48. Møde Isen Altinget Den 28

Onsdag den 3. februar 2016 (D) 1

Deler ministeren holdningen om, at den nationale cykelpulje er afgø- rende for at fremme cyklismen i Danmark, som lokalpolitiske repræ- sentanter fra fire forskellige kommuner skriver i et indlæg i netav- 48. møde isen Altinget den 28. januar? Onsdag den 3. februar 2016 kl. 13.00 (Spm. nr. S 571, skr. begr. Medspørger: Erik Christensen (S)). 7) Til erhvervs- og vækstministeren af: Dagsorden Kasper Roug (S) Hvordan mener ministeren, at regeringens reduktion af LAG-midler- 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). ne med en tredjedel i 2017 harmonerer med regeringens og Socialde- mokraternes fælles ønske om at skabe økonomisk udvikling, aktivitet og arbejdspladser i Danmarks landdistrikter? (Spm. nr. S 553). 1) Til finansministeren af: Mattias Tesfaye (S) 8) Til justitsministeren af: Er det regeringens ambition at sætte huslejen ned i det kommende Nikolaj Villumsen (EL) byggeri af ældreboliger, eller skal huslejen også sættes ned i det ek- Hvis den danske stat har stillet luftrum eller hjælpemidler til rådig- sisterende ældrebyggeri, idet ministeren i forbindelse med finans- hed for den amerikanske stat i forbindelse med dennes ønske om at lovsbehandlingen udtalte, at regeringen straks i det nye år vil afholde anholde Edward Snowden, hvad mener ministeren så om dette? møde med KL med det overordnede formål at sætte huslejen i ældre- (Spm. nr. S 549. Medspørger: Pernille Skipper (EL)). boliger ned? (Spm. nr. S 561. Medspørger: Erik Christensen (S)). 9) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af: Pia Olsen Dyhr (SF) 2) Til kulturministeren af: Hvad er regeringens holdning til Maabjerg Energy Concepts projekt Mogens Jensen (S) om produktion af 2. generations bioætanol på basis af halm m.v., og Vil ministeren redegøre for, om han er enig i, at egnsteatre og små hvad vil regeringen konkret gøre for at fremme projektet, før Maa- storbyteatre skal være skattemæssigt ligestillet med landsdelsscener- bjerg Energy Concepts tilsagn om EU-støtte bortfalder i marts må- ne, således at deres virksomhed skal betragtes som almennyttig og ned? deres offentlige tilskud derfor ikke skal beskattes? (Spm. nr. S 501 (omtrykt)). (Spm. nr. S 562). 10) Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af: 3) Til kulturministeren af: Pernille Schnoor (S) Mogens Jensen (S) Hvad er ministerens holdning til, at kommunerne er nødt til at opret- Agter ministeren at afskaffe den gratis adgang for befolkningen til at te et stort antal modtageklasser, som belaster budgetterne voldsomt, opleve udstillingerne på Nationalmuseet og Statens Museum for og at enkelte kommuner derfor i øjeblikket arbejder på at inkludere Kunst? flygtningebørn direkte i folkeskoleklasserne? (Spm. nr. S 563). (Spm. nr. S 576).

4) Til transport- og bygningsministeren af: 11) Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af: Bjarne Laustsen (S) Jacob Mark (SF) Gør de nye trafiktal på de nordjyske motorveje indtryk på ministe- Vil ministeren vurdere de foreløbige konsekvenser af nedskæringer- ren, således at han og regeringen vil afsætte midler til en ny, tredje, ne på de gymnasiale uddannelser og redegøre for sin og regeringens vestlig Limfjordsforbindelse? holdning til, at ledelserne på nogle gymnasier vælger at afskedige (Spm. nr. S 564). lærere, før de har undersøgt andre alternativer, og at de tilmed i nogle tilfælde budgetterer med overskud? 5) Til transport- og bygningsministeren af: (Spm. nr. S 580). Bjarne Laustsen (S) Er ministeren enig i at indføre brugerbetaling på en ny, tredje, vest- 12) Til sundheds- og ældreministeren af: lig Limfjordsforbindelse? Jeppe Jakobsen (DF) (Spm. nr. S 565). Hvad mener ministeren om Danske Regioners planer om at inddrage pris som et kriterium i KRIS' (Koordineringsrådet for ibrugtagning 6) Til transport- og bygningsministeren af: af sygehusmedicin) og RADS' (Rådet for Anvendelse af Dyr Syge- Rasmus Prehn (S) husmedicin) arbejde? 2 Onsdag den 3. februar 2016 (FM )

(Spm. nr. S 572). (Spm. nr. S 551).

13) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Christine Antorini (S) Hvorfor mener ministeren ikke, det er en samfundsmæssig forplig- Kl. 13:00 telse for videregående uddannelser at øge den sociale mobilitet gennem uddannelse, siden ministeren egenhændigt har fjernet målene fra udviklingskontrakterne? Meddelelser fra formanden (Spm. nr. S 533. Medspørger: Christian Rabjerg Madsen (S)). Fjerde næstformand (Mette Bock): 14) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Mødet er åbnet. Christine Antorini (S) Hvorfor er ministeren på egen hånd gået i gang med at ændre på de Der er i dag følgende meddelelser: nationale mål for de videregående uddannelser midt i kontraktperio- Helle Thorning-Schmidt (S) har meddelt, at hun ønsker at nedlægge den og uden at drøfte ændringerne med de relevante aftalepartier? sit hverv som næstformand fra den 3. februar 2016. Hvis ingen gør (Spm. nr. S 534). indsigelse, betragter jeg samtykke som givet. 15) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Det er givet. Malte Larsen (S) Til at indtræde i Præsidiet som 1. næstformand i stedet for Helle Vil ministeren, henset til at ministeren i et åbent samråd den 8. de- Thorning-Schmidt har vedkommende gruppe udpeget Henrik Dam cember 2015 erklærede, at omkostningsniveauet for uddannelser Kristensen. Den pågældende er herefter valgt. hænger sammen med tilrettelæggelsesformen, oplyse, hvordan man sikrer tilstrækkelig økonomi på uddannelser, der stiller ekstraordinæ- Udenrigsudvalget har afgivet: re krav til tilrettelæggelsen i form af avanceret laboratoriedrift og meget små holdstørrelser så som klinikundervisningen på uddannel- Beretning om regeringens manglende efterlevelse af folketingsbe- serne Veterinærmedicin og Odontologi? slutningsforslag nr. B 21. (Spm. nr. S 575). (Beretning nr. 3).

16) Til beskæftigelsesministeren af: Beretningen vil fremgå af folketingstidende.dk. Finn Sørensen (EL) Hvilket indtryk på ministeren gør henvendelsen fra 500 syge borgere I dag er der så følgende anmeldelser: til regeringen og Folketinget, hvor borgerne giver udtryk for, at de bliver mere syge af den behandling, de får af kommunerne, at der ik- Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): ke er noget rummeligt arbejdsmarked, som vil give plads til dem, at de ikke længere har nogen retssikkerhed, at de finder det formålsløst Lovforslag nr. L 113 (Forslag til lov om ændring af lov om aktiv so- at klage deres sag til kommunerne, og at de derfor beder regering og cialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og for- Folketing om hjælp, og hvad vil ministeren gøre for at hjælpe disse skellige andre love. (Kontanthjælpsloft, 225 timers regel, ferie til ud- borgere? dannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.)). (Spm. nr. S 531). Pernille Skipper (EL), Peter Kofod Poulsen (DF) og Josephine Fock 17) Til beskæftigelsesministeren af: (ALT) m.fl.: Finn Sørensen (EL) Vil ministeren anerkende, at lovgivningen bør ændres, så kommu- Lovforslag nr. L 114 (Forslag til lov om ændring af lov om offent- nerne ikke længere har mulighed for en praksis, hvor Ankestyrelsen lighed i forvaltningen. (Ophævelse af bestemmelser, som friholder gang på gang godkender, at kommunerne tvinger syge borgere i ar- kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem bejdsprøvninger, ressourceforløb og fleksjob af få minutters varig- ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til hed på trods af lægelige udsagn om, at der ikke er nogen restarbejds- aktindsigt)). evne, og advarsler om, at borgerne sandsynligvis vil få det værre, og hvor Ankestyrelsen i en praksisundersøgelse fra maj måned 2015 Titler på de anmeldte sager vil fremgå af folketingstidende.dk (jf. ovenikøbet har givet udtryk for, at kommunerne er for lempelige ovenfor). med at tilkende førtidspension, og at de i endnu højere grad skal benytte sig af sådanne foranstaltninger, før de tager stilling til førtids- pension? (Spm. nr. S 532). Det eneste punkt på dagsordenen er: 18) Til beskæftigelsesministeren af: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Leif Lahn Jensen (S) Kl. 13:01 Er ministeren enig med sin efterfølger på posten som direktør for Dansk Arbejdsgiverforening i, at »der [skal] muges kraftigt ud i de Fjerde næstformand (Mette Bock): sociale ydelser. Kommunerne skal fratages retten til at uddele før- Inden vi går i gang med spørgerunden, skal jeg meddele, at der ikke tidspensioner, satserne skal nedsættes, og nogle af overførselsord- er medspørgere på spørgsmål 1 og 6. Det er spørgsmål nr. S 561 og ningerne skal fjernes helt«, jf. Ugebrevet A4 den 18. januar 2016: S 571. »Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser«? Så går vi i gang, og det første spørgsmål er til finansministeren fra Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne. Kl. 13:01 Onsdag den 3. februar 2016 (S 561) 3

Spm. nr. S 561 Kl. 13:04 1) Til finansministeren af: Mattias Tesfaye (S) (medspørger: Erik Christensen (S)): Fjerde næstformand (Mette Bock): Er det regeringens ambition at sætte huslejen ned i det kommende Ministeren. byggeri af ældreboliger, eller skal huslejen også sættes ned i det ek- Kl. 13:04 sisterende ældrebyggeri, idet ministeren i forbindelse med finans- lovsbehandlingen udtalte, at regeringen straks i det nye år vil afholde Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): møde med KL med det overordnede formål at sætte huslejen i ældre- Det er rigtigt, at det jo ikke er regeringen, der fastsætter huslejen, boliger ned? hverken i de nye eller i de eksisterende boliger. Men det er vores opfattelse, at der er et potentiale i forhold til at nedbringe huslejen i al- Fjerde næstformand (Mette Bock): mene familie- og ældreboliger gennem en effektivisering af den lø- Værsgo. bende drift, og det vil vi meget gerne understøtte. Det er jo derfor, vi Kl. 13:01 har et arbejde herom sammen med parterne på området. Så en del af øvelsen vil selvfølgelig også være at se på, hvordan vi kan billiggøre Mattias Tesfaye (S): driften i de eksisterende boliger og dermed jo også sikre en lavere Er det regeringens ambition kun at sætte huslejen ned i det kommen- husleje. de byggeri af ældreboliger, eller skal huslejen også sættes ned i det Kl. 13:05 eksisterende ældrebyggeri, idet ministeren i forbindelse med finans- lovsbehandlingen før jul udtalte, at regeringen straks i det nye år vil- Fjerde næstformand (Mette Bock): le afholde møde med Kommunernes Landsforening med det over- Spørgeren. ordnede mål at sætte huslejen i ældreboliger ned? Kl. 13:05 Kl. 13:02 Mattias Tesfaye (S): Fjerde næstformand (Mette Bock): Jeg kan jo forstå på regeringens parlamentariske grundlag, at årsagen Ministeren. til, at det var okay for Dansk Folkeparti at medvirke til en ret mark- Kl. 13:02 ant reduktion i boligydelsen, var, at det også samtidig var aftalt, at regeringen skulle arbejde for, at huslejen skulle sættes tilsvarende Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): ned, sådan at det, der stod på bundlinjen for de ældre, for pensioni- Tak for spørgsmålet. Jeg kan oplyse, at regeringen vil arbejde for at sterne sådan set var det samme. Derfor er jeg selvfølgelig interesse- øge effektiviteten i såvel drift som opførelsen af nye almene boliger. ret i at finde ud af, om finansministeren selv tror på, at effektivise- Det vil vi for at reducere omkostningerne og herigennem muliggøre ringerne af driften i den almene boligsektor kan nå en tilsvarende be- et lavere huslejeniveau. løbsstørrelse, som boligydelsen skal sættes ned med, for at bundlin- Jeg vil desuden henvise til, at regeringen og KL i økonomiaftalen jen for pensionisten bliver den samme. for 2016 har aftalt, at der skal afdækkes barrierer for at tilvejebringe Kl. 13:06 billige almene boliger, og at parterne i fællesskab skal se på sam- menhængen mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar. Fjerde næstformand (Mette Bock): I dette arbejde vil vi både se på det eksisterende almene byggeri og Ministeren. på det almene nybyggeri, herunder ældre- og plejeboliger. Kl. 13:06 Derudover er der tidligere blevet nedsat en arbejdsgruppe med Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): parterne på boligområdet, der skal komme med forslag til et måltal Det er jo et problem på flere niveauer. Den ene øvelse er at undersø- for effektivisering af driften i den almene boligsektor. En mere ef- ge, hvordan vi kan indhøste nogle effektiviseringsgevinster ved drif- fektiv drift skal understøtte en billigere husleje til gavn for beboerne ten. Den anden øvelse består i at se på kravene til ældreboliger, og i det eksisterende byggeri, herunder også i ældreboliger. Men det er hvordan huslejen beregnes i de byggerier, der skal komme i de kom- en langsigtet indsats, og det vil kræve, at alle parter på området bi- mende år. Det er jo der, vi skal prøve bl.a. at undersøge muligheder- drager, hvor de kan. ne for, at byggeriet kan gennemføres billigere. Men man må jo også Kl. 13:03 se på, hvad det er for omkostninger, man i det samlede budget kan Fjerde næstformand (Mette Bock): indregne i huslejen til den ældre. Ved nyere ældreboliger bygges der Spørgeren. jo ofte en del faciliteter i tilknytning til det byggeri, og det er så den Kl. 13:03 ting, vi er ved at analysere i øjeblikket. Kl. 13:07 Mattias Tesfaye (S): Tak for svaret. Årsagen til, at jeg spørger, er, at man i forespørgsels- Fjerde næstformand (Mette Bock): debatten den 6. december 2015 havde en diskussion om netop det Spørgeren. her, hvor jeg kunne høre fra Dansk Folkepartis ordfører, at det var Kl. 13:07 væsentligt, at huslejen også blev sat ned i det eksisterende byggeri. Mattias Tesfaye (S): Men da jeg så spurgte finansministeren, svarede han, at det jo nok Jeg kan kun bakke op om, at man foretager den analyse. Jeg er også ville blive svært, og at det derfor kun ville være i det kommende selv af den opfattelse, at meget af det byggeri, der bliver bygget i byggeri. den almene sektor, er for dyrt og både kan bygges og drives billige- Nu kan jeg så forstå på finansministeren, at diskussionerne med re, end det bliver nu. KL også skal handle om at effektivisere driften af den almennyttige Men skal jeg forstå finansministerens svar sådan, at der ikke bli- boligsektor. Derfor vil jeg gerne følge op med et spørgsmål om, ver taget nogen politiske initiativer i forhold til omlægninger i det hvorvidt regeringen har ambitioner om, at de besparelser, der kan eksisterende ældrebyggeri, som er bygget og finansieret, og som sikres ved en effektivisering af driften, kan blive tilsvarende det, huslejen jo betaler af på – altså at de besparelser, der kan være på det som boligydelsen skal sættes ned med. eksisterende byggeri, kun kan komme fra effektiviseringer af driften 4 Onsdag den 3. februar 2016 (S 562) og ikke ved en omlægning af selve finansieringen af byggeriet og ser ud i dag, er teatret skattepligtigt, uanset om deres virksomhed har dermed forrentningen af den gæld, der er i byggeriet? almennyttig karakter. Kl. 13:07 Jeg er meget glad for, at skatteministeren nu vil afdække områ- det. Hvis det viser sig, at der kun er ganske få skatteindtægter for- Fjerde næstformand (Mette Bock): bundet med skattepligten, og at den til gengæld pålægger teatrene Ministeren. store administrative byrder, kan der jo være grund til at se på, om Kl. 13:07 teatrene skal undtages fra skattepligten, på samme som f.eks. museerne er undtaget fra skattepligten. Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Og jeg har forstået på skatteministerens svar her til Folketinget, at Jeg skal ikke kunne afvise, at man ved omlægning af gælden kan han mest hælder til, at alle teatre undtages fra skattepligten, men det sikre en billigere finansiering. Det må den enkelte kommune jo sør- kræver altså en lovændring og et flertal blandt de politiske partier. ge for, havde jeg nær sagt, altså at finansiering af de her boliger er Men som sagt vil han nu først afdække praksis, og så vil der senere den billigst mulige. Men det, vi kigger på, er jo sådan set de fremti- blive lejlighed til at drøfte sagen. dige krav til de her boliger og den måde, man beregner huslejen på. Kl. 13:11 Set fra et statsfinansielt synspunkt er det jo et område, hvor udgifter- ne er stærkt stigende, ikke mindst i forbindelse med den demografi- Fjerde næstformand (Mette Bock): ske udvikling, vi vil opleve i de kommende år. Derfor ligger der jo Hr. Mogens Jensen. rigtig, rigtig mange penge gemt i det her, og derfor er det en vigtig Kl. 13:11 opgave at sikre, at vi kan lave byggeriet billigere. Kl. 13:08 Mogens Jensen (S): Tak til ministeren. Jeg skal ærlig indrømme, at da jeg stillede det her Fjerde næstformand (Mette Bock): spørgsmål, var jeg faktisk ikke klar over, at skatteministeren havde Tak til ministeren. besvaret spørgsmål her i salen, så det har jeg selvfølgelig læst op på Det næste spørgsmål er til kulturministeren, og det er stillet af hr. siden hen. Og det er jo ikke, fordi vi skal stå her og stille de samme Mogens Jensen, Socialdemokraterne. spørgsmål om de samme ting, men nu synes jeg så, at det er relevant Kl. 13:08 nok, at kulturministeren også involveres, og det er også derfor, jeg er ude efter at høre kulturministerens holdning til sagen. Spm. nr. S 562 For godt nok er det skatteministeren, der afgør, men kulturmini- 2) Til kulturministeren af: steren kan jo give et godt råd til sin kollega. Og jeg forstår så, at kul- Mogens Jensen (S): turministeren – og det vil jeg godt bede kulturministeren bekræfte – Vil ministeren redegøre for, om han er enig i, at egnsteatre og små er enig i skatteministerens udsagn her i salen om, at det ville være en storbyteatre skal være skattemæssigt ligestillet med landsdelsscener- god ide, og at han hælder til, at der ikke skal ske beskatning af tea- ne, således at deres virksomhed skal betragtes som almennyttig og trene. deres offentlige tilskud derfor ikke skal beskattes? Kl. 13:12

Fjerde næstformand (Mette Bock): Fjerde næstformand (Mette Bock): Værsgo. Kulturministeren. Kl. 13:08 Kl. 13:12

Mogens Jensen (S): Kulturministeren (Bertel Haarder): Jeg læser spørgsmålet op: Vil ministeren redegøre for, om han er Jeg synes, vi skal være glade for, at skatteministeren her i Folketin- enig i, at egnsteatre og små storbyteatre skal være skattemæssigt li- get har svaret, at han hælder mest til, at alle teatre undtages fra skat- gestillet med landsdelsscenerne, således at deres virksomhed skal tepligten. Det er faktisk for en skatteminister at gå meget langt. Og betragtes som almennyttig, og deres offentlige tilskud derfor ikke jeg kan kun være enig med ham og også glad for, at han har et skarpt skal beskattes? blik for problemstillingen, nemlig for det mærkelige i, at store teatre Kl. 13:09 ikke beskattes, og små teatre bliver beskattet, og dermed er jeg så foreløbig tilfreds. Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 13:12 Kulturministeren. Kl. 13:09 Fjerde næstformand (Mette Bock): Hr. Mogens Jensen. Kulturministeren (Bertel Haarder): Kl. 13:12 Det er jo altså skatteministeren, der er minister for skatter, men selv- følgelig berører det Kulturministeriets område, og derfor har mine Mogens Jensen (S): embedsmænd også været i dialog med SKAT og med Skatteministe- Nu er kulturministeren jo minister for teatrene. Og derfor synes jeg riet for at få belyst sagen nærmere. måske, det ville være fint, hvis kulturministeren så gav sin mening Skatteministeren har jo for nylig besvaret to spørgsmål om det til kende, og her i dag er det jo uden risiko at gøre det, når skattemi- samme emne. Her forklarede han, at han nu i første omgang vil have nisteren selv udtaler, at han er positiv over for, at teatrene ikke skal afdækket praksis på området for at se, om og i så fald hvorfor der er betale skat. For der vil jo så være den groteske situation, at de kom- forskel i beskatningsreglerne for teatre, og jeg synes, det er betryg- mer til at betale skat af det offentlige tilskud, de får, og som jo skal gende, at Skatteministeriet nu går i tænkeboksen. gå til kultur. Er ministeren ikke enig i, at det er uhensigtsmæssigt, og Så kan jeg forstå, at spørgeren mener, at det er afgørende, om at der bør være en skattefritagelse? teatrene er almennyttige, men sådan er det altså ikke. Ifølge Skatte- Kl. 13:13 ministeriet er det ikke spørgsmålet om almennyttighed, der har betydning for beskatningen. Det afgørende er, om teatret har indtægter Fjerde næstformand (Mette Bock): af erhvervsmæssig karakter, som f.eks. entreindtægter. Som reglerne Kulturministeren. Onsdag den 3. februar 2016 (S 563) 5

Kl. 13:13 seer. Jeg ved, at nogle af dem har udtrykt overraskelse over, at det var gratis – det er man jo ikke vant til i udlandet. Kulturministeren (Bertel Haarder): I forbindelse med indførelsen af det generelle omprioriteringsbi- Når jeg her har glædet mig over, at skatteministeren hælder til den drag på 2 pct., som jo bl.a. gælder museumsområdet ligesom alle de opfattelse, at de små teatre ikke skal være skattepligtige, så er det na- øvrige statslige driftsområder, har de to museer henvendt sig for at få turligvis, fordi jeg er ganske enig med skatteministeren. mulighed for at genindføre entrebetaling for voksne – det vil sige: Kl. 13:13 sikre museernes mulighed for at opretholde et passende aktivitetsni- veau. Den anmodning har jeg ikke taget stilling til endnu; det er en Fjerde næstformand (Mette Bock): vigtig og principiel beslutning, så jeg har ikke et endeligt svar på, Hr. Mogens Jensen. hvad regeringen beslutter at gøre, men jeg forventer, at jeg inden Kl. 13:13 længe kan give de to museer en tilbagemelding på deres anmodning. Jeg er selvfølgelig meget optaget af at skabe balance mellem ad- Mogens Jensen (S): gangen til vores fælles kulturarv og vores kulturinstitutioners økono- Se, så er jeg meget tilfreds med det svar, jeg har fået fra kulturmini- miske vilkår, og derfor er det vigtigt, at vi nu tager den tid, der skal steren i dag. Og jeg synes, vi bare skal konstatere, at det for alle, tror til, for at få sagen drøftet godt igennem. jeg, har været mærkeligt at observere, at der har været en skatteprak- Kl. 13:16 sis gældende for landsdelsscenerne og en anden praksis for egnstea- trene og de små teatre, og at det selvfølgelig er uholdbart. Fjerde næstformand (Mette Bock): Derfor glæder det mig, at også kulturministeren er enig i, at der Hr. Mogens Jensen. skal være ligestilling, og at den kan gå ud på, at de så ikke betaler Kl. 13:16 skat af deres offentlige tilskud. Kl. 13:14 Mogens Jensen (S): Tak for besvarelsen. Jeg vil blot lige sige omkring det med gratis ad- Fjerde næstformand (Mette Bock): gang, at vi jo ved, at der er mange museer i England, i Washington – Kulturministeren. det var faktisk dér, vi hentede inspiration, så det er jo ikke fremmed Kl. 13:14 for andre lande – hvor man har gratis adgang til museerne, fordi det rent faktisk giver en større del mulighed for, det har i hvert fald den Kulturministeren (Bertel Haarder): effekt, at gå ind at opleve museerne. Det har vi jo også set her, og Så kan skatteministeren, spørgeren og jeg jo glæde os sammen. Kl. 13:14 det vil jeg godt bede ministeren om at bekræfte, altså at vi har set en rigtig flot udvikling i besøgstallet både på Statens Museum for Kunst Fjerde næstformand (Mette Bock): og på Nationalmuseet, da der blev indført gratis adgang under VK- Det er da en dejlig dag. regeringen. Vi går videre til det næste spørgsmål, og det er også af hr. Mo- Det var jo en borgerlig regerings forslag. Man havde godt nok gens Jensen, Socialdemokraterne, til kulturministeren. lånt lidt fra Socialdemokraterne, og det er jo fint, at vi på den måde Kl. 13:14 kan hjælpes ad, men det var jo en borgerlig regerings forslag. Og det betød jo umiddelbart, at besøgstallet for Nationalmuseet i Spm. nr. S 563 2005-2006, hvor det her blev indført, steg fra 539.000 til 696.000 3) Til kulturministeren af: besøgende. Og for Statens Museum for Kunst blev besøgstallet mere Mogens Jensen (S): end fordoblet fra 254.000 til 412.000 besøgende, altså en enorm ud- Agter ministeren at afskaffe den gratis adgang for befolkningen til at vikling i publikumstallet. opleve udstillingerne på Nationalmuseet og Statens Museum for Det er bare det, jeg vil bede ministeren om at bekræfte, altså at Kunst? det har været tilfældet, og at vi jo ved at indføre betaling risikerer, at langt færre ønsker at besøge museerne. Kunne jeg ikke have ret i Fjerde næstformand (Mette Bock): det? Værsgo. Kl. 13:18 Kl. 13:14 Fjerde næstformand (Mette Bock): Mogens Jensen (S): Kulturministeren Her er jo noget, som skatteministeren i hvert fald ikke har svaret på. Kl. 13:18 Men nu kommer spørgsmålet: Agter ministeren at afskaffe den gratis adgang for befolkningen til at opleve udstillingerne på Nationalmu- Kulturministeren (Bertel Haarder): seet og Statens Museum for Kunst? Der var tale om næsten en fordobling på Statens Museum for Kunst, Kl. 13:14 og det skal absolut tages med i betragtning, for det gælder om, at så mange som muligt har adgang til museerne. Jeg vil bare ikke i dag Fjerde næstformand (Mette Bock): argumentere hverken for eller imod. Jeg har ikke taget stilling, men Kulturministeren. jeg håber, at jeg kan tage stilling i løbet af ret kort tid. Kl. 13:14 Når man får en henvendelse fra landets to største museer, som jeg tror det er, skal man jo ikke lige svare med et håndkantslag; så synes Kulturministeren (Bertel Haarder): jeg, man skal tænke grundigt over sagen. Den gratis adgang blev indført for 10 år siden, hvor det blev gratis at Kl. 13:18 gå på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Det blev ind- ført for at gøre det mere attraktivt at besøge de to museer. Det har Fjerde næstformand (Mette Bock): mange benyttet sig af, også rigtig mange turister i København, fordi Hr. Mogens Jensen. de naturligvis også vil se udstillingerne på de to statslige hovedmu- 6 Onsdag den 3. februar 2016 (S 571)

Kl. 13:18 Spm. nr. S 571 6) Til transport- og bygningsministeren af: Mogens Jensen (S): Rasmus Prehn (S) (medspørger: Erik Christensen (S)): Jeg betragter det som et tilsagn, og ellers må ministeren jo sige noget Deler ministeren holdningen om, at den nationale cykelpulje er afgø- andet, men et tilsagn om, at udsagnet er rigtigt, at den her gratis ad- rende for at fremme cyklismen i Danmark, som lokalpolitiske repræ- gang har medført en markant fremgang i gæsteantallet på National- sentanter fra fire forskellige kommuner skriver i et indlæg i netav- museet og Statens Museum for Kunst. Vi ved jo ikke helt noget om, isen Altinget den 28. januar? hvilke grupper det så er, altså om vi også oplever, at nogle fra svagere økonomisk stillede familier i højere grad besøger museerne. Det kunne være interessant at få svar på, men det tror jeg på er tilfældet. Skriftlig begrundelse I hvert tilfælde vil jeg spørge ministeren, om der ikke også kunne være den risiko ved at indføre betaling, at det i endnu højere grad vil Der henvises til debatindlægget »Kommuner: Det er tosset at skrotte afholde svagere økonomisk stillede familier fra at besøge museerne. cykelpuljen«. Kl. 13:19 Fjerde næstformand (Mette Bock): Fjerde næstformand (Mette Bock): Værsgo til hr. Rasmus Prehn. Kulturministeren. Kl. 13:21 Kl. 13:19 Rasmus Prehn (S): Kulturministeren (Bertel Haarder): Her kommer det en til gavn med lidt rettidig omhu, så man er her i Det er absolut et argument for gratis adgang, hvis det er af stor be- god tid. Det er jo to spørgsmål, der bliver sprunget over. Men jeg tydning for, at mennesker, der ellers ikke går så meget på museum, skal læse højt: kommer og tager deres børn med. Det er et vigtigt moment i sagen. Deler ministeren holdningen om, at den nationale cykelpulje er Kl. 13:20 afgørende for at fremme cyklismen i Danmark, som kommunalpoli- tiske repræsentanter fra fire forskellige kommuner skriver i et indlæg Fjerde næstformand (Mette Bock): i netavisen Altinget den 28. januar? Hr. Mogens Jensen. Kl. 13:22 Kl. 13:20 Fjerde næstformand (Mette Bock): Mogens Jensen (S): Ministeren. Jeg er jo glad for, at vi så sådan set er enige om, at det både har haft Kl. 13:22 en stor betydning og har betydning, at vi har fået så stort et publi- kumsantal både på Nationalmuseet og på Statens Museum for Kunst, Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): og det skal vi passe på ikke at ødelægge. Tak for spørgsmålet. Jamen jeg tror bestemt, at den nationale cykel- Det andet, jeg selvfølgelig er glad for, er, at der også er en fælles pulje har haft betydning for fremme af cyklismen i Danmark, og vi bekymring om, at vi giver alle mennesker i det her samfund en mu- har jo givet rigtig mange penge til fremme af cykling. I 2009 afsatte lighed for at besøge museerne, og at der derfor skal være et særligt vi den såkaldte cykelmilliard, som der har været stor interesse for, hensyn til de svagest stillede familier. Det leder mig så hen til og fra den pulje er der givet tilskud til mange gode projekter. I alt spørgsmålet om, om der så ikke også på den baggrund er rigtig me- 388 projekter har fået midler fra puljen. På nuværende tidspunkt er get bekymring hos kulturministeren i forhold til at skulle indføre en 160 af projekterne afsluttet, og der er altså over 200 projekter, der betaling igen. har fået støtte fra cykelpuljen, som stadig væk er i gang. Kl. 13:20 Med cykelpuljen har vi klart demonstreret, at vi hjælper med til at fremme cyklismen, men det er en fælles opgave. Størstedelen af Fjerde næstformand (Mette Bock): alle cykelture foregår på kommuneveje, og det betyder, at kommu- Kulturministeren. nerne også selv har en opgave at løse. Kl. 13:20 Som bekendt er vi i regeringen blevet mødt af den udfordring, at der er truffet beslutning om flere investeringer, end der er råderum Kulturministeren (Bertel Haarder): til, og vores opgave er derfor først og fremmest at få styr på den Nu er hr. Brian Mikkelsen her ikke, men det var jo hans hjertesag, samlede økonomi. Og med hensyn til cykelområdet vil jeg sige, at vi og jeg tror gerne, at han vil have, at jeg understreger, at det altså var jo ikke sidder på hænderne imens. en borgerlig regering, og at det var ham, der indførte den gratis en- Vejdirektoratet er således i gang med en evaluering af cykelpul- tré. Når jeg så ikke bare med det samme før jul har affejet anmod- jen, som skal samle værdifuld og brugbar viden om, hvad der virker ningen fra de to museer, er det selvfølgelig, fordi jeg også synes, at og hvor. Og når der på et tidspunkt igen er mulighed for at afsætte man skal lægge vægt på, hvad de to museer siger og ønsker, og de midler til fremme af cykling, vil vi således være bedre klædt på til at har jo ikke noget større ønske end ønsket om, at folk fra museums- få midlerne brugt rigtigt. fremmede miljøer kommer på museerne. Kl. 13:23 Kl. 13:21 Fjerde næstformand (Mette Bock): Fjerde næstformand (Mette Bock): Hr. Rasmus Prehn. Tak. Hermed er spørgsmålet færdigt. Kl. 13:23 De næste to spørgsmål var egentlig stillet af hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne, men jeg ser ikke hr. Bjarne Laustsen, så vi går Rasmus Prehn (S): videre til det næste spørgsmål, som er stillet af hr. Rasmus Prehn, Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for, at ministeren påpeger, at det Socialdemokraterne, som heldigvis er her. Det er stillet til transport- har givet et kæmpe resultat at have en cykelpulje, altså det, at der er og bygningsministeren. en statslig pulje, som kommunerne kan søge ind på, og som faktisk i Kl. 13:21 rigtig stort omfang får kommunerne til selv at sætte penge af til det Onsdag den 3. februar 2016 (S 564) 7 her område. For det bliver mere realistisk at realisere store cykelpro- Kl. 13:27 jekter, når der f.eks. er en fifty-fifty medfinansiering fra staten. Så det har haft en kæmpestor betydning, og rigtig spændende cykelpro- Fjerde næstformand (Mette Bock): jekter rundtomkring i landet er blevet realiseret på grund af den her Transportministeren. pulje. Kl. 13:27 Derfor er det jo også direkte tosset, at regeringen nu lægger an til at skrotte den. Vi ved, hvor vigtig cyklisme er i forhold til at bekæm- Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): pe trængsel på vejene, og hvor vigtigt det er i forhold til at undgå Men jeg vil sige til hr. Rasmus Prehn: Da vi afsatte penge i 2009, partikelforurening og udledning af drivhusgasser og andet. Og vi altså milliarden til cykler, skete det under en VK-regering. Hvis det ved, hvor vigtigt det er for sundheden at røre sig noget mere. Så jo ikke er at stå og drille lidt at sige, at det var den tidligere regering, mere vi cykler, jo bedre. der havde et højt ambitionsniveau, så ved jeg ikke, hvad det er. Jeg er også sikker på, at transportministeren har oplevet, at når vi Hr. Rasmus Prehn ved godt, at det var VK-regeringen, der lavede som danskere rejser rundt og besøger andre lande, opdager vi, at no- hele fundamentet for cykelpuljen – 1 mia. kr.! Og da jeg kom over get af det, andre lande lægger allermest mærke til ved Danmark, når nu her i juni, kunne jeg spørge mine embedsfolk: Hvor meget ligger det handler om transportpolitik, er, hvor gode vi er til at sætte cyklis- der så til udmøntning? Der ligger ikke mere. Den 25. maj udmøntede me på dagsordenen. Og der er det da underligt, at regeringen så ikke den tidligere regering de sidste penge, der var der. Så man har da ik- kan finde penge til at fortsætte den her høje ambition på cykelområ- ke efterladt sig nogen muligheder for at gå i gang. Nu skal vi igen til det. selv at bygge det op. Kl. 13:27 Det er jo ikke så længe side, at ministeren i nyhedsbrevet om sikker cykeltrafik – det, der hedder Cykelviden – sagde, at den statslige Fjerde næstformand (Mette Bock): cykelpulje er kommet for at blive. Det sagde ministeren. Men nu, Hr. Rasmus Prehn. hvor Venstre har indkasseret stemmerne ved valget den 18. juni og Kl. 13:27 har sat sig på regeringsbænkene, løber man fra sit løfte til danskerne, kommunerne og selvfølgelig til cyklisterne, som havde håbet på, at Rasmus Prehn (S): der også fremover ville være en visionær og ambitiøs investerings- Nu var vi jo fra Socialdemokratiets side med til at sætte de her penge plan for fremme af dansk cyklisme. af. Jeg tror nok, at det i høj grad var os, der trak i den retning, men Kl. 13:25 pyt nu være med det. Derudover har vi Socialdemokrater også lavet puljen til bedre og billigere kollektiv trafik, hvor der også har været Fjerde næstformand (Mette Bock): cykelmidler. Transportministeren. Men nu spørger jeg en gang til helt konkret: Vil ministeren være Kl. 13:25 med, når vi mødes i den grønne forligskreds her i eftermiddag, til at Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): finde penge til, at vi fortsat kan lave statslig medfinansiering på cyk- Nu må spørgeren virkelig ikke misforstå mig, når jeg siger, at det så- ler? Kl. 13:28 dan set er interessant at være til de her § 20-spørgsmål med hr. Ras- mus Prehn. For man kan være sikker på, at det er akkurat den samme Fjerde næstformand (Mette Bock): melodi, der bliver spillet hver gang. Transportministeren. Det fremstilles, som om regeringen har begået et løftebrud, og at Kl. 13:28 den tidligere regering var dygtig og visionær og gjorde det fanta- stisk. Og nu, ganske kort tid efter, at man overdrog regeringsmagten Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): til os, er alle ulykkerne væltet ned over Danmark. Jamen jeg synes, det er helt i orden, at hr. Rasmus Prehn spørger; det Men det er jo ikke sådan, det forholder sig, og det ved hr. Ras- har jeg respekt for. Og hr. Rasmus Prehn ved allerede nu, hvad jeg mus Prehn godt. I eftermiddag skal vi i øvrigt diskutere, hvad vi gør vil svare, nemlig at jeg arbejder sådan, at dem, jeg skal lave noget i fremtiden, så der får vi jo rig lejlighed til at drøfte det. sammen med, taler jeg først med, inden jeg går ud i offentligheden Kl. 13:26 og fortæller, hvad jeg kunne tænke mig. Så hr. Rasmus Prehn må gerne spørge videre, men vi kommer det Fjerde næstformand (Mette Bock): ikke tættere. Det afgør jeg i eftermiddag, når jeg mødes med ordfø- Hr. Rasmus Prehn. reren. Så kan vi sidde ved bordet og snakke helt fortroligt med hi- Kl. 13:26 nanden. Kl. 13:28 Rasmus Prehn (S): Jeg kan ikke lade være med at være en smule smigret over, at det nu Fjerde næstformand (Mette Bock): er begyndt at dæmre for ministeren, at den er helt gal med den nye Tak for det. regering, altså at der er for mange løfter, man er løbet fra, og at den Nu tror jeg ikke, at formanden kan uddele næser, men formanden tidligere regering var mere ambitiøs. Det er jeg glad for at ministeren kan uddele reprimander, når spørgerne kommer for sent. Men fordi også kan repetere her. Så bliver det jo endnu mere interessant at vi er i godt humør i dag, får hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokrater- komme i spørgetiden, når man kan få en minister til at indrømme, ne, lov til at stille spørgsmål til transportministeren. Men den går ik- hvor galt det er fat. Men nu skal vi ikke bruge tiden på at drille hi- ke næste gang. nanden; det får vi ikke så meget ud af. Lad os tale sammen – og vi Kl. 13:28 skal jo mødes i eftermiddag. Er det sådan, at ministeren er interesseret i sammen med os So- Spm. nr. S 564 cialdemokrater at lave en fortsættelse af den her pulje eller at lave en 4) Til transport- og bygningsministeren af: ny pulje på cykelområdet, så vi kan fortsætte den ambitiøse linje for Bjarne Laustsen (S): dansk cykelpolitik? 8 Onsdag den 3. februar 2016 (S 564)

Gør de nye trafiktal på de nordjyske motorveje indtryk på ministe- ud fra, at ministeren som en af sine første handlinger gerne vil være ren, således at han og regeringen vil afsætte midler til en ny, tredje, med til at klippe snoren, så nu, hvor vi er enige om alt det der, og der vestlig Limfjordsforbindelse? er fuldstændig opbakning lokalt, hvorfor er det så, at det her ikke kan lade sig gøre? Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 13:31 Værsgo. Kl. 13:28 Fjerde næstformand (Mette Bock): Transport- og bygningsministeren. Bjarne Laustsen (S): Kl. 13:31 Tak, fru formand. Tak for venligheden, og tak til ministeren for at det kan lade sig gøre. Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): Det, jeg gerne vil spørge transport- og bygningsministeren om, Nu er det sådan, at det jo ikke er ministeren, der stiller spørgsmålet, er, om de nye trafiktal på de nordjyske motorveje gør indtryk på mi- men det ville være berettiget at stille spørgsmålet til hr. Bjarne nisteren, således at han og regeringen vil afsætte midler til en ny, Laustsen, for han må jo om nogen vide, hvad det er, man har lavet i tredje, vestlig Limfjordsforbindelse. al den lange tid. Det vil jeg slet ikke gå ind på nu. Jeg vil kun sige, at Kl. 13:29 sagen jo er den, at det projekt, vi taler om her, er så stor en investe- ringsudfordring, at alle godt ved, at det her ikke drejer sig om, hvor- Fjerde næstformand (Mette Bock): vidt man er tilhænger af, at det skal gennemføres, det drejer sig ikke Transport- og bygningsministeren. om, hvorvidt man kan sige, om det kan have nogle gode effekter, for Kl. 13:29 det ved alle, det drejer sig om, at investeringsudfordringen er så stor, at der lige nu ikke er plads til den, og det ved alle godt. Det var der Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): ikke før valget, og det er heller ikke efter valget. Tak for det og tak for spørgsmålet. Ja, som spørgeren har noteret, Kl. 13:32 har jeg også noteret trafikstigningen på det nordjyske motorvejsnet, og jeg er fuldt ud opmærksom på det store lokale ønske om at binde Fjerde næstformand (Mette Bock): Nordjylland tættere sammen på tværs af Limfjorden. Det ønske har Hr. Bjarne Laustsen. vi jo også. Kl. 13:32 I oktober besøgte jeg Aalborg, hvor jeg havde lejlighed til at se infrastrukturprojekter i området og drøfte fremtiden med forskellige Bjarne Laustsen (S): lokalpolitikere, og de talte meget varmt for en tredje Limfjordsfor- Næh, men ministeren har rigtig mange partifæller, der har harceleret bindelse. Som bekendt ligger de offentlige investeringer aktuelt væ- over, at den tidligere S-regering ikke gjorde noget. Men den gjorde sentlig højere, end der er økonomisk råderum til, og derfor skal der trods alt det, at den fik lavet en linjeføring, hvor der så ikke var dis- jo i de kommende år prioriteres benhårdt mellem de mange gode in- kussion om, hvor linjen skulle gå henne. For det har der også været frastrukturprojekter, der er undersøgt rundtomkring i landet. Jeg har mange diskussioner om, og det har Venstre også bidraget til. Nu er nu her, som jeg lige sagde ved det sidste spørgsmål, senere i dag et den situation afklaret, og nu drejer det sig om at få det her priorite- møde med partierne i den grønne forligskreds om en status for den ret. Og derfor spørger jeg igen: Hvis nu ministeren kan finde nogle rullende planlægning i regi af Infrastrukturfonden, hvor jeg bl.a. vil penge – og der skal nok blive fundet penge til skattelettelser og for- få lejlighed til at orientere om de aktuelle investeringsudfordringer. skellige andre ting, det skal der nok – altså satte sig igennem over Kl. 13:30 for finansministeren og kunne få nogle penge, hvor ligger den her nordjyske forbindelse så på ministerens prioriteringsliste? Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 13:33 Hr. Bjarne Laustsen. Kl. 13:30 Fjerde næstformand (Mette Bock): Tak. Transport- og bygningsministeren. Bjarne Laustsen (S): Kl. 13:33 Tak. Vi har jo lavet det her sammen. Vi har lavet linjeføringen sammen, og ministeren har jo sagt, at det nu bare er et spørgsmål om at Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): få det prioriteret og finde penge til det og så finde ud af, hvordan en Jeg er enig i, at den tidligere regering brugte mange penge, men det anlægslov kan laves. Det er jo det, der er interessant. Jeg hørte jo mi- var bare ikke noget, man ville bruge på Limfjordsforbindelsen. Det nisteren sige i forbindelse med, at man aflyste letbanen i Aalborg, at er rigtigt, at den brugte mange penge – men ikke på Limfjordsforbin- der var meget mere ræson i at lave en tredje Limfjordsforbindelse. delsen. Det var aldrig nogen sinde noget, som SR-regeringen vurde- Når nu ministeren og ministerens parti var meget optaget af at få rede højt. Og jeg deler fuldstændig spørgerens holdning om, at det fastlagt linjeføringen, hvor ligger prioriteringen så henne her? Hvor- skal man da gøre. Man skal da sørge for, at sådan nogle projekter når ser ministeren for sig, at det her projekt kan blive virkelighed? kan få en mulighed for at blive fremmet. Men det kræver bare, at Man har jo udnyttet den kapacitet, især i forbindelse med fjord- man kan finde pengene til det. Og derfor vil jeg sige til hr. Bjarne krydsningen, ved at lave ekstra spor osv., så der er ikke rigtig flere Laustsen: Jeg synes da bestemt, at vi i eftermiddag – dem, der mødes muligheder for at udbygge kapaciteten i Limfjordstunnellen. Derfor derovre – skal diskutere, når der engang kommer penge igen, hvor er det jo, som både samtlige byråd, som regionsråd og som arbejds- den så skal ligge henne. Og jeg synes, vi skal have en debat om Lim- givere og lønmodtagere har peget på, en fælles samlet løsning. Det fjordsforbindelsen. har jo stor betydning både for bosætningen og for virksomhederne i Kl. 13:33 Vendsyssel, at man kan komme frem og tilbage på hovedfærdselså- rerne, som er statens ansvar. Det, man derfor har fundet ud af, er, at Fjerde næstformand (Mette Bock): det, der giver den bedste aflastning af hovedvej E45, er en ny vestlig Hr. Bjarne Laustsen. forbindelse over Egholm. Nu, hvor vi er enige om det, hvornår foreligger prioriteringen så, således at ministeren kan gå i gang? Jeg går Onsdag den 3. februar 2016 (S 565) 9

Kl. 13:33 taling ikke som en del af forudsætningerne for en tredje Limfjords- forbindelse, og vi ved, at modellen vil have nogle udfordringer. Der Bjarne Laustsen (S): vil være fordele, og der vil også være nogle ulemper, fordi bilisterne Det var lige nøjagtig det, jeg gerne ville spørge ministeren om. Når f.eks. stadig har et gratis alternativ til rådighed, når de ønsker at ministerens parti lokalt, herinde på Borgen og forskellige andre ste- krydse Limfjorden. Jeg er åben over for, at vi prøver at se nærmere der har sagt – og det har man også i regionsråd og blandt arbejdsgi- på forslaget, og jeg udelukker ikke nogen model på forhånd. vere – at det her er meget vigtigt, så er det jo rart at høre ministeren, Kl. 13:35 der har ansvaret på området, forholde sig til, hvor det ligger henne på en prioriteringsliste. Hvornår kommer det? Der er andre projek- Fjerde næstformand (Mette Bock): ter, der også skal være der. Hr. Bjarne Laustsen. Så er jeg jo slet ikke enig med ministeren i, at den tidligere SR- Kl. 13:35 regering intet foretog sig. De fik lavet linjeføringen. Det har været diskuteret i 30-40 år, hvor en ny forbindelse skulle gå henne – det Bjarne Laustsen (S): ene, det andet eller det tredje sted? Det er afklaret nu. Vi er fælles Tak. Jeg hører svaret. Jeg kender de nordjyske vælgere godt nok til om det her. Det, det drejer sig om, er at finde pengene, og derfor vil at vide, hvad de blev lovet før valget, hvis de stemte på Venstre, jeg selvfølgelig gerne høre: Hvis nu ministeren kommer til penge, er nemlig en ny, tredje, vestlig Limfjordsforbindelse. Det var medlem- det så en førsteprioritet, eller er det en andenprioritet? mer, gode nordjyske kollegaer, der i dag sidder i regeringen, der Kl. 13:34 havde det ønske. Så er det mærkeligt, at der lige pludselig kommer to ting på banen. Den ene er, at nu skal nordjyderne lige pludselig til Fjerde næstformand (Mette Bock): at betale for noget, som man alle andre steder i Danmark får gratis. Tak. Transport- og bygningsministeren. Den anden er, at staten i forhold til nogle Venstrefolk vil smyge sig Kl. 13:34 udenom ved at sige, at vi også skal kigge på OPP-projekter. Jeg vil da godt høre ministerens holdning til det, for det er jo helt Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): essentielt, hvordan man finansierer broprojekter i Danmark. Skal Jamen jeg har stor respekt for, at hr. Bjarne Laustsen stiller spørgs- man lige pludselig til at hente penge ind ved at hive dem fra bilister- målet, men jeg må bare sige, at vi ikke kommer det tættere. Jeg ar- ne, altså ved at folk, der skal erhverve sig en indtægt ved at køre på bejder nu engang på den måde, at først deler jeg mine overvejelser arbejde, skal have en brugerbetaling oveni, samt ved at påføre er- med dem, jeg skal gennemføre noget sammen med, og bagefter hvervslivet ekstra udgifter, for at de kan køre på de jyske veje? Er kommer vi til offentligheden. Det kan nogle være irriteret over, fordi det det, ministeren vil? det kunne være lidt hyggeligere, at vi fik det gjort på en anden måde, Kl. 13:36 men det sker altså ikke. Så i eftermiddag vil jeg tale med mine kollegaer, altså de forskellige partiers transportordførere, og der får vi rig Fjerde næstformand (Mette Bock): lejlighed til at diskutere, hvordan man ser på sagen. Transport- og bygningsministeren. Kl. 13:34 Kl. 13:37

Fjerde næstformand (Mette Bock): Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): Tak for det. Jamen hvorfor gennemførte spørgerens parti, da de sad i regering, at Det næste spørgsmål er også af hr. Bjarne Laustsen, Socialdemo- borgerne skulle betale for at komme over Kronprinsesse Marys Bro kraterne, til transport- og bygningsministeren. over Roskilde Fjord? Hvis spørgeren er så fuldstændig modstander Kl. 13:35 af brugerbetaling, hvorfor gjorde man det så, da det var i Nordsjæl- land? Der havde man da ingen problemer med at gøre det. Spm. nr. S 565 Kl. 13:37 5) Til transport- og bygningsministeren af: Bjarne Laustsen (S): Fjerde næstformand (Mette Bock): Er ministeren enig i at indføre brugerbetaling på en ny, tredje, vest- Hr. Bjarne Laustsen. lig Limfjordsforbindelse? Kl. 13:37

Fjerde næstformand (Mette Bock): Bjarne Laustsen (S): Værsgo. Nu er systemet i Folketinget jo sådan, at det er spørgeren, der kan Kl. 13:35 spørge ministeren, og så går man ud fra, man får et svar. Hvis ministeren vil svare ved at stille et nyt spørgsmål, er det selvfølgelig fint Bjarne Laustsen (S): nok, men det bliver vi ikke klogere af. Tak, fru formand. Spørgsmålet er ret enkelt: Er ministeren enig i at Sagen er den, som ministeren også sagde, at det vil give nogle indføre brugerbetaling på en ny, tredje, vestlig Limfjordsforbindel- problemer at indføre brugerbetaling, fordi der så er nogle veje, hvor se? der er betaling, og andre, hvor der ikke er, og det er det, jeg gerne vil Kl. 13:35 have en snak med ministeren om. For når der er en partifælle til ministeren, der går ud og siger: Lad os da få det her i gang, lad os ind- Fjerde næstformand (Mette Bock): føre brugerbetaling, så har det sikkert nogle konsekvenser. Jeg vil Transport- og bygningsministeren. gerne høre ministerens holdning til det. Går ministeren ind for at Kl. 13:35 indføre brugerbetaling, og kan det finansieres via OPP-projekter? Kl. 13:38 Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): Tak for spørgsmålet. Jeg synes ikke, at man på forhånd skal afvise Fjerde næstformand (Mette Bock): bestemte former for finansiering. Men skal vi indføre brugerbetaling Transport- og bygningsministeren. på en eventuel tredje Limfjordsforbindelse, skal vi også vide, hvilke konsekvenser det vil have. På nuværende tidspunkt indgår brugerbe- 10 Onsdag den 3. februar 2016 (S 553)

Kl. 13:38 mokraternes fælles ønske om at skabe økonomisk udvikling, aktivitet og arbejdspladser i Danmarks landdistrikter? Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): Ja, præcis som ved forbindelsen over Roskilde Fjord, hvor det med Fjerde næstformand (Mette Bock): Kronprinsesse Marys Bro bliver indført, at man skal betale. Og der Værsgo. er jo også en bro, som man kan køre gratis over. Kl. 13:40 Altså, jeg er bare nødt til sige til spørgeren, at vi kommer til at diskutere det her på en anden måde, end vi gør hernede. Jeg respek- Kasper Roug (S): terer og accepterer fuldstændig, at sådan kan det godt være. Men vi Tak, formand. Jeg læser spørgsmålet op: Hvordan mener ministeren kommer det bare ikke tættere, for skal vi ind at diskutere det her, at regeringens reduktion af LAG-midlerne med en tredjedel i 2017 skal vi sidde over for hinanden og prøve at lave modeller. Det er harmonerer med regeringens og Socialdemokraternes fælles ønske nemlig ikke bare lige at gå til det her. Jeg har sagt, at der er udfor- om at skabe økonomisk udvikling, aktivitet og arbejdspladser i Dan- dringer ved at lave sådan en model, men det er da ikke det samme, marks landdistrikter? som at jeg vil afvise den. Kl. 13:40 Kl. 13:38 Fjerde næstformand (Mette Bock): Fjerde næstformand (Mette Bock): Erhvervs- og vækstministeren. Hr. Bjarne Laustsen. Kl. 13:40 Kl. 13:38 Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen): Bjarne Laustsen (S): Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at jeg faktisk ikke ved, om So- På hvilket tidspunkt har partiet Venstre sagt til de nordjyske vælge- cialdemokratiet deler ønsket om at skabe vækst og udvikling i vores re, at på den forbindelse, som man har arbejdet så meget for, skal der landdistrikter. Det er bekendt, også for spørgeren, at den tidligere være brugerbetaling? Jeg erindrer ikke en eneste gang, hvor man har minister for landdistrikter, Carsten Hansen, ikke var kendt som en, talt om, at forudsætningen for at få en ny, tredje, vestlig Limfjords- som skabte særlig meget udvikling i vores landdistrikter. Men det forbindelse er, at der skal indføres brugerbetaling. Det er et eklatant må jo stå for Socialdemokratiets egen regning. Jeg noterer mig nu, at løftebrud, hvis ikke ministeren i dag kan afvise, at det kommer til at Socialdemokratiet er optaget af, at der skal skabes udvikling i vores ske, og kan sige, at vi skal have en ny, tredje, vestlig Limfjordsfor- landdistrikter. Det synes jeg man skal kvittere for. bindelse, men at det skal være uden brugerbetaling. Er ministeren ik- Men lad mig minde om, at regeringen den 23. november præsen- ke enig i det? terede udspillet »Vækst og udvikling i hele Danmark« med langt Kl. 13:39 over 100 initiativer. I det oplæg har vi jo også sagt, at vi forventer, at initiativerne varigt vil kunne løfte BNP strukturelt med op mod 2,5 Fjerde næstformand (Mette Bock): mia. kr., og i forlængelse af den her strategi er vi så også i de her Transport- og bygningsministeren. uger i gang med at udmønte de 150 mio. kr., som bliver afsat i for- Kl. 13:39 bindelse med finansloven for 2016. Når man så ser på, hvad der betyder noget i vores landdistrikt- Transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt): skommuner, må man sige, at landbrug og fødevareproduktion er helt Jeg forstår slet ikke, hvor spørgeren får sine oplysninger fra. Jeg står afgørende for at opretholde beskæftigelsen i vores landdistrikter. I her og siger, at det ikke i dag indgår i projektet. Jeg står her og siger, over 25 kommuner i landdistrikterne er der mere end 15 pct. af de at jeg ikke i dag mener, at man skal gøre det. Men så tillader jeg mig beskæftigede, som er ansat i det, man kan definere som fødevare- at sige – hvad jeg normalt ville blive rost for, hr. Bjarne Laustsen, klyngen. Derfor kan man sige, at hvis det går skidt for landbrugs- og hvis det bare var en sag, der ikke var fra Nordjylland – at man kunne fødevareerhvervet, har det en helt direkte konsekvens, både for de prøve at kigge på sagen og overveje, hvordan man kunne gøre det, se mennesker, der bor og arbejder i vores landdistrikter, og ikke mindst på nogle modeller og sådan noget. Det er sådan set bare det, jeg si- også for den investeringslyst, der vil være til stede. ger, og det synes jeg i grunden man skylder de mennesker, der er Vi har nu lavet en landbrugsaftale. Desværre var det en land- deroppe. brugsaftale, som Socialdemokratiet ikke kunne være med til at støt- Men altså, jeg har udtrykkeligt sagt, hvad jeg mener om den sag, te, men det er jo en aftale, der tager afsæt i, at landbruget skal tjene men også, at jeg er villig til at se på forskellige modeller. For når noget mere, at det skal have en større indtjening, og at man ikke man ikke har et flertal, er det nok klogt at kigge på det sammen med mindst også skal lave nogle mere fornuftige reguleringer, sådan at nogen. landbruget og dermed også vores fødevareproduktion bliver mere Kl. 13:39 konkurrencedygtig. Så derfor hænger det rigtig, rigtig fint sammen, at vi prioriterer et vigtigt erhverv, som jo er omdrejningspunktet for Fjerde næstformand (Mette Bock): at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, og derfor kan jeg også Tak for det. Så er der ikke flere spørgsmål til transport- og bygnings- fuldt ud stå inde for, at vi har lavet en nedprioritering af LAG-mid- ministeren. lerne til fordel for at skabe miljøtiltag for landbruget. Den næste minister, der er spørgsmål til, er erhvervs- og vækst- Kl. 13:42 ministeren, og det første spørgsmål er af hr. Kasper Roug, Socialde- mokraterne. Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 13:40 Hr. Kasper Roug. Kl. 13:42 Spm. nr. S 553 7) Til erhvervs- og vækstministeren af: Kasper Roug (S): Kasper Roug (S): Tak til ministeren. Det er jo fint, at man har foretaget de prioriterin- Hvordan mener ministeren, at regeringens reduktion af LAG-midler- ger. Det er klart, at det, ministeren er sat i verden for, simpelt hen er ne med en tredjedel i 2017 harmonerer med regeringens og Socialde- at prioritere. Bare lige for at sige det kort er Socialdemokraterne Onsdag den 3. februar 2016 (S 549) 11 selvfølgelig meget interesserede i, at der også skal ske en udvikling For mig er det afgørende, at man giver nogle udviklingsmulighe- inden for erhverv i landdistrikterne. Det er noget, der ligger os meget der, og det er det, jeg synes landdistrikterne har behov for. Det note- på sinde; det er klart, og så skulle det gerne være på plads. rer jeg mig også at den tidligere regering ikke var optaget af. Det Men i forhold til LAG-midlerne, der bliver reduceret med en skal ikke komme spørgeren til last, for det var jo ikke spørgerens tredjedel, tænker jeg bare lidt, at der vel ikke er nogen tvivl om, at skyld, da han ikke sad i Folketinget på det tidspunkt. Men jeg har der over de sidste år er gennemført mange små gode initiativer, som den opfattelse, at vi bliver nødt til at tage et opgør med det, som har har stor indflydelse på lokalområderne. Der er f.eks. sådan nogle været problemet under den tidligere regering, nemlig at der ikke har små ting som innovativ cykelturisme og opbygning af lokalråd, som været en politisk prioritet, når det handler om at styrke de erhvervs- fremmer et lokalt demokrati, og eventuelt også et værested for unge. klynger, der ligger i vores landdistrikter. Det har vi gjort, og vi har Der er også projekter, som indebærer direkte erhvervsstøtte til et lo- også gjort det i forhold til nogle af de andre erhvervsklynger, der be- kalområde, f.eks. Sakskøbing. Mener ministeren, at landbruget er tyder noget i vores landdistrikter, f.eks. traditionel industriprodukti- vigtigere end lokale aktiviteter, som faktisk er med til at fremme det on, hvor vi bl.a. har sænket NOx-afgiften. lokale demokrati og det lokale erhvervsliv? Kl. 13:46 Kl. 13:43 Fjerde næstformand (Mette Bock): Fjerde næstformand (Mette Bock): Hr. Kasper Roug. Erhvervs- og vækstministeren. Kl. 13:46 Kl. 13:43 Kasper Roug (S): Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen): Jamen jeg vil nok sige, at jeg ikke rigtig synes, at ministeren svarer Jeg er som minister meget optaget af at skabe nogle bedre vækstmu- på her. Ministeren har jo haft travlt med hele tiden at fortælle om, ligheder i hele Danmark. Det hænger jo så også sammen med, at hvad den tidligere regering gjorde. Og nu må vi jo håbe på, at mini- hvis der for alvor skal ske en udvikling i nogle af vores landdistrik- steren ser fremad, og det gør han vel også, når man laver et budget ter, så skal vi have skabt nogle flere arbejdspladser, og vi skal have for det her, hvor han reducerer LAG-midlerne med en tredjedel. skabt en større tiltro til, at der også er udviklingsmuligheder. Derfor LAG-formand Carsten Petersen udtaler faktisk, at det er en katastro- har vi jo præsenteret en lang række tiltag, som giver mulighed for fe med sådan en reduktion – det er en tredjedel, og det er en stor re- det. Vi har præsenteret et forslag til en ny og moderniseret planlov, duktion, må man sige – men gør det slet ikke indtryk på erhvervs- og som giver kommunerne nogle bedre muligheder. Det håber jeg at vi vækstministeren, at sådan en kraftig reduktion vil have store konse- kan få bred opbakning til. Der håber jeg også Socialdemokratiet er kvenser for mange af de her gode tiltag, der er ude i lokalområder- enig med regeringen. ne? Derudover kan jeg sige, at det her ikke er et spørgsmål om enten- Kl. 13:46 eller, men at det er både-og. Der vil også i fremtiden være LAG- midler, og det er ikke, fordi jeg har noget at kritisere LAG-midlerne Fjerde næstformand (Mette Bock): for, men i en situation, hvor vi skal prioritere, har vi altså valgt at Tak. Erhvervs- og vækstministeren. tage nogle af LAG-midlerne og bruge dem til landbruget, fordi land- Kl. 13:46 bruget er så vigtig en katalysator for udvikling i vores landdistrikter. Det kan man være enig eller uenig i. Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen): Kl. 13:44 Tak for det. Det gør altid indtryk på mig, når man laver om på støtte- ordninger. Man kan jo ikke lave omprioriteringer, uden at det går ud Fjerde næstformand (Mette Bock): over nogen. Det siger sig selv. Jeg gør det her med åbne øjne, og jeg Hr. Kasper Roug. gør det, fordi jeg har en politisk dagsorden om, at jeg vil udvikle vo- Kl. 13:44 res landdistrikter og give dem bedre mulighed for at drive erhverv, ikke mindst for at styrke de erhvervsklynger, der ligger i vores land- Kasper Roug (S): distrikter, og det synes jeg er en rigtig, rigtig god politisk platform at Det er sådan set fint nok. Det er kun fint nok, at regeringen gerne vil have. Den kan man være enig i eller ej, og her er vi så uenige. have, at der skal være flere arbejdspladser. Men der er så noget, der Socialdemokratiet ønsker ikke at gøre noget for landbruget, og undrer mig lidt. Landdistriktsministeriet lavede f.eks. en rapport i det er jo fair nok; der mener man at det er LAG-midlerne der skal 2014, og de konkluderede, at der over de sidste 4 år blev skabt ca. redde landdistrikterne. Til det siger jeg bare: Det er en politik, som 1.000 arbejdspladser ved hjælp af de her LAG-midler, og så tænker jeg er uenig i. jeg lidt, at ministeren vel godt kan se, at de få kroner, der blev brugt Kl. 13:47 på LAG-midlerne, dvs. 30 mio. kr. ekstra, vel er givet meget bedre ud i forhold til LAG-midler, end det er at give 30 mio. kr. til land- Fjerde næstformand (Mette Bock): bruget, som allerede nu modtager langt over 1 mia. kr. i støtte. Tak for det. Så er der ikke flere spørgsmål til erhvervs- og vækstmi- Kl. 13:45 nisteren. Det næste spørgsmål er til justitsministeren, og det er stillet af Fjerde næstformand (Mette Bock): Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, og der er en medspørger, og det Erhvervs- og vækstministeren. er Pernille Skipper, Enhedslisten. Kl. 13:45 Kl. 13:47

Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen): Spm. nr. S 549 Jeg tror nødvendigvis ikke vi skal gå ind i en diskussion om, hvor 8) Til justitsministeren af: meget landbruget modtager i støtte. Det tror jeg man kan få forskelli- Nikolaj Villumsen (EL) (medspørger: Pernille Skipper (EL)): ge tal for, men hvis man ser på EU-støtten, vil det da i hvert fald væ- Hvis den danske stat har stillet luftrum eller hjælpemidler til rådig- re et betragteligt beløb med over 1 mia. kr. Men lad nu det være. hed for den amerikanske stat i forbindelse med dennes ønske om at anholde Edward Snowden, hvad mener ministeren så om dette? 12 Onsdag den 3. februar 2016 (S 549)

Fjerde næstformand (Mette Bock): Så ja eller nej, var det sådan, at den daværende justitsminister Værsgo. gav tilladelse til, at fangeflyet kunne lande i lufthavnen i Kastrup? Kl. 13:47 Kl. 13:49

Nikolaj Villumsen (EL): Fjerde næstformand (Mette Bock): Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvis den danske stat har stillet luf- Justitsministeren. trum eller hjælpemidler til rådighed for den amerikanske stat i for- Kl. 13:49 bindelse med dennes ønske om at anholde Edward Snowden, hvad mener ministeren så om dette? Justitsministeren (Søren Pind): Kl. 13:47 Jeg ved ikke, om spørgeren blander landingstilladelse sammen med spørgsmålet om udleveringstilladelse. Og det, jeg kan sige om udle- Fjerde næstformand (Mette Bock): vering af Snowden, er, at jeg jo tidligere over for Folketingets Rets- Justitsministeren. udvalg i min besvarelse af 9. december 2015, spørgsmål nr. 69, si- Kl. 13:47 ger, at Justitsministeriet i almindelighed ikke oplyser om, hvorvidt Danmark i konkrete tilfælde har modtaget en udleveringsbegæring Justitsministeren (Søren Pind): fra et andet land. Det skyldes bl.a. et generelt hensyn til vores uden- Så længe det sker inden for gældende regler, mener jeg helt generelt, landske samarbejdspartnere og deres efterforskning af strafbare for- at det er glimrende, at vi samarbejder med og bistår udenlandske hold. myndigheder i sager om retsforfølgelse af personer, der er sigtet for I forhold til landingstilladelse eller ej må jeg igen henholde mig at have begået lovovertrædelser. til, at det spørgsmål altså hører under Transportministeriet. Kl. 13:48 Kl. 13:50

Fjerde næstformand (Mette Bock): Fjerde næstformand (Mette Bock): Hr. Nikolaj Villumsen. Så er det medspørgeren fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Kl. 13:48 Kl. 13:50

Nikolaj Villumsen (EL): Pernille Skipper (EL): Man kan mene forskellige ting om Edward Snowden, og det ved jeg Tak. Det, der er det interessante her, er jo, om de danske myndighe- også at justitsministeren har, men jeg synes, at det, der er det store der med en dansk minister i spidsen har givet tilladelse til, at ameri- problem i den her debat, er, at vi ikke kan få fakta frem. Vi ved, at kanerne kunne bruge dansk luftrum til at jagte Edward Snowden, og der har været et amerikansk fangefly i lufthavnen i Kastrup tilbage i hvorvidt det er noget, man sanktionerer fra danske myndigheders si- slutningen af juni 2013. Vi ved, at Naviair havde givet tilladelse til, de. Grunden til, at det er interessant, er jo, at der er forskellige hold- at det her fly kunne lande. Vi ved, at det er sådan, at hvis et ameri- ninger til, hvad Edward Snowden er, om han er en whistleblower el- kansk fangefly skal lande i en dansk lufthavn eller overflyve dansk ler en forbryder – for nu at sige det, som det er. Og når vi ikke kan få luftrum, er det justitsministeren, der skal give tilladelsen. Ligeledes at vide, om den danske stat har givet tilladelse til, at amerikanerne ved vi, at det er sådan, at de amerikanske myndigheder havde kon- bruger dansk luftrum m.v. til at jagte ham, så kan vi heller ikke få en taktet både Danmark, Finland, Norge og Sverige for at få pågrebet demokratisk debat om, hvordan Danmark skal positionere sig i den Snowden, såfremt han skulle flyve fra Moskva til et af de nordiske diskussion. lande. Så det, jeg godt kunne tænke mig at justitsministeren ville svare Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre fra justitsministe- på, kunne være, om justitsministeren selv har truffet nogle beslutnin- ren: Var det sådan, at den daværende justitsminister på det her tids- ger, som støtter amerikanerne i at forsøge at fange Edward Snowden, punkt gav tilladelse til, at det amerikanske fangefly kunne lande i og hvad han selv ville gøre, hvis han blev spurgt om tilladelse til, at Kastrup? en amerikansk fangetransport kunne bruge dansk luftrum til at jagte Kl. 13:49 Edward Snowden. Kl. 13:52 Fjerde næstformand (Mette Bock): Justitsministeren. Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 13:49 Justitsministeren. Kl. 13:52 Justitsministeren (Søren Pind): Spørgsmålet om, hvorvidt regeringsfly fra andre lande må lande i Justitsministeren (Søren Pind): Danmark eller overflyve dansk luftrum, hører under transport- og Det var lidt mange spørgsmål og også en række hypotetiske spørgs- bygningsministeren. Jeg vil blot gentage, at så længe gældende reg- mål på en gang. Men det, jeg i hvert fald kan sige, er, at i forhold til ler på området er overholdt, har jeg det fint med det. en udlevering – hvis det er det, man taler om, og hvordan jeg ville Kl. 13:49 stille mig til et sådant spørgsmål – så er det et hypotetisk spørgsmål, al den stund at Edward Snowden, så vidt jeg ved, opholder sig i Rus- Fjerde næstformand (Mette Bock): land, hvor han har fået midlertidig politisk asyl. Og hvad man konk- Hr. Nikolaj Villumsen. ret ville gøre i forhold til de amerikanske myndigheder, ifald at han Kl. 13:49 opholdt sig i Danmark, ville være noget, som skulle behandles efter reglerne i udleveringsloven. Nikolaj Villumsen (EL): Skulle Snowden en dag befinde sig på dansk territorium, ja, så vil Jamen nu er sagen jo ret ganske rigtigt den, at det er under transport- det afhænge af, om betingelserne for udlevering er opfyldt eller ej, ministerens ressort i forhold til en landingstilladelse – den ved vi er og det vil bero på en konkret vurdering. At redegøre nærmere for de givet af Naviair – men vi ved også, at det er sådan, at det er justits- regler tror jeg nu ligger uden for spørgeinstituttet. ministeren, der skal godkende det, såfremt der er tale om en fangetransport. Det har der jo været i det tilfælde; det peger alting på. Onsdag den 3. februar 2016 (S 501) 13

I forhold til min opfattelse af, hvad Snowden er eller ikke er, er Den 3. februar 2016 afgav jeg en mundtlig besvarelse af spørgsmål det jo sådan set mit hverv som justitsminister uvedkommende. Det, nr. S 549, som er stillet af Nikolaj Villumsen (EL) og Pernille Skip- jeg kan sige om det, er, at jeg udmærket kan forstå, at de danske per (EL). Spørgsmålet har følgende ordlyd: myndigheder ønsker at retsforfølge Snowden og få prøvet sagen ved en domstol, f.eks. i forhold til forræderi eller andre lignende sager, ”Hvis den danske stat har stillet luftrum eller andre hjælpemidler til for det vil jo en gang for alle definere, hvad vedkommende er. rådighed for den amerikanske stat i forbindelse med dennes ønske Kl. 13:53 om at anholde Edward Snowden, hvad mener ministeren så om dette?” Fjerde næstformand (Mette Bock): Fru Pernille Skipper. Under debatten oplyste jeg, at jeg har forstået, at myndigheder under Kl. 13:53 Transportministeriet havde givet tilladelse til, at et amerikansk regerings-fly kunne lande i Københavns Lufthavn, og at det kunne Pernille Skipper (EL): overflyve dansk luftrum. Jeg oplyste i samme forbindelse, at jeg ikke Det kan godt være, at justitsministeren mener, at det er hypotetiske var bekendt med formålet med det pågældende flys tilstedeværelse. spørgsmål og dermed noget, der er uinteressant at svare på. Man kan også spørge konkret til, hvad det er, der er sket, altså om det danske Jeg må konstatere, at min besvarelse ikke var dækkende på dette Justitsministerium med den daværende justitsminister i spidsen gav punkt. Jeg er således efterfølgende blevet opmærksom på, at det af tilladelse til, at en fangetransport kunne være i Danmark i forsøget baggrundsmaterialet til besvarelse af spørgsmålet fremgår, at formå- på at fange Edward Snowden, altså om man har assisteret amerika- let med flyets tilstedeværelse i Københavns Lufthavn angiveligt har nerne i at fange Edward Snowden. Og det spørgsmål kunne ministe- været at have mulighed for at kunne transportere Edward Snowden ren jo så svare på, og dermed kunne han også åbne op for en demo- til USA, såfremt han måtte blive udleveret fra Rusland eller et andet kratisk debat af, om det er i orden, og om det er noget, vi burde gøre land. fra dansk side. Kl. 13:54 Sædvanligvis er oplysninger af denne karakter fortrolige af hensyn til Danmarks forhold til fremmede stater. Henset til det indtryk, som Fjerde næstformand (Mette Bock): min besvarelse i går efterlod, finder jeg det imidlertid rigtigst at un- Tak. Justitsministeren. derrette Folketinget herom. De amerikanske myndigheder er des- Kl. 13:54 uden blevet orienteret.

Justitsministeren (Søren Pind): Sign.: Søren Pind/Johan Kristian Legarth«] Altså, det, jeg har forstået, er, at der i forhold til den konkrete sag er Kl. 13:55 givet tilladelse til, at det amerikanske regeringsfly, hvis formål jeg ikke er bekendt med, kunne lande i Kastrup, og at det kunne overfly- Fjerde næstformand (Mette Bock): ve dansk luftrum. Det er imidlertid ikke en sag, som henhører under Så er vi færdige med spørgsmål til justitsministeren. Justitsministeriet, den henhører under Transportministeriet. Det næste spørgsmål er til energi-, forsynings- og klimaministe- Kl. 13:54 ren, og spørgeren er fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti. Kl. 13:55 Fjerde næstformand (Mette Bock): Tak for det. Så skal hovedspørgeren på igen. Spm. nr. S 501 (omtrykt) Kl. 13:54 9) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af: Pia Olsen Dyhr (SF): Nikolaj Villumsen (EL): Hvad er regeringens holdning til Maabjerg Energy Concepts projekt Det, jeg godt kunne tænke mig at høre fra justitsministeren her til om produktion af 2. generations bioætanol på basis af halm m.v., og sidst, er: Kan det virkelig være rigtigt, at et udenlandsk fangefly kan hvad vil regeringen konkret gøre for at fremme projektet, før Maa- lande i København, uden at det kommer på justitsministerens bord? bjerg Energy Concepts tilsagn om EU-støtte bortfalder i marts må- Kl. 13:54 ned? Fjerde næstformand (Mette Bock): Fjerde næstformand (Mette Bock): Justitsministeren. Værsgo. Kl. 13:54 Kl. 13:55 Justitsministeren (Søren Pind): Pia Olsen Dyhr (SF): Altså, Justitsministeriet har ikke været ubekendt med det her, men En af de helt store udfordringer, vi står med på klimaområdet, er at det er ikke det samme, som at det skal ligge i og at beslutningen skal få knækket kurven i transportsektoren. Det går sådan set ganske træffes i Justitsministeriet. godt, når man snakker om energisektoren – der har vi omlagt, og i Danmark er vi jo nu oppe på, at 50 pct. af vores elforsyning kommer [Justitsministeren har efterfølgende sendt følgende brev til Folketin- fra vind. Det er jo en succes. Men transportsektoren halter bagefter, get: og hvis vi skal gøre transportsektoren mere grøn, skal vi tænke visio- »Folketinget nært. Christiansborg Et af de mest visionære projekter, der overhovedet findes, er Må- 1240 København K bjergværket i Vestjylland tæt på Holstebro, som jo netop vil udvikle bioætanol af anden generation. Det er godt, når man skal blande det i Dato: 4. februar 2016 benzinen, og noget af det, EU nu stiller krav om, er jo øget iblan- ding. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren ... 14 Onsdag den 3. februar 2016 (S 501)

Kl. 13:56 ved at man har stillet det her krav om 10-procentsiblanding, og heraf skal noget af det være mere avanceret end det, man kalder første ge- Fjerde næstformand (Mette Bock): neration af bioætanol, altså det, der kommer direkte fra fødevarer. Meningen er sådan set, at man i første omgang læser spørgsmålet op, Derfor synes jeg sådan set ikke, der er nogen grund til at nøle. og så er der en mulighed for at uddybe senere hen. Så kan vi få Jeg synes, der er grund til at haste lidt, ikke mindst fordi der er mu- spørgsmålet læst op? lighed for at skabe arbejdspladser i Vestjylland. Man forestiller sig, Kl. 13:56 at man i anlægsfasen kan skabe 1.000-1.200 arbejdspladser pr. an- læg, og der er reelt potentiale til fem-seks anlæg rundtomkring i Pia Olsen Dyhr (SF): Danmark, hvis vi gerne vil ind på andengenerationsmarkedet. Jeg Jeg beklager over for formanden. Jeg tror, jeg er mere vant til stats- synes, det er synd at overlade den her erhvervssucces til Italien. Jeg ministerens spørgetime. Beklager. synes sådan set, det skal være en erhvervssucces, der ligger i Dan- Hvad er regeringens holdning til Maabjerg Energy Concepts pro- mark, for der er ingen tvivl om, at der vil være et øget pres på anden- jekt om produktion af andengenerationsbioætanol på basis af halm generationsbioætanol. m.v., og hvad vil regeringen konkret gøre for at fremme projektet, Derfor vil jeg gerne vide, hvad det er for nogle oplysninger, rege- før Maabjerg Energy Concepts tilsagn om EU-støtte bortfalder i ringen mangler. Hvad er det, der gør, at I udskyder beslutningen igen marts måned? og igen, på trods af at vi jo ved, at potentialet for arbejdspladser i Kl. 13:56 Danmark daler, jo længere tid vi venter? Kl. 14:00 Fjerde næstformand (Mette Bock): Tak for det. Og det får energi-, forsynings- og klimaministeren så Fjerde næstformand (Mette Bock): lov til at svare på. Værsgo. Ministeren. Kl. 13:56 Kl. 14:00

Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt): Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt): Tak for spørgsmålet fra fru Pia Olsen Dyhr om Maabjerg Energy Tak for spørgsmålet. Det er helt afgørende for regeringen, at vi ken- Concepts og regeringens indsats for fremme af mulighederne for at der de her ting helt til bunds – at vi ved, hvad økonomien i anlægge- udnytte et tilsagn fra EU om produktionsstøtte. ne er; hvad det er for risici, der kan løbes; hvad det er for en sam- Regeringen har med vækstudspillet fra november besluttet at fundsøkonomi, der er forbundet med at etablere et eventuelt anden- gennemføre en analyse, der skal se på mulighederne for produktion generationsbiobrændstofanlæg, og herunder hvad det er for en rolle, af såkaldt avancerede biobrændstoffer, herunder biobrændstoffer ba- statskassen i denne sammenhæng skal have; hvordan det påvirker seret på halm. I analysen vil der blive set på rammebetingelserne for benzin- og dieselpriserne osv. Det er jo derfor, regeringen har iværk- at skabe et gunstigt klima for etablering af produktion i Danmark, sat det her analysearbejde. Det er for at være så godt forberedt som herunder hensynet til, hvad der gavner Danmark samlet set i forhold overhovedet muligt. til vækst, beskæftigelse og samfundsøkonomi. Analysen vil fokusere Kl. 14:00 på mulighederne baseret på private investeringer samt eventuelt EU- tilskud. Interessenterne bliver inddraget løbende i analysearbejdet. Fjerde næstformand (Mette Bock): Analysen forventes færdig primo 2016. Fru Pia Olsen Dyhr. Hvad angår MEC, er det korrekt, at de har fået tilsagn fra EU om Kl. 14:00 produktionsstøtte under nærmere betingelser. En af disse er, at MEC skal have påbegyndt en produktion af avancerede biobrændstoffer Pia Olsen Dyhr (SF): inden en nærmere fastsat dato. Da området er vanskeligt for alle Jeg har meget stor forståelse for, at man laver analysearbejde og virksomheder inden for dette pionerområde, og da det har vist sig vender hver eneste sten. Nogle gange kan man også vende så mange sværere at få påbegyndt en produktion af avancerede biobrændstof- sten, at man ikke når frem til at træffe nogen som helst beslutning. fer end først antaget af EU, har EU tidligere besluttet at udskyde Når vi nu ved, at jo længere tid vi venter, jo mindre er potentialet for denne frist til juli 2017. EU har oplyst, at denne dato vil kunne ud- Danmark, og jo større chance er der for, at Italien indhenter Dan- skydes yderligere til juli 2020. mark og bliver den hovedleverandør til andengenerationsbioætanol, Kl. 13:58 der er brug for i Europa. Og der bliver brug for det. Efterspørgslen kommer til at være der, eftersom EU jo netop har besluttet, at man Fjerde næstformand (Mette Bock): skal blande 10 pct. i. Det kan være forskellige vedvarende energifor- Tak. Så er der 2 minutter til spørgeren. Værsgo. mer. Jeg ikke i tvivl om, at andengenerationsbioætanol bliver en del Kl. 13:58 af det. Derfor vil jeg bare gerne vide: Når du siger, det bliver primo 2016, er det så første kvartal 2016, vi taler om, eller er det inden Pia Olsen Dyhr (SF): sommeren 2016? Tak, formand. Først vil jeg sige, at det jo er positivt, at regeringen Kl. 14:01 analyserer på det her. Men det er jo ikke en ny problemstilling. Jeg har noteret mig, at der i folketingsvalgkampen var adskillige kandi- Fjerde næstformand (Mette Bock): dater for Venstre i Vestjylland, herunder også Venstres egen ordfø- Tak. Vi bruger ikke direkte tiltale i Folketingssalen, fru Pia Olsen rer Thomas Danielsen, der talte meget positivt om en fortsættelse af Dyhr. Måbjergværket, bl.a. med en mulighed for en kommunal garanti. Ministeren har ordet. Der er ingen tvivl om, at hvis Måbjergværket skal blive en suc- Kl. 14:01 ces, er der to forudsætninger, der skal på plads. Det ene er spørgsmå- let om, at man kan få en garantimulighed fra kommunerne, eventuelt Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt): staten, og det andet er et iblandningskrav – altså at man, når der la- Tak. Det er så hurtigt, som det overhovedet er muligt. Jeg forventer ves benzin i fremtiden, sørger for at iblande andengenerationsbioæ- det her analysearbejde afsluttet inden for 2-3 måneder, senest. Det er tanol og ikke kun første generation. Det har EU jo banet vejen for, afgørende for regeringen, at vi har sat det her på ekspres, og det har Onsdag den 3. februar 2016 (S 576) 15 vi gjort, synes jeg, meget, meget hurtigt. Mindre end et halvt år efter Kl. 14:03 vi er tiltrådt som regering, har vi iværksat det her analysearbejde. Det her er jo ikke en ny problemstilling. Den regering, som spørge- Pernille Schnoor (S): ren også har været en del af tidligere, har jo haft adskillige år til at Tak. Og jeg læser spørgsmålet op: løse den her opgave og har kunnet analysere frem og tilbage. Jeg sy- Hvad er ministerens holdning til, at kommunerne er nødt til at nes faktisk, det er ganske hurtigt og kvikt, at vi har sat det her arbej- oprette et stort antal modtageklasser, som belaster budgetterne vold- de i gang. somt, og at enkelte kommuner derfor i øjeblikket arbejder på at in- Kl. 14:02 kludere flygtningebørn direkte ind i folkeskoleklasserne? Kl. 14:04 Fjerde næstformand (Mette Bock): Fru Pia Olsen Dyhr. Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 14:02 Ministeren. Kl. 14:04 Pia Olsen Dyhr (SF): Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at da SF forhandlede fi- Ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane nanslov i 2015, var det et af vores krav, at man netop kiggede på Nørby): spørgsmålet om Måbjergværket. Vi må erkende, at vi jo ikke skulle Tak for spørgsmålet. Regeringen arbejder intensivt på at håndtere forhandle alene; vi forhandlede både med andre partier og sådan set flygtningesituationen og den situation, som Danmark står i. Og mål- også med regeringen, og der kunne vi ikke komme i mål. Men det sætningen er at sikre et grundlag for en ny og forbedret integrations- har sådan set været et SF-ønske helt fra starten. Det er lidt underligt indsats, hvor alle bidrager, herunder arbejdsmarkedets parter, civil- at skulle sætte sin lid til en Venstreledet regering, men med de udta- samfundet og en række aktører. For ellers lykkes det ikke at løse in- lelser, Venstre er kommet med i Vestjylland, må det jo også være tegrationsopgaven. ting, man må levere på efterfølgende. Derfor håber jeg sådan set på, Kommunerne står i en helt særlig situation og med en kæmpe ud- at der kan komme noget pres i forhold til at få truffet en beslutning fordring. Det tror jeg ikke der er nogen der underkender på nogen om Måbjergværket, og jeg hører ministeren sige klart, at det kommer måde. Og fra regeringens side er vi også meget opmærksomme på inden for 2-3 måneder. Det vil jeg så forvente også bliver overholdt. den store integrationsopgave, som kommunerne står med, og som ik- Ellers kan ministeren nok regne med at se mig igen i salen. ke bare kræver politisk handling fra regeringens side, men også at Kl. 14:03 der er et villigt flertal her i Folketinget. Vi skal give den bedst mulige start i folkeskolen for de børn og Fjerde næstformand (Mette Bock): unge, der kommer hertil, og som kommunerne kommer til at modta- Ministeren. ge som både flygtninge og familiesammenførte i de kommende år. Kl. 14:03 Som statsministeren sagde i sin nytårstale, vil regeringen invitere kommunerne til en dialog om, hvordan vi i fællesskab letter den Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt): enorme opgave, de står med. Vi er samtidig ved at undersøge kom- Det glæder mig rigtig meget, at SF er aktiv i mange sammenhænge, muner og skolers praksis for modtagetilbud, og jeg kan oplyse, at for herunder også i spørgsmålet om biobrændstoffer. Den interesse deler nuværende skal tosprogede elever med behov for sprogstøtte ved op- regeringen faktisk med SF, men for regeringen er det helt afgørende tagelse i folkeskolen i forbindelse med skolestart eller senere i skole- at være godt klædt på og have tingene analyseret helt til bunds, in- forløbet gives undervisning i dansk som andetsprog. Det er skolens den man træffer en så stor og vidtrækkende beslutning. Det er der- ledere, der med den fornødne inddragelse af sagkyndig bistand og for, vi har iværksat det her analysearbejde. Jeg synes faktisk, at spør- efter samråd med forældrene og eleven beslutter, om den enkelte geren burde rose regeringen for at have iværksat det her arbejde og elev har behov for sprogstøtte, og hvordan sprogstøtten i givet fald også at få det afsluttet. Det kunne måske godt være sket noget før skal gives. under den tidligere regering, som også SF's ordfører i en periode var Til de tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de en del af. ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i Kl. 14:03 klassen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog, og, som det blev indikeret, kan der bl.a. oprettes modtageklasser. Fjerde næstformand (Mette Bock): Der er ingen tvivl om, at vi i den kommende tid også kommer til Tak for det. at kigge på de regler, der gælder i dag, for at se, om de er gearet til Det næste spørgsmål er til ministeren for børn, undervisning og det store antal børn og unge, der kommer til Danmark i de her år. Og ligestilling, og det er stillet af fru Pernille Schnoor, Socialdemokra- det er noget, som jeg jo også håber Socialdemokraterne og dermed terne. spørgerens parti vil være villige til at kigge på for at se, hvordan vi Kl. 14:03 egentlig kan lette den her opgave for kommunerne, også økonomisk set. Spm. nr. S 576 Kl. 14:06 10) Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af: Pernille Schnoor (S): Fjerde næstformand (Mette Bock): Hvad er ministerens holdning til, at kommunerne er nødt til at opret- Fru Pernille Schnoor. te et stort antal modtageklasser, som belaster budgetterne voldsomt, Kl. 14:06 og at enkelte kommuner derfor i øjeblikket arbejder på at inkludere flygtningebørn direkte i folkeskoleklasserne? Pernille Schnoor (S): Tak for svaret. Det glæder mig, at ministeren er enig i, at det er en Fjerde næstformand (Mette Bock): kæmpestor opgave, kommunerne står over for. Faktisk er det jo så- Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. dan, at Kommunernes Landsforening i de beregninger, man har, reg- ner med, at der er omkring 15.000, altså 14.960, flygtningebørn, der skal ud i kommunerne i forbindelse med de voksne og de familie- 16 Onsdag den 3. februar 2016 (S 580) sammenføringer, der er i kommunerne. Det er altså 15.000 børn, og det kun skal være modtageklasser, og at det er dårligt, at de kommer ud af dem er 9.000 i skolealderen. ind i klasserne; det er der forskellige erfaringer med. Det, vi også Det giver et behov for 750 modtageklasser, og der må maksimum kan se, er, at de danske kommuner organiserer indsatsen på forskel- være 12 elever i en skoleklasse, så det giver selv, at det er en kæm- lig måde. pe, kæmpe stor udfordring både økonomisk og i forhold til kvalite- Vi skal så være i stand til at understøtte det, og jeg håber også, ten. der er et politisk flertal her i salen, som vil være med til at kigge på, Det, jeg vil spørge om, er, hvilken betydning ministeren tror det at de regler, som kommunerne er underlagt, bliver mere fleksible, så får for de her folkeskoleklasser og for lærernes undervisning, når man reelt set også har bedre muligheder for at løse opgaverne ude man f.eks. ikke kun skal arbejde med at oprette modtageklasser, men lokalt. også at inkludere direkte ind i klasserne, når man i forvejen har en Til 96-procentsmålsætningen vil jeg sige, at vi fra regeringens si- inklusionsmålsætning på 96 pct. Hvis man så også skal inkludere de i modsætning til den tidligere regering har nedsat et eftersyn af flygtningebørn, der ikke taler dansk, hvilken betydning tror ministe- hele inklusionsindsatsen, og det har vi, fordi vi kan se, der er geval- ren det vil få for kvaliteten af undervisningen? dige problemer med inklusionen i Danmark. Kl. 14:07 Kl. 14:10

Fjerde næstformand (Mette Bock): Fjerde næstformand (Mette Bock): Ministeren. Fru Pernille Schnoor. Kl. 14:07 Kl. 14:10

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Pernille Schnoor (S): Nørby): Jamen det glæder mig, at ministeren anerkender, at det også handler Det er jo en kæmpestor udfordring, og det er også derfor, vi fra rege- om økonomi. Det gør det også, hvis man bruger nogle modeller. Jeg ringens side har været så opmærksomme på, at antallet, der kommer har forstået, at nogle af de modeller, man bruger, er fra England, hertil, har en betydning for, hvor gode tilbud vi kan stille til rådighed hvor man inkluderer flygtningebørn direkte ind i klasserne. Det af- i forbindelse med en integrationsindsats, herunder på uddannelses- hænger jo stærkt af, om der følger ressourcer med, må vi formode, området. for man kan jo ikke bare tage flygtningebørn ind i en klasse, hvis de Så regeringens interesse for at at sikre, at der ikke kommer så ikke kan tale dansk. Så der skal følge ressourcer med. mange hertil, at vi ikke kan løfte opgaven, hænger jo i høj grad sam- Vil ministeren tilkendegive her, at der er behov for, at der følger men med den bekymring, vi har, for de økonomiske konsekvenser, ressourcer med i forhold til de her næsten 9.000 børn, der skal ud i men også for de samfundsmæssige konsekvenser, der kommer, hvis kommunerne nu og ind på folkeskolerne? vi ikke lykkes med integrationen. Kl. 14:10 Som jeg også sagde i mit svar, har vi fra ministeriets side taget initiativ til en undersøgelse af kommunerne og skolernes praksis i Fjerde næstformand (Mette Bock): forhold til modtagetilbud, og vi har også netop udsendt et studie med Ministeren. erfaringer fra andre lande. Og der er faktisk gode erfaringer med for- Kl. 14:10 skellige modeller for håndtering af elever i både enkeltklasser og i modtageklasser. Så jeg tror ikke, man fagligt og kvalitetsmæssigt Ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane kan konkludere noget entydigt i forhold til den ene eller den anden Nørby): klassetype. Som jeg også har sagt her i salen tidligere ved et tidligere spørgsmål, Kl. 14:08 der handlede om daginstitutionerne, så står vores personale, vores frontpersonale, det være sig pædagogerne eller lærerne, over for en Fjerde næstformand (Mette Bock): kæmpe opgave. Men jeg tror ikke, man skal underkende, at der er Fru Pernille Schnoor. nogle kommuner, som gennem en årrække har haft gode erfaringer Kl. 14:08 med både at inkludere direkte ind i klasserne, men også at lave modtagetilbud, som har en høj kvalitet. Og derfor vil jeg ikke stå her og Pernille Schnoor (S): gøre mig til dommer for, at der kun er én model, der er den rigtige. Men ministeren anerkender, at det økonomisk er en udfordring, og Det håber jeg sådan set heller ikke er Socialdemokraternes udgangs- der er jo også et omprioriteringsbidrag, så der er en økonomi, der er punkt, altså at man skal lave så detaljerede regler herindefra. presset i kommunerne. Man er også presset i forhold til den her 96- Jeg tror snarere, der er behov for fleksibilitet, og det håber jeg så- procentsmålsætning. Det er jo sådan, at det ikke er alle kommuner, dan set også der er et politisk flertal der vil være med til at sikre, så der lever op til den målsætning; i Kalundborg er det f.eks. 88,8 pct., vi også økonomisk set kan løse den her opgave. man inkluderer i undervisningen. Vi kigger nu på nye løsninger, Kl. 14:11 hvor vi inkluderer direkte ind i klasserne, og hvad mener ministeren vi skal gøre ved den udfordring? Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 14:09 Tak for det. Det næste spørgsmål er også til ministeren for børn, undervisning Fjerde næstformand (Mette Bock): og ligestilling, og det er af hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Ministeren. Kl. 14:11 Kl. 14:09 Spm. nr. S 580 Ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane 11) Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af: Nørby): Jacob Mark (SF): Som jeg sagde før, er der jo et litteraturstudie, som vi også har ud- Vil ministeren vurdere de foreløbige konsekvenser af nedskæringer- sendt, så ordføreren kan også læse det, og det peger på, at der er for- ne på de gymnasiale uddannelser og redegøre for sin og regeringens skellige modeller. Det er ikke sådan, at man entydigt kan pege på, at holdning til, at ledelserne på nogle gymnasier vælger at afskedige Onsdag den 3. februar 2016 (S 580) 17 lærere, før de har undersøgt andre alternativer, og at de tilmed i nog- Kl. 14:14 le tilfælde budgetterer med overskud? Jacob Mark (SF): Fjerde næstformand (Mette Bock): Tak for det. Vi havde en del diskussioner i samråd, og jeg tror også, Værsgo. vi havde det her i salen. Jeg havde en del diskussioner med ministe- Kl. 14:11 ren om, hvorvidt de her besparelser ville påvirke kvaliteten på gymnasierne, og det mente ministeren ikke umiddelbart at de ville; mini- Jacob Mark (SF): steren mente, at man netop godt kunne finde det ved smartere digita- Tak for det. Jeg starter med at læse spørgsmålet op: Vil ministeren lisering og it-løsninger og ved at reducere i bygningsdriften. Min på- vurdere de foreløbige konsekvenser af nedskæringerne på de gymna- stand var, at det var løsninger, som gymnasierne allerede havde kig- siale uddannelser og redegøre for sin og regeringens holdning til, at get på. ledelserne på nogle gymnasier vælger at afskedige lærere, før de har Så jeg vil bare høre, hvad ministeren mener, for både Rungsted undersøgt andre alternativer, og at de tilmed i nogle tilfælde budget- Gymnasium og Silkeborg Gymnasium har f.eks. været ude at afske- terer med overskud? dige hver tiende lærer. Altså: Kan man lave så stort et antal afskedi- Kl. 14:12 gelser, uden at det påvirker kvaliteten i undervisningen, eller har de besparelser, som man har besluttet, haft betydning for kvaliteten i Fjerde næstformand (Mette Bock): gymnasierne? Ministeren. Kl. 14:14 Kl. 14:12 Fjerde næstformand (Mette Bock): Ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Ministeren. Nørby): Kl. 14:14 Jeg vil gerne starte med at slå fast, at de økonomiske udfordringer er velkendte, og at det også er velkendt, at den her regering insisterer Ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane på, at vi både kan og skal være bedre til at løse opgaverne i den of- Nørby): fentlige sektor, og at vi gør det på en måde, hvor vi vender hver en Jamen der er f.eks. et stort overskud i sektoren. Nogle af de instituti- krone for at se, om de ikke kunne strække længere. Det er, synes vi oner og gymnasier, der også er blevet henvist til i den offentlige de- grundlæggende, en sund øvelse, når man får offentlige midler, at bat, er institutioner, som kører med store, gedigne overskud. Der står man også kigger på, hvordan man får mest mulig kvalitet ud af dem, jo ingen steder i reglerne, at man skal have et stort overskud på en og hvordan de kan bruges mest hensigtsmæssigt. institution. Det er jo sådan, at man får penge for at lave undervisning Det er også på den baggrund, at vi fra regeringens side mener, at og god kvalitet i uddannelserne, og derfor er det jo op til den enkelte det er vigtigt, at man ikke tror, at vi skal lave sådan en standardløs- ledelse at finde ud af, hvordan man så også får en omkostningseffek- ning herindefra, men at vi har tillid til, at de stærke ledelser, vi har tiv drift. ude på vores institutioner, også kan håndtere de effektiviseringstil- Til det må jeg bare sige, at vi ser, at der er rigtig mange steder – tag, der sker. Det er altså både den besparelse, der kommer som føl- både når vi kigger på overskuddet, men også når vi kigger på, hvor- ge af den regning, der jo lå ubetalt fra den tidligere regering i forhold dan man kan drifte effektivt – hvor den rapport, som den tidligere re- til finansieringen af erhvervsuddannelsesreformen, som vi har lavet i gering udarbejdede, viser, at der er et milliardpotentiale på området. fællesskab, nogle besparelser på gymnasierne og en række andre in- Så man kan starte med at tage fat på det, før man ligesom skærer ind stitutioner, men også i forhold til det omprioriteringsbidrag, som vi i det, der på sin vis egentlig kan defineres som kerneydelsen. har indført fra regeringens side. Kl. 14:15 Det er jo nemt at forfalde til en rygmarvsreaktion og så forudsige, at det vil indebære store forringelser for undervisningskvaliteten, og Fjerde næstformand (Mette Bock): på en måde er det også for nemt. For gymnasierne kan jo i høj grad, Hr. Jacob Mark. som spørgeren også indikerer, kigge på de administrative arbejds- Kl. 14:15 gange, kigge på tilrettelæggelsen af arbejdet, undervisningstilrette- læggelsen, kapacitetsudnyttelsen af bygninger, indkøb, digitalisering Jacob Mark (SF): og en lang række andre ting, før de begynder at spare på det, man Tak. Så vil jeg prøve at tage de lidt mere konstruktive briller på og egentlig kan kalde kerneydelsen. Det er også noget af det, som den se på, hvad man så kan gøre i fremtiden. For jeg tror sådan set, at rapport, som vi også drøftede i udvalget, hvor der er peget på et mil- ministeren og jeg deler den opfattelse, at det at skære i antal lærere liardpotentiale i forhold til at gøre ting mere omkostningseffektivt, er at skære i kerneydelsen. Jeg er sådan set også enig i det, ministe- peger i retning af. ren er ude at sige om, at man godt kan køre med en underskudsgrad, Jeg kender jo ikke den konkrete baggrund for de afskedigelser, altså, det er bedre end at køre med et overskud, fordi de penge, man der refereres til i spørgsmålet, men jeg er af den opfattelse, at det bør får, skal gå til undervisning. være op til ledelserne på den enkelte institution at organisere arbej- Så kunne man forestille sig, at vi i forligskredsen simpelt hen det på den mest hensigtsmæssige måde ud fra lokale forhold. Jeg har sender en slags fælles erklæring eller brev ud til gymnasierne, hvori sådan set også tillid til, at de dygtige ledelser og undervisere på vi skriver: Hvis I har et overskud, skal I ikke fyre lærere? gymnasierne kan løse opgaverne i fællesskab, også uden at forringe Kl. 14:16 uddannelsernes kvalitet for eleverne. Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 14:14 Ministeren. Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 14:16 Hr. Jacob Mark. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby): Jeg tror på, at når man har selvejende institutioner, skal man også re- spektere, at de selvejende institutioner har en ledelse, har en besty- 18 Onsdag den 3. februar 2016 (S 572) relse, som er dem, der skal tage sig af den daglige drift, altså at det, Kl. 14:18 som man tror er den rigtige model på en institution, nødvendigvis ikke er den rigtige model på en anden institution. Vi kan se, at det er et Jeppe Jakobsen (DF): meget forskelligt udgangspunkt, man har, og derfor tror jeg bestemt Hvad mener ministeren om Danske Regioners planer om at inddrage ikke, at det er klogt at lave sådan en firkantet løsning for alle institu- pris som et kriterium i KRIS' og RADS' arbejde? tioner. Det er at påtage sig ansvaret ude lokalt, også at påtage sig an- Kl. 14:18 svaret for at sørge for, at man udnytter de rammer, der er. Den tidligere regering sikrede jo i forhold til gymnasielærernes Fjerde næstformand (Mette Bock): overenskomst, at der sådan set også er rum for, at man kan undervise Ministeren. Kl. 14:18 og tilrettelægge arbejdet på en anderledes måde. Og vi kan se, at der er meget stor forskel på, hvordan gymnasierne i dag tilrettelægger Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde): deres arbejdsgange, og det må jo være op til den enkelte ledelse lige- Jeg mødes med hr. Bent Hansen på fredag, og der forventer jeg at som at tage hånd om det, man mener er den rigtige lokale løsning. blive klogere på, hvad de såkaldte planer for regionerne konkret går Kl. 14:17 ud på. Kl. 14:18 Fjerde næstformand (Mette Bock): Hr. Jacob Mark. Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 14:17 Hr. Jeppe Jakobsen. Kl. 14:18 Jacob Mark (SF): Når ministeren nu så tydeligt igennem flere måneder har gjort det Jeppe Jakobsen (DF): klart, at man godt kunne finde besparelserne uden at skære ned på Danske Regioner har jo allerede meldt ud, at man ønsker at inddrage antallet af lærere og på undervisningen, mener ministeren så ikke, at pris som et kriterium i KRIS' og RADS' arbejde, og så vil jeg gerne i det er et problem, at det nu er det, der sker? Vil det så netop ikke den sammenhæng foreholde ministeren et citat fra førstebehandlin- være at tage politisk ansvar at sige: Hey, de her besparelser skal altså gen af B 6 og B 19 fra den 16. november sidste år. Her siger ministe- ikke findes ved at ramme kerneydelsen, de skal findes ved admini- ren – og jeg citerer: strationen? Og hvis det så viser sig, at man ikke kan det, vil ministe- »Det skal kort sagt ikke være pengepungen, der i Danmark afgør, ren og regeringen så overveje f.eks. at afskaffe det der berømte om- om eksempelvis en kræftpatient kan få sin behandling.« prioriteringsbidrag, man har pålagt dem, netop fordi det påvirker Men med økonomi som et kriterium vil en helt almindelig tømrer kerneydelsen? i Danmark, som bliver ramt af kræft, ikke længere have adgang til Kl. 14:17 den bedste behandling, men kun til den behandling, som et priorite- Fjerde næstformand (Mette Bock): ringsinstitut må mene patienten er værd, hvorimod en topleder fra Ministeren. erhvervslivet jo selv vil kunne betale for at få den nyeste og mest ef- Kl. 14:17 fektfulde behandling. Så pengepungen bliver jo afgørende, hvis man inddrager økonomi som et kriterium. Vil ministeren kommentere det Ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane standpunkt, man tidligere har indtaget? Nørby): Kl. 14:19 Jeg mener ikke, det er godt politisk ansvar at tage ansvaret fra de selvejende institutioner. Selveje består kun, hvis man også har tiltro Fjerde næstformand (Mette Bock): til, at ledelserne kan påtage sig ansvaret, herunder ansvaret for at Ministeren. Kl. 14:19 træffe vanskelige beslutninger. Derfor er jeg grundlæggende af den opfattelse, at når det handler om tilrettelæggelse af arbejdet, når det Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde): handler om effektiv drift, og når det handler om at organisere det lo- Regeringens udgangspunkt er sådan set klart. Vi har fri og lige ad- kalt, også med hensyn til hvad der skal være ens styrkepositioner, er gang til sundhedsvæsenet i Danmark i dag, og det skal vi også have det ledelserne ude på den lokale institution, der er nødt til at påtage fremadrettet. Derfor er min holdning også fortsat den, at patienterne sig ansvaret. selvfølgelig skal have adgang til ny medicin, hvis den har bedre ef- Kl. 14:18 fekt eller færre bivirkninger end den eksisterende medicin. Kl. 14:20 Fjerde næstformand (Mette Bock): Tak til ministeren. Fjerde næstformand (Mette Bock): Det næste spørgsmål er til sundheds- og ældreministeren, og det Hr. Jeppe Jakobsen. er stillet af hr. Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti. Kl. 14:20 Kl. 14:18 Jeppe Jakobsen (DF): Spm. nr. S 572 Det er jeg jo glad for at høre. Vil ministeren så også dermed sige, at 12) Til sundheds- og ældreministeren af: man er villig til at betale ekstra for en bedre effekt af en medicin, så- Jeppe Jakobsen (DF): ledes at man, selv om det skulle koste lidt mere, ikke fravælger en Hvad mener ministeren om Danske Regioners planer om at inddrage medicin, sådan som Danske Regioner lægger op til? pris som et kriterium i KRIS' (Koordineringsrådet for ibrugtagning Kl. 14:20 af sygehusmedicin) og RADS' (Rådet for Anvendelse af Dyr Syge- husmedicin) arbejde? Fjerde næstformand (Mette Bock): Ministeren. Fjerde næstformand (Mette Bock): Værsgo. Onsdag den 3. februar 2016 (S 533) 19

Kl. 14:20 Kl. 14:22

Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde): Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): Mig bekendt har Danske Regioner først bestyrelsesmøde i morgen, Tak, formand, og tak for spørgsmålet. Regeringen har et ønske om hvor Danske Regioners bestyrelse jo selv skal drøfte, hvad det udvikling i hele landet. Derfor er det nye pligtige mål om øget regio- egentlig er, man tænker og mener i Danske Regioners bestyrelse. Og nalt vidensamarbejde indført, så små og mellemstore virksomheder jeg kan jo ikke i dag på forhånd sige, hvad der måtte komme ud af et får lettere adgang til viden fra de videregående uddannelsesinstituti- bestyrelsesmøde, der først finder sted i morgen. Men som jeg nævnte oner. Det er en vigtig forudsætning for at fastholde, skabe og udvikle indledningsvis, har jeg selv et møde med hr. Bent Hansen på fredag, jobmuligheder i hele Danmark. og der forventer jeg at blive klogere på, hvad regionernes såkaldte Med det nye mål har jeg ønsket at understrege, at de videregåen- konkrete planer går ud på. de uddannelsesinstitutioner har en forpligtelse til at medvirke til, at Kl. 14:21 den viden, institutionerne har, kommer ud, så institutionsmurene ikke er en hæmsko, og at den bliver bragt i anvendelse i samfundet. Fjerde næstformand (Mette Bock): Jeg har derfor valgt at prioritere det nye pligtige mål om øget regio- Hr. Jeppe Jakobsen. nalt vidensamarbejde over det pligtige mål om social mobilitet. For Kl. 14:21 mig er det vigtigt, at uddannelsessystemet som helhed bidrager til at skabe mest mulig social mobilitet for den enkelte. Jeppe Jakobsen (DF): Det er igennem uddannelse, at den enkelte skaber de bedste for- Ministeren har tidligere tilkendegivet, at der jo ikke er nogen hin- udsætninger for at klare sig godt i livet, men vi skal ikke føre social- dringer for, at regionerne kan inddrage pris som kriterium i vurderin- politik ved indgangsdøren til det videregående uddannelsessystem. gen af nye præparater. Såfremt Danske Regioner lægger op til en op- Nye studerende skal ikke have en label på sig, når de starter på en deling af det danske sundhedsvæsen i et A-hold og et B-hold, vil mi- videregående uddannelse, hvor der står, hvilken social baggrund de nisteren så tage initiativ til at opsætte sådanne hindringer, således at kommer med. Udgangspunktet for nye studerende er, at de har bestå- alle danskere har adgang til den nyeste og bedste behandling? et en adgangsgivende eksamen, f.eks. en studentereksamen, og de er Kl. 14:21 for manges vedkommende optaget på baggrund af deres karakter- gennemsnit fra deres adgangsgivende eksamen. I den forbindelse vil Fjerde næstformand (Mette Bock): jeg i øvrigt nævne, at Danmarks Evalueringsinstitut i en rapport fra Ministeren. Kl. 14:21 sidste år i december har påpeget, at gymnasiale karakterer som opta- gelseskriterium kan give et mere lige optag med hensyn til social Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde): baggrund end alternative optageformer. Regeringen går ikke ind for et A- og et B-hold i sundhedsvæsenet. Institutionerne har mange opgaver, også ud over dem, vi kan pri- Kl. 14:21 oritere fra politisk hold i kontrakterne. Institutionerne kan naturligvis arbejde videre med de initiativer, de er gået i gang med i forhold til Fjerde næstformand (Mette Bock): social mobilitet, men det er ikke længere et kontraktligt, pligtigt mål. Tak for det. Kl. 14:24 Det næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren, og det er af fru Christine Antorini, Socialdemokraterne. Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 14:21 Fru Christine Antorini. Kl. 14:24 Spm. nr. S 533 13) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Christine Antorini (S): Christine Antorini (S) (medspørger: Christian Rabjerg Madsen Jeg vil gerne sige tak for ministerens svar i den forstand, at jeg jo har (S)): stillet et skriftligt § 20-spørgsmål, hvor der bare ikke var noget svar, Hvorfor mener ministeren ikke, det er en samfundsmæssig forplig- hvad angår indholdet, altså den indholdsmæssige argumentation for, telse for videregående uddannelser at øge den sociale mobilitet gen- hvorfor ministeren ønsker at fjerne et mål om social mobilitet. Men nem uddannelse, siden ministeren egenhændigt har fjernet målene jeg må nok sige, at jeg er noget overrasket over, hvad svarets ind- fra udviklingskontrakterne? hold så er. For det her handler jo ikke om socialpolitik, og hvis ministeren vitterlig mener, at det at arbejde for at øge den sociale mobili- Fjerde næstformand (Mette Bock): tet, det vil sige at have videregående uddannelser, hvor de unge uan- Værsgo. set deres baggrund har lige muligheder for at kunne realisere deres Kl. 14:21 potentialer – det er selvfølgelig med de evner og den flid, de lægger i det – bliver reduceret til socialpolitik, så er vi lodret uenige. Derfor Christine Antorini (S): er jeg simpelt hen nødt til at spørge en gang til, om det, som ministe- Tak for muligheden for at komme her og diskutere følgende spørgs- ren sagde før, virkelig skulle forstås sådan, at ministeren mener, at mål, og jeg læser det op: Hvorfor mener ministeren ikke, at det er en det at have et mål om at øge den sociale mobilitet og derved øge mu- samfundsmæssig forpligtelse for videregående uddannelser at øge lighederne for at realisere alle unges potentialer, også i forhold til viden sociale mobilitet gennem uddannelse, siden ministeren egen- deregående uddannelser, er at føre socialpolitik ved indgangen til de hændigt har fjernet målene fra udviklingskontrakterne? videregående uddannelser. Kl. 14:22 Kl. 14:25

Fjerde næstformand (Mette Bock): Fjerde næstformand (Mette Bock): Ministeren. Ministeren. 20 Onsdag den 3. februar 2016 (S 533)

Kl. 14:25 perspektiv handler det jo om noget helt andet. Hvis man graver bare en lille smule ned i tallene, kan man se det. Hvis man kigger på år- Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): gang 1980 og deres uddannelsesniveau sammenholdt med deres for- Tak for det. Jeg skal meget beklage, hvis det skriftlige svar ikke har ældres uddannelsesniveau – den gruppe af årgang 1980, som har for- svaret på det, som spørgeren har spurgt til. Vi bestræber os meget på ældre, der har en grundskoleuddannelse – er det 6,4 pct., der ved at svare, så der ikke er en omsonst debat mellem ministerium og Fol- indgangen til 2013 har en lang videregående uddannelse. Hvis deres keting, så det skal jeg gerne beklage. Spørgeren er overrasket over forældre derimod har haft en bachelor eller en kandidatuddannelse svaret og siger, at det ikke bør handle om socialpolitik, men jeg har eller en ph.d., er tallet 57,8 pct. Det er en forskel på faktor 9. Frygter både som Venstres daværende ordfører og som minister sendt det ministeren ikke, at vi går glip af talenter, som skaber arbejdspladser i klare signal, at vi ikke ønsker, at der skal være det her anliggende i Danmark og i øvrigt bidrager positivt til det danske samfund, hvis forhold til unges sociale baggrund, når de skal ind i det videregående ikke vi får arbejdet med den sociale mobilitet, der kan ændre de her uddannelsessystem. Hvad uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger tal? Er det ikke langt vigtigere at tale om talenter – og dermed også osv. med henblik på at sikre social mobilitet, er deres eget ansvar, noget pjat at tale om socialpolitik, når det handler om talenter og om men det er ikke en indgangsklausul, og det var i høj grad det, vi kri- et kæmpe talenttab? tiserede den daværende SR-regerings mål for. Kl. 14:28 Kl. 14:25 Fjerde næstformand (Mette Bock): Fjerde næstformand (Mette Bock): Ministeren. Fru Christine Antorini. Kl. 14:28 Kl. 14:26 Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): Christine Antorini (S): Jamen jeg og også regeringen anerkender, at uddannelsesbaggrund, Det, der er mærkeligt, er, at Venstre i forbindelse med folkeskolere- altså de rammebetingelser, man har haft i sit liv, naturligvis øver formen, i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen, faktisk har indflydelse på den måde, man kan agere på i samfundet efterfølgen- haft det som et af de tre nationale mål, nemlig at give alle børn og de. Men det interessante er jo, at EVA's rapport viser, at det, der er unge lige muligheder for at få en uddannelse uanset social baggrund, den bedste adgang i forhold til social mobilitet, er at være klare på men det gælder så åbenbart ikke, når det lige præcis handler om vi- karakterer, og at man ikke skal lave alle mulige andre foranstaltnin- deregående uddannelser. Socialpolitik er noget andet. Det her hand- ger. Jeg tror, at rigtig mange af de børn, der måske kommer fra en ler om, at vi ved, at unge, der kommer fra uddannelsesfremmede lidt blakket baggrund, meget nødig vil have sat labels på sig ved ind- hjem, af forskellige grunde har brug for f.eks. anderledes måder at få gangen til et uddannelsessystem, for de har jo en gang vist, hvad de gennemført undervisning på, en anden type vejledning; det har ikke skal kunne for at komme ind i det videregående uddannelsessystem, noget med socialpolitik at gøre. nemlig tage en gymnasial ungdomsuddannelse. Og det er det, der er Jeg vil derfor gerne spørge ministeren en gang til, om ministeren forudsætningen. Går vi så glip af talent? Nej, det gør vi da ikke nød- vil afvise, at den sociale baggrund har en betydning for at give lige vendigvis, hvis det er sådan, at de rette tager en ungdomsuddannelse muligheder til at gennemføre en videregående uddannelse. i forhold til så at gå videre i det videregående uddannelsessystem. Kl. 14:26 Men talent kan da udfoldes på rigtige mange måder. Det kan det og- så på baggrund af en erhvervsuddannelse. Det kan det på baggrund Fjerde næstformand (Mette Bock): af, at man er frivillig osv. osv. Så talent er da ikke kun en udfoldelse Ministeren. i det videregående uddannelsessystem. Men vi kerer os om talent, Kl. 14:26 det gør vi. Og derfor har vi skrevet i regeringsgrundlaget, at der skal gøres noget mere for eliten i vores uddannelsessystem. Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): Kl. 14:30 Tak for spørgsmålet. Jamen netop folkeskolereformen og erhvervs- skolereformen er jo eksempler på, at man tager hånd om et uddan- Fjerde næstformand (Mette Bock): nelsessystem for børn og unge på vej op mod det videregående ud- Hr. Christian Rabjerg Madsen. dannelsessystem. Og når vi nu med EVA's rapport i hånden klart Kl. 14:30 ved, at karaktererne er det bedste adgangskriterium, når det gælder social mobilitet, så ville det da være omsonst at tage alle mulige an- Christian Rabjerg Madsen (S): dre foranstaltninger med udviklingskontrakter end at have et fokus Nu skal man nok passe på med at sætte lighedstegn mellem at have på optagesystemet. Derfor siger vi netop, at optagesystemet med ka- en blakket baggrund og så forældre, som har en grundskoleuddan- rakterer er det, der er bedst i forhold til den sociale mobilitet, og ikke nelse. Men nok om det. Anerkender ministeren ikke, at vi taber ta- alt mulig andet. Men det er da klart, at børn fra vanskeligt stillede lenter, og at vi går glip af talent, når kun 6,4 pct. af mennesker med hjem i folkeskoleloven eller unge med udfordringer i teenageårene forældre, der har en grundskoleuddannelse, får en lang videregående skal hjælpes i et uddannelsessystem. Men adgangsgivende karakterer uddannelse? Anerkender ministeren overhovedet ikke, at der er et ta- via en studentereksamen er altså adgangen til det videregående ud- lenttab, når vi kan se på tallene, at de er så voldsomt store? Jeg er dannelsessystem. med på, at optag kun er et enkelt element. Hvis man kigger på, hvor- Kl. 14:27 dan universiteterne arbejder med at øge den sociale mobilitet, er det jo langt mere end optag. Det er brobygningsindsatser, indsatser, som Fjerde næstformand (Mette Bock): man nu kan forestille sig ryger fløjten, fordi det sociale mobilitets- Tak. Og så er det medspørger hr. Christian Rabjerg Madsen fra So- mål nu forsvinder. cialdemokraterne. Kl. 14:30 Kl. 14:27 Fjerde næstformand (Mette Bock): Christian Rabjerg Madsen (S): Ministeren. Tak for det. Jeg må sige, at jeg også undrer mig over, at ministeren kalder arbejdet med social mobilitet for socialpolitik, for set fra mit Onsdag den 3. februar 2016 (S 534) 21

Kl. 14:30 Kl. 14:33

Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): Den fg. formand (Karen J. Klint): Jeg vil bare lige korrigere i forhold til det med blakket baggrund. Jeg Tak. Vi fortsætter til næste spørgsmål, som også er stillet til uddan- tror, at spørgeren udmærket forstod, hvad jeg lagde i det, at man nelses- og forskningsministeren af fru Christine Antorini, Socialde- kunne have en blakket baggrund. Jeg kunne have sagt en anderledes mokraterne. baggrund end en typisk uddannelsesvej osv. Kl. 14:33 I forhold til spørgsmålet er nej det enkle svar. Hvis universiteterne gerne vil foretage foranstaltninger omkring social mobilitet, fordi Spm. nr. S 534 det gavner gennemførelse, hvis de ønsker at have optagelsessamta- 14) Til uddannelses- og forskningsministeren af: ler, fordi det gavner fastholdelse, hvis de ønsker at lave prøver, der Christine Antorini (S): stimulerer til en bevidsthed om, at man skal kunne levere noget på Hvorfor er ministeren på egen hånd gået i gang med at ændre på de sit første semester, uanset hvilken baggrund man gør det ud fra, så er nationale mål for de videregående uddannelser midt i kontraktperio- de hjertens velkomne til det. Det er ikke et pligtigt mål, men vi har den og uden at drøfte ændringerne med de relevante aftalepartier? en tillid til, at de håndterer det. Kl. 14:31 Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo for oplæsning. Fjerde næstformand (Mette Bock): Kl. 14:33 Tak. Så er det hovedspørgeren til sidste runde. Kl. 14:31 Christine Antorini (S): Tak. Hvorfor er ministeren på egen hånd gået i gang med at ændre Christine Antorini (S): på de nationale mål for de videregående uddannelser midt i kontrakt- Vi kan i hvert fald starte med at konstatere, at ministeren ikke synes, perioden og uden at drøfte ændringerne med de relevante aftalepar- at det er et samfundsmæssigt mål at kunne udnytte de talenter, som ter? unge har, uanset deres sociale baggrund. Jeg vil gerne anfægte det, Kl. 14:33 når ministeren bliver ved med at henvise til EVA-rapporten, der alene forholder sig til, om karakterer, alternativt optagelsessamtaler, Den fg. formand (Karen J. Klint): fremmer den ene eller den anden slags studerende. Det handler alene Ministeren. om, at karakterer giver den mest sikre markør, og det er rigtigt, at Kl. 14:33 flere unge med akademikerbaggrund klarer sig bedre, når der er en Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): optagelsessamtale. Men EVA-rapporten siger lige så klart og tyde- Tak for spørgsmålet. Som jeg redegjorde for i svaret på det forrige ligt, at det betyder en kæmpe forskel, hvordan man tilrettelægger un- spørgsmål, mener jeg ikke, at et mål om social mobilitet hører hjem- dervisningen både i ungdomsuddannelserne og i de videregående ud- me i udviklingskontrakterne. Samtidig ønsker regeringen, at små og dannelser for at udfolde potentialerne også hos unge, der kommer fra mellemstore virksomheder i hele landet får lettere adgang til viden uddannelsesfremmede hjem. fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Den dagsorden er så Jeg vil derfor spørge, om ministeren helt afviser, at det har en be- vigtig at fremme og fastholde og skabe og udvikle af hensyn til job i tydning at kunne udnytte samtlige talenter, inklusive hvis man ikke hele Danmark, at der er behov for at justere udviklingskontrakterne har akademikerforældre – hvis undervisningsformerne tilrettelægges nu og indføje et vigtigt mål om øget regionalt vidensamarbejde. efter det. Kl. 14:32 Det er ministeren, der udpeger de tre til fem pligtige mål, der ind- går i kontrakterne. Der sker i hvert fald på universitetsområdet på Den fg. formand (Karen J. Klint): baggrund af drøftelse med partierne om universiteternes opgaver og Ministeren. rolle i samfundet samt universiteternes udfordringer. Øget vidensud- Kl. 14:32 veksling med virksomheder var et af de temaer, der blev drøftet på mødet mellem universitetsforligskredsen og den daværende uddan- Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): nelses- og forskningsminister, før ministeren pegede på de fem plig- Tak for det, formand. Jeg mener simpelt hen, at spørgeren gør det til tige mål, der indgår i udviklingskontrakterne for 2015-2017. et socialt problem, og det er et uddannelsesproblem. Uanset hvilken Jeg har så inden for den ramme, der blev drøftet der, valgt at pri- baggrund, man har, er adgangen til det videregående uddannelsessy- oritere et af de andre temaer. Det valg har jeg orienteret Uddannel- stem en studentereksamen eller en ungdomsuddannelse, og når man ses- og Forskningsudvalget om, og jeg mener faktisk, at det ligger har den, har man bevist sig værdig til at være i det danske uddannel- helt inden for rammerne af regler og praksis på området. sessystem. Kan der så foretages foranstaltninger undervejs fra ud- Kl. 14:34 dannelsesinstitutionernes side, som fremmer studiekultur, som un- derstøtter folk, der måske ikke kommer fra så stærk en uddannelses- Den fg. formand (Karen J. Klint): baggrund osv.? Ja, det kan der godt. Det vil være forskelligt fra stu- Spørgeren. dium til studium. Der er også forskel på, hvor store frafaldstal, vi Kl. 14:34 har, osv. Men der er på den måde ikke et ønske fra regeringen om, at Christine Antorini (S): det er et pligtigt mål. Vi har sagt til uddannelsesinstitutionerne, at Nu er det sådan, at Uddannelses- og Forskningsudvalget har haft for- hvis de ser et formål med at gøre det, er de velkomne. Vi ønsker at nøjelsen af at være på studietur sammen med ministeren til Oxford få det med talentpotentialet løst, ikke i en socialpolitisk kontekst, og Cambridge, to eliteuniversiteter, hvor der er meget inspiration at men i en uddannelsespolitisk kontekst. Det er der, vejene skilles, og hente, selv om vilkårene, som de universiteter kan arbejde under, ik- det var også derfor, at vi i opposition kritiserede de socialpligtige ke mindst økonomisk, er helt ulig danske universiteters. Det er jo mål, som den daværende SR-regering indførte. tankevækkende, at de universiteter faktisk har som mål, at de også skal bidrage til at øge den sociale mobilitet, fordi de anerkender det som en utrolig vigtig ressource, som ikke bliver brugt godt nok, hvis 22 Onsdag den 3. februar 2016 (S 575) ikke de tilrettelægger forløb, finansieringsmuligheder osv. Men jeg en del af udviklingskontrakterne, og lovgivningen er indrettet sådan, kan så forstå, at det synes regeringen ikke er vigtigt. at ministeren kan ændre det. Han har tilmed som ordfører haft drøf- Det, der er spørgsmålet her, er, at regeringen selv har valgt at telsen internt i forligskredsen og har der gjort opmærksom på syns- fjerne det mål, på trods af at universitetskredsen har været indkaldt punktet. Det blev ikke imødekommet af den daværende regering. til drøftelse af de nationale mål. Det er få mål, det er tre til fem nati- Det er derfor, vi effektuerer det nu. onale mål i de videregående uddannelsers udviklingskontrakter. Der Kl. 14:38 har ministeren valgt den her gang, på tværs af hvad der har været praksis, selv at fjerne et helt centralt mål om øge den sociale mobili- Den fg. formand (Karen J. Klint): tet. Spørgeren. Finder ministeren virkelig, at det er en ordentlig måde at samar- Kl. 14:38 bejde med sine forligspartnere på? Kl. 14:36 Christine Antorini (S): Jeg har fået skriftligt svar fra ministeren på, hvad der er god skik. Den fg. formand (Karen J. Klint): Der står der, at på universitetsområdet er ændringer hidtil sket på Ministeren. baggrund af en drøftelse i forligskredsen om universiteternes opgave Kl. 14:36 og rolle i samfundet samt universiteternes udfordringer. Det ville da have været naturligt, at ministeren med et ønske om at ændre i de na- Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): tionale mål havde indkaldt parterne til en drøftelse. Så kan ministe- Ja, det gør jeg, for ellers havde jeg naturligvis ikke gjort det. Jeg an- ren beslutte, hvad ministeren vil. Men det, ministeren har gjort, er erkender til fulde, at Uddannelses- og Forskningsudvalget skal ori- egenhændigt at ændre målene og gå ud og meddele det til hele sekto- enteres om den beslutning, jeg har truffet. Det har jeg også gjort pr. ren og så i øvrigt lige på et tidspunkt få sendt et brev til Uddannel- brev. Jeg anerkender også til fulde, at der skal være en drøftelse i ses- og Forskningsudvalget. Er det på den måde, ministeren også forligskredsen om det her om indgåelsen af udviklingskontrakterne. fremover ønsker at samarbejde med de relevante aftalekredse? Det har der været under den daværende minister, og det er på bag- Kl. 14:39 grund af de drøftelser, at vi nu har ændret det pligtige mål. Set i bagklogskabens lys og ud fra bl.a. spørgerens reaktion vil Den fg. formand (Karen J. Klint): jeg sige, at vi altid kunne have gjort det anderledes. Det anerkender Ministeren. jeg til fulde. Det kan man gøre. Jeg har sendt det meget klare signal, Kl. 14:39 at jeg ønsker en god dialog om alt, hvad vi foretager os, men givet, at drøftelsen har været i forligskredsen under den daværende rege- Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): ring, har vi fundet, at området er blevet tilpas belyst. Jeg kan i hvert fald garantere spørgeren for, at ifald jeg er minister, Kl. 14:36 når de næste udviklingskontrakter bliver indgået, og spørgeren også er medlem af det høje Ting og er en del af forligskredsen, vil spørge- Den fg. formand (Karen J. Klint): ren blive involveret i udformningen af mål, akkurat som det har væ- Spørgeren. ret praksis tidligere. Det er den måde, jeg arbejder på, og det kom- Kl. 14:36 mer jeg også til at gøre fremadrettet. Kl. 14:39 Christine Antorini (S): Ja, undskyld mig udtrykket, men det er jo en fuldstændig absurd dis- Den fg. formand (Karen J. Klint): kussion. Det her handler om, at der netop var en drøftelse i forligs- Tak til spørgeren. kredsen, dengang ministerens parti var i opposition. Man var med i Vi fortsætter med spørgsmål 15, som også er til uddannelses- og de drøftelser, og den daværende minister fastlagde så den 4-årige ud- forskningsministeren, og det er stillet af hr. Malte Larsen, Socialde- viklingskontrakt, som jo betyder rigtig meget for de tre-fem nationa- mokraterne. le mål, som de videregående uddannelser skal følge. Så går ministe- Kl. 14:39 ren nu midt i kontraktperioden ind egenhændigt og ændrer på må- lene, ændrer på prioriteringen, og siger så i øvrigt: Jamen det er jo Spm. nr. S 575 blevet drøftet tidligere. Ja, det er det, men med nogle andre mål. 15) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Derfor er jeg nødt til at spørge en gang til: Er det virkelig den Malte Larsen (S): måde, som ministeren mener at det er rimeligt at samarbejde med Vil ministeren, henset til at ministeren i et åbent samråd den 8. de- nogle parter på – vi prøver faktisk at gøre os umage med at lytte til cember 2015 erklærede, at omkostningsniveauet for uddannelser hinanden – nemlig ved at fjerne et af de få nationale mål, så det ikke hænger sammen med tilrettelæggelsesformen, oplyse, hvordan man længere er vigtigt, at arbejde med social mobilitet? sikrer tilstrækkelig økonomi på uddannelser, der stiller ekstraordinæ- Kl. 14:37 re krav til tilrettelæggelsen i form af avanceret laboratoriedrift og meget små holdstørrelser så som klinikundervisningen på uddannel- Den fg. formand (Karen J. Klint): serne Veterinærmedicin og Odontologi? Ministeren. Kl. 14:37 Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til oplæsning. Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): Kl. 14:39 Jamen det ville være helt omsonst, hvis man ikke som nytiltrådt regering og minister gik ind og påvirkede og ændrede i noget af det, Malte Larsen (S): som man gerne vil. Det har vi siden vores tiltrædelse gjort på en Vil ministeren, henset til at ministeren i et åbent samråd den 8. de- række lovområder, og det sendte vi også et klart signal om inden cember 2015 erklærede, at omkostningsniveauet for uddannelser valget. Ingen i det høje Ting eller i uddannelsessektoren har været i hænger sammen med tilrettelæggelsesformen, oplyse, hvordan man tvivl om, at Venstre har været imod, at social mobilitet skulle være sikrer tilstrækkelig økonomi på uddannelser, der stiller ekstraordinæ- re krav til tilrettelæggelsen i form af avanceret laboratoriedrift og Onsdag den 3. februar 2016 (S 575) 23 meget små holdstørrelser så som klinikundervisningen på uddannel- Kl. 14:42 serne Veterinærmedicin og Odontologi? Kl. 14:40 Malte Larsen (S): Det var dejlig kort. Men deri ser ministeren så heller ikke noget pro- Den fg. formand (Karen J. Klint): blem med, at der bliver færre uddannet i fremtiden på universiteter- Ministeren. ne, hvilket eksempelvis ses af den melding om, at det reducerede an- Kl. 14:40 tal stillinger på Københavns Universitet måske kommer til at betyde, at der bliver 10 pct. færre ph.d.-studerende i fremtiden? Det opfatter Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): ministeren ikke som et problem? Tak, formand. Og tak til spørgeren for spørgsmålet. I spørgsmålet Kl. 14:42 henvises til et åbent samråd om Deloittes omkostningsanalyse. En af de overordnede konklusioner i analysen var ganske rigtigt, at om- Den fg. formand (Karen J. Klint): kostningsniveauet hænger sammen med tilrettelæggelsesformen, Ministeren. hvilket er refereret på samrådet. Tekniske, natur- og sundhedsviden- Kl. 14:42 skabelige universitetsuddannelser, som ofte har laboratorieundervis- ning med små hold, får den højeste universitetstakst i tilskud. I for- Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): hold til den omtalte klinikundervisning på dyrlæge- og tandlægeud- Det er kun et problem, hvis det er inden for sektorer, hvor der er en dannelsen kan jeg ydermere nævne, at midler til disse undervisnings- meget, meget høj efterspørgsel på det, der er produktet af uddannel- klinikker indgår i universiteternes tilskud til øvrige formål. sen. Vi deler den tidligere regering, SR-regeringens, holdning om, at Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler er selv- man skal dimensionere uddannelser, hvor der er historisk høj ledig- ejende institutioner. Finansieringen er baseret på et bloktilskudssy- hed, så vi har ikke et ønske om, at man på tværs af alle uddannelser stem. Institutionerne kan disponere over det samlede tilskud under på universitetsområdet skal uddanne flere, hvis der er en høj ledig- et. Tilskuddet fordeles derfor internt af den enkelte institution, og det hed efter endt uddannelse. (Den fg. formand (Karen J. Klint): Lyden er uddannelsesinstitutionernes ledelse, der har ansvaret for at sikre er på igen). kvaliteten af den uddannelse, der udbydes. Det har jeg tillid til at in- Tak, formand. Ydermere kan jeg sige om tilrettelæggelsen af ud- stitutionerne gør. Det er en naturlig følge af uddannelsesinstitutio- dannelsen, at det jo er det enkelte universitet, der inden for rammen nernes prioriteringer, at omkostningerne til uddannelser i nogle til- af den blokbevilling, som universitetet modtager, skal disponere og fælde er større og i andre tilfælde er mindre end tilskuddet. vurdere, om de kan have det uddannesudbud, de har. Derfor er Kø- Kl. 14:41 benhavns Universitet i øjeblikket i gang med at undersøge deres 13 småfag for at finde ud af, om de skal holde liv i alle uddannelser set i Den fg. formand (Karen J. Klint): lyset af det særlige tilskud, de får, osv. Men det er en institutionstil- Spørgeren. rettelæggelse, som jeg har respekt for at de foretager. Kl. 14:41 Kl. 14:43

Malte Larsen (S): Den fg. formand (Karen J. Klint): Jeg synes desværre, at mit spørgsmål er blevet ualmindelig aktuali- Spørgeren. seret i dag af at se, hvordan f.eks. Københavns Universitet så priori- Kl. 14:43 terer de ressourcer, de har, og hvilke konsekvenser det har for vores uddannelses- og vidensniveau i det her land. Men jeg vil gerne følge Malte Larsen (S): op med et spørgsmål, der går på, at når man nu gennemsnitligt, som Jeg kunne måske have tænkt mig her, at ministeren også havde givet jeg opfatter det, tildeler universiteterne 93.000 kr. pr. studenterårs- nogle eksempler, der havde vist hans holdning til, om nogle typer værk, men samtidig konstaterer via konsulentfirmaet PA, der har la- uddannelser er overflødige. Hvilke typer uddannelser ser ministeren vet en beregning, der siger, at KU's Hospital for Store Husdyr i Tå- bliver overflødige, eller er det et spørgsmål, som kun universiteterne strup koster 343.000 kr., og at det koster 209.000 kr. for smådyrsho- har ansvaret for? spitalet på Frederiksberg, så synes jeg, det ser ud, som om der er et Kl. 14:44 misforhold, og at der så til gengæld er nogle uddannelser, der skal være ualmindelig billige, for at det regnestykke går op. Den fg. formand (Karen J. Klint): Jeg synes også, at jeg hører, at ministeren fastholder, at der bør Ministeren. Kl. 14:44 være ressourcer nok. Vil ministeren stadig væk fastholde, at der er ressourcer nok, også på baggrund af de oplysninger og på baggrund Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): af dagens hændelser? Det gælder f.eks. de små fag. Eksempelvis på sprogområdet har re- Kl. 14:42 geringen sendt et klart signal om, at vi ønsker en national sprogstra- Den fg. formand (Karen J. Klint): tegi, som skal kortlægge med aftagerne, altså private og offentlige Ministeren. arbejdspladser, dvs. gymnasier osv., hvad vi har brug for af sprog- Kl. 14:42 kompetencer i dette land. Vi tilrettelægger så en sprogstrategi på baggrund af det, så der er bestemt områder, vi er opmærksomme på, Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen): i lyset af det, vi uddanner til. Ja. Men det er også klart, at hvis man f.eks. på visse små studier kan Kl. 14:42 se, at der er et højt, højt frafald på studiet og der er meget, meget få studerende og der er historisk høj ledighed efter endt uddannelse, så Den fg. formand (Karen J. Klint): skal institutionen da tage et opgør med sig selv og finde ud af, om Spørgeren. det giver mening at uddanne kandidater til høj historisk ledighed eller folk, der falder fra i et meget, meget stort antal. Det er god for- nuft at gøre det af hensyn til de ressourcer, altså penge, man er blevet betroet af skatteyderne. 24 Onsdag den 3. februar 2016 (S 531)

Kl. 14:45 Det er vigtigt, at kommunerne giver en indsats af høj kvalitet, så det kan gøre en forskel for den enkelte borger. Derfor har Beskæfti- Den fg. formand (Karen J. Klint): gelsesministeriet igangsat en række projekter, der skal bidrage til at Tak til ministeren og spørgeren. udvikle indsatsen for de mest udsatte, f.eks. JobFirst, hvor udsatte Vi fortsætter til spørgsmål 16, som er stillet til beskæftigelsesmi- borgere får en indsats med fokus på at sikre meningsfulde praktik- nisteren af hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. forløb med jobperspektiv. Det handler om at fokusere på det, som Kl. 14:45 borgerne kan, frem for det, som borgerne ikke kan. Til sidst vil jeg gerne understrege, at regeringen og forligskred- Spm. nr. S 531 sen bag reformen af førtidspension og fleksjob følger implemente- 16) Til beskæftigelsesministeren af: ringen af reformen tæt. Vi er optagede af at sikre den høje kvalitet i Finn Sørensen (EL): indholdet af ressourceforløbet og af borgerinddragelse. Tak. Hvilket indtryk på ministeren gør henvendelsen fra 500 syge borgere Kl. 14:48 til regeringen og Folketinget, hvor borgerne giver udtryk for, at de bliver mere syge af den behandling, de får af kommunerne, at der ik- Den fg. formand (Karen J. Klint): ke er noget rummeligt arbejdsmarked, som vil give plads til dem, at Spørgeren. de ikke længere har nogen retssikkerhed, at de finder det formålsløst Kl. 14:48 at klage deres sag til kommunerne, og at de derfor beder regering og Folketing om hjælp, og hvad vil ministeren gøre for at hjælpe disse Finn Sørensen (EL): borgere? Tak for svaret. Jeg er glad for, at ministeren understreger de ting, som kommunerne bør gøre. Jeg anerkender også, at nogle af de initi- Den fg. formand (Karen J. Klint): ativer, der tages, peger i den rigtige retning, f.eks. det her JobFirst. Værsgo til oplæsning. Vi skal nok bare erkende, at det er meget få midler, der er sat af til Kl. 14:45 det. Men på trods af at ministeren understreger det, og det har tidligere ministre gjort mange gange, oplever borgerne det jo stadig væk Finn Sørensen (EL): på en hel anden måde. Jeg vil bare læse nogle få sætninger fra brev- Tak. Tak til ministeren for at stille op. Spørgsmålet lyder sådan: Me- et: re end 500 syge borgere har skrevet under på et åbent brev til be- »Lægers og eksperters udsagn« – altså om borgerens situation – skæftigelsesministeren, socialministeren og Folketinget, hvor bor- »bliver ignoreret til trods for at de rummer meget nøjagtige beskri- gerne giver udtryk for, at de bliver mere syge af den behandling, de velser af borgernes tilstand.« får af kommunerne, at der ikke er noget rummeligt arbejdsmarked, Det er én oplevelse. Borgernes oplevelse af det rummelige ar- som vil give plads til dem, at de ikke længere har nogen retssikker- bejdsmarked er også anderledes end ministerens: hed, at de finder det formålsløst at klage deres sag til kommunerne, »»Det rummelige arbejdsmarked« er jo noget der kun eksisterer og at de derfor beder regeringen og Folketinget om hjælp, hvilket på papiret nu. Det findes ikke i virkeligheden, og vi kan ikke bare gå indtryk gør denne henvendelse på ministeren, og hvad vil ministeren ud og søge job som ikke findes. Lønmodtagere kan jo ikke ansætte gøre for at hjælpe disse borgere? sig selv.« Kl. 14:45 Så er der det omkring retssikkerheden, og hvordan de oplever ministerens anvisninger på at klage. Her siger borgerne: Den fg. formand (Karen J. Klint): »Retssikkerheden har I også taget fra os. Ingen kommuner over- Ministeren. holder lovgivningen, og vi er for ressourcesvage, både helbredsmæs- Der er tændt for den forkerte mikrofon, så vi skal lige have tændt sigt og økonomisk, til at kunne forsvare os, og kræve vores ret. Når for beskæftigelsesministerens. Der kom lyden. Vi tæller tiden fra nu det i sjældne tilfælde lykkes at få vores sager for retten, bliver der så af. godt som altid, dømt i kommunernes favør.« Kl. 14:46 Så slutter brevet med denne her meget tankevækkende formule- Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): ring: Tak, det er bedre. Når 500 borgere går sammen og fortæller, at de »Dette brev er sendt til jer« – altså til os herinde og til regeringen oplever, at de står i en svær situation, gør det selvfølgelig stort ind- – »fordi det er formålsløst at klage vores sag til kommunerne. Vi be- tryk på mig. Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at indsatsen i kom- der jer, f o l k e v a l g t e og øverste ansvarlige, om at hjælpe os. munerne selvfølgelig ikke må forværre borgernes helbred. Sådan er Mange tusinde i klemme i systemet. I er vort eneste håb.« det. Samtidig vil jeg gerne understrege, at det er helt afgørende, at vi Der må da være et eller andet galt. 500 borgere eller flere kan vel har et rummeligt arbejdsmarked, så vores udsatte borgere får mulig- ikke tage så fuldstændig fejl af deres egen situation. Kl. 14:50 hed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg vil fremhæve de så- kaldte minifleksjob, som udspringer af reformen af førtidspension og Den fg. formand (Karen J. Klint): fleksjob, hvor vi har gode erfaringer med at skabe et mere rummeligt Ministeren. arbejdsmarked. Der er faktisk skabt mere end 14.000 minifleksjob, Kl. 14:50 og det er job, som går til borgere med en meget lille arbejdsevne. Det er min opgave som minister at fastsætte rammerne for, at Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): kommunerne kan føre en god og effektiv beskæftigelsesindsats. Selvfølgelig er der problemer bag sådan en henvendelse. Og det er Kommunernes ansvar er at lave en ordentlig og grundig sagsbehand- evident, at vi står med nogle omstillingsudfordringer i halen på før- ling og følge lovgivers intentioner. Det betyder, at kommunerne skal tidspensions- og fleksjobreformen. Det er jo store reformer, der er sikre en indsats, der tager de nødvendige hensyn til borgernes indivi- gennemført i de senere år, hvor man går fra passive ydelser og en la- duelle situation, så deres helbred ikke forværres. Oplever man som den stå til og til en situation, hvor der er direkte fokus på det, som borger, at kommunen ikke har behandlet sagen ordentligt, kan der den enkelte borger kan, og fokus på at hjælpe den pågældende bor- klages til borgmesteren. Er der tale om forkerte afgørelser, er der ger til at kunne drage nytte af det og få et større indhold i og et bedre mulighed for at klage til Ankestyrelsen. fundament for tilværelsen. Det er udfordrende for kommunerne, det Onsdag den 3. februar 2016 (S 532) 25 er udfordrende for borgerne, og vi er fra ministeriets side opmærk- Kl. 14:53 somme på, at nogle kommuner er mindre gode til det her end andre kommuner, men vi har fokus på dem, vi stiller krav til kommunerne, Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): og vi understøtter dem med hjælpeprogrammer. Jeg vil fortsætte den kurs, forligskredsen er slået ind på, nemlig at Kl. 14:51 understøtte kommunerne i som det ene at få duelige erfaringer på det her område med forskellige typer af projektforløb, som vi sætter i Den fg. formand (Karen J. Klint): værk, i takt med at vi bliver klogere på, hvor vi har behov for ny vi- Spørgeren. den. Som det andet laver kommunerne målinger, sørger for at udvik- Kl. 14:51 le effektive benchmarksystemer, hvilket jeg selv har sat i værk, for at kunne blive endnu skarpere på det. Det sker, med henblik på at de Finn Sørensen (EL): kommuner, der hænger, kan tage ved lære af de kommuner, som hel- Jeg er meget glad for, at ministeren erkender, at der er omstillings- digvis er kommet godt i gang, og som evner at forvalte det her på en problemer med de her reformer. Nogle af os frygter nok, at det er sådan måde, at de reelt hjælper deres borgere, og at borgerne ople- vedvarende problemer, og at de kun bliver større, efterhånden som ver, at de får et bedre fundament under deres tilværelse. tiden går. Det er en anden diskussion, den kan vi tage lidt senere. Kl. 14:54 Men har ministeren i det mindste overvejet, om der måske er sendt nogle forkerte signaler ud om de reformer – altså at det her med, at Den fg. formand (Karen J. Klint): det alt sammen, dvs. sygdommen, skal arbejdes væk, måske er ble- Tak. Inden jeg giver ordet for det næste spørgsmål, vil jeg sige, at vet understreget så kraftigt, at kommunerne følger det alt for strin- det hernedefra ser ud, som om vi har fået gæster på publikumsbæn- gent og nidkært og dermed ikke tager hensyn til de borgere, der fak- kene, der har drikkevarer med ind. I bedes altså være meget op- tisk ikke er i stand til arbejde, og som kun får det værre, hvis de bli- mærksom på, at I ikke kommer til at grise med dem deroppe. Tak for ver tvunget ud i praktik, hvor de får en seng med, og hvad vi ellers det. hører af skrækkelige historier? Vi går videre til spørgsmål 17, og det er også til beskæftigelses- Kl. 14:51 ministeren, stillet af hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Kl. 14:54 Den fg. formand (Karen J. Klint): Ministeren. Spm. nr. S 532 Kl. 14:51 17) Til beskæftigelsesministeren af: Finn Sørensen (EL): Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): Vil ministeren anerkende, at lovgivningen bør ændres, så kommu- Heldigvis er der jo i mange tusinde tilfælde forløb, hvor det viser nerne ikke længere har mulighed for en praksis, hvor Ankestyrelsen sig, at det at arbejde og det at få fokus på den kapacitet, borgeren gang på gang godkender, at kommunerne tvinger syge borgere i ar- har, er hjælpsomt for borgeren og dermed også, kan vi sige, hjælp- bejdsprøvninger, ressourceforløb og fleksjob af få minutters varig- somt for kommunen, der får hjulpet en borger og så slipper for en hed på trods af lægelige udsagn om, at der ikke er nogen restarbejds- klientsituation, hvis man må kalde det det. Men jeg medgiver, at der evne, og advarsler om, at borgerne sandsynligvis vil få det værre, og også er situationer, hvor borgere oplever, at de har for lidt indflydel- hvor Ankestyrelsen i en praksisundersøgelse fra maj måned 2015 se på de forløb, de skal igennem, og derfor oplever, at de bliver kob- ovenikøbet har givet udtryk for, at kommunerne er for lempelige let fra, og det er ikke i orden. Altså, borgerne må ikke blive syge af med at tilkende førtidspension, og at de i endnu højere grad skal bede indsatser, som kommunerne giver, og borgerne skal tages med på nytte sig af sådanne foranstaltninger, før de tager stilling til førtids- råd. Det her kan ikke lykkes, hvis ikke borgeren selv oplever det pension? som meningsfuldt. Kl. 14:52 Den fg. formand (Karen J. Klint): Værsgo til oplæsning. Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 14:54 Spørgeren. Kl. 14:52 Finn Sørensen (EL): Tak. Ankestyrelsen godkender gang på gang, at kommunerne tvinger Finn Sørensen (EL): syge borgere i arbejdsprøvninger, ressourceforløb og fleksjob af få Jeg er meget glad for de ting, ministeren siger, og også for, at mini- minutters varighed på trods af lægelige udsagn om, at der ikke er no- steren understreger, at kommunerne ikke må iværksætte foranstalt- gen restarbejdsevne, og advarsler om, at borgerne sandsynligvis vil ninger, der gør, at borgerne bliver mere syge. Det står faktisk også få det værre. Ankestyrelsen har i en praksisundersøgelse fra maj må- højt og tydeligt i loven. Ikke desto mindre modtager vi jo som med- ned 2015 ovenikøbet givet udtryk for, at kommunerne er for lempe- lemmer af Folketinget især efter reformen af førtidspension og flek- lige med at tilkende førtidspension, og at de i endnu højere grad skal sjob og også reformen af sygedagpenge utallige henvendelser fra benytte sig af sådanne foranstaltninger, før de tager stilling til før- borgere, der lige nøjagtig peger på det problem, at de bliver tvunget tidspension. Vil ministeren anerkende, at loven bør ændres, så kom- ud i arbejdsprøvninger, i ressourceforløb og i fleksjob af få minutters munerne ikke længere har mulighed for en sådan praksis? varighed, som de ikke kan klare, og som gør, at de får det værre, og Kl. 14:55 at de bruger den smule energi, de har, på at slæbe sig hen på arbejdet for at være der to gange 20 minutter om ugen. Det er der vel ikke Den fg. formand (Karen J. Klint): noget perspektiv i, og hvad vil ministeren gøre for at komme det til Ministeren. livs? Kl. 14:55 Kl. 14:53 Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): Den fg. formand (Karen J. Klint): Jeg vil gerne igen slå fast, at ressourceforløb og fleksjob ikke må Ministeren. forværre borgernes helbredstilstand. Ambitionen med reformen af førtidspension og fleksjob er, at flere skal være en aktiv del af ar- 26 Onsdag den 3. februar 2016 (S 532) bejdslivet, og at færre skal overlades til passiv førtidspension. Det er ankesystemet, så er det vores ansvar at få det udviklet, og det har vi en konkret og individuel vurdering, om en borger skal have et res- gjort. Jeg har ingen adkomst og ingen ret til at gå ind og foretage sourceforløb, en førtidspension eller et fleksjob. Vurderingen skal la- materielle bedømmelser af overgangen fra det ene led til det andet, ves på et grundlag, der er nøje belyst fra alle vinkler, og det er netop men jeg vil sige, at det samlet set er min opfattelse – ligesom det er det, der er formålet med rehabiliteringsteamet, hvor flere forvaltnin- resten af forligskredsens opfattelse – at de reformer, vi har besluttet, ger og en sundhedskoordinator fra regionen er repræsenteret. er rigtige. Vi ser nogle rigtig gode tal i udviklingen i antallet af sår- Inden rehabiliteringsteamet mødes, skal borgerens sag belyses bare mennesker, som får meget bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. grundigt. F.eks. skal borgerens praktiserende læge bidrage med op- Der er en masse støtte, der skal gives til kommunerne, men den giver lysninger om, hvordan helbredsforholdene påvirker borgerens funk- vi. tionsevne, og om der er særlige hensyn, kommunen skal være op- Kl. 14:59 mærksom på. Hvis kommunen har andre relevante helbredsoplysnin- ger, skal de også indgå. Rammerne for rehabiliteringsteamet under- Den fg. formand (Karen J. Klint): støtter dermed, at de helbredsmæssige oplysninger indgår i vurderin- Spørgeren. gen af borgerens sag, og jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at et Kl. 14:59 ressourceforløb ikke er en arbejdsprøvning. Et ressourceforløb handler om at udvikle borgerens arbejdsevne – det handler ikke om at af- Finn Sørensen (EL): prøve, hvad borgeren kan eller ikke kan – og hvis det er åbenbart For det første vil jeg sige, at vi jo ikke ved, hvad der reelt gemmer formålsløst at udvikle den enkeltes arbejdsevne, skal borgeren have sig bag de tilsyneladende positive tal om, at så og så mange tusinde førtidspension, og sådan skal det være. er kommet i minifleksjob af under 10 timers varighed. For det er jo I forhold til Ankestyrelsens praksisundersøgelse peger undersø- sådan, at det er noget, kommunerne kan tvinge borgerne ud i, og vi gelsen på, at kommunerne i de fleste sager træffer afgørelse i over- har set nogle skrækkelige eksempler på, at borgere er blevet tvunget ensstemmelse med reglerne. Ankestyrelsen nævner ikke arbejds- ud i fleksjob af 2 gange 20 minutters varighed om ugen, og at borge- prøvninger, da det som sagt ikke er formålet med ressourceforløb. ren har fået besked på, at du må tage din seng med på arbejde, så du Lad mig opsummere: Det fremgår både af intentionen med refor- kan klare de 2 gange 20 minutter. Så sådan nogle ting gemmer der men og af lovgivningen, at et ressourceforløb ikke må forværre bor- sig jo også bag det. Det er rigtigt, at Ankestyrelsen vurderer de ting, gerens helbred, og at borgeren skal inddrages undervejs. Tak. men ministeren har jo lov til at ændre loven, hvis man ud af Anke- Kl. 14:57 styrelsens rapport kan se, at der altså her er noget galt. Kl. 15:00 Den fg. formand (Karen J. Klint): Spørgeren. Den fg. formand (Karen J. Klint): Kl. 14:57 Ministeren. Kl. 15:00 Finn Sørensen (EL): Tak, og tak for svaret. Endnu en gang er jeg glad for, at ministeren Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): understreger, at det, der står i loven, er, at det ikke må forværre bor- Der er intet ud fra Ankestyrelsens rapport eller herfra, der giver mig gerens situation, og jeg håber, at det bliver gentaget så mange gange, en formodning om, at loven skulle være forkert. Jeg vil igen bekræf- at det virkelig sidder fast i hovederne hos dem, der arbejder i de te, at der har været nogle få sager, som har påkaldt sig meget stor kommunale forvaltninger, og så tror jeg, at det måske i sig selv kun- offentlig opmærksomhed, men de er altså knyttet til nogle få kom- ne hjælpe en lille smule. Men jeg forstår ministerens svar sådan, at muner. Der er tusindvis af gode forløb, som jeg ikke har nogen for- han ikke mener, at der er grund til at ændre loven – og ellers må mi- modning om skulle være tvangsforløb, men hvor jeg kun har en for- nisteren jo rette mig – og det er det, jeg gerne vil diskutere med det modning om, at det er forløb, som både den enkelte borger og den her spørgsmål. enkelte kommune er fuldt tilfredse med, og at det er forløb, som er i Hvis man studerer Ankestyrelsens rapport, falder det jo i øjnene, fuld overensstemmelse med reformens intentioner. Kl. 15:01 at der er en del eksempler på, at rehabiliteringsnævnet har indstillet til en førtidspension – det er jo dem, der skal komme med indstillin- Den fg. formand (Karen J. Klint): gen og foretage en grundig vurdering af borgerens situation, og det Spørgeren. er selvfølgelig fair nok – og at pensionen er blevet bevilget. Men der Kl. 15:01 er i Ankestyrelsens rapport flere eksempler på, at Ankestyrelsen har sagt: Nej, det skulle I ikke have gjort, for det skal dokumenteres end- Finn Sørensen (EL): nu mere, at denne borger ikke har nogen restarbejdsevne. Hvad me- Ja, det svar bliver jeg jo så rigtig ked af. For det første er der jo in- ner ministeren om det? Er det i overensstemmelse med loven og ingen, der tør klage eller sige nej til et fleksjob af få minutters varig- tentionerne bag loven, at selv det nævn, der er udset til at vurdere hed, selv om borgeren ved, at det risikerer at tappe de sidste kræfter borgeren, bliver underkendt af Ankestyrelsen via Ankestyrelsens ud af vedkommende, for hvis borgeren siger nej, risikerer man at mi- vurdering af deres arbejde? ste sin forsørgelse. Det er jo desværre sådan, det er indrettet. Kl. 14:58 For det andet er det jo stadig væk et spørgsmål om, hvad loven giver kommunerne mulighed for, og loven skal vel beskytte de sva- Den fg. formand (Karen J. Klint): geste medborgere. Men der synes jeg ministeren siger: Nej, det er ik- Ministeren. ke så vigtigt, for der er jo en masse eksempler på gode forløb. Kl. 14:58 Kl. 15:01 Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): Den fg. formand (Karen J. Klint): Hvis der er en udvikling i samfundet, som vi som politikere ikke fin- Ministeren. der tilfredsstillende, så er det vores ret og vores ansvar at sætte fokus på det og gøre det ved det, som vi mener er rigtigt. Men når man ser på de processer, der er i beslutningshierarkiet, herunder i forhold til Onsdag den 3. februar 2016 (S 551) 27

Kl. 15:01 hjælpsmodtager kan modtage i samlede offentlige ydelser, og vi sikrer, at kontanthjælpsmodtagere vil have en væsentlig indkomstfrem- Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): gang ved at tage et fuldtidsjob. Jeg er helt enig i, at loven skal beskytte de svageste medborgere, Vi har samtidig lavet en dagpengereform, som gør dagpengesy- men det er klart min opfattelse, at vi som ministerium skal gøre, stemet mere dynamisk, og som stadfæster dagpengereformen fra hvad vi kan, for at kommunerne bliver bedst mulige til at forvalte 2010, som vi grundlæggende mener var rigtig. Uden dagpengerefor- det ansvar, som de har fået. Og det gør vi ved at støtte dem med nye men, efterlønsreformen og de andre reformer, vi har gennemført el- projekter, det gør vi ved at måle dem og gøre dem opmærksom på de ler taget initiativ til, sidst vi var i regering, ville de offentlige kasser steder, hvor tingene ikke er i orden – og det gør vi – og det gør vi mangle 47 mia. kr. om året. De reformspor, som vi satte os i spidsen ved at give dem lejlighed til at følge kommuner, som er bedre til det, for, sidst vi var i regering, og nu har fulgt op på, skal vi videre ad i end de selv er. den kommende tid. Kl. 15:02 På den korte bane tager vi fat på trepartsforhandlinger om ar- bejdsmarkedsintegration, hvor vi skal finde nye veje til at få flere Den fg. formand (Karen J. Klint): flygtninge i job. I Danmark har vi haft en tradition for, at lønmodta- Tak til spørgeren. gere, arbejdsgivere og politikere sammen laver trepartsaftaler om Vi fortsætter med det næste spørgsmål, som er spørgsmål nr. 18, væsentlige samfundsspørgsmål. Det er en god tradition, og den vil vi og det er stadig væk til beskæftigelsesministeren, og det er stillet af genskabe. hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne. Kl. 15:05 Kl. 15:02 Den fg. formand (Karen J. Klint): Spm. nr. S 551 Spørgeren. 18) Til beskæftigelsesministeren af: Kl. 15:05 Leif Lahn Jensen (S): Er ministeren enig med sin efterfølger på posten som direktør for Leif Lahn Jensen (S): Dansk Arbejdsgiverforening i, at »der [skal] muges kraftigt ud i de Hvad der står i regeringsgrundlaget, bekymrer mig. Men det, der be- sociale ydelser. Kommunerne skal fratages retten til at uddele før- kymrer mig mere, er, hvad vi kan forvente. Derfor er det interessant, tidspensioner, satserne skal nedsættes, og nogle af overførselsord- at beskæftigelsesministeren faktisk før har været direktør for Dansk ningerne skal fjernes helt«, jf. Ugebrevet A4 den 18. januar 2016: Arbejdsgiverforening, og derfor tænker jeg: Hvad kan man så for- »Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser«? vente? For i artiklen står der jo også, at selv om der er kommet en ny mand på posten, er kursen den samme. Og det er det, der bekymrer Den fg. formand (Karen J. Klint): mig. Værsgo til oplæsning. Lad os tage den ene ting. Det er ydelserne. De skal være lavere, Kl. 15:02 og det er jo korrekt, at vi i næste uge desværre skal stå og forringe dem for rigtig mange mennesker, kontanthjælpsmodtagere, som vil Leif Lahn Jensen (S): få endnu mindre at leve for. Der er nogle, som vil få markant mindre Tak for det. at leve for og vil få det rigtig svært. Det er sådan noget, som ministe- Er ministeren enig med sin efterfølger på posten som direktør for ren sikkert synes er i orden, og som ministeren sikkert også synes Dansk Arbejdsgiverforening i, at »der [skal] muges kraftigt ud i de var i orden, da ministeren var DA-direktør. sociale ydelser. Kommunerne skal fratages retten til at uddele før- Men jeg er nødt til at spørge for at se lidt fremad: Hvilke ydelser tidspensioner, satserne skal nedsættes, og nogle af overførselsord- vil være det næste, som bliver nedsat? For ministeren foreslog, da ningerne skal fjernes helt«, jf. Ugebrevet A4 den 18. januar 2016 han var direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, at sætte førtidspen- med overskriften »Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser«? sionen ned med over 4.000 kr. om måneden. Så kan jeg jo ikke lade Kl. 15:03 være med at spørge: Vil det blive en realitet? Har vi masser af før- Den fg. formand (Benny Engelbrecht): tidspensionister derude, der nu er nødt til at lidt ryste i bukserne, for- Ministeren. di vi har fået en minister, der før i tiden mente, at det var rigtig godt? Kl. 15:03 Det sidste, jeg også godt kunne tænke mig at interessere mig lidt for, er, at der i artiklen også står noget om, at den nuværende DA- Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): direktør, som holder den samme kurs som den tidligere DA-direktør, Først skal jeg sige, at det grundlag, jeg arbejder på, er regerings- mener, at der er nogle overførselsordninger, der skal fjernes helt. Så grundlaget, som foreligger trykt, og det kan jeg anbefale spørgeren har jeg lyst til at spørge: Hvad er det for nogle overførselsindkom- at læse. Det er god læsning. ster, man så ud over dem, der selvfølgelig bliver forringet markant, Derudover vil jeg sige, at vi skal have råd til at fremtidssikre den har planer om eventuelt at fjerne? borgernære velfærd, og det kan kun lade sig gøre, hvis vores land Kl. 15:07 hænger sammen økonomisk. Derfor er det et problem, når mange lever på offentlige forsørgelsesindkomster som f.eks. kontanthjælp og Den fg. formand (Karen J. Klint): dagpenge, og det bekymrer mig, at mange ikke har et job eller er i Ministeren. Kl. 15:07 gang med en uddannelse. Jeg tror, man får et bedre liv ved at have noget at stå op til om morgenen. Derfor har regeringen sat en ret- Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): ning: Flere skal forsørge sig selv, færre skal forsørges af det offentli- Det må virkelig kunne lette spørgeren for bekymringer at vide, at det ge. Og jeg synes, det er rimeligt, at man får noget ekstra for at yde grundlag, jeg arbejder på, ikke længere er det hidtidige grundlag, en indsats. men regeringsgrundlaget og kun regeringsgrundlaget. Og der er fak- Det er også baggrunden for, at vi sammen med et flertal i blå tisk i regeringsgrundlaget skitseret, hvad det er for en kurs, der er for blok har aftalt et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timersregel og ind- vores reformer, og det er det, der er det afgørende. ført integrationsydelse til nyankomne flygtninge. Med kontant- hjælpsloftet sætter vi en klar grænse for, hvor meget en kontant- 28 Onsdag den 3. februar 2016 (FM )

Den helt store udfordring for os på kort sigt er at sikre en effektiv get om kontanthjælp lægger op til. Det er det, der står i regerings- implementering af de reformer, der blev lavet af den forforrige rege- grundlaget. Det er det, den her regering tror på. Det er det, man har ring og af den forrige regering, og det har vi i øvrigt et anerkendel- fået DF til at tro på. Er det ikke det, ministeren siger, nemlig at pisk sesværdigt samarbejde om. Så står vi med en kæmpe udfordring i stadig væk virker bedre end gulerod – selv om vi jo mener noget an- forhold til flygtninge-indvandrere og i forhold til arbejdsmarkedsin- det i Socialdemokratiet? tegration i øvrigt for den danske befolkning. Det er udfordringer, Kl. 15:10 som vi tager ekstremt alvorligt, og hvor vi inviterer arbejdsmarkedets parter og kommunerne indenfor i et forsøg på at håndtere de Den fg. formand (Karen J. Klint): meget store udfordringer på en ikke konfliktfyldt måde, men hvor vi Ministeren. drager nytte af alle de ressourcer, der er i det danske samfund, og Kl. 15:10 som har med arbejdsmarkedet og vores sociale system at gøre. Kl. 15:08 Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): Det er helt klart min opfattelse, at økonomiske incitamenter virker Den fg. formand (Karen J. Klint): på arbejdsmarkedet. Det gør det for overenskomstparter, det gør det Spørgeren. ude i virksomhederne, og det gør det også for raske mennesker i Kl. 15:08 samspillet mellem det offentlige forsørgelsessystem og beskæftigel- se. Sådan er det. Men vi har sat nogle pejlemærker i regeringsgrund- Leif Lahn Jensen (S): laget. De er blevet gentaget fra regeringens side, og f.eks. kontant- Jeg er klar over, at ministeren nu er minister, og jeg vil også aner- hjælpssatsen rører vi ikke ved. Så når spørgeren er interesseret i, kende, at ministeren på mange måder gør det ganske godt. Men jeg hvad næste step er i opstramninger, jamen så er der markeret en er godt klar over, at ministeren har holdninger, som ministeren også bund her fra regeringens side. havde før. Og en af de holdninger var, at ministeren syntes, det var Nu har vi lavet en aftale om et kontanthjælpsloft, som jeg mener rigtig godt at nedsætte kontanthjælpen ret kraftigt. Det har man så er en meget god aftale i relation til overenskomstløndannelsen på ar- gjort. bejdsmarkedet. Jeg håber virkelig, den kan give anledning til meget Vi kan jo ikke forvente, at Dansk Folkeparti vil hjælpe de små mere dynamik i samspillet mellem det sociale system og arbejdsmar- mennesker i det her samfund. Det gjorde de ikke med boligydelser- kedet for en masse mennesker, som har været uden for arbejdsmar- ne, det vil de ikke gøre med kontanthjælpen, og derfor er jeg nødt til kedet i alt for lang tid. at spørge. Regeringen kan jo komme med alle mulige ting, og DF er Kl. 15:11 ligeglad. Så jeg er bare nødt til at interessere mig for, hvad der kommer fra regeringen næste gang. Hvad har ministeren i posen, som de Den fg. formand (Karen J. Klint): her mennesker kan forvente kommer næste gang? Det er jeg simpelt Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Også tak til publikum. hen nødt til at interessere mig for. Det var det sidste spørgsmål, og hermed er spørgetiden afsluttet. Kl. 15:08

Den fg. formand (Karen J. Klint): Ministeren. Kl. 15:11 Kl. 15:08

Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen): Meddelelser fra formanden Det, jeg forhåbentlig har i posen, er, at rigtig mange af dem, der i alt for lang tid har været på passive ydelser, får en langt bedre tilværelse Den fg. formand (Karen J. Klint): ved at være kommet i job. Og vi sikrer med kontanthjælpsloftet et Der er ikke mere at foretage i dette møde. meget fornuftigt bånd imellem, hvad man maksimalt kan få i kon- tanthjælpssystemet, og hvad man kunne få, hvis man var i job. Hvis Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 4. februar man f.eks. tager sådan en familie, far og mor med tre børn, er det jo 2016, kl. 10.00. stadig sådan efter loftets indførelse, at de samlede overførsler fra of- Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjem- fentlig økonomi til familien er på over 400.000 kr. Så her er hverken meside. tale om armod eller fattigdom. Vores mål er at få disse mennesker flyttet i beskæftigelse. Vores Mødet er hævet. (Kl. 15:12). mål er aldrig at skabe fattigdom. Vi skal være opmærksomme på, at når vi ser på, hvor stor en del af den voksne befolkning i Danmark der bliver forsørget af det offentlige, så er det en uforståelig stor mængde. Vi har en fælles opgave i at finde veje til job for disse mennesker. Kl. 15:09

Den fg. formand (Karen J. Klint): Spørgeren. Kl. 15:09

Leif Lahn Jensen (S): Men vi er vel enige om, at ministeren stadig væk mener og har den holdning, at over for dem, som har mindst i det her samfund, virker pisk bedre end gulerod. Det har ministeren altid ment, også dengang ministeren var DA-direktør, og det er sådan set det, som hele forsla-