Reformationen Har Lært Mig at Protestere

nr. 6 / december 2016 – 78. årgang

magasin om mindretal, sprog og kultur

TEMA: REFORMATIONEN SET FRA SYD

BISKOP MARIANNE CHRISTIANSEN, HADERSLEV: Reformationen har lært mig at protestere

AMBASSADØR: Tysklandsstrategi handler også om kultur FORMANDSSKIFTE I GRÆNSEFORENINGEN 2 nr. 6 / december 2016 INDHOLD

TEMA: REFORMATIONEN SET FRA SYD Haderslev og grænselandet er stedet, hvor nye idéer og tanker sydfra er slået igennem først. Det understreges ved 3 LEDER Reformationsjubilæet i 2017. Af Mette Bock Læs side 4-17 4 ARVEN EFTER LUTHER ER OGSÅ PROTEST Interview med Haderslev-biskop Marianne Christiansen

12 DEN TYSKE KIRKE LØFTER ARVEN BEDST Niels Åge Skovbo Haderslev Domkirke. Foto: Interview med Christa Hansen, tysk præst i Haderslev 16 ROLLESPIL OM LUTHER VINDER FREM 17 DANSKERNE KUNNE HAVE TALT PLATTYSK 18 ”JEG VIL INSISTERE PÅ AT MØDE MENNESKER” Interview med kultur- og kirkeminister Mette Bock, tidligere formand i Grænseforeningen NY KULTURMINISTER: 22 EN YDMYG SØNDERJYDE DER KAN ”Æ SPROCH” “JEG GLEMMER Portræt af Jens Andresen, Grænseforeningens nye formand ALDRIG 24 TYSKLANDSSTRATEGI HANDLER OGSÅ OM SPROG OG KULTUR GRÆNSELANDET” Kommentar af ambassadør Friis Arne Petersen Læs interview side 18 25 HISTORIEQUIZ 26 ELEVUDVEKSLING: ”VI ER HURTIGT BLEVET VANT TIL HINANDEN” 28 NY DANSK-TYSK BØRNEHAVE ER KOMMET GODT FRA START 29 ”VI VIL GERNE PRÆGE VORES BØRN MED TYSK KULTUR” Foto: Thomas Tolstrup Foto: 30 DE DANSKE DIALEKTER HAR DET SVÆRT Af Jørn Lund AMBASSADØR FRIIS ARNE PETERSEN: 32 HAARDER BLIVER NY GENERALKONSUL I FLENSBORG “SPROG OG KULTUR ER EN DEL 33 ANMELDELSE: VÆRDIKAMP OG FOLKEURO AF TYSKLANDSSTRATEGI” Af Anders Raahauge Læs side 24 34 ANMELDELSE: 1864 MENNESKER MELLEM MAGTERNE Af René Rasmussen 35 TÆNK ENGANG Af Mette Bock 36 THERKELSENS HJØRNE 40 ET VÆRN MOD FJENDEN DER ALDRIG KOM

Foto: Christian T. Jørgensen Christian T. Foto: nr. 6 / december 2016 3 LEDER

DET SKRØBELIGSTE PORCELÆN

Af Mette Bock

Når vi i Danmark har formuleret en Horsens. Min mand og jeg fik det til vores sølvbryllup og

Haderslev Domkirke. Foto: Niels Åge Skovbo Haderslev Domkirke. Foto: såkaldt “Tysklandsstrategi” kan jeg hver gang jeg ser det, tænker jeg på, at selv det skrøbelig- ikke lade være med at tænke på, at ste porcelæn kan overleve massivt bombardement. Og at den burde være bredere. Økonomi og der findes ærlige mennesker overalt i denne verden. samhandel er vigtigt, men hvorfor ikke Dansk historie og dansk kultur er på godt og ondt påvir- tænke økonomi, politik, kultur, sprog og uddannelse ket fra mange steder i verden, ikke mindst Tyskland. Det sammen? Vore relationer til den store nabo mod syd handler om storpolitik og økonomi. Og om kultur. bæres af mennesker. Hen over grænsen og på tværs af de Mindretallene på begge sider af grænsen spiller en stor normalt afgrænsede indsatsområder. rolle som brobyggere og kulturelle dobbelt-gængere. De Her på falderebet – jeg er i skrivende stund lige blevet skal være en del af flertalssamfundene, men ikke gå i et minister – vil jeg runde af med en personlig historie om, med tapetet. For så mister vi noget uendeligt værdifuldt. hvordan det skrøbeligste, tyske porcelæn kan overleve de Mindretallene er skrøbelige. Men som I kan se ovenfor, værste mareridt. Og om, hvordan det endte i Danmark. kan selv det skrøbeligste porcelæn klare de stærkeste Under krigen blev min mands Opa, der boede i Ham- storme. borg, erklæret “uundværlig” og blev derfor ikke sendt i krig. Han havde en ledende stilling i et cigaretfirma og i 1943 var han på forretningsrejse i byen Meissen. Da han om aftenen sad på et værtshus og spiste, blev han opsøgt af en mand. Manden gav ham et vanvittigt til- bud: Hvis du giver mig en stang cigaretter – der var vold- Dansk historie og dansk kultur som mangel herpå – vil jeg sørge for, at du får tilsendt

Foto: Thomas Tolstrup Foto: Meissen-porcelæn til 12 personer, inkl. fade og skåle. er på godt og ondt påvirket fra Vores Opa tænkte, at manden var gal, men åbenbart mange steder i verden, ikke meget cigaret-trængende, så han gav ham cigaretterne og en seddel med sin adresse. Og glemte så alt om den mindst Tyskland. Det handler historie. Men så skete der noget uventet, 10 år efter. Krigen var om storpolitik og økonomi. slut og genopbygningen af Europa i fuld gang. Pludselig Og om kultur ankom en kæmpe trækiste fyldt med det yndigste Meis- sen-porcelæn til Opas adresse i Hamborg. Det viste sig, at den ad omveje var landet på et loft i Berlin på sin vej til Opa. Hele kvarteret i Berlin var blevet sønderbombet – Som minister må jeg træde tilbage fra min post som borset lige fra det hus, hvor porcelænet stod. Alle havde formand i Grænseforeningen. Det har været en uendeligt glemt kassen, indtil den blev fundet af en ærlig sjæl 10 år stor glæde at være en del af foreningen og møde så mange senere. Og han sørgede så for, at kassen blev sendt videre dejlige mennesker både syd og nord for grænsen. Og een til Hamborg. ting står klart – min interesse for grænselandet og min- I dag står det smukke, tyske porcelæn i mit hjem i dretallene vil være usvækket. TAK for godt samarbejde! Foto: Christian T. Jørgensen Christian T. Foto: 4 nr. 6 / december 2016

“Reformationen har præget os meget – på godt og ondt”, siger Marianne Christiansen, der bærer et par øreringe med Luther-rosen, der var Martin Luthers personlige segl med et hjerte i midten, hvorpå der er printet et kors. Det er en lokal guldsmed i Haderslev, der har sat smykket i produktion på Marianne Christiansens initiativ. nr. 6 / december 2016 5

TEMA: REFORMATIONEN SET FRA SYD ARVEN EFTER LUTHER ER OGSÅ PROTEST

Marianne Christiansen er biskop i Haderslev Stift, hvor Reformationen fandt sted tidligere end i det øvrige Danmark. Grænselandet viser vej både dengang og i dag, siger biskoppen, der samtidig peger på, at lutherdommen forpligter den enkelte til at handle efter sin samvittighed

Af Anna-Lise Bjerager Fotos: Niels Åge Skovbo

et var, mens de spiste morgenmad i bispegården i Hader- slev en dag i september måned i år, at hendes 16-årige Dsøn så på hende og sagde: “Hvorfor er der ingen, der gør noget?” De havde talt om regeringens afvisning af kvoteflygtninge, og da Marianne Christiansen senere på dagen gik ned ad gågaden i Roskilde på vej til et møde, tænkte hun på morgenens samtale og følte sig stadig ramt af sin søns ord. Hun overvejede, om hun skulle skrive et læserbrev, men vidste på forhånd, at hun som biskop ville blive beskyldt for at politisere. Pludselig slog det hende, at hun kunne gøre det, mange borgere i Dan- mark gør i en digital tidsalder: Starte en underskriftsindsamling på sin private Facebook-profil. Midt på gågaden fik hun fum- let sig vej hen over tasterne på sin mobiltelefon og trykket på “share”. Inden mødet var forbi, var underskriftsindsamlingen i fuld gang under overskriften “Mod afvisning af kvoteflygtninge” og i løbet af kort tid havde 6.000 personer skrevet under. 6 nr. 6 / december 2016

“Det var en impulsiv handling, men jeg har ikke fortrudt det. og vurderer, at Luther trods alt nok er mere kendt i sit hjemland Jeg lærte det allerede som barn af min far, der ofte sagde: At end i Danmark. I alt fald hørte hun for nylig en dansk tv-journa- være protestant er at protestere”, siger Marianne Christiansen, list rapportere om reformationsfestlighederne og i den forbin- mens hun byder inden for i forkontoret i bispegården, der lig- delse tale om reformatoren som “Martin Luther King”, der som ger i udkanten af den 700 år gamle købstad Haderslev, der også bekendt var amerikansk borgerrettighedsforkæmper i 1960erne. kaldes “Nordens En undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Kirke- Wittenberg”. ministeriet, viste for nylig, at hver femte dansker ikke kender Haderslev var fra begrebet “Reformationen”. år 1200 og frem “Der er nok at gå i gang med, hvad oplysning angår”, konsta- til Genforeningen terer Marianne Christiansen, der håber, at reformationsåret i 1920 en del af kan resultere i en besindelse på arven efter Luther og de mange hertugdømmet andre reformatorer som Calvin og Zwingli, der var med til at Det er den kristne Slesvig og er derfor ændre ikke alene kirken, men hele samfundet, i opgøret med kirkes opgave at også i dag præget den katolske kirke som den dominerende magtfaktor i verden. af påvirkningen være de fattiges og sydfra og har tætte KORSANG OG BORDVERS kontakter til Tysk- For Marianne Christiansen er arven efter Luther først og frem- de svages fortaler, land. Wittenberg er mest et personligt anliggende, der begynder med salmesang: og herunder tæller således Haderslevs Hun voksede op i Dronninglund i Nordjylland som datter af venskabsby. Det var Else og Henrik Christiansen, der senere blev biskop i Aalborg, altså også flygtninge i Haderslev, at Re- og sang i kirkekor fra hun var syv år gammel. Hun husker især formationen, som langfredag med passionssalmerne og Allehelgenssøndag, hvor fejres i hele den hun gik ind i kirken med lys i hænderne sammen med de andre protestantiske del børn samt naturligvis juleaften, hvor de sang N.F.S. Grundtvigs af verden i reformationsåret 2017, blev indført fra 1526, hvilket julesalme “Det kimer nu til julefest”, der oprindeligt er skrevet var ti år tidligere end i det daværende dansk-norske kongerige. af Martin Luther under titlen “Vom Himmel hoch da komm ich Uden for vinduerne er den første sne faldet i nattens løb, og her”. mellem havens træer kan man skimte Haderslev Dam gennem “Som barn var det jo mere en fornemmelse af den store sorg morgendisen. Inde i byen mod øst rejser Haderslev Domkirke og den store glæde, som fandt et fælles udtryk i kirken, når vi sig i al sin gotiske, himmelstræbende pragt. Her vil det officielle sang salmerne. Sidenhen som voksen har jeg jo forstået hvilken Danmark pinsedag til næste år fejre 500-året for Reformatio- enestående arv, salmerne udgør. De er hjertets sprog, hvor poesi nen med deltagelse af Dronning Margrethe, der er Folkekirkens og tænkning forenes på et højt kunstnerisk niveau. Når jeg ser øverste myndighed. Også dette er en følge af Reformationen, der ud af vinduet lige nu, lyder Ingemanns salme: “I sne står urt og udskiftede den katolske pave med fyrsten eller kongen. busk i skjul” for mit indre øre. Vores fællessangstradition og På væggen hænger en indrammet plakat fra Lutherstadt Wit- Højskolesangbogen er i høj grad et resultat af kirkesangen.” tenberg med et billede af døren ind til slotskirken i Wittenberg. “I katolsk tid var salmerne mere replikker i gudstjenesten, Det var her, reformatoren Martin Luther opslog sine berømte 95 fordi menigheden jo ikke kunne læse, og der fandtes ikke teser, der blandt andet gjorde op med afladshandlen i den katol- salmebøger. I dag er salmerne en måde at være i verden på. I ske kirke, hvilket førte til splittelse og siden grundlæggelsen af glæde og i sorg”, siger Marianne Christiansen, der er cand.phil. den protestantiske kirke. I vindueskarmen står en playmobil-fi- i musikvidenskab og har været forstander på Musik- og Teater- gur, der forestiller Luther, der læser i Bibelen, som han oversatte højskolen i Toftlund sammen med sin eksmand, inden hun blev fra latin til tysk, så menigheden kunne forstå, hvad der foregik cand.theol. og siden biskop. under gudstjenesten. Han står med en fjerpen i den ene hånd og Marianne Christiansen bor i bispegården i Haderslev med en bibel i den anden. sine to yngste børn efter en skilsmisse, der udgør en af den slags Luther i playmobil-udgave er købt i Tyskland, forklarer hun sorger i livet, som ingen mennesker slipper for, som hun siger. nr. 6 / december 2016 7

rianne Christiansen, der også er præget af mange samtaler med sin far, men også sin mormor.

“BISKOPPEN POLITISERER” “Min mormor sagde ofte: “Jeg kan jo ikke blive bedre”. I dag siger man: “Du er god nok, som du er”. Mit svar til det ville være: “Nej, det er jeg ikke altid”. Et godt gammelt luthersk udtryk lyder: Alt af nåde. For mig er nåden, at alt er mig givet. Jeg har fået livet, kærligheden, naturen, ja, det hele ganske gratis. Et ord, der kommer af det latinske “gratia”, der netop betyder nåde. Det er udgangspunktet: Dernæst er jeg både synder og retfærdig. Eller som Luthers sentens lyder på latin: “Simul justus et pec- cator”. Vi lever som mennesker med den dobbelthed.” “Samtidig står jeg som menneske direkte til ansvar over for mit medmenneske og over for Gud. Der er ingen pave eller andre mellemstationer, der står hindrende i vejen. Det var nyt dengang, og det har præget den protestantiske del af verden helt frem til i dag”, siger Marianne Christiansen, der gerne vedken- der sig, at det i høj grad også har præget hende selv. Derfor blev hun nødt til at lave en underskriftsindsamling imod regeringens politik over for kvoteflygtninge. Et skridt, der udløste kritik fra Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen, der er valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds. Han mente, at Marianne Christiansen som biskop politiserede og forvandlede Folkekir- ken til en ideologisk kampplads. Peter Kofod Poulsen skrev til daværende kirkeminister Bertel Haarder (V) om sagen. Kirkemi- nisteren svarede, at han ikke fandt anledning til at blande sig i, “For mig er nåden, at alt er mig givet. Jeg har fået livet, kærligheden, hvad en biskop skrev på sin private Facebook-profil. naturen, ja, det hele ganske gratis. Et ord, der kommer af det latinske Marianne Christiansen anerkender, at man som biskop i gratia, der netop betyder nåde”, siger Marianne Christiansen. den danske folkekirke er statens embedsmand og underlagt de såkaldte decorum-regler, men hun er overrasket over, at nogen kan mene, at hun som borger i Danmark ikke skulle have ret til at gør brug af sin grundlovssikrede ytringsfrihed. Familien består af seks børn, og hendes eksmand har derudover “Det er klart, at jeg ikke kan gå ud og sige, at statsministeren to børn fra et tidligere ægteskab. De i alt otte børn, der i dag er i er en stor idiot. Men hvad betyder det “at politisere”? Udtrykket alderen 16 til 30 år, er alle blevet opdraget med bordvers inden bliver næsten altid brugt, når man vil lukke munden på nogen. aftensmaden. Men hvorfor er det så farligt med modsatrettede synspunkter? “Vi synger som regel “Alle gode gaver”, (Omkvæd fra salmen Man kan jo bare imødegå det og sige noget andet.” “Vi pløjed og vi så’de” af Jakob Knudsen, red.) også selv om vi kun er to til bords. Vi holder ovenikøbet hinanden i hænderne, DET HVIDE SNIT når vi synger. Det har aldrig givet anledning til bøvl, heller ikke “Jeg synes, der er opstået en farlig tendens i de senere år, hvor da børnene blev teenagere. For der sad jo som regel et lille barn man som statsansat ikke må kritisere staten. Sådan noget er jeg i en høj stol og rakte armene ud til de andre, og så var det svært decideret bange for. Det er en forkert udvikling, hvis det kun er at komme udenom at række armene ud og stemme i”, siger Ma- politikerne, der må udtale sig om politik. Hvis det gennemføres 8 nr. 6 / december 2016

til fulde, er demokratiet jo færdigt. Især i en tid, hvor vi ikke kan “Luther var et barn af sin tid på godt og ondt. I virkeligheden regne med, at danske politikere nødvendigvis tager udgangs- ville vi nok ikke have brudt os særlig meget om ham, for han punkt i kristen etik og moral.” var sikkert på mange måde en grov type. Men Luther antændte Jeg tror i øvrigt, at mange mennesker i dag ofte misforstår en gnist og havde et stort personligt mod. Hans optræden ved Luthers toregimentelære, hvor han skelner mellem det verdslige Rigsdagen i Worms, hvor han blev erklæret kætter, blev et sind- og det åndelige. billede på det enkelte menneskes samvittighed over for magtha- For mig at se har verne”, siger Marianne Christiansen. toregimentelæren Der Spiegel havde på sin forside i november måned et billede fået det hvide snit af Luther med overskriften “Der erste Wutbürger”. Den første i Danmark, og vi vrede borger. Der var megen vrede og meget opgør i Reformatio- har i stedet fået en nen, og derfor kan Reformationen heller ikke udlægges entydigt rigid opdeling mel- positivt, mener Marianne Christiansen. Det er klart, at jeg lem det verdslige Dronning Margrethe har i sin bog “De dybeste rødder”, der ikke kan gå ud og og det åndelige, udkom i oktober måned, sagt, at “Reformationen er rødderne som ikke tidligere til det moderne Danmark”. Det synspunkt er blevet udfordret af sige, at stats- har været en del af religionshistoriker Jens-André Herbener, der anklager Dron- et luthersk kirke- ningen for historieforfalskning, når hun ser bort fra, at Luther ministeren er en syn. Det går ikke dæmoniserede paven, opfordrede til nedbrænding af synagoger stor idiot. Men an, at vi isolerer og indførte en totalitær kristen stat med enevældigt monarki og kirken fra verden”. religionstvang. Marianne Christiansen mener, at begge syns- hvad betyder det “Mine tyske præstekolleger er “at politisere”? ved at falde ned Udtrykket bliver af stolen, når de hører, at man fra næsten altid brugt, politisk side har forsøgt at give 500 ÅR MED PROTESTANTISME når man vil lukke mig mundkurv munden på nogen på i flygtnin- Jubilæumsåret for Reformationen blev indledt 31. oktober gespørgsmålet. 2016 og fejres frem til 31. oktober 2017. På den dato i 1517 var Den evangeliske det, at Martin Luther, der var tysk munk, præst og reforma- kirke i Tyskland, tor, slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wit- der for en stor del var nazistisk under Anden Verdenskrig, er i tenberg, hvilket førte til splittelsen af den katolske kirke dag grundigt vaccineret imod at være for tæt på magthaverne, og grundlæggelsen af protestantismen, der bruges som og kirken i Tyskland i dag har en langt mere kritisk tilgang til fællesbetegnelse for de tre store kirkelige grupperinger: samfundsanliggender. Vi kan ikke sammenligne tiden nu med den lutherske, den calvinske/reformerte og den anglikan- det, der skete i Tyskland under Anden Verdenskrig. Men det er ske. Betegnelsen “protestanter”, opstod i 1529 på Rigsdagen uhyggeligt, at sammenligningen falder én ind”, siger hun. i Speyer, da de evangeliske stænder protesterede imod de katolske stænders forsøg på at standse lutherdommens DEN FØRSTE VREDE BORGER udbredelse. Af andre reformatorer kan nævnes Huldrych Marianne Christiansen understreger, at Reformationen ikke Zwingli og Jean Calvin. Protestantisme er mest udbredt kun var én mands værk, og at Reformationen jo i øvrigt er i det nordvestlige Europa, Nordamerika og Australien og tæt forbundet med Renæssancen i 1400- og 1500-tallet, som regnes traditionelt for at harmonere godt med demokrati genfødte antikkens dyrkelse af kunst, æstetik, videnskab og og have medvirket til fremkomsten af dette. individualisme. nr. 6 / december 2016 9

Også det tætte samarbejde med Nordkirche (Evangelisch-Lu- therrische Kirche in Norddeutschland, red.) fremhæver Marian- ne Christiansen. Hun var inviteret til at prædike ved åbningen af reformationsjubilæet i Kiel, der er hovedstad i Slesvig-Hol- sten. Byen hørte under de holsten-gottorpske grever fra 1490 til 1773 og var derefter i næsten 100 år under den danske konge og fik øget betydning som hertugdømmernes hovedstad. “Især for ældre danskere repræsenterer Kiel, der jo engang var et dynamisk centrum i det danske rige, stadigvæk det tabte Holsten. Jeg synes, det var et skønt tegn, at man i Kiel inviterede mig som dansk biskop, og at reformationsjubilæet kan bruges Luther for børn. Mange danskere har henvendt sig til playmobil for at til dansk-tysk fejring af alt det, vi har til fælles. Eftersom der høre, om Luther-figuren kan købes med en dansksproget bibel i hånden. er et dansk mindretal i Kiel, blev der talt både dansk og tysk Men Luther-figuren er ikke en del af det danske sortiment, oplyser den under gudstjenesten”, siger Marianne Christiansen, der mener, danske forhandler hos det tyske legetøjsselskab Brandstätter Group. at grænselandet i det hele taget giver håb for fremtiden, også i Martin Luther-merchandise kan købes på nettet som bamser, sokker, forhold til flygtninge og indvandrere. stearinlys m.m. “I grænselandet lever danskere og tyskere i fredelig sameksistens. Sådan har det ikke altid været. Danskere og tyskere har bekriget hinanden, ligesom katolikker og protestanter i Europa har bekriget hinanden og slået hinanden ihjel. Paven var anti- punkter sagtens kan være rigtige på en gang, fordi Reformatio- krist, og der var dødsstraf for katolske missionærer. Først med nen gav anledning til så mange modsatrettede forandringer. Grundloven i 1849 kom religionsfriheden, og i dag er protestan- “Det er lige præcis derfor, vi har et reformationsjubilæum: For ter og katolikker økumenisk forbrødret. Tænk blot på, at pave at dykke ned i, hvad Reformationen har betydet. Selvfølgelig har Reformationen udgjort en del af rødderne til det moderne Dan- mark med velfærdsstat og sociallovgivning. Men lige så selv- følgeligt er det, at Luther havde et forfærdeligt syn på jøder for eksempel. Det er vigtigt, at vi forholder os bevidst til disse ting, og ikke bare går rundt og tror, at jødehad er noget, nazisterne fandt på flere århundreder senere”, siger hun.

GRÆNSELANDET GIVER HÅB For Marianne Christiansen var det en omvæltning at komme til grænselandet som ny biskop i 2013. Især når hun talte med mennesker fra det tyske mindretal i Sønderjylland eller det danske mindretal i Sydslesvig, blev hun overrasket. “For mig var det en opvågnen til at forstå danskhed på en ny måde, da jeg kom til Haderslev. Jeg spurgte jo typisk: “Jamen er du dansker eller er du tysker. Det må du da kunne sige”. Men mange af dem svarede: “Jeg er både dansk og tysk”. Eller: “Jeg er slesviger” eller “jeg er sønderjyde”. De regionale identiteter er meget stærke i grænselandet, og folk nægter at lade sig putte ned i kasser”, siger Marianne Christiansen, der fremhæver, at “Wittenberg Plads”. Pladsen ved Haderslev Havn fik sit navn i 2010. der er ansat tre tyske præster til at betjene det tyske mindretal i Wittenberg, hvor Luther slog sine berømte teser op på kirkedøren, blev Sønderjylland i Haderslev og Ribe Stifter. venskabsby med Haderslev umiddelbart efter Tysklands genforening i 1990. 10 nr. 6 / december 2016

REFORMATIONEN I HADERSLEV 1521 Junker Christian, søn af hertug Frederik af Holsten, Gottorp, (senere kong Frederik 1.) overværer rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarer sin tro over for de pavelige teologer. 1525-1526 Junker Christian får tildelt Haderslev og Tørning Len. Han indsætter en luthersk præst i Vonsbæk uden for Haderslev og Frans deltog i reformationsfejringen i Lund Domkirke den 31. afskaffer i løbet af de næste år den katolske oktober.” lære og kirkelige struktur i Haderslev. Det “I dag er grænselandet et forbillede i hele Europa i forhold sker med hjælp fra to teologer fra Witten- til dansk-tysk sameksistens. Det er mit stærke håb, at grænse- berg, og ti år før Reformationen gennemfø- landserfaringerne kan bruges i integrationen, så vi kan sige til res i det øvrige dansk-norske kongerige. nye medborgere: “Du er dansk-pakistaner, og det bliver du ikke 1527 Haderslev Kloster lukkes. Munke og præster, mindre dansk af. Du behøver ikke at fornægte dine rødder for at som ikke vil overgå til lutherdommen, kunne tage del i det fælles danske”. forsvinder lidt efter lidt. Der er tale om en “Jeg mener alvorligt, at man burde lade København-Bonn mindelig overgang til lutherdommen i Ha- Erklæringerne, der jo gør op med sindelagskontrol, være forbil- derslev i modsætning til i Viborg, hvor det lede i integrationen af nye danskere: Hvis et menneske siger: gik mere dramatisk for sig. Jeg er dansker. Ja, så er han dansker”, siger Marianne Christian- 1528 Alle gejstlige i Haderslev og Tørning Len sen og tilføjer: “Helt lige som vi i dag selv bestemmer, om vi er indkaldes til et møde på Haderslevhus, protestanter eller ej”. hvor de får forelagt “Haderslev-artiklerne”, der indeholder retningslinjer for gudstje- nestens form, præstens dagligdag m.m. “Haderslev-artiklerne” er den ældste pro- GRÆNSEOVERSKRIDENDE testantiske kirkeordning i Skandinavien og REFORMATIONSFEJRING en af de ældste i verden. Alle præster skal aflægge en officiel ed, hvorved de aner- En række dansk-tyske arrangementer er planlagt i løbet kender, at Christian er kirkens overhoved. af 2017 i anledning af reformationsjubilæet. Nogle af Hermed er grunden lagt til statskirken, idet arrangementerne er stadig under udarbejdelse, og listen det tidligere har været paven i Rom, der var er ikke fuldstændig: kirkens overhoved. • Museumsprojekt i Flensborg: Glaube-Ort-Kunst. 1528 Junker Christian udnævnes til statholder i Førreformatoriske kunstgenstande i grænselandet Slesvig. Dermed får han beføjelse til at gen- føres tilbage til deres oprindelige kirke. nemføre Reformationen i hele hertugdøm- • Reformationsskib fra Nordkirche lægger til kaj i en met Slesvig. række danske og tyske byer i løbet af sommeren 2017. 1533 Kong Frederik 1. dør, og der opstår borger- 13. juli i Sønderborg. krig, “Grevens fejde”. • Dansk-tysk teaterprojekt “Der rote König/Den røde 1536 Christian står som sejrherre efter “Grevens konge” om Christian 2. og hans forhold til Luther. fejde” og bliver valgt til dansk-norsk konge, Premiere i foråret 2017 nord og syd for grænsen Christian 3. De katolske biskopper fængsles, • Forelæsninger om reformationen nord og syd for og Reformationen gennemføres i hele det grænsen dansk-norske kongerige efter Haderslev- • Dansk-tysk præstekonvent 2017 i Breklum, Tyskland, modellen. Dog forbliver biskoppen af med Reformationen som tema Slesvig katolsk indtil sin død 1541, fordi Det • Reformationslastbil (Europäischer Stationenweg) kører Slesvigske-holstenske Ridderskab, der var gennem Europa og kommer også til Viborg 1. marts 2017 en korporation af de mest indflydelsesrige • “Orgler ved Nordsøen. Kultur i marskegnene”. adelsslægter i Slesvig og Holsten, ikke vil Vandreudstilling på tysk og dansk anerkende, at Rigsrådets beslutning skal have gyldighed i hertugdømmet. Se også www.luther2017.dk og www.haderslevstift.dk/fokus/reformationen. Kilde: Museumsinspektør Lennart Madsen, Museum Sønderjylland

nr. 6 / december 2016 11

KORT SAGT AF LUTHER

Jeg kender ikke nogen bedre medicin end vreden. For når jeg vil skrive, bede og prædike godt, så må jeg være vred; da ruller blodet i mine årer, mine tanker skærpes, og alle betænkeligheder fejes af vejen.

Hvis jeg havde De, der går ind Jeg hader 100 gylden, ville for cølibatet, lange prædikener, skulle forbydes jeg betale for ikke fordi man som at skide. at kunne måle min tilhører mister egen puls. For hver lysten til at høre efter. Sådanne gang jeg finder præster gør den, bliver jeg mere derfor mere syg, end jeg var før. skade end gavn.

Fra bogen: “Godbidder. Citater fra Martin Luthers frimodige tale omkring middagsbordet”. Af sognepræst Jacob Ørsted, der er sognepræst ved Helligåndskirken i Flensborg. Forlaget Eksistens 12 nr. 6 / december 2016

TEMA: REFORMATIONEN SET FRA SYD

Tysk præst i Danmark om Reformationen: DEN TYSKE KIRKE LØFTER ARVEN BEDST Reformationsjubilæet skal benyttes til at tale for fællesskab med plads til forskellighed, mener den tyske præst i Haderslev, Christa Hansen, der gerne taler både tysk, sønderjysk og rigsdansk

Af Malene Fenger-Grøndahl Fotos: Niels Åge Skovbo

ojn”, siger Christa Hansen der hun på tysk – dog af og til med indlagt venligt, da vi skilles. Det søn- dåb på dansk, hvis et dansktalende par Mderjyske ligger på lur, for det er ønsker deres barn døbt netop den søndag, hjertesprog for Christa Hansen, ligesom og konfirmanderne, der tilhører det tyske plattysk, rigsdansk og tysk. Sidstnævnte mindretal i Sønderjylland, der anslås sprog taler hun højt og tydeligt, når hun at tælle omkring 15.000 tysksindede, går på gågaden i Haderslev, men det ven- underviser hun på tysk. Også selv om en der vi tilbage til. del af dem efterhånden kun taler dansk Den 58-årige teolog, som har været hjemme, selv om de fleste af dem går på tysk præst i Haderslev Domsogn siden den tyske skole i Haderslev. 2005, er født i en tysk familie i Sønderjyl- “Jeg insisterer på at undervise konfir- land, som hun omtaler som Nordslesvig. manderne på tysk, men hvis de svarer på Hun er vokset op på en gård i landsbyen dansk, er det fint”, siger hun og tilføjer, Tevring mellem Ribe og Tønder. I hjem- at kirken altid har haft stor betydning for met var plattysk førstesprog, derefter bevarelsen af det tyske sprog blandt tyske sønderjysk – eller synnerjysk – herefter mindretal i Europa. rigsdansk og tysk. Christa Hansen taler alle fire sprog og KIRKEN HOLDER SPROGET LEVENDE dialekter uden accent – og da hun viser “Jeg er ikke bekymret for sprogets over- vej hen mod busstoppestedet, foregår det levelse. Sproget står stærkt i mindretal- på rigsdansk. Hendes gudstjenester hol- let, både sønderjysk og tysk. Men jeg er nr. 6 / december 2016 13

I Haderslev Domsogn er det tyske mindretal en integreret del af menigheden. ”Jeg står til rådighed som præst for dem, der vil betjenes på tysk, men også på dansk, hvis de ønsker det”, siger Christa Hansen, og tilføjer, at hun har både en dansk og en tysk præstekjole, som hun kan veksle imellem. 14 nr. 6 / december 2016

bevidst om, at kirken som institution “I Danmark er det meget betændt, hvis mere kirken for at gøre den mere sam- spiller en vigtig rolle for at holde sproget du som præst siger noget politisk, også fundsvendt og samfundsrelevant. Vi var levende, fx via salmerne”, siger Christa selv om det ikke er partipolitisk. Men jeg meget reformatoriske, helt i Luthers ånd”, Hansen, som har været dybt engageret i mener, at med evangeliet som grund- siger hun med et smil. tilblivelsen af en ny dansk-tysk salmebog, lag har vi et ansvar, som omfatter hele der udkom sidste år. samfundet; det gjorde Luther meget klart. TALER TYSK PÅ GÅGADEN “Når der kommer blandede par og vil Hans toregimentelære misbruges ofte Efter studiet arbejdede hun først som vies eller have et barn døbt, er den dob- til at sige det modsatte, men Luther var præst og teologisk konsulent i Tyskland, belt-sprogede salmebog en gave. Desuden netop bevidst om den enkeltes frihed – og men blev gentagne gange opfordret til at giver det at synge sammen kendskab til dermed også ansvaret over for fællesska- komme hjem og blive præst i sin hjem- hinandens kultur”, siger Christa Hansen bet. Men det ansvar er svært at løfte, når egn, Nordslesvig. I 1997 blev hun præst og tilføjer: “Mindretallet har typisk godt man som præst ofte får at høre, at man i Tinglev, og i 2005 kom hun til Hader- kendskab til flertalskulturen, men det ikke bør udtale sig politisk”, siger Christa slev. Og der var det, at vigtigheden af den gælder ikke altid omvendt. Mindretallene Hansen, der opfatter dele af debatten sproglige og kulturelle frihed blev sat på på hver side af grænsen bidrager med om danskhed som en forvrængning af spidsen. Som tilflytter fik hun tilbudt en netop det – at bygge broer og give indsigt evangeliet og kalder flygtningedebatten rundvisning i byen, og undervejs forkla- i hinandens kulturer”. “pinlig”. rede rundviseren, at der groft sagt var tre Når Christa Hansen vælger salmer til “I mine prædikener og mit virke forsø- måder at være tysk på i Haderslev: Der var sine gudstjenester, foretrækker hun, at de ger jeg at tale med en profetisk stemme, den forbudte, som var levende i besæt- synges på originalsproget, men af og til hvilket jeg mener, at evangeliet forpligter telsestiden, hvor man var involveret i synges de med et vers skiftevis på dansk til. Men selv om den tysktalende del af nationalsocialistisk aktivitet. Så var der og tysk. Selv synger hun, men også drøm- menigheden nok – qua deres kendskab det tyske mindretal, som var accepteret, mer, hun lige meget på begge sprog. til kirken i Tyskland – er mere vant til at men blot ikke skulle tale alt for højt tysk “Jeg plejer at sige, at Danmark er mit fæd- høre den slags prædikener, er jeg under- på gågaden, og endelig var der de tyske reland, Tyskland mit moderland. Jeg vokse- lagt de samme forventninger og normer fra Wittenberg, som var de mest popu- de op i en landsby med ti gårde, hvor vi var som de øvrige præster i folkekirken”, lære, fordi man var forbundet med dem af to hjemmetyske familier. Så bevidstheden siger Christa Hansen. reformationshistorien. om, at kultur og traditioner var forskellige I foredrag og prædikener taler hun Oplevelsen fra rundvisningen dengang fulgte naturligt med. Det var de små ting, gerne imod den tendens, hun ser til, at de har gjort, at Christa Hansen stædigt og som at vi i de tyske hjem ikke dansede om stærke ikke længere er solidariske med de højlydt taler tysk – også på gågaden. Og juletræ og ikke havde Dannebrog på bordet, svage i det danske samfund. det har fået hende til at sætte større pris når vi fejrede fødselsdag”, husker hun. “Jeg er opvokset med, at de stærke skal på den slesvigske identitet. De små forskelle skal der være plads til, bære de svage, og jeg er ked af, at den “Der er en stærk slesvigsk identitet fra men lighederne og den fælles identitet grundhåndfæstning er blevet opsagt lige Kongeåen til Ejderen, som hænger natur- er også værd at huske på, mener Christa så stille. De stærke har sagt den op, fordi ligt sammen med områdets historie. Den Hansen – ikke mindst den lutherske arv. de i bund og grund er asociale”, mener identitet er blevet stærkere af det øgede Christa Hansen, der har sit samfundsen- samarbejde mellem Nord- og Sydslesvig, og DEN TYSKE KIRKE LØFTER ARVEN gagement med sig fra sine teologistudier som jeg ser det, er det en meget anvendelig “Kirken bør være en vigtig samfundsfak- i Kiel, hvor hun valgte at læse, fordi hun erfaring i nutiden. For den viser, at man kan tor. Af historiske grunde står kirkerne i vurderede, at den akademiske frihed og have en åben regional identitet, som ikke er Tyskland, hvad det angår, meget stærkere muligheden for at sammensætte sit stu- afhængig af skiftende nationale politikker”. end i Danmark. Man kan sige, at de på die bredt var bedre end i Danmark. den måde løfter den lutherske arv bedre “Jeg gik til forelæsninger i psykologi, DRONNINGEN I WITTENBERG ind i nutiden, end vi formår i Danmark”, sociologi, sågar kvantefysik, og på teologi Christa Hansen er Haderslev Domsogns siger hun og uddyber: var vi en hel generation, der ville refor- ansvarlige for kontakten til menighe- nr. 6 / december 2016 15

derne i den evangelisk-lutherske kirke i Tyskland, bl.a. menigheden ved Slots- kirken i Wittenberg, hvor Martin Luther – ifølge den populære udlægning af historien – hængte sine 95 teser op på kirkedø- ren i 1517. Slotskirken blev genindviet 2. oktober i år efter en større renovering, og ved indvielsesgudstjenesten medvirkede Christa Hansen. “Dronning Margrethe, der havde bidra- get med et broderet antependie til alteret, samt den tyske forbundspræsident deltog, og de bekræftede i deres taler det gode forhold, der – trods alt – er mellem Danmark og Tyskland”, siger Christa Han- sen, der håber, at reformationsfejringen kan knytte Danmark og Tyskland endnu tættere sammen og sætte fokus på den fælles arv. “Jeg håber, at Reformationsjubilæet bliver andet og mere end ukritisk Luther- dyrkelse. Vi skal se meget kritisk på hans jødehad, og vi skal huske, at hans sam- fundsforståelse var præget af 1500-tallet”. “I Tyskland har der tidligere været en tendens til at gøre Luther til et nationalt ikon, og af DDR-regimet blev han ud- råbt som den største frihedskæmper og forsøgt forvandlet til en ren socialist. Det lykkedes dog ikke, og heldigvis tror jeg, at man nu i Tyskland opfatter Luther og Re- formationen som noget, man som tysker selvfølgelig ikke skal have monopol på at være stolt af”.

Christa Hansen er kontaktperson mellem Haderslev Domsogn og Slotskirken i Wittenberg og er bl.a. med til at arrangere et årligt seminar for både danske og tyske præster. 16 nr. 6 / december 2016

TEMA:

Rollespillet “På sporet af Luther”, der er udviklet af Efterskolen Epos, blev denne sommer spillet for første gang af konfirmander i Flintholm og Lindevang kirker,

Foto: Flintholm Kirke Foto: København. Rollespil om Luther vinder frem Konfirmander, men også voksne, spiller rollespil om muligt at gennemføre de store rollespil, hvor der ofte deltager Luther og oplever Reformationen på egen krop 300-400 personer. Han henviser til Haderslev Provsti, hvor tro- faste medlemmer af menighederne hjælper til år efter år. Af Anna-Lise Bjerager En del af pointen i “Luthers Nøgle” er, at det er lokale, historiske figurer, der inddrages i det enkelte rollespil afhængig af, Gennem de senere år har konfirmander, men også voksne, spil- hvor i landet rollespillet finder sted. Eksempelvis inddrages let rollespil om Luther. Op til Reformationsjubilæet næste år er Skipper Clement og hans bondehær, hvis rollespillet finder sted det blevet endnu mere efterspurgt at tage på tidsrejse tilbage til i det nordlige Jylland, mens junker Christian inddrages, hvis Middelalderen for at opleve Reformationen på egen krop. rollespillet finder sted i Sønderjylland. Kristian Dreinø har været med til at udvikle rollespillet “Lu- “Det er vigtigt, at deltagerne forstår, at Reformationen ikke thers Nøgle”, der er et frit fortolket rollespil om Reformationen kun var én mands værk og havde sit eget lokale præg”, siger i Danmark. Rollespillet blev for ti år siden udarbejdet i samar- Kristian Dreinø. bejde med præster i Haderslev Stift og er siden blevet en lands- omfattende succes med mere end 30.000 deltagere. EFTERSKOLE UDBYDER ROLLESPIL Kristian Dreinø og hans kollega Hans Henrik Engberg under- Efterskolen Epos, der har til huse på den tidligere Danebod Høj- streger, at rollespillet om Luther, der forvandler deltagerne til skole på Als, tilbyder også rollespil om Luther til konfirmander. fromme pilgrimme, der er på jagt efter “Luthers Nøgle”, ikke er Efterskolelærer Rasmus Wichmann forklarer, at det er eftersko- konfessionelt. Alligevel sker der noget med mennesker, når de leeleverne, der skal være hjælpere, når rollespillet “På sporet af spiller rollespillet. Luther” til næste år skal spilles af lokale konfirmandhold i Syd- “Vi har udarbejdet “Luthers Nøgle”, så deltagerne får fokus på og Sønderjylland. deres egen rolle i livet. De skal ikke lægge ansvaret over på en “Vi håber, at vores rollespil kan være en appetitvækker til præst eller andre autoriteter. De skal helst ende med at forstå, at Reformationen, så konfirmanderne får lyst til at lære mere om de selv udgør kirken. Samtidig betyder rollespillet jo, at de ikke renæssancen og relatere den til vores egen tid. At de kan se, at i første omgang skal bruge deres intellekt til at forstå verden. De bogtrykkeren måske har noget til fælles med vore dages IT-nørd, skal opleve på egen krop, at de bliver nødt til at hjælpe hinan- og at kardinalen var mere optaget af kassetænkning end af Gud”, den, når der for eksempel er nogle af dem, der ikke kan gå eller siger Rasmus Wichmann, der oplyser, at “På sporet af Luther” ikke kan se på vej hen til en hellig kilde”, siger Kristian Dreinø. allerede har været spillet med konfirmander i Lindevang og Han siger, at det ikke mindst er den lokale indsats, der gør det Flintholm Kirker på Frederiksberg i København. nr. 6 / december 2016 17

TEMA: Danskerne kunne have talt plattysk Rollespil om Reformationen førte til oversættelse af Bibelen til dansk og danske salmer, og melodi”, siger Marita Akhøj Nielsen i hvilket var med til at sikre dansk som modersmål i Danmark et interview i Kristeligt Dagblad. Selv om modersmålet i Danmark Af Anna-Lise Bjerager hermed efterhånden blev dansk, var det Luther vinder frem en anden sag i hertugdømmerne, hvor For de fleste er det en selvfølge, at man ta- ordforråd blev i stigende grad påvirket af plattysk stod stærkt, fremgår det af bo- ler dansk i Danmark, og det danske sprog plattysk, også bønderne på landet. Hanse- gen. Allerede i 1533-34 udkom den første er blevet fremhævet som en særlig dansk stæderne dominerede ikke bare i Dan- plattyske Bibel, som byggede på Luthers værdi i tidligere kulturminister Bertel mark, men i hele Østersøområde, og det oversættelse. Plattysk blev dog voldsomt Haarders udspil til en Danmarkskanon. gjaldt økonomisk, kulturelt og politisk. trængt af højtysk i løbet af 1500-tallet, Men hvis det ikke havde været for Det kunne kun gå én vej”, skriver Marita men eksisterede fortsat som talesprog, Reformationen, kunne det være gået Akhøj Nielsen. både i hertugdømmerne og blandt helt anderledes, og danskerne ville med Men med tiden skete der forandringer, håndværkere og tjenestefolk i resten af stor sandsynlighed have talt plattysk i der brød med Hansekøbmændenes magt Danmark. I Leonora Christinas Jammers stedet. og gjorde op med mere end 200 års poli- Minde, der er forfattet ca. 1674-93, taler Det vurderer Marita Akhøj Nielsen, der tisk, økonomisk og sproglig dominans. tjenestefolkene dansk eller plattysk. er forfatter til en ny bog Derfor taler vi Skibsfart på havene flyttede handlen ud Eliten forstod plattysk, men selv talte og dansk. Om Reformationen og sproget. Ma- til kysterne og væk fra Hansestæderne, skrev de højtysk – eller dansk. rita Akhøj, der er dr.phil. i nordisk filologi og renæssancen gav grobund for øget og cand.theol. og ansat ved Det danske fokus på individet. Med Reformationen Marita Akhøj Nielsen: “Hvorfor taler vi Sprog- og Litteraturselskab, beskriver i blev udviklingen yderligere forstærket. dansk? Om Reformationen og sproget”, bogen et tankeeksperiment: Hun placerer Ikke mindst på grund af Luthers tanker forlaget Eksistensen. 70 sider. 50 kr. en sprogforsker i Danmark anno 1500 og om, at Bibelen skulle oversættes til det beder vedkommende om at give sit bud lokale sprog. Hans oversættelse af Det på fremtidens sprogbrug i Danmark. Nye Testamente fra latin til højtysk i 1522 “Sandsynligvis ville spådommen lyde, fik stor betydning for lutherdommens at plattysk efterhånden ville overtage udbredelse og dannede grundlag for den flere og flere områder fra dansk, både første oversættelse af Det Nye Testamente geografisk og emnemæssigt. Handel og til dansk i 1524. Sidenhen fulgte salmer håndværk var allerede gennemsyret af på dansk. plattyske termer, det plattyske indslag “Skal man se på, hvad der har påvirket var markant i underholdningslittera- det danske sprog mest, er det salmerne, tur, andagtsbøger, lægebøger og alment som man skulle lære udenad. Det er let- oplysende skrifter. Kort sagt: Alle danskes tere at lære noget, der rimer og har rytme 18 nr. 6 / december 2016

“Hvis ikke det danske mindretal sørger for, at det danske sprog bliver bevaret, vil der ikke blive ved med at være et dansk mindretal”, siger den nye kulturminister Mette Bock (LA), der har overtaget ministeransvaret for det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland, der tidligere har ligget hos Undervisningsministeriet.

Jeg vil insistere på at møde mennesker

Mette Bock (LA) vil som ny kirke- og kulturminister arbejde for at styrke de folkelige fællesskaber. “Det er en rigdom i vores land”, siger den afgåede formand for Grænseforeningen

Af Anna-Lise Bjerager Foto: Thomas Tholstrup

Mette Bock skulle fornylig til Falster og bare møde forsamlingen over Skype på en holde foredrag i en af Grænseforeningens storskærm? Mette Bock ryster kraftigt på lokalforeninger. Men bussen var forsin- hovedet. ket, og toget kørte pludselig i den forkerte “Jeg insisterer på at møde mennesker retning. Da hun endelig nåede frem med ansigt til ansigt. Jeg er også på de sociale taxa, gik mødet som den slags møder i det medier, hvor stadig flere ministre og po- folkelige Danmark plejer: Forsamlingen litikere også er. Men der er intet, der kan synger en sang i Højskolesangbogen, op- erstatte dette, at vi mødes og taler med lægsholderen siger noget i tre kvarter, så hinanden, synger sammen og ser hinan- er der kaffe og bagefter debat, inden der den i øjnene”. afsluttes med endnu en sang. Bagefter tog “I dag taler man om sammenhængs- Mette Bock turen tilbage til København kraft, men jeg synes, det er et grimt ord. igen med tog og bus. Jeg kan meget bedre lide ordet fællesskab. Hvorfor er det egentlig, at en travl Vi kan ikke skabe folkelige fællesskaber politiker som hun bruger otte timer på en inde på Christiansborg. Det må borgerne besværlig rejse til et kulturhus i Nykø- selv klare. Men vi kan som politikere bing Falster? Og kunne hun i øvrigt ikke være med til skabe gode rammer for det nr. 6 / december 2016 19 20 nr. 6 / december 2016

folkelige fælleskab, og det er noget af det, Også cykelturene de få hundrede meter eller andre kunne drømme om, at vi ville jeg vil arbejde for som minister”, siger ned ad gaden til møder eller bare en kop få grænsekontrol, men det har vi fået. Jeg Mette Bock. kaffe i Peder Skrams Gade, hvor Grænse- synes, det har været en anledning til at foreningen har sit sekretariat, er fortid fortælle historien om De Slesvigske Krige SORRIG OG GLÆDE nu, og det samme er de mange foredrags- i 1848-1850 og 1864, Genforeningen i 1920 Danmarks nye kirke- og kulturminister ture rundt i landet. I alt fald må hun og København-Bonn Erklæringerne fra er ikke klar til at komme med detaljerede skære ned på antallet. 1955 én gang til”. “Sorrig og glæde de “Hvis man er ung kan man måske vandre til hobe. Sådan ikke se nødvendigheden af at vide noget er det i dette menneske- om grænselandet og dets historie. Her liv. Jeg glæder mig til at hersker der jo fred og ro, tænker de fleste være minister, men jeg nok. Men vi skal blive ved med at fortælle vil virkelig komme til at historien om, hvordan tyskere og danske- savne Grænseforeningen. re for ikke så længe siden levede i kon- Jeg fortsætter med at Jeg betragter Grænse- flikt med hinanden, men nu lever i fred foreningen som et af de og fordragelighed. De erfaringer vil måske være medlem af Grænse- folkelige fællesskaber, vi kunne bruges næste gang, han eller hun foreningen, og jeg vil skal værne om, og jeg har møder en nabo, der har en anden etnisk aldrig nogensinde følt det baggrund end dansk”. stadigvæk blive ved med som en belastning at være “Samtidig synes jeg, det er vigtigt hele en del af det. Tværtimod tiden at understrege, at selv om det er at tale om det danske har disse møder givet mig nødvendigt med grænsekontrol nu og mindretal og grænse- energi og vitaminer til mit her, betyder det ikke, at alt ligger i rui- politiske arbejde her på ner. Det er noget, vi må leve med. Men landet i det hele taget Christiansborg”. vi må samtidig insistere på, at Danmark “Grænseforeningens stadigvæk kan være et internationalt alle de steder, jeg kan medlemmer har en leven- orienteret land, selv om vi har indført komme af sted med det de interesse for historien grænsekontrol”, siger Mette Bock, der og for, hvad der aktuelt synes, det har en stor værdi, at hele det foregår i grænselandet, og politiske spektrum er repræsenteret i de har en stor evne til at Grænseforeningen. kunne se forbindelseslin- programerklæringer om, hvad hun vil jerne mellem historien og så det, der sker “MAN GENEROBRER DANNEBROG” opnå som ny minister, understreger hun, i dag med grænsekontrol og kulturmø- “I Grænseforeningen er der plads til alle mens hun viser vej ind i sin lejlighed i der”, siger Mette Bock. meninger, akkurat som det gælder i den Christiansborgs ridebanefløj med udsigt politiske verden. Det er ikke min fornem- til Frederiksholms Kanal. Men hun vil GRÆNSEKONTROL TIL DEBAT melse, at spørgsmålet om grænsekontrol gerne på tærsklen ind til sit nyt mini- Netop grænsekontrol var ikke på dags- splitter hverken Grænseforeningen eller sterliv sige noget overordnet og samtidig ordenen, da Mette Bock blev valgt til befolkningen i øvrigt. Men det er klart, gøre status over sine to et halvt år som formand for Grænseforeningen i 2014. at der er mange og stærke holdninger til formand for Grænseforeningen. Heller ikke flygtningestrømme, Brexit indvandring og integration især, og det Den post må hun nu opgive, ligesom eller højrepopulistiske partiers fremgang afspejles også i en folkelig forening som hun må opgive lejligheden, som hun har var aktuelle emner dengang. Grænseforeningen”. rådet over som medlem af Folketingets “Hele debatten er acceleret voldsomt “Jeg mener faktisk, at man godt kan Præsidium, som hun nu også forlader. i løbet af de to et halvt år. Hverken jeg være glad for Danmark, uden at man nød- nr. 6 / december 2016 21

vendigvis skal rubriceres som indadvendt inden hun blev formand for Grænse- nationalist eller én, der hader alt, der foreningen. Hendes mands onkel var METTE BOCK, 59 år, kirke- og kommer udefra. Jeg synes, jeg møder en skoleleder på den nu lukkede Christian kulturminister (LA), cand.scient. stigende forståelse for det rundt omkring. Paulsen-Skolen i Flensborg i 1960’erne. pol. og mag.art. i filosofi, tidligere Man generobrer Dannebrog, og hejser det Hvis en elev talte et eneste ord tysk var chefredaktør på JydskeVestkysten i alle mulige sammenhænge. Sådan er det det helt sikkert, at eleven fik en rungende og programdirektør i DR, gift med også, når jeg kommer rundt på landets lussing af læreren. seminarielektor Hans Jørn Bock. skoler. De unge vil gerne synge i Højsko- Mette Bock har som formand i Grænse- Parret har tre voksne børn og fire, lesangbogen, men de kender bare ikke foreningen fået et indgående kendskab snart fem, børnebørn, bosat i sangene. Det er jo ikke deres skyld. Det er til det danske mindretal i Sydslesvig og Horsens. et område, hvor vi må genvinde det tabte skabt gode kontakter til deres repræsen- og se at få dem det lært”. tanter i foreninger, skoler og kirker. Hun “Samtidig skal vi være lydhøre over for, glæder sig over, at der ikke længere bliver GRÆNSELANDET OVERGÅR at de unge vil gøre tingene på deres egen uddelt lussinger, men konstaterer med måde. Grænseforeningen Ungdom, GFU, en vis bekymring, at det danske sprog TIL KULTURMINISTERIET er netop blevet stiftet, og det er jeg meget er under et stigende pres i Sydslesvig. Som noget nyt bliver det kultur- glad for. Mange af GFUs medlemmer har Ikke mindst fordi mange af de børn, der ministeren, der har ministeran- været med i politiske ungdomspartier begynder på de danske skoler, kommer svaret for det danske mindretal tidligere, men de udtrykker, at de hellere fra tyske hjem. i Sydslesvig og det tyske min- vil arbejde uden for de etablerede partier “Hvis ikke det danske mindretal sørger dretal i Sønderjylland, herunder og ikke være begrænset af snærende par- for, at det danske sprog bliver bevaret, vil Kontaktudvalget for Det Tyske tibånd. Det kan jeg, der har været medlem der ikke blive ved med at være et dansk Mindretal og sekretariatsbetje- af fire forskellige partier i mit liv, i den mindretal. Sproget er kulturbærende og ningen af Sydslesvigudvalget. grad sætte mig ind i. Det politiske liv er skaber identitet, og samtidig er der en helt Tidligere hørte mindretallene til i under forandring i disse år. Jeg har for pragmatisk og lavpraktisk ting at tage hen- Undervisningsministeriet. Mette nylig skrevet en kronik om det i Politiken. syn til: Danskerne vil ikke kunne forstå, at Bock satte fokus på grænselandet Der sker et sammenbrud, en demokratisk der skal betales skattekroner til et dansk ved ministeroverdragelsen i Kul- “disruption”, men med mulighed for, at mindretal i Sydslesvig, hvis ikke vi kan turministeriet den 28. november, nye ting kan ske. De muligheder skal vi tale med hinanden på vores fælles mo- da hun forærede den afgående fokusere på og ikke sætte os ned og be- dersmål. Så hører forbindelsen op. Derfor kulturminister Bertel Haarder et græde, at ikke alt er som i gamle dage”. skal vi insistere på, at der tales dansk, og broderi af Slesvig i afskedsgave. “Det, vi skal kæmpe for både unge og at de lærere, der er ansat på skolerne, taler gamle, er, at vi værner om Danmark, men dansk til børnene”, lyder den kontante at vi ikke forfalder til at blive småtskårne melding fra Mette Bock, der på ingen måde og kollektivisere ved at sige: En muslim er slipper kontakten til grænselandet, selv sådan, og en afghaner er sådan. Vi må fast- om hun nu er blevet minister. holde, at vi skal se på det enkelte menneske. “Jeg fortsætter med at være medlem af Men det forhindrer naturligvis ikke, at vi Grænseforeningen, og jeg vil stadigvæk udøver religions- og kulturkritik”, siger hun. blive ved med at tale om det danske mindretal og grænselandet i det hele taget MINDRETALLET SKAL TALE DANSK alle de steder, jeg kan komme af sted med Mette Bock er gift med seminarielektor det. Jeg vil også fortsat besøge De Danske Hans Jørn Bock, der stammer fra Flens- Årsmøder i Sydslesvig. Min rolle bliver en

borg. Gennem sin svigerfamilie havde anden, men min interesse og kærlighed Scanpix Foto: hun et vist kendskab til grænselandet, til grænselandet vil forblive usvækket”. 22 nr. 6 / december 2016

Jeg glæder mig til at være med til videreføre den fornyelseseproces, som allerede er iværksat under generalsekretær Knud-Erik Therkelsens ledelse”, siger Jens Andresen, der er ny formand i Grænseforeningen. nr. 6 / december 2016 23

PORTRÆT: En ydmyg sønderjyde, der kan “æ sproch” Jens Andresen, der har bopæl i Løgumkloster, er ny formand i Grænseforeningen

Af Anna-Lise Bjerager Foto: Niels Åge Skovbo

Den nye formand i Grænseforeningen, plejerske, er vokset op på Ladelund Land- eningens bestyrelse. Det er meget vigtigt, Jens Andresen, er med egne ord “godt og brugs- og Mejeriskole, hvor de to mødte at alle danskere ved noget om det danske vel sønderjyde”. Den sønderjyske identi- hinanden, da Jens Andresen kom dertil mindretal i Sydslesvig, og at andre end tet fylder en del for den 68-årige tidligere som landbrugselev i 1967. “Jeg skulle jo sønderjyder er optaget af mindretal og landmand, der har været politisk aktiv og have noget ud af opholdet”, som Jens grænsespørgsmål. Det skulle gerne brede i dag har en række tillidsposter på søn- Andresen siger med et skævt smil. Karen sig til hele landet”, siger Jens Andresen, derjyske kulturinstitutioner. og Jens Andresen, der har to voksne børn, der ikke er i tvivl om, hvad han gerne vil “Jeg er ydmyg over for opgaven som ny har indtil for nylig drevet en gård i Bran- opnå som formand. formand i Grænseforeningen”, siger Jens derup ved Løgumkloster med 80 malke- “Jeg glæder mig til at være med til at Andresen og netop det lavmælte er karak- køer og 60 hektar jord. Sideløbende havde videreføre den fornyelsesproces, som al- teristisk for Jens Andresen. Men man skal Jens Andresen en række bijob. Blandt lerede er iværksat under generalsekretær ikke tage fejl. Grænseforeningens nye andet har han gennem en årrække været Knud-Erik Therkelsens ledelse. Jeg ser det formand, der også er formand for Tønder taksator i Topdanmark og redaktør for også som en af mine opgaver at være med Amts Grænseforening, har stor politisk kvægbrugsbladet “Bovilogisk Tidsskrift”. til at sikre, at danskerne, ikke mindst de erfaring og ved, hvad han vil. I dag bor parret i et parcelhus ved siden af unge, får kendskab til det danske mindre- Jens Andresens politiske karriere be- Løgumkloster Refugium. tal i Sydslesvig og grænselandet i det hele gyndte i Sønderjyllands Amtsråd i 1994, taget. Her er der allerede taget et vigtigt og da han sidenhen blev valgt til Region FORNYELSESPROCES SKAL VIDEREFØRES skridt med etableringen af Grænsefor- Syddanmark var han samtidig kommu- Jens Andresen kan “æ sproch” og har en eningen Ungdom tidligere på året”, siger nalbestyrelsesmedlem i Tønder Kom- stor indsigt i grænselandet både politisk, han. mune. Jens Andresen har desuden været folkeligt og kulturelt. Ikke mindst det formand for det grænseoverskridende sidste har i de senere år optaget hans tid. Der vil blive bragt et større interview med samarbejde Region Sønderjylland-Slesvig Blandt andet er han bestyrelsesformand Jens Andresen i magasinet Grænsen, der fra 2002 til 2010. Partifarven har der for Højskolen Østersøen, Kulturelt Forum udkommer 10. februar. aldrig været tvivl om. Jens Andersen er i Tønder Kommune og Museum Holmen i medlem af Venstre, og det har han været Løgumkloster. Selv om han således turde fra ungdommen af. være selvskrevet til formandsposten i Jens Andersen er født på gården “Kal- Grænseforeningen er han med vanlig lehave” i Agtrup i Sydslesvig, og hans far, beskedenhed selv ikke helt sikker. Hans Detlef Andresen, havde en række “Jeg synes jo i udgangspunktet, at det tillidsposter i de sydslesvigske forenin- burde være en anden end en sønderjyde, ger. Hans kone Karen, der er sundheds- der sidder for bordenden i Grænsefor- 4 nr. 5 / oktober 2016 nr. 5 / oktober 2016 5

TEMA: nr. 6 / december 2016 DET TYSKE SPROG 24 I DANMARK

JEG ER IKKE SKUFFET, JEG ER VRED

Danskerne har talt tysk siden middelalderen, men i de senere årtier er det gået stærkt tilbage med tyskkundskaberne. Det er skandaløst, at skiftende regeringer ikke har gjort nok for at standse humanioras fald, mener professor Per Øhrgaard

Regeringens Tysklands- Af Anna-Lise Bjerager vindueskarmen hjemme hos Per Øhrgaard står en skulptur af Goethe og Schiller. De to åndsfyrster står ved siden af hin- strategi tager højde for både Ianden, og Goethe har en hånd på Schillers skulder og rækker ham en laurbærkrans med den anden. Per Øhrgaard holder af at tænke på, at skulpturen, der er en kopi i mindre udgave af den skulptur, der står i Weimar i Tysk- land, hvor de to holdt til i slutningen af 1700-tallet, har tilhørt sprog og kultur, fastslår H.C. Andersen. Han tror det egentlig ikke for alvor. Men han ved, at H.C. Andersen i alt fald ejede en skulptur magen til, og at eventyrdigteren flere gange besøgte Weimar, der har haft en central betydning i tysk og europæisk kulturhistorie. Friis Arne Petersen i denne Han ved også, at H.C. Andersen betragtede Tyskland som sit andet fædreland, og at han talte og læste tysk, ligesom de fleste andre danske romantikere i 1800-tallet. Dog havde H.C. Ander- sen efter sigende ikke det store sprogøre: “Min søn vil aflægge Per Øhrgaard er kritisk over for kommentar til interview med ed på, at intet menneskeligt øre kan genkende hans tysk”, skrev regeringens nye Tysklandsstrategi, hans digterkollega Charles Dickens i et brev efter at have haft der har som formål at styrke Andersen på besøg. Danmarks økonomiske samarbejde 72-årige Per Øhrgaard er kendt som en af de mest betydende med Tyskland og i den sammenhæng formidlere af tysk sprog og kultur i Danmark gennem en men- vil styrke unges tyskkundskaber: “Jeg professor Per Øhrgaard i neskealder. Ikke mindst har han oversat og skrevet bøger om er uforstående over for, at man forfattere som Johan Wolfgang Goethe, Günter Grass og Hans instrumentaliserer tysk sprog og seneste nummer af Grænsen Magnus Enzensberger. Oversættelserne har han klaret sidelø- kultur på den måde”, siger han. Ikke enten-eller, men både-og Kommentar af Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Tyskland Professor Per Øhrgaard kritiserer den 10. ok- hedsnære dialog – på tysk – er der; som am- for hinandens kultur og tænkning, som tober i et interview til magasinet Grænsen bassadør i Tyskland oplever jeg det direkte. I netop sproget giver. Både når det handler regeringens Tysklandsstrategi for at have et den tætte daglige kontakt med tyskerne. om indhentning af faglige input, infor- “instrumentelt og snævert” syn på betyd- mationer om tyske samfundsforhold eller ningen af tyskkundskaber. Per Øhrgaard GRUNDLAGET FOR DIALOG om forståelsen af politiske prioriteringer. mener, at regeringens strategi ikke tager Ambassaden i Berlin er hele tiden i dialog højde for sprogets tætte sammenhæng med med tyske beslutningstagere, politikere, KULTURFORSTÅELSE ER VIGTIG kultur og kulturel dannelse. Jeg synes, Per virksomheder, organisationer og enkelt- Per Øhrgaard har ret i, at det ikke giver Øhrgaards opsang fortjener en kommentar. personer. Handelssamarbejdet og kul- mening at instrumentalisere det tyske Ingen kan være i tvivl om Tysklands tursamarbejdet er her særdeles vigtige sprog med et rent kommercielt sigte. Det rolle som politisk, økonomisk og kultu- omdrejningspunkter, men helt grundlæg- ligger imidlertid også langt fra regeringens rel sværvægter. Ikke bare som nabo til gende handler vores arbejde om at føre og målsætning. Med sig må man naturligvis Danmark, ikke bare i europæisk sammen- skabe mere dialog. Og om at skabe grund- også have en kulturforståelse, der i Tysk- hæng, men også internationalt. Det viser laget for dialog. Her spiller både viljen og land blandt andet handler om historisk historien, og det peger alt – igen – i den evnen til tysk en meget stor rolle. indsigt, almen dannelse og om forståelse aktuelle, globale udvikling på. Derfor har Vi arbejder for gensidig forståelse og for det store lands regionale forskelle. regeringen udviklet en Tysklandsstrategi. formidling af danske holdninger. Dybden Netop derfor prioriterer ambassaden også Med regeringens satsning på Tyskland og bredden af forståelsen har imidlertid kultursamarbejdet med Tyskland højt. skulle flere dele af vores samfund gerne sine klare grænser, hvis den skal opnås Konkret arbejder ambassaden med tysk få bedre øje på Tysklands rolle og mulig- gennem andre fremmedsprog end tysk. i forbindelse med kampagneprojektet “Er heder. Det at prioritere Tyskland skulle Her er sprogkompetencerne selvfølgelig du til tysk?" i samarbejde med Dönerkind gerne gøre tysk mere aktuelt og relevant. helt afgørende. Og ja, også de merkantile. og Handelsskolernes Tysklærerforening. Ambitionen om at løfte unge gene- Den samtale, vi ønsker at føre – hvad Grundidéen er at vække de unges begej- rationers tyskkundskaber står ganske enten vi arbejder for større samhandel, string for tysk, og at unge skal tale til unge. rigtigt som et (blandt flere) redskaber med klassisk diplomati eller med public Og at de unge selv kan vælge, om samhan- til at styrke Danmarks samhandel med diplomacy – kan derfor bedst føres på del, politik eller Goethe er støjkilder eller Tyskland. Det skal vi være glade for. Re- tysk. Føres samtalen på andet end tysk, inspirationskilder. Uden at de unges sprog- geringens eksplicitte satsning på tysk er bliver præcisionen og nuancerne i den lige eller kulturelle horisont bliver mindre. nemlig ikke blot et rigtigt godt grundlag faglige forståelse af hinanden mindre og Hvorfor skal vi lære tysk? Ja, forhåbent- for at styrke samhandlen med Tyskland. risikoen for misforståelse større. lig fordi vi grundlæggende er nysgerrige Det er også en forudsætning for at øge det Alle kender den lettelse og også store overfor Tyskland, tyskere og tysk kultur og generelle samarbejde og den konkrete goodwill, man møder hos tyske partnere, gerne gør os den umage at komme dem i kontakt med vores store nabo. hvis man kan sproget. Det tyske. Som møde med et fremmedsprog, der faktisk Parret med en god kulturforståelse giver tales af omkring 100 millioner europæ- på mange måder er tæt på vores. Argumen- det et godt afsæt for bedre samtale og ere – ikke bare i Tyskland. Større tysk- terne er mange, og jeg er sikker på, de alle målrettet dialog – tæt på virkeligheden. Det kundskaber er derfor ikke bare en genvej bunder i dyb respekt for sproget. Jeg tror gælder både inden for politik, handel og til tillid og velvilje. Det er en måde at vise ikke, at der er tale om et enten-eller, men kultur. Behovet for den konkrete og virkelig- respekt på gennem den større forståelse nok snarere og mere om et både-og. nr. 6 / december 2016 25

HISTORIEQUIZ

1. 6. 10. Hvilken grænsekøbmand blev kendt Våbenstilstandsdagen, der i 1918 Små retter med delikatesser fra som “Manden i den krøllede habit?” afsluttede Første Verdenskrig, har en Vadehavet og egnene langs med helt særlig betydning i Sønderjylland. Vadehavet markedsføres i dag 2. Den højtideligholdes hvert år med under en betegnelse, hvis oprindelse En dansk konge besøgte i 1523 kransenedlægninger og taler. Hvilken egentlig hører sydligere himmelstrøg Wittenberg for at høre Martin Luther dato er våbenstilstandsdagen? til. Hvad kalder man de små, lækre prædike. Hvilken konge? retter? 7. Hvornår blev den første danske bibeloversættelse trykt?

8. Reformationen fandt sted i Danmark i 1536. Men den blev allerede gennemført i en sønderjysk by 1525-1528. Byen fik derfor tilnavnet “Danmarks Wittenberg”. Hvilken by?

9. Genforeningen i 1920 blev markeret Foto: Wikipedia Foto:

mange steder i Danmark ved Ribe Kursuscenter Foto: rejsningen af en mindesten. Hvor 3. mange genforeningssten findes der POINT Forfatteren Erling Jepsens delvist ca. fordelt over hele Danmark? 10 point: Du er virkelig skrap. selvbiografiske gennembrudsroman Har du kigget? “Kunsten at græde i kor” fra 2002 6-9 point: Udmærket. forgår i en sønderjysk by – hvilken? 3-5 point: Du kom gennem quizzen med æren i behold. 4. 0-2 point: Der er plads til forbedring. Gram var i 1938 scene for dramatiske begivenheder, da en vaneforbryder iværksatte en spektakulær kidnapning af stedets præst. Kidnapperen blev senere idømt 25 års forvaring. Hvad hed forbryderen?

5. Hærvejen ned gennem Jylland og Slesvig har også et andet og mere fredeligt navn, der især bruges syd Grænseforeningen Foto: for grænsen. Hvilket? Foto: Helge Krempin Foto: René Rasmussen er quizmaster. Han er historiker og museumsinspektør ved Sønderborg Slot.

SVAR

Vadehavs-tapas. 10:

Ca. 550 (fem hundrede og halvtreds). halvtreds). og hundrede (fem 550 Ca. 9: Haderslev. 8: 1524. 7: november. 11. Den 6: Oksevejen. 5: Lindberg. Mozart 4: Gram. 3: 2. den Christian 2: Jensen. Kay-Uwe 1: 26 nr. 6 / december 2016

Vi er hurtigt blevet vant til hinanden Ida Hayungs, 13 år, fra Sydslesvig har været på besøg hos jævnaldrende Ama- lie Berg og hendes familie i Glamsbjerg i en uge og fulgtes med hende i skole. De to piger fortsætter elevudvekslingen i Sydslesvig, hvor Amalie skal opleve Idas hverdag

Af Sebastian Schlüter Jacobsen

Den første sne er faldet, men inden for ket, at de to piger omgås hinanden, som på gården lidt uden for Glamsbjerg er der om de havde kendt hinanden længe. lunt og hyggeligt. De to 13-årige piger, Ida “Vi er hurtigt blevet vant til hinanden”, og Amalie ligner to helt almindelige dan- konstaterer Ida, og Amalie nikker sam- ske veninder, der drikker te og kigger på tykkende. De to piger har været i skole deres mobiltelefoner. Men helt alminde- hver dag på Glamsbjerg Fri- og Efterskole, for, som jeg gør. Vi får tidligere fri fra ligt har deres møde nu ikke været. Ida er og om eftermiddagen har de især set film. skole, men vi har så til gengæld flere ti- nemlig fra Silberstedt i Sydslesvig, og da “Amalie syntes, jeg skulle se en masse mers lektielæsning derhjemme hver dag. hun ankom for knap en uge siden, havde danske film, så vi har set “Krummerne” Det præger min dag en hel del, at der er så de to piger aldrig mødt hinanden. Det og “Karlas Kabale””, siger Ida. mange lektier”, siger Ida. havde deres familier heller ikke. Men Ida De to piger har tilbragt hver time af Amalie er enig i, at hun ikke laver sær- blev kørt til Glamsbjerg af sine forældre ugen sammen. Amalies pakkede kalender lig mange lektier. og sin farfar, og begge piger og deres har sørget for, at hvert minut bliver ud- “Vores lærere giver os næsten aldrig familier spiste flæskesteg sammen, inden nyttet til enten skole, håndboldtræning, lektier for, og så er det jo svært at komme Idas familie kørte hjem igen. kor eller musiktimer. Ida har fulgt med til at lave lektier. Hvis jeg endelig har Ida Hayungs og Amalie Berg er to af de på sidelinjen, men hun har også lavet lektier for, så tager det ikke ret lang tid”, i alt 137 unge danske og sydslesvigske lektier. siger hun. elever, der i uge 45 til 47 har været på “Jeg har måttet lave lektier om mor- elevudveksling gennem Sydslesvigske genen, mens Amalie er i bad. Heldigvis NERVØS VED TYSK Børns Ferierejser, der er et samarbejde tager Amalie rigtig lange bade, så jeg har Om et par dage bliver de to piger hentet mellem Dansk Skoleforening for Sydsles- haft god tid”, siger Ida, der mener, at der af forældrene til en sydslesvigsk pige, der vig og Grænseforeningen. Formålet er, at er flere ligheder end forskelle i dagligda- har været på elevudveksling hos Amalies sydslesvigske og danske unge skal lære gen, når hun sammenligner med sit liv i kusine. Så går turen til Idas hjem i Silber- hinandens sprog og kulturer at kende og Sydslesvig. Dog mener hun, at skolegang stadt, og det glæder Amalie sig til, selv komme til at reflektere over ligheder og i Sydslesvig og i Danmark adskiller sig en om hun også er lidt betænkelig. forskelle. del fra hinanden. “Jeg forventer, at det bliver lidt ligesom De seneste fem dage har allerede bevir- “Amalie får ikke lige så mange lektier hjemme hos mig, når vi besøger Ida. Vi nr. 6 / december 2016 27 Fotos: Grænseforeningen Fotos: Amalies hund, Frida, gør med, mens Ida Hayungs (tv) og Amalie Berg (th) Ida (tv) hørte om elevudveksling fra sin morfar, der selv fik en ven for spiller klaver. Begge piger er begejstrede for at være på elevudveksling. livet. Det er Ida sikker på, hun også har fået i Amalie (th).

har jo talt sammen om, hvordan det er siger hun. Amalie spærrer øjnene op i navnene på alle Idas veninder, er hun hjemme hos hende, så derfor er jeg ikke forundring og en smule rædsel, inden Ida sikker på, hun nok skal få det lært hurtigt. så nervøs for det. Jeg tror dog, at jeg bliver fortsætter. For bortset fra at Idas veninder sender ta- nervøs, hvis jeg på et tidspunkt skal tale “Til gengæld får vi jo tidligere fri fra lebeskeder til hinanden i stedet for tekst- meget tysk”, siger Amalie, der også spe- skole, så vi kan bare lave lektier bagefter, beskeder, står én ting klart for Amalie. kulerer på en hel del andre ting: Hvordan og så kan vi være sammen med mine “Jeg tror faktisk ikke, der er så stor for- kommer det til at gå i skolen, hvordan veninder”, siger hun. skel på os og heller ikke på vores venin- skal hun kunne stå op klokken halv seks På trods af at Amalie ikke kan huske der”. om morgenen, og hvad laver Ida og hendes veninder i deres fritid? “Jeg håber ikke, det foregår alt for meget på tysk. Modsat andre synes jeg, at gram- DANSK-SYDSLESVIGSK ELEVUDVEKSLING matikken er ret forståelig, men jeg kan Elever, der går i 4.-9. klasse, kan komme på elevudveksling i Sydslesvig, Tysk- simpelthen ikke finde ordene”, siger hun. land, i en uge i november. Samtidig får eleverne mulighed for at få besøg af det Ida og Amalie er enige om, at lighe- sydslesvigske barn ugen før eller efter. Børnene bliver matchet efter alder, køn derne er flere end forskellene. Ida har dog og interesser. Børnene følges med hinanden i skole, og den enkelte folkeskole el- observeret en enkelt ting, som er markant ler friskole skal give sit tilsagn til, at barnet er fraværende i den ene uge og har et anderledes. sydslesvigsk barn med i skole i den anden uge. Elevudvekslingen arrangeres af “Du står faktisk ret sent op, Amalie. Sydslesvigske Børns Ferierejser, der er et samarbejde mellem Grænseforeningen Hjemme hos mig kører skolebussen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Administrationen foregår via Rejsekon- allerede ti minutter i syv. Herhjemme toret i Flensborg. Læs mere på www.feriebarn.dk hos dig står vi først op på det tidspunkt”, 28 nr. 6 / december 2016

“Det gælder om at inkludere børnene i sproglige fællesskaber, hvor de kan lære af og med hinanden”, siger Carina Løngaa, pædagogisk leder i det dansk- tyske børnehus, der på dansk fortæller om Mariehønen Evigglad, mens hendes

kollega oversætter til tysk. Grænseforeningen Foto: NY DANSK-TYSK BØRNEHAVE ER KOMMET GODT FRA START I “det dansk-tyske børnehus”, der i juni slog dørene op på Frederiksberg, lærer dansk og tysk. De fleste børn kommer fra børnene både dansk og tysk sprog og kultur gennem samvær og aktiviteter tosprogede familier, hvor den ene foræl- dre er dansk, den anden tysk. Andre børn Af Merlin Christophersen kommer fra helt tyske familier, der lige er flyttet til Danmark, og atter andre er fra “Hvad har man inde i munden?”, spørger accept af, at ikke alt kan oversættes”, siger danske familier, der har boet i Tyskland. pædagogen de fire børnehavebørn, der børnehusets daglige leder og grundlæg- En enkelt forælder stammer fra det dan- sidder med hver deres tegneblok opslået ger, Sophia Gravenhorst, der er tysker ske mindretal i Sydslesvig. foran sig og tegner et ansigt. “Zähne”, sva- og kom til Danmark i 2008. Hun har en Børnenes forskellige baggrunde og rer Magnus, fem år. “Ja, så må du prøve kandidatgrad i økonomi og har i mange år sproglige niveauer udgør en udfordring at tegne tænderne ind i munden”, lyder arbejdet i telebranchen. Men da hun sam- for børnehusets i alt ni pædagoger og opfordringen. men med sin familie flyttede til Køben- medarbejdere. Scenen udspiller sig i “det dansk-tyske havn, opdagede hun, at der manglede en “Det gælder om at inkludere børnene i børnehus” på Frederiksberg i Køben- tysk daginstitution. sproglige fællesskaber, hvor de kan lære havn og afspejler omgangen med dansk “Det fik mig til at genoverveje en gam- af og med hinanden”, siger pædagogisk og tysk i hverdagen i den helt igennem mel drøm om at starte et børnehus, og leder Carina Løngaa, der har en master- tosprogede institution. I vindueskarmen det tosprogede gjorde bare projektet uddannelse i social inklusion fra Dan- ligger brætspil med titler som “Tempo, endnu mere interessant”, fortæller Sophia marks Pædagogiske Universitet. kleine Schnecke!” og “Meine Fingerspiel- Gravenhorst, der for to år siden begyndte Carina Løngaa, der selv har dansk bag- Karten”. Tekster, der beskriver børnenes at realisere drømmen om et dansk-tysk grund, mestrer kun almindeligt skole- malerier på væggen, er skiftevis skrevet børnehus. tysk. Men i børnehuset er der en klar på dansk og tysk, og i samtalerne mellem “Vi er en af de eneste tosprogede dag- sproglig rollefordeling mellem pædago- børn og pædagoger eller børnene imellem institutioner i Danmark. Det hele er et gerne, så nogle taler tysk og andre dansk. veksles mellem dansk og tysk. spændende pionérprojekt, som jeg nyder Ellers er der ingen egentlig sprogunder- Morgensamlingen, som en pædagog hol- at se frugterne af nu”, siger hun. visning. der på dansk om Halfdan Rasmussens bør- “Det giver den mest effektive sprogind- nesang, Mariehønen Evigglad, der gik tur SPROGET FØLGER PÆDAGOGEN læring, når sproget er fast knyttet til be- på et rabarberblad og mødte Søren Snegl, Selvom hverdagen i børnehuset er stemte personer. I situationer, hvor barnet bliver oversat til tysk af hendes kollega. tosproget, betyder det ikke, at samtlige er ked af det, taler vi dog det sprog, som Men sangen bliver sunget på dansk. 12 vuggestuebørn og 18 børnehavebørn, barnet selv er tryggest ved. Så bliver det “I den tosprogede tilgang ligger også en der i dag går i institutionen, taler både mere umiddelbart”, siger Carina Løngaa. nr. 6 / december 2016 29

DANSK MOR OG TYSK FAR: Vi vil gerne præge vores børn med tysk kultur

Bornholmske Thilde Pfeifer og hendes tyske mand har valgt “det dansk-tyske børnehus” til deres to døtre,

Foto: Grænseforeningen Foto: selv om det betyder længere transporttid

Af Merlin Christophersen

Thilde Pfeifer og hendes tyske mand er glade for at kunne sende heller ikke ligger lige om hjørnet. Så nu har vi investeret i en døtrene Ingeborg, to år, og Irmgard på seks måneder i en dansk- elcykel, så vi kan give vores børn en dansk-tysk opvækst”, siger tysk daginstitution. Thilde Pfeifer med et smil. “Vi vil gerne give vores børn mere tysk i hverdagen. Vi opdra- ger dem tosproget: Min mand taler tysk med dem, og jeg taler dansk. Men der er ikke ligevægt mellem sprogene, når man bor “Det dansk-tyske børnehus”, der åbnede 1. juni 2016 på i København. Vores ældste datter talte kun dansk tidligere, selv- Frederiksberg i København, er normeret til 12 børn i om hun forstod tysk. Nu taler hun også tysk til stor glæde for os vuggestuen og 44 børn i børnehaven. Der er i øjeblikket og ikke mindst min mands tyske familie”, siger Thilde Pfeifer. ingen ledige pladser i vuggestuen, mens der er pladser i Ingeborg begyndte som et af de første børn i “det dansk-tyske børnehaven. børnehus”, da institutionen åbnede på Frederiksberg i Køben- havn i sommer. Både hun og hendes forældre er meget glade for institutionen, hvor lillesøster Irmgard er skrevet op til en vuggestueplads. “Vi sætter stor pris på det tyske kulturislæt. Det er jo ikke bare sproget. Her bliver også de tyske mærkedage fejret, og der synges tyske sange og fortælles tyske historier. Der opstår et fællesskab omkring det at være tysk. Det at være tysker bliver på en måde afmystificeret. Det er vigtigt for min mand og mig, at vores børn får en kulturel referenceramme, så de kender deres ophav”, siger Thilde Pfeifer. Den eneste udfordring for familien er afstanden. Hvor Inge- borgs tidligere institution lå lige i nabolaget, har familien nu to en halv kilometer til børnehuset. “Det er lidt langt, især fordi vi ikke bruger bil i byen. Men vi kan lige så godt vænne os til det. For børnene er allerede skrevet op til den tyske Skt. Petri Skole, som

“Det er vigtigt for min mand og mig, at vores børn får en kulturel referenceramme, så de kender deres ophav”, siger bornholmske Thilde Pfeifer som begrundelse for, at hun og hendes tyske mand har valgt det dansk-tyske børnehus til deres døtre Irmgard og Ingeborg. 30 nr. 6 / december 2016 Foto: Søren Rønholt Søren Foto: DE DANSKE DIALEKTER HAR DET SVÆRT I dag taler de færreste dialekt med Sønderjylland som en overraskende undtagelse. Her siger de unge stadig ”mojn” for hej og ”bom” for slik.

Af Jørn Lund De fleste, som søger et par generationer vel de færreste på i hverdagen, hvor vi har ret – også i århundreder. Lærere langt op tilbage i deres slægt, vil havne ude på lan- travlt med at tilpasse os morgendagens i 1900-tallet har nok ment at gøre deres det, hvor deres forfædre og -mødre sled forventede krav. Vi tænker heller ikke på, elever en tjeneste ved at lære dem en med at dyrke jorden, hjælpe de mange at de talte dialekt. Mange så dialekterne standardnorm med længere radius end børn videre i verden og sikre dem og fa- som fordrejninger af korrekt talt dansk; dialekten, selv om man uden tvivl længe i milien det daglige brød. Men det tænker hvad dét forresten er, har man diskute- den “stråtækte” landsbyskole har haft dia- nr. 6 / december 2016 31

Alle skuespillere taler sønderjysk i Peter Schønau Fogs film “Kunsten at græde i kor” fra 2007, der bygger på Erling Jepsens roman af samme navn. Instruktøren valgte derfor dels unge, lokale skuespillere, der behersker dialekten. Filmen blev vist med undertitler i alle landets biografer bortset fra i Tønder.

lekt som skolesprog, ofte både hos lærere til USA, i håbet om at kunne bjerge føden Sønderjylland er det sted i landet, hvor og elever. Men under oplæsning, fx af og måske vinde lykken i det fremmede. flest unge taler dialekt i deres dagligdag. Bibelen, har man fundet det passende at Landets dialekter blev taget alvorligt Undersøgelsen inkluderer også brug af vælge en bogstavtro læseudtale. som udtryk for en kultur, som også sprog- vendelbomål og bornholmsk. “De under- ligt måtte kortlægges. Et stort værk med søgelser, vi har lavet med unge menne- TALESPROGET ER FLYGTIGT atlas og tekstbind om landets dialekter sker, viser, at det kun er i Sønderjylland, Talesproget er jo mere flygtigt end skrift- blev udsendt af Valdemar Bennike og Ma- at de unge bruger dialekten til hverdag sprog, og der har sjældent for alvor været rius Kristensen, begge lærde folk med til- i skolen og med kammeraterne”, siger et dialektalt grundet skriftsprog her, knytning til Folkehøjskolen: Kort over de Malene Monka, Nordisk Forskningsinsti- sådan som man havde landsmål (senere danske Folkemål (1898-1912). H. F. Feilberg tut, til DR Syd. Hun tror, at de sønderjyske nynorsk) i Norge. Men allerede Steen (1831-1921), præst og sprogmand, havde unge kan være med til at sikre dialek- Steensen Blicher bragte i 1820'erne det forinden påbegyndt udsendelsen af den tens overlevelse, når de bruger ord som jyske landboliv og (toner af) dets sprog jyske encyklopædi og ordbog Bidrag til en “mojn”, “knepkach” og “bom”. “Det kan ind i de københavnske saloner, hvor livet ordbog over jyske almuesmål, 1886-1914. godt være, at dialekten på sigt vil blive derovre blev opfattet som interessant og udtyndet lidt fra generation til genera- eksotisk. Der var ikke nogen naturlige SØNDERJYSK HAR DET GODT tion, fordi de unge ikke altid bruger helt efterfølgere i næste generation, men Et mere personligt vidnesbyrd har jeg specifikke sønderjyske ord. Men bare det, senere dukkede en jysk bevægelse op såmænd selv. Min farmor (født i slutnin- at de unge siger ”æ” i stedet for “jeg” er med Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg og gen af 1800-tallet) talte kraftig sønderjysk med til at bevare dialekten”, siger hun.

Foto: Søren Rønholt Søren Foto: Johannes V. Jensen, hvis Himmerlands- dialekt og kun dialekt, også da hun som Det tror jeg, hun har ret i. historier viste fin indlevelse i et miljø, voksen var flyttet til Kolding, og når hun som sådan set ikke var hans personlige talte med sine børnebørn. Min mor boede udgangspunkt. Og i nyere tid har Jens fra 1926-1936 i Flensborg som en del af det Smærup Sørensen givet stærke og auten- danske mindretal, og hun gik på Duborg- tiske indtryk af senere generationers liv skolen, hvor der skulle tales dansk. Men på landet. i frikvartererne talte børnene tysk eller Også andre end digtere begyndte i plattysk. Karen Margrethe Pedersen har slutningen af 1800-tallet at interessere leveret generationers ret vigtige bidrag sig for livet i det gamle bondesamfund, til belysning af sprogforholdene i græn- sikkert både drevet af en spirende inte- selandet, og både på Københavns og resse for vilkårene uden for hovedstaden Aarhus Universitet studeres dialekterne og af en fornemmelse af, at den gamle grundigt. For nogle år siden fyldte dia- JØRN LUND, professor i dansk livsform var ved at blive fortid og måtte lektforskningsafdelingen på Københavns sprog og formand for Dansk Sprog- dokumenteres, før det blev for sent. I Universitet 100 år. At gøre studier i dia- nævn, skriver om sprog og kultur i sidste del af 1800-tallet kom den store lekter til et emne for universitetsansatte, Grænsen. Jørn Lund er medlem af demografiske bevægelse, hvor mennesker ville i århundreder have været ganske Sprogforeningen, der har som for- flyttede fra land til by. Mere end 10 pro- utænkeligt. mål at gavne dansk sprog og kultur cent af befolkningen, især folk fra landet, Nu viser en undersøgelse som forskere i Sønderjylland. emigrerede ligefrem, først og fremmest fra Københavns Universitet står bag, at 32 nr. 6 / december 2016

HAARDER BLIVER NY GENERALKONSUL

I FLENSBORG Folketinget Foto: Tidligere kulturminister Bertel Haarder afløser Henrik Becker-Christensen pr. 1. september 2017

Af Anna-Lise Bjerager Tidligere kirke- og kulturminister Bertel skole og skolegang i Gråsten og sin store Inden den formelle udnævnelse af Haarder (V) bliver ny generalkonsul i interesse for grænselandet og Sydslesvig Bertel Haarder kan gennemføres, skal den Flensborg fra 1. september 2017. Han aflø- regner med at kunne gøre en forskel. tyske regering formelt acceptere den dan- ser den nuværende generalkonsul Henrik “Som generalkonsul har jeg gode mulig- ske regerings plan om at udnævne Bertel Becker-Christensen, der har siddet på heder for at gøre danskerne opmærksom- Haarder til generalkonsul. posten siden 1998. me på, at vi har et dansk mindretal syd Udenrigsministeriet oplyser, at Henrik Skiftet på posten som generalkonsul i for grænsen”, sagde Bertel Haarder ifølge Becker-Christensen fortsætter i Udenrigs- Flensborg sker, efter at VLAK-regeringen Flensborg Avis og tilføjede med et smil. ministeriets tjeneste. blev dannet 28. november, hvilket resul- “Jeg tror, jeg er velegnet til jobbet”. terede i en større ministerrokade. Mette Bock (LA) afløste således Bertel Haarder “VELKOMMEN TIL, BERTEL” som ny kultur- og kirkeminister. Det danske mindretal i Sydslesvig hilser GENERALKONSULATET Udenrigsminister Anders Samuelsen det velkommen, at Bertel Haarder skal I FLENSBORG (LA) pointerer, at der er talte om en erfaren være ny generalkonsul i Flensborg. mand på posten som ny generalkonsul. Således skrev Flensborg Avis i en leder 1. Kongelig Dansk Generalkonsu- “Bertel Haarder har med sit indgående december under overskriften: “Velkom- lat i Flensborg er en af de danske kendskab til politik, kultur, skole, højskole, men til, Bertel”: repræsentationer i Tyskland under sprog og kirke samt ikke mindst en livslang “Det skal blive spændende at se, om en Udenrigsministeriet. General- interesse for det dansk-tyske grænseland fuldblodspolitiker som han vil forsøge at konsulatet i Flensborg har som og dets mindretal, helt særlige forudsæt- åbne nogle nye døre”. hovedopgave at følge udviklingen ninger for at løfte opgaven som Danmarks Generalsekretær Jens A. Christiansen, inden for det danske mindretal i officielle repræsentant i Flensborg”, udtaler Sydslesvigsk Forening (SSF), mener, at Sydslesvig samt forholdet mellem Anders Samuelsen og fortsætter: Bertel Haarder vil kunne arbejde videre mindretallet og flertalsbefolknin- “Jeg er sikker på, at han med sin særlige ud fra et “solidt fundament”, som hans gen som helhed i grænselandet. personlige baggrund, opvækst i græn- forgænger Henrik Becker-Christensen har Det sker bl.a. ved møder inden for selandet og store engagement vil blive opbygget. mindretallets organisationer og en gevinst for Danmark, for samarbej- “Henrik Becker-Christensen har styrket kontakt til den slesvig-holstenske det med de lokale myndigheder og for forbindelsen mellem det danske general- landsregering. Generalkonsulatet dialogen med det danske mindretal syd konsulat og det danske mindretal, og jeg har fem medarbejdere: General- for grænsen. Jeg er også glad for, at vi på håber, at Bertel Haarder vil fortsætte den konsulen, en konsul, to konsular- denne måde i Grænselandet udnytter en linje”, siger han. medarbejdere og en vagtmester. erfaren politikers kompetencer til gavn Flemming Meyer, der er formand for Generalkonsulatet har til huse i en for Danmark”. Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) er villa på Nørregravene/Nordergra- På et pressemøde i Udenrigsministeriet også positiv og noterer sig, at man med ben i Flensborg, hvor der også er 30. november udtalte Bertel Haarder, at Bertel Haarder får en generalkonsul med tjenestebolig. han med sin opvækst på Rønshoved Høj- et omfattende kendskab til grænselandet. nr. 6 / december 2016 33 ANMELDELSER

DENGANG POPULISME VAR RELIGIØS

Ny bog om religiøst opgør i Slesvig-Holsten i 1790’erne trækker i mange slesvig-holstenske landsogne paralleller til nutidens politiske opgør med eliten slet ikke eller kun delvist indførtes. I Foto: Folketinget Foto: købstæderne, hvor man gerne følger moden, var det en anden sag. Denne sejr Af Anders Raahauge for “pøbelen” efterlod adskillige ledende De gudelige vækkelsers historie vil man- forordning af 1797, som skulle knæsætte embedsmænd rystede over, at statsmag- ge kende til: Lægfolket, der i 1800-tallet reformerne af gudstjenesten i Slesvig- ten således viste svaghed og lod sig kyse rejste sig mod præsterne, der var forta- Holstens kirker, at den af forsigtigheds- af folkestemninger. Der fandtes dog også lere for teologisk rationalisme og børn af grunde faktisk savnede kongens signatur. fromme skikkelser i administrationen, oplysningstiden. Vækkelsesbevægelserne Det blev fatalt for dens gennemslagskraft, der åndede lettet op. skabte konflikt og kan ses som en del af påpeger Henningsen. Lars N. Henningsen fortæller hele den uro, der førte til Enevældens fald i Den stejle og trættekære landbefolk- historien med sikkert overblik og i et 1848 og fik betydning for grundtvigianis- ning i Slesvig reserverede nemlig sin glasklart sprog. Værket er ualmindeligt me, Indre Mission og baptisme. karakteristiske vilje til konfrontation til smukt udstyret og rigt illustreret med Færre ved, at lægfolket i Slesvig-Hol- de lokale myndigheder. Kongen i Køben- knivskarpe billeder. sten tyvstartede oprøret med åben og havn omfattede de derimod med den Og vil man trække paralleller til 2016, virksom reaktion på det, de så som en ud- dybeste hengivenhed. Når han altså ikke så er de jo oplagte. Det knitrer atter vanding af forkyndelsen. Dén spændende var reformens officielle giver, blev deres disharmonisk mellem the establishment historie kan man nu stifte bekendtskab modstand særlig kraftig. og en tiltagende trodsig basis; nu er den med i det fortræffelige værk “Værdikamp Protesterne begyndte i sydvest, bag folkelige opmærksomhed blot rykket fra og folkeuro” af dr.phil. Lars N. Henning- digerne, og bredte sig mod nord og øst. det åndelige til det politiske. sen. Henningsen belyser nuanceret motiverne Henningsen peger selv på paralleller til Der var flere grunde til, at gnisten bag den folkelige modstand i sognene. nutidens Folkekirke, hvor mange prov- sprang særlig tidligt i de sydligste dele af Samtidens progressive betragtede ned- ster og præster med alskens fornyelse vil helstaten. Dels var det myndige lægfolk ladende arrogant uviljen som udslag af lokke husarerne ind i butikken. I dag ude- her ganske særligt myndigt og selvbe- udannede vanemenneskers ubehag ved bliver imidlertid al folkelig reaktion; ikke vidst. Dels tog staten allerførst initiativ til al forandring. En stædig almue ville helst kun den protesterende, men – til forny- kirkens modernisering i Slesvig-Holsten synge den samme lille håndfuld salmer erens frustration – tillige den taknemme- – som en art pilot-projekt. hver søndag i stedet for at tage mod tillige. Horisonten er efterhånden afstukket Lars N. Henningsen redegør for, hvorfor buddet om en stor, varieret buket, og de af politikken alene. det imidlertid måtte komme til en kon- tålte ingen fornyelser af ritualerne. frontation. Ikke mindst Slesvigs bønder Dette er heller ikke ganske forkert, men Lars N. Henningsen: “Værdikamp og var velstående, selvstændige og ikke af Henningsen viser, hvordan modstanden folkeuro – Bønder, præster og øvrighed i dem, der lod sig noget byde. Samtidig også sprang fra virkeligt åndfulde kilder. 1790'ernes Slesvig”. Historisk Samfund for herskede ofte en sindets fromhed blandt Landmanden udviste ofte større teologisk Sønderjylland, 363 sider. 268 kr. mange hernede mod syd, nær tysk pi- tæft end tidens toneangivende teologer. etisme og hernnhutisme. Og det Tyske Han gik ikke udelukkende op i bevarelse Kancelli i København, centraladministra- af ydre ceremoniel, men ønskede pine- ANDERS RAAHAUGE, mag.art. i tionens organ for Slesvig-Holsten, beslut- død sine synders nådige forladelse – ikke litteraturhistorie og kulturjourna- tede sig for, allerede i 1797 at udstede en et foredrag om dyd og moralske fortræf- list, kst. sognepræst ved Sct. Marie ny kirkeordning, som skulle forny kirken feligheder. Kirke i Sønderborg og medlem af i hertugdømmerne. Protesterne betød, at forordningens Det Etiske Råd. Der var det pikante ved den kongelige reformer blev gjort frivillige, hvorfor de 34 nr. 6 / december 2016 ANMELDELSER

CIVILBEFOLKNINGEN BETALTE EN PRIS I 1864

Vellykket antologi på dansk og tysk om de menneskelige omkostninger kampen om Slesvigs fremtid i 1864. De for de civile, der under krigen måtte finde sig i indkvartering af soldater tyske måtte se drømmen om et selvstæn- digt hertugdømme briste, mens dansker- og tvangskørsel for militæret ne lagde grunden til den senere nationale bevægelse, der skulle føre Nordslesvig Af René Rasmussen “hjem” til Danmark igen. I jubilæumsåret 2014 mødtes fagfolk fra ramte. Inge Adriansen skriver om vilkå- Steen Bo Frandsen ser på den internt Danmark og Tyskland og udvekslede vi- rene i krigszonen på Als og Sundeved: tab danske mistillid mellem hovedstaden den om krigen i 1864. Det er der kommet af liv og ejendom, indkvartering af solda- København og jyske interesser, der ikke en tosproget antologi ud af. Ti historikere ter på private ejendomme og ægtkørsel sjældent faldt bedre sammen med Sles- sætter fokus på de civile sider af krigen. (tvangskørsel for militæret). Tretten civile vigs og Holstens end med Københavns på Fra dansk side overser man ofte, at der dødsfald kostede krigen direkte eller in- økonomiens og infrastrukturens område. var mange meget modstridende interes- direkte. Men mange fik deres ejendomme Martin Kriegers emne er den økonomi- ser i spil på tysk side i 1864: Det tyske nedrevet for at skaffe hærene tilkørsels- ske og administrative udvikling i Slesvig- Forbunds mindre stater, de rivaliserende veje eller frit skudfelt, og det kneb efter- Holsten efter 1864. Navnlig udbygningen stormagter Preussen og Østrig, og natur- følgende med at få udbetalt erstatning. af den preussiske infrastruktur accele- ligvis slesvig-holstenerne med hertugen Leif Hansen Nielsen ser på forholdene i rerede udviklingen. Silke Göttsch-Elten af Augustenborg i spidsen. Det var ikke Aabenraa Amt, der lå uden for den egentlig afrunder antologien med et bidrag om de let for Det tyske Forbunds civile forvalt- krigszone. De preussiske og østrigske be- preussiske bestræbelser for at fremme en ning (civilkommissærerne) at balancere, sættelsestropper opfattede sig og opførte preussisk identitet i Slesvig-Holsten efter og de blev snart skiftet ud med hen- sig som befriere af slesvig-holstenske inkorporationen af Slesvig-Holsten i 1867. holdsvis en preussisk og en østrigsk, hvis brødre. Preussernes indkvartering og ægt- Antologien er veldisponeret og velredi- indbyrdes strid preusseren vandt. kørsel var dog en byrde for civilbefolknin- geret; dens enkelte og prisværdigt korte Taberne blev hertugen af Augustenborg, gen – men næppe en større belastning end artikler føjer sig naturligt sammen til en hvis ambitioner om sit eget, selvstændige en tilsvarende dansk ville have været. vellykket enhed. hertugdømme Slesvig-Holsten endnu en gang brast, slesvig-holstenerne, der nu VEJLE AMT HÅRDT RAMT Rainer Hering, Hans blev preussiske undersåtter, og Østrig, Nord for Kongeåen var preusserne og Schultz Hansen og Elke der blev trængt ud af Det tyske Forbund, østrigerne kommet til fjendeland, hvilket Imberger (red.): “1864 – som Preussen herefter dominerede. Steffen Elmer Jørgensen dokumenterer i Mennesker mellem mag- Det var striden om Slesvig-Holstens sin artikel om administration, civilbefolk- terne. 1864 – Menschen fremtid, der var den direkte anledning til ning og besættelsesmagt i Vejle Amt. Vejle zwischen den Mächten“. den preussisk-østrigske krig i 1866. blev ramt af gidseltagninger (militær tilba- Hamburg Univer- Peter Wulffs, Johannes Rosenplänters geholdelse af civile for at opretholde ro og sity Press, Rigsarkivet i og Jörg Rathjens bidrag føjer sig fint ind orden), rekvisitioner (tvangsafleveringer af Aabenraa og Landes- i hinanden med kun få, nødvendige gen- fødevarer o.l.), ægtkørsler og indkvartering archiv Schleswig-Holstein, 2015. 490 sider, tagelser. og måtte tilmed betale en enorm krigsskat. 250 kr. Hertil kom bombardementet af Fredericia 13 CIVILE DØDSFALD og kampe omkring Vejle. Civilbefolknin- Krigen i 1864 var efter omstændighederne gen i Vejle Amt blev ramt hårdere end skånsom over for civilbefolkningen, men noget andet sted. Også disse tre artikler RENÉ RASMUSSEN er historiker og krig vil dog altid medføre civile lidelser, supplerer hinanden forbilledligt. museumsinspektør ved Sønder- afsavn og ulemper. Men meget interes- Hans Schultz Hansens emne er de borg Slot sant var der forskel på, hvor hårdt krigen danske og tyske nationale bevægelser og nr. 6 / december 2016 35 TÆNK ENGANG ...

Tekst & foto: Mette Bock

Her er Bente. Efternavnet er Lange og læg Bente. Musik og sprog rimer nemlig på kul- mærke til tørklædet. Der er musik i damen! tur, dannelse og identitet. Bente er en af de flere hundrede lærere, Bente er også aktiv sydslesviger i den for- der dag efter dag, år efter år sørger for, at Hun har været lærer i Sydslesvig siden stand, at hun er næstformand i SSF Rends- mindretallets børn i Sydslesvig lærer, hvad 1993 og er i dag på Ejderskolen i Rendsborg. borg by og yderligere sidder i amtsstyrelsen man nu skal lære på de danske skoler. Sum- Her mødte jeg Bente for første gang ved i Rendsborg/Eckernførde amt. I Rendsborg men af kardemommen er, at dansk sprog og Årsmøderne i år. Jeg blev blæst fuldstæn- har der været medlemstilgang i de seneste dansk kultur er det gennemgående kryd- dig omkuld af korets høje niveau og den år, så der er masser af liv i foretagendet. deri i både foreninger og på skoler. Det er begejstring, jeg mærkede hos de mange små Også i de yderste provinser. her, musikken kommer ind. Mere om det korsangere. Over halvdelen af skolens børn Nu er der sikkert mange, der har fået lyst senere. synger i kor. Også drengene. til at høre børnene fra Rendsborg. Og ved I Bente er født i Flensborg i 1968. En va- “Vi har 60 elever i koret fra 3.-8. klasse og hvad? Så skal I bare sætte kryds i kalenderen skeægte sydslesviger, som hun selv siger. 31 i minikoret fra 1-2 klasse”, fortæller Bente, og komme til Sendemandsmøde i Vingsted Opvokset som tosproget og med tysk pas. som leder korene sammen med sin kollega næste år. Vi har lavet aftalen – og det bliver Uddannet lærer i Tønder og Haderslev. “I Inga Lausen. Hvad er det så musikken kan? SÅ smukt! min familie er der både danske og tyske “Musik bringer glæde, det lærer børnene statsborgere, og sådan har familier hernede samarbejde – og så er det at synge på dansk Interviewet er lavet, inden Mette Bock gik af jo ofte rødder i flere retninger”, siger Bente. en meget effektiv sprogundervisning”, siger som formand for Grænseforeningen.

Annonce 36 nr. 6 / december 2016 THERKELSENS HJØRNE

Find en varig løsning for Christianslyst

Af Knud-Erik Therkelsen Grænseforeningens bestyrelse følger udviklingen om- prisniveauet på den type ejendom i Slesvig-Holsten, men kring Christianslysts fremtid tæt. Vi er optaget af at sikre det forekommer at være en høj pris, når man samtidig har rimelige overnatningsmuligheder til de skoler, der vil på meldt et meget højt vedligeholdelsesbehov ud. Det vil tage lejrskole i Sydslesvig, og gerne flere skoler end tilfældet er mange måneder, om ikke år at finde en køber. Selvopfyl- i dag. Ligeledes vil vi gerne sikre vore foreninger og andre dende profeti. besøgende en overnatningsmulighed, der svarer til den, Grænseforeningen anerkender Sydslesvigs danske Ung- som Christianslyst kan byde på. domsforeningers (SdU) suveræne ret til at sælge Christi- Vore lokalforeninger spørger igen og igen: Kan vi risi- anslyst. Men det forekommer os forfejlet og respektløst kere at bestille Christianslyst til næste års Sydslesvigtur? over for både personale og kunder i Grænseforeningen at Hvad nu hvis stedet er solgt? Kan vi få indkvartering andre fastholde os i usikkerhed. “Hvor længe har jeg mit job?”, steder, eller risikerer vi at måtte aflyse? må personalet spørge. “Hvornår kan jeg være sikker på min Det er ikke nemt at svare på, og der er derfor overhæn- reservation?” spørger vi. gende risiko for, at snakken om Christianslyst udvikler Grænseforeningens bestyrelse og de mange lokalfor- sig til en selvopfyldende profeti. Den uafklarede fremtid eninger, den repræsenterer, har diskuteret Christianslyst afklarer sig selv, fordi kunderne ikke kan leve med den på mødet den 26. november. Bestyrelsen opfordrer SdU til nuværende usikkerhed. Det må samtidig være noget af en at melde klart ud, at en køber først kan overtage ejendom- udfordring at fastholde personalet på en institution, hvor men den 1. december 2018. Så kender lokalforeningerne og ejeren har meddelt, at man sælger huset på et eller andet andre betingelserne og vil med sindsro kunne arrangere tidspunkt i løbet af et par år. Hvordan fastholder man en- deres besøg i Sydslesvig. Og ledelsen på Christianslyst kan gagement og arbejdsglæde under et sådant måske/måske- modtage og bekræfte bestillinger med fynd og klem uden ikke vilkår? at have uld i munden og dårlig samvittighed. Og vi undgår, Den selvopfyldende profeti understreges på internettet. at den nuværende situation udvikler sig yderligere i ret- Søger man på Google efter Christianslyst, og det gør mange ning af en selvopfyldende profeti, hvor Christianslyst også kommende kunder naturligvis, får man en meget synlig står tom i højsæsonen. artikel med overskriften “Christianslyst lukkes” og to linjer Samtidig kan Gæsteværelsesudvalget, der arbejder med længere nede: “SdU lukker Christianslyst i slutningen af at finde alternative løsninger til Christianslyst, få tid til november 2016”. også at udvikle det alternativ, at det samlede mindretal og I Grænseforeningens bestyrelse har mange det lidt svært Grænseforeningen finder en holdbar løsning, så både vi og ved at forstå sammenhængen. På den ene side bevilger de tusindvis af skolebørn og unge på lejrskole og studi- bestyrelsen 50.000 € i tilskud til Christianslyst i 2017 og etur fortsat kan besøge Sydslesvig og være i gode rammer. 2018, men på den anden side kan bestyrelsesmedlemmer Dansk Skoleforening og Grænseforeningen har i samar- på nettet se Christianslyst omtalt som lukket. bejde med Sydslesvigudvalget taget det tunge læs i 2017 og Samtidig hører vi, at Christianslyst er sat til salg for 2018. Der må kunne findes en varig, fælles løsning. 3.000.000 €, svarende til 22,5 mio. kr. Og at der kun har været en henvendelse, som viste sig ikke at være seriøs. Knud-Erik Therkelsen Siden er prisen sat ned til 2.750.000 €. Vi kender ikke er generalsekretær i Grænseforeningen nr. 6 / december 2016 37 LOKALFORENINGER

FOREDRAG SYDDANMARK sik- og Kulturhus. Fællessang holdning ved sanggruppen De Aabenraa og fortællinger om højskole- Hylende Hunde fra Øster Lindet OG MØDER 10. februar kl.19.30. Folkehjem sange med Karen Hanne Munk under ledelse af Ellinor Jensen. ARRANGERET i Aabenraa. Afstemningsfest. under overskriften “Højskole- Fællessang. Entré/kaffe: 100 kr. AF LOKAL- Arrangører: Sprogforeningen, sangbogen, for en åben dansk- Ikke-medlemmer: 150 kr. FORENINGERNE Foreningen Norden, Frederiks- hed”. Entré/kaffe: 80 kr. klubben, Skoleforeningen og GF Kolding og omegn Aabenraa. 10. februar kl. 19.00. Hotel Nor- 26. januar kl. 18.00. Hotel den. Afstemningsfest. Festtale Vamdrup, Torvet 1, 6580 Vam- Haderslev ved tidl. kultur- og kirkemi- drup. Spis sammen aften. Arne 19. januar kl. 19.30. Vojens Mu- nister Bertel Haarder. Under- Rosenkvist fortæller om og

Annonce

Fuld fokus på grænselandet - hver dag på to sprog!

Med Flensborg Avis får du dagligt det fulde udbytte af grænselandet. Desuden sammenfatter og analyserer vi for dig de overordnede begivenheder i Danmark og Tyskland. På de bærende artikler er der resumeer på det modsatte sprog. Så du ikke går glip af noget!

www.ﬂ a.de 38 nr. 6 / december 2016 LOKALFORENINGER

viser lysbilleder fra De Dansk- kålsspisning. Underholdning: 6. februar kl. 14.45. Den Bette Pottemageregnens Cabaret-hold vestindiske Øer. Pris inkl. dagens “Tante Tuttes Knævarmere”. Pris Skole, Elkjærsvej 2, Skelund, underholder med “Swingtime ret, en øl/vand/vin og kaffe med inkl. middag og kaffe: 200 kr. 9560 Hadsund. Foredrag af pro- igen - for fuld musik”. Tilmelding småkage: 150 kr. Tilmelding Tilmelding senest 22. januar til fessor Uffe Østergaard: “Grænser senest 3. januar til Grethe Svend- senest 19. januar: Tlf. 7558 3310 Slogs Herreds hus tlf. 7476 2400, og grænseland”. Arrangeres i sen på tlf. 8684 6992. Pris: 200 eller 7558 3305 (efter kl. 17). Ingeborg Dahlmann tlf. 7476 2401, samarbejde med Den Bette Skole. kr. inkl. en øl/vand, en snaps, Arrangør: GF Kolding i samar- Birgitte Gabs tlf. 7473 4476 eller Pris: 80 kr. inkl. kaffe. gule ærter, kaffe med æblekage bejde med Hist. Top. Forening i Jens Andresen tlf. 7483 5360 eller Arrangeres i samarbejde med Vamdrup. mail: [email protected]. MIDTJYLLAND Foreningen Norden. Horsens og omegn 10. februar kl. 19.00. Brødreme- 10. februar kl. 19.30. Forsamlings- 8. februar kl.18.00. Klostergår- 6. februar kl.19.00. Sejs-Svejbæk nighedens Hotel, Lindegade 25, husene i Møgeltønder, Skær- den. Grønlangkål lavet af Karin Kirkes sognelokale, Julsøvej 130, Christiansfeld. Afstemningsfest. bæk, Bredebro, Løgumkloster og Carl fra Sejet og dessert. Som 8600 Silkeborg. Foredrag med Taler ved bl.a. seminarielektor og Jejsing. Afstemningsmøder. underholdning vises filmen formand i Grænseforeningen Jørn Buch, Haderslev. Program- Arrangeres af forsamlingshu- “Babettes Gæstebud”. Pris: 125 kr. Mette Bock: “Grænsekonflikter met annonceres i dagspressen. sene eller de lokalhistoriske Drikkevarer kan købes. Tilmel- og nationalisme”. Bestyrelsen vil Pris inkl. kaffebord: 100 kr. foreninger og støttes af Tønder ding senest 1. februar til Svend denne aften udvide kaffebordet, Amts Grænseforening. Møderne Bonefeld på tlf. 7561 6411 eller så det ligner et sønderjysk kaffe- Rødding - Vejen annonceres i ugeaviserne. mail [email protected] eller bord. Pris: 50 kr. inkl. kaffe/te. 10. februar kl. 19.00. Konfirmand- Jens Nørgaard på tlf. 7575 2221 huset, Brudepladsen 1, Skodborg, Vejle Vesteregn eller mail jenstopquilt@gmail. Skanderborg og omegn 6630 Rødding. Afstemningsfest. 23. januar kl.19.00. Balle For- com. 20. februar kl.18.30. Kirkecentret En aften med foredrag, fællessang, samlingshus, Ballevej 50, 7182 ved Skanderup Kirke. Sønder- kaffe og kage. Pris: 75 kr. inkl. kaffe Bredsten. Reformationsjubilæ- Randers og omegn jysk grønlangkål med tilbehør. og kage. Arrangører: Skodborg um. Foredrag af dr.theol. Martin 22. januar kl.17.00. Johanneskir- Foredrag af fhv. sognepræst ved Hjemstavnsforening, Skodborg Ar- Schwarz Lausten: “Martin Luther kens mødelokale, Vorup. Glant Vor Frelsers Kirke i Horsens kiv og Menighedsråd og Rødding - munk, oprører, reformator”. Ar- awten. Sønderjysk grønlangkål Marianne Boesen: “Mennesket - Vejen Grænseforening. rangeres i samarbejde med Balle og rugbrødstorte. Sang og fortæl- Kaj Munk”. Tilmelding senest Valgmenighed, Balle Forsam- ling. Pris: 120 kr. Tilmelding 13. februar til Doris Nielsen på 10. februar kl. 19.30. Sdr. Hygum lingshus, Skibet menighedsråd senest 12. januar til Ingeborg tlf. 86571361. Pris: 100 kr. inkl. Forsamlingshus, Ribevej 51, Sdr. og Folkeuniversitet-Vejle. Entré/ Grønbæk på tlf. 8642 8081 eller spisning. Hygum, 6630 Rødding. Afstem- kaffe: 80 kr. Karen-Margrethe Møller på tlf. ningsfest. Foredrag, fællessang, 2192 1135. Skjern-Tarm-Videbæk Egnen kaffe og kage. Pris: 75 kr. inkl. 10. februar kl. 16.00. Vingsted 6. januar kl. 16.00. Frivilligcen- kaffe og kage. Arrangører: Sdr. Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Ringkøbing og omegn teret, Rolighedsvej 5, Videbæk. Hygum Forsamlingshus, Sdr. Bredsten. Afstemningsfest. 12. januar kl.19.30. Aktivitetscen- Nytårskur. Fællessang og nyt- Hygum og Rødding Lokalhisto- Foredrag af professor dr.phil. tret, Fjordparken, Holmelunden årshilsner med champagne og risk Forening og Rødding - Vejen Steen Bo Frandsen: “Nutiden 10, Ringkøbing. Billedforedrag kransekage. Arrangementet er Grænseforening. ændrer historien”, om grænsen af fhv. lærer og forfatter Chri- gratis. og naboskabet som et tema stian Ulrik Lauridsen, Vejle: “I Sønderborg med stadig skiftende variation. min farfars fodspor”, om Dansk 12. januar kl. 19.30. Aktivi- 12. februar kl.14.00. Broager-Sa- Arrangeres i samarbejde med Hi- Vestindien, øernes historie tetscentret, Holmelunden 10, len ved Broager-Hallen. Afstem- storisk Selskab for Sydøstjylland og gendarmeriet. Arrangeres i Ringkøbing. Foredragsaften. For ningsfest. Tale ved formand og Folkeuniversitet-Vejle. Entré/ samarbejde med Folkeuniversi- program se “Ringkøbing og om- i Sydslesvigsk Forening Jon kaffe: 80 kr. tetet og Grænseforeningen for egn”. Tilmelding senest 9. januar Hardon Hansen. Underholdning Skjern/Tarm/Videbæk. Pris: 80 til [email protected] / ved Alssundorkestret. Arrange- NORDJYLLAND kr. Tilmelding senest 9. januar til tlf. 2926 8943. res i samarbejde med Broager Mariagerfjord [email protected] / tlf. Nationale Udvalg og Foreningen 22. januar kl. 17.00. Johanne- 2926 8943. Viborgegnen Norden. Entré/kaffe: 75 kr. skirkens mødelokale, Vorup 18. januar kl. 19.30. Viborg Ho- Boulevard 29, Randers SV. Glant Silkeborg-Hammel og omegn vedbibliotek, Vesterbrogade 15, Tønder sønderjysk awten. Grønlangkål og 12. januar kl. 12.00. Medborger- 8800 Viborg. Grænseforeningens 26. januar kl. 18.00. Slogs Her- brødtorte. Pris: 120 kr. Tilmelding huset, Bindslevs Plads 5, Silke- unge kulturmødeambassadører reds Hus i Bylderup. Grønlang- senest 10. januar på tlf. 6127 4175. borg. Nytårskur med gule ærter. holder dialogmøde med fokus på nr. 6 / december 2016 39

identitet, nationalitet og med- gik) Birkebjerg Alle 3, Næstved. Mogens Larsen fortæller om med “Skandinavien rundt”, en borgerskab. Debat: Hvordan kan Underholdningsaften. Sønder- stormfloder og halliger (uind- blanding af musik, koncert og erfaringerne fra det dansk-tyske jysk grønlangkål med rødbeder, dæmmetde øer) i vadehavet gen- foredrag. Gratis for medlemmer. grænseland bruges i en nutidig snaps og øl/vand. Fællessang og nem tiderne. Der bor omkring Pris for ikke-medlemmer: 50 kr. dansk kontekst? underholdning ved Seniorkoret. 300 mennesker på disse øer. Pris: 200 kr. inkl. mad og under- SJÆLLAND holdning. Tilmelding senest 9. Sorø Dianalund og Stenlille januar til Lars på tlf. 5573 2635 25. januar kl.19.00. Kaarsbergcen- 26. januar kl. 19.30. Degneparken, eller Carl på tlf. 2145 2972. tret. Fællesmøde med Forenin- Degneparken 1, 4293 Dianalund. gen NORDEN og Grænsefor- Foredrag af lokalhistoriker Ole G. Lolland eningen. Sognepræst i Sorø Lis Nielsen om udvalgte herregårde i 16. januar kl.18.30. Sognets Hus, Samuelsen præsenterer det land, grænselandet. Kirkestræde 6, 4930 Maribo. Grøn- som hun kommer fra i foredraget langkålsspisning med sønderjysk “Færøerne - en del af Rigsfæl- Foredrag/møder og ture/ 16. januar kl.18.30. Sognets Hus præg. Underholdning ved Lirekas- lesskabet”. Arrangementet er en rejser, der ønskes omtalt i Maribo, Kirkestræde 6, Ma- semanden og hans kone. Pris: 175 optakt til dette års studie- og op- i Grænsen, bedes sendt til ribo. Grønlangkålsspisning. For kr. ekskl. drikkevarer, som kan kø- levelsestur, der går til Færøerne foreningskonsulent Claus Jørn Jensen, Aabenraavej 22, program se “Lolland”. Tilmelding bes til rimelige priser. Tilmelding midt i juli måned 2017. Dybbøl, 6400 Sønderborg, senest 10. januar til Lone Gliese senest 12. januar til Lone Gliese på [email protected]. på tlf. 5475 9453 eller e-mail: tlf. 5475 9453 eller på mail: lone. HOVEDSTADEN Deadline: 13. januar 2016. [email protected]. [email protected]. Hillerød 7. januar kl.14.30. Frivilligcenter Se lokalforeningernes detal- Næstved Ringsted og omegn Hillerød, Fredensvej 12 c, Hil- jerede program på: 20. januar kl. 18.00. - VISP (VI- 7. februar kl.19.00. Aanlægspavil- lerød. Nytårskur. Troubadouren www.graenseforeningen.dk/ denscenter for Specialpædago- lionen, Tvær Alle 5, Ringsted. René Schmidt underholder kalender

Grænsen nr. 6/december 2016 Grænseforeningens kontor Grænseforeningens bestyrelse Peder Skrams Gade 5, 1054 København K Formand: Jens Andresen, Løgumkloster Udgiver Tlf. 3311 3063, www.graenseforeningen.dk 1. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Grænseforeningen Nykøbing Mors Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Peder Skrams Gade 5, 1054 København K 2. næstformand: Per Grau-Møller, Faaborg-Midtfyn Formand Redaktion Region Syddanmark Jens Andresen Anna-Lise Bjerager (ansv. redaktør) Per Grau Møller, Nr. Lyndelse [email protected], tlf. 4043 7008 [email protected], tlf. 3031 6113 Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal Generalsekretær Else Tornbo, Sønderborg Forsidefoto i dette nummer Knud-Erik Therkelsen Niels Åge Skovbo Region Midtjylland [email protected], tlf. 2023 1984 Bo Trelborg, Tarm Layout Grænseforeningens formål Karen-Margrethe Møller, Randers Prik grafisk tegnestue Det er Grænseforeningens formål at støtte dansk- Region Nordjylland Tryk heden i grænselandet, særligt syd for grænsen, Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg Jørn Thomsen Elbo A/S at udbrede kendskabet til grænselandets forhold Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Abonnement Region Sjælland Grænseforeningen Grænseforeningens vision Lars Bjerre, Næstved [email protected], tlf. 3311 3063 Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er Ruth Villadsen, Sorø en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel Udgivelsesplan 2017 mangfoldighed i en verden under forandring. Region Hovedstaden Nr. 1: 10. februar Niels Jørgen Heick, Hillerød Nr. 2: 20. april Grænseforeningens værdier Ove Nissen, Rungsted Kyst Nr. 3: 2. juni Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for Nr. 4: 25. august den danske stats støtte til det danske mindretal Ressourcepersoner Nr. 5: 13. oktober i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske Per Paludan Hansen, Frederiksberg Nr. 6: 8. december interesser. Peder Damgaard, Kollund Deadline: 3 uger inden udgivelsesdato Steen Bo Frandsen, Hannover Grænseforeningen mener og siger: Uopfordrede indlæg modtages gerne, dog uden • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder garanti for trykning. for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning Læs magasinet Grænsen digitalt: for at have forståelse for andre kulturer. www.graenseforeningen.dk/graensen • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. ISSN: 0903-2223 • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Gammelskov Batteri ved Agerskov var med sine to kaliber 24 cm skibskanoner det største af batterierne i Sikrings- Sorteret Magasinpost stilling Nord. For ID-nr. 42138 yderligere information se www.sikringsstillingnord.dk. Foto: Mogens Scott Hansens billedarkiv. Mogens Scott Hansens billedarkiv. Foto: ET VÆRN MOD FJENDEN DER ALDRIG KOM I år er 100-året for opførelsen af Sikringsstilling Nord, der blev anlagt tværs henover Sønderjylland 1916 til 1918. Forsvarsværket, der skulle sikre det tyske kejserrige, forsvandt i glemslens tåger. Nu forsøger engagerede frivillige at trække det frem

Af Merlin Christophersen Det er almindeligt kendt, at Danmark for- at sprænge de fleste bunkere, udfærdigede holdt sig neutralt under Første Verdenskrig. kun mangelfulde rapporter om stillingen”, Hvad de færreste nok ved er, at tyskerne var siger Dan Obling, der selv har været med til så bange for et dansk-britisk angreb fra nord, at fritlægge 12-14 af bunkerne og har skrevet at de byggede et omfattende forsvarsværk artikler om Sikringsstilling Nord. tværs henover Sønderjylland. Dan Obling og de 60-70 medlemmer af Men angrebet udeblev som bekendt, og Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord Sikringsstilling Nord med dens over 800 arrangerer ture til bunkere og bunkerruiner, bunkere, svære kanonbatterier, maskinge- fjerner krat og jord fra anlæggene og opsætter værsstillinger, skyttegrave, pigtrådshegn og og aktualiserer informationstavler i samar- endda togbaner til transport af det tunge bejde med Museum Sønderjylland. Arbejdet artilleriskyts, stod ubenyttet hen, da det tyske foregår på frivillig basis, men det skrider kejserrige tabte krigen. langsomt fremad, for Museum Sønderjylland Alt det er der ikke umiddelbart noget, der mangler økonomiske midler. vidner om i dag. Men spredt i landskabet hen- ligger stadig henved 75 forholdsvis intakte UD AF GLEMSLENS TÅGER bunkeranlæg, over 60 ruiner og en del bun- To frivillige pionerer var nu afdøde ingeniør kere skjult under jorden. Af dem er mange Mogens Scott Hansen og hans hustru Mette, tilgængelige for den interesserede besøgende. der fra 1969 og op til 1990’erne brugte enorme kræfter på at dokumentere historien om Sik- EN SKJULT HISTORIE ringsstilling Nord, der i årtierne forinden var Dan Obling fra Toftlund er næstformand i helt forsvundet, gemt i landskabet og glemt Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord. i skriftlige kilder. I 20 år arbejdede Mogens Han fortæller, at Sikringsstilling Nord er unik i Scott Hansen ulønnet ca. 100 timer om ugen. Europa, både hvad angår anlæggets omfang og Han ledte efter og markerede anlæg i landska- bevaringsgrad, og han engagerer sig i at oplyse bet, interviewede mere end 700 sønderjyder om det forholdsvis ukendte forsvarsværk. med kendskab til forsvarsværket og indsam- “Sikringsstilling Nord er et stort puslespil, lede kort, billeder og tekster. og der mangler en hel del brikker. Al doku- Mogens Scott Hansens bogsamling og en mentation gik op i flammer, da det tyske mili- del af hans dokumentsamling kan ses i det tærarkiv i Potsdam brændte efter et luftan- formidlingscenter, Støtteforeningen for greb under Anden Verdenskrig. Og det danske Sikringsstilling Nord har indrettet i Agerskov militær, der efter Genforeningen i 1920 valgte Skole. Al henvendelse til Grænseforeningen 33 11 30 63 • Telefon [email protected]