DOCSLIB.ORG

Læsevejleder Netværksmøde I Region Midt 18.3.15

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Læsevejleder Netværksmøde I Region Midt 18.3.15 Læsevejleder netværksmøde i region Midt 18.3.15 UCH, Holstebro: Mødeleder Jørgen Fredberg 1. Kort deltagerpræsentation UC Holstebro: Jørgen Fredberg, Lene Fyrstenberg, Rita Grøn, Berit Gade Jensen, Mercantec: Heike Møller Jordbrugets UddannelsesCenter: Emma Søe, Anette Helbo, TS Silkeborg: Arne Gavnbo SOSU Aarhus: Hanne L. Nielsen, Lone Withen Pedersen, Handelsskolen Silkeborg: Tove Jensen Aarhus Tech: Anders Bjørn Petersen, Birgitte Christiansen Herningsholm ES: Lone Thomassen, Inge Nibe Tradium: Hanne Kirstine Schmidt, Learnmark: Hanne Nakel, Louise Wiborg, Skive TS: Charlotte Hannibal, Aarhus Købmandsskole: Mads Vesterager Madsen SOSU Herning: Dorthe Lorentsen Pagh, VUC Aarhus: Annette Mortensen SOSU-Skive, Thisted, Viborg: Tina Lindholm, Maria Marquardsen 2. Kort nyt siden sidst – bordet rundt Tre skoler arbejder med ’Den sproglige dimension’. Mads Vesterager, SOSU Aarhus: Den sproglige dimension er et projekt under undervisningsministeriet, som for øjeblikket foregår på Teknisk skole Skive, EUD-syd i Åbenrå og Sønderborg og SOSU-Århus. Projektet er rettet mod faglærere på erhvervsskolerne, som over 3 seminardage og mellemliggende afprøvning i egen undervisning bliver klædt på til og kommer til at arbejde med faglig læsning i den daglige undervisning. Læs evt. mere på: http://www.brugforalleunge.dk/FastholdelsesTaskforce/Paedagogiske-vaerktoejer/Den-sproglige- dimension Hanne Nielsen, SOSU-Aarhus: Kører projekt gråzonesprog på grundforløbet. Birgit Faber og Mads Vesterager er konsulenter på projektet. De kan fremadrettet også bruges som konsulenter/kursusledere. Det koster 3000 kr. Hanne Nakel, Learnmark: Oplever erhvervsreformen som en stor åbning med brug af læsevejledere i forhold til nyt grundforløb. Meget af det vi står for, skal skolerne til at bruge. Charlotte Hannibal, Skive TS har været med i testen af ’Den nationale sprogscreening af EUD-elever’. Flere skoler fortalte om gode erfaringer med brug af testen. Det vil blive alletiders redskab til at kende og forstå en elevens forkundskaber. Tilmelding til screeningsværktøjet er nødvendigt. Det kommer til at foregå i elevplan. Mads Vesterager har sendt et link og fortæller følgende: Testen bliver brugt forud for skolestart eller lige i starten af uddannelsen som et værktøj for læsevejledere, faglærere og skoler til at få indsigt i eleverne sproglige kompetencer. Screeningstesten er gratis til rådighed i 2015 og vil derefter koste ca. 3 – 4.000 om året pr. skole til drift af server og hotline. Læse mere i denne flyer: http://avendoc.ventures.dk/vismateriale.asp?Rediger=5&Skole=adv&materialeID=st84af16fd7781b8 0a8a44762409aa7126 Se yderligere materialer og vejledninger: http://avendoc.ventures.dk/vis_Matersamling.asp?Skole=adv&ID=idlrmJxf2hjls Heike Møller, Mercantec har været med i et spændende projekt ’Læring for alle’ i Vejen Kommune, og der er kommet et meget brugbart materiale ud af det. Se link til VFL http://laeringforalle.nu/folkeskolereform/laering/vurdering-for-laering/ 3. Nyt fra foreningen, Anette Helbo Læsevejlederkonferencen i Vejle 1. og 2. december 2014 var en succes. Der var rigtigt mange gode bud på indhold og opgaver for læsevejledere, samt præsentation af projekter, der gør en forskel. Hermed et link til slides fra Jannie Høegh Jensen, der har været med i projekt uddannelsesløft. Der er bl.a. nogle konkrete idéer til opgaver, der arbejder med fagsprog. http://www.laesevejleder.dk/images/Fra_hverdagssprog_til_fagsprog.pdf EUD-læsevejlederforeningen fremadrettet? På læsevejlederforeningens hjemmeside www.laesevejleder.dk kan man under ’nyheder’ i nyhedsbrev fra februar 2015 se alle de forslag til opgaver, som bestyrelsen/foreningen, kan tage sig af. Disse forslag kommer fra arbejdsgrupper på læsevejlederkonferencen i Vejle i 2014. At der er så mange opgaver at tage fat på, betyder jo at vi er en forening, der er brug for. Bestyrelsen har ønske om tage fat på følgende (ikke prioriteret): - Ny hjemmeside, vi og I vil gerne have en mere levende hjemmeside med flere muligheder. - Etablering af en arbejdsgruppe om dyskalkuli. Her melder Charlotte Hannibal og Hanne Nielsen ind, at de allerede er i gang, og gerne vil deltage i en gruppe fremadrettet. - Forskellige oplæg til at temaarbejde i regionerne, så vi får uddelt nogle af opgaverne. - Læsevejlederens rolle i den nye reform - Flere medlemmer, her bliver vi mindet om at huske avu-centre. Temadag om læremidler: På daværende tidspunkt var det stadig muligt at tilmelde sig denne gratis mulighed for at få inspiration og viden – se link nedenfor. På næste netværksmøde, kan vi høre om temadagen, fra de af os, der var med. http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2015/Mar/150317-Temadag-om- laeremidler-for-erhvervsskolernes-undervisere Formulering af konkrete mål i den nye reform: Én af læsevejledernes opgaver kan være, at være med til at formulere synlige/tydelige mål. Nedenstående link giver eksempel fra den nuværende bekendtgørelse i SOSU uddannelsen, men kan sagtens bruges i sin fremgangmåde til de kommende mål. http://www.laesevejleder.dk/images/Fra_uoverskuelige_til_læsevenlige_mål_på_SOSU_Trin_2.pdf Senere bliver omtalt materialer fra fastholdelseskaravanen. Et af disse er ’trin til helhedsorienteret undervisning.’ Specielt trin 2 handler om at formulere tydelige mål. Materialet henviser til yderligere inspiration. http://www.brugforalleunge.dk/~/media/BFAU/Filer/PDF/Materialer%20Fakato/Helhedsorienteret%20und ervisning/120822%20Drejebog%20for%20helhedsorienteret%20undervisning%20på%20erhvervsskoler.pdf Gode links og materialer: Bogtitler, som ’hitter’ i øjeblikket: Skaf dem til jeres bibliotek John Hattie: Synlig læring – for lærere, Dafolo Claus Madsen: Involverende læringsevaluering, Dafolo Sidsel og Einar Skaalvik: Motivation for læring, Dafolo Bøger med erfaringer fra Projekt Uddannelsesløft: Bogserien hedder ’Løft læringen– brug sproget’, med mange konkrete opgaver til undervisningen. Der er 7 bøger i serien: Dansk, Matematik, Naturfag, Fremmedsprog, Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, SOSU, erhvervsuddannelserne på de tekniske skoler. Kan bestilles gennem www.uddannelsesloeft.dk. Se også websiden for info og inspiration. Undervisningsministeriet har via ’Fastholdelseskaravanen’ og ’Brug for alle unge’ gennem en årrække samlet og udviklet en masse inspirationsmateriale. Materialer og rapporter kan ses på http://www.brugforalleunge.dk/Materialer Ikke mindst også 2 gode links til helhedsorienteret undervisning: Guide for lærere om helhedsorienteret undervisning http://www.brugforalleunge.dk/~/media/BFAU/Filer/PDF/Materialer%20Fakato/Helhedsorienteret%20und ervisning/120822%20Guide%20til%20Laerere%20Helhedsorienteret%20undervisning.pdf og inspiration til lærerige aktiviteter http://www.brugforalleunge.dk/~/media/BFAU/Filer/PDF/Materialer%20Fakato/Helhedsorienteret%20und ervisning/120822%20Inspiration%20til%20laererige%20aktiviteter%20Helhedsorienteret%20undervisning Differentiering er også ét af nøgleordene i den nye reform. Danmarks evalueringsinstitut har samlet 4 cases med eksempler på differentieret undervisning. http://www.eva.dk/projekter/2013/undervisningsdifferentiering-pa-erhvervsuddannelserne/download- rapporten/undervisningsdifferentiering-pa-erhvervsuddannelserne.-fire-cases Skoleportalen.dk er en webbaseret side med alverdens gode emner om undervisning og pædagogik fra Dafolo. Mest beregnet for folkeskolen, men rigtigt meget godt for os. Man skal købe et abonnement, men kan dog læse nogle gode artikler under ’lærer’/tidsskrift fx http://skoleportalen.dk/media/Undervisningsdifferentiering..pdf Dansk er obligatorisk på GF1 på alle erhvervsuddannelser. Nedenstående link er inspirationsmateriale til en slags erhvervsrettet dansk udarbejdet af undervisningsministeriet. Beregnet for de sidste årgange i folkeskolen og GF1. http://www.danskpaavej.dk/danskpaavej_laerervejledning.pdf Flere forlag melder ind med gode digitale undervisningsmidler. Bog og papir bliver til pc og Ipad. Alligevel har vi brug for at fremme læseudbyttet ved at kunne overstrege, lave noter mm. Så kan man gratis downloade Diigo som er et noteværktøj, der netop kan bruges til digitale læremidler https://www.diigo.com/ 4. Læsevejlederens rolle i forhold til den nye reform - hvad kan vi byde ind med? Vi inddelte os i 4 grupper havde 3 kvarters summe tid. Følgende er i usorterede og uredigerede forslag fra grupperne: Den nye ordblindetest: Læsevejlederne skal afholde den og tolke resultaterne Formuleringerne i de lokale uddannelsesplaner efter den nye reform: Her er det en god idé, at læsevejlederne kommer med ind over selve formuleringen af målene for at sikre, at målene bliver læsbare og synlige. GF 1: Det er en god idé at læsevejlederne er med i de grupper, der skal udvikle og arbejde med GF1, og samtidig kan virke som konsulenter fx i forhold til at få før, under og efter-læseaktiviteter integreret i undervisningen og eksempelvis ved at kunne anbefale god litteratur. Ligeledes bør læsevejlederne være med inde over projektopgaverne i forhold t formuleringerne, så de bliver læsbare for eleverne. Dansk som støtte- valgfag: Læsevejlederne kan planlægge et sådant forløb, fx værkstedsdansk eller anden danskundervisning, der kan støtte elever med svage danskkundskaber. Det behøver dog ikke nødvendigvis være en læsevejleder, der også udfører undervisningen. Men via vores ekspertise kan vi tilrettelægge et givent forløb. Hjælp til formulering af synlige mål. Grundforløb 1 er ens som overskrifter for alle uddannelser, så er det hver skole, der skal mixe og lave planer og synlige mål. Grundforløb 2
Load more

Recommended publications
  • ULØ Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 59 : Svar På Spm. 59
    ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 59 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer Ministeren Christiansborg Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 32 92 50 00 E-mail: [email protected] www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Svar på spørgsmål 59 (Alm. del): 22. januar 2018 I brev af 10. januar 2018 har udvalget efter ønske fra Magnus Heunicke Sagsnr.:18/00434 (S) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 59: "Vil ministeren oplyse antallet af ansatte i voksenuddannelsescentre (VUC), almene gymnasier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler), herunder SOSU-skoler, for maj 2015 og november 2017 fordelt på kommuner hhv. regioner med udgangspunkt i uddannel- sesstedernes beliggenhed?" Svar: Nedenfor er der opstillet oversigter over antal årsværk på VUC, almene gymnasier og erhvervsskoler, herunder SOSU-skoler pr. maj 2015 og pr. november 2017. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2017-18 Tabel 1 Antal årsværk maj 2015 og november 2017 på VUC Årsværk Årsværk Region Kommune Institution maj 2015 nov. 2017 Region Hovedsta- Albertslund Kommune Vestegnen HF & VUC 162 143 den Frederiksberg Kommune VoksenUddannelsescenter 169 165 Frederiksberg Hillerød Kommune HF & VUC Nordsjælland 163 152 Hvidovre Kommune HF & VUC København Syd 115 141 Københavns Kommune KVUC 519 423 Lyngby-Taarbæk Kommune Vuc Lyngby 112 95 Region 1.239 1.119 Hovedstaden i alt Region Midtjylland Herning Kommune Herning Hf Og Vuc 115 114 Holstebro Kommune Vuc Holstebro-Lemvig-Struer 82 70 Horsens Kommune Horsens HF & VUC 123 95 Norddjurs Kommune Vuc Djursland 47 36
    [Show full text]
  • EUU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 294 Offentligt
    Europaudvalget 2017-18 (Omtryk - 06-09-2018 - Bilag 2 tilføjet) EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294 Offentligt Key Action 1: Mobilitetsophold for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse (Skole) i 2014 - KA101 Ansøger Institutionstype Postnr. By Antal deltagere Mænd Kvinder Elever Ansatte 10Solrød Folkeskole 2680 Solrød strand 5 0 5 0 5 Albertslund Ungecenter Ungdomsskole 2620 Albertslund 3 0 3 0 3 Allerød Gymnasium Gymnasium 3450 Allerød 1 0 1 0 1 Danehofskolen Folkeskole 5880 Nyborg 11 6 5 0 11 Deutsche Schule Hadersleben Fri grundskole 6100 Haderslev 4 1 3 0 4 Enghaveskolen, Faaborgegnens Friskole Fri grundskole 5600 Faaborg 1 0 1 0 1 Flakkebjerg Efterskole (boarding school) Efterskole 4200 Slagelse 5 2 3 0 5 Frederiksborg Gymnasium og HF Gymnaisum 3400 Hillerød 6 2 4 0 6 Gammel Hellerup Gymnasium Gymnasium 2900 Hellerup 3 3 0 0 3 Gistrup Skole Folkeskole 9260 Gistrup 2 1 1 0 2 Grønvangskolen Folkeskole 6600 Vejen 14 6 8 0 14 Herlev Gymnasium og HF Gymnasium 2730 Herlev 2 2 0 0 2 Herskindskolen Folkeskole 8464 Galten 21 7 14 0 21 Holstebro Gymnasium og HF Gymansium 7500 Holstebro 2 1 1 0 2 Hotherskolen Folkeskole 4652 Hårlev 1 0 1 0 1 Højmeskolen Folkeskole 5250 Odense SV 11 2 9 0 11 Institut Sankt Joseph Fri grundskole 2100 København N 2 1 1 0 2 Interskolen Fri grundskole 8260 Viby J 2 2 0 0 2 Jes Kruse-Skolen Folkeskole D-24857 Eckernførde 3 1 2 0 3 Kornmod Realskole Folkeskole 8600 Silkeborg 4 0 4 0 4 Lindehoejskolen Folkeskole 2730 Herlev 10 3 7 0 10 Lyngby Private Skole Fri grundskole 2800 Lyngby 2 0 2 0 2 Måløvhøj Skole Folkeskole 2760 Måløv 33 9 24 0 33 Nykøbing Katedralskole Gymnasium 4800 Nykøbing F 19 5 14 0 19 Prastegaardsskolen Folkeskole 6700 Esbjerg 16 4 12 0 16 Ranum Efterskole Efterskole 9681 Ranum 28 21 7 0 28 Roskilde Kommune Kommune 4000 Roskilde 4 1 3 0 4 Rudolf Steiner-Skolen i Odense Fri grundskole 5260 Odense S 9 4 5 0 9 Sabro-Korsvejskolen Folkeskole 8471 Sabro 20 4 16 0 20 Sct Norberts Skole Fri grundskole 7100 Vejle 5 0 5 0 5 Sct.
    [Show full text]
  • Nulpunktsanalyse 2014
    Nulpunktsanalyse 2014 Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland Regional Udvikling 2014 Samarbejde på et solidt grundlag Det er nu 3. gang, vi udgiver vores Nulpunktsanalyse. Den er tænkt som et redskab til at se på den samlede effekt af de initiativer, der bliver sat i gang på ungdomsuddannelsesområdet. Analysen tager udgangspunkt i de nationale mål om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og 60 % skal have en videregående ud- dannelse – og Region Midtjylland ligger rigtig flot set i forhold til disse mål: Godt 92 % påbegynder en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen, 21,4 % vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og 63 % forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Også denne gang følger vi op på syv temaer: de unges forudsætninger fra grundskolen; overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse; nærhed til uddannelse; gennemførelse; praktikpladser; et sammenhængende uddan- nelsessystem samt mulighederne for en videregående uddannelse. I 2015 skal vi i gang med at udarbejde en ny uddannelsesstrategi, som skal indgå i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Vi skal sætte os mål for uddannelse i Region Midtjylland og samarbejde med alle relevante aktører for at nå dem. I den forbindelse vil vi primo 2015 udgive en redegørelse for uddannelsesområdet og dets betydning for Region Midtjylland. Og betydningen kan næsten ikke overvurderes. Uddannelse er vigtigt såvel for den enkelte som for private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelse skaber vækst. Det samme gælder for uddannelsesinstitution-
    [Show full text]
  • Vedhæftede Pdf-Fil
    Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Undervisningsudvalget Ministeren Christiansborg Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: [email protected] www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Svar på spørgsmål 200 (Alm. del): 3. oktober 2017 I brev af 6. september har udvalget efter ønske fra Anette Lind (S) stillet Sags nr.:17/11729 mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 200: "Ministeren bedes fremsende en oversigt over, hvordan regeringens årli- ge besparelser på 2 pct. (omprioriteringsbidraget) fordeler sig på samtlige institutioner inden for Undervisningsministeriets område, herunder gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser samt uddannelser og un- dervisningstilbud for voksne i hhv. 2016, 2017, 2018, 2019, 2020 og 2021 opgjort på alle kommuner? I forlængelse heraf bedes det også opgjort, hvor store de samlede bespa- relser vil være akkumuleret i 2021 på de forskellige institutionstyper og samlet for alle institutioner inden for Undervisningsministeriets område". Svar: Det bemærkes, at det generelt ikke er muligt præcist at opgøre konse- kvenserne af omprioriteringsbidraget fordelt på institutionsniveau. Det skyldes, at den enkelte institutions tilskud som følge af taxameterprincip- pet afhænger af sammensætningen af uddannelsesaktiviteten på den en- kelte institution og tilhørende takster på de enkelte uddannelser i de en- kelte finansår. Ministeriets budgettering af finanslovene foregår således på uddannelsesniveau og ikke på institutionsniveau. Nedenfor er opstillet beregningstekniske eksempler for almene gymnasi- er, erhvervsskoler, VUC'er og SOSU-skoler opgjort på alle kommuner mhp. at svare på spørgsmålet. Beregningerne viser de enkelte institutio- ners forventede effektiviseringer som følge af omprioriteringsbidraget for 2017-2021 og den realiserede effektivisering i 2016 med udgangs- punkt i institutionernes statstilskud for senest kendte regnskabsår, som er 2016.
    [Show full text]
  • Afbrudsrapport 2020
    AFBRUDSRAPPORTEN 2020 Opgørelse for Aarhus Kommune over 15 – 24-åriges afbrud fra ungdomsuddannelser og aktivitet efter afbrud. Rapporten omfatter skoleåret 2019 – 2020 Unge, Job & Uddannelse JOBCENTER AARHUS Indhold Resumé ....................................................................................................................... 3 1. Indledning ............................................................................................................... 7 Læsevejledning .................................................................................................. 7 Datagrundlag ..................................................................................................... 7 2. Afbrudstal ............................................................................................................... 8 Afbrud blandt de uddannelsespligtige 15 – 17-årige ................................................ 9 Afbrud blandt 18 – 24-årige................................................................................ 10 Alder på afbrudstidspunktet ................................................................................ 10 Kønsfordeling ift. afbrud ..................................................................................... 11 Afbrud fordelt på erhvervs-, gymnasiale og andre ungdomsuddannelser i kommunen 12 Afbrud udspecificeret på grundforløb 1 og hovedforløb i Aarhus kommune ............... 12 Afbrud fordelt på uddannelsesinstitutioner i Aarhus Kommune ................................ 12 3. Uddannelsesstatus
    [Show full text]
  • Svar På ULØ Alm
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer Ministeren Christiansborg Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 32 92 50 00 E-mail: [email protected] www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Svar på spørgsmål 59 (Alm. del): 22. januar 2018 I brev af 10. januar 2018 har udvalget efter ønske fra Magnus Heunicke Sagsnr.:18/00434 (S) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 59: "Vil ministeren oplyse antallet af ansatte i voksenuddannelsescentre (VUC), almene gymnasier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler), herunder SOSU-skoler, for maj 2015 og november 2017 fordelt på kommuner hhv. regioner med udgangspunkt i uddannel- sesstedernes beliggenhed?" Svar: Nedenfor er der opstillet oversigter over antal årsværk på VUC, almene gymnasier og erhvervsskoler, herunder SOSU-skoler pr. maj 2015 og pr. november 2017. Tabel 1 Antal årsværk maj 2015 og november 2017 på VUC Årsværk Årsværk Region Kommune Institution maj 2015 nov. 2017 Region Hovedsta- Albertslund Kommune Vestegnen HF & VUC 162 143 den Frederiksberg Kommune VoksenUddannelsescenter 169 165 Frederiksberg Hillerød Kommune HF & VUC Nordsjælland 163 152 Hvidovre Kommune HF & VUC København Syd 115 141 Københavns Kommune KVUC 519 423 Lyngby-Taarbæk Kommune Vuc Lyngby 112 95 Region 1.239 1.119 Hovedstaden i alt Region Midtjylland Herning Kommune Herning Hf Og Vuc 115 114 Holstebro Kommune Vuc Holstebro-Lemvig-Struer 82 70 Horsens Kommune Horsens HF & VUC 123 95 Norddjurs Kommune Vuc Djursland 47 36
    [Show full text]
  • Husk Indholdsfortegnelse
    AFBRUDSRAPPORTEN 2019 Opgørelse for Aarhus Kommune over 15 – 24-åriges afbrud fra ungdomsuddannelser og aktivitet efter afbrud. Rapporten omfatter skoleåret 2018 – 2019 Unge, Job & Uddannelse JOBCENTER AARHUS Indhold Forord ......................................................................................................................... 2 Resumé ....................................................................................................................... 3 1. Indledning ............................................................................................................... 7 Læsevejledning .................................................................................................. 7 Datagrundlag ..................................................................................................... 7 2. Afbrudstal ............................................................................................................... 8 Afbrud blandt de uddannelsespligtige 15 – 17-årige ................................................ 9 Afbrud blandt 18 – 24-årige................................................................................ 10 Alder på afbrudstidspunktet ................................................................................ 10 Kønsfordeling ift. afbrud ..................................................................................... 11 Afbrud fordelt på erhvervs-, gymnasiale og andre ungdomsuddannelser i Aarhus kommune ................................................................................................................
    [Show full text]
  • AFBRUDSRAPPORTEN 2018 Opgørelse for Aarhus Kommune Over 15 – 24-Åriges Afbrud Fra Ungdomsuddannelser Og Aktivitet Efter Afbrud
    AFBRUDSRAPPORTEN 2018 Opgørelse for Aarhus Kommune over 15 – 24-åriges afbrud fra ungdomsuddannelser og aktivitet efter afbrud. Rapporten omfatter skoleåret 2017 – 2018 UU Aarhus-Samsø - Unge & Uddannelse JOBCENTER AARHUS Indhold Forord ........................................................................................................................ 2 Resumé ...................................................................................................................... 3 1. Indledning .............................................................................................................. 6 1.1. Læsevejledning ................................................................................................... 6 1.2. Datagrundlag ...................................................................................................... 6 2. Afbrudstal .............................................................................................................. 7 2.1. Afbrud blandt de uddannelsespligtige 15 – 17-årige ................................................. 8 2.2. Afbrud blandt 18 – 24-årige .................................................................................. 9 2.3. Alder på afbrudstidspunktet .................................................................................. 9 2.4. Kønsfordeling ift. afbrud ..................................................................................... 10 2.5. Afbrud fordelt på erhvervs-, gymnasiale og andre ungdomsuddannelser ................... 11 2.6. Afbrud udspecificeret
    [Show full text]
  • Museum Ovartaci: Kunst Og Viden Mødes I Skejby
    MUSEUM OVARTACI: KUNST OG VIDEN MØDES I SKEJBY FORORD Når Museum Ovartaci forlader de historiske Bindesbøll- På den måde gestaltes et spændende kulturmøde mel- bygninger i Risskov er det afslutningen på et historisk lem kompromisløs kunst og et professionelt videns- Når kapitel i dansk kunst og psykiatri. Men det er også og erhvervsområde, som udfordrer dogmer inden for startskuddet til en ny og spændende fremtid for museet, begge universer og profilerer kunst, erhvervsområde psykiatrien hvis særegne samling oprindeligt tog form som et og oplysning om livet med psykisk sygdom på en an- passionsprojekt for den tidligere forvalter Albert Lund, derledes måde. flytter til Skejby, der arbejdede på Psykiatrisk Hospital i Risskov mellem er det oplagt, 1902-1940. Museets værker besidder en høj kunstnerisk kvalitet og giver i kombination med det tilhørende psykiatrisk at museet I dag er det et anerkendt museum for en af Europas historiske museum et nuanceret indblik i et fænomen største samlinger af art brut – ”rå” kunst skabt af per- omgivet af mystik og berøringsangst. I Skejby kan vi flytter soner med psykiske lidelser - opkaldt efter den legen- trække dette vigtige vidnesbyrd helt frem i spotlyset. dariske patient og kunstner Ovartaci. Museets funda- med ment og fokus er livet på hospitalet, og den forbindelse Gennemstrømningen af titusinder af medarbejdere, er stadig stærk. studerende og ambulante patienter repræsenterer et enormt potentielt publikum, og infrastrukturen med Når psykiatrien flytter til Skejby, er det oplagt, at mu- motorvej, letbanestation og gode cykelforbindelser seet flytter med. Først og fremmest vil Museum Ovar- gør det nemt at komme til. taci kunne bevare sin nære tilknytning til psykiatrien og fortsætte som en støtte for patienter og en res- Museumsledelsen og en lang række lokale aktører bak- source i undervisningen af studerende på sundheds- ker aktivt op om Museum Ovartaci i Skejby.
    [Show full text]