Feberramt Demokrati Demokratiet Er I En Slem Forfatning Og Skranter I En Sådan Grad, at Det Har Brug for Et Sundhedstjek

2. januar 2017 — Nr. 01

Tema

DEMOKRATI

Feberramt demokrati Demokratiet er i en slem forfatning og skranter i en sådan grad, at det har brug for et sundhedstjek. Magthaverne har mistet forbindelsen til vælgerne.

52 mio. kr. skal styrke demokratiet ∙ Mindre tryghed, mindre tillid ∙ Åbn lovgivningsprocessen 01

Videnbank: Partierne Vi har alle muligheder styrtbløder medlemmer 19 for at gentænke og styrke vores nationale demokrati. Tesen om det postfaktuelle demokrati er ... postfaktuel Fem “postfaktuelle teser” er decideret misvisen- Læs lederen 02 de, utilstrækkeligt dokumenterede og simpelt- 22 hen postfaktuelle. Demokratiet trænger til et Wake-up call 25 sundhedstjek I 2003 konkluderede forskerne bag Magtudreningen, at det danske demokrati havde det godt. I dag er de Startup vil demokratisere lobbyisme samme forskere noget mere pessimistiske. 04 Danske iværksættere har sat sig for at skubbe til lobbydisciplinen med verdens første digitale lobbyplatform. 28 Lisbeth Knudsen: Den publicistiske rolle 21 !? ! genopfundet

Facebook er kommet for 32 § at blive — så hvad nu?

Opråb: Mere offentlighed i lovarbej- Gentofte får borgernes gode ideer det frem Offentligheden bør involveres mere i lovgivnings- Over 100 borgere har sammen med de lokale politikere i arbejdet. Det vil give bedre love og mindre folkelig Gentofte Kommune stor succes med at finde nye modstand mod dem. 07 løsninger på nogle af tidens største udfordringer. 34

Eksperter for 52 millioner skal styrke demokratiet 14

Vestens demokratiske træthedssyndrom Valg hvert fjerde år er ingen garanti for ægte demokratisk engagement og bæredygtige politiske løsninger, mener den tyske demokratiprofessor Ulrike Guérot (th). 16

Per Stig Møller: Sådan går Bertel Haarder: Holger K. Nielsen: Amalie Sondorp Utzon: det, når man glemmer Vi politikere må ‘Folkets vilje’ De unge forandrer den menneskelige faktor begynde med os kommer til måden, samfundet 12 selv 20 kort over for 26 forandres på 38 markedets kræfter MANDAG MORGEN MENER

Hack demokratiet! Kan vores demokratiske institutioner designet til det 20. århundrede løse det 21. århundredes problemer? Svaret er, at store dele af befolkningerne verden over har tabt tilliden til den politiske klasse og troen på demokratiets evne til at handle.

LEDER ligheden for den almindelige vælger for at øve indflydelse direkte på sådanne internationale løsninger være umulig, og beslutningsprocesserne uigennemskuelige. den demokratiske teori skelnes der mellem de procedurer og Derimod har vi jo alle muligheder for at gentænke og styrke vo- regler, der omgiver et demokrati, som f.eks. valgregler, ytrings- res nationale demokrati. Lidt provokerende kunne man sige: Hack frihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed og lovgivningsproces- demokratiet! Fordi det i udgangspunktet er ekstremt svært for par- ser, og så det substantielle demokrati, der handler om den en- lamenter at være innovative på egne vegne. Det kræver evnen til at keltes mulighed for at øve indflydelse på, have kontrol med og eksperimentere, vise åbenhed og risikovillighed, lave om, lære af Ideltage i de politiske beslutninger, som påvirker det enkelte men- fejl, teste igen og finde ud af, hvad der egentlig virker. Regerings- neske eller dets omgivelser. førelse og lovgivning handler om det modsatte – om stabilitet, Vi har i Danmark et ukorrupt, velordnet demokrati med styr på tryghed, samme retssikkerhed for alle. Men hvis regeringen og Fol- processerne, reglerne og frihedsbegreberne. Men når det gælder det ketinget ikke opfanger og lytter til frustrationerne, og til at globali- substantielle demokrati, så er der hos mange vælgere en stigende seringen og teknologien flytter sig hurtigt, mens demokratiet flyt- oplevelse af at være afkoblet fra indflydelse, af at miste kontrol og ter sig langsomt, så får vi også i Danmark vores del af det folkelige af at være overmatchet af en elite med helt andre dagsordener end oprør i fuldt flor. hverdagen for folk i almindelighed. I Danmark er vi ikke der endnu, hvor USA og Storbritannien be- VI MÅ REFORMERE VORES LOVGIVNINGSPROCES, politikska- finder sig, når det gælder oplevelsen af demokratisk underskud og belsen og regeringsførelse indefra og ud, så den bliver mere ny- fremmedgørelse. Vi har heller ikke den samme udvikling i ulighed tænkende, mere transparent og borgerinddragende. Vi må etablere i samfundet. Men alligevel sagde to ud af tre danskere i 2015, at de de politiske institutioner på lokalt, regionalt og nationalt plan, på oplevede et voksende gab mellem rig og fattig. Vi har samme uden måde så de passer til det 21. århundrede, og så de med fordel fordring som USA og Storbritannien, når det gælder om at forklare inddrager civilsamfundets viden, iderigdom og kapacitet til at løse fordelene ved globalisering, når det gælder kontrollen med indvan- udfordringerne. Kunne vi sågar slippe embedsmændene med deres dringen, og når det handler om at uddanne alle til at begribe de tek- store indsigt fri af de traditionelle strukturer en gang imellem til nologiske muligheder, vi står over for. at tænke nye ideer sammen med innovative kræfter andre steder 2017 byder på tre afgørende valg i Europa – i Holland, Frankrig og i samfundet? Tyskland. Hvis de alle ender med samme tendenser som den briti- Vores politikudvikling i Danmark er stivnet i en negativ spiral. ske Brexit-afstemning og det amerikanske præsidentvalg afspejle- Jagten på midtervælgerne, der kan få flertallet til at svinge fra rød de i 2016, så vil populismen, nationalismen og frustrationen sprede til blå blok, eller omvendt, er så stærk, at de store partier er forsig- sig yderligere, og samarbejdet om EU og Euroen vil vakle eller falde tige med at fremsætte skarpe og kontroversielle synspunkter. Den sammen. Det helt absurde i den situation er, at skal kontrollen “fø- bane bliver så overladt til partierne på fløjene. Den økonomiske res tilbage” til folket, når det gælder globaliseringen, fordelingen af nødvendighed og negative rygmarvsreaktioner på forandringer gør lighed og ulighed gøres mere retfærdig og troen på fremtiden gen- det vanskeligt for alvor at ændre på ting, selv om vi bryster os af i etableres, så kan ingen nationale institutioner løse den opgave. Og Danmark at have taget livtag med store reformer gennem de senere ligegyldigt hvor perfekt vores nationale demokratier er, så vil mu- år. Men vi har ikke reformeret hele måden, vi udvikler politik på og involverer befolkningen i det. Vi er lukket inde i et mindset fra det 20. århundrede og har brug for et demokratisk mindset, der passer til det 21. århundrede. Hvor der løbende indsamles viden om, hvad befolkningen oplever som de største problemer og udfordringer i dagligdagen. Hvor der ud af den viden kan skabes kritisk indsigt i, hvad der er årsagerne. Hvor Vi er lukket der i politikskabelsesfasen sker en bred indsamling af ideer til forskellige løsninger. Hvor prototyper på løsninger testes, rettes og inde i et mindset fra det testes igen i mindre skala, inden lovgivningen rulles ud. Hvor forandring ikke bliver et skældsord, men vedkommende, forståelige 20. århundrede og har løsninger. Selv når man måske er uenig med flertallet, der har truffet beslutningen. brug for et demokratisk Danmark har alle muligheder for at gå op imod populismen og blive globaliseringens vindere, men det indebærer, at vi skal ny- tænke vores demokrati. Og evnen til at gøre det er vi heldigvis selv mindset, der passer til herrer over.

det 21. århundrede. Godt Nytår! •

— 3 — Demokrati i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Hvor topforskere for 15 år siden vendte tommeltotten op for det danske demokrati, taler de nu om lukkede beslutningsprocesser, professionalisering af politikken og om borgere, der ikke tror på, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Demokratiet i Danmark trænger til et sundhedstjek.

Politisk tillid Færre danskere på vej i minus føler sig trygge Jens Reiermann Politisk tillid, opinionsbalance: Danskernes gennemsnitlige tillid i pct. fratrukket mistillid i [email protected] tryghed 2004-2015, tryghedsscore pct., folketingsvalg 1971-2015 Gennemsnitlig Andel utrygge tryghed 40 90 20 34 32 DEMOKRATI I KRISE 85 15 80 10 30 emokratiet i Danmark lever og har det godt. 75 5 Sådan lød den enkle og opløf- 70 0 tende vurdering, da en gruppe 20 2011 2013 2015

forskere tilbage i 2003 konklude- 2012 2014 2010 200 5 2007 200 4 2008 2006 2009 Drede på den ind til da mest omfattende analyse af magt og demokrati i Danmark, forsk- F 2 — Selv i den økono- 10 ningsprojektet Magtudredningen. miske opgangstid fra 2004 til 10 I dag er de samme forskere noget mere for- 2008 faldt danskernes gen- beholdne i deres vurdering. nemsnitlig tryghed. Den ned- “Dengang havde vi svært ved at finde pes- adgående tendens fortsatte 4 simismen frem. I dag er det blevet lidt sværere under og efter nanskrisen. 0 at finde optimismen frem,” siger den ene af de K — Tryghedsmåling 2015. i alt fem forskere i projektets forskningsledelse, professor i statskundskab ved Aalborg Uni- versitet Jørgen Goul Andersen. Se tekstboks. Anders Fogh Rasmussen som statsminister -10 -6 Kun to af de fem forskere fra forskningsle- nærmede regeringen sig med store skridt be- delsen, Jørgen Goul Andersen og Peter Munk folkningens ønske om at stramme udlændin- 1984 1971 1973 1981 1977 1975 1987 2011 1979 1988 1998 2015 1994 1990 2001 2007 2005 Christiansen, arbejder i dag med de emner, gepolitikken. Et emne, der også dengang satte som indgik i Magtudredningens konklude- dagsordenen for den politiske diskussion. F 1 — Da Magtudred- rende analyse. Samtidig befandt Danmark og den vestlige ningen i sin afsluttende rap- Og de to er enige. verden sig midt i en langvarig økonomisk høj- port fra 2003 tog temperatu- Magtudredningens overvejende positive konjunktur. ren på demokratiet i Dan- billede af demokrati og magt i Danmark er I dag, efter den mest omfattende økonomi- mark, var den politiske tillid blevet lidt mindre positivt. Over for Mandag ske krise siden 2. Verdenskrig, er tilliden til rekordhøj. Siden er tilliden til Morgen har de ud fra hver deres fortsatte politikerne faldet markant. Se figur 1. politikerne faldet ved hvert forskning udpeget en række udviklingsforløb, eneste valg. Den politiske der siden 2003 har kastet skygger over demo- Stigende utryghed bag tillidsfald tillid ligger nu under gen- kratiets tilstand. Når Goul Andersen skal forklare den faldende nemsnittet. Selv om der kun er gået 13 år, siden de var tillid handler det om meget mere end den øko- N — Undersøgelserne er foreta- med til at sætte sidste punktum for konklu- nomiske krise. get i forbindelse med alle valg til Fol- sionerne på Magtudredningens arbejde, er Goul Andersen har derudover kunnet vise, ketinget siden 1971. der meget store forskelle på situationen i 2003 at også den enkeltes sociale tryghed spiller N — Magtudredningens konklu- og i dag. ind på, om han eller hun mener, at politikerne sioner udkom i september 2003. Jørgen Goul Andersen fremhæver, at væl- træffer de rigtige beslutninger. Det bygger pro- K — “Fra krisevalg til jord- skredsvalg”, Jørgen Goul Andersen og gernes tillid til politikerne i begyndelsen af fessoren på data fra Trygfondens tryghedsmå- Die Shamshiri-Petersen (red.) 00’erne var høj som aldrig før. Med Venstres linger, der er blevet gennemført siden 2004.

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 4 — Om Magtudredningen fremmest tilgodeset den bedst lønnede tien- dedel af befolkningen. Siden 2003 er deres Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre ‘En analyse af demokrati og indkomster steget markant mere end de lavest magt i Danmark’, som da den lå færdig endte med at blive omtalt som lønnede 10 pct. af befolkningen. Se figur 3. ‘Magtudredningen’. Udredningen omfattede i alt 48 forskningsprojekter Op gennem 00’erne er de lavest uddannede med tilhørende publikationer. I 2003 udsendte udredningens 5 mand blevet lidt mere pressede, og det smitter af på store forskningsledelse med afdøde professor Lise Togeby i spidsen den politiske tillid. Det giver de bl.a. udtryk hovedresultaterne i en bog på 439 sider med titlen ‘Magt og demokrati i for ved at stemme på partier ude på fløjene. Danmark’. Blandt vælgere mellem 30 og 59 år, altså al- dersgrupper, der normalt er på arbejdsmarke- Forskningsledelsen bestod af Jørgen Goul Andersen Peter Munk det, stemmer et stort flertal med årsindtægter Christiansen, Signild Vallgårda (som ikke mener, at hendes forskning på under 200.000 kr. enten på Dansk Folke- kan bidrage til at beskrive udviklingen siden ‘Magtudredningens’ parti eller på partier til venstre for Socialde- konklusioner), samt de to nu afdøde kolleger Lise Togeby og Torben Beck mokratiet. Jørgensen. Mandag Morgen har interviewet de tre førstnævnte i forbindelse med Akademikere på tinge denne artikel. Ser vi på Folketingets sammensætning, sprin- ger det også i øjnene, at medlemmerne samlet set har færre erfaringer fra forskellige dele af samfundet. Et eksempel er, at færre ikke- faglærte og faglærte personer bliver valgt til Folketinget. Stigende ulighed i indkomst Den udvikling har fundet sted i en årræk- Realudvikling i danskernes disponible indkomst, 1994-2015, indeks ke, og selv om lidt flere faglærte og ufaglærte opnåede valg til Folketinget i 2015, er deres 160 De 10 pct. med den højeste indkomst andel fortsat lavere, end den var i 2001. Om- 150 Gns. af hele befolkningen vendt har stadig flere MF’er en akademisk uddannelse, når de sætter sig i folketingssalen. 140 De 10 pct. med den laveste indkomst “Jeg er stolt, hver eneste gang en af vores 130 kandidater bliver valgt til Folketinget. De er dygtige og kvalificerede, men der bliver bare 120 flere og flere medlemmer med en akademisk 110 baggrund, og det er jo ikke repræsentativt for hele befolkningen,” siger Peter Munk Chri- 100 stiansen, professor og institutleder for Stats- 2011 1997 1995 2013 1998 1996 1999 2012 1994 2014 2010 2001 2003 2007 2005 2008 2002 2009 2006 kundskab på Aarhus Universitet, hvor han er 2004 2000 F 3 — De rigeste 10 pct. af befolkningen bliver rigere markant hurtigere med til at uddanne nogle af de cand.scient. end den øvrige del af befolkningen. Uligheden satte fart efter 2003, hvor pol.er, der ender i Folketinget. Magtudredningen aeverede sine konklusioner. Efter valget i 2015 er mere end halvdelen af Folketingets medlemmer akademikere. Se N — Magtudredningens konklusioner udkom i september 2003. figur 4 på side 6. K — Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. “Det er forkert, at akademikerne ikke re- præsenterer folk, men de repræsenterer bare ikke alle befolkningsgrupper. Jeg er betæn- Og her er det bemærkelsesværdige resul- tuation. Reformerne er navnlig vedtaget siden kelig over for den udvikling i repræsentativi- tat, at stadig flere danskere føler sig utrygge. I 2010,” siger Goul Andersen. teten, der giver et fravær af erfaringer, der er dag føler hver sjette voksne dansker sig utryg i Han peger på, at den stigende utryghed før samlet op mange steder i samfundet,” siger sin hverdag. Se figur 2. 2010 bl.a. skyldtes en bekymring for indbrud, han. Dykker man ned i tallene, viser det sig, mens der ligger sociale faktorer bag den sti- Når mere end hvert andet medlem af Fol- at der er meget store forskelle på, hvem der i gende utryghed efter 2010. ketinget har en akademisk uddannelse, er det stigende grad føler sig utrygge. Her stikker Tidligere var der ikke nogen stærk sam- en klar overrepræsentation i forhold til akade- de ikke-faglærte og dagpengemodtagerne ud menhæng mellem graden af tryghed i hverda- mikernes andel af befolkningen. I 2015 havde som de to grupper, hvor andelen af utrygge er gen og mistillid over for politikerne. Men her godt en halv million dansker en akademisk steget mest. er der sket en ret pludselig ændring, så der nu uddannelse, hvilket svarer til næsten ti pct. af At det netop er de to grupper, er der flere er en sammenhæng mellem ens personlige befolkningen. forklaringer på. En forklaring handler om den følelse af utryghed og den politiske mistillid. stribe af reformer, der siden 2006 har skullet “I dag er politisk mistillid i højere grad Ministerierne lukker dørene øge arbejdsudbuddet. betinget af ens personlige utryghed end tidli- Op gennem 00’erne har den politiske proces “Der er strammet op på dagpengene, før- gere,” siger Jørgen Goul Andersen. ændret karakter. Hvor større reformer eller tidspensionerne og kontanthjælpen, og det Sat på spidsen har den lange række af re- lovgivningskomplekser tidligere blev ved- betyder, at flere folk kan komme ud i en øko- former og den stigende konkurrence om sær- taget efter et omfattende og offentligt forar- nomisk set presset situation. Det sociale sik- ligt ikke-faglærte job ramt den samme del af bejde, er dørene til den forberedende del af kerhedsnet er blevet markant ringere for syge befolkningen. beslutningsprocesserne blevet lukket til. og arbejdsløse. Hvis man er slidt, eller hvis Samtidig mærker de grupper ikke meget Det er alvorligt, fordi man ofte får mere helbredet ikke længere er det bedste, kan folk til den generelle velstandsstigning i samfun- indflydelse, jo tidligere man involveres i en i en helt anden grad komme ud i en presset si- det. Skattereformer har siden 00’erne først og beslutning. ›

— 5 — “Det er meget markant, at den første og Akademikere reelt virker. forberedende del af den politiske beslutnings- indtager Folketinget Et andet eksempel stammer fra regerings- proces bliver stadig mere lukket. Man er stort grundlaget, der både vil finde penge til at sæn- set stoppet med at bruge udvalg og kommis- Folketingsmedlemmernes ke skatterne og forbedre kernevelfærden. Der sioner til at forberede lovgivning,” siger Peter uddannelsesniveau i 2001 og skal med andre ord være råd til det hele, altså Munk Christiansen. 2015, pct. både skattelettelser og mere velfærd. Det er Han nævner som eksempel to af de seneste med variationer det tema, som Venstre er gået tiårs helt store reformer, strukturreformen fra 75 til valg på siden 2001. 2007 og dagpengereformen fra 2010. Struk- 2001 2015 Træder man et skridt tilbage, lyder det da turreformen reducerede antallet af kommu- næsten også for godt til at være sandt. 50 ner fra 271 til 98, nedlagde de dengang 14 am- 56 Regnestykket denne gang ser i al fald så- ter og oprettede som erstatning fem regioner. 42 dan her ud: Regeringen lægger op til, at ud- Dagpengereformen skar dagpengeperioden gifterne til velfærd kan stige med 0,3 pct. om 25 fra fire til nu kun to år. 28 året. I praksis er de ekstra 0,3 pct. bare ikke I begge tilfælde var der tale om store re- 18 penge nok til at betale udgifterne til det sti- former med konsekvenser for mange borgere. 0 gende antal ældre i samfundet. De økonomi- Netop derfor kan en åben beslutningsproces Akade- Faglærte og ske vismænd har beregnet, at der skal afsæt- gøre det usikkert, om den slags reformer over- mikere ikkefaglærte tes omkring det dobbelte, altså ca. 0,6 pct. for hovedet kan vedtages. bare at følge udviklingen i demografien. Der- “Der kan være gode grunde til at forbe- F 4 — Hvor blot 10 pct. til kommer yderligere udgifter som følge af, rede reformerne i lukkede fora. Man undgår af befolkningen har en aka- at befolkningen om ti år vil forvente en bedre f.eks., at nogle mobiliserer mod reformer el- demisk uddannelse, har 56 service end i dag, og at de offentlige tilbud til ler lovgivning. Men det betyder også, at man pct. af MF’erne efter valget i de ældre følger med den almindelige udvik- får lavet nogle indgreb, som kan virke meget 2015 en akademisk uddan- ling af velstanden. Også det vil koste ekstra. voldsomme,” siger han. nelse. Der mangler altså nogle milliarder et eller Protesterne mod den meget omstridte K — Mandag Morgen og Uge- andet sted for bare at opretholde den service. brevet A4. dagpengereform prægede Folketingets arbejde i fem år efter vedtagelsen, dvs. helt frem Konsekvenser efterlyses til 2015. Også indgrebet i folkeskolelærernes Det gode spørgsmål er så, hvordan befolk- konflikt tilbage i 2013 præger stadig arbejds- ningen vil reagere, når de kan se, at den of- miljøet på mange skoler. raffineret gennem de seneste 10-15 år. fentlige service ikke udvikler sig i takt med “Embedsmænd og regeringer er blevet På linje med både blå og røde regerings hverken behov eller forventninger. gode til at gennemføre reformer, men der er forgængere er trekløverregeringen god til at få “Vil de ressourcestærke vælge at betale en pris, for det sker på bekostning af befolk- nye bevillinger til at lyde af ekstra meget. lidt ekstra og måske købe private løsninger ningens inddragelse,” siger Peter Munk Chri- Når regeringen f.eks. siger, at den afsætter til deres egne forældre for at få en tilfredsstil- stiansen. godt 2 milliarder kr. til den seneste kræftplan, lende service? Det skulle undre, om ikke der Samtidig med at skiftende regeringer, mi- er der ikke tale om ekstra 2 milliarder kr., men vil opstå et marked for kvalitetsvelfærd på for nistre og embedsmænd lukker dørene til de reelt kun om ekstra 500 millioner kr. om året eksempel ældreområdet. Det kunne også ske tidlige faser af deres beslutningsprocesser, i de kommende 4 år. År for år er den ekstra be- på skoleområdet. Men sådanne diskussioner har Folketinget gjort det sværere for offentlig- villing altså noget mindre end det flotte beløb har været helt fraværende i den politiske og heden at se embedsmændene over skulderen. på de 2 milliarder kr. offentlige debat,” siger Jørgen Goul Andersen Det skete med revisionen af Offentligheds- Den måde at præsentere sine initiativer Siden Magtudredningen afleverede sin loven, der blev vedtaget i begyndelsen af 2014. på blev introduceret af statsminister Anders afsluttende rapport om ’Magt og demokrati i Den blev markedsført som en udvidelse af Fogh Rasmussen i valgkampen op til folke- Danmark’ tilbage i 2003, har udviklingen budt åbenheden, men praksis har vist, at det om- tingsvalget i 2005, hvor Venstre fremlagde en på markante nyskabelser og markante brud vendte er tilfældet. Siden 2014 er det blevet velfærdspakke med store nye milliardudgif- med den hidtidige udvikling. markant sværere for journalister og andre at ter. Men helt som i tilfældet med kræftpak- Befolkningens tillid til, at politikerne træf- få indsigt i ministeriernes beslutningsproces- ken var de mange ekstra milliarder penge, der fer de rigtige beslutninger, er faldet. Det er ser. skulle betales over en årrække. Delte man be- sket, samtidig med at en række reformer har “Man rækker i mindre grad ud til samfun- løbet ud på de enkelte år, ville det i realiteten påvirket særligt de kortuddannedes hverdag. det. Det har gjort Danmark mere regérbart, være en lidt lavere stigningstakt i udgifterne De er i dag den mest pressede gruppe i befolk- men man lytter også i mindre grad til forskel- til velfærd end hidtil. ningen. lige aktører i samfundet,” siger Peter Munk På den måde blev en reel årlig besparelse Samtidig har også det politiske liv på Chri- Christiansen. markedsført som en markant ekstrainveste- stiansborg ændret karakter. ring, fordi man lagde de små årlige milliard- “Set fra et demokratisk synspunkt er der Politikerne spinner løs beløb sammen til store samlede beløb over en kritiske træk ved udviklingen. Hvis vi skulle Samtidig med at politikerne har lukket beslut- årrække. skrive en ny udredning, tror jeg, at vi skulle ningsprocesserne, er der også sket en ændring “Jeg kan godt forstå, at man taler om det sætte mere fokus på de kortuddannedes og de i den måde, de kommunikerer deres budska- postfaktuelle samfund, for politikerne spin- lavtlønnedes hverdag. Vi skulle også se mere ber på. ner meget. Det er simpelthen svært for folk på borgere med et skrantende helbred. Ingen Politikerne vil, som mennesker er flest, at vide, hvad de skal tro på,” siger Jørgen Goul af de grupper ved vi nok om i dag,,” siger Goul helst tale om alt det gode, de vil gøre. Det be- Andersen. Andersen. tyder så også, at der er mindre fokus på konse- Undersøgelser viser, at vælgerne efterlyser Punkt nummer to kunne så handle om po- kvenserne. Og med det, bliver det som vælger mere autenticitet fra politikernes side. Der litikkens professionalisering og lukkethed, sværere at få styr på, hvad der egentlig foregår. er dog, siger Goul Andersen, ikke den store og hvordan det udvikling opleves af befolk- Og lige præcis den tilgang har politikerne forskningsmæssige viden om, hvordan spin ningen •

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 6 — Opråb til politikerne: Giv plads til offentligheden i lovgivningsprocessen

Den danske lovgivningsproces har brug for et friskt pust. Offentligheden bør involveres langt mere i lovgivningsarbejdet, og også arbejdet med EU-lovene skal ud af ministerierne og ind i Folketinget. Det vil give bedre love og mindre folkelig modstand mod dem.

bunds, viser det sig ikke altid at holde stik. skab, AU, dog ikke enig i: “Det er en myte, at En gennemgang fra Tænketanken Europa EU inddrager offentligheden. EU inddrager Caroline Damsgaard fra 2015 fandt frem til, at mellem 14 og 58 pct. først og fremmest embedsmænd fra med- Christensen af den danske lovgivning kommer fra EU-lo- lemslandenes centrale administrationer, og [email protected] ve, og det mere end antyder en kæmpe usik- så er der et tæt samspil med interesseorga- kerhed om, hvor meget EU reelt har indflydel- nisationer og EU-Kommissionen. Grøn- og se på dansk ret. Oveni kommer, at det er svært hvidbøger udarbejdes af Kommissionen i at vide, hvor meget indflydelse Danmark har samspil med embedsmænd fra de forskellige haft gennem de enkelte lovgivningsprocesser medlemslande. Og dem, der deltager på de of- LOVGIVNING i selve EU-systemet, der ofte beskyldes for at fentlige høringer, er lobbyister og repræsen- være så lukket, at det er umuligt for offentlig- tanter for store virksomheder. Det er ikke dig heden at få indflydelse. og mig og vores medborgere,” siger han. er er strømmet mange lovfor- Hvis vi ser nærmere på systemet, findes slag gennem Folketinget, siden der flere kanaler, hvor offentligheden kan Mere offentlighed i lovprocessen den danske lovgivningspro- få indflydelse på, hvordan et EU-lovforslag De mange sager og risikoen for faldende til- ces blev fastlagt i Grundloven ender med at se ud. Det kan f.eks. være via lid til embedsmændene var baggrunden for, i 1849. De formelle rammer er offentlige høringer, som Kommissionen ef- at fagforeningen DJØF nedsatte Bo Smith- Dde samme, men verden har ændret sig, og det terfølgende udarbejder grøn- og hvidbøger på udvalget, som i 2015 udgav rapporten “Em- politiske system bruger ikke rammerne på baggrund af, inden der udformes lovforslag. bedsmanden i det moderne folkestyre”. Her samme måde i dag som tidligere. Det adskiller sig fra den danske lovgivnings- anbefalede udvalget at imødekomme mistil- Selv om vi lever i et samfund, hvor de proces, hvor det som regel først er udkastet liden ved bl.a. at inddrage offentligheden i fleste informationer kun er et klik væk, kan til lovforslaget eller bekendtgørelsen, der en tidligere fase af lovarbejdet, forklarer Bo man som borger let sidde med en følelse af, sendes i høring. De forskellige EU-institutio- Smith, der var formand for udvalget og depar- at politik besluttes bag lukkede døre. Det gæl- ner er også åbne for lobbyindflydelse, og der tementschef i Beskæftigelsesministeriet fra der særligt, når endnu en håndfuld politikere sidder altid en dansk minister og forhandler 1998 til 2013. kommer smilende ud fra et ministerielt for- med i Rådet. Se figur 1 på næste side. “Pointen er, at det er vigtigt at gøde jorden, handlingslokale med en ny reform i hånden, Grøn- og hvidbøgerne fungerer ifølge Mor- synliggøre problemet og invitere til debat. og ingen udenforstående aner, hvad der er ten Østergaard, politisk leder for De Radikale, Hvis man sætter et emne eller reformbehov sket bag dørene, og hvorfor løsningen er ble- så godt, at man i Danmark bør tage ved lære til debat og inviterer medier, interessegrupper vet, som den er. af dem. I sin tid som skatteminister nedsatte og befolkning til at bidrage til det emne og be- Når journalister spørger til baggrunden han f.eks. selv et moderniseringsforum, som lyse, hvilke muligheder der er for at lave noget for reformen, får de ofte stukket en stabel forud for revisionen af skattekontrolloven om, så vil man skabe større forståelse for det, undersøgelser i hånden, der bekræfter refor- samlede alle de parter, der ville blive berørt, der kommer ud af processen,” siger han. mens nødvendighed, men det er før set, at og lod dem arbejde sammen med embeds- Bo Smith eksemplificerer problematik- embedsmænd laver politisk bestillingsarbej- mændene om udformningen af lovforslaget. ken med en anekdote fra sin tid som depar- de og bare tænder for ’mørkelygten’, når det “EU er bedre til at inddrage offentligheden tementschef. Engang fremlagde han sammen gælder de tal, der taler imod. i lovgivningsprocessen, end vi er herhjemme. med sine medarbejdere et område for mini- Når lærere, pædagoger og sosu-assistenter Folketinget er for dårligt til at være proaktivt steren, som de syntes, der burde blive gjort for eksempel igen og igen klager over, at de og overlader det i alt for høj grad til skiftende noget ved. De havde også en løsning, som mangler tid til selv de mest basale opgaver, regeringer at være politikudviklende. I Folke- indebar, at nogle borgere ville blive berørt af kan det virke, som om politikerne ikke betinget fører vi stort set kun parlamentarisk ændringerne. Ministerens svar var følgende: kymrer sig stort om, hvad de personer, som kontrol via spørgsmål, ved at behandle re- “Det kan ikke nytte, at I kommer som em- de nye love rent faktisk kommer til at ramme, geringens lovforslag og i beskedent omfang bedsmænd og præsenterer et problem, som mener, der bør gøres, eller hvad fagpersoner afholde eksperthøringer. Det er slet ikke det jeg ikke har hørt om, og som andre i sam- mener, løsningen på problemerne bør være. samme som at sætte sig ned og lave en grøn- fundet heller ikke har hørt om. Det kan godt Det hænder også, at politikerne henviser bog om, hvordan man f.eks. bekæmper rock- være, at I har ret i, at der er et problem, men til EU, når de skal forklare, hvorfor en lov er er- og bandekriminalitet,” siger han. jeg kan ikke gå ud og starte en politisk proces blevet, som den er, men når så journalister Det er Jørgen Grønnegård Christensen, frem mod at vedtage noget, der vil genere no- eller politiske opponenter tjekker sagerne til professor emeritus, Institut for Statskund- gen, uden at der er nogen som helst i samfun- ›

— 7 — Lovproces: EU og Sverige inddrager oentligheden mere end Danmark

Lovgivningsprocessen, som den foregår lige nu, i Danmark, Sverige og EU.

Danmark 1. Lovforberedende arbejde. 2. Høring. 3. 1. behandling. 4. Udvalgsbehandling. 5. 2. behandling. 6. 3. behandling. Ministerielle embedsmænd, Lovforslag kan sendes i høring hos Ordførerne fremsæt- Det stående udvalg behandler lovforslaget. Der stemmes om eventuelle Indebærer en endelig udpegede udvalg eller berørte parter. Høringen bør foretages ter deres holdninger Udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål til ændringsforslag, og der er afstemning om kommissioner undersøger inden fremsættelsen af lovforslaget, til lovforslaget, og ministeren, ligesom borgere og organisationer kan kun en kortere debat ved 2. lovforslaget og lovforslagets område, og så der er tid til ændringer. der er mulighed for at stille lovforslag til udvalget, som kan fremlægges for behandling. Hvis ønsket er eventuelle ændringsfor- hvilke problemer der skal Høringssvarene sendes til stille spørgsmål. ministeren. Der udformes en betænkning der mulighed for slag. Der er normalt løses. Folketinget samme dag, ! ? ! over udvalgets arbejde, udvalgsbehandling ikke debat. som lovforslaget fremsættes de forskellige folketings- igen, men det sker for Initiativret.Folketingets eller fredagen inden gruppers standpunkt og under halvdelen af medlemmer kan stille lovforslag. 1. behandling. ændringsforslag. lovforslagene. Inden lovforslaget Lovforslaget Lovforslag K — .dk,lovprocesguide.dk. fremsæes fremsæes 1. 2. 3. vedtages

Sverige 1. Udvalgsbehandling. 2. Høring. 3. Udformning. 4. Lovgivende råd. 5. Stående udvalg. 6. Riksdagen- Ministerielle embedsmænd, Udvalgets rapport sendes til re- Det relevante mini- Lovforslaget skal i princippet sendes Lovforslaget behandles i et af Riks- behandling. udpegede udvalg eller eksper- levante parter, som bliver berørt sterium skriver lov- forbi det lovgivende råd, som skal sikre dagens stående udvalg. Ethvert Udvalgsrapporten de- ter undersøger lovforslagets af den eventuelle lovgivning. forslaget ud fra ud- ensartethed i lovgivningen. medlem af Riksdagen kan komme batteres i Riksdagen, område, og hvilke problemer valgets rapport og med ændringsforslag. Behandlingen og hvis den godkendes, der skal løses. Udvalget præ- kommentarerne fra ender i en rapport. vedtages lovforslaget. senterer forslag ! ? ! de konsulterende Initiativret. Alle medlemmer af Riksdagen i en oentlig organer. Herefter og af de forskellige udvalg i Parlamentet rapport. sendes det ud i kan stille lovforslag. Riksdagen. K — Regeringskansliet, EU- Inden lovforslaget Lovforslaget Lovforslag upplysningen SE. fremsæes fremsæes vedtages

EU 1. Grøn- og hvidbøger. 2. Parlamentsbehandling. 2. Rådsbehandling. 3. Trialogmøder. 4. 1. behandling. 5. Implementering EU-Kommissionen ud- Lovforslaget behandles i det relevante Lovforslaget behandles i Rådet, hvor eksperter og at- Der foregår trialog- Lovforslaget kan vedta- i national ret. former grøn- og hvidbø- udvalg. Parlamentet udpeger en rapporteur, tachéer fra alle medlemslande mødes i Rådets arbejds- møder mellem ges. Hvis der ikke opnås Implementering i ger baseret på oentli- der skriver rapport på baggrund af lovforsla- grupper. I sidste ende underskriver ministrene Rådets Rådet, Kommissio- enighed, er der mulighed dansk og svensk ret ge høringer af borgere get. Lobbyister mødes med Parlamentets generelle standpunkt på vegne af deres regeringer. Lob- nen og Parlamentet, for 2. og 3. behandling. sker på lignende og andre interessenter. medlemmer gennem hele processen. Parla- byister forsøger at påvirke processen. der oftest ender ud i Langt størstedelen af måde. EU-forordnin- Grønbøger er generelle mentet fremsætter en udtalelse og eventuelle en aftale, inden af- lovforslagene vedtages ger virker direkte, diskussionsoplæg, ændringsforslag. stemningen om lov- ved 1. behandling. Evt. 2. mens direktiver skal Initiativret. Kun Kommissionen mens hvidbøger er de- forslaget har fundet eller 3. behandling. implementeres. Det kan fremsætte lovforslag. Europa- taljerede handleplaner. sted. kan både ske ved ny parlamentets medlemmer kan på lov eller gennem forskellige måder få Kommissionen 2,5. DK. Udvalgs- 2,5. SE. Parlaments- og bekendtgørelse. til at overveje et lovforslag. forelæggelse. udvalgsforelæggelse. Først behandles lovforsla- Regeringen fremlægger get i ministerierne, og der- EU-politikken i Rigsdagen efter behandles og godken- og skal også have Udvalget ! des det i Europaudvalget. for EU-anliggenders støtte. Inden lovforslaget Lovforslaget Lovforslag K — EU.dk, Finance Watch. fremsæes fremsæes 1. vedtages F 1 — Vi har udvalgt det, vi anser for at være de vigtigste led i lovgivningsprocesserne i EU, Sverige og Danmark. En sammenlig- ning af dem viser, at der er forskel på processerne, og at der i Sverige og EU ser ud til, i hvert fald formelt set, at være ere muligheder for, at oentligheden kan få indydelse, end i Danmark.

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 8 — Lovproces: EU og Sverige inddrager oentligheden mere end Danmark

Lovgivningsprocessen, som den foregår lige nu, i Danmark, Sverige og EU.

— 9 — det, der har opfattet, at her er der et problem, Netop korte høringsfrister er en gammel “Folketinget skal involvere sig mere i som kalder på en løsning. Vi må starte med at traver i kritikken af det danske lovgivnings- mandatgivning og i EU-sagerne i det hele skabe en forståelse for, at vi går i gang med at system. Den offentlige høring er det eneste taget. Når direktiver implementeres via lov- løse problemet,” fortæller Bo Smith. sted i den danske lovgivningsproces, hvor givning, efter de er vedtaget, har man omfat- Anekdoten viser, at selv om det er en del af offentligheden formelt set er sikret en mulig- tende behandling af dem i fagudvalgene, men embedsmændenes rådgivning af ministrene hed for at give sit besyv med omkring et nyt man har ikke nogen behandling af dem, in- at vurdere, hvad der kalder på ændringer i lovforslag. den loven besluttes. Hvis fagudvalgene kom samfundet, kræver det, at den folkelige for- Folketingets Udvalg for Forretningsor- med indstillinger, ville Europaudvalget følge ståelse for problemets eksistens er til stede, denen anbefaler en frist på fire uger for hø- dem, for der er brug for, at de kommer med hvis der skal handles politisk. ringssvar, men en undersøgelse foretaget af indspark, da det er fagudvalgene, der har den Efterlønsreformen fra 2011 er et godt ek- Advokatsamfundet i 2016 viste, at for folke- faglige indsigt,” siger Eva Kjer. sempel på, hvor meget en offentlig debat kan tingsåret 2015/2016 overholdt en tredjedel af Diskussionen om at lade fagudvalgene gøre for befolkningens accept af en reform. I de lovforslag, som blev sendt i høring, ikke tage sig af EU-stoffet har ifølge Peter Neder- 2003 nedsatte VK-regeringen Velfærdskom- den anbefalede frist. En høring giver ellers gaard, professor i statskundskab ved KU, fun- missionen med Torben M. Andersen, økono- Folketinget mulighed for bl.a. at blive oplyst det sted de sidste 30 år, uden at der er sket æn- miprofessor ved AU, i spidsen, og kommissio- om konsekvenserne ved et nyt lovforslag. dringer. Forklaringen er, at fagudvalgene ikke nen blev opfordret til at skabe offentlig debat De mange korte høringsfrister har fået kan give forhandlingsmandat til ministeren, ved f.eks. at fremlægge delresultater eller Morten Østergaard til sammen med tidligere det kan kun Europaudvalget. invitere borgere til debat undervejs i proces- forsvarsminister Søren Gade (V) at foreslå, at “Alternativet er at give fagudvalgene mu- sen. Det var ifølge Bo Smith medvirkende til, der altid indsættes en kortsigtet revisions- lighed for at give mandat, men problemet er, at den reduktion af efterlønnen over en år- klausul, når der indgås hastelovgivning, så at gør man noget i EU på ét område, skyldes række, der senere blev indgået forlig om, ikke man senere kan gennemføre en almindelig det ofte, at man tidligere har gjort noget på et gav den helt store modstand i befolkningen. høringsproces omkring lovforslaget. Forsla- andet område, så det hænger sammen med Processen omkring nye lovforslag har get blev fremsat i september sidste år. det første. I et Europaudvalg kan man, fordi samtidig udviklet sig, så det i dag normalt er “Det vil både sikre, at vi alligevel får ind- man ser det hele, bedre sige, at vi kan godt i ministerierne, at de politiske forlig indgås. draget de sædvanlige høringsparter i proces- give os der og der, for vi har til gengæld fået Dermed handler det mere om at skaffe op- sen, og nok også gøre fristelsen til at ty til ha- noget her og her,” siger Peter Nedergaard. bakning til ens politik, end det handler om at stelovgivning mindre, fordi der efterfølgende Hvis vi i stedet kigger over Øresund, er diskutere sig frem til en løsning i Folketings- vil være ekstra besvær. Jeg har personligt der i Sverige et led mere i processen, når der salen. Det betyder ifølge Bo Smith, at når et indtryk af, at nogle af de ting, der blev hastet skal diskuteres ny EU-lovgivning. Først dis- bredt flertal allerede har indgået et detaljeret igennem, f.eks. på udlændingeområdet, mest kuteres lovforslaget i et udvalg ligesom i Dan- forlig, bliver den efterfølgende behandling i var båret af ønsket om at vise handlekraftig mark, men derefter skal det også gennem den Folketinget mere mekanisk. hast,” siger Morten Østergaard. svenske Riksdag, hvor alle 349 medlemmer “Vores politiske system bygger på, at det har mulighed for at give deres besyv med. er i Folketingssalen, problemerne vendes, og Europaudvalgets svage stemme Den måde at sikre det nationale parla- man i fællesskab finder frem til løsninger. Hvis det virker, som om den politiske beslut- ments indflydelse på mener Eva Kjer Hansen Men prøv at se, hvor relativt få der sidder i ningsproces i Danmark ikke levner megen også bør indføres herhjemme, så hele Folke- salen under behandlingerne – selv under vig- plads til offentligheden, kan det være endnu tige lovforslag. Og sammenlign det så med, sværere at få overblik over, hvor i EU-proces- hvor lidt der bliver skrevet i medierne om den sen offentligheden kan få en stemme. del, i forhold til hvor meget opmærksomhed Grundlæggende er Folketinget som repræ- der er på store politiske reformforhandlinger sentant for den danske befolkning generelt Nogle af de i f.eks. Finansministeriet,” siger han. for lidt involveret i lovforslag, der kommer fra EU, mener Eva Kjer Hansen (V), der bl.a. er ting, der blev Korte frister skader demokratiet tidligere formand for Europaudvalget og sad i Udvalg og kommissioner giver offentlighe- Europaparlamentet fra 1994 til 1999. hastet igennem, den mulighed for at være med i en tidlig fase, Tager vi den danske del af processen, men brugen af dem toppede i 1980’erne. Ifølge behandles forslag til EU-lovgivning først i f.eks. på Jørgen Grønnegård Christensen er det dog of- ministeriernes specialudvalg, derefter i re- test interesseorganisationerne, der inddrages geringens EU-udvalg, hvorefter regeringens udlændinge- gennem udvalg, og det er dermed ikke den al- udenrigspolitiske udvalg formelt godkender mindelige borger, der bliver hørt. den indstilling, som specialudvalgene har området, var Offentlighedens mulighed for at få indfly- udformet. I den del af processen har regerin- delse på lovgivningsprocessen varierer efter gen altså klart mest at skulle have sagt. mest båret af område, og Grønnegård Christensen mener, Indstillingen præsenteres herefter for Fol- at det kan være vanskeligt for offentligheden ketingets Europaudvalg, hvis rolle er at give ønsket om at vise at få indflydelse på politisk tunge områder. mandat til den relevante fagminister, inden “De politisk tunge områder bliver for- vedkommende rejser til Bruxelles for at for- handlekraftig handlet i forligskredse af partier i Folketinget handle. Sagerne, som Europaudvalgets med- og kører i en form for lukket kredsløb mellem lemmer skal forholde sig til, spænder over hast. minister, embedsmænd og de partier, der er mange områder, og det kan derfor være van- partnere for regeringen på det pågældende skeligt for medlemmerne at forholde sig til alt Morten Østergaard område. Her er muligheden for at komme til fra fiskekvoter til bygningskonstruktioner. Politisk leder for orde nok ikke den bedste. Der gælder det, at Eva Kjer Hansen foreslår derfor, at Folketin- Radikale Venstre høringsprocessen nemt bliver proformapro- gets fagudvalg i stigende grad også skal tage cedure uanset lang eller kort frist,” siger han. sig af EU-stof.

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 10 — tinget inddrages, når der fremlægges EU-stof. Folketingets Præsidium diskuterer lovbehandling “Man kan godt have diskussioner om de forskellige emner og områder, og man kunne Den 23. og 24. januar afholder Folketingets Præsidium en konference om f.eks. diskutere hvid- og grønbøger i salen. Folketingets arbejdsformer og lovbehandling, bl.a. foranlediget af den Men vi kommer ikke videre, før Folketinget voksende mistillid til politikerne. Folketinget og regeringen vil benytte erkender, at der er et fravær af interesse for konferencen til at gå lovbehandlingen og samarbejdet om den efter i EU-sager,” siger Eva Kjer Hansen. sømmene. Ifølge Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, er konferencen både ‘en kvalitetskontrol og et åbent forum til at komme med nye ideer og EU-love bag lukkede døre foreslå forbedringer’. Selv om vi antager, at Folketinget vil begynde at interessere sig mere for EU-sager, er det ikke sikkert, at Danmark overhovedet bliver hørt i EU. Det er en kompliceret proces, når 28 lande repræsenteret ved Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen skal de nationale parlamenter skal trækkes mere mulighed for at vide, hvad der kommer af nye blive enige om ny lovgivning. ind i processen, selv om det ville give større regler,” siger Eva Kjer. Der er mulighed for tre behandlinger i mulighed for borgerindflydelse,” siger han. Ud over at Folketinget ikke kender til de EU’s lovgivningsproces, men det er i modsæt- nye EU-regler, er der også en afledt proble- ning til i Danmark ikke et krav, og der bliver Embedsværk implementerer matik om det, som statsminister Lars Løkke i stigende grad benyttet såkaldte trilogmø- Når det lykkes at få en ny EU-lov i hus, har den Rasmussen kalder for overimplementering. der eller trepartsmøder. Ved trilogmøderne kun i nogle tilfælde direkte virkning i dansk Overimplementering dækker over, når vi mødes Parlamentet, Rådet og Kommissionen ret. For igen at være lidt teknisk er EU-regule- herhjemme stiller højere krav – f.eks. til mil- allerede inden første afstemning og laver en ringen delt op i forordninger, der har direkte jøstandarder – end EU-direktivet forlanger. aftale, alle er tilfredse med. Det gør processen virkning i dansk ret, og i direktiver, der først Den tidligere V-regering havde stor fokus på hurtigere, men det kan have store konsekven- skal implementeres. Direktiverne levner ofte området og nedsatte sidste år et implemente- ser for den demokratiske legitimitet. en mulighed for skøn til de nationale rege- ringsudvalg, der skal sikre ’en mere systema- Trilogmøderne er da også blevet kritiseret ringer, som dermed kan tilpasse dem til den tisk og ensartet tilgang til implementering af af EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, fordi nationale kontekst. erhvervsrettet EU-lovgivning’. det er vanskeligt at følge med i, hvor og hvor- Det er ifølge Justitsministeriet embeds- Det er ikke, fordi overimplementering når møderne bliver holdt, hvem der deltager, værket, der i ni ud af ti tilfælde implemen- behøver at være problematisk, siger Eva Kjer hvilke dokumenter møderne omhandler, og terer EU-direktiver. Det betyder altså, at det Hansen. Men det er udtryk for en politisk be- hvad der kommer ud af dem. Det gør det også kun er 10 pct. af EU-lovgivningen, der bliver slutning, når det skal bestemmes, om man sværere for offentligheden at give udtryk for fremlagt i Folketinget, som dermed i langt f.eks. vil stille højere miljøkrav. Derfor mener sin stemme. Eva Kjer Hansen mener også, at størstedelen af tilfældene ikke har mulighed hun, at det er problematisk, hvis det alene be- trilogmøderne er problematiske: for at give sin mening til kende. stemmes i ministerierne. “Det er efter min mening en skandale, at Forklaringen er, at de fleste EU-love er “Det har været vanskeligt at få åbenhed Parlamentet, som burde være garant for åben- rammelove og falder under områder, som omkring arbejdet med overimplementering, hed og debat, på den måde sælger ud af sine Folketinget tidligere har besluttet skal være fordi implementeringen for det meste er værdier for at få indflydelse. I Folketinget kan bekendtgørelsesstof, f.eks. på grund af dets foregået i ministerierne. Derfor har Folke- vi godt forhandle bag lukkede døre, men så tekniske karakter. Det kan være sprøjtegift- tinget ikke kunnet diskutere, om vi udeluk- bliver forslaget jo 2. og 3. behandlet i salen. indhold i grundvand, vandmiljøtilstand eller kende skal gøre det, som direktivet foreskri- Trilogmøder er helt lukkede, og det afskærer gift i babysutter. Det er altså ikke, fordi der ver, eller om vi ønsker at gå videre, og i så borgere, virksomheder og nationale parla- er tale om EU-love, at de bliver implemente- fald hvilke konsekvenser det vil have” • menter fra at deltage i debatten,” siger hun. ret ved bekendtgørelse, for hvis der var tale I 2014 tog Eva Kjer Hansen som formand om danske love, ville de blive gennemført på for Europaudvalget initiativ til et katalog med samme måde. 23 anbefalinger, der skulle styrke de natio- Eva Kjer Hansen mener også her, at Fol- nale parlamenters rolle i EU, bl.a. ved, at de ketinget skal inddrages mere. Hun peger på, Vi kommer løbende skulle informeres om trilogerne. at selv om der er tale om lovstof, som også i “Fokus har været på at styrke Parlamen- Danmark ville være bekendtgørelsesstof, har ikke videre, tet, og det gør, at jeg synes, man har glemt de Folketinget ikke den samme mulighed for at nationale parlamenter. Det har desuden den kende til de love, bekendtgørelserne kommer før Folketinget effekt, at nationale politikere ikke føler ejer- ud af, fordi de ikke er blevet behandlet i Fol- skab til de beslutninger, der bliver taget på ketinget, men i EU. erkender, at der europæisk plan, og hvis man ikke føler ejer- Hun foreslår derfor, at når bekendtgørel- skab til en beslutning, føler man måske heller ser, der implementerer EU-lovgivning, sen- er et fravær af ikke, at man skal forsvare den,” mener hun. des i høring hos de berørte parter, skal de Jørgen Grønnegård Christensen påpeger også sendes ud til fagudvalgene i Folketinget interesse for EU- dog, at det slet ikke er Europa-Parlamentets og til Europaudvalget. fokus at styrke de nationale parlamenter, “Der er en meget stor del af de EU-rets- sager. snarere tværtimod: akter, der vedtages, som vi slet ikke får til “Parlamentet kæmper en hård kamp om at behandling i Folketinget. Derfor har jeg ar- Eva Kjer Hansen få mere magt, og for parlamentsmedlemmer- bejdet på, at Folketinget bliver informeret om Tidligere formand ne er det Parlamentet og ikke den parlamen- implementeringerne og bliver gjort bekendt for Europaudvalget tariske og demokratiske indflydelse i almin- med, når der kommer en EU-bekendtgørelse. delighed, der tæller. Derfor ønsker de ikke, at Hovedproblemet er, at Folketinget ikke har

— 11 — BLOG

De vestlige befolkningers afvisninger af de folkevalgtes politiske forslag er et wake-up call til de herskende økonomiske eliter. Men de er også et wake-up call til vælgerne og det repræsentative demokrati, der skal finde ud af, om den nye kommunikationsteknologi skal bruges til et mere direkte demokrati. Sådan går det, når man glemmer den menneskelige faktor

REPRÆSENTATIVITET

nhver revolution inden for kommunikationstek- nologien ændrer et samfunds styreformer. Med E skriften fulgte centralstaten og Hammurabis lov. Med bogtrykkerkunsten Luthers reformation og den efterfølgende enevælde. Med hurtigrotationspressen kom avisen og det borgerlige, repræsentative demokrati. Med internettet, Twitter og Facebook fulgte det direkte demokrati, der har skabt opbrud og forvirring i store dele af den teknologisk højt udviklede vestlige Per Stig Møller verden. Tidligere udenrigsminister (K) Ved direkte folkeafstemninger sagde Danmark nej til den af det repræsentative demokrati foreslåede til- valgsordning i forhold til EU. På samme måde sagde Holland nej til associeringsaftalen med Ukraine, og Storbritannien nej til hele EU. Og i USA, hvor de sociale medier er ved at trumfe de etablerede medier, vandt den tweetende Donald Trump. Udviklingen i Dagen derpå sad de med svære tømmermænd i Sili- con Valley og spekulerede over, hvordan det kunne ske, disse år er et wake-up at deres nye, revolutionerende kommunikationsteknologi havde ført til det postfaktuelle samfunds gennem- call til den herskende brud? Det kunne det, fordi denne teknologi ikke har noget økonomiske klasse, filter, intet tjek på holdbarheden af udsagnene, og fordi den henvender sig til grupper, der før befandt sig uden som skal huske på, for den politiske proces, men som nu fik et medium, der bragte dem ind i den på deres præmisser. Thi det er at kapitalismen ikke meget lettere bare at levere en kortfattet påstand hjem- mefra end at bevæge sig ud til et diskussionsmøde eller bare skal tjene sig selv, levere en argumenterende artikel til en avis. Man kan påstå hvad som helst, når man ikke stilles over for et men først og fremmest modargument. samfundet, og som Oprør fra globaliseringens udkant Dermed har den dybe kløft mellem Homo Metropolis derfor skal lære at og alle ‘de andre’ vist sig. Den første taber til ‘de andre’, fordi de er flest, og ‘de andre’ føler sig forrådt eller ladt i styre sin grådighed. stikken af de første. Homo Metropolis har haft de stør- ste fordele af globaliseringen, som en lille overklasse har udnyttet til at berige sig selv og sine venner med en grådighed, der helt lever op til den franske statsminister Guizots opfordring i 1843: ‘Berig Dem’. Det kom der Lars Munch, 16,8 millioner kroner ekstra for at have den revolutionen i februar 1848 ud af. Og det er den revolu- godhed at love at blive på den vellønnede post nogle år tionære ånd, som nu slår ud igen i form af Zuckerbergs endnu. DONG’s forskellige topchefer får adskillige mil- direkte demokrati. lioner ekstra som tak for at have udført deres arbejde og ‘De andre’ kan blot se til, mens medlemmerne af gjort virksomheden klar til et salg, som tilmed kunne den nye overklasse tildeler hinanden gigantiske bo- have været gjort bedre. Dengang flere af bankerne gik nusser oven i deres i forvejen meget høje lønninger. ned i kølvandet på krisen i 2008, gik de mislykkede Bestyrelsen for JP/Politikens Hus tildeler formanden, direktører derfra med nogle ekstra millioner kroner,

2. JAN. • MANDAG MORGEN — 12 — BLOG

mens småsparerne og pensionisterne havde tabt deres. Derfor opstår der partier og bevægelser, som ‘dræ- SKAT har smidt milliarder af skattekroner væk, men di- ner sumpen’ og går en helt anden vej, end Homo Me- rektøren går fra fiaskoen med et gyldent håndtryk. tropolis gjorde. Vi får fremgangsrige, højreekstreme Sådan behandler man hinanden i den herskende og anarkistiske partier, som vil gøre op med de gamle klasse, hvorimod ‘de andre’ fyres af den simple grundt, partiers globalisering, effektivisering og ‘økonomiske at virksomheden skal trimmes, og de får intet håndtryk nødvendighed’. Sejrer disse, risikerer vi både at sætte og ingen bonus. globaliseringens gevinster over styr og at forringe vores Derfor havde Donald Trumps løfte om ‘draining the økonomi og sikkerhed. swamps’ (dræne sumpene, red.) og gøre op med Hillary Thi svaret på denne udvikling er ikke at stoppe glo- Clintons venner på Wall Street så stor appel til alle dem, baliseringen og smadre den nye teknologi, men at ud- der ikke tilhørte Homo Metropolis-segmentet. For de nytte begge dele til ‘alle mænds tarv’, som det allerede har set arbejdspladser forsvinde til udlandet og ople- blev krævet af udviklingen i Jyske Lov fra 1241. Der er vet effektiviseringer og rationaliseringer, der har gjort rigtig nok en økonomisk nødvendighed, men der er mange arbejdsløse og ført til forringelser i deres nær- ikke kun én måde at forvalte denne på. I så fald var der områder og hverdag. Alt sammen gøres det i globalise- kun brug for ét parti som i Sovjetunionen, Rusland og ringens og den dermed følgende ’økonomiske nødven- Kina. Der er behov for effektiviseringer og indførelse digheds’ navn, for selvfølgelig må virksomheder for at af ny teknologi, men man kan imødekomme behovet stå sig i konkurrencen trimme og effektivisere sig. evolutionært i stedet for revolutionært. Rom blev som Men når dét er resultatet af globaliseringen og den bekendt ikke bygget på én dag. økonomiske nødvendighed, vender ‘de andre’, ‘the de- plorables’, som Clinton nedsættende kaldte dem, sig At forandre for at bevare imod begge dele og kræver stop for al den frihandel og Udviklingen i disse år er et wake-up call til den her- immigration, som Homo Metropolis ellers advokerer skende økonomiske klasse, som skal huske på, at ka- for. pitalismen ikke bare skal tjene sig selv, men først og fremmest samfundet, og som derfor skal lære at styre Den menneskelige faktor sin grådighed. Og den er et wake-up call til vælgerne og Herhjemme har denne udvikling givet sig udslag i sam- det repræsentative demokrati, der skal finde ud af, om menlagte kommuner, fordi de små er for små; i nedlagte vi skal bruge den nye kommunikationsteknologi til at kommunale skattekontorer, fordi et centralt skattevæ- gå over til det direkte demokrati? sen i princippet er mere effektivt; i nedlagte busruter Det er ikke holdbart at have dem begge på samme i landdistrikterne, fordi de ikke kan betale sig; i for- tid. Men hvem har ansvaret i et direkte demokrati? ringede postleverancer, fordi den daglige leverance er Hvem fejer op efter det? Hvordan beskytter borgeren sig for dyr; i nedlagte sygehuse, fordi de ikke er effektive; i imod det? sammenlagte skoler, fordi de små er for omkostnings- I det repræsentative demokrati er der nogen at drage fulde; og i en hastigt indført digitalisering af kommu- til ansvar og skifte ud, hvis man er utilfreds med dem, nikationen med det offentlige, som gør ’de andre’ usikre men folket kan ikke skifte folket ud. I det direkte de- og sætter dem udenfor. mokrati er vi alle politikere, ellers bliver det blot til de I den bedste mening er det alt sammen gennemført opflammedes mindretalsdiktatur. af demokratiets valgte repræsentanter, og derfor er det I det repræsentative demokrati udpeger og lønner vi dem, der gøres oprør mod, når der er folkeafstemninger nogle til at tage det politiske ansvar og besvær på sig, så om dette eller hint. Da trumfer det direkte demokrati vi kan foretage os noget andet og efter vores egen me- det repræsentative, der har effektiviseret og privatise- ning bedre. ret i den bedste, økonomiske hensigt og dermed glemt Vi står i begyndelsen af en historisk omstillingspro- ‘den menneskelige faktor’. For hvor skal ‘mennesket’ nu ces, hvor vi skal tænke os meget grundigt om, før vi for- gå hen med sin protest? Og hvem drager man til ansvar, andrer det hele så grundigt, at det ender med, at det hele når det repræsentative demokrati har privatiseret an- blive noget helt andet, som ingen ved, hvad er. svaret? Måske skal vi foretrække at forandre for at bevare? •

Læs også Demokratiske stemmer Bertel Haarder: Vi politikere må starte med os selv, side 20 Holger K. Nielsen: Folkets vilje kommer til kort overfor markedets kræfter, side 26 Amalie Utzon: De unge forandrer måden, samfundet forandres på, side 38

— 13 — Eksperter for 52 millioner skal styrke demokratiet Folketingets medlemmer skal have bedre faglig bistand, og derfor har et flertal besluttet at indføre et nyt eksperttilskud til partigrupperne på i alt 52 millioner kr. årligt. Det handler om at styrke demokratiet og den parlamentariske kontrol, siger partierne bag aftalen. Ekspert er skeptisk.

Konservative får i alt 2,7 milo. kr. i eks- Nogle af pengene skal også gå til analyser, pertbidrag i 2017. Se figur .1 Det rækker ikke konsulentrapporter og input til en ’ny øko- Andreas Baumann ind i himlen, men det kan give noget mere nomiske tænkning’, som partiet arbejder på. faglig bistand på de mange politikområder, “Vi vil gerne problematisere de regnemo- [email protected] de seks konservative folketingsmedlemmer deller, som Finansministeriet anvender, og twitter.com/andbaumann skal dække, siger gruppeformanden. det skal vi have faghjælp til,” siger hun. SF har indtil videre planer om at bruge flere 30 embedsmænd mod 1 praktikant penge på i hvert fald tre forskellige områder, Mindst ligeså tiltrængt er de nye ekspertpen- hvor partiet gerne vil have mere ekspertbi- GRUPPESTØTTE ge hos Alternativet, der er Folketingets nyeste stand, fortæller gruppeformand Jacob Mark. parti, men allerede har samlet nok erfaringer For det første får partiet brug for juridisk til at vide, at det er en ulige kamp at agere par- hjælp til at gennemskue og argumentere mio. kr. til Socialdemokratiet lamentarisk kontrol af en regering, der har imod regeringens planer om udlicitering på 11,5 9,5 mio. til Dansk Folkeparti. Og tusindvis af embedsmænd til rådighed. velfærdsområdet. For det andet vil man gerne 8,9 mio. til Venstre. “Vi må erkende, at vi ikke på nogen måde styrke arbejdet på beskæftigelsespolitikken, De store partier indkasserer de største kan matche ministrene og dermed være den fordi partiet er en stor kritiker af kontant- gevinster på det nye ekspertbidrag til Folke- effektive parlamentariske kontrol, vi skal hjælpsloftet. Og endelig vil SF ligesom Al- tingets grupper på i alt 52 mio. kr., der blev være. Jeg har selv oplevet et samråd med ju- ternativet også gerne være bedre til at gå op indført fra årsskiftet. Beløbet svarer til en for- stitsministeren, udlændingeministeren og imod Finansministeriets regnedrenge. øgelse af den nuværende gruppestøtte på 40 udenrigsministeren, hvor de mødte op med “Vi kommer til at ansætte noget faglig bi- pct. Af en eller anden grund er det netop de noget nær 30 embedsmænd, og hvor jeg sad stand på økonomisk politik. Vi har et meget tre partier, der ikke vil stille op til interview med en enkelt praktikant, der skulle hjælpe stærkt Finansministerium i Danmark, og de om, hvad de mange penge skal bruges på. med at klæde mig på til en teknisk svær dis- sidder med i stort set alle forhandlinger, og Det vil de små partier til gengæld gerne, kussion om konventioner,” siger Josephine det er altid deres beregninger, der ligger til selv om de ikke har lagt sig endeligt fast på, Fock, gruppeformand for Alternativet. grund, og det vil vi gerne kunne udfordre i hvad ekspertmillionerne skal bruges på. “Vi har haft oplevelser i forbindelse med højere grad,” siger Jacob Mark. Bortset fra Enhedslisten, der sammen med f.eks. Landbrugspakken, hvor kæmpemæs- Han er ikke i tvivl om, at eksperttilskud- DF stemte imod aftalen, er de små partier eni- sige pakker med materiale bliver sendt til os det bliver en styrkelse af demokratiet. ge om, at tilskuddet er tiltrængte penge, som med kun 24 timers varsel. I de situationer “Jeg ser virkelig det her som en forbedring vil styrke den demokratiske proces. har vi simpelthen brug for faglig bistand til at af partiernes muligheder for at lave politik. Konservative er som det mindste parti i håndtere materialet, så vi er klædt ordentligt Og for mig er politik en del af den demokra- Folketinget med sine kun seks mandater et på nede i salen,” siger hun. tiske proces. Så ja, det her er en styrkelse. Der af de partier, der mest akut har brug for flere Det kan godt være, at ministrene ikke må er mange af vores medlemmer, der er interes- ressourcer til øget faglig bistand. Det er kun lyve over for Folketinget, men de har mange serede i kontanthjælpsloftet, og hvis vi kan få blevet tydeligere, efter at partiet indtrådte i flere ressourcer til at udvælge argumenter en person ind, som ved meget om kontant- regeringen og indkaldte stedfortrædere for og håndplukke statistikker til at fremme de- hjælpsloftet, og som kan stille en masse kri- partiets tre nye ministre. Eksempelvis har res sag, og så svarer de bevidst så upræcist, tiske spørgsmål til ministeriet på baggrund justitsminister Søren Papes stedfortræder, som de kan slippe af sted med, siger hun. af en dialog med vores medlemmer, så synes Orla Østerby fået tildelt ikke mindre 10 ord- “De rutter ikke med oplysningerne, kan jeg, at det er med til at fremme den demokra- førerskaber og 3 udvalgsposter, så selvfølgelig man sige. De svarer nøjagtigt på det, de bli- tiske samtale,” siger Jacob Mark. har han brug for noget ekspertbistand, siger ver spurgt om, og intet mere. Det vil sige, at Det argument møder opbakning fra den partiets gruppeformand, Mette Abildgaard. man virkelig skal være oppe på tæerne og anden side af folketingssalen, hvor gruppe- “Jeg tror, at folk ville være i chok, hvis de godt nede i stoffet, hvis man vil have svar på formand for Liberal Alliance Leif Mikkelsen så, hvor meget et enkelt folketingsmedlem de spørgsmål, man egentlig har. Samtidig også er tilhænger af at opkvalificere folke- forventes at skulle overskue stort set på egen bliver vi bombarderet med lovforslag, no- tingsmedlemmernes faglige kræfter for at hånd. Og det giver sig selv, at når vi er en lille tater og papirer, og hvis man skal evne hele modbalancere regeringens embedsværk. folketingsgruppe, så kan vi ikke blive eksper- tiden at være helt forberedt på samtlige lov- “Folketingets partier og de enkelte poli- ter på de enkelte politikområder, som man forslag, man har med at gøre, så har vi behov tikere kommer ofte til kort over for regerin- kan i de store partier. Så vi har i den grad brug for yderligere støtte,” siger Josephine Fock. gens apparat, og der er store styrkeforskelle for at opgradere den faglige rådgivning af Alternativets ekspertpenge vil til næ- både på kommunikation, pressetjeneste og folketingsmedlemmerne, hvis vi skal kunne ste år udgøre 3,6 mio. kr. Men de skal ikke udviklingsarbejde af egne lovforslag, hvor gøre vores arbejde ordentligt,” siger hun. kun bruges på at holde øje med regeringen. balancen har rykket sig de seneste år i rege-

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 14 — ringens favør. Og selv om vi nu selv er rege- Eksperilskud skæpper i kassen ringsparti, mener vi stadig, at det her er vigtigt, fordi gruppestøtten jo skal hjælpe til, at Samlet gruppetilskud til Folketingets partier i 2017 inklusive Folketingets medlemmer overhovedet kan det nye eksperilskud, kr. agere,” siger Leif Mikkelsen. P E I Skeptiske miner Alternativet 3.603.000 12.661.700 Dansk Folkeparti 9.540.300 33.164.100 Enhedslisten er derimod skeptisk. Partiet får Konservative 2.723.400 9.569.700 godt nok næsten 4,5 mio. kr. i eksperttilskud Enhedslisten 4.482.600 15.753.700 i 2017. Alligevel synes partiet, at det er en dår- Liberal Alliance 4.262.700 13.874.500 lig beslutning at øge gruppestøtten med et Radikale 3.163.200 11.115.700 eksperttilskud på 52 mio. kr. Socialdemokraterne 11.519.400 40.489.800 “Enhver organisation vil altid kunne SF 2.943.300 10.342.700 bruge flere penge, og derfor synes vi, at det Venstre 8.880.600 26.789.000 er ærgerligt, at det her sker uden nogen større Javnaðar okkurin 219.900 1.654.900 offentlig debat. Vi har ikke efterspurgt de her Inuit Ataqatigiit 219.900 1.654.900 ændringer, og vi synes, at det er en meget Tjóðveld 219.900 1.654.900 voldsom stigning at hæve gruppestøtten med Aleqa Hammond (løsgænger) 219.900 773.000 40 pct.,” siger finansordfører Pelle Dragsted, I 51.998.100 179.498.600 der hellere havde set, at Folketinget var blevet F 1 — Et nyt eksperttilskud på i alt 52 mio. kr. vil til næste år øge par- styrket med et nyt økonomisk sekretariat. tigruppernes budgetter med ca. 40 pct. Den måde, pengene bliver fordelt på nu, vil favorisere de store partier, der allerede K — Mandag Morgen på baggrund af oplysninger fra Folketinget. har masser af ressourcer, samtidig med at det ikke vil forhindre partierne i at ansætte flere spindoktorer i stedet for eksperter. “Som det bliver nu, har vi ingen sikkerhed for, hvad pengene vil gå til. Det er jo ikke Karina Kosiara-Pedersen er bekymret for, marketing og dermed altså sælge politik sikkert, at de bliver brugt på mere ekspertbi- at forøgelsen af gruppestøtten i stedet for at til os vælgere. Jeg er lidt nervøs for, at man stand. De kan ligeså godt gå til flere spindok- styrke demokratiet vil skabe større politiker- kommer i retning af et demokrati, hvor vi får torer,” siger Pelle Dragsted. lede, både fordi stigningen på 40 pct. i sig selv målrettede budskaber i stedet for en sam- I stedet for uden videre at hæve støtten til er markant på et tidspunkt, hvor resten af den lende demokratisk debat. Jeg er nervøs for, at partierne ville Enhedslisten hellere have set offentlige sektor oplever besparelser, og fordi der bliver lidt for meget salg og lidt for lidt det ske som del af en større reform af parti- reglerne for, hvordan man kan bruge penge- substans.” støttereglerne. Det synspunkt deles af flere af ne, samtidig bliver udvidet, så partierne må Den bekymring er der ikke megen op- de andre små partier og af lektor i statskund- bruge gruppestøtten på stort set alt, der ikke bakning til fra andre end Enhedslisten. Leif skab ved Københavns Universitet Karina Ko- direkte handler om at føre valgkampagne. Mikkelsen fra LA udtrykker det sådan her: siara-Pedersen, som er bekymret for, at den “I mine øjne slører man grænsen mellem “Der er altid grund til at være bekymret øgede gruppestøtte vil gøre det sværere at folketingsgruppen og partiorganisationen for politikerlede, men jeg tror bare ikke, at gennemføre en samlet reform af partistøtte- med de udvidede regler. Penge flyder, og der det har en pind med det her at gøre. Jeg tror reglerne. Reglerne bliver bl.a. kritiseret inter- er ikke vandtætte skotter, så når man udvider bestemt, at befolkningen synes, at deres po- nationalt for at svare til en bananrepubliks, grænserne for, hvad folketingsgrupperne må litikere skal have de værktøjer, der skal til fordi der er store huller i, hvordan privat par- bruge penge til, betyder det, at der går nogle for at matche systemerne. Ellers bliver det tistøtte indsamles og bogføres. opgaver fra partiorganisationen til folke- systemerne omkring regeringen og embeds- “Vi bliver kritiseret af GRECO (Europarå- tingsgruppen. Og den glidning betyder, at værket, der kommer til at køre det hele, og dets antikorruptionsenhed, red.) og andre man som vælger kan få det indtryk, at politi- ikke politikerne,” siger han. for, at der ikke er tilstrækkelig transparens. kerne bevilliger sig selv flere penge, for at de SF’s Jacob Mark mener heller ikke, at de Det er et ærgerligt image at have, for jeg tror kan kapre flere vælgere. Og det er nok ikke det nye gruppestøtteregler er et middel til mere sådan set ikke, at partierne har noget at skju- smarteste, når vælgerne i øjeblikket ikke har spin og vælgerjagt. le. Privat partistøtte er en form for politisk den største tillid til politikerne,” siger hun. “Hverken i SF eller i de fleste andre partier deltagelse, som er legitim, men så er det også har jeg den opfattelse, at de her penge bliver relevant, at vi som vælgere ved, hvem der gi- For meget salg, for lidt substans brugt på spin,” siger han og understreger, at ver til hvem, for så kan vi holde øje med det,” Samtidig vil ændringen af gruppestøtten SF gerne vil være med til at gøre partistøtte- siger Karina Kosiara-Pedersen. utvivlsomt føre til en øget professionalise- reglerne mere transparente, sådan som Ka- Hun var en af eksperterne i partistøtteud- ring af dansk politik, siger Kosiara-Pedersen. rina Kosiara-Pedersen foreslår. valget, som i 2015 afleverede en betænkning “Det er et klokkeklart udtryk for profes- Men han tvivler på, at der vil ske noget, om partistøttesystemet med anbefalinger til, sionalisering, i den forstand at det ikke er hvis ikke også enten Venstre eller socialde- hvordan partistøtten kan gøres mere transpa- partiets frivillige, der varetager de her opga- mokraterne reelt har samme ønske. rent og demokratisk forsvarlig. Men det er der ver, men ansatte. Og det har i sidste ende til “Den nye gruppestøtte er første skridt, og lange udsigter til, konstaterer hun: formål at forbedre partiernes valgresultater. så skal man arbejde videre for nogle mere “Nu får partierne et økonomisk boost, og Uanset om det er medietræning, presse- gennemsigtige partistøtteregler. Partier skal så behøver de ikke ændre støttereglerne for håndtering, analyser eller fokusgrupper, så være stærke, fordi de har aktive medlem- at få flere penge, og når de ikke har behov for har det hele til formål, at partierne finder ud mer. De skal ikke være stærke, fordi de stør- flere penge, så kommer der nok heller ikke af, hvad der kan overbevise vælgerne,” siger ste virksomheder kan købe sig indflydelse. strammere regler for regnskabsaflæggelse og hun og fortsætter: “Det her giver partierne Medlemsdemokratiet er et sundt demokrati, transparens i den private partistøtte”. mulighed for i højere grad at lave politisk købedemokratiet er et usundt demokrati” •

— 15 — Vesten lider af demokratisk træthedssyndrom Valg hvert fjerde år er ingen garanti for ægte demokratisk engagement og bæredygtige politiske løsninger, mener den tyske demokratiprofessor Ulrike Guérot. Nationale politikere bør erkende deres magtesløshed, siger forfatteren Kaspar Colling Nielsen.

udviklinger som dem, man så i industrialise- ringens første fase i årene efter 1900,” siger Claus Kragh Det er, Guérot. [email protected] Populister er bedre til fællesskab twitter.com/kraghclaus som om vi står Selv om Guérots analyse er dyster, har hun bestemt ikke opgivet håbet på det liberale med alle det 21. demokratis vegne i kampen mod de populistiske kræfter, der trækker i en antiliberal POLITISK DISRUPTION århundredes retning, sådan som man over de senere år har set det i en række EU-lande som Ungarn og problemer lige Polen. blev et brutalt år for det po- “Vi skal ikke ønske os tilbage til det gamle 2016 litiske establishment i Stor- nu, og at det kun politiske system. Tværtimod skal vi vurdere, britannien og USA. 2017 risikerer at blive lige hvordan vi kan bruge de nye disruptive tek- så brutalt for Frankrigs politiske elite. Kun i er populisterne, nologier, som populisterne har succes med, Tyskland med dets 1949-forfatning skrevet til at skabe nye demokratiske samarbejdsfor- af datidens førende amerikanske, britiske og der tilbyder mer,” siger Guérot. franske forfatningsretseksperter er det åbne Hun understreger samtidig, at de gamle parlamentariske demokrati, som man også svar på disse politiske partier i Europa – både socialdemo- kender det i Skandinavien, ikke umiddelbart krater og borgerligt-liberale – i øjeblikket ta- i fare. Uanset om populisternes sejrsmarch udfordringer. ber terræn til de nye populistiske partier som fortsætter, eller om den stopper ved det fran- Front National i Frankrig og det tyske frem- ske præsidentvalg i maj, står det klart, at po- adstormende Alternative für Deutschland, litik på nationalt og europæisk niveau står Kasper Colling Nielsen AfD, fordi de er langt bedre til at tilbyde deres midt i en dyb forandringsfase, hvor partier Forfatter og civiløkonom vælgere den følelse af at høre til i en bevæ- med årtiers abonnement på ministerbiler gelse, som både socialdemokrater, kommu- meget hurtigt kan ende i historiens grøfte- nister, Venstrefolk og Radikale stod for langt kant. op i det 20. århundrede. Sådan lyder vurderingen fra Ulrike “Det er altså partifolk fra AfD og Front Guérot, professor og direktør for afdelingen det påvirke Tyskland og formentligt være National, der i dag hjælper helt almindelige for europæisk politik og demokrati ved Do- enden på det EU, vi kender i dag,” siger Ulrike mennesker med at udfylde dokumenter til nau-universitetet i den østrigske by Krems. Guérot med henvisning til det højrenationale myndighederne og den slags. Mennesket har Hun har gennem mere end 20 år undervist Front Nationals præsidentkandidat, der iføl- brug for at blive lyttet til og for at føle, at det i europæisk og international politik ved fø- ge meningsmålinger har opbakning fra op hører til i et community,” siger Guérot. rende universiteter i Europa og USA, hvor imod 30 pct. af de franske vælgere. Mens lande som Tyskland, Danmark og hun ligeledes har været engageret i diverse Men uanset om den franske EU-modstan- de andre nordiske lande med deres velud- tænketanke. I de senere år har Guérot brugt der vinder præsidentvalget til maj, står de viklede parlamentarisme, der bygger på pro- sin universitære ekspertise til at udvikle sin europæiske nationalstater og Den Europæi- portionalvalg, ikke umiddelbart er i fare for innovative tænkning om Europas demokra- ske Union ifølge Ulrike Guérot midt i et poli- at blive rendt over ende af antiliberale natio- tiske tilstand gennem blandt andet Euro- tisk opbrud af historiske dimensioner. nalkonservative magtovertagelser, er de dog pean Democracy Lab ved European School of “Vi ser mange disruptioner på en række langt fra immune over for de skadevirknin- Governance i Berlin. niveauer i det politiske liv i Europa. De euro- ger, som populistiske valgsejre i Storbritan- Den 52-årige Guérot er på én og samme pæiske institutioner og Europa som helhed nien og USA i 2016 har påført hele den vest- tid en realpolitisk analytiker og en engage- er præget af bruddet mellem det såkaldte lige verdensorden. ret visionær tænker på demokratiets vegne. establishment og populisterne. Der er en dyb Ian Bremmer, chefanalytiker i Eura- Når man spørger til den kolde analyse af disruption i gang på alle niveauer i det poli- sia Group, konstaterede således i en ana- demokratiets tilstand i Europa, konstaterer tiske system. Vi er ved at miste det partipo- lyse umiddelbart før jul, at USA med Donald Guérot, at 2017 kan blive året, hvor ‘systemet litiske system, sådan som vi har kendt det. Trump som præsident i mindst fire år frem bryder sammen’. Medieverdenen undergår en dyb disruptiv er ’den største enkelte kilde til international “Frankrig er ustabilt. Der er fortsat bety- udvikling med fremvæksten af fuldstændigt ustabilitet’. delige terrorrisici, og landet er i undtagel- parallelle medieverdener, og arbejdsmarke- “Amerikansk magt var engang et trumf- sestilstand. Hvis Marine Le Pen vinder, vil der over hele Europa er præget af disruptive kort, nu er det et wild card. I Europa får den

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 16 — nogle meget store og komplekse problemer, der skal løses, har vi i Danmark en børnehave af et politisk system, hvor man er mest optaget af sine egne små rænkespil og drillerier.” Kasper Colling Nielsen henviser til den britisk-polske sociolog Zygmunt Bauman, der for nylig har påpeget, at magten er blevet global, mens den eneste legitime politiske magt er lokal – altså national - og derfor magtesløs. “Politikerne må erkende, at de ikke kan løse problemerne. Og så må man opbygge internationale institutioner og så i hvert fald holde fast i EU. Og forklare folk, at vi er nødt til at lave internationalt samarbejde for at løse de her ting,” siger Kaspar Colling Niel- sen, der opsummerer danske og europæiske politikeres reelle politiske to-do-liste således: “Der er mange millioner mennesker i Ve- sten, der er blevet arbejdsløse, og som faktisk ikke er arbejdsdygtige, selv om konjunktu- rerne vender. Vi har problemer omkring et kapitalsystem, som skaber strukturel ulighed i vores samfund. Vi har en masse virksomheder, der ikke betaler skat. Og mange, som kun gør det i det omfang, det er nødven- digt for deres virksomheds omdømme. Der- udover har vi flygtningeproblemer, terror, “Politik er ikke et spørgsmål om kommunikation. Politik skal fungere. Folk skal op- kraftig højreradikalisering og regulær fa- leve, at demokratiet virker. De skal ikke opleve, at nogen siger til dem, at de skal elske EU,” siger professor Ulrike Guérot, der er fortaler for en europæisk republik. scisme i Europa. Og så har vi et påtrængende globalt klimaproblem.” nye præsidents fulde omfavnelse af Brexit Demokratiets Bermudatrekant mange hovedstæder til at skære tænder, og Ifølge Ulrike Guérot befinder hele den demo- hans omfavnelse af Rusland får europæiske kratiske organisering i Europa sig i en slags regeringer til at se sig om efter alternativer til Et af de Bermudatrekant mellem EU’s institutioner, NATO. De transatlantiske forbindelser er på demokratiet og de digitale medier. deres laveste punkt siden 1930’erne,” vurde- spørgsmål, vi “Medieverden fragmenteres. Der er print- rer Bremmer. medier og digitale medier. Der er flow-TV og Tyske sikkerhedspolitiske eksperters som menneskehed en masse unge, der slet ikke ser tv. Der er ge- nylige offentlige overvejelser om tysk delta- nerationernes opdeling, og der er ekkokam- gelse i finansieringen af det franske og det ikke har stillet mereffekten. Og der er hele spørgsmålet om britiske atomarsenal understreger, at det her sandheden. Man kan gøre alt muligt i dag ikke bare er snak, men dyb sikkerhedspoli- os, er, hvilken med digitale redigeringsteknikker. Hvem tisk alvor anno 2017. kan kontrollere medierne? Der er så at sige et indflydelse stort problem, hvad angår dekonstruktionen Populisterne latterliggøres af virkeligheden,” siger hun og fortsætter: Kasper Colling Nielsen, dansk skønlitterær internettet får på “Men hvad er virkeligheden? Vi har ro- forfatter, dramatiker og civiløkonom af ud- botjournalister. Et af de spørgsmål, vi som dannelse, konstaterer, at det også i Danmark demokratiet og menneskehed ikke har stillet os, er, hvilken er ‘svært at være politiker’. indflydelse internettet får på demokratiet og “Det er, som om vi står med alle det 21. år- den måde, hvorpå den måde, hvorpå vi tænker.” hundredes problemer lige nu, og at det kun Midt i denne nye medievirkelighed og alle er populisterne, der tilbyder svar på disse vi tænker. de dybe samfundsforandringer, der finder udfordringer. Enhedslisten taler om den sted, er EU og Europa ifølge den tyske profes- strukturelle ulighed. Alternativet taler om sor en slags politiske stedbørn. klimaet, og DF taler om flygtninge og terror. Ulrike Guérot “Vi må analysere, hvem der taler om Og det er jo de ting, der bekymrer folk,” siger Professor, Donau-universitetet i Krems Europa, og hvordan de gør det. Europa for- Colling Nielsen. stået som EU har ingen fortalere. Nationale “Hver gang de her partier stiller forslag, politikere og regionale politikere kæmper bliver de latterliggjort, som om det, de siger, ikke for Europa. Det er ikke deres valgkreds. ikke er rigtig politik. Jeg ved ikke, hvorfor det Man er ikke afhængige af EU, og det er ikke bliver latterliggjort, men de gamle partier der, man får sine penge fra. Hvorfor skulle burde jo tænke sig om og komme med nogle man kæmpe for Europa? Det er kun noget, bedre løsninger,” siger han og tilføjer: man gør i søndagstalerne,” siger Guérot og “Samtidig med at vi lever i en verden med understreger, at hun er ‘ved at kaste op’, når ›

— 17 — hun bliver spurgt, om EU skal have bedre “I virkeligheden er populisterne ved at PR-afdelinger. gøre det beskidte arbejde med at nedbryde “Politik er ikke et spørgsmål om kom- de europæiske nationalstater. Det er jo det, munikation. Politik skal fungere. Folk skal Politik er vi ser: De splitter landene i to grupper. De opleve, at demokratiet virker. De skal ikke angste i udkantsområderne og de optimi- opleve, at nogen siger til dem, at de skal el- ikke et stiske og liberale i storbyerne. Dermed får ske EU.” vi en transnational debat, hvor politik bli- På samme måde advarer den tyske pro- spørgsmål om ver vigtigere end nationer. Og er det ikke fessor mod, at man ønsker sig tilbage til det det, der er målet – at politisere Europa,” ly- gode gammeldags partipolitiske system kommunikation. der hendes retoriske spørgsmål. med en højrefløj og en venstrefløj og inte- Så vidt den visionære og optimistiske resserede borgere. Politik skal side af Ulrike Guérots syn på Europa. I en “Det kommer ikke til at ske. Ideen om, anden ende af samtalen konstaterer hun at vi kan bekæmpe den nye digitale virke- fungere. Folk med risikoanalytikerens kølige syn på sa- lighed og algoritmerne, er absurd. Vi bliver gerne, at EU-landene er ved at nærme sig nødt til at vurdere, hvad vi kan bruge de dis- skal opleve, at grænsen for, hvor store de nationalpoliti- ruptive teknologier til,” siger hun. ske partier kan blive, før de vil begynde at demokratiet rulle demokratiet baglæns. Valg som tomt teater “Man kan godt tabe 20 pct. af vælgerne I den forbindelse refererer Guérot til den virker. De skal til nationalisterne, uden at der sker noget. prisbelønnede belgiske forfatter David Van De vil ikke gå imod et flertal på 80 pct. Men Reybrouck, der for nylig har skrevet bogen ikke opleve, at hvis populisterne kommer over 30 pct., så med den provokerende titel “Against Elec- begynder de 70 pct. at gå med de 30 pct. tions: The Case for Democracy”. nogen siger til Spørgsmål er, om den europæiske popu- Her argumenterer Van Reybrouck for, at lisme er ved at nå en kritisk masse, og hvad valg hvert fjerde eller femte år dybest set er dem, at de skal det vil betyde,” siger hun. et tomt teater, der udhuler tilliden til den I Danmark konstaterer Kaspar Colling demokratiske proces, og som derfor har fået elske EU. Nielsen, at det efter hans opfattelse må Europas vælgere til at lide af det, han kalder være hårdt at være politiker. et ‘demokratisk træthedssyndrom’. Dét sker “Politik er blevet en slags reality-show, efter hans opfattelse i en tid, hvor befolk- Ulrike Guérot hvor man går og venter på, at en eller anden Professor, Donau-universitetet i Krems ningens interesse for de politiske processer begår en fejl. Hvis du laver en lille bitte fod- ellers generelt er voksende, alt imens deres fejl, bliver du stemt hjem. Samtidig må man tillid til de politiske beslutningsprocesser ikke ændre holdning. Man skal helst mene er faldende. det samme i 20 år. Men vores verden foran- Ifølge Guérot bør nutidens politikere og drer sig jo hele tiden,” siger Colling Nielsen borgere derfor dekonstruere partisystemet og tilføjer: og overveje, hvordan man organiserer det “Tag Venstre og Konservative. Det er post-partipolitiske system. er der for, at de politiske beslutningstagere ikke mange år siden, at de overhovedet “Hvis vi laver et mere deltagende og de- er villige til at investere på den korte bane ikke sagde noget om, at det var et problem, centralt demokrati, kunne vi vinde populi- for at opnå fordele på den lange bane. Om- at virksomheder ikke betalte skat. Men det sternes hjerter. De ønsker at blive hørt. De vendt er der på nationalt niveau en tendens mener de jo i dag. Der er ikke noget odiøst i, føler sig overset. Hvis regionerne fik mere at til, at politikere lover kortsigtede gevinster at politikerne ikke kan regne hele den nye skulle have sagt på europæisk niveau, ville med langsigtet finansiering og dermed sen- verdensøkonomi ud. Det er der jo ingen, man kunne genvinde folks tillid.” der regningen videre til den næste regering der kan. Man bliver nødt til at give sig selv Ifølge Guérot opleves vore dages formel- eller sågar næste generation. mulighed for at stille alternativer op og så le valgsystemer med afstemninger hvert “Folk stemmer mere bæredygtig på lo- diskutere dem.” fjerde år ikke nødvendigvis som særligt de- kalt niveau, fordi det folkelige pres er stør- Det korte af det lange er, at de ‘gamle’ mokratiske. re,” siger Guérot. politiske bevægelser i Europa synes at lide “Demokratisk deltagelse handler ikke af det demokratiske træthedssyndrom, nødvendigvis om folkeafstemninger. Folk Populister gør det beskidte arbejde som den belgiske forfatter David Van Rey- vil have inddragelse på lokalt og regionalt Hun konstaterer samtidig, at tidens popu- brouck omtaler. Omvendt er både højrena- niveau. De vil have ansvarlig politisk le- listiske fremmarch i Europa set fra hendes tionale partier og nye politiske bevægelser delse. Tag Podemos forsøg i Barcelona, hvor perspektiv som fortaler for en europæisk som Alternativet i Danmark og Podemos i man udvælger et antal borgere, som så skal republik ikke kun er negativ i den forstand, Spanien fuld af vilje til at udnytte digitali- være med til at træffe beslutninger om by- at populisterne i sig selv er ved at skabe en seringen af medieverden med alt, hvad det ens fremtid. Tilbage i bystaterne i Venedig transnational bevægelse. indebærer af muligheder for at vinde nyt og Firenze blev borgerne udtrukket til at “Populisterne siger, at de vil re-nationa- land. deltage i beslutningerne i tidsbegrænsede lisere politikken. Men er det så det, vi ser? 2017 vil vise, om Europas førende politi- perioder. Vi kan i moderne tider lære no- Taler vi om gennationalisering af Europa? kere er i stand til at genetablere kontakten get af, hvordan man tidligere organiserede Det tror jeg ikke. Tværtimod splitter po- til de brede grupper af vælgere, som i de administrationen af res publica (offentlige pulismen de nationale samfund i to. Det senere har givet det gamle system fingeren. forhold, red.),” siger hun. ser vi i Storbritannien, i Danmark, i Østrig. Eller om fremtiden byder på helt nye politi- Ifølge Ulrike Guérot er der empirisk be- Det kan godt være, at re-nationalisering er ske magtbalancer på et kontinent, der mere læg for, at desto mere lokalt politiske beslut- diskursen, men det er ikke virkeligheden,” end nogensinde har brug for at finde fælles ninger træffes, desto større sandsynlighed siger Guérot og tilføjer: løsninger på fælles udfordringer •

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 18 — NYT I VIDENBANKEN

Partierne styrtbløder medlemmer Danskerne er ifølge en OECD-undersøgelse blandt de mest politisk interesserede i verden. Men samtidig har partierne på Christiansborg mere end ualmindelig svært ved at holde på medlemmerne.

1 Sidst i 1940’erne var hver erde danske vælger medlem af et 2 Det store fald er dog ret ulige politisk parti. I 1960 var det 20 procent, og i dag er under 4 fordelt mellem partierne. procent medlem af et parti. Det er især de “gamle” partier, der i ere år nærmest kon- 600 28 stant har oplevet medlemmerne sive ud af bagdøren.

25 A. Social- B. De Radikale 500 demokraterne 259 35

50 7 20 20 38 6 400 1960 2000 2015 1960 2000 2015

C. De F. Socialistisk Konservative Folkeparti 300 109 8 6 Medlemstal 22 11 3 Andel af stemmeberettigede 1960 2000 2015 1960 2000 2015 200 8 I. Liberal O. Dansk Alliance Folkeparti 6 17 17 100 4 4 6 3,4 7 6 1 2007 2012 2016 1995 2000 2015

0 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 V. Venstre Ø. Enhedslisten

Udviklingen i det samlede medlemstal for danske partier i perioden 1935-2015. Opdelt i 193 10 antal stemmeberettigede personer, tusinder, og andel af samtlige stemmeberettigede 2 (udvalgte år), pct. 77 37 1 K — Karina Kosiara-Pedersen, lektor, Københavns Universitet. 1960 2000 2015 1995 2000 2015

N — Partiet højeste antal 3 På den ungdomspolitiske front er der dog fremgang at spore Å. Alternativet medlemmer var i 2010 med 7 17.883. over stort set hele linjen – i hvert fald når man sammenlig- N — Partiet stiet i 2007 ner 2014 med 2015. under navnet Ny Alliance. N — Partiet stiet i 1989. +499 Første tilgængelige medlemstal P 3.000 1 fra 1995. +558 N — Partiet stiet i 2014. Venstres Ungdom 2.500 Danmarks Soc.dem. Ungdom 2014 2015 K — Folketinget. Socialistisk Ungdomsfront 2.000 +53 Medlemmer i tusinde fordelt på partier. Alene Liberal Alliances Ungdom 1.500 +843 Socialdemokratiet, Venstre og de Konservative Konservativ Ungdom +241 har siden år 2000 til sammen tabt op imod 1.000 -125 SF Ungdom +115 80.000 medlemmer. Radikal Ungdom 500 +143 Dansk Folkepartis Ungdom 2014 2015 Læs mere på www.mm.dk/politiskinteresse Ungdomspartiernes antal medlemmer i år 2015 samt frem- eller tilbagegang i forhold til år 2014. K — Dansk Ungdoms Fællesråd og Jyllands-Posten.

— 19 — BLOG

Levebrødskommentatorernes dækning af dansk politik er skadelig for demokratiet. Derfor er der brug for en ny pagt mellem Folketinget og pressen. Hvis tilliden mellem borgere og politikere skal genskabes, må vi politikere dog begynde med os selv. Her er fire forslag.

Vi politikere må begynde med os selv

SELVRANSAGELSE

olkestyret er ikke i krise, men det er vi politikere. Danskernes politiske interesse er stor, ikke mindst Fblandt mange unge. Der er større viden om sam- fundsforhold, EU osv. end i mange andre lande. Medierne informerer grundigt, og alle har let adgang til information. Vi er stadig ’verdens mest oplyste folk’, som Bjørnstjer- ne Bjørnson udtalte for mere end 100 år siden. Vi bruger flere penge på voksenundervisning og folkeoplysning end noget andet land i verden, og så kan man jo ikke påstå, at Bertel Haarder folkestyret er i krise. Tidligere minister og nuværende MF for Venstre Alligevel er vi politikere upopulære, fordi mange mennesker synes, vi spilder tiden med unødig og unyttig pole- mik. De er irriterede over, at vores økonomiske vilkår ikke svarer til almindelige menneskers, f.eks. med hensyn til omkostningsgodtgørelse og pension. De synes, at mange politikere er umodne og uden livs- og erhvervserfaring. tage dem på ordet. (Det kan jo være, at politikerne mener, Nogle folketingsmedlemmer og ministre er kommet di- hvad de siger!). rekte fra universitetet, mens andre end ikke har færdig- Og når de kloge kommentatorer gang på gang fejlvur- gjort deres uddannelse. derer situationen, går de slet ikke i kødet på hinanden på Det er alt sammen rigtigt nok, men før man skælder samme måde, som når journalister går i kødet på politike- dem ud, skal man huske at spørge: Hvorfor er der så ikke re og jager de ’mistænkte’ rundt på Christiansborgs gange. nogle mere kvalificerede personer med solid baggrund og Selvfølgelig skal der kommenteres, men ofte skyg- erfaring, der stiller op? Det er jo det, der er problemet. ger kommentarerne for de virkelige begivenheder, som Svaret er: De vil ikke slæbes gennem skidtet i medi- da en hær af danske journalister under den amerikanske erne! Det er medierne, der skræmmer mange gode mini- valgkamp snakkede så meget, at det var svært at få lov at steremner fra at stille sig til rådighed som folketingskan- opleve ’the real thing’. De skyggede for virkeligheden og didater. Informationsfriheden har sin pris. glemte at tage bestik af amerikanernes virkelighed. Ekstra Bladet og andre har naturligvis fuld frihed til En politiker kan sige 100 rigtige ting uden at blive be- at hænge politikerne ud efter tur ved enhver lejlighed og mærket. Men siger han en enkelt gang noget forkert eller hænge gabestokke op ved enhver aviskiosk. Men de skal dumt, kan det blive spillet 100 gange i tv, radio eller på ikke påstå, at det gavner demokratiet. Tværtimod. Det web. Det sikreste er at holde mund, men politikerne skal skader demokratiet. jo også genvælges. Ganske som den hæslige Murdoch-presse i Storbritan- Som gamle Jens Peter Jensen (Uffe Ellemanns far) ofte nien, der gennem en generations løgnagtig kampagne sagde: “Tale usandt, det må de ikke, tale sandt, det tør de imod EU nu fik held til at give det europæiske samarbejde ikke, og tie stille, det kan de ikke!” en torpedo under vandlinjen. Vi politikere er ikke uskyldige. På mange måder er vi vore egne værste fjender, når vi ikke viser respekt for vore Skadelige levebrødskommentatorer modstandere og ikke står ved vore holdninger – og hold- Borgernes tillid til politikerne svækkes, når småting pu- ningsskift. Vi har i åbenhedens navn gjort Folketinget til stes op til skandaler og fylder mediernes sendeflader. Det et udstillingsvindue, så borgerne kan følge med i det hele. sker, når tidligere spindoktorer og kommentatorer beskri- Problemet er, at borgerne ikke kan lide, hvad de ser. Når ver politik som en ormegård, hvor alt er taktik, og alle lu- der er offentlighed på, forvandler vi os selv og hinanden rer på hinanden. Som f.eks. Henrik Qvortrup, der engang til polemiske pindehuggere. åbent vedstod, at han ikke interesserer sig for indholdet, Man kommer til at tænke på Grundtvigs salmeord: men alene for ’spillet’. Flovt og skadeligt for folkestyret. “Naar Skyggen er ligest, da hulke de Smaa, som stirre der- Sådanne ’levebrødskommentatorer’ er værre for fol- paa!” kestyret end ’levebrødspolitikere’. De bliver betalt for at Tillid kom højt på danskernes kanonliste. Vi er ver- analysere, dramatisere og forudsige begivenhederne. dens mindst korrupte samfund. Derfor er vi også verdens De tillægger politikerne allehånde hensigter frem for at lykkeligste folk. Vi har med god grund stor tillid til de of-

2. JAN. • MANDAG MORGEN — 20 — BLOG

nat. Det er godt, at mange kan komme til orde, men det er dårligt, når medlemmer som papegøjer spørger om det En politiker samme igen og igen. Det er ikke til at holde ud, at der absolut skal stilles kan sige 100 rigtige korte spørgsmål en hel time efter hver ordførers indlæg. Skær det ned til en halv time eller mindre. Så er der også ting uden at blive flere ministre og andre, der tør gå på talerstolen, som i 1980’erne, hvor Margrete Auken og jeg havde en legenda- bemærket. Men siger risk ordveksling om behovet for at få flere børn. Den ordveksling ville være utænkelig i dag. Jeg ville han en enkelt gang være blevet snigmyrdet af mine kolleger, hvis jeg vovede mig op på talerstolen og forlængede debatten yderligere. noget forkert eller ✳ Vi må lære at tale ordentligt til hinanden. Hvordan skal dumt, kan det blive vi kunne få andre til at tale pænt om os, hvis vi ikke taler pænt til hinanden? spillet 100 gange i tv, Man kan godt forklare, hvorfor man er uenig, og hvorfor andres forslag er urealistiske, uden at det bliver til en radio eller på web. Det nedvurdering af personen eller partiet. Tidligere folke- tingsformand Erling Olsen var eminent til at få sagt det, sikreste er at holde der skulle siges, på den mest elskværdige og pædagogiske måde. Han var en af de første, der tog Fremskridtspartiet mund, men politikerne alvorligt ved seriøst at tage forslagene for pålydende og argumentere imod dem. skal jo også genvælges. Tidligere statsminister Poul Schlüter forsømte i sine velmagtsdage ingen lejlighed til at rose andre partier – især de øvrige regeringspartier. Og hver gang han roste Venstre, huggede han samtidig vore stemmer! Hvis man vil overtage andre partiers vælgere, kan det være klogt at tale pænt om det parti, de hidtil har stemt på. fentlige myndigheder. Det viser alle målinger. Så må det jo ✳ Og til sidst en helt anden, men meget vigtig sag: Det må også være muligt at genskabe tilliden til politikere. være slut med, at blodtørstige fotografer og kamerafolk Det er jo ikke mere end ti år siden, denne tillid var be- kan jagte medlemmerne rundt på Christiansborgs gange. tydeligt bedre end i dag. Det var under Anders Fogh Ras- Vi politikere skal ikke finde os i at være retsløse i for- mussens ’kontraktpolitik’, hvor løftebrud blev undgået hold til dem, der jager os rundt i manegen. Vi skal ikke ved kun at love noget, der kunne gennemføres. finde os i at blive fremstillet som forbrydere, der flygter Som Erhard Jacobsen yndede at sige: “Jeg holder alle fra gerningsstedet. Det nedsætter os i borgernes øjne. Det løfter, og derfor giver jeg aldrig nogen”. skal være muligt at komme ud fra sit kontor, et udvalg el- Hvis tilliden skal genskabes, må vi politikere begynde ler et gruppemøde uden at få stukket et rullende kamera med os selv. Jeg har fire forslag: lige op i hovedet. Jeg foreslår, at kameraer kun må bruges i den store, ✳ Det må være slut med de alt for mange overflødige åbne brede Vandrehal, der strækker sig på 1. salen fra Folke- samråd, hvor det vigtigste formål er at udstille og anklage tinget til Landstingssalen. Den er stor og meget velegnet ministre for et eller andet. Borgere, der følger med på tv, er med masser af steder, hvor man kan stå eller sidde til in- ikke imponerede. De spørger sig selv, om vi dog ikke kan terview. Der kan det foregå i behagelige rammer, hvis man finde på noget mere nyttigt at tage os til – f.eks. finde løs- vel at mærke har en aftale om det. ninger i samarbejde. De seriøse journalister, der bare vil orientere sig uden Det er så let gennemskueligt, at mange samråd ind- billeder og skjulte mikrofoner, skal naturligvis som hid- kaldes, fordi et medlem har brug for ’at gøre noget’, ikke til kunne færdes overalt, når bare de banker på, før de går mindst gøre sig bemærket. Vi, der også har oplevet luk- ind! De gavner folkestyret med deres viden og analyser i kede samråd og utallige frugtbare forhandlinger i mini- modsætning til dem, der spilder tiden med overflødige steriernes mødelokaler, ved jo, at det samarbejdende fol- billeder og filmklip, taget imod ofrenes ønske. kestyre fungerer i bedste velgående. Men det får borgerne Ovenstående er ikke tænkt som en straffeaktion mod ikke at se. pressen, men som en ny pagt til gensidig gavn. En ny af- Da den nyligt afgåede beskæftigelsesminister Jørn Ne- tale mellem tinget og pressen vil ikke blot være en fordel ergaard Larsen var til afsked i Statsministeriet, holdt han for folkestyret og de folkevalgte, men også for det store en bemærkelsesværdig lille tale, som jeg vil tillade mig at flertal af seriøse journalister, der ikke skal stilles i skyg- referere. Han sagde, at han var blevet overrasket over se- gen af sensationshungrende plattenslagere. riøsiteten i det politiske arbejde i Folketinget – fliden, for- Vi må leve me d, at medierne fylder langt mere end tid- beredelsen og evnen til at lytte og finde fælles løsninger, ligere. Fra morgen til aften. Derfor må vi også leve med, som alle kan leve med. Han var tydeligt nok blevet over- at ministre vælger at have spindoktorer til at hjælpe sig. rasket, for sådan tager det sig jo ikke ud set udefra! Men jeg vil råde til, at man i stedet opruster pres- seafdelingerne, som har den fordel, at de består af em- ✳ Det må være slut med de alt for lange åbnings- og af- bedsmænd med alle de forpligtelser til at dele sol og slutningsdebatter, der ofte varer fra morgen til over mid- vind lige og behandle alle ens, der følger deraf •

— 21 — Tesen om det ‘postfaktuelle demokrati’ er postfaktuel Det ‘postfaktuelle demokrati’ er et af det seneste års mest brugte – og misbrugte – buzzwords. Men nu udtaler fire fremtrædende forskere sønderlemmende kritik. Særligt fem ‘postfaktuelle teser’ er decideret misvisende, utilstrækkeligt dokumenterede og simpelthen postfaktuelle.

Fact Society”. Og siden har den gået sin sejrs- for testen om det postfaktuelle demokrati. gang i debatspalter og kommentarspor verden “Når postfaktualister kalder andre for Martin Møller over. Ja, faktisk blev ordet postfaktuel (“post- postfaktuelle, handler det nok mest om, at Rasmussen factual” på engelsk, red.) af Oxford Dictiona- de er blevet lidt småfornærmede over, at de er [email protected] ries kåret som årets ord i 2016 – lige foran det blevet udfordret på førsteretten til videnspro- nykanoniserede danske ord “hygge”. I Dan- duktion i samfundet,” siger han. mark har tesen også vundet fodfæste. Ifølge På baggrund af interviews med de fire for- Infomedia har 17 landsdækkende danske skere har Ugebrevet udledt “fem postfaktuelle dagblade i løbet af 2016 offentliggjort hele 261 teser”. Altså påstande, som typisk fremføres FEM POSTFAKTUELLE TESER artikler om “postfaktuelle” spørgsmål – eller i den offentlige debat som led i argumenta- 243 flere end året før. Dagbladet Information tionen om, at vi befinder os i et postfaktuelt udmærkede sig med en hel artikelserie om demokrati. Dernæst er ekspertpanelet blevet Lars von Triers “Riget” udspiller sig en emnet samt en postfaktuel julekalender. bedt om at vurdere, hvorvidt de forskellige på- scene, hvor patologen Dr. Bondo beder Men nu melder et voksende kor af kritike- stande faktisk er korrekte. I det efterfølgende om foretræde for en døende patients re sig i debatten. Over for Ugebrevet Mandag gennemgås deres kritik af de fem teser. pårørende. Patienten lider af hepato- Morgen udpeger fire fremtrædende forskere sarcoma. Og studiet af denne livstru- – tre filosoffer og en forsker i sociale medier Iende levertumor er grundlaget for hele Dr. – fem grunde til, at tesen om det postfaktu- Postfaktuel tese #1: Bondos forskningskarriere. Den hårdt prø- elle demokrati er forkert. De finder analysen vede patolog har brug for “præparatet”, så han misvisende, utilstrækkeligt dokumenteret og Et demokrati kan “kan afslutte sin forskning”. Efter en ophedet – paradoksalt nok – i sig selv en postfaktuel ikke fungere uden diskussion med patientens meget modvillige påstand. søn insisterer en presset dr. Bondo på, at “in- Som professor i filosofi på Syddansk Uni- adgang til fakta gen kan argumentere mod det fornuftige i en versitet Søren Harnow Klausen pointerer: sektion”, hvortil sønnen blot svarer: “Vi argu- “Teserne om det postfaktuelle demokrati Ifølge den første postfaktuelle tese må politi- menterer heller ikke. Vi siger bare nej.” fremstår i høj grad selv postfaktuelle. Sjovt ske beslutninger i et velfungerende demokrat Scenen står som sindbilledet på det sene- nok. Teserne synes at bygge på forudfattede, baseres på fakta, evidens og de mest pålide- ste års demokratiske jordskælv i den vestlige følelsesmæssige reaktioner, der grænser til lige videnskabelige metoder. Som sådan ud- verden. Briternes nej til fortsat EU-medlem- afsky, over for uvidenskabelige synspunkter. gør adgang til fakta en mulighedsbetingelse skab, amerikanernes nej til Hillary Clinton og De bygger på anekdotisk, spektakulær evi- for demokratiet. Dvs. et demokrati kan ikke italienernes nej til Renzis reformer. For ikke dens nøje udvalgt for at understøtte bestemte kaldes demokratisk, hvis ikke beslutninger at nævne danskernes nej til Europol i 2015. hypoteser. Og ironisk nok synes teserne også baseres på fakta. Alle synes de med lydeligt eftertryk at have at være udtryk for en bestemt gruppes særin- I det såkaldt postfaktuelle demokrati er- istemt sønnens “Vi argumenterer ikke. Vi si- teresser, nemlig universitetsansatte forskere. stattes fakta og saglige konsekvensberegnin- ger bare nej.” Alle fremstår de som eksempler En gruppe med en helt åbenlys egeninteresse i ger af robuste narrativer, opportune politiske på demokratiske beslutninger, hvor befolk- at forsvare netop deres synspunkter som fak- dagsordener og urealiserbare løfter. Derved ningsflertal har truffet valg, der tilsyneladen- tuelle.” mister den demokratiske debat forbindelse til de strider imod al sund fornuft, rationel argu- Søren Harnow Klausen mener ikke, at fak- realistiske politiske løsninger, og ren vælger- mentation, fakta og videnskabelig ekspertise. ta nødvendigvis er kommet i lavere kurs i den maksimering bliver målet i sig selv. Det umu- Den udvikling har fået chefredaktører, de- offentlige debat – måske snarere tværtimod. liggør demokrati. battører og sågar filosoffer til at hævde frem- Han mener ligefrem, at man kan se hele de- Men den tese er Kasper Lippert-Rasmus- komsten af et såkaldt “postfaktuelt demokra- batten om “det postfaktuelle demokrati som sen, professor i politisk filosofi og demokrati- ti”. En politisk kultur, hvor politikere, medier et symptom på, at samfundet generelt er ble- teori ved Aarhus Universitet, ikke enig i. og vælgere vil blæse højt og flot på kendsger- vet meget optaget af fakta og i meget høj grad “Det er generelt ønskværdigt, at politiske ninger og fakta. En tilstand ’hinsides’ kends- også ekspert- og faktastyret. Der er opstået en beslutninger er truffet på baggrund af kend- gerninger, hvor mennesker med magt er pa- stærk offentlige forventning om, at politiske skab til relevante empiriske omstændigheder. rate til at fremstille og viderebringe faktuelt afgørelser skal baseres på ekspertinput og Men ifølge anerkendte og alment accepterede forkert information, når blot det tjener deres evidens. Tidligere var det mere accepteret, at demokratiteorier er det ikke i egentlig for- interesser – og gør det. politiske beslutninger faktisk var politiske.” stand et demokratisk problem, hvis de ikke er. Tesen blev fremsat allerede i 2008 af den Også Lars Holmgaard Christensen, lektor Ifølge disse teorier er idealet for demokratiet amerikanske journalist Farhad Manjoo i bo- på Aalborg Universitet i København og forsker at sikre lige muligheder for interessevareta- gen “True Enough: Learning to Live in a Post- i bl.a. sociale medier, stiller sig skeptisk over gelse,” Siger Lippert-Rasmussen.

— 22 — I gamle dage var alting meget mere faktuelt

Faktuelt Demokrati Ny “kendsgerningsindustri Postfaktuelt Demokrati ✳ Tænketanke ✳ Analyseinstitutter ✳ Politisk udpegede kommissioner ✳ Ekspertgrupper

Tese #3 Demokrati Tese #4 Etablerede videns- Medier Borgere institutioner Kendsger- Folkevalgte Løsninger Nyheder ninger ✳ Myndigheder politikere Tese #2 Tese #5 ✳ Universiteter Tese #1 Nye digitale og sociale medier ✳ Filterbobler ✳ Ekkokamre ✳ Fake news

F 1 — I det “faktuelle demokrati” leverer myndigheder og universiteter faktuelle kendsgerninger til demokratisk valgte politikere. På basis af de kendsgerninger formulerer og implementerer politikerne politiske løsninger på store samfundsproblemer. Løsninger, som medierne videreformidler til borgerne som nyheder. På den baggrund vælger borgerne politikerne via demokratiske valg. I det såkaldt “postfaktuelle demokrati” disruptes det faktuelle demokratis “processer” af f.eks. sociale medier, bobler m.v. Men på mindst fem punkter er tesen om det “postfaktuelle demokrati” forkert. K — Ugebrevet Mandag Morgen.

Et ideal, der ifølge ham godt kan indfris hvis mere fundamentale træk ved demokrati- tet et større forskningsprojekt om “Videnska- uden adgang til faktuelle kendsgerninger og et tilsidesættes, fordi man lægger hovedvæg- bens rolle i det liberale demokrati”. Her har derfor ikke kan siges at være nødvendig for ten på problemløsning.” han netop undersøgt arbejdsdelingen mellem demokratiet. Også han peger på, at demokrati må hand- eksperter og beslutningstagere – herunder Han finder det desuden misvisende at tale le om at give alle borgere samme grundlæg- særligt hvornår videnskabsfolk rimeligvis om faktuelle over for postfaktuelle politikere gende indflydelse på de fælles anliggender kan lade deres forskning influere af politiske og minder om, at også såkaldt “faktuelle po- – uanset om denne indflydelse bidrager til holdninger, og hvornår de bør forholde sig litikere bør arbejde for at stemmemaksimere problemløsning eller ej. Han mener endda, at neutrale. via f.eks. narrativer og vælgermaksimering. der kan være farlige faldgruber forbundet med “Det er et udbredt synspunkt, at der er be- Det kan være grundlæggende uansvarligt ikke at forstå det faktuelle demokrati som den sty- hov for en arbejdsdeling, hvor videnskab leve- at gøre det, da man som faktuel politiker har reform, der frembringer løsninger på “objek- rer kendsgerningerne på en neutral måde, og et ansvar for at overveje, hvordan man bedst tive” samfundsudfordringer: hvor demokratiet træffer beslutninger med får sin politik gennemført. I øvrigt kan en nok “Når man taler om “problemløsning”, udgangspunkt i demokratiske værdier.” Han så lang opremsning af fakta ikke i sig selv sige underforstår man, at der findes én objektivt forklarer, at synspunktet er blevet udfordret noget om, hvilken politik man bør gennem- rigtig løsning på et samfundsproblem. Men af kritikere, der mener, at kendsgerninger og føre.” stort set alle politiske beslutninger er mere el- værdier hverken kan eller bør adskilles. Men ler mindre optimale for forskellige grupper i ifølge Klemens Kappel er kritikken forfejlet. samfundet. Og det, der fremstilles som objek- Det er nødvendigt og helt legitimt, at politiske, Postfaktuel tese #2: tive samfundsproblemer, der kræver bestem- ikke-faktuelle synspunkter informerer valg af te “nødvendige løsninger”, kan meget vel være forskningsspørgsmål og forskningsformid- Demokratiets evne udtryk for bestemte gruppers særinteresser. ling. Men når det gælder valg af metode samt til at løse store indsamling og fortolkning af data, bør en ekspert tilstræbe at forholde sig politisk neutral: samfundsproblemer Postfaktuel tese #3: “Jeg tror basalt set, at videnskab bør tilstræbe at være neutral i denne forstand, og at demo- eroderer uden fakta Arbejdsdeling mellem kratiske beslutningsprocesser bør respektere eksperter og politikere videnskab, for så vidt at den er neutral i denne Ifølge den anden postfaktuelle tese skal et forstand.” velfungerende demokrati måles på, i hvilket bryder sammen Klemens Kappel understreger dog også, at omfang det lykkes at løse samfundets store det langtfra kun er politikere, der gør vold på sociale, økonomiske og miljømæssige proble- Et velfungerende demokrati bygger på en arbejdsdelingen. Ofte stammer presset fak- mer. Uden adgang til fakta, kan det ikke lade arbejdsdeling mellem videnskabelige eks- tisk fra forskerne: “I det omfang man kan tale sig gøre og demokratiets problemløsningska- perter, der blotlægger kendsgerninger, på om en postfaktuel tilstand, så er den mindst pacitet eroderer gradvist. Sådan lyder den anden ene side og demokratiske politikere og lige så udbredt i forskerkulturen som blandt den postfaktuelle tese. offentligheden, der træffer politiske beslut- politikere. Forskere fremsætter også påstan- Men professor i filosofi ved Syddansk ninger, på den anden. Opstår der tvivl om de, som de udmærket ved, der ikke er særlig Universitet Søren Harnow Klausen stiller sig faktuelle kendsgerninger i den demokratiske god evidens for. De sensationaliserer og over- skeptisk over for den påstand: debat, forventes politikere at spørge neutrale driver betydningen af deres egen forskning. “Det er diskutabelt, hvorvidt demokratiet myndigheder, eksperter og forskere til råds. Og endelig er der forskere, der uden at gøre kan fungere som problemløser. Det er yderst Men i det postfaktuelle demokrati bryder den opmærksom på det, udtaler sig om forhold, diskutabelt, hvorvidt demokratiet bør. Det arbejdsdeling sammen. der ligger uden for deres ekspertiseområde – er selvfølgelig godt, hvis det også kan hjælpe Klemens Kappel, der er lektor i filosofi på dvs. om emner, hvor de ikke følger med i den til problemløsning. Men det er problematisk, Københavns Universitet, har for nyligt afslut- forskningsbaserede viden og aldrig selv har › anvendt anerkendte forskningsmetoder eller Lars Holmgaard Christensen, lektor på vandlet nyheder til “produkter”. En dårlig indsamlet data. Der er helt åbenlyst behov for Aalborg Universitet, mener heller ikke, at mo- cocktail af breaking news, uredigerede ritzau- en principiel arbejdsdeling – og ikke mindst nopolbruddet nødvendigvis udgør en svaghed telegrammer, næsten rå pressemeddelelser og at den respekteres af begge parter. “ eller risiko for demokratiet – måske snarere tonsvis af annoncer. Hertil kommer debat og Professor Søren Harnow Klausen går dog tværtimod. Ifølge ham er vi vidner til: bloggere, der frit politiserer, polemiserer og skridtet videre. Han mener, at ideen om en “et magtskifte, hvad angår samfundets kommenterer nyhedshistorier ud fra et be- arbejdsdeling er for forsimplet og overfladisk. informationsflow, og et begyndende opgør stemt verdenssyn. Hvis de sociale medier in- Som han ser det, “opstår der sjældent spørgs- med gamle institutioners troværdighed. Der viterer til gruppetænkning, så gør de klassiske mål om meget simple, nøgne kendsgerninger er kommet mange flere strategiske kommuni- redaktionelle medier det jo også.” i en demokratisk samtale. Spørgsmålene dre- katører, der aktivistisk remixer, gør modstand Han stiller sig dog i det hele taget skeptisk jer sig om, hvad kendsgerningerne viser. De og producerer nye narrativer og subversive over for ideen om såkaldte filterbobler og ek- må fortolkes for at få politisk relevans; men vinklinger. De bygger videre og ovenpå på in- kokamre. “Fænomener som filterbobler, ekko- dermed må også eksperterne inddrage nor- formation fra etablerede “monopolitistiske” kamre, fake news osv. er postfaktualisternes mative overvejelser. I praksis går de ofte langt videnskilder. Men de inddrager også infor- ‘konspirationsteori’. Ideerne hviler på studier i denne retning; og det kan være umuligt for mation som af strategiske hensyn kan være fra adfærdspsykologi – hvor de første stam- lægfolk, inklusive politikere, at afgøre, hvilke blevet udeladt af de etablerede. Med andre ord mer helt tilbage fra 1940’erne – og disses ret dele af et ekspertinput der er rent faktuelle, og bliver den strategiske kommunikation, som pessimistiske antagelser om de brede massers hvilke der ikke er.” politikere, myndigheder og eksperter traditi- evne til i fælleskab at opnå korrekt informati- onelt har styret samfundet med, udfordret og on om verdens sande tilstand. Studierne viser, suppleret af flere aktører på digitale og sociale at vi ofte gør og tænker som dem, vi gerne vil Postfaktuel tese #4: medier.” være i gruppe med.” For ham er udviklingen udtryk for, at man “Men,” påpeger medieforskeren, “sociale Fremvækst af ikke længere accepterer bestemte gruppers el- mediers gruppepres behøver ikke nødvendig- “kendsgernings- ler organisationers monopol på faktaproduk- vis at have negative konsekvenser. Ekkokam- tion. Han mener derfor ikke, at man bør tale re kan måske forstærke nogles fordomme, industri” giver over- om et postfaktuelt samfund, men snarere om men kan også udvide adgangen til informa- “et polyfaktuelt samfund, hvor vi som sam- tion og nytænkning hos andre. Og der findes produktion af fakta fund ikke søger at finde fælles konsensus i masser af eksempler og teorier, der peger på, fakta fra en centraladministration for infor- at de sociale medier styrker almindelige men- Uafhængige vidensinstitutioner og myndig- mationsproduktion. I stedet organiserer vi neskers adgang til og omgang med informa- heder – som f.eks. ministerier og universite- os efter forskellige klynger af lige sande, men tion. Forskere som Dan Gilmour, Clay Shirky ter – har traditionelt haft monopol på faktuel forskellige fakta. Klynger, der i større eller og Jay Rosen betragter netop fremvæksten af vidensproduktion. Men igennem de senere mindre grad understøtter forskellige gruppers sociale medier som et konstruktivt, demo- år er der opstået en “kendsgerningsindustri” opfattelser og ønsker til det gode liv.” kratisk magtskifte, hvad angår samfundets – bestående af f.eks. tænketanke, analyse- grundlæggende informationsflow.” institutter, politisk udpegede kommissioner Ifølge Lars Holmgaard Christensen bety- og ekspertgrupper. Organisationer som disse Postfaktuel tese #5: der de sociale medier nemlig også, at et pas- arbejder ud fra politiske og økonomiske mål sivt medieforbrug erstattes af et mere aktivt, snarere end faktuelle. Dermed drukner demo- Nye sociale og engageret og involverende medieforbrug – der kratiet i et overudbud af faktuelle kendsger- digitale medier gør er befordrende for både den enkelte borgers ninger, der ikke alle er frembragt for kends- oplysning og den demokratiske samtale som gerningernes egen skyld. Professor Søren borgerne dummere hele. Harnow Klausen efterspørger dog proportio- Som han siger, “set fra en medieforskers ner i debatten om de “nye” vidensproducenter. Studier fra social- og adfærdspsykologi doku- stol virker det, som om danske postfaktuali- Kritikken bygger ifølge ham på en “myte om, menterer, at sociale medier kan fungere som ster har stirret sig blinde på en meget negativ at universiteter er helt uafhængige videns- “digitale ekkokamre” og “filterbobler”, hvor læsning af socialpsykologien og de sociale institutioner, der alene er drevet af faktuelle alle i en gruppe kan bringes til at tro på infor- medier. Dermed forsømmer de at forholde sig mål. Mange forskningsområder har som pri- mationer, som er usande, og som hvert enkelt til de mere optimistiske studier. Men jeg kan mært mål at forbedre teknologier og fremme gruppemedlem ikke engang selv tror på. Men da godt forstå dem: De negative, sensationelle erhvervsudvikling på bestemte områder. Der- den enkelte bliver overbevist om, at falsk in- analyser egner sig bedre til at få postfaktuali- til kommer den indirekte afhængighed i form formation er sand, fordi alle tror, at alle andre sterne selv i medierne. Det er faktisk helt efter af politisk bestemte satsningsområder, karri- i gruppen tror det. bogen om det postfaktuelle demokrati.” erepres etc. Men Lars Holmgaard Christensen, lektor Tesen om “det postfaktuelle demokrati” er Han er helt enig i, at tænketanke og poli- ved Aalborg universitet, advarer mod at drage blevet brugt til at forklare de senere års epo- tisk nedsatte ekspertgrupper i endnu mere forhastede konklusioner på for løst empirisk kegørende begivenheder som f.eks. valget af markant grad arbejder for bestemte politiske grundlag. Trump, Brexit og Danmarks nej til Europol. dagsordener. Men han mener også, at de orga- Ifølge ham er det “For det første forkert Men måske er kendsgerningerne om demo- nisationer typisk “varedeklarerer” deres varer at påstå, at filterbobler først er opstået med kratiets forhold til kendsgerninger mere nu- meget klarere end universiteterne. Og, sup- fremkomsten af de sociale medier. De tradi- anceret end som så? De fire eksperter, som plerer han, “I nogle tilfælde kan man desuden tionelle massemedier fungerer i så fald også Ugebrevet har talt med, rejser i hvert fald be- hævde, at tænketanke eller ekspertgrupper er som filterbobler. Vi taler godt nok ikke om Jyl- grundet tvivl om tesernes korrekthed og adva- forholdsvis uafhængige. De er ikke en del af lands-Postens, Politikens eller Informations rer imod forhastede konklusioner. statsapparatet. De er ikke på finansloven. Og filterboble, men det burde vi nok gøre.” Eller om man vil. Til forskel fra sønnen i de er ikke underlagt de “forskningsparadig- Medieforskeren mener, at klassiske dan- Riget siger de ikke nej til det postfaktuelle mepres”, der kan gøre sig gældende på univer- ske nyhedsmedier i en “konstant famlende demokrati. De argumenterer bare for, at ana- siteterne.” søgen efter nye forretningsmodeller har for- lysen er forkert •

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 24 — WAKE-UP CALL

Erhvervslivets ledere skal genopfinde sig selv

LEDELSE Fremtidens succesfulde virksom- ledelseskompetencer, end de fleste af dansk er- hedsledere skal motivere unge medarbejdere, hvervslivs ledere i dag besidder. Derfor søsætter der ikke lader sig spise af med de samme moti- Industriens Fond nu et projekt, der skal sikre, at veringsgulerødder, som lederen selv ville gøre kvaliteten af ledelse i dansk erhvervsliv styrkes, en indsats for at opnå. Samtidig skal lederne i takt med at lederrollen forandres. Under over- kunne lede via nye teknologier, på distancen, i skriften “Nye ledelsesprincipper “ vil Industri- en kompleks og omskiftelig virkelighed og ikke ens Fond undersøge, hvilke redskaber og moti- mindst sikre, at organisationen altid leverer vationsfaktorer der kan omstille lederne til at unikke kundeløsninger. Det kræver helt andre navigere i nyt farvand. mak

Kilde Industriens Fond.

Kunstig intelligens og big data kan genopbygge tro på Andel, der demokratiet VALGSYSTEM Staten Maine har som den første stat i USA udskiftet den gængse mener, at valgmodel vinderen-tager-det-hele med en mere sofistikeret tilgang til demokratiske valg. I stedet for at lade valget stå mellem to kandidater, hvor taberens stemmer går militærkup helt tabt, har Maine indfør et system, hvor vælgerne rangerer deres valg. Kandidater med færrest stemmer ryger først ud, og de ikke er legitimt stemmer, der her går tabt, rykkes i stedet over på vælgerens andet valg. Og sådan bliver man ved med at eliminere kandidater og flytte stemmer til en kandidat står med i et demokrati, pct. et flertal. Modellen kaldes instant-runoff voting og bliver i Maine brugt til at vælge guvernør, medlemmer til kongressen og til USA Europa den lovgivende forsamling. Også i områ- det omkring Silicon Valley – The Bay Area Millennials 19 36 – bruges modellen til at træffe demokratiske beslutninger på kommunalt niveau. Og byer som New York, Boston, Chicago og Ældre borgere 43 53 Seattle har via afstemningsmodellen fået indbyggerne til at stemme på, hvordan offentlige penge og projekter bør priorite- res. Ifølge det amerikanske magasin Wired Kilde Mounk & Foa 2016. kan de mere avancerede stemmeformer bidrage til at give vælgerne tro på demokratiet igen, fordi modellerne fremstår mere Millennials har mistet troen på demokratiet demokratiske end den gammeldags vinderen-løber-med-det-hele-model. mak UNGDOM Hillary Clinton kunne have fået en jordskreds sejr, hvis unge født omkring årtusindeskiftet – de såkaldte millennials – ellers havde bevæget sig til stem- Kilde Wired. meurnerne. Men amerikanske millennials tror ikke på demokratiet, og mange af de unge, der hælder mest til demokraterne, brugte ikke deres demokratiske ret til at få indflydelse på valgresultatet. For de amerikanske unge er ikke politisk engagerede, og de tror ikke, at deres indflydelse gør en forskel. Sådan lyder de nedslående over- skrifter på de foreløbige resultater af et studie, hvor to forskere, en fra Harvard Uni- versity og en fra University of Melbourne, har set på, hvordan forskellige generati- oner i USA, Vesteuropa, Australien og New Zealand har det med demokratiet som styreform. Studiet offentliggøres i denne måned (januar) i Journal of Democracy, og det viser, at det ikke kun er de amerikanske unge, der har mistet tro på og engagement i demokratiet. Europas unge er også mindre engagerede end generationerne efter – om end mindre udtalt end deres amerikanske jævnaldrende. mak

Kilde Journal of Democracy.

— 25 — BLOG

Der er ingen vej uden om EU. Globaliseringens negative effekter er så store, at kun overnationalt samarbejde kan løse udfordringer på nationalt og internationalt niveau.

‘Folkets vilje’ kommer til kort overfor markedets kræfter

POLITIKERLEDE

et er ikke et nyt fænomen, at vælgerne er utilfredse med deres politikere. Det har de altid væ- D ret. Det ligger ligesom i metieren, at politikere udsættes for konstant kritik, og at de ligger lavt, når der laves troværdighedsanalyser. Det ligger i politikkens væsen, at der må laves kompromiser, hvor man ikke kan stå fast på sine ide- elle synspunkter, og hvor man nødvendigvis må skuffe nogle. Det er ret beset et sundhedstegn, at vælgerne reagerer, når de er utilfredse. Og den permanente utilfreds- Holger K. Nielsen hed har sjældent i Danmark medført de store jordskred. Tidligere udenrigsminister Folketingsvalget i 1973 var en undtagelse, men syste- og nuværende MF for SF met kom hurtigt tilbage på det vante spor, hvor der blev regeret, lavet kompromisser, gennemført reformer og lavet lovgivning til glæde for nogle og skuffelse for andre. På trods af brokkeriet har vælgerne overordnet accepteret den udvikling. Også fordi Danmark på mange måder er et veldrevet land. En række undersøgelser tyder imidlertid på, at der de senere år er sket en ændring. Tilliden til politikerne er eligt. Medierne kører i døgndrift og zoomer langt mere faldet markant i forhold til tidligere. Der tales om ’poli- brutalt ind på politikerne, der afsløres som det, de er: tikerlede’ – folk er dødtrætte af politikere, de har mistet almindelige kødelige mennesker med lige så store fejl respekten for. Der er tilsyneladende opstået en mistil- og mangler som alle andre. lid til hele det politiske system, et fænomen, der flugter Efter godt og vel 30 år i Folketinget mener jeg ikke, med udviklingen i en række andre lande i Europa samt at danske politikere er dårligere end før i tiden. Nær- USA. Det har ikke mindst ramt de etablerede magtpar- mere tværtimod. De er flittige, ukorrupte og gør sig fak- tier, som traditionelt har påtaget sig regeringsansvaret. tisk daglige anstrengelser for at levere resultater til de mennesker, der har valgt dem. Når de ikke får anerken- Manglende forventningsafstemning delse for det, kan det skyldes, at der er en manglende Konsekvenserne af mistilliden har været mangfoldige. overensstemmelse mellem vælgernes forventninger og Der er opstået nye partier – ofte af populistisk tilsnit. så de muligheder, politikerne har for at indfri disse for- Folkeafstemninger giver over én kam nederlag til de ventninger inden for rammerne af det nationalstatslige etablerede: Brexit, retsforbeholdet i Danmark, en for- demokrati. Her ligger et demokratisk problem, som er fatningsændring i Italien, en absurd folkeafstemning i værd at diskutere. Holland om en EU-aftale med Ukraine. Fælles for folke- afstemningerne har været, at vælgerne har brugt dem Lighed kolliderer med markedet til en protest imod det etablerede, mere end de har for- Der ligger i det demokratiske ideal en fordring om lig- holdt sig til substansen. De etablerede partier har talt hed. Alle mennesker har lige stor værdi. Der stemmes for døve øren – vælgerne stoler bare ikke på dem. efter hoveder og ikke efter høveder, som det engang Der er mange forklaringer på denne ’politikerlede’. blev sagt. Alle har en stemme ved de demokratiske valg, Mange føler sig økonomisk klemte i en udvikling, de og der er ikke forskel på, om den afgives af en bistands- ikke kan overskue. Globaliseringen har givet store for- modtager eller en bankdirektør. På baggrund af afstem- dele, men har også haft negative konsekvenser for men- ningen sammensættes et parlament, der forudsættes at nesker, der mister deres job og eksistensmulighed. Der udtrykke folkets vilje. Og ikke mindst at træffe beslut- er skabt monumentale økonomiske uligheder. Det poli- ninger, der er udtryk for denne vilje. tiske system har ikke været i stand til at løse de proble- Men det demokratiske lighedsideal er svært at former, det forventes at skulle løse. ene med et markedsøkonomisk system, der skaber Dette gælder ikke mindst EU, som er blevet et hade- ulighed. Vist er der lighed, når vi går til valg, men den objekt, også fordi det er så stort og for mange uoversku- regering, der bliver et resultat af valget, kan ikke regere

2. JAN. • MANDAG MORGEN — 26 — BLOG

uafhængig af de økonomiske magtforhold, der opererer på helt andre præmisser end de politiske. Den såkaldte ’folkevilje’ kan ikke gøre, hvad den vil. Et EU i Jo, det kan den godt i princippet, men hvis det kolliderer med interesserne hos den økonomiske magt, kan opløsning vil være et denne sætte ind med modforanstaltninger i form af ka- pitalflugt, investeringsstrejke osv. demokratisk tab. Det Det er der ikke noget nyt i, og i et velfærdssamfund som det danske er der opstået et kompromis, hvor den vil fryde spekulanterne økonomiske magt har accepteret høje skatter og en vis grad af politisk regulering. Velfærdssamfundets goder i og magtpolitikere som form af gratis sundhedsydelser, et højt uddannelsesniveau etc. er også til fordel for erhvervslivet. Ruslands Putin, men Dette nationalstatslige velfærdskompromis udfordres imidlertid af en globalisering, hvor den in- vi er dårligt stillede, ternationale konkurrence er voldsomt skærpet; hvor en spekulativ finanskapital hvert sekund flyder over når det kommer til at landegrænser; hvor teknologien giver mulighed for en global arbejdsdeling, så et produkt kan optimeres, efter give globaliseringens hvor der er laveste omkostninger; hvor forskellige skat- teregler kan udnyttes til at minimere skattebetalingen negative sider til den fælles kasse. Den skærpede konkurrence giver udfordringer for alle samfund, og ingen valgt ’folkevil- modspil. je’ kan negligere disse udfordringer. Heri ligger ikke, at man passivt skal underlægge sig dem. For naturligvis kan – og skal – der gøres noget inden for det nationale demokrati. Hvad også er tilfældet i dansk politik, hvor der er en fuldstændig reel diskussion – og uenighed – om fordelingspolitik, arbejdsmar- kedspolitik, socialpolitik, skattepolitik og de andre po- litikområder, som definerer velfærdssamfundet. Men det udefrakommende pres er voldsomt og bliver også brugt i den indenlandske retorik. Hvis selskabs- skatten er for høj, investerer virksomhederne i lande med lav selskabsskat. Hvis topskatten ikke sænkes, vil højtuddannede udlændinge ikke slå sig ned i Danmark. anden. Landene kan godt forsøge at køre et race to the Hvis vore energiafgifter er højere end konkurrenternes, bottom for at løse egne, kortsigtede problemer, men på mister vi jobs. Og hvis den overordnede økonomiske sigt bliver alle tabere. politik ikke tilfredsstiller kreditvurderingsfolkene hos På trods af alle problemerne er EU faktisk et forsøg Moody’s, får vi en anmærkning – med højere rente til på at skabe et regionalt, politisk samarbejde, der skal følge. Vi fører en skattepolitik, hvor alle – efter evne håndtere de internationale problemer, vi alle står over – skal bidrage til fællesskabet, men når der er uanede for. EU er en politisk kampplads, som skal ses i forlæn- muligheder for at undslå sig skattebetaling gennem fi- gelse af den kamp, der foregår i kommuner og i Folke- duser, hvor der placeres penge i udenlandske skattely, tinget, men hvor man diskuterer de problemer, der er er det svært for det nationale demokrati at leve op til grænseoverskridende. forventningerne. Når EU mangler beslutningskraft, skyldes det ikke institutionen, men de medlemslande, der vægrer sig Globalisering med retfærdig retning ved at påtage sig et fælles ansvar. F.eks. hvad angår Det er absolut nødvendigt at gøre op med de enorme flygtningesituationen. Og vist træffes der mange tåbe- uligheder, hvis politikerne skal kunne legitimere sig lige beslutninger og beslutninger, man kan være uenig selv. Det er nødvendigt at give globaliseringen en ret- i. Men det skyldes jo netop, at der er tale om et demokra- ning, så den ikke skaber tabere. Det er nødvendigt at tisk samarbejde med politiske uenigheder. skabe job. Det er nødvendigt at håndtere flygtningesi- Et EU i opløsning vil være et demokratisk tab. Det vil tuationen. Det er nødvendigt at håndtere klimaudfor- fryde spekulanterne og magtpolitikere som Ruslands dringerne, hvis vi skal overleve på planeten. Putin, men vi er dårligt stillede, når det kommer til at Men vi er nødt til at erkende, at det ikke kan gøres give globaliseringens negative sider modspil og finde inden for rammerne af nationalstaterne. Det kræver, løsninger på grænseoverskridende problemer. Den fol- at demokratiet internationaliseres. Der skal skabes en kelige mistillid skal tages alvorligt, og EU skal gøres politisk overbygning på den økonomiske globalisering. mere åbent og demokratisk. Det er præcis her, at EU bliver så vigtig. EU er i Men først og sidst handler det om at genfinde beslut- stormvejr i disse år, og der er klare opløsningstenden- ningskraften. Mange spørger, hvorfor vi skal være med- ser. Mange lande forsøger at vende tilbage til en gam- lemmer af en forening, der ikke evner at løse de pro- mel nationalstatslig tænkning, hvor de fælles løsninger blemer, den forventes at løse. Spørgsmålet er relevant, lægges for had. Men det er som at få varmen ved at tisse men svaret er ikke at bryde foreningen ned. i bukserne. For den internationale finanskapital er der Ansvaret for at genopbygge tilliden ligger i med- stadigvæk og kan spille de enkelte lande ud imod hin- lemslandene og i sidste ende hos os selv •

— 27 — Digital startup vil demokratisere lobbyismen Et par iværksættere har sat sig for at skubbe til hele lobbydisciplinen med verdens første digitale lobbyplatform. Den skal gøre det lettere at få overblik over lovgivningsprocessen, så selv små organisationer kan folde sig ud som professionelle lobbyister.

der er den grundlæggende ide bag Ulobby og årsagen til, at lobbyisme med lidt digitalt Andreas Baumann snilde også kan blive tilgængelig for selv små foreninger, der ikke tidligere har kastet Jeg tror, at [email protected] sig ud i en aktiv lobbyindsats, fortæller de twitter.com/andbaumann to iværksættere, da Mandag Morgen møder vores platform dem kort før jul på et kontorfællesskab for iværksættere på Frederiksberg. kan være med I et glasindespærret mødelokale i midten POLITIK af kontorfællesskabet kører snakken lystigt til at give hele om lobbyisme, data og digitale forretnings- perspektiver for Ulobby i godt en times tid, lobbydisciplinen olitisk interessevaretagelse skal selv om de to iværksættere ikke har sovet ikke kun være for store erhvervs- så meget den seneste tid på grund af travl- et boost, som gør organisationer, rige virksomhe- hed. Entusiasmen er stor. Og det samme er der og magtfulde ngo’er. Lobby- arbejdspresset. det meget mere isme skal være for alle med en “Lige nu er det lange nætter og masser Psag på hjerte og gode argumenter på hånden. af programmering. Det er virkelig crunch- transparent og Det mener de to unge iværksættere bag den time. Og det er også derfor, jeg ser lidt træt digitale startup-virksomhed Ulobby, der er ud,” siger den anden halvdel af iværksæt- jordnært, hvad det verdens første digitale lobbyplatform, som terduoen, Bertel Torp, som står for program- automatisk indsamler data om den politiske mering af lobbyplatformen. hele handler om. beslutningsproces og gør det mere oversku- Kundekontakten står Anders Kopp Jen- eligt og effektivt at styre en ellers omsonst sen for. Og den er der kommet meget af, si- lobbyindsats. den de for et lille års tid siden lagde de før- Anders Kopp Jensen Stifter, Ulobby Virksomheden er kun et halvt år gam- ste planer om lobbyplatformen ud på deres mel. Ideen bag lidt over et år. Og platformen hjemmeside med en opfordring til interes- er stadig under udvikling, men bliver lance- serede om at kontakte dem for et potentielt ret i en testversion her i løbet af januar i et samarbejde. Siden har hundredvis af virk- partnerskab med en lille håndfuld udvalgte somheder kontaktet Ulobby. Mange flere, danske organisationer, der spænder fra den end iværksætterne kan håndtere. Investorer lille medlemsorganisation Ordblinde/Dys- står også på spring. To tilbud om at købe sig leksiforeningen til mastodonten Dansk Er- ind i virksomheden, har Anders og Bertel på at finde selv helt basale informationer, hverv. Interessen for den digitale lobbyplat- modtaget og afslået. Og en stor europæisk som man har brug for. F.eks. info om, hvilke form er stor, og de to iværksættere har hele venturekapitalfond følger virksomheden politikere der er relevante at kontakte, hvor efteråret haft rygende travlt med at udvikle tæt. Det viser alt sammen, at der er brug for deres valgkredse er, hvad de har udtalt sig forretningen for både at kunne følge med et værktøj som Ulobby, siger Anders Kopp om osv. Og derfor har tænkte jeg, at man den voksende eksterne efterspørgsel og de- Jensen. burde kunne automatisere noget af alt det res egne høje ambitioner. arbejde,” siger han. “Det her kommer til at forandre den En frustreret lobbyist Ved at bruge platformen til at få overblik måde, lobbybranchen fungerer på. Vores Efter studierne i statskundskab har Anders over informationsvirvaret i stedet for selv platform skal gøre det håndgribeligt for Kopp Jensen selv i ca. 7 år været en af de slip- at indhente al informationen på traditionel alle, fra den lille fodboldklub til den store seklædte konsulenter og arbejdet som pro- vis kan man som lobbyist typisk spare ca. 20 virksomhed, hvordan man arbejder professionel lobbyist bl.a. for nogle af de største pct. af sin arbejdstid, viser virksomhedens fessionelt med lobbyisme. Det er derfor, at internationale lobbybureauer. Og det var foreløbige tests. vores mantra er, at lobbyisme skal være for erfaringen fra det arbejde og de akkumule- “De 20 pct. ekstra tid kan man jo bruge alle,” siger Anders Kopp Jensen, der er lob- rede frustrationer over, at der ikke findes et på at tænke sig bedre om. Eller man kan byismeeksperten i iværksætterduoen bag ordentligt værktøj til at strukturere lobbyar- spare penge,” foreslår Anders Kopp Jensen Ulobby. bejdet og hitte rede i det ofte uoverskuelige og fortsætter fortællingen om, hvordan han På virksomhedens website kan man virvar af politisk information, der gav ham kom på ideen. læse, at god lobbyisme ikke handler om res- ideen til Ulobby. “Så jeg lavede en skitse over, hvilke værk- sourcer, men om data. Og det er netop det, “Man bruger ret meget tid som lobbyist tøjer jeg gerne ville samle. Og så spurgte jeg

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 28 — En platform for lobbyister mere inkluderende læringsmiljøer. De kalder det dysleksivenlige skoler, og det vil vi gerne have ressourcer og politisk opbakning Ulobby er et startup etableret af Anders Kopp Jensen og Bertel Torp i 2016. til også at afprøve i Danmark,” siger hun. Sammen er de i gang med at udvikle en platform, der giver alle mulighed Men med kun to fastansatte og omkring for at arbejde professionelt med lobbyisme. 30 frivillige rådgivere mangler der i den grad Platformen er onlinebaseret og giver adgang til et skræddersyet dash- ressourcer til at få projektet op at stå og gøre board med information om folketingets politikere og al deres kommuni- danske folkeskoler mere venlige over for kation. Og samtidig gør Ulobby det muligt at koordinere og planlægge en ordblinde. Derfor har foreningen med hjælp lobbyindsats på tværs i en organisation. Det overflødiggør lange planer og fra Ulobby nu kastet sig ud som lobbyister. beskrivelser i Excel, PowerPoint og Word, for man styrer hele lobbyindsat- “Vi har ikke den store erfaring med lob- sen via platformen. byarbejde. Og vi har aldrig tænkt på, at det Kilde www.ulobby.dk. var en vej at gå for sådanne projekter. Der har vi tidligere mere forsøgt os med fundrai- sing. Men vi har behov for flere ressourcer, så vi som forening kan være med til at forbedre samarbejdet mellem skole og hjem. Så lige nu er vi gået i gang med at analysere situationen og udvikle en projektplan, og så skal vi i gang med at kontakte politikere i lø- bet af det n ye år. Og der kommer Ulobby til at spille en rolle for os,” siger Karen Bangert. Bertel, om han kunne lave sådan en plat- med mulige samarbejdspartnere frem mod Anders Kopp Jensen fra Ulobby siger, at form,” siger Anders og kigger så over på årsskiftet, som markerer begyndelsen til et mange små foreninger desværre afholder makkeren Bertel Torp, der godt nok er pro- vigtigt næste skridt for startup-virksomhe- sig fra at forsøge sig som lobbyister, fordi de grammøren bag Ulobby, men ligesom An- den, fordi platformen her i januar for første enten synes, at det er for uoverskueligt og ders også en stor politisk nørd, som de selv gang skal ud og afprøves af nogle kunder. komplekst at forsøge. Eller simpelthen fordi udtrykker det. Det største og mest centrale samarbejde det er for dyrt. “Dengang sad jeg og arbejdede med it- er med Dansk Erhverv, som er en af landets “Hvis man skal i gang med lobbyisme udvikling for et apotek, og når jeg stemplede største interesseorganisationer og repræ- for første gang, så bliver man ofte nødt til at ud, gik jeg hjem og nørdede med politik i senterer 17.000 virksomheder og 100 bran- have nogen til at oversætte det for sig – altså min fritid. I 10 år eller sådan noget har jeg cheorganisationer. Samarbejdet er planlagt professionelle konsulenter. Og de koster på hobbyplan skrabet data fra politikeres til at vare i 2 år, og det skal bruges til at måske 2.000 kr. i timen. Så adgangsbarri- hjemmesider eksempelvis før og efter et crash-teste Ulobby-platformen på alle leder eren for at bedrive god lobbyisme er meget valg for at se på, om der er nogle løfter, de og kanter og derpå udvikle den, så den bli- høj, og det er der, vi mener, at vi kan sænke hiver i land på. Det har altid bare været en ver til størst mulig nytte for Dansk Erhvervs den barriere og gøre det meget mere en- hobby. Men så kom Anders med den her ide mange lobbyister og konsulenter. kelt for alle at få overblik over, hvad de skal om at starte en forretning, og den var jeg “Vi er interesserede i, at tingene går i gøre,” siger Anders Kopp Jensen. med på, og jeg mente også, at vi kunne have stykker hurtigt, for så ved vi, hvad der ikke Mange mennesker opfatter måske også endnu større ambitioner,” siger Bertel Torp. holder, og så kan vi fokusere på at gøre det lobbyisme som et lidt gedulgt foretagende, Han begiver sig ud i en lang forklaring bedre,” siger Bertel Torp. godt hjulpet på vej af tv-fiktion som “House om mulighederne i opinion mining, der of Cards”, hvor folk i sorte jakkesæt og lom- gennem analyse af store mængder af tekst Ordblinde lobbyister merne fulde af penge og et lidt for nært for- meget tidligt kan måle ændringer i popu- Ulobby vil også gerne være noget for de små hold til magthaverne afpresser, bestikker lariteten for et givent produkt. Det samme og mindre lobbyerfarne organisationer. eller lokker politikere i demokratisk for- kan bruges om politiske ideer eller forslag, Så iværksætterne har indledt et pro bono- dærv. Men det er en Hollywood-fremstilling og hvis man gør det rigtigt, kan man før alle samarbejde med tre små foreninger. En af af arbejdet, som langt hen ad vejen er et andre få en indikation om, hvorvidt den dem, som derfor får glæde af Ulobby her i rugbrødsarbejde, hvor man researcher og politiske modstand mod eksempelvis efter- det nye år, er Ordblinde/Dysleksiforeningen sorterer irrelevant information væk fra den lønnen er ved at vende. i Danmark, der arbejder på at få politisk op- relevante. “Det handler om at bruge data til at for- bakning til et forsøg om at indføre såkaldte “Jeg tror, at vores platform kan være med udse politikeres reaktionsmønstre. Det er dysleksivenlige skoler. til at give hele lobbydisciplinen et boost, der enormt potentiale i for en lobbyist at Inspirationen er hentet fra Norge og Eng- som gør det meget mere transparent og kunne se, hvad det er for nogle ord, der gør, land, som i flere år har arbejdet med kon- jordnært, hvad det hele handler om. Det kan at politikere reagerer sådan og sådan, og ceptet, der går ud på at skabe inkluderende måske være med til at fjerne den der aura af hvordan det kan bringes i spil i en politisk læringsmiljøer for ordblinde. Erfaringerne mystik og House of Cards-drama, som folk debat. Det er noget, vi gerne vil integrere i peger på, at skoler som systematisk arbej- forbinder med lobbyisme, men som er me- platformen,” supplerer Anders Kopp Jensen. der med kriterierne for at være en dysleksi- get langt fra sandheden,” siger Anders Kopp Men lige nu er det den grundlæggende venlig skole, er gode skoler for alle skolens Jensen. udvikling af platformen, der tager al deres elever, fortæller koordinator i foreningen Men for Ordblindeforeningen virker det tid. I sommer sagde Bertel sit job i apoteket Karen Bangert. stadig lidt uvant, at betegne sig som fuld- op og begyndte at arbejde fuld tid med at “Vi får mange flere henvendelser, end vi blodslobbyister. programmere Ulobby-platformen. Og de se- kan håndtere, og derfor vil vi gerne ligesom “Det lyder lidt forkert at kalde os lobbyi- neste par måneder har både Anders og Ber- i Norge og England ud på nogle skoler og in- ster, synes jeg. Men det er jo rigtig nok, at vi tel arbejdet intensivt med programmering, tensivt arbejde med at gøre hele folkeskolen arbejder med interessevaretagelse på vores kundekontakt og kontraktforhandlinger bedre til at håndtere ordblindhed og skabe medlemmers vegne,” siger Karen Bangert •

— 29 — MM KLUMMEN

Den publicistiske rolle genopfundet De professionelle publicistiske medier må tage et aktivt ansvar for at bygge bro mellem eliten og folket, bekæmpe forsimplingen af den offentlige debat og bidrage til at opbygge kundskab og dannelse.

Lisbeth Knudsen De ansvarlige ansv. chefredaktør medier har aldrig været så vigtige som nu for et demokratisk samfund, der MEDIER bygger på antagelsen om ldrig har ansvarlige medier haft så stor og vigtig en oplyste, velinformerede rolle at spille som netop nu. Ja, jeg skrev ansvarlige medier og ikke sociale medier. Den demokratiske borgere. Som indsigtsfuld samtale er flyttet til fora ejet af internationale, kommercielle virksomhedsgiganter uden publicistisk modvægt til fakta- Aansvar, uden for dansk lovgivning og styret af en udefinerbar global logik, censur og etik. Og vi kaster os frådende over de nye mulighe- resistens og populisme. der for at få luft, eksponering og opmærksomhed i ytringsfrihedens ubegrænsede ocean af informationer og rygter, sandheder og falsk- nerier, væsentligheder og ligegyldigheder på Facebook, snapchat, YouTube m.v. Derfor har de ansvarlige medier aldrig været så vigtige som nu prøve validiteten af de enkelte udsagn er der ikke. Vi skal videre til for et demokratisk samfund, der bygger på antagelsen om oplyste, næste emne. velinformerede borgere. Som indsigtsfuld modvægt til faktaresi- De kommercielle mediers forretningsmodel er ikke langtidshold- stens og populisme. Som troværdig modvægt til desinformation bar. En ny model skal findes hurtigt. Og mens jagten på overlevelse og propaganda. Som kritisk modvægt til uvidenhed og magtarro- er i gang, drejes forretningen gradvis fra hovedvægt på at producere gance. Som uafhængig brobygger mellem folket og eliten. Som in- viden og kundskab om vigtige samfundsdagsordener til at producere kluderende modvægt til rodløshed og afmagt. mere underholdning, relevansstof til hverdagslivet, stof til følelser- Tager de ansvarlige medier den opgave alvorligt at nydefinere ne og identifikationen, livsstilsstof og kontroversielle meninger – alt deres egen rolle i det 21. århundredes demokratiske arena? Nej, des- sammen elementer, som giver flere klik og mere trafik. værre. De private medier har lige nu travlt med at overleve og public Også de statsejede public service-medier er udfordret. På den service-medierne med at gå i beskyttelsesrum for at afparere poli- ene side af politikerne, som vil have dem til at fylde mindre, ko- tiske angreb. ste mindre og zoome ind på et snævrere felt af kerneopgaver, og på Peger udviklingen af journalistikken så i den retning? Nej, des- den anden side af brugerne, som bliver mere fragmenterede i de- værre. Den har svært ved at finde en ny mening, svært ved at blive res forbrug, kræver mere og gerne bruger mange penge på indkøb troværdig, autentisk og indsigtsfuld i den nye digitale virkelighed. af diverse streamingtjenester og anden underholdning. Og er der Når alle i dag er blevet publicister, hvad skal så de professionelle ikke et publikum tilbage af en vis størrelse, så fjerner det den politi- publicister tage sig af? At være netop troværdig, autentisk og ind- ske legitimitet for public service. Og det ved ledelserne i DR og TV2 sigtsfuld. Men hvordan? Når ressourcerne bliver mindre. Når infor- ganske udmærket. Derfor slipper de ikke bredden og går smalt med mationsstøjen er infernalsk høj. Når reportage og kommentar æltes programmer og sendeflader, men prøver med flere platforme og sammen i en pærevælling, og det kan være svært at skelne mellem segmenterede kanaler og nye digitale tilbud at være noget for alle. uafhængigt og sponseret stof. Laves der slet ikke god og vigtig journalistik i dag? Jo, bestemt. En forretningsmodel der blev væk Masser af det. Det drukner bare i mængden af tomme proceshisto- Man kan nemt blive sortseer af at beskæftige sig med mediebran- rier, rullende live-sendinger, historieløse analyser og overfladiske chen, men i virkeligheden handler den teknologiske, adfærdsmæs- interviews, hvor alle meninger er lige gode, bare de giver en god sige og økonomiske disruption af mediebranchen om det samme, konflikt eller fremkalder stærke følelser. Tid til egentligt at efter- som kommer til alle andre brancher. Medie- og underholdnings-

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 30 — MM KLUMMEN

branchen kom bare til at køre først ind i det 21. århundredes nye realiteter. Nu er detailhandlen, finanssektoren og andre brancher fulgt hastigt efter. Og så er der lige den forskel, at mediebranchen – uden at det skal Uden mangfoldighed lyde arrogant – faktisk ikke bare laver tøjkollektioner, konserves- dåser, leverpostej, boliglån eller mobiltelefoner. Vi beskæftiger os og forskellighed på det med at levere en demokratisk grundforsyning til borgerne. Uanset hvor meget tid folk bruger på at cykle rundt på de socia- danske mediemarked le medier, og selv om ressourcerne er beskåret, så er det stadig de mister vi noget meget professionelle medier undergivet medieansvarsloven, der skaber mange nye dagsordener, leverer den kulegravende, undersøgende væsentligt dansk for journalistik og den debat, som giver opmærksomhed. Det er stadig de professionelle medier, som leverer meget af det indhold, som de- meningsdannelsen, les på de sociale medier, når det handler om nyheder og debat. Men de professionelle medier er under pres for at kunne opretholde den som de sociale medier position, hvis ikke der findes en ny forretningsmodel. Så eroderer selve fundamentet. ikke kan udfylde. Hvad gør vi så med demokratiet, hvis vi ikke har stærke, uaf- hængige, troværdige medier til at holde det rent for korruption, magtmisbrug og til at gennemskue den værste del af vælgermani- pulationen? Mediernes klassiske rolle som demokratiets vagthund er danskerne aldrig holdt op med at ønske sig. Men de er bare ikke længere så villige til at betale for den fundamentale funktion i de- lysning, satire og debat i bedste danske tradition for at bygge bro mokratiet. Husholdningernes samlede forbrug på medier og under- mellem mennesker med forskellig uddannelse og erhverv, mellem holdning er stærkt stigende, men det er ikke på de demokratibæ- elite og bredde og mellem by og land. Tænk, hvis medierne f.eks. rende medier, at forøgelsen er sket. tog en aktiv rolle i at gøre os til det digitalt mest veluddannede folk? Det er der ganske enkelt behov for, at der gøres noget ved i en Så i stedet for at gå underholdningsvejen som alle andre i disse kommende politisk drøftelse om mediepolitikken i Danmark. Vi år, så skal de professionelle medier efter min mening definere en taler rigtigt meget om public service-mediernes fremtid. Og det er anden opgave. Den trendy folkehøjskoleopgave, der forbinder fol- vigtigt, fordi de ejes af os alle sammen. Men jeg er faktisk ikke så kelighed, viden, perspektiv og national identitet. Vi undervurderer bekymret for, om public service-medierne overlever på det danske læserne, seerne og brugerne af medierne, hvis vi tror, at interesse marked. Der kan findes mange modeller for det, også selv om der for Netflix og Snapchat betyder manglende interesse for politik, skulle være flertal for en beskæring af DR og et frasalg af TV2. kultur, udenrigsstof eller erhvervsstof. Hvis vi tror, at brugerne kun Min bekymring angår de private, nationale og lokale mediers vil pille i egen navle. Eller at de har manglende lyst til at blive guidet styrke i fremtiden. For uden mangfoldighed og forskellighed på det til den troværdige information og den kloge baggrund. danske mediemarked mister vi noget meget væsentligt dansk for I stedet for at jagte at være først med nyhederne for enhver pris, meningsdannelsen, som de sociale medier ikke kan udfylde. Uden skal vi så at sige jagte at være bedst på andre kriterier, som skaber journalistisk slagstyrke til at gå kritisk til magthaverne både lokalt, værdi, kvalitet og indsigt. I stedet for at jagte forsimplinger og for- regionalt og nationalt, så mister vi det tillidsbaserede samfund, som enklinger og konfrontation, skal vi jagte at forklare kompleksitet, medvirker til at gøre danskerne til et af verdens lykkeligste folk. nuancer og forskellige argumenter og scenarier. Der er ikke bare brug for, at medierne finder en ny rolle, men En bevægelse for bedre oplysning også for en nyfortolkning af vores demokrati i den digitale og foran- I marketingsproget taler man om USP’er (unique selling propositions) drede verden. En fremtid med masser af muligheder for at involvere og POD’er (points of difference). Det handler alt sammen om at finde og engagere folk mere i politikskabelsen og de politiske afgørelser. ind til kernen af eksistensberettigelsen for et produkt og den måde, Der er brug for, at politikerne og medierne åbner en bramfri det skiller sig ud fra andre på. De professionelle medier må ben- debat om de politiske processer, om lovgivningsarbejdet, om po- hårdt gøre det samme. Og medierne må definere sig selv i forhold litikskabelsen, om politikerrollen og den politiske dækning. Poli- til den nye verden af sociale medier, streamingtilbud, populære di- tikerne skal selvfølgelig ikke blande sig i, hvad uafhængige medier gitale spil og andre underholdningstilbud. Vi er vant til at tænke os foretager sig, men tilsammen scorer vi bundkarakterer i trovær- selv som verdens navle, men vi skal til at lære, at vi skal kæmpe os dighed hos borgerne. Det er pinligt. Tilsammen er vi helt afhæn- til fremtiden. gige af borgerne, og af at de føler sig oplyst, involveret og engageret Sat på spidsen: Vil vi være trendy livsstilsorganer med supple- i politikskabelsen. Og tilsammen har vi et alvorligt problem med ment af relevansnyheder og indforståede diskussioner for eliten manglende forbindelse til den folkelige offentlighed. Nogen skal eller trendy folkehøjskoleorganer med supplement af samfundsop- tage initiativet. Bolden er hermed givet op •

— 31 — Facebook går jo ikke væk, så hvad gør vi så? Facebook får konstant skyld for at skade demokratiet og samfundsdebatten. Tiden er kommet til, at borgerne bliver uddannet til det digitale demokrati.

populistisk indhold, hvis målet var et reelt propaganda fra islamisk stat, hvor radika- digitalt demokrati.” liserede unge mestrer de sociale medier til Jens Jørgen Madsen Derfor er vi nødt til at gribe det helt an- fingerspidserne og ved, hvordan de skal få [email protected] derledes an, hvis vi insisterer på at værne deres budskab ud, og så på den anden side @JensJorgeMadsen om vores grundlæggende demokratiske traditionelle embedsmænd fra regeringer, værdier, mener han. Først og fremmest der blot arbejder fra 9 til 17 mandag til fre- er der brug for langt bedre skoling af ikke dag, og som nøjes med at udarbejde præ- mindst de unge, så de bliver i stand til at sentationer til regeringens officielle konto navigere som “digitale borgere”. på Twitter, hvor de nøgternt fortæller folk, SOCIALE MEDIER “Det umiddelbare svar er, at vi er nødt at de ikke skal tage til Syrien. til at uddanne de unge,” siger han og påpe- “Det holder jo ikke. De har ikke en ene- ger, at det ikke kun handler om at kunne ste chance mod islamiske stat, for de er vis der var noget, som præ- gennemskue propaganda, falske nyheder simpelthen ikke gode nok. Vi har brug for gede debatten om de sociale og indslag fra trolls. Det handler også om at et raffineret og kvalificeret modsvar. Og media ved udgangen af 2016, forstå, hvordan Facebooks algoritme fun- hvis det skal virke, så er vi nødt til at be- så var det omfanget af bevidst gerer; hvorfor vi kun ser udvalgte historier, nytte os af de fremgangsmåder, som de manipulation, og ikke mindst og hvorfor Facebook deler brugerne op i so- også benytter,” siger han. Hhvordan millionvis af falske nyheder mu- cialt og kulturelt ensartede fællesskaber, Det samme gælder strømmen af falske ligvis var udslagsgivende for selve resulta- så vi ikke får et reelt billede af omverden nyheder fra underlødige og tendentiøse tet af den amerikanske valgkamp. Særligt på tværs af hele det politiske spektrum. sites som Breitbart, Infowars og Drudge Facebook og Google blev kritiseret for ikke “Indsigten i, hvordan de sociale medier Report. at rydde op i mængden af falske nyheder. fungerer, er blot først skridt til at kunne “Vi er nødt til at implementere det langt Og kort før jul præsenterede de to tyske kræve større socialt ansvar af selskaberne. mere strategisk. Det er ikke længere til- partier SPD og CDU et opsigtsvækkende Men jeg tror, at alle historierne om spred- strækkeligt blot at råbe vores venner op. De forslag om, at Facebook og andre sociale ning af falske nyheder, svindelnumrene, folk, som vi er uenige med, og de politiske medier skal tildeles bøder på 500.000 euro misbrug af data og it-kriminalitet vil føre bevægelser, som er ekstremt succesfulde (godt 3,7 millioner kr.) for hvert eneste op- til, at der i fremtiden kommer langt større på Facebook, er enormt dygtige til at mani- slag med hadefuldt indhold eller falske pres på dem.” pulere, trække i de rigtige tråde og sprede nyheder, hvis ikke de gør nok for at fjerne Ifølge Krasodomski-Jones nytter det til deres budskaber,” siger han og fremhæver, indholdet inden 24 timer. Forslaget arbej- gengæld ikke noget at holde sig væk fra hvordan for eksempel højreorienterede des der videre med her i 2017. Facebook. Tværtimod. Og det gælder både grupperinger i Storbritannien skiftevis Men vi er nødt til at omfavne de sociale forskere, politikere, mediefolk, institutio- sender historier ud om muslimer og ind- medier på helt anden vis, mener Alex Kra- ner og den såkaldte elite. vandrere og så anekdoter om dyremisbrug sodomski-Jones, forsker ved Centret for “Det løb er kørt. Facebook forsvinder og behovet for dyrebeskyttelse. Analyse af Sociale Medier hos den britiske ikke lige. Og hele ideen med at dele ind- “De bliver delt massivt af folk, som så tænketank Demos. For Facebook forsvin- hold på internettet ændrer sig ikke lige liker deres side, hvorefter de modtager der jo ikke bare sådan lige, påpeger han. foreløbig,” siger han. andre historier om muslimer og indvan- Tværtimod vokser Facebook fortsat og har drere. De forstår simpelthen spillets regler nu passeret 1,8 milliarder brugere. Ligesom Tag kampen alvorligt langt bedre end alle andre. Og hvis vi skal Facebook som virksomhed ingen interesse Men hvad vi derimod mangler at gøre, er at bekæmpe dem, så er vi også nødt til at be- har i at fungere som public service-medie tage kampen alvorligt og deltage på lige så nytte samme fremgangsmåde og udfordre eller en traditionel neutral demokratisk raffineret vis som dem, der spreder falske dem på deres hjemmebane med mindst institution. nyheder og manipulerer, mener han. lige så smarte metoder.” “Det er en kommerciel annonceplat- “Vi er nødt til at udkæmpe den gode Alex Krasodomski-Jones nævner sam- form, der udelukkende er designet til, at vi kamp. Jeg vil gå så langt som at sige, at vi tidig, hvordan der under præsidentvalget skal bruge mest mulig tid, så vi eksponeres er nødt til at benytte samme metoder som i USA var eksempler på folk, der produce- for flest mulig reklamer. Seriøst indhold dem, der udfordrer os.” rede nyheder og hjemmesider, der til for- ofres til fordel for indhold, som udgør en Alex Krasodomski-Jones, der hos De- veksling lignede New York Times, men økonomisk fordel for Facebook,” siger Alex mos primært forsker i politisk ekstremis- hvis man så kiggede på, hvem der stod bag, Krasodomski-Jones og tilføjer: “Man ville me og dækningen af denne på de sociale så stod det klart, at alt indhold var falsk. jo aldrig havde udformet Facebook som nu, medier, fremhæver, hvordan vi eksempel- Det har så ført til udviklingen af robot- med hemmelige algoritmer, der favoriserer vis i den vestlige verden på den ene side har ter og software, der har til opgave at tjekke

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 32 — lødigheden af det indhold, der bliver lagt mener. Før skulle de enten holde fokus- ud på nettet. Under valgkampen benyttede gruppemøder eller lave meningsmålinger, bl.a. The Wall Street Journal sig af det til og så skulle de tage ud til helt vildt mange Problemet fact-checking af Donald Trump. møder, hvor der så alligevel ikke kom sær- Og britiske Wired Magazine kunne li- ligt mange tilhørere. Nu har de simpelt- var jo i mange år, geledes forleden fortælle, hvordan eksem- hen et realtidsinstrument til at kunne se, pelvis Google arbejder sammen med det hvad vælgerne mener,” siger Per Rystrøm, at der var et filter britiske fact-checker-hold hos Full Fact om der indrømmer, at de sociale medier bliver at bygge to værktøjer, der i realtid dels skal meget mere styrende for, hvad politikerne mellem politikerne hjælpe journalister med at validere rigtig- mener, fordi de lynhurtigt kan se, hvad der heden af et budskab, dels kunne måle, hvor er af folkestemning. og befolkningen. meget og hvor langt ud det er blevet spredt. “Det andet er hele det interaktive socia- Full Fact forventer at være klar med de to le element i det, at borgerne nu kan disku- Så jeg synes på værktøjer – Robocheck og Trends – i slut- tere via en synlig platform. De kan komme ningen af 2017. til orde, og det er i sig selv med til at tippe alle planer, at det Til trods for Facebooks raison d’etre, nogle sager,” siger han og tilføjer, at ligesom udelukkende er kommerciel, så un- som med den klassiske medialisering, så er en god ting, at derstreger Alex Krasodomski-Jones, at han er det både godt og skidt. er “ekstremt optimistisk”. “Skidt, fordi det giver det kortsigtede der er kommet “Men vi er nødt til at opmuntre dem, der populistiske pres på politikken. Men om- gør det godt, og fremme enhver platform vendt så giver det også større transparens en direkte strøm. og ethvert værktøj, der kan tage kampen og lydhørhed over for, hvad almindelige op mod alle antidemokratiske tendenser.” mennesker måtte mene. Problemet var jo Og så har vi fået i mange år, at der var et filter mellem po- Autoriteterne kommer litikerne og befolkningen. Så jeg synes på meget mere debat. Et helt andet aspekt i debatten om Face- alle planer, at det er en god ting, at der er books betydning for demokratiet er, hvor- kommet en direkte strøm. Og så har vi fået Og ud fra de fleste dan den politiske debat og diskussionen meget mere debat. Og ud fra de fleste de- om magtrummet er blevet markant mere mokratiske teorier og forestillinger, så er demokratiske medialiseret – fra alle problemstillingerne det godt i sig selv.” med enkeltsagstyranni og skævvridninger Per Rystrøm vedstår, at Facebooks al- teorier og af debatter til populisme og fremvæksten goritmer understøtter, at der sker en frag- af meningsmålingstyranni. mentering af de politiske positioner. Og at forestillinger, så er “Men det er altså sket, længe før Face- debatten derfor bliver ret så opsplittet. book kom til verden,” påpeger Per Rystrøm, Han minder dog om, at de sociale me- det godt i sig selv. der i fem år var pressechef i Socialministe- dier er relativt nye. Facebook har således riet under bl.a. Henrik Dam (S), og som i kun eksisteret 10 år i Danmark. Og ifølge dag er direktør for kommunikationsvirk- Per Rystrøm vil modningen betyde, at en Per Rystrøm somheden Operate. række autoritative aktører i de kommende Direktør, Operate “Det er en tendens, som er accelereret år vil tegne sig for en større del af indhol- i løbet af de seneste 15-20 år,” siger han det på Facebook, i takt med at de klassiske og beretter, hvordan man tilbage i Poul medier – ikke mindst dagbladene – vil op- Schlüters regeringstid holdt lukkede pres- leve et stadig større ressourcepres og miste semøder hver tirsdag, hvor det hele foregik indflydelse. uden for citat, og hvor ingen vælgere op- “Vi kommer til at se, at autoritative ak- dagede, hvad Schlüter sagde, “medmindre tører som universiteter, institutioner, tæn- der var nogle få journalister, som beslut- ketanke og videnscentre, som har langt tede at videregive det”. flere ressourcer til at lave noget, som har Med Nyrup fik journalisterne pludselig en høj grad af troværdighed, vinder frem. lov til at citere, og med Fogh begyndte man De bliver simpelthen bedre og bedre til at på tv-transmissionerne. Og nu er man nået få smidt deres faglighed og viden ind i de dertil, hvor Lars Løkke Rasmussen benyt- formater, som gør sig i de sociale medier. ter Facebook, når han skal holde nytårstale Så de kommer til at fylde mere,” forudser eller præsentere sin 2025-plan. han. “Og det, som er sket med de sociale “Det handler alt sammen om en mod- medier – særligt Facebook – er, at de blot ning af de sociale medier, hvor der kom- forstærker en tendens, der har været i gang mer til at ske en institutionalisering, en længe. For det første kom der et sted, hvor normdannelse og en afkodning af, hvad politikerne kan aflure, hvad befolkningen der er reelt, og hvad der er fake” •

— 33 — Gentofte får de gode ideer frem hos borgerne Over 100 borgere har sammen med de lokale politikere i Gentofte Kommune stor succes med at finde nye løsninger på nogle af tidens største udfordringer. Både politikere, embedsmænd og borgere er begejstrede, viser evaluering. Modellen vil sprede sig til andre dele af landet, forudser eksperter.

rolle er under markant forandring i disse år. Kommuner over hele landet går nye veje. De eksperimenterer med nye måder at inddrage Torben K. Andersen borgere, virksomheder og andre private ak- Jeg oplever [email protected] tører på for at finde løsninger på komplekse samfundsproblemer. en vilje og “Der er virkelig kommet skred i det siden kommunalvalget for fire år siden,” siger pro- interesse fra fessor Jacob Torfing og tilføjer: “Jeg oplever BORGERINDDRAGELSE en vilje og interesse fra kommunalpolitikere kommunal- over hele landet om at inddrage borgerne mere i politikudviklingen og styrke den po- politikere over ans Toft er gået all in. litiske ledelse. De leder med lys og lygte efter Gentoftes konservative borg- nye opskrifter på at komme ud af grebet fra hele landet om mester gennem de seneste 24 den stadig dygtigere og mere kompetente år er gået forrest i en af de mest DJØF-direktions greb, som i høj grad styrer at inddrage gennemgribende, ambitiøse kommunerne. Og Gentofte er formentlig den Hog modige omlægninger af den politiske ar- kommune, som er kommet længst.” borgerne mere i bejdsform i en kommune de seneste årtier. Mange af de knap 2.500 lokalpolitikere, Foreløbig har over 100 udpegede borgere der vil stå som vindere efter kommunalvalget politikudviklingen – unge som ældre – været med helt inde i ma- til november, kan derfor se frem til at få en skinrummet på rådhuset for sammen med de helt anden rolle end i dag. og styrke den lokale politikere at finde på nye løsninger og strategier for Gentofte. Gang i eksperimenterne politiske ledelse. “Tidligere besluttede vi i hele 98 pct. af Siden strukturreformen trådte i kraft for 10 sagerne dét, som forvaltningen havde ind- år siden, er kommunalpolitikernes arbejds- stillet. Nu vender vi det hele på hovedet. Nu byrde øget betydeligt. For få år siden havde Jacob Torfing Professor, Roskilde Universitet starter vi med at se på, hvad vi vil med vores politikerne ‘kun’ ansvaret for kerneopgaver kommune, og vi gør det sammen med borger- som børnepasning, folkeskole og ældrepleje. ne. I mine 24 år som borgmester er borgerne Nu er paletten udvidet til også at omfatte bl.a. aldrig blevet involveret så meget og så intenst sundhed, beskæftigelse, vækst, klima og det som nu, og vi får skabt mere politik. Begge specialiserede socialområde. Professor Jacob Torfing har sammen med dele er meget positivt,” siger Hans Toft. Den kommunale administration er også sin kollega Eva Sørensen selv været på besøg En væsentlig del af arbejdet i de gamle, blevet mere professionel med stærke direk- i over 20 kommunalbestyrelser gennem det politiske udvalg er erstattet af nye og mid- tioner, som fritidspolitikerne kan have svært seneste halvandet år for at tale om, hvordan lertidige opgaveudvalg, de såkaldte § 17, stk. ved at matche både fagligt og strategisk. Den man styrker den politiske ledelse. 4-udvalg. Her sidder der typisk 5 politikere og statslige overvågning og styring af kommu- “Mange politikere oplever, at deres le- 10 borgere i hvert udvalg for at finde på nye nernes velfærdsopgaver er vokset. Samtidig derskab er blevet marginaliseret. De ender ideer, løsninger og strategier. Udvalgene har har budgetloven lagt kommunerne i økono- nærmest med at lave sagsbehandling som at ingen formel beslutningskompetence, men miske jernlænker, og borgernes forventnin- give dispensation til en byggesag i et stående i praksis har det været sådan, at de indstil- ger til velfærdsservice stiger nærmest år for udvalg eller blot nikke til de indstillinger, linger, der kommer fra udvalgene, glider glat år. som kommer fra direktionen. Men de har et igennem, når de skal vedtages i de politiske Denne udvikling er sket, samtidig med at ønske om at træde i karakter som politiske udvalg. strukturreformen næsten halverede antallet ledere, være med til at udvikle nye løsninger Både borgere, politikere og embedsmænd af kommunalpolitikere, da 271 kommuner og skaffe opbakning til at føre dem ud i livet,” er meget begejstrede for den nye arbejdsform. blev til 98. siger han. Det viser en ny evaluering foretaget af de to Mange lokalpolitikere oplever derfor, at de Nogle kommuner som Odense, Billund professorer Jacob Torfing og Eva Sørensen fra drukner i stakken af komplicerede sagsakter, og Kolding lader borgerne få ansvaret for en Roskilde Universitet. Flere kommuner i både der ofte er skrevet i et tungt akademisk sprog, lille del af budgettet – også kaldet borgersty- Danmark og Norge ser så positivt på den nye som kan være svært at forstå. Og derfor bli- ret budgetlægning – så de på bestemte om- model, at de nu overvejer at kopiere ideen. ver der eksperimenteret med nye politiske råder selv kan afgøre, hvad en øremærket Gentofte-modellen er bare et eksempel arbejdsformer, større inddragelse af borgerne del af kommunens midler skal bruges til. på, at kommunestyret og lokalpolitikernes og nye politikerroller over hele landet. En stribe kommuner som Aarhus, Ru-

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 34 — Her er Gentoes borgere med til at bestemme

Gentoe Kommunes organisering opdelt i politiske udvalg og midlertidige opgaveudvalg, januar 2017

Kommunalbestyrelsen

Teknik Børn Kultur, Erhverv og Økonomi Social Byplan og miljø og skole unge og beskæigelse fritid

Bære- Ny Sundhed Forældre- Skole- Ny Erhvervs- dygtigt sundheds- i Gentofte samarb. for reformen i idræts- og politik for Gentofte politik Borgerrettet børn i Gentof- Gentofte bevægelses- Gentofte behandl. te 0-6 år politik Kommune

K ( )

Integration Special- En ny med særlig fo- undervisning udskoling Innovation kus på udskoling, Anbringelser udd. og beskæf- på skole- MIT- tigelse området Campus

Børn Strategi Trak – Kvalitet og Ungepolitik for fællesskab Integration – Sikker i Værdigheds- struktur på for Gentofte for børn af £ygtninge byen politik dagtilbuds- Kommune og unge omr.

K ( )

Kultur- Boligsocial Digitalisering politik Arkitektur Detailhandel indsats

F 1 — Siden august 2015 er der blevet besluttet 23 midlertidige opgaveudvalg i Gentofte Kommune. De 13 er i gang eller afsluttet, og de næste 10 begynder i 2017. Foreløbig har 107 borgere været direkte medlemmer af opgaveudvalgene. K — Gentoe Kommune.

dersdal og Faxe har oprettet forskellige ty- lavet dialogmøder på tværs af udvalgene, En gruppe på 12 kommuner – Allerød, per af borgerdialogudvalg. Andre kommu- for at politikerne i højere grad kan sætte Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, ner som Vejen, Sønderborg og Slagelse har dagsordenen, mens Fredericia har inddra- Gribskov, Holbæk, Holstebro, Kalundborg, alle oprettet landdistriktsudvalg i forsøg på get borgerne for at få deres ønsker om frem- Skanderborg, Svendborg og Varde – er gået at inddrage borgere i tyndt befolkede områ- tiden og derigennem finde ind til kommu- sammen i det landsdækkende Netværk for der til at skabe bedre byliv. Hedensted har nens dna. Samskabt Politik i et forsøg på at nytænke den ›

— 35 — politiske arbejdsform og sikre større inddra- Stor tilfredshed med Gentoes nye arbejdsform gelse af borgerne. Borgernes, politikernes og embedsmændenes holdning til spørgsmål Borgerne støber kuglerne om ny politisk arbejdsform i Gentoe Kommune, PDI * Og så er vi tilbage i Gentofte. For den konservative højborg er som den første kommune i Er du overvejende uenig eller overvejende enig i følgende udsagn: landet ved at rulle en helt ny politisk arbejdsform ud, som måske vil sprede sig som de be- rømte ringe i vandet til andre steder i landet. Den nye styreform giver kommunalpoli- T tikerne nye roller. De har sluppet kontrollen … dialogen mellem borgere og politikere var rigtig god, og inviteret en bred vifte af borgere helt ind og man lyttede til hinanden. i hjertet af den politiske beslutningsproces. + 95 Det giver dem mulighed for at føde nye og … arbejdet i opgaveudvalget har bidraget til at udvikle nogle gode innovative løsninger, som formentlig aldrig og brugbare løsninger. + 87 var blevet undfanget i det gamle politiske ... det har været spændende at være med i opgaveudvalgene, system. og jeg vil gerne være med en anden gang. I dag er den politiske muskel ikke længere + 87 de gamle, faste udvalg, hvor syv politikere sidder rundt om et bord i fire år og vedtager den politik, som embedsmændene har ind- stillet. Her er den politiske muskel nu i stedet de nye, rådgivende og midlertidige opgave- T udvalg med typisk 10 borgere og 5 politikere. Det er dem, der nu støber de politiske kugler. ... arbejdet i opgaveudvalget har gjort os klogere på, hvad problemerne og udfordringerne på det pågældende område er. “Det er et værktøj til at lave politisk inno- + 42 vation i en langt større skala end hidtil,” siger ... arbejdet i opgaveudvalget har bidraget til at udvikle gode og brugbare borgmester Hans Toft. løsninger, som ellers ikke ville have været udviklet på møderne i Filosofien bag den styreform er at ind- kommunalbestyrelsen eller i de stående udvalg. rette kommunens politiske maskinrum efter + 18 de opgaver og presserende udfordringer, som ... kommunalbestyrelsens evne til at løse vigtige samfundsproblemer er trænger sig mest på i Gentofte. Og ikke som blevet styrket gennem etablering af de nye opgaveudvalg. det hidtil er foregået, hvor nye opgaver og +23 indsatser skulle passes ind i det traditionelle og faste kommunale udvalgs-system. Kommunalbestyrelsen definerer de enkelte opgaver. Et opgaveudvalg har f.eks. T fokus på at få en mere sikker trafik i byen. ... arbejdet i opgaveudvalget har bidraget til at udvikle gode og Et andet skal sikre et bedre forældresam- lovende løsninger, der på et eller ere punkter bryder med vante arbejde for børn fra 0 til 6 år. Et tredje skal forestillinger og den vanlige praksis på området. støbe en helt ny sundhedspolitik. Et fjerde + 64 skal lave en ny idræts- og bevægelsespoli- ... arbejdet i opgaveudvalgene har givet politikerne en tik. Et femte skal have fokus på digitalise- bedre forståelse af problemer og udfordringer. ring. Se figur 1. + 82

Flere hundrede borgere involveret F 1 — Blandt både borgere, politikere og embedsmænd er der stor tilfredshed med den nye styreform. Siden august 2015 er der besluttet 23 af den slags opgaveudvalg. De 13 er i gang eller af- N — Procentdi erenceindeks (PDI), hvor udsagnene ‘Fuldstændig uenig’, ‘Meget uenig’ og ‘Delvist uenig’ er fratrukket udsagnene ‘Fuldstændig enig’, ‘Meget enig’ og ‘Delvist enig’. sluttet, og de næste 10 begynder i 2017. En opgørelse foretaget af Gentofte Kommune K — Eva Sørensen og Jacob Torng, Roskilde Universitet. for Mandag Morgen viser, at 107 borgere fore- løbig har været direkte medlemmer af opgaveudvalgene. Næsten lige så mange skal nu i 50 unge overnattede bl.a. i rådssalen,” siger af de mest succesrige nyskabelser, som aldrig gang i de nye udvalg. Hans Toft. var blevet født i den ‘gamle’ politiske arbejds- Herudover har yderligere 257 borgere og Nogle udvalg har en levetid på kun et halvt form, fremhæver de begge IKEA i Gentofte. 193 repræsentanter fra virksomheder og inte- år. Andre har en levetid på to år. Det afhænger Det lokale varehus har da også høstet store resseorganisationer været involveret i arbej- af den enkelte opgave og udfordringens stør- roser for at skaffe flygtninge hurtigt i arbejds- det i de forskellige udvalg via f.eks. arbejds- relse. De gamle, faste udvalg er ikke nedlagt. praktik og kombinere det med sprogunder- grupper og seminarer. Og over 100 unge har De består fortsat. Men de mødes nu blot en visning på arbejdspladsen organiseret af den været interviewet, og 1.500 unge har bidraget gang i kvartalet og fungerer som bindeled kommunale sprogskole. Her lærer flygtninge med svar på en ungeundersøgelse i forbin- mellem kommunalbestyrelsen og opgaveud- hurtigt forskellen på en drømmeseng og en delse med den nye ungepolitik. valgene. tremmeseng. De får et nyt netværk, deltager i “De unge var selv med til at bestemme, firmafester og løber med i DHL-stafetten. hvordan den nye ungepolitik skulle lanceres. Aldrig født i det gamle system Den daværende varehuschef, Mads Chri- De lavede en camp på rådhuset i et døgn, la- Når borgmester Hans Toft og kommunaldi- stensen, var selv medlem af opgaveudvalget vede rådhushallen om til en festsal, og over rektør Frank E. Andersen skal udpege nogle for integration. IKEA-casen har da også gået

2. JANUAR • MANDAG MORGEN — — 36 — sin sejrsgang i de nationale aviser og tv-nyhe- er ved at udvikle en ny og innovativ form for der. Og som en person udtrykker det i den nye borgerinddragelse. evaluering af Gentofte-modellen: “Det er en øvelse i at styrke politikerrollen. “Det havde aldrig set dagens lys, hvis vi Denne Politikerne vil udfordres og forstyrres. De vil ikke havde haft et udvalg, hvor virksomheder, have nye ideer og mod- og medspil. Det er en skoler, integrationsråd og en masse andre nye politiske af modellens styrker, og det kan andre kom- satte sig sammen og sagde: ‘Hvordan løser vi muner lære meget af,” siger Jacob Torfing. det her?’” arbejdsform Den nye evaluering viser da også, at folk Et andet eksempel er ungepolitikken. Un- har været meget glade for at deltage i opgave- der arbejdet i Opgaveudvalget for Ungepolitik med at definere udvalgene. 90 pct. af deltagerne oplevede, at blev det klart, at mange unge ikke kender nok politikerne var meget lydhøre over for deres til muligheder og tilbud i kommunen – hver- udfordringer og ideer. Næsten lige så mange – 85 pct. – mener, ken med hensyn til vejledning og støtte eller at der var gode muligheder for at give politi- tilbud om sociale fællesskaber og kultur. Som finde løsninger i kerne respons på nye forslag og ideer. Og hele kommunaldirektør Frank E. Andersen forkla- 92 pct. giver udtryk for, at det har været spæn- rer: tæt samspil med dende at deltage, og at de gerne vil deltage en “Vi fandt ud af, at den vejledning, vi har gi- anden gang. vet de unge, ikke var tilfredsstilende. De unge borgerne er helt følte ikke, at de blev udfordret, men nærmest Nye ideer i pipelinen bare per automatik røg videre til gymnasiet sikkert kommet De nye opgaveudvalg ser da også ud til at fort- efter skolen. Nu har vi fået en ungepolitik sætte fremover. Som borgmester Hans Toft med større fokus på vejledning. Det havde vi for at blive. udtrykker det. ikke fået, hvis de unge og politikerne ikke var “Det har været meget positivt at arbejde blevet sat så tæt sammen.” endnu tættere sammen med borgerne. Denne Arbejdet i opgaveudvalget har også resul- Hans Toft (K) nye politiske arbejdsform med at definere Borgmester, Gentofte Kommune teret i et mobilt ungekontor, der er en ombyg- udfordringer og finde løsninger i tæt samspil get foodtruck, der kan bookes af både unge med borgerne er helt sikkert kommet for at og voksne. Bilen kan f.eks. bruges som alter- blive.” nativ ramme for vejledning til kampagner, Han er dog også opmærksom på, at der er ved koncerter eller som et mobilt mødested. gode og brugbare løsninger, som ellers ikke ting, som skal justeres. Den nye evaluering Det mobile ungekontor er klar til at rulle til ville have været udviklet i det ‘gamle’ politi- afslører et stort ønske blandt politikerne om marts. ske system. Se figur 2. at sikre større deling af viden på tværs af de En politiker forklarer det på denne måde: mange forskellige opgaveudvalg. Tanken er 10 pct. er genialt “Jeg vil sige, at 90 pct. af det, der kommer derfor, at når de enkelte opgaveudvalg frem- Borgmesteren og kommunaldirektøren frem- ud af det, giver ikke så meget nyt. Men de sid- over en gang i kvartalet aflægger rapport til hæver også Rasmus Vejbæk-Zerr, medejer af ste 10 pct. er nogle rigtig gode, nye ideer.” et af de stående udvalg, bliver der samtidig supermarkedet Meny på Strandvejen i Hel- Det kan umiddelbart lyde af lidt. Men afholdt et politisk temamøde, som hele kom- lerup, som et eksempel på en nyskabelse, der mange CEO’er i private virksomheder ville munalbestyrelsen kan deltage i. Dermed kan ikke var kommet i stand uden de nye udvalg. formentlig slikke sig om munden helt frem man få gang i en politisk debat om de enkelte Rasmus Vejbæk-Zerr er medlem af op- til fremlæggelsen af årsregnskabet, hvis 10 forslag og prioriteringer. gaveudvalget for en ny sundhedspolitik, og pct. af deres innovative ideer blev realiseret. Evalueringen har også afsløret et ønske han er blevet så inspireret, at han nu bliver en blandt borgerne i opgaveudvalgene om at få slags ambassadør. Han vil i tilknytning til sin Kunsten at inddrage borgerne mulighed for at følge deres vedtagne forslag butik på Strandvejen skabe et køkken, hvor En af årsagerne til Gentoftes succes med at få helt ud i livet. Det kan være svært i dag, hvis skolebørn i dagtimerne kan blive undervist borgerne ind i maskinrummet ligger i selve det midlertidige udvalg er nedlagt. Det skal i råvarer. Tanken er også, at unge piger kan rekrutteringen. Lige fra begyndelsen har po- ændres, fastslår borgmester Hans Toft, så komme på rygestopkursus i samarbejde med litikerne ønsket sig en langt bredere kreds af folk kan være med til at følge forslagene helt fitnesscentret på den anden side af gaden, og borgere end blot Tordenskjolds sædvanlige til dørs. at køkkenet også skal bruges til undervisning fodtudser, hvis holdninger de kender i forve- Kommunalbestyrelsen ønsker at gå endnu i sunde madvaner til de mange præ-diabeti- jen, folk med den ‘rigtige’ partifarve eller blot længere og udvide samarbejdet med borgere, kere, der er i kommunen. dem, som kom først til mølle. De vil have fat i virksomheder og foreninger. Politikerne har i Gentoftes nye plan for trafiksikkerheden dem med viden og erfaringer, som kan sætte deres budgetplan for de næste to år planer om er også nyskabende. Takket været ideerne nye perspektiver på udfordringerne. at lave forsøg med borgerbudgetter, et såkaldt fra en gruppe af borgere i opgaveudvalget er Hvert enkelt udvalg har i sit kommissori- ambassadørkorps skal eksperimentere med strategien nu lagt om. Nu bliver der primært um beskrevet, hvilke kompetenceprofiler der nye måder at lave politikopfølgning på, et ad- fokuseret på trafikadfærd baseret på nudging er brug for. Der bliver annonceret i lokale me- visory board skal rådgive økonomiudvalget, frem for på blot at investere i dyre trafikom- dier efter interesserede, men politikerne kan og en tænketank skal komme med forslag til lægninger og infrastruktur. også pege på personer, og folk stiller sig gerne at styrke ungdomsuddannelsesområdet. Der er da også en bred enighed blandt de til rådighed. Da der skulle sættes navne på Professor Jacob Torfing forudser, at flere lokale politikere om, at de selv har fået ny in- medlemmer af de første opgaveudvalg, kon- kommuner nu følger i Gentoftes fodspor. spiration ved at få borgerne med helt ind i de taktede forvaltningen 73 borgere for at høre, “Jeg oplever en enorm interesse fra andre politiske maskinrum. Evalueringen fra de to om de ville være med. Kun et par stykker sag- kommuner om den nye arbejdsform i Gen- RUC-professorer viser, at over halvdelen – 53 de nej. Nogle udvalg har holdt camps, været tofte. Selv i Norge løber det nu som en step- pct. – mener, at de har fået nye ideer til muli- på institutionsbesøg eller lavet høringer, og pebrand, og her er nogle kommuner nu ved ge løsninger. Og 48 pct. af politikerne mener, mange har nedsat arbejdsgrupper. at indføre modellen. Jeg tror, at Gentofte har at opgaveudvalget har bidraget til at udvikle Professor Jacob Torfing mener, at Gentofte ramt en nerve” •

— 37 — BLOG

Demokratisk dannelse blandt unge anno 2016 er lig handling, konkret ansvarstagen og fucking ambitiøse fællesskaber.

De unge forandrer måden, samfundet forandres på

SAMFUNDSENGAGEMENT

emokratiet er aldrig sikret, men et sindelag, som hver ny generation må tilegne sig og “D gøre til sit eget.” Ordene er Hal Kochs, founding father til en god del af vores kulturelle demokratiske opfattelse og til flere institutioner født i demokratiseringens navn. Og samtidig en skarp analytiker, udi hvordan vi kan og skal forstå demokrati og demokratisering som en dynamisk kulturel forhandling fra generation til generation. Her Amalie Sondorp Utzon må hver generation vinde sin kamp for demokratiet. Landsformand for Vi kan med andre ord ikke forfalde til det, der vir- Ungdommens Røde Kors kede i går, når ungdommen af i morgen skal tilbydes rammer at udfolde deres samfundsengagement i. I Ungdommens Røde Kors er vi sat i verden for at engagere børn og unge i fællesskaber, som går på tværs af sociale skel. Vi får den tidligere unge misbruger med i fællesska- repræsenterer en forsvindende lille del af de mere end bet, og vi lader den unge akademiker erfare, at hun og 17.000 børn og unge, som vi engagerer igennem vores den unge hjemløse er ligeværdige og lige betydnings- aktiviteter i løbet af et år. fulde for, at deres ugentlig madklub fungerer. En del af forklaringen på denne umiddelbart store Med andre ord lykkes Ungdommens Røde Kors først, demokratiske fiasko skal findes i den måde, som unge når ungdommen engagerer sig i hinanden og får alle – mennesker udlever deres demokratiske engagement på. også dem, de har mindst til fælles med – med ombord i Ungdommen af i dag vægter det direkte engage- de brede, frivillige fællesskaber. ment: Der skal sættes handling bag ordene og tages Heldigvis lader det sig ofte gøre at få alle med, og det konkret ansvar i civilsamfundet. er svært ikke at blive stolt på fællesskabets vegne, når En ung fyr, Mads, som er frivillig studiestøtte for en det lykkes. Når vi får den tidligere unge misbruger til at ung indsat i uddannelse, har sagt det ganske rammende medbringe bolde til næste uges fodboldtræning, velvi- og enkelt: dende, at han har brug for at blive forpligtet af fælles- “Hvis jeg gerne vil have det samfund, hvor tidligere skabet for at se mening i at holde sig stoffri en uge mere. straffede kommer ud og får et ikke-kriminelt liv bagef- Når den charmerende, unge frivillige på ferielejren ter, så må jeg vel også selv lægge en lille indsats i, at det fortæller, hvordan hans barndoms bedste minder stam- sker”. mer fra netop vores ferielejre, og hvordan de plantede I det citat ser jeg en essens af det, vi i Ungdommens kimen til at engagere sig i samfundet. Eller når den Røde Kors ser som en bevægelse, der pibler frem blandt stærke, unge kvinde fortæller, hvordan hun brænder for unge. at forandre sit lokalområde til det bedre gennem ung- I vores – og heldigvis også i mange andre foreninger domsfrivillighed. og organisationer – kan vi se, at unge vælger den kon- Succesen er i sin natur stor for den enkelte – men i krete handling til og de større, typisk mere luftige, dis- den grad også for et samfund, der har alt at vinde ved, kussioner og vedtægtsbestemmelser fra. at vi også i de mere udsatte boligområder kan engagere For dem betyder det mere, om du står i madklub- unge i meningsfulde fællesskaber. ben onsdag aften og laver kødsovs med ham den unge hjemløse, som regner med, at du kommer, end om du er Forandring gennem handling betalende medlem i et stort antal foreninger. Det er den Jeg har før, en smule karikeret, påstået, at vi lige så godt konkrete handling og det direkte ansvar, som ungdom- kunne iscenesætte selvsamme succeshistorier som men kan se forandringskraften i. fiaskoer. Tag f.eks. vores landsmøde. Det favner ikke den tidligere kriminelle eller misbruger. Her sidder Idealisme møder pragmatisme der ikke unge hjemløse fra madklubben og præsente- Den ungdom, vi engagerer i Ungdommens Røde Kors, rer vedtægtsændringsforslag. Ligesom landsmødet kun forandrer ikke samfundet med balkonerklæringer, men

2. JAN. • MANDAG MORGEN — 38 — BLOG

lesskaber, der ikke stiller sig tilfredse med en velafholdt generalforsamling og god ro og orden i opstillingskøen til Den ungdom, bestyrelsen. Den form for demokratisk engagement skal understøt- vi engagerer i tes langt bedre end det, vi ser i dag. I dag honoreres det traditionelle foreningsmedlemskab via offentlige puljer Ungdommens Røde og paraplyorganisationer som eksempelvis Dansk Ung- doms Fællesråd mere end det spirende, mere viltre sam- Kors, forandrer ikke fundsengagement, vi ser uden for foreningerne. Eksperi- menterne og de nye måder at organisere sig på må vige for samfundet med det medlemsbaserede foreningsbegreb, vi kender. Det er brandærgerligt.

balkonerklæringer, Samfundsengagement via PlayStation men ved at smøge I Ungdommens Røde Kors tror vi på ungdommen – også når de unge ikke organiserer sig traditionelt gennem for- ærmerne op og eninger. Vi tror også på, at vi ikke på forhånd kan definere, præcis hvordan ungdomsengagementet skal tage sig ud gå konkret til den for at skabe den samfundsforpligtelse, som er så væsent- lig for demokratisk deltagelse. virkelighed, de møder. Et godt billede på det var den håndfuld drenge, som hang ud omkring et af vores ’fællesværker’ i et udsat bo- ligområde. Fællesværkets aktiviteter bød på traditionelle aktiviteter som lektiecafé, børneklub og madklub, og selv om drengene åbenlyst var i målgruppen for aktiviteterne, kom de aldrig indenfor. Det var først, da de frivillige gik til ved at smøge ærmerne op og gå konkret til den virkelig- dem og spurgte, hvad de kunne tænke sig at stå for i fæl- hed, de møder. lesværket, at der kom hul igennem. Der er på én og samme tid en ukuelig idealisme og en “Vi vil gerne lave en FIFA-turnering med de andre!” var indædt pragmatisme over, at det er gennem sociale hand- svaret. lingsfællesskaber, at flere og flere unge engagerer sig i de- Og selv om det ikke lyder synderligt Hal Kochsk, blev res omverden. FIFA-turneringen iværksat med drengene som ansvarlige. Ukuelig idealisme, fordi unge i dag f.eks. engagerer sig Og selv om selve indholdet – et fodboldspil på PlayStation i at integrere nytilkomne flygtninge, selv om den politiske – ikke i sig selv lyder så samfundsengagerende, var struk- virkelighed og generelle folkestemning kan skabe en vis turen omkring aktiviteten pludselig noget, der rykkede. oplevelse af modvind for projektet. Drengene var med og oplevede for første gang at tage Indædt pragmatisme, fordi unge ser sig nødsaget til ansvar for et større fællesskab. De stod for FIFA-træning, selv at tage direkte affære for en ønsket samfundsforan- tæt monitorering af konkurrencen og sørgede for, at de dring. andre børn og unge blev en del af FIFA-fællesskabet. Al- Analysen af denne bevægelse har jeg hørt forklaret ternativet havde været, at drengene havde stået udenfor med institutionstræthed blandt en ungdom, som er vok- endnu. set op i en tid præget af finanskriseefterveer og internati- Hver generation skal finde sin form for demokrati. I onale institutioner, som har svært ved at adressere tidens disse år er ungdommen i fuld gang med at forandre må- store udfordringer som migrations- og flygtningestrøm- den, samfundet forandres på. Den bevægelse er båret af me og klimaudfordringer. handling, den pragmatiske indstilling, at vi selv er nødt Demokratisk dannelse blandt unge anno 2016 er lig til at tage vores del af ansvaret, og en tro på civilsam- handling, konkret ansvarstagen og fucking ambitiøse fæl- fundet. Det kan kun blive godt! •

Ansvarshavende chefredaktør og direktør, Lisbeth Knudsen, [email protected]. Redaktionen: Laura Ellemann-Jensen, [email protected], Torben K. Andersen, [email protected], Josephine Bachmann Vildgaard, [email protected], Andreas Baumann, [email protected], Caroline Damsgaard Christensen, [email protected], Thomas Hedin, [email protected], Jesper Bernstorf Jensen, [email protected], Claus Kragh, [email protected], Jens Jørgen Madsen, [email protected], Jens Reiermann, [email protected], Marianne Kristensen Schacht, [email protected], Bjarke Wiegand, [email protected] og Andreas Bay Larsen, [email protected]. Grafik: Michael Hernvig, [email protected], Natasja Lykke Jensen, [email protected]. Abonnement: Martin Frost, [email protected], Andrejs Visockis, [email protected] og Heidi K. Rasmussen, [email protected]. Annoncesalg: NICHEHUSET, Bredgade 23, DK-1260 København K Kontakt: T 35 35 10 10, [email protected], www.nichehuset.dk/mandagmorgen

Mandag Morgen udgives af Mandag Morgen ApS – et 100 % ejet datterselskab af Altinget v/ ejer og adm. direktør Rasmus Nielsen. Citater fra Mandag Morgen er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Kopiering er kun tilladt ifølge Copydan-aftaler. Tryk: KLS PurePrint A/S. ISSN: 0905-4332 (online: 2245-6058). Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk. Læs mere på Mandag Morgens hjemmeside, mm.dk. med adgang til Arkiv, Videnbank, MM data m.v. Mandag Morgen, Bredgade 34, 1260 København K, tlf. +45 3393 9323. Her er din nye mytedræber:

leveret af Mandag Morgen

Vær med til at BÅDE SANDT SANDT MEGA- SANDT ANER kvalificere den LØGN! OG ? DET offentlige debat! FALSK FALSK FALSK ! IKKE

Alting er ikke lige rigtigt, og ikke alle synspunkter er lige meget værd, hvis de bygger på løsagtige påstande. Vi tager beslutningstagerne og samfunds- debattørerne på ordet, undersøger sandhedsværdien, nuancerer deres på- stande og korrigerer, hvor der er behov for det.

Vores læsere er sandhedsjægere. Vi kan kun nå vores mål med din hjælp. Vi sidder klar til at tjekke en påstand, et udsagn eller et budskab, du har hørt eller set i den offentlige debat. Og har du endda researchet på sagen, modtager vi også meget gerne dit materiale.

Find os på Tip os på www.TjekDet.dk [email protected]

Følg os på Tweet os på facebook.com/tjekdetdk twitter.com/TjekDet