Vester Hassing by Er Beliggende Øst for Aalborg

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Vester Hassing by Er Beliggende Øst for Aalborg Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del - Bilag 133 Offentligt Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen Januar 2019 2 Erhvervsstyrelsen Indhold Forord � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 3 Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv for udviklingsområ- der i kystnærhedszonen� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6 Kapitel 1 Formål � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6 Kapitel 2 Anvendelsesområde� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6 Kapitel 3 Retsvirkning af udpegning som udviklingsområde � � � � � � � � 6 Kapitel 4 De udpegede udviklingsområder � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 7 Faxe Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 8 Fredericia Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 13 Holbæk Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 14 Jammerbugt Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 15 Lemvig Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 20 Lolland Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 21 Mariagerfjord Kommune� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 29 Odder Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �48 Ringkøbing-Skjern Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �49 Skive Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 51 Syddjurs Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 53 Thisted Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �54 Vordingborg Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 55 Ærø Kommune� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 56 Aabenraa Kommune� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 57 Aalborg Kommune � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 60 Kapitel 5 Ikrafttræden� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 99 Bemærkninger � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 100 Øvrige bemærkninger - Sagsbehandling af ansøgninger � � � � � � � � � 109 Forord Kystnærhedszonen strækker sig fra Udviklingsområder udpeges gennem kysten og ca. 3 km ind i landet. Den et landsplandirektiv, der udstedes af omfatter landzone- og sommerhus- erhvervsministeren på baggrund af an- områder men ikke byzone� Med mo- søgninger fra kommunalbestyrelserne� derniseringen af planloven, der trådte Efter udstedelsen af landsplandirektivet i kraft den 15� juni 2017, er der åbnet indarbejder kommunalbestyrelsen de mulighed for, at erhvervsministeren udpegede udviklingsområder i kom- kan udpege udviklingsområder inden muneplanen samtidig med udpegnin- for kystnærhedszonen� Udviklingsom- gen af Grønt Danmarkskort. Hvor det er råder er områder i kystnærhedszonen, relevant, forventes kommunalbestyrel- hvor kommunerne får større adgang til sen samlet at afveje interesserne i Grønt at planlægge for udvikling af byer og Danmarkskort over for interesserne i landsbyer og for anlæg i landzone� udviklingsområdet� Udpegningen af udviklingsområder i Erhvervsministeren inviterede i febru- kystnærhedszonen er en ny mulighed ar 2017 landets kystkommuner til at for landets kommunalbestyrelser til at forberede ansøgninger om udviklings- fremme vækst og udvikling og styrke områder. Den 15. juni 2017 trådte den jobpotentialet blandt andet inden for moderniserede planlov i kraft, og kom- kyst- og naturturismen samtidig med, munerne kunne ansøge om udpegning at udviklingen af sammenhængende af udviklingsområder med frist for an- naturområder fortsat styrkes� søgning den 15� oktober 2017� Kommunernes planlægning for ud- Med dette forslag til landsplandirektiv viklingsområder skal ske parallelt med for udviklingsområder i kystnærheds- kommunernes udpegning af Grønt zonen med tilhørende miljøvurderings- Danmarkskort, således at udviklings- rapport inviteres alle interesserede til at områder og indsatsen for at sikre flere sende bemærkninger og forslag� og større sammenhængende naturom- råder kommer til at indgå integreret i Hvis kommunerne på baggrund af kommuneplanlægningen� Kommuner- anbefalingerne fra de lokale naturråd ne skal i den forbindelse overveje, hvor- eller anden kommuneplanlægning fin- dan friluftslivet kan styrkes� der det hensigtsmæssigt at reducere afgrænsningen af de foreslåede udvik- Kystnærhedszonen uden for udviklings- lingsområder, betingelser knyttet til ud- områderne er fortsat en planlægnings- viklingsområder mm�, som de fremgår zone, hvor kommunalbestyrelsen kan i dette forslag til landsplandirektiv, kan planlægge for byer, virksomheder m�m� forslag herom sendes i høringsperio- efter de gældende regler om planlæg- den� ning og administration i kystnærheds- zonen i planloven� Erhvervsstyrelsen 3 Hvad er et udviklingsområde? tiv for udlæg og omplacering af som- Dette forslag til landsplandirektiv for merhusområder i kystnærhedszonen, udviklingsområder i kystnærhedszonen som udstedes af erhvervsministeren på følger af reglerne herom i planlovens § baggrund af ansøgninger fra kommu- 5 b, stk� 2� Udviklingsområder er områ- nerne. Reglerne herom er fastsat i plan- der inden for kystnærhedszonen uden lovens § 5 b, stk� 1, nr� 2 – 5 og stk� 4� særlige natur-, miljø- og landskabs- interesser� I udviklingsområder gives Planloven indeholder en række særlige der større adgang til at planlægge for regler om udviklingsområder, herunder byudvikling og anlæg samt at give til- fleksible regler for landzonearealer. En ladelse til anlæg, svarende til reglerne udpegning som udviklingsområde har i øvrig landzone� I områderne gælder således betydning for, om nogle af de de nye mere fleksible regler for landzo- såkaldt umiddelbare rettigheder i plan- neadministration, herunder de umid- lovens §§ 36 og 37 kan finde anvendel- delbare rettigheder til ibrugtagning af se. Det betyder, at visse tilbygninger og overflødiggjorte bygninger. Planlæg- ibrugtagning af visse overflødiggjorte ning for udvikling af byer og byvækst bygninger kan realiseres uden landzo- i udviklingsområderne skal følge de al- netilladelser i udviklingsområder� mindelige regler herom i planloven, jf� § 11 a, stk� 6 – 12 i planloven� Områder med natur beskyttet efter bestemmelserne i lov om naturbeskyt- For planlægning i kystnærhedszonen telse, herunder klitfredning og strand- gælder, at der kun må inddrages nye beskyttelseslinje i §§ 8 og 15 samt na- arealer i byzone og planlægges for an- turfredede områder efter kapitel 6, vil læg i landzone, såfremt der er en særlig ikke kunne udpeges som udviklings- planlægningsmæssig eller funktionel områder� Kommunernes udpegning af begrundelse for kystnær lokalisering, udviklingsområder i kommuneplanen jf� planlovens § 5 b, stk� 1, nr� 1� Med vil ikke kunne indeholde områder, som udpegningen af udviklingsområder i indgår i Grønt Danmarkskort, herun- landsplandirektivet fraviges denne be- der Natura 2000-områder. Reglerne i stemmelse� forslag til landsplandirektiv om udvik- lingsområder gælder ikke for arealer, I udviklingsområderne skal kommunal- der til enhver tid er omfattet af natur- bestyrelsen sikre og udbygge offent- beskyttelseslovens § 3 om beskyttede lighedens adgang, så både borgere og naturtyper� turister fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster� I kystnærhedszonen, Grønt Danmarkskort er et sammen- herunder i udviklingsområder, skal ud- hængende naturnetværk, som kommu- læg af ferie- og fritidsanlæg lokaliseres nerne i fællesskab udpeger� Netværket efter sammenhængende turistpolitiske omfatter både eksisterende og poten- overvejelser og kun i forbindelse med tielle naturområder og eksisterende eksisterende bysamfund eller større og potentielle økologiske forbindelser� ferie- og fritidsbebyggelser� Nye som- Kommunerne oprettede i alt 20 lokale merhusområder kan alene udlægges i naturråd, som afsluttede deres arbejde kystnærhedszonen, herunder i udvik- den 15� juli 2018 med anbefalinger om lingsområderne, efter Landsplandirek- Grønt Danmarkskort til kommunerne. Erhvervsstyrelsen 4 I forslag til landsplandirektiv for udvik- Kommunalbestyrelsen er i den forbin- lingsområder arbejdes med en betinget delse ansvarlig for at varetage hensy- udpegning af udviklingsområder, som net til væsentlige nationale interesser� aktuelt indgår i Grønt Danmarkskort Erhvervsministeriet vil også fremadret- eller kommunale landskabsinteresser� tet kunne fremsætte indsigelser mod Det betyder, at udpegningen af udvik- forslag til kommuneplaner på vegne af lingsområdet er betinget af, at kommu- de statslige myndigheder ud fra de na- nen ophæver den pågældende udpeg- tionale interesser, som fremgår af plan- ning. Det er således en forudsætning loven herunder vækst og erhvervsud- for udpegningen, at kommunen med vikling, natur- og miljøbeskyttelse samt inddragelse af anbefalinger fra de lo- kulturarvs og landskabsbevarelse� kale naturråd i første ansøgningsrunde vurderer, at de grønne interesser kan Hvad
Recommended publications
  • Vestbjerg Bakker 02854.00
    02854.00 Afgørelser - Reg. nr.: 02854.00 Fredningen vedrører: Vestbjerg Bakker Domme Taksationskommissionen 08-09-1986 Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 20-01-1965 Fredningsnævnet 10-09-1962 Kendelser Deklarafioner TAKSATIONSKOMMISSIONEN> TAKSATIONSKOMM ISSIONEN VEDRØRENDE NATURFREDNING ADRESSE: REG. NR. ~ SLf AMALIEGADE t3, t256 KØBENHAVN K e--LF. 01- tt 9565 • • Sag nr. 226. Fredning af arealer i Hammer-Vestbjerg Bakker. Genoptagelse af erstatningsspørgsmålet vedr. matr.nr. 3 b, 16 c Østbjerg, Hammer. Kendelse: (Meddelt den B. september 1986) e Ved kendelse afsagt den lo. september 1962 af fredningsnævnet e for Alborg amtsrådskreds frededes den bebyggede landbrugs- e ejendom matr.nr. 3 ~, 16 ~ Østbjerg, Hammer, tilhørende fabri- kant Poul E. Poulsen, København, samt en ubebygget landbrugs- lod matr.nr. 17 ibd. Fredningsbestemmelserne gik alene ud på, at der pålagdes ejen- dommene forbud mod terrænændringer i væsentlig grad og mod op- førelse af nogen art af bygninger; dog var det tilladt på matr. nr. 3 ~, 16 ~ under de påtaleberettigedes censur at opføre de for landbrugsdriften fornødne bygninger (lader, stalde m.v.). 2·35 2. Landbrugsejendommens bygninger var, bortset fra en forfalden ladebygning, beliggende på matr.nr. 3 c. Poul E. Poulsen havde under sagen oplyst, at han havde planer om at opføre en beboelsesbygning til udleje på matr.nr. 16 c for derved at styrke sin økonomi. Ejeren af matr.nr. 17 havde oplyst, at han agtede at sælge ejendommen til sommerhusbebyggelse eller helårsbeboelse. Det anføres i fredningskendelsen, at de fredede arealer i deres helhed er omfattet af bestemmelserne om skovbyggelin- jen i naturfredningslovens (lovbekendtgørelse nr. 194 af • 16. juni 1961) § 25, stk. 2, og at nævnet "ville ikke, så- fremt begæring om dispensation var blevet fremsat, have meddelt en sådan." Fredningsnævnet lod ejendommene vurdere af særligt udpegede vurderingsmænd, der anslog værdien af landbrugsejendommen til 40.000 kr., heraf 20.000 kr.
    [Show full text]
  • Nye Byroller I Kommuneplanen - Kort Fortalt
    NYE BYROLLER I KOMMUNEPLANEN - kort fortalt godt i gang med Kommuneplan 2009 Nye byrollerMiljøministeriet i kommuneplanen | Realdania Forord Aalborg Kommune byder på et bredt udvalg af spændende og attraktive oplandsbyer og enestående naturkva- liteter. Udviklingsmulighederne i den enkelte oplandsby bestemmes ikke mindst af evnen til at udnytte egne styrker og muligheder i det regionale bynetværk. Bystrukturen består udover Aalborg, af en række mellemstore byer som Nibe, Svenstrup, Storvorde, Hals og Vodskov samt mange mindre byer og landsbyer. Kommunalreformen har skabt anledning til at se nærmere på de mange oplandsbyer for at kunne udvikle byer, der tager udgangspunkt i dets befolkning, relationer, styrker og forskelligheder. Til det arbejde har Aalborg Kommune har modtaget støtte af Realdania til at udvikle et nyt bykoncept, der erstatter det tidligere bymønster i amtets og de 4 sammenlægningskommuners planlægning. Resultatet vil i Kommuneplan 2009 for Aalborg Kommune, der snart offentliggøres. Dette hæfte samler ”kort fortalt” op på nogle af de spændende resultater projektet ’Nye byroller i kommu- neplanlægningen’ har resulteret i. Projektet er udarbejdet i perioden 2007-09 og for mere information kan henvises til: Plan09’s hjemmeside www.plan09.dk/Aalborg Aalborg kommunes hjemmeside www.aalborgkommune.dk Ny byroller i kommuneplanen - kort fortalt Udgivet af | Aalborg Kommune med støtte fra Plan09 Styregruppe | Peter Mikkelsen, Jens-Erik Qourtrup, Jørn Hviid Carlsen og Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune Arbejdegruppe | Jesper Schultz,
    [Show full text]
  • Årsprogra M 2020
    HALS ÅRSPROGRAM 2020 ÅRSPROGRAM 1 Generalforsamling og hasselnødder Onsdag d. 12. februar kl.19 Fjordparken 2, 9370 Hals Pris : 0 kr. medlem/ 50 kr ikke medlem Inkl. kaffe og brød Ingen tilmelding Kl.19 til ca. 19.30: Generalforsamling ifølge vedtægterne. Se næste side Kl. ca. 19.30: Inspirationsaften om hasselnødder ved Mabel Nielsen fra Loddebakken i Ulsted. I nøddeplantagen på Loddebakken i Ulsted dyrkes der 10 forskellige slags hasselnødder. De første nøddebuske blev plantet ud i 2003. Mabel vil for- tælle om tilblivelsen af hasselnøddeplantagen, om hasselnødders livscyklus og vækstbetingelser, og også lidt om hvad de kan bruges til. Se mere på www.loddebakken.dk 2 HAVESELSKABET HALS Generalforsamling 2020 onsdag d.12. februar Dagsorden 1. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. 2. Bestyrelsens beretning om kredsens virksomhed i det forløbne år. 3. Aflæggelse af revideret regnskab til godkendelse. 4. Forelæggelse af kredsens budget og aktivitetsplan til orientering. 5. Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer. 6. Valg a. Medlemmer til bestyrelsen (Vælges for 2 år) På valg er Mona Pedersen og Kirsten Bengtson b. Bestyrelsessuppleant (vælges for 2 år) På valg er Karin Høj c. Revisor (vælges for 2 år) På valg er Dorthe Poulstrup d. Revisorsuppleant (vælges for 1 år ) På valg er Erik Winther e. Valg af delegerede til afdelingens delegeretmøder. ( vælges for 1 år) 7. Eventuelt. Med de nye vedtægter for Haveselskabet, kan man supplere bestyrel- sen helt op til 12 personer. Forslag der ønskes behandlet, skal meddeles skriftligt (pr. email) til formanden senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. 3 David Austin og hans roser Onsdag d.
    [Show full text]
  • 4432341-6945660-1.Pdf
    * Transporttid til GF1: Omsorg, sundhed og pædagogik Skagen# Kortet viser den korteste transporttid til en erhvervsskole, der tilbyder GF1: Omsorg, sundhed og pædagogik, for alle byer i Nordjylland med over 500 indbyggere. Den samlede transporttid beregnes fra afgangs- tidspunkt i by til ringetid på uddannelsesinstitutionen på en hverdag i * # * september 2019. # * # Ålbæk Tversted * Hirtshals# * k < 30 min # * # * Åbyen # * k # Horne 30 - 45 min Bindslev Jerup * Tornby # * Bjergby # * k 45 - 60 min # Strandby * # * # * # Astrup (Hjørring) * # 60 - 75 min # Sindal Elling # * * k # Lønstrup Hjørring Ravnshøj * SOSU Hjørring # 75 - 90 min Frederikshavn * # * k # Kilden Lendum * k 90 - 120 # Gærum Tårs # * * # * > 120 Løkken # k Vrå Østervrå * # !(Sæby D Ikke muligt Serritslev * # * # Jerslev ! SOSU Aalborg Dybvad * !(Saltum Brønderslev# (! Flauenskjold " SOSU Aars Hune Øster Brønderslev (! # !( SOSU Hjørring !(Pandrup !( Klokkerholm (! Voerså !(Kås !(Tylstrup (! Agersted # SOSU Hobro Dronninglund AabybroNørhalne !(Sulsted !(Hjallerup !( !( Asaa SOSU Thisted Birkelse !( !((!Grindsted !( " !( !(Biersted (! !( Vestbjerg (!Vadum Vodskov ! Techcollege, Rørdalsvej Hanstholm Halvrimmen (! ") (!!( !(Langholt Brovst !( Ræhr Fjerritslev !( ") Frøstrup ") Skovsgård Vester Hassing ") ! !(Ulsted (! Gjøl (Nørresundby !( (!(! ! !( Gandrup !(Hou Klitmøller ! Techcollege, Rørdalsvej ") Østerild SOSU Aalborg (!Aalborg Nors ") ") (!Klarup !Frejlev !( ( (!Storvorde Hals Sønderholm (!Gistrup !( !( (! Gudumholm Nibe Dall Villaby SOSU Thisted ") (!(!Svenstrup
    [Show full text]
  • Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents
    Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents Summary . 6 Financial review . 8 The Danish economy . 14 Business description . 15 Retail Banking . 15 Corporate Banking . 21 Markets . 23 Investment Banking . 25 Risk management . 26 Capital resources . 33 Employees . 35 Management and organisation . 37 Accounts Accounting policies . 42 The Unidanmark Group . 44 Unidanmark A/S . 50 Unibank A/S . 55 Notes . 59 Unidanmark’s Local Boards of Shareholders . 84 Unibank’s Business Forum . 85 Branches in Denmark . 86 International directory . 88 Notice of meeting . 90 Management Supervisory Board of Unidanmark Jørgen Høeg Pedersen (Chairman) Holger Klindt Andersen Laurids Caspersen Boisen Lene Haulrik* Steffen Hvidt* Povl Høier Mogens Hugo Jørgensen Brita Kierrumgaard* Kent Petersen* Mogens Petersen Keld Sengeløv * Appointed by employees Executive Board of Unidanmark Thorleif Krarup Supervisory Board of Unibank Unibank’s Supervisory Board has the same members as the Supervisory Board of Unidanmark. In addition, as required by Danish banking legisla- tion, the Danish Minister of Business and Industry has appointed one mem- ber of the Supervisory Board of Unibank, Mr Kai Kristensen. Executive Board of Unibank Thorleif Krarup (Chairman) Peter Schütze (Deputy Chairman) Christian Clausen Jørn Kristian Jensen Peter Lybecker Henrik Mogensen Vision We are a leading financial services company in Denmark with a prominent position in the Nordic market. We ensure our shareholders a return in line with the return of the best among comparable Nordic financial services companies. Through our customer focus, efficient business processes and technology we create customer satisfaction and attract new customers. This confirms the customers in their choice of bank. Unibank is an attractive workplace where team spirit and customer focus are important criteria for individual success.
    [Show full text]
  • K O M M U N E P L a N Tillæg 8.009 Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod
    K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 8.009 Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Aalborg Byråd godkendte den 12. september 2016 kommuneplantillæg 8.009 Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod. Planen består af: Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Retningslinje 2.1.1 Egentlig byudvikling og byformål Retningslinje 7.1.3 Øvrige bymidter samt bydels- og lokalcentre Retningslinje 11.1.2 Grøn-blå Struktur Retningslinje 11.2.3 Øvrige landområder Retningslinie 11.2.4 Skovrejsningsområder Retningslinje 11.3.8 Økologiske forbindelser Retningslinje 11.4.1 Område A, Det nære kystlandskab Retningslinje 11.4.2 Område B, Planlagt kystlandskab Kommuneplanramme 8.1.B1 Storvorde By Kommuneplanramme 8.1.B2 Tofthøjbakken Kommuneplanramme 8.1.B3 Rødageren Kommuneplanramme 8.1.C1 Tofthøjvej Kommuneplanramme 8.1.H1 Industrivej Kommuneplanramme 8.1I1 Storvorde Øst Kommuneplanramme 8.1.O1 Kirken Kommuneplanramme 8.1.O2 Stationsvej Kommuneplanramme 8.1.O3 Skole Kommuneplanramme 8.1.O4 Specialarbejderskole Kommuneplanramme 8.1.O5 Børnehaven Troldvej Kommuneplanramme 8.1.O6 Ny institution Kommuneplanramme 8.1.R1 Vandværksvej Kommuneplanramme 8.1.R2 Storvorde Vest Kommuneplanramme 8.1.R3 Sejlflod Banesti Kommuneplanramme 8.2.L1 Sejlflod Kommuneplanramme 8.2.O1 Spejderhus m.m. Kommuneplanramme 8.2.O2 Kirke Kommuneplanramme 8.2.D1 Kirkebakken Redegørelse til byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Miljørapport til byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her.
    [Show full text]
  • Patterns and Characteristics of Polypharmacy Among Elderly Residents in Danish Nursing Homes
    Preliminary Communication For reprint orders, please contact: [email protected] Patterns and characteristics of polypharmacy among elderly residents in Danish nursing homes Jacob Astorp‡,1, Mimoza Gjela‡,1, Pernille Jensen‡,1, Rasmus D Bak‡,1 & Parisa Gazerani*,1 1Department of Health Science & Technology, Faculty of Medicine, Aalborg University, 9220 Aalborg E, Denmark *Author for correspondence: [email protected] ‡Authors contributed equally Aim: To identify patterns and characteristics of polypharmacy among elderly residents in Danish nursing homes in the Northern region of Denmark. Materials & methods: Twenty-five nursing homes were con- tacted, where each supplied 20 randomly selected anonymized residents’ information. Residents were 65 years or older, concurrently taking five or more medications. Drug–drug interactions and potential adverse effects were investigated. Results: One hundred residents (68% females; 32% males) were in- cluded. The most prevalent co-morbid condition was cardiovascular disease, and the most prevalent medi- cations were for gastrointestinal- and metabolism-related conditions. Age influenced the number of drugs (p = 0.013) and drug–drug interactions per resident (p = 0.039), with a positive correlation. Conclusion: Elderly residents of the studied nursing homes were potentially affected by an inappropriate polyphar- macy. Lay abstract: Multimorbidity is common among elderly and a leading factor for polypharmacy. We con- ducted this study on 100 Danish elderly residents (>65 years, on ≥5 medications) in 25 nursing homes, anonymously and randomly chosen in Northern region of Denmark, to find characteristics of potential inappropriate polypharmacy. We found that age influenced the number of drugs (p = 0.013) and number of drug–drug interactions per resident (p = 0.039), but no sex-related difference was evident.
    [Show full text]
  • Maritime Virksomheder I Nordjylland
    Maritime virksomheder i Nordjylland (i alfabetisk rækkefølge efter firmanavn) Firmanavn Bynavn AAG Aalborg Gummivarefabrik A/S Nørresundby Adding Engineering ApS Aalborg ADNOX A/S Frederikshavn Advokaterne Amtmandstoften Hirtshals Agri-Norcold A/S Hobro Agri-Norcold A/S Aalborg Øst Agri-Norcold A/S Danfjord Nykøbing M Alba Tankers Aalborg ApS Aalborg Alfa Laval Aalborg A/S Aalborg Andreas Vester ApS Aalborg AN Group A/S Nørresundby API Marine ApS Aalborg Øst Arctic Group A/S Aalborg Øst Arctic Import A/S Aalborg Øst Armiga A/S Thisted A/S Dybvad Stålindustri Dybvad Auto Teknik A/S Sæby AVK Tooling A/S Sæby BD Consult Electronic Engineering A/S Hobro BDO Scanrevision Frederikshavn BDO Scanrevision Hirtshals BDO Scanrevision Skagen Bergen Engines Denmark A/S Aalborg BEVA special svejs ApS Hirtshals BHJ Håndværk Hirtshals Bjarne Risbjerg Madsen ApS Brovst BK Engineering A/S Aalborg Bladt Industries A/S Aalborg Øst Blue Water Shipping A/S Frederikshavn Blue Water Shipping A/S Aalborg Øst Blue Water Shipping A/S Hirtshals Blue Water Shipping A/S Hirtshals BM-Både Storvorde Bm Stålmontage Skagen BMS Kraner A/S Nørresundby BMS Kraner A/S Nørresundby BoaTech ApS Hanstholm Bring Cargo Danmark A/S Frederikshavn Bring Frigo A/S Aalborg Carl Jensens Marinelager A/S Hirtshals Catcon A/S Storvorde CH Marine Consult Frederikshavn Chuan Consult Frederikshavn Cobham SATCOM (tidligere Thrane & Thrane A/S) Pandrup Cold A/S Hirtshals Color Line Danmark A/S Hirtshals Color Line Danmark A/S Hirtshals Color Line. Danmark A/S Hirtshals Cosmos Trawl A/S Hirtshals
    [Show full text]
  • LOKALPLAN 10-1-107 Sognegård Ved Kirkestræde, Tyvedalsstien Og Stenvej, Nibe
    Oktober 2014 LOKALPLAN 10-1-107 Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov Vejledning Lokalplan 10-1-107 Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Her redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra- tioner samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel.
    [Show full text]
  • Bylivsanalysen, Afrapportering Af Telefoninterviews
    Plan 09 Byroller i Aalborg Kommune - Bylivsanalysen, afrapportering af telefoninterviews COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Dokument nr. Revision nr. Udgivelsesdato 27. august 2008 Udarbejdet LOJO Kontrolleret AIHA Godkendt BRHJ Bylivsanalyse, telefoninterviews 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Resume af overordnede resultater 5 3 Baggrund og formål 9 3.1 Bylivsanalyse i oplandsbyerne 9 4 Udvikling og metode 11 4.1 Metodemæssig tilgang 11 4.2 Krav til dataindsamling 11 4.3 Udvikling af spørgeguiden 12 4.4 Gennemførelse af telefoninterview 12 5 Resultater fra interviewundersøgelsen 13 5.1 Husstandenes relationer til og brug af byerne 13 5.2 Relationer mellem oplandsbyer 19 5.3 Byernes forskellighed 28 5.4 Aalborgs funktion i forhold til oplandsbyerne 35 5.5 Livsform og andre demografiske udsagn 40 Bilag 1 - Projektbeskrivelse 47 Bilag 2 - Spørgeguiden 49 Bilag 3 - Frekvenstabeller 65 Tema 1: Respondentens tilknytning til bostedet 65 Tema 2: Husstandens aktiviteter 69 Tema 3: Styrker og svagheder ved bostedet 84 Tema 4: Byrelationer 88 Tema 5: Demografiske og emotionelle data 94 . 2 Byroller i Aalborg Kommune Bilag 4 - Krydstabuleringer 99 Tema 1: Livsformer 99 Tema 2: Byernes attraktivitet 105 Tema 3: Det regionale liv 113 Tema 4: Byrelationer i oplandet 116 Bilag 5 - Byrelationer på kort 123 Bilag 6 - De 38 oplandsbyer 133 . Bylivsanalyse, telefoninterviews 3 1 Indledning Nærværende rapport indgår som del af et Plan 09 projekt i Aalborg Kommune, om udvikling af nye byroller, der baserer sig på borgernes efterspørgsel på for- skellige former for bytilbud.
    [Show full text]
  • Zipcode Area Home Delivery Day and Evening.Xlsx
    Zip code City Daytime Evening 1000 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1001 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1002 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1003 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1004 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1005 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1006 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1007 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1008 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1009 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1010 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1011 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1012 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1013 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1014 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1015 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1016 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1017 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1018 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1019 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1020 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1021 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1022 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1023 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1024 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1025 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1026 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1045 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1050 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1051 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1052 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1053 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1054 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1055 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1056 København K 08:00 - 17:00 17:00-21:00 1057 København K 08:00 - 17:00
    [Show full text]
  • Development and Application of the Danish Heat Atlas
    DEVELOPMENT AND APPLICATION OF THE DANISH HEAT ATLAS LARS GRUNDAHL Project data • Started September 1st 2014 • Finish August 31 2017 • Supervisor: Bernd Möller • Co-supervisors: Henrik Lund and Steffen Nielsen Project data • PhD-courses • 27.25 ECTS completed at the end of this week • Teaching obligation • Approximately 500 hours of teaching completed at the end of the semester • Plan to not do teaching/courses in the spring semester due to stay in Belgium Collaboration • Small projects: • Region Midtjylland and Region Nordjylland • SmartReFlex (Spain and Ireland) • Stay abroad • VITO, Belgium • Independent research and technology organization • Located in Mol and Genk, Belgium • Plan for stay: spring-summer 2016 Plan of research • Research with FIE data (with Steffen Nielsen) – further development of the Heat Atlas • Adjusting the heat demands in the residential sector based on actual measurements • Writing on an article about heat demands and heat atlases in residential buildings • Investigating the accuracy of a heat atlas based on real-world measurements • Applications of the Heat Atlas - specific topic is not decided yet • Work in Belgium with VITO • Work with generating/using/comparing atlases • Study of the application of atlases (boundaries, data ownership, etc. in both Belgium and Denmark) Comparison of district heating expansion potential based on consumer-economy or socio-economy Methods • Spatial analysis • Purpose: to prepare for the economic analysis by identifying zones currently supplied by district heating and the zones
    [Show full text]