310 steder at tage hen med skoletjenesten.dk

Undervisning i eksterne læringsmiljøer 2018/19

Udgivet2 skoletjenesten.dk af ©Skoletjenesten • Maj 2018

Oplag: 18.500

Skoletjenesten Gyldenløvesgade 15, 3. sal 1600 København V [email protected] www.skoletjenesten.dk

Redaktion Poul Vestergaard Siska Rohr Harrebye (ansv.) Dorte Villadsen Line Krintel Weldingh Ulla Margrethe Madsen

Grafisk Design Le Lyhne Fischer leoglyhne.dk Caroline Mai Lundgren CaroCo.dk

Tryk Kandrups Bogtrykkeri A/S INDHOLD Fotos Forside: Værk: Michael Kvium Foto: Tina Agnew ©ARKEN Naturfag og naturvidenskab...... 4 Side 2: Preben Matthiesen ©Aabenraa Kommune Scenekunst, musik og film...... 6 Side 5: GeoCenter Møns Klint Artikel: Lærere: Det tager vi med hjem...... 8 ©GeoCenter Møns Klint Side 7: Kasper Kristoffersen Kulturhistoriske museer...... 10 ©Musikmuseet Side 9: Christian Hoyer Kulturhistoriske miljøer...... 12 ©Designmuseum Danmark Side 11: Jacob Nyborg Andreassen Artikel: Det motiverer elever i udskolingen...... 14 ©Nationalmuseet Kunst, design og arkitektur...... 16 Side 13: Lars Schmidt ©Københavns Befæstning Artikel: Fordele ved længerevarende forløb...... 18 Side 14: Line Krintel Weldingh ©Skoletjenesten Lokalhistoriske museer...... 20 Side 17: Værk: Michael Kvium Artikel: Viden om elevernes udbytte...... 22 Foto: Tina Agnew ©ARKEN Side 19: Line Esbjørn Kulturudveksling...... 24 ©Thorvaldsens Museum Side 21: Per Nielsen Artikel: Hvad vil du opnå med besøget?...... 26 ©Skoletjenesten Hjørring Side 23: Noter fra undervisningsforløb på Københavns Befæstning Side 24: Peter Sørensen ©Røde Kors Side 27: Per Morten Abrahamsen ©Teatergrad, Demokrati – i børnehøjde

Skoletjenesten – videncenter for ekster- ne læringsmiljøer er et samarbejde mel- lem Københavns Kommune, Frederiks- berg Kommune, kommunerne i Region ”Ved at være bevidst om, hvordan Hovedstaden og Region Sjælland samt undervisningstilbuddet placeres og en række museer, kulturinstitutioner og uddannelsessteder. Skoletjenesten bruges i det samlede forløb for klassen, finansieres med midler fra Undervis- kan elevernes udbytte målrettes.” ningsministeriet, Københavns Kommune og Kommune. Artikel side 26 skoletjenesten.dk 3

”Ud over at de ofte strækker sig over flere undervisningstimer end et kort grundforløb, rummer de længerevarende forløb særlige læringsmæssige potentialer.”

Artikel side 18

KÆRE LÆRER

Nye læringsrum uden for skolen bliver udviklet i disse år og udvider den brede vifte af eksterne læringsmiljøer, som tilbyder undervisning målrettet elever i grundskolen. De mange eksterne læringsmiljøer har forskellige pædagogiske kvaliteter, som du kan få overblik over og læse om i dette katalog. Ud over beskrivelser, oversigter og eksempler fortæller lærere og elever i kataloget, hvordan de vælger undervisnings- tilbud, hvad de får ud af åben skole-samarbejdet, og hvordan det kan motivere at få undervisning uden for skolen.

På skoletjenesten.dk kan du finde de konkrete tilbud til din undervis- ning ved at søge på specifikke kriterier som fag, emne, klassetrin, tid og sted. Her kan du også læse mere om et museum, teater, en kunsthal, organisation eller et andet miljø, som du har set i kataloget.

Skoletjenesten.dk er et nationalt site, som samler og præsente- rer undervisningstilbud i eksterne læringsmiljøer, hvor lærere og pædagoger kan finde relevante tilbud i planlægningen af deres undervisning. Sitet rummer godt 2.000 tilbud på tværs af landet og tilbyder derudover kommunesites, som samler de lokale tilbud til kommunens elever. Sitet drives af Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer, som også yder support til de eksterne læringsmiljøer og kommuner, der udbyder undervisning på skoletjenesten.dk.

skoletjenesten.dk 4 skoletjenesten.dk Naturfag og naturvidenskab

Ude i naturen, på de naturhistoriske museer og i de naturvidenskabelige forskningsmiljøer har eleverne mulighed for at opdage, undres og begejstres for naturvidenskab i bredeste forstand. De naturfaglige miljøer kan være med til at gøre naturfaglige begreber konkrete og håndgribelige for eleverne.

Hvor kan du tage hen?

MUSEER EKSPERIMENTARIER UDDANNELSESSTEDER Botanisk Have Experimentarium Danmarks Tekniske Universitet Det Grønne Museum Universe Roskilde Tekniske Skole Energimuseet Science Skoletjeneste Fur Museum ZOOLOGISKE HAVER Københavns Universitet GASmuseet OG PARKER Geologisk Museum Knuthenborg Safaripark AFFALDSSTATIONER Geomuseum Faxe Odense ZOO OG RENSEANLÆG Medicinsk Museion Ree Park Safari Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV) Mønsted Kalkgruber Zoologisk Have AffaldVarme Aarhus Naturama BIOFOS Naturhistorie og Palæontologi HAVER OG PARKER Bofa Naturhistorisk Museum Aarhus Madsby Legepark Vandcenter Syd Science Museerne Vestforbrændingen Steno Museet Aarhus Vand Stevns Klint NATUR- OG Væksthusene FORMIDLINGSCENTRE FORSYNINGER Zoologisk Museum Bliv NaturligVis Bornholms Energi & Forsyning Dansk Forening for Rosport Energi Viborg AKVARIER OG OCEANIER Fjord&Bælt Frederiksberg Forsyning Den Blå Planet GeoCenter Møns Klint Skolekontakten NRGi Nordsøen Oceanarium Karpenhøj Naturcenter Lillebælts forunderlige verden MADKULTURHUSE OG GÅRDE OBSERVATORIER OG Natur Bornholm Gaarden Bornholm PLANETARIER Naturvidenskabernes Hus Skole, Landbrug & Fødevarer Brorfelde Observatorium Spor i Landskabet Ole Rømer-Observatoriet Svenstrup Naturskole

Find alle tilbud på skoletjenesten.dk skoletjenesten.dk 5

Her er eleverne i gang med at løse en opgave på GeoCenter Møns Klint.

Eksempler på undervisningstilbud

Hurtig, hurtigere, hurtigst På kanten af kosmos Hvor meget stiger pulsen i Dæmonen? Og hvordan mærkes cen- På Tycho Brahe Planetarium arbejder eleverne med emner som trifugalkraften på kroppen? I Tivoli kan dine elever på mellem- stjernesystemer, galakser og Big Bang. Med afsæt i vores eget trinnet gå på opdagelse blandt forlystelserne for at undersøge, solsystem rejser vi ud blandt stjernerne og ser på deres fødsel i hvordan deres krop påvirkes af fart og naturkræfter. Eleverne ar- enorme stjernetåger og på deres død i supernovaeksplosioner. bejder med sanserne og undersøger, hvad der sker med kroppen, Rejsen går videre ud til den yderste grænse af vores synlige når de påvirkes af f.eks. fart og tyngdekraft. I grupper skal de univers, hvor vi kan se eftergløden fra Big Bang. Eleverne lærer opstille en hypotese og svare på spørgsmål, der udfordrer deres om den nyeste forskning inden for stjernedannelse og gravitati- sanser og giver en bedre forståelse af de fysiske mekanismer. onsbølger og om rummissioner, der gør os klogere på vores egen kosmiske historie.

Se flere undervisningstilbud påskoletjenesten.dk 6 skoletjenesten.dk Scenekunst, musik og film

Teater, musik og film er magi og kreativitet i kombination med målrettet arbejde, og her kan eleverne lære om sprog, udtryk og virkemidler gennem egne og andres produktioner. Scenekunst, musik og film rummer særlige muligheder for at arbejde med indtryk og udtryk, der kobler krop og kognition.

Hvor kan du tage hen?

TEATRE OPGANG2 MUSIKSCENER Aaben Dans Sort/Hvid Den Jyske Opera Aarhus Teater Teater FÅR302 Music Confucius Institute Anemone Teatret Teater Grob Aarhus Jazz Orchestra Betty Nansen Teatret Teater Hund Aarhus Symfoniorkester Børnekulissen Teater Kompas Bådteatret Teater Momentum MUSEER C:ntact Teater Refleksion Musikmuseet Det Kongelige Teater Teatergrad Ragnarock Det lille Turnéteater Teatret Masken Filiorum Teatret ved Sorte Hest FILMHUSE Folketeatret Teatret Zeppelin BUSTER Glad Teater Uppercut Danseteater FILM-X Zangenbergs Teater Odense Filmværksted Mammutteatret ZeBU Odense International Film Festival Nørrebro Teater Østre Gasværk Teater Salaam Film & Dialog MærkVærk

Find alle tilbud på skoletjenesten.dk skoletjenesten.dk 7

Elever undersøger musikinstrumenter i forløbet fra lyd til musik på Musikmuseet.

Eksempler på undervisningstilbud

Teaterværksted Sanselig læsning – sæt lyd til Mørkebarnet I teaterværkstedet er dine elever i centrum. Med en kombina- På Musikmuseet dykker eleverne ned i fortællingernes lag, og tion af fysiske og mentale øvelser, der sætter krop og hoved i gennem indlevelse og fortolkning skaber de stemninger og spil, oplever eleverne et både personligt og aktuelt møde med sanselige lydfortællinger. Med museets instrumenter omsæt- Aarhus Teaters forestillinger. ter de ord til lyd og musik og giver bogens ord en helt ny dimen- Eleverne bearbejder forestillingens tematik og æstetiske greb sion. Vi går på opdagelse i museets forskellige instrumenter og får en unik mulighed for at forstå sig selv i forhold til fore- og lydkilder og opdager en verden af klange. Eleverne arbejder stillingen. Teaterværkstedet tilrettelægges specifikt efter det i grupper i eksperimenterende, kreative processer, og til sidst pågældende klassetrin. opfører de hele fortællingen for hinanden.

Se flere undervisningstilbud påskoletjenesten.dk 8 skoletjenesten.dk Lærere: Det tager vi med hjem fra åben skole-samarbejdet

Undervisere i eksterne læringsmiljøer kan bidrage med anderledes metoder og tilgange til et fag. Tre lærere fortæller om, hvordan de er blevet inspireret til deres egen undervisning i samarbejdet med en kulturinstitution.

Mødet med fagpersoner i et autentisk ”Når de skulle lave et produkt, gik de i miljø kan styrke elevernes nysgerrig- stå. Og vi vidste ikke, hvordan vi kunne hed og mulighed for læring. Men det hjælpe dem til at tænke i forhold til at er ikke kun eleverne, der tager noget lave et produkt, der havde en funkti- med sig hjem fra et åben skole-sam- ”At være sammen med on ud over bare at understøtte deres arbejde. nogen, der ikke er lærere, er fremlæggelse,” fortæller Bibi Vang en berigelse. Jeg tænker hele Pedersen. Fokus på proces og kreativitet tiden: Hvad ville jeg have sagt Inge Thomsen fra Skolen på Islands her? Vi lærere gør lidt tingene Ud over inspiration til at hjælpe Brygge har haft sine elever i hånd- på en bestemt måde. Det er eleverne med deres projektopgaver værk og design med på et forløb om en øjenåbner i forhold til at se har forløbet givet Bibi Vang Pedersen designprocesser på Designmuseum en anden tilgang til viden og redskaber til at guide eleverne ved at Danmark. Opgaven til eleverne lød interaktioner.” stille de rigtige spørgsmål. på, at de skulle lave en beholder, der kunne bruges til noget og havde æste- Marianne Sørensen, ”For at nå det gode produkt kan man tisk værdi. At den opgave, museets lærer på Skovgårdsskolen bruge design thinking: Konstatere undervisere stillede eleverne, havde problemet, tænke over, hvad man fokus på produktets funktion i stedet kan gøre for at afhjælpe det, og stille for at bede eleverne om at lave et kon- ”Det var nyt for mig at lægge så meget spørgsmål som: Hvad skal det bruges kret produkt som f.eks. en taske, gav vægt på designprocessen og ikke så til, og hvem er målgruppen?” plads til større kreativitet. meget på selve produktet. Det var meget inspirerende. Det bekræftede Andre tilgange til viden ”Det fik eleverne til at komme mere mig i, hvor vigtigt det er at lave mo- En anden lærer, der er blevet inspire- på banen med deres løsninger, og det deller, hvor børnene kommer mere på ret af et samarbejde med en kultur- kom der mange forskellige produkter banen,” siger Inge Thomsen. institution, er dansklærer Marianne ud af. De lærer at tænke på en anden Sørensen fra Skovgårdsskolen. Hun måde, når de ikke bare får at vide, at En ny måde at tænke har med sine 9. klasser samarbejdet det er noget bestemt, de skal lave,” produktudvikling på med Thorvaldsens Museum om et fortæller Inge Thomsen, der i sin un- Det er ikke kun i håndværk og design, valgfag til skolen om portrætter. dervisning nu lægger mere vægt på, at et samarbejde med Designmuse- at eleverne selv skaber frem for at få um Danmark kan inspirere læreren. ”At være sammen med nogen, der en bunden opgave. Bibi Vang Pedersen, der er dansklærer ikke er lærere, er en berigelse. Jeg på Det Kgl. Vajsenhus, lærte under et tænker hele tiden: Hvad ville jeg have Selvom eleverne lavede et produkt, forløb på museet, hvordan hun kan sagt her? Vi lærere gør lidt tingene på gik størstedelen af arbejdet med at hjælpe sine elever til at lave et godt en bestemt måde. Det er en øjenåb- producere skitser og modeller. Det produkt til deres projektopgaver. ner i forhold til at se en anden tilgang gjorde, at eleverne opdagede faldgru- til viden og interaktioner,” siger ber, før de lavede det færdige produkt. Marianne Sørensen.

skoletjenesten.dk 9 Det tager vi med hjem fra åben skole-samarbejdet

Du kan læse mere om pædagogiske metoder i eksterne læringsmiljøer på skoletjenesten.dk/metoder.

”Det var nyt for mig at lægge så meget vægt på designprocessen og ikke så meget på selve produktet. Det var meget inspirerende. Det bekræftede mig i, hvor vigtigt det er at lave modeller, hvor børnene kommer mere på banen.”

Inge Thomsen, lærer på Skolen på 10 skoletjenesten.dk Kulturhistoriske museer

De arbejdsformer og pædagogiske metoder, der benyttes på kulturhistoriske museer, styrker elevernes forestillingsevne og historiske empati. Det giver eleverne forudsætninger for at kunne skabe deres egne historiske fortællinger og får dem til at reflektere over deres egen plads i verden som historieskabte og historieskabende.

Hvor kan du tage hen?

MUSEER Historiecenter Dybbøl Banke Nordjyllands Kystmuseum Immigrantmuseet Næstved Museum Arbejdermuseet Karen Blixen Museet Papirmuseet Bakkehusmuseet Koldinghus Politimuseet Blicheregnen Koldkrigsmuseum Stevnsfort Revymuseet Børnekulturhuset Fyrtøjet Kulturmuseet Spinderihallerne Ringkøbing-Skjern Museum Carl Nielsens Barndomshjem Kvindemuseet i Danmark Rosenborg Slot Cirkusmuseet Køge Museum Sæby Museum Danmarks Borgcenter Limfjordsmuseet Sønderborg Slot Danmarks Forsorgsmuseum M/S Museet for Søfart Teatermuseet i Hofteatret Danmarks Industrimuseum Marstal Søfartsmuseum Tekstilmuseet Danmarks Jernbanemuseum Mediemuseet Tidens Samling Danmarks Tekniske Museum Moesgaard Museum Tøjhusmuseet Dansk Jødisk Museum Museerne i Brønderslev Kommune Vester Palsgaard Skovmuseum Drachmanns Hus Museum Mors Vesthimmerlands Museum Fiskeri- og Søfartsmuseet Museum Vestfyn Vikingemuseet Ladby Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Museum Østjylland Randers Vikingeskibsmuseet Glud Museum Møns Museum Vildmosemuseet H. C. Andersens Hus Møntergården H.C. Andersens Barndomshjem Nationalmuseet

Find alle tilbud på skoletjenesten.dk skoletjenesten.dk 11

Udskolingselever lærer om trekants- handel og slaveriets ophævelse i undervisningen på Nationalmuseet.

Eksempler på undervisningstilbud

Kursen er sat – navigation, koordinater, søkort Bag kulissen på museet Der venter eleverne en sansemættet oplevelse under jorden, De ældste elever kan komme med bag kulissen og tæt på de når klasselokalet byttes ud med prisvindende arkitektur, skæve historiske genstande, når vi undersøger forskellige aspekter af gulve, spil og interaktive udstillingsinstallationer på M/S Museet museumsarbejdet. På Gammel Estrup - Herregårdsmuseet lærer for Søfart. I forløbet følger eleverne i sømandens fodspor i en de om museer, arkæologi, historisk kildemateriale og kronologi. narrativ struktur gennem udstillingerne. Havn, hyring, søfarts- Forløbet tager eleverne igennem forskellige arbejdsformer, bog, lastning, knob og navigation er vigtige elementer i en der knytter sig til dagligdagen på et museum. De bliver intro- sømandsfortælling. Forløbet indeholder aktiviteter, som eleverne duceret til kildemateriale af forskellig art og prøver kræfter skal udføre individuelt, i mindre grupper og fælles i klassen. med kronologisering af museumsgenstandene.

Se flere undervisningstilbud påskoletjenesten.dk 12 skoletjenesten.dk Kulturhistoriske miljøer

Historien er fysisk til stede. De kulturhistoriske miljøer appellerer til elevernes følelser, fantasi og indlevelse, og brugen af blandt andet læringsspil og historiske scenarier skaber forudsætninger for at erfare og reflektere over vores historie.

Hvor kan du tage hen?

OPLEVELSESCENTRE Den Fynske Landsby BEFÆSTNINGER OG MILJØER Den Gamle By Ejbybunkeren Andelslandsbyen Nyvang Falsters Minder Frederiksberg Rådhus Bornholms Middelaldercenter Flyvestation Værløse Garderhøjfortet Folketinget Frilandsmuseet i Maribo Kastrup Fort Fregatten Jylland Frilandsmuseet Herning Vestvolden Rødovre Hammershus Frilandsmuseet Hjerl Hede Hjemsted Oldtidspark Frilandsmuseet Det Gamle Danmark SLOTTE OG KLOSTRE Hvolris Jernalderlandsby Hjorths Fabrik Christiansborg Slot Jernaldermiljøet i Vingsted Jagt- og Skovbrugsmuseet Esrum Kloster & Møllegård Kulturcentret Assistens Dorf Møllegård Middelaldercentret Kulturhistorie Aabenraa GÅRDE Nordatlantens Brygge Mosede Fort Herregården Odden Sagnlandet Lejre Poul la Cour Museet Ausumgaard Tadre Mølle Reventlow-Museet Pederstrup Knivholt Hovedgaard Vikingeborgen Trelleborg Stiftsmuseet Østerlars Rundkirke Vejlemuseerne

MUSEER BIBLIOTEKER OG ARKIVER Brede Værk Det Kongelige Bibliotek Cathrinesminde Teglværk Rigsarkivet

Find alle tilbud på skoletjenesten.dk skoletjenesten.dk 13

På Vestvolden, Københavns Befæstning, undersøger eleverne soldaterlivet under 1. Verdenskrig.

Eksempler på undervisningstilbud

En skoledag i 1864 Politiker for en dag I Den Gamle By kan elever på mellemtrinnet opleve hi- Underviser du 8. og 9. klasse i samfundsfag, så kan dine storien, når de selv spiller rollen som et barn fra 1864 og elever blive politikere for en dag i Folketingets interaktive iklædes autentiske kopier af børnedragter fra midten af besøgscenter. I kælderen på Christiansborg er der indrettet 1800-tallet. Skoledagen indebærer salmevers, disciplin og et minifolketing med Folketingssal, Vandrehal, udvalgsvæ- udenadslære, og eleverne har hjemmefra forberedt sig ved relser og medlemskontorer, hvor eleverne gennemspiller at “læse på lektien” og få deres egen rolle med tilhørende lovgivningsprocessen. De skal blandt andet tage stilling til navn og position, som dengang havde særlig betydning lovforslag, søge information, holde tale fra Folketingets både i samfundet, i skolen og i forholdet til læreren. talerstol og deltage i afstemninger.

Se flere undervisningstilbud påskoletjenesten.dk 14 skoletjenesten.dk Det motiverer elever i udskolingen Undervisning i et andet miljø af en fagspecialist er motiverende, viser forskning. Vi har spurgt elever fra en 7. klasse om, hvad der motiverede dem under et forløb på Den Blå Planet.

Unge i udskolingen kan være sværere at motivere end min- På spørgsmålet om, dre børn, og det skyldes blandt andet, at de unge bliver mere hvordan det motiverer at blive undervist opmærksomme på, om det, de lærer, kan bruges til noget. på Den Blå Planet, svarer eleverne: Det viser en undersøgelse fra Center fra Ungdomsforskning. Jonathan Johansen: ”Udskolingselever stiller sig mere kritisk over for meget af ”Her får vi lov til at se fiskene, vi kommer undervisningen. De spørger nogle gange: Hvad skal jeg bruge ud og rører vandet, og vi har lige lavet det til?,” siger Mikkel Jensen, da vi fanger ham og 7.b under et forsøg, hvor vi skulle måle vandet. forløbet ”Fra Øresund til Oceantank” på Den Blå Planet. Vi får sat nogle billeder på det, vi læser i skolen. Det minder lidt om en normal undervisning, men de er lidt mere spe- cialiserede på emnet, fordi det er deres ”At blive undervist i et andet miljø med normale arbejde. Det betyder måske, at en ny lærer er i sig selv motiverende, man lytter mere, og de har nogle bedre viser forskning fra Center for fagbegreber.” Ungdomsforskning.” Ingrid Maagaard Klein At blive undervist i et andet miljø med en ny lærer er i sig selv ”Det er spændende at prøve noget, motiverende, viser forskning fra Center for Ungdomsforsk- hvor man skal lave de her forsøg og lave ning. Og det er især undervisningens kobling til den reelle noget andet end i hverdagen. I skolen verden og underviserens faglighed, som eleverne og deres sidder vi meget ned og svarer på tests lærer Mikkel Jensen fremhæver som motiverende. og laver generelle skoleting. Her er man meget udenfor, men man er også ”Det er et godt supplement til undervisningen i skolen, da sammen på en anden måde. Vi skal lave det forekommer dem mere virkeligt og måske også mere noget helt nyt, så vi er sammen på en relevant, når de kommer i kontakt med det på den her måde. anden måde og arbejder sammen på en Og med nogle fagpersoner, som ikke ”bare” er lærere, men anden måde.” arbejder med det til daglig og siger: Det er sådan her, vi gør det. I kan jo prøve at gøre det på samme måde.” Hector Schausbo ”Det er en del sjovere, fordi man prøver noget nyt i stedet for at læse i en bog og skrive noter. I det forsøg, vi er i gang med nu, får vi lov til mere selv at bestemme, ”Det er et godt supplement til hvad det er, vi vil gøre. Normalt, når undervisningen i skolen, da det vi har fysik/kemi, er forsøgene meget forekommer dem mere virkeligt og strukturerede, så vi skal lave den samme måske også mere relevant, når de model alle sammen.” kommer i kontakt med det på den her måde. Og med nogle fagpersoner, som ikke ”bare” er lærere, men arbejder med det til daglig.” Se flere elevers tanker om motivation Mikkel Jensen, lærer på Skolen på La Cours Vej på skoletjenesten.dk/elever skoletjenesten.dk 15 Det motiverer

MOTIVATION AF elever i udskolingen UDSKOLINGSELEVER

Center for Ungdomsforskning har identificeret fem former for motivation, man som underviser kan arbejde med:

Vidensmotivation: Eleven er interesseret i faget og vil vide mere. Her har eksterne læringsmiljøer en fordel i forhold til, at undervisningen foregår i et fagligt miljø, hvor underviseren har en anden viden.

Involveringsmotivation: Eleven føler ejerskab og får lyst til at arbejde med stoffet, i forbindelse med at han/hun er med til at bestemme emner i undervisningen.

Mestringsmotivation: Eleven får lyst til at lære mere, i forbindelse med at han/hun oplever at kunne løse opgaverne. For at bringe denne faktor i spil skal under- viseren vide, hvad eleverne kan i forvejen.

Præstationsmotivation: Eleven får lyst til at præstere mere i forbindelse med at få ros eller højere karakterer, når han/hun gør en ekstra indsats.

Relationsmotivation: Eleven får motivation til at deltage i undervis- ningen, i forbindelse med at han/hun føler sig set af læreren og føler sig som en del af fællesskabet i klassen. Mødet med en anderledes lærerrolle, der har passion for et fag, kan have betydning for elevens motivation.

Kilde: Unges motivation i udskolingen – et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og uden for skolen. Aalborg Universitetsforlag. 16 skoletjenesten.dk Kunst, design og arkitektur

Kunstens mange udtryk giver eleverne mulighed for at forholde sig sprogligt, kropsligt og visuelt til det samfund, de er en del af. Fordi kunst, design og arkitektur ikke befinder sig inden for en enkelt fagkategori, forbinder undervisningen ofte forskellige vidensfelter på utraditionelle måder, som kan udnyttes i flere fag.

Hvor kan du tage hen?

MUSEER Louisiana Museum SAMLINGER ARKEN Museum for Moderne Kunst for Moderne Kunst Anchers Hus ARoS Aarhus Kunstmuseum Museet for Samtidskunst Kunstbygningen i Vrå Bornholms Kunstmuseum Museum Jorn Brandts – Museum for Kunst Håndværksmuseet KUNSTHALLER og Visuel Kultur Ny Glyptotek Gl. Holtegaard Clay – Keramikmuseum Danmark Nivaagaards Malerisamling Kunstforeningen GL STRAND Davids Samling Odsherred Kunstmuseum Kunsthal NORD Den Hirschsprungske Samling Ordrupgaard Nikolaj Kunsthal Designmuseum Danmark Randers Kunstmuseum Rønnebæksholm Esbjerg Kunstmuseum Ribe Kunstmuseum Viborg Kunsthal Fuglsang Kunstmuseum Skagens Kunstmuseer Fyns Grafiske Værksted Skovgaard Museet UDSTILLINGSSTEDER Faaborg Museum Sorø Kunstmuseum Heerup Museum Statens Museum for Kunst Dansk Arkitektur Center Holstebro Kunstmuseum Storm P. Museet Den Frie J.F. Willumsens Museum Thorvaldsens Museum Gimsinghoved Jens Søndergaards Museum Trapholt Gæsteatelier Hollufgård Kunsten – Museum of Modern Art Vejen Kunstmuseum Aalborg Vejle Kunstmuseum SLOTTE KØS – Museum for kunst i det Vendsyssel Kunstmuseum Christiansborg Slot offentlige rum

Find alle tilbud på skoletjenesten.dk skoletjenesten.dk 17

I dialog med kunsten på ARKEN stiller eleverne spørgsmål til deres egen samtid.

Eksempler på undervisningstilbud

Del din by Veje ind i samtidskunsten Hvordan kan arkitektur være en løftestang for at skabe et Gennem undersøgende, kreative processer åbner ARKEN for mere bæredygtigt samfund? Det undersøger eleverne i under- forskellige tilgange til samtidskunst, hvor eleverne møder både visningstilbuddet hos Dansk Arkitektur Center, hvor de selv er danske, nordiske og internationale værker. Undervisningstil- byplanlæggere og skal skabe en ny deleby, hvor fællesskabet buddet er baseret på øvelser, hvor elevernes evne til refleksion, kan blomstre. Undervejs reflekterer klassen i fællesskab over betydningsproduktion og kreativitet sættes i centrum. Herved udfordringer og løsninger, og de præsenterer deres bud på en styrkes også grundskolens tværgående temaer innovation og socialt bæredygtig by. Gennem forløbet skal eleverne samarbej- entreprenørskab samt elevernes alsidige udvikling. de, analysere, bearbejde, designe, præsentere og give respons på de fælles løsninger.

Se flere undervisningstilbud påskoletjenesten.dk 18 skoletjenesten.dk Fordele ved længerevarende forløb

Mange forbinder undervisning i et eksternt læringsmiljø med et besøg på 1,5 time på en kulturinstitution og så tilbage til klassen. I de senere år har der vist sig en stigende efterspørgsel fra lærere, der ønsker længerevarende undervisningsforløb, hvor eleverne får bedre mulighed for at fordybe sig.

Hvilke pædagogiske kvaliteter rum- ger, hvordan man arbejder med arki- mer et længerevarende forløb, og hvad tektoniske rammer, og hvordan man får man som klasse ud af at investere formidler på en kulturinstitution. På mere tid og flere kræfter i et særligt ”Ud over at de ofte strækker sig en tredje kulturinstitution deltager forløb i et eksternt læringsmiljø? Det over flere undervisningstimer eleverne i at designe og udvikle et har vi undersøgt i Skoletjenesten. end et kort grundforløb, konkret, aktuelt projekt. Gennem interviews med en række rummer de længerevarende kulturinstitutioner har vi indsamlet forløb særlige læringsmæssige Skaber produkter erfaringer. Ud over at de ofte strækker potentialer.” Der er også mulighed for at udvikle sig over flere undervisningstimer end produkter undervejs i fordybelsesfor- et kort grundforløb, rummer de læn- løbet, f.eks. design af byrum, udvik- gerevarende forløb særlige lærings- for, at eleverne kan få mere indflydelse ling af nye udstillinger, aktivisme og mæssige potentialer. På baggrund på undervisningens indhold. For ek- billedkunstfaglige produkter. Fælles af undersøgelsen har vi identificeret sempel fik eleverne i to cases mulig- for de forskellige produkter er, at de tre pædagogiske gevinster ved disse hed for at vælge sig ind på bestemte er skabt i en virkelighedsnær praksis forløb. emner for undervisningen, mens de på kulturinstitutionen. Eleverne får i en tredje selv kunne danne grupper afprøvet en proces, der mimer de pro- Tager afsæt i eleverne med afsæt i deres egne faglige og ind- cesser, som kulturinstitutionen arbej- I et længerevarende forløb får kul- holdsmæssige idéer. der med i forbindelse med udvikling af turinstitutionen kendskab til skolen en ny udstilling. og eleverne og understøtter på den Tid til at udvikle måde, at undervisningen tager afsæt Undersøgelsen viser desuden, at Et andet fællestræk på flere instituti- i elevernes forforståelser. Det giver elever, der deltager i fordybelses- oner er, at eleverne arbejder i dialog underviserne et bedre grundlag for at forløb, har mulighed for at komme og berøring med det omgivende understøtte elevernes faglige progres- tættere på kulturinstitutionen og samfund, f.eks. ved at de præsenterer sion. Konkret sker det f.eks. ved, at dens genstandsfelt. På et museum deres produkter ved officielle arrange- elever og undervisere mødes og taler kan det f.eks. give eleverne mulighed menter og får feedback fra andre end sammen fra starten af forløbet. Disse for at møde andre dele af museets deres lærere, f.eks. borgere, brugere møder danner grundlag for samtaler samlinger end de mere permanente og fagfolk. om fagligt engagement og motivation udstillinger. F.eks. ser vi, at hidtil med lærere såvel som elever. uudnyttede samlinger, fortællinger og kilder fra museets arkiv og bibliotek Længerevarende forløb giver også bliver sat i spil i deres længerevarende bedre mulighed for at tale med ele- forløb og anvendes til at styrke elever- verne om deres ønsker til forløbet og nes demokratiske identitet. Et andet deres perspektiver på undervisningen sted indebærer et forløb, at eleverne og genstandsfeltet generelt. bliver inviteret med ind i tænkningen Det længerevarende forløb åbner altså om, hvordan man indretter udstillin- skoletjenesten.dk 19 Fordele ved længerevarende forløb

”I et længerevarende forløb får kulturinstitutionen kendskab til skolen og eleverne og understøtter på den måde, at undervisningen tager afsæt i elevernes forforståelser. Det giver underviserne et bedre grundlag for at understøtte elevernes faglige progression.” 20 skoletjenesten.dk Lokalhistoriske museer

Undervisning på lokalhistoriske museer giver mulighed for at understøtte elevernes forståelse for, hvordan lokale forhold har betydning for menneskets levevis og muligheder, og hvordan de spiller sammen med vigtige perioder og begivenheder i Danmarkshistorien.

Hvor kan du tage hen?

MUSEER Kystmuseet Skagen Odense Bys Museer Arkæologi Københavns Museum Odsherreds Museum Billund Museum Købmandsbutik Cornelen Ringsted Museum og Arkiv Boldrup Museum Køge Byhistoriske Arkiv ROMU Bornholms Museum Lejre Museum Roskilde Museum Esbjerg Museum Lemvig Museum Rudersdal Museer Flakkebjerg Skolemuseum Malergården Samsø Museum Forstadsmuseet Middelfart Museum Slagelse Museum Frederikssund Museum, Færgegården Mosegaarden Sorø Museum Furesø Museer Museerne i Fredericia Svanekegaarden Give-Egnens Museum Museet på Sønderskov Vendsyssel Historiske Museum Greve Museum Museet Ribes Vikinger Ærø Museum Herningsholm Museum Museum Lolland-Falster Øhavsmuseet Faaborg Holbæk Museum Museum Silkeborg Holstebro Museum Museum Sønderjylland Kalundborg Museum Museum Vestsjælland Klosterlund Museum Museum Østjylland Ebeltoft Kroppedal Museum Museum Østjylland Grenaa

Find alle tilbud på skoletjenesten.dk skoletjenesten.dk 21

Eleverne beregner rumfang og vægt på en møllesten ved Vennebjerg Mølle.

Eksempler på undervisningstilbud

Ingeborgs arv Pressefrihed, luftangreb og modstandskamp På Kalundborg Museum får eleverne gennem levende dialog, På Museerne i Fredericia får udskolingseleverne kendskab til hands-on-aktiviteter og selvstændigt gruppearbejde kendskab besættelsen som historisk periode, de lærer om kildekritik til samfundsstrukturen i Valdemarstiden og til centrale perso- og får erfaring med avisgenren. Vi besøger arkivet og læser ner i Hvideslægten. avistekster med forskellige vinkler fra besættelsen. Eleverne Klassen forbereder sig med læsehæftet “Kampen om magten”, fremstiller selv artikler og nyhedsindslag med udgangspunkt der introducerer eleverne til personer, steder og begivenheder, i autentiske historier dramatiseret af museumsformidlerne. som de arbejder videre med under besøget. Eleverne kommer Historierne dækkes ud fra tre synsvinkler: Et illegalt blad, en rundt i Kalundborgs Højby, inddrages i Ingeborgs univers og officiel avis under censur og en neutralt observerende avis. historie og bliver iklædt tøj fra de forskellige samfundslag.

Se flere undervisningstilbud påskoletjenesten.dk 22 skoletjenesten.dk Viden om elevernes udbytte

Evalueringsmetoden Personal Meaning Mapping kan medvirke til at tydeliggøre, hvad eleverne har lært efter undervisning i et eksternt læringsmiljø. Samtidig kan metoden give lærere og undervisere viden, som de kan bygge videre på i undervisningen.

Det kan være svært at finde ud af, eleverne et mindmap med afsæt i præcist hvilket udbytte eleverne begrebet ”kold krig”. Efter undervis- får med sig efter halvanden times ningen fik eleverne samme papir, og undervisning på en kulturinstitution. med en anden farve skrev de nu de Én måde at indfange noget af det, ”Som lærer kan man bruge nye ord og følelser, som de associerer eleverne tager med sig fra et kort viden fra mapping i det eks- med begrebet ”kold krig”. besøg i et eksternt læringsmiljø, kan terne læringsmiljø til at bygge være Personal Meaning Mapping videre på elevernes viden og ”Det har været interessant for os at se, (PMM) – en metode, som flere ekster- forståelser i den efterfølgende hvordan forståelser af centrale begre- ne læringsmiljøer lige nu afprøver. undervisning på skolen.” ber i undervisningen kan pege i helt andre retninger end det, der er tænkt, Map over begreber, ord og forståelser og de forståelser, som eleverne har, og som vi arbejder med i undervisnin- Personal Meaning Mapping går ud når de kommer. gen. Det giver både mulighed for at på, at eleverne forud for selve un- korrigere elevernes forståelser og tage dervisningen laver et ‘map’ over de ”Som underviser i et eksternt lærings- afsæt i, hvor de nu er,” siger Malene begreber, ord og forståelser, de har miljø er det en udfordring at finde ud Skov Norup, der er undervisnings- og om undervisningens tema eller be- af, hvor de forskellige elever befinder udviklingsansvarlig i Skoletjenesten greber. Efter endt forløb skal eleverne sig i forhold til undervisningens cen- Københavns Befæstning. Som ek- tilføje de begreber, ord og forståelser trale begreber og indhold, og map- sempel nævner hun, at en elev havde til deres ‘map’, som de har tilegnet sig ping kan fortælle os noget om, hvad skrevet ”sne” og ”kulde” i forbindelse i undervisningen. Metoden er altså det er vigtigt, at vi tager højde for i med ”kold krig”. både med til at aktivere elevernes selve undervisningen,” siger Louise forforståelse i forhold til det konkrete Nordbjerg, der er undervisnings- og ”Det er et input til mig som under- undervisningstilbud og til at koble ak- udviklingsansvarlig i Skoletjenesten visningsansvarlig, der viser, at det er tiviteter før og efter undervisningen i Zoologisk Have. vigtigt, at vi bruger tid på at udfolde det eksterne læringsmiljø. og arbejde forståelsesmæssigt med ”Vi har afprøvet PMM på en række de centrale begreber i undervisnin- Som lærer kan man bruge viden fra elever, og det blev tydeligt for os, at gen,” siger Malene Skov Norup. mapping i det eksterne læringsmiljø vi ved denne metode kan anskaffe os til at bygge videre på elevernes viden vigtig viden om eleverne, som vi ikke og forståelser i den efterfølgende ellers har adgang til,” fortæller Louise Fakta om metoden undervisning på skolen. Dermed kan Nordbjerg og tilføjer, at metoden Personal Meaning Mapping er man understøtte koblinger mellem også kan tydeliggøre over for elever- en mindmap-lignende evalue- undervisningen i det eksterne læ- ne, hvad de ved og forstår før og efter ringsmetode. Den belyser både ringsmiljø og det samlede undervis- undervisningen. elevernes eksisterende viden om ningsforløb på skolen. emnet og deres individuelle Vi kan korrigere undervejs udbytte af undervisningen. Viden før og efter På Københavns Befæstning arbejder Metoden er udviklet af Falk & Metoden kan desuden bruges til at de også med Personal Meaning Map- Dierking i 1992 og relaterer sig kvalificere undervisningen i de ekster- ping og har afprøvet det i forbindelse oprindeligt til udbytte af ne læringsmiljøer, så undervisningen med undervisningstilbuddet ”Mission museumsbesøg generelt. i højere grad tager afsæt i den viden kold krig”. Før undervisningen lavede skoletjenesten.dk 23

NOTER FRA UNDERVISNINGSFORLØB KRIGEN KUNNE PÅ KØBENHAVNS BEFÆSTNING. HAVE FØRT TIL Viden om Blå: Før forløb 3. VERDENSKRIG elevernes udbytte Grøn: Efter forløb CUBA-KRISEN FORSKELLIGE KONFLIKTER UNDERVEJS NORDKOREA VS. SYDKOREA

SOVJETUNIONEN

RUSLAND VS. AMERIKA

WARSZAWA- PAGTEN

BERLINMUREN

ATOMVÅBEN

USSR

UDNYTTELSEN HVOR MEGET AF ANDRE LANDE. MISTILLID DER TYRKIET, ITALIEN HAR VÆRET OG CUBA F.EKS.

”Vi har afprøvet PMM på en række elever, og det blev tydeligt for os, at vi ved denne metode kan anskaffe os vigtig viden om eleverne, som vi ikke ellers har adgang til.”

Louise Nordbjerg, undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten Zoologisk Have 24 skoletjenesten.dk Kulturudveksling

Her får eleverne mulighed for at gå i clinch med politiske og samfundsrelevante spørgsmål. De beskæftiger sig med specifikke temaer som klima, menneskerettigheder og konfliktløsning på tværs af lande. Disse tilbud har en fælles ambition om at understøtte demokrati, dialog og samarbejde.

Hvor kan du tage hen? Eksempler på

KULTURHUSE undervisningstilbud Das deutsche Haus Introduktion til verdensmålene Det Grønlandske Hus #UNCity4Schools inviterer elever i indskolingen, mellem- Jødisk Informationscenter trinnet og udskolingen på besøg i FN Byen, hvor de gen- The English House nem aktiviteter og lege får indsigt i FN’s Verdensmål. Hvert besøg tager udgangspunkt i et tema, hvor eleverne enten ORGANISATIONER bliver introduceret til alle Verdensmålene eller får lov at gå i FN-forbundet dybden med et Verdensmål. Med afsæt i elevernes alder og FN Byen baggrundsviden deltager de i aktiviteter, der giver indsigt i egen rolle i verden og inspiration til, hvordan de i hverdagen Røde Kors kan hjælpe med at nå verdensmålene. DANSK-SVENSK SAMARBEJDE Anglo Sport Skoletjenesten Öresund Visit The English House and learn the basics of outdoor Anglo Sports. The course combines English and sport. Pupils can expect to train the basics, and play one or several of the following Anglo Sports: Rugby, Cricket, Aussie Rules Foot- ball, Gaelic Football, Baseball/Softball, Lacrosse. The course consists of 2 lessons of training and playing the sports, and 2 lessons learning about the sports (videos, quizzes etc), their terminology and a little background history. All teaching and Elever ser Virtual training is in English. Reality-film fra verdens brændpunkter hos Se flere undervisningstilbud på skoletjenesten.dk Røde Kors.

Find alle tilbud på skoletjenesten.dk skoletjenesten.dk 25

Genveje til gode undervisningstilbud

Facebook Bliv opdateret på nyeste undervisningstilbud, jobs og kurser for lærere og pædagoger. Følg os på facebook.com/skoletjenesten.dk

Nyhedsbrev Få aktuelle undervisningstilbud, artikler og nyheder fra eksterne læringsmiljøer direkte i din mailboks. Tilmeld dig på skoletjenesten.dk/nyhedsbrev skoletjenesten.dk På skoletjenesten.dk kan du finde undervisningstilbud, beskrivelser og information, når din klasse skal besøge eksterne læringsmiljøer i hele landet. 26 skoletjenesten.dk Hvad vil du opnå med besøget?

Undervisningen i et eksternt læringsmiljø kan bruges på forskellig vis. Hvornår du lægger besøget, og hvordan det skal bruges, har betydning for, hvordan det spiller sammen med undervisningsforløbet i klassen. Her videregives erfaringer fra lærere i hele landet, der er indsamlet gennem interviews.

Som lærer kan der være forskellige grunde til at udvælge og bruge et særligt tilbud. Ved at være bevidst om, hvordan det placeres og bruges i det samlede ”Undersøgelsen viser, at lærere undervisningsforløb for klassen, kan bruger besøget i et eksternt elevernes udbytte målrettes, og du kan læringsmiljø til at skabe et som lærer tilpasse brugen af eksterne fundament for den efterfølgen- læringsmiljøer ud fra de aktuelle behov. de undervisning på skolen.” I denne artikel præsenteres tre overord- nede måder at bruge et undervisnings- Det kan f.eks. være et undervisnings- tilbud på. forløb i samfundsfag, hvor du som lærer ønsker, at eleverne prøver at være Et fundament for undervisningen aktører i politiske dilemmaer, hvor deres Undersøgelsen viser, at lærere bruger aktive stillingtagen er omdrejnings- besøget i et eksternt læringsmiljø til punktet. Det kan også være, at under- at skabe et fundament for den efter- visningen tilrettelægges og udvikles i følgende undervisning på skolen. Her et tæt samarbejde med det eksterne anvendes undervisningen i det eksterne læringsmiljø i et længerevarende forløb, læringsmiljø f.eks. til at give eleverne hvor eleverne er aktive medskabere af praktiske erfaringer eller til at præsen- forløbets indhold og form. tere eleverne for specialiseret viden, læreren bygger videre på efterfølgende. En lærer formulerer det således: ”Hen- Det kan f.eks. være, når du ønsker at sigten med, at eleverne deltog i under- introducere eleverne for faglige begreber visningstilbuddet undervejs i undervis- i billedanalyse i dansk eller billedkunst, ningsforløbet, var, at de skulle erfare, give et indblik i kildearbejde i historie på hvordan forskellige historiske begiven- det lokale arkiv eller som inspiration og heder føltes på egen krop.” øjenåbner til undersøgelser i naturen. Understøtte særlige mål Anderledes metoder og tilgange For det tredje kan hensigten med at be- Artiklen er inspireret af En anden mulighed er, at undervisnings- nytte undervisningstilbud fra eksterne undersøgelsen Faglig tilbuddet bruges som et understøtten- læringsmiljøer være at tilføre undervis- integration af eksterne de supplement undervejs i lærerens ningen noget meget specifikt, der f.eks. læringsmiljøers undervis- planlagte forløb. Her indgår undervis- tilgodeser konkrete læringsmål i fag, ningstilbud i skolernes ningstilbuddet typisk, fordi det tilbyder obligatoriske emner eller tværgående undervisningsforløb – En anderledes pædagogiske metoder eller temaer. Det kan f.eks. være en videnska- kvalitativ undersøgelse af tilgange, der kan åbne indholdet i for- belig beskrivelse i naturfag, at analysere nationale erfaringer foretaget løbet for eleverne på anderledes måder, og vurdere et designobjekt i håndværk af Nationalt netværk af end der er mulighed for i undervisnin- og design, eller at eleven arbejder som skoletjenester i 2018. gen på skolen. kreativ producent i en filmproduktion. skoletjenesten.dk 27 Hvad vil du opnå med besøget?

”Ved at være bevidst om, hvordan undervisningstilbuddet placeres og bruges i det samlede undervisningsforløb for klassen, kan elevernes udbytte målrettes, og du kan som lærer tilpasse brugen af eksterne læringsmiljøer ud fra de aktuelle behov.” 28 skoletjenesten.dk Naturfag og naturvidenskab

Scenekunst, musik og film

Kulturhistoriske museer

Kunst, design og arkitektur

Kulturhistoriske miljøer

Lokalhistoriske museer

Kulturudveksling

Skoletjenesten - videncenter for eksterne læringsmiljøer - Gyldenløvesgade 15, 1600 København V. [email protected] - www.skoletjenesten.dk