TINGBJERG OG UTTERSLEVHUSE Forudsætningsmateriale 2003 Ovvej

TINGBJERG OG UTTERSLEVHUSE Forudsætningsmateriale 2003 ovvej

Utterslev Mose Haresk

GADENAVNE Ruten

Tingbjerg Idrætspark

Kollegiet Gladsaxe Kommune Tingbjerg Københavns Kommune Terra sserne

Tingbjerg Fritidscenter

Vingegavl Bygård stræde Åkandevej kkevold

lleborg

Hæ

gården Stengavl He Tårnhusstræde g Ås Ved By Trapp egavl

husvej Tingbjer Fuglegavl Gavl Grostedet

Solgavl Skole

TINGBJERG

Tingbjerg

Vestgavl Skolesiden Tingbjerghallerne

Arkaderne

Virkefeltet Ruten

Midtfløjene

Vestvolden

Langhusvej

Gladsaxe Kommune Gladsaxe Københavns Kommune Københavns

Kirke

Tingbjerg

Blågård Statsseminarium

UTTERSLEVHUSE

Nørre Gymnasium FORORD Tingbjerg-Utterslevhuse er på mange måder et af komunens allerbedste boligområder - beliggende i smukke naturomgi- velser, med masser af nære friarealer, velproportionerede bygninger, boliger af god standard og velforsynet med fælles aktiviteter og fritidstilbud. Alligevel står området overfor en række problemer og udfordringer, som der må tages fat om, hvis området skal udvikle sig til et velfungerende og attraktivt bolig- område for såvel nuværende som kommmende beboere. I erkendelse heraf indgik Københavns Kommune i juni 2001 en partnerskabsaftale med de to boligorganisationer SAB/KAB og FSB samt Tingbjerg Fællesråd om at gennemføre en hel- hedsorienteret indsats i Tingbjerg-Utterslevhuse. Partnerskabs- aftalen fastlægger en række udviklingstiltag, som partnerne i fællesskab skal arbejde for at realisere frem til og med juni 2006. Partnerne har siden udarbejdet de økonomiske rammer for projektet, som nu er på plads. Indenfor de senere år er der lokalt med deltagelse af beboere, boligorganisationer og det lokale fællesråd igangsat en pro- ces, som har haft til formål at styrke og øge områdets kvaliteter. Med partnerskabsaftalen vil området i naturlig fortsættelse heraf gå ind i en ny udviklingsfase. Hæftet skal supplere det værdifulde materiale som allerede er udarbejdet og bidrage til det fælles grundlags- og reference- materiale. Det indeholder oplysninger om områdets historie og fysiske karakter, om befolkningsmæssige og boligmæssige forhold, om service, trafik og miljø m.m. Der tegnes et billede af området i dag, og det søges at afdække karakteristiske træk ved befolkningen og boligerne i forhold til resten af kommunen. Det er tilstræbt at gøre hæftet overskueligt og overkommeligt at sætte sig ind i, og det omfatter primært en beskrivelse af de faktorer, som kan have bred interesse i forbindelse med den fortsatte diskussionen om områdets fremtid. Der vil uden tvivl opstå behov for at supplere og uddybe en række af oplysnin- gerne i løbet af den kommende arbejdsproces. Jeg håber, at hæftet kan medvirke til en fortsat inspirerende og kvalificeret debat, som resulterer i en styrkelse af omådets kvaliteter som boligområde - både gennem forbedringer af de fysiske forhold såvel som af det kulturelle og sociale miljø.

God fornøjelse med projektet og samarbejdet.

1 2 INDHOLD

Historie side 4 Topografi. Kommunens arealer og de store saneringer. Tingbjergs idégrundlag. Tingbjerg-bebyggelsen tager form. Utterslevhuse - en ny generation rykker ind.

Rumlig karakteristik side 8 Bebyggelsens karakter. Trafikarealernes karakter. Friarealer og beplantning. Overordnede rumlige træk og vartegn. Markante byrum. Sammenfatning. Luftfoto.

Beboere side 16 Antal og etnisk sammensætning. Aldersfordeling. Uddannelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet.

Boliger side 19

Boligselskaberne SAB og FSB. Udbygningsperiode. Boligstørrelser.

Aktiviteter og tilbud side 22 Tingbjerg Skole. Børneinstitutioner. Sport og Idræt. Tilbud til ældre. Det Lokale Center. Tingbjerg Kirke. Butikker. Andre fællesaktiviteter.

Trafikforhold side 26 Vejklassificering og parkering. Trafiksikkerhed. Kollektiv transport. Trafikstøj.

Friarealer, fredning og miljø side 28 Omkringliggende grønne områder. Tingbjerg Idrætspark. Fæstningskanalen. Haver. Nære friarealer. Fredningsmæssige forhold. Vand. Byøkologi og Agenda 21-arbejde. Jordforurening. 3 HISTORIE

Tingbjerg og Utterslevhuse indtegnet på kort fra ca. 1865

Gentofte Gladsaxe Topografi Herlev

Tingbjerg På kortet fra 1865 ses hvordan arealet, hvor Tingbjerg nu ligger, oprindelig udgjorde en del af jordene til gårdene i Husum. I Husum var gårdene ikke som i så mange andre lands- Rødovre Kongens Nytorv Frederiksberg byer blevet udflyttet i forbindelse med landbrugsreformerne i 1700-tallet. De lå stadig inde i landsbyen med jordene strålende ud derfra i en såkaldt stjerneudstykning. Da Vestvolden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet blev det areal, hvor Tingbjerg Hvidovre

Tårnby nu ligger, skilt fra den øvrige del af Husum og jorderne til mange af landsbyens gårde blev opsplittet. Arealet nord for volden lå som en ø omgivet af voldanlægget, Gyngemosen og Tingbjerg- Utterslevhuse ligger i udkan- Utterslev Mose. ten af kommunen på grænsen til Arealets højeste punkt ligger i ca. 26 meters højde og moser- Gladsaxe Kommune, ca. 8 km fra ne i ca. 20 meters højde. Det højeste punkt ligger i det nord- Kongens Nytorv østlige hjørne af bebyggelsen, omtrent hvor Tingbjerg Fritidscenter ligger. Herfra skråner det temmelig kraftigt mod nord-øst og jævnere mod syd-vest.

Kommunens arealer og de store saneringer Omkring århundredskiftet blev store områder inddraget i Københavns Kommune. Det gjaldt blandt andet arealerne omkring Husum, Brønshøj og Emdrup. Kommunen havde allerede på dette tidspunkt opkøbt arealer i området og i løbet af de første årtier af 1900-tallet erhvervedes endnu flere, blandt andet Gyngemosen og Utterslev Mose og de gårde nord for Husum, som var blevet opdelt af Vestvolden. Landbrugsdriften ophørte og store dele af arealerne - herunder den vestlige del af arealet hvor Tingbjerg ligger - blev herefter udlagt til kolonihaver.

4 HISTORIE

Tingbjerg og Utterslevhuse indtegnet på kort fra ca.1934

I 1939 kom en ny lov om boligsanering og i 1942 vedtog Borgerrepræsentationen en saneringsplan for kvarteret Gladsaxe Kommune omkring Borgergade og Adelgade, som betød nedrivning af et meget stort antal boliger i kvarteret. Dette medførte et stort

Hareskovvej behov for genhusningsmuligheder og var en del af begrun-

Frederikssundsvej delsen for, at kommunen i begyndelsen af 1940’erne vedtog at opføre boliger på arealerne nord for Vestvolden. Husum Station Brønshøj-Husum Tingbjergs idégrundlag Til at udforme bebyggelsesplanen og bygningerne valgtes den kendte arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen. Steen 0 1 2 3 4km Eiler Rasmussen var stærkt inspireret af engelsk byplanlægning Tingbjerg-Utterslevhuse udgør den nord- og hentede her mange af de grundlæggende ideer til og tanker lige del af bydelen Brønshøj-Husum og om Tingbjerg-bebyggelsens udformning. rummer 18 pct. af bydelens befolkning. I 1950 udarbejdede Steen Eiler Rasmussen en bebyggelses- Frederikssundsvej er nærmeste butiksstrøg plan for “Gyngemosen”, som området på dette tidspunkt blev og Husum Station nærmeste s-togssta- tion kaldt. Tanken var at bebyggelsen, som af moserne og Vestvolden fysisk var adskilt fra de omkringliggende byområder, skulle udgøre en selvstændig byenhed med alle nødvendige fællesfaciliteter. “Medens man ved anden ny bebyggelse må stræbe efter at holde mest muligt areal frit til grønt område, må man ved dette areal, der er helt omgivet af det grønne søge at opnå så koncentreret beboelse, som byggeloven tillader og som kravet til offentlige institutioner og pladser gør muligt, for at få et bysamfund, der er stort nok til at bære skoler og andre kulturelle institutioner, butikker, forlystelser etc. i et passende omfang, så at beboerne i deres daglige tilværelse ikke behøver at søge til udenfor liggende kvarterer” (uddrag af Steen Eiler Rasmussens beskrivelse). På tidspunktet for planens udarbejdelse var der planer om at føre en S-bane vest om bebyggelsen og anlægge en station for

5 HISTORIE

enden af den nuværende “Ruten”. Der var desuden planer om at anlægge en overordnet vejforbindelse vest for Tingbjerg i forlængelse af Husumvej, over Vestvolden og med tilslutning til Hareskovvej. Tingbjergs vejnet skulle tilsluttes hertil, så bebyggelsen også fik forbindelse til det overordnede vejnet mod vest. Hverken S-banen eller vejen blev imidlertid realiseret. Der kom derfor aldrig den station og den supplerende hovedadgang fra vest, som oprindelig var begrundelsen for placeringen af hovedparten af butikkerne i den vestlige ende af Ruten.

Tingbjerg-bebyggelsen tager form Fra kommunens side var der ønske om, at Tingbjerg-bebyggelsen skulle gøre sig mindst muligt gældende i forhold til det omkringliggende åbne landskab, og at der derfor højst måtte bygges i tre etager. Taghældningen blev desuden gjort så flad som mulig, og rækkehuse og institutioner i kun én etage afgrænsede bebyggelsen mod vest og nord-øst, så bebyggelsen udefra “dukker sig bag en ramme af grønt”. Kun højhuset, som kamuflere den oprindelige varmecentral, markerer sig over den kraftige beplantning, som omgiver bebyggelsen. Havearkitekten, professor C. Th. Sørensen udformede de grønne områder. C. Th. Sørensen var ophavsmand til ideen om oprettelse af byggelegepladser, herunder den som i dag findes ved Tingbjerg Fritidscenter.

Steen Eiler Rasmussens skitser viser, hvordan bebyggelsen tager sig ud mod vest med og uden kamuflering af varme- centralens skorsten. Perspektiverne viser desuden, hvordan bebyggelsen er tilpasset terrænet, så den ses så lidt som muligt fra de omkringliggende områder.

6 HISTORIE

Utterslevhuse er tegnet af Arkitektgruppen i Århus K/S

I 1955 blev projekteringen af den østlige del af bebyggelsen påbegyndt. Arealet var udbygget omkring 1966. På den vestlige del af arealet, som havde været benyttet til kolonihaver, blev projekteringen påbegyndt i 1964 og bebyggelsen afsluttet i 1971. Det nuværende fritidscenter i det nord-østlige hjørne af bebyggelsen blev opført i forbindelse med første etape, men blev i de første år benyttet til skole - Gavlhus Skole. Tingbjerg Skole blev taget i brug i 1969. Skoler og børneinstitutioner var indtænkt i bebyggelsen fra starten, mens det først senere blev besluttet at opføre et plejehjem. Plejehjemmet indgik i sidste etape af bebyggelsen og blev taget i brug i 1972, ligesom Tingbjerg Kollegiet.

Utterslevhuse - en ny generation rykker ind Opførelsen af Tingbjerg har strakt sig over en periode på godt femten år. Den relativt korte periode har medført en temmelig ensidig alderssammensætning, med et deraf følgende ujævnt behov for institutioner mv. Dette er i nogen grad blevet afbø- det ved opførelsen af Utterslevhuse, som stod færdig i 1996 ca. 25 år efter færdiggørelsen af Tingbjerg. Herved er en ny generation rykket ind i området. Utterslevhuse markerer sig som en selvstændig enhed i forhold til Tingbjerg. Ved bebyggelsens udformning er der taget særlig hensyn til placeringen umiddelbart op ad Vestvolden og de fredede arealer langs med denne.

7 RUMLIG KARAKTERISTIK

Bebyggelsens karakter Ønsket om at opdele bebyggelsen i overskuelige enheder og om at opnå den bedste solorientering af boliger og friarealer var afgørende for Tingbjergs bebyggelsesplan. Tre-etagers byg- ningslænger inddeler arealet i en række gårdrum. Bygningerne ligger i nordsyd- eller østvestgående retning og har som hovedregel adgangsareal i skyggesiden (øst eller nord) og friareal i solsiden. Dette giver et godt grundlag for at indrette boligerne, så der er sol i hovedrummene om eftermiddagen og aftenen, når flest beboere er hjemme. Gårdrummene er dimensioneret, så der er sol både på friarealer og i alle boliger størstedelen af dagen. Skole og børneinstitutioner er indpasset i bebyggelses- strukturen, hovedsagelig som én-etagers bygninger. Også i Utterslevhuse har orienteringen været afgørende. En fire-etagers randbebyggelse omslutter de sydvendte friarealer. Adgang til boligerne sker fra altangange på randbebyggelsens yderside.

Mål 1:20.000

I Utterslevhuse omkranser en randbebyg- I Tingbjerg danner tre-etagers boligblokke Bebyggelsen i Tingbjerg er tilpasset terræ- gelse i fire etager sydvendte friarealer med en karréagtig struktur med overskuelige nets bevægelser. Her ses øst-vestgående et fælleshus og fire punkthuse enheder og velbelyste gårdrum længer som “trapper” ned mod vest. 8 RUMLIG KARAKTERISTIK

Trafikarealernes karakter Det er karakteristisk for Tingbjerg, at de større, gennemgående veje er let krumme. Vejene knytter sig tæt til boligstokkene og ligger som hovedregel nord eller øst herfor. Den boulevardagtige hovedfordelingsvej, består af fire strækninger: Ruten (1), Langhusvej (2), Gavlhusvej (3) og Terrasserne (4), som omkranser størstedelen af bebyggelsen. Ruten, Langhusvej og Terrasserne har særlig brede profiler med plads til flere rækker parkering og vejtræer. De lokale adgangsveje, hvoraf en del er blinde stikveje, ligger langs med boligstokkene og er smallere med kantstensparkering eller vinkelret parkering i den ene side. Egentlige parkeringspladser findes kun langs Ruten i tilknytning til skolen og de to butikstorve. Trafikarealerne i Utterslevhuse udgøres af adgangsvejen (Rutens forlængelse) langs ydersiden af bebyggelsen. Parkering foregår som vinkelret parkering på indersiden af adgangsvejen og på et par mindre p-pladser for enden af adgangsvejen.

3 2 6 Adgangsvejen og alle parkeringspladser i 5 Utterslevhuse er samlet på ydersiden af 4 randbebyggelsen. 1

Mål 1:20.000

Fordelingsvejen, som omkranser bebyg- De lokale adgangsveje er smalle med En del lokale adgangsveje er blinde stik- gelsen i Tingbjerg, er bred - ofte med flere kantstensparkering eller en enkelt række veje. Her en adgangsvej med vinkelret rækker af vinkelret parkering. af vinkelret parkering. parkering. 9 RUMLIG KARAKTERISTIK

Friarealer og beplantning Tingbjerg bebyggelsen omkranses af store, grønne områder. Mod nord og vest af Gyngemosen (1), mod syd af Vestvoldens anlæg (2) og mod øst af Tingbjerg Idrætspark (3) og Utterslev Mose(4). Bebyggelsen har herudover gode, nære friarealer i de rum, som dannes mellem boligstokkene, og som - bortset fra vejarealerne på nord- og østsiden af boligstokkene - er udlagt som grønne områder med græsarealer, busketter og træ- plantning. Rummene er af så store dimensioner, at friarealerne virker parkagtige. I så godt som alle gårdrum er indrettet lege- og opholdsplad- ser. Langs en del boligstokke findes private haver til boligerne i underetagen. I tilknytning til skolen findes en græsklædt sportsplads. I Utterslevhuse findes tre typer af friarealer: Små private are- ler til underetagens boliger, et fælles opholds- og legeareal mellem bygningerne og det fredede, græsklædte område mellem bebyggelsen og Vestvolden.

Kun den mest markante træbevoksning er angivet på kortet. Herudover findes langs veje og i gårdrum mange steder nyere træplantninger og mindre markante træer eller trægrupper . (Se iøvrigt

Københavns Kommune, Vej og Park: ...... “Registrering af bymiljø,Tingbjerg”. 1 ... August 2002.) ...... 3 ...... 2 ...... 4

Et åbent, græsklædt areal danner overgang mellem Utterslevhuse og koloniha- Mål 1:20.000 verne langs Vestvolden. Arealet er fredet.

Tingbjerg og Utterslevhuse er omgivet af Gårdrummene i Tingbjerg har parkagtig Træplantninger langs de overordnede naturområder. De to bebyggelser adskilles karakter. Flere steder danner private adgangsveje i Tingbjerg bidrager til visuelt af grønne arealer og kolonihaver. haver overgang til de store fællesarealer. bebyggelsens grønne præg.

10 RUMLIG KARAKTERISTIK

Overordnede rumlige træk Tingbjerg bebyggelsen har en præcis rumlig afgrænsning, og og vartegn man har en klar fornemmelse af, om man er inde i eller udenfor bebyggelsen. Mod vest, nord og øst danner facaderne svagt krumme "bygningsfronter". Mod Vestvolden i syd trækkes de grønne arealer ind mellem de nord-sydgående boligstokke, og gavlene markerer sig udadtil (1). En én-etagers rækkehusbe- byggelse danner en mere glidende overgang til de grønne områder mod vest (2), og det samme er tilfældet med fritidscentret mod nord-øst (3). Indadtil virker bebyggelsen homo- gen med ensartede bygningsvægge og rumdannelser. Skolens sportsarealer (4) er dog af væsentligt større dimensioner end gårdrummene, og udgør et åbent træk centralt i bebyggelsen. Tingbjerg Kirke (5), skolens sportshaller (6) og i særlig grad det tretten etager høje “Tårnhuset” (7) er de mest markante enkeltbygninger. Utterslevhuses fire-etagers randbebyggelse (8) danner en markant “bygningsfront” mod nord-øst og nord-vest.

3 2

8 4 Tre-etagers boligblokke danner Tingbjergs 5 6 rumligt markante afgrænsning mod 7 nord-øst. 1

Mål 1:20.000

Kirketårnet er et betydningsfuldt var- Tårnhuset er Tingbjergs mest fremtræ- Kollegiet danner en præcis rumlig over- tegn. I baggrunden Utterslevhuse, der dende bygning, som kan ses fra store dele gang mellem bebyggelsen og Tingbjerg markerer sig som selvstændig bebyggelse. af bebyggelsen og Utterslev Mose. Idrætspark mod øst.

11 RUMLIG KARAKTERISTIK

Markante byrum Rumdannelserne inde i Tingbjeg er relativt homogene. Dimen- sionerne i de mange gårdrum er ensartet uden at bebyggelsen dog virker monoton. Variation skabes af små forskelle i rum- størrelser og -forløb, ved friarealernes udformning og placering af lave bygninger i nogle af gårdrummene. Kun Ruten, Langhusvej og Terrasserne danner egentlige gaderum. Fra Ruten foregår adgangen til kvarterets betydelig- ste fællesfunktioner. Gaderummet er inddelt i tre afsnit: Det lille torv ved indkørslen til kvarteret (1), - den brede, uregel- mæssige strækning ud for skolen med frodig beplantning (2) og endelig strækningen ud for butikscentret med lange facader og parkeringsplads (3). Langhusvej(4) og Terrasserne(5) er karakteristiske med deres svagt buede forløb og lange, sammenhængende bygninger. Arkaderne (6) markerer sig på grund af bebyggelsens særlige udformning. Skolens sportsarealer(7) kan opfattes som et særligt byrum, beplantningen slører dog i nogen grad rummets hovedform.

8 6 4 På sydsiden af bebyggelsen langs 7 Gavlhusvej ligger en af bebyggelsens mest 5 markante rumdannelser (8). 3 2 1

Mål 1:20.000

Arkaderne med det krumme forløb og Det lille torv på Ruten ved indkørslen til Ter rassernes brede profil med alléplant- bebyggelsens karakteristiske udformning Tingbjerg er et rumligt veldefineret og ning og beplantede midterrabat er karak- er et af de mest karakterfulde gaderum. velfungerende samlingssted. teristisk med sit boulevardagtige præg.

12 Sammenfatning

Særlig fremtrædende facade Kant/overgang Markant træbevoksning Areal med grønt præg Vartegn Markant byrum/rumforløb 0 500m

BEBOERE

UDDANNELSE (16-66 årige) Opgørelse 1.1. 2001 Tingbj.-Utterslevh. Bydelen Kommunen 50% Kilde: Statistisk Kontor Antal Andel Andel Andel

Grundskole 2.372 57,0% 36,7% 31,0% 40 Almen gymnasial 429 10,3% 9,3% 15,6% 30 Erhvervsgymnasial 56 1,4% 1,8% 2,8%

20 Erhvervsfaglig 889 21,4% 29,3% 23,8%

Kort videregående 116 2,8% 4,1% 4,3% 10 Mellemlang videregående 201 4,8% 12,3% 13,7% 0

Videregående

Grundskole

Gymnasium Erhvervsudd. Lang videregående 94 2,3% 6,5% 8,8%

16-66 årige 4.157 100% 100% 100% Uddannelse Kvarterløftområdet Andelen af beboere i Tingbjerg-Utterslevhuse, som kun har Hele kommunen grundskoleuddannelse, er 46 pct. højere end i kommunen som Opgørelse 1.1.2001 helhed. Modsvarende er andelen af beboere med en videregå- Kilde: Statistisk Kontor ende uddannelse 63 pct. mindre end i kommunen. Andelen af beboere med en erhvervsfaglig uddannelse svarer nogenlunde til kommunens gennemsnit.

Tilknytning til arbejdsmarkedet Hvad angår tilknytningen til arbejdsmarkedet, er det særlig markant, at andelen af personer i Tingbjerg Utterslevhuse, som er uden for arbejdsstyrken, er 90 pct. højere end i kommunen som helhed. Andelen af kontanthjælpsmodtagere er over tre gange så stor som i kommunen. Andelen af førtidspensionister er over dobbelt så stor og andelen af arbejdsløse 35 pct. højere end i kommunen. Erhvervsfrekvensen (arbejdsstyrken/antallet af 16-66 årige) er 0,52, hvor den generelle erhvervsfrekvens i kommunen er 0,75. SOCIOØKONOMISK Af de beskæftigede er der 32 pct. flere selvstændige end i STATUS kommunen som helhed. Andelen af lønmodtagere på højeste Antal % % lønniveau og mellemniveau er meget lavere og på grundniveau Selvstændige 147 7,5 5,7 noget højere end i kommunen. Topledere 4 0,2 1,5 Opgørelse 1.1. 2001 Tingbj.-Utterslevh. Bydelen Kommunen Lønmodt. højeste niv. 76 3,9 16,8

Lønmodt. mellemniv. 144 7,4 16,0 Kilde: Statistisk Kontor Antal Andel Andel Andel

Lønmodt. grundniv. 822 42,1 36,2 Kontanthjælpsmodtagere 511 12,3% 4,6% 3,7 %

Lønmodt. iøvrigt 756 38,8 23,8 Førtidspensionister 511 12,3% 7,7% 5,8%

Beskæftigede ialt 1.949 100 100 Arbejdsløse 191 4,6% 2,9% 3,4%

Tingbjerg og Utterslevhuse Arbejdsstyrken 2.144 51,6% 72,8% 74,9% Kommunen Uden for arbejdsstyrken 2.013 48,4% 25,1% Opgørelse 1.1.2001 27,2% Kilde: Statistisk Kontor 16-66 årige 4.157 100% 100% 100% 18 Aldersfordeling

458 271

112 1134 625 342

117

639 709 295

601 688

660

1000 beboere 800 600 0-5 årige 6-17 årige 400 18-29 årige 200 30-59 årige 0 500m 0 60 årige og derover

17 BEBOERE

UDDANNELSE (16-66 årige) Opgørelse 1.1. 2001 Tingbj.-Utterslevh. Bydelen Kommunen 50% Kilde: Statistisk Kontor Antal Andel Andel Andel

Grundskole 2.372 57,0% 36,7% 31,0% 40 Almen gymnasial 429 10,3% 9,3% 15,6% 30 Erhvervsgymnasial 56 1,4% 1,8% 2,8%

20 Erhvervsfaglig 889 21,4% 29,3% 23,8%

Kort videregående 116 2,8% 4,1% 4,3% 10 Mellemlang videregående 201 4,8% 12,3% 13,7% 0

Videregående

Grundskole

Gymnasium Erhvervsudd. Lang videregående 94 2,3% 6,5% 8,8%

Lønmodt. højeste niv. 76 3,9 16,8 Opgørelse 1.1. 2001 Tingbj.-Utterslevh. Bydelen Kommunen

Lønmodt. mellemniv. 144 7,4 16,0 Kilde: Statistisk Kontor Antal Andel Andel Andel

Lønmodt. grundniv. 822 42,1 36,2 Kontanthjælpsmodtagere 511 12,3% 4,6% 3,7 %

Lønmodt. iøvrigt 756 38,8 23,8 Førtidspensionister 511 12,3% 7,7% 5,8%

Beskæftigede ialt 1.949 100 100 Arbejdsløse 191 4,6% 2,9% 3,4%

Tingbjerg og Utterslevhuse Arbejdsstyrken 2.144 51,6% 72,8% 74,9% Kommunen Uden for arbejdsstyrken 2.013 48,4% 27,2% 25,1% Opgørelse 1.1.2001 Kilde: Statistisk Kontor 16-66 årige 4.157 100% 100% 100%

18 Ejerforhold

1967 1958

FSB 50 1967-70 1970 FSB 43 SAB V 1958 1971

1970 SAB IV SAB 1970 Kollegium 1996 1972 SAB I 1958 SAB III 1968 SAB II 1967

0 500m

19 BOLIGER

Boligselskaberne SAB og FSB Ialt omfatter Tingbjerg-Utterslevhuse 2.740 boliger. Bortset fra kollegieboligerne er de alle opført og ejet af de to boligselska- ber SAB og FSB. SAB ejer 49 pct. af boligerne, FSB ejer 51 pct. - herunder Tingbjerg Kollegiet som udgør 10 pct. af samtlige boliger. 55 pct. af beboerne bor i boliger, som ejes af SAB, 45 pct. i boliger som ejes af FSB.

Udbygningsperiode Færdiggørelsen af boligerne har strakt sig fra perioden 1958 til 1996 og omfatter ca. 2.740 boliger. I 1958 afsluttede FSB opfø- relsen af 401 boliger og SAB 336. I perioden 1967-71 færdig- gjorde FSB 704 boliger og SAB 795. I 1972 blev de 288 kollegie- boliger taget i brug og endelig i 1996 de 214 boliger i Utterslevhuse - alle opført af SAB.

Boligstørrelser Af diagrammet ses, at området, hvad boligernes størrelsesmæs- sige sammensætning angår, adskiller sig betydeligt fra kommunen som helhed. Særlig markant er det, at andelen af boliger mellem 80 og 100 m2 udgør næsten 50 pct. i Tingbjerg- Utterslevhuse, men under 20 pct. i kommunen. Til gengæld er andelen af boliger af størrelsesordenen 100-120 m2 meget lille i Tingbjerg-Utterslevhuse kun 3 pct. mens den i kommunen som helhed udgør 16 pct. Boliger mindre end 80 m2 udgør i Tingbjerg-Utterslevhuse knap 50 pct., mens de i kommunen udgør 65 pct. Andelen af værelser og boliger som er mindre end 40 m2 er derimod lidt større i Tingbjerg Utterslevhuse, hvor de udgør 12 pct. mod godt 5 pct. i kommunen. Inden for selve Tingbjerg-Utterslevhuse er boligerne generelt mindst i den østlige og ældste del af Tingbjerg hvor der er en overvægt af boliger mellem 60 og 80 m2. I den senere opførte BOLIGSTØRRELSER del af Tingbjerg er hovedparten af boligerne mellem 80 og 100 50% m2. I Utterslevhuse er den gennemsnitlige boligstørrelse yderli- gere forøget. Her er kun en femtedel af samtlige boliger under 40 80 m2 og 15 pct. af boligerne er større end 100 m2.

30 Opgørelse 1.1. 2002 Kvarterløftområdet Bydelen Kommunen

20 Kilde: Statistisk Kontor Antal Andel Andel Andel

Værelser 323 11,8% 5,0% 5,5% 10 40-59 m2 271 9,9% 20,7% 28,5% 0

60-79 m260-79

40-59 m240-59

100-120 m2100-120

80-99 m280-99 Værelser 60-79 m2 754 27,5% 29,3% 31,1%

80-99 m2 1.307 47,7% 25,7% 18,5%

100-120 m2 86 3,1% 19,4% 16,4% Tingbjerg-Utterslevhuse Hele kommunen Ialt 2.741 100% 100% 100% Opgørelse 1.1.2001 NB. Boliger over 120 m2 er medregnet i gruppen “100-120 m2” i såvel bydelen som kommunen Kilde: Statistisk Kontor NB. Boliger under 40 m2 er medregnet i gruppen “Værelser” i såvel bydelen som kommunen

20 Boligstørrelser

204 125

425 41 276 120

214 219

288

243 336

213

400 boliger

300

200 Værelser 40-59 m2 100 60-79 m2 80-99 m2 0 500m 0 100-119 m2

21 AKTIVITETER OG TILBUD

Tingbjerg Skole Tingbjerg Skole er et af områdets væsentligste samlende ele- menter - funktionelt, socialt og rumligt. Skolen indgik fra starten i bebyggelsesplanen for Tingbjerg, hvor den har en central placering og sammen med de tilknytte- de sportsarealer udfylder et centralt beliggende felt i bebyggel- sesstrukturen. Tingbjerg Skole er en af de senest opførte skoler i kommunen. Opførelsen blev påbegyndt i 1964 og afsluttet i 1970. Der Skolen er opført i samme materialer og er ca. 10.500 m2 bebygget areal i en etage. Desuden findes godt byggestil som bebyggelsen iøvrigt. 7.000 m2 i kælderetagen. For at give børnene i de mindste klas- Billedet viser de små klassers gård. ser trygge rammer, ligger deres klasseværelse i en særlig fløj mod vest med egen gård, mens klasseværelserne for de større børn er samlet omkring den store østlige gård fra hvilken der også er adgang til sportshallen. Nord for skolen ligger sportsarealerne. I tilknytning til skolen findes også en svømmehal og et motionscenter. Pr. 1. sep- tember 1999 var der i Tingbjerg Skole 664 elever fordelt på 30 klasser. I henhold til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Perspektivplan 2000 søges Tingbjerg Skole udbygget til 4 spor. Fritidshjemmene Tingbjerg, Grostedet og fritidshjemmet i De store klassers gård med sportshallen i baggrunden. Tingbjerg Fritidscenter er knyttet til Tingbjerg Skole.

Børneinstitutioner Bygningen som nu huser Tingbjerg Fritidscenter fungerede som skole (Gavlhus Skole) i den første udbygningsperiode. Da Tingbjerg Skole blev taget i brug fik en række børne- og fri- tidsinstitutioner til huse i Gavlhus Skole, som herefter fik nav- net Tingbjerg Fritidscenter. Ligesom Tingbjerg Skole er også fritidscentret et meget betydningsfuldt led i Tingbjerg både funktionelt og rumligt. I fritidscentret findes en børnehave, et fritidshjem, en fritidsklub og en ungdomsklub. Legelandskabet ved fritidscentret har et I tilknytning til fritidscentret findes et stort legelandskab varieret tilbud af udfoldelsesmuligheder med byggelegeplads, dyrehold, ridebane, bålplads, legeredska- for børn og unge. ber, hytter, mv., som er åbent for alle, alle ugens dage. Af børneinstitutioner findes i området i alt tre vuggestuer, tre børnehaver, to integrerede institutioner med børnehave og vuggestue, en integreret institution med børnehave og fritidshjem og to fritidshjem.

Sport og Idræt Skolens sportsfaciliteter er tilgængelige for beboerne. Her findes en række badminton-, svømme-, idræts- og motionsklubber. Umiddelbart øst for bebyggelsen ligger Tingbjerg Idrætspark med idræts- og fodboldbaner, der primært benyttes til organise- ret idræt. Idrætsparken benyttes af idrætsklubber i hele det omkringliggende byområde. Der er gode muligheder for friluftsliv, løb og boldspil i de I tilknytning til skolen findes en stor, åben sportsplads. omkringliggende naturområder og på bebyggelsens friarealer.

22 Skole og børneinstitutioner

VB Månestrålen TNGBJERG V Stjerneskud FRITIDSCENTER Uk Fk, Ls, Bl B Jørgens Lyst F Fk Bl BF Grostedet Uk VB Midtfløjene F Tingbjerg V Regnbuen B Himmelblå

B Sommefuglen RUTENS FRITIDSCENTER

Tingbjerg Skole

B Åkanden

VTommelise

VVuggestue B Børnehave FFritidshjem Fk Fritidsklub Uk Ungdomsklub Ls Legested 0 500m Bl Byggelegeplads

23 AKTIVITETER OG TILBUD

Tilbud til ældre Tingbjerg Plejehjem blev taget i brug i 1972. Det har 48 beboere og i tilknytning hertil findes et daghjem og dagcenter samt en cafeteria som er åbent for pensionister, som bor i Tingbjerg. Pensionistklubben i fritidscentret er åben for folke- og førtids- pensionister fra Brønshøj-Husum.

Det Lokale Center En del af Det Lokale Center for Brønshøj-Husum har til huse i Tingbjerg. Her ligger ansvaret for kontanthjælpsområdet og det boligsociale område, boliganvisning, børn og unge med særlige behov, dag- og døgnpleje, integration af indvandrere, psykisk syge, sundhedsplejen, mm.

Tingbjerg Kirke Ud over den almindelige gudstjeneste og undervisning tilbyder kirken også socialt arbejde i kirkeligt regi og en række forskelli- Tingbjerg Kirke med det karakteristiske ge arrangementer. Oven i dette spiller kirken en meget aktiv fritstående kirketårn rolle i lokalsamfundet. I tilknytning til kirken ligger “Værestedet” som er et kreativt værksted for sognets beboere.

Butikker Alle butikker ligger langs Ruten. Dels ved butikstorvet i den østlige ende - dels i den vestlige ende, hvor den største daglig- varebutik (med posthus og Apoteksudsalg) ligger. Der findes desuden et par caféer langs Ruten. På hjørnet af Gavlhusvej og Langhusvej ligger en mindre butik.

Andre fællesaktiviteter Langs Ruten ligger de fleste af områdets øvrige fællesfunktio- Adgangen til det store butikscenter på ner bl.a. Tingbjerg Bibliotek, som er en vigtig funktion og et Ruten set fra øst populært “værested” i området. Udover bogudlånet tiltrækker muligheden for adgang til computere og internet, internatio- nale aviser og blade mv. mange brugere. Biblioteket arrangerer desuden læseklubber og foredrag. I Ruten Fritidscenter findes Åben Café, som er et tilbud til unge indvandrere om at mødes med hinanden og få kontakt med og rådgivning af danske voksne gennem et samspil med personalet i cafeen. Der er desuden mulighed for forskellige fritidsaktiviteter. Global Ungdom og VIDIT (venskabsforening- en indvandrere og danskere i Tingbjerg) er andre foreninger med lokaler på Ruten. Beboerrådgivningen og boligselskaberne har kontorer på Ruten. SAB’s beboerlokaler ligger ligeledes på Ruten, medens FSB har beboerlokaler på hjørnet af Tårnhusstræde og Hækkevold. TVT - TV Tingbjerg er et kommunikationscenter, hvor Tingbjergs beboere producerer udsendelser, som udsendes til hele bebyggelsen over hybridnettet. I Utterslevhuse findes et centralt placeret beboerhus.

24 Lokal service m.m.

TVT Pensionist- Kiosk klubben i fritidscentret

Tingbjerg Plejehjem Beboerlokaler (FSB)

Svømmehal Det Lokale Center Tingbjerg Kirke Sportshal Brønshøj Boldklub Beboerlokaler Bibliotek Spejderhytten Butikker, service HF og fællesfunktioner

Butikker, service, HF beboerlokaler (SAB) og fællesfunktioner

0 500m

25 TRAFIKFORHOLD

Vejklassificering og parkering Den omkransende hovedadgangsvej Ruten, Langhusvej, Gavlhusvej og Terrasserne er klassificeret som bydelsgader. De øvrige som lokalgader. Hovedadgangsvejene er relativt brede ofte med plads til flere række parkering. På Ruten er parke- ringen udformet som egentlige parkeringspladser parallelt med vejen. I den ældste del af Tingbjerg bebyggelsen er boligvejene gennemgående, vejprofilet er smalt og parkering foregår hovedsagelig som kantstensparkering. I Tårnhusstræde er opsat en vejspærring for at forhindre gennemkørsel. I den nyere del af bebyggelsen er lokalvejene bredere og har plads til vinkelret parkering. Mange boligveje er her blinde stikveje. Utterslevhuse trafikbetjenes af en stikvej fra Ruten. Parkering foregår som vinkelret parkering langs adgangsvejen og på et par mindre parkeringspladser på ydersiden af bebyggelsen.

Trafiksikkerhed I området forekommer (bortset fra busruten) kun lokal trafik. På trods heraf opfattes trafiksikkerheden ikke som værende til- fredsstillende, formentlig fordi de lange, lige stræk og brede profiler på den omkransende hovedadgangsvej opfordrer til hurtig kørsel. Der har i årene 1999, 2000 og 2001 været to ulyk- ker med alvorligt tilskadekomne - en på Gavlhusvej og én på Terrasserne. Herudover er der registreret tretten uheld med materiel skade. Af de i alt femten uheld har fire fundet sted på Terrasserne, tre på Gavlhusvej, tre på Ruten og to på Langhusvej, dvs. at 80 pct. af de registrerede uheld har fundet Fodgængerovergang på hjørnet af sted på hovedadgangsvejen. Ter rasserne og Gavlhusvej Krydset Åkandevej-Ruten er forsynet med trafiklys og fod- gængerovergange, desuden er anlagt flere forgængerovergange /bump over hovedadgangsvejen bl.a. ud for Tingbjerg Skole og ud for fritidscentret samt på forbindelsesvejen mellem Tingbjerg og Utterslevhuse. Der findes ikke separate cykelstier i bebyggelsen. Der er et udbygget net af gangstier i de omkringliggende grønne områ- der og fortove langs alle veje.

Kollektiv transport Buslinierne 22 og 2A har endestation i Tingbjerg bebyggelsens nord-østlige hjørne og rute ad Ruten, Langhusvej og Gavlhusvej. Der er i alt seks stoppesteder på ruten gennem Tingbjerg. Linie 2A kører via Godthåbsvej til Hovedbanegår- den og lufthavnen. Linie 22 giver forbindelse til nærmeste station på S-togsnettet Husum Station godt 1,5 km fra Tingbjerg.

Trafikstøj Langs Hareskovvej er støjniveauet meget højt - (76 dB(A), Busholdepladsen på Terrasserne afstanden herfra til bebyggelsen har dog en dæmpende virkning. Langs de fire hovedadgangsveje er trafikstøjniveauet beregnet til 63-60 dB(A).

26 Trafikforhold

Privat fællesvej P P P

Overordnet adgangsvej/Bydelsgade med parkering (Offentlig vej) Private veje med gennemfartsmulighed og parkering Private stikveje med parkering P P-plads Vejspærring Fodgængerovergang/bump Buslinie 2A og 22 Busstoppested 0 500m Trafikuheld med personskade

27 FRIAREALER, FREDNING OG MILJØ

Omkringliggende grønne områder De store grønne områder, som omgiver Tingbjerg, indgår i kommunens og hovedstadsregionens overordnede net af grøn- ne områder og stisystemer. Utterslev Mose er det inderste af det regionale grønne områ- de "Hjortespringkilen", der fortsætter gennem Gladsaxe, Herlev og Ballerup. Mosen var oprindelig et mere eller mindre tilgroet sumpområde, men i begyndelsen af 1940-erne blev mosedragene omdannet til et parkområde med søer. Der er Idrætsparkens arealer er hovedsagelig boldbaner, legepladser og stianlæg, men størstedelen plejes anlagt med plane, klippede græsarealer. som naturpark med et rigt fugleliv. Voldanlægget og Fæstningskanalen er en del af det gamle forsvarsanlæg - Vestvolden - omkring København, der blev anlagt i 1888-1892 som en del af Københavns befæstning. Vest- volden, som strækker sig fra moseområderne omkring Ting- bjerg til Øresundskysten i Brøndby Strand, fik aldrig egentlig forsvarsmæssig betydning. Den blev nedlagt som befæstning i 1922, men blev først offentlig tilgængelig i 1963. Voldanlægget plejes som parkområde med særlig opmærksomhed på de kul- turhisoriske interesser omkring fæstningsanlægget. Den rekrea- tive værdi af Fæstningskanalen øges ved, at der er etableret en Idrætsparkens parkeringsplads række fiskepladser. Adgangsforholdene langs kanalen er dog langt fra optimale på grund af tilgroede brinker. Dette kan eventuelt afhjælpes ved at forlænge stisystemet og reducere vege- tationen langs kanalen med passende hensyn til flora og fauna.

Tingbjerg Idrætspark Tingbjerg Idrætspark administreres af Københavns Idrætspark. Arealet er planeret og hovedsagelig udlagt som fodboldbaner. I det sydvestlige hjørne er anlagt et grusbaneareal. Idrætsparken er indhegnet og delvist omkranset af beplantning. Der er adgang til idrætsparken imellem Tingbjergkollegiets to blokke. Biladgang foregår fra Ruten til p-plads mellem grusbaner og I en del blokke er der haver til undereta- opvisningsbane. gens boliger Haver Bebyggelsen omfatter ca. 50 egentlige haveboliger (række- huse). Desuden er der langs en del af boligblokkene udlagt haver til boligerne i underetagen, dette omfatter i alt skøns- mæssigt ca. 160 boliger. Der er to kolonihaveområder indenfor Tingbjerg-området, Tingbjerg og Husum Pensionisthaver. Begge er med den nye kolonihavelov blevet "varige kolonihaver".

Nære Friarealer Bebyggelsens nære friarealer er indrettet til leg og ophold. Der findes legepladser i alle gårdrum - ialt ca. 30 legepladser, som er offentligt tilgængelige. Herudover findes der legepladser i tilknytning til institutioner og fritidscentret. Størstedelen af friarealet inde i bebyggelsen er anlagt som klippede græsarealer.

28 Friarealer

Tingbjerg Pensionisthaver

Tingbjerg Sportsplads Idrætspark

Husum Pensionisthaver

Haver i tilknytning til bolig 0 Kolonihaver 500m

29 FRIAREALER, FREDNING OG MILJØ

Fredningsmæssige forhold Hele Vestvolden blev fredet i 1996. Utterslev Mose og det grøn- ne område vest for Tingbjerg blev fredet i 2001. Herudover er Vestvolden beskyttet som fortidsminde, Fæstningskanalen som vandløb og vandområderne i Utterslev Mose som søer af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Der er flere mindre fredskove omkring Tingbjerg. De er beskyttet af bestemmelserne i Skovloven. Såvel Vestvolden som vandløb, søer og skove er omgivet af beskyttelseslinier i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven. Københavns Kommune har dog mulighed for at dispense- re fra disse bestemmelser, og inden for de fredede områder træder fredningsbestemmelserne i stedet for naturbeskyttelses- lovens bestemmelser.

Vand Tingbjerg og Utterslevhuse er beliggende i et område med grundvandsinteresser. En del af Tingbjerg ligger i et "Område med Særlige Drikkevandsinteresser". Inden for dette område gør Københavns Kommune en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Hvor det er fysisk muligt anbefaler Miljøkontrollen at der nedsives vand fra tagarealer og befæstede arealer for at øge grundvandsdannelsen. Hvis der skal etableres nedsivning inden for et "Område med Særlige Drikkevandsinteresser", skal Miljøkontrollen dog vurdere og godkende det enkelte projekt, for at sikre at der ikke vil ske forurening af drikkevandet. Vandkvaliteten i fæstningskanalen er i dag under påvirkning fra Gladsaxe Kommunes overløb. Spildevandsoverløb herfra skaber undertiden fiskedød og andre gener i kanalen.

Byøkologi- og Agenda 21 arbejde Tingbjerg Skole har som byøkologisk eksperiment fået opsat solceller med støtte fra Københavns Kommunes Byøkologiske Fond. Affald Der er endnu ikke på kommunens Jordforurening foranledning iværksat særlige aktivi- På hjørnet af Ruten og Terrasserne ved det nuværende butik- teter eller projekter i Tingbjerg - scenter lå en tankstation med et værksted. Her findes en kraftig Utterslevhuse, men det vil være forurening med dieselolie. Grunden er indstillet til oprydning naturligt som led i det kommende betalt af Oliebranchens Miljøpulje. arbejde med forbedring af forholdene I Utterslevhuse er der konstateret forurening med cadmium. i området at iværksætte affaldsprojekter. Sådanne projekter er med stor Der arbejdes i øjeblikket på at finde ud af hvilke foranstaltning- succes gennemført i kvarterløftprojek- er der skal træffes. terne i Københavns Kommune. Jorden i alle bebyggelsens vuggestuer, børnehaver og fritids- Affaldsprojekter forbedrer affalds- hjem er undersøgt for diffus forurening. I en af børnehaverne håndteringen, og kan samtidig virke var det nødvendigt at udskifte al fritliggende jord. I to vugge- samlende for områdets beboere, hvis stuer var jorden ren. De øvrige institutioner er lettere forure- der etableres f.eks. et “byttehjørne” og en affaldsgård. nede.

30 Fredningsforhold

2 Skovbyggelinie

Skovbyggelinie Åbeskyttelseslinie

1 2 Åbeskyttelseslinie

Søbeskyttelseslinie Skovbyggelinie

Sø, å som afkaster beskyttelseslinie Skov som afkaster byggelinie 0 500m Fredningsgrænser 1.Vestvolden 2. Utterslevmose

31 Udarbejdet af: Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat i samarbejde med KAB - Bygge- og Boligadministrationen og Byfornyelsen København

Kortgrundlag: Stadskonduktørembedet og Kort- og Matrikelstyrelsen

Luftfotografi: DDOby*. Kampsax.

Udgivelse, redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat Økonomiforvaltningen Københavns Rådhus 1599 København V Tlf: (+45) 33 66 25 15 E-mail: [email protected] Hjemeside: www.kvarterloeft.kk.dk

Tryk: Graulund & Jørgensen

Udarbejdet af: Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat i samarbejde med KAB - Bygge- og Boligadministrationen og Byfornyelsen København

Tryk: Graulund & Jørgensen TINGBJERG OG UTTERSLEVHUSE. Forudsætningsmateriale 2003 Københavns Kvarterløftsekretariat. Kommunes 2003 Februar