Sundby Nor Blev Aldrig Effektiviseret
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Afvandingen af Sundby Nor blev aldrig effektiviseret Et interessentskab opnåede kongelig I 1946 ansøgte lodsejerne om øko- lig Straffelov angående Forræderi og bevilling i 1867 til at opføre den 400 nomisk støtte fra Landbrugsministeri- landsskadelig Virksomhed«. Ifølge meter lange dæmning, som afsnørede et til en effektivisering af afvandingen, dombogen havde lensgreven været 25 hektar af Guldborg Sund. dvs. ved hjælp af kunstig udpump- medlem af det danske nazistpartis Om dæmningen allerede dengang ning. Det har vel været tanken, at man Storråd, dvs. DNSAP’s øverste ledelse, blev anlagt med den robuste stensæt- gerne ville dyrke korn og roer i stedet bestyrelsesformand for det nazistiske ning, der præger den i dag, vides ikke, for fugtige enge. dagblad »Fædrelandet«, medlem af men derimod har dæmningen næppe I første omgang fik man ja til an- præsidiet for Schalburgfonden, der nogensinde været andet og mere end søgningen, men i anden omgang blev bl.a. støttede hvervningen af frivillige en sikring mod oversvømmelser fra det et nej. Undervejs fik en af Lolland- til Østfronten, samt i bestyrelsen for sundet. Den var forsynet med en Falsters store landvindingsmænd en »Danske Frontkæmperes Venner«. sluse, der tillod vandet fra åen at løbe uhørt dårlig behandling. Han blev of- Under retssagen optrådte Marker- ud, men lukkede i og blokerede ved fer for det bigotteri, der fulgte i køl- sen som karaktervidne og udtalte sig højvande. Åløbet, der gik nord om vandet på det kaotiske retsopgør efter fordelagtigt om svigersønnen, men Sundby, er i dag rørlagt. de fem onde år. næppe til nogen nytte. Dommen endte i Højesteret med at koste fire års fæng- sel samt den halve formue. Sundby Nor Inddæmning Retsopgøret i Sundby Nor På grund af svigersønnen kom Mar- Sundby Nor blev skueplads for en af kersen i offentlighedens søgelys, og Inddæmmet vig på 25 hektar fra 1867, de mere urimelige afstraffelser af en de konservatives æresdomstol kunne en kilometer syd for Guldborgsund Bro ikke-skyldig person i retsopgøret efter ikke have en sådan mand siddende på Falster-siden. den tyske besættelse. Strafudmålin- som repræsentant for det parti, han Forsøgt effektiviseret med statsstøtte i gen til de skyldige var ofte præget af havde været medlem af hele sit voksne 1951, men projektet blev afvist på grund tilfældigheder, men også uskyldige af udgiftens størrelse. kunne blive ramt af rygter og slad- Kortene er fra ca. 1820, ca. 1870, 1888 der, uden at den berørte nogensinde Dette maleri af Henrik Marquard Markersen og 1995. (1881‑1968) hang i hjemmet på Stationsvej i opdagede, hvad der var hændt ham. Rødby, og det vidner om Markersens store popu- Guldborgsund Kommune. Den berømmede ingeniør, der byg- laritet i vide landbokredse. I 1953 tog proprietær Koordinater: 6083123, 677287. gede pumpestationen ved Kramnitze Jens Chr. Welling (1886-1979) fra Sebbersund og tømte den flere tusinder hektar initiativ til en pengeindsamling, så man kunne betale en portrætmaler for at udføre et maleri af store Rødby Fjord tilbage i 1927 – og H.M. Markersen. Welling kontaktede de lods- fik sit personlige ridderkors af Kong ejerudvalg, som Markersen i tidens løb havde Chr. X i 1930 – han blev afstraffet i arbejdet for, og overalt var man parat til at yde Sundby Nor, til trods for at han aldrig et bidrag. Da indsamlingen var gjort op, rakte pengegaven også til et maleri af fru Markersen. havde været anklaget endsige dømt for noget som helst. Rødby-ingeniøren H. M. Marker- sen blev både kørt over og ud på et sidespor efter maj 1945 – mast under vægten af den offentlige mening. Han mistede sin plads i Rigsdagen, i det konservative parti og i Kraks Blå Bog. Årsagen var den enkle, at Markersens datter havde giftet sig med en nazist i 1940. Det var den 50-årige lensgreve Heinrich Carl von Schimmelmann på godset Lindenborg i Nordjylland. I sommeren 1945 blev von Schim- melmann arresteret og i november 1946 dømt efter »Tillæg til Borger- AFVANDINGEN AF SUNDBY NOR BLEV ALDRIG EFFEKTIVISERET © KJELD HANSEN DET TABTE LAND • LOLLAND-FALSTER 1 ikke. Det fremgår af dokumenterne i som tilsynsførende«. Folketingsmand Statens Landvindingsudvalgs arkiver Olav Øllgaard (V) var også imod Mar- vedrørende projektet Sundby Vig. kersen, men foreslog, at »man tager ing. I marts 1946 indstillede Statens Ebert, Hedeselskabet i Slagelse, til tilsynsfø- Landvindingsudvalg, at der skulle rende«. Så var Finansministeriets kon- bevilges 75.000 kr. (1,6 mio. kr. i torchef Svend Alstrup mere direkte i 2013-værdi) til »forbedret kunstig af- tonen: »Er ikke bekendt med Hr. Marker- vanding« af Sundby Vig på Falster. I sens eventuelle forhold i national eller una- sin indstilling skrev udvalgsforman- tional henseende, men ganske bortset herfra den, at H.M. Markersen var blevet gjorde det vist ikke noget at tage en anden«. bragt i forslag af lodsejerne som tek- H.M. Markersen fik ikke projek- nisk sagkyndig. Han var dog endnu tet, selvom lodsejerne havde peget ikke blevet spurgt. Det burde først på ham. Han blev vraget til fordel for konstateres indenfor landvindings- Hedeselskabets ingeniør Frode Ebert. udvalget, om »der er uvilje herimod«. I øvrigt blev Sundby Vig-projek- Og så havde formanden tilføjet sin tet aldrig til noget. Det blev henlagt i Den robuste 400 meter lange dæmning er stadig intakt, hvorimod selve slusen var defekt og utæt personlige mening med spids blyant- 1951, da licitationen viste, at udgifter- med saltvand piblende ind ved forfatterens besøg skrift: »Dette var skrevet inden Markersen ne måtte forventes at blive 100.000 kr. i februar 2014. blev sat for konservativ æresret. – Jeg mener – og ikke de oprindeligt budgetterede dog bestemt, at der ikke er noget nazistisk 75.000 kr. ved Markersen, og at han blot har dummet liv. Den 5. maj 1946 måtte Markersen sig i Schimmelmann-sagen.« forlade Rigsdagen. Derefter røg han Denne bemærkning udløste føl- Kilder også ud af Kraks Blå Bog, hvor han gende kommentarer fra de øvrige Andersen, Ernst: Fra Juraens Overdrev. G.E.C. Gads havde været omtalt lige siden 1927 ef- udvalgsmedlemmer: Forlag. København 1953. ter tørlægningen af Rødby Fjord og Hedeselskabets direktør Niels Bas- Forfatterens besøg på lokaliteten, 27. februar 2014. udnævnelsen til ridder af Dannebrog. se, der sad i udvalget, slog straks tonen Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 1007. Men her stoppede afstraffelsen an: »Jeg foreslår civilingeniør E. Steenstrup Rigsarkivet. Når slusen lukker ved højvande i Guldborg Sund, kan åens vand ikke komme ud, og det stiger derfor op og trænger ind på de lavestliggende arealer. I stedet for vigen, der blev inddæmmet, opstår der i perioder et vandfyldt nor bag dæmningen. Det består af lavvandede småsøer, eng og begyndende rørskov og rummer uden tvivl et rigt fugleliv. Noret overskues bedst fra Nordskovvej eller direkte fra dæmningen. 2 DET TABTE LAND • LOLLAND-FALSTER © KJELD HANSEN AFVANDINGEN AF SUNDBY NOR BLEV ALDRIG EFFEKTIVISERET Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Sundby Nor, så brug dette link: www.dofbasen.dk. Herunder ses en oversigt over de 36 fuglearter, som er registreret fra Sundby Nor, pr. 4. marts 2014. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Fiskehejre (6/67) Rørhøg (1/1) Hjejle (2/5) Rødben (9/29) Grågås (6/686) Spurvehøg (1/1) Vibe (11/446) Hvidklire (10/174) Gravand (6/35) Musvåge (2/2) Krumnæbbet Ryle (1/1) Svaleklire (3/3) Pibeand (2/12) Fjeldvåge (1/1) Almindelig Ryle (2/2) Tinksmed (10/31) Knarand (4/11) Tårnfalk (2/2) Brushane (8/42) Mudderklire (1/2) Krikand (7/181) Blishøne (1/3) Dobbeltbekkasin (3/42) Hættemåge (1/50) Gråand (1/4) Strandskade (7/15) Småspove (1/1) Landsvale (1/50) Spidsand (1/2) Klyde (11/121) Storspove (4/5) Hvid Vipstjert (1/2) Rød Glente (1/1) Stor Præstekrave (3/3) Sortklire (2/2) Stær (1/50) FUGLELIVET I DAG © KJELD HANSEN DET TABTE LAND • LOLLAND-FALSTER 3.