Rapport Fra Arbejdsgruppen for Natur Og Geologi

RAPPORT Arbejdsgruppen for Natur og Geologi

Rapport fra arbejdsgruppen for

Natur og Geologi

Pilotprojekt Nationalpark Møn april 2005

Udgivet af: Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur og Plankontoret, marts 2005 for Pilotprojekt Nationalpark Møn

Kortmateriale: 1992/KD.86.10.37 © Kort- og Martrikelstyrelsen

Forfatter: Natur- og Geologigruppen

Redigering: Lars Malmborg

Foto: Natur- og Plankontoret Storstrøms Amt Billeder af dyr og planter: Lars Malmborg - med mindre andet er nævnt ved det aktuelle foto

Forside Stort billede: Udsigt fra Høvblege mod øst Indsat: Horndrager, Møns Klint og Sortplettet blåfugl (Per Stadel Nielsen)

Repro og Tryk:

Papir Omslag: 200 g Finn Card, svanemærket Indhold: 100 g Red Label, svanemærket

Oplag: 75 stk.

Rapport fra arbejdsgruppen for

Natur og Geologi

Pilotprojekt Nationalpark Møn april 2005 Forord

Natur- og Geologigruppen under Pilotprojekt Nationalpark Møn afle- verer hermed vores rapport til Styregruppen for projektet i forventning om seriøs behandling.

Møns storslåede natur har altid fængslet. Særlig stor opmærksomhed samler sig naturligt nok om Møns Klint, som er et nationalt klenodie, der i landskabelig skønhed tåler sammenligning med de ypperste na- turområder i Danmark og udlandet. Ulvshale og Nyord rummer ligeledes naturværdier af international betydning.

Men Møn rummer meget mere end det. Vores egen undersøgelse af oplevede naturværdier på Møn viser, at betydningen af områderne med de største naturværdier ikke er de eneste områder, som rummer store og værdifulde oplevelsesmæssige værdier for lokalbefolkningen. Alle kystområder er af meget stor værdi for en kommende nationalpark på Møn.

På trods af mange undersøgelser er der stadig behov for mere viden. I overensstemmelse med vores vision er det nødvendigt at få belyst og planlagt for naturværdier • På den resterende del af Møn uden for søgeområdet • På søterritoriet omkring Møn

Under hele forløbet i arbejdsgruppen har det været ønsket at beskytte, genskabe og styrke Møns unikke naturmæssige kvaliteter, men vel at mærke med lokalbefolkningens accept og opbakning. Det forudsætter fordelagtige tilbud om ekstensivering af jordbrugsdriften til fordel for attraktiv egnskarakteristiske natur samt frivillighed som nøglebegre- ber.

Masai Proverb skrev engang følgende kloge ord:

Vær god ved jorden. Du har ikke fået den af dine forældre Du har lånt den af dine børn

Oprettelse af en Nationalpark på Møn vil være en attraktiv måde at forvalte dette lån samt en ansvarlig og værdifuld fremtidssikring for vore børn. INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Resumé ...... 7 2. Vision...... 9 3. Geografisk afgrænsning ...... 12 4. Mål og handlingsplan...... 13 Overordnede mål...... 13 Mål for skove: ...... 13 Handling ...... 14 Mål for kyster ...... 14 Mål for overdrev...... 14 Handling ...... 14 Mål for vådområder ...... 15 Handling ...... 15 Mål for økologiske forbindelser ...... 15 Mål for dyr og planter...... 16 Handling ...... 16 Mål for landskabsområder...... 17 Handling ...... 17 Mål for friluftsliv...... 18 Jagt ...... 18 Handling ...... 18 Mål for formidling...... 19 Handling ...... 19 Mål for lokalsamfund ...... 20 Handling ...... 21 5. Arbejdsgruppens forslag til en nationalpark ...... 23 Naturplan...... 23 Beskyttelse og benyttelse ...... 24 Zonering ...... 24 6. Naturgrundlaget...... 30 Nuværende naturværdier ...... 30 Uforstyrret natur...... 30 Nøglearter i uforstyrret natur...... 32 Lettere kulturpåvirket natur...... 33 Nøglearter for den lettere påvirkede natur...... 33 Stærkt kulturpåvirket natur...... 34 Nøglearter for kulturlandskabet...... 35 Tabte naturværdier ...... 35 Forsvundne nøglearter...... 36 Trusler ...... 37 Vigtige indsatsområder...... 38 Nye muligheder ...... 40 Potentielle naturværdier ...... 40 7. Fremtidig forvaltningsstruktur ...... 42 8. Den videre proces ...... 44 9. Procesbeskrivelse ...... 45 10. Bilag...... 47 Ad. 1.1 Sammenfatning af de geologiske undersøgelser .... 48 Ad. 1.2 Sammenfatning af NATURA 2000-planlægning... 50 Ad. 1.3 Sammenfatning af Naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn...... 52 Ad. 1.4 Sammenfatning af Plejeplan for Høvblege og Jydelejet ...... 54 Ad. 1.5. Sammenfatning af sårbarhedsplanen...... 56 Ad. 1.7 Sammenfatning af lokale oplevelsesværdier på Møn ...... 59 Ad. 1.8. Sammenfatning af Rødlistede arter på Møn...... 62 Jagt i Nationalpark Møn...... 64 Mindretalsudtalelse ...... 66 11. Oversigt over relevant amtslig litteratur og aktiviteter i søgeområdet for NP Møn...... 67

Bødkermosen med rigkæret og Mandehøj på Østmøn

1. Resumé

Natur- og Geologigruppen har udarbejdet en vision, som gradvist skal omfatte hele Møn med tilgrænsende vandområder til en samlet nationalpark.

Arbejdsgruppen har lagt en række overordnede mål til grund for anbe- faling af en nationalpark: Møns biologiske og geologiske egenart og mangfoldighed – bl.a. områdets unikke fugle, insekt- plante- og svampeliv - skal sikres og styrkes Varig sikring, genopretning og etablering af store og sammenhæn- gende naturområder med centrale dele, som lægges urørt I nationalparkens kerneområder går beskyttelsen forud for benyttelsen Møns landskabelige værdier skal understøttes og udbygges Spredningsmuligheder for planter og dyr skal sikres og forbedres Lokalsamfundene skal sikres som levende og velfungerende Nationalparken etableres ved frivillighed.

Udbygningen foregår i tre etaper over de næste 100 år. Det vil sikre, udbygning sker i et tempo, der sikrer lokal accept af bevarelse og udnyttelse af de mønske naturværdier. Vi forudsætter reel økonomisk kompensation eller støtte til de lodsejere, der vælger at deltage i en øko- logisk bæredygtig udviklingsproces.

En samlet nationalparkplan skal udarbejdes, der igangsætter nødvendi- ge undersøgelser og fremlægger en plan for udbygning af nationalparken i de kommende etaper for hele Møn med omgivende farvand.

Første etape vil være • at udpege søgeområdet for pilotprojektet til en nationalpark samt at sikre en optimal forvaltning af kerneområderne for natur på Høje Møn, Busemarke Mose, Ulvshale og Nyord med omgivende farvand • at overdrevsområderne på Østmøn bliver udbygge • at nedlagte vådområder bliver genskabt • at forbindelsen mellem kerneområder og mulighederne for arter- nes spredning og etablering på nye lokaliteter bliver sikret.

Vi har udarbejdet et meget konkret forslag til forvaltningsstruktur af nationalparken – se side 21. Her foreslår vi, at der både etableres et styrende Nationalparkbestyrelse sammen med et i lokalbefolkningen bredt repræsenteret Borgerråd, som har halvdelen af pladserne i Na- tionalparkbestyrelsen. Rådene agerer på baggrund af en af miljømini- steren godkendt naturparkplan, der har karakter af et landsplandirektiv, og som revideres hvert 10. år.

Nationalparken etableres med et egentligt velkomstcenter, som placeres centralt i forhold til nationalparken, og bl.a. derfor ikke kan placeres i det kommende Geocenter, et antal bemandede info- og formidlingscentre samt et antal mindre ubemandede infocentre på formidlingstunge og attraktive lokaliteter for besøgende.

Jagt har været et emne, som har optaget arbejdsgruppen meget. Ar- bejdsgruppen har vedtaget en holdning til jagt i en kommende nationalpark - se målafsnit for friluftsliv og bilag. Et mindretal i gruppen har lavet en udtalelse hertil, som også bringes som bilag.

Væsentlige konklusioner i de af arbejdsgruppens igangsatte konsu- lentundersøgelser er sammenfattet i denne rapports bilagsdel, idet deres sene udarbejdelse har umuliggjort de nødvendige diskussioner, konklusioner og indarbejdelse i vores rapport.

Den Blå anemone - en karakterart for Møn.

2. Vision

Dette er en sammenfatning af de mange og meget forskellige synspunkter og visioner, der undervejs er fremkommet i arbejdsgruppen for Natur og Geologi. Sammenfatningen vil ikke kunne dække hver enkelt af de omkring 46 deltageres synspunkter, ligesom den i mindre grad afspejler synspunkter vedrørende erhvervsudnyttelse, turisme, friluftsliv og fritidsinteresser, som behandles i de 3 øvrige arbejdsgrupper.

Visionen forsøger i første række at fremskrive mulighederne for i det 21. århundrede at bevare, beskytte og genoprette større sammenhængende værdifulde mønske landskaber og deres dyre- og planteliv, samt sikre fremtidige beboere og gæster oplevelsen af disse værdier sammen med de karakteristiske geologiske landskabselementer.

Der er behov for større sammenhængende naturområder om 100 år. Begrundelser: • Intet tyder på, at bolig- og erhvervsbebyggelse, vejudbygning og andre naturforbrugende anlæg ophører i dette århundrede. • Natur, plante- og dyreliv, geologiske fænomener, friluftsaktiviteter i skiftende vind og vejr vil fortsat kunne give glæde, undren, rekreation, fordybelse og holdepunkter i fremtidige generationers tilværelse. • Bevarelse og beskyttelse af levende natur afspejler et samfunds respekt for liv.

I år 2100 udgør Møn med de tilgrænsende vandområder en samlet dansk nationalpark. Begrundelser: • Øen udgør en geografisk veldefineret enhed. • Et større sammenhængende landskab muliggør en større natur- mæssig variation. • Et større område fordeler udnyttelsen og formindsker nedslidnin- gen. • En samlet mønsk nationalpark deler ikke øen og borgerne op i A- og B-hold.

Etablering og udbygning af Nationalparken foregår etapevis og med lokal accept. Begrundelser: • Nationalparken kan uden interessemodsætninger bygges op omkring et søgeområde med offentligt ejede og fredede arealer, f.eks. klint og klinteskov, overdrevs-bakkelandskabet, Udby- Hegnede skov og Ulvshale-Nyord. • Al yderligere udbygning sker i et tempo, der sikrer lokal accept af bevarelse og udnyttelse af de mønske naturværdier (herunder geologiske værdier), samt reel økonomisk kompensation eller

støtte til de lodsejere, der vælger at deltage i en økologisk bære- dygtig udviklingsproces.

Første etape, 2000-2025: Eksisterende kerneområder på Møn har allerede national og international værdi. Det gælder især de offentligt ejede og fredede arealer af Møns Klint og klinteskovsområdet, de kalkholdige overdrevslokaliteter, Ulvs- hale skov og omliggende græs, hede- og rørskovslokaliteter, Nyord strandenge, de lave vandområder med småøer og sandrevler, og de varierede kystlandskaber herunder klinterne langs Hjelm Bugt.

Disse lokaliteter rummer stadigvæk unikke dyre- og plantearter, landskabelig skønhed og enestående geologiske værdier, der gør dem til kerne- område i første etape af nationalparkudviklingen.

Forbindelsen mellem disse lokaliteter og mulighederne for arters spredning og etablering på nye lokaliteter sikres i denne etape gennem de til- grænsende lodsejeres generelle naturbevidsthed, attraktive tilskudsord- ninger og den almindelige lovpligtige forvaltning af det åbne landskab.

I denne etape realiseres endvidere planlagte naturgenopretningsprojekter, især forsvundne vådområder omkring • Råby Sø og Busemarke mose, • Veddelsøen • Røddinge Sø. • Der udbygges med skovarealer mellem Hegnede og Klosterskov med genskabelse af Maglemosen. Desuden planlægges for 4 nye store naturprojekter – se anden etape.

Der tilskyndes og ydes støtte til etablering af levende hegn, smålunde, overdrevsarealer, blomsterenge, småmoser, vandhuller og naturhaver.

Samtidig udbygges Møn som boligområde og erhvervsområde for mindre virksomheder (forarbejdning af landbrugsprodukter), samt IT- og kom- munikationsvirksomhed, design, kultur- og medievirksomhed.

Anden etape, 2025-2050: En udvikling i erhvervsmønstrene i Europa og andre steder griber også ind i naturudviklingen på Møn. Det gælder især landbrugs- og teknologi- erhvervene. Det masseproducerende landbrug er flyttet til Østeuropa og Asien. Den masseproducerende teknologiske industri er især koncentreret i Asien (Kina, Korea, Indien). Det betyder, at Danmark som landbrugs- område koncentrerer produktion og forarbejdning på højkvalitetsvarer og specialiteter.

På Møn skaber det sammenhæng mellem turisterhvervet og det lokale landbrug med lokale kvalitetsprodukter til restauranter, hoteller, gårdpen- sioner og detailforhandlere.

4 store naturprojekter virkeliggøres, men har været planlagt og udviklet i første etape. Det drejer sig om: 1. Genskabelse af Sønderby Sø 2. Genskabelse af Borre Mose (nord for Borre) 3. I forbindelse med genskabelsen af Røddinge Sø udbygger Ma- rienborg et koncept for store skovpartier vekslende med store af- græssede engarealer med store græsædere. 4. Private lodsejere får støtte til at skabe et sammenhængende na- turområde fra Fanefjord skov over Hårbølle, Fanefjord og arealerne syd for Bogøvejen til dæmningen.

Tredje etape, 2050-2100. Hele Møn fremstår nu som en enestående landskabelig mosaik af afveks- lende lavvands- og havområder, varierede kystprofiler, sammenhængende skovarealer med store partier af uberørt bevoksning, levende hegn, små- vandløb, afgræssede enge, strandenge, lysåbne blomsterenge, kalkholdige overdrevsarealer, dyrkede marker, større mose- og søområder, sump- og ellekrat, mindre lyng- og enebærarealer, sand- og rørskovsstrande, bolig- og byområder med plads til naturlig træ- og plantevækst, og endelig per- len for alle beboere og besøgende: klinten i alle dens stemninger og dra- matik.

Hertil kommer et dyre- og planteliv af meget stort nationalt og internationalt format, og geologiske landskabskarakterer, der tiltrækker besøgende fra hele verden.

Møn er et levende og dynamisk samfund i bæredygtig udvikling. Erhverv og arbejdspladser er ikke i modsætning til naturbevarelsen, og der er natur og plads nok til utallige former for fritidsinteresser og friluftsliv, som f.eks. vandringer, cykelture, rideture, jagt, fiskeri, naturiagttagelse, ter- rænløb, skiløb, sejlads m.m.

Nationalpark Møn fungerer i høj grad som eksempel på et lokalsamfund i modvægt til de store by-, industri- og indkøbscentre, som præger andre dele af Danmark og den øvrige verden.

Udsigten fra Aborrebjerg (143 meter over havet) mod vest

3. Geografisk afgrænsning

I kraft af den fremlagte vision er der behov for en etapevis tillempning af nationalparkens ydre afgrænsning.

Det kortsigtede mål vil være at udpege en nationalpark, som omfatter de to kerneområder Ulvshale-Nyord med omgivende lavvandede hav- områder samt Høje Møn inklusiv det udlagte Natura 2000-område øst for klinten. Kerneområderne er forbundet med naturarealer på Møns nordkyst og større skov- og landbrugsområder, som i princippet svarer til afgrænsningen af søgeområdet.

Endemålet er en samlet nationalpark, som omfatter hele Møn med omgivende farvand, der indbefatter de seks udlagte Natura 2000- områder på og omkring Møn.

Det vil være nødvendigt at foretage en nærmere afgrænsning af nationalparken på søterritoriet og hermed også af de større Natura 2000- områder ved Ulvshale-Nyord og på sigt ved Vestmøn.

Arbejdsgruppen har imidlertid ikke kunnet finde midler til at få foretaget undersøgelser på søterritoriet og fremlægger af den grund ikke et konkret forslag til indhold og 0afgrænsning af en nationalpark på sø- territoriet.

Det må derfor kraftigt opfordres til, at der afsættes midler til undersø- gelse af søterritoriet omkring Møn med henblik på en nærmere kort- lægning af naturværdier samt afgrænsning af nationalparken, inden nationalparken etableres. Borgerne på Møn ønsker at medvirke ved alle fremtidige overvejelser og tiltag - således også til en afgrænsning på søterritoriet.

Klinten slutter ikke kun i vandkanten

4. Mål og handlingsplan

Overordnede mål Arbejdsgruppen har lagt følgende overordnede mål til grund for anbe- faling af en nationalpark: Varig sikring, genopretning og etablering af store og sammenhæn- gende naturområder med centrale dele, som lægges urørt Møns biologiske og geologiske egenart og mangfoldighed – bl.a. områdets unikke fugle, insekt- plante- og svampeliv - skal sikres og styrkes I nationalparkens kerneområder går beskyttelsen forud for benyttelsen Møns landskabelige værdier skal understøttes og udbygges Spredningsmuligheder for planter og dyr skal sikres og forbedres Lokalsamfund skal sikres som levende og velfungerende Som udgangspunkt skal nationalparken etableres ved frivillighed.

I det følgende angives mål for de enkelte karakteristiske naturtyper på Møn, som de er fremkommet i Natur- og Geologigruppen, samt øvrige emner diskuteret i varierende grad på arbejdsgruppemøder.

Mål for skove: Udlægning af skov til urørt skov med fri dynamik.

Konvertering fra konventionel til naturnær skovdrift. I private skove er dette en alternativ løsning, som dels sikrer et fortsat økonomisk udbytte af skoven, men som samtidig sikrer højt og varieret naturindhold i skoven.

Udlægning af skov til lysåben græsningsskov.

Fældning af plantede, ikke hjemmehørende træarter – herunder nåletræs- bevoksninger - i områder udlagt til urørt skov

Genopretning af de naturlige vandstandsforhold i urørt skov og skove med naturnær skovdrift – herunder tørlagte søer og rørlagte vandløb.

Etablering af ny rekreativ skov nord for Stege (krav til artsvalg og drift)

Sikring af særlige bevaringsværdige træer og skovpartier.

Sikre udsyn til geologisk værdifulde landskaber og landskabselementer

Handling • Vi anbefaler de statsejede dele af Klinteskoven og Ulvshaleskov samt de privatejede skove, hvor der kan opnås en frivillig aftale, til urørt skov. Vores fokus er især rettet mod dele af Klinteskoven og skovene langs nordkysten, som forbinder de to kerneområder Ulvs- hale og Klinteskoven. • Udlægning af skov til lysåben græsningsskov. Området Bjergene i Klinteskoven er tidligere (1600-1800-tallet) væ- ret mere eller mindre lysåben skov, som har været afgræsset, hvilke gamle kort, diger mod andre dele af Klineskoven og områdets mange karakteristiske plantearter for overdrev vidner om. • Ulvshaleskoven har været afgræsset. Arbejdsgruppen ønsker imidlertid også at tilgodese ikke græsningstolerante arter her, hvorfor kun de tydeligt græsningspåvirkede dele af Ulvshaleskoven med indslag af ene og hedelyng bør afgræsses. • Etablering af lysåben skov for at sikre udsyn til geologi, f.eks. i Klinteskovens Bjergene med Kongsbjerg.

Mål for kyster Sikring af fri dynamisk kystudvikling uden kystsikring

Klinter, der ikke er udlagt med målsætning om urørt skov, bør af hensyn til geologiske interesser holdes fri for højere bevoksning.

Mål for overdrev Sikring af optimal pleje på de eksisterende overdrev, som i videst mulig omfang tilgodeser områdernes særlige dyre- og planteliv, samt hensynet til publikums oplevelsesmuligheder.

Etablering af en mosaik af nye græsningsoverdrev og lysåbne skovarealer med dyrkedes arealer – især på Østmøn - på frivillig basis, som er ind- byrdes sammenhængende. Prioritering og lokaliteter – se eget, det geologiske og COWIs forslag.

Genopretning af de naturlige vandstandsforhold i kerneområder med overdrev (genskabelse af rørlagte vandløb, afbrydning af dræn) Ingen brug af gødning og pesticider

Handling Etablere forsøgsprogram for genskabelse af naturmæssigt værdifulde overdrev Etablering af græsningsforening for mønboere til afgræsning af overdrev på Østmøn alternativt skal pleje udføres af lokale landmænd Muligheden for græsning med store interessante drøvtyggere på Ulvshale og Østmøn – måske hele nationalparken – bør undersøges nærmere. Etablering landbrugsstøtteordninger som i det mindste betaler land- mænd samme beløb for at dyrke natur som korn.

Statslig erhvervelse af de væsentligste områder for potentielle kalkoverdrev på Østmøn Indarbejde forslag til pleje af Jydelejet og Høvblege fra den på arbejdsgruppens foranledning udførte konsulentundersøgelse – se bilag 1.4

Mål for vådområder Genskabelse af naturlige og selvregulerende vandstandsforhold, hvor det er muligt

Genopretning af tørlagte vådområder

Ingen brug af gødning og pesticider

Genåbning af rørlagte vandløb – i særdeleshed hvor dyrket jord konverte- res til natur

Handling Genopretning af vådområder: • Borrelavningen: Borre Sømose, Borre Enge og Busemarke Mose, Råby Sø og Råbylille Sø • Maglemose og Gammelsø Mose • Røddinge/Askeby Sø og Damme Mader • Genopretning af de naturlige vandstandsforhold (uden pumper, overløbsbygværker m.m.) i Busemarke Mose

Genåbning af rørlagte vandløb: f.eks. • Fra Mandemarke til Busemarke • Fra Busene mod syd til Busene Have • Hunosø til Borre • Pomlerenden

• Afbrydelse af dræn i naturområder

• Opretholdelse af naturvenlig græsningsdrift på strandengene • Regelmæssig strandrensning af loer på Nyord og Ulvshale

Mål for økologiske forbindelser Etablering af et netværk af korridorer med natur, som skal forbinde væ- sentlige kerneområder – f.eks. Jydelejet og Høvblege.

Den væsentligste økologiske forbindelse er Nordkysten, som med et varieret naturindhold, af skov, lysåbne naturområder og vådområder kan bin- de kerneområder på Høje Møn og Ulvshale sammen.

Mål for dyr og planter Sikring og styrkelse af biologisk mangfoldighed – bl.a. områdets unikke fugle, insekt- plante- og svampeliv - herunder opretholde eller etablere levedygtige, genetiske bestande.

Sikring af gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områder for naturtyper og arter beskyttet under EU's fuglebeskyttelses- og habitatdirektiv

Timiankøllesværmeren findes i Danmark kun på Høvblege

Handling • Genudsætning af sortplettet blåfugl i Jydelejet, når ideelle forhold er etableret. • Forbinde bestande af hugorme og markfirben på sydkysten øst for klintholm Havn med overdrev på Høje Møn ved udlægning af sammenhængende overdrev langs kyst og brede spredningskorridorer • Sikre fuglelivet på Nyord og Ulvshale mod predation fra Ræv • Storken tilbage til Borrelavningen ved opsætning storkereder og ændret drift med våde enge som er attraktiv for frøer (stoppe dræn, ændret afvanding, høslæt) • Odder tilbage til Borre Sømose • Genskabelse af orkideengen på Nyord ved slæt og efterfølgende græsning • Værne om frøplanter på Nyord enge • Bekæmpe Bjørneklo og Rynket rose. Særligt langs Ulvshales kyster er Rynket rose et problem • Indskrænke udbredelse af havtorn langs med nordkysten, hvor den fortrænger overdrevsvegetationen. • Genskabe gode forhold for padder – etablering af grupper af vandhuller (også på Nyord), sikre sprednings- og overvintrings- muligheder,

• Etablere projekt til genetablering af en bæredygtig bestand af klokkefrøer på Nyord • Sikre overvintrende krybdyr og flagermus med adgang til frost- sikrede rum (f.eks. i bunkers), gamle træer, retablering af diger m.m. • Optimere plejen for bl.a. engryle, kobbersneppe og brushane på Ulvshale og Nyord med sent høslæt, eftergræsning, sikre våde og ferske enge • Sikre at græsningstrykket i Jydelejet og på Høvblege ikke bliver større end at man kan se blomsterne blomstre – se bilag 1.4. • Sumpskov i nordenden af Borre Sømose til trane og sort stork • Slørugler tilbage til gårdenes lofter – opsætning af redekasser, ingen brug af muse- og rottegift. • Adoptionsprojekter for vigtige dyr, planter og kulturminder i nationalparken med forbillede i amtets strategi.

Mål for landskabsområder Sikring og styrkelse af karakteristiske mønske landskabstræk

Sikring og styrkelse af og geologisk værdifulde områder som dødishuller, kalkrige bakkerygge, markante randmoræner og klinter

Handling • Særlige tilskud til ekstensivering af drift – mindre intensive driftsformer omlægning til andre produkter • Sammenhængende naturplaner for ejendomme, så landbrugslandskabet ikke er hindring for spredning af dyr og planter • Særlige tilskud til at styrke landskabsindtrykket (plantning af egnskarakteristiske solitære træer, alléer (Bornholmsk Røn, Små- bladet Lind) langs veje (gerne dobbeltalléer til adskillelse af cyk- lister og biler), levende hegn med egnskarakteristiske vedplanter, etablering af vandhuller), • Hvor det er geologisk begrundet at fælde skov eller omlægge det til græsningsskov • Bredere og bedre vedligeholdte grøftekanter - bl.a. skal slået hø fjernes • Særlige tilskud til sikring af naturtilstand i eksisterende småbio- toper • Sikring af tangdiger –bl.a. på Ulvshale og Nyord • Konvertering af braklægningsstøtte til naturgenopretningsordnin- ger af marginale jorder • Nænsom pleje af skovbryn og hække • Støtteordninger udvikles sammen med lokale landmænd • Pleje af landskab på baggrund af nærmere undersøgelser ved store græsædere som f.eks. bison, vildhest, hjorte. • Ingen tilladelser til råstofindvinding

Mål for friluftsliv Der henvises til sårbarhedsplanen, men overordnet finder vi:

Friluftsaktiviteter skal være bæredygtige og helt overordnet indordne sig efter nationalparkens beskyttelseshensyn

Regulering af færdsel og visse mindre forstyrrende aktiviteter skal principielt være som i det øvrige land.

Offentlighedens adgang til naturen skal sikres og forbedres i samarbejde med lodsejere.

Jagt Jagt kan som udgangspunkt udøves i hele nationalparken.

Jagt kan udøves på alle jagtbare arter, men skal være bæredygtig med respekt for mennesker, flora og fauna.

Det fremtidige mål for jagtudøvelse er jagt på selvreproducerende arter, som kan klare sig uden fodertilskud. Vildtpleje i øvrigt, f.eks. beplantning, bør finde sted i overensstemmelse med nationalparkens overordnede mål.

Udlejning af dagjagter kan ikke find sted i nationalparken.

Principielt er reglerne for jagt ens på private og offentligt ejede områ- der. Udvalgte større, sammenhængende og særligt følsomme offentlige områder kan friholdes helt for jagt.

Regulering af jagtbare arter bør som udgangspunkt ikke finde sted.

Der henvises i øvrigt til arbejdsgruppens mere udførlige bilag om jagt samt en tilhørende mindretalsudtalelse.

Handling • Nye sammenhængende stier for henholdsvis gående, cyklende og ridende – genåbning af kirkestien fra Mandemarke til Magleby, genskabelse af markvej fra Mandemarke syd til Kraneledsvej, stier på Nyord • Give folk mulighed for at opleve Møns særlige egenart herunder natur, geologi, historie og kulturmiljøer • Kanalisering af færdsel som princip • Etablering af primitive lejrpladser, naturlejepladser, madpakke- huse med bålpladser til grill og udsigtsbænke. • Nationalparkens styrende organ nedsætter et repræsentativt jagtudvalg.

Mål for formidling Formidling og adgang til oplevelser hører sammen og skal rettes mod • at øge den besøgendes opbakning til nationalparken, • at øge natur/miljø-bevidsthed og dermed være et vigtigt instrument til • at værne om områdets unikke natur- og kulturværdier.

Formidlingen skal give lokalbefolkningen indsigt i landskabs, natur- og kulturværdier og anspore til frivillige tiltag i overensstemmelse med nationalparkens mål.

Handling Nationalparken etableres med • et velkomstcenter, som placeres centralt i forhold til nationalparken og bl.a. derfor ikke kan placeres i det kommende Geocen- ter. Velkomstcentret kan have flere placeringer – bl.a. er Borre og Stege nævnt. • et antal bemandede info- og formidlingscentre. Forslag er Ulvshale-gården og/eller en af statens gårde på vej ud til Ulvsha- le/Nyord, Farø, Turistinformationen i Stege og Geocentret. Ved en eventuel senere betaling for at komme til Nationalpark Møn etableres særligt bemandede ankomster på Farø og ved Møn- broen. • et antal mindre ubemandede infocentre på formidlingstunge og attraktive lokaliteter for besøgende.

Formidling i Ulvshaleskoven

Mål for lokalsamfund Sikring af et levende og velfungerende lokalsamfund.

Nationalparken skaber mulighed for indtægter til lokalsamfundet på en måde, som ikke belaster naturen.

Et levende og velfungerende lokalsamfund sikres blandt andet gennem, at parken omfatter mere end de egentlige kerneområder (Høje Møn, Ulvshale/Nyord).

På sigt (dvs. over måske et par generationer) vil der blive tale om, at miljøkravene gradvis strammes i nationalparken i forhold til det øvri- ge samfund. Men dette skal ske i samarbejde med landmændene.

Møn kunne på den måde måske blive forgangssted for ”det rimelige landbrug”, eksempelvis gennem mindre intensive driftsformer og om- lægning til andre landbrugsprodukter end de nuværende. I den forbindelse bør der være særlig fokus på industrialiseret dyrehold (f.eks. svinefarme), som enten bør undgås i nationalparken eller leve op til et nulkrav, hvor omgivelserne ikke påvirkes, f.eks. max. udledning af N

20 på 10 kg./ha , som svarer til max.-tolerancegrænser for flere af Møns habitatnaturtyper

Visse landbrugsprodukter fra Nationalpark Møn kunne markedsføres som noget særligt for Mønog dermed opnå særligt gode priser – svarende til koncepter for nationalparker i udlandet.

Handling • Adoptionsprojekt for vigtige kulturminder i nationalparken • genskabelse og vedligeholdelse af gadekær Udvikling af lokale produkter – gerne gennem en certificering efter opstillede standarder for nationalparken – logo.

5. Arbejdsgruppens forslag til en nationalpark

Naturplan Udbygning af Nationalpark Møn foregår i en samlet forvaltning og med en samlet naturplan for hele øen. Begrundelser: • En samlet NP-forvaltning kan rumme såvel uvildig faglig ekspertise som lokal jordnær erfaring. • En naturplan for hele øen kan sikre sammenhængende økosyste- mer i de forskellige biologiske og geologiske interesseområder. • En samlet forvaltning med en naturplan for hele øen har bedre mulighed for at anvende de økonomiske ressourcer effektivt til beskyttelse eller genskabelse af værdifulde områder.

Første skridt vil være: De mønske landskaber værdisættes gennem en kategori-inddeling. Kategori 1: biotop (levested) med meget stor eller optimal artsrigdom (diversitet) eller med meget sjældne og følsomme dyre- og plantearter, eller enestående geologiske forekomster. Kategori 2: biotop med eksisterende eller potentiel artsrigdom og karakteristisk flora, fauna eller geologi, der ved indgreb, naturgenopretning eller plejeforslag kan opnå zone 1-status. Kategori 3: biotop der i øjeblikket har en lav artsrigdom eller mindre geologisk interesse, og som kræver omfattende indgreb, genopretnings- eller plejeindsats for at øge naturværdien. Kategori 4: biotop der har meget ringe eller ingen aktuel naturværdi eller geologisk interesse. Begrundelser: • En kategori-inddeling (f.eks. som 4 forskellige farver på et ud- bredelseskort) vil give et hurtigt overblik over de områder, der i naturforvaltningen er tæt på eller langt fra den samlede natur- plans målsætninger. • Kategori-inddelingen skelner ikke mellem vild og kulturpræget natur, heller ikke mellem offentlig eller privat ejendom, adgangsforhold eller anvendelse, men værdisætter alene levestedets op- timale muligheder for et rigt og varieret dyre- og planteliv samt områdets geologiske kvaliteter. • Kategori-inddelingen kan indirekte vise, på hvilke områder de økonomiske interesser bedst koncentreres for at udbygge og for- øge naturværdierne. • Kategori-inddelingen kan være et incitament for myndigheder, virksomhedsejere, beboergrupper og private lodsejere til at tage initiativ til naturudviklingsprojekter, og dermed få del i de øko- nomiske ressourcer (arbejdspladser, faglig ekspertise, tilskud, kompensation, erstatning o.lign.).

Beskyttelse og benyttelse Arbejdsgruppen har fået foretaget en sårbarhedsanalyse, som både peger på områder med følsom natur og på arealer inden for søgeområ- det, hvor der kan ske en udbygning af friluftsmæssige aktiviteter. En tilsvarende analyse bør foretages for det øvrige Møn.

Konklusioner af rapporten er som følger: ”Generelt må pilotprojektområdet, med det nuværende vidensgrundlag, vurderes at være forholdsvis robust i forhold til friluftsliv. Der er kun få arter og ingen naturtyper, der i dag primært er truet som følge af friluftsliv.

I områder med sårbar natur er der allerede en god regulering af fri- luftsaktiviteterne, og brugerne er hensynsfulde.

Konkret anbefales adgangsbegrænsninger på alle enge på Ulvshale- Nyord i fuglenes yngletid. Allerede eksisterende reguleringer på havet bør opretholdes og tages op til jævnlige vurderinger.

I tilfælde af at havørn, rød glente, ravn, eller trane indvandrer til Møn bør der sættes ind med adgangsregulerende foranstaltninger om re- detræer eller ynglepladser – ”mobile kerneområder”.

Kanalisering af færdslen må fremhæves som et vigtigt forvaltnings- værktøj.

Ansvarliggørelse af både turister og lokale gennem information og brugerinvolvering er også nødvendig og oplagt som et centralt for- valtningsværktøj. Her er brug for udvikling af nye metoder.

Den ubestridt mest effektive og langsigtede foranstaltning i forhold til at begrænse effekterne af friluftslivet er at skabe større sammenhæn- gende naturområder, hvor der er plads til både mennesker og dyr og planter.

Påvirkningen fra udnyttelsen skal afpasses i forhold til de negative påvirkninger, som lokalmiljøet kan tåle og acceptere.

Mange naturbrugere og turister giver udtryk for, at de gerne vil se sjældne dyr og planter. Det betyder, at de områder, hvor der ikke er sjældne forekomster, pr. definition bliver mindre attraktive. Konse- kvensen er at friluftslivet koncentreres, hvor det sjældne og specielle findes. Der er behov for en formidling, der fokuserer på det interessante og forunderlige, som findes hos alle livsformer – også de mere almindelige.”

Zonering Vi har på baggrund af diskussioner i arbejdsgruppen, konsulentunder- søgelser og visionsmøder blevet inspireret til udarbejdelse af et forslag

24 til en nationalparkmodel for de dele af den kommende nationalpark, som ligger indenfor søgeområdet for pilotprojektet – se vedlagte kort- bilag, Forslag til zonering.

Nedenfor er arbejdsgruppens tanker vedrørende zonering beskrevet, men Vi forudsætter at kortet og teksten kun er første skridt i en proces, som med tiden udbygges til at omfatte hele Møn.

Nationalparkens kerneområder En nationalpark på Møn bør som første skridt udpege følgende områder som kerneområder: • Arealer på søterritoriet – især omkring Østmøn og Ulvshale- Nyord, • de fleste lange uberørte kystpartier i søgeområdet - herunder klinterne på Østmøn, på begge side af Klintholm Havn og lavheden på det nordligste Ulvshale • områder med skov på Høje Møn, Ulvshale og skove herimellem. • de store sammenhængende arealer af strandenge på Ulvshale og Nyord og • mindre isolerede arealer med især overdrev på Østmøn bl.a. ved Jydelejet og Høvblege, Mandemarke, Stengårdens bakker samt nogle klatter ved Sydkysten.

Nyords strandenge er i kraft af deres størrelse og naturlige variation med bl.a. saltpander og loer af international betydning.

Nye våde naturtyper Vi peger på de oplagte muligheder for at genskabe Veddelsøen på Ulvs- hale og fugtighedsforholdene i Råby Sø og Busemarke Mose, som alle henligger i naturtilstand, men hvor denne tilstand ikke er optimal. Områ- derne var tidligere (for 200 år siden) saltlaguner, der nu er mere eller mindre naturligt afsnøret fra havet. Mulighederne for at genskabe Buse- marke Mose som et vådområde uden menneskelige reguleringer af især vandstanden er i overensstemmelse med nationalparkens intentioner om frie dynamiske naturområder.

Borre Sømose og Borre Enge er meget store områder, der kan tages ud af omdrift, og hvor muligheden for at skabe et stort samlet kerneområde - et blåt og grønt bånd af søer, moser og enge i hele Borrelavningen.

Vi anbefaler også genskabelse Maglemose og Gammelsø Mose mellem Nordfelt og Ulvshale som blandet sø, mose og eng. Det vil kunne indgå i en sammenhængende korridor af natur langs med nordkysten af Møn.

På sigt er der flere tørlagte vådområder på Østmøn, som bør inddrages ved nationalparkens udvidelse til hele Møn

Overdrev De eksisterende overdrevsstumper på Østmøn er små og spredte og kan formodentlig ikke opretholde deres mangfoldighed af dyre- og plantearter over længere tidsrum uden ændring af de trusler, som er beskrevet i CO- WIs rapport og sårbarhedsrapporten.

Et konkret skridt vil være at øge arealet af overdrevsarealer - især på Østmøn og langs med kysterne, hvor potentialet er størst, samt sikre arealerne mod gødskning og sprøjtning. Vores kort udpeger oplagte udlæg af overdrevsarealer i tilknytning til de eksisterende på Østmøn. Yderligere argumenter herfor er begrundet i at de er de mest kuperede arealer, arealer med kalk i eller umiddelbart under over overfladen, mulighederne for hurtig gendannelse af artsrige overdrev samt ikke mindst den landskabelige virkning. Inddragelse af områder med meget kalkholdig jord vil give mulighed Møns egenartede flora og fauna kan sprede sig til disse arealer, hvilket må prioriteres højest.

Uden for disse oplagte områder ønsker arbejdsgruppen, at overdrev etableres på frivillig basis ved hjælp af så økonomisk attraktive støtte- ordninger, at mange jordbrugere tilslutter sig denne mulighed. Det vil i vores udpegning være på arealer udlagt til jordbrug.

Med overdrev forestiller vi os således et mere mosaikagtigt landskab med træløse områder blandet med lysåben skov, og hvor der også kan være dyrkede arealer imellem. Områderne skal selvfølgelig knytte an og forbinde eksisterende overdrev med hinanden.

Hugormene er trængt til yderområderne af Ulvshale og Østmøn – her fotograferet på stranden øst for Klintholm Havn. Foto Torben Larsen

Regionplanens skovrejsningsområdet vest for Borre bør i stedet ændres til en lysåben naturtype, som COWI har peget på. Baggrunden herfor er eksisterende rester af overdrev i området, jordens høje kalkholdighed samt ikke mindst at sikre udsigten fra hovedvejen til Østmøn mod synshindrende skov.

I Bjergene, den sydvestligste del af Klinteskoven, anbefaler vi, at den tidligere græsningsskov genskabes, hvilket vil samle Mandemarke, Høv- blege og Karensby Bakker. Der er forslag om udtagning af fremmede træarter, f.eks. nåletræerne, fra området.

Skovrejsning Det i regionplanen udlagte område nord for Stege blev peget på som et oplagt projekt, der vil give bedre sammenhæng mellem naturarealer. Der er dog betænkelighed ved at lade skoven komme for tæt ud til strandengene i Hegnede bugt, da det vil skræmme strandengsfuglene væk. Der bør derfor etableres et bølgende 100-200 meter lysåbent naturbælte øst for vejen mellem Stege og Ulvshale.

Som nævnt under overdrev bør skovrejsningsområdet vest for Borre ikke effektueres eller kun som den nordligste afgrænsning af et overdrev på lokaliteten.

Økologiske forbindelser Natur- og Geologigruppen finder i lighed med COWIs undersøgelse, at udlæg af en økologiske forbindelse langs med nordkysten af Møn er en forudsætning for at skabe en naturlig sammenhæng mellem de to

27 store kerneområder Ulvshale-Nyord og Høje Møn og dermed af nationalparken.

Økologiske korridorer vil også forbinde skovrejsningsområder mellem stege og Ulvshale med naturområderne på Ulvshale.

De geologiske undersøgelser var med til at understrege sammenhæn- gende lavbundsarealer mellem Råbylille. Stege Nor, Maglemose og Gammelsø Mose, som vurderes ideelt kunne skabe sammenhæng i nationalparken ved udlæg af økologiske korridorer.

Nordkysten af Møn - som her ud for Nordfelt – rummer flere steder fantastiske strandvolde af kugleflint samt spændende strandoverdrev.

Landskabsområder Det er tale om kulturprægede områder med mulighed for naturvenlig og bæredygtigt landbrug, skovbrug og lign. Her skal der lægges særlig vægt på landskabelig skønhed (æstetik), undgås skæmmende anlæg, etableres attraktive tilbud om etablering af småbiotoper (levende hegn, vandhuller, enkeltstående træer og trægrupper) og ekstensivering af driften og/eller mulighed for at indgå aftaler om naturplaner på det enkelte bedriftsni- veau, som passer ind i en overordnet plan for området.

6. Naturgrundlaget

Nuværende naturværdier Møns storslåede natur har altid fængslet. Særlig stor opmærksomhed samler sig naturligt nok om Møns Klint, som er et nationalt klenodie, der i landskabelig skønhed tåler sammenligning med de ypperste na- turområder i Danmark og udlandet.

Men Møn rummer meget mere end det. Storslåede landskaber i nær tilknytning til Østersøen, mange forskellige og meget usædvanlige typer af dansk natur, hvor geologien hele tiden er stærkt nærværende, samt et unikt dyre- og planteliv. Flere arter har deres eneste danske levested her. Tænk bare på folkekære arter som orkideerne - herunder Horndrageren, den sortplettede blåfugl og vandrefalken – alle har de været på frimærkerne! Området rummer flere nationale og internationale udpegninger vedr. geologi, natur og landskab. Undersøgelser udført i pilotprojektperioden viser, at Møn formentlig rummer Dan- marks største samling af rødlistede arter - mere end 300 - men de er koncentreret til Høje Møn og Ulvshale.

Alle disse herligheder er et produkt af områdets geografiske placering, det markante geologiske udgangspunkt, og menneskets påvirkning gennem tiderne. Også lokal veneration for naturværdier, vores danske plansystem samt ikke mindst fredningerne på Ulvshale-Nyord og Høje Møn har været med til at sikre Møns tilbageværende naturværdier. I fremtiden vil både Natura 2000- og nationalparkudpegningen have til opgave at sikre og forbedre disse værdier for kommende generationer.

Pilotprojektet har fået udført en række undersøgelser, som på forskel- lig vis analyserer og redegør mere udførligt for Møns mange natur- værdier – se bilagsafsnittet og tilhørende rapporter. Vi ved, at ikke alt er med – heldigvis. Men der er grund til at pege på, at de uundersøgte kystnære arealer af søterritoriet og Møn uden for pilotprojektområdet også rummer endog meget store naturværdier, som bør undersøges nærmere. Oplysninger til dette afsnit er desuden hentet fra Wilhjel- mudvalgets rapport, En rig natur i et rigt samfund (2001).

Uforstyrret natur I nationalparksammenhæng er menneskeligt uforstyrrede naturområ- der af højeste prioritet og et dermed af største interesse. Med uforstyrrede naturområder forstås områder, hvor mennesket ikke har påvirket og ændret naturen, men at den har udviklet sig af sig selv.

Kysten nord for fyret på Østmøn

Møn har i kraft af sit geologiske udgangspunkt, Møns klint, og havets arbejdende kræfter, et helt sæt af naturtyper, som er ophav til en frem- adskridende naturlig proces, og som principielt har været og er uden væsentlig menneskelig indflydelse.

På Østmøns stejle klinter sker der til stadighed erosion i stor og lille målestok, som skaber deres egen dynamik. Urørt skov og små partier med overdrev nedbrydes til stadighed på klinten, men finder samtidig nye muligheder for kolonisering, når skred blotlægger ny kalk. De mange små kalkkildevæld hjælper med på denne proces. Den bag- vedliggende Klinteskov rummer partier bøgeskovpartier på kalk, f.eks. omkring Timmesøbjerg og Siesøbjerg, og ellesumpe, som i århundreder har været uden drift - hvis nogensinde.

Andre typer klinter med hel anden geologisk oprindelse finder vi syd og nord for Møns klint – f.eks. både øst og vest for Klintholm Havn. Ved foden af klinterne vasker og sorterer havet det nedfaldende materiale og danner afhængig af bølgernes kraft sten-, grus- eller sand- strande - nogle steder med mange af fossiler. Ud for klinterne i havet findes uundersøgte rev.

Alt nedbrudt materiale føres med havstrømme væk fra området og aflejres. Undervejs bygges meget interessante og værdifulde kystlandskaber op med strandvolde og strandoverdrev, som f.eks. på Nord- møn.

Ulvshale og Nyord med omgivende store lavvandede vandområder og øer (Malurtholm, Ægholm, Små Ægholme, Sækkesand) er endesta- tion for meget af klinternes nedbrudte materiale, og selve grundlaget for områdernes særegne og forskelligartede udformning og naturindhold. Hvor de meget lavvandede havområder og mindre øer er stort set urørt af mennesket, finder man derimod kun mindre urørte områder på

Ulvshale. Til gengæld er de mange og forskelligartede: Kalkrige moser med Hvas Avneknippe, kystklitter (grå- og grønsværklit, med dværgbuskvegetation, med havtorn), græs- og lavheder, fugtige klit- lavninger, forstrand, strandsøer samt vadeflader er eksempler på Ulvshales naturlige og urørte variation. Stege Nor er en stor kystla- gune, som i kraft af sin afsondrethed skaber særlige livsbetingelser for brakvandsaborrer og –gedder.

Nøglearter i uforstyrret natur Pattedyr: Spættet Sæl og flere arter flagermus Fugle: Vandrefalk på Klinten. Stor skallesluger i kystskovenes hul- lede træer. Lundsanger i klintefaldene. En af Danmarks største skarvkolonier på Malurtholm. Farvandet omkring Ulvshale-Nyord rummer raste- og fourageringsområder af international betydning for svaner, gæs og ænder. Padder og Krybdyr: Markfirben og Hugorm ved kysterne Planter: Rød skovlilje, Hvidgul skovlilje, Knælæbe, Koralrod (også på Ulvshale), Pukkellæbe og Rød Hullæbe, Berberis og Rank hjørneklap på klinten. Insekter: Bl.a. Klintoldenborre ved klinten Andre: Planaria Alpina – en af flere istidsrelikter, som lever i klintens kolde kalkkildevæld.

Rød Skovlilje

Lettere kulturpåvirket natur

Med lettere kulturpåvirkede områder forstår man egentlig natur, som er skabt og/eller opretholdes ved menneskets hjælp. Hertil områder, som hvad angår mangfoldighed og landskabelig skønhed flere steder er fuldt på højde med den uforstyrrede natur.

På Ulvshale og Nyord findes nogle af Østdanmarks største naturlige strandenge og strandoverdrev, som med hensynsfuld kreaturgræs- ning skaber vigtige ynglepladser for mange og specielle vade- og andefugle. Som rastelokalitet hører engene, sammen med det tilgræn- sende lavvandede havområde, til en af Europas vigtigste overvintrings- og rastepladser for andefugle.

Andre lyse og åbne naturtyper, som er afhængig af græsning og slå- ning uden gødskning er heder, rigkær med orkideer og fattigkær. Især på Ulvshale står heden flere steder med de karakterfulde enebær- buske. Heder forekommer stort set ikke i det øvrige Østdanmark. Rig- kærene, som også findes i en særlig variant, ekstremrigkæret, der har med særlig højt kalkindhold, forekommer både på Ulvshale, Høje Møn og i Busemarke Mose. Ekstremrigkærene er typisk af meget lille udstrækning, er særdeles sårbare og meget sjældne i Danmark. Kære- ne er ofte beliggende

Møns overdrev er et af de mest yndede udflugtsområder – og ikke uden grund. Jydelejet og Høvblege rummer formidable udsigter, stor landskabelige skønhed og et blomsterflor med insekter, der er uden lige i Danmark. Kalken og den lange græsningskontinuitet giver de helt særlige betingelser, men andre typer på sur jordbund skaber helt andre levesteder for dyr og planter. Overdrevene findes flere steder på Møn, men er i tilbagegang - både i udstrækning og kvalitet.

Ligesom klinten, strandengen og overdrevet er nationalparkens vare- mærker, er også Klinteskoven og Ulvshaleskoven uden dansk sidestykke. Klintens bøgeskove på kalk har hele sommeren igennem for- årets lysegrønne farve og rummer et unikt urte-, insekt og svampeflor. Ulvshaleskoven er bevokset med en enestående løvblandingsskov, der er fredet som urørt. Vi ved dog nu, at det er en tidligere græsnings- skov. Naturmæssig værdifuld skov forekommer også flere steder langs Møns Nordkyst. På Østmøn finder man dødisfaldshuller med de dybe søer Hunosø, Store Geddesø og Aborresø

Nøglearter for den lettere påvirkede natur Fugle: Stor kobbersneppe, brushane, spidsand, knarand på strandengene, Høgesanger på overdrevene (måske uddød), Engsnarre ved Busemarke Mose og Råby Sø, Karmindompap, Gulirisk. Padder og Krybdyr: Grønbroget tudse, Strandtudse, Markfirben og Hugorm

Planter: Rød skovlilje, Hvidgul skovlilje, Storblomstret hullæbe, Stor gøgeurt og Horndrager, Berberis, Klorotiske bøge, Sandkar- se, Rank hjørneklap og alle kodriverkrydsninger på Høje Møn, Tarmvridrøn på Ulvshale Insekter: Argusblåfugl (heden), Sortplettet Blåfugl og Timiankølle- sværmer (Høvblege) Andre: Svampefloret i Klinteskoven er uden dansk sidestykke.

Grønbroget tudse på Ulvshale

Stærkt kulturpåvirket natur

Landbrugslandskabet på Møn har uden for Ulvshale-Nyord og Høje Møn udviklet sig i takt med landbrugets udvikling som i det øvrige land. Naturindholdet her er ifølge COWIs undersøgelse heller ikke større end andre steder i landet.

Alligevel rummer landskabet stadig variation, som påskønnes af mange. Levende hegn, småsøer og mergelgrave, mindre moser, små stumper af overdrev, smålunde og braklagte marker kombineret med den allestedsnærværende kyst skaber en attraktiv variation. Hvor kalken står højt er der langt mellem stråene, og det skaber også livsrum for natur.

Et karakteristisk indslag i Møns natur er de markante alleer, vejtræer grøftekanter langs hovedvejene og de små kommuneveje. Mange landsbyer er ligeledes opmærksomme på den nære natur og flere projekter for restaurering af gadekær og grønne arealer er iværksat.

Den flotte lindeallé ved Klintholm Gods

Nøglearter for kulturlandskabet Det stærkt kulturpåvirkede landskaber levner i sammenligning med kerneområderne kun rum til få og almindelige danske arter. Men det kan sættes som mål, at nøglearter for det åbne land som f.eks. sang- lærken, bomlærken, agerhønen, haren, tudser og frøer, sommerfugle og køllesværmere i blomsterrige grøftekanter m.m. igen får kraftige bestande og kan blive en iøjnefaldende del af den mønske natur.

Tabte naturværdier

I søgeområdet er der gennem det sidste hundrede år forsvundet større arealer, som har henlagt i naturtilstand. Mest iøjnefaldende er vådom- råderne ved Borresømose og Borre Enge, Råby Mose og Sø samt Maglemose og Gammelsø Mose, som med inddigninger og udpump- ning af overskudsvand har skabt ny landbrugsjord. Flere steder henligger disse områder dog i dag som brak.

Vådområderne bestod af søer, moser og enge, som har været markante indslag i den mønske natur. I dag kan man konstatere, at de ferske enge og større moseområder ikke findes i betydning i søgeområdet bortset fra Busemarke Mose, som imidlertid også lider under kraftig afvanding. Flere af de få vandløb, som forekommer i området er helt eller delvist rørlagte.

En anden naturtype, som arealmæssigt er gået meget tilbage, er overdrevet eller udmarken. Ældre kort - se pilotprojektets landskabsanalyse - viser, at meget store og brede arealer langs Møns kyster og omkring Stege Nor henlå i naturtilstand. Uden for Høje Møn og Ulvshale

35 resterer enkelte stumper af disse overdrev stadig, men de er desværre stærkt truet af tilgroning.

Sammenligninger med ældre kort viser også et landbrugslandskab, som er forarmet med tab af småbiotoper som hegn og vandhuller, samt enge og moser, og undersøgelser fra andre amter viser tab af natur- værdier selv på de beskyttede naturtyper.

Stadig mere effektive dyrkningsmetoder med bl.a. dræning, gødskning og sprøjtning har skabt højtydende marker inden for planteavl – også på Møn. Naturindholdet i markerne er i samme takt udvandret, og de dyrkedes arealer fremstår i sammenligning med naturområderne som golde. De store åbne markflader, som dominerer landskabet mellem Høje Møn og Ulvshale virker således som en effektiv barriere for spredning af både planter og dyr. På det ene af arbejdsgruppens visionsseminarer skar konsulent Thyge Andersen det ud i pap: Selv ikke Agerhønen, som ellers hører til vores landbrugsland, er fysisk i stand til at passere igennem en kornmark med mere end 60 fold! Inden for de sidste 15 år er der imidlertid også på Møn skabt flere nye læhegn, nye vandhuller er etableret, og marker er udlagt i brak, hvilket skaber små, men ofte isolerede, livsrum for dyr og planter.

Forsvundne nøglearter En lang række arter er forsvundet fra søgeområdet i løbet af de sidste 100 år, men vi kender langt fra omfanget. Sikkert er det, at mange faktorer spiller ind, og lokale forhold ikke alene kan tilskrives denne udvikling. En række af de forsvundne nøglearter fra hele søgeområdet er: Fugle: Hvid stork (flere par i Borrelavningen omkring år 1900), Rørdrum (Busemarke Mose i midten af 1970’erne), Høgesanger (Sidste gang i Danmark var på Høvblege i 1998, i 1970’erne var der 12-15 par i Jydelejet) og Slørugle (1970’erne). Padder og krybdyr: I nyere tid er Klokkefrø (sidst på Nyord), Løgfrø, Løvfrø og Strandtudse forsvundet. Insekter: Bl.a. Sortplettet blåfugl (Ulvshale og Jydelejet indtil 1970’erne), Kommabredpande, Okkergul pletvinge (Ulvshale). Planter: Forsvundne orkideer fra Møns Klint er bl.a. Sværdskovlilje, Bakkegøgelilje, Poselæbe, Salepgøgeurt og Bakkegøgeurt.

Høgesangeren mens den endnu var ved Høvblege

Nøgleparametre for naturens udvikling Til sikring af naturværdierne og deres udvikling bør en fremtidig nationalpark på Møn basere sig på følgende tre principper: • Autenticitet – sikre den oprindelige natur for Møn • Kontinuitet – sikre naturen og dens variation over lange tidsrum og ved sammenhæng mellem naturområderne • Dynamik – sikre naturområder med fri udvikling

Alle tre principper er tilstedeværende på Møn, om end i mere eller mindre amputeret form, hvis man ser på hele søgeområdet for nationalparken. Selv i Natura 2000-områderne forsvinder eller trues den oprindelige natur.

Trusler Årsagerne til naturens tilbagegang er mangeartede, og der er tilsynela- dende væsentlige forskelle i trusselsbilledet for det dyrkede land og naturområderne i søgeområdet. Erkendelse af trusselsbilledet er samtidig af afgørende betydning, når der skal peges på nøgleparametre for naturens udvikling.

Generelt : • Næringsstofferne forurener overalt. Brug af næringsstoffer sætter planteproduktionen op på naturarealer, hvorved færre, næringskrævende arter indvandrer på bekostning af det store flertal af naturligt hjemmehørende danske arter. Det ændrer naturtyperne og igen faunaen. Flere Natura 2000-områder har væsentligt overskredet (op til 3-4 gange) deres tolerancegræn- ser. Næringsstofferne har ligeledes vidtrækkende konsekven- ser for vandmiljøet. • Naturområderne er små. Planter og dyr på de små levesteder er særligt udsatte for at forsvinde. Der er ikke plads til naturlig dynamik

I de dyrkede dele (land og skov) af søgeområdet er truslerne mod naturen: • Naturen har for lidt plads til at opnå stabile og robuste bestande og til, at der kan ske spredning af bestande. Nordkysten har dog en smal bræmme af natur. De gode overdrev er små og få. • Vandet er forsvundet fra landskabet ved dræning, udgrøftning samt rørlægning uddybning af vandløb. Store arealer med vådområder er afvandet. • Produktionen er intensiv. Monokulturer, ’ordnet skovbrug’, brug af pesticider og gødskning giver ikke levegrundlag for et alsidigt dyre- og planteliv. • Manglende spredningsmuligheder. Markerne med de små og få randzoner blokerer for spredning af de fleste dyr og planter.

På naturarealerne er truslerne bl.a. • Manglende eller uhensigtsmæssig pleje. Tilgroning af lysåbne arealer. Bortset fra på Nyord er høslættet stort set ophørt. Dy-

rehold har været under afvikling i en længere årrække, hvorfor der ikke er tilstrækkelige dyr til at afgræsse naturarealer. • Manglende kontinuitet. Naturtyper med lang kontinuitet er truet af bl.a. eutrofiering, isolation og deres beskedne størrel- se. Møns overdrev, heder, klitter, naturskov samt fattigkær og rigkær med deres store mangfoldighed har været årtier og år- hundreder om at opnå deres naturrigdom. Selv kortvarige æn- dringer af kontinuiteten kan have katastrofale følger for naturen, og det vil kræve meget lang tid før tabte naturværdier gendannes. Uden for Ulvshale-Nyord og på Høje Møn er der kun få arealer, som har haft uforstyrret natur og fri dynamik i lang tid. Det indebærer alt andet lige færre arter – især sjældne arter. • Invasive arter. Især Rynket rose, men også Havtorn optræder invasivt ved kysterne. Mindst 50 % af overdrevsarealerne på nordkysten er tilgroet på 40 år. Enkelte steder er der Bjørne- klo. Næringskrævende arter indvandrer nye naturtyper. • Predation på engfugle. Både ræv og krage optræder i højere grad end tidligere regulerende på værdifulde bestande af fugle på Nyords og Ulvshales enge. Kolonirugende fugle har forflyt- tet sig til små øer. • Slid, forstyrrelser og efterstræbelse af/på natur fra friluftsliv - se sårbarhedsplanen

Vigtige indsatsområder Følgende vigtige indsatsområder tager udgangspunkt i naturværdierne. Arbejdsgruppen har under kap. 4. stillet mere konkrete forslag til mål og handling for en nationalpark.

• Bedre beskyttelse af eksisterende natur. Det er afgørende, at man bygger den fremtidige naturforvaltning op omkring den eksisterende natur. Det er både økonomisk og na- turmæssigt mest rationelt at give bevaringen af eksisterende natur- værdier højeste prioritet.

I kraft af analyser, størrelse, natur- og friluftsmæssig betydning samt ikke mindst trusselsbillede vurderes overdrev og lysåben skov samt skovene på Østmøn at have højeste prioritet, idet det dels vil sikre det særligt sjældne og artsrige og dels vil bidrage med større artsrigdom

• Naturen lettes for næringsstoffer og pesticider. Atmosfærisk nedfald af næringsstoffer som kvælstof og fosfor, overskrider op til 3 gange tålegrænser for flere af søgeområdets naturtyper (overdrev, rigkær, klitter, heder, fattigkær). Et mål kunne være, at Møn går forrest i en udvikling, der nedbringer næ- ringsudledninger til det naturlige baggrundsniveau, samt ikke be- nytter gødning og pesticider på naturarealer

• Naturarealet forøges markant

Møns særlige geologi, geografi, historie, eksisterende naturværdi- er og mangel på samme gør det oplagt at forøge arealet i søgeom- rådet af overdrev (inkl. lysåben græsset skov), vådområder og småbiotoper, samt i mindre grad skov ved Stege

• Tiltag mod tilgroning Etablering af græsningsforeninger, genoptagelse af høslæt, ryd- ninger, brug af geder, oprettelse af et hold af flytbare græsnings- dyr - evt. m. hyrde - til afgræsning af mindre lysåbne naturtyper er forslag til overvejelse.

• Vandet bringes tilbage til landskabet Naturlige vandstandsforhold genskabes på naturarealer. Genska- belse af afvandede søer og moser, genåbning af rørlagte vandløb, mindre regulering af vandstandsforhold i søer og vandløb afbrydelse af dræn i skov og på enge og overdrev.

• Sikring af geologiske værdier De geologiske værdier er overordnet repræsenteret af kystklinter og landskaber. Kystklinterne plejes bedst ved at sikre, at de naturlige kystprocesser uhindret kan virke. Dvs. ved at forhindre etablering af kystsikring. Uhindrede kystprocesser sikrer tillige en naturlig vækst i tilvækstområder som Ulvshale. Landskabernes geologiske værdi sikres ved at opretholde eller tilvejebringe størst mulig synlighed

• Målrettet naturforvaltning, som sikrer oprettelse af naturtilstand af naturtyper og arter og sikrer mod forstyrrelse af arter Flere af de mere specielle naturtyper og arter på Møn kræver sær- lig omhyggelig pleje. Der er behov for en samlet naturplan for hele området samt specifikke driftsplaner for de særligt værdifulde naturtyper og arter. Der vil blive visse overlap mellem nationalparkens naturforvaltning og forvaltningen af Natura 2000-områder og –arter.

• Gendan økologiske forbindelser og naturlig variation Vedligeholdelse og udvidelse af eksisterende spredningskorridorer for dyr og planter og etablering af et netværk af naturarealer ved frivillige aftaler og mod fuld erstatning på landbrugsjord. Aftalerne kan være midlertidige, men det samlede naturareal i landbrugsområderne bør være på min 10 % for at sikre naturens spredningsmuligheder.

• Nedbring andre trusler Eksempler kan være: Plan for færdsel og aktiviteter i nationalparken - sårbarhedsplanen, regulering af ræv og krage på fuglerige enge, fjernelse større tekniske anlæg uden for byer, som ikke har relation til jordbruget.

• Koordinering med den kommende naturplan for Natura 2000-områder. I de kommende år skal der udarbejdes en naturplan for alle Natura 2000-områder. Heri skal sikres, at alle udpe- gede arter og naturtyper sikres en gunstig bevaringsstatus. Amtet har forsøgt på det foreliggende vidensgrundlag at udarbejde en så- dan plan – se bilagsrapport.

Nye muligheder Etablering af en nationalpark på Møn giver unikke muligheder for at sammentænke alle interesser i en helhedsplan for området, som både opprioriterer naturværdierne og samtidig tilgodeser lodsejere, lokalsamfund, erhverv, kulturmiljøer og friluftsliv og turisme nye og attraktive muligheder.

Med en nationalparkråd som motor og en nationalparkplan som om- drejningspunkt kan en lang række nye initiativer igangsættes til glæde alle. Vigtige indsatsområder for natur er nævnt ovenfor.

Yderligere kan foreslås: • Koordinering og indgåelse af særlige landbrugsstøtteordninger af betydning for naturen og landskabet i nationalparken • Idéskaber, koordinator og udfører af naturgenopretning, • Initiativtager til projekter, der stimulerer medejerskab, partner- skaber, naturplaner m.m.m.

Potentielle naturværdier Det lange sigt med etablering af en nationalpark på Møn må være at skabe en ø, som ved sine mange bæredygtige aktiviteter lever i balance med en omgivende natur, som er så rig og varieret, som den fortje- ner. Møn rummer et stort potentiale for større naturværdier. Virkelig- gørelse heraf vil ikke kun være til gavn for naturen, men i lige så høj grad for lokalbefolkningen.

COWIs rapport har et større afsnit (kap. 8) om potentiale for mere natur på Møn, og arbejdsgruppen har i kap. 4 og 5 i denne rapport redegjort for mål, handling, samt zonering og forslag til potentielle naturværdier, som der henvises til. Her samles forslagene kortfattet op:

En styrkelse af den grønne ø i det blå hav kan ske gennem: • Styrkelse af Møn som et smukkere og mere varieret landskab • Sikring af værdifuld gammel skov og forøgelse af naturindhold og variation i øvrige skove ved naturnære driftsmetoder. • Udvidelse af arealet af kalkoverdrev af høj værdi omkring Hø- je Møn • Etablering af et netværk af overdrev/lysåben skov spredt rundt på Møn

• Genskabelse af Møns nedlagte vådområder • Genskabelse af tidligere tiders spredningsmuligheder langs Nordmøn • Skabelse af nye muligheder for trængte og forsvundne arter, f.eks. storken.

Vi anbefaler, at der rettes fokus og indsats på de beskrevne eksisterende og forsvundne nøglearter på Møn ved etablering af nationalparken. Nøglearternes krav til deres omgivelser borger for potentiel høj naturkvalitet. Ved at tilgodese nøglearternes krav til omgivelserne sikres samtidig en medfølgende rigdom af andre arter. Vigtige eksempler herpå er • Genskabelse af store naturlige bestande af agerhøns i landbrugslandskabet • Genskabelse af store nedlagte vådområder, som tilgodeser den forsvundne hvide storks levekrav • Genoprettelse af bestandene af brushøns på strandengene • Genopretning af øens forsvundne og tilbageværende bestande af padder med fokus på småbiotoperne • Køllesværmerne tilbage til grøftekanterne • Horndrager og Sortplettet Blåfugl på kalkoverdrevene.

Hele Borrelavningen har indtil starten af 1900-tallet været storkens landskab med flere reder på de omkringliggende gårde

7. Fremtidig forvaltningsstruktur

På baggrund af diskussion i arbejdsgruppen er vi nået frem til følgen- de forslag:

Vi forestiller os, at der både etableres et Nationalparkråd sammen med et meget bredt repræsenteret Brugerråd for den kommende Na- tionalpark på Møn.

Nationalparkrådet • forvalter nationalparken og er derfor ansvarlig for gennemfø- relse af en Nationalparkplan • arbejder i.h.t. forretningsorden og kommissorium. • er ansvarlig for økonomi, personale og drift • Medlemmer af rådet er myndigheder (Stat, Kommune og evt. Region,) og "private" udpeget af Brugerrådet • Rådet består af 10 medlemmer: 5 myndighedsudpegede og 5 "private" udpeget af Brugerrådet. • Formanden vælges af rådet. Ved stemmelighed har formanden den afgørende beslutning. • Medlemmerne af rådet indgår i et forpligtigende samarbejde iht. nationalparkplanen. • Rådet kan påklage afgørelser, der strider mod planens målsæt- ninger. (Veto?) • Rådet har økonomi på finansloven til adm. og tilsyn/drift. • Anden økonomi dækkes ved at andre myndigheder agerer iht. plan, støtteordninger, EU-midler m.v. • Nedsætter et sekretariat til administration m.m.

Brugerrådet • består af alle foreninger, interesseorganisationer og enkeltper- soner med særlig interesse for nationalparken/naturen. • nedsætter sig som en forening med valgt bestyrelse. • er lovfæstet høringspart af nationalparkplanen og rådgivende i forhold til Nationalparkrådet og nationalparkplanen. • vælger de 5 repræsentanter til Nationalparkrådet og sikrer derved lokalindflydelsen uden for myndighedsregi. • skal være aktiv og kunne forestå andre aktiviteter i forhold til Nationalparken – herunder deltage i særligt nedsatte udvalg under nationalparkrådet, f.eks. for jagt, udarbejdelse af Øko- atlas for Møn.

Nationalparkplanen Er en godkendt rammeplan med vision, mål, strategier, handlinger for Nationalparken • Planen bør have status af landsplandirektiv • Nationalparkplanen godkendes af miljøministeren og revideres hvert 10. år.

• Andre myndigheder skal agere i forhold til den vedtagne plans vision og mål.

Forslag til funktioner for Nationalparkrådet • Natur-/driftsplan • Overvågning • Tilsyn • Naturpleje • Aftaler • Formidling • Friluftsliv

Arbejdsgruppen ser to modeller for Nationalparkrådets administration af lovgivningen: A. Nationalparkrådet (sekretariatet) fører tilsyn med andre myndigheders afgørelser. Lovfæstet høringspart (ligesom DN), som vurderer afgørelser i forhold til Nationalparkplanen. Mulighed for ve- to/indsigelse, hvis det er i strid med planen. Nationalparkplanen bliver bindende for andre myndigheders plan- lægning, som skal indarbejde den i deres planer. B. Nationalparkbestyrelsen (sekretariatet) er selv myndighed for plan- lægning og administration af alle bestemmelser vedr. det åbne land i parken.

Centre Nationalparken etableres med • et velkomstcenter, som placeres centralt i forhold til nationalparken og bl.a. derfor ikke kan placeres i det kommende Geocen- ter. Velkomstcentret kan have flere placeringer – bl.a. er Borre og Stege nævnt. • et antal bemandede info- og formidlingscentre. Forslag er Ulvshale-gården og/eller en af statens gårde på vej ud til Ulvsha- le/Nyord, Farø, Turistinformationen i Stege og Geocentret. Ved en eventuel senere betaling for at komme til Nationalpark Møn etableres særligt bemandede ankomster på Farø og ved Møn- broen. • et antal mindre ubemandede infocentre på formidlingstunge og attraktive lokaliteter for besøgende.

8. Den videre proces

Etablering og udbygning af Nationalparken skal foregå etapevis og med lokal accept.

Begrundelser: • Nationalparken kan uden interessemodsætninger bygges op omkring et søgeområde med offentligt ejede og fredede arealer, f.eks. klint og klinteskov, overdrevs-bakkelandskabet, Udby- Hegnede skov og Ulvshale-Nyord. • Al yderligere udbygning sker i et tempo, der sikrer lokal accept af bevarelse og udnyttelse af de mønske naturværdier (herunder geologiske værdier), samt reel økonomisk kompensation eller støtte til de lodsejere, der vælger at deltage i en økologisk bære- dygtig udviklingsproces.

Nationalparken skal også i fremtiden være overvejende privat ejet. Af samme grund er dannelsen af et Borgerråd med betydende indflydelse i en nationalparkbestyrelse helt afgørende for den lokal accept – se vores forslag til forvaltningsstruktur.

Frivillighedsprincippet er ligeledes afgørende for den lokale opbakning til en nationalpark på Møn. Vi anbefaler derfor, at der udarbejdes særlige jordbrugsstøtteordninger for nationalparker, hvor jordbrugere tilbydes mindst lige så attraktive ordninger for at dyrke natur som korn. Storstrøms Amt har til den nationale følgegruppe for nationalparker i Danmark udarbejdet et katalog for mulige støtteordninger, som anbefales inddraget.

Staten skal ikke have fortrinsret til køb af jord.

9. Procesbeskrivelse

Arbejdsgruppen for natur og geologi blev formelt dannet i tilslutning til det første offentlige møde om pilotprojektet ultimo 2002 med 24 tilmeldte. Det varede imidlertid mere end et halvt år inden pilotprojektet var tilstrækkeligt afklaret til at gå i gang med arbejdet. Undervejs i forløbet er flere kommet til så i alt 46 personer er registreret som ar- bejdsgruppemedlemmer, der alle får tilsendt dagsordener, referater og bilag. Der har været mellem 15 og 25 deltagere til møderne.

Siden starten i september 2003 har der været afholdt arbejdsgruppe- møde en gang om måneden samme aften og samme sted som de øvri- ge arbejdsgrupper med fælles pause undervejs. Desuden blev arbejds- gruppemøderne det første halve års tid afsluttet med at grupperne blandede sig og gensidigt orienterede hinanden om arbejdet i grupperne. Der har også undervejs været fælles oplæg om emner, og 2 særlige mødeaftener har været gennemført som visionsseminarer med fokus på henholdsvis jordbrug og friluftsliv i relation til naturen.

Deltagerne i arbejdsgruppen har følt en meget stor afstand til styregruppen. Dette skyldes primært styregruppens udpræget politiske sammensætning. Ved det første borgermøde, hvor hele arbejdsproces- sen blev præsenteret, var styregruppen stort set sammensat, ikke mindst af repræsentanter for landbruget. Repræsentanter for ”almindelige” borger uden større jordbesiddelser manglede. Ved senere udvidelser af styregruppen udjævnedes dette noget, men processen foregik efter manges mening meget udemokratisk, og det har bevirket, at ad- skillige i arbejdsgruppen herefter har haft en dyb mistillid til styregruppen og ikke mindst dens behandling af den endelige rapport til de centrale myndigheder.

Det lidt uvante ”blanke papir” - at gruppen selv skulle definere en Nationalpark sammen med uklarheden om hvad et pilotprojekt egentlig var for en størrelse - som udgangspunkt for gruppens arbejde virkede næsten blokerende de første 4-5 møder. Samtidig gjorde gruppens størrelse og dens åbne struktur, hvor deltagelsen varierede fra gang til gang, det til en vanskelig opgave at fastholde et fremadskri- dende forløb. En væsentlig faktor, som har brugt meget tid, har været den frie adgang til gruppen under forløbet. Til nogle møder er der mødt borgere op, som kun har vist sig til dette eller enkelte andre mø- der. Det har krævet, at man på flere områder begyndte ”forfra på for- klaringer og diskussioner” - noget der har været dybt frustrerende for gruppens ”faste” deltagere. Her kan det anbefales, at tilsvarende arbejdsgrupper i lignende projekter på et tidspunkt lukker for tilgangen til gruppen. Men deltagernes store engagement og åbne, konstruktive holdning førte snart til en afklaring af hvordan gruppen ville bidrage

45 til en belysning af grundlag og forudsætninger for en eventuel nationalpark på Møn.

Denne afklaring førte til gengæld hurtigt videre til de næste frustratio- ner og dermed de næste hindringer for processen. Det viste sig nemlig, at det politiske og bureaukratiske system bag igangsættelsen slet ikke kunne leve op til de forventninger, som det selv havde skabt. Da først arbejdsgruppen havde defineret de undersøgelser, der var nødvendige for at skaffe tilstrækkelig viden om de naturværdier der skulle udgøre grundlaget for en eventuel nationalpark, gik der - formodentlig på grund af det politiske pingpong mellem især de to hovedopdragsgivere - alt for lang tid inden de blev sat i gang. Og tidspunktet for gruppens egentlige arbejde, vurderingen af naturværdierne, deres tilstand og fremtidsudsigter, blev udskudt næsten uoverskueligt.

Den sene fremkomst af de nødvendige rapporter har bevirket, at de ikke i tilstrækkelig grad har kunnet indgå i borgernes vurdering. Men ikke blot tidsfaktoren har været et problem. Generelt er rapporterne holdt i den sædvanlige fagjargon for sådanne rapporter og er meget lange i forhold til, hvad de egentlig fortæller (grundet forbehold, for- udsætninger etc.). Det har bevirket, at arbejdsgruppens deltagere tyde- ligvis ikke har fået den baggrund, som de egentlig havde forventet. Her kan det anbefales i lignende fremtidige projekter, at sådanne ar- bejdsopgaver defineres meget mere på borgernes præmisser. Arbejds- gruppens deltagere har også oplevet både direkte og indirekte, at leve- randørerne ikke har levet op til almindelig god faglighed eller ikke har leveret rapporten i den ønskede form. Heldigvis er det (på til tider lidt tilfældige måder) lykkedes at få rapporterne tilrettet i disse tilfælde.

Heldigvis gjorde gruppens førnævnte konstruktive engagement at den i ”ventetiden” fik diskuteret mange principielle emner og fik indplace- ret støtte til nogle implementeringsprojekter undervejs. Gruppen fik også etableret en nyskabelse indenfor emnet naturværdisætning: Et skema til registrering af naturoplevelsesværdier, der skal bruges som nødvendigt supplement til vurderingen af den opnåede viden om de geologiske og biologiske naturværdier.

I løbet af processen er der oprettet en grundig orientering til deltagerne om, hvad der sker i Pilotprojektet som helhed. Denne orientering er primært sket via Pilotprojektets hjemmeside og har været varetaget af sekretariatet. Men der har også været markante huller i informationen til stor undren for mange. For eksempel har stort set ingen i arbejdsgruppen været klar over de muligheder, der lå i økonomisk støtte til implementeringsprojekter.

Processen har helt sikkert givet deltagerne større interesse for, viden om og indsigt i naturens indhold og dynamik og har dermed bidraget til at opkvalificere dem for en fremtidig deltagelse i driften af en eventuel kommende nationalpark på Møn.

10. Bilag

Vi har anmodet om at få en række undersøgelser udført ved konsulen- ter. 7 projekter er godkendt af styregruppen, som sammen med Fri- luftsrådet har bevilget midler til fem af projekterne. De to øvrige er finansieret af Storstrøms Amt helt eller sammen med Pilotprojektet.

Følgende konsulentrapporter er vedlagt (rapporter med kursiv er ikke færdige endnu): 1.1 Geologiske undersøgelser ”Geologisk jordartskort for Møn”, Stig Schack Petersen, Geus, Januar 2005. ”En geomorfologisk landskabsanalyse af Østmøn” og ”Møns Geologi – en præsentation af den geologiske litteratur om Møn”, Tove Damholt Østsjællands Museum i samarbejde med Kø- benhavns Universitet, januar 2005. 1.2 NATURA 2000-planlægning ”Et forstudie til en Natura 2000-plan indenfor søgeområdet af Pilot- projekt Nationalpark Møn”, Torben Hviid og Margrethe K. Hejlskov, Natur- og Plankontoret, Storstrøms Amt, Januar 2005 1.3 Naturplanlægning ”Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn Martin Vestergaard, Cowi, november 2004. 1.4 Plejeplan for Høvblege og Jydelejet ”Forslag til plejeplan for Høvblege og Jydeleje”, Rita Merete Butten- schøn, Institut for Skov og Landskab. Januar 2005 1.5. Sårbarhedsplan ”Afgrænsning af sårbarhedsområder og robuste frilufts- og turisme- områder”, Jens Holmegård og Esben Tind, februar 2005. Udkast forelægger. 1.7 Lokale oplevelsesværdier på Møn ”Registrering af lokale oplevelsesværdier på Møn – en alternativ na- turværdiregistrering.”” ved Esben Tind, januar 2005. 1.8. Rødlistede arter på Møn ”Oversigt over forekomst af rød- og gullistede arter på Møn og Ny- ord” ved Kenneth Jensen m.fl., december 2004.

Bilagsdelen er udbygget med resumeer af disse rapporter. Udvalgte kort fra disse undersøgelser følger efter.

Herudover er vedlagt et mere udførligt bilag med arbejdsgruppens holdning til Jagt i en kommende Nationalpark på Møn. Et mindretal i arbejdsgruppen har efterfølgende fremsendt en udtalelse hertil, som følger umiddelbart efter.

Ad. 1.1 Sammenfatning af de geologiske undersøgelser Arbejdsgruppen for Natur og Geologi under Pilotprojekt Nationalpark Møn og Østsjællands Museum har opstillet et undersøgelsesprogram på fire punkter med det formål at give et forbedret geologisk vidensgrundlag for det fortsatte arbejde med nationalparkprojektet. Undersø- gelsesprogrammet består af følgende punkter: 1. Geologisk jordartskort over Østmøn, kortlægning og afrappor- tering udført af Danmarks og Grønlands geologiske undersø- gelser, GEUS. 2. Sammenstilling af eksisterende viden om stratigrafi og rumlig geologi samt Møns geologiske historie, Østsjællands Museum. 3. Geomorfologisk landskabsanalyse og opstilling og afgræns- ning af geotoper. Østsjællands Museum (tekst) og Rambøll (kort).

Ad. 1. I begyndelsen af år 2004 var det ikke muligt at fremægge et geologisk kort over Møn, idet store dele af det østlige Møn endnu ikke var systematisk kortlagt. I december 2004 forelå det foreløbige geologiske kort over Møn, samt et detailkort over det østlige Møn med den nye kartering sammenstillet med den ældre geologiske kortlægning. Denne undersøgelse indeholder en beskrivelse af kortlægningen med bemærkninger om områdets geologiske opbygning.

Det altdominerende fokus er på Møns Klint. Hele klintprofilet langs Møns Klint viser et tværsnit gennem opbygningen af Høje Møn, hvis landskab er dannet ved en oppresning af kridtskiver fra syd, der senere er overpræget af en oppresning fra ØNØ.

Ad.2. Få steder kan man se dele af den danske geologiske historie så spektakulært som på Møn, hvor vældige ismasser under istiden pres- sede skrivekridt og istidslag op og dannede vekslende kalkrygge og dale. Dette ses så tydeligt ved den stejle Møns Klint, men kan også ses i det østmønske landskab bag klinten. Fra Kridttiden, hvor skrivekrid- tet blev dannet, og frem til Kvartærtiden, hvor isen deformerede landskabet, er der et hul i den geologiske historie. Hullet repræsenterer over 65 millioner år.

Isfremstødene dannede de imponerende randmorænebakker, og smel- tevandsfloder, der ledte vand bort fra isen, dannede de brede dale. Nogle af disse dale har siden været vandfyldte, og dalene ses i dag som tørre dale, moseområder eller overskyllede nor. I perioder mellem isfremstødene har søer og have helt eller delvist dækket Møn og lag fra disse perioder kan ses i øens mange klinter. Siden det sidste is- dække smeltede bort har havet ændret på Møns omrids og havets grus og sten udgør Møns yngste geologiske historie.

Det mønske landskab vidner altså om en lang og fascinerede geologisk historie. Vi kender historien fordi naturvidenskabsfolk gennem

300 år har beskrevet og tolket geologien. I rapporten gennemgås først den tidligste litteratur om Møns Klint, derefter præsenteres nyere tids forskning om hele Møns geologi. Formålet er at sætte fokus på den geologiske litteratur, der findes om Møn. Sammenstillingen omfatter i alt 140 kilder.

Ad 3. Møns enestående geologi er selve forudsætningen for at etablere en nationalpark på øen. Møns Klint er en geologisk lokalitet i ver- densklasse, og på hele Møn findes et utal af særegne geotoper, dvs. afgrænsede områder med særlige geologiske kvaliteter. Variationen i geotoper, også kaldet den geologiske mangfoldighed, er stor. Den geologiske mangfoldighed er interessant i sig selv og et væsentligt argument for at etablere en nationalpark, men den geologiske mangfoldighed har også en helt grundlæggende betydning for udviklingen af den biologiske mangfoldighed såvel som for det kulturhistoriske særpræg og udviklingen af kulturmiljøer. Den geologiske viden er således grundlæggende for en lang række videre undersøgelser af landskabsanalytisk, biologisk og kulturhistorisk art.

En dansk definition af de nye begreber er udarbejdet af Arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd (2003): ”Ved den geologiske mangfoldighed forstår man de variationer, der findes i de geologiske dannelser, i landskabet samt i alle de geologiske processer, som til stadighed op- bygger og nedbryder jordskorpen. Den geologiske mangfoldighed finder sit fysiske udtryk gennem geotoper. Ethvert område på jorden indgår i én eller flere geotoper.” Samtlige geotoper og geotopzoner er forsynet med et navn og beskrevet kort i et geotopkatalog.

Et geomorfologisk kort med de identificerede landskabselementer ses i bilag 1. Det geomorfologiske kort viser ud over landskabselementer på den østlige halvdel af Møn også forekomsten af undersøiske moræ- nerygge og undersøiske dale. Forekomsten af undersøiske dale viser, at dalstrøget, der inkluderer Borre Sømose, er en del af et stort regio- nalt dalsystem, der sandsynligvis er dannet af smeltevand under isen i forbindelse med én eller flere isoverskridelser af området. Den fire kilometer længere mod vest liggende dal, der indeholder en række åse, og som også indeholder Stege Nor, er tolket som en tunneldal.

I bilag 2 ses et geotopkort over hele undersøgelsesområdet. I bilag 3 og bilag 4 ses det samme kort i større skala for henholdsvis den østlige og den vestlige del af undersøgelsesområdet. På kortene i bilag 3 og bilag 4 ses de numre på geotoperne, som er brugt i geotopkataloget. Klint-geotoperne er i stedet for numre angivet ved navne. Endelig ses i bilag 5 et kort over Høje Møn randmorænestrøget med angivelse af jordartstyper.

Ad. 1.2 Sammenfatning af NATURA 2000-planlægning Amtet har udarbejdet et forstudie til en plan, som angiver, hvordan der i de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) opnås god naturbeskyttelsestilstand - det såkaldte “gunstig bevaringsstatus” for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for på Øst Møn.

Arbejdet med denne Natura 2000-plan har Storstrøms Amt påbegyndt i 2004 med undersøgelser af hvilke internationalt beskyttede naturtyper (habitat-naturtyper), der findes inden for søgeområdet for Pilotprojekt Nationalpark Møn. Det drejer sig om kortlægning af naturen i en del af Habitatområde 147 (Ulvshale og Nyord) samt Habitatområde 150 (Klin- teskoven) og Habitatområde 192 (Busemarke Mose).

I 2005 færdiggør amtet kortlægningen af habitat-naturtyper i regionens øvrige Natura 2000-områder. I perioden frem til 2009 skal materialet bearbejdes til en samlet Natura 2000-plan, hvis konklusioner skal omsæt- tes i praktisk naturforbedrende arbejde ved hjælp af kommunale handle- planer. Frem til 2009 er der dog allerede særlige forpligtelser og til- skudsmuligheder for lodsejere i Natura 2000-områderne gennem naturbe- skyttelsesloven.

Som en særlig aftale med pilotprojektet er arbejdet på Møn i 2004 udbygget og afrapporteret som et "forstudie" til den endelige Natura 2000- plan, projektrapport 1.2. I rapporten er kun medtaget naturtyper i det åbne land, og ikke alle potentielt tilstedeværende habitatnaturtyper har været kortlægningspligtige til første Natura 2000-plan, hvorfor nogle kun er kortlagt foreløbigt. Skovnaturtyperne kortlægges i 2004 og 2005 af Skov- og Naturstyrelsen.

Projektrapporten indeholder: • En opgørelse for hvert habitatområde af hvilke habitatnaturtyper, der er kortlagt • En tilstandsvurdering for hver habitatnaturtype på grundlag af de “kriterier for gunstig bevaringsstatus”, der er opstillet af DMU • Driftsmæssige anbefalinger med henblik på at opnå eller vedlige- holde gunstig bevaringsstatus

Ulvshale Nord Foreløbig er 44 % af Ulvshale Nord identificeret som internationalt beskyttede naturtyper (12 forskellige). Hertil kommer naturtyper i det åbne land, der først kortlægges i forbindelse med næste Natura 2000- plan (yderligere 16,1 ha eller 5 % er foreløbigt kortlagt). 84 % af det kortlagte habitatareal vurderes at være i gunstig bevaringstilstand, sandsynligvis i forhold til andre habitatområder en høj andel.

Ulvshale Syd Foreløbig 43 % af lokaliteten er karakteriseret ved internationalt beskyttede naturtyper . Hertil kommer yderligere 28,8 ha eller 5 % fore- løbigt kortlagt.

55 % af det kortlagte areal er vurderet som værende med gunstig bevaringsstatus. For strandengene er driftsmæssige initiativer allerede under udførelse.

Nyord Foreløbig er 71 % af hele Nyord karakteriseret ved internationalt beskyttede naturtyper – primært strandeng. Hertil kommer yderligere 43,2 ha eller 8 % foreløbigt kortlagt. Forekomsten af rigkær, er alene afgrænset på grundlag af eksisterende viden. Den er ikke blevet besøgt og analyseret botanisk /tilstandsvurderet i forbindelse med kortlæg- ningen. Dette vil ske i 2005.

Høje Møn Med kortlægningen i 2004 er foreløbig 8 % af habitatområde 150 karakteriseret ved internationalt beskyttede naturtyper. Hertil kommer 6,6 ha foreløbigt kortlagt og en meget betydelig andel af skovnaturty- per, der kortlægges i 2004 og 2005 af Skov- og Naturstyrelsen. 59 % af de kortlagte naturtyper er vurderet til at være i gunstig bevaringsstatus.

Indsatsplaner Hver lokalitet og hver enkelt naturtype er vurderet mht. behov for indsats for at naturtypen kan leve op til gunstig bevaringsstatus. Alle de arealer, der er vurderet i ugunstig bevaringsstatus, er omfattet af indsatsforslag.

Det vil være op til en videre dialog mellem myndigheder, lodsejere og en evt. nationalpark på Møn, hvorvidt der skal handles på nogle af forslagene – eller disse skal ændres væsentligt – inden den første Natura 2000-plan for området ligger færdig med udgangen af 2009.

Ad. 1.3 Sammenfatning af Naturplanlægning mellem Ulvs- hale og Høje Møn Området mellem de værdifulde naturområder på Ulvshale og Høje Møn består primært af intensivt dyrkede marker og få mindre natur- områder uden særligt gode sprednings-korridorer imellem. Med nogle få undtagelser i form af værdifulde naturområder, jf. nedenstående, adskiller naturindholdet sig ikke fra andre steder i Østdanmark. De værdifulde områder er: • Værdifulde strandoverdrev langs nordkysten af Møn med flere meget sjældne planter. • Værdifulde artsrige overdrev på en langtidsbraklagt mark i den sydøstligste del af undersøgelsesområdet • Skovene ved Nordfelt, Lilleskov/Stubbe-rup Have og Huno Sø (samt det tilgroede overdrev på Dingelsbjerg) der rummer meget fine naturværdier med gamle træer og sjældne svampe. • De fleste botanisk interessante grøftekanter ligger på Østmøn

Naturen på Møn mellem "højklasse-naturområderne" er trængt. Land- brugets vækst gennem de sidste hundrede år har betydet, at store våd- områder er blevet afvandet, og moser og enge er reduceret i areal og antal. Områder med overdrev, enge, moser og strandenge er blevet opdyrket og er i dag landbrugsarealer i omdrift. Naturen uden for landbrugsområderne er isoleret i små og sårbare lokaliteter, der påvir- kes af gødning og pesticider fra de nærliggende marker. Der mangler levende hegn, vandløb og småbiotoper, der kan forbinde de isolerede naturområder. Mange steder er ekstensiv drift som græsning og høslæt opgivet. Det betyder, at områder gror til, og arter forsvinder. Vandhul- ler og grøfter er stærkt påvirket af mange næringsstoffer, så vandkvaliteten er ringe, og karakteristiske dyr som padder forsvinder.

Der er set på potentialerne for at sikre den eksisterende natur ved mål- rettet pleje og forvaltning. Desuden er potentialerne for at genskabe eller skabe ny natur i området vurderet. Endelig er der arbejdet med at skabe mere sammenhæng mellem de eksisterende og fremtidige na- turområder.

Som tre principper for, hvad man skal prioritere i naturplanlægningen for en mulig nationalpark på Møn er der: • Autenticitet • Kontinuitet • Dynamik

Det er afgørende, at man bygger den fremtidige naturforvaltning på den eksisterende natur. Den skal derfor sikres og forvaltes, så den fungerer som refugier for dyr og planter i både tid og rum.

På kort sigt er det ønskeligt via aftaler el. lign. med skovejeren at sikre de vigtigste skovområder med meget gamle træer. Gamle træer bør bevares for at sikre levesteder for sjældne insekter og svampe. Samti- dig bør det overvejes, om der skal gennemføres naturnær skovdrift i nogle af skovene med udlægning af urørt skov, skovsumpe eller græs- ningsskov m.v.

Et andet tiltag med relativ hurtige resultater er at genskabe vådområ- det i Borre Sømose. Også områderne ved Borre Enge, Maglemo- se/Gammelsø Mose og nord for Råbylille Sø er oplagte som områder for genskabelse af tidligere tiders udstrakte vådområder. Tiltaget kan ske ved at ændre på den eksisterende afvanding med dræn eller pum- pe, permanent udtage arealerne af omdriften og hæve vandstanden. Der er mindre moser og enge i nærheden, hvorfra karakteristiske dyr og planter kan sprede sig. Det er først og fremmest overdrev og lysåben skov, der udgør levesteder for de sjældne og unikke arter på Møn. Hele Østmøn har potentiale for at udvikle sig til overdrev og lysåben skov, hvis man permanent udtager tørre, kalkrige jorder af omdriften. I visse områder vurderes det geologiske udgangsmateriale at være særligt gunstigt for, at der kan udvikle sig artsrige overdrev med sjældne arter. Disse er udpeget som ”særlige overdrevsområder”, som bør prioriteres højest.

Sammenhængen mellem naturområderne ved spredningskorridorer er vigtigt. Nogle arealer i korridorer og bufferzoner bør udtages permanent af omdrift. I dag er det ikke kun veje og bebyggelse, der skaber barrierer mellem naturområderne – det er lige så ofte de store åbne flader med intensivt dyrket landbrug, der virker som spredningsbarrie- rer.

Der kan skabes en forbindelse mellem de store og værdifulde skove på Øst- og Nordmøn, ved at gøre spredningskorridoren langs med nordkysten bedre. Nogle steder kan det være skov eller flere og bredere læhegn, og andre steder er det oplagt at lave overdrev/lysåben skov. Forholdet mellem skov og de landskabelige hensyn i kystområdet skal analyseres nærmere, og der skal laves en detaljeret plan for plantnin- gen.

Ved plantning af træer og buske bør anbefalinger i Skov- og Natursty- relsens katalog med egnskarakteristiske arter følges.

Alle de forskellige forslag til at styrke naturen for en mulig nationalpark på Møn er givet på et biologisk fagligt grundlag.

Uden støttemuligheder eller kompensation vil det være umuligt at sikre naturen på langt sigt, og der kan mistes væsentlige naturværdier på Møn.

Ad. 1.4 Sammenfatning af Plejeplan for Høvblege og Jyde- lejet Oplægget omhandler forslag til pleje af overdrevsarealer i Jydelejet inkl. Store Langbjerg, Aborrebjerg, Store og Lille Ørnebjerg samt Høvblege, der tilsammen udgør ca. 120 ha.

Oplægget har til formål at sikre, at områderne lever op til: • Fredningernes intentioner, • Gunstig bevaringsstatus for de højt prioriterede naturtyper og arter efter både EF- fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet samt • Intentionerne i Pilotprojekt Nationalpark Møn om at sikre områ- derne med store, robuste bestande af truede og rødlistede bestande af dyr og planter, der både kan fungere som grundlag for spredning til andre potentielle overdrev, og som kan give publi- kum store oplevelsesmæssige værdier.

Oplægget indeholder en evaluering af den hidtidige og planlagte pleje, en generel trusselvurdering samt forslag til retningslinier for fremtidig pleje. Opgaven er baseret på eksisterende registreringer og kortlægninger, oplysninger fra Falster Skovdistrikt, Storstrøms Amt mv. samt en enkelt besigtigelse af arealerne. Tidspunkt og omfang af opgaven har ikke givet mulighed for nærmere undersøgelser af fordeling af græsningstryk hen over året i forhold til tilgængeligt foder og specifikt naturindhold, ligesom det heller ikke har været tidsmæssigt muligt at komme med specifikke plejeforslag for delområder.

Sammenfattende bemærkninger vedr. den gennemførte og planlagte pleje i Jydelejet og Høvblege: • Der er gennemført – og planlagt – en pleje målrettet mod beva- ring og forbedring af overdrevene og deres naturindhold. • Der er iværksatte – og planlagte – udvidelser af overdrevsarealet i et omfang, der vurderes som en fornuftig takt i forhold til den efterfølgende drift – men her savnes en langsigtet strategi. • Rydning af træ- og buskopvækst bør så vidt muligt foregå gradvis. • Der er behov for at justere græsningen med henblik næringsind- hold og optimal pleje af overdrevsarterne. • Høslæt i rotation bør fortsat anvendes som alternativ til græsning på skrænter med meget åben vegetation. • Der er behov for løbende at vurdere plejeeffekten på baggrund af nye oplysninger og viden fra bl.a. overvågningsresultater

Sammenfatning Når man sammenholder det foregående bliver konklusionen, at græsnin- gen så vidt muligt skal indledes sidst i maj eller i første halvdel af juni på de arealer, hvor målet er at sikre de driftsafhængige overdrevsarter, samt at græsning bør indledes en 4-8 uger senere på de arealer, der er frahegnet af hensyn til de mere forstyrrelsesfølsomme plantearter. Det nøjagtige tidspunkt for græsningen bør fastlægges på baggrund af en nærmere kort-

54 lægning af særlige arter, herunder især græsningsfølsomme arter af orkideer, sommerfugle og andre insekter.

I de lavninger, hvor man har akkumulering af næringsstoffer med klon- dannede græsser, stor nælde o. lign. kvælstof-krævende flora, vil man med fordel kunne slå og fjerne plantebiomasse umiddelbart før græsnin- gen indledes. Herved fjernes forholdsmæssigt store næringstofmængder og man får tilbagestillet en del areal til et højere ernæringsmæssigt ni- veau, hvilket kan befordre græsning af partier af græsgangen, der måske ellers er blevet mindre attråværdige pga. stor stængelandel og højt træsto- findhold.

Hvor tæt der skal græsses inden dyrene flyttes fra overdrevene om efter- året, bør vurderes ud fra erfaringer med optimal andel af lav plæne og bar jord, og aktuel overvågning af hvornår målet er nået. I Sverige er der anvendt græshøjde som mål for plejegræsning, med en anbefalet gennemsnitlig græshøjde (målt med græsmåler) på <3 cm for lysåbne naturtyper svarende til overdrev (Ekstam & Forshed 1996).

Sluttidspunktet er meget afhængigt af de aktuelle klima- og vækstbetin- gelser og kan kun afgøres som en sum af erfaring kombineret med en defineret tilstand på givne steder. En plæneandel på 40-60% kunne måske være en startrettesnor ud fra besøget i december.

Ad. 1.5. Sammenfatning af sårbarhedsplanen Møn har en unik forekomst af sjældne og truede dyr og planter, som formodentlig kun findes dokumenteret meget få andre steder i landet – om nogen.

Den samlede optælling af alle de inkluderede organismegrupper viser, at der i alt er 341 rødlistede og 138 gullistede forekomster på Møn.

Undersøgelsen har til formål, at: Vurdere sårbarheden af værdifulde plante- og dyreforekomster samt eksisterende naturområder i pilotprojektområdet overfor friluftsliv/turisme Foretage en samlet sårbarhedsvurdering på kort og i tekst med af- grænsning og prioritering af områderne og offentlighedens adgang samt foreslå generelle retningslinjer til brug af naturområderne og til styrkelse af en bæredygtig friluftsmæssig udnyttelse af en nationalpark på Møn

En afgrænsning har været nødvendig pga. de tids- og ressourcemæssi- ge rammer

Emnemæssigt begrænser vi os til at undersøge naturens og landska- bets sårbarhed over for friluftsmæssige aktiviteter.

Undersøgelsen omfatter hele pilotprojektområdet, hvilket også indbefatter søterritoriet.

Det meste af den relativt begrænsede viden om plante- og dyrearters sårbarhed i relation til friluftslivet er samlet i ” Friluftslivets effekter på naturen i Danmark”, Tind & Agger (2003) Det er grundlaget for en indledende gennemgang af artsgrupper, arters, naturtypers følsomhed for påvirkning fra friluftslivets aktiviteter.

Ekstreme miljøer, f.eks. meget næringsfattige eller meget næringsrige plantesamfund, er sårbare. Det samme gælder for meget tørre eller konstant gennemvædet jord. Biotoperne er særlig følsomme, hvis der er fare for erosion, fordi terrænet har stor hældning.

Fugle og pattedyr er sårbare for forstyrrelse, særlig i ynglesæsonen. Kolonirugende fugle og fugle, der har reder på forstranden er særligt udsatte. Også vore store rovfugle lader sig let forstyrre på yngleplad- sen.

Med udgangspunkt i naturens nuværende situation og friluftslivets nuværende omfang er der ikke fagligt belæg for generelt at udpege friluftslivet, som en trussel mod naturværdierne. Der kan dog nævnes enkelte tilfælde om forstyrrelser af fugle-dyreliv og slid eller opgrav- ning af planter.

De vigtigste, værdifulde naturområder i søgeområdet gennemgås med oplysninger om adgangsforhold, udpegninger af værdifuld natur, naturtyper og arter. Her skal det nævnes at kun et lokalsamfund i det mønske søgeområde har præsenteret sine definitioner af naturværdi for offentligheden, nemlig Nyord-gruppen.

Især Høje Møn men også Ulvshale-Nyord-området rummer eneståen- de, sjælden og i nogle tilfælde sårbar natur. Alligevel er der også plads til mange af de populære friluftsaktiviteter som vandreture, badning og naturoplevelser.

En undersøgelse ”Brugen af naturområder i Møn Kommune, 1.udkast og en universitetsopgave om Natur og Turisme i Nationalpark Møn” har dannet udgangspunkt for beskrivelse af friluftslivet på Møn.

Naturen betyder meget for indbyggerne på øen – både fastboende og weekendgæster i fritidshusene. Hver 3. mønbo bruger naturen hver dag, det drejer sig om en knap 4.ooo besøg.

Den gode naturoplevelse i naturen er: smuk, afslappet og foregår i fred og ro. Lignende gælder turisterne, som foretrækker relativt passive aktiviteter, som at vandre ture i landskabet, o.lign.

De populære mål for turisterne er Høje Møn og Liselund. En del kommer dog også til Nyord. For lokale er de daglige besøg mere knyt- tet til nærområderne. I søgeområdet er det især Ulvshale med strand, skov og hede, der er bruges.

Naturbrugerne er positive for en nationalpark og mener, der skal være plads til både planter, dyr og mennesker. Turisterne er parate til at betale og de vil acceptere afspærringen, hvis det kan begrundes i hensyn til naturen.

Lokale beboere er godt tilfredse med de nuværende vilkår for friluftsliv. Det er faktisk påfaldende så få, der savner aktiverende tilbud som information, guidning og aktiviteter.

Der er udarbejdet 3 kort, som viser sårbarhed og robusthed i landskaber og naturværdier. De viser – ikke overraskende – at den sårbare natur er i NATURA 2000-områderne og de robuste friluftsområder uden for NATURA 2000.

Hovedkonklusionen er, at det er vanskeligt at sige noget generelt og håndfast om naturens sårbarhed over for friluftsliv. Grunden er, at der kun foreligger en begrænset viden om sårbarheden og om friluftslivet. Hertil kommer, at et givent område kan variere meget i sårbarhed, alt efter årstiden og om en given sårbar art er til stede.

Generelt må pilotprojektområdet, med det nuværende vidensgrundlag, vurderes at være forholdsvis robust i forhold til friluftsliv. Der er kun

57 få arter og ingen naturtyper, der i dag primært er truet som følge af friluftsliv.

I områder med sårbar natur er der allerede en god regulering af fri- luftsaktiviteterne, og brugerne er hensynsfulde.

Konkret anbefaler vi adgangsbegrænsninger på Ulvshale-stranden yderst mod Møgnakken og på alle enge på Ulvshale-Nyord i fuglenes yngletid. Allerede eksisterende reguleringer på havet bør opretholdes og tages op til jævnlige vurderinger.

Naturpleje bør indtænkes som et generelt instrument for friluftslivets fordeling i landskabet.

Kanalisering af færdslen må fremhæves som et vigtigt forvaltnings- værktøj.

Ansvarliggørelse af både turister og lokale gennem information og brugerinvolvering er også nødvendig og oplagt som et centralt for- valtningsværktøj. Her er brug for udvikling af nye metoder.

Påvirkningen fra udnyttelsen skal afpasses i forhold til de negative påvirkninger, som lokalmiljøet kan tåle og acceptere.

Oprettelse af zoner skal følges af en grundig overvågning af udviklingen, bl.a. på grundlag af udvalgte indikatorer. Konstateres der et behov for justering, er der justeringsmuligheder i form af: ændring af zonering, ændring af turisternes adfærd og/eller antal samt øge områ- dets robusthed

I forhold til den fremtidige udnyttelse af naturværdier er det nødven- digt med et registrerings- og overvågningsprogram i forhold til friluftsliv og natur.

Ad. 1.7 Sammenfatning af lokale oplevelsesværdier på Møn Et pilotprojekt i pilotprojektet. Sådan kan man beskrive denne under- søgelse af oplevelsesværdier på Østmøn. Tilgangen er ny, fordi fokus er på oplevelsesmæssige naturværdier frem for biologiske naturværdi- er og fordi udgangspunktet er det lokale perspektiv frem for biologers registrering ud fra nationale eller internationale vejledninger. Hoved- formålet med undersøgelsen har da også været at komme med nye vinkler på forvaltningen, hvor borgerne involveres i højere grad, og hvor der ikke alene fokuseres på beskyttelse men også på benyttelse.

At der er tale om et pilotprojekt i pilotprojektet betyder også, at meto- den skal videreudvikles, hvis man ønsker at inddrage de oplevelses- mæssige værdier stærkere i forvaltningen fremover. Og resultaterne skal på denne baggrund fortrinsvis ses som inspiration til at udvikle den nuværende forvaltning.

Oplevelsesværdierne i 11 naturområder i søgeområdet, primært i ker- neområderne, er beskrevet gennem udfyldelsen af registreringsske- maer. 2 områder er beskrevet uden registreringsskema. Registrerin- gerne er foretaget af 9 medlemmer af arbejdsgruppen for natur og geologi under Pilotprojekt Nationalpark Møn. 16 naturperlesvar fra en konkurrence udskrevet af sekretariater for pilotprojekt Møn er i mindre omfang inddraget i diskussionen.

Undersøgelsen viser først og fremmest, at de registrerede områder er meget diverse, både i forhold til natur og landskab og i forhold til oplevelsesværdier. Helheden og diversiteten er en væsentlig del af oplevelsesværdien og udsigt fremhæves som en betydelig værdi. Ky- sten går igen som en væsentlig oplevelsesværdi – i et samspil med de øvrige naturtyper. Hovedparten af områderne har kun få besøgende, hvoraf flere er turister. Den primære brug er gå- og cykelture samt naturobservation i bred forstand. De mere action-prægede aktiviteter er nærmest fraværende. De fleste af områderne vurderes som robuste i forhold til friluftsliv og kan tåle flere besøgende uden, at det reducerer de oplevelsesmæssige værdier. Enkelte undtagelser findes dog. Der er generelt en meget begrænset formidling af områdernes værdier, og i mange af områderne efterlyses anlæg af flere stier og flere steder også formidling. De undersøgte områder vurderes primært som værende af lokal til regional værdi – også i fremtiden.

En direkte effekt af registreringerne er, at deltagerne har fået en øget forståelse for hvad der gør ’deres’ område specielt, og hvad der kan true og forbedre oplevelsesværdierne. Registreringen kan dermed også ses som en lære- og erkendelsesproces, der er med til at give medejerskab og øget naturforståelse.

Det vurderes, at undersøgelsen supplerer de øvrige undersøgelser i regi af pilotprojektet ved at præsentere nogle andre værdier ud fra en lokal brugersynsvinkel. Her tænkes bl.a. på at landskabet og naturom-

59 råderne af mange opleves i mindre enheder end de beskrives i land- skabsanalysen, og i visse tilfælde overlapper de flere landskabskarak- terområder. Samtidig omfatter de beskrevne områder flere naturtyper, og de naturværdier, der opleves, er bredere end de værdier, der beskrives i en traditionel naturregistrering. En registrering af de oplevelses- mæssige værdier bør derfor ses i sammenhæng med de øvrige registreringer. Som et supplement, der kan bidrage til en mere helhedsoriente- ret forvaltning, der målrettes mod at bevare og udvikle både biologiske værdier og oplevelsesværdier.

Der er ikke konstateret konflikter mellem forslag til øgning af de op- levelsesmæssige værdier og naturbeskyttelsesinteresser. Umiddelbart er der harmoni mellem de biologiske værdier på Møn og de ople- velsesmæssige værdier. Dette med baggrund i at helheden, kysten, natur og landskabsdiversitet og udsigt er væsentlige oplevelsesværdier og samtidig grundlag for mange af Møns særlige biologiske og geologiske værdier. Samtidig er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem hvor, de oplevelsesmæssige og biologiske naturværdier findes.

At de Østmønske naturområder er meget diverse, og at det fortrinsvis er helheden, der giver områderne oplevelsesværdi betyder, at forvaltningen også bør være meget bred i forhold til målsætninger og valg af virkemidler.

En afgrænsning af en evt. kommende nationalpark bør tage i betragt- ning, at benyttelsen af naturområderne meget vel kan gå på tværs af både landskabselementer, naturtyper og habitater. Derfor bør viden om og vurderinger af brugen og oplevelsen af områderne indgå på lige fod med biologiske og landskabsmæssige analyser, når der evt. skal foretages en grænsedragning. Og forvaltningen bør også foregå i ’øjenhøjde’ med brugen af områderne – forstået sådan, at der arbejdes i en geografisk skala, der svarer til den rekreative brug og oplevelse. Disse betragtninger har også relevans i en evt. zonering af parken. Zoneringen bør respektere og tage udgangspunkt i en konkret viden om benyttelsen og de oplevelsesmæssige værdier. Kun herved kan der arbejdes konstruktivt med eventuelle konflikter mellem benyttelse og beskyttelse.

Undersøgelsen viser også, at det er praktisk muligt i højere grad at inddrage borgerne på en aktiv og progressiv måde i forvaltning og formidling. Derved udnyttes den viden, der ligger hos lokale naturin- teresserede. Samtidig giver det værdifuld viden om hvor og hvordan, naturen bruges og opleves af dem, der bruger naturen til daglig. Driv- kraften for en aktiv deltagelse ser i høj grad ud til at være den rekreative benyttelse og oplevelsesværdierne.

I forhold til formidling foreslås det, at lokale naturbrugeres beskrivelse af de oplevelser, de har i områderne, og den betydning områderne har for dem, kommer til at indgå i bl.a. foldere og skiltning samt evt. som led i naturvejledernes eller lokale guiders arbejde. Hertil kommer,

60 at et videreudviklet registreringsskema kan benyttes i folkeskoleun- dervisningen.

En moderne naturforvaltning bør beskæftige sig med alle interesser på alle niveauer. Involveringen af lokale brugere og betragtninger på oplevelsesmæssige naturværdier er vigtige elementer. Der kan vanskeligt opnås en tilfredsstillende og målrettet forvaltning og balance mellem beskyttelse og benyttelse uden denne involvering.

Ad. 1.8. Sammenfatning af Rødlistede arter på Møn Rapporten illustrerer hvor forekomster af sjældne arter findes på Møn. Opgaven er belyst ved at foretage en optælling af truede arter udfra seks udarbejdede regionale rød- og gullister fra Storstrøms Amt (1999-2001), som dækker planter, svampe, pattedyr, fugle, padder og krybdyr samt insekter. Optællingerne er yderligere sammenstillet og præsenteret på kort.

Den samlede optælling af alle de inkluderede organismegrupper viser, at der i alt er 341 rødlistede og 138 gullistede forekomster på Møn. Møn har dermed en unik forekomst af sjældne og truede dyr og planter, som formodentlig kun findes meget få andre steder i landet – om nogen.

De største rød- og gullistede forekomster findes på Høje Møn med samlet 200 rødlistede arter og 65 gullistede arter. På Ulvshale er der i alt 69 rødlistede og 27 gullistede arter og på Nyord henholdsvis 7 og 7 rød- og gullistede arter. I Busene Have er der 6 rød – og gullistede forekomster og i Fanefjord 14 forekomster. Der er en udtalt tendens til, at de fleste forekomster er i naturtypen skov. Dette billede stemmer også godt overens med at 54 % af alle rødlistede arter i Danmark forekommer i skov. Yderligere stemmer tallene overens med det faktum, at overdrev på landsbasis rummer næst flest arter med 15 % af alle arter Der tegner sig et meget tydeligt billede af at de store forekomster af rød- og gullistede arter på Møn findes på Høje Møn, Ulvshale, Nyord og ved Fanefjord (83 % af det samlede antal for hele Møn og Nyord). Derudover er der enkelte forekomster spredt ud over Møn, med en overvægt til skovområderne. Af kortet ses det også, at området mellem Høje Møn og Ulvshale, ikke skiller sig markant ud fra Vestmøn, idet forekomsterne ligger stort set lige spredt og med stort set lige mange forekomster af arter.

Ser man nærmere på de mest truede – de ”Akut truede” kategori E – ses næsten samme tendens, som ved det generelle billede, idet de fleste forekomster af ”Akut truede” er ved Høje Møn, Nyord og Ulvshale (84 % af det samlede antal ”Akut truede” forekomster på Møn).

Klinteskoven er Danmarks vigtigste skov for svampe, der lever i samliv med træer på kalkholdig bund og Danmarks næstvigtigste skov for rødlistede arter. Høje Møns overdrev er nogle af Danmarks vigtigste for svampe på overdrev.

Den største koncentration af rødlistearter pr. arealenhed findes i stæv- ningsskoven Busene Have. Lokaliteten med tredje flest arter pr. areal er stævningsskoven Mandemarke Have. Dette stemmer godt overens med at skove og særligt stævnings – og græsningsskove har mange arter tilknyttet. Af opgørelsen ses det ligeledes, at Høje Møn på trods

af sin store arealmæssige størrelse, ligger meget højt placeret på listen, og har dobbelt så mange arter pr. arealenhed som Ulvshale.

En negativ faktor for en stor del af organismegrupperne er isolation af bestande, hvilket således er et argument for at lave større sammen- hængende natur. Med de mange spredtliggende forekomster og med Ulvshale og Høje Møn liggende så langt fra hinanden, er der behov for at der skabes ”korridorer” eller lignende, for at hindre en yderligere isolation og fragmentation i den mønske natur.

Rød Hullæbe er i Danmark kun fundet på Møns klint

Jagt i Nationalpark Møn

• Jagt kan som udgangspunkt udøves i hele nationalparken.

• Jagt kan udøves under former, hvor den ikke er til gene eller ulempe for andre brugeres færden i nationalparken, lige såvel som det forventes, at andre brugere tager hensyn til jagtudøvelsen. Jægere og andre naturbrugere skal respektere og vise hensyn til hinanden.

• Jagt kan udøves på alle jagtbare arter. Det kan dog være nødven- digt at lave begrænsninger af hensyn til: • Andre jagtbare arters sårbarhed • Væsentlige forstyrrelser af andre arter • Et områdes følsomhed overfor aktivitet • Væsentlig forstyrrelse af andre menneskers aktiviteter. Der kan også være tale om jagtforbud visse dage, lokale fredningstider og krav om skiltning på jagtdage i områder, hvor offentligheden har adgang, f.eks. ad stier og veje i skov og åbent land. Ovenstående kan sammenfattes som bæredygtig jagtudøvelse med respekt for mennesker, flora og fauna.

• I nationalparken bør de traditionsbundne jagtformer kunne fort- sætte. Eventuelle restriktioner bør alene foretages på et videnskabeligt grundlag, og med et særligt hensyn til lokalbefolkningens jagttraditio- ner.

• Jagt kan udøves på alle jagtbare arter. Det fremtidige mål for jagtudøvelse er jagt på selvreproducerende arter, som kan klare sig uden fodertilskud. Her skal genoprettelsen af natur (søer, moser, vandløb, enge, lunde, markhegn m.m.) give naturligt underlag for hjemmehørende jagtbare arters evne til at opretholde bestande, som tåler et jagttryk. Det kan for visse arter give en mindre bestand, end der opnås ved udsætninger og fodring, og hermed et mindre jagtudbyt- te, til gengæld giver det basis for en langt større og mere varieret jagt- og naturoplevelse.

• Fodring af jagtbart vildt bør som udgangspunkt ikke foretages i traditionel forstand (foderpladser og fodring med kraftfoder). Fodring skal, hvor det finder sted, alene udgøres af fodermarker, insektvolde, og udsåning i bede med hjemmehørende frø og de fire kornsorter. Yderligere kan der laves beplantninger – med hjemmehørende træer og buske - som giver direkte og indirekte fødemuligheder. Sådanne beplantninger bør laves under stor hensyntagen til landskabelig æste- tik. Generelt gælder, at vildtplantninger og fodermarker udføres ifølge gældende lovgivning.

• Udsætning af jagtbare arter bør ikke finde sted. Udsætning til ophjælpning af små eller uddøde bestande, f.eks. agerhøne, kan være

64 nødvendig for igen at få en ”naturlig” selvreproducerende bestand. Udsætninger sker først, når der er skabt naturlige levemuligheder.

• Udlejning af jagt kan alt overvejende foregå efter gældende lovgivning, og jagtlejere efterlever gældende eventuelle særregler i nationalparken. Udlejning af dagjagter kan ikke finde sted i nationalparken.

• Principielt er reglerne for jagt ens på private og offentligt ejede arealer. Alle offentligt ejede arealer tages med fastlagte tidsintervaller op til vurdering omkring jagtudøvelse. På offentligt ejede arealer bør fodring og udsætning helt undlades, med undtagelse af evt. ophjælp- ning af arters bestand til en naturligt reproducerende bestand. Udvalg- te større, sammenhængende og særligt følsomme offentligt ejede arealer friholdes helt for jagt. Udlejning af jagt på offentligt ejede arealer bør ske i små enheder, og der fastsættes et begrænset antal jagtdage. Gældende regler for publikums færden på arealer må ikke begrænses af jagtudøvelse. Administratorer af offentlige arealer skal have mulighed for, at afholde få årlige jagter på de arealer, som ikke er udlejet eller friholdt for jagt. Administratorer af offentligt ejede arealer står frit for, hvem de inviterer til at deltage i disse jagter, men det er ønske- ligt, at jagtdeltagerne i væsentlig udstrækning har lokal tilknytning.

• Regulering af jagtbare arter bør som udgangspunkt ikke finde sted. Arter som skader andre arters tilstedeværelse væsentligt, kan dog bekæmpes efter nøje fastlagte regler, men kun for en bestemt periode. Det foretrækkes, at der gøres andre tiltag for at imødegå enkelte arters dominans eller skadevirkninger. Bekæmpelse må aldrig være en trussel mod andre målsætninger for helheden i nationalparken, og bør alene foregå på et strengt videnskabeligt grundlag.

• Nationalparkens styrende organ (Nationalparkrådet i vores mo- del) nedsætter et repræsentativt jagtudvalg.

Mindretalsudtalelse

Undertegnede medlemmer af natur og geologigruppen i pilotprojekt nationalpark Møn har efter at have deltaget i gruppens arbejde følgende standpunkter, som ikke har kunnet få den ønskede tilslutning :

Det er absolut nødvendigt at få jagten skrevet ind i de 10 pejlemærker nationalparken, for på den måde at sikre den i en fremtidig forvaltning.

Nationalparken bør også rumme formidlingsmuligheder så børn kan stifte bekendtskab med jagten som en naturlig del af et moderne rekreative samfund.

Endelig mener vi fortsat, at man bør imødekommet et ønske om at jagtretten kun kan begrænses på private ejendomme ved opkøb /ekspropriation.

Venlig hilsen

Benthe Thye, Per Hansen, René Rask Bruun, Jørgen Larsen og Klaus Simonsen

11. Oversigt over relevant amtslig litteratur og aktiviteter i søgeområdet for NP Møn

Planlægning Møn og Nyord – en analyse, Fredningsplanudvalget for Sorø og Præstø Amter 1966 - udsolgt Idéskitse for anvendelse af naturområderne i Storstrøms Amt, Fred- ningsplanudvalget for Storstrøms Amt 1976 - udsolgt Landskabsanalyse for Storstrøms Amt, Fredningsplanudvalget for Storstrøms Amt 1976 Fredningsplanlægning – Fredningsplan 1, Stor- strøms Amt 1986 - udsolgt Fredningsplanlægning, følgehæfte 2 til fredningsplanen – de geologiske forhold, Storstrøms Amt 1989 Fredningsplanlægning, følgehæfte 3 til fredningsplanen – de biologiske forhold, Storstrøms Amt 1990 Bevaringsplan for Naturpark Maribosøerne – Eksisterende forhold, Storstrøms Amt 1991 Bevaringsplan for Naturpark Maribosøerne – Handlingsprogram, Storstrøms Amt 1991 Regionplan 2001-2013 for Storstrøms Amt med kortmateriale, Stor- strøms Amt 2001.

Registreringer Beskyttede naturtyper iht. naturbeskyttelseslovens § 3, Storstrøms Amt 1993 med efterfølgende opdateringer – udpegninger i GIS på amtets hjemmeside Fredede områder i Storstrøms Amt, Storstrøms Amt 1989

Naturovervågning – en oversigt Naturovervågning 1990 – 2000, Storstrøms Amt 2003

Naturovervågning – Arter - Bevaringsplaner Rødlistede padder og krybdyr, Storstrøms Amt 1997 (Markfirben, Hugorm, Grønbroget tudse) Rødlistede planter, Storstrøms Amt 1999 (bl.a. Horndrager, andre orkideer, Rank Hjørneklap, kodriverkrydsninger) Rødlistede pattedyr, Storstrøms Amt 2000 (Spættet sæl, Brunflager- mus, Vandflagermus) Rødlistede insekter i det åbne land, Storstrøms Amt 2001, (bl.a. Sort- plettet blåfugl, Timian-køllesværmer, Azurblå kalkløber, Moseblødbil- le, Lille overdrevsfaldbille, Klintoldenborre) Rødlistede fugle, Storstrøms Amt 2001 (bl.a. Vandrefalk, Høgesanger, Lærkefalk, Engsnarre, vandfugle). Særligt årligt hæfte om rovfugle. Folder om Vandrefalken Rødlistede svampe, Storstrøms Amt 2001 (Klinteskoven er Danmarks vigtigste skov for svampe, der lever i samliv med træer på kalkholdig

67 bund (131 rødlistede arter) og Danmarks næstvigtigste skov for rød- listede arter. Høje Møns overdrev en af Danmarks vigtigste for svampe på overdrev. På Ulvshale er registreret 35 rødlistede arter)

Naturovervågning – Naturtyper - Bevaringsplaner Bevaringsplan for overdrev, Storstrøms Amt 1992 (Bl.a. flere steder på Ulvshale, Jydelejet, Høvblege, Ålebæk Strand, Ormehøj, Karensby, Stenvængegårdens overdrev) Bevaringsplan for Ekstremrigkær, Storstrøms Amt 1998 (Ulvshale, Ulvshale Hede, Høje Møn, Høvblege, Busemarke Mose, Bekkasinmo- sen) Bevaringsplan for Fattigkær, Storstrøms Amt 1997, (Ulvshale Hede) Overvågning af Strandenge, flere rapporter (Ulvshale og Nyord): Fugle på Nyord Enge 1982-1996, Storstrøms Amt 1996 Ynglefugle på strandenge, Storstrøms Amt 1998 Status og forvaltning af vigtige områder for ynglende fugle ved kysterne i Storstrøms Amt 1998, Ynglefugle på strandenge, Storstrøms Amt 2003 -under udarbejdelse Overvågning af øer og holme, Storstrøms Amt 2002 (årligt siden 1996), (Ægholm, Ægholm Sand, Tyreholm) Overvågning af enge og moser, Storstrøms Amt 2001 (Busemarke Mose, Veddelmosen), samt Busemarke Mose – Udvikling i fuglelivet 1968-1996, Storstrøms Amt 1997-udsolgt

Anden litteratur: Aborresø og Store Geddesø 1990-1995, Vandmiljø, Storstrøms Amt 1996 Amtets 86 bedste fiskepladser, Storstrøms Amt 1991 Fjord og Bugt, Vandmiljø, Storstrøms Amt 2000 Havmiljø 1998 og 1999, Vandmiljø, Storstrøms Amt 2000 Huno Sø – tilstand, udvikling og handleplan,Vandmiljø, Storstrøms Amt 1997 og 1998 Store Geddesø – Tilstand, udvikling og handleplan, Vandmiljø 1999

Naturforvaltning Naturforvaltning i Storstrøms Amt 2004 – en oversigt, Storstrøms Amt 2004 LIFE strandenge på Ulvshale Nyord 2003, Veddelsøen, padder, ræve- sikring af Nyord, ynglelokaliteter for brakvandsgedder, retablering af losystemer (m. skovdistriktet) SFL-områder (Særlige Følsomme Landbrugsområder) og MVJ- ordninger (Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) – se blad: ’Kan vi hjælpe dig med din indsats for naturen og miljøet på din landbrugs- ejendom?’, Storstrøms Amt 2003 (bl.a. Røddinge Sø, Råby Sø og Bu- semarke Mose) Pleje af fredede arealer (Nyord, Hegnede Bugt, Horsnæs, Ulvshale Hede, Østmøn) Retablering af telefonstien på Ulvshale

Projekt gadekær (Sømarke, Nyord, Ullemarke, Spejlsby, Torpe, Østermark) Biomanipulation i Huno Sø Retablering af sø og vandløb (Langbjerggård) Rødlistede planter (bl.a. Orkideenge i Klinteskoven, grøftekanter for Langklaset Vikke, Dyndurt), Rødlistede padder og krybdyr (Grønbro- get Tudse, registreringer af Hugorm og Markfirben), Rødlistede fugle (Hvid Stork, Engsnarre, Stor skallesluger, Vandre- falk, Slørugle, Havørn)

Hjælpemidler Amtets hjemmeside, www.stam.dk, med oplysninger på kort, luftfotos og diverse informations-lag. Se også folder: ’Informationer på land- kort om natur og miljø’ Fra februar 2005 lægges ordlyd og originalkort af alle fredninger på amtets hjemmeside.

Placering Amtets rapporter og foldere placeres i pilotprojektets lokaler på Suk- kerfabrikken. De an også søges på amtets bibliotek – kontakt Birgit Lind, tlf.nr. 5484 4437, mail: [email protected]. Oplysninger vedr. naturforvaltningsprojekter sker til amtets Natur- og Plankontor.

Et af nationalparkens klenodier: Vandrefalken på klinten. Foto: Per Schiermacker-Hansen.