Rapport Fra Arbejdsgruppen for Natur Og Geologi

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Rapport Fra Arbejdsgruppen for Natur Og Geologi RAPPORT Arbejdsgruppen for Natur og Geologi Rapport fra arbejdsgruppen for Natur og Geologi Pilotprojekt Nationalpark Møn april 2005 Udgivet af: Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur og Plankontoret, marts 2005 for Pilotprojekt Nationalpark Møn Kortmateriale: 1992/KD.86.10.37 © Kort- og Martrikelstyrelsen Forfatter: Natur- og Geologigruppen Redigering: Lars Malmborg Foto: Natur- og Plankontoret Storstrøms Amt Billeder af dyr og planter: Lars Malmborg - med mindre andet er nævnt ved det aktuelle foto Forside Stort billede: Udsigt fra Høvblege mod øst Indsat: Horndrager, Møns Klint og Sortplettet blåfugl (Per Stadel Nielsen) Repro og Tryk: Papir Omslag: 200 g Finn Card, svanemærket Indhold: 100 g Red Label, svanemærket Oplag: 75 stk. Rapport fra arbejdsgruppen for Natur og Geologi Pilotprojekt Nationalpark Møn april 2005 Forord Natur- og Geologigruppen under Pilotprojekt Nationalpark Møn afle- verer hermed vores rapport til Styregruppen for projektet i forventning om seriøs behandling. Møns storslåede natur har altid fængslet. Særlig stor opmærksomhed samler sig naturligt nok om Møns Klint, som er et nationalt klenodie, der i landskabelig skønhed tåler sammenligning med de ypperste na- turområder i Danmark og udlandet. Ulvshale og Nyord rummer lige- ledes naturværdier af international betydning. Men Møn rummer meget mere end det. Vores egen undersøgelse af oplevede naturværdier på Møn viser, at betydningen af områderne med de største naturværdier ikke er de eneste områder, som rummer store og værdifulde oplevelsesmæssige værdier for lokalbefolkningen. Alle kystområder er af meget stor værdi for en kommende national- park på Møn. På trods af mange undersøgelser er der stadig behov for mere viden. I overensstemmelse med vores vision er det nødvendigt at få belyst og planlagt for naturværdier • På den resterende del af Møn uden for søgeområdet • På søterritoriet omkring Møn Under hele forløbet i arbejdsgruppen har det været ønsket at beskytte, genskabe og styrke Møns unikke naturmæssige kvaliteter, men vel at mærke med lokalbefolkningens accept og opbakning. Det forudsætter fordelagtige tilbud om ekstensivering af jordbrugsdriften til fordel for attraktiv egnskarakteristiske natur samt frivillighed som nøglebegre- ber. Masai Proverb skrev engang følgende kloge ord: Vær god ved jorden. Du har ikke fået den af dine forældre Du har lånt den af dine børn Oprettelse af en Nationalpark på Møn vil være en attraktiv måde at forvalte dette lån samt en ansvarlig og værdifuld fremtidssikring for vore børn. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé .............................................................................7 2. Vision.................................................................................9 3. Geografisk afgrænsning ..................................................12 4. Mål og handlingsplan.......................................................13 Overordnede mål.............................................................13 Mål for skove: ..................................................................13 Handling .............................................................................. 14 Mål for kyster ...................................................................14 Mål for overdrev...............................................................14 Handling .............................................................................. 14 Mål for vådområder .........................................................15 Handling .............................................................................. 15 Mål for økologiske forbindelser .......................................15 Mål for dyr og planter.......................................................16 Handling .............................................................................. 16 Mål for landskabsområder...............................................17 Handling .............................................................................. 17 Mål for friluftsliv................................................................18 Jagt ...................................................................................... 18 Handling .............................................................................. 18 Mål for formidling.............................................................19 Handling .............................................................................. 19 Mål for lokalsamfund .......................................................20 Handling .............................................................................. 21 5. Arbejdsgruppens forslag til en nationalpark ....................23 Naturplan............................................................................. 23 Beskyttelse og benyttelse .................................................... 24 Zonering .............................................................................. 24 6. Naturgrundlaget...............................................................30 Nuværende naturværdier ................................................30 Uforstyrret natur.................................................................. 30 Nøglearter i uforstyrret natur............................................... 32 Lettere kulturpåvirket natur................................................. 33 Nøglearter for den lettere påvirkede natur........................... 33 Stærkt kulturpåvirket natur.................................................. 34 Nøglearter for kulturlandskabet........................................... 35 Tabte naturværdier .............................................................. 35 Forsvundne nøglearter......................................................... 36 Trusler ................................................................................. 37 Vigtige indsatsområder........................................................ 38 Nye muligheder ................................................................... 40 Potentielle naturværdier ..................................................40 7. Fremtidig forvaltningsstruktur ..........................................42 8. Den videre proces ...........................................................44 9. Procesbeskrivelse ...........................................................45 10. Bilag.................................................................................47 Ad. 1.1 Sammenfatning af de geologiske undersøgelser .... 48 Ad. 1.2 Sammenfatning af NATURA 2000-planlægning... 50 Ad. 1.3 Sammenfatning af Naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn............................................................... 52 Ad. 1.4 Sammenfatning af Plejeplan for Høvblege og Jydelejet ..................................................................................... 54 Ad. 1.5. Sammenfatning af sårbarhedsplanen..................... 56 Ad. 1.7 Sammenfatning af lokale oplevelsesværdier på Møn ................................................................................................... 59 Ad. 1.8. Sammenfatning af Rødlistede arter på Møn.......... 62 Jagt i Nationalpark Møn...................................................... 64 Mindretalsudtalelse ............................................................. 66 11. Oversigt over relevant amtslig litteratur og aktiviteter i søgeområdet for NP Møn.........................................................67 Bødkermosen med rigkæret og Mandehøj på Østmøn 1. Resumé Natur- og Geologigruppen har udarbejdet en vision, som gradvist skal omfatte hele Møn med tilgrænsende vandområder til en samlet nationalpark. Arbejdsgruppen har lagt en række overordnede mål til grund for anbe- faling af en nationalpark: Møns biologiske og geologiske egenart og mangfoldighed – bl.a. områdets unikke fugle, insekt- plante- og svampeliv - skal sikres og styrkes Varig sikring, genopretning og etablering af store og sammenhæn- gende naturområder med centrale dele, som lægges urørt I nationalparkens kerneområder går beskyttelsen forud for benyttel- sen Møns landskabelige værdier skal understøttes og udbygges Spredningsmuligheder for planter og dyr skal sikres og forbedres Lokalsamfundene skal sikres som levende og velfungerende Nationalparken etableres ved frivillighed. Udbygningen foregår i tre etaper over de næste 100 år. Det vil sikre, udbygning sker i et tempo, der sikrer lokal accept af bevarelse og udnyttelse af de mønske naturværdier. Vi forudsætter reel økonomisk kompensation eller støtte til de lodsejere, der vælger at deltage i en øko- logisk bæredygtig udviklingsproces. En samlet nationalparkplan skal udarbejdes, der igangsætter nødvendi- ge undersøgelser og fremlægger en plan for udbygning af nationalparken i de kommende etaper for hele Møn med omgivende farvand. Første etape vil være • at udpege søgeområdet for pilotprojektet til en nationalpark samt at sikre en optimal forvaltning af kerneområderne for na- tur på Høje Møn, Busemarke Mose, Ulvshale og Nyord med omgivende farvand • at overdrevsområderne på Østmøn bliver udbygge • at nedlagte vådområder bliver genskabt • at forbindelsen mellem kerneområder og mulighederne for arter- nes spredning og etablering på nye lokaliteter bliver sikret. Vi har udarbejdet et meget konkret forslag til forvaltningsstruktur af nationalparken – se side 21. Her foreslår vi, at der både etableres et styrende Nationalparkbestyrelse sammen med et i lokalbefolkningen bredt repræsenteret Borgerråd, som har halvdelen af pladserne i Na- tionalparkbestyrelsen. Rådene agerer på baggrund af en af miljømini- steren godkendt
Recommended publications
  • Møns Klint and Klintholm
    GeoCenter Møns Klint GeoCenter Møns Klint is located right by the edge of the cliff. The Center Welcome to Møns Klint disseminates information about the nature and countryside at Møns Klint on behalf of the Danish Nature Agency through the school services, guided Møns Klint is a unique natural area; not merely in Denmark but also in a tours, and a large exhibition. The GeoCenter’s exhibition offers many activi- worldwide context. This folder will provide you with general information ties, with further information about the cliff. You may experience life in the about the cliff (Møns Klint), and the beautiful landscape of Høje Møn chalky ocean, walk through a glacier in the ice age, participate in activities, behind it. In addition, you will be given an overview of the many oppor- and see the ideas of five of Denmark’s best artists of what the geological tunities for experiencing nature’s attractions. The Danish Nature Agency creation of Møns Klint looked like. The GeoCenter is closed for the winter in and GeoCenter Møns Klint wish you a pleasant tour! the period from 1 November until Easter. Møns Klint and Klintholm Contact the Center on telephone: +45 55 86 36 00 or by e-mail: Høje Møn preservation [email protected]. For more information about GeoCenter Møns Klint In 1983 the whole of Møns Klint and the areas behind the cliff were listed as (in Danish) visit www.moensklint.dk. protected areas. The objective of preservation is to protect the great natural value of the area, and ensure that visitors have access to nature.
    [Show full text]
  • På Mountainbike I Klinteskoven Har Du Mulighed for at Kombinere Fysisk Møns Klint V S Vandrerhjem L Udfordring Med Smukke Naturoplevelser
    Naturen på ruten Cykling i skoven – hvor og hvordan For den opmærksomme mountainbike-kører er der mulig- Reglerne for cykling i skovene er bestemt i Naturbeskyttel- hed for store naturoplevelser på ruten. Det kuperede sesloven. terræn byder hele tiden på nye landskabelige indtryk. Du I skoven må du cykle på alle veje og stier. Derimod må du kommer tæt på kanten af klinten og kan stille cyklen og ikke cykle i skovbunden, nedad skrænter eller på stendiger nyde udsigten. eller gravhøje. Cykling disse steder kan ødelægge skoven og Du kører mest i løvskov med bøg, ahorn og ask. Og så dens fortidsminder. Så hold dig til de markerede ruter. kommer du forbi nogle smukke skovmoser med elletræer Al færdsel og cykling er på eget ansvar. Ifølge Færdselslo- og fugleliv. ven skal hastigheden afpasses efter forholdene med særligt Skovens flora veksler mellem almindelige skovbundsplanter hensyn til andres sikkerhed. Det stiller særlige krav i skoven, og sjældne urter. Selv om mountainbikeruten er ført uden hvor udsynet ofte er ringe og underlaget løst eller glat. om de mest sårbare områder, så kan du være heldig at se flere af områdets vilde orkidéer. Vis hensyn når du cykler i skoven Naturstyrelsen håber du vil nyde turen i skoven og passe • Vis hensyn til andre skovgæster. Sæt farten ned når godt på de andre gæster, naturen, gravhøjene og dig selv. du nærmer dig, og vær opmærksom på om de har opdaget dig. • Kør kun på skovveje og stier eller på ruter udlagt til MTB-kørsel. • Undgå, så vidt muligt, at køre på ridestier og de markerede vandrestier (markeret med gule pletter).
    [Show full text]
  • DARK SKY PARK & COMMUNITY Vordingborg.Dk/Biosfaere-Moen DARK SKY DARK MØN & NYORD
    INTERNATIONAL DARK SKY PARK & COMMUNITY SKY PARK DARK INTERNATIONAL BEVAR NATTEMØRKET - 5 ENKELTE REGLER 5 FAUSTREGELN TOP 5 TO SAVE THE DARK SKY FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN TIL EN KLAR NATTEHIMMEL Send ikke lys mod himlen. • INTET lys over vandret. Keine Lichtabstrahlung nach oben. • Åbne armaturer med synlige pærer skal være varme i lyset Don’t light up the sky. (2000-2300 Kelvin) og må ikke afgive mere end 130 lumen. • Lyset bør ikke indholde for meget gulgrønt eller blåt lys for at undgå at tiltræke insekter. Runde kupler sender også lys opad. DIE ERSTEN SCHRITTE ZU EINEM STERNEN- Runde Kuppeln strahlen auch nach oben. KLAREN NACHTHIMMEL Round domes also send light upwards. • KEIN Licht über der Horizontalen. • Offene Leuchten mit sichtbaren Glühbirnen müssen im Licht warm sein (2000-2300 Kelvin) und dürfen nicht mehr als 130 Lumen liefern Tænd kun for lys, når nødvendigt. Brug timer • Das Licht sollte nicht zu viel Gelbgrün oder blaues Licht og bevægelsermelder. enthalten, damit Insekten nicht angelockt werden. Nutzen Sie Timer und Bewegungsmelder. Use timer and motion detector. FIRST STEPS TO A BRIGHT STARRY SKY • NO light over horizontal. Brug kun den nødvendige lysmængde. • Open luminaries with visible bulbs must be warm in the light Verwenden Sie nur die notwendige Lichtmenge. (2000-2300 Kelvin) and must not deliver more than 130 lumens. Use only the required brightness. • The light should not contain too much yellowish green or blue light to avoid attraction of insects. vordingborg.dk/biosfaere-moen Eksempler på Dark Sky udendørslamper. Send ikke lys over vandret. Beispiele für Dark SkyAußenleuchten. Richten Sie den Lichtstrahlwaagerecht aus.
    [Show full text]
  • Logi Med Sjæl Og Charme
    TIENDEGAARDEN TIDENDE Udgave 1 anno 1902 www.tiendegaarden.dk Logi med sjæl og charme Feriegæster gennem generationer Da Tiendegaarden blev bygget for snart 100 år siden, stod det ikke skrevet i planerne, at stuehus og ladelænger skulle huse andet end en landsmandsfamilie og dens levebrød. Men i 50 år har famlien Nøhrs kvinder også taget imod turister. 1961 redte Inger Nøhr den første en seng på en slægtsgård med sjæl! I gæsteseng på Tiendegaarden. Siden da har stedet taget imod turister. Ikke uden kamp Gæsterne gav landmandsfruen Inger en indtægt, der var hendes egen. Dog mente hendes ægtemand, at overskuddet var bedst brugt på en ny traktor. Men det var hans kone ikke enig i. Inger ville bruge pengene på at pleje sin forretning. En dag, mens hendes mand var på landbrugsudstilling, tog hun til byen og købte nye springmadrasser. FOTO: Djan Hyldgaard Hun skaffede de gamle jernsenge Højt til loftet i mere end en forstand og halmmadrasser af vejen og redte Oldefar købte Tiendegaarden og flyttede ind på den gamle gård med en kuffert fuld af visioner. de nye op – og da hendes mand kom hjem, lod hun som ingenting. 1902 købte Susanne Nøhrs olde- ”Jeg elsker stuklofterne og vægdeko- jeg forsøgt at gøre det enkelt og Mange år senere delte hun historien I far, Anders Madsen Nøhr, skødet rationerne, og jeg elsker det gamle tilgængeligt, så man kan gå direkte med sit barnebarn, Susanne Nøhr, På øverste trin er det Inger Nøhr, der drev Tien- til det stykke jord, hvor Tiendegaar- bøgetræ i haven. Det er ikke noget, fra lejligheden og ud i haven, så der i dag driver Tiendegaarden.
    [Show full text]
  • Moen Biosphere Reserve Application
    BIOSPHERE RESERVE NOMINATION FORM September 2016 Moen Biosphere Reserve Application UNESCO - MAN AND THE BIOSPHERE (MAB) PROGRAMME BIOSPHERE RESERVE NOMINATION FORM - SEPTEMBER 2016 !1 www.vordingborg.dk/biosfære UNESCO - MAN AND THE BIOSPHERE (MAB) PROGRAMME BIOSPHERE RESERVE NOMINATION FORM - SEPTEMBER 2016 !2 MOEN BIOSPHERE RESERVE MOEN BIOSPHERE Title: Moen Biosphere Reserve Application Authors: This application is submitted by the Municipality of Vordingborg, Department of Strategy and Implementation, by Annette Tenberg and Anette Petersen. Cover photo: Thomas Ix. Photographies: All photographers are listed in the appendix 5. Maps: Vordingborg Municipality, Anette Petersen Vordingborg, September 2016. www.vordingborg.dk/biosfære UNESCO - MAN AND THE BIOSPHERE (MAB) PROGRAMME BIOSPHERE RESERVE NOMINATION FORM - SEPTEMBER 2016 !3 UNESCO - MAN AND THE BIOSPHERE (MAB) PROGRAMME BIOSPHERE RESERVE NOMINATION FORM - SEPTEMBER 2016 !4 CONTENTS RESERVE MOEN BIOSPHERE PART I: SUMMARY Introduction 1. Proposed name 2. Country name 3. Fulfillment of the Three Functions of Biosphere Reserves 4. Criteria for Designation as a Biosphere Reserve 5. Endorsements PART II: DESCRIPTION 6. Location 7. Area 8. Biogeographical region 9. Land use 10. Human population 11. Biophysical characteristics 12. Ecosystem Services 13. Main Objectives 14. Conservation Function 15. Development Function 16. Logistic support Function 17. Governance, Biosphere Reserve Management and Coordination 18. Special Designations 19. Supporting Documents 20. Addresses Annexes Annex I: MABnet Directory of the Biosphere Reserves Annex II: Promotion and Communication Materials Appendices – Moen Biosphere Reserve Appendices – Moen Biosphere Reserve 1. List of species 2. List of habitats 3. Geological designations 4. Biotope protected areas 5. Protected Areas 6. Management plan Natura 2000 Sites 7. Endorsement letters 8.
    [Show full text]
  • Seværdigheder I Danmark
    E6 SEVÆRDIGHEDER E45 BORÅS I DANMARK GRENEN E20 KR IS TIAN IK Specielt for børn SA 40 ND RV Skagen LA STAV ANGER- BERGE GÖTEBORG N TORSHA VN-SEYÐI SFJØRÐUR 40 SJÆLLAND & BORNHOLM Ålbæk Hirtshals E6 E20 Kinna Bindslev Jerup Tornby 55 Bjergby Strandby SKAGERRAK Sindal LO BORG Lønstrup OS GÖTE 35 HJØRRING FREDERIKSHAVN VENDSYSSEL Løkken Tårs Vrå Sæby Åsa 55 E39 Øster Vrå Vesterø Havn Brønderslev Jerslev Dybvad LÆSØ Blokhus Saltum Byrum E45 41 JAMMERBUGTEN Pandrup Tylstrup Aabybro Hjallerup Asaa Vest- Dronninglund Hanstholm 11 bjerg Varberg 55 Vadum KATTEGAT VESTERHAVET Klim Vodskov Frøstrup 11 Brovst Gjøl Nørresundby Gandrup Fjerritslev Hou Klitmøller 29 Vester Hassing 26 HANHERRED E6 Østerild 11 AALBORG Klarup E20 Nors 29 Nibe Stor- Hals Nørre THY 11 Svenstrup vorde Vorupør Limfjorden Mou Sjørring Sennels Løgstør Thisted Øster Hornum Kongers- Ålborg Snedsted LIVØ 29 lev Bugt Ranum Støvring Falkenberg 26 26 Øster Suldrup Skørping Bælum Koldby Jølby FUR Øster Bedsted Nykøbing M Aars Te rndrup Hurup 13 11 MORS Farsø Haver- Arden Vestervig Glyngøre Als slev 25 Vils Durup 29 AGGER TA NGE Hurup Nørager HIMMERLAND Hadsund ANHOLT AGERØ Roslev Seværdigheder i Danmark – specielt Kortet er opdelt i følgende områder: Thyborøn Gedsted Hvalpsund E45 for børn er et Danmarkskort baseret på Nordjylland SALLING Breum Aalestrup Halmstad Hvid- de velkendte Kraks kort. Kortet hen- HARBOØRE bjerg Hobro Assens Havndal Midtjylland TA NGE JEGINDØ Rødding Jebjerg Mariager vender sig til børn, der gerne vil opleve Sydjylland & Fyn THYHOLM 26 Møldrup Harboøre Danmark og dets seværdigheder og Sjælland & Bornholm Balling 13 udflugtssteder – gerne i selskab med Øster København & Omegn SKIVE Tørslev Mellbystrand Lemvig Hum- Skals Bønnerup forældre, skole eller andre voksne.
    [Show full text]
  • Turisternes Brug Af Naturområderne Og Deres Holdninger Til Møns Natur Og Nationalpark-Projektet
    TURISTERNE, NATUREN OG NATIONALPARKEN AFRAPPORTERING AF UNDERSØGELSE VEDRØRENDE TURISTERNES BRUG AF NATUROMRÅDERNE OG DERES HOLDNINGER TIL MØNS NATUR OG NATIONALPARK-PROJEKTET PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN TOURISM RESEARCH UNIT, AALBORG UNIVERSITET TEAM MØN APS MARTS 2005 1. Indhold 2. Introduktion - om undersøgelsens planlægning og afvikling …...……….. 3 2.1. Baggrund, formål og målgrupper ……………………………………………………... 3 2.2. Undersøgelsens geografi………………………………………………………………… 3 2.3. Projektets indhold og forløb…………………………………………………………….. 4 2.4. Metode …………………………………………………………………………………… 4 2.5. Besvarelserne œ antal og kvalitet 3. Undersøgelse 1 (U1): 3.1. Resultater af spørgsmål i U1 3.2 Kommentarer til U1 …………………………………………………….………………..7 4. Resultater af Undersøgelse 2 (U2) 4.1. Resultater af spørgsmålene i U2……………………… ……………………………………8 4.2. Kommentarer til U 2……………………………………………………………………16 5. Konklusion ………………………………………………………………………….18 Bilag 1. Til opgørelse af nationalpark-skeamer Bilag 2. Spørgeskema for den generelle turistanalyse Bilag 3. Spørgeskema til undersøgelse af turisterne og nationalpark- projektet 2 2. Introduktion - om undersøgelsens planlægning og afvikling 2.1. Baggrund, formål og målgrupper Møn er en turist-ø, og øens feriegæster udgør en vigtig del af naturbrugerne. Det gælder såvel kvantitativt som kvalitativt. Med ca. 500.000 overnatninger pr. år er øens indbyggertal godt og vel fordoblet på et givet tidspunkt i højsæsonen œ som også er den tid af året, hvor naturområderne generelt benyttes mest. Møns turister vælger i høj grad Møn på grund af naturen og bruger den meget. Der er stort behov for at udvikle nye oplevelsesmuligheder i den mønske natur, for at gøre dem tilgængelige og informere om dem. Selv om mange turister har et stort kendskab til Møns natur og er “kvalitetsbrugere“, kan den store turisme indebære en risiko for nedslidning af følsomme naturområder og arter.
    [Show full text]
  • Biosphere Reserve Nomination Form [2016] Part Ii
    BIOSPHERE RESERVE NOMINATION FORM [2016] PART II Moen Biosphere Reserve Application 6. LOCATION (COORDINATES AND MAP(S)) 6.1 Provide the biosphere reserve’s standard geographical coordinates (all projected under WGS 84): Cardinal points: Latitude Longitude Most central point: 54°58'41" N 12°16'53" E The main city Stege Northernmost point: 55°06'50" N 12°11'34" E Bøgestrøm, northwest of the islet Små Ægholme Southernmost point: 54°52'20" N 12°10'45" E Grønsund south of Møn Westernmost point: 54°57'02" N 11°58'52" E Storstrømmen west of Farø Easternmost point: 54°58'07" N 12°34'59" E The Baltic Sea (off Møns Klint) 6.2 Maps 6.2 Location of the proposed biosphere area in a global setting: UNESCO - MAN AND THE BIOSPHERE (MAB) PROGRAMME BIOSPHERE RESERVE NOMINATION FORM - SEPTEMBER 2016 2 7. AREA (see map in full size on page 96 and in the Appendix 9): UNESCO - MAN AND THE BIOSPHERE (MAB) PROGRAMME BIOSPHERE RESERVE NOMINATION FORM - SEPTEMBER 2016 3 Total: (ha) Terrestrial (ha) Marine (ha) Total (ha) 7.1. Core Area 2,767 3,397 6,165 (13,6 %) 7.2. Buffer Zone 2,314 13,100 15,414 (34,2 %) 7.3. Transition Area 18,932 4,608 23,339 (52,2 %) TOTAL: 24,013 (53,2%) 21,105 (48,6%) 45,118 7.4 Brief rationale of this zonation in terms of the respective functions of the biosphere reserve The zonal subdivision in the biosphere candidate area is based on Danish environmental legislation and UNESCO´s guidelines.
    [Show full text]
  • Kort Over Møns Klint Og Klintholm
    Pomle Rende Vandreruter Materialgården 1 Liselund Park, 2,5 km Skovfogedsted Liselund Park er et romantisk haveanlæg fra slutningen af 1700-tallet. Anlagt af Det Norske Hus FARE FOR SKRED Det Kinesiske Antoine de la Calmette som en kærlighedsgave til sin hustru, Lisa. Lysthus Djævlekløften Trappe FÆRDSEL PÅ EGET Du kan fornemme en særlig stemning i Liselund Park. Den forfinede måde at 1 Liselund ny Slot ANSVAR arrangere naturen på, der var populær i slutningen af 1700-tallet: De bløde linjer, LISELUND Lilleklint Skred sker hyppigst søerne, de eksotiske træer, de små bygninger. En total arrangeret ”natur”, - helt Stege15 km Schweizerhytten vinter og forår, men kan i kontrast til den mere vilde natur på Møns Klint. Liselundvej Liselund Slot forekomme hele året rundt. Gå en tur rundt i parken, ned omkring Skriversøen, op over Kragehøj og Kragehøj tilbage i parken igen. Hvis du har tid, kan du tage strand-turen ned ad trapperne 1 Nonnebænk gennem Djævlekløften. Du kan også tage på rundvisning i det gamle Liselund Skriversøen Slot. Der er opslag om tid og pris på bagsiden af slottet. KRAGESKOVEN Liselund forvaltes af Nationalmuseet, www.natmus.dk. Bemærk på skiltene, Lovisehøj at der er særlige regler for ophold i parken. TÆNK på brandfaren 1 VÆRN om skoven og dens værdier Skytteleddet KAST IKKE affald i skoven Det er IKKE tilladt at plukke eller opgrave planter 2 Jydelejet, 3,3 km Kridtstien Slotsgavlene Jydelejet nord for Klinteskoven er en blød afrundet dal, der med spredte grupper Cykel- og vandresti mellem Camping Møns Klint og GeoCenter Møns Klint. af bøge, enebær og andre buske skærer sig ind i landskabet bag klinten.
    [Show full text]
  • 10 Besøgsmål I Møn Biosfæreområde
    1. Møns Klint og Høje Møn / The white chalk cliffs and the hinterland 10 BESØGSMÅL I MØN Handicapvenlig boardwalk Møns Klint / Wheelchair accessible path and viewing platform. Sejlende cykelstier / sailing cycling routes BIOSFÆREOMRÅDE / 10 TIPS TO DISCOVER 2. Liselund Park / 18th-century landscaped park Følgende veteranskibe tilbyder sejlture Handicapvenlig rundtur i Liselund Park / Wheelchair accessible walk med cykel om bord / THE MØN BIOSPHERE RESERVE in the park. The following veteran ships offer boat Købstaden Stege / Medieval town of Stege trips for cyklists 3. By nær skov med handicapvenlige stier, bålhytte mm. / Stege New Forest with wheelchair accessible path and a bonfire hut Færgen Ida / Ferry Ida Møn Biosphere Reserve core areas VELKOMMEN TIL MØN UNESCO BIOSFÆREOMRÅDE Bogø-Stubbekøbing 10 and Dark Sky Park 4. Middelalderhaven i Stege / Medieval garden in Stege Handicapvenlig rundtur i haven/ Wheelchair accessible walk in the garden. Færgen Møn / Ferry Møn 5 Ulvshale urørt skov og kystlandskab / biodiversity forest and Stege - Kalvehave og ture 6 5. Møn Biosfære byder på 450 kvadratkilometer unik og artsrig natur på land og i WILLKOMMEN IM BIOSPHÄRENRESERVAT MØN WELCOME TO THE MØN BIOSPHERE RESERVE coastal landscape. vandet samt på en uforstyrret nattehimmel, hvor du på en stjerneklar nat kan se Møn bietet 450 Quadratkilometer einzigartige und artenreiche Natur an Møn offers 450 square kilometers of unique and diverse land- and water-based Kørestolsegnet trægangbro og fugleskjul ved Gåsesøen i Ulvshale skov Postbåden Røret / Mailboat Røret helt til den næste galakse. I 2017 blev Møn derfor udpeget til Danmarks første Land, im Wasser und einen ungestörten Nachthimmel, an dem Du in einer nature, and undisturbed night skies, where you can gaze into the nearest galaxy / Wooden footbridge and wheel chair accessible bird hide at the ‘lake Nyord-Sydsjælland-Stege UNESCO Biosfæreområde og til Nordens første Dark Sky Park og Community.
    [Show full text]
  • Sårbarhedsanalyse for Pilotprojekt Nationalpark Møn
    PROJEKTRAPPORT 1.5 SÅRBARHEDSANALYSE Sårbarhedsanalyse for Pilotprojekt Nationalpark Møn April 2005 Udarbejdet af Jens Holmegaard og EsbenTindHolm Sukkerfabrikken Kostervej 2 B, 1. - 4780 Stege - tlf. 55 82 65 97 - e-mail [email protected] - [email protected] Sukkerfabrikken Kostervej 2 B, 1. - 4780 Stege - tlf. 55 82 65 97 - e-mail [email protected] - [email protected] INDHOLD 1.5 SÅRBARHEDSANALYSE.................................................................................................................... 1 1 RESUMÉ............................................................................................................................................... 5 2 INDLEDNING .................................................................................................................................... 10 2.1 BAGGRUND.................................................................................................................................. 10 2.2 FORMÅL....................................................................................................................................... 10 2.3 AFGRÆNSNING............................................................................................................................. 11 2.3.1 Emnemæssig afgrænsning ......................................................................................................11 2.3.2 Geografisk afgrænsning ......................................................................................................... 12 2.4 MÅLGRUPPE ................................................................................................................................12
    [Show full text]
  • Sommerfugle Ulvshale Kortlægning O E På Høje Møn Og Og Oversigt
    Sommerfugle på Høje Møn og Ulvshale Kortlægning og oversigt Udarbejdet af Per Stadel Nielsen for Naturstyrelsen Storstrøm 2018 Sommerfugle på Høje Møn og Ulvshale Kortlægning og oversigt Udarbejdet af Per Stadel Nielsen For Naturstyrelsen Storstrøm, januar 2019 på en bevilling fra 15. Junifonden til projektet ”Fremme af biodiversitet i skov – i 2 kerneområder i SØ-Danmark” Citeres som: Stadel Nielsen, P., 2019. Sommerfugle på Høje Møn og Ulvshale. Kortlægning og oversigt. Naturstyrelsen Storstrøm. Tekst: Per Stadel Nielsen Gevninge Bygade 10, DK-4000 Roskilde, [email protected] Fotos: Forfatteren, hvor ikke andet er anført, jf. indledningen Forsidefoto: Jydelejet, Lille Langbjergs østlige ende efter markant reduktion af græsningstrykket. 30. juli 2007. Indsat billede af sortplettet blåfugl Phengaris arion. Redaktion: Naturstyrelsen Storstrøm, Torben Hviid Findes kun digitalt Forord Høje Møn med klinten, Klinteskoven og de store kalkoverdrev er et af Danmarks mest værdifulde naturområder. Her er samlet en stor mangfoldighed af liv - planter, dyr og svampe. Den kalkholdige jordbund er den vigtigste forudsætning, men mangfoldigheden hænger også sammen med, at det kuperede terræn aldrig har været et intensivt produktionsområde. På selve klinten har naturens fri kræfter altid rådet. Naturen i Klinteskovsområdet blev beskyttet med en fredning i 1983, som fastsatte at klintekanten og kalkbakker i den sydlige del af skoven skal henligge urørt. I den statslige del af skoven er der siden i driftsplanerne udpeget yderligere partier med henholdsvis urørt skov og græsningsskov af hensyn til bevarelse af naturværdierne. I efteråret 2018 er der som en del af det samlede nationale udlæg af næsten 14.000 ha skov til biodiversitetsformål tilføjet yderligere 164 ha, så hele den statslige del af Klinteskoven nu, efter en overgangsperiode, er taget ud af produktion.
    [Show full text]