets Omkring Clavus’ grønlandskort andre placeringer. Det er Trondheim, der på I denne beskrivelse fokuseres der på hans Clavus’ kort er sat på 66o, ved polarkredsen, Grønlandskort. Især det sidste kort hvorfra afstanden til Trondheim er ret sprænger den ramme, som Ptolemaios’ kort.15 Men de andre steder nord for verdenskort satte, idet han satte Island og Trondheim er ikke blevet rettet,16 og Norges Grønland vest for Norge, - dvs. uden for kyst følger de gamle afbildninger. Derved er Ptolemaios’ korttegningsramme, faktisk retningen forkert, men afstandene rimelige uden for Ptolemaios’ verden - og placerede til hinanden. Grønlands sydspids ved ca. 60o n.20 Han var I den forbindelse er det væsentligt at nævne, den første, der placerede det så rimeligt. at Clavus er blevet citeret for følgende: ”Jeg, Denne nye tradition blev så knæsat af Claudius Claussøn, har ved omhyggelig Zenokortene, hvor venetianeren Niccolo tegning, så vel som skriftlige optegnelse søgt Zeno i 1558 placerede Grønland vest for at give efterverdenen et tro billede af de af Island. Zenos kort kan relateres til hans mig ved selvsyn bekendte nedennævnte lande, slægts rejser i Nordatlanten. Beskrivelsen af som er ukendte for Ptolemaios, Hipparchos og Nordatlanten rummer i tilknytning til Marino.”17 i den føromtalte wienertekst. Det Zenokortene meget fantasifulde væsener, kan tyde på, at han rettede på dele af kortene, men en del af kortet, der afbilder Grønland, men ellers støttede sig til de tre geografer på var uden tvivl baseret på Clavus’ kort. den del af Norden, han ikke selv fik besøgt. På Forestillingen om de mærkelige væsener i grundlag af visse ejendommeligheder i hans Nordatlanten var sejlivet. Det sidste

48 Tidsskriftet Grønland 1/2009

ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER eksempel er vel Poul Egedes ’søuhyre’ fra sådan måde, at vi kan få en rimelig ide om, 173421. Poul Egedes ’søuhyre’ var dog en på hvilken årstid Clavus var i Grønland. øjenvidneiagttagelse. En vigtig detalje i Vi ser nu først på omtalen af storisfore- Clavus’ kort er som sagt, at han som den komster. Den del, der ligger nordøst for Am- første satte Grønlands sydspids ved 60o massalik er en af de mest utilgængelige dele nord. Det, og placeringen af landet vest for af Grønland. Storisen spærrer vejen til kysten Norge og vest for Island var et vigtigt brud i store dele af året, også i de første måneder, med Ptolemaios’ tradition, som havde og fra alle de bræer udskydes en mængde domineret korttegning i mere end 1000 år. isfjelde, der blandet med kalvis klemmes ind Det fremgår af sammenhængen, at i storisens sydgående drift. Bælte af storis Nancykortets tekst, der omtaler, at Clavus i driver altid deromkring.24 Omkring Nidarosdomen havde set ’pigmæer’ og deres Ammassalik er der i april-maj storis overalt, to slags skindbåde, ikke på det tidspunkt men i juni begynder der at dannes ’landvand’ havde været i Grønland; men det var ved kysten. Men det åbne hav kan ses uden formodentlig under opholdet i Norge, at for isbæltet.25 Isen driver med gennemsnits- han opdagede, at Trondheims breddegrad fart lidt under 20 km i døgnet. var angivet forkert. Der kan han have hørt Fra Kap Farvel hele vejen til Nunarsuit, der ordet ’carolis’, der nævnes i Nancyteksten. afgrænser Julianehåbsbugten, kan den Det antyder, at ordet ’karaaleq’ blev kendt komme i marts-april og tiltager i mængde gennem de tilfangetagne ’karaaler’, og her ind i maj måned og aftager ofte i juni. I de blevet udtalt på norsk med et dybt /a/ i store isår kan den helt blokere kysten, så modsætning til det vestgrønlandske flade man ikke kan se våger eller åbninger, fra /a/. Spørgsmålet om ’carolis’ og ’carelis’ er et januar til april, og tilmed senere.26 vigtigt punkt, der skal behandles særskilt. Omkring Paamiut var der i almindelighed Man ved fra Poggio’s skrifter, at Clavus var især i syddistriktet storis, ofte i april-maj. i Rom i 1424 - i parentes bemærket var Erik Men det er meget omskifteligt, og i store isår af Pommern vist også i Italien samme år, - og kan den være der i flere måneder og når der havde Clavus samtaler med længere mod nord.27 Omkring Nuuk er storis humanisterne, og måske var det også usædvanlig; men den kan komme selv nord dengang, at tanken om yderligere rejser blev for Nuuk i store isår. til, med mindre det allerede opstod, da han Vinterisen spiller ingen rolle for Clavus’ så fejlen ved Trondheims breddegrad.22 rejse fra Nuuk til Diskobugten. Men et sted, Forskellige ting tyder på, at hans rejse til der sikkert kan placeres ved vestkysten af Grønland var sket ret få år derefter.23 Disko, skrev han, at dér måtte han vende Han kom også på steder, hvor forholdene om. Dette mærke, sammen med hans kan være så forskellige fra det alment påstand om, at den nordlige del var kendte, at selv forudsætningen for at forstå utilgængelig på grund af is, forstås vel hans påstande var begrænsede. Det er de jo bedst, at han der blev stoppet af vinterisen. I stadig væk. ’Grønland i 200-Aaret for Hans Egedes Landing’, bind I omtales, at der var vinteris i ’Nordlige del af landet utilgængelig den del af Diskos yderkyst, hvor man kørte på grund af is’ med hundeslæde, idet der omtales Denne sætning er væsentlig for forståelsen strømskæringer (våger) ud for fremtrædende af omtalen af de områder, Clavus berejste. Is næs, og sikkert i hele Diskos vestkyst.28 Det kan være forskellige ting. Men det drejer sig omtales ikke, hvornår isen bryder op i dette næppe om indlandsisen, men ’is’ forstået område. Men noget bliver omtalt i Jakob som storisen og vinterisen omtales på en Danielsens erindringer.

Tidsskriftet Grønland 1/2009 49 ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER

Vi forstår fra de senere danske forsøg på at kysten, måske helt oppe ved Nuuk. Han nå Grønland, at man forventede, at havde ingen mulighed for at placere Gardar nordboernes Østerbygd lå på den sydlige del eller andre nordbonavne noget sted. At han af den østgrønlandske kyst. Men de blev ikke gjorde det, gør ham faktisk mere næsten alle forhindret af storisen i at nå ind pålidelig. Dette giver os mulighed for at til kysten.29 Det antydes dermed stærkt, at gætte på, at det var i maj og måske lidt ind i disse rejser foregik i april-maj-juni, hvor juni, han besejlede denne del af kysten. Gads storisen spærrede vejen ind til denne del af tvivl må skyldes den antagelse, at Clavus så kysten. April var faktisk egnet måned for en burde have set Østerbygden. udrejse fra Danmark, men uheldig, hvis Det var tydeligt, at han ikke kom i kontakt rejsemålet er det sydlige Grønland. Først i med nordboerne. Bjørnbo anser det for 1500-tallet skulle Pining og Potthorst være sandsynligt, at nordboerne enten var kommet igennem storisen, bygget en varde, uddøde, eller rejst bort.33 Gad undrede sig,34 og sejlet ud igen. De omtalte, at de blev fordi han var sikker på, at nordboerne angrebet af grønlandske sørøvere, der kom i dengang ikke var uddøde, og tilsyneladende stort tal i små både uden køl.30 Det var var han sikker på, at man dengang ikke måske den slags angreb, der kan relateres til kunne komme til Vestgrønland uden at Clavus’ omtale af ’karelernes hærskare’, møde nordboerne. derom dog senere. Pining og Potthorst har Hvis min fastsættelse af tidspunktet på sandsynligvis sejlet senere på sommeren hans rejse har noget på sig, havde han ingen (juli-august), hvor storisen havde passeret mulighed for at møde nordboerne. denne del af kysten. Disse rejsende, og sandsynligvis også Clavus, forsøgte at komme til Østgrønland i Mystikken om ’stednavne’ den tro, at Østerbygden lå der. Men han Inden jeg kommer ind på hans videre rejse i kunne ikke trænge igennem isen. Hans Grønland, må jeg lige behandle spørgsmålet bemærkning om det nordlige Grønlands om de mærkelige ord, hvormed han utilgængelighed på grund af is, opfattede markerede halvøer og elve. De begynder i jeg først, at det refererer til indlandsisen. Østgrønland omkring Ammassalik, hvor det Men hvis han dermed refererer til is på første markering Thær (Der) er sat. De havet, både storisen og vinteris, er der fortsætter mod syd, og fortsætter rundt om mange ting, der falder på plads. Jeg fortolker Kap Farvel. Den sidste markering, ’New’ denne bemærkning og hans ord om den (Ny),35 er sat omkring der, hvor Aasiaat ligger nordlige del var ukendt, at han – eller det i dag. Jeg formoder, at det skal forstås, at den skib, hvor han var om bord – forsøgte at del, hvor disse ’stednavne’ er sat på, skal finde en vej gennem storisen, først mod markere den kyst, han havde berejst, dvs. nord, op til Ammassalik. Det er der, hans den del af kortet kunne relateres til hans referencenavne begynder.31 Denne bemærkning om ’selvsyn’. Han kunne jo se kyststrækning går mod nordøst, og må give det høje fjeldlandskab bag ved isbæltet. ham forestillingen om nordlig landfast Nord for Aasiaat, nok på Diskoøen, er der forbindelse til Skandinavien.32 Så ser det ud sat et mærke, hvor han markerer, at det var til, at han bagefter søger mod syd langs grænsen for rejsen. Ca. 150-200 km længere storisen, som han så følger til søs rundt om mod nord, er der sat et andet tegn, der Kap Farvel. Men der var givetvis også storis i markerer grænsen for det synlige.36 For mig Sydgrønland. Han passerede Østerbygden at se, understreger netop disse ’navne’ og uden at kunne komme ind, og først et sted ’grænser’, at rejsen havde fundet sted på nord for Paamiut kunne han komme ind til disse egne, fordi han efter al sandsynlighed

50 Tidsskriftet Grønland 1/2009 ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER var der i storistiden i maj, så at han ikke se kystens fjelde, vel også indlandsisen. kunne lande omkring Østerbygden, men Denne kyst gik mod nordøst, men omkring kunne se Sydgrønland fra søsiden. Ammassalik blev han stoppet af isen, og Vi hører fra Island om kraftig stigning i vendte mod sydvest, rundede Kap Farvel, og storisforekomsterne i 1200-tallet.37 I fulgte stadig væk storisens yderkant uden at 1400-tallet hører man om besvær med at nå kunne komme ind til Østerbygden, som han Østgrønland, og efter palæoklimatisk jo ikke vidste, var der. Længere nordpå kom analyse fra Milcent, ca. 100 km øst for han i land, og der så ’karelernes skare’, Diskobugten,38 var der tilsyneladende mere måske fra Nuukegnen opefter. Brugen af storisforekomst i 1430’rne, idet klimakurven ’karálek’ som nok var gengivelse af i disse år minder meget om det i 1200-tallet. nordboernes ’skrælling’ var ret sikkert en Set under denne synsvinkel er det ikke bare slags lokalviden fra omkring Nuuk mod syd. umuligt at komme til Østerbygden, men Det var der, Poul Egede kendte ordet, og det rejsen måtte stoppe ud for Disko, da der nok var derfra, det siden spredte sig langs deromkring fortsat lå kanten af vinterisen.39 kysten. Derved kunne Clavus sige, at De kunne simpelthen ikke komme videre karelerne kom nordfra og var på vej mod nordpå ’på grund af isen’, som han jo skrev. syd. Men dem kunne han ikke kommunikere Derved understøttes også hans påstand om, med. Så rejste han videre nordpå, men ud for at han har forsøgt at gengive det, han efter Diskoøen var vejen videre blokeret af selvsyn havde beskrevet disse steder.40 vinterisen. Så steg han i land og kom op på Nogen kunne måske bestride, at man fra de højeste fjelde, ca. 1000 m høje, og kunne Diskos yderkyst skulle kunne se egnene ved langt mod nord se den lyseblå kontur af Svartenhuk i det sydlige Upernavikdistrikt. Svartenhuk. Jeg vover at påstå, at det var i – Her kan jeg tilføje eget selvsyn, nemlig at den første halvdel af juni, iskanten stadig man i Nuuk fra toppen af Lille Malene / væk lå der, og at det var det fineste vejr, da Quassussuaq, knap 500 m høj, i klart vejr kan han kom på plateauet. Alle de tre forhold er se konturen af fjeldene ved Maniitsoq, 150 nødvendige for at kunne forstå ham. km mod nord41. - Men på Diskoøens fjelde på 900-1200 m høje kan man se mere end 200 • Det forklarer, at han satte ’navne’ fra km mod nord, hvis vejret ellers er klart. Ammassalik i øst til Aasiaat i vest. Nuussuaq når ikke ud til sigtelinien fra • Det forklarer den totale mangel på Diskos yderkyst. Disse detaljer giver os en nordboernes navne. Også her gælder det mulighed for at formode, på hvilken årstid manglende selvsyn. Han så ikke gårdene i denne rejse fandt sted. Maleren Jakob Østerbygden, heller ikke ruinerne i Danielsen fortæller, at hans familie i hans Vesterbygden. barndom tog ud fra Diskofjord til yder- • Det forklarer ’karelerne’ blev brugt i ste- kysten af Disko, hvor faderen tog på fangst det for ’skrællingerne’. over isen; han kørte på slæde ca. 3 km til • Det forklarer, at rejsen stoppede ud for Di- iskanten; men de måtte køre hjem inden sko, og at han derfra kunne se så langt midten af juni, for ellers blev isen i fjorden så mod nord. rådden, at de næppe ville kunne køre hjem. 42 I Danielsens barndom var klimaet noget Alt dette kan ikke bruges på at benægte varmere end midt i 1420’rne eller 1430’rne. hans påstand om ’selvsyn’. Så jeg vil formode, at Clavus undersøgte den sydlige østkyst i april/maj, men kunne Omkring de mærkelige ’navne’ ikke komme ind til kysten på grund af Men der skal være en god grund til den storisen. Han sejlede mod nordøst og kunne stærke tvivl, som nogle udtrykte. Det var

Tidsskriftet Grønland 1/2009 51 ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER

især problemet med de såkaldte ’stednavne’, Dette kunne betyde, at både dette ord og han havde skrevet, og som afskriverne uden navnet Spjeldebod peger i retning af svensk tvivl troede var regulære stednavne, skrevet oprindelse.44 Umiddelbart vil jeg tro, at på middelalderdansk med latinske Clavus nok havde holdt sig rimeligt til en forklaringer var det skiftende halvøer og kendt visetekst, og hvis han havde ændret elve. Disse ’navne’ havde givet mange et noget, var det vel at aktualisere åens navn til hovedbrud; men Bjørnbo havde sat dem ’Grønlands å’. Men uanset tekstens mulige sammen i rækkefølge fra øst til vest, og fik oprindelse, må det være vigtigere, at den må et vers ud af det. Resultatet minder i stil om være alment kendt i Danmark, når ordene folkevisevers, men teksten er ikke blandt de kunne bruges til en række referencenavne. kendte folkevisetekster. De ord, Bjørnbo fik Da teksten er skrevet på dansk dialekt, er ud af det, skulle kunne tydes som danske udtrykkene forstået som danske ord. Brugen ord, men de skulle også give en mening. Det af ’å’ lyder også som dansk, og i hvert fald lykkedes så godt for Bjørnbo, at han ikke ikke norsk, dog må islandsk ’å’ for vandløb bare fik det til dansk visetekst, der ikke er komme fra oldnorsk. Edlund nævnte nords- blandt de i dag kendte folkevisetekster, men venske navne som Umeå, Bureå, og kunne også slutte, at det var skrevet af en Bygdeå,’vilket man räknat som ursprunglige fynbo. Jeg skal nu vise Clavus’ ånamn’, foruden han omtalte Täfteå.45 middelalderlige vers og Bjørnbos gengivelse Strandberg omtalte desuden Lämneå fra fra 1904. Østergötland.46 Vi kender jo også bynavne Det skal bemærkes, at forfatterne har som Luleå, Skellefteå, Torneå fra Nordsveri- fundet navnet Spjeldebod i runesten fra ge, selv om selve vandløbene i dag ender på – Sverige. Tydeligvis som mandsnavn. De var älv: Luleälv, Skellefteälv og Torneälv, hed de særdeles grundige. nok først noget med ’å’. Der er godt nok blevet gættet, at det var no- Thær boer eeynh manh ij Grønlandz aa get, som Clavus selv havde skrevet; vist i be- Der bor en Mand i Gønlands Aa tydningen ’selv digtet’; men det er det rene ooc Spieldebodh(e) mundhe hanyd heyde; gætteri, og det giver ingen mening. Mere og Spjeldebod monne han hedde; sandsynligt er omtalen af børnerim, eller Meer hawer han aff uide sildh, børneremse,47 som vel ofte er kendt i vide mer haver han af hvide Sild, kredse, og hvis udtrykket om, at Clavus hav- Éen han hawer flesk hynth feyde. de skrevet det, skal forstås således, at han End han haver Flæsk hint fede. nedskrev et kendt børnevers, giver det en Nordh um driwer sandhin paa new. mulig forklaring, uden at udelukke andre Nord om driver sandet paa ny.43 fortolkninger. Der er i de kendte kilder ingen forklaring på brugen af ord, der frem- Selv om denne tekst er skrevet på middel- træder som stednavne uden at være det. Men alderdansk, er det ikke sikkert, at originalen vi kan se fra Østersøkortet, som sandsynlig- var på dansk. I de forskellige kortafskrifter vis var kopi af Clavus’ kort, at floderne om- er der en række afvigelser fra Bjørnbos gen- kring de baltiske lande ned mod det tyske givelse. På Zamoyskikortet står der fx nide / område, bærer numre i stedet for navne.48 uide silf, hvor Bjørnbo har ’hvide sild’. ’Nid’ For at forstå det, må vi nok rekapitulere kunne være ’lus i skindpelsen’. Men det kun- Clavus’ påstand om, han gengiver det, han ne også være ’hvide silf’, der på svensk kun- havde set ved selvsyn.49 Denne formulering ne være sølvpenge. Det er ikke nemt at væl- bør nok forstås, at han derudover helst skul- ge, men umiddelbart synes ’hvide sølv’ til at le have bekræftelse ved samtaler. Det er mu- lyde mere rimeligt i en nordisk visetekst. ligt, at han ikke ved selvsyn havde oplevet

52 Tidsskriftet Grønland 1/2009 ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER dette hjørne af Østersøen, og brugt så alme- han mødte for ’kareler’, i stedet for skrællin- ne ord, som danskerne derved ville kunne ger. Bjørnbo og Petersen overbeviste sig selv opfatte som ’referencenavne’. Men det er mu- om – lige som Storm – at dette ord egentlig ligt, at han havde været der, men da han var forveksling med karelerne omkring det ikke kunne føre samtaler, kunne han ikke sydøstlige hjørne af Finland mod Rusland, med sikkerhed placere stednavnene. Han med den begrundelse, at Grønland i de gam- kunne heller ikke i Grønland bruge nordbo- le kort tegnet efter Ptolemaios system bl.a. ernes stednavne uden at kunne lokalisere var placeret nordøst for Norge, ordet var dem ved at tale med dem, for han kunne kendt, og karelerne i Finland var i udkanten ikke sætte dem på de rigtige lokaliteter. Det- af Norden, den del, Clavus selv ikke havde te tyder for mig på, at han havde regnet med, besøgt. Dermed mener disse forfattere, at at dette ’folkevisevers’ var kendt nok i Dan- hvis Clavus forvekslede ’carelis’ med finsk- mark til, at danskerne kunne genkende det russiske kareler, så kunne han ikke have og forstå, at det ikke var rigtige stednavne. hørt ordet i Vestgrønland! Selv hvis Clavus Clavus’ tekst viser os, at de karakteristiske skulle kunne sammenblande de navne, ude- træk af fynsk dialekt allerede dengang var lukker det ikke, at han havde hørt dette ord udviklede; men det antyder for mig også, at i Vestgrønland. Jeg synes, at der er grund til der allerede så tidligt var noget, der kunne at vende argumentet om ved at påstå, at kaldes for ’landeplage’. Med andre ord havde Clavus faktisk forbandt sit ’carelis’-begreb han brugt et vers fra en kendt vise. Dette, med Karelien, og det var derfor, han mente, som skulle opfattes som, at Clavus’ påstand at de kom fra den anden side af Nordpolen. om ’selvsyn’ kun var mundsvejr, er for mig at Denne mulige sammenkobling antyder ikke se, at det ikke bare var ment som ’selvsyn’ på nogen måde, at han ikke havde hørt ordet men det skulle også kunne bekræftes. Jeg ser i Vestgrønland, tværtimod. Ideen om land- en parallel mellem den del af Østersøen, han forbindelse til Europa er vist især mulig, når muligvis havde set uden at kunne føre sam- han i Vestgrønland havde hørt et ord, som taler, og Grønlands østkyst og sydlige vest- han opfattede som kareler, og regnede med, kyst, han havde set, og ikke kunnet komme at de var udvandrere fra Karelien. Forestil- ind til, og videre Vestgrønlands kyst fra lingen om denne landforbindelse var Clavus Nuuk til Diskobugt, som han egentlig kom jo ikke alene om. til, befolket med folk, han heller ikke kun- Måske kan det også hænge sammen med ne kommunikere med, ud over at han for- Clavus’ omtale af ’karelernes hærskare’, som stod, at de over for ham kaldte sig selv ’ka- vi har set i oversættelserne (carelis infidelis raaleq’ udtalt med fladt /aa/. For ham blev de quotidie cum exercitu in Gronlandiam, dvs. nok de ’kareler’, - udtales jo som ’karæler’ - [kom] de vantro kareler stadig med hær / der kom over hans ’polarland’. ’Carolis’ i Nor- skare i Grønland). Nu kunne ’exercitus’ også ge blev til ’carelis’ i Vestgrønland. Fonetike- oversættes som en ’skare’.52 Oversættelsen ren Eli Fischer-Jørgensen udtalte efter gen- med ’hærskare’ kunne måske knyttes til de nemgang af nogle tekster, at den vestgrøn- finsk-russiske kareler, hvor man formoder, landske flade /a/ og åbent udtalt /e/ fonetisk at deres betegnelse havde rod i ’karja’, der overlapper hinanden (pers. komm.) betyder ’hær’.53 Hvis han kendte ’Karjala’, Gad troede ikke på ham.50 Bjørnbo og Pe- ville han næppe forbinde ’karálek’ med den tersen kunne følge ham et langt stykke, men danske betegnelse. Men jeg ved ikke, om stod af ved Clavus’ brug af Kareler (carelis Clavus kender noget til denne etymologi, da ).51 Dette er nok alligevel et rimeligt bevis for jeg ikke er sikker på, at ’exercitus’ i denne Clavus’ påstande. At han ikke mødte nordbo- kontekst skal opfattes som ’hær’. Oplysnin- erne, kan også ses af, at han kaldte de folk, gen hos Clavus fortsætter med, at de formo-

Tidsskriftet Grønland 1/2009 53 ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER

dentlig kom fra den anden side af Nordpo- udtalt for ham, vel med fagter, så han len, eller måske Nordpolsområdet. Det skal forstod, at de mente sig selv. Poul Egedes tilføjes, at de finske kareler i Karelien blev norske sprog havde et ’rulle-r’ (som jeg vil kristnet i slutningen af 1200-tallet, og var markere som /r’/), og Clavus’ ikke ’vantro’,54 hvis ordet skal opfattes som middelalderdansk brugte også ’rulle-r’.57 Det hedninger. Jeg ved ikke, om karelerne blev er væsentligt at nævne, at kar’aaleq er blevet kristnet fra den ortodokse kirke, og om de til kalaaleq i dag. På vestgrønlandsk har vi i da kunne betegnes som vantro, set fra Rom; vor tid kun denne skift fra ’rulle-r’ til /l/ i men selv i så tilfælde er det tvivlsomt, da der låneord. Kar’aaleq -> kalaaleq er så et i 1400-tallet synes at være forsøg på tilnær- låneord. Denne ’rulle-r’ høres i vor tid oftest melse mellem Rom og Konstantinopel. Det i centralvestgrønlandsk i navne af er nok mest rimeligt at opfatte ’infidelis’ europæisk oprindelse med lidt gammeldags som ’hedninger’. grønlandsk udtale. Hvis denne /r’/ står umiddelbart efter en konsonant, indsættes Om ændringen fra ’carolis til ’carelis’ et /a/ som hjælpevokal, fx Kar’istorfi for I de gamle håndskrifter, i Kristoffer. Denne fortunge /r/ bruges i Nancyhåndskriften, der omtaler Clavus’ Alaska. Uden for Alaska bruges det i besøg i Trondheim, bruges ’carolis’ om Northern Québec,58 og har også været brugt grønlænderne; men i de senere håndskrifter i regulære inuit-ord i centralvestgrønlandsk, dominerer ’carelis’. Jeg opfatter denne endnu i 1600-tallet.59 Dette /r’/ minder meget forskel mellem den betegnelse, han synes at om /r/ fx i engelsk ’drive’. Selv om vi kun har have hørt i Norge, ændret til skriveformen læst ’carelis’ / ’carolis’ fra latinske afskrifter ’carelis’ efter hans grønlandstur som meget er det sikkert, at det kom fra Clavus’ væsentlig. Jeg vil ikke udelukke, at denne rapport, og det minder tilstrækkeligt om specielle, form, ’carolis’, angiver Clavus’ Poul Egedes karálek, at det er et vigtigt gengivelse af en norsk gengivelse af argument for at tro, at han havde hørt det grønlændernes gengivelse af ’skrælling’. fra den samme egn, hvorfra Poul Egede Men det er på den måde blevet rimeligt havde fået ordet, dvs. grønlændernes indviklet, men forklarlig, hvis de erindring om, hvad nordboerne kaldte dem. tilfangetagnes betegnelse for sig selv blev Poul Egede kendte ordet fra Nuukegnen, og videregivet. Det var det jo, når Clavus havde det er ikke udelukket – eller ligefrem hørt det. Denne ændring i lydopfattelsen til sandsynligt - at Clavus hørte samme ord i ’carelis’ kan kun ske i det sydlige Grønland. samme egn. På Poul Egedes tid kendte man Nordboerne kaldte de ’fremmede’ de ikke Clavus’ brug af ’carelis’, da Nancykortet mødte i Nordamerika, (omkring år 1000) og først blev fundet i 1836.60 Clavus kendte Grønland (vel i 1200-tallet), ’skrælinger’.55 næppe, hvad karelerne kaldte sig selv. Eller Det var ikke de samme personer, der hos rettere, når han kunne forveksle et folk, hvis nordboerne brugte denne betegnelse for to sprog han ikke forstod, med karelerne, forskellige folk. Poul Egede skrev i sin indrømmede han indirekte, at han ikke ordbog fra 1750 ordet karálek, med en kendte noget til karelsk. bemærkning om, at ’grønlænderne’ ikke Det, jeg har uddraget, stammer fra det brugte ordet indbyrdes, men han forklarede skrevne hos Bjørnbo og mine referencer. videre, at de påstod, det var nordboerne, der Men der kan også uddrages lidt af det kaldte dem ’karálek’, og at grønlænderne usagte, som fx at Clavus måtte have hørt om (inuit) derfor kun brugte dette ord, når de nordboerne i Norge, og at en del af det sagte talte med fremmede.56 Clavus var en antyder stærkt, at der må være materiale fremmed, og derfor ville ’karálek’ blive affattet på dansk. Jeg skrev, at Clavus nok

54 Tidsskriftet Grønland 1/2009

ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER kom forbi Sydgrønland i storistiden, som jo de halve lier ses på Færøerne’, og uden at faktisk normalt er en årlig begivenhed. Det, kunne se Island, men ’kunne se hval og fugl at han ikke kunne have kontakt med deraf’.61 Så ville han ramme Grønland ca. nordboerne, kan således relateres til en 150-200 km nord for Kap Farvel, og drejede årligt forekommende situation. Men han nordpå i den tro, at han skulle finde skulle jo forbi samme egn noget senere på Østerbygden i den retning. Han havde lyttet sin tilbagerejse, og det fremgår indirekte, godt i Norge. men ret klart, at han heller ikke denne gang Jeg hælder til den anskuelse i modsætning fik kontakt til Østerbygden. Det må til Bjørnbo og Petersen, at Clavus havde hørt formodes, at hans rejse til Grønland især dette ord i Vestgrønland. Nuuks omegn er et havde det formål at skulle genfinde rimeligt gæt, da betegnelsen ’inuk’ / ’inuit’ nordboernes Grønland. Hans returrejse må dominerer længere mod nord. At han måske så være sket sidst i maj eller i juni, hvor kunne tænke på Karelien – nordisk storisen normalt burde være spredt. Dette betegnelse - i den forbindelse, modsiger antyder, at der kunne være tale om et stort intet. isår, som ikke kommer hvert år. Det forstærker formodningen om, at han på Sammenfatning vejen op først kom ind til kysten omkring Min opfattelse hælder hen imod, at Nuuk. Ser vi på klimakurven fra Milcent, ser Claudius Clavus havde været i Grønland i vi, at muligheden synes at være enten i 1428, 1420’rne eller 1430’rne inden for månederne eller 1433-35, idet kurven fra disse år kunne april-maj-juni, mens storisen dannede minde om 1200-tallets klimakurve. Det er barriere langs den sydlige østgrønlandske disse år, der synes at passe bedst som ’store kyst. Dertil tror jeg, at skibet havde forsøgt isår’ mellem 1425 og 1447. at finde en rende ind til kysten ved at sejle En af de usagte ting i forbindelse med mod nordøst langs iskanten. Ved referencenavnene er deres variation. I Ammassalik opgav han at sejle videre, og Nordnorge og på Gotland har man opgivet at satte sit første referencenavn der. Kystens tyde dem. Visse steder i Nordeuropa bruges retning gav ham en formodning om, at der der numre sammen med en nordpå kan forventes en landforbindelse til landskabsbetegnelse, og i Grønland er der Nordeuropa. Det må være over den, de brugt et vers. Om han havde været på Island ’kareler’, han så på vestkysten, kom. er usikkert, men også usandsynligt, selv om Derefter vendte skibet om og fulgte to regulære stednavne, Holar og Skalholt, storiskanten rundt. Der sejlede han fortsat forekommer. De to bispesæder findes, langs kanten af isen uden at kunne komme i Skalholt mod syd og Holar mod nordvest. land og uden bevidsthed om, at Østerbygden Med sine klosterforbindelser kendte han lå der. Det er muligt, at han først på åbenbart ikke bare selve de to navne, men tilbagevejen fra Vestgrønland, hvor han også at Holar var på Nordisland tæt på oplevede midnatssolen, kunne beregne Kap kysten, og Skalholt et sted i nærheden af Farvels plads ved 60o n, rimeligvis ved Hekla. Men Holar var på hans kort på beregning af afstandene. vestkysten og ikke ved nordkysten. Alle Først nord for Paamiut traf han folk, som andre ’navne’ på Island stammer som nævnt talte et sprog, han ikke forstod, men forstod fra runealfabetets stavnavne. Dette får mig dog, at de omtalte sig selv som ’karálek’. At til at tvivle på, om han havde været på øen. han forbandt dette ord med de finske Han havde måske fulgt en rutebeskrivelse kareler – hvis sprog han næppe heller fra Bergen direkte mod vest, lidt norden om forstod, - er sandsynligt. Men selv om han Shetland, og syd om Færøerne og Island, ’så skulle have forbundet ordet med karelerne i

Tidsskriftet Grønland 1/2009 55 ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER

Karelien, udelukker det ikke, at han i Carsten Selch Jensen, begge Københavns Vestgrønland havde hørt et ord, som universitet og John H. Lind fra Syddansk mindede ham om ’karelerne’. Universitet for oplysninger om Karelerne. Under disse omstændigheder kunne han ikke sætte regulære stednavne af nordbooprindelse. Noter Ved at fortsætte i Vestgrønland mod nord NB. Sidetallene er dobbelte i Bjørnbo og Petersens værk. Det blev han denne gang stoppet af kanten af fortolker jeg sådan, at der i samme bind af Videnskabernes vinterisen lidt nord for det sidste Selskabs skrifter findes et andet (andre emner) på 41 sider, og numrene der fortsætter i Bjørnbos arbejde. Han prøver referencenavn, han satte. Hvis den sandsynligvis at give sine kolleger en mulighed for at søge formodning har noget på sig, var det sidst i henvisninger i begge udgaver: maj eller først i juni. Både i Østgrønland og i 11 Bjørnbo og Petersen 1904 , s.197 / 239 f. Navnet Claudius Vestgrønland forblev den nordlige del af Cymbricus på s. 49 / 91. Grønland utilgængelig på grund af isen. At 22 ibid. 199 / 241. Man bør huske, at standardtiden i Danmark er sat efter Østbornholm, mens det grænsen for det synlige land sættes et par nævnte tidspunkt må være lokal soltid, for nu at være hundrede kilometer mod nord, antyder pedantisk. stærkt, at han var kommet på plateauet på 33 Samme side. 44 Meddelelser om Grønland, bd. 48. Disko, og han ville ikke kunne se så langt, 55 Jfr. Bjørnbo og Petersen 1904, s. 99 / 141. hvis der ikke var smukt og klart vejr. Han 66 Samme side, og 121 / 163. Erik af Pommern regerede ville næppe gå på fjeldvandring i et ukendt 1412-1439. 77 Zamoyskiske Majorats Bibliotek. Majorat er en slags land, med mindre det var klart vejr. stamgods, der her tilhører familien Det er virkelig muligt, at han havde været Zamoyski, hvis mest kendte medlem er statsmanden Jan Zamoyski, der levede i 1500-tallet. i Grønland under de omstændigheder, der 88 Bjørnbo og Petersen 1904, s. 136 / 178. omtales, og som på en eller anden måde 99 ibid. 205 / 247. 10 passer sammen på en bestemt årstid. Klaudios Ptolemaios var astronom og geograf i Aleksandria i det 2. århundrede. Hans princip med kort Når han hævder, at han gengav tingene og hans geografi på græsk var enerådende i mere end ved selvsyn, må vi udvide det med, at han 1000 år. Clavus har nok læst en oversættelse til latin, som blev lavet før hans besøg i Rom. også mente at kunne få sine indtryk 11 Der omtales ’pigmæer’, kæmper og enfødder. De bekræftet på en eller anden måde. Denne forekommer i middelalderens optegnelser. mulighed fik han i Danmark, Sverige og 12 Nørlund 1934, s. 124. 13 Bjørnbo og Petersen 1904, s, 203 / 245 ff. Ordforklarin- Norge, men ikke i Baltikum og Grønland. gerne kan føres tilbage til danske ord. Det kunne måske Men denne påstand er faktisk det stærkeste tyde på, at Clavus havde lavet en rapport på dansk, måske til kongen. grundlag vi har. 14 Disse ordenstal blev af kopisterne opfattet som Det skal her siges klart, at han flyttede stednavne. Men næppe af danskerne selv. grænsen for de lærtes ’verden’ fra 15 Bjørnbo og Petersen1904, s. 161 / 211. 16 Trondheim ligger ved 65o. Midnatssolen opleves ved Norskehavet til Davisstrædet og 65o34’ pga. lysets brydning Baffinbugten. Der skal noget til for at ændre 17 Ptolemaios, se note 10. Hipparchos var græsk astronom en tusindårig nærmest kanonisk ’lære’ om (ca.195 f. Kr. – ca. 115 f. Kr.). Marino Sanutos var en korttegner fra Sydeuropa. De havde ikke set de afvigende, verdens udstrækning. Det er på en måde af Clavus beskrevne egne. morsomt, at det sidste referencenavn på den 18 Bjørnbo og Petersen 1904, s. 69 / 111, og 136 /168. Hvad han havde set, er meget mystisk, om ’pygmæerne’ kunne nye tilføjelse til verden er ’Ny’. være modeller, eller børn. Hvis han havde hørt ’carolis’ Lad os håbe, at der stadig væk er et ukendt der, må han have hørt det fra nordmænd, der kendte materiale fra hans hånd, og at det på et eller noget til tilfangetagelsen. Det han havde set var vel et ’kirkeskib’ ophængt under hvælvingerne. andet tidspunkt dukker op. 19 Det var dog i begyndelsen af 1400-tallet, så kendskabet Jeg vil gerne takke fhv. rektor Aa. til nordboerne næppe kan være glemt. 20 ibid s.167 / 209. Rydstrøm-Poulsen, Ilisimatusarfik, Professor 21 ibid. s. 102 / 145. Poul Egedes beskrivelse var øjenvidnebe- Martin Schwartz Lausten, Afdelingsleder retning.. Rosenkrantz (1956) har behandlet spørgsmålet

56 Tidsskriftet Grønland 1/2009

ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER

og regnet med, at der kunne være to hvaler, der kunne Litteratur ses samtidigt. Men historien antyder, at forestillingen om mærkelige væsener i Nordatlanten var ret levende. Amdrup, G. C., L. Bobé, A.S. Jensen & H. P. Steensby, 1921: 22 Jfr. noterne 15 og 16. Grønland i 200-Aaret for Hans Egedes Landing, I-II, 23 Måske ca. 10 år. Meddelelser om Grønland bind 60-61. 24 Amdrup o.a 1921. I, s.23, II, s. 573. Barfod, Pie, Claus Bornemann & Hjalmar Petersen, 1968: 25 ibid. II, s. 381. Bogen om Grønland. Politikens Forlag. København. 26 samme side. Bjørnbo, Axel A. & Carl S. Petersen, 1904: Claudius Claussøn 27 ibid. II, s. 399 f. Swart (Nicolaus Niger). Nordens første Kartograf. Kgl. 28 Amdrup o.a. 1921, I, s. 271. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. Historisk-filo- 29 Bjørnbo og Petersen1904, s. 69 / 111. sofisk Klasse VI, 2. København 30 Gad 1979, s. 213. Bjørnbo, Axel A., 1912: Cartographia Groenlandica. 31 Jfr. samme kort. Meddelelser om Grønland, bd. 48. 32 Bjørnbo og Petersen 1904, s. 171 / 213. Dansgaard o.a. , 1978: Hammer, C.U., H.B. Clausen, W. 33 ibid. s. 175 /213. Dansgaard, N. Gundestrup, S.J. Johnsen & N. Reeh: Dating 34 Jfr. Gad 1979, s. 212. of Greenland Ice Cores by Flow Models, Isotopes, 35 Bjørnbo og Petersen 1904, grønlandskortet; Gad 1979, Volcanic Debris and Continental Dust. Journal of s. 214. Glaciology, Vol. 20, No. 83. 36 Se samme kort. Den store danske encyklopædi. Bd. 5 (1996), bd. 10 , (1998). 37 Muus o.a. 1981, s. 383; Vibe 1967, s. 86. Gyldendal. København. 38 Dansgaard o.a. 1978. Der vises meget detaljeret Edlund, Lars-Erik, 1989: Några perspektiv på ortsnamn och klimakurv fra 1175 til 1973. kulturområden i övre Norrlandsk Kustland. Saga och Sed. 39 Se Bjørnbo og Petersen1904, Clavus’ grønlandskort. Kungl. Gustav Adolfs Akademiens Årsbok. Uppasala 40 Jfr. ibid. s. 69 /111. Fabricius, Otto, 1929: Fauna Groenlandica. Det grønlandske 41 Fjeldene tegner sig som klare, lyseblå konturer. Selskabs Skrifter VI. København. (Udg. O. Helms). 42 Rosendahl 1967, s. 79. Gad, Finn, 1979. Grønlands historie I. Til 1700. København. 43 Bjørnbo og Petersen 1904, s. 111 / 153. Grüner-Nielsen, Karl-Ivar Hildeman, Erik Dal & Iørn Piø, 44 Grüner-Nielsen o.a. 1933-1965, 10. Del. s. 15-16. 1933-1965. Danmarks gamle Folkeviser, Tiende Del, 45 Edlund 1989, s. 140-142 Tekst-Tillæg. D, 19. 46 Strandberg 2004, s. 127-136. Jensen, J. Th. & J. M. Goldschmidt, 1962: Latinsk-dansk 47 Bl.a. Gad 1979, s. 213; I Den store encyklopædi bd .5 s.661 Ordbog (5. Opl.). København. omtales det som ’børneremse’. Malmberg, Bertil, 1965: Sproget og Mennesket. København. 48 Bjørnbo og Petersen 1904, s. 126 / 168. (på sv. Språket och människan). 49 ibid. s. 126 / 168. Muus, Bent, Finn Salomonsen & Chr. Vibe, 1981: Grønlands 50 Gad 1979, s. 213. Han bruger. ordet ’falsum’ om disse fauna. København. ’navne’. Nordenskiöld. A. E. 1889: Facsimili Atlas. Stockholm. 51 Nancyteksten bruger mærkeligt nok ’carolis’. Han må på Nørlund, Poul. 1934: De gamle Nordbobygder ved Verdens det tidspunkt have hørt ordet fra norsk gengivelse. Det Ende. København. er tænkeligt, at Clavus forbandt denne oplysning og Petersen, Robert, 1961: ’Karelerne’ på Grønland. Tidsskrif- senere ’carelis’ med landforbindelsen til Norden. tet ’Grønland’. 52 Jensen & Goldschmidt 1962, s. 335: ’exercitus’. Bjørnbo Petersen, Robert og Jørgen Rischel 1985: Sproglig fandt det tænkeligt, at disse ’carelis’ var aggressive, som indledning og kommentar til Resens tysk-grønlandske også antydet af Pining og Potthorst. Dette kunne måske ordliste. I: Nyt fra 1600-tallet. Temanummer i Tidsskrif- medvirke til, at ’exercitus’ blev oversat som ’hærskare’. tet ’Grønland’. 53 Petersen 1961, s. 455. Rosendahl, Philip, 1967: Jakob Danielsen, en grønlandsk 54 Jfr. Den store encyklopædi, bd. 10: Karelien, også Bjørnbo maler. København. 1904, s. 9/51. Rosenkrantz, Alfred, 1956: Poul Egedes forfærdelige havdyr. 55 Nørlund 1934, s.122. Da der var 200 års forskel mellem de Tidsskriftet ’Grønland’. to møder, kunne de nordboer, der traf inuit i Grønland Storm, Gustav, 1889 og 1891. Den danske Geograf Claudius næppe selv have set ’skrællingerne’ i Nordamerika. Vedr. Clavus eller Nicolaus Niger. Ymer. fortunge /r/ jfr. Webster & Zibell 1970, s. xi: om deres /r/:: Thirslund., S. & C.L. Vebæk, 1990: Vikingernes kompas. ’sounds like ’r’ and ’z’ pronounced at the same time.’ Den 1000-årig pejleskive fundet i Grønland. Helsingør. kunne også betegnes som stemt alveolær hvislelyd. Strandberg, Svante, 2004: Lämneå, Lien och Dråsa. 56 Poul Egede 1750: karálek. Ortsnamn i Östergötland. Kungl. Gustav Adolfs 57 Malmberg 1965, s. 265; fra omkring 1650 har vi Akademiens Årsbok. Uppsala. grønlandsk ordliste. Det er tydeligt, at Vibe, Christian, 1967; Arctic Animals in Relation to nedskriveren selv bruger ’rulle-r’, Jfr. Petersen & Rischel Climatic Fluctuations. Medd. om Grønland 170.5. 1985, s. 169. Webster, Donald & Wilfried Zibell, 1970: Iñupiat Eskimo 58 Fabricius skrev ordet ’kalalek’. Denne lydskift må så Dictionary. Fairbanks. Department of Education. være sket mellem Poul Egedes ordbog University of Alaska, Fairbanks (1750) og Fabricius’ manusskript i 1780. Jfr. Webster & Zibell 1970, xi. 59 Petersen & Rischel 1985, s. 169. 60 Bjørnbo 1904, s. 206 / 248. 61 Nørlund 1934, s. 36; Thirslund & Vebæk 1990, s. 18.

Tidsskriftet Grønland 1/2009 57 AF troels sundwall Inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen

Søværnets nyeste enhed til suve- RESUMÉ rænitetshåndhævdelse og far- Inspektionskutterne af AGDLEK klassen afløses i vandsovervågning i nordatlan- disse år af inspektionsfartøjerne af KNUD ten er inspektionsfartøjet EJNAR RASMUSSEN klassen, hvor EJNAR MIKKELSEN er fartøj nummer 2. EJNAR MIKKELSEN er opkaldt MIKKELSEN, der er nr. 2 af efter den kendte polar forsker der primært er KNUD RASMUSSEN klassen. blevet husket som leder af Alabama ekspeditionen 1909-1912. Alabama ekspeditionen havde til Sammen med inspektionsskibene, inspekti- formål at eftersøge ligene af Mylius-Eriksen og Høg Hagen der omkom på Danmark ekspeditio- onskutteren TULUGAQ, Sirius patruljen i nen. Ejnar Mikkelsen stod desuden bag bosættel- Nordøstgrønland, Søopmåling Grønland og sen af Scorsbysund i 1924. Bosættelsen af Flyvevåbnet udøver inspektionsfartøjerne af Scorsbysund var med til at sikre Danmarks KNUD RASMUSSEN klassen en række sikker- højhedsret over hele Grønland ved domstolen i hedspolitiske opgaver. Disse er primært su- Haag i 1933. Inspektionsfartøjerne løser en række opgaver verænitetshåndhævdelse og farvandsover- ved Grønland, herunder suverænitetshåndhæv- vågning. Opgaverne er en naturlig følge for delse, farvandsovervågning, isbrydning og enhver suveræn stat i dets bestræbelser for fiskeriinspektion. bl.a. at sikre statens eksistens, suverænitet, økonomisk velfærd, samt befolkningsmæs- sig og geografisk integritet. Det giver, ifølge professor i international politik, Bertel Heur- lin, forsvarsmæssigt og økonomisk set problemer for Danmark pga. dets geografiske TROELS SUNDWALL Chef for inspektionsfartøjet EJNAR størrelse. Riget udstrækker sig over et helt MIKKELSEN siden oktober 2008. ocean med udbredelse til det amerikanske Kaptajnløjtnant i søværnet siden og europæiske kontinent og med 3 befolk- 2006. Har sejlet på Grønland siden ningsgrupper. Vurderet efter geografisk stør- 1994, herunder som næstkomman- derende på inspektionskutterne, relse og udstrækning er Danmark en ver- AGDLEK, AGPA og TULUGAQ. chef densmagt; men har pga. begrænsede kapabi- for inspektionskutteren TULUGAQ liteter, herunder en lille befolkning, svært fra 2005-2007. Skrev hovedopgave om dansk grønlands po- ved at alene at forsvare kongeriget. For at be- litik i t sikkerhedspolitisk perspektiv fra 1946-2006 ifm. af- slutningen af kaptajnløjtnantsuddannelsen. vare integriteten samarbejder Danmark der-

58 Tidsskriftet Grønland 1/2009

TROELS SUNDWALL: INSPEKTIONSFARTØJET EJNAR MIKKELSEN

EJNAR MIKKELSEN under operativ opkøring i danske farvande, januar 2009. for i koalitioner, som tilfældet har været ved KNUD RASMUSSEN klassen optagelsen i NATO og ifm. indgåelse af afta- Opgaverne er igennem de sidste 35 år blev lerne med USA om forsvaret af Grønland. løst af inspektionskutterne af AGDLEK-klas- Inspektionsfartøjernes rolle i dette opga- sen. I takt med at disse skibe efterhånden er vekompleks er bl.a. konstants tilstedeværel- udtjente, sammenholdt med at fiskeriaktivi- se for at sikre, at der ikke pågår ulovlige ak- teten ved Grønland er flyttet længere væk tiviteter i det grønlandske og færøske områ- fra kysten og et ønske om at kunne udøve de, herunder krænkelser af det territoriale større tilstedeværelse i perioder med dårligt farvand og i den økonomiske zone. Desuden vejr, er der opstået et behov for at finde et løses en lang række af mere civilpræget op- bedre alternativ til inspektionskutterne. gaver, herunder eftersøgnings- og rednings- Derfor blev det i sidste forsvarsforlig beslut- aktioner, fiskeriinspektion, bekæmpelse af tet, at bygge i første omgang 2 inspektions- olieforurening, isbrydning og patienttrans- fartøjer, hvor af KNUD RASMUSSEN er den porter. Udover at opgaverne er til støtte for første, EJNAR MIKKELSEN er den anden. lokalbefolkningen, er opgaverne også med KNUD RASMUSSEN indgik operativt ved far- til at sikre identiteten mellem Rigsfælles- vandene omkring Grønland i august 2008, skabet og de mennesker der færdes i Grøn- mens EJNAR MIKKELSEN forventes operativ i land, herunder grønlænderne selv, danske- nordatlanten fra februar 2009. re, udenlandske fiskere, turister, minearbej- Inspektionsfartøjerne er væsentlig større dere og diverse olie- og mineralefterforsk- end kutterne, og er udover større besætning, nings hold der i stigende grad frekventerer udrustet med helikopter dæk og et eftersøg- Grønland. Således er disse opgaver også ningsfartøj. Såfremt klimaforskernes pro- med til at sikre den befolkningsmæssige in- gnoser holder stik, kan man forvente en tegritet. fortsat afsmeltning af isen ved Nordkalot-

Tidsskriftet Grønland 1/2009 59 TROELS SUNDWALL: INSPEKTIONSFARTØJET EJNAR MIKKELSEN

A/S fik skroget bygget på det polske skibs- værft Stocznia Pólnocna (Northern Shipyard) i Gdansk, hvorfra skibet blev søsat den 1. juli 2007. Skibet blev navngivet i Skagen den 13. september 2008 af den grønlandske lands- tingsformand Ruth Heilmann. Der blev hejst kommando første gang om bord d. 16. januar 2009. EJNAR MIKKELSEN bliver adopteret af Aabenraa og Sisimiut. EJNAR MIKKELSEN på Blast Test med kanonen m/85. (det er ikke et trick foto) EJNAR MIKKELSEN er navngivet efter den danske ten, hvilket kan medføre en intensiveret tra- polarforsker Ejnar Mikkelsen fik i området bl.a. som følge af en åbning af Ejnar Mikkelsen blev født den 23. december Nordvest passagen, øget olieefterforskning 1880 i Vester Brønderslev. Som 13-årig forlod ved Nordpolen, øget minedrift og en øgning han skolen, og efter en tur med GEORG STA- af krydstogtsturismen. Derved øges behovet GE sejlede han 3 år på Ostindien. Efter flere endnu mere for skibe af KNUD RASMUSSEN forgæves forsøg på at komme med på polar- klassen, frem for inspektionskutterne. ekspeditioner (på grund af hans unge alder) Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN er lykkedes det med en styrmandseksamen i bygget af Karstensens Skibsværft A/S som hus at komme på Amdrups ekspedition nybygning nr. 401. Karstensens Skibsværft langs Blosseville-kysten i Østgrønland i år

EJNAR MIKKELSEN besætning i forbindelse med besøg af familien Mikkelsen 22. januar. Familien Mikkelsen var repræsentert ved Ejnar Mikkelsen´s søn, barnebarn og oldebørn, hhv. Aksel Mikkelsen på 92, Naja, samt dennes børn Astrid og Bjørn.

60 Tidsskriftet Grønland 1/2009

TROELS SUNDWALL: INSPEKTIONSFARTØJET EJNAR MIKKELSEN

1900. Han var den fødte opdagelsesrejsende med særlig interesse for polaregnene, så året efter var han med på Carlsbergfondets ekspedition til Østgrønland. 1901-02 deltog han i Baldwin-Zieglers polarekspedition, i 1906- 08 var han leder af The Anglo-American Po- lar Expedition, 1909-12 var han leder af Ala- bama-ekspeditionen til Nordøstgrønland, hvor han ledte efter Mylius Erichsens og Hø- egh Hagens lig. Mylius Erichsen, Høegh Ha- gen og Jørgen Brønlund var forulykket på Danmark Ekspeditionen1906-08, men kun Jørgen Brønlund blev fundet. Ejnar Mikkel- sen fandt ikke Mylius Erichsen og Høegh Ha- gen, men han fandt nogle beretninger, som de havde efterladt sig i depoter. Eftersøgnin- gen trak så længe ud, at da Ejnar Mikkelsen og hans rejsefælle maskinmester Iver Iver- sen vendte tilbage til basen i 1910, var resten af mandskabet taget hjem allerede i august, hvilket havde været aftalt i forvejen. Mikkel- sen og Iversen overvintrede to gange, før det lykkedes at få kontakt med et skib. De blev i sommeren 1912 fundet af et norsk sælfan- Ejnar Mikkelsens barnebarn, Naja Mikkelsen, døber gerskib. inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN indsatsfartøj. Allerede under hans første ekspedition Udover at hun selv er ”gudmor” fik fartøjet også navn til Østgrønland vaktes interessen for Am- efter hende selv. massalik-beboernes velfærd, og under den sidste blev han klar over de store jagtmulig- Færøerne blev det i 1932 til endnu en ekspe- heder for grønlænderne i det centrale Øst- dition til Blosseville-kysten for at opføre grønland. fangsthytter på passende steder, så grønlæn- Efter en kort tid hos ØK var Ejnar Mikkel- derne kunne rejse mellem Scoresbysund og sen havariekspert i Baltica under 1. verdens- Ammassalik. Hytterne blev privat finansie- krig, og han blev i 1918 rejsende korrespon- ret, men staten stillede skib til rådighed. Det dent for Nationaltidende. Det førte ham til var igen et modtræk mod de norske aktivite- Finland, de baltiske randstater, Argentina og ter, der førte til norsk okkupation af visse Mexico de næste fem år. landstrækninger, hvad der dog i 1933 blev 1923-24 startede Ejnar Mikkelsens enga- kendt ulovligt ved domstolen i Haag. gement i Østgrønland for alvor, idet han var Ejnar Mikkelsen deltog også i 1932 som med i den nationale kreds, der ønskede at medlem af den danske delegation ved retssa- anlægge en ny koloni nord for Ammassalik gen i Haag om Østgrønlands retsstilling, og for over for Norge at hævde suveræniteten. han bidrog væsentligt til, at Østgrønland til- På privat basis og med Ejnar Mikkelsen som faldt Danmark og ikke Norge. leder blev så Scoresbysund anlagt i 1924 og Ejnar Mikkelsen blev i 1933 inspektør for befolket året efter med grønlændere fra Am- Østkysten, en post han beholdt indtil 1950. massalik, nu efter aftale i statens regi. Efter Gennem disse år besøgte ”Miki”, som nogle år som leder af et hvalfangeranlæg på grønlænderne kaldte ham, Østgrønland,

Tidsskriftet Grønland 1/2009 61 TROELS SUNDWALL: INSPEKTIONSFARTØJET EJNAR MIKKELSEN

Motivering: Ejnar Mikkelsens store arbejde for at gøre Grønland og grønlænderne bevidste om egen værdi førende frem til delvist selvstyre i 1979 symboliseres ved skjoldfarven, som er identisk med farverne i det grønlandske flag. Ejnar Mikkelsens pionerarbejde med ko- loniseringen af Scoresbysund, og hans senere virke som inspektør for Østgrønland, symboliseres ved moskusoksen, der netop i dette område lever i stort antal. Moskusoksen ind- EJNAR MIKKELSEN til kaj ved Amaliehaven 22. januar går tillige i Scoresbysund Kommunevåben. 2009. Skibet er bl.a. udrustet med 1 stk. 76 mm Inspektionsfartøjernes operationsområ- maskinkanon, og skibet kan foruden at løse opgaverne i de arktiske egne også indgå i internationale de, som altid vil være i de nordlige farvande, operationer. er symboliseret ved Polarstjernen. Skjoldet er udarbejdet af Søværnets He- raldiske Arbejdsgruppe på foranledning af hvor befolkningen elskede ham, og gjorde Chefen for Søværnets Operative Kommando ham til æresborger i 1964. og approberet af Hendes Majestæt Dronning Ejnar Mikkelsen har således haft stor be- Margrethe II den 29. juni 2007. tydning for udforskningen af Østgrønland og for østgrønlænderne, og han har modta- get flere hædersbevisninger, ligesom han har siddet i bestyrelserne for Det Grønland- ske Selskab og Arktisk Institut. Ejnar Mikkelsen døde den 1. maj 1971 i København.

Våbenskjold - blasonering og motivering I tværdelt hvidt og rødt et afrevet moskusok- sehoved i modsatte tinkturer ledsaget for- oven af en femoddet stjerne. Skjoldet hviler på et anker hvorover en kongekrone.

62 Tidsskriftet Grønland 1/2009 MEDLEMSKAB OG ABONNEMENTPRISER

Medlemskab af Det grøn- Resten af Skandinavien Medlemskab af landske Selskab Enlig 555 kr. Kunstforeningen ARON Enlig 220 kr. Samboende 665 kr. Enlig 100 kr. Samboende 330 kr. *Studerende 445 kr. (forudsætter medlemskab af *Studerende 110 kr. *Samboende studerende 510 kr. Det grønlandske Selskab) *Samboende studerende 165 kr. Resten af Verden Priserne er årlige og gældende for Medlemskab af DgS Enlig 630 kr. 2009. Abonnementprisen i Danmark og abonnement på Samboende 740 kr. er incl. moms. Tidskriftet Grønland *Studerende 520 kr. Enlig 550 kr. *Samboende studerende 585 kr. Ønsker du mellemskab og/eller Samboende 660 kr. abonnement, så skriv *Studerende 440 kr. Abonnement på eller ring til: *Samboende studerende 485 kr. Tidskriftet Grønland u/medlemskab af DgS Det grønlandske Selskab Grønland årligt 385 kr. L. E. Bruuns Vej 10 enlig 530 kr. Grønland 365 kr. 2920 Charlottenlund samboende 640 kr. Skandinavien 390 kr. Tlf. 3963 5733 *Studerende 420 kr. Resten af verden 525 kr. Fax 3963 5543 *Samboende studerende 475 kr. Luftposttillæg Grønland 75 kr. e-mail: [email protected]

MANUSKRIPTER

Retningslinjer til forfattere For at smidiggøre produktionen af Tidsskriftet og Inden for nogle få uger efter indsendelsen af opnå det bedst mulige resultat og en rettidig manuskript og illustrationer modtager forfatteren/- færdiggørelse af Tidsskriftet skal her udstikkes nogle erne det rettede manuskript fra redaktøren. Herefter enkle retningslinjer, som bedes følges af alle har forfatteren/-erne cirka en uge til at svare på forfattere. rettelserne, som tilsendes redaktøren enten per e-mail eller per brev. • Manuskripter skal leveres elektronisk i forma- terne Word eller WordPerfect til PC. Manuskrip- Efter at artiklen er layoutet modtager forfatteren per tet oversendes til redaktøren via e-mail en pdf.-udgave af artiklen til endelig e-mail til adressen: [email protected] godkendelse (subsidiært per brev, hvis forfatteren ikke har e-mail). I denne udgave kan der ikke rettes • Samtidig sendes udprint af manuskriptet per ”mod manuskript”. Det betyder, at alene slagfejl, brev til redaktøren sammen med CD eller spejlvendte figurer og lignende fejl kan rettes, mens diskette af manuskriptet (husk at skrive det ikke er muligt at tilføje nye afsnit skifte figurer afsenderadresse på brevet). etc. Svarfristen er også her en uge.

• Illustrationer oversendes færdiggjorte per brev Med venlig hilsen redaktøren sammen med manuskriptet enten i elektronisk form (på CD i minimumsopløsning på 300 dpi) Laila Ramlau-Hansen og udskrevet eller i original (færdiggjort til Hvidhøj 1B trykning). Stevnstrup 8870 Langå • På separate ark (og i separate elektroniske filer) E-mail: [email protected] sendes figurtekster, et kortfattet resumé af artiklen, et kort CV for forfatteren/-erne og gerne et portrætfoto af forfatteren/erne. Der er mange grunde til JA, Sendes at blive medlem af JEG ØNSKER: ufrankeret Det grønlandske Selskab ... q AT BLIVE MEDLEM DGS betaler portoen Med bl.a. film, foredrag og diskussioner byder (220 kr. om året for enlige, det DET GRØNLANDSKE SELSKAB på et 330 kr. for samboende) righoldigt og aktuelt program: Studerende 1/2 kontingent EKSEMPLER: q AT BLIVE MEDLEM OG I Miljø, klima og samfund ABONNENT PÅ I Grønlands kunst før og nu TIDSSKRIFTET »GRØNLAND« I Vandreturismens muligheder (550 kr. for enkeltmedlemmer, I Arktisk boligbyggeri 660 kr. for samboende medlemmer. I Grønland over og under vandet I Grønland hhv. 530 og 640 kr. I Indlandsisen fortæller verdenshistorie Det grønlandske Selskab I Grønlands sikkerhedspolitiske og strate- Skandinavien hhv. 555 og 665 kr. giske situation Udenfor Skandinavien hhv. 630 og 740 kr.) I Arktiske ressourcer – Miljøorganisatio- q KUN AT BLIVE ABONNENT nerne og de arktiske folk (385 kr. i Danmark og 365 kr. i Grønland. L. E. Bruuns Vej 10 I Naturgrundlaget for de vigtigste fiskerier Skandinavien 390 kr. ved Grønland Udenfor Skandina vien 525 kr.) +++0045+++ ... og meget mere! q HVIS LUFTPOST ØNSKES 2920 Charlottenlund (Tillæg til Grønland og Skandinavien 75 kr.) q Medlem af Kunstforeningen Aron (forudsæt- ter medlemskab af Det grønlandske Selskab) (100 kr. årligt pr. medlem) Sæt kryds ved det ønskede og send ind! Portoen er betalt. Priserne gælder for 2009.

Navn: Adresse:

Evt. e-mail adr.: GREENLAND CONTRACTORS

et interessentskab bestående af

INUIT SERVICE COMPANY A/S MT HØJGAARD a/s

3970 Pituffik Indiavej 1 Tlf.: 00 299 976696 Postboks 2669 Fax: 00 299 976682 2100 København Ø E-mail: [email protected] Tlf.: +45 3634 8000 Fax: +45 3634 8001 3910 Kangerlussuaq E-mail: [email protected] Tlf.: 00 299 841176 Fax: 00 299 841248 Det er nemt at benytte »Grønland – sådan set«. Gunnar P. Rosendahl. Rammerne om dagligdagen. Dsk og grl., 68 s., ill., 125 kr. »Grønlands smykkesten«. 52 s., ill., 30 kr. DET GRØNLANDSKE SELSKABS »Fifty Years of Arctic Research«. R. Gilberg og H.C. Gulløv. Anthropological Studies From Greenland to Siberia. 344 s., rigt ill., 70 kr. BOG- OG TIDSSKRIFTSTILBUD m.v. »To The Aleutians and Beyond. The Anthropology of William S. Laughlin«. 382 s., rigt ill., 70 kr. SÆRSKRIFTER: ...... Medl. Ikke-medl. »Verdens nordligste læge«. Aage Gilberg om livet i Thuledistriktet. »Og han forstår at fortælle; ligefremme ord, Vídalín – 3. part – Det Gamle og Nye Grønlands Beskrifvelse ...... kr. 30,00 kr. 60,00 glæde ved gaver fra eskimoerne og gaver han selv giver. Deres smil har smittet ham i sjælen, og hans beretning om Register til Selskabets årsskrifter 1906–52 inkl...... kr. 40,00 kr. 80,00 et liv deroppe sammen med den elskelige fru Lisbeth virker så rent og rengørende på os andre, at bogen bør have Grønlandserindringer – danske skildringer fra 1900–1950 ...... kr. 70,00 kr. 130,00 vid udbredelse.« Peter Freuchen. 50 kr. Tuumarsi – en roman fra Vestgrønland af Fr. Nielsen ...... kr. 40,00 kr. 80,00 »Barn af dit land – Skoledrengen Arno«. Otto Sandgreen med tegninger af Aka Høegh. »Lysten til at fortælle Groenlandia v/ Peder Hansen Resen...... kr. 90,00 kr. 150,00 om Arno, og dermed virkeliggøre forfatterens mangeårige »drømmerier« begyndte med en fristil.« 100 kr. Glahns Anmærkninger v/ Mads Lidegaard ...... kr. 110,00 kr. 170,00 »Grønland set gennem 50 års frimærker 1938-1988«. Denne bog fortæller kulturhistorien bag frimærkerne, Erhverv og kultur langs Polarkredsen (1950) ...... kr. 30,00 kr. 60,00 som er samlet i temaer, bl.a. Kongefamilien – Grønland, Danmark og Norden – De grønlandske fangstdyr Poul Egedes Dagbog v/ Mads Lidegaard ...... kr. 100,00 kr. 160,00 – Grønlands historie – Udforskning, ekspeditioner og transport – Kunst og sagn m.v. Et spændende og rigt De store opdragere – Grønlands seminarier i det 19. århundrede ill. værk, stort format, 128 s., 148 kr. v/ Henrik Wilhjelm...... kr. 110,00 kr. 190,00 »af tilbøielighed er jeg grønlandsk« v/ Henrik Wilhjelm. Om Samuel Kleinschmidts liv og værk ...... kr. 110,00 kr. 190,00 Anne-Marie Gjedde Olsen: »Anne-Birthe Hove«. Om en grønlandsk kunstner i Jørgen Brønlund – med hidtil ukendte optegnelser foretaget under Den danske konstant bevægelse, der til stadighed udfordrer sig selv og søger nye udtryksmuligheder. En litterære Grønlandsekspedition 1902-04 ...... kr. 90,00 kr. 150,00 flot bog i stort format, rig på illustrationer, grønlandsk, dansk og engelsk tekst, 93 s. Forandring og Fremsyn v/ Bent Nielsen. Om Daugaard-Jensen og systemskiftet i Grønland ...... kr. 110,00 kr. 190,00 NB.: Favørpris til Selskabets medlemmer 199 kr. (normalpris 250 kr.). Jeg danser af glæde – v/ Gudrun Tølbøll...... kr. 110,00 kr. 190,00 Grønlandske haver gennem tre århundreder v/ Karen Nørregaard ...... kr. 100,00 kr. 150,00 ÅRSSKRIFTER: Grønlandsforskning v/ Kirsten Thisted...... kr. 199,00 kr. 259,00 De nye grønlændere v/ Henrik Wilhjelm ...... kr. 150,00 kr. 250,00 Få ekspl. i årgange op til 1950, enkelte def. – En rigdom af læsestof! 30 kr.

SÆRTRYK: TIDSSKRIFTET »GRØNLAND« Administrationen af Grønland (1927)...... kr. 15,00 kr. 30,00 En pakke med 10 forskellige tidsskrifter udgivet i perioden 1953 til 1990 (ikke tema-numre). Kan læses med Ejnar Mikkelsen, en bibliografi af Hans Erik Toft 1979. Kan med lige samme udbytte i dag som dengang! 50 kr. så stort udbytte læses som en biografi ...... kr. 40,00 TIDSSKRIFTET »GRØNLAND« 2007 TEMANUMRE AF TIDSSKRIFTET »GRØNLAND«: Løssalgspris medlemmer 50 kr. – ikke medlemmer 60 kr. Dobbelt nr. hhv. 100 og 120 kr. Et nyt Grønland i omrids (1971) ...... kr. 50,00 kr. 60,00 Energi – vandkraft (1977)...... kr. 50,00 kr. 60,00 Børn – 3-dobbelt nummer (1979) ...... kr. 150,00 kr. 180,00 Alle priser er incl. moms, men excl. porto og ekspeditionsgebyr Kvinden i det grønlandske samfund – dobbeltsproget (1975) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 Grønlandske exlibris (1987) ...... kr. 50,00 kr. 60,00 Fangererhvervet (1988) ...... kr. 50,00 kr. 60,00 Miljø, klima og samfund (1989) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 $ $ Brødremissionen 1733–1900 ...... kr. 150,00 kr. 180,00 Fransk forskning i Grønland (1988) ...... kr. 50,00 kr. 60,00 BESTILLINGSKUPON Sendes Qeqertasussuk – De første mennesker i Vestgrønland (4-dobbelt nummer) . . . . kr. 200,00 kr. ufrankeret JA, send mig følgende publikationer: 240,00 DGS betaler Grønlændere og danskere (1977) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 Nyt fra 1600-tallet (1985) 3-dobb...... kr. 150,00 kr. 180,00 portoen Ammassalik (1994) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 Inge Kleivan (2001) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 Thule 50 år (2002) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 Hjemmestyret 25 år (2004)...... kr. 100,00 kr. 120,00 Arktisk Institut 50 år (2004)...... kr. 100,00 kr. 120,00 Det grønlandske Selskab Unge skribenter (2005)...... kr. 100,00 kr. 120,00 på de i Selskabets »Bog- og tidsskriftstilbud m.v.« angivne vilkår. L. E. Bruuns Vej 10 ANDRE PUBLIKATIONER m.v.: +++0045+++ »Hvis vi vågner til havblik«. Jens Rosing. Beretninger om en stor og sagnomspunden østgrønlandsk slægt. Navn: 165 s., ill. af forfatteren, 80 kr. 2920 Charlottenlund »Snehuset – en bolig af stift vand«. Rolf Gilberg. 48 s., ill., 40 kr. Adresse: »Olieefterforskning og miljø i Vestgrønland«. DMU 1998, 56 s., ill., 80 kr. Dato: Fortsættes næste side Det er nemt at benytte »Grønland – sådan set«. Gunnar P. Rosendahl. Rammerne om dagligdagen. Dsk og grl., 68 s., ill., 125 kr. »Grønlands smykkesten«. 52 s., ill., 30 kr. DET GRØNLANDSKE SELSKABS »Fifty Years of Arctic Research«. R. Gilberg og H.C. Gulløv. Anthropological Studies From Greenland to Siberia. 344 s., rigt ill., 70 kr. BOG- OG TIDSSKRIFTSTILBUD m.v. »To The Aleutians and Beyond. The Anthropology of William S. Laughlin«. 382 s., rigt ill., 70 kr. SÆRSKRIFTER: ...... Medl. Ikke-medl. »Verdens nordligste læge«. Aage Gilberg om livet i Thuledistriktet. »Og han forstår at fortælle; ligefremme ord, Vídalín – 3. part – Det Gamle og Nye Grønlands Beskrifvelse ...... kr. 30,00 kr. 60,00 glæde ved gaver fra eskimoerne og gaver han selv giver. Deres smil har smittet ham i sjælen, og hans beretning om Register til Selskabets årsskrifter 1906–52 inkl...... kr. 40,00 kr. 80,00 et liv deroppe sammen med den elskelige fru Lisbeth virker så rent og rengørende på os andre, at bogen bør have Grønlandserindringer – danske skildringer fra 1900–1950 ...... kr. 70,00 kr. 130,00 vid udbredelse.« Peter Freuchen. 50 kr. Tuumarsi – en roman fra Vestgrønland af Fr. Nielsen ...... kr. 40,00 kr. 80,00 »Barn af dit land – Skoledrengen Arno«. Otto Sandgreen med tegninger af Aka Høegh. »Lysten til at fortælle Groenlandia v/ Peder Hansen Resen...... kr. 90,00 kr. 150,00 om Arno, og dermed virkeliggøre forfatterens mangeårige »drømmerier« begyndte med en fristil.« 100 kr. Glahns Anmærkninger v/ Mads Lidegaard ...... kr. 110,00 kr. 170,00 »Grønland set gennem 50 års frimærker 1938-1988«. Denne bog fortæller kulturhistorien bag frimærkerne, Erhverv og kultur langs Polarkredsen (1950) ...... kr. 30,00 kr. 60,00 som er samlet i temaer, bl.a. Kongefamilien – Grønland, Danmark og Norden – De grønlandske fangstdyr Poul Egedes Dagbog v/ Mads Lidegaard ...... kr. 100,00 kr. 160,00 – Grønlands historie – Udforskning, ekspeditioner og transport – Kunst og sagn m.v. Et spændende og rigt De store opdragere – Grønlands seminarier i det 19. århundrede ill. værk, stort format, 128 s., 148 kr. v/ Henrik Wilhjelm...... kr. 110,00 kr. 190,00 »af tilbøielighed er jeg grønlandsk« v/ Henrik Wilhjelm. Om Samuel Kleinschmidts liv og værk ...... kr. 110,00 kr. 190,00 Anne-Marie Gjedde Olsen: »Anne-Birthe Hove«. Om en grønlandsk kunstner i Jørgen Brønlund – med hidtil ukendte optegnelser foretaget under Den danske konstant bevægelse, der til stadighed udfordrer sig selv og søger nye udtryksmuligheder. En litterære Grønlandsekspedition 1902-04 ...... kr. 90,00 kr. 150,00 flot bog i stort format, rig på illustrationer, grønlandsk, dansk og engelsk tekst, 93 s. Forandring og Fremsyn v/ Bent Nielsen. Om Daugaard-Jensen og systemskiftet i Grønland ...... kr. 110,00 kr. 190,00 NB.: Favørpris til Selskabets medlemmer 199 kr. (normalpris 250 kr.). Jeg danser af glæde – v/ Gudrun Tølbøll...... kr. 110,00 kr. 190,00 Grønlandske haver gennem tre århundreder v/ Karen Nørregaard ...... kr. 100,00 kr. 150,00 ÅRSSKRIFTER: Grønlandsforskning v/ Kirsten Thisted...... kr. 199,00 kr. 259,00 De nye grønlændere v/ Henrik Wilhjelm ...... kr. 150,00 kr. 250,00 Få ekspl. i årgange op til 1950, enkelte def. – En rigdom af læsestof! 30 kr.

SÆRTRYK: TIDSSKRIFTET »GRØNLAND« Administrationen af Grønland (1927)...... kr. 15,00 kr. 30,00 En pakke med 10 forskellige tidsskrifter udgivet i perioden 1953 til 1990 (ikke tema-numre). Kan læses med Ejnar Mikkelsen, en bibliografi af Hans Erik Toft 1979. Kan med lige samme udbytte i dag som dengang! 50 kr. så stort udbytte læses som en biografi ...... kr. 40,00 TIDSSKRIFTET »GRØNLAND« 2007 TEMANUMRE AF TIDSSKRIFTET »GRØNLAND«: Løssalgspris medlemmer 50 kr. – ikke medlemmer 60 kr. Dobbelt nr. hhv. 100 og 120 kr. Et nyt Grønland i omrids (1971) ...... kr. 50,00 kr. 60,00 Energi – vandkraft (1977)...... kr. 50,00 kr. 60,00 Børn – 3-dobbelt nummer (1979) ...... kr. 150,00 kr. 180,00 Alle priser er incl. moms, men excl. porto og ekspeditionsgebyr Kvinden i det grønlandske samfund – dobbeltsproget (1975) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 Grønlandske exlibris (1987) ...... kr. 50,00 kr. 60,00 Fangererhvervet (1988) ...... kr. 50,00 kr. 60,00 Miljø, klima og samfund (1989) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 $ $ Brødremissionen 1733–1900 ...... kr. 150,00 kr. 180,00 Fransk forskning i Grønland (1988) ...... kr. 50,00 kr. 60,00 BESTILLINGSKUPON Sendes Qeqertasussuk – De første mennesker i Vestgrønland (4-dobbelt nummer) . . . . kr. 200,00 kr. ufrankeret JA, send mig følgende publikationer: 240,00 DGS betaler Grønlændere og danskere (1977) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 Nyt fra 1600-tallet (1985) 3-dobb...... kr. 150,00 kr. 180,00 portoen Ammassalik (1994) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 Inge Kleivan (2001) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 Thule 50 år (2002) ...... kr. 100,00 kr. 120,00 Hjemmestyret 25 år (2004)...... kr. 100,00 kr. 120,00 Arktisk Institut 50 år (2004)...... kr. 100,00 kr. 120,00 Det grønlandske Selskab Unge skribenter (2005)...... kr. 100,00 kr. 120,00 på de i Selskabets »Bog- og tidsskriftstilbud m.v.« angivne vilkår. L. E. Bruuns Vej 10 ANDRE PUBLIKATIONER m.v.: +++0045+++ »Hvis vi vågner til havblik«. Jens Rosing. Beretninger om en stor og sagnomspunden østgrønlandsk slægt. Navn: 165 s., ill. af forfatteren, 80 kr. 2920 Charlottenlund »Snehuset – en bolig af stift vand«. Rolf Gilberg. 48 s., ill., 40 kr. Adresse: »Olieefterforskning og miljø i Vestgrønland«. DMU 1998, 56 s., ill., 80 kr. Dato: Fortsættes næste side Selskabets hidtil største særskrift-udgivelse kommer nu! Bestil nu til absolut (Fortsat fra forsidefl appen) I 1845 besluttedes det at bygge kateketseminarier i Nuuk og Ilulissat, og dermed oprettedes den første videregående ud- DE NYE GRØNLÆNDERE DE NYE WILHJELM HENRIK HENRIK WILHJELM dannelse i Grønland. Kateketen var ansvarlig for undervis- I perioden 1845-1906 var 155 unge mænd indskrevet som ning og kirkelige handlinger på steder uden missionær eller elever på de tre seminarier: Brødremenighedens Hjælperse- præst. Kateketuddannelsen var imidlertid ikke kun teoretisk minarium i Noorliit/Nyherrnhut 1850-57, Ilinniarfifavørpris! ssuaq/ og boglig. Det var en integreret del af uddannelsen at blive Godthåb Seminarium i Nuuk 1845-1906 og Ajoqersuivissu- øvet i det traditionelle fangererhverv dels fordi kateketlønnen aq/Jakobshavn Seminarium i Ilulissat 1846-75 (og 1900-06). var lille, dels fordi de ansvarlige – myndigheder og forstandere Bogen igennem er temaerne belyst med konkrete eksempler – mente at en rigtig grønlænder måtte være dygtig til fangst. fra deres liv og virksomhed, og i Biografi sk Kateketleksikon er de Det gavnede nu ikke undervisningen for det viste sig at de alle optaget med en kort biografi . kateketer der var dygtige fangere, generelt brugte for lidt tid på undervisningen, mens de kateketer der var dårlige fangere, gennemgående var meget bedre til at passe deres primære opgaver: skole og kirke. Til gengæld havde de meget svært ved at Tidligere udkom: forsørge deres familie med den ringe løn.. Den opfattelse at fangeren var den ægte grønlænder, kom DE NYE i høj grad til at præge det grønlandske samfund, men blev i De store opdragere begyndelsen af det 20. århundrede problematiseret fra to si- En nøgle til forståelse af vor tids grønlandske samfund, det der: sælbestandens dramatiske tilbagegang til fordel for fi ske- politiske liv, kultur og kirke … et fremragende bogværk om bestanden, og kateketernes stigende selvbevidsthed. seminarierne i Grønland. GRØNLÆNDERE “Den, der lever som Fanger, Bogens titel er hentet fra et digt om De ægte grønlændere og Erik Balslev-Clausen i PræsteforeningensDE Blad NYE tænker som Fanger, de nye grønlændere. Her argumenterer Jonathan Petersen for at Udgivelsen er et pionerarbejde. Den er et meget omhyggeligt fangerne nok måtte anses for de ægte grønlændere, men at der arbejde, hvor de eksisterende materialer synes udtømt … et og den, der lever som Kateket, også var opstået et stort behov for en ny slags grønlændere vægtigt bidrag til det 19. århundredes grønlandske historie. der kunne udføre mange af de opgaver som danskerne hidtil Hvis de senere bind holder standarden, har vi godt i vente. tænker som Kateket.” havde varetaget. Af dem krævedes der fl ittigt og vedholdende Axel Kjær Sørensen i HISTORIE. arbejde. Ja, i virkeligheden var deres arbejde og indstilling uforenelig med tilværelsen som fanger. »Den der lever som Fanger, tænker som Fanger; og den der lever som Kateket, “af tilbøielighed er jeg grønlandsk” Om Samuel KleinschmidtsGRØNLÆNDERE liv og værk tænker som Kateket.« Efterhånden lykkedes det også kateketerne at få en løn de kunne leve af. Kleinschmidt-bogen er spændende læsning. … Henrik Wil- Bogen skildrer denne udvikling og i en række afsnit også de hjelm skal have tak for at have skrevet et fremragende værk forskellige sider af disse “nye grønlænderes” liv og virksom- om denne sære multibegavelse Samuel Kleinschmidt, der fi k hed rundt i Grønland. Først skildres ganske kort selve kateke- så stor betydning for Grønlands kulturelle udvikling. Jørgen Fleischer i Sermitsiaq tuddannelsen, som tidligere er behandlet i De store opdragere, og derefter med konkrete eksempler bolig- og lokaleproblemer, Wilhjelm har fanget et liv, en udvikling, skabelsen af Grøn- ægtefællens betydning, arbejdet i kirke og skole, økonomiske land gennem skæbner. Læsningen af hans bog er fascine- problemer, kateketernes moralske og samfundsmæssige be- rende. … Bogen om Kleinschmidt kan man ikke blot ønske tydning, men også deres vanskelige placering mellem missio- Wilhjelm – men hele det grønlandske samfund – tillykke nær og lokalbefolkning, mellem forandring og tradition, mel- med. Carsten Bach-Nielsen i Kristeligt Dagblad lem kristne dogmer og folketro. I en række temaer skildres den betydning som disse kateketer har haft for overtagelsen Det er et fremragende værk Henrik Wilhjelm har lavet. Ud- af brødremenighederne i Midt- og Sydgrønland, for missions- over at give os en levnedsskildring af et meget usædvanligt virksomheden i Østgrønland og Thuleområdet, for vækkelses- menneske, rummer bogen vigtige bidrag til at forstå den herrnhutiske bevægelse. bevægelsen Peqatigiinniat, for opkomsten af grønlandsk digt- Niels Højlund i Weekendavisen ning og forfattervirksomhed og for den politiske udvikling i Grønland. Endelig berettes om kateketer på dannelsesrejse og Med Henrik Wilhjelm, der har skrevet en biografi om mis- videreuddannelse i Danmark og om debatten for og imod ind- sionæren Samuel Kleinschmidt, har Grønland fået en histo- førelsen af dansk sprog og kultur i skole og samfund. riker af usædvanligt format. Kristian Hvidt i Berlingske Tidende DET GRØNLANDSKE SELSKAB Grønlands seminarier i det 19. århundrede (Fortsættes på bagsidefl appen)

81245_kateket omslag 584x237.indd 1 27/11/08 7:41:10 Sidste bind i forfatteren Henrik Wilhjelms store trilogi om de grønlandske seminariers historie, nemlig ”De nye grønlændere” udkommer snart. Medens forfatteren i sine to første bøger har skildret mændene og tankerne bag de første grønlandske kateketuddannelser, beskæftiger det nye bind sig over mere end 600 sider med disse kateketer selv og deres betydning for det grønlandske samfund. Bogens titel er hentet fra et digt om De ægte grønlændere og de nye grønlændere. Her argumenterer Jonathan Petersen for at fangerne nok måtte anses for de ægte grønlændere, men at der også var opstået et stort behov for en ny slags grønlændere, der kunne udføre mange af de opgaver, som danskerne hidtil har varetaget. Af dem krævedes der flittigt og vedholdende arbejde. Ja, i virkeligheden var deres arbejde og indstilling uforenelig med tilværelsen som fanger. ”Den der lever som Fanger, tænker som Fanger; og den som lever som Kateket, tænker som Kateket.” Efterhånden lykkedes det også kateketerne at få en løn de kunne leve af. Kateketuddannelsen var ikke alene den første boglige uddannelse i Grønland, men overhovedet den første formaliserede uddannelse i Grønland. Det er en stor og vigtig opgave, Henrik Wilhjelm nu efter et mangeårigt arbejde har afsluttet. Favørpris til medlemmer 150 kr. incl. moms (ordinær pris 250 kr.) plus porto og ekspedition. NB: Eksklusivt tilbud ved samlet køb af alle 3 bind i trilogien (De store Opdragere, Samuel Kleinschmidt og De nye Grønlændere): 350 kr. incl. moms (ordinær pris 630 kr.) plus porto og ekspedition. Dette særlige tilbud gælder kun for medlemmer og i et begrænset oplag. Bestil på e-mail [email protected] eller brug foranstående bestillingskupon.